S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 89 bestandigt have Stof nok til · Latter – dersom der ellers var et tilstrækkeligt
BI, s. 338 Modsætningerne, men denne · Latter accompagneres af en dyb Veemods fjerne
NB8:19 Ligheden: og saa er Verdens · Latter aldeles umulig at undgaae; og æsthetisk
AE, note tligen paa saadanne Menneskers · Latter alle De regne, som fuske i det Comiske.
PS, s. 304 g ikke Tilværelsens qvalte · Latter bryde frem hvor man mindst ventede det!
NB8:24 de være Guddommens Opfindelse, · Latter Djævelens. Det er ganske vist, at dersom
SLV, s. 43 latterligt ad. Hvad en saadan · Latter egentligen mener, fatter jeg ikke, thi
G, s. 34 nden Etages Jubel og skingrende · Latter er noget ganske Andet end et dannet og
DD:68 umoristens fortvivlede Dybde. Hans · Latter er ofte som Dødningens Griin. Ligesom
EE1, s. 232 et uudtømmeligt Stof til · Latter for den, som troer paa Anledningen. Anledningen
SD, s. 198 a Dagleieren vilde blive til · Latter for hele Byen, han aftegnet i Bladet, Historien
OTA, s. 232 ller bedre end de; thi ogsaa · Latter fordrer en fornuftig Grund, og mangler
SLV, s. 71 hun forgaaer af Skræk, en · Latter fra Naboværelset, hvor mine afrettede
DD:68 Een latterligt ɔ: fremgaaet af · Latter hos Individet, ( som jo og Dødmandens
AE, s. 256 ikke hidsig eller vild, dens · Latter ikke skingrende, den er tvertimod omhyggelig
NB2:173 Mænder af ham, og denne · Latter kaldes i Danmark Ironie. / Forsaavidt er
DS, s. 236 nok, dersom den da ellers for · Latter kunde komme til at høre, falde i den
SLV, s. 41 saavidt jeg selv leer, er min · Latter meget langt fra at ville fornærme Nogen.
SLV, s. 379 udtømmelighed, døer af · Latter og saaledes forhindres i at præstere
AE, s. 439 riernes Stilling her ikke paa · Latter og Skjemt. Prøv nu at sætte det at
BN, s. 121 , eller i Skikkelse af Haan og · Latter og Spot, hvad enten Lidelsen er legemlige
EE1, s. 352 Arabernes i Ørkenen. Min · Latter og Særhed neutraliserer enhver erotisk
Papir 460 – være døde af · Latter over den Art Χstds Forkyndelse, der
IC, s. 71 om man uvilkaarligt brister i · Latter over, naar man seer det i Virkeligheden.
KKS, s. 98 thi den rette Latter, denne · Latter ret af Hjertens Grund, den bryder ikke
PF, s. 87 n paa min Side«, deres · Latter som have Sandhedens Forstand paa det Comiske,
Papir 455 kom, man da vilde briste i · Latter som over et udenlandsk Dyr, skilt sig af
OTA, s. 287 l smile, Mængdens skingre · Latter spotte den Daare, der i saadan Forstand
EE1, s. 140 har gjort Andres og sin egen · Latter til Gjenstand for Iagttagelse, den, som
SFV, s. 98 en kunde ville benytte denne · Latter til: han vil dog vist snarere tilstaae,
Brev 85 e, at jeg næsten blev til · Latter ved at vende tilbage til hende. Det var
AE, s. 73 ger, befrygtende at blive til · Latter ved Repetenterne: et eftersnakkende Ecchos
SLV, s. 312 ke her opgivne; thi en qualt · Latter vil man kunne iagttage ved Halsens Muskelbevægelse,
SLV, s. 349 aaskee netop denne uskyldige · Latter være det mest Helbredende; thi en elskværdig
SLV, s. 312 liminairerne til Graad og · Latter yttrede sig saa eens som hos hende. Og
KKS, s. 98 v med Latteren; thi den rette · Latter, denne Latter ret af Hjertens Grund, den
KG, s. 283 ger han Intet, end ikke denne · Latter, denne Spot, denne Ynken, han opdager Intet,
EE:137 en den indvortes. / .... ikke den · Latter, der er Smertens Legekamerat, ikke den ønsker
AE, note vo har kjendt ham, og glemt hans · Latter, der gjorde En godt, selv naar det ikke
EE1, s. 265 man faaer at høre, er en · Latter, der som en Naturlyd ikke kommer fra et
G, s. 22 er saa dybt, at han jo har den · Latter, der svarer dertil i Tyvesproget, og ingen
NB8:19 r Verden aldeles Ret i denne · Latter, det er ganske efter Æsthetikens Regler.
EE2, s. 32 lyder endog i dens letsindige · Latter, er det ikke Tungsind, der har berøvet
BI, note e Stemmer, vakte jeg almindelig · Latter, fordi jeg ikke forstod mig herpaa. Derfor
4T44, s. 340 , da vækker det næsten · Latter, fordi man antager, at den Talende enten
EE1, s. 140 i enhver Levealder vækker · Latter, han vil let overbevise sig om, at den uforanderlige
OTA, s. 162 aarers Spot, Letsindighedens · Latter, Hensynets feige Klynken, Øieblikkets
OTA, s. 168 aarers Spot, Letsindighedens · Latter, Hensynets feige Klynken, Øieblikkets
G, s. 36 re Lunets Børn, berusede i · Latter, Humorens Dandsere, der, om de end til andre
AE, note ns og Sandsepirringens skingre · Latter, hvilken er yderst forskiellig fra den Latter,
NB16:96 e: Grinet, det at blive til · Latter, hvilket ganske rigtig er en æsthetisk
EE1, s. 140 medien, at den skal vække · Latter, i sig selv indeholder en høi Grad af
PS, s. 304 Optog høres en skingrende · Latter, ligesom hine Spottens Natur-Toner paa Ceylon;
SLV, s. 340 irvle mig den hele Sag hen i · Latter, men ud af denne Hvirvel har netop min tragiske
NB25:12 kunne sove. Fast er Du til · Latter, o, Verden, ved Din Afmagt: han sover, han
SLV, s. 49 de, som jeg selv er en Ven af · Latter, og dog loe I maaskee ikke. Virkningen var
SFV, s. 97 udsætte mig for de Manges · Latter, og for hvad Misundelsen kunde ville benytte
G, s. 34 ge og Parquettet ryster den til · Latter, om denne end er væsentlig forskjellig
NB19:89 il paadrage En Verdens Unaade og · Latter, saa er det dog et Spørgsmaal, om jeg
EE1, s. 140 at det, den vil vække, er · Latter, saa kunde man vel gjerne atter og atter
EE2, s. 68 r en stor Forskjel mellem vor · Latter, saa kunne vi dog gjerne lee lidt i Compagni.
AE, note er yderst forskiellig fra den · Latter, som ledsager det Comiskes stille Gjennemsigtighed.
SLV, s. 37 til at fritage mig for Eders · Latter, thi jeg veed vel, at som det blandt Bønderkarle
NB31:82 ave, saa ville vi Alle briste af · Latter. / At Du o, Gud, er af alle Størrelser
SFV, s. 47 istæret dannet Publikums · Latter. / Costümet var rigtigt. Enhver religieus
NB10:99 vn, vilde det blive nyt Stof til · Latter. / Det er egl. Χstds Opdagelse, at
Brev 268 irkning: Den Anden brast i · Latter. / O, kjære Hr Conferentsraad, saaledes
4T44, s. 362 ved sin Tale giver Stof til · Latter. Dersom han nu fremdeles paa det Spørgsmaal,
EE2, s. 197 u valgt, denne Fortvivlelsens · Latter. Du vender atter tilbage til Livet, Tilværelsen
NB10:208 rken i Indignation eller i · Latter. Endelig kom – Hyrekudsken. Funtus
EE2, s. 308 edsstillelse i denne eensomme · Latter. Gjør Du nemlig ikke det, saa har jeg
Papir 345 en Vittighed der vækker · Latter. Hvad er det saa de lee af? Sagen selv er
G, s. 35 ve vemodig stemt som oven ud af · Latter. Ingen Virkning i Possen frembringes ved
Brev 80 an mødte kun min ironiske · Latter. Jeg frygter nemlig for, at en ell. Anden
EE2, s. 197 at bedrage Mennesker med Din · Latter. Naar Du kan faae Folk til at lee og juble
AE, note ikke er latterligt frembringe · Latter. Naar en Mand til daglig Brug gaaer underlig
KG, s. 89 e uvilkaarligt vilde briste i · Latter. Saa alvorlig er Verden! Hvis ikke Timelighedens
NB8:19 i Minimum de Medlevende briste i · Latter. Thi Verdslighedens Viisdom er altid Relativitet,
SLV, s. 340 dog Ingen mærker den for · Latter. Vis comica er det ansvarligste Vaaben og
Papir 518 ligt nok ikke i Retning af · Latter: dette er det allerlatterligste. /
IC, s. 225 aldrig, for ikke at vække · Latter; de forsvarede Christendommen og sagde:
DD:68 saaledes gaaer det med Humoristens · Latter; og i Grunden røber det større psychologisk
OTA, s. 245 dog er et Menneske bedre end · Latter; thi naar Ansigtet seer ilde ud, da kan
SLV, s. 341 rods al sin Heftighed) eller · Latteren ( paa en ubeføiet Maade i sin Separation
FB, note , har besluttet sig til at lade · Latteren dømme den forvildede Tid. Æsthetisk
NB10:42 selv have repræsenteret · Latteren efter en Maalestok som ingen Anden, lokkede
EE1, s. 29 ar en Misforstaaelse, hvad om · Latteren egentlig var Graad! / Der gives enkelte
EE:28 værelsen saa ulykkelig, at · Latteren egentlig var Graad? Hvad om det var en
Papir 460 det. I en Forstands Tid er · Latteren egl. det Vaaben der bruges, det gjælder
4T44, s. 340 nt Ord netop for at vække · Latteren enten ved Ordet selv eller ved dets Vrængen
SLV, s. 324 en. / Idag for et Aar siden. · Latteren er og bliver dog det bedste Explorationsmiddel.
Papir 460 det vel omtrent naaet, at · Latteren er ophørt eller dog kommet til at betyde
SLV, s. 333 e tankeløst den smiler. / · Latteren explorerer i alle Retninger, og ved dens
SLV, s. 324 n hun ikke mere, saa brister · Latteren for hende. Altsaa har hun dog ingen uendelig
AE, s. 114 l at fordre denne Nemesis, at · Latteren fortærer hos Hegel hvad Latteren har
G, s. 41 seet paa Beckmann, havde ladet · Latteren gjennemryste hele mit Legeme, naar jeg
AE, s. 114 en fortærer hos Hegel hvad · Latteren har en retmæssig Fordring paa. Og en
EE1, s. 236 vægede sig endnu uroligt, · Latteren havde faaet Overhaand. Heldigviis var det
AE, s. 119 han kunde flyve: lad saa kun · Latteren hente ham ind. Det at springe betyder væsentligen
SLV, s. 196 ringet paa, jeg lukkede op, · Latteren hjalp paa Alt, Conversationen begyndte;
Papir 460 have En, der kunde bringe · Latteren i Gang, naar det viste sig som det Latterlige:
G, s. 34 , der pathologisk vilde studere · Latteren i Stænders og Temperamenters Forskjellighed,
SLV, s. 390 et sildigere Moment, hvor da · Latteren igjen vilde gjøre hende selv comisk,
SLV, s. 257 for skulde hun da bringe mig · Latteren ind i dette Forhold? Brød hun sig virkelig
AE, note som det Forbudne lade ane, at · Latteren kan fortære Alt. Men skjøndt jeg
TTL, s. 409 re det! Vi ville ikke slaae · Latteren løs, om end den Modsigelse er tilstede,
OTA, s. 232 rund, og mangler den, saa er · Latteren netop det Latterlige. Men her i Timeligheden,
Papir 460 e Hjørne, nu at undgaae · Latteren og derimod at vinde Pathos for Mit derved,
Papir 460 et, maa kjende fra Grunden · Latteren og det Latterlige, maa have Mod og Sikkerhed
SFV, note ret forstaaet – mellem · Latteren og mig en hemmelig, lykkelig Forstaaelse.
G, s. 36 and til den hele Aften at holde · Latteren oppe, uden at det koster dem mere Anstrængelse
SLV, s. 387 aabenbare i deres Tomhed, og · Latteren over dem er Dommen, hvorved Tilværelsen
EE2, s. 83 en, idetmindste altid bringer · Latteren paa Din Side. Jeg erindrer engang, at Du,
PF, s. 87 » bestandigt at beholde · Latteren paa min Side«, deres Latter som
EE1, s. 52 n Ting, at jeg altid maa have · Latteren paa min Side. Der var ikke en Gud, der
EE1, s. 16 , der ligger i, altid at have · Latteren paa sin Side. / Hvad de æsthetiske Afhandlinger
FB, note bedragelig Besked om, hvorledes · Latteren sniger sig ind og boer skjult i et Menneske,
EE1, s. 256 m for Intuitionen, da bliver · Latteren stillere men Smilet mere forklaret, man
SFV, s. 94 der ene og alene ved at faae · Latteren til at sigte paa En, ved at gjøre Menneskene
NB10:42 gt, jeg maa selv commendere · Latteren til at sigte paa mig ( som Ney commenderede
AE, s. 464 illet Sætning, der gjør · Latteren til Prøve for Sandheden, fremkaldt en
Papir 290 indesluttet i mig selv, medens · Latteren underholder Alle. Seer jeg En lide, da
SLV, s. 44 nd, indtil Manden forhindrede · Latteren ved at forklare, at de Intet skulle betyde.
AE, note var maaskee Mangen, som tabte · Latteren ved at forstaae den; men et saadant Menneske
Papir 460 ldeste Form: saa havde vel · Latteren været uundgaaelig. Biskop M. selv synes
EE1, s. 140 Functioner vilde være, at · Latteren yttrede sig ved Graad. Saaledes nu ogsaa
AE, s. 135 smagerie, som den, der elsker · Latteren, altid maa være Viismændene forbunden
Oi7, s. 301 slaaes, saa det føles, at · Latteren, betjent i Frygt og Bæven, maa være
AE, note dseet til saaledes at vække · Latteren, blot man viser sit Ansigt. Det er smukt
Papir 460.l ører op, saa forandres dog · Latteren, den kommer til at betyde noget Andet, maaskee
SD, s. 205 gjør ham til en Prise for · Latteren, Du har Intet mod, det har endog Dit Bifald,
NB7:21 der og Moder, naar Faren var · Latteren, fordi dette Angreb meest isolerer den Angrebne,
SFV, s. 46 r og Moder, dersom Faren var · Latteren, fordi dette Angreb meest isolerer den Angrebne
Papir 460 tør udsætte sig for · Latteren, han er kun halvbefaren. Saaledes har jeg
EE:28 det var en reen Misforstaaelse med · Latteren, hvad om Verden var saa daarlig og Tilværelsen
SLV, s. 90 enseende er jeg usaarlig for · Latteren, i denne Henseende føler jeg et Mod,
EE1, s. 269 hvorledes kan dette vække · Latteren, luk Øiet op igjen og see Frydendahl.
SLV, s. 412 en comiske Helt vil vække · Latteren, men » Experimentets« q
SLV, s. 431 s Helbredelse naaes ikke ved · Latteren, men ved Angeren: at Selvplageriet er en
AE, note saa man ingen Glæde har af · Latteren, og gjør det umuligt at fortryde, hvis
NB8:25 nne Verdsligheds Higen efter · Latteren, og saa den Trang til at lee, som har sin
Papir 460 lv skal udsætte sig for · Latteren, og saa roligt gjør det. I en Forstands
Papir 460 været opmærksom paa · Latteren, og som forsynlig Mand taget mine Forholds-Regler.
NB36:13 er slet ikke, man forøger kun · Latteren, om Præsten maaskee for Penge da der
EE1, s. 29 ige, der ligger til Grund for · Latteren, saa maa man ængstes derover. Dr. Hartley
EE:28 vetydige, der ligger til Grund for · Latteren, saaledes som Dr. Hartley har bemærket,
SLV, s. 345 der var nok til at fremkalde · Latteren, sagde jeg: han har været gift 3 Gange,
G, s. 36 de Kunstnere, der have studeret · Latteren, som de ere Lyrikere, der selv styrte sig
G, s. 30 Liv, hvorved han er i Gjeld til · Latteren, som noget Forbigangent, der fordrer Taarer.
KG, s. 13 i en vis Forstand kunde friste · Latteren, Synet af den Selvbedragne, hvis taabelige
TTL, s. 409 e er tilstede, som berettiger · Latteren, thi er det end latterligt, er det dog ikke
SFV, note t – en Ven og Elsker af · Latteren, var det i een Forstand, det er, alvorligt
NB16:76 re sjeldent) for at undgaae · Latteren. / De relative Formaal, det er Paaklædning;
G, s. 36 d Geniets Myndighed, sikker paa · Latteren. De vide, at deres Overgivenhed har ingen
Papir 440 mende Gud – at pirre · Latteren. Den, der har seet – nei det har jeg
NB33:51 ig igjen, vil blive i Retning af · Latteren. Der var i een Forstand dog noget Bedre
SLV, s. 372 det var jo et rigt Stof for · Latteren. Det følger af sig selv, at ligesom man
SLV, s. 374 blive udsat for at vække · Latteren. Dette er heldigt nok, men endnu heldigere
FB, s. 175 yklere, den prisgiver ham for · Latteren. Dette maa være nok for blot at antyde
G, s. 39 aa han i lyrisk Forstaaelse med · Latteren. Han har en vis Tilbøielighed til Correcthed,
SFV, s. 95 kel, som har maattet døie · Latteren. Havde jeg med Taarer bedet og besværget
Papir 460 løs. Saaledes ogsaa med · Latteren. Naar den sidste Mand længst ude fra
F, s. 481 , men en endnu større Ven af · Latteren. Og det er jo en moersom Spøg, som allerede
G, s. 20 hjemfalde til Hevnen eller til · Latteren. Og hvilken Opgave er det dog ikke for en
FB, s. 191 le det hos Andre – ved · Latteren. Skulde Tiden virkelig behøve en latterlig
AE, s. 72 g i Stikken, en Gjenstand for · Latteren. Vilde jeg fortie hans Navn, træde vrælende
SLV, s. 405 e aabenbar blot vil vække · Latteren; det Tragiske derimod, sværtbevæbnet
Papir 460 nds-Tider forholde sig til · Latteren; især i Forstands-Tider, thi i lidenskabelige
KKS, s. 98 aa kommer det af sig selv med · Latteren; thi den rette Latter, denne Latter ret
G, s. 36 kere, der selv styrte sig ned i · Latterens Afgrund og nu lade dens vulkanske Magt
DS, s. 191 eller bragt dem næsten paa · Latterens Afstand fra os, saa vi, i Samtidighed med
NB20:142 har udsat mig for at blive · Latterens Bytte. / Altsaa, fordi jeg uden Levebrød,
SLV, s. 186 ne Mistanke efter den anden, · Latterens Dæmon banker bestandigt paa, jeg veed
SLV, s. 186 d, eller næsten lytte til · Latterens Dæmon, afskyeligt. / Og dog var hun
BI, s. 338 t vendes Vrangen ud deraf, og · Latterens Eenhed vil forsone Modsætningerne, men
Papir 460 vde heldigt nok absolveret · Latterens Examen iforveien, og dersom jeg ikke
FB, note nneskene og han veed, at om end · Latterens Fordømmelse maaskee vil opdrage en frelst
G, s. 34 brisk-teutoniske Folkeskrig, og · Latterens Forskjellighed selv indenfor denne Sphære
FB, note ønsker. Han veed, at han har · Latterens Magt, hvis han vil bruge den, han er sikker
NB10:42 re Lykke i Verden. Nei i · Latterens Martyr gjenkjender jeg mig selv. Just for
NB10:42 yrium han lider. Men jeg er · Latterens Martyr, og at blive det, derpaa har mit
NB10:42 derfor ganske nøiagtigt · Latterens Martyr. Saaledes fE. naar en slet og ret
NB10:42 eg sige om mig selv: Jeg er · Latterens Martyr; thi ikke Enhver der leed om end
NB10:42 artyrium men Forsoningen. / · Latterens Martyrium er det egl. jeg har lidt, ja
NB28:32 a Latterens Martyrium. Just · Latterens Martyrium venter det i en Forstands Tid
NB28:32 maaskee ogsaa tænke paa · Latterens Martyrium. Just Latterens Martyrium venter
AE, s. 477 idigen er det blot at stemple · Latterens Misbrug som Daarskab, da Daarskaben er
NB:5 gode Tilhører. / / No 4. / · Latterens Misbrug. / / No 5. / Udmærkelsens vanskelige
G, s. 36 e, men de lade Øieblikket og · Latterens Naturkraft raade for Alt. De have Mod til
NB28:32 godt, at Du undgaaer baade · Latterens og alle andre Martyrier. / Dette om den
SFV, s. 47 gnito havde jeg nu faaet sat · Latterens og Grinets Fare, der afskrækker de Fleste.
G, s. 41 es Klæder, henstrakt ved den · Latterens og Kaadhedens og Jubelens Strøm, der
KG, s. 316 gt være en fortræffelig · Latterens Opfindelse at tænke sig Evigheden i
LA, s. 90 hed, og derfor blot ønsker · Latterens Sandsepirring, thi Vittighedens guddommelige
NB8:24 art tenderer til det Comiske, til · Latterens stærkere og stærkere Udvikling, hvilket
G, s. 38 nger. Han er nu aldeles ovenud. · Latterens Vanvid i ham kan ikke mere rummes hverken
NB5:61 trænger jeg saa ofte til · Latterens Vederqvægelse. Ak, og at saa i et lille
SFV, s. 45 et Angreb er saa frygtet som · Latterens, hvorledes selv det Menneske, der modigt
NB7:21 et Angreb er saa frygtet som · Latterens, hvorledes selv det Msk, der modigt gik
NB10:181 frygtet i Verden som just · Latterens; og hvorledes den var frygtet her i Danmark
NB31:66 te kun et svagt Billede paa hvor · latterlig Χstheden er. / Idealerne, Forbillederne
NB23:132 rden, men findes næsten · latterlig – dog skal det høres i ethvert
KG, s. 268 akkels Daare, hvor han dog er · latterlig – i Verdens Øine! Den sande Kjerlige
DBD, s. 129 ham saaledes at gjøre ham · latterlig – thi jeg kan gjerne sige det Samme
KG, s. 257 l, at blive til Nar, at blive · latterlig ( den forfærdeligste af alle Rædsler!)
NB14:97 ger – han, der selv indtil · latterlig Affectation har været en Tilhænger
NB32:33 for at skrive Alle i Skat. / / / · Latterlig Alvor. / / Som jeg erfarer, opkræves
EE1, s. 134 kke mindre taabelig Maade er · latterlig anstændig og aldeles forfeilet. Det
Papir 347 Bladet at han gaaer med en · latterlig Art Buxer. Sophus bliver rasende, ikke
NB6:45 g, at jeg skal hjem. / / / Det er · latterlig at læse en Orthodox, der har saa travlt
SLV, s. 399 dskaben, han mangler, en vis · latterlig Belysning paa ham; men paa den anden Side
NB34:31 ætninger: saa er det n: T: en · latterlig Bog – at sætte saaledes Alt i
KG, s. 196 genlunde latterlig, selv hvor · latterlig den er; thi naar der er en Salighed at
Papir 259:1 nnemføres igjennem en · latterlig Detail af Videnskaber, naar det fE p. 17
JC, s. 47 e, saa følte han vel, hvor · latterlig en Figur han kom til at spille, og at det
EE1, s. 104 te dog maa forstaaes paa saa · latterlig en Maade, som om Pagen ved at blive ældre
AE, s. 138 lukket sig inde med den: saa · latterlig er den bleven. Distractionen hævner
BMT, s. 217 tning af Godt eller Ondt, men · latterlig er Taushed, naar den har den forbistrede
FB, s. 191 e Tiden virkelig behøve en · latterlig Erscheinung af en Opvakt, for at faae Noget
EE1, s. 336 jør saaledes næsten en · latterlig Figur i Dagligstuens forøvrigt dagligdagse
AE, s. 237 igtignok hver paa sin Viis en · latterlig Figur i Forhold til de pseudonyme Bøger.
EE1, s. 322 ende. Han gjorde virkelig en · latterlig Figur, og jeg kan ikke fortænke hende
EE1, s. 414 te. En Konge uden Land er en · latterlig Figur; men en Successions-Krig mellem en
BB:7 n Idol, derpaa gjør han ham · latterlig for denne Carricatur af hans Samvittighed.
BI, s. 144 ske Folks Domstol, og hvilken · latterlig Forestilling han maatte forbinde med Tanken
AA:19 til, men som jeg udelod af en · latterlig Forfængelighed, kan jeg sige –
NB24:170 a bragt mig i en næsten · latterlig Forlegenhed med min dybe Ærefrygt; thi
BOA, s. 135 g, der anseer det at vove for · latterlig Galskab eller Dumhed. Og man maa billigt
NB24:152 igviis at være Galskab, · latterlig Galskab, at Een vil gjøre det »
NB10:70 det vilde blive anseet for · latterlig Galskab. Nei, lad gaae, hedder det, lad
NB26:87 g, en spildt Uleilighed, en · latterlig Geberde, hvis det skulde være et Forsøg
DRT, s. 163 æller om en Øltapper en · latterlig Historie, hvilken forresten en af mine
PMH, s. 83 blive sig selv modbydelig og · latterlig i en dygtig Læsers Øine, havde jeg
SLV, s. 41 ive mig selv latterlig, eller · latterlig i Gudernes Øine, som have dannet Mennesket
SLV, s. 398 for Pigen reent Sværmeri, · latterlig i sig selv, tragisk ved hans Lidelse, comisk
EE1, s. 74 r Naturen stum, og det er en · latterlig Indbildning, at man hører Noget, fordi
NB27:72 od, Comik til at vise, hvor · latterlig Indsigelsen er, da den, hvor meget Natur-Videnskaben
NB33:20 t af at eie hvad der er Intet. / · Latterlig Lærdom. / Peer Degn siger .... »
SLV, s. 340 Sphære, og kan kun paa en · latterlig Maade fra Metaphysiken ville trænge
Brev 269 s paa en saa utaknemlig og · latterlig Maade fritagen for Byrden, som han har
AE, s. 233 Hjælp, hvilken jeg paa en · latterlig Maade kalder min, da jeg bestandigt kommer
Brev 274 ges om en Mand, der paa en · latterlig Maade kom af Dage, at nu kunde man idetmindste
EE2, s. 24 ttrede om en Mand, der paa en · latterlig Maade var kommen af Dage, Noget der da
SLV, s. 239 or Intet. Mit Liv har paa en · latterlig Maade været i Fare og – for Intet.
SLV, s. 376 den ikke selv skal blive en · latterlig Magt, som den ofte nok er bleven det i
EE2, s. 191 rage Dig, bliver Du næsten · latterlig med Din momentane Iver og den Berettigelse,
SLV, s. 327 ham, han vilde gjøre den · latterlig med samt dens Opfindelse af Elskov og at
SLV, s. 44 ne bestandig finder den anden · latterlig men ikke sig selv. Dersom det er latterligt
AE, s. 337 re, vilde det jo være en · latterlig Modsigelse, om en Existerende, der i Retning
AE, s. 161 en er spildt Uleilighed og en · latterlig Modsigelse: at ville systematisk besvare
NB10:210.a ille Zachæus maa have seet · latterlig nok ud i Træet.« / Man har et
AE, s. 547 oregaaende allerede gjort mig · latterlig nok ved ogsaa at skulle indlade mig paa
FB, s. 125 Tale var maaskee i og for sig · latterlig nok, men blev uendelig latterlig ved sin
NB27:75 s væsentligen uforandret, ja, · latterlig nok, omtrent eens enten han antager Χstd.
Brev 279 hed. Grunden er i sig selv · latterlig nok. Jeg var nemlig kommen paa den Tanke,
NB23:186 ig Overdrivelse. Og hvorfor saa · latterlig og hvorfor en Overdrivelse? Ja, fordi jeg
NB34:40 Folk, der har dyrket en saa · latterlig og saa modbydelig Guddom, som »
EE1, s. 267 akt. Scenen maa nemlig blive · latterlig og Situationen ironisk, da man paa den
KG, s. 13 at være bedragen vistnok er · latterlig og til at lee af, dersom det Latterlige
NB24:130 er det til at stille sig som en · latterlig Overdrivelse af mig. Og Mynster. Ja, han
SFV, note heden i Verdens Øine er en · latterlig Overdrivelse eller en sær Overflødighed;
IC, s. 117 ulisere det Frivillige som en · latterlig Overdrivelse eller et qvid nimis. De uundgaaelige
Papir 461.a » ... og ved en saadan · latterlig Overdrivelse forskylder naturligviis en
NB23:116.c e som nu, da en Saadan som en · latterlig Overdrivelse vilde blive udleet af –
DS, s. 235 lgelsen en Overdrivelse, en · latterlig Overdrivelse), saa breder Christendommen
NB23:186 / Eller var det maaskee en · latterlig Overdrivelse, da Pøbelagtigheden havde
DS, s. 204 sker er i Grunden Galskab, en · latterlig Overdrivelse, der – hvad enhver Forstandig
FV, s. 24 t Høiere til Phantasteri og · latterlig Overdrivelse, det Lavere til Viisdom og
DS, s. 236 sten: det vilde da være en · latterlig Overdrivelse, en Uforskammethed, om Nogen
NB29:80 d at faste, Coelibat o: s: v: er · latterlig Overdrivelse, Galskab, ufornuftig Gudsdyrkelse.
NB22:173 her i Kjøbenhavn som en · latterlig Overdrivelse, maa for egen Regning styre
SFV, s. 92 omme Stemme hørtes som en · latterlig Overdrivelse, medens den nu neppe høres
NB23:146 e lee, finde at det var en · latterlig Overdrivelse, og Manden vilde blive anseet
NB13:72 det er Forfængelighed og · latterlig Overdrivelse. – Prædike om det,
NB13:72 ene, man vilde finde det en · latterlig Overdrivelse. – Tag Maria Magdalene;
NB23:186 k Handling blev – en · latterlig Overdrivelse. / Christus forbander Figentræet.
NB8:81 ansee det at gjøre det for en · latterlig Overdrivelse. / Da Johannes den Døbers
Papir 387 de vilde finde det var en · latterlig Overdrivelse. / En ethisk Dom over Stud.
NB22:73 som en Overflødighed, en · latterlig Overdrivelse. / Offentlighed. /
NB13:51 idt – og jeg ansees for en · latterlig Overdrivelse. / Saaledes lever jeg midt
Papir 396 er sand Alvor til en Slags · latterlig Overdrivelse. Er hans Adfærd nemlig
NB25:105 nnem, den maa vise sig som · latterlig Overdrivelse. Hans usande Forkyndelse har
NB12:185 ad man siger, at det er en · latterlig Overdrivelse. Hvor latterligt ogsaa, naar
NB22:75 m ansee det for Galskab, en · latterlig Overdrivelse. Man har lagt det Christelige
NB23:186 aadighed – og jeg blev en · latterlig Overdrivelse. Og hvorfor saa latterlig
DS, s. 206 – og dette er Galskab, · latterlig Overdrivelse.« Forstandigheden
Papir 460 or saa er det Andet kun en · latterlig Overdrivelse; og at det M. er Alvor er
NB13:20 ig, at det skal betragtes som en · latterlig Overdrivelse; og at jeg saa nu ikke engang
SLV, s. 136 bliver han selv en lige saa · latterlig Person, en Mandsperson, der fornemt vil
NB24:168 n, det sande Høie enten · latterlig Phantasterie og Overdrivelse eller Egoisme.
Brev ba_183.1 ald vilde have været en · latterlig Reminiscents. / Men hvorfor vente tøve
EE:112 ntsen ikke opfattet i en saa · latterlig Retning som i salig Vadskiærs udødelige
IC, s. 241 ist betænkelig, tildeels · latterlig Selvmodsigelse. Dersom Christus havde tilladt
SLV, s. 276 gt, kom til at vise sig i en · latterlig Skikkelse. Nu er det vel sandt, at en ung
SLV, s. 41 vidt den ene Elskende ligesaa · latterlig som den anden. Ligesaa daarligt og hoffærdigt
AE, s. 540 er Ingen, som gjør den saa · latterlig som den Orthodoxe. Psychologisk seet har
AE, s. 331 riden derfor stundom lige saa · latterlig som Enigheden. Thi at strides om løse
AE, s. 514 Bestemmelse gjør Gud selv · latterlig som tertium comparationis. Den der i Sandhed
IC, s. 66 ære, hvad jo ansees for en · latterlig Særhed, maaskee for en Forbrydelse.
AE, s. 256 for Sands for det Komiske. En · latterlig Tværhed og Paragraph-Vigtighed, som
AE, s. 153 at man kan døe af en saa · latterlig Ubetydelighed, saa det alvorligste Menneske
EE1, s. 108 mbringe en Don Juan, uden en · latterlig Vanskabning, en Familie-Afgud, der maaskee
TTL, s. 398 l Talen dog ikke gjøre sig · latterlig ved at besvare den. De mange Forretninger
NB16:81 r Nonsens, og at man gjør sig · latterlig ved at have saadanne Tanker. /
CK, s. 193 g. Grimmermann gjør sig kun · latterlig ved at paaberaabe sig sin Bestalling; men
SLV, s. 115 Jeg ønsker ikke at blive · latterlig ved at ville begynde paa et meningsløst
AE, s. 403 iver den Umiddelbare ofte nok · latterlig ved en fruentimmeragtig Vrælen i Øieblikket,
TNS, s. 148 , idet enten Stephanus bliver · latterlig ved Hjælp af de » flere Sandhedsvidner«,
NB10:210.a ledes: han har egl. gjort sig · latterlig ved sin Iver for at see Χstus. Werner
FB, s. 125 terlig nok, men blev uendelig · latterlig ved sin Virkning, og dog var denne ganske
LA, s. 96 bringer i Grunden en lige saa · latterlig Virkning, som hvis en Mand, eller hvis
Oi2, s. 156 gt mere end Pesten! Jeg er jo · latterlig! Og hvem er Skyld deri, hvem Andre end disse
NB31:77 paa. / Hvor er dog en Docent saa · latterlig! Vi lee Alle, naar en gale Meier slæber
NB4:144 e Fare kjendte end at blive · latterlig), hvor rigtigt jeg havde opfattet
LA, s. 99 nde de Handlendes Begeistring · latterlig, Andre vilde blive misundelige, fordi det
PS, s. 251 er saa besynderlig eller saa · latterlig, at den vel ikke er falden Nogen ind, og
NB17:60 l maaskee at blive saaledes · latterlig, at jeg berøves alle Kunder. Saa gaaer
NB27:11 gamle Χstd – en · latterlig, bagvendt Overdrivelse. / / /
AE, s. 526 holdes, bliver Climaxen altid · latterlig, da den, hvis den skulde dannes, maa dannes
Oi6, s. 275 e bliver baade uforklarlig og · latterlig, da det er latterligt at blive korsfæstet,
NB24:125 t var at gjøre mig selv · latterlig, da M. har saaledes anbragt Goldschmidt,
DD:68 set Skrig godt kunde forekomme Een · latterlig, der i en stor Afstand Intet ahnede om dens
SLV, s. 210 og Mund til at gjøre den · latterlig, dertil beskæftigede den mig for lidet.
SLV, s. 158 ner, at Ægtemanden bliver · latterlig, derved forhindres han jo ikke i at forlade
TNS, s. 148 e hele Standen, mildest talt, · latterlig, det passer sig dog virkelig ikke for en
Oi10, s. 410 de mig og min Tilværelse · latterlig, Du som dog mindst af Alle har Grund til
SLV, s. 41 jeg ikke skal blive mig selv · latterlig, eller latterlig i Gudernes Øine, som
AE, s. 472 bruge for at gjøre Angeren · latterlig, ergo vilde man bruge noget Lavere, og saa
SLV, s. 299 ekterer det, ikke skal blive · latterlig, fordi en Pige vrænger med de samme Ord.
SLV, s. 391 re Aand i Kraft af Aand er · latterlig, han være nok saa stort et Geni. I Forholdets
SLV, s. 146 der ingen Forelskelse er, er · latterlig, har allerede et Par af Oldtidens Vise rigtigt
NB16:76 Skyld, for ikke at blive · latterlig, holder man sig til de relative Formaal.
AE, s. 514 en bliver i sin Fremgang lige · latterlig, hvad enten han tager sig Verdens Beundring
NB31:161 gsaa den givne Virkelighed · latterlig, hver Gang en saadan Prik gaaer op; thi
SLV, s. 417 derimod kan næsten blive · latterlig, hvis han ikke parerer ved Hjælp af Ideen.
NB12:115 Publikum. Det er ordentlig · latterlig, hvor i al Verden jeg kan blive anseet for
Papir 460 lidet udbredt Race er ikke · latterlig, hvorfor? fordi den, uagtet den ikke er
SLV, s. 52 som oprindeligt har gjort ham · latterlig, hvorimod Elvire kan være aldeles pathetisk
BI, s. 324 rug: hvo vilde da være saa · latterlig, ikke at ville lee deraf, hvo vilde da være
IC, s. 224 » ikke blot bliver jeg · latterlig, ikke blot at man maaskee endog slog mig
IC, s. 189 an er blevet overspændt og · latterlig, ikke passer ind i Virkeligheden. Men den
NB32:132 a, hvorved Gud kunde blive · latterlig, item at Hedenskabet egl. er latterligt,
TTL, s. 399 re lige saa modbydelig som · latterlig, kan være lige saa forvildet som barnagtig.
NB34:36 t i Livet, maaskee at blive · latterlig, maaskee at blive forfulgt, maaskee ihjelslagen;
KG, s. 282 han vilde frygte for at blive · latterlig, maaskee endog frygte for, at Menneskeheden
NB36:13 har Martensen gjort Mynster · latterlig, men de Medlevende mangle christelige Forudsætninger
Papir 345 for Drengene væsentlig · latterlig, men Det de lee af, er at hvad der ellers
AE, s. 472 nledige, at en Mand viser sig · latterlig, men Hesten har ikke Magt til at gjøre
AE, s. 571 neskes Mund lyde besynderlig, · latterlig, modbydelig. Om Nogen paa den Maade, ukjendt
AE, s. 519 thiken, og hvorfor den bliver · latterlig, naar den begynder derpaa. Religieusit
NB31:94 om kun kan blive til Nar og · latterlig, naar han ikke holder sig paa behørig
AE, s. 463 nhver Elsker maatte finde ham · latterlig, naar han vilde være Trediemand. Den
Papir 459 t lee; thi det er virkelig · latterlig, naar man har det Kjendskab til Sandsebedragene,
AE, s. 475 ade, der kun gjør ham selv · latterlig, naar man mod ham bruger Besværgelses-Formularen
DS, s. 179 aget, at den Stundesløse er · latterlig, nei han har Ret, naar han beviser, at han
AE, note tundesløse derimod ublandet · latterlig, netop fordi han er i Besiddelse af alle
SLV, s. 41 et er den, som forekommer mig · latterlig, og derfor frygter jeg den, at jeg ikke
EE1, s. 340 , at Tanten næsten bliver · latterlig, og dog er Tanten en saa ærværdig
NB15:108 re en Overdrivelse, at den var · latterlig, og Egennytten endnu havde den Profit mere:
AE, s. 270 reren er at gjøre sig selv · latterlig, og frembringe en lige saa comisk Virkning
EEL, s. 66 sikkrer sig selv mod at blive · latterlig, og redeligt gjør Sit til, at den Ældres
AE, s. 477 det Alvorlige gjeldende i en · latterlig, overtroisk Forstand som et lyksaliggjørende
SLV, s. 41 ygter for ved Elskov at blive · latterlig, saa anseer jeg den jo for en Fare, hvad
SLV, s. 41 edes. Dersom nemlig Elskov er · latterlig, saa er det lige latterligt, enten jeg faaer
PS, s. 229 el. Men sæt jeg nu var saa · latterlig, saa lad mig gjøre det godt igjen ved
EE1, s. 254 en selv er i høieste Grad · latterlig, saa tage de i og for sig vittige Repliker
KG, s. 196 sentlige Daarskab ingenlunde · latterlig, selv hvor latterlig den er; thi naar der
AE, note ske, og selv i sin Hud ikke saa · latterlig, som han siden blev det i Systemet, der
DS, s. 246 s Udtryk, bliver man lige saa · latterlig, som naar et Barn har sin Faders Klæder
SLV, s. 53 lt den stakkels Mand kun mere · latterlig, thi Qvinden er det svagere Kjøn. Denne
SLV, s. 52 ar villet fremstille Socrates · latterlig, ubegribeligt, at det ikke er faldet ham
KG, s. 262 belig nok til at gjøre sig · latterlig, ved at haabe Alt; thi i Evigheden høres
SLV, s. 340 hed kunde gjøre en Hykler · latterlig, vil ogsaa kunne knuse ham med Indignationen.
NB32:132 em Kjendelighed egl. blive · latterlig. – Hvis jeg var en tydsk Prof. vilde
NB34:19 m deres Argumentation fra den er · latterlig. / / / Martyriet – Askesen. /
NB36:13 til at see, at han er gjort · latterlig. / / / Min Samtidighed med Biskop Mynster.
Papir 460 de Χstds F. vil blive · latterlig. / Altsaa den vil blive latterlig. Dette
AE, s. 472 ikke Magt til at gjøre ham · latterlig. / De forskjellige Existents-Stadier rangere
NB34:28 en christen Verden lige saa · latterlig. / Det Msk. altid søger i det Numeriske
Papir 565 – at have gjort Gud · latterlig. / Gjengjeldelsen vil være i Forhold
SLV, s. 431 n skyde, saa gjør den ham · latterlig. / Jeg forlader nu det Æsthetiske og
AE, s. 115 aadant Liv – er ligesaa · latterlig. / Lad os saa betræffende Umuligheden
NB16:76 meest Frygtede: at gjøre sig · latterlig. / O, ikke var der mellem den rige Mand
Papir 460 udholde først at blive · latterlig. / Og hvorfor er dette Følgen? Fordi
NB20:71 ja han vilde finde sig selv · latterlig. / See, det er ogsaa Formastelse. /
Oi7, s. 286 befrygte var at gjøre sig · latterlig. Da det engang føier sig saaledes, at
AE, note nkelte Scener mere ynkelig end · latterlig. Den Stundesløse derimod ublandet latterlig,
Papir 118 aa vilde hans Sorg forekomme ham · latterlig. Deraf sees Nødvendigheden at holde paa
Papir 460 som Signalet til at blive · latterlig. Derfor leer man af Legems-Feil, Tilfældigheder
LA, s. 68 dens beregnende Forstandighed · latterlig. Derimod vilde maaskee en politisk Virtuos
AE, s. 118 ende Bagvendthed mere og mere · latterlig. Det, at Existents virkelig urgeres, maa
BA, note have undgaaet stundom at blive · latterlig. Det, han siger i §§: Udviklingen
BI, s. 328 d Realitet, og fandt al Poesi · latterlig. Dette er Schlegels Skildring af et Liv,
Papir 460 ig. / Altsaa den vil blive · latterlig. Dette ønsker jeg nærmere oplyse.
EE2, s. 52 selv ofte havde gjort den saa · latterlig. Du bemærkede maaskee, at jeg paa Fædres
SLV, s. 53 affen – at gjøre ham · latterlig. En Hanrei er derfor comisk i sit Forhold
Papir 431 m har Uret gjør han sig · latterlig. Hvorledes? Altsaa antaget, at Publikum
JJ:423 n stor Bog, gjør sig næsten · latterlig. I gl. Dage læste man store Bøger,
AE, s. 515 imte, thi saa er han virkelig · latterlig. I vor Tid, hvis Tolerance eller Indifferentisme
EE2, s. 30 r det saa let at gjøre den · latterlig. Imidlertid skulde man ikke være saa
Papir 460 s maa den udholde at blive · latterlig. Lad os gjøre Contra-Prøven først.
BA, s. 370 derved uskjøn, og Jupiter · latterlig. Med Bacchus kunde der gjøres en Undtagelse,
AE, s. 130 ar i det Comiske, at gjøre · latterlig. Mere siger jeg ikke; thi maaskee kunde
EE2, s. 27 i den egentlige Roman-Verden, · latterlig. Naar man saaledes betragter Scribes Theater-Virksomhed,
AE, s. 512 ærdigheds Skimten er saare · latterlig. Og det Allerlatterligste er, at denne Skimten
BMT, s. 217 rfalden til Drik. / 2) Den er · latterlig. Overalt hvor det Latterlige er, lærer
Papir 81:2 den vel er sand; men desuagtet · latterlig. Saaledes som hvis Een vilde gjenemføre
SLV, s. 113 aledes, at Forstanden bliver · latterlig. Sagen faaer imidlertid et forskjelligt
AE, s. 540 hristendommen gjør den kun · latterlig. Skal det forstaaes ligefrem om at være
TNS, s. 148 r hele Standen, mildest talt, · latterlig. Thi det er vist, jeg kjender adskillige
NB8:19 en Christen ikke at gjøre sig · latterlig. Thi hvad er Latterligere end det Absolute
SLV, s. 70 elp at gjøre enhver Qvinde · latterlig. Thi naar en Forfører brouter af, at
Oi2, s. 156 at blive, til at gjøre mig · latterlig. Thi ved vor kongelige Ære, hvis ellers
NB24:162 Bevidsthed er Luther egl. · latterlig: et eenligt Msk, der kjører i Karreet
AE, s. 515 andet Synspunkt, kan vise sig · latterlig: hvis han er en anmassende Person, skal
NB24:162 er blevet hele Slægten · latterlig: og saa ere vi Alle Christne. /
NB13:88 aver til at gjøre Elskov · latterlig: saa kan ingen ung Pige strax trænge
BMT, s. 217 ) christeligt uforsvarlig; 2) · latterlig; 3) dum-klog; 4) i mere end een Henseende
EE1, s. 115 e, der næsten gjør ham · latterlig; i Operaen kommer han med æsthetisk Lethed,
AE, s. 495 Forsøg paa at gjøre ham · latterlig; men Ulykken er, at man end ikke aner det,
AE, s. 426 maaer, nemlig at gjøre ham · latterlig; Politiebetjenten siger til den Trøieklædte:
Papir 160 , at være noget stort – · latterlige – / d. 19 Juli 36. / Alt bliver dog
NB29:77 for Gale, Løgnere, eller · Latterlige – at fremstille en Lidenskab, der
FF:161 n borneret Forstandighed blot det · Latterlige – indtil han ved at blive Lærer
NB20:110 er faktisk afskaffede næsten · latterlige – men Χstd. florerer, vi ere
NB8:70 or at afværge – det · Latterlige ( ɔ: for at umuliggjøre det Sande)
Papir 460 taaer dog at haandtere det · Latterlige ... og dog, det er jo ikke hans Fortjeneste,
Oi6, s. 273 er uheldigviis ikke i – · latterlige Antagelse! – at luttre Ideen, der
AE, note ldet er: det i og for sig ikke · Latterlige bruges til at gjøre det Latterlige latterligt,
EE:196 egorie vilde jeg afhandle de · latterlige Combinationer af to stridige Partiers særskilte
Papir 365:3 lige altid lærd – de · latterlige Combinationer: i samme Bog at afhandle
AE, s. 345 aer den baade sørgelige og · latterlige Confusion, at Peer og Povel, der uden videre
SD, s. 158 rre dette Sørgelige og · Latterlige de fleste Menneskers Tilfælde, at de
DS, s. 178 Fordelene, at være af alle · latterlige den latterligste » Overdrivelse«.
DS, s. 191 ben vilde finde den af alle · latterlige den latterligste Overdrivelse) i disse
Papir 455 ilt sig af med dem som det · Latterlige det Taabelige, saa hvis en Saadan kom,
4T44, s. 353 hvor ligger det · Latterlige dog saa nær den dybeste Alvor! At det
JJ:142 aale, at hun skal gaae i den · latterlige Dragt, som han selv har bragt i Moden for
BMT, s. 218 eg ikke har den, christeligt, · latterlige Egenskab at være Conferensraad og tjene
AE, s. 461 og Andre for at gjøre dem · latterlige eller lee af dem ( en saadan Retning ud
AE, note Exempler paa, at ikke det rene · Latterlige er brugt, men med en Tilsætning af det
BI, s. 117 nten Katholik; kun at her det · Latterlige er optaget i den ironiske Bevidsthed. –
NB:33 det er Forfængelighed. Det · latterlige er, at jeg tvivler paa, at der i noget
BMT, s. 217 r latterlig. Overalt hvor det · Latterlige er, lærer en af mine Pseudonymer, er
AE, s. 320 an man udsætte sig for den · latterlige Fare at sige noget uendeligt Afgjørende,
Papir 252:3 re Gemytlige og det mere · Latterlige fE p. 28 hans Sammentræf med den unge
NB10:210.a i Texten egl. betyder: det · latterlige Figentræ, m: H: t: at det paa Grund
Papir 460 ing af det Latterlige. Det · Latterlige forholder sig til Sammenstødet mellem:
AE, s. 496 odderagtighed bringes i denne · latterlige Forlegenhed. / Men dersom dette kan blive
KKS, s. 104 is ikke blive ung igjen i den · latterlige Forstand, hvori Slagtersvende og Publicum
AE, note tterlige latterligt, eller det · Latterlige gjør det i og for sig Ikke-Latterlige
SD, s. 170 sig selv. Derimod falder det · Latterlige ham rigtignok ikke ind, at ville være
NB4:80 en. Paa den Maade opnaaer han sin · latterlige Hensigt, at blive den latterligste af alle
TSA, s. 84 aa den Maade opnaaer han sin · latterlige Hensigt, at være den Latterligste af
BOA, s. 203 indlade sig paa alle de mange · latterlige Hensyn, som det er forbeholdt vor Tids
DRT, s. 163 aaende har fortalt; men denne · latterlige Historie er bestandigt forekommet mig at
AE, s. 42 Berettigelse til at lee. Det · Latterlige hos Zeloten laae i, at hans uendelige Lidenskab
NB2:26 drikke Brændeviin. – Det · latterlige i at » Fædrelandet« vil
TNS, s. 148 Stephanus« blive · latterlige i Egenskab af Sandhedsvidner. /
SLV, s. 46 fandt saa latterligt. Thi det · Latterlige i hiin Halvering ligger i Modsigelsen,
SLV, s. 227 dste lod mig ret føle det · Latterlige i min Indbildning. Har jeg ikke lært
IC, s. 58 etydelig Tilsætning af det · Latterlige i sig; han beviser, hvor rigtigt vor Tids
BB:22 mt, hvor han selv indseer det · Latterlige i sin formentlige Situation. /
EE1, s. 257 høiere Potens, fordi det · Latterlige i Situationen i dem bliver klarere og klarere.
SLV, s. 129 Reflexion over det næsten · Latterlige i Situationen. Som gik hun paa sit Stuegulv
EE2, s. 68 rende, og Du søger da det · Latterlige i, at en saa uhyre Virkning som et Ægteskab
Brev 269 vist ( ja, her kommer det · Latterlige igjen; men det er da umuligt i disse Tider
KG, s. 13 g og til at lee af, dersom det · Latterlige ikke her var et endnu stærkere Udtryk
NB16:81 raf, – nu ligger endog det · Latterlige imellem; hele Verdens Dannelse indestaaer
NB14:126 r sig selv ulykkelig i sin · latterlige Indbildning, saa leer man ikke af ham.
NB14:126 re sig selv lykkelig i sin · latterlige Indbildning; saasnart han er sig selv ulykkelig
AE, note t, eller det Latterlige og det · Latterlige indbyrdes gjør hinanden latterlige,
TTL, s. 456 af hans qvalfulde, ak og dog · latterlige Jammer, naar han saaledes i afsondret Udelukke
AE, note ige bruges til at gjøre det · Latterlige latterligt, eller det Latterlige gjør
NB30:102 agtværdig Forsamling. / Det · Latterlige ligger ganske simpelt i den Modsigelse:
SLV, s. 45 sequentsen ganske rigtig. Det · Latterlige ligger i, at han greb feil, men der er
NB32:109 man kan tænke sig. Det · Latterlige ligger i: at Udtryk og Begreber, som høre
AE, s. 168 af det Eenfoldige er blot den · latterlige lille Forskjel, at den Eenfoldige veed
NB11:151 e blive Χstne paa den · latterlige Maade som nu ved at en geistlig-verdslig
LA, s. 89 e Hele, der er dannet paa den · latterlige Maade, at Participanten er Trediemand.
NB22:90.b heller ikke forstaaet det. Det · Latterlige med Forsikkringer om at have en Overbeviisning,
FB, s. 133 glede Fugle, vanskabte Fiske, · latterlige Menneskeracer, man hengiver sig til den
JJ:218 friste til at ville gjøre dets · latterlige Misbrug og Vildfarelse til Gjenstand for
SD, s. 203 te lige saa sørgelige som · latterlige Misforhold: men hvor i al Verden er det
PS, s. 250 an hitte paa ( Det Uhyre, det · Latterlige o. s. v. o. s. v.). / Men denne Forskjellighed
NB33:43 e Hedenskabet, seer, hvilke · latterlige og besynderlige og barokke Forestillinger
AE, note tterlige latterligt, eller det · Latterlige og det Latterlige indbyrdes gjør hinanden
EE2, s. 125 det er forbi; Du veed til det · Latterlige og Modbydelige at udpensle en ægteskabelig
EE2, s. 301 raf vil man ikke opleve disse · latterlige Omslag, at man den ene Dag har en Ven,
CC:13 møder der saa mangfoldige · latterlige Omstændigheder, at jeg umuligt kan lade
NB13:13 stelig, ved Hjælp af den · latterlige Paastand, at alle Msker ere Χstne,
AE, s. 10 steds, at man nu opstiller den · latterlige Regel for Fortællingen, at den skal
EE2, s. 163 gelse i Dit Væsen; thi det · Latterlige seer Du meget godt, og Gud trøste den,
NB2:138 er. Men med G: er dette den · latterlige Selvmodsigelse: han seirer – i Spidsen
AE, note t, forsaavidt den opfatter det · Latterlige som et Noget, istedenfor at det Comiske
Papir 433 en lad os ikke gjøre os · latterlige som hiin Frier, der meente, at Pigen saa
EE2, s. 91 res Eensidighed blive ligesaa · latterlige som uæsthetiske og irreligiøse. En
IC, s. 224 deles forældede, næsten · latterlige Sprog, som Christendommen talte da den
EE2, s. 68 , saa er det virkelig af alle · latterlige Ting den allerlatterligste.« /
EE2, s. 67 ner, at Ægteskabet af alle · latterlige Ting er den allerlatterligste, dog let
EE1, s. 364 Udholdenhed. – Af alle · latterlige Ting er dog en Forlovelse den allerlatterligste.
EE1, s. 33 a lidet som Toppen. / Af alle · latterlige Ting forekommer det mig at være det
FB, s. 176 aringen, der da ogsaa af alle · latterlige Ting saa omtrent er den allerlatterligste,
PCS, s. 137 g udtrykker Dobbeltheden, den · latterlige Tvetydighed af Militair og Civil. Hvorledes
AE, s. 512 neskene ofte nok gjøre sig · latterlige ved den travle Geskæftighed for at forklare
BI, s. 101 es her næsten falder i det · Latterlige ved denne Iver for at udspionere, der ikke
AE, note igtigt, at Aristoteles fra det · Latterlige vil udsondre Det, der vækker Medlidenhed,
NB30:102 rdige Forsamling. / Af dette · Latterlige ville de saa lee, og de vilde have deres
NB6:91.a art kommet til den, christelig, · latterlige Yderlighed: at Ægteskabet er som saadan
NB34:28 d. brugte den Categorie det · Latterlige) christne Riger og Stater, en christen Verden
NB31:98 at see. Modsigelsen ( hvori det · Latterlige) er: at En skal være det Overordentlige,
Brev 269 at det ene berører det · Latterlige) han vil altid kunne tage det op med den
SLV, s. 49 vil forlokke dem til at blive · latterlige), vilde forraade betænkelige Forkundskaber,
SD, s. 159 lse dette Forfærdelige og · Latterlige, at han selv ikke personligen beboer dette
SLV, s. 44 ornem udenfor det almindelige · Latterlige, der ligger i, at Ingen kan sige, hvad det
NB31:98 Forstand er det Priisgivne, det · Latterlige, deraf kommer det, at hvad der saadan er
TTL, s. 400 det lige saa modbydelige som · latterlige, det lige saa forvildede som barnagtige,
TTL, s. 401 det lige saa Modbydelige som · Latterlige, det lige saa Forvildede som Barnagtige.
AE, note ige indbyrdes gjør hinanden · latterlige, eller det i og for sig Ikke-Latterlige
NB31:98 t i en vis Forstand endog er det · Latterlige, er ikke vanskeligt at see. Modsigelsen
AE, s. 494 selv om hun hitter paa det · Latterlige, helliger dog ikke Elskoven i hende det
SLV, s. 46 saadan Consequens, og de ere · latterlige, hvem den vederfares. Dersom nu hine adskilte
NB17:60 kunne ikke udholde at blive · latterlige, ja de blive næsten vrede paa »
Papir 460 ra Grunden Latteren og det · Latterlige, maa have Mod og Sikkerhed til at omgaaes
JJ:142 ler for at gjøre Fruentimmerne · latterlige, medens han i Forhold til dem var saa insinuant
PCS, s. 134 maaskee i og for sig være · latterlige, men det dybere Comiske er just, at der
AE, note n af Børnene i sig selv ere · latterlige, mere smiler end leer, og smiler ikke uden
EE2, s. 170 Historiens Aander, synes mig · latterlige, negter jeg ikke, men jeg bøier mig ogsaa
NB36:13 jerde. Slige Jomfruer finder man · latterlige, og det hjælper slet ikke, man forøger
SLV, s. 44 a fandt hine først omtalte · latterlige, rigtignok i en noget anden Forstand, indtil
SLV, s. 36 iment, saa ere jo de Elskende · latterlige, som virkelig gaae hen og forelske sig.
EE1, s. 140 idstheds Forestilling om det · Latterlige, uden at dog Forskjelligheden er saa diffus,
EEL, s. 65 Stykkudsk, saa blive de begge · latterlige. – At blive anvist i en enkelt Retning
NB16:76 e af Skræk for at blive · latterlige. / Myntfoden paa det at være et enkelt
NB14:108 Tiden protesteret som det · Latterlige. Da fordredes min – det tør jeg
NB13:64 et Begeistring o: D: ned til det · Latterlige. Derfor tør man ikke være begeistret,
Papir 460 rnødne Belysning af det · Latterlige. Det Latterlige forholder sig til Sammenstødet
EE2, s. 76 edelse gaaer virkelig til det · Latterlige. Du kan godt narre Folk, kan godt synes
NB32:137 r paa dobbelt Maade Mskene · latterlige. Først ved at indbilde dem at det er
IC, s. 213 ynderlige, det i een Forstand · Latterlige. Han er da vel oplært i Christendom –
G, s. 39 man er modtagelig for det · Latterlige. I denne Henseende giver jeg endog Gr. Fortrinnet
JJ:48 af samme udarter dog reent til det · Latterlige. Jeg gad vidst, hvad Een vilde sige, hvis
JJ:429 dagelse paa os for at gjøre os · latterlige. Men dette Comiske er som sagt det Underordnede,
OTA, s. 232 n, saa er Latteren netop det · Latterlige. Men her i Timeligheden, i Verdens rædsomme
Papir 460 e var opmærksom paa det · Latterlige: derfor bliver det lige sandt, at Følgen
Papir 460 naar det viste sig som det · Latterlige: det sande Christelige – seet fra
AeV, s. 84 jort sig fortjente, ved Intet · latterlige; thi Forfattere maae som offenlige Personer
F, s. 481 ær naar de gjøre sig selv · latterlige; thi jeg er en Menneskeven, men en endnu
AE, s. 494 dog ikke Elskoven i hende det · Latterlige? Og er det ikke det Sande hos hende, at
BA, s. 355 n kan falde Folk ind, der ere · latterligen bekymrede for at faae en Forklaring. /
DD:37 at der igrunden ikke er noget · Latterliger end at skrive for Folk). Ligesom Socrates
AE, s. 514 re Gud lig, saa er det desto · latterligere at ville være det i Betragtning af,
SLV, s. 46 man tænker derover, desto · latterligere bliver det; thi hvis Manden virkelig er
EE1, s. 259 Jo mere man seer derpaa, jo · latterligere det bliver. Repliken hjelper her atter
BA, s. 411 r sat. Der gives derfor intet · Latterligere end at antage, at det Spørgsmaal, om
CK, s. 193 denne Verden: ja det er endnu · latterligere end at Grimmermann paaberaaber sig kongelig
SLV, s. 430 men i Praxis er netop intet · latterligere end at see religieuse Kategorier anvendte
NB33:6 Salighed. Kan der tænkes noget · Latterligere end at ville bruge en Donkraft til at tage
EE1, s. 141 kke selv Aristophanes gjorde · latterligere end den virkelig var? Er ikke i politisk
NB8:19 øre sig latterlig. Thi hvad er · Latterligere end det Absolute i denne Verden, der er
EE2, s. 248 producter, hvoraf det ene var · latterligere end det andet. Den Opgave, det ethiske
NB33:6 . Thi kan der vel tænkes noget · Latterligere end for at frembringe denne Virkning at
NB2:83 tvivlede. / Der er ikke let noget · latterligere end naar en Forfatter vilkaarligt bruger
AE, s. 457 s-Bestemmelse, og Intet er da · latterligere end naar man troer det er en Tale-Form,
NB11:108 uchristeligt Begreb. Men endnu · latterligere er det, at høre det Bestaaende bryste
SD, s. 168 en. Der gives ikke let nogen · latterligere Forvexling; thi et Selv er just uendelig
CT, s. 56 llingen om hvad de Andre ere. · Latterligere og latterligere, o nei, ynkeligere og ynkeligere,
NB26:20 ) Det vilde have taget sig endnu · latterligere ud om hans Replik havde lydt: Gud, ham
Not6:13 serede ( kan der tænkes noget · latterligere!), – ja misforstaaede, thi maatte det
SD, s. 215 e er da det Samme, kun endnu · latterligere, af tre Grunde beviser, at det at bede er
NB11:108 sighed og Træghed. Og endnu · latterligere, at det Bestaaende beraaber sig paa det
NB31:108 ker dybere i Dyndet! Endnu · latterligere, at dette skal være at være Χsten.
EE1, s. 254 an fordyber sig i dem, desto · latterligere, destomere vanvittige vise de sig. Da nu
CT, s. 144 for er ogsaa neppe nogen Tale · latterligere, end naar en Mand holder det Timelige i
CT, s. 56 de Andre ere. Latterligere og · latterligere, o nei, ynkeligere og ynkeligere, eller
NB12:185 atterligt, og i samme Grad · latterligere, som man mere vover, at gjøre hvad man
Papir 349:3 or at gjøre dem endnu · latterligere. / Et Actie-Selskab, der spekulerer i Robbe-Fangst
NB32:116 den sande Religieusitet, desto · latterligere. / Ja, i Forhold til den Religieusitet der
EE1, s. 256 r som om der kom noget endnu · Latterligere. Denne stille Nyden af Situationen, idet
SFV, s. 45 er umuligt at tænke noget · Latterligere. Ironie forudsætter en ganske specifik
NB32:116 at fange desto flere Fugle, jo · latterligere. Og saaledes ogsaa jo mere kunstnerisk-rigtig
Papir 460 digt at have styret om det · Latterliges skarpe Hjørne, nu at undgaae Latteren
OTA, s. 176 ndede » at afrive det · Latterliges umodne Frugt af deres Viisdom«,
Papir 460 t at blive udskjeldt eller · latterliggjort af Biskop M. nuværende Protegée,
TS, s. 39 nge var det) kjendt af Enhver, · latterliggjort af Eders comiske Digtere, anseet for en
NB12:80 lettere taale, men det at blive · latterliggjort end sige overleveret til dagligt at udgrines:
Papir 434 rugt det end er, næsten · latterliggjort i smægtende Overdrivelse; hvor vanhelliget
Papir 453 igt udsat mig for at blive · latterliggjort o: s: v: Det er da let at see, at i saa
NB5:93 e Ondt deri – og dog er hun · latterliggjort. Enhver privat, ell. det at være privat
Papir 453 igt udsat mig for at blive · latterliggjort. Jeg har gjort Tjeneste som Carrikatur i
PCS, s. 134 den Militaires Uniform, eller · latterliggjør den Civile den Militaire. Hans Maade at
PCS, s. 134 ld Gang; i ethvert Øieblik · latterliggjør den Civiles Tilfældigheder den Militaires
BI, s. 165 n Maade, paa hvilken Socrates · latterliggjør den Sætning af Kallikles, at den Stærkeste
JJ:31 r, de skal sige noget Mere og · latterliggjør derved Alt, om der end altid bliver nok,
AE, s. 22 ig Udflugter; thi det er jo en · Latterlighed at behandle Alt som færdigt og saa til
JC, s. 16 den har opdaget, at det var en · Latterlighed at gjøre hvad man selv sagde, man gjorde,
NB18:50 e – saa det bliver en · Latterlighed at gjøre Noget deraf, en Ubetydelighed.
FB, s. 161 man gjør det, da er det en · Latterlighed at negte, at Troen har været til til
PS, note fløi. / Maaskee synes det en · Latterlighed at ville give denne Proposition Tvivlens
SLV, s. 146 lskelsen bort, bliver det en · Latterlighed at ville reflectere over, om man skal gifte
EE1, s. 261 er Situationen, der i al sin · Latterlighed bliver belyst fra en ny Side. Den blotte
EE2, s. 155 a hvilke det vilde være en · Latterlighed eller en Art Sindssvaghed at anvende et:
NB14:126 den, den Indbildning, hvis · Latterlighed kun Du saae Du ædle Vise! /
SLV, s. 46 en fremtraadte, saa er det en · Latterlighed med en saadan Consequens, og de ere latterlige,
KG, s. 195 for deres Forestilling er en · Latterlighed og altsaa dobbelt latterligt at sætte
EE1, s. 99 Don Juan, saa bliver det en · Latterlighed og en Selvmodsigelse, der end ikke er i
BA, s. 452 llæg. Med Hensyn til denne · Latterlighed var det et sandt Ord af Poul Møller,
NB13:32 ket med een eller anden » · Latterlighed«, som man nu engang er nødt til at bære
DS, s. 206 t Upraktiske, en Daarskab, en · Latterlighed, at de, oprørsk eller selvklogt, vende
Papir 69 er det i og for sig selv en · Latterlighed, at paastaae, at en saadan Udvikling som
EE1, s. 58 e Forstand forekommer det en · Latterlighed, da den nærmest tænker det at ønske
NB26:33 ud, men er blevet Mskene en · Latterlighed, en comisk Overdrivelse noget Don Quixotisk,
ER, s. 201 sthetisk og intellectuelt, en · Latterlighed, en Uanstændighed, christeligt, det Forargelige.
BI, note kke give hinanden stort efter i · Latterlighed, fortjener at paaagtes. / V. 368 ff., hvor
FB, note af har opdaget Tilværelsens · Latterlighed, hvem en hemmelig Forstaaelse med Kræfterne
AE, note er i Modsigelse med den totale · Latterlighed, indenfor hvilken P. og Trop ere Ligemænd
Papir 66 a vilde Beviset derfor være en · Latterlighed, ligesaa latterligt, som naar et Msk. vilde
TSA, s. 80 Mængden« er en · Latterlighed, ligesom at erklære Vinden skyldig. Den
AE, s. 162 n er phantastisk gjort til en · Latterlighed, ligesom det omvendt er en Latterlighed,
AE, s. 266 ristelige Forældre, men en · Latterlighed, naar den Vedkommende mener, at saa er det
AE, s. 162 ed, ligesom det omvendt er en · Latterlighed, naar Folk, der phantastisk have jadsket
AE, note det Comiske betryggede i deres · Latterlighed, og at det jo bliver tvivlsomt, hvorvidt
FB, s. 186 e hendes Kjærlighed til en · Latterlighed, om muligt ægge hendes Stolthed. Han
EE2, s. 65 t, og næsten blevet til en · Latterlighed, saa er det paa den høie Tid, at man
KG, s. 197 tser den. / Derimod er det en · Latterlighed, som vi vel skulle vogte os for: at tale
NB17:83 : enten bliver saa Selvmordet en · Latterlighed, thi latterligt er det jo at gjøre et
NB20:68 den virkelige Fare: blev en · Latterlighed, uklogt, da man jo paa en langt beqvemmere
EE1, s. 332 øres, afhjælper ved en · Latterlighed, ved nemlig at banke paa den aabne Dør
KG, s. 362 rd med at blive Menneskene en · Latterlighed. » Mennesket er« atter blevet
NB2:212 ng der ikke er physisk er dem en · Latterlighed. / De religieuse Forbilleder ere ofte saa
DS, s. 207 : at det Ubetingede er den en · Latterlighed. / Dette er ikke det Farlige, idetmindste
EE1, s. 246 uede man ned i en Afgrund af · Latterlighed. / Emmelines Indbildning gaaer ud, hverken
NB13:88 anden« har nedsat til en · Latterlighed. / Her ligger min Opgave. Et ungt Msk.,
AE, s. 428 et den formaaende Mand i hans · Latterlighed. / Men hvis et Menneske existerende dagligt
NB23:43 en med at kunne gjentage. / · Latterlighed. / Naar man selv er R af D, saa at vilde
KG, s. 195 t sætte sit Liv til for en · Latterlighed. Christendommen opdagede saaledes en Fare,
Papir 565 ad den er, christeligt, en · Latterlighed. Just dette er den eneste sande derfor ogsaa
KG, s. 195 Denne Fare forekom Verden en · Latterlighed. Lad os nu tænke et christeligt Vidne.
EE1, s. 409 pes, Elskoven spottes som en · Latterlighed. Maaskee gaaer hun et Øieblik med, men
EE1, s. 259 t fordybe sig i Situationens · Latterlighed. Ovenpaa Emmelines Replik, at hun havde
SLV, s. 413 taphysisk Betydning, en reen · Latterlighed. Systemet er derfor alene Metaphysik, og
NB:64 naar det bliver en Daarskab og en · Latterlighed; eller endnu bedre naar det bliver en foragtet
SLV, s. 113 tænke Forelskelsen, viser · Latterligheden sig, hvilket bedst udtrykkes saaledes,
TSA, s. 83 C / 1.    Blandt de mange · Latterligheder i disse taabelige Tider er dette dog maaskee
EE2, s. 102 mmende. » En Mængde · Latterligheder kan man dog ved Hjælp af Penge blive
Oi5, s. 236 te Tvetydighed, dette af alle · Latterligheder latterligste Ruskumsnusk!) han er kisteglad
JJ:120 dder, hvor Alt dreier sig om · Latterligheder og Narrestreger. / En saadan Knude lader
BA, s. 453 ligheder, indirecte derved at · Latterligheder skulle blive forvandlede til væsentlige
JJ:35 sequent og simplement til saadanne · Latterligheder som at mene, at det om Jorden er flad ell.
BA, s. 453 recte derved, at man erindrer · Latterligheder, indirecte derved at Latterligheder skulle
BA, s. 430 comisk; naar det saaledes er · Latterligheder, Smaaligheder, Forfængeligheder, Barnagtigheder,
Brev 4 an man snære sig selv ind i · Latterligheder. Jeg troer, jeg kunde være bleven aldeles
G, s. 81 ver Morgen tager jeg alle mine · Latterligheders Skæg af, det hjælper ikke, næste
Papir 543 get, Latterligt, ja af alt · Latterligst det Latterligste, er, mellem voxne Msker
DS, s. 178 være af alle latterlige den · latterligste » Overdrivelse«. /
NB33:6 er: saa er det nye Testamente den · latterligste af alle Bøger, og Gud i Himlene saa
SLV, s. 71 der begjærer at lee ad det · latterligste af alle Dyr. Har Qvinden reduceret Alt
PS, s. 229 n sige: » dette er det · latterligste af alle Projekter, eller rettere, Du er
PS, s. 229 ter, eller rettere, Du er den · latterligste af alle Projektmagere; thi selv om En projekterer
NB4:80 erlige Hensigt, at blive den · latterligste af alle Vanskabninger: en Straffepr
TSA, s. 84 lige Hensigt, at være den · Latterligste af alle Vanskabninger: en Straffeprædikant
NB10:109 igt, uhyre latterligt, det · latterligste af Alt – men Du skal troe, det gjælder
JJ:173 ven og den sandselige Lyst er det · Latterligste af Alt ( dens frygtelige Consequentser
JJ:202 bevise Guds Tilværelse er det · Latterligste af Alt. Enten er han til, og saa kan man
BA, s. 452 nge til man selv bliver det · Latterligste af Alt: det rene Jeg, den evige Selvbevidsthed.
Oi2, s. 163 sinde har levet, hans Ord den · latterligste Bog, som nogensinde er kommet for Lyset:
LP, s. 28 Tid, da vi hver Dag opleve de · latterligste Combinationer af de ligesom Glasstumper
AE, s. 556 t Humeur og har Tid dertil de · latterligste Confusioner i vor Tid, om hvilken det let
Oi6, s. 275 anskelighed, vel noget af det · Latterligste der er muligt at tænke sig: at Gud skulde
JJ:142.b lp til jeg skoggerleer af det · latterligste Dyr af alle Dyr ɔ: Mennesket; men der
NB7:26 gal, stolt, selvkjerlig. Det · Latterligste er at Scenen er i Christenheden, og at
NB24:152 Omverdenen at være den · latterligste Galskab, Omverdenen, som kun er altfor
NB33:51 forekomme Saadanne som det · latterligste Galskab. / Og hvad denne Masse af forresten
NB26:24 illige« / / Noget af det · Latterligste man kan tænke sig er det dog at være
NB32:109 orkyndelse er noget af det · Latterligste man kan tænke sig. Det Latterlige ligger
NB32:104 Men det vilde da blive det · Latterligste man kunde forlange: min Arbeiden ( i Retning
SLV, s. 19 Ugeneret gjennemgaaer man de · latterligste Metamorphoser; selv i fremrykkede Aar leger
BA, s. 460 g, da bliver han noget af det · Latterligste og Erbarmeligste af Alt, et Dyds-Mønster,
DS, s. 191 nde den af alle latterlige den · latterligste Overdrivelse) i disse Tider kunde paa den
NB12:141 afskaffet, tilsidst complet den · latterligste Overdrivelse. / Al Reformeren, forsaavidt
NB31:96 Børn. / Det Numeriske er den · latterligste Parodie paa Ideen, ved Addition vil man
FEE, s. 50 elighed faae de imidlertid de · latterligste Resultater, alt eftersom de tale med En,
Oi5, s. 236 dette af alle Latterligheder · latterligste Ruskumsnusk!) han er kisteglad ved selv
FB, s. 163 orøvrigt vilde være den · latterligste Selvmodsigelse, at bringe den Enkelte,
NB32:137 og dette er maaskee den · latterligste Side af Sagen, saadan en ulykkelig skikkelig
AE, note n var et Menneske og selv i den · latterligste Situation, der maaskee er opbevaret om
NB3:39 ringes i den maaskee af alle · latterligste Situation: en Mand i Liigkappe, en fr
AE, s. 331 á la Christne; thi det · Latterligste som Christendommen nogensinde kan blive
Oi2, s. 163 : saa er dette dog vel den · latterligste Tale; thi for at bevirke det, behøver
Oi2, s. 163 a Gud i Himlene? / Han er det · latterligste Væsen, der nogensinde har levet, hans
TSA, s. 83 der er dette dog maaskee det · Latterligste, denne Yttring som jeg ofte nok har læst,
EE2, s. 46 . Nu bliver det Første det · Latterligste, det Taabeligste af Alt, en af de Løgne,
Papir 543 ja af alt Latterligst det · Latterligste, er, mellem voxne Msker en Uanstændighed.
LP, s. 11 ve Bøger for at være det · Latterligste, et Menneske kan foretage sig. Man overgiver
SLV, s. 256 det. Men det er noget af det · Latterligste, jeg har oplevet. Jeg er, det har jeg kun
SFV vil jeg ikke negte, at det er det · Latterligste, jeg har seet, og at jeg virkelig troer,
IC, s. 64 den høre Noget. Det er det · Latterligste, man kan tænke sig; Modsigelsen, hvori
EE1, s. 414 Land, det overgaaer selv det · Latterligste. Saaledes burde jeg egentlig elskes og pleies
DD:68 en Tavs Ansigt kunde forekomme Een · latterligt ɔ: fremgaaet af Latter hos Individet,
NB34:17 erligt. / / Det er dog i Grunden · latterligt – mig synes Enhver maatte see det,
IC, s. 97 nu er ikke langtfra at finde · latterligt – nu har Sandheden seiret, den Sandhed,
NB23:146 Det man vilde finde uhyre · latterligt – og dog ere vi alle Χstne!
NB20:110 ens Frelse forekommer de Fleste · latterligt – og dog ere vi alle Χstne,
NB29:44 at være Msk, er det Nonsens, · Latterligt ( næsten lige saa latterligt som hvis
BA aber. Det vilde dog blive et meget · latterligt Abracadabra, som Een for Alvor vilde sige,
SLV, s. 43 at andre Elskende bære sig · latterligt ad. Hvad en saadan Latter egentligen mener,
SFV, s. 43 ket er meget besynderligt og · latterligt af den simplere Classe. / Dette er det
Papir 420:1 rdiske Fordele, men det er jo · latterligt af ham, han som kunde have dem /
NB18:65 det er sært, affecteret, · latterligt af ham. Men det forstaaer sig, saa ere
NB18:65 e det søgt og sært og · latterligt af mig, medens det dog i ingen Henseende
AE, s. 134 eminarister og Landsby-Degne; · latterligt allerede, om Nogen vilde sige, at det Ethiske
BI, s. 146 aa en Maade falder for et saa · latterligt Argument, som en Dødsdom er. /
BI, s. 145 mlig vise sig som et høist · latterligt argumentum ad hominem, Athenienserne nu
Oi6, s. 275 arlig og latterlig, da det er · latterligt at blive korsfæstet, fordi man har gjort
NB32:15 ligesom man ikke finder det · latterligt at En cum emphasi gjør en prægnant
NB32:15 ligesom man ikke finder det · latterligt at En cum emphasi vil være Etatsraad,
NB31:94 tet for Digteren. / Og hvor · latterligt at en Digter vil tage fat paa S., –
NB11:155 t i at finde det phantastisk og · latterligt at En vil offre Alt for at følge Jesum
NB21:100 Χstus) » at det er · latterligt at forarge sig paa Χsti Fornedrelse,
NB35:10 il daglig Brug vilde det være · latterligt at gaae i den Stads! / Dette skal være
NB2:20 an nemlig ikke vovede nok. Det er · latterligt at høre en Mand tale om de gode Freds-Tider,
JJ:324 nde Uendeliggjørelse. / Det er · latterligt at høre Præsterne i vor Tid advare
NB33:8 Barne-Alder, og det er fast · latterligt at høre Præsterne paa slige Dage
TNS, s. 147 er? eller er det ikke ligesaa · latterligt at kalde saadanne Præster, Provster,
SLV, s. 44 se en styg Pige, er det ogsaa · latterligt at kysse en smuk, og den Indbildning, at
SLV, s. 44 ikke sig selv. Dersom det er · latterligt at kysse en styg Pige, er det ogsaa latterligt
NB17:32 anske conseqvent vilde finde det · latterligt at lade dem faae et nyt Stadium, da det
NB30:12 er han et Nul saa er det jo · latterligt at see disse enorme Forholdsregler for
NB23:186 eg finde mig i, at det var · latterligt at skrive en stor Bog, som duer Noget.
NB23:186 ikke var som de Andre. / Er det · latterligt at skrive en stor Bog, som duer Noget?
NB:7 uemt næsten at gjøre det · latterligt at skrive en stor Bog. Og saa have et Blad
NB15:5.a.a igtignok er i vor Tid ligesaa · latterligt at synge Sligt, som det er latterligt,
NB8:70 Det er, man finder det ikke · latterligt at sætte et x sammen med Idealet, men
KG, s. 195 atterlighed og altsaa dobbelt · latterligt at sætte sit Liv til for en Latterlighed.
NB34:34 g vil nu ikke tale om, at det er · latterligt at ville bevise det, thi det lader sig
AE, s. 514 forkasteligt og kun lidt mere · latterligt at ville blive mageløs aandrig ved Hjælp
NB2:268 Livet har det ikke hjemme det er · latterligt at ville blot forsøge paa at realisere
SLV, s. 146 kelsen og da at gjøre det · latterligt at ville reflectere derover. /
NB32:15 ikke er et Ord at sige, og · latterligt at ville tale om at man er det, eller at
KG, s. 196 m ere Tilskuere, de finde det · latterligt at vove sig i Døden for en saadan Taabeligheds
AE, s. 322 enneske: saa finder jeg intet · Latterligt deri. Der er ingen Modsigelse, og det Comiske
NB27:9 som muligt mod Gud, ja, hvor · latterligt det end er, det var ikke langtfra at han
SLV, s. 271 or afskyeligt men ogsaa hvor · latterligt det er, at Forelskelsen, det Høieste
DD:77 aaer galt. det er overhovedet · latterligt det omvendte Forhold Kortheden i Indholdet
EE1, s. 109 hver føler lettelig, hvor · latterligt det vilde blive, at see Don Juan besnære
AE, s. 465 igt. Man mærker ikke, hvor · latterligt dette er, at Modsigelsen ligger i det fingerede
KG, s. 89 sten« – hvor · latterligt dette nu end kan synes i Verdens Øine.
BI, s. 328 dtagen naar der forekom noget · Latterligt eller en almindelig Bemærkning, som
NB23:186 det vendes om, og det blev · latterligt en sær Overdrivelse, at arbeide gratis.
SLV, s. 46 ste. Dette finder jeg er mere · latterligt end hvad Aristophanes fandt saa latterligt.
Oi2, s. 163 nde Christne): nei, noget saa · Latterligt er aldrig forekommet! Tænk Dig, at der
NB14:68 g et Minus istedetfor et Plus. / · Latterligt er det forresten med Martensen. Tilsidst
NB27:40 et latterligt, men lige saa · latterligt er det i Grunden med Videnskaber og Professorer
NB17:83 Selvmordet en Latterlighed, thi · latterligt er det jo at gjøre et Noget i Anledning
AE, s. 511 ets Uforstaaelighed, lige saa · latterligt er det Omvendte: i Forhold til det væsentligen
AE, s. 559 et paa det Rene med sig selv. · Latterligt er det, og det er heller ikke mistrøstende
NB30:102 dig Mand, at tale anderledes er · latterligt er Galskab. / Saaledes med Verden. Dersom
AE, s. 331 ividet selv i det Senere. Men · latterligt er og bliver det, at see Mennesker, der
AE, s. 564 l at gjøre latterligt hvad · latterligt er; thi besynderligt nok, hvad der ikke
NB24:162 et Heroiske er egl. blevet · latterligt for vor Tids Bevidsthed, at eet eneste
AE, note for det der i sig selv ikke er · latterligt frembringe Latter. Naar en Mand til daglig
NB8:47 t da er han finder saa sært og · latterligt hos mig ( antaget at han da ikke er bestialsk
AE, s. 564 g en vis Evne til at gjøre · latterligt hvad latterligt er; thi besynderligt nok,
PCS, s. 134 er noget sandere noget mindre · latterligt i dem forsaavidt de tilhøre den Civile.
Oi9, s. 374 re det som Folk latterligt, · latterligt i enhver anden Nations Øine, der blev
AE, s. 463 et, han finder intet Menneske · latterligt i Qvalitet af Elsker; men han finder det
SLV, s. 45 n greb feil, men der er intet · Latterligt i, at et Styrtebad styrter ned, naar man
NB30:26 f en Hest: saa er der intet · Latterligt i, at han udsiger, at det er en Hest. Hvis
NB23:186 Om mig selv. / Er der da noget · Latterligt i, at jeg har haft ualmindelige Evner?
Papir 460 være den Enkelte, hvor · latterligt maa det ikke blive, naar dette skal anbringes,
NB23:132 desto alvorligere, jo mere · latterligt man finder det. Og nu indskrænkes det
Papir 532 – ergo bliver det jo · latterligt med dette Regnskab og denne Dom. Ganske
Sa, s. 175 æl, kun at det næsten er · latterligt med Judas, saa man fristes af indre Grunde
EE2, s. 106 et Ø. Det er nu ofte gjort · latterligt nok, jeg skal ikke deeltage i vor Tids
PCS, s. 136 ette kan i og for sig være · latterligt nok, men bliver det dobbelt, fordi han
PS, s. 228 Urimelighed, og var det ikke · latterligt nok, om den Ikke-Igjenfødte vilde faae
Papir 460 en christelige Alvor. Hvor · latterligt nu, naar En – ak, og det kan dog
Papir 460 almdl. Forestilling, hvor · latterligt nu, naar En skal anbringe det sande Christelige,
Not6:2 bstæder er ligesaa kummerligt, · latterligt og abgeschmakt som den Gang, man sætter
NB16:101.a saa vilde man finde det enten · latterligt og abgesmackt ell. anmassende. /
SLV, s. 90 om at gjøre Ægteskabet · latterligt og at spotte det Hellige, udrust dem med
EE2, s. 139 e af, at der er nok saa meget · Latterligt og Forkeert i Tilværelsen, men blot
NB6:49 gl. ikke har med at gjøre, som · latterligt og sørgeligt baade ere Skyldige og Uskyldige.
NB12:185 tterlig Overdrivelse. Hvor · latterligt ogsaa, naar alle Fordele vinke En, hvis
NB20:71 ogskab, der vilde finde det · latterligt om han begyndte paa Sligt, ja han vilde
SLV, s. 357 ige om en Mand, der gik lidt · latterligt paaklædt: aah! han er gal, viser eo
Oi10, s. 407 Forhold virkelig gjøres · latterligt qua Folk. / Men selv om een eller anden
NB30:86 Dyre-Msk. næsten finder · latterligt qua Msk. – han bruges til Anstrengelser,
NB12:185 ive Rhetor-Comediant, hvor · latterligt saa, at ville gjøre sig den Uleilighed
AE, s. 302 n høist langweilig Sag, et · latterligt Sinkerie. Dog er der her endnu en Mulighed
NB36:13 am som Sandhedsvidne er lige saa · latterligt som at begrave en Jomfrue, der rigtignok
TNS, s. 147 Vidner«, ligesaa · latterligt som at kalde en Manoeuvre paa Fælleden
NB32:44 r i Χstd. er netop lige saa · latterligt som at see en Dragkiste dandse: Dragkisten
AE, s. 511 ighedens Distinktion. Ligesaa · latterligt som det derfor er i Forhold til Noget der
NB35:49 t Msk. som noget paa samme Maade · Latterligt som en eenlig Støvle, ɔ: Noget som
NB29:44 Latterligt ( næsten lige saa · latterligt som hvis en Ko eller en Hest vilde falde
AE, s. 299 orie som ofte bruges lige saa · latterligt som hvis En under Rubrikken Trykfeil vilde
NB32:116 deles latterligt, netop ligesaa · latterligt som hvis Fuglefængeren vilde drage ud
NB32:112 Typen, i Sandhed lige saa · latterligt som hvis Rundetaarn vilde udgive sig for
Oi4, s. 208 ket, christeligt, er lige saa · latterligt som i Kortspil at ville stikke bedste Farve
JJ:142 ringe dem til at klæde sig saa · latterligt som muligt og da mættede han sin Foragt
JJ:285.a t. / det forekomer mig lige saa · latterligt som naar en bomstærk Karl af en Præst,
NB31:128 m nærmere. Dette er lige saa · latterligt som naar Klokker Link forlader Studenten
DD:42 e, hvoraf fremkommer Noget ligesaa · Latterligt som om man vilde opmaale en Æske med
NB31:2 m af alle Indvendinger er en · latterligt spildt Uleilighed. / Altsaa Philosophien
Papir 420:2 lille Ubetydelighed, et · latterligt Spilleværk, der indeholder adskillige
NB9:41 l jeg svarede, at det var et · latterligt Spørgsmaal til mig, Sligt kunde en gl.
NB24:63 ds Kirke i smukke Architecturer. · Latterligt søge I der Guds Fred. Kan man tvivle
Brev 189 saa lavbenede, at det seer · latterligt ud. / Skulde Juleferien for min gode Michael
Oi2, s. 164 le Aandens Gud til – et · latterligt Vrøvl; og den aandløseste Art Gudsdyrkelse,
AE nsker fremfor Alt ikke at blive et · latterligt Væsen ved ein, zwei, drei Kokolorum
NB32:5 ngere ud end det Sandsynlige. / · Latterligt! / / Et Msks hele Liv er Verdslighed, al
NB8:45 lp: er det saa ikke sært og · latterligt! / Gud hjælpe os, for den Moral, Scenen
NB23:221 skete just ved Reformationen. / · Latterligt! / Jeg læser Petersen: die Idee der Kirche.
NB31:108 ioner i de christne Lande. · Latterligt! at en saadan Tilværelse skal kaldes
NB12:16 . p. 125. / Det er virkelig · latterligt! Nu har her været en Talen om System
NB23:186 være til at taale: hvor · latterligt!) saa maatte Forholdet vendes om, og en ethisk
OTA, s. 232 aar saa er, da er dette ikke · latterligt«; nei dette er ikke latterligt, men det er
Papir 226 ldige, der som saadant bliver · latterligt), eller Ironien allerede slumrer som f. Ex.
NB17:74 sig udenfor, og det Hele bliver · latterligt, alle Indvendingerne det Triumpherende.
KG, s. 196 i for denne er det ingenlunde · latterligt, at Andre mangle den. Christeligt forstaaet
AE, s. 331 ham. Det Omvendte kan være · latterligt, at Christne stundom ved Begravelser f.
AE, s. 135 nskeligt at see, og endeligen · latterligt, at den idelige Omgang med det Verdenshistoriske
NB30:12 det at lide, saa er det jo · latterligt, at der kommer en Lære som vil bestemme
Oi6, s. 270 dem; forsaavidt er det endog · latterligt, at det er i Tillid til Christi Forjættelser,
EE1, s. 415 aadant saa betydeligt og saa · latterligt, at det paa den ene Side er ganske i sin
NB10:109 e, at Spotten kan gjøre · latterligt, at det skal man troe. Det er et endnu høiere
NB:73 : det er comisk; og især er det · latterligt, at det skal være Alvor. Naar man betragter
FB, s. 191 t Stykke, hvor det blev gjort · latterligt, at Een døde af Kjærlighed, eller
SLV, s. 41 rligt, saa er det heller ikke · latterligt, at elske en Tjenestepige, thi det Elskelige
AE, s. 331 det Saadant; men det er ogsaa · latterligt, at en Mand, for hvem Christendommen slet
NB28:91 tilbøielige til at finde det · latterligt, at En religieust bryder en ny Bane, fordi
AE, s. 135 ant skal være det Ethiske, · latterligt, at en Seer skal opdage det ved at see paa
NB21:163 g » finder det lige · latterligt, at Fornuften vil fordre Beviser af Hjertet
AE, s. 463 af Elsker; men han finder det · latterligt, at han i Qvalitet af Elsker skal forholde
NB10:111 n efter Originalitet, at det er · latterligt, at han ikke vil gaae klædt som Andre.
PS, s. 230 fundet det; men var det ogsaa · latterligt, at jeg antog, at Nogen havde opfundet det?
NB23:186 – var det saa · latterligt, at jeg gjorde det, viste i Gjerning, at
PS, s. 229 dreder, det var da forsaavidt · latterligt, at jeg vilde give mig Mine af at have opfundet
NB12:117 en det er ogsaa sørgeligt og · latterligt, at man slet ikke er opmærksom paa, hvori
AE, s. 135 Viismændene forbunden for. · Latterligt, at noget Saadant skal være det Ethiske,
NB32:105 alvorlig, er det uendeligt · latterligt, at Præsterne ganske roligt vedblev med
NB12:15 sten. Men vist er det, at det er · latterligt, at see den Tryghed med hvilken en Dogmatiker
NB27:77 stes til at sige, at det er · Latterligt, at see saadanne Χstne som i »
NB15:5.a.a gt at synge Sligt, som det er · latterligt, at Vægteren en Vinteraften raaber Kl.
NB14:135 det, vil næsten gjøre det · latterligt, bryster sig af at hænge fast ved dette
BOA, note forekomme Adskillige næsten · latterligt, den paaholdende Omhyggelighed og Langsomhed,
AE, s. 564 kan jeg heller ikke gjøre · latterligt, dertil hører formodentligen andre Evner.
NB10:109 nkt seet latterligt, uhyre · latterligt, det latterligste af Alt – men Du
Papir 532.a r det Eneste, som ikke ansees · latterligt, dette Eneste er: Levebrødet. /
OTA, s. 232 ikke latterligt, men det er · latterligt, eller det er sørgeligt, at Letsindige
AE, note til at gjøre det Latterlige · latterligt, eller det Latterlige gjør det i og for
AE, note t i og for sig Ikke-Latterlige · latterligt, eller det Latterlige og det Latterlige
NB16:76 ele Forsøg latterligt, yderst · latterligt, en barnagtig Umodenhed, den sikkre Vei
SLV, s. 41 er latterlig, saa er det lige · latterligt, enten jeg faaer en Prindsesse eller en
TTL, s. 409 iger Latteren, thi er det end · latterligt, er det dog ikke og her dog ikke Stedet
NB34:30 pdage Gud: dette er naturligviis · latterligt, er endnu taabeligere end at smide Pengene
EE1, s. 380 Mandens Spring altid bliver · latterligt, fordi, hvor langt han end skræver ud,
NB32:132 tem at Hedenskabet egl. er · latterligt, forsaavidt man i Forhold til Gud i ligefrem
FF:116 elige Indhold her er bleven gjort · latterligt, førend man kan bruge det. /
NB24:9 elsen er det at ville offres · latterligt, Galskab, eller maaskee Forræderie mod
SLV, s. 113 de Liv med at ville gjøre · latterligt, hvad der altid har vidst at unddrage sig
NB18:65 et dog i ingen Henseende er · latterligt, hverken naar man seer til Lidelsen eller
NB33:8 deste Alder. I sig selv er det nu · latterligt, hvis det skal være at undgaae Paradoxet,
SLV, s. 45 oren, snarere vilde det blive · latterligt, hvis det udeblev, som hvis, for at eftervise
KG, s. 91 ns Løn borte. – Hvor · latterligt, hvor sinkende, hvor uhensigtsmæssigt
NB23:186 des i alle Forhold. Er det · latterligt, især christelig forstaaet, at jeg har
SD, s. 171 finder han det saa næsten · latterligt, især naar han er i godt Selskab med
Papir 543 ns, er, hvis ellers noget, · Latterligt, ja af alt Latterligst det Latterligste,
AE, s. 564 derligt nok, hvad der ikke er · latterligt, kan jeg heller ikke gjøre latterligt,
AE, s. 465 men hvis det er gjort godt · latterligt, kan man ikke lade være at fortælle
Oi9, s. 374 for at gjøre det som Folk · latterligt, latterligt i enhver anden Nations Øine,
JJ:277 r var saa faae, vilde det være · latterligt, ligesom da en Bager, hvem en Fattig bad
BI, s. 145 iis maa forekomme ham ligesaa · latterligt, Melitus idømt en Pengebøde. Det er
IC, s. 73 ende. Egentligen er det ogsaa · latterligt, men det er for alvorligt til at man kan
OTA, s. 232 «; nei dette er ikke · latterligt, men det er latterligt, eller det er sørgeligt,
NB23:132 finder det at tale om Synd · latterligt, men dog, formodentligt alvorligt, er Χsten,
EE1, s. 309 er falden. I Grunden er det · latterligt, men hvad vil De nu gjøre. At vende tilbage
NB27:40 vilde vist Enhver finde det · latterligt, men lige saa latterligt er det i Grunden
AE, s. 331 paa løse Ord, er jo altid · latterligt, men naar selv de fasteste Ord ere blevne
BI, s. 234 sandt, at det bliver uendelig · latterligt, naar Betalingen indrømmes en afgjørende
NB30:26 ædikatet: christeligt er · latterligt, naar det anvendes paa D. Tag et Billede.
EE2, s. 141 tvertimod snarere gjør det · latterligt, naar det lykkes en Pebersvend at holde
AE, s. 120 erligt, og dog er det ligesaa · latterligt, naar det største Menneske gjør det;
Papir 518 e. / Saaledes er det ogsaa · latterligt, naar En for at forkynde Χstd, ɔ:
NB32:116 ligieusitet. / Dette er aldeles · latterligt, netop ligesaa latterligt som hvis Fuglefængeren
SLV, s. 299 ekterer, ikke skal gjøres · latterligt, og Den, der i Sandhed og Alvor respekterer
AE, s. 120 , saa mener Enhver, at det er · latterligt, og dog er det ligesaa latterligt, naar
NB12:185 r og Plager vente En; hvor · latterligt, og i samme Grad latterligere, som man mere
AE, s. 465 eer man, naar Noget gjøres · latterligt, og naar man saa har leet, siger man stundom:
EE2, s. 44 dette Ord slet ikke har noget · Latterligt, og som jeg oprigtigt talt, kun taaler Dit
NB21:100 egl. vilde være comisk eller · latterligt, om Χstus var kommet i jordisk Høihed
SLV, s. 45 onsequents, saa bliver det jo · latterligt, om den alligevel skal gaae og gjelde for
IC, s. 71 første til at gjøre det · latterligt, om den viste sig endog blot nogenlunde,
EE1, s. 359 g altid maa ansees for saare · latterligt, om denne Lykke faldt i mit Lod«,
Papir 532 neppe engang finde det saa · latterligt, om En antog, at Msket efter sin Død
NB31:64 at man egl. vilde finde det · latterligt, om En for Alvor sagde det. For Alvor, det
BI, s. 356 e, at det vilde være saare · latterligt, om En, der i sin Ungdom lærte og maaskee
SLV, s. 39 at Elskov gjør et Menneske · latterligt, om ikke i Andres, saa i Gudernes Øine.
EE2, s. 112 saa er det lige dumt og lige · latterligt, om man vil elskes, fordi man er det bedste
KG, s. 196 om jeg vinder den, ei heller · latterligt, om Nogen forskjertser den. /
NB31:161 r sees en Prik. Men er det · latterligt, om Skuespillerne vilde blive ved at spille
Papir 532 det er blevet det; mindre · latterligt, om vi Alle blive Kameler. / Vi ere Alle
NB24:152 Kæmper ved at finde det · latterligt, saa begynder man at raabe paa, at det er
SLV, s. 41 Tjenestepige, og er det ikke · latterligt, saa er det heller ikke latterligt, at elske
NB13:88 ten det sande Existentielle · latterligt, saa kan hverken en Yngling eller en Eenfoldig
EE2, s. 103 » thi uanstændigt, · latterligt, smagløst var det dog at anbringe en
NB19:80 g er det i Grunden ikke saa · latterligt, som at en Præst stadigt bærer en
DBD, s. 129 hellige Kjæde, er ligesaa · latterligt, som at tale om en Jomfru med en talrig
Papir 532 Ganske rigtigt det bliver · latterligt, som det er blevet det. / Det Eneste der
Papir 532 ke rigtigt, saa bliver det · latterligt, som det er blevet det; mindre latterligt,
NB16:33 an den nok. Det er lige saa · latterligt, som hvis En vilde give sig af med at tegne,
NB32:39 lpe mig, vilde da blive lige saa · latterligt, som hvis i Forhold til det fineste Broderie,
SLV, s. 44 skulde jeg da ikke finde det · latterligt, som jeg ogsaa fandt hine først omtalte
NB32:5 den.« / Dette er lige saa · latterligt, som naar de Vilde pynte sig med et enkelt
Papir 66 være en Latterlighed, ligesaa · latterligt, som naar et Msk. vilde bevise sin Tilvær,
NB20:172 inder man det dog lige saa · latterligt, som om En vilde gjøre efter hvad han
DBD, s. 130 der, christeligt, er ligesaa · latterligt, som slig Jomfru. / Der er Meget, man kan
NB18:65 der man det sært, affecteret, · latterligt, stolt og Gud veed hvad, at jeg ikke er
AE, s. 497 et i Kjøbenhavn er ligesaa · latterligt, thi det Ethiske og det Ethisk-Religieuse
NB24:162 en for vor Tids Bevidsthed · latterligt, thi Gud kan da for denne Bevidsthed ikke
NB5:11 bliver anseet for Særhed, for · latterligt, udleet, bespottet, bespyttet; Ingen veed
NB10:109 er fra det Synspunkt seet · latterligt, uhyre latterligt, det latterligste af Alt
SLV, s. 44 Intet at betyde er slet ikke · latterligt, vel derimod naar det forklares, at betyde
SLV, s. 205 ges ved Næsen. Alt er her · latterligt, Vægterne inclusive, som paradere ved
NB16:76 n, der finder det hele Forsøg · latterligt, yderst latterligt, en barnagtig Umodenhed,
AE, s. 322 lv: det finder jeg at være · latterligt. – Al Skepsis er en Art Idealisme.
NB32:132 , eller er det Gud, er det · latterligt. – Det Msklige har naturligviis ingen
AE, note atterlige ved Forholdet bliver · latterligt. – Naar en tydsk-dansk Præst paa
CT, s. 193 odige), det finder Verden saa · latterligt. – Peder forlod altsaa det Visse og
NB13:52 sig mindre ud, bliver næsten · latterligt. / / / Thomas a Kempis siger: Vane ( det
NB36:13 delighed er min Lidenskab. / / / · Latterligt. / / At begrave en Mand, der endog ved at
NB34:17 , hvem det ikke hændte. / / / · Latterligt. / / Det er dog i Grunden latterligt –
NB16:76 stødende paafaldende, · latterligt. / At være et enkelt Msk – med
NB34:13 u mindre, thi jeg fandt det · latterligt. / Christenheden. / / Det er egl. disse
DD:64 dningsstykke maa i Sandhed være · latterligt. / d. 8 Oct. 37. / saaledes vender i dyb
FB, s. 147 t gjøre ligesaa, da er det · latterligt. / Det er da nu min Agt af Fortællingen
NB2:268 at gjøre Noget deraf, er · latterligt. / Lykkelige Nutid, en Tid, da de faae Forfattere
Papir 460 ges maa det først blive · latterligt. / Og ikke mindre sandt er det, at Følgen
NB23:43 ar 3 ell 4000rd: det er dog · latterligt. / Skulde der være Mening i den Art Indsigelser,
NB19:19 f om Mandagen – det var jo · latterligt. / Tidens Forstandighed er formeentligen
NB26:6 levet vor forstandige Tid – · latterligt. Alle Begreber stemples derfor om, og med
Papir 460 ges maa det først blive · latterligt. Der er maaskee Ingen tilbøilig til at
AE, note seet i Veiret, er det ikke saa · latterligt. Derfor er det ogsaa mere comisk, naar en
LA, s. 68 vor Tid, man vilde finde det · latterligt. Derimod vilde en videnskabelig Virtuos
Papir 532 e om at blive en Engel, os · latterligt. Dersom En for Alvor vilde sige at han stræbte
NB8:70 den Enkelte) finder man det · latterligt. Det er, man finder det ikke latterligt
NB30:26 det er en Hest: saa er det · latterligt. Det hjælper slet ikke, om han er villig
AE, note Tjeneste med at gjøre Noget · latterligt. En Ironiker derfor, der behøver Assistence
NB13:52 drivelse for at gjøre mit Ord · latterligt. Gaae ud i Tugthuset og erkyndige Dig om
G, s. 83 r paa Haanden, det vilde blive · latterligt. Havde han blot min Klogskab. Andet siger
Papir 431 r Uret. Det er nemlig ikke · latterligt. Jeg troede, at det er en evig Consequents,
EE1, s. 144 det Absolute, saa bliver det · latterligt. Man finder undertiden i Sprogene et Ord,
AE, s. 465 igt at gjøre noget Saadant · latterligt. Man mærker ikke, hvor latterligt dette
NB8:70 kelte, og saa finder man det · latterligt. Man seer her den dybere Betydning af Anonymitet
KG, s. 257 deligt taabeligt og uendeligt · latterligt. Men deri feiler dog Verdens Forfængelighed,
BOA, s. 98 en Discussion) er ikke mindre · latterligt. Og var der end en Forstandig eller nogle
AE, s. 472 iere kan gjøre Forholdet · latterligt. Saaledes kan en Hest ogsaa foranledige,
NB28:91 saa vilde man atter finde dette · latterligt. Seer Du, det man vil, er, man vil at Religion
SLV, s. 257 thi saa gjør man kun Alt · latterligt. Selv i hendes Adfærd er der maaskee
NB12:164 høit, at man finder det · latterligt. Tag blot lavere Exempler. Allerede det
SLV, s. 46 d hvad Aristophanes fandt saa · latterligt. Thi det Latterlige i hiin Halvering ligger
NB20:110 forekommer de Fleste næsten · latterligt.« Altsaa at bekymres for Sjelens Frelse forekommer
NB31:77 gen leer. Og dog er det lige saa · latterligt: at være stolt af den Klogskab, ved hvilken
NB22:168 t. / Det er dog i Grunden uhyre · Latterligt: en Mand holder et herligt Foredrag om Armod
BMT, s. 217 at den: taler. Dette er meget · latterligt: en Taushed, der taler, taler ganske høit,
Papir 460.p et de Kloge med Føie finde · latterligt: nu, han bliver ikke Gjenstand for Beundring;
AE, s. 465 igt at gjøre noget Saadant · latterligt; men hvis det er gjort godt latterligt,
DD:147 e Dage. For vor Tid synes det vel · latterligt; men man skulde dog huske paa hvilken Hjertets
AE, s. 545 e Troen: nu ja, deri er Intet · latterligt; men naar en Orthodox i saligt Sværmerie
LA, s. 69 vilde være uforstandigt og · latterligt; og derpaa vilde man forvandle Begeistringens
NB8:24 olut idealt, saa bliver der intet · Latterligt; thi denne Alvor vil bestandig sigte ethisk
Oi6, s. 268 e at skade dem: er dette ikke · latterligt? / Saaledes med Christenheden. Christus
AE, s. 499 nske o. s. v.? Er dette saa · latterligt? Jeg finder det barnligt og smukt. Og dog
Papir 518 tog paa: var dette da ikke · latterligt? Og hvorfor? Fordi hans Paaklædning stod
Brev 202 t 3 , undertiden hele 4. / · Lattermaagen tidlig 4. 50. / Aftenbakken ( Caprimulgus)
SLV, s. 213 ntik i det 19de Aarhundredes · lattermilde Forstandighed, og det er at være udvendig
4T44, s. 362 skulde vel endog den mindre · Lattermilde ikke afholde sig fra at smile og fra med
AE, s. 472 Abstraktionen), og saa er den · Lattermilde selv comisk, som jeg oftere i det Foregaaende
SLV, s. 49 me til at lee, thi I ere alle · lattermilde, som jeg selv er en Ven af Latter, og dog
Papir 460 g har iforveien absolveret · Latter-Prøvens store Philosophicum. /
NB4:117 ale ikke her om den skingre · Latters Kaadhed, som er den Vise en Væmmelse,
SLV, s. 415 , hvilke vi beære med vor · Latters Løn, og ikke til at græde over, hvortil
SFV, note oniens Magister! – hiin · Latters Offer, Noget der – men Ironie og
AE, s. 556 yld, han bør i Qvalitet af · Latter-Ven have en lille Skadeserstatning; det gaaer
SLV, s. 24 en siger: bene vixit qui bene · latuit, saa har jeg levet vel, thi min Krog var
JJ:440 e ( thi bedst er det latere, bene · latuit,) saa er det da altid bedre, at Msks Gjennemsnit
Papir 4:1 tenditur una cum lancea, qua · latus Chr: perfossum est / σιτιστος
Not3:3 tere. / ( Karl Gutzkov; Wienbarg; · Laube; Mundt.) / Goethes Werke, 18 Band. Stuttgart
CC:2 ancta, quæ amabilia, quæ · laudabilia, si qua virtus si qua laus hæc cogitate,
AE, s. 558 d een Student der havde faaet · Laudabilis for Stiil hvis han ikke havde varieret,
Brev 122 Candidat i Theologien med · Laudabilis fra Juni 1840, ansøger allerunderdanigst
NB10:66.a orkynde Ordet paa. / ( Te deum · laudamus). / NB.                    NB.
JJ:447 one regi, sed impetu rapi ad · laudandum vel vituperandum. Vulgus ergo et omnes,
JJ:33 Herodot IV, 36 / Cantantur hæc, · laudantur hæc, / Dicuntur, audiuntur. /
SLV, s. 399 Leveregel: cantantur hæc, · laudantur hæc, dicuntur, audiuntur; scribuntur
EE:117 ercitationis, odium professionis, · laudatrix rerum secularium«. Det røber
Brev 121 nctum veneror. Dimissus c. · laude ex schola privata Haufniensi 1830, quum
CC:2 t per Jesum Chr: in gloriam et · laudem Dei. – / Volo enim vos scire, quæ
DD:161.b ne hos Inderne: Nackte Fakir' s · laufen ohne irgend eine Beschäftigung gleich