S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB14:66.a orstaaelse at den beskikker og · lønner » Lærere« i Χstd.
NB3:54 iet staaende Mand, hvem Staten · lønner brillant og lønner med alle dens Udmærkelser
Brev 236 for den modtagne Gave næsten · lønner Dem med Utak, forsaavidt dette lille Brev
DS, s. 192 at blive bedragen; taknemligst · lønner den med Bifald, med Penge, med Anseelse
AE, note gt her at vise, hvorledes. Ofte · lønner det heller ikke Umagen; thi naar man møisommeligen
FB, s. 119 maal minder Dig – og dog · lønner Du Din Elsker herligere end Nogen, Du gjør
Oi8, s. 363 der beundrende og tilbedende · lønner ham med alle jordiske Goder: hvor er saa
4T44, s. 357 e, Verden lønner ham, den · lønner ham med Miskjendelse. Dette var ikke efter
4T44, s. 357 n fordrer. Men see, Verden · lønner ham, den lønner ham med Miskjendelse.
KKS, s. 103 , hvorledes man utaknemmeligt · lønner hende, ved at forvandle Erindringen til
OTA, s. 148 en ung Piges Daarlighed, han · lønner ikke det Store med Beundring, men den Godes
SLV, s. 65 At spørge en Ægtemand, · lønner ikke Umagen. Den, der engang har begaaet
G, s. 48 er. Leve Posthornet! Men Reisen · lønner ikke Umagen; thi man behøver ikke at
F, s. 523 hos hvem jeg finder dette, ham · lønner jeg ogsaa med Ideens Kys, jeg gjør Begrebets
NB23:68 Χstd – saaledes · lønner man Χstd. Og de gl. Orthodoxe gaae
AE, s. 196 ristendommen? Altsaa saaledes · lønner man Christendommen. Man faaer Noget at
NB3:54 hvem Staten lønner brillant og · lønner med alle dens Udmærkelser med Magt
NB30:95 anden saadan Tanke mig klar, og · lønner mig ubeskriveligt for det Overstandne.
KG, s. 288 kalder Forbrydelser, som den · lønner og næsten ærer, – og dog, dog
SLV, s. 208 ørkt Værelse. Hvor det · lønner sig at være indesluttet, sandeligen
AE, s. 529 nge dialektiske Diæt, og · lønner sig dog i Almindelighed bedre, naar man
NB25:82 g ikke vove mere end at det · lønner sig endeligt, ergo er det mig der er det
LA, s. 75 ode ikke paaskjønnes eller · lønner sig i Verden – saa det næsten
Brev 162 Sted i Tydskland, hvor det · lønner sig i videnskabelig Henseende at reise
DS, s. 250 telse, der paa udvortes Maade · lønner sig, den er jo ikke sand Selvfornegtelse.
NB9:34 msten, og altsaa dette Smertelige · lønner sig. / / Dersom jeg havde en Søn, ell.
DS, s. 173 der er fordeelagtigt, hvad der · lønner sig. See derfor advare vi, ædrue, ikke
Papir 476 et Høiere. Til den Ende · lønner Staten 1000 Præster som hver især
NB11:127 en Svage, og den Sandselige han · lønner strax, udtrykker strax Vrede og Uvillie
BI, s. 162 mer sig vel at antage, og det · lønner Umagen at vove at troe, at det virkelig
AaS, s. 42 iden er mærkværdig. Det · lønner vel Umagen at agte paa dens alvorlige,
IC, s. 58 ener, hvem Ære og Anseelse · lønner, mere anstrenget end nogen Forretningsmand,
NB11:232.a re det – at de da ikke · lønnes – for at angribe Χstd. /
NB11:233 min Forfatter-Stræben) · lønnes – i den christelige Stat. /
Oi1, s. 134 endom, det er ikke derfor der · lønnes 1000 Embedsmænd med Familie, nei det
NB7:39 t lille Land – hvor der dog · lønnes 1000 Præster – for at indbilde
NB24:130 rtage de Partes, for hvilke der · lønnes 1000 Præster, hvilke alle refusere.
NB5:44 og vi ere alle Χstne, og der · lønnes 1000 Præster: og ikke eet Msk. næsten
NB19:16 den, at en Lærer i Χstd. · lønnes af de Lærende; men derimod mener jeg
AE, s. 489 ssende burde gaae med Stok og · lønnes af Magistraten. Til daglig Brug, i Handel
Papir 391.1 st? En Præst er En, der · lønnes af Staten for at forkynde den Lære om
NB14:66 ligheden endog ligefrem at ville · lønnes af Staten. Naar man ikke kan bibringe Mskene
IC, s. 220 forsaavidt blive Præst, og · lønnes af Staten; men Eet er undgaaet ham, det
OTA, s. 170 n den Udvalgte. Han vil ikke · lønnes af Verden, som han foragter, ikke af Menneskene,
OTA, s. 155 kede han næsten aldrig at · lønnes anderledes af Verden. Men da blev han træt,
AE, s. 324 . v. / Trods Anstrængelsen · lønnes den subjektive Tænker kun med et ringe
CT, s. 232 ellem Den, der gjør Ret og · lønnes derfor, og Den, der gjør Ret og lider
NB18:28 mig at være Lærer, at · lønnes derfor, og saa for en heel Forsamling forkynde:
OTA, s. 151 det Samme; men her i Verden · lønnes det Gode ofte foreløbigen med Utaknemlighed,
NB12:24 ed fra Generation til Generation · lønnes disse Tusinder af Embedsmænd, der demoralisere
HJV, s. 179 rt. En Lærer i Christendom · lønnes f. Ex. med flere Tusinder. Naar vi nu fortie
NB27:73 Sørgeligt. / / 1000 Mand · lønnes for at forkynde, at Gud er Kjerlighed,
NB11:232.a hold til Χstd – de · lønnes for at forsvare Χstds Sag; og det
NB17:38 at det er paa den Maade man · lønnes for at have arbeidet som ingen Forf, uegennyttigt
DS, s. 251 eistlig, for paa den Maade at · lønnes for sin Selvfornegtelse, at vidne mod den
AE, s. 432 prædiker saaledes, derfor · lønnes han jo af Staten, og hvad min Sjælesørger,
FV, note m en Kjerligheds-Gjerning gjerne · lønnes i Verden, og blev, ved Hjælp af denne
Oi5, s. 249 lle andre Stillinger i Livet · lønnes kun med det Jordiske, men den officielle
NB15:123 ldes at prædike; derfor · lønnes man som » Ordets Tjener.«
NB35:26 brydelse til Stor-Daad, som · lønnes med alle jordiske Goder. / Saaledes ogsaa
NB31:93 rerne selv hædres, æres, · lønnes med alle mulige jordiske Goder. I samme
SLV, s. 104 for al sin Troskab tilsidst · lønnes med Angeren. Medens den positive Beslutning
NB30:96 saa hans Kjerlighed just derfor · lønnes med bestialsk Behandling – hvis det
AE, s. 517 nfor en Magelighed, der vilde · lønnes med Beundring og Fordeel: saa tænker
NB13:55 e, som ville et endeligt Formaal · lønnes med dette og tillige med at ansees for
Papir 340:17 har sin Løn, – den · lønnes med Døden; det er ikke den Løn, om
NB18:13 reng nu i det 19de Aarh., for at · lønnes med et Bifald. Han polemiserede ikke mod
NB7:72 den kan ikke for, at dette · lønnes med Forfølgelse. Men svar Dig selv oprigtigt
NB18:69 saaledes gjør Dig, skal · lønnes med Forhaanelse – det koster 100rd
OTA, s. 421 rdige ingen Løn har ja · lønnes med Forhaanelse og Forfølgelse, naar
CT, s. 231 e Løn for den. Men naar Du · lønnes med Forhaanelse! Al anden Gjengjeld gjør
NB4:29 ret og anstrænget og at · lønnes med Forhaanelse, er der noget mere upraktisk
NB7:73 Mand. Nu venter han da altsaa at · lønnes med gode Mskers Anseelse o: s: v:. Det
KG, s. 192 t Anbefalingerne: at det Gode · lønnes med Had, Foragt, Forfølgelse. Thi hvis
AE, s. 167 g, som i sit Maximum af Seier · lønnes med hiin naragtige lille Forskjel mellem
NB24:29 stor Velgjerning – men den · lønnes med megen Tak: saa bliver den ligesom mindre.
AE, s. 136 rre end hiin Beundrede, der · lønnes med ni Gange Hurra, og hvorfor? fordi han
TS, s. 51 e en Tjeneste, en Velgjerning, · lønnes med saa megen Glæde, at det er et Spørgsmaal,
DS, s. 203 stor Velgjerning kun ret kan · lønnes med stor Utak. Fortræffeligt! Thi naar
NB20:22 paa at udarbeide dem og at · lønnes med Tak derfor som for en Velgjerning.
DS, s. 203 hi naar den store Velgjerning · lønnes med Tak, end sige med megen, maaskee med
AE, s. 517 a en Anstrængelse, der kun · lønnes med Utak og Tab istedenfor en Magelighed,
NB24:29 en ligesom mindre. Nei, naar den · lønnes med Utak, saa først er den ganske en
SD, s. 230 tore Indrømmelser, og saa · lønnes med Utaknemmelighed. Det er Gud, der opfandt
IC, s. 212 , at det vilde, uchristeligt, · lønnes med Ære og Anseelse. I den stridende
IC, s. 212 ande Christen, saa skulde det · lønnes mig med overordentlig Ære og Anseelse;
NB30:126 t blive elsket, at det maa · lønnes saaledes som det blev lønnet, er let
NB8:83 ligen ikke gjør Skam: det · lønnes saaledes. / Og hvor let vilde dog det Hele
Papir 451 tale 3 Qvarteer, naar det · lønnes saaledes. 2) At han ikke græder endnu
DS, s. 244 lig talt er, den Bitterhed at · lønnes saaledes: o, det kan saa let skee et Menneske
NB:7 n det var ikke mit Ønske at · lønnes skammeligen ved at blive udødeliggjort
NB4:13 l Klarhed: tag Dig saa i agt. Det · lønnes ubetinget med Forhaanelser og Krænkelser
CT, s. 231 r Ret. Thi gjør han Ret og · lønnes, da er han en unyttig Tjener og har ingen
JJ:485 Pecuniaire træder til, at han · lønnes, faaer Honorar o: s: v:: bør den der
SLV, s. 434 lønne ham og ikke mene at · lønnes, fordi Penge ere incommensurable for en
NB3:20 t christelig Selvfornegtelse · lønnes. / Hvilken Lykke, at jeg har gjort det,
FV, note Skyld jeg udsatte mig saaledes, · lønnet – ja, som en Kjerligheds-Gjerning
Oi3, s. 195 lot at docere qua Embedsmand, · lønnet af Staten, beskyttet af Staten, sikkret
NB2:258 ge, at betragte sin Stilling som · lønnet af Staten, oppebære Hæder og Værdighed,
NB21:152 t, item hvorledes jeg blev · lønnet derfor. / » Indøvelse i Christendom«
NB32:102 ts-Forkyndelsen er: saligt · lønnet i sig selv – at offres paa Mskene.
NB29:43 niske: En Mand i Fløiel, · lønnet med alt Jordisk, raffineret i at nyde det
Papir 1:1 tallige Velgjerninger bliver · lønnet med Elendighed, med en Aristides. /
NB20:142 øn, udleet altsaa endog · lønnet med Forhaanelse – arbeider –
NB24:29 er den ganske en Velgjerning, og · lønnet med stor Utak, er den ganske sandt en stor
Papir 589 ges ikke engang at være · lønnet noksom, hans Samtid siges ikke at have
Papir 503 e ɔ: / Da Præsten bliver · lønnet og har fast Gage, saa synes han vel, at
NB15:69 ighed til Andre, at see den · lønnet saaledes, at opleve, at jeg blev erklæret
BOA, note derimod, dersom En er ansat og · lønnet som offentlig Lærer i Philosophien,
NB14:138 be at blive elsket og agtet og · lønnet ved strax at anbringe sin Smule Evne i
NB30:126 nnes saaledes som det blev · lønnet, er let at forstaae. / Men denne uhyre Løgn:
Oi7, s. 311 den Maade, paa hvilken han er · lønnet, er, christeligt, aldeles utilladelig, er
NB18:84 en Præst skulde være · lønnet, saa han kunde leve anstændigt, men heller
NB28:34 ket, agtet, paaskjønnet, · lønnet, som det ædle, dyrebare Msk, der fatter
NB13:22 r Mellembestemmelse i deres · Lønning; thi ellers kommer Fordringen til dem om
AE, s. 127 abnormt til en usund uethisk · lønsyg Higen, der, selv om den udfører det
4T44, s. 364 øn, men hvis det » · lønsyge« sandselige Menneske paa Grund deraf vilde
OTA, s. 154 ms Skyld. / Saaledes med den · Lønsyge; saa tvesindet er han, at man ganske rigtigt
OTA gt for Straf at ville det Gode er · Lønsygens anden Side, i Væsen derfor det Samme,
NB32:56 n maa hjælpe mig ved at slaae · løs – og dog er det af Kjerlighed, ja
EE1, s. 347 . Der gik det ene Hattebaand · løs ... Det er rigtigt høist generende for
BB:24 rk, at den pludselig rev ham · løs af den Jordbund, hvori han spirede, eller
EE1, s. 207 lemme sit Udspring, rive sig · løs derfra? Saa maatte den jo ophøre at
NB2:63 jordiske – men dette er for · løs en Grund til derpaa at kunne anbringe det
Oi10, s. 410 g til dem, men kun holdt en · løs Forbindelse med dem. / Du menige Mand!
SLV, s. 184 r mit Bedrag. Dette er ingen · løs Formening. Jeg har indøvet mig deri
SD, s. 187 d ikke i Trods rive sit Selv · løs fra den Magt, der satte det, den vil paa
4T44, s. 305 man begynde med at rive sig · løs fra enhver saadan Betragtning, hvilket
Papir 251 River Eder fuldkomment · løs fra Forbindelsen med den gl διδαςϰαλος;
CT, s. 268 lp, for ganske at rive mig · løs fra hvad der endnu maatte holde mig tilbage.
CT, s. 268 nu Længselen har revet mig · løs fra hvad der saa let indspinder et Menneske
OTA, s. 269 og faaet den Bekymrede revet · løs fra Jordbunden, det er, fra at ville være
Brev 148 Du har et Øieblik revet Dig · løs fra mig, for atter at slutte Dig endnu
SLV, s. 231 m os, hvis hun ret river sig · løs fra mig. Det er som tjente jeg to Herrer:
BI, s. 337 ufte, Digte og Sange rive sig · løs fra Naturen og flagre omkring, og Ingen
OTA, s. 153 d. Men saa river han sig vel · løs fra Overveielsen og gaaer nu fremad. Ad
EE2, s. 210 vilde, at Du skulde rive Dig · løs fra Æsthetikens Illusioner, og fra en
Not11:13 g, thi det er jo blot en · løs henkastet Yttring, men ladet ahne, at det
EE2, s. 179 længes efter at slaae sig · løs i al den Vildhed, som Lysten kan henhvirvle
AE, s. 400 kkelig, ei heller at give sig · løs i Fortvivlelsens Dumdristighed, nei, hvor
NB:107 ntecedentser, jeg staaer saa · løs i Omgivelsen, at hvad Øieblik det saa
AE, s. 43 nkeløsheden der slaaer sig · løs i Udtrykkets Løsagtighed. / Som Bibelen
EE1, s. 128 den bliver da et af en · løs Ideeassociation gjennemslynget Aggregat
NB31:69 saa – saa banker han · løs igjen: uendelige Kjerlighed. / Anm Dog
NB10:2 rmens inderside ( NB10:2) og · løs indklæbet lap på første blanke
Not1:7 g 1. Tilføjelser på en · løs lap indlagt mellem bl. [ 33v] og [ 34r]
NB:165 men skal det rigtigt gaae · løs maa Ideerne alene styre. / Bøn /
BOA, s. 155 i en saadan Tid at brænde · løs med en Umodenhed, der staaer i det nærmeste
OTA, s. 233 een Mængde, for at storme · løs mod Evigheden, for at tvinge ogsaa den
NB2:23 laaer man tilsidst Qvæget · løs mod mig, Pøbelagtighedens væmmelige
SLV, s. 237 re Alt for at arbeide hende · løs og at holde mig selv paa Ønskets Spidse.
NB2:115 n blive fornøden til at hugge · løs og give Grændseløshedens Elasticitet.
PS, s. 293 thi nu er det jo slaaet · løs og ikke mere til at standse. Dette Galimathias
FB, note n Majoritet af 3 Stemmer. Ingen · løs og ledig Tale paa Torvet, ingen taabelig
2T43, s. 42 e os til, at de ikke ere en · løs og ledig Tale, ikke et ziirligt Udtryk
BOA, s. 102 ed at blive Forfatter styrter · løs og ligesom overfalder os Andre med sine
EE1, s. 294 il Reflexionen atter slipper · løs og mangfoldig og hurtig i sine Bevægelser
NB24:78 re, end saaledes at slaae Mskene · løs og opgive al Control, at tillade Enhver
LP, s. 48 som han nu, ledet af en ganske · løs og udvortes Ideeassociation, anvender paa
NB32:92 minerede – og gik det Hele · løs paa » Bestikkelse«. Ved
Papir 592 rkninger gaaer Forfatteren · løs paa 2 Definitioner. 1 Nogle sætte Frihedens
JJ:471 det ikke længe inden det gaaer · løs paa at afgjøre det med Næverne.
NB13:51 ie Andre det; men naar det gaaer · løs paa at faae et Levebrød, at avancere
NB30:113 std. gaaer det for Alvor · løs paa at maatte hungre, tørste, lide alt
NB34:43 ed, at altid naar det gaaer · løs paa at skulke sig fra Noget, saa bruges
NB13:51 edre Levebrød, naar det gaaer · løs paa at skulle udsætte sig for Farer,
AE, s. 157 naturligt er, naar det gaaer · løs paa at udvikle Subjektiviteten. Forsaavidt
Oi2, s. 168 hristendom. Og saa gaaer det · løs paa at vinde Mennesker for denne Lære.
AE, s. 236 med danske Piger, og saa gaae · løs paa de franske, de italienske o. s. v.,
NB12:70 ten ( men saa var det gaaet · løs paa de Geistliges Beqvemmelighed): Spørgsmaal,
NB32:149 fskaffet. Den gaaer nemlig lige · løs paa de Msker, iblandt hvilke man lever,
NB32:35 nskelig Grovhed banker han · løs paa de Næringsdrivende, Professorerne,
EE1, s. 32 ad, saa at man ved at storme · løs paa den kan trykke den op; men den gaaer
BI, s. 143 med sin afmaalte Gang skrider · løs paa den neutrale Apologi, sidder Ironien
FP, s. 25 naar han i Stedet derfor gaaer · løs paa dens Character, han taler med, beskylder
BOA, s. 103 s fortumlede Tilstand styrter · løs paa det Almene ved at blive Forfatter:
AE, s. 150 der, saa kunde man snart gaae · løs paa det Verdenshistoriske. Og dog, hvor
NB31:69 ndre, blive Usselhed, banke · løs paa Dig, for at drive Dig længere ud.«
NB31:69 l den Ende banke yderligere · løs paa Dig, og hjælpe Dig til, at de Medlevende,
NB27:87 iddelalderen gik udenvidere · løs paa Efterfølgelsen og paa at efterligne
NB28:7 ikke saaledes, de gik naivt · løs paa Efterfølgelsen. Ære og Priis
NB30:49 det saa fra det Øieblik · løs paa Egoisme – ogsaa derfor er de
Papir 254 r – og gaaer endelig · løs paa Forordningen af 14de April 1831. Her
NB30:15 et Hele og siger: naa, det gaaer · løs paa Gavtyvestreger, ja, saa, saa forandrer
NB30:43 gaaer det altsaa bestandigt · løs paa Gavtyvestreger, paa at det bliver kjendeligt,
BB:2 Misbrug, især gik man tidt · løs paa Geistligheden. – / Die Tenzone.
SLV, s. 401 else for hende til at styrte · løs paa ham med sin Hengivenhed. / Det er Sympathi
NB30:133 vmod – ergo banke de · løs paa ham. / Og saa naar han er død, saa
NB31:99 han mærker at det gaaer · løs paa hans Souverainitet, saa griber han
OTA, s. 200 Tid, de toge feil og huggede · løs paa hele Skoven – og Mængden fandt
Papir 185 ) og Fornuften. Han gaaer nemlig · løs paa Humes Sætning: » die letzte
NB11:152 thi det gaaer egl. · løs paa Idealiteten. / Idealitetens Sandhed
AE, s. 267 den gjorde Lykke, da det gik · løs paa Korsfæstelse, Hudfletning og andet
BOA, s. 136 t røre sig, naar det gaaer · løs paa Liv og Død og Hudflettelser og andet
Papir 180 smos, bliver afviist, stormer nu · løs paa mikrokosμos ogsaa afviist falder
NB31:51 tat, der farer op og banker · løs paa Mskene. O, nei, dertil er han for fornem,
NB29:27 udenfor – og nu gaaer det · løs paa Næringsvei, og Børne-Avlen og
NB32:35 som glemt, naar han hugger · løs paa Professor-Philosophien, uagtet han
Oi10, s. 409 er, Du seer, det gaaer ikke · løs paa Profiten; det bliver først Tilfældet
NB31:43 erain saa er Gud med om at slaae · løs paa sin egen Gesandt – dog af Kjerlighed,
JJ:194 um af den Tankeløshed ( der er · løs paa Traaden) som seer alt under Immanentsen.
BA, note nkning, der kun altformeget er · løs paa Traaden. / Dersom saaledes en Enkelt
BOA, s. 108 aksomhed bliver som man siger · løs paa Traaden: saa var det rigtignok muligt,
NB29:73 Hvor det egl. derimod gaaer · løs paa Troen, der vil det betyde, at vove
BA, s. 459 den dybeste Forstand at gaae · løs paa Uendeligheden. En saadan foreløbig
NB13:68 a han ikke tør gaae lige · løs paa Virkeligheden, han destillerer et Digterisk
NB11:106 ensigt, at det skulde gaae · løs paa, at blive forfulgt, bespottet, bespyttet,
NB20:99 blik naar det rigtigt gaaer · løs paa, at den Gudfrygtige skal rives ud af
NB11:106 n sande Mening, at det gik · løs paa, at det skulde, maatte, at det var
NB20:113.a re Kjerlighed; men gaaer det · løs paa, at hele Ens Forestilling totalt skal
NB4:69 n saa tilsidst saa gaaer det · løs paa, at hugge dette uhyre Abstraktum i
BOA, note i Hovedstaden, hvor det gaaer · løs paa, at ødsle med Kræfter, engang
NB30:53 i denne Tilværelse gaaer · løs paa, om man saa vil, Æderie. Kun at
Brev 267 n de har slaaet Gjækken · løs saa længe, at det faste Punkt er blevet
Papir 301 m at berøve mig en af / / En · løs Seddel / Jeg havde Lyst at skrive et Stykke
LF, s. 17 viisdom, Det Mennesket veed er · løs Snak: derfor kunne de ikke godt tale sammen.
BOA, s. 148 ville slaae sig selv og Andre · løs som fratres et sorores liberi spiritus:
BOA, s. 150 jøre hans Fortrolighed til · løs Tale og Bysnak, til Noget der skal bralles
FB, s. 200 der i vor Tid føite om med · løs Tale om Menighedens Idee, vilde læse
CT, s. 182 byggelige er mindst af Alt en · løs Tale, der er Intet saa bindende. Og i Guds
NB22:70.a de løbe med Snak, Rygte, · løs Tale, med Løgn Digt og Tant; de løbe
NB14:92 saasnart De blot faae en · løs Tanke, skal den strax meddeles disse virkelige
AE, note ære noget – og ikke en · løs Tænkning skjult af de meest anmassende
CT, s. 91 en menneskelige Vilkaarlighed · løs ved at sige: een af To maa Du vælge.
NB24:40 re den, og det uagtet den er saa · løs, at den ikke kan holde uden den bliver knyttet
AE, s. 141 red brudt og Qvæget slaaet · løs, at jeg var en Lazaron, der i Spidsen for
3T43, s. 73 med den, da vil den rive sig · løs, da krænker den Kjerligheden saa dybt
NB17:102 alle omkuld, hvis den slap · løs, det er, hvis ikke Videnskaben holdt igjen.
Papir 460 r det blot om at flænge · løs, det gjælder om, at Kniven er skarp,
NB4:8 Søndagen: thi saa er Satan · løs, det tilgives aldrig. Det er en Kamp paa
BB:7 f Vidensk.; men nu styrter han · løs, drømmer sig noget om et ubetinget Herredømme
SLV, s. 238 en: faaer jeg hende arbeidet · løs, eller arbeider hun sig selv løs, kort
SLV, s. 231 r Alt for at arbeide hende · løs, for at tilintetgjøre Alt imellem os,
Papir 595 r Gardinet fast, var gaaet · løs, Gardinet havde flagret for Vinden og dette
EE2, s. 175 esom ikke Tid til at rive Dig · løs, jeg er ikke hildet, hverken i min Dom om
EE1, s. 328 med den ene Arm hængende · løs, jeg vilde for Alt i Verden ikke i denne
SLV, s. 238 eller arbeider hun sig selv · løs, kort bliver hun sig selv igjen, saa er
FB, s. 166 ygter for at slaae Menneskene · løs, man frygter, at det Værste skal skee,
BOA, s. 280 Han arbeider sig nemlig ikke · løs, men han arbeider sig fast, og bliver sig
NB29:12 mes: saa er Satan ikke blot · løs, men han har seiret. Som alle Nervetraade
FB, s. 134 æmmersjæl, der slog sig · løs, netop saaledes glæder han sig; thi han
SLV, s. 24 n, naar Kølingen giver sig · løs, og Engens Blad zittrer vellystigt medens
NB11:8 let binde mig, men holde mig · løs, og gyse tilbage for det Afgjørende.
Papir 369 strængelse for at komme · løs, og han saa med denne Fart løber sig
TTL, s. 409 Vi ville ikke slaae Latteren · løs, om end den Modsigelse er tilstede, som
FB, s. 189 ldom at kunne arbeide Agnete · løs, saa faaer han vel Fred, men han er tabt
TS, s. 97 ing god og ond slet ikke til; · løs, som han er, eller opløst, tvivlende
NB30:37 god, haard nok til at banke · løs. / Ak, der er vel altid hovmodige Aander,
SLV, s. 358 let Maade skal arbeide hende · løs. / d. 24. Juni. Midnat. / End ikke hvad
NB20:7 ets Afskaffelse: og saa er Pokker · løs. / Og at dette vil skee, er ikke usandsynligt.
Oi1, s. 131 r Torden; og saa bryder det · løs. / Saaledes anbringes et Afgjørende.
NB30:37 ave den Forretning at banke · løs. Dem kan Styrelsen ikke bruge. Nei, just
SLV, s. 413 gt seer det at blive Angeren · løs. Den systematiske Abbreviatur af de pathologiske
NB32:111 indbildt, ja saa er Satan · løs. Derfor ubetinget ligegyldig! være mere
NB12:196 a bryder pludselig Forvirringen · løs. Det var en Tilstand i et Par Maaneder,
BI, s. 294 Ironikeren, at han slaaer sig · løs. Hertil kommer, at Forstillelse, forsaavidt
EE2, s. 166 e og vanskeligere at rive sig · løs. Og dog er dette nødvendigt, hvis der
AE, s. 544 re end Troen. Nu gaaer det da · løs: det milde Aasyn, den venlige Skikkelse,
SLV, s. 148 g allerede ligesom gjort ham · løs; det er en Art Utroskab, fordi i denne Beundring
EE1, s. 410 lod jeg Kaadheden slaae sig · løs; snart fristede jeg dem ud til en dialektisk
SD, s. 229 Vee de slappe Talere, vee de · løsagtige Tænkere, og vee, vee det hele Tilhæng,
NB11:53 og formastelig Tænknings · Løsagtighed. / Det er et deiligt Vers, med hvilket hver
AE, s. 43 laaer sig løs i Udtrykkets · Løsagtighed. / Som Bibelen før skulde objektivt afgjøre,
SLV, s. 68 r hun, nu slæber hun Foden · løsagtigt, nu synker hun blødagtigt i en Lænestol,
NB30:49 man i Modsætning til en · løsbygget Bindings-Værks-Egoisme kunne kalde den
NB2:247.a er, fordi Du kom til Verden at · løse alle Baand, de uværdige Bekymringers,
NB:2 NB / Journalen NB. · Løse blade indklæbet forrest i journalen
Not4:13 esbog 4. Excerpter på 12 · løse blade indlagt mellem s. 50 og [ 51] ( Not4:13-40)
NB:215 ftig. / Journalen NB. Tre · løse blade indlagt mellem s. 96 og 97 ( NB:215)
FB, note t frygte for at blive narret ved · løse Citater, som intetsteds have hjemme, halvforstaaede
SLV, s. 215 et Gode som for det Onde. At · løse Collisionen ved at annullere Klogskaben
TSA, s. 82 mord den eneste Udvei til at · løse Collisionen. Var det ikke uhyre grusomt
SLV, s. 168 igt Troppecorps, og saaledes · løse de hinanden af: blunder den egne Smerte,
BI, s. 212 Analogier og ad denne Vei at · løse de Vanskeligheder, hvori dette Phænomen
Not1:6 m den giver Anledning til at · løse dem. / Mth: 19, 4. ( Gen: 1, 27.) 1 Timoth:
NB8:38 Dialektiker skal formaae at · løse dem. Jeg har seet rigtigt, at det der skal
EE2, s. 112 thi den har Mod til at · løse dem. Thi vel veed den ægteskabelige
EE2, s. 148 imidlertid gaaer over til at · løse den Forvirring, hvori Du har besnæret
Brev 55 diken end en dansk. Kan De · løse den Gaade? I Begyndelsen var det mig besværligt
NB15:25 hvilken Fornuften maa sige: · løse den kan jeg ikke, den er ikke til at begribe,
NB20:5 string vedblev af yderste Evne at · løse den Opgave at fremstille hvad Christendom
F, s. 493 stighed, der her forsøger at · løse den vanskelige Opgave, maatte den bidrage
SFV, s. 19 lvor tager fat, kan den ogsaa · løse den, bestandigt dog kun saaledes, at Alvoren
NB6:65 saaledes for mig, at jeg ikke kan · løse den, og da den har Forhold til min egen
NB21:151.a eder til, ellers kan han ikke · løse den. / Mine Opgavers Utaknemlighed. /
SLV, s. 346 askee lidt stolt af at kunne · løse den: at beherske min Indesluttethed i mig
PCS, s. 139 aadan Opgave, end sige for at · løse den: en saadan ganske geheimt Bedunstet,
NB3:20.b.a t Moderne. Men den der skulde · løse denne Opgave maatte 1) først have stort
EE1, s. 105 forgjæves vove sig til at · løse denne Opgave. Med Don Juan forholder det
JJ:111 , om den end fordrer Troen for at · løse dens Paradox – den daarlige msklige
DD:208 r, skal jeg gaae over til at · løse det forelagde Problem. Phænomenet lader
SD, s. 183 rdig, kan det vilkaarligt · løse det Hele op i Intet. / Er det fortvivlende
SLV, s. 406 te Idealiteten maa jeg kunne · løse det Historiske op i Idealiteten, eller
CT, s. 31 svare Skatter og Afgifter. At · løse det Spørgsmaal om Dyrtiden ved et Mirakel
EE2, s. 300 ske i Elskoven, uden at kunne · løse det. De valgte nu Venskabet. Begge disse
BI, s. 173 , og netop heri og herved vil · løse det. Der er en Dialektik, der, idet den
Papir 158 saa at den lærer mig at · løse dets Gaade, og da igjen lade Samtidens
NB26:77 maaede han ved sig selv, at · løse dette Frygtelige: at just Lidelse er Kjendet
NB12:138 er fangen. Hun kan hverken · løse ell. binde Dig, intet Udfald kan hverken
Not3:16 r enhver Frier, at han skal · løse en Gaade ell. miste Hovedet. En ganske
BA, s. 433 da vil den Kunstner, der skal · løse en saadan Opgave, være klar over Kategorierne.
IC, s. 135 Anden i sig har Kraft til at · løse et Incognito, eller til at holde Forstaaelsen
NB33:51 t løsner sig og Bladene falde · løse fra hinanden: saaledes ere Mskene nu tildags
FB, s. 167 an ikke er Troens Ridder; thi · løse Fugle og landstrygende Genier de ere ikke
OTA, s. 208 Bevægelse; eller naar de · løse Heste kalde ad hinanden, saa Skoven gjenlyder,
EE1, s. 15 tydning. Papiirslapperne laae · løse i Gjemmet, dem har jeg derfor været
IC jøre, maa han selv ved sig selv · løse Knuden. Eller, at bringe Forsvar og Angreb
AA:12 teresseret meest, at klare og · løse Livets Gaade har bestandig været mit
AA:13 t Resultat, at man ikke kunde · løse Livets Gaade; thi der negerede Philosophien
Papir 369 keed om alt Muligt for det · Løse men om Intet til Gavns, har 17 Gange fattet
3T44, s. 252 . Man sammenkalder heller ei · løse Mennesker og letfærdige Landstrygere,
KG, s. 247 en en desto større Flok af · løse Mennesker, hvis Rygte endog var tvetydigt:
Papir 259:1 den clairvoyant, der kan · løse mig alle de Vanskeligheder, som jeg der
SFV, s. 13 lvfornegtelse er, kun han kan · løse min Gaade, og see, at det er Selvfornegtelse.
BI, note enet, og gjennem Phænomenet · løse Misforstaaelsens Trolddom. / Disse Yttringer
SD, s. 155 dhed er overhovedet at kunne · løse Modsigelser. Saaledes legemligt eller physisk:
Not10:9 forhindrer at man ikke kan · løse Modsætning, som om den gudl. Frihed
IC, s. 63 t Hjerte, » det er kun · løse og ledige Mennesker der render efter ham«.
IC, s. 63 e efter ham. Ja, hvilke alle? · løse og ledige Mennesker, Gadestrygere og Landløbere,
IC, s. 60 kan, og hvad kun Folket, den · løse og ledige Mængde kan, fordi den selv
SFV , først og fremmest da alt det · Løse og Ledige paa Gader og Stræder lige
AE, note ysiske Magtfuldkommenhed til at · løse og løse op overflyver dog Disjunktionen,
TTL, s. 433 pligtelse, som ingen Tid skal · løse og som hver Dag skal fordre opfyldt, af
AE, note fuldkommenhed til at løse og · løse op overflyver dog Disjunktionen, hvilken
KK:6 Død. Den søgte derfor at · løse Opgaven ved at ignorere en Mængde Vanskeligheder
Papir 51:3 ærkeligt, at det, der skulde · løse Opgaven, nu stiller sig for os som Opgaven,
PCS, s. 143 ænksomhed, sin Flid for at · løse Opgaven. / Anderledes med denne lille Artikel.
OTA, s. 394 per det ubeskriveligt til at · løse Opgaven. Naar Barnet er saa uheldigt, at
OTA, s. 389 t fast, og da arbeide for at · løse Opgaven. Og det, der falder vanskeligst,
BA, s. 317 r stundom en Overeenskomst paa · løse Ord med det Forskjellige. Denne Vinding
AE, s. 331 Enigheden. Thi at strides om · løse Ord og at enes paa løse Ord, er jo altid
OTA, s. 178 e det Gode, i Travlheden kun · løse Ord og Tvesindethed; eller er det ikke
PS, s. 220 gjen til en vis Grad ikke; med · løse Ord, der forklare Alt, undtagen: hvilken
AE, s. 331 om løse Ord og at enes paa · løse Ord, er jo altid latterligt, men naar selv
Papir 306 han indgik ikke Forlig paa · løse Ord, han hengav ikke Læren at forvanskes
CT, s. 274 g sandeligen ikke bedrage ved · løse Ord, ikke om Menneskene ganske afskaffede
SD, s. 235 e Ynglinge, vi henkaste ikke · løse Ord, vi tale som Mænd af Erfaring –
IC, s. 155 at Du kom til Verden, for at · løse os af de Lænker, hvori vi vare bundne
KKS, s. 101 bedrage ved Tilsyneladelsens · løse Overslag over Accidensernes Totalsum og
KK:2 vi jo slet ikke af Stedet, og · løse Paastande nytte ligesaa lidt, og altsaa
EE1, s. 293 t flygtigt Øiekast paa de · løse Papirer erfarede jeg, at disse indeholdt
Papir 400 · Løse Papirer fra 48 som laae i Bibel-Foderalet.
EE1, s. 293 . I den fandtes en Mængde · løse Papirer og oven paa dem laae en Bog i stor
NB17:71 ge Journaler og paa enkelte · løse Papirer stadig væk Bemærkninger om
NB28:54 urnalerne og andetsteds paa · løse Papirer). / Her blev jeg saa igjen sinket.
EE1, s. 293 n Skuffe finder en Mængde · løse Papirer, Prøveskrifter; paa eet er der
NB28:69 var dum-fræk nok til at · løse Problemet angaaende Speculation og Χstd.
Papir 96:3 ogisk Tankerække) i det · løse Sand ( de religieus-fromme Følelser),
BA, s. 416 ligger paa Luur i den af det · løse Sand dannede Tragt, da trækker Angesten
SLV, s. 66 yreslugeren sin Tragt ved det · løse Sand, og Caperen sit Skjulested ved det
BOA, note g. At han senere saadan for det · Løse siger, at det ikke er noget Nyt, ligesom
Papir 270.d den unge Skare, der nu skulde · løse sin Gaade, da havde de atter ingen Trøst
BI, s. 315 id skal være istand til at · løse sin Opgave i at realisere Virkeligheden,
JC, s. 16 har været saa nær ved at · løse sin Opgave: at forklare alle Gaader, som
NB11:125.a ournal ( NB11) p. 129 omtalte · løse Stykke Papir. / Det var dog et sandt Motto
3T44, s. 252 e Ligesindede, » hvis · løse Tale kun æder om sig som dødt Kjød«
4T44, s. 377 d det er at tælle, al den · løse Tale, der har Trøstens Skikkelse, ikke
4T44, s. 377 men forsaget være al den · løse Tale, der vil forkorte den Sørgende
F, s. 488 er var kommen til Verden for at · løse Theologiens Gaader. Dette vilde nu være
EE2, s. 161 rev ind i deres Magt. For at · løse Trylleriet, lærer Eventyret, var det
NB34:34 de deres Tid og deres Liv paa at · løse Vanskeligheder de selv skabe. Ja Gud gjør
JJ:120 n saadan Knude lader sig kun · løse ved det Religieuse ( som deraf har sit
CT, s. 107 askee Den, som saadan for det · Løse vil opbygges, ønsker at opbygges, og
SLV, s. 270 e de ikke vare værdige at · løse! Havde jeg været Keiser, vare de uden
IC, s. 47 se, og den heller Ingen kan · løse, før han selv ved at komme igjen i Herlighed
EE1, s. 320 egnende, saa prægnant: at · løse, hvilken Tvetydighed ligger ikke heri, hvor
BOA, s. 280 abenbaring staae hen for det · Løse, ja ligesom ganske glemme den hele Geschichte,
G, s. 75 Sophisme, han vel selv ikke kan · løse, men som han fortrøster sig til, at Gud
IC, s. 47 ngen skal formaste sig til at · løse, og den heller Ingen kan løse, før
EE2, s. 89 e gjerne tale med Dig for det · Løse, og fjernt berøre eller lade ahne en
NB9:43 ndse. Dette x kunde han ikke · løse, og som ved en Naturlov vilde han være
SLV, s. 308 hun vel kan binde, men ikke · løse, saa kan det blive slemt for hende; jeg
Brev 115 anskeligheder, som Du kunde · løse, saa skal jeg skrive; Tak! de kan nok komme;
Brev 114 ligheder, som Du mener jeg kunde · løse, saa skriv; da jeg har Villighed faaer jeg
BOA, s. 272 blot havde været for det · Løse. / Jeg skal nu kortelig eftervise, hvorledes
LP, s. 33 erved, at den aldrig bliver at · løse. Begge Dele finde vi nu til yderligere Bestyrkelse
Papir 39 ærke en Gaade, man skulde · løse. cfr fE: Erzählungen und Märchen
G, s. 75 rtrøster sig til, at Gud kan · løse. Der er brugt ethvert argumentum ad hominem
3T44, s. 271 ge han ikke var værdig at · løse. Dog var han selv ingen ringe Mand, »
EE1, s. 270 station og kun Faa givet at · løse. En umiddelbar Komiker kan aldrig spille
Papir 158 følgende Slægt har at · løse. Men hvad nytter da den Philosophie mig.
AE, s. 331 lv de fasteste Ord ere blevne · løse: hvad saa? Som en gammel Mand, der har mistet
SLV, s. 88 age, Intet udtømme ved et · løseligt Anslag; men medens Forstanden staaer stille,
BB:25 m: H: t: dette Spørgsmaals · Løselse, besvaret det. Ja Χstd. har i Grunden
OTA, s. 141 anden, Afvexling var jo hans · Løsen – er Afvexling da at ville Eet, som
NB20:14 Maalestok. Protestantismens · Løsen blev: vi ere alle Præster, hvoraf Følgen
SD, s. 134 aaledes den Herskesyge, hvis · Løsen er » enten Cæsar eller slet Intet«,
LP, s. 19 aa den givne Virkelighed; dens · Løsen er: glem det Virkelige ( og allerede dette
NB13:64 reng Orthodoxes Tolerance. Deres · Løsen er: naar vi blot maa beholde vor Tro for
NB19:90 en korsfæstet Gud: hans Livs · Løsen kunde derfor aldrig blive: mig er Verden
AE, s. 492 se ud efter; thi Mediationens · Løsen og dens Aflad er, at det Udvortes er det
HH:2 ionens Idee, den nyere Philosophies · Løsen, er netop Modsætningen til det Chr:,
NB4:159 r nu i dybeste Forstand mit · Løsen, har vundet en Betydning for mig, som jeg
EE2, s. 203 melse at vælge, der er mit · Løsen, Nerven i min Livs-Anskuelse, og en saadan
AE, s. 98 eres Navn, kan nævne deres · Løsen, saaledes har L. ogsaa efterladt sig et
EE:180 yrisk-utaalmodige, det sande chr: · Løsen. / d. 11 Sept: 39. / Vittigheden beroer
NB19:74 e paa, at det var hans Livs · Løsen. / Men det er til en Afvexling! Ubetalelige
EE2, s. 222 og egentlig ikke være dens · Løsen. Den er imidlertid heller ikke ethisk, men
Papir 270 somhed i Verden blev deres · Løsen. Men naar da Alt mislykkedes for dem, naar
3T44, s. 273 gtelsens frigjørende og · løsende Magt i en Fortryllelse; men paa den anden
EE2, s. 190 i Besiddelse af Dialektikens · løsende Magt, der ikke blot giver Dispensation
OTA, s. 335 t ogsaa saa, at Ordet er den · løsende Magt, der løser Trældoms-Aaget, saa
BI, s. 312 i Besiddelse af den absolute · løsende og bindende Magt. Den var ligesaa meget
IC, s. 33 Dig! Men han, der siger dette · løsende Ord » kommer hid«, han er
AE, s. 156 Overvindelse; der fordres et · løsende Ord, som forklarer dens Gaade, og et bindende
2T43, s. 36 Sorger, at den glemte dette · løsende Ord; men at det heller ikke for ofte maatte
FB, s. 173 da Gjenkjendelsen bliver det · Løsende, det Relaxerende, saaledes er Skjultheden
SD, s. 183 udøver ligesaa meget den · løsende, som den bindende Magt; det kan ganske vilkaarligt
NB22:159 r den blevet Christenheden · Løsenet til Aflad fra al Stræben! Og saaledes
KG, s. 353 er alle Forskjelligheder, som · løser alle Baand for at binde Alle i Kjerlighedens,
JJ:120 eraf har sit Navn, fordi det · løser alt Tryllerie); hvis Havmanden kunde troe,
KK:11 ute Sandhed. Denne sin Opgave · løser den først, naar den som speculativ Videnskab
3T44, s. 247 pe, saaledes hjælper den; · løser den rugende Alvors Fortryllelse, saa der
EE2, s. 137 lever i Sandhed poetisk, han · løser den store Gaade, at leve i Evigheden og
NB23:139 Dæmoner, aabner Fængsler, · løser den Uskyldiges Lænker; udsletter Synder,
OTA, s. 342 n ved Forholdet til Den, som · løser den. Den samme Fare, som maaskee overvindes
EE1, s. 320 skjønt, som det Ord, der · løser den? Hvor er dog Sproget saa betegnende,
SD, s. 155 men et sundt Legeme · løser denne Modsigelse og mærker ikke Træk.
EE1, s. 413 Baand. Hun selv er den, der · løser det, for om muligt ved denne Løshed
BI, note fastholder Problemet, men ikke · løser det. Smlgn. V. 743: / ἔχ'
AE, note men en Existents-Kunst, thi da · løser en Ironiker større Opgaver end en tragisk
LF, s. 46 ler det er et Kunststykke, som · løser en Modsigelse. Det Ord at » kaste«
SD, note om Det, der, rigtigt forstaaet, · løser En ud af Fortvivlelsen: om det Evige, om
Papir 51:1 Almagt etc. i Forbindelse, · løser Gaaden ved at negere eet af Begreberne
2T44, s. 207 te. Nu kommer Opfyldelsen og · løser ham af, men snart er han igjen sat hen
LA, s. 48 et ved daglige Krænkelser, · løser hun ydmygt den bittre Opgave: saa omtrent
TTL, s. 429 s Tanke sig ind, thi Døden · løser jo alle Baand; man tør neppe tilstaae
PS, s. 226 selv; en Forløser, thi han · løser jo den, der havde fanget sig selv, og Ingen
Brev 27 odighed og stille Hengivenhed · løser lige så stor en Opgave som vi Andre,
NB35:45 Naar man modtager en Pakke, saa · løser man Convoluterne af for at komme til Indholdet.
SLV, s. 342 il sige et Ord, der saaledes · løser min Bekymring som dette Ord, hvilket han
SD, s. 155 Dette er Troens Sundhed, der · løser Modsigelser. Modsigelsen er her, at menneskelig
PCS, s. 139 e Sammenhæng. / Den Opgave · løser nu Hr Phister eminent; og det er ogsaa
OTA, s. 186 de er den sande Forkortning) · løser op for alle dets Vanskeligheder, og det
SLV, s. 126 kommer en Guds Gjerning, der · løser op for den Bekymrede, og for den Glade
PMH, s. 85 me Egenskab som Døden, den · løser op for et Menneske, forklarer hans Væsen
EE1, s. 94 Pladsen for. Idet da Aanden · løser sig fra Jorden, saa viser Sandseligheden
Not9:1 meligheden af denne Forening · løser sig i Personlighedens Begreb, der hæver
NB31:129 at den for hvert Problem den · løser skaber 10 nye, som gjøre flere Professorer
3T43, s. 63 Stilhed, der med sin Stemme · løser Skrifttegnenes Fortryllelse, med sin Røst
NB36:2 et nye Testamente ingenlunde · løser slige Collisioner ved at give efter, da
OTA, s. 335 er den løsende Magt, der · løser Trældoms-Aaget, saa den Troende gaaer
OTA, s. 335 ende gaaer frit under Aaget, · løser Tungebaandet, saa Forstummelsen ophører,
BI den aldrig trættede Ironi snart · løser, snart binder Disputen og de Disputerende;
NB32:96 kke sees hvilken Opgave jeg · løser. / Det der her af Endeligt tager meest paa
Brev 171 esom Heste; i Almdl. noget · løsere, saa de, naar der gjøres Holdt, kan sætte
EE:43 skeligere knyttede end at de kunne · løses af din Skarpsindighed? Det vil maaskee
Not1:5.a det Onde er kommen ind i Verden · løses ei ved at antage en personlig Djævel;
NB:69 et Gode og blot tillader det Onde) · løses ganske simpelt saaledes. Det Høieste
NB32:67 isteren, hvor Livets Spænding · løses indenfor dette Liv er: Jødedom. Χstd.
NB15:82 d mange Kundskaber, men han · løses op i charakteerløs Føiten og Deeltagen
G, s. 80 n og Forviklingen, som kun kan · løses ved et Tordenslag. / For mig indeholder
CT, s. 83 dag er just Opgaven; naar den · løses, er det Troen. Derfor anpriser den Christne
SLV, s. 243 eg in suspenso; saasnart den · løses, er jeg fri igjen. Derfor er det jeg med
SLV, s. 243 ende Virkelighed. Indtil den · løses, er jeg in suspenso; saasnart den løses,
OTA, s. 366 lteste Seiler, men, naar den · løses, gjør ham til et Vrag, og derved hele
NB7:43 skab, naar den underveis, msklig, · løses, omsætter sig i msklig Medlidenhed, der
NB30:2 ilken Interesse Opgaven skal · løses. / / / At gjøre Χstd. let /
2T44, s. 186 er hele Sjelens Kraft for at · løses. Dog er denne opdagende Kraft atter ikke
BA, s. 440 eden vil ikke, at Trolddommen · løses. Vantroens høieste tilsyneladende frieste
NB10:109 af. / Den Antinomie maa nu · løses: at Det man verdsligt og jordiskt kan see,
Papir 264:11 maatte adsplittes i de · løseste Differentser, thi her gjælder det totum
SLV, s. 227 s Gjerning, men blot paa den · løseste Mistanke om, at hun kunde være Forfatterinden
G, s. 77 lig, og Lidenskabens Hvirvel er · løsgiven. Kun de Mennesker, der ikke have Forestilling,
CT, s. 158 endt«: for Tanken som · Løsgjenger er det let nok at gjøre Konststykket.
FP, s. 20 om jeg saa maa sige, aandeligt · Løsgjængerie, og det er derfor, blandt Andet, at Kjøbenhavnsposten
Papir 416 bern: at han, som politisk · Løsgænger er en complet Geert W., ogsaa deri liig
G, s. 29 r En selv. En saadan sorgløs · Løsgænger har da i Almindelighed ikke stort at meddele
Papir 416.b n plage Folk / at han, som en · Løsgænger og Dagdriver slendrer om paa Dandseboder
AE, s. 221 ens valore intrinseco; for en · Løsgænger og Letsindig falder dette mere naturligt
BI, s. 200 r aabenbart en ørkesløs · Løsgænger, der snart med stor Grundighed udforsker
Not6:8 g, at denne Lærer var min · Løsgænger. / Paa Mols / Ligesaalidet som Syndsbevidstheden
AE, s. 141 is-Læsere og ballotterende · Løsgængere vil i en Pøbel-Opstand frarøve den
BOA, s. 101 belæmrer Generationen med · Løsgængere. Det er let nok at gjøre det, let nok
Not6:8 e veed, hvad det er jeg savner. / · Løsgængeren; Vagabonden. / Et ungt Menneske, født
EE1, s. 413 det, for om muligt ved denne · Løshed at fængsle mig end stærkere, ligesom
NB15:60 blikums Sammenføien ell. dets · Løshed er: at det Numeriske er Alt. Hver Enkelt
2T43, s. 52 snedige Bestikkelse villet · løskjøbe Dig fra den dybe Smerte, atter og atter
KG, s. 21 Forkjerlighed, maaskee for at · løskjøbe sig, maaskee med bortvendt Aasyn –
NB7:21 . gode Miner til Vedkommende · løskjøber sig for et Angreb, siger: det er Ingenting,
SFV, s. 46 r gode Miner til Vedkommende · løskjøber sig fra et Angreb, siger: det er Ingenting,
EE2, s. 257 ed intet Andet i Verden kunde · løskjøbes fra, var da i en vis Forstand det første
4T44, s. 373 at sige Ja og derved at have · løskjøbt sig fra mine Fornærmelser og kjøbt
EE2, s. 222 n Mulighed, han har i Angeren · løskjøbt sig selv for at blive i sin Frihed, men
4T44, s. 332 vilket Sjelen troede at have · løskjøbt sig, atter stod der med sin Fordring, ikke
NB22:5 e. / Og just ved at opfylde Loven · løskjøbte han os fra Loven til Naaden. /
SLV, s. 266 aver. Han syntes det var som · løskjøbte han sig fra den helligste Pligt, det forekom
4T44, s. 354 ænke og nu maaskee som en · løsladt Fange trodser paa Din Frihed, vov at forstaae,
SLV, s. 299 ingen Eed, jeg er tvertimod · løsladt og paa usædvanligt Vilkaar, ved at blive
JJ:317.b e være ham let nok, at blive · løsladt, hvis han vilde indvie hende i sin Lidelse,
Papir 369 ivet, saa er Uredeligheden · løsladt, med hvert Secund stiger Forvirringen. Siden
EE1, s. 155 er den objective Sorg, der, · løsladt, nu skrider frem i sin egen forfærdelige
NB23:81 frygteligste Egoisme denne · løsladte Dæmon, udgiver sig for at være Kjerlighed
Oi7, s. 304 s Forstand er beregnet paa at · løsne ( som Lægen taler om at løsne Tandkjødet)
Oi7, s. 304 at løsne Tandkjødet) at · løsne den Enkelte ud af det Sammenhæng, ved
NB22:8 at afskaffe enhver Tvang, at · løsne ethvert Baand, at det var i det Høieste
NB22:8 u vil man, at Staten, ved at · løsne ethvert Baand, skal give eller maaskee
PS, s. 224 ved sig selv, kan han da ikke · løsne sig selv, eller befrie sig selv; thi hvad
Oi7, s. 304 ne ( som Lægen taler om at · løsne Tandkjødet) at løsne den Enkelte
NB36:22 ndtand: jeg vil frigjøre Dig, · løsne Tandkjødet, overskære Nerven o: s:
BI, s. 237 da alle Fordommes Baand vare · løsnede, naar alle aandelige Forhærdelser vare
SLV, s. 71 Det er en Concession. At jeg · løsner denne Champagneflaskes Sløife, er ogsaa
BI, s. 212 og i sit Forhold til sig selv · løsner og forflygtiger det Bestaaende i den Tankebølge,
EE1, s. 429 t af Tankens Uro – den · løsner sig fra sin Befæstning, den glider hen
NB33:51 g bliver gammel og slidt, Bindet · løsner sig og Bladene falde løse fra hinanden:
FB, s. 154 æver Sorgens Trolddom, han · løsner Snørelivet, han aflokker Taaren, idet
SLV, s. 284 og en medlidende Qvinde, som · løsner Snørelivet, indtil hun atter aander,
EE1, s. 383 n Befaling er Løsnet, der · løsner Tømmerne og Flugtens Lyst. Jeg fører
EE1, s. 32 da Aandens Tungebaand aldrig · løsnes paa mig, skal jeg altid lalle? Det, jeg
EE2, s. 125 d og Retfærdighed, ligesom · løsnes, og han nu erfarer den Hurtighed, der er
2T43, s. 30 vis Grad, der skulde være · Løsnet bliver den bindende Magt, der besnærer
Papir 369 dette er saaledes, saa er · Løsnet givet, saa er Uredeligheden løsladt,
BA, note iger han formodentlig, at den er · Løsnet i den ethiske Anskuelse. Naar Gjentagelsen
PMH, s. 87 vilken Metaphysiken strander, · Løsnet i enhver ethisk Anskuelse, conditio sine
G, s. 26 siken strander, Gjentagelsen er · Løsnet i enhver ethisk Anskuelse, Gjentagelsen
BA, note ysiken strander; Gjentagelsen er · Løsnet i enhver ethisk Anskuelse; Gjentagelsen
KK:7 sig til det som egl. er · Løsnet i hele P. Lære til Begrebet om Naaden;
AE, s. 373 Andre. Som naar Lægen har · løsnet Tandkjødet og skaaret Nerven over, og
EE2, s. 29 ed. Jeg nævner derfor blot · Løsnet til Din Polemik i denne Retning, Overskriften
EE1, s. 383 aler Du det? Din Befaling er · Løsnet, der løsner Tømmerne og Flugtens Lyst.
AE, s. 373 es er hans Liv i Endeligheden · løsnet, og Opgaven ikke at faae Tanden til at voxe
F, s. 486 æsthetisk Skjønskrift er · Løsnet, og æsthetisk Skjønskrift er en høist
PMH, note sthetisk Skjønskrivt det er · Løsnet, og æsthetisk Skjønskrivt er en høist
Not4:7 nibus dubitandum est gav han egl. · Løsnet, thi hermed betegnede han ingenlunde en
NB27:72 e. Til Sagen, til Sagen, er · Løsnet, til Sagen ɔ: til det Ethiske. Om de
NB35:18 den Enkelte« det er · Løsnet. / Det var en Ildspaasættelse. Glem nu
NB24:18 det Samme« er nu blevet · Løsnet. Det er ganske rigtigt Udtrykket for, at
NB31:107 e i Verden« blev altsaa · Løsnet. Thi Verden forstod klogt, at den Art Msker,
Brev 250 al forstaaes som den fulde · Løsning af Enten ved Eller – denne Knude
EE2, s. 35 ige derved, at den ikke er en · Løsning af Opgaven. Et Forstands-Giftermaal er
EE2, s. 36 vi ikke her kunne søge en · Løsning af Opgaven. Paa dette Punkt kunde jeg maaskee
Papir 388 vanskeliggjorde den christelige · Løsning af Problemet om » Næsten«,
Not6:1 vlsomt et Gode Sognebaandets · Løsning dog er; thi uagtet der i Smakken herskede
KK:11 emlig intet uden den faktiske · Løsning og Ophævelse af Antinomien mell. det
Not4:46 Dette Spørgsmaal og dets · Løsning som et væsenttlig og H. alene tilskriveligt
CT, s. 228 ivs Ende ikke kommet Opgavens · Løsning synderlig nærmere end da Du begyndte:
EE1, s. 63 syn til min Opgaves endelige · Løsning viser sig en Omstændighed. Det abstrakteste
AeV, s. 79 il en Indvending mod Opgavens · Løsning), men endog vrimler af factiske Usandheder
PS, s. 235 ens Opgave er det at finde en · Løsning, et Eenhedspunkt, hvor Kjærlighedens
NB29:87 desto bedre naaes Opgavens · Løsning. / Jo, jeg takker, naar jeg engang døer,
Not3:4 ølger egl. Udviklingen og · Løsningen af alle de Knuder, som ere knyttede i det
KK:2 v er en uopløst Modsigelse; · Løsningen af denne Modsigelse er Aanden, og ikke
Papir 79 d. 9 Sept. 36. / Deri ligger egl. · Løsningen af Prædestinationen, naar det hedder,
Brev 304.4 te, der er skeet, medens · Løsningen maaskee vil blive en ganske anden, end
DD:18 e) gjorde at om end Individet · løsrev sig og Kampen begyndte denne dog endnu
Not11:38 Bygninger, paa Jorden, saa · løsreve de Folk, der fulgte dem ( Phoenicier o:s:v:)
KG, s. 347 ybsindig Spots Medlyden, som, · løsreven fra det Eviges Tanke, er en tom ofte en
SLV, s. 97 gaae paa egen Haand; thi en · løsreven Tanke, der vil være sin Egen, er comisk
NB15:60 ivelse en generatio æqvivoca; · løsrevet fra » Publikum« er den Enkelte
DD:12 at vække nogen Overbeviisning) · løsrevet fra dets for Speculationen alene objective
BI, s. 94 oræ, der i Udtrykket selv, · løsrevet fra dets Forhold til en Idee, seer en Gjenstand
EE1, s. 104 , at den mythiske Page havde · løsrevet sig, var kommen i Bevægelse, saa vilde
BI, s. 83 Dialectik, dets Negation, der · løsrevet som saadant blot bliver et Skyggernes Rige,
BI, s. 247 æsenterede overhovedet den · løsrevne Dannelse, til hvilken Enhver, for hvem
BOA, s. 241 rsmaalet stundom bruger nogle · løsrevne enkelte Ord, af hvilke Discipelen skal
BOA, s. 279 spredende Produktivitet over · løsrevne Enkeltheder, enkelte Skriftord og andet
BOA, s. 280 tykkeviis Produktivitet over · løsrevne Enkeltheder, ved isolerede Smaa-Opsatser.
BI, s. 224 abelighed ofte blevne aldeles · løsrevne fra den Complexus af Ideer, hvortil de
CC:12 af alle, Ordenes nemlig, der · løsrevne fra Menneskets Herredømme fortvivlede
DD:10 aggrunden), derpaa i Hiob den · løsrevne Individualitæt træder i en Slags
DD:27 – ell. ere Individerne · løsrevne og Kirkebegrebet ophævet? i denne Henseende
AA:41 s Ophævelse fra dens Veiledning · løsrevne til sig selv overladte Individ, og deri
KG, s. 246 saa tabes Udsigten, og dette · løsrevne, gudforladte Timelighedens Øieblik, det
CT, s. 163 O, Du Lidende, hvo Du end er, · løsriv Dig dog blot et Øieblik fra Din Lidelse,
OTA, s. 136 fra den; og naar Du ikke kan · løsrive Dig fra den, da er Du overvældet –
OTA, s. 136 ngslet Dig, da kan Du ikke · løsrive Dig fra den; og naar Du ikke kan løsrive
SLV, s. 315 jeg arbeidede, da jeg ved at · løsrive mig blev endnu mere bunden til hende. Min
SLV, s. 245 s Rige, og til ikke at kunne · løsrive mig derfra! / d. 27. Marts. Midnat. /
EE1, s. 299 rgjeves søger jeg ofte at · løsrive mig derfra, jeg følger med som en truende
Brev 75 anke, at jeg ikke har formaaet at · løsrive mig fra de mange alvorlige Betragtninger,
G, s. 62 id jeg med mit sidste Nei kunde · løsrive mig fra Dem, som Don Juan fra Commandanten,
EE1, s. 198 hade ham, kun derved kan jeg · løsrive mig fra ham og vise mig selv, at jeg ikke
Brev 40 gang med min Pen kan jeg ikke · løsrive mig, ja den ligesom forhindrer mig i at
G, s. 58 odet i mig, og dog kan jeg ikke · løsrive mig; med en besynderlig Magt fængsler
JJ:511 er Individet, og dog kan man ikke · løsrive sig derfra, og vil det ikke, thi man frygter,
NB12:177 Loven som han dog ikke kan · løsrive sig fra – og saa er han fangen. /
OTA, s. 146 er en Magt, som tvinger ham; · løsrive sig fra den kan han ikke, ja han kan end
2T44, s. 194 til i Overveielsen at ville · løsrive sig fra den meget lovende Utaalmodighed,
OTA, s. 418 jør det saa vanskeligt at · løsrive sig fra den. Denne Trældom er nemlig
KK:2 an ogsaa det enkelte Msk. ikke · løsrive sig fra denne almindelige Væren, og
BI, s. 236 ham, ja end ikke formaaede at · løsrive sig fra denne Kjærlighed, deels, og
2T43, s. 43 nske intet Øieblik at · løsrive sig fra denne, give redelig Enhver Sit:
JJ:398 saa er det allerede vanskeligt at · løsrive sig fra dens Trolddom. Sid i Baaden lad
OTA, s. 146 s ikke har Magt til ganske at · løsrive sig fra det Gode, fordi det er det Stærkere,
OTA, s. 144 over, at han ikke ganske kan · løsrive sig fra det Gode: de ere begge Tvesindede,
EE1, s. 185 i. / Naar hun da stundom vil · løsrive sig fra det Hele, vil gjøre det til
PS, s. 254 svag, at den ikke formaaer at · løsrive sig fra det Kors, til hvilket den er naglet,
OTA, s. 144 tvivler over, at han ikke kan · løsrive sig fra det Onde; eller han, den Formastelige,
2T44, s. 212 e Billede, uden Kraft til at · løsrive sig fra det. Men naar jeg da vilde tilføie:
OTA, s. 390 staaer fast, medens han kan · løsrive sig fra dette Arbeide og have sin Kraft
EE2, s. 324 am fast, han skal ikke kunne · løsrive sig fra Dig, uden at han velsigner Dig!
EE1, s. 116 den, at han ikke formaaer at · løsrive sig fra Don Juan. Med Sganarel er det en
EE1, s. 116 er ham sige, at han ikke kan · løsrive sig fra ham, dertil seer nemlig Læseren
BI, s. 235 tes, og dog ikke formaaede at · løsrive sig fra ham. For rigere Naturer maatte
BI, s. 109 iades formaaer derfor ikke at · løsrive sig fra ham. Med al Lidenskabelighed slutter
EE2, s. 135 e Mulighed af mere og mere at · løsrive sig fra Rummet og bestemme sig hen til
KG, s. 245 gene er det saa vanskeligt at · løsrive sig fra. Netop som man allerbedst har forstaaet
Papir 306 ivelse, som han ikke kunde · løsrive sig fra; og den Sidste maatte jo bestandigen
EE2, s. 58 sig om Din Hals. Hun kan ikke · løsrive sig, hun omslutter Dig med en Hæftighed,
TS, s. 69 de ganske hengive eller ganske · løsrive sig, hvorfor han valgte Natten, at stjæle
AE, s. 288 tning, fra hvilken han vil · løsrive sig, men Abstraktionen selv bliver dog
SLV, s. 89 nd, adscriptus glebæ, vil · løsrive sig, og derved kun bestandigt opdage, hvor
SD, s. 136 ortvivlelse), han vil nemlig · løsrive sit Selv fra den Magt, som satte det. Men
Brev 311 re sin egen Vei da ligesom · løsrive vi os af Guds Ledebaand og gribes af det
SD, s. 221 Fortvivlelse over Synden er · Løsrivelse anden Gang. Dette piner naturligviis det
KK:4 indeholder det negative Moment · Løsrivelse fra det Endelige for det Uendeliges Skyld.
SD, s. 221 var umuligt. Synden selv er · Løsrivelse fra det Gode, men Fortvivlelse over Synden
AA:41 g denne sidste betegner Individets · Løsrivelse fra Staten, saaledes betegner Faust det
KK:4 yld. Men da det opfatter denne · Løsrivelse paa en reen udv: Maade, bliver det aldrig
KK:3 Aandsliv bliver søgt under · Løsrivelsen fra det guddommelige Ord. Den historiske
SLV, s. 167 Liv med al sin Sjel, om end · Løsrivelsens Smerte for ham er ligesaa stor, ja større
JC, s. 32 egyndte, var bestemmet som en · Løsriven. Det maatte da være en egen Art af Consequents,
SD, s. 182 Magt, der har sat det, eller · løsrivende det fra Forestillingen om, at der er en
SD, s. 182 han fortvivlet vil være, · løsrivende Selvet fra ethvert Forhold til en Magt,
BI, s. 247 bstantielle Sædelighed sig · løsrivende Viden i dens brogede Mangfoldighed; de
OTA, s. 161 else, en Ulykke, et Onde, og · løsriver derved sig og sin Forstaaelse af Straffen
KG, s. 304 Men den Kjerlige, der bliver, · løsriver sig bestandigt fra sin Viden om Forbigangenheden,
BI, note Dyden i Bestemmelsen af Viden · løsriver sig fra den umiddelbare Sædelighed,
BB:24 t andet Stadium. Længselen · løsriver sig fra Jordsmonnet og begiver sig paa
EE1, s. 86 n Aabenbarelse, Længselen · løsriver sig fra Jordsmonnet og begiver sig paa
3T44, s. 234 sig om ham, indtil han selv · løsriver sig ganske, og end ikke dette er dem ligegyldigt,
CC:15 Theater, og som der engang imellem · løsriver sig og overdøver mig Alt. Jeg hører
Papir 473 ataget Opgaver, han skulde have · løst ( Corsaren). / / d) / forvandlet min Forfatter-Virkens
EE1, s. 190 gere, hendes Lokker flagrede · løst adsplittede for Vinden, men selv den friske
NB4:117 i Gud. / / / Journalen NB4. · Løst ark mærket » 139«, indlagt
NB11:123 s. 128-129, med et indlagt · løst ark på blåt papir, NB11:125. Øverst
JC, s. 33 a let, at de blot behøvede · løst at henkaste det, det faldt ham saa tungt
NB2:89 svarlighed af Χstus saaledes · løst at henkaste disse Ord som ikke ere sagte
NB4:2 28 Dec: 47. / Journalen NB4. · Løst blad indklæbet på forpermens inderside
NB:5 leterer Msket. / Journalen NB. · Løst blad indklæbet på forsiden af andet
Not13:55 3. Tilføjelser på et · løst blad indlagt mellem s. 8 og 9 ( Not13:27
NB10:213 n NB10. Tilføjelser på et · løst blad indlagt mellem s. [ 174] og 175 (
NB24:170 nelsen er skrevet på et · løst blad, der har været indlagt foran i
KG, s. 92 te Overtøi er befæstet, · løst bundne og fremfor Alt ikke i Haardknude,
NB33:50 istenheden har som bekjendt · løst Collisionen paa følgende yderst simple
Brev 68 rstaaer / Vel og, hvordan Du · løst dem faaer, / Du giætter vel, hvad jeg
NB30:138 en just fordi man længst har · løst den Knude, just derfor er ogsaa det Christelige
Brev 56 rresten troer jeg, at De har · løst den opgivne Gaade aldeles rigtigt, om jeg
LA, s. 59 r en ung Pige, f. Ex. der har · løst den vanskelige Opgave at gaae den ikke
IC, s. 47 t komme igjen i Herlighed har · løst den. Det er da ikke med ham som med et
EE2, s. 16 ogsaa see, hvorledes han har · løst den. Maaskee taler jeg for mildt til Dig,
PCS, s. 133 te en dannet Personlighed har · løst denne Modsigelse og bragt en klædelig
SLV, s. 142 nogen Anden, have opdaget og · løst det Problem, hvorvidt der gives en saa
BI, s. 219 ten har ved sin negative Magt · løst det Trylleri, hvori Menneskelivet under
AE, s. 24 nne dog gav sig ud for at have · løst det, da den jo blot vilde fremsætte
LA, s. 25 ikke løst. Nei. Om den er · løst eller ikke sees først af Bogen og ved
LA, s. 46 paa hvilken disse Tvende have · løst en Livs-Collision. Vanskeligheden er altsaa,
NB3:16 dan Skikkelse som M. Han har · løst en saare vanskelig Opgave. Vil man begynde
EE1, s. 374 lade Tørklædet flagre · løst for Vinden .... eller er De bleven angst
Papir 264:1 omenologiske vilde falde · løst fra hverandre; det er det Tilfældige,
EE:109 d, nær ved seet er den en · løst Gaade; Vand derimod er en dyb Sandhed,
BI, note ans Ord vise dog tillige, hvor · løst hans Forhold var til Ungdommen, da dette
NB14:99 Meget af Det, som jeg endog blot · løst har henkastet i Journalerne, vilde blive
BI, s. 266 g af Platos System adskillige · løst henkastede Bemærkninger, der her træde
BI, s. 267 g paa dem, da de staae ganske · løst henkastede. / Den egentlige Fremstilling
JC, s. 23 Johannes. Det var heller ingen · løst henkastet Bemærkning; thi Faderen kunde
OTA, s. 430 agt. Men vi have heller ikke · løst henkastet et løst Ord, vi have tvertimod
G, s. 38 kteertegning, dertil er den for · løst henkastet i sine i Sandhed mesterlige Conturer,
EE1, s. 407 ilfældig Yttring, ethvert · løst henkastet Ord, og idet jeg giver hende
EE2, s. 74 er finder man ofte nok om end · løst henkastet, dog anført som en Grund for
EE1, s. 167 hvad her ikke er fremsat men · løst henkastet, paa Forholdet mellem Sorg og
NB20:34 jeg var en flygtig Fugl, et · løst Hoved o: s: v: Og saaledes paa saa mange
F, s. 490 Opgave er aldrig før bleven · løst i Verden, med mindre det skulde være
BI, s. 229 Forhold han contraherede, for · løst knyttet, til at det kunde blive mere end
NB10:191 mig, og blive som et Skud · løst Krudt. Denne Tanke – ved Hjælp
NB30:84 euvredes lidenskabeligt med · løst Krudt: saaledes er dette Liv qvalfuldt;
EE1, s. 373 rklædet hænger atter · løst ned ... Det er Dem paafaldende, at jeg
SLV, s. 68 un endog Armen forblive i sin · løst nedhængende Stilling, medens jeg bøier
IC, s. 99 t skulde bestaae af noget saa · løst Noget som en Samling af Millioner Enkelte,
EE1, s. 320 nge Tungens Baand ikke er · løst og derved Gaaden løst, saaledes er en
NB9:61 dialektiske Knude for mit Liv er · løst og dets Smerte kan interpretere det, da
BI, s. 319 agrer det til andre Tider saa · løst og dissolut, at hele Verden kan rummes
LP, s. 55 rent ikke indeholder Andet end · Løst og Fast af Andersens Erindringer, indsmuglede
EE1, s. 102 taaelse, idet man har skrabt · Løst og Fast sammen, hvad der kunde siges om
NB11:23 ore Hurlumhei« har faaet · Løst og Fast, hele Landstormen, forklædt
NB11:137 ingen Kjender, han siger saadan · Løst og Fast, men just det er det Velgjørende
GU, s. 328 re«, nemlig ikke efter · Løst og Fast, men op efter, thi der oppe fra
OTA, s. 267 lige snaksom, og fortalte nu · Løst og Fast, Sandt og Usandt om, hvorledes
EE1, s. 239 er frisk væk fra Leveren, · Løst og Fast, som ingen Forestilling har, om
PS, s. 238 r netop derfor ogsaa flagrede · løst og forraadte Kongen; er ingen paatagen
BI, s. 143 staae her og kjede sig som et · løst og ledigt Citat, tvertimod haaber jeg at
FEE, s. 50 dig Mand; Nogle, at det er et · løst og ledigt Menneske, Andre, at det er en
3T44, s. 251 d Tanken derom er bleven, et · løst og ledigt Ord, stundom næsten glemt,
EE1, s. 421 ede man ikke slige Problemer · løst og letsindigt; og dog veed Enhver, at Venus
NB11:51 nok, flankerer han temmelig · løst og stundom overmodigt. Efter derpaa at
Oi5, s. 233 menligning med Grundmuur, saa · løst og svagt bygte, at vi ikke kunne bære
KG, s. 93 orskjelligheden skal hænge · løst om den Enkelte, løst som den Kappe Majestæten
NB14:147 derligheden hænger ikke · løst om ham som en Titel: Sønnen vil bort
EE1, s. 347 rlighed, viid og rummelig, · løst om ham; hun eier endnu den Kjærlighedens-Kaabe,
EE:170 er den nu saa stor, hænger saa · løst om mig, at vi godt Flere kunne hjælpes
F, s. 479 videre Beskeed, veed blot noget · Løst om, hvad Bogen hedder, hvorom den handler;
BI, s. 130 imod: det Universelle flagrer · løst omkring det. Punctum saliens i Argumentationen
NB2:191 s, der her formentligen har · løst Opgaver som end ikke Christus løste
SLV, s. 353 e, om min Begeistring var et · løst Ord eller en Kraft, om det var den stærke
4T44, s. 362 ad der hænder i Livet? Et · løst Ord flokker Menneskene sammen, den let
OTA, s. 430 er ikke løst henkastet et · løst Ord, vi have tvertimod efter Evne til Glæden
SLV, s. 206 som det er muligt. Er det et · løst Ord? Det maa da være, at en Pige ifølge
SLV, s. 206 der intet Tredie? Var det et · løst Ord? Død og Helvede, naar jeg optager
SD, s. 181 at kunne have en Fortrolig, · løst paa denne Maade. / β) Den Fortvivlelse,
NB30:138 ristelige blevet meningsløst · løst paa Traaden. / 1) Det F. er, hvad Enhver
NB15:25 r i en ældre Journal ell. paa · løst Papir fra en tidligere Tid ( da jeg læste
Papir 397 lexioner, som ligge paa et · løst Papir i Pulten, den er om en Digter der
BI, s. 239 Socrates, efterat denne havde · løst sig fra ham, det har jeg stræbt at vise
AE, s. 449 a at han eengang for alle har · løst sit Creditiv hos Gud. Men skjøndt han
EE2, s. 279 Han er da anerkjendt, han har · løst sit Creditiv. Men naar han nu opfylder
Brev 267 te Punkt er blevet ligesaa · løst som alt det øvrige. – Nu seer
KG, s. 93 nge løst om den Enkelte, · løst som den Kappe Majestæten afkaster, for
KG, s. 93 ter, for at vise, hvo han er; · løst som den pjaltede Dragt, i hvilken et overnaturligt
EE1, s. 399 t, som Skyen den Forklarede, · løst som en Luftning, blødt som man omfavner
NB11:123 urnal optegnet; men paa et · løst Stykke Papir er der fulgt med, hvad jeg
Brev 11 eg endog i Roeskilde og havde · løst Timeseddel til Sorøe, – for hvis
NB21:60 e Formler: dette er blot et · løst Udkast, jeg har ikke faaet Tid til videre
LA, s. 34 deligen paa en skjøn Maade · løst ved at indslynge en Situation, der benytter
NB12:99.a t Exempel paa det: at hænge · løst ved Livet. / Mod » Pælen i Kjødet«
EE1, s. 151 holder denne Periode, er saa · løst, at de indeholdte Mellemsætninger stritte
NB32:123 n » ja nu er Gaaden · løst, at Sligt virker beroligende benegter jeg
KG, s. 93 elligheden hænger saaledes · løst, da skimtes bestandigt i hver Enkelt hiint
EE2, s. 54 aste Sammenføining er ikke · løst, den har endnu sin hele velsignede Forvisning
SD, s. 219 ieblik er maaskee Trylleriet · løst, den hemmelighedsfulde Magt, der bandt alle
EE1, s. 141 eligt holdt Staterne sammen, · løst, er ikke i Religionen den Magt, der fastholdt
TSA, s. 106 , at en Gaade skulde være · løst, i Retning af det grublende og grundende
BOA, s. 223 a, at en Gaade skulde være · løst, i Retning af det grublende og grundende
NB7:41 t, det Dialektiskes Baand er · løst, jeg tør tale ligefrem. / Jeg elsker
AE, s. 22 slet ikke blev fremsat, mindre · løst, men Veltalenhedens Magt har han endnu ikke
NB11:194 a den Maade at faae Knuden · løst, og Ansvaret skubbet af mig. Thi jeg har
2T44, s. 210 thvert udvortes Baand var jo · løst, og kun den Kjerlighed bandt hende, i hvilken
Not9:1 k. sin Selvbevidstheds Gaade · løst, og saaledes gjør den Msket først
LP, s. 33 n derved, at denne allerede er · løst, om man saa vil, skjøndt den i en anden
NB14:32 ud komme til, saa er Forhexelsen · løst, saa er Sandsebedragene sprængte, Gud
EE1, s. 317 en gaaet istaa, er Din Gaade · løst, saa ogsaa Du har styrtet Dig i Evighedens
EE1, s. 320 er løst og derved Gaaden · løst, saaledes er en ung Pige ogsaa en Gaade.
F, s. 490 r, og vil aldrig blive saaledes · løst, som naar Total-Afholdenheds-Selskabet conseqvent
SLV, s. 25 en, hvis Tungebaand ikke blev · løst, svækket som en overrasket Qvinde, for
EE1, s. 374 i hende blev for dissolut og · løst, til at den dybere Qvindelighed kunde hypostasere
NB24:40 re der Nogle, som ville have den · løst. Det vil Mynster for Alt ikke. Saa kommer
EE2, s. 109 g altsaa forsaavidt heller ei · løst. Du klamrede Dig bestandig fast ved en Umiddelbarhed
AE, note r denne Forvexling ikke saa let · løst. I Smulerne har jeg mindet om, hvorledes
PMH, s. 83 ar min Opgave, og den har jeg · løst. Læserens Forhold tænkte jeg mig saaledes.
LA, s. 25 Opgave. Ja. Ergo er den ikke · løst. Nei. Om den er løst eller ikke sees
Oi1, s. 136 nskelige Problem uendelig let · løst: man inddrager udenvidere hele deres Gage
NB10:200 som den maaskee aldrig er · løst: med min Bygning, min Phantasie, min digteriske
JJ:87 Denne Collision er let · løst; thi Brystet er kun en Deel af Moderen selv.
EE2, s. 126 elige Bælte endnu ikke var · løst? Sligt røber jo ligesaa meget Desperation
NB2:191 gaver som end ikke Christus · løste – thi Christus havde ikke travlt
BI, s. 234 rede Familielivets Gyldighed, · løste den Naturbestemmelsens Lov, i hvilken det
NB28:59 det Forpligtende. Hvor let · løste dog Cyprian hele Vanskeligheden, betræffende
EE1, s. 322 gte hun en Afkølelse; hun · løste et lille Tørklæde, der under Schavlet
JJ:259 ne Fornødne, og hvor skjønt · løste hun ikke Collisionen. Jeg takkede, reent
NB20:118 anseet for meget klog. Saa · løste man da Vanskeligheden ved at forklare,
NB31:113 tes, det er det eneste Msk, som · løste Opgaven: han tog Alt, Alt, Alt med sig
KG, s. 92 be ud for at faae Baandene · løste. Ak, men i Virkelighedens Liv, der snører
KK:5 s blotte Ankomst Synderne vare · løste.« Altsaa en blot imputativ Retfærdiggjørelse.
NB14:65 ell. det ikke var, Opgaven · løstes ikke. Da kom den nye Lærer. Hurtigt
IC, s. 29 ner Ven og Ven – ak det · løstes jo. Adskillelsen trængte overalt igjennem
OTA, s. 325 edømme, hvorledes Opgaven · løstes, og at Evighedens Alvor skal paabyde Undseelsens
AE, s. 296 lper ikke. Idealitet er ikke · Løsøre, der kan transporteres fra Een til en Anden,
SLV, s. 405 lper ikke. Idealitet er ikke · Løsøre, der kan transporteres fra Een til en Anden,
EE1, s. 173 noer sig i vor Haand, som en · Løve forfærder os ved sit Brøl, forvandler
TS, s. 48 ned af Gulvet, som den fangne · Løve i Buret; og dog, det han er fanget i er
G, s. 67 forfærdet som en brølende · Løve! I Din Tale er der Fynd, i Dit Hjerte er
NB32:106 et Mskes Blod ikke som en · Løve, en Tiger – nei, som en Luus eller
TTL, s. 427 elder om at springe op som en · Løve, men at blive paa Stedet og uagtet al Anstrængelse
SLV, s. 247 i Grunden Kræfter som en · Løve. Naar jeg lider autopathisk, da kan jeg
Not1:7 ֲרִי som en · Løve; men andre כַאֲרוּ
CT, s. 113 mere uskadt gik Daniel ud af · Løvekulen, og ikke mere uskadte gik de Tre i den gloende
Not1:7.v og Bjørne græsse sammen; · Løven skal æde Straa med Oxen og Barnet glæde
Papir 141 or Skov beboet af Drager og · Løver etc. Det er den consequente Udvikling af
EE2, s. 137 e. Han har ikke kæmpet med · Løver og Trolde, men med den farligste Fjende,
Brev 181 evende for mig: det var en · Løverdag – forsaavidt er det dog ganske i
JJ:485 det blev Skik, at Præsten · Løverdag Aften naar han var færdig med sin Prædiken
NB7:10 ds-Forhold) Torsdag, Fredag, · Løverdag atter taget hendes Forhold frem. Om Løverdagen
Brev 311 ente Onsdag den 18de eller · Løverdag den 21de mellem 1 og 2, det kunde maaske
Brev 218 st ikke min Skyld. Men paa · Løverdag Kl. 10½ om jeg tør bede. /
NB29:112 rkeligt Msk. / – Og paa · Løverdag tager Hr Pastoren ganske roligt den Prædiken
NB11:193 at Retning, var jeg iforgaars ( · Løverdag) hos Madvig, men traf ham ikke. Det var
Brev 260 g, med Undtagelse af Tirsdag og · Løverdag, altid var at træffe Kl. 2. Da nu tilfældige
Brev 136 / S. K. / Min Regine! / Det er · Løverdag, og jeg kommer ikke til Dig. Da dog min
NB4:153 re begyndt paa det Forhold. / · Løverdag. / Jeg har idag læst Luthers Prædiken
JJ:182 ik-Arbeidere fordre Betaling hver · Løverdag-Aften og umulig kunne vente længere ( hvilket
Papir 323:2 ke. Præsten tænker · Løverdagaften over et ell. andet Thema, selv existerer
Papir 323:2 til det Religieuse uden · Løverdag-Aften vil meest tilfredsstille Folk, som kun
Papir 323:4 an skal meditere en Præken · Løverdag-Aften, at Psalmesangen, Mesningen og andet Saadant
FF:156 t hun ventede sin Elskede en · Løverdagaften; men han kom ikke – og hun gik i Seng
BOA, s. 92 d, og han da tilfældigviis · Løverdag-Eftermiddag fandt en Prædiken fra 1718: om vore
Brev 118 og vente til langt hen paa · Løverdag-Eftermiddag, før det ret vil gaae, saa bliver jeg
NB7:10 aget hendes Forhold frem. Om · Løverdagen ( 26 Aug.) kjørte jeg til Fredensborg.
NB12:12 Bog Cap. 16. / I Kirketidende ( · Løverdagen d. 21 Juli) anmeldes H: H:s lille Bog.
EE2, s. 318 uden Lige. Der gaaer jeg om · Løverdagen og mediterer mine Prædikener, og Alt
Brev 119 e saa gode, som mueligt; om · Løverdagen sidder jeg tit flere Timer stille, uden
NB17:91 hold til det Religieuse. Om · Løverdagen tager man det Religieuse frem ( omtrent
AE, s. 427 en fattige Kone der kommer om · Løverdagen: hun har nok glemt, hvad jeg formaaer, nemlig
AE, s. 435 det om Tirsdagen, ja selv om · Løverdagen: saa vilde maaskee Trangen til en ny blive
Brev 235 Solen er gaaet ned siden i · Løverdags – er der Nogen, som vil negte det?
EE1, s. 310 1. Et lille Stevnemøde. I · Løverdags tog jeg endelig den Sag over tvert og besluttede
NB11:193 I Fredags var han til Alters. I · Løverdags vilde jeg saa gaae til ham; men saa skulde
AE, s. 427 , og den Trøieklædte af · Løverdags-Konens – og om Søndagen gaae vi Alle
FB, s. 112 gt stod op efter den anden som · Løvet i Skoven, dersom den ene Slægt afløste
SLV, s. 81 ikke hine Tvende, hvem · Løvet skjulte, hine tvende Lykkelige, der vare
SLV, s. 325 vilde jeg mindes hende; naar · Løvet skygger, da vilde jeg hvile i Erindringen
EE1, s. 297 e af – han foryngedes, · Løvet visnede. / Men hvorledes det seer ud i
LA, s. 31 ende Bevægelse ind gjennem · Løvet. Ferdinand Bergland læser høit for
Papir 144 isundte mig min Ungdom, talte om · Løvfaldet, om Vindens Susen, Blæst. » Det
Brev 134 nsker Du at see denne min · Løvhytte, saa følger der en Tegning med. Man bruger
Brev 134 l jeg da ogsaa opreise min · Løvhytte. Jeg sidder stille i den, en Høitidelighed
LA, s. 31 ngen gjenkjendes Elskeren fra · Løvhytten – og see, denne er Ferdinand Bergland,
LA, s. 30 em han ikke kan see, da han i · Løvhytten er skjult af Træerne, men hvis Stemme
LA, s. 31 t aldrig Glemte. – 3) I · Løvhytten ere Lamperne tændte, og Stjernerne titte
LA, s. 31 f primula veris. – 2) I · Løvhytten ere Lysene tændte, – Ferdinand
LA, s. 31 rn og Arvinger. / / / / 1) I · Løvhytten ere Lysene tændte, medens Elskovs-Stjernen
BOA, note Præsten sidder om Aftenen i · Løvhytten hos sin Hustru saa » faderglad«,
LA, s. 27 . og Advokat Dalund, thi hvad · Løvhytten og landlig Stilhed er for uskyldig, eller
LA, s. 38 ge af første Deel Scenen i · Løvhytten, hvor Ferdinand W. i Claudines og Lusards
EE2, s. 64 den! Lad saa Don Juan beholde · Løvhytten, Ridderen Nattens Himmel og Stjernerne,
Not15:4 g gjorde. Hun streed som en · Løvinde; havde jeg ikke meent at have en Guddommelig
NB36:31 aaer fra Familie-Livet, fra · Løvinden, eller, for at sige det paa en anden Maade,
EE2, s. 280 Vantrivning havde været en · løvrig Bøg, saa havde jeg nu kunnet hvile mig
BI, s. 314 dsken og byggede Rede i deres · løvrige Toppe, eller skjulte sig i dens mørke
Brev 134 / Det er Vinter nu, men · Løvsalernesfest blev feiret ved Vintertid. Saa vil jeg
Not1:7.v n Herre Zebaoth, og helligholde · Løvsalernesfest. Tob: 14: Alle Folk skulle vende sig til
AE, s. 135 hvor Freden er tilhuse under · Løvtagets Skygge, naar der den lille Familie efter
OTA, s. 235 ivet, vandt han end ad denne · løvtagte Vei den hele Verden: saa er der dog et
F, s. 480 r allerede paa tre Steder faaet · Løvte om at laane den. Disse og lignende Themata
Brev 43 i Du vel havde givet mig Dit · Løvte om at skrive mig til; men dog uden at bestemme:
HH:13 / hver Skalk som Barn, / hver · Løvte som en Skygge. / / Men meget ligger i Dig
SLV, s. 83 s Arm i sin og forsvandt i en · løvtæt Gang, der førte fra Lysthuset. /
Papir 318 et Sekts Gudsdyrkelse; den · løvtætte Have og Vandets dunkle Farve gjør den
Not7:27 nge sig i hverandre, som et · Løvværk af Planter der snoe sig yppigt i hverandre
EE1, s. 293 a eet er der et lille Stykke · Løvværk, paa et andet et Navnetræk, paa et tredie