S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB35:37 dette, men man har gjort det til · Majestæts-Forbrydelse at ville gjøre det Mindste, endog blot
NB3:77 Forvirredes Skarer ansee som · Majestæts-Forbrydelse mod » Slægten« »
SFV, s. 103 Forvirredes Skarer ansee som · Majestæts-Forbrydelse mod » Slægten«, »
NB32:19 . / Christenheden er totalt · Majestæts-Forbrydelse mod Χstd, en fræk Uforskammenhed,
NB20:33 stendoms Forkyndelse / / er · Majestæts-Forbrydelse mod Χstd. Istedetfor 1) at vidne 2)
Papir 454 , da han, just han begaaer · Majestæts-Forbrydelse mod Χstd. Thi Χstd. er Guds Sag.
NB34:11 / Just denne Art Rettroenhed er · Majestæts-Forbrydelse mod Χstd; thi trods al dens Hjertelighed
NB29:106 , veed Du vel, at det er · Majestæts-Forbrydelse mod Χstds guddommelige Majestæt;
NB28:9 uere dens Perfectibilitet er · Majestæts-Forbrydelse mod Χstus og Apostlene. Ak, og dog
AE, s. 25 or, at den eneste utilgivelige · Majestæts-Forbrydelse mod Christendommen er, naar det enkelte
DBD, s. 132 Visdom«, christeligt, · Majestætsforbrydelse mod Christendommen, der i sin guddommelige
IC, s. 80 Vei at ville komme derind, er · Majestæts-Forbrydelse mod Christendommen. /
PS, s. 234 havde ladet ham henrette for · Majestætsforbrydelse mod den Elskede; og derved ogsaa paa anden
IC, s. 222 al frelses, denne Tanke er en · Majestæts-Forbrydelse mod den; men den skal ved Strengheden indsættes
NB24:112 riere Gud og Styrelsen, er · Majestæts-Forbrydelse mod det Ethiske, er et lumskt Hyklerie.
Oi6, s. 261 skyldes en Fornærmelse, en · Majestæts-Forbrydelse mod Gud ved at man har forfalsket hvad
NB31:54 re som de Andre, saa er dette · Majestæts-Forbrydelse mod Gud. Efterabelsens Masse er Majestæts-Forbrydere.
SLV, s. 321 ngerens Gjenstand, det er en · Majestæts-Forbrydelse mod Gud. Hvorledes Nogen kan forstaae det
NB32:134 Majestæt er christeligt · Majestæts-Forbrydelse sees let ved at tage en msklig Majestæt.
NB32:48 efter først at have ( o, · Majestæts-Forbrydelse!) degraderet Χstd. til historisk Phænomen
NB25:58 , at det er den størst mulige · Majestæts-Forbrydelse, at ville tillige elske Gud, nyde Livet,
JJ:19 Billede: en Mand blev dømt for · Majestæts-Forbrydelse, der slog sin Slave, der bar en Sølv-Drachme
NB32:135 m sagt, Christenhedens Skyld er · Majestæts-Forbrydelse, man har degraderet Gud til et superlativ
NB32:134 aaledes er Χsthedens Skyld · Majestæts-Forbrydelse, man har virkelig degraderet Χstds
NB21:43 ed. / Skylden er en qvalificeret · Majestæts-Forbrydelse. / / / Et usaligt Bagvendt. /
NB29:14 begge Former, christeligt, · Majestæts-Forbrydelse. / Dersom der lever en Mand, som føler
NB5:34 ell. vilde han gyse ved en saadan · Majestæts-Forbrydelse. Hvad er et Mskes Smule Liv for Gud –
KG, s. 375 jo altid nærværende) er · Majestæts-Forbrydelse. Ja dersom Du til at see Splinten kunde
NB28:91 , hvis Skyld ogsaa just er · Majestæts-Forbrydelse: Gud ignorerer os ganske. Og derfor –
TSA, s. 105 ville lyde ham, er i Grunden · Majestæts-Forbrydelse; thi i Spørgsmaalet er indeholdt en Tvivl
BOA, s. 221 ville lyde ham, er i Grunden · Majestæts-Forbrydelse; thi i Spørgsmaalet er indeholdt en Tvivl
NB32:134 ns Majestæt, og see her · Majestæts-Forbrydelsen i at anbringe dette i Forhold til Gud.
NB32:134 le ved forsaavidt den er · Majestæts-Forbrydelsen, den anden bliver saa biløbigt oplyst
NB34:40 denne Tale, denne Udvei er · Majestæts-Forbrydelsen. / Som jeg andetsteds har bemærket, der
SBM, s. 142 «), et Regnskab, hvor · Majestæts-Forbrydelser mod Christendommen just ere de Forbrydelser
NB31:54 mod Gud. Efterabelsens Masse er · Majestæts-Forbrydere. Straffen er: at ignoreres af Gud. /
NB25:32 r Læren – det Absolutes · Majestæts-Forhold – det Positive kjendelig paa det
NB23:51.i alitetet har ingen guddommelig · Majestæts-Ret – / Og dette er Χstd.
NB18:60.d ihjel. – Men det er Guds · Majestæts-Ret. Det Sidste er ikke det Forunderlige, derimod
NB25:67.a tillige et uendeligt høiere · Majestæts-Udtryk for Afstanden: » Naaden«.
NB14:123 kelig, kan være priselig som · Majestæts-Udtryk for Guds Uendelighed; men udelukke Subjektiviteten,
NB34:11 maa fordre: Underkastelsens · Majestæts-Udtryk; der er ingen større Afstand fra at lystre
NB27:56 da Mynster er med). Man skubber · Majestæts-Udtrykket af Χstd til Side – dette vilde
NB26:23 aa Guds-Forholdet. Dette er · Majestæts-Udtrykket for Guds Majestæt, at han ikke er som
NB33:38 e Gud. / I begge Forhold er · Majestæts-Udtrykket, at man ikke kan see Gud i den Forstand
NB25:67.a men tillige i høieste Grad · Majestæts-Udtrykket, udvisende Guds uendelige Ophøiethed.
NB25:22 lige vist; thi det er igjen · Majestæts-Udtrykket: Ingen kan frelses uden af Naade. Men disse
NB34:29 ret. – Eller Gud er som en · Majeutiker i Forhold til den Lærende. Han har det
NB34:29 s. / Men som Experimentatoren og · Majeutikeren er Intet mindre end en ligegyldig Mand:
NB6:68 eutikeren for mægtig og saa er · Majeutikeren et Vidne, kun deri forskiellig fra det
AE, s. 80 han formaaede var kunstnerisk · majeutisk at hjælpe negativt en Anden til det
NB:129 litet. / Forøvrigt har jeg for · majeutisk at understøtte, bestandigt i Pseudonymerne
NB10:74 iske Produktivitet » blev · majeutisk brugt til at faae Msk. fat.« Thi
NB6:69 saa er bliver der dog noget · Majeutisk i Forholdet til andre Mennesker ell. til
NB10:202 vitet er af mig benyttet som et · Majeutisk tør jeg ikke, kan jeg ikke, men den
NB24:136 bestandigt at virke indirecte, · majeutisk, i ironisk Isolation at det var Selvkjerlighed.
NB22:17 ldt paa og holdt paa ikke som et · Majeutisk. / / / Det er et godt Udtryk for Eensomhed,
NB24:142 stds Forkyndelse er et · Majeutisk. Med det kan der begyndes, for at faae rystet
NB6:81 er. / For at forhindre dette · Majeutiske er den ligefremme Meddelelse, en Vidnen
NB6:68 kunne holde Ansvaret ud, thi det · Majeutiske er dog altid hvilende i menneskelig Klogskab,
NB6:69 ige andre Mennesker. Thi det · Majeutiske er egl. blot Udtrykket for en Overlegenhed
NB6:81 alle det Afgjørende. Det · Majeutiske er ikke at være gaadefuld i dette eller
NB24:54 fordi det i Forhold til hele min · majeutiske Forgrund i Forfatterskabets Structur var
NB6:81.a tet med denne Vidnen, kunde det · Majeutiske have sin Betydning. / Mynster har paa disse
NB6:81.a t ene ell. det Andet. / / / Det · Majeutiske skiuler egl. over at Gud er Den, som driver
NB3:50 vække Indtrykket af mig. ( det · Majeutiske). Nu mærker man, at det at gaae mege
NB6:81 vil in toto det er det egl. · Majeutiske. Men det er ogsaa det Dæmoniske, thi
Brev 265 de ansat i det mindste som · Major – med en mindre Post kan han paa
AaS, s. 44 er ganske sagte: » Hr. · Major De holder forkert. De maa gjøre omkring«.
Papir 4:1 ius ironice: certe non fiet, · major enim erit Gratia Dei. – / Mth: 23,
NB24:147 / Bernhard / / siger: » · major erit confusio voluisse celare, cum celari
NB22:95 ue, ut ita dixerim et in te · major et in te minor, novo pene et inaudito genere
AaS, s. 44 har lidt, idet hver Dag en ny · Major har begaaet samme Feil. Endnu gjenlyder
AaS, s. 44 nge-Revue traf det sig, at en · Major holdt forkert vendt mod sin Bataillon.
JJ:106 re Oberstlieutenant. Min gode Hr. · Major min gode Hr. Prof. at faae Lidt at vide
EE1, s. 369 hristopher, en Fader, der er · Major o. s. v. o. s. v. alle slige Offentligheder
Papir 415 ntitet. ( fordi er ligesom · Major til General, det trækker fra) /
AE, s. 8 ενα. / Hippias · Major, § 304. A. / Forord / Sjeldent er maaskee
EE:32 l ham, hvidskede han: » Hr. · Major, De kommer til at gjøre omkring«;
JJ:106 d, at han ikke er bleven mere end · Major, og det for ganske kort siden, han burde
Not1:7 illet crassere: Cathechismus · major: » Chr: irati patris favorem et gratiam
NB23:59 ia 3, 10: / Possim quidem dicere · majora exemplis omnibus Dei esse mandata clamantia
CC:10 tiam Moses in tota domo ejus. · Majore enim ille gloria præ Mose dignus habitus
CC:11 inhabitat in vobis«. · Majorem dat gratiam Quare dicit: deus superbis
PS, note es sua natura perfectior est, eo · majorem existentiam et magis necessariam involvit;
CC:10 ens, quoniam per quem juraret · majorem haberet neminem, per se juravit: certe
CC:10 Mose dignus habitus est, quo · majorem habet honorem domus, qui paravit illam
CC:10 promissionis Homines enim per · majorem jurant et est illis omnis contradictionis
JJ:106 ke i Paris, 1ste Akt, 12te Scene. · Majoren fortæller i Korthed sit Levnetsløb.
EE:32 gjøre omkring«; hvorpaa · Majoren med høi Komandostemme raabte: »
AaS, s. 44 aa gjøre omkring«. · Majoren var ingen Stivnakke, han fulgte gjerne
JJ:106 en saadan Sludder for Alvor. · Majoren vrøvler ( efter Heibergs Ordre) ganske
CC:10 durans oblectamentum carnis. · Majores divitias Ægyptorum thesauris habens
KK:7 et inde poenas luebant, et eo · majores, quod deum cognoscebant. / מִכְשוֹל‎
NB19:79 g a parte potiori eller dog · majori fit denominatio: da langt, langt det Meeste
CC:6 qui et remunerationem tribuere · majoribus hoc enim acceptum coram deo. Re vera autem
CC:7 stro / Gratias ago deo cui servio a · majoribus in bona conscientia ( quomodo assiduam
NB22:38 som blive rene Sagle-Hoveder. / · Majoritet – Minoritet. / / Sandheden er altid
AE, note ra Livet netop med tre Stemmers · Majoritet – thi her er Alt Nødvendigt, og
FB, note t han var bleven dømt med en · Majoritet af 3 Stemmer. Ingen løs og ledig Tale
BI, s. 139 ertallet, ja med den absolute · Majoritet af Fortolkere vil antage Apologien for
NB23:105 hans Anskuelse af at være i · Majoritet er Charakteer og ikke en pianket Tilfældighed.
SLV, s. 87 r enhver Kone det. En saadan · Majoritet er lidt mere end en simpel, saa meget mere,
NB15:80 aar saa er! Lad der være · Majoritet for at Hoer er Dyd, og Mord Ret: saa er
NB15:80 vem det er Alt, naar der er · Majoritet for Noget, i den Grad Alt, at de føle
LA, s. 87 bstracto. Medens derfor ingen · Majoritet nogensinde har været saa sikker paa
NB15:7 ogsaa Tilbedere af Ballotation og · Majoritet o: s: v:. / Og da der nu i den moderne
Papir 405 ledes det gaaer til med at faae · Majoritet og hvorledes det kan fluctuere, at saa
NB15:80 christeligt! – · Majoritet! / / / iilsomt / hvor man ikke som ellers
NB15:80 christeligt! – · Majoritet! Men de gjennemskue det hele Uvæsen –
IC, s. 60 an da ved Ballotationen faaer · Majoritet, blive modtaget og hilset som det Overordentlige,
BI, s. 241 even dømt med en saa ringe · Majoritet, hvoraf det indlyser, at han ikke i Statens
NB23:35 erre fik ved Ballotation absolut · Majoritet, ja Eenstemmighed: det er Blasphemie, at
Papir 405 lot han skaffer et Opløb, en · Majoritet. / En Tyran som enkelt Msk. er da saa ophøiet
YDR, note d en lille bitte kneben simpel · Majoritet. Det er ikke umuligt, efter hvad jeg kjender
NB16:96 – naar man blot er i · Majoritet; men det frygtes at have om det saa var
NB22:38 ger dennes Mening, der nu bliver · Majoriteten ɔ: bliver Vrøvl ved at have hele
Papir 405 ethvert Øieblik er ell. har · Majoriteten – den afsindigste af alle Bestemmelser.
BOA, s. 136 jælpe om man vil foreslaae · Majoriteten at entrere paa, og som det da er utænkeligt
NB5:4 Ballotationens Abracadabra er · Majoriteten Beviset for Sandhed; hvad der ikke har
BI, s. 241 har blot Talværdi, og naar · Majoriteten dømmer ham skyldig, da mener Socrates,
NB5:4 igegyldig ved enten Noget har · Majoriteten ell. ikke. Men i Ballotationens Abracadabra
NB24:99 ed de Hunde man er iblandt, · Majoriteten er det Afgjørende – kun har Mynster
JJ:472 « / En Ironiker, som er i · Majoriteten er eo ipso en maadelig Ironiker. Det at
JJ:472 adelig Ironiker. Det at være i · Majoriteten er et Umiddelbarhedens Ønske, Ironien
BOA, s. 136 derpaa ere blevne Mange, naar · Majoriteten er paa deres Side og Sagen er dreven igjennem:
NB9:37 ar seiret ( og dertil hører at · Majoriteten er paa min Side) for det Uvisse det er
AE, s. 561 Manges Navn«, mod · Majoriteten i en anden Majoritets Navn betræffende
NB8:11 gen kunde falde paa, at Alle ell. · Majoriteten i nogen given Tid var saa oprigtig, at
SFV Udseende af, at Kjøbstaden og · Majoriteten i samme ikke havde absolutum dominium,
LA, s. 87 tridbar, som Minoriteten. Men · Majoriteten og Minoriteten er vel at mærke virkelige
NB2:29 ligefremt Martyrium at bryde med · Majoriteten og Udbredtheden, der i eet væk vil forfølge
NB9:37 older Menneskene med mig, har jeg · Majoriteten paa min Side, hvem Satan vil saa krumme
NB5:4 n, ifølge Ballotationen er · Majoriteten Sandheden: godt! / Det at hade Fader og
NB8:11 gen kunde falde paa, at alle ell. · Majoriteten vare i Sandhed uegennyttige. Men ere de
NB12:108 yre Anstrengelse. Og sæt saa · Majoriteten vilde gaae over paa Eens Side, saa at huske
BOA, s. 135 ast, naar Sagen er afgjort og · Majoriteten vunden, saa længe dette ikke er afgjort
NB21:13 det Begreb segner, samt » · Majoriteten«, » Ballotationen« o: s: v:
NB23:105 hvis Anskuelse er: at være i · Majoriteten, at det er Sandhed, har den Opgave, naar
YDR, s. 114 r, kunde ved Ballotation faae · Majoriteten, at vi da kunne faae Samvittighedsfrihed
LA, s. 87 har, antager samme Mening som · Majoriteten, eller er han mere stridbar, som Minoriteten.
Oi7, s. 292 et behager Regjeringen, eller · Majoriteten, eller man dog er nogle Stykker ɔ: først
SFV, s. 45 usocial, en Ironie, der er i · Majoriteten, eo ipso ubetinget ikke Ironie. Intet er
BOA, s. 135 timod han trænger selv til · Majoriteten, for at faae Vished om, det er sandt, om
NB4:113 for Mskenes Mængde, for · Majoriteten, for Folket, for Publikum. /
NB22:38 riteten er altid stærkere end · Majoriteten, fordi Minoriteten ordentligviis dannes
NB23:105 han faktisk et Øieblik er i · Majoriteten, har uforandret at udtrykke, at han er i
NB8:115 t Sandheden kjendes ligefrem paa · Majoriteten, paa Anerkjendelsen, den vinder o: s: v:.
NB22:38 Det gaaer dette ubeqvemme Uhyre · Majoriteten, Publikum o: D: i Henseende til Sandhed
NB23:105 r, men egl. helst vil være i · Majoriteten. / Fristelsen for den Første ( at blive
NB23:105 risk, og admittere, at han er i · Majoriteten. / Maaskee vare der Flere, som kunde modstaae
NB22:65 al det nok lykkes at holde sig i · Majoriteten. De vove ikke det Afgjørende: at fatte,
JJ:472 iker har derfor aldrig været i · Majoriteten. Det er Spasmageren. / Man troer og vrøvler
SFV, s. 47 ve seiret eller at være i · Majoriteten. En triumpherende religieus Forfatter, som
BOA, s. 136 kunde hænde Den, der er i · Majoriteten. Om den sande Extraordinaire seirer idag
AE, s. 561 dens Øine ved at være i · Majoriteten; dersom Nogen kunde oplyse mig om, hvilke
NB23:105 t tale og tee sig som var han i · Majoriteten; just i det Øieblik viser det sig, om
NB9:37 or Gud og Guds Dom skulde udholde · Majoritetens Forfølgelse: det var jo Galskab, og
NB22:38 virkelig have en Mening, medens · Majoritetens Styrke er illusorisk, dannet af det Slæng,
AE, s. 561 , mod Majoriteten i en anden · Majoritets Navn betræffende den samme Sag, selv
BOA, s. 132 tugtede Individualiteter ( ad · majorum disciplinam non ad hujus seculi levitatem
CC:10 ntifex futurorum bonorum, per · majus et perfectius tabernaculum manibus non
DD:208.g gnavia judicium animi mutavisse · majusque commodum ex otio meo quam ex aliorum negotiis
NB10:169 a jeg gik og vrøvlede med at · makke ved » Noterne« nu eet Ord
NB19:12 hed saa var Gud en maadelig · Makker af en Lovgiver, der – formodl. for
NB30:43 ellers var Gud ogsaa en daarlig · Makker, som ikke tog sig iagt for, at hans Befalinger
BOA, s. 121 bliver han eo ipso en daarlig · Makker. Selv derfor om Staten eller Statskirken
NB11:64 or at gjøre Samtiden til · Makker. Snubler En over den lille Bog, saa gjør
NB32:104 e Χstd. ere maadelige · Makkere – derved komme de ikke nærmere
FB, s. 175 ilfælde faae de respektive · Makkere i det projecterede Ægteskab et Vink
Papir 344:1 re saadan en lille bitte · Makrel-Sky), jeg vilde være en stor, velskabt Sky.
NB15:60 osmen, der qvalitativt gjentager · Makrokosmen; her gjælder i god Forstand unum noris
G, s. 70 osmiskhed at gebærde mig saa · makrokosmisk som mulig. / Menneskene taler jeg ikke
Papir 180 e den hele Climax. Han vil favne · Makrokosmos, bliver afviist, stormer nu løs paa mikrokosμos
BB:4 Johannes Kreisler in zufälligen · Makulaturblättern. p 124: Ein durchdringendes Verstand, ein
SLV, s. 134 rbindelse at komme temmeligt · mal à propos; thi saaledes har hun just
G, s. 32 anden Forstand for lille. Nei, · mal ham en Coulisse med eet Træ, hæng
BI, s. 348 dtrykkelig Pag. 470: das eine · Mal sind wir darin als das Nichts ( was das
KK:7 עָמַד / · Mal: 1, 3 Herren strider med Folket ved sin
CC:7 as. Alexander faber multa mihi · mala attulit, det illi dominus pro operibus
CC:10 e fidei, lustratis cordibus a · mala conscientia, et abluto corpore aqua pura
Not1:6.n t in vitam æternam, qui vero · mala in ignem æternum. / Confessio Aug: 17
CC:7 ent. Tu vero in omnibus vigila · mala patere, opus fac evangelistæ, munus
CC:10 filiæ P., potius eligens, · mala pati una cum populo dei, quam ad breve
CC:7 t ad alios docendos. Tu igitur · mala perfer ut bonus milites J. Chr: Nemo pugnans
CC:10 ircinis, destituti, afflicti, · mala perferentes ( quibus mundus non dignus
CC:10 damini vinctos ut una vincti, · mala perferentes, ut qui et ipsi in corpore
CC:11 ntio ibi seditio et omnis res · mala Superna vero sapientia primum est sancta,
Not1:7.c er); Ez: 38 og 39. Haggai 2, 6. · Malach: 3, 1. – Det sees ogsaa af Mth: 2,
AA:12 udium for en Maler, der vilde · male Adam, hvor han giver alle Dyrene Navne;
EE2, s. 79 g var Maler, jeg vilde aldrig · male andet end denne Qvinde. Et saadant Syn
JJ:43 itia der indføres talende) quam · male audiat stultitia etiam apud stultissimos.
BB:12 gstem Geburtstage, zum ersten · Male aufgeführt wurde. / 29. C. C. L. Schöne,
IC, s. 247 flittigt ved Arbeidet for at · male Christus – uden at det er faldet
KG, s. 322 daler for at lade en Kunstner · male det; thi det kan ikke males. Men hver Gang
TSA, s. 61 igt, at man indlod sig paa at · male dette Billede, og ligesaa ugudeligt kunstnerisk
DS, s. 176 hvilken Modsigelse at ville · male dette! – skjult i modsat Udvortes.
KG, s. 321 n store Bedrift. Forsøg at · male dette: en fattig Kone, som giver en anden
Papir 344:3 Mathematiker vilde ikke · male en Triangel; Sommeren er Ro, serenitas,
BA, s. 409 fromt samlede sit Sind til at · male en Venus, ligesaa fromt opfattede sit kunstneriske
Papir 254 nerne sjelden eller aldrig · male et Landskab ved Middags- men desto hyppigere
CC:3 balienati et inimici cogitatione in · male factis, nunc reconciliavit in corpore carnis
CC:7 is, et eripiet me deus ex omni · male facto, et servabit in regnum suum coeleste,
BB:12 ei Akten, in Paris zum ersten · Male gegeben im März 1831. Die Musik ist
Not2:2 ei Akten in Paris zum ersten · Male gegeben im März. 1831. Die Musik v.
IC, s. 247 maaskee sin Salighed, paa at · male ham. Jeg begriber det ikke, mig var Penslen,
NB25:102 gsler i Nordamerica havde ladet · male Jernstænger o: D:, men som vare sikkrede
EE1, s. 37 Kunstners Maleri, der skulde · male Jødernes Overgang over det røde Hav,
Papir 180 or Χ, som han ikke kan · male maler Venus. / Det er underligt at see
AE, note lev anseet for en Umulighed, at · male Mars i den Rustning, der gjør ham usynlig,
AE, s. 161 tte. Det er ligesom at ville · male Mars i den Rustning, der gjør ham usynlig.
Brev 84 paa min Digter-Palet for at · male mig et Erindringens Billede. Det vil jeg
NB26:4 se i Bøger, ved at tegne, · male o: s: v: en Anden ved at sye Støvler,
NB16:57 Heste, ved at lade sit Huus · male paa en curiøs Maade o: D: henlede lige
CC:11 nec accipitis, propterea quod · male rogatis, ut in cupiditatibus vestris impensas
NB31:85 kal er mere end nok. / To skulle · male sammen paa Qværnen, den Ene skal annammes,
NB:105 e ikke om; de vilde at han skulde · male Skildter. Da han nu ikke vilde det, saa
LA, s. 39 ivelsen vanskelig, ligesom at · male uden Lys og Skygge og dog at frembringe
EE2, s. 248 siger: jeg har Talent til at · male, det anseer jeg for en Tilfældighed;
KG, s. 159 Menneske, som var værd at · male, jeg har intet Ansigt fundet, der i den
EE1, s. 64 se i sig; den lader sig ikke · male, thi den kan ikke opfattes i bestemte Omrids,
EE1, s. 64 nt lod den sig afbilde eller · male. Det, at den er i en Succession af Momenter,
KG, s. 321 odsbaad. See, dette lader sig · male. Og det er jo herligt, som en frelsende
Not1:7.c.a ette Huus fuldt af Herlighed. · Maleaki 3, 1: Herren, som I søge vil snart komme
NB26:17 ning: nil beatum nisi quietum. / · Malebranche / / slutter Fortalen til 5te Bog af hans
Not9:1 rsager ere blot Anledninger. · Malebranche har mystisk gjennemført det, Bayle rationalistisk
Not4:19 n Fichte har den religieuse · Malebranche talt om, hvilken Anmasselse der ligger
Not13:6 s p. 80 i en Note i Anledning af · Malebranches Passivitæts Lære et Værk af en
NB15:8 t udviklede Læren, kunstnerisk · malede Χstus o: D: – saaledes skeer
SLV, s. 261 m var han en Maler, der blot · malede Børneansigter. / Dette saae man paa
NB25:66 Hest, der boldrede sig. Maleren · malede en Hest i fuld Spring. Da Eieren beklagede
CC:22 onalgesichter, Portraiter, som ere · malede førend man seer Individet. Alt gaaer
EE1, s. 37 røde Hav, og til den Ende · malede hele Væggen rød, idet han forklarede,
NB25:102 delse, og han paastod, at disse · malede Jernstænger gavnede lige saa meget som
EE1, s. 31 kjende sig. Og jeg, som altid · malede mine Helte med dette evig-uforglemmelige
KK:4 e Hellige maa kun være plat · malede og allenfals kunstig udlagt med Edelstene.
EE1, s. 253 f die mehreren Wehmüller · malede, passe paa enhver Ungarer. Charles' s Portrait
CC:8 ene factum parati sint, ne cui · maledicant, sint mites, faciles, omnem ostendant benignitatem
CC:6 didi Satanæ, ut discant non · maledicere / Cap. II / cohortor igitur primum omnium,
CC:1 ciavi illos, et coegi illos ut · maledicerent, vehementius etiam furens adversus illos,
CC:7 s, avari, arrogantes, superbi, · maledici, parentibus immorigeri, ingrati, impii,
CC:11 odem ore exeunt benedictio et · maledictio Non opportet, fratres mei, hæc ita fieri.
CC:3 iram, indignationem, malitiam, · maledictionem, sermones obscoenos; ne mentiamini invicem,
CC:6 oritur invidia, controversia, · maledictiones, cogitationes malæ, supervacuæ conflictationes
CC:6 s me ad ministerium, qui antea fuit · maledictus et persequens, et superbus, sed veniam
Papir 259:1 rtel. / / Motto » · Maledictus qui porcum alit et filium suum docet sapientiam
CC:11 ribunalia trahunt? Nonne illi · maledicunt bono nomini, quod vobis inditum est. Certe
CC:7 s affligor ad vincula usque ut · maleficus, sed verbum dei non est vinctum. Ideo omnia
Brev 82 skal jeg beundre Dit Talent. · Maler Bærentzen maae være en god Kilde.
NB:198 ren af dette Øieblik. Naar jeg · maler en Mand der fører en Skee til Munden
EE2, s. 188 nker jeg mig en Kunstner, en · Maler f. Ex., der bliver blind, saa vil han maaskee,
SLV, s. 432 en nøies ikke dermed. Den · maler ham Lidelsen forfærdeligt ud, og i det
G, s. 38 Tid som han er ovenud i Kaadhed · maler han sig selv sin Scene tiltrods for nogen
NB:105 af 50 Aar. / Dersom der levede en · Maler i en Kjøbstad, et virkeligt Genie –
CT, s. 84 æste Dag, men den Christne · maler ikke Djævelen paa Væggen, maner ikke
EE1, s. 82 e udenfor Attraaen. Naar man · maler Loftet i et Værelse heelt over med Figurer
BB:12 Fausts Leben dramatisirt vom · Maler Müller Mannheim 1778. 8. und in zweiten
BB:12 uationen aus Fausts Leben von · Maler Müller. Mannheim 1776. Auch in zweiten
BA, s. 408 rt. Naar saaledes f. Ex. en · Maler religieus opfattede sit Talent, men dette
LP, s. 37 il det Punkt, hvor Forfatteren · maler sig selv med, ligesom Landskabsmalerne
EE1, s. 377 ghed med hendes. En Kunstner · maler sin Elskede, det er nu hans Glæde, en
CC:22 t der fremtræder en Wehmaler og · maler ungersche og dänische Nationalgesichter,
Papir 180 , som han ikke kan male · maler Venus. / Det er underligt at see den yngre
NB2:49 abt Evighedens Basis, ell. som en · Maler vilde sige det, har tabt den maleriske
SLV, s. 261 mærksomhed som var han en · Maler, der blot malede Børneansigter. /
TSA, s. 61 e. Som det fortælles om en · Maler, der i Samvittighedens Angest ikke kunde
AA:12 der afgiver et Studium for en · Maler, der vilde male Adam, hvor han giver alle
NB25:66 historiæ) fortæller om en · Maler, hos hvem En havde bestilt et Stykke, som
EE2, s. 79 n Velsignelse. Dersom jeg var · Maler, jeg vilde aldrig male andet end denne Qvinde.
SD, s. 192 ger-Billeder, som Præsten · maler, kan man bedre forstaae, de ligne Alle og
FB, s. 129 er Schäfer-Historier, hun · maler. Jeg har seet det under Øinene, jeg flyer
Brev 147 iver det. Tag derfor dette · Maler-Apparat, hvis Du kan bruge det. Og ligesom Du selv
Papir 264:1 de i den Forstand, hvori · Maleren forkorter og i den Forstand, hvorved man
F, s. 501 som Virtuositet i at love, hvad · Maleren i Schakspeares Timon siger: Vortrefflich!
NB25:66 tille en Hest, der boldrede sig. · Maleren malede en Hest i fuld Spring. Da Eieren
EE1, s. 82 trykker et saadant Loft, som · Maleren siger; anbringer man en enkelt Figur let
Brev 129 æret uenige om, hvorfor · Maleren slet ikke har anbragt nogen som helst Omgivelse;
EE1, s. 289 Mangfoldighed af Afvexling. · Maleren Tischbein har forsøgt at idealisere
NB25:66 det, han havde bestilt, svarede · Maleren: vend Stykket paa Hovedet saa har Du det
IC, s. 228 re mig umuligt at betragte et · Maleri eller et Stykke Klæde, naar jeg, idet
EE1, s. 73 er. Hverken i Sculptur eller · Maleri er det Sandselige et blot Redskab, men
EE1, s. 73 n sige, at ogsaa Sculptur og · Maleri ere en Art Sprog, forsaavidt som ethvert
IC, s. 227 nemlig. Naar man viser En et · Maleri og opfordrer ham til at betragte det, eller
EE1, s. 37 en Lighed med hiin Kunstners · Maleri, der skulde male Jødernes Overgang over
EE1, s. 74 ed. I Sculptur, Architektur, · Maleri, er Ideen bunden i Mediet, men dette, at
EE1, s. 59 rchitektur, Sculptur, Musik, · Maleri, især med de tre første, saaledes,
EE1, s. 74 ledhuggerarbeide eller af et · Maleri, om jeg vilde betragte det saaledes, at
SLV, s. 38 ske en skjøn Egn, et smukt · Maleri, saa vilde man strax see, at det Erotiske
EE2, s. 135 f Overgangen fra Skulptur til · Maleri, saaledes som Schelling tidligt har peget
EE1, s. 74 g Architektur og Sculptur og · Maleri; det siger man med Rette tiltrods for alle
BB:1 ilhører vor Tid ( det nyere · Malerie udmærker sig ved Kjendskab til det Lysdunkle,
NB20:128 t som hine Kunstens Værker i · Malerie, der fremstiller Χstus. / Og deri,
DD:151 o ikke var et kunstigt udpendslet · Malerie, men ligesom en Udstrømmen paa Lærredet
NB26:47 Huusholdning, et grandiost · Malerie. Dog er det med ham, Mesteren, Gud i Himlene,
Papir 549 us gjort aabenbar. / Tænk et · Malerie; der hænger et Tæppe for det, men
Papir 168 t giver sine Billedstøtter og · Malerier / ( paa en Maade Allegorie) /                                     cfr.
BI, s. 328 eile, og imellem disse yppige · Malerier af Corregio og Titian. Istedetfor Stole
BI, s. 78 delighed anlægge for deres · Malerier, er eensfarvet. Og dog var den af stor Vigtighed
NB:105 at det var forbuden at udføre · Malerier. Han arbeidede flittigt Dag og Nat og fik
DD:52 æl, var hvad Belysningen er for · Maleriet / 13 Sept. 37. / Deraf kommer det ogsaa
EE1, s. 59 rste, saaledes, at selv hvad · Maleriet angaaer, forsaavidt der er Tale om Stoffet,
Papir 549 skal rives bort, at vi kan faae · Maleriet at see. Maleriet gjøres der ingen Forandring
IC, s. 228 etragte, opdagede, at det var · Maleriet eller Klædet, der saae paa mig –
EE2, s. 135 ænke sig til Momentet, som · Maleriet gjør det, den forsvinder heller ikke
Papir 549 at vi kan faae Maleriet at see. · Maleriet gjøres der ingen Forandring ved, men
EE1, s. 71 nne dens absolute Gjenstand; · Maleriet meget Andet end den himmelske forklarede
IC, s. 228 r Maleriet og Klædet, ikke · Maleriet og Klædet, der betragter ham. Dette
IC, s. 228 det jo er ham, der betragter · Maleriet og Klædet, ikke Maleriet og Klædet,
FF:100 eserne hell. ikke Lys og Skygge i · Maleriet. / Lykkelig den, for hvem de universelle
Papir 234 . den forskjellige Belysning for · Maleriet.? / / Jeg kommer netop nu fra et Selskab,
DD:160 20 Oct. 38. / Det er ikke blot i · Maleriets Historie, at Nederlandene udmærke sig
EE1, s. 64 hitekturens som Sculpturens, · Maleriets og Musikens. Videre at gaae ind paa denne
NB15:51 er man, at enhver Inderlighed er · malerisk ɔ: ligefrem kjendelig. Hvad er saa
NB14:113 naar Hans Eminentse med en · malerisk Armbevægelse lægger Haanden paa Brystet,
KG, s. 321 remstille, hvad der tager sig · malerisk bedst ud, den store Bedrift. Forsøg
AE, s. 441 det novellistiske Personale i · malerisk Gruppe knæle til Bøn, eller Hovedpersonen
LA, s. 101 ed) med sit lille Detachement · malerisk og organisk ordnede sig ind under det Hele,
LA, s. 39 ingen Idee ordner Masserne i · malerisk Samdrægtighed, eller høiner den Enkelte
BI, s. 131 ig ( dette Ord taget saavel i · malerisk som musicalsk Forstand) til begge Sider,
G, s. 39 Hjelm paa, han stiller sig i en · malerisk Stilling paa eet Been, og vil begynde sin
G, s. 34 ng i at staae paa eet Been i en · malerisk Stilling, eller give hele Verden Døden
EE1, s. 406 d, er hverken plastisk eller · malerisk. De solide Forlovede begynde imidlertid
EE1, s. 189 g. I dette Øieblik er hun · malerisk. Phantasien viser os ogsaa derfor strax
NB2:49 aler vilde sige det, har tabt den · maleriske Grund, alt er blevet flakt. Den useligste
LA lle i Almindelighed har jo kun den · maleriske Grund, ligesom den Streg, Tegneren henkaster,
SLV, s. 157 ede, der er ikke Hvile i den · maleriske Situation; thi som man seer hende næsten
EE1, s. 191 regaaende antydede næsten · maleriske Spidse gjennem en Række af Tidsmomenter.
EE1, s. 406 altid enten plastiske eller · maleriske; men det at To tale sammen om deres Kjærlighed,
BB:1 dernæst Digterkonst; · Malerkonst; Plastik ...... Musiken som den meest romantiske
EE1, s. 31 Frembringelser i den ædle · Malerkunst. Denne Farve var netop en af mine Liv-Couleurer.
KM, s. 14 tragteren. Det er bekjendt fra · Malerkunsten, at sort Grund bidrager meget til at hæve
EE1, s. 253 r ligesaa abstract som denne · Malers National Gesichter. Dette Portrait og nogle
NB15:51 rad kan han i dette Forhold ikke · males ell. afbildes; thi at der maa være Tro
NB:198 else. Det sande Evige kan hverken · males ell. tegnes ell. hugges i Steen; thi det
NB:198 det Timelige kan egl. hell. ikke · males, tegnes, hugges i Steen, thi naar det saaledes
KG, s. 322 er male det; thi det kan ikke · males. Men hver Gang den fornemme Beskytter, som
TSA, s. 61 nerisk at betragte et saadant · malet Billede, for at see om det lignede –
NB19:38 rude paa Glacien læser paa et · malet Bræt, hvilket just er anbragt der hvor
AA:5 af en gammel Fjel, hvorpaa der var · malet en Pige i simpel, landlig Dragt med følgende
EE1, s. 252 ur. Hun har for sin Phantasi · malet et Billede af Charles, der kan passe paa
EE1, s. 186 ig Reflexion maaskee stundom · malet hende en afmægtig Illusion, der ikke
FF:95 falder mig lettere, at opfatte et · malet Landskab end Naturen, maa den Χstne
DD:208.j gaaer, maaskee Stedet er bleven · malet om. / E. Skulde det være muligt, ja
4T43, s. 145 somhelst Udvortes; som om en · malet Overflade var den sande Lighed, der bringer
SLV, s. 328 n en Indbildning, et Ord, et · malet Skildt.« Nei dette Ergo det var
SLV, s. 41 Veien, naar en Bom er bleven · malet sætter man en Afviser, naar en Kudsk
KKS, s. 93 hendes Portrait bliver · malet til hver Konstudstilling; hun bliver lithographeret,
CT, s. 87 Som Fuglen, der flyver mod en · malet Væg for at sætte sig i et af Træerne,
KG, s. 179 saadan Tale ret egentligen en · malet Væg, den er ved et nærmere og alvorligere
IC, s. 247 m dog Christus ønskede sig · malet, ønskede sit Portrait – hvor idealiseret
LA, s. 27 i hvem den unge, af sin Tante · Malfred næsten fortrykt opdragne, Pige snart
LA, s. 42 Indknebent opdragen af Tante · Malfred, og derved, aandelig forstaaet, paa eengang
Not13:6 bnitz Værk om King de origine · mali ( Udgaven 1763), han henviser til Huetius
CC:4 bonum retinete, ab omni specie · mali abstinete. Ipse deus pacis santificet vos
CC:7 Chr:, persecutiones subibunt. · Mali homines vero et deceptores proficient in
CC:1 tet me judicari. Judæis nil · mali intuli, ut etiam tu bene intellexisti:
CC:10 atos ad distinctionem boni et · mali. / Cap VI / Quare relicto sermone de principio
SD, s. 187 n, paatrodse sig den, vil af · Malice holde sig til den – og det forstaaer
NB23:99 re en » nederdrægtig · Malice og Misundelse.« Paa ingen Maade
NB14:126 msklige, drillende og grinende · Malice. / At fremstille det comisk, eller i Virkeligheden
BA, note vilde, saa . . . . profecto si · malignando et adversando vellem, fortioribus argumentis
CC:7 cundum evangelium meum. in quo · malis affligor ad vincula usque ut maleficus,
NB25:41 nda voluptas, / sed, quibus ipse · malis careas, quia cernere suave' st / citeret
CC:11 at: a deo tentor, deus enim a · malis tentari nequit, ipse vero neminem tentat.
CC:5 mur ab hominibus importunis et · malis, neque enim omnium est fides. Fidelis vero
Papir 4:1 לב). Chr. igitur · malit ενετειλατο
CC:8 entes variis cupiditatibus, in · malitia et invidia ambulantes, abominandi, invicem
NB16:93 acere prohibet militia, sed · malitia. Forresten beraaber han sig ogsaa paa, at
CC:3 os omnia, iram, indignationem, · malitiam, maledictionem, sermones obscoenos; ne mentiamini
NB13:92 skjel. At han vistnok er en · malitieus Dæmon kan nok være, men i taktisk
NB33:33 Ansvar, at være en arrig · malitieus Person maaskee, at faae al sin Arrigskab
Papir 385 ri Almuen tager det om det · Malitieuse; det skarpt og dybt og gjennemtrængende
CC:11 m turpitudinem et abundantiam · malitiæ cum benignitate accipite sermonem insitum,
DD:28.c lpe Een, da ligesom Køerne at · malke sig selv. / Noget Lignende seer man ogsaa
DD:28.c e lide under, naar de ikke blive · malkede i rette Tid. Man gjør derfor rettest
BI, note om Køer, der ikke ere blevne · malkede til rette Tid. / Cfr. Symposiet ( Heise
G, s. 42 r og skuer ud over Marken, naar · Malkepigen gaaer med sin Spand ned i Engen, naar Høstkarlen
BOA, note rfatteren som mellem Klister og · Malle, at de ganske kjende hinanden og sige: dikke
CC:1 it. Mox ( planta pedis) pes et · malleolus pedis firma facta sunt, atque exsultans
Not8:46 merten nævnes, kun et lydende · Malm og en klingende Bjelde, der upaaagtet suser
Not8:46 aabet uden Kj. kun er et lydende · Malm og en klingende Bjelde, saaledes er ogsaa
KG, s. 217 gemaal, dog er som et lydende · Malm og en klingende Bjelde. Hvad er vel ogsaa
4T43, s. 127 ke høres med, kun lydende · Malm og klingende Bjelde, der kildrer Øret,
4T43, s. 127 jerlighed dog kun er lydende · Malm og klingende Bjelde, saaledes er al den
TTL, s. 424 et, at det ikke er et lydende · Malm, ikke Jubelens over en indbildt Seier, som
EE1, s. 123 ovs-Had, en blandet, men dog · malmfuld, tonende Lidenskab. Hendes Indre er i urolig
Papir 1:2 ohan Olsen Prædikantere i · Malmøe, Johan Skjønning og Jørgen Jensen
CC:4 mnes. Cavete ne quis malum pro · malo cui retribuat; sed semper in bonum intendite
Papir 15 as, deinde urbanitas et sensu · malo scurrilitas. / v. 18 ϰαι
CC:5 confirmabit vos et servabit a · malo. persuasi vero sumus in domino vos, quæ
Not1:5 : causa peccati est voluntas · malorum, videlicet diaboli et impiorum. /
CC:6 Nam avaritia est radix omnium · malorum. quam nonnulli appetentes aberrarunt a fide
EE2, s. 200 nhvirvle Dig i Lidenskabernes · Malstrøm, ingen spottende Dæmon, der tilraaber
EE2, s. 39 hver især at undflye denne · Malstrøm, og ikke mindre, at jo den ene Slægt
NB31:52 en, om jeg saa tør sige, · maltracterer mig, er jeg vis paa, det vilde ryste dem
CC:4 Quare non amplius sustinentes · maluimus soli Athenis relinqui, et misimus Timotheum,
Not1:9 oncordiæ: hæreditarium · malum est culpa sive reatus, quo fit, ut omnes
CC:4 ote erga omnes. Cavete ne quis · malum pro malo cui retribuat; sed semper in bonum
CC:7 ro et deceptores proficient in · malum, decipientes et decepti. Tu vero mane in
CC:7 , ad docendum aptum tolerantem · malum, in benignitate instituens adversarios,
CC:11 o nemo hominum potest domare, · malum, quod coerceri nequit, plena veneno mortifero.
PS, s. 240 O, bittre Kalk, bittrere end · Malurt er vel Dødens Forsmædelighed for
Papir 254 t skal strøe Sukker paa · Malurten«; han søger i en Lignelse at vise, hvor
Not1:9 ingenio et natura sua totus · malus, deo rebellis et inimicus. Liberum arbitrium
CC:8 um: Cretenses semper mendaces, · malæ bestiæ, ventres pigri. Testimonium hoc
CC:6 a, maledictiones, cogitationes · malæ, supervacuæ conflictationes hominum mente
SLV, s. 372 ste Dag, et Plaisanteri naar · Mama siger det, og en Vittighed i Oldingens
CC:7 , quæ primum habitavit in · mamma tua Loide et in matre tua Eunica, et persuasus
NB9:55 n forstod det saaledes: det ulige · Mammon ɔ: Mammon, som har den Egenskab at
CT, s. 126 nden have. Det uretfærdige · Mammon ( og med dette Ord kunde vi jo gjerne betegne
4T43, s. 155 lad ham i Dig ved sit uvisse · Mammon have kjøbt sig en Ven, der kan modtage
OTA, s. 303 om Valgets Gjenstand, saa er · Mammon heller ikke til at vælge. Det er netop
OTA, s. 302 man kan vælge lidt · Mammon og saa Gud tillige.« Nei, o nei,
DS, s. 225 » O, usle, foragtelige · Mammon« det udtrykte hans Liv » usle Mammon,
NB2:101.a / » Det uretfærdige · Mammon« maa ingenlunde forstaaes om det uretfærdigt
OTA, s. 302 kunne sige: » Gud og · Mammon, de ere da ikke saa ubetinget forskjellige,
NB9:55 utro Husfoged: det uretfærdige · Mammon, hvad om man forstod det saaledes: det ulige
LF, s. 37 den, I kunne ikke tjene Gud og · Mammon, ikke Gud og Verden, ikke Godt og Ondt.
CT, s. 91 n, der valgte ganske at tjene · Mammon, kun tjener een Herre; thi mod sin Villie
DS, s. 226 trykte hans Liv » usle · Mammon, som et Menneske besmitter sig selv med
NB9:55 saaledes: det ulige Mammon ɔ: · Mammon, som har den Egenskab at befæste Forskjel
OTA, s. 303 Lade: kun da tjener han ikke · Mammon. / » Søger først Guds Rige
OTA, s. 259 n. I kunne ikke tiene Gud og · Mammon. 25. Derfor siger jeg Eder! bekymrer Eder
OTA, s. 302 anger mange Penge, vælger · Mammon. Ak, Den, der forlanger en Hvid uden Gud,
LF, s. 11 den. I kunne ikke tiene Gud og · Mammon. Derfor siger jeg Eder! bekymrer Eder ikke
CT, s. 20 den. I kunne ikke tiene Gud og · Mammon. Derfor siger jeg Eder! bekymrer Eder ikke
DS n anden. I kunne ikke tjene Gud og · Mammon. Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke
OTA, s. 302 skal vælge mellem Gud og · Mammon. Dette er Valgets evig uforandrede Vilkaar,
OTA, s. 302 for sig selv: han vælger · Mammon. En Hvid er nok, Valget er afgjort, han
CT, s. 46 veed Intet at tale om uden sit · Mammon. I Sammenligning med den uvidende Fugl er
OTA, s. 303 nning fremfor Gud, vælger · Mammon. Kun naar Mennesket skjøndt han arbeider
NB2:101.a det uretfærdigt erhvervede · Mammon. Nei » Penge« er uretfærdig,
OTA, s. 303 tter Valget: mellem Gud og · Mammon. Og Guds Tilstedeværelse for at vælges
OTA, s. 299 I kunne ikke tjene Gud og · Mammon.« Men er dette ogsaa Evangeliets Ord? Visseligen,
OTA, s. 302 et er afgjort, han har valgt · Mammon; at det er Lidt gjør jo hverken fra eller
BOA, note ( » det uretfærdige · Mamon«), virkelig seirede; men for enhver Optimat
DD:113 en Passat, der blæser fra · Mamrelund til de evige Boliger. / d. 19. Mai, Formidd.
NB32:23 man ikke havde Knoklerne af · Mamuths Dyret, saa vilde man naturligviis ogsaa
    · man 24386
SLV, s. 217 som ved sig selv.) / Hvor er · Manasse bleven af? ( med opløftet Røst) Manasse!
SLV, s. 217 ? ( med opløftet Røst) · Manasse! – ( tier et Øieblik). Saa er han
SLV, s. 217 Gift paa dem alle. Manasse, · Manasse, hvorfor gav Du Djævelen Plads i Din
SLV, s. 217 an aander Gift paa dem alle. · Manasse, Manasse, hvorfor gav Du Djævelen Plads
Not1:7.y.a r under Jojachim er Straf for · Manasses Ugudelighed. / ved at have forklaret om
BB:2 uweisen hat. Es treten hierbei · manche Fälle ein. Selten ist der, daß die
BB:2 st wenig gebraucht worden .... · Manche Lieder befolgen ein ganz eigenes Gesetz
BI, s. 76 ne Differenz entgegen, die in · mancher Hinsicht mit dem bekannten Verhältniß
Papir 252:3     So viel hat · mancher König nicht. /                     Mein
BI, note Winke vermuthen lassen, in noch · mancher Rücksicht zu der Classe der Sonderlinge
BB:12 Luft durch Höllenspuk und · mancherlei Erscheinungen, so wie durch gute Decorationen
BB:12 mliche und rare Discourse von · mancherlei nützlichen und curiosen Dingen. Erster
BB:7 rn und neuesten Menschheit auf · mancherlei Weise hervorgethan, und auf dem philosophischen
G, s. 26 t jeg efter Hamanns Exempel mit · mancherlei Zungen mich ausdrücke, und die Sprache
Not3:6 ner Weltmonade kann und wird · Manches aus dem dunkeln Schoose ihrer Erinnerung
Not3:4 dürfte dem Künstler · manches fehlen, wenn nicht Bildung erst aus ihm
BI, note on, indeß geht aus diesen so · manches hervor, was Befremden erregt und auf einen
BB:12 ezogen sie haben überdies · manches vom Volksbuche Abweichendes. In den uns
EE1, s. 336 paa alene for hendes Skyld, · Manchetter alene for hendes Skyld, og gjør saaledes
Papir 349-2.a en Engellænder sine fine · Manchetter som noget kun Franskmænd kunde inventere.
Papir 349-2.a te, det lærde Apparat er · Manchetterne. / Forøvrigt har det dialektisk seet
    · Mand 2443
Brev 224 n anden Gang. / Og saa paa · Mandag Aften! / Deres / S. Kierkegaard. /
NB18:30 edes kunde en Tyv sige: paa · Mandag agter jeg, om Gud vil, at gjøre et Indbrud
Brev 261 re Hr Magister! / Da De sidste · Mandag anticiperede Fastelavnsmandag, i det jeg
NB11:192 ttes mod hinanden. / / / · Mandag d. 25 Juni. / / Pfui, pfui! / altsaa jeg
Brev 80 aa Gaden, uden forsaavidt Du · Mandag Eft. Kl. 5 ell. 5½ skulde kunne møde
Brev 93 E. Boesen. / Kjære Emil / Paa · Mandag Eftermidd. Kl. 3½ er jeg hjemme og
EE1, s. 310 April. / » Altsaa paa · Mandag Kl. 1 paa Udstillingen«. Meget
EE1, s. 310 t siger: » altsaa paa · Mandag Kl. 1 paa Udstillingen, paa den Tid er
Brev 275 rret vore Mandags-Toure; sidste · Mandag kunde jeg ikke modstaae min Datters
JJ:107 at jeg ikke forud var det. / Hver · Mandag mell. 9-10 Formiddag har hun mødt mig.
Brev 50 v fra / Deres / S. Kierkegaard. / · Mandag Morgen. / Hvor Taagen dog kan omtaage et
Brev 80 it Vindue kan hjælpe Dig. · Mandag og Torsdag fra 4-5 til Musik. Men mød
Brev 273 ltrædes Søndag eller · Mandag og vare i 3 Uger – man kan bilde
Brev 8 lertid god Tid med, da jeg paa · Mandag reiser til Tydskland. / Naar jeg kommer
NB11:193 an Ingen gjerne taler med. Idag · Mandag var jeg da hos ham. Ganske rigtigt: god
Brev 195 g, at sige Dig, at han paa · Mandag vilde begynde sine Forelæsninger. Det
Brev 219 in / Høistærede! / Idag ( · Mandag) ingen Correctur modtaget, altsaa: imorgen
Papir 471 llem Mynsters Søndag og · Mandag). / Mynster var i den Grad løbet fast
EE1, s. 18 begynder saaledes: altsaa paa · Mandag, hvorved Opmærksomheden netop ledes bort;
Brev 263 – heller ikke er det · Mandag, men Onsdag. Imidlertid lad gaae! vi spadsere.
Brev 24 vrigt, at de komme hjem paa · Mandag, og Bøgerne ville da ufortøvet blive
AE, s. 425 s korte Tid. / Idag er det nu · Mandag, og Speideren har meget god Tid til at indlade
Brev 212 S. K. / Min gode Levin! / · Mandag. / Behag, hvis De kan, at komme til mig
Papir 457 te os af L. / Søndag – · Mandag. / Det er noget Historisk jeg vil fortælle.
Brev 216 Levin / egenhændigt. / · Mandag. / Er det ikke som jeg siger; De er og bliver
Papir 457 rskjel mellem Søndag og · Mandag. / Gjør saa Anvendelsen – men,
Brev 58 13de Juli 1852 / Kofoed-Hansen / · Mandag. / Høivelbaarne / Hr Etatsraad! /
EE1, s. 18 , at det maa have været en · Mandag. Denne Fortælling betræffende har
EE1, s. 18 den 7de April hvert Aar er en · Mandag. Jeg har da regnet efter og udfundet, at
AE, s. 424 altid, og saa saare vanskelig · Mandag-Eftermiddag Kl. fire at forstaae dette altid blot om
NB19:19 ersonligt at gjøre Brug af om · Mandagen – det var jo latterligt. /
DBD, s. 131 ler vilde han ikke vedgaae om · Mandagen – thi jeg var, ironisk nok, troskyldigt
NB9:22 hvis man fortalte En det om · Mandagen – thi om Søndagen, og især
Papir 457 aligt – / – om · Mandagen ( ja, for det Andet var om Søndagen,
NB26:33 eder er Spilfægterie, at · Mandagen ( Virkeligheden) er det afgjørende,
Oi10, s. 394 et eneste af ham faktisk om · Mandagen anerkjendte christelige Paradigma, den
NB35:22 ndagen, vidste Gjæssene om · Mandagen at fortælle hinanden, hvorledes det
Brev 181 K. / Min kjære Jette! / · Mandagen d. 16 Nov. / Da hele Naturen i denne Tid
EE1, s. 18 bogen staaer der heller ikke: · Mandagen den 7de April o. s. v., der staaer blot:
NB35:22 vor vi ere, og ansee saa om · Mandagen det at blive buttede, fede, delicate, faae
SFV, s. 41 de mig reent christeligt, om · Mandagen dog at vove at udføre en lille Smule
NB2:193 e og Toldere – men om · Mandagen er det Forbrydelse blot at tale med den
AE, s. 424 ætter) in abstracto, og om · Mandagen er det saa saare vanskeligt at forstaae,
NB4:8 alder det Høieste ( thi om · Mandagen er han selv med i Complotten, som udleer
NB20:172 i en stille Time; og om · Mandagen er Præsten den Første til at raabe
AE, s. 427 formaaer slet Intet. Amen. Om · Mandagen er Præsten en meget formaaende Mand,
NB26:52 ia specialissima. / Og dersom om · Mandagen et Msk. lader sig forstaae med, at han
AE, s. 430 istere i det Samme, og maa om · Mandagen existere i de samme Categorier. Det Ærværdige
NB8:6 Divertissement, medens det om · Mandagen ganske bogstaveligen slet ikke falder ham
SFV, s. 41 græder over – og om · Mandagen ganske rigtigt leer af; det tilfredsstillede
IC, s. 63 Søndagen i Kirken, men om · Mandagen i Klubben, jeg vilde blot ønske, jeg
Brev 260 foreslaae Dem at søge mig om · Mandagen Kl. 2, da jeg til den Tid altid skal være
NB3:69 Fordærvelse – og om · Mandagen lader han som var Alt i sin Orden med at
NB27:61 noget ganske Andet. Men see, om · Mandagen o: s: v: og udenfor den stille Time lever
AE, s. 434 træffende hvorledes man om · Mandagen og de øvrige Søgnedage forstaaer
NB4:8 rne let af Præstens Liv om · Mandagen see, hvorledes det egl. er at forstaae
Papir 457 det glemte jeg at sige) om · Mandagen sige Biskopperne: dersom Du, som hidtil
AE, s. 430 udtrykt, at den Religieuse om · Mandagen skal existere i det Samme, og maa om Mandagen
NB20:7 r og Narrestreger, at man om · Mandagen skulde ville gjøre Alvor af at tage
FB, s. 125 ede Menigheden, medens han om · Mandagen som en Cherub med luende Glavind stillede
AE, s. 482 forskyldt; i godt Selskab om · Mandagen synes det ham ikke saa slemt, og saaledes
NB24:74 erste. / Men hvad skeer? Om · Mandagen var jeg saa afmægtig og mat, at det
DBD, s. 131 op Mynster ikke selv havde om · Mandagen verdslig klogt unddraget sig for at overtage
NB35:10 Forbillede – og hvis En om · Mandagen vilde tale om, at Χstus er hans Forbillede,
NB26:36 – og hvis saa En vilde om · Mandagen vove at handle derefter, saa bliver han
DBD, s. 132 var hans egen Prædiken om · Mandagen«, jeg var det; thi ved Aar efter Aar at udholde
BMS, s. 126 slig-klogt at dække sig om · Mandagen, at foranledige det Skin, at han var et
DS, s. 236 ikke Virkelighedens Status om · Mandagen, da man forklarer sig en saadan Forkyndelse
AE, s. 435 ligen, bevarede Indtrykket om · Mandagen, gik videre, bevarede det om Tirsdagen,
Papir 451 Prædikenen« om · Mandagen, naar Taleren sender Foræringerne tilbage
NB18:77 a havde jeg naturligviis om · Mandagen, Tirsdagen o: s: v: de søgne Dage faaet
NB21:49 saa gal at gjøre derefter om · Mandagen. At dette er saaledes en taus Antagelse
DBD, s. 131 digt hans egen Prædiken om · Mandagen; og hvis Biskop Mynster ikke selv havde
KKS, s. 97 Statistiske, at hun accurat i · Mandags otte Dage fyldte det 16de Aar, ei heller,
NB20:103 ette er Søndagstalen – · Mandags-Noten er, at Gud skal man rigtignok tage sig
Brev 275 d Skjæbne har forpurret vore · Mandags-Toure; sidste Mandag kunde jeg ikke modstaae min
NB23:59 majora exemplis omnibus Dei esse · mandata clamantia quotidie in omni mundo. /
CC:1 cerem Damascum cum potentia et · mandato ab pontificibus meridie via vidi, rex,
Papir 260:2 amque potestatem propter · mandatum dei religiose venerandam. Kirken har Lov
Papir 260:2 as et civilis; ecc: suum · mandatum habet evangelium docendi et administrandi
CC:10 llis ( neque enim portaverunt · mandatum: si bestia attigerit montem lapidibus obruetur.
CC:10 deris, quod vobis præcepit · mandavit deus. et tabernaculum et omnia instrumenta
SLV, s. 270 aae og igjen livskraftige og · mandbare nok til at drikke paa en Frisk. Peteheia!
4T44, s. 363 or og udmærket, der i sin · Manddom fuldkommede blot det Halve af hvad han
NB:167 er ham. Saaledes gaaer Ungdom og · Manddom hen; men først naar det begynder at
LP, s. 41 t sig det, som den af Barndom, · Manddom og Alderdom begrændsede Ungdoms-Alder
EE:131 dt Dit Gode, – engang, naar · Manddom og Alderdom nærme sig og gjøre deres
IC, s. 207 vet, saa der Intet bliver til · Manddom og Alderdom: saaledes har Slægten med
AA:15 ristendommen ere berøvede deres · Manddom og nu forholde sig som Hesten til Hingsten.
LP, s. 41 æsens af Barndom, Ungdom og · Manddom, det eneste qualificerede til at frembringe
Papir 123 r er den i den romantiske Skole. · Manddomen, som den der mere er gaaet op i Verden,
AA:30 men er Livets paradigmatiske Deel; · Manddommen dets Syntaxe. – / Jeg har læst
3T44, s. 248 vee Den, der adskiller · Manddommen fra sin Ungdom. / Dersom der nu var Den,
3T44, s. 242 rer en enkelt Nation, mon · Manddommen ganske tør glemme det? Men naar man
BB:37 talitet, idet man glemmer, at · Manddommen har, hvad Barndommen lovede; man synes,
NB26:34 en til Phantasien; saa skulde da · Manddommen være: at træde i Charakteer af Det,
TTL, s. 430 Ungdommen, derpaa døsig i · Manddommen, og som en rygende Tande i Livets Aften.
BI, s. 230 tid lever mere universelt end · Manddommen. Det var derfor ganske naturligt, at Socrates
CT, s. 119 fortsættes da dette Liv i · Manddommen. Han mener saa rigtignok ikke mere at drømme,
3T44, s. 273 ke i Ungdommens Haab, ikke i · Manddommens Daad, havt den skjønne Tid, i hvilken
4T44, s. 300 s Dristighed forener sig med · Manddommens Kraft for at spørge, naar denne herlige
AE, s. 547 vige ved Erindringen bag ved; · Manddommens paa Barndommen o. s. v., cfr. det Foregaaende),
3T44, s. 248 r, end mindre nedsætte vi · Manddommens redelige Gjerning; vi tale kun om Tilbagetogets
NB14:41 e i Kloster o: s: v:. / Men · Manddommens Religieusitet er en Potens høiere, og
NB14:41 hans Lære om Troen er · Manddommens Religieusitet. / Som Yngling er det En
OTA, s. 130 nd i Ungdommens Dage, eller i · Manddommens travle Tid, eller i Oldingens sidste Øieblik.
Not1:7 ing fra Barndoms Alderen til · Manddoms Alderen herved forstyrret. 2) hvorledes
BI, s. 336 man stod i sin fulde · Manddoms Kraft, blev paa høiere Steder bemærket
EE:64 re med Dig en Ungdom, styrket til · Manddomsgjerning; Du skal aldrig fornemme, hvad den maa lide,
NB22:103 Castrater, berøvede den egl. · Manddomskraft, der er et Existentielt – men Tonen
Brev 89 erunder. / 10. SKs signet af · mandehoved i profil i rød lak på Brev 89 /