Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| Papir 460 | res. / Følgen af Biskop | · M Χst.s F er: at naar virkelig Χstd. |
| NB30:36 | en høisalige Løgner Biskop | · M – ja, saa var der jo Mening i at |
| NB28:55 | var som en Plage for Biskop | · M – thi Sandheden og Deslige beskjeftiger |
| PCS, s. 129 | t rigtigt svarede: læg min | · M –. Beundring i Forhold til Reflexion |
| Brev 168 | r. H.N. Clausen / C af D m | · m / Høistærede! / Da jeg ikke har været |
| Ded:112 | p Dr. Mynster / St af D og DM m: | · m / i dyb / Ærefrygt / fra Forf. / Til |
| Ded:63 | r Conf: Hansen / R af D. og DM m. | · m / i dyb Ærbødighed / fra Forf. / |
| Ded:96 | nister H. N. Clausen / R. af D. m | · m / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren |
| Ded:104 | Ørsted / St af D. St af N. m | · m / i dyb Ærbødighed / hengivenst / |
| Ded:86 | onf. Rosenvinge / R af D og DM m. | · m / i dyb Ærbødighed / hengivenst / |
| Ded:105 | O. Bang / C af D og DM C af W m | · m / i dyb Ærbødighed / med Hengivenhed |
| Ded:37 | skop Dr. Mynster / St. af D og D. | · M / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren / |
| Ded:107 | / Collin / St af D og DM m | · m / i dybeste Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:97 | nferentsraad / Collin / St af D m | · m / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren |
| Ded:81 | E. St af D. St: af St. O: m: | · m / i dybeste Ærbødighed / hengivenst |
| Ded:99 | kop Dr. Mynster / St af D m. | · m / med dyb Ærefrygt / fra Udgiveren. |
| Ded:67 | nister / Prof. Madvig / R af D m. | · m / med Ærbødig Høiagtelse / fra |
| Ded:64 | Til / Hr Prof. Heiberg / R af D m | · m / Med Ærbødighed / fra Forf. / Til |
| Ded:68 | d Molbech / R af D., DM R af N. m | · m / Med Ærbødighed og Hengivenhed / |
| Papir 420:2 | aer der et Lys op for M. | · M H: nu er Øieblikket. Videre. Maaskee |
| Brev 192 | enhavn. / Fra Underlæge | · M Lund / ved 5te Reserve Bataillon. / 17. |
| Brev 168 | Dr. H.N. Clausen / C af D | · m m / Høistærede! / Da jeg ikke har |
| Ded:96 | Minister H. N. Clausen / R. af D. | · m m / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren |
| Ded:104 | C. Ørsted / St af D. St af N. | · m m / i dyb Ærbødighed / hengivenst |
| Ded:105 | r. O. Bang / C af D og DM C af W | · m m / i dyb Ærbødighed / med Hengivenhed |
| Ded:107 | ts / Collin / St af D og DM | · m m / i dybeste Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:97 | Conferentsraad / Collin / St af D | · m m / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren |
| Ded:64 | / Til / Hr Prof. Heiberg / R af D | · m m / Med Ærbødighed / fra Forf. / |
| Ded:68 | aad Molbech / R af D., DM R af N. | · m m / Med Ærbødighed og Hengivenhed |
| Ded:82 | nf. Ørsted / St af D. St af N. | · m m... / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren |
| NB23:186 | ? Dog vel neppe. Men Prof. | · M o: s: v: vilde have Profit af Livet, som |
| NB26:33 | et Hexerie, blot to Navne ( | · M og G, G og M) der behøves ikke et Ord |
| NB26:33 | ehøves ikke et Ord mere, | · M og G: det er nok. I Sandhed hvad Under |
| Brev 23 | benhavn den 4de Julii 1835 / | · M P Kierkegaard / / Til Stud: Theol: S. A. |
| Brev 3 | er og mig Din hengivne Fader / | · M P Kierkegaard / P. S. Just som Søren |
| Brev 60 | tsraad Molbech / R af D og D | · M R af N o: s: v: / Tømmerup Præstegaard. |
| NB26:6 | store Regjeringsmand Biskop | · M! / Anm. Og det skete ogsaa ganske rigtigt |
| NB13:86 | en speculative Genius Prof. | · M«, der – og Sligt forstaaer da Fl: P. |
| Brev 11 | ke bede ham lægge m– | · M– .«. / Nu oprigtigt talt, jeg kom |
| Brev 11 | Du saa ikke bede ham lægge | · m– M– .«. / Nu oprigtigt talt, |
| Brev 45 | bestemt Krog for at l– | · m– V–. Det er nemlig den eneste paa |
| NB26:33 | lot to Navne ( M og G, G og | · M) der behøves ikke et Ord mere, M og G: |
| Brev 268 | el der var mellem ham ( L. | · M) og et Æsel. L. M. svarede: det veed |
| Not1:9 | manis æstimetur. Justinus | · M. ανωνυμος, |
| Papir 460 | r det, at Følgen af den | · M. Χst. F. er, at der først og fremmest |
| NB29:108 | levede den nu afdøde Biskop | · M. – christeligt ganske simpelt: en |
| BB:12 | Vorrede vermehrt durch P. J. | · M. ( Marperger) Berlin 1714. 8. / 7. Des durch |
| Papir 453 | er slet ikke til. / Biskop | · M. / » Hvorfor skal det saaledes sættes |
| NB24:160 | n als Theolog Halle 1840 p. 243 | · m. / / / Historiske Fremskridt eller Fremskridt |
| NB23:88 | e Kirke Provst N. N. R af D og D | · M. / Alt var udsolgt, Huset overfyldt. Men |
| Papir 465 | ede Hengivenhed for Biskop | · M. / At sætte Corsarens G. og mig paa Linie |
| Ded:18 | ofessor M. Nielsen / R af D og D. | · M. / Borgerdydsskolens udmærkede Bestyrer, |
| Papir 9:3 | entligt ligt blivende. / m.m.m. / | · m. / C V / Absolut Frihedsfølelse |
| Papir 449 | sten som en Rettighed. / Biskop | · M. / Dersom Biskop M. var en ubetydelig Personlighed, |
| NB25:84 | pfattelse af Χstd. end | · M. / Dog ønsker jeg Intet mindre end at |
| NB28:56 | blev en Triumph for Biskop | · M. / Fra den Tid der kom en skjult Misforstaaelse |
| Papir 478 | rholder det sig med Biskop | · M. / Han var, som Charakteer, en svag Mand; |
| Brev 236 | Mynster / St af D og DM m: | · m. / Høiærværdige Hr Biskop! / |
| Ded:33 | sraad Hansen / R af D. og D. | · M. / i dyb Ærbødighed / fra Forfatteren. |
| Ded:38 | up-Rosenvinge / R af D og D. | · M. / i dyb Ærbødighed / fra Forfatteren. |
| Ded:66 | senvinge / R af D. og DM. m. | · m. / i dyb Ærbødighed / hengivenst / |
| Ded:88 | r. Mynster. / St. af D. og DM: m: | · m. / i dyb Ærefrygt / fra Forf. / Til / |
| Ded:94 | . af E. St. af D. St. af St O: m. | · m. / i dybeste Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:29 | ter A. S. Ørsted / St af D. m. | · m. / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren. |
| NB19:55 | ae, at Alle flye mig og følge | · M. / Jeg læser i det N. T., at det at forkynde |
| Ded:71 | tsraad Petersen / R af D. m. | · m. / Med Ærbødighed / venskabeligst |
| Papir 10 | § 100 / # m. | · m. / Men Relationen til Forløsningen er |
| Brev 59 | g nær. / Deres hengivne / | · M. / Modtaget 31. Oct. 1848. / Høivelbaarne |
| Papir 577 | : nei mange Tak, Pastor P. | · M. / Nei, Discussion skal vi ikke have mere |
| Ded:20 | : M. Nielsen / R af D. og D. | · M. / som Alt af mig og som altid / taknemligst |
| Ded:15 | econf: Ørsted / St af D. og D. | · M. / Til / Hans Magnificens / Universitetets |
| Ded:16 | ntsraad Ørsted. / C og D. | · M. / Til / Hr Professor J. L. Heiberg / |
| Ded:28 | sraad Sibbern / R af D og D. | · M. / Til / Hs Excellence Hr Geheime-Statsminister |
| Ded:10 | lderup Rosenvinge / R af D. og D. | · M. / Til / S. T. Høiærværdige / |
| JJ:345 | enden der Muselmanner Frankfurt a | · M. 1845) p. 277 det hedder at paa den yderste |
| NB25:84 | gt Indblik i det Slette hos | · M. 2) Den giver mig just det Faktum mod M., |
| Brev 32 | res hengivne Onkel. – / | · M. A. Kierkegaard / Til / dHr Doctor P. Chr. |
| Brev 33 | kegaard. / Til / Hr Grosserer | · M. A. Kierkegaard. / store Bededag. / |
| Brev 34 | eter fra mig. / Til / Hr Grosserer | · M. A. Kierkegaard. / store Kjøbmagergade |
| NB19:58 | tidig med L. Lad der nu siges om | · M. alt hvad Udmærket der kan siges med |
| Papir 460 | mme til at lee. Thi er det | · M. Alvor saa er det Andet kun en latterlig |
| Papir 449 | / Dog til Sagen. / Biskop | · M. anbringer ikke det Christelige i Virkelighed |
| NB31:61 | eagtigt vidste ikke atter Biskop | · M. at benytte dette. / Og dog er, christeligt, |
| NB9:42 | staaelig. Jeg maa bede Deres | · M. at være forvisset om, hvor meget jeg |
| DD:119 | tof: det unge Menneske, der under | · M. Aurelius' Forfølgelse, enthusiasmeret |
| NB16:27 | 70,000 Favne Vand.« / | · M. begyndte sin Docent-Virksomhed paa Høiden |
| NB25:112 | talt om: hvorledes Biskop | · M. behandler mig, at han privat har givet |
| NB8:71 | en Usandhed, saa har Biskop | · M. bidraget uhyre til at afskaffe Χstd. |
| Papir 471 | i Anledning var der dog vel? 2) | · M. blev samtidig med Katastrophen 1848 hvor |
| Papir 465 | for hver Gang vil Biskop | · M. blive mig mere og mere ugunstig, han tilgiver |
| Not11:38 | itualisme. I den græske | · M. bliver Eenheds-Bevidstheden og har alle |
| NB13:86 | der noget Nyt – Prof. | · M. bliver Hofprædikant. Dette var en adspredende |
| NB8:105 | igheden, men som man vil see for | · M. blot en simpel Anvendelse af et Bibel-Ord) |
| Brev 194 | Du hilser mig ikke fra H. | · M. C. S. J, Du hilser fra Christian, Peder |
| Brev 194 | re Jette, en Hilsen til H. | · M. C. S. W., modtag selv min Hilsen / Din |
| Papir 460 | tte Følgen? Fordi Bisk. | · M. charakteerløst har betjent Χstd., |
| Papir 460 | sandt, at Følgen af den | · M. Chrst. F er, at naar det sande Christelige |
| NB24:130 | r Publikums Dom over mig, fordi | · M. deels er feig og deels er misundelig paa |
| NB26:54.a | / Dette sagde jeg ogsaa Biskop | · M. den Dag, da vi talte derom. / NB / Forresten |
| NB25:68 | er personligt Fjendskab mod | · M. der bestemmer mig. 2) At det ret bliver |
| NB3:16 | mme. / Ære være Biskop | · M. Der er dog Ingen jeg har beundret, ingen |
| NB28:56 | re end det blev; thi Biskop | · M. der i sit stille Sind vistnok gjorde mig |
| NB24:109 | en jeg mener, at fE Biskop | · M. der jo ogsaa forsvarer det Bestaaende ikke |
| NB29:76 | erindrer mig om afdøde Biskop | · M. Det er dog afskyeligt, han stadsede et |
| CC:10 | . et tam horribile erat visum | · M. dixit., terrore perculsus sum et tremefactus, |
| Papir 465 | lde mener jeg, at Biskop | · M. dog maaskee vilde have tilgivet mig, at |
| Papir 474 | lege Christendom. / Biskop | · M. døde. Den nye Biskop er saa maaskee |
| NB30:93.a | sten for polemisk. / / / Om P. | · M. døende paalagde Sibbern at sige mig |
| NB29:108 | var dem for høit at følge | · M. efter, og som derfor nøiedes med at |
| Papir 405 | ts Undergang. / En Tyran er dog | · M. ell. et enkelt Msk. Han har dog ordentligviis |
| NB11:173 | ar gjort det? saa svares: P. L. | · M. ell. Goldschmidt. Kræmmersvenden o: |
| NB25:68 | er jeg stiler paa. Thi var | · M. en ubetydelig, en talentløs en halvdannet |
| NB29:9 | de. / I denne Forstand var Biskop | · M. en yderst simpel Natur, og har han gjort |
| Papir 460 | t hvad Anseelse angaaer er | · M. eneste i Danmark?« Ganske vist; |
| Papir 460 | ig Overdrivelse; og at det | · M. er Alvor er jo det almdl. Antagne. / |
| NB28:55 | gjorde det aabenbart, at Biskop | · M. er charakteerløs, er ogsaa en Journalist |
| KK:3 | . – / / Mythologismus. / | · M. er den Form af Indifferentisme, i hvilken |
| NB2:119 | t som Heiberg! / Med Biskop | · M. er det en anden Sag. Hans Dygtighed er |
| NB36:36 | lte i Middelmaadigheden, at | · M. er det Sande. / / / 15. Journalen NB36, |
| Papir 454 | saaledes gammel som Biskop | · M. er det! Hvor lærerigt, at see en Mand |
| NB27:59 | med denne Talen om, at indirecte | · M. er Egoisme eller Mangel paa Alvor, og at |
| NB5:39 | d. / Det maa nu erindres, at | · M. er en gammel Mand, og at han eengang for |
| NB19:58 | il jeg sige han er en Løgner: | · M. er en klog, forsigtig Mand, der Intet, |
| NB12:41 | eden er Lidelser Maalestokken. / | · M. er en snurrig En. I Slutning af Forordet |
| Papir 465 | Modstander, o, nei, Biskop | · M. er en stolt Mand, og en stolt Mand kan |
| KK:3 | og Pietisme. / / Mysticisme / | · M. er Følelsen og Phantasiens Separazion |
| NB19:58 | l negte, at hvad jeg nu siger om | · M. er Sandhed, saa vil jeg sige han er en |
| NB13:86 | ex consensu gentium for, at | · M. er Sandheden: han har næsten lige saa |
| NB32:83 | ds har jeg viist, hvorledes Guds | · M. er sikkret mod, hvad der ellers er Majestæternes |
| NB29:93 | rdningen Forf. hører. / Prof. | · M. er som bekjendt blevet Sjellands Biskop |
| Brev 9 | At man endnu vil paastaae, at | · M. er Tænker! Lad ham bryde med Philosophien |
| NB26:6 | igesom Goldschmidt. / Biskop | · M. er vistnok temmelig rolig i Forhold til |
| NB25:68 | beundre det Mynsterske. Det | · M. er, saaledes forstaaet mesterligt, fuldendt. |
| NB12:37 | var i Uvidenhed. / Hvor usikker | · M. er, sees bedst indirecte. Han kan tilsyneladende |
| Brev 3 | re Søn / Dit Brev af 28-30 f. | · M. erholdt jeg i Dag 8te Dage. Her vedlagt |
| CC:4 | onuit verbum dei non solum per | · M. et A. sed in quemvis locum fides in deum |
| NB25:84 | elsen har jeg egl. været | · M. et fremmed Væsen ( selv sagde jeg ham |
| AeV, note | maaskee Maximum for Hr. P. L. | · M. Et saa afgjort og afgjørende dialektisk |
| CC:10 | st, si secundum similitudinem | · M. excitatur sacerdos alius, qui non factus |
| Papir 391 | Præst« ved | · M. F. Bestyrelsen af Selskabet har tænkt |
| Papir 537 | et ham« saa svarer | · M. F: » aah, det er kun smaat« |
| Papir 460 | skulde ende med, at Biskop | · M. fik G hængende ved sig – til en |
| NB25:68 | yrik) – maatte Biskop | · M. for det Første nedlægge sin Værdighed |
| NB36:15 | nster og Jeg. / / Jeg har frelst | · M. for hvad han var mere bange for end det |
| NB16:32 | , at Feilen ligger i, at J. | · M. for stærkt betoner Skyldbevidstheden; |
| NB25:50 | -Forkyndelse: ogsaa saaledes har | · M. forfeilet Χstd., forrykket Christendommen, |
| NB13:55 | havnsposten udøste P. L. | · M. Forhaanelser over den og mig; i Flyve-Posten |
| Papir 460 | ledes har ikke blot Biskop | · M. forkyndt Χstd, nei, han har faaet |
| NB22:168 | l Løn derfor R af D. Mynster | · M. fornegter sig selv – og bliver til |
| NB26:33 | thi medens Biskop | · M. forresten er aldeles usvækket, ungdommelig |
| NB12:51 | stræbte: det har Biskop | · M. forstaaet. Men dette kunde ikke bevæge |
| Papir 459 | Bevægelse. / Som Biskop | · M. forunderligt har haft Lykken med sig i |
| Papir 4:1 | ( Bram̄er) fra Jerusal. 2 | · M. fra Jordan bekjendt for sine Palmetræer. |
| DD:143 | edelse men gjenem de samme Lande. | · M. fra Ø. mod V., N. fra V. m. Ø. – |
| NB25:68 | Men« maatte | · M. fremdeles sige » men det er egl. |
| Papir 537 | gn, han har Tusinder). Men | · M. Fs Fader har sagt ham paa Dødsleiet: |
| NB25:50 | har været samtidig med Biskop | · M. Fuldkomne Forrykkelse af Χstd. som |
| NB14:63.b | er under – da var Biskop | · M. føielig som en Avisskriver, til Tjeneste |
| NB11:199 | ganske min lille Dreng, E. | · M. G. – Dette er den frygtelige Redacteur |
| PPM, s. 137 | thi saa vil Pastor P. | · M. gjendrive det. / » Saa det paa nogen |
| Papir 589 | ent er umuligt; men Biskop | · M. gjorde dem ingen Vanskeligheder; og det |
| Papir 375 | et er ikke Aarene at Bisk. | · M. gjør Concessionen, thi disse have ikke |
| NB23:209 | Denne Stedighed af Biskop | · M. gjør, at jeg tilsidst i Folks Forestilling |
| F, s. 481 | De uden Bekymring, jeg er F. g. | · m. god nok, thi jeg er selv Cautionist for |
| AeV, s. 79 | t Kage i Hatten, er Hr. P. L. | · M. graadig nok til at tage hele Samtalen med |
| KK:3 | ge i Χstd. – / Da i | · M. Guds Aabenbaring bliver sat i det Skjønnes |
| Papir 592 | s menschlichen Willens von | · M. Gustav. Ferdinand Bockshammer. Stuttgart. |
| Papir 420:2 | eblikket. Men siger Mag. | · M. H. nu er Øieblikket dertil. Da det i |
| Not13:40 | kunde være af Vigtighed | · m. H. t. Besvarelsen af det Spørgsmaal |
| BB:24 | i Pagens Kjerligheds Vaagnen | · m. H. t. det endnu ikke udviklede Sandselige? |
| Papir 248 | gesom nu de Fleste af Dem, | · m. H., have erfaret, hvor vanskeligt det er |
| Papir 254 | rd, saa haaber jeg, at De, | · m. H., idet jeg erindrer, at jeg med Flid |
| NB10:24 | og Skjønskriver som Mag. | · M. Hamerich bliver jeg vel kun en Meel- og |
| NB9:46 | v bange derfor, som fE. den Pialt | · M. Hamerich, der foretrak, at lade en Lærer |
| NB3:16 | r er en saadan Skikkelse som | · M. Han har løst en saare vanskelig Opgave. |
| NB17:23 | over Troen. / Tag nu Prof. | · M. Han har skrevet en Dogmatik. Vel. Han afhandler |
| AeV, s. 79 | delagtigere – Hr. P. L. | · M. har den Fordel, at intet Ord bliver spildt, |
| NB5:105 | t vælge. / Men Sagen er, | · M. har dog egl. saa smaat hjulpet sig sit |
| Papir 460 | hæng. – Fremdeles | · M. har faaet gjort det at forkynde Χstd. |
| NB14:63 | delse, Fornemhed, som den Biskop | · M. har ført lader sig, christelig, kun |
| NB23:163.a | Dydzirede vilde nu, da Biskop | · M. har gjengivet ham Æren faae et nyt Point. |
| AeV, s. 79 | , som nu denne Gang Hr. P. L. | · M. har gjort det ( ifølge Gæa 1846) |
| Papir 465 | det Tilfælde, at Biskop | · M. har gjort Uret mod mig; jeg stakkels Msk, |
| NB25:84 | der mig til at haste, og | · M. har haft det i sin Magt for den meest fordeelagtige |
| NB25:50 | det i-og for-sig-Værende, og | · M. har i Maximum en endelig Teleologie. ( |
| KK:3 | kan bestaae dermed. – / | · M. har i sin ukirkelige Fastholden af det |
| NB32:80 | i D. og ikke mindst Biskop | · M. har leget: at lade Forbilledet alene gaae |
| NB21:15 | dialektisk blive som de blev. / | · M. har Lighed med Louis Phillip: uden Idee-Opsving, |
| NB27:16 | t paa officielt at bryde. / | · M. har meget godt forstaaet, at det var religieuse |
| NB9:42 | « Jeg svarede: Deres | · M. har naturligviis ikke Tid til at læse |
| NB16:33 | . / Sygdommen til Døden. / J. | · M. har opfundet den Theorie: at føre Arvesynden |
| NB25:68 | indeholdt i det N. T. / Og | · M. har paa det Høitideligste forpligtet |
| Not11:38 | m aandelig. Ogsaa i den indiske | · M. har Processen sin Crisis, men denne er |
| NB21:15 | 98. / Mynster – og jeg / / | · M. har prædiket Χstd. ind i et Sandsebedrag |
| NB24:125 | re mig selv latterlig, da | · M. har saaledes anbragt Goldschmidt, og, som |
| Papir 459 | et Bevægelse, i den Tid | · M. har staaet ved Magten, at den Mand ( hvad |
| NB26:33 | ligen fremmed. At fE Biskop | · M. har vidst behændigt at gjøre det |
| NB31:126 | tyriet med den Forestilling, at | · M. har Værd i og for sig ubetinget. Et |
| NB24:125 | skjule over. Eller muligt, | · M. havde Aandsfrihed nok til at sige: dette |
| AeV, s. 81 | næsten troe, at Hr. P. L. | · M. havde forberedt sig paa den Tale, han agtede |
| NB19:37 | blive udviklet. / Martensen. / / | · M. havde haft den Mulighed, disputerende e |
| NB24:30 | Gode frem i et Msk; det at | · M. havde saaledes draget G. frem, det burde |
| NB26:21 | ens Tilbedelse. / Da Biskop | · M. havde været syg, fortalte Pauli mig, |
| NB28:56 | en Styrelse. / Kunde Biskop | · M. have givet efter, ( hvad dog kunde være |
| NB26:86 | it Første, skulde Biskop | · M. have grebet til, det havde været ham |
| NB25:84 | forsaavidt lettere lykkedes | · M. her at opretholde: dette er kun en poetisk |
| AeV, s. 81 | ene og alene. Havde Hr. P. L. | · M. holdt den samme Tale paa Dagvognen til |
| G, s. 30 | slutninger, Halvtimes-Planer m. | · m. Hovedsagen er, at enhver Ting skeer til |
| NB6:59 | unden troer jeg virkelig, at | · M. i den Grad har rendt sig fast i sin Fornemhed, |
| NB26:54 | g ud. / Der er Intet der er | · M. i den Grad imod, som at der virkelig skulde |
| NB24:47 | slet ikke utænkeligt, at | · M. i en vis Forstand kunde ønske et directe |
| NB25:84 | ehøver. 3) Den viser, at | · M. i Ideen anseer sig for afmægtig. Men |
| Papir 474 | Mund. Desuagtet har Prof. | · M. i sin Prædiken ( 5te Søndag e: H: |
| Papir 465 | rf. ( og det gjorde Biskop | · M. i sin sidste Bog ) |
| NB18:84 | Evangeliet saa ofte taler, mener | · M. ikke at kunne. Saa gives da Sagen den Vending, |
| NB13:86 | t Mynster protegerede 3) at | · M. ikke blev rigtig Præst » ikke |
| Papir 460 | jeg sagde ikke, at Biskop | · M. ikke havde Anseelse, jeg sagde, at de |
| AeV, s. 82 | ed Grunden, hvorfor Hr. P. L. | · M. ikke kan antages at have spist for meget, |
| NB26:54 | t det trækker hen, er at | · M. ikke ret kan blive klog paa, om det dog |
| NB33:5 | Ulykken for mig var ikke, at | · M. ikke var det, det vil kun lidt sige, nei, |
| KK:5 | ogos, og opholder sig over, at | · M. ikke vilde kalde λογος |
| NB26:54 | ved Seminariet. Men det vil | · M. ikke. Men saa maa jeg vedblive intensivt |
| NB25:84 | er er en Magt, der arbeider | · M. imod. Thi Collisionen, hvis den skeer, |
| NB26:6.a | ( thi allerede tidligere havde | · M. inclineret for G., men han havde dog ikke |
| NB26:54 | ller ikke. Dog herom kan jo | · M. Intet vide. Men han har ikke villet gjøre |
| Papir 478 | tet. / Saaledes var Biskop | · M. Jeg gjør ingen Røverkule af mit Hjerte: |
| BB:12 | 23 Mai 1683 herausgegeben v: | · M. Johann Georg Neumann. In dieser Uebersetzung |
| NB18:58 | gen § har om at skaffe Prof. | · M. jordiske Fordele ved at omsætte Χstds |
| SLV, s. 446 | stillingen. / Slutningsord / | · M. k. Læser! – dog til hvem taler |
| AE, s. 564 | ham ganske i Fortrolighed. / | · M. k. Læser! At jeg selv skal sige det: |
| SLV, s. 369 | / fra / Frater Taciturnus / | · M. k. Læser! Dersom Du paa nogen Maade |
| AE, s. 565 | e sige det til Andre end Dig, | · m. k. Læser. Thi naar En i vor Tid siger: |
| Not11:32 | ης. Basilius | · M. kalder Sønnen αιτια |
| Not2:2 | unfzehnten Jarhunderts v. J. | · M. Kamarack Leipzig 1794. / Der umgekehrte |
| BB:12 | fzehnten Jahrhunderts, vom J. | · M. Kamarack. Leipzig. 1794. / 61. Der umgekehrte |
| NB19:65 | dre ell. bedre Kategorier. / Men | · M. kan ikke huske fra Næsen til Munden |
| NB33:5 | d. / Biskop Mynster / Det hvorved | · M. kan siges at have været for mig saa |
| KK:5 | et synes ogsaa at fremgaae, at | · M. kun i ariansk Forstand har nægtet 3 |
| Papir 469 | rig havde troet, at Biskop | · M. kunde blive. Han blev saa arrig – |
| NB30:116 | ar med Hildethed at gjøre. / | · M. kunde som redelig Mand maaskee have været |
| Papir 205 | Darstellung des Christenthums v. | · M. Leipzig 1819. p 168 » Daher rühren |
| NB25:84 | en Embedsstilling, saa kan | · M. lettere sætte sin Interpretation igjennem. |
| NB25:84 | seligen jeg gav Tid, og lod | · M. leve ud – o, det smerter mig saa |
| NB25:84.a | en sidste Literatur ind medens | · M. levede, saa vilde der i et senere Øieblik |
| NB25:84.a | naar jeg satte det ind medens | · M. levede. / Forunderligt er det ogsaa. Først |
| NB25:84 | ige Collision med Mynster. / Det | · M. lige fra Begyndelsen, og ofte paa temmelig |
| NB27:33 | eg er collideret med Biskop | · M. ligger det ikke heri? At hvad jeg har fremstillet |
| NB10:173 | jem og bliver anstændig. P.L | · M. lod saa godt som ikke høre fra sig efter |
| Papir 1:2 | nd, af Justus Jonas, L. og | · M. Luther blev tilbage i Coburg. d. 2 Mai |
| Papir 1:1 | lieben, andächtigen Dr. | · M. Luther, Augustinerordens. / pag. 252. L. |
| Ded:63 | / Hr Conf: Hansen / R af D. og DM | · m. m / i dyb Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:86 | r Conf. Rosenvinge / R af D og DM | · m. m / i dyb Ærbødighed / hengivenst |
| Ded:99 | Biskop Dr. Mynster / St af D | · m. m / med dyb Ærefrygt / fra Udgiveren. |
| Ded:67 | Minister / Prof. Madvig / R af D | · m. m / med Ærbødig Høiagtelse / |
| Papir 420:2 | gaaer der et Lys op for | · M. M H: nu er Øieblikket. Videre. Maaskee |
| Ded:66 | Rosenvinge / R af D. og DM. | · m. m. / i dyb Ærbødighed / hengivenst |
| Ded:94 | / R. af E. St. af D. St. af St O: | · m. m. / i dybeste Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:29 | nister A. S. Ørsted / St af D. | · m. m. / i dybeste Ærbødighed / fra Udgiveren. |
| Ded:71 | Etatsraad Petersen / R af D. | · m. m. / Med Ærbødighed / venskabeligst |
| Papir 10 | R § 100 / # | · m. m. / Men Relationen til Forløsningen |
| G, s. 30 | -Beslutninger, Halvtimes-Planer | · m. m. Hovedsagen er, at enhver Ting skeer |
| Papir 465 | saaledes, at jeg i Biskop | · M. maa see min farligste og min ivrigste Modstander. |
| NB25:111 | dler som alt Andet. / Dog siger | · M. maaskee: » ja, skal jeg gjøre |
| Papir 258:3 | . Skjødet – Madonna. | · M. Magdalene. / Børnene der erindrer deres |
| NB24:30 | ogsaa det Gjorte et Andet. | · M. meente dog, at det altid var Noget, at |
| NB27:59 | idere begyndes med ligefrem | · M. Men jeg lever i Χsthed, hvor alle |
| NB25:84.a | dt hen og undgik Collision med | · M. Men naar jeg har endelige Bekymringer – |
| NB3:16 | n Statskirkens Begreb saa er | · M. Mesteren. Og det maa dog altid erindres, |
| Papir 454 | skab! Saa vigtig er Biskop | · M. mig paa egne Vegne, saa dyrebar paa en |
| Papir 465.a | ig. / saa har jeg da i Biskop | · M. min ivrigste Modstander / Hvilke Egenskaber |
| NB5:77 | et Martyrium. Og dette skyldes B. | · M. Modstand vilde en Saadan altid finde, men |
| Brev 189 | om. / Lev vel min kjære | · M. Modtag, hvad jeg betroer Dig en Hilsen |
| CC:10 | ssibus suis præcepit. Fide | · M. natus tres menses occultabatur a parentibus, |
| NB25:84 | e end at angribe, svække | · M. Nei, lige stik modsat. En lille Indrømmelse |
| Ded:18 | Forfatteren. / Til / Hr Professor | · M. Nielsen / R af D og D. M. / Borgerdydsskolens |
| Ded:20 | mmelige Bestyrer / Hr. Prof: | · M. Nielsen / R af D. og D. M. / som Alt af |
| NB35:30 | denne Verden. / Det er som Prof. | · M. Nielsen sagde: Sludder og Vrøvl. / |
| Brev 122 | havn d Novb: 1840. | · M. Nielsen. / Om allernaadigst Bønhørelse |
| Brev 316 | gge under Mærket S. S. | · M. No 54. Jeg skammer mig ved at tilføie |
| NB12:77 | det var en anden Snak. Der, har | · M. nok ikke confereret med Mynster. Ved Hjælp |
| Papir 460 | r latterliggjort af Biskop | · M. nuværende Protegée, Corsarens |
| Ded:50 | entsraad Collin. / St af D. og D. | · M. o. s. v. / i dybeste Ærbødighed / |
| Ded:72 | entsraad Collin. / St af D. og D. | · M. o. s. v. / i dybeste Ærbødighed / |
| Ded:69 | iskop Dr. Mynster St. af D. og D. | · M. o: s: v / i dyb / Ærefrygt / fra Forfatteren. |
| NB33:32 | e Alvors-Mænd som Biskop | · M. o: s: v: Christne. / Bugtalerie / |
| NB22:85 | este Fjende – og Prof | · M. o: s: v: vilde, foruden at profitere af |
| NB26:54.b | almodighed i Retning af Biskop | · M. og den venskabelige Maade paa hvilken han |
| NB11:173 | er uskyldig, det er P. L: | · M. og G. – og de ere anonyme. / See |
| AE, note | hvo har været forelsket i P. | · M. og glemt hans Humor; hvo har beundret ham |
| NB22:120 | veemodig ved den Tanke, at | · M. og jeg ere blevne Samtidige! Jeg der saa |
| NB23:209 | aaer til en Tid. Biskoppen | · M. og jeg ere ikke væsentligen uenige: |
| Papir 471 | enhver Handling af Biskop | · M. og man skal finde i Alt Klogskabens Tvetydighed, |
| NB17:23 | ffende Differentsen mell. Prof. | · M. og mig er: han vil hævde Tænkningen |
| NB20:8 | er Differentsen mellem Prof. | · M. og mig. At det skulde være en videnskabelig |
| Papir 449 | ndigste Seier for Biskop | · M. og mit fuldstændigste Nederlag, saa |
| NB11:173 | dog en distingueret. Selv P. L. | · M. og selv i et Blad ( altsaa ikke i personlig |
| Papir 1:1 | hurf: modtog dette Brev d. 6 | · M. og strax den følgende Dag udstedte han |
| AeV, s. 81 | se, føres mellem Hr. P. L. | · M. og, besynderligt nok, » en fornuftig |
| Papir 449 | pmærksom paa, at Biskop | · M. ogsaa har Skyld i dette Sammenstød, |
| NB13:86 | acobi). / I Opinionen taber | · M. ogsaa Slaget paa Contradictions-Principet, |
| NB25:68 | fuldendt. ( Lyrik. – | · M. opfattes ogsaa som Kunstner, Taler, dannet |
| Not11:38 | ske Bevidsthed. / Den græske | · M. opgiver ikke den Gud der er gaaet under, |
| Papir 454 | rer min Stræben Biskop | · M. paa en anden Maade, i Retning af hans verdslige |
| NB26:54.b | ingen Ting, kan have berørt | · M. paa en uforklarlig Maade) men i Correcturen, |
| Brev 14 | et min Deeltagelse for Biskop | · M. paa samme Tid som jeg netop ønskede |
| NB24:130 | ved Mynster. / Maaskee trodser | · M. paa, at jeg skulde være for svag til |
| CC:10 | , ut vaticinio institutus est | · M. perfecturus tabernaculum » Vide, |
| CC:10 | roiit Jesus, secundum ordinem | · M. pontifex factus in æternum. / Cap VII |
| NB28:56 | er: det var den sidste Gang | · M. prædikede. Gud være lovet, er det |
| NB9:33 | paa det Rhetoriskes Sviig. Biskop | · M. Prædiken paa 2den Juledag » Hvad |
| Papir 500 | ekjende Χstum. Biskop | · M. raaber idelig paa, at han har bekjendt |
| NB24:125 | lgen heraf. Enten maatte | · M. reise sig i hele sin Magt – maaskee |
| Papir 469 | asen – medens Biskop | · M. repræsenterer Besindigheden ( der skal |
| BB:34 | i den sidste in specie Overskou ( | · M. Rosiflengius) æsthetiske Fiskebløderie, |
| Brev 316 | rom. Det første Stykke, | · M. S. blev ifjor ved denne Tid anonymt indsendt |
| Brev 172 | n, modtag en Hilsen til H. | · M. S. W. J / fra / din / Onkel. / / |
| NB8:43 | paa, at det i det Øieblik | · M. sagde det, var saa oprigtigt meent i ham |
| NB26:54 | e i Χstd« talte med | · M. sagde han blandt Andet: at han saae nok, |
| NB19:58 | her – Mynster. / / Tænk | · M. samtidig med L. Lad der nu siges om M. |
| JJ:61 | ænger-Scene, hvori vi ahne Lady | · M. Samvittigheds Nag. Jeg troer Virkningen |
| NB5:80 | æsten svælgende Biskop | · M. Sandt, een Gang om Ugen prædiker han |
| NB26:33 | nde skulde siges har Biskop | · M. selv paataget sig at sige, kort, betegnende, |
| NB26:54 | gge paa – det er jo | · M. selv Skyld i. / Saa kan man da ikke sige, |
| Papir 460 | ret uundgaaelig. Biskop | · M. selv synes at have været opmærksom |
| Papir 465 | t var, det føler Biskop | · M. selv, en Uret – og han tilgiver mig |
| NB19:7 | ske Oplysninger« beklager | · M. sig over, at Stilling med » uvaskede |
| NB14:63 | rudsætning: trøster Biskop | · M. sig til at paastaae, at den lille Verden, |
| NB6:59 | skal man ignorere vil Biskop | · M. sige, ell. rettere, man skal engang for |
| NB15:101 | Det er aldeles rigtigt, hvad J. | · M. siger, at Syndens » Ubegribelighed« |
| CC:10 | ios. Si quis neglexerit legem | · M. sine misericordia duobus vel tribus testibus |
| NB25:84.b | r som en Styrelse, der vil, at | · M. skal opleve det. / Lidelses-Historien / |
| NB24:30 | hele Misligheden laae i, at | · M. skulde erindre, at han har at repræsentere |
| NB24:30.d | i 6 Aar har redigeret det, og | · M. skulde ikke forstaae, at det var det, jeg |
| NB24:30.d | ange Bøger igjennem. Altsaa | · M. skulde virkelig være uvidende om, at |
| Papir 459 | n Vending, som maatte lade | · M. slippe godt derfra. Thi Grundtvigs Styrke |
| Papir 474 | vovet at fremstille Biskop | · M. som christeligt Sandhedsvidne, et af de |
| Papir 469 | l at kunne erstatte Biskop | · M. som Sandheds-Vidne. / Men, vil maaskee |
| KK:3 | e-Omløb i Kirken. – / | · M. stiller sin umiddelbare Bevidsthed om det |
| Papir 1:1 | omas Münzer. / pag. 307. | · M. Stübner erklærede, at L. ikke havde |
| Brev 268 | ( L. M) og et Æsel. L. | · M. svarede: det veed jeg ikke – og R:: |
| NB12:76 | ar et trykt Ord nødvendigt. / | · M. synes at stikle til mig ved denne Tale |
| 3T44, s. 267 | e? / Er dette ikke saaledes, | · m. T, og derfor sagde Du vel til Din Gud hos |
| CT, s. 195 | bedre, Du spørger Dig selv | · m. T. ( thi saaledes er det baade rigtigst |
| TS, s. 88 | sen: o, evige Seierherre! / / | · M. T. ad hvilken Vei gaaer Du i Livet? Husk |
| EOT, s. 264 | igt: at finde Tilgivelse. / / | · M. T. Bekymrede Mennesker seer man ofte nok |
| TS, s. 97 | anden der levendegjør. / / | · M. T. Der er, i Forhold til Christendommen, |
| OTA, s. 327 | el dette Suk: jeg gaaer ene. | · M. T. Dersom et Barn, der var ifærd med |
| OTA, s. 223 | ikke Himlen reent. / III. / | · M. T. Det var ved Anledningen af et Skriftemaal, |
| TAF, s. 292 | fordi Meget blev forladt. / | · M. T. Du erindrer vel Begyndelsen af denne |
| 2T44, s. 203 | rend han kommer saa vidt. / | · M. T. Du stred jo ogsaa derinde, hvor man |
| 2T43, s. 44 | og det maa skee, sagde Du, | · m. T. Eller er der da kun en Aand, som vidner |
| TTL, s. 411 | jo ved Talen at bedrage Dig, | · m. T. Fandtes den hos Dig, da blev Talen jo |
| TS, s. 87 | d. – Saa døer han. / | · M. T. husk nu paa, hvad det var, vi sagde |
| 2T44, s. 195 | gik da den Unge ud i Verden. | · M. T. hvad enten denne Tale synes som en gammel |
| TS, s. 54 | lvorlig Gransken og Grublen. / | · M. T. hvor høit holder Du Guds Ord i Priis? |
| 2T44, s. 223 | ev Enken maaskee gift igjen? | · M. T. hvorfor skammer Du Dig næsten ved, |
| 2T44, s. 217 | r havde hilset i det Fjerne. | · M. T. hvorledes Du end dømmer om hvad der |
| 2T44, s. 212 | ham? / Men Anna derimod ... | · M. T. lad Din Tanke hvile paa denne ærværdige |
| TS, s. 100 | t var hans Hjertes Begjering! | · M. T. lad os her passe paa, for ret at see, |
| Papir 422 | i Sorgen ei synde / Indgang. / | · M. T. maaskee gyser Du næsten ved dette |
| TS, s. 102 | ? Saaledes med at afdøe. / | · M. T. Saa, saa – saa kommer den levendegjørende |
| CT, s. 221 | og de Uretfærdiges. / / | · M. T.! denne Tale er dog vel beroligende? |
| GU, s. 338 | il ham, den Uforanderlige. / / | · M. T.! denne Time er nu snart forbi, og Talen. |
| OTA, s. 326 | lædelige i denne Tanke. / | · M. T.! Dersom Du tænker Dig en Yngling, |
| LF, s. 26 | foragte den anden.« / | · M. T.! Du veed, i Verden er der ofte Tale |
| OTA, s. 248 | Liv uden denne Bevidsthed. / | · M. T.! erindrer Du nu, hvorledes denne Tale |
| OTA, s. 221 | i – frit Fangenskab. / | · M. T.! hvis det nu synes Dig saaledes, saa |
| OTA, s. 301 | rigtigt. / Et Valg; veed Du, | · m. T.! i et eneste Ord at udtrykke Noget, |
| 4T43, s. 127 | de i Sorgens Dyb. – | · M. T.! ikke sandt, Du har forstaaet Jobs Lovprisning, |
| YTS, s. 268 | edes med Tolderen. Men nu Du, | · m. T.! Ligheden tilbyder sig saa nær. Fra |
| OTA, s. 210 | under Ønskets Smerte. / | · M. T.! maaskee er Du træt af denne megen |
| OTA, s. 240 | vigtigt som Maalet. Altsaa, | · m. T.! under Udførelsen af Din Gjerning, |
| LF, s. 24 | lien og Fuglen at lære Dig, | · m. T., Alvoren, og mig, at gjøre Dig ganske |
| OTA, s. 223 | beroer. / Saa tænk Du nu, | · m. T., Anledningen; og medens Syndens Bevidsthed |
| TTL, s. 422 | findelse, da ere vi jo enige, | · m. T., at denne er det gudelige Foretagendes |
| 4T44, s. 381 | Kjærlighed. Vil Du sige, | · m. T., at denne Tale ikke er let ( maaskee |
| TTL, s. 404 | ller var det ikke frygteligt, | · m. T., at det Søgte var Dig saa nær, |
| CT, s. 266 | Maaltid. / Synes Dig nu ikke, | · m. T., at dette dog hører i en dybere Forstand, |
| TTL, s. 448 | ænker, da ere vi jo enige, | · m. T., at dette er det Eiendommelige ved enhver |
| 4T44, s. 373 | ride i Bønnen. Siig ikke, | · m. T., at dette er en from Indbildning, beraab |
| 4T43, s. 137 | neske. / Eller vil Du negte, | · m. T., at dette kan ingen Tvivl omstøde, |
| OTA, s. 234 | lige. / Lever Du nu saaledes | · m. T., at Du er Dig tydeligt og evigt bevidst |
| TTL, s. 447 | / / Og deri ere vi jo enige, | · m. T., at en gudelig Tale aldrig bør være |
| OTA, s. 346 | ikke en let Byrde? Veed Du, | · m. T., at forklare det anderledes, saa forklar |
| 2T44, s. 223 | et i Tiden, vil Du da negte, | · m. T., at hun dog gik ind i Evigheden med |
| 3T43, s. 105 | s det Dig derfor end engang, | · m. T., at idet Tanken vandrede ud fra det |
| TTL, s. 412 | ng. Vil Nogen sige til Dig, | · m. T., at saa kan det jo slet ikke hjælpe |
| TTL, s. 411 | st, som Du jo ikke forsmaaer, | · m. T., at sørge over sine Synder, han vil |
| OTA, s. 427 | have denne Frimodighed! Thi, | · m. T., betænk det dog, hvad det vil sige, |
| TTL, s. 432 | ne en saadan Indvending, men, | · m. T., betænk nu selv Vielsen. Hvo fuldbyrder |
| 4T43, s. 127 | vedgaae Nogen? Hvis Du selv, | · m. T., blev forsøgt som Job og bestod som |
| 4T44, s. 292 | t er, han behøver. Og Du, | · m. T., deeltage deri, som Du nu i Forhold |
| OTA, s. 166 | ver Talen ikke at spørge, | · m. T., den er forud forvisset om Dit Svar; |
| TTL, s. 454 | rbi, der er dog een Forskjel, | · m. T., den raaber til Himlen denne Forskjel, |
| 4T44 | ker paa Seiren? Saa opflam Du da, | · m. T., den Stridende, kald ham ud til Kamp |
| YTS, s. 278 | Formastelse bevare Gud mig! / | · M. T., denne Qvinde var en Synderinde. Pharisæerne |
| 4T44, s. 302 | Sandheden. / Men i Himlene, | · m. T., der boer den Gud, som formaaer Alt, |
| 2T44, s. 210 | d Du end dømmer om dette, | · m. T., der jo er overladt til Enhver at afgjøre |
| TTL, s. 421 | ngen Elskende at forene. Men, | · m. T., derfor kan Du jo gjerne agte paa den. |
| TTL, s. 422 | ede for rette Ægtefolk: o, | · m. T., derom ere vi jo enige, at den Gud, |
| KG, s. 94 | nnemlyser Forskjelligheden. / | · M. T., derom kan vistnok ingen Tvivl være, |
| 3T44, s. 257 | rd, som vi have forelæst. | · M. T., dersom Du aldrig havde hørt Paulus' |
| OTA, s. 371 | id Opgave, og altid Haab. O, | · m. T., dersom Du blev forsøgt i Livet, |
| OTA, s. 364 | da er Gud slet ikke til. O, | · m. T., dersom Du har oplevet et Menneskelivs |
| KG, s. 318 | ingeste Forstand paa Penge. / | · M. T., dersom Du var en Taler, hvilken Opgave |
| KG, s. 95 | , Du skal elske Næsten. O, | · m. T., det er ikke Dig, til hvem jeg taler, |
| OTA, s. 351 | rste, at Du tænkte Dig, | · m. T., det ringeste Menneske; men tænk |
| EOT, s. 266 | han sees saare sjeldent. Thi, | · m. T., det sees ofte nok i Verden, et Menneske, |
| CT, s. 250 | og troer paa Ham.« / | · M. T., dette er dog vel ogsaa en Troesbekjendelse, |
| TTL, s. 451 | lle vi Andre sove ind! / Men, | · m. T., dette er Stemning, og at tænke Døden |
| TTL, s. 456 | Dands blive Alle lige. / Men, | · m. T., dette er Stemning; og egentligen er |
| 2T43, s. 23 | erlighed. Og den kjender Du, | · m. T., Du bliver ikke bange, naar den nævnes, |
| GU, s. 328 | re Eders Sjele salige. / / / / | · M. T., Du har hørt Texten forelæse. |
| 2T44, s. 215 | foragtelig Gjæk! Men Du, | · m. T., Du har ikke sat Din Forventning til |
| TS, s. 50 | aa benytter Troes-Heltene. Du, | · m. T., Du kalder Dig jo en Christen. Nu, og |
| CT, s. 210 | aar vi elske Gud«! O, | · m. T., Du som maaskee er vant til at fordre |
| IC, s. 156 | er jo ingen Christen. Og Du, | · m. T., Du til hvem min Tale henvender sig, |
| IC, s. 158 | ige meget Omvendelse behov. / | · M. T., Du til hvem min Tale henvender sig, |
| IC, s. 159 | e, den Angergivne, til sig. / | · M. T., Du til hvem min Tale henvender sig, |
| 4T44, s. 311 | an aldeles Intet formaaer. / | · M. T., Du troer dog vel ikke, at dette er |
| TTL, s. 414 | Og der er jo Stedet dertil, | · m. T., Du veed hvor, og der er jo Beleiligheden, |
| TTL, s. 391 | Og der er jo Stedet dertil, | · m. T., Du veed hvor; og der er jo Beleiligheden, |
| TTL, s. 414 | , og der er jo Beleiligheden, | · m. T., Du veed hvorledes, og der er jo Øieblikket, |
| TTL, s. 391 | og der er jo Beleiligheden, | · m. T., Du veed hvorledes; og der er jo Øieblikket, |
| TTL, s. 414 | vel ogsaa en ny Synd! Og Du, | · m. T., Du veed jo, at det Alvorlige er at |
| TTL, s. 403 | pot ikke tveægget! Men Du, | · m. T., Du veed jo, at Talen netop nu staaer |
| YTS, s. 273 | thi hun elskede meget. / / | · M. T., Du veed, om hvem Talen er, at den er |
| TS, s. 41 | ormaae at gjøre det. Og Du, | · m. T., Du vil betænke, at jo høiere |
| 2T43, s. 54 | at Gud elsker os. / Og Du, | · m. T., Du, der paa en eenfoldigere og ydmygere |
| IC, s. 159 | vil Han drage Alle til sig. / | · M. T., Du, til hvem min Tale henvender sig! |
| 4T44, s. 295 | l Talen ikke overrumple Dig, | · m. T., eller frembringe en pludselig Virkning. |
| OTA, s. 152 | s dog ikke bedrage hinanden, | · m. T., eller tillade et Sandsebedrag at gjøre |
| 4T44, s. 371 | er det ikke saaledes, | · m. T., eller var det ikke saaledes? Den, der |
| YTS, s. 259 | rfor, Herre Jesus Christus! / | · M. T., en saadan Medlidenhedens Ypperstepræst |
| 4T44, s. 367 | tænker Dig det saaledes, | · m. T., end sige da, at en Engel skulde falde |
| TS, s. 53 | ningen, og spørger saa Dig, | · m. T., er den ikke som myntet paa vore Tider |
| 4T44, s. 362 | tabe i uegentlig Forstand. / | · M. T., er denne Tale ikke et Billede paa hvad |
| 4T44, s. 302 | , og Mennesket slet Intet. / | · M. T., er det nu ikke saaledes, at disse Tvende |
| TS, s. 41 | omhyggeligt udarbeidede Tale. | · M. T., er Du af denne Mening, saa tag imod |
| 4T44, s. 347 | tningen har deelt Dig Tiden, | · m. T., faaer sin Betydning som Deling og som |
| TTL, s. 402 | ar saa fjernt, saa har Du vel | · m. T., fattet, at der ogsaa er en anden Vanskelighed, |
| TTL, s. 393 | ighed ikke er ene om. Men Du, | · m. T., frygter Du denne Stilhed, skjøndt |
| TTL, s. 469 | han er jo ikke Din Lærer, | · m. T., han lader Dig jo blot, ligesom han |
| 4T44, s. 372 | v den rette Bedende. – | · M. T., har Du aldrig talet med et Menneske, |
| 2T43, s. 51 | ede? Og hvis Du gjorde det, | · m. T., har Du da ikke dulgt det for Dig selv? |
| TAF, s. 289 | stens Ord. / Ikke veed jeg, | · m. T., hvad Du forbrød, hvilken Din Skyld, |
| 3T44, s. 278 | hannes dette Ord. Dersom Du, | · m. T., hvad Du jo gjør, erindrer Døberens |
| OTA, s. 249 | at ville Eet. Og dersom Du, | · m. T., hvad Du jo gjør, veed meget Mere |
| TS, s. 91 | e synderlig stor! / Og nu Du, | · m. T., hvad gjør Du? Tvivler Du om Himmelfarten? |
| KG, s. 32 | s« Ord. Og sandeligen, | · m. T., hvis Du formaaer at danne Dig en Forestilling |
| 4T44, s. 326 | da at være saa beroliget! | · M. T., hvis Du kjender Andres Tale, der have |
| TTL, s. 418 | som al Guds Velsignelse! Men, | · m. T., hvis Nogen, angreben af hiin fornemme |
| CT, s. 282 | finde Stedet. Men Du veed jo, | · m. T., hvo Indbyderen er, og Du har fulgt |
| IC, s. 160 | sig det selv. Ikke veed jeg, | · m. T., hvor Du er, hvor langt Han maaskee |
| 3T44, s. 254 | agelsen af Himlens Salighed, | · m. T., hvorledes vilde Du ønske at modtage |
| IC, s. 160 | lbage. O, det er jo ikke mig, | · m. T., ikke noget andet Menneske, der siger, |
| TS, s. 106 | es vel behov i disse Tider. / | · M. T., jeg har endnu et Ord, jeg vilde sige; |
| TAF, s. 291 | et, som vel ogsaa Du finder, | · m. T., just naar Du hører Ordet saaledes, |
| 4T44, s. 312 | det ogsaa i Sandhed, og Du, | · m. T., kalder ham dog vel ikke Tungsindig, |
| TAF, s. 287 | et Trøstens Ord. / Og Du, | · m. T., lad Dig ikke forstyrre af, at jegtaler |
| TS, s. 58 | Guds Ord. / Ene med Guds Ord! | · M. T., lad mig her gjøre en Tilstaaelse |
| 3T44, s. 253 | frydes ved at han kan aande. | · M. T., lad os et Øieblik tale daarligen, |
| TS, s. 100 | skal berøve sig den selv. | · M. T., lad os gaae videre, for at forfølge |
| CT, s. 283 | ærer Dig i Særdeleshed, | · m. T., maaskee skulde jeg heller ikke forstaae |
| KG, s. 65 | Viisdommen en Daarskab. Er Du, | · m. T., maaskee som det hedder en Dannet, nu |
| TTL, s. 468 | or Dig at betænke. / / / / | · M. T., maaskee synes det Dig, at Du af denne |
| TTL, s. 413 | r vil sinke, det veed Du vel, | · m. T., men strid ikke dermed; der er dog ikke |
| YTS, s. 269 | gjort hjem i sit Huus. Og Du, | · m. T., naar Du fra Alteret vender hjem til |
| YTS, s. 266 | vær mig Synder naadig. O, | · m. T., naar et Menneske i Ørkenens Eensomhed |
| KG, s. 244 | d at blive bedragen! Veed Du, | · m. T., noget stærkere Udtryk for Overlegenhed |
| 2T44, s. 185 | nden! Har Du aldrig seet det | · m. T., nu saa har Du dog hørt derom; Du |
| TTL, s. 408 | kal Talen ikke overliste Dig, | · m. T., og bringe Noget ud om Dig, tvertimod |
| OTA, s. 245 | skulde saa den Enkelte, Du, | · m. T., og jeg forene os om at sige: » |
| KG, s. 33 | det dog vel ikke, da baade Du, | · m. T., og jeg have været Hedninger, have |
| OTA, s. 245 | men hvis nu den Enkelte, Du, | · m. T., og jeg maatte tilstaae os selv, at |
| OTA, s. 245 | den skal jo den Enkelte, Du, | · m. T., og jeg spørges som Enkelt, ene for |
| OTA, s. 246 | gheden skal den Enkelte, Du, | · m. T., og jeg spørges som Enkelt, ene for |
| OTA, s. 246 | gheden skal den Enkelte, Du, | · m. T., og jeg spørges, som Enkelt, ene |
| GU, s. 328 | eskene ere Foranderlighed, Du, | · m. T., og jeg! Sørgeligt, at Forandringen |
| TTL, s. 422 | rveielse indbyder jeg Dig da, | · m. T., og med Vielsen i Tanken vil jeg tale |
| KG, s. 22 | ende til den Enkelte, til Dig, | · m. T., og til mig, for at opmuntre ham, at |
| OTA, s. 227 | rger Dig selv netop derom, | · m. T., om denne Bevidsthed er i Dig, hvis |
| YTS, s. 279 | Talen forbi. Men ikke sandt, | · m. T., om end Pharisæerne have dømt, |
| TTL, s. 435 | virring, men hvad tykkes Dig, | · m. T., om et saadant Menneske, der vel havde |
| TTL, s. 432 | e Beslutning, vel mindet Dig, | · m. T., om hvad Du selv oftere har betænkt, |
| KG, s. 22 | andet Menneske, ikke til Dig, | · m. T., om mig, eller til mig om Dig; nei, |
| TSA, s. 108 | en og paa Jorden. Du maa nu, | · m. T., overveie med Dig selv, om Du vil bøie |
| 2T43, s. 50 | Taknemlighed? / Ikke sandt, | · m. T., paa denne Maade fortolkede Du hine |
| TTL, s. 435 | selv den beskikkede Veileder, | · m. T., paa det Sted, Du lever, maaskee var |
| TTL, s. 407 | t, og han nu, som Du sad der, | · m. T., pegede paa Dig og sagde: Du, Du er |
| TTL, s. 436 | hans Tanke utydelig, nu vel, | · m. T., saa læg Talen bort, eller hvis Du |
| TTL, s. 410 | gen veed. Men naar Du faster, | · m. T., saa salv Dit Hoved og toe Dit Ansigt, |
| OTA, s. 146 | agt er ham negtet. Dersom Du, | · m. T., saae et saadant Menneske, det er vel |
| TTL, s. 458 | Lighed for Gud. / Ikke sandt, | · m. T., saaledes har Du selv erfaret det. Og |
| TTL, s. 453 | Tyv om Natten. / Ikke sandt, | · m. T., saaledes har Du selv erfaret det? Og |
| 4T44, s. 316 | tning vil jeg spørge Dig, | · m. T., skulde da det at kjende Gud ikke i |
| 3T44, s. 245 | det da, der skiller dem ad? | · M. T., skulde Du ikke selv vide, hvad det |
| CT, s. 297 | Han saa ikke den Samme! / O, | · m. T., som et Menneske maaskee stundom har |
| 3T44, s. 260 | En evig Salighed hisset; | · m. T., spørger Du, hvori den bestaaer, |
| KG, s. 88 | nden, der gjorde Gjestebudet, | · m. T., synes det Dig ikke, at han har Ret? |
| OTA | er ville lide Alt for det Gode. / | · M. T., synes det Dig nu saaledes, saa ville |
| KG, s. 88 | r ikke kommen alligevel. / O, | · m. T., synes Dig at det her Fremsatte kun |
| TS, s. 49 | heller det sidste.« O, | · m. T., Troen er en urolig Ting. / Saa forkynder |
| TTL, s. 436 | faae Mod til at leve, men Du, | · m. T., troer jo, at Beslutningen er den høieste |
| OTA, s. 166 | og om vort Aarhundrede; men, | · m. T., turde Du som Fader ( og jeg er forvisset |
| 4T44, s. 379 | delighed. / Men nu Udfaldet! | · M. T., tænk Dig et Barn, der med sin Griffel |
| 2T43, s. 53 | forbarmende Naade. / Eller, | · m. T., var der maaskee i Dit Liv ingen Anledning |
| TTL, s. 407 | igheden Anger i den Fortabte. | · M. T., var det ikke saaledes! Talen skal jo |
| 3T44, s. 266 | igt Menneske, og Du derimod, | · m. T., var en Viis, der dybsindigen spurgte, |
| TTL, s. 445 | m Døden. / Naar Du derfor, | · m. T., vil fastholde Tanken og ikke paa anden |
| OTA, s. 164 | t synes Dig mere indbydende, | · m. T., vil jeg bruge et andet Udtryk, der |
| TTL, s. 422 | kabets Beslutning. / / Og Du, | · m. T., vil jo ogsaa holde hiint alvorlige |
| OTA, s. 350 | an leed.« Dersom Du, | · m. T., vil tænke Dig et ganske ringe Menneske; |
| OTA, s. 245 | al Du ikke spørges derom, | · m. T.; ei heller noget Menneske af hvem jeg |
| KG, s. 225 | ar Du ikke selv erfaret dette | · m. T.? Dersom nogensinde noget Menneske har |
| 2T43, s. 53 | vet. Var det ikke saaledes, | · m. T.? Du vilde altid takke Gud, men selv |
| 4T44, s. 308 | en er vel denne Hemmelighed, | · m. T.? Hvilken anden, end at et Menneske i |
| TTL, s. 415 | gsaa være Dit Tilfælde, | · m. T.? Jeg dømmer jo ikke, jeg spørger |
| 2T43, s. 55 | alt Andet. / Gjorde Du det, | · m. T.? Om da det udvortes Menneske end blev |
| 2T43, s. 50 | berne. / Var det saaledes, | · m. T.? Skyldes hine Ord maaskee ikke en Herrens |
| NB12:77 | Anmærkning til § 255 hvor | · M. taler om » den Erfaring, at der |
| Papir 394 | intriguant Hoved som P. L. | · M. til Redakteurer var yderst, yderst farlig. |
| AeV, s. 81 | t tidligere: at nemlig Hr. P. | · M. til Taksigelse havde paataget sig at læse |
| NB25:84 | st smerteligt. / Vil jeg da | · M. tillivs? Nei, nei jeg er ham hengiven med |
| NB14:63.b | nsættelse: ja da var Biskop | · M. tilrede, da var han Hersker, ja eller herskesyg. |
| NB6:86 | er knytter mig til ham. Nei, | · M. udtrykker det reent Msklige saa mesterligt, |
| NB19:55 | eien til at blive til Ingenting. | · M. udtrykker, at det er Veien til at gjøre |
| NB19:55 | men jeg har refüseret. | · M. udtrykker, at enten der nu er en Evighed |
| Papir 454 | kab – og hvis Biskop | · M. var den klogeste Mand i Verden, saa vilde |
| Papir 449 | ed. / Biskop M. / Dersom Biskop | · M. var en ubetydelig Personlighed, dersom |
| NB5:77 | e det ikke at blive, hvis ikke B. | · M. var gaaet forud. / Forsaavidt har jeg atter |
| NB32:136 | : v:. Den afdøde Biskop | · M. var ikke daarlig i denne Retning. / / |
| Papir 474 | / Den nu afdøde Biskop | · M. var omtrent af den Mening: det holder vel |
| Papir 471 | man er en Charakteer; deels: 1) | · M. var samtidig med den største religieuse |
| NB24:121 | Indtrykket jeg her fik af | · M. var, at den lille Bog i Grunden just har |
| NB13:86 | nu vel en 10 Aar siden, at Prof. | · M. vendte hjem fra en Udenlandsreise, bragte |
| Papir 375 | gs men er ung. Saaledes Biskop | · M. Vi have, – nei langtfra os at sige, |
| Papir 454 | te ikke, dersom dog Biskop | · M. vil forholde sig aldeles rolig, taus, jeg |
| Papir 454 | l skee noget Andet. Biskop | · M. vil vel omtrent tale saaledes med sig selv: |
| Brev 293 | te mig i en vis Forlegenhed, at | · M. vilde besøge mig efter Kaffen. Gud veed, |
| NB25:84.a | Jeg gyser dog egl. netop naar | · M. vilde endeligt hjælpe mig, thi der er |
| NB8:53 | ste Venskab: mon ikke Biskop | · M. vilde have leet sig fordærvet over det |
| NB24:170 | En Anerkjendelse af Biskop | · M. vilde jeg ubetinget honorere. Men denne |
| NB24:47 | t blive mig qvit. / Og naar | · M. vilde see ret, maatte han ogsaa see, at |
| NB25:111 | lygtigelse. / Det Mynsterske. / | · M. vilde vistnok ikke være utilbøielig |
| AeV, s. 80 | nde, hverken mod at Hr. P. L. | · M. virkeligen har sagt det, thi det maa han |
| NB24:116 | Mit. / / Hovedsaglig maa dog | · M. være enig med mig, at dette hele Bestaaende |
| NB25:84.a | og i denne Henseende kunde jo | · M. være mig en tjenlig Mand: saa maa jeg |
| NB12:51 | / / / Saa meget har Biskop | · M. været opmærksom paa m: H: t: mig, |
| Papir 1-2.a | e findes paa Latin og Dansk hos | · M. Wöldike » Confessio Hauniensis.« |
| DD:143 | e. M. fra Ø. mod V., N. fra V. | · m. Ø. – / d. 17 Sept. / Christi Forsonings |
| NB29:76 | me til at ligge, som Biskop | · M. ønsker det, i min Grav som en ærlig |
| AeV, s. 81 | ledes ogsaa her med Hr. P. L. | · M.' s Tale. Den skylder Prof. Hauchs Hus Interessen |
| AeV, s. 81 | e er det, at det er Hr. P. L. | · M.' s virkelige Mening, det Forsvar, jeg altid |
| NB29:5 | – for Præsterne ( Biskop | · M.). / Saa maatte jeg dybere og dybere tage |
| AE, s. 263 | hele § 5., især p. 357 | · m.). Medens æsthetisk Existents væsentlig |
| Not12:9 | Brevvexel med Nicolai og Moses | · M.). Meningen er vistnok den, Tragoedien vil |
| NB15:91 | eget saaledes har Hegel Uret. J. | · M., at da jo Hegel ogsaa bestemmer det Onde |
| NB27:16 | idste, at det vilde mishage | · M., at jeg tog mod Christian VIIIs Gunst og |
| NB13:86 | Det mangler blot, at Prof. | · M., der dog idetmindste indulgerer denne Beviisførelse, |
| NB25:68 | dhævet i høieste Grad | · M., der ogsaa, som sagt, blot msklig taget, |
| Papir 474 | Enhver, altsaa ogsaa Prof. | · M., desuden veed jeg det af hans egen Mund. |
| NB10:28 | n aftaler at gaae hen og høre | · M., det aftales paa Baller og Maskerader. / |
| NB5:81 | n Citater. / Og dog elsker jeg B. | · M., det er mit eneste Ønske, at gjøre |
| NB12:69 | ad der gjælder om Biskop | · M., det gjælder mere ell. mindre om enhver |
| NB12:51 | dette kunde ikke bevæge | · M., ei hell., hvad han dog ogsaa vidste, hvorledes |
| NB25:68 | ller kan den noksom vurdere | · M., en Mand af hans Betydning findes der ikke |
| Papir 596 | t det gjælder om Biskop | · M., er jeg, det veed Enhver, strax paa Pletten. |
| NB26:54.b | r blevet bemærket af Biskop | · M., et Punktum, der, uagtet det Hele i een |
| Papir 470 | t betvivle, at De, kjere Biskop | · M., har Blik nok til at see, at Χstd. |
| Papir 478 | nbart i Forhold til Biskop | · M., hvem jeg – thi jeg gjør ingen |
| NB26:33 | n kunde vente det af Biskop | · M., hvis Spydighed er bekjendt nok, og bekjendt |
| Not11:38 | ende er i den ægyptiske | · M., hvor Guderne ere bange for, at Typhon skal |
| NB23:189 | ik den lille Bog af Biskop | · M., hvor han ved at bringe mig sammen med Goldschmidt, |
| Papir 454 | enkastet Yttring af Biskop | · M., hvoraf det dog sees at han misbilliger |
| Papir 465 | elraabende Uret mod Biskop | · M., jeg vilde endnu derfor ikke ansee ham for |
| Papir 459 | se. / For at komme ind paa | · M., maa man bære sig ganske anderledes ad, |
| AE, note | saa mærkeligt var det, at P. | · M., medens Alt var hegeliansk, dømte ganske |
| NB5:77 | rbeidet mig selv ved at styrke B. | · M., men Styrelsen veed nok, hvorfor jeg har |
| Papir 478 | / Denne Forening er Biskop | · M., og denne Forening har afstedkommet: christeligt |
| PPM, s. 137 | en Piece mod mig af Pastor P. | · M., og deri, hvad » Berlingske Tidende« |
| NB3:16 | t, ingen Levende uden Biskop | · M., og det er mig en Glæde altid at mindes |
| Papir 460 | er den Anseelse som Biskop | · M., og det er tillige min Mening, at det er, |
| NB27:16 | or mig. / Saa talte jeg til | · M., ogsaa fra tidligere Tid, om en Plads ved |
| NB12:58 | iel, Storkors af D. og D | · M., Ordensbiskop, Excellence: mon det vilde |
| AE, note | ndnu tydeligere at erindre om P. | · M., ret hjertelig at lee af den. Thi hvo har |
| NB29:76 | aa dette Ønske af Biskop | · M., saa lad mig tilføie en Bemærkning |
| NB9:42 | Situationen og sagde: Deres | · M., seer bedst paa mig, at det er sandt hvad |
| Brev 239 | r det ikke. / Kjere Pastor | · M., skulde dette virke saaledes ubehageligt, |
| NB13:84 | et Foragtelige er, at Prof. | · M., som dog har ell. burde have en Forestilling |
| NB25:84 | ver mig just det Faktum mod | · M., som jeg maatte have, hvis jeg skulde angribe. |
| NB24:125 | nu anbragte Lovtalen over | · M., vilde Nielsen vove det Yderste. Og Sagen |
| Papir 474 | K.) Mindetalen over Biskop | · M., vovet at fremstille Biskop M. som christeligt |
| Ded:82 | . Ørsted / St af D. St af N. m | · m... / i dyb Ærbødighed / fra Udgiveren |
| JJ:402 | lgende Linie – som i Byen | · M.... vakte almindelig Forundring. / Naar en |
| AA:38 | ning af en lille Piece af Johannes | · M...... ( Martensen) over Lenaus Faust, hvori der |
| NB17:23.a | rings-Midler i faveur af Prof. | · M.: han er Prof., har et stort Embede, Fløiels-Forstykke |
| Papir 526 | / Forsøg det, siig om Biskop | · M.: han var en Fremmed og Udlænding her |
| NB24:30.d | se af sit Forbigangne, svarede | · M.: saa maatte jeg jo først have læst |
| Papir 465 | aer mit Forhold til Biskop | · M.; min Læser vil det altid interessere. |
| CC:10 | qui exierunt ex Ægypto per | · M.; quibus vero infensus fuit quadraginta annos |
| Papir 420:2 | orretning. Just derfor bør | · M.H. optages, fordi han saa let skuffer, da |
| BB:39 | ive en Yttring af G: Phizer i hans | · M.Luthers Leben ( den findes anmeldt i Rheinwalds |
| NB28:3 | r istedetfor Forfatter-Mærket: | · M.M. have en egentlig Pseudonym, vilde jeg kalde |
| Papir 9:3 | lv væsentligt ligt blivende. / | · m.m.m. / m. / C V / Absolut Frihedsfølelse |
| NB5:79 | hed i Middelalderen. / / / Biskop | · M.s Fortjeneste af Χstd. er egl. den, |
| NB19:5 | Prof. Martensen og mig. / / Prof. | · M.s hele Liv ligesom ogsaa hans Forfatter-Virksomhed |
| NB28:25 | lde det Ansvar, at forsmaae | · M.s Hjælp, eller som det vel snart vil hedde, |
| NB5:80 | ille Smule. / Udtrykker da Biskop | · M.s Liv, at » om end alle faldt fra, |
| NB25:50 | det i og for sig værende .) / | · M.s Opfattelse af Χstd. er aabenbart følgende, |
| Papir 471 | / 1) Vil Nogen negte, at Biskop | · M.s Prædiken er i Retning af at anprise |
| AeV, s. 81 | t Interessante. Som Hr. P. L. | · M.s virkelige Mening er den hans virkelige |
| CT, s. 211 | og de Uretfærdiges / | · M.T., Du har maaskee selv været i det Tilfælde, |
| CT, s. 241 | den, optagen i Herlighed. / / | · M.T., Du kjender jo sagtens dette Bibelsted, |
| Papir 595 | mærket: » Breve | · m.v., som laae i den røde Æske, da jeg |
| NB12:73 | tensen. I Dogmatiken p. 456 | · m: » Jo mere levende og kraftig Troens |
| Not1:6 | n græske K: blev Justinus | · M: † 165. Tatian, Theophilus, Athanasius |
| Not1:6 | llian † 220. . Justinus | · M: † 165; tvende af Origenes † 254. |
| Not1:6 | ære udviklet af Gregorius | · M: † 604.; den blev knyttet til den kirkelige |
| EE:29.a | rledens fE Augustinus cfr p. 27. | · m: / Χstd. indeholder en saa meget større |
| NB2:98.a | cfr S.W. 15d og 16d B. p. 276. | · m: / Abraham af S. C. ( S.W. 15 og 16 B. p. |
| EE:30 | a meget inderligere. / cfr. p. 27. | · m: / d. 25 Feb: 39. / Fader i Himlene! lær |
| EE:105.a | r terminus seculi. / cfr. p. 7. | · m: / Den Frygt, med hvilken den Afsindige |
| NB14:34.c | . K. / cfr 55 i denne Journal. | · m: / Dersom jeg, istedetfor i Charakteer at |
| Ded:95 | d. / St af D. St af N. m: m: | · m: / i dyb Ærbødighed / fra Forf. / |
| Ded:116 | rsted / St af D: og DM m: | · m: / i dyb Ærbødighed / hengivenst / |
| Ded:56 | Mynster / St af D og DM: m: | · m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren. |
| Ded:45 | Dr. Mynster / St: af D. og DM: m: | · m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren. |
| Ded:77 | op Dr. Mynster / St af D og DM m: | · m: / i dyb Ærefrygt / fra Udgiveren / |
| Ded:61 | ad Collin / St af D og DM m: | · m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:49 | sted / R af E: St af D. og DM. m: | · m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forfatteren. |
| NB2:137.a | re. / cfr Journalen JJ. p. 160 | · m: / M: H: t: Adler skulde det eneste Formildende, |
| Ded:44 | sraad Molbech / R af D. og DM. m: | · m: / Med Ærbødighed / venskabl. / |
| JJ:129 | e. / cfr Hamann 3d B. p. 190 | · m: / NB.: / periissem nisi periissem. / |
| Papir 1:1 | ken. / 133. L: modtog i Juli | · M: 2 Skrivelser fra Hussiterne i Bøhmen, |
| NB16:32 | ktive, at jeg er Synder. J: | · M: afviser det rigtigt, viser at paa den Maade |
| Not13:6 | ny af den evangeliske Præst, | · M: Agricola i det Mannsfeldske Jena 1750. |
| Not12:2 | / Gatakerus annotationes ad | · M: Antonini Lib: XI § 6. / Athenæus |
| Not9:1 | . / Den kirkelige Lære. / | · M: Chemnitz de duabus naturis er et meget |
| Not4:1 | 3) gratia gratum faciens 4) | · m: de condigno. / / / Alexandrinernes Lære |
| NB9:42 | jeg valgte 1ste Deel p. 150 | · m: Det bevægede ham, som han overhovedet |
| Brev 245 | dag. / med Høiagtelse / | · M: Eiríksson / ( Amaliegade 126 øverst) |
| Not4:8 | e udvortes og dog ikke udv., | · M: er Læren om det Sandselige Ikke-Sandselige |
| NB5:80 | n var Sandhed, saa er Biskop | · M: et Mesterstykke. Og indenfor denne hans |
| Papir 391 | drikke begge og sige: leve | · M: F) / / Altsaa til Sagen. Seer Du, det er |
| Papir 391 | den anden Snaps til Ære for | · M: F. / / ( De klinke, drikke begge og sige: |
| Papir 391 | t er disse mine Gaver, som | · M: F. er blevet opmærksom paa, og i Selskabets |
| Papir 391 | anden Snaps til Ære for | · M: F. Jeg har da, for at fortælle videre, |
| NB9:78 | lerbedst, at Synspunctet for | · m: F: V. ikke kan udgives, saa maa det ogsaa |
| NB9:78 | en og udgav: Synspunctet for | · m: Forf. V. / Bogen selv er sand, og er, i |
| NB8:71 | er et Sandt, saa har Biskop | · M: forsvaret Χstd., er Χstheden |
| Not13:2 | 2 Dec. 42. / i Martz. 46. / | · M: Georgii Pauli Roetenbeccii Disputatio: |
| NB4:158 | i en saadan Tid, Anfægtelsen | · m: H. t: Udgivelsen, det pecuniaire Spørgsmaal |
| Not4:11 | , det var blot en Bestemmelse | · m: H.t: Subjektet og anførte det bekjendte |
| DD:208 | hyperboræiske Mørke. / | · M: H: / Det var altsaa med den i sit Liv forfulgte |
| NB18:62 | rdet og fik det. Han sagde: | · M: H: hvad er en Petition? Her afbrødes |
| DD:208 | Standpunkt ( rømmer sig) | · M: H: jeg er kommen ud over Hegel, hvorhen |
| NB10:135 | std. har en Specificitet | · m: H: t. Meddelelse, som gjør at i Forhold |
| KK:5 | ngen af Læren om d. h. Aand | · m: H: t. Sabellius, motiveret ved Schleiermachers |
| EE:80 | / Det er Ulykken for Philosopherne | · m: H: t: Χstd., at de bruge Kort over |
| JJ:298 | de samme Tvivl maa finde Sted | · m: H: t: Χstdommen. Jeg kan med H: t: |
| Papir 288 | ? Dette er af yderste Vigtighed | · m: H: t: Χstdommens Opfattelse af Virkeligheden. |
| NB11:147 | ar En gjør Indvendinger | · m: H: t: Χsti Udsagn om den nær forestaaende |
| NB2:138 | / cfr Journalen JJ. p. 160 m: / | · M: H: t: Adler skulde det eneste Formildende, |
| AA:23 | ano: skjøn Ane, og af Betydning | · m: H: t: Ahnelse. Den er i høieste Grad |
| Not10:9 | egl. en negativ Bestemmelse | · m: H: t: alle andre Msk., de ere ikke i den |
| NB3:52 | dog egl. ogsaa en feil Categorie | · m: H: t: Antagelsen af Χstd, naar Mynster |
| Not13:23 | klarer alle Vanskeligheder | · m: H: t: Apollo ( den forudvidende) men lader |
| NB26:40.a | » Trøsteren« | · m: H: t: at » Efterfølgelsen« |
| NB2:229 | Maalestok, som min Fader fulgte | · m: H: t: at bekjende Christum. Men gjør |
| NB:57 | er er en stor Vanskelighed for mig | · m: H: t: at blive Præst, paatog jeg mig |
| NB10:210.a | : det latterlige Figentræ, | · m: H: t: at det paa Grund af dets Skikkelse |
| NB12:176 | er for mig noget Trøsteligt, | · m: H: t: at forvisse mig om, at jeg styrer |
| NB11:25 | dog ikke skadet Χstd, | · m: H: t: at fremkogle et løgnagtigt Skin |
| NB6:54 | ter. Men saa er dog maaskee Vanen | · m: H: t: at jeg skulde nu være blevet alvorlig |
| Papir 46 | r med mange Msk ogsaa Philosopher | · m: H: t: at komme til et Resultat som det |
| NB5:41 | , at jeg har været begunstiget | · m: H: t: at kunne leve uafhængig. Dette |
| Not13:32 | / / Zeno inddelte Lidenskaberne | · m: H: t: at Skin-Dyder og Skin-Onder kunne |
| NB15:128 | ndelig Forskiel, om et Msk | · m: H: t: at sætte sin Tanke ind i Verden, |
| NB12:143 | jennemgaaet Anfægtelser | · m: H: t: at udgive den færdige Productivitet. |
| NB10:16 | ndelig ethisk for en Digter | · m: H: t: at udtrykke, at ville være det |
| NB15:115 | hans Tid var det, som det nu er | · m: H: t: at være Χsten, m: H: t: at |
| NB15:115 | m: H: t: at være Χsten, | · m: H: t: at være Msk. Den Enkelte var ikke |
| Not11:18 | ltsaa d. p. Ph. apriorisk, | · m: H: t: Begrebet, til Gud, er den aposteriorisk. |
| Not13:11.a | nneskes Magt, Dyden ikke uden | · m: H: t: Begyndelsen, fordi den er en Færdighed |
| Not13:27.b | t dette fortjener at paaagtes | · m: H: t: Bevægelserne i Logikken. / Ogsaa |
| Brev 81 | elighed. Min Operations-Plan | · m: H: t: Børnene maa forandres. Det gjør |
| KK:2 | rkjendelse er istand til ogsaa | · m: H: t: de enkelte Momenter af Jesu Liv at |
| Not13:11 | stoteles dog egl. kun gjeldende | · m: H: t: de saa kaldte sædelige Dyder. |
| EE:116 | e en Disputats om Selvmord, baade | · m: H: t: de statistiske Oplysninger, dets |
| NB17:21 | ntration i Lidenskab. / Saaledes | · m: H: t: den Afgjørelse om jeg skal antage, |
| Papir 242 | ordmænd« mærkelige | · m: H: t: den Ahnelse – den betyngende |
| NB12:36 | et Intet belyse af Χsti Liv | · m: H: t: den Christnes Lod i Verden i Almdl. |
| Papir 416 | S. da ogsaa veed Trøst | · m: H: t: den Confusion som muligt kunde indtræde |
| Not12:16 | liver især af Vigtighed | · m: H: t: den Destinction han gjør mellem |
| Not13:13 | rist: cap 4 i 2d Bog.) / Det er | · m: H: t: den græske Æsthetik mærkeligt, |
| NB12:10 | er tillige jo blevet betegnende | · m: H: t: den ny Pseudonym. / Det er ypperligt |
| NB2:39 | d. / Det er meget betydningsfuldt | · m: H: t: den verdenshistoriske Tankes Retning, |
| Papir 367 | ( Meddeleren har Myndighed | · m: H: t: den Videns Meddelelse som her er |
| DD:61 | enmärchen, om hvilke han siger | · m: H: t: deres engelske Original at de netop |
| KK:5 | smaal om Χsti Mskblivelse | · m: H: t: det meget omstridte Punkt om Χ: |
| Papir 368-13.a | reren« Myndighed / | · m: H: t: det Moment af Viden der meddeles. |
| Papir 242 | et ahnelsesfulde egl. ikke meest | · m: H: t: det Onde – Arvesynd – |
| Not9:1 | ullian siger, kun eet Msk. / | · M: H: t: det Ondes Oprindelse læres, at |
| NB15:116 | gste Situation for et Barn | · m: H: t: det Religieuse. / / Det Farligste |
| BB:25 | t Verdenshistorisk Betydning, | · m: H: t: dette Spørgsmaals Løselse, |
| Not11:30 | vt Begreb, Eenheden er kun | · m: H: t: die Gottheit. den er den sande Modsætning |
| Not9:1 | fødes af Synd. Knapp vil | · m: H: t: Døden skille mell. Straf og Følge; |
| NB14:88 | Ei heller er Luther ganske klar | · m: H: t: en anden Side af det Frivillige. |
| Papir 260:3 | lig Bestemmelse, ell. timelig | · m: H: t: en Vedvaren.) Men ihvorvel Luther |
| NB10:61 | n i Enten – Eller det | · m: H: t: Exceptionen fra at gifte sig. / |
| NB7:75.a | ofte bliver gjort gjældende | · m: H: t: Forbrydere, at en uimodstaaelig Lyst |
| DD:145 | er noget ret Betydningsfuldt | · m: H: t: Forholdet mellem det Poetiske og |
| Not4:40 | / 1) m: H: t: Omfang. / 2) | · m: H: t: Form. / / færdig d. 12 Dec: 37. |
| Not10:8 | ria. Det Store i Χstd. | · m: H: t: Forsoning er at Idee og Realitæt |
| NB14:80 | iføre Χstum er saa deels | · m: H: t: Forsoningen, at tilegne sig hans |
| NB10:20 | Min Tanke ved Skridtet var | · m: H: t: Goldschmidt denne. / 1) enten maa |
| NB12:51 | tersk, at han er upraktisk. | · M: H: t: ham kan jeg derfor være ganske |
| AA:23 | temmelig almndl. Art; men dog det | · m: H: t: hiin Fortælling mærkelige, |
| Papir 283:2 | agtet er han en Hegelianer. / | · M: H: t: hvorledes fremgaaer af en fortsat |
| AA:32 | kelig Naivitæt findes der ogsaa | · m: H: t: ikke at huske hvad man før har |
| NB13:86 | t som den Peer Degn gjør | · m: H: t: Indbindingen i Vælskbind og i |
| JJ:48 | dst, hvad Een vilde sige, hvis jeg | · m: H: t: Jordskjælv fulgte den gl. Terminologie. |
| Not13:40 | e. / / Det er af Vigtighed | · m: H: t: Læren om Forholdet mell. det Tilkommende |
| Not9:1 | s, specialis, specialissima; | · m: H: t: Middel: pr: ordinaria s. media, extraordinaria |
| NB12:51 | . været opmærksom paa | · m: H: t: mig, at han har tænkt: det Mskes |
| Brev 151 | erindrer jeg. Imidlertid er jeg | · m: H: t: min Erindring endnu ung, hvilket |
| JJ:145 | tertrykkere. / / Mine Optegninger | · m: H: t: mit Forhold til Regine ere besynderlig |
| Not10:9 | es det modsigende Sande; og | · m: H: t: Msket er det den mod det Sande og |
| NB24:73 | have sagt et Par opbyggelige Ord | · m: H: t: Mynsters Prædikens Betydning for |
| NB8:17 | a langt ud) da skulde det være | · m: H: t: Nødvendigheden af at lide, at |
| NB3:36 | ang gjennem Livet er for tvivlsom | · m: H: t: om jeg skal nyde Ære og Anseelse |
| Not4:40 | ilosophie / / Forskjel / 1) | · m: H: t: Omfang. / 2) m: H: t: Form. / / |
| BB:25 | lidt.« er egl. | · m: H: t: Philosophernes Stræben) / NB. |
| Brev 85 | oner, skuffede Forventninger | · m: H: t: Schelling, Forvirring i mine philosophiske |
| JJ:269 | Tordenskjold bedrog Svensken | · m: H: t: sine Troppers Antal ved at lade de |
| Not13:8.b | 71. / Besynderligt nok, at han | · m: H: t: Sprogets Oprindelse negtede det. |
| EE:39 | egl. vil udgjøre Hovedproblemet | · m: H: t: Spørgsmaalet om Sjælens Udødelighed |
| Not13:27 | ωσις. / | · m: H: t: Stedet / ϕοϱα. / |
| NB12:42.a | Fuglen) og Sygd. til Døden | · m: H: t: Tiden, paa hvilken de ere skrevne. |
| NB4:155 | anskeligere og vanskeligere | · m: H: t: Udkommet. Havde jeg nu ikke den |
| Not13:29 | ι. / Det er ret interessant | · m: H: t: Udviklingen af de ethiske Begreber, |
| NB:159 | t ingen ængstelige Bekymringer | · m: H: t: Vandets mulige Udebliven. Men naar |
| Not11:18 | aring, men er dens Totale. | · M: H: t: Verden er altsaa d. p. Ph. apriorisk, |
| JJ:83 | turde de Intet bestemt udsige | · m: H: t: Viden, men derimod turde de vel handle, |
| DD:208 | a det rette Standpunkt ogsaa | · m: H: t: vort Selskabs Beskaffenhed. Jeg tør |
| DD:208 | jeg netop har indrettet det | · m: H: t: vort Selskabs Tarv. / Præsident |
| NB14:90.d | tiede Sandheden. – Dette | · m: H: t:, at det nu næsten kunde synes |
| Brev 153 | spørger imidlertid kun derom | · m: H: t:, om jeg kan træffe Dig hjemme |
| Papir 371-1.a | at tænke, jeg beder Dem, | · m: H:, at have Taalmodighed med i nogle faae |
| Papir 371-1.a | elv. At det er saa, vil De, | · m: H:, desto værre vel strax forvisse Dem |
| Papir 371:1 | kun ved det Vanskelige. | · M: H:, hvor turde jeg saa være saa uhøflig |
| DD:208 | yndte ifjor, og ikke med os, | · m: H:, høitideligholde den store nu verdenshistorisk |
| NB15:88 | o: s: v:. Dette vil sige, | · M: har dog egl. ingen ubetinget Forestilling |
| NB5:77 | ommer jeg da til at høste. Thi | · M: har forkyndt sand Χstd – men |
| NB4:21 | ilde man vove Livet. Aber. Biskop | · M: har ved sin Klogskab Magt over Mange, men |
| NB:86 | rkværdige Fremstilling, | · m: Herrer og Damer, er ogsaa mærkwürdig |
| NB9:42 | , jeg var bange for at Deres | · M: ikke havde Tid. Bag efter fik jeg af en |
| NB9:41 | e ham, hvortil jeg svarede: Deres | · M: jeg besøger Ingen. Saa sagde han: ja, |
| Ded:112 | skop Dr. Mynster / St af D og DM | · m: m / i dyb / Ærefrygt / fra Forf. / |
| Ded:81 | af E. St af D. St: af St. O: | · m: m / i dybeste Ærbødighed / hengivenst |
| Brev 236 | r. Mynster / St af D og DM | · m: m. / Høiærværdige Hr Biskop! / |
| Ded:88 | p Dr. Mynster. / St. af D. og DM: | · m: m. / i dyb Ærefrygt / fra Forf. / |
| Ded:95 | sted. / St af D. St af N. m: | · m: m: / i dyb Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:116 | Ørsted / St af D: og DM | · m: m: / i dyb Ærbødighed / hengivenst |
| Ded:56 | Dr. Mynster / St af D og DM: | · m: m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren. |
| Ded:45 | op Dr. Mynster / St: af D. og DM: | · m: m: / i dyb Ærefrygt / fra Forfatteren. |
| Ded:77 | iskop Dr. Mynster / St af D og DM | · m: m: / i dyb Ærefrygt / fra Udgiveren |
| Ded:61 | sraad Collin / St af D og DM | · m: m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forf. |
| Ded:49 | rsted / R af E: St af D. og DM. | · m: m: / i dybeste Ærbødighed / fra Forfatteren. |
| Ded:44 | tatsraad Molbech / R af D. og DM. | · m: m: / Med Ærbødighed / venskabl. / |
| Ded:95 | rsted. / St af D. St af N. | · m: m: m: / i dyb Ærbødighed / fra Forf. |
| NB12:22 | i inden 14 Dage, hvori Lønnen | · m: m: opgives. / / / Det er saa rørende |
| NB23:209 | rst Degn, saaledes siger | · M: man begynde med et underordnet Embede, |
| Brev 262 | dette: at lære sig til | · m: N:. Det er et ypperligt Udtryk for Trangens |
| NB16:33 | m den første. Saa blev vel J: | · M: nødt til at lægge den Afgjørelse |
| NB12:22 | nden 14 Dage, hvori Lønnen m: | · m: opgives. / / / Det er saa rørende med |
| Papir 249 | ll. Djævelen og Gud om j: s: | · m: sige, er ingenlunde en fra den nyere Tids |
| JJ:387 | jeg kjender ikke Dit Liv | · m: T, jeg veed ikke hvad der nærmest ligger |
| DS, s. 178 | est Begeistrende.« / / | · M: T: at blive ædru det var Opgaven; og |
| Papir 306 | , men ikke ved Dig selv. / | · M: T: denne Tale har ikke vandret vide om |
| Papir 340:15 | Blinde og Spedalske. / | · M: T: Du kalder Dig jo en Christen; Den altsaa, |
| NB5:31 | . Standsningen. / Ikke sandt | · m: T: Du vil ikke at jeg skal bedrage Dig, |
| JJ:236 | n at man mærkede det. Saaledes | · m: T: er der maaskee Mangen, der bærer |
| Not7:3.a | er den. ... ogsaa naar Du giver | · m: T: er det Velsignelsen, der mætter, |
| HH:18 | ad. har Navn i Himlen og paa J. O! | · m: T: har Du fattet denne Salighed, eller |
| NB9:33 | ettet«. / p. 70 dersom vi | · m: T: havde været tilstede ved dette Optrin, |
| Papir 340:15 | ikke føre Din Tanke | · m: T: hen til hvad Du jo veed om hans Lidelse |
| Papir 306 | rt. Har Du da hørt det | · m: T: og hvorledes? Var Forkyndelsen maaskee |
| Papir 306 | atte see. / Saae Du det da | · m: T: og hvorved? Var det ved Hjælp af |
| NB4:42 | n mindste Blomst vidner om Gud. / | · M: T: selv den ubetydelige lille Blomst, som |
| Papir 306 | e. Var det da i Dit Hjerte | · m: T: som det, der ikke var opkommet derinde, |
| Papir 306 | , i hvis Hjerte den opkom. | · M: T: vi tale jo ikke saaledes for at overbevise |
| JJ:236 | et Middel. Smiil derfor kun lidt, | · m: T:, af hvad jeg nu vil fortælle, det |
| Papir 340:15 | des gaaer det hen, thi, | · m: T:, det er jo ikke et gammelt Eventyr jeg |
| HH:23 | gang saa vi det kunne bære. Du, | · m: T:, du der blev forsøgt i svare Fristelser, |
| Papir 306 | det. / Hørte Du det da | · m: T:, eller er det Dig blot som om Du hørte |
| Papir 306 | e har seet. Saae Du det da | · m: T:, eller var Dit Forhold ikke Dens, der |
| NB4:5 | hvem denne Tale angaaer. Du, | · m: T:, glæder Dig maaskee ved at være |
| Papir 306 | kal Talen da blive hos Dig | · m: T:, og handle om: / Dit Forhold til den |
| Papir 306 | lsen. / Hørte Du det da | · m: T:, og hvorledes fastholdt Du det; thi |
| BOA, s. 224 | len og paa Jorden. Du maa nu, | · m: T:, overveie med Dig selv, om Du vil bøie |
| Papir 306 | fulde Viisdom i Dit Hjerte | · m: T:, som den der ikke var opkommen i Dit |
| Papir 306 | l han maaskee føre Dig, | · m: T:, ud af det hellige Huus, ud paa Gader |
| Papir 306 | rkyndtes. / Saae Du det da | · m: T:; eller siger Du blot: salige de Øine |
| Papir 306 | rer. / Hørte Du det da, | · m: T:; eller var Du ikke som Den, der forargedes, |
| Papir 270 | mener jo dog heller ikke, | · m: Tilhører, at slige forklarede Øieblik |
| Papir 270 | id ogsaa i din Bevidsthed, | · m: Tilhører, da du sorgløs og ubekymret |
| Papir 270 | e er en Vinding. Men Du, | · m: Tilhører, Du veed jo, at disse store |
| Papir 375 | bedragen af Livet, hvis Biskop | · M: var død uden at blive Olding. / Der |
| Not4:12 | en ældre. I den ældre | · M: var Identitæt af Tænken og Væren, |
| Papir 375 | have taget feil af Biskop | · M: ved at antage ham for ung. Thi just dette |
| NB2:130 | in 1838. S: W. Erster Band p. 25 | · m:) siger om Pøbelen » dem Alles |
| NB2:157.b | enskabelig Efterskrift p. 460. | · m:). / cfr. denne Bog p. 33 o: ff. / cfr. Journalen |
| NB16:32 | r Dorner. Han forekaster J. | · M:, at han urgerer for meget den enkelte Personlighed, |
| Papir 7 | , Judæos plurimum tribuisse legi | · M:, eamque pignus benevolentiæ Dei habuisse, |
| Brev 188 | eligt Nytaar, min kjære | · M:, glædeligt Nytaar til H. C. S. J. W. |
| NB9:42 | » Nei, Deres | · M:, i Berlin lever jeg aldeles isoleret, og |
| NB22:63 | Blandings-Kloster, da Prof. | · M:, ifølge sin Dogmatik, forlægger Klosteret |
| NB9:58 | d. Det er Tilfældet med Biskop | · M:, og han er egl. derved større end ved |
| NB:91 | Moral. / Samtl. Skr. 4d B. p. 197. | · m:. / Man kan godt spise Salat, førend den |
| CC:10 | n æternum secundum ordinem | · M:. Abrogatio enim fit præcedentis præcepti, |
| Not1:6 | Plato – Justinus | · M:; Clemens Alex:; Origenes og Theodoretus. |
| CC:10 | n æternum secundum ordinem | · M:; tanto præstantioris foederis sponsor |
| NB11:173 | han er værre end G. og P. L: | · M:? Paa ingen Maade, men her er i den almdl. |
| DD:41 | forslidte dogmatiske Spørgsmaal | · m:H:t: Χsti Liv bliver af Vigtighed, om han |
| Not11:34 | Sted kan nu ikke forstaaes blot | · m:H:t: Χsti msklige Natur; thi Mskvordelsen |
| Not11:37 | l Virkelighed, forskjellig | · m:H:t: Begyndelsen af hans Virken, i Fuldendelsen. |
| Not1:7.z4 | isfecit i confessionen var sat | · m:H:t: Catholikernes Lære om, at ogsaa egne |
| Not11:3 | ikling. Spørgsmaalet blev, da | · m:H:t: den i det Foregaaende viste Dobbelthed |
| Not11:37 | nger om Guden, forskjellig | · m:H:t: det Øieblik, hvori han først fødes |
| BB:25 | uden det Mangfoldige, som man | · m:H:t: disse Mythologier har troet at være |
| JJ:115 | d- / var det vist skeet. Men | · m:H:t: et Ægteskab gjelder det ikke, at Alt |
| Not11:29 | den virkelige Sætten nu | · m:H:t: Gud er ligegyldig, naar det for ham er |
| Not1:8.d | Livet, Retfærdiggjørelse | · m:H:t: Gud. / ved en hellig Kaldelse. 2 Tim: 1, |
| Not1:9 | cientia, decretum exsecutio. | · m:H:t: Gud. m:H:t: Objektet. providentia universalis, |
| Not1:7.h | messianske Kald; det første | · m:H:t: hans messianske Værdighed) / 1) cfr. |
| Not1:9 | – / Christi Yttringer | · m:H:t: Jøderne. Mth: 10, 25; 11, 16-24 ( de |
| Not1:8.d | bestaaer af to Dele: Omvendelse | · m:H:t: Livet, Retfærdiggjørelse m:H:t: Gud. |
| Not9:1 | re blev nærmest udviklet | · m:H:t: Mskets Frihed. / Dogmets Begreb. negativ, |
| Not1:9 | retum exsecutio. m:H:t: Gud. | · m:H:t: Objektet. providentia universalis, specialis, |
| Not9:1 | nozas Pantheisme. Man bliver | · m:H:t: Opholdelsen ved Umiddelbarhed. Verdens |
| Not1:9 | erden hader mig. Joh: 8, 44. | · m:H:t: Pharisæerne Mth: 5, 20. 7, 15. 23. / |
| Not13:27 | ις ( Aftagen) / | · m:H:t: Qualitæt ell. Accidentser / αλλοιωσις. |
| Not11:37 | sich. Her er ny Afdelinger | · m:H:t: Successionen i Kampen. / 1) Bevidstheden |
| HH:12 | er. / ... Eller saae Du ham aldrig | · m:T: han den kjærlige Fader, der sendte sit |
| JJ:249 | l blive for ham det Evige. / | · M:T: thi det er saa besynderligt, det gives |
| Papir 454 | skarpere Vaaben mod Biskop | · M; thi verdslig Klogskab, der forsvarer Χstd., |
| · maa 7866 | ||
| · Maade 3217 | ||
| OTA, s. 158 | dagligt at bespotte Gud ved | · Maadehold – i Udsvævelse ( afskyelige Besindighed!). |
| JJ:380 | herskende, hvad der med saa megen | · Maadehold bruges i det N.T., Synd mod den Hellig |
| Not13:19 | en at gjøre: Tapperhed, | · Maadehold, Gavmildhed ελευϑηϱιοτης., |
| EE2, s. 108 | ører Aand hertil, et klogt | · Maadehold, hvormed der disponeres over Aandens Kræfter. |
| BI, note | drag har med den videnskabelige | · Maadeholdenhed, som Xenophon lader Socrates anbefale. / |
| AA:4 | , der nylig er traadt ud af et | · Maadeholdenheds Selskab. Konen var ikke synderlig høi, |
| NB14:54 | aa faaer vi en Analogie til hiin | · Maadeholdenheds-Præst, der faaer 4 Snapse for hver En, han vinder |
| Papir 310 | Satans Snakketøi, og saa har | · Maadeholdens-Selskabet kjøbt mig til at reise omkring og vinde |
| Papir 391 | den anden Snaps til Ære for | · Maadeholds F. og det gjør jeg altid, jeg drikker |
| Papir 391.1 | nker som saa, da fandt Du, at | · Maadeholds-F. havde Ret – naar Præsten kan faae |
| Papir 391.1 | k, da jeg før talte om, at | · Maadeholds-F. tænker som saa, da fandt Du, at Maadeholds-F. |
| Papir 310 | ikke nei, jeg er ikke Medlem af | · Maadeholdsforeningen, det skulde Fanden være, men Du veed |
| Papir 391 | . Jeg er ingenlunde gaaet ind i | · Maadeholds-Foreningen, Intet mindre; jeg drikker den anden Snaps |
| Papir 391 | sig til at blive Medlem af | · Maadeholds-Foreningen. / Dette gjør saa dybt et Indtryk paa |
| Papir 391.a | engageret til at gaae ud fra | · Maadeholds-Foreningen. / Nei, nei Goldschmidt; det var ikke fordi |
| Papir 391 | aa, nu i al Korthed: det er for | · Maadeholds-Foreningens Regning jeg er her ude. / |
| Papir 310 | med Dig – jeg er her paa | · Maadeholds-Selskabets Regning. / / Skolehold. / |
| NB23:33 | it Liv, for at see, hvilken | · maadelig Χsten jeg er, hvad I ville see bedst, |
| NB23:6 | r blev dømt at være en | · maadelig Χsten. / Tidens Ulykke, især nu |
| BOA, s. 239 | godt, at Naturen er en saare | · maadelig Analogie til det Ethiske, og at det at |
| JJ:257 | r kun et maadeligt Eftertryk., en | · maadelig anden Udgave. / Man sysler med det Hellige, |
| NB12:74 | ære Χstne, saa bliver en | · maadelig Catechumen en udmærket Χsten. Og |
| AE, s. 553 | des er imidlertid en temmelig | · maadelig Categorie, og den hele Formel, der gjør |
| AE, s. 318 | det er netop Opgaven. Og saa | · maadelig en Existents det er, naar Manden har bortskaaret |
| NB2:52 | e forfulgt – ell. er han en | · maadelig Ethiker. En Ethiker forholder sig til det |
| IC, s. 43 | tte Tilfælde er en ligesaa | · maadelig Examinator som en Seminarist i Latin. / |
| AE, s. 318 | g saa endeligen døe, er en | · maadelig Existents, thi den Fortjeneste har Dyret |
| DJ, s. 74 | d lidt Reflexion skal blive en | · maadelig Figur og Operaen mislykket i Constructionen. |
| AA:12 | ele taget gjør en temmelig | · maadelig Figur. Forsaavidt nemlig Fornuften consequent |
| SD, s. 187 | ig, et Vidne om, at Du er en | · maadelig Forfatter. / Andet Afsnit / / |
| SLV, s. 423 | de Udvalgte, men dette er en | · maadelig Forsoning. Jeg vil tage det Tilfælde |
| AE, s. 189 | at forstaae dette, er kun en | · maadelig Fortjeneste. Dette maae vi da altsaa have |
| NB24:95 | tte vilde nu deels blive en | · maadelig Fremstilling af Idealet ( og er Sværmeriet) |
| SLV, s. 93 | Som Een, der kun skriver en | · maadelig Haand, naar han seer sit eget Manuscript |
| OTA, s. 216 | t, hjælper sig selv af en | · maadelig i en endnu maadeligere Trøst, og tilsidst |
| AE, note | yde det Comiske, er eo ipso en | · maadelig Ironiker, og ifærd med at blive en scurra. |
| JJ:472 | om er i Majoriteten er eo ipso en | · maadelig Ironiker. Det at være i Majoriteten |
| AE, note | havde den Talende været en | · maadelig Ironiker; thi i Replikken var der en Medlyden |
| OTA, s. 394 | at befale, eller Hestene en | · maadelig Kudsk: da seer det ud, som havde Barnet |
| EE1, s. 241 | r man bliver skumplet paa en | · maadelig Landevei, hvor snart Vognen støder an |
| SLV, s. 192 | etaling, hvilket er en meget | · maadelig Lidenskab. Egentligen burde Sproget slet |
| TS, s. 75 | slighed, saa er hun dog kun en | · maadelig Madame. Tag en ung Pige, om hvem det hedder, |
| NB19:12 | s. I Sandhed saa var Gud en | · maadelig Makker af en Lovgiver, der – formodl. |
| AE, s. 399 | ling er høist ulykkelig og | · maadelig med Spørgsmaal. Kan Præsten ikke |
| 4T44, s. 338 | idtløftig, og dog stundom | · maadelig nok; den guddommelige er kortere og behøver |
| BA, s. 460 | at ængstes uden i en meget | · maadelig og fordærvende Forstand. Den, der derimod |
| PS, s. 243 | ker der er uden Lidenskab: en | · maadelig Patron. Men enhver Lidenskabs høieste |
| NB19:80 | En er Præst. Han er en yderst | · maadelig Præst, det veed Enhver. Men han skal |
| NB4:114 | e fjernet sig endnu mere fra. En | · maadelig Regent er en meget bedre Forfatning end |
| AE, s. 565 | ndet at gjøre, end hvad en | · maadelig Religionslærer gjør i en Almueskole: |
| EE2, s. 161 | men dersom han ikke er en | · maadelig Styrmand, saa vil han tillige blive sig |
| OTA, s. 245 | er et fælles Skibbrud en | · maadelig Trøst, og i Evigheden er der intet fælles |
| PS, note | ans Betragtning end er en meget | · maadelig Trøstegrund), det gjelder om Forholdet |
| AE, note | der lader være at tvivle. En | · maadelig Tvivler vil det derfor allersnarest lykkes |
| NB30:26 | ie at Tilstanden er yderst | · maadelig, det er dog egl. for meget sagt. Prædikatet: |
| SLV, s. 190 | og fandt den naturligviis | · maadelig, som den var. Jeg disputerede imod med al |
| NB23:197 | , at jeg er ufuldkommen og | · maadelig. / 3.) For at gjøre Alt, hvad jeg formaaede |
| NB12:159 | faae en Præst, og saa da en | · maadelig: saaledes delte Χstus ikke, det var |
| NB2:144 | ældrene selv være saa | · maadelige at de i høieste Grad selv behøvede |
| CT, s. 23 | tedenfor at irettesætte vor | · maadelige Christendom, fremstillede de hedenske Bekymringer |
| NB21:43 | / / er endda ikke, at vi ere saa | · maadelige Christne som vi ere, men den, at man endog |
| Papir 373:2 | re Skuespiller – den | · maadelige Critik – udføres. / dette er en |
| AE, s. 369 | olen almindeligen kjender den | · maadelige Discipel paa, at han neppe ti Minuter efter |
| AE, s. 371 | fældet, at man kjendte den | · maadelige Discipel paa, at han ti Minuter efter Opgaven |
| OTA, s. 202 | er mere beslægtet med det | · Maadelige end med det Gode i Sandhed, netop derfor |
| BOA, note | faaer Barnet til at lyde; men | · maadelige Forældre der næstendeels slaaes med |
| NB21:61 | lette Midler ligefrem kan bevise | · maadelige Hensigter, hvilket er overordentlig sandt. |
| OTA, s. 389 | n ikke trække den, og den | · maadelige Kjøresvend kan pidske paa dem, det kan |
| NB32:104 | at udbrede Χstd. ere | · maadelige Makkere – derved komme de ikke nærmere |
| AE, s. 369 | ig: saaledes komme i Livet de | · maadelige Mennesker strax rendende og ere færdige, |
| AE, s. 317 | og om nok saa mange feige og | · maadelige og forblindede Individer sloge sig sammen |
| AE, s. 308 | der bittweise som de ældre | · maadelige Philosopher; thi Læseren takker Gud |
| DS, s. 180 | ner, Skuespiller o: s: v:, den | · maadelige rangerer med den maadelige; Ordinationen |
| SLV, s. 260 | forklaret af Intet, ligesom | · maadelige Skuespillere mene, at det, at spille en |
| SLV, s. 379 | s det usle Sammenhold mellem | · maadelige Subjekter, der ad allehaande foragtelige |
| TTL, s. 435 | rer, der dog har Gavn af hans | · maadelige Tale. Og er Den, som her taler, maaskee |
| NB23:33 | er – troer mig de ere | · maadelige. Dog dette kan tilgives, naar det blot erkjendes. |
| IC, s. 138 | nden Art Meddelelse end denne | · maadelige: at docere. Man har reent glemt hvad det |
| DS, s. 180 | den maadelige rangerer med den | · maadelige; Ordinationen kan ikke personligt gjøre |
| AE, s. 427 | og jeg med, Uret i, at vi saa | · maadeligen exegetisere over det Ord » altid«, |
| OTA, s. 216 | lv af en maadelig i en endnu | · maadeligere Trøst, og tilsidst i den visse Fortrydelse. |
| BI | en geskjeftig Probenreuter fra en | · Maadelighedens Propaganda, ufortrødent anbefalende |
| BI, s. 87 | en saadan sammensnærpende | · Maadeligheds Tvangsskole, maatte han jo blive temmelig |
| JJ:484 | sig det blot. / Sensation er den | · maadeligste af alle Categorier. Dersom man vilde tænke |
| TTL, s. 397 | vervinde Faren – og det | · Maadeligste er at arbeide sig træt paa at overveie |
| AE, note | gtignok Abstraktion, og kun den | · maadeligste Eudaimonisme har slet ingen Abstraktion, |
| AE, s. 232 | deraf kommer det, at det | · maadeligste Menneske, der i vor Tid skriver Noget sammen, |
| KG, s. 23 | kke være vidende derom. Det | · maadeligste Værn mod Hyklerie er Klogskab, ja den |
| SLV, s. 338 | re seer man. Tag en Bog, den | · maadeligste, der er skreven, men læs den med den |
| NB:12 | e Kategorier er Virkelighedens den | · maadeligste. Det at være Forfatter er et Laug, og |
| AE, s. 157 | Vandet fra sig; og det er et | · maadeligt Bedrag, at ville skjule Inderlighedens |
| AE, s. 242 | m den Mand er suspenderet der | · maadeligt bestyrer sit Embede. Suspensionen ligger |
| SLV, s. 73 | d Talerne derimod var det kun | · maadeligt bevendt. Men for at det ikke skal ende |
| DS, s. 195 | altfor dybt, hvor elendigt og | · maadeligt Det er, jeg naaer, men der er dog Mening |
| JJ:257 | / Det andet Ægteskab er kun et | · maadeligt Eftertryk., en maadelig anden Udgave. / |
| EE2, s. 253 | e sin Uendelighed, er ligesaa | · maadeligt et Menneske, som den er Videnskabsmand, |
| Brev 266 | Rigtignok lykkedes det kun | · maadeligt for hiin Snedkersvend – De har formodl. |
| SLV, s. 161 | af det Religieuse. Det er et | · maadeligt Forsvar at lade haant om, hvis det var |
| TS, s. 75 | kjønhed og Navnkundighed et | · maadeligt Fruentimmer. Huslighed! Derved gjøre |
| KKS, s. 99 | re angest, og fremfor Alt et | · maadeligt Kjende paa den store Konstner, at han ikke |
| NB2:258 | taler om, saa vilde det blive et | · maadeligt Levebrød, og uden statsborgerlig Distinktion. |
| AE, s. 535 | og det er altid Tegn paa et | · maadeligt Menneske, der, naar han er forvisset om |
| NB:28 | Gud veed, de have behandlet mig | · maadeligt nok, ja mishandlet mig, som Børn mishandle |
| NB30:105.a | t, hvad som oftest kun lykkes | · maadeligt nok, og forsaavidt det synes at lykkes |
| AE, s. 130 | n Eiendom tilbage, og maaskee | · maadeligt nok.« Altsaa her staaer Begynderen, |
| CT, s. 307 | til Guddommen, er det dog et | · maadeligt og et halvsandt Sprog dette menneskelige; |
| NB21:135 | Aandelighed til, for, hvor | · maadeligt og forknyt man end gjør det, dog at |
| NB7:32 | at Χstd. forkyndes ( om end | · maadeligt og forvirrende) end slet Intet, ɔ: |
| G, s. 62 | Det jeg gjorde var noget meget | · maadeligt og fuskeragtigt. Smiil kun ad mig. Naar |
| SLV, s. 260 | r det er vist, at man har et | · maadeligt Publikum at spille for. Bogholderen forskaanede |
| KG, s. 266 | les betegnende, men det er et | · maadeligt Sindbillede paa Kjerlighed – det |
| NB3:28 | ndhedens Forstand, kun meget | · maadeligt sit Herredømme sikkret. Og der er dog |
| EE1, s. 248 | kket, som Hele betragtet, et | · maadeligt Stykke, og man maa beklage, at de glimrende |
| NB20:163 | ee, at det tager sig meget | · maadeligt ud. / Forresten var da Stilpos Mening en |
| KG, s. 281 | rdens Øine tager sig meget | · maadeligt ud. Thi selv i Forhold til det Onde, i |
| AE, s. 58 | min Originalitet seer det kun | · maadeligt ud; trods al Jagen, hvilken jeg dog ikke |
| BOA, s. 233 | sikkerhed. Kun ubetydelige og | · maadeligt udviklede Mennesker mene, at Tanker kunne |
| KG, s. 141 | kke det, da vinder hun kun et | · maadeligt Vederlag, for hvad hun taber, i den Smule |
| BOA, s. 121 | Realitet: blev det eo ipso et | · maadeligt Ægteskab, thi Kraften som skulde bruges |
| Papir 488 | ilde tale, naar man siger: hvor | · maadeligt, hvor aldeles ikke udtrykke de Χstne |
| DRT, s. 163 | ket godt eller temmelig godt, | · maadeligt, slet – men ingen af dem er i Charakter |
| SD, s. 240 | Christendommen forkyndes saa | · maadeligt, som den gjør. Der leve vistnok mange |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
