S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB15:80 Og til denne Samlingsplads · løbe » strenge Χstne«, som
NB9:42 æste Øieblik bestandig · løbe – men blot staae fast. Her sagde
Papir 37 rige mellemliggende Stykker Jord · løbe 2 andre paralelle Veie, saa ville de Fleste
KG, s. 369 d han meget for tidligt vilde · løbe af Budets Skole og unddrage sig »
EE2, s. 287 n Stymper som min Helt skulde · løbe af med en saadan Pige; naar han derimod
BI, s. 205 dem i det Øieblik, hvor de · løbe af med En. Men til den Ende bliver det
DS, s. 168 t vilde hvert andet Øieblik · løbe af med mig, saa jeg fristedes til at kalde
CT, s. 91 il et andet Menneske, der kan · løbe af sin Tjeneste og saa langt bort, at hans
SD, s. 204 , kan feigt og frygtagtigt · løbe af Veien for den mindste Ulempe. Det er
DD:122.a rønne Trøie og graa Buxer · løbe afsted – men desto værre jeg er
F, s. 480 dsen. I en fuldkommen Confusion · løbe Alle mellem hinanden. Seer man nøiere
NB22:70 maaskee i Luften. / » De · løbe Alle paa Banen« / / Ak, Tider og
PPM, s. 137 de med, at jeg dog kom til at · løbe April, fordi jeg ikke havde sikkret mig
IC, s. 50 der løbe paa den Maade, de · løbe blot med Liimstangen, indbildende sig,
EE1, s. 419 ar slet ingen Glæde af at · løbe bort fra dem, men vel af at forføre
AE, s. 178 tient i en saadan Anstalt vil · løbe bort og udfører ogsaa virkelig sit Forehavende
OTA, s. 339 behøver ingen Tid for at · løbe bort, som var jeg en Bedrager; nei det
Papir 243 kker Søen og man lader Vandet · løbe bort. / / Og hvor ulykkelig er jeg ikke
NB24:152 et Faar løber til Vands · løbe de alle. / Men hvor veemodigt, naar man
NB22:70.a o: s: v: – men paa Banen · løbe de ikke. / » Hvad kan det hjælpe?«
NB11:20 / Alt Det om, at jeg skulde · løbe den Fare at blive slaaet ihjel o: s: v.
OTA, s. 231 Forsamlingen er, at Du kunde · løbe derhen; i Evigheden skal ogsaa Du være
Brev 176 forestiller mig, naar I nu · løbe derhjemme i Dagligstuen, og det pludselig
IC, s. 159 re nok saa mange, alle Veiene · løbe dog sammen paa eet Punkt: Syndens Bevidsthed,
AE, s. 232 r ere saa dumme, at man kunde · løbe Døre ind med dem, sige: man kan ikke
IC, s. 58 n, der er saa dum, at man kan · løbe Døre op med ham. At anstrenge sig saaledes
EE1, s. 17 trømmen af Smaa-Piger, der · løbe Een lige lukt i Armene, naar de høre
NB19:69 derne: medens de i yngre Dage · løbe efter Afguderne, saa bliver den Religion,
PS, s. 271 ommer Fuglen ikke til ham, at · løbe efter den med Liimstangen hjælper sandeligen
NB:11 aede Elskovs Udtryk at vedblive at · løbe efter En for at udskjelde; vær Mand
NB19:43 enten i de tre Konger, der · løbe efter et Rygte, eller i de Skriftlærde,
Papir 97:4 etjent havde nemlig maatte · løbe efter ham første Gang helt ud til Vibenshuus).
IC, s. 63 neske, og hvorfor? fordi Alle · løbe efter ham. Ja, hvilke alle? løse og
NB22:70.a istnok i een Forstand Alle: de · løbe efter Penge, Ære, Anseelse, efter Qvinder;
FB, s. 198 iske Gjække, der i vor Tid · løbe efter Tvivlen, føre et udvortes Argument
EE1, s. 57 inderlig er forenet, uden at · løbe Fare for at vække eller nære en Misforstaaelse.
JJ:169 Ex. Dette kan da et Menneske let · løbe Fare for ved sit Forhold til et andet Menneske,
FB, s. 126 dent tale om Abraham, uden at · løbe Fare for, at en Enkelt gaaer hen i Forvildelse
EE1, s. 285 kal passe paa, er, aldrig at · løbe fast, og til den Ende altid at have Glemselen
Brev 261 dersom De idag virkelig skulde · løbe Fastelavn efter mig, undlader jeg ikke
NB9:79.a og stærkere det Næste: at · løbe feil af Maalet, hvad L. saa skjønt udvikler
CT, s. 147 n fortabt. Det Evige vil ikke · løbe forvirret ind med i al denne Tale om Tab
Brev 298 gere Tugt. Man skal ved at · løbe fra » Præsten« ikke slippe
NB12:21 strengere Tugt. Man skal ved at · løbe fra » Præsten« ikke slippe
NB:74 des at forklare Alt – ved at · løbe fra Alt, som fE yngre Fichte nu gjør
Brev 265 t med Mennesker, der vilde · løbe fra dem selv. Men see her ligger Knuden
AE, note t, og Begyndelsen gjort ved at · løbe fra den Modsigelse, hvorledes en Iagttager
NB12:119 ere Hjorten løber til for at · løbe fra den, desto fastere løber den blot
NB20:56 som holder mig, at jeg ikke skal · løbe fra den, saa havde jeg da ogsaa 17 Gange
SFV, s. 65 Frembringelse kunde jeg ikke · løbe fra den, saaledes forstaaet, at det endte
Brev 265 troet, at man kunde gaae eller · løbe fra den. De har imidlertid gjort denne
EE2, s. 145 n kommer tilsyne, kan Du ikke · løbe fra den. Dette mener Du derimod er ganske
SLV, s. 241 il det Yderste, jeg vil ikke · løbe fra det, jeg vil ikke være snild i Vendinger,
EE1, s. 285 t mere Hurtighed, at man kan · løbe fra det. Man mener vel, at en saadan Adfærd
AA:27 vert Øieblik for at Pennen skal · løbe fra ham til et ell. andet fratzenagtigt
BI, s. 250 paa den, for at den ikke skal · løbe fra ham, og Reflexionen maa nu stryge Tegl,
SLV, s. 308 ig at see, jeg agter ikke at · løbe fra Noget; har hun letsindigen fæstet
TAF, s. 297 orten, at storme frem for at · løbe fra Pilen, der sidder i Brystet: jo heftigere
SLV, s. 297 at faae Ordet frem igjen. / · Løbe fra Sagen vil jeg ikke; det er ikke for
CT, s. 188 et, ved Hjælp af Munden at · løbe fra sig selv, i hvad man siger at være
Brev 267 den folkeligste Maade kan · løbe gal, er jeg nær ved at gaae over til
EE1, s. 112 nkte jeg paa Don Juan. De · løbe ham selv i Armene, de unge Piger, da griber
SLV, s. 206 r af den troe Riddersvend at · løbe ham Sværdet i Brystet, og det gjør
PS, s. 302 kke skal fristes til at ville · løbe hen og see med sine sandselige Øine
EE1, s. 355 eg forsøge, om muligt, at · løbe hende af Grund, løbe hende ud af det
EE1, s. 355 , at løbe hende af Grund, · løbe hende ud af det historiske Sammenhæng;
4T44, s. 333 en tilsidst stille. At ville · løbe hurtigere end nogensinde, og da ikke at
4T44, s. 331 øbe; ak, man vilde gjerne · løbe hurtigere og hurtigere, men Tiden løber
BOA, s. 207 det saa vist godt Alt sammen · løbe i eet Bind, og skal det ved Udgivelsen
NB36:13 Χstd. og Verden til at · løbe i Eet, istedetfor at » Sandhedsvidne«
KG, s. 231 e den, men først lader den · løbe i en Line, for at udforske dens Sind; og
NB19:18 fængelige i Middelalderen: at · løbe i et Kloster, hudflette sig selv –
NB15:35 erdrivelse at advare mod at · løbe i Kloster o: D:. / Conseqventsen af det
NB11:123 pseudonym og forsaavidt at · løbe igjennem, at mit Navn ikke staaer deri
SLV, s. 397 Indesluttethed har jeg ladet · løbe ind i Dagbogen nogle Opsatser, hvor han
AE, s. 366 kkelig Tale at lade Guds Navn · løbe ind med i almindelig Praten, saa er det
BA, s. 334 de en aldeles modsigende Tanke · løbe ind med i Talen om Arvesynden ( nunc quoque
NB18:4 let til Lære kan ypperlig · løbe ind med i Timelighedens og Ustandselighedens
NB15:122 t Første meningsløst · løbe ind: vi sige jo Eet og det Samme. /
Brev 6 llem har jeg ondt ved at staae, men · løbe kan jeg, min Fa' r, ret ligerviis som Strudsen.
IC, s. 50 et saa ganske ligefrem til at · løbe lige i Armene paa Herligheden – ja,
SFV, s. 26 ens Fart i det Æsthetiske, · løbe lige Panden mod det Religieuse. /
BA, s. 360 skal heller ikke behøve at · løbe Livet af sig for at blive opmærksom
EE1, s. 421 ikke raadeligt at lade hende · løbe løbsk i denne Stemning, eller at lade
CT, s. 245 Du, istedetfor letsindigt at · løbe med – i at gaae Glip af Troen, kommer
NB29:104 syntes at egne sig til at · løbe med – og paa den Maade er dette uendelige
NB25:86 kyld ikke saadan ligefrem til at · løbe med ( ad modum at blive Excellence, Konge
NB2:160 Fornemme, og for Daarer som · løbe med blot fordi det er fornemt. Hvilken
Brev 265 lle Folk til at gaae eller · løbe med Dem, at Centrifugalkraften vilde virke
PS, s. 296 rere end at man kan tage og · løbe med det; da var der vel Den, som vilde
Brev 267 ve faaet andre Folk til at · løbe med eller efter dem. Jeg kan endog ved
KKS, s. 105 ækkende Skrøbelighed at · løbe med er ogsaa som Intet at regne i Sammenligning
OTA, s. 126 e længe; der er Tid til at · løbe med i Flokken og Tid til at gaae afsides
NB31:24 ndhed« om. Sandhed er at · løbe med i Flokken, og det er tillige Kjerlighed,
Oi10, s. 408 som Andre, aldrig at kunne · løbe med i Flokken, Ungdommens Lyst og Glæde,
NB21:57 han kan ikke komme til at · løbe med i Flokken. Dette er hans Qval. Denne
NB28:54 optegne det eller lade det · løbe med i Produktivitet. / Nu vil jeg dog igjen
Oi4, s. 214 for det Evige ved at lade dem · løbe med noget Galimathias: hine Millioner der
BOA, s. 148 et Andet for at faae Noget at · løbe med og Noget at efterabe; at fortumlede
JJ:106.a hvad jeg kalder, at lade Pennen · løbe med Snak paa Papiret. / Første Paaskedag
NB22:70.a e, Anseelse, efter Qvinder; de · løbe med Snak, Rygte, løs Tale, med Løgn
PS, s. 296 kke, at en Vind er let nok at · løbe med«. / Den sidste Generation har
F, s. 500 der Intet som Iilbudene hellere · løbe med, end Løfter og med Liimstangen.
KG, s. 101 , ei heller et Svar han kunde · løbe med, thi Svaret beholder den mærkelige
AE, s. 258 r ved et Referat fik Noget at · løbe med. Dette er ogsaa min Mening qva Forfatter,
NB17:23 det er Noget for Enhver at · løbe med. Mine udførlige Skrifter –
IC, s. 193 lens Løb lade nogle Taarer · løbe med: og dog maaskee i sit Inderste være
NB24:46 I Tusinder og Tusinder som · løbe mellem hinanden i Travlhed og Travlhed
NB23:7 ader disse to Arter Erfaring · løbe mellem hinanden, og mærker saa ikke,
NB22:70.a , med Løgn Digt og Tant; de · løbe nu i Øster nu i Vester, stakaandede
NB9:64 ik han tænker paa at hans · Løbe Numer i Slægten er fE No 27 Billioner
BA, s. 397 jønt, at høre en Bæk · løbe nynnende gjennem Livet, saa er det comisk,
AE, s. 402 jælper han ham blot til at · løbe Næsen mod Stuedøren. Den religieuse
LA, s. 70 Skøiteløbere, der kunde · løbe næstendeels lige til den yderste Grændse
BI, note οντ. og ligeledes · løbe nøgen derfra. / Den Omstændighed,
Papir 228 υϱηϰα at · løbe nøgen gjenem Gaderne, saa vilde man
BOA, s. 267 tilfældige Andet. Det at · løbe nøgen gjennem Syracuss Gader har saaledes
BOA, s. 267 Opdagelse et Forsvar for at · løbe nøgen gjennem Syracuss Gader: nu ja,
4T44, s. 322 jo af en Apostel lære at · løbe og at fuldende Løbet. Nævn nu Gjenvordighederne,
NB20:119 er saa let at lade Munden · løbe og i Bønnen sige: » at det dog
NB32:14.a k. begynder ret at lade Munden · løbe og sluddre en forskrækkelig Mængde
TS, s. 107 Og som hiint Par Heste kunde · løbe om det saa var syv Miil, uden at der blev
TS, s. 106 er saaledes kunde holde ud at · løbe om det var syv Miil i eet Træk, uden
EE1, s. 281 l, og see, hvorledes den kan · løbe om med denne; hvor kan det glæde at
SLV, s. 46 aar han pludselig begynder at · løbe om og derved forraader, at han kun er et
BOA, s. 98 ionen. Naar Brandfolket vilde · løbe om og gjøre Brandallarm: hvo skal saa
SLV, note gsaa er, naar Fordringen er at · løbe omkaps i Øieblikket, og at virke ikke
EE1, s. 129 der ikke Spørgsmaal om at · løbe omkaps med Lysten, Alvoren kommer igjen
SLV, s. 184 ke kunde han hoppe, springe, · løbe omkaps næsten med den sundeste. Fra
3T44, s. 252 r lære ørkesløse at · løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse,
EE2, s. 208 aar jeg seer min lille Søn · løbe over Gulvet, saa glad, saa lykkelig, da
Brev 314 ller ligesom Bægeret – · løbe over. Det er det, Mit nu gjør, ( thi
NB15:27 nok glemt Lignelsen om Dem, som · løbe paa Banen og ere afholdne i Alt. Det er
IC, s. 50 en Mængde til! Men De, der · løbe paa den Maade, de løbe blot med Liimstangen,
BA, note gel har og har forsmaaet, for at · løbe paa det Uvisse, den Fortjeneste, paa mangfoldige
NB:107 fra nu af siges ikke blot at · løbe paa det Uvisse, men at gaae den visse Undergang
CGN, note it Legeme« for ikke at · løbe paa det Uvisse. /
BA, s. 445 esom Forargelsens Consequents · løbe paa med Rente og Rentes Rente. Hyklerie
Brev 273 Pennen bliver ved at · løbe paa Papiret – og saavidt jeg mærker,
OTA, s. 339 jeg behøver ingen Tid at · løbe paa, som løb jeg paa det Uvisse; jeg
EE1, note er forskjellige Landeveie, der · løbe parallelle med hverandre, saa vil han,
AE, s. 256 et med nogle Trægrene, der · løbe parallelt med det skarpe Blad, og medens
NB30:16 rordentlige Toppe, at kunne · løbe rundt paa Spidsen – dette vil sige,
NB30:16 rde den sine Kunster med at · løbe rundt paa Spidsen; men da nogle Aar var
NB7:10 derpaa gav Manden sig til at · løbe saa hurtigt, at det, selv om jeg vilde,
TSA, s. 97 : alt dette kommer da til at · løbe saa omtrent ud paa Et og det Samme. /
DS, s. 178 ieste og det Laveste til at · løbe saaledes sammen, at det er umuligt at sige,
DS, s. 179 for ingen Priis maa lade dette · løbe sammen eller ud paa Eet, dette, som, uendelig,
Oi4, s. 210 t i Skab sammen, faaet til at · løbe sammen eller ud paa Eet, og hvad derimod
SD, s. 211 ilosophice, poetice o. s. v. · løbe sammen i Eet – i Systemet. /
NB28:71 ben er derfor i Retning af at · løbe sammen i Flok » lader os forene
Oi5, s. 238 for den sande Velvære, at · løbe sammen i Flok den Ene altid » som
SD, s. 229 nneskene først Lov til at · løbe sammen i hvad Aristoteles kalder Dyre-Bestemmelsen:
AE, s. 401 røstere og Trøstegrunde · løbe sammen i lavcomisk Forfærdelse ligesom
DS, s. 182 og det Laveste til saaledes at · løbe sammen, at Tilstanden er en uigjennemtrængelig
AE, note e de sphæriske Differentser · løbe sammen, og man snakker æsthetisk om
FF:33 / / Paa et høieste Stadium · løbe Sandserne i hverandre. Ligesom Lemming
NB6:16 m saa, kunde Kierkegaard der · løbe sig en Stav i Livet, saa var det godt.
NB6:43 net kan ikke faae Lov til at · løbe sig fast i det Sandsebedrag, at Forholdet
EE2, s. 106 paa, at det ikke faaer Tid at · løbe sig fast i Polemik mod det Enkelte. /
NB2:178 ere saaledes besluttede de · løbe sjelden med i Mængden. Sandeligen der
AE, s. 79 ligt ud fra hinanden, og ikke · løbe skjørnende sammen i Objektivitet. Dette
EE2, s. 296 ænker – og lad hende · løbe som en Vanvittig, en Forbryderske, til
CGN ske, 1 Cor. 9, 26 » ikke at · løbe som paa det Uvisse«?) sikkrer sig
OTA, s. 246 for. I Timeligheden kan det · løbe surr for et Menneske, saa han ikke veed,
NB3:48 e Gud, at jeg for alt ikke maatte · løbe surr i det, forvexle hvad Ret jeg kan have
FB, s. 141 Befippethed ligesaa godt kan · løbe til Herodes som til Pilatus og røre
EE1, s. 379 den med Øiet, flere Gange · løbe til, blive skye og vende tilbage igjen.
OTA, s. 180 r mindre ligefrem – at · løbe til. Istedenfor nu at holde Betragtningen
NB24:89 de er næsten ved Maalet, · løbe tilbage igjen og altsaa have løbet forgjeves:
TS, s. 102 rt belæssede Vogn vilde · løbe tilbage ned ad Skrenten og maaskee rive
BI, s. 357 nøgen, blank og bar skulde · løbe ud af Livet, men som Historie, hvori Bevidstheden
AE, s. 371 ος. Han vil da ikke · løbe ud af Verden, han vil være som vi Andre,
KG, s. 92 aste Forklædningen, maatte · løbe ud for at faae Baandene løste. Ak, men
Not4:45 er da forekommer den mig at · løbe ud paa det Samme. Fornuften har nemlig
BOA, s. 213 kommer da til saa omtrent at · løbe ud paa Eet og det Samme. Saaledes har en
DS, s. 182 ning! Jeg skal aldrig lade det · løbe ud paa Eet og sige, som man gjør nutildags:
EE2, s. 304 e om det, hvad Ret er, saa de · løbe ud paa Eet. Han begrunder da Retsbegrebet
DS, s. 212 erlighed og jordisk Herlighed · løbe ud paa Eet. Og Skinhelligheden forarges,
Oi4, s. 210 et ikke saa ganske kom til at · løbe ud paa Eet: Christendom og Levebrød,
Not11:16 saa vilde en saadan Yttring jo · løbe ud paa en Ubetydelighed; thi det har dog
NB2:247 lle til mig. / Naar et Skib skal · løbe ud, kastes der først en Ende ud, med
Not6:23 jeg saae en af dem underveis · løbe ude i Marken; man skulde troe, det var
NB12:198 faaer Lov til beskedent at · løbe ved Siden af som en ulykkelig Elsker, man
NB33:41 ig, som hvis En, der skulde · løbe Veddeløb, vilde styrke sig til denne
SLV, s. 204 conferere og controllere, at · løbe Verden rundt, at lure paa Øieblikket
GU, s. 330 es fra; og glemme vi dette, da · løbe vi let Fare for at tage Apostelens Ophøiethed
NB:13 selv om Tankerne stundom næsten · løbe vild for mig i den uhyre Anstrængelse,
G, s. 61 standen? Frygter De ikke for at · løbe vild i en forfærdelig Lidenskab, som
NB20:53 e, at han ikke enten skulde · løbe vild i Hovmod eller engang selv fanges
SD rsom man vilde sammenligne det at · løbe vild i Mulighed med Barnets Vokaliseren,
AE, s. 112 fgjørelse. Ved saaledes at · løbe vild i Reflexion bliver Individet egentligen
EE1, s. 297 at bringe et Menneske til at · løbe vild i sig selv. Den vildfarende Vandrer
2T43, s. 34 ndse Dig selv, naar Du vilde · løbe vild i Sorgen; Du forhærdede ikke Dit
BOA, s. 236 aaer da Phantasien Lov til at · løbe vild, saa fremkommer Hedenskabets Lære
EE1, s. 297 r jeg, han ender med selv at · løbe vild. De Andre har han ledet vild ikke
EE2, s. 278 Frihed, i hvilken han let kan · løbe vild. Man kan derfor gjerne være tilbøielig
SLV, s. 189 kkret mod paa denne Maade at · løbe vild. Men derfor er jeg saa forsigtig,
EE2, s. 279 denne Henseende maaskee atter · løbe vild. Æsthetikeren vil forklare ham,
NB22:70.a Alle i magelig Ro. / a Ja, de · løbe vistnok i een Forstand Alle: de løbe
NB27:40 gede! Dersom En, der skulde · løbe Væddeløb kom anstigende iført
NB27:67 aabeligt som hvis En for at · løbe Væddeløb vilde tage den ene Frakke
Papir 518 e. / Dersom En, der skulde · løbe Væddeløb, kom paa Pladsen med store
NB23:60 forkeert som hvis En der skulde · løbe Væddeløb, vilde berede sig ved at
FB, s. 137 ægelsen, han vil bestandig · løbe Ærinder i Livet, aldrig gaae ind i Evigheden;
NB20:39 eds Vræl, hvorefter alle · løbe) men lige saa meget Frastød. /
AE, s. 306 om En vilde sige: Lad den kun · løbe, den bliver nok træt. Med Hensyn til
SD, s. 153 er hvilken han bliver ved at · løbe, idet det i Begyndelsen seer ud som var
Brev 6 vei ud af Landet, da begyndte de at · løbe, jeg har i mit Liv aldrig kjørt saa rask,
AE, s. 440 det at tale er at lade Munden · løbe, kan rose sig af, at han aldrig kom i Forlegenhed
NB22:47 det kan betyde at Hestene skulle · løbe, men ogsaa just at de skulle staae stille.
NB22:70 aalet, at det ikke hjælper at · løbe, naar man løber feil; og dette har vel
OTA, s. 175 men den Travle bliver ved at · løbe, og det kommer aldrig til Forstaaelsen,
PS, s. 271 r stærkere end en Hest kan · løbe, og en Mand kan lyve, han løber dog kun
CT, s. 188 er saa let som at lade Munden · løbe, og kun Dette ligesaa let, ved Hjælp
Brev 162 aa hurtigt som en Hest kan · løbe. Han er en Skolastiker i gl. Forstand, der
IC, s. 63 løbere, der har let ved at · løbe. Men af Bosiddende og Velhavende dog ikke
NB27:67 u skulde han rigtigt til at · løbe. Nei det gjælder lige omvendt om at trække
LA, s. 43 nysende Ganger frem, der skal · løbe: hvad have de saa at gjøre? De have at
4T44, s. 331 løshed. Det gjelder da at · løbe; ak, man vilde gjerne løbe hurtigere
SLV, note om hun begyndte sin skjønne · Løbebane dermed. Og om hun blev de tresindstyve
OTA, s. 326 ørgende sig selv, hvilken · Løbebane han kunde ønske at betræde: ikke
SLV, s. 92 Corsoen aabnet for mig, den · Løbebane, der er mit Rhodus og min Dandseplads; jeg
NB9:11 ik jeg afgjørende begyndte min · Løbebane: havde jeg ikke havt det, og saa dog vidst
DS, s. 219 g som Den der skal stride paa · Løbebanen er paaklædt dertil, og Den der skal
DS, s. 209 Som Den der skal kæmpe paa · Løbebanen er paaklædt dertil, som Den der skal
JJ:70 t, at det var forunderligt, at paa · Løbebanen stred de Kunsterfarne, men de i Kunsten
BI, s. 117 blemer, der, ligesom meta paa · Løbebanen, afgive de faste Punkter, om hvilke de Stridende
DS, s. 213 i som Den der skal stride paa · Løbebanen, er paaklædt dertil, og som Den der skal
DS, s. 212 . Som Den der skal stride paa · Løbebanen, er paaklædt dertil; som Den der skal
Papir 306 trider sig hen hos dem paa · Løbebanen, for at lade dem maale Afstanden fra Den,
PS, s. 252 a strides der jo ikke som paa · Løbebanen, og det er ikke Hurtigheden, men Rigtigheden,
2T43, s. 28 Mand, der skulde stride paa · Løbebanen, vilde iføre sig en tung Rustning, saa
BI, s. 120 s krone den, der endnu er paa · Løbebanen. Socrates fastholder derimod Eenheden i
NB31:21 igtigst at bygge Broer over · Løbegravene – for at kunne angribe Beleirerne.
Oi7, s. 291 n Mønde, men ved den megen · Løben blev en Grævling. / Saaledes gaaer der
LP, s. 31 t Andersen er en Figur, der er · løben bort fra en af en Digter componeret, endnu
SLV, s. 308 n gik herfra? Maaskee er hun · løben bort i Vildelse, fortvivlet over, at hun
NB21:27 ive demoraliseret ved denne · Løben efter Embede. / Det Eneste, der altid forudsættes
Papir 369 t farligere end naar En er · løben fast i Noget og siger: nu vil jeg gjøre
4T44, s. 300 kymrede var løben vild og · løben fast i Overveielse, saa han ikke mægtede
NB:64 lev Allarm i Leiren, og megen · Løben for at spørge til mig: jeg troer ikke
Brev 115 uer, og her er en bestandig · Løben gjennem Huset, fra den tidlige Morgen til
AE, s. 504 Grund for Menneskenes travle · Løben omkring ligger en Mulighed af at undgaae
EE1, s. 380 løbende, men da er denne · Løben selv en Leeg, en Nydelse, en Udfoldelse
BB:7 at vi nok kunne tiltroe ham en · Løben Storm paa Hexebjerget. Imidlertid vil det
G, s. 23 edes.« Hvis en Mand var · løben vild i det Interessante, hvo skulde da
BI, s. 341 mlig denne: Solger er aldeles · løben vild i det Negative; og det er derfor ikke
BOA, s. 102 enbaring, men senere selv var · løben vild i det, og man gjorde det som et Experiment,
SLV, s. 113 er at beklage. Han er enten · løben vild i Lysten og har derpaa forhærdet
OTA, s. 395 gen heller ikke, om Nogen er · løben vild i mange Tanker, o, men hvis saa er,
OTA, s. 317 ende, der maaskee tillige er · løben vild i mange Tanker, ved dem skulde finde
NB:120 : hvis en Lidende, der tillige er · løben vild i mange Tanker. / En Prædiken forudsætter
LA, s. 51 r et excentrisk Hoved, der er · løben vild i Mulighedens dristige Forsætning
BOA, s. 283 tænke paa Mag: A.; han er · løben vild i Reflexion, han fordyber sig i Reflexion
4T44, s. 300 ler dersom den Bekymrede var · løben vild og løben fast i Overveielse, saa
SLV, s. 203 e til ham, at hun nu i dette · løbende Aar beskæftiger mig mere end nogensinde.
SLV, s. 203 var ridende, saaledes er det · løbende Aar løbende for mig. / Noget maa der
SLV, s. 203 for det løbende Aar. Det · løbende Aar! Hvilken forfærdelig Spot over mig
SLV, s. 203 er Journalen for det · løbende Aar. Det løbende Aar! Hvilken forfærdelig
BOA, s. 250 det, i Forretnings-Sprogets · løbende Bestemmelser af at være Christen, at
SLV, s. 306 glad, hvis der kom en Matros · løbende efter ham og sagde: man seer Skibet igjen,
EE1, s. 325 kom der een af de unge Piger · løbende efter hende og raabte høit nok til at
SLV, s. 203 aledes er det løbende Aar · løbende for mig. / Noget maa der gjøres for
JJ:378.a rig om. / en Hest, som glad kom · løbende hver Gang de flokkedes om Aftenen i Overdrevet,
SLV, s. 52 m ind, at lade Socrates komme · løbende ind paa Scenen raabende: hvor er hun, hvor
KKS, s. 97 n betyder ikke, at hun kommer · løbende ind paa Scenen, tvertimod den betyder,
SLV, s. 52 og allermest, naar han kommer · løbende med en Dolk. Skade at Shakspeare ikke har
JJ:374.b t gaae og løie. / man kommer · løbende med en Lidenskab som ingen Mand havde det
JJ:354 ed Svinget, kommer et Fruentimmer · løbende med Hat og Schavl paa og Parasol, ret en
BB:37 og lille Frits og Marie komme · løbende og klappe i Hænderne: » Onkel
NB2:81 nder fra Syden Tiden » det · løbende Spøgelse«. Gud veed om det er
LA, s. 59 lpe hurtige Hoveder og let · løbende Tunger til strax at kunne sige: »
OTA, s. 208 Forsamling: da kom ogsaa den · løbende, at den maatte faae Noget at vide om Livet
OTA, s. 209 til Forsamling, kom den glad · løbende, bestandigt haabende, at der nu vilde blive
OTA, s. 209 , og hiin Hest, som kom glad · løbende, gik bedrøvet bort, » ved Hjertets
EE1, s. 380 n kan vel tænke sig hende · løbende, men da er denne Løben selv en Leeg,
BA, note e Dressinen, ligesom Lulu kommer · løbende, uden at Nogen seer Maskinen. Bevægelsen
PCS, s. 130 fald, ingen Arm i Arm, ingen · Løbensammen eller gemütlig Skjørnen, Forholdet
BA, s. 338 gt lod sig tænke, efter sit · Løbenumer i Slægtens almindelige synkende Fond.
CT, s. 223 der«, om en Vei, den · løber » der«, om en Mand han boer
EE1, s. 104 hun: » see, hvor han · løber – naa, gjør han ikke Lykke blandt
AE, note indtil Modsigelsens Aand atter · løber af med ham. Lykkes det ham ganske, medens
NB8:115 at det Umidd. dog et Øieblik · løber af med mig. / En sophistisk Bemærkning
AE, s. 370 Mediationen, at denne endelig · løber af med Seieren: da skal Resignationen staae
AE, s. 465 Tid, hvor det Comiske overalt · løber af med Seiren. At raabe ak og vee over
EE1, s. 46 -Reise. Som et Skib, naar det · løber af Stabelen, hilses med Kanonskud, saaledes
AE, s. 138 nt Forhold. For Spekulationen · løber Alt i Eet. Den har overvundet Spotten og
BA, note g paa disse Gebeter; thi ellers · løber Alt sammen. / At kunne bruge sin Kategorie
IC, s. 199 ns Gjenkomst sluttes den. Det · løber altsaa ikke her ud i Eet, som ellers i
BA, s. 450 t som spøgende, om det end · løber Alvorens Gjække koldt ned ad Ryggen,
Brev 133 jeg slaae mig til Ro, den · løber bestandig, hurtigere end Alt Andet, thi
4T44, s. 306 n, der ikke opdager det, han · løber bestandigt paa det Uvisse. Der har i Verden
NB16:69 . Og harpuneret er Samtiden, den · løber blot endnu med Fangelinen. / saa »
CT, s. 39 eg holder Det i min Haand, som · løber bort mellem Fingrene, det Tabelige, hvad
NB12:119 løbe fra den, desto fastere · løber den blot Pilen i sig. / NB. Slet saaledes
PS, note n beslutter sig til at troe, da · løber den den Risico, at det var en Vildfarelse,
BI, s. 348 ommen til at udfolde sig, saa · løber den ene Negation forkeert ind i den anden,
IC, s. 30 Magt kan standse Vognen, der · løber den i Afgrunden; fortvivler ikke over ethvert
EE1, s. 168 t Egern i sit Buur, saaledes · løber den rundt i sig selv, dog ikke saa eensformig
TAF, s. 297 e den farer frem, jo fastere · løber den sig blot Pilen«. / Dog idag
PMH, s. 71 avidt jeg har forstaaet denne · løber den ud paa, at aabne Menneskets Øie
BI, s. 252 faaer Lov at bryde frem, saa · løber den øieblikkelig Casuistiken over Ende.
NB21:150 aa godt jeg kan – men saa · løber der en Uforsigtighed, en Taabelighed o:
NB26:103 , at Du ikke kan. Saaledes · løber det dog ud paa: jeg vil ikke. /
NB31:112 kes, har Karret ingen Bund, saa · løber det flydende Legeme igjennem – og
NB32:128 t. / Men hvor uendelig let · løber det ikke af med et Msk, saa han ikke fastholder
JJ:470 an godt overskue Alt for ham · løber det ikke surr, han som tæller Haarene.
Brev 314 Naar et Bæger er for fuldt, · løber det over; men naar nu et stakkels Hjerte
NB29:104 den salig: øieblikkelig · løber det surr for os Msk, vi forestille os strax
Brev 264 kan følge med. For mig · løber det surr, vistnok ogsaa fordi jeg veed
OTA, s. 232 g selv med i Mængden, her · løber det ved det runde Tal let rundt for En.
EE2, s. 281 in Prosaisme; thi » nu · løber det vel ikke ud paa Mindre end at faae
AE, note fastholdes dette ikke, saa · løber det Æsthetiske og Religieuse sammen
KG, s. 163 syn, som man ikke seer. Eller · løber dette ikke ud paa Eet: at see et Luftsyn
TTL, s. 440 først da skal søge ham, · løber dog altid denne Fare. Skulde nu en saadan
PS, s. 271 be, og en Mand kan lyve, han · løber dog kun med Liimstangen, misforstaaende
CT, s. 188 t til hendes Priis! Thi Intet · løber dog saa let som Munden, og Intet er saa
EE2, s. 226 e, en lav Misundelse; thi det · løber dog ud paa, at de store Mænd ikke have
NB26:87 nu derimod Galimathias; thi det · løber dog ud paa, at Gud i den Forstand skulde
AE, s. 306 en Hest løber løbsk og · løber durch, saa lod det sig, fraseet hvad Skade
TTL, s. 435 neske selv, og kun en Gjæk · løber efter den, og kun den Feige kjøber Middelmaadighedens
JJ:446 t Opbyggelses-Skrift: et Barn der · løber efter sin egen Skygge, og Skyggen løber
Oi8, s. 364 Indvending bort. Indvendingen · løber egentligen ud paa, at Gud skulde straffe
NB30:40 Hele med Mskenes Christendom / / · løber egl. ud paa en Gavtyvestreg. De anbringe
OTA, s. 206 s ved hans Lidelse: see, der · løber en Sidevei af: » farvel Du Ungdommens
OTA, s. 206 Pligten aldrig. Ak, see der · løber en Vei af til Siden, den fører til Ønsket:
NB3:74 Opfattelse meddeles ikke. Og saa · løber en Yngling hen og misforstaaer, indtil
Not13:54 23 og 24; 28. / I Grunden · løber enhver ethnisk Lære, altsaa den rene
EE2, s. 234 kke saadanne Hjælpemidler. · Løber et Menneske nu vild, saa maa han nødvendigviis
NB15:90 l, om der saa ogsaa stundom · løber et mindre reent Middel imellem: saa er
DD:18 glast ud, saaledes at den her · løber Fare for at ende med et » egoistisk
EE2, s. 176 de agter at vedkjende Dig. Du · løber Fare for at komme i slet og simpelt Selskab,
EE2, s. 200 om fortvivler over et Enkelt, · løber Fare for, at hans Fortvivlelse ikke bliver
EE2, s. 238 nkelig Art, at han næsten · løber Fare for, at Livet berøver ham, hvad
SLV, s. 277 som en Tjørnehæk, jeg · løber fast i. Bestandigt seer jeg Spøgelser:
NB22:70 hjælper at løbe, naar man · løber feil; og dette har vel Paulus nærmest
G, s. 40 Liv, der boer i den Bæk, der · løber forbi min Faders Gaard, hvor jeg ligger
AE, s. 238 s ad quem, bestandigt ligesom · løber Forstandens Pande imod, medens Lyriken
AE, s. 162 en snaksomme Mellemsætning · løber forstyrrende ind og spotter det Hele; hvor
OTA, s. 239 tige, det ueensartede Middel · løber forstyrrende og besmittende imellem. Evigt
EE1, s. 419 Don Juan forfører dem og · løber fra dem, men han har slet ingen Glæde
NB17:23 det afskrækker Folk, man · løber fra dem; Prof. Martensens bevingede Forsikkringer,
EE2, s. 227 rd ikke skeer sin Ret, at jeg · løber fra den? Ingenlunde! Jeg nedlægger den
OTA, s. 389 vivlraadig, vankelmodig, han · løber fra det Ene til det Andet, river ned og
AE, s. 12 n ind, at det er Noget, og saa · løber fra og lader Forfatteren stikke deri som
SD ver Ende, saa Selvet i Muligheden · løber fra sig selv, saa det intet Nødvendigt
F, s. 483 sørger for, at Spildevandet · løber frit og uhindret. Hermed fuldkommes Alt
SD, s. 153 tilbage i Nødvendigheden, · løber han efter Muligheden – og tilsidst
BOA, s. 276 er i anden Potens. Først · løber han fast i et Aandsbedrag, og indbilder
G, s. 29 ddele Andre og gjør han det, · løber han let Fare for at svække de gode Tanker,
OTA, s. 262 ig Ældre vel gjør det, · løber han om for at finde den smukkeste, for
OTA, s. 389 ber op i Frø, saaledes · løber han op i stundesløs Overveien eller
EE1, s. 330 vor jeg da skjødesløst · løber hende forbi. Det er det første Net,
G, s. 38 stille Larm, seer Fodstien, der · løber hist nede om Gadekæret, naar man svinger
NB29:95 erfor vil Du ogsaa, naar Du · løber Historien gjennem, saa saare sjeldent finde
EE1, s. 342 ender hun sig til Edvard, da · løber hun Fare for, at han i sin Forlegenhed
TTL, s. 397 Talen bort, at ikke Den, som · løber hurtigere, skal sinkes af den Langsomme.
SLV, note det, hvis Høire ikke strax · løber i den Venstre til Bifaldsklap paa Stedet,
BI Anytus' Søn. Socrates' Forsvar · løber i det Væsentlige ud paa den almindelige
OTA, s. 145 ud i det Uendelige, hvor Det · løber i Eet, hvad der for evig er adskilt, saa
KG, s. 266 virring: er det mit Blod, der · løber i mine Aarer, nei, det er Vennens; men
4T44, s. 331 n ikke forbi saalænge man · løber i Tiden. Du som veed, hvorom Talen er,
EE1, s. 305 strider mod al Erfaring; man · løber ikke nær saa let Fare for at Kjolen
TTL, s. 446 ser sin Gjerning i Livet, den · løber ikke omkring som i en Frygtagtigs Forestilling
G, s. 58 ta. Om ethvert veed De Beskeed, · løber ikke surr, kan i næste Secund tage en
EE2, s. 222 stundom og som Praktikus. Den · løber ikke ud paa Mindre end at det at sørge
NB12:120.b e hende om hendes Tilgivelse, · løber jeg Fare for det Gl., at hun, opdagende,
SLV, s. 227 have. Efter anonyme Noveller · løber jeg ikke saa snart igjen, den sidste lod
BI cinde er en meget slibrig Bog, saa · løber jeg let Fare for, idet jeg drager Et og
IC, s. 215 paatage sig at nægte det, · løber jo ganske rigtigt Fare for at ville spille
JJ:446 efter sin egen Skygge, og Skyggen · løber jo netop med ham. / Spinoza i Præfatio
EOT, s. 269 vis Forstand umuligt; og det · løber jo som i Eet for hende, dette at salve
NB16:48 ak nei, » det · løber jo ud paa Urimelighedernes Forevigelse.«
Papir 412 e Slutningen af en Park, en Aae · løber langs med, – der er Morgen –
IC, s. 32 e Lidende, hvis hurtige Tunge · løber let med deres Lidelseshistorie, de hverken
SFV, s. 33 n med denne Hengivelsens Fart · løber lige ind i det Religieuses meest afgjørende
G, s. 38 t comisk Geni, der reent lyrisk · løber løbsk i det Comiske, ikke udmærker
AE, s. 306 nke sig selv? Naar en Hest · løber løbsk og løber durch, saa lod det
BI, s. 355 ndelige Stræben, hvori den · løber løbsk, saa kan man vel gjerne give ham
HGS, s. 198 e en yderst mislig Sag, eller · løber maaskee Tillige og Enten – Eller
BA Holder man ikke fast paa dette, da · løber man den Risico, pludselig at støde paa
EE2, s. 104 r idelig erindres om den, saa · løber man Fare for » at gaae Glip af Pointet«.
NB16:56 ville, der volder Qvalerne: saa · løber man Fare for, at han for at give Stemningerne
4T44, s. 331 gere og hurtigere, men Tiden · løber man ikke forbi saalænge man løber
EE1, s. 57 jennemtrænge Stoffet, saa · løber man let Fare for at glemme, at Digtet aldrig
NB17:23 evingede Forsikkringer, dem · løber man med es gehet vom Munde zu Munde. /
NB16:22 just nu drives en masse. Derfor · løber man sammen i Flok, for at Natur- og Dyre-Raseriet
OTA, s. 235 bne Mængde ( thi hvorfor · løber man vel sammen i Mængde uden fordi man
EE1, s. 59 et producerende Subject, saa · løber man vild. Stricte taget kommer man nemlig
NB21:84 en Frelser«, · løber med det, og forstaaer derved noget ganske
Not7:17 lse kan jeg opæde – jeg · løber med en Fart af 10,000 Miil i Sekunden enhver
SLV, s. 88 staaer stille, og Phantasien · løber med Liimstangen, og Beregningen regner
PS, s. 296 lde dog see efter, om Det, Du · løber med, virkelig er Det, hvorom Talen er;
SLV, s. 312 relse, det er Patienten, der · løber mig saa hurtigt forbi; og Doktor er jeg
NB28:26 i og for sig, og Χstd. · løber ned af Bakke, indtil den, ligesom Rhinen
NB28:26 se, at den ikke som en Vogn · løber ned af Bakken, kun i denne Pathos er det
Oi7, s. 311 » Præsten« · løber neppe bort, det behøver man ikke at
SD e sig selv, er det en Mulighed. / · Løber nu Muligheden Nødvendigheden over Ende,
SLV, s. 46 at han kun er en Halvhed, der · løber om efter sin anden Halvdeel. Der ligger
BI, s. 198 ghed. Medens derfor Sophisten · løber omkring som en travl Forretningsmand, gaaer
YTS, s. 268 Vandet forandrer sin Natur og · løber op ad Bjergene, saa lidet kan det lykkes
OTA, s. 389 n – som en Plante, der · løber op i Frø, saaledes løber han op i
NB26:54 ndvist med » NB«, · løber over to sider / i hiin Opsats om Betragtninger
NB18:44 arginal tilføjelsen NB18:44.a · løber over to sider og på grund af manglende
TTL, s. 436 lig Sag, og at den Besluttede · løber paa den tynde Iis, ja hvad Under da, at
OTA, s. 405 han ikke? Fordi han, der dog · løber paa det Uvisse, forstaaer eller mener at
TTL, s. 425 esluttet er Den ei heller som · løber paa det Uvisse, og sikkert forfeiler Maalet,
SLV, s. 375 med Renter og Renters Rente · løber paa ham. Dog er han ikke blot saaledes
SLV, s. 229 rste Hast, jeg tænker hun · løber paa sin Fod til Hovedstaden blot for at
NB12:37 Systemet det speculative System · løber pludselig denne Tanke ind med, denne Tankebestemmelse
Brev 265 etuum mobile, der tilsidst · løber reent fra sin Sjæl eller slæber den
SLV, s. 343 Vilkaaret forandres, og Alt · løber rundt for mig. Det var mit Ønske, at
AE, s. 306 længe det skal være, og · løber rundt. Schelling standsede Selv-Reflexionen,
Brev 83 orskrækkeligt, det ene Bogstav · løber saa blødt over i det andet, at det Hele
4T44, s. 377 n skjelne Mit og Dit, og Alt · løber sammen for ham, han er endnu selv første
AE, s. 131 r Spekulationens taagede Blik · løber sammen til noget ganske Andet, som han
Brev 83 dt over i det andet, at det Hele · løber sammen, men et saadant Sammenløb er
AE, s. 143 se ( eller om det spekulativt · løber sammen, saa Alle komme med, og Verdenshistorien
Papir 369 og han saa med denne Fart · løber sig endnu fastere. At Forudsætningerne
EE1, s. 284 ogsaa forebygge, at man ikke · løber sig fast i noget enkelt Livsforhold og
EE1, s. 282 n. Den, der med Haabets Fart · løber sig fast, han vil erindre saaledes, at
NB17:22 le have det bort, at man saa kun · løber sig fastere deri, at det gjælder om
Brev 133 ere end Alt Andet, thi den · løber sig selv forbi. Men denne Hasten, denne
BI, s. 337 ther gjennem Romantiken; det · løber Spidsborgerne koldt ned ad Ryggen, og dog
NB26:104 ger i hvilket jeg Dag efter Dag · løber Spidsrod, blodig og udmattet. /
NB12:102 – det kan intet Msk. Saa · løber strax det umiddelbare Velbefindende af
PS, s. 271 Ro, hverken Nat eller Dag, og · løber stærkere end en Hest kan løbe, og
NB26:68 vel paa, at det ikke strax · løber surr for Dig, at Du nu rørt ved denne
NB26:68 en pas vel paa, at det ikke · løber surr for Dig, som skulde nu Sagen gaae
BOA, s. 228 t gjelder det om, at det ikke · løber surr for En selv, saa man ikke veed hvilket
IC, s. 117 ller hvori det nu ligger, det · løber surr for hans Velærværdighed, det
SLV, s. 357 telse, Du ikke føler, Alt · løber surr for mig, i Romanen er det, man vel
DRT, s. 164 de Tal render af med den, det · løber surr for Øltapperen – det bliver
SLV, s. 370 det Religieuse, at man ikke · løber surr og troer, at det Religieuse er den
NB12:119 et – jo heftigere Hjorten · løber til for at løbe fra den, desto fastere
SLV, s. 217 e, han vil hævne sig, han · løber til Staden, han aander Gift paa dem alle.
NB24:152 ere Fæene naar et Faar · løber til Vands løbe de alle. / Men hvor veemodigt,
F, s. 483 Vandet kommer fra Publikum og · løber tilbage i Publikum. / At dette er saaledes,
2T44, s. 201 Taalmodigheden, at den ikke · løber tilbage og heller vil kæmpe den unyttige
OTA, s. 181 dselig finder det for varmt, · løber ud – udsat for alle Farer; er det
AE, s. 435 , at man usømmeligen strax · løber ud af Kirken, saasnart Præsten siger
OTA, s. 145 r paa et høit Sted, at Alt · løber ud i Eet for hans Øie: saaledes har
NB25:58 opfundet, at Gud og Verden · løber ud i Eet og ud paa Eet. / Gud. /
EE1, s. 323 nde jeg iagttage en Bro, som · løber ud i Søen, og til min store Forundring
NB10:76 da taknemlig Reformeren den der · løber ud paa at kaste Byrder af og at gjøre
FB, s. 150 logier til den. Deres Viisdom · løber ud paa den skjønne Sætning, at i
NB14:17 ige og det ligefrem Msklige · løber ud paa Eet: just fordi dette er saaledes,
Oi5, s. 246 er Garantien for, at det Hele · løber ud paa en Spas, som alvorlige Mænd engang
SFV, s. 24 t Foretagende, der egentligen · løber ud paa hverken mere eller mindre end at
EE1, s. 231 ket, saa hele Tilværelsen · løber ud paa Spøg, en Spas, en Charade. /
NB16:48 umyndige, er en Urimelighed, der · løber ud paa Urimelighedernes Forevigelse«
KG, s. 52 od) fremkommer, naar Forsvaret · løber ud paa, at Christendommen rigtignok lærer
BA, s. 345 es Øine. Usteris Udvikling · løber ud paa, at Forbudet selv, ikke at maatte
NB32:50 ledes, at det dog næsten · løber ud paa, at Gud, liig en anden jordisk Konge
BI, note storien, da det dog væsentlig · løber ud paa, at han intetsteds er realt tilstede,
G, s. 69 iver for mig kun en Skygge, der · løber ved Siden af min egentlige Aands-Virkelighed,
NB9:14 blive ganske værgeløs. · Løber verdslig Sind og Forfængelighed af med
EE1, s. 288 g saaledes, at man ikke selv · løber vild deri, at man selv har Fornøielse
EE2, s. 150 den romantiske Kjærlighed · løber vild eller gaaer istaa paa Grund af dens
SLV, s. 92 os Forelskelsen, at den ikke · løber vild i det Uendelige. Vel siger Forelskelsen,
SLV, s. 378 en? Naturligviis den, at man · løber vild i halve Tanker og lyksaliggjøres
SD, s. 152 Kraft, naar et Selv saaledes · løber vild i Mulighed, idetmindste er det ikke
AE, s. 132 gelsen, indtil denne tilsidst · løber vild i noget ganske Andet, i det Æsthetiske.
EE1, s. 298 at finde en Udvei; den, der · løber vild i sig selv, har ikke saa stort et
SLV, s. 415 erlighed, i hvilken han selv · løber vild. Han formaaer virkeligt det Store,
NB:204 ser Sit, Vinden blæser, Floden · løber, – det er som var Gud saa uendeligt
3T43 Hvorledes skulde og den, der selv · løber, faae Tid til lang Tale, saa maatte han
4T44, s. 322 et kan faae fat paa Den, der · løber, fordi han løber, saa er det ogsaa saaledes
4T44, s. 333 vil, ei heller til Den, som · løber, men til Gud som gjør Miskundhed«
4T44, s. 322 Den, der løber, fordi han · løber, saa er det ogsaa saaledes med Lidelser;
4T44, s. 322 l at holde ham fast, thi han · løber. Men prøvet Lidelsen har han dog, og
NB22:70 Themaet blive: der er Ingen, der · løber; de sidde Alle i magelig Ro. / a
Not7:35 stærkt Trav var de de bedste · Løbere man kan tænke sig., saaledes gaaer det
SLV, s. 149 a udenfor Ægteskabet, saa · løbes der maaske ofte vild, netop fordi Elskoven
SLV, s. 309 jøres, og hun maa tillige · løbes træt i Reflexion. Efter menneskelig
SD, s. 153 Der kan derfor i Muligheden · løbes vild paa alle mulige Maader, men væsentligen
Brev 267 e Dage har jeg, rigtig nok ikke · løbet – men kjørt April til Byen efter
NB22:146 tere. / Fornemlig har vi i · Løbet af 1 a 1½ Maaned næsten seet hinanden
KKS, s. 95 um er underligt; naar Tiden i · Løbet af 10 Aar f. Ex. har taget sig den Frihed
SFV, note d min Forfatter-Virksomhed, i · Løbet af 2 à 3 Aar med den Fart skulde
IC, s. 205 ke Efterfølgeren maaskee i · Løbet af 2 Aar kommer lige saa vidt som han i
SFV, s. 16 orandring kunde indtræde i · Løbet af 3 Aar. Derimod vil jeg vise, at det
NB11:119 e den – Amen. Det skeer i · Løbet af 48 Minutter. / Det er rigtigt som Luther
NB8:104 jeg med en Productivitet i · Løbet af 5 Aar, som Danmark ikke har haft og
NB:104 beligt, at det vil hensmuldre i · Løbet af 50 Aar. / Dersom der levede en Maler
DSS, s. 124 , i Aands-Anstrengelse, der i · Løbet af 8 Dage vel vilde berøve en Anden
NB8:83 længst kjed af den blot i · Løbet af 8 Dage. / Saaledes anerkjendes det Udmærkede
NB2:259 var Bogen bleven udsolgt i · Løbet af 8 Dage. Der var bleven en Fimsen i hele
NB8:83 r meest indigneret, han er i · Løbet af Aar naturligviis afsløvet, og dømmer
NB24:54.c r plagede mine Øine. / NB I · Løbet af de sidste 8, 14 Dage er der pludseligt
Brev 245 n har været størst i · Løbet af de to sidste Aar, skjøndt jeg altid,
NB24:54 an ikke havde Tid idag. / I · Løbet af den samme Tid havde jeg læst i Fenelon
NB25:109 .« / Mai 1852. / I · Løbet af den sidste Deel af 1851 mødte hun
KKS, s. 93 med Udmærkelse; allerede i · Løbet af det første Fjerdingaar vil hun mere
NB30:122 det sig forklare, at der i · Løbet af disse 1800 Aar, siden Apostlenes Tid,
NB27:88 tlig der er gjort for mig i · Løbet af disse sidste forresten frygtelig smertelige
NB:14 istand til at gjøre det i · Løbet af en 5 a 6 Aar vilde han dog ikke være
BOA, s. 258 , den Anden naaer først i · Løbet af en 7 Aar den Forandring i det Ydre,
G, s. 15 n forfærdelig Explosion. / I · Løbet af en fjorten Dage saae jeg ham af og til
NB35:41 g sagde: » idag have vi i · Løbet af en Time fanget 3000 Sjele«:
NB2:25 kke paa, man afhandler dette i · Løbet af et Halv-Aar – og det er naturligviis
NB12:138 os antage det. Hvad saa? I · Løbet af et halvt Aar, i mindre Tid havde hun
NB2:73 have tabt Forstanden over i · Løbet af et halvt Aar. Man troer det er Stolthed,
SFV, s. 49 dan Lidenskab sprængtes i · Løbet af et Par Maaneder det Forbigangne fra
AE, s. 335 f fjorten Dage d. 7de Sept. i · Løbet af fem Minutter, synes dog næstendeels
NB12:120.b n vilde være sprængt, i · Løbet af ganske kort Tid havde hun oprevet sig
KG, s. 251 t fortætte Begivenheder, i · Løbet af nogle faa Timer faaer flere Aars Indhold
NB10:166 nhver har tiet ubetinget i · Løbet af over 3 Aar, medens dette fortsattes
SFV, s. 16 randring skulde indtræde i · Løbet af saa faa Aar. Naar det ellers er seet,
KG, s. 247 der i Sandhed vil det Gode, i · Løbet af samme Tid endnu ikke seer den mindste
TSA, s. 68 ghed, at det Hele foregaaer i · Løbet af tre Aar, menneskeligt talt, bidrager
NB28:54 og 49 er vistnok ofte endnu · løbet et Produktivt med ind. Det er ikke saa
IC, s. 96 igger ofte i, at Modparten er · løbet fast i det Bestaaende. Hver Gang et Sandheds
Papir 472 ndag). / Mynster var i den Grad · løbet fast i et Sandsebedrag, at han egl. tilsidst
NB6:61 r vi ere om ikke det Hele er · løbet fast i et Sandsebedrag, En, der fremstiller
NB6:63 et Rigtige. Nei, Χstheden er · løbet fast i Klogskaben. For at praktisere den
Brev 85 r. Dencker. Blot hun ikke er · løbet fast i Qvindevrøvl. Dertil er hun i
NB9:16 t med, som det Slægten er · løbet fast i, kan ikke sprænges ved Reflexion,
NB11:61 vad han siger; han er i den Grad · løbet fast, at Det end ikke falder ham ind, om
NB6:62.a dragene, hvori Χstheden er · løbet fast. Thi det er ikke Christend. der ikke
NB24:89 ilbage igjen og altsaa have · løbet forgjeves: o, det er stort; » Ingen
NB2:175 en Vogn, hvilken Locomotivet er · løbet fra – saa langt ere de forud for
NB31:65 vet er, som sagt, længst · løbet fra Christenheden. / Christendommen er
NB31:65 men Locomotivet er længst · løbet fra det. / Saaledes er Christenheden. Idealet,
NB31:65 . / Dog som sagt, Locomotivet er · løbet fra Jernbane-Toget. / Imidlertid har man
BOA, s. 193 bilitet. Maaskee er der ogsaa · løbet ham een og anden Reminiscents fra hans
EE1, s. 384 op. Hun pleier hver Onsdag i · Løbet mellem 2 og 5 at besøge en gammel Tante,
NB10:76 vor Tid. / Da Middelalderen var · løbet mere og mere vild i at accentuere den Side
NB11:203 t jeg ikke kan, at Gud har · løbet mig træt, og ladet mig forløfte mig
NB12:196.a t hedder i mit Sprog: Gud har · løbet mig træt. Han har ladet mig faae en
LP, s. 25 r Individets, som har fuldendt · Løbet og bevaret Troen, fremtræder her som
DD:208 am. I sin Forvirring var han · løbet paa en Mand der som han nu opdagede gik
NB2:16 a ved Vanens Lidenskab havde · løbet sig fast i den fixe Idee, at en Tyran er
NB17:14 enstlige, og snarest muligt · løbet vild i at stifte Skole. / Nei, jeg er et
NB11:27 t Eenfoldige. Tiden var, er · løbet vild i det Interessante; Bevægelsen
NB17:64 ken var, at hele Landet var · løbet vild i hvad Ironie er, at Pøbelagtigheden
SFV, s. 67 benbart, at Christenheden er · løbet vild i Reflexion og Klogskab. Umiddelbar
NB9:42 II var brillant begavet, men egl. · løbet vild i sin megen Klogskab, der manglede
LP, s. 40 ( uden imidlertid at fuldende · Løbet) i en af en nyere Udvikling medført livligere
AE, s. 205 ighed, ellers gaaer den nok i · Løbet) indtil den sidste Vending maa han ville
3T43, s. 67 paa Banen, til at fremskynde · Løbet, den, hvem det traf i Løbet, til at haste
3T43, s. 67 nde og ledig, til at begynde · Løbet, den, hvem det traf paa Banen, til at fremskynde
4T44, s. 329 et Øieblik stod stille i · Løbet, hvis Erindringen slog ham feil, saa han
BB:37 andpunct og nu ikke fuldender · Løbet, men bliver staaende paa Halvveien. /
2T44, s. 197 in Sjel, der aldrig begyndte · Løbet, men ogsaa Den, der, skjøndt han begyndte,
4T44, s. 322 r Dit Sind, at standse ham i · Løbet, saa han bliver hos Dig vidtløftig i
3T43, s. 67 bet, den, hvem det traf i · Løbet, til at haste og ile efter det Fuldkomne.
EE2, s. 42 de sig istand til at fuldende · Løbet. Denne sidste Betragtning, at det skulde
4T44, s. 322 re at løbe og at fuldende · Løbet. Nævn nu Gjenvordighederne, de der tilintetgjøre
SD, s. 203 s i Tider som disse, der ere · løbne vild i saare megen tomt opblæsende og
G, s. 32 jeg kunde skrive omkaps med en · løbsk Hest, da jeg blot skrev et Bogstav af hvert
EE1, s. 421 deligt at lade hende løbe · løbsk i denne Stemning, eller at lade hende ene
G, s. 38 Geni, der reent lyrisk løber · løbsk i det Comiske, ikke udmærker sig ved
AE, s. 306 g selv? Naar en Hest løber · løbsk og løber durch, saa lod det sig, fraseet
NB7:10 endes Skyld. Hun bliver ubetinget · løbsk, faaer hun det rette Sammenhæng at vide.
BI, s. 355 træben, hvori den løber · løbsk, saa kan man vel gjerne give ham Ret, men
NB27:17 aledes Pascal, da Hestene løb · løbsk. o: s: v: / Dette Tryk er som et Solstik
SLV, s. 34 glemmende Maden, og Musikken · lød bag efter som den lyder efter de Stormendes
SLV, s. 34 ken bleven borte i Larmen, nu · lød den atter. Snart stod Tjenerskabet stille
EE1, s. 184 ennem Klippemasser, saaledes · lød den fra et Indre, hvis Dyb jeg neppe formaaede
3T44, s. 270 det var for silde, hvorledes · lød den? Hvor let er det ikke ogsaa for den
AaS, s. 41 løbet 4 Maaneder, saaledes · lød dens Ord, hvad har Du i den Tid udrettet?
SLV, s. 34 rte, der lukker sig strax; da · lød der et Udbrud af den Spisende: disse Trøfler
EE:194 ed den ellevte Time; til dem · lød der nu maaskee den alvorlige men dog ogsaa
Papir 270 d. Men i Tidens Fylde da · lød det anden Gang over Jorden: der vorde Lys.
NB26:57 tog sig ud, hvor frygteligt det · lød det Skrig af en Mand, der brændte inde
DD:11 a Χstus døde paa Korset da · lød det: » det er fuldbragt«.
NB25:84 Efterskrift til Afsl. Eft:, · lød Dommen paa: det er en fortræffelig Bog
SLV, s. 176 deskal paa et Verdenshav! Nu · lød en forvirret Larm, et blandet Skrig af
Papir 147.1 ernt fra en anden Kant af Byen · lød en Reiemands Stemme. / Det er aabenbart,
CT, s. 314 formaaede at udtænke, det · lød for dette Hjerte, der ikke turde og ikke
DD:183.a er Χsti Ord om Dig, som de · lød fordum om Lazarus: denne Sygdom er ikke
2T43, s. 47 ilhørte Dig, men som dog · lød fra Dit Indre. Thi hvorfor var Din Klage
SLV, s. 33 s alvorlige Tanke! – Nu · lød fra Orchestret hiin Indbydelse, hvori Lysten
DD:206 og havde fjernet sig først da · lød hans Ord ret af Hjertets Fylde for Disciplene.
JJ:147 de det før pludselig hiint Ord · lød ind deri og forklarede Alt til Forfærdelse.
Brev 280 lde besøge mig. Derimod · lød Indbydelsen paa, at De, naar De kom til
NB18:14 g var hun ikke; og Forudsigelsen · lød jo ogsaa at et Sværd skulde gaae gjennem
Not8:22 estemte Time var kommen, da · lød midt i Dagligstue-Passiaren Signalet, nu
NB8:114 Sag jeg vilde have frem, derpaa · lød min Ordre, ell. det var min Trøst saaledes
KG, s. 170 vde lydt høirøstet nok, · lød nu som om Echo hundrede Gange forøgede
EE:131 det engang siges om Dig, som det · lød om den rige Mand: Du har nydt Dit Gode,
4T43, s. 142 var en Fuldkommenhed. Derfor · lød Ordet saaledes i hiin billedlige Tale,
4T43, s. 133 dtryk for det Himmelske. Her · lød Ordet: I som ere onde, ikke som det, der
OTA, s. 142 r høit end Ærens Torden · lød over hans Grav, kunde den end høres
HH:14 emmede for Msk, saa ingen Trøst · lød over til os, og dog vor Anger havde fundet
Papir 440 et derom, Læge Attesten · lød paa en naturlig Død, og hvilken Aarsag.
G, s. 85 d af hende gjelde for hvad det · lød paa, og bevaret det som en evig Sandhed.
NB35:22 erved blev det. Thi medens Talen · lød saa høit om Søndagen, vidste Gjæssene
KKS, s. 101 a dette ordrette Samme dog nu · lød saa svagt, saa mechanisk, saa ubetonet,
KG, s. 30 anerkjende sin Pligt. / Budet · lød saaledes » Du skal elske Din Næste
4T44, s. 336 Seiren!« Hvis Talen · lød saaledes til Ære for det at fatte en
NB24:54.c blevet mig tydelig. Replikken · lød saaledes: » er det, det der forlanges
NB:16 min Consequents seirede. Mit Svar · lød saaledes: » jah!, om en 10 Aar,
AA:21 Svaret, som jeg havde skrevet, · lød saaledes: / / / » Humoristiske Intelligentsblade«
Brev 159.8 t tilbage. / Brevet til hende · lød saaledes: / Grusom var jeg, det er sandt;
Brev 159.8 vb. 49. / Brevet til Schlegel · lød saaledes: / Høistærede. / Indlagte
NB:157 t var Vægteren og det næste · lød saaledes: hau Vægter. – Om Vægteren
AE, s. 24 o blot vilde fremsætte det, · lød saaledes: kan der gives et historisk Udgangspunkt
TS, s. 89 ennesker tale indbyrdes, ikke · lød som en Anklage over et vildfarende Aarhundredes
TS, s. 89 stendom, ih bevares, nei, det · lød som en Lovtale over et oplyst Aarhundredes
CT, s. 225 uden at opdage, at disse Ord · lød som en Spot over Dig, der dog forblev ganske
NB31:52 i Phalaris Oxe, hvis Skrig · lød som Musik – endnu værre spærrer
NB17:102 intes Skrig i Phalaris Oxe · lød som Musik i Tyrannens Øre: saaledes
TSA, s. 68 nde have været det. Men nu · lød Spotten dobbelt: over Ham, den Korsfæstede,
EE2, s. 61 ver, at Kirkens alvorlige Ord · lød til hende; Qvinden er ydmyg og tillidsfuld,
EE:30 bere end de Ord, der i Begyndelsen · lød til Manden ( » han skal forlade
SLV, s. 32 er i det samme fra Orchestret · lød Toner af Ballet i Don Juan, forklaredes
LP, s. 52 nter spillede; en Qvindestemme · lød veemodigt stærkt, og den Lille slog
SLV, s. 335 som Dyrets Brølen, da det · lød. / 12. Mine Tanker forfærdede mig, mine
EE1, s. 208 anden. Da Du var hos mig, da · løde de Dit Vink, da legede jeg med dem som
EE1, s. 27 r at forfærde ham, for ham · løde de som en sød Musik. Og Menneskene flokkes
OiA, s. 8 hed vide, da Efterretningerne · løde høist gaadefulde; svare kunde jeg altsaa
JC, s. 27 ophien. / Disse 3 Sætninger · løde saaledes: 1. Philosophien begynder med
NB18:95 og Trompetstødene uafladeligt · løde, boede en Nymphe, der kun havde en Aande-Stemme:
NB26:97 nde vilde sige til et Barn: · løft den Byrde, som Du seer jeg løfter. /
EE1, s. 425 ra mig. Flyv da, Fugl, flyv, · løft Dig stolt paa Din Vinge, glid hen gjennem
Papir 453 sige til et Bjerg » · løft Dig« – – og det løftede
DS, s. 231 r den. Den stiger – saa · løft Dit Hoved lidt endnu; og lidt endnu. Nu
NB6:73 er en reen ideel Opgave: at · løfte Χstdommen heel og holden ind i Reflexionen.
Brev 51 hvad formaaer ikke en Donkraft at · løfte – men at løfte en Fjæder ved
NB29:16 keste Udtryk giver En sit Ord og · Løfte – nu, ja det er vel kun en Talemaade;
KG, s. 102 aa er der end ikke Tid til et · Løfte – thi det at love er her benyttet
Brev 53 binder mig aldrig ved noget · Løfte / Deres ærbødige / Victor Eremita
FB, s. 117 ed sit Væsen taget Tausheds · Løfte af ham? » Han kløvede Brændet,
4T44, s. 346 ee, ham tager det ligesom et · Løfte af; hvor dybt han end synker, han glemmer
AE, s. 20 teresserer ikke. / Hvad nu mit · Løfte angaaer, da var den skjødesløse Form
AE, note ed et Løfte, ved et helligt · Løfte at det stedse og altid o. s. v., og føler
EE1, s. 239 færdelige Følger af et · Løfte at kjende. Af et ungt Menneske at være
F, s. 500 et Ansvar – da har man et · Løfte at stole paa, og man er tryg i gemytlig
Brev 192 Glæde Pennen for efter · Løfte at tilskrive Dig nogle Linier fra mit fjerne
NB13:78 er mine Kræfter at ville · løfte begge Dele paa een Gang, at sætte en
AE, s. 19 om en Fortsættelse. Som et · Løfte betragtet var vist hiin Yttring ( »
YTS, s. 269 ae Øiet ned, ikke at ville · løfte Blikket til Himlen, ikke at ville see nogen
NB14:28 Lidenskab, maaskee kan hun · løfte Byrden nok saa godt. / Jeg har i en anden
OTA, s. 372 e, der vægrede sig ved at · løfte Byrden, fordi den var saa tung: det var
3T44, s. 259 den formaaer neppe engang at · løfte de apostoliske Lidelser for at lægge
NB4:135 vorved han tvinger Baaden til at · løfte den anden Ende i Veiret – et fiint
EE1, s. 38 re den, intet Vingeslag mere · løfte den op i Ætheren. Bevæges den, da
EE2, s. 209 n sukkede, men han kunde ikke · løfte den op, det kan kun den, der absolut vælger
NB9:77 kulle, idet man skal handle, · løfte den Reflexions Søile, som jeg, er uhyre
DS, s. 203 ubetingede Fordring; skal jeg · løfte den, er jeg knust. Men dette er ikke Evangeliets
3T43, s. 80 naar Angesterne dømmende · løfte deres Hoveder, da truer Kjerligheden ad
EE2, s. 61 e, men hvo kan ogsaa saaledes · løfte det op. Forsaavidt der altsaa ved Kirkens
NB17:26 m, at maatte hver evige Dag · løfte det samme, et heelt Liv, for i sin Død
Papir 112 ans Grav men aldrig falde paa at · løfte det Tæppe, som ved Døden gjorde ham
KG, s. 99 orte Forsæt, det uopfyldte · Løfte efterlader Mismod, Forstemthed, som maaskee
Oi7, s. 300 der, bevidst, kan overtage et · Løfte en evig Saligheds Afgjørelse betræffende.
Brev 51 nkraft at løfte – men at · løfte en Fjæder ved Hjælp af en Donkraft
NB4:66 ære den Eenfoldige. / Skal man · løfte en heel Tid, maa man sandeligen kjende
SLV, s. 370 umuligt, med en Donkraft at · løfte en meget lille Gjenstand eller paa en Skippundsbismer
AE, s. 20 om Fortsættelse. Et saadant · Løfte er Alvor og i alle Maader værd at antages.
CT, s. 181 d forpligter Dig? » Et · Løfte er en Snare«, siger man –
F, s. 500 e Lovende generer den Anden. Et · Løfte er et Bruuspulver, hvormed den hele Menneskehed
KG, s. 99 Herre jeg vil«. Et · Løfte er i Forhold til det at handle en Skifting,
F, s. 500 Fare er der da paafærde? Et · Løfte er meget transportabelt, og derfor er der
Papir 453 v: jeg har haft Tro til at · løfte et Bjerg – og dette tør jeg med
DSS, s. 115 Dyrkelse ved at deeltage i at · løfte et Skrig mod mig: ingen af Delene vedkommer
AE, s. 241 ligger netop i, at det brudte · Løfte fattes i Retning af en teleologisk Suspension,
JJ:398 tur-Overtalelsen næsten som et · Løfte for evig. / ... Men der er Ingen der frygter
TS, s. 71 e noget til Hinder for at give · Løfte for hele Livet. Men at vende Forholdet
Oi7, s. 300 ade 15aars Drenge ved helligt · Løfte forpligte sig en evig Saligheds Afgjørelse
GU, s. 334 u lovet ham Noget, ved helligt · Løfte forpligtet Dig ..... men i Tidens Løb
SLV, s. 197 søger man forgjæves at · løfte fra Jorden, at man kan tage Magten fra
SLV, s. 273 ikke sinkes. / Mit Tausheds · Løfte gjør mig stærk i Monologer; men selv
NB34:25 straffet, saaledes kan man ogsaa · løfte Gud op i en saadan Art Majestætiskhed,
BOA, s. 140 nde have gjort eller jeg skal · løfte ham heel og holden ind i Reflexionen. Havde
BI, s. 179 tiges lave Egne, Plato ved at · løfte ham op i Ideens overjordiske Regioner.
NB7:86 anden Synd. Nu maa Angeren til at · løfte ham op, han har nu faaet Noget at græde
Oi7, s. 316 es, hans egen Viden kan ikke · løfte ham op. Som Barnet, der lader sin Drage
F, s. 500 paa enhver Maade gavnligere. Et · Løfte har den fortræffelige Egenskab, at det
AE, note or denne Formiddag, et saadant · Løfte har religieust seet meget mere Inderlighed
CT, s. 156 an skulde være Mand for at · løfte hele Jorden ved Hjælp af – Beregningerne?
TSA, s. 85 l Tiden saaledes, at han kan · løfte hele Tiden, rive den hen, medens denne
AA:6 diske Punct, hvorfra han kunde · løfte hele Verden, hiint Punct, som netop derfor
BI, s. 310 stærk som en Gud, som kan · løfte hele Verden, og dog slet Intet har at løfte
SLV, s. 211 At det maatte lykkes mig at · løfte hende eller rettere at hun maatte svinge
Brev 84 ten maa denne Elasticitæt · løfte hende høiere end hun ell. nogensinde
BI, s. 146 r Madonnas Himmelfart. For at · løfte Himlen saa meget som muligt, er der paa
NB12:196.a d ikke ved Tillid til ham kan · løfte i høieste Form; jeg maa tage den i en
OTA, s. 166 tte det være, ved helligt · Løfte i Taknemlighed forpligtende sig til at
PCS, s. 142 I sin Iver gjør han da det · Løfte ikke at smage Viin eller Brændeviin,
KG, s. 103 r den Noget forud og giver et · Løfte istedenfor Handling; aldrig tilfredsstiller
NB26:6 Det er for Gud, ved helligt · Løfte just deres Kalds-Pligt at værne mod
FB, s. 151 Ansigt bort, men Helten skal · løfte Kniven. – Naar da Efterretningen
KG, s. 98 ved Hjælp af det uopfyldte · Løfte kommen paa et Sandsebedrags Afstand fra
IC, s. 172 kke Den, der efter helligt · Løfte levede i Armod, alle Verdens Skatte: hvad
Brev 51 m bekjendt er allervanskeligst at · løfte Livets Ubetydeligheder, hvorfor man da
EE1, s. 238 paa mig og foreholdt mig mit · Løfte med en Haardnakkenhed, der vilde have gjort
SLV, s. 373 Bønner, og under Tausheds · Løfte med en Skriftefaders Høitidelighed modtager
IC, s. 246 ges til at dyppe Penslen, at · løfte Meislen, for i Farver at fremstille Christus,
EE1, s. 50 g, eller rettere jeg kan ikke · løfte mig selv. Fordum naar den blot vinkede,
EE1, s. 50 ens Uendelighed, den kan ikke · løfte mig, eller rettere jeg kan ikke løfte
Papir 476 t Jordiske. Χstd. vil · løfte Mskene til et Høiere. Til den Ende lønner
NB:65 let at man kan flyve. Naar jeg vil · løfte Noget i Veiret: saa løfter jeg det ved
NB26:6 som det ( ifølge helligt · Løfte o: s: v:) tilkom samtlige Dhrr. Officianter,
AE, s. 263 e«, » Et brudt · Løfte og dog en evig Troskab«
F, s. 470 en anden Sag, thi mig binder et · Løfte og en Forpligtelse til ene og alene at
F, s. 476 fælde. / Dette angaaende mit · Løfte og min Forpligtelse. Det Lidet eller de
EE1, s. 180 aflægger sig selv Sorgens · Løfte og nu begynder hun sit eensomme skjulte
EE1, s. 237 de mig til at indløse mit · Løfte og skrive en Anmeldelse af dette Stykke.
TTL, s. 446 Døde havde givet det visse · Løfte og uden Skyld blev en Bedrager, da han
AE, s. 299 Stykke i eet væk fort, med · Løfte om at Alt skal blive tydeligt ved Slutningen,
NB17:50 jør Gud en Indrømmelse, og · Løfte om at begynde redeligt igjen hvor man slap.
Brev 40 » at jeg ikke indfrier mit · Løfte om at besøge Dig«: nu vel, saa
F, s. 500 den 11te Bog? hvorfor ikke? Et · Løfte om den 11te Bog er endnu kortere, og dog
AE, s. 20 ende Anskrig, som ender med et · Løfte om en Anmældelse. Dette Anskrig vækker
AE, s. 19 et Noget, der kunde see ud som · Løfte om en Fortsættelse. Som et Løfte
F, s. 478 frie mit for 10 Aar siden givne · Løfte om et æsthetisk System, fremdeles lover
NB11:127 reent, at derfor er Χstds · Løfte om Evigheden saa glødende, fordi den
4T44, s. 337 t ville ved store Ord og ved · Løfte om Heltenavn opmuntre En til at vove sig
KG, s. 102 den. Selv derfor, hvis dette · Løfte om Kjerlighed ikke saa let var et Øiebliks
BOA, s. 104 uforandret har han holdt sit · Løfte om Troskab: men see Pigens Forandring forandrer
TS, s. 84 e! Almægtigt ligesom at · løfte paa Almagts-Kræfter; at være Menneske,
OTA, s. 335 en han dog idetmindste kunde · løfte paa Byrden. En Tanke maa der til; dersom
OTA, s. 335 et, dog kan hjælpe til at · løfte paa Byrden; der kan være Tanken om bedre
EE1, s. 207 elte Stemning gjør paa at · løfte paa den, at hæve den op, er forgjæves.
NB12:196 Sorg for Udkommet kan jeg ikke · løfte paa een Gang. Det var min Tanke, da jeg
EE1, s. 321 lidt Veemod. Hun var let at · løfte paa med Øiet, let som Psyche, der bæres
EE1, s. 349 ændkraft, hun maa tage og · løfte paa Verden. Hvad Fremgang hun gjør,
BI, s. 310 den, og dog slet Intet har at · løfte paa. Begyndelsespunktet for Philosophiens
F, s. 501 nvendte Flid, medens han ved et · Løfte saa let kunde gavne sig selv og Andre mere
NB31:95 ad der skulde være med for at · løfte Samfundet eller dog idetmindste for at
NB18:38 at notere, for om muligt at · løfte Samtiden op over Usselheden og gjøre
NB26:81 føre Sagen til Afgjørelse, · løfte Sandsebedragene, det vilde dog maaskee
KG, s. 99 ed hvert fornyet Forsæt og · Løfte seer det ud som gjorde han et Skridt fremad,
NB25:31 s Du byder det, dette Bjerg skal · løfte sig og styrte sig i Havet. Det er altsaa
AA:3 for Middagssolens Straaler. Fuglene · løfte sig skrigende i Veiret. Det temmelig bakkede
Oi8, s. 358 saa den for sin Skyld skulde · løfte sin Stemme høit, naar de andre Stemmer
NB12:181 ab: see op! / Det ikke at ville · løfte sine Øine til Himlen er et Tegn paa
NB11:129 sig selv, og vovede end ikke at · løfte sine Øine, men sagde: Gud være mig
BI, s. 250 Træl, og hver Gang den vil · løfte sit Hoved for frit at skue omkring, bliver
IC, s. 196 Nogen, der ikke formaaede at · løfte sit Hoved opreist, og altsaa blot kunde
KG, s. 337 eelige, naar han neppe tør · løfte sit Øie for at see paa den Overvundne,
3T43, s. 70 Hver Skalk som Barn, / Hvert · Løfte som en Skygge. / Men den Kjærlighed,
KG, s. 98 r det Øieblikkelige, og et · Løfte tager sig øieblikkeligt saa godt ud;
AE, s. 20 F. Saaledes tilfredsstiller et · Løfte Tidens Fordring. Først vækker det
Brev 99 r kom jeg til at tænke paa mit · Løfte til Dig; men det var jo for silde. Idag
CT, s. 181 op til Herrens Huus, for ved · Løfte til Gud at forpligte Dig i Forsæt, i
CT, s. 181 aaet Dig selv i, hvorledes et · Løfte til Gud forpligter Dig? » Et Løfte
CT, s. 181 , siger man – og et · Løfte til Gud, ja, dersom det er hvad det skal
KG, s. 96 Penge, naar de – efter · Løfte tilbagebetales, ere fundne Penge«?
EE1, s. 237 men ogsaa med Tanken om mit · Løfte tiltraadte jeg en lille Udflugt i Sjælland.
SLV, s. 220 trække tragisk og til at · løfte tragisk paa det Samme som en Byrde. /
NB2:63 altsaa comisk om: at skulle · løfte Ubetydeligheder ved Hjælp af Dunkraft.
NB22:102 at han ved høitideligt · Løfte under aaben Himmel ( hvilket Jøderne
EE1, s. 237 saa mig i et Løfte. Dette · Løfte var da ogsaa en Anledning; men det var
EE1, s. 237 t vælge sin Text. Ved mit · Løfte var jeg imidlertid bunden. Med mange andre
DS, s. 203 selige Verden saa, at man kan · løfte ved Hjælp af en Vægt – dersom
EE2, s. 253 ke Punkt, fra hvilket man kan · løfte Verden. At denne Bevidsthed ikke kan forlede
DS, s. 203 eil, og meente, at han skulde · løfte Vægten, istedetfor at han skulde løftes
PMH, s. 63 , da vovede jeg ikke strax at · løfte Øiet op til dem, jeg kunde ei heller
YTS, s. 266 aaledes formaaede han ikke at · løfte Øiet op. / Han vilde end ikke opløfte
CT, s. 29 evet strengt holdende Armodens · Løfte, at han havde vundet en riig Mands Venskab
FB, s. 151 Gud og sig selv ved det samme · Løfte, da skal han heltemodigen forvandle den
CT, s. 181 Jorden. Naar Du lover Gud et · Løfte, da tøv ikke at betale det; thi han haver
NB20:46 ke de uhyre Reflexions-Masser at · løfte, de rene intellectuelle Opgaver, det Reflexions-Forviklede
FB, s. 152 n at være bunden ved noget · Løfte, der afgjorde Folkets Skjebne, vilde have
AE, s. 19 at anbringe et høitideligt · Løfte, der, hvis ellers Noget, er beregnet paa
AE, s. 240 ette Ord. En Forlovelse er et · Løfte, en brudt Forlovelse et brudt Løfte,
AE, s. 217 affordret et Barn et helligt · Løfte, en Eed. / Kun Tilskuer og Vidne, var jeg
AE, s. 218 dan at skulle give et helligt · Løfte, er meget misligt, og man gjør derfor
AE, s. 241 liver renere. At kalde det et · Løfte, et brudt Løfte, naar en Mand besvangrer
AE, s. 218 l end til at affordre helligt · Løfte, fordi den indre Svaghed behøver Øieblikkets
NB18:60.c ikke i Livet glemme dette vort · Løfte, glemme, at vi ere Trolovede, glemme at
HH:8 v ligesom udslettede det givne · Løfte, han maatte sige som Hiob Herren gav Herren
LF, s. 19 kene saa sjeldent, trods givet · Løfte, holde hinanden: det bliver mellem os. Havet
NB18:60.c / Du som tidligst modtog vort · Løfte, hvem vi i Daaben lovede Tro, Fader i Himlene,
NB22:63 eve for sin Idee – et · Løfte, hvorved hun dog vistnok har bragt Gud i
2T44, s. 197 g Taalmodigheden gjentog sit · Løfte, ikke at slippe ham, hvis han holdt sig
AE, s. 240 en brudt Forlovelse et brudt · Løfte, men der er ingen hemmelig Note under, som
IC, s. 251 ter, og ikke blot selv holder · Løfte, men ogsaa er et stakkels Menneske behjælpelig
AE, s. 241 lde det et Løfte, et brudt · Løfte, naar en Mand besvangrer Romanens Elskerinde
FB, s. 151 t, at Jephtah seirede ved sit · Løfte, naar han ikke holdt det, skulde da Seiren
SLV, s. 239 t nok at aflægge Tausheds · Løfte, naar man ikke gider have mere med Verden
AE, note en Hemmelighed under Tausheds · Løfte, og denne svarer: » stol De ganske
KG, s. 98 ger, fordi han ikke holdt sit · Løfte, og endnu nøiagtigere som Den, der netop
TTL, s. 419 t Tilkommende, end et helligt · Løfte, og hvad mindre beskæftiget med det Tilkommende,
SLV, s. 228 t under den dybeste Tausheds · Løfte, og med den dybeste Tausheds Affordring
TTL, s. 421 ng. / Saa skal der fordres et · Løfte, og Taleren har Myndighed til at fordre
Brev 99 gaar havde jeg virkelig glemt mit · Løfte, om at sende Dig Bud. Jeg var syg, og kunde
AE, s. 19 ke følt mig bunden af hiint · Løfte, om det end var min Hensigt fra Begyndelsen
AE, s. 20 thi Løftet selv var intet · Løfte, realiter betragtet, forsaavidt det var
SLV, s. 229 vil have ud, under Tausheds · Løfte, saa er man ganske sikkret, thi saa maa
NB6:16 ler, item med et skjødesløs · Løfte, som han aldrig holdt. Saa hans Cotterie-Modstand,
F, s. 500 øfter og med Liimstangen. Et · Løfte, uagtet det betyder Alt, betyder dog tillige
EE1, s. 239 ur, der modtog mit første · Løfte, var meget venlig imod mig, men dog forekom
AE, note det knytter sig til Gud ved et · Løfte, ved et helligt Løfte at det stedse og
NB26:6 ræsten« er ved helligt · Løfte, ved Haands-Paalæggelse og Hellig-Aands
IC, s. 251 d det atter og atter fornyede · Løfte. – Vi bede for Dem, der oplevede,
Brev 33 lovet ham, og har nu indfriet mit · Løfte. / Deres Neveu / S. Kierkegaard. /
EE1, s. 238 r let, ikke generet af noget · Løfte. / Dette var Anledningen til, at denne Kritik
PS, s. 305 at gjøre et maaskee stort · Løfte. At skrive en Piece er nemlig Letsindighed
F, s. 478 g Brug at aflægge et helligt · Løfte. Cerimonien er mindre bestemt. I Oldtiden
NB9:38 , at affordre ham et saadant · Løfte. Confirmationen, der skulde være den
EE1, s. 237 le og fangede ogsaa mig i et · Løfte. Dette Løfte var da ogsaa en Anledning;
KG, s. 103 ve, intet Øieblik og intet · Løfte. Dog er dette ingen Travlhed, mindst af
AE, s. 241 a at opfatte et saadant brudt · Løfte. Hos de pseudonyme Forfattere bruges Dialektiken
AE, s. 217 , der bandtes ved det hellige · Løfte. Imidlertid følte jeg ingen Trang til
EE1, s. 236 rt. Jeg har trolig holdt mit · Løfte. Jeg har seet det paa Dansk, paa Tydsk,
EE1, s. 296 end sige en Erklæring, et · Løfte. Og dog var det skeet, og den Ulykkelige
2T44, s. 198 eden gjentog til Afskeed sit · Løfte. Og Veien var trang, hans Gang møisommelig,
EE1, s. 236 orbandt vi os ved et helligt · Løfte. Som Emmeline og Charles love hinanden at
NB9:38 an Dreng binde sig ved et helligt · Løfte. Sært, at man ikke har indført den
EE2, s. 96 den. / Kirken tager derpaa et · Løfte. Vi saae i det Foregaaende, hvorledes Kjærligheden
EE1, s. 242 nede ved » et helligt · Løfte.« / Roman-Dannelse har Charles tilfælleds
IC, s. 251 behjælpelig i at holde sit · Løfte: Du drage dem til Dig ved » Løftet«,
Oi7, s. 300 ædt Barn forpligtes ved et · Løfte: er 15 Aars Alderen den meest passende.
AE, s. 78 meddeelte det under Tausheds · Løfte: hvad saa? Saa maatte han enten antage,
TS, s. 86 n, der har en uhyre Opgave at · løfte; anstrænget næsten over sine Kræfter,
NB:108 Msk, jeg bryder intet givet · Løfte; men Ligheden er at jeg atter maa styre
TTL, s. 419 ordres her Kjærligheden et · Løfte; og hvad er saa forfærdeligt at nævne
EE1, s. 112 , idet han tog dem om Livet, · løftede dem let i Veiret og satte dem over paa
NB11:74 kal bevises. Det er, som hvis En · løftede en Stok for at slaae sigende: nu skal Du
OTA, s. 292 it ophøiet. Og høit · løftede Gud Mennesket over Fuglen ved det Evige
G, s. 17 an opdæggede ved sin Smerte, · løftede Hovedet fra Puden, og slog Øiet op,
SLV, s. 259 et militairisk Tempo, stod, · løftede Hovedet i Veiret, svingede sig om, vendte
SLV, s. 280 esanger stundom gjør det, · løftede jeg Hovedet med Stemmen, og lod det atter
NB20:83 just var igjen Trykket, der · løftede mig over det Almindelige. / Men saa var
2T44, s. 211 t forhærde deres Sind, og · løftede nu maaskee Hovedet saa stolt, for at skue
CT, s. 24 hedenske Lande ere endnu ikke · løftede op til Christendommen, disse ere sjunkne
NB35:5 m end ikke han overtog eller · løftede paa, uden at det satte i Knæerne, dette
Papir 453 – – og det · løftede sig – – og styrtede over mig
NB25:31 om vilde det vel skee at Bjerget · løftede sig – men saa faldt paa mig. /
BI, s. 221 pa. Gudernes himmelske Skarer · løftede sig op fra Jorden og forsvandt for de Dødeliges
SLV, s. 116 ere uvidende om Driften. Hvo · løftede Sløret? Hvo vovede det? Den ideale Skjønhed
BI, s. 313 han stod paa Jorden. Hercules · løftede, som bekjendt, Antæus fra Jorden og overvandt
NB26:7 yrder, som han dog ikke selv · løftede. / Saaledes med mig. Men lad os antage,
AE, s. 278 Herkules stred, saasnart han · løftedes fra Jorden, tabte sin Styrke, saaledes
KG, s. 177 e Penge-Gjeld, Æres-Gjeld, · Løfte-Gjeld, kort hvilkensomhelst, Opgaven pleier ellers
TS, s. 85 reiser sig en Smule op, · løftende Hovedet fra Puden og siger: hvad er Klokken?
SD, s. 238 aa Enden af en Stang, og den · Løftende skal holde i den modsatte Ende, saaledes
AE, note man forsigtig med at gjøre · Løfter ( cfr. Prædikeren), og religieust seet
Oi7, s. 300 de, Drengen, modtager hellige · Løfter af ham o. D. Og hvad den Guds Mand »
OTA, s. 336 at det er ham gavnligt, den · løfter Bjerget og flytter det. En Lidende kan
NB33:53 det sammen med, at L. ikke · løfter den guddommelige Majestæt høit nok
Oi7, s. 317 interessant, men – ham · løfter den ikke, han bliver i Mudderet, mere og
OTA, s. 288 ere: ved Hjælp af Blikket · løfter den Opreiste stolt sit Hoved høiere
DS, s. 231 Jorden, hvor Dit Blik er. Nu · løfter den sig – den Smule kan Du vel ogsaa
BI, note med at bryde op og drage bort, · løfter den sig fra Jorden, men speiler sig til
SLV, s. 387 trykker det Lavcomiske ned, · løfter det Lyriske op. – I Umiddelbarheden
EE2, s. 92 em i en høiere Eenhed, saa · løfter det Religiøse dem op i en endnu høiere.
NB:65 Hjælp af en Vægt, altsaa jeg · løfter det ved Tyngden. Derfor svæver Himmelkloderne,
Oi7, s. 300 mod at modtage høitidelige · Løfter en evig Salighed betræffende af –
OTA, s. 337 , gjør Aaget let. Naar En · løfter en Fjær, da siger han: det er let; men
SLV, s. 29 der Armen udrakt som Den, der · løfter en Pokal, og som svingede han et Bæger
NB11:20 er det, at jeg denne Gang, · løfter en større Byrde, idet jeg igjen skal
EE:60 Tid, hver Gang jeg slaaer det op, · løfter en uhyre Vægt af Lodder ( projekterer
NB2:232 ag Dem dog iagt, at De ikke · løfter for høit op, som man siger. /
EE1, s. 356 ver Forpligtelsen. At give · Løfter foragter min ridderlige Stolthed. Jeg foragter
F, s. 500 g sætter, at Hr. A. A., hvis · Løfter formodentlig ikke har angrebet ham, greb
NB33:41 e havde for ham. Χstd. · løfter Gud i uendelig Majestætiskhed over Alt
NB20:154 tes. / Og idet Pseudonymen · løfter Haanden til dette uhyre Slag, træder
EE2, s. 223 uundværlig; thi Dit Udtryk · løfter ham op fra Sorgens mørke Boliger. Han
EE1, s. 284 diske Punkt, med hvilket man · løfter hele Verden. Naar man siger at skrive Noget
TS, s. 70 iger: » ja, disse store · Løfter hjælper ikke meget, jeg vil hellere
NB35:28 ltagelse meget nær, fordi han · løfter i Alt paa Indtrykket af sig selv. /
BI, note det Naturpoetiske. / Ironikeren · løfter Individet ud af den umiddelbare Existents,
NB:65 g vil løfte Noget i Veiret: saa · løfter jeg det ved Hjælp af en Vægt, altsaa
BA, s. 371 unge Byrde, som man selv ikke · løfter med en Finger, at finde Meningen i begge
AA:21 den Stump, som blev tilbage, / Og · løfter min Paryk en Tomme fra sit Sted, /
NB9:74 orstand slap. / Mit Tungsind · løfter naturligviis i dette Øieblik Muligheder,
KG, s. 99 øver Den, der forfaldt til · Løfter og Forsætter, bestandigt mere og mere
F, s. 500 budene hellere løbe med, end · Løfter og med Liimstangen. Et Løfte, uagtet
AE, s. 218 at aflægge Eed og hellige · Løfter og til at affordre hellige Løfter, havde
PH, s. 55 exling, Subscriptionsplaner og · Løfter om store Bøger overraske ikke mere.
FB, s. 103 hverken skriver Systemet eller · Løfter om Systemet, der hverken forskriver sig
NB35:5 e Vidne til hvorledes Manden · løfter paa den Opgave, faaer hun dog et Indtryk
OTA, s. 337 over sin egen Kraft, men dog · løfter paa den, og see, det lykkes: da bliver
OTA, s. 341 r Taalmodigheden med Øiet · løfter paa det Tilkommende, da seer man hvor tungt
TS, s. 83 den Kaldede« ligesom · løfter paa sine Kræfter, glad og taknemmelig
DS, s. 163 i sin muskelstærke Arm, som · løfter Pidsken – nu falder der et Slag;
EE1, s. 345 n farves stærkere, Barmen · løfter sig ... Ikke sandt, min Pige, det er ubeskriveligt,
G, s. 40 estret er færdigt, Tæppet · løfter sig allerede en Smule, da begynder hiint
EE1, s. 106 Øie flammer, hans Læbe · løfter sig i et Smiil, saa sikker er han paa sin
Brev 134 a det samme Sted, en ensom Fugl · løfter sig, stolt lader den sin Stemme gjenlyde
G, s. 88 g selv. Der er Ingen mere, der · løfter sine Hænder mod mig, min Frigjørelse
SLV, s. 239 ets Theater, en Fræk, der · løfter sit Hoved og trodser Alle med sine stolte
OTA, s. 374 i heller som Den, der ydmygt · løfter sit tillidsfulde Blik til Gud, nei, han
EE1, s. 424 lig kan have at skrifte. Hun · løfter Sløret en Smule i Veiret og seer ud
EE1, s. 382 get lovende. Men disse mange · Løfter stige ham aabenbart for stærkt til Hovedet;
AE, s. 486 ne allermeest. Hvilke hellige · Løfter veed et Menneske ikke at gjøre i Livsfarens
KG, s. 96 ofasthed, at den ikke gjør · Løfter, at den ikke spilder Tiden med at love,
BOA, s. 260 begynde. De gjøre hellige · Løfter, de beslutte: imorgen o: s: v:; men hvad
GU, s. 335 begravne, begravne i Glemsel, · Løfter, Forsætter, Beslutninger, hele Planer
AE, s. 218 er og til at affordre hellige · Løfter, havde stødt dem fra sig, havde af den
IC, s. 251 g. O, Du, der ikke blot tager · Løfter, og ikke blot selv holder Løfte, men
KG, s. 99 Evigheden mistænkelig mod · Løfter, som den er mistænkelig mod alt det Øieblikkelige.
Papir 453 e til, og Bjerget, som jeg · løfter, styrter over mig, saa jeg vel havde den
KG, s. 98 Verden saa tilbøielig til · Løfter, thi det Verdslige er det Øieblikkelige,
PMH, note en ikke høre Ørenlyd for · Løfter, Trompetstød, Subscriptionsvræl, Skaaler,
NB26:97 den Byrde, som Du seer jeg · løfter. / Det svigefulde Hjerte. /
EE1, s. 238 nskede, at Fanden havde alle · Løfter. Da gik hans Tidsskrift ind af Mangel paa
KG, s. 99 tter, item ved Hjælp af · Løfter. Det er saa vanskeligt at opdage, at det
2T43, s. 33 an er sanddru og holder sine · Løfter? og dog see vi, at Menneskene glemme dette.
NB22:63.d g Systemets gehorsamer Diener, · Løfternes uforglemmelige Forfatter, senere, den om
JJ:207 aldeles forsager. / NB Berusede i · Løfters usunde Bedunstelse. / Allerede Plato (
AE, s. 218 mig Forsigtighed ved Eeds og · Løftes Aflæggelse, saa den sande Inderlighed
NB27:81 Smerten, naar Guds-Begrebet skal · løftes en Potens høiere, » naar Barnet
KG, s. 98 de ønsker at afværge et · Løftes hykkelske Skin. Dog i Evangeliet er dette
BA, s. 313 ed sin Bog, end mindre med sit · Løftes Nytaars-Blus, eller sin Antydnings vidtudseende
DS, s. 203 jeg ved den i Ydmygelse skal · løftes troende og tilbedende – og saa er
AE, s. 278 ipso hævet, idet det skal · løftes ud af Existentsen og føres ind i Abstraktionens
DS, s. 203 ten, istedetfor at han skulde · løftes ved Vægten: ja da er han knust. Men
KG, s. 85 ndling, paa et høitideligt · Løftes, paa Fortrydelsens Afstand fra Handling
BI, s. 335 der anlægger den ironiske · Løftestang, for at vippe hele Tilværelsen ud af
BI, s. 117 der her anbragte den ironiske · Løftestang, for i et ret muntert overgivent Himmelspræt
KG, s. 37 hed er det Digteren, som tager · Løftet af de Tvende, Digteren, som forener de
TTL, s. 423 er dem Seieren, som den tager · Løftet af dem, giver dem Velsignelsen med paa
KG, s. 98 ev en Bedrager, det vil sige, · Løftet blev netop Snaren; havde han ikke lovet
KG, s. 314 ans Saar; dersom han da havde · løftet den Ulykkelige op, lagt ham paa sine Skuldre,
KG, s. 328 bære Vægten af at have · løftet den; eller at Den, der trængte seirrigt
AE, s. 19 t indfrie det, og samtidig med · Løftet det Fornødne allerede var færdigt.
NB25:85 Høiere, saaledes er det Hele · løftet en Qvalitet over det Menneskelige. Ypperstepræsten
KG, s. 102 , selv om dette ikke var saa, · Løftet er dog en Dvælen, en drømmende eller
KG, s. 102 r over hvad den skal formaae, · Løftet er en Dvælen ved Kjerligheden og derfor
F, s. 478 . Dog Cerimonien er ligegyldig; · Løftet er Hovedsagen. Altsaa, jeg sværger:
SLV, s. 109 lv næsten er for concret, · Løftet er taust eller hiint udødelige: ja –
AE, note ed luttrede Hjertes Samtykke i · Løftet for den Dag idag, eller for denne Formiddag,
BOA, s. 104 ste af prima Qualite, den ved · Løftet for evigt bundne vender tilbage; uforandret
TS, s. 88 ig nogen Triumpherende blevet · løftet fra Jorden! De saae ham ikke mere: saaledes
AE, s. 19 r færdigt. Forsaavidt kunde · Løftet gjerne have været med stor Høitidelighed,
KG, s. 99 d Hjælp af Forsættet og · Løftet har han nemlig Retningen mod det Gode,
Not11:25 t fra sin Plads, ( loco motus), · løftet i Veiret, thi Muligheden og det unv: S.
KG, s. 96 gt fra Ærlighed, selv naar · Løftet ingenlunde er uærligt meent. Skulde
AE, s. 20 for at have indfriet det. Thi · Løftet interesserer; havde han indfriet det, havde
F, s. 500 gredients i Theepassiaren, idet · Løftet ligesom Punschkommercen i Visen gaaer hele
KG, s. 102 strax at begynde paa Opgaven; · Løftet ligger jo lige ved Begyndelsen og ligner
KG, s. 96 dobbelt Betaling først for · Løftet og saa for Opfyldelsen af Løftet. Dog
EE2, s. 264 æden Farvel og aflægger · Løftet og tager Tvangstrøien paa. Gift Dem
AE, s. 20 gelser. – Saaledes var · Løftet om Fortsættelsen beskaffent. Det er
EE1, s. 356 gter det, naar en Dommer ved · Løftet om Frihed lokker en Synder til Bekjendelse.
NB7:34 aa en Subscriptions-Plan ell. paa · Løftet om Systemet, man bliver Minister paa et
EE1, s. 102 art hun er forført er hun · løftet op i en høiere Sphære, der er en
BI, s. 157 Dialektiken som det Mythiske · løftet op i en høiere Tingenes Orden. Det Mythiske
FF:181 ed, at det er som om Craniet blev · løftet op, og da er det ligesom, naar Nisserne
JC, s. 42 ar hans Bevidsthed endnu ikke · løftet op. Skulde denne Begyndelse være den,
EE2, s. 16 r svære Skjebners Svøbe · løftet over Dit Hoved. Og dog naar da endelig
NB26:14 mig. / Da kom 48. Jeg blev · løftet paa et Høidepunkt, som jeg aldrig før
KG, s. 98 er at gjøre, eller som var · Løftet selv noget Fortjenstligt. Og naar man saa
AE, s. 20 ikke noget Tilfældigt; thi · Løftet selv var intet Løfte, realiter betragtet,
TS, s. 107 ig har nogensinde et Menneske · løftet sit Hoved saa stolt i Opløftelse over
3T43, s. 81 a ham og see! han, der havde · løftet sit Hoved stolt, hvis Blik havde behersket
BI, s. 230 ndre. Med de Andre, han havde · løftet ud af deres naturlige Stilling, contraherede
KG, s. 328 ikke seet, at Den, der havde · løftet Vægten, ikke kunde bære Vægten
IC, s. 251 rage dem til Dig ved » · Løftet«, og brydes det, Du drage dem atter til Dig
F, s. 501 gtighed og Egalitet ligeoverfor · Løftet, hvilket ethvert Menneske er lige nært.
KG, s. 96 tet og saa for Opfyldelsen af · Løftet. Dog allerhelst maa man søge, ene og
KG, s. 98 ingede udenom ved Hjælp af · Løftet. Hele denne Omvei skal man tilbage, førend
F, s. 501 hi da vare vi frelste igjen ved · Løftet. Skete dette ikke, saa maatte man jo læse
KG, s. 98 re og meget lettere at finde. · Løftets » Ja« er søvndyssende,
AE, s. 218 binder sig selv, hvis ellers · Løftets Affordrelse er nogenlunde berettiget. Dermed
AE, s. 218 havde af den Grund forhindret · Løftets Aflæggelse, medens han, da han ansaae
AE, s. 67 ushed og blev udødelig ved · Løftets Holdelse, ikke Den, som tog enhver Oplysning
AE, note ikeren), og religieust seet er · Løftets Inderlighed netop kjendelig paa den satte
KG, s. 100 jendtlige Magter og stikke En · Løftets Skifting til, forhindrende fra at gjøre
KG, s. 136 Beslutningens, Forsættets, · Løftets store Øieblik – hvor man jo læser
Brev 30 v seer at Djers Ræjese gik Dem · Løgelig og til for Nøjelse og kom vel behoelden