S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 13:7 ud, men kun noget besynderligt i · Maaden at henføre den absolute Afhængighedsfølelse
Papir 478 ret det Christelige, eller · Maaden at tale om det Christelige en lille bitte
OTA, s. 378 dette end bliver vist, synes · Maaden end ved første Øiekast vanskelig
KG, s. 103 en nærmere Bestemmelse, at · Maaden er det afgjørende, naar nemlig først
OTA, s. 206 Saa gaaer Toget videre. Dog · Maaden er jo det Ligegyldige, hvad enten det skeer
Brev 203 nge den mundtlig. Dog Midlet og · Maaden er jo vel her uvæsentlige, naar blot
BOA, note tændigheder gjelder det, at · Maaden er ligegyldig, at Erhvervsmaaden ikke er
SLV, s. 216 e, jeg maa dog seire, om end · Maaden er uendelig forskjellig fra hvad jeg kan
Oi2, s. 152 ette Noget er ligegyldigt ved · Maaden hvorpaa det haves, saa man kan have det
NB8:99 er bestandigt i den anden Gang, i · Maaden hvorpaa det Sande siges, i Reduplicationen
Oi2, s. 152 sværdigt at ville forandre · Maaden i Retning af Comfort; thi det Evige faaes
NB23:73 t for min Forestilling om Godet. · Maaden kan være saaledes, at jeg maa sige:
BOA, note re altfor nøieregnende med · Maaden og Midlet. Dersom en Fader ret er sig sin
NB9:30 mange Kunster og Udflugter i · Maaden paa hvilken de sige Noget, at der derfor
KG, s. 272 rste Velgjerning er netop: · Maaden paa hvilken den eneste sande Velgjerning
NB:133 en Ret kun er denne bestemte ved · Maaden paa hvilken den serveres: saaledes skulde
BOA, note e sig selv til at forstaae, at · Maaden paa hvilken der seires er lige saa vigtig
KG, s. 359 er indefter Betingelsen eller · Maaden paa hvilken det at anprise Kjerlighed maa
OTA, s. 240 værket er ligegyldigt ved · Maaden paa hvilken det blev til; nu ja, Mesterværket
Oi2, s. 152 tligen ikke et Noget, men er: · Maaden paa hvilken det faaes. Det Evige faaes
BOA, s. 216 rotesten mod Immanentsen. Men · Maaden paa hvilken en saadan Lære kom ind i
BOA, note ghed til ene at bekymre sig om · Maaden paa hvilken han seirer. Det synes man at
BOA, s. 216 unne assimilere sig Læren: · Maaden paa hvilken Læren kom ind i Verden kan
BOA, s. 240 , saa Midlet, man bruger, saa · Maaden paa hvilken man kæmper for sin Idee,
BOA, note ng, at have seiret, skjøndt · Maaden rigtignok var schofel: han mærker ikke
Not15:9 tigt at klage over » · Maaden«, thi paa ingen anden Maade vilde det være
NB17:70 Gjenstanden noget Andet end · Maaden, der gives mange Maader; En slumper maaskee
Not15:9 Hele. Og nu klager hun over · Maaden, formodentlig » den skurkeagtige
Not1:7 : 1, 3. 9, 5. Med Hensyn til · Maaden, hvorpaa de legemlige Kræfter udvikle
NB5:77 gave og Ordre især at agte paa · Maaden, paa hvilken Χstd. forkyndes, ɔ:
NB30:15 , som en Verdens Omvæltning i · Maaden, paa hvilken Χstd. vil blive betjent
NB23:73 n i Forhold til Aandens Goder er · Maaden, paa hvilken de erhverves, selve Godet,
NB11:63 Skrift er jo den samme Bog; men · Maaden, paa hvilken den betragtes, gjør Forskjellen.
AE, s. 173 e ikke ene og alene afhang af · Maaden, paa hvilken den bruges, saa Brugsmaaden
Brev 252 nde lykkes mig at gjøre · Maaden, paa hvilken den sendes, til den egentlige
Not1:7 angaaende dens Omfang og c) · Maaden, paa hvilken den skulde udføres, alt
Oi2, s. 153 aa en vanskelig Maade, men er · Maaden, paa hvilken det faaes, og denne Maade er
Oi2, s. 152 er sat. Og naar det Evige er: · Maaden, paa hvilken det faaes, saa hjælper det
KG, s. 80 et Uchristelige ligger ikke i · Maaden, paa hvilken det gjøres, men i at ville
TSA, s. 100 otesten mod Immanentsen. Men · Maaden, paa hvilken en saadan Lære kom ind i
KG, s. 103 Man mener i Almindelighed, at · Maaden, paa hvilken et Menneske er beskæftiget,
Papir 215 ønskede ( iøvrigt er · Maaden, paa hvilken han faaer den ret interessant,
NB8:99 n hele Sag bliver Verdslighed ved · Maaden, paa hvilken han forkynder det. /
IC, s. 101 am, det enkelte Menneske; men · Maaden, paa hvilken han skaffer Penningen, sætter
CT, s. 212 og ikke især have ligget i · Maaden, paa hvilken han talte, saa Pharisæerne
EE1, s. 300 n negte ham i Betragtning af · Maaden, paa hvilken jeg er bleven Medvider. Der
NB23:73 sig til nogen Reduplikation) er · Maaden, paa hvilken jeg faaer dem ( naar den da
TSA, s. 100 nne assimilere sig Læren: · Maaden, paa hvilken Læren kom ind i Verden,
BOA, note Samme med Maaden; ret som var · Maaden, paa hvilken man seirede, det Ligegyldige,
AE, s. 225 Eet af To endnu vigtigere, er · Maaden, paa hvilken Sandheden antages, og det hjælper
Brev 254 , det var mere Stemningen, · Maaden, Stemmen – see, dette var for meget,
BOA, note kan det være det Samme med · Maaden; ret som var Maaden, paa hvilken man seirede,
NB16:84.a t Sted fE kan forstaaes paa 10 · Maader – o, nei, det Vigtige for Dig er,
NB6:72 hristenheden kunde paa mange · Maader ( og egl. er det vel det eneste Lægemiddel)
NB12:163 es paa ganske forskjellige · Maader 1) af en kløgtig, der benytter sig deraf
BOA, s. 114 edens Fond, der paa saa mange · Maader accumulerer i vor Tid, ved en Leverance
Oi6, s. 266 ngende. Dette veed jeg paa to · Maader af Erfaring. Deels deraf, at jeg egentligen
NB12:143 ghed. Mishandlet paa mange · Maader af Pøbelagtighed og Nysgjerrighed har
BOA, s. 95 ne Omstændigheder paa alle · Maader anbefale Diæt, men Præmisse-Forfatterne
2T44, s. 216 jo en Sag, der paa saa mange · Maader angaaer ethvert Menneske. Dog lader al
SLV, s. 408 En saadan Caution maa i alle · Maader ansees for betryggende – for den
EE1, s. 250 ligesaa skjønt og i alle · Maader ansees for et Samliv. Det veed jeg af egen
G, s. 45 set mig om, ved paa alle mulige · Maader at faae det gjentaget. / Mit Haab stod
Brev 265 lle, mit System er i alle · Maader at foretrække for det evig peripathetiske,
G, s. 37 saa er den tilfældige i alle · Maader at foretrække, fordi den sætter Phantasien
EE1, s. 374 mvendt. Det Sidste er i alle · Maader at foretrække. Jeg nyder da hendes mest
NB10:66 et Thema til om de forskjellige · Maader at forkynde Ordet paa. / ( Te deum laudamus).
BB:37 en Skade derved. Der gives to · Maader at fortælle Børn Historier paa, som
AE, s. 172 g Alle forene sig om paa alle · Maader at gjøre Alt lettere, saa bliver der
NB16:91 r, at der er 6 ell. 100 bestemte · Maader at gjøre det paa: han er ikke Genie.
EE2, s. 88 omhed, opfindsom for paa alle · Maader at glæde Familien. Ikke sandt det var
BA, note den Fortjeneste, paa mangfoldige · Maader at have berigtiget de kategoriske Bestemmelser
EE:6 han forekommer mig i mange · Maader at kunne blive et Sidestykke til den evige
Papir 38 aae. / d. 7 Jan 36 / Forskiellige · Maader at opfatte Livets Dialectik paa fE i Middelalderens
BB:37 fortæller paa mangfoldige · Maader at sætte det i Forhold til det, Børnene
EE2, s. 115 over, saa han vidste paa alle · Maader at vække og nære alt ungdommeligt
KG, s. 303 og saa forøvrigt i alle · Maader at være et godt og kjerligt Menneske.
OTA, s. 347 t Virkelige, ogsaa paa mange · Maader begrændset af Virkelighed; Valgets Vilkaar
SD, s. 234 dem en masse, kort paa mange · Maader behandle Folk som Fæ, men dømme Folk
EE:165 e Kirke, ell. om ikke den i mange · Maader behøvede en Prædikant som Mynster,
Oi2, s. 157 i alle gaae ad, derhos i alle · Maader beqvem, comfortabel, og Porten saa viid
HH:12 . / Vi vide vel at vi i mange · Maader bestandig i dette Jordeliv maa opdrages,
NB12:75 adition, hvilke han i mange · Maader betegner som Plantelser, der skulle oprykkes,
3T43, s. 106 m hans Sjæl end paa mange · Maader blev hildet i Verden, dog atter fornyedes
KG, s. 156 agtning paa de forskjelligste · Maader bleven bekræftet, forskjelliggjort fra
NB13:37 r jeg paa de besynderligste · Maader blevet i at komme til at udgive. Og nu
BOA, s. 286 e, at naar der blot paa alle · Maader bliver sørget for at Barnet lærer
EE1, s. 243 men skjønt paa mange · Maader bragt i Knibe af Virkeligheden, har han
OTA, s. 417 a kan han jo ogsaa paa andre · Maader bringes i den Afgjørelse, bestemt og
Brev 253 er ikke, hvorvidt og paa hvilke · Maader De selv i Livet indøver Christendommen
BOA, s. 108 tadig Tid, hvor paa saa mange · Maader den Enkelte har for Skik at søge udenfor
2T44, s. 197 de de med hinanden paa mange · Maader den unyttige Strid, om hvo der skal sidde
NB18:26 t i Sandhed ikke. Jeg en i mange · Maader digterisk Natur, og altsaa en dog kjælen
NB35:24 har jo paa de mangfoldigste · Maader efterviist dette. Men her seer man at alt
OTA, s. 195 Saaledes gaaer det paa mange · Maader eller paa alle Maader i Timeligheden. Naar
DS, s. 167 diker da. Og det var i alle · Maader en god Prædiken; selv Biskoppen, der
NB11:152 fter. Hvad er ikke i mange · Maader en Hustrue fE et ypperligt Derivationsmiddel,
NB22:34 Veltalenhed« paa mange · Maader en Misvisning, et indirecte Beviis paa,
AE, s. 399 ax, at han er brugelig paa to · Maader enten i Retning af Lykke ved Hjælp af
BOA, s. 184 t der reddes paa vidunderlige · Maader er – som jeg i Fortalen til »
BOA, s. 188 t der reddes paa vidunderlige · Maader er – som jeg i Fortalen til »
PMH, s. 77 gieuse, hvilket paa saa mange · Maader er antydet og tilstrækkelig udsagt.
EE2, s. 303 rklare, thi som den paa mange · Maader er bagvendt, saa er den det ogsaa deri,
NB4:159 Og nu, nu da jeg paa mange · Maader er bragt til det Yderste, nu ( siden sidste
NB12:29 r det ikke. Og paa mange · Maader er det dog ogsaa, som om en Styrelse vil
Brev 164 e min gamle Kone, da hun i alle · Maader er efter mit Ønske, og, skjøndt hun
NB6:74 nkelser fordi jeg paa mange · Maader er en Gjenstand for Misundelse, den samme
NB15:122 dens Assurance dog i alle · Maader er fuldkommen saa sikker, ja maaskee endnu
Brev 79 vor beslægtet jeg i mange · Maader er med ham, saa er dog min Sorg over Verden
KKS, s. 107 sset om, at der paa saa mange · Maader er Misforstand nok i Forhold til den rette
NB3:16 en Forædling. / Paa mange · Maader er Mynster selv Opfinder af denne
Brev 164 ammel Kone, med hvem jeg i alle · Maader er saa tilfreds som det er muligt. Hun
AE, s. 478 et abstrakt Noget, der i alle · Maader er til Tjeneste, saasnart blot Opgaven
SLV, s. 161 e, end en Orator, der i alle · Maader er til Tjeneste. Man hævder Timelighedens
SFV, s. 75 værre, Den, der paa mange · Maader er udviklet til at flyttes op i Evighedens
EE2, s. 224 Tid har desuden paa saa mange · Maader erfaret Livets Forfængelighed, at den
AE, s. 135 Tiden fordrer: det er paa to · Maader et Confusionsmagerie, som den, der elsker
EE2, s. 16 thi Du er dog i mange · Maader et fordærveligt Menneske, og jo mere
NB12:178 ula. Hvor opmuntrende paa mange · Maader for den Classe af Msker, der ellers maa
CT, s. 24 opbyggelige Foredrag paa mange · Maader for, at det Evige maa seire i Mennesket,
Brev 79 den Verden, der i saa mange · Maader forekom mig utaalelig; den eneste, der
NB14:17 trengere Forstand paa mange · Maader forholder sig som det Omvendte til det
CT, s. 61 sit Liv og paa de utalligste · Maader fornemmer sin Livsfølelse styrket derved,
NB31:133 osaisme, der paa saa mange · Maader forqvakler Qvindens Væsen og stiller
Papir 267 esynderligste og underfundigste · Maader forskaffe sig deres Næring, –
3T43 ogsaa ved sin Form paa saa mange · Maader forskjellig fra denne. For saaledes at
Brev 85 for hende, fordi hun i visse · Maader forsvandt ved min Særhed. Jeg som havde
SLV, s. 88 eskabet er dog paa saa mange · Maader Forsøg i den naturlige Magi, og dets
BI, s. 206 en nu almindelige i saa mange · Maader fortjenstlige videnskabelige Methode. Havde
BOA, s. 293 ed denne Tale, hun er i alle · Maader forvisset om, at han er et Menneske, og
NB13:37 hvorledes jeg paa underlige · Maader fra tidligste Tid er blevet ført dertil;
AE, s. 284 ristoteles, der paa saa mange · Maader fremhæver Bevægelsen, siger derfor,
EE1, s. 113 correct, har ogsaa paa mange · Maader fremkaldt en comisk Virkning ved at lægge
BOA, s. 104 n har sin Samvittighed i alle · Maader fri. Jeg vil tænke mig en ung Pige;
G, s. 11 Fortrolig, hvis Tale paa mange · Maader fristede det Melancholske i ham frem under
AE, s. 335 er man det, og paa saa mange · Maader fristet til at glemme – at blive
NB10:38 gt, og at jeg paa saa mange · Maader først forstaaer bag efter. / Dette er
EE2, s. 171 Du, der dog paa saa mange · Maader gjør fælleds Sag med Philosopherne,
EE1, s. 148 der i vor Tid paa saa mange · Maader gjør sig gjældende: man søger
OTA, s. 384 n visseligen ogsaa paa mange · Maader gjøres frugtbringende, men den i Billedet
EE1, s. 13 og Gjemmer, og jeg var i alle · Maader glad ved Secretairen. Dog saaledes skulde
NB5:77 lgen heraf er, at han paa mange · Maader har destileret Χstd. ud af Landet.
EE2, s. 218 t i Ære. / Ogsaa paa andre · Maader har man i vor Tid søgt at enervere den
KG, s. 175 erandre. / / Paa forskjellige · Maader har man søgt at betegne og beskrive,
EE:56 ggende selviske Lyst paa saa mange · Maader har sønderbrudt sine Lænker; især
3T44, s. 251 ortjeneste, at den paa mange · Maader har vidst at arbeide Ønsket træt,
3T43, s. 81 i Kjerligheden paa saa mange · Maader havde opdaget Ufuldkommenhed og Svaghed.
SLV, s. 22 der mange Gange og paa mange · Maader have beskæftiget min Sjel. Anledningen
EE2, s. 323 , hvad vi Alle paa saa mange · Maader have erfaret, at hvad der skeer i det Store,
SFV, s. 43 Forkjerlighed, paa saa mange · Maader have søgt, hvad fra deres Side jo vistnok
SFV, s. 43 te i Samfundet paa saa mange · Maader have viist mig ikke blot Deeltagelse men
NB21:88 ents. En Embedsmand, paa 17 · Maader hexet ind i Endeligheden og Objektiviteten
NB26:28 este Udvei. A. har paa saa mange · Maader hjulpet sig – ved at være Keiser.
BOA, s. 156 mme er det, som paa saa mange · Maader holder igjen og forhindrer Individerne
FB, s. 190 lipper fra det, paa saa mange · Maader holdes oppe, faaer Leilighed til at begynde
Papir 438 ellige Skrift deler paa to · Maader hvilket Parablerne vise: enten Guds Rige
EE1, s. 363 en er poetisk, den er i alle · Maader høist philistrøs og spidsborgerlig.
EE1, s. 93 Idee er bestandig paa mange · Maader i Bevægelse, hvilket ikke var Tilfælde
NB21:159 de Χsten maa lide paa alle · Maader i denne Verden, Armod og Forfølgelse
KG, s. 118 holdet. Som man paa saa mange · Maader i disse Tider søger at frigjøre Menneskene
BB:37 bringe det Poetiske paa alle · Maader i Forhold til deres Liv, at udøve en
NB16:25 saa kan hans Liv paa mange · Maader i lang, lang Tid gaae hen i denne qvalfulde
Brev 163 ældre og paa saa mange · Maader i Livet fortrykte Mand; lad den Omstændighed,
CT, s. 204 nden mange Gange og paa mange · Maader i Livets travle Dag; med dette Ord forhindrer
EE2, s. 215 bevidst som en paa mange · Maader i sig bestemmet mangfoldig Concretion,
BOA, s. 122 Bevægelsens Tid, paa mange · Maader i Stat og Kirke intenderer at bringe Grund-Forudsætningerne
OTA, s. 195 mange Maader eller paa alle · Maader i Timeligheden. Naar en eiendommelig Tænker,
BI, s. 312 de Dag, som man paa saa mange · Maader i vor Tid endelig vil have skal være
FB, s. 163 , hvis man ikke paa saa mange · Maader i vor Tid søgte at snige sig lumskelig
KK:3 om Indifferentismus er i mange · Maader interessant og kunde gjenemføres med
BI, s. 292 fattelse af Verden er i mange · Maader ironisk, og den bekjendte Yttring af Talleyrand,
EE2, s. 73 mange Gange og paa saa mange · Maader kalder sig til Regnskab; alt Saadant kan
PS , hvis Paalidelighed man paa andre · Maader kan controllere. Denne umiddelbare Vished
OTA, s. 188 Afgjørelsen. Paa utallige · Maader kan den misbruges saaledes; men for atter
OTA, s. 292 for maa maale den. Paa mange · Maader kan det Timelige og det Evige smerteligt
KG, s. 55 , dets Tryllerie paa saa mange · Maader kan fængsle og besnære et Menneske,
EE2, s. 105 spille med alt Sligt. I mange · Maader kan jeg godt være enig med Dig, og jeg
EE:122 ϰιας. / I visse · Maader kan jeg sige om Don Juan, hvad Elvira siger
CT, s. 154 ud, som kunde man paa tvende · Maader kjempe denne glædelige Tanke igjennem
EE1, s. 247 føielig og kan paa mange · Maader komme Menneskene til Hjælp. Er man ikke
EE1, s. 112 pil, men paa saa mange andre · Maader lader det Comiske skinne frem. Saasnart
AE, s. 219 mine Studier havde paa mange · Maader ledet mig til at bemærke et misligt
Brev 225 orlægger, paa saa mange · Maader ligefrem havde modarbeidet Afsætningen,
CT, s. 218 e om min. / Men paa een af to · Maader maa Sagen stilles; man kan ikke være
LP, note en som Lyriker, jeg dog i mange · Maader maa sige, at han kunde blive en meget god
EE1, s. 285 erligt, at man paa saa mange · Maader maa stive det af med moralske Støtter.
IC, s. 248 at man paa de forskjelligste · Maader maa tage Kunsten til Hjælp for at faae
EE1, s. 310 gid Deres Tilkommende i alle · Maader maa være ligesaa punktlig som jeg, eller
KG, s. 80 Forfattere, tillige paa andre · Maader maae bruge deres maaskee længere Dag,
G, s. 46 jo klogere man bliver, jo flere · Maader man lærer at hjælpe sig paa, desto
NB12:107 Stadsmand, samt paa hvilke · Maader man opnaaer » dette Gode«;
BOA, s. 259 dt Mag: A. at være i alle · Maader Manden for det Hele: Manden med Aabenbaringen,
NB7:104 . / Saaledes paa saa saare mange · Maader med Mskene, i Henseende til det fra Forstaaelsen
BI, s. 185 nfigurerer sig paa allehaande · Maader med samme regelløse Foranderlighed som
NB17:93 Ogsaa det hører da paa mange · Maader med til at forøge Besværlighederne
Papir 556 Nu, man kan sige det paa mange · Maader men ogsaa saaledes: Χstd. er Evigheds
NB25:89 , hvad der blot i fjerneste · Maader minder om » Efterfølgelsen«
BI, s. 75 g har derfor visselig i mange · Maader misforstaaet ham; hvorimod Plato og Aristophanes
EE1, s. 254 harles som Rinville paa alle · Maader misrecommenderer ham; Dervière holder
3T43, s. 67 hed mange Gange og paa mange · Maader modtog et apostolisk Vidnesbyrd, saa vidner
NB23:132 saaledes er paa saa mange · Maader Mynsters Prædiken, saasnart han kommer
NB32:95 e i Almdl. Paa de forskjelligste · Maader mærker jeg Dag ud og Dag ind næsten
NB29:100 igske. / / Det er paa alle · Maader naaet, at det man nu kalder Χstd.
Not8:26 g med en Anden, hvad jeg i mange · Maader naturligviis maa ønske – sæt
NB6:82 . / Mynster har paa disse to · Maader nedspændt Χstd. 1) Han har gjort
EE1, s. 110 g af Byron. At Byron i mange · Maader netop var udrustet til at fremstille en
Not6:8 de sig, og der paa saa mange · Maader nu aabnedes Udsigt for ham til at blive
NB22:23 le Maader, eller Profit paa alle · Maader o: s: v: / a Ukjendeligheden af Det, jeg
Papir 370.a rt dialektisk paa alle mulige · Maader o: s: v:, at saa en comparativ Videnskab
NB17:30 kan siges paa mange forskjellige · Maader og dog qua Lære blive det Samme; Forskjellen
NB3:15 . Forvirringen er skeet paa mange · Maader og er i mange Mønstre, men hovedsa
NB17:23 beskæftiger sig paa saa mange · Maader og flere Pseudonymer hovedsaglig med at
BA, s. 321 e hans Liv, det gjelder i alle · Maader om den hegelske. Man seer, hvor ulogiske
NB6:29 vilde have fortrydt det paa 1000 · Maader om jeg ikke havde gjort det, og beredet
OTA, s. 300 iet. Der kan tales paa mange · Maader om Lilierne og om Fuglene, der kan tales
BI, s. 246 nbart i denne Periode i mange · Maader om, hvad Rom var i en senere Tid. Athen
NB8:92 thi hvad der paa saa mange · Maader opmuntrer mig, mit Øies Dannelse for
NB33:24 emgaae alle de forskjellige · Maader paa hvilke der kan elskes, at gjennemgaae
NB24:54.a a virkedes der ogsaa paa andre · Maader paa mig – og jeg sendte Bud i Bogtrykkeriet,
EE:77 lser af Dæmonerne passe i mange · Maader paa vor Tids Politikere; de levede nemlig
BI, note Timelige, og kommer end i mange · Maader Philosophien senere end Historien, saa
SFV, s. 54 , og paa den maaskee af alle · Maader qvalfuldeste sprængt. Jeg har, efterat
G, s. 43 e lært at lade sig paa mange · Maader reducere af Tilværelsen og dog hjælpe
NB32:104 I, forresten paa saa mange · Maader retsindige og skikkelige Klædes-Præster,
AaS, s. 42 er, der overalt paa saa mange · Maader røre sig i Literaturen, at vogte paa
NB31:31 for er denne Verden i mange · Maader saa fortryllende og deilig som den er.
EE2, s. 90 over alle de barnlige i mange · Maader saa frelsende Illusioner, hvorledes de
EE1, s. 144 edes er egentlig det i mange · Maader saa geniale Værk af Grabbe: Faust und
Not15:4.g n hæve en Forlovelse paa to · Maader saa vel ved Hjælp af Agtelse som ved
NB33:13 nger derfor paa saa mange · Maader sammen med, at vi Msker have villet have
OTA, s. 270 et, om dog ikke paa utallige · Maader Sammenligningen tvetydigt arbeider med
NB23:45 itik er jo desuden paa saa mange · Maader Samvittighedsløshed. / Men vil En gjælde
NB23:149 han. / Saa lever der en i alle · Maader sandselig Mand, ærgjerrig, pengebegjerlig,
AE, note Samtale, skjøndt den i alle · Maader seer ud som en Samtale, maaskee endog en
NB6:29 – ak, jeg er paa andre · Maader selv langt langt mere ydmyget. / Men nu
NB29:42 igere jo bedre – paa begge · Maader sikkres man bedst at Χstd. bliver
NB6:76 else. Jeg havde nu paa mange · Maader sikkret mig et Indtryk hos Mange af mig
AE, s. 291 saa maa Virkelighed paa andre · Maader skaffes tilveie. Men denne misforstaaede
NB13:89 der kan paa de utalligste · Maader slaae sig Stolthed, Forfængelighed o:
SLV, s. 110 en, der elsker paa saa mange · Maader som det er en Mand muligt at elske, han
NB26:14 , har jeg lidt meget og paa · Maader som jeg ellers ikke har kjendt: Uheld og
FF:154 ed mine Længsler Ideer i mange · Maader som Nebucadnesar, der ikke blot fordrede
NB28:8 ken« / / Paa forskjellige · Maader stikker Kjætterierne i » Χsthed«
AE, s. 555 a komisk, fordi paa saa mange · Maader Striden blot bestaaer i at vexle Vaaben,
AE, s. 349 i Christenheden paa saa mange · Maader synes at have bragt eller ville bringe
EEL, s. 66 ligt, fordi man paa saa mange · Maader søger at fravriste de enkelte Udmærkede,
EE1, s. 254 iver sig for ham og paa alle · Maader søger i dette Navn at indtage Pigen.
NB15:41 fterat have paa alle mulige · Maader søgt at faae Magten og Fordelen, ligge
Papir 340:2 der i Himlene! Paa mange · Maader taler Du til et Menneske; Du hvem Viisdom
JJ:438 il hvilken der paa saa mange · Maader tenderes hen. En Forfatter underordner
NB:200 tte fører jo dog paa saa mange · Maader til Χstd, idetmindste er her ikke
Brev 172 et. Forandringen er i alle · Maader til det bedre; men uagtet Forandringen
BOA, note lle Maader, og trænger i alle · Maader til Publikum, til dets Underviisning og
EE1, s. 310 g, som De vil, jeg er i alle · Maader til Tjeneste ..... » Fortryllende
BOA, s. 95 isse-Forfatterne ere paa alle · Maader til Tjeneste med nye og nye Opgaver, Forslag,
F, s. 506 thi jeg er nu som altid i alle · Maader til Tjeneste. Kun een Bøn, een bønlig
EE2, s. 189 til andre Tider med og i alle · Maader til Tjeneste. Overalt, hvor der er en Begivenhed,
JJ:363 an søge at være i alle · Maader til Tjeneste. Selv om Tiden ikke skulde
EE2, s. 82 her som altid » i alle · Maader til Tjeneste.« Overhovedet er Du
G, s. 46 eds, aldeles, absolut og i alle · Maader tilfreds bliver man aldrig, og at være
Papir 378 ens der ell. paa saa mange · Maader tilraabes Mskene Forsigtighed, naar man
EE1, s. 113 ave forsøgt sig paa mange · Maader tilsidst ender som Tjener hos Don Juan.)
EE1, s. 66 nde mange Gange og paa mange · Maader tjene til at belyse Don Juan i denne Henseende,
NB29:66 , saa maa Gud dog paa mange · Maader tvinge ham – saa forskaanes han maaskee
FB, s. 111 Saaledes og paa mange lignende · Maader tænkte hiin Mand, om hvilken vi tale,
LP, note bule-Tilstand givne ham i mange · Maader ubevidste Poetiske. / Andersens første
BI e Opfattelse et Moment, et i mange · Maader uendeligt berigtigende Moment med i den
SFV e mit Guds-Forhold er mit i mange · Maader ulykkelige og besværede Livs lykkelige
NB12:178 istelige Stat«. I mange · Maader var det kun ubetydeligt hvad jeg kunde
BI, s. 221 t Gjennemgangsmoment. I mange · Maader var Mennesket dog paa den rigtige Vei,
BI, s. 214 rates' Standpunkt vel i mange · Maader var Subjectivitetens, men dog saaledes,
CT, s. 39 Menneskene ikke paa saa mange · Maader vare – sikkrede, eller havde –
FB, note elte, da Socrates paa saa mange · Maader ved Plato er poetisk forflygtiget. Jeg
OTA, s. 288 saaledes fremdeles paa mange · Maader vidste hiin Forundrede at tale herligen
SLV, s. 133 ed, mange Gange og paa mange · Maader vil bevare min Erindring, vil tage af sit
F, s. 478 saften, beleilig, da den i alle · Maader vil kunne tjene som en smagfuld Præsent,
BI, s. 343 llemvæg, der paa saa mange · Maader vil skille dem ad. Han arbeider derfor
OTA, s. 367 Tider, da man paa saa mange · Maader vil ængste Livet af Troen, som var det
EE2, s. 15 d indvortes Beviser paa mange · Maader ville overtyde Dig om, at det er et Brev,
OTA, s. 277 orgen. / Men ogsaa paa andre · Maader viser det sig, at Næringssorg fremkommer
AE, s. 20 nt Løfte er Alvor og i alle · Maader værd at antages. Letsindigere er det
Papir 455 Sit, vil der dog paa mange · Maader være et Vexel-Forhold. For ret at blive
SLV, s. 54 beder har gjort Alt og i alle · Maader været hende til Tjeneste, saa bliver
NB19:20 æst, og at jeg paa mange · Maader ønskede det. / I Aaret 1848 fik jeg
KG, s. 368 mange Gange og paa mange · Maader« stræbt at anprise Kjerlighed. Idet vi
NB8:11 ang, i Berøring paa mange · Maader) trykker en saadan Vel- ell. Høiærværdighed,
AE, s. 142 ges paa utallige forskjellige · Maader, alt i Forhold til som Udsletningen var;
NB11:204 hed i mig. / Sandt i mange · Maader, at den hele Productivitet er min Opdragelse
KG, s. 234 t. / Verden frister paa mange · Maader, blandt Andet ogsaa ved at give det Udseende
CT, s. 228 Du blev forhindret paa mange · Maader, Du befandtes heller ikke ganske at have
Papir 264:1 paa uendelig mange andre · Maader, Eenheden heraf er seet fra det gudd: Forsynet
NB22:23 , om han har Tab derved paa alle · Maader, eller Profit paa alle Maader o: s: v: /
OiA, s. 9 et læsende) opnaaes paa to · Maader, enten derved at man i Kraft af Fornuften
EE1, s. 83 lskov ogsaa virke paa tvende · Maader, enten forhøiet gjennemsigtig Livsglæde,
BI, s. 345 smen kan komme tilsyne paa to · Maader, enten idet jeg accentuerer Mennesket, eller
NB22:159 ge, der kan svinges paa to · Maader, enten saaledes, at man dog mener ved en
BB:37 hed til at nyde godt af begge · Maader, er saare gavnligt, og man troe ingenlunde,
SD, s. 163 ed Adspredelser og paa andre · Maader, f. Ex. ved Arbeide og Travlhed som Adspredelses-Middel,
Oi7, s. 298 e flest Børn, og paa andre · Maader, f. Ex. ved at gjøre det til Christendom,
SLV, s. 356 te, der saarer mig paa mange · Maader, fordi den forstyrrer min Livs-Anskuelse
NB25:84 sen, og ofte paa temmelig simple · Maader, har kæmpet for mod mig, er at opretholde
NB34:35 ettere er den, sees paa utallige · Maader, her blot et Par Træk. / De fleste Msker
EE1, s. 243 veed, at der gives 5 eller 6 · Maader, hvorpaa man kan bevæge en Onkels Hjerte;
NB27:78 , kan han saa forklare paa andre · Maader, hængende sammen med Guds uhyre Planer,
TTL, s. 420 m De droges til paa saa mange · Maader, indtil Kjærligheden forklarede sig som
Brev 292 or Ordenen. / Nu fra min i alle · Maader, ja selv om jeg faaer den igjen forlorne
F, s. 515 r, han er og bliver det i alle · Maader, jeg hans Skyldner, naar han betaler Qvitteringen,
SLV, s. 318 udebliver skuffer man paa to · Maader, man bedaarer Menneskene i Drømme, og
BA, s. 456 som enhver lignende paa mange · Maader, man kan gjøre den comisk, man kan gjøre
BOA, s. 149 er. Man kan nemlig tie paa to · Maader, man kan tie bumstille, men saa er Tausheden
Brev 254 unde jeg paa mange forskjellige · Maader, meget fjernt fra have faaet at vide. Hvis
CT, s. 44 Gange og paa saa forskjellige · Maader, men altid besnærende paanøder sig
CT, s. 227 te Spørgsmaal paa utallige · Maader, men altid drillende, altid med dette Smiil
EE2, s. 178 ed, man uddanner det paa alle · Maader, men Betingelsen for Tilfredsstillelsen
EE2, note kan erhverves paa mange andre · Maader, men da ogsaa let paa det Godes Bekostning;
KG, s. 65 irret Christendommen paa mange · Maader, men deriblandt ogsaa saaledes, at man,
EE2, s. 51 t i Folket og elskelig i alle · Maader, men desuagtet mangle vi det Erotiske, og
Papir 306 v mange Gange og paa mange · Maader, men dette kunde han ikke forklare, hvorledes
3T44, s. 259 ed jo at trøste paa mange · Maader, men over al Maade veed kun Himlens Salighed
AE, s. 363 xisterende vel være paa to · Maader, men paa ingen af Maaderne kommer han til
AE, s. 388 n forskjellig paa mangfoldige · Maader, men Penge bliver dog det samme Gode; og
SD, s. 153 øbes vild paa alle mulige · Maader, men væsentligen paa to. Den ene Form
NB35:14 lares paa de forskjelligste · Maader, og altid lidt Løgn med; det er et Skjult
SLV, s. 89 der binder mig paa hundrede · Maader, og altsaa – vilde lænke mig i
EE2, s. 204 ke kan adsprede sig paa mange · Maader, og der er neppe noget saa bedøvende
SLV, s. 383 , der kan varieres paa mange · Maader, og en af disse har jeg valgt mig i mit
OTA, s. 173 te Vei paa de forskjelligste · Maader, og paa den forskjelligste Maade er den
BOA, note thi han trænger i alle · Maader, og trænger i alle Maader til Publikum,
EE1, s. 229 udmærket paa alle mulige · Maader, og veed med sig selv, at det har han ene
G, s. 47 mig tilfreds absolut og i alle · Maader, opgav det Haab, jeg engang havde næret,
CT, s. 136 llig mange mange forskjellige · Maader, paa hvilke et Menneske kan komme til at
CT, s. 267 om de mange Gange og de mange · Maader, paa hvilke Gud, men forgjeves, talte til
Brev 126 e, de tusinde forskjellige · Maader, paa hvilke han kunde have udtrykt Kongens
SD, s. 185 de har gjerne en eller flere · Maader, paa hvilke han kunde ønske at hjælpes.
SLV, s. 250 En qvindelig Sjel vil paa to · Maader, psychologisk talt, kunne blive afsindig.
Papir 301 yge gestalte sig paa allehaande · Maader, saaledes at Stykket hævede sig selv,
F, s. 483 re Recensenterne, der paa mange · Maader, som naturligt er, understøttede af Publikum
NB12:75 dtlige Overlevering i mange · Maader, som Plantelser, der skulle oprykkes«
BA, s. 452 og indirecte paa saare mange · Maader, som Spot, som prosaisk Beruselse i Forstandighed,
NB11:49 il. / Ak, dette er dog paa mange · Maader, som var det skrevet om mig. Dog saa meget
Oi6, s. 275 d er et Theater, der paa alle · Maader, uredeligt søger at skjule hvad det er.
AE, s. 253 min Lære, Andre paa andre · Maader, ved at slaae Lidt af, ved at sætte Lidt
DS, s. 218 disse, paa de forskjelligste · Maader, ville søge at bevæge, at overtale,
NB15:82 k Forstand profitere paa to · Maader. / / Destoværre maa man næsten befrygte,
IC else. Denne kan frembringes paa to · Maader. / Den indirecte Meddelelse kan være
NB20:49 ende Idee. Og saaledes paa flere · Maader. / Det er Existentsen der prædiker /
NB11:183 Non-Factum kan forklares paa 17 · Maader. / Middelalderens Feil var at gjøre det
NB20:34 : Og saaledes paa saa mange · Maader. / Mulighed – Virkelighed. /
NB12:179 rrer blot paa de forskjelligste · Maader. / Naar fE Grundtvig i den 2den Prædiken
EE2, s. 169 forsvarer paa andre og bedre · Maader. / Saasandt der altsaa er en tilkommende
G, s. 46 ut tilfreds i alle tænkelige · Maader. At dertil nemlig fordres noget Mere end
NB7:85 v kun altfor tidligt paa utallige · Maader. De ere gifte, have Børn, ere i Embede,
EE1, s. 261 har Digteren opnaaet paa to · Maader. Den første Efterretning, man faaer angaaende
IC, s. 89 kan være grusom paa flere · Maader. Den Mægtige kan grusomt lade et Menneske
NB5:93 et kommer igjen, paa tusinde · Maader. Derfor er der Slag i min Satires Svøbe,
AE, s. 90 er. Det Comiske er her paa to · Maader. Det forkastelige Comiske vilde fremkomme,
BI, s. 296 men Intet kan tages paa flere · Maader. Det speculative Intet er det i ethvert
NB11:183 Non-Faktum kan forklares paa 17 · Maader. En tidlang lægger slet Ingen Mærke
NB6:18 man kan være grusom paa flere · Maader. En Tyran kan grusomt lade et Msk. mishandle.
NB21:92 maa der til paa alle mulige · Maader. Enhver Redelig maa tilstaae, at selv den
BI, s. 288 r den at yttre sig paa tvende · Maader. Enten identificerer nemlig Ironikeren sig
Papir 349:4 detmindste paa 4 forskjellige · Maader. Først i orientalsk ell. nærmere bestemmet
BB:7 men maa adsprede ham paa andre · Maader. Han har kun at sørge for, at F. derved
Not11:16 r nu Aristoteles paa flere · Maader. Han siger dette sidste Væsen er tillige
Not1:7 iklet paa mange forskjellige · Maader. Kirkelærerne fra de 3 første Aarhundreder
IC, s. 139 rrer det Christelige paa alle · Maader. Man gjør Christus til den speculative
AE, s. 110 else, der altsaa skeer paa to · Maader. Men fordres en Beslutning saa er Forudsætningsløsheden
SLV, s. 357 Du seer gjøres paa begge · Maader. Naar nemlig Agtelse og Kjærlighed slaae
NB4:63 kan misbruge Guds Navn paa mange · Maader. Nu begynder han at skrive lidt –
EE2, s. 54 Mangfoldighed af forskjellige · Maader. Nu er det ikke paa Sorgens Dag de søge
EE1, s. 76 nder man indirecte paa mange · Maader. Saaledes, for blot at anføre et Exempel,
CT, s. 251 Man kan altsaa slutte paa to · Maader: denne Plante voxer her, ergo findes denne
KG, s. 79 egge og paa de forskjelligste · Maader: derfor er det, at ville elske Næsten,
NB9:74 e i den sidste Tid paa mange · Maader: en Opmuntring kunde jeg, msklig talt, behøve;
NB23:133 std. kan fremstilles paa to · Maader: enten i Mskets Interesse ( den formildede
NB23:81 d det vil Χstd! Paa to · Maader: enten saaledes: at Du, hvis Du er Den,
NB26:10 , thi man kan prutte paa to · Maader: enten ved at fritages fra at gjøre det
NB30:36 ne kun Trøst paa disse tvende · Maader: enten ved selv at trøste andre Lidende,
IC, s. 66 ver Ting kan forklares paa to · Maader: er Du neppe den Mand, der forklarer Alt
DS, s. 217 an tillyver sig Profit paa to · Maader: først river man al mulig verdslig Nydelse
NB5:57 ed Verdslighed, man vinder paa to · Maader: først Trygheden og Beqvemheden og de
IC, s. 184 rbilledets, kan tegnes paa to · Maader: i det ene Tilfælde bliver Ringheden
NB4:45 saare et selvkjerligt Msk paa to · Maader: man kan som Tyv, Røver, Bagtaler o
NB28:63 en den kan blive det paa to · Maader: ved at beundre eller ved at forfølge.
IC, s. 252 o » kan feiles paa tre · Maader: ved at gaae feil af Veien, ved at snuble
Papir 588 ae Lidelsen af Msk. paa to · Maader: ved at slaae af paa den christelige Fordring
TAF, s. 292 ieblik forstyrre paa tvende · Maader: ved at tale om det Uvedkommende, selv om
IC, s. 171 en kan fortælles paa flere · Maader; den kan fortælles kort, med to ja med
IC, s. 171 lles end paa een af disse to · Maader; det er ved en menneskelig Misforstaaelse,
NB17:70 end Maaden, der gives mange · Maader; En slumper maaskee til en heldig Maade
Brev 45 e fristede jeg Byen paa alle · Maader; ikke en Sjæl vovede at sige mig endog
KG, s. 13 Man kan jo bedrages paa mange · Maader; man kan bedrages ved at troe det Usande,
OTA, s. 346 Man kan jo glemme paa mange · Maader; man kan glemme, fordi man faaer Andet at
EE2, s. 78 ledes kan det virke paa mange · Maader; men den religiøse Betragtning, der dog
BB:1 poetisk paa meget forskjellige · Maader; men overhovedet kunne de siges at have
KG, s. 272 nden Forstand paa mangfoldige · Maader; naar Velgjerningen ikke gjøres paa denne
OTA, s. 148 pdrages et Menneske paa mange · Maader; ogsaa oprigtig Elskov er en Opdragelse
KG, s. 289 t Alt kan forklares paa mange · Maader; som man usandt siger, at Klæderne gjøre
AE, s. 363 a to Maader, men paa ingen af · Maaderne kommer han til at mediere. Den ene Maade
Brev 264 aa læser De. Paa een af · Maaderne maa det skee, jeg beder Dem – det
IC, s. 41 iere. – Og paa een af · Maaderne maa man aabenbart begynde; begynder man
SD, s. 145 / Fortvivlelsens Skikkelser · maae abstrakt lade sig udfinde ved at reflektere
NB27:72 t – allerunderdanigst · maae adlyde Videnskaben, altsaa Msket, saa Msket
NB27:32 e og de enkelte Erfaringer) · maae agte lige saa meget paa Kloge, Forældre,
AE, s. 428 vor! Men for at formaae dette · maae alle Endelighedens Lidenskaber være
NB35:9 dhed at forholde sig til Sandhed, · maae alle Sandsebedrags Omklædninger og Overklædninger
CT, s. 111 gede, som skeete dem Uret, de · maae altsaa af Timeligheden have faaet Noget
Oi7, s. 313 rere de ere jo Præster, de · maae altsaa dog vel, som eedfæstede paa det
KG, s. 134 æng med Menneskene, som da · maae anerkjende og glæde sig ved Ens Opoffrelser;
CT, s. 303 ette da vor Trøst, naar vi · maae anklage os selv, hvad vi forbrød, og
KG, s. 113 ot menneskelige Forestilling, · maae ansee det for Had. Lad os kun tale ret
NB26:42.a det, Lidelsen er, at de Andre · maae ansee det for Mangel paa Undseelse, og
TSA, s. 67 avelig ikke kan forstaae, men · maae ansee for gal. Saaledes naar Samtiden forhaanede
EE2, s. 300 abet. Begge disse Formationer · maae ansees for abnorme. Min Ven er i intet
AE, note me om Helvedstraffenes Evighed, · maae ansees for en Misforstaaelse. Dog er dens
LP, s. 50 enige med os, men som snarere · maae ansees for nogle intetstedshjemmehavende
EE1, s. 174 æde for Eder, men Navnene · maae ansees for nomina appellativa, og der skal
OTA, s. 263 s de stakkels fattige Lilier · maae arbeide og trælle for at faae Teppet
EE2, s. 267 for en Deel deri, at de, der · maae arbeide, mangle ethisk Kraft til at vedkjende
CT, s. 137 hvad vi først og fremmest · maae bede den Lidende om, hvad vi maae fordre
NB22:43 uendelig for høit, at vi · maae bede for os, og faae » af Naade«
NB24:133 at Mediationen er en Naade, vi · maae bede om. / Men Mediationen er en Pøbel-Opstand
Brev 13 i vor Tid en Mislighed, man altid · maae befrygte, at Feighed og Snakkelyst og afmægtig
NB29:89 . er Guds Opfindelse, og vi · maae behage at være glade ved hvad han i
FB, s. 168 am kun ere Anfægtelser, og · maae behandles som saadanne; thi han veed, det
NB22:65 ldene blive saa desperate, at de · maae benytte saadanne desperate Folk som mig
NB25:107 e i Livet, vi mene, at vi klogt · maae beregne, hvor langt vi tør vove –
BA, s. 368 i Verden. Disse Bestemmelser · maae bestandigen holde hinanden Stangen; thi
LA, s. 103 thi de Ukjendelige · maae bestandigt arbeide – og tillige arbeide
AE, s. 523 or alle Mennesker, der af den · maae betragtes som ikke tilværende, da Miraklet,
SLV, s. 332 neppe mere at føre op, de · maae betragtes som tilbagelagte. / Uagtet denne
KK:7 ne i Frihedens og Aandens). Vi · maae betænke at P. polemiserer mod egoistisk-tilfredse
LP, s. 25 Istedetfor vi i hine Noveller · maae beundre den mesterlige Teknik, frapperes
FP, s. 23 t var Tilfælde, at vi netop · maae beundre dens rige poetiske Fylde. Det er
FB, s. 112 Sang og med sin Tale, at Alle · maae beundre Helten som han, være stolt af
NB11:10 idnedsbyrd« ɔ: at de · maae bevidne det; men ogsaa, at det maa blive
CT, s. 225 re af den Beskaffenhed, at de · maae bidrage til at lade dette dæmre i det
DD:187 c. 38. / Herren kommer, om vi end · maae bie paa ham, han kommer, om vi end blev
NB35:22 sig med Gud, og som derfor · maae blive – anderledes kan det ikke være
BOA, s. 257 men trænger til at Mange · maae blive enige med ham – for at hans
NB:190 ndes der dog altid Nogle som · maae blive enige med ham. Men vil et Msk. det
SD, s. 142 aa meget dybere Natur, at de · maae blive sig bevidste som Aand, eller Dem,
TSA, s. 74 man skal blive slagen ihjel, · maae blive skyldige i at slaae En ihjel. Jeg
EE1, s. 125 er det, der er to Arier, der · maae bort, der, hvor fuldendte de end ere i
OTA, s. 279 ikke saaledes, at Rigdommene · maae bort, dersom det blot skal være muligt,
NB32:104 det er Sandsebedragene der · maae bort, Terrainet ryddes, og der skal ikke
BI, s. 356 es, saa mange vilde Skud, der · maae bortskjæres: her er Ironien atter en
EE1, s. 393 er frugtbare Stemninger, der · maae bortødsles paa Cordelia. – Denne
KG, s. 80 ere, tillige paa andre Maader · maae bruge deres maaskee længere Dag, maaskee
Papir 254 r at undgaae Lovens Straf, · maae bruge stor Forsigtighed, saa at Udtrykket,
EE1, s. 223 sig til Dig; gid Mændene · maae bygge paa Dig; gid Oldingen maa gribe efter
FP, s. 23 voraf alle dens Livs-Yttringer · maae bære Farve, saa maa ogsaa her det politiske
CT, s. 55 der, som de mere Begunstigede · maae bære. Men den fortvivlede Ringe, Hedningen,
BI, s. 144 s og blive sig bevidst, at de · maae concentrere sig paa eet Punkt, paa eet
BB:29 e hedder paa Fransk. Forældrene · maae da ogsaa indhente det i deres Ungdom Forsømte
NB21:164 af Alt, at Præsterne de · maae da sagtens være Χstne. Det er antaget
EE2, s. 300 te Din og min Iagttagelse. Vi · maae da tage Forholdet til det andet Kjøn
NB11:173 thi han troer, at saadan Karle · maae da være Satans modige, siden de have
Papir 442 ig at brede sig, men i Døden · maae de Alle indskrænke sig. Lidt Forskjel
Papir 442 dskrænke sig, men i Døden · maae de Alle; og i Livet kan det vel lykkes
EE1, s. 365 gteskab i al Evighed. Det · maae de Andre om. / Endnu er Alt in statu quo;
AE, s. 218 formaae at holde den, derfor · maae de bestandigt lægge den af. Jeg tænker
KK:11 Væsen og indbyrdes Forhold · maae de betragtes efter den rel: Idees almdl.
KG, s. 317 nene ikke ere færdige, saa · maae de blive hjemme, saa er der ikke videre
KG, s. 333 vinde den Overvundne, altsaa · maae de bringes sammen. Fremdeles har Forholdet
EE1, s. 161 lision ret skal være dyb, · maae de colliderende Magter være eensartede.
F, s. 525 et ikke; men paa nogle Punkter · maae de dog vel have fundet den. Lad der ogsaa
EE:153 hellige Høns ikke æde, saa · maae de drikke og dermed kaster man dem overbord.
BI, s. 265 Appius Claudius Pulcher: saa · maae de drikke, og kaster dem dermed overbord.
DS, s. 210 Fornødne, men, nei, Intet · maae de eie, derimod » hvo som giver
NB7:77 istus bad for sine Fjender. Deels · maae de først og fremmest gjøre det Nærværende,
IC, s. 108 le – men for at frelses · maae de gjennem Forargelsens Mulighed, o, og
NB18:102 ger brændes, thi de slette · maae de gjerne stjæle af. Men dette lumpne
TNS, s. 147 r ved Vidner, Sandhedsvidner, · maae de heller ikke kaldes det; de kunne saa
EE1 ve forstaaet ham, hvor meget mere · maae de ikke føle sig lykkelige med den Lykkelige.
AE, s. 322 men er det i Sandhed saa, da · maae de jo ogsaa sagtens kunne forklare det
NB10:182 i de skulle tjene som Blenkere, · maae de komme i saa smaae Dosiser som muligt.
NB25:47 med Dig at gjøre: derfor · maae de lide. / Forsaavidt sees, at Χstus
TNS, s. 147 s Vidner, Sandhedsvidner, saa · maae de ogsaa ligne, hvad det nye Testamente
EE1, s. 101 dem alle.« Saaledes · maae de Ord forstaaes, jeg alt tidligere har
NB28:61 og derfor ( hvilket Piank!) · maae de passe paa at gjøre deres bedste for
BI, s. 128 rave. Saadanne Skyggebilleder · maae de Sjæle vise os, som ikke ere blevne
NB2:68 han tager dem med sig, og nu · maae de tjene ham. / d. 9 Juni. / Her stikker
LP, s. 19 er ikke lade sig ignorere, saa · maae de vige, ligesom Urskovene fordum for Culturens
EE1, s. 401 t en lille vims Kappe, helst · maae de være barhovede. – – –
DS, s. 213 Mænd ere blevne i Verden, · maae de være blevne ved noget Andet end ved
CT, s. 23 kymringer ikke findes der, saa · maae de være Hedningenes. Lad os ikke glemme
Not11:32 lsen laae den ikke, altsaa · maae den ligge i Mskt selv. Men hvorledes stod
NB6:89 var aldrig blevet Luther. Især · maae der eenlige Msker til i disse Tider, fordi
NB32:132 ) uden han vilde sige: saa · maae der gjøres Noget; der er bestemt i Forhold
NB32:30 . / Men til at forkynde det · maae der jo nogle Msker. Disse ere altsaa Mediet,
Not11:31 hed 2) hvilke Bestemmelser · maae der komme til. – Allerede før
Oi7, s. 291 den, at just i Tider som vore · maae der saadanne Mænd til som Lærere,
Papir 515 atter over disse Provster · maae der vel kneise Nogle, alene for Oversigtens
KK:2 .« – » Vi · maae derfor betegne det som et Selvbedrag, naar
EE1, s. 191 ette er kun et Moment, og vi · maae derfor følge Elvira videre. / Den Bevægelse,
BI, s. 131 d, den bevæger sig paa. Vi · maae derfor følge Socrates, naar han oplyser
SLV, s. 397 han ikke, men indirecte. De · maae derfor ogsaa forstaaes indirecte. En af
Not4:12 r til, have sand Realitæt. Vi · maae derfor postulere et Væsen, der maa kunde
BOA, s. 293 hristen. Slige Betragtninger · maae desuden gjøre En ganske keed af Livet,
Brev 56 er det saa for en Mand hvad · maae det da ikke være for en Qvinde. /
FF:127 stus skal komme til at boe i mig, · maae det gaae til efter Overskriften af Dagens
NB5:88 lsen. / / Saaledes maatte og · maae det nemlig gaae. Enten maatte det lykkes
NB33:37 Modsætning til Andre: da · maae dette betragtes som strafværdig Egoisme,
NB21:127 sk, at der dog idetmindste · maae Digtere med for at notere Idealerne. /
Brev 317 mme hos mig – og dog · maae disse Mennesker erkjendes for saa sande
Not10:8 as Vertilgen derselben. Dog · maae disse to forstaaes dialektisk overgaaende
CT, s. 313 vi ikke ganske ville tie, vi · maae dog bruge Menneskets Maalestok, idet vi,
EE1, s. 375 e den. – / For tidligt · maae dog disse Epistler ikke antage et stærkt
DD:119 de tilintetgjøre det Hele, saa · maae dog f. Ex. vordende Theologer vogte sig
BI ar kunnet være mod Socrates, de · maae dog have bestræbt sig for saavidt muligt
NB32:65 rt sit Genie til Talent). Men vi · maae dog have det med og saa leverer Novellen
Papir 451.b elig forsage Verden, eller vi · maae dog idetmindste have Tilstaaelser, og fremfor
CT, s. 199 gtelsens Tid eller Tider, saa · maae dog tilsidst alle Ting tjene dem til Gode,
IC, s. 253 e selv i denne deres Gjerning · maae drages til Dig, at de ikke, i Iver for
EE1, s. 223 Lindring, saa gid da Pigerne · maae elske Dig, gid de Frugtsommelige i deres
NB31:68 , at vi, som skabte af Gud, · maae elske Gud – og den Eneste, der i
NB29:14 tikker hele Hemmeligheden! / Der · maae engang have levet nogle Gaudiebe, som Holberg
KG, s. 225 skaber, et Menneske kan have, · maae enten være Egenskaber han har for sig,
KK:7 maae vi bruge Forsigtighed. Vi · maae erindre at P. ikke beraaber sig paa det
NB33:43 for et Msk. at lide. Imidlertid · maae erindres at Gud jo er Kjerlighed, uendelig
Brev 56 naturligviis netop fordi jeg · maae erkjende Sandheden i, at føler man ikke
NB17:73 g med Vished vide, at hans Talen · maae faae Ende – men er en Afdød (
NB30:60 hvilket de have deres Navn) · maae finde dem i alt hvad en Konge kunde hitte
3T44, s. 241 af nogle Beviser; Menneskene · maae finde dem i at vente indtil Sagen bliver
NB32:135 at lide; thi der staaer ikke: I · maae finde Eder i at lide, nei der staaer: glæder
HG, s. 159 os at forandre det, men at vi · maae finde os i ydmygt at tilstaae Jammerligheden,
OTA, s. 368 eligt talt, hellige Mænd, · maae finde sig i, at en virkelig Synder er Bodsprædikanten,
AE, s. 548 get Skriftligt fra sig, og nu · maae finde sig i, hvad Juristerne ville gjøre
EE1, s. 92 de arbeidende Tanker, at de · maae findes Gjenstanden værdige, danner I
TS, s. 81 e, saa de fattige Forældre · maae flygte med ham. Det er i Sandhed endog
AE, s. 85 virkeligen færdige, eller · maae for Skik og Brugs Skyld mene det, eller
CT, s. 137 bede den Lidende om, hvad vi · maae fordre af ham, for at kunne tale til ham,
DD:6.e Bemærkning staaer her raae og · maae fordøies i en Afhandling. / De glemme
BI g af hver især. / Xenophon / Vi · maae foreløbig erindre om, at Xenophon havde
SLV, s. 70 ntet sparer, at Modens Dogmer · maae forkyndes med Eftertryk fra min Boutique.
IC, s. 63 il de Geistlige, som da bedst · maae forstaae sig paa Sligt – de betakker
NB32:92 rende for, hvad praktiske Folk · maae forstaae ved – Samvittighed. /
NB33:34 oismer, saa disse egoistisk · maae forstaae, at det dog egoistisk er det Klogeste
FB, s. 146 er hans Livs Betydning, at vi · maae forstaae, at vor Tid, ligesom enhver Tid,
4T44, s. 341 elskeligste Sjels Bønner · maae forstyrre ham; ingen Vinding, ikke den
BOA, s. 293 stelige. Skal dette skee, da · maae Forældrene selv væsentligen være
EE2, s. 83 a farlige for Yngre, fordi de · maae frapperes af det Herredømme, Du har
NB21:69 e. / / / Det Nye / / Martyrierne · maae fremtidigen blive Længde-Martyrier.
Brev 311 kan man ikke holde ud man · maae frigjøre sig fra den hvis man ikke skal
DS, s. 221 nem hendes Hjerte, Disciplene · maae føle det som Dødens Bitterhed –
DD:170.a nær med din Kraft, saa at Vi · maae føle Hjertets glade Forvisning om, at
Not11:36 i Potens og Nødvendighed, de · maae følge Msket, kan ikke slippe fra det,
NB32:57 os. Χstd. mener, at vi · maae først af den faae at vide, hvad vor
KG, s. 141 gjør, ved at sige: nei, de · maae først have svaret paa det Spørgsmaal,
CC:19 age paa. / Det er den Vei, vi Alle · maae gaae – over Sukkenes Bro ind i Evigheden.
NB28:61 opføres nu vel blandt disse) · maae gaae en tornefuld Vei – – og
NB18:84 r de Lykkelige, at de fra Kirken · maae gaae hjem væbnede mod Indtrykket af
F, s. 518 d er jo Alt tabt, Tidsskriftet · maae gaae ind.« Ingenlunde! Hvor dum
LP, s. 31 ver sine ulykkelige Helte, der · maae gaae under, og hvorfor? fordi Andersen
Oi10, s. 399 Forsagelse er et Moment; vi · maae gaae videre – til: Profiten leve!
KG, s. 323 a, at Menneskene dog tilsidst · maae give Kjøb og tænke hans Tanke, som
BI antaget en saadan Dæmon, og vi · maae gjennem de enkelte Yttringer, der findes
NB22:8 r Eder ikke for min Skyld, I · maae gjerne lægge endnu mere Tvang paa, det
EE1, s. 401 hovede. Deres Paaklædning · maae gjerne nærme sig til en Dames, kun to
SD, s. 215 rstand, og lige tværtimod · maae gjøre Forstanden det indlysende, at
IC, s. 54 f Meninger og Domme næsten · maae gjøre Opbud, fordi Søgningen er saa
NB12:24 ndhed maa der dog til – vi · maae gjøre os den Tilstaaelse, at denne løgnagtige
F, s. 505 meget mere formodentlig som de · maae gjøre saa mange Ophævelser om »
Papir 69 er efter Mag. Lindb. Theorie · maae gjøre, saa maa vi dog vel ogsaa indskrænke
EE1, s. 340 d Tanten. Det er Etuder, som · maae gjøres. Ikke som om jeg gjør det
3T44, s. 279 ligesom vi da heller ei · maae glemme, at det, at han selv havde forstaaet
4T43, s. 152 Din Gave, at Menneskene ikke · maae gribe Dig istedetfor Gaven, at deres Liv
EE1, s. 223 tye til Dig; gid Mødrene · maae haabe paa Dig, gid den Døende maa søge
Brev 83 gtede tilstrækkeligt. Jeg · maae handle som jeg bedst kan. Jeg betroer mig
PS, s. 245 Guden, eller for noget Andet, · maae haste med at faae beviist, at det er til.
DS, s. 154 sten sig ikke forklare – · maae have drukket hiin Morgen. O, dybe Spot
IC, s. 54 ette Vidunder – og Alle · maae have en Dom, en Mening om ham, saa Leverandeurerne
Brev 245 selv, og uagtet Adskillige · maae have fundet det saa naturligt, at de have
NB23:51 faaer Ungdommen den Idee vi · maae have gamle Frue H – der i Alderdoms-Skjønhed
NB22:139 omus / / taler om, at Apostlene · maae have havt guddommelig Understøttelse
NB23:51 rdunkler os alle – vi · maae have hende til at dandse en Gang. Hun gjør
CT, s. 288 m til sand Velsignelse, at de · maae have hørt Hans Røst, hvem Du sendte
BOA, note rbindelse med de Mange, som dog · maae have Noget at snakke om, naar de komme
AE, s. 84 hvilke de for en Skams Skyld · maae have noget Færdigt, maae have Resultater
AE, s. 84 d maae have noget Færdigt, · maae have Resultater ( thi Generethed for Mennesker
NB29:27 pstand mod Χstd? Vi vil, vi · maae have Ro – Ro for Χstd! Saa vender
SLV, note stormere, der nødvendigviis · maae have seet Den og Den, eller blandt Iilbud,
SLV, s. 302 som ville være sikkre, · maae have til Livvagt Velvillighed og ikke Vaabendragere.«
NB29:92.b r) / , at baade han og Juliane · maae have været i en Forryktheds Tilstand.
EE2, s. 322 t vore Dage og vore Børns · maae hendrage sig i Stilhed, uberørte af
IC, s. 54 rhold, som ganske særligen · maae henlede Opmærksomheden paa ham. Det
SLV, s. 11 , at selv de bedste Mennesker · maae herfra, saa var imidlertid Literatussen
AE, s. 79 fundige, at Subjektiviteterne · maae holdes gudeligt ud fra hinanden, og ikke
NB30:60 Mand, Fader og Fugle-Konge) saa · maae Holsts Fortjenester i denne Retning naturligviis
Brev 84 Dig, at over alle mine Breve · maae hvile den dybeste Taushed. / An /
IC, s. 245 orbittre Mange – men de · maae høre til Beundrerne. / Dog maa det ikke
Papir 589 i Evigheden med Rædsel · maae høre, at dette er ikke Χstd, ville,
NB33:50 r ifølge deres Synsmaade · maae i den Χstne see deres Døds-Fjende,
BI, s. 171 de tidligere Dialoger. Disse · maae i en ganske anden Forstand have staaet
NB7:18.b gode Hyrde.) Slutningen .. Ikke · maae I forstaae det saaledes, som om hele Verden
SLV, s. 251 Men Reflexions-Mulighederne · maae i hendes Øine have tabt det Fristende.
Brev 46 Dem, at Deres uvisse Indtægter · maae i Tal staae i Forhold til mine Breve, i
Not11:33 ie Personlighed sat, disse · maae igjen ved denne Principets Forandring være
NB26:68 rkt paa med Lidelse, at Du · maae igjennem, igjennem Døden. / Og hvorfor
Papir 563 r gaaet mig: de slippe ikke, de · maae igjennem. / 23 Mai 55. / / Kirke-Stat og
AE, s. 430 anske som andre Mennesker, vi · maae ikke gaae i Kloster, vi kan tage i Dy
IC, s. 130 odsigelsen. Men Modsigelserne · maae ikke ophæve hinanden saaledes, at det
CT, s. 192 høimodig Beslutning, og vi · maae ikke tænke os Peder, et Menneske som
Not11:32 det indesluttet i sig. Vi · maae imidlertid have et frit Forhold til Gud,
Brev 95 i mine Studier, at jeg idag · maae indhente det Forsømte. / Forøvrigt
FP, s. 22 om vi i mange andre Henseender · maae indrømme den; thi en Tidsalder kan vel
NB8:69 s Egoisme ophidses, just fordi de · maae indrømme En denne Uegenyttighed, og
EE1, s. 403 isse store Forsonings-Fester · maae indrømmes hende; kun maa man passe paa,
Brev 118 det er tit ringe nok; ofte · maae jeg sidde og bie og vente til langt hen
Brev 86 vt Lyst dertil; men først · maae jeg være færdig med Enten –
HH:33 s, som elske hinanden. / / Vi · maae jo dog bruge Billeder, hvorfor ikke det
EE2, s. 167 de Tid; thi Modsætningerne · maae jo dog først have været der, førend
NB32:57 er og Embedsmænd, thi de · maae jo forkynde Χstd. at være noget
SLV, s. 44 er den en Frihedens Lov, saa · maae jo hine leende Elskende kunde forklare
Papir 586 rar Verden og saa bestaae, · maae jo Kjendetegnene paa det at være Χsten
CT, s. 130 m og Rigdom, og disse Forhold · maae jo ligge til Grund for, og bestemme den
G, s. 53 de ærligt og oprigtigt. Hun · maae jo næsten faae Modbydelighed for sine
IC, s. 165 forstaae, hvad der siges, vi · maae jo ogsaa passe paa, hvo det er der taler.
Oi1, s. 136 enhver Pension – Sligt · maae jo Sandhedsvidner vide at finde sig i;
LP, s. 22 , Læserne nødvendigviis · maae kalde den en » Benjamin«.
LA, s. 42 ar som muligt, om disse endog · maae kaldes farlige. Friheden, hun nyder i W.'
TSA, s. 92 Sandheden i Minoriteten, saa · maae Kjendetegnene paa, at En er i Sandheden,
DS, s. 183 nden paa Sagen, at vi ædrue · maae komme til at gjøre Tilstaaelsen om,
Not8:28 f fine Antydninger. Dog jeg · maae lade det være; jeg ydmyger mig under
LP, s. 51 ( en Omstændighed, vi ikke · maae lade os forlede af), deels er Veien fuld
CT, s. 179 at vi, og maaskee forgjeves, · maae lede efter Ord: for Gud skal Sligt ikke
NB25:64 e have det godt i Livet) de · maae lide – for at vi ( Slyngler) kunne
Oi8, s. 367 n elsker og som elske ham, de · maae lide forfærdeligt i denne Verden, saa
NB14:133 Smule Anseelse, at tvertimod de · maae lide Fornedrelse just for Forholdet til
NB25:47 Dyrkere kjendes paa, at de · maae lide; de have med Dig at gjøre: derfor
IC, s. 251 det, bede vi Dig, at de ikke · maae love hinanden for meget i Elskov, at denne
IC, s. 251 e for de Elskende, at de ikke · maae love hinanden mere end at de kunne holde
CT, s. 306 dog for Dig ofte eller altid · maae lyde saa spæde, saa barnagtige; dersom
3T44, s. 259 hans Ulykker alle tilsammen · maae lægges paa Vægtskaalen for at veies
EE1, s. 340 rste falske Lærdom: vi · maae lære hende at smile ironisk; men dette
SLV, s. 122 lanke, og at de Elskende ret · maae lære hinanden at kjende for at blive
Not11:32 en uendelig Causalitæt · maae man dog jo altid tænke sig uendelig
EE1, s. 27 et vil sige, gid nye Lidelser · maae martre Din Sjæl, og gid Læberne maae
NB21:69 gjennemdemoraliseret som nu, saa · maae Martyrierne blive Længde-Martyrier.
LP, s. 28 der endnu vide, hvad de ville, · maae med Smerte see Individerne som tørt
Papir 97:1 ig for dramatisk Behandling. Vi · maae nemlig bemærke, hvorledes næsten
BOA, s. 229 a, etsteds siger A. endog: vi · maae nemlig erindre, at Jesus sagde til Gud
Papir 225 ns. –– Digteren · maae nemlig have, hvad Nordboen ventede i Gimle
BI, s. 340 en Dulen Dorf. Saadanne Digte · maae nu ogsaa ansees for de fuldkomneste; thi
AE, s. 164 ver der Tid for dem, der ikke · maae nøies med de Eenfoldiges ringe Gjerning
HG, s. 159 og at vi forsaavidt · maae nøies med den Art Religieusitet, som
NB17:66 tor, og vi saa ufuldkomne, at vi · maae nøies med den Bestemmelse: Christ-Elskere
AE, s. 37 ieste Lidenskab: Tro, at Du · maae nøies med en saadan Forsvarer; stakkels
CT, s. 179 r hvad Du siger. Vi Mennesker · maae nøies med mindre, med at den Ene høitideligt
AE, s. 37 meget urigtigt Sted) » · maae nøies med Troen.« ( Stakkels
AE, s. 117 , hvad existerende Væsener · maae nøies med, forsaavidt de ere existerende,
AE, s. 553 ttige Folk og dumme Mennesker · maae nøies, medens Privat-Docenter og gode
KG, s. 363 relse, at Sandhedens Vidner · maae offre Liv og Blod: væsentligen er dog
Brev 31 tagende Svagelighed. Min Mand · maae ofte holde Sengen ivinter, jeg kan næsten
BI, s. 318 asser ind i Omgivelserne, saa · maae Omgivelserne dannes efter ham, det er,
BI, s. 78 paa en Trivialitet, saaledes · maae omtrent Plato og Athenienserne være
NB8:71 dem, der opgive Alt fordi de · maae opgive Noget; men Spørgsmaalet er, om
Not1:5 lle disse Spørgsmaal; men · maae paa den anden Side overbevise om det dogmatiske
NB12:114 g Stat skilles ad, ell. vi · maae paa een ell. anden Maade have Kloster-Geistlige.
Papir 440 r Danmark sprængt. / Vi · maae paa enhver Maade forhindre Piat og Bysnaks
NB32:114 e af Underlivs-Tilfælde · maae passe paa en rigelig Udtømmelse hver
NB26:115 lpe os til at hitte paa, at vi · maae passe paa ikke at vove for meget –
NB14:96 anden Glæde, hvilken vi · maae passe paa, at vi ikke miste, istedetfor
OTA, s. 425 os, med ydmyg Taknemmelighed · maae prise Gud, men ogsaa ære Apostlene paa
IC, s. 74 r ere for overspændte, saa · maae Præsterne til for at prutte. Maaskee
DD:185 e Børn, saa at vi med Glæde · maae raabe: Abba Fader. – / d. 28 Dec.
EE2, s. 98 ovprise I. Den bliver, naar I · maae raade, et Moment, der ligger udenfor Tiden,
LA, s. 76 Tidlang med at Flere og Flere · maae renoncere paa det stillere Livs beskedne,
TSA, s. 62 attige – ak, de Fattige · maae saa vist nøies med de ti. En Pige, der
4T44, s. 320 at Trøstens Ord først · maae saare dybere, inden de kunne helbrede.
NB17:31 ævende, de sige: stundom · maae Sandheden lide i denne Verden, stundom
NB21:12 e ære og ansee den. Ergo · maae Sandsebedragene til, hvis man skal naae
NB24:115 en« det er det vi Msker · maae see at faae bort paa enhver Maade. Χstd.
PS, s. 252 avn, eller rettere: kun at vi · maae see at finde et Navn for den. / Tillæg
KG, s. 195 v i deres Haand, og som i ham · maae see en Urostifter – det vil vel koste
BI, s. 259 at opvise den anden Side, vi · maae see hans Forhold til den Udvikling, der
LA, s. 103 ikke kunne hjælpe dem, de · maae selv gjøre Springet, og Guddommens uendelige
KG, s. 307 ældighed, og det uagtet vi · maae sige om denne samme Kjerlighed, at den
HH:31 g Døs, saa at vi næsten mere · maae sige, at det skeer med os end at vi handle,
NB11:49 le I have det godt. Ak, nei, han · maae sige: nu kommer Touren til Eder. / Og saaledes
ER, s. 202 an seer nøiere til, snarere · maae siges – sørgeligste Maade at tjene
DBD, s. 131 Biskop Mynster fik, tvertimod · maae siges at have et langt utaknemligere Vilkaar,
Oi6, s. 262 oprindelige Christendoms Maal · maae siges at være: Lunkenhed, Indifferentisme:
OTA, s. 172 det, men ikke i Tiden. Og de · maae skilles ad, saa vil det Gode; det Gode
DS, s. 250 jeg giver Dig din Frihed, vi · maae skilles, at tilhøre mig vilde betyde,
EE2, s. 157 e, at Dit Livs Forhold engang · maae skrue Dig ind i sine Bøiler, og tvinge
TSA, s. 78 es i Usandhedens Magt, at de · maae slaae ham ihjel, hvis han siger det Sande
AE, note værelse, at de endog gjerne · maae slaae mig i min Fraværelse.«
LA, s. 101 Enhver have en Mening, men de · maae slaae sig numerisk sammen om at have den.
EE1, s. 223 røst hos Dig; gid de Unge · maae slutte sig til Dig; gid Mændene maae
Brev 3 han heller intet skrive? / Jeg · maae slutte, thi Du seer nok paa mit Skrivt
DD:201 Telt ( cfr Mc. IX, 5 etc); men vi · maae som Disciplene ned igjen af Bjerget, og
AeV, s. 84 et latterlige; thi Forfattere · maae som offenlige Personer finde sig i Meget,
EE1, s. 246 ndersøge, hvorledes disse · maae stilles i Forhold til hverandre for at
Oi1, s. 135 re en Million Christne, vi · maae strengt holde over, at der er en Million
BI, s. 74 nem en ny combineret Beregning · maae stræbe at opfatte den allerede iforveien
KG, s. 20 old til visse Væxter, at de · maae sætte Hjerte; saaledes maa man ogsaa
LP, s. 22 ng. / Medens nu disse Noveller · maae søge deres sande sympathetiske Læsere
BB:1 Ideer rettede Kraft, hvori vi · maae søge hiin Grundbetingelse for det Romantiske
EE2, s. 273 vad der gjaldt om Børn, de · maae tages itide. Min Mening er nu ikke, at
EE2, s. 21 omme Dig ved, at de tvertimod · maae takke Dig for, at Du ved Din Berøring
NB25:83 er sig efter os, hvorfor vi · maae takke ham, at han ikke pludselig bliver
NB17:110 e frygtelige Lidelser, der · maae til for at lære at blive Aand, og saaledes
LP, s. 23 bytte, eller de, skjøndt de · maae tilstaae sig selv, at det er en stolt Gravsang,
NB11:26 ærke et Msk, hos hvem de · maae tilstaae, at denne Stræben er, saa anspænder
EE2, s. 82 ig saa ofte skuffede, naar de · maae tilstaae, at et Ægteskab dog har lidt
NB24:109 std. Indrømmelser, vi · maae tilstaae, at vi egl. kun ere en Approximation
OTA, s. 427 vi ville være ærlige, · maae tilstaae, at vi ere ikke langt fra at kalde
NB17:8 er maa gjøres Tilstaaelser; vi · maae tilstaae, at vi ikke ere saa eenfoldigt
2T43, s. 28 et lærer os, at alle Ting · maae tjene dem til Gode, der elske Gud. Men
CT, s. 199 thi » alle Ting · maae tjene dem til Gode, som elske Gud.«
CT, s. 201 det af sig selv, at alle Ting · maae tjene dem til Gode, som elske Gud; men
CT, s. 200 mod tale om: / / at alle Ting · maae tjene os til Gode – » naar«
CT, s. 173 vi have? / / III. / Alle Ting · maae tjene os til Gode – naar vi elske
CT, s. 198 et Samme. / III / / Alle Ting · maae tjene os til Gode – naar vi elske
CT, s. 201 det er et Gode. / / Alle Ting · maae tjene os til Gode – naar vi elske
CT, s. 204 naar«. / / Alle Ting · maae tjene os til Gode – naar vi elske
CT, s. 207 Du elsker Gud. / / Alle Ting · maae tjene os til Gode – naar vi elske
CT, s. 208 og inderligere. / / Alle Ting · maae tjene os til Gode – naar vi elske
4T43, s. 140 nu følge Formaninger, der · maae tjene til at styrke og bevare den Enkelte
Brev 94 e vi Dig trængende etc, og kun · maae troe paa Χsti Ord at det har været
NB30:57 esætninger, man først · maae troe, siden begribe. / Nei » Tro«
NB14:65 slaaer han ikke af paa, de · maae trække i Selerne ganske anderledes end
IC, s. 27 ge og Elendige, I der i Armod · maae trælle for at sikkre Eder – ikke
EE1, s. 223 Frugtsommelige i deres Angst · maae tye til Dig; gid Mødrene maae haabe
IC, s. 253 de, selv dragne til Dig, ikke · maae tænke saaledes ringe om sig selv, som
AE, s. 377 nok hellige Mennesker, men vi · maae ud i Verdens Forvirring. Skam faae Præsten,
AE, s. 417 k vilde blive hellige; men vi · maae ud igjen i Verden. Dersom et Menneske nemlig
EE2, s. 271 dog ikke flye den? Hvor ofte · maae Vaabnene ikke forandres, snart maa der
Not1:7.v maa lære os sine Veie og vi · maae vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal
KK:7 rigenes Udvikling: » Vi · maae ved denne Forhærdelse ikke tænke
AE, note ngs Hvorledes; og Tilhørerne · maae ved Talen oplyses om og fremhjælpes
EE1, s. 27 in Sjæl, og gid Læberne · maae vedblive at være dannede som forhen;
OTA, s. 263 e? Og dog voxe de. / Men saa · maae vel de fattige Lilier selv arbeide desto
SLV, note ighed og uerotiske Gebærder · maae vel gjøre en ung Pige underlig tilmode.
IC, s. 25 – Forunderligt! Thi saa · maae vel hine Ord » kommer hid til mig«
DD:164.a ne til Eftertanke .... Saaledes · maae vel ogsaa vi stundom fristes til at spørge,
BI, s. 273 raf, eller om vi ikke snarere · maae vende tilbage til en Bemærkning af Hegel
DD:187 eon ( denne Noah d. 2den), men vi · maae vente paa ham i hans Huus. / d. 31 Dec.
SLV, s. 262 g selv, at hans Iagttagelser · maae verificeres. / Saasnart han syslede med
AE, s. 427 en meget formaaende Mand, det · maae vi Alle sande, undtagen De, der ere mere
NB26:10 et simplement Christne. Saa · maae vi andre degraderes til » Approximationer
Not11:27 trinviis Overvindelse, saa · maae vi antage et Princip, der bestemmer Trinnene,
LP, s. 25 kert de behørige Udtræk, · maae vi bede de ærede Læsere at lade Øiet
FP, s. 19 ns Syden blæse paa eengang, · maae vi bede Læserne undskylde, at vi tale
FP, s. 24 til Fædrelandets Apologie, · maae vi bemærke, at vi i hele den Sammenhæng,
OL, s. 34 men kun at more. Dette · maae vi benægte; thi Hensigten af en Øvelse
Not4:29 hed at gjøre – her · maae vi betragte de forskjellige theologiske
KK:7 jennemføre denne Anskuelse, · maae vi bruge Forsigtighed. Vi maae erindre
NB29:24 saa redelig mod Χstd. / Saa · maae vi da altsaa bedre sikkres. Dette naaes
AE, s. 189 n maadelig Fortjeneste. Dette · maae vi da altsaa have in mente, og saa see
Papir 97:2 r vilde drille en Ret, men deri · maae vi da see en Slags Spotten over det Hele
4T43, s. 163 ste Udtryk: Sjelen. I Sjelen · maae vi da søge, hvad vi i Anledning af det
BI, s. 95 Om hvad det er at spørge, · maae vi derfor udvikle os lidt nærmere. /
FP, s. 22 rbigangne Tid i Almindelighed, · maae vi dog bemærke, at den i det Hele har
GG:5 g selv. Men paa den anden Side · maae vi dog erindre, at en saadan Uddrivelse
TS, s. 102 s: skulle vi leve med ham, da · maae vi døe med ham. Først Døden, saa
Papir 451.b ikke skal blive Vrøvl, saa · maae vi enten have Charakterer igjen, der virkelig
LP, s. 20 Hverdagshistoriens Forfatter, · maae vi erindre om, at dette hverken skeer,
BI, s. 110 t første Punkt angaaer, da · maae vi erindre om, at man har troet at kunne
NB24:51 Folke-Kirke og Deslige, saa · maae vi finde os i Alle at blive degraderede,
LP, s. 21 etydning for samme. Imidlertid · maae vi forinden bede den ærede Ubekjendte
NB30:112 gl. er det Msklige: ellers · maae vi fortvivle. Men stricte taget har dette
OTA, s. 401 gjennemgaae Apostelens Ord, · maae vi først gjøre een Bemærkning,
CT, s. 229 blive opmærksomme herpaa, · maae vi først vide, om vi da ere blevne troende.
BI, note sig hos strenge Moralister, og · maae vi give Hegel Ret i, daß wir uns Socrates
NB25:101 nok. For at faae Ende paa det, · maae vi have » Digteren« til
Papir 490 og derfor, derfor, derfor · maae vi have Commentarer og Professorer og Commentarer,
NB7:18.b nde. Men det er Meningen: altid · maae vi have det hellige Kors, altid vil den
Not11:32 eyn, og paa den anden Side · maae vi have Frihed med denne Verden, hvilket
Papir 15 νων saaledes, · maae vi hellere forklare denne Genitiv som ligebetydende
EE1, s. 308 følges hjem – Tak, · maae vi helst være frie, Friheden –
Not7:4 attraaede i Verden, men saaledes · maae vi ikke elske Verden. – / Det Eneste,
AE, s. 183 Siderne er nu Sandheden? Ak, · maae vi ikke her tye til Mediationen, og sige:
BI, s. 132 tte ( Pag. 97: » eller · maae vi ikke sige, at Tre vil heller gaae under
NB17:66 elsen ell. Bestemmelsen Christen · maae vi indrømme, at Opgaven i Sandhed at
Papir 532 e Christne – men saa · maae vi jo Alle blive Engle. Ganske rigtigt,
IC, s. 105 beviser, hvo Christus er, saa · maae vi jo begynde med, at vi ikke veed, hvo
Papir 69 mener at K. baseres paa, saa · maae vi jo dog tilstaae, at det i og for sig
KK:7 lger dec: absolutum, og det · maae vi jo ogsaa indrømme, at Grunden til
BI, s. 108 m Socrates og Alcibiades, saa · maae vi jo vistnok give Alcibiades Ret, naar
NB10:73 vi vorde hellige og salige, · maae vi leve som de Faae. / cfr Liguori Betrachtungs
Brev 311 ens mangfoldige Skikkelser · maae vi lukke Øinene, for ei at høre dens
Brev 311 re dens tusinde Stemmer · maae vi lukke Ørene, – en dump Hensynken
DD:208 d, men nu ere vi Mænd. Nu · maae vi med Alvor gribe ind i Tingene, med Staalhandsker
EE:15.a – / d. 8. Feb: 39. / og da · maae vi med dyb Sorg sige som Adam: jeg hørte
IC, s. 107 Christenhedens Phantasterier · maae vi nu engang slaae en Streg over. Vi gaae
HH:24 saa begeistret saa udholdende. Her · maae vi nu erindre, at hele Livet jo er Forlovelsens
NB23:32 vare saadanne Guds Mænd, · maae vi nøies med en Digter, der siger: det
CT, s. 72 Bekymring. Men foreløbigt · maae vi ogsaa vide, hvad Formastelighed er,
Papir 4:1 live en Adskillelse; men den · maae vi overlade Gud. Det onde maa ei her forstaaes
3T44, s. 252 ens men ogsaa Høstens; da · maae vi overlade ham at følge den Klogskabs
3T44, s. 252 iget med det Tilkommende, da · maae vi overlade ham at søge Selskab og Samvirken
FP, s. 22 rholder dette sig saaledes, da · maae vi paa det bestemteste frakjende hiin Tid
CT, s. 223 re aldeles meningsløs, saa · maae vi paa een eller anden Maade komme Menneskene
OL, s. 31 ligesaa rigtig som den anden, · maae vi protestere. Dette vilde nemlig føre
Not11:22 og ubevægeligt, og dog · maae vi see at komme bort derfra. det er det
Papir 458 , saa!: saaledes siger vi: · maae vi see Gjerningerne. Ak, det gjøres
KG, s. 134 . Men, christeligt forstaaet, · maae vi sige den bliver staaende paa Halvveien.
KG, s. 371 de disse Ord paa os selv, saa · maae vi sige, » Dig skeer, som Du troer,
NB20:14 e. Sandt nok, i Ideen seet, · maae vi sige, at de Alle skulle føle denne
CT, s. 322 dette er saaledes, og derfor · maae vi sige, at Den, der blot vil – have
NB18:103 ation. / Os betræffende · maae vi sige, at vi redeligt have fortjent det,
CT, s. 322 r Fremgang eller ikke. Derfor · maae vi sige, ethvert gudeligt Foretagende er
EOT, s. 268 rd fra først til sidst, · maae vi sige: hun gjør slet Intet. / Hun
Not1:7 as som Forsoningsmiddel? Her · maae vi skjelne mell. G.T. Bøger og efter
Papir 404:2 en holder Keglebane: saaledes · maae vi stakkels Forf., item Kunstnere o: s:
NB23:107 havde ved Aanden, istedetderfor · maae vi substituere det blot Msklige: Eftertanke,
NB22:89 ver, være sande for Gud, · maae vi tale saaledes: jeg forstaaer nok, at
NB13:33 en Anledning. / Nu vel, saa · maae vi til at gjøre Betydningen af det at
NB19:41 te være vort Forsyn, saa · maae vi til at see os om en Ven, en Ven, der
BB:7 g F: her træffe sammen, saa · maae vi tilstaae os, at det vel ikke kunde skee
Papir 97:1 l af en eller anden Grund. Ofte · maae vi tænke os ham som den, der er misfornøiet
CT, s. 313 stilling om Guds Storhed, saa · maae vi tænke paa den sande menneskelige
KG, s. 219 var da utænkeligt, altsaa · maae vi tænke paa det andet Forhold. Saaledes
Papir 451.b Tilstaaelser, og fremfor Alt · maae vi ud af det Skalkeskjul: det er Mængden
PS ære den Søgende; thi saaledes · maae vi udtrykke Vanskeligheden naar vi ikke
LP, s. 17 « kan gribe fat i; saa · maae vi vel takke Gud for, at en saadan Simon
EE:192 til den hellige Nadvere, da · maae vi vogte os for, at her ikke indsniger
NB31:68 og redigerede ind i hans. Derfor · maae vi være sikkrede, ved at have lukket
LA, s. 43 nok. Nei, det er en Kunst; de · maae vide at slippe med Lidenskab; den mindste
Oi7, s. 297 aastaae Præsterne ( som jo · maae vide det, da de have aflagt Eed paa det
KG, s. 141 nanden, hvad de jo selv bedst · maae vide, og der ellers Intet er til Hinder
Not11:32 uendelig Passivitæt. Vi · maae vide, Skabelsen er ikke einfach Akt, den
LP, s. 44 sthetisk Standpunkt iagttagne, · maae vise sig som Tilfældigheder, men fordi
Brev 82 t Talent. Maler Bærentzen · maae være en god Kilde. En af Døttrene
Brev 1 og deraf kan Du indsee, at der · maae være flere, som der ogsaa er. Den anden
NB2:51 etænkt, hvilken Plage vi Msker · maae være for Gud, at vi saaledes falde ham
Not10:9 oer, der tidligere i Verden · maae være givet til en Guds Treenighed. Intet
NB25:64 gtens Herlige, saa de enten · maae være Guder – hvis jeg skal være
EE1, s. 161 keligheder, men som dog ikke · maae være ham uoverstigelige. Alt hvad ham
Papir 1:2 Dansk 1533 af Sadolin. / Vi · maae være i Besiddelse af det apostoliske
BI, s. 219 De Andre derimod, mener han, · maae være i Besiddelse af en høiere Viisdom:
EE1, s. 279 ne, der instinktagtigt altid · maae være i Bevægelse. Der gives Mennesker,
EE2, s. 174 Aandsgaver, ja at disse endog · maae være i en ualmindelig Grad intensivt
Not11:32 t frit Forhold til Gud, vi · maae være i et außergottlich Seyn, og
BA, s. 321 er det Onde; hvor uethiske de · maae være i Ethiken, siden det Onde er det
BA, s. 321 hvor ulogiske Bevægelserne · maae være i Logiken, siden det Negative er
Not11:33 anden Side ud, hvorfor vi · maae være kloge. Verden er unum versum, universum,
G, s. 36 ettere productive Genier. Disse · maae være Lunets Børn, berusede i Latter,
NB34:26 gtighed der gjør, at der · maae være Mange, dets Mangel paa Vigtighed
SFV, s. 103 operere med denne Categorie, · maae være mere og mere dialektisk i Forhold
NB3:77 r med at anbringe Vægten) · maae være mere og mere dialektiske i Forhold
DS, s. 166 t – thi Ansøgningerne · maae være paa stemplet Papir, maaskee vil
PS, s. 256 medier og Romaner og Løgne · maae være sandsynlige; men hvorledes skulde
KG, s. 81 Mennesker, ligesom disse ikke · maae være til for ham. Men Forsigtighed,
SLV, s. 98 skee paa eengang, begge Dele · maae være tilsammen i Afgjørelsens Øieblik.
SLV, s. 165 de sjelelige Tilstande, der · maae være tilstede, hvis der overhovedet
BI, s. 127 jo lettelig, at Philosopherne · maae ønske ( smlgn. Pag. 20) at have saa
KG, s. 121 tandse det, » de Andre · maae«? Mon ikke hver Enkelt er Gud forpligtet
Not1:5 øttepunct i d. h: Sk:, og · maae, forsaavidt dette mangler, udelukkes af
LF, s. 23 remesterne, Fuglen og Lilien, · maae, istedetfor at lære ham, tjene ham –
SD, s. 239 ere Christi egne Ord, og de · maae, især da i Christenheden, atter og atter
Papir 255:2 mvendelse gaaer langsomt. Man · maae, som Fr. Baader rigtigt bemærker, gaae
NB22:15 Gang Havet, og Skyerne, og · Maagen – anstreng hver Din Nerve for at
AA:6 ævede om med dem – og · Maagens hæse Skrig erindrede mig om, at jeg
AA:9 d. En uhyre Larmen af Vildænder, · Maager, Krager osv. og de svømmende Øer gjorde
AA:2 ompagneres kun af den eensomme · Maages hæse Skrig. Det første ( Havet) er
Brev 79 istisk, natlig-hæs som et · Maageskrig, ell. hendøende som Velsignelsen paa
EE1, s. 32 n Stemme er kun hæs som et · Maageskrig, eller hendøende som Velsignelsen paa