S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
EE1, s. 243 ære ukjendt. Hans Tro paa · Mystificationen er da ligesaa phantastisk som Emmelines
EE1, s. 244 riske Rinville. Hans Tro paa · Mystificationen er da ligesaa ufrugtbar som Emmelines paa
EE1, s. 243 videt skjult for sig selv, i · Mystificationen er det skjult for Andre, men begge Dele
EE1, s. 254 , og dog seer Tilskueren, at · Mystificationen er i Gang før Charles træder op;
EE1, s. 243 men denne Tro paa · Mystificationen er ligesaa romantisk som Emmelines Sværmeri.
Brev 269 n er slet og ret Candidat. · Mystificationen er superb, og selv om han var 10 Aar ældre
BI, s. 291 er er deri, med jo mere Kunst · Mystificationen gjennemføres, desto mere er Ironien
SFV, s. 19 aa Alvor, der forelsker sig i · Mystificationen i og for sig, istedetfor at denne skal
NB12:147 nde Digterisk i mig, og dog var · Mystificationen just den, at Frygt og Bæven egl. reproducerede
NB17:36 er villig til at gaae ind i · Mystificationen og ære denne Mand som den Retfærdige.
EE1, s. 244 let see, hvorfor jeg gjorde · Mystificationen til det Fremherskende for Charles; thi
EE1, s. 243 sionen, men vinder Troen paa · Mystificationen. I Illusionen er Individet skjult for sig
SLV, s. 188 høvede Forelskelsen noget · Mystificationens Incitament; men deels er jeg vant dertil
Papir 276:1 l ham – allehaande · Mystificationer – / Tilsidst blev han selv forliebt
BI, s. 290 der dog Intet veed. Lignende · Mystificationer ere stundom ogsaa nødvendige i Literaturen,
EE1, s. 375 else har, forsaavidt man ved · Mystificationer kan holde Folk borte. Hvilke Ufuldkommenheder
Oi3, s. 196 have alle Forklædninger og · Mystificationer og Høitideligheder bort, for at komme
BI, s. 290 mere Individet opfatter disse · Mystificationer som Episoder i sin egen Kjærlighedshistorie,
NB31:62 gmørke, saa Tusmørke, · Mystificationer, det Upersonlige. Men Χstd, som veed
NB3:15 af al Livsens Kraft ved nye · Mystificationer, faae dette forhindret. /
NB31:62 straktioner, Tvetydigheder, · Mystificationer, Upersonligheder, hvori just, efter Χstds
SLV, s. 277 ldige Yttringer, i Vers, i · Mystificationer. Det er en Nemesis over mig, at jeg selv
JJ:144 Medindviet i det Hele, kastede et · Mystifications-Slør over det Hele, gjorde ham paa enhver Maade
EE1, s. 254 være hende qvit; Charles, · Mystificatoren, veed ikke af, at Rinville udgiver sig for
BI, s. 289 atter Verden, der søger at · mystificere den omgivende Verden, ikke saa meget for
Papir 342.a B. Jeg tænker den Maade at · mystificere paa skal være probat. / Efteraaret er:
IC, s. 135 Om et Menneske har Lov til at · mystificere saaledes, om et Menneske kan det, om det
NB33:32 t hvo den Talende er, er at · mystificere sit Jeg i Forklædning af at være
NB33:17 nker man sjeldnere paa, at · mystificere ved at klæde sig ud som Mange. /
EE1, s. 244 ning har vundet Troen paa at · mystificere, saa har han dog beholdt Lidt tilbage af
EE1, s. 254 aae Rinville, han, som vilde · mystificere, til at forraade Alt. / Paa ethvert Theater,
EE1, s. 254 Tillid til sine Gaver til at · mystificere. Han troer, det er ham, der driver Intriguen,
EE1, s. 244 n med Hensyn til sin Gave at · mystificere. Man seer atter her Roman-Helten. Der er
EE1, s. 243 dannelse. Han troer, han kan · mystificere. Naar derfor Emmeline taler om Sympathier,
NB29:72 nok, men Vrøvlet forstaaer at · mystificere: det forklæder sig i Skikkelse af 100,000,
EE1, s. 243 ig ualmindelige Gaver til at · mystificere; men denne Tro paa Mystificationen er ligesaa
EE1, s. 254 soner ere nemlig gjensidigen · mystificerede. Emmeline vil have Charles, Charles vil
Papir 471 bens Tvetydighed, altid en · mystificerende Forvexling af Endeligt og Uendeligt, altid
EE1, s. 254 r driver Intriguen, ham, der · mystificerer, og dog seer Tilskueren, at Mystificationen
NB12:163 il bedr: 3) af En, der har · mystificeret omvendt, udgivet sig for uendeligt værre
BI, s. 176 nke, at Socrates skulde have · mystificeret Plato, saa at denne skulde have forstaaet
IC, s. 130 n – omtrent som naar en · Mystifikation lykkes saa overordentlig, at dens Virkning
IC Dette ligger til Grund for al · Mystifikation ved Hjælp af Tegn; thi Tegnet er kun
AE, s. 107 ke System maa ikke være en · Mystifikation, et Bugtalerie, hvori Tilværelsens Indhold
NB6:16 Eller; Artiklen var tillige en · Mystifikation: efterat have fralagt mig Forfatterskabet
LA, s. 28 oget fra Lusard, hvad saa vel · Mystifikationen som tilfældige Omstændigheder forhindre,
NB5:147 g var at smigre sig selv og ikke · Mystifikatoren. / See i denne Henseende har jeg msklig
NB15:25 Hugo d. St. Victore ( Helfferich · Mystik 1ste Bind p. 368) / » Ved de Ting,
NB15:21 Faae Udvalgte. ( cfr Helfferich · Mystik 2den Deel p. 319.) / Historien om Ahasverus,
BI, s. 125 re enten fra den subjektive · Mystik eller fra Ironien. At nu den af den successive
Not4:25.1 eldig Bestemmelse ved Begrebet · Mystik som Erdmann giver p. 104. Objektet skal
BI, s. 125 øre mig om den orientalske · Mystik, bestaaer den Hendøen, der her kan være
BI, s. 123 r om den mørke orientalske · Mystik, der danner Modsætningen til den lyse
BI, s. 348 lger paa enkelte Steder om en · Mystik, der, naar den skuer hen til Virkeligheden,
Not4:25 ndring ell. Modification. / · Mystik. – / Unio mystica er desaarsag Identification
BA, note de overflødigen i Görres · Mystik. Denne Bog tilstaaer jeg imidlertid oprigtigen,
CC:12.3 s rigtig bemærker ( cfr. Chr. · Mystik., 1ste D., Fortale, S. VII nederst
EE:142 saaledes lider paa den anden Side · Mystiken af idelige Hiatus. / d. 22 Juli 39. /
Not4:40 nende Maade som det skete i · Mystiken ignoreret og voldsomt negeret. /
Not4:27 Maalestok. – / Men ligesom · Mystiken kom i Modsigelse med sig selv, saaledes
EE2, s. 233 e Skikkelse. Naar saaledes en · Mystiker begrunder sit Forhold til Gud paa, at han
EE2, s. 238 g, er en Sætten af. For en · Mystiker er Virkeligheden en Forsinkelse, ja af
Not6:21 g 2 ß for Brændeviin. / En · Mystiker hører man ligesom visse Fugleskrig kun
Not6:21 som oftest har derfor en · Mystiker ikke saa stor Betydning for den larmende
EE2, s. 230 ndt man sjeldnere hører en · Mystiker udtrykke sig saaledes, skjøndt han som
EE2, s. 233 ν, men dersom jeg var · Mystiker, da maatte jeg jo have endnu eet for mig
EE2, s. 238 Vilde man derfor spørge en · Mystiker, hvad er Livets Betydning, saa vilde han
JJ:121 været, om David havde været · Mystiker. Disse Forestillinger, disse Ahnelser qvæle
EE2, s. 233 ke havde behaget ham at blive · Mystiker. I Almindelighed vælger Mystikeren det
EE2, s. 232 ndste for en Tid, at blive en · Mystiker. Overhovedet mødes paa dette Gebeet de
Papir 76 ikke være at forklare om · Mystikere ( idet jeg giver dette Ord end videre Betydning,
EE2, s. 304 ld. Deraf kommer det, at alle · Mystikere, idet de ikke erkjende Virkelighedens Krav
EE2, s. 237 denne dreier nemlig Alt sig. · Mystikeren angrer ogsaa, men han angrer sig ud af
EE2, s. 233 er. I Almindelighed vælger · Mystikeren det eensomme Liv; men dermed er Sagen ikke
EE2, s. 232 Hvidsken, saaledes længes · Mystikeren efter det Øieblik, da han i Bønnen
EE2, s. 238 blev overvunden. Dette mener · Mystikeren egentlig ikke, og helst vilde han dog være
EE2, s. 231 r om en Plantes Historie. For · Mystikeren er den hele Verden død, han har forelsket
EE2, s. 231 om Barn altsaa, valgte Gud. / · Mystikeren er, idet han har valgt, eo ipso Handlende;
EE2, s. 232 Mening kan man ikke frikjende · Mystikeren for en vis Paatrængenhed i sit Forhold
EE2, s. 231 e i hans elskende Sjæl, og · Mystikeren fornyer saaledes og opfrisker det tabte
Not4:25.1 Jeg forholdende«; thi · Mystikeren gaaer netop Glip af Samfundet og har jo
EE2, s. 232 e at tale om, saaledes er for · Mystikeren hans Bøn desto saligere, hans Kjærlighed
EE2, s. 230 s, at han er det absolute Du. · Mystikeren har valgt sig selv absolut og altsaa efter
EE2, s. 231 Skikkelse, saaledes hensynker · Mystikeren i Beskuelsen af Guddommen, dens Billede
EE2, s. 237 hed, i hvilken han dog lever. · Mystikeren lærer nemlig, at denne er Forfængelighed,
EE2, s. 238 rlighed, saaledes gaaer det · Mystikeren med hans religiøse første Kjærlighed.
EE2, s. 236 s ligger der altid deri. Naar · Mystikeren overhovedet ikke agter Virkeligheden, saa
EE2, s. 232 ger imidlertid ingenlunde, at · Mystikeren skal forsmaae den Tilværelse, den Virkelighed,
EE2, s. 230 ud. Med dette Udtryk betegner · Mystikeren udentvivl sin Anger over, ikke før at
EE2, s. 237 rykker et abstrakt Forhold. / · Mystikeren vælger sig selv abstrakt, man kan derfor
EE2, s. 237 de være Forfængelighed. · Mystikeren vælger sig selv abstrakt, og derfor
EE2, s. 238 e Continuitet med denne. / Da · Mystikeren vælger sig selv abstrakt, saa er hans
EE2, s. 230 ndling er indvortes Handling. · Mystikeren vælger sig selv i sin fuldkomne Isolation,
EE2, s. 232 erledes forholder det sig med · Mystikerens Bøn. For ham er Bønnen desto betydningsfuldere,
EE2, s. 237 t. Dette kan man bedst see af · Mystikerens Dom om Tilværelsen, den endelige Virkelighed,
EE2, s. 236 berørt af det Høiere. / · Mystikerens Feil er da ikke, at han vælger sig selv,
EE2, s. 236 rligere og rigtig Conseqvens. · Mystikerens Feil er, at han i Valget ikke bliver concret
EE2, s. 236 divid er man et frit Individ. · Mystikerens Feil ligger derfor ikke i noget Senere,
EE2, s. 230 forstaaes, ikke misbruges til · Mystikerens Forkleinelse, som om det var en mislig
EE2, s. 231 vil Du see, hvor lidet ethisk · Mystikerens Liv dog egentlig er anlagt, da det er Angerens
EE2, s. 231 i høi Grad Tilfælde med · Mystikerens Liv. Det er forfærdeligt at læse
EE2, s. 230 ette frie Forhold udtrykkes i · Mystikerens Sprog ofte saaledes, at han er det absolute
EE:117 t: » Spleen«, hvad · Mystikerne kjende under Benævnelsen: de matte Øieblikke,
NB12:31 daß solche theure Schriften ( · Mystikerne) insgemein so wenig geachtet und gebraucht
EE2, s. 231 forfærdeligt at læse en · Mystikers Klager over de matte Øieblikke. Naar
EE2, s. 233 st er mig ubehageligt ved en · Mystikers Liv er den Blødhed og Svaghed, man ikke
EE2, s. 230 gængelig som alt Andet. En · Mystikers Liv er nu langt dybere. Han har valgt sig
EE2, s. 233 myghed. / Endelig mishager en · Mystikers Liv mig, fordi jeg anseer det for et Bedrag
EE2, s. 231 er egentlig danner denne i en · Mystikers Liv, er en Følelse, nemlig Længsel,
EE2, s. 231 t Sammenhængen mangler. En · Mystikers Udvikling er i den Grad metaphysisk og
NB15:12 ed » Intet« ender · Mystikken altid. Det sidste er det gudelige Intet,
Not4:45 e Unterschied zwischen dem · mystischen Gefühl der Einheit mit Gott, wo das
EE2, s. 235 t bevæget, men dog var han · mystisk bevæget; thi det Eiendommelige ved det
Papir 264:5 mt, og derfor endog lidt · mystisk forsaavidt det afføder en Polemik mod
Not9:1 Anledninger. Malebranche har · mystisk gjennemført det, Bayle rationalistisk
NB24:118 lp af Læren om Kirken som et · mystisk Legeme, hvor vi saa alle som i et Selskabsspil
EE2, s. 234 ensidigen hengiver sig til et · mystisk Liv, han bliver tilsidst saa fremmed for
BB:1 d en udelukkende aandelig ell. · mystisk religieus Stræben efter Forening med
Not4:26 s fælleds Følelse kalde vi · mystisk Separatisme. ( religieus Sværmerie.)
BI, s. 78 fuld Nærværelse i og en · mystisk Svæven over det yppige atheniensiske
AE, s. 285 , medens den rene Tænken i · mystisk Svæven uden noget Forhold til en Existerende
EE1, s. 286 dette er en saare dunkel og · mystisk Tale. Naar man er Flere, saa har man tabt
BOA, s. 210 entyrer i religieus Stiil, en · mystisk vandrende Ridder, en Omreisende, eller
EE2, s. 238 t han i den, at jeg skal tale · mystisk, kan prøve og forsøge den Elskende,
EE2, s. 235 asnart man nævner det Ord: · Mystisk, nærmest og strax tænker paa noget
BI, s. 284 r, nu oversætter denne paa · mystisk. / Men da det Begreb Ironi saaledes ofte
Not10:8 ingen an der Spekulation og · mystisk. Men dette er Tilfælde med al objektiv
KK:3 ddommelige menschengleich, det · Mystiske empirisk, det Relative absolut. /
EE2, s. 235 thi det Eiendommelige ved det · Mystiske er ikke det Religiøse, men Isolationen,
BI, s. 296 g, dets nisus formativus; det · mystiske Intet er et Intet for Forestillingen, et
EE2, s. 230 mmen ved Tilsætning af det · Mystiske og det Religiøse bliver skjønnere
BB:1 Eventyrliges hele Verden) det · Mystiske og Dybe i Tanken, der ligesom paa eengang
EE2, s. 302 s. Eller har Du maaskee i det · mystiske Selskab af Συμπαϱανεϰϱωμενοι,
Not4:27 saaledes gaaer det ogsaa med den · mystiske Separatisme – Det er den samme Feil
Not4:27 thi tot capita tot sensus den · mystiske Separatisme modsiger altsaa sig selv. /
Not1:8 æret enige i at afvise de · mystiske sværmærske Forestillinger om overnaturlige
FB, s. 144 mme i Livet, men til denne · mystiske Svæven er jeg for tung. At existere
BI, s. 284 et en Fremstilling af enkelte · mystiske Sætninger, nu oversætter denne paa
SLV, s. 42 synderlige Gesticulationer og · mystiske Tegn, kort paa det hele Frimureri, der
EE2, s. 56 som vi lære at kjende i de · mystiske Udskeielser; Sundhed selv vilde jo blive
Not1:9 ne Ophites). Den historiske, · mystiske, allegoriske. / Den ældste K. opfattede
AA:1 ng, fremkaldt ved det underlig · Mystiske, ved den dunkle, sig for Iagttagerens Øie
NB6:10 n nu den Opgave at forklare denne · Mythe – denne Mythe, den selv har digtet.
NB32:23 ing om slige Dyr var Fabel, · Mythe – det vilde idetmindste alle de Dyr,
BI, s. 313 ng var al Historie bleven til · Mythe – Digt – Sagn – Eventyr.
NB16:60 at Χstd.s Første er · Mythe – ja, hvorfor ikke, naar man ikke
BI, s. 159 et Hensyn til en eller anden · Mythe deri, thi fordi man i en Fremstilling anfører
NB16:60 det Sidste er noget snarere · Mythe eller Fabel. Det beroer paa fra hvilket
BI, note forsagt og kleinmodig. / Denne · Mythe forekommer forøvrigt paa tre Steder
FF:1 Hvori ligger Begrebet · Mythe og Mythologie – har ikke enhver Tid
BI, s. 151 eg nu, Socrates, baade ved en · Mythe og ved Grunde beviist, at Dyden kan læres«
BI, s. 157 r Natur-Existentsen bliver en · Mythe om Aandens Existents. Billedet overvælder
BI, s. 323 ghed, og Alt atter kun var en · Mythe om Kjærlighed for de lykkeligt Elskende.
EE1, s. 431 t er Billede, jeg selv er en · Mythe om mig selv, thi er det ikke ligesom en
Papir 254 fristes til at kalde det: · Mythe om Striden om Trykkefriheden hertillands,
EE1, s. 395 anden Betydning, det bliver · Mythe over Dig. / Din Johannes. / Min Cordelia!
DD:208 den speculative Betydning af · Mythe overhovedet, at den indeholder en Anticipation
AA:21 rer, veed jeg ikke; men da en · Mythe saa rigtigt har opfattet disse Blades Tilblivelse,
BA, s. 381 ogie, for at faae hver enkelt · Mythe til ved hans Falkeblik at blive en Caprice
AE, s. 66 r tiltaler mig som en sindrig · Mythe, at han var Bibliothekar; ikke hvad der
EE1, s. 431 , thi er det ikke ligesom en · Mythe, at jeg iler til dette Møde? Hvo jeg
NB32:23 en saadan Maalestok, det er · Mythe, da jo » Drenge-Folket« som
BA, s. 352 man nu end vil kalde dette en · Mythe, da maa man dog ikke glemme, at den slet
AE, s. 528 udsiger, at Christendommen er · Mythe, den naiv-orthodoxe Digter afskyer dette
NB6:10 orklare denne Mythe – denne · Mythe, den selv har digtet. / Ak, jeg er hverken
BA, s. 338 il Vederlag digter den selv en · Mythe, der negter Springet, udlægger Cirkelen
BI, s. 159 en Fremstilling anfører en · Mythe, derfor bliver Fremstillingen ikke mythisk;
BI, s. 151 gre, indklæde Beviset i en · Mythe, eller foredrage det i en Afhandling?«
NB23:144 ! Saa bliver Χstus en · Mythe, et sindrigt Digt – og tilsidst bliver
NB32:23 std. er Mythe; ja, det er · Mythe, Fabel, at der har levet Msker, som have
BI, note rkelighed, er den egentlig ikke · Mythe, først i det Øieblik den berører
NB16:60 reres at Χstd. ikke er · Mythe, ikke forsvares o: s: v:, nei, der skal
BA, s. 339 de være Noget i Forstandens · Mythe, maatte det være, at Syndigheden gaaer
BA, s. 338 man satte isteden netop var en · Mythe, og endvidere en daarlig Mythe; thi naar
BA opgive den fixe Idee, at det er en · Mythe, og idet vi minde os om, at ingen Tid har
SLV, s. 73 vil jeg dog indklæde i en · Mythe, og skal det glæde mig paa Qvindens Vegne,
Not9:1 det bør ansees for Poem, · Mythe, Philosophie ell. Historie. Sandheden bekræftiger
AE, s. 526 forvandle det Historiske til · Mythe, selv om man i samme § bekæmper den
BI, s. 158 længe vedbliver at være · Mythe, som denne selvsamme Proces gjentager sig
DD:208 ærkværdigt Lys over en · Mythe, som vist er alle de Tilstædeværende
BI, s. 159 er ikke fordi man benytter en · Mythe, thi det at man benytter den, viser jo,
NB16:60 std. er intet mindre end · Mythe. / Atter her er Taktiken omvendt af det
NB16:60 g saa er just Χstheden · Mythe. / Der er to Arter Incognito: i en Tjeners
BI, s. 161 ale Onde« egentlig en · Mythe. Det Onde nemlig, som Tanken ikke kan magte,
BA, s. 338 desløst betragtet som en · Mythe. Dette har sin gode Grund; da hvad man satte
AE, s. 199 idere hele Christendommen for · Mythe. En saadan Fremgangsmaade er idetmindste
BI, s. 158 ende reproducerer sin Fortids · Mythe. Ethvert Forsøg paa at ville tage Mythen
SLV, s. 111 lskelsen er Naturens dybeste · Mythe. Forelskelsen er den uudgrundelige Grund,
NB16:60 prindelig var Konge, for en · Mythe. Og man kan have Ret; thi Personens Identitet
BA, s. 338 for Forstanden, ergo er det en · Mythe. Til Vederlag digter den selv en Mythe,
CC:12.3 el an der Wand og derved selv en · Mythe; ja ikke engang Kritiken, som Görres
NB32:23 irecte ogsaa, Χstd. er · Mythe; ja, det er Mythe, Fabel, at der har levet
BI, note kterende Bevidsthed, bliver den · Mythe; og forsaavidt den nu har et speculativt
BA, s. 338 Mythe, og endvidere en daarlig · Mythe; thi naar Forstanden forfalder til det Mythiske,
KK:2 egribende en videre Tydning af · Mythe-Begrebet, ikke blot tilintetgjør Historien; men
NB16:60 vi nok færdig med Det om · Mythen ɔ: i samme Øieblik det ret sees,
NB16:60 aa skal vi nok faae det med · Mythen bort. / Om de » tre Noter«.
BI, s. 151 gsformer. / Hertil kommer, at · Mythen efter denne Opfattelse aldeles ligger i
KK:2 e i samme. – At forklare · Mythen eller at sætte den som saadan som den
BI, note Lov at tilintetgjøre den, er · Mythen endnu til, og netop ifærd med at bryde
BI, note don, at Ingen kan paastaae, at · Mythen er sand, saa er dette Frihedens Moment,
KK:2 e, saasnart man virkelig giver · Mythen Forsonings-Ideen til Indhold over i den
BI, s. 158 t Forsøg paa at ville tage · Mythen historisk viser allerede, at Reflexionen
BI, note , Plato habe sich bisweilen der · Mythen im Gegensatz des Raisonnements oder der
BI, s. 158 en. Ligesom Eventyret hersker · Mythen kun i Phantasiens Tusmørke, medens naturligviis
BA, s. 352 Forstands-Mythe gjør det. · Mythen lader det foregaae udvortes, der er indvortes.
BI, note u ihr stehen. Deswegen sind die · Mythen nicht wahr, wenn sie auch Wahrheit enthalten
BI, s. 159 fordi der tages et Hensyn til · Mythen om Eros som avlet af Poros og Penia; thi
Not7:34 ns Øre. Hvor forskjelligt end · Mythen om Narcissus bliver fortalt, saa er den
BI, note n und zur Anschauung der in den · Mythen sinnbildlich geoffenbarten Unendlichkeit
BI, note se af det Mythiske. Saalænge · Mythen tages for Virkelighed, er den egentlig
BI, s. 159 er ikke om man vilde gjøre · Mythen til en Troes-Gjenstand, bliver Fremstillingen
BB:51 nd: » hinterasiatische · Mythen«; 2ter Band: » vorderasiatische Mythen«;
BB:51 nd: » vorderasiatische · Mythen«; Heidelberg, 1810. – ( Jeg har havt
BI, s. 162 edens Idee, end at opretholde · Mythen, da han selv indrømmer det Naturlige
BI, note lde kan han skalte og valte med · Mythen, som han vil, tage fra og lægge til;
KK:2 etgjør Historien; men ogsaa · Mythen. Ikke sjelden bliver nemlig den den chr:
BI, s. 158 onen er vaagnet, og dræber · Mythen. Ligesom Eventyret hersker Mythen kun i
SLV, s. 75 ns Kræfter. / Jeg forlader · Mythen. Mandens Begreb svarer til hans Idee. Man
BI, note ler sig frit og emanciperet fra · Mythen; men naar han dog mener, at man skal vove
BB:51 te Jahrgang, 1837. / » · Mythengeschichte der asiatischen Welt v. J. Görres.
BI, note den mythiske Fremstilling. Men · Mythens Tid er i en vis Forstand forbi, saasnart
BI, note te seer man f. Ex. i de indiske · Myther i den barnagtige Rutten med Tid, der idet
BA ther som vor, der selv frembringer · Myther, medens den vil udrydde alle Myther. /
EE:7 e Prophetier, sine Typer, sine · Myther, sit Gamle Testamente. Overalt i ethvert
BA yther, medens den vil udrydde alle · Myther. / Adam var da skabt, havde givet Dyrene
NB6:10 mens Tid, Barndoms-Alderen digter · Myther. Charmant! Det er lige omvendt. Først
LP, note som opløser Alt Historisk i · Myther. Der udviklede sig hos hende en Anskuelse
BI, s. 154 Existents efter Døden, ere · Myther. Sagen lader sig let forklare. Det Dialektiske
EE1, s. 428 , naar Historien er forbi og · Mytherne begynde, da kaster jeg ikke blot min Kappe
KK:2 t bliver meget mere anseet for · Mythernes Kilde, og derover deres Oprindelse af den
BI, note m disputationibus intextas esse · mythicas et fabulosas narrationes, quæ locum
BI, note 177: Sæpenumero enim videtur · mythicis illis narrationibus usus esse, quo significaret,
CC:6 e docerent, neve animum adverterent · mythis et genealogiis infinitis, quæ disquisitiones
BB:7 und Haltung erscheint, in eine · mythisch allegorische und symbolische Persönlichkeit
KK:2 alle. Leipzig 1838. / / 1. Die · mythische Auffassung der heiligen Geschichte nach
BI, note Smlgn. anf. Skr. Pag. 165: Das · Mythische ist gleichsam die theologische Basis der
KK:2 / / 2. Durchführung der · mythischen Ansicht durch ihre wesentliche Momenten.
AE, s. 526 i samme § bekæmper den · mythiserende Stræben. Istedenfor at være opmærksom
KK:11 er Theophanie. Læren om en · mythisk Χstus, der som uhistorisk tillige
NB16:60 igelsen, og herved igjen et · Mythisk – med mindre man ligefrem vil sige:
BOA, s. 253 nu mindre phantastisk paa en · mythisk Afstand. / Mag: A bliver Præst paa Landet,
KK:11 ing kun skal have været en · mythisk Apparents eller Theophanie. Læren om
BI, s. 157 Moment med i Drømmen; men · mythisk er det dog ret egentlig netop i de Øieblikke,
EE1 gter man nu Pagen saaledes som en · mythisk Figur, saa vil man finde i Musikken udtrykt
EE1, s. 252 es er en meget nebuløs og · mythisk Figur. Hun har for sin Phantasi malet et
BI, s. 151 methed, det Hele ender med en · mythisk Fremstilling af Tilstanden efter Døden.
BI, s. 161 elig ikke gjøre den til en · mythisk Fremstilling, hvorimod det hører med
BI, note der bliver Spørgsmaal om en · mythisk Fremstilling, men da Reflexionen endnu
Not11:16 giver sin Fremstilling en · mythisk Indklædning. Hans Discipel Plato bliver
Papir 260:4 deres første Spirer. a) en · mythisk rational i Lille-Asien, der forklarede
BI, s. 159 r ophævet. Men dette er en · mythisk Tendents. Det som nemlig skeer, er at Ideen
BI, s. 159 Fortælling. Den er nu ikke · mythisk, fordi der tages et Hensyn til Mythen om
BI, s. 159 nstand, bliver Fremstillingen · mythisk, thi det Mythiske henvender sig ikke nærmest
BI, s. 159 først da er Fremstillingen · mythisk. I Symposiet antager man, at den mythiske
NB16:60 dens Indhold. Heri er intet · Mythisk. Nu har man taget Reduplicationen bort –
BI, s. 159 or bliver Fremstillingen ikke · mythisk; heller ikke fordi man benytter en Mythe,
BI, s. 162 alt dette er ret egentlig · mythisk; men det Mythiske ligger i den Magt, det
AE, s. 199 ikkerheds Skyld den ugudelige · mythisk-allegoriserende Retning, og vedbliver saa: » Spekulationen
NB6:10 tus. Derpaa langt om længe den · mythiske – en Opfindelse af Forstanden, hvilken
BI, s. 152 taaer i sin Opfattelse af det · Mythiske aabenbart paa det i det Foregaaende antydede
AE, s. 199 ubjektiviteten. / Den moderne · mythiske allegoriserende Retning erklærer uden
KK:2 prindelighed – efter den · mythiske Anskuelse – Sandheden kun var den
KK:2 d er da det første, som den · mythiske Anskuelse har at bevise, og den har derfor
KK:2 . Derfor forholder den · mythiske Anskuelse sig ogsaa negativt mod Indholdet
KK:2 an ret vil tage det op med den · mythiske Anskuelse væsentlig maa undersøge
Not1:5 g Udvikling, saaledes er det · mythiske Anstrøg umiskjendeligt. Selv ved bogstavelig
BI, s. 102 kan afrunde sig i Ironi, det · Mythiske bebude en riigholdigere Speculation. /
BI n dialectiske og den mythiske. Den · mythiske begynder, idet Socrates selv træder
BI, s. 151 gende paa den Maade, at det · mythiske betragtes som et ufuldkomnere, beregnet
BI, s. 154 e over det, det vil sige, det · Mythiske bliver det Billedlige. Med Baur at forklare
NB6:10 man vendt Sagen saaledes, at hiin · mythiske Christus det var fra Barndommens Tid, Barndoms-Alderen
AE, s. 544 lse med det milde Aasyn ( den · mythiske Commensurabilitet), ikke Paradoxet, hvem
BI, s. 160 agtig. Det Andet, hvorved den · mythiske Deel af denne Dialog giver Mere end den
BI, s. 133 rimod udtales det endog i den · mythiske Deel af denne Dialog, at Legemernes Opstandelse
BI, s. 133 erindres, at det kun er i den · mythiske Deel af Dialogen at det forsøges. –
BI, s. 133 der Wand. Men end ikke i den · mythiske Deel af Dialogen skeer dette fuldelig.
BI, note ndighed at Socrates ogsaa i den · mythiske Deel af Dialogerne er den Talende, beviser
BI, s. 174 ige, foreløbige Glimt, den · mythiske Deel af disse Dialoger være en Anticipation,
BI, s. 159 l nu kortelig gjennemgaae den · mythiske Deel af et Par Dialoger. Det vil være
BI, s. 313 l med den. Det var derfor den · mythiske Deel af Historien, Sagn og Eventyr, der
BI, s. 161 erlades til Phantasien. I den · mythiske Deel af Symposiet tildrømmer derfor
BI, note have nogen anden Realitet. Det · Mythiske derimod ligger i den Hverkenhed og Dobbelthed,
BI, s. 153 . Skr. Pag. 90-98) seer i det · Mythiske det Traditionelle, og giver Ackermann Ret
BI, s. 160 ntasiens Verden og afgive det · mythiske Drapperi. Saaledes vil det altid gaae med
BI, s. 93 det mellem det dialectiske og · mythiske Element, en Dichotomi, i Platos tidligere
BI, s. 158 mørke, medens naturligviis · mythiske Elementer godt kan vedligeholde sig en
BI, note derfor kan endnu bestandig det · Mythiske eller rettere det Billedlige være et
BI, note sk Sætning i Konjunktiv, det · Mythiske er en hypothetisk Sætning i Indicativ.
BI, s. 152 tedetfor at vi antage, at det · Mythiske er et Høiere, ja et ud over Platos subjektive
BI, s. 156 de construktive Dialoger. Det · Mythiske er for det første indoptaget med i det
BI hædon, en Dialog, i hvilken det · Mythiske er mere fremtrædende, ligesom det Dialektiske
BI, s. 154 elig præsent i Rummet. Det · Mythiske er saaledes Phantasiens Enthusiasme i Spekulationens
BI, s. 154 rge vi overhovedet, hvad det · Mythiske er, saa maa man vel svare, det er Ideens
BI, s. 151 . Vi see saaledes, at her det · mythiske Foredrag adskilles fra det undersøgende
KK:2 ge Væsen – / Imod den · mythiske Forflygtigelse af den historiske Christus
BI, s. 156 Drømme, saa træder det · Mythiske frem i en ny Skikkelse, det er, som Billede.
BI, s. 155 gte Gorgias og Phædon. Den · mythiske Fremstilling af Sjælens Existents efter
BI, s. 161 s udvortes. / Betragte vi den · mythiske Fremstilling af Sjælens Tilstand efter
BI, s. 159 Symposiet antager man, at den · mythiske Fremstilling begynder med Diotimas Fortælling.
BI, s. 160 lt tagne. Det altsaa, som den · mythiske Fremstilling giver mere end den hidtil
BI, note sig til den, og Eenheden er den · mythiske Fremstilling. / Fordi Plato overhovedet
BI, note g i Phantasien, og dette er den · mythiske Fremstilling. Erdmann bemærker ( Zeitschrift
BI, note til Phantasien, fremkommer den · mythiske Fremstilling. Men Mythens Tid er i en vis
BI, note iske, naar det forstaaes om den · mythiske Fremstilling. Naar derfor Socrates siger
BI, s. 156 jeg, forholder det sig med de · mythiske Fremstillinger i de construktive Dialoger.
BI, s. 161 tning, at Plato har valgt den · mythiske Fremstillingsform, for at give sit Philosophem
BI, s. 154 et negativt Resultat, vil det · Mythiske give meget Mere. Men spørge vi overhovedet,
BI, note tet, er Historiens Fylde. I det · Mythiske har baade Tid og Rum blot Phantasi-Realitet.
BI, s. 151 med det Mythiske i Plato. Det · Mythiske har her en langt dybere Betydning, hvilket
BI, s. 159 emstillingen mythisk, thi det · Mythiske henvender sig ikke nærmest til Erkjendelsen,
BI, s. 153 Side maatte man vel saa i det · Mythiske hos Plato see den fromme Veneration, den
BI, s. 158 erede før bemærket. Det · Mythiske i de første Dialoger bliver derfor i
KK:3 Indifferentisme, i hvilken det · Mythiske i de ikke christelige Religioner bliver
BI, s. 158 , kunde man maaskee kalde det · Mythiske i de tidligere Dialoger Spekulationens
BI h. Schein und Täuschung. / Det · Mythiske i de tidligere platoniske Dialoger som
BI, s. 154 ed umiddelbar som saadan. Det · Mythiske i Dialogerne bærer ogsaa aldeles denne
BI, s. 108 øre ved Udviklingen af det · Mythiske i Dialogerne. / Jeg alluderede i det Foregaaende
BI, s. 151 alektiske. Betræffende det · Mythiske i Plato er jeg altsaa for det Første
BI, s. 151 naar man bemærker, at det · Mythiske i Plato har en Historie. I de første
BI, s. 158 r det sig nu saaledes med det · Mythiske i Plato, saa bliver Svaret ikke vanskeligt
BI, s. 151 det umuligt staae til med det · Mythiske i Plato. Det Mythiske har her en langt
BI, s. 102 t mellem det Abstracte og det · Mythiske i Platos Dialoger. / Jeg skal, for nærmere
KK:2 dnu ikke Beviset givet for det · Mythiske i samme. – At forklare Mythen eller
BI, s. 155 or at attraae den, saa er det · Mythiske Ideens frugtbare Omfavnelser. Ideen synker
BI, s. 156 vidstheden er optaget, at det · Mythiske ikke er Ideen, men en Afglands af Ideen.
BI, s. 103 mellem det Dialectiske og det · Mythiske ikke er saa stærkt fremtrædende i
BI, s. 173 ledlige, dog saaledes, at det · Mythiske ikke staaer i et nødvendigt Forhold
BI, s. 157 høiere Tingenes Orden. Det · Mythiske kan derfor gjerne have noget Traditionelt
BI syneladende Uadskillelige. / Dette · Mythiske kan man nu først see paa med mere ligegyldige
BI, s. 157 n lignende Betragtning af det · Mythiske kan man ogsaa komme, idet man gaaer ud
BI, s. 154 t Dialektiske forstummer, det · Mythiske lader sig høre eller rettere see, saa
AE, s. 528 ang Klokke Klang befordre det · Mythiske langt bedre end nogen Fritænker, thi
BI, s. 160 Eenhed? ( Heise Pag. 81). Det · Mythiske ligger aabenbart deri, at det i og for
BI, s. 162 ret egentlig mythisk; men det · Mythiske ligger i den Magt, det faaer over Phantasien,
BI, s. 162 e noget Bedre og Sandere. Det · Mythiske ligger nu igjen ikke saa meget i Hentydningen
BI, s. 157 er saavel Dialektiken som det · Mythiske løftet op i en høiere Tingenes Orden.
BI, s. 173 de store Magter. Dette er det · Mythiske og det Billedlige. Til den første Art
BI, s. 157 te for at vise, hvorledes det · Mythiske ogsaa kan gjøre sig gjeldende i et isoleret
KK:2 nødvendig, gaaer over i den · mythiske Opfattelse af Christi Person, saa slaar
KK:2 Selvbevidsthed. Skulde nu den · mythiske Opfattelse af den hellige Historie gjenemføre
KK:2 » Skulde derfor end den · mythiske Opfattelse af den hellige Historie have
KK:2 tliche Momenten. – / Den · mythiske Opfattelse forkaster nærmest den hellige
KK:2 est følgende Opgave for den · mythiske Opfattelse. Det kommer altsaa an paa at
NB31:2 i at fastholde imod alle de · mythiske Opfattelser af Χstd, at den er Mythologie,
KK:2 n Kritik af Kirkelæren. Den · mythiske Opfattelses Sandhed skal bestaae deri,
BI, note α) folgte. / Naar det · Mythiske opfattes saaledes, kunde det synes at det
EE1, s. 83 revinden. Med Hensyn til den · mythiske Page er det lige væsentligt, at han
EE1, s. 104 Tænkte jeg mig nu, at den · mythiske Page havde løsrevet sig, var kommen
EE1, s. 104 d en Replik af Don Juan. Den · mythiske Page lod jeg blive staaende, den virkelige
EE1, s. 83 plikken ikke tilhører den · mythiske Page, men Pagen i Stykket, den poetiske
EE1, s. 84 ium, der er betegnet med den · mythiske Page; vi lade ham vedblive tungsindig at
EE1 et Tilfældige, at fremmane den · mythiske Papageno og glemme den i Stykket virkelige
EE1, s. 87 mere man i Papageno seer den · mythiske Papageno, desto udtryksfuldere og mere
EE1, s. 89 det det. / Vi forlade nu den · mythiske Papageno. Den virkelige Papagenos Skjæbne
BI, s. 158 pørgsmaal: tilhører det · Mythiske Plato eller Socrates. Jeg troer, at jeg
BI, s. 154 ige. Med Baur at forklare det · Mythiske som det Traditionelle, for sædeligreligiøse
BI, s. 158 u ogsaa Tilfældet; thi det · Mythiske staaer meest haardnakket og gjenstridigt
BI, s. 152 rd jo antyder, at Plato i det · Mythiske stiger ned til Tilhøreren, istedetfor
BI, s. 156 ieblik en Mulighed af, at det · Mythiske undergaaer en Metamorphose. / Saasnart
BI d kunde faae en Consolidation. Det · Mythiske vil nu blive Overveielsens Gjenstand, og
BI, s. 93 i seer han Betydningen af det · Mythiske), deels til Socrates' Personlighed, som det
BI, note lelse af det Dialektiske og det · Mythiske, da, som bekjendt, Plato aldrig selv optræder
EE1, s. 422 or Feil, da det hæver det · Mythiske, det Fortryllende, man seer – horrenda
BI ldet mellem det Dialektiske og det · Mythiske, er et af de Indicier, et af de Spor, der
BI, s. 159 at man ikke kan kalde den den · mythiske, fordi der tages et Hensyn til en eller
BI, s. 161 imod det hører med til det · Mythiske, hvad Phantasien overhovedet ynder, at Gjenstanden
BI, note Poetiske, Eenheden heraf er det · Mythiske, naar det forstaaes om den mythiske Fremstilling.
BI, s. 161 lde det, saa udvikler han det · Mythiske, og saaledes er f. Ex. hans hele Anskuelse
BA, s. 338 r Forstanden forfalder til det · Mythiske, saa kommer der sjeldent andet end Passiar
BI, s. 155 Dialektik, der svarer til det · Mythiske, som Attraa, Begjær, som det Øiekast,
BI, s. 173 til de to første det · Mythiske, til de to sidste det Billedlige, dog saaledes,
BI a tilstede, den dialectiske og den · mythiske. Den mythiske begynder, idet Socrates selv
BI, s. 159 r Anskuelsen. Deri ligger det · Mythiske. Enhver, der har givet sig af med abstrakt
BI, s. 157 rade Bevægelse hen mod det · Mythiske. Naturphilosophien giver ofte Exempler herpaa,
BI, note icativ, er en Betegnelse af det · Mythiske. Saalænge Mythen tages for Virkelighed,
BI, s. 154 mme, og heraf fremkommer det · Mythiske. Under denne Drømmen svæver Ideen
BI, s. 152 orholder det sig nu med dette · Mythiske; thi det er aabenbart, at det i disse Dialoger
BI, s. 161 nok for lidt, og opfatter det · Mythiskes Forhold til Plato aldeles udvortes. /
BI re nogen videre Slutning til det · Mythiskes historiske Forhold til Socrates. Ogsaa
BI, s. 154 ur synes at have overseet det · Mythiskes indre Historie i Plato. Medens dette nemlig
BI, s. 154 lertid i Betragtningen af det · Mythiskes Metamorphose i Plato. Skarpest træder
Not1:6 kjellige, saavel historiske, · mythisk-symbolske, som allegoriske Fortolkningsforsøg.
BB:2 yere Digtere, der bruge de gl. · Mythol: for derfra at hente Billeder, havde Troub:
PS, s. 305 den er kun for Tanken), ingen · Mythologi ( thi den er kun for Phantasien), ingen
BI, note venlig Nymphe. I den nordiske · Mythologi derimod, hvor Naturen gjenlød af vilde
EE1, s. 400 er for den bedste Næring: · Mythologi og Eventyr. Dog har hun sin Frihed her
Papir 200 sen af Gud i Msk. Billede; denne · Mythologi skaber Msk. i sit Billede ( mere episk)
SD, s. 242 enten doketisk bliver Poesi, · Mythologi, der ikke gjør Fordring paa Virkelighed,
FF:1 Hvori ligger Begrebet Mythe og · Mythologie – har ikke enhver Tid sin Mythologie
NB28:52 ille gjøre Χstd til · Mythologie – men naar man paa den Maade holder
FF:1 har ikke enhver Tid sin · Mythologie – Novalis etc – hvori forskjellig
NB30:42 som skiller mellem Poesie, · Mythologie – og Χstd. Derfor har Χstus
NB21:63 sten omgaaedes den som en Art · Mythologie – og nu i en langt senere Alder skal
NB15:117 il gjøre Χstd. til · Mythologie – og saa gjøres der Anskrig. Man
Not11:37 nden. Fra nu af har enhver · Mythologie alle Potentser. Men hvorledes forklarer
Papir 344:1 Tid / Ifølge den nordiske · Mythologie dannedes som bekjendt, Skyerne af Kæmpen
DD:23 s af en Bremse . / d. 8 Juli 37. / · Mythologie der Feen und Elfen vom Ursprunge dieses
FF:24 Døde. – / d. 3 Dec. 36. / · Mythologie er Evighedens Idee ( den evige Idee) Fastholdelse
Papir 200 maa sige msklig ɔ: den egl. · Mythologie er Skabelsen af Gud i Msk. Billede; denne
Not11:36 rscheinung. Man har anseet · Mythologie for Naturlære. Saaledes forholder det
Not11:38 . Nu træder en opdigtet · Mythologie frem ell. hiin falske Eenheds-Tendents:
Not11:36 ere Momenter i den almdl., · Mythologie frembringende, Proces. / Hvorledes reflekterer
Not11:37 enter mulig, om end enhver · Mythologie har alle 3. – den ægyptiske har
NB30:42 / Kun i Forhold til Poesie, · Mythologie kan Individet fornuftigviis have den Frihed,
Not11:35 logien. En Philosophie der · Mythologie kan saa vel foredrage de mythologiske Forestillinger
BB:1 indiske), nordiske, celtiske, · Mythologie meget rom: Stof. – p. 198. En anden
BB:37 man da ikke fortælle? Jo, · Mythologie og gode Eventyr er hvad Barnet behøver
Not11:38 evidsthed der staaer mell. · Mythologie og Mysterie er Demeter, et qvindeligt Væsen.
NB27:48 ldhed ( der tillige næsten er · Mythologie og Poesie) behager Barnet! Og naar dette
DS, s. 235 bliver, existentielt, let som · Mythologie og Poesie, Efterfølgelsen en Overdrivelse,
NB27:61 – altsaa er Χstd. dog · Mythologie og Poesie, thi at den ikke er En det, afgjøres
NB24:105 nden for, at Χstd. er · Mythologie og Poesie. / Men i Protestantismen er (
Not11:37 bismen er ikke Mythologie. · Mythologie opstaaer først ved successiv Polytheisme.
Papir 206:1 ndiges Wörterbuch der · Mythologie paa Plade CXV., hvor det saa rigtigt er
Papir 208 / d. 5 Febr. 37. / / / Nordboens · Mythologie slog sig ihjel ligesom Solon befalede,
Papir 200 yvende Blade. 3 Novbr. 36. / Den · Mythologie som Middelalderen frembragte, var om jeg
NB25:90 thi saa faaer vi en sentimental · Mythologie til Χstd – og » Efterfølgelsen«!
DD:208 hi nu er der intet andet end · Mythologie tilbage og jeg bliver selv en mythologisk
AA:21 aftrykke. / » Nordens · Mythologie« ved Grundtvig S. 409: » Desaarsag
Not11:35 dannes til Philosophie der · Mythologie, der maa gaae forud. Den fra Seyn udelukkede
NB31:2 ge, om de kunne opvise nogen · Mythologie, der selv siger sig at være mod Forstand.
NB25:90 at det forvandler Χstd. til · Mythologie, det benytter vi os af til at skulke os
Not11:38 r som Krischna. Dette er ikke · Mythologie, det er kun Ausgeburt einer haltungslosen
Not11:39 gangen dannes til den egl. · Mythologie, dog vare de ikke almdl.; men kun Vinkel-Cerimonier.
NB34:42 de Fleste er Christd. egl. · Mythologie, Fabel, Digt, Andet ansee de den ikke for
BA, s. 381 Mystagog prostituere en heel · Mythologie, for at faae hver enkelt Mythe til ved hans
NB31:2 lser af Χstd, at den er · Mythologie, hvilke man saa maatte spørge, om de
NB24:105 stdommen ikke bliver Poesie, · Mythologie, Idee i abstrakt Forstand – hvad den
BB:37.4 ikke saa meget for den græske · Mythologie, idetmindste ikke for det, der i en modnere
NB29:81 sten: ergo er Χstd. Poesie, · Mythologie, og det er det man kalder Rettroenhed. /
NB24:118 forhindre at Χstd. bliver · Mythologie, og for ethisk at holde Justits: enhver
KK:11 ke Natursymbolik hæves til · Mythologie, opgaaer Bevidstheden om, at den msklige
NB29:61 / Men saa er jo Χstd. · Mythologie, Poesie – det er ikke Fritænkeren,
NB29:21 / Men saa er jo Χstd. · Mythologie, Poesie – og Forskjellen mellem den
NB30:42 esie. / Men er Christd. kun · Mythologie, Poesie saa er jo unegteligt Individet fritaget
NB29:77 en-til ɔ: Χstd. er · Mythologie, Poesie, det er den for den saakaldte Rettroenhed.
NB26:114 inger om, at Χstd. ikke er · Mythologie, Poesie, hjælpe ikke. Saa længe vi
NB28:52 gjør man den jo selv til · Mythologie, Poesie, kort til Noget, man kun forholder
NB24:105 vergribende, og Χstd. · Mythologie, Poesie, saa er Χstd.s Forkyndelse
NB29:77 oenhed, den protestantiske, · Mythologie, Poesie. / / / / Lad os et Øieblik indrømme,
NB26:89 den officielle Forkyndelse · Mythologie, Poesie. / / / Mildhed – Strenghed.
NB26:74 « er Christendommen · Mythologie, Poesie. / / Fritænkerne i vore Tider
NB26:74 Χstd. intet mindre end · Mythologie, Poesie. / Aber, aber – deres Forkyndelse
NB26:114 r tales til: ergo er Χstd. · Mythologie, Poesie. / Alle Forsikkringer om, at Χstd.
NB26:74 alle Forsikkringer – · Mythologie, Poesie. / Det er overhovedet en egen Ting
NB30:42 for ham er Χstd. · Mythologie, Poesie. / Det Existentielle er det Carachteristikon
NB28:52 juler det, at Χstd. er · Mythologie, Poesie. / En tidligere Χstd., den
NB26:114 l den, gjøre vi den til · Mythologie, Poesie. / I Himlen – paa Jorden.
NB30:42 ihed, at Det for ham kun er · Mythologie, Poesie. / Men er Christd. kun Mythologie,
NB26:74 ibe Χstd. og kalde den · Mythologie, Poesie. / Saa kommer Forsvarerne ( Rednings-Folkene
G, s. 26 ohren und Creolen rede, Critik, · Mythologie, rebus und Grundsätze durch einander
Not11:36 der er Begyndelsen til al · Mythologie, sig i den mythologiske Bevidstheds Begyndelse?
NB24:105 bage til, at Χstd. er · Mythologie, Talen om Χstd. digteriske Udgydelser
Not1:5 uddannet efter den persiske · Mythologie. / § 16. / De udførlige Disputationer
NB15:117 std saa denne egl. er · Mythologie. / / / Forskjellen mell. en Hedning og en
Papir 204 g paa at gjøre det til · Mythologie. / d. 30 Nov. 36. / /verte. /
NB27:51 std, der egl. er Poesie og · Mythologie. / Den der kun tilbeder Gud i stille Timer,
NB30:42 std. ikke er Poesie eller · Mythologie. / Hvorledes der skal tales om Det, hvorom
NB8:97 e Christenhed er reent Hedenskab, · Mythologie. Dens Idee ell. Tanke er saa denne: et Barn
Not11:39 dette Element er der ingen · Mythologie. Derfor er Sabismen egl. ikke Mythologie.
AE, s. 537 gen Christendom, men idyllisk · Mythologie. Det er Barnlighedens Idee i anden Potents,
BB:2 ten, wie die Alten von ihrer · Mythologie. Diese Dichtungen, die sich in mehrere Fabelkreise
Not11:39 rfor er Sabismen egl. ikke · Mythologie. Dionysos' s Ideen gaaer imidlertid ud over
BB:25 andet Stadium: den græske · Mythologie. Her er den egl. Ligevægt, her er det
Not11:39 dendelse af den exoteriske · Mythologie. Homers Kraft bestaaer netop i den Kraft,
NB27:61 frem, at Χstd. er Poesie og · Mythologie. Hvad gjør den officielle Forkyndelse?
NB25:16 er hen og gjør Χstd. til · Mythologie. Julefesten opkom ogsaa først i 4de Aarh.
Not11:38 gaaer ogsaa den exoteriske · Mythologie. Med hendes Beroligelse og hendes Erstatning
Not11:37 Ourania. Sabismen er ikke · Mythologie. Mythologie opstaaer først ved successiv
NB25:90 te Χstd. anderledes end som · Mythologie; den Spisende forvandler Spisen. /
BB:25 adium svarer saavidt jeg kan see i · Mythologien – de orientalske Mythologier. Det
Not11:37 æske. / / Principet for · Mythologien er en successiv Fremtræden af Potentserne.
Not11:37 esoteriske Forstand faaer · Mythologien først i Slutningen. Fra Cybele af kommer
NB16:99 t« er Magten; som i · Mythologien Natten er Alts Moder, saa er Piat Moderskjødet
DD:208 saa er han jo hjemfalden til · Mythologien og i dens Lys seet er han nødvendigviis
Not11:39 sephone er altsaa det egl. · Mythologien sættende Princip, er dets Spire, hun
Not11:36 Dette Moment er betegnet i · Mythologien ved et qvindeligt Væsen. Persephone,
Not11:35 r danne et Corollarium til · Mythologien, og den umidd. Overgang til Philosophie
BB:25 fire Stadier, ogsaa med Hensyn til · Mythologien. / Det første er det Stadium, paa hvilket
Not11:36 , der virke i Naturen og i · Mythologien. / Man kunde spørge, hvad foretog Msk.
Not11:38 re egl. kun er en Reaction mod · Mythologien. Budh. og den ved den vakte Mysticisme,
Not11:35 dybere Forudsætning er · Mythologien. En Philosophie der Mythologie kan saa vel
Not11:36 Bevægelser, som ledsage · Mythologien. Udv: Historie fik Folkene først, efter
Not11:39 Guder er Dionysos yngst i · Mythologien; han blev skjult efter sin Fødsel i Zeus.
Not11:37 I disse 3 Potentser er · Mythologiens egl. indre Forstand indeholdt. Denne esoteriske
BB:25 foldige, som man m:H:t: disse · Mythologier har troet at være nok for at kalde dem
Not11:36 aa de forskjelligste Folks · Mythologier have Lighed, fordi det er et Nærværende
EE1, s. 419 de. Raadfører man sig med · Mythologier, Eventyr, Folkesagn, saa vil man finde dette
EE1, s. 368 i Eventyr, Sagn, Folkeviser, · Mythologier, om det oftere er en Pige der er troløs
Not11:39 nt, der gaaer gjennem alle · Mythologier, uden dette Element er der ingen Mythologie.
BB:25 Mythologien – de orientalske · Mythologier. Det er den gudd: Fylde der strømmer
Not11:36 igangent nærværende. · Mythologierne ere derfor ikke uafhængige, de ere Momenter
Not10:9 ot udv:, som man kan see af · Mythologierne. – Denne Tanke viser sig i den rene
Papir 206:1 et selv ejer jeg.) / Der maa i · Mythologie-Udviklingen være et Stadium, der svarer til den
Papir 204 classiske Tid i Tiden er af · mythologisk Art, og kun fremkommen af den msklige Svaghed,
AE, s. 545 Gud, og altsaa dog vel ingen · mythologisk Figur ........ det kan man see paa hans
AE, s. 545 n ligefremme Kjendelighed. En · mythologisk Figur er ligefrem kjendelig. Gjør man
AE, s. 545 aa ham, saa er han eo ipso en · mythologisk Figur. Man vil let see, at Pladsen bliver
NB15:125 r en Slags Guddom, eller dog en · mythologisk Person, der i orientalsk Stiil kunde dyrkes,
DD:208 ilbage og jeg bliver selv en · mythologisk Person. / Phrase Det er et aldeles eensidigt
Papir 43 klingen – først det egl. · Mythologiske ( Guds Siden) dernæst det msklig mythologiske
Papir 43 Guds Siden) dernæst det msklig · mythologiske ( Msk Siden) og derpaa en Realisation af
Not11:36 l al Mythologie, sig i den · mythologiske Bevidstheds Begyndelse? Hiint Princip er
Not11:16 i Verden; men allerede det · Mythologiske der dog havde en historisk Realitæt
FF:24 poetiske Virkelighed) er det · Mythologiske derimod en hypothetisk Sætning i Indicativ
Not9:1 kke ud over Osiris, og disse · mythologiske Figurer kunne altsaa med Rette paralelliseres
Not11:35 e kan saa vel foredrage de · mythologiske Forestillinger som ogsaa Aarsagerne til
Not11:36 n i Forestillinger. Dette er de · mythologiske Forestillinger. De lade sig ikke forklare
BOA, s. 258 telige, brændte alle sine · mythologiske Manuscripter – og dog faldt han tilbage
Not11:37 gjøre. – Den hele · mythologiske Proces bevæger sig kun om disse 3 Potentser.
Not11:36 træder ud er Moder. den · mythologiske Proces er en almdl. Skjebne, som den hele
Not11:37 / d. 1 Febr. / Epocherne i den · mythologiske Proces. / / 1t Epoche A. Processen begynder
Papir 195 8 Oct: 36. / Det jeg kalder det · Mythologiske-Poetiske i Historien er den nimbus, der svæver
KK:3 ovedformer ere Naturalismus og · Mythologismus. ( med Hensyn til om Indifferentismen kaster
KK:3 re og Stiftelser. – / / · Mythologismus. / M. er den Form af Indifferentisme, i
BI, note am aliud etiam consilium in usu · mythorum Plato secutus est. Voluit enim ineptam
BI, note t certe emendare. Denique etiam · mythos eo consilio adhibuisse videtur, ut animos
BI, note sen Mythus. Der religiöse · Mythus ist ein Faktum oder eine Reihe von Faktis,
KK:2 d glemt. – Skal den chr. · Mythus virkelig indeholde et religieust og derfor
Not9:1 ogme og nærved at være · Mythus. / Den første Guds Aabenbarelse er Sønnen,
BI, note nennen wir einen religiösen · Mythus. Der religiöse Mythus ist ein Faktum
SD, s. 234 jo Erfaring, at naar der er · Mytteri paa et Skib eller i en Armee, saa ere de
NB35:26.a . / Christenheden er derfor et · Mytterie mod Χstdommen; men der hører et
KG, s. 120 rke, tilføie, at det er et · Mytterie mod Gud? Eller er det Sædelige saaledes
SLV, note imponere som en Krigsret af et · Mytterie, der bringer Tilgivelse over Alle, fordi
KG, s. 121 skulde vel standse et saadant · Mytterie, hvis det var til? Skulle vi maaskee, blot
NB32:104 a stille, det er og bliver · Mytterie, Oprør – Terrainet maa ryddes.
NB35:26.a ik til for at kjende at det er · Mytterie, thi Mytteriet bestaaer jo ikke i, at Ingen
KG, s. 120 virrede Tilstand? Mon ikke et · Mytterie? Eller skulle vi betænke os paa at kalde
NB35:26.a kjende at det er Mytterie, thi · Mytteriet bestaaer jo ikke i, at Ingen vil kalde
KG, s. 121 en ogsaa bidrager Sit til, at · Mytteriet faaer Overhaand. Thi hvo skulde vel standse
NB35:26.a vil kalde sig Χsten, nei · Mytteriet stikker just i, lad os Alle kalde os Χstne
KG, s. 121 er Gud forpligtet at standse · Mytteriet, naturligviis ikke ved Raab og indbildsk
NB35:26 reberne. / Det er Loven for · Mytteriet: Tallet forandrer en Capital-Forbrydelse
KG, s. 121 kker, det Svimlende, der er · Mytteriets Begyndelse. / Saaledes nu ogsaa i Forhold
SLV, note is. ( Der troer man nemlig paa · Mytteriets frelsende Kraft.) Die Schwächen der
KG, s. 120 kun være en Gjentagelse af · Mytteriets Tanke eller dets Tankeløshed, thi saa
KG, s. 121 i et nyt Mønster, gjentage · Mytteriets Vildfarelse, og, hver især, sige: jeg
Brev 255 mig ind, anden Gang at sende en · Mæcenas et Exemplar af den samme Bog, fordi andet
SLV, s. 31 ustandsede Opmuntring. Kunde · Mæcenas ikke sove uden at høre et Springvands
EEL, s. 66 a! Men saa maa det være en · Mæcenas, der taler, og sæt saa, at det kun var
EEL, s. 66 virkelig General, Stormester, · Mæcenas, saa er det jo snurrigt nok, at en saadan
AE, note il Trop; og hvorfor? Fordi den · Mæcenas-Relativitet P. vil ved denne Tiltale gjøre gjeldende
FF:146 besinde sig paa Verden. / Med et · Mæcenat-Exemplar af min Afhandling: Da jeg veed, at de formodentlig
Brev 252 ns, Taknemlighedens, Venskabets · Mæcenat-Exemplar, om det er Manden eller Hustruen; eller
Brev 30 Alle Dage men os bøer ved · mæget Trængseler at yndgaaed i Guds Rige.
OTA, s. 202 d han skal udrette. Ikke eet · mæglende Ord, ikke eet Vink tør han tillade sig,
Brev 18 Dig: Madame Bützov, Enke efter · Mægler B. / Alt bliver forøvrigt uforandret.
NB23:34 sk Seddel. Saa rolig som en · Mægler betragter et Penge-Papir og siger: her
KG, s. 295 ngen er som en Mellemmand, en · Mægler blot behjælpelig ved Omsætningen,
BI, s. 200 en giver Afkald paa Ideen, en · Mægler, der bestandig gjør Omsætninger i
BOA, s. 144 Pengene er Pengemandens, men · Mægleren er den Tjenende. Kun maa vi her huske paa,
Not1:7 samme Betydning kaldes Chr: · Mægleren for den ny Pagt mellem Gud og Msk. 1 Tim:
BOA, s. 144 leren. Det falder jo dog ikke · Mægleren i det daglige Liv ind, at hengive sig til
BOA, s. 144 det religieuse Høieste er · Mægleren ikke en Endelighedens kløgtige Forretningsmand,
NB33:53 kal kjøbe, saa forstaaer · Mægleren strax, her er Noget at tjene, thi han skal
BOA, s. 144 det Faste, men Reflexionen er · Mægleren. Det falder jo dog ikke Mægleren i det
KM, s. 13 Kjøbenhavnsposten for dens · Mæglerforretninger med Hensyn til Fædrelandet. Der bliver
AE, s. 366 e for Mediationens kummerlige · Mægler-Viisdom. / Mediationen vil ( men svigefuldt vel
EE2, s. 55 r at entholde mig fra alle · Mæglingsforsøg, der ere Dig endnu mere imod end den krasseste
CT, s. 158 det saa let, naar Tanken skal · mægte at dreie Den om, der i Lidelse og Modgang
3T44, s. 248 og inderlige Sorg efter den · mægtede at forynge Den, der aldrig var ung. Thi
4T44, s. 300 i Overveielse, saa han ikke · mægtede at handle, fordi der fra begge Sider lod
DS, s. 184 Magt, Magt, blev den Magt, der · mægtede at omskabe Verden. Saaledes blev den betjent
SLV, s. 75 en Vellyst, som listige Guder · mægtede at tilberede. Derfor lader Qvinden sig
DS, s. 164 geme, det seer virkelig ud som · mægtede denne fyrige, kraftfulde Skabning ikke
4T43, s. 130 ugt er lystelig at skue til. · Mægtede Herrens Formaning ikke at frelse det første
F, s. 509 at udføre hvad Kraften ikke · mægtede, det siger man nemt nok bag efter; idet
OTA, s. 367 t som det menneskelige Sprog · mægter at fremstille eller tydeligt at ane denne
BOA, s. 266 le om at prise ham, hvis han · mægter at komme Virkeligheden saa nær som mulig;
SLV, s. 338 ikke faaer at vide, hvad man · mægter i Kraft af Aand, og hvad de mangfoldige
Papir 306 rhundreder siden, og dette · mægter jo hiin Evne at fastholde det Forbigangne,
NB:137 reformatorisk strider mod en · Mægtig ( en Pave, en Keiser kort en enkelt Mand)
LA, s. 30 at være det. Her er ingen · mægtig Aabenbarelse og ingen dyb Skjulthed, men
NB6:78 ttet det saaledes: at see en · mægtig Aand blive sig selv utro. / Vi faae nu
DD:78 e gale – derpaa følger en · mægtig Aand der opfatter Ideen; men bliver ikke
Oi6, s. 268 / Tænk Dig, at der var en · mægtig Aand, som havde tilsagt nogle Mennesker
NB13:30 » man« saa er saa · mægtig at » man« let forstaaer,
OTA, s. 359 beroligende Tanke; den er jo · mægtig at gjøre den længste Skoletid til
PH, s. 56 e Henseende hvad De veed. Hvor · mægtig Deres Indflydelse er, har Erfaringen allerede
OTA, s. 325 andt, hvor klog Du var, hvor · mægtig Din Indflydelse – det bliver jo Dit
TTL, s. 392 at finde Stilhed, han være · mægtig eller ringe, vanskeligt at finde den i
TTL, s. 422 for Alle; den Troende være · mægtig eller ringe, viis eller eenfoldig, klædt
BI, s. 174 eproducerede det. Men ligesaa · mægtig en Indflydelse Ironien maatte kunne faae
NB18:88 ede eet eller andetsteds en · mægtig Fyrste – og et andet Sted en Kunstner,
NB33:60 maadighed. / Tag det Billede: en · mægtig Fyrste som han var i de Tider da det betydede
NB23:192 for en Undersaat, hvis en · mægtig Fyrste vilde hvile sit Hoved i hans Skjød.
NB20:60 vandler Forholdet som var Gud en · mægtig Fyrste, Χstus den mægtige nærmest
EE:102 derligt han har hjulpet Dig, hvor · mægtig han er dig nærværende, og dog vilde
DD:13 glemme andre 3: han voxede og blev · mægtig i Aand, fuld af Viisdom Luc. 2, 40; han
HH:2.a ortuna er Hedninge-Standp: Gud er · mægtig i de Svage er det chr: man seer strax,
DD:196 glad Forvisning om, at Du er · mægtig i de Svage. / d. 16 Jan. 39. /
HH:17 rger for Alle, og fandt ham altid · mægtig i den Svage, mægtigere jo svagere Du
4T43, s. 146 ar denne Evne til at være · mægtig i Korthed, som en Apostel har den, saa
Brev 318 r, føler jeg nogedt som · mægtig i midt indere som jeg ikke kan ondlade
NB5:15 røsten kommer. / / / Dersom en · mægtig Keiser skulde afsende en Gesandt i et høist
NB33:53 Majestæt som Satan, saa · mægtig lige over for Gud, at Gud med sin bedste
NB21:159 r, af et ringe Tjeneste-Msk. en · mægtig Mand, en riig Mand o: D:. Dette er jødisk
Sa, s. 174 ndeligt langt vigtigere, at en · mægtig Mand, end sige en Konge, en Keiser var
NB17:36.b et, kort han bliver en riig og · mægtig Mand, istand til at gavne sine Venner og
NB10:213 smigret ved, at der er en · mægtig Mand, som kjender Dig personligt og som
4T43, s. 121 Herligheds Dage, da han var · mægtig og anseet i Folket, » da Ynglingen
SLV, s. 260 og mangen Lykkelig og mangen · Mægtig og mangen Mellemmand mellem disse og den
NB2:265 i næste Secund saa er han den · mægtig og nu frembringer han en uhyre Virkning.
NB6:68 ven. Gud bliver Maieutikeren for · mægtig og saa er Majeutikeren et Vidne, kun deri
Brev 267 / Med korslagte Arme, · mægtig og stum / Vil Helten for Eder sig vise;
NB27:72 kke stort at betyde, men en · mægtig Opinion en verdslig Dannelse vil gjøre
NB12:16 airt Noget, som ikke har en · mægtig Phantasie ell. Deslige som kunde give det
BI, s. 237 sigter, at han, naar han i en · mægtig Skovegn fandt et Punkt, fra hvilket han
SLV, s. 428 ans Tale, Du vilde finde den · mægtig som altid, uden Svig, uden Beregning, uden
NB14:5 l have det, jeg føler mig · mægtig som en Gud.« hun svarer »
NB6:86 g Herlighed – naar han der, · mægtig som han er i personlig Skikkelse, træder
OTA, s. 383 en er tillige en stærk og · mægtig Tanke. Den er ikke en Lykkeridder, som
DJ, s. 74 Don Juan anseer Elvira som for · mægtig til at afficeres af et lille Forhold til
FB, s. 116 l i en Velsignelse, der var · mægtig til at gjøre Isaak velsignet alle Dage
Papir 270 brændende i Aanden, saa · mægtig til at modstaae alle Fristerens snedige
Not11:37 rt den første Potens er · mægtig til at overvinde den anden. Fra nu af har
TTL, s. 455 d alle de Levende, er den dog · mægtig til at underlægge sig dem og til at
DD:201 std. er saa velgjørende saa · mægtig til i et nu at omskabe vort hele Sind,
2T44, s. 199 m denne end synes at være · mægtig tilstede i sit lidenskabelige Udtryk! Eller
OTA, s. 325 il Forhaanelse; han var ikke · mægtig ved sin Indflydelse, saa han kunde ønske
NB5:14 nstigelser: sund, skjøn, riig, · mægtig, anseet o: s: v:: saa Ordet taget forfængeligt,
2T43, s. 47 etfærdig, Din Stemme saa · mægtig, at den maatte gjennemlyde Himlene og kalde
KG, s. 74 r den en Trang, og den er saa · mægtig, at det er, som maatte den selv næsten
TS, s. 82 ler den Kaldede sig saaledes · mægtig, at han ikke just fristes af Higen efter
BOA, s. 247 Grad ikke er sig og sin Tanke · mægtig, at han ved Forvirretheden i sin Tanke,
G, s. 28 eg ikke er det tydske Sprog saa · mægtig, at jeg veed at vende mig i en snæver
BOA, s. 266 bliver sig selv og sin Tanke · mægtig, da kan der være Tale om at prise ham,
2T44, s. 194 eidigt, dens Forventning saa · mægtig, den vil afsted, afsted for at komme og
4T43, s. 128 Sorgen indhentede ham. Er Du · mægtig, er dette Dit Fritagelses Beviis? Job var
CT, s. 139 til Gud. Der er ingen jordisk · Mægtig, for hvem Du er Intet, derfor er det hans
KG, s. 190 ste Forstand ikke er sig selv · mægtig, fordi den ingen høiere Magt har over
DS, s. 224 r Enkelt og hele Samtiden for · mægtig, han har saaret dem for dybt, det vilde
CT, s. 67 hedens Træl, sig selv ikke · mægtig, i den svimlende Verdsligheds Vold, gudforladt
BOA, s. 234 r eller qua Kunstner sig selv · mægtig, i en Produceringens Vellyst tangerer det
NB26:118 Χstd; thi selv riig, · mægtig, lykkelig at ville forkynde Χstd, end
BOA, s. 277 et christelige Begrebs-Sprog · mægtig, medens hans Grebetheds impetus forleder
SD, s. 147 er sin sandselige Følelse · mægtig, men denne er i Vindens og Veierligets Vold,
TTL, s. 394 ik det samme Menneske riig og · mægtig, og nu Øieblikket derefter, skjøndt
TAF, s. 297 om ham. Og derfor er han saa · mægtig, og saa nøieregnende, og altid saa nærværende,
BOA, s. 272 grebs Sprog, som han ikke er · mægtig. / a). Her staaer vi da atter ved
BA, s. 429 rdelige, var sig selv ikke · mægtig. Saaledes kan et Menneske i beruset Tilstand
CT, s. 83 nt fremmede Sprog betegner en · Mægtig. Selvplageren er en Fraværende, en Afmægtig.
3T43, s. 91 da en svag Mand? Nei han var · mægtig. Var han vaklende? Nei han var befæstet;
4T44, s. 304 t: men i Din Haand er Staven · mægtig; da maatte vel Moses sige: » jeg
EE1, s. 353 n heller ikke Tydsken ganske · mægtig; fandt sig derimod ganske i sit Es, da jeg
NB25:110 saadan vakler. De rige og · mægtige Χstne de ville stundom beraabe sig
3T44, s. 273 ring, der ikke indhenter den · Mægtige – dette er skeet i Verden og det
CT, s. 132 en frem, naar man selv er den · Mægtige – lad Dig ikke bedrage: det Menneske,
NB2:157 have levet i Forhold til de · Mægtige ( Cotterie) og til de Ringe. Hvor uklogt
Brev 314 skulde undgaae mig i disse · mægtige Accorder, thi Alt gav Gjenlyd i mit Hjerte.
TTL, s. 392 . Det hjælper ham ikke den · Mægtige alle hans Venner og Verdens Herlighed og
NB12:71 egter ikke, hans Gestus ere · mægtige Armbevægelsen et Mesterstykke; naar
NB26:30 llet modarbeide. De Rige og · Mægtige beholde ikke blot alt Deres nei, men denne
Oi6, s. 268 es Aanden havde lovet dem sin · mægtige Beskyttelse, saa Ingen skulde formaae at
PMH, s. 79 erede var afgjort ved Aandens · mægtige Beviisninger, at Inddelingen var retfærdig
Papir 270 gstes ved Beskuelsen af de · mægtige Billeder, der svæve den forbi, den sukker
NB24:63 nu tildags Verden hos disse · mægtige Biskopper, end at den ærer dem derfor
DD:6 nskuelse ikke paa Grund af det · Mægtige der derved er opdrevet for Χstd.;
OTA, s. 322 aet alene. Man seer ikke den · mægtige Drift, som fører Fuglen ad den lange
KG, s. 235 il at udøse sin Harme, sin · mægtige eller afmægtige Forbittrelse over en
Sa, s. 175 ndring) og naar Kongen og hans · Mægtige er blevet Christen eller kaldes saa, saa
OTA, s. 418 gt i Forhold til Herskere og · Mægtige er dog nok i disse Tider at betragte som
CT, s. 141 Forening mellem alle Jordens · Mægtige er hertil ingenlunde fornøden, det langt,
4T44 n ikke er vunden! Siig ham, at de · Mægtige ere hans Venner, rede til at hjælpe,
EE2, s. 322 ens Hær knugede den i sin · mægtige Favn, og Ingen undslap, og Himlen blev
Papir 376 am og ere hjulpne ved hans · mægtige Forbindelser i Udlandet over hele Europa,
IC, s. 223 ler anden Magt; jeg har ingen · mægtige Forbindelser, har ingen, ingen Indflydelse
TSA, s. 109 n, havde stor Indflydelse og · mægtige Forbindelser, ved hvilke Kræfter man
BOA, s. 225 en, havde stor Indflydelse og · mægtige Forbindelser, ved hvilke Kræfter man
LA, s. 31 for sine Mangler, gjør saa · mægtige Fremskridt i saa mangen Retning. Jeg bekjender
AE, s. 424 har sit daglige Liv, hvor den · Mægtige fristes til at glemme Ydmygheden, og den
IC, s. 67 , at denne Samme er den af de · Mægtige Frygtede, mod hvem de oplægge Planer
3T43, s. 95 en Riig frelses, skulde den · Mægtige gaae ad den trange Vei, skulde den Lykkelige
NB13:74 paa sin Stemmes Velklang og sine · mægtige Gestus, thi da al hans Gesticuleren væsentlig
CT, s. 296 ng ved Ham; Han, der ved sine · mægtige Gjerninger havde flokket den talrige Skare
KG, s. 325 e Tusinde, i det Alt, som den · Mægtige gjør, og i det Intet, som den Elendige
TSA, s. 66 det i Sandhedskjerlighed. De · Mægtige hadede Ham, fordi Folket vilde gjøre
TS, s. 82 ng, især i Begyndelsen, de · Mægtige have forsøgt sig deri, i at friste ham
IC, s. 67 dette Liv gjør vistnok de · Mægtige heller ikke, men de fordre blot hans Død
KG, s. 66 gheden lige overfor Dannelsens · mægtige Herredømme, neppe selv tør troe paa
CT, s. 175 kre Tilflugtssted, under hvis · mægtige Hvælving Du er fri fra ethvert Tryk.
NB15:40 pressens. Da Regjeringen var den · mægtige i en længst svunden Tid, da hørte
CT, s. 141 ighed, da skulde alle Jordens · Mægtige i Forening ikke formaae at krumme et Haar
EE1, s. 183 elsker kun Idee, Tanke, sin · mægtige Indflydelse ved Hoffet, sin aandelige Magt,
NB19:73 stode ham nær, de fik da det · mægtige Indtryk af at han var Troes-Helt, først
EE1, s. 236 g maaskee hun. Tanken om det · mægtige Indtryk gjorde mig allerede stærkere,
KG, s. 86 res og dog saaledes, at den · Mægtige ingen Glæde skal faae deraf, medens
KK:5 rt dem nævne – de ere · mægtige jeg fristes til at sige om dem, hvad Kong
IC, s. 89 grusom paa flere Maader. Den · Mægtige kan grusomt lade et Menneske martre –
KG, s. 44 aae Vanens Magt; hold som hiin · mægtige Keiser i Østen en Slave, der minder
KG, s. 357 m, at Gud ikke har sovet! Den · mægtige Keiser i Østen havde en Tjener, som
NB2:65 Kjerlighedens Gjerninger. / Hiin · mægtige Keiser i Østen meente at skulle udføre
NB2:65 erlighed er saa ganske uliig hiin · mægtige Keiser i Østen, den forbliver selv fromt
NB2:65 hed! Den er saa ganske uliig hiin · mægtige Keiser i Østen, den har mindst af Alt
TS, s. 63 et er om mig der tales. / Hiin · mægtige Keiser i Østen, hvis Vrede det lille
NB2:65 erlighed er saa ganske uliig hiin · mægtige Keiser i Østen, thi den har netop Lykke
NB5:15 at respektere Folke-Ret ell. den · mægtige Keiser, hvis Person han repræsenterede:
NB26:86 sindbilledlig. Tænk den · mægtige Keiser; han kaster hele sin Kjerlighed
DS, s. 210 mægtigste af alle Jordens · mægtige Konger kan ikke betale en Drik Vand saaledes,
LP, s. 25 udslagen folkelig-idyllisk af · mægtige Kornmod gjennemlynet Billede – en
2T44, s. 198 en Gysen gjennem Sjelen. Den · Mægtige krænkede ham, den Lykkelige misforstod
4T44, s. 298 forfængeligt, er for den · Mægtige kun altfor let; at sige den forfængeligt,
TTL, s. 404 n var det ikke saligt, at den · Mægtige kunde spærre Dig ind i den mørkeste
Papir 270 , Verden er ham for trang. · Mægtige Længsler en hellig Hjemvee vender hans
4T43, s. 155 mmer dog ned herovenfra. Den · Mægtige maa nøies med, at den Ringe tjener ham,
KG, s. 78 al opløfte sig, medens den · Mægtige maaskee skulde nedstige fra sin Ophøiethed,
NB32:36 ngang efter, hvorledes den sande · Mægtige maatte tale. / » Dersom Nogen spørger
4T44, s. 296 ægtigs Venskab, men denne · mægtige Mand kunde Intet gjøre for ham ( dette
4T43, s. 155 Gud, at han havde brugt hiin · mægtige Mand som et Redskab for at hjælpe Dig.
4T44, s. 296 e jo overbevises om, at hiin · mægtige Mand virkeligen ikke formaaede at gjøre
4T44, s. 297 ende. Men Kongen, han er den · mægtige Mand, ja den mægtigste; og dog bedes
NB26:68.b Du tør ikke bryde med hiin · mægtige Mand, og Du tør ikke give Afkald paa
LP, s. 22 sies retmæssige Fordringers · mægtige Manelser maatte, ligesom Fædrene i dens
NB27:28 man smigrer de Lykkelige og · Mægtige med at forkynde dem en behagelig Christendom,
NB10:213 r ham. / I forhold til det · mægtige Msk., til Kongen fE anseer man det, mageligt,
NB10:213 blæse være med alle · mægtige Msker; Du er kjendt af Gud i Himlene ganske
EE:43.a kelte Msk, end naar han bøier · mægtige Nationer under sin vældige Haand, kun
Not5:2 tag min Hilsen / Vær hilset Du · mægtige Natur, med din flygtende Skjønhed, det
NB20:60 mægtig Fyrste, Χstus den · mægtige nærmest staaende Hofmand, hvis Indflydelse
AE, s. 142 r i Forhold til hiin Evigheds · mægtige Nærværelse; en Individualitet ( thi
NB23:191 Verden valgte alt det Fornemme, · Mægtige o: s: v: – saa blev der intet Andet
NB26:30 Evangeliet for de Rige, de · Mægtige o: s: v: føres Sagen igjen tilbage til
NB25:29 for Lykkelige og Rige og · Mægtige o: s: v:. / O, men de Fattige ere maaskee
NB23:191.a ham at vælge; thi alt det · Mægtige og Anseete havde Verden valgt. /
IC er, det seer man nu lettere da de · Mægtige og Anseete og hele det Bestaaendes Modstand
BOA, s. 293 e at lyde, at bøies under · mægtige og daglige Indtryk af det Ethiske og det
KG, s. 77 telige Vildfarelse, at kun de · Mægtige og de Fornemme ere de Skyldige; thi dersom
F, s. 525 kun een Bøn, jeg har til de · Mægtige og de gode Mennesker, ved hvis Hjælp
4T43, s. 145 etydende for Herskeren og de · Mægtige og for dem, som syge og sorrigfulde ere,
Papir 340:15 e Lykkelige, de Rige og · Mægtige og for Halte og Blinde og Spedalske. /
KG, s. 80 e, de Tider ere forbi, da den · Mægtige og Fornemme ene var Menneske, de andre
KG, s. 86 bilde den Ringe, at han i den · Mægtige og Fornemme, i Enhver, der er begunstiget
DS, s. 220 t, er deelt i tvende Dele: de · Mægtige og hvad man kalder Mængden. Begge Parter
4T44, s. 295 bliver ikke indbuden af den · Mægtige og kan da heller ei modtage hans Indbydelse,
KG, s. 322 hjertighed er der ikke mod de · Mægtige og Lykkelige viist af en saadan Ulykkelig!
NB26:23 r hans Unaade at lade disse · Mægtige og Rige o: s: v: blive mægtigere og
EOT, s. 270 sit Hovedhaar, græder. O, · mægtige og sande Udtryk for: Intet at gjøre,
Papir 270 tode ikke beknyttede mell. · mægtige og stærke Tanker, men forvirrede og
LA, s. 30 verdenshistorisk Katastrophes · mægtige Opsving. Livet i Nutiden er ikke uroliget
JC, s. 40 hine begeistrende og · mægtige Ord de vare saa troløse! Dog stod hans
OTA, s. 423 r dette vistnok stærke og · mægtige Ord, som man sandeligen ikke letsindigt
BI, s. 243 midlertid ikke Begeistringens · mægtige Pathos, hans Fremtræden ikke Personlighedens
NB:205 kjel: for en begeistret Luftnings · mægtige Pust at styre ud ved Begyndelsen –
SFV, s. 61 de min Fader. Barndommens · mægtige religieuse Indtryk fik i en Idealitetens
KG, s. 316 yrste skal, da han vendte det · mægtige Rom Ryggen, have sagt » her ligger
AA:2 artiet ved Søborg Sø? De · mægtige Rør bøie sig ogsaa for Vinden, men
NB13:80 itidelighed; naar saa Orgelets · mægtige Røst har fyldt Hvælvingerne og den
EE:190 tet. Men da lyder ogsaa dens · mægtige Røst til Dig og den siger: Jeg vil ogsaa
EE1, s. 166 s, naar vi vogte paa Vindens · mægtige Røst? Ja lader os et Øieblik forstumme
OTA, s. 354 jendt. Som Vinden driver det · mægtige Skib, men Vinden forstaaer sig ikke selv;
NB11:156 ng, for sidste Gang høre Din · mægtige Stemme. I denne Form blev saa hans Erindring
KG, s. 79 der tilveiebringes ved at den · Mægtige stiger ned og den Ringe stiger op, er ikke
OTA, s. 381 rider dog ved Hjælp af de · mægtige Stridskræfter, han har paa sin Side;
KG, s. 323 drede Tusinde, og af hvad den · Mægtige taler om at have gjort Alt. /
OTA, s. 360 des holder han igjen mod den · mægtige Tanke, at den ikke skal vorde et høitflyvende
Not7:42.a a deres Hjerte bevægedes af · mægtige Tanker, da Haabet lyste over dem –
FF:130 findes enkelte ganske vidunderlig · mægtige Tanker, der hver for sig ligesom en umaadelig
CT, s. 121 a det lidet hjælper med de · mægtige Tankers Forfærdelser: Trængsel kan
Papir 134 da det jo var rimeligt, at hiin · mægtige Tidsalder maatte afficeres væsentligen
NB:137 nd) han maa see, at faae den · Mægtige til at falde; men Den, der rigtigere har
NB2:65 Bedrifter, som ikke alle Verdens · Mægtige tilsammen har udført, saa mange og saa
IC, s. 67 dte Folket sig fra ham, og de · Mægtige trak Snaren sammen – i hvilken han
IC, s. 67 ja, men han saae den godt. De · Mægtige trak Snaren sammen – og nu vender
KG, s. 74 binder og styrer den · mægtige Trang, at den ikke farer vild og bliver
CT, s. 49 Eller naar den staaer ved det · mægtige Træes Fod og seer med Forundring op
KG, s. 339 m Døden gjør det, denne · mægtige Tænker, der ikke blot kan tænke ethvert
4T43, s. 148 tter maa indbyde ham, og den · Mægtige understøtter den Mægtige. Du var
4T44, s. 295 et var han hilsede, hvis den · Mægtige utaalmodig selv gik ud og saae den ringe
KG, s. 324 l hine fjerne Lande, hvor det · mægtige Vandfald styrter sig brusende ned, og der
IC, s. 219 blev korsfæstet, de bleve · Mægtige ved Ære og Anseelse; som i den bestaaende
NB11:232 hjælper mig med at have · mægtige Venner, Ære og Anseelse ( medens Χstd.
NB26:26 mod Χstd. Thi hele den · mægtige Verdslighed vil ikke blot have de jordiske
3T44, s. 256 a Tilkommelsens bekymrede og · mægtige Vidne, Apostelen Paulus; og saaledes lader
Not11:29 es abstrakt, derimod er den sig · mægtige Villie Forstand. Ur-Potentsen er saaledes,
EE1, s. 129 hele sit Omfang, med et Par · mægtige Vingeslag oversvæver den ligesom sig
NB27:49 rre end nogen Forbryder af hine · Mægtige, Anseete o: s: v:; naar et Msk. i Inderlighed
EE1, s. 430 Dog vare de mægtige, saa · mægtige, at de vilde storme Himlen. Jupiter frygtede
4T43, s. 143 Ringe, til Ydmygelse for den · Mægtige, at Gud ikke anseer Personer, denne Forestilling
IC, s. 166 t den Ophøiede, Seierrige, · Mægtige, at han drager Alle til sig, det er ikke
DS, s. 220 eg Fordeel af at dele med det · Mægtige, at være at holde med det Mægtige,
NB35:24 af Guden Elskede bliver den · Mægtige, betyder det, christeligt, at han bliver
EE2, s. 124 ing, der giver de Fornemme og · Mægtige, de Rige, de Dannede det Æsthetiske,
OTA, s. 243 Verden henvender sig til den · Mægtige, den Fornemme. Talen spørger Dig ikke
CT, s. 217 n som det ofte nok er med den · Mægtige, den Indsigtsfulde, en Tænker, en Lærer,
KG, s. 86 rkelse til en Plage for den · Mægtige, den Ærede, den Udmærkede, der dog
OTA, s. 238 kjønneste Seier, naar den · Mægtige, der forfulgte ham, vil, som det hedder,
CT, s. 295 eskeligt, kun den ophøiede · Mægtige, der har saa Meget og saa Vigtigt at tænke
KG, s. 195 Læres Skyld i Kamp med de · Mægtige, der have hans Liv i deres Haand, og som
KG, s. 77 tte Skin, som var det blot de · Mægtige, der kunde forsee sig paa Jordlivets Forskjellighed,
F, s. 513 else. Jeg hører ikke til de · Mægtige, der leve paa en fortrolig Fod med Philosophien
JJ:453 gtige. Og saaledes taler jo den · Mægtige, der veed han har Magten, til den Afmægtige:
NB25:110 sten, nu bleve de Rige og · Mægtige, der vilde nyde Livet – de bleve tillige
NB28:55 e Oppositionen næsten for det · Mægtige, Det man havde af Regjering for det Bedste,
KG, s. 66 modig Holdning lige overfor de · Mægtige, en skjønt behersket Aandens Frihed:
CT, s. 62 re anderledes mod ham, denne · Mægtige, end mod ethvert, ubetinget ethvert andet
KG, s. 79 saa fuldt som den Fornemme og · Mægtige, fordi ethvert Menneske paa sin forskjellige
Sa, s. 174 stelige Dyder. / Og I, Jordens · Mægtige, Fyrster og Konger og Keisere, ak, at I
4T44, s. 295 d, der, selv indbuden af den · Mægtige, gik til Gjestebudshuus, mødte en Ringe,
4T43, s. 152 dette Ord, har standset den · Mægtige, har afvæbnet Voldsmanden, har rystet
CT, s. 141 rmaaer, da vilde alle Verdens · Mægtige, hvis de forenede sig mod Dig, ikke formaae
TTL, s. 394 ertrykte, maaskee brød den · Mægtige, hvis Vei blev betegnet ved Forurettelse,
JJ:453 l, lad det kun synes at Du er den · Mægtige, hvorledes det hænger sammen det bliver
LP, s. 22 gre Blik sig vemodigt mod hiin · mægtige, længst forsvundne Fortid, og lytter
NB2:16 kæmpet mod Paver og Konger og · Mægtige, og derimod anseet Folket og Mængden
4T43, s. 155 men den Ringe ham tjener den · Mægtige, og i Din Taksigelse opløftede Du Dig
DS, s. 220 , at være at holde med det · Mægtige, og saa er jeg tillige et elskværdigt
EE1, s. 430 erlige Forening. Dog vare de · mægtige, saa mægtige, at de vilde storme Himlen.
NB31:43 ere Paver og Deslige ere de · Mægtige, som cujonere til Msk-Frygt, da at bukke
KG, s. 169 veralt omgiven af Fjender. De · Mægtige, som dog maaskee kunde have forstaaet Dig,
KG, s. 169 Børn. Og dette behagede de · Mægtige, som ellers selv saa dybt foragtede Mængden,
Sa, s. 174 a følger strax den Kreds af · Mægtige, som er hans Omgivelse ( og derfor er det,
KG, s. 171 k. Eller der blev sagt af den · Mægtige, som meente at overskue Forholdet: »
NB26:23 gtiget sig Χstd, de Rige og · Mægtige, som til al deres Livs Nydelse ogsaa vil
TTL, s. 394 hi hvo er vel her den Rige og · Mægtige, til hvem Talen sigter, hvo Anden end han
TS, s. 81 for Efterstræbelser af de · Mægtige. / Men som han ikke synes ved Fødselen
TTL, s. 459 de, og rige, og skjønne og · mægtige. Ak nei, da behøver man ingen Opreisning,
4T43, s. 152 jo selv bedst, da Du er den · Mægtige. Da er Du vel Giveren, men dog ringere end
Brev 245 at raadføre sig med de · Mægtige. Det er ikke af Stolthed at jeg forpligter
4T43, s. 148 gtige understøtter den · Mægtige. Du var villig til at give og hjælpe
IC, s. 67 Afsindighed. Saaledes med de · Mægtige. Folket, som forgudede ham, Folket har mere
KG, s. 86 i den Jubel, der ærer den · Mægtige. Ingen Magt skal der bruges, det kunde blive
NB26:30 des Χstd. bedst for de · Mægtige. o: s: v: / Paa den Maade er Evangeliet
JJ:453 dens Magt, derinde er Gud dog den · Mægtige. Og saaledes taler jo den Mægtige, der
DS, s. 220 sel eller ved ydre Vilkaar de · Mægtige; men disse see jo nok, at han er en Magt.
KG, s. 128 ket er at være til for den · Mægtige; som Magt lader det sig verdsligt ikke gjøre,
3T43, s. 91 var befæstet; thi han var · mægtigen bekræftet ved Guds Aand i det indvortes
NB15:65 idende engang kæmpede mod den · Mægtigere » Regjeringen« i Spidsen
BA, s. 418 Udtryk og Dialektik er langt · mægtigere ( i anden Forstand naturligviis afmægtigere,
BB:44.a te af Begivenhedernes Gang og de · mægtigere Aander og parodisk reproducere dem, ligesom
IC, s. 200 thvert Øieblik ved sit Liv · mægtigere bevisende hvad Sandhed er, end alle de
NB21:33 det er den Tilbedelse, der taler · mægtigere end alle Lovtaler og alle Lovsange. /
CT, s. 64 ogsaa Forbilledet, der vidner · mægtigere end alle Ord og Udtryk. Thi » Han«
CT, s. 176 t og Nattens Time prædiker · mægtigere end alle Talere, forstaae sig paa denne
TS, s. 41 det Du har forstaaet: Du taler · mægtigere end alle Taleres Veltalenhed! Og Du, o
NB13:64 g Verden Χstd, paatvang den · mægtigere end alle Tyranner. / De Orthodoxe ane ikke,
4T43, s. 126 større og stærkere og · mægtigere end den ganske Verden, der her vel ikke
4T43, s. 164 en og Timeligheden ubetinget · mægtigere end han. Eie det kan derfor kun et Menneske
Not8:47 Aandens Verden, skjønnere og · mægtigere end hiin der i Naturen holder Himmellegemerne
Brev 245 r Martensen og andre endnu · mægtigere Folk, saa skal det, hvis De vil, være
3T44, s. 272 rt at regjere og maa see en · Mægtigere indtage sin Plads; at Den, der engang hilsedes
HH:17 t ham altid mægtig i den Svage, · mægtigere jo svagere Du selv blev, min Tilhører
CT, s. 233 m paakalder Ham, hvad der end · mægtigere kalder paa Ham, og der er derfor Hans Lidelsers
NB2:220.1 g til Gud som til et andet, et · mægtigere Menneske, istedenfor at Msket først
NB26:23 tige og Rige o: s: v: blive · mægtigere og rigere. Nei, sin Naade kan han kun udtrykke
Not1:5 moner ( urene Aander) og en · mægtigere ond Aand som disses Fyrste; de fremstilles
3T43, s. 86 rde Kjerligheden i hende end · mægtigere til at skjule Syndernes Mangfoldighed,
NB31:150 Grad som Opstanden bliver · mægtigere, bliver, om jeg saa tør sige, spøgefuld,
BI, s. 322 hvis Fordringer til Livet ere · mægtigere, end at de kan tilfredsstilles ved at skrive
2T44, s. 191 kke gjør Een rigere, ikke · mægtigere, hvorved man Intet udretter, Intet opnaaer,
YTS, s. 274 , saa er Undseelsen kun desto · mægtigere, knusende, tilintetgjørende. Maaskee
KG, s. 89 an undgaaer hverken feigt den · Mægtigere, men elsker Næsten, ei heller fornemt
TS, s. 41 u hørte: Din Veltalenhed er · mægtigere, sandere, mere overbevisende end alle Taleres
NB31:150 ing af Opstanden er blevet · mægtigere, slaaer af, nei han skruer saa op. Tag et
BI, s. 167 nemlig dette forstaaes om den · Mægtigere, uden Hensyn til, om derved tænkes paa
NB16:59 men saa er den ogsaa desto · mægtigere. / Og forresten, fra en anden Side seet,
NB12:196.a dt, Stødet vilde saa blive · mægtigere; men jeg vilde ogsaa faae en usand høi
BI, s. 168 istedetfor at være til den · Mægtigeres Bedste, kunde være til hans Skade. Denne
4T44, s. 295 Lidet. Hvis han kom til den · Mægtiges Dør, hvis Tjeneren end ikke forstod,
TS, s. 81 t man bliver Gjenstand for de · Mægtiges Efterstræbelser; men at fødes i en
IC, s. 66 dog endnu er Gjenstand for de · Mægtiges Efterstræbelser? Det er en, som Forfører,
3T43, s. 90 Nu Paulus! Levede han i de · Mægtiges Gunst, at den kunde anbefale hans Lære?
4T43, s. 154 ee tjene som et Redskab i de · Mægtiges Haand; men hvis han nu ikke havde villet
3T44, s. 251 ldigt Menneske, der i den · Mægtiges Huus frister Livet ved et kummerligt Naadsens
CT, s. 139 nneskelige Forhold er det den · Mægtiges Magt, der fordrer Noget af Dig, hans Kjerlighed,
TTL, s. 456 nkede vrider sig under den · Mægtiges Uret, og Hadet i Afmagt fortvivler om Hævn:
4T44, s. 296 de turde glæde sig ved en · Mægtigs Venskab, men denne mægtige Mand kunde
KG, s. 351 u af intet Menneske, ikke det · mægtigst begavede, vilde kunne lære saaledes.
BB:2 r overalt den ældste; den virker · mægtigst i de Tider, hvor Troen paa det Vidunderlige,
DS, s. 210 . X, 42). Det er fornemt; den · mægtigste af alle Jordens mægtige Konger kan ikke
SLV, s. 247 veed, at en Afdød er den · Mægtigste af Alle! / O! hvilketsomhelst, selv det
AE, s. 541 e af det Humoristiske: at den · Mægtigste af Alle, den Almægtige ( dog uden nogen
4T43, s. 144 en Ringeste, og den i Verden · Mægtigste den, der behøver Forbøn fremfor nogen
TTL, s. 399 -Forholdets Størrelse, den · Mægtigste er i dybeste Afmagt, den Frommeste sukker
AE, s. 450 iltræder Regjeringen i det · mægtigste europæiske Rige, overtager Ansvaret
OTA, s. 205 r Du det Høieste, som den · Mægtigste formaaer: at være med det Gode i Afgjørelsen!
NB20:56 redrage. / Saa var et af de · mægtigste Forsøg paa at vise, at Sandheden maa
NB32:134 jestæt. Men da selv den · mægtigste Keiser dog ikke er den rene Subjektivitet,
NB24:39 husk paa, det er Dig. / Den · mægtigste Keiser i Østen havde en Slave til at
SD, s. 197 inde har levet, og denne den · mægtigste Keiser pludselig fik det Indfald at sende
SD, s. 197 ig en fattig Dagleier og den · mægtigste Keiser, der nogensinde har levet, og denne
NB32:134 sklig Majestæt. Tag den · mægtigste Keiser, der nogensinde har levet. Det er
OTA, s. 381 aledes strider Gud. Selv den · mægtigste Konge, naar han med afgjortest Overlegenhed
NB10:213 onligt som han kjender den · mægtigste Mand – og som han kjender Spurven.
OTA, s. 327 det er ligeligt tilladt den · Mægtigste og den Ringeste, den Viseste og den Eenfoldigste,
CT, s. 178 noget forandret, og naar den · Mægtigste og meest Ophøiede i Landet er tilstede,
KG, s. 306 bliv«. Men det · mægtigste Ord noget Menneske har sagt, er, naar den
BB:1 menernes Verden.) selv for den · mægtigste Phantasie, den dybeste Fornuft og den meest
CT, s. 62 ikke mere tilgiveligt, at den · Mægtigste synder end at den Ringeste gjør det),
CT, s. 62 det ikke er vigtigere, at den · Mægtigste synder end at den Ringeste gjør det,
OTA, s. 189 saligere end at være den · Mægtigste udenfor. Sandeligen, Sandeligen, det er
2T44, s. 193 re bleven det største og · mægtigste ved Ønskets elendige Partiskhed. Eller
KG, s. 322 nde indestaae Dig for, at den · Mægtigste vil vise Dig Barmhjertighed. Vær barmhjertig
KG, s. 306 Tiden, over de største, de · mægtigste, de herligste Foretagender, over Verdens
SLV, s. 294 Gud, langtfra at være den · Mægtigste, Den, der var mest i Knibe, thi Sligt kan
AE, s. 542 er nu: at den Største, den · Mægtigste, der er større end alle Konger og Keisere,
AE, s. 542 som sagt, den Største, den · Mægtigste, der er større end alle Konger og Keisere,
AE, s. 542 temmelse: den Største, den · Mægtigste, der er større end alle Konger og Keisere,
HH:10 r eet Msk et eneste om han var den · mægtigste, der havde levet i Verden ell. den ringeste,
CT, s. 61 – hverken han denne den · Mægtigste, der nogensinde har levet, eller den den
CT, s. 61 Foretagende, den samme af den · Mægtigste, der nogensinde har levet, som af den Ringeste,
NB32:135 ter at udbrede sig og blive den · mægtigste, ganske saaledes, altsaa som Politik, har
BA, s. 443 te, ikke den i Fremstillingen · mægtigste, nogensinde har formaaet, at beskrive en
4T44, s. 297 den mægtige Mand, ja den · mægtigste; og dog bedes der ganske særligen for
NB25:12 ieblik. / 2) Han sov hen. Hvor · mægtigt – ja, eller hvor afmægtigt
KG, s. 322 vel meest barmhjertigt, enten · mægtigt at afhjælpe Andres Nød, eller ved
2T44, s. 185 sig i et Forsæt, der var · mægtigt at bevæge en Verden, hvorledes han vandt
NB21:12 aldrig født, som var saa · mægtigt at det kunde sikkre sig Mængdens Anseelse
GU, s. 329 r indplantet i Eder, og som er · mægtigt at gjøre Eders Sjele salige«.
KG, s. 128 ængelige i Forhold til den · mægtigt Begavede, den Fattige og dog kun verdsligt
NB22:143 Msk. kan være saare rigt og · mægtigt begavet – han Gud uendelig taknemlig
KG, s. 107 hvis Du vil være Noget, en · mægtigt begavet Aands Nærhed er farefuld, men
Not15:10 ghed just i een Forstand er saa · mægtigt bundet i Hensynet. Men sprænges det
NB12:107 Dagen og ganske anderledes · mægtigt end den meest Veltalende i det meest veltalende
DD:122.a ybt ind i Hestehaven, og Skoven · mægtigt fortætter sig i Baggrunden og gjør
DD:97 en Eens egen Stemme alene, der saa · mægtigt fyldte Kirken. / d. 1 April. /
Brev 159.1 saa for Dine Taarer, der · mægtigt have udviklet mig, tak – dog hvortil
NB23:181 der var et Bestaaende, der · mægtigt kunde trykke, og ved dette Tryk paa en
EE1, s. 110 k bevæget Liv dæmonisk · mægtigt og uimodstaaeligt har jeg i Don Juan. Dette
NB20:163 begynder at prædike saa · mægtigt om Guds Allestedsnærværelse, at hiin
Papir 476 qvalt i Taarer, Røsten · mægtigt opløftet, trodsende al Verdens Modstand
Not15:12 odt Menneske. I Sandhed et · mægtigt Ord, der ogsaa imponerede mig. Men Cornelia
NB32:132 ster, mange Præster, et · mægtigt Præsteskab. Thi Præster er en Voxen
KG, s. 246 kende, oplivende Luftning, et · mægtigt Pust, der kunde rense Luften og fordrive
4T44, s. 348 g som Den, der skal blive et · mægtigt Redskab til at vinde Mange, den Anden med
BOA, s. 271 fter at være greben af et · mægtigt religieust Indtryk havde han da, i Betragtning
NB2:173 viid Hest, som omstyrter et · mægtigt Rige. Men en Mand paa en hviid Hest kan
Brev 304.5 of. Nielsen gjort et saa · mægtigt Sidespring, som vilde han rive den stakkels
Not11:28 lv mægtigt, et sig selv · Mægtigt som tillige er et Vordet. Det er nemlig
2T43, s. 42 ssede om, at Ordet ogsaa er · mægtigt til at forklare Bedaarelsen, mægtigt
SLV, s. 32 det Ubetydeligste, der dog er · mægtigt til at forstyrre Alt! Hvo har holdt Lampen
2T43, s. 42 ndplantet i Eder, og som er · mægtigt til at giøre Eders Siele salige. /
4T43, s. 129 indplantet i Eder, og som er · mægtigt til at gjøre Eders Sjele salige ( Ep.
GU, s. 328 r indplantet i Eder, og som er · mægtigt til at gjøre Eders Sjele salige. /
4T43, s. 141 ar det modtages, » er · mægtigt til at gjøre hans Sjel salig«.
4T44, s. 366 lse! Skal eet Udtryk være · mægtigt til at holde tvende saa stridige Tanker
2T43, s. 42 il at forklare Bedaarelsen, · mægtigt til at standse den vildfarende Tanke. /
SLV, s. 31 Natur-Omgivelsens Indtryk for · mægtigt til, at det ikke skulde seire. At dette
Papir 254 nepskorn lade fremspire et · mægtigt Træ. Om nu Haabet skal beskjæmme
BI dløst, helligt sagte og dog saa · mægtigt udfolder sig i Dialogens Rhythmus, som
EE:7 r, saa nærværende, saa · mægtigt udfyldende min Aand, at jeg transfigureres
YTS, s. 276 dens Magt i denne Qvinde, der · mægtigt udtrykker Afmagten, at hun formaaer bogstaveligen
NB25:12 ham ikke, ikke en Sovende! Hvor · mægtigt, at kunne sove i det Øieblik, og ikke
4T44, s. 303 u til Pharao, thi Dit Ord er · mægtigt, Din Røst seierrig, Din Veltalenhed uimodstaaelig,
Not11:28 tte S. K., som er sig selv · mægtigt, et sig selv Mægtigt som tillige er et
NB31:150 er saa qvalificeret og saa · mægtigt, just derfor skal – hvor majestætisk!
BI, s. 212 δώς), der · mægtigt, men hemmelighedsfuldt holdt Individet i
Papir 454 saa friskt, saa riigt, saa · mægtigt, saa indtrængende et Udtryk, at han gjennem
NB12:185 kal tale ganske anderledes · mægtigt. Gud i Himlene hvad disse verdslig forfinede
NB31:54 Noget, noget Meget, noget uhyre · Mægtigt. Og sandseligt er det ogsaa saaledes; men
Not11:35 / B var altsaa bleven sig selv · mægtigt; dermed var Skabelsens Hensigt opnaaet,
Papir 73 rst og 557. / Var Bøhmernes og · Mæhrernes Paastand paa ikke at ville modtage den
EE1, s. 243 nok til at narre et saadant · Mæhæ som hans Onkel er, det var ganske i sin
BA, note samt at han intet ængsteligt · Mæhæ var, der ikke turde see til en Qvinde.
CT, s. 214 t om Udødeligheden uden at · mæle et Ord om Dommen, talt om Udødeligheden,
Brev 267 der hverken har Maal eller · Mæle« skal jeg til mit apropos om Cavaignac tilføje
G, s. 69 yldig? Hvad er den menneskelige · Mælen, som man kalder Sproget, for et jammerligt
KG, s. 321 ller sæt, at de begge vare · Mælet berøvede, men den Ene af dem i sin tause
FB, s. 203 t andet Menneske, der ikke er · Mælet berøvet, kan sige et Par Ord, maaskee
SLV, s. 299 saadanne fast; jeg har ikke · mælet et Ord om Døden, da Dødsangesten
YTS, s. 277 som et Billede: hun har glemt · Mælet og Sproget og Tankernes Uro og, hvad der
OTA, s. 335 orstummelsen ophører, saa · Mælet vender tilbage med Tilbedelsen. Troes maa
NB2:246 f Forskrækkelse kan tabe · Mælet, saaledes staaer alle Peders Begreber stille,
SLV, s. 25 aar man i Tausheden har glemt · Mælet, undselig ved Ordets Lyden, stammende som
EE1, s. 339 ning over, hvor mange Potter · Mælk der skal til eet Pund Smør, igjennem
SLV, s. 122 rskerne lære, at Moderens · Mælk er frelsende for Den, der er syg indtil
SLV, s. 127 saa. Saa lidet som Moderens · Mælk er tilstede i den unge Piges Bryst, saa
4T43, s. 133 l forskjelig Tid kan være · Mælk for den Umyndige, og stærk Føde for
NB34:9 at sørge for, at der var · Mælk i Brystet o: D: – vilde det ikke
Not6:18 i-Køerne: de give mindre · Mælk men mere aromatisk. Thi hvilken Aroma hviler
SLV, s. 107 intet Barn, hvis den spildte · Mælk var saa kostelig som Junos, efter hvilken
OTA, s. 287 dier hine første Tankers · Mælk, er hvad ethvert Menneske efter guddommelig
Papir 481 lige som Fløde i Forhold til · Mælk, hvor der er Fløde maa der ogsaa være
Papir 481 Fløde maa der ogsaa være · Mælk, og Literaturen er jo Fløden altsaa:
AE, s. 537 Moderen selv næres ved den · Mælk, som Naturen bereder for Barnet: saa lidet
OTA, s. 160 me for Barnet: den har ingen · Mælk; en blodløs Tugtemester for den Unge:
EE1, s. 333 il, der slog Guldharpen, saa · Mælken af hendes Bryster sprang. – Der var
SLV, s. 107 t ikke forfærdeligt? Hvis · Mælken i Moderens Bryst strømmede rigeligt,
SLV, s. 107 lig som Junos, efter hvilken · Mælkeveien nævnes, ak hvor tungt! Og saaledes ogsaa
Not11:39 Han blev sønderrevet af · Mænader. Orpheus er Repræsentant for den forgangne