S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB32:54 En paa Dødsleiet griber · Χstdommen – hvis han saa ikke døer, det
NB17:13 nde, og lært at forstaae · Χstdommen – ja, en heel Side af Χstd.,
NB21:64 jordiske Beqvemmeligheder i · Χstdommen – og det er Χstdom. /
NB31:146 en især i Danmark, hvor · Χstdommen ( sit venia verbo) ikke har den allermindste
NB36:10 af Corsaren. / Forfalskningen af · Χstdommen / / Det man har forfalsket er Begrebet
NB32:120 . / Det skjulte Angreb paa · Χstdommen / / Hvad der har skadet Χstdommens
NB24:103 ng af det store Fiskedræt. / · Χstdommen / / Min dybeste Tvivl, som nu er hævet.
NB32:112 std. ogsaa. / En Opfattelse af · Χstdommen / / som, efter hvad jeg veed, aldrig har
NB16:42 strides om, men en for hele · Χstdommen afgjørende Interpretation. Hverken udgiver
NB35:5 r ganske i sin Orden – · Χstdommen aldeles endevendt, blev lige stik det Modsatte
NB36:3 liver lige lidt forklaret og · Χstdommen aldeles puffet udenfor. /
NB32:127 istedetfor paa Valpladsen, · Χstdommen anbringes saaledes, at man lystrer dette:
NB31:139 dog bestaaer den. / Altsaa · Χstdommen blev afskaffet. For nemlig at faae Menneskene
NB32:135 om al anden Politik. / Som · Χstdommen blev betjent i den allerførste Tid,
NB25:86 i Slægt med Gud, hvad er saa · Χstdommen blevet til. / Gud har tiltænkt os noget
NB31:143 else. / Døds-Frygten / / tog · Χstdommen bort og anbragte saa: Frygten for Dommen;
NB28:56 nde sit Liv med at gjøre · Χstdommen den Tilstaaelse, at Det han har repræsenteret
NB24:46 et kaldes at afdøe. / Men mon · Χstdommen derfor vil, at Du skal lade være at
NB15:124 mon, der ved Hjælp af · Χstdommen drev det til at blive Msk. Han maatte tilgavns
NB21:65 Χstdom. / / / At oplyse, at · Χstdommen egl. ikke er til og en Mærkelighed derved.
NB32:120 n har i dybe Buk hævdet · Χstdommen en intetsigende Respekt, imidlertid frataget
NB31:41 re-Bestemmelsen er: Mængde. / · Χstdommen er Aand, forholder sig altsaa til Kategorien
NB31:139 stheden er det Paradox: · Χstdommen er afskaffet og dog bestaaer den. /
NB32:54 ødsleiet – saa at gribe · Χstdommen er dog næsten som Kjød og Blods sidste
NB17:16 imodig, / Dog vi vilde see. · Χstdommen er i ethvert Fald blevet belyst efter en
NB28:9 det sige? Det vil egl. sige: · Χstdommen er ligesom andet Mskligt, maaskee et superlativt
NB32:117 r det end evig Løgn, at · Χstdommen er perfectibel, vist er det, Mskheden udfoldede
NB32:54 . Dette er en betænkelig Sag. · Χstdommen er Pessimisme; men paa Dødsleiet, naar
Papir 469 st fortvivlede Opstand mod · Χstdommen er saa farlig for den som denne Tingenes
NB32:48 heden – at derfor, da · Χstdommen er Sandheden, Demoralisationen bliver i
NB24:153 id fE træde op og sige: · Χstdommen er slet ikke til – han kunde være
Papir 450 Eller maaskee endnu rigtigere: · Χstdommen er slet ikke til, men endog det Modsatte
NB24:139 evne Χstne – og · Χstdommen er slet ikke til. / » Grundene«
NB24:97 Modarbeiden af Χstd. / · Χstdommen er som Aand den rene Gjennemsigtighed,
NB32:119 nte er: Χstdommen. Og · Χstdommen er: Livets Examen. Gud vil være elsket
KK:11 Hedenskabet, Jødedommen og · Χstdommen ere de Grundformer, i hvilke Religionens
NB32:127 res fornødent, er at · Χstdommen faaer dog tilnærmelsesviis sin Idealitet
NB34:11 Gade-Uorden o: D: / / / Det for · Χstdommen Farligste / / er – det er min Paastand
NB21:29 til at opdage, at Du behøver · Χstdommen for at holde ud i disse Collisioner, idet
NB32:87 g med, at naar man da ikke tager · Χstdommen for høit ( hvad den unegtelig ikke gjør)
NB20:93 tet vundet ved Χstdommen. / · Χstdommen fordrer Alt, og naar Du saa har gjort det,
NB21:58 det skal have Alvor. / » · Χstdommen forfølges ikke mere« /
NB26:72 td. vendt reent forkeert. / · Χstdommen forkynder ikke Loven, den forkynder tvertimod,
NB35:14 e. / Saaledes vilde vel, selv om · Χstdommen forresten Intet havde at indvende mod Slægts-Forplantelsen,
NB14:113 lle forlode Χstum, om · Χstdommen forsvandt af Verden, jeg vilde dog ...«:
NB35:18 at gjøre. Vil Du derimod have · Χstdommen frem igjen, Ilden, saa gjør Alt, hvad
NB34:24 dog vel ikke kaldes en Brug · Χstdommen gjør af dem) saa svares: ja, naar vi
NB26:72 g seer til ham. / Altsaa, i · Χstdommen har Gud ligesom, at jeg skal tale mskligt,
NB26:46 an er saa medlidende), han satte · Χstdommen heel ind – og Msk-Slægten sprængtes
NB6:73 en ideel Opgave: at løfte · Χstdommen heel og holden ind i Reflexionen. /
NB32:119 s Epoche. / Nei, nei, nei! · Χstdommen i det nye Testamente er: Χstdommen.
Papir 582 egrebet Χsten og at drukne · Χstdommen i et Dyb af Vaas. / Ifølge Χstd.
NB24:127 hed underminere og udmarve · Χstdommen i et Land, hvis der ellers var nogen iforveien.
NB25:72 terfølgelsen. / Saa sættes · Χstdommen i Kirken fra Slægt til Slægt mere
NB23:201 og atter et Udtryk for, at · Χstdommen i sin rene Idealitet sprenger hele Tilværelsen,
NB32:123 gelsk Salt. / Saaledes med · Χstdommen i Χsthed. I det nye Testamente er
Papir 469 dette Snigmord, der slaaer · Χstdommen ihjel, men dog lader den leve, hvad jo
NB24:105 afgiver egl. Garantien for, at · Χstdommen ikke bliver Poesie, Mythologie, Idee i
NB24:152 , i enhver saadan Generation er · Χstdommen ikke egl. til. / Men fra den ene Side:
NB32:120 at Resultatet er blevet at · Χstdommen ikke mere er Χstdom, at der under
NB32:132 ilsyneladelsen. – Da · Χstdommen ikke var Lære, da den var et Par fattige
NB21:62 / B. / Hvilken Snak, skulde · Χstdommen ikke være til, naar der er 1000 Præster.
NB24:144 en Situation for det at skaffe · Χstdommen Indtryk / De som kun halvt bleve Sandheds-Vidner.
NB24:139 f Χstdom vil være: · Χstdommen intensivt tilstede i eet Msk, der slaaes
NB35:13 thes vi ere komne ind i, at · Χstdommen just blev anbragt som det guddommelige
NB35:5 stne: saa er det muligt at · Χstdommen kan sees igjen. Men ellers er det umuligt;
NB35:40 Falskneriet. / / / / Saaledes er · Χstdommen lagt an: den forholder sig til Individ.
NB31:11 og Du skal blive troende. / · Χstdommen ligger paa ingen Maade i Intellectualitetens
NB25:107 std, og vi Msker have faaet · Χstdommen ned mellem os: gjør den slet ikke Indtrykket
NB24:97 ke for Χstd: dette kan · Χstdommen netop ikke være tjent med, ja den maa
NB15:122 jo er de Χstnes Skyld, saa · Χstdommen næsten kommer til at forvandle sig til
Papir 461 ind paa, føle sig dragne til · Χstdommen o: s: v: / Tænk Dig nu, at denne Art
NB24:127 rædikestolen at tale om · Χstdommen og sin Tro – og hvis man privat vilde
NB21:48 viste om Χstds Sandhed, saa · Χstdommen ogsaa i » Forsvarernes«
NB21:64 stheden sige: Gud trøste · Χstdommen om den hitter paa igjen at rykke ud med
NB31:149 Kun i Msk-Slægten er det ved · Χstdommen ordnet saaledes: Individet er høiere
NB25:77 sk Underfundighed i at tale · Χstdommen saa liigt og dog saa uligt! Thi skal det
NB24:98 el mod Andre, at han fremstiller · Χstdommen saa mild – men er han da strengere
NB28:54 er, at Du ikke skal opfatte · Χstdommen saaledes« det vil ethvert Msk.
NB23:131 er jo udtrykt derved, at den er · Χstdommen selv. / Gud bruger ikke Magt for at rive
NB23:53 Galskab. / ... Min Mening er, at · Χstdommen slet ikke er til. Forresten holder jeg
NB24:132 al slaae stort paa, og forkynde · Χstdommen som Glæde og Glæde – og Gud
NB32:79 charakteristisk betegnende · Χstdommen som hvad den er: Uro. / Sammenlignet med
Not4:5 lelse. / / 3die Stadium. / / · Χstdommen søges i Selvbevidstheden. /
NB31:39 Bedste – nu har den nemlig · Χstdommen til Bedste, forsaavidt dette lader sig
NB21:54 enhedens Ulykke er at have gjort · Χstdommen til blot en Lære. / /
NB24:139 k-Slægten. Saaledes var · Χstdommen tilstede i Χstus, da han hang paa
NB24:114 Forslag: lad os for Alt bringe · Χstdommen udenfor Skudvidde, at det da ikke kommer
NB32:146 d der dog, christeligt, er · Χstdommen uendeligt langt farligere end hele Hedenskabet.
NB26:46 ar vel ikke blevet offret ɔ: · Χstdommen var ikke kommet ind i Verden. /
NB32:54 han genereust skjenker dem. Det · Χstdommen vil have bort er Kjød og Blods Vedhængen
Papir 564 Stats-Kirke. / 23 Mai 55. / Ved · Χstdommen vilde Gud, Himlens og Jordens almægtige
NB26:114 res den: saaledes oversvæver · Χstdommen Χsthed som en Skye, men den synker
NB24:151 gieus Iver – kæmpe for · Χstdommen! / / / Den Enkelte – Publikum. /
NB12:103 sandt, Slægten er voxet fra · Χstdommen! Ak ja, ganske i samme Forstand som et Msk.
NB28:51 re en Afdød! / Saaledes · Χstdommen! O, men her er et Punkt, hvorpaa jeg bestandigt
Papir 461 ærer mig at respektere: · Χstdommen«. / » ... og ved en saadan latterlig
Papir 461.a aae Respekt for ham eller for · Χstdommen«. / , ønske ganske at slutte sig til Χstd.
NB31:139 ld til det at gaae ind paa · Χstdommen, den Forskjel: store Evner, megen Forstand,
NB32:47 il en Forbandelse over dem: · Χstdommen, den gjør dem ret egl. til Løgnere.
NB23:154 at forkynde den milde Lære, · Χstdommen, denne milde Lære, der » sødt
NB24:97 odsigelse. / Anderledes med · Χstdommen, der er den rene Reduplication. Forlanger
NB25:64 da Χstdommens Mening ( · Χstdommen, der er Lidelse, saa hvis den bliver Nydelse,
NB18:85 er det sande Forhold, at det er · Χstdommen, der skulde have Gavn af Præsterne, ikke
NB24:146 jo dybere Indtryk En har af · Χstdommen, desto mere bestemmer han sig polemisk:
NB32:54 er tabt – saa at vælge · Χstdommen, det bliver noget nær en Art Optimisme,
Papir 525.a » affalde« fra · Χstdommen, en frygtelig Reformation /
NB27:19 for egentligen at faae Smag paa · Χstdommen, er let at see. / Men naar nu den Lidelse
NB26:73 n forsaavidt kaldes Bærere af · Χstdommen, forsaavidt de ( at jeg skal benytte et
NB32:120 iber Fanatisme – men · Χstdommen, ih bevares, nei den har han Respekt for.
NB34:33 td. qvæler det Numeriske · Χstdommen, ligesom hvis en Moder under Skin af Omsorg
NB34:10 Denne Opdagelse er ikke af · Χstdommen, men er af – Vetrinairer! Det hjælper
NB31:125 evision vel at mærke ikke af · Χstdommen, nei, mange Tak, men Revision af Χstheden
NB24:106 af Χstd. har egl. forraadt · Χstdommen, og er vel selv blevet saa mild af Msk-Frygt.
NB29:99 ar, saa hviler Ansvaret paa · Χstdommen, paa Styrelsen, som saa ogsaa vil føre
NB21:25 vilken man har paaprakket Mskene · Χstdommen, saa den næsten er blevet dem noget ynkeligt
NB32:43 Værker. / I Χstheden er · Χstdommen, som er Aand, forvandlet til en Brutalitet
NB32:134 Almagt maatte strande: paa · Χstdommen, som jo forkyndt i Armod, prisede Armod
NB23:205 oistisk at bemægtige os · Χstdommen, vi betænke ikke ( hvad Anselm og de
NB21:130 og afgnaver det Christelige af · Χstdommen. / ( hvilket igjen af en anden Grund vilde
NB35:5 paa. / Manden; Qvinden; Barnet. / · Χstdommen. / / / / I Grunden er det dog frygteligt,
NB24:79 uddommeligt herskesyge Religion: · Χstdommen. / / / Den Hellig-Aand. /
NB29:52 farligt, som hykkelsk forfalsker · Χstdommen. / / / Hemmeligheden. /
NB31:158 nbringes. / Klogskaben. – · Χstdommen. / / Det er i » Klogskaben«
NB24:169 Χstne. / Belysning af hele · Χstdommen. / / Det høieste Eftertryk et Msk. kunde
NB22:92 lgelse. / En Opfattelse af · Χstdommen. / / Man kan sige, Χstd er slet ikke
NB36:9 er Præst, hvilket er at spotte · Χstdommen. / 3) At jeg frivilligt udsatte mig for
NB24:133 Side: og saa dethroniserer man · Χstdommen. / Alt beroer paa Forestillingen. /
NB25:50 irrende har overført paa · Χstdommen. / den er, for at leve behageligt, thi man
NB25:93 gjøres til Maalestok: saa kom · Χstdommen. / Derved skal det saa have sit Forblivende.
NB32:48 ristenheden er Affaldet fra · Χstdommen. / Det der skuffer er at man tænker sig
NB23:7 roens Sphære ud og dermed · Χstdommen. / Det Gamle – det Nye. /
NB8:67 , som at der prædikes mod · Χstdommen. / Det med at afskaffe de moralske Garantier
NB32:135 ade paa hvilken man har betjent · Χstdommen. / Eller hvorledes betjenes Χstd. i
NB21:60 gte det tarveligere for at tjene · Χstdommen. / Forresten kunde man da ogsaa spørge,
NB32:105 lev med Familie at leve af · Χstdommen. / Ja, til syvende og sidst er maaskee hvad
NB23:10 ere at Χstheden har opgivet · Χstdommen. / Kaldet fra oven – Kaldet fra neden
NB32:117 tet i – at forfalske · Χstdommen. / Ligeoverfor dette Falsknerie selv om
Papir 538 ed sin Løgn at dræbe · Χstdommen. / Men just Det, som hiin Forfatter saa
NB25:46 e, først der begynder · Χstdommen. / Naar det nemlig forholder sig saaledes
NB21:50 t til Lidelse, ogsaa Lidelse for · Χstdommen. / Nu er det blevet Χstd jo mere man
NB36:28 d til den Idealitet, som er · Χstdommen. / Og svarende til denne Individernes Ubetydelighed
NB26:39 e Forstand opmærksom paa · Χstdommen. / Om mig selv ( cfr Journalen NB24 p. 68.)
NB23:120 ortjenstligt. / Forrykkelsen af · Χstdommen. / Saa langt har man bragt Χstd. ned,
NB26:25 dvises heller ikke. Anderledes i · Χstdommen. / Saaledes er Christd. i een Forstand uendeligt
NB18:79 stdom – at udelade · Χstdommen. / Trøst. / / Det er vistnok i en Forstand
NB23:68 n Grundtvigs / Affaldet fra · Χstdommen. / Ved den Strenghed, hvormed Χstd.
NB20:92.a er der jo dog Intet vundet ved · Χstdommen. / Χstdommen fordrer Alt, og naar Du
NB26:118 e Ligheden. / Saaledes med · Χstdommen. Den er ingen Lære om at Gud antager
NB6:73 risten og vinder Mange saadan for · Χstdommen. Dette er til ubodelig Skade, ubegribeligt
NB31:140 aledes ogsaa i Forhold til · Χstdommen. Havde Præsterne den Art Idealitets-Redelighed
DD:10 ks fortjente Lyksalighed.). / · Χstdommen. Hedenskabet var poetisk, Monotheismen prosaisk;
NB32:115 hovedsagligt som Anstrengende: · Χstdommen. I Sandhed det nye Testamente er en frygtelig
JJ:298 mme Tvivl maa finde Sted m: H: t: · Χstdommen. Jeg kan med H: t: Χstd. ikke forlange
NB27:11 iere, for hvilket man lider, er · Χstdommen. Men Formelen er der dog: at Forholdet til
NB21:42 i en anden Forstand at alterere · Χstdommen. Men lad os antage, at han fE er riig: saa
NB31:140 det ganske anderledes med · Χstdommen. Men saaledes ere de paa ingen Maade redelige,
NB20:175.a det den eneste Consequents af · Χstdommen. Og det mildeste Forslag synes det mig:
NB32:119 n i det nye Testamente er: · Χstdommen. Og Χstdommen er: Livets Examen. Gud
NB35:3 er saa charakteristisk for · Χstdommen. Vi vende Sagen saaledes, det er jo de Andre
NB25:82 Klogskab« har afskaffet · Χstdommen; det at » offres«, dets Vanskelighed.
NB21:64 ingen Forestilling mere om · Χstdommen; det er en uchristelig Mangel paa Resignation,
NB35:26.a eden er derfor et Mytterie mod · Χstdommen; men der hører et ganske eget Art Politie-Blik
NB29:27 ke egl. det Mskliges Opstand mod · Χstdommen? / Naar Χstd. skal forkyndes som den
NB21:48 » forsvarer« man · Χstdommen? Aha, altsaa Angriberne ere ogsaa saadan
NB32:133 er Aand, og forresten mod hele · Χstdommens Anskuelse) vilde ogsaa føre os ind i
NB24:105 te en nem Vei til at blive · Χstdommens Anstrengelse qvit. Og derfor vil det nu
NB22:80 igieust men politisk, kalde · Χstdommens argeste Fjender til Hjælp for at trænge
NB14:148.a gorien: christelig Lidelse. / · Χstdommens Askese. / 14. Journalen NB14, s. 230. Den
NB32:97 ikke engang kan være Tale om · Χstdommens Betingelse sine qua non: Isolation, den
NB25:110 attige o: s: v: / See, her · Χstdommens Depravation. / Og derimellem er det man
NB26:7 ettede sit Liv aldeles efter · Χstdommens Fordringer i Retning af Forsagelse og Afdøen,
NB14:2 . / / Om H: H: / p. 166. / / · Χstdommens Forkyndelse / p. 198. /
NB22:81 liver altfor alvorlig. / Og hele · Χstdommens Forkyndelse blev Talekunst, Veltalenhed,
NB20:122 at hele Prædikeforedraget og · Χstdommens Forkyndelse er sat over i Grundene, er
NB18:58 s Forord. / Altsaa directe: hele · Χstdommens Forkyndelse som den nu høres udelader
NB22:82 onen, den Enkelte. / Vendingen i · Χstdommens Forkyndelse svarende til den Geistliges
NB32:120 en givet Anledning til, at · Χstdommens Forsvarere ere traadte ud af Charakteren
NB36:29 vl med et heelt Folk o: D:. / I · Χstdommens første Tid repræsenterede nu det
NB25:86 være Χsten! / Hine · Χstdommens Heroer, deres Liv har man taget forfængeligt.
NB28:77 ration – alt dette om · Χstdommens Historie er Vaas, Gavtyvestreg; item er
NB28:11 rd, grundig Fremstilling af · Χstdommens Historie: jeg er enig i Alt, jeg er endog
NB31:36 t den er ifærd med at fragaae · Χstdommens høie Forestillinger som noget grinagtigt
NB29:77 ngelse for at kunne modtage · Χstdommens Indhold, ubetinget Lidenskab, det Ubetingedes
Papir 502.a som det hedder, gjør det i · Χstdommens Interesse! / ere ɔ: /
NB33:18 dringen det behager ikke. / · Χstdommens Ligelighed for alle har man saa igjen forvandlet
NB32:67 stds Forkyndelse forandrer · Χstdommens Livs- og Verdens-Anskuelse. Eensidigen
NB14:16 m var Middelalderens Vildfarelse · Χstdommens Lære. / Om Anfægtelse /
NB25:64 edens Herlige. / Hvad er da · Χstdommens Mening ( Χstdommen, der er Lidelse,
Papir 544 at frelse sig selv. / Men efter · Χstdommens Mening er der i ethvert Øieblik et Msk.
NB25:64 Χstheden«) · Χstdommens Mening er: det har med Lidelse et ganske
NB26:4 , den Anden ikke. / Dette er · Χstdommens Mening, der ordner Alt ethisk; Alle lige,
NB25:58 e, Talen er kun om: hvad er · Χstdommens Mening. Og dernæst, Χstd. mener
NB21:87 kker sammen. Især er dette da · Χstdommens Mening; og atter især i Forhold til
NB22:94 Pathos i Retning af at forkynde · Χstdommens Mildhed som Ingen af dem, der hos os forkynder
NB24:103 Millioner og Millioner tale om · Χstdommens Mildhed: mig har det været ubegribeligt.
Papir 288 r af yderste Vigtighed m: H: t: · Χstdommens Opfattelse af Virkeligheden. I hvilket
NB20:86 Pæl i Kjødet, / Svinget i · Χstdommens Opfattelse foranlediget ogsaa ved Aaret
NB13:92 deres Arbeide og Møie. / / / · Χstdommens Position i dette Øieblik /
NB30:26 vorfra Luther brød ud, bliver · Χstdommens Sag for det første at føre. /
Not15:7 Religieusitetens, og særligen · Χstdommens Sag har vel Brug for et eenligt Menneske;
NB32:120 en / / Hvad der har skadet · Χstdommens Sag meget, er at paa Grund af den hævdede
NB23:132 sten. Altsaa i den Grad er · Χstdommens Sag tabt, at midt i en profan Verden, der,
NB3:77 e Kategorie staaer og falder · Χstdommens Sag, efterat Verdens-Udviklingen er naaet
NB22:78 hade Fader og Moder o: s: v: for · Χstdommens Skyld: Du, min Gud, at kunne det synes
NB6:73 t blive Christen, for saa strax i · Χstdommens Tjeneste at benyttes som Stridsmand. Men
NB32:122 rden.« / / / / Hvor ere · Χstdommens Udtryk saa frygteligt sande. At kaste Ild
NB25:100 k for uendelig Lidenskab og for · Χstdommens Ueensartethed med Verden. Saa skulde man
NB32:134 stede Næringsdrivende, · Χstdommens Vexelerere fik fat i Sagen, da blev Χstd.
NB29:77 stds Indhold, saa er jo · Χstdommens, om man saa vil, objektive Væren-til,
NB28:57 just denne Betragtning er · Χstdommens; og den lader den Ugudelige og Hykleren
NB24:153 stne. / Verdens Forandring: · Χstdoms Forandring; at vidne for Sandhed, at vidne
NB21:127 tag det der; den brugelige · Χstdoms Forkyndelse er lavere end Digteren. Χstd.
NB21:127 Idealerne. / Sagen er den, · Χstdoms Forkyndelse skulde egl. være endnu høiere
NB27:57 etal. / At hade sig selv – · Χstdoms Forkyndelse, den officielle. /
NB21:4 e, og der er 1000 lønnede · Χstdoms Lærere – væmmeligt! /
NB18:78 xceptionelle. / Den usandt milde · Χstdoms-Forkyndelse. / / Den er nu ikke blot usand, men den
NB24:110 gtens det Par Aar, jeg lever. / · Χstdoms-Forkyndelse. / / Loven er: Skal Forkyndelsen være
Papir 587 som det store Tal. Intet er · Χstds Aand mere imod end dette, som er: msklig
NB22:34 lenhed. / / Chateaubriand i hans · Χstds Aand taler om at den christelige Veltalenhed
NB7:35 og hvor Forargelsens Mulighed er: · Χstds absolute Charakteer: at Det, der skal hjælpe
Papir 532 nger Forandringen, der er · Χstds Afskaffelse, naturligviis sammen med den
NB15:95 trykket – og dette er · Χstds Afskaffelse. / Præster var det der behøves,
NB6:86 tydning af en Taler er da eo ipso · Χstds Afskaffelse. Saa skjuler man da dette i
NB31:62 hed. Og derfor er det igjen · Χstds Afskaffelse: en upersonlig Forkyndelse.
NB26:65 ei, ogsaa dette hører med til · Χstds Alvor, at den trænger sig, med Evighedens
NB12:82 man afskaffet. Saa har man taget · Χstds Andet: Mildheden – og den anbefaler
NB32:117 a tør sige, den anden Part i · Χstds Anliggende: Gud i Himlene. / Dog til den
NB34:21 ske, dette Numeriske der er · Χstds Arve-Fjende, som vil være Χsten
Papir 371:2 genledes gjorde Alvor af · Χstds Befaling først at søge Guds Rige.
NB23:45 sforstaaelse, det er, efter · Χstds Begreber om Reenhed fra Intrigue, en Reticents.
Papir 586 han troer paa. / Er dette · Χstds Betragtning: at denne Verden vistnok er
DD:39.a en Bevidsthed om Χstus ( om · Χstds Betydning for Livs-Udviklingen) τί
NB16:74 fix og færdig Theorie om · Χstds Collision med Verden. Tværtimod, med
NB16:75 vorved jeg blev opmærksom paa · Χstds Collision med Verden: Ulykken, Knuden,
NB16:75 havde jeg da reent overseet · Χstds Collision ud efter. Christus var dog vel
DD:10 og Monotheismens hypothetisk; · Χstds Dom er en apodictisk, da den indeholder
NB20:59 ng bestemme Noget angaaende · Χstds Dom om Ægteskabet, saa maatte man sige:
NB12:168 directe, fra Χstd. selv. / · Χstds dybeste Forvirring er den usalige, letfærdige
NB15:19 else uundgaaelig ( dette er · Χstds egen Lære, og jeg har havt Leilighed
NB18:22 : man indlader sig slet ikke med · Χstds egl. Fordringer, lever hen paa bedste Maade
NB7:26 udtrykke noget af det som er · Χstds Eiendomelighed, at der er noget Absolut
NB16:21 or hele Mængden af Msker · Χstds evige Liv meget for aandelig. Et evigt
NB13:92 gs-Respekt er da Intet) for · Χstds existentielle Forpligtelser. Nu siger Feuerbach
Papir 460.d rigt / Fremdeles har Bisk. Ms · Χstds F gjort det Objektive til Alvoren, den
Papir 460 u det Omvendte. Ved den Ms · Χstds F. er naaet, at det at nyde Livet er blevet
Papir 460 ntagne. / Altsaa den sande · Χstds F. vil blive latterlig. / Altsaa den vil
NB26:82 i Tidens Løb sagtnes saa · Χstds Fart, og saa kommer ganske rigtigt det
NB32:127 en han overtager primitivt · Χstds Fordring til det at være Χsten,
NB24:26 men er det at afdøe ikke · Χstds Fordring til Enhver. / Dersom der nu intet
NB25:107 og hvad Verdens er ( hvilket er · Χstds Fordring): hvor i al Verden skal jeg komme
NB27:57 at slaae af paa Fordringen, · Χstds Fordring, at man egl. fortier den –
NB10:112 afsindige Selvmodsigelse i · Χstds Fordring, hvilken er Qvalen i det at være
NB31:46 / At hade sig selv / / dette er · Χstds Fordring; kun det at hade sig selv er den
NB14:11 ne. Mangen Præst forkynder jo · Χstds Fordringer i lige saa høie Toner som
NB20:14 ldt, udtrykke de strengeste · Χstds Fordringer idetmindste tilnærmelseviis,
NB20:95 e jeg ønske mig, at jeg havde · Χstds Forestilling om, hvilket uendelig Gode
NB11:233 tnok et langt dybere Indtryk af · Χstds Forfærdelse end nogen Geistlig i Landet,
NB28:93 std. bliver, naar man tager · Χstds Forgrund eller Baggrund bort. Χstus
NB16:93 Men det var da ogsaa · Χstds Forgænger. / / / Det er misligt at argumentere
NB13:85 lskab. / Og dog er dette omtrent · Χstds Forhold, betragtet af en praktisk Mand;
NB18:73 e er det, der har forvirret · Χstds Forhold. / Reduplicationens Strenghed.
NB31:95 man saa udenvidere paa Aands og · Χstds Forhold. Her er to Philosopher, den Ene
NB11:127 saa tager man den anden Dosis: · Χstds Forjættelser for Evigheden. Og denne
NB30:42 llige fritaget sig selv for · Χstds Forjættelser om en evig Salighed. /
NB33:8 r sig, man er saa ogsaa alle · Χstds Forjættelser qvit; og Χstd. lærer
NB26:12 noget meget Væsentligt i · Χstds Forkyndelse » Efterfølgelse,
NB19:70 er næsten blev dem en Spot, / · Χstds Forkyndelse – Dag-Presse. /
NB27:64 eden – den officielle · Χstds Forkyndelse – Epicuræisme. /
NB31:62 : saa sees let, at officiel · Χstds Forkyndelse er at afskaffe Christd. /
NB18:73 e Χstd. med. Denne Art · Χstds Forkyndelse er det, der har forvirret Χstds
NB24:142 / Den indirecte Methode i · Χstds Forkyndelse er et Majeutisk. Med det kan
NB33:60 t, hvorefter den hele officielle · Χstds Forkyndelse er fabrikeret: at tale godt
NB19:70 Dag-Presse. / / Den nu brugelige · Χstds Forkyndelse er Nonsens. / Men skal Χstd.
NB33:59 ngst længst hævdede · Χstds Forkyndelse er saa forskjellig herfra som
NB25:89 vilket Hyklerie den nu brugelige · Χstds Forkyndelse er. O, i Sandhed vi Msker,
NB33:59 n. Loven for den officielle · Χstds Forkyndelse er: jo mere opskruet Talen
NB32:67 t er let at see, at Luthers · Χstds Forkyndelse forandrer Χstdommens Livs-
NB36:4 stds Forkyndelse. / / Til sand · Χstds Forkyndelse fordres: luk Dit Øie for
NB14:66 virkelig blev til Alvor, at · Χstds Forkyndelse forstummede, saa kom dens Tid
NB23:217 Mangler den sidste, saa er · Χstds Forkyndelse forvandlet til theatralsk Forlystelse
NB32:149 de. Hvad Under da, at denne Art · Χstds Forkyndelse gjør saa megen Lykke. Forsaavidt
NB27:57 sig selv. / Den officielle · Χstds Forkyndelse har faaet disse Millioner Χstne
NB24:146 er standser det ( den sletteste · Χstds Forkyndelse har naturligviis den største
NB20:125 til sand Χstd. og til sand · Χstds Forkyndelse hører at bringe Offere for
NB23:217 Christendoms Forkyndelse. / Til · Χstds Forkyndelse hører: Ordet, Talen –
NB11:178 2, 21 skulde være Loven for · Χstds Forkyndelse i Χsthed: jeg skrev ikke
NB14:11 stilling og Levebrød, naar al · Χstds Forkyndelse indskrænkes til Saadanne.
NB20:8 t ville gaae ind paa den Art · Χstds Forkyndelse jeg repræsenterer: den dog
NB30:71 er igjen hænger sammen med at · Χstds Forkyndelse jo er længst blevet i triviel
Papir 459 n har indhyllet sig og sin · Χstds Forkyndelse og os i Sandsebedrag. Men mod
NB17:110 ndling tvang den strengere · Χstds Forkyndelse over mine Læber egl. mod
Papir 476 hvad der hører med til · Χstds Forkyndelse saa skuffende som muligt: Blikket
Papir 395 ing item kan declamere: og · Χstds Forkyndelse vil forskaffe En baade Penge,
NB31:139 s Mund med samt Eders hele · Χstds Forkyndelse! / Sagen er ganske simpel.
NB25:102 t som virkelige. / Saaledes med · Χstds Forkyndelse! I » stille Timer«
NB21:42 rende Personlighed er for sand · Χstds Forkyndelse). / Lad os tænke en af disse
NB25:105 ar Alt i sin Rigtighed med hans · Χstds Forkyndelse, at det er sand Χstd.
NB24:142 ld til indirecte Methode i · Χstds Forkyndelse, at det jo kunde være som
NB25:105 ad man ellers hersteds haver af · Χstds Forkyndelse, bliver Mit dog adskilligt
Papir 473 . / / e) / fundet mig i, at min · Χstds Forkyndelse, der er langt sandere end hans,
NB23:218 rde sig i, at hans hele mislige · Χstds Forkyndelse, der har gjort Χstd til
NB18:33 lunde det strenge Begreb af · Χstds Forkyndelse, der har jeg allermindst Forretning
Papir 460 de af Latter over den Art · Χstds Forkyndelse, der unegteligt i den Tid vilde
NB21:105 k imod) da beholder den mildere · Χstds Forkyndelse, dog vel at mærke saaledes,
Papir 589 igtigt sammen med Mynsters · Χstds Forkyndelse, mig synes, at blot een af
NB22:98 Og excellerer Du i den Art · Χstds Forkyndelse, saa bliver Du Excellence,
Papir 460 ng, at, naar, efter den Ms · Χstds Forkyndelse, virkelig Χstd. skal anbringes
NB27:65 Χstd – den officielle · Χstds Forkyndelse. / / Det gjælder ikke blot
NB32:109 shed. / Den almindelige · Χstds Forkyndelse. / / Hvis Sagen ikke var saa
NB21:55 idraget til at afskaffe den egl. · Χstds Forkyndelse. / / Præsten siger jo: at
NB18:73 ogien endnu ikke var opkommet) / · Χstds Forkyndelse. / / Riig – Fattig /
NB27:56 rledes det siges / Falskneriet i · Χstds Forkyndelse. / / Tag den Leveregel: at
NB36:4 Frispas. / Det Numeriske – · Χstds Forkyndelse. / / Til sand Χstds Forkyndelse
NB19:83 orsfæstet og De Verden. / / / · Χstds Forkyndelse. / / Χstd. kan væsentligen
NB25:110 Extensive det Intensive i · Χstds Forkyndelse. / At der er foregaaet en heel
NB21:136 alisere den strengeste Art · Χstds Forkyndelse. / Det jeg altsaa strider om,
NB31:141 nutildags repræsentere · Χstds Forkyndelse. / Guds Forbarmelse over Msket
NB36:10 r denne Tale om en objektiv sand · Χstds Forkyndelse. / Min Opgave: at skaffe Plads.
NB20:123 ed at raabe paa i Henseende til · Χstds Forkyndelse. De bedre blandt Præsterne
NB27:61 Saaledes med den officielle · Χstds Forkyndelse. Den anpriser det Gode –
NB21:117 me gjælder nok ogsaa om hele · Χstds Forkyndelse. Man har et Sprog i Kirkerne
NB19:13 age at Tolderen har hørt · Χstds Forkyndelse. Saa bliver Parabelen ikke
Papir 460 re , menende at dette var · Χstds Forkyndelse: mon da ikke hine Herlige vilde
NB27:56 lo) forskjellige. / Saaledes med · Χstds Forkyndelsen eller Falskneriet deri ( hvor
NB35:10 dsom Hovmod o: s: v: / Altsaa · Χstds Forkyndelsen er en: Søndags-Jargon.
NB33:59 , Alvor i Mskene, saa havde · Χstds Forkyndelsen længst seet ganske anderledes
NB29:107 i den Grad cujoneret · Χstds Forkyndelsen, at nu Χstd. er lige
NB17:61 Χstd. / Sæt nu jeg er en · Χstds Forkynder – men tænk saa, at jeg
NB16:85 , saaledes var det ogsaa engang: · Χstds Forkynder ( ikke » Læreren«
NB17:61 vie Dem. Men see min Replik som · Χstds Forkynder er egl. een eneste: saa tilsiger
NB25:105 man allermeest. En saadan · Χstds Forkynder gaaer saa i sin Grav med Ansvaret
NB6:86 skal ikke være en Taler, ell. · Χstds Forkynder skal ikke være en Orator,
NB18:83 en: sees bedst deraf, at de egl. · Χstds Forkyndere have maattet være tvungne
NB21:136 er, at hvis de vedkommende · Χstds Forkyndere i Stilhed have gjort hiin Tilstaaelse,
NB18:69 der er en Sværm af lønnede · Χstds Forkyndere: nu hvad var da naturligere
NB30:50 n det er det Gode. Og fordi · Χstds Forkynderne ville have jordisk Fordeel,
NB12:58 jør Alvor af at følge · Χstds Forskrift, han opoffrer ikke blot Alt –
NB14:145 iagtigt som muligt efter · Χstds Forskrift, lide om muligt, hvad en Χsten
NB23:22 taaet. Den anden forskylder · Χstds Fortabelse, hvis dette var muligt. /
NB17:43 t men gjør dette Liv tungt. / · Χstds Forudsætning er egl. den, at det om
NB35:13 de Forestillinger, som ere · Χstds Forudsætninger. / Dog Guds Hukommelse
NB32:150 re at læse. / Saaledes med · Χstds Forvandling i Χsthed, kun at her,
NB30:16 u ikke mere, det var blot i · Χstds første Fremtræden. / Dette hænger
NB30:16 et om at det behøvedes i · Χstds første Tid men ikke senere, ret som
NB28:25 des var jo Forholdet ikke i · Χstds første Tid, da de Andre vare Hedninger):
Papir 434 komme. / Der var engang i · Χstds første Tid, da hørtes Ulvenes Tuden
NB4:54 Evigheden vil paaskjønne. / I · Χstds første Tider, da den indførtes i
Papir 532 n samme Lære som i hine · Χstds første Tider, endnu er Landets Religion,
NB14:140 sens Fare kun fandt Sted i · Χstds første Tider; ak, det Samme vil endnu
NB16:16 Al speculativ Begriben paa · Χstds Gebeet ( naar den da ikke emanciperer sig
NB33:13 Alt er forholdende sig til denne · Χstds Grund-Tanke, hvorved den er hvad den er:
NB30:96 re lykkelig i denne Verden. Nei · Χstds Gud er i Modsætning til denne Verden,
NB32:135 / Men Gud i det nye Testamente, · Χstds Gud er uendelig Majestæt, har ikke den
NB33:37.a en, een Tanke har paa en Maade · Χstds Gud og Staten tilfælleds: begge ønske
NB32:134 se, man har virkelig degraderet · Χstds Gud til dog at have en menneskelig Sag,
NB29:106 jestæts-Forbrydelse mod · Χstds guddommelige Majestæt; har Du vel betænkt
NB19:34 See, det alene er et Beviis for · Χstds Guddommelighed, ganske anderledes end det
NB28:74 edes, saa uendelig ophøiet er · Χstds Gude-Sprog – men, som sagt, dog det
Papir 501 Msker ikke; og det er saa · Χstds Historie alt Det, som vi Msker have gjennem
NB11:97 gstaveligen at bryde med Verden. · Χstds Historie er Tilbagegang, Svogerskab mell.
NB27:87 ring som er Bevægelsen i · Χstds Historie. I samme Grad som man mere og
NB11:97 orsvare sig. / Hvad vil det sige · Χstds Historie? Det vil sige: Indbegrebet af
NB7:73 delade Χstd. Men det var ved · Χstds Hjælp han omvendtes – og nu kommer
NB7:55 naar En lider, saa begynder · Χstds Hjælpen med at udvise hele det timelige
NB7:55 deraf det Forfærdelige i · Χstds Hjælpen; thi naar En lider, saa begynder
NB6:74 set om, at det vil tjene til · Χstds Inderliggjørelse, o, thi man har dog
NB22:112 le opfylde Fordringen): er · Χstds inderste Væsen imod. / Nei, den uendelige
NB8:15 e » Forsøg« til · Χstds Indførelse i Χstheden«
KK:11 n Stræben er forgjæves. · Χstds Indhold er bestandig det samme, men enhver
NB29:77 ngelse for at kunne modtage · Χstds Indhold, saa er jo Χstdommens, om
NB31:100 : Autoritet, hvad just ved · Χstds Indkomst i Verden Slægten, trættet
NB24:154 fterretning ( at Veien ved · Χstds Indkomst i Verden var trang – i saa
NB27:40 ilværelsens Katastrophe, · Χstds Indkomst i Verden, at i Forhold dertil
Papir 536 stdom er, er og bliver det med · Χstds Indkomst samtidige Hedenskab og Jødedom.
NB24:154 aldeles det Samme som ved · Χstds Indkomst. Det Sludder med en objektiv Lære
NB31:95 den, at man har Aandens, Ideens, · Χstds Interesser repræsenterede – men
NB33:18 m forstod han ikke dette om · Χstds Ligelighed for alle, thi det om Villiens
NB21:50 te at leve derefter. / Den gamle · Χstds Livs-Anskuelse, – den nuværende.
NB19:5 skriver Systemer, arrangerer · Χstds Lære – medens det da naturligviis
NB2:82 rn o: s: v) ikke ud med Sproget. · Χstds Lære er, at Verden væsentligen er
NB23:182 Det er mesterligt sagt af ham: · Χstds Lære er: Slægtens Fald og Individets
NB35:34 afskyede af Verden. / Ifølge · Χstds Lære ere alle Msker dømte Personer.
DD:131 d. 17 Aug. 38. / Msket skal efter · Χstds Lære gaae op i Gud ikke ved en pantheistisk
NB4:54 lle ere Χstne. Det vil sige, · Χstds Lære kan ikke staae os saaledes fremmed
NB34:13 e, at give Liv. / Ifølge · Χstds Lære vil Gud kun Eet med os Msk, han
NB8:69 Form af Forfølgelse. Dette er · Χstds Lære, og dette er det, hvad Χstus
NB8:6 aae det omvendt, de foredrage · Χstds Lære, og have intet Øie for hvordan
NB24:20 er det blot fast, at det er · Χstds Lære, saa har jeg Intet med slige Indvendinger
NB19:27 rværdighed, det er jo ogsaa · Χstds Lære, Striden i ethvert Msk. mellem
NB32:16 om muligt til hinanden ifølge · Χstds Lære. / Naar Petrus saa velmeent som
NB13:92 t deres Liv ikke svarer til · Χstds Lære. Dette er en uendelig Forskjel.
NB12:187 rives med Χstd. / Dette er · Χstds Lære: der er en evig Salighed i Vente,
NB27:71 den. Fremdeles, at dette er · Χstds Lære: det at blive elsket af Gud og
NB18:4 n ogsaa blive en § med i · Χstds Lære: det hjælper lige saa lidet.
NB13:76 – jeg skal sige: dette er · Χstds Lære: jeg troer, men saa er dette jeg
NB27:14 imrende Carriere som Præst og · Χstds Lærer – i » Christenhed«.
NB26:34 rembragte. / Tænk saa en · Χstds Lærer a la Goethe, en der ved Hjælp
Papir 589 hvis det er i Egenskab af · Χstds Lærer at han saaledes takkes; thi som
Papir 513 n i eet Tilfælde kan en · Χstds Lærer der er forpligtet ved Eed paa
NB31:95 ilosoph, end sige den sande · Χstds Lærer er netop Den, som ikke tjener
NB35:29 sentanten for Χstd, nu er · Χstds Lærer og Betjent. Men » Docenten«
NB31:95 , saa er den Første sand · Χstds Lærer, den anden ikke. / Men Endelighed
NB26:34 e ikke gav sig ud for at være · Χstds Lærer, ei ved hellig Eed havde indviet
Papir 513 Retning af: at berolige. / · Χstds Lærer. / Kun i eet Tilfælde kan en
Papir 579 e disse Middelmaadighedens · Χstds Lærere det er: det Forargelige, Satans
NB30:17 r. Nei, vi ville hellere være · Χstds Lærere paa det Vilkaar, at det er godt
NB31:95 nden er det ikke. Her er to · Χstds Lærere, den ene tjener mange Penge og
Papir 579 inde af næringsdrivende · Χstds Lærere, flye dem det er Satans Redskaber,
Papir 585 iddelbart bestemte dybe, fromme · Χstds Lærere, som kun altfor let tages ved
Papir 515 frem for Alt convenerer er · Χstds Lærerne, Præsterne – hvem det
NB11:127 Man glemmer reent, at derfor er · Χstds Løfte om Evigheden saa glødende,
NB7:55 eneste Msk, der egl. anlagde · Χstds Maalestok – men Alle ere vi Χstne!
NB18:58 rdiske Fordele ved at omsætte · Χstds Meddelelse i uchristelige Meddelelses Former.
NB27:8 stiller Sagen forkeert. / Er det · Χstds Mening at ville ved Hjælp af Naade have
NB26:23 det gaaer En vel i Livet. / · Χstds Mening derimod er det: Lidelse er Kjende
NB35:34 denne Verden. / Den er ifølge · Χstds Mening en Straffe-Anstalt. Men det der
NB33:37 t varetages af Enkeltmand ( · Χstds Mening er rigtignok, at Alvoren just er,
NB33:8 stendom – Gjenfødelse. / · Χstds Mening er, at det det dreier sig om er
Papir 451 g Knude paa Traaden. Efter · Χstds Mening kommer » Prædikenen«
NB12:191 d der vel egl. kan være · Χstds Mening med at have Noget mod Embedsstilling.
NB28:20 Livet paa bedste Hedensk. / · Χstds Mening var ved at anbringe » Naaden«
NB26:34 melse ( og saaledes er det ogsaa · Χstds Mening) at dette Muligheds Forhold skal
NB26:86 Eller er just det Modsatte · Χstds Mening, at just Gud just vil udtrykke at
NB28:52 thuset. / Og dog er det nok · Χstds Mening, at man just skal benytte dette
NB31:62 ligheder, hvori just, efter · Χstds Mening, det Onde har Tilhold: saa sees
NB30:17 ( Mc: 16, 17) og dette er ogsaa · Χstds Mening, saa man ganske rolig, istedetfor
NB26:71 være salig? / Saaledes er det · Χstds Mening, trods at den sande Christens Liv
Papir 402 el, og har aldrig været · Χstds Mening. / Og derfor er hele Χstd.
NB26:86 se. / Det Sidste er dog nok · Χstds Mening. Men det Første er et listigt
NB23:123 t maa der aldrig bruges, det er · Χstds Mening. Men man skal lidende holde Uretten
NB28:25 lp. / / Er dette dog ikke · Χstds Mening: det at leve er at examineres, i
NB18:22 n naadig: det er dog heller ikke · Χstds Mening; thi det er egl. at afskaffe Χstd.
NB10:112 t sig foresluddre Noget om · Χstds milde Livet forskjønnende og forædlende,
NB22:21 sere Mskene ved Hjælp af · Χstds Mildhed: see, det er en anden Ting. /
NB32:46 l den, som er frembragt ved · Χstds Misbrug. Og dog er det let at see, at denne
NB24:162 for Tilværelse, der er · Χstds Mønster, er blevet hele Slægten latterlig:
NB23:33.f m Sligt, nu beder jeg derom, i · Χstds Navn! Hører mig! O, og I, I Qvinder,
NB36:26 taaende, forlange af det, i · Χstds Navn, at det brugte de Midler, det var
NB21:106 l Anklagen mod mig blive i · Χstds Navn. Fortræffeligt! / Guds Ophøiethed.
NB29:12 idsen, saaledes samles hele · Χstds Nervesystem i dette om Martyriets Realitet:
Papir 578 gjen er stolt af og kalder · Χstds nyeste Udfoldelse og skjønneste Blomst:
NB30:43 elt der tales om. / Hvis en · Χstds Officiant da gjør Anskriget –
NB32:106.a t af Tilfældene er en sand · Χstds Officiant. Nei, at være Ingenting, og
NB35:11 g. / Tænk hine afdøde · Χstds Officianter der meente at knuse Mskene
NB33:17 ne Øvelse vigtig for vordende · Χstds Officianter. Man maa lære ikke at blive
NB10:100 til Latter. / Det er egl. · Χstds Opdagelse, at Verdens Synd ell. at Synd
NB2:82 her i Verden. Nu er det rigtigt. · Χstds Opfordring er: stræb efter Fuldkommenhed,
NB26:80 e Virkning ( Slagskyggen af · Χstds Paradox) den gaaer ind under Bestemmelsen
NB14:134 Overhovedet er dette atter · Χstds paradoxe Heterogenitet fra al Lære i
Not13:23 kal, efter min Mening, med · Χstds Paradoxie og Urimelighed ikke siges Andet
NB35:45 s: v: baglænds. / Og dette er · Χstds Perfectibilitet! / Man har gjort Χstdom
NB28:9 lvor og Viisdom at foredrage · Χstds Perfectibilitet. / Forrykkelsen af hele
NB25:93 elsk gjøres det under Navn af · Χstds Perfectibilitet. Vil man Χstd. til
NB33:8 er man lykkelig og vel alle · Χstds qvalitative Anstrengelser qvit. /
NB35:42 skal giftes. Og det er for · Χstds Regning han gifter sig, af den han skal
NB31:95 aaledes, at endog hine Ideens og · Χstds Repræsentanter gavtyveagtigt benytte
Papir 580 e Tusinder og Tusinder var · Χstds Ruin, og saa at søge Martyriet der,
NB30:19 dette Begreb der er blevet · Χstds Ruin. Dette Begreb skyldes Forvirringen
NB5:42 en har skadet Aands-Livet og · Χstds Sag / / / Saa langt er Verden nu tildags
NB24:79 t de andre Guder. / Og nu! Nu er · Χstds Sag i den Grad tabt, at de, der gjøre
NB13:88 s-Vidner. / Saa langt tilbage er · Χstds Sag i vor Tid. / Det der først og fremmest
NB6:29 den foragtede og forsmaaede · Χstds Sag jeg har den Ære at tjene. Men saaledes
NB8:114 det følte jeg vel. / Det var · Χstds Sag jeg vilde have frem, derpaa lød
NB32:55 , som andetsteds bemærket, at · Χstds Sag længst staaer saaledes, at man hos
Papir 453.d saa – fromt har betjent · Χstds Sag politisk, verdsligklogt, saa man dog
NB22:141 havde jo Petrus forspildt · Χstds Sag ved at fornegte Χstus –
NB13:92 ver Dags Flid at tilhøre · Χstds Sag, at gjøre Alt, ikke at bestille
NB14:108 han føler saa dybt for · Χstds Sag, lad ham see til, hvorledes han engang
NB34:22 , faldt som Offer, for at fremme · Χstds Sag. / Dog dette skal jeg ikke opholde
NB19:11 igjen blevet ødslet paa · Χstds Sag; i en vis Forstand, thi, menneskelig
NB11:232.a de lønnes for at forsvare · Χstds Sag; og det antager man for store Ting,
NB23:158 / Augustin. / Som et Beviis for · Χstds Sandhed anfører Augustin ogsaa ( foruden
NB11:179 , og Grundene, og Beviserne for · Χstds Sandhed maa bort; der er kun eet Beviis:
NB11:166 r gives kun eet Beviis for · Χstds Sandhed og ganske rigtigt det pathologiske,
NB24:35 logie for Χstd. Han beviser · Χstds Sandhed og Guddommelighed af den Forvandling
NB15:95 sninger over: Beviserne for · Χstds Sandhed! / Velmeent vistnok, men sandeligen,
NB18:91 det, hvoraf man nu beviser · Χstds Sandhed, at de Forstandige og Kloge holde
NB15:122 at de 1800 Aar er et Beviis for · Χstds Sandhed, at man snarere ( paa en Maade
Papir 270 dligste Liv blev oplyst af · Χstds Sandhed, blev bevaret i et christeligt
NB21:48 chstens kun halvt overbeviste om · Χstds Sandhed, saa Χstdommen ogsaa i »
NB11:179 r gives kun eet Beviis for · Χstds Sandhed: det indre Beviis, argumentum spiritus
NB21:29 te Beviis der er muligt for · Χstds Sandhed: om Nogen vil gjøre efter hvad
NB35:42 det Indtryk, at selv om der fra · Χstds Side ikke var Andet til Hinder for Ægteskabet:
NB25:101 abens, for Sandhedens, for · Χstds Skyld – at man først sikkrer sig
NB23:138 an ved at blive fængslet for · Χstds Skyld først ret bliver fri. »
NB15:20 erden, ikke i fjerneste Maade er · Χstds Skyld, som var den saa streng ell. grusom
Papir 513 at mærke Arrestant for · Χstds Skyld. / Jeg siger ikke, at Staten ikke
NB24:139 sig selv og Alle ulykkelige for · Χstds Skyld. Det kalder han ( og det er det Guddommelige)
NB23:114 n lille Smule at offre for · Χstds Skyld: I vare bedre tjente! I ville reformere
NB21:55 es om hvad Χstd er, hvorved · Χstds Souverainitet afskaffedes. / Kun i Charakteer
NB7:68 ilbagegang. / Consequent kan · Χstds Spænding, ell. den Spænding, hvori
NB13:74 jønner egl. ikke hvad der fra · Χstds Standpunkt er at indvende mod Theatret
KK:11 ud ikke fra Religionen eller · Χstds Standpunkt, men fra Interessen for Tanken
NB12:174 seende. Bange for at fremstille · Χstds Strenghed har jeg altid været, thi mig
NB34:28 eligt, er eet Msk. nok. Fra · Χstds Synspunkt er ( hvis ellers Christd. brugte
Papir 567 t christelig Sætning, men er · Χstds Sætning, Formel » at det at være
NB24:152 ngde er Usandhed« er · Χstds Sætning; i enhver Generation hvor denne
NB6:79 – i Modsætning dertil er · Χstds Tale om Naade; Hedningene kaldte sig ingenlunde
NB35:35 ken der takkes. Men naar nu · Χstds Tanke er, at denne Tilværelse er en
NB25:47 slet ikke ind ( hvad der er · Χstds Tanke) at jeg skulde være i Slægtskab.
NB25:98 re. Alt blev objektiv. Dette er · Χstds Theorie. / Saa fulgte der en Periode, hvor
NB31:62 Udbredelse, ligesom det med · Χstds Tilbagegang blev allerfarligst, da man
Papir 585 som, mod deres Villie, bruges i · Χstds Tjeneste men med eminente Evner til at
NB12:101 r det langt lettere at forkynde · Χstds Trøst – for Spedalske. /
NB7:55 aa langt ud, kan neppe taale · Χstds Trøst – og nu Gjennemsnittet af
NB20:14 keligheden er det ikke saa. · Χstds Trøst begynder egl. paa den anden Side
NB27:19 et er frit. / At ville have · Χstds Trøst og tillige nyde dette Liv, det
NB31:142 løgnagtigt har tilvendt sig · Χstds Trøst uden at tage dens Forpligtelser
NB19:25 ler sin Elendighed saa at gribe · Χstds Trøst, denne, om jeg saa tør sige,
NB29:75 , der ret egl. kunne kaldes · Χstds tvivlsomste Yderpunkter: først den Sætning
NB30:83.a t den Afvei, der under Navn af · Χstds Udbredelse afskaffer Χstd., hvor Udbredelse
NB22:61 eneste Forsøg paa at sætte · Χstds Udbredelse sammen med Politik er egl. Pavedømmet;
NB31:60 ad man selvbehageligt har kaldet · Χstds Udbredelse), eller Χstheden er, som
NB22:61 liv almindelig tilmaalte Maal. / · Χstds Udbredelse. / / Andre Religioners Udbredelse
NB34:33 lyksaliggjort Præsterne: · Χstds Udbredelse. / En personlig Gud. /
NB7:68 e noget Tilfældigt) deels · Χstds udtrykkelige Lære at at elske Gud er
NB21:53 rvexling af Verdens-Udvikling og · Χstds Udvikling. / / Luther ( i Prædikenen
NB36:13 netop forholder sig til · Χstds Ueensartethed med denne Verden og derfor
NB21:103 En, der existentielt udtrykker · Χstds Ueensartethed med Verden, ja hvorfor ikke?
NB31:107 Livets Virkelighed at udtrykke · Χstds Ueensartethed, findes ikke mere, dertil
NB33:37.a Aand er Forskjellighed i sig; · Χstds uendelig ophøiede Tanke er, at enhver
NB25:93 ger forresten heri et Beviis for · Χstds uhyre Magt – at de farlige Angreb
NB5:88 ngere ind i at fremstille · Χstds uhyre Pathos, skal hiin Begivenhed faae
NB23:101 Disciplenes Udsendelse og · Χstds Universalisme; thi med den Ordre kan man
DD:132 e Personlighed. / d. 20 Aug 38. / · Χstds universelle Charakteer indsees ogsaa deraf,
Not9:1 De foregaaende Religioner er · Χstds Usandhed. Χstus veed Gud saaledes
NB21:149 et Beviis paa Troens Aftagen og · Χstds Verdsliggjørelse, at der nu ikke mere
NB14:66 Mskene saa megen Forestilling om · Χstds Vigtighed, at de villigen betale, saa skulde
NB12:18 e o: s: v: – er dette · Χstds Virkeliggjørelse. / Som Philosoph er
NB34:11 tillavet. / Der er Intet, Intet · Χstds Væsen saa frygteligt imod som dette,
Not13:23 tærk, saa enerverer man · Χstds Væsen; thi det Historiske er netop det
NB5:4 Elskeligts Undergang, fremfor Alt · Χstds, da det er en Forgudelse af Verdsligheden
NB30:19.a e hade sig selv, hvilket jo er · Χstds, ikke er saa usocialt at det ikke kan constituere
NB23:225 Humane vi nu have er egl. · Χstds, om den end ikke vil have det; men I kan
NB26:99 ning af Fritagelsen) og var · Χstds. Afskaffelse. / En Bedrager – Verden
EE:102.a ikke en misforstaaet Omsorg for · Χstds. bedste bør holde den tilbage, som naar
NB30:85 rovidentia specialissima er · Χstds. Det er ved Hjælp af denne Tanke man
NB14:16 e Gud. Sligt har aldrig været · Χstds. Mening. Χstd. har anbefalet Armod
NB16:56 ust, for at give Fart ind i · Χstds. Mildhed. Saaledes har jeg forstaaet Χstd
NB14:114 er skadeligt for det Godes, for · Χstds. Sag – men offentligen yttre de Intet,
NB15:69 aaet det som min Opgave at tjene · Χstds. Sag, at faae det fremstillet, hvad Χstd.
NB11:232 ne at kunne hjælpes ved · Χstds. Trøst – thi jeg hjælper mig
NB35:17 ved Siden heraf den almdl. · Χstds-Forkyndelse eller rettere den existentielle Forkyndelse
NB25:68 . T. / Naar saa er, er hans · Χstds-Forkyndelse en Forvirring, hvad let er at vise. /
NB18:85 -Forkyndelse. / Den nuværende · Χstds-Forkyndelse er, om ikke beregnet paa, saa dog definitivt
NB25:42 D. p. 300. / Den officielle · Χstds-Forkyndelse i Christenhed er Sophistik. /
Papir 514 Formildelse som den officielle · Χstds-Forkyndelse kan Staten ikke være tjent med, den
NB25:89 lot en lille Smule Mening i · Χstds-Forkyndelse maa der tales ganske anderledes om de Overordentlige.
Papir 589 naar det Hele med Mynsters · Χstds-Forkyndelse var Øienforblindelse, hans Sedler paa
NB25:68 gjort – og skal hans · Χstds-Forkyndelse være det N. T.s Χstd. ( og dette
NB25:55 stille Timer« og den Art · Χstds-Forkyndelse! Dersom hiin Beskrivelse ikke passer paa
NB29:76 mangeaarige lurvede, lumpne · Χstds-Forkyndelse, der har sat Forgyldning paa Middelmaadigheden,
NB25:69.a som jeg altid har sagt, om den · Χstds-Forkyndelse, der ikke er i Charakteer, at man da saa
NB33:14 dt enig med den almindelige · Χstds-Forkyndelse, jeg mener, at den Art Religion var ganske
NB25:111 ud tilstaaer jeg gjerne, at den · Χstds-Forkyndelse, jeg repræsenterer, ingenlunde er betjent
NB22:56 sig til den i strengere Forstand · Χstds-Forkyndelse, kunde man sige: den kommer til Χstd
NB18:85 digterisk). / / Den nuværende · Χstds-Forkyndelse. / Den nuværende Χstds-Forkyndelse
Papir 558 st ved Hjælp af – · Χstds-Forkyndelsen. / Det Personlige – det Officielle.
NB26:30 n anden, og naar han svarer · Χstds-Forkynderne en passende Afgift, saa indestaae de ham
NB31:16 risteligt, har Lov til at gagere · Χstds-Lærere, saa er Præsten, som ved Eed bunden paa
NB32:106 il Veiledning for kommende · Χstds-Officianter; thi det er ad den Vei vi skal, her ligger
Papir 55:1 ing af Muhameds Lære; men en · Χstelig Dogmatik er en Udvikling af Χ. Virksomhed.
Not11:13 er det, at den vil være · χstelig; thi det behøvede den ikke at gjøre
Papir 270 Modsætningen mellem det · Χstelige og det Verdslige er skarpt opfattet, Adskillelsen
DD:19 r og blæse med det andet. / Den · χstelige Romantik har vistnok et østerlandsk
NB5:93 se i min Fremstilling af det · Χstelige, derfor er det klingende Mønt og fuld
NB15:59 . / Χstus er Paradoxet; alt · Χsteligt er derefter mærket, ell. ved Synthesen