S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BA, note und vor der Fäulniß des · laufenden seculi bewahrt werden müßen. ( 6te
HCD, s. 179 ngsdrivende Præsters uhyre · Laug maa jo blive som rasende over saadan Tale,
SFV en heel Befolkning i en By, · Laug, Corporationer, Næringsdrivende, Standspersoner,
NB:12 te. Det at være Forfatter er et · Laug, og Forholdet lige saa belæmret med Endelighed
EE1, s. 368 . Som der paa Skræddernes · Laugshuus søge lutter Skræddere, saaledes søge
FP, note eer man deraf, at hun behøver · Laugværge. Men derfor ville vi ingenlunde formene
Not3:6 dlet ham for en vis » · Lauheit in sittlichen Gesinnungen«. p.
BI, s. 333 ok til at ansee: die herbeste · Laune des Zufalls für schönen Witz und
BI, s. 351 , oder im Komischen auch wohl · Laune und Humor. Her viser det sig nu, hvorvidt
SLV, s. 378 n elsker ikke. Petrarca seer · Laura forenet med en Anden, Abælard føler
DS, s. 223 l i Fløiel, en General med · Laurbær, en Kunstner med Stjerner, og saa var det
Not3:17 gylden Lyra omvundet med en · Laurbærkrands, ved hvilken Leilighed Prindsen udbryder
AE, note aa var det Berliner-Publikum og · Laurbær-Krandsen og Jubelen i flere Minuter bleven tvetydig
NB11:82 n. Laßt uns auf den Gerechten · lauren, denn er ist uns verdrieslich: er giebt
NB8:9 ette er Reflexions Bestemmelsen. / · Laurentius Valla skal, da han i Rom læste Evangeliet:
Papir 215 g samtidig levede en Ridder · Laurentzius, hvis Land Keiseren ønskede, hvorfor
CC:2 udabilia, si qua virtus si qua · laus hæc cogitate, quæ didicistis et accepistis,
JJ:43 d stultissimos. / cfr Stultitiæ · Laus p. 1. / Jo mere ophøiet et Msk. er over
Not3:14 sagde: Du hier krabbelt ein · Laus«. Bärensohn slog ham igjen paa Skalden,
Not3:14 und sie fing an ihm die · Läuse zu knicken« Nu reiste Bärensohn
Brev 56 en Prædiken, der fast var · lautere Wolle und gar kein Geschrey; den blev holdt
Not9:1 t einem Indiv:, noch von der · lauteren Unschuld die Rede sey, men at her blot
SD, s. 203 idende om Noget, er en meget · lav Art Comik, og under Ironiens Værdighed.
BB:7 Bestræbelser og Ønsker; · lav Begjerlighed, Spil, Havesyge, Lumskhed,
KG, s. 214 ldigt, hvor høi eller hvor · lav Bygningen end bliver, Arbeidet være
Papir 97:6 osv. – forresten en · lav comisk Person), som nu søgte at ophidse
EE2, s. 226 orræderi mod det Store, en · lav Misundelse; thi det løber dog ud paa,
EE1, s. 117 attig Kunst, og fordi Een er · lav nok til at gjøre dette, deraf følger
CT, s. 59 ikke er hverken Høi eller · Lav og dog Ophøiethed. Alle Fugle ere i
SLV, s. 288 trax, er stundom Tegn paa en · lav Sjel. / Saa sov da vel, min Pige, han,
NB16:82 isk at mene, at jeg var saa · lav, at det var derfor! O, lad os dog være
NB11:106 hos Apostlene: ja paa det · Lav, det var jo at komme fra Regnen i Tagdryppen
NB24:131 n Priis paa Χstd. saa · lav, saa mild, saa det er forskrækkeligt
SFV, s. 97 orøvrigt er, Høi eller · Lav, Viis eller Eenfoldig, Mand eller Qvinde,
CT, s. 66 ten verdsligt er Høi eller · Lav. / / Den fornemme Hedning, han har denne
Oi7, s. 290 r Christendommen. Ja, paa det · Lav. Nei, først maa han gaae ½ Aar
CC:8 icordiam suam servavit nos per · lavacrum regenerationis, et renovationis sp. s.,
EE1, s. 124 der Vreden og Smerten som en · Lavastrøm frem i det bekjendte Løb, hvormed Arien
NB15:58 et forud. / Det er smukt sagt af · Lavater i Anledning af Magernes Spørgsmaal om,
EE:18 sthetiske Bekymring med hvilken · Lavater taler om den Besmittelse med hvilken Msk.
BA esket ( det physiognomiske Udtryk, · Lavater), eller den glimtviis som et forsvindende
NB14:143 / Det er en skjøn Paralel af · Lavater: at som Paulus maatte have en Pæl i Kjødet,
AE, s. 71 ham, at han ikke røres ved · Lavaters elskelige eenfoldige Bekymring for hans
BB:19 vilke den Ene er en Enthusiast for · Lavaters physiognomiske Fragmenter, og practiserer
EE:18.1 Fald. / d. 11 Feb: 39. / ( cfr. · Lavaters Physiognomonik.) / men en saadan Sorg er
Brev 189 læder, men i Almdl. saa · lavbenede, at det seer latterligt ud. / Skulde Juleferien
JJ:354 komne o: s: v: – hvor · lav-comisk – den Søster, der var nærved
EE2, s. 242 tning foredrage med en vis · lavcomisk Alvor, der danner en meget misrecommanderende
PCS, s. 134 erfor med fiin Comik lagt ham · lavcomisk an, idet han heller ikke glemmer den Modsigelse:
Papir 310 ge i en idyllisk Operette) / En · lavcomisk Figur ( saadan en forsoren Karl ikke i
AE, s. 401 stegrunde løbe sammen i · lavcomisk Forfærdelse ligesom sød Melk skjørner
DS, s. 247 t findes ikke, eller kun i en · lavcomisk Formindskelse. Alligevel vedbliver man
Papir 416 ed et godt Exempel, som en · lavcomisk Person tosser om paa Dandseboder og andre
EE1, s. 244 lige Charles paa Grund af en · lav-comisk Rørelse, en Blødhed, der troer paa
Papir 373:3 er, det er her ypperligt · Lav-Comisk, fordi Hummer er intet mindre end et ualmdl.
EE1, s. 360 at gjøre det cordialt, · lav-comisk, vilde ikke harmonere med min hidtil brugte
AE, note n ellers kjøber meget, denne · lavcomiske Føielighed er naturligviis en Foragt
FB, s. 198 et ironisk Forhold til disse · lavcomiske Gjække, der i vor Tid løbe efter
BA, note ed fra Skyerne motiveres ved sin · lavcomiske Modsætning. Imidlertid har han dog p.
SLV, s. 387 ryk, hvormed den trykker det · Lavcomiske ned, løfter det Lyriske op. –
AE, s. 401 rdighed Plads i Tragediens · lavcomiske Partier værge om hvad der i al Evighed
BI, s. 197 belige Spidsfindigheder eller · lavcomiske Taskenspillerkunster og det til slige Konster
AE, s. 115 ke glemme, at den speculative · lav-comiske Udsvævelse med at blive Jeg-Jeg, og
SLV, s. 433 t er stort! At svømme paa · Lavden i Selskab med Vadere er ikke det Religieuse.
NB33:29 han derimod paa, at gaae ud paa · Lavden og lege at svømme – saa er dette
NB4:108 dige Jøder, der svømme paa · Lavden. – Nei Χstd. har villet mønstre
NB2:20 nd, aber han svømmede paa · Lavden. / Paa mit Schema skal en Yngling ganske
LA, s. 69 st for dem, der svømme paa · Lavden. Men som den Voxne, der selv forlystes ved
NB25:20.a r Guder til. See, dette er det · lave Begreb om msklige Guder, som menes strax
NB10:35 ider, hvor Alt forklares af · lave Bevæggrunde, og hvor man derfor svækker
EE1, s. 222 ved Indgangen til den ydmyge · lave Bolig, der dog er stoltere end alle Verdens
Brev 235 Husmoder vidste hun kunde · lave den kosteligste Pandekage men hun havde
NB27:8 an da vove. Vi Msker derimod · lave det saaledes: end den mindste Voven er
KG, s. 245 ham strax ned i Smaalighedens · lave Egne, hvor det Sidste og Høieste ikke
NB2:247.a erfor steeg Du ned til Jordens · lave Egne, og derfor steeg Du atter op i Høiheden
BI, s. 179 drage ham ned i det Nyttiges · lave Egne, Plato ved at løfte ham op i Ideens
3T44, s. 272 det til en verdslig Viisdoms · lave Egne, saa meget mere som man ikke ønsker
4T44, s. 294 n tilbage til det Verdsliges · lave Egne, til sin sædvanlige Tale og Tankegang.
KG, s. 76 r, der raser nede ved Jordens · lave Egne? Og saa høit har Christendommen
SLV, s. 425 Medlidenhed renses fra alle · lave egoistiske Bestanddele. / Men den Religieuse
BB:34 til at troe, at det var bedst, at · lave en ny Samling af Benævnelser; men det
EE1, s. 38 s hen med Jorden som Fuglenes · lave Flugt, naar det blæser op til et Tordenveir.
OTA, s. 219 g dens Skyhed svarer til det · Lave i Mennesket og dettes Skyhed, hvilken Modet
NB29:44 . / Saa seirede efterhaanden det · Lave i Slægten, Misundelsen kom op, kom oven
NB16:54 kunstig Operation at faae det i · Lave igjen. / Mynsters Feil er endda ikke hans
TSA, s. 109 id til selv at spise, for at · lave Maden til de mange Munde. Og om han, idet
BB:7 Munden, hvad der udgjør den · lave Msknaturs Bestræbelser og Ønsker;
NB28:87 tand for Omsorg. / Vi Msker · lave Noget vi kalde Χstd. ved at slaae
4T44, s. 302 passende Gjenstand for vore · lave og dyriske Tanker«; men nu er det
IC, s. 159 Høiheden, bort fra alt det · Lave og Jordiske, der vil holde Dig tilbage.
CT, s. 193 i sig selv at seire over det · Lave og Jordiske. Naar saa Dette er gjort, saa
LA, s. 72 æringsvei, at fabrikere og · lave og omsye og opkjøbe gamle og nye Vittigheder:
FP, s. 19 viist dens Angreb som » · lave og uvidende«, eller slet ikke bemærket
Not9:1 de kan kun fornedre sig, det · Lave ophøie sig; men kun det Ophøiede
AE, s. 210 risen er Kjøbet, og at den · lave Priis netop betyder et daarligt Kjøbmandskab,
NB14:88 re er det nok, at friste Gud, at · lave saadanne Theorier, der skjule Ens Mangel
OTA, s. 161 i den Glæde er jo kun den · lave sandselige, og af de sandselige Glæder
NB32:144 være Lidelse. / Sophisterne · lave Sirups-Vrøvl til Mskene, om idel Salighed
NB31:131 er, de leve af Andres Lidelser, · lave Slikkerie til sig og Afkommet af Andres
NB25:5 a uhyre, er, at Enhver strax skal · lave Theorie og forpligte alle Andre. / Nu har
Brev 118 r i denne Tid travlt med at · lave til Julen; vi boe indskrænket, og særdeles
NB31:106 Verdslighed, Politik, det · Lave vil have gjort; men deels have disse Instantser
OTA, s. 193 re Udtryk, er hvad man i den · lave, daglige Tale kalder en Rykker, Erindringen
3T44, s. 278 hed i at dømme Høie og · Lave, den hellige Vrede, med hvilken han lagde
OTA, s. 150 verken det Høie eller det · Lave, den kan Englene ikke ville og alle Djævle
NB31:115 lev Avancement for alt det · Lave, det Egoistiske i Msk., det avancerede og
Not3:18 ntrast mell. det Høie og · Lave, det Lyse og Mørke, mell. et glimrende
BI, s. 238 ng: » denne Eros ( den · lave, hvis Tilbedere for det Første elske
JJ:249 paa Rækværket revet af · lave, man fristes til at tage hans Sværd og
NB35:49 ismen for fulde Seil ind i dette · Lave, nedefter: at Ægteskabet er Livets Betydning,
NB33:18 vad Χstd. forstaaer ved det · Lave, og Du skal see, at i en anden Forstand
NB18:44.a e, den læstes af Høie og · Lave, og med en uhyre Nysgjerrighed, var en Magt
Oi10, s. 393 at tjene det Endelige, det · Lave, Profiten. Og det var heri Biskop Mynster
KG, s. 240 ud af Kjerligheden ned i den · lave, Smaalighedens og Kjævleriets Verden,
OTA, s. 169 fra Ydmyghedens Bolig i det · Lave, som Tilnærmelsens anmassende Lighed,
OTA, s. 287 gt nede i Sammenligningernes · lave, underjordiske Egne, ja ligesom Bjergarbeiderne
NB27:19 Χstd. som Præsterne · lave. / At være blevet ulykkelig og nu finde
SLV, s. 70 nge Hovedtøiet en Smule af · Lave. Hun kjører hen og opbygges. / I troe
Oi2, s. 162 sen mellem det Høie og det · Lave. Saaledes har disse to Bestemmelser at være
NB33:18 ie Ting, men holder Eder til det · Lave.« Prægtigt siger Middelmaadigheden, det
TS, s. 65 ges Faar; det slagtede han, og · lavede det til Spise for den Fremmede, som var
BA, s. 423 mit Pillen – og saa med · Lavementer! Nu slog Apothekeren og Doktoren sig sammen.
Papir 440 erst Papir311, bl. [ 1r] / · Lavendelstrædet / 83. til Gaard / Hansen. /
NB27:48 ikke. Hvad gjør Du derfor? Du · laver Χstd. om, destillerer Sødme ud
NB7:69 den men til Evigheden. Msket · laver det om. / O, men tungt, tungt er dette
NB32:144 aadan Religieus. Sophisten · laver det saa om til idel Sødt, og det behager
Papir 409:2 det ikke troer, men saa · laver det selv en Lære, og det skal være
EE:124 t, der ligeoverfor sin Inquisitor · laver en Historie, der coinciderer i alle væsentlige
NB20:36 g saa skrevet Noget sammen) · laver lidt Doctrin deraf, og indlader Sagen til
Oi10, s. 396 ærke Drikke, hvorfor man · laver lidt Limonade til dem – og officiel
NB30:85 ikke behager – og saa · laver man en gavtyveagtig Religieusitet, der
NB4:60 d. / Saa læser man mig; derpaa · laver man Noget af hvad man har læst hos mig
NB27:74 lige han vil blive Martyr. Dette · laver man saa løgnagtigt og hykkelsk saaledes
NB32:21 eel Forjættelser, og dem · laver man sammen til at passe ind i dette om
JJ:439 vidende om causa efficiens og saa · laver man Teleologien. – I anden Deel af
NB31:24 nd hiin første. / See, derfor · laver Msk. Begrebet » Sandhed«
AE, s. 490 e rangerende døbt Christen · laver Noget sammen, kan da vel ikke gjøre
NB15:27 de ægte Nationale; man · laver nu Theorier om christelige Stater og christelige
NB17:91 ter sig ind i det«, · laver saa en Prædiken, som man holder om Søndagen
Papir 252:3 han sig paa Reise, og nu · laver Schr efterhaanden en Mængde Scener under
NB27:81 er Barnet og som Barnet tildeels · laver sig selv, om man end gav det stærkere
EE1, s. 357 benbarelse. Det Wahlske Huus · laver til en Forlovelse. Den, som var en blot
AE, s. 476 som er phantastisk og derved · lavere ( det var fra dette Standpunkt at ville
NB11:204 Navn. Der er Noget, som er · lavere ( det Æstetiske) det er pseudonymt,
AE, note elativitet, som han anseer for · lavere ( en Adelsmand f. Ex. i en Kreds af Bønder,
AE, note -dialektisk, thi et direkte er · lavere ( Mellembestemmelsen er Immanentsens Religieusitet,
BB:2 n. En Deel af samme var af den · lavere Adel som: Guillem v. Cabestaing, Pons v.
NB21:59 ieblik ere bestemte i det · Lavere af deres Væsen, eller i Synthesens Yderste
AE, s. 383 gen. Identiteten er derfor en · lavere Anskuelse end Contradictionen, der er concretere.
IC, s. 218 Fælledsskab« er en · lavere Bestemmelse end » den Enkelte«,
NB34:6 røvlehoved er virkelig en · lavere Bestemmelse end et Umælende. /
NB22:43 dsætning dertil tænker man · lavere Bestemmelser af Umodenhed, Partie-Væsen
BB:23 / reflexionen d: a: / Eenhed. / / · lavere C. Burlesken Farcen. / høiere Com: /
AE, s. 503 ieust seet er nemlig Arten en · lavere Categorie end Individ, og at skyde sig
AE, s. 135 ave Noget mod, at især den · lavere Classe søger at leve efter den, men
EE2, s. 68 rfor«, jo bedre. I de · lavere Classer indgaaes Ægteskabet i Almindelighed
NB30:51.b gjerne af, at de ikke have de · lavere Classers Raahed, o, deres finere Synder
BB:7 ndre. Naar nu dette Syn af den · lavere Classes Nyden – forbunden med en
AE, note d det lavere Pathetiske og det · lavere Comiske ved at kjendes paa et Tredie tager
AE, s. 417 ligt. I Fristelsen er det det · Lavere der frister, i Anfægtelsen er det det
IC, s. 163 kke at drage ned ad. Naar det · Lavere drager det Høiere til sig, da drager
OTA, s. 358 e næsten i samme Nu; de · lavere Dyr voxe meget hurtigt. Mennesket voxer
SD, s. 167 middelbarheden som med visse · lavere Dyrearter, der intet andet Vaaben eller
EE1, s. 278 Den udmærker sig som alle · lavere Dyreclasser ved en høi Grad af Frugtbarhed,
FV, note e den tidligere Pseudonymitet er · lavere end » den opbyggelige Forfatter«;
NB15:91 den Enkelte« – · lavere end » Slægt.«. Msk-Slægten
NB25:66 en naturligviis en heel Qvalitet · lavere end Χstd, kjendt, og, ligeledes en
NB26:82 for at betegne noget langt · lavere end επιστημη.
NB11:209 stemte mig høiere end J: C., · lavere end Anti-C. / / / Om / Anti-Climacus. /
AE, s. 534 ivs-Anskuelser, der ere langt · lavere end Christendommen, ere bragte frem indenfor
NB27:74 re No 3 ɔ: faaer Det, som er · lavere end den dialektiske Mellembestemmelse (
NB22:16 , at min indirecte Meddelelse er · lavere end den ligefremme; thi det Indirecte laae
AE, note og Lande, thi dette Forhold er · lavere end den Meniges indirekte Forhold til Andre,
AE, s. 489 f Fyldestgjørelse, der ere · lavere end den skjulte Inderligheds evige Erindren
AE, s. 486 i Bestemmelser, der ere langt · lavere end den skjulte Inderligheds Religieusitet.
EE1, s. 119 and staaer høiere, men er · lavere end den, der seer det Mindre med i dets
BOA, s. 149 saa lidt til, nei Underet er · lavere end det Almene og saa først høiere.
BOA, s. 149 græsk Forstand) at være · lavere end det Almene, og da først i paradox
NB24:136 dog naturligviis uendelig · lavere end det Apostoliske. / Mundus vult decipi
NB32:116 else at det er noget langt · Lavere end det Christelige, det var ikke sikkert
NB15:103 Videnskab« er · lavere end det Existentielle sees ganske simpel
Oi2, s. 162 n ikke at være Det, som er · lavere end det Høie, eller ikke at være
NB14:8 Digt bliver det een Toneart · lavere end det Virkelige. / Saaledes skal der
NB28:73 e, at danne Skole kan være et · Lavere end Det, jeg gjør, ( saaledes med hele
NB21:127 stdoms Forkyndelse er · lavere end Digteren. Χstd. fordrer i strengeste
NB30:44.a holdet er Msket ikke bestemmet · lavere end Dyret, men au niveau; og derom er saa
BA, s. 392 n sat som Syndighed og altsaa · lavere end Dyrets, og dog er det netop fordi det
JJ:430 il hinanden ere hver for sig · lavere end Forholdet. / Saaledes er i den legemlige
OTA, s. 404 alet, lærer, at Midlet er · lavere end Formaalet. Ja, selv naar Formaalet
OTA, s. 270 at være Menneske, ikke er · lavere end Forskjellighederne, men er ophøiet
AE, s. 492 en Fyldestgjørelse som er · lavere end hiin høieste Opfattelse, der er
NB28:15 har villet for noget langt · lavere end hine Herliges, thi den ubetingede Lydighed
NB21:145 ordringerne stilles 50 pc. · lavere end i det N. T., saa veed jeg Exempler
KG, s. 40 dog sværger ved hvad der er · lavere end Kjerligheden? Saaledes er jo her de
NB15:101 r in casu Virkeligheden er · lavere end Mulighed, saa er det jo umuligt at
NB15:101 il det Onde er Virkelighed · lavere end Mulighed; det Gode som Mulighed er
NB:73 l ikke som det at spise noget · Lavere end Observationerne, men absolut det Høieste.
NB22:73 jen og være sand! Thi jo · lavere Ens Stræben er, desto mere virker han
NB19:28.a onsens, thi det at være det · Lavere er ingen Garantie, og det Andet saaledes
CT, s. 119 er det Aanden der sover, det · Lavere er vaagent; dog er det Aandens Bestemmelse
EE2, s. 94 tning til Dyrene, der paa jo · lavere et Trin de staae, med desto større Lethed
EE2, s. 268 ehøvede at arbeide. Paa jo · lavere et Trin Menneskelivet staaer, jo mindre
NB12:164 r det latterligt. Tag blot · lavere Exempler. Allerede det at en Pige, der
BA, s. 376 hed, og det er derfor kun hos · lavere Folkeslag, at man finder Analogien til
KG, s. 239 tligen vare Sindssvage. / Den · lavere Forestilling og Sandsebedraget, som i dennes
KG, s. 245 rre kun altfor let; thi den · lavere Forestillingskreds og de jordiske Lidenskabers
KG, s. 240 tsaa fordi vi synke ned i den · lavere Forestillingskreds, altsaa fordi vi dorsk
KG, s. 237 il holde Mennesket nede i den · lavere Forestillingskreds, hvor Bedraget og det
NB26:48 nderskyder Tilhøreren en · lavere Forestillingskreds, og Præsten tænker
KG, s. 237 derfor en anden, at der er en · lavere Forestillingskreds, som end ingen Anelse
NB28:8 til den Enkelte, og saa frembragt · lavere Forhold af Religion som svarer til Hedenskabet
NB17:54 orhold, hvad legemlig Straf er i · lavere Forhold. / Blandt Andet derfor er det at
NB27:11 bliver det Lavere, thi naar det · Lavere forholder sig til det Høiere for at
TS, s. 41 kee kan Du nok behøve denne · lavere Form af det Religieuse, at der anvendes
NB23:39.a lighed som saadan. Dette er en · lavere Form af Msk-Tilværelse; og Mængdens
NB13:89 re Aand. / Men der er en · lavere Form af Religieusitet, som mere barnligt
NB12:196.a være saa god at vove i en · lavere Form. Det er ganske vist det Fuldendeste
NB12:196.a e Form; jeg maa tage den i en · lavere Form. Og derfor er denne Sag ret egl. blevet
Papir 436 ds-Vidne); ved Hjælp af · lavere Former ( Vrøvl og Ballotation) maa det
SD, note lhed, som er, især da i alle · lavere Former af Fortvivlelse, og næsten i
Oi7, s. 307 Gud er Hedenskab og endog de · lavere Former af Hedenskab, eller det er den Art
AE, s. 430 g holdent i andre Categorier. · Lavere Former end Middelalderens Klosterbevægelse
NB23:74 mig selv. / At have en Sag. / A) · lavere Former. / 1) Fordi det synes godt i M
NB26:77 ghed, og oftere hviles ud i · lavere Former. / 2) Vove skal Du vistnok, thi
AE, s. 430 t Andet. Der gives derfor tre · lavere Former: 1) naar Individet fra Søndags-Guds-Forholdet
NB21:46 Min Lidelse er, at jeg i en vis · lavere Forstand ikke ret er Msk, jeg er altfor
NB34:39 jestætiske at Naade i en · lavere Forstand just er Lidelse, Plage –
AE, s. 514 lv veed at Verden kun har den · lavere Forstand); klager over, at han bliver misforstaaet,
PCS, s. 141 han er endeligen, i en vis · lavere Forstand, en Mand af Verden, har Tournüre,
AE, s. 492 er var ingen evig Skyld. / En · lavere Fyldestgjørelse er al selvgjort Poenitentse,
AE, s. 492 er, er en anet Mulighed. / En · lavere Fyldestgjørelse er det borgerlige Begreb
AE, s. 492 Totalitetsbestemmelsen. / En · lavere Fyldestgjørelse er det æsthetisk-metaphysiske
SD, s. 213 er ere fortvivlede, men i en · lavere Grad af Fortvivlelse. Det er jo heller
NB27:39 ært, saa søg ned i et · lavere Guds Forhold, men saaledes at Du dog igjen
SD, s. 207 i der er Alt strax), men det · Lavere har sin Styrke i at trække ud. Saa smaat
NB27:11 rholdet, saa er jo egl. det · Lavere høiere end det Høiere, hvoraf man
SD, s. 207 er og Conseqventser, som det · Lavere i dem ikke elsker; derimod udvide de deres
FV, s. 24 e, gaaer videre, sætter det · Lavere i det Høieres Sted, gaaer videre, gjør
AE, s. 265 Taciturnus bestemmer sig selv · lavere i Existents end Quidams Existents, forsaavidt
CT, s. 193 askee ogsaa et Øieblik det · Lavere i ham har været tilrede med Betænkeligheder
NB31:92 ede – – men det · Lavere i ham kunde han ikke beseire. Derfor blev
NB31:139 kyndelse, siger Dyret, det · Lavere i ham, der er strax paafærde og ved
NB20:43 / Just dette frygter jeg, at det · Lavere i mig strax faaer et betænkeligt Medhold,
NB31:139 e dem ulykkelige. Nei, det · Lavere i Msket spiller Mesteren: er det behageligt
NB32:130 re Χstne. / Tag en langt · lavere Idealitet det at være Digter –
NB21:77 men endogsaa sætter det · Lavere istedet, bruger Forbillederne forkeert,
AE, s. 472 este, ere blevne comiske. Det · Lavere kan aldrig gjøre det Høiere comisk,
NB12:109 n lang Fremtid er en meget · lavere Kategorie end » idag«, den
KG, s. 238 else af Kjerlighed, altsaa en · lavere Kjerlighed, som ingen Forestilling har
BI, s. 112 Elskovs-Stridigheder er i den · lavere Kjærligheds Rige. At der nu i Ironikeren,
SFV, s. 100 hisk, sætter ham ned i en · lavere Klasse. Men desuden har han ogsaa haft
G, s. 34 ger sig i Almindelighed i de · lavere Livs-Sphærer, og derfor gjenkjende Galleriet
Not1:5 De siges at opholde sig i de · lavere Luftregioner Eph: 2, 2. 6, 12. Luc: 10,
Not13:21 e Liv er det Høieste, og den · lavere Lyksalighed ligger i Udøvelsen af de
NB15:75.b hvert Forhold vil slæbe det · Lavere med, og have dets Samtykke. Derfra denne
NB30:78 Kjøns-Forholdet. / / Jo · lavere Msket staaer i Bevidsthed, desto naturligere
SD, s. 206 har igjen under sig hele den · lavere Natur i Mennesket. Synes denne nu ikke
JJ:351 Begivenheder gjøre paa dem, de · lavere Naturer gjøe strax – de Alvorligere
FB, s. 138 enlunde for det Store. Kun de · lavere Naturer glemme sig selv og blive noget
FB, s. 139 forstyrre ham, det er kun de · lavere Naturer, der have Loven for deres Handlinger
FB, s. 139 e bedragen, thi det er kun de · lavere Naturer, der indbilde sig, at de ere bedragne.
EE1, s. 108 n gjenfandt dem i Mozart. De · lavere Naturer, som ingen Uendelighed ahne, ingen
NB3:40 in Extraordinaritet om muligt end · lavere ned. / NB. den Deel af Cap 1 blev i den
BOA, s. 153 krue Extraordinariteten endnu · lavere ned. Enhver Bedre vilde væmmes ved en
NB12:52 bag ved og foran ligger den · lavere og den høiere Pseydonymitet; det Opbyggelige
NB31:139 Synthese, sammensat af et · Lavere og et Høiere, og fra Fødselen af
AE, s. 534 shistoriske gaaer tilbage til · lavere og tildeels phantastiske Existents-Opfattelser.
Papir 455 – høit over dette · Lavere og Ufuldkomnere, at gaae i Kloster, at
NB32:134 g Subjektivitet. / At hiin · lavere Opfattelse af Guds Majestæt er christeligt
KG, s. 238 at det er Jorden. / Der er en · lavere Opfattelse af Kjerlighed, altsaa en lavere
AE, s. 491 alle Sphærer forvirrede. / · Lavere Opfattelse af Skyld er da enhver, der ikke
AE, s. 491 eller hele Aaret igjennem. / · Lavere Opfattelse af Skylden er enhver Medieren:
AE, s. 491 være meget eller lidet. / · Lavere Opfattelse af Skylden er enhver, der momentviis
AE, s. 161 nskab i ham kun er anviist de · lavere Opgaver, men Intet har at gjøre med
AE, note d, som man siger, hvorimod det · lavere Pathetiske og det lavere Comiske ved at
NB:129 nfor samme genus indtager en · lavere Plads staaer under den Lærende: saa
NB28:15 jeg jo vilde udvise fra et · lavere Punkt. / Gjælder det i ethisk Henseende,
NB16:21 t Overgribende. Slægten er et · lavere Sammenbindende. / Dette har man reent glemt
BI sit uendelige Maal. Som derfor den · lavere Sandsning blegner ved Siden af denne høiere
BI, s. 127 se paa en Abstraktion fra den · lavere Sandsning, da man aldrig ved nogen sandselig
SD, s. 206 dunklere og dunklere, og det · Lavere seirer mere og mere; ak, thi det Gode maa
SD, s. 195 lv. Kjødets Synder er det · lavere Selvs Selvraadighed; men hvor ofte uddrives
NB21:59 repræsentere jo kun den · lavere Side, ligesom de selv i Avle-Aktens Øieblik
PS, s. 223 en Modsigelse, at hvad der er · lavere skulde kunne overvinde det Høiere),
CT, s. 119 d: i ham vaager Aanden, det · Lavere sover; derfor er han vaagen. Benævnelsen
AE, s. 421 er dog i mindre Forhold, i en · lavere Sphære allerede er saa, thi med halv
AE, s. 421 Nølepeer. Men hvad i denne · lavere Sphære dog kun gjelder relativt, gjelder
EE2, s. 47 Ting, der høre hjemme i en · lavere Sphære, at » det Første«
BI, s. 200 g gjør Omsætninger i en · lavere Sphære, det er, den er adskillende.
AE, note est, der hvor Categorien er en · lavere Sphæres, er det comisk, det er som vilde
NB21:36 jeg synker tilbage paa et · lavere Stadium – men gjøre opmærksom
Papir 458 asteren, Asketen kun er et · lavere Standpunkt. / # / Det er ikke min Agt,
DS, s. 162 uer ned i Dybet, eller fra det · lavere Sted ud over et uendeligt Rum, hvor Intet
JJ:400.a te egner sig til at lyse paa de · lavere Steder. / Situation. / En gl. Falk, af
JJ:448 r ikke en Ægtemand ( thi kun i · lavere Stiil siges det saaledes: Mand, min Mand,
IC, s. 232 ghed og Fornedrelse var endnu · lavere stillet, saa er Forbilledet ikke »
FEE, s. 49 lge indvortes Indicier. Jo · lavere Summen anslaaes, desto flere Spor. Man
SD n Aand, medens Qvindelighed er en · lavere Synthese. / Den under α, 2 beskrevne
AE Videnskabeligt stiges der fra det · Lavere til det Høiere, og det at tænke bliver
AE iens Opfattelse stiges der fra det · Lavere til det Høiere, Phantasiens og Følelsens
NB31:13 det vil sige man gjør det · Lavere til det Høiere. / Journalisterne. /
JJ:211 ulation, som gik han fra det · Lavere til det Høiere. At Cæsuren i Verset
IC, s. 163 det Høiere, der drager det · Lavere til sig – saaledes naar Christus,
IC, s. 163 det Ædlere, der drager det · Lavere til sig, det er, det i Sandhed at drage
FV, s. 24 og latterlig Overdrivelse, det · Lavere til Viisdom og sand Alvor, at man da ikke
NB12:195 glen til at forklare alle · lavere Tilværelser. Forsaavidt kan han jo ikke
KK:3 Troen bliver betragtet som et · lavere Trin, der skal overvindes og aldeles gaae
BB:7 rst see Andre nyde og paa et · lavere Trin, hvor han selv holdes i en derover
AE, s. 16 d til en evig Salighed – · Lavere Udtryk for Skyld-Bevidstheden og dertil
AE rhold til en evig Salighed – · Lavere Udtryk for Skyld-Bevidstheden og dertil
NB32:19 il en Discipel, at han bruger et · lavere Udtryk og derved forstaaer noget Høiere
AE, s. 485 at lide skyldigt er et · lavere Udtryk, end at lide uskyldigt, og dog er
AE, s. 472 noget Andet er, at det · Lavere ved at sættes sammen med det Høiere
KK:11 re Former adskille sig fra de · lavere ved den Stræben, de udtrykke efter at
Not1:9 Aanderne ere nedstegne i en · lavere Verden, for at arbejde sig op til den tabte
NB31:139 uren, men saaledes, at det · Lavere vil komme til at skee en Ulykke ved den
BI, s. 296 saa, om jeg saa maa sige, den · lavere Virkelighed, det vil sige Verdensforholdene,
NB8:7 g Verdslighedens Sandselighed ell. · lavere Virkelighed. / Saaledes kan man i en vis
NB32:102 aa Mængden af Msker som · lavere Væsener. Sandeligen det er ikke mit
AE, s. 85 de være at gribe efter det · Lavere!); saa beskjæftige de sig ogsaa af og til
NB25:8 lide, det er det Ligegyldige, det · Lavere) og gjør Lykke. / Psychologisk. /
AE, s. 211 i er det Noget, saa er Prisen · lavere), og dog ville det. / Da jeg ikke er ganske
JJ:211 er fra det Høiere til det · Lavere), saa tiltager hans Gesticulation, som gik
KG, s. 239 derfor, som kun vil have den · lavere, Bedragets, Forestilling om hvad Kjerlighed
AE, s. 417 iere, i Fristelsen er det det · Lavere, der vil forlokke Individet, i Anfægtelsen
FV, s. 24 g nøiede med det Lettere og · Lavere, derpaa gaaer videre, afskaffer det Høiere,
NB15:101 det Gode i Mulighed er et · Lavere, det at begribe det Gode et qvalitativt
NB30:53 der det høiere Dyr det · lavere, det at æde er det Høiere, det at
NB24:137 ukket mig noget tilbage: det er · lavere, det er Accommodation. Imidlertid vil man
Papir 455 ilt sig af med dem som det · Lavere, det Ufuldkomnere – tænk Dig i
NB31:94 r fra det Høiere til det · Lavere, Digteren trækker S. ned – dog
AE, s. 476 ndelige Forstandighed, som er · lavere, eller for det Ethiske, som har sin Kraft
NB25:86 det Høieste. / Det langt · Lavere, er at føle Lidelsen, men dog ikke at
2T43, s. 53 kke? Ingenlunde, den har et · lavere, et ydmygere; thi selv Den, der altid vil
NB25:66 jendt, og, ligeledes en Qvalitet · lavere, exseqveret Omvendthedens Tænkning. /
NB26:14.a nden christelig Forstand, laae · lavere, forsaavidt jeg ikke bestemte mig selv at
AE, s. 514 af Verden, som jo kun har den · lavere, hvis Beundring altsaa er Nonsens); eller
NB12:131 i en anden Forstand, i en · lavere, ideeløs Forstand, er langt, langt den
EE:33 I Χstd. er Alt blevet et Trin · lavere, idet der er kommen et høiere Moment
AE, s. 85 e, fordi man griber efter det · Lavere, istedetfor at lade være at sukke og
NB24:14 , uden hans Villie. O, jeg byder · lavere, jeg er for Gud mindre end en Spurv –
NB29:14 le – Staten, et langt · Lavere, kan ikke indrømme for sit Vedkommende
NB15:93 sammen med det Dvaske, det · Lavere, kommer til at stirre paa Valgfriheden istedetfor
AE, s. 490 nde § er blevet viist som · lavere, maa her vise sig igjen. Som allevegne respekteres
NB31:30 -Msk. / Men analogt, om end · lavere, med Gud-Msk. blev jo Apostlene offrede,
NB9:57 ke ɔ: man forstaaer mig i det · Lavere, men ikke i det Høiere. Vil jeg sige
BB:1 eligieuse Sphære ned paa en · lavere, mere broget og phantastisk Skueplads, hvor
NB11:222 ti-Climacus. / Climacus er · lavere, negter sig selv at være Christen. Anti-Climacus
AE, s. 491 ætter den sammen med noget · Lavere, noget Comparativt ( sin egen Tilfældighed
AE, note etningen ud efter), forsaavidt · lavere, og dog er det undtagelsesviis høiere
NB11:165.b hi Forsvareren stiller sig jo · lavere, og gjør det maaskee just for ikke at
AE, s. 472 g, ergo vilde man bruge noget · Lavere, og saa er jo det Comiske uberettiget, eller
FEE, s. 49 ninger, ansætte Udgifterne · lavere, og staae derved allerede paa Overgangen
NB28:24 paa Socrates og som paa det · Lavere, paa de første Χstne og som det
NB19:28.a et Lavere. Men naar man er det · Lavere, saa at forsikkre, at man, dersom det fordredes,
AE, s. 545 ger fra det Høiere til det · Lavere, saa er det vanskeligere at lade være
NB26:23 t at gjøre Gud til noget · Lavere, saa han ikke er » Aand«
AE, s. 492 Som Opfattelsen af Skylden er · lavere, saa svarer til enhver saadan en Fyldestgjørelse
NB29:12 slippe godt fra det, er et · Lavere, som ved Indulgents kan indrømmes: saa
NB28:24 ilbage paa Socrates, som paa det · Lavere, thi i ham var Philosophien dog endnu kun
NB28:24 rste Χstne og som det · Lavere, thi i Socrates var Philosophien dog endnu
NB27:11 at det Høiere egl. bliver det · Lavere, thi naar det Lavere forholder sig til det
NB33:7 ige, er ganske simplement et · Lavere. Χstd., som den er i det nye T: har
NB21:59 Propagationen til blot det · Lavere. / Hvad Under saa, at der er Undseelse i
NB30:14 noget Høiere, men som et · Lavere. / I Fremtiden. / / Der vil vistnok foregaae
NB12:51 elig Formaal, ɔ: af det · Lavere. / Jo idealere Noget er, jo roligere kan
NB31:149 en det Høiere Exemplaret det · Lavere. / Kun i Msk-Slægten er det ved Χstdommen
NB27:74 te, det at gaae ud af Verden det · Lavere. / O, Dyb af Hyklerie! Og som jeg ofte har
SD, s. 213 ngere fra Frelsen end den · lavere. / Og saaledes er det ogsaa med Synden.
NB28:24 ke er det Høiere men det · Lavere. Ad den Vei er det muligt at komme tilbage
NB10:28 levende til Instantsen kun endnu · lavere. Der vil saa vist ikke et Ord af ham, ikke
NB29:12 at være Reformator er et · Lavere. Dette har han ikke gjort, og derved uhyre
NB30:53 re, det at blive ædt det · Lavere. I Aands-Verdenen er det det Høiere at
CT, s. 119 Noget, der sover, nemlig det · Lavere. I Barnet og Ynglingen er det Aanden der
NB29:14 erium paa et tilsyneladende · Lavere. I dette Liv skal Msk., christeligt, have
NB19:30 maa saa tye tilbage til mit · Lavere. Kun fastholder jeg bestandigt, at det Andet
Brev 288 , stigende – til det · Lavere. Man » gaaer videre« end
NB19:28.a at man sagtens kan være det · Lavere. Men naar man er det Lavere, saa at forsikkre,
NB19:30 bestemmer mig selv uendelig · lavere. Naar man saa blot ikke vil forcere mig
NB11:179 dsigelse, da Grunde er det · Lavere. Nei, Sagen bliver videre personlig ell.
NB11:179 e Grunde, men dette er det · Lavere. Saa vælger han; under Ansvarets Vægt
AE, s. 474 sthed, og har hos sig som det · Lavere. Saaledes er den absolut væbnet mod det
TS, s. 41 det Høieste, da den er det · Lavere. Thi Prædikenen skal ikke splidagtigt
NB30:51.b nærmest kun forekommer i de · lavere: at bruge physisk Magt, at prygle hende;
NB11:179 undene nedsættes til et · Lavere: dette er atter lige det Omvendte af al
SD, s. 168 ære sig selv, eller endnu · lavere: fortvivlet ikke at ville være et Selv,
NB31:139 tte Χstd. svare dette · Lavere: nei, min Ven, Du har egl. ikke Noget at
NB19:28.a llig til at være det og det · Lavere; deri er der Mening, thi det, at man er
JJ:430 Organisme det / enkelte Lem · lavere; i Solsystemet det enkelte / Himmellegeme.
AE, s. 317 e Menneske, men maaskee ogsaa · lavere; men i ethvert Tilfælde er der i Existentsen
NB29:66 dne ligger en heel Qvalitet · lavere; om han er villig, saa maa Gud dog paa mange
AE, s. 420 te, saa er hans Comik eo ipso · lavere; thi det Comiske ligger altid i en Modsigelse,
NB31:139 n næsten ganske i dette · Laveres Magt. Det Behagelige – og det Ubehagelige
NB30:15 Livet, saa der af ham kunne · laves 10 Forførere og 10 Digtere; fremdeles
CT, s. 231 Bjerg er ophøiet over det · Laves Egne. Denne Tale er holdt af Ham, den Eneste,
NB15:100 Sandhed begynder altid med den · lavest mulige dog sande Priis: vil saa Kjøberen
NB17:49 t, jeg bød for min Person det · lavest mulige Vilkaar ( villig til at leve sammen
NB25:56 n Lighed; thi Tautologien er den · laveste Art Meddelelse, er Sludder – og Tautologien
OTA, s. 358 l Skabningens Ædelhed. De · laveste Arter af Dyr fødes i et Nu og døe
JJ:331 i Taksigelsen bevæger mig i de · laveste Categorier. Jeg trækker om med Gud ligesom
NB5:31 nogle ganske enkelte af den · laveste Classe af Samfundet, og som kalde sig hans
NB13:32 aaet, at bevirke, at man for den · laveste Classe existerer under et Øgenavn, er
IC, s. 50 ogle andre simple Folk af den · laveste Classe, det ringe Menneske, som derhos
NB:36 noget Saadant skrives for den · laveste Classe, for Svende og Drenge, og Tjenestepiger
NB23:31 bnorme. / Det kan nu sagtens det · Laveste eftergjøre. / Men det Abnorme, som er
Papir 368:1 / Dette vises fra den · laveste empiriske Viden til den høieste. Altid
NB25:56 ogsaa her det Høieste og det · Laveste en Lighed; thi Tautologien er den laveste
AE, s. 300 p tog sig stærkest ud i de · laveste Existentser, i Forstands-Forholdet mellem
BI, note lede Socrates nu altid ved de · laveste Forhold i Livet, ved Spise og Drikke, ved
SD, s. 240 har Christus in mente. / Den · laveste Form af Forargelse, den, menneskelig talt,
SD, s. 187 begyndte ( α 1) med den · laveste Form af Fortvivlelse, som fortvivlet ikke
TS, s. 52 det Mindste, den mildeste, den · laveste Form af Gudelighed. Og dog, troer Du, at
SD, s. 186 Intet var at sige om den, de · laveste Former af Fortvivlelse maatte man fremstille
SD, s. 186 de Det, der maa paaagtes. De · laveste Former af Fortvivlelse, hvor der egentligen
NB30:26 rst finder Analogier i de · laveste Former af Hedenskab – i den Grad
Not4:9 Anskuelse ( dette forstaaet i den · laveste Forstand) uden Begreb, sagde han, er blind,
NB22:173 agt: det Høieste og det · Laveste har en vis Lighed med hinanden. Dette skal
NB30:37 std. degraderet til det · laveste Hedenskab. / Og dog kan jeg sige, at det
NB26:27 vde befordret nogle Msker af den · laveste Herkomst til de høieste Ærespladser,
NB26:12 ighed. Som sagt, Mit er det · Laveste i ligefrem Kjendelighed: at det Hele er
TS, s. 73 er vel snart bragt ned til det · Laveste i Retning af Betydningsfuldhed, og samtidigt
NB31:104 Høieste ligne hinanden. Det · Laveste i Retning af Charakteer er det Fruentimmeragtige,
IC, s. 66 , hans Selskab er den · laveste Klasse af Folket, videre er det Syndere
Papir 455 dog det Høieste og det · Laveste ligner jo ogsaa hinanden) hvor sandselig
NB31:104 Forunderligt, som ogsaa her det · Laveste og det Høieste ligne hinanden. Det Laveste
SLV, s. 329 s Bedrager, naar han for den · laveste Priis kunde være hendes Ægtemand;
NB15:122 r er den, der tilbyder den · laveste Priis, medens dens Assurance dog i alle
AE, s. 240 n, dermed forstaaes, hvad den · laveste Pøbel profanerende forstaaer ved dette
BB:45 re i en tredie, og det ligefra det · laveste Stadium, hvor de fE elske hverandre i en
DD:6 erved nedtvingende sig selv paa det · laveste Standpunct seer op ( ɔ: ned) paa den
KG, s. 134 m stod man paa Foragtethedens · laveste Sted: dette er christeligt forstaaet Opoffrelse,
NB23:31 ende Ethiske. / Dette vil nu det · Laveste tage bort – og være det Høieste
DS, s. 178 imelige, det Høieste og det · Laveste til at løbe saaledes sammen, at det
DS, s. 182 ndelige, det Høieste og det · Laveste til saaledes at løbe sammen, at Tilstanden
BB:49 e allerede Aristoteles anviser det · laveste Trin i Udvikl:. Beskjæftigede med deres
KG, s. 169 det var dyrisk Vildhed og den · laveste Usselhed, der i Dig havde fundet sit Rov
Oi2, s. 162 øre. Det Høieste og det · Laveste vil nemlig i ethvert Forhold have en vis
EE:187 Kongedømmet som sidste ( · laveste) Moment ( Patriarcher, Dommere, Konger,
OTA, s. 161 de sandselige Glæder den · laveste, den, hvis kummerlige Herlighed alene bestaaer
NB30:44 fordi vi her staae ved det · Laveste, hvad de ville undsee sig ved simplement
NB35:33 re, medens Ens Liv udtrykker det · Laveste, med Munden at vrøvle om det Høieste,
BB:7 fra den Tanke, at Livet i dets · laveste, meest narragtige og forkerte Manifestationer,
LA, s. 91 tte Forhold er Nivelleringens · laveste, thi den svarer altid til, hvad Divisor
NB21:23 – og det existentielt · Laveste. / / Lad os begynde med Digteren. Det, Digteren
NB23:48 aledes ligner det Høieste det · Laveste. Kun et Barn, og endog et meget lille Barn,
BA, s. 318 ieste eller om man saa vil det · Laveste. Tabet er imidlertid iøinefaldende; thi
NB26:12 til. Og her har jeg antydet det · Laveste: at det er mig, der opdrages i Χstd.
BA det det qualitative Spring som den · laveste; kan jeg forklare Skylden i et senere Menneske,
NB25:86 at man saa i al Stilhed har · lavet Χstd. om til Noget som convenerer
NB4:115 den Gud, han selv har · lavet – det er omtrent at tilbede sig selv.
Not15:4 esen ( Deraf blev i sin Tid · lavet den Historie, som fortaltes i Byen, at
NB28:77 saaledes som vi Msker have · lavet det om, at Χstdom er perfectibel har
NB29:89 aa ingen Maade, som vi have · lavet det om, at Naaden er Aflad fra Loven. /
Papir 536 , og som til den Ende selv have · lavet en Χstd.. / Det er yderst træffende
SLV, s. 203 en Mistanke. Derfor har jeg · lavet en Formular, jeg siger til dem. Kun siger
NB21:74 orm, her har jo Luther selv · lavet en Norm, hvorefter han bestemmer hvad der
NB15:27 af Tugt og Strenghed, har ogsaa · lavet en Theorie om, at den sande Χsten
NB29:117 . Nu derimod har man faaet · lavet et nonsentialsk Dogma om, at Christus frelser
SLV, s. 345 un dog i sin Indbildning har · lavet noget Stort ud af mig. Hvis saa er, saa
NB36:28 n saa ogsaa faaet Χstd · lavet om til noget erbarmeligt Sirups-Slik, der
NB36:2 / Saa blev altsaa Χstd. · lavet om til Optimisme, Fryd Dig ved Livet, Jødedom
NB31:125 ssorer og Præster have faaet · lavet sammen og kaldt Χstd. / Til denne
NB30:33 t Χstd. og i dets Sted · lavet selv Noget, som just smager det naturlige
Brev 235 rede i længere Tid have · lavet Vendinger, Vendinger som kan staae sig,
NB14:88 me om den Theorie, som Peter har · lavet, for at besmykke Klynkeriet: man skal vidne
CC:6 talis fuit, si sanctorum pedes · lavit, si afflictis subministravit, si in omni
AE, s. 328 virkeligt. Det er saaledes en · lavkomisk Bekymring som en følende Menighed og
EE2, s. 41 ns skjønne Tid. Med en vis · lavkomisk Bevægelse og Rørelse veed de at snakke
AE, s. 328 er: om han nu virkelig; og en · lavkomisk Glæde og Beundring over at have en Sjælesørger,
DD:64 t. 37. / Det er Noget besynderligt · Lavkomisk, der ligger i at læse om Brownie ( en
NB15:62 ndheds-Vidne med Applaus og · Lavrbær-blade! / To Lapper som laae ved » Fra Høiheden
BI, s. 81 er ere nu i Almindelighed saa · lavstammede og forkrøblede, at det ikke er vanskeligt
DD:208 inggaasen. / v. S. Det er et · lavt Angreb. / Wadt Ja Formen mangler ham. Det
F, s. 501 f System. Det er dog simpelt og · lavt at holde hvad man lover, derimod viser
EE1, s. 12 gjorde jeg flygtigt et meget · lavt Bud paa Secretairen. Jeg tænkte, at
Brev 39 es saa og besaaes en fiin Art · lavt Græs, kun udvises i de 4 Hjørner
KK:5 niterne sætte Sønnen saa · lavt i Forhold til den kirkelige Anskuelse Gnostikerne
NB13:50 jør, at jeg kan byde saa · lavt i Henseende til at holde Alt ud, at I ikke
NB16:67 for lavt og fremfor Alt for · lavt i Mandens Forestilling, som Tilfældet
BOA, note et: fra en Kjelderhals seer et · lavt lille Huus ud som et Taarn. Nei een Mand
EE:115 inge ham ret høit, de slog for · lavt med Touget og rammede saaledes ikke ham,
NB16:67 dertil stod Qvinden for · lavt og fremfor Alt for lavt i Mandens Forestilling,
KG, s. 214 opførte et, om end nok saa · lavt og lille Huus, men fra Grunden af, saa
AA:9 gen Møie; Vandet er nemlig meget · lavt og saa fuldt af Mudder, at vi ligesom Hvalfisken
NB:35 unne forstaae alt hvad der er · lavt og usselt. / / / d. 7 Sept. 46. /
SD ge over for Kjøer, er et meget · lavt Selv; en Hersker, der er Selv lige over
NB15:100 Overlegenhed begynder altid saa · lavt som det sandt er muligt; forsmaaes den
NB3:12 torken, at den naar Vandet er saa · lavt, at den ikke kan drikke, kaster Steen i,
NB30:26 ligieust ligger Danmark saa · lavt, at det ikke blot er under hvad hidtil er
SLV, s. 433 lustig og dog staaer han saa · lavt, at endogsaa Æsthetiken tager ham comisk.
SLV, s. 370 nd paa det samme Sted er saa · lavt, at et Faar kan vade, og saa dybt, at en
NB11:228 r. / Har jeg fremstillet En saa · lavt, at han endog negtede sig selv at være
NB11:209 om J: C: sætter sig selv saa · lavt, at han endog siger sig selv at ikke være
SLV, s. 333 jeg anslaaer min Ære saa · lavt, at jeg for en Indbildnings Skyld vil forspilde,
Papir 345 som omtrent staae ligesaa · lavt, de lee og synes at den uvaarne Dreng er
KK:5 n saa høit men Skaberen saa · lavt, idet de ikke kunne begribe, at Gud har
NB10:110 rken for høit eller for · lavt, men til Pas. Præsternes Snak er hverken
NB14:126 idt / Der er dog virkelig noget · Lavt, noget Simpelt i det meeste af Holbergs
EE1, s. 388 man sætte sig selv meget · lavt. Det Første er det Rigtigste, naar man
KG, s. 281 t opdager, han anslaaes meget · lavt. Man siger gjerne om En for at betegne ham
NB15:127 Goethe i at anslaae meget · lavt. Tag Margrethe! At bevare denne qvindelige
Not13:23.b t Gud lader det regne, uagtet · lavtliggende Stæder ikke er tjent dermed. cfr §.
EE1, s. 51 maatte give sine Tjenestefolk · Lax eengang om Ugen. Det var at ønske, at
EE1, s. 51 sund, saa glædedrukken. / · Lax er i og for sig en meget delicat Spise;
NB22:20 t – men de prædikede en · lax Moral for Andre. / Dette er saare betegnende.
EE1, s. 51 blev fanget en stor Mængde · Lax, befalede Politiet, at enhver Husbonde kun
NB32:123 ker paa een bestemt Maade fE en · Laxans. / Saa er der en Læge, der ypperligt
SLV, s. 56 omitiv, ikke det stærkeste · Laxativ kunde virke saa udfeiende. – Confusionen
TSA, s. 72 reis, adspred Dem, tag et · Laxativ. Og dersom da denne uanseelige Mand, uforandret
BOA, s. 132 ande Extraordinaire; thi ikke · laxe Begreber og ikke ubestemt flydende Forhold
NB2:142 n som Modsætning til den · laxe Prædikemaade, der blot har travlt for
AE, s. 195 n, medens Aabenbaringen sensu · laxiori, Erindringens Tilbagetagen ind i det Evige
AE, s. 293 [ i socratisk Forstand, sensu · laxiori, ikke sensu strictissimo]: den objektive
Brev 203 nd, Underlæge v. Odense · Lazareth. / Hørup 24/12 1850. / Kjære Onkel!
KG, s. 104 han vidste det, vidste de ved · Lazari Grav Sørgende ikke hvad der skulde skee,
NB31:91 e, han som selv græd ved · Lazari Grav, han som selv betroede Moderen i Sønnens
NB18:21 n gaaer efter ham, og siden · Lazari Opvækkelse gaaer lige forud. Det er
GG:3 Uendelighed end den Mening, at · Lazari Opvækkelse var et Mirakel, fordi det
EOT, s. 263 et ene Fornødne, af Maria, · Lazari Søster, der taus sad ved Christi
AE, s. 141 slaaet løs, at jeg var en · Lazaron, der i Spidsen for Avis-Læsere og ballotterende
PS, s. 229 mod bærer Dig jo ad som en · Lazaron, der tager Penge for at forevise en Egn,
NB:7.d det behager saaledes en literair · Lazaron. / Et Menneske, der har megen Forstand vil
AE, s. 298 t Forslag intet mindre end et · lazaronagtigt Attentat paa Videnskab. Men lad en hegelsk
AE, s. 107 sser sig Hegels Celebritet og · lazaronagtigt fraterniserer ham); og paa den anden Side,
NB2:26 esom at være Aristokrat blandt · Lazaroner. / Et Lands meest begavede Hoveder blive
OiA, s. 10 i samme Forstand » som · Lazaronerne kalde sig Palladsernes Beherskere«.
NB10:207 han bæres allerede ud; · Lazarus – han stinker allerede. / Af et Brev,
SD, s. 123 en! Og hvad havde det hjulpet · Lazarus at være opvakt fra de Døde, naar
SD, s. 124 roer paa Ham! Nei, ikke fordi · Lazarus blev opvakt fra de Døde, ikke derfor
NB16:76 var der mellem den rige Mand og · Lazarus en frygteligere Afstand end nu mell. Idealet
SD, s. 123 gde Han dem reent ud » · Lazarus er død« ( XI, 14). Altsaa Lazarus
SD, s. 123 d« ( XI, 14). Altsaa · Lazarus er død, og dog var denne Sygdom ikke
EE:138 n engang imellem bønhørt og · Lazarus faaer Lov at dyppe sin Finger for at læske
SD, s. 123 nder, ved hvilket Han opvakte · Lazarus fra de Døde, saa » denne Sygdom«
CT, s. 114 m hiin rige Mand i Helvede og · Lazarus i Abrahams Skjød var et svælgende
NB10:206 12, 10) Jøderne vilde slaae · Lazarus ihjel – fordi Χstus havde opvakt
KG, s. 320 paaagte. Der fortælles, at · Lazarus var lagt ved den Riges Dør fuld af Saar,
KG, s. 320 og den fattige Mand. Hverken · Lazarus' s Elendighed eller den Riges Overdaadighed
SD, s. 123 om Christus ikke havde opvakt · Lazarus, gjælder det dog ikke ligefuldt, at denne
KG, s. 320 t at kunne gjøre Noget for · Lazarus, Hundene formaaede Intet at gjøre; og
SD, s. 123 hvad havde det hjulpet · Lazarus, hvis Han ikke var, Han der er Opstandelsen
SD, s. 123 øi Røst raaber » · Lazarus, kom hid ud« ( XI, 43), er det jo
OTA, s. 270 den Ringeste, naar han, liig · Lazarus, ligger næsten ukjendelig i Armod og
EE:191 end blive ulykkelig i Verden som · Lazarus, saa vil jo dog, om ikke før saa dog
SD, s. 123 senere tilføiede » · Lazarus, vor Ven er sovet ind; men jeg gaaer hen
GG:3 rdi det var velgjørende for · Lazarus. Denne endelige Hensigt berøver Miraklet
NB7:14 d – ogsaa han græd over · Lazarus. Er det Veemod over Verdens Forvirring og
NB8:6 ædiker om den rige Mand og · Lazarus. Man prædiker da, at man skal være
DD:183.a om Dig, som de lød fordum om · Lazarus: denne Sygdom er ikke til Døden, nei
SD, s. 123 oh. XI, 4). Og dog døde jo · Lazarus; da Disciplene misforstode, hvad Christus
4T44, s. 324 ing, en Anden elendigere end · Lazarus; i Aandens Verden er kun Den udelukket,
Not1:6 βϱααμ · Lc: 16, 22. σϰοτο
Not1:6 ιον Mth: 25, 41. · Lc: 16, 24. σϰωληξ
Not1:6 en Sammenleven med de Onde. · Lc: 16, 26. Mth: 13, 49. 2 Thess: 1, 9. /
Not1:6 10, 28. – Mth: 6, 20. · Lc: 16, 9. 2 Cor: 4, 17.18. – Joh: 5,
Oi10, s. 395 ssyges«: apres nous · le deluge – ja, det veed han lige saa
FF:35 tragisk. Derfor spørger Robert · le diable drevet af en ængstende Ahnelse,
EE1, s. 154 Moderens Forbrydelse. Robert · le diable spørger, hvoraf det dog kunde
FF:35 ide, hvad der stikker under Robert · le diables paatagne Galskab ( hans Bod) er
Not13:23 n' est pas necessairement · le mellieur, qu' on pouvoit faire de cette
LP, note n har nævnet Silvio Pellico: · le mie Prigioni. &c. &c. / 1,118 »
NB22:35 emført Sophistik og Aflad er: · Le Moines Bog: la devotion aisèe, den
NB21:117 t très decidée, je · le sais bien; negativement dans les livres,
JJ:24.a d B. p. 300. / og p 518 § 55 · le sophisme paresseux ( λογ
CC:26 at see en Phraseolog som S. T. Hr. · Leander saaledes ved et eneste Ord at parodiere
Papir 210:1 yboe, dersom man deri lod · Leander ved Tilfælde have taget en ladt Pistol
BA, s. 417 en den er som hiin vanvittige · Lear ( O du zertrümmert Meisterstück
AA:24 Bemærkning for Theologie: Kong · Lear Act IV, Sz. 6. ( efter Tiecks Oversættelse
SLV, s. 246 tale om vor Forelskelse som · Lear vil tale med Cordelia om Hoffet og spørge
Papir 305:3 erändern.« / Kong · Lear. / Da var det, at den store Jordrystelse
PS, s. 257 syvende er en Replik af Kong · Lear. Du seer, jeg veed Beskeed og veed at fange
AA:24 rsættelse 8de B. p 362 nederst) · Lear: ..... Ja und Nein zugleich, das war keine
NB:169 r hans Forkjerlighed. / Kong · Lears Skjebne lader sig motivere som Nemesis.
EE1, s. 325 Navn, saaledes heed jo ogsaa · Lears tredie Datter, denne udmærkede Pige,
Papir 144 kede ved at iagttage Kanterne af · Lebberne. Han meente, at Poesie dog egl. var noget
BB:39 ring af G: Phizer i hans M.Luthers · Leben ( den findes anmeldt i Rheinwalds Repertorium
Papir 305:3 . / » .. So laß uns · leben / Wir beten, sing' n, erzählen uns
NB24:64 . 8. citeret efter Henry Calvins · Leben 1ste D. p. 295. / Forøvrigt mener jeg
NB24:67 Armod. / cfr. Henry Calvins · Leben 1ste D. p. 429 og 430, han siger selv (
NB24:63 Steder. / cfr Henry Calvins · Leben 1ste D. p. 91 og 92. / At Guds Ord er skrevet
NB22:20 tegnende hvad Reuchlin i Pascals · Leben 2den Bog siger om Jesuiterne. Det var ikke
NB24:76 / / Luther. / / i Henry Calvins · Leben 3die Bind har jeg læst etsteds i en
NB24:76.a lapset. / a cfr. Henry Calvins · Leben 3die D. p. 582 note. / Msklig Forkeerthed.
NB22:35 ( Den findes i Uddrag i Pascals · Leben af Reuchlin p. 296 o: fl. Bilag X.). Her
NB2:130 m Alles zur Lebensfrage wird, am · Leben Alles und deßwegen am Rechte Nichts
NB23:190 e Philosophiæ. / i Hossbachs · Leben Andreä p. 269. / Ψ 10, 14 /
Not3:6 erstörung aus Leben, und · Leben aus Zerstörung schafft. – p.
Not3:8 lebt werden, wenn sie für das · Leben Bedeutsamkeit gewinnen wolle. Lebt man
BB:12 Wagners Zauberkünste und · Leben D. Fausti. Berlin 1712. / 6. Des durch
NB2:194 wissermaßen sein Betragen und · Leben darnach einrichtete! Und eine so göttliche
JJ:19 var præget ( cfr. Philostratus · Leben des Apollonius v. Tyana p. 185. Noten citerer
NB27:79 149 fE findes: Drei Tage aus dem · Leben des Einsamen med Motto: / / Der Eine nur
BB:12 llers Werken. / 9. Fausts · Leben dramatisirt vom Maler Müller Mannheim
AA:56 nnte er mit strengmoralischen sein · Leben durchgehen und bessern, mit einer Religiösen
AA:56 amenlose Angst ergriff ihn vor dem · Leben eines ganz einsamen Menschen, der wie der
SLV, s. 144 er hiin Digter i aus meinem · Leben en Mester. Han har selv været saa god
JJ:250 er dog Goethe andet i aus meinem · Leben end en talentfuld Defensor for Fadaiser.
BB:3 e, innigste Liebe im aüßeren · Leben etwas geckenhaft gestalte, welches wohl
SLV, s. 142 sterende Digter i aus meinem · Leben faaer da ingen Beslutning, han er ikke
BB:7 olheit irdischer Dinge. Er ist · leben geblieben, der alte Practicus, und hat
NB29:22 sieht, hat ausgelebt. / Das · Leben gleicht der Bühne; dort wie hier /
SLV, s. 141 poetiske Figur i aus meinem · Leben havde vedkjendt sig, at det dog temmelig
BI, s. 350 fasser meint, über dieses · Leben hinaus, sondern nur in das Unbestimmte
BB:22 wiederfahren, oder bei meinem · Leben ich will sie dermaßen auszischen als
BB:20 ht jung, ich bin nicht alt, / Mein · Leben ist kein Leben. / og / der ewige Jude v.
KK:2 k der Grundidee des Werks: das · Leben Jesu von Dr. D. F. Strauss. v. Julius Schaller
NB30:5 ch, und deutsch sein Leid; / Sein · Leben Kampf mit Noth und Neid: / Das Leid flieht
TS, s. 45 Gesang, Er wird ein Narr sein · Leben lang. Dette er Betydningen af Luthers Liv,
SLV, s. 143 istents som den i aus meinem · Leben maa indfluere paa den poetiske Frembringelse.
NB11:54 un, aus Lieb' zu mir: / Hast das · Leben mir erworben, / Ach laß sterben mich
EE1, note chen, nicht unter Todten, / Im · Leben nicht heimisch noch im Tode! / Dersom Læseren
Not10:3 enschen, nicht unter Todten / Im · Leben nicht heimisch noch im Tode. / Det er en
Papir 252:3     Wird uns das · Leben nicht zu lang. – / denne Bog tilhører
NB21:75 ley foreskrev ( cfr Joh. Wesleys · Leben o: s: v: oversat af Engelsk udgivet af
NB21:81 ilighed« ( cfr Wesleys · Leben oversat af Engelsk, udgivet af Krum̄acher
NB22:21 / / ( cfr. Reuchlin Pascals · Leben p. 135 og 136). / I 10de Brev ( af Provincialbrevene)
NB22:22.a / / / a cfr. Reuchlin Pascals · Leben p. 137. / Ukjendeligheden af Det, jeg egl.
NB23:92 findes i Guerickes Franckes · Leben p. 178. Blandt de Grunde, som Fr. anfører
NB22:29 / citeret efter Reuchlin Pascals · Leben p. 223. / / / Epictet. / / Det jeg nærmest
NB22:26 citeret i Reuchlin Pascals · Leben p. 238. / Pascal. / / Kun at kjende Gud
NB22:27 t kjende ham. / Reuchlin Pascals · Leben p. 243. / / / Christendommen /
NB22:31 ng) / cfr. Reuchlin Pascals · Leben p. 258. ( Bilag I). / / Forresten forstaaer
NB23:82 § 41. cfr Guericke Franckes · Leben p. 52. note. / Ad et Sted i » Regnskabet«.
SLV, s. 145 igter-Existents i aus meinem · Leben poetisk, saa god Nat med Ægteskabet,
SLV, s. 140 er Udflugter. / I aus meinem · Leben skildres da en Existents, der ikke er en
NB22:67 n Pietismus 1839., som i Hosbach · Leben Speners lige i Slutningen af anden Deel.
NB22:18 g fundet i Reuchlin Pascals · Leben Stuttgart 1840 p. 30 i Jacquelines ( Pascals
NB23:80 hard oder der Weg zum Wohlstand. · Leben u. Sch. v. Binzer 4d B. p. 95). indeholder
NB27:75 i en engelsk Bog ( Nachricht v. · Leben und Charakter des Dr. Bateman, a. d. E.
KK:2 8. Der Glaube, das christliche · Leben und die Philosophie. – / .... Vistnok
BB:12 che Untersuchung über das · Leben und die Thaten des als Schwarzkünstler
NB27:74 f Verden.« / / I Pascals · Leben und Geist seiner Schriften af Reuchlin
BI, note ei den Griechen im practischen · Leben und in der Kunstausübung sahen, zeigte
BI, note ag. 150). / Vorstudien für · Leben und Kunst, herausgegeben von Dr. H. G.
BOA, s. 92 findes i en Opsats: Nicolais · Leben und Meinungen. Samtl. W. 8d B. p. 75 o:
NB23:79 r hans Biograph ( i en Note · Leben und S. v. Binzer 1ste D. p. 179): at denne
NB23:75 d at have en Sag. / Franklin / ( · Leben und Schr. v. Binzer 4d Bind p. 4 Der Rummeltopf
BB:12 hten. / 4. Das ärgerliche · Leben und schreckliche Ende des vielberüchtigten
BI rledes Ast. I hans Skrift: Platons · Leben und Schriften ( Leipzig 1816), henfører
NB23:71 angspunkter. / Franklin ( i hans · Leben und Schriften v. Binzer 2den Deel) omtaler
BB:12 esenen Famulus D. J. Faustens · Leben und Thaten von F: Schotus Tolet, in deutscher
BB:2.b tanien a Toulouse 1819. – / · Leben und Werke der Trobadours, ein Beitrag zur
NB24:77 e. ( cfr Erasmus Rotterdams · Leben v. Adolph Müller Hamburg 1828 p. 115
BB:12 erschreibung, Vndchristlichen · Leben vnd Wandel, seltsamen Abenthewern, auch
BB:12 mann. / 23. Scenen aus Fausts · Leben vom Verfasser der Adelheid v. Messina.
NB24:83 t af den« / cfr. Erasmus · Leben von Adolf Müller Hamburg 1828 p. 235.
DD:161.b atolischen Bettelmonchen herum, · leben von den Gaben Anderer, und haben den Zweck,
Not3:7 ænger ind i Naturen. / Goethes · Leben von Dr: Heinrich Döring zweite ergänzte
Not3:9 tro. cfr. Anhang zu J. W. Goethes · Leben von H. Döring. Weimar 1833. Der fortælles
BB:12 . / 8. Situationen aus Fausts · Leben von Maler Müller. Mannheim 1776. Auch
BB:12 III. / 11. Scenen aus Fausts · Leben von Schreiber. Offenbach 1792. 8. /
BB:12 zu Leipzig, Scenen aus Fausts · Leben vorstellend von Dr. Stieglitz. In den Beiträgen
BB:6 ine Art, das gewöhnlichste · Leben wie ein Mährchen anzusehn, eben so
Not3:4 ie Menschheit im allgemeinen · Leben wohlmeinend zugestehen werde.«
Papir 426 aus Lieb' zu mir / Um das · Leben zu erwerben / Laß mich sterben Herr
NB11:54 hin, aus Lieb' zu mir; / Um das · Leben zu erwerben, / Laß mich sterben, Herr!
BB:4 igen, gepaart mit dem Talent es ins · Leben zu schaffen, und der Nothwendigkeit der
BB:18 7. / I Goethes » aus meinem · Leben« 3te Theil findes ogsaa hans Idee til en
Brev 186 Exemplar af » aus meinem · Leben«. Du kan vel ogsaa ellers let faae den Bog.
NB5:85 tore Aander ( Goethe i aus meinem · Leben) anfører som et Exempel at han som Barn,
NB22:32 ichte Port Royal eller i Pascals · Leben) gjør etsteds opmærksom paa, at det
NB20:32 er: / / Lehr' mich nur im Geiste · leben, / Als vor Deinen Augen da: / Fremd der
BA, s. 446 ebt es nichts Ernstes mehr im · Leben, Alles ist Tand, thi Inderligheden er netop
NB22:19 . / / Citeret i Reuchlin Pascals · Leben, anden Bog Begyndelsen ( om Provincialbrevene)
NB:18 . Goethe fortæller i aus meinem · Leben, at Werthers Leiden vakte saa stor Sensation,
SLV, s. 142 om hiin Digter i aus meinem · Leben, han er for stor til ikke at lære, for
Not11:33 ringelse er ikke Ding; men · Leben, Hauch., dog kun betinget, det har det kun
BB:12 en über Dr. Johann Fausts · Leben, nebst andern hierbei ereigneten Begebenheiten,
BB:12 hanteur Faustus. / 59. Fausts · Leben, Thaten und Höllenfahrt in fünf
Papir 252:1 Faust' s · Leben, Thaten und Höllenfahrt in fünf
Not2:2 enchanteur Faustus. / Fausts · Leben, Thaten und Höllenfahrt in fünf
Not3:8 ngen gemäß war. Leset sein · Leben, und ihr werdet bald finden, wie artig er
Not3:6 gt und so Zerstörung aus · Leben, und Leben aus Zerstörung schafft. –
Papir 252:3 n scheid ich ruhiger vom · Leben. ( En Lynstraale dræber ham) / Af enkelte
NB22:68 et er citeret i Fernow Petrarcas · Leben. / / / » Jeg fægter og ikke som
BB:12 estimmte Nachricht von Fausts · Leben. / 2. Jo Wierius de Præstigiis Dæmonum
BB:20 n nicht alt, / Mein Leben ist kein · Leben. / og / der ewige Jude v. Wilhelm Müller,
SLV, s. 140 tillet sig selv i aus meinem · Leben. Hans personlige Liv ligger udenfor, jeg
Papir 252:3 zig 1831. / Szenen aus Fausts · Leben. von Schr. Offenbach 1792. ( formodentlig
BA, s. 446 ebt es nichts Ernstes mehr im · Leben: / Alles ist Tand, gestorben Ruhm und Gnade!
SD, s. 222 bt es nichts Ernstes mehr im · Leben; Alles ist Tand, gestorben Ruhm und Gnade.
BB:7 kraft, dem er entspricht, erst · lebendig, wirksam, wahr, so wie ergötzlich und
BI, s. 209 gehabt haben, nicht auch eine · lebendige Ahndung des Glücklichen, die ihn nicht
BI, s. 305 rkeligheden zum Verneinen der · Lebendigkeit der Vernunft und Wahrheit, und zur Herabsetzung
Papir 192 chließt sich an das innerste, · lebendigste, beweglichste Dasein an, und diejenige Sprache
Brev 56 ie ärgsten Nüsse des · Lebens – hørte jeg afdøde Componist
Brev 268 Galla-Begebenheiten unsers · Lebens abgelegt werden muß. / Dog det er sandt,
BI, s. 76 des unmittelbaren praktischen · Lebens befinden. Denne Bemærkning af Baur er
NB4:91 g. / Tauler Nachfolgung des armen · Lebens Christi 2d Afdeling § 17 / Det Høieste
BI, note ung des höheren unendlichen · Lebens emporgeführt, wo er sich, seiner Endlichkeit
BB:4 die aus der tieferen Anschauung des · Lebens in all' seinen Bedingnissen aus dem Kamp
NB4:102 I Taulers Nachfolgung des armen · Lebens Jesu Χsti, som jeg i denne Tid læser
BB:7 n bedeutendsten Fällen des · Lebens umweht, und ihn als feinstes Gefühl
NB12:31 s und der tiefe Grund des eignen · Lebens zu scharf darin angegriffen wird, und sie
Not3:4 en das eigentliche Facit des · Lebens«. p. 175. p. 191. Hvor i Samtalen om Skuespillere
Not10:8 er Hemnung, Vernichtung des · Lebens, der Schmerz. Verden behøver Sandhed
Not3:8 das ist ja eben die Aufgabe des · Lebens, die Keinem, zu welcher Schule er sich auch
BI, note e Gegentheil jener Ansicht des · Lebens, in welcher Ernst und Scherz, wie sie der
BB:7 rklärlich ist, warum diese · Lebensansicht und Behandlungsart der Dinge bei den Alten
BB:4 erisk opfattet. / Dto Dto 8de Bind: · Lebensansichten des Katers Murr, nebst fragmentarischer
JJ:238 Lidenskab i Hævd. / I Fenelons · Lebensbeschreibungen und Lehr-Satze Franckfurt und Leipzig 1748
Not3:8 nnen uns ihrerseits nichts als · Lebensformen darbieten. Wie diese nun für uns passen,
NB2:130 øbelen » dem Alles zur · Lebensfrage wird, am Leben Alles und deßwegen am
Brev 146 m Leide / Brunnquell aller · Lebens-Freude. / Til / Frøken Regine Olsen. /
BB:7 uen, um als Halbgott den neuen · Lebenslauf zu beginnen.« Nu vil S. søge
JC st die angenehmste.« ( cfr · Lebenslaüfe 1. p. 200.) / Efterhaanden som han mere
NB27:79 äge zur Literatur, Kunst und · Lebenstheorie Wien 1837 2 Bind, haves i Athenæum.
BB:12 ge Auffassung aller und jeder · Lebensverhältnisse, das innige Zusammenfließen mit der Natur
Not3:8 er aller Beziehung mit einem · lebensvollen Ganzen setzt. Alle diese Philosophien taugen
BB:12 ndniß, abentheuerlicher · Lebenswandel und mit Schrecken genommenes Ende. Auf
BA, s. 451 et. I samme Øieblik er der · Lebenswein ausgeschenkt, og enhver saadan Individualitet
BA, s. 446 , han kan dog ogsaa sige: der · Lebenswein ist ausgeschenkt, og forsaavidt ogsaa sige:
BA, s. 446 storben Ruhm und Gnade! / Der · Lebenswein ist ausgeschenkt. / Macbeth var nu rigtignok
Not3:4 geheben wurde, wo er in dem · lebhaftesten Genusse aller Art wie in einem Elemente
Not3:8 ben Bedeutsamkeit gewinnen wolle. · Lebt man denn aber überhaupt noch in diesem
DD:10 stimmte Richtung zu geben; er · lebt nicht, wie ein Lama, in einem monchischen
BI, s. 123 ch Wiedervereinigung mit Gott · lebt, dessen Philosophie also Betrachtung des
Papir 252:4 aber ausser diesem Paradiese · lebt, schmeckt, wie sie sagen, hier die Hölle
BI, s. 350 dieser gegenwärtigen Welt · lebt, seine Bestimmung, auch im höchsten
BB:12 f Dodleys collection. Marlowe · lebte in der letzten Hälfte des sechszehnten
BI, note Gesprächen der ersten Reihe · lebte Platon noch ganz in der Socratik; hier
BB:2 che an den Höfen derselben · lebten, bemachtigten sich bald dieser neuen Art
JJ:33 untur hæc, leguntur hæc / Et · lecta negliguntur. / Situation / Et Msk. modtager
SLV, s. 399 , leguntur hæc – et · lecta negliguntur. I Experimentet maa der derfor
NB11:176 aaer man Lindring. I anden · Lectie ( og her ligger egl. Anfægtelsen) er
NB35:20 stelen, de Christne af 1ste · Lectie / / / / Naar Apostelen og hvad jeg vilde
NB31:101 der blev sat Msk-Slægten, en · Lectie den fik for, en Examen, der skulde tages.
SFV, s. 28 det, ei heller er det at give · Lectie for o. Desl., nei det at være Lærer
EE2, s. 254 for Læreren, og fik nu min · Lectie for til den følgende Dag, de første
BOA, s. 240 ent som et Barn, man giver en · Lectie for. Han aftrykker saaledes eet og samme
NB35:20 e kalde de Christne af 1ste · Lectie fremstille Guds Forholdet eller det at
NB11:176 de ud med Gud. I første · Lectie gjælder det blot om strax at gribe Guds-Forestillingen,
NB31:101 tie og siger: det er en svær · Lectie og det bliver en streng Dag for Dig imorgen
NB31:101 n Lærer sætter et Barn en · Lectie og siger: det er en svær Lectie og det
TS, s. 79 V. 1–12 / Denne hellige · Lectie skrives i Apostlernes Gjerninger /
TS, s. 95 V. 1–12 / Denne hellige · Lectie skrives i Apostlernes Gjerninger /
NB6:44 s, om jeg ikke har glemt min · Lectie, at jeg er Intet. Saa trykker jeg igjen.
NB31:101 blev anbragt: det er en streng · Lectie, dette timelige Liv bliver en streng Dag
EE2, s. 256 Han spurgte mig aldrig om min · Lectie, hørte mig aldrig i den, saae aldrig
G, s. 72 paa, at han ikke har glemt sin · Lectie, naar han vaagner om Morgenen, saaledes
NB26:25 ten overhørte ham i hans · Lectie, nu da Drengen er blevet 15 Aar aldeles
EE2, s. 254 en Pligt, den, at lære min · Lectie, og dog kan jeg derivere hele min ethiske
EE2, s. 254 n, hvis jeg ikke lærte min · Lectie, og paa den anden Side var det mig, som
NB25:34 e om Abraham, og kunnet sin · Lectie, som altid, udmærket baade inden og uden
NB32:118 rdig med og perfect i den · Lectie, som blev sat for ved Apostlene: hvor det
BI, s. 263 estandig at gjentage den hele · Lectie, til Forbillede. At gaae saa langt tilbage,
KG, s. 84 , om jeg saa tør sige, een · Lectie, vi Alle have for. Men Det, der gjør
Papir 451.b rg, skulde være at læse · Lectie, være Alvor, ikke Leeg, saa vilde vel
SLV, s. 291 Discipel med Læreren sin · Lectie. Hænder det mig, at jeg pludseligen kommer
EE2, s. 254 r foresat mig, at lære min · Lectie. I den Alder vidste jeg jo saare lidt Besked
EE2, s. 254 nart havde jeg da lært min · Lectie. Min Søster havde hørt mig flere Gange
TS, s. 56 rket kan en dobbelt saa lang · Lectie? Tænk Dig en anden Discipel; han hørte
NB5:122 der gaaes videre: i Intensitet. · Lectien er een Gang for alle givet os for; i den
SFV, s. 41 værelsen satte Slægten · Lectien for igjen) exsecutivt forsøgte sig en
TS, s. 56 Læreren en Dag har sat dem · Lectien for til næste Dag, siger han: lad mig
ATV, s. 209 virkelig ikke at gjennemgaae · Lectien forfra med Enhver, der endog belærende
F, s. 506 rhold gjorde det nødvendigt, · Lectien ligesaa godt, om han end ikke antager,
Brev 268 Lærer, der gjennemgaaer · Lectien med ham, og derpaa overhører ham saa
SLV, s. 291 n sidste Gang jeg repeterede · Lectien, saa indtræder den forfærdeligste
Papir 376 n Fri-Stat er – hele · Lectien, som Enhver kan. Det er Candidat-Prosa –
NB15:62 alv Aar sættes hen og lære · Lectier i Χstd! / Men som sagt, hvilket Fund
BB:37 e i Skolen; han læser ikke · Lectier med dem, men i Stilhed erkyndiger han sig
SLV, s. 240 e af Lærebogen og udenads · Lectier, eet at kunne læse for Præsten ja
Brev 1 vi bleve hørte i alle vore · Lectier, og desuden forsynede med en saadan Mængde
NB35:15 dde stille og læse deres · Lectier? Er denne Tro paa hvilken uendelig Vigtighed
NB27:21 det mig vistnok en gavnlig · Lection, at der Intet skete. Maaskee havde jeg misforstaaet
DS, s. 252 rt Ydmygelse af denne lille · Lection. Men der kunde ogsaa skee noget Andet. Idet
NB7:114 jeg vel maa betragte som en Art · Lection; thi jeg har dog nu tabt en c. 700rd paa
CC:6 e. Usque dum venero incumbe in · lectionem, consolationem et doctrinam. Ne negligas
KK:7 dum ejus. Unde oritur suspicio · lectionis. Fortasse P. per compendium scripsit: εϰ
Brev 195 digviis talte jeg idag med · Lector Barfoed, og kom derved til at huske paa
Papir 432:2 Beskeed: Inseratet er af · Lector Buchvald; der virkelig har skrevet en Bog,
Papir 1:2 n Lector Paul Eliesen Vendekaabe, · Lector Christian Muus fra Aarh:, Mg: Jørgen
Papir 1:2 ydske Dr. endnu: Carmelitermunken · Lector Paul Eliesen Vendekaabe, Lector Christian
Papir 7 bat. Hæc vero difficultas, si ad · lectores respexerimus, prorsus evanescit. Habebant
SLV, s. 11 iment af Frater Taciturnus. / · Lectori benevolo! / Saasom og eftersom der skal
Papir 7 oc loco argumentationem accommodare · lectoribus; quæ res quamquam explicatu facillima,
Brev 162 ltid temmelig besværlig · Lecture for Een der ikke er bevandret i Naturvidenskaberne.
Brev 267 gde netop en saadan ærgerlig · Lecture fra mig i dette Øjeblik og jeg maa da
EE1, s. 400 irecte sørgede for hendes · Lecture, saa gjør jeg det nu directe. Det, jeg
AE, s. 94 ager Disjunktionens første · Led ( enten en evig Salighed) og forstaaer
EE:192 saavist som Du var og er et · Led af den store Kjede, saa vist er Du og Gjenstand
EE1, s. 417 and, saaledes at det enkelte · Led af Naturen er for et andet enkelt Led,
EE2, s. 322 orbrudt, maatte hvert enkelt · Led af Slægten bøde for. Skal da den
PS, s. 299 lv om hiin Anden taalte, bar, · led Alt for Troens Skyld, den der staaer udenfor
BI, s. 263 , ved ethvert nyt tilkommende · Led bestandig at gjentage den hele Lectie,
CT, s. 243 e, men pas dog vel paa: dette · Led er Spørgsmaalet til » Dig«.
CT, s. 241 et Øvrige til, fordi dette · Led fik en Magt over Dig, saa det snarere var
BI, s. 128 er imellem Modsætningernes · Led findes to Strømninger, det Førstes
AE, s. 94 hold til Disjunktionens andet · Led gjør Opbud og erklærer, at den ikke
Oi4, s. 207 in Fordøielse, svinder som · led han Nød.« / Saaledes religieust.
OL, s. 33 benhavnsposten udgjør et · Led i denne Kjæde ( og dog vel ikke hører
CT, s. 247 re, at han kan fortolke dette · Led i hiint Skriftsted, det Led, som ellers
KK:11 kun forsaavidt som den er et · Led i Naturlivets eller Folkelivets almdl.
YDR, s. 111 ligt Middel, et nødvendigt · Led i Organisationen af alle de Foranstaltninger,
EE2, s. 332 gten gjennem Livet og hvert · Led i Slægten, hiin skjønne Lov, herligere
CT, s. 243 har gjennemgaaet hvert enkelt · Led i vidtløftig og udførlig Udlæggelse:
NB19:20 hjemme ( Strube – jeg · led ogsaa af Garverens Stank i den varme Tid)
HJV, s. 180 idste Fjerdedel af det sidste · Led paa min lille Finger deltage i hvad der
EE2, s. 322 ørnene i tredie og fjerde · Led saaledes, at han ikke straffer Fædrene
BI, s. 315 elighed har nu ethvert enkelt · Led sin Gyldighed som Moment. Men denne relative
AE, s. 215 d var, dog ingen Krænkelse · led ved min Tilstædeværelse. Gjennem
2T44, s. 224 remstilledes, havde i tredie · Led været knyttet til hende, dersom hendes
CT, s. 243 lig Udlæggelse: det eneste · Led, der, saavidt mig bekjendt, ikke er blevet
BA, s. 376 paa Børnene i 3die og 4de · Led, det forkynder Livet høirøstet nok.
EE1, s. 149 ørnene i tredie og fjerde · Led, eller naar man hører hine rædselsfulde
CT, s. 241 naar En anførte et enkelt · Led, husker Du strax det Øvrige. Saaledes
EE1, s. 417 turen er for et andet enkelt · Led, men den hele Natur er for Andet –
Papir 1:2 den blot og udvikle enkelte · Led, som de ville have lagt særdeles Vægt
CT, s. 247 e Led i hiint Skriftsted, det · Led, som ellers aldrig fortolkes. Det er vistnok
EE2, s. 161 er knytte sig til det enkelte · Led, som fordi der er Fare paa Færde, at
NB20:176 76 indført på modsat · led. De sidste linjer er skrevet i hele sidens
LP, s. 52 eskeliv har ogsaa sine synlige · Led. Et vigtigt Overgangspunkt, et Slags Hovedmoment
3T43, s. 66 liges Slægt gjennem mange · Led. Hvad Under da, at Angesten altid havde
NB4:136 en. / Leddet kan være 100,000 · Led; Bondemanden kan være Millioner. /
CT, s. 219 d, de bløde Forbindelser i · Leddemodene stivne, Senerne forhærdes, Knoklerne
NB4:136 Veien – svinger af – · Leddet – Bondemanden. / Leddet kan være
NB4:136 Leddet – Bondemanden. / · Leddet kan være 100,000 Led; Bondemanden
KG, s. 355 Haand lettere og smidigere i · Leddet, den Haand, med hvilken der hvert Secund,
NB4:136 n Tale siger: der henne, der ved · Leddet, hvor Bondemanden staaer – lutter
NB15:34 / 1) hvorefter man skal · lede / 2) hvorledes man skal lede / 3) hvor
NB15:34 kal lede / 2) hvorledes man skal · lede / 3) hvor man skal lede. / Denne Prædiken
NB30:53 paa en Maade blive kjede og · lede af ham, gale i Hovedet paa ham o: s: v:.
NB23:167.a itet, er det ikke at lade sig · lede af nogen Autoritet.« / Augustin.
Papir 181 rt at G: i sin F: lader Mephisto · lede den p. 93 ny Schüler vild netop over
OTA, s. 167 e for den Tanke, ligefrem at · lede den Unge i Tvesindethedens Fare ved svigefuldt
CT, s. 297 om vi mindes de Herliges, der · lede den uskyldige Død, om hvilken vi sige:
4T44, s. 377 is Gang er skjælvende, at · lede Den, som stirrede sig blind, fordi han
CC:12 Begeistring, har ledet og maa · lede dertil. Og nu Christendommen, hvorledes
CT, s. 190 aa lidt Trøst for dem, der · lede det uundgaaelige Tab. Men at man selv frivilligt
EE2, s. 323 r alle Galilæer, fordi de · lede dette? Eller de atten, som Taarnet i Siloam
CT, s. 190 t var deres egen Skyld, at de · lede Døden. Det har ( ja, dette skal siges,
Papir 251 Pharisæerne kunne ikke · lede Eder videre end de selv ere; thi Disciplen
3T44, s. 243 g man spilder sin Tid paa at · lede efter den, thi det var en Skuffelse. Sligt
NB12:181 Frygter ikke, thi jeg veed at I · lede efter Jesum den Korsfæstede.«
CT, s. 179 i, og maaskee forgjeves, maae · lede efter Ord: for Gud skal Sligt ikke bekymre
BI, s. 291 Ja lykkes det endog reent at · lede Folk paa Afveie, maaskee at blive anholdt
NB11:224 diker om de Herlige, som · lede for Sandhed, hver Gang jeg tænker derpaa
NB10:47 prædike om hine Herlige, der · lede for Sandheden o: s: v: – og hele
OTA, s. 129 , saa Fortrydelsen ikke kunde · lede ham tilbage paa den gamle Vei; der var
Papir 181 um, og paa den anden Side ved at · lede ham vild herover, afskrække ham herfra,
EE2, s. 229 lde Individet halvtvaagent og · lede ham vild i Lidelsernes og Tilskikkelsernes
3T44, s. 246 and havde et Barn, der kunde · lede ham! Og saaledes gaaer man da en liden
BI af de Spor, der forhaabentlig vil · lede hen til at adskille det baade ved Tid og
BA, s. 421 tningernes Forskjellighed kan · lede i Bestemmelsen af Begrebet. / Man kan betragte
LF, s. 37 r er det, at det er umuligt at · lede Lilien og Fuglen i Fristelse. Satan er,
F, s. 493 ndigen at vise ud over sig selv · lede Læseren hen til det Totale, hvori alene
EE1, s. 21 mig, at jeg kunde lade denne · lede mig i at bestemme Titelen. Den Titel, jeg
NB25:11 at det jeg læser skulde · lede mig i en Vildfarelse. / Jeg kunde virkelig
DD:134 ke af Modificationer tilsidst kan · lede Msk. næsten til at synde, for dog netop
NB16:57 re Forfatter en Form for at · lede Nysgjerrighedens Opmærksomhed paa sig.
KK:2 nkelte Momenter af Jesu Liv at · lede og understøtte den historiske Kritik,
OTA, s. 167 strede med tunge Skjebner og · lede ondt i Verden, de Herlige hvem Verden forskød,
CT, s. 280 vildlede istedetfor veilede, · lede Opmærksomheden adspredt hen paa Forskjellighederne,
NB18:75 leve skjult, men vovede at · lede Opmærksomheden hen paa sig – men,
EE1, s. 69 idstheden antager, og derved · lede os hen til Bestemmelsen af det umiddelbart
EE1, s. 200 ing for det Følgende, vil · lede os i at bestemme det Eiendommelige ved
KG, s. 160 vil altid en Apostel vide at · lede os paa den rette Vei i denne Henseende,
BI, s. 126 historisk Aktstykke maa kunne · lede os paa vor Vei. / Det er til disse Undersøgelser
2T44, s. 186 og see, om ikke dette skulde · lede os til at finde Det, hvor Sandheden og
NB5:122 e o: s: v: der gaae foran for at · lede Slægten videre, men bestandigt Martyrer,
Papir 74 ion ( en Antagelse som kunde · lede til Antagelsen af Inspiration; ligesom
Not11:13 lv, men denne Nødv: vil · lede til at søge uden for sig, hvad den ikke
Papir 59 smaal fra begge Sider, vilde · lede til bedre at forstaae hverandre. –
AE, s. 96 ldledende, det kunde synes at · lede til den absolute Distinction mellem væsentlige
BI, s. 132 len med en Væver, allerede · lede til langt konkretere Forestillinger. At
KK:5 en saadan Benævnelse skulde · lede til materielle Forestillinger, der laae
Not1:8 n kan tjene til at oplive og · lede Udviklingen af et sandt chr. Liv. –
IC n af hine Herlige, som af Samtiden · lede Uret, men hvem saa Historien indsatte i
NB15:19 ie for de Mange, Mange, der · lede uskyldigt paa den nederdrægtigste Maade.
SLV, s. 296 niensiske Forældre. Mange · lede ved denne Lov. Da kom Pesten, og alle Perikles'
NB17:17 e, hvor der indtræder en · Lede ved det Religieuse, medens dog dette alligevel
SLV, s. 304 tte overtale den Trodsige og · lede ved sit Sindelag den Forvildede tilbage
TTL, s. 418 f hiin fornemme Sygdom, fandt · Lede ved Tilværelsen, i Aandsvigtighed forsmaaede
EE2, s. 43 n saadan Vanskabning kan ikke · lede vild; dens Elskov er ingen Elskov, den
NB18:72 , eller Apostlene og lide som de · lede, at En istedetderfor bliver Professor –
KG, s. 219 er, Den, der veed at styre og · lede, Den, som veed tilgavns at undervise i sit
LA, s. 103 som ikke er at herske, styre, · lede, men lidende at tjene, at hjælpe indirecte.
NB21:79 e sig at være for at styre og · lede. / / / Forskjellen mellem den profane og
NB15:34 man skal lede / 3) hvor man skal · lede. / Denne Prædiken var snuppet lidt kort
BI, s. 353 r en Gjenstand, der vækker · Lede. Begge Dele er naturligviis usandt, Sandheden
Oi4, s. 206 ket Guds Protection lader sig · lede. For Alt frels Christendommen fra Staten;
EE1, s. 406 re for klog til at lade sig · lede. Hvis jeg vilde consulere en Indviet blandt
NB11:110 ie er derfor et demoraliserende · Ledebaand der gjør Msk. uslere og uslere; og denne
Brev 311 m løsrive vi os af Guds · Ledebaand og gribes af det uendelige Ansvar at skulle
2T43, s. 44 ke utaalmodigen Ydmyghedens · Ledebaand, Du havde ikke glemt, at Du er paa Jorden
Papir 256:3 ver Du ikke Samfundets · Ledebaand, kan Du undvære den Understøttelse
BI, s. 212 ldt holdt Individet i Statens · Ledebaand, traadte nu Subjectivitetens Afgjørelse
CT, s. 181 Snare, da det er et frelsende · Ledebaand: men hvis ikke! Hvis Du ikke forstaaer Dig
NB34:24 det at Forkynderne maaskee · ledede af en msklig Godmodighed, der vil kluddre
EE1, s. 39 lille Pige, som formodentlig · ledede dem, stod foran, puttede sine Hænder
EE1, s. 406 nes. / Hvis en Anden end jeg · ledede denne Udvikling, saa vilde han formodentlig
EE2, s. 130 Først naar han med Viisdom · ledede disse Lande til deres eget Bedste, først
FB, s. 192 na tilberedte Kammeret og hun · ledede Sara derind, og græd, og hun annammede
Papir 90 f Bibelen, som constituerende K., · ledede til Opstillingen af en ny Videnskab, nemlig
EE2, s. 281 vis Pen staaer under Opsyn og · Ledelse af den Tanke, at han vil udrette Noget?
EE2, s. 157 sørgeligt Beviis paa, hvor · ledeløs Din Sjæl er, at Din Livsanskuelse concentrerer
EE2, s. 45 dhed og Elasticitet, ethvert · Ledemod bliver smidigt, enhver Knokkel en bøielig
EE2, s. 25 res ved at see en Clown, hvis · Ledemod ere saa bløde, at al Nødvendighed
SLV, s. 361 enseende vrider et Menneskes · Ledemod ud af deres naturlige Stilling. Men hvad
EE:102 rd adskille indtil Marv og · Ledemod, o! Du vil dog glæde Dig over, at Du
EE2, s. 71 ysning gjennem alle Tanker og · Ledemod, som et Ægteskab er; thi det er dog i
NB31:120 t Stivhed eller Stramhed i · Ledemodene, hvert Minut, øieblikkeligt at kunne
NB17:48 d, at der gives Styrende og · Ledende ( hvad der var en Lettelse, men som Slægten
HGS, s. 197 n, at den var anonym, hvad en · ledende Artikel under Forhold som de stedfindende
HGS, s. 197 d man kunde kalde » en · ledende Artikel« – og det er der
Papir 469 t. Strax faae vi derfor en · ledende Avis-Artikel af Dr. Rørdam, ogsaa en
KK:5 gjøre det gjeldende, at de · ledende Bestemmelser, der i Skriften udsiges om
Papir 459 sten ud som var det det · Ledende i dette Mskes Fremrykken. Og jeg derimod
EE1, s. 378 er jeg nu Lampen være den · ledende Idee i mit Landskab. Jeg sidder da med
Not1:3 nemlig, der 1. udgjøre de · ledende Ideer i Christi og Apostlernes Underviisning;
SFV, s. 83 rden, medens det Religieuse, · ledende sin Begyndelse fra oven, vil forklare og
OTA, s. 317 blik lettere, i dem finde et · ledende Spoer gjennem de mange Tanker: da skal
FB, s. 117 eundret, et Andet, at blive en · ledende Stjerne, der frelser den Ængstede. /
LA, s. 19 , men under Beskyttelse af en · ledende Stjerne. Forud kjender man Livs-Anskuelsen,
NB20:5 om Pseudonymerne, efterviist den · ledende Tanke gjennem det Hele. / Herved maa bemærkes.
EE1, s. 300 jeg ikke havde fundet disse · ledende Vink, da havde jeg gjort mig skyldig i
JC, s. 21 igere, for at opsnappe ethvert · ledende Vink, saaledes agtede Johannes taus paa
JJ:383 ren, ilede forud for at faae · Ledene underveis lukkede op og betale ved Bommene
AE, s. 427 g opføre udenfor Byen, han · leder atter Talen hen paa et Menneskes Formaaen,
BI, s. 84 i hans Omgivelser see den, og · leder den hen til det Abstracte, er det hos Xenophon
BI t at vrage; thi Verdensudviklingen · leder den, der selv vil med, river den med, der
NB17:83 os æde og drikke« saa · leder det til uhyre intensivt at benytte den
4T44, s. 379 aer usynlig en Kunstner, der · leder dets Haand, saa den Tegning, der vil til
NB17:71 t er en Misvisning, thi han · leder dog Opmærksomheden hen paa den. Men
BI, s. 309 sine Briller paa og desuagtet · leder efter sine Briller, han søger nemlig
KG, s. 240 i at raabe Vee over Den, som · leder en Blind vild; det er ganske i sin Orden,
Brev 311 rn vi synes at han usynlig · leder enhver af vore Veie vi bede til ham at
F, s. 483 s Bysnak skulde spildes. Derfor · leder ethvert Blad en Spilde-Vands Rende over
SLV, s. 452 ing, hvem Talen liig et Barn · leder gjennem Livet. Saa høre Pigebørnene,
BA, note e det her, fordi det nærmest · leder hen til det Følgende. / Hos Grækerne
AE et at komme ind i det, hvortil den · leder hen, den gjør det tvertimod vanskeligt.
SLV, s. 207 aa, at jeg i denne Henseende · leder hende erotisk vild. Ogsaa af en anden Grund
AE, s. 348 n Lære. En saadan Indleden · leder ikke til at blive Christen, men höchstens
BI, s. 173 lags Indledning, der dog ikke · leder ind i Sagen, som et Tilløb, der dog
SLV, s. 96 ndelig Art, at den slet ikke · leder ind, og at Forestillingen ikke bliver saa
EE1, s. 333 fortroligere med hende, saa · leder jeg hende ganske hemmeligt hen paa dette
Papir 254 g bliver altid skadelig og · leder let til hine Drømmerier. / Lad os vel
EE1, s. 316 glemt det eller ikke; snart · leder man hende vild paa en, snart paa en anden
CT, s. 250 neske skal troe, i samme Grad · leder man Menneskene bort fra Troen. Gud lader
DD:77 en historiske naragtige Grundighed · leder Munkene til at begynde deres Historie med
3T44, s. 243 tænder Lyset og gaaer og · leder om den, og imidlertid lader man de 99 andre
AE, s. 123 ok, gaaer Poesien bekymret og · leder om sin Gjenstand. Medens vi alle ere Subjekter,
EE1, s. 167 Høieste kun et Vink, der · leder paa Sporet, stundom end ikke saa meget.
NB23:59 ange er ogsaa saa let Udflugter, · leder saa let Opmærksomheden paa dette: om
NB15:34 plet) over det Thema: / » · leder saa skulle I finde« / 1) hvorefter
F, s. 493 som den danske Kirkes Styrer og · Leder staaer udmærket iblandt os, men Sandheden
LF, s. 46 Ord at » kaste« · leder Tanken hen paa en Anvendelse af Kraft,
LP, s. 35 der en Sandhed, forsaavidt den · leder til at finde en Tillid ( f. Ex. naar Salomo
BI, s. 304 ore ved den. Dette er, at den · leder til at gjøre de abstracte Forestillinger
AE, s. 279 g at en saadan Tænken, som · leder til at ignorere det Ethiske og til at misforstaae
NB17:83 n, maaskee idag. Hvis dette ikke · leder til at sige » lader os æde og
Papir 74 som Inspirationen consequent · leder til denne Antagelse) den er det første
SLV, s. 96 g, at den i samme Øieblik · leder ud igjen. / Vil man nøies med den digteriske
TTL, s. 434 har En Overtalelsens Magt, og · leder vild, har Usandhedens kraftige Gjerninger;
Not3:5 tede i det Hele, som efterhaanden · leder Wilhelm til det Punct, som i Theorien,
G, s. 73 d, hurtigere end Lynet søger · Lederen, smutter min Sjæl ind deri og forbliver
NB28:74 kkelorum at drikke Klatterups og · Ledermanns Viin. / Dog er det saaledes, saa uendelig
LA, s. 101 : saa vil nu de Udmærkede, · Lederne ( efter deres respective Grad) være
LA, s. 101 fter deres forskjellige Grad, · Lederne) vare kjendelige, og hver ( i Forhold til
NB4:113 Frankrig i dette Øieblik · ledes af den); netop der begynder Χstd.
3T44, s. 246 Stund som en blind Mand, der · ledes af et Barn. / Vi dølge ikke, at den
EE1, s. 18 orved Opmærksomheden netop · ledes bort; men ved at læse det Stykke, der
EE1, s. 261 Tilskuerens Opmærksomhed · ledes da bort fra det Udførligere i Fortællingen
Not4:38 den før paaviiste Modsigelse · ledes Fornuften ind i en Sphære, hvor Fornuften
NB36:10 en ikke var fordærvet, ved at · ledes gjennem Rør, som vare fordærvede,
OTA, s. 367 istus leed, at man ikke skal · ledes i Fristelse af den ugudelige Tørst efter
LF, s. 37 or hvilket jeg øieblikkelig · ledes i Fristelse. Og bliver han da ved ubetinget
BOA, s. 152 dder Mudder, om Ubefæstede · ledes i Fristelse: hvad gjør det i Sammenligning
OTA ud af Vildfarelsen, at han netop · ledes ind i den fordærveligere – selv
OTA, s. 164 u ikke ved Forholdet til ham · ledes ind i den Tvesindethed, hvilken er at være
Not4:33 den samme uendelige Proces, · ledes man til at indsee, hvad man dog egl. mener
Papir 283:1 e at gjøre sin Pligt, · ledes Msk. ikke til at gjøre den, i Afgjørelsens
PCS, s. 140 jør det, men at Enhver maa · ledes paa Vildspor, foranlediges til at troe,
NB4:87 ngde, hvor der, evig forstaaet, · ledes rigtigt er der ingen Mængde. / /
Oi5, s. 250 immer-Paaklædning. Derved · ledes saa Tanken hen paa, hvad der ogsaa er charakteristisk
IC, s. 240 nu være sikker, og derfor · ledes Tanken atter hen paa Christus. Der er dog
EE:95 n Stemning, da man lidt efter lidt · ledes til at bemærke denne nærværende
OTA, s. 201 or forfængelig, og derved · ledes til at betale den Vise mange Penge, et
IC, s. 248 tneren, ved hans Fremstilling · ledes til at beundre det Christelige. Men Beundreren
SLV, s. 355 ngere, thi hun vilde derved · ledes til at blive hæftigere og hæftigere
AE, s. 283 gen ved denne Philosophie kan · ledes til at forstaae sig selv, hvilket dog vel
AE, s. 418 n og Præstens Værdighed · ledes til at opfatte denne Liden som en Misforstaaelse,
AE, s. 147 det endeligen skal gjøres, · ledes til at reconstruere en Afdøds Liv, hvis
AE, s. 136 at agte paa mig selv, kan jeg · ledes til at sætte mig ind i, hvorledes en
Not7:3 / 2) ville vi lade vort Sind · ledes til det Høiere. Χstus dadler dem
NB36:10 ved Mediet, gjennem hvilket det · ledes til Menneskene.« I ethvert Forhold,
AE, s. 136 ende for sig, for saaledes at · ledes til psychologisk at kunne reproducere det
KKS, s. 101 idensernes Totalsum og derved · ledes til ubilligen at misunde hende Beundringen,
Not1:7 vor Tænknings urokkelige · Ledestjerne, som den 4) sikkrer den rette Indflydelse