S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
4T44, s. 291 ende at modtage sig selv ved · Maalet – naar man har fuldkommet det Herlige;
CT, s. 165 u blæser, fører ham til · Maalet – om saa end alle Andre vilde kalde
CT, s. 160 tsaa forhindrer ham i at naae · Maalet ( det sande Maal). Men det, som forhindrer
CT, s. 82 ar han for ret at arbeide mod · Maalet ( Evigheden), vender den Ryggen, saa seer
CT, s. 161 t Dig om, og faaet Øie paa · Maalet ( Evighedens), saa lad Maalet, hvad det
EE:145 ringer, at, naar man ankommet til · Maalet atter skal tilbagelægge Veien, hele
EE1, s. 218 at det ikke kommer deraf, at · Maalet bliver skudt længere ud, men deraf,
OTA, s. 239 t Eet, Maalet Eet, Midlet og · Maalet Eet og det Samme. Der er kun eet Maal:
OTA, s. 239 igt forstaaet er Midlet Eet, · Maalet Eet, Midlet og Maalet Eet og det Samme.
Not1:8 og Veien til at nærme sig · Maalet er alle Enkeltes frie og selvstændige
CT, s. 159 ser det sig jo let, at dersom · Maalet er det Forskjellige, er det Modsatte, saa
CT, s. 162 tsaa, af Ærbødighed for · Maalet er det nu blevet Dig ligegyldigt, om hvad
CT, s. 160 nskede at naae, men hvis nu · Maalet er det usande! / Hvad fordres der altsaa?
2T44, s. 195 sit Maal naaer det altid, da · Maalet er Gud, og i denne Forstand lærer Taalmodigheden
OTA, s. 239 re end Midlet; man mener, at · Maalet er Hovedsagen; man fordrer af den Stræbende,
OTA, s. 239 r ved Begyndelsen: at opnaae · Maalet er ligesom at ramme med sit Skud, men at
CT, s. 162 et: hvad der fører Dig til · Maalet er Medgang. Hvor forandret! Troer Du, at
NB33:44 . / Hvor det slaaer til, at · Maalet er naaet, at Alt er vendt om. Den orthodoxe
SD isk dens Maal; og Maalestokken og · Maalet er qvalitativt Det, Noget er, med Undtagelse
4T44, s. 344 t det maa saa være, fordi · Maalet er saa uendelig fjernt. Han lever i den
OTA, s. 239 k adskiller man og mener, at · Maalet er vigtigere end Midlet; man mener, at
CT, s. 161 eske ingenlunde veed, hvilket · Maalet er, at det tværtimod har den usande
CT, s. 160 st besinder sig paa, hvilket · Maalet er, det er, der fordres, at han vender
CT, s. 160 ldning, godt at vide, hvilket · Maalet er, farer fort i at klage. Thi vistnok
TTL, s. 407 Blik er mod det Høie, hvor · Maalet er, men i samme Nu lyder det andet Ord,
CT, s. 161 er, at den Ene veed, hvilket · Maalet er, og styrer derefter, den Anden veed
CT, s. 161 Maalet, maa han vide, hvilket · Maalet er, og være rigtigt stillet; det er
CT, s. 161 enneske sagtens veed, hvilket · Maalet er, saa Forskjellen mellem Menneske og
CT, s. 161 Du dog nok ikke veed, hvilket · Maalet er. / Og naar Du saa har vendt Dig om,
CT, s. 160 m han ogsaa ret veed, hvilket · Maalet er. Jo heftigere han taler om sin Lidelse,
CT, s. 160 nger af, om han veed, hvilket · Maalet er. Kun Den, der har den sande Forestilling
KK:11 en fuldkommes til det, som er · Maalet for al creaturlig Udvikling. Forholdet
Not13:20 men Lyksalighed er igjen · Maalet for Alt; og definerer Lyksalighed som en
PS, s. 244 saaledes forstaaet, at han er · Maalet for Andre, ingenlunde socratisk forstaaet,
KKS, s. 93 heldig nok til ikke at blive · Maalet for et eller andet hadefuldt Menneskes
4T44, s. 343 Ædle, som bør være · Maalet for hans Stræben, for den tidlige Flid
BI, s. 212 nomen er bundet, saa er dog · Maalet for hele hans Undersøgelse og Resultatet
EE2, s. 246 entaget, og man har deri seet · Maalet for hele Menneskets Stræben. Det er
3T43, s. 98 es, da længes han at naae · Maalet for sin Stræben, men endnu mere glæder
TSA, s. 70 ert Skridt Han nærmede sig · Maalet for sit Liv: at lide Døden, med hvert
Papir 247.1 Macedonien blot nævnes som · Maalet for Timothei Reise. – / Efter at
EE1, s. 218 ere ud, men deraf, at han er · Maalet forbi, at det allerede er oplevet eller
JJ:190 er Opfyldelsen en Piil, der farer · Maalet forbi. / Som Forestillingen om Gud udvikler
PS, note ste for meget kommer man stundom · Maalet forbi. Vi ville tale lidt græsk derom.
OTA, s. 160 rygten selv, der gjør ham · Maalet frygteligt. Den vil hjælpe ham til det
TAF, s. 288 og siger: ikke videre, nu er · Maalet fyldt, for Dig er ingen Forladelse; men
Papir 314:1 ig blot Flasken, jeg har selv · Maalet i Munden. – / Men lad os aldrig glemme,
OTA, s. 239 ansvarlig for, om han naaer · Maalet i Timeligheden, men han er ubetinget evigt
Brev 317 lidsfuldt og glad, og naae · Maalet i Troe Haab og Kjærlighed. – Nu
AE, s. 408 sens Mærkelighed denne, at · Maalet ligger bagved – og dog nødsages
OTA, s. 239 t naae Maalet. Thi at opnaae · Maalet ligger ved Slutningen, men at bruge Midlet
4T44, s. 339 ng, fordi endog Den, der kom · Maalet nærmest, kommer der ikke skikket eller
SLV, s. 353 eilige Komme just da han var · Maalet nærmest, saa kan jeg forstaae, at Den,
2T43, s. 36 e iblandt os, der staaer ved · Maalet næsten, han skuer i Tanken hen over
CT, s. 96 igt længe har prøvet og · maalet og beregnet, forvisser sig om at være
SLV, s. 160 esom Den, der roer, roer mod · Maalet og dog bestandigt vender Ryggen mod Maalet,
3T44, s. 259 en for længst har opgivet · Maalet og er villig til at erklære ham for
SD, s. 194 denne Disqvalification, saa · Maalet og Maalestokken dog – dømmende
CT, s. 162 est vil, den vil gjøre Dig · Maalet saa vigtigt, at det faaer ganske Magt over
OTA, s. 239 Maalet. Dersom Opnaaelsen af · Maalet skulde være Undskyldningen og Forsvaret
OTA, s. 239 ige og jordiske Lidenskab er · Maalet ubetinget vigtigere end Midlet, og derfor
PS, s. 232 ære til den Lærende, og · Maalet være at vinde ham; thi først i Kjærligheden
LF, s. 45 sig, og træffe saa sikkert · Maalet! Dog det gjør Lilien og Fuglen, derfor
CT, s. 164 ndre Dig fra at naae » · Maalet«, Du har ikke selv kastet det bort, og derved
CT, s. 162 insviis fører til » · Maalet«, er der saa nogen Grund til at see Dig om?
SFV, s. 86 iger: » kun Een naaer · Maalet«, ikke sammenlignelsesviis, thi i Sammenligningen
CT, s. 162 ige godt føre til » · Maalet«, men at ene eller dog fortrinsviis hvad
CT, s. 162 ang førte ham til » · Maalet«, naar han kun er bekymret om det Maal, hvortil
CT, s. 162 unde føre Dig til » · Maalet«, saa blev der jo Plads for et Ønske.
CT, s. 163 rhindrer fra at naae » · Maalet«, saa er det jo godt, at hvad man kalder
CT, s. 163 ige, altsaa ikke til » · Maalet«. Dersom Noget gjør det, saa maa det være
CT, s. 162 Modgang fører til » · Maalet«. Hvad kan forhindre et Menneske i at naae
CT, s. 163 ængst fra at naae » · Maalet«. Mennesket skulde stræbe efter Evighedens
CT, s. 162 ng fører just til » · Maalet«. Og ikke sandt, Du vil jo staae ved Dit
CT, s. 165 gang fører En til » · Maalet«: altsaa er Modgang Medgang. /
CT, s. 163 t Menneske i at naae » · Maalet«? Dog vel netop det Timelige, og hvorledes
CT, s. 162 dersom den fører Dig til · Maalet, at den saa er Medgang. Ikke sandt, naar
4T43, s. 165 og saa langt fra at være · Maalet, at det er det, han skal forlade. Hans Sjel
NB22:70 rædike om det at tage Feil af · Maalet, at det ikke hjælper at løbe, naar
TTL, s. 425 Uvisse, og sikkert forfeiler · Maalet, da han troer at staae ved det. Besluttet
EE2, s. 246 vist, at det ikke kan være · Maalet, dersom det ikke tillige er Begyndelsen.
SFV, s. 87 ghed, at kun Een skulde naae · Maalet, det er jo dog langt sandsynligere, at Flere
CT, s. 160 , som forhindrer En i at naae · Maalet, det er jo Modgang. / Der kan nu af Mennesker
CT, s. 162 Ord, at hvad der fører til · Maalet, det er Medgang. Altsaa er Modgang Medgang.
KG, s. 55 tningen, men er man derfor ved · Maalet, eller er man derfor altid blot –
EE2, s. 133 det vise sig, at det, der er · Maalet, er tillige Veien. Med Hensyn til det individuelle
CT, s. 160 ar den usande Forestilling om · Maalet, han har ogsaa en usand Forestilling om
EE:64 om endnu staaer ved Begyndelsen af · Maalet, har Du forvildet Dig o! vend om, vend Dig
SLV, s. 151 at den fører hurtigt til · Maalet, hurtigere end nogen anden, men ogsaa sikkert,
CT, s. 161 Maalet ( Evighedens), saa lad · Maalet, hvad det er og skal være, blive Dig
NB9:79.a et Næste: at løbe feil af · Maalet, hvad L. saa skjønt udvikler strax i
PS, s. 244 t, at den Enkelte er sig selv · Maalet, hverken meer eller mindre. / Saa veed vi
OTA, s. 159 et Gode indtog sin Plads ved · Maalet, hvor Lønnen vinker, eller hvor det selv
Not4:5 punkt sige: ja Χstus er · Maalet, hvortil Alt tenderer ( her er den absolute
NB31:103 and Sag. / Opgaven er saa, · Maalet, hvortil der stræbes: at interessere
4T43, s. 162 rhverver Noget: ikke at naae · Maalet, ikke at aflægge Byrden, ikke den rige
4T43, s. 162 som Vandreren dog kommer til · Maalet, ikke som Den, der bærer Byrden, vinder
CT, s. 160 an den usande Forestilling om · Maalet, kan han jo heller ikke tale sandt om Medgang
Papir 213 dsregler, at de aldeles forfeile · Maalet, ligesom Dværgen i Eventyret, der, da
NB24:89 n allerede er næsten ved · Maalet, løbe tilbage igjen og altsaa have løbet
CT, s. 161 at skal et Menneske komme til · Maalet, maa han vide, hvilket Maalet er, og være
4T43, s. 161 rax og hvert Øieblik seer · Maalet, men aldrig seer det naaet, ikke som Vandreren
PS, note kommer man vel stundom ikke til · Maalet, men ved at haste for meget kommer man stundom
OTA, s. 239 n Stræbende, at han naaer · Maalet, Midlet kan han være mindre nøieregnende
AE, s. 44 en til, mod, i Stræben til · Maalet, mod det Objektive; den socratiske Hemmelighed,
KG, s. 309 døer, saa er han just ved · Maalet, naar han døer, saa viser det sig just,
OTA, s. 239 dlet Dig ligesaa vigtigt som · Maalet, netop lige saa vigtigt? Thi ellers kan
OTA, s. 239 o endog forhindres i at naae · Maalet, netop ved ikke at ville bruge andre end
OTA, s. 160 det. Den vil føre ham til · Maalet, og dog er det Frygten selv, der gjør
EE1, s. 219 bestandig ganske nær ved · Maalet, og i samme Øieblik er han borte derfra,
SLV, s. 420 . Man maatte da see ham naae · Maalet, og igjen Verdensordenen føre Nemes
3T44, s. 258 ndt Tal, da er den snart ved · Maalet, og iilsom til at lægge sammen. Om den
CT, s. 83 taalmodigt at ville see efter · Maalet, om man kommer det lidt nærmere og nu
CT, s. 162 Veien er, men ene om at naae · Maalet, saa Du faaer Mod til at forstaae, at hvordan
SLV, s. 160 bestandigt vender Ryggen mod · Maalet, saaledes arbeider han sig ud af Tilværelsen.
CT, s. 82 er en Baad, vender Ryggen mod · Maalet, som han dog arbeider til. Saaledes med
G, s. 49 eirrige Forsæt, Du naaer nok · Maalet, thi Du kan jo ikke tage Gjerningen med
EE2, s. 260 selv om jeg tænker Een ved · Maalet, tænker jeg dog altid en Bevægelse,
SFV, s. 87 denne Ene, men kun Een naaer · Maalet. – Hvor der da derfor er Mængde,
Papir 283:1 ergangen fra Læren om · Maalet. / Adler siger: naar den quantitative Bestemmen
JJ:443 for at adskiller jo Veien og · Maalet. / Idag bekjendtgjordes der i Adresseavisen,
OTA, s. 240 betinget ligesaa vigtigt som · Maalet. Altsaa, m. T.! under Udførelsen af Din
4T44, s. 336 er dog Svømmerens Vei til · Maalet. Betragt ham, den uforsagte Svømmer:
KG, s. 78 usinder, den dog aldrig naaer · Maalet. Christendommen derimod er ved Hjælp
Not10:9 tænkt uden Opnaaelsen af · Maalet. Dens Maal er Mskets Omvendelse. Muligheden
4T43, s. 167 nu lægger den fra sig ved · Maalet. Dersom det gjaldt ogsaa for Den, der vil
OTA, s. 239 er han, evigt forstaaet, ved · Maalet. Dersom Opnaaelsen af Maalet skulde være
NB7:36 men nu har jeg ogsaa snart naaet · Maalet. Det Skrift » Synspunktet for min
EE2, s. 23 ee aldrig vil føre Dig til · Maalet. Du vil nu formodentlig sige: ja paa den
OTA, s. 240 betinget ligesaa vigtigt som · Maalet. Evigheden er ikke timeligen nysgjerrig
Papir 270 som er foran iler han mod · Maalet. Han tænker med Smerte paa de mange,
BI, s. 173 b, der dog ikke fører til · Maalet. Hertil kommer, at man paa den Maade ikke
4T44, s. 352 ingen som for fulde Seil til · Maalet. Imidlertid er der dog, det veed han, det
OTA, s. 240 betinget ligesaa vigtigt som · Maalet. Jordisk og verdslig Lidenskab maa denne
IC, s. 98 Du Skriver, er Justitsraaden · Maalet. Ne quid nimis! Det Bestaaende er det Fornuftige,
DD:38 en gaaer hen og sidder sig ned ved · Maalet. O gid jeg kunde have hørt Socrates ironisere.
CT, s. 160 ar den usande Forestilling om · Maalet. Og har han den usande Forestilling om Maalet,
4T43, s. 156 ver Pilen Fart og han rammer · Maalet. Saa hild da ikke Din Sjel i jordisk Bekymring,
CT, s. 83 rbeidet – og Ryggen til · Maalet. Saaledes er man vendt, naar man roer en
OTA, s. 239 men han døde uden at naae · Maalet. Thi at opnaae Maalet ligger ved Slutningen,
OTA, s. 239 t Gode i Sandhed er jo netop · Maalet. Timeligt og jordisk adskiller man og mener,
NB25:18 gheden. / » Kun Een naaer · Maalet.« / Kan bruges til Thema til en Tale ( til
CT, s. 163 gang En jo netop til » · Maalet.« / O, Du Lidende, hvo Du end er, løsriv
JC, s. 50 n Baad, vender jeg Ryggen mod · Maalet.«« / Pars secunda. /
KG, s. 78 Evighedens Gjenvei strax ved · Maalet: den lader alle Forskjellighederne bestaae,
CT, s. 162 Modgang skal føre Dig til · Maalet: hvad der fører Dig til Maalet er Medgang.
NB4:116 nder sig Hvile før den er ved · Maalet: saaledes er Msket skabt af Gud med Sigte
EE1, s. 331 nde opdage det Punkt, der er · Maalet; at det er hende, det er hun ligesaa uvidende
SFV, s. 87 or, han siger: kun Een naaer · Maalet; det vil sige, Enhver kan det, og Enhver
DD:38 Skytte skyder sidder man bedst ved · Maalet; men gaaer hen og sidder sig ned ved Maalet.
SFV, s. 86 am – men kun Een naaer · Maalet; og dette vil igjen sige, Enhver skal forsigtigt
SFV, s. 86 lv – thi kun Een naaer · Maalet; og dette vil igjen sige, Mennesket er i
2T44, s. 197 begyndte, dog løb feil af · Maalet; og ikke blot Den tabte jo sin Sjel, der
CT, s. 165 den Vind, som fører En til · Maalet; og Medgang er Alt, hvad der fører En
CT, s. 159 al, hvad der fører mig til · Maalet; og Modgang er, hvad der vil forhindre mig
CT, s. 165 Alt, hvad der fører En til · Maalet; og Modgang fører En til » Maalet«:
SFV, s. 87 gere, at Flere forenede naae · Maalet; og naar vi blive Mange, saa bliver det
PS, s. 232 ogsaa Kjærligheden være · Maalet; thi det var jo en Modsigelse, at Guden
OTA, s. 240 betinget ligesaa vigtigt som · Maalet? Eller svimler Din Tanke, saa Du fra Maalets
OTA, s. 153 un seer efter det Ene, efter · Maalet? Nei, saaledes gaaer man kun paa det Godes
TTL, s. 426 at fuldkomme Planen, at naae · Maalet? O Død, Du est dog afmægtig, formaster
CT, s. 159 mit Maal. / Men hvilket er nu · Maalet? Vi have gjort den ene Tanke antagelsesviis
OTA, s. 240 vimler Din Tanke, saa Du fra · Maalets Storhed seer det mislige Middel som en
CT, s. 159 at bestemme den anden Tanke ( · Maalets), viser det sig jo let, at dersom Maalet
SLV, s. 105 Sandsynlighed og gjør den · maalløs. / Der er et Gjøglebillede, som den Besluttende
G, s. 46 sig frem i Vognen, indtog godt · maalt ⅔ af Pladsen, og det mindre Barn
Not3:6 det Sædelige, saa har man · maalt ham efter en fremmed Maalestok, og ikke
NB27:44 mer saa Vanskeligheden. Thi · maalt med den Maalestok: » Efterfølgelsen«
Oi6, s. 262 handling og Forfølgelse. / · Maalt med dette Maal sees let, at G. egentligen
BOA, s. 244 else skal indrømme, at han · maalt med en anden en skjødesløs Fordring,
NB23:179 old til en Idee. Gud veed, · maalt med Idealet er dette kun reen Usselhed.
NB32:23 r ustraffeligt, men, msklig · maalt, i høi Grad strengt og reent, dog taler
Oi6, s. 261 r og Viisdom, er, christeligt · maalt: Lunkenhed, Indifferentisme. Thi saaledes
Oi6, s. 262 om, Begeistring og Troes-Mod, · maalte med den oprindelige Christendoms Maal maae
CT, s. 317 torhed! – Ihukommelsens · Maaltid er atter beredet, saa være Du da forinden
CT, s. 300 d indstifter Han Forligelsens · Maaltid for Alle! Havde Peder ikke fornegtet ham,
NB4:5 anseet. Ja, saa er det jo et · Maaltid for Dig som Storkens hos Ræven. /
CT, s. 268 det Evige og med det hellige · Maaltid for Øie, hvor Ingen tør komme uden
AE, s. 136 nok til de Faae: er saa dette · Maaltid ikke overflødeligt i Sammenligning med
NB:153 nelse, der hører til for at et · Maaltid kan være et menneskeligt Maaltid, ikke
NB:153 man i hine Tider samledes til et · Maaltid med de Ord: husk paa Gud, saa samles man
NB26:118 Konge fE vil deeltage i et · Maaltid med fattige Folk, saa har han da den Sømmelighed,
NB17:90 t de faae noget at snakke om, et · Maaltid Piat. Ingen veed hvorledes det gaaer til;
CT, s. 321 res Deeltagelse i det hellige · Maaltid til Din Ihukommelse. O, fattes der altid
CT, s. 266 gen gik til Nadverens hellige · Maaltid uden hjertelig Længsel! De forelæste
CT, s. 321 , thi det er jo Velsignelsens · Maaltid! / / Luc. XXIV, 51. » Og det skeete,
CT, s. 300 il at deeltage i Forligelsens · Maaltid! / See, Alt er nu beredt; salig Den, som
CT, s. 300 indstiftede Han Kjerlighedens · Maaltid! Altid den Samme! De, der korsfæstede
CT, s. 265 deeltage i Nadverens hellige · Maaltid! Fader i Himlene, Længselen er Din Gave;
CC:13 gaae i Opfyldelse ved ethvert · Maaltid! I gamle Dage mindedes man ved slige Leiligheder
AA:10 t deeltage alle Mand i » et · Maaltid« – som det kaldes, – et Selskab,
EE1, s. 105 oner, der ledsage hans glade · Maaltid, altid er han triumpherende. Han behøver
IC, s. 160 deeltage i Nadverens hellige · Maaltid, at denne Dag maatte i Sandhed være velsignet
NB11:139 et. Dersom vi nu spise af dette · Maaltid, da, selv om vi døe, vi kunne dog ikke
SLV, s. 30 a Landet kan et saadant lille · Maaltid, der endogsaa helst maa henlægges til
CT, s. 274 er dette Maaltid, efter dette · Maaltid, der er til Hans Ihukommelse. Men naar da
CT, s. 321 s der altid Noget ved ethvert · Maaltid, dersom Velsignelsen mangler: hvad vilde
CT, s. 274 nges hjerteligen efter dette · Maaltid, efter dette Maaltid, der er til Hans Ihukommelse.
TS, s. 85 mlet med sine Apostle ved det · Maaltid, efter hvilket han inderligen havde længtes,
AE, s. 136 Sammenligning med hiint store · Maaltid, hvor der rigtignok blev sat en Oxe frem,
CT, s. 304 for at deeltage i det hellige · Maaltid, I have jo dog ikke fornegtet Ham, eller
NB:153 altid kan være et menneskeligt · Maaltid, ikke en dyrisk Foring. Men al denne Dannelse
CT, s. 325 un Han, der indstiftede dette · Maaltid, kun Han kan berede det – thi Han
CT, s. 296 Ihukommelse at deeltage i det · Maaltid, som blev indstiftet hiin Nat, I have vel
NB4:25 sti Ihukommelse at deeltage i det · Maaltid, som blev indstiftet hiin Nat, I have vel
TS, s. 85 liv borte, kom ikke til dette · Maaltid, Synet af Dig berører mig smerteligt.
BI, s. 191 saa lidet mættende som det · Maaltid, til hvilket Storken indbød Ræven,
CT, s. 266 ngtes hjerteligen efter dette · Maaltid, vilde det ikke være den forfærdeligste
CT, s. 266 ngsel efter Nadverens hellige · Maaltid. / / Det er ikke noget Nyt vi ville lære
CT, s. 266 eligen længtes efter dette · Maaltid. / Synes Dig nu ikke, m. T., at dette dog
CT, s. 271 nges hjerteligen efter dette · Maaltid. O, der er dog kun een Ven, een fuldtro
CT, s. 300 til at indstifte Forligelsens · Maaltid. Sandeligen, Han kom ikke til Verden for
IC, s. 159 deeltage i Nadverens hellige · Maaltid: Du gik jo idag først til Skrifte –
CT, s. 273 nges hjerteligen efter dette · Maaltid; bort fra denne onde Verden, hvor Synden
IC, s. 172 den trygge Festlighed ved et · Maaltid; han siger ogsaa selv » til min Begravelses-Dag
NB11:198 lot paa, hvorledes de ved deres · Maaltider, Festligheder og næsten saaledes overalt,
CC:12 og har bemægtiget sig vore · Maaltider. Først naar denne Besparelse tillige
AE, s. 101 ed J. hos Gleim, og det under · Maaltidet begyndte at regne, hvad Gleim beklagede,
Papir 1:1 ndnu. / pag. 98. Endnu under · Maaltidet kom et andet Bud fra Spalatin, som sagde,
Papir 391 rste: en Snaps, til at aabne · Maaltidet og Hjertet / / ( drikker en Snaps) /
BOA, note dog saa velgjørende, der er · Maaltidet saa tarveligt og dog saa velsmagende, der
CT, s. 325 erne, der ere velsignede, nei · Maaltidet selv er Velsignelsen. Du nyder ikke blot
SLV, s. 30 skelig at tilfredsstille, thi · Maaltidet selv maa være beregnet paa at vække
SLV, s. 35 kke maatte tales før efter · Maaltidet, og at Ingen maatte tale førend han havde
NB11:139 selv er Spisen, er Nadveren, er · Maaltidet. Dersom vi nu spise af dette Maaltid, da,
NB:153 sene at der holdtes Bøn før · Maaltidet. Det er nu forandret, man veed nu at tale
SLV, s. 36 kke saa skjønt, som før · Maaltidet. Han talede saaledes. / Dersom der er Sandhed
CT, s. 325 elsen, og dette er egentligen · Maaltidet. Kun Han, der indstiftede dette Maaltid,
SLV, s. 49 leven skjønnere end før · Maaltidet; nu sad han og saae hen for sig uden at
EE1, s. 135 den som et lyrisk Moment, og · Maaltidets berusende Hjertestyrkning, den skummende
Brev 264 den, hver Gang det er fuld · Maane at betragte Maanen: o, lader saaledes os
Not9:1 ghed, der ofte fE ved Sol og · Maane forbyder at antage en Befolkning. Det Store
TTL, s. 399 i Aftenstunden, naar Nattens · Maane forvilder sig imellem Træerne, naar
DD:30 idstheden her som en overskyggende · Maane fra Prosceniet til Baggrunden; man ligesom
4T43, s. 169 er skulde skee Tegn i Sol og · Maane og Stjerner, og Havet og Bølgerne bruse,
Papir 97:6 er sig til Maanen: » Tak · Maane, Du tause Vidne til de Elskendes Stevnemøde,
Brev 79 , en op- og nedgaaende · Maane, ell. min egen Personligheds vice a vice,
Not11:37 stemte Himmellegemer, Sol, · Maane. Det er det Materielle. De offrede og til
G, s. 28 an tænder en lille Natstage. · Maanebelysningen seirer ublandet. En enkelt Skygge viser
EE1, s. 37 den sande Apis skulde være · maanebeskinnet. Den Ko, der fødte Apis, skulde i Undfangelsens
BOA, s. 198 eistret i hiin Nat i December · Maaned 1842, da han nedskrev Ordene – de
SFV gieuse Produktivitet / I December · Maaned 1845 var jeg heel færdig med Manuscriptet
EE2, s. 192 istand til at anvende en heel · Maaned alene paa at læse Eventyr, Du gjør
KG, s. 354 else, i Stigen fra Maaned til · Maaned at gjøre den Haand stærkere og stærkere,
F, s. 485 ste Aar betimeligen i December · Maaned at skulle have en Nytaarsgave færdig,
SD om vare istand til endog blot een · Maaned at udholde, existentielt at udtrykke Uvidenhed
F, s. 486 sende for os. / IV / I December · Maaned begynder som bekjendt det skrivende Forretningsfolks
BI, note . / » Atheniensernes · Maaned bestod af 30 Dage, de 20 første taltes
NB31:26 gtigst at der een Gang hver · Maaned blev noteret Cours eller Torvespriis paa
NB26:25 i, hver Dag, hver Uge, hver · Maaned controllere vi Barnet. Jødedommen udviser
DS ste Morgen og dennes Aften, og en · Maaned derefter, og tyve Aar derefter, og endnu
EE2, s. 195 og man kunde vel spendere en · Maaned derpaa. Om man kunde tilbyde Dig den skjønneste
EE2, s. 73 ved at være kjærlig en · Maaned efter en stor Maalestok gjøre Fyldest
SFV, s. 22 ieste i den 2den eller 3die · Maaned efter Enten – Ellers Udgivelse. Og
NB15:106 godt jeg kan; og saa gaaer · Maaned efter Maaned, Aar efter Aar – og
Papir 254 nstitutionen, senere i Mai · Maaned Efterretninger om 28de Mai-Selskabet, hvilket
LA, s. 44 n af den Mening, at September · Maaned egentligen burde kaldes Elskovs-Maaneden.
NB13:80 til at prædike; naar han i en · Maaned ell. to ikke har prædiket, saa føler
CT, s. 130 an gjøre det een Gang hver · Maaned eller een Time hver Dag og dog give saare
Papir 395 et ret artig, og næsten hver · Maaned eller hver Uge faaer for Opførsel mg
CT, s. 111 a een Dag i Lidelse lang, een · Maaned forfærdelig lang, eet Aar dræbende
Papir 254 rste, og jeg troer i April · Maaned følger der et Par Stykker om Institutionen,
NB:36 Møllers Artikel kommen en · Maaned før, havde han intet Svar faaet. Jeg
Papir 254 i de foregaaende 1 ½ · Maaned kun har leveret eet eneste Stykke og det
AE eengang for alle eller engang hver · Maaned med den uforandrede Umiddelbarheds Lidenskab.
NB22:146 i Løbet af 1 a 1½ · Maaned næsten seet hinanden hver evige Dag
SLV, s. 27 r en af de sidste Dage i Juli · Maaned om Aftenen henved Kl. 10, at Deeltagerne
OL, s. 29 Een, der allerede for over een · Maaned siden » vilde have gjort Modbemærkninger«,
Papir 254.3 rd, som den for lidt over en · Maaned siden til Landfoged paa Sylt udnævnte
NB32:138 , for et Aar siden, eller for 1 · Maaned siden, eller hvis Det og Det ikke var skeet,
Brev 3 ig under Brevet. – I næste · Maaned skal jeg see at sende Dig en Vexel paa
Brev 201 aanelyse Aftener i forrige · Maaned spadserede jeg omkring i Byens nærmeste
DS, s. 242 ttelse fra Dag til Uge til · Maaned til Aar til Levetid. Naar » Professoren«
KG, s. 354 al Adspredelse, i Stigen fra · Maaned til Maaned at gjøre den Haand stærkere
Brev 316 s Mening. / Ind i næste · Maaned vil jeg da sende Bud paa Fodpostkontoret,
NB3:37 ns Forhold. / Dersom En hver 2den · Maaned vilde underrette et høistæret Publikum
Papir 254 en af Aaret ( de 1 ½ · Maaned) findes taget et Hensyn til det Udenlandske
NB15:106 og saa gaaer Maaned efter · Maaned, Aar efter Aar – og nu seer jeg først
SLV, s. 249 1ste eller den 2den i denne · Maaned, at jeg da skulde til at eftersee, hvor
EE2, s. 190 rne ufortrødent en Dag, en · Maaned, Du føler en Glæde i at forvisse Dig
NB31:67 ee eet, maaskee, maaskee kun een · Maaned, een Dag: rædsomme Uro! / Χstheden
F, s. 485 endog tilfredsstiller i Januar · Maaned, og den Bog, der kjøbes i Januar Maaned.
SFV, s. 46 Det var som sagt i December · Maaned, og det var ønskeligt at have Alt i Orden
Brev 178 ve, en sildig Blomst i November · Maaned, og som derved er kommen en Dag for sildigt.
G, s. 81 er suspenso gradu nu i en heel · Maaned, uden at trække Foden til mig eller gjøre
KK:7 se fra hele Familien, varede 1 · Maaned. 2) חֶרֶם med dem
BI, note ilbage fra den efterfølgende · Maaned. Den 21de hed saaledes den 10de, den 26de
Papir 179:8 ynes alle at stamme fra August · Maaned. Den Yttring af H: Steffens og dens Forhold
Brev 82 længe. Det er jo næsten en · Maaned. Dertil kom, at, da min Støvlepudser
F, s. 485 den Bog, der kjøbes i Januar · Maaned. Dog tør jeg forsikkre et høistæret
Papir 344:1 eraar vilde jeg leve den · Maaned. eller jeg vilde leve skjult som en Tanke,
NB14:102 . / Peter kom herned i December · Maaned. Han fortalte mig, at han havde holdt et
SFV, s. 46 gsaa gjort, endnu i December · Maaned. Med det Kjendskab jeg havde til saadanne
LA, s. 21 en sidste, der kom i November · Maaned. Med Modtagelsen har det da siden Begyndelsen
EE1, s. 286 ndses i een Time som i en · Maaned. Naar to Mennesker forelske sig i hinanden,
EE2, note for mig saa mærkelige Juli · Maaned. Skulde Ingen spørge Dem om nogen af
TS, s. 106 kalde. Han kjørte dem i en · Maaned: der var paa hele Egnen intet Par Heste,
LA, s. 69 lertidigt at feriere i August · Maaned: saaledes synes, hvad der dog er betydeligt
EE2, s. 256 g sagde: Wilhelm, Du er, naar · Maaneden er ude, Nr. 3 i Din Classe. Jeg var fri
BI, note – Paa denne sidste Dag i · Maaneden skulde Renterne betales, og den var derfor
BOA, note rge, hvad Klokken var, naar · Maaneden var ude – af Frygt for, at det skulde
EE2, s. 190 nder og sammen. Men naar da · Maaneden, eller, hvad Du altid anseer for Maximum,
AaS, s. 43 i daglig, saa dog een Gang om · Maaneden, høres en prøvet, en alvorlig, bevæget,
NB31:37 fjortende Dag, eller een Gang om · Maaneden? / Christendommen – Staten. /
FF:84 relse som med Fiskenes Bid i visse · Maaneder – de bide falsk – Bid tidt
KKS, s. 102 des: bruger en saadan Taler 3 · Maaneder alene til at udarbeide en Prædiken og
JJ:415 at blive Præst Jeg har i flere · Maaneder bedet Gud om at hjælpe videre, thi for
NB12:122 eg Forholdet anden Gang to · Maaneder derefter. / Mit Forhold til hende. /
NB9:42 VIII var paa Sorgenfrie, og mange · Maaneder derefter. Hans Samtaler var forøvrigt
SFV, s. 49 ngtes i Løbet af et Par · Maaneder det Forbigangne fra det Nærværende.
NB6:87.a Enten – Eller, men nogle · Maaneder efter – aldeles ligesom den lille
F, s. 470 e Intet. Der var hengaaet nogle · Maaneder efter Brylluppet, jeg var efterhaanden
SFV, s. 16 thetiske Artikel 2 à 3 · Maaneder efter de to Aars blot religieuse Skrifter.
SFV, s. 16 udkom omtrent 2 à 3 · Maaneder efter Enten – Eller, saaledes kom
AE, s. 214 var en Søndag, omtrent to · Maaneder efter hiin før omtalte Søndag. Det
Not15:4 / Saa brast det, omtrent to · Maaneder efter. Hun blev fortvivlet. For første
SLV, s. 355 idrage til at gjøre de to · Maaneder endnu længere, thi hun vilde derved
BOA, s. 137 iskeren siger, at der i visse · Maaneder er Bid nok men lutter falske Bid, eller
EE:95 tryllingen varer 7 Dage, 7 Uger, 7 · Maaneder etc.) forfærdeligt fordi man først
Papir 254 g et Par af de følgende · Maaneder f. Ex. til Mai. I Begyndelsen af Aaret
JJ:81 in Disputats, derved blev jeg i 11 · Maaneder fix og færdig med » Enten –
EE1, s. 278 aa, om Naturen behøvede 9 · Maaneder for at frembringe saadanne Væsener,
IC, s. 205 en behøver maaskee neppe 3 · Maaneder for ganske at have sat sig ind i dette
NB12:118 jo bad om hendes Tilgivelse, to · Maaneder før den egl. Ophævelse af Forlovelsen.
Not15:9 dens. Hun glemmer, at hun 2 · Maaneder før det Afgjørende fik et Skilsmisse-Brev
AaS, s. 41 e til mig selv. I de sidste 4 · Maaneder har jeg mange Gange nydt den ufortjente
Brev 89 begynder igjen. I de forløbne · Maaneder havde jeg i Indolents pumpet et alvorligt
SLV, s. 245 ke eens. / Ak! hvorfor var 9 · Maaneder i Moders-Liv nok til at gjøre mig til
Not15:4.h er gal. / I disse Bedragets to · Maaneder iagttog jeg den Forsigtighedens Omsorg
BOA, note skulde saa dette Barn bruge 9 · Maaneder ligesom andre Børn? Hvorfor kunde det
SLV, s. 366 mig om Anvendelsen af de to · Maaneder med Hensyn til hende? Hun vil ikke sørge
Brev 272 storien der saa i Aar 48 et Par · Maaneder næstendeels selv bliver Historien. Lad
SFV, s. 20 ns hele Bogen er skrevet i 11 · Maaneder og anden Deel først) var jeg potentialiter
Papir 254 lem de halvanden første · Maaneder og et Par af de følgende Maaneder f.
PCS, s. 143 , der stundom har brugt · Maaneder og hele sit Genie, sin Tænksomhed, sin
FB, s. 152 til Datteren: sørg nu i to · Maaneder over Din korte Ungdom, da vil jeg offre
Papir 382 lade Læseren vente tre · Maaneder paa en Fortsættelse eller en Fortsættelses
NB15:21 pragtfulde Klæder; derpaa i 6 · Maaneder salves med Balsom og Myrrha, og derpaa
Not15:5 r derfor jeg i de sidste to · Maaneder talte saa meget om ham og om at hun skulde
FB, s. 177 s hende som Jephtahs Datter 2 · Maaneder til at græde ikke i Eensomhed, men ved
BOA, note n skriver den ny Psalmebog i 3 · Maaneder uden at behøve Comiter eller Adresser;
Not15:14 maatte først i de to sidste · Maaneder være grusom, for om muligt at hjælpe
NB:7 gttagelse har de sidste tvende · Maaneder været meget rige. Det er dog saa sandt
Brev 274 n Sømand, efterat have flere · Maaneder været paa Søen, inderligt længes
EE2, s. 34 ed de Christne paa 10 Aar, 10 · Maaneder, 10 Uger, 10 Dage, 10 Minutter; og ligesaa
3T44, s. 244 ig talt, saa meget som de ni · Maaneder, da han ligger i Modersliv, og, aandelig
SLV, s. 308 kille fra denne. Styrk mig 2 · Maaneder, det er Tiden, ikke en Dag mere; men saa
IC, s. 56 s ad. Det vil ikke vare mange · Maaneder, førend Mængden er kjed af En, der
NB26:21 r have været syg i nogle · Maaneder, hvor vil han længes efter Potensationen
SLV, s. 206 g det tilgavns. Jeg brugte 2 · Maaneder, jeg har forsøgt i alle Stemninger, hun
SLV, s. 230 aa. / Min Peroration i de to · Maaneder, min vistnok ikke glimrende men dog charakteertro
SLV, s. 244 sammen end man kan skrive i · Maaneder, naar Phantasien maner Angester frem, som
NB:86 ette var der arbeidet paa i 6 · Maaneder, og Arbeidet havde kostet store Summer.
JJ:247 re, fordi det netop skal vare 9 · Maaneder, og saaledes al Villie, al Lidenskab, den
AaS, s. 41 Der er nu igjen forløbet 4 · Maaneder, saaledes lød dens Ord, hvad har Du i
NB12:196 s. Det var en Tilstand i et Par · Maaneder, som eiede jeg maaskee imorgen ingen Ting,
F, s. 485 000 Exemplarer udsælges i to · Maaneder, viser tilstrækkeligen, at min Nytaarsgave
JJ:500 Den er skreven, Rub og Stub, i 11 · Maaneder. kun i det Høieste en pagina ( af Diapsalmata)
NB:86 Der skulde arbeides endnu i 3 · Maaneder. Men hvad skeer just den Dag indløber
NB15:21 g derpaa med andre Spezerier i 6 · Maaneder. Saa skulde de forestilles for Kongen, at
BOA, note et i sin Orden, at det varer 9 · Maaneder; og den troende Maria, som ydmygt forstaaer,
SFV, s. 49 orlanger i Verden. De sidste · Maaneders altomvæltende verdenshistoriske Begivenheder
AE, s. 151 staae, at de behøve Aar og · Maaneders daglige Samliv for ret at lære hinanden
NB29:42 hed. Ja kunde man skjære et 3 · Maaneders Foster ud af den afdøde Moder, saa tænker
SLV, s. 280 old, som jeg allerede i de 2 · Maaneders Rædselsperiode frygtede, frem igjen:
BB:37.2 nker sig som oftest til paa den · maanedlige Regnskabsdag at optræde enten som Profos
Brev 3 tlig ville ankomme ved October · Maaneds Begyndelse. Alt dette henstilles til Din
G, s. 50 af flere, altid med omtrent en · Maaneds Mellemrum, uden at jeg dog deraf tør
Brev 3 Du agter at tiltræde ved August · Maaneds Udgang i det Sachsiske og som maaskee for
Papir 254 udkomne endnu inden Marts · Maaneds Udgang. Fra nu af begynder ogsaa Maanedskrift
Not3:2.a . – / i Octbr: 35. / cfr. · Maanedskrift for Litteratur 8td Aargang p. 140. en Afhandling
Papir 254 . Fra nu af begynder ogsaa · Maanedskrift for Litteratur at optage enkelte politiske
Papir 254 den djærve Afhandling i · Maanedskrift for Litteratur. Hvad nu det første angaaer,
Papir 254 et sidste ( Afhandlingen i · Maanedskriftet) angaaer, da vil De erindre, hvad Hr. Ostermann
NB:41 amtlige Nordamerikanere cfr theol: · Maanedsskrift af Grundtvig og Rudelbach Bind XII, p.
NB13:86.d Forord« No / Anm cfr · Maanedsskrift for Literatur. / Literaturen er blevet
FF:20 r denne Tidsalders Idee. – / · Maanedsskrift for Litt. 8d Aargang. 11 Hefte p. 400 n:
DD:47 ds Anmeldelse af Hauchs Bog i · Maanedsskrift for Litteratur. / / En Bestaaen ved sig
Papir 69 dtvig ogsaa et Sted i Theol: · Maanedsskrift siger, at den er som en vissen Green).
BB:41 lens Udødelighed i det sidste · Maanedsskrift, maaskee vil en saadan Afløsen af den
BB:32 turlyd. / Marthensens Afhandling i · Maanedsskriftet er af en ganske besynderlig Art. Efter
BB:32 chen, som nu er blevet nagelfast i · Maanedsskriftet«. – ( Ved dette Billede forstaaer jeg
AE, s. 19 nker som saa, nu har jeg en · Maaneds-Tid Frist, indtil Dhrr. Recensenter faae det
Brev 57 get, idet min Kone for en · Maanedstid siden fødte mig en Datter. /
JJ:349 t ikke fæstet i halvaars- ell. · maanedsviis og en god Løn – hun fæstet
EE1, s. 315 Jeg har altid holdt af i en · maaneklar Nat at ligge i en Baad ude paa en eller
EE1, s. 67 der har fulgt Een i de lyse, · maaneklare Nætter, i eensomme Skove ved Søens
NB32:62 kjønt – naar i den lyse · maaneklare Vinter-Nat alt er forunderligt som i et
Brev 201 d. – I nogle deilige · maanelyse Aftener i forrige Maaned spadserede jeg
CT, s. 269 r Maanen, da vil jeg sige til · Maanen » Dig bryder jeg mig ikke om, Du
LF, s. 43 aar den bliver træt, at saa · Maanen begynder, og at saa Stjernerne tændes;
Oi4, s. 211 ne bevidne, at den Religion ( · Maanen er gjort af en grøn Ost) er den i Landet
Oi4, s. 211 øre f. Ex. den Religion at · Maanen er gjort af en grøn Ost, til den Ende
FF:65 s Bøn og Paakaldelse. – / · Maanen er Jordens Samvittighed. / Situation /
EE1, s. 315 ve stærkt for Vinden, saa · Maanen et Øieblik forsvinder og atter viser
Papir 214 uelige for Øiet, ligesom naar · Maanen f. Ex. skinner paa Havfladen, saa Bølgerne
CT, s. 269 eg med hiin fromme Mand, naar · Maanen gaaer op i sin Glands, da vil jeg sige
SLV, s. 116 ilslørede, og skinner vel · Maanen halv saa skjøn gjennem Skyens Slør,
Not1:7.v riis. Solen skal ikke gaae ned, · Maanen ikke tabe sit Skin; thi Herren vil være
EE2, s. 142 Ynde, der ledsager dem; / Saa · Maanen med sin Straale ned / I Vaaren, gjennem
LA, s. 44 egtes der end Noget: » · Maanen med sin Straale ned i Vaaren gjennem Bøgens
Brev 128 ille Vindue staaer aabent; · Maanen qvælder, den overbyder sig selv i Glands,
Not8:6 stod hun mig ikke. – / Naar · Maanen saaledes reflekterer sig i Havet, da er
EE1, s. 106 n lyse Nat, saa skjøn, at · Maanen standser og gjenlever sin Ungdoms Elskov,
EE1, s. 106 ieblikkets Mørke, medens · Maanen stiger op igjen for at lyse paa Himlen,
3T44, s. 235 Menneskets Vei om Dagen, og · Maanen vil skinne for ham i Natten, men Lygtemanden
CT, s. 269 i al sin Pragt og fordunkler · Maanen, da vil jeg sige til Maanen » Dig
DD:7.b es Forhold til Χstd. – · Maanen, der laaner sit Lys fra Solen. ( af en Lap
Brev 311 som Hunden der gjøer af · Maanen, for det 2det fandt jeg det saa skrækkelig
PMH, s. 73 esom visse Grevers Grevskab i · Maanen, hvad Under da at Forklaringen tragter didhen,
EE2, s. 62 holdsløst at sværge ved · Maanen, i Edens Øieblik har det Gyldighed. Skulde
EE1, s. 37 selstime være beskinnet af · Maanen, ligesom Apis for at være den sande Apis
NB:87 nu skal man til Australien nu til · Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden
Oi1, s. 136 som man taler om Grevskaber i · Maanen, saaledes blive de jo Interessenter i en
EE1, s. 236 es love hinanden at betragte · Maanen, saaledes lovede vi at see dette Stykke,
EE2, s. 61 værge hinanden Troskab ved · Maanen, ved Stjernerne, ved deres Faders Aske,
EE1, s. 37 ieblik være beskinnet af · Maanen. / Det bedste Beviis, der føres for Tilværelsens
Papir 340:14 orholdet til Solen ell. · Maanen. Det Forhold maa der være mellem de tvende
EE1, s. 267 samvittighedsfuldt betragtet · Maanen. Dog, det veed hun at sætte sig ud over.
NB20:71 g daarligt som at gøe af · Maanen. Paa en saadan Afstand er Idealet fra den
Papir 97:6 aaneskin. Han henvender sig til · Maanen: » Tak Maane, Du tause Vidne til
Brev 264 er fuld Maane at betragte · Maanen: o, lader saaledes os to Spadserende love
EE2, s. 62 alde dem ind at sværge ved · Maanen; saa vil jeg svare, her har Du selv altereret
AE, s. 181 hvor han er, om han ikke er i · Maanen? Man taler bestandigt om Mediationen og
AE, s. 119 ede Skabninger, maaskee ogsaa · Maanens Beboere, maaskee – maaskee finder
EE1, s. 399 itideligt som Havet kysser · Maanens Billede. / Hendes Lidenskab vilde jeg i
G, s. 28 lse er ikke oplyst. Her blander · Maanens blege Lys sig med den stærkere Belysning
JJ:218 ede et uhyre Menneske, eller naar · Maanens blege Lysning ligesom beaandede en saadan
CT, s. 140 Skygge, naar den frembringer · Maanens Formørkelse. Er denne Selviskhed, saa
SLV, s. 281 nsket som Aftensolen, naar · Maanens Glands begynder at lyse, eller som Maanens
SLV, s. 281 begynder at lyse, eller som · Maanens Skin for Dagens Frembrud. Dobbelt Belysning
FF:33 e – saaledes bliver ved · Maanens Skinnen paa Vandet Overfladens Farvetoner
EE2, s. 142 ts vanlige Gang, ligesom naar · Maanens Straale falder paa hiint Vand og viser
BA, s. 452 lmsk ind i Øieblikket, som · Maanens Straale zittrer ind i en oplyst Skov eller
EE1, s. 315 lede svæver mig forbi som · Maanens, ubestemt, snart blendende mig med sit Lys,
Brev 197 ogle Spadseretoure om Aftenen i · Maaneskin i en deilig Egn under Samtaler bidrage
AE, s. 539 l gjøre Christendommen til · Maaneskin og Asyl-Sentimentalitet. Men at sige til
NB:208 er forvandle Gud til Slikkerie og · Maaneskin og kalde al denne Sentimentalitet og Galimathias
Not8:21 paa Finlapperne, der spillede i · Maaneskin ombord paa Skibet – en Finlapper,
Not3:17 ell. som en Alfedands i · Maaneskin, hvor Tausheden pludselig afbrydes ved en
G, s. 27 ge sig ypperligt ud især ved · Maaneskin, sete fra et Vindue. Erindringen herom bidrog
Papir 259:1 i Verden men Sandhed som · Maaneskin. – / / Stundom kan man naturligviis
BOA, s. 196 trats-Maaneskin til virkeligt · Maaneskin. / Videre. Han siger: jeg urgerer ikke paa
Papir 97:6 nke mig ham i en skovrig Egn i · Maaneskin. Han henvender sig til Maanen: »
BB:1 tiske med en Egns Belysning af · Maaneskinnet, ell. med Tonebølgerne i Efterlyden af
Papir 254 rtede Spidsborgerlighed og · maaneskinsagtige Familie-Sentimentalitet i Forening at arbeide
BI, s. 323 il en overspændt Romantiks · maaneskinsagtige Theater-Ægteskaber, som Naturen idetmindste
FP, s. 21 l paa al logisk, om endog blot · Maaneskins-Belysning. Hvorvel nu disse Betragtninger i en vis
G, s. 41 un var ikke svøbt i Sobel og · Maar, men svøbt i et stort Tørklæde,
Brev 201 ikke paa Fyen, hvor · Maarene have indtaget deres Plads, medens det omvendte
NB3:13 kke bede ham at lægge min · Maas. / .... i disse Tider, hvor man reent har
NB10:213 t Vilkaar end er, og om Du · maaske – ja lad mig sige det som det maaskee
NB10:92 e Secretairer og driver det · maaske aldrig til mere end at rangere med Justitsraad.
Papir 593 opmærksom paa, hvad De · maaske allerede har bemærket, det Ubegribelige,
JJ:269 er det er Astronomie – · maaske burde der vælges astronomiske Psalmer
Brev 311 kter ere vist forbigaaede; · maaske burde jeg nu da jeg er kommet hertil have
Brev 311 e mellem 1 og 2, det kunde · maaske bære Adressen: » Frøken F:
SLV, s. 208 til syvende og sidst er jeg · maaske den Eneste, der tænker derover, og end
AE, s. 260 høirøstet, da tænker · maaske den pseudonyme Forfatter som saa: »
Papir 434 Ulvene komme. / Saa kunde · maaske denne Hyrde tænke som saa: var det saa
SLV, s. 150 er Reflexionens Opgave. Men · maaske er den saa concret ( bestemt i Retning
Papir 64:2 – / x / d 3 Feb: 1835. / · Maaske er det derfor betydningsfuldt, at, ligesom
NB23:37 vorfor ikke ogsaa dette. / Eller · maaske er det ikke sandt, at denne Reformation
AE, s. 162 rende hos sig, eller om det · maaske er nok at tænke denne Tanke eengang
Brev 315 ig afseer det, laan da mig · maaske et eller andet af Deres Arbeider som det
Papir 2:1 et Dyrs ell Plantes? Om ikke · maaske et Græskars? Om han da ogsaa som et
KG, s. 377 vad Byen siger om ham, det er · maaske godt, maaskee turde det ogsaa være Usandhed
Papir 434 en Hyrde for Faarene kunde · maaske handle lige modsat. / I Skriften læse
Not11:38 have en anstikkende Kraft. · Maaske har man vildet betegne det ved Demeter.
Brev 3 Oldenborgs Yttringer kunde det · maaske have sine Vanskeligheder at faae de forlangte
2T44, s. 185 Du dog hørt derom; Du har · maaske hørt, hvorledes et Menneske, der havde
NB10:201 eg skulde blive ved – for · maaske i længere Tid at faae at vide, hvad
JJ:389 er i hans personlige Existents er · maaske i vor Tid den eneste brugbare Figur, som
NB6:69 ade end den Umiddelbare, men · maaske inderligere. Men naar saa er bliver der
DD:28 ublicistisk Mulighed, hvilken · maaske krævede en vidtløftigere Udvikling,
AE, s. 222 aa Systemet udenad, han kunde · maaske leve i et christeligt Land, vide at bukke,
Brev 311 uer. Var jeg Katholik kunde jeg · maaske med brændende Andagt knæle for mit
NB25:67.a n anden Side, som kunde Du dog · maaske naae at opfylde Loven. Men paa »
SLV, s. 149 gteskabet, saa løbes der · maaske ofte vild, netop fordi Elskoven mangler
NB6:64 askee er det en tungsindig Tanke, · maaske ogsaa fordi jeg er blevet utilbøilig
Brev 311 den og Lyset. / Dog De vil · maaske ogsaa lee af mig, gjøre Nar af mig men
Brev 311 Skriftemaal tilende De vil · maaske sige: » at jeg fortvivlet har villet
NB30:46 nu staaer Sagen saaledes, at jeg · maaske snarere maa sige: det at jeg oprindelig
JJ:226 Men Faderen og Sønnen var · maaske to af de tungsindigste Mennesker, der har
OTA, s. 267 t.« » Det kan · maaske være behageligt nok«, sagde
EE2, s. 175 og enige med Dig. Du ahner nu · maaske, at Du i denne Overveielse vil komme til
Brev 214 Rolle derved. De erindrer · maaske, at Jacob Böhmes Øie første Gang
Brev 315 em̄elig. / Dette Hele er · maaske, eller synes at være, et lidt underligt
NB6:71 eet Menneske der i een Henseende · maaske, menneskelig talt, var ædel og uegennyttig
    · maaskee 4878
EE1, s. 318 live rasende over alle disse · Maaskeer, og jo mere rasende jeg bliver, jo flere
EE1, s. 318 rasende jeg bliver, jo flere · Maaskeer. Altid har jeg rede Penge liggende for at
BI, note : » der Mensch ist das · Maaß aller Dinge«; hierin, wie in allen
BI, note echen der Menschheit im reichen · Maaße an sich trug, daß er, wie so gar mehrere
BI, note hilosoph des Alterthums in dem · Maaße für sich und für Erforschung der
Not13:6 rch ihre Mittelursachen nach dem · Maaße ihrer verliehenen Wirkbarkeit oder Tüchtigkeit,
Not11:28 otens sig ogsaa im versch. · Maaße og ligesaa den tredie som tilsvarende.
Not11:28 ngang men im verschiedenen · Maaße, og saaledes virkeliggjør den anden Potens
    · maatte 3203
NB18:46 ust, at jeg i den senere Tid har · maattet af pecuniaire Grunde standse Productiviteten,
NB16:56 Ende paa Lefleriet har jeg · maattet anbringe Strengheden – og anbragt
SFV, s. 100 det til Hinder, han har ikke · maattet arbeide for Udkommet. Alene det er nok,
4T44, s. 298 sove os til, hvad Andre have · maattet arbeide for; lader os ikke tage det forfængeligt,
IC, s. 50 u ganske som de Samtidige har · maattet blive opmærksom paa den Formaning af
KG, s. 135 enneske i Selvfornegtelse har · maattet bringe det tungeste Offer: til Løn for
NB20:123 en over, hvor langt ned man har · maattet byde, for dog at faae Mskene til at gaae
NB31:87 tens Mundering, som jeg har · maattet bære. / ..... Det er kun altfor sandt,
PMH, s. 70 ænder, om jeg end ofte har · maattet drille ham, for at han selv kan komme tilsyne.«
G, s. 96 Hænder, om jeg end ofte har · maattet drille ham, for at han selv kunde komme
SFV, s. 95 og jeg Stakkel, som har · maattet døie Latteren. Havde jeg med Taarer
CC:13 langvarig Snak har Du vist · maattet døie nok af, og jeg har just faaet Ordre
DS, s. 168 ter, menneskelig talt, at have · maattet døie nok) sig sin endelige Tilværelse
AE, s. 98 roniker som L., og Jacobi har · maattet døie nok, uforskyldt, forsaavidt man
NB17:76 e, hvor meget jeg end havde · maattet døie, thi som en Poeniterende der hader
NB6:20 en Aandløshedens Qval, jeg har · maattet døie. Men jeg har mit personlige Liv
EE1, s. 426 har Du formodentlig allerede · maattet døie. Tænk Dig den hele Forsamling
GU, s. 329 ham. Ak, og hvad har Gud ikke · maattet erfare i de 6000 Aar, hvad erfarer han
NB20:164 arver Formue og aldrig har · maattet erhverve: saaledes er denne illusoriske
FV, s. 25 kum, ja stundom ovenikjøbet · maattet finde mig i Misbilligelse af en og anden
NB21:85 et og vi Andre ere det, der have · maattet finde os i, at dømmes. Saa vilde jeg
NB11:124 . Hr Mag. der saa tidt har · maattet finde sig i at blive benyttet, vil vel
Oi10, s. 409 af Kjerlighed – har · maattet forbittre Dig Din Barndom, baade Din tidligere
NB14:111 Martyrer de have langsomt · maattet forbrænde – og denne deres Lidelse
NB12:143 Mange, mange Gange har jeg · maattet formelig anvende Aandskræfter for ikke
Not15:14 aaskee tungest for mig. Jeg har · maattet fortsætte denne Grusomhed, sandeligen
KG, s. 197 et Christelige, han har ogsaa · maattet gaae Forargelsens Mulighed saaledes forbi,
NB10:72 orhold til en saadan Samtid, har · maattet gaae ned til det at blive slaaet ihjel
Papir 469 re, just derfor har jeg · maattet gaae saa uhyre forsigtigt tilværks,
NB28:99 saaledes har ogsaa Jfr. Maria · maattet gjennemlide et mskligt dertil Svarende.
NB2:190 saa, at Samaritanen altsaa havde · maattet gjøre Anmeldelse om det til Politiet
DS, s. 168 t at prøve mig selv har jeg · maattet gjøre den Tilstaaelse: at dersom jeg
AE, s. 46 Stødet ud som Bibelen har · maattet gjøre det, lad alle Indvendinger tragte
EE2, s. 217 rme Dig, Du veed, at jeg har · maattet gjøre Dyd af en Nødvendighed, og
NB11:77 t – hvor ofte har han · maattet gjøre et uchristeligt Sving for at blive
NB26:82 ken jeg ogsaa længst har · maattet henflye til: Χstd. er slet ikke til,
SFV, s. 62 Reflexion altid er, hjulpet, · maattet hjælpe mig med noget eftergjort Noget,
BOA, s. 200 Begeistringens Øieblik har · maattet hjælpe sig med nogle Holdningspunkter.
SFV, s. 97 ogsaa mig, som ofte nok har · maattet holde for der, hvor just ikke Viisdommen
NB21:125 ragedien, tro mig, han har · maattet holde for, man har fundet det var anstødeligt,
NB17:44 lv har udfordret det, da jeg har · maattet holde mig til det Christelige for at udholde
CK, s. 193 det er Noget, jeg ofte nok har · maattet høre af mine Bekjendte, at jeg politisk
NB12:185 o, hvor ofte har jeg ikke · maattet høre det, maatte lade mig udskjelde
SLV, s. 436 ig. Har Xantippe derfor ofte · maattet høre ondt i Verden, saa troer jeg, at
NB14:79 til mig. Hvor ofte har jeg ikke · maattet høre, » at jeg havde ingen
NB:14 saa af en anden Grund har jeg · maattet ile, om jeg end med den strængeste Tugt
Papir 442 vel hændt, at en Familie har · maattet indskrænke sig, men i Døden maae
KG, s. 340 men i Døden have de Alle · maattet indskrænke sig. En lille Forskjel kan
LP, s. 48 Anledning til, at Andersen har · maattet istedenfor fra sit Digterstade at bestemme,
TS, s. 50 en ganske anden Maalestok have · maattet kjøbe det at være Christen. Maaskee
4T44, s. 293 m Andre, selv i Døden har · maattet kæmpe sig frem for at faae en lille
NB25:88 mod hvilke den først har · maattet kæmpe. / Forresten sees her let, hvad
NB4:78 3die Afdeling havde jeg jo endog · maattet lade den trykke med større Typer end
NB24:94 som i en stor Plans Tjeneste har · maattet lade et andet Msk. lide: o, hvor lider
NB7:20 jeg bedst, jeg som netop har · maattet lide at være Skylden deri. Men her ligger
RK, s. 189 rnære sig af, at Andre have · maattet lide for – just det er Christendom
NB27:71 erne o: s: v:, De have Alle · maattet lide i denne Verden. Fremdeles, at dette
NB11:224.a e om, hvorledes Sandheden har · maattet lide i Verden, den har hjulpet mig til
NB24:94 nu, at Du og saa mange Andre har · maattet lide saaledes. O, men jeg har lidt med
NB26:112 r paa, hvad jeg senere har · maattet lide udenfra: saa – og dog, der er
NB16:55 tetens Throne, hvad jeg har · maattet lide under; thi man kjender slet ikke mere
NB10:166 g maatte lide hvad jeg har · maattet lide, forøget derved, at jeg af de Anseete
NB33:43 r, hvorledes jeg senere har · maattet lide, hvorledes mit Liv maatte forbittres,
NB31:114 alt andet Herligt, der har · maattet lide, og som har fordret Efterfølgelse:
NB33:58 ande Indtryk af at Sandheden har · maattet lide. At kunne fremstille det, eller at
NB12:194 lestok end andre Msker, har jeg · maattet lære ikke at krympe mig, har faaet et
TS, s. 99 ilstand iforveien? O, hvo har · maattet lære saaledes, hvad det er at afdøe
BI, s. 177 saa hvad den angaaer, ligesom · maattet mane Ironiens Aand frem, ladet den samle
SLV, s. 213 meget, eller rettere jeg har · maattet negte mig mit kjæreste Ønske. Skulde
NB12:143 / Og under alt Det har jeg · maattet negte mig selv min egl. Styrke: jeg har
NB16:83 et Moment med i, at jeg har · maattet notere Prisen høiere. / Hoved-Regel.
TS, s. 50 ammen. Betænk, hvad han har · maattet offre, han som offrede Alt, det der falder
NB24:113 ere. Det vil sige, jeg har · maattet operere saaledes, at idet jeg tog deres
Papir 352 rlevende har Uro i Livet og har · maattet opgive sit eneste Ønske: at leve med
AeV, s. 84 Victor Eremita har endog · maattet opleve den Tort, at blive udødeliggjort
AE, note Aarhundrede; han havde maaskee · maattet opleve, at en høist alvorlig Mand, der
Brev 57 te Utilbøielighed har jeg · maattet overvinde, den anden bliver det mig maaskee
IC, s. 109 har for at komme til at troe · maattet passere Forargelsens Mulighed. /
IC, s. 171 gte Barn; og havde Faderen · maattet raade sig selv, saa havde han, godmodig
SLV, s. 326 ed er endnu tilbage, men har · maattet referre pedem og har nu blandt Andet sin
Brev 304.4 re blevet Den, der havde · maattet sende Afbud i gaar, hvad jeg meget unødigt
NB32:115 ndt er det, hvad jeg oftere har · maattet sige mig selv: hvis jeg for 4 eller 5 Aar
NB31:69 vel mangen Gang en Pige har · maattet sige om sin Forfører: det er forgjeves
IC, s. 174 ig Meget i sit Liv, han havde · maattet staae ene i Verden, forarmet, miskjendt
AE, s. 51 ie, Mag. Lindberg derimod har · maattet staae i Skyggen. Og dog er det i Sandhed
Brev 41 sommere, idet Du langsomt har · maattet stave Dig frem i min ulæselige Skrift,
SLV, s. 343 e ud, det havde jeg jo ogsaa · maattet stjæle mig til. / d. 12. Juni. Morgen.
OTA, s. 424 hvorledes Christendommen har · maattet stride i Verden, at vi da, hvis i Sandhed
NB21:12 anden Grund, end at jeg har · maattet sætte lidt Sandsebedrag, ak jeg er kun
NB12:178 om jeg end bestandigt har · maattet tage Position just høiest op i de Dannedes
Brev 317 stærkt udad at jeg har · maattet takke, thi taus bliver jeg her, i denne
Brev 57 ar man saaledes har gaaet og · maattet tale og virke netop igjennem lutter Ligegyldighed,
YDR, s. 114 ikkelser tilgiver, at jeg har · maattet tale saaledes, det var nødvendigt. /
TTL, s. 455 d eet Aandedrag: de have Alle · maattet tie. Og forenede end Slægt med Slægt
TS, s. 82 angen sand Efterfølger har · maattet tilbagelægge om end efter en mindre
TS, s. 83 angen sand Efterfølger har · maattet tilbagelægge, om end efter en mindre
SLV, s. 145 at hvis vor Herre selv havde · maattet tillade sig en lille Mislighed for at skabe
4T44, s. 293 Modsigelse!), eller han har · maattet trænge sig ind mellem Andre, selv i
CT, s. 234 ikke Tilfældet, da har han · maattet trøste sig med Christendommens Lære,
Papir 566 n forsmaaet; jeg har bestandigt · maattet tvinge Sagen høiere og høiere op
NB19:43 vi vel narrede har Kongerne · maattet tænke«; thi det er jo ogsaa
KG, s. 274 megen Misforstaaelse han har · maattet udholde af Den, han hjalp ved at fratage
NB23:149 em et maaskee langt Liv har han · maattet udholde alle en Samtids Mishandlinger –
DS, s. 167 lder, hvad denne unge Mand har · maattet udholde i de møisommelige Aars Søgen
Papir 23:3 m selv var og er, saa havde Msk. · maattet underkaste sig Aanden, hvilket vilde have
IC, s. 69 hvad man skulde synes at have · maattet vente? / Ja, havde Indbyderen 1) seet saaledes
NB4:31 for). Men fra tidlig Tid have de · maattet være bekymrede for Udkommet, og de
AaS, s. 44 enhver Tid paa Dagen har det · maattet være paafærde, fordi Systemet skulde
NB18:83 egl. Χstds Forkyndere have · maattet være tvungne mod deres Villie, og hellere
3T44, s. 240 me den Bitterhed, ei at have · maattet være ung, da man var det. Prædikeren
TS, s. 82 har han lige fra Begyndelsen · maattet værge sig imod, at man ikke gjorde ham
KG, s. 30 at han saaledes ogsaa ofte har · maattet ønske, om det var muligt at lære
NB10:32 ne ham lidt fra mig har jeg · maattet, thi ellers ligger han og vrøvler min
NB12:150 amvittighed, forsaavidt jeg har · maattet, tiltrods for min Forstand, tage Sagen reent
DD:208 emancipere Videnskaberne og · macadamisere dem, er let at forklare det er Morgenbelysning,
SD, s. 222 hologisk mesterlig Replik af · Macbeth ( 2den Akt, 2den Scene): von jetzt ( efterat
BA, s. 446 rveielse, end netop dette. Da · Macbeth har myrdet Kongen udbryder han: /
SD, s. 219 rligt, hvad Shakspeare lader · Macbeth sige ( 3die Akt, 2den Scene): Sündentsproßne
BA, s. 446 ebenswein ist ausgeschenkt. / · Macbeth var nu rigtignok en Morder, og derfor have
Not1:6 2 Macc: 7, 9.10.11.14.23. 2 · Macc: 12, 40.44. / Chr: og Apostlene have benyttet
Not1:6 rne. / Dan: 12, 2. – 2 · Macc: 7, 9.10.11.14.23. 2 Macc: 12, 40.44. /
CC:4 s omnibus, qui fidem habent in · Macedonia et Achaia. A vobis enim personuit verbum
CC:2 nitio evangelii cum venirem ex · Macedonia, nullam ecclesiam in societatem mecum venisse
KK:7 ct. 20, 4 in eodem itinere per · Macedoniam et Achaiam facto. – / Nova sectio
CC:6 um rogavi te, ut maneres Ephesi, in · Macedoniam iter faciens, ut preciperes nonnullis,
CC:4 es fratres, qui sunt per totam · Macedoniam. Cohortamur vos, ut magis abundetis, ut
CC:1 et erat nobiscum Aristarchus, · Macedonicus, Thessalonicensis. Sequente die vecti sumus
Papir 247.1 , 22 at stemme overeens, hvor · Macedonien blot nævnes som Maalet for Timothei
Papir 247 e besøge andre Steder i · Macedonien, er bleven opholdt der, og vendt tilbage
Papir 247 2½ Aar drog han til · Macedonien, hvor han igjen opholdt sig ½ Aars
Not10:9 uds absolute Spiritualisme. · Macedonius. Synoden i Nicæa og Constantinopel. nicænoconstantinopolitanum.
SLV, s. 226 adan Bleghed faae Betydning. · Machbet bliver rasende blot fordi et Bud, der kommer
JJ:61 besynderligt nok, at Schakspeare i · Machbet har ladet det blive en Søvngjænger-Scene,
NB19:7 det Modsatte, at fE en Lady · Machbeth kan vaske sine Hænder fra Morgen til
JJ:347 ogsaa interessere at opfatte Lady · Machbeth: hun gaaer ikke i Søvne, men hun tør
AE, s. 97 a uendelig bred, ligesom Lady · Machbeths Lidenskab gjør Blodpletten saa uhyre
Not3:4 rchester mit Gunst anweisen. · Mache ein Organ aus Dir und erwarte, was für
FB, note son sey; denn die Leidenschaften · machen alle Menschen wieder gleich: sondern darin,
BA, note würden wir es nicht besser · machen als die Heiden und Transcendental-Philosophen,
BB:7 e ergötzlich und heiter zu · machen im Stande sei.« – /
AE, s. 100 Kopf auf diese Art Kopf-unten · machen kann, um von der Stelle zu kommen; nehmen
Papir 19 lst eines Wissens von Gott geltend · machen kann.« / Hr P······
BI, s. 149 tte und die Richter unwillig · machen könnte. Diese Besorgniß und Furcht,
BI, s. 322 ich vorsetzen und zur Absicht · machen muß, wenn er sich einmahl ohne alle
NB23:75 ganz zu der meinigen zu · machen o: s: v: / Det er godt. Kun forstaaer jeg
AA:46 enn auch deine Strahlen mich blind · machen sollten, und so blieb ich mit festem Blick
BI, s. 304 ier der Sophisten zu Schanden · machen will, saa møder her strax en Vanskelighed;
Not4:42 plication deraf med de Ord: · Machen wir die Anwendung auf dasjenige Gebiet,
BB:2 en æsthetischen Gebrauch zu · machen wußten, wie die Alten von ihrer Mythologie.
JJ:511.b würden wir es nicht besser · machen, als die Heiden und Transcendental-Philosophen,
BI, note Sophisten nicht zum Verbrechen · machen, daß sie nicht das Gute zum Princip gemacht
BB:14 en Christen an sich selbst irre zu · machen, die Unzulänglichkeit der chr: Offenbarung
BB:2 und Affen ihre Kunststücke · machen, lief und sprang auf einem hoch gespannten
SLV, note nigen, die sich ihrer schuldig · machen, schonungslos verdammen ( Dette behøves
Papir 185 Gesetz der Juden, sie gerecht zu · machen, sondern uns zu überführen von dem
BI, note echen, ihm etwas vorstellig zu · machen, und dazu gehört, daß ihm der Gesichtspunkt,
BI, note Politiker ( Gorgias) geltend zu · machen, und im Gegensatze zu ihr nicht nur ihre
Papir 252:1 ehmen, und sich zu eigen · machen. – / Ret mærkeligt er det ogsaa
BB:6 as Alltäglichste, vertraut · machen. Man könnte sagen, alles, das Gewönhlichste,
AE, s. 99 ich kann nicht dasselbe damit · machen. Überhaupt gefällt Ihr Salto mortale
Not3:8 werde ihm nie einen Vorwurf · machen. Wie oft gibt es Menschen, die ihren angeborenen
Papir 185 ist sie uns gegeben uns weise zu · machen? Eben so wenig als das Gesetz der Juden,
Not11:28 tydske Macht og Persernes · Machia, Maia er det der udspænder die Netze
Papir 263:3 raadte op som en deus ex · machina fra et Sted hvor hun havde levet glemmende
Not9:1 ti Fremtræden som Deus ex · machina tilhører Supranaturalisme. Strauss Feil
LA, s. 34 ns Lusard ikke som en deus ex · machina træder til med sin rige Brudegave, da
OiA, s. 9 e derfor ansee hele Andersens · Machination for et Kneps i Lommen). Han har formodenlig
SLV, s. 233 a meget er da klart, at mine · Machinationer ere temmelig frugtesløse; men saa meget
DD:10 dadurch sich endlich als die · Macht der Religion erfährt; durch den Titel,
BI, s. 274 ddelbarhed, vaklende, ist die · Macht des Begriffs, welche dieß unmittelbare
NB:214.b geschäftig, / Die Zeit nur · macht die feine Gährung kräftig. /
Not3:6 wie Goethe überall ist, · macht es ihm keine geringe Freude, wenn er unter
AE, s. 94 o zuverlässig sind, warum · macht man sie bei dem Gebrauche auf einmal unendlich
Papir 298 felt auf entschlafne Wimpern / · Macht Mann und Weib, in jede Kreatur, / Die sie
Papir 180 Ein fahrender Scolast? Der Casus · macht mich lachen.« Her er det imidlertid
LP, note O. T. / Was ich nicht weiß, · macht mich nicht heiß, so denkt der Ochse,
NB19:57.b e werck, meine frömmigkeit · macht mich nicht selig, darum wil ich geitzen,
Not11:28 Forbindelse med det tydske · Macht og Persernes Machia, Maia er det der udspænder
DD:12 unbedingte Freiheit, sie, die · Macht seiner Entfernung. Die Wahrheit, welche
Not11:4 ens, den Mulighed er begrifflos, · macht- und sinnlos, schrankenlos. Vi finde den
BI, s. 345 unsere relative Schwäche · macht unsere Unvollkommenheit, nicht unser eigenes
Not3:4 n nicht Bildung erst aus ihm · macht was er sein soll, und zwar frühe Bildung;
DD:12 hat ihre Wirklichkeit in der · Macht, nicht aber im vergänglichen und vergangnen
BI, s. 275 , daß Socrates das wankend · macht, was der Vorstellung sonst fest war. Nicht
BI, s. 251 findet sich als die absolute · Macht, welcher Alles verschwindet; – und
F, s. 501 erstandes bei dem zeugt, der es · macht. ( Cfr. 5te Akt, 1ste Scene). Fremdeles,
DD:10 er sich als die unbedingte · Macht. Diese Apotheose ist die Carricatur der
Papir 252:4 eute seinen Hof zum Paradiese · macht; wer aber ausser diesem Paradiese lebt,
DD:10 en Inbegriff aller wirklichen · Mächte wissend, ist dieser Herr der Welt das ungeheure
BB:7 rdig, wegen der Kräfte und · Mächte, die dabei wirksam sind. In das Heiligste,
Not4:45 hl ist, welches er geltend · machte, treffen ihn die Einwände, welche die
BI, s. 271 ήμας) · machte. Dieß ist nämlich unmöglich.
BI, s. 187 arglos diesen täuschenden · Mächten hingiebt, und unwissend ist über das
FB, note uerin; aber die Umstände · machten ihn unvermeidlich. Und folglich auch muß
AA:14.1 ete, so ist er genöthigt das · Machtwort zum voraus zu senden und es in Erfüllung
BI, s. 322 beide in den Kindern nur ihr · Machwerk und ihr Eigenthum ( Pag. 55) ... O! es
Papir 6 αζω macto) nuper · mactatus deinde in universum recens. – 18,
Papir 2:2 ime ferendam. Quis enim non pecus · mactet minore negotio quam iræ, amori aut similibus
Papir 6 et σϕαζω · macto) nuper mactatus deinde in universum re
Brev 57 jeg ikke havt saameget haard · Mad – i anden Forstand – at fordøie,
Brev 272 igesom det at spise en Ret · Mad ( Gemüse f: E:) hvori der er lange,
SLV, s. 304 ter ikke havde faaet hverken · Mad eller Drikke. Han tilbød ham at blive
CC:13 Sætning, at uden Øl og · Mad er Helten ingen Ting, og derfor holdt man
AE, s. 384 En saadan Beviisførelse er · Mad for Mons og gaaer som Guds Ord i Studenten;
NB11:60 er Raadet: tag en Tilhænger, · mad ham, indbild ham, at han alligevel er selvstændig
NB25:69 han tracterer med 10 Retter · Mad i Anledning af alle de store Præsenter:
AA:12 træffer, og hvilke Retter · Mad man faaer hver Dag i Ugen. Da det imidlertid
Papir 349-2.b af at den Anden havde taget · Mad med, skulde den Første have indseet
KKS, s. 98 klager, at man ikke har taget · Mad med, thi Vederhæftigheden og Betryggelsen,
NB34:34 e sig at Mskene ikke spiste · Mad men levede af Snavs, spiste Utøi o:
NB25:70 Socrates talte bestandigt kun om · Mad og Drikke – i Grunden talte han dog
NB4:56 ndtrykket af – at uden · Mad og Drikke maatte han sulte ihjel. Han kan
BA, s. 383 n der, Adam har jo behøvet · Mad og Drikke o. s. v. Den generiske Differents
PS, s. 233 crates bestandig kun talte om · Mad og Drikke og Læger og andet saadant
BI, note r: Din Tale dreier sig altid om · Mad og Drikke og Læger og andet Tant, men
Papir 340:15 n modtage alt Andet af, · Mad og Drikke og Viin ved Brylluppet –
Papir 420:2 det hell. ikke Folk nok. · Mad og Drikke takker man vel for, men det kan
CT, s. 27 ndt han bestandigt talte om · Mad og Drikke, dog dybsindigt talte om det
PS, s. 259 alder ham ind at sørge for · Mad og Drikke, hvis han er sikker paa at Mangelen
CT, s. 28 dog vel uden Sammenligning med · Mad og Drikke, hvori et Menneskes Liv ikke
CT, s. 46 m, i Overflod at trælle for · Mad og Drikke, i Rigdom at trælle for Penge,
NB4:56 der bestandigt overvældes med · Mad og Drikke, inden han bliver sulten, hvor
AE, s. 100 ke Colorit – at tale om · Mad og Drikke, Læger, Pakæsler og andet
4T43, s. 152 blot besvære sin Sjel med · Mad og Drikke, men ogsaa med Verdens Ære
PS, s. 233 jeg kunde blive staaende ved · Mad og Drikke, og end ikke behøvede at tage
AeV, s. 83 , Postillonen paa Dagvognen, · Mad og Drikke, Pakæsler og andre saadanne
NB25:70 t om, og tænke bestandigt paa · Mad og Drikke, Penge, Profitten. / Frimodighed
BI, note indsigtsfuldeste med Hensyn til · Mad og Drikke, skal have Meest deraf, og da
Papir 42:2 e saa let fristes af Smaating ( · Mad og Drikke, som vi ikke – / Da enhver
NB20:45 let elske Gud tilforn da han gav · Mad og Drikke, Ære og Formue, nu skulde
DD:32 en: at det ( ikke) bestaaer i · Mad og Drikke. / » Man skal elske Næsten
NB13:67 n leve af Guds Ord istedetfor af · Mad og Drikke. / O, men hvorledes kan ikke
NB20:155 od Askesen i at afholde sig fra · Mad og Drikke: nu er den eneste Analogie til
EE1, s. 197 bestaaer jo dog ikke alene i · Mad og Drikke; ogsaa Sjælen fordrer at underholdes.
4T43, s. 148 hans Liv jo ikke bestaaer i · Mad og Drikke? Du, der vil ængste den Trængende
Brev 57 ne for min Menighed er haard · Mad og jeg gjerne gav den Melk saa forsøgte
EE1, s. 33 en Mand, der er rask til sin · Mad og rask til sin Gjerning. Naar jeg derfor
FB, s. 134 har en apparte lille Ret varm · Mad til ham, naar han kommer hjem, f. Ex. et
4T44, s. 296 yrkes ved Naaden og ikke ved · Mad« ( Hebr. 13, 9). Dersom en Nødlidende
AE, note nd har faaet Munden saa fuld af · Mad, at han af den Grund ikke kan komme til
KG, s. 166 t see Den, som vel spiser den · Mad, der velvilligt bydes ham, og dog i en vis
DS, s. 248 den sunde og fortræffelige · Mad, det dog kimser ad og ikke ret gider spise.
NB13:67 ig som den, naar en Sulten faaer · Mad, ell. en Afmægtig en Lindring. / Lad
NB19:25.a ok at spise. / / / især den · Mad, for hvis Tilberedelse Himmel og Jord er
KG, s. 166 den Kræsne, som vrager al · Mad, men det er ogsaa modbydeligt at see Den,
Papir 349:2 selv ved Synet af al den · Mad, om jeg saa tør sige, De har taget med
Papir 390 ød, hvis han ikke faaer · Mad, saaledes her Liv og Død, hvis han ikke
Papir 349:2 r i den, og han svarede: · Mad, som jeg pleier at tage med fordi jeg svømmer
NB19:25 e lee ud, hvis han spiste af den · Mad, som stod for ham. Nu der vilde maaskee
Brev 57 ske Psalmebog temmelig haard · Mad. Ak, var det blot Sagen selv, der ved denne
EE1, s. 51 Helbreden, da det er rørig · Mad. Da der derfor engang i Hamburg blev fanget
DJ, s. 71 bne, og tag saa ud og besøg · Mad. Mazetto; Du vil finde Zerline væsenligen
NB6:24 gsaa for den Artikel i sin Tid om · Mad. Nielsen. Jeg ønskede igjen at pirre
SLV, note stationen hvilede. – Da · Mad. Nielsens Potens er det væsentlig Qvindelige,
BA, s. 321 ndse for Aandrigheden, og hvad · Mad. Staël-Holstein har sagt om den Schellingske
Brev 8 hvad der kunde tilkomme Dig af · Madam Dues resterende 35rd ( ɔ: 17rd 3 ℳ.),
LA, s. 31 inand W. sidder hos den lille · Madam Johansen og mindes det aldrig Glemte. –
LA, note denne Novelle i Skipper-Enken · Madam Lyng med faa Træk antydet en saadan
SLV, s. 60 ne er i den syvende Himmel og · Madam Petersen finder sig i sin Skjebne. /
SLV, s. 61 n, maa det føres positivt. · Madam Petersen har da levet adskillige Aar indtil
SLV, s. 59 Fjanteriets Overdrivelser nu · Madam Petersen paa Hjørnet af Badstustræde.«
SLV, s. 324 paa Generalforsamlinger, og · Madam Voltisubito kan ikke ride uden at høre
LA, s. 27 t utilladeligt Forhold mellem · Madam W. og Dalund, samt ved hans Udvikling af
LA, s. 63 kterer sig i Forholdet mellem · Madam Waller og Dalund, i Forholdet mellem Fader
LA, s. 30 n bevarer den, Erindringen om · Madam Waller, en Olding, der, som han eengang
KM, s. 15 iger jeg, som før: » · Madam, der staaer en Skræder.« Hvor
AE, s. 435 de det assyriske Rige? Splid, · Madam. Hvoraf kommer det vel, at man usømmeligen
Brev 18 vis Forstand kan interessere Dig: · Madame Bützov, Enke efter Mægler B. /
NB31:36 e sig i, at den heelbefarne · Madame der kjender Verden, overlegent forklarer
LA, s. 28 lested, hvor hun under Navnet · Madame Johansen lever ukjendt, glemmende Verden
Ded:118 eldnere end det Sjeldne, / Hr og · Madame Nielsen / med Beundringens / Hengivelse
Ded:119 jeldnere end det Sjeldne / Hr og · Madame Nielsen / med Beundringens Hengivelse /
SLV, note anviist et Tidsafsnit deri, er · Madame Nielsen. Den Skikkelse, hun viser, men
NB12:138 re. Hun maa gjerne blive · Madame og Frue, men hun maa være bevaret i
NB31:36 er det ganske Almindelige, at en · Madame paa 35 Aar ( Mutter, Madmoder og Sladder-Maren)
SLV, s. 295 uske, altsaa lad hende hedde · Madame Scribe. Hun siger da til den beilende Ungersvend:
NB31:120 kelig gift; just en saadan · Madame var det jeg behøvede for Excercitsens
LA, s. 38 k taler om Forholdet mellem · Madame W og Dalund; man finde det usømmeligt,
LA, s. 28 tningen indløber nu om, at · Madame W. er død. Dalund beslutter af Sorg
LA, note pgav Forholdet! At forøvrigt · Madame W. er i en Selvmodsigelse, er klart nok,
LA, s. 53 Reenhed er at ville Eet. Selv · Madame W. i første Deel er i en vis Forstand
LA, s. 40 forædlende Indflydelse paa · Madame W. i hendes ægteskabelige Samliv med
LA, s. 45 Kjerlighed som hans. Dog kan · Madame W. ikke ganske beseire en indre Stemme,
LA, s. 38 nstanden. Saaledes ogsaa her. · Madame W. med det lille trefarvede Mærke omhyggeligt
LA, s. 27 n hemmelig Forstaaelse mellem · Madame W. og Advokat Dalund, thi hvad Løvhytten
LA, s. 46 elighed, thi Forholdet mellem · Madame W. og D. udtrykker jo ikke saaledes Tidsalderens
LA, s. 40 1ste Deel i Forholdet mellem · Madame W. og Dalund er gjort et Forsøg paa,
LA, s. 45 ter hende om Forholdet mellem · Madame W. og Dalund høres jo nok, men derimod
LA, s. 41 te urigtigt. Forholdet mellem · Madame W. og Dalund maa psychologisk motiveres,
LA, s. 40 gsaa Nutiden Forholdet mellem · Madame W. og Dalund, medens Forfatteren ved Opgavens
LA, s. 41 remstillet i Forholdet mellem · Madame W. og Dalund: saa er dette urigtigt. Forholdet
LA, s. 43 af det sjælelige Udtryk i · Madame W.' s Mine, ( hans som Olding fortsatte
LA, s. 43 Politik. Den stille grundende · Madame W.' s noget hemmelighedsfulde Væsen
LA, s. 45 hun vedblevet at elske ham. / · Madame Waller har fra ganske ung været Gjenstanden
LA, s. 28 utter endeligen at skrive til · Madame Waller og aabenbare hende Alt. Brevet afgaaer,
LA, s. 55 ærmerisk i sit Forhold til · Madame Waller. Forstandighed, Neutralitet og Advocat-Skarpsindighed
LA, s. 56 synet efter Ønske, thi som · Madame Wallers lovlige Ægteherre engang var
NB29:118 e Mutter, tilbage min gode · Madame! / Men de bilder dem ind, at de avle Χstne
TS, s. 75 saa er hun dog kun en maadelig · Madame. Tag en ung Pige, om hvem det hedder, at
NB36:31 and fra Idealet er: Mutter, · Madamen. Den egl. Rasen mod Idealet udgaaer fra
Brev 264 er ud af sin. Disse tvende · Madamer synes at være Hundenes Eierinder. Den
Brev 264 edørre træder tvende · Madamer, hver ud af sin. Disse tvende Madamer synes
F, s. 482 der have en frappant Lighed med · Madamerne i hiin Comedie; Folk, der dræbe den
Brev 264 damerne saa hæftige, at · Madamerne komme op at slaaes. Mere saae jeg ikke.
Brev 264 lagsmaalet. Derover bliver · Madamerne saa hæftige, at Madamerne komme op at
Brev 264 to Mænd, de respektive · Madamers Mænd. Den Ene paastaaer, at det er den
Brev 32 r Anders Kierkegaards Enke og · Madam̄e Agerskov. – Jeg haaber – at
Oi4, s. 207 istendommen ihjel som naar en · Madamme med sit Corpus ligger sit Barn ihjel, og
Brev 32 . – Og disse ere, Enken · Madam̄e Rojen, min Sal. Broder Anders Kierkegaards
KG, s. 138 drive det til at blive kaldet · Madamme, o nei, tilegn Dig det Christelige, og da
NB29:118 rsmaaes. Nei, nei min gode · Madamme, see hun bare at komme lidt til Side med
G, s. 46 e Ærmer, ganske som en lille · Madamme. Hun havde trængt sig frem i Vognen,
PMH, s. 68 konen at skrige høit, hvis · Madammen der staaer hos skal høre Prisen paa
G, s. 46 e, jeg med. Under Alt dette sad · Madammen ganske rolig, uden at forandre en Mine
G, s. 46 ndes Side, som var det en Pose, · Madammen havde taget med sig i Vognen. Med en beundringsværdig
NB31:88 er I til at elske, I Jomfruer og · Madammer i denne kummerlige Slægt. Nei, jeg duer
F, s. 482 er have værre Tunge end hine · Madammer, og for at gjøre Alt complet mangler
BI, note , in dem Alter, in welchem die · Mädchen selbst das Recht haben einen Mann zu wählen,
NB31:36 e) Χstd ein blutjunges · Mädchen, der godmodigt tosser ind i Livet, og nu
AA:6 n Osteklokke og Menneskene som · Maddiker, der leve deri). Her føler han sig stor
Brev 65 e 6 Gange at den tilsendte Flaske · Madeira havde passeret Linien? Vær forvisset
Brev 65 ikke havde faaet hiin Flaske · Madeira. Saa nær har jeg altsaa været ved
JJ:29 Theodicee § 173 under Titlen: · Mademoiselle de Scudéry? Saaledes hedder jo ogsaa
NB22:14 ascal / / skriver, i et Brev til · Mademoiselle Roannes ( i Anledning af den lille Perriers
KG, s. 88 gegyldigt, under hvilket Navn · Maden anrettes for de Fattige, saa vil Menneskene
Not3:14 rst inden han rørte ved · Maden at korse sig og sige i Navnet Faderens,
Not6:18 kene komme hjem fra Marken, · Maden bliver sat frem; Alt hvad Huset har oplevet
KG, s. 87 t Gjestebud. Thi hvor god end · Maden havde været, de fik, om den ikke blot
Not6:1 se Folk saa ofte maa vende · Maden i Munden, saaledes blev her en enkelt Bemærkning
EE:67 naar en gourmand sulter sig for at · Maden kan smage desto bedre.). / d. 14 Mai 39.
CT, s. 28 at takke er ham vigtigere end · Maden og er ham dog hans Spise, ligesom det var
LF, s. 25 idet Moderen sætter · Maden paa Bordet, og Barnet faaer det Fremsatte
Papir 448:1 n saa ogsaa Den, der lod · Maden staae og ikke spiste af den? / »
TSA, s. 109 l selv at spise, for at lave · Maden til de mange Munde. Og om han, idet han
NB9:58 , at der idag er Røg, at igaar · Maden var sveden o: D:, det » er Guds
CT, s. 28 » at Livet er mere end · Maden«; thi vistnok er selv Timelighedens Liv mere
CT, s. 27 ge Christen, naar han taler om · Maden, eenfoldigt om det Høieste; thi naar
KG, s. 166 bliver mæt, kun smager paa · Maden, eller gjør sig Umage at smage en lækkrere
CT, s. 28 elv Timelighedens Liv mere end · Maden, men et evigt Liv er dog vel uden Sammenligning
OTA, s. 259 res. Er ikke Livet Mere end · Maden, og Legemet Mere end Klæderne? 26. Seer
LF, s. 11 res. Er ikke Livet Mere end · Maden, og Legemet Mere end Klæderne? Seer til
CT, s. 20 res. Er ikke Livet Mere end · Maden, og Legemet Mere end Klæderne? Seer til
DS iføres. Er ikke Livet Mere end · Maden, og Legemet Mere end Klæderne? Seer til
SLV, s. 34 lgte ham, næsten glemmende · Maden, og Musikken lød bag efter som den lyder
AeV, note har takket Hr. Prof. Hauch for · Maden, saa skal jeg ønske Dem: velbekomme.
SLV, s. 34 nart var Samtalen forelsket i · Maden, snart i Vinen, snart i sig selv, snart
CT, s. 27 nker han ikke saa meget paa · Maden, som paa, at han faaer den fra Guds Bord.
Brev 106 n? Jeg har allerede bestilt · Maden. I saa Fald kommer jeg til Dig Kl. 6 ell.
DS, s. 248 ved den. Nei, der skal Salt i · Maden. Og, sandeligen det er der sørget for
NB19:25 geløst let at tage for sig af · Maden. Om saa hele Verden vilde lee Dig ud –
EE2, s. 292 e venter længselsfuldt med · Maden; hun veed, han er hjemme, og jo længere
Oi9, s. 385 vilke han i glad Livs-Nydelse · mader sin Kone og sine Børn. Han har disse
NB34:5 odt Smør og simpelt Smør og · Madfedt der er næsten ligesaa godt som Smør.
NB24:24 g Du har lokket mig frem med Din · Mading, som Fuglen fanges ved Liimstangen; havde
Papir 263:3 der ved et vist System i · Madlavning fE har draget og fængslet alle til hende.
EE1, s. 409 ste-Commers qvit, der sinker · Madlavningen. – – – Jeg fik min Plads
Oi4, s. 207 er for at frembringe en Smule · Madlyst, og paa den Maade ødelægger han sin
OiA, s. 7 han blev sendt i Byen af sin · Madmoder for at hente for 4 ß Eddike. Han blev
Brev 54 an blev sendt i Byen af hans · Madmoder for at kjøbe en Pægel Viin, at han
SLV, s. 29 herved ikke, hvad en bekymret · Madmoder nærmest kunde tænke paa, men noget
NB10:193 ik af Familierne, Husbond, · Madmoder og Børn – hvilket blev en ny Skat,
NB31:36 t en Madame paa 35 Aar ( Mutter, · Madmoder og Sladder-Maren) fragaaer sin Ungdoms
SLV, s. 273 ndet Alt nu de ere trivelige · Madmødre, lad dem ganz völlig hergestellte finde
EE1, s. 306 g; hun bøier sig ligesom · Madonna ned, men hun er ikke fortabt i Beskuelsen
LP, note t ingen Religion, de have glemt · Madonna, ja næsten Faderen og Sønnen, Aanden
Papir 258:3 Forstaaen. Skjødet – · Madonna. M. Magdalene. / Børnene der erindrer
NB5:106 er i Raphael, hans Opfattelse af · Madonna. Protestantismen vil culminere i Χstus-Billedet;
EE1, s. 306 des Blik. Hendes Hoved er et · Madonna-Hoved, Reenhed og Uskyld dets Præg; hun bøier
EE1, s. 321 Kirkens Lærere stride om · Madonnas Himmelfart, den forekommer mig ikke ubegribelig,
BI, s. 146 Kobberstykke, der forestiller · Madonnas Himmelfart. For at løfte Himlen saa
NB35:18 om bruger man fE Sengeklæder, · Madratser og Deslige for at – qvæle Ilden.
NB32:30 rplante Lyden, saa er ogsaa · Madratser skikkede dertil! Nei, en saadan Geistlighed,
NB35:18 e Dynerne og Sengeklæderne og · Madratserne, det Masseagtige bort – saa er vel
Papir 345 man siger at unde en Mand · Madro, men der er en Undseelse som gjør at
SLV, s. 431 vel, fordi han var for klog, · Mads fordi han saae de Andre lode det være
Papir 1:2 elsen og Hr. Jacob f. Ystad, · Mads Jensen og Hr: Rasmus f. Trolleborg. –
EE:167.a te og trofaste Moral funden / i · Mads Madsens Kiste, / eller / Verden seet fra
Papir 321 vel ikke Folk ved Navn og siger · Mads Sørensen Sondby øster det er Dig
AE, s. 389 otteriet, og Hans ved Arv, og · Mads ved Pengeforandringen, og Christopher ved
NB9:22 er Anfegtelsen, saa kald mig · Mads. / Luther siger at saasnart Χstus er
AE, s. 431 Peer og Povel og Justitsraad · Madsen – thi det er vist nok, der er Ingen,
AE, s. 397 var vel Justitsraad · Madsen bleven Justitsraad, hvis han ikke o. s.
LA, s. 94 ske Forstand et Noget, at Hr. · Madsen er bleven forlovet og har foræret sin
NB11:173 ikke saa meget i, at Peer · Madsen siger noget Løgn og lader det trykke,
Papir 1:2 o, Thyge Christensen, Anders · Madsen, Anders Nielsen og Hr. Jacob f. Ystad, Mads
BA, s. 314 æde antage Navnet: Christen · Madsen, helst ønskende at betragtes som en Lægmand,
BI, s. 290 ieransigt ad modum Peder Erik · Madsen, med hvide Handsker paa og en skizzeret
Papir 337 o, jeg var forlovet med Juliane · Madsen, som jeg slog op med. / / A. / Ja! /
BI, s. 338 tilbage; snart er vi i Peder · Madsens Gang, snart i Himlen; nu skeer der noget
AaS, s. 43 tenbernikovstræde og Peder · Madsens Gang. Overalt rører der sig et kraftigt
EE:167.a trofaste Moral funden / i Mads · Madsens Kiste, / eller / Verden seet fra en Kjelderhals.
Papir 471 848 hvor hele hans System gik i · Madskabet, fik vi der en Charakteer Handling? og Anledning
NB29:21 ellers gaaer det Hele i · Madskabet. / Der er noget Frygteligt i, at paa Listen
Ded:54 Forfatteren. / Til / Hr Professor · Madvig / R af D / Med ærbødig Høiagtelse
Ded:75 ren. / Til / Hr. Minister / Prof. · Madvig / R af D / med ærbødig Høiagtelse
Ded:67 Forf. / Til / Hr Minister / Prof. · Madvig / R af D m. m / med Ærbødig Høiagtelse
Ded:24 a Forf. / Til / Hr Professor · Madvig / R af D. / med ærbødig Høiagtelse
Ded:43 tteren. / Til / Hr Professor · Madvig / R af D. / Med ærbødig Høiagtelse
Ded:25 / fra Udgiveren. / Til / Hr Prof: · Madvig / R af D. / med ærbødig Høiagtelse
Ded:31 ligst / fra Forf. / Til / Hr Prof · Madvig / R af D. / Med ærbødig Høiagtelse
Ded:35 / fra Forf. / Til / Hr Professor · Madvig / R af D. / Med ærbødig Høiagtelse
Ded:87 t / fra Forf. / Til / Hr Minister · Madvig / R af D. / Med ærbødig Høiagtelse
JJ:463 te Sludder o. s. v:. Saaledes har · Madvig Baden, en saadan Bønhas er ogsaa P.L.
NB24:125 l Tale om Mynsters Unaade. · Madvig blev mig ganske besynderlig. Altsaa der
NB11:204.a.a et at jeg gik feil baade af · Madvig og Mynster blev af mig forstaaet som vilde
NB24:54.h at jeg gik forgjeves baade af · Madvig og Mynster og Mynster anden Gang /
NB14:12 ortioner. / Jeg gik saa til · Madvig og Mynster traf Ingen af dem; og da jeg
NB13:78 aer jeg forgjeves baade til · Madvig og til Mynster: jeg greb da Sagen igjen
NB11:193 bliver mig noget Andet. Altsaa · Madvig traf jeg ikke. Nu stod Mynster tilbage.
EEL, s. 66 rangerende Lærd som Prof. · Madvig, der taler, naar det er hint myndige høiærværdige
DBD, s. 130 r som Heiberg, en Lærd som · Madvig, en Læge som Bang, sceniske Konstnere
NB11:193 eg iforgaars ( Løverdag) hos · Madvig, men traf ham ikke. Det var nu heldigt nok.
NB24:54 m. / Imidlertid gik jeg til · Madvig. Jeg traf ham ikke. Jeg gik til Mynster
JJ:462 m̄atik. Saaledes skrives der om · Madvigs latinske Grammatik ( en uhyre ubekjendt
JJ:462 Par Tydskeres ugunstige Dom over · Madvigs latinske Gram̄atik. Saaledes skrives
JJ:127 mmen Værk: » C. Cilnius · Maecenas, eine historische Untersuchung v. Dr. Frandsen«,