S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SBM, s. 142 spyttede, Korsfæstede, som · lærte » følg mig efter«, »
DS, s. 240 ved Troen. Saaledes talte og · lærte – og troede han. Og at dette ikke
NB17:57 ke: nu saa anvend strax det · Lærte ( at naar Du troer saa tjener Alt Dig til
SLV, s. 302 s Vrede, hvad Periander ikke · lærte af den. Fortællingen vender atter tilbage
Papir 252:4 Forhold til en Magus og · lærte af ham hans Kunster og satte sig nu i rapport
Not6:24 ld til hvad jeg skyldte ham. Jeg · lærte af ham, hvad Faderkjærlighed er, og
HH:34 er, hvorfor ikke det bedste? / Han · lærte af hvad han leed / Dette siges om Χstus
OTA, s. 349 er siges om et Menneske: han · lærte af hvad han leed, da indeholder dette Udsagn
OTA, s. 360 eskelig Lydighed var det han · lærte af Lidelser, thi hans Villies evige Overeensstemmelse
NB15:111 saa var en Apostel, dersom han · lærte anderledes end den hellige Skrift, saa
CT, s. 22 mestere, hvis man af Eder ikke · lærte Andet, hvis man lærte at undervise:
BI, s. 356 dom lærte og maaskee endog · lærte Andre, at Virkeligheden havde absolut Betydning,
NB11:194 aa anden Maade, indtil jeg · lærte at afdøe fra Verden og at lystre. Eller
EE2, s. 273 godt for et Menneske, at han · lærte at arbeide for at leve, det gjaldt om Ældre
NB17:110 orne blomstre for mig: jeg · lærte at behøve Χstd. Jeg var den Elendige
EE1, s. 335 Færdighed sig dertil; jeg · lærte at dandse for den første Piges Skyld,
LF, s. 18 at det at bede er at tale; han · lærte at det at bede ikke blot er at tie, men
NB27:64 denskab, der væsentligen · lærte at dette Liv er Nydelse, men saa ogsaa
KG, s. 49 nde holde Dig fra at synke: Du · lærte at elske dette » skal«,
TTL, s. 442 efterlader sig en Søn, der · lærte at elske ham og at finde Tilfredshed i
LA, s. 104 han ikke lystrende Guddommen · lærte at elske Menneskene uendeligt ved at tvinge
3T43, s. 102 ud, og i denne Kjærlighed · lærte at elske Menneskene, han var bekræftet
YTS, s. 264 af Christendommen, Hykleriet · lærte at forandre Maske og blev det samme, eller
2T44, s. 208 gesaa tidligen som Mennesket · lærte at forstaae det, var denne Forventning
4T43, s. 119 det ham jo gavnligt, om han · lærte at forstaae, hvad han engang maaskee skulde
TTL, s. 395 ske bliver skyldigt, og ikkun · lærte at frygte den. Var han anseet for Retfærdig
NB15:11 dan Hest saadan for egen Regning · lærte at gaae paa den Maade, der i Forhold til
Not11:13 indrer om Aristoteles, der · lærte at Gud virkede ως τελος,
SLV, s. 446 Konge, hvem Sorgens Budskab · lærte at haste, hvis ilsomme Ridt til den Elskede
DD:18 adte en Livs-Anskuelse op der · lærte at hele Naturen var fordærvet ( den
SLV, s. 348 det var Opgaven, indtil jeg · lærte at indsee, at Vielsen er en guddommelig
NB22:30 m en Slave maa lære det, · lærte at indøve denne Distinction. /
TTL, s. 459 anden Maade ukjendelig, og Du · lærte at kjende Dig selv, og at ville være
SD, s. 125 Forfærdelige den Christne · lærte at kjende er » Sygdommen til Døden«.
EE1, s. 293 e egen Natur, som jeg senere · lærte at kjende i deres kunstnerisk fuldførte
NB32:150 – uagtet Barnet slet ikke · lærte at læse; men ved at lære at læse
NB7:65 lse naar man i Forhold til Elskov · lærte at Msk. skulde optugte denne Følelse
EE2, s. 300 og ved hans Ægteskab, han · lærte at see det Skjønne i at have en Ven
TTL, s. 401 rdrende, ak, og om Mangen end · lærte at stemme Fordringen ned, mon de derfor
EE1, s. 335 iges Skyld, jeg elskede, jeg · lærte at tale Fransk for en lille Dandserindes
BA, note vorledes det første Menneske · lærte at tale, saa vil jeg svare, at det er ganske
KG, s. 287 nskeligt, om Menneskene atter · lærte at tie; men skal der snakkes, og altsaa
EE2, s. 122 te forfærde Eder, indtil I · lærte at troe i Virkeligheden paa det, som I
CT, s. 165 ikke være Den han var; han · lærte at troe paa, at Modgang er Medgang. /
CT, s. 208 dtil han – som Menneske · lærte at tænke noget ringere om Tænkningen,
NB2:211 t skulde vel betyde, at man · lærte at tænke ringe om alt Sligt. Men tvertimod
AE, s. 21 illing, naar han i Beundringen · lærte at tænke ringe om sin egen Ubetydelighed
CT, s. 22 ikke lærte Andet, hvis man · lærte at undervise: hvor meget lærte man ikke!
BA t synke i Angesten; hvo der derfor · lærte at ængstes retteligen, han har lært
BA, s. 460 d. Den, der derimod i Sandhed · lærte at ængstes, han skal gaae som i Dands,
DS, s. 177 igjen, unge Piger der da just · lærte Begeistring! Men forresten, det er som
NB5:56 , at man ( hvad der er Historisk) · lærte Børnene til at pege paa Hovedet, for
2T43, s. 31 d noget Andet.« Hvad · lærte da Livets Alvor Dig, Du der taler saaledes?
EE2, s. 321 til en Røverkule. Og han · lærte daglig i Templet. Men de Ypperste-Præster
NB15:123 rig hungres ud – saa · lærte de nok at behøve Χstd. Men nu er
Not1:6 Straffenes Natur angaaer, da · lærte de, at de bestode i Vankundighed (
Not1:6 d deres Varighed angaaer, da · lærte de, at disse Straffe vare at betragte som
2T44, s. 211 ikke blev skuffet. Tidligen · lærte de, at forhærde deres Sind, og løftede
G, s. 18 unge Menneske, saaledes som jeg · lærte dem at kjende, endsige hvis jeg paa Digterviis
BB:37 d paa Fransk? osv., eller man · lærte dem at klimpre et enkelt Stykke paa Fortepiano,
SLV, s. 236 ar jeg seet, at deres Omgang · lærte dem begge at prutte og ikke at tage sig
2T43, s. 31 vorens hellige Navn. Hvorfor · lærte den Dig dette? Kunde den ikke have lært
2T43, s. 31 i slet ikke tale; og tillige · lærte den Dig med svigefuld Mund at komme Menneskene
2T43, s. 31 ikke tilfredsstillede. Dette · lærte den Dig, alt Dette, hvorom vi slet ikke
4T43, s. 159 g dog er den saare lang. Hvo · lærte den ret af Livet, hvo havde Taalmodighed
Papir 1:1 tede Bugenhagen til Witt: og · lærte der at kjende L. / I dette Aar udkom en
SLV, s. 87 aae mange Menneskers Byer og · lærte deres Sind at kjende, men Spørgsmaalet
TSA, s. 105 skelige Ligelighed. Christus · lærte derfor med Myndighed. At spørge om Christus
BOA, s. 222 eskelige Ligelighed. Christus · lærte derfor med Myndighed. At spørge om Christus
4T43, s. 119 am jo altid gavnligt, at han · lærte det at kjende; hvis han vel kjendte Ordet,
3T43, s. 101 rte, af hvad han leed, og · lærte det Gode af hvad han leed, han vandt ikke
SLV, s. 353 aldrig havde gjort det, men · lærte det ogsaa paa en Maade, at jeg ikke skal
G, s. 33 te Spring og Kolbytter. Maaskee · lærte det samme Individ at dandse, maaskee saae
3T43, s. 103 det indvortes Menneske, han · lærte det Skjønneste af Alt, det Saligste,
2T43, s. 31 te Du ikke dette? Da Du ikke · lærte dette, saa kunne vi ikke agte paa Din Tale.
NB20:101 ede Dig at tosse Dit Liv hen og · lærte Dig at blive opmærksom paa hiint uendelige
4T43, s. 128 ikke kunde hænde Dig? Hvo · lærte Dig denne Viisdom, eller hvorpaa bygger
LF, s. 24 d Hjælp af Lilien og Fuglen · lærte Dig Taushed, hvad har det saa ikke allerede
2T43, s. 31 er saaledes? Ikke sandt, den · lærte Dig, at Dine Ønsker ikke bleve opfyldte,
OTA, s. 353 behøvede at lære, han · lærte dog Eet: han lærte Lydighed. I saa nært
Brev 265 gaae fra det altsammen. Horats · lærte dog i gamle Dage, at man ikke kan ride
KG, s. 49 er, at der tales strengt, det · lærte Du her i dybeste Forstand: at kun dette
2T43, s. 31 vilde forstyrre dem. Hvorfor · lærte Du ikke dette? Da Du ikke lærte dette,
KG, s. 377 Du i Sandhed blev eensom, da · lærte Du ogsaa, at Alt hvad Du siger til og gjør
CT, s. 315 ad Dig dog trøste. Maaskee · lærte Du tidligere af Erfaring, hvor tungt det
NB23:22 .« Maaskee, men hvo · lærte Eder, at til den Ende var et saa profant
OTA, s. 360 en, Den, der vidste Alt, dog · lærte Eet, men heller intet Andet, lærte Lydighed
EE2, s. 300 rsøg i Venskab, før han · lærte Elskoven at kjende, men han havde heller
4T43, s. 159 ak, der var maaskee Den, der · lærte en Anden Taalmodighed saa saare godt, derved
4T43, s. 147 som det gav Dig dem. Men Du · lærte en anden Viisdom, at der ingen god Gave
YTS, s. 256 Dit Sted, Jesus Christus, som · lærte enhver Fristelse i Sandhed at kjende, derved,
2T43, s. 30 de være Tale om Kamp, det · lærte Erfaringen. Dog ved Troens Hjælp venter
4T43, s. 159 vde Taalmodighed dertil? Hvo · lærte et andet Menneske den paa den rette Maade,
JJ:73 sk Forhold til. Han gik omkring og · lærte Folket, eiede Intet, havde ikke det han
Papir 251 aa Sletten ( L: 6, 17.) og · lærte Folket. Mth: fortæller at Chr: besteg
Oi4, s. 220 us Christus levede i Armod og · lærte følg mig efter, da Biskop Martensen
Papir 1:1 esland, i Danemark. I Erfurt · lærte først Eoban Hesse, Joachim Camerar og
JC, s. 38 storiske. Saavidt han vidste, · lærte Grækerne, at Philosophien begynder med
YTS, s. 269 e opreist: Den, der i Sandhed · lærte Gud at kjende, og ved at lære Gud at
OTA, s. 244 m Forfarenhed, Forfarenheden · lærte Haab;« turde Talen ved Din Grav
OTA, s. 158 aldrig gjort ham kydsk; den · lærte ham altsaa, istedenfor at glemme Gud i
SLV, s. 217 maa erklære os sunde. Jeg · lærte ham at bruge den, jeg sagde ham, at Sygdommen
SLV, s. 188 ed nogen Meddelelse, men den · lærte ham at efterligne Faderens Stemme indtil
JC, s. 19 til at udvikle hans Phantasie, · lærte ham at finde Smag i Ambrosia, saa var den
4T44, s. 316 in ganske Sjel, dette, at Du · lærte ham at kjende, havde jo dog i og for sig
AE, note moristiske Natur, der var i ham, · lærte ham at smile især af Hegelianismen,
EOT, s. 265 han vendte sig mod Fortiden, · lærte ham at ønske Døden og frygte Livet,
OTA, s. 244 dhaftighed, Standhaftigheden · lærte ham Forfarenhed, Forfarenheden lærte
EE1, s. 221 n tog, og Herren tog. Venner · lærte ham fornemme Tabets Bitterhed; thi Herren
SLV, s. 335 an fik Magten, eller hvo der · lærte ham hans Vældes Hemmelighed. /
OTA, s. 244 e Lidelse: » Lidelsen · lærte ham Standhaftighed, Standhaftigheden lærte
CT, s. 112 jo just Utaalmodigheden, som · lærte ham, at det var anden Gang, han leed –
CT, s. 233 else, den Haan, den Spot, der · lærte ham, der tvang ham til at blive ene med
NB24:84 vil nu ikke spørge: men · lærte han da noget af Mskene? men det jeg tænker
SLV, s. 263 medens Dagene ere der. / Da · lærte han et Par andre Handelsbetjente at kjende,
JC, s. 22 lt var noget Ualmindeligt, det · lærte han ikke i det fædrene Huus. Naar engang
BOA, s. 251 ære omvendt; thi som Barn · lærte han jo af Ældre, og nu skulde han altsaa
OTA, s. 349 gt: alligevel han var Søn · lærte han Lydighed af hvad han leed. Hebr. 5,
OTA, s. 351 n saa i Tidens Fylde kom, da · lærte han Lydighed af hvad han leed; hvad han
Brev 262 de Munden til paa ham, saa · lærte han sig til at snakke med Næseborene.
CT, s. 165 st for Andre. Men tilsidst · lærte han vel at forstaae, at uden Modgang kunde
SLV, s. 328 elsen kunde blive elsket. Da · lærte han, da opdagede han, at der er en Magt,
OTA, s. 374 an man sige, at Afguden selv · lærte Hedningen at skule. Endog den viseste Hedning,
EE1, s. 399 ad jeg ved at opflamme hende · lærte hende at ahne, det lærer nu min Kulde
G, s. 47 jeg allerede kommen før jeg · lærte hiint unge Menneske at kjende. Saasnart
TTL, s. 434 være forældet, hvad man · lærte i Barndommen, og man maa lære om igjen.
SLV, s. 352 saa kom Professor D, og man · lærte i ham en saare omhyggelig Læge at kjende,
3T44, s. 257 an, hvis han intet Høiere · lærte i Livet, dog et Timelighedens Barn, for
OTA, s. 357 n skal have Gavn af hvad man · lærte i Skolen. Men naar nu Lidelsernes Skole
PS, s. 269 drak for hans Øine og han · lærte i vore Gader – sandeligen jeg kjender
PS, s. 268 ans Øine, og hiin Lærer · lærte i vore Gader, jeg saae ham mange Gange,
TTL, s. 448 lære Viisdom i Taushed, nu · lærte ikke at gyse for Spøgelser og menneskelige
TTL, s. 458 dende i Aandens. O, hvor ofte · lærte ikke Tilintetgjørelsens Lighed, naar
Papir 55:1 nogen Lære; men virkede; han · lærte ikke, at der var en Forløsning for Msk.,
BI, s. 271 Forstand som Sophisterne, der · lærte Individet at snerpe sig sammen i sine particulære
Not4:8 orsker forudsætte, og det · lærte ingen Erfaring ham; hele Mathematiken beroede
EE1, s. 239 var da ikke saa stor, og dog · lærte jeg alle de forfærdelige Følger af
NB18:33 ve været som de Andre – · lærte jeg at holde mig til det Religieuse som
SLV, s. 269 er dog aandrig.« Saa · lærte jeg da meget, om hvad der egentligen fordres
NB23:33 for er Du ansvarlig. / Hvad · lærte jeg da? Jeg lærte, at det at være
AE, note efter mange Vildfarelser · lærte jeg endeligen for Alvor at holde mig til
EE1, s. 13 forbi derhjemme. Efterhaanden · lærte jeg hele dens rige Indhold at kjende, dens
SLV, s. 118 k til ham. Saaledes uerfaren · lærte jeg hende at kjende, der nu er min, jeg
DS, s. 255 e for det Overordentlige, det · lærte jeg ikke ved noget Hof, nei høiere oppe,
IC, s. 223 dette Liv i Menneske-Vrimlen · lærte jeg med frygtelig Sandhed at forstaae,
DS, s. 256 dette sikkre Stød, det · lærte jeg ved Omgang med Idealerne, hvor man
NB23:66 in tidlige Tid » her · lærte jeg, hvad jeg senere har erfaret, hvor
NB20:70.a else, hvilken er Troens. / Man · lærte jo ogsaa i Middelalderen, at de synlige
Papir 1:1 ld Gerlacher sig. I Pommeren · lærte Johann Bugenhagen, fremdeles Andreas Cnophen,
JC, s. 19 t ude. Faderens Trolddomskonst · lærte Johannes ham snart af. Hvad der før
NB:199 ste Lærer, der ved at elske os · lærte Kjerlighed fra sig at vi kunne elske ham.
3T43, s. 102 kun ved denne Kjærlighed · lærte ligesom at elske Gud, hans Opdragelse var
OTA, s. 351 g Tanke, der siges blot: han · lærte Lydighed af hvad han leed! Ak, Han, som
OTA, s. 351 en hellige Skrift siger, han · lærte Lydighed af hvad han leed, det var Ham,
OTA, s. 357 n Gud: saa bæres Den, der · lærte Lydighed af hvad han leed, let af Gud,
OTA, s. 351 r til, om Ham siges der: han · lærte Lydighed af hvad han leed. / Christus lærte
OTA, s. 353 heden læres. Men Christus · lærte Lydighed af hvad han leed. Han sagde: »
OTA, s. 360 Eet, men heller intet Andet, · lærte Lydighed af hvad han leed. Var det Mennesket
OTA, s. 350 eftertragtes. / » Han · lærte Lydighed af hvad han leed.« Dersom
OTA, s. 352 jerrigheden! – Ja, han · lærte Lydighed af hvad han leed; hvad han leed,
OTA, s. 352 nstødsstenen! – Han · lærte Lydighed af hvad han leed; hvad han leed,
OTA, s. 353 fornegtede ham. – Han · lærte Lydighed af hvad han leed; hvad han leed,
Not1:7.d r god uden Gud. Hebr: 5, 8: han · lærte Lydighed idet han leed. / Brennecke udgav
CT, s. 93 , som er Veien, Han, der selv · lærte Lydighed og var lydig, lydig i Alt, lydig
OTA, s. 354 rdeligere, er: hvis man ikke · lærte Lydighed! Lidelsen er en farefuld Underviisning;
OTA, s. 353 e, han lærte dog Eet: han · lærte Lydighed. I saa nært Forhold staaer
OTA, s. 351 af hvad han leed. / Christus · lærte Lydighed; thi vel var hans Villie fra Evighed
SLV, s. 187 rlighed opfinder Alt, saa · lærte Længselen og Savnet ham vel ikke at
LF, s. 17 kke var den rette Bedende, han · lærte maaskee just dette i Bønnen. Der var
JC, s. 44 gesaa sand som i Pythagorass; · lærte man et toaars Barn at sige disse Ord: jeg
SLV, s. 352 kjærere Aar for Aar, saa · lærte man flere deeltagende Familier at kjende,
CT, s. 22 rte at undervise: hvor meget · lærte man ikke! Stort allerede om en menneskelig
NB14:20 pathie. Men ved Strengheden · lærte man mig at fordybe mig mere i det Christelige
2T44, s. 204 get, han oplevede Meget, han · lærte mangt et kosteligt Ord, der dog ikke er
Papir 372:3 ingen Myndighed). / Christus · lærte med Myndighed. / Rosenkilde som »
CT, s. 22 ngighed, end ikke Dens, der · lærte meest af dem. O, I vidunderlige Læremestere,
TTL, s. 441 der siges, at Ægtefolkene · lærte meget af Livets strænge Skole, men naar
NB18:78 det, indtil Verden selv ret · lærte mig at blive opmærksom. Min oprindelige
Papir 276:3 endte dette Udtryk før han · lærte mig at kjende det, men han har fængslet
NB31:109 t gjøre vel med mod dem: den · lærte mig, den tvang mig til at søge nærmere
EE1, s. 182 n Rigdom i Glæde, som han · lærte mig; men jeg havde heller ingen Forestilling
SLV, s. 311 . / Ak! da vi skiltes ad, da · lærte min Forstand mig, at jeg maatte være
JJ:283 dividualitet. / » Som Pige · lærte min Kone mig at skrive smaa Perioder; thi
JJ:283 roste mig, blev jeg gift, og saa · lærte min Kone mig, at det var ikke Umagen værd
EE2, s. 254 d falde sammen, hvis jeg ikke · lærte min Lectie, og paa den anden Side var det
NB29:59 om » Martyriet«, · lærte Mskene at seire ved det Numeriske. /
SLV, s. 191 ogsaa langtfra, at man ikke · lærte Noget af ham, men stundom var han noget
BI, s. 252 de Individer at gjøre. Her · lærte nu Sophisterne, hvorledes man skulde virke
SLV, s. 291 der Ingen tilstede; men jeg · lærte ny Forsigtighed. / d. 24. April. Morgen.
TTL, s. 401 Den, som i Vaners Trældom · lærte Nøisomhed! O, vel er det viist, ikke
NB28:69 som var det Χstd. man · lærte og havde, medens det er noget udvandet
BI, s. 356 ligt, om En, der i sin Ungdom · lærte og maaskee endog lærte Andre, at Virkeligheden
LF, s. 29 shed omkring Dig og i Dig, saa · lærte og saa lærer Du heller aldrig Lydighed.
NB15:69 Det hjalp. Men sandelig jeg · lærte ogsaa Χstd. fra Grunden af. /
Papir 1:1 len bragde han det vidt. Han · lærte ogsaa Musik, spillede paa Fløite. 18
FF:122 Skrifterne og vise, hvorledes de · lærte om ham, – da han var opstaaet. /
2T44, s. 200 t var muligt, inden den Syge · lærte om igjen, hvor Faren dog var. /
AA:35 n Anden, saaledes fE Kant, der vel · lærte os noget om Kategoriernes Tilnærmelse
JJ:67 iere end det Positive . Saaledes · lærte Pythagoras ogsaa, at det lige Tal er ufuldkomment,
KG, s. 106 der ikke hen, inden han blot · lærte ret at forstaae dette, og altsaa hvor uendeligt
NB31:103 ndelsen. – Historien · lærte saa os Enden paa Historien: Socrates kjendte
Oi10, s. 399 Stræben. Christendommen · lærte saa: Forsagelse. Men, siger Christenhed,
SLV, s. 319 muligt, at han tog Feil, og · lærte Sandheden af mig, og var bedragen derved
IC, s. 182 selv Noget at fuldkomme, han · lærte selv af hvad han leed, Lydighed, han –
4T44, s. 333 rfængelighed, da han ikke · lærte sig selv at kjende til det Yderste, fordi
YTS, s. 269 ved at lære Gud at kjende · lærte sig selv at kjende, han finder kun Salighed
TTL, s. 401 , eller Den, som af Omgivelse · lærte Smaalighed, eller Den, som i Vaners Trældom
DS, s. 230 – og dog, den bedst · lærte Syerske, der syer om sig selv, og en Prindsesse,
DS, s. 230 ier lader sye hos den bedst · lærte Syerske, og Salomo i al sin Herlighed var
KG, s. 103 den fordrede, og kun ved den · lærte Synden at kjende: saa blev Christus Lovens
OTA, s. 244 Begyndelsen utaalmodig, men · lærte Taalmodighed af hvad Du leed? Ak, maaskee
4T44, s. 303 anderledes. Thi hvis Ulykken · lærte to Mennesker, at de passede for hinanden
PH, s. 56 fessor Heiberg taler. Jeg selv · lærte ved denne Leilighed at sande, hvad jeg
AE, s. 440 g af menneskelig Storhed, han · lærte vel, at han idetmindste i det Øieblik
YTS, s. 264 rte Ydmyghed, men ikke Alle · lærte Ydmyghed af Christendommen, Hykleriet lærte
YTS, s. 264 tendommen kom ind i Verden og · lærte Ydmyghed, men ikke Alle lærte Ydmyghed
NB3:74 og saaledes maa det være, ell. · lærte Ynglingen ikke primitivt det Gode og Sande.
2T44, s. 183 den Dannelse, forsaavidt han · lærte, af hvad han leed, det var dog aldrig lysteligt,
3T43, s. 101 den, der lærte, hvad han · lærte, af hvad han leed, og lærte det Gode
Not11:17 ultater, saaledes naar han · lærte, at Aarsag og Virkning vare ved lang Øvelse
PMH, s. 81 hos Grækerne. Som da disse · lærte, at al Erkjenden er en Erindren, saaledes
G, s. 9 r hos Grækerne. Som da disse · lærte, at al Erkjenden er en Erindren, saaledes
Not4:1 jellige fra Cassian, idet de · lærte, at den gudd. Naade begyndte Værket (
NB20:70.a Forhold. – Clemens Alex. · lærte, at den hellige Skrift brugte Allegorier
NB23:33 / Hvad lærte jeg da? Jeg · lærte, at det at være Χsten er noget saa
SLV, s. 319 hende, indtil jeg i Smerten · lærte, at det er uendeligt Høiere at være
YTS, s. 264 tendommen kom ind i Verden og · lærte, at Du ikke skal stolt og forfængeligt
JJ:68 ge i samme Forstand som Pythagoras · lærte, at Een ikke var et Tal. Een gaaer forud
NB32:134 d, prisede Armod salig, og · lærte, at en Rigmand vanskelig indkommer i Himmeriges
Not7:42.a eres Forventninger, som tidlig · lærte, at forhærde deres Sind, som nu med en
NB7:95 d nok saa behageligt, om han · lærte, at gjøre den modsatte Bevægelse,
JJ:17 . Eenhed og Liighed. Heraklit · lærte, at kun Ting, der staae hinanden imod ere
KK:5 ylder nu Marcellus for, at han · lærte, at Logos var et blot Ord og sigter ham
JC, s. 37 for Philosophien Gaaende, den · lærte, at man i Tvivlen var i Philosophiens Begyndelse.
OTA, s. 150 ækkes Spidsfindighed, han · lærte, at man, for ret at være sikker paa,
EE1, s. 40 e ham hans Afsked, indtil han · lærte, at Nydelsen ikke ligger i hvad jeg nyder,
BOA, s. 251 og holde sig til det senere · Lærte, eller om han skal søge tilbage til Barndommen
AE, s. 220 ved sig selv tilegner sig det · Lærte, fjernende sig fra Læreren fordi han
OTA, s. 150 hvad der, som hine Frække · lærte, har det Godes Skin – og hine Frække
SFV en vendte tilbage til Oldtiden og · lærte, hvad det er at være et enkelt Menneske,
3T43, s. 101 ortes Menneske; thi den, der · lærte, hvad han lærte, af hvad han leed, og
Papir 270 amle iblandt os, men Intet · lærte, Intet oplevede, Intet erfarede, hvis Liv
KG, s. 101 vil modarbeide; nei, som han · lærte, saaledes svarer han ogsaa med guddommelig
TTL, s. 418 have sin Viisdom i det udenad · Lærte, sin Fred i almindelige Forsikkringer, sin
Oi5, s. 245 afgav Garantien for hvad han · lærte. / Dette er man nu længst kommet bort
3T44, s. 233 ller han blot eftersiger det · Lærte. Og kun Dens Forstaaelse var den sande,
OTA, s. 349 ende. Det Indbydende er: han · lærte. Thi saaledes ere Menneskene ikke, at de
Not14:1 αι. / Philolaus · lærte: Alt, hvad der er til, maa enten være
NB10:68 Virkelighedens Omgivelse det han · lærte: det har man da lært at ramse udenad,
NB30:126 gtens Synd, Arvesynden, og · lærte: følg mig efter, at følge mig efter
NB30:30 ssor i at denne Lidelsernes Mand · lærte: følg mig efter. / Og selv om saa ikke
OTA, s. 358 Gavn og Glæde af hvad han · lærte? Thi hvad er det, der frembringer Utaalmodighed
GG:1 . var den, at der i hiint ikke · lærtes Coelibat – en saadan Opfattelse er
Not1:8 l de nyere Tider almindeligt · lærtes, at den saliggjørende Naade var indskrænket
BI, s. 350 ed det Foregaaende, hvori der · lærtes, at Mennesket netop ved at begrændse
BI, s. 289 men dog bestandig tillige saa · lærvillig og saa godmodig, at Viisdommens Forpagtere
IC, s. 200 om var Pilatus videbegjerlig, · lærvillig, men sandeligen hans Spørgsmaal er saa
AE, s. 21 Videnskabelighed og ikke uden · Lærvillighed har forstaaet det saaledes, ogsaa følt
AE, s. 537 ldrenes Fromhed og Barnets · Lærvillighed og Lethed med at forstaae denne Salighed;
OTA, s. 350 e de hurtigt tilskyndede til · Lærvillighed, da ville de gjerne kjøbe Underviisningen
KG, s. 288 te rædsomme, uoverskuelige · Læs af Forbrydelse, der var dynget op Aar efter
KG, s. 288 om – dette rædsomme · Læs af Forbrydelse, som jeg dog aldrig havde
Papir 497 thi vistnok er dette · Læs af lærd Vrøvl vistnok er det altid
NB36:2 std, og dette uoverskuelige · Læs af theologiske Spørgsmaale og Problemer
Papir 468 g, vi faae heller ikke det hele · Læs af Udflugter og Undskyldninger og Sandsebedrag,
EE1, s. 22 Gavn af at faae at vide; saa · læs da det Noget saaledes, at Du, der haver
4T43, s. 136 ( Ps. 143, 10). / Saa · læs da videre: » saaledes giver Eders
EE1, s. 21 rmodentlig tilraabe: » · læs dem eller læs dem ikke, Du fortryder
PH, s. 56 etræffende, sagde: » · Læs dem eller læs dem ikke, Du vil fortryde
EE1, s. 21 be: » læs dem eller · læs dem ikke, Du fortryder begge Dele.«
PH, s. 56 gde: » Læs dem eller · læs dem ikke, Du vil fortryde begge Dele«.
Brev 161 re Hr Professor Boiesen! / · Læs Dem nu fremfor Alt ikke træt i den medfølgende
NB24:64 anske foragtelig Indklædning. · Læs Demosthenes, Cicero, Plato – de ville
G, s. 72 ar dog læst Job? Læs den, · læs den atter og atter. Jeg nænner ikke
Oi8, s. 348 han heftigt farer op mod den: · læs den da, og Du skal see den gjennemlyser
Brev 16 » afsluttende Bog«, · læs den ell. læs den ikke, Du vil fortryde
Brev 16 ende Bog«, læs den ell. · læs den ikke, Du vil fortryde begge Dele; men
SLV, s. 338 eligste, der er skreven, men · læs den med den Lidenskab, at det er den eneste,
EE2, s. 318 mig istand til. Tag den da, · læs den, jeg har Intet at tilføie, uden
G, s. 72 valmen. De har dog læst Job? · Læs den, læs den atter og atter. Jeg nænner
NB29:93 ogsaa gevaltigt hos Grosserer N. · Læs denne Anmeldelse; der seer Du hvad Grosserer
NB27:48 Symboler til Side, tag det N. T. · læs det – og siig er Det her læres
TTL, s. 416 eng, nu har jeg ikke Tid, men · læs det Foresatte fem Gange eller læs det
Papir 501 teligt, at demoralisere. / · Læs det nye Testamente primitivt – og
TTL, s. 416 det Foresatte fem Gange eller · læs det ti Gange, og sov saa paa det, saa kan
TS, s. 41 Mening, saa tag imod dette og · læs det til Opbyggelse. Det er ikke for min
CT, s. 208 uds Kjerlighed af Den og Den, · læs det, studeer det, kan det ikke hjælpe
KG, s. 66 aade dannet Pigen maa være; · læs Digterne, der neppe vide at bevare Frimodigheden
NB16:84 en høiere. / Hoved-Regel. / / · Læs for Alt det N. T. uden Commentar. Vilde
TS, s. 72 men naar Du kommer hjem, · læs for Dig selv, om muligt høit, Dagens
NB13:70 , som jo levede i Χstheden; · læs hans Prædiken fE over Evangeliet: om
Brev 68 vel al den Snak? / » · Læs i den Bog, hvorfor Du siger Tak! /
NB4:117 imidlertid ikke for tidlig, · læs kun, og læs ubekymret, o tro mig, det
HGS, s. 198 gge Dig en Ting paa Sinde: · læs oftere mine Artikler, og indprænt Dig
DS, s. 150 edraget. / Min kjere Læser, · læs om muligt høit. Gjør Du det lad mig
NB3:31 den af Tidens Dannelse – og · læs saa engang eet af hine gl. theologiske
TS, s. 72 Ende: o, det er Dig jeg beder, · læs saa for Dig selv, om muligt høit, Dagens
SD, s. 238 Den, om hvem Du læser, og · læs saa Shakspeare – og Du skal gyse
OTA, s. 273 jører Bondemanden det ene · Læs Sæd ind efter det andet, og naar han
AE, note glemt, men som har bestilt et · Læs Tørv, og Tydskeren utaalmodig over ikke
NB4:117 for tidlig, læs kun, og · læs ubekymret, o tro mig, det ethvert Menneske
TS, s. 33 Forord / / Min kjere Læser! · læs, om muligt, høit! Gjør Du det, lad
NB10:140 simpel. Tag det N. T. for Dig, · læs. Kan Du negte, tør Du negte, at hvad
PF, s. 89 ære stor, som skulde man nu · læse » Corsaren«, for at see
PH, s. 57 klarligt, at Nogen ved blot at · læse » Eller« kan gribe Modsætningen
NB27:10 river, Collegiets Sag var det at · læse – – saa altsaa hiin Climax
TS, s. 55 aalmodig efter at komme til at · læse – derfor, bliv ikke vred, men gaa,
Papir 366-1.b uomstunder Forfatter ved at · læse – ikke ved sin Primitivitet, ligesom
Brev 245 , at den nok er værd at · læse – men hvor fortjenstligt det end
JJ:463 n borger for, at Publikum nok vil · læse – noget Ondt om ham. – /
F, s. 478 e være at skrive, men kun at · læse – Systemet. / II / At være Forfatter
NB32:150 ev man at tale om at lære at · læse – uagtet Barnet slet ikke lærte
NB32:95 jeg paa Svensk faae det at · læse ( som jeg fik at læse, hvor jeg spadserer)
NB32:95 jeg spadserer) faae det at · læse ( som min Paaklædning jo forresten er
Brev 194 d Schelling har behaget at · læse 2 Timer daglig, hvilket giver mig meget
JJ:288 / Det er mig ganske underligt at · læse 3 Bogs 3d Capitel af Aristoteles
TAF, s. 285 ør indvendig, ikke til at · læse af dem, som gaae ind i Kirken, men kun
TAF, s. 285 ind i Kirken, men kun til at · læse af dem, som gaae ud af Kirken, dette Ord:
Papir 379 t Tid og Lyst til at høre og · læse al mulig Misforstaaelse, Bagvaskelse, Angreb
NB:75 blive ækel ved sig selv ved at · læse alle hans Folianter, dersom disse vel at
Brev 24 storien vil viise, at de ikke · læse alle paa eengang, ja stundom i længere
NB17:60 en om ham. Ved paa Prent at · læse alt det Piat om ham, ved at høre Byen
G, s. 32 rd og dog indestod for at kunne · læse Alt, hvad jeg havde skrevet. Min Tjenstvillighed
NB:34.a er der Ingen som har Tid til at · læse alvorligt og studere; forsaavidt er indtil
NB35:44.a sentligen vilde gavne Prof. at · læse andre Skrifter, han vil dog forvandle Alt
BI, note , bedraget og deprimeret ved at · læse Apologien, fordi det forekom mig, at alt
BOA, s. 244 et kun kunne have Skade af at · læse As Skrifter, fordi han forvirrer totalt.
NB7:3 m Ugen at tænke i ( thi at · læse Aviser og rende i Forsamling er virkelig
JJ:444 . bravo Drenge antages at · læse Aviser og see om en af deres Smaa-Venner
NB8:93 un en meget Dannet kan uden Skade · læse Aviser; saadanne Dannede ere i hver Generation
TS, s. 69 vad Overtroen beretter, ved at · læse Besværgelses-Formler kan mane Aander
Papir 319 et hele forkeerte Maade vi · læse Bibelen paa: Pauli apostoliske Hasten tænke
NB2:26 s-Selskaber i Forhold til ikke at · læse Blade, end til ikke at drikke Brændeviin.
NB3:57 der kommen en Masse Msker til at · læse Blade, som ikke før have læst. /
PF, s. 89 og skal have den Uleilighed at · læse Bladet igjennem, hvis man bad ham derom,
AE, s. 330 hvad der er Christendom. Man · læse blot en Messecatalog igjennem for at see
FB, s. 192 en for det Skjønneste. Man · læse blot Fortællingen. Edna tilberedte Kammeret
FEE, s. 50 tilbage i Stilhed og, uden at · læse Bogen eller at tale med noget Menneske
F, s. 499 re ligegyldigt, han skal ikke · læse Bogen eller kige i Kassen; men Tilskueren
Brev 36 re mig ukjert, om De ved at · læse Bogen eller ved at læse noget enkelt
PMH, s. 86 soren ikke havde faaet Tid at · læse Bogen heelt ud,« da svarer jeg
NB9:74 desuden kan jeg ved at · læse Bogen igjennem yderligere passe paa, og
EE1, s. 213 l, der giver Een Lyst til at · læse Bogen, men en Titel kan i sig være saa
EE1, s. 213 iltalende, at man aldrig vil · læse Bogen. I Sandhed, denne Indskrift er saa
F, s. 482 , af denne Grund gider jeg ikke · læse Bogen.« » Jeg saae kun paa
SLV, s. 11 Bogbinderen, slet ikke vilde · læse Bogen: saa følger her Bogens sandfærdige
Not6:8 ), der bleve underviste i at · læse Bogstaver, for at forberedes til Confirmation.
TS, s. 60 et, thi ellers var det ikke at · læse Brevet fra den Elskede – og ellers
TS, s. 55 a, ja saa, saa skal jeg til at · læse Brevet fra den Elskede, det er noget ganske
TS, s. 55 han kunde komme til – at · læse Brevet fra den Elskede. / Lad os ikke for
TS, s. 55 læse med Ordbog, og det at · læse Brevet fra den Elskede. Blodet styrter
TS, s. 56 sagde: » det er ikke at · læse Brevet fra den Elskede.« Er Du
EE1, s. 387 e raadvild. Hun kan da atter · læse Brevet og faae et nyt Indtryk deraf og
Brev 265 at De kan lade være at · læse Brevet, naar De finder Mærket fra
JJ:34 r kommer den Første til at · læse Brevet, og seer hvorledes han ved sin Overilelse
JJ:34 Liv. Han giver sig ikke Tid til at · læse Brevet, styrter hen til den Anden. Denne
NB:15 es behandlet af Faderen, ell. · læse Brudstykker af ham i Skolens danske Læsebog.
AE, s. 272 a gjerne ville have, de ville · læse Bøger paa den kongelige Maade, som en
AE, s. 509 som paa Christendommen ved at · læse Bøger, eller ved verdenshistoriske Oversigter,
NB9:42 naturligviis ikke Tid til at · læse Bøger, og hvad jeg skriver er hell.
AE, s. 159 askee lære, hvad jeg af at · læse Commentaren ikke har lært, hvis Provst
Brev 99 godt; thi jeg skal i Eftermiddag · læse Correctur. / Din / S. Kierkegaard. /
Papir 69 esteret mod, at Præsterne · læse Daabsformularen op af Alterbogen; thi det
NB8:41 else med at skulle lide. Man · læse Davids Psalmer; den hele Kæmpen ved
DD:28.d e der gives nemlig Msk, der blot · læse de aller vigtigste Skrifter om de allervigtigste
TAF, s. 281 bringe, men » villet · læse de individuelle, humane Existents-Forholds
AE, s. 573 ionens Fjernhed at ville solo · læse de individuelle, humane Existents-Forholds
NB:147 gt, man kan ikke holde ud at · læse de mange Spørgsmaal høit og hver
JJ:176 jeg har derfor besluttet, kun at · læse de Mænds Skrifter, der ere blevne henrettede,
NB32:98 nger det en underlig Virkning at · læse de Ord af ham: » jeg er kommen for
Not7:9 ig Sværmerie kan ikke en Yngre · læse de Ord af P. Møllers Digt: den gamle
SLV, s. 248 ets Tilblivelse, kun han kan · læse de overvundne Vanskeligheders usynlige
Brev 315 m jeg turde vente De ville · læse de Smaastykker saa vilde jeg gjerne sende
Brev 38 em Linierne, for ud af det at · læse Deeltagelsen. / Peter sagde mig, at De
FF:61 der udfordres derfor til at · læse dem en Ariadne-Traad – Kjærlighed
HCD, s. 176 ræsten forpligtedes til at · læse dem høit for Menigheden. Naturligviis
Brev 209 ved Tanken om at sidde og · læse dem høit for nogen Anden. Imidlertid
NB:7 10 Mennesker, som ordentligen · læse dem igjennem, medens det derimod falder
BB:37 eller: man lade det selv · læse dem og fortælle dem og saa socratisk
NB2:13 dem som alt Andet, og altsaa · læse dem op af Papiret: det gider jeg ikke.
NB21:125 re Nogen, der kan falde paa at · læse dem reent for Comers, comisk. / Det fortalte
JC, s. 25 han end ikke vovede sig til at · læse dem, da han hørte, at de vare meget
NB23:117 for Folket, ja blot til selv at · læse dem, vi, som dog ikke blot ikke opgive
Brev 2 kommer jeg formodentlig til at · læse dem. Endnu er vel Artium ei saa vanskelig;
Brev 205 mig en Glæde og Trøst at · læse dem; thi som Du taler, taler ingen anden.
DD:91 bliver ganske forfærdet ved at · læse den Afhandling med hvilken Fichte begynder
NB12:182 t bemærke, naar man vil · læse den Beskrivelse af Fremtiden, som findes
Papir 377 e Alvor af ret tilgavns at · læse den Bog igjennem – og derpaa bliver
Papir 377 om han skulde kjøbe og · læse den Bog, har maaskee som oftest læst
F, s. 472 ne vinde hende for Sagen ved at · læse den for hende. Jeg var forberedt paa, at
NB16:84 de med 10 opslagne Comentarer og · læse den hellige Skrift – ja han skriver
TS, s. 54 de Lærde, der behøve at · læse den hellige Skrift i Grundsproget; men
NB13:15 ok selv ved ganske eenfoldigt at · læse den hellige Skrift, maa kunne see, at der
BA, s. 345 jo læst den, eller kan jo · læse den hos Forfatteren. / Hvad der mangler
Oi10, s. 407 Efterskrift, at han, ved at · læse den i Afsluttende Efterskrift indeholdte
AE, s. 160 ld er, hvad Læseren ved at · læse den igjennem overbeviser sig om, alle de
NB21:87 er væmmeligt at høre eller · læse den Indbildskhed med hvilken enhver numereret
PMH, s. 65 de gjøre en ynkelig Figur. · Læse den kan jeg vel, gjøre mig Umage for
TS, s. 59 tyve Fortolkninger: saa kan Du · læse den lige saa rolig og ugeneret som Du læser
Papir 378 min Bøn, at Enhver vil · læse den lille Apologie med den Hurtighed til
LA, s. 106 n, og har han læst den, at · læse den om igjen. / Dette kan jeg maaskee allerbedst
TS, s. 58 Bog nu engang er til, man maa · læse den paa en ganske egen Maade – mindst
Papir 377 ikke ind at begynde paa at · læse den, den bliver hensat i Reolen. Paa Andre
AE, note skrive Valborg, lade Læseren · læse den, derpaa skrive den samme Valborg igjen,
FF:146 vil læse den, og hvis De vilde · læse den, ikke forstaae den, og hvis de forstod
SFV, s. 49 llerede i flere Aar: vil man · læse den, man vil faae det Indtryk, at den Bog
LA, s. 106 ad, da vilde jeg raade ham at · læse den, og har han læst den, at læse
FF:146 veed, at de formodentlig ikke vil · læse den, og hvis De vilde læse den, ikke
NB:7 end ikke befale min Tjener at · læse den, thi jeg troer ikke det ligger i en
F, s. 480 Nei. » Da maa De · læse den. De maa endeligen læse den; den
Brev 78 e, der kunde udfyldes med at · læse den. Thi hvis De – hvad jeg udbeder
F, s. 480 e læse den. De maa endeligen · læse den; den er aldeles som jeg selv kunde
Brev 271 nden længst kjede af at · læse den; Interessen for den hele Sag som forsvundet.
EE1, s. 430 er det saa. – Hun vil · læse denne Bog, dermed er Hensigten opnaaet.
NB18:9 han ikke, at den Næste skulde · læse denne Bog, førend han gik til Beskuelsen.
Ded:111 nvinge / fra Forf. / Hvis De vil · læse denne lille Bog, er det mig ikke ukjert;
Papir 375 . For de Mange, der ved at · læse denne lille Samling igjen til deres Opbyggelse,
TS, s. 72 e af en Hændelse kom til at · læse denne Tale og læste den til Ende: o,
TTL, s. 398 i, at han ikke har Tid til at · læse denne Tale, der jo ogsaa gjerne venter
LA, s. 9 f følger, at de just ville · læse denne. At Bogen er skreven for dem, betyder
NB35:15 ldrene, at sidde stille og · læse deres Lectier? Er denne Tro paa hvilken
NB2:23 sse Bøger. Man gider ikke · læse deri, og dog er man fornøiet paa en
PH, s. 55 og maa De erfare Sligt. Ved at · læse derom blev mit Hjerte saa sønderknust,
AE, note saadan Læseverden, skal man · læse derom endnu en Gang, saa maa Scenen være
AE, s. 325 a dem. Det gyser i En blot at · læse derom, hvad Under da, at det i Besværgelsens
Papir 40:1 fik man neppe Nogen, der kunde · læse det / 18. Papir40:2, bl. [ 1v] /
EE1, s. 405 standig forberedt mig ved at · læse det bekjendte Sted i Phædrus om Elskov.
AE, s. 102 førend jeg kom til at · læse det Bind af Lessing. I hiint Skrift var
Papir 152 mer det, at vi ønske helst at · læse det Comiske i Selskab, det Tragiske alene.
Brev 135 e overfalde Dig, da kan Du · læse det endog om Natten; thi i Sandhed, har
Oi2, s. 150 kke indskrænker sig til at · læse det enkelte Numer af » Øieblikket«
BOA, s. 242 s Lykke op i Bibelen), derpaa · læse det enkelte Sted, først med sagte Stemme,
Brev 110 , som Du maaskee selv seer i, at · læse det for mig. Men jeg er uhyre ophængt,
AE, s. 451 ti Mennesker som holde ud at · læse det Fremstillede, og neppe eet Menneske
NB33:58 mstille det, eller at høre at · læse det fremstillet er saa langt fra at være
Papir 474 Pharisæerne. Naar han skulde · læse det Første høit , maatte, hvis han
PH, s. 56 d og Overbærelse nok til at · læse det Hele, Velvillie nok til at lempe sin
OTA, s. 384 g Forstand. Naar vi saaledes · læse det hellige Evangelium om den barmhjertige
NB8:80 ghed til at lapse sig med at · læse det høit ell. Sligt o: s: v: o: s: v:
Sa, s. 174 tus selv forkyndt, vi kunne jo · læse det i Evangelierne. – Saa forlod
Brev 298 t« til Systemet. Vil De · læse det igjennem. Selv kan jeg paa ingen Maade
NB17:59 faldt det ind, at tage det N. T. · læse det ligefremt og eenfoldigt og for Gud
Oi7, s. 315 ser hvad jeg skriver, Mange · læse det med Interesse, med stor Interesse,
EE1, s. 269 e contemplativt maa man ikke · læse det men see det; man maa see det atter
NB21:145 nkning at lade deres Koner · læse det N. T. – de stole naturligviis
NB22:98 vide ved blot endog flygtigt at · læse det N. T. / Dog dette er Antiqveret. /
NB23:118 ste Afd. p. 109. / Vor Maade at · læse det N. T. paa / Tænk en af de ældre
NB23:118 e til den Maade, paa hvilken vi · læse det N. T.! Vi udelade alt det Existentielle,
NB14:106 er salig. / Lad ham saa tage og · læse det N: T:. Dette kan Ingen nægte, at
Papir 458 krive sit eget Navn, neppe · læse det naar en Anden skriver: er det ikke
Papir 501 lt Alt paa, at En kommer til at · læse det nye Testamente saa primitivt som muligt.
FB, s. 200 le om Menighedens Idee, vilde · læse det nye Testamente, saa kom de maaskee
Brev 265 eretoure – De kan da · læse det om Aftenen og tænke, at hver Dag
Oi7, s. 300 else man hører en Præst · læse det op paa en Confirmations-Søndag.
Papir 474 paa hans Vegne; naar han skulde · læse det Sidste, maatte vel næsten Enhver
DJ, s. 75 gjør sig den Uleilighed at · læse det Skrevne, og » Fædrelandet«
NB9:73 det, derimod dem befalet at · læse det som: Mou. Aldeles som med Jehovah.
EE1, s. 18 netop ledes bort; men ved at · læse det Stykke, der findes under dette Datum,
KK:5 jeg maa nødvendigviis · læse det Værk, jeg føler mig i dette Øieblik
BOA, s. 164 ennesker, der kun have Tid at · læse det Øieblik de ere paa Lokumet, og altsaa
BOA, s. 155 ver der skrev saa Ingen kunde · læse det, at det var kun hans Sag at skrive
NB24:151 de Lykke, og Præsterne ville · læse det, ja maaskee næste Søndag præke
F, s. 500 vn, hvad saa? Saa maatte man jo · læse det, medmindre Hr. C. C. øieblikkelig
EOT, s. 271 sti egen Mund, ikke som vi at · læse det, og læse i Almindelighed om, at
NB20:139 iver, der skrev saa Ingen kunde · læse det, og paa Collegiets Irrettesættelse
BOA, s. 226 æser, er der Nogen som vil · læse det, saa er det godt, er der Ingen er det
Brev 187 g og beder Dig at aabne og · læse det, thi det angaaer Dig lige saa meget
Brev 116 jeg kunde bruge Mikroskop for at · læse det. / Iam ad alia. Endeligen fik jeg da
SLV, s. 12 krive Tydsk, men han kan ikke · læse det. / Min ældste Søn var nu bleven
NB20:88 ev, ell. vil han ikke ganske ene · læse det. / Sæt nu, at dette Brev fra den
4T44, s. 319 aae ved vor Text, hvor vi nu · læse det. Her er det ofte blevet læst, atter
F, s. 501 e dette ikke, saa maatte man jo · læse det. Hvilken Uleilighed, og hvo havde saa
Brev 38 aaskee ikke være ukjert at · læse det. Men jeg maa i dette Øieblik bryde
NB:7 Navn under replicere, skal jeg · læse det; Corsaren læser jeg ikke mere; jeg
Brev 116 saa skrive saaledes, at jeg kan · læse det; det er jo slet ikke Bogstaver, men
NB:7 og det er Ingenting, men Alle · læse det; og saa den hele Stok af Misundere
KG, s. 156 eltage reent menneskeligt. Vi · læse dette beskrevet hos Evangelisten Johannes
NB20:88 er, at hver Enkelt skal for Gud · læse dette Brev, ganske som Enkelt, som den
SLV, s. 452 d og altsaa ogsaa kom til at · læse dette, hvad jeg ikke har tænkt mig,
NB35:27.a g hvis en Docent kommer til at · læse dette, saa docerer han det med. /
BOA, s. 184 en, der kunde have Gavn af at · læse dette, selv om han slet ikke interesserer
NB32:129 men hvis Nogen kommer til at · læse dette, siig det nu selv, er det ikke to
Papir 519 gang maaskee kommer til at · læse dette: Du vil, naar Du har læst det,
KG, s. 36 det med de Fleste, at, naar de · læse Digternes glødende Skildring af Elskov
Brev 190 har det fornøiet mig at · læse Din Efterretning desangaaende, da jeg derved
NB:130 g til engang i Evigheden, at · læse disse 3 Taler høit, og jeg er forvisset
SLV, s. 316 af mine Bekjendtere, hvis de · læse disse Breve sige: ja nu have vi forstaaet
Brev 159.1 a Du kan have Gavn af at · læse disse kolde, lydløse Skrifttegn; min
Brev 61 t De nok kan faae Tid til at · læse disse Linier, som jeg følte Trang til
LA, s. 26 il gjøre mig den Ære at · læse disse Linier: jeg haaber han skal finde
Brev 316 Stærkeres Forpligtelse, · læse disse tre Stykker, den største og vigtigste
Brev 85 og det blev det endnu mere ved at · læse dit Brev. Du rammer ikke Pointet i Sagen;
EE:114 det Phantastiske, naar man ved at · læse ell. høre om Noget længst Forsvundent,
NB:85 tisk. Paa det Vilkaar vil jeg ikke · læse ell. kjøbe een eneste af hans psychologiske
KG, s. 11 veier med sig selv, om han vil · læse eller han ikke vil læse, hvis han saa
KG, s. 211 eier med sig selv, om han vil · læse eller han ikke vil læse, hvis han saa
TS, s. 43 tvinge ham til at benytte det, · læse eller høre det, at tvinge ham til at
SD, s. 204 gle ned af ham, kan sidde og · læse eller høre Fremstillingen af Selvfornegtelse,
Oi9, s. 383 t med Ordet. Man gyser ved at · læse eller høre om dette Frygtelige, at der
TS, s. 53 eilet – jeg skal, ved at · læse eller høre, see mig i Speilet: men see,
Papir 577 m, et Msk. der hverken kan · læse eller skrive o: s: v:. Thi alt dette er
Papir 458 ltapper, der hverken kunde · læse eller skrive, ligesom jeg da, fordi jeg
HGS, s. 197 ølle Faar, der hverken kan · læse eller skrive, og som derfor, saaledes udelukket,
LA, s. 96 idste at slutte, at han vilde · læse eller synge i Psalmebogen. Paa den Maade
SFV, s. 12 ne finde nogen Nydelse ved at · læse eller ved at læse i den Produktivitet,
NB21:92 ger. / Lad Martensen skulle · læse en af Luthers Prædikener høit, end
NB10:59 Barn, han lovede mig 1rd for at · læse en af Mynsters Prædikener høit for
Brev 55 ed Dem. / Jeg har begyndt at · læse en Afhandling om Dem i » Tidskrift
NB24:73 selv) og det ogsaa gavnlige i at · læse en Andens Prædiken høit, at den Talende
AE, s. 358 at høre en Andens Tale, at · læse en Andens Skrift, eller at gaae til Præsten,
TS, s. 63 rfængelighed, ikke at kunne · læse en Bog – Guds Ord! – uden at
NB2:114 rmildet. / Jeg skulde dog engang · læse en Bog af Wieland: Aristipp und seine Zeit;
NB21:135 ngang Tid til alvorligt at · læse en Bog igjennem, der, i den mildeste Form,
AA:34 et tilfælleds, at de ikke kunne · læse en Bog, de første af Tomhed de sidste
BB:46 esis: store Genier kunne egl. ikke · læse en Bog, de vil nemlig bestandig under Læsningen
AA:34 ørste Mulighed af ikke at kunne · læse en Bog, der derpaa gaaer igjenem en utallig
NB16:57 aldeles ikke falder paa at · læse en Bog. Istedetfor at skrive en Bog kunde
NB25:12 ger til et Barn at det skal · læse en Bøn høit og sove – saaledes
NB11:207 ser Sligt, som man vilde · læse en Dandsemesters Forskrifter om hvorledes
KG, s. 54 t han ikke mere kunde taale at · læse en Digter – saa lidet som det fordres
LA, s. 68 en Verden, hvis han saa vilde · læse en eller anden Bog, en Artikel i et Blad,
SLV, s. 92 ie det Forfærdelige, at · læse en Forbryders vita ante acta atter og atter
TS, s. 69 uds Ord paa den Maade, Du skal · læse en Frygt og Bæven ind i Din Sjel, saa
Brev 78 endog blot foranledige Dem til at · læse en lille Bog, der dog til syvende og sidst,
LA, s. 9 og Taalmodighed til at kunne · læse en lille Bog, uden at deraf følger,
KG, s. 348 ar derfor En blot begynder at · læse en meget stor Bog, og ikke ret troer paa
EE2, s. 231 iv. Det er forfærdeligt at · læse en Mystikers Klager over de matte Øieblikke.
NB6:45 l hjem. / / / Det er latterlig at · læse en Orthodox, der har saa travlt at bevise
NB24:145 er mig saa modbydeligt at · læse en Professor eller Deslige, der saa i nedsættende
TS, s. 73 hun siger » lov mig at · læse en Prædiken høit for mig paa Søndag!«
NB15:53 istedetfor selv at prædike at · læse en Prædiken op fE af Luther! Men det
NB23:200 de en Time til at høre eller · læse en Prædiken. / Christi Lidelse-Historie.
Papir 291 Een, naar man tænker paa at · læse en saadan Skrift. Nu er man imidlertid
TTL, s. 398 mener ikke at have Tid til at · læse en saadan Tale, ja da kan han have fuld
NB32:150 ng var det at skulle lære at · læse en streng Sag for et Barn; det gik yderst
TTL, s. 403 det, da vil at høre eller · læse en Tale kun tvivlsomt gavne ham. Men Du,
Brev 19 ligviis glæde mig endnu mere at · læse engang den Yttring af Dig i Conventet,
SLV, s. 142 var bleven tungsindig ved at · læse engelske Forfattere som f. Ex. Young. Ja
TS, s. 47 Ja, men dersom Du blot vilde · læse et af mine Skrifter, skal Du see, hvor
Not15:4.b Bog at foranledige dem til at · læse et bestemt Sted. / NB. Dette var dog nok
NB16:84 Vilde vel en Elsket falde paa at · læse et Brev fra den Elskede med Commentar!
TS, s. 55 Forstanden, troer Du det er at · læse et Brev fra den Elskede! Nei, min Ven,
EE2, s. 318 rket opmuntrende paa mig, at · læse et Brev fra ham, jeg i disse Dage har modtaget.
TS, s. 55 lskede og mig, at kalde det at · læse et Brev fra hende! Og dog, bliv, bliv,
Brev 264 de stille, for først at · læse et Brev fra mig, og for saa, hvad endnu
AA:27 Den Ro den Tryghed man har ved at · læse et classisk Værk, ell. ved at omgaaes
NB:15 t ene Øieblik paa Prent at · læse et Msk. saaledes behandlet, at det næsten
NB:14 orm. – Naar derfor Folk · læse et Par Pagina af mig, saa forbauses de
Papir 323:4 lfældig Berøring ved at · læse et Skrift ell. paa hvilken somhelst anden
NB19:43.a rresten seer jeg dog nu ved at · læse et tidligere Sted i samme Prædiken at
NB18:60 øiten. / / / / Idet vi nu her · læse Evangeliet op, forstaaer Enhver, hvad der
EE2, s. 192 e en heel Maaned alene paa at · læse Eventyr, Du gjør et grundigt Studium,
DD:94 Sjælen sig saa styrkende ved at · læse Eventyr? Naar jeg er træt af Alt og
AA:1.2 aaledes interesserer det ogsaa at · læse f. Ex. i Normandsdalen i Fredensborg den
LA, s. 20 ed. Den Yngre har ved ofte at · læse Flyveposten og disse Fortællinger ind
EE2, s. 76 den hellige Skrift, jeg vilde · læse for hende, og jeg vilde ikke eftersee dem
SLV, s. 240 denads Lectier, eet at kunne · læse for Præsten ja selv for Biskoppen, naar
NB12:115 ilde blive snurrigt nok at · læse for R. Nielsen og den egl. yngre Slægt:
LP, s. 14 muligen kunne have Skade af at · læse Forordet: de kunne jo springe det over,
NB32:150 læse; men ved at lære at · læse forstod man at spise Kage og see Billeder,
F, s. 467 ler anden Literatus til blot at · læse Fortaler, men gjøre det saa fuldstændigt,
AeV, s. 81 sigelse havde paataget sig at · læse fra Bordet. Profit bliver der dog altid
Brev 79 kes Dig, vil jeg bede Dig at · læse først og derpaa igjen sidst og saaledes
Brev 266 ig som en Byrde, skulde De · læse først og saa spadsere. – Altsaa
Brev 2 ige Aar blev meget kjed af, at · læse Græsk med 1ste A. / At Professorens
TS, s. 66 Dannelse! / Nei, naar Du skal · læse Guds Ord for at see Dig i Speilet, saa
TS, s. 69 Du blot nogen Tid vedbliver at · læse Guds Ord paa den Maade, Du skal læse
TS, s. 56 , at Du strax kan komme til at · læse Guds Ord! Og er der nu et Ønske, et
TS, s. 60 og ellers er det ikke at · læse Guds Ord, eller at see sig i Speilet. Og
TS, s. 60 lærde Læsning) ogsaa at · læse Guds Ord, eller tilstaa Dig idetmindste
TS, s. 54 , og at Du mener, at Du bør · læse Guds Ord. / Dog maaskee siger Du: »
TS, s. 56 t læse Guds-Ord) glemmer at · læse Guds Ord. Er Du ikke lærd, o, misund
TS, s. 69 blot et Par Exempler) skal Du · læse Guds Ord; og som man, efter hvad Overtroen
TS, s. 56 rde Læsen ( der ikke er at · læse Guds-Ord) glemmer at læse Guds Ord.
BMS, s. 123 man ellers ved at høre og · læse ham har behørigt Kjendskab til hans
G, s. 73 aagner jeg og begynder igjen at · læse ham høit af al min Magt og af mit ganske
NB31:94 være Forf., vi fristes til at · læse ham som var han en Forfatter, en vittig
AE, s. 558 varligt, at det er en Lyst at · læse ham, at Den, der er i Forlegenhed for ret
BOA, note have 5 Læsere, der virkelig · læse ham, end ved Hjælp af en godmodig Anmælders
Not13:9 Indtryk af Cartesius ved selv at · læse ham. Han mener man bør tro en gudl.
Brev 162 g foretrækker derfor at · læse ham. Hans Anthropologie bliver nu altid
BOA, s. 228 man sig yderligere om ved at · læse hans 4 sidste Bøger; thi der faaer man
BOA, s. 241 serer Adler. Man faaer ved at · læse hans 4 sidste Skrifter, ( og det er umuligt
NB20:145 slaaer op i Luther, for at · læse hans Skrift: wider die himmlischen Propheten
EE2, s. 55 skulde da Præsten først · læse hende Texten og derpaa maaskee bøie
KM, s. 13 n maaskee er bleven sat ved at · læse hiint temmelig post festum arriverede Stykke
NB28:37 e være at gaae i Kirke og saa · læse hjemme i et strengere Opbyggelsesskrift
JC, s. 19 ik ham. Over den glemte han at · læse Homer høit for sig selv, som han ellers
NB12:127 tte er foranlediget ved at · læse hos Rudelbach ( om Kirkeforfatning) at
NB27:10 rigtig, at » Ingen kunde · læse hvad han skrev end ikke han selv«,
Oi7, s. 315 ar vi ikke. Men vist er det, · læse hvad han skriver, skal vi med Fornøielse;
NB:64 ar det bliver et tvivlsomt Gode at · læse hvad jeg skriver ( og dersom jeg efter
SFV, s. 85 rdsligt blev Skik og Brug at · læse hvad jeg skriver, eller dog at udgive sig
NB:64 ikke hvis det blev Skik og Brug at · læse hvad jeg skriver, eller dog at udgive sig
FEE, s. 50 l til hele Værket. / Nogle · læse hverken første eller anden Deel, men
NB21:91 r en af de charakteristiske og · læse høit – og det Hele skal lyde som
NB24:73 en af Mynsters Prædikener og · læse høit for at vise at Opbyggelse er noget
SLV, s. 12 else. Stundom maatte de ogsaa · læse høit for at øves i Skriftlæsning,
SLV, s. 276 jeg fortrøster mig til at · læse høit i et Opbyggelsesskrift for hende.
NB:146 tænker mig Læsere, som · læse høit og som da baade ere øvede i
TS, s. 33 atter og atter! Du vil ved at · læse høit stærkest faae Indtrykket af,
NB:6 ge. / / At Læseren om muligt vil · læse høit. / Politik i særlig Forstand
NB:146 in Tanke, min Øvelse i at · læse høit: maa nødvendig gjøre mig
BMT, note har fortjent. / Dette kan man · læse i » Indøvelse i Christendom«,
Brev 1 re. Dog fandt han for godt, at · læse i 1 B, hvis Dør støder op til hans
AaS, s. 44 Glæde i Systemet, den kan · læse i al Ro og Mag de 28 Foliobind, som det
EOT, s. 271 kke som vi at læse det, og · læse i Almindelighed om, at der i Christo er
BOA, s. 162 gediens store Optrin, han kan · læse i Aviser om det Overordentlige, han kan
NB22:133 t de ikke havde Tid til at · læse i Bibelen, de havde saa travlt med deres
NB22:133 e end Munke og Eremiter at · læse i Bibelen. / / Neander Chrys. 1 D. p. 192.
NB8:67 e Mod til at forbyde Folk at · læse i Bibelen. Dette er noget ligesaa fornødent,
NB26:4 n, om En tjener Penge ved at · læse i Bøger, ved at tegne, male o: s: v:
BOA, s. 241 Enhver burde eie en Bibel og · læse i den atter og atter; men at fylde i en
NB14:25 adanne, som » ved at · læse i den farlige Bog, det N: T: endte med
NB18:88 glædeligt Liv, nu ved at · læse i den hellige Skrift, valgte at lide for
2T43, s. 21 Dam Bethesda, om hvilken vi · læse i den hellige Skrift: engang imellem stiger
SFV, s. 12 e ved at læse eller ved at · læse i den Produktivitet, den æsthetiske,
Papir 479 naar Du blot er dygtig til at · læse i den. / Dog maaskee er der atter her en
SBM, s. 143 gelsen af Bibelordet. Naar vi · læse i det nye Testamente det Sted, som Biskop
HCD, s. 180 han vilde gjøre, kan Du jo · læse i det nye Testamente. / Han vilde rette
NB13:52 viis har jeg som Barn lært at · læse i en Almueskole, hvilket jeg i høi Grad
AeV, s. 81 d at det med Lethed lader sig · læse i et Blad. Naar en Experimentator, der
CT, s. 83 hine Dæmoner, om hvilke vi · læse i første Mosebog, avlede Børn med
Oi7, s. 286 der det være; og hjemme at · læse i Guds Ord vilde han næsten befrygte
NB12:87 en at Gud taler med ham ( ved at · læse i Guds Ord) ell. han taler med Gud ( ved
FB, s. 117 frem med sine Bønner. / Vi · læse i hine hellige Skrifter: » og Gud
SLV, s. 369 gte paa Stjernerne og ved at · læse i Kaffegrumset i Kraft af mit Skjaldeblik
NB20:130 jeg efter Tour kom til at · læse i Luther over Pauli Ord, at denne Tids
Brev 267 elæsning – knap til at · læse indeni en Bog, i det mindste ikke uden
KG, s. 155 neske, udsiger just dette. Vi · læse jo i den hellige Skrift: » Gud sagde,
NB8:93 meget faae – og disse Faae · læse jo næsten ikke mere Aviser. Men Mængden
YTS, s. 266 denne Tolder«; thi vi · læse jo: han takkede Gud, at han ikke var som
AA:32 t Hele er det vist neppe muligt at · læse Kjæmpehistorierne uden et Smiil. Man
FEE, s. 50 gen bestaaer af 2 Dele. Nogle · læse kun den første, Andre kun den anden
Papir 451.b edriksberg, skulde være at · læse Lectie, være Alvor, ikke Leeg, saa vilde
AE, s. 103 aradoxet). Ved da bagefter at · læse Lessing blev Sagen mig vel ikke klarere,
AE, s. 103 silentio forøvrigt ved at · læse Lessing er bleven opmærksom paa Springet,
BA, note en manglede det Høieste. Man · læse Lessings skjønne Afhandling om, hvorledes
NB2:113 le Ferie herhjemme. Jeg vil · læse lidt i denne Tid, indrømme større
AeV, s. 84 , at Nogen af den Grund vilde · læse lidt i mit Skrift eller kjøbe et Exemplar.
Brev 46 re det godt igjen vilde han · læse lidt over Tiden, Sligt taales ikke i Berlin,
Papir 551 rud med de to Tjenere, som · læse Listen over hvad der er hændt deres
NB27:15 e, at han egl. burde ved at · læse Loven selv kunne forstaae den saaledes,
NB21:91 det kan man sagtens – men · læse Luther høit! / a Mynster – Luther.
NB4:59 – hvilken Trøst at · læse Luther. Det er dog en Mand der kan holde
Brev 4 kærpelse faaet den Idee at ville · læse længere end sædvanligt, hvorfor jeg
AE, s. 213 a studere, især at han maa · læse mange af de moderne Bøger, indrømmer
KG, s. 366 elsen vilde ikke bestaae i at · læse mange Bøger, eller i at blive æret
BI, s. 303 lvor, der gjør, at man kan · læse mangen Udvikling med megen Opbyggelse og
TS, s. 55 aar han sidder og hexer med at · læse med Ordbog, han bliver som Rasende, da
TS, s. 55 det at læse, mellem det at · læse med Ordbog, og det at læse Brevet fra
Brev 316 f Deres Tid. Jeg vilde bede Dem · læse medfølgende Stykker igjennem og meddele
Brev 38 ære øvet i den Kunst at · læse mellem Linierne, for ud af det at læse
JJ:421 , sinne,) Sager, nu skal jeg ikke · læse mere, nu skal jeg døe.« I Modsætning
NB6:54 k her hjemme, have vel opgivet at · læse mig, da jeg » er bleven Hellig og
NB:154 mig, misunde mig, lade være at · læse mig, slaae mig i Hatten, slaae mig ihjel:
JJ:133 – » ville de da · læse mig?« – » Nei!«
NB:7 erken at gaae i Kirke eller at · læse min Prædiken for at danne den regulerende
AF, s. 185 amtidige til atter og atter at · læse mine Artikler i » Fædrelandet«),
Papir 379 ft hverken Tid ell. Lyst til at · læse mine Bøger, have haft Tid og Lyst til
AE, s. 173 gyde dem Styrke og Mod til at · læse mine Piecer. Om da engang De, der gjøre
SFV, s. 93 atvivleligt vilde Adskillige · læse mine Skrifter, naar dette ikke var; og
ATV, s. 209 Ord, jeg vilde sige. Man kan · læse mine Skrifter. Vil man det ikke, kan man
NB2:23 gdom – af Danske. Hvem skal · læse mine store Bøger? De Danske? Men hvor
NB21:30 s maa være): hvo vilde ved at · læse Mynsters Prædiken falde paa Sligt. /
NB9:79.a for mig noget eget Gribende, at · læse netop idag ( efter Tour) Luthers Prædiken
EE1, s. 75 man endog nok saa godt kunde · læse Noder og har en nok saa levende Indbildningskraft,
DS, s. 238 re noget om Christendom, at · læse Noget derom, at tænke Noget derover,
Brev 36 at læse Bogen eller ved at · læse noget enkelt Partie i den paa nogen Maade
Papir 345 an da? Man leer egl. af at · læse Noget paa Prent som kun ved et Brud paa
BOA, note det ikke kunde være godt at · læse noget saa Rystende og Opflammende om Aftenen,
EE1, s. 73 il Naturens Bog op for os og · læse Noget, som da hverken de selv eller deres
NB:39 naar Folk først lære at · læse og at fordre Tanke i hvert Ord, medens
TS, s. 56 den Elskede Forskjel mellem at · læse og at læse, fremdeles forstod han det
EE1, s. 186 gst og Uro, med al Lidenskab · læse og atter læse, og i eet Øieblik faae
TS, s. 55 lskede, Forskjel mellem det at · læse og det at læse, mellem det at læse
NB13:86 ed blot almdl. Dannelse kan · læse og fatte den. / For at der dog ikke skal
NB13:86 at enhver almdl. Dannet kan · læse og fatte den. Mod Magnus Eirikson, en theol.
BB:7 dste endelige Forsøg ved at · læse og fortolke Bibelen for sig, men her strander
EE1, s. 276 tagere som for den, der skal · læse og høre om dem? Man vil forbedre Statens
IC, s. 76 Historien. / Historien kan Du · læse og høre om som om det Forbigangne, Du
NB32:36 Alle ere forvænte med at · læse og høre Sligt og maaskee beundre det
NB:89 / Hvor gjerne vilde jeg ikke · læse og læse; det er mig, som vilde det være
PF, s. 87 lder den Bryderi med at skulle · læse og med at skulle tage til Gjenmæle,
Papir 371-1.a kabelighed, der blot har at · læse og studere det Givne, derpaa fremstiller
NB11:63 frem Overgang er ( som fE fra at · læse og studere i Bibelen som en almdl. msklig
BOA, note værre kun ere faae egentlig · Læse- og Vide-begjerlige, men desto flere Nysgjerrige,
OTA, s. 217 væsentligen Lidendes. Vi · læse om Apostlene, at da de vare blevne hudstrøgne
DD:64 derligt Lavkomisk, der ligger i at · læse om Brownie ( en Slags Ellefolk cfr. Grim̄
KG, s. 126 , som vi i den hellige Skrift · læse om den ulykkelige Sara ( Tob. 3, 12), »
TTL, s. 468 nad, den læres ikke ved at · læse om den, den erhverves langsomt, og først
G, s. 74 om drog jeg den over mig ved at · læse om den, ligesom man bliver syg af den Sygdom,
EE1, s. 419 ller man forfærdes ved at · læse om en Pige, der urørt lader sine Beilere
CT, s. 247 dle, eenfoldige Vise. Ved at · læse om ham har mit Hjerte banket heftigt som
SLV, s. 19 n idetmindste er der Noget at · læse om ham i Bladet, endog om Natten gavner
G, s. 96 ), saa vil Du dog overalt · læse om ham. Du vil da forstaae Overgangenes
NB34:16 tamente, hvori Du yderligere kan · læse om hvor lyksaligt det er at have med Gud
PS, s. 267 tvetydig. Dersom, hvad vi jo · læse om i gamle Krøniker, en Keiser feirede
SLV, s. 94 tte nye Vokaler til og da · læse om igjen. Det følger af sig selv, at
EE2, s. 263 thi vel er det skjønt at · læse om landlig Nøisomhed, om idyllisk Tarvelighed,
EE2, s. 123 naar vi i den hellige Skrift · læse om mange Naadegaver, saa vilde jeg virkelig
IC, s. 193 det Tørre, da kan man vel · læse om Sligt, maaskee ogsaa tale derover, maaskee
BI, note t om samme, hvad vi i Evangeliet · læse om Vandet i den Dam Bethesda, at det kun
Papir 574.a ndre deri. / Man gyser ved at · læse om, hvad et Dyr maa lide, der bruges til
DD:64 et er allerede besynderligt nok at · læse om, hvorledes de ønske at faae noget
NB22:97 kommer til at høre eller · læse om, hvorledes et andet Msk, der har gjort
EE2, s. 137 te i Livet, det skal man ikke · læse om, ikke høre om, ikke see, men om man
SFV, s. 21 g med, for sin egen Skyld, at · læse opbyggelige Skrifter, at han i Frygt og
NB6:21.b ringe Deel Tid af Dagen med at · læse opbyggelige Skrifter, med Bøn og Paakaldelse,
BOA, s. 112 g ogsaa love, at Den, der vil · læse opmærksomt, nok skal finde Oplysning
BA, note jeg aldrig har havt Mod til at · læse ordentlig igjennem, en saadan Angest ligger
NB18:9 O, men vi Msker vende Alt om. Vi · læse os til Alt. / Dette har tilsidst fortæret
EE2, s. 254 t, den følgende Morgen at · læse over paa den igjen. Jeg vaagnede Kl. 5
Brev 133 il jeg bede Dig om blot at · læse Overskriften og Underskriften, den har,
BI, note der begynder Pag. 90, bede ham · læse Pag. 90 og 91 og derpaa Pag. 98. /
NB28:15 jeg egentligen begyndte at · læse Plato – den Tanke: hvorledes lader
SLV, s. 296 te. Men det er rørende at · læse Plutarch, han siger, at Athenienserne føiede
NB24:73 i Engelland at det er befalet at · læse Prædikenerne op ( thi det levende Ord
NB4:24 som det jo bevises heraf at Alle · læse Pøbelbladet) det gives Udseende af
Papir 52:1 jeg vil ogsaa strax begynde at · læse ret ivrigt; eller: – hvis han ikke
NB32:137.a ligt, at jeg er kommet til at · læse S. Jeg har en saa ubeskrivelig scropuløs
Papir 136 nseer man det for en Hovedsag at · læse saa mange som muligt. Det Comiske vilde
OTA, s. 419 den i den hellige Skrift. Vi · læse saaledes i Apostlernes Gjerninger, at det
TS, s. 56 , fremdeles forstod han det at · læse saaledes, at var der et Ønske indeholdt
F, s. 494 f for den Dannede? Han kan ikke · læse saaledes, ikke tilfredsstilles saa let,
CT, s. 64 stave er i Forhold til det at · læse sammen. Man staver, man gaaer langsomt
NB30:11 / Det har moret mig usigeligt at · læse Schopenhauer. Det er aldeles sandt hvad
EE1, s. 170 ler deslige, hvor man da kan · læse sig til Alt, især naar Figuren ved Stillingen
IC, s. 28 og indenad atter og atter at · læse sit eget Forfatterskab, som man kan udenad,
Brev 216 atus. Ikke engang at kunne · læse Skrift – i Mørke. Denne Skrøbelighed
SLV, s. 355 dre, fordi Den, der ikke kan · læse Skrift, derfor meget godt kan forstaae,
SLV, s. 355 elt Maade: Den, der ikke kan · læse Skrift, har kun hvad han har hørt at
SLV, s. 355 ring af Den, der ikke kan · læse Skrift, ja hendes Tilgivelse er endnu mindre,
SLV, s. 355 en ene ikke kan skrive eller · læse Skrift. Den større gjensidige Betryggelse,
TS, s. 54 l Du holde fast paa, at Du maa · læse Skriften i Grundsproget: vel, vi kan godt
NB23:211 gjør sig interessant. Og vi · læse Sligt med et vist Veemod, som man læser
NB23:221 . / Men jeg kan kun lee, ved at · læse Sligt. Der sidder nu saadan en Theologus
Brev 235 r skal han faae Tid til at · læse Sligt. Jeg er, som hvis en Husmoder vidste
Brev 312 jeg ikke havde Tid til at · læse Sligt. O, nei, saa travlt har jeg ikke.
Brev 312 di jeg ikke har Tid til at · læse Sligt: nei, saa travlt har jeg da ikke.
BB:37 r jeg nu, ved i disse Dage at · læse Steffens » 4 Nordmænd«,
BOA, s. 244 Mening, at det er lettere at · læse Strøetanker end sammenhængende Skrifter.
Brev 311 der piner og foruroliger mig og · læse Svaret i hans Øine, – havde jeg
AE, s. 227 man glemmer sig selv over at · læse Systemet. Stakkels Jacobi, om Nogen besøger
NB8:80 kke et Msk. bryder sig om at · læse Theater-Artikler. Den skulde være kommet
Papir 451 gamle Dage var det Skik at · læse til Bords – kunde I have Noget imod,
Papir 305:5 eg er anviist in perpetuum at · læse til Examen, og at mit Liv, hvor langt det
EE:66 at det er Guds Villie, at jeg skal · læse til min Examen, og at det er ham behageligere
LA, s. 69 September af ret for Alvor at · læse til sin Embedsexamen, for at styrke sig
AA:12 ke, at jeg er ifærd med at · læse til theologisk Attestats, en Beskjæftigelse,
NB15:69 skeet, jeg var vedblevet at · læse til theologisk Examen. / Saaledes med mit
NB15:69 a saa var jeg bleven ved at · læse til theologisk Examen; selv om jeg aldrig
Brev 190 imeraaden har besluttet at · læse to Timer af Gangen for om muligt at blive
Papir 391 jeg taler til, og jeg kan · læse ud af Øinene paa dem: der sidder En,
FB, s. 101 , hvis Skrifter vist Ingen kan · læse uden den dybeste Rørelse, han har gjort,
Papir 451.b liver hjemme, Du kan sulte og · læse udenad Registeret i Riises Geographie.
NB4:118 andre Forhold, at lade det · læse under disse, er ligefrem farefuldt for
YDR, s. 114 g. / I Apostlernes Gjerninger · læse vi de Ord: man bør adlyde Gud mere end
OTA, s. 419 re blevne hudstrøgne, saa · læse vi i Apostlenes Gjerninger, 5, 41: /
KG, s. 87 vde Sprogbrugen paa min Side, · læse vi ikke i Lucas Evangelium ( 14, 12. 13)
EE2, s. 74 Hvad det Sidste angaaer, saa · læse vi jo, at Gud oprettede Ægteskabet,
KG, s. 280 nes Mangfoldighed. I Skriften · læse vi jo, hvad der er » Kjerlighedens«
NB23:211 nkelt Sted i en Familie. Og saa · læse vi og blive veemodige – men Sligt
EE2, s. 75 stet imellem dem. Dernæst · læse vi ogsaa disse Ord: og Gud velsignede dem.
4T43, s. 127 de Job ikke en Hustrue, hvad · læse vi om hende? Maaskee mener Du, at Rædselen
NB:186 ikke vilde tilgive sin Medtjener, · læse vi: » da han kom udenfor«
Papir 434 lige modsat. / I Skriften · læse vi: Høsten er stor, Arbeiderne faae.
NB26:35 ad den Vei.« I det N. T. · læse vi: I skulle blive hadede af Alle for mit
NB26:35 ae den Vei!« I det N. T. · læse vi: jeg er kommet at tvistiggjøre Mand
FB, s. 117 it svarede han: her er jeg. Vi · læse videre: » og Abraham stod aarle
NB25:43 / Han er dømt fra Livet. Man · læse Xenophons Apologie og ane herigjennem Socrates.
FB, s. 195 nu levende yngre Versemagere · læse! Deres Studium bestaaer nok i at lære
Papir 497.b at skrive og Millioner til at · læse! Troer Du det stikker i, at Sagen er vanskelig
Brev 161 Tilsigelse til » at · læse« ( Prof. Nielsen), modtag hvad der i enhver
JJ:421 ere, gjør gl. Mikkels » · læse« et herligt Indtryk; den hele Historie er
SLV, s. 220 hun kan meget godt » · læse«) for hende er Gud saa noget nær hvad
NB21:145 den Bog skal Du ikke · læse«, de frygte for, at Læsningen skulde overspænde
NB17:94 jeg nu først begyndt at · læse). / Sandheden er i eetvæk udsat for et
AA:20 Steder, hvor man kunde faae dem at · læse, – ansaae dem for saa daarlige, at
Brev 16 t jeg ikke forpligter Nogen til at · læse, allermindst da dem, hvem jeg som et Venskabets
JJ:98 lade være at kjøbe, at · læse, at anmelde o. s. v. – / Det
IC, s. 189 for denne Yngling, som vi jo · læse, at Christus fandt Velbehag i hiin rige
EE:73 et er derfor ikke underligt, at vi · læse, at vor Herre spadserede i Aftenkjølingen
Brev 315 jeg ret havde Nytte af at · læse, da ville jeg være Dem meget taknem̄elig.
LA, s. 9 at den forpligter dem til at · læse, det betyder i det Høieste blot, at den
SLV, s. 12 kan skrive, naar man ikke kan · læse, det man skriver, som Henrich siger i Comedien:
NB26:76.a fessoren« fik dette at · læse, det vilde dog ikke standse ham, ikke bevirke,
NB26:76.a rkning, hvis Prof. fik den at · læse, det vilde ikke standse ham, nei, ogsaa
TTL, s. 465 Forbigaaende skal søge at · læse, eller som en Mærkværdighed, hvilken
TS, s. 56 rskjel mellem at læse og at · læse, fremdeles forstod han det at læse saaledes,
KG, s. 11 se, hvis han saa vælger at · læse, han overveie kjerligt, om dog ikke Vanskeligheden
KG, s. 211 se, hvis han saa vælger at · læse, han overveie kjerligt, om dog ikke Vanskeligheden
NB27:10 ede: at det var ikke hans Sag at · læse, han var kun Skriver, Collegiets Sag var
F, s. 472 se en Passus. Jeg begynder at · læse, holder Manuscriptet saa høit op, at
NB29:37 ntiske Præster, som i Maximum · læse, hvad der har kostet Andre Døds-Kampe,
Oi7, s. 315 det er yderst interessant at · læse, hvad han oplyser, at hele den officielle
FB, s. 103 s, jo Færre der kjøbe og · læse, hvad han skriver. Han forudseer let sin
Brev 176 mhyggelighed stræber at · læse, hvad jeg skriver Dig til. / Rammen om dette
F, s. 505 have Betydning for en Saadan at · læse, hvad jeg skriver, medens, for atter at
BA, note tid er det dog saa skjønt at · læse, hvad Plato etsteds fortæller og benytter.
NB13:51 or Kiød og Blod er gysende at · læse, hvilke Fordringer der i det N.T. gjøres
KG, s. 11 vil læse eller han ikke vil · læse, hvis han saa vælger at læse, han
KG, s. 211 il læse eller han ikke vil · læse, hvis han saa vælger at læse, han
FB, s. 192 u Bryllups Øieblikket, man · læse, hvis man ellers kan det for Taarer: men
NB32:95 at læse ( som jeg fik at · læse, hvor jeg spadserer) faae det at læse
DBD, s. 133 get godt, hvorledes de Fleste · læse, hvor tankeløst, og at det derfor charmant
AE, s. 176 krev hvad han ikke selv kunde · læse, i den Formening at det blot var hans Sag
PMH, s. 64 i den Tanke at den var til at · læse, kom jeg i min Bladren ikke længere end
PH, s. 56 r en Bog, er man hurtig til at · læse, langsom til at dømme. – Og dog
Ded:101 at ville foranledige Dem til at · læse, langtfra, nei lad kun det fare. /
LA, s. 47 man glæder sig ved at · læse, man gjør sig ikke critisk vigtig ved
Brev 159.2 intet Brev fra hende vil · læse, med mindre det har Deres Paategning, at
TS, s. 55 ellem det at læse og det at · læse, mellem det at læse med Ordbog, og det
DS, s. 149 m Enkelt; give Gud, Alle vilde · læse, men Enhver som Enkelt. / Naar da hver Enkelt
Brev 62 kke blot har havt Tid til at · læse, men givet mig god Tid til at læse. Tak
JJ:168 sentere Fortvivlelsen, og de, der · læse, misbillige det vel og mene at have en bedre
EE2, s. 256 drig om, at det nu var Tid at · læse, nu Tid at høre op, kom aldrig Disciplens
NB27:10 om Ingen end ikke han selv kunde · læse, og da han desaarsag blev irrettesat af
Brev 257 at en Mand har Lyst til at · læse, og det er sandeligen en ærlig Sag, om
LA, s. 106 Nydelsen, jeg har havt ved at · læse, og fundet i Overeensstemmelse med Mindet
EE1, s. 186 l Lidenskab læse og atter · læse, og i eet Øieblik faae een Mening ud,
Brev 317 rmaaede med min hele Sjæl at · læse, og troer idetmindste at have forstaaet
IC, s. 251 adende til Enhver, om han vil · læse, overladende det til Læseren, hvilken
Brev 63 ers ingen Anden faaer den at · læse, saa har den naaet sin Bestemmelse, fundet
KG, s. 80 u Dig kun Taalmodighed til at · læse, som jeg giver mig Flid og Tid til at skrive,
PH, s. 55 gaae i Spring, sin Vane til at · læse, som man læser en Avis. Naar man der
BB:37 erkyndiger han sig om hvad de · læse, sætter sig ind deri, ikke for at prøve
Papir 497 de med at skrive og med at · læse, tænk det – og lad mig saa fortælle,
TS, s. 55 et – og det kalder Du at · læse, vil Du spotte mig! Nei, snart er jeg, Gud
Brev 252 e vil forpligte Dem til at · læse, vilde i mine Tanker være underligt.
NB20:139 rive, det var Collegiets Sag at · læse. / » Hvorledes skal man da overhovedet
Not13:23 de § er vel værd at · læse. / / En fuldkommen ligegyldig Villie ( æquilibrium)
LA, s. 9 isk og critisk Dannede fra at · læse. / / S. K. / Indledning / Ofte nok føres
AA:1 dens Indskrift kunde man ikke · læse. / Et kort Stykke herfra lige oppe ved Stranden
NB12:121 ivitet, men ved – at · læse. / Man bliver Menneske ved at efterabe de
JJ:344 ot med at skrive, de Andre med at · læse. / Naar man egl. tænker en Existents
JJ:7.a iskop Synesius, der er værd at · læse. / Saa længe man har noget udstaaende
NB32:150 t fordi det heed: at lære at · læse. / Saaledes med Χstds Forvandling i
Papir 377 selv idet han begynder at · læse. Det er uundgaaeligt at der i Forhold til
KG, s. 135 førend det kan lære at · læse. Dette er nu eengang saa, en uomgaaelig
JC, s. 25 ter vovede han sig ikke til at · læse. Han læste da mindre og mindre, fulgte
NB25:34 ie. / Og nu begyndte han at · læse. Han læste og læste, han læste
JC, s. 25 imenter, opgav han da igjen at · læse. Han overlod sig atter til sin egen Tænken,
NB2:32 at skrive noget Sludder, som alle · læse. Havde Forfatteren ikke været til havde
LA, s. 15 sten bliver en Afvexling at · læse. Idet jeg nævner » Hverdags-Historien«
KG, s. 136 t kunde stave, allerede kunde · læse. Men i Aandens Forhold hvor forførerisk!
Brev 159.2 maa hun for ingen Priis · læse. Skulde hun gjøre Paastand derpaa, da
JC at han ikke følte sig vel ved at · læse. Stundom fristede Titlen ham, han gik da
Brev 62 men givet mig god Tid til at · læse. Tak for Bemærkningen om den Dag igaar.
NB10:25 rynhandler. / Det er snurrigt at · læse: » det tydske Overhoved-Spørgsmaal«
SLV, s. 338 at det er den eneste, Du vil · læse: Du læser tilsidst Alt ud af den ɔ:
EE:183 o paa hele Jødedommen, naar vi · læse: Gud gjorde en Befæstning til at skilne
HH:8 atte have søgt Trøst. Vi · læse: han stod tidlig op om Morgen. Han ilede
HH:8 Morgen / Om Forsættet / vi · læse: og Gud fristede Abr: og han sagde til ham
BOA, s. 155 s Sag at skrive Collegiets at · læse: saaledes har han tænkt, at det var hans
NB:89 rne vilde jeg ikke læse og · læse; det er mig, som vilde det være en Gjenvei.
Brev 119 rst noget forundret ved at · læse; jeg troede ikke, Du vilde udtale Dig saaledes
NB17:23 Sligt har Ingen Tid til at · læse; Martensen har forsikkret og forsikkret
Papir 379 genlunde fordre, at Enhver skal · læse; men som jeg netop for Fredens Skyld skriver
NB32:150 et Barnet slet ikke lærte at · læse; men ved at lære at læse forstod man
NB2:23 elighed og Interesse til at kunne · læse? Men da det nu er en Kjøbstad det Hele,
NB:15 ykker af ham i Skolens danske · Læsebog. – / Og naar jeg saa har omdannet
BB:37 ke, ikke Lærebøger men: · Læsebøger og allehaande Billedbøger for at bibringe
EE2, s. 253 m jeg anbefaler at være en · Læsehest, og dog er det vist, at det Menneske, for
EE1, s. 170 dvortes, skjøn og reen og · læselig for alle. / Den reflekterede Sorg kan altsaa
FB, s. 167 g feilfri Udgave af sig selv, · læselig for Alle; han veed, at det er vederqvægende,
FB, s. 182 n hemmelig Skrift, som kun er · læselig for Helten. Forsaavidt han da vil tale,
SLV, s. 129 ge Glæde stod skjøn og · læselig i hendes venlige Aasyn, og Situationen
EE2, s. 58 der ind, og stille Alvor er · læselig i hver hendes Mine. Du trykker hendes Haand,
G, s. 28 , medens øm Deeltagelse stod · læselig i mit Ansigt. Han trykkede min Haand. Efterat
3T43, s. 86 gfoldighed. Verdens Dom stod · læselig i Pharisæernes Aasyn, den lod sig ikke
LP, s. 57 Lys, der ene gjør Skriften · læselig og Meningen tydelig. / Imidlertid skal
EE1, s. 14 red Margen. Haandskriften var · læselig, stundom endog lidt ziirlig, paa et enkelt
SLV, s. 271 sættes absolut, tydeligt, · læseligt og gevaltigt, at Livet ikke bliver som
Brev 148 e jeg gjør mig for at skrive · læseligt, med hvor megen Glæde min Haand tegner
SLV, s. 268 t, og det første Ord blev · læseligt, men saa faldt der en Taage paa, og man
KK:7 den heb: Text den vanskeligere · Læsemaade חַיָה‎ כָעֵת
SLV, s. 255 et evigt Ansvars tvivlsomme · Læsemaade – ak! Tanken derom er nok til at
LA, s. 75 ssime underskyder en hemmelig · Læsemaade – at den ikke er. / Sædelighed
KK:4.a in Undersøgelse af den enkelte · Læsemaade o: s: v: allerede staaer paa Springet til
SLV, s. 368 landt Trykfeilene fandtes en · Læsemaade, der i Betydningsfuldhed overgik hvad der
BI, note Pag. 33 findes i Noten en anden · Læsemaade, nemlig ἐϰ τϱαπέζης.
BA, s. 403 t, han opdager den tvivlsomme · Læsemaade, og nu synker sammen, da maa man vel udbryde:
SLV, s. 62 es sammen. Der er en hemmelig · Læsemaade, som Qvinden ikke forstaaer; thi i næste
NB21:54 n der skal være Variant, · Læsemaaden er ikke ganske sikker. See der hjalp hele
Not1:7 aa det Ord: de gjenemborede. · Læse-Maaden er usikker, nogle have כַאֲרִי
DS, s. 208 m hvis man fE hittede paa, at · Læsemaaden var tvivlsom, eller at disse Ord
NB24:154 maatte vi altsaa forandre · Læsemaaden) eller er det en evig Sandhed – i
TS, s. 59 rst bliver bragt i Orden med · Læsemaaden, og Fortolkerne blive nogenlunde enige.«
TS, s. 59 Thi see, maaskee er der flere · Læsemaader, og maaskee bliver der just nu fundet et
TS, s. 59 ares – og Udsigt til nye · Læsemaader, og maaskee ere fem Fortolkere af een Mening,
TS, s. 53 emaaderne, 30,000 forskjellige · Læsemaader; og saa denne Stimmel eller Trængsel
TS, s. 53 un hørt det af Andre; og nu · Læsemaaderne, 30,000 forskjellige Læsemaader; og saa
AE, s. 33 il at berede Tankegangen Vei i · Læsemaadernes Forvirring o. s. v., saa kan man trygt
Brev 82 il de nu med Søstrene som · Læsemødre nødv: blive forstaaede saaledes som
TS, s. 56 Du ikke over al denne lærde · Læsen ( der ikke er at læse Guds-Ord) glemmer
TS, s. 55 lde denne lærde Læsen en · Læsen af Brevet fra den Elskede. Nu er han færdig
TS, s. 60 Du, trods den daglige lærde · Læsen deri, ikke læser Guds Ord, at det vil
TS, s. 55 vover at kalde denne lærde · Læsen en Læsen af Brevet fra den Elskede.
NB25:6 saa skulde der slet ingen lærd · Læsen mere finde Sted. / Ja, tag det der. Nei,
NB24:156 ( og hvor let!) / Den lærde · Læsen. / / Hvorledes man lærd kan beskjeftige
NB24:156 med Epictet; men det er lærd · Læsen. / som slog ham over Benet /
F, s. 494 ten gjør det umuligt for den · Læsende at undflye den Tanke, at hvad han læser
JJ:333 en saadan Yttring ( hvis den · Læsende havde Duelighed nok til at mærke den
LP, s. 56 ømmede Misforhold mellem en · læsende og en critiserende Verdens Dom over Andersen,
BA, note meget besparende baade for den · Læsende og for den Skrivende. Jeg antager da, at
OiA, s. 10 dt sig overbeviist om, at det · læsende og skuespilbesøgende Publikum ikke blot
EE1, s. 139 rs Opmærksomhed, hvad det · læsende og theaterbesøgende Publicum allerede
AaS, s. 44 ledes har det ikke kostet det · læsende Publicum Nattero. Aldrig har det havt Fred,
AaS, s. 44 e. Hvis hin Bataillon var det · læsende Publicum, saa vilde man kunne gjøre
EE1, s. 12 en Ære at forelægge det · læsende Publicum. I disse Papirer fik jeg Leilighed
FEE, s. 49 beskæftiget en Deel af det · læsende Publicum. Tiltrods for det meget Skarpsindige,
AaS, s. 41 de Øieblik ligeoverfor det · læsende Publicum: jeg tilstaaer min Skrøbelighed,
EE1, s. 95 r at accreditere sig ved det · læsende Publicums Hof ved at udgive en Bog om Faust,
OiA, s. 7 absolut nødvendige for det · læsende Publikum, da jeg i dette Øieblik ikke
LP, s. 28 Lade vi nu denne Udvikling som · læsende træde i Forhold til Andersen, da maatte
Brev 213 nd som Øvelses Opgave for en · læsende Ungdom kunde komme i Betragtning, saa vil
SLV, s. 99 et ja næsten opildnet den · Læsende! Aladdin er en Ridder, at fremstille en
OiA, s. 9 ikke ganske saaledes for det · læsende) opnaaes paa to Maader, enten derved at
AE, s. 19 tilfældigviis taler med en · Læsende, der høfligt deeltagende i Længselens
AE, s. 19 Bogen velvilligt interesserede · Læsende, der længselsfuldt imødeseer den nye
AE, s. 19 fortryllet: at have en saadan · Læsende, der saa hurtigt arbeider sig gjennem en
G, s. 60 lset, om det saa var i en Krog, · læsende, skrivende, foretagende Dem det Uvedkommende