S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB11:25 a Enhver veed, at det er en · Løgn – det er en Løgn, det eneste Sande
NB32:47 ære vidende om at det er · Løgn – i den Grad er Løgnen officiel.
Oi8, s. 363 hver evige Dag er en fortsat · Løgn – i Forhold til dem sees ingen straffende
IC, s. 98 den, at det nok turde være · Løgn – og det kan man maaskee have megen
DS, s. 183 r) at vidne for Sandhed og mod · Løgn – og saa Fordring paa christelig
NB30:3 om, at det Hele med Χstd. er · Løgn – siden det er saa let, siden det
NB11:25 er vel som alt det Andet en · Løgn ( som Scribe siger) hvilken Enhver benytter
NB11:160 re dette hele Væv af · Løgn aabenbar. Ham slaae de altsaa ihjel. De
NB33:57 lere denne nederdrægtige · Løgn af disse modbydelige, ækle, hykkelske
NB10:15 han nok. Men hvilken væmmelig · Løgn af ham, at dække sig bag al den Usselhed
NB28:21 ikke Børn, det turde være · Løgn Altsammen« – – hvorfor
NB28:21 stelige Publikum veed, at det er · Løgn Altsammen. / / / Epigram. /
Oi6, s. 258 ke Børn, det turde være · Løgn Altsammen. / Hvorfor siger Præsten det
NB:42 er ikke Børn, det turde være · Løgn altsammen. / Men denne usalige Lyst til
NB8:57 Gode ( a la Aristophanes). Denne · Løgn anseer jeg at være af stor Vigtighed
Papir 538 den foretrak ved sin · Løgn at dræbe Χstdommen. / Men just
NB10:100 belt-Løgn: først den · Løgn at gjøre det Gale, det Usande; og saa
NB32:48 denskab, nei, man faaer den · Løgn at være Χsten, man faaer Hedenskabet
NB14:136 gn: men at bruge den lille · Løgn daglig – og paa Tryk, saa man altsaa
NB10:15 bedst forstod, hvilken rædsom · Løgn det Hele var, at disse i en vis Forstand
NB10:47 e over dem, ved at vise, hvilken · Løgn det Hele var. / Overhovedet maa Opvækkelses-Prædikanter
NB22:70.a Snak, Rygte, løs Tale, med · Løgn Digt og Tant; de løbe nu i Øster
CT, s. 67 Ingen ved List, ved Magt, ved · Løgn eller ved Sandhed skal tage hans Indbildning
NB33:13 i alle mulige Forhold denne · Løgn er blandet ind med, at vi ere Χstne,
Oi7, s. 308 baseret paa en · Løgn er den idel Løgn. Men Præsterne,
NB10:153 dem, er da ikke sandt, og · Løgn er det da, at jeg paa nogen Maade skulde
NB34:8 sens Ulykke. Og en himmelraabende · Løgn er det da, naar denne Mellem-Instants giver
NB31:68 egjere at være Apostle. Denne · Løgn er det der har gjort, at Gud har vendt
NB21:118 gribes ind. / Denne anden · Løgn er det Farlige; og ikke troer jeg, at nogen
NB32:47 gten, Du Løgner. / Ja · Løgn er det Specifike ved Christenhedens Demoralisation.
NB32:47 giver: unaturlige Lyster. / Men · Løgn er det Specifike ved Christenhedens Demoralisation;
NB34:32 nd præke – Løgn; thi · Løgn er det, at det de prædike er det n:
NB16:99 ignok et Skin af Alvor, men · Løgn er det, og Tilfældigt, at ikke i ethvert
NB21:118 denne Løgn er. / Denne · Løgn er nemlig Forfængeliggjørelsen af
NB32:47 øgn, Ingen falder paa at · Løgn er noget Ondt, tværtimod man antager,
SD ve Christendommen som Usandhed og · Løgn er offensiv Krig. Alt det Foregaaende gjør
Oi10, s. 399 til Verdslighed. Den anden · Løgn er saa: at Verden nu er blevet tolerant,
NB24:127 nqvisitor som objektivt, enhver · Løgn er tilladt, om galt skal være falsk
NB21:118 for at opdage, hvor denne · Løgn er. / Denne Løgn er nemlig Forfængeliggjørelsen
NB10:100 lelse – den næste · Løgn er: at dette at gjøre sig saaledes Fordeel
NB30:81.a er ordsprogligt om at slaae en · Løgn fast. / Klosteret / / gik altsaa ud; istedetfor
EE1, s. 114 an atter maa forklare som en · Løgn for at bringe Harmoni tilveie. Skal Sganarel
NB32:47 ment er Løgn. Man anseer · Løgn for et Uundværligt, og man beundrer
4T44, s. 342 t og fremmest hiin første · Løgn forhindres. Selv naar Feighed forvexles
NB29:107 std. en nederdrægtig · Løgn forsaavidt den udgiver sig for at være
Papir 520 Christenhed« er en · Løgn fortsat fra Slægt til Slægt; eller
YTS, s. 254 Mængde er Sandhed, at kun · Løgn har Fremgang, og kun det Onde seirer, at
NB8:30 det Modsatte. Enten er det altsaa · Løgn hvad jeg siger, ell. det er Løgn, at
NB8:11 ethed. Man seer hvorledes Synd og · Løgn hænge sammen. / Men Anstrengende er
AA:26 ret mærkelig Selvmodsigelse, en · Løgn i al Naivitæt ( derfor lader disse Fortællinger
NB10:87 erne i et splendid Øieblik. / · Løgn i de offentlige Forhold hævner sig altid.
NB7:111 et, med Respekt at sige, er · Løgn i den Forsikkrendes Hals. / / Men vee det
NB17:92 staaer Du det, saa skal Du sige: · Løgn i Din Hals. / Tag blot msklige Forhold.
NB10:100 ge, æres derfor. Det er · Løgn i første Potens: at gjøre sig jordisk
NB16:82 idt dumme og forstaae, at det er · Løgn i Jer Hals, et Paafund af det Onde. /
AE, s. 367 n Præstes Mund: saa er det · Løgn i Jer Hals, Fatter! Saa behager hans Velærværdighed
NB24:168 sive skal være Egoisme. · Løgn i Jer Hals. Det Intensive er just Kjerlighed,
NB21:32 av, og tilraabe de Declamerende: · Løgn i Jer Hals. Og lever der En samtidig med
NB12:114 edlade sig til Sligt! / O, · Løgn i Jer Hals. Veed I vel, at Eders Tale om
SLV, note use) har en nødvendig lille · Løgn i Mangel af anden Indledning, og Systemets
Brev 42 e: » allenfals – · Løgn i min Hals«; det er meget mere
NB19:28 hvis jeg sagde det var det · Løgn i min Hals. / Saa lidet som mit eget Liv
NB33:13 ra Barn af har bildt ham en · Løgn ind om hvad Χstd. er. Saaledes sendes
NB21:7 elighed! – at det nemlig er · Løgn kan man bevise – forunderligt! –
NB34:16 ke simple Følge af denne · Løgn med Χsthed – – naar engang
NB20:74 de da maaskee ogsaa være · Løgn med at der i skjult Inderlighed er et saadant
NB29:117 men at det er en afskyelig · Løgn med denne Tale om et christent Folk ɔ:
NB34:32 en Løgn. Tænk blot paa den · Løgn med Præsterne, som ivrige i deres Gjerning
NB29:92 kelig uden hvor der er lidt · Løgn med, ligesom man ogsaa kan være apriorisk
NB33:13 , overalt, overalt er denne · Løgn med. Her er altsaa ikke Tale om nogle Slyngler
NB29:92 Qvinden er med, er der lidt · Løgn med. Hun er paa en Maade uskyldig deri,
NB30:51 immer, er der bestemt ogsaa lidt · Løgn med: saaledes ogsaa med de officielle Præster.
NB35:14 igste Maader, og altid lidt · Løgn med; det er et Skjult som just derfor er
NB12:114 tion, mod Bagvaskelse, mod · Løgn o: s: v:. Og alle havde de det Skalkeskjul
NB11:43 dskab veed meget godt, at det er · Løgn og Afskyelighed, men han tjener disse Mskers
NB30:47 er jeg mig sympathetisk i. / / / · Løgn og atter Løgn. / / I den Grad har det
IC, s. 168 ornedrelse, priisgiven til al · Løgn og Bagvaskelse og Mishandling og Forfølgelse,
Oi2, s. 148 lsken og Forvansken, al denne · Løgn og Bagvaskelse, alt dette Piat og Piank.
NB12:114 jeg levede paa en Tid, da · Løgn og Bagvaskelse, og Misundelse og Nederdrægtighed
Oi1, s. 130 d af hvad jeg skriver, al den · Løgn og Bagvaskelse, som et Menneske er udsat
BOA, s. 156 g til ussel Kameratlighed med · Løgn og Bedrag – der jo ogsaa har bestaaet
NB15:100 Sibylla og Tarquinius Superbus. · Løgn og Bedrag begynder altid med et tilløiet
OTA, s. 232 i det kan være, at det er · Løgn og Bedrag og Blendværk og Forfængelighed,
AE, s. 157 and at være priisgivet til · Løgn og Bedrag, hvis Nogen vil det; thi et Menneske
KG, s. 295 nde Skikkelse, da det Onde er · Løgn og Bedrag, saaledes uden Skikkelse); den
JJ:414 krevet under Trykningen. Den · Løgn og Bysnak og Pøbelagtighed man er omgiven
Papir 306 a fuldkommet det. O! ogsaa · Løgn og Daarskab kan vække Forargelse og
NB:7 aar han henvender sig til 100, · Løgn og Fordreielse har 1000 Læsere. Mig
NB:7 n convenere Ideen, at al mulig · Løgn og Fordreielse og Galimathias og Bagvaskelse
IC, s. 197 et stort Noget, det er lutter · Løgn og Forfængelighed og Indbildskhed, Du
NB30:81 ger hvor skulde det være · Løgn og Gavtyvestreger – Sandheden har
NB30:81 t nær nok: Sandheden er enten · Løgn og Gavtyvestreger eller velmeent Bedrag.
NB30:81 / Ogsaa i Hedenskab var der · Løgn og Gavtyvestreger nok; men der var dog
NB32:144 det Hele er naturligviis · Løgn og Gavtyvestreger. / Men Skriget fra Marterkamret
4T44, s. 374 hvilket Første er en evig · Løgn og hvilket Sidste, hvis der ellers skal
NB30:59 e man vel betegnende sammenligne · Løgn og Hyklerie – og vilde jeg saa sige:
NB30:59 v frie og med Lidenskab afskyede · Løgn og Hyklerie, som der dog ere mange Reenlige,
NB11:173 at Peer Madsen siger noget · Løgn og lader det trykke, men Forbrydelsen bestaaer
BA, note lem Løgn og Usandhed, mellem · Løgn og Løgn og mellem Usandhed og Usandhed,
BA, note og Usandhed, mellem Løgn og · Løgn og mellem Usandhed og Usandhed, det har
NB12:114 e: jeg levede samtidig med · Løgn og Nederdrægtighed, men dette veed jeg,
EE1, s. 103 han kunde saadan med · Løgn og saadan.« En slig Forfører
NB7:67 saa rædsomt Vilderede af · Løgn og Sludder, at man hvert Øieblik kunde
NB30:107 Utaknemlighed: er naturligviis · Løgn og Sludder, Gavtyvestreger, som Straffe-Anstalten
Papir 323:3 jen i Livets Forvirring! · Løgn og Sludder: det allervanskeligste var netop
NB31:31 Gud i sit Ord: det Hele er · Løgn og Synd og Jammer: lad os nu see, om Du
NB34:22 en Masse af Sandsebedrag og · Løgn og Uredelighed og velmeente og gavtyveagtige
SD ommen af sig, men gjør den til · Løgn og Usandhed – hvilken uhyre fortvivlet
NB17:92 ilstaae, at Du ikke forstaaer. / · Løgn og Usandhed og Bedrag begynder altid knibsk
EE1, s. 302 ærlighed, Dit rige Hjerte · Løgn og Usandhed, er Du da nu atter Dig selv!
BA, note der nu er stor Forskjel mellem · Løgn og Usandhed, mellem Løgn og Løgn
SFV, s. 43 seet det, havde lært, at · Løgn og Usselhed og Uretfærdighed beherskede
NB2:191 Poesien ved Hjælp af den · Løgn om de optagne Momenter ( en Pige sørger
NB30:50.b g er arrangeret den profitable · Løgn om et christent Folk, en christelig Stat,
NB32:47 at leve i denne Verden uden · Løgn som det er umuligt at leve uden Luft –
Oi5, s. 250 det at bruge List, Usandhed, · Løgn som sin Magt. Atter aldeles betegnende
DS, s. 182 den samme. O, Afskyelighed og · Løgn! Afskyelighed! Just Det, som egentlig er
Papir 572 behagede Gud. / Afskyelige · Løgn! Hiin Bedrift er, christeligt, en Forbrydelse,
NB:13 vil ikke sige det er Galskab, ell. · Løgn! Lad gaae, desto større er min Kunst.
DS, s. 182 en eller lige det Modsatte! Og · Løgn! Thi det er ikke sandt, at det er og bliver
CT, s. 118 om det er sandt eller det er · Løgn!« / Saaledes lad os til Indgang forundre
Papir 579 og det at ville ( nedrige · Løgn!) hjerteligst hjælpe sig selv og Andre
G, s. 76 emme ( » I sammenvæve · Løgn«). Forgjeves. Hans Smertes-Skrig bliver hæftigere
SLV, s. 134 ved sin » ophøiede · Løgn«, man beundrer, man beundre hende; og dog
EE2, s. 69 lad os saa faae en ny · Løgn«. Du vil tillige indsee, hvorfor jeg ikke
NB2:191 nker igjen: Løgn, lutter · Løgn) saaledes afskaffer man det Christelige
NB10:111 ge ( og især da, naar det er · Løgn). Men naturligviis desto opmærksommere
NB12:69 en Usandhed, for ikke at sige en · Løgn, / oplyst ved Biskop Mynsters Existents.
NB32:48 er Affaldet i Skikkelse af · Løgn, Affaldet er den Løgn: tilsyneladende
NB32:117 en den. Og er det end evig · Løgn, at Χstdommen er perfectibel, vist
NB31:119 i det nye T. / Det er evig · Løgn, at Apostlene bleve udsendte for at fange
NB35:4 m, at dette dog nok turde være · Løgn, at den Art Kundskab der haves om Χstd
Papir 590 are Verden er et Væv af · Løgn, at dens Fremskridt er om muligt Tilbagegang,
NB4:103 an see paa den Talende at det er · Løgn, at det er Angesten der lærer ham at
NB36:26 e med sig selv at det er en · Løgn, at det for ingen Priis vover at bruge den
NB34:43 r. / Dette er nu i den Grad · Løgn, at det meget mere ligefrem er Samvittighedsløshed
NB11:173 tsaa den første Løgn; den · Løgn, at det var Løgn, at disse Anonyme vare
Papir 572 jælper Dig nok. / Afskyelige · Løgn, at dette er Χstd. Nei Χstd. er:
NB24:168 vet noget lettere, men den · Løgn, at dette Lettere skulde være det Høiere,
NB11:173 øgn; den Løgn, at det var · Løgn, at disse Anonyme vare modige o: s: v:.
NB32:47 øgnere. Denne frygtelige · Løgn, at Enhver kalder sig Χsten, bilder
JJ:299.a d var ikke Løgn, men det var · Løgn, at han bag efter forklarede det som Underfundighed.
3T44, s. 245 ar endnu styrker sig ved den · Løgn, at han har Ungdommen for sig; eller den
Oi10, s. 400 r veed, Uredelighed; det er · Løgn, at han udenvidere er Arving til Formuen,
NB8:30 gn hvad jeg siger, ell. det er · Løgn, at jeg siger det, en Modsigelse, en høist
NB34:43 og hvilken nederdrægtig · Løgn, at Religionen er Noget for Børn og Fruentimmer,
NB10:100 le, det Usande; og saa den · Løgn, at ville at det skal være det Rigtige,
SFV, s. 47 Kirkens Helligdom, udspyede · Løgn, Bagvaskelse, Frækhed, Drengestreger:
NB16:60 t sees, at Χstheden er · Løgn, Bedrag – i samme Øieblik sees,
Oi7, s. 308 -Liv er selv, christeligt, en · Løgn, christeligt gives der ikke Familie-Liv,
NB14:148 og det dog vel igjen en ny · Løgn, den Frækhed, med hvilken man rubricerer
NB29:107 r med, er, christeligt, en · Løgn, den lumpneste Løgn. Ingen redelig Mand
NB29:49 ge Surrogater, selv den groveste · Løgn, den meest himmelraabende Forbrydelse, den
SD, s. 242 ristendommen for Usandhed og · Løgn, den negter Christus ( at han har været
NB7:67 ørt ved denne rædsomme · Løgn, der har forvandlet det at blive døbt
NB34:33 er, desto vissere at det er · Løgn, desto vissere at her er en Falsation. /
NB11:25 n Løgn – det er en · Løgn, det eneste Sande er at Præsterne have
SD, s. 231 urde dog ogsaa dette være · Løgn, det enkelte Menneske og det at være
NB36:26 rm Dem dog og siig en lille · Løgn, det er dog altid bedre end den Art Taushed.
EE1, s. 113 Hele ikke skulde være en · Løgn, Don Juan selv har opspundet. Hans Adfærd
BA, note Indesluttethed eo ipso betyder · Løgn, eller om man saa vil Usandheden. Men Usandheden
Papir 578 , at det skulde være en · Løgn, er der truffet den hensigtsmæssige Foranstaltning,
Oi7, s. 308 e Familie-Liv Barnet fuldt af · Løgn, finder saa selv Smag i den Art Børne-Christendom
NB10:168 e en Verdslighedens Usandhed og · Løgn, for hvilken man paa Dommedag vil blive
NB11:77 om forfølges han. Lutter · Løgn, fordi man ikke vil ud med Sproget, der
NB36:26 være, at det Hele er en · Løgn, Gudsdyrkelse Gudsbespottelse, at deeltage
Papir 537 smaat« ( og det er · Løgn, han har Tusinder). Men M. Fs Fader har
NB10:87 vilde ignorere mig. Det var · Løgn, han kunde ikke paa fjerneste Maade tage
G, s. 26 e. Forudsat, at det ikke er bar · Løgn, hvad jeg siger, gjorde jeg maaskee rigtigst
NB12:24 nimis – saa er Χstd. · Løgn, hver Linie i den hellige Skrift Galskab
NB32:62 som fE Høflighed, er en · Løgn, hvorom dog Alle ere vidende at det er en
NB30:59 en igjen sig selv: Misundelse. / · Løgn, Hyklerie o: D. / / Med det at have Fnat
NB34:40 Christenheden« for · Løgn, Hyklerie o: D: er derfor dog egl. for høit,
Oi7, s. 279 , christeligt, baseret paa en · Løgn, idel Løgn. / 8) Sandheden af »
Oi7, s. 306 , christeligt, baseret paa en · Løgn, idel Løgn. / I Almindelighed leves der
Oi7, s. 306 , christeligt, baseret paa en · Løgn, idel Løgn. / Og Dette er saare let at
NB23:23 sig selv, saa svarer man: det er · Løgn, Indbildskhed – og derpaa komme de
NB32:47 det nu i Christenheden med · Løgn, Ingen falder paa at Løgn er noget Ondt,
Oi2, s. 159 rede hele Christendommen for · Løgn, item i de stærkeste Udtryk erklærede
SLV, s. 311 ligere end den dumdristigste · Løgn, jeg har brugt, naar jeg haabede, at det
NB2:191 t – og klinker igjen: · Løgn, lutter Løgn) saaledes afskaffer man
JJ:299.a List. Hans Usikkerhed var ikke · Løgn, men det var Løgn, at han bag efter forklarede
SLV, s. 315 kkelig, langtfra heller ikke · Løgn, men saadan en lille Dosis Usandhed. /
SLV, s. 328 inden, og det er Usandhed og · Løgn, naar den lyder med vild Begeistrings Flamme,
NB36:26 nde selv veed, at det er en · Løgn, og at det er derfor at man undgaaer at
NB21:7 til de Fattige. Dette er nu deels · Løgn, og deels – ja nu kommer den satiriske
SD, s. 240 ommen, at den er Usandhed og · Løgn, og derved igjen det Samme om Christus.
CT, s. 237 e tale godt om En, saa er det · Løgn, og Ens Liv er Løgn. Vee Eder, naar alle
NB32:47 tabte i Løgnen. / Alt er · Løgn, og er det i den Grad, at den eneste Maade
OTA, s. 422 sit Væsen en formastelig · Løgn, og hvis Nogen tog efter den, i sin Følge
NB22:48 a dog er vidende om, at dette er · Løgn, og nu opererer mod dem ligesom mod Hedninger,
NB35:14 arligt, ganske beregnet paa · Løgn, og Qvindens Element er jo ogsaa Løgn.
NB24:127 Inqvisitor godt seer, at det er · Løgn, og siger til ham: tal nu Sandhed. Han svarer:
Not10:8 et Negative er væsentlig · Løgn, og Verden mangler Sandhed. Dette er den
NB30:53 Skade ved at misbruges til · Løgn, Ondskab o: s: v:. Men det jeg sigter paa
NB30:51 en uskyldigere Betydning – · Løgn, overalt hvor der sees et Fruentimmer, er
NB32:135.a t undgaae Lidelse. Men det er · Løgn, Sagen er ikke den Samme, er ikke det Ubetingede,
NB:194 id o: s: v:.« Lutter · Løgn, som dog vilde blive troet og anseet f
NB29:49 hjælper man sig med: officiel · Løgn, som jo dog ogsaa er en Slags Sandhed. At
NB24:127 ryder har staaet og sagt lutter · Løgn, sæt Inqvisitor godt seer, at det er
NB33:57 eenstydigt), hvilket var en · Løgn, thi det var ikke Ydmyghed der var i Veien,
NB21:102 lende om Tvivl, det er i os kun · Løgn, Tvetydighed, Modsigelse. / Her er det Udtryk,
Oi7, s. 308 reres. Og selv baseret paa en · Løgn, tyller det christelige Familie-Liv Barnet
BOA, s. 168 yder formaaer at fastholde en · Løgn, urokkeligt havde holdt dette fast, medens
NB35:14 vindens Element er jo ogsaa · Løgn. / / / Verdenshistorien. /
NB30:47 hetisk i. / / / Løgn og atter · Løgn. / / I den Grad har det verdslige Liv Overmagten
NB4:5 dt om En, saa maa det være · Løgn. / / No 5.         » Vi ere
Oi7, s. 279 baseret paa en Løgn, idel · Løgn. / 8) Sandheden af » Præstens«
Oi7, s. 308 en han hjælper nok. Lutter · Løgn. / Altsaa den saa meget priste christelige
NB10:130 std. er naturligviis lutter · Løgn. / Det Ord: kommer hid Alle I, som arbeide
NB31:110 aaer det i Koranen eller det er · Løgn. / Det som gudeligt er det uendelige Vigtige
NB32:47 Christenhedens er: i Retning af · Løgn. / Dette er en Gradation, svarende til,
NB36:26 ighed og Middelmaadighed og · Løgn. / Dog just derfor, hvor vil det lyse i
Oi7, s. 306 baseret paa en Løgn, idel · Løgn. / I Almindelighed leves der vel saaledes
NB33:51 indpræntet og paaprakket · Løgn. / Kjød og Blod – Sproget. /
NB14:63 r – saa er jo hans Liv en · Løgn. / Løgnen ligger i, at han feigt har
NB32:24 ndt. Nei, her er Kampen mod · Løgn. / Men denne er i Grunden Tilstanden i Χsthed,
NB14:63 op Mynsters Liv, christeligt, en · Løgn. / Og da jeg nu af Hans Høiærværdigheds
Oi7, s. 306 baseret paa en Løgn, idel · Løgn. / Og Dette er saare let at vise. /
NB31:33 erer man ham det, og siger: · Løgn. / Saaledes var det ønskeligt at have
Oi7, s. 308 leves, er, christeligt, idel · Løgn. / Sandheden af » Præstens«
Papir 404:1 Patriot! Bravo. Hvilken uhyre · Løgn. Blot ved at være Patriot blot ved at
NB6:28 re – men det er lutter · Løgn. Det eneste Rigtige er saa at flye til Gud
Not9:1 id og Rum blot ere Momenter. · Løgn. Det er i sig ikke noget Virkeligt, det
Oi10, s. 398 er, christeligt, en nedrig · Løgn. Det er ikke ubetinget vist, at En, der
NB6:47 for nutildags væsentlig lutter · Løgn. Det er med Præsterne som med en Gymnastik
SLV, s. 256 nhver vilde jo sige, det var · Løgn. Det faaer saa være. Min Paastand er
Oi7, s. 308 arnet fuldt af – lutter · Løgn. Det saa priste christelige Familie-Liv
NB32:48 ationen bliver i Retning af · Løgn. Efter Askese faaer man ikke simpel Vellyst,
NB16:60 frem vil sige: at det er en · Løgn. Fei saa først for Jer egen Dør: see,
Oi9, s. 378 enne usle Verdens Daarskab og · Løgn. Her en saadan Dosis. / Gud-Mennesket forraades,
NB29:107 en Løgn, den lumpneste · Løgn. Ingen redelig Mand kan faae det ud af det
NB30:51 r Qvinden: List, Underfundighed, · Løgn. Ja, som man maa sige, at en Qvindes Element
AE, s. 186 ge Forskjel mellem Sandhed og · Løgn. Kun i Subjektiviteten er Afgjørelse,
NB32:47 christne Verdens Element er · Løgn. Man anseer Løgn for et Uundværligt,
EE2, s. 65 smertelig Sandhed; men det er · Løgn. Man lærer os at synde, og de, der ikke
NB7:111 Øieblik gjør denne til en · Løgn. Men det tænker en saadan Beundrende
PS, s. 290 kke at modsige sig selv i sin · Løgn. Men dette fraseet, hiint Faktum, om hvilket
Oi7, s. 308 et paa en Løgn er den idel · Løgn. Men Præsterne, de lovprise den. Nu,
NB7:12 elige Kirke turde dog nok være · Løgn. Men Sagen er, man forvexler ( og dette
AE, s. 157 China, saa siger man, det er · Løgn. Naar derimod En taler om Døden, om hvorledes
Papir 496:1 lle stræbe: ogsaa dette er · Løgn. Nei, vi ere et Samfund af Mennesker, som
NB32:62 le ere vidende at det er en · Løgn.     o: s: v: o: s: v: / ; eller naar
NB:7 Yttringer af Raahed og fræk · Løgn. Ret som kunde man ikke med frie Beslutning
NB34:32 e consumeret saa frygtelig megen · Løgn. Tænk blot paa den Løgn med Præsterne,
CT, s. 237 er det Løgn, og Ens Liv er · Løgn. Vee Eder, naar alle Mennesker tale vel
NB30:126 orstaae. / Men denne uhyre · Løgn: Χstheden har under Titlen: at elske
Oi10, s. 399 ed. Dette var den første · Løgn: at gjøre Christendom om til Verdslighed.
NB29:30 g erklærer Christendommen for · Løgn: det hjælper ham slet ikke, han skal
NB16:53 ulgerer Foragtelighed, Usselhed, · Løgn: man mærker ikke, at den Scandale, der
NB14:136 e Gange har brugt en lille · Løgn: men at bruge den lille Løgn daglig –
NB32:48 af Løgn, Affaldet er den · Løgn: tilsyneladende at være det. /
NB11:173 / Det var altsaa den første · Løgn; den Løgn, at det var Løgn, at disse
NB15:40 enkelt Regjeringsmand. / Hvilken · Løgn; hver Gang Pressen angribes, naar man saa
NB12:143 ilket da Alt rigtignok blev til · Løgn; men qvalfuldt er det paa mine Vilkaar at
Papir 578 et Hele er naturligviis en · Løgn; og for saavidt muligt at forhindre, at
EE2, s. 24 n dette er i Grunden en uhyre · Løgn; thi Du vil slet ikke virke, Du vil experimentere,
NB34:32 r ud og Aar ind præke – · Løgn; thi Løgn er det, at det de prædike
EE1, s. 247 , den vilde være hende en · løgnagtig Afskyelighed, der var hende ligesaa vederstyggelig
SFV, s. 73 t feig Menneske-Frygt, der i · løgnagtig Beskedenhed nedsætter sig selv
NB31:117 Andre er Uforskammethed, er en · løgnagtig Beskedenhed og Ydmyghed, som Gjenstanden
KG, s. 53 rd, han brugte, da er dette en · løgnagtig Brug, en Brøde, fordi han istedenfor
OTA, s. 397 Fristelse til, det er kun en · løgnagtig Fabel, opfunden af en Frygtagtig eller
AE, s. 107 ng, gaae videre o. s. v. ( en · løgnagtig Maade paa hvilken mangen Stymper i vor
Papir 458 om i Evangeliet, det er en · løgnagtig Opfindelse, men det er ogsaa en svigefuld
BA, s. 455 t ikke Mueligheden, det er en · løgnagtig Opfindelse, som den menneskelige Fordærvelse
DS, s. 245 re ned, at synke ned i ussel, · løgnagtig Selvtilfredshed, thi det er dog at være
NB29:87 i Retning af at standse en · løgnagtig Udbredelse, item vel ogsaa i Retning af
NB31:122 aandeligt, ved deres · løgnagtige Χstd. ( som man taler om at tilbagedrive
NB24:72 sig Talerne, Declamatorerne, de · løgnagtige Disciple, der nu i høie Toner prise
NB27:18 om muligt at forpurre denne · løgnagtige Doceren, der ogsaa vil leve af mig. Men
OTA, s. 391 jælpe til at udsprede den · løgnagtige Fabel om, at det lidt efter lidt bliver
NB12:24 re os den Tilstaaelse, at denne · løgnagtige Forsikkring skal bort. / /
NB13:48 t var en Scandale, den hele · løgnagtige Fred og Enighed, at det just var Scandalen,
NB27:74 ektisk Mellembestemmelse, og det · Løgnagtige ligger i, at man har udeladt den, og saa
NB29:10 mmelige er dog egl. disse · løgnagtige Lærere, Præster og Professorer, som
NB29:56 hovedet kun blevet mulig ved den · løgnagtige Maade paa hvilken man har fremkoglet det
NB29:34 For at gjøre en Ende paa den · løgnagtige Maade, paa hvilken Præste-Vrælet
NB5:131 nok Spliden vise sig, og alt det · Løgnagtige med deres Søndags-Prædiken. /
AE, s. 566 d Alt; o, men de ugudelige og · løgnagtige Mennesker, som sige, der er Meget, de ikke
NB26:108 for Alt at komme ud af det · Løgnagtige og den Løgnagtighed, som er det Bestaaende.
OTA, s. 370 om sig selv. Istedenfor det · Løgnagtige om at gjennemtænke Tvivlen, hvilket
NB10:47 r Sandhed? Men see, det er denne · løgnagtige Opfindelse, at det at gjøre Alvor af
NB32:48 gt for dette Liv, og dette · Løgnagtige opsminket til at være Christendom. /
NB13:70 sig til Hedenskab, just for det · løgnagtige Sandsebedrag med Χstheden; derfor
NB28:90 ralt er man til Tjeneste med det · løgnagtige Surrogat: nogle Stykker; lad os forene
NB31:56 er ei heller byde ham denne · løgnagtige Tilforladelighed: ligesom de Andre. /
NB22:8.e ar der dog Mening. Men i Tidens · løgnagtige Tyvesprog hedder det: vi kæmpe for Samvittigheds-Frihed.
NB29:106 etning af at standse denne · løgnagtige Udbredelse var det der skulde arbeides.
NB31:68 tænker Christenheden i er den · løgnagtige Vending man har givet Sagen: vi ere for
NB30:100 g ivrer imod er blot dette · Løgnagtige, at man saa gjør Adspredelse til Alvoren.
NB16:35 rpes i Forhold til hvor ofte det · Løgnagtige, det Skyldige har været gjentaget og
NB30:82 pperlige Løgne-Motiv for · løgnagtige, hykkelske Rhetorer! Er store Bedrivter
NB32:74 bydeligt, afskyeligt, dette · Løgnagtige, med dette Slæng af livslystige Professorer
PS, s. 240 letsindigt med Gudens Smerte, · løgnagtigen at digte Kjærligheden ud for at digte
Papir 306 , ved at ville glemme, ved · løgnagtigen at ville besvige Oprindelsens Vidunderlighed.
DS, s. 256 øre det endnu værre ved · løgnagtigen at ville reformere. / Og lad det saa være
DS, s. 256 shed rædsomste: at ville · løgnagtigen luske sig til at see ud som en Reformator,
BA, s. 455 de og Intet vilde due til, nu · løgnagtigen opfriskede en Muelighed, der var saa skjøn,
OTA, s. 378 skeligt talt, lider skyldig, · løgnagtigen Trøsten til: at ethvert Menneske i den
4T44, s. 334 ønske Det, hvis Fare han · løgnagtigen udelader; at ikke Nogen skal blive mismodig
PS, s. 230 redes ligesaa meget, naar jeg · løgnagtigen vil tilskrive Dig Opfindelsen. Er dette
AE, s. 169 te mig i mit Inderste, at jeg · løgnagtigen vilde være systematisk og verdenshistorisk,
NB33:13 riminal-Historie, det er en · Løgnagtighed den Art Χstd. i hvilken Barnet oplæres,
JJ:488 deligt tale om. Deraf al den · Løgnagtighed og Confusion som er i Videnskaben. /
NB31:41 er ud paa. Det Afskyelige er den · Løgnagtighed, at man lader som var det christelig Iver,
NB21:87 tet at indvende, men vel mod den · Løgnagtighed, der atter her har vendt Forholdet om gjort
NB32:48 æde ud af Χsthedens · Løgnagtighed, marquere til det Yderste, og gjør han
IC, s. 106 r blevet det i Christenhedens · Løgnagtighed, med strax man hørte om at Blinde fik
DS, s. 158 e at friste Gud. O, afskyelige · Løgnagtighed, o, lumpne Bagvaskelse mod alle Troes-Heltene
NB26:108 f det Løgnagtige og den · Løgnagtighed, som er det Bestaaende. /
JJ:288 dog min Trøst. Den forbandede · Løgnagtighed, som ved Hegel kom ind i Philosophien, den
NB34:32 han lever til en himmelraabende · Løgnagtighed. / / / » Christenhed« en
NB32:46 en endnu nederdrægtigere · Løgnagtighed. I en vis Forstand kunde jeg fristes til
NB5:56 andhed af de 1800 Aar er det · løgnagtigste af alle. Χstd.s Sandhed skal ikke
NB:7 gium paa at turde sige Alt, de · løgnagtigste Fordreielser – og det er Ingenting,
4T43, s. 123 sig selv. Eller han søgte · løgnagtigt at besvige det Gode, der engang var ham
NB13:74 lidende Sandhed – og selv · løgnagtigt bliver Gjenstand for den Beundring, den
NB10:87 relandet« ligeledes · løgnagtigt brugt Tausheds-Polemiken. /
NB28:71 / Her seer man atter, hvor · løgnagtigt det er, at Det vi nu lever i ( den ligefremme
NB27:71 i dette msklige Tyvesprog, · løgnagtigt endog kalder det Ydmyghed, og vinder to
NB:7 besøger en Mand bliver det · løgnagtigt fordreiet fortalt alle Steder; faaer Corsaren
NB31:142 aaledes som man i Christenheden · løgnagtigt har tilvendt sig Χstds Trøst uden
NB15:122 ed Χstd. Nu er Verden · løgnagtigt i Besiddelse af Χstd., dens Taktik
NB32:40 paa Intet – hvad Msk. kun · løgnagtigt indbilde sig at kunne ( Systemet).! /
NB33:13 have Χstd., medens vi · løgnagtigt kalde lige det Modsatte af det n: T: Χstd.
NB29:39 er ganske simpel, han er jo · løgnagtigt kommet ind i at være Præst –
NB27:74 live Martyr. Dette laver man saa · løgnagtigt og hykkelsk saaledes om: det at blive i
NB27:74 den sande Alvor vel at mærke · løgnagtigt og hykkelsk. Det at gaae ud af Verden er
NB21:87 ødagtigt understøtte dette · løgnagtigt Omvendte. / Men Sandhed vil jeg. Jeg vil
KG, s. 185 oe det, hør ikke, hvad der · løgnagtigt siges om Begeistring paa anden Haand, hør
NB11:25 d, m: H: t: at fremkogle et · løgnagtigt Skin – for at han kunde sidde og
NB33:14 n: T:s Χstd, ei heller · løgnagtigt udgiver sig for at være en Stræben
NB25:89 , saa skal Forholdet · løgnagtigt vendes om, og Eders Vilkaar bliver det
NB25:91 bliver det mig klart, hvor · løgnagtigt vi omgaaes det Hellige. Dette vil og kan
DS, s. 158 r opfundet det, og fundet paa, · løgnagtigt, at kalde det Christendom, det saaledes
SD, s. 187 v, vil ikke som den, vistnok · løgnagtigt, men dog i en vis Forstand efter sin Fuldkommenhed
Papir 47:2 orset – Guddrun – / · Løgne i Fortællingerne. / paa samme Tid man
PS, s. 256 selv: Komedier og Romaner og · Løgne maae være sandsynlige; men hvorledes
NB29:79 er lige det Modsatte. Alle · Løgne og alle Criminalhistorier i Hedenskab og
DS, s. 200 rskjel fra Noveller, Romaner, · Løgne og andet Tidsspilde) ikke spilder mange
EE2, s. 40 Lidelser, opramser alle sine · Løgne om den lykkelige første Kjærlighed,
NB34:9 ilken Afskyelighed med denne · Løgne-Χstd. der lyver for Mskene, deels fordi det er
NB10:98 a det hører med til een af de · Løgne, der gjør Lidelsen større, en af de
EE1, s. 333 om Elskov af Romaner? Lutter · Løgne, der hjælpe til at forkorte Opgaven.
NB29:40 r han modbydelig mod Præstens · Løgne, og taber ganske Lysten. / Nei, man skal
Brev 82 ave indeholdt en Mangfoldighed af · Løgne, som alle overnaturlige Stemninger ere saa
EE2, s. 46 Taabeligste af Alt, en af de · Løgne, som den ene Generation bestyrker den anden
NB10:98 r Lidelsen større, en af de · Løgne, som ere uadskillelige fra det Martyrium
EE1, s. 96 at lade Leporello troe hans · Løgne, var vel ikke et aldeles uheldigt comisk
EE1, s. 420 især visse conventionelle · Løgne. Deriblandt maa denne Skipperefterretning
NB30:44 lle, det at afdøe. / Ogsaa en · Løgne-Brug af Χstd. / / Vistnok er der saare
NB9:30 være en Præst ( en af disse · Løgnebøtter) der siger det paa Prædikestolen og siger:
NB32:132 og Djævelen hele dette · Løgne-Compagnie af Præster og Professorer, der en masse
NB35:20 il en Phrase, som Millioner · Løgnehalse declamere medens ikke en Eneste indlader
NB29:79 rk mod denne Christenhedens · Løgne-Historie. / Christendom er den Religion hvor det
NB30:82 i Verden. O, ypperlige · Løgne-Motiv for løgnagtige, hykkelske Rhetorer!
NB16:60 r egen Dør: see, at faae · Løgnen bort, saa bliver vi nok færdig med Det
NB35:14 gtens Forplantelse ligger · Løgnen concentreret; er Synden kommet ind derved,
NB32:48 og god er Verden ikke, nei, · Løgnen er dens Element, og derfor er Affaldet
OTA, s. 147 ndhed synes det, hvad der ved · Løgnen er Eet, som Den, der kun vil dette ene,
NB24:88 Jeg troer dog virkelig at · Løgnen er en Videnskab, sagde Fanden, han hørte
NB32:47 som er Christenheden. / Og · Løgnen er i den Grad habituel, Løgnen Tilstanden,
NB21:4 ville slutte sig til ham, og · Løgnen er i fuld Gang med » det har vi
NB24:88 nden: det har jeg jo altid sagt: · Løgnen er Videnskab, Sandheden et Paradox. /
NB30:81.a de dem, forsaavidt de gjøre · Løgnen fast – men desto værre ikke i
NB33:14 Χstd, ( begge Dele er · Løgnen i Χsthed, at man kalder Χstd
NB32:47 værligt, og man beundrer · Løgnen i det Store, aldeles ligesom den raae Hedning
NB35:14 e jo bedre. / Ja her ligger · Løgnen i Hovedqvarteer. Derfor maa saa Barnet
NB14:63 saa er jo hans Liv en Løgn. / · Løgnen ligger i, at han feigt har unddraget sig
BOA, s. 232 , at det er Usandhed, at faae · Løgnen lokket ud af ham. Troskyldigheden forholder
NB30:81 ede paa. Man kunde synes at · Løgnen maatte være af lige modsat Mening, af
NB32:47 gn – i den Grad er · Løgnen officiel. / Og nu, hvad der var bestemt
Oi2, s. 148 alskningen og Forvanskningen, · Løgnen og Bagtalelsen skal fravriste Dig den Forestilling
TTL, s. 457 nsvaret, som venter. Dette er · Løgnen og Bedraget i den formastelige Trods, der
NB16:99 rivat at være vidende om · Løgnen og Bedraget. I Sandhed et frygteligt Smigrerie,
NB30:81 e tillidsfulde hvilede de i · Løgnen og Gavtyvestreger hvor skulde det være
NB30:81 en har været til tog saa · Løgnen og Gavtyvestregerne Anledning ( og Alt
NB30:81 var i en vis Forstand hvad · Løgnen og Gavtyvestregerne og de velmeente Bedrag
SFV, s. 90 Hjælp af Pressen indhente · Løgnen og Vildfarelsen. O, Du, der taler saaledes,
NB:215 jo Sandheden igjen indhente · Løgnen og Vildfarelsen. Umuligt! Sandheden er
NB35:14 t ind derved, saa kom ogsaa · Løgnen ret tilgavns i Gang ved samme Leilighed.
NB32:47 nen er i den Grad habituel, · Løgnen Tilstanden, at de Tusinder og Tusinder
NB30:81 rste Øieblik; men, siger · Løgnen, giv blot lidt Tid, og det er mig det Fordeelagtigste
NB32:47 tankeløst ere fortabte i · Løgnen. / Alt er Løgn, og er det i den Grad,
NB9:28 Maade at gavne Usandheden og · Løgnen. / Det kunde blive Text til en Fredags Prædiken:
IC, s. 162 omt som det Sande altid flyer · Løgnen. Dersom man om hvad der forfører vilde
EE1, s. 103 Kraft er Talen, det vil sige · Løgnen. Jeg hørte for nogle Dage siden en Landsoldat
Papir 552 an kan gjøre hele dette · Løgnens Babel aabenbar. / At » Christenheds«
KG, s. 284 Bagvaskelsens, Bagtalelsens, · Løgnens Digten, som han saa længe øver sig
NB32:47 med han kunde udmaale denne · Løgnens Dybde: som er Christenheden. /
DS, s. 180 derdrægtigste Opfindelse af · Løgnens Fader, at der i Forhold til at stræbe
BA, note Derfor kaldes Djævelen ogsaa · Løgnens Fader. At der nu er stor Forskjel mellem
OTA, s. 147 der fremkogler dette Eet, er · Løgnens Fader. Det Øde og Tomme er ikke Eet
SLV, s. 379 Gjenstand for Skumleriets og · Løgnens Forfølgelser. Hvad skeer? En ung Dame
NB19:70 ind at foregøgle Mskene denne · Løgnens Grundsætning, at Mængde er det Afgjørende.
NB15:122 – og nu, da den med · Løgnens Magt kæmper for det Skin at være
NB8:93 men Udbredthed er just · Løgnens Magt, en sandselig Magt, liig Nævernes.
Papir 572 t skal blive til Noget med · Løgnens Næringsvei, de 1000 eedfæstede Stutmesteres
Papir 572 t skal blive til Noget med · Løgnens Næringsvei, de 1000 Sjele- og Familie-Forsørgeres
Oi8, s. 357 et være anderledes i denne · Løgnens og Bedragets og Gavtyvestregernes og Middelmaadighedens
Oi7, s. 287 ille leve som Offrede i denne · Løgnens og Ondskabens Verden. / Dog Præsterne,
NB10:70 ildre Tidens Nederdrægtighed, · Løgnens og Selvkjerlighedens og Lurvethedens Magt
Oi5, s. 228 et sirupsvamle Slikkerie, som · Løgnens Sandhedsvidner handle med. / /
NB32:47 en hedensk Ethiker gyse for den · Løgnens Storartethed, som er Christenheden, ja
NB11:58 ikum, Abstraktionerne ( det Onde · Løgnens Tilhold) er som ganske gaaet af Minde.
NB30:50 den Enkelte er han til. / I · Løgnens Tjenere, I som gaae i lange Klæder,
SFV, s. 41 en for Ligheden, da den er i · Løgnens Tjeneste, dersom den skulde føre til
NB14:136 ten det var Fuldendelsen i · Løgnens Triumph. / Dersom jeg var Fader, og jeg
Papir 420:2 Sandhed i en Avis er at bruge · Løgnens Udbredelses-Middel. / / Først gjælder
Papir 556 Verden hvori jeg lever er · Løgnens, Gavtyvestregernes. Det slaaer jo prægtigt
NB11:49 . / Denne Verden er Usandhedens, · Løgnens: og at leve christeligt i den er at lide.
Papir 564.a er ham, Nøgle-Peter eller · Løgne-Peter, der raader for Evigheden /
NB30:13 S. saa rigtigt betegner som · Løgne-Philosophiens Tidsalder. / Men har S. haft med Vindbeutelen
NB30:135 l erfare ( hvad 1000 og 1000 af · Løgne-Professorer og Præster have erfaret) at den Art
NB29:115 na fide – vee, over disse · Løgne-Præster, som bære Ansvaret for, at Folket slet
Oi10, s. 409 Alt meest betakke sig for. · Løgne-Præsterne eller Præsterne faae Naaden forvandlet
ATV, s. 210 andhedens Gud, den største · Løgner af os alle. / April 1855. / Disse Linier
NB30:36 isterne det, fE den høisalige · Løgner Biskop M – ja, saa var der jo Mening
Papir 254 klager maa stemples som en · Løgner i Publicum, naar den Anklagede har retfærdiggjort
Oi7, s. 297 en Undtagelse han er – · Løgner i sin Næringsvei. / » Som Barn
NB33:61 paa: han er en Hykler; han er en · Løgner o: s: v:. / Maaskee træffer dog jeg
NB28:32 at ville offres. O, Du · Løgner og Hykler med Din Tale om at det er af
Oi7, s. 302 Stand. Hvis han nu ikke er en · Løgner og Meeneder, som paa den nedrigste Maade
AA:12 e, for da tilsidst ligesom en · Løgner ved den hyppige Gjentagelse af sine Historier
CT, s. 200 og hvilken Umulighed! Hvis en · Løgner vilde sige » indlad Dig med mig,
TTL, s. 402 bedre end at leve hen som en · Løgner, bedragen ikke af hvad der kunde synes skikket
EE1, s. 283 at gjøre det Ordsprog til · Løgner, der siger, at man ikke paa eengang kan
YTS, s. 257 Fristelsen er en Bedrager og · Løgner, der vel vogter sig for at sige Sandhed,
BB:32 g som skal straffe enhver som · Løgner, der vover at udgive det for Sit.) /
NB30:47 æsten« ( denne lumpne · Løgner, der æder, drikker og mæsker sig og
2T44, s. 198 ører med en Finger! Denne · Løgner, der, forhærdet i at lyve, tilsidst troer
Oi10, s. 398 nder alt Jordisk, han er en · Løgner, en Bedrager, han har paa eet eller andet
EE2, s. 283 gjennemskue ham, at han er en · Løgner, en Løgner, naar han hykler Kjærlighed,
EE1, s. 89 mme Nu gjøre sig selv til · Løgner, kan ansees for et Exempel instar omnium.
TTL, s. 412 t Menneske derfor strax er en · Løgner, men han faaer ikke Tid og ikke Samling
EE2, s. 283 m, at han er en Løgner, en · Løgner, naar han hykler Kjærlighed, naar han
EE2, s. 283 e retmæssig tilhøre, en · Løgner, naar han indbilder sig selv, at der er
Sa, s. 174 or Christendommen.« Du · Løgner, nei, men det er uhyre vigtigt for Dig.
2T44, s. 199 den vil ikke staae som en · Løgner, og hvis der var en Lidelse, en Nød,
OTA, s. 147 der kun vil dette ene, er en · Løgner, som Den, der fremkogler dette Eet, er Løgnens
KG, s. 160 g hader sin Broder, han er en · Løgner, thi hvo som ikke elsker sin Broder, som
NB5:123 om ikke troer gjør Gud til en · Løgner. ( for at gjøre Ende paa al denne bevisende
NB32:47 mpel paa Msk-Slægten, Du · Løgner. / Ja Løgn er det Specifike ved Christenhedens
EE2, s. 307 en store Digter Scribe til en · Løgner. Maaskee er denne Stolthed kun en Stodder-Stolthed,
PS, s. 241 Blussel høre at jeg er en · Løgner. Men hvorfor det lumpneste? Enhver Digter,
NB19:58 dhed, saa vil jeg sige han er en · Løgner: M. er en klog, forsigtig Mand, der Intet,
NB34:32 Hedenskabet ogsaa hvert Msk. en · Løgner; i Χstheden er han det, foruden i samme
KG, s. 155 g hader sin Broder, han er en · Løgner; thi hvo, som ikke elsker sin Broder, som
NB29:54 i Marter-Døden: saa ile disse · Løgnere til snarest muligt, der skulle leve af
Oi7, s. 301 over dem, disse eedfæstede · Løgnere! Jeg veed det vel; der have levet Religionsspottere;
NB12:185 retfærdige Gud! / Disse · Løgnere, disse sminkede Rhetorer forvænne Msk.
NB29:77 r at blive ansete for Gale, · Løgnere, eller Latterlige – at fremstille
NB35:42 det var Hyklere, frække · Løgnere, fripostige Karle man havde med at gjøre!
NB30:50 ig fordi jeg siger dette, I · Løgnere, thi Profiten, som I vil have, den kan kun
Papir 574 se Skarer af eedfæstede · Løgnere, vee dem, at de have taget Himmerigets-Nøgle,
Oi7, s. 308 ig er, eller hans Forældre · Løgnere. / Og naar saa denne Smerte er forvunden,
NB32:47 en gjør dem ret egl. til · Løgnere. Denne frygtelige Løgn, at Enhver kalder
NB29:54 ige Gebeet. / Sandheds-Vidnet og · Løgnerne. / / .... Og naar saa et Sandheds-Vidne
NB30:47 paa, det hører ogsaa med til · Løgne-Systemet. Det gik jo ikke an at lade Præsten aflægge
CT, s. 67 yser i Mørke, som Dunstens · Løgtemand gjøgler i Taagen; saaledes er han i
JJ:299.a e, var det Sande, men bag efter · løi han og forklarede, at det havde været
DD:67 et at leve paa en Tid, da alle Msk · løi men Stenene talte Sandhed. / d. 10 Oct:
SLV, s. 358 n Anden, og ikke vide om han · løi, om han læste hvad der stod der eller
JJ:374.a relse Mennesket i at gaae og · løie. / man kommer løbende med en Lidenskab
KM, s. 13 edning til at gjøre en Deel · Løier og journalistiske Taskenspillerkunster.
JJ:466 og af Frygt for dem maa gjøre · Løier og spase – saadan som Børnene
F, s. 488 Dage, at han gjør Spøg og · Løier ved Nytaar og gjør det saa godt, at
AE, s. 513 bryn er denne Skimten dog kun · Løier, om end Hr. Knud, der gjør dem, troer
Oi7, s. 301 aaskee bruges til Commerce og · Løier. / Med hvad jeg skriver, angriber jeg ikke
AE, note opleve de herligste Comedier og · Løier. Han vilde blive sat udenfor Døren, som
BI, s. 195 tophanes, ikke comiskt om end · løierligt nok, at opfatte ham paa denne Maade ( thi
F, s. 484 taaer udenfor og morer mig over · Løierne. At standse disse Voldsomheder staaer ikke
EE1, s. 263 rer, at det er ikke mere for · Løiers Skyld, at han spiller Charles' s Rolle.
NB:209 i en Kirke, og at saa et Par · Lømler har Frækhed nok til at sætte sig
NB4:62 ludseligen møder en tre 4 · Lømler, der ude, hvor jeg er ganske ene, og disse
NB22:173 ativitet. / C). Saa kommer · Lømlerne, de falske Reformatorer o: s: v: /
Papir 575 pring grebet den første · Lømmel og kastet ham til Jorden – og nu
NB8:106 og paa Gaden antastet af enhver · Lømmel. Og dersom da En vilde sige til dem: men
NB22:173 kan enhver Laban og enhver · Lømmel; og dog, dog just det Høieste er ogsaa
4T44, s. 320 lighed, den Seirende for sin · Løn – da var det vel bedre, at man talte
Papir 340:17 st har Dyden og det Gode sin · Løn – det er vist, evigt vist, Intet
OTA, s. 152 an faaer, faaer han ikke som · Løn – for det Gode, ja saa langt fra
JJ:349 vaars- ell. maanedsviis og en god · Løn – hun fæstet evigt – og
NB5:40 eng Fornegtelse af enhver jordisk · Løn – og derfor er jeg ganske consequent
Oi8, s. 347 n, han skal faae en Prophets · Løn – og derimod Den, som, naar Propheten,
NB23:145 som Trælle; eller i Haab om · Løn – som Leiesvende; eller af Kjerlighed
Brev 54 , at Arbeidet er uden enhver · Løn – thi da just dandses der til Gudens
BN, s. 116 de hver min Dag, fordrer ingen · Løn – thi dette Arbeide er atter mig
Papir 434 er vinkede nu den jordiske · Løn – Ulvene vare formodl. fortrængte
AE, s. 529 hængere, anseer det for en · Løn ( og ikke for et betænkeligt Notabene)
AE, s. 529 naar man da anseer det for en · Løn ( og ikke for et betænkeligt Notabene)
AE, s. 539 aende og ville fordre endelig · Løn af det nære Forhold, eller dog verdsligt
Papir 469 ige. Naar En arbeider uden · Løn ansee Mskene det for Galskab, og paa den
NB2:128 r sin Opgave; og saa har han den · Løn at blive forhaanet, fordi han bekymret
EE1, s. 44 kunne da høste den sjeldne · Løn at blive navnkundig, ligesom den Mand,
NB12:171 1 Cor. 9, 18 siger Paulus: min · Løn at jeg kan fremsætte Χsti Evangelium
AE, s. 366 ute, at der ikke blot ikke er · Løn at vente, men Lidelse at bære. Saasnart
FB, s. 118 ns Frelse et Tilfælde, hans · Løn Beskæmmelse, hans Fremtid maaskee Fortabelse.
DS, s. 203 indre. Men den store Utak som · Løn bevarer Velgjerningen uforandret stor.
3T44, s. 266 ved den ellevte Time, og vor · Løn blev den samme; mon det skulde kunne forstyrre
NB22:173 der skal regjeres, og til · Løn blive Regjeringsmændene vrede paa mig.
NB28:23 at Du skal elske Mskene, og Din · Løn blive, at de elske Dig.« /
NB23:84 alver hans Fødder – til · Løn bliver hun udødelig i Historien
EE:163 s gode Gjerninger have deres · Løn borte, at man ved Tanken om dem, havde
EE1, s. 30 der gjøre dem, have deres · Løn borte, gjaldt dette om Sorger, da var jeg
SLV, s. 108 priser ham, han har ikke sin · Løn borte, men han er ei heller i guddommelig
KG, s. 91 og ved at lade ham have hans · Løn borte. – Hvor latterligt, hvor sinkende,
NB22:7 e Fordring, det beviser kun, hvad · Løn Den vil faae, af hvem det Frivillige var
Papir 395 ndheden. Men jeg har ingen · Løn derfor – ganske rigtigt, thi havde
KG, s. 202 illede, og dernæst ved til · Løn derfor at blive udleet af Verden. /
KG, s. 105 var han Lovens Fylde. Og som · Løn derfor fordrede han Intet, thi hans eneste
NB2:49 g Selvfornegtelse at høste til · Løn derfor Haan, Foragt, Forfølgelse, Døden?
CT, s. 184 lgjørere, og dog, dog, til · Løn derfor maaskee udstødte Menneskene Dig
NB22:168 rnegtelse – og bliver til · Løn derfor R af D. Mynster M. fornegter sig
NB22:168 sig selv – og bliver til · Løn derfor udleet og forhaanet. / Det er dog
NB18:7 at jeg paa ingen Maade har nogen · Løn derfor) maa trætte, og bidrage til,
PS, s. 217 ning. – Om jeg har nogen · Løn derfor, om jeg som Den, der tjener ved
NB9:69 ointere ethisk. Jeg har kun liden · Løn derfor, thi det bliver vel misforstaaet
Papir 395 ske rigtigt, thi havde jeg · Løn derfor, tjente jeg Penge derved, da vilde
AE, s. 310 askee endog allerede, hvilken · Løn dog en saadan god Gjerning har i sig, han
NB24:28 gte paa det Vilkaar, hvor enhver · Løn eller Fordeel er umulig, men begge Parters
OTA, s. 405 r Ære, Riigdom, Elskovens · Løn eller hvad vi nu ellers ville nævne!
NB28:84 Embedsmand, har saaledes hverken · Løn eller Magt eller Tilhold. Paa den anden
Brev 75 for en Forfatter ingen større · Løn end at blive saaledes forstaaet, opfattet
F, s. 489 eligen ikke fordrer nogen anden · Løn end det Bifald, der blev mig til Deel hiin
Papir 306 Nat for uden at see anden · Løn end være som Udskud i Verden og høste
OTA, s. 148 med Beundring, men den Godes · Løn er at turde tilbede i Sandhed. / II. /
OTA, s. 199 er ham hans Løn, og denne · Løn er ham over al Maade. Ja som en Moder,
CT, s. 111 kun er den ene Gang; den lige · Løn er igjen det Evige. Derfor havde Ingen
NB12:171 lium uden Betaling, altsaa hans · Løn er just den, at han ingen Betaling tager.
Brev 56 shavn og: » den visse · Løn er liden«. / Saa takker jeg Dem
OTA, s. 345 een herlig Egenskab: at dens · Løn er stor i Himmelen! / / Vi have nu talet
F, s. 490 n veed dette med sig selv, hvad · Løn er vel dette; eller er det vel nogensinde
F, s. 490 lad veed det med hende, hvilken · Løn er vel dette? Men naar Total-Afholdenheds-Selskabet
NB13:49 n Poeniterende, jeg maatte ingen · Løn faae. See, denne bagerste Tanke er i een
OTA, s. 152 g, som kaldes Lønnen: som · Løn faaer han dem dog ikke, idetmindste ikke
SLV, s. 212 e eller til Venstre. O store · Løn for al min Elendighed; om det saa kun var
IC, s. 126 ligheden at udvise en Tid til · Løn for Arbeidet; det Absolute er, ene at vælge
KG, s. 242 elske uden Gjenkjerlighedens · Løn for den høieste Salighed. Hvo er saa
CT, s. 231 en god Gjerning? Det at faae · Løn for den. Men naar Du lønnes med Forhaanelse!
KG, s. 343 aae Glæde af Børnene og · Løn for deres Kjerlighed – ja, der blev
4T44, s. 357 altsaa ikke at fordre nogen · Løn for det Gode, om han dog ikke vedkjender
DS, s. 190 Beundringens, Taknemlighedens · Løn for Eders Liv, Eders Daad, hvad I efterlode
NB27:46 ømme Israel tilsagdes mig som · Løn for en Stræben, som jeg var istand til
NB10:193 ste men ogsaa den kjereste · Løn for hans Arbeiden, besluttet at udgive
NB30:37 . De Medlevende skulde, til · Løn for hans Sympathie, forbittre ham hans
NB30:25 en foragtelig Qvindes Bryst til · Løn for hendes Nedværdigelse: ja, saaledes
NB3:15 m Gud-Mennesket. – Til · Løn for min Arbeiden maa jeg naturligviis
KG, s. 118 naar Gud afskediges. See, til · Løn for saadan Formastelse skal man vel ad
4T44, s. 330 den gode Sag), og altsaa til · Løn for sin Iver end ikke at maatte høste
KG, s. 113 in Kjerlighed, eller den, til · Løn for sin Kjerlighed at maatte være hadet
KG, s. 117 aa villigt at finde sig i til · Løn for sin Kjerlighed at være hadet af
KG, s. 133 ds Inderlighed er villig, til · Løn for sin Kjerlighed at være hadet af
KG, s. 135 ringe det tungeste Offer: til · Løn for sin Kjerlighed at være hadet af
KG, s. 118 ): villigt at finde sig i til · Løn for sin Kjerlighed at være hadet. Overalt
EE1, s. 391 vogte de hvide Faar, og som · Løn for sit Arbeide have alle de brogede, der
HJV, s. 179 turligt, at en Mand skal have · Løn for sit Arbeide, Løn, saa han kan leve
Oi3, s. 190 t og i Aarenes Løb voxende · Løn for sit Arbeide, til huslig Hyggelighed
TS, s. 106 en øieblikkeligt ville see · Løn for vort Arbeide, hvilket just derfor bliver
BMT , skulde – maaskee ogsaa til · Løn for, at han redeligt har forsaget at eftertragte
KG, s. 133 ogsaa, at Kjerligheden ingen · Løn fordrer – kun vil den være elsket,
4T44, s. 357 altsaa en Tjener, der ingen · Løn fordrer. Men see, Verden lønner ham,
NB15:35 ndtes af Mænd, der ingen · Løn forlangte – nu hedder det i Χstheden,
Brev 56 ndsigt, og anseer det som en · Løn fra Vorherre for min besværlige Gjerning
OTA, s. 202 Alt til det Gode selv, hvad · Løn han skal have, hvad han skal udrette. Ikke
CT, s. 111 orhold til at faae Evighedens · Løn har En ikke arbeidet længere, fordi
Papir 393 des ( at jeg ingen jordisk · Løn har for min Flid og min Stræben), saa
Papir 393 nne, at jeg ingen jordisk · Løn har for min Flid og min Stræben. Jeg
PS, s. 257 dløs Kunst, der slet ingen · Løn har for sin Uleilighed, men er ligesaa
KG, s. 192 ærdige Maade, at det ingen · Løn har i Verden, ja, at Verden just arbeider
OTA, s. 421 naar den Retfærdige ingen · Løn har ja lønnes med Forhaanelse og Forfølgelse,
NB24:29 anske sandt en stor Velgjerning. · Løn har jeg saa dog alligevel; thi af Modtagerens
LA, s. 56 bliver det dygtige Menneskes · Løn i Alderdommen, medens kun det ubetydeligere
NB29:76 / Dette er Collisionen. Min · Løn i denne Verden er Lidelsen. I en anden
OTA, s. 151 naar han betænker, at al · Løn i det Udvortes kan blive hvad Verdens Belønning
3T44, s. 246 d i Livet, Seier i Døden, · Løn i Himmelen, medens han lod hver Dag have
AE, s. 313 nok sagt, at det Gode har sin · Løn i sig selv, at det forsaavidt ikke blot
NB25:64 t gjøre det Gode har sin · Løn i sig selv, ergo har den Gode sin Tilfredsstillelse
OTA, s. 151 nen. Thi at det Gode har sin · Løn i sig selv, ja det er evig vist, der er
KG, s. 359 re det har naturligviis sin · Løn i sig selv, om det ogsaa derhos har dette
Papir 340:17 stand. Thi see Dyden har sin · Løn i Utaknemlighed; det er ikke den Løn,
KG, s. 192 det gode Christelige har sin · Løn i Verden. At han nemlig har Lønnen,
OTA, s. 421 en har Seier og det Gode sin · Løn i Verden. Men naar han da forvisser sig
4T44, s. 341 kunne forsage og forsmaae al · Løn i Verden; Menneskenes Gunst, og ikke en
OTA, s. 391 dog til en vis Grad har sin · Løn i Verden; naar det ret bliver Alvor med
OTA, s. 150 vil det Gode: saa er Verdens · Løn jo mislig, saa er det sandsynligere, at
NB23:33 I forstaae mig, ville I til · Løn jordisk forskjønne mig mit Liv –
Papir 340:17 Løn, men Utaknemlighedens · Løn kommer først. Dyden har sin Løn,
EE:194 11te Time, skulde have lige · Løn med dem, der bare Dagens Møie og Hede,
KG, s. 193 ed det Tilføiende, at dets · Løn mildest talt er Utak i Verden. Vi ansee
F, s. 490 tilfredsstille sig selv at have · Løn nok for sin Møie. Hvilken Belønning
NB18:85 de Forkyndelse ogsaa finder · Løn nok til at kunne leve. Lad Χstd. blive
Papir 340:17 n, men dog er dette Dydens · Løn og den kommer først ... /
Oi10, s. 393 af det Endelige, af timelig · Løn og Deslige; thi det er en virkelig religieus
KG, s. 123 r jo i Menneskenes Bifald sin · Løn og er forsaavidt ikke sand Opoffrelse,
Oi10, s. 394 lige er maalbar for endelig · Løn og Fordeel, hvad en herskelysten Mand ogsaa
NB18:38 en. Jeg havde arbeidet uden · Løn og naaet hvad jeg ønskede. Da var der
DBD, s. 131 r, og derved søger jordisk · Løn og Nydelse som alle Andre, vil den tillige
Oi4, s. 218 e i Millionviis eller jordisk · Løn og Profit. I hver Generation er det det
OTA, s. 160 et er vinkende som det Godes · Løn og som Salighedens Opmuntring. Saa gaaer
OTA, s. 171 ingen Medvider har i Verdens · Løn og Straf, da han har overvundet Verden,
NB23:171 e Suppe – bliver til · Løn ophøiet i Adelstanden, formodl. tillige
OTA, s. 345 rlig Egenskab: den har ingen · Løn paa Jorden; og da endnu een herlig Egenskab:
NB14:66 en jeg skal ikke oppebære min · Løn per et Tredie, der i Nødsfald bruger
KG, s. 367 ulig. Taleren bliver ikke til · Løn selv elsket, thi hvor selvkjerlig han er
CT, s. 237 der og fryder Eder, thi Eders · Løn skal være megen i Himlene, thi saaledes
CT, s. 231 der og fryder Eder, thi Eders · Løn skal være megen i Himlene; thi saa have
Papir 393 ige Rænke: hvad jordisk · Løn skulde jeg saa kunde have; selv om jeg
NB2:102 at følge Dig – hvilken · Løn skulle vi have.« Over disse Ord
KG, s. 171 es Synagoge, men nu faaer han · Løn som forskyldt, nu, da det viser sig, hvad
NB30:37 og fik saa, om man saa vil, · Løn som forskyldt. / O, det er saa veemodigt,
NB:38 Beundring er jo lige saa fuldt en · Løn som Penge og anseelig Stilling. /
SLV, s. 453 fter, men ogsaa give rigelig · Løn til Alle. See! fordi han ikke har forstaaet
NB30:85 lse, et Forsyn, der uddeler · Løn til de Gode ( charmant) og Straf til de
NB14:66 ne, saaledes, at jeg ved at tage · Løn tillige indestaaer for, at de ere Χstne,
NB8:114 aget Partes der, hvor ingen · Løn var at vente. / Ak, men Prof. Heiberg var
NB31:127 l, ydmygt bekjendende, at denne · Løn var saa overvættes, at Lønnen stod
NB20:37 I Jødedom er Gudsfrygts · Løn Velsignelse i denne Verden, Χstd.
NB15:80 min Arbeiden ingen jordisk · Løn vinder, at jeg ikke applauderes paa Forsamlinger,
TTL, s. 415 , tro i Stilheden, hvor ingen · Løn vinker men Skylden bliver tydelig, tro
3T44, s. 273 re det, fordi ingen jordisk · Løn vinker. / Saa lader os da nærmere overveie,
NB3:20 dsætte mig for meget. Til · Løn væltede alt over mig, især alle de
NB18:85 s: v: / En Arbeider er sin · Løn værd – ganske vist. Dersom da
NB26:9 t. Ved at en Arbeider er sin · Løn værd maa baade Paulus og Christus og
NB14:66 i Χstd ( en Arbeider er sin · Løn værd), men saa skal det være nogle
NB26:9 og siger: en Arbeider er sin · Løn værd, sees let, hvad der forstaaes ved
NB26:9 us siger: en Arbeider er sin · Løn værd. Husk nu paa, Du spørger: hvo
NB26:9 an siger: en Arbeider er sin · Løn værd. Ja ganske sandt, objektivt sandt,
F, s. 490 re vort Selskab, herlig er dets · Løn! Naar nemlig den Enkelte gjør, hvad der
Oi8, s. 345 han skal ingenlunde miste sin · Løn« siger vor Herre Jesus Christus Mtth. 10,
NB23:84 t Vand , han skal ikke miste sin · Løn«. ( Mth: X, 42.) hvor fornemt, hvilken Rang
NB26:9 skal forstaaes ved » · Løn«. Naar Christus byder Læreren at leve
Papir 340:17 mmer først. Dyden har sin · Løn, – den lønnes med Døden; det
NB31:93 aar han naaer Maximum af jordisk · Løn, aldeles skjuler det, tilintetgjør det
KG, s. 191 rsikkres, at det Gode har sin · Løn, at det er elsket baade af Gud og af Menneskene.
4T44, s. 315 for ham og være en salig · Løn, at han ret levende og overbevisende forstod,
OTA, s. 152 han i Sandhed faaer det som · Løn, at han, netop naar han faaer Det, i Sandhed
NB24:29 dtagerens store Utak har jeg den · Løn, at min store Velgjerning bliver i Sandhed
NB29:76 anden Verden venter jeg den · Løn, at naar jeg engang skal see de Herlige,
4T44, s. 364 vel fornemme, at det har sin · Løn, den maa blive i Pligten fordi det er Pligten,
F, s. 497 unde anslaaes høiere, og den · Løn, der var at høste, ikkun ansættes
BA, s. 459 ge Gang, saa det Gode har sin · Løn, desto lettere kan en Individualitet skuffe
EE2, s. 323 og sildig, har den end ingen · Løn, Du vil dog øve den, Du føler det,
KG, s. 184 er sin Stræben med Verdens · Løn, eller seer feil og sammenligner sin Stræben
AE, s. 151 neske, ligesom den høieste · Løn, en evig Salighed, kun er til for den Subjektive,
FV, note , og blev, ved Hjælp af denne · Løn, en sand christelig Kjerligheds-Gjerning.
SLV, s. 104 at al denne Troskab er uden · Løn, en vissen Herlighed og ufrugtbar som en
KG, s. 133 t Guds-Forhold, den har ingen · Løn, end ikke den at være elsket: saaledes
NB24:29 faaer en anden Art, en ligefrem · Løn, er jo eo ipso saa ikke saa stor en Velgjerning.
CT, s. 233 anelse, faaer den Høiestes · Løn, faaer sit Navn indskrevet i Livsens Bog!
EE1, s. 113 Sganarel den ham tilkommende · Løn, for lang og tro Tjeneste hos Don Juan,
Papir 543 iver Afkald paa al jordisk · Løn, Fordeel, Nydelse – nu, hvo veed det
AE, s. 366 evig Salighed den høieste · Løn, fordi en evig Salighed er det absolute
NB30:85 Verden, vel endog er Styrelsens · Løn, fordi man viist og fromt har benyttet Livet.
OTA, s. 171 læderne, foragter Verdens · Løn, gjør Plads mellem Menneskene: da mene
OTA, s. 154 er nemlig Lønnen, Verdens · Løn, han seer efter, og den er som Skyerne,
NB26:9 stlig, der har 10,000 Rbd. i · Løn, han siger: en Arbeider er sin Løn værd.
Oi8, s. 347 han skal ingenlunde miste sin · Løn, han skal faae en Prophets Løn –
EE2, s. 79 hun ikke til, men det er den · Løn, hun har fortjent, en Velsignelse, som Himlen
OTA, s. 155 t Gode ikke vilde mangle sin · Løn, hvad der evigt forstaaet er evigt sandt
2T44, s. 191 Lyst, sit Maal men ogsaa sin · Løn, hvortil da en Overveielse, der ikke gjør
Brev 210 søge og uden at finde nogen · Løn, i qvindelig, daglig Troskab ved Arbeidet
NB32:129 Selvfornegtelse – salige · Løn, jeg forlanger ingen større. /
DS, s. 244 daglig Lidelse, som blev hans · Løn, maa fortære, hvad det menneskelig talt
SFV, s. 101 dsat som vel muligt. Jordisk · Løn, Magt, Ære, o. s. v. er ikke forbundet
OTA, s. 155 Salighed det er, at have Din · Løn, medens Verden negter sin! – Eller
OTA, s. 151 vi sige, at det Gode har sin · Løn, men det er den Løn, som kommer i det
Papir 340:17 et er vist, at Dyden har sin · Løn, men dog er dette Dydens Løn og den kommer
4T44, s. 364 sig paa, at det Gode har sin · Løn, men hvis det » lønsyge«
OTA, s. 193 ies med det Godes fattige · Løn, men maa see at tjene lidt udenom –
Papir 340:17 te er det Samme. Den har sin · Løn, men naar, og hvorledes – dog vel
SLV, s. 426 er en Glæde, som har sin · Løn, men Tilskueren maa ikke forvexle Theatret
Papir 340:17 et er vist, at Dyden har sin · Løn, men Utaknemlighedens Løn kommer først.
NB23:117 et at Præsterne tage jordisk · Løn, og blive som han siger Pharaos Præster
OTA, s. 199 ge ham. Dette er ham hans · Løn, og denne Løn er ham over al Maade. Ja
4T43, s. 156 Strid, ikke have en lignende · Løn, og det er dog i Sandhed større at modtage
SLV, s. 415 vi beære med vor Latters · Løn, og ikke til at græde over, hvortil vi
4T44, s. 323 har Velsignelse, og Arbeidet · Løn, og Møien Frugtbarhed, og Anstrængelsen
AE, s. 361 tagende, uden at spørge om · Løn, og om man udretter Noget, og om Sikkerhed
OTA, s. 151 ed Døden. Det er ikke den · Løn, om hvilken vi tale, naar vi sige, at det
Papir 340:17 ed Døden; det er ikke den · Løn, om hvilken vi tale, naar vi sige, at det
NB18:49 de ikke i nogen Maade nogen · Løn, paadrog mig de Yngres Misfornøielse,
HJV, s. 179 have Løn for sit Arbeide, · Løn, saa han kan leve med Familie, og som Embedsmand
NB30:50 Profit, gode Dage, timelig · Løn, saa maa Du arbeide i Retning af Masse,
KG, s. 276 de den stolte Selvbevidstheds · Løn, saa træder Gud til, og han er atter
CT, s. 111 d Arbeiderne betale lige stor · Løn, skjøndt de vare kaldte til Arbeidet
KG, s. 133 e elsket, som var dette ingen · Løn, som bliver det hele Forhold dog saa ikke
F, s. 479 ist og her sidder en Læser i · Løn, som gjør Modtagelsen hjertelig, som,
OTA, s. 150 , er Verdens Løn, thi den · Løn, som Gud for evigt har sammenføiet med
OTA, s. 153 de ere ueensartede; kun den · Løn, som Gud i det Indvortes for evigt føier
Papir 461 er dog viste sig en Fordeel, en · Løn, som han ikke gav Afkald paa. Imidlertid
AE, s. 538 es der atter i v. 29 om Deres · Løn, som have forladt Huus og Brødre, eller
EE1, s. 335 lde sidde en saadan Elsker i · Løn, som ikke har Mod til at storme Huset, en
OTA, s. 151 r sin Løn, men det er den · Løn, som kommer i det Udvortes og som kommer
OTA, s. 150 , vi her tale om, er Verdens · Løn, thi den Løn, som Gud for evigt har sammenføiet
IC, s. 28 t høstede Utaknemlighedens · Løn, thi hvorfor vare I dumme nok til at være
TTL, s. 413 egeistringen, der tjener uden · Løn, til slet Vindings Fællesskab. At den
NB20:142 ɔ: uden nogen jordisk · Løn, udleet altsaa endog lønnet med Forhaanelse
OTA, s. 150 e er aldrig af det Gode. Den · Løn, vi her tale om, er Verdens Løn, thi
Papir 340:17 det er ikke den · Løn, vi tale om, naar vi sige, at det er vist,
EE1, s. 431 – snart nyder jeg min · Løn. – Hvor Meget har jeg ikke samlet
NB2:190 See det er Barmhjertigheds · Løn. / Det at existere christeligt er sammensat
NB30:25 faaer Utak og Forfølgelse til · Løn. / Det har altid været saa – indtil
JJ:182 hvilken man arbeider uden at faae · Løn. / og naar endog Lønnen begynder at blive
NB30:113 Skyld, skal faae Prophets · Løn. Altsaa der tales ikke om en uventet Hjælp
KG, s. 133 g altsaa uden at fordre nogen · Løn. Den reent menneskelige Opfattelse af Kjerlighed
NB:38 d høimodigt, saa har det jo sin · Løn. Den sande Høimodighed maa ogsaa indeholde
Papir 469 t uden at have den mindste · Løn. Dette betragtes derfor ogsaa som en Slags
NB26:9 ikke at ville modtage denne · Løn. Dog som sagt Forholdet skulde være dette,
NB:107 blive menneskeligt talt uden · Løn. Men Andet forlanger jeg heller ikke. At
NB14:66 og Lærer tør modtage denne · Løn. Men jeg skal ikke oppebære min L
OTA, s. 152 deligt paa at ville det uden · Løn. O, Du det Godes vidunderlige Overeensstemmelse
NB23:86 De har jo Deres egen Bevidstheds · Løn. O, Herre Gud! See, i saa høie Toner
Oi8, s. 345 g, skal faae en Retfærdigs · Løn. Og hvo som giver en af disse Ringe ikkun
EE1, s. 116 m, da han end ikke faaer sin · Løn. Skal man da i Sganarel tænke sig en
KG, s. 123 om maa være ubetinget uden · Løn. Vi tør derfor ikke i at forstaae det
DS, s. 210 han skal ingenlunde miste sin · Løn.« ( Mtth. X, 42). Det er fornemt; den mægtigste
4T44, s. 343 ie, ogsaa sin Lyst og sin · Løn: dette er Beslutningens evige Omqvæd,
F, s. 470 tten og see hende, der sidder i · Løn: min Kjerlighed. Saaledes o! saaledes er
BOA, s. 120 stjæle det Overordentliges · Løn: saa bliver Adskillelsen en langvarig Historie
HJV, s. 180 nd i anseet Stilling anseelig · Løn: saa er flere Tusinder om Aaret slet ikke
NB26:9 let, hvad der forstaaes ved · Løn: saa meget som Armod behøver for at holde
Oi8, s. 345 rophet, skal faae en Prophets · Løn; og hvo som annammer en Retfærdig, fordi
OTA, s. 238 Du mere nyttig fordi Du fik · Løn; og Modgangen ikke forandrer Dig, da den
CT, s. 232 k sin Ret men Forhaanelse til · Løn; thi det Eneste et Menneske væsentligen
KG, s. 276 -Forholdet. Han arbeider uden · Løn; thi han gjør sig selv til Intet, og
CT, s. 233 e begjerer som den høieste · Løn? At faae sit Navn indskrevet udødeligt
KG, s. 319 ig med Føie skulde kunne i · Løndom anklage mig for Gud. O, vær barmhjertig!
EE1, s. 182 igo, i min Sjæls inderste · Løndom forbander jeg Dig; Ingen maa vide det,
CT, s. 283 ra at have skriftet for Gud i · Løndom gaaer Du til Ham den forbarmende Indbyder,
Papir 270 al da den Gud, der skuer i · Løndom give os aabenbart. Da vandrer Du ikke bort
4T43, s. 149 Noget at vide; da skal Du i · Løndom glæde Dig, som en Velgjører tør
4T44, s. 355 m, saa boer ogsaa det Gode i · Løndom hos et Menneske. Enhver Beslutning, der
Not7:40 prigtigt Hjerte, at vor Sjæls · Løndom ikke svigefuldt gjemmer Noget, hvorved
KG, s. 146 seiret eller ikke; han seer i · Løndom lige saa godt. Og det er saa langt fra,
3T44, s. 260 kke uden af Den, som skuer i · Løndom og forstaaer langtfra, men den er i Pagt
Papir 306 or Trøst, at Du skuer i · Løndom og forstaaer langtfra. Saa prøve Du
4T44, s. 356 han da kan være hos Gud i · Løndom! Hvor sørgeligt, hvis Livets Larm og
4T44, s. 355 aste, men Din Fader som er i · Løndom«. Selv om et Menneske foer vild og syndede,
SLV, s. 336 es tænkte jeg i mit Sinds · Løndom, da Ingen kjendte mig, og de Tanker i min
EE2, s. 272 ordrer et Øie, der skuer i · Løndom, der ikke bliver træt af at see til,
YTS, s. 275 an skjult Hører; for Gud i · Løndom, der jo dog alligevel veed Alt, skulde Bekjendelsen
BA, s. 435 r stod udenfor, for at tale i · Løndom, det bekymrer man sig ikke om. I Anledning
EE2, s. 110 den Intet har at gjemme i sin · Løndom, en Barnagtighed, naar det kun er forliebte
EE:7 kerinde, gjemt i mit Brysts dybeste · Løndom, i min fyldigste Livstanke, der, hvor der
OTA, s. 136 vem et Menneske er aabenbar i · Løndom, med hvem der tales i Tausheden, at Ingen
HH:14 rg, og dog dit Øie, som skuer i · Løndom, med Velbehag hvilede paa vor Stræben
3T43, s. 105 at høre hvad der tales i · Løndom, og Faderlighed til ret at forstaae det
FB, s. 207 mindedes den; thi han seer i · Løndom, og kjender Nøden og tæller Taarerne
4T44, s. 355 sentligen til, at han boer i · Løndom, saa boer ogsaa det Gode i Løndom hos
EE1, s. 305 gjemme hendes Billede i sin · Løndom, skjule det for hele Verden, som tvertimod
EE:7 ovs blinde Gud! Du, der seer i · Løndom, vil Du give mig aabenbart? Skal jeg finde,
JJ:96 t det lukker sin Dør og taler i · Løndom. / Overhovedet er Inderligheden langt mere
CT, s. 307 Dig, der skriftede for Gud i · Løndom. Dette har Gud hørt, men hvad Gud har
NB12:173 saaledes det at give Almisse i · Løndom. Hvor jeg ved at tie vilde synes bedre end
EE1, s. 155 er skjult i hendes Sjæls · Løndom. Ikke behøver jeg at erindre om, at hun
TTL, s. 392 rborgne og hører Skrifte i · Løndom. Ja selv naar der tales, er Du jo Den, som
4T44, s. 326 arpe atter stemmes i Sjelens · Løndom. Mennesket er vendt tilbage til sig selv,
TTL, s. 410 ikke paa Gaden, men rigtigt i · Løndom. O, det er meget lettere at see til Høire
CT, s. 289 d Dig selv skrifter for Gud i · Løndom. Thi Du skal af en Skriftetale ikke lære
F, s. 479 r og taler med Forfatteren i · Løndom. Vil Nogen finde min første Sætning
EOT, s. 268 aste, men Din Fader, som er i · Løndom.« Festlig gaaer hun da til Gjestebudet –
FB, s. 193 en dæmonisk Natur taler i · Løndom: » Tak, jeg er ingen Ven af Ceremonier
3T43, s. 68 saae med Velbehag til ham i · Løndom; skulde vi formane Enhver ikke ivrigt at
KG, s. 148 d? Mon ikke, fordi han seer i · Løndom? Hvilken Alvor! / Men Du seer aldrig, og
Not7:46 der opfanger og gjennem Ørets · Løngange dybt inde gjemmer det Hørte, vi sige
CT, s. 202 e, han prædiker i Hjertets · Lønkammer – og for Dig, hvad enten Du vil høre
AA:6 up, holdt i Menneskets dybeste · Lønkammer, i det Allerhelligste, hvor ikke mange Vidner
NB:92 kelt gaaer eensomt ell. ind i · Lønkamret for sagte at tale med sig selv: troer man
4T44, s. 355 dvider, og gik ind til ham i · Lønkamret; enhver hellig Følelse, der i sin dybeste
CT, s. 305 e i ethvert Menneskes Sjel en · lønlig Angest, at ogsaa Den, hvem han troede meest,
BB:1 ighed føle Virkningen af en · lønlig Frygt for at tabe den. – /
HH:28 men at den da hell. ei nærer en · lønlig hemmelig Frygt for at Du skulde nægte
Papir 270.d Sjæl gjemte en uforklaret · lønlig Hemmelighed, efter hvis herlige Aabenbarelse
Papir 340:8 Du de Ængstedes Tilflugt i · lønlig Husvalelse; Du de Grædendes Medvider,
G, s. 76 for den Skyld og Brøde, der · lønlig kunde huse i hans Inderste, da hjælpe
SFV, s. 28 ? til i deres stille Sind med · lønlig Lidenskab at elske hiint Trylleri end mere
NB15:42 det saa dybt er vel just, at han · lønlig nærer den Forestilling, at hvis han
4T44, s. 376 de Stridende, hvor skjult og · lønlig ofte Striden i et Menneskes Indre, thi
SLV, s. 20 Rugen er skjult og forborgen, · lønlig og derfor ukrænket af nogen profan Viden:
3T43, s. 66 heden sov trygest, at Vreden · lønlig sad paa Luur og speidede efter Anledning;
SLV, s. 235 kke var Forklaringen, men at · lønlig Skyld var den Hemmelighed, der forklarede
EOT, s. 267 d i hans Sjel, og see hver en · lønlig Skyld! Ak, hvor sjeldent, at En saaledes
NB13:71 e aabenbar i Forhold til hver en · lønlig Skyld. / Christendommens Forhold i Mulighed
EE2, s. 307 ahne Noget, som besmittede af · lønlig Skyld? Viser han ikke atter og atter Forfængeligheden
EE1, s. 171 or Opmærksomhed, at ingen · lønlig Sorg er saa knibsk og saa stolt, at vi
Brev 142 anker ikke unde Fred, hvem · lønlig Sorg jager som en ustadig Aand flygtende
EE1, s. 173 hvo er dog saa opfindsom som · lønlig Sorg, men en eensom Livsfange har ogsaa
EE1, s. 173 hurtig til at skjule sig som · lønlig Sorg; thi ingen ung Pige kan i større
DD:198.a re end Du selv, hvor saa mangen · lønlig Tanke har faaet Raaderum i det Skjulte,
FB, s. 189 ttelighed at udforske hver en · lønlig Tanke, saaledes, at man, hvis man ikke
DS, s. 217 d, hans Liv være blevet en · lønlig Tilbedelse, i hvilken han kun tilhørte
CT, s. 308 er sine Vildfarelser? fra min · lønlige Brøst rens Du mig.« ( Psl. 19,
LA, s. 56 old i ham, som i Erindringens · lønlige Communication med det Forgangne gjør
EE1, s. 236 følgende Dag at lade mine · lønlige Følelser bryde frem, de maatte ikke
EE1, s. 416 den englelige Reenhed; den · lønlige Rødmen; den lette Gang; den yndige Svæven;
EE1, s. 67 ængde, ubemærket i sit · lønlige Skjul, hvad det graadige Øre har opfanget,
EE1, s. 223 intet Øre maa opspore Dit · lønlige Suk! Eller forsmaaer Din stolte Sjæl
EE2, s. 157 eligt paanødte Andre deres · lønlige Tanker, som de hidtil stolt havde skjult
2T43, s. 46 en inderst inde i Tankernes · lønlige Værksted der sagde Du, Nei, Du sagde
PF, s. 88 med det nye Arbeide og med det · lønlige Ønske, som blev ironisk bønhørt?
KG, s. 103 lv. Den er ikke hiin skjulte, · lønlige, gaadefulde Følelse bag det Uforklarliges
OTA, s. 241 ærd, den aabenbare og den · lønlige, slet ikke Noget, som Du for ingen Priis
SFV re Force: at være noget nær · lønligen anseet for en Skurk – men naturligviis
F, s. 495 nu intet Videre at gjøre end · lønligen at bekymres eller glædes, om den Enkelte
LA, s. 30 Institut-Letsindighed: er hun · lønligen elskende og elsket af Ferdinand Bergland,
LA, s. 106 e Noget, der forstyrrer eller · lønligen pirrer den nysgjerrige Utaalmodighed efter
OTA, s. 225 hører, om han i sig selv · lønligen taler med Gud ved Talen; ellers vilde jo
SLV, s. 189 lfredsstillede Forelskelsens · Lønlighed, deels fordi det ikke ængstede mig med
SLV, s. 323 ærlighed, at den søger · Lønlighed, saa gjelder det end mere om Bønnen,
OTA, s. 223 skjulte Veie, at opdage dens · Lønlighed. Ved om muligt at gjøre sig forstaaelig
EE1, s. 386 d Sorgen det bekymrede Sinds · Lønlighed; længselsfuldere end Ørkenens brændende
EE2, s. 223 ere og dybere ind i Veemodens · Lønligheder, desto gladere er Du, desto sikkrere paa
AE, s. 169 s svageste Bevægelse, dens · lønligste Omgang med sig selv; hans Nærværelse
SLV, s. 186 t Tungsind speider efter den · lønligste Tanke derinde, at jeg ikke skal faae Lov
AE, s. 360 oer Dør om Dør med hans · lønligste Tanke: hvad saa, hvor bliver saa Mediationen?
SD, s. 195 hed betræffende hver dets · lønligste Ønske og Tanke, betræffende Lydhørethed
FB, s. 136 lade den snige sig ind i hans · lønligste, hans mest afsides Tanker, at lade den snoe
KG, s. 118 te, i hver en Følelse, den · lønligste, i hver en Bevægelse, den inderligste.
SLV, s. 217 ler ikke en Kunstner sig for · lønligt at være Vidne til, hvorledes hans Kunstværk
TSA, s. 62 kjert, at han muligen omgaaes · lønligt een eller anden forfærdelig Tanke: saa
SLV, s. 23 get eensomt; afsides, skjult, · lønligt er man der ganske nær ved et Hegn, som
NB34:28 e blandt Træerne: Skjul. · Lønligt gyser man dog maaskee for den Sandhed,
NB32:151 tte det, især fordi man · lønligt har en Bekymring for en Mistanke om, at
NB32:144 se ( hvad forresten Sophisterne · lønligt have en Formodning om, hvorfor de altid
LA, s. 51 maa det Gode leve fortrykt og · lønligt i en ecclesia pressa, som Mariane gjør
OTA, s. 373 og dog boer der maaskee · lønligt i Mangens Indre den skumle Tanke, at det
LF, s. 47 kunde bygge og boe hos Fuglen, · lønligt i Skovens Eensomhed, hvor Fuglen og dens
SLV, s. 231 e Sjelen paa Ønsket, naar · lønligt Nag, naar Døds-Angest fortærer Kraften,
TTL, s. 413 t elske, og ikke ville skjule · lønligt Nag, som leed man Uret, at elske og ikke
4T44, s. 378 kke være forbeholdt, hvor · lønligt og skjult kan den ikke faae Ram paa Den,
SLV, s. 189 saa seet hende) hengivet mig · lønligt og skjult til denne Forelskelse. Jeg har
NB16:59 t formildende Ord her. Nei, · lønligt sidder Misundelsen og glæder sig over
Brev 5 Liv, trods al den Smerte, det · lønligt skjuler, været saa lykkeligt, saa tilfredsstillende,
NB34:37.a r for at fjerne Gud, fordi man · lønligt veed, som Børnene vide, at deres Commerce
EE2, s. 321 n og Paakaldelse, og intet · lønligt Ønske gjemme, som vi vide er Dig ikke
4T44, s. 309 Overflødighed, som intet · lønligt Ønske gjemte, der dog hellere vilde
3T43, s. 95 r, hans Hjerte skjuler intet · lønligt Ønske, hans Higen har ingen Grændse
OTA, s. 352 der maaskee i Grunden, i et · lønligt Ønskes Skjulthed, fattede Sandheden
NB34:30 gav 2 Mill. Spc. om Aaret til at · lønne 10,000 fede Præster for – at opdage
NB34:30 de en 4 ß Subscription for at · lønne 10,000 Præster i den Hensigt at faae
Oi4, s. 212 ølte sig forpligtet til at · lønne de Præster, med hvilke den engang har
AE, s. 10 ok, thi ellers vilde man neppe · lønne de Udvalgtes Anstrængelser med støiende
Brev 253 g med Inderlighed: » Gud · lønne Dem det, jeg trængte meget haardt dertil«,
NB25:26 mmet sikkrede sig ved at – · lønne dem, gjøre dem til » Professorer«.
DS, s. 183 n Ære i langt rigeligere at · lønne dem. Derimod maa denne Fordring paa »
NB13:22 Ære Anseelse o: s: v: at · lønne den, der i Sandhed lærer dem Selvfornægtelse
IC, s. 76 akke, med alle jordiske Goder · lønne Den, der indbilder Dig, at Du alligevel
NB29:112 blot Staten bliver ved at · lønne det Sludder, som Præsterne udskjenke
OTA, s. 154 til det Gode, naar de skulle · lønne det. Hvad vil han da egentligen? Ja, spørg
BMT, s. 218 naar man af Staten lader sig · lønne for at indtage en styrende Stilling, og
NB14:66 Jeg har vel Lov: til at lade mig · lønne for at være Lærer i Χstd ( en
NB33:53 n Privatmand, der lader sig · lønne for om Søndagen at declamere næsten
NB18:85 Skyldighed, med Tak til, at · lønne ham for hans Arbeide. Ja dette er i sin
NB:21 to troere er han sin Idee, som vil · lønne ham i indre Salighed. Som han i Livet har
NB30:96 kene forbittres ham derved at de · lønne ham med bestialsk Behandling; thi i ligefrem
SLV, s. 434 nge derfor, men ikke mene at · lønne ham og ikke mene at lønnes, fordi Penge
Papir 467:1 N. T. saa vil Staten vel ikke · lønne ham. / Enten maa overhovedet Præsten
AE, s. 431 Speideren, for ikke strax at · lønne hans Gavmildhed med at erklære ham gal,
G, s. 87 des aldrig. Lad Tilværelsen · lønne hende som den har gjort det, lad den give
OTA, s. 150 et sandsynligere, at den vil · lønne hvad den anseer for det Gode, hvad der
NB19:16 re Folk desto villigere til at · lønne Læreren – i hvad der saa egl.
KG, s. 362 halve Tanker, hvis de skulle · lønne med Bifald: dette er det Eftertragtede.
NB26:4 og tage Pengene og lade sig · lønne med Fordelene, ret som var det ikke just
OTA, s. 148 re Pigens Stolthed og hun kan · lønne med sin Tilbedelse: men Gud i Himlene er
EE2, s. 78 og end ikke dets Smiil kunde · lønne Moderen. See denne Qvinde fornam, at et
NB29:14 d. om Aaret. Dette bruges til at · lønne Præster o: s: v:. / Men Sagen er denne,
2T44, s. 223 Lønnen ikke istand til at · lønne rigeligen og over al Maade, selv om hun
Papir 467:1 han ikke forsvare at lade sig · lønne saaledes som nu, thi det er en aldeles
JC, s. 47 de den Anden paa den Maade at · lønne sin Velgjører. / Den, der først,
EE1, s. 200 forført Pige. Det vil vel · lønne Umagen, ikke at glemme denne Observation,
EE1, s. 125 ingen Anden. / Det vilde vel · lønne Umagen, stykkeviis at gjennemgaae hver
KG, s. 344 i det Haab, at han engang vil · lønne vor Kjerlighed, vil, om han ikke gjør
NB29:61 Χstus) paatager sig at · lønne, efter Statens Størrelse, 1000 eller
NB29:53 ikke farligt. / Men lad den · lønne, gagere 10 – for at forkynde Χstd.:
NB29:53 e Verden – lad Staten · lønne, gagere om det saa var 100,000 Mand for
NB21:4 e Χstne, og der er 1000 · lønnede Χstdoms Lærere – væmmeligt!
NB18:69 stne, der er en Sværm af · lønnede Χstds Forkyndere: nu hvad var da naturligere
JJ:372 rpaa hang hun Hovedet lidt ned og · lønnede Ammen med et Kys fra neden – og det
NB18:69 le den lønnede Betjening. Den · lønnede Betjening er det nu af yderste Vigtighed,
NB18:69 gheden enes med omtrent hele den · lønnede Betjening. Den lønnede Betjening er
NB10:96 Χstne, at der er 1000 · lønnede christelige Præster. / Af en nogle Uger
NB22:145.a n Betrygget- / hed at være · lønnede Embedsmænd o: s: v:, saa skal man ogsaa
KG, s. 82 hørte til deres Synagoge, · lønnede ham med Spot og Forhaanelse – fordi
NB31:109 Usselhed, der nederdrægtigt · lønnede hvad jeg i sympathetisk Tungsind meente
SLV, s. 377 Sang og Sagn« · lønnede med Navnkundighed, saa vil man strax see,
Oi9, s. 387 tighed, men hvad de ikke fik, · lønnede med Utak, forfulgte, ihjelslagne, det stjæler
DS, s. 184 man hædrede og ærede og · lønnede paa enhver Maade, det var ikke de Afdøde,
NB10:35 man siger: han er i Statens · lønnede Tjeneste. / Forsaavidt Mynster noget Øieblik
NB31:4 Troen paa Elverfolket og hvor der · lønnedes 1000 Præster som forkyndte denne Tro.
NB25:89 olde 1000 Embedsmænd der · lønnedes for at forsvare Cirklen – ved at
TS, s. 51 rde vel mod en heel Samtid, og · lønnedes med en heel Samtids Forbandelser; i Anfægtelsens
OTA, s. 150 det Gode og Lønnen, naar · Lønnen adskilt eftertragtes, at det Gode er det
OTA, s. 155 tilsidst fordrede han · Lønnen alene: saaledes gik det tilbage med ham.
OTA, s. 238 Du er en unyttig Tjener; saa · Lønnen altsaa ikke forandrer Dig, som blev Du
JJ:182.a at faae Løn. / og naar endog · Lønnen begynder at blive Utak saa bliver han ret
NB2:9 el Opoffrelse, idel Uleilighed, og · Lønnen bestandigt kun Utak, Miskjendelse, Forhaanelse.
NB28:49 / Arbeiderne i Viingaarden. / / · Lønnen blev lige for dem Alle. Lønnen er den
BN, s. 122 res Arbejdet forsvarligt, vil · Lønnen blive en Analogie til hvad der er den sande
NB31:93 som her stiges, i samme Grad som · Lønnen bliver større, bliver Idealet ukjendeligere,
4T43, s. 151 es paa et Vilkaar, der tager · Lønnen bort ved at gjøre sig selv betalt. Hvad
4T43, s. 149 saa lang, uden fordi den har · Lønnen borte og derfor maa nøies med Overveielsen?
OTA, s. 152 han faaer Det, i Sandhed har · Lønnen borte! See, Pigen, der har Pengene, kan
KG, s. 192 en ti Gange mener, at han har · Lønnen borte, at han har Lønnen, kan ikke negtes,
3T44, s. 265 Gjerning gjør at man har · Lønnen borte, gjør vel at man har Saligheden
SLV, s. 208 eg kan ikke sige, at jeg har · Lønnen borte. / Hvis en Trediemand tænkte over
KG, s. 130 nne er det han vil have bort. · Lønnen derfor er Venskabet og det gode Navn af
OTA, s. 151 lle det Gode, men ikke ville · Lønnen derfor i Verden. Lønnen kan jo rigtignok
OTA, s. 150 dlende og Helliggjørende; · Lønnen det Fristende, men det Fristende er aldrig
NB7:80 er, verdsligt, det Tærende, og · Lønnen det Nærende. Men christeligt er det
NB28:49 den rene Qvalitæt, evigt, er · Lønnen eens. I ethvert Tilfælde skulde der
F, s. 491 liver uendelig vigtig! / Dog er · Lønnen end stor, saa vil jeg heller ei dølge,
NB28:49 ønnen blev lige for dem Alle. · Lønnen er den evige Salighed – Qvalitæts-Bestemmelse.
3T44, s. 266 am, naar han betænkte, at · Lønnen er en evig Salighed? Han havde jo rigeligen
OTA er tvesindet. / Det Gode er Eet, · Lønnen er et Andet, den kan jo komme og den kan
BA, s. 405 man er stor eller lille, men · Lønnen er ogsaa i Forhold dertil, enten man er
OTA, s. 154 veed jo nok, at det Gode og · Lønnen ere ueensartede; sæt nu, at der ved
OTA, s. 151 . Men er det nu saaledes med · Lønnen for det Gode i Verden, at Verdens Belønning
NB27:13 mig tillige ind, at det er · Lønnen fordi jeg gjør den Afdødes Villie.
NB28:49 det Verdslige er ganske rigtigt · Lønnen forskjellig: i den rene Qvalitæt, evigt,
2T44, s. 211 lighed, hurtig til at betale · Lønnen fuldere og tidligere end den maaskee var
Papir 323:1 t er, uden at indlade sig paa · Lønnen hist op og her ned. En saadan Tale vil
2T44, s. 211 ilde. Kun Dagleieren fordrer · Lønnen hver Dag; kun trofast Elskov tjener syv
OTA, s. 155 d, saa fordrede han først · Lønnen i den Forstaaelse, at der dog skulde være
OTA, s. 152 aatte omkomme, og paa det at · Lønnen i Himlen maatte vorde desto større.
JJ:349 : ja man maa nøies med at have · Lønnen i sig selv og saa hisset og See, det er
OTA, s. 155 , at Du maaskee lod ham faae · Lønnen i Verden, netop naar Du har forkastet ham,
2T44, s. 223 sin Forventning tro! Og var · Lønnen ikke istand til at lønne rigeligen og
OTA, s. 150 s god, formodentligen for at · Lønnen ikke skulde blive fristende. Thi saa forskjelligt
OTA, s. 150 dskab til Verden. Men saa er · Lønnen jo det Fristende. / Sagen er ikke vanskelig.
OTA, s. 151 e Lønnen derfor i Verden. · Lønnen kan jo rigtignok komme uden at et Menneske
OTA, s. 152 være det Ønskelige, at · Lønnen kommer i det Udvortes, at det tvertimod
NB12:22 n, portofri inden 14 Dage, hvori · Lønnen m: m: opgives. / / / Det er saa rørende
Not1:6 paa Jorden er Arbeide hisset · Lønnen Mth: 25, 22-23. Luc: 19, 17.19. 1 Cor:
Papir 461 det virkelig at give Afkald paa · Lønnen og Profiten, er saare langt fra at prises
Papir 434 d derved, blot Leien eller · Lønnen rettelig udbetaltes, og lige saa Pigen.
AE, s. 313 Tid adskiller ham det Gode og · Lønnen saa længe saa evigt, at Klogskaben ikke
NB17:36 gaae Skinnet deraf, at ikke · Lønnen skal friste. / Her er forresten en lille
OTA, s. 238 des, at Du turde tilrive Dig · Lønnen som Rov, turde bryste Dig af den, turde
NB31:127 øn var saa overvættes, at · Lønnen stod i intet Forhold til deres meest anstrengede
OTA, s. 155 orledes saa mange Andre reve · Lønnen til sig, Fristeren begyndte at ængste
OTA, s. 154 at ville det Gode – at · Lønnen udeblev, hvilket skal være hændt
4T43, s. 159 d, efter Kamp og Strid, hvor · Lønnen vel er uvis, men ogsaa herlig; er dette
OTA, s. 159 g sin Plads ved Maalet, hvor · Lønnen vinker, eller hvor det selv vinker ad Mennesket,
F, s. 487 bør man ikke skye, naar kun · Lønnen vinker; ikke bør man trættes ved
2T44, s. 206 ar Arbeidet er færdigt og · Lønnen vinker; naar Længselen er beroliget,
AE, s. 139 evige Bevidsthed: see, det er · Lønnen! At være et enkelt Individ, er verdenshistorisk
NB31:116 nt ligesom det at » have · Lønnen« – » borte«. /
AE, s. 362 ldning, hvis det skal være · Lønnen, absolut Tab, og den Stræbende staaer
G, s. 51 til Hjælp, nu høster jeg · Lønnen, at jeg baade skal være og ikke være
OTA, s. 156 agne, hvem Verden bedrog for · Lønnen, da han vilde det Gode, og hvem dog Verden
NB7:80 ider man – og saa faaer man · Lønnen, ell. faaer man den ikke, behøver man
OTA, s. 152 Skyld, og han synes at faae · Lønnen, faaer han den dog ikke, thi det, han faaer,
TTL, s. 425 e, ligesom de gode Gjerninger · Lønnen, fordi Seieren er forud optaget. Besluttet
OTA, s. 170 r: en hovmodig Bevidsthed er · Lønnen, han fordrer, og i denne Fordring er hans
OTA, s. 154 , hvordan det staaer sig med · Lønnen, hvilke Priserne ere, hvad der er Tidens
NB27:84 Χstd. forjætter som · Lønnen, just det vilde jeg være meest bange
KG, s. 192 r Lønnen borte, at han har · Lønnen, kan ikke negtes, men den synes noget verdslig,
2T44, s. 211 jener syv Aar og syv til for · Lønnen, men Den, der elsker en Afdød, han tjener
OTA, s. 150 rskjelligt er jo det Gode og · Lønnen, naar Lønnen adskilt eftertragtes, at
NB7:80 liver jeg og ligesom sulten efter · Lønnen, nei desto mere mættes jeg. – Her
OTA, s. 155 han træt, han greb efter · Lønnen, nærmere forstaaet, og efter Lønnens
OTA, s. 155 n forstod glad, at dette var · Lønnen, og at derom var Intet videre at sige; stærk
TTL, s. 395 ke træt, og speidede efter · Lønnen, og skimtede Vindingen – og nu, ja
OTA, s. 151 e det Gode, værge sig mod · Lønnen, om han dog ikke maa glemme, at det, saaledes
KG, s. 192 n i Verden. At han nemlig har · Lønnen, om saa Evigheden ti Gange mener, at han
Papir 461 , han giver virkelig Afkald paa · Lønnen, Profiten: det er jo dog herligt! »
NB27:84 den sig for ham, der venter · Lønnen, Seirens Priis. / Mig synes just her kommer
LA, s. 19 inge noget Saadant er snarere · Lønnen, som Guden skjenkede Forfatteren, da han
OTA, s. 153 am, hvilket hører med til · Lønnen, som han eftertragter. Den tredie Vei er
OTA, s. 154 tenen. – Det er nemlig · Lønnen, Verdens Løn, han seer efter, og den
NB28:49 De, der ville have Forskjel paa · Lønnen, ville endeliggjøre, verdsliggjøre
IC, s. 126 r – for saa at høste · Lønnen. Den Troende disponerer over hele Livet
OTA, s. 153 sig tvende Syn: det Gode og · Lønnen. Det staaer ikke i hans Magt at bringe dem
NB16:58 an stadigt væk – det er · Lønnen. Er der derimod En, der følger sin Lyst
OTA, s. 151 Vanskelighed, at fristes ved · Lønnen. Thi at det Gode har sin Løn i sig selv,
NB16:73 det dog er fordi han behøver · Lønnen: han er som en redelig Kjøbmand. /
OTA, s. 152 der de gode Ting, som kaldes · Lønnen: som Løn faaer han dem dog ikke, idetmindste
OTA, s. 151 lle det Gode uden Hensyn til · Lønnen; i Sandhed at ville Eet er at ville det
OTA, s. 154 ei, bestemt ikke. Vil han da · Lønnen? Ja, men det vil han ikke sige ligefrem.
2T44, s. 192 en et besværligt og lidet · lønnende Arbeide. Man tør Intet lade staae hen
OTA, s. 155 rmere forstaaet, og efter · Lønnens lettere Forstaaelse, thi jo nærmere
OTA, s. 152 rre. / At ville det Gode for · Lønnens Skyld er ligesom et Sindbillede paa Tvesindethed;
OTA, s. 151 ndhed. At ville det Gode for · Lønnens Skyld er Tvesindethed; at ville Eet er
OTA, s. 172 Verden; thi det er ikke for · Lønnens Skyld han vil det Gode, saa han blev aabenbar
OTA, s. 185 det, den vilde det Gode: for · Lønnens Skyld, af Frygt for Straf, eller i Selvraadighed.
OTA, s. 152 sindet, der vil det Gode for · Lønnens Skyld, bryster sig af, trodser paa, –
OTA Samme, som at ville det Gode for · Lønnens Skyld, forsaavidt det, at undgaae et Onde,
OTA see, at Den, der vil det Gode for · Lønnens Skyld, han vil ikke Eet, men er tvesindet.
OTA, s. 170 e. Han vil ikke det Gode for · Lønnens Skyld, han vil, at det Gode skal seire,
OTA, s. 152 Skrømt vil det Gode, for · Lønnens Skyld, og han synes at faae Lønnen,
OTA, s. 169 ire, da vil han det Gode for · Lønnens Skyld, og hans Tvesindethed er aabenbar,
OTA ste. Naar han da vil det Gode for · Lønnens Skyld, saa vil han ikke Eet, men et Dobbelt.
OTA, s. 151 rygter, som vil det Gode for · Lønnens Skyld, thi han har ingen Tid at vente,
OTA, s. 162 dede, der vilde det Gode for · Lønnens Skyld, var ustadig i alle sine Veie, saaledes
OTA, s. 154 es med at ville det Gode for · Lønnens Skyld. Der var maaskee Den, som i Sandhed
OTA, s. 154 – for Ærens og for · Lønnens Skyld; uskrømtet vil han engang imellem
2T44, s. 211 fortjent; men jo længere · Lønnens Time udsættes, jo skjønnere for Den,
3T44, s. 252 blot er Arbeidets men ogsaa · Lønnens, ikke blot Sædens men ogsaa Høstens;