S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BOA, s. 252 paa hegelske Kategorier. · Mag A bliver Præst paa Landet, og bringes
BOA, s. 272 ttere det deri Indeholdte. / · Mag A er greben af noget Høiere, men idet
BOA, s. 254 simpelt det Christelige, og · Mag A er som Præst og Sjelesørger forpligtet
BOA, s. 277 ighedens alvorlige Modstand, · Mag A foranlediges til nærmere at forklare
BOA, s. 280 med i Spillet o: s: v:. Nei · Mag A gaaer produktivt frem for een Fart, hvilken
BOA, s. 276 elsen o: s: v:. Det er dette · Mag A gjør, kun at Confusionen endog er
BOA, s. 282 ilde byde ham at gjøre. / · Mag A har da ingen afgjørende ethiske Forudsætninger,
BOA, s. 256 kymring. – Der gik som · Mag A selv siger i Forordet til Prædikenerne,
BOA, s. 284 Ethiken vilde derfor henvise · Mag A til hans første Udsagn, at han har
BOA, s. 278 es qvalitative Urokkelighed. · Mag A yttrer det selv, » at han ved
BOA, s. 286 v af den hele Begivenhed med · Mag A. Dette er rigtignok min Mening, og medens
BOA, s. 286 strængere Forstand kalde · Mag A. en christelig Opvakt, saa forekommer
BOA, s. 284 m overalt saa beholder ogsaa · Mag A. her en indirecte Fortjeneste ved ubevidst
BOA else og Forklaring af sit Liv som · Mag A. i sit Inderste kan eie, vil indeholde
BOA, s. 249 enytte det enkelte Vink, som · Mag A. selv kan have givet. Kunsten bliver
BOA, s. 295 ene istedenfor at gavne. Nei · Mag A. virker ved sit Liv, og virker altsaa
BOA, s. 117 middelbare Indskydelse maatte · Mag Adler let blive sig bevidst at være
BOA, s. 267 / § 4. / Grund-Skaden i · Mag Adler, der betinger Misforholdet. / Grund-Skaden
BOA, s. 249 e, at En der nøie kjendte · Mag Adlers Liv, En der var i Besiddelse af
BOA, s. 277 selv i at udtale det. / b). · Mag Adlers Tilsvar paa Øvrighedens Spørgsmaal.
BOA, s. 277 e ham ud af Forlegenheden. / · Mag As » Tilsvar« indeholde
BOA, s. 267 / Grund-Skaden ligger i, at · Mag As theologiske, christelig-theologiske
BOA, s. 251 rndom. Havde det nu været · Mag As Tilfælde, at han, idet han saaledes
PMH, s. 88 u kan faae Tid til i al Ro og · Mag at fornøie Dig over, den snurrige Ubetydelighed,
BB:12 er Romane«. / 8. Hier · mag auch gehören: Faust, der große Mann
DD:61.a t men ogsaa strax henkastet: das · mag dahin gestellt bleiben ( Grimm p. 20) deels
AaS, s. 44 t, den kan læse i al Ro og · Mag de 28 Foliobind, som det ikke var en let
EE1, s. 164 οι / Abgeschworen · mag die Liebe immer seyn; / Liebes-Zauber wiegt
Not3:4 hgewicht erhalten, innerlich · mag es stürmen wie es will. Der edle Mensch
AE, s. 184 s den objektive Viden gaaer i · Mag frem af Approximationens lange Vei, selv
Brev 262 d og venter og den Slyngel · Mag K. udebliver. / Altsaa – dog nei,
NB:137 r » hvad bryder man sig om · Mag Kierkegaard, det skal jeg vise ham«.
EE2, s. 263 r har Penge, og nu i al Ro og · Mag læser Digternes Sange. Penge er og bliver
Ded:103 / fra Udgiveren / Til / Hr · Mag Stilling / venskabeligst / fra / Udgiveren
G, s. 96 nneske, var bleven i god Ro og · Mag til ingen Ting, for ham svulmede op til
NB8:108 littig, saa bliver han Candidat, · Mag, derpaa Prof. – og nu begynder han
BB:2 ieß Verfahren auch scheinen · mag, so ist es doch als eine bedeutende Neuerung
BOA, s. 265 Skuespil. Dog dertil mangler · Mag. A. Besindelse og Besindighed og Skole og
BOA, s. 249 seende komme til at træde · Mag. A. for nær, idet den væsentligen
BOA, s. 252 endommens Culmination, kunde · Mag. A. ingen Betænkelighed have ved at antage;
BOA, s. 249 enhver privat Opfattelse af · Mag. A., hvortil jeg da slet ikke har Data.
BOA, s. 249 a. Som en Følge deraf vil · Mag. A., uden at forskylde nogen Usandhed, være
BOA, s. 182 n passende Maade? Og naar mon · Mag. Adler agter at begynde paa den længere
BOA, note a Begyndelsen. Overhovedet kan · Mag. Adler ansees for et godt Exempel paa den
NB6:38 fstedkomme Forvirringen. Har ikke · Mag. Adler aspireret dertil? Jeg har med Frygt
BOA, s. 111 Tiden, som paa Adler) skal da · Mag. Adler blive Gjenstand for Omtale i dette
BOA, s. 114 i Mængden. Dette synes jeg · Mag. Adler burde gjøre sig selv Rede for;
BOA, s. 107 hvad enten det nu convenerer · Mag. Adler ell. ikke. En Critiker maa forstaae
BOA, s. 113 rvirret istedenfor det Sande. · Mag. Adler er en saadan Enkelt. Han kan let
BOA, s. 193 e Form – derimod haaber · Mag. Adler for Fremtiden ( naar han maaskee
BOA, s. 124 n nu visseligen ikke beskylde · Mag. Adler for; langt fra ham har det vistnok
BOA, note imod bringes i Forlegenhed. Men · Mag. Adler har aldrig høitideligt ( hvilket
BOA, s. 106 kke saa meget om, hvis vi ved · Mag. Adler havde een mere i det danske Sprog;
NB11:51 ns Lidenskab. Ikke mere end · Mag. Adler havde opgivet Hegel, ikke mere har
BOA, s. 106 godt, at jeg ikke er enig med · Mag. Adler i det Fremsatte; jeg tvivler egentligen
BOA, s. 107 thetiske Værd. Mere kan da · Mag. Adler ikke forlange; jeg skal ikke afgjøre
BOA, s. 111 r. Dersom det hele Optrin med · Mag. Adler ikke skal behandles som en Ubetydelighed,
BOA, s. 211 Sphære end den, i hvilken · Mag. Adler med samt hans Lære kan høre
BOA, note havde haft Aabenbaringen. Men · Mag. Adler møder Een for Begge og Begge for
BOA, note geten! Men just derfor gjør · Mag. Adler saa ypperligt aabenbart hvad det
BOA, note uden den. / Anm. cfr. / Anm. At · Mag. Adler senere har saadan sagt Noget om,
BOA, note Skrivelsen af 5te Juli 1845 har · Mag. Adler skrevet 4 nye Bøger, men Haabet
NB3:38 Genie og en Apostel. / / 6) · Mag. Adler som Satire over den hegelske Ph
BOA, s. 116 m. / Det var i Aaret 1843, at · Mag. Adler udgav sine Prædikener, i Forordet
BOA, s. 167 og disses Forord, hørte at · Mag. Adler var traadt op og havde beraabt sig
BOA, note dette er det uforlignelige ved · Mag. Adler, at han er tillige Den, der selv
BOA, s. 131 g Modstand. Forsaavidt maatte · Mag. Adler, dersom han ellers i Sandhed var
BOA, s. 103 har ogsaa sin Anvendelse paa · Mag. Adler, naar dog dette indrømmes, at
BOA, s. 105 rings Faktum staaer og falder · Mag. Adler, paa hvorledes han forstaaer sig
BOA, s. 91 at skrive saa stor en Bog om · Mag. Adler, underkaster sig Læsningens Arbeide,
BOA, s. 200 ldningspunkter. Denne Mand er · Mag. Adler. Og dog er der ikke Tale om forskjellige
BOA, s. 116 / Den historiske Situation. / · Mag. Adlers Collision som Lærer i Statskirken
BOA, s. 139 sæt saa, at det Almene ved · Mag. Adlers Exempel var blevet belæmret med
BOA, note r haft en Aabenbaring. Dette er · Mag. Adlers Fortjeneste, og just derved har
BOA, s. 268 imedes ingen Undskyldning. / · Mag. Adlers Fortrin var nu, at han er greben,
BOA, note den en Aabenbaring, han vil i · Mag. Adlers hele Argumentation stadig mindes
BOA, s. 139 de. / Nu er det vel sandt, at · Mag. Adlers hele Sag fik et høist uheldigt
BOA, note 2 af og indtil Enden, ved hele · Mag. Adlers Raisoneren erindres om een eller
BOA, s. 113 s jeg ikke maatte befrygte at · Mag. Adlers Skrifter der nu ere blevne høit
BOA, s. 178 se er af Dato 29d April 1845; · Mag. Adlers Tilsvar følger under 10 Mai 1845,
Brev 200 Corps. / Ds. / S. T. / Hr · Mag. art S. Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg-
Brev 203 eveu / Henrik / S. T. / Hr · Mag. art. S. A. Kierkegaard / Hjørn. af Rosenborg-
Brev 204 delig Juul! / S. T. / Hr · Mag. art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn
Brev 205 eu / Henrik. / S. T. / Hr. · Mag. art. S. A. Kierkegaard. / Kjøbenhavn
Brev 201 veu / Henrik. / S. T. / Hr · Mag. art. S. Kierkegaard / Hj. af Rosenborg-
Brev 199 eu / Henrik. / S. T. / Hr. · Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørn: af Rosenborggaden
Brev 202 eveu / Henrik / S. T. / Hr · Mag. art. S. Kierkegaard / Hjørnet af Rosenborg-
Brev 61 lige / Zeuthen / S. T. / Hr. · Mag. Art. S. Kierkegaard / i / fr. / Kiøbenhavn
Brev 250 n Müller / S. T. / Hr. · Mag. art. S. Kjerkegaard. / Den 17de Mai 1849.
Brev 192 eveu / Michael. / S T / Hr · Mag. art. S. Kjerkegaard. / Kjøbenhavn. /
Brev 248 Hillerød. / S. T. / Her · Mag. art. S. Kjerkegaard. / S. T. / Her Mag.
Brev 248 Kjerkegaard. / S. T. / Her · Mag. artium S. Kjerkegaard / Gl. Torv No 1 /
NB3:54 t – og at jeg derimod er en · Mag. artium, der for mine egne Penge gjør
Brev 244 1847. / S. Kierkegaard, / · Mag. artium. / Kjøbenhavn d. 14de Oct. 1847.
BOA, s. 284 Vanskeligheden. Naar engang · Mag. As Liv er forbi, og det heelt afsluttet
BOA, s. 256 indtraadte en Begivenhed og · Mag. As Liv forandredes, ja endog med den Bestemmelse,
BOA, s. 284 i sin Livs-Udvikling. Men · Mag. As Livs-Udvikling er jo endnu ikke til
BI, s. 208 aandsbeslægtet Dansk, Hr. · Mag. Block, har i Fortalen til sin Oversættelse
Papir 562 vissere. / Den Yttring af · Mag. Boisen ( i nordisk Kirketidende): /
NB11:124 en Maade hører med. Hr · Mag. der saa tidt har maattet finde sig i at
Papir 420:2 med en lille Afhandling af Hr · Mag. Et Skoleprogram er naturligviis slet og
Papir 420:2 idere. Maaskee ønsker · Mag. H. at opnaa Noget paa Rigsdagen, og vil
Papir 420:2 lvorlig, som Dagen efter · Mag. H.s Bog var udkommet. Der var stor Gratulation,
JJ:368 ets ethiske Point. Dette har · Mag. Hagen endog fundet Leilighed til at citere
Not3:14.a ldes til ved Leilighed. / cfr. · Mag. Hamerich om Ragnaroke p. 93. note. /
NB14:8 indre vel, at denne Forf. ikke er · Mag. K, men min Digtning. / Hr. Mag. maa jeg
NB15:77 saa saadan vilde være en · Mag. K. ( om man end ingenlunde anede, hvor
NB10:20 ) ell. han havde sagt: nei, · Mag. K. angriber jeg ikke. / I dette sidste
NB18:49 , det har vi jo altid sagt, · Mag. K. er det Overordentlige. Men nu har jeg
NB12:111 kke sig med det Forsvar: · Mag. K. gav mig jo selv Lov dertil. Dette viser
NB16:24 t Goldschmidt naar han vil sige: · Mag. K. gav mig selv Lov til at udskjælde
NB28:65 lle Sind siger som saa: » · Mag. K. har aldeles havt Ret; det er og var
NB32:95 sin Familie at fortælle: · Mag. K. har en Svaghed i den ene Fod. Og det
NB29:112 lte hende, hvor indlysende · Mag. K. havde gjort ham det, at Χstd. slet
NB14:8 unde jo ogsaa vendes om: ergo har · Mag. K. ikke svaret til eller realiseret hvad
NB14:8 ektisk, egentligen er umuligt for · Mag. K. selv at gjøre det, da han ved selv
NB12:157 det var en rar Verden, kun · Mag. K. var saa sygelig og pirrelig, at han
NB18:26 m) » vi erkjende jo Alle, · Mag. K., at vi ere paavirkede af Dem«
Brev 126 III svarede: » nei, · Mag. K., det behøves ikke, Dronningen og
Papir 465 uhyre Uret jeg gjorde mod · Mag. K., og jeg har derhos frygteligt blottet
Brev 126 » nei, bliv De kun, · Mag. K.; det var vistnok Dronningen; hun har
Not15:12 hun: jeg kan ikke forstaae · Mag. K.; men jeg troer, at han alligevel er
NB14:8 , kunde det gjøres saaledes. / · Mag. K.s Forfatter-Virksomhed, opfattet af Forfatteren.
NB5:135 kee i sin Tid sagt: det er under · Mag. K.s Værdighed at nedlade sig til at
NB12:12 anske ung Forf:, som har læst · Mag. K:« Godt. Hvilke Critici! Denne
Brev 305 / Deres / R Nielsen / S T / Hr · Mag. Kierkegaard / S T / Hr Magist. Kierkegaard.
Brev 299 r Magist Kierkegaard / S T / Hr · Mag. Kierkegaard / Torsdagen d 17 Januar 1850.
AE, s. 233 To opbyggelige Taler af · Mag. Kierkegaard 1843.« Derpaa fulgte
AE, s. 456 ates en Ironiker, og ikke som · Mag. Kierkegaard bevidst eller ubevidst kun
AE, s. 237 ere gjøre, veed vel Ingen; · Mag. Kierkegaard derimod han maa for, hver Gang
NB2:119 orter vil omtrent tale saaledes: · Mag. Kierkegaard er selv Skyld i det Hele, hvorfor
IC, s. 217 ristelige Selvfornægtelse. · Mag. Kierkegaard har ( i Slutningen af første
AE, s. 247 ngen til Speculation. – · Mag. Kierkegaard har formodentligen nok vidst,
NB11:124 agiat. Det er en Tale, som · Mag. Kierkegaard har holdt i Frue Kirke. Jeg
IC, note Standsningen. / Denne Tale er af · Mag. Kierkegaard holdt i Frue Kirke Fredagen
AE, note nde at fremhæve. Derimod har · Mag. Kierkegaard neppe forstaaet dette, af hans
AE, s. 237 istand – hvad skeer? Ja · Mag. Kierkegaard og jeg gjøre rigtignok hver
Brev 53 bl. [ 1r] / Kbhvn 27 12 45 / Hr. · Mag. Kierkegaard tilsendte mig for nogle Dage
NB:194 Taler og sige: » naar · Mag. Kierkegaard vil give sig Tid saa kan han
Brev 259 Hr · Mag. Kierkegaard! / Tillad, at jeg skriftlig
NB3:24 eherske Mskene. » Hvad vil · Mag. Kierkegaard«. » Nu ja, det
Brev 264 en ny, hvorpaa staaer: fra · Mag. Kierkegaard, saa De, uden at aabne det
Brev 300 Deres / R. Nielsen. / S T / Hr · Mag. Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard.
SFV, s. 17 to opbyggelige Taler vare af · Mag. Kierkegaard. Omvendt, medens de to Aars
NB29:112 runden et mærkeligt Msk. den · Mag. Kierkegaard; jeg talte med ham igaar, meget
TSA, note , kommer til at tænke paa · Mag. Kierkegaards » opbyggelige Taler«,
NB9:78 nd, til: mulig Forklaring af · Mag. Kierkegaards Forf: Virksomhed ɔ: saa
AE, s. 245 ed Allehaande. Dog Eet endnu. · Mag. Kierkegaards opbyggelige Taler havde stadigen
Papir 596 ommet lille Skrift: » om · Mag. Ks Forf. V. Iagttagelser af en Landsbypræst.«
NB14:8 ste har gjort mig bekjendt med 2) · Mag. Ks personlige Existeren, paa hvilken jeg
Papir 69 μιν. etc. 2) har · Mag. Lindb. gjort opmærksom paa med H. t:
Papir 69 nsbegrebet, som vi her efter · Mag. Lindb. Theorie maae gjøre, saa maa vi
AE, s. 51 emmelse af, hvor man er. Hvad · Mag. Lindberg angaaer, da er han en Mand med
AE, s. 51 ser af det tilbedende Partie, · Mag. Lindberg derimod har maattet staae i Skyggen.
AE, s. 43 gt, at den kloge, dialektiske · Mag. Lindberg, den mageløse Opdagelses talentfulde
Papir 420:2 Øieblikket. Men siger · Mag. M. H. nu er Øieblikket dertil. Da det
NB10:24 een- og Skjønskriver som · Mag. M. Hamerich bliver jeg vel kun en Meel-
NB14:8 r Mag. K, men min Digtning. / Hr. · Mag. maa jeg vel gjøre en Undskyldning, at
Papir 1:1 ribenter. 20 Aar gl blev han · Mag. Ph: og studerede nu Retsvidenskab. /
Brev 59 ke. / 6. Brev 59, bl. [ 1r] / til · Mag. S. A. Kierkegaard. / 29. Apr. 1847. /
Brev 261 derup Rosenvinge / / S. T. / Hr · Mag. S. Kierkegaard / Kiære Hr Conferentsraad!
Brev 313 / e – e. / S T / Hrr · Mag. S. Kierkegaard / Nørregade 43. /
Brev 226 ierkegaard. / S. T. / Herr · Mag. S. Kierkegaard. / Kiøbenhavn 23 Aug.
Brev 170 es / / F.C. Petersen. / Hr · Mag. S. Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister S.
Brev 260 erup Rosenvinge / S. T. Hr · Mag. S. Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister S.
NB16:56.a virrede som man selv er. / / / · Mag. Stilling. / Hvor lille Danmark er kan man
NB14:112.a ere hans Existents-Forhold. / · Mag. Stilling. / i Anledning af det Exemplar
NB2:81 æfter som den første Dag. / · Mag. Ussing kalder etsteds i 2det Hefte af Minder
Papir 69 men i den Anledning udfandt · Mag., at det paalaae de Andre, at bevise, at
Papir 69 Anderledens derimod med · Mag.; thi han har for at faae noget ud af Alterbogen
BOA, s. 253 sk paa en mythisk Afstand. / · Mag: A bliver Præst paa Landet, og kommer
BOA, s. 273 an ikke blev opmærksom. / · Mag: A er da grebet. At man nu i Grebethedens
BOA, s. 264 lv præsent i Trangen. Ja, · Mag: A er saa langt borte fra Dorskhedens og
BOA, s. 278 aab i Form af et Mundheld. / · Mag: A haaber rigtignok for Fremtiden, men spørger
BOA, s. 277 gen kommer bestandigt af, at · Mag: A ikke har Respekt for eller ikke er det
BOA, s. 252 fter om Hegel – bliver · Mag: A Præst. / Han bliver ikke Præst
BOA, s. 282 re noget Andet, der gjør · Mag: A saa produktiv og gjør ham hans Produktivitet
BOA, s. 284 Dette maa dog vel forekomme · Mag: A selv betænkeligt, at han, efter i
BOA, s. 258 k Goethe gik det nu vel ikke · Mag: A, at han efter at have brændt sine
BOA, s. 259 af det Comiske er forbeholdt · Mag: A. at være i alle Maader Manden for
BOA, s. 268 turde der ikke siges Mere om · Mag: A. At være rystet ( omtrent i den Forstand
BOA, s. 277 ger. – Tid, Ro var det · Mag: A. behøvede, en streng, fundamental,
BOA, s. 259 Paa den Maade bringer · Mag: A. den hegelske Philosophie i en yderst
BOA, s. 274 jeg ikke at dvæle ved. Om · Mag: A. en tidlang var forbleven hildet i denne
BOA, s. 254 han kun var en Tilreisende, · Mag: A. er derimod trods Uforholdsmæssigheden
BOA, s. 258 liver at være Hegelianer. · Mag: A. er lyrisk, subjektivt, fuldt og fast
BOA, s. 280 gt nok mærker man det, at · Mag: A. er ukjendt med og med Brugen af de utallige
BOA . / Det Gode, det Fortrinlige ved · Mag: A. er, at han er rystet, er grebet, at
BOA, s. 254 Eenfoldigheder«. Men · Mag: A. er, som Hegelianer, en vild fremmed
BOA, s. 274 e den overilede Yttring. Men · Mag: A. er, uheldigt nok, Hegelianer. Der kan
BOA, s. 283 Moment i sin Livs-Udvikling. · Mag: A. har haft en Aabenbaring, det har viist
BOA, s. 271 Aabenbaring. / Dersom derfor · Mag: A. havde været læg ( Jurist, Læge,
BOA, s. 274 bjektive og det Objektive er · Mag: A. hildet i den Formening at have haft
BOA, s. 272 Manuscripter. Og at det for · Mag: A. i Sandhed har haft Realitet, derom tvivler
BOA, s. 286 esten kommer til. Det er: er · Mag: A. ikke en Opvakt, er han ikke en ved en
BOA, s. 265 Henseende er en Feil) er, at · Mag: A. ikke faaer Tid til at sætte sine
BOA, s. 256 s. Hovedsagen er ( og dersom · Mag: A. ikke oprindeligen havde indladt sig
BOA, s. 256 selv. Noget andet er det, at · Mag: A. indenfor den religieuse Bestemmelse:
BOA, s. 285 ens Christenhed. / Hvorledes · Mag: A. indirecte satiriserer den hegelske Philosophie
BOA, s. 253 e sig i Fortrolighed. Altsaa · Mag: A. kommer til at leve aldeles isoleret
BOA, s. 260 dog ude. Det Fortrinlige ved · Mag: A. ligger i, at han maa siges i alvorlig
BOA, s. 253 gjør det sandsynligt, at · Mag: A. neppe blandt sine Embedsbrødre eller
BOA, s. 266 an er selv en Opgave. Dersom · Mag: A. nogensinde ret bliver sig selv og sin
BOA, s. 274 tøtter dramatisk. / Havde · Mag: A. nu fra en tidligere Tid fra en streng
BOA, s. 281 i forkeert Retning. / Havde · Mag: A. nu fra en tidligere Tid haft Indtryk
BOA, s. 271 Hesten Rytteren. / Betragtes · Mag: A. nu som en christelig religieus Opvakt,
BOA iagtig og bestemt Oplysning, var · Mag: A. selv. Men deri har jo det Foregaaende
BOA, s. 253 Paa den anden Side, at · Mag: A. skulde rusticere, er aldeles usandsynligt,
BOA, s. 285 igen paapeges og benyttes. / · Mag: A. var jo født, opdragen, confirmeret,
BOA, s. 271 n begyndte at yttre sig. Men · Mag: A. var theologisk Candidat, han var endog
BOA, s. 256 rsaavidt være i Orden) at · Mag: A. ved et qvalitativt Spring blev sat over
BOA, s. 256 Sphære; Hovedsagen er at · Mag: A. ved et qvalitativt Spring fra den abstrakte
BOA, s. 264 ivelse. / Men et Fortrin har · Mag: A. ved saaledes at være rystet, et qvalitativt
BOA, s. 266 reren der veed Beskeed. Men · Mag: A. veed i dybere, i Totalitetens og Continuerlighedens
BOA, s. 267 ritiker bør i Forhold til · Mag: A. vel vogte sig for at være vranten
BOA, s. 258 et visere og forsigtigere af · Mag: A., istedenfor at brænde Manuscripterne,
BOA, s. 283 id. / Lad os nu tænke paa · Mag: A.; han er løben vild i Reflexion, han
BOA, s. 281 nu kommen ham til Gode. Men · Mag: A.s Livs-Udvikling var en saadan at den
BOA, s. 256 d er til at tvivle: » · Mag: Adler brændte sine hegelske Manuscripter.«
BOA, s. 251 ntligen har Fællesskab. / · Mag: Adler er nu i den Alder, da man ordentligviis
Brev 9 / Broder. / Du veed der var en · Mag: Adler her i Byen, som blev Præst paa
BOA, s. 104 det blot er af den Forfatter. · Mag: Adler raabte fra Skyen: jeg har et Aabenbarings-Faktum
BOA, s. 285 e er tjent med. / § 5. / · Mag: Adler som Epigram over Nutidens Christenhed.
BOA, s. 252 stemmelser vare identiske. / · Mag: Adler søger da om Ansættelse, ikke
Brev 122 aa vel Mag: Hammerich, som · Mag: Adler til Deel, der giver mig Mod til at
BOA, s. 178 ns Spørgsmaal / 1) om De ( · Mag: Adler) erkjender at have været i en
BOA, s. 174 ædikener. Her fortæller · Mag: Adler, hvorledes han var ifærd med et
NB11:226 rmest skrevet med Hensyn til · Mag: Adler. / Om F: F: / Denne Lovtale er holdt
BOA, s. 263 te Mennesker, anderledes med · Mag: Adler. Han er i Sandhed rystet, han er
BOA, note nderligt Fruentimmeragtigt ved · Mag: Adler. Man kan næsten altid regne paa,
BOA, s. 277 r ham til at yttre sig. / c) · Mag: Adlers 4 sidste Bøger. – Tid,
BOA, s. 108 , hvad vi skulde forstaae ved · Mag: Adlers Aabenbarings-Faktum, men betræffende
BOA en med Forklaringen. / § 3. / · Mag: Adlers Fortrin. / Det Gode, det Fortrinlige
BOA st. / § 2. / Katastrophen i · Mag: Adlers Liv. / Saa indtraadte der da en
NB9:22 , 35 Aar gl., spinkel af Bygning, · Mag: artium, Svoger til Agent Lund, boende der
BOA, s. 256 rmere Oplysning standser paa · Mag: As ( den Paagjeldendes) Forvirrethed, ypperligt
BOA, s. 265 aandsfraværende. / Dette · Mag: As Fortrin er ogsaa kjendeligt i hans Skrifter,
BOA, s. 264 isseligen ikke tale om dette · Mag: As Fortrin, men da heller ikke nysgjerrigt.
BOA, s. 274 nbaring passer jo ganske paa · Mag: As Forvexling, og netop derved er han bestyrket
BOA, s. 272 rværende Bog dreier sig, · Mag: As Første, hiint ofte nok omtalte Forord
BOA, s. 256 lse, at Begivenheden var, at · Mag: As Liv forandredes. Hovedsagen er ( og
BOA ndtraadte der da en Begivenhed og · Mag: As Liv forandredes. Hvilken denne Begivenhed,
BOA, s. 295 turligviis ingen Oplysning i · Mag: As Liv, eller i dets Katastrophe. Han gjør
BOA, s. 295 Paamindelse indeholder netop · Mag: As Liv. Hvilke Vanskeligheder i Henseende
BOA, s. 272 a de afgjørende Punkter i · Mag: As Optræden som Forfatter. Misforholdet
BOA, s. 255 enneske til det Yderste, men · Mag: As Situation er værre end Eensomhedens,
Brev 122 stigelse er bleven saa vel · Mag: Hammerich, som Mag: Adler til Deel, der
AA:12.7.1 Moden Zeitung, » Bilder · Magazin« Nr. 40. 1835): en Mand, der kommer i Besiddelse
BB:12 on Faust, im Hanöverschen · Magazine v. J: 1758. S. 1643 und v. J. 1759. S.
NB2:41 ogsaa ved et Gjestebud, at Maria · Magdalena kom til Χstus. / En begeistret Yngling
NB12:184 d. St: har sagt: » ikke · Magdalena og ikke Peters Tro er saa lærerig som
Papir 306 de gik til Emaus, og Maria · Magdalene ikke saae det, da hun stod ved Graven;
SLV, s. 329 mit Livs Krise. Sæt Marie · Magdalene ingen Medvider havde havt i sin Skam, og
NB21:144 ikke glemme, at Martha og Maria · Magdalene jo dog vare Søstre.« ( at altsaa
NB11:171.a e Ord Engelen siger til Maria · Magdalene ved Graven: frygt ikke – Du søger
Papir 258:3 kjødet – Madonna. M. · Magdalene. / Børnene der erindrer deres Moder –
NB13:72 drivelse. – Tag Maria · Magdalene; lad mig prædike om hendes dybe Syndsbevidsthed,
EE1, s. 194 rnøielse træde af i en · Magdalene-Stiftelse eller hvor hun ellers vil. Imidlertid vil
EE1, s. 414 ificeret til at optages i en · Magdalene-Stiftelse, indlogerer man sig ved Siden deraf i Taarepersen.
Papir 1:1 ndemann. 14 Aar gl i Skole i · Magdeburg, 15 Aar gl i Skole i Eisenach, her maatte
Papir 1:1 recht Erkebiskop af Maynz og · Magdeburg, Bisp til Halberstadt Broder til Joachim
Oi7, s. 291 som Pernille siger til · Magdelone – slaaer hans » Forløsnings«
SLV, s. 48 om ikke i den Forstand, hvori · Magdelone siger det til Jeronymus i Erasmus Montanus,
NB17:110 beder til Gud, at han vil · mage det saa, at jeg gaaer hendes Dør forbi,
EE1, s. 356 t Bevægelse. Jeg skal vel · mage det saaledes, at det er hende selv, der
CT, s. 36 lod er, hverken den eller dens · Mage eller deres Unger. Men naar man, selv om
LF, s. 47 Eensomhed, hvor Fuglen og dens · Mage er et Par, men hvor der ellers ikke er
Brev 242 gne smigrende Resultat, at dens · Mage ikke var at finde. Heldigviis var den,
BOA, s. 132 nok for hinanden, men kun som · Mage til Broget. Thi mangler vor Tid sande Extraordinaire,
EE2, s. 286 ae altsaa i hendes Differens: · Mage til en saadan Lykke kunde der ikke findes
BOA, note nske Stats-Kirke ikke har seet · Mage til i 70 Aar. Det beroer saa saare meget
BA, s. 438 sammen, at intet Venskab har · Mage til Inderlighed. Den franske Læge Duchatelet
NB3:15 b ell. Jødedom har kjendt · Mage til, da det er et uhyre Falsum, en Forfalskning
EE2, s. 248 ssighed man aldrig har seet · Mage til, en Grimace af et Menneske. Grunden,
F, s. 495 ngen forbigangen Tid har kjendt · Mage til. / Ogsaa nærværende Skrift forfærdes
BI, s. 237 sigt, den aldrig havde kjendt · Mage til. Nærmest nød den Unge denne Glæde,
EE2, s. 125 hed, som end ikke Naturen har · Mage til; » thi her er dog, som allerede
TS, s. 86 Judas – har Du hørt · Mage! – saa bliver han grebet, anklaget,
OTA, s. 273 s Selvfølelse om til dens · Mage, der sad hos, som vilde den sige: »
OTA, s. 273 er, saa sidder jeg eller min · Mage, een af os sidder oppe paa Taget og passer
EE1, s. 193 mper ikke for at blive hans · Mage, hun kæmper for sin Kjærlighed, og
OTA, s. 273 ikke sandt, min lille · Mage, vi To har Vores sikkret.« /
CT, s. 49 a blot om den er ligesom dens · Mage: alt Sligt tænker den slet ikke paa,
OTA, s. 213 drig, og derfor heller ingen · Mage; i Livets mange Aar kunde han Intet gjøre
Papir 340:15 og derfor heller ingen · Mage; som Mand kunde han ikke gjøre Gjengjeld,
NB2:198 , skjøndt Du ikke gjorde det, · magede det saaledes, at Du alligevel blev udsat
NB31:56 ke som de Andre er en feig, · magelig – Uredelighed mod de Andre. /
PS, s. 291 rfærdelig og ingenlunde en · magelig Beqvemmelighed. Dersom hiint Faktum aldrig
EE2, s. 284 ale ret antagelig, det var en · magelig Dragt at iføre sig og i Menneskenes
DS, s. 165 ig kold, eller man gjør sig · magelig efter Omstændigheden, man er ikke mere,
AE, note t er for lidt og for let eller · magelig en Opgave – saa maa dertil svares:
AE, s. 11 med den Elskede, gjøre sig · magelig i sin Slaabrok, sødt sove paa sit grønne
SLV, s. 62 æber, man engang gik meget · magelig i, men denne Længsel er intet Beviis
EE2, s. 108 en Slaabrok, man gjør sig · magelig i, men heller ei et Snørliv, der generer
NB21:55 at tale om hvad Χstd. er, i · magelig Jargon at conferere ( hjerteligt!) med
JJ:236 n ingen Hest kunde finde, der var · magelig nok, og fordi han tilsidst vilde det Umulige,
G, s. 93 mene med Lidenskab, men med en · magelig Overfladiskhed. Undtagelsen derimod tænker
NB22:70 n, der løber; de sidde Alle i · magelig Ro. / a Ja, de løbe vistnok i een Forstand
TSA, s. 74 nsvar. Thi det er just ingen · magelig Sag i Sandhed at være den Overlegne,
NB10:20 at hans Treiben var Ironie. · Magelig som jeg er, har det ordl. været en Byrde
AE, note d. Der er altid en saadan saavel · magelig som ogsaa bekymret Trang i et Menneske
Brev 267 bane for Krigsdespoten en · magelig Vej, / Han afløser Jer, som skrige og
OTA, s. 392 ehageligere at kjøre i en · magelig Vogn end at gaae saa besværet. Men aandelig
OTA, s. 392 som kjører ham forbi i en · magelig Vogn. Thi Landeveien er aldeles ligegyldig
NB19:27 rset. / Og Χstheden er · magelig, deraf denne Tendents til Eenhed. Man gjør
CT, s. 216 Det er en ørkesløs, en · magelig, en blødagtig Tanke i Betydning af et
DS, s. 165 le, eller man gjør sig lidt · magelig, fordi det er saa anstrengende i denne ubetingede
NB6:62 ene, fordi den gjør Sagen · magelig, og Meddelerne, fordi den gjør dem Livet
4T43, s. 153 re saa nedrig, saa feig, saa · magelig, saa blødagtig, saa fortabt i det Jordiske,
AE, note Mennesker have til daglig Brug · magelige Categorier, og kun ved høitidelige Leiligheder
4T44, s. 334 l prise sit Livs beqvemme og · magelige Dage. Blot at et Menneske ret er opmærksom
NB3:77 ingenlunde lystelige, eller · magelige eller taknemlige Opgave, forundtes dette
NB21:87 n være, han skal sige, at det · Magelige er det Høieste. / / / Angaaende Indtrykket
NB14:106 ynd, men lever saadan hen i den · magelige Forestilling, at han nok bliver salig.
NB31:122 og derfor har trygge og · magelige og aandløse Præster nederdrægtigt
NB14:128 vilde det, og forsmaae det · Magelige og Affecterede, i nogle Landsbypræsters
OTA, s. 219 rfor see Den, som kunde have · magelige og beqvemme Dage med sit Gods, naar de
EE2, s. 324 g selv, og nu kommer til den · magelige og beqvemme Erkjendelse: man gjør hvad
AE, s. 73 g selv. Al denne trivielle og · magelige Omgang mellem en Udmærket og en mindre
NB2:176 s Dialektik, op og ned paa deres · magelige Tanke-Gang. / Forskjellen kan man ogsaa
BA, note ere den, at de ere for feige og · magelige til at vove at forstaae og erhverve Forstaaelsen
EE2, s. 79 faer os kun forbi i Din · magelige Wienervogn, men vogt Dig dog for ikke ofte
Brev 84 rekudske-Karl, min Karl, min · magelige Wienervogn, min lette Flugt gjennem vores
NB24:77 t lære det. Men nei. Det · magelige, verdslige Sind blev først beroliget,
NB21:55 afskyede – det Usande, det · Magelige, Vrøvlet det var tillige det Hjertelige,
Papir 508 kyld) at berolige sig ved dette · Magelige: at vi Alle blive salige – og saa
AE, s. 237 fremme Forhold, og istedetfor · mageligen at have nogle Tilhængere, pligtskyldigst
NB24:152 orstaae det, men finde det · mageligere at slutte sig til den Ene, efterat han
AE, note Erhvervede. Derimod er det langt · mageligere at være objektiv og overtroisk, og broutende
OTA, s. 228 Træerne. Det kan være · mageligere og beqvemmere og feigere saaledes at skjule
OTA, s. 248 jo mere Sammenligning, jo · mageligere og jo uslere bliver et Menneskes Liv. Men
NB21:87 dhed o: s: v: men Forening ( det · Mageligere) til det Sande og Høieste. Det er væmmeligt
EE1, s. 396 ænke sig i en beqvemmere, · mageligere, og især mere standsmæssig Befordring;
NB31:149 taaer sig at være Dyr er det · Mageligere, saa er man ganske fritagen for saadanne
Papir 540 stne, og derpaa forlanger denne · Magelighed agtet som Ydmyghed, Beskedenhed. /
NB22:159 nakker det verdslige Sinds · Magelighed efter Munden ved idelig at tale om at et
NB11:75 e Ulykken er, at Χstd. i al · Magelighed er blevet en Tanke-Opgave for kløgtige
AE, s. 272 sammen, men for en Læsers · Magelighed er der Intet gjort. Det er jo rigtignok
AE, s. 506 il Udgave af en Christen i al · Magelighed er langt lettere, og tillige jo saa godt
NB32:102 hi Doctrin er Efterabelses · Magelighed for den Lærende, og Doctrin er Veien
3T44 il at sammenligne med Den, der af · Magelighed griber til Bettelstaven; thi begge leve
IC, s. 72 for godt Kjøb, i al · Magelighed have Skin og Navn af at øve dem. Den
NB20:70 ser ere dog ogsaa altid som · Magelighed i Sammenligning med den Art Anstrengelse,
OTA, s. 375 . See, Tvivlen, den vil i al · Magelighed med fræk Paatrængenhed tvinge sig
NB2:129 de Dig alt Dette til, sidde i al · Magelighed og betrygget derved, kalde ham dorsk og
PS, s. 300 ræffelig Dragt for Sindets · Magelighed og europæisk Bysnak), da maa det være
Papir 509 nok ogsaa have sin Grund i vor · Magelighed og i at vi ikke selv ere ret visse i Noget.
Oi5, s. 251 d at indbilde Menneskene, at · Magelighed og Middelmaadighed og Livs-Nydelse er:
NB10:153 rdommen tænker blot paa · Magelighed og paa intet mindre end hvordan det seer
NB31:122 er. / Det Modsatte af hvad · Magelighed og Sandselighed vil, vil Χstd: den
EE1, s. 311 Jeg derimod sidder her i al · Magelighed paa min Stoel og betragter et deiligt Prospekt
NB32:141 n Lethed og Ugenerethed og · Magelighed som er forbeholdt al Ubetydelighed, hvilket
Papir 306 yghed, som skulde den i al · Magelighed vinde, hvad Apostlene, som priisgivne Mænd,
KG, s. 125 ne, saa er en Slump, der i al · Magelighed ønske at have Fordeel af hans Opoffrelser,
Oi3, s. 198 just da aabner Staten dem den · Magelighed, at tage et kongeligt Embede, hvorved disse
NB31:36 item med den almindelige msklige · Magelighed, der for ingen Priis vil ud af sit gode
JC, s. 25 ag. Det var ikke Feighed eller · Magelighed, der standsede ham, men en smertelig Følelse,
BA det Dæmoniske kan yttre sig som · Magelighed, der tænker en anden Gang; som Nysgjerrighed,
AE, s. 517 med Utak og Tab istedenfor en · Magelighed, der vilde lønnes med Beundring og Fordeel:
LA, s. 85 er dog i Grunden Individernes · Magelighed, der ønsker en saadan, Endelighedens
Oi3, s. 194 være – en Nemhed, en · Magelighed, en Beqvemmelighed for Præsten: das ist
KG, s. 364 kab med ham ikke ret faae sin · Magelighed, end mindre, at han ved timeligt eller vel
PS, s. 215 t, men er en Lediggænger af · Magelighed, ex animi sententia, og af gode Grunde.
NB9:64 or det reent verdslige Sinds · Magelighed, Feighed, Forstandighed. / Sagen er ganske
BA, s. 444 er Selvreflexion. Overtroens · Magelighed, Feighed, Pussilanimitet finder det bedre,
NB26:81 ge ham. Thi han vil hellere i al · Magelighed, for godt Kjøb være fornem Skeptiker.
AE, s. 517 ge Anstrængelse istedenfor · Magelighed, ja en Anstrængelse, der kun lønnes
PMH, s. 80 for Contemplationens fornemme · Magelighed, men for Frihedens bekymrede Lidenskab.
Oi5, s. 251 aa at tjene den menneskelige · Magelighed, Middelmaadighed ved at indbilde Menneskene,
EE2, s. 19 lelser kunne antage en vis · Magelighed, naar man altid er ene om dem; i hendes
Oi2, s. 148 e paa min Charakteer: men Din · Magelighed, nei, min kjere Læser, den vil jeg ikke
SLV, s. 320 under ethisk Ansvar er ingen · Magelighed, og kan altid hamle op med de formanende
KG, s. 184 n, hav gode Dage, nyd Livet i · Magelighed, og tag mod det smigrende Vilkaar, som bydes
NB19:27 i dette Liv er Tendents til · Magelighed, selv om man udviser et Første, hvor
Oi3, s. 195 lige menneskelige Dvaskhed og · Magelighed, som helst vil blive i det gamle Tummerumme
NB2:52 r naar det convenerer deres · Magelighed, som ved at sige: han kan sagtens han er
KG, s. 184 n, hav gode Dage, nyd Livet i · Magelighed, ved at tage mod det ubetinget meest smigrende
BB:37 renghed og Tugt, en Datter af · Magelighed, vil næsten lade den ene Generation tage
NB14:95 reb af Spidsborgerlighed og · Magelighed. / Forøvrigt burde Peter da ogsaa have
NB7:5 ald paa den Art Assistance og · Magelighed. / Misforstaaelse kan være en dobbelt,
EE2, s. 85 usand og foragtelig Tanke om · Magelighed. Endogsaa i Mandens Nydelse bør der være
EE1, s. 361 ationen, og dog med al mulig · Magelighed. Jeg faaer min Pibe stoppet, hører paa
NB19:27 d i sit Væsen – og · Magelighed. Thi med denne Eenhed gaaer ogsaa Uroen
Oi3, s. 199 sico at vove ud, og ind i den · Magelighed: et kongeligt Embede; men hiin Anstrængelse
EE2, s. 108 , men heller ikke en dissolut · Magelighed; det maa bære Præget af det Tilfældige
OTA, s. 220 føie hvert sit Ønske i · Magelighed;« og naar den Tvungne er taalmodig i Lidelsen,
NB31:122 af det Evige. / Trygheden, · Mageligheden, Aandløsheden den vil have Vished førend
NB32:102 et er dog Dyre-Skabning og · Magelighedens Lyst til Efterabelse er som hans anden
KG, s. 364 -gudeligt Aflad hjælper En · Magelighedens Puder tilrette. Men hvad er denne Elskværdighed?
Papir 540 eiliges af den Sag, og saa, for · Mageligheds Skyld, antager, at vi Alle ere Χstne,
AE, s. 334 At være Christen er ingen · Mageligheds-Sag, den Eenfoldige skal lige saa vel som den
CT, s. 121 det er saa mageligt, og · mageligst, at det saa bliver til Ingenting. Trængselen
Oi2, s. 152 etning af at tilveiebringe de · mageligste Kjøretøier og ved disse at ville
NB30:103 Tilværelses Form er den · mageligste og fordeelagtigste, saa sminker man den
Papir 469 mmende har sikkret sig det · mageligste, og meget fordeelagtige Præstekald i
CT, s. 251 e Vei, det er Livsfarens; den · mageligste, som dog ikke fører til Troen er, at
OTA, s. 339 r sig ret med Gud, men gaaer · mageligt ad den brede Vei, eller beundret ad den
NB10:69 d i det Hele. Det er nemlig · mageligt at ansee mig for et Slags halvgalt Genie
NB24:152 aae af og gjøre sig det · mageligt at vinde Alt: det er Askese. Det er en
IC, s. 131 nker aabenbare. O, det er saa · mageligt at være Tilhører og Afskriver, naar
KG, s. 356 s heller ikke for at have det · mageligt i et tankeløst Liv, eller for at tilfredsstille
BOA, s. 162 ɔ: saadan tankeløst og · mageligt lade det Hele staae hen. Hvorfor mon Socrates
NB:187 i Stikken. Saa vil Du kunde leve · mageligt og beqvemt, troe paa Gud og de høie
JJ:477 s Lidenskab., der ikke tillod ham · mageligt og blødagtigt at beundre og beundre,
AE, s. 357 g Ethiske rørt sammen i et · mageligt Pluddervælsk: fra det Æsthetiske
FB, s. 124 de kan godt strække Benene · mageligt ud fra sig. Dersom hiin rige Yngling, hvem
NB14:89.b lighed til at gjøre sig det · mageligt ved Hjælp af at have Disciple, havde
CT, s. 182 od saa pynteligt ud og er saa · mageligt, at man saa gjerne vilde erkjende Sandheden.
NB31:102 Dyre-Bestemmelsen gjør Livet · mageligt, beqvemt, trygt. See derfor: lader os forene
NB10:213 Kongen fE anseer man det, · mageligt, blot for et Gode, en Udmærkelse; man
SD, s. 150 gjør En Livet beqvemt og · mageligt, den ansees naturligviis paa ingen Maade
EE2, s. 82 betyde end Erhvervelsen af et · mageligt, hyggeligt og beqvemt Hjem. Men lad os nu
FF:69 jeg gider blot kjøre; · mageligt, jævnt rystet lade en Mængde Gjenstande
EE1, s. 341 kke om Andet end om at sidde · mageligt, ligge beqvemt, have en paalidelig Tjener,
CT, s. 121 ng og Forsikkring; det er saa · mageligt, og mageligst, at det saa bliver til Ingenting.
OTA, s. 202 re sig det selv beqvemt og · mageligt, ved ikke selv at ville have Fordeel: men
AE, s. 43 , blev mindre hiatisk, mindre · mageløs – og mere tilgængelig for den
NB31:31 es en deilig en rar Verden, · mageløs – og nu siger Gud i sit Ord: det
AE, s. 513 ft af den gebærder sig som · mageløs aandrig Seer o. s. v. Men det er altid
AE, s. 514 ere latterligt at ville blive · mageløs aandrig ved Hjælp af sin Religieusitet;
TSA, s. 100 , fordi han er aandrig eller · mageløs aandrig, men jeg skal bøie mig under
BOA, s. 216 s, fordi han er aandrig eller · mageløs aandrig, men jeg skal bøie mig under
AE, s. 513 er ingen Gjenvei til at blive · mageløs aandrig. Især blandt opvakte Studerende
AE, s. 514 re ude paa Gaden og være · mageløs aandrig. Og Farcen eller Benefice-Forestillingen
AE, s. 513 ver absolut opvakt – og · mageløs aandrig. Saa hellere Speculationens Misforstaaelse,
NB16:78 en er en Existerende, der i · mageløs Agilitet henkaster et Par Ord for at holde
NB15:59 derlig-Deilige, det Deilige, det · mageløs Deilige og Dybe o: s: v: kort ligefremme
BI, s. 332 t Galenskab, og saa er det en · mageløs Dumdristighed af den Enkelte, om han end
Brev 311 em, det er jo alligevel en · mageløs Dumdristighed af mig at turde indvende
NB32:9 en i Boulogne vil det være af · mageløs Effect, at der just i samme Øieblik
DS, s. 232 e Ludvig kan selv. Det var en · mageløs Fornøielse. Det at svede? Nei, det at
NB2:173 s fordi Danmark har haft en · mageløs Fortid. Han har allerede engang før
NB2:173 Tid. Han propheterer om en · mageløs Fremtid for Danmark, deels paa Grund af
AE, s. 213 phetiske var, at varsle om en · mageløs Fremtid, hvorfor Menneskene, paa Grund
NB9:36 edens Alle juble ved Tanken om en · mageløs Fremtid. / Og hvo forstaaer mig? At det
NB2:173 rdsler Propheten Danmark en · mageløs Fremtid. Han offrer sig ganske for at prophetere;
SLV, s. 451 at der forestaaer Danmark en · mageløs Fremtid; Nogle, som troe sig miskjendte
NB16:36 en, at ikke denne mageløse og · mageløs fuldkommengjorte Opdagelse, Msk-Slægtens
Brev 204 Dag gaaer som den anden med en · mageløs Hurtighed, uagtet jeg intet bestiller,
NB33:37.a preneur ved at see til hvilken · mageløs Høide af Akurathed Kunsten er drevet.
Brev 162 i Almdl. hedder om ham, er · mageløs i Monologen – jeg er aldeles bleven
AE, s. 57 jeg En sige, » hvilken · mageløs Jagen efter Originalitet, at sige noget
AE, s. 398 nd, og den er: at være saa · mageløs lykkelig, at man slet ikke fatter den Lidelse,
NB25:83 Dommen bliver om ham: det er en · mageløs Mand, Alt kan han gjøre; ved et Skilpadde-Gilde
IC, s. 45 det kan man ikke uden ved en · mageløs Mangel paa Dialektik faae ud af Historien,
NB29:92 and blive fremstillet som en saa · mageløs og overordentlig Christen at det var tilbedelsesværdigt.
SLV, s. 50 har ogsaa fundet, og gjort en · mageløs Opdagelse, hvilken herved meddeles Eder.
NB24:44 rkelse og Garantie for en · mageløs Opdragelse. / Saaledes med Opdragelsen
BI, s. 339 gerlige er i Besiddelse af en · mageløs Opfindsomhed, en vidunderlig Virtuositet
JJ:107 , at det var fordi hun var en saa · mageløs Pige, at jeg var saa ydmyg. Da bød hun
AE, s. 43 orstandens Stormester uden en · mageløs Resignation kunde gjøre Fordring paa
NB20:71 enhed og Dybsind, ikke en hidtil · mageløs Skarpsind i Troens Begrebsbestemmelser
AA:14 i en fix Idee have udviist en · mageløs Skarpsindighed; thi som noget af det allerfortrinligste
SLV, note rede Recensenter, eller ved en · mageløs Syngestemme, der fortryllede Kjendere,
NB31:64 . / Det er dog i Grunden en · mageløs Uforskammethed. / Og dog er det saa. Medens
NB23:88 veed igjen Provst N. N. med · mageløs Virtuositet at bruge sin Stemme i alle
FB, s. 182 id, der har drevet det til en · mageløs Virtuositet i det Falskneri, der gjør
DD:175 Liv, hvor Prædikatet » · mageløs« mod de Vedkommendes Villie, der bruge det,
Papir 349:4 il han i Qvalitet af » · Mageløs« ved det levende Ord aldeles tilintetgjøre
AE, note vilde han i mine Tanker være · mageløs, men en sandselig Tilhører vilde finde
AE, s. 43 atisk Tvivlsmaal til en evig, · mageløs, verdenshistorisk, absolut, himmelraabende
DD:175 or at rose den – at den var · mageløs. – / d. 22 Nov. 38. / Det gaaer med
Brev 242 b for allerlettest: at miste en · mageløs. – / Saa lad da det herved medfølgende
Brev 314 Dem sagt at De er aldeles · mageløs. – Jeg veed meget godt at De paa en
G, s. 59 es Plan var fortræffelig, ja · mageløs. Endnu kan jeg i enkelte Øieblikke som
EE1, s. 124 usikalsk Situation betragtet · mageløs. Er derimod Don Juan en Charakteer og Elvire
Papir 451 enriver og henriver ganske · mageløs. I Forsamlingen var der blandt Andet en
EE1, s. 400 rk, der i Sandhed kan kaldes · mageløs. Naar det blot maatte forundes mig selv
Papir 451 iger til sin Kone: det var · mageløs; jeg vil ogsaa gjøre Taleren til Tak
AE, s. 43 n mageløse Opdagelse i sin · mageløse Absoluthed har umiskjendeligt Præg af
Brev 245 er temmelig sjelden i den · mageløse Christenhed. Stiftamtmand Lorenz Krieger,
JJ:365 ene havde læst alt det, om den · mageløse danske Gjestfrihed ( , at Barberene toge
AE, s. 402 rdenshistoriske Stor-Syner og · mageløse Falkeblik, hvorefter man umuligt kan handle;
SLV, s. 369 og Falkeøie gjør denne · mageløse Forudsigelse vitterlig, at af Bogens faa
SLV, s. 451 ikke mange Øieblikke for · mageløse Forventninger, og saa lidet som han griber
NB27:72 idenskaberne have gjort saa · mageløse Fremskridt – allerunderdanigst maae
NB35:17 g selv og Slægten for de · mageløse Fremskridt der gjøres. / Det Ubetingede,
TS, s. 89 e over et oplyst Aarhundredes · mageløse Fremskridt i Tolerance; da man slog af
AE, s. 44 g selv. Det om Grækenlands · mageløse Fremtid varslende Genie er just ikke fortroligt
AE, s. 201 lig Tidens Fylde kommer, hiin · mageløse Fremtid, da der paa Jorden vil leve en
AE d danne ligesom en Bro hen til den · mageløse Fremtid, som allerede skimtes. Dette er
AE, s. 25 nne Lære.« » · Mageløse Fripostighed,« hører jeg en
KG, s. 119 er dette maaskee det store, · mageløse fælles Foretagende, Slægtens Stordaad?
NB17:60 omme paa hans Lære, hans · mageløse Gaver o: s: v:. Men disse Faae tør ikke
NB25:83.c dpadden anrettes ene for denne · mageløse Geistlige. / , at han nedlader sig til
AE, s. 58 indlade mig med. Og nu denne · mageløse Jagen efter Originalitet! Lad os tage et
NB25:32 d, at det er Guds Sag. / O, · mageløse Majestæt. / Brylluppet i Cana. /
NB16:36 gt at holde igjen, at ikke denne · mageløse og mageløs fuldkommengjorte Opdagelse,
AE følger ganske simpelt, at hiin · mageløse og mageløst beundrede Opfindelse af
AE, s. 43 dog slet ikke antager, da den · mageløse Opdagelse i sin mageløse Absoluthed
AE, s. 47 Tænkning i Forhold til den · mageløse Opdagelse og det levende Ords Abracadabra.
AE, s. 42 ets Vegne over denne » · mageløse Opdagelse« ( dette er denne Idees
AE, s. 42 g Taksigelse for den » · mageløse Opdagelse«. Det er bedre, og falder
F, s. 487 de, Samfund, Individer over den · mageløse Opdagelse, at ogsaa i astronomisk Henseende
AE, s. 72 lende frem lyksalig over min · mageløse Opdagelse, som Ingen før havde gjort,
AE, s. 46 Alt godt ved Hjælp af hans · mageløse Opdagelse. Lad imidlertid Kirketheorien
AE, s. 42 vig beholde hvad hans er: den · mageløse Opdagelse. Vel blev der i sin Tid, især
SLV, s. 351 aliggjøre Menneskeheden i · mageløse Opdagelser paa det religieuse Gebeet, i
AE, s. 560 kulanter og store Mænd med · mageløse Opdagelser; og dog troer jeg, at Ingen
AE, s. 43 ialektiske Mag. Lindberg, den · mageløse Opdagelses talentfulde Generalprocureur
NB19:25 , denne, om jeg saa tør sige, · mageløse Overdrivelse, at Gud for min Skyld vil
NB16:24 491. / Hvilken Bitterhed! Denne · mageløse Rigdom, der er nedlagt i mine Skrifter,
EE:113 g udøvede den, for at ikke den · mageløse Seier over Verden, der med sin Glorie omfunkler
BI, s. 251 se, tillidsfulde Optog, deres · mageløse Suffisance ( hvilket vi Alt lære at
AE, s. 50 gjøre hele Menneskeheden i · mageløse Syner. / Om det forøvrigt ikke er uchristeligt,
SLV, s. 379 er comisk trods sit maaskee · mageløse Talent, og comisk derved, at han ikke har
AE, s. 42 e, uden dog at skylde ham det · Mageløse ved den, saa Grundtvigs Fortjeneste vilde
DJ, s. 73 , at Don Juan er i Humeur. Den · mageløse Virkning i Situationen maa ikke resultere
NB9:44 r ethvert Msk. handle. Men den · mageløse Virtuositet med hvilken de for deres Vedkommende
AE, s. 45 ig, overladende Grundtvig det · Mageløse). Efterat der nemlig er sagt om Kirken at
NB3:34.a og Dybsindige, og det » · Mageløse,« / Blosius p. 613. /
AA:46 ølt Noget, der er saa stort saa · mageløst at Alt andet er Intet imod det, at man
AE ke simpelt, at hiin mageløse og · mageløst beundrede Opfindelse af Hegel, at bringe
AE, s. 52 kjald, Prophet, med et hartad · mageløst Blik paa Verdenshistorien, og med eet Øie
NB4:49 -deiligt, og saa dybt og saa · mageløst deiligt o: s: v: det jeg sagde: saa v
NB16:36 de frie Forfatninger, disse · mageløst fuldkommengjorte Opdagelser – Msk-Slægtens
EE1, s. 299 tid elsket Musik, han var et · mageløst Instrument, altid bevæget, han havde
Papir 276:3 elsket Musik, han var et · mageløst Instrument, blød og elastisk kunde man
NB25:83 Gode – at han tillige saa · mageløst kan skildre. / 2) Julie og Fanny ere Geheimeraadens
NB19:25 let, som det falder den Hungrige · mageløst let at tage for sig af Maden. Om saa hele
NB19:25 s syg, saa falder Χstd. Dig · mageløst let, som det falder den Hungrige mageløst
AE, s. 398 r vel Præsten, at saadanne · mageløst Lykkelige forekomme kun i Eventyret, men
IC, s. 45 ik faae ud af Historien, hvor · mageløst man end betragter den.« /
LP, s. 53 og i sin Gudfader et saa · mageløst musicalsk Genie, at Andersen for at beskrive
IC, s. 96 været noget saadan ganske · mageløst Overordentligt, næstendeels Guddommeligt.
AE, s. 113 hvortil der altid hører et · mageløst systematisk Hoved, og som dog synes at
Papir 349:3 ndtvig i absolut Priis som et · mageløst Ur-Genie og derpaa ved et nært og ømt
SLV, s. 345 else i Enhvers Dom om mig. / · Mageløst var det, om hun selv kunde bringes til
NB23:67 ine som vi Andre, men et · mageløst verdenshistorisk Blik, for hvilket halvanden
Oi8, s. 361 e er et sandt non plus ultra, · mageløst, eneste – især for Fruentimmer,
NB25:83 ndags hørte Du ham? det var · mageløst, saa han skildrede disse høie Dyder.
SLV, s. 76 ighedens, og intet Bedrag saa · mageløst, som Qvinden. Hun veed Intet, og dog indeholder
NB25:83.a ad Under om den saa smager saa · mageløst. / ( hvor de da ikke vare tilstede, thi
Papir 451 agelse af Verden. Herligt, · Mageløst. Han river hen og henriver og henriver ganske
EE1, s. 401 n fornem Dame, der ikke eier · Magen ... franske Handsker .. en Silkeparaplye
EE1, s. 429 e Theebord, en Lampe derpaa, · Magen til den der hjemme. Alt er det Samme, kun
AE, s. 70 e, som Verden aldrig har seet · Magen til. Denne stilistiske Sorgløshed, der
PS, s. 267 ghed til hvilken aldrig saaes · Magen, saa Luften man indaandede var kryddret
SLV, s. 176 er findes vel i Danmark ikke · Magen, saaledes sagde idetmindste min Ven Naturforskeren.
SLV, s. 436 ækenland ikke have fundet · Magen; thi Ironiens gamle Stormester behøvede
Brev 188 og er vel allerede bleven · mager af Utaalmodighed over, at Du intet Svar
2T44, s. 191 ket jo er en meget fattig og · mager Betragtning. Saaledes kan et Menneske i
AE, s. 130 aaledes ogsaa, naar Styrelsen · mager det saa, at den indre Stræben i et Menneske
EE1, s. 344 arn-Vægteren at klemte. I · mager det saaledes, at hendes Hat flyver hen
AA:18 e er i saa Henseende, ligesaa · mager er den, naar Talen er om de Troendes og
NB20:84 for Gud, hvor angest Du er, saa · mager han nok Alt, saa Du kan bære det, og
Brev 271 Mand, under Vignetten: en · mager Hest udsælger han » særdeles
SLV, s. 258 en bestemt Tid af Dagen, en · mager høi Mand gaae med afmaalte Skridt frem
NB32:10 igant var intet Msk. Derfor · mager Sandheden ( der altid dialektisk behøver
AA:21 re Køer i Ægypten, selv · mager slugt syv fede uden derved at blive federe
NB15:58 t sagt af Lavater i Anledning af · Magernes Spørgsmaal om, hvor den nyfødte Jødernes
FB, s. 194 skildret, men ogsaa skildret · magesløs: Gloster ( siden Richard den Tredie) hvad
G, s. 28 ordrede det; thi Skjebnen havde · maget det saa besynderligt, at jeg ankom til
NB25:11 re aandløse. Saa har Gud · maget det saa, at den opløsende Critik ogsaa
Papir 459 . Denne har i sin Klogskab · maget det saa, at disse Tvende komme til at forholde
EE1, s. 398 ikke faae i Tale; jeg havde · maget det saaledes, at jeg maatte følge en
SLV, s. 88 Professoren i den naturlige · Magi Ram paa ham, og lader ham nu holde Lyset,
SLV, s. 88 er Forsøg i den naturlige · Magi, og dets Forsøg i Sandhed vidunderlige.
BB:12 Faust in Heubners Bibliotheca · magica. Auch in den Hanöverschen Beiträgen
BB:12 Martinus del Rio. Disquisit: · magicae, lib II, quæst. 11. / 6. Samuel Meigerus.
BB:12 odigieuse de J. Fauste, grand · magicien, avec son testament et sa mort epouvantable.
Not2:2 n i Würtemberg; studeret · Magie i Krakau. – Del Rio. ( Wier). Conrad
BB:14 Wolfram die neckende, hämische · Magie in dem Klinsor entgegentritt, die aus dem
BB:1 vende Eventyrlige, Tryllerie, · Magie og Hexekonster drive deres Spil; hvor Feer,
BB:7 den, der betingede, at han greb til · Magie, der netop har meget tillokkende med sig
SLV, s. 88 og Forsøg i den naturlige · Magie, end da at have en Tværdriver med, der
BB:7 vsnydelse, langt Liv o: s: v:. · Magien er derfor ikke i og for sig forkastelig,
CC:2 go, ut amor vester magis atque · magis abundet in cognitione atque omni perceptione,
CC:4 Macedoniam. Cohortamur vos, ut · magis abundetis, ut quietem colatis, res vestras
CC:4 os ambulare et placere deo, ut · magis abundetis. Scitis enim quæ præcepta
CC:2 c insuper rogo, ut amor vester · magis atque magis abundet in cognitione atque
CC:10 omnibus bene vivere volentes. · Magis autem vos hortor ut id faciatis, quo celerius
CC:9 hr: Jes. libertatem, ob amorem · magis cohortor ( rogo) cum talis sim, nempe Paulus
CC:10 edibus vestris, ut ne claudum · magis detorqueatur sed sanetur potius. in Pacem
CC:1 neque possumus negare; sed ne · magis divulgetur in vulgus, minis deterrebimus,
CC:7 Profana vero vaniloquia vita, · magis enim provocant impietatem, et verbum eorum
CC:2 in carne manere – ob vos · magis est necessarium. atque hoc persuasus scio
BI, note se comparatum, ut suspicionibus · magis et conjecturis esset indulgendum, quam
JJ:16 gl. Ord: opposita juxta se posita · magis illucescunt speculativ Gyldighed i Forhold
BI, note kjendt opposita juxta se posita · magis illucescunt, vil jeg anføre den positive
SD, s. 233 en, opposita juxta se posita · magis illucescunt. Synd er det Eneste af hvad
CC:2 entia mea solum sed nunc multo · magis in absentia mea, cum metu et timore in
CC:2 scire, quæ mihi acciderunt, · magis in profectum evangelii cessisse, ita ut
CC:7 nimici, traditores, temerarii, · magis libidinem quam deum amantes, habentes speciem
FB, s. 102 em, quam quod ignorantiam meam · magis magisque detexissem. Cfr. Dissertatio de
Brev 121 ero temporum, quum in dies · magis magisque fines theologiæ egrederer,
DD:208.g p. IV: profecto existimabunt me · magis merito quam ignavia judicium animi mutavisse
PS, note ssariam involvit; et contra, quo · magis necessariam existentiam res sua natura
PS, note r est, eo majorem existentiam et · magis necessariam involvit; et contra, quo magis
CC:10 in terra vaticinantem, quanto · magis nos repudiantes illum de coelo. Cujus vox
CC:10 et reveriti sumus, non multo · magis nos subjiciemus patri spirituum et vivemus.
CC:1 num justum sit coram Deo vobis · magis obedire quam Deo, dijudicate. Neque enim
CC:1 marum nostrarum. Centurio vero · magis obedivit gubernatori et nauclero quam a
CC:6 is infinitis, quæ disquisitiones · magis præbeant quam ædificationem dei,
PS, s. 215 som hiin ædle Romer merito · magis quam ignavia afholder mig fra at tjene
CC:9 retineres, non ut servum, sed · magis quam servum, fratrem dilectum maxime mihi,
KK:7 ttentionem. Alexandrini sensum · magis quam verba expresserunt. – /
CC:10 t ad puritatem carnis, quanto · magis sanguis Chr:, qui per sp. æt. sese ipsum
CC:6 opterea quod fratres sunt, sed · magis serviant, quod fideles sunt et dilecti
CC:2 eum videntes letemini, et ego · magis sine cura sim ( vacem dolore). Accipite
CC:9 m dilectum maxime mihi, quanto · magis tibi et in carne et in domino. Si igitur
CC:10 um, sed cohortantes, et tanto · magis, quod videtis instantem diem. Voluntarie
CC:2 videtur confidere in carne ego · magis. circumcisus die octavo, ex genere Israel,
AE, s. 50 en Gjenvei ved at faae noget · Magisk at holde sig til, og saa faaer man god
LA, s. 42 Wallerske Huus og med en Idee · magisk berøre Claudines ungdommelige Sind:
AE, s. 130 ndre Stræben i et Menneske · magisk reflekterer sig i det verdenshistoriske
EE1, s. 248 enne Ring er for Emmeline en · magisk Ring, og at hun vilde elske Enhver, der
Not11:37 rius, der drager alle Potentser · magisk til sig ( som ruhende Wille). Træder
Not1:8 de af de tvende S. enten som · magisk virkende Tryllemidler ell. som blot billedlige
EE1, s. 275 ægelse. Det er en aldeles · magisk Virkning, Kjedsommeligheden udøver,
AE, s. 50 at fortrøste sig til noget · Magisk, og saa at have travlt med hele Verdenshistorien.
NB28:12 Sacramenterne, i Ordet, dog ikke · magisk. / cfr næste Side: Naaden paa første
AE, s. 50 nfægtelsen borte ved denne · magiske Daab, ikke at ville gjennemtrænge den
Not1:6 Skygger kunne fremmanes ved · magiske Kunster). Job: 3, 13. Ps: 115, 17. 6, 6.
F, s. 498 absolute Betydning, ja har den · magiske og vidunderlige Kraft, som intet andet
BA, s. 364 glands af Naturbetragtningens · magiske Vidunderlighed. / Dog jeg afbryder her,
FB, s. 102 am quod ignorantiam meam magis · magisque detexissem. Cfr. Dissertatio de methodo
Brev 121 mporum, quum in dies magis · magisque fines theologiæ egrederer, pleno vento
Brev 299 Torsdag. d 20 Sptbr. / S T / Hr · Magist Kierkegaard / S T / Hr Mag. Kierkegaard
Brev 306 st. Kierkegaard / S T / Hr · Magist. Kierkegaard / Kjere! / I de Aar jeg nu
Brev 306 lig / R Nielsen / S T / Hr · Magist. Kierkegaard / S T / Hr Magist. Kierkegaard
Brev 305 Hr Mag. Kierkegaard / S T / Hr · Magist. Kierkegaard. / Hr Magister! /
Brev 289 / R. N. – / S T / Hr · Magist. Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard
Brev 273 August 1849 / Kjære Hr · Magister ( vivendi!) / Denne Titel maa nødvendig
Brev 69      Oluf Bang. / Hr. / · Magister / Søren Kierkegaard. /
Brev 171 kalligraphisk godt, at en · Magister artium gjerne kunde sætte sit Navn derunder.
SLV, s. 374 e en Doctor seraphicus og en · Magister contradictionum i Forening nok at bestille;
Brev 64 fældigviis boede ovennævnte · Magister den Gang i Huus sammen med Dem, og hittede
NB14:85 n forekom under Navn af den gale · Magister eller den gale Præst. Og hvor Mangen
Papir 1:1 Tübingen. 1514 blev han · Magister i Philos. Da Churfyrsten af Sachsen var
Papir 1:1 elige Decreter og Buller. En · Magister indrettede Ildstedet, hvorpaa den canoniske
Brev 282 agister Kierkegaard. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / 22. Brev 283, bl. [ 1r] /
Brev 318 fra Deres Hond. / S. T. / · Magister Kierkegaard /
Brev 303 ter Kierkegaard / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Denne Billet blev afsendt.
Brev 289 t. Kierkegaard. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / i / Kbhvn. / Kjere! /
Brev 293 t paa Posthuset / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Kjere! / Deres Billet af
Brev 291 Noget fra mig. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Kjere! / Gjør mig dog
Brev 295 Deres / R N. – / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Kjere! / Men hvad er dette?
Brev 277 / R. N. – / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Kjære Hr Magister! /
Brev 301 Magst. Kierkegaard. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Kjære Hr Magister! /
Brev 279 4 Dage. – / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Kjære! / Hvad »
Brev 287 / Deres / R. N. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / P. S. Det er ellers ret curiøst
Brev 283 kjønne Gave. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / S T / Hr Magister Kierkegaard.
Brev 303 / Deres / R. N. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / S T / Hr Magister Kierkegaard
Brev 265 up Rosenvinge / S. T. / Hr · Magister Kierkegaard / S. T. / Hr Magister S. Kierkegaard
Brev 302 orsd d 4 April 1850. / S T / Hr · Magister Kierkegaard / Torsdagen d 19 Marts 1850.
Brev 167 f D. / Hermed en Pakke. / Hr. / · Magister Kierkegaard! / Uagtet jeg neppe tør
Brev 28 og bagside af konvolut / Til / Hr · Magister Kierkegaard. – / hersteds. –
Brev 287 um est. – / S T / Hr · Magister Kierkegaard. /          /
Brev 300 g. Kierkegaard. / S T / Hr · Magister Kierkegaard. / d 22 Fbr. 1850. /
Brev 285 er Kierkegaard. / S T / Hr · Magister Kierkegaard. / Et sort Forsøg paa at
Brev 169 ister Kierkegaard. / S. T. / Hr · Magister Kierkegaard. / Høistærede! /
Brev 165 Kierkegaard. / S.T. / Hr. · Magister Kierkegaard. / Høiærværdige Hr
Brev 283 ter Kierkegaard / S T / Hr · Magister Kierkegaard. / Onsdag Middag /
Brev 285 / Deres / R. N. / S T / Hr · Magister Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard.
Brev 282 / Den 2den Mai 1849. / S T / Hr · Magister Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard
Brev 169 / F.C. Petersen. / / S. T. / Hr · Magister Kierkegaard. / S. T. / Hr Magister Kierkegaard.
Brev 165 1847. / H N Clausen. / Hr. · Magister Kierkegaard. / S.T. / Hr. Magister Kierkegaard.
Brev 276 er Kjerkegaard. / S T / Hr · Magister Kierkegaard. / Søndag. /
Brev 52 eres hengivne / C Spang. / Herr / · Magister Kirkegaard. / 5. Brev 53, bl. [ 1r] / Kbhvn
Brev 278 d 21 Juli 1848. / S T / Hr · Magister Kjerkegaard / i Kbhvn. / Hjørnet af
NB6:2 Nielsen. – / / S T / Hr · Magister Kjerkegaard. – / Ved at blive samtidig
NB6:2 rste blad ( NB6:2) / S T / Hr · Magister Kjerkegaard. / / Torsdag. / Kjære Hr
Brev 117 hvn. d 29 Apr: 1850. / Til / Hr: · Magister Kjerkegaard. / Nørregade N. 45. /
Brev 276 ielsen. – / S T / Hr · Magister Kjerkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard.
AE, s. 47 arten ikke tænker. / Netop · Magister Lindberg, der er for godt et Hoved til
EE:48 April 39. / Christus er den sande · magister matheseos / εμαϑεν
Brev 304.5 de han rive den stakkels · Magister overende. / Deres / S. K. / Torsdag d 4
Brev 265 kke med, at jeg kalder Dem · magister peditum; thi at Rytteriet i denne Henseende
Brev 162 en ny Afhandling, at blive · magister philosophiæ utriusque. / Jo mere jeg
Brev 259 up Rosenvinge / S. T. / Hr · Magister S. Kierkegaard / Det gjør mig meget
Brev 273 up Rosenvinge / S. T. / Hr · Magister S. Kierkegaard / Kjere Hr Conferentsraad!
Brev 265 r Kierkegaard / S. T. / Hr · Magister S. Kierkegaard / Kjære Hr Conferentsraad!
Brev 260 Kierkegaard. / S. T. / Hr · Magister S. Kierkegaard / Kjære Hr Magister!
Brev 245 øverst) / S. T. / Herr · Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhavn. /
Brev 222 rkegaard. / / S. T. / Herr · Magister S. Kierkegaard / Kjøbenhv. d. 30. Juli
Brev 222 ianco Luno. / S. T. / Herr · Magister S. Kierkegaard / Nytorv. 2. / Høistærede!
Brev 67 / O Bang / S. u. / S T / Hr. · Magister S. Kierkegaard / Rosenborggade i det nye
Brev 267 up Rosenvinge / S. T. / Hr · Magister S. Kierkegaard / Tornebuskgaden 1ste /
Brev 75 g / R af D. / Copie./ / S. T. Hr. · Magister S. Kierkegaard! / At jeg ikke før nu
Brev 61 ard. / 11 Mai 1848 / Kjære Hr. · Magister S. Kierkegaard! / Efterat have læst
Brev 170 Kierkegaard. / S. T. / Hr · Magister S. Kierkegaard. /
Brev 316 November 1851. / Til / Hr · Magister S. Kierkegaard. / Den 19de Marts /
Brev 73 JL Heiberg. / / S. T. / Hr. · Magister S. Kierkegaard. / Høistærede Hr Professor!
Brev 115 in Emil Boesen. / Til / Hr: · Magister S. Kierkegaard. / Rosenborggade i /
Brev 253 2, 14. etc) / S. T. / Herr · Magister S. Kjerkegaard / Kjøbenhavn /
Brev 314 æserinder / S: F: / Hr: · Magister S: Kierkegaard / Østerbro No: 108, ligefor
Brev 118 0 Dcbr. 1850. / S: T: / Hr: · Magister S: Kierkegaard. / Nørregade i /
Brev 119 hvor vi ere. / S. T. / Hr: · Magister S: Kierkegaard. / Østerbro ved Kjøbenhavn.
KK:4 inalister og Realister. / / a) · Magister Sententiarum. / b) Islam og den aristoteliske
NB14:125 en angribes af Prof. Nielsen og · Magister Stilling, Mænd, der aldeles ikke forstaae
Brev 68 Oluf Bang / S. T. / Hr · Magister Søren Kierkegaard / Rosenborggade 146.
Brev 68 nærmest Tornebuskegade / · Magister Søren Kierkegaard! / Kiøbenhavn d:
EE1, s. 202 friste denne gamle Tvivlens · Magister til at tage hende med ud paa Strømmen,
Brev 277 ard. / Søndag. / Kjære Hr · Magister! – / Man stiller den feige Soldat
SFV, note ak, den stakkels Ironiens · Magister! – hiin Latters Offer, Noget der –
Brev 285 g d 20 Juli 1849. / Kjære Hr · Magister! / » Systemet« er kommet;
NB6:2 d. / / Torsdag. / Kjære Hr · Magister! / / Lad mig takke Dem, o lad mig takke
Brev 261 er S. Kierkegaard / Kjære Hr · Magister! / Da De sidste Mandag anticiperede Fastelavnsmandag,
Brev 306 Magist. Kierkegaard. / Hr · Magister! / Da jeg i disse Dage tager paa Landet,
Brev 293 just Samklangen. / Kjære Hr · Magister! / De har nu atter Ret og atter dobbelt
Brev 282 ægge i Pulten. / Kjære Hr · Magister! / De har Ret, det vil sige: jeg har Uret,
Brev 283 29 Mai 1849. / Kjære Hr · Magister! / De vil endnu erindre det Øieblik,
Brev 278 ister Kierkegaard / Kjære Hr · Magister! / De vil uden Tvivl indrømme mig, at
Brev 289 lv en Seminarist. / Kjære Hr · Magister! / Der er gaaet et Lys op for mig: jeg har
Brev 165 rd. / Høistærede Hr. · Magister! / Der er i Rom for endeel Aar siden anlagt
Brev 291 aa det vide. / Kjære Hr · Magister! / Det er dog ret ubehageligt, at Deres
Brev 228 S.K. / / Høistærede Herr · Magister! / Det er med god Grund, at De smiler over
Brev 279 Taarbæk. Aug. / Kjære Hr · Magister! / Det skarpe Hjørne, hvorpaa Adressen
Brev 297 Deres / S. K / Kjære Hr · Magister! / Idet jeg denne Gang takker Dem for Deres
Brev 302 ister Kierkegaard / Kjære Hr · Magister! / Jeg er – ubehageligt nok! forhindret
Brev 301 / d 22 Fbr. 1850. / Kjære Hr · Magister! / Jeg maa beklage, at jeg ikke idag kan
Brev 300 d 17 Januar 1850. / Kjære Hr · Magister! / Jeg maa idag, desværre, negte mig
Brev 276 Torsdag. / Kjære Hr · Magister! / Lad mig takke Dem, o lad mig takke Dem,
Brev 267 / S. Kierkegaard. / Kjære Hr · Magister! / Ordrupshøj d. 20 Aug 1848 /
Brev 303 Marts 1850. / Kjære Hr · Magister! / Paa Grund af Omstændighederne maa
Brev 287 8 Juli 1849. / Kjære Hr · Magister! / Tak for Billeten, mange Tak for Bogen,
Brev 295 om. / Deres S. K. / Kjære Hr · Magister! / Tak for Billeten. De maa nok undre Dem
Brev 62 gaden / Høistærede Hr. · Magister! / Tak for Deres lille Brev, som jeg ikke
Brev 313 benhavn d 21 Mai 1851 / Herr · Magister! / Tør en taknemlig Læser og Tilhører
Brev 305 dag d 4 Fbr 1852. / Kjære Hr · Magister! / Ved en Upasselighed er jeg idag forhindret
Brev 265 r mig næsten ondt, kjære · Magister! at maatte uddrage det Resultat af vor sidste
Brev 50 ge et sundt Begreb, kjære Herr · Magister! Først idag har jeg begrebet, at jeg
Brev 52 K. / Tirsdag. / Maa jeg, kjære · Magister! ligefrem spørge Dem, har De Øehlenschlægers
Brev 235 lligst betyder en stakkels · Magister, at det vil være Kongen kjært at see
SFV, s. 47 g jeg, den stakkels Ironiens · Magister, blev den bedrøvelige Gjenstand for et
AA:40 and har faaet Noget at vide af den · Magister, der paa sin Udenlandsreise har drukket
Brev 277 ikke sandt min kjære Hr · Magister, dette og meget Andet lærer man vel i
NB10:208 var blevet Minister, nu en · Magister, en Licentiat, en Polyhistor, en Prokurator
NB23:6 a converterede jeg, Ironiens · Magister, Forholdet, og blev Gjenstand for Ironien.
DS, s. 214 t søge Guds Rige er blevet · Magister, og jeg imødeseer roligt DHrr Præsters
Brev 263 get smuk Spadseretour, kjære · Magister, og jeg siger som sædvanlig Tak for Touren!
Brev 265 Tak for Touren, kiære · Magister, og kom snart igjen paa en eller anden Maade
Brev 278 usk i Ørkenen! / De, Hr · Magister, som kjender alle Ting saavel i som udenfor
Brev 252 har fortryllet en stakkels · Magister, som kun kjender Lidet til Verden, og bildt
Brev 64 unter uns gesagt, angaaer en vis · Magister, til hvem vi Pseudonymer nu engang have
Brev 31 A. Kierkegaard / / Doctor. / · Magister. / / Mine elskede Brodersønner! /
SFV, s. 46 lles Ironie, ak jeg Ironiens · Magister. / Ordren blev da givet; for at det ikke
Brev 64 i jeg boer i Huus sammen med · Magisteren – og det var jo dog muligt: det vilde
AE, s. 233 a snurrigt gik det efter hvad · Magisteren har fortalt mig, at Nogle kaldte de opbyggelige
Brev 222 Exemplarer, af hvilke Hr. · Magisteren har modtaget 6, og Hr. Reitzel Resten,
PS, s. 215 kke til mere, selv om jeg, som · Magisteren hos Holberg, volente deo vilde continuere
AE, s. 233 ere Immanentsens; maaskee har · Magisteren indirecte villet gjøre dette tydeligt
NB11:124 gt gjengivet, og jeg beder · Magisteren om Tilgivelse, at jeg har udgivet den;
Brev 64 udonymer foretage os, bør · Magisteren paa enhver Maade holdes udenfor, som var
AE, s. 246 , om hvilke Nogle, efter hvad · Magisteren sagde, meente at man godt kunde kalde dem
F, s. 473 am Ryggen, og sige om ham, hvad · Magisteren siger hos Holberg: en Ignorant, der ikke
NB24:44 ragelse, ( aldeles som naar · Magisteren taler om, hvor mange Universiteter han
Brev 64 selv: men min Gud, i Grunden har · Magisteren truffet det Rette, under » Særhed«
BOA, s. 193 medvirkende Bistand), at han, · Magisteren, nok skal være istand til at finde en
Brev 222 1847 / I Anledning af Herr · Magisterens ærede Forespørgsel om Restoplaget
Brev 31 S. A Kierkegaard har taget en · Magistergrad. Men om De min sidstnævnte Hr. Brodersøn
BI, s. 61 n til Socrates / / Udgivet for · Magistergraden / af / S.A. KIERKEGAARD, /
Brev 122 t maatte indlevere sin for · Magister-Graden udarbeidede Dissertation, » om Begrebet
Brev 122 t maatte indlevere sin for · Magister-Graden udarbeidede Dissertation, » om Begrebet
BI, s. 62 is rite defensa auctori gradum · Magisterii artium acquirat. / Dabam d. XVI Julii MDCCCXLI.
Brev 235 an ikke mere end en saadan · Magisters forbandede Skyldighed o: s: v:. Og dette
Brev 275 jeg savner meget min gode · Magisters kalmerende Humor. Min store Valdemar har
CC:8 on vino multo laborantes, boni · magistras, ut juniores temperantiam doceant, ut sint
AE, s. 181 eller bortgiver · Magistraten den ligesom Klokker- og Gravertjenester?
BA, s. 407 an skal være Fyrbøder i · Magistraten, er en saare intetsigende Betragtning af
Brev 41 komme før Solens Nedgang. · Magistraten, Politiet ere jo Autoriteter, forsaavidt
AE, s. 489 gaae med Stok og lønnes af · Magistraten. Til daglig Brug, i Handel og Vandel, i
BOA, s. 196 l en virkelig Aabenbaring som · Magistrats-Maaneskin til virkeligt Maaneskin. /
Papir 260:2 mundi, non abroget leges · magistratuum, non tollet legitimam obedientiam. Itaque
Brev 82 doctores juris utriusque, vi · magistre ere nu: Magistri philosophiæ utriusque,
Papir 1:2 e Lærde og fik derfor 2 tydske · Magistre, Dr. Stagefyhr og en anden anonymus. /
BI, s. 63 / ANNEXÆ / QUAS / AD JURA · MAGISTRI ARTIUM / IN UNIVERSITATE HAFNIENSI RITE
AE, s. 70 erne vilde sværge in verba · magistri i den Forlegenhed med Hensyn til ham aldrig
NB2:194 dictus est, et in verba alicujus · magistri jurare solet. Caeterum vita eadem omnibus
Brev 82 riusque, vi magistre ere nu: · Magistri philosophiæ utriusque, nu, ikke ganske
CC:10 tros secundum carnem habuimus · magistros castigatores, et reveriti sumus, non multo
CC:4 domini, accipientes verbum in · magna afflictione cum lætitia sp. sancti,
CC:1 usque dum venerit dies Domini · magna atque illustris ( horribilis). Atque erit:
FF:199 ial Folio blev det derfor ikke et · magna charta. – / Mit Standpunkt er den
CC:1 alutis nobis eripiebatur. Quum · magna ciborum penuria esset, tum Paulus in medio
CC:4 ut videamus faciem vestram in · magna cupiditate. Quare voluimus venire ad vos
Not11:37 den af hinanden. Cybele er · magna deorum mater. hun er Moder til de materielle
Not5:8 nderint, disputationes ipsorum et · magna eorundem de ph. merita ignorare immo non
CC:1 s J: Chr: ediderunt, et gratia · magna erat super omnes. Neque enim erat quis
CC:1 it Tertyllus accusare, dicens: · Magna pace usi sumus per te et instituta tua
CC:1 ro die cum Agrippa et Berenice · magna pompa venissent, et auditorium introissent
CC:7 vocat nomen domini« In · magna vero domo non solum sunt instrumenta aurea
CC:1 sed omnia erant communia. Et · magna vi apostoli testimonium resurrectionis
CC:1 Veniens vero Lysias, tribunus, · magna vi eduxit illum e manibus nostris, jubens
CC:1 tem cum pro se diceret: Festus · magna voce clamavit insanis Paule, multæ tuæ
CC:9 d est in nobis in Χst. J. · Magnam enim habemus lætitiam et consolationem
CC:9 per te, frater. Quare, quamvis · magnam habeam tibi imperandi, quod opportet, in
CC:6 onum gradum sibi comparant, et · magnam libertatem, quæ est in Χst Jesu
CC:10 iduciam vestram, quæ habet · magnam mercedem. Patientia enim vobis opus est,
LP, s. 9 ja vi ere, skjøndt ofte · magnetagtigt divergerende, dog i strengeste Forstand
BB:24 om sit Forhold til Verden men · magnetagtigt søger sin Tilfredsstillelse). Dette
IC, s. 163 drage til sig en Dobbelthed. · Magneten drager Jernet til sig; men Jernet er intet
SLV, s. 98 Tilskyndelse, der da ligesom · Magneten uden Misvisning peger urokkeligt mod det
SLV, s. 277 ompasset selv dialektisk, og · Magnetens Misviisning ikke til at adskille fra den
BI, note et Muhameds Lig-Kiste mellem to · Magneter – det Tillokkende og det Frastødende.
DD:7 ns hellige Grav svæver mellem to · Magneter, det er det Guddommelige der ikke er bleven
EE:169 e Tid som Muhameds Grav mellem to · Magneter, og endnu har den ikke fundet Retningernes
BI, s. 202 m Muhameds Ligkiste mellem to · Magneter. Dersom nu Socrates' Standpunkt havde været
Papir 74 uhameds Ligkiste mellem de 4 · Magneter.) – at Ævret aldeles maa opgives,
Not12:12 Personlige. – Epicharmus, · Magnetes, Chionnides levede mellem den 70 og 80 Olympiade;
BI, note cklich etwas von der Art, was · magnetischer Zustand ist, gefunden zu haben, da er öfter
Papir 61:2 aa ofte Exempler paa, hvorledes · Magnetiserede komme til Kundskab om med H. t. Msk. Tilstand
NB23:123 en Magnetiseur bringer den · Magnetiserede til at sove, det ene Lem efter det andet
NB23:123 rende Virkning. Ligesom en · Magnetiseur bringer den Magnetiserede til at sove,
Papir 61:2 ærker ( 3 B.) at anstille et · magnetisk Forsøg med et Msk. af den muhamedanske
JJ:160 ghed, og hans Virken er derfor en · magnetisk Tryllevirken ligesom en Cirene-Sang. Saaledes
LP, s. 51 Indvirkningen udenfra pege som · Magnetnaalen kun i to Retninger, hinanden aldeles modsatte.
CC:8 pem, et apparitionem gloriæ · magni dei et salvatoris nostri Jesu Chr v. 13.
Brev 163 Kierkegaard. / Til / Hans · Magnificence / Hr Etatsraad Sibbern. / Kjære Hr Professor!
Brev 163 M. / Copenhagen / fr. / / Deres · Magnificence! / Nær havde jeg glemt det, og kan nu
Ded:16 af D. og D. M. / Til / Hans · Magnificens / Universitetets Rector / Hr Conferentsraad
Papir 1:1 Pomeren, paa den Tid Rector · magnificentissimus i Witt:, hos ham Luther og Melanch:, dem
PMH, s. 85 kaldte af Literaturens Rector · Magnificus af ham berigtigede et encomio publico ornati;
NB2:196 me. / Deus ita artifex magnus in · magnis, ut minor non sit in parvis. / Augustin.
Not1:7 tanta est iræ · magnitudo, ut æthericus pater non sit placatus
CC:4 oqui ad vos evangelium Dei cum · magno certamine. Consolatio enim nostra non erat
CC:1 ce navigationem cum injuria et · magno detrimento non solum oneris et navis sed
CC:10 te potuit servare cum clamore · magno et lacrimis proferens, exauditus ex timore
CC:1 prope erat urbs Lasaea. Satis · magno temporis spatio interjecto, cum jam navigatio
NB25:41 . / Lucrets II, 1. / Svave, mari · magno turbantibus æqvora ventis, / e terra
CC:1 ti, testimonium edens parvo et · magno, nihil prædicans, nisi quod prophet
Not1:8 faciendum pro peccatis; ideo · magnopere fuit opus, hanc doctrinam de fide in Chr:
NB25:41 ibus æqvora ventis, / e terra · magnum alterius spectare laborem; / non qvia vexari
CC:10 edentes, in quibus illuminati · magnum certamen afflictionum passi estis, partim
CC:6 undamentum veritatis et revera · magnum est pietatis mysterium: deus apparuit in
CC:3 te dei. Attestor enim illi eum · magnum habere studium super vos et qui sunt Laodiceæ
CC:10 xit ex mortuis pastorem ovium · magnum in sanguine foederis æterni, dominum
JJ:151 tragte et Barn. / Nullum exstitit · magnum ingenium sine aliqua dementia dette er
NB21:57 re det. / Nullum unquam exstitit · magnum ingenium sine aliqua dementia. / /
FB, s. 195 tning: nullum unquam exstitit · magnum ingenium sine aliqua dementia. Thi denne
CC:10 um igitur habeamus pontificem · magnum qui coelos ingressus est, Jesum filium
CC:10 er carnem ejus) et sacerdotem · magnum super domum dei. Accedamus igitur cum vero
JJ:177 ave været i Fare. / / Albertus · Magnus / Mathæus Parisiensis / » Denn
NB10:87 vad var Følgen deraf? At · Magnus Eirikson kom op; han var godt tjent med,
NB13:86 n læse og fatte den. Mod · Magnus Eirikson, en theol. Candidat og Manuducteur,
NB22:63 have læst et Par Blade i · Magnus Eiriksons Bog om Baptister og Treenigheden.
CC:10 bant jussum regis. Fide Moses · magnus factus abnegavit, quo minus diceretur filius
NB2:196 ne det Samme. / Deus ita artifex · magnus in magnis, ut minor non sit in parvis.
Papir 2:1 rede Spørgsmaal. Albertus · Magnus opstillede 230 Spørgsmaal om Mariæ
CC:6 ( sejunge te) Est autem pietas · magnus quæstus cum animo contento. Nihil enim
AA:32 l efter hverandre, saa kommer Carl · Magnus rendende og hugger til ham etc. En mærkelig
BA, s. 450 , hvad der hændte Albertus · Magnus, da han overmodig trodsede paa sin Speculation
Not1:9 itate bonus, sine quantitate · magnus, sine indigentia creator, sine forma præsens,
4T43, s. 121 iger, at det vil skee i de 7 · magre Aar, at den Overflod, der var i de 7 frugtbare,
BA, s. 399 i sin sande Skikkelse som den · magre glædeløse Høstkarl, da betragter
DD:68 ns inderste viscera, og det er den · magre Ironiker, der behøver Humoristens fortvivlede
AA:21 ar vor Humorist, lig hine syv · magre Køer i Ægypten, selv mager slugt
SLV, s. 447 ligt som i Ægypten med de · magre Køer, thi Sophisterne ere i Henseende
Papir 294 Stilleben, saa har dette usle, · magre Liv sat saa megen Fløde, som man kan
BB:24 d det vilde kalde – den · magre prosaiske Verden. / Det, der ikke gaaer
SLV, s. 447 ieuse ikke fede Køer, men · magre Sild. Jeg seer det Religieuse fra alle
Brev 7 tige Begivenheds-Fløde, som vore · magre Tider langsomt sætter, saa hører
PH, s. 55 og immer Noget, især i vore · magre Tider, immer nok til at gaae stadigere
BB:24.b ere alle Reflexioner derover saa · magre, fordi det er et langt einfachere medium,
NB35:22 ille flyve, derfor blive de · magre, trives ikke, have ikke Guds Naade, som
NB35:22 som saae lidende ud, bleve · magre. Om dem heed det blandt Gæssene: der
EE:173 lde gaae med de 7 fede Aar i de 7 · magre: og der skal følge 7 Hungers Aar efter
BI skuelse af Jeget, desto magrere og · magrere blev dette Jeg, indtil det endte med at
Oi4, s. 207 Et Menneske bliver magrere og · magrere Dag for Dag, hentæres, hvad kan det
SLV, s. 345 gift 3 Gange, og dog er han · magrere end jeg. Man behagede at lee; hun fik Tid
Brev 280 e blevet federe – og · magrere kan jeg ikke blive: i denne Henseende tør
BI ensank i Beskuelse af Jeget, desto · magrere og magrere blev dette Jeg, indtil det endte
Oi4, s. 207 / / 3. / / Et Menneske bliver · magrere og magrere Dag for Dag, hentæres, hvad
Brev 301 sere. / Deres / R N. / S T / Hr · Magst. Kierkegaard. / S T / Hr Magister Kierkegaard
NB22:173 er jeg uenig med ham. / I · Magsveier kan nu det Mynsterske gaae. / Men begynder
TTL, s. 415 an skal bruge sin Viden. Hvad · Magsveir er for Sømanden, er for det enkelte
OTA, s. 366 det er tungt; lad der komme · Magsveir og Medbør: det er glædeligt; men
AE, note kab. At sidde roligt i Skibet i · Magsveir, er ikke et Billede paa at troe, men naar
    · Magt 1769
NB11:142 thetisk Art, Alt, Alt kunde jeg · magte – naar jeg fik Lov at producere.
NB35:13 arenthes, at intet Msk. kan · magte at holde Overskuelsen og see at det er
NB24:51 r jeg sand nok til at kunne · magte de charakteerløse usædelige Reformationer.
NB35:19 rksom paa dem og at kunne · magte dem, dertil bruges ikke Glubskhed, ikke
BI, s. 284 saa veed Hegel desto bedre at · magte dem, og forsaavidt vil man i den Positivitet,
NB2:67 r og Beregninger kan aldeles · magte dem. Men dette vil blive yderst interessant.
LA, s. 105 saa de altsaa ikke blot kunde · magte den, men i den høieste Begeistring ligesom
NB35:16 med at passe paa og med at · magte den, og ordentligen maatte til den Ende
NB2:18 ); men skal Gud og Evigheden · magte den, saa maa hvert Msk. ind under Enkelthedens
EE1, s. 205 t Faust selv har ikke kunnet · magte den. / Det, hvorved Faust, ogsaa efter
SFV, s. 19 et er for stor til at han kan · magte den; den tager igjen Forklaringen fra ham
NB15:77 ordi hans Klogskab ikke kan · magte det. / Det er muligt, at han nu er paa
Papir 369 yre Anstrængelse for at · magte Forudsætningerne var netop paavirket
BOA, s. 102 n Livs-Anskuelse med, der kan · magte ham ( og jeg gad endda nok see, hvor mangen
NB15:93 gt og Bæven og Tvang kan · magte ham saaledes, at der ikke bliver Tale om
KG, s. 188 Evighedens Alvor, at den kan · magte Kjerligheden, og taler derfor saa simpelt,
NB10:90 Forholdene blive saaledes, at de · magte mig, og at der bliver Sandsynlighed for,
Oi10, s. 394 are let, kun alt for let at · magte og kudske. / Men tilbage til Prof. Martensens
KG, s. 26 ilde Budet ikke saaledes kunne · magte Selvkjerligheden. Dette » som Dig
NB2:18 Evigheden er stærk nok til at · magte Tvivlen ( thi Tvivlen er netop Mskets oprørske
IC, note man saa ikke kunnet styre eller · magte Tvivlen hverken i Videnskaben eller i Livet.
BI, s. 161 e nemlig, som Tanken ikke kan · magte, lægges udenfor Tanken og overlades til
NB2:29 selhed op som ingen Stat mere kan · magte. Der vil bestandigt kun være Faae, der
LA, s. 82 mon op, som ingen Enkelt kan · magte; og medens den Enkelte i Nivellerings-Lystens