S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
DD:77 melse om om man gaaer til sit · Maal ( Hovedstaden) ell. fra det. ligesom et
Papir 247 ive Achaia som det yderste · Maal ( skjøndt αχϱι ei altid
AE, s. 284 Existerende er Bevægelsens · Maal Afgjørelse og Gjentagelse. Det Evige
F, s. 525 at ville opnaae sit skjønne · Maal at blive forstaaelig for Alle, saa kan
EE1, s. 43 at faae et Levebrød, dets · Maal at blive Justitsraad, at det var Elskovens
CT, s. 160 ybt besinder sig paa, hvilket · Maal der er sat Mennesket, at han ikke, skuffet
3T44, s. 257 Forfængelighedens falske · Maal deristeden, og lære ham vildt at glæde
AE, s. 142 e. Er Retningen hen til dette · Maal det Høieste, og kun Frygten for det
CT, s. 112 jøre sig Bevægelse: saa · maal Du ogsaa Lænkens Længde ved at gaae
Brev 267 Fæhund, der hverken har · Maal eller Mæle« skal jeg til mit
BI ver ethvert Hensyn til et endeligt · Maal en Forkleinelse, en Profanation af det
Brev 265 gen, og har tilsidst ikke andet · Maal end at gaae fra det altsammen. Horats lærte
OTA, s. 239 ligere Angivelse af Skyttens · Maal end det rammende Skud, thi et Skud kan
EE1, s. 326 eg desuden derved kommen mit · Maal endnu nærmere. Jeg kan, uden at det
Papir 542 om Kiøbhv. i Verdens-Altet / · Maal engang Afstanden! / Tænk hvad der engang
NB23:39.a elig at han ogsaa efter msklig · Maal er en Pialt, saa trykker han ikke, og hjælper
OTA, s. 239 saa, og saaledes at have et · Maal er en ugudelig Utaalmodighed; evigt forstaaet
3T44, s. 258 maaer, naar hans Virksomheds · Maal er Erfaringen en Daarskab, fordi det gaaer
Not9:6 sig, har den uden for sig. / / / · Maal er et quantitativt bestemt qualitativt,
3T44, s. 256 forsmaae Erfaringen, da dens · Maal er ham for ringe, dens Maalestok er ham
NB33:34 fter i min Disputats) at Statens · Maal er Mskets Forædling o: s: v: er naturligviis
Not10:9 Opnaaelsen af Maalet. Dens · Maal er Mskets Omvendelse. Muligheden er indeholdt
Papir 314:1 Sætning: at Msket er Alts · Maal er rigtigt, græsk forstaaet et Sidestykke
EE1, s. 88 i Stykket. Som Udviklingens · Maal er sat den ethisk bestemte Kjærlighed
CT, s. 160 t, som han skal naae. Det ene · Maal er Timelighedens, det andet Evighedens;
CT, s. 160 Forestilling om, hvilket det · Maal er, som er sat Mennesket, kun han veed
KK:2 rede fuldendte Maal, men dette · Maal falder da som den før Realiseringen
Papir 532 dette det uendelig ophøiede · Maal for den Christnes Stræben, meente man,
NB32:43 en / / Engang var U. det høie · Maal for den størst mulige Anstrengelse,
BI, s. 260 iddelse af et absolut gyldigt · Maal for dens Stræben, men Socrates gik ikke
EE1, s. 203 enne Umiddelbarhed er hun et · Maal for hans Attraa, og derfor sagde jeg, at
KK:2 hi naar Χstd. er det egl. · Maal for hele Udviklingen, saa viser dermed
OTA, s. 239 et Menneske sætter sig et · Maal for sin Stræben her i Livet, og han
OTA, s. 153 som Den, der har et bestemt · Maal for Øie, som Den, der derfor ikke seer
4T44, s. 344 ever nu med det fjerne store · Maal for Øie; skulde han et Øieblik blive
AE, s. 125 em forskjellige til det samme · Maal førende Tanker, hvad Ethiken og det
NB32:19 el ikke tale om det høie · Maal han satte i Χstd. Og hvad er Χstheden?
Not4:24 kalde hinanden vise som Driftens · Maal hen til en Forening, i hvilken Modsætningerne
EE:29.a n, der ligger i at have sit Livs · Maal i en Anden; thi Ægteskabet synes vel
Not4:4 edip.). / / » med det · Maal I maale, skal Eder igjen maales«.
SD, s. 197 en er for høi, fordi dens · Maal ikke er Menneskets Maal, fordi den vil
BI, s. 255 afholdende; var Sophisternes · Maal Indflydelse i Staten, da var Socrates utilbøielig
NB12:118 Trofaste. Det var et dristigere · Maal jeg sigtede til – hun maatte falde.
Oi6, s. 262 den oprindelige Christendoms · Maal maae siges at være: Lunkenhed, Indifferentisme:
2T44, s. 191 ie, men ogsaa sin Lyst, sit · Maal men ogsaa sin Løn, hvortil da en Overveielse,
SD, s. 225 ling om sig selv, eller hvis · Maal Mennesket er. Modsætningen hertil var:
2T44, s. 195 drig naaer sit Maal; thi sit · Maal naaer det altid, da Maalet er Gud, og i
NB28:35 or at vidne for Læren. / · Maal nu Afstanden her fra det Oprindelige. /
NB35:35 og Nydelsen af Livet. / Men · maal nu engang her Afstanden fra hvad der er
NB30:105 drenes Skyld. / – – · Maal nu med dette Afstanden fra hvad vi kalder
Oi6, s. 261 Mynster som en Art Galskab. / · Maal nu, og Du skal see, det Du under Navnet
3T43, s. 95 rer Mennesket sit Ønskes · Maal nærmere, men fjerner ham mere og mere;
3T44, s. 257 ikke skal franarre ham hans · Maal og give ham Forfængelighedens falske
SD ativt at være Det, som er hans · Maal og hans Maalestok, selv maa have forskyldt
3T44, s. 258 dog var vel Paulus ikke uden · Maal og ikke uden Maalestok, thi Evigheden var
SD, s. 226 sandt, at Gud er Menneskets · Maal og Maalestok, eller Maalestok og Maal.
3T44, s. 259 dog er det Liv, som er uden · Maal og Maalestok, trøstesløst og forvirret,
SD, s. 194 er, Det nemlig, som er hans · Maal og Maalestok. / Det var en meget rigtig
NB16:13 bruges et overmenneskeligt · Maal og Maalestok; og i Forhold hertil er kun
3T44, s. 257 og kan han ikke være uden · Maal og Maalestok; thi et Liv uden dette er
BOA, s. 210 isende, eller som En der uden · Maal og Meed gjør sig Motion i Bibelen for
OTA, s. 239 orstaaet er Forholdet mellem · Maal og Middel snarere omvendt. Dersom et Menneske
BB:7 e Verden at naae Lystens fulde · Maal og selv bestige Lystens Throne og Middelpunct
BA, s. 317 ng har sin bestemte Plads, sit · Maal og sin Grændse, og netop derved sin
AE, s. 142 en i al sin Ydmyghed ikke sit · Maal og sit Sigte, som netop er det Høieste.
BB:1 t Evige og Uendelige, det hvis · Maal og Skranker ingen jordisk Flugt kan naae,
3T44, s. 257 gyldig i sig selv; ved dette · Maal og ved denne Maalestok skal han altid forstaae
3T44, s. 259 aringen forstaaer sig jo paa · Maal og Vægt, men hvad formaaer den; den
NB28:85 igt. / / Det var smukt af Peter! · Maal ogsaa her en Afstand fra det der er det
CT, s. 160 øre ham dette om de tvende · Maal ret indlysende, at han maatte begynde sit
NB28:35 r fra det Oprindelige. / Og · maal saa igjen Afstanden herfra til det Nuværende,
CT, s. 163 , saa er hermed Evighedens · Maal sat Mennesket som det, hvorefter han skal
Oi6, s. 262 ølgelse. / Maalt med dette · Maal sees let, at G. egentligen aldrig kan siges
NB35:22 aasen havde, til hvilket høit · Maal Skaberen – og hver Gang dette Ord
NB16:41 ei! Al Arbeiden for et uendeligt · Maal skal i ædel Forstand holdes som Luxus.
DD:208 i største Iil uden noget · Maal skynder sig videre, idet han declamerer
3T44, s. 257 ng i sin Sjel, da har han et · Maal som altid er gyldigt, en Maalestok som
CT, s. 36 den maaler med det samme · Maal som Gud: han giver Fuglen » nok«,
PS, s. 232 havde en Bevæggrund og et · Maal som ikke svarede til denne. Kjærligheden
AE, s. 91 lig fortsat Stræben til et · Maal uden at naae det. Nei, men hvor meget end
SLV, s. 447 n positive Stræben til et · Maal udenfor sig, som vinker den anden, i Sammenligning
Not5:26 en at laane, og alle Ønskers · Maal var ham dengang at eie en Pibe; 20 Aar
3T44, s. 258 ufremkommelig, og der intet · Maal var, da var Himlen hans Maal. Naar han
LA, s. 14 rængere Dom og et knappere · Maal vil han blive dømt. Inderlighed til
TTL, s. 458 pdager, at fjernest fra dette · Maal vilde en Tilstand være som den Lighed,
HCD, s. 177 a fylder og I Eders Fædres · Maal!      33) I Slanger! I Øgleunger!
BI, note etydigheden i det Ord » · Maal« fristende for den, der ikke veed, at det
KG, s. 362 atter blevet » Alts · Maal« og aldeles i Øieblikkets Forstand. Al
HCD, s. 181 » at fylde Fædrenes · Maal«, altsaa at gjøre Det, der er endnu værre.
Not4:4 agoras » Alt er Msk.s · Maal«. – / ( Hegel. ogsaa Oedip.). /
Papir 541.c ? / ( og det er jo Guddommens · Maal) / og i det uhyre Tal af Millioner Msker
SLV, s. 401 urligviis ikke tale i hendes · Maal) der begeistrer ham til de Skridt, han ellers
Papir 254 orening at arbeide til eet · Maal) udsprungen Misbrug, den nemlig: at man
CT, s. 160 i at naae Maalet ( det sande · Maal). Men det, som forhindrer En i at naae Maalet,
BI, note ngen var, at Mennesket var det · Maal, Alting stræber til. Det var nu en dristig
CT, s. 128 Seilere, som styre til samme · Maal, at een har naaet det. I Forhold nemlig
KG, s. 117 ed, som ikke har dette eneste · Maal, at føre de Elskende til at elske Gud,
FB, s. 158 er føre Een til Ønskets · Maal, at see Christus vandre om i det forjættede
AE, note tillige har hovedsageligen det · Maal, at sætte Alt over i det Opbyggelige.
AE, s. 284 ægelsen som Bevægelsens · Maal, baade i Betydning af τελος
CT, s. 160 Liv med at vælge det rette · Maal, begynde med at være rigtigt stillet.
AE, s. 220 ade havde ført mig til mit · Maal, bleve nu bestemtere ordnede, men Oldingens
3T44, s. 259 ette, han vil vel søge et · Maal, der altid er gyldigt, en Maalestok, der
3T43, s. 67 æben hen til dem, til det · Maal, der er sat ethvert Menneske at stræbe
Papir 495 som var Χstdom et · Maal, der maaskee laae langt langt borte i det
NB35:22 n, bestemte til det høie · Maal, der sattes den, hvorledes det gik den,
NB16:42 ogsaa Penge for at naae det · Maal, der ved Styrelsens Bistand er naaet: at
F, s. 497 et nu er blevet et begeistrende · Maal, der vinker enhver Skriverkarl og forjætter
4T44, s. 347 e efter et høit og fjernt · Maal, det er høit, thi see, det er Himlen,
NB29:96 ke forstaae ham i hans Ende · Maal, det Tilsigtede. / Og dog turde det være
4T43, s. 166 re ved hin jordiske Higens · Maal, eie den ganske Verden for at bortgive den,
OTA, s. 384 r iler fremad til Ønskets · Maal, eller det er den Bekymrede, der vendte
CT, s. 163 f Medgang naaer Timelighedens · Maal, er han længst fra at naae » Maalet«.
Papir 277:1 e høit. Der er tvende · Maal, ethvert Msk. er τελος,
SD, s. 197 dens Maal ikke er Menneskets · Maal, fordi den vil gjøre Mennesket til noget
EE2, s. 31 de et Avancement henimod vort · Maal, forsaavidt den nedlægger en formelig
EE2, s. 328 re overflødigere end Dit · Maal, hans Viisdom ikke dybere end din Kløgt,
BI gativ, i det Negative har havt sit · Maal, har været beregnet paa at gjøre vaklende
G, s. 12 nu var han ved sit Ønskes · Maal, havde tilstaaet, og fundet Gjenkjærlighed.«
NB16:41 der egl. arbeide for de endelige · Maal, have tilløiet sig tillige at arbeide
CT, s. 159 behjælpeligt i at naae mit · Maal, hvad der fører mig til Maalet; og Modgang
F, s. 500 Tidens Ære, det er et stort · Maal, hvorefter Enhver stræber, og til Ære
TTL, s. 453 tte Fart i Livet og det rette · Maal, hvorefter han retter Farten. Og ingen Buestræng
NB32:72 an for Evigheden, hvilket uhyre · Maal, hvorledes maa han ikke fremmedgjøres
3T44, s. 256 er det, at den altid har et · Maal, hvormed den maaler, et Maal, hvortil den
CT, s. 36 ere eller mindre end: nok. Det · Maal, hvormed Gud hver Dag tilmaaler Fuglen,
SLV, s. 76 emme Alt, beroligende som det · Maal, hvortil Begjeringen er, tilfredsstillende
3T44, s. 256 Maal, hvormed den maaler, et · Maal, hvortil den stræber, og idet den inddeler
AE, s. 39 eiebragt. Dog er det et fjernt · Maal, hvortil der stræbes ( unægteligt,
AE, s. 90 delig Forstand, at han har et · Maal, hvortil han stræber, hvor han var færdig,
EE2, s. 261 Selv« er da det · Maal, hvortil han stræber. Dette hans Selv
CT, s. 162 ar han kun er bekymret om det · Maal, hvortil Medgang fører! / Dog maaskee
NB35:22 prædikede om det høie · Maal, hvortil Skaberen ( her neiede alle Gæssene
TS, s. 95 dem tale, hver paa vort eget · Maal, hvorudi vi ere fødte? Parther og Meder,
4T43, s. 160 en, der gaaer til sit fjerne · Maal, ikke forhaster sig i Begyndelsen, men hver
Not13:23 at gjøre Msket til Alts · Maal, indvikler man sig i Modsigelser. Bayle
BI, note dealiteten er givet i fuldeste · Maal, kræver et overspændt Sublimat deraf.
CT, s. 163 de stræbe efter Evighedens · Maal, men det Timelige har ved Hjælp af Medgang
KK:2 te og i sig allerede fuldendte · Maal, men dette Maal falder da som den før
Papir 223:1 g til at stræbe hen til eet · Maal, men tvertimod ere tem̄elig egoistisk
BI, s. 222 Ironiens Glæde i fuldeste · Maal, nød den dobbelt, fordi han følte
TTL, s. 460 melige Opgaves knappe daglige · Maal, og af Bevidstheden om, at der forsømmes
CT, s. 160 er ham til – det usande · Maal, og altsaa forhindrer ham i at naae Maalet
CT, s. 160 Forstaaelse med Timelighedens · Maal, og altsaa med den usande Forestilling om
3T44, s. 258 stok, thi Evigheden var hans · Maal, og dens Salighed hans Maalestok. Naar da
KK:2 den hele Udvikling forudsatte · Maal, og Hensigten er da ganske realiseret, naar
LP, s. 27 sning pegede hen paa et eneste · Maal, og med en saadan Energie arbeidede derhen,
Brev 262 sig, der har et uendeligt · Maal, og saaledes holder kun Den ud, der stræber
CT, s. 36 ag tilmaaler Fuglen, det samme · Maal, om jeg saa tør sige, har Fuglen i Munden;
BI, s. 192 re kommen til sit Ønskes · Maal, saa har Digteren endnu forbeholdt ham en
Not4:45 nges af et nyt subjektivt · Maal, saa indseer jeg ikke hvorledes man kan
PS, s. 244 an slap, at Alt er Menneskets · Maal, saaledes forstaaet, at han er Maalet for
BI, s. 168 r Kunst har sit eiendommelige · Maal, sin Nytte, hvilken ikke er nogen anden
BB:42 e Skridt til at komme til det · Maal, som den ængstende Ahnelse bebudede –
CT, s. 160 Modgang, Du kan ikke naae det · Maal, som Du saa gjerne ønskede at naae, men
BOA, s. 92 kulde der virkelig være et · Maal, som endnu ikke var naaet, naar saaes vel
TTL, s. 458 ghed, sin egen nemlig fra det · Maal, som er sat ham, og opdager, at fjernest
OTA, s. 139 or Stykke gjennemgaae ethvert · Maal, som et Menneske kan sætte sig i Livet,
CT, s. 160 n er der kun tvende Maal: eet · Maal, som et Menneske ønsker, begjerer at
EE2, s. 240 Individet da som Opgave, som · Maal, som Formaal. Men det, at Individet seer
4T43, s. 144 orbittre Livet, som vinkende · Maal, som Seirens Belønninger, som besværende
NB31:127 hed, det var engang det høie · Maal, som Slægtens Heroer saae op til, ydmygt
EE2, s. 260 thi saasnart jeg tænker et · Maal, tænker jeg en Bevægelse, selv om
SLV, s. 380 vil arbeide for et endeligt · Maal, vil, som han siger, offre Livet derfor,
FB, s. 152 laaden for fulde Segl til sit · Maal, vilde have afsendt hiint Bud, der hentede
KK:11 i Hedenskabet ikke naaer sit · Maal. – / / § 9. / Da den hedenske
Not1:8 under gudd. Styrelse til sit · Maal. – / De Χstne opmuntres til Eenhed:
SD, s. 226 aalestok, eller Maalestok og · Maal. – Men jo mere Selv, jo intensivere
NB22:60 t et Mskliv almindelig tilmaalte · Maal. / Χstds Udbredelse. / / Andre Religioners
Not4:5 idt Selvbevidstheden er dens · Maal. / ( Phænomenologie kunde ogsaa tages
NB12:25 e Dig til lige det modsatte · Maal. / / / Al personlig Meddelelse og al Personlighed
NB31:162 den er til at see. / Aands · Maal. / / Vi tale saaledes: en Mand siger med
Not9:9 n. / quantitativt Forhold. / · Maal. / / Væsen / Identitæt – Unterschied
4T44, s. 344 ber til et uendelig fjernt · Maal. / Dog det Gode, det i Sandhed Store og
Papir 532 g – jeg Pialt. / Afstands · Maal. / I den ældste Kirke er dette den dybeste
CT, s. 159 l forhindre mig i at naae mit · Maal. / Men hvilket er nu Maalet? Vi have gjort
Not9:9.c / Qualitæt / Quantitæt. / · Maal. / Reflexion er, naar det Hele er sit eget
Papir 270.d e Samvirken til et fælleds · Maal. De bød Enhver velkommen, der vilde knytte
Not4:7 ektik som den at Alt er Msk. · Maal. Den vil Intet optage i sig uden hvad der
EE1, s. 426 at være ved sit Ønskes · Maal. Der ligger i Eftersommeren en Veemod, som
HH:19 an tages fra os ja det er et stort · Maal. Det er dette Ønske, der begeistrer den
SLV, s. 420 g gaaer min Vei til et stort · Maal. Det er ei heller vanskeligt at construere
AA:12 mine Kræfter paa et andet · Maal. For en Tid vilde det vel og have lykkedes
Not4:5 idt Selvbevidstheden er dens · Maal. Forholdet mell. Subjekt og Objekt, men
EE1, s. 96 nken til det engang bestemte · Maal. Grunden til, at denne Idee i Sammenligning
CT, s. 164 ettet sit Sind paa Evighedens · Maal. Han forstaaer altsaa, at alt Dette, som
BA, s. 459 l skjønt, men dog endeligt · Maal. I disse Tider derimod behøver man ikke
CT, s. 163 ham til at naae Timelighedens · Maal. Idet han nemlig ved Hjælp af Medgang
AA:12 rbeiden for deres ophøiede · Maal. Med Ærbødighed betragter jeg endog
TS, s. 95 hørt dem tale med sit eget · Maal. Men de forfærdedes alle, og forundrede
CT, s. 163 i at naae disse Timelighedens · Maal. Modgang gjør ham det vanskeligt, maaskee
BI, s. 86 nker ham Nydelsens fuldeste · Maal. Naar Alcibiades i Symposiet lader os vide,
3T44, s. 258 Maal var, da var Himlen hans · Maal. Naar han selv sidder i Fængsel, naar
3T44, s. 258 r tilbage, da er Himlen hans · Maal. Naar Lidelsens Grad berøver Sjelen Fatning,
CT, s. 163 it forsage alle Timelighedens · Maal. O, vanskelige Opgave; naar Beleiligheden
JJ:385 n og den menneskelige Existentses · Maal. Saa kan Differentsen forøvrigt være
KK:11 d den msklige Selvbevidstheds · Maal. Saalænge som derfor Msk. befinder sig
BI der, men er sig selv sit uendelige · Maal. Som derfor den lavere Sandsning blegner
NB23:136 nbaring, og har et bestemt · Maal. Vi behøve ikke videre at gruble, efterat
4T44, s. 347 Betydning som Deling og som · Maal. Vil En ikke forstaae dette i Begyndelsen,
JC, s. 22 an havde da et endnu høiere · Maal: at gjennemtrænge Vanskelighedens Slyngninger
OTA, s. 239 og det Samme. Der er kun eet · Maal: det Gode i Sandhed; og kun eet Middel:
CT, s. 160 sentligen er der kun tvende · Maal: eet Maal, som et Menneske ønsker, begjerer
FQA, s. 9 ne frem til deres ophøiede · Maal: i Æsthetiken leveres Critiker af Damer;
CT, s. 36 tilmaaler Fuglen det bestemte · Maal: nok; men det falder heller ikke Fuglen
NB:4 evaring maa have naaet et vist · Maal: Selvbevidsthed. – Guds Bevidsthed.
3T44, s. 272 e Tragten efter et høiere · Maal; at den Sanger, hvis Ord var paa Alles Læber,
OTA, s. 393 g som dog fører til samme · Maal; eller Veien kan maaskee til andre Tider
OTA, s. 382 ig, eller maale sig med Hans · Maal; mellem Ham og ethvert Menneske er der en
OTA, s. 269 Bekymrede til det ønskede · Maal; men den kommer rigtignok og henter ham,
SFV, s. 87 alle jordiske og sandselige · Maal; og det bliver det eneste Sande, naar det
SD er dens Maalestok, er ethisk dens · Maal; og Maalestokken og Maalet er qvalitativt
HCD, s. 181 dem, og fylde Eders Fædres · Maal; thi de sloge dem ihjel og I bygge deres
2T44, s. 195 orsættet aldrig naaer sit · Maal; thi sit Maal naaer det altid, da Maalet
IC, s. 211 min Væren-Christen er ikke · maalbar derfor. Er jeg Vertshuusholder, saa forlanger
NB30:111 i sin Ret, hver Enkelt er · maalbar for det Høieste. / Og denne Formel,
BMT, s. 219 e have gjort deres Stræben · maalbar for Embede o. desl. / Altsaa man tier.
Oi10, s. 394 ben for det Uendelige er · maalbar for endelig Løn og Fordeel, hvad en
DS, s. 186 igt at gjøre Christendommen · maalbar for Kjøb og Salg. Den blev saa blot
Papir 532 , at dette Liv ret benyttet var · maalbart for denne Evigheds-Afgjørelse: ja det
CT, s. 59 t for det uøvede Øie at · maale Afstand i Luft og paa Vand, men den har
Papir 306 bebanen, for at lade dem · maale Afstanden fra Den, der dog ikke meente
Oi6, s. 260 kan faae en Leilighed til at · maale Afstanden fra det nye Testamentes og den
EE1, s. 379 jøre lange Forberedelser, · maale Afstanden med Øiet, flere Gange løbe
JJ:385 ne Forskjel er ligegyldig, men de · maale begge med den autoriserede Alen. /
SLV, note en Spændkraft, hvis man vil · maale den, at den psychologiske Sandsynlighed
OTA, s. 292 Bevidstheden, og derfor maa · maale den. Paa mange Maader kan det Timelige
NB8:37 e: nei vist ikke. Men turde Du da · maale Din Forstand og Din Phantasie med Gud,
EE1, s. 283 l at glemme kan man egentlig · maale et Menneskes Elasticitet. Den, der ikke
Oi8, s. 355 det Evige, bringe ham til at · maale forkeert, som var et Par Aar, eller 10
BOA, s. 231 Sophisten, der kunde tilgavns · maale ham Skjeppen fuld. Hvad var det nu Socrates
AE, s. 565 tillyve mig selv Noget, eller · maale hans Betydning med min Tilfældighed,
Papir 349:2 e Svømmere, der vilde · maale Kræfter, at da de mødte ved Strandbredden
NB31:146 ilder man sig ind at kunne · maale Martyriets Lidenskab i Gud-Msket! /
AE, s. 307 ngen Maalestok er og Intet at · maale med i det Abstrakte » saa længe
BOA, s. 160 Thi Afstanden er ikke til at · maale med Tidens og Rummets Quantiteren, da den
NB36:24 e saaledes klar, at man kan · maale med Øiet, at Afstanden nu maa være
EE2, s. 25 er dog indbilder mig at turde · maale mig med Dig om ikke i Smidighed, saa dog
EE1, s. 19 en saadan, da jeg vel tør · maale mig med enhver Læser, ikke i Smag og
JJ:476 ighed der er i et Individ kan man · maale paa hvor langt han har imellem at forstaae
EE1, s. 103 og Prægnans næsten kan · maale sig med et Buestrøg af Mozart. Han siger,
NB26:77 e, der frækt ligesom vil · maale sig med Gud. – Fra en anden Side:
OTA, s. 382 neske sammenligne sig, eller · maale sig med Hans Maal; mellem Ham og ethvert
AE s-Dygtighed langtfra ikke at kunne · maale sig med Hedninger: er i det Mindste ikke
NB20:15 ndighed. / Enhver har for Gud at · maale sig med Idealitetens Fordring – og
NB7:109 Overordentlig, at Ingen kan · maale sig med mig: hvilken Verden, det er, hvad
JJ:326 etisk Stadium med Pathos men ikke · maale sig med Æsthetikerne i Vittighed /
YTS, s. 265 gte de andre Mennesker til at · maale sin Afstand fra dem, at han ikke vilde
2T44, s. 198 igen, at han svimlede ved at · maale sit lille Haab med hans Lykke. Han segnede,
2T43, s. 20 aligheds Rigdom, ikke til at · maale ved noget Andet, ikke til at erstatte.
Not4:4 / / » med det Maal I · maale, skal Eder igjen maales«. /
BI, s. 121 aaledes vindicerer, bliver en · Maalekunst, en fiin Forstandighed paa Nydelsens Gebet.
EE1, s. 175 øftig Historie har dog en · maalelig Længde, en kort Historie har derimod
BI, s. 121 Erkjendelsen paa en uendelig · Maalen og Vragen, det vil sige: Det Negative ligger
SLV, s. 133 vurderlig for en almindelig · Maalen og Vragen. Er hun derfor mindre skjøn?
AE, s. 503 for sandere end al comparativ · Maalen og Vragen. Men det Dybsindige tilbagekaldes
NB23:44 ledes, at det er faldet ham ind, · maalende sig med Idealet, at spørge sig selv:
CT, s. 224 st, at han er begyndt, og han · maaler Afstanden fra Begyndelsen for at see, hvor
3T44, s. 256 det, samler den sig snart og · maaler atter. Saaledes gaaer maaskee mangt et
NB31:33 som man var som Barn. / En · Maaler for existentiel Vægtfylde. / /
CT, s. 36 len » nok«, saa · maaler Fuglen og siger » det er nok.«
OTA, s. 381 medens Grund-Forholdet jo · maaler ham med Gud. Imidlertid er Grund-Forholdet
SLV, s. 70 halance kan væbne sig med, · maaler jeg hende, hun forgaaer af Skræk, en
NB3:7 ler Lænkens Længde: saaledes · maaler jeg ogsaa hver Dag Lænkens Længde
CT, s. 112 e gaaer hver Dag Buret rundt, · maaler Lænkens Længde for at gjøre sig
NB3:7 ret rundt for Motions Skyld, eller · maaler Lænkens Længde: saaledes maaler jeg
CT, s. 36 sige, har Fuglen i Munden; den · maaler med det samme Maal som Gud: han giver Fuglen
SLV, s. 135 ende. – Fremdeles, man · maaler Styrke paa forskjellig Maade. Naar Holger
OTA, s. 292 i Bevidstheden, og med dette · maaler Øieblikkene; men Tiden falder aldrig
3T44, s. 256 tid har et Maal, hvormed den · maaler, et Maal, hvortil den stræber, og idet
NB11:163 stok, med hvilken man skal · maales baade til Ydmygelse, og til Ansporelse;
DS, s. 244 simpelt saaledes. Enhver skal · maales med Forbilledet, med Idealet. Al denne
DS, s. 245 gt i. Men jeg, og Enhver skal · maales med Idealet, efter Idealet skal det bestemmes,
NB22:35 e een Art Χstne, og vi Alle · maales med Idealets Maalestok – for at lære
NB22:35 ed, der fremkommer naar man blot · maales med sin givne Relativitet. / Det bedste
Not4:4 aal I maale, skal Eder igjen · maales«. / 3die Foredrag. / d. 22 Nov. /
NB18:28 alestok, med hvilken Enhver skal · maales. Fordringen er derfor Det, der skal forkyndes;
SD Ting qvalitativt Det, hvormed den · maales; og Det, der qvalitativt er dens Maalestok,
G, s. 35 lle tegnede efter den abstracte · Maalestok » overhovedet«. Situation,
NB13:64 verdslige Sind. / Efter hvilken · Maalestok Χstd. egl. er tabt sees bedst paa
Papir 172 enemføre i en langt større · Maalestok – antik – romantisk –
KG, s. 375 gge denne rædsomt strenge · Maalestok – Du, som selv er skyldig. Men Sagen
NB17:105 hed at det ikke bliver Alvorens · Maalestok – ergo er det Phantasterie. Egoismerne
NB22:35 , og vi Alle maales med Idealets · Maalestok – for at lære Ydmyghed, men ogsaa
NB26:119 til efter den størst mulige · Maalestok – ganske vist, hvis det ikke var
NB22:25 ham efter den meest forbausende · Maalestok – hvad saa? Saa er han jo i det Tilfælde,
Not15:4 efter størst mulige · Maalestok – medens hendes Stolthed gjorde mig
NB7:55 der egl. anlagde Χstds · Maalestok – men Alle ere vi Χstne! /
NB25:69 tørst mulige Udbredelses · Maalestok – og det er Bedrag, eller Blendværk.
NB13:37 eten efter den meest ideale · Maalestok – og saa bestandigt ende med: jeg
NB30:26 for et stakkels Msk. ubegribelig · Maalestok – Tid til ganske at udfolde sig i
Oi2, s. 158 l, efter den størst mulige · Maalestok – til Ære for Menneske-Slægten
NB32:67 han ofte gjør, med denne · Maalestok ( bagvendt) mestrer Evangelierne, naar
BI, note e incommensurabelt for Statens · Maalestok ( dette Sidste udtaler han naturligviis
KG, s. 201 el ikke vil vide af, at denne · Maalestok ( Guds-Forholdet) er til, saa kan den ikke
NB4:30 anerkjender en ganske anden · Maalestok ( Guds-Forholdet) men er en retskaffen
NB23:205 lighed, men han bruger sin · Maalestok ( han kan det ikke anderledes uden at dræbe
LP, s. 41 en bestemt Alder til Grund som · Maalestok ( hvilket naturligviis er urigtigt, da
AE, s. 482 ndagen bruger en meget stor · Maalestok ( uden dog at bruge Evighedens), synes
NB24:103 som aldrig ere lidte efter den · Maalestok af noget Msk. uden af en Χsten. Men
NB36:13 et og nydt, efter den største · Maalestok alle mulige jordiske Goder og Fordele at
NB15:86 Ophøiede lægger strax sin · Maalestok an – han gjør hvad han gjør
IC, s. 59 raft, har lagt en altfor stor · Maalestok an, ikke blot for sig, men overhovedet
NB28:55 r gjort det, er der lagt en · Maalestok an, saa mit Forsvar synes at blive farlig
NB17:76.b selv har bidraget til at denne · Maalestok anlagdes.) / O, det er saa sandt, saa sandt:
NB30:12 efter den størst mulige · Maalestok at angribe ham, at heri nemlig er en Selvmodsigelse,
SFV gjaldt efter den størst mulige · Maalestok at bedrage omvendt, at benytte ethvert
NB19:34 s Sag er den absolute, efter den · Maalestok at fordre Brud med Alt. Sandeligen saaledes
NB30:3 ig til efter den størst mulige · Maalestok at give Enhver ligesaa mange Penge han
NB15:122 l efter en meget betydelig · Maalestok at gjøre Indrømmelser ( som naar
NB17:14 ter en kun altfor frygtelig · Maalestok at jeg existentielt tvinges til at blive
NB30:126 efter den størst mulige · Maalestok at komme dybt ind i det med denne Tilværelse
KG, s. 325 rlige Vilkaar efter en saadan · Maalestok at kunne gjøre Godt. Men saa er jo det
NB24:65 udviklet nok til efter den · Maalestok at kunne høre. Tilhøreren vil da
NB:14 blive længe ved efter den · Maalestok at kunne tjene den dømmende-majeutiske
DBD, s. 132 p for, efter den frygteligste · Maalestok at maatte have forbittret en Olding hans
NB8:114 ommet til efter en usædvanlig · Maalestok at opdage den msklige Egoisme. Det var
NB30:108 paa efter den rædsomste · Maalestok at opirre og forbittre Msket – hvis
BA, s. 427 ad efter den størst mulige · Maalestok at overlade Barnet til sig selv, og at
BOA, s. 206 illade ham efter en ordentlig · Maalestok at realisere en Opgave, som i den Grad
NB13:8 eskene til efter en saa frygtelig · Maalestok at ville være Aand. / Her er min Differents
NB13:84 efter den størst mulige · Maalestok at være Forfatter – ja om jeg
NB16:46 en anden Forstand efter den · Maalestok Begunstiget. / Imidlertid jeg døde ikke.
NB28:70 efter den størst mulige · Maalestok behøver er just: et Msk ( ikke en Efterabelse
NB29:20 s et Msk, efter den rædsomste · Maalestok beregnet paa at collidere med Alt –
NB19:32 jeg derimod efter en ualmindelig · Maalestok Beskeed om, hvad Χstd. er, veed at
NB14:67 og efter en endnu større · Maalestok bestandigt have det nærværende. /
NB18:93 eligt saa er det efter den store · Maalestok betydende at bedrage. / Naar jeg taler
SLV, s. 295 ddret Noget sammen. Og denne · Maalestok bruges endog af Digtere til Helte –
DS, s. 245 Alt beroer paa, om den sande · Maalestok bruges. Men den sandselige Velvære er
NB29:95 efter den størst mulige · Maalestok bydes ham – men han vil ikke have
NB10:97 orfatter-Totalitet, hvilken · Maalestok den er anlagt efter, aner Ingen blandt
NB18:4 ter hvilken grændseløs · Maalestok den faaer Magten. Og det Grændseløse
NB22:94 t godt veed, efter hvilken uhyre · Maalestok den saa vil bryde frem. / / /
Papir 586 gten har efter sin store · Maalestok den samme slemme Vane, som det enkelte
NB19:32 , at jeg ikke er efter stor · Maalestok den sande Religieuse, men noget af en Digter,
NB27:46 kteer efter den størst mulige · Maalestok den største Fordring, kort, sæt Det
NB22:57 ee, efter hvilken rædsom · Maalestok den vistnok tages forfængeligt, og altsaa
AE, s. 498 ved i Taushed at søge den · Maalestok der er i hans Indre? Det er ganske vist,
AE, s. 498 hedens Forhold til Idealet en · Maalestok der forvandler endog den største Anstrængelse
NB32:127 eligt at see efter hvilken · Maalestok der spildes Tilværelser; men det er
NB12:165 uden at jeg egl. kan faae nogen · Maalestok derfor. Formodentlig maa han nu udholde
SFV, s. 41 t bedrage den. Efter hvilken · Maalestok det blev gjennemført, vil jeg forsøge
NB2:25 ieblikkelige, men efter den · Maalestok det er et non plus ultra – at bruge
NB35:5 kket for, efter hvilken rædsom · Maalestok det er sandt, at Χstd. slet ikke er
BOA, s. 208 i forkortet eller formindsket · Maalestok det Hele væsentligen gjengivet. Derimod
Oi2, s. 158 indst paa, at efter en saadan · Maalestok Dine Forventninger skulle blive overtrufne,
NB10:35 størst mulige tænkte · Maalestok drev det til at blive Reformator, jeg er
NB17:10 nk blot dette sammen: den uhyre · Maalestok Du anlægger for et Mskes Liv, en evig
NB21:29 ved at erfare efter hvilken · Maalestok Du behøver Læren for at holde ud
NB15:90 Gud nøie, efter hvilken · Maalestok Du kan det. Lad saa Maalestokken være
BN, s. 117 ikke efter en blot menneskelig · Maalestok eller indenfor en menneskelig Sammenligning
BOA, s. 240 an har efter en overordentlig · Maalestok emanciperet sig fra ethvert Baand som Forfatter,
SLV, s. 223 ok, hun er mig med sin lille · Maalestok en uhyre Magthaver, fordi jeg uden hende
NB12:194 g til Gud efter en ganske anden · Maalestok end andre Msker, har jeg maattet lære
NB22:105 rksomme efter en ganske anden · Maalestok end Andre og ogsaa paa ganske andre Ting
AE, s. 497 er hvilkensomhelst, en mindre · Maalestok end den ethvert Menneske skal og kan have
JJ:111 Liv er lagt an efter en høiere · Maalestok end det Ethiske). Isaafald havde Gud været
Brev 159.4 efter en langt større · Maalestok end Du nogensinde har tænkt. /
AE, note sthetisk Moment efter større · Maalestok end ellers det opbyggelige Foredrag. Den
BB:49 tvinge ham til at gradere sin · Maalestok endnu anderledens, gjøre og hans Helte,
NB9:16 til efter en bestandig større · Maalestok endog upersonligt at Docere. Der lever
SFV, s. 98 mer, at efter den største · Maalestok er » den Enkelte« over et
NB29:24 ristendom at vove efter den · Maalestok er – – – er at friste
NB17:44 ng, og fortsætte den. / Denne · Maalestok er at fordre » Aand« af
NB17:72 art jeg dømmer efter den · Maalestok er det ham som en uhyre Uret. /
SLV, s. 363 orstaae hendes Væsen, min · Maalestok er dog maaskee altid for stor! /
HCD, s. 174 forpligtede, denne Bog, hvis · Maalestok er en god Deel større end den han havde
NB17:76.b i det er jo dog muligt, at min · Maalestok er for stor, og at jeg forsaavidt kan gjøre
NB28:101 der efter den største mulige · Maalestok er gjort et Forsøg paa at gjøre mig
SD blive et menneskeligt Selv, hvis · Maalestok er Gud! En Røgter, der ( hvis dette
3T44, s. 256 Maal er ham for ringe, dens · Maalestok er ham for lille. Men Ungdommens Fremfarenhed
DS, s. 246 Ja, men efter Idealets · Maalestok er Hr Jensen, for at erindre om hiint Billede,
SD kelige Selv, eller det Selv, hvis · Maalestok er Mennesket. Men en ny Qvalitet og Qvalification
NB7:3 :, kort den blot menneskelige · Maalestok er og bliver Maalestokken. / Deraf kommer
AE, s. 307 e Forsvinden, fordi der ingen · Maalestok er og Intet at maale med i det Abstrakte
NB16:88 n hvo drømmer om at en saadan · Maalestok er til, og er brugt af mig efter en stor
NB30:37 thi efter den rædsomste · Maalestok er under Navn af Χstd. al Respekt
NB21:125.b , at der i Danmark slet ingen · Maalestok er. / Hele No I i Indøvelse i Christendom
SD, s. 225 elv er qvalitativt hvad dets · Maalestok er. At Christus er Maalestokken, er det
GU, s. 337 ads, vil Du efter en større · Maalestok erfare Alts Foranderlighed; men paa en
AE, note ale om Qvarteer; Qvarteret som · Maalestok erindrer om Virkeligheden. Den, der leer
Papir 221 egang, hvorved han altid har som · Maalestok et tidligere Arbeide og saa fremdeles baglænds;
NB32:25 Samtiden efter den rædsomste · Maalestok excellerer i charakteerløst at gaae
AE, s. 496 denne Brug af den comparative · Maalestok faaer saaledes Overhaand, at Individet
NB33:25 kunde efter den størst mulige · Maalestok fastholde at Gud er Kjerlighed i Betydning
NB18:93 Men Herre Gud er der da ikke een · Maalestok for Alle; eller gives der Saadanne, der
Papir 420:2 e En anlægge en ordl. · Maalestok for Critik og ved Hjælp af den vise,
SFV, s. 40 rdentlig med Iagttagelse) en · Maalestok for Critik, som vilde bringe de Fleste
SFV, s. 21 endog efter en overordentlig · Maalestok for den beundrede Forfatter, hvem dog alt
NB9:9 ogen Bedømmelse; nogen virkelig · Maalestok for en Kunstner, en Digter, en Tænker
Papir 420:2 at anlægge en saadan · Maalestok for en lille Ubetydelighed, der blev henkastet,
SLV, s. 223 e jeg, at der blev anlagt en · Maalestok for en Piges Existents, som kun forstyrrer
NB14:44 er dog maaskee for stor en · Maalestok for en Qvinde. Det kan tilfredsstille mig
EE2, s. 146 d det, ikke efter den fattige · Maalestok for et quantum satis, som Pligten kunde
NB7:4 den. / / No 4. Brug dette som · Maalestok for hvad Χstd der er i Dig, om Du
NB34:43 Msk – ergo er Barnet · Maalestok for hvad Χstd. er. / Dette er nu i
Papir 579.a er. / , om han end ( atter en · Maalestok for hvad Χstus forstaaer ved at være
BMT, s. 218 , som dog ikke have den sande · Maalestok for hvad denne Taushed har at betyde. /
KG, s. 202 r, hos sig har Forældrenes · Maalestok for hvad det tør og hvad det ikke tør.
EE1, s. 426 og en Forestilling om og en · Maalestok for hvad Du har tabt og hos hvem: gode
BA, s. 449 r gives derfor ingen sikkrere · Maalestok for hvad en Individualitet i sin dybeste
NB9:58 af Kjolen. / Det er derfor en god · Maalestok for hvad ethisk Alvor der er i en Præst:
NB31:76 sende vil benytte) at den bedste · Maalestok for hvad Personlighed, der er i et Msk.,
3T44, s. 256 ngde og Tiden, den har en · Maalestok for Kraften og Udholdenheden, for Modstanden,
Papir 125-1.1 ærket, at Mangelen paa en · Maalestok for Legemernes relative Størrelse i
IC, s. 123 ledes, at han ingen høiere · Maalestok for Livet kjender end Forstandens, saa
NB9:4 rbeiden har anlagt altfor uhyre en · Maalestok for min Stræben ( ved saaledes at ville
NB7:26 t mig ind at anlægge en saadan · Maalestok for mit Liv. Hvor skulde det msklig talt
NB17:12 lder det jo, hvad der er altid · Maalestok for Personlighed, at kunne pakke alle de
NB14:128 d, anlægge en ordentlig · Maalestok for sin Arbeiden, forstaae, at i et saa
KG, s. 244 den Stærkere, han giver en · Maalestok for sin Overlegenhed; men Den, der, skjøndt
PMH, note l, anlægger en europæisk · Maalestok for sin Virken), kan man næsten ikke
KG, s. 201 Menneske har en ganske anden · Maalestok for sit Liv, og at deraf lader det Hele
NB30:38 ikke har anlagt det Christeliges · Maalestok for sit Liv. / Uendelig Stræben med
BMT, s. 220 vo der vil see, kunde have en · Maalestok for, hvad Kræfter han har, naar det
IC, s. 107 e med ham. / Altsaa efter den · Maalestok forargede disse Ord dengang, at selv Disciple,
NB32:47 store Stad og seer efter hvilken · Maalestok Forbrydelserne der ere: saaledes vilde
SLV, s. 223 det saa skal være, store · Maalestok forstyrret hendes Liv, saa holder hun mig
NB25:104 er af De efter den rædsomste · Maalestok forsøgte Blod-Vidner, at der alene af
3T44, s. 258 nker jeg, da tager han sin · Maalestok frem, og see, den bliver stakket og let,
SFV, note e skjult, der var endnu ingen · Maalestok givet, ei heller Dupliciteten sat. Man
KG, s. 106 nemlig hans Fordring og hans · Maalestok gjør dem til Intet. / Thi brug en tiende
CT, s. 272 rrelse efter en overordentlig · Maalestok gjør det ret aabenbart, hvad Godt eller
BOA, s. 244 aar man da efter en ordentlig · Maalestok gjør Fordringen. Og i denne Henseende
EE2, s. 73 rlig en Maaned efter en stor · Maalestok gjøre Fyldest for en anden Tid; her
NB31:29 lling have om efter hvilken · Maalestok Gud rutter med Millioner, Trillioner. /
NB27:71 tod, efter hvilken uendelig · Maalestok Guds Kjerlighed havde hjulpet mig end i
NB5:126 net før, jeg havde egl. ingen · Maalestok haft for hvor lykkelig et Msk kan være.
NB18:94 men fordulgte efter hvilken · Maalestok han havde det derfra, item at jeg privat
NB34:29 kan holde ud og efter hvor stor · Maalestok han kan anlægge Experimentet). Gud bruger,
NB16:31 ømme sig over den vanvittige · Maalestok han maa leve under i Danmark: saa raaber
NB17:23 nogen Forf., der efter en saadan · Maalestok har beskæftiget sig med at tænke
BA, s. 359 . Den, der efter en ordentlig · Maalestok har beskæftiget sig med Psychologie
Brev 21 , at jeg efter en ualmindelig · Maalestok har bragt Offere, han efter en ualmindelig
NB16:59 atter-Lidelse er at Landet ingen · Maalestok har for mig; og denne Qval til daglig Brug
NB20:74 erede efter en ganske anden · Maalestok har marqueret mit Forhold til det Christelige,
AE, s. 420 se er Den der efter størst · Maalestok har opdaget det Comiske, og dog anseer
BOA, s. 214 præstelige Uvidenhed ingen · Maalestok har, men tænker som saa: naar man blot
TSA, s. 97 ræstelige Uvidenhed ingen · Maalestok har, men tænker som saa: naar man blot
Papir 445 m Intet forstaaer og ingen · Maalestok har, mindst for det Overordentlige, er
OTA, s. 382 at Jobs Venner heller ingen · Maalestok havde for hvad det vil sige: for Gud at
NB29:104 nske fremmed, at vi Msker ingen · Maalestok have for den Egoitet, der bestandig er
NB5:96 thi jeg vilde efter en frygtelig · Maalestok have følt min Overlegenhed. Men det,
TS, s. 50 der dog efter en ganske anden · Maalestok have maattet kjøbe det at være Christen.
Brev 21 ere, han efter en ualmindelig · Maalestok havt Profit. Og ogsaa dette burde dog maaskee
HCD, s. 174 ar » en meget for stor · Maalestok her blev anlagt« o. s. v. –
AE, s. 396 er indirecte har sin absolute · Maalestok hos sig. Som det er Forstyrrende at lære
SLV, s. 430 kerinde efter den største · Maalestok hun tier. Havde hun været holdt i religieuse
NB16:57 – derfor er der ingen · Maalestok i Danmark, ikke engang saa meget som et
LA, s. 94 amme gjelder efter den mindre · Maalestok i det Mindre, Taushed er atter her Betingelsen
SFV re Genie i en Kjøbstad. Den · Maalestok i Henseende til Evner, Flid, Uegennyttighed,
NB28:15 efter den størst mulige · Maalestok i Retning af ikke at ville virke ved Sandsebedrag
NB23:55 Aar arbeidet efter en enorm · Maalestok i Sammenhæng. Som æsthetisk Forfatter
NB21:46 t have mig efter en ganske anden · Maalestok i sin Magt end de Andre. / O, men jeg kan
3T44, s. 258 ke svimle for Dig, fordi Din · Maalestok ikke kunde frembringe et saadant Forhold!
NB6:70 r sluddrer Reflexionen denne · Maalestok ind i Guds-Forholdet. For Gud er dog selv
NB27:72 efter den størst mulige · Maalestok indrømmer Natur-Videnskaberne at have
NB29:81 der paa Grund af den forandrede · Maalestok Ingen, som duer til at være Χsten:
NB17:105 Frygtelige Skyld. Efter hvilken · Maalestok jeg er den overlegen, i hvilken Grad Styrelsen
NB17:45 es jeg lider, efter hvilken · Maalestok jeg er sat udenfor det Almene-Msklige har
NB10:200 jeg fremstiller, efter den · Maalestok jeg fremstiller det, som var jeg selv Idealet.
NB18:7 estilling om, efter hvilken uhyre · Maalestok jeg har arbeidet og det vel maa anstrenge
NB16:46 gen, at troe, efter hvilken · Maalestok jeg har følt, at jeg havde Ret og Sandheden
NB19:39 en Forestilling om efter hvilken · Maalestok jeg har lidt; med en Forestilling om hvilken
NB21:4 restilling om, efter hvilken · Maalestok jeg har Ret. Men sige det: nei, Ingen,
NB19:20 at see efter, efter hvilken · Maalestok jeg havde Kræfter til at sætte det
NB17:16 Liv indeholder. / Efter hvilken · Maalestok jeg var alt hvad der den Gang havde Anseelse
BB:24 t sig og derfor egenlig ingen · Maalestok kan anlægge, end ikke den, som Planten
BOA, s. 235 estaaen for ham, at han ingen · Maalestok kan faae. Denne Art Svimmelhed ligger nærmest
NB13:49 og efter en desto større · Maalestok kan jeg gjøre de Andre aabenbare. /
Papir 579.a ved at være Χsten, en · Maalestok knusende for alle Χsthedens Gavtyvestreger)
JC, s. 22 ndte jo saa Faae, at han ingen · Maalestok kunde anlægge. At Faderen menneskelig
NB17:78 oget langt Mere; med Ideens · Maalestok kunde jeg ogsaa vise, at i Ideen seet er
NB23:205 han forsones, saa maa hans · Maalestok lægges an; imidlertid er det alligevel
NB15:32 l Samtidigheden med Christus som · Maalestok maa man dog huske paa, hvad ogsaa i andre
NB2:66 Kiøbh. er uden comparativ · Maalestok med andre større Byer – fordi
Papir 445 den fælles Qvalitet og · Maalestok med det større Antal Mennesker –
NB22:82 det er gaaet efter en stor · Maalestok med Geistligheden, saaledes gaaer det ogsaa
AA:21.1 or Humorist Hr. Hage proponerede · Maalestok med Hensyn til os: den cubiske; vi maa
DD:159 t, at disse som oftest føre en · Maalestok med i Lommen, ved den Skare af i og for
NB25:24 e forvexle den blot menneskelige · Maalestok med Maalestokken for Gud. / 14. Journalen
NB10:200 et det, efter en overordl. · Maalestok med Tanke-Indhold – og med alle Forudsætninger
NB5:90 rdi man er ene med ham, uden · Maalestok men for Gud i Idealets vældige Haand;
BOA, s. 227 d den relative og comparative · Maalestok Middelmaadighedens Maalestok tillistes
NB:194 forbittrer dem meest er den · Maalestok min Produktivitet indeholder) skriver en
NB12:165.b Distinction og bruger den som · Maalestok mod ham. Nu sagde Biskop Mynster sidst
NB17:51 ng, jeg nu har, om efter hvilken · Maalestok Nederdrægtighed, per Usselhed og Misundelse,
NB31:94 Mit Liv udviser efter en ringere · Maalestok noget Lignende. Thi min personlige Existeren
NB29:23 og derved efter den frygteligste · Maalestok næret Forvirringen. / Mit Forslag er
BOA, note ge, og med den egne Svaghed som · Maalestok næsten udpeger Charakteerfasthed som
NB21:86 lde segne under Vægten af den · Maalestok o: s: v: / mit Forhold udtrykker, at jeg
NB5:93 ng Forstand og efter en stor · Maalestok offentlig Person kan holde det ud –
NB:194 . At kunne arbeide efter den · Maalestok og at gjøre det med den Flid forstaaer
NB:153 remskridt at anlægge Dyret som · Maalestok og at ville udmærke sig i denne Henseende,
Brev 304.1 strengere Dom efter min · Maalestok og efter min Mening var det igjen Noget
NB29:105 rt fra det nye Testamentes · Maalestok og Fordring til det at være Χsten?
HJV, s. 179 vi nu fortie den christelige · Maalestok og gaae ud fra det almindelige Menneskelige,
SD, s. 226 ets Maal og Maalestok, eller · Maalestok og Maal. – Men jo mere Selv, jo intensivere
NB15:69 / Det var lagt an efter den · Maalestok og med den Risico fra Begyndelsen af, at
NB17:78 hell. ikke gaaet. / Med min · Maalestok og med min Viden om hans Forestilling om
DS, s. 246 r, at han passende kan afgive · Maalestok og Mynster, at det er Phantasterie med
KG, s. 244 d som den Svagere, han negter · Maalestok og Sammenligning, det er, han er uendeligt
NB33:37.a eides efter en langt større · Maalestok og tillige endog akuratere end ved Haandkraft:
NB2:157 eget Liv efter den uhyreste · Maalestok og ubetinget at holde den fast, at tvinge
NB14:97.d re det, maa han anlægge en · Maalestok og virkelig belyse min Forfatter-Virksomhed,
NB27:19 ge men egl. anlægger den · Maalestok ogsaa for Andre, saa det er som vilde eller
Papir 402 Liv efter den rædsomste · Maalestok omtrent til ind i det nogle og 30de Aar.
NB21:29 gtning efter en frygtelig · Maalestok opdage sin Ufuldkommenhed, om han end saa
NB18:100 hvilke han efter den største · Maalestok opdager og fortærer. / Luther. /
SD, s. 158 r derpaa, som efter en uhyre · Maalestok oplyse dette. En Tænker opfører en
DD:42 og nu udenvidere overføre denne · Maalestok paa de ubetydeligste Tilfælde, hvoraf
NB28:100 dt saaledes, at jeg anlagde min · Maalestok paa det Regjerende. Det er derimellem jeg
Brev 159.1 ledes jeg efter en anden · Maalestok paa en anden Maade har ønsket at udtrykke
NB26:43 e Ord – og anlægger den · Maalestok paa en Olding, hvis Liv da rigtignok ikke
Not1:8.a i at man overfører en msklig · Maalestok paa Gudd. Da vi nemlig ikke kan skue ind
NB28:100 dt saaledes, at jeg anlagde min · Maalestok paa Oppositionen; Oppositionen saae gjerne
NB14:97 som vilde man efter en større · Maalestok pointere mig: saa faaer han travlt for
NB14:90 andler efter den største · Maalestok redeligt mod ham. / Var han blevet, om
NB32:127 mme Tid anlægger han en · Maalestok saa der maaskee ikke i Aarhundreder er
Papir 410 nder han er. Thi uden den gudd. · Maalestok saa er intet Msk. den store Synder ( det
NB23:207 efter en bestemt normeret · Maalestok saa og saa meget Forbryder om Aaret –
3T44, s. 257 ved dette Maal og ved denne · Maalestok skal han altid forstaae sig selv i Timeligheden.
NB14:67 eg efter en endnu større · Maalestok skulde forstaae det og efter en endnu større
NB16:55 nt Opoffrelse, hvis en større · Maalestok skulde være anlagt; og endelig er Mynsters
NB24:136 . Men han elskede Msk. efter en · Maalestok som alle disse hjertelige Saglehoveder
3T44, s. 257 aal som altid er gyldigt, en · Maalestok som altid er gyldig og gyldig i sig selv;
NB19:82 Verden, om ikke efter den uhyre · Maalestok som Apostlene, der havde seet den Hellige
TS, s. 105 deraf, at finde det efter den · Maalestok som Apostlene: o, det er til at tage sin
NB29:24 ykke. Det at vove efter den · Maalestok som det nye Testamente forstaaer ved at
NB24:91 hed at maatte afdøe efter den · Maalestok som Discipelen – og saa vil man ovenikjøbet
NB25:98.a and til at skaffe Liv efter en · Maalestok som end ikke det Liv var, der gik forud
NB4:144 ret som muligt, og efter en · Maalestok som er uhørt: det eneste Læste og
NB4:73 n misbrugt efter den rædsomste · Maalestok som et reent Tyrannie: det tør Pre
LA, s. 52 andet Menneskes Liv efter den · Maalestok som Ferdinand, selv om hans Indgreb alligevel,
NB25:84 ochonder Lidenskab efter en · Maalestok som han aldrig har anet. Men her er noget
NB29:76 ynes, at naar man efter den · Maalestok som han har besviget de Herlige ved falsk
NB11:125 e Fare vilde vove efter en · Maalestok som ikke hidtil. / Dertil kommer jeg har
NB19:11 dt i Virkeligheden efter en · Maalestok som ingen Anden herhjemme ( thi jeg har
NB10:42 senteret Latteren efter en · Maalestok som ingen Anden, lokkede ogsaa Mskene paa
NB16:6 r til at gaae ud over os efter en · Maalestok som intet Msk. ved sig selv drømmer
NB18:92 en o: D: Naar man selv efter den · Maalestok som jeg arbeider med Aand, saa ønsker
Brev 21 g Retning er Forfatter og efter en · Maalestok som Martensen ikke er det. Dette er imidlertid
NB30:94 n Samtid overlegen efter en · Maalestok som sjeldent et Msk. Frivilligt udsatte
NB16:34 efter den størst mulige · Maalestok Spørgsmaal om Forklaringen – og
FB, s. 205 k maatte bruges efter omvendt · Maalestok til pathetisk at holde ham oppe. /
FP, s. 21 . Der hører vistnok en egen · Maalestok til, for at antage et saadant Stykke for
BOA, s. 227 Maalestok Middelmaadighedens · Maalestok tillistes En) vil ethvert Menneske, hvis
NB13:78 Usandt i, at jeg efter den · Maalestok traadte i Characteer, dække det –
NB15:90 g Dig selv, at Du efter den · Maalestok ubetinget vil bruge de reneste Midler.
IC, s. 220 er efter den størst mulige · Maalestok Udadvendthedens, det ligner ganske en Avisskrivers
NB12:141 Sande o: D: efter en ordentlig · Maalestok uden at drage Opmærksomheden paa sig,
NB28:71 sk, at Du kan faae Idealets · Maalestok uforstyrret af Tallets Vrøvl og Prutten
AE, s. 444 i den Formening, at den lige · Maalestok var at anlægge for Begge, vilde hun
NB18:82 t maatte udholde at lægge min · Maalestok ved Siden af hans. Der var Øieblikke
NB24:91 ring. Fremdeles det er efter den · Maalestok vi skal dømmes. Enhver, der ikke blev
IC, s. 125 der dog efter en ordentligere · Maalestok vil det Gode, ikke tør tiltroe sig næsten
G, s. 81 ordi det efter en ganske anden · Maalestok vil forstyrre mig. Kommer Tordenveiret
NB32:104 gt nok, hvis han med denne · Maalestok vilde bedømme en Militairs Operationer,
NB34:15 Liv efter den frygteligste · Maalestok viser, hvad det har at betyde at indlade
NB20:57 t. Ja Den der efter en stor · Maalestok ønsker at nyde dette Liv ( en Lord Byron
KG, s. 362 i Længsel efter Evighedens · Maalestok! – Saa vigtigt er Øieblikket blevet
TS, s. 82 gge om end efter en mindre · Maalestok! Det almindelige Menneskelige er, at hige
TS, s. 83 gge, om end efter en mindre · Maalestok! Det er for et menneskeligt Hjerte en glædelig
NB16:88 og er brugt af mig efter en stor · Maalestok! Forstaaet bliver jeg aldrig. Jeg bliver
SD er paa Selvet ved at faae Gud til · Maalestok! Maalestokken for Selvet er altid: hvad
SD en Definitionen paa hvad » · Maalestok« er. Som man kun kan addere eensartede Størrelser,
NB19:20 en Følge af at bruge min · Maalestok) – og imidlertid gik den kostbare
NB17:60 le Offentligheden efter den · Maalestok) altsaa dog vel en Forbrydelse begaaet.
DD:159 skeligheden nemlig for at faae en · Maalestok) hævet, at disse som oftest føre en
IC thi det er efter den guddommelige · Maalestok) i Forhold til den Afgjørelse at blive
BB:49 selv bruger en temmelig stor · Maalestok, ( og bestyrket i Overbeviisningen herom
DBD, s. 129 aet og nydt, efter største · Maalestok, alle mulige Goder og Fordele, at fremstille
NB25:104 : og Dommen vil blive efter den · Maalestok, at der af De efter den rædsomste Maalestok
NB18:93 der forpligtes efter en saa stor · Maalestok, at det eo ipso er givet, at De ville blive
JC, s. 35 e Concretion, endog efter den · Maalestok, at det ikke blot angik det Forbigangne,
Papir 479 man efter den størst mulige · Maalestok, at det, om muligt, maatte være i Enhvers
Papir 420:2 alle hans Venner ( efter den · Maalestok, at endogsaa jeg faaer et saadant) faae
NB21:60 e, end ikke efter den strengeste · Maalestok, at gjøre Ophævelse over: saa maa
NB18:34 e han at skjende efter en saadan · Maalestok, at han endog sagde, at jeg var en forloren
Papir 460 gaaes det, endog efter den · Maalestok, at han nøiagtigt seer, hvor han selv
Oi8, s. 365 levet en Forbryder efter den · Maalestok, at Ingen, Ingen har anet det, ja, at Gud
NB16:42 efter en saa afgjørende · Maalestok, at jeg turde aldeles tale ud om mig selv.
Oi9, s. 380 gnok siges, og efter en uhyre · Maalestok, at komme bagefter. Thi det er heri, at
OTA, s. 223 jelstilstand i forstørret · Maalestok, at man da saaledes bedre kan blive opmærksom
BI, s. 189 om man anlægger Choret som · Maalestok, at Socrates forsvinder mellem Sophisterne;
NB18:78 el at mærke efter saa svag en · Maalestok, at Total-Indtrykket dog ingenlunde forstyrrer
NB16:39 , afgiver en meget for stor · Maalestok, bliver dem en reen Plage, og vil komme
SD dtil blot har havt Forældrenes · Maalestok, bliver Selv ved som Mand at faae Staten
AE, s. 482 ammen med det Comparative som · Maalestok, bliver Skylden en Qvantiteren; lige overfor
KG, s. 91 ægge sit Liv efter en slig · Maalestok, da vilde jeg svare: hvad mener Du denne
AE, s. 551 har Forstand efter nogen stor · Maalestok, deels den Eenfoldiges Vilkaar i Livet vender
BI, note et, siger slet Intet, fordi den · Maalestok, den anlægger, i samme Øieblik berøves
YTS, s. 265 e, saa faaer Du en bedragersk · Maalestok, den menneskelige Sammenlignings Maalestok.
AE, s. 497 t gjøre. Enhver comparativ · Maalestok, den være Kjøges eller Kjøbenhavns
3T44, s. 259 al, der altid er gyldigt, en · Maalestok, der altid er gyldig. Og Forventningen af
BB:50 en Χsten, da han har en · Maalestok, der er bestemt; han har en Fylde, i Sammenligning
NB:32 om Maalestok, thi at bruge dem som · Maalestok, der har skrevet mod ham, det er rigtignok
NB14:62 om, efter hvilken frygtelig · Maalestok, der lides i Verden, og Syndens Rædsel.
NB18:27 ven i Sammenligning med Din · Maalestok, der var Guddommens. / See saaledes skulde
SFV, s. 20 – enten Verden efter en · Maalestok, der vilde være rædsom, eller Klostret.
NB32:23 e existeret efter en saadan · Maalestok, det er Mythe, da jo » Drenge-Folket«
NB5:7 det gaaer til efter en saadan · Maalestok, dette Liv; der overvælder mig og gjør
SFV, s. 104 en uendelig langt større · Maalestok, dog brugte denne Categorie – derhos
BI, s. 183 ar givet, om ikke efter denne · Maalestok, dog en for denne Undersøgelse tilstrækkelig
BMS, s. 126 el, som han, efter største · Maalestok, drog af at forkynde Christendom, ogsaa
BOA, s. 127 lig Extraordinair. Den sidste · Maalestok, efter hvilken Menneskene rangere, er det
NB18:82 g tænker slet ikke paa Andres · Maalestok, eller jeg bilder mig ind, at de i deres
SD, s. 226 at Gud er Menneskets Maal og · Maalestok, eller Maalestok og Maal. – Men jo
NB7:33 g et afspærret lille Hul, uden · Maalestok, en raadnende Sump. / Man bliver Professor
SLV, s. 349 ikke har dem efter større · Maalestok, end at de vige for hvad man kalder fornuftige
BA, s. 418 viser sig efter en ordentlig · Maalestok, er altid Tegn paa en dybere Natur. At man
IC, s. 147 det, og altsaa efter en uhyre · Maalestok, er blevet beviist, at Christendommen er
IC, s. 72 d der afgiver Ubetingethedens · Maalestok, er eo ipso Offeret. Thi Menneskene ville
SD og Det, der qvalitativt er dens · Maalestok, er ethisk dens Maal; og Maalestokken og
NB11:204 at vove efter en saa uhyre · Maalestok, for derved at gjøre mig selv saa ulykkelig,
Papir 586 frugtbart efter en forbausende · Maalestok, frugtbart paa Vrøvl. / Den næste
HG, s. 159 st, efter den størst mulige · Maalestok, gjøres en Ende paa hele den officielle
3T44, s. 257 n, der kun har Timelighedens · Maalestok, han gaaer under med Timeligheden, og holder
DD:90 t andet forstørrede efter samme · Maalestok, han opfattede Alt meget relativt. /
KG, s. 351 g selv. Den, som bruger denne · Maalestok, han skal med Lethed kunne forkorte de meest
NB27:71 man da, efter en frygtelig · Maalestok, har gjort sig det kun altfor let, at skille
IC, s. 98 g selv med Idealitetens uhyre · Maalestok, henvend Dig til det Bestaaende, slut Dig
SLV, s. 223 m det saa skal være lille · Maalestok, hun er mig med sin lille Maalestok en uhyre
BA, s. 457 des, saa han ikke fattede den · Maalestok, hvilken Creti og Pleti rækker den Synkende
NB20:152 t efter en langt større · Maalestok, hvilket jeg saa successive dybere og dybere
EE1, s. 33 forstørrer efter en uhyre · Maalestok, hvis andet Glas formindsker efter samme
BI, s. 180 e, at idealisere ham efter en · Maalestok, hvorved han blev aldeles ukjendelig, vilde
KG, s. 288 i, efter den størst mulige · Maalestok, høirøstet som intet Sandhedens Ord
BA, s. 328 r i Philosophien efter en stor · Maalestok, idet han à tout prix skal forklare
NB15:46 et skeet efter en større · Maalestok, idet jeg har hele den prentede Meddelelse.
CT, s. 313 vi maae dog bruge Menneskets · Maalestok, idet vi, Mennesker, tale om Gud. Hvilken
NB16:42 ig kunnet arbeide efter den · Maalestok, jeg har arbeidet; thi min Ødselhed har
IC, s. 222 segne under Vægten af den · Maalestok, jeg udvikler, og skulde jeg end selv være
NB10:199 at lide efter en frygtelig · Maalestok, just fordi Gud var i strengeste Forstand
NB15:86 det at han anlægger sin · Maalestok, kan jo ikke undgaaes, da han jo er Den
NB15:90 eg, om end efter en langt mindre · Maalestok, kan tjene Sandheden. / Men Eet, Eet vil
BI, s. 235 de han efter en overordentlig · Maalestok, kort sagt alle Aandens forføriske Gaver;
NB29:11 efter den størst mulige · Maalestok, kunde bevare blot Idee-Interesse. Men dersom
KG, s. 288 ter en næsten utænkelig · Maalestok, lagt Mennesker i Graven, forbittret de
Brev 214 er, men som nu er i forøget · Maalestok, lytter en Vellyd ud der kun er dannet af
NB10:199 efter den størst mulige · Maalestok, med alle Opoffrelser: og jeg har høstet
NB18:28 e, det, der gjælder Alle, den · Maalestok, med hvilken Enhver skal maales. Fordringen
NB11:163 det, at forstaae at det er Ens · Maalestok, med hvilken man skal maales baade til Ydmygelse,
NB16:8 ver Χstdom efter saa stor en · Maalestok, medens jeg bestandig er bange for, at gjøre
AE, s. 496 igtigt at bruge en comparativ · Maalestok, men dersom denne Brug af den comparative
NB28:6 lde for Lidelser efter den · Maalestok, men saa har vi Lidelsen med at forstaae,
FF:47 rede i Haabet anlægger en uhyre · Maalestok, men see det bliver til Intet. – /
TS, s. 107 og, efter den rædsomste · Maalestok, mod dens Villie. I Sandhed her staaer Forstanden
NB15:86 a med Χstd! Det er Din · Maalestok, o Gud, der er Χstd; i Χstd. forholder
AE, s. 261 s Frodighed efter saa stor en · Maalestok, og at jeg derfor har kun i betydelig Forkortning
SLV, s. 402 ende anlægger for stor en · Maalestok, og dette er netop hans Ære. Han er skyldig,
DD:132 e den er efter en langt større · Maalestok, og dog væsentlig begrundet paa dogmatiske
NB4:72 Msk. bruger man den msklige · Maalestok, og efter den har jeg en uhyre Overlegenhed.
BB:49 gjen bruger en altfor relativ · Maalestok, og Frygten for selv at synke hen og fortabe
Not3:6 n maalt ham efter en fremmed · Maalestok, og ikke betænkt, at han ikke kunde lide
NB20:36 g ikke, thi jeg har kun min · Maalestok, og ingen Forestilling om, hvorledes et
NB11:122 hele Liv efter en bestemt · Maalestok, og just i det Øieblik da jeg skal til
DS, s. 245 ynde der, og gjøre det til · Maalestok, og saa blive maaskee endog udmærkede
NB:35 kunde arbeide efter en uhyre · Maalestok, og saa igjen holde op, uden nogensinde
TTL, s. 430 et begyndes med den virkelige · Maalestok, og see det lykkes, og Værket gaaer frem,
BB:37 derved berøvedes al mulig · Maalestok, og som en Følge deraf forfaldt de til
NB22:36 han sikkret mod enhver virkelig · Maalestok, og vinder Tækkelighed i Ubetydelighedens
AE, s. 35 des efter den størst mulige · Maalestok, om der saa resulterede noget Andet end
BOA, s. 271 r ingen qvalitativ urokkelig · Maalestok, paa hvilken han selv kan prøve, om hans
NB20:74 ndle efter det Christeliges · Maalestok, paadrager jeg mig en lignende Behandling,
NB10:199 hed til efter en større · Maalestok, reent ideelt, at tjene Sandheden. Men hvad
AE, s. 396 litets-Categorie hos sig, som · Maalestok, saa den Forfarne strax seer den totale
Brev 159.4 Tilværelsen efter en · Maalestok, saa der rigelig kunde behøves en Gigant,
NB17:105 emærke. Indsættes jeg som · Maalestok, saa er Degradationen for de Andre altfor
NB18:82 t med ham. / I Eensomhed med min · Maalestok, saa gaaer det; jeg tænker slet ikke
NB12:145 r et Msk. skal bruges efter den · Maalestok, saa hjælper Styrelsen ham ved at nøde
KG, s. 232 ske efter en almindelig given · Maalestok, saa var Guds-Forholdet væsentligen afskaffet,
NB25:109 re efter den største · Maalestok, saa vil jeg have det vitterligt for Alle,
NB16:46 Idealitet efter saa stor en · Maalestok, saa yderligere at indøve den Distinction,
SD re Det, som er hans Maal og hans · Maalestok, selv maa have forskyldt denne Disqvalification,
NB3:37 rde Alvor af at arbeide efter den · Maalestok, selv om han kunde det, selv om det var
NB25:18 Livet lettere, giver comparativ · Maalestok, skaffer de jordiske Goder, skjuler En i
NB5:93 t og kan forbittres efter en · Maalestok, som – de Private ikke drømme om.
F, s. 498 alle trivielle Hoveder efter en · Maalestok, som aldrig før i Verden, og dette Ord
Brev 224 t et Bud i Forhold til min · Maalestok, som De nu maa kjende den. Der er dog upaatvivleligt
TS, s. 49 at deres Liv ikke indfrier den · Maalestok, som de selv foranledige eller nødsage
NB18:27 lige. / Efter min uendelig lille · Maalestok, som den kan være for et stakkels ringe
AE, s. 546 en og Lystens Angest efter en · Maalestok, som end ikke Hedenskabet kjendte det. /
IC lige Opmærksomhed ( ja efter en · Maalestok, som er en anden end den blot menneskelige;
NB33:29 , rigtignok efter den storartede · Maalestok, som han altid bruger, og som gjør det
G, s. 15 tivitet vaagnede i ham efter en · Maalestok, som jeg aldrig havde troet mulig. Nu fattede
NB14:67 som de endog blot efter den · Maalestok, som jeg gjør det, skulde forstaae, hvorledes
Brev 189 n i hine Dage var efter en · Maalestok, som jeg ikke har kjendt i Kbhvn., saaledes
NB10:69 belyse Christend. efter en · Maalestok, som jeg selv aldrig havde turdet haabe,
SFV, note Kraft til at arbeide efter en · Maalestok, som maatte lade formode, at det var mere
BI, s. 254 skabte for hinanden efter en · Maalestok, som man kun sjeldent finder. Socrates er
NB2:229 stend. kan jeg jo anlægge den · Maalestok, som min Fader fulgte m: H: t: at bekjende
Papir 125:1 ligge i den Mangel paa relativ · Maalestok, som netop her gjør sig gjeldende; thi
SD, s. 196 ies med en blot menneskelig · Maalestok, som netop ikke veed, hvad Synd er, at al
KG, s. 288 , kort grebet om sig efter en · Maalestok, som selv den meest levende Indbildningskraft
NB14:62 m Synd i Erindring efter en · Maalestok, som uleiliger Publikum, Selskabet o: s:
NB35:37 s Liv idel Taknemlighed efter en · Maalestok, som vi nu neppe kunne danne os en Forestilling
SLV, s. 289 . Hun giver sig hen efter en · Maalestok, som ængster hele mit Væsen, og dog
TS, s. 73 Hast og efter størst mulige · Maalestok, Støien og det Intetsigende. Ja, Omvendtheden
DBD, s. 130 en at ville, efter største · Maalestok, tage alle Goder og Fordele ( Sandhedsvidnet
NB:32 , maa jeg ikke bede om Heiberg som · Maalestok, thi at bruge dem som Maalestok, der har
NB30:38 mærksom paa En, slap fra hans · Maalestok, thi er En med i det uhyre Tal, et Exemplar,
3T44, s. 258 ikke uden Maal og ikke uden · Maalestok, thi Evigheden var hans Maal, og dens Salighed
NB28:47 e Tid efter den størst mulige · Maalestok, til den billigst mulige Priis. /
3T44, s. 259 det Liv, som er uden Maal og · Maalestok, trøstesløst og forvirret, og dog
NB:174 gt. Msk. er lige overfor Gud uden · Maalestok, uden al Sammenligning; han kan ikke sammenligne
NB18:84 efter den størst mulige · Maalestok, uforstyrrede af Livets Elendighed –
BI, s. 137 erer Ironien er den abstrakte · Maalestok, ved hvilken den nivellerer Alt, ved hvilken
NB17:78 ranlediges til at bruge min · Maalestok, ved hvilken jeg dog kunde gjøre ham
AE, s. 499 mod sig selv med den absolute · Maalestok, vil naturligviis ikke kunne leve hen i
NB10:53 g vel efter en ganske anden · Maalestok, været agtværdige og fortræffelige
Not4:27 ) ved den Mangel paa al objektiv · Maalestok. – / Men ligesom Mystiken kom i Modsigelse
Papir 179:2 e – i Mangel paa relativ · Maalestok. ( de moderne accentuerede Sprog) /
NB17:16 et belyst efter en virkelig · Maalestok. / Biskop Mynster er, som altid, den eneste
NB28:71 fri for Enkelthedens og Idealets · Maalestok. / Christeligt er Loven da den: enten ud
SD, s. 194 nemlig, som er hans Maal og · Maalestok. / Det var en meget rigtig Tanke, til hvilken
NB31:69 Extensive efter den frygteligste · Maalestok. / Dog just derfor er det saa uhyre anstrengende
NB17:71 at jeg her dømte med min · Maalestok. / Han blev noget vred eller rettere opfarende.
NB22:66.b mod smigret mig efter en enorm · Maalestok. / Hvorledes det gaaer tilbage med Χstd.
NB16:42 oductivitet efter den uhyre · Maalestok. / I ethvert Fald er det en from Ødselhed
NB25:13.a sig efter den størst mulige · Maalestok. / Men i en anden Forstand maa man just
NB18:82 deres Inderste lever efter samme · Maalestok. / Men nu, at maatte udholde at lægge
G, s. 85 , og derfor har man slet ingen · Maalestok. / Min unge Ven faaer nu at see. Jeg har
NB14:89.b g ved Hjælp af den relative · Maalestok. / R. Nielsen. Mit Forhold til ham. /
NB10:199 m blive skyldige efter den · Maalestok. / Saaledes har jeg taget mit Livs sidste
DS, s. 245 re er ingen Ven af Idealernes · Maalestok. / See, derfor er det gaaet tilbage i Christenheden,
EE1, s. 33 Glas formindsker efter samme · Maalestok. / Tvivleren er en Μεμαστίγομενος;
NB29:23 ., der har villet vove efter den · Maalestok. Alle, Alle, Alle ville vi dog helst –
DS, s. 245 e det Samme og have den samme · Maalestok. At være No 70 og derfra nedefter, det
SD i i begge Tilfælde mangler der · Maalestok. Barnet, der hidtil blot har havt Forældrenes
EE1, s. 144 i Tiden anlægger en anden · Maalestok. Den vil ikke vide af slige Kjælingerier,
DS, s. 246 ok Ingen, der kan udholde den · Maalestok. Derimod er der fE Pastor Jensen. Det er
EE1, s. 399 se sig efter en ganske anden · Maalestok. Det er da et Vaaben i hendes Haand, som
YTS, s. 265 n menneskelige Sammenlignings · Maalestok. Det er da, som kunde det dog udmaales,
G, s. 85 g foreslog, lagde Ideen an som · Maalestok. Det er det sikkreste af Verden. Naar man
SLV, s. 63 n efter den størst muelige · Maalestok. Det Høieste derfor, en Qvinde kan gjøre
NB8:7 dtrykke, uden i en meget forkortet · Maalestok. Dog ligger Pointen i Lidelsen, som den
EE2, s. 308 r anlagt efter en ualmindelig · Maalestok. Du synes ingenlunde at finde Din Tilfredsstillelse
EE1, s. 330 ødsler efter en frygtelig · Maalestok. Et Møde, som ofte har kostet mig flere
NB16:6 yk for, at Χstd. bruger Guds · Maalestok. Gud seer Alt in uno. / Det er Dette, der,
NB29:107 efter den størst mulige · Maalestok. Hedningen prisede det som den største
Brev 224 cificerede see omtrent min · Maalestok. Jeg har af intet Rest-Oplag forlangt Halvdelen
EE1, s. 298 ndnu langt forfærdeligere · Maalestok. Jeg kan intet Qvalfuldere tænke mig
Brev 46 ham, hvis jeg anlagde samme · Maalestok. Jeg overgaaer ham altsaa derved, at jeg
G, s. 35 ing, Replik, Alt er efter denne · Maalestok. Man kan derfor ligesaa godt blive vemodig
SD, s. 194 t blot menneskelige Selv som · Maalestok. Man kan derfor vel have Ret i fra et høiere
KG, s. 201 orklaret ved Hjelp af Verdens · Maalestok. Men da Verden egentligen ikke veed af og
NB7:55 arnet) saa anlægge vi vor · Maalestok. Men dette er egl. at afskaffe Χstd.
NB18:93 em Uret ved at bruge for stor en · Maalestok. Men Herre Gud er der da ikke een Maalestok
EE1, s. 380 fstand og dog afgiver en Art · Maalestok. Men hvo kunde være saa taabelig at tænke
NB28:71 rer Enkeltheden og Idealets · Maalestok. Men i ligefrem Continuitet med Flokken
SLV, s. 430 kerinde efter den største · Maalestok. Men netop dette tyder paa, at en comisk
KG, s. 287 t efter den forfærdeligste · Maalestok. Mon vel og nogen Røver, nogen Tyv, nogen
3T44, s. 258 Maal, og dens Salighed hans · Maalestok. Naar da Trængselens Uveirssky begyndte
SLV, s. 438 f Desperation for at faae en · Maalestok. Naar man sidder fast i Noget og hverken
TS, s. 59 ig hele mit Liv efter en uhyre · Maalestok. Nei, uden ( hvad jeg afskyer) uden at tillade
KG, s. 340 ise sig efter en ganske anden · Maalestok. Nu er Livet forbi, og mellem de Døde
NB:20 skal bruge Pressen efter den · Maalestok. Pressen er egl. det der tilintetgjør
NB20:14 og anlagde han sig selv som · Maalestok. Protestantismens Løsen blev: vi ere
NB16:59 i Sligt er for Lidt for min · Maalestok. Saa kommer da Bøgerne – og min
NB30:68 t anticipere efter en meget stor · Maalestok. Saa kunde jeg tænke mig, at det vilde
DS, s. 245 re No 70 efter en virkelig · Maalestok. Saaledes i Livets Virkelighed. Hvad er
NB17:16 std. efter dens strengere · Maalestok. See, det er fatalt for alle Dem, der beqvemt
NB32:47 efter den størst mulige · Maalestok. Som hos Romerne Bagvaskeren indbrændtes
AE, s. 497 sig selv anlagde den absolute · Maalestok. Veed man intet Høiere end det Comparative,
NB27:44 ligheden. Thi maalt med den · Maalestok: » Efterfølgelsen« vil
AE, s. 499 meligheden er Idealets Vei og · Maalestok: da søgte han Lindring og fandt den,
NB13:48 fter en saa uproportioneret · Maalestok: da vovede ganske rigtigt Ingen at sige
NB30:67 efter den størst mulige · Maalestok: den Enkelte er det gjort muligt at forholde
NB32:104 istne) bedømmet med den · Maalestok: den nu almindelige trivielle, aandløse,
Oi2, s. 161 delserne ere atter efter stor · Maalestok: der advares mod Hyklerie, mod allehaande
BOA, s. 129 en væsentlige menneskelige · Maalestok: det Ethiske have de begge tilfælles.
NB9:9 ere hinandens Lige, blot bruge den · Maalestok: er han godt lidt. Derfor er det i Danmark
NB17:105 hed at det ikke bliver Alvorens · Maalestok: ergo er det Phantasterie. –
NB25:93 and« kunde gjøres til · Maalestok: saa kom Χstdommen. / Derved skal det
AE, s. 497 sekterisk-opvakte, justerede · Maalestok: saa skal man ikke smile af Middelalderen.
BOA, s. 235 ige kan hjælpe ved relativ · Maalestok: saaledes maa Den, der, aandeligt forstaaet,
DBD, s. 130 ynsters Liv at anlægge den · Maalestok: Sandhedsvidne. Nei, det er en Ven, Prof.
NB14:80 re efter den størst mulige · Maalestok; der siges ikke om Χstus: ham skal
EE2, s. 179 ført efter nogen betydelig · Maalestok; derimod seer man ikke saa sjeldent Folk,
NB15:86 lighed. Han anlægger sin · Maalestok; det kan han ikke anderledes; han elsker
TSA, s. 62 Taushed er Handlekraftens · Maalestok; et Menneske har aldrig mere Handlekraft,
Brev 304.1 t Gang at anlægge min · Maalestok; jeg mener tillige ( naar der er et Forhold
BOA, s. 206 saadan næsten altfor stor · Maalestok; maaskee kræver hans Stræben selv
Not6:19 gt paa Heden, har man slet ingen · Maalestok; man gaaer og gaaer, Gjenstandene forandre
NB12:194 l at formaae efter en overordl. · Maalestok; men det seer jo let ud som Stolthed og
SD v ved som Mand at faae Staten til · Maalestok; men hvilken uendelig Accent falder der
NB16:13 et overmenneskeligt Maal og · Maalestok; og i Forhold hertil er kun et Forhold muligt:
EE2, s. 106 er den størst tænkelige · Maalestok; thi dette er Kjærlighedens Livs-Princip,
AE, s. 498 t sit Liv har havt Taushedens · Maalestok; thi en Ven kan og skal aldrig tilraade
3T44, s. 257 an ikke være uden Maal og · Maalestok; thi et Liv uden dette er trøstesløst
NB15:86.a t Udtryk for at Gud bruger sin · Maalestok; thi Gud seer Alt in uno; og derfor falder
EE2, s. 149 en ind at anlægge en anden · Maalestok; Ægteskabet alene har gjort sig skyldigt
SFV, s. 75 Benene« skal afgive · Maalestokken – ikke for det at være Fæ
NB7:97 under Socialiteten, hvorved · Maalestokken bliver relativ, comparativ med de andre,
NB17:72 en uhyre Uret. / Tager jeg · Maalestokken bort, saa vil jeg ikke have mere Vanskelighed
NB17:72 Tryk, finde en anden Vei. / · Maalestokken der er blevet anlagt, har maaskee været
SD, s. 194 qvalification, saa Maalet og · Maalestokken dog – dømmende bliver den samme,
DS, s. 245 Idealerne, at have forandret · Maalestokken efter hvordan vi Mennesker, som nu leve
NB25:104 skaffer Spidsborgerlighed: · Maalestokken er alle, alle, alle Msker. I Kjøbenhavn
DS, s. 245 rkede – nemlig fordi · Maalestokken er blevet gjort om efter os. /
NB22:39 n blive desto større, at · Maalestokken er det at blive Discipel, kun at man ikke
NB15:86 Skyld, Du gjør det; men · Maalestokken er dog Din. Hvor i al Verden skulde et
NB16:59 tte Penge til – og saa, da · Maalestokken er meget for stor: at det bliver Dommen:
HCD, s. 174 pændthed med hans Idealer, · Maalestokken er meget for stor: saa tause bleve de fra
NB23:205 d til os Msker – men · Maalestokken er saa uhyre, at det er næsten som var
SD, s. 160 løshed ingenlunde afgiver · Maalestokken for at bedømme, hvad der er Fortvivlelse
NB32:21 e Opdragelse, og anlægger saa · Maalestokken for Barnet. / Saaledes med Msket. Naturligt
AE, s. 240 re. Har de Værd, saa vil · Maalestokken for Bedømmelsen ikke være docerende
Papir 515 oner Χstne er eo ipso · Maalestokken for det at være Χsten forandret,
NB35:5 Barnet« blevet · Maalestokken for det at være Χsten! Fortræffeligt!
NB10:54 ning ved det at gjøre den til · Maalestokken for det at være Christen. /
NB29:81 enhed. / I det nye Testamente er · Maalestokken for det at være Msk denne: det nye Testamente
NB29:81 emskridt i sand Religieusitet. / · Maalestokken for det at være Msk. / /
NB29:81 d at være doven. / / / / · Maalestokken for det at være Msk. i det nye Testamente
NB29:81 man, galere og galere, forandret · Maalestokken for det at være Msk., slaaet af paa
NB29:81 les er i det nye Testamente · Maalestokken for det at være Msk: at være en Enkelt
NB31:80 remskridt. / At være ene. / / · Maalestokken for et Msk. er: hvor længe og hvor langt
NB25:24 blot menneskelige Maalestok med · Maalestokken for Gud. / 14. Journalen NB25, s. 31. SK
NB32:21 ærvet, og anlægger nu · Maalestokken for ham. / Dog paa den Maade forkyndes
SD, s. 178 og er Aand i et Menneske, og · Maalestokken for hvad Aand der er. » De reent
SD, s. 161 lse af Aandløshed afgiver · Maalestokken for hvad der er Fortvivlelse og hvad ikke,
NB17:69 or først at vide bag efter. / · Maalestokken for hvad et Msk er, er: hvor stor en Deel
KG, s. 84 om i Luften. Derimod er dette · Maalestokken for hvad Sindelag der boer i et Menneske:
NB14:79 jeg taus; Tausheden er just · Maalestokken for i hvilken Grad jeg har havt en Sag;
NB11:94 ske) saaledes er det ethisk · Maalestokken for Individualitet: Kraft til at fordre
SFV, s. 72 efrem at blive Christen; men · Maalestokken for Reflexions-Udtrykkets Sandhed og Inderlighed
GU, s. 333 i Sandhed forstaaet udtrykker · Maalestokken for Sagens Alvor), jo mere fristende for
SD et ved at faae Gud til Maalestok! · Maalestokken for Selvet er altid: hvad Det er, lige
SD, s. 194 et potentseres i Forhold til · Maalestokken for Selvet, og uendeligt naar Gud er Maalestokken.
NB8:116 od Gud, og det, der afgiver · Maalestokken for Skyld er igjen Den, mod hvem der syndes.
G, s. 32 ver vilde formodentlig finde · Maalestokken for stor og dog i en anden Forstand for
TTL, s. 415 og Veiledningen fra Andre og · Maalestokken fra Andre og Adspredelsen ved Andre forsvinder
SFV, note edraget blev gjort umuligt og · Maalestokken givet, da kunde man ikke forstaae Andet
NB17:84 eren. / Den som skal afgive · Maalestokken ham paaligger det jo som en Opgave, saalænge
NB7:20 Elasticitet. Den reiste sig. · Maalestokken har hun selv udæsket, den er blevet
NB17:72 tiv Ingredients. / Som sagt · Maalestokken har maaskee været uendelig, langt, langt
NB34:43 ølgeligt er derfor ogsaa · Maalestokken lagt an paa: Manden; den christelige Fordring
F, s. 495 . Tvertimod den Dannede afgiver · Maalestokken og bidrager derved til at forherlige den
SD aalestok, er ethisk dens Maal; og · Maalestokken og Maalet er qvalitativt Det, Noget er,
NB21:93 u have brugt, gjort mig selv til · Maalestokken og saa vippet dem. / Dette har jeg ikke
IC, s. 98 sikker paa, at Professoren er · Maalestokken og Sandheden; er Du Præst, saa er Biskoppen
NB31:118 r fulgt, er den: man har nedsat · Maalestokken paa det at være Χsten, og saa fanget
NB33:55 – og i samme Øieblik er · Maalestokken saa let nedsat for det at være Χsten.
NB16:8 t, da han maaskee ikke behøver · Maalestokken saa stor. Slig Bekymring kan naturligviis
NB21:93 gsaa usandt at undtage ham, naar · Maalestokken skal være saa ideal, at jeg selv bøier
NB22:88 saa fornøieligt ikke at faae · Maalestokken større end at man rigelig kan udfylde
AE, s. 482 er kjendelig paa, at den har · Maalestokken uden for sig, og naar Præsten om Søndagen
SLV, s. 295 , det skulde da være naar · Maalestokken var en ung Pige, der ikke ret veed hvad
DS, s. 245 hed? Det er at have forandret · Maalestokken ved at udelade Idealerne, at have forandret
NB24:95 ordeel af. Derfor lader jeg · Maalestokken være den gamle, og kommer ikke med alt
NB15:90 alestok Du kan det. Lad saa · Maalestokken være lille, i Guds Navn, men lov og
IC, s. 72 men de ville selv bestemme · Maalestokken, at det skal være saadan til en vis Grad;
NB31:99 avede som skulle opretholde · Maalestokken, de bleve feige, og forfalske nederdrægtigt
SD, s. 225 Maalestok er. At Christus er · Maalestokken, er det fra Guds Side til Vitterlighed bekræftede
NB10:54 klet om Samtidigheden, at den er · Maalestokken, er digterisk, historisk, ethisk absolut
NB31:99 forfalske nederdrægtigt · Maalestokken, fandt det beqvemmest at smigre Samtiden.
NB24:91 Discipelen« er · Maalestokken, Fordringen. Efter den skulle vi dømmes,
NB25:104 dlet. / Det Forfærdelige, at · Maalestokken, hvor efter vi skulle dømmes, er det
CT, s. 215 rav og lade som Ingenting; og · Maalestokken, hvorefter Du af Gud skal dømmes, er,
NB23:124 glemmer, at Ens Forstaaelse er · Maalestokken, hvorefter Ens Handling skal dømmes.
NB16:21 ig blive, medens det dog er · Maalestokken, hvorefter Evigheden vil dømme dem. /
KG, s. 351 holdet til en Afdød har Du · Maalestokken, hvorpaa Du kan prøve Dig selv. Den,
NB28:100 i Samtiden. / / At jeg afgiver · Maalestokken, kan de i Grunden Alle see. Men Ingen vil
NB5:137 a komme til at lide, for at vise · Maalestokken, maa han lide, og lider altsaa for hvad
NB12:40 Ære og Anseelse være · Maalestokken, og tag saa blot den samtidige Slægt
3T44, s. 258 r tale saaledes, da tog han · Maalestokken, prøvede sig frem, og see, Trængselen
NB30:25 knerie i Retning af at forfalske · Maalestokken. / Danmark. / / Tilbage til det Kloster,
NB7:3 kelige Maalestok er og bliver · Maalestokken. / Deraf kommer det, at man slet ikke kan
NB12:40 Og i Evigheden er Lidelser · Maalestokken. / M. er en snurrig En. I Slutning af Forordet
NB29:95 r lee, naar jeg anlagde ham · Maalestokken. / S. har rigtigt seet, at denne Professor-Nederdrægtighed
NB16:24 ved ubetinget at være negtet · Maalestokken. At Goldschmidt naar han vil sige: Mag.
NB:194 for? Fordi de ikke kan taale · Maalestokken. At kunne arbeide efter den Maalestok og
NB14:73 gt lidende Mskhed. / Her er · Maalestokken. Dersom vi havde været samtidige med
NB2:225 s i Erindring, ellers tabes · Maalestokken. Det er som den vilde Fugls Flugt over de
IC, s. 98 ig til det Bestaaende, her er · Maalestokken. Er Du Student, saa kan Du være sikker
SD, s. 194 et, og uendeligt naar Gud er · Maalestokken. Jo mere Guds-Forestilling, jo mere Selv;
BOA, s. 122 e Størrelse berøver dem · Maalestokken. Maaskee kan jeg oplyse det ved et Exempel
NB12:40 t er Noget, naar Danmark er · Maalestokken. Men det er næsten et Forsvindende i
NB12:40 Hvis det nu skulde være · Maalestokken. Og dog er den endnu større: Idealets.
DS, s. 246 n christen By. Christeligt er · Maalestokken: Discipelen, Efterfølgeren. Nu, men dersteds
CT, s. 298 Sandheden« er · Maalestokken: vi ere dog som Børn ved Siden af en
DS, s. 245 Discipelen« er · Maalestokken; Efterfølgelsen, og Christus som Forbilledet
NB14:128 arbeide for at opretholde · Maalestokken; gid han vilde det, og forsmaae det Magelige
NB5:91 tuation skaffes tilveie. Dette er · Maalestokken; som jeg dømmer Noget samtidigt, saaledes
OTA, s. 381 er mindre i den menneskelige · Maalestoks Bestemmelser – medens Grund-Forholdet
BB:49 gaaes Folk, der bruge alle en · Maalestoks mulige uendelige Nuanceringer lige fra