S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 460 res. / Følgen af Biskop · M Χst.s F er: at naar virkelig Χstd.
NB30:36 en høisalige Løgner Biskop · M – ja, saa var der jo Mening i at
NB28:55 var som en Plage for Biskop · M – thi Sandheden og Deslige beskjeftiger
PCS, s. 129 t rigtigt svarede: læg min · M –. Beundring i Forhold til Reflexion
Brev 168 r. H.N. Clausen / C af D m · m / Høistærede! / Da jeg ikke har været
Ded:112 p Dr. Mynster / St af D og DM m: · m / i dyb / Ærefrygt / fra Forf. / Til
Ded:63 r Conf: Hansen / R af D. og DM m. · m / i dyb Ærbødighed / fra Forf. /
Ded:96 nister H. N. Clausen / R. af D. m · m / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren
Ded:104 Ørsted / St af D. St af N. m · m / i dyb Ærbødighed / hengivenst /
Ded:86 onf. Rosenvinge / R af D og DM m. · m / i dyb Ærbødighed / hengivenst /
Ded:105 O. Bang / C af D og DM C af W m · m / i dyb Ærbødighed / med Hengivenhed
Ded:37 skop Dr. Mynster / St. af D og D. · M / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren /
Ded:107 / Collin / St af D og DM m · m / i dybeste Ærbødighed / fra Forf.
Ded:97 nferentsraad / Collin / St af D m · m / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren
Ded:81 E. St af D. St: af St. O: m: · m / i dybeste Ærbødighed / hengivenst
Ded:99 kop Dr. Mynster / St af D m. · m / med dyb Ærefrygt / fra Udgiveren.
Ded:67 nister / Prof. Madvig / R af D m. · m / med Ærbødig Høiagtelse / fra
Ded:64 Til / Hr Prof. Heiberg / R af D m · m / Med Ærbødighed / fra Forf. / Til
Ded:68 d Molbech / R af D., DM R af N. m · m / Med Ærbødighed og Hengivenhed /
Papir 420:2 aer der et Lys op for M. · M H: nu er Øieblikket. Videre. Maaskee
Brev 192 enhavn. / Fra Underlæge · M Lund / ved 5te Reserve Bataillon. / 17.
Brev 168 Dr. H.N. Clausen / C af D · m m / Høistærede! / Da jeg ikke har
Ded:96 Minister H. N. Clausen / R. af D. · m m / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren
Ded:104 C. Ørsted / St af D. St af N. · m m / i dyb Ærbødighed / hengivenst
Ded:105 r. O. Bang / C af D og DM C af W · m m / i dyb Ærbødighed / med Hengivenhed
Ded:107 ts / Collin / St af D og DM · m m / i dybeste Ærbødighed / fra Forf.
Ded:97 Conferentsraad / Collin / St af D · m m / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren
Ded:64 / Til / Hr Prof. Heiberg / R af D · m m / Med Ærbødighed / fra Forf. /
Ded:68 aad Molbech / R af D., DM R af N. · m m / Med Ærbødighed og Hengivenhed
Ded:82 nf. Ørsted / St af D. St af N. · m m... / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren
NB23:186 ? Dog vel neppe. Men Prof. · M o: s: v: vilde have Profit af Livet, som
NB26:33 et Hexerie, blot to Navne ( · M og G, G og M) der behøves ikke et Ord
NB26:33 ehøves ikke et Ord mere, · M og G: det er nok. I Sandhed hvad Under
Brev 23 benhavn den 4de Julii 1835 / · M P Kierkegaard / / Til Stud: Theol: S. A.
Brev 3 er og mig Din hengivne Fader / · M P Kierkegaard / P. S. Just som Søren
Brev 60 tsraad Molbech / R af D og D · M R af N o: s: v: / Tømmerup Præstegaard.
NB26:6 store Regjeringsmand Biskop · M! / Anm. Og det skete ogsaa ganske rigtigt
NB13:86 en speculative Genius Prof. · M«, der – og Sligt forstaaer da Fl: P.
Brev 11 ke bede ham lægge m– · M– .«. / Nu oprigtigt talt, jeg kom
Brev 11 Du saa ikke bede ham lægge · m– M– .«. / Nu oprigtigt talt,
Brev 45 bestemt Krog for at l– · m– V–. Det er nemlig den eneste paa
NB26:33 lot to Navne ( M og G, G og · M) der behøves ikke et Ord mere, M og G:
Brev 268 el der var mellem ham ( L. · M) og et Æsel. L. M. svarede: det veed
Not1:9 manis æstimetur. Justinus · M. ανωνυμος,
Papir 460 r det, at Følgen af den · M. Χst. F. er, at der først og fremmest
NB29:108 levede den nu afdøde Biskop · M. – christeligt ganske simpelt: en
BB:12 Vorrede vermehrt durch P. J. · M. ( Marperger) Berlin 1714. 8. / 7. Des durch
Papir 453 er slet ikke til. / Biskop · M. / » Hvorfor skal det saaledes sættes
NB24:160 n als Theolog Halle 1840 p. 243 · m. / / / Historiske Fremskridt eller Fremskridt
NB23:88 e Kirke Provst N. N. R af D og D · M. / Alt var udsolgt, Huset overfyldt. Men
Papir 465 ede Hengivenhed for Biskop · M. / At sætte Corsarens G. og mig paa Linie
Ded:18 ofessor M. Nielsen / R af D og D. · M. / Borgerdydsskolens udmærkede Bestyrer,
Papir 9:3 entligt ligt blivende. / m.m.m. / · m. / C    V / Absolut Frihedsfølelse
Papir 449 sten som en Rettighed. / Biskop · M. / Dersom Biskop M. var en ubetydelig Personlighed,
NB25:84 pfattelse af Χstd. end · M. / Dog ønsker jeg Intet mindre end at
NB28:56 blev en Triumph for Biskop · M. / Fra den Tid der kom en skjult Misforstaaelse
Papir 478 rholder det sig med Biskop · M. / Han var, som Charakteer, en svag Mand;
Brev 236 Mynster / St af D og DM m: · m. / Høiærværdige Hr Biskop! /
Ded:33 sraad Hansen / R af D. og D. · M. / i dyb Ærbødighed / fra Forfatteren.
Ded:38 up-Rosenvinge / R af D og D. · M. / i dyb Ærbødighed / fra Forfatteren.
Ded:66 senvinge / R af D. og DM. m. · m. / i dyb Ærbødighed / hengivenst /
Ded:88 r. Mynster. / St. af D. og DM: m: · m. / i dyb Ærefrygt / fra Forf. / Til /
Ded:94 . af E. St. af D. St. af St O: m. · m. / i dybeste Ærbødighed / fra Forf.
Ded:29 ter A. S. Ørsted / St af D. m. · m. / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren.
NB19:55 ae, at Alle flye mig og følge · M. / Jeg læser i det N. T., at det at forkynde
Ded:71 tsraad Petersen / R af D. m. · m. / Med Ærbødighed / venskabeligst
Papir 10     §    100 / # m. · m. / Men Relationen til Forløsningen er
Brev 59 g nær. / Deres hengivne / · M. / Modtaget 31. Oct. 1848. / Høivelbaarne
Papir 577 : nei mange Tak, Pastor P. · M. / Nei, Discussion skal vi ikke have mere
Ded:20 : M. Nielsen / R af D. og D. · M. / som Alt af mig og som altid / taknemligst
Ded:15 econf: Ørsted / St af D. og D. · M. / Til / Hans Magnificens / Universitetets
Ded:16 ntsraad Ørsted. / C og D. · M. / Til / Hr Professor J. L. Heiberg /
Ded:28 sraad Sibbern / R af D og D. · M. / Til / Hs Excellence Hr Geheime-Statsminister
Ded:10 lderup Rosenvinge / R af D. og D. · M. / Til / S. T. Høiærværdige /
JJ:345 enden der Muselmanner Frankfurt a · M. 1845) p. 277 det hedder at paa den yderste
NB25:84 gt Indblik i det Slette hos · M. 2) Den giver mig just det Faktum mod M.,
Brev 32 res hengivne Onkel. – / · M. A. Kierkegaard / Til / dHr Doctor P. Chr.
Brev 33 kegaard. / Til / Hr Grosserer · M. A. Kierkegaard. / store Bededag. /
Brev 34 eter fra mig. / Til / Hr Grosserer · M. A. Kierkegaard. / store Kjøbmagergade
NB19:58 tidig med L. Lad der nu siges om · M. alt hvad Udmærket der kan siges med
Papir 460 mme til at lee. Thi er det · M. Alvor saa er det Andet kun en latterlig
Papir 449 / Dog til Sagen. / Biskop · M. anbringer ikke det Christelige i Virkelighed
NB31:61 eagtigt vidste ikke atter Biskop · M. at benytte dette. / Og dog er, christeligt,
NB9:42 staaelig. Jeg maa bede Deres · M. at være forvisset om, hvor meget jeg
DD:119 tof: det unge Menneske, der under · M. Aurelius' Forfølgelse, enthusiasmeret
NB16:27 70,000 Favne Vand.« / · M. begyndte sin Docent-Virksomhed paa Høiden
NB25:112 talt om: hvorledes Biskop · M. behandler mig, at han privat har givet
NB8:71 en Usandhed, saa har Biskop · M. bidraget uhyre til at afskaffe Χstd.
Papir 471 i Anledning var der dog vel? 2) · M. blev samtidig med Katastrophen 1848 hvor
Papir 465 for hver Gang vil Biskop · M. blive mig mere og mere ugunstig, han tilgiver
Not11:38 itualisme. I den græske · M. bliver Eenheds-Bevidstheden og har alle
NB13:86 der noget Nyt – Prof. · M. bliver Hofprædikant. Dette var en adspredende
NB8:105 igheden, men som man vil see for · M. blot en simpel Anvendelse af et Bibel-Ord)
Brev 194 Du hilser mig ikke fra H. · M. C. S. J, Du hilser fra Christian, Peder
Brev 194 re Jette, en Hilsen til H. · M. C. S. W., modtag selv min Hilsen / Din
Papir 460 tte Følgen? Fordi Bisk. · M. charakteerløst har betjent Χstd.,
Papir 460 sandt, at Følgen af den · M. Chrst. F er, at naar det sande Christelige
NB24:130 r Publikums Dom over mig, fordi · M. deels er feig og deels er misundelig paa
NB26:54.a / Dette sagde jeg ogsaa Biskop · M. den Dag, da vi talte derom. / NB / Forresten
NB25:68 er personligt Fjendskab mod · M. der bestemmer mig. 2) At det ret bliver
NB3:16 mme. / Ære være Biskop · M. Der er dog Ingen jeg har beundret, ingen
NB28:56 re end det blev; thi Biskop · M. der i sit stille Sind vistnok gjorde mig
NB24:109 en jeg mener, at fE Biskop · M. der jo ogsaa forsvarer det Bestaaende ikke
NB29:76 erindrer mig om afdøde Biskop · M. Det er dog afskyeligt, han stadsede et
CC:10 . et tam horribile erat visum · M. dixit., terrore perculsus sum et tremefactus,
Papir 465 lde mener jeg, at Biskop · M. dog maaskee vilde have tilgivet mig, at
Papir 474 lege Christendom. / Biskop · M. døde. Den nye Biskop er saa maaskee
NB30:93.a sten for polemisk. / / / Om P. · M. døende paalagde Sibbern at sige mig
NB29:108 var dem for høit at følge · M. efter, og som derfor nøiedes med at
Papir 405 ts Undergang. / En Tyran er dog · M. ell. et enkelt Msk. Han har dog ordentligviis
NB11:173 ar gjort det? saa svares: P. L. · M. ell. Goldschmidt. Kræmmersvenden o:
NB25:68 er jeg stiler paa. Thi var · M. en ubetydelig, en talentløs en halvdannet
NB29:9 de. / I denne Forstand var Biskop · M. en yderst simpel Natur, og har han gjort
Papir 460 t hvad Anseelse angaaer er · M. eneste i Danmark?« Ganske vist;
Papir 460 ig Overdrivelse; og at det · M. er Alvor er jo det almdl. Antagne. /
NB28:55 gjorde det aabenbart, at Biskop · M. er charakteerløs, er ogsaa en Journalist
KK:3 . – / / Mythologismus. / · M. er den Form af Indifferentisme, i hvilken
NB2:119 t som Heiberg! / Med Biskop · M. er det en anden Sag. Hans Dygtighed er
NB36:36 lte i Middelmaadigheden, at · M. er det Sande. / / / 15. Journalen NB36,
Papir 454 saaledes gammel som Biskop · M. er det! Hvor lærerigt, at see en Mand
NB27:59 med denne Talen om, at indirecte · M. er Egoisme eller Mangel paa Alvor, og at
NB5:39 d. / Det maa nu erindres, at · M. er en gammel Mand, og at han eengang for
NB19:58 il jeg sige han er en Løgner: · M. er en klog, forsigtig Mand, der Intet,
NB12:41 eden er Lidelser Maalestokken. / · M. er en snurrig En. I Slutning af Forordet
Papir 465 Modstander, o, nei, Biskop · M. er en stolt Mand, og en stolt Mand kan
KK:3 og Pietisme. / / Mysticisme / · M. er Følelsen og Phantasiens Separazion
NB19:58 l negte, at hvad jeg nu siger om · M. er Sandhed, saa vil jeg sige han er en
NB13:86 ex consensu gentium for, at · M. er Sandheden: han har næsten lige saa
NB32:83 ds har jeg viist, hvorledes Guds · M. er sikkret mod, hvad der ellers er Majestæternes
NB29:93 rdningen Forf. hører. / Prof. · M. er som bekjendt blevet Sjellands Biskop
Brev 9 At man endnu vil paastaae, at · M. er Tænker! Lad ham bryde med Philosophien
NB26:6 igesom Goldschmidt. / Biskop · M. er vistnok temmelig rolig i Forhold til
NB25:68 beundre det Mynsterske. Det · M. er, saaledes forstaaet mesterligt, fuldendt.
NB12:37 var i Uvidenhed. / Hvor usikker · M. er, sees bedst indirecte. Han kan tilsyneladende
Brev 3 re Søn / Dit Brev af 28-30 f. · M. erholdt jeg i Dag 8te Dage. Her vedlagt
CC:4 onuit verbum dei non solum per · M. et A. sed in quemvis locum fides in deum
NB25:84 elsen har jeg egl. været · M. et fremmed Væsen ( selv sagde jeg ham
AeV, note maaskee Maximum for Hr. P. L. · M. Et saa afgjort og afgjørende dialektisk
CC:10 st, si secundum similitudinem · M. excitatur sacerdos alius, qui non factus
Papir 391 Præst« ved · M. F. Bestyrelsen af Selskabet har tænkt
Papir 537 et ham« saa svarer · M. F: » aah, det er kun smaat«
Papir 460 skulde ende med, at Biskop · M. fik G hængende ved sig – til en
NB25:68 yrik) – maatte Biskop · M. for det Første nedlægge sin Værdighed
NB36:15 nster og Jeg. / / Jeg har frelst · M. for hvad han var mere bange for end det
NB16:32 , at Feilen ligger i, at J. · M. for stærkt betoner Skyldbevidstheden;
NB25:50 -Forkyndelse: ogsaa saaledes har · M. forfeilet Χstd., forrykket Christendommen,
NB13:55 havnsposten udøste P. L. · M. Forhaanelser over den og mig; i Flyve-Posten
Papir 460 ledes har ikke blot Biskop · M. forkyndt Χstd, nei, han har faaet
NB22:168 l Løn derfor R af D. Mynster · M. fornegter sig selv – og bliver til
NB26:33 thi medens Biskop · M. forresten er aldeles usvækket, ungdommelig
NB12:51 stræbte: det har Biskop · M. forstaaet. Men dette kunde ikke bevæge
Papir 459 Bevægelse. / Som Biskop · M. forunderligt har haft Lykken med sig i
Papir 4:1 ( Bram̄er) fra Jerusal. 2 · M. fra Jordan bekjendt for sine Palmetræer.
DD:143 edelse men gjenem de samme Lande. · M. fra Ø. mod V., N. fra V. m. Ø. –
NB25:68 Men« maatte · M. fremdeles sige » men det er egl.
Papir 537 gn, han har Tusinder). Men · M. Fs Fader har sagt ham paa Dødsleiet:
NB25:50 har været samtidig med Biskop · M. Fuldkomne Forrykkelse af Χstd. som
NB14:63.b er under – da var Biskop · M. føielig som en Avisskriver, til Tjeneste
NB11:199 ganske min lille Dreng, E. · M. G. – Dette er den frygtelige Redacteur
PPM, s. 137 thi saa vil Pastor P. · M. gjendrive det. / » Saa det paa nogen
Papir 589 ent er umuligt; men Biskop · M. gjorde dem ingen Vanskeligheder; og det
Papir 375 et er ikke Aarene at Bisk. · M. gjør Concessionen, thi disse have ikke
NB23:209 Denne Stedighed af Biskop · M. gjør, at jeg tilsidst i Folks Forestilling
F, s. 481 De uden Bekymring, jeg er F. g. · m. god nok, thi jeg er selv Cautionist for
AeV, s. 79 t Kage i Hatten, er Hr. P. L. · M. graadig nok til at tage hele Samtalen med
KK:3 ge i Χstd. – / Da i · M. Guds Aabenbaring bliver sat i det Skjønnes
Papir 592 s menschlichen Willens von · M. Gustav. Ferdinand Bockshammer. Stuttgart.
Papir 420:2 eblikket. Men siger Mag. · M. H. nu er Øieblikket dertil. Da det i
Not13:40 kunde være af Vigtighed · m. H. t. Besvarelsen af det Spørgsmaal
BB:24 i Pagens Kjerligheds Vaagnen · m. H. t. det endnu ikke udviklede Sandselige?
Papir 248 gesom nu de Fleste af Dem, · m. H., have erfaret, hvor vanskeligt det er
Papir 254 rd, saa haaber jeg, at De, · m. H., idet jeg erindrer, at jeg med Flid
NB10:24 og Skjønskriver som Mag. · M. Hamerich bliver jeg vel kun en Meel- og
NB9:46 v bange derfor, som fE. den Pialt · M. Hamerich, der foretrak, at lade en Lærer
NB3:16 r er en saadan Skikkelse som · M. Han har løst en saare vanskelig Opgave.
NB17:23 over Troen. / Tag nu Prof. · M. Han har skrevet en Dogmatik. Vel. Han afhandler
AeV, s. 79 delagtigere – Hr. P. L. · M. har den Fordel, at intet Ord bliver spildt,
NB5:105 t vælge. / Men Sagen er, · M. har dog egl. saa smaat hjulpet sig sit
Papir 460 hæng. – Fremdeles · M. har faaet gjort det at forkynde Χstd.
NB14:63 delse, Fornemhed, som den Biskop · M. har ført lader sig, christelig, kun
NB23:163.a Dydzirede vilde nu, da Biskop · M. har gjengivet ham Æren faae et nyt Point.
AeV, s. 79 , som nu denne Gang Hr. P. L. · M. har gjort det ( ifølge Gæa 1846)
Papir 465 det Tilfælde, at Biskop · M. har gjort Uret mod mig; jeg stakkels Msk,
NB25:84 der mig til at haste, og · M. har haft det i sin Magt for den meest fordeelagtige
NB25:50 det i-og for-sig-Værende, og · M. har i Maximum en endelig Teleologie. (
KK:3 kan bestaae dermed. – / · M. har i sin ukirkelige Fastholden af det
NB32:80 i D. og ikke mindst Biskop · M. har leget: at lade Forbilledet alene gaae
NB21:15 dialektisk blive som de blev. / · M. har Lighed med Louis Phillip: uden Idee-Opsving,
NB27:16 t paa officielt at bryde. / · M. har meget godt forstaaet, at det var religieuse
NB9:42 « Jeg svarede: Deres · M. har naturligviis ikke Tid til at læse
NB16:33 . / Sygdommen til Døden. / J. · M. har opfundet den Theorie: at føre Arvesynden
NB25:68 indeholdt i det N. T. / Og · M. har paa det Høitideligste forpligtet
Not11:38 m aandelig. Ogsaa i den indiske · M. har Processen sin Crisis, men denne er
NB21:15 98. / Mynster – og jeg / / · M. har prædiket Χstd. ind i et Sandsebedrag
NB24:125 re mig selv latterlig, da · M. har saaledes anbragt Goldschmidt, og, som
Papir 459 et Bevægelse, i den Tid · M. har staaet ved Magten, at den Mand ( hvad
NB26:33 ligen fremmed. At fE Biskop · M. har vidst behændigt at gjøre det
NB31:126 tyriet med den Forestilling, at · M. har Værd i og for sig ubetinget. Et
NB24:125 skjule over. Eller muligt, · M. havde Aandsfrihed nok til at sige: dette
AeV, s. 81 næsten troe, at Hr. P. L. · M. havde forberedt sig paa den Tale, han agtede
NB19:37 blive udviklet. / Martensen. / / · M. havde haft den Mulighed, disputerende e
NB24:30 Gode frem i et Msk; det at · M. havde saaledes draget G. frem, det burde
NB26:21 ens Tilbedelse. / Da Biskop · M. havde været syg, fortalte Pauli mig,
NB28:56 en Styrelse. / Kunde Biskop · M. have givet efter, ( hvad dog kunde være
NB26:86 it Første, skulde Biskop · M. have grebet til, det havde været ham
NB25:84 forsaavidt lettere lykkedes · M. her at opretholde: dette er kun en poetisk
AeV, s. 81 ene og alene. Havde Hr. P. L. · M. holdt den samme Tale paa Dagvognen til
G, s. 30 slutninger, Halvtimes-Planer m. · m. Hovedsagen er, at enhver Ting skeer til
NB6:59 unden troer jeg virkelig, at · M. i den Grad har rendt sig fast i sin Fornemhed,
NB26:54 g ud. / Der er Intet der er · M. i den Grad imod, som at der virkelig skulde
NB24:47 slet ikke utænkeligt, at · M. i en vis Forstand kunde ønske et directe
NB25:84 ehøver. 3) Den viser, at · M. i Ideen anseer sig for afmægtig. Men
Papir 474 Mund. Desuagtet har Prof. · M. i sin Prædiken ( 5te Søndag e: H:
Papir 465 rf. ( og det gjorde Biskop · M. i sin sidste Bog             )
NB18:84 Evangeliet saa ofte taler, mener · M. ikke at kunne. Saa gives da Sagen den Vending,
NB13:86 t Mynster protegerede 3) at · M. ikke blev rigtig Præst » ikke
Papir 460 jeg sagde ikke, at Biskop · M. ikke havde Anseelse, jeg sagde, at de
AeV, s. 82 ed Grunden, hvorfor Hr. P. L. · M. ikke kan antages at have spist for meget,
NB26:54 t det trækker hen, er at · M. ikke ret kan blive klog paa, om det dog
NB33:5 Ulykken for mig var ikke, at · M. ikke var det, det vil kun lidt sige, nei,
KK:5 ogos, og opholder sig over, at · M. ikke vilde kalde λογος
NB26:54 ved Seminariet. Men det vil · M. ikke. Men saa maa jeg vedblive intensivt
NB25:84 er er en Magt, der arbeider · M. imod. Thi Collisionen, hvis den skeer,
NB26:6.a ( thi allerede tidligere havde · M. inclineret for G., men han havde dog ikke
NB26:54 ller ikke. Dog herom kan jo · M. Intet vide. Men han har ikke villet gjøre
Papir 478 tet. / Saaledes var Biskop · M. Jeg gjør ingen Røverkule af mit Hjerte:
BB:12 23 Mai 1683 herausgegeben v: · M. Johann Georg Neumann. In dieser Uebersetzung
NB18:58 gen § har om at skaffe Prof. · M. jordiske Fordele ved at omsætte Χstds
SLV, s. 446 stillingen. / Slutningsord / · M. k. Læser! – dog til hvem taler
AE, s. 564 ham ganske i Fortrolighed. / · M. k. Læser! At jeg selv skal sige det:
SLV, s. 369 / fra / Frater Taciturnus / · M. k. Læser! Dersom Du paa nogen Maade
AE, s. 565 e sige det til Andre end Dig, · m. k. Læser. Thi naar En i vor Tid siger:
Not11:32 ης. Basilius · M. kalder Sønnen αιτια
Not2:2 unfzehnten Jarhunderts v. J. · M. Kamarack Leipzig 1794. / Der umgekehrte
BB:12 fzehnten Jahrhunderts, vom J. · M. Kamarack. Leipzig. 1794. / 61. Der umgekehrte
NB19:65 dre ell. bedre Kategorier. / Men · M. kan ikke huske fra Næsen til Munden
NB33:5 d. / Biskop Mynster / Det hvorved · M. kan siges at have været for mig saa
KK:5 et synes ogsaa at fremgaae, at · M. kun i ariansk Forstand har nægtet 3
Papir 469 rig havde troet, at Biskop · M. kunde blive. Han blev saa arrig –
NB30:116 ar med Hildethed at gjøre. / · M. kunde som redelig Mand maaskee have været
Papir 205 Darstellung des Christenthums v. · M. Leipzig 1819. p 168 » Daher rühren
NB25:84 en Embedsstilling, saa kan · M. lettere sætte sin Interpretation igjennem.
NB25:84 seligen jeg gav Tid, og lod · M. leve ud – o, det smerter mig saa
NB25:84.a en sidste Literatur ind medens · M. levede, saa vilde der i et senere Øieblik
NB25:84.a naar jeg satte det ind medens · M. levede. / Forunderligt er det ogsaa. Først
NB25:84 ige Collision med Mynster. / Det · M. lige fra Begyndelsen, og ofte paa temmelig
NB27:33 eg er collideret med Biskop · M. ligger det ikke heri? At hvad jeg har fremstillet
NB10:173 jem og bliver anstændig. P.L · M. lod saa godt som ikke høre fra sig efter
Papir 1:2 nd, af Justus Jonas, L. og · M. Luther blev tilbage i Coburg. d. 2 Mai
Papir 1:1 lieben, andächtigen Dr. · M. Luther, Augustinerordens. / pag. 252. L.
Ded:63 / Hr Conf: Hansen / R af D. og DM · m. m / i dyb Ærbødighed / fra Forf.
Ded:86 r Conf. Rosenvinge / R af D og DM · m. m / i dyb Ærbødighed / hengivenst
Ded:99 Biskop Dr. Mynster / St af D · m. m / med dyb Ærefrygt / fra Udgiveren.
Ded:67 Minister / Prof. Madvig / R af D · m. m / med Ærbødig Høiagtelse /
Papir 420:2 gaaer der et Lys op for · M. M H: nu er Øieblikket. Videre. Maaskee
Ded:66 Rosenvinge / R af D. og DM. · m. m. / i dyb Ærbødighed / hengivenst
Ded:94 / R. af E. St. af D. St. af St O: · m. m. / i dybeste Ærbødighed / fra Forf.
Ded:29 nister A. S. Ørsted / St af D. · m. m. / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren.
Ded:71 Etatsraad Petersen / R af D. · m. m. / Med Ærbødighed / venskabeligst
Papir 10 R        §    100 / # · m. m. / Men Relationen til Forløsningen
G, s. 30 -Beslutninger, Halvtimes-Planer · m. m. Hovedsagen er, at enhver Ting skeer
Papir 465 saaledes, at jeg i Biskop · M. maa see min farligste og min ivrigste Modstander.
NB25:111 dler som alt Andet. / Dog siger · M. maaskee: » ja, skal jeg gjøre
Papir 258:3 . Skjødet – Madonna. · M. Magdalene. / Børnene der erindrer deres
NB24:30 ogsaa det Gjorte et Andet. · M. meente dog, at det altid var Noget, at
NB27:59 idere begyndes med ligefrem · M. Men jeg lever i Χsthed, hvor alle
NB25:84.a dt hen og undgik Collision med · M. Men naar jeg har endelige Bekymringer –
NB3:16 n Statskirkens Begreb saa er · M. Mesteren. Og det maa dog altid erindres,
Papir 454 skab! Saa vigtig er Biskop · M. mig paa egne Vegne, saa dyrebar paa en
Papir 465.a ig. / saa har jeg da i Biskop · M. min ivrigste Modstander / Hvilke Egenskaber
NB5:77 et Martyrium. Og dette skyldes B. · M. Modstand vilde en Saadan altid finde, men
Brev 189 om. / Lev vel min kjære · M. Modtag, hvad jeg betroer Dig en Hilsen
CC:10 ssibus suis præcepit. Fide · M. natus tres menses occultabatur a parentibus,
NB25:84 e end at angribe, svække · M. Nei, lige stik modsat. En lille Indrømmelse
Ded:18 Forfatteren. / Til / Hr Professor · M. Nielsen / R af D og D. M. / Borgerdydsskolens
Ded:20 mmelige Bestyrer / Hr. Prof: · M. Nielsen / R af D. og D. M. / som Alt af
NB35:30 denne Verden. / Det er som Prof. · M. Nielsen sagde: Sludder og Vrøvl. /
Brev 122 havn d      Novb: 1840. · M. Nielsen. / Om allernaadigst Bønhørelse
Brev 316 gge under Mærket S. S. · M. No 54. Jeg skammer mig ved at tilføie
NB12:77 det var en anden Snak. Der, har · M. nok ikke confereret med Mynster. Ved Hjælp
Papir 460 r latterliggjort af Biskop · M. nuværende Protegée, Corsarens
Ded:50 entsraad Collin. / St af D. og D. · M. o. s. v. / i dybeste Ærbødighed /
Ded:72 entsraad Collin. / St af D. og D. · M. o. s. v. / i dybeste Ærbødighed /
Ded:69 iskop Dr. Mynster St. af D. og D. · M. o: s: v / i dyb / Ærefrygt / fra Forfatteren.
NB33:32 e Alvors-Mænd som Biskop · M. o: s: v: Christne. / Bugtalerie /
NB22:85 este Fjende – og Prof · M. o: s: v: vilde, foruden at profitere af
NB26:54.b almodighed i Retning af Biskop · M. og den venskabelige Maade paa hvilken han
NB11:173 er uskyldig, det er P. L: · M. og G. – og de ere anonyme. / See
AE, note hvo har været forelsket i P. · M. og glemt hans Humor; hvo har beundret ham
NB22:120 veemodig ved den Tanke, at · M. og jeg ere blevne Samtidige! Jeg der saa
NB23:209 aaer til en Tid. Biskoppen · M. og jeg ere ikke væsentligen uenige:
Papir 471 enhver Handling af Biskop · M. og man skal finde i Alt Klogskabens Tvetydighed,
NB17:23 ffende Differentsen mell. Prof. · M. og mig er: han vil hævde Tænkningen
NB20:8 er Differentsen mellem Prof. · M. og mig. At det skulde være en videnskabelig
Papir 449 ndigste Seier for Biskop · M. og mit fuldstændigste Nederlag, saa
NB11:173 dog en distingueret. Selv P. L. · M. og selv i et Blad ( altsaa ikke i personlig
Papir 1:1 hurf: modtog dette Brev d. 6 · M. og strax den følgende Dag udstedte han
AeV, s. 81 se, føres mellem Hr. P. L. · M. og, besynderligt nok, » en fornuftig
Papir 449 pmærksom paa, at Biskop · M. ogsaa har Skyld i dette Sammenstød,
NB13:86 acobi). / I Opinionen taber · M. ogsaa Slaget paa Contradictions-Principet,
NB25:68 fuldendt. ( Lyrik. – · M. opfattes ogsaa som Kunstner, Taler, dannet
Not11:38 ske Bevidsthed. / Den græske · M. opgiver ikke den Gud der er gaaet under,
Papir 454 rer min Stræben Biskop · M. paa en anden Maade, i Retning af hans verdslige
NB26:54.b ingen Ting, kan have berørt · M. paa en uforklarlig Maade) men i Correcturen,
Brev 14 et min Deeltagelse for Biskop · M. paa samme Tid som jeg netop ønskede
NB24:130 ved Mynster. / Maaskee trodser · M. paa, at jeg skulde være for svag til
CC:10 , ut vaticinio institutus est · M. perfecturus tabernaculum » Vide,
CC:10 roiit Jesus, secundum ordinem · M. pontifex factus in æternum. / Cap VII
NB28:56 er: det var den sidste Gang · M. prædikede. Gud være lovet, er det
NB9:33 paa det Rhetoriskes Sviig. Biskop · M. Prædiken paa 2den Juledag » Hvad
Papir 500 ekjende Χstum. Biskop · M. raaber idelig paa, at han har bekjendt
NB24:125 lgen heraf. Enten maatte · M. reise sig i hele sin Magt – maaskee
Papir 469 asen – medens Biskop · M. repræsenterer Besindigheden ( der skal
BB:34 i den sidste in specie Overskou ( · M. Rosiflengius) æsthetiske Fiskebløderie,
Brev 316 rom. Det første Stykke, · M. S. blev ifjor ved denne Tid anonymt indsendt
Brev 172 n, modtag en Hilsen til H. · M. S. W. J / fra / din / Onkel. / /
NB8:43 paa, at det i det Øieblik · M. sagde det, var saa oprigtigt meent i ham
NB26:54 e i Χstd« talte med · M. sagde han blandt Andet: at han saae nok,
NB19:58 her – Mynster. / / Tænk · M. samtidig med L. Lad der nu siges om M.
JJ:61 ænger-Scene, hvori vi ahne Lady · M. Samvittigheds Nag. Jeg troer Virkningen
NB5:80 æsten svælgende Biskop · M. Sandt, een Gang om Ugen prædiker han
NB26:33 nde skulde siges har Biskop · M. selv paataget sig at sige, kort, betegnende,
NB26:54 gge paa – det er jo · M. selv Skyld i. / Saa kan man da ikke sige,
Papir 460 ret uundgaaelig. Biskop · M. selv synes at have været opmærksom
Papir 465 t var, det føler Biskop · M. selv, en Uret – og han tilgiver mig
NB19:7 ske Oplysninger« beklager · M. sig over, at Stilling med » uvaskede
NB14:63 rudsætning: trøster Biskop · M. sig til at paastaae, at den lille Verden,
NB6:59 skal man ignorere vil Biskop · M. sige, ell. rettere, man skal engang for
NB15:101 Det er aldeles rigtigt, hvad J. · M. siger, at Syndens » Ubegribelighed«
CC:10 ios. Si quis neglexerit legem · M. sine misericordia duobus vel tribus testibus
NB25:84.b r som en Styrelse, der vil, at · M. skal opleve det. / Lidelses-Historien /
NB24:30 hele Misligheden laae i, at · M. skulde erindre, at han har at repræsentere
NB24:30.d i 6 Aar har redigeret det, og · M. skulde ikke forstaae, at det var det, jeg
NB24:30.d ange Bøger igjennem. Altsaa · M. skulde virkelig være uvidende om, at
Papir 459 n Vending, som maatte lade · M. slippe godt derfra. Thi Grundtvigs Styrke
Papir 474 vovet at fremstille Biskop · M. som christeligt Sandhedsvidne, et af de
Papir 469 l at kunne erstatte Biskop · M. som Sandheds-Vidne. / Men, vil maaskee
KK:3 e-Omløb i Kirken. – / · M. stiller sin umiddelbare Bevidsthed om det
Papir 1:1 omas Münzer. / pag. 307. · M. Stübner erklærede, at L. ikke havde
Brev 268 ( L. M) og et Æsel. L. · M. svarede: det veed jeg ikke – og R::
NB12:76 ar et trykt Ord nødvendigt. / · M. synes at stikle til mig ved denne Tale
3T44, s. 267 e? / Er dette ikke saaledes, · m. T, og derfor sagde Du vel til Din Gud hos
CT, s. 195 bedre, Du spørger Dig selv · m. T. ( thi saaledes er det baade rigtigst
TS, s. 88 sen: o, evige Seierherre! / / · M. T. ad hvilken Vei gaaer Du i Livet? Husk
EOT, s. 264 igt: at finde Tilgivelse. / / · M. T. Bekymrede Mennesker seer man ofte nok
TS, s. 97 anden der levendegjør. / / · M. T. Der er, i Forhold til Christendommen,
OTA, s. 327 el dette Suk: jeg gaaer ene. · M. T. Dersom et Barn, der var ifærd med
OTA, s. 223 ikke Himlen reent. / III. / · M. T. Det var ved Anledningen af et Skriftemaal,
TAF, s. 292 fordi Meget blev forladt. / · M. T. Du erindrer vel Begyndelsen af denne
2T44, s. 203 rend han kommer saa vidt. / · M. T. Du stred jo ogsaa derinde, hvor man
2T43, s. 44 og det maa skee, sagde Du, · m. T. Eller er der da kun en Aand, som vidner
TTL, s. 411 jo ved Talen at bedrage Dig, · m. T. Fandtes den hos Dig, da blev Talen jo
TS, s. 87 d. – Saa døer han. / · M. T. husk nu paa, hvad det var, vi sagde
2T44, s. 195 gik da den Unge ud i Verden. · M. T. hvad enten denne Tale synes som en gammel
TS, s. 54 lvorlig Gransken og Grublen. / · M. T. hvor høit holder Du Guds Ord i Priis?
2T44, s. 223 ev Enken maaskee gift igjen? · M. T. hvorfor skammer Du Dig næsten ved,
2T44, s. 217 r havde hilset i det Fjerne. · M. T. hvorledes Du end dømmer om hvad der
2T44, s. 212 ham? / Men Anna derimod ... · M. T. lad Din Tanke hvile paa denne ærværdige
TS, s. 100 t var hans Hjertes Begjering! · M. T. lad os her passe paa, for ret at see,
Papir 422 i Sorgen ei synde / Indgang. / · M. T. maaskee gyser Du næsten ved dette
TS, s. 102 ? Saaledes med at afdøe. / · M. T. Saa, saa – saa kommer den levendegjørende
CT, s. 221 og de Uretfærdiges. / / · M. T.! denne Tale er dog vel beroligende?
GU, s. 338 il ham, den Uforanderlige. / / · M. T.! denne Time er nu snart forbi, og Talen.
OTA, s. 326 lædelige i denne Tanke. / · M. T.! Dersom Du tænker Dig en Yngling,
LF, s. 26 foragte den anden.« / · M. T.! Du veed, i Verden er der ofte Tale
OTA, s. 248 Liv uden denne Bevidsthed. / · M. T.! erindrer Du nu, hvorledes denne Tale
OTA, s. 221 i – frit Fangenskab. / · M. T.! hvis det nu synes Dig saaledes, saa
OTA, s. 301 rigtigt. / Et Valg; veed Du, · m. T.! i et eneste Ord at udtrykke Noget,
4T43, s. 127 de i Sorgens Dyb. – · M. T.! ikke sandt, Du har forstaaet Jobs Lovprisning,
YTS, s. 268 edes med Tolderen. Men nu Du, · m. T.! Ligheden tilbyder sig saa nær. Fra
OTA, s. 210 under Ønskets Smerte. / · M. T.! maaskee er Du træt af denne megen
OTA, s. 240 vigtigt som Maalet. Altsaa, · m. T.! under Udførelsen af Din Gjerning,
LF, s. 24 lien og Fuglen at lære Dig, · m. T., Alvoren, og mig, at gjøre Dig ganske
OTA, s. 223 beroer. / Saa tænk Du nu, · m. T., Anledningen; og medens Syndens Bevidsthed
TTL, s. 422 findelse, da ere vi jo enige, · m. T., at denne er det gudelige Foretagendes
4T44, s. 381 Kjærlighed. Vil Du sige, · m. T., at denne Tale ikke er let ( maaskee
TTL, s. 404 ller var det ikke frygteligt, · m. T., at det Søgte var Dig saa nær,
CT, s. 266 Maaltid. / Synes Dig nu ikke, · m. T., at dette dog hører i en dybere Forstand,
TTL, s. 448 ænker, da ere vi jo enige, · m. T., at dette er det Eiendommelige ved enhver
4T44, s. 373 ride i Bønnen. Siig ikke, · m. T., at dette er en from Indbildning, beraab
4T43, s. 137 neske. / Eller vil Du negte, · m. T., at dette kan ingen Tvivl omstøde,
OTA, s. 234 lige. / Lever Du nu saaledes · m. T., at Du er Dig tydeligt og evigt bevidst
TTL, s. 447 / / Og deri ere vi jo enige, · m. T., at en gudelig Tale aldrig bør være
OTA, s. 346 ikke en let Byrde? Veed Du, · m. T., at forklare det anderledes, saa forklar
2T44, s. 223 et i Tiden, vil Du da negte, · m. T., at hun dog gik ind i Evigheden med
3T43, s. 105 s det Dig derfor end engang, · m. T., at idet Tanken vandrede ud fra det
TTL, s. 412 ng. Vil Nogen sige til Dig, · m. T., at saa kan det jo slet ikke hjælpe
TTL, s. 411 st, som Du jo ikke forsmaaer, · m. T., at sørge over sine Synder, han vil
OTA, s. 427 have denne Frimodighed! Thi, · m. T., betænk det dog, hvad det vil sige,
TTL, s. 432 ne en saadan Indvending, men, · m. T., betænk nu selv Vielsen. Hvo fuldbyrder
4T43, s. 127 vedgaae Nogen? Hvis Du selv, · m. T., blev forsøgt som Job og bestod som
4T44, s. 292 t er, han behøver. Og Du, · m. T., deeltage deri, som Du nu i Forhold
OTA, s. 166 ver Talen ikke at spørge, · m. T., den er forud forvisset om Dit Svar;
TTL, s. 454 rbi, der er dog een Forskjel, · m. T., den raaber til Himlen denne Forskjel,
4T44 ker paa Seiren? Saa opflam Du da, · m. T., den Stridende, kald ham ud til Kamp
YTS, s. 278 Formastelse bevare Gud mig! / · M. T., denne Qvinde var en Synderinde. Pharisæerne
4T44, s. 302 Sandheden. / Men i Himlene, · m. T., der boer den Gud, som formaaer Alt,
2T44, s. 210 d Du end dømmer om dette, · m. T., der jo er overladt til Enhver at afgjøre
TTL, s. 421 ngen Elskende at forene. Men, · m. T., derfor kan Du jo gjerne agte paa den.
TTL, s. 422 ede for rette Ægtefolk: o, · m. T., derom ere vi jo enige, at den Gud,
KG, s. 94 nnemlyser Forskjelligheden. / · M. T., derom kan vistnok ingen Tvivl være,
3T44, s. 257 rd, som vi have forelæst. · M. T., dersom Du aldrig havde hørt Paulus'
OTA, s. 371 id Opgave, og altid Haab. O, · m. T., dersom Du blev forsøgt i Livet,
OTA, s. 364 da er Gud slet ikke til. O, · m. T., dersom Du har oplevet et Menneskelivs
KG, s. 318 ingeste Forstand paa Penge. / · M. T., dersom Du var en Taler, hvilken Opgave
KG, s. 95 , Du skal elske Næsten. O, · m. T., det er ikke Dig, til hvem jeg taler,
OTA, s. 351 rste, at Du tænkte Dig, · m. T., det ringeste Menneske; men tænk
EOT, s. 266 han sees saare sjeldent. Thi, · m. T., det sees ofte nok i Verden, et Menneske,
CT, s. 250 og troer paa Ham.« / · M. T., dette er dog vel ogsaa en Troesbekjendelse,
TTL, s. 451 lle vi Andre sove ind! / Men, · m. T., dette er Stemning, og at tænke Døden
TTL, s. 456 Dands blive Alle lige. / Men, · m. T., dette er Stemning; og egentligen er
2T43, s. 23 erlighed. Og den kjender Du, · m. T., Du bliver ikke bange, naar den nævnes,
GU, s. 328 re Eders Sjele salige. / / / / · M. T., Du har hørt Texten forelæse.
2T44, s. 215 foragtelig Gjæk! Men Du, · m. T., Du har ikke sat Din Forventning til
TS, s. 50 aa benytter Troes-Heltene. Du, · m. T., Du kalder Dig jo en Christen. Nu, og
CT, s. 210 aar vi elske Gud«! O, · m. T., Du som maaskee er vant til at fordre
IC, s. 156 er jo ingen Christen. Og Du, · m. T., Du til hvem min Tale henvender sig,
IC, s. 158 ige meget Omvendelse behov. / · M. T., Du til hvem min Tale henvender sig,
IC, s. 159 e, den Angergivne, til sig. / · M. T., Du til hvem min Tale henvender sig,
4T44, s. 311 an aldeles Intet formaaer. / · M. T., Du troer dog vel ikke, at dette er
TTL, s. 414 Og der er jo Stedet dertil, · m. T., Du veed hvor, og der er jo Beleiligheden,
TTL, s. 391 Og der er jo Stedet dertil, · m. T., Du veed hvor; og der er jo Beleiligheden,
TTL, s. 414 , og der er jo Beleiligheden, · m. T., Du veed hvorledes, og der er jo Øieblikket,
TTL, s. 391 og der er jo Beleiligheden, · m. T., Du veed hvorledes; og der er jo Øieblikket,
TTL, s. 414 vel ogsaa en ny Synd! Og Du, · m. T., Du veed jo, at det Alvorlige er at
TTL, s. 403 pot ikke tveægget! Men Du, · m. T., Du veed jo, at Talen netop nu staaer
YTS, s. 273 thi hun elskede meget. / / · M. T., Du veed, om hvem Talen er, at den er
TS, s. 41 ormaae at gjøre det. Og Du, · m. T., Du vil betænke, at jo høiere
2T43, s. 54 at Gud elsker os. / Og Du, · m. T., Du, der paa en eenfoldigere og ydmygere
IC, s. 159 vil Han drage Alle til sig. / · M. T., Du, til hvem min Tale henvender sig!
4T44, s. 295 l Talen ikke overrumple Dig, · m. T., eller frembringe en pludselig Virkning.
OTA, s. 152 s dog ikke bedrage hinanden, · m. T., eller tillade et Sandsebedrag at gjøre
4T44, s. 371 er det ikke saaledes, · m. T., eller var det ikke saaledes? Den, der
YTS, s. 259 rfor, Herre Jesus Christus! / · M. T., en saadan Medlidenhedens Ypperstepræst
4T44, s. 367 tænker Dig det saaledes, · m. T., end sige da, at en Engel skulde falde
TS, s. 53 ningen, og spørger saa Dig, · m. T., er den ikke som myntet paa vore Tider
4T44, s. 362 tabe i uegentlig Forstand. / · M. T., er denne Tale ikke et Billede paa hvad
4T44, s. 302 , og Mennesket slet Intet. / · M. T., er det nu ikke saaledes, at disse Tvende
TS, s. 41 omhyggeligt udarbeidede Tale. · M. T., er Du af denne Mening, saa tag imod
4T44, s. 347 tningen har deelt Dig Tiden, · m. T., faaer sin Betydning som Deling og som
TTL, s. 402 ar saa fjernt, saa har Du vel · m. T., fattet, at der ogsaa er en anden Vanskelighed,
TTL, s. 393 ighed ikke er ene om. Men Du, · m. T., frygter Du denne Stilhed, skjøndt
TTL, s. 469 han er jo ikke Din Lærer, · m. T., han lader Dig jo blot, ligesom han
4T44, s. 372 v den rette Bedende. – · M. T., har Du aldrig talet med et Menneske,
2T43, s. 51 ede? Og hvis Du gjorde det, · m. T., har Du da ikke dulgt det for Dig selv?
TAF, s. 289 stens Ord. / Ikke veed jeg, · m. T., hvad Du forbrød, hvilken Din Skyld,
3T44, s. 278 hannes dette Ord. Dersom Du, · m. T., hvad Du jo gjør, erindrer Døberens
OTA, s. 249 at ville Eet. Og dersom Du, · m. T., hvad Du jo gjør, veed meget Mere
TS, s. 91 e synderlig stor! / Og nu Du, · m. T., hvad gjør Du? Tvivler Du om Himmelfarten?
KG, s. 32 s« Ord. Og sandeligen, · m. T., hvis Du formaaer at danne Dig en Forestilling
4T44, s. 326 da at være saa beroliget! · M. T., hvis Du kjender Andres Tale, der have
TTL, s. 418 som al Guds Velsignelse! Men, · m. T., hvis Nogen, angreben af hiin fornemme
CT, s. 282 finde Stedet. Men Du veed jo, · m. T., hvo Indbyderen er, og Du har fulgt
IC, s. 160 sig det selv. Ikke veed jeg, · m. T., hvor Du er, hvor langt Han maaskee
3T44, s. 254 agelsen af Himlens Salighed, · m. T., hvorledes vilde Du ønske at modtage
IC, s. 160 lbage. O, det er jo ikke mig, · m. T., ikke noget andet Menneske, der siger,
TS, s. 106 es vel behov i disse Tider. / · M. T., jeg har endnu et Ord, jeg vilde sige;
TAF, s. 291 et, som vel ogsaa Du finder, · m. T., just naar Du hører Ordet saaledes,
4T44, s. 312 det ogsaa i Sandhed, og Du, · m. T., kalder ham dog vel ikke Tungsindig,
TAF, s. 287 et Trøstens Ord. / Og Du, · m. T., lad Dig ikke forstyrre af, at jegtaler
TS, s. 58 Guds Ord. / Ene med Guds Ord! · M. T., lad mig her gjøre en Tilstaaelse
3T44, s. 253 frydes ved at han kan aande. · M. T., lad os et Øieblik tale daarligen,
TS, s. 100 skal berøve sig den selv. · M. T., lad os gaae videre, for at forfølge
CT, s. 283 ærer Dig i Særdeleshed, · m. T., maaskee skulde jeg heller ikke forstaae
KG, s. 65 Viisdommen en Daarskab. Er Du, · m. T., maaskee som det hedder en Dannet, nu
TTL, s. 468 or Dig at betænke. / / / / · M. T., maaskee synes det Dig, at Du af denne
TTL, s. 413 r vil sinke, det veed Du vel, · m. T., men strid ikke dermed; der er dog ikke
YTS, s. 269 gjort hjem i sit Huus. Og Du, · m. T., naar Du fra Alteret vender hjem til
YTS, s. 266 vær mig Synder naadig. O, · m. T., naar et Menneske i Ørkenens Eensomhed
KG, s. 244 d at blive bedragen! Veed Du, · m. T., noget stærkere Udtryk for Overlegenhed
2T44, s. 185 nden! Har Du aldrig seet det · m. T., nu saa har Du dog hørt derom; Du
TTL, s. 408 kal Talen ikke overliste Dig, · m. T., og bringe Noget ud om Dig, tvertimod
OTA, s. 245 skulde saa den Enkelte, Du, · m. T., og jeg forene os om at sige: »
KG, s. 33 det dog vel ikke, da baade Du, · m. T., og jeg have været Hedninger, have
OTA, s. 245 men hvis nu den Enkelte, Du, · m. T., og jeg maatte tilstaae os selv, at
OTA, s. 245 den skal jo den Enkelte, Du, · m. T., og jeg spørges som Enkelt, ene for
OTA, s. 246 gheden skal den Enkelte, Du, · m. T., og jeg spørges som Enkelt, ene for
OTA, s. 246 gheden skal den Enkelte, Du, · m. T., og jeg spørges, som Enkelt, ene
GU, s. 328 eskene ere Foranderlighed, Du, · m. T., og jeg! Sørgeligt, at Forandringen
TTL, s. 422 rveielse indbyder jeg Dig da, · m. T., og med Vielsen i Tanken vil jeg tale
KG, s. 22 ende til den Enkelte, til Dig, · m. T., og til mig, for at opmuntre ham, at
OTA, s. 227 rger Dig selv netop derom, · m. T., om denne Bevidsthed er i Dig, hvis
YTS, s. 279 Talen forbi. Men ikke sandt, · m. T., om end Pharisæerne have dømt,
TTL, s. 435 virring, men hvad tykkes Dig, · m. T., om et saadant Menneske, der vel havde
TTL, s. 432 e Beslutning, vel mindet Dig, · m. T., om hvad Du selv oftere har betænkt,
KG, s. 22 andet Menneske, ikke til Dig, · m. T., om mig, eller til mig om Dig; nei,
TSA, s. 108 en og paa Jorden. Du maa nu, · m. T., overveie med Dig selv, om Du vil bøie
2T43, s. 50 Taknemlighed? / Ikke sandt, · m. T., paa denne Maade fortolkede Du hine
TTL, s. 435 selv den beskikkede Veileder, · m. T., paa det Sted, Du lever, maaskee var
TTL, s. 407 t, og han nu, som Du sad der, · m. T., pegede paa Dig og sagde: Du, Du er
TTL, s. 436 hans Tanke utydelig, nu vel, · m. T., saa læg Talen bort, eller hvis Du
TTL, s. 410 gen veed. Men naar Du faster, · m. T., saa salv Dit Hoved og toe Dit Ansigt,
OTA, s. 146 agt er ham negtet. Dersom Du, · m. T., saae et saadant Menneske, det er vel
TTL, s. 458 Lighed for Gud. / Ikke sandt, · m. T., saaledes har Du selv erfaret det. Og
TTL, s. 453 Tyv om Natten. / Ikke sandt, · m. T., saaledes har Du selv erfaret det? Og
4T44, s. 316 tning vil jeg spørge Dig, · m. T., skulde da det at kjende Gud ikke i
3T44, s. 245 det da, der skiller dem ad? · M. T., skulde Du ikke selv vide, hvad det
CT, s. 297 Han saa ikke den Samme! / O, · m. T., som et Menneske maaskee stundom har
3T44, s. 260 En evig Salighed hisset; · m. T., spørger Du, hvori den bestaaer,
KG, s. 88 nden, der gjorde Gjestebudet, · m. T., synes det Dig ikke, at han har Ret?
OTA er ville lide Alt for det Gode. / · M. T., synes det Dig nu saaledes, saa ville
KG, s. 88 r ikke kommen alligevel. / O, · m. T., synes Dig at det her Fremsatte kun
TS, s. 49 heller det sidste.« O, · m. T., Troen er en urolig Ting. / Saa forkynder
TTL, s. 436 faae Mod til at leve, men Du, · m. T., troer jo, at Beslutningen er den høieste
OTA, s. 166 og om vort Aarhundrede; men, · m. T., turde Du som Fader ( og jeg er forvisset
4T44, s. 379 delighed. / Men nu Udfaldet! · M. T., tænk Dig et Barn, der med sin Griffel
2T43, s. 53 forbarmende Naade. / Eller, · m. T., var der maaskee i Dit Liv ingen Anledning
TTL, s. 407 igheden Anger i den Fortabte. · M. T., var det ikke saaledes! Talen skal jo
3T44, s. 266 igt Menneske, og Du derimod, · m. T., var en Viis, der dybsindigen spurgte,
TTL, s. 445 m Døden. / Naar Du derfor, · m. T., vil fastholde Tanken og ikke paa anden
OTA, s. 164 t synes Dig mere indbydende, · m. T., vil jeg bruge et andet Udtryk, der
TTL, s. 422 kabets Beslutning. / / Og Du, · m. T., vil jo ogsaa holde hiint alvorlige
OTA, s. 350 an leed.« Dersom Du, · m. T., vil tænke Dig et ganske ringe Menneske;
OTA, s. 245 al Du ikke spørges derom, · m. T.; ei heller noget Menneske af hvem jeg
KG, s. 225 ar Du ikke selv erfaret dette · m. T.? Dersom nogensinde noget Menneske har
2T43, s. 53 vet. Var det ikke saaledes, · m. T.? Du vilde altid takke Gud, men selv
4T44, s. 308 en er vel denne Hemmelighed, · m. T.? Hvilken anden, end at et Menneske i
TTL, s. 415 gsaa være Dit Tilfælde, · m. T.? Jeg dømmer jo ikke, jeg spørger
2T43, s. 55 alt Andet. / Gjorde Du det, · m. T.? Om da det udvortes Menneske end blev
2T43, s. 50 berne. / Var det saaledes, · m. T.? Skyldes hine Ord maaskee ikke en Herrens
NB12:77 Anmærkning til § 255 hvor · M. taler om » den Erfaring, at der
Papir 394 intriguant Hoved som P. L. · M. til Redakteurer var yderst, yderst farlig.
AeV, s. 81 t tidligere: at nemlig Hr. P. · M. til Taksigelse havde paataget sig at læse
NB25:84 st smerteligt. / Vil jeg da · M. tillivs? Nei, nei jeg er ham hengiven med
NB14:63.b nsættelse: ja da var Biskop · M. tilrede, da var han Hersker, ja eller herskesyg.
NB6:86 er knytter mig til ham. Nei, · M. udtrykker det reent Msklige saa mesterligt,
NB19:55 eien til at blive til Ingenting. · M. udtrykker, at det er Veien til at gjøre
NB19:55 men jeg har refüseret. · M. udtrykker, at enten der nu er en Evighed
Papir 454 kab – og hvis Biskop · M. var den klogeste Mand i Verden, saa vilde
Papir 449 ed. / Biskop M. / Dersom Biskop · M. var en ubetydelig Personlighed, dersom
NB5:77 e det ikke at blive, hvis ikke B. · M. var gaaet forud. / Forsaavidt har jeg atter
NB32:136 : v:. Den afdøde Biskop · M. var ikke daarlig i denne Retning. / /
Papir 474 / Den nu afdøde Biskop · M. var omtrent af den Mening: det holder vel
Papir 471 man er en Charakteer; deels: 1) · M. var samtidig med den største religieuse
NB24:121 Indtrykket jeg her fik af · M. var, at den lille Bog i Grunden just har
NB13:86 nu vel en 10 Aar siden, at Prof. · M. vendte hjem fra en Udenlandsreise, bragte
Papir 375 gs men er ung. Saaledes Biskop · M. Vi have, – nei langtfra os at sige,
Papir 454 te ikke, dersom dog Biskop · M. vil forholde sig aldeles rolig, taus, jeg
Papir 454 l skee noget Andet. Biskop · M. vil vel omtrent tale saaledes med sig selv:
Brev 293 te mig i en vis Forlegenhed, at · M. vilde besøge mig efter Kaffen. Gud veed,
NB25:84.a Jeg gyser dog egl. netop naar · M. vilde endeligt hjælpe mig, thi der er
NB8:53 ste Venskab: mon ikke Biskop · M. vilde have leet sig fordærvet over det
NB24:170 En Anerkjendelse af Biskop · M. vilde jeg ubetinget honorere. Men denne
NB24:47 t blive mig qvit. / Og naar · M. vilde see ret, maatte han ogsaa see, at
NB25:111 lygtigelse. / Det Mynsterske. / · M. vilde vistnok ikke være utilbøielig
AeV, s. 80 nde, hverken mod at Hr. P. L. · M. virkeligen har sagt det, thi det maa han
NB24:116 Mit. / / Hovedsaglig maa dog · M. være enig med mig, at dette hele Bestaaende
NB25:84.a og i denne Henseende kunde jo · M. være mig en tjenlig Mand: saa maa jeg
NB12:51 / / / Saa meget har Biskop · M. været opmærksom paa m: H: t: mig,
Papir 1-2.a e findes paa Latin og Dansk hos · M. Wöldike » Confessio Hauniensis.«
DD:143 e. M. fra Ø. mod V., N. fra V. · m. Ø. – / d. 17 Sept. / Christi Forsonings
NB29:76 me til at ligge, som Biskop · M. ønsker det, i min Grav som en ærlig
AeV, s. 81 ledes ogsaa her med Hr. P. L. · M.' s Tale. Den skylder Prof. Hauchs Hus Interessen
AeV, s. 81 e er det, at det er Hr. P. L. · M.' s virkelige Mening, det Forsvar, jeg altid
NB29:5 – for Præsterne ( Biskop · M.). / Saa maatte jeg dybere og dybere tage
AE, s. 263 hele § 5., især p. 357 · m.). Medens æsthetisk Existents væsentlig
Not12:9 Brevvexel med Nicolai og Moses · M.). Meningen er vistnok den, Tragoedien vil
NB15:91 eget saaledes har Hegel Uret. J. · M., at da jo Hegel ogsaa bestemmer det Onde
NB27:16 idste, at det vilde mishage · M., at jeg tog mod Christian VIIIs Gunst og
NB13:86 Det mangler blot, at Prof. · M., der dog idetmindste indulgerer denne Beviisførelse,
NB25:68 dhævet i høieste Grad · M., der ogsaa, som sagt, blot msklig taget,
Papir 474 Enhver, altsaa ogsaa Prof. · M., desuden veed jeg det af hans egen Mund.
NB10:28 n aftaler at gaae hen og høre · M., det aftales paa Baller og Maskerader. /
NB5:81 n Citater. / Og dog elsker jeg B. · M., det er mit eneste Ønske, at gjøre
NB12:69 ad der gjælder om Biskop · M., det gjælder mere ell. mindre om enhver
NB12:51 dette kunde ikke bevæge · M., ei hell., hvad han dog ogsaa vidste, hvorledes
NB25:68 ller kan den noksom vurdere · M., en Mand af hans Betydning findes der ikke
Papir 596 t det gjælder om Biskop · M., er jeg, det veed Enhver, strax paa Pletten.
NB26:54.b r blevet bemærket af Biskop · M., et Punktum, der, uagtet det Hele i een
Papir 470 t betvivle, at De, kjere Biskop · M., har Blik nok til at see, at Χstd.
Papir 478 nbart i Forhold til Biskop · M., hvem jeg – thi jeg gjør ingen
NB26:33 n kunde vente det af Biskop · M., hvis Spydighed er bekjendt nok, og bekjendt
Not11:38 ende er i den ægyptiske · M., hvor Guderne ere bange for, at Typhon skal
NB23:189 ik den lille Bog af Biskop · M., hvor han ved at bringe mig sammen med Goldschmidt,
Papir 454 enkastet Yttring af Biskop · M., hvoraf det dog sees at han misbilliger
Papir 465 elraabende Uret mod Biskop · M., jeg vilde endnu derfor ikke ansee ham for
Papir 459 se. / For at komme ind paa · M., maa man bære sig ganske anderledes ad,
AE, note saa mærkeligt var det, at P. · M., medens Alt var hegeliansk, dømte ganske
NB5:77 rbeidet mig selv ved at styrke B. · M., men Styrelsen veed nok, hvorfor jeg har
Papir 478 / Denne Forening er Biskop · M., og denne Forening har afstedkommet: christeligt
PPM, s. 137 en Piece mod mig af Pastor P. · M., og deri, hvad » Berlingske Tidende«
NB3:16 t, ingen Levende uden Biskop · M., og det er mig en Glæde altid at mindes
Papir 460 er den Anseelse som Biskop · M., og det er tillige min Mening, at det er,
NB27:16 or mig. / Saa talte jeg til · M., ogsaa fra tidligere Tid, om en Plads ved
NB12:58 iel, Storkors af D. og D · M., Ordensbiskop, Excellence: mon det vilde
AE, note ndnu tydeligere at erindre om P. · M., ret hjertelig at lee af den. Thi hvo har
NB29:76 aa dette Ønske af Biskop · M., saa lad mig tilføie en Bemærkning
NB9:42 Situationen og sagde: Deres · M., seer bedst paa mig, at det er sandt hvad
Brev 239 r det ikke. / Kjere Pastor · M., skulde dette virke saaledes ubehageligt,
NB13:84 et Foragtelige er, at Prof. · M., som dog har ell. burde have en Forestilling
NB25:84 ver mig just det Faktum mod · M., som jeg maatte have, hvis jeg skulde angribe.
NB24:125 nu anbragte Lovtalen over · M., vilde Nielsen vove det Yderste. Og Sagen
Papir 474 K.) Mindetalen over Biskop · M., vovet at fremstille Biskop M. som christeligt
Ded:82 . Ørsted / St af D. St af N. m · m... / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren
JJ:402 lgende Linie – som i Byen · M.... vakte almindelig Forundring. / Naar en
AA:38 ning af en lille Piece af Johannes · M...... ( Martensen) over Lenaus Faust, hvori der
NB17:23.a rings-Midler i faveur af Prof. · M.: han er Prof., har et stort Embede, Fløiels-Forstykke
Papir 526 / Forsøg det, siig om Biskop · M.: han var en Fremmed og Udlænding her
NB24:30.d se af sit Forbigangne, svarede · M.: saa maatte jeg jo først have læst
Papir 465 aer mit Forhold til Biskop · M.; min Læser vil det altid interessere.
CC:10 qui exierunt ex Ægypto per · M.; quibus vero infensus fuit quadraginta annos
Papir 420:2 orretning. Just derfor bør · M.H. optages, fordi han saa let skuffer, da
BB:39 ive en Yttring af G: Phizer i hans · M.Luthers Leben ( den findes anmeldt i Rheinwalds
NB28:3 r istedetfor Forfatter-Mærket: · M.M. have en egentlig Pseudonym, vilde jeg kalde
Papir 9:3 lv væsentligt ligt blivende. / · m.m.m. / m. / C    V / Absolut Frihedsfølelse
NB5:79 hed i Middelalderen. / / / Biskop · M.s Fortjeneste af Χstd. er egl. den,
NB19:5 Prof. Martensen og mig. / / Prof. · M.s hele Liv ligesom ogsaa hans Forfatter-Virksomhed
NB28:25 lde det Ansvar, at forsmaae · M.s Hjælp, eller som det vel snart vil hedde,
NB5:80 ille Smule. / Udtrykker da Biskop · M.s Liv, at » om end alle faldt fra,
NB25:50 det i og for sig værende .) / · M.s Opfattelse af Χstd. er aabenbart følgende,
Papir 471 / 1) Vil Nogen negte, at Biskop · M.s Prædiken er i Retning af at anprise
AeV, s. 81 t Interessante. Som Hr. P. L. · M.s virkelige Mening er den hans virkelige
CT, s. 211 og de Uretfærdiges / · M.T., Du har maaskee selv været i det Tilfælde,
CT, s. 241 den, optagen i Herlighed. / / · M.T., Du kjender jo sagtens dette Bibelsted,
Papir 595 mærket: » Breve · m.v., som laae i den røde Æske, da jeg
NB12:73 tensen. I Dogmatiken p. 456 · m: » Jo mere levende og kraftig Troens
Not1:6 n græske K: blev Justinus · M: † 165. Tatian, Theophilus, Athanasius
Not1:6 llian † 220. . Justinus · M: † 165; tvende af Origenes † 254.
Not1:6 ære udviklet af Gregorius · M: † 604.; den blev knyttet til den kirkelige
EE:29.a rledens fE Augustinus cfr p. 27. · m: / Χstd. indeholder en saa meget større
NB2:98.a cfr S.W. 15d og 16d B. p. 276. · m: / Abraham af S. C. ( S.W. 15 og 16 B. p.
EE:30 a meget inderligere. / cfr. p. 27. · m: / d. 25 Feb: 39. / Fader i Himlene! lær
EE:105.a r terminus seculi. / cfr. p. 7. · m: / Den Frygt, med hvilken den Afsindige
NB14:34.c . K. / cfr 55 i denne Journal. · m: / Dersom jeg, istedetfor i Charakteer at
Ded:95 d. / St af D. St af N. m: m: · m: / i dyb Ærbødighed / fra Forf. /
Ded:116 rsted / St af D: og DM m: · m: / i dyb Ærbødighed / hengivenst /
Ded:56 Mynster / St af D og DM: m: · m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren.
Ded:45 Dr. Mynster / St: af D. og DM: m: · m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren.
Ded:77 op Dr. Mynster / St af D og DM m: · m: / i dyb Ærefrygt / fra Udgiveren /
Ded:61 ad Collin / St af D og DM m: · m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forf.
Ded:49 sted / R af E: St af D. og DM. m: · m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forfatteren.
NB2:137.a re. / cfr Journalen JJ. p. 160 · m: / M: H: t: Adler skulde det eneste Formildende,
Ded:44 sraad Molbech / R af D. og DM. m: · m: / Med Ærbødighed / venskabl. /
JJ:129 e. / cfr Hamann 3d B. p. 190 · m: / NB.: / periissem nisi periissem. /
Papir 1:1 ken. / 133. L: modtog i Juli · M: 2 Skrivelser fra Hussiterne i Bøhmen,
NB16:32 ktive, at jeg er Synder. J: · M: afviser det rigtigt, viser at paa den Maade
Not13:6 ny af den evangeliske Præst, · M: Agricola i det Mannsfeldske Jena 1750.
Not12:2 / Gatakerus annotationes ad · M: Antonini Lib: XI § 6. / Athenæus
Not9:1 . / Den kirkelige Lære. / · M: Chemnitz de duabus naturis er et meget
Not4:1 3) gratia gratum faciens 4) · m: de condigno. / / / Alexandrinernes Lære
NB9:42 jeg valgte 1ste Deel p. 150 · m: Det bevægede ham, som han overhovedet
Brev 245 dag. / med Høiagtelse / · M: Eiríksson / ( Amaliegade 126 øverst)
Not4:8 e udvortes og dog ikke udv., · M: er Læren om det Sandselige Ikke-Sandselige
NB5:80 n var Sandhed, saa er Biskop · M: et Mesterstykke. Og indenfor denne hans
Papir 391 drikke begge og sige: leve · M: F) / / Altsaa til Sagen. Seer Du, det er
Papir 391 den anden Snaps til Ære for · M: F. / / ( De klinke, drikke begge og sige:
Papir 391 t er disse mine Gaver, som · M: F. er blevet opmærksom paa, og i Selskabets
Papir 391 anden Snaps til Ære for · M: F. Jeg har da, for at fortælle videre,
NB9:78 lerbedst, at Synspunctet for · m: F: V. ikke kan udgives, saa maa det ogsaa
NB9:78 en og udgav: Synspunctet for · m: Forf. V. / Bogen selv er sand, og er, i
NB8:71 er et Sandt, saa har Biskop · M: forsvaret Χstd., er Χstheden
Not13:2 2 Dec. 42. / i Martz. 46. / · M: Georgii Pauli Roetenbeccii Disputatio:
NB4:158 i en saadan Tid, Anfægtelsen · m: H. t: Udgivelsen, det pecuniaire Spørgsmaal
Not4:11 , det var blot en Bestemmelse · m: H.t: Subjektet og anførte det bekjendte
DD:208 hyperboræiske Mørke. / · M: H: / Det var altsaa med den i sit Liv forfulgte
NB18:62 rdet og fik det. Han sagde: · M: H: hvad er en Petition? Her afbrødes
DD:208 Standpunkt ( rømmer sig) · M: H: jeg er kommen ud over Hegel, hvorhen
NB10:135 std. har en Specificitet · m: H: t. Meddelelse, som gjør at i Forhold
KK:5 ngen af Læren om d. h. Aand · m: H: t. Sabellius, motiveret ved Schleiermachers
EE:80 / Det er Ulykken for Philosopherne · m: H: t: Χstd., at de bruge Kort over
JJ:298 de samme Tvivl maa finde Sted · m: H: t: Χstdommen. Jeg kan med H: t:
Papir 288 ? Dette er af yderste Vigtighed · m: H: t: Χstdommens Opfattelse af Virkeligheden.
NB11:147 ar En gjør Indvendinger · m: H: t: Χsti Udsagn om den nær forestaaende
NB2:138 / cfr Journalen JJ. p. 160 m: / · M: H: t: Adler skulde det eneste Formildende,
AA:23 ano: skjøn Ane, og af Betydning · m: H: t: Ahnelse. Den er i høieste Grad
Not10:9 egl. en negativ Bestemmelse · m: H: t: alle andre Msk., de ere ikke i den
NB3:52 dog egl. ogsaa en feil Categorie · m: H: t: Antagelsen af Χstd, naar Mynster
Not13:23 klarer alle Vanskeligheder · m: H: t: Apollo ( den forudvidende) men lader
NB26:40.a » Trøsteren« · m: H: t: at » Efterfølgelsen«
NB2:229 Maalestok, som min Fader fulgte · m: H: t: at bekjende Christum. Men gjør
NB:57 er er en stor Vanskelighed for mig · m: H: t: at blive Præst, paatog jeg mig
NB10:210.a : det latterlige Figentræ, · m: H: t: at det paa Grund af dets Skikkelse
NB12:176 er for mig noget Trøsteligt, · m: H: t: at forvisse mig om, at jeg styrer
NB11:25 dog ikke skadet Χstd, · m: H: t: at fremkogle et løgnagtigt Skin
NB6:54 ter. Men saa er dog maaskee Vanen · m: H: t: at jeg skulde nu være blevet alvorlig
Papir 46 r med mange Msk ogsaa Philosopher · m: H: t: at komme til et Resultat som det
NB5:41 , at jeg har været begunstiget · m: H: t: at kunne leve uafhængig. Dette
Not13:32 / / Zeno inddelte Lidenskaberne · m: H: t: at Skin-Dyder og Skin-Onder kunne
NB15:128 ndelig Forskiel, om et Msk · m: H: t: at sætte sin Tanke ind i Verden,
NB12:143 jennemgaaet Anfægtelser · m: H: t: at udgive den færdige Productivitet.
NB10:16 ndelig ethisk for en Digter · m: H: t: at udtrykke, at ville være det
NB15:115 hans Tid var det, som det nu er · m: H: t: at være Χsten, m: H: t: at
NB15:115 m: H: t: at være Χsten, · m: H: t: at være Msk. Den Enkelte var ikke
Not11:18 ltsaa d. p. Ph. apriorisk, · m: H: t: Begrebet, til Gud, er den aposteriorisk.
Not13:11.a nneskes Magt, Dyden ikke uden · m: H: t: Begyndelsen, fordi den er en Færdighed
Not13:27.b t dette fortjener at paaagtes · m: H: t: Bevægelserne i Logikken. / Ogsaa
Brev 81 elighed. Min Operations-Plan · m: H: t: Børnene maa forandres. Det gjør
KK:2 rkjendelse er istand til ogsaa · m: H: t: de enkelte Momenter af Jesu Liv at
Not13:11 stoteles dog egl. kun gjeldende · m: H: t: de saa kaldte sædelige Dyder.
EE:116 e en Disputats om Selvmord, baade · m: H: t: de statistiske Oplysninger, dets
NB17:21 ntration i Lidenskab. / Saaledes · m: H: t: den Afgjørelse om jeg skal antage,
Papir 242 ordmænd« mærkelige · m: H: t: den Ahnelse – den betyngende
NB12:36 et Intet belyse af Χsti Liv · m: H: t: den Christnes Lod i Verden i Almdl.
Papir 416 S. da ogsaa veed Trøst · m: H: t: den Confusion som muligt kunde indtræde
Not12:16 liver især af Vigtighed · m: H: t: den Destinction han gjør mellem
Not13:13 rist: cap 4 i 2d Bog.) / Det er · m: H: t: den græske Æsthetik mærkeligt,
NB12:10 er tillige jo blevet betegnende · m: H: t: den ny Pseudonym. / Det er ypperligt
NB2:39 d. / Det er meget betydningsfuldt · m: H: t: den verdenshistoriske Tankes Retning,
Papir 367 ( Meddeleren har Myndighed · m: H: t: den Videns Meddelelse som her er
DD:61 enmärchen, om hvilke han siger · m: H: t: deres engelske Original at de netop
KK:5 smaal om Χsti Mskblivelse · m: H: t: det meget omstridte Punkt om Χ:
Papir 368-13.a reren« Myndighed / · m: H: t: det Moment af Viden der meddeles.
Papir 242 et ahnelsesfulde egl. ikke meest · m: H: t: det Onde – Arvesynd –
Not9:1 ullian siger, kun eet Msk. / · M: H: t: det Ondes Oprindelse læres, at
NB15:116 gste Situation for et Barn · m: H: t: det Religieuse. / / Det Farligste
BB:25 t Verdenshistorisk Betydning, · m: H: t: dette Spørgsmaals Løselse,
Not11:30 vt Begreb, Eenheden er kun · m: H: t: die Gottheit. den er den sande Modsætning
Not9:1 fødes af Synd. Knapp vil · m: H: t: Døden skille mell. Straf og Følge;
NB14:88 Ei heller er Luther ganske klar · m: H: t: en anden Side af det Frivillige.
Papir 260:3 lig Bestemmelse, ell. timelig · m: H: t: en Vedvaren.) Men ihvorvel Luther
NB10:61 n i Enten – Eller det · m: H: t: Exceptionen fra at gifte sig. /
NB7:75.a ofte bliver gjort gjældende · m: H: t: Forbrydere, at en uimodstaaelig Lyst
DD:145 er noget ret Betydningsfuldt · m: H: t: Forholdet mellem det Poetiske og
Not4:40 / 1) m: H: t: Omfang. / 2) · m: H: t: Form. / / færdig d. 12 Dec: 37.
Not10:8 ria. Det Store i Χstd. · m: H: t: Forsoning er at Idee og Realitæt
NB14:80 iføre Χstum er saa deels · m: H: t: Forsoningen, at tilegne sig hans
NB10:20 Min Tanke ved Skridtet var · m: H: t: Goldschmidt denne. / 1) enten maa
NB12:51 tersk, at han er upraktisk. · M: H: t: ham kan jeg derfor være ganske
AA:23 temmelig almndl. Art; men dog det · m: H: t: hiin Fortælling mærkelige,
Papir 283:2 agtet er han en Hegelianer. / · M: H: t: hvorledes fremgaaer af en fortsat
AA:32 kelig Naivitæt findes der ogsaa · m: H: t: ikke at huske hvad man før har
NB13:86 t som den Peer Degn gjør · m: H: t: Indbindingen i Vælskbind og i
JJ:48 dst, hvad Een vilde sige, hvis jeg · m: H: t: Jordskjælv fulgte den gl. Terminologie.
Not13:40 e. / / Det er af Vigtighed · m: H: t: Læren om Forholdet mell. det Tilkommende
Not9:1 s, specialis, specialissima; · m: H: t: Middel: pr: ordinaria s. media, extraordinaria
NB12:51 . været opmærksom paa · m: H: t: mig, at han har tænkt: det Mskes
Brev 151 erindrer jeg. Imidlertid er jeg · m: H: t: min Erindring endnu ung, hvilket
JJ:145 tertrykkere. / / Mine Optegninger · m: H: t: mit Forhold til Regine ere besynderlig
Not10:9 es det modsigende Sande; og · m: H: t: Msket er det den mod det Sande og
NB24:73 have sagt et Par opbyggelige Ord · m: H: t: Mynsters Prædikens Betydning for
NB8:17 a langt ud) da skulde det være · m: H: t: Nødvendigheden af at lide, at
NB3:36 ang gjennem Livet er for tvivlsom · m: H: t: om jeg skal nyde Ære og Anseelse
Not4:40 ilosophie / / Forskjel / 1) · m: H: t: Omfang. / 2) m: H: t: Form. / /
BB:25 lidt.« er egl. · m: H: t: Philosophernes Stræben) / NB.
Brev 85 oner, skuffede Forventninger · m: H: t: Schelling, Forvirring i mine philosophiske
JJ:269 Tordenskjold bedrog Svensken · m: H: t: sine Troppers Antal ved at lade de
Not13:8.b 71. / Besynderligt nok, at han · m: H: t: Sprogets Oprindelse negtede det.
EE:39 egl. vil udgjøre Hovedproblemet · m: H: t: Spørgsmaalet om Sjælens Udødelighed
Not13:27 ωσις. / · m: H: t: Stedet / ϕοϱα. /
NB12:42.a Fuglen) og Sygd. til Døden · m: H: t: Tiden, paa hvilken de ere skrevne.
NB4:155 anskeligere og vanskeligere · m: H: t: Udkommet. Havde jeg nu ikke den
Not13:29 ι. / Det er ret interessant · m: H: t: Udviklingen af de ethiske Begreber,
NB:159 t ingen ængstelige Bekymringer · m: H: t: Vandets mulige Udebliven. Men naar
Not11:18 aring, men er dens Totale. · M: H: t: Verden er altsaa d. p. Ph. apriorisk,
JJ:83 turde de Intet bestemt udsige · m: H: t: Viden, men derimod turde de vel handle,
DD:208 a det rette Standpunkt ogsaa · m: H: t: vort Selskabs Beskaffenhed. Jeg tør
DD:208 jeg netop har indrettet det · m: H: t: vort Selskabs Tarv. / Præsident
NB14:90.d tiede Sandheden. – Dette · m: H: t:, at det nu næsten kunde synes
Brev 153 spørger imidlertid kun derom · m: H: t:, om jeg kan træffe Dig hjemme
Papir 371-1.a at tænke, jeg beder Dem, · m: H:, at have Taalmodighed med i nogle faae
Papir 371-1.a elv. At det er saa, vil De, · m: H:, desto værre vel strax forvisse Dem
Papir 371:1 kun ved det Vanskelige. · M: H:, hvor turde jeg saa være saa uhøflig
DD:208 yndte ifjor, og ikke med os, · m: H:, høitideligholde den store nu verdenshistorisk
NB15:88 o: s: v:. Dette vil sige, · M: har dog egl. ingen ubetinget Forestilling
NB5:77 ommer jeg da til at høste. Thi · M: har forkyndt sand Χstd – men
NB4:21 ilde man vove Livet. Aber. Biskop · M: har ved sin Klogskab Magt over Mange, men
NB:86 rkværdige Fremstilling, · m: Herrer og Damer, er ogsaa mærkwürdig
NB9:42 , jeg var bange for at Deres · M: ikke havde Tid. Bag efter fik jeg af en
NB9:41 e ham, hvortil jeg svarede: Deres · M: jeg besøger Ingen. Saa sagde han: ja,
Ded:112 skop Dr. Mynster / St af D og DM · m: m / i dyb / Ærefrygt / fra Forf. /
Ded:81 af E. St af D. St: af St. O: · m: m / i dybeste Ærbødighed / hengivenst
Brev 236 r. Mynster / St af D og DM · m: m. / Høiærværdige Hr Biskop! /
Ded:88 p Dr. Mynster. / St. af D. og DM: · m: m. / i dyb Ærefrygt / fra Forf. /
Ded:95 sted. / St af D. St af N. m: · m: m: / i dyb Ærbødighed / fra Forf.
Ded:116 Ørsted / St af D: og DM · m: m: / i dyb Ærbødighed / hengivenst
Ded:56 Dr. Mynster / St af D og DM: · m: m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren.
Ded:45 op Dr. Mynster / St: af D. og DM: · m: m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren.
Ded:77 iskop Dr. Mynster / St af D og DM · m: m: / i dyb Ærefrygt / fra Udgiveren
Ded:61 sraad Collin / St af D og DM · m: m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forf.
Ded:49 rsted / R af E: St af D. og DM. · m: m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forfatteren.
Ded:44 tatsraad Molbech / R af D. og DM. · m: m: / Med Ærbødighed / venskabl. /
Ded:95 rsted. / St af D. St af N. · m: m: m: / i dyb Ærbødighed / fra Forf.
NB12:22 i inden 14 Dage, hvori Lønnen · m: m: opgives. / / / Det er saa rørende
NB23:209 rst Degn, saaledes siger · M: man begynde med et underordnet Embede,
Brev 262 dette: at lære sig til · m: N:. Det er et ypperligt Udtryk for Trangens
NB16:33 m den første. Saa blev vel J: · M: nødt til at lægge den Afgjørelse
NB12:22 nden 14 Dage, hvori Lønnen m: · m: opgives. / / / Det er saa rørende med
Papir 249 ll. Djævelen og Gud om j: s: · m: sige, er ingenlunde en fra den nyere Tids
JJ:387 jeg kjender ikke Dit Liv · m: T, jeg veed ikke hvad der nærmest ligger
DS, s. 178 est Begeistrende.« / / · M: T: at blive ædru det var Opgaven; og
Papir 306 , men ikke ved Dig selv. / · M: T: denne Tale har ikke vandret vide om
Papir 340:15 Blinde og Spedalske. / · M: T: Du kalder Dig jo en Christen; Den altsaa,
NB5:31 . Standsningen. / Ikke sandt · m: T: Du vil ikke at jeg skal bedrage Dig,
JJ:236 n at man mærkede det. Saaledes · m: T: er der maaskee Mangen, der bærer
Not7:3.a er den. ... ogsaa naar Du giver · m: T: er det Velsignelsen, der mætter,
HH:18 ad. har Navn i Himlen og paa J. O! · m: T: har Du fattet denne Salighed, eller
NB9:33 ettet«. / p. 70 dersom vi · m: T: havde været tilstede ved dette Optrin,
Papir 340:15 ikke føre Din Tanke · m: T: hen til hvad Du jo veed om hans Lidelse
Papir 306 rt. Har Du da hørt det · m: T: og hvorledes? Var Forkyndelsen maaskee
Papir 306 atte see. / Saae Du det da · m: T: og hvorved? Var det ved Hjælp af
NB4:42 n mindste Blomst vidner om Gud. / · M: T: selv den ubetydelige lille Blomst, som
Papir 306 e. Var det da i Dit Hjerte · m: T: som det, der ikke var opkommet derinde,
Papir 306 , i hvis Hjerte den opkom. · M: T: vi tale jo ikke saaledes for at overbevise
JJ:236 et Middel. Smiil derfor kun lidt, · m: T:, af hvad jeg nu vil fortælle, det
Papir 340:15 des gaaer det hen, thi, · m: T:, det er jo ikke et gammelt Eventyr jeg
HH:23 gang saa vi det kunne bære. Du, · m: T:, du der blev forsøgt i svare Fristelser,
Papir 306 det. / Hørte Du det da · m: T:, eller er det Dig blot som om Du hørte
Papir 306 e har seet. Saae Du det da · m: T:, eller var Dit Forhold ikke Dens, der
NB4:5 hvem denne Tale angaaer. Du, · m: T:, glæder Dig maaskee ved at være
Papir 306 kal Talen da blive hos Dig · m: T:, og handle om: / Dit Forhold til den
Papir 306 lsen. / Hørte Du det da · m: T:, og hvorledes fastholdt Du det; thi
BOA, s. 224 len og paa Jorden. Du maa nu, · m: T:, overveie med Dig selv, om Du vil bøie
Papir 306 fulde Viisdom i Dit Hjerte · m: T:, som den der ikke var opkommen i Dit
Papir 306 l han maaskee føre Dig, · m: T:, ud af det hellige Huus, ud paa Gader
Papir 306 rkyndtes. / Saae Du det da · m: T:; eller siger Du blot: salige de Øine
Papir 306 rer. / Hørte Du det da, · m: T:; eller var Du ikke som Den, der forargedes,
Papir 270 mener jo dog heller ikke, · m: Tilhører, at slige forklarede Øieblik
Papir 270 id ogsaa i din Bevidsthed, · m: Tilhører, da du sorgløs og ubekymret
Papir 270 e er en Vinding. Men Du, · m: Tilhører, Du veed jo, at disse store
Papir 375 bedragen af Livet, hvis Biskop · M: var død uden at blive Olding. / Der
Not4:12 en ældre. I den ældre · M: var Identitæt af Tænken og Væren,
Papir 375 have taget feil af Biskop · M: ved at antage ham for ung. Thi just dette
NB2:130 in 1838. S: W. Erster Band p. 25 · m:) siger om Pøbelen » dem Alles
NB2:157.b enskabelig Efterskrift p. 460. · m:). / cfr. denne Bog p. 33 o: ff. / cfr. Journalen
NB16:32 r Dorner. Han forekaster J. · M:, at han urgerer for meget den enkelte Personlighed,
Papir 7 , Judæos plurimum tribuisse legi · M:, eamque pignus benevolentiæ Dei habuisse,
Brev 188 eligt Nytaar, min kjære · M:, glædeligt Nytaar til H. C. S. J. W.
NB9:42 » Nei, Deres · M:, i Berlin lever jeg aldeles isoleret, og
NB22:63 Blandings-Kloster, da Prof. · M:, ifølge sin Dogmatik, forlægger Klosteret
NB9:58 d. Det er Tilfældet med Biskop · M:, og han er egl. derved større end ved
NB:91 Moral. / Samtl. Skr. 4d B. p. 197. · m:. / Man kan godt spise Salat, førend den
CC:10 n æternum secundum ordinem · M:. Abrogatio enim fit præcedentis præcepti,
Not1:6 Plato – Justinus · M:; Clemens Alex:; Origenes og Theodoretus.
CC:10 n æternum secundum ordinem · M:; tanto præstantioris foederis sponsor
NB11:173 han er værre end G. og P. L: · M:? Paa ingen Maade, men her er i den almdl.
DD:41 forslidte dogmatiske Spørgsmaal · m:H:t: Χsti Liv bliver af Vigtighed, om han
Not11:34 Sted kan nu ikke forstaaes blot · m:H:t: Χsti msklige Natur; thi Mskvordelsen
Not11:37 l Virkelighed, forskjellig · m:H:t: Begyndelsen af hans Virken, i Fuldendelsen.
Not1:7.z4 isfecit i confessionen var sat · m:H:t: Catholikernes Lære om, at ogsaa egne
Not11:3 ikling. Spørgsmaalet blev, da · m:H:t: den i det Foregaaende viste Dobbelthed
Not11:37 nger om Guden, forskjellig · m:H:t: det Øieblik, hvori han først fødes
BB:25 uden det Mangfoldige, som man · m:H:t: disse Mythologier har troet at være
JJ:115 d- / var det vist skeet. Men · m:H:t: et Ægteskab gjelder det ikke, at Alt
Not11:29 den virkelige Sætten nu · m:H:t: Gud er ligegyldig, naar det for ham er
Not1:8.d Livet, Retfærdiggjørelse · m:H:t: Gud. / ved en hellig Kaldelse. 2 Tim: 1,
Not1:9 cientia, decretum exsecutio. · m:H:t: Gud. m:H:t: Objektet. providentia universalis,
Not1:7.h messianske Kald; det første · m:H:t: hans messianske Værdighed) / 1) cfr.
Not1:9 – / Christi Yttringer · m:H:t: Jøderne. Mth: 10, 25; 11, 16-24 ( de
Not1:8.d bestaaer af to Dele: Omvendelse · m:H:t: Livet, Retfærdiggjørelse m:H:t: Gud.
Not9:1 re blev nærmest udviklet · m:H:t: Mskets Frihed. / Dogmets Begreb. negativ,
Not1:9 retum exsecutio. m:H:t: Gud. · m:H:t: Objektet. providentia universalis, specialis,
Not9:1 nozas Pantheisme. Man bliver · m:H:t: Opholdelsen ved Umiddelbarhed. Verdens
Not1:9 erden hader mig. Joh: 8, 44. · m:H:t: Pharisæerne Mth: 5, 20. 7, 15. 23. /
Not13:27 ις ( Aftagen) / · m:H:t: Qualitæt ell. Accidentser / αλλοιωσις.
Not11:37 sich. Her er ny Afdelinger · m:H:t: Successionen i Kampen. / 1) Bevidstheden
HH:12 er. / ... Eller saae Du ham aldrig · m:T: han den kjærlige Fader, der sendte sit
JJ:249 l blive for ham det Evige. / · M:T: thi det er saa besynderligt, det gives
Papir 454 skarpere Vaaben mod Biskop · M; thi verdslig Klogskab, der forsvarer Χstd.,
    · maa 7866
    · Maade 3217
OTA, s. 158 dagligt at bespotte Gud ved · Maadehold – i Udsvævelse ( afskyelige Besindighed!).
JJ:380 herskende, hvad der med saa megen · Maadehold bruges i det N.T., Synd mod den Hellig
Not13:19 en at gjøre: Tapperhed, · Maadehold, Gavmildhed ελευϑηϱιοτης.,
EE2, s. 108 ører Aand hertil, et klogt · Maadehold, hvormed der disponeres over Aandens Kræfter.
BI, note drag har med den videnskabelige · Maadeholdenhed, som Xenophon lader Socrates anbefale. /
AA:4 , der nylig er traadt ud af et · Maadeholdenheds Selskab. Konen var ikke synderlig høi,
NB14:54 aa faaer vi en Analogie til hiin · Maadeholdenheds-Præst, der faaer 4 Snapse for hver En, han vinder
Papir 310 Satans Snakketøi, og saa har · Maadeholdens-Selskabet kjøbt mig til at reise omkring og vinde
Papir 391 den anden Snaps til Ære for · Maadeholds F. og det gjør jeg altid, jeg drikker
Papir 391.1 nker som saa, da fandt Du, at · Maadeholds-F. havde Ret – naar Præsten kan faae
Papir 391.1 k, da jeg før talte om, at · Maadeholds-F. tænker som saa, da fandt Du, at Maadeholds-F.
Papir 310 ikke nei, jeg er ikke Medlem af · Maadeholdsforeningen, det skulde Fanden være, men Du veed
Papir 391 . Jeg er ingenlunde gaaet ind i · Maadeholds-Foreningen, Intet mindre; jeg drikker den anden Snaps
Papir 391 sig til at blive Medlem af · Maadeholds-Foreningen. / Dette gjør saa dybt et Indtryk paa
Papir 391.a engageret til at gaae ud fra · Maadeholds-Foreningen. / Nei, nei Goldschmidt; det var ikke fordi
Papir 391 aa, nu i al Korthed: det er for · Maadeholds-Foreningens Regning jeg er her ude. /
Papir 310 med Dig – jeg er her paa · Maadeholds-Selskabets Regning. / / Skolehold. /
NB23:33 it Liv, for at see, hvilken · maadelig Χsten jeg er, hvad I ville see bedst,
NB23:6 r blev dømt at være en · maadelig Χsten. / Tidens Ulykke, især nu
BOA, s. 239 godt, at Naturen er en saare · maadelig Analogie til det Ethiske, og at det at
JJ:257 r kun et maadeligt Eftertryk., en · maadelig anden Udgave. / Man sysler med det Hellige,
NB12:74 ære Χstne, saa bliver en · maadelig Catechumen en udmærket Χsten. Og
AE, s. 553 des er imidlertid en temmelig · maadelig Categorie, og den hele Formel, der gjør
AE, s. 318 det er netop Opgaven. Og saa · maadelig en Existents det er, naar Manden har bortskaaret
NB2:52 e forfulgt – ell. er han en · maadelig Ethiker. En Ethiker forholder sig til det
IC, s. 43 tte Tilfælde er en ligesaa · maadelig Examinator som en Seminarist i Latin. /
AE, s. 318 g saa endeligen døe, er en · maadelig Existents, thi den Fortjeneste har Dyret
DJ, s. 74 d lidt Reflexion skal blive en · maadelig Figur og Operaen mislykket i Constructionen.
AA:12 ele taget gjør en temmelig · maadelig Figur. Forsaavidt nemlig Fornuften consequent
SD, s. 187 ig, et Vidne om, at Du er en · maadelig Forfatter. / Andet Afsnit / /
SLV, s. 423 de Udvalgte, men dette er en · maadelig Forsoning. Jeg vil tage det Tilfælde
AE, s. 189 at forstaae dette, er kun en · maadelig Fortjeneste. Dette maae vi da altsaa have
NB24:95 tte vilde nu deels blive en · maadelig Fremstilling af Idealet ( og er Sværmeriet)
SLV, s. 93 Som Een, der kun skriver en · maadelig Haand, naar han seer sit eget Manuscript
OTA, s. 216 t, hjælper sig selv af en · maadelig i en endnu maadeligere Trøst, og tilsidst
AE, note yde det Comiske, er eo ipso en · maadelig Ironiker, og ifærd med at blive en scurra.
JJ:472 om er i Majoriteten er eo ipso en · maadelig Ironiker. Det at være i Majoriteten
AE, note havde den Talende været en · maadelig Ironiker; thi i Replikken var der en Medlyden
OTA, s. 394 at befale, eller Hestene en · maadelig Kudsk: da seer det ud, som havde Barnet
EE1, s. 241 r man bliver skumplet paa en · maadelig Landevei, hvor snart Vognen støder an
SLV, s. 192 etaling, hvilket er en meget · maadelig Lidenskab. Egentligen burde Sproget slet
TS, s. 75 slighed, saa er hun dog kun en · maadelig Madame. Tag en ung Pige, om hvem det hedder,
NB19:12 s. I Sandhed saa var Gud en · maadelig Makker af en Lovgiver, der – formodl.
AE, s. 399 ling er høist ulykkelig og · maadelig med Spørgsmaal. Kan Præsten ikke
4T44, s. 338 idtløftig, og dog stundom · maadelig nok; den guddommelige er kortere og behøver
BA, s. 460 at ængstes uden i en meget · maadelig og fordærvende Forstand. Den, der derimod
PS, s. 243 ker der er uden Lidenskab: en · maadelig Patron. Men enhver Lidenskabs høieste
NB19:80 En er Præst. Han er en yderst · maadelig Præst, det veed Enhver. Men han skal
NB4:114 e fjernet sig endnu mere fra. En · maadelig Regent er en meget bedre Forfatning end
AE, s. 565 ndet at gjøre, end hvad en · maadelig Religionslærer gjør i en Almueskole:
EE2, s. 161 men dersom han ikke er en · maadelig Styrmand, saa vil han tillige blive sig
OTA, s. 245 er et fælles Skibbrud en · maadelig Trøst, og i Evigheden er der intet fælles
PS, note ans Betragtning end er en meget · maadelig Trøstegrund), det gjelder om Forholdet
AE, note der lader være at tvivle. En · maadelig Tvivler vil det derfor allersnarest lykkes
NB30:26 ie at Tilstanden er yderst · maadelig, det er dog egl. for meget sagt. Prædikatet:
SLV, s. 190 og fandt den naturligviis · maadelig, som den var. Jeg disputerede imod med al
NB23:197 , at jeg er ufuldkommen og · maadelig. / 3.) For at gjøre Alt, hvad jeg formaaede
NB12:159 faae en Præst, og saa da en · maadelig: saaledes delte Χstus ikke, det var
NB2:144 ældrene selv være saa · maadelige at de i høieste Grad selv behøvede
CT, s. 23 tedenfor at irettesætte vor · maadelige Christendom, fremstillede de hedenske Bekymringer
NB21:43 / / er endda ikke, at vi ere saa · maadelige Christne som vi ere, men den, at man endog
Papir 373:2 re Skuespiller – den · maadelige Critik – udføres. / dette er en
AE, s. 369 olen almindeligen kjender den · maadelige Discipel paa, at han neppe ti Minuter efter
AE, s. 371 fældet, at man kjendte den · maadelige Discipel paa, at han ti Minuter efter Opgaven
OTA, s. 202 er mere beslægtet med det · Maadelige end med det Gode i Sandhed, netop derfor
BOA, note faaer Barnet til at lyde; men · maadelige Forældre der næstendeels slaaes med
NB21:61 lette Midler ligefrem kan bevise · maadelige Hensigter, hvilket er overordentlig sandt.
OTA, s. 389 n ikke trække den, og den · maadelige Kjøresvend kan pidske paa dem, det kan
NB32:104 at udbrede Χstd. ere · maadelige Makkere – derved komme de ikke nærmere
AE, s. 369 ig: saaledes komme i Livet de · maadelige Mennesker strax rendende og ere færdige,
AE, s. 317 og om nok saa mange feige og · maadelige og forblindede Individer sloge sig sammen
AE, s. 308 der bittweise som de ældre · maadelige Philosopher; thi Læseren takker Gud
DS, s. 180 ner, Skuespiller o: s: v:, den · maadelige rangerer med den maadelige; Ordinationen
SLV, s. 260 forklaret af Intet, ligesom · maadelige Skuespillere mene, at det, at spille en
SLV, s. 379 s det usle Sammenhold mellem · maadelige Subjekter, der ad allehaande foragtelige
TTL, s. 435 rer, der dog har Gavn af hans · maadelige Tale. Og er Den, som her taler, maaskee
NB23:33 er – troer mig de ere · maadelige. Dog dette kan tilgives, naar det blot erkjendes.
IC, s. 138 nden Art Meddelelse end denne · maadelige: at docere. Man har reent glemt hvad det
DS, s. 180 den maadelige rangerer med den · maadelige; Ordinationen kan ikke personligt gjøre
AE, s. 427 og jeg med, Uret i, at vi saa · maadeligen exegetisere over det Ord » altid«,
OTA, s. 216 lv af en maadelig i en endnu · maadeligere Trøst, og tilsidst i den visse Fortrydelse.
BI en geskjeftig Probenreuter fra en · Maadelighedens Propaganda, ufortrødent anbefalende
BI, s. 87 en saadan sammensnærpende · Maadeligheds Tvangsskole, maatte han jo blive temmelig
JJ:484 sig det blot. / Sensation er den · maadeligste af alle Categorier. Dersom man vilde tænke
TTL, s. 397 vervinde Faren – og det · Maadeligste er at arbeide sig træt paa at overveie
AE, note gtignok Abstraktion, og kun den · maadeligste Eudaimonisme har slet ingen Abstraktion,
AE, s. 232 deraf kommer det, at det · maadeligste Menneske, der i vor Tid skriver Noget sammen,
KG, s. 23 kke være vidende derom. Det · maadeligste Værn mod Hyklerie er Klogskab, ja den
SLV, s. 338 re seer man. Tag en Bog, den · maadeligste, der er skreven, men læs den med den
NB:12 e Kategorier er Virkelighedens den · maadeligste. Det at være Forfatter er et Laug, og
AE, s. 157 Vandet fra sig; og det er et · maadeligt Bedrag, at ville skjule Inderlighedens
AE, s. 242 m den Mand er suspenderet der · maadeligt bestyrer sit Embede. Suspensionen ligger
SLV, s. 73 d Talerne derimod var det kun · maadeligt bevendt. Men for at det ikke skal ende
DS, s. 195 altfor dybt, hvor elendigt og · maadeligt Det er, jeg naaer, men der er dog Mening
JJ:257 / Det andet Ægteskab er kun et · maadeligt Eftertryk., en maadelig anden Udgave. /
EE2, s. 253 e sin Uendelighed, er ligesaa · maadeligt et Menneske, som den er Videnskabsmand,
Brev 266 Rigtignok lykkedes det kun · maadeligt for hiin Snedkersvend – De har formodl.
SLV, s. 161 af det Religieuse. Det er et · maadeligt Forsvar at lade haant om, hvis det var
TS, s. 75 kjønhed og Navnkundighed et · maadeligt Fruentimmer. Huslighed! Derved gjøre
KKS, s. 99 re angest, og fremfor Alt et · maadeligt Kjende paa den store Konstner, at han ikke
NB2:258 taler om, saa vilde det blive et · maadeligt Levebrød, og uden statsborgerlig Distinktion.
AE, s. 535 og det er altid Tegn paa et · maadeligt Menneske, der, naar han er forvisset om
NB:28 Gud veed, de have behandlet mig · maadeligt nok, ja mishandlet mig, som Børn mishandle
NB30:105.a t, hvad som oftest kun lykkes · maadeligt nok, og forsaavidt det synes at lykkes
AE, s. 130 n Eiendom tilbage, og maaskee · maadeligt nok.« Altsaa her staaer Begynderen,
CT, s. 307 til Guddommen, er det dog et · maadeligt og et halvsandt Sprog dette menneskelige;
NB21:135 Aandelighed til, for, hvor · maadeligt og forknyt man end gjør det, dog at
NB7:32 at Χstd. forkyndes ( om end · maadeligt og forvirrende) end slet Intet, ɔ:
G, s. 62 Det jeg gjorde var noget meget · maadeligt og fuskeragtigt. Smiil kun ad mig. Naar
SLV, s. 260 r det er vist, at man har et · maadeligt Publikum at spille for. Bogholderen forskaanede
KG, s. 266 les betegnende, men det er et · maadeligt Sindbillede paa Kjerlighed – det
NB3:28 ndhedens Forstand, kun meget · maadeligt sit Herredømme sikkret. Og der er dog
EE1, s. 248 kket, som Hele betragtet, et · maadeligt Stykke, og man maa beklage, at de glimrende
NB20:163 ee, at det tager sig meget · maadeligt ud. / Forresten var da Stilpos Mening en
KG, s. 281 rdens Øine tager sig meget · maadeligt ud. Thi selv i Forhold til det Onde, i
AE, s. 58 min Originalitet seer det kun · maadeligt ud; trods al Jagen, hvilken jeg dog ikke
BOA, s. 233 sikkerhed. Kun ubetydelige og · maadeligt udviklede Mennesker mene, at Tanker kunne
KG, s. 141 kke det, da vinder hun kun et · maadeligt Vederlag, for hvad hun taber, i den Smule
BOA, s. 121 Realitet: blev det eo ipso et · maadeligt Ægteskab, thi Kraften som skulde bruges
Papir 488 ilde tale, naar man siger: hvor · maadeligt, hvor aldeles ikke udtrykke de Χstne
DRT, s. 163 ket godt eller temmelig godt, · maadeligt, slet – men ingen af dem er i Charakter
SD, s. 240 Christendommen forkyndes saa · maadeligt, som den gjør. Der leve vistnok mange