S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB20:121 lgte dem, føle saa hele · Magten » at endog Aanderne vare dem underdanige.«
NB18:104 der i ethvert Øieblik havde · Magten – men hvis det fordredes o: s: v:.
BMS, s. 125 istedetfor disse at anbringe · Magten ( til at være Fare for Andre), Goderne,
BI, s. 193 Strepsiades kan ikke modstaae · Magten af Pheidippides' Syllogismer, der, som
OTA, s. 315 age Magten fra Verden og har · Magten at forvandle Forhaanelse til Ære, Undergang
OTA, s. 419 ge Magten fra Verden, og har · Magten at forvandle Forhaanelse til Ære, Undergang
OTA, s. 422 ge Magten fra Verden, og har · Magten at forvandle Forhaanelse til Ære, Undergang
TSA, s. 109 spildt sin Sag. Ved at bruge · Magten bestemte han nemlig sin Stræben i væsentlig
BOA, s. 225 rspildt sin Sag. Ved at bruge · Magten bestemte han nemlig sin Stræben i væsentlig
NB24:153 er nok forresten. Men naar · Magten betjenes listigt og klogt: saa maa der
NB4:69 været impetus. Folket er · Magten der har sløifet Konger og Keisere; Konger
AE, s. 311 til Handlen tilsidst har tabt · Magten dertil i en Vanes Trældom, der for hans
NB11:154 ere, men ikke qua Hersker. · Magten er det han vil have – han giver Kjøb
3T43, s. 90 gter, da indseer han vel, at · Magten er tagen fra ham, og, skjønt det er
SLV, s. 329 vi skilles ad, og jeg bruger · Magten for at bryde; saa bliver hun ulykkelig.
LA, s. 102 for sildig. Er Myndigheden og · Magten fordum bleven misbrugt i Verden, og har
SLV, s. 379 andet, at een Intrigue tager · Magten fra den anden. Ligesom da Rubrikken den
NB33:55 cund har Endeligheden egl. taget · Magten fra den uendelige Majestæt – og
SLV, s. 197 fra Jorden, at man kan tage · Magten fra Dig, thi Du lader Dig trække ud
CT, s. 154 , ellers tager det usande Alt · Magten fra En. Ved Hjælp af Intet lykkes det
NB3:32 derne dog tomme, og Sorgerne tage · Magten fra En; Enhver Dybere han holder sig derfor
NB15:129 , naar den reent har taget · Magten fra et Msk, saa den mod hans Villie har
BA, s. 456 net af ham, men absolut tager · Magten fra ham. / Men for at et Individ saaledes
TS, s. 108 at blive Magten i ham, tager · Magten fra ham: o, men hvis selv Dyre-Skabninger
3T43, s. 97 ham. Den tager maaskee ikke · Magten fra ham; thi muligen har han endnu ikke
NB7:65 dertil, men at man skal tage · Magten fra Naturen, tvinge den. / Derfor komme
CT, s. 23 anden Betragtning maaskee tog · Magten fra os til at slutte ved at tage Forudsætningen,
TS, s. 108 som er os til Fordærvelse, · Magten fra os, og at saa Du tager Magten og giver
AE ελος og at tage · Magten fra Umiddelbarheden. Paa Papiret er Individet
OTA, s. 315 den formaaer lidende at tage · Magten fra Verden og har Magten at forvandle Forhaanelse
OTA, s. 431 ærer et Menneske) at tage · Magten fra Verden, og har Magt at forvandle Skam
OTA, s. 419 den formaaer lidende at tage · Magten fra Verden, og har Magten at forvandle
OTA, s. 422 den formaaer lidende at tage · Magten fra Verden, og har Magten at forvandle
NB15:7 herskesyge, og tragte efter · Magten fuldt saa vel som noget andet politisk
4T44, s. 299 v, dersom han troer, at hvis · Magten gaves ham, eller Menneskenes Beundring,
Not9:1 milie og Nation. Msk-Søn. · Magten hertil er den gudd. Ved denne gudl. Concentration
NB4:31 Pøbelen og Smaahedsaanden har · Magten i Danmark og faaer den mere og mere, bliver
EE2, s. 220 Du vil, Hemmeligheden i den, · Magten i den, ligger deri, at den er absolut i
NB32:14.b ghed end Tallets, da Tallet er · Magten i en vis Forstand i denne Verden, hvor
TS, s. 108 dens, naar Du, for at blive · Magten i ham, tager Magten fra ham: o, men hvis
BI, s. 167 aa en enkelt Person eller paa · Magten i Staten, da i begge Tilfælde Statens
3T43, s. 88 for uskyldig til at væbne · Magten imod sig. Hvo var han ogsaa? En Mand, der
PF, s. 88 vrighed vilde maaskee bruge · Magten mod den formentlig Frygtelige, og saaledes
NB20:56 mpende om hvo der skulde have · Magten og Anseelsen, udvisende een ell. anden
NB16:91 r absolut Intet – men blot · Magten og Det, det frembringer, er ogsaa en genial
4T43, s. 145 hvad der tilhører Verden: · Magten og Elendigheden, at Forbønnen kan lyde
NB15:41 lige Maader søgt at faae · Magten og Fordelen, ligge under, at de saa sminke
TS, s. 108 en fra os, og at saa Du tager · Magten og giver Livet. Vistnok er det for et Menneske
NB3:54 med alle dens Udmærkelser med · Magten og Herredømmet – og at jeg derimod
NB17:102 hjælpe det til at faae · Magten og Herredømmet. Dog det forstaaer sig,
CT, s. 63 ingen ( den christelige) tage · Magten og Høiheden ( den jordiske) fra sig,
OTA, s. 153 Den der i Sandhed har · Magten og i Sandhed er den Stærkeste, han indrømmer
SLV, s. 293 nnesket selv. Derfor har han · Magten og kan hvad Øieblik han vil knuse et
3T43, s. 97 ed alt Herligt, hvem den gav · Magten og Klogskab og Aandens Kraft og Hjertets
IC, s. 224 da Alle blevne Christne. Men · Magten og Myndigheden var ogsaa tabt. Man var
NB4:36 sten bedende paanøder En · Magten og Regjeringen, og saa dog ikke at kunne
NB14:77 med ham om Magten, men give ham · Magten og saa faae ham til at misbruge den; det
OTA e af Andre, at de skulle overtage · Magten og Værdigheden som bydes, at de skulle
LF, s. 48 n: » Dit er Riget og · Magten og Æren – i Evighed, Amen«.
LF, s. 48 ede Glæde: hans er Riget og · Magten og Æren – i Evighed. »
LF, s. 48 ved dette, at hans er Riget og · Magten og Æren i Evighed, da er der for Dig
NB14:126 ns Sophisterne baade havde · Magten og Æren og Anseelse og vare sig selv
IC, s. 158 re om Hans Ophøielse, naar · Magten og Æren og Herligheden er Hans; dersom
IC, s. 158 i Besiddelse af og omgiven af · Magten og Æren og Herligheden. Men da den stred,
LF, s. 47 n: » Dit er Riget og · Magten og Æren«. Ja hans er Riget;
Not1:7.c.a r ham og han gav ham Riget og · Magten og Æren, at alle Folkeslag og Tungemaal
SLV, s. 428 ader Gud beholde Tordenen og · Magten og Æren, taler saaledes, at om end Alt
OTA, s. 429 st derfor ville de ikke have · Magten og Æren, thi deri ligger en usand Indrømmelse
OTA, s. 429 r fortrinlig god, at man har · Magten og Æren. Men den stridende Anskuelse
NB4:57 ngden er Sandheden Mængden er · Magten og Æren. Nu gjælder det altsaa blot
JJ:485 ggeren ved Penge-Forholdet · Magten over Forfatteren, og saaledes sidder maaskee
JJ:485 um faaer saa igjen ved Penge · Magten over Forlæggeren, Forlæggeren ved
AE, s. 269 der, medens han ubetinget har · Magten over ham ved Sikkerhed, Erfarenhed og Inderlighed
NB4:33 gjør Msk. stum for at beholde · Magten over ham. / Lumpent, væmmeligt
SLV, s. 341 a det Pathetiske) have faaet · Magten over mig. Det er nemlig comisk, at jeg
KK:4 ubjektet er da ikke længere · Magten over Objektet, men dette bliver til Magt
NB:69 andet frit, fordi Den der har · Magten selv er fangen i at have den, og derfor
NB:12 det er vist, at Den, der vil have · Magten skal altid holde paa de Yngre. I dets Sted
NB12:51 n i blødagtig Nydelse af · Magten tage det ganske rolig og selvbehageligt
4T44, s. 301 ja, da er Alt forandret, · Magten taget fra ham og Herligheden. Han strider
NB27:49 , hvem han lader have Magten, og · Magten til paa enhver Maade at mishandle dette
AE, s. 343 ørsk Ministerium har revet · Magten til sig, Kongen holdes fjernet, medens
Papir 459 Tid er længst forbi, da · Magten var saaledes sikker paa sig selv, at det
SFV, s. 92 staae mod de Mange, der have · Magten! Og dette kunde han da ikke ønske at
NB:64 staae mod de Mange, der have · Magten! Og dette kunde han da ikke ønske, at
DS, s. 184 d blev Christendommen » · Magten« i Verden. Der var nu, om jeg saa tør
NB4:71 naar en Journalist misbruger · Magten, ( ved hvilket Misbrug jo just Udbredelsen
Papir 459 den Tid M. har staaet ved · Magten, at den Mand ( hvad der end kan siges til
NB:7 mmelse, men netop at jeg har · Magten, at jeg forvandler det Fjendtlige som tjenende
SLV, s. 257 agt som jeg, og Den, der har · Magten, bærer sig ikke saaledes ad. /
3T43, s. 97 uagtet ikke kan blive af med · Magten, da bliver hans Bekymring og hans Hjerteangst
NB:12 g urokkelig, men naar jeg har · Magten, da bliver jeg veemodig ved at see Menneskenes
TTL, s. 456 orraader, at man blot mangler · Magten, da man jo gjør den forfærdelige Misbrug
NB14:63.b jaldt om, selv i Besiddelse af · Magten, da med » biskoppelig Bekymring«
SLV, s. 123 e Magten, og hvis Gud bruger · Magten, da troer jeg, at denne Ømhed atter binder
SFV, s. 48 aver og Biskopper – og · Magten, der er det Onde, saa maa han ogsaa være
OTA, s. 429 e i Besiddelse af Æren og · Magten, der holder sig overbeviist om, at Slægten
NB:12 ledes kan da Den, eftertragte · Magten, der netop bryder med den? / Hvor grund-polemisk
JJ:347 l sin egen Angiver, altsaa Du har · Magten, Du formaaer at gjøre, hvad ingen Anden
SLV, s. 335 er var, og hvorledes han fik · Magten, eller hvo der lærte ham hans Vældes
OTA, s. 348 i Æren, og Anseelsen, og · Magten, han erhvervede ved at stride: saa vilde
TSA, s. 109 el havde i verdslig Forstand · Magten, havde stor Indflydelse og mægtige Forbindelser,
BOA, s. 225 tel havde i verdslig Forstand · Magten, havde stor Indflydelse og mægtige Forbindelser,
NB22:20 . Jesuiterne vilde kun Eet: have · Magten, Indflydelsen, Herredømmet over Mskene.
NB3:20 rke En som kunde have haft · Magten, just deri stikker Braadden. / Det der egl.
DS, s. 251 Sandhed mod Usandhed, der har · Magten, just fordi den ansees for at være Sandheden.
NB27:6 Nittengryn. Naar En der har · Magten, kommer paa den venligste og kjerligste
NB13:55 ndtering leve i Overflod og have · Magten, medens Alle, som ville et endeligt Formaal
NB14:77 man skal ikke stride med ham om · Magten, men give ham Magten og saa faae ham til
PF, s. 88 or i Literaturen, han har ikke · Magten, men han er Afmagten. Den borgerlige Øvrighed
3T43, s. 98 ed han ikke blot, at han har · Magten, men han veed ogsaa, hvad hiin Begunstigede
OTA, s. 429 kke at ville have Æren og · Magten, naar man fortjener at have den. /
NB7:103 Forhold det Onde har faaet · Magten, og de Andre tie stille, participere deri,
NB14:77 fredsstiller ham, at han dog fik · Magten, og desto villigere er han til at fortryde
TS, s. 108 mod et Menneske, at Du tager · Magten, og giver Livet! /
SLV, s. 123 Himlene ikke selv vil bruge · Magten, og hvis Gud bruger Magten, da troer jeg,
3T43, s. 97 t Øieblik – at have · Magten, og ikke vide, hvortil man har den! Den
NB21:41 kun et enkelt Msk, de Andre have · Magten, og jeg føler mig forpligtet til at følge
NB27:49 d Modparten, hvem han lader have · Magten, og Magten til paa enhver Maade at mishandle
IC, s. 219 Helvedes Porte have faaet · Magten, og Mange, ja Alle finde Indgangen. Christus
BA, s. 358 er Tale om Forventning, endnu · Magten, og opfatter naturligviis Forventningen
SLV, s. 429 den overalt Tryk, Misbrug af · Magten, og veed paa en tilfredsstillende Maade
NB12:115 rker man saa at Correctivet har · Magten, saa rykker man frem, benytter skjult Correctivet
SLV, s. 249 skuelse, saa jeg turde bruge · Magten, saa var det Hele en Narrestreg. Men paa
BOA, s. 262 r det personlige Liv, det er · Magten, som jo derfor Romerne kaldte Guderne
JJ:453 den Mægtige, der veed han har · Magten, til den Afmægtige: gjør Du kun hvad
SLV, s. 123 l da, at Gud saaledes bruger · Magten, troer jeg, at jeg ved hende indsuger Fred
SFV, s. 91 Veien til sandseligt at faae · Magten, Veien til allehaande timelig og verdslig
NB2:119 Naturen bestemt til at have · Magten. / » Verden« er Mediet, hvori
NB31:96 sig bæstisk har det Numeriske · Magten. / / / Deeltagelse. / / Naar Loven er den:
NB20:56 ikkre dem Følelsen af at have · Magten. / Men nu er jeg bunden ved Pælen i Kjødet,
Brev 271 det, men man beholder selv · Magten. Derimod er der jo de Steder, hvor Eccho
TSA, s. 108 re sandselig kjendelig paa · Magten. En Apostel har intet andet Beviis end sit
BOA, s. 225 re sandselig kjendelig paa · Magten. En Apostel har intet andet Beviis end sit
NB11:154 og holder sig saa klogt i · Magten. Forbarmende Gud er det at regjere! /
3T43, s. 97 naar han opdager, at han har · Magten. Han bliver urolig, næsten bange for
DS, s. 161 ligheden for sig at ville faae · Magten. Kjendskabet til det Sandsynlige, og jo
JJ:453 . / I Samvittigheden, der har Gud · Magten. Lad saa et Msk. end have al-Verdens Magt,
NB18:4 seløs Maalestok den faaer · Magten. Og det Grændseløse frygter atter
LF, s. 47 t finde Dig i Alt, thi hans er · Magten. Og hans er Æren; og derfor har Du i
IC, s. 223 heden, først at sikkre sig · Magten. Saaledes hverken kan eller vil jeg bruge
NB2:16 gste Afskyeligheder og Misbrug af · Magten: ja, det tør Oppositionen ikke tale om.
NB12:51 g, vilde ogsaa kæmpe for · Magten: jo, jeg takker, saa vilde Mynster blive
NB24:104 ae sig godt med Det, der nu har · Magten: Publikum og Deslige. / » Efterfølgelsen.«
NB4:62 Forfølgelse af Regjeringen, af · Magten: saa vil dette concentrere sig i Afgj
LA, note et for, at Rytteren absolut har · Magten: saaledes styrer Forfatteren Situationens
OTA, s. 154 aar de ere de Fleste og have · Magten; at han vil gavne den gode Sag – naar
LF, s. 47 , at Riget er hans. Og hans er · Magten; og derfor har Du ubetinget at lyde og ubetinget
NB16:99 a » Piat« er · Magten; som i Mythologien Natten er Alts Moder,
NB32:79 Χstd. er Sandheden og · Magten; thi just derfor corrumperes den saaledes,
NB:69 l og verdslig Forestilling om · Magtens Dialektik, at den er større og større
SLV, s. 336 de skulde forklare mig denne · Magtens Hemmelighed, og hvorledes jeg var bleven
TS, s. 88 ste for Nogen! Han sidder hos · Magtens høire Haand – altsaa Triumphen
NB:69 orstod Socrates det bedre, at · Magtens Kunst netop er at gjøre fri. Men i Forholdet
SD, s. 238 ndkraft, fra at være et · Magtens Liv sank den sammen til en veemodig Følelses
CT, s. 61 il indbilde ham, at, fordi et · Magtens Ord af ham er nok til at sætte Tusinder
AE, s. 256 Comiske er Polititegnet, det · Magtens Skildt, som enhver Agent, der i vor Tid
OTA, s. 348 Ærens, for Fordelens, for · Magtens Skyld, men han vilde stride for Stridens
Oi4, s. 213 l for Penge-Fordelens som for · Magtens Skyld, til: mange Christne. / »
CT, s. 61 ge sig om ham og beile til et · Magtens Smiil, at derfor ogsaa Gud skulde være
TS, s. 75 det er dermed som med det · Magtens Tegn, Øvrigheden bærer: der er Forskjel
TS, s. 75 men Eet have de fælles, · Magtens Tegn. Denne Egenskab er: Huslighed, Qvindens
NB6:8 bliver strax Bytte for disse onde · Magter – men » Foragteligheden«
Oi6, s. 269 amp med Djævle og Helvedes · Magter ( hvad Nittengryneriet » Christenheden«
NB33:34 se en høiere Egoisme der · magter alle de enkelte Egoismer, saa disse egoistisk
KG, s. 348 for Livets og Øieblikkets · Magter at overvinde en saadan Afmægtig. O,
DD:10 in Proces realiserende, de to · Magter behøve ham til deres Fuldendelse. Her
Oi10, s. 402 t – men i samme Nu · magter det i den Grad Omstændighederne, at
EE2, s. 143 hed. Du vil enten lade dunkle · Magter eller Lune være det Constituerende i
EE1, s. 161 ympathetiske de colliderende · Magter ere, jo dybere men tillige mere eensartede
EE1, s. 115 er ikke behøver saa store · Magter for at knuse, netop fordi de bevægende
BI, s. 181 en ideale Opfattelse disse to · Magter fra hinanden saavidt, som Kunst altid maa
BB:1 naturlige Væsener og dunkle · Magter gribe ind i Msk. Skjæbne og i Begivenhedernes
TSA, s. 76 et ( hvilken af disse tvende · Magter han nu forholder sig til) slaae mig ihjel.«
SLV, s. 170 e, hvem alle Tilværelsens · Magter have forenet sig om at tilhjemle mig en
EE1, s. 162 e hjælpe. De colliderende · Magter holde i den Grad hinanden Stangen, at Handling
EE2, s. 161 eden ubevidst eller de dunkle · Magter i den. Naar man da endelig faaer valgt,
BB:14 hinanden og opfatter disse 2 · Magter i en høiere Concentricitet, ikke i den
Papir 440 ig Engelland, er en af de store · Magter i Europa, saa seer jeg mig ude af Stand
PS, s. 252 og saaledes ere disse tvende · Magter i Forstaaelse med hinanden i Øieblikkets
EE1, s. 349 re, vækker ligesom alle · Magter i hende uden at der dog er Strid i hende.
EE2, s. 59 vil raabe og besværge alle · Magter i Himlen og paa Jorden, at Intet maa forstyrre
EE2, s. 60 at Du vilde besværge alle · Magter i Himlen og paa Jorden, og heri viser sig
BI, s. 172 og Dialektik ere de to store · Magter i Plato, vil vist Enhver indrømme; men
Oi1, s. 130 sat for, mod hvem de to store · Magter i Samfundet: Misundelse og Dumhed med en
EE1, s. 350 jæl skjule alle Elskovens · Magter i sig saaledes, at hver faaer sin bestemte
BI, s. 200 Uredelighed optræde som to · Magter ligeoverfor hinanden, lader Socrates staae
EE1, s. 142 an nu tænkte sig disse to · Magter ligeoverfor hinanden, men ikke istand til
KG, s. 339 om Livet. Thi ingen Tænker · magter Livet saaledes som Døden gjør det,
NB30:116 kjende derfor, Usandhedens · Magter mod mig, Pøbelen og Raaheden. /
LA, s. 89 tet, er den farligste af alle · Magter og den meest intetsigende; man kan tale
KG, s. 100 begynde, da komme fjendtlige · Magter og stikke En Løftets Skifting til, forhindrende
FB, s. 185 re. Men i samme Nu stride to · Magter om ham: Angeren, og Agnete og Angeren.
NB30:98 enskaber: da ere der tvende · Magter opmærksomme paa ham for at frelse ham:
SLV, s. 387 kunde forene disse stridige · Magter paa anden Maade, havde knyttet dem sammen
Papir 180 t Kampen mell. de stridende · Magter paa en Maade ophører. – /
AE, note thetisk Lidenskab, hvor dunkle · Magter saa let kan rive En hen, og øve sig
Papir 254 er, hvor saa at sige de to · Magter samle sig, og eftervise, om vel Journalistikens
Papir 249 er i og med hinanden og disse 2 · Magter sees i en høiere Concentricitæt og
EE1, s. 115 netop fordi de bevægende · Magter selv ikke ere saa grandiose. Det vilde
EE1, s. 354 er sig og dog røre dunkle · Magter sig i hende. Hun seer ikke, at jeg seer
NB:165 ller siger jo at der er to · Magter som styre Verden: die Ideen und die Frauen
Not11:36 e blot Ideer, men de samme · Magter som virke i Naturen, have ogsaa bemægtiget
BA, s. 339 lektisk consequente, der baade · magter Springet og Immanentsen ( ɔ: den senere
AA:2 ndet – som to fjendtlige · Magter staae de ligeoverfor hinanden. Kyststrækningen
DD:10 den Magt som de elementariske · Magter underkaste sig. I den indiske Religion
BI, s. 130 e Forbindelse mellem disse to · Magter var aldeles transitorisk, ingen forblivende.
EE1, s. 187 n tænkte jeg mig, at alle · Magter vare neutraliserede, hans Forfølgeres
NB:36 tuelle forskruede hegelianske · Magter vi har her hjemme, ell. havde. Saasnart
EE1, s. 389 Ro? Den ene af de stridende · Magter vil bestandig overbevise den anden, at
Not11:16 en Forening mell. disse to · Magter virkelig var mulig, saa kunde Djævelen
EE1, s. 161 re dyb, maae de colliderende · Magter være eensartede. Den hidtil beskrevne
NB28:88 Blod men med Fyrstendømmer og · Magter« – ja, ganske vist, thi Striden med
LF, s. 38 hi saa fjendtlige ere disse to · Magter, at den mindste Bøien til den ene Side
SLV, s. 365 lediget en Krig mellem store · Magter, at en Fyrste sendte en Kongedatter tilbage,
BI, s. 78 , for at forsone de stridende · Magter, at føre hele Sagen tilbage paa en Trivialitet,
EE1, s. 372 mig at kjende alle Elskovens · Magter, dens urolige Tanker, dens Lidenskab, hvad
NB16:19 rigue og Tilfælde ere de · Magter, der afgjøre, hvo der skal være med
EE1, s. 184 t Bedrag. Eller det var onde · Magter, der fik Herredømme over ham. Nei, han
NB18:21 olut Triumphtog, da alle de · Magter, der formaaede Noget, vare ham imod, saa
EE1, s. 231 , at det ligesom er fremmede · Magter, der frembringe det, som Mennesket troer
3T43 ætte ham til at beherske vilde · Magter, der ingen Lov adlyde. Og dersom han skal
Papir 301 ævede sig selv, idet alle de · Magter, der paa denne Maade fjernede sig fra hinanden,
Papir 174 for Middelalderen, at de to · Magter, der skulde forenes med hinanden, gaae op
EE2, s. 149 e sig Herredømmet, idet de · Magter, der som allierede vilde være uovervindelige,
Not11:37 Princip under de høiere · Magter, det vil her blot sige, Principet gjør
Brev 133 Fyrstendømmer, ei hell. · Magter, ei hell. det Nærværende, ei hell.
LP, s. 32 er Fyrstendømmer, ei heller · Magter, ei heller det Nærværende, ei heller
SLV, s. 307 ndes Beslag. Udslettes disse · Magter, er jeg ikke til, og er jeg til, er jeg
AE, s. 122 stemet, hvilke, som objektive · Magter, ere incommensurable for det Christelige.
NB2:16 ikum det er jo netop de frelsende · Magter, hine frihedselskende Foreninger fra hvilke
BI, s. 100 epræsenterede de tre store · Magter, hvis Intethed i deres Fremtræden i Personligheden
OTA, s. 197 kort, da alle Øieblikkets · Magter, hvor forskjellige end Sindsstemningerne
NB30:104 ller siger at der er to store · Magter, hvorom Alt dreier sig: die Ideen und die
Brev 272 d vor Spadseren! I venlige · Magter, I gode Aander, som beskytte Spadserende
NB17:80 ænkte paa Dig. / I, himmelske · Magter, I som understøtte det Gode, I himmelske
Not11:36 , men selve de theogoniske · Magter, ikke blot Ideer, men de samme Magter som
EE1, s. 100 e og Myndighed over Sprogets · Magter, lad Alt, hvori der er Livsaande, være
AE, s. 331 for den vældigste af alle · Magter, men at blive en spagfærdig Cotume, bon
EE2, s. 63 ke være grundet paa dunkle · Magter, men paa det Evige selv. Forsættet har
Not11:36 ere ikke blot forestillede · Magter, men selve de theogoniske Magter, ikke blot
EE2, s. 62 s det Dig at besværge alle · Magter, og dog voxede der ikke fjernt fra Dig en
Papir 396 . Det er især Øieblikkets · Magter, og ganske særligen Journalisterne in
KG, s. 99 ener Overtroen, de fjendtlige · Magter, og lægge en Skifting istedenfor Barnet.
4T43, s. 145 lod, med Fyrstendømmer og · Magter, og til i denne Strid at frigjøre sig
LF, s. 38 stillet mellem disse to uhyre · Magter, og Valget ham overladt, denne uhyre Fare
EE1, s. 314 , rører Eder Lidenskabens · Magter, om Eders Bølgeslag end kaster Skummet
LF, s. 38 Herre er vel den, at disse to · Magter, om end den ene Magt er den uendelig stærkeste,
BI, s. 205 ring kan forsone de stridende · Magter, saa følger dog deraf ingenlunde, at
EE1, s. 431 Eder da, Elskovens hemmelige · Magter, samler Eder i dette Bryst! Natten er taus
BI, note Socrates sværge ved de samme · Magter, smlgn. V. 627: μὰ τὴν
SLV, s. 307 lse. Det er skeet. Der er to · Magter, som binde mig, og binde mig uopløseligt:
NB32:141 en Kamp med Dæmoner og · Magter, som ellers slet ikke vise sig at være
TSA, s. 74 ige i at vove sig i Kast med · Magter, som kunde slaae En ihjel. Jeg taler om
TSA, s. 73 ige i at vove sig i Kast med · Magter, som kunne slaae Een ihjel, de beundre den
NB4:161 men med Fyrstendømmer og · Magter. / / Her Selviskheden / fortvivlet ikke
NB23:51 eralitetet, det er to store · Magter. / Dog er der een større: Gud i Himlene.
NB28:88 en Kamp med Fyrstendømmer og · Magter. / Men saaledes have vi hjulpet os, vi have
Not11:35 s ere de außergottliche · Magter. Den Proces som nu foregaaer, udmærker
BI, s. 173 et Manglende i begge de store · Magter. Dette er det Mythiske og det Billedlige.
NB32:127 en med Fyrstendømmer og · Magter. Dette vil sige, en Χstens Existeren
BB:7 ste Ønsker mod de høiere · Magter. For at nu ikke Indtrykket af Gretes Elendighed
NB11:59 hænomen, som han aldeles ikke · magter. Han skulde redeligt og sandhedskjerligt
LF, s. 37 Godt og Ondt. Der er altsaa to · Magter: Gud og Verden, Godt og Ondt; og Grunden
AA:6 jeg er; da havde hine to store · Magter: Stolthed og Ydmyghed venligen forenet sig.
NB35:13 saaledes forene de to store · Magter: Ubetydeligheden og Tallet sig om at bringe
NB6:8 este Force. Thi hvilke ere de onde · Magter? Inertie og Misundelse. Alt hvad der nu
FV, s. 25 tire: de dybest sunkne profane · Magters profane Opstand, saa var jeg, der har repræsenteret
CT, s. 76 lv uden Guds Medhold), i onde · Magters Vold, en Bold for Vantro og Overtro. Saaledes
BOA, s. 103 ende. Det Abnorme, som ved at · magtes og tvinges ind i en Livs-Anskuelses totale
Not10:8 ghed saa var den en svag og · magtesløs, men er den til alle Tider mere ell. mindre
Brev 133 ig sin Gjenstand død og · magtesløs, men stræber at erhverve i ethvert Øieblik
CC:12 skrevne) Ord vare døde og · magtesløse – det vil jeg dog, siger jeg, troe
SLV, s. 195 Ord kunde være dødt og · magtesløst, som var det aldrig sagt, hvis det saaledes
CC:12 det skrevne Ord er dødt og · magtesløst, tiltrods for den hans Theorier ved en underlig
NB30:131 std. har magtet Verden, og · magtet at holde Justits. / Eensartethed –
LP, s. 18 gel taler om, af ham selv blev · magtet i Systemet og ingenlunde var en Miskjendelse
NB30:131 t er det at Χstd. har · magtet Verden, og magtet at holde Justits. /
LP, s. 47 n Andersen som Digter betroede · Magtfuldkommenhed ( til at gjøre hvad han vil) ikke ustraffet
NB32:36 0 Mand og 1500 Kanoner. Nei, min · Magtfuldkommenhed er den eneste sande – og naar jeg
NB32:36 ersom Nogen spørger mig, hvad · Magtfuldkommenhed jeg er i Besiddelse af, da svarer jeg:
AE, s. 130 t Menneske i sin forvandlende · Magtfuldkommenhed og viser ham i overnaturlig Størrelse
SLV, s. 390 rt, saa har jo et Experiment · Magtfuldkommenhed til at experimentere. Naar det Ueensartede
BI, s. 312 og tillige som den, der havde · Magtfuldkommenhed til at gjøre Alt. Lod den Noget bestaae,
EE2, s. 248 det kunde synes, at han havde · Magtfuldkommenhed til at gjøre sig selv til hvad han vilde.
SLV, s. 284 ledes, at hun havde Kraft og · Magtfuldkommenhed til at handle i den religieuse Uendeligheds
BI, s. 290 røvet, hvis det ikke havde · Magtfuldkommenhed til at knytte Kjærlighedsbaand, og tillige
AE, note n evige Erindrings metaphysiske · Magtfuldkommenhed til at løse og løse op overflyver
SLV, s. 29 tantius protesterede mod hans · Magtfuldkommenhed til saaledes at forvandle det projecterede
BI, s. 185 uagtet dette beskrives som en · Magtfuldkommenhed ved Skyerne, ja uagtet Socrates selv bemærker,
NB23:84 t gjøre Mirakel! Hvilken · Magtfuldkommenhed. Men see saa bindes han i een eller anden
OTA, s. 370 tter Du ikke denne Slutnings · Magtfuldkommenhed: saa fatter Troen det. Fatter Du ikke det
AE, s. 152 troe mig, thi ogsaa jeg er en · Magthaver, at jeg selv skal sige det, medens man i
AE, s. 153 r og Landsby-Degne. Jeg er en · Magthaver, dog er min Magt ikke en Herskers eller
SLV, s. 223 sin lille Maalestok en uhyre · Magthaver, fordi jeg uden hende ikke kan afslutte
F, s. 517 utte Mere overlader jeg til de · Magthavere, der i deres Personlighed finde en Bemyndigelse
NB15:40 veed man godt, at Mængden er · Magthaveren i Staten, og dog vedbliver man at lege
TS, s. 81 de som Barn efterstræbt af · Magthaverne, saa de fattige Forældre maae flygte
AeV, s. 80 Betydning som enhver legitim · Magthavers, den skal og bør ikke svækkes og misliggjøres
IC, s. 72 kene. Sagen er, det er Verden · magtpaaliggende at bevare Skinnet af, at være medlidende;
BI, s. 316 t er ham derfor i høi Grad · magtpaaliggende at blive sig det Oprindelige, der er i
SD, s. 186 aandelig den er, desto mere · magtpaaliggende at boe i en Udvorteshed, bag hvilken ordentligviis
Oi5, s. 244 ligt at ende min Tvivlen, saa · magtpaaliggende at faae Din sande Mening at vide?«
EE2, s. 311 t skulde være ham det mest · magtpaaliggende at faae et let Saar; han vil elske det
IC, s. 171 det var paa Liv og Død den · magtpaaliggende at faae Livet af dette Menneske, at da
KG, s. 146 et Menneske, det er ikke Gud · magtpaaliggende at faae Syn for Sagen, for at han kan see,
KG, s. 284 lags Trøst, thi det er ham · magtpaaliggende at opdage Mangfoldigheden saa grændseløs
OTA, s. 153 Vei, det maa jo være ham · magtpaaliggende at overbevise Menneskene derom –
EE1, s. 102 ed, saafremt det er Een mere · magtpaaliggende at sige noget Rigtigt, end at sige noget
NB:97 igge i at det maa være En meget · magtpaaliggende at vise de Andre ell. en Anden, at man
NB:97 men dette: at det er en meget · magtpaaliggende at vise sin Uafhængighed er just Afhængighed
KG, s. 156 aledes taler Den, hvem det er · magtpaaliggende at være den meest Elskede. Peder indseer
EE1, s. 161 erstigelige. Alt hvad ham er · magtpaaliggende er, at overbevise hende om, hvor høit
3T43, s. 80 øs Mand, hvem det blot er · magtpaaliggende i Almindelighed at forudsige alle Tings
LF, s. 17 am saa vigtig, det var ham saa · magtpaaliggende ret at gjøre sig forstaaelig for Gud,
NB13:51 erdslige Geistlighed yderst · magtpaaliggende, at det bliver Dommen, at jeg er gal. /
NB20:80 ens Time være Dig yderst · magtpaaliggende, at Du ikke forsømte den. – Ak,
NB34:4 er talrig. Derfor er det ham · magtpaaliggende, at Enhver kalder sig Χsten –
Brev 58 for er det mig naturligviis ogsaa · magtpaaliggende, at faae det ganske nøiagtigt at vide.
KG, s. 285 og det var den Skrigende saa · magtpaaliggende, at hans Stemme maatte blive hørt, at
JJ:508 thi ikke er det mig · Magtpaaliggende, at jeg maa slippe derfra, men at Sandheden
SLV, s. 350 veed, hvor meget det er Dig · magtpaaliggende, at jeg saa skulde døe før Dig o.
BI, s. 295 det, der bestandig er Ironien · magtpaaliggende, det, at Subjectet føler sig frit, saa
NB11:101 3. » Lad det være Dig · magtpaaliggende, hellere at udføre en Andens Villie end
JC, s. 22 Resultatet var ham ikke · magtpaaliggende, kun Bevægelserne interesserede ham.
NB32:62.b en at vide saa længe den er · magtpaaliggende, men først naar Sagen er blevet ligegyldig,
EE1, s. 55 ptimat, hvem det ikke er saa · magtpaaliggende, paa en saadan ussel Maade at frelse sig
Brev 3 f Lorentzen, som bad med megen · Magtpaaliggenhed at hilse mange Gange fra ham. Jeg ( Søren)
EE2, s. 61 de Elskende for en høiere · Magts Aasyn paalægge sig selv. De Elskende
NB4:62 t være Gjenstand for en saadan · Magts Forfølgelse. Men naar man lider Fo
Papir 445 in Genialitet en høiere · Magts Gave, som redeligt og ærligt skal udtrykkes
NB11:122 er bunden i den høiere · Magts Haand ved mit Tungsind og min Syndsbevidsthed.
LA, s. 82 Reflexions-Spil i en abstrakt · Magts Haand. Ligesom man beregner Diagonalen
NB7:111 ver over den Beundrende. Denne · Magts Maximum er: selv at være ell. ligne
EE1, s. 200 ier sig under en gaadefuld · Magts Orakel-Sagn. Ja elskelige Margrete! Goethe
NB31:150 ret visende sin uendelige · Magts sikkre Overmagt. I en vis Forstand er det
RK, s. 189 ge-Fordelens og den sandselige · Magts Skyld, og hvad der bliver det allerfineste
NB31:161 geme svarer den sandselige · Magts Størrelse. Men at slaae den ihjel ved
LA, s. 103 eringens Tjenere ere den onde · Magts Tjenere, thi Nivelleringen selv er ikke
NB11:27 t bunden som i en høiere · Magts Tjeneste, saavel ved et oprindeligt Tungsind
NB16:90 strax som var han i en fjendtlig · Magts Vold, der chicanerer ham, istedetfor ydmygt
CT, s. 81 lykkes det, saa er han i hiin · Magts Vold. Den næste Dag, det er i Lænken
LA, s. 15 Fordring, saa er det dog den · Magts, der er høiere end Tidens, thi det er
NB10:169 ke er min men en høiere · Magts. / Som Motto paa de 3 Skrifter ( til Opvækkelse
AE, s. 43 dre Lutheranere, Uqvemsord og · Magtsprog istedenfor Tanker kan naturligviis kun,
BB:2 re Historien om den skjønne · Maguelone; Hist om Titurel og Parcival; Tristan og
BB:12 . Faust der wunderthätige · Magus des Nordens von Holtei. Melodrama. /
Not2:2 eber Calderons wunderthatige · Magus ein Beitrag zum Verstandniß der Faustischen
Papir 252:4 adte nu i Forhold til en · Magus og lærte af ham hans Kunster og satte
NB24:134 yder: Du er Apostel. Simon · Magus slaaes med Blindhed – det betyder:
DD:104 ligt er skeet; thi allerede Simon · Magus udgav jo en Quinde, som var et offentligt
BB:12 Calderons Wunderthätigen · Magus, ein Beitrag zum Verständniß der
EE:89 hiin Skjorte Enhver. – / cfr · magyarische Sagen v. Graf Mailath. p. 152. n. /
BI, note Episode Nala aus dem Gedichte · Mahabharata wird erzählt, wie eine Jungfrau in
Papir 252:4 n ätherischen Wändern · mahlen sich die Thaten guter edler Menschen, von
DD:61 der findes begge Svar; p. 20: die · Mahlzeit des Geistlichen: Leute, die sich auf solche
Not11:14 or man søger ligesom at · mahne den uhyre Aand frem af ὑλη.
NB18:92 n Pult og i min ene Kasse den af · Mahogni. Muligt, at jeg selv har glemt at lukke
EE1, s. 14 an. I største Hast blev en · Mahogni-Kasse, i hvilken der ellers pleiede at ligge et
EE1, s. 14 pige Vandringer i Selskab med · Mahogni-Kassen, yttrede af sig selv, at jeg maaskee øvede
EE1, s. 14 em. Min Tjener fulgte mig med · Mahogni-Kassen. Jeg opsøgte nu et romantisk Sted i Skoven,
AA:32 n lader en Muhamedaner sige: O Gud · Mahomed og andre vore Afguder ( cfr 45 i Holger.)
AE, s. 55 en Jøde er Du da ikke, en · Mahomedaner heller ikke, hvad skulde Du vel saa være?
BB:6 ewöhnlichste Leben wie ein · Mährchen anzusehn, eben so kann man sich mit dem
Papir 339 Berlin, 5t · Mai – 13d / 46. / Et Forsyn er slet ikke
Brev 197 et er Din Fødselsdag den 5te · Mai – hvorfor jeg satte mig til at skrive
Papir 254 t – Selskabet af 28. · Mai – som ogsaa i Journallitteraturen
Brev 88 n / fr. / Philosoph-Gangen / / 15 · Mai / Kjære Emil! / Indlagte Brev var skrevet
BB:12 rsität Wittenberg, den 23 · Mai 1683 herausgegeben v: M. Johann Georg Neumann.
Brev 39 / Søren Aabye født d. 5 · Mai 1813 død / og saa bliver der Plads nok
Papir 69 den Undersøgelse. / d. 28 · Mai 1835. / Misforstaaelse af Theorie om »
JJ:109 28, 1-11. v. 12. / Berlin d. 10. · Mai 1843. / Dagen efter min Ankomst var jeg
2T43, s. 13 . / / Kjøbenhavn, den 5te · Mai 1843. / S. K. / Troens Forventning /
Brev 8 n Broder. / S. Kierkegd / d. 6 · Mai 1843. / Til / Hr Dr. Pastor Kierkegaard.
Brev 244 / Ansøgeren, der siden · Mai 1844 har været i min Tjeneste, har i
BOA, s. 200 Dictat. – Under Dato 10 · Mai 1845 har vi for os en Mand, der er reddet
BOA, s. 178 rs Tilsvar følger under 10 · Mai 1845, og lyder saaledes: / » Da
JJ:327 ito ( Frater Taciturnus). / d. 14 · Mai 1845. / ankommen til Berlin. / Den eneste
Brev 221 em beroende Exemplarer. / d. 10 · Mai 1845. / Til / ærbødigst / /
Brev 61 Tømmerup Præstegaard. / 11 · Mai 1848 / Kjære Hr. Magister S. Kierkegaard!
NB11:1 NB11 / / / d. 2 · Mai 1849. / Det afgjørende Sted i denne
Brev 283 , bl. [ 1r] / Tirsdag d 29 · Mai 1849. / Kjære Hr Magister! / De vil
Brev 249 fr / Kjøbenhavn den 15 · Mai 1849. / Kjære Hr. Kierkegaard! /
Brev 197 bmagergade No 7. / Hørup d 3 · Mai 1849. / Kjære Onkel! / Endskjøndt
Brev 192 Sønder-Vilstrup d. 5te · Mai 1849. / Kjære Onkel! / Jeg griber med
Brev 282 re. / Deres / R. N. / Den 2den · Mai 1849. / S T / Hr Magister Kierkegaard.
LF, s. 9 kkes med Venstre. / / Den 5te · Mai 1849. / S. K. / / / / Bøn /
Brev 251 art. S. Kjerkegaard. / Den 17de · Mai 1849. / Til / Forfatteren af Enten –
Brev 248 ærb. / Nøddeboe d. 7 · Mai 1849: / Schmidt / / Min Adresse er: /
NB18:1 NB18. / / / d. 15de · Mai 1850. / Angaaende Texter til Fredags-Prædikener
Brev 203 Underl. i Odense. / Odense d 5 · Mai 1850. / Kjære Onkel! / Atter iaar maa
Brev 313 dlade mig. / Kjøbenhavn d 21 · Mai 1851 / Herr Magister! / Tør en taknemlig
Brev 314 kegaard / Nørregade 43. / 21 · Mai 1851. / Naar et Bæger er for fuldt,
GU, s. 325 t i Citadellets Kirke den 18de · Mai 1851. Texten er den første jeg har benyttet;
NB25:109 » Hende.« / · Mai 1852. / I Løbet af den sidste Deel af
GU, s. 325 tilbage til den. / / / D. 5te · Mai 1854 / S. K. / Bøn / / Du Uforanderlige,
NB29:1 NB29. / / / d. 5te · Mai 1854. / Det at have Sag – det Objektive:
CGN, s. 155 t lette min Samvittighed.)] / · Mai 1854. / S. Kierkegaard. / / Naar i en given
Oi9, s. 373 aaledes staaer Sagen / Den 31 · Mai 1855 / Den ene Part er et Menneske, der
Oi1, s. 127 k-Middel!« / / / / 24 · Mai 1855 / S. Kierkegaard / / / / Kjøbenhavn
Papir 68:2 anerkjendte for umulig? / d. 2 · Mai 35. / 16. Papir69, bl. [ 1r], med marginalnote
Papir 68:1 dd. Aabenbaring. – / d. 2 · Mai 35. / For den Christne, der nu betragter
Papir 67 ikke er spærret. / d. 1. · Mai 35. / xNu er det rigtignok sandt, at
FF:62 ette staaende foran sig. – / · Mai 37. – / Det er dog et fortræffeligt
FF:131 nde holden i Charlottenlund d. 3 · Mai 38. / Man kan ikke nægte Politikerne
EE:43.a sige: o Rigdoms Dyb etc. / d. 3 · Mai 39 / det er en Recipisse, som ingen sand
EE:62 denne Bestemmelse. – / d. 12 · Mai 39. – / Ligesom Χsti Fremtræden
EE:89 . Graf Mailath. p. 152. n. / d. 29 · Mai 39. / Χstd.s Standpunkt i Forhold
EE:71 kulle indordnes i. – / d. 17 · Mai 39. / ... Og hvor forskjellige end Riddere
EE:55 ns-Anskuelser. – / d. 4 · Mai 39. / ..... og især i vore Tider, hvor
EE:60 ten glemmer hvad man saae. / d. 11 · Mai 39. / ...... Thi Briller skjule meget –
EE:57 iens Betydning for det N.T. / d. 5 · Mai 39. / 7de Forsvar for Anonymitæten.
EE:67 n kan smage desto bedre.). / d. 14 · Mai 39. / At Bogstavet ihjelslaaer det kan
EE:69.a digheden af Ideeassociationen. / · Mai 39. / At erindre Philosopherne og Dogmatikerne
EE:83 sens Begyndelse skeer her. / d. 24 · Mai 39. / Besynderligt nok det er Noget, der
EE:71.c ve begravet som Geistlig / d. 17 · Mai 39. / cfr. Busching. / Jeg har læst
EE:82 icit atque terret. – / d. 22 · Mai 39. / Den chr. Bevidsthed forudsætter
EE:54 – evig ung. – / d. 4 · Mai 39. / den er ligesom hans Sorg: vidste
EE:88 for al dybere Tænkning. / d. 29 · Mai 39. / Der gives en Livs-Anskuelse, der
EE:73 østkarlens Lee. – / d. 17 · Mai 39. / Det er netop den diametrale Modsætning,
EE:61 re i Øiet. – / d. 11 · Mai 39. / Det er ret mærkeligt, at medens
EE:79 iere end ethvert System. / d. 22 · Mai 39. / Det er Ulykken for Philosopherne
EE:69 re Bogstaver. – / d. 15 · Mai 39. / Det er utugtigt at fremstille en
EE:58 tte deres Navn under. / d. 6 · Mai 39. / Det Meste derfor der skrives er ikke
DD:6.c Dødens Porte. – / d. 14 · Mai 39. / det Socratiske Princip udtrykt paa
EE:86 taaer i Forhold til Bogen. / d. 27 · Mai 39. / Efter den Maade som Reformatorerne
EE:84 st Punkt var gjennemlevet. / d. 24 · Mai 39. / Endogsaa i Vanvid hersker der saa
EE:77 Hast overfare heleVerden. / d. 21 · Mai 39. / Evigheden er Tidens Fylde ( dette
EE:72 l et Æsel. – / d. 17 · Mai 39. / Forord: / Om dette Forord skal blive
EE:70 aabe Hep efter en Jøde. / d. 15 · Mai 39. / Først da naar det ved Livets Opfattelse
EE:66 d Vedderens Fedme. – / d. 13 · Mai 39. / Gud i Himlene lad Du mig ret føle
EE:78 r kommen i Tidens Fylde.). / d. 21 · Mai 39. / Hamann 6te D. p. 144. / .... Men
EE:85 eskrevet mange Gange. / d. 24 · Mai 39. / Hele Læren om Arvesynden fremstilles
EE:63 holdelsens Begreb. – / d. 12 · Mai 39. / Hele Tilværelsen ængster mig,
EE:80 . msklige Bevidsthed. / d. 22 · Mai 39. / I samme Grad som Videnskaben paa
EE:71.a melbaaren som Riddernes. / d. 16 · Mai 39. / ikke eet: nu kan Du vælle. /
EE:59 r jeg mig træt. – / d. 10 · Mai 39. / Jeg er i denne Tid i den Grad ulykkelig,
EE:65 emmeligheder at have Sorg. / d. 12 · Mai 39. / Jeg kan dog ikke antage Andet end
EE:75 Confessionen. – / d. 20 · Mai 39. / Jeg lever i denne Tid omtrent som
EE:64 age, behage mig ikke. / d. 12 · Mai 39. / Jeg siger om min Sorg, hvad Engelskmanden
EE:76 Tid endnu ikke er kommen. / d. 21 · Mai 39. / Kfædrenes Beskrivelser af Dæmonerne
EE:87 hvad den venstre gjør. / d. 28 · Mai 39. / Ligesom der gives et futurum ( ins
EE:56 yllinger under sine Vinger. / d. 5 · Mai 39. / Ligesom det i moralsk Henseende læres,
EE:74 r derfor medieres. – / d. 17 · Mai 39. / Naar i vore Tider enkelte Dogmatikere
EE:68 Sjælens Udødelighed. / d. 15 · Mai 39. / Thi hvad er Udtrykket ( Stilen) andet
BOA, s. 184 Hans første Tilsvar af 10d · Mai 45 lyder saaledes: / » ved i Fortalen
Brev 17 / Pedersborg / fr. / p. Sorøe / · Mai 47 / Onsdag. / Kjære Peter! / Den Fødselsdag,
Brev 224 9. Naar De da altsaa d. 4d · Mai 47 har et Rest-Oplag af 89, og dog d. 11
Brev 224 Deres Opgjørelse af 4d · Mai 47 havde De i Rest-Oplag 89. Naar De da
NB:203 saaledes over Alt. – / d. 5 · Mai 47. / Forskjellen mell. Synd og Anfægtelse
NB4:159 lighed. / NB. NB. / / d. 11 · Mai 48. / / De fleste Mennesker ville ( hvis
NB4:160 rksom paa Barndommen. / d. 13 · Mai 48. / / Rapport angaaende Sygdommen til
NB5:1 NB5. / / / d. 15 · Mai 48. / Det er da let nok at vise, hvor usandt
NB4:154.b orudsætningsløs. / d. 17 · Mai 48. / NB NB. / / 2den Paaskedag. /
Brev 250 ngivne / H. C. Andersen / d. 15 · Mai 49. / For den kjærkomne Gave ( Enten
NB12:42 e jeg har skrevet. De ere af 5te · Mai 49. Sygd. til Døden er fra midtveis
Papir 563 pe ikke, de maae igjennem. / 23 · Mai 55. / / Kirke-Stat og Stats-Kirke. /
Papir 560 lbagegangen i Christenhed. / 19 · Mai 55. / At blive hvad det n: T. forstaaer
Papir 556 / og / jeg i den. / 12 · Mai 55. / I den christelige Stat er jo Alle
DSS, s. 116 og nu er det sagt! / / / / · Mai 55. / Ja, saaledes er det, den officielle
ATV, s. 210 dan skriver i en Avis. / 13de · Mai 55. / S. Kierkegaard. / /
Papir 564 Kirke-Stat og Stats-Kirke. / 23 · Mai 55. / Ved Χstdommen vilde Gud, Himlens
NB11:8 el, men anonymt. Idag d. 5te · Mai bleve de sendte til Gjødvad. / Før
Papir 1:1 ver Tydskland. / pag. 151. i · Mai d. A. lovede Sylvester von Schaumburg,
Papir 254 r, at Forordningen af 15de · Mai gaaer foran denne Virksomhed. Nu fremgaaer
Papir 1:2 blev tilbage i Coburg. d. 2 · Mai holdt Churf. sit Indtog i Augsburg, d.
Papir 1:2 sit Indtog i Augsburg, d. 12 · Mai Landgreven af Hessen. d. 15 Juni henimod
Papir 254 om Institutionen, senere i · Mai Maaned Efterretninger om 28de Mai-Selskabet,
SLV, s. 325 arbeide hende flot. / d. 25. · Mai Midnat. / Erindre hende tør jeg ikke.
SLV, s. 325 End mindre da jeg. / d. 27. · Mai Midnat. / Glemme hende? – det er
Papir 254 r siger: » Danmarks · Mai og Danmarks Morgen.« / Og nu vil
DD:208 igter har sagt Prytanæets · Mai og Prytanæets Morgen. Naar disse først
Papir 254 Forordningen af 15de · Mai om Stænderne. Fra nu af begynder man
NB24:74 mig selv. / / Søndagen d. 18 · Mai prædikede jeg i Citadellet. Det var
Papir 1:1 Wartburg. / pag. 273. d. 26. · Mai publiceres det Keiserlige Edict, som erklærede
BB:12 tschen Museum vom Jahre 1777. · Mai S. 254 steht, worin Fausts abgeschiedener
AA:53 paa sin Sjæl. Ogsaa idag ( d. 8 · Mai) har jeg forsøgt at ville glemme mig
NB28:29 Enhver. Igaaraftes ( d. 10 · Mai) som jeg staaer allerbedst uden i fjerneste
SFV, s. 21 a min Fødselsdag ( den 5te · Mai), » en lille Blomst i Skjul af den
Brev 117 Bryllup, Onsdag Eftermiddag ( 1 · Mai). Kl: 6 ( eller 7) i Frue-Kirke. Jeg kommer
DD:113 l de evige Boliger. / d. 19. · Mai, Formidd. Kl. 10½. / / / Da Gud havde
NB24:74 , den næste efter d. 18. · Mai, læste jeg som sædv. min Prædiken
Brev 121 s sum Hauniæ 1813 d. 5. · Mai, Michael Petersen Kierkegaard, olim mercatorem,
Brev 192 aa jeg idag ɔ: den 5te · Mai, trække paa Forpost henad imod Kolding.
NB24:43 aledes hørte jeg idag, d. 5te · Mai, ude ved Egnen om Hirschholm en Pige sige
NB24:30 Samtale med Biskop Mynster d. 2 · Mai. / / Idet jeg traadte ind sagde jeg: at
NB28:36 sten: frygtelige Aflad. / / / 27 · Mai. / / Mit Livs Operation totalt, som jeg
Brev 202 m. / Muursvalen først i · Mai. / De forskjellige Sangere ( Sylvia etc)
Papir 557 isteligt, er en Mislighed. / 16 · Mai. / Dette mener jeg ikke blot fra den Side,
JJ:505 og erobrede Algier. / 1842. · Mai. / Disjecta Membra. / ... og dersom da Lidelsernes
JJ:1 1842. / · Mai. / Et ganske fuldendt Exempel paa Romantik
ER, s. 202 er usandt. / Efterskrift / 6te · Mai. / For at gjøre de Samtidige opmærksomme;
EE1, s. 317 stærkere end jeg. / d. 6. · Mai. / Foraaret er forhaanden; Alt springer
JJ:115 Ærbødighed for Gud. / d. 17 · Mai. / Havde jeg haft Tro, da var jeg bleven
NB2:1 NB.2. / 1847. 14 · Mai. / Journalen NB2. Blad indklæbet på
G, s. 87 anden Art Befordring. / d. 31. · Mai. / Min tause Medvider. / Hun er gift; med
NB11:8 ud af Χstd! / / / d. 4. · Mai. / NB. / Der har dog været skrækkelig
Brev 89 h-Gangen. / / Kjære Emil. / d. · Mai. / Om en liden Stund skulde I see mig igjen.
EM, s. 205 ne leve med Familie. / Den 6te · Mai. / S. Kierkegaard. / /
AA:56 neindringen kann«. / d. 16 · Mai. 37. /
EE:53.a und ihre Gesellen p. 359. / d. 3 · Mai. 39. – / og vi saaledes føle in
Papir 559 det Officielle. / 17 · Mai. 55. / Chrstd. hviler i den Betragtning
Papir 558 det ulykkeligste. / d. 17 · Mai. 55. / Ofte nok høres det, at det at
Papir 254 lgende Maaneder f. Ex. til · Mai. I Begyndelsen af Aaret ( de 1 ½ Maaned)
SLV, s. 322 ør mig mismodig. / d. 21. · Mai. Midnat. / Der er intet Nyt under Solen,
SLV, s. 311 re hende gavnligt. / d. 12. · Mai. Midnat. / Idag har jeg seet hende. Det
SLV, s. 301 nok til os begge. / / d. 5. · Mai. Midnat. / Indenads-Lectien / Periande
SLV, s. 298 re hende lykkelig. / d. 2. · Mai. Midnat. / Men skjuler dog ikke min Sjel
SLV, s. 315 er bedrøver mig. / d. 19. · Mai. Midnat. / Mine Breve har hun nu vel faaet.
SLV, s. 309 e paa dette Arbeide. / d. 8. · Mai. Midnat. / Nu er det altsaa stille, ikke
SLV, s. 313 ver langtfra mig. / d. 16. · Mai. Midnat. / Som sagt, det Hele vil dog formodentligen
SLV, s. 300 n forfeilet Retning. / d. 4. · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Det er
SLV, s. 305 slet og blev myrdet. / d. 6. · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Det gaaer
SLV, s. 297 nd har dog seiret. / d. 1ste · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Er det
SLV, s. 324 mpathetisk lindrer. / d. 22. · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Latteren
SLV, s. 313 ere selv Patient. / / d. 15. · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Ofte nok
SLV, s. 305 at have seet Noget. / d. 7. · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Pludseligen
SLV, s. 306 ger, som Muligheden. / d. 8. · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Situationen
SLV, s. 329 Æresopreisning. / d. 30. · Mai. Morgen. / Idag for et Aar siden. Skulde
Papir 254 løbige Forordn. af 28de · Mai; den vækker imidlertid ingen synderlig
Brev 192 ing i Anledning af den 5te · Mai; det er vistnok første Gang, at jeg tilbringer
Not11:28 Macht og Persernes Machia, · Maia er det der udspænder die Netze des Scheins
Not11:28 jendt Forestilling – · Maia hos Inderne staaer i Forbindelse med det
EE1, s. 285 , eller til førstkommende · Maidag, saa var der dog Mening i deres Tale; thi
OTA, s. 429 lpe ham til det Samme, vilde · maie ham ud i Purpur og Stads, og glemme Gud:
IC, s. 116 o. s. v.«, og derimod · maier man de sædvanlige menneskelige Lidelser
NB12:178 t jeg formelig som en gale · Maier skal samle Opløb. / Og det udgaaer just
LA, s. 105 synes Nutiden at have ligesom · maiet sig for meget ud med Reflexionens Mangfoldige,
AE, s. 26 rst ved nogle Beviser bliver · maiet ud til at være Noget. Saa er da Problemets
NB12:57 eformeres ( den Enkelte). / · Maieutik er det der behøves. Det gjælder aldeles
NB26:7 and Christen: skal saa denne · Maieutik fastholdes indtil det Sidste, eller er
NB26:12 Inderliggjørelse: saa er · Maieutik og Ukjendelighed Maximum. / Men sæt
NB20:5 ελος var · Maieutik, da det tillige var som Digter-Udtømmelse
NB11:68 ne. / Dette er i Ideen seet · Maieutik, som netop tjener til at udvikle den Anden.
Papir 368:11 ecte Former. / § 7. / Om · Maieutik. / § 8. / Om inddirecte Meddelelse,
NB20:5 ot viser deres Betydning som · Maieutik. Endeligen, at jeg jo tilføier: saaledes
Papir 367 k Kunnens Meddelelse / / ( · Maieutik. Meddeleren gaaer paa en Maade ud, skaffer
Papir 371:2 ar vi ethisk Meddelelse. · Maieutik. Meddeleren ligesom forsvinder, gjør
Papir 365:17 r fornøden for at være · Maieutiker – Ataraxie – det sande Heltemod
NB:154 at Christendommen behøvede en · Maieutiker og jeg forstod at være det – medens
AE, s. 221 istigere skjule sig, og ingen · Maieutiker omhyggeligere unddrage sig det ligefremme
NB34:29 analogt, en Experimentator og en · Maieutiker rangerer efter, hvor længe han kan holde
IC, s. 145 lde maa jo erindres, at en · Maieutiker til et vist Punkt gjør det Samme, stiller
NB13:88 em. Saa maa der først en · Maieutiker til, en Olding i en vis Forstand, eminent
NB6:69 e negte – men just som · Maieutiker trykker Tilværelsen langt stærkere
NB:42 meest skærende Contrast til en · Maieutiker. / Man finder hos Philosopher efter Hegel,
BOA, s. 139 re Tidsalderens største · Maieutiker. Hans Gaver og ethiske Udvikling i sidste
NB6:68 dommen dog er Christendom saa maa · Maieutikeren blive Vidnet. / Tilsidst vil Maieutikeren
NB6:68 t i Frygt og Bæven. Gud bliver · Maieutikeren for mægtig og saa er Majeutikeren et
NB6:68 eren blive Vidnet. / Tilsidst vil · Maieutikeren heller ikke kunne holde Ansvaret ud, thi
NB13:61 medens den Ældre dog er · Maieutikeren. / Dette er ikke skeet. Havde R. Nielsen
NB26:7 Den, der anbragte Χstd. · maieutisk ( for at faae Sandsebedraget bort: den
PMH, s. 68 acto, og lægger imidlertid · maieutisk Alt tilrette for det unge Menneske, der
NB26:7 paataget sig den Forretning, · maieutisk at anbringe Χstd. og altsaa sigende
NB26:7 ch og de Gammel-Orthodoxe. / Det, · maieutisk at sige sig selv ikke at være en Christen.
NB10:68 Alt være objektiv. Og naar En · maieutisk brugte sin Person saa meente man det var
BOA, s. 206 nker mig denne fE: om muligt · maieutisk fra forskjellige Sider paa eengang at bespænde
NB10:113 t har været min Opgave. · Maieutisk har det vel gjort sin Virkning. Dog jeg
NB:160 t kunne have lært af mig, hvor · maieutisk jeg gaaer frem, er man accurat bleven lige
BOA, s. 266 al tværtimod, selv om han · maieutisk skjuler Resultatet, være Læreren
BOA, s. 240 ette skulde være Kunst, en · maieutisk Taktik lod sig vanskeligen antage. Imidlertid
Papir 368-10.a illade mig at forholde mig · maieutisk til Dem , og det gjør jeg ikke, jeg
IC, s. 135 var tilstrækkeligt, at han · maieutisk udviklede den Anden, eller fra en anden
NB7:88 i Gud ( i det Godes Forstand · maieutisk) en vis Underfundighed, han vil ingen Sludder
FV, s. 15 ærde; og Bevægelsen var, · maieutisk, at ryste » Mængde« af
IC, s. 146 han jo lige omvendt bruge den · maieutisk, just for at undgaae at blive et andet Menneske
FV, s. 15 ktum: Publikum. Her begyndtes, · maieutisk, med Sensation, og med hvad dertil hører,
FV, s. 13 mme Meddelelse. Der begyndtes, · maieutisk, med æsthetisk Frembringelse, og den
NB:13 ie. Min Frembringelse har været · maieutisk, min Existents har været understøttende
FV, s. 14 me Productivitet er et saadant · Maieutisk. Derfor var denne Productivitet jo ogsaa
NB6:66 emme at overtage det Foregaaendes · maieutiske Anlæg, saa at træde bestemt og ligefrem
IC, s. 146 roens Gjenstand. Dog selv det · Maieutiske betræffende afgjør jeg ikke, hvorvidt
Papir 366:5 Hjælp / Det Sidste er det · maieutiske Forhold, derfor er ogsaa det Ironiske i
NB26:7 e Χstne. / Skulde denne · maieutiske Formel: jeg er ikke Χsten, fastholdes
NB:118 neskene burde have lært om min · maieutiske Forsigtighed, med at gaae langsomt frem,
NB10:68 Forfatter-Virksomheds Totalitet, · maieutiske Hensigt o: s: v: hører ogsaa at forstaae
NB10:202 irksomhedens, totalt betragtet, · Maieutiske i Forhold til det Religieuse, hvilket laae
NB6:68 i at » vidne«, det · Maieutiske kan ikke være den sidste Form. Thi,
Papir 365:17 e mig til en Hindring. / Den · maieutiske Kunst – Bedragets dialektiske Conseqventser
JJ:482 emlig en Gjengivelse af Socratess · maieutiske Kunst, der gjør Læseren ell. Tilhøreren
FV, note er 1843. / I October 1849. / Det · Maieutiske ligger i Forholdet mellem æsthetisk
NB6:68 istenheden kan ganske rigtigt det · Maieutiske være at bruge, just fordi de Fleste
NB:154 – her passer just det · Maieutiske, der gaaer ud fra at Mskene have det Høieste
Papir 365:15 ve det han lærer. / Det · Maieutiske. / Al indirecte Meddelelse er deri forskjellig
Papir 365:12 / Dobbelt Reflexionen / Det · Maieutiske. / ligesom Slotsfogeden Petro: Pak Dig –
Papir 366:3 std at have opdaget det · Maieutiske. / Man har hidtil fra Slægt til Slægt
Papir 365:21 s – Det Negative i det · Maieutiske. Det at meddele kan da betyde at franarre,
Papir 366:5 d en Andens Hjælp, men det · Maieutiskes Hjælp er skjult, og derfor det Ironiske
NB6:81 ikke selv igjen benytter det · Maieutiskes Kunster; dette er endog i en vis Forstand
DD:1.b bstract Mulighed over den / d. 29 · Maij 37. / cfr. Daub i samme Tidsskrift 2d B.
DD:1 st Gott« / cfr / d. 29 · Maij 37. / den abstracte Polytheisme har man
DD:2 rweslichen habe).«. / d. 29 · Maij 37. / Hamann kunde blive en god Repræsentant
DD:100.a ogsaa kan skee sin Ret. / d. 20 · Maij 39. / Jeg var henne at høre Nielsen
Papir 1:1 neral, han brugde Samson fra · Mailand. Den tredie Comission var den til Albrecht
EE:89 / cfr magyarische Sagen v. Graf · Mailath. p. 152. n. / d. 29 Mai 39. / Χstd.s
BB:12 am Rhein Th. 1. Frankfurt am · Main 1809 8. Dieses Schauspiel enthält Fausts
BB:12 gio. Gedruckt zu Frankfurt am · Main durch Johann Spies / MDLXXXVIII. 8. /
SLV, s. 430 uligt, at man ved et coup de · main kan overrumple ham. Dog dette kan kun nærmere
AE, s. 238 ar naaet, ikke ved et coup de · mains blev til et Intet, saa Skjulthed blev saadan
PS hvilken Qvaliteten ved et coup de · mains skal fremkomme, naar den er indenfor den
JJ:243 . / Er det ikke ogsaa et coup des · mains, at Guds vældige Haand, som han lægger
EE2, s. 156 en Haandevending, et coup des · mains, et Abracadabra. Ved enhver Leilighed veed
KK:5 ianismus. v. Joh: Adam Mohler. · Mainz 1827. – / / Forinden han gaaer over
BB:12 e Schuchische Gesellschaft in · Mainz ein extemporirtes Stück v. Faust. Theater
BB:12 of, oder die Buchdruckerei in · Mainz von Nicolaus Voigt. In den Ruinen am Rhein
BB:12 burg 1791. 8. / 60. Faust von · Mainz, Gemälde aus der Mitte des funfzehnten
Not2:2 chern v. Klinger. / Faust v. · Mainz, Gemälde aus der Mitte des funfzehnten
Not13:23 ll. Enderne af denne Deel, · mais la partie du mellieur tout n' est pas necessairement
EE:94 ldighed, der fE gaaer igjennem den · Maisang, man hertillands pleiede at afsynge. /
SLV, s. 119 iere. Der blev i det 28de · Mai-Selskab holdt en Tale af en ung Videnskabsmand,
G, s. 26 in Tid holdt en Tale i det 28de · Mai-Selskab, og en Yttring i samme ikke behagede, hvad
Papir 254 ned Efterretninger om 28de · Mai-Selskabet, hvilket det dog turde være ikke aldeles
NB:7 som forøvrigt er skrevet i · Maj 45.) noget der kunde synes at tyde hen
KK:7 9, 5. est hymnus, qui celebrat · majestatem dei in rebus physicis conspicuam. »
Papir 7 hominibus angelis cinctum, ut · majestatem ejus indicarent. Occurrit hæc traditio
Not1:7 : 2, 5. Eb: 1, 3. / c) genus · majestaticum s: αυχηματιϰον,
EE:155.a an bruger ikke blot et pluralis · majestatis ɔ: et singularis, men i Sandhed et
CC:10 ui consedit ad dextram throni · majestatis in coelis, sanctorum minister et tabernaculi
CC:10 rum instituta, consedit ad dextram · majestatis in coelo; tanto præstantior factus angelis,
NB25:22 ger ere Eet og det Samme. / Guds · Majestæt – » Naaden« paa første
NB32:63 er sig til den guddommelige · Majestæt – Χstheden behøver Opdragelse.
NB33:56 lt henvende sig til Himlens · Majestæt – – men det Klogeste. .....
NB25:20 , blot at tage det: om Guds · Majestæt – at man saa ret kunde paaskjønne:
NB28:60 rmene dem Χsti Blod. / Guds · Majestæt – det Eneste, som interesserer ham
NB32:135 -Minister har conciperet / Guds · Majestæt – Guds Sag. / / Som sagt, Christenhedens
NB32:134 aldeles ikke den himmelske · Majestæt – men at et fattigt Msk, som gik
NB34:40 Gud er Aand, Kjerlighedens · Majestæt – men saa vil ogsaa just Demoralisationen
NB30:138 n og Respekt for den gudd. · Majestæt – nødtvungen Armod fE udtrykker
NB33:55 . taget Magten fra den uendelige · Majestæt – og nu begynder det Pruttende. /
DD:162 vilde fastholdes i denne sin · Majestæt ( tordnede paa Sinai) og derfor dette historiske
NB17:102.a . / ligeoverfor den kongelige · Majestæt / I 26de Brev af Seneca. Citeret af Epicur:
NB27:85 orestillingen i Forhold til Guds · Majestæt afmattet ja som udslettet. Og først
NB35:37 ng solgte man Alt for af Himlens · Majestæt at kjøbe Himlens Salighed, nu faaer
EE:112 fferentsens Modsætning ( deres · Majestæt baade til Konge og Dronning; deres klige
NB14:5 efigenet. Han » Deres · Majestæt behøver ikke at frygte; saa fast besluttet
AA:1 tighed forsvinder; Solen i sin · Majestæt beskinner Landskabet og hører maaskee
NB32:134 r og Lande – og Guds · Majestæt blev degraderet. / ved et Rescript som
AE, s. 368 hvorved det absolute Forholds · Majestæt bliver en intetsigende, bliver en stadselig
NB30:50 æder ind og siger: Deres · Majestæt bliver nødt til at vise Dem paa Balconen,
NB33:55 gheden, han siger: ja deres · Majestæt bliver virkelig nød til ikke at staae
Brev 126 ølgende: » Deres · Majestæt bringer mig i en Forlegenhed; dersom jeg
NB33:57 t det ikke er den himmelske · Majestæt der har trukket sig tilbage, ikke har villet
NB31:150 t. / Gud er nemlig ikke en · Majestæt der i Betragtning af Opstanden er blevet
NB31:72 fordrer ogsaa hans Personligheds · Majestæt det, der maa søge det meest ubetingede
NB27:39 jestæt. / I Hedenskab er Guds · Majestæt dog blot et Superlativ af en msklig Majestæt:
AE, s. 409 Hs. Majestæt Kongen, Hds. · Majestæt Dronningen, Hds. Majestæt Enkedronningen,
JJ:374 en af H. Majestæt Kongen, Hds. · Majestæt Dronningen, Hendes Majestæt Enkedronningen,
Brev 235 t præsentere mig for en · Majestæt egner det sig ikke. Havde jeg blot legemlige
JJ:374 s. Majestæt Dronningen, Hendes · Majestæt Enkedronningen, hans kogl. Høihed Kronprindsen
AE, s. 409 Majestæt Dronningen, Hds. · Majestæt Enkedronningen, Hs. kongelige Høihed
NB32:134 t det maa beskjeftige hans · Majestæt enten han vil eller ei. See her Grændsen
NB36:4 t tjene, item hvilken Hader denne · Majestæt er af – just det Numeriske. /
NB32:134 er saa sammen med, at Guds · Majestæt er blevet degraderet. Penge, Magt o: D:
NB32:134 lavere Opfattelse af Guds · Majestæt er christeligt Majestæts-Forbrydelse
NB33:55 , forstyrret, ligesom ogsaa Guds · Majestæt er degraderet. Er Sagen saaledes, at Gud
NB28:60 te Majestæt. / Med en relativ · Majestæt er det ikke saa, ham er der bestandigt
SLV, s. 234 tet af Gud, at den kongelige · Majestæt er Guds Vrede over ham, at han maa bære
NB35:16 man siger. / Nei, en saadan · Majestæt er Himlens Majestæt ikke. Og deraf kommer
NB33:55 – – dersom hans · Majestæt er i det Tilfælde, at han skal føre
NB33:55 det er ogsaa vist, at Guds · Majestæt er ikke degraderet. / Saaledes er denne
NB33:43 sens Bestemmelse, thi en jordisk · Majestæt er jo dog kun et Paahæng en Omklædning
NB14:5 ituation – og da Deres · Majestæt er Kiender, .... ikke sandt, o, ikke sandt.«
NB31:76 den anden Side, naar denne · Majestæt er Kjerligheden selv, hvor maa han da ikke
NB33:53 ldrig glemmes det, at denne · Majestæt er Kjerligheden. / Lidelsen hænger sammen
OTA, s. 409 hed, og, naar den keiserlige · Majestæt er klædt i Armod, dog endnu med samme
NB35:16 Forestillingen om den ubetingede · Majestæt er længst forsvundet af Χstheden.
NB32:134 om Guds Majestæt, hvad Aands · Majestæt er. Ogsaa saaledes er Χsthedens Skyld
NB33:55 tilsvarende Udtryk til Guds · Majestæt er: at tilbede ham. I Almindelighed gjør
DBD, s. 132 ommen, der i sin guddommelige · Majestæt foragter at betjenes ( som var den Politik,
OTA, s. 283 t saae den. Den guddommelige · Majestæt forsmaaer den synlige, den usande Paafaldenhed;
NB9:41 rede jeg: jeg er Undersaat, Deres · Majestæt har at befale; men Lige for Lige, jeg betinger
NB32:50 en Anelse have om hvad Guds · Majestæt har at betyde og derfor paaprakke ham Mskene,
Oi2, s. 156 nogen, jeg veed, hvad Kongens · Majestæt har at betyde, veed ogsaa hvad jeg har
NB9:42.b Bog, hvortil jeg svarede: Deres · Majestæt har bragt mig i en Forlegenhed, at jeg
NB32:124 emmer, at den guddommelige · Majestæt har en Straf, hvilken han selv naturligviis
NB33:53 løfter den guddommelige · Majestæt høit nok i Majestætiskhed. Naar Forholdet
NB33:46 nelse om hvad det er at marquere · Majestæt i høieste Forstand, at bukke for den
Oi2, s. 155 afværge, at hans kongelige · Majestæt ikke bringes i en forkeert Belysning. I
SLV, s. 243 iethed, og derfor er hans · Majestæt ikke Fornemhed. Det er derfor ikke Gud,
OTA, s. 241 rvisset om, at den kongelige · Majestæt ikke skulde foragte Dig, om Du dog var
NB35:16 adan Majestæt er Himlens · Majestæt ikke. Og deraf kommer det, at een eneste
NB31:120 etydeligt forsaavidt denne · Majestæt jo er hverken mere eller mindre end et
NB:86 rkwürdig derved, at Hs · Majestæt Kongen af Frankrig har ladet sig overbevise
SLV, s. 373 ge det, kun for hans troende · Majestæt Kongen af Spanien vil han aabenbare sin
Papir 551 i Nærværelse af hans · Majestæt Kongen og Dr. hvorledes Paulus vidned
Brev 126 de Monark. / Da nemlig Hs · Majestæt Kongen ved et Par Ord havde sagt Dronningen,
AE, s. 409 uden at være kjendt af Hs. · Majestæt Kongen, Hds. Majestæt Dronningen, Hds.
JJ:374 n at være kjendt hverken af H. · Majestæt Kongen, Hds. Majestæt Dronningen, Hendes
NB31:99 et Slægt. / Ingen msklig · Majestæt kunde falde paa end i fjerneste Maade at
SLV, s. 373 e Middel er, at hans troende · Majestæt lader udgaae et Opraab til alle vandrende
DS, s. 165 det Ubetingede, den kongelige · Majestæt maa ikke paa nogen tilfældig Maade mærke,
JJ:90 Yndling tiltaler den jordiske · Majestæt med det fortrolige Du, derfor er der hell.
SD, s. 241 e » blæser af Hans · Majestæt og af Kongeloven«? Og saaledes
NB32:134 saaledes behager det hans · Majestæt og dette berørte ham subjektivt. /
DS, s. 187 endommen for at opretholde sin · Majestæt og for at kunne holde Overskuelsen, maa
NB25:63 oldet mellem Guds uendelige · Majestæt og Msket. Skal et Msk. virkelig have med
NB28:60 / Men denne Forestilling om Guds · Majestæt og om Lydighed behager egl. ikke os Msk.
SLV, s. 101 r Forelskelsens guddommelige · Majestæt opløfter jeg stolt mit Hoved over alle
Papir 564 gtige Hersker, Majestæternes · Majestæt regjerende opdrage Mskene. Nu og det forstaaer
NB27:39 / I Χstd. er først Guds · Majestæt ret Majestæt, en Qvalitæt forskjellig
CT, s. 179 thi hverken er den kongelige · Majestæt saa ophøiet som Gud, ei heller kan han
DD:162 til, og ligesom Gud er i sin · Majestæt saaledes ogsaa den hele Cultus ved Siden
NB33:53 ldet er dette, at Gud er en · Majestæt saaledes, at der lige over for ham er en
NB14:5 r hende. Derpaa kommer Deres · Majestæt selv og bevidner Sandheden, – og
NB33:55 og » Deresses · Majestæt skal jo bruge Soldater.« /
SFV, s. 102 ens Underkastelse under Guds · Majestæt skal troes, men som Noget, der for at skulle
NB14:5 besluttet det var, at Deres · Majestæt skulde have en under Øret, saa sikker
NB34:7 ulde være saaledes, at Himlens · Majestæt skulde, om jeg saa maa sige, sidde og vente
NB16:65 beide saa strengt.« Hans · Majestæt smilede oprømt og huldsaligt. /
NB33:53 ra at være den uendelige · Majestæt som ikke har msklig talt Sag, blevet en
NB33:53 gde han: min Ven, jeg er en · Majestæt som ikke skal bruge Msker. O, Miraklet
NB33:53 e over for ham er en saadan · Majestæt som Satan, saa mægtig lige over for
NB30:50 en Enkelt, at da den gudd. · Majestæt strax bliver synlig i sin uendelige Kjerlighed.
SLV, s. 95 Forhold, hvis den kongelige · Majestæt til en Fadderstads lader møde ved sin
NB31:3 n ogsaa for uendelig klog en · Majestæt til ikke at see, at hvis dette med Pyramiden
NB5:15 on siger han: endnu en Gang Deres · Majestæt tillade de mig at takke Dem for den ubeskrivelige
Papir 1:1 han hans Bog: An Kaiserliche · Majestæt und den christlichen Adel teutscher Nation
NB9:42 en Kloddrian, at man hos en · Majestæt ved at ville være høflig i den Stiil
NB9:42 Dertil svarede jeg: Deres · Majestæt vil selv indsee, at det er værst for
NB9:42 ang saa sagde jeg: ja, Deres · Majestæt vil selv indsee, at jeg har Tid nok, jeg
NB9:42 nu henne ved Døren: Deres · Majestæt vilde maaskee først og fremmest tillade
Brev 122 den Juni 1841. / For Deres · Majestæt vover Undertegnede herved at fremtræde
NB14:5 Vel; saa beder jeg Deres · Majestæt øieblikkeligt at lade spænde for;
NB27:23 en er Fjernelsen: uendelige · Majestæt! / » Men saa taber jeg jo paa en
NB33:53 lskede ulykkelig. Uendelige · Majestæt! Dog aldrig glemmes det, at denne Majestæt
NB30:18 e. / Og nu den guddommelige · Majestæt! Han tilbyder Alt – og Intet fornærmer
NB33:43 e hengive sig til ham. Uendelige · Majestæt! Men atter her, Mærket af det Paradoxes
AE, s. 167 under Forelskelsens kongelige · Majestæt« ikke tiltroer sig at have forstaaet, hvad
AE, note g under det Ethiskes kongelige · Majestæt«, i Frygt og Bæven selv for sit eget Vedkommende
IC, s. 66 ed, næsten med guddommelig · Majestæt, aldrig viste sig saa kjendelig som just
NB14:24 Majestæts- Udtrykket for Guds · Majestæt, at for at jeg skal turde henvende mig til
NB32:124 orestilling om den guddommelige · Majestæt, at Gud skulde ( ligesom Kamerat mod Kamerat)
NB26:23 stæts-Udtrykket for Guds · Majestæt, at han ikke er som andre Majestæter
NB32:134 t er Gud saaledes uendelig · Majestæt, at Intet i og for sig kan beskjeftige ham,
NB25:20.a mod Χstd! Denne uendelige · Majestæt, at Kjerlighedens Gud just lader det gaae
NB33:41 inende Forestilling om Guds · Majestæt, at man meente, at denne Kamp objektivt
NB27:39 ikke saaledes forandre min · Majestæt, at naar det Saligste forundes eller tillades
NB35:16 er det at tilbede den ubetingede · Majestæt, at tilbede ham ubetinget, saa der ikke
NB32:134 til at interessere Himlens · Majestæt, at være et stakkels enkelt Msk, –
TSA, s. 104 fer sammen med den afdøde · Majestæt, da skal jeg ikke være forpligtet i undersaatlig
BOA, s. 220 ffer sammen med den afdøde · Majestæt, da skal jeg ikke være forpligtet i undersaatlig
3T44, s. 235 studsende seer den kongelige · Majestæt, da taler Prædikeren til ham, og Prædikeren
PS, s. 234 Hofmand sagt: » Deres · Majestæt, De gjør en Velgjerning mod Pigen, hvorfor
NB36:4 et Allermindste, glemmer, hvilken · Majestæt, den Χstne har den Ære at tjene,
TS, s. 65 n Ære at foredrage for Hans · Majestæt, den kronede Digter og Kjender af Digterværker.
KG, s. 69 n kongelige Lovs guddommelige · Majestæt, der gjør al Tingen til Skyld. Nei, elsk
NB33:43 Nei, han er ikke som en jordisk · Majestæt, der har det i sin Magt, om man saa vil,
NB33:55 ummarum bliver at Gud er en · Majestæt, der har en Sag, msklig talt, og altsaa
NB32:135 ei ganske som var Gud en msklig · Majestæt, der higede efter at udbrede sig og blive
Not1:6 nes Evighed 1 Guds uendelige · Majestæt, der maatte fordre uendelig Straf. 2 Guds
DD:162 der var det Gud i sin · Majestæt, der nedlod sig paa Jorden og vilde fastholdes
NB33:53 msklig talt Sag, blevet en · Majestæt, der skal bruge Msker. Og tilsidst har man
AE, s. 381 ive Formaal mod det Absolutes · Majestæt, der skal drages paa lige Linie med alt
NB34:18 et, at Gud ikke er en travl · Majestæt, der skal have Tilhængere, men at Gud
NB33:55 ene som man tjener en anden · Majestæt, der, msklig talt, har en Sag, har Hensigter.
NB27:39 fra det at være Msk., paradox · Majestæt, derfor kjendelig paa Lidelse. /
NB33:56 Sag at staae ligeoverfor en · Majestæt, dertil kommer, at man udsætter sig for
Brev 126 lad det da, allernaadigste · Majestæt, det behage Dem at modtage dette Exemplar,
OTA, s. 408 gens Nærværelse: Deres · Majestæt, det er en Ubetydelighed. I den Elskedes
NB32:135 til et superlativ af en msklig · Majestæt, det har man gjort ved den Maade paa hvilken
NB25:22 std., er Aand, ligger i Guds · Majestæt, det kan ikke være anderledes. At Gud
AE, s. 331 et af sit Folk, æret i sin · Majestæt, eller gaaer det galt, nu vel, saa lad ham
NB27:39 er først Guds Majestæt ret · Majestæt, en Qvalitæt forskjellig fra det at være
TTL, s. 410 mærkede, for den kongelige · Majestæt, end at færdes i Vrimlen, at staae ene
NB29:107 er forbeholdt den guddommelige · Majestæt, er Χstd. i det nye Testamente ( altsaa:
NB31:99 r han, just for at vise sin · Majestæt, et Intet til at standse det Hele, til at
OTA, s. 409 Paladsets Sale, siger: Deres · Majestæt, fordi han ikke krybende har kjendt Keiseren
NB31:99 m muligt. / Men denne uhyre · Majestæt, Guddommen, har om man saa vil kun sin Moerskab
NB32:135 nte, Χstds Gud er uendelig · Majestæt, har ikke den mindste Trævl af en Sag
Papir 575 ns og Jordens almægtige · Majestæt, Herren, ene bekymret om hans Blik, i hvis
NB32:134 n har tabt Forestilling om Guds · Majestæt, hvad Aands Majestæt er. Ogsaa saaledes
NB33:43 hvad der forstaaes ved Guds · Majestæt, hvad den vil sige. Det er klart nok, at
NB9:42 ttighed) » Nei, Deres · Majestæt, hvad enten jeg reiser til Smørum Ovre
NB28:60 endelige Ophøiethed, den egl. · Majestæt, hvem kun Lydighed interesserer. /
NB27:23 m Guds Paaholdenhed paa sin · Majestæt, hvilken er Intet mindre end Herskesyge
NB32:50 o forstaaer at tale om Guds · Majestæt, hvo i disse Tider! Disse Slyngler af Præster
NB32:134 orsaavidt det behager hans · Majestæt, hvoraf følger igjen at den største
NB14:5 dig. Han: blot eet Ord Deres · Majestæt, hør mig tale, o hør blot. De har
NB33:43 vorledes ophøiet Gud er i sin · Majestæt, i hvilken Grad han ikke, msklig talt, har
NB32:135 i Gud saaledes er uendelig · Majestæt, i msklig Forstand ikke har Sag, derfor
NB9:41 vad jeg vilde): og jeg Deres · Majestæt, jeg har altid sagt til mig selv, tilsidst
NB33:53 re nok saa ophøiet en · Majestæt, naar han msklig talt har Sag, hvad saa?
NB33:55 l føre Krig med en anden · Majestæt, og – skal bruge Soldater: hvad saa?
CT, s. 317 r der forkynde Stjernerne Din · Majestæt, og Alts Fuldkommenhed Din Storhed; men
NB31:117 spøger med sin guddommelige · Majestæt, og byder hver Enkelt det uendelig Høieste
NB32:134 saaledes behager det hans · Majestæt, og dette berørte ham subjektivt. /
NB33:22 an har ingen Anelse om Guds · Majestæt, og er ( skjøndt Χsten) aldeles
NB27:85 – men betænk Guds · Majestæt, og hvad Millioner Millioner Msker er for
NB32:134 bliver et Superlativ af msklig · Majestæt, og hvorved saa igjen Dyrkelsen han kan
NB32:134 e her Grændsen for hans · Majestæt, og see her Majestæts-Forbrydelsen i
NB33:55 i Kamp med Djævelen en anden · Majestæt, og til denne Kamp vil have Χstne,
NB30:50 ja, saa er den guddommelige · Majestæt, ogsaa heri guddommelig, saaledes hævet
JJ:45 dgaae med et Bønskrift til hans · Majestæt, om det ikke maatte forundes mig den Naade
NB23:50 nærmere til sig: / Nei, Deres · Majestæt, Pointen i mit Liv er just, at jeg er privat
NB33:57 indlade sig med denne uendelige · Majestæt, saa summa summarum bliver, at slet Ingen
NB34:13 estemt frem. / Du uendelige · Majestæt, selv om Du ikke var Kjerlighed, selv om
F, s. 513 er hver Dag seer den kongelige · Majestæt, skjøndt et svælgende Dyb skiller
Brev 126 aante den Ophøiethed og · Majestæt, som Christian VIII gjorde det; i andet
NB33:55 Saaledes er denne uendelige · Majestæt, som dog er Kjerlighed, er Kjerligheden,
EE2, s. 145 gheden og berøvet den dens · Majestæt, som Du har gjort dette ved Pligten, og
Sa, s. 174 e Superlativ af en menneskelig · Majestæt, som havde han, menneskelig talt, en Sag,
NB33:55 Er Sagen saaledes, at Gud er en · Majestæt, som ligger i Kamp med Djævelen en anden
NB30:50 am som med den menneskelige · Majestæt, til hvem Adjutanten træder ind og siger:
OTA, s. 408 Ærbødighed for Kongens · Majestæt, vi kalde det Forelskelsens Festlighed i
NB27:39 oner i Guds-Forhold – Guds · Majestæt. / / 1) I Hedenskabet, og i alt Hedenskabet
NB31:76 elsen den Overordentlige. / Guds · Majestæt. / / Det er faldet mig ind ( hvad jeg her
NB32:134 Continuitet med det. / / / Guds · Majestæt. / / Det er hvad jeg oftere har sagt: hermed
NB27:47 rer hele Slægten. / Guds · Majestæt. / / I en vis Forstand vilde man vistnok
NB27:85 uhyre Sandsebedrag – Guds · Majestæt. / / O, det seer saa tilforladeligt ud med
NB25:32 Guds Sag. / O, mageløse · Majestæt. / Brylluppet i Cana. / Χstd. forvandler
NB25:20.a r han Kjerlighed i denne uhyre · Majestæt. / Cicero / siger ( i de natura deorum 3die
NB27:39 er jeg ved Hjælp af Guds · Majestæt. / Det kan ikke være anderledes, dersom
NB29:16 ter mindst for den absolute · Majestæt. / Dette viser sig ogsaa saaledes, ubetydelige
NB33:53 alsker jo Veimærkerne. / Guds · Majestæt. / En Side af den lutherske Lære. /
NB31:150 mmen med det Guddommeliges · Majestæt. / Gud er nemlig ikke en Majestæt der
NB32:135 l en almdl. msklig pialtet · Majestæt. / Gud har msklig talt aldeles ikke Sag.
NB27:39 tadier svarer Gradationen i Guds · Majestæt. / I Hedenskab er Guds Majestæt dog blot
NB30:28 ten egl. tabt for den gudd. · Majestæt. / Kun naar et Msk. kæmper for sin Sjels
NB35:7 gede, Gud dog kun en relativ · Majestæt. / Loven for det Revolutionaire er angivet
NB28:60 Lydighed. Dette er den absolute · Majestæt. / Med en relativ Majestæt er det ikke
NB32:135 r Gud degraderet, kun en msklig · Majestæt. / Men hvor er der i denne Art Betjening
NB28:60 idste er Udtrykket for Guds · Majestæt. / Min Samtids Usselhed. /
Oi1, s. 132 olde sig til den guddommelige · Majestæt. Alt hvad der kun er til en vis Grad har
NB25:20.a har egl. intet Begreb om Guds · Majestæt. Deraf kommer det ogsaa at Hedenskabet (
Oi8, s. 367 t beskjeftiger slet ikke hans · Majestæt. Du misforstaae mig ikke, min Mening kan
SLV, s. 243 n Usandhed for hans fornemme · Majestæt. En Opvakt vilde vel finde, at dette Udtryk
Oi2, s. 155 er denne simple Borger: Deres · Majestæt. Er Borgemesteren en fornuftig Mand, saa
NB33:22 ajestætiskhed, Du eneste · Majestæt. Fast altid er det næsten som var det
NB33:49 ætiske, den guddommelige · Majestæt. Her kan det blive det sande Majestætiske,
KG, s. 360 Time besøger den kongelige · Majestæt. Hvilken sørgelig Forvirring! Thi i Forholdet
NB25:59 aae mere Indtrykket af Guds · Majestæt. Klyngede op til hinanden i Culturlivets
NB14:5 an siger: blot eet Ord Deres · Majestæt. Kongen ( utaalmodigt og opbragt) nei, nei
NB32:134 f, at det saa behager hans · Majestæt. Men da selv den mægtigste Keiser dog
KG, s. 335 t Godes og Sandes ophøiede · Majestæt. Naar man blot passer paa det, saa er der
NB25:20.a andhed skal være Gud, Gud i · Majestæt. Og dog er han Kjerlighed i denne uhyre
NB33:56 ver staaer Adgang aaben til Hans · Majestæt. Saaledes leve de. Men see, naar det kom
NB33:57 sonligt henvende os til Himelens · Majestæt. Saaledes tale de, derom prædikes der.
NB32:134 let ved at tage en msklig · Majestæt. Tag den mægtigste Keiser, der nogensinde
NB25:20.a Lykken indtilvidere: uendelige · Majestæt. Tag en svag msklig Analogie. Det blot msklige
NB31:136 ee Du vilde henvende Dig til Hs · Majestæt: Gud i Himlene. / Den menige Mand –
NB33:43 ksom paa Χstd. og Guds · Majestæt: naar jeg betænker dette og saa tænker
CT, s. 179 les ligeoverfor den kongelige · Majestæt: o, forfærdeligt at stilles ligeoverfor
NB27:39 blot et Superlativ af en msklig · Majestæt: og derfor Kjendet det Ligefremme. /
NB33:46 Forstand, at bukke for den sande · Majestæt; al deres Festlighed er jo dog kun den ligefremme
NB29:106 od Χstds guddommelige · Majestæt; har Du vel betænkt det de mange Sjele,
OTA, s. 270 at den Talende siger: Deres · Majestæt; men naar der, i Alvorens evige Sprog, skal
NB28:60 ste en Forkleinelse af Guds · Majestæt; og kun det Sidste er Udtrykket for Guds
KG, s. 93 nkelte, løst som den Kappe · Majestæten afkaster, for at vise, hvo han er; løst
NB30:50 melder denne Enkelte, nei, · Majestæten bliver – uendelige Kjerlighed! –
NB9:42 t mig, at det var Skik, naar · Majestæten bød En Haanden, at kysse ham paa Haanden,
NB33:56 e personligt at henvende sig til · Majestæten det er en ganske egen Sag at staae ligeoverfor
NB31:120 holde sig correct til hvad · Majestæten er. / Det er et Kunststykke, naturligviis
NB25:20 , at Gud behøvede ham. / · Majestæten i Gud er ligesom glemt, saa jeg kunde fristes
NB24:13.a t vi ikke umiddelbart kan faae · Majestæten i Tale, at vi da ikke i Dumhed og Tankeløshed
NB34:3 om muligt ad den Vei at faae · Majestæten i Tale. Saa bliver Resultatet: at Gud bliver
KG, s. 276 til hvert Øieblik at faae · Majestæten i Tale: mon da ikke den Søgende i Glæde
NB9:42 ved: hvad behager ɔ: at · Majestæten ikke har hørt den. Endelig maa en Konge
NB14:5 r allerunderdanigst, og idet · Majestæten med huldsalig Mine nærmer sig –
NB32:132 e Kjerlighed, han er ogsaa · Majestæten og han er – en Kjender, han kan med
NB33:55 t ikke var muligt at udfinde, at · Majestæten paa nogen Maade skulde være i det Tilfælde,
NB24:64 ed, der skriver i et slet Sprog. · Majestæten skriver en daarlig Haand, paa en Lap Papir
NB24:13.a løshed gaae hen og tale til · Majestæten som vare vi Ligemænd. /
NB14:5 ordentlig en under Øret. · Majestæten troer han er gaaet fra Forstanden, kalder
NB30:18 nskede en Ubetydelighed. · Majestæten vil sige: enten vil den Mand fornærme
KG, s. 276 Øieblik at kunne tale med · Majestæten vilde reent glemme den stakkels Hofmand;
KKS, s. 101 ldet af sin Lykke; men dersom · Majestæten vilde vedblive hver Dag at besøge den
KG, s. 276 ffe den Søgende Adgang til · Majestæten, at gjøre sig ham saa særdeles forbunden,
NB12:60 de indbudet til Taffels hos · Majestæten, der behagede at takke ham i de huldsaligste
KG, s. 276 e hvert Øieblik Adgang til · Majestæten, hjælpe den Søgende til den Uafhængighed,
NB35:37 – det er jo at fornærme · Majestæten, naar han selv vil give det i den Grad gratis,
NB31:120 Alt. Først maa han see · Majestæten, og nu er hans Kunst den, uden at have det
NB34:11 ste Grund Respekts-Indtrykket af · Majestæten. / Der er Intet, som saa lumsk tager det
NB31:76 og Galskaber) eller det er · Majestæten. / Hvis et Msk. tør tale om Sligt, vilde
NB29:16 d Frimodighed lige over for · Majestæten. / Men det er nok den Forbrydelse som vi
NB33:56 envendte sig personligt til · Majestæten. / Saaledes er Χstheden omtrent et
KG, s. 276 Øieblik finder Adgang til · Majestæten. / Saaledes er al den Kjerliges Arbeiden.
Papir 318 elskeligt kan være, om · Majestæten. En saadan Konge boer naturligviis i et
NB14:5 nu begynder han at tale til · Majestæten. Han fortæller hvorledes han har elsket
Oi8, s. 367 uligt, at naae at beskjeftige · Majestæten; derimod er det saa uendeligt dumt og aandløst,
KG, s. 276 et er saa vigtigt at tale med · Majestæten; men hvis nu dette Forhold lod sig tænke,
NB30:74 a ligesom Hoffolk det, at En har · Majestætens særdeles Naade. / Mit Forhold til vore
NB26:23 t, at han ikke er som andre · Majestæter ( et ligefrem Superlativ) der give Gaver,
NB32:83 d, at han nemlig, ikke som andre · Majestæter behøver et Politie og Vagt for at straffe
NB29:16 aae lidt om sig med Munden; · Majestæter fornærmer man netop ved ikke at tage
NB31:70 e er en Fornemhed, som Konger og · Majestæter ikke have. / Ja, o Gud, Du kan spille op
NB29:16 n siger) egner sig ikke for · Majestæter mindst for den absolute Majestæt. /
Papir 564 g Jordens almægtige Hersker, · Majestæternes Majestæt regjerende opdrage Mskene.
KKS, s. 102 n hver tolvte, men da ogsaa i · Majestæternes og det hele kongelige Huses allerhøieste
NB32:83 sikkret mod, hvad der ellers er · Majestæternes Ruin det Numeriske, at Gud nemlig forholder
NB28:91 ud straffer – ægte · majestætisk – ved at ignorere. /
NB34:13 g, jeg trænger til noget · Majestætisk at elske. Hvad Andre have talet om, at
NB32:124 rdeligste: at ignorere, · majestætisk at ignorere, at overlade Mskene til sig
NB31:76 ik dog alligevel i den Grad · majestætisk hævder sig selv, er sig selv. Men fra
OTA, s. 270 ige Purpur, naar han throner · majestætisk i al sin Herlighed: nu ja, der lader sig
NB32:124 fra en anden Side er der noget · Majestætisk i den Strenghed, at lade Dommen overgaae
NB30:122 ler jo i en anden Forstand · majestætisk med Millioner i Tal og Aarhundreder i Tid.
NB31:51 Og i denne Henseende er han · majestætisk nok, han ignorerer Aarhundreder, Millioner
NB33:53 Miraklet er ikke nær saa · majestætisk som et saadant Svar i Charakteer. /
NB34:13 til det Majestætiske, et · Majestætisk som jeg ikke kan blive træt eller kjed
NB31:150 t derfor skal – hvor · majestætisk! – bruges den nærmest mulige Tilgrændsning
NB33:53 Paradoxe er: at være saa · majestætisk, at maatte gjøre den Elskede ulykkelig.
EE2, s. 144 an byder det, blot er en mere · majestætisk, en mere ophøiet, en guddommelig Maade
EE1, s. 190 dertil var hendes Pande for · majestætisk, hendes Blik for kongeligt, hendes Lidenskab
NB31:72 staaelsen med den Elskede. / Saa · majestætisk, saa fornem, saa angest over sin Kjerlighed
NB32:124 l os, man glemmer, at Gud, · majestætisk, slet ikke lider ved vor jordiske og timelige
NB32:83 om Tilgivelse for den: hvor · majestætisk. / Jo større Antal, jo fjernere fra Gud
NB29:16 lvor« o: s: v: / / / Det · Majestætiske – » det er kun en Talemaade«.
NB34:29 r, hvilket just atter her er det · Majestætiske ( ligesom, svag analogt, en Experimentator
BOA, s. 218 ldt den paa det Guddommeliges · majestætiske Afstand fra Næsviisheder, istedenfor
TSA, s. 102 dt den paa det Guddommeliges · majestætiske Afstand fra Næsviisheder, istedetderfor
NB31:150 aa de bleve 20, saa er det · Majestætiske at lægge den tykke Stok fra sig og tage
NB34:39 saa uendelig nær. Dette · Majestætiske at Naade i en lavere Forstand just er Lidelse,
NB34:11 bliver Facit dog, at det · Majestætiske besviges en lille Smule. En lille Smule
NB34:11 r Intet, som saa lumsk tager det · Majestætiske bort, som just dette Hjertelige. Bestandigt
NB33:49 Dyret, saa er Sands for det · Majestætiske en Opreisthed, der er Adskillende en Saadan
NB34:11 – men hvor ogsaa det · Majestætiske endnu vanskeligere kan finde hvad det maa
NB30:18 orestilling om, at Loven for det · Majestætiske er en ganske anden ja lige den modsatte
NB29:16 ge ganske bogstaveligt. Det · Majestætiske er netop at tale bogstaveligt sandt. At
NB34:13 af en Rendesteen, og af det · Majestætiske fandt jeg ikke mere end af Skjæg paa
NB34:11 det er det Farlige; thi det · Majestætiske forholder sig meget mere til et gevaltigt
NB31:150 20. Saa langt er det sande · Majestætiske fra at give efter. / Just fordi Oprøret
NB30:18 eden og beskeden. / Sagen er det · Majestætiske har det almdl. Msk. ingen Forestilling
EE1, s. 129 taber næsten ligesom sin · majestætiske Holdning, maa ile for at kunne følge
Papir 26 ung er Følelsen af det Store og · Majestætiske i Naturen. /                         Erschöpfung
NB31:25 , ja thi det Gudd. ligger i · majestætiske Proportioner, bruger Millioner for at faae
NB31:150 nhver Forstand, for at det · Majestætiske ret kan sees, der i samme Grad som Opstanden
NB33:37.a gheden, nei just udtrykker sin · majestætiske Sikkerhed paa at kunne holde Oversigten,
NB32:19 edes med Χsthed. I sit · majestætiske Sprog har Gud ladet os Msker forkynde en
NB32:127 der vel for, dette er hans · majestætiske Sprog, Alle – og paa samme Tid anlægger
NB28:91 te Straf over os, den sande · majestætiske Straf over » Χstheden«,
DD:162 rren indgiver, har netop det · Majestætiske udefter – i Kirken er det Msk, der
NB33:49 itet vil jo ikke hindre det · Majestætiske ved selv at ville være det, nei, han
NB30:43 vende ( hvilket kun lidet er det · Majestætiske) at ikke ubetinget Enhver kunne forstaae
NB33:49 elv lidende blot udvise det · Majestætiske, beundrende, eller – thi her bliver
NB33:49 ligt tilbedende, udvise det · Majestætiske, den guddommelige Majestæt. Her kan det
NB34:13 i min Sjel en Trang til det · Majestætiske, et Majestætisk som jeg ikke kan blive
NB33:49 er han vil ene og alene det · Majestætiske, ganske glemmende sig selv. En saadan Existents
NB29:104 tamente er det guddommelig · Majestætiske, og derfor er der altid Sætning og Contra-Sætning,
NB33:49 Her kan det blive det sande · Majestætiske, thi en saadan Individualitet vil jo ikke
NB33:49 dt, afgjort Sands for det · Majestætiske. / Men disse saaledes udstyrede Individualiteter,
NB33:49 rdrivelser. / Sands for det · Majestætiske. / Stricte taget kan man sige, at intet
NB34:13 gsaa sige i Forhold til det · Majestætiske. Der var og er i min Sjel en Trang til det
NB33:49 gende, vil selv være det · Majestætiske. Her bliver det altsaa, selv om det stolteste
NB18:24 fordre det; det er det uendelig · Majestætiske. Og den i strengeste Forstand Religieuse,
NB27:47 d saaledes uendeliggjort og · majestætiskgjort, at han derved egl. er praktiseret uden
NB34:13 ouverain, det Guddommeliges · Majestætiskhed – den maa nu gjøre Musik ved Bryllup
NB34:39 kommer af, at det Guddommeliges · Majestætiskhed aldeles ikke reflecterer paa dette Liv,
NB32:132 ette er en langt høiere · Majestætiskhed end en Keisers ligefremme Kjendelighed,
NB32:132 le passe sig for Gud, hvis · Majestætiskhed er en Qvalitet høiere, derfor kun paradox,
NB32:132 for Gud en Umulighed. Hans · Majestætiskhed er saa stor at den aller aller allerdristigste
NB33:53 uds Majestætiskhed. Hans · Majestætiskhed er saa uendelig, at kun det Paradoxe kan
NB33:43 tilsidesætte Etiquetten, sin · Majestætiskhed for den Elskedes Skyld – har det
NB33:41 d. løfter Gud i uendelig · Majestætiskhed over Alt Objektivt, over enhver Bestemmelse
NB31:69 Du blot fremad. Ja Gud er i sin · Majestætiskhed saa aristokratisk, at han spenderer Millioner
NB32:83 sig selv, saaledes er Guds · Majestætiskhed sikkret. Og ikke blot dette, men den Straf
NB32:132 e Opfindelse af Udtryk for · Majestætiskhed som ligefrem Kjendelighed dog ikke ville
NB34:25 vad jeg oftere har omtalt, i sin · Majestætiskhed straffer ved at ignorere Mskene og deres
NB34:40 gen er ganske simpel. I sin · Majestætiskhed tager Gud Tonen saa høit, at hvis et
NB34:25 di han er saaledes fjernet i sin · Majestætiskhed, at han ligesom ikke kan øine det. Dog
NB32:83 anden Side vil jeg nu vise hans · Majestætiskhed, at han nemlig, ikke som andre Majestæter
NB34:25 løfte Gud op i en saadan Art · Majestætiskhed, at man gavtyveagtigt bliver ham aldeles
NB33:43 som vi Andre. / Men hvilken · Majestætiskhed, blot at udvise den er til at blive angest
NB31:76 lende at tænke en saadan · Majestætiskhed, der uendelig bevæget i Kjerlighed just
NB33:22 ar Χstheden draget Din · Majestætiskhed, Du eneste Majestæt. Fast altid er det
NB32:132 iis ingen Analogie til den · Majestætiskhed, hvis Høihed just er at ingen ligefrem
NB34:25 aldeles qvit. / Det er denne Art · Majestætiskhed, i hvilken Χstheden har faaet Gud bortfjernet.
NB33:43 in Magt, fordi hans Fornemhed og · Majestætiskhed, og altsaa som Følge deraf Etiquetten
NB33:41 de eleverede Gud i abstrakt · Majestætiskhed, saa det hele med Mskene aldeles ingen Interesse
NB33:49 og kun til en begrændset · Majestætiskhed, siden Individet selv skal udfylde den.
NB32:83 unne narre Evigheden! / / / Guds · Majestætiskhed. / / Andetsteds har jeg viist, hvorledes
NB34:25 ke havde Kone og Børn. / Guds · Majestætiskhed. / / Som Dracontiske Love bevirke, at slet
NB33:43 af Msker faae fat i den. / Guds · Majestætiskhed. / Et stærkere Udtryk for, hvorledes
NB33:41 en, saa sikker er Gud i sin · Majestætiskhed. / Forsaavidt har Kampen objektivt aldeles
NB33:55 en uden dog at forandre sin · Majestætiskhed. / Men man maa ikke som Christenheden har
NB33:43 aa høit oppe ligger Guds · Majestætiskhed. / Og til syvende og sidst er vel ogsaa
NB33:55 er Idealitet og det er uendelig · Majestætiskhed. / Opstanden fra neden derimod speider bestandigt
Papir 564 under Trykket af denne Herskers · Majestætiskhed. / Saaledes gik der nogen Tid hen; men snart
NB33:53 , hænger sammen med Guds · Majestætiskhed. Hans Majestætiskhed er saa uendelig,
NB33:53 e Majestæt høit nok i · Majestætiskhed. Naar Forholdet er dette, at Gud er en Majestæt
NB34:13 Du var kold i den uendelige · Majestætiskhed: jeg kunde dog ikke lade være at elske
NB32:83.a r han igjen saaledes sikkret i · Majestætiskhed: jo nærmere han kommer ham, desto mere
NB33:53 : saaledes er hans Svar her · Majestætiskheddet er som sagde han: min Ven, jeg er en Majestæt
NB33:55 som Kjerlighed slaae af paa · Majestætiskheden. / Christenheden. /
NB32:83 else med Gud: hvilken uhyre · Majestætiskhedens Afstand. At takke for naadig Straf, det
Brev 122 erdanigst at henlede Deres · Majestæts allerhøieste Opmærksomhed paa denne
Brev 122 rdanigst at hendrage Deres · Majestæts allerhøieste Opmærksomhed paa, hvor
Oi2, s. 155 skal være, om muligt, hans · Majestæts bedste Undersaat. Men, christeligt, er
Papir 575 Da skete det, at den gudd. · Majestæts Blik forandredes og betydede mig: Brug
Papir 575 e var rettet paa den gudd. · Majestæts Blik underrettede mig om, at han forstod
NB9:41 flighed til ham, jeg sagde: Deres · Majestæts eneste Ulykke er at Deres Viisdom og Klogskab
NB25:19 stesløshed, ell. frygtelige · Majestæts Forbrydelse mod Gud, hvor i al Verden turde
NB35:16 Den Christne er: den ubetingede · Majestæts Pager. / Deres eneste Kunst, som de øve
NB34:22 kan skabe ( hvilket er Guds · Majestæts Ret) dog idetmindste vil: give Liv. Denne
NB27:63 n. Nei, nei, Naaden er Guds · Majestæts Ret, » der er Naade« har
Oi2, s. 153 l Maade at arrangere for hans · Majestæts samtlige Undersaatter, hver især, en
NB14:24 g. Man kan derfor sige: dette er · Majestæts- Udtrykket for Guds Majestæt, at for
Oi1, s. 132 men, mærkede, enten-eller, · Majestæts Udtrykket, eller Udtrykket for at forholde
NB32:51 Χstd: den guddommelige · Majestæts Urokkelighed, der da ikke – o, msklige