S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Papir 345 f vore store og berømte · Mænd – ( jeg vælger dertil en Saadan,
NB15:48 s Børn tilbage, Konerne deres · Mænd – at Bernhard ikke skulde overtale
AA:9 eligt ved sig at tænke paa disse · Mænd – de vare Slotspræster, –
NB29:68 med. / / Nogle ere mærkelige · Mænd – deres Portrait udkommer: Andre
Papir 344:1 Yngling med at elske ældre · Mænd – og blev kjed deraf; derpaa elskede
HCD, s. 174 godt med disse eedfæstede · Mænd – og fik i al Stilhed baade Idealerne
NB25:42 yden, prisede den og dydige · Mænd – thi det behagede der. I Athen udbredte
Papir 345 es der berømte og store · Mænd ( – lad os aldrig glemme hvor sandt
NB:176 else. / I Bespisningen af de 5000 · Mænd ( Joh: 6, 1-15) er fremstillet et mærkelig
DD:159 skeligheden i at bedømme store · Mænd ( Vanskeligheden nemlig for at faae en
Papir 284 ler, Du arme Mand, de arme · Mænd / Christi Fødsel er ikke blot en Begivenhed
AA:18 ge for at tilstede hine store · Mænd Adgang til deres Selskab, for at det ikke
TS, s. 95 ende i Jerusalem, gudfrygtige · Mænd af alle Folkeslag under Himmelen. Der denne
BA, s. 363 ghed til Syndighed. / Enkelte · Mænd af den schellingske Skole have især
SD, s. 235 kke løse Ord, vi tale som · Mænd af Erfaring – har hidtil alle Mennesker
F, s. 487 m de end som jeg, beskedent til · Mænd af Faget overlade Dommen om, hvorvidt Hr.
PMH, s. 65 de end som jeg beskedent til · Mænd af Faget overlade Dommen om, hvorvidt Hr
NB29:105 Apostel. / Christus valgte · Mænd af Folket, af den menige Classe til Apostle
AE, s. 403 Livet gaaer hen; hos de kloge · Mænd af geistlig eller verdslig Stand søger
JJ:1 hendes Pige med hende; men de · Mænd af Staden saae efter hende, indtil hun
AE, s. 307 hendes Pige med hende, men de · Mænd af Staden saae efter hende, indtil hun
HCD, s. 174 ed og Verdslighed; disse gode · Mænd anede slet ikke, at der skjulte sig Noget
NB23:51 en, Ingen af Bevægelsens · Mænd at byde ud. Selv Den der bød længst
DD:28 jo mere jeg lærer enkelte store · Mænd at kjende, i hvis Skrifter man ingenlunde
CC:12 rgjeves søge enkelte store · Mænd at mynte nye Begreber og sætte dem i
BI, s. 101 lig ikke vil gaae disse store · Mænd bedre ved dette tentamen rigorosum, end
NB23:51 Ingen af vore Bevægelses · Mænd beskrive Svinget. Han vilde sige: jeg og
NB4:8 Havde jeg som de sande store · Mænd blandt de Medlevende, anvendt en Tiendedeel
Papir 380:2 nd behandler sine fremragende · Mænd bør staae i Forhold til Udmærkelsen,
NB12:148 and er christelig, og 1000 · Mænd der leve af at hele Landet er christelig.
Papir 391 ikke drikke. / / Sk. / Ja · mænd deri har jo dog ogsaa Selskabet Ret; selv
Papir 254 Sammenkaldelsen af de vise · Mænd det Første, og jeg troer i April Maaned
NB22:8.d gelighed / for Enhver / at alle · Mænd eller alle Mand / e Det man altsaa vil,
OTA, s. 320 enere, Trælle eller Frie, · Mænd eller Qvinder. Christne kalde de sig, og
EE2, s. 60 n første Kjærlighed hos · Mænd end hos Qvinder.) Analogien hertil fandtes
SFV gtignok ogsaa den af ganske andre · Mænd end jeg er indslagne Selvfornegtelsens
HH:13 lle indrømme at langt helligere · Mænd end vi ere have med mere Myndighed ført
Oi5, s. 246 ud paa en Spas, som alvorlige · Mænd engang imellem kunne ønske den, i Theatret
F, s. 477 e ere alle de viseste og bedste · Mænd enige om, at Nytaar er Øieblikket; thi
SLV, s. 42 ere alle de viseste og bedste · Mænd enige. Dersom man nu sætter Elskovens
NB13:92 le Forstand hvori alvorlige · Mænd ere alvorlige; thi jeg forstaaer, at jeg
DS, s. 213 n Mening, at det Noget, disse · Mænd ere blevne i Verden, maae de være blevne
NB21:145 spænde dem. Og de samme · Mænd falder det aldrig ind at tage i Betænkning
BOA, s. 169 at man kan forstaae, at hine · Mænd for 1800 Aar siden troede at det var et
SD, note ig Fortvivlelse, og omvendt hos · Mænd Former af qvindelig Fortvivlelse; men dette
AE, s. 296 ælling, at vederhæftige · Mænd forsikkre det, at der ingen Risico er forbunden
SLV, s. 406 ællen, at vederhæftige · Mænd forsikkre det, at der ingen Risico er forbunden
NB19:57 vebrøds-Gaster, » · Mænd Fædre Fuglekonger« Medlemmer
BI, note hvori dog, som Digteren siger, · Mænd først kunne udmærke sig, og tilbringer
KG, s. 286 re vidunderligt end da de tre · Mænd gik uskadte i den gloende Ovn. Og dog,
SLV, s. 75 de fanges aldrig. De andre · Mænd gribe til og spise Lokkemad som Bønder
DBD, s. 131 ligere Vilkaar, alle saadanne · Mænd have aldeles samme Adkomst som Biskop Mynster,
CT, s. 246 et i Verden, hvad paalidelige · Mænd have fortalt mig om Ting, jeg ikke selv
Brev 272 . Hvad vise og forstandige · Mænd have indskærpet og anbefalet Alle, det
AE, s. 267 teste Tænkere, selv fromme · Mænd have levet udenfor Christendommen. Det
BI, s. 101 gorosum, end det gik de store · Mænd her i Livet. Her see vi saaledes Ironien
EM, s. 205 hy, Alle i Salling, alle kloge · Mænd her og der indrømme. / Det der undgaaer
NB23:181 t! Nei, hvorfor bleve hine · Mænd Heroer? Just fordi der var et Bestaaende,
TS, s. 79 an foer hen, see, da stode to · Mænd hos dem i hvide Klæder, hvilke og sagde:
Brev 151.1 eholder Hentydning til de tre · Mænd i den gloende Ovn. Forøvrigt har Ordet
BI, s. 248 ænd og ikke mindre dygtige · Mænd i deres private Liv. Vi see derfor og i
FB, s. 152 Daad. Hvis derimod disse tre · Mænd i det afgjørende Øieblik til det
JJ:208 Han antager at de slette og feige · Mænd i Døden blive til Qvinder, men giver
TS, s. 65 r. / » Der boede tvende · Mænd i en Stad; den ene var saare riig, og havde
Oi5, s. 251 at fritage En. / Endeligen: · Mænd i Fruentimmer-Klæder er jo noget Tvetydigt.
Brev 13 at een af de meest energiske · Mænd i Landet skal blive peget paa af Dosmere,
NB16:30 ldre, tildeels meget ældre · Mænd i Spidsen. De regjerede med den Tanke:
Papir 558 std er, og derpaa som · Mænd ikke have Kraft til at rive sig ud af det
PS, s. 257 Du nu sige mig, om alle disse · Mænd ikke have talet om et Paradoxes Forhold
EE2, s. 226 ber dog ud paa, at de store · Mænd ikke have været forsøgte i de farligste
4T44, s. 353 aaledes i Livet, at de store · Mænd ikke kunne gjøre det Mindre, hvad de
NB24:39 Folk – Sligt var saa · mænd ikke værd at huske paa. Nei, da var
Papir 461 for Χstd; der er saa · mænd Ingen, for hvem jeg tager Hatten saa dybt
SLV, s. 49 ov comisk ( hvad kun Guder og · Mænd kan finde den, og hvorfor Qvinden er en
Papir 577 e over for saadan lærde · Mænd kunne fastholde det Simple: Penge-Spørgsmaalet.
Oi2, s. 159 des Bedemanden og flere andre · Mænd kunne hver faae Sit: alle hans Protester
EM, s. 205 jærv til, at 1000 studerede · Mænd kunne leve med Familie. / Den 6te Mai.
AE, s. 404 m en Vanskelighed, der skaber · Mænd ligesom Krigen skaber Helte. / Lidelsens
Papir 556 en, at Menigheden af disse · Mænd lærer at Χstd. er Forsagelse af
Brev 267 / Saa altid det gaaer, I · Mænd med det evige Nej, / I Pennefolk, som vil
NB17:90 e, Ven med Ven, ogsaa flere · Mænd med hinanden – og hvorom? O, Du Almægtige,
NB4:31 bh. / Selv de faae udmærkede · Mænd med hvilke jeg lever og som jeg agter og
NB32:30 bedsmænd, Rangspersoner, · Mænd med Koner og Familie, fangne i alt Timelighedens
AE, s. 560 Tid for Spekulanter og store · Mænd med mageløse Opdagelser; og dog troer
Papir 1:1 Hedningerne hædrede slige · Mænd med Monumenter, Chr. Død sammenlignes
Oi7, s. 312 nye Testamente eedfæstede · Mænd med, der selv, ligesom hele det øvrige
NB14:136 an blandt Slagtere findes brave · Mænd men en vis Raahed er uadskillelig fra det
CC:12 kunne nu end enkelte begavede · Mænd nogenledes redde sig selv, saa seer det
SLV, s. 406 urligviis her kun paa fromme · Mænd o. s. v.) for den religieuse Bevidsthed.
BA, s. 427 al en Iagttager have nok af 5 · Mænd og 5 Qvinder og ti Børn for at opdage
SD, s. 177 e Mand og Christen som andre · Mænd og Christne; nei, dertil er Selvet for
DS, s. 213 r heller ikke, at baade disse · Mænd og enhver redelig Mand er i Grunden enig
Papir 460.p er til at protegeres af kloge · Mænd og Koner – o, og dette er at tænke
SD, s. 173 n kan ofte nok træffe paa · Mænd og Koner og Oldinge, der have barnagtig
SLV, s. 104 ttes i Tugthuset end kloge · Mænd og Koner, da den franarrer Menneskene hvad
NB:17 e, hele dette Sammensurium af · Mænd og Koner, der kun ville spilde deres eget
Papir 454 , at der gik Bud til kloge · Mænd og Koner, Diplomater, nei, et Par Fiskere
OTA, s. 215 og Udflugterne, og de kloge · Mænd og Koner, og Anekdoterne om Den og Den:
NB35:43 og har stadigt tusinder af · Mænd og Qvinder i Virksomhed for at avle Smaae-Christne
Papir 429 i en ældre Tid fik, · Mænd og Qvinder, som senere bleve Helgene, ved
AE, s. 123 r et vist Indbegreb af fromme · Mænd og Qvinder, til hvis ærværdige Ihukommelse
EE2, s. 295 a Fald burde være eens for · Mænd og Qvinder. Tænk Dig denne Afskyelighed.
DS, s. 167 og han trænger saa · mænd ogsaa nu til Ro og til at kunne hvile sig
FB, s. 152 forstaaet dem? Hvis disse tre · Mænd paa det Spørgsmaal, hvorfor de gjorde
NB22:63 de, flere agtværdige Koner og · Mænd paa Egnen, hvor hun er Gouvernante –
Papir 1:1 blev afgjort af paalidelige · Mænd paa et for L. sikkert Sted, og at til den
NB23:94 e Mænd, eller: / om ikke alle · Mænd saa dog alle Mand. / Ingen Reformation.
Brev 264 yndte. Derover blive de to · Mænd saa heftige, at de komme op at slaaes.
TTL, s. 415 get, saa blive de heelbefarne · Mænd sjeldnere og sjeldnere! Men en Saadan var
EM, s. 205 Studenstrup er, om disse brave · Mænd staae i det Forhold til Raad- og Dom-huset,
NB33:2 eet, er, hvorvidt hine brave · Mænd staae i det Forhold til Raad- og Domhuset,
NB16:17 stemmelsens Ugenerethed. Naar to · Mænd tale sammen, vilde det dog ikke falde den
JJ:87 ortælle, hvad disse tvende · Mænd talte sammen om paa Veien . Jeg tænker
TS, s. 74 Nærværelse skal paabyde · Mænd Taushed: derimod enhver Qvinde kan, indenfor
Oi7, s. 291 er som vore maae der saadanne · Mænd til som Lærere, og anbefaler i Forbindelse
AE, s. 561 der, at der er saadanne store · Mænd til, som kunne og ville være Autoritet,
HCD, s. 174 tilsidst blev dog disse gode · Mænd utaalmodige paa denne Digter, han blev
HCD, s. 175 have slaaet de eedfæstede · Mænd ved at høre dette Alt forandrende Ord:
BI, s. 248 e Efterretninger om, at disse · Mænd vidste og kunde bevise Alt. Det som de
NB33:2 or den Slik, som disse brave · Mænd vilde sælge den, det brillanteste Kjøbmandskab
JJ:114 emoniellet, og dog nærede hine · Mænd vistnok en ganske anden, dyb Ærbødighed
FQA, s. 10 kkede være derfor I, store · Mænd! som hjælpe dem op til Erkjendelsens
Brev 240 De » andre fornuftige · Mænd« bærer jeg al mulig Høiagtelse og
EM, s. 205 Slik, som disse » brave · Mænd« ville afhænde den for, det brillanteste
NB23:142 tre Venner ( der vare ældre · Mænd) ligesom ere blevne trætte af at svare
BOA, s. 169 iraklet, da den siger om hine · Mænd, at de troede det ɔ: at de meente det
BOA, s. 97 nkte sig en Forening af fulde · Mænd, at Foreningen skulde gjøre dem ædrue.
HCD, s. 174 orpligtede paa. Og disse gode · Mænd, de mærkede slet Intet, de vare fuldkommen
Brev 264 aa 3die Akt. Der kommer to · Mænd, de respektive Madamers Mænd. Den Ene
NB25:42 g Gjerninger, de berømte · Mænd, de vise Raad som Nestor gav Neoptolemus
Papir 549 at gaae istykker, saa er der to · Mænd, den ene siger: der maa gjøres Alt for
NB14:125 . Nielsen og Magister Stilling, · Mænd, der aldeles ikke forstaae sig paa Videnskab.
FB, s. 191 Hun har været given til 7 · Mænd, der alle ere omkomne i Brudehuset. Dette
Oi9, s. 379 tenanter o. s. v., ordinerede · Mænd, der altsaa have en hellig Aands særdeles
DBD, s. 131 saa mange Forhold, alle disse · Mænd, der dog, medens de leve, ingenlunde kunne
LP, s. 28 hvile sig paa, da de ældre · Mænd, der endnu vide, hvad de ville, maae med
NB18:50 abelighed, disse stadselige · Mænd, der ere Videnskabsmænd – hvad
NB18:26 belen, medens de vare alvorlige · Mænd, der forkyndte Χstd og vandt alle jordiske
EE2, s. 199 gjør det endnu; thi af 100 · Mænd, der forvilde sig i Verden, frelses de 99
CC:12 emtræde kraftigt udrustede · Mænd, der gjenvandt Ordenes tabte Kraft og Betydning,
NB30:72.a.a ore Forskjel mellem at gifte · Mænd, der havde Kone og Børn, vilde være
F, s. 476 nne Henseende paa Analogier, at · Mænd, der havde lovet deres Koner aldrig at snuse
JC, s. 52 naar de træffe sammen med · Mænd, der have befaret de samme Have. Han kunde
NB5:41 i Sammenligning med saadanne · Mænd, der have kunnet Journalen NB5, s. [ 40]
BI, s. 100 me i Forbindelse med de store · Mænd, der have levet før ham og deelt Skjebne
SD, s. 171 d andre duelige og virksomme · Mænd, der have Sands og Dygtighed for det virkelige
F, s. 525 om Alt, jeg henvender mig til · Mænd, der have tvivlet om Alt. Hvilket skjønt
Oi7, s. 287 older coquet Huen; nogle unge · Mænd, der heller ingen Religion have, viser Barnefaderen
Oi6, s. 260 g til den Ende benytte tvende · Mænd, der hver for sig men paa forskjellig Maade
EE2, s. 270 en Orden hædrer, og der er · Mænd, der hædre Ordenen, dette anvende Den
TNS, s. 147 hvad herved forstaaes. Det er · Mænd, der i Forsagelse af Alt, i Armod, i Ringhed,
AeV, s. 84 eb paa fredelige, respectable · Mænd, der i hæderlig Ubemærkethed røgte
OTA, s. 178 vilde skildre de nidkjære · Mænd, der i Sandhedens Tjeneste med Selvopoffrelse
NB15:35 e. Χstd. forkyndtes af · Mænd, der ingen Løn forlangte – nu hedder
Oi7, s. 287 ing, og efter ham Disciplene, · Mænd, der længst vare komne til Skjelsaar
JC, s. 52 Dog de vare jo i Selskab med · Mænd, der maatte have seet det Samme. /
NB27:40 t at Videnskab og Grunde og · Mænd, der med Familie leve af at forkynde Grunde
AE, s. 513 at lære og beundre hos de · Mænd, der med Geniets Kraft forbandt en Jern-Udholdenhed,
BOA, s. 132 el derimod hine grundredelige · Mænd, der med gudfrygtig Resignation fatte det
NB21:60 sentligt at betyde, naar det var · Mænd, der paa anden Maade kunde have sikkret
DS, s. 213 t og hørt Prædikener af · Mænd, der selv ere blevet til Noget i Verden,
NB21:145 saa veed jeg Exempler paa · Mænd, der sige til deres Koner: » den
Oi2, s. 167 tsmæssigt at antage nogle · Mænd, der som Udsendinge, Talere, Præster
OTA, s. 167 ste og hørte om de store · Mænd, der strede med tunge Skjebner og lede ondt
NB10:168 esvarede af en af vore fornemme · Mænd, der tillige gjør Fordring paa at være
G, s. 53 den græske, ikke de enkelte · Mænd, der udnævnes ligesom doctores cerei
F rledes gik det ikke«? . . . · Mænd, der ved Genie, ved Talent, ved Kundskabs-Riigdom,
AeV, s. 84 ns Tjeneste; paa udmærkede · Mænd, der ved Meget have gjort sig fortjente,
FB, s. 149 / Man hører ikke sjeldent · Mænd, der, i Mangel af at fortabe sig i Studier,
DD:15 k om deres meest udmærkede · Mænd, deres Heroer, – om hiint Ord i Genes:
2T43, s. 17 Sind ved Tanken om de store · Mænd, Dine udvalgte Redskaber, der i svare Anfægtelser,
NB23:94 nd – for ikke at sige alle · Mænd, eller: / om ikke alle Mænd saa dog alle
CT, s. 213 Man kommer sammen som dannede · Mænd, en Kreds af Alvorlige, der ville høre
SLV, s. 74 Der var til alle Tider nogle · Mænd, enkelte, som bleve opmærksomme paa Bedraget.
AE, s. 21 rpsindighed, ordnende Kunst af · Mænd, for hvem nærværende Forfatter føler
Oi7, s. 287 g Præsterne, disse hellige · Mænd, forstaaer nok deres Dont, og ligeledes,
NB17:60 ræster – alvorlige · Mænd, foruden mange andre alvorlige Mænd.
Papir 254 ige og sandhedskjærlige · Mænd, gaaer han over til at betragte Beskyldningen
Papir 270 Du veed jo, at disse store · Mænd, Guds udvalgte Redskaber ikke vare i Verden
BI, s. 248 ilde gjøre dem til dannede · Mænd, han vilde give dem den rigtige Underviisning
EE1, s. 329 ledes ere i Almindelighed de · Mænd, hun behager, ligesaa umandige. Interessant
EE2, s. 270 g Seiren skjønnere. Der er · Mænd, hvem en Orden hædrer, og der er Mænd,
2T43, s. 27 . Derfor gik maaskee ofte de · Mænd, hvem Gud kaldte til at forsøges i Strid,
FF:33 Ord – hvorfor blev ellers de · Mænd, hvem noget ret Stort blev aabenbaret: stumme?
TS, s. 79 lke og sagde: I galilæiske · Mænd, hvi staae I, og see op til Himmelen? Denne
Papir 182:1 gt, undertiden at støde paa · Mænd, hvis Individualitet saaledes stempler og
EE1, s. 56 lille udødelige Skare af · Mænd, hvis Navn, hvis Værker Tiden ikke vil
PS g Efterretning om det Passerede af · Mænd, hvis Paalidelighed man paa andre Maader
AE, s. 537 thi Christendommen gjør · Mænd, hvis Styrke er i deres Svaghed, men i sin
Papir 78 ller det om saa mange andre store · Mænd, hvor det ikke var sandt, netop derfor maa
Papir 556 resten lære de af disse · Mænd, især ved Exemplet ( og Exemplet virker
3T43, s. 75 med ham i Skibet: » I · Mænd, jeg formaner Eder at I fatte et godt Mod;
EE1, s. 400 om jeg var een af Stadens 32 · Mænd, jeg skulde strax andrage paa, at der nedsattes
OTA, s. 368 , menneskeligt talt, hellige · Mænd, maae finde sig i, at en virkelig Synder
NB23:32 ldre Tid vare saadanne Guds · Mænd, maae vi nøies med en Digter, der siger:
Papir 306 Apostlene, som priisgivne · Mænd, maatte arbeide Dag og Nat for uden at see
NB12:114 Geistlige, alle alvorlige · Mænd, med Værdighed – og saa slendrer
LA, s. 14 gtigt Bliv der skaber store · Mænd, men et Røre i Affaldet, der skaber Forvirrede,
3T44, s. 267 sit Hjerte frydes med andre · Mænd, men sjelden var bleven bevæget af de
AE, s. 539 timentalitet. Men at sige til · Mænd, netop i det Øieblik de maaskee blive
FB, s. 156 vet er at bedømme de store · Mænd, og bedømme dem efter Udfaldet. En saadan
OTA, s. 388 angen forbausende Bedrift af · Mænd, og dog er der kun Een, han, som blev kaldet
NB14:28 ke gjøre det strengt for · Mænd, og have en anden Sort for Qvinder, men
EE2, s. 295 due selv ikke til at være · Mænd, og istedenfor at lære dette ville de
TS, s. 64 , begge, naturligviis, dannede · Mænd, og man kan da være forvisset om, at
NB35:5 klædninger, man nu kalder · Mænd, og overlades til Qvinder og Børn, for
KK:5 . har været enkelte hellige · Mænd, om end den mindste i Himmeriges Rige er
Oi7, s. 297 , Præsterne, disse hellige · Mænd, om hvem der ikke sandt kan siges, som ellers
EE2, s. 273 il ikke at see feil, som hine · Mænd, om hvilke Skriften i en anden Anledning
Brev 7 , der, som Du veed, er en af de faa · Mænd, over hvem jeg glæder mig. / At fortælle
BI, s. 141 en i Kast med Fortidens store · Mænd, paa en behagelig Maade at underholde sig
NB32:37 r Idee. Nei, Mændene ere ikke · Mænd, Qvinderne ikke Qvinder. Istedetfor Idealitet
AE, s. 495 ynde, forføre Piger, myrde · Mænd, røve paa Landeveien: det lader sig dog
NB20:142 alle de Andre, de ere alvorlige · Mænd, saa kan der kun komme Confusion ud deraf.
NB:176 r skaffet Føde nok til de 5000 · Mænd, saa skulde man nu troe, at der vel blev
NB35:5 ytteklatte, som det der nu kaldes · Mænd, sammenlignet med Østens Idealitet af
NB32:17 f kommer det, at af hine to · Mænd, siger Den, der sagde mindst: ikke blot
SLV, s. 413 andbøger og i Foredrag af · Mænd, som aldeles ikke existere i sig selv eller
NB30:98 Mand, men hun fordærver alle · Mænd, som blive gifte, ved at endelig- og middelmaadiggjøre
Oi8, s. 348 en, Docenterne, disse ædle · Mænd, som bygge Propheternes Grave, objektivt
SLV, s. 414 Mand, dette gjelder kun for · Mænd, som derfor bør være forsigtige med
NB12:50 linge, han elsker demoraliserede · Mænd, som ere demoraliserede ved at maatte gjøre
AA:18 s store, udmærket begavede · Mænd, som have grebet ind i Menneskenes Udviklings
EE2, s. 117 hetisk skjønt. Og I stolte · Mænd, som maaskee fryde Eder i al Stilhed ved
NB24:145 Lovtale, da just saadanne · Mænd, som paa en Maade bleve Martyrer, forsaavidt
AA:12 betragter jeg derfor de store · Mænd, som saaledes have fundet hiin Ædelsteen,
OTA, s. 368 stilling, at der ere hellige · Mænd, som skulle prædike Bod, at man ved at
NB33:12 ives jo i enhver Generation · Mænd, som ved deres Stilling, ved hvad de gjælde
Papir 577 alde paa det, at saadan hellige · Mænd, som vore Præster, Sandhedsvidner, at
NB2:199 ler at blive samtidige med store · Mænd, store Begivenheder o: s: v:: Gud veed hvor
SLV, s. 409 ( at det skal være store · Mænd, store Gjenstande, store Begivenheder, saa
AE, s. 561 g nok til at nedrive de store · Mænd, thi det er der Ingen der har Profit af.
NB16:58.a vforagt. / De faae fortrinlige · Mænd, vi have ere alle ældre; og de Yngre
LA, s. 104 Novellen, at de udmærkede · Mænd, vi have, tilhøre en ældre Slægt,
EE1, s. 277 raade, I Kongens og Folkets · Mænd, vise og forstandige Statsborgere af alle
NB24:145 it og saa recensere slige · Mænd. / Jeg ynder det ikke, at et Msk. vover
NB33:8 rt – for at see ud som · Mænd. / Msklig Deeltagelse. / En Lidende vil
NB17:60 ruden mange andre alvorlige · Mænd. De veed Allesammen mere ell. mindre tydeligt,
Brev 264 nd, de respektive Madamers · Mænd. Den Ene paastaaer, at det er den Andens
FB, s. 167 nde Genier de ere ikke Troens · Mænd. Dennes Ridder derimod veed, at det er herligt
IC, s. 123 top som gudfrygtige og fromme · Mænd. Dette Forhold kan ingen menneskelig Forstand
SLV, s. 53 agisk i sit Forhold til andre · Mænd. Her ligger nærmest den spanske Opfattelse
EE1, s. 204 da han ikke kan forfærde · Mænd. Men dette gjælder ikke om Faust; dertil
Oi8, s. 361 or Fruentimmer, dog ogsaa for · Mænd. Men især for Fruentimmer; thi det lader
DD:208 ldighedsstand, men nu ere vi · Mænd. Nu maae vi med Alvor gribe ind i Tingene,
Papir 69 re Sider især af de samme · Mænd. og dernæst er det at bemærke, at
EE1, s. 329 lig først ved Forhold til · Mænd. Qvinden er det svagere Kjøn, og dog
Not3:18 iskere ikke tale som Almues · Mænd: Det var ikke blot den enkelte kjække
EE:113 a fjerne Lighed med disse Herrens · Mænd; deels den dybe Sorg, den rædsomme Kamp
NB4:121 give Thronen med folkeligsindede · Mænd; end mindre har man forlangt ansvarlige
NB31:120 den arrige Qvinde bleve arrige · Mænd; Tusinder som segnede der under; som stille
NB35:5 thed, især i Protestantisme. / · Mændene – og det endda saadanne usle Skrællinger
NB18:99 g, Du ængster kun Pigerne, og · Mændene afskye Dig, Du begeistrer Ingen, faaer
JJ:142.d Partieforskjelligheder i hvilke · Mændene ere adskilte; dette vinder Mændenes
NB32:37 ker, hvis Liv lystrer Idee. Nei, · Mændene ere ikke Mænd, Qvinderne ikke Qvinder.
EE2, s. 30 jønne Phænomener, hvori · Mændene ere Skyld. Det Evige i Kjærligheden
FQA, s. 10 d Kjødgryderne. Og naar da · Mændene i denne kolde Vinter have angret deres
FQA, s. 10 oriens Studium langt overgaae · Mændene i Nøiagtighed, i det de endog ville
SLV, s. 69 e paa Moden. Maaskee tænke · Mændene ikke derpaa, men Den, der veed det og nyder
EE2, s. 59 ed ikke falde hende ind, naar · Mændene ikke selv fordærve hende; thi en emanciperet
SLV, s. 69 ien udsat. Men alt Sligt veed · Mændene ikke, man maa være Modehandler for at
SLV, s. 74 ller mig selv i deres Tal, · Mændene kalde dem Forførere, Qvinden har intet
EE1, s. 286 veed, Skik og Brug, at ogsaa · Mændene ligge i Barselseng. Hvorfor kunde den Tid
EE1, s. 223 maae slutte sig til Dig; gid · Mændene maae bygge paa Dig; gid Oldingen maa gribe
FB, note un blev en Havfrue, der fristede · Mændene med sine Sange. / Æsthetiken behandler
SLV, s. 87 paa sin Side, han faaer nok · Mændene med. Vel er det sandt, at Reiseselskabet
EE1, s. 379 Hvor er dog i Almindelighed · Mændene saa kloderagtige. Naar de skulle springe,
NB35:5 , Barne-Slik, saa forsaavidt · Mændene som de nutildags ere, havde Ret i at vende
Oi8, s. 355 at det er Konerne, der bringe · Mændene til at glemme det Evige: om og Alle vare
FB, note endnu et Øieblik kan bringe · Mændene til at synes alvorlige, men han veed ogsaa,
FQA, s. 10 et, og arbeide i Forening med · Mændene til Kunstens Udbredelse; i Fabrikvæsenet
BA, note ent, da det jo fortælles, at · Mændene toge deres Hustruer med til Aspasia blot
NB35:5 t af det at være: Mand – · Mændene vende sig med en vis Stolthed og Selvfølelse
NB23:33.f nde Indgang, og standser saa I · Mændene! / jeg ønsker just derfor at være,
FQA, s. 10 e paa Damer, dog ikke glemmer · Mændene, og endelig udstrækker sin menneskekjærlige
EE2, s. 114 l Du vel indrømme mig, fra · Mændene, og uagtet det altid er galt, saa er dette
SLV, s. 66 vis Ringen var til Signal for · Mændene, saaledes er en Qvindes Existents paa Moden
NB23:207 immerne, Gjennemsnittet af · Mændene, selv mindre øvede Politie-Agenter. Den
FQA, s. 9 dem paa aldeles lige Trin med · Mændene. Føier man nu hertil, at det endnu aldrig
EE1, s. 384 der gav sig af med at narre · Mændene. Hun opholdt sig i Skovegne, lokkede sine
EE2, s. 59 Forargelsen udgaaer altid fra · Mændene; thi Manden er stolt, han vil være Alt,
JJ:142.d dene ere adskilte; dette vinder · Mændenes Behag og saaledes er Alt prostitueret.
FQA, s. 9 omhed o. s. v. langt overgaae · Mændenes. / Paa disse Qvindens store Anlæg lade
NB19:19 ligt indretter sit Liv som andre · Mænder ɔ: efter Klogskab og Sandsynlighed,
NB4:18 Dersom han blot som de andre · Mænder af Dyre-Slægten vil blæse
NB2:173 ndre, saa lee alle de andre · Mænder af ham, og denne Latter kaldes i Danmark
AE, s. 222 r han var i Selskab med andre · Mænder der saae Gud, kort, han kunde være en
AE, s. 222 han saae, hvorledes de andre · Mænder gjorde det, o. s. v. Et saadant Menneske
NB4:31 er evig vist, og naar disse · Mænder jeg leve med engang i Evigheden blive Enkelte,
Papir 420:2 ladene. 150, ikke almdl. · Mænder men Rigsdagsmænd foruden en formdl.
NB22:42 eller ikke – de samme · Mænder og Koner ( ja, thi det er de samme Mænder
NB32:17 tte et Par hundrede tusinde · Mænder og Koner sammen, saa kan Du faae lige saa
NB22:42 l Mskenes Numerus. De samme · Mænder og Koner som man kjender enkeltviis, veed
Brev 264 a antage, at der kom flere · Mænder og Koner til – og nu er det en europæisk
NB22:42 r ( ja, thi det er de samme · Mænder og Koner) naar de sidde i et Auditorium
AE, s. 161 nge en talrig Subscription af · Mænder og Koner, der føle en Trang i Almindelighed
AE, s. 237 en høistæret Samtid af · Mænder og Koner, Lærde og Ulærde og Skorsteensfeiere,
AE, s. 173 nede samtlige mine Læsere, · Mænder og Koner, Udsigt til at tage Deel i en
AE, s. 149 , saa rare Ynglinge, saa rare · Mænder og Koner. Dette er naturligviis noget ganske
NB6:43 taler med de andre alvorlige · Mænder om, hvad han vil være i Verden, at han
NB4:14 e, som lide derved, alle de andre · Mænder staae sig godt ved, at et Værk er en
NB3:20.a ebrød, og den » andre · Mænder« har. / ( ligesom det jo ogsaa
NB6:78 oneart som en Strid mell. to · Mænder, af hvilken den Ene siger: jeg er altid
NB6:43 det synes de andre alvorlige · Mænder, at han er en alvorlig Mand næsten ligesaa
NB34:43 akker, især for saadanne · Mænder, som nu leve. / Nei, Religionen, Χstd.
NB2:214 ald og være som de andre · Mænder. / d. 3 Oct. 47. / Henrich Steffens
NB2:173 er i sin Kjole end de andre · Mænder: det er Crimen læsæ Almeen-Aanden.
NB4:14 tationer vare blevne som de Andre · Mænders. Saa bliver man elsket. Det var bleven Smaatterie
BA, s. 418 re sig et Par vederhæftige · Mænds Dom for, at man er det. Det probateste
KK:7 , som indenfor dette i enkelte · Mænds Lod, disse som Msk. aldeles ingen Fordring
CC:25 har været de enkelte store · Mænds Mening, der først have udtalt denne
AE, s. 160 om, alle de viseste og bedste · Mænds Meninger om Udødeligheden trukne paa
AE, s. 160 er alle de viseste og bedste · Mænds Meninger om Udødeligheden. Ih, Du store
DD:119 et ved en Polycarp' s og saadanne · Mænds Mod i deres Dødsstund, ogsaa vilde være
TS, s. 45 er nu forbi), trods alle kloge · Mænds og Koners forstandige, geistlige eller
AE, s. 198 naar den har afventet kyndige · Mænds Raad og Dom, er Sandheden, og saaledes
NB10:193 ikum at kjende vedkommende · Mænds Reellitet, Manerer o: s: v: – saa
JJ:176 rfor besluttet, kun at læse de · Mænds Skrifter, der ere blevne henrettede, eller
NB17:8 der i Form af Talemaade over hine · Mænds Tanker og Udtryk, hvis Liv existentielt
Brev 200 er sandt – og til de · Mænds, hvis Skrifter jeg er saa heldig at kunne
EE:60 Vægt af Lodder ( projekterer en · Mængde » Fluer«) der øieblikkeligt
Brev 41 ad som deri befindes af Menneskers · Mængde – angaaer, da er dette mit Raad til
NB31:150 om, at Gud prøver En. / · Mængde – den Enkelte. / / Aldrig har Slægtens
Sa, s. 175 u, Du tankeløse Menneskenes · Mængde – dog herved har jeg sagt nok, og
NB21:34 odarbeide. / Den Enkelte – · Mængde – for Gud. / / Det Store ved Socrates
IC, s. 115 r siden den Tid Aar for Aar i · Mængde – hvad Under vel, der pleier jo de
SFV, s. 87 en« er Usandheden. / · Mængde – ikke den eller hiin, den nulevende
3T43, s. 88 en vellystige og nysgjerrige · Mængde – ja maaskee skulde Tyrannens Throne
OTA, s. 232 n strax behager en letsindig · Mængde – og i Grunden gjør den det da
AE, s. 496 et. I Forhold til Menneskenes · Mængde ( ɔ: naar den Enkelte seer paa Andre,
Papir 1:1 anch:, dem fulgte tilfods en · Mængde ( 200) Studenter bevæbnede. Hertug Georg
NB:64 e dog, dersom de kom sammen i · Mængde ( saaledes dog, at Mængden fik nogensomhelst
SFV, s. 86 dog, dersom de kom sammen i · Mængde ( saaledes, at » Mængden«
NB11:138 orger og Gjenvordigheder i stor · Mængde ( Sygdom, Armod o: s: v:) lader os hjælpe
OTA, s. 235 eskenes bange sammenløbne · Mængde ( thi hvorfor løber man vel sammen i
BOA, s. 114 r Tid, ved en Leverance af en · Mængde aandrige Yttringer: dette batter kun lidet
BI, s. 290 an overalt omspændes af en · Mængde aarvaagne Literatusser, der opdage Forfattere,
Brev 24 jeg » paa Grund af en · Mængde adspredende Forretninger« ikke
AA:1 sit skarpe Omrids, men hvor en · Mængde af – om jeg saa maa sige –
Papir 365:5 igt at tænke den hele · Mængde af Bogtrykkere, Boghandlere, Journalister,
SFV, s. 71 ngden af Christne, den uhyre · Mængde af Christne, alle Roman-Læsere og Læserinder,
NB:129 es fE naar der etsteds staaer: en · Mængde af det Godes Venner eller af gode Venner
OTA, s. 193 n udrettede Meget; en talrig · Mængde af det Godes Venner, eller af gode Venner,
LP, s. 31 omaner, spalte sig i en saadan · Mængde af enkelte Bemærkninger med dertilhørende
AA:15 ge Lapper / / Naar jeg seer paa en · Mængde af enkelte Phænomener i det christelige
AA:12 en uhyre Samlerflid. En stor · Mængde af Enkeltheder kjende de, og de have opdaget
KK:2 st kommer ret tilstæde i en · Mængde af Individer, saaledes er ogsaa dette Princips
CC:12 t at erindre om den uendelige · Mængde af Lexiconner, korte Indbegreb, populaire
LP, s. 48 et staaer naturligviis en stor · Mængde af loci communes, af Smaa-Vers &c. til
KK:4 raade Bod paa ved en talløs · Mængde af Mellemleed. Den ebionitiske og doketiske
CT, s. 240 ig en saadan Forsamling eller · Mængde af Menneskefrygtens Tilbedere og Dyrkere,
RK, s. 189 et ikke sees, er, at den store · Mængde af Mennesker ere ved allehaande Øienforblindelses-Konster
KG, s. 218 ert Øieblik den talløse · Mængde af Mennesker, det er muligt, at Alt, hvad
NB10:57 n nu de Mennesker, den større · Mængde af Mennesker, som maa anvende deres meeste
NB29:10 estyrke den dog uskyldigere · Mængde af Msker i deres fromme Indbildning, at
NB8:6 d til Gode. Den letfærdige · Mængde af Msker vil grine, hver Gang man igjen
NB35:31 t er det saaledes, at Masse · Mængde af Msker, slukker Ild – vogter Eder
4T43, s. 146 t eget Omfang udpræger en · Mængde af nærmere bestemmede Skikkelser. Det:
KG, s. 77 derpunkter ligger der en stor · Mængde af nærmere Bestemmelser i verdslig Forskjellighed;
SFV, s. 87 evende eller en afdød, en · Mængde af Ringe eller af Fornemme, af Rige eller
Papir 67 som ved et Skuespil, hvor en · Mængde af Tilskuere og Reflecteurer saa at sige
Oi5, s. 246 af Titler med Dig, saa Du for · Mængde af Titler neppe selv veed, hvad Du hedder:
BI, note ser, han erhverver let en stor · Mængde af, hvad man kunde kalde Gadebekjendtskaber.
BI, s. 197 rende Praleri, kort sagt, en · Mængde af, hvad man med et fælleds Navn kunde
EE1, s. 57 lder med stor Sandhed om en · Mængde afmægtige Digterønsker. At ønske
Brev 201 varende hæse Skrig, den · Mængde Alliker, som i mange Smaahuller i Kirkemuren
SFV, s. 88 le Enkelte var saa feig, som · Mængde altid er. Thi hver Enkelt, der flygter
BOA, note Grund-Sandsebedraget, hvoraf en · Mængde andre ere deriverede. Man er Jøde ved
Papir 420:2 foruden en formdl. stor · Mængde Andre ere paa en Maade forpligtede til
EE2, s. 120 ke det romantiske tillige. En · Mængde andre Indvendinger have deres Grund i,
EE2, s. 92 d, efterat have ødelagt en · Mængde andre Landskaber, er begyndt at hærge
BB:1 hvor Feer, Gnomer, Alfer og en · Mængde andre overnaturlige Væsener og dunkle
Not13:19 1-3. om det Gode, om Dyd, og en · Mængde andre Undersøgelser; Bog 4-5 Udvikling
Not3:16 andet Bind findes igjen en · Mængde arabiske Fortællinger; hvoriblandt en
KG, s. 145 kelige Betragtning kjender en · Mængde Arter af Kjerlighed, og veed god Beskeed
Papir 254 ige Dag. Han søger i en · Mængde Artikler, som bære Titelen »
NB4:64 Øieblik har man gjerne en · Mængde at arrangere, inden man faaer Lov
SFV, s. 89 il Alle, ikke vilde have med · Mængde at gjøre, fordi han ikke paa nogen Maade
Papir 371:2 ld faae de snart en stor · Mængde at meddele. / De ere, for at erindre om
Papir 254 revolutionen havde en stor · Mængde at sige hinanden men ikke ret vidste, hvorledes
BI, s. 106 ev dog tilbage, at der var en · Mængde at sige om Kjærlighed. Nu udvikler Socrates
Papir 371:2 rom, saa har jeg en stor · Mængde at sige. / Men dette Sinkeriets Problem,
AE, s. 81 historisk Viden faaer han en · Mængde at vide om Verden, Intet om sig selv, bevæger
OTA, s. 200 Mængden ad; eller have en · Mængde bag sig, medens han foran sig splitter
OTA, s. 236 Sligt, naar en letfærdig · Mængde behandler forklarede Afdøde, som kun
SD, s. 143 er i Forhold til Menneskenes · Mængde beskjæftiger dem med alt Andet, bruger
BI, s. 160 en dialectisk Bevægelse en · Mængde Bestemmelser. Kjærlighedens Gjenstand
NB3:15 endnu bestandigt Sophister i · Mængde bestyrke den. / Selv har jeg, saa dybt
Oi1, s. 135 for at gjentage) Menneskenes · Mængde bliver gjort skyldig i en Forbrydelse,
Papir 445 es Martyrium. Den uvidende · Mængde bliver i Almindelighed den aabenbar Skyldige,
Brev 176 t paa Brystet, og tager en · Mængde Breve frem og deriblandt ogsaa et til Jette
SLV, s. 11 kjendt Literatus en betydelig · Mængde Bøger til Indbinding item adskillige
BB:37 lge af, at der er en saa stor · Mængde Børn og af den i dem saa dybt grundede
BI, s. 211 om den end netop herved er en · Mængde Conjecturmagere nødvendig og uundværlig;
NB32:147 t leve i god Forstaaelse med en · Mængde Cousiner og Cousiner o: s: v: – saa
LA, s. 99 handlet, til at faae afsat en · Mængde critiske Betragtninger, afhændet et
NB:7 Sørgeligt er det at see den · Mængde Daarer og Uforstandige, der lee, og som
SD, note de paa Kirkegaarden de Dødes · Mængde danner noget Selskab«), men adsplitter
OTA, s. 247 le Have » de Dødes · Mængde danner noget Selskab«, saa lidet
SFV, s. 92 jør, ikke paa een Eneste. · Mængde dannes jo af Enkelte; det maa altsaa staae
Not1:8.i tiske Lærebøger findes en · Mængde Definitioner og Distinctioner. gratia præveniens;
NB15:40 / / Andre angribe i Spidsen for · Mængde den Enkelte; jeg angriber qua Enkelt Mængden,
PS, s. 260 rt ham. Er denne nysgjerrige · Mængde den Lærende? Ingenlunde. Eller hvis
NB30:50 at forkynde, at hvor der er · Mængde der er Gud tilstede, de Mange det behager
NB25:12 ved Modsætningen: en rasende · Mængde der fnyser Vold og Mord – og han,
Oi5, s. 250 ytter sig af, at Menneskenes · Mængde desto værre kun altfor let lader sig
KG, s. 169 aledes som i den angerløse · Mængde det ene Menneske kan hidse det andet til
NB34:4 n – og nu foreholde Mskenes · Mængde det sigende: er Du nu dette? saa vilde
NB30:61 en langt langt overveiende · Mængde dog eier Noget, Lidet, og altsaa er interesseret
NB9:14 Verden er jo de Medlevendes · Mængde Dommeren, og disse ere altfor fortumlede
CT, s. 136 erimod det Mangfoldiges uhyre · Mængde drager Opmærksomheden paa sig, saa det
BI, s. 253 telse. Protagoras har en stor · Mængde Dyder, et positivt Assortiment, for Socrates
Brev 171 Thiergarten er der en stor · Mængde Egern, som ved deres Larmen og Støien
OTA, s. 176 er Undskyldningerne og deres · Mængde en Landeplage, der afæder det Eviges
NB:215 forstaaet) Usandheden, idet · Mængde enten ganske giver Angerløshed og Ansvarsløshed,
SFV, s. 87 – er Usandheden, idet · Mængde enten ganske giver Angerløshed og Ansvarsløshed,
NB31:41 ved Hjælp af og i Retning af · Mængde er altsaa at sætte Aand over i Dyre-Bestemmelsen.
NB19:70 e Løgnens Grundsætning, at · Mængde er det Afgjørende. Og Χstd. hviler
NB:215 en den relative angerløse · Mængde er det Almægtige, men det absolut Angerløse:
SFV, s. 90 den den relativ angerløse · Mængde er det Almægtige, men det absolute Angerløse:
SFV, s. 89 ipso Martyr. Thi at vinde en · Mængde er endda ikke saa stor en Kunst; dertil
NB:64 den mener, at overalt hvor · Mængde er er Usandheden, saa hvis end alle Enkelte,
NB:215.c.a e hver Enkelt gjør. Thi en · Mængde er et Abstractum, der ikke har Hænder,
SFV, s. 88 hver Enkelt gjør. Thi en · Mængde er et Abstraktum, som ikke har Hænder;
NB:215 ipso Martyr. Thi at vinde en · Mængde er ingen Kunst, dertil behøves blot
NB10:74 Thi Eet er jo at Menneskenes · Mængde er nysgjerrig efter æsthetisk Frembringelse,
CC:25 en Classe af Mennesker, hvis · Mængde er saa stor, at der i hele Samfundet er
NB14:43 Guld er Dyd, at Magt er Ret, at · Mængde er Sandhed kunde have været tilføiet:
YTS, s. 254 ld er Dyd, at Magt er Ret, at · Mængde er Sandhed, at kun Løgn har Fremgang,
NB24:152 ætning at » Publikum, · Mængde er Usandhed« er Χstds Sætning;
SFV, s. 91 llige er det Usandheden; thi · Mængde er Usandheden. / Men Den som vedkjender
SFV, s. 88 frygtelige Usandhed! / · Mængde er Usandheden. Der er derfor i Grunden
SFV, s. 89 n Ene. Dette er Sandheden. / · Mængde er Usandheden. Derfor blev Christus korsfæstet,
SFV, s. 90 , der lader sig tænke. / · Mængde er Usandheden. Og jeg kunde græde, i
SFV, s. 86 af Livet, som mener, at hvor · Mængde er, er ogsaa Sandheden, at det er en Trang
SFV, s. 86 den mener, at overalt hvor · Mængde er, er Usandheden, saa hvis, for et Øieblik
SD, note n«, fordi for ham ingen · Mængde er, men kun Enkelte. / Og det er nu Tilfælde
NB12:185 havde Engletunge: Mskenes · Mængde ere bange for at høre ham. Men en stadselig
DD:180 e gjeldende, at der gives en · Mængde Erkjendelsens Adiaphora. – Det gjælder
Papir 141 til at lade ham bestride en · Mængde Eventyr, forgjeves ( cfr Rafn p. 627. med:)
JJ:21 ik 5te Bog cap. 10, findes en · Mængde Exempler paa hvorledes Konger selvforskyldt
Oi1, s. 135 te ikke skeer, at Menneskenes · Mængde faaer Øinene op for, hvordan det hænger
OTA, s. 427 lige Død. See, en rasende · Mængde flokkes om Martyren; den troer, at det
NB21:141 lde have at tage Sigte mod · Mængde for Regjeringen. / Men paa den anden Side
SFV, s. 86 dheden selv, at den maa have · Mængde for sig. Der er en anden Anskuelse af Livet;
BOA, s. 96 lge deraf, et stort Antal en · Mængde Forfattere, saa de, ogsaa paa Grund af
EE:195 udtømme og udtørre en · Mængde Forhold og Bestemmelser, som endnu ikke
Not11:22 en Henseende erindre om en · Mængde Formler, der forekom i den ældre Theologie
Brev 24 derhen, at jeg formedelst en · Mængde Forretninger havde glemt, at jeg havde
Brev 24 at jeg formedelst » en · Mængde Forretninger« havde glemt at skaffe
CT, s. 290 paa de festlige Dage i talrig · Mængde forsamler sig, da kjender Han dem ogsaa,
Brev 271 paa Adresseavisen. Hvilken · Mængde forskjellige Udgaver af Grundloven, nogle
NB12:32 r Mængde, næsten den store · Mængde forstaae; og saa mener man, at nu er Sandheden
GG:3 Clausen og før ham en stor · Mængde Fortolkere ere blevne staaende i Opfattelsen
NB16:47 rdentligviis maa af Mskenes · Mængde forvexles næsten med Sindssvaghed. /
KKS, s. 94 phosen: der falde Menneskenes · Mængde fra. Vedbliver man at beundre, saa mener
AA:14 , men som igjen have tjent en stor · Mængde fromme Christne til Styrkelse i deres Christendom),
NB16:17 ogsaa, at Msk. saasnart de ere i · Mængde føle, at de ere under Dyrebestemmelsens
FF:69 ligt, jævnt rystet lade en · Mængde Gjenstande glide forbi mig, dvæle ved
F, s. 491 at gjøre, og hvad den store · Mængde gjør, uden at vide, hvor uendelig vigtigt
KG, s. 120 fældighed, at naar en stor · Mængde gjøre det Urigtige eller vi Alle gjøre
EE1, s. 28 l man da efterhaanden faae en · Mængde gode Indfald. Fatter derfor Mod I, som
Brev 171 dette Vand leve en utallig · Mængde Guld-Fisk, Du kjender dem nok og kan i
Brev 273 æsten ikke andet end en · Mængde Haler – Halevirkninger, som ofte
NB32:137 aflagde Klæder. Menneskenes · Mængde har naturligviis ingen Mening, men –
AE, s. 255 di den ikke var docerende; en · Mængde har uden videre sluttet, at det kom deraf,
AA:12 e Bonde i Evangeliet; en stor · Mængde have de samlet i Laden, men Videnskaben
SFV, note rdiske, verdslige Formaal kan · Mængde have sin Gyldighed, endog sin Gyldighed
BI, note havde i Sophisternes Mund. En · Mængde Hegelianere derimod, der, i Mangel af at
Brev 264 hyre Sensation; en utrolig · Mængde Hoveder komme i Vinduerne for at See; Arbeidet
LP, s. 27 ved en colossal Forening af en · Mængde hver for sig betydningsfulde Kræfter,
KG, s. 169 medens en forblindet, rasende · Mængde hylede Forhaanelser mod Dig, vanvittigt
EE1, s. 417 ren for Andet, da en stor · Mængde i Almindelighed er slet Intet, hverken
Oi10, s. 415 de, de Middelmaadiges uhyre · Mængde i at faae et sandere Indtryk af hiin Ene,
NB34:4 nting, forsaavidt ere Menneskenes · Mængde i deres gode Ret at de kalde sig Χstne.
OTA, s. 282 at fortætte Adspredelsers · Mængde i det kortvarige Øieblik: jo mere denne
OTA, s. 429 at de Fleste, at Menneskenes · Mængde i Gjennemsnit er af Sandheden; just derfor
Oi10, s. 409 ens dog vistnok Menneskenes · Mængde i høieste Grad vilde betakke sig for
Papir 368:12 nisk deri. / Herom findes en · Mængde i Journalerne fra ifior Sommer. /
BI, s. 88 es der nu en tilstrækkelig · Mængde i Memorabilierne, men deels mangle de points
EE1, s. 119 Forfører siges der nu en · Mængde i og for sig sande Ting; men da almindelige
PS, s. 260 e, som fanger den nysgjerrige · Mængde i sit Garn. Overalt hvor Læreren viser
AE, s. 285 Tilfældet med Menneskenes · Mængde i vor Tid, hvor man sjelden eller aldrig
TTL, s. 458 nsom derude, hvor de Dødes · Mængde ikke danner noget Selskab. See, Døden
NB25:89 saa forhærdet er Mskenes · Mængde ikke, at de jo, naar dette bliver lagt
NB34:8 iver Halvhed, og hjælper Mskes · Mængde ind i Halvhed. / / / Slægts-Forplantelsen.
AaS, s. 41 og udlagt som Forfatter af en · Mængde indholdsrige, belærende, vittige Artikler
BI, s. 252 den anden Side har han med en · Mængde Individer at gjøre. Her lærte nu
KK:2 denne skal adsplitte sig i en · Mængde Individer. Men holde vi nu virkelig kun
NB34:8 mellem hine faae Enkelte og Msks · Mængde indskyder sig en heel Mellem-Instants et
Oi2, s. 167 Menneskene, saa de i talrig · Mængde indtræde i vort Selskab.« /
AE, s. 462 et. I det Hele er der en stor · Mængde Indvendinger, der blot indeholde Selvangivelse,
NB26:47 en Ret, hvor der iforveien er en · Mængde Ingredientser blandede siger » en
EE1, s. 90 g for at sammenskrække en · Mængde intetsigende men meget larmende Prædikater,
NB23:184 heorie end at man, naar en · Mængde jublede ham Bifald til, kunde faae ham
NB5:11 er saa Mange med, at en større · Mængde kan have ligefrem Profit af at beundre,
Oi1, s. 135 ig, sandselig end Menneskenes · Mængde kan være, der er dog for meget Bedre
IC, s. 60 Folket, den løse og ledige · Mængde kan, fordi den selv er intet mindre end
NB24:42 r er rundt om i Landene i talrig · Mængde Kirker, i hver saadan et ophøiet Sted,
NB35:29 . Naar Folket, naar Mskenes · Mængde kunde faae det umiddelbare Indtryk af et
BI, s. 180 at den i Theatret forsamlede · Mængde kunde overbevise sig om den behørige
EE2, s. 248 t, vilde berige Verden med en · Mængde Kunstproducter, hvoraf det ene var latterligere
BB:25 op i Verden, ( cfr: i d.H. en · Mængde Lapper Papir) saaledes som det ingensinde
EE1, s. 15 s der mellem disse Papirer en · Mængde Lapper, paa hvilke der vare skrevne Aphorismer,
Brev 1 esuden forsynede med en saadan · Mængde latinske Stile, at han tilsidst ei selv
EE2, s. 102 edes Vedkommende. » En · Mængde Latterligheder kan man dog ved Hjælp
EE1, s. 51 i Hamburg blev fanget en stor · Mængde Lax, befalede Politiet, at enhver Husbonde
LA, s. 81 edens i Oldtiden Individernes · Mængde ligesom var til for at bestemme Prisen
EE2, s. 163 ske æsthetisk overveier en · Mængde Livs-Opgaver, saaledes som Du i det Foregaaende,
NB4:13 ved Din Grav bliver der saglet en · Mængde Lovtale af de Dybtsørgende. Eller Du
Brev 43 idet der overalt vise sig en · Mængde Lygtemænd, som vinke Een snart hid snart
EE1, s. 293 trukken ud. I den fandtes en · Mængde løse Papirer og oven paa dem laae en
EE1, s. 293 mer og i en Skuffe finder en · Mængde løse Papirer, Prøveskrifter; paa
NB34:4 anden Sag. / Men med Menneskenes · Mængde maa man gaae lidt forsigtigt frem, især
NB:215.l il Mængden ikke for at danne · Mængde men for at splitte ad, at dog een og anden
NB21:34 i marginen / Øie ingen · Mængde men kun Enkelte. / Aands-Overlegenheden
AE, note nne opbygges ved Alt. / En stor · Mængde Mennesker antager saadan uden videre, at
EE2, s. 120 fartens Aftagen har gjort en · Mængde Mennesker brødløse.« Eller
EE2, s. 132 ersker vistnok blandt en stor · Mængde Mennesker en Misforstaaelse, der forvexler
AE, s. 558 ke havde varieret, og en stor · Mængde Mennesker have hiin af Socrates hos Polos
EE2, s. 91 gjerne have Ret i, at naar en · Mængde Mennesker ikke opholde sig over dette Schisma,
BOA, s. 243 : v:. Dersom En kunde faae en · Mængde Mennesker indbildt, at han eiede en forborgen
SD, s. 149 dre.« Ved at see den · Mængde Mennesker omkring sig, ved at faae travlt
FB, note vil der i den samtidige gaae en · Mængde Mennesker til Grunde. Han tier da, og glemmer
EE2, s. 97 r i det Høieste til, at en · Mængde Mennesker vove sig ud, uden at have Kraft
AA:13 blev opmærksom paa en stor · Mængde Mennesker, der holdt sig levende overbeviste
EE2, s. 85 rimod har været Alt for en · Mængde Mennesker, og i Grunden har Du slet Intet
EE2, s. 105 den Betydning, at glæde en · Mængde Mennesker, saa havde det dog været Noget.
IC, s. 232 r, kun Forbillede for en stor · Mængde Mennesker. Ubetinget bag ved maa Forbilledet
SD, s. 207 aledes lever maaskee en stor · Mængde Mennesker; de arbeide saa smaat paa at
KG, s. 119 e om Eet! Eller er maaskee en · Mængde Menneskers Enighed, et vist Antal Stemmer
BB:2.a anføres i Fortalen, foruden en · Mængde mindre betydelige: / Raynouard »
Not3:14 characteriserer sig ved den · Mængde Modsigelser med Hensyn til Bestemmelsen
Papir 204 d bestaaende af en uendelig · Mængde Momenter – dog Alt dette in abstracto.
DD:180 øre gjeldende, at der gives en · Mængde moralske Adiaphora, medens den pietistiske
BB:49 anden Side staaer der en stor · Mængde Msk, der enten have vendt Hovedet om for
BB:49 en til Tidsalderen, da finde vi en · Mængde Msk. der ret egl. i græsk Forstand ere
NB30:87 er Feighed der afholder en stor · Mængde Msker fra Selvmord; dette udtrykkes saa
NB33:12 ntligen Vedkommende rive en · Mængde Msker med dem, om hvilke det dog til en
NB12:40 a skuffende ud. Man seer en · Mængde Msker omkring sig, og man synes dog, at
NB34:10 løs stormer der ogsaa en · Mængde Msker til, rare, hjertelige Msker, som
NB9:64 de jeg blandt denne utallige · Mængde Msker være en saadan Enkelt –
AA:9 esom Hvalfisken ved Sildene drev en · Mængde Mudder et godt Stykke foran. Men naar vi
AA:1.2 i Normandsdalen i Fredensborg den · Mængde Navne, der findes paa Støtterne, idet
BOA, s. 98 ke Tyve bort, at raabe paa en · Mængde Navne, som var alle disse Satans stærke
PF, s. 87 igeartede Bestillingers mulige · Mængde netop skulde blive » Corsarens«
OTA, s. 247 lidet danner de Skriftendes · Mængde noget Selskab – at end ikke Kongen
AA:34 er derpaa gaaer igjenem en utallig · Mængde Nuanceringer indtil paa det høieste
Papir 254 en at erindre den utallige · Mængde Nuanceringer, der her maa finde Sted, saasandt
NB:86 sær og slog sin Bod op; en · Mængde nysgjerrige strømmede til. /
Papir 254 rsættelse) at skrive en · Mængde næsten hver evige Dag. Han søger
FV, s. 25 emisk Sigte paa det Numeriske, · Mængde o. d. – altid gjort lige det Modsatte
NB30:67 Retning af at blive Masse, · Mængde o: D: Thi Gud er den Væren, hvor at
NB30:55 aa snart de blive Publikum, · Mængde o: s: v: saa kommer alt det Afskyelige.
NB:64 At blive Mængde, at samle · Mængde om sig er derimod Livets Forskjellighed;
SFV, s. 92 At blive Mængde, at samle · Mængde om sig er derimod Livets Forskjellighed;
Papir 340:15 m flokkes en nysgjerrig · Mængde om: kan der tænkes en forfærdeligere
NB32:14.a og sluddre en forskrækkelig · Mængde op, fatter Mistanke om, at her er nok neppe
NB10:168 At det at vove at gjøre Msks · Mængde opmærksom paa Sandheden, med Tilsidesættelse
DD:208 i Munden, omgivet af en stor · Mængde opslagne Bøger og Lapper Papiir, paa
DD:28.b aa en og samme Dag falder der en · Mængde Optegnelser, hvilket tyder paa, at den
AE, s. 226 e Fødder og fremfor Alt en · Mængde Organer paa Panden og andre Steder, der
OTA, s. 176 rkerne, som Græshoppernes · Mængde over Ægypten: saaledes er Undskyldningerne
AE, s. 24 e være at afhandle, blev en · Mængde Overveielser, som behandles eller behandledes
Not3:2 ndpuncter, nu derimod faae med en · Mængde Personligheder at gjøre der repræsentere
Not3:2 ud fra Bogen selv construerer en · Mængde Personligheder og idet han gjenem disse
Brev 235 te Tid er udkommet en stor · Mængde Prædikener og opbyggelige Skrifter.
OTA, s. 286 Sammenligningernes opdyngede · Mængde ret egentligen Mennesket over Hovedet.
NB33:19 elskede tungsindigt Mskenes · Mængde saa høit, og ak, at det er den selv,
EE2, s. 121 seirrigt bestod i Kamp med en · Mængde saadanne Gjenvordigheder, saa vilde Du
AA:12.4 t, som om Livet blev rigt ved en · Mængde saadanne saa at sige udvortes Ideer ( sit
BI, s. 146 Jeg kunde søge at jage en · Mængde sammen fra alle Kanter; men ikke at tale
NB32:110 net og nu skræmmer Vildtet i · Mængde sammen til det Sted hvor det skal skydes:
Papir 252:3 ver Schr efterhaanden en · Mængde Scener under Dialogens Form. Hans Afsked
BI, s. 196 t, til at spille en Rolle. En · Mængde Scener, der blot indeholde taabelige Spidsfindigheder
TSA, s. 110 ede Publikum, den herskesyge · Mængde seer blot den ene Side af Geniets Dialektik,
Papir 445 rgelse med den uvidende · Mængde selvkjerligt forraade det Overordentlige.
NB32:17 / Saa forener en talløs · Mængde sig – og saa er man fuldkommen sikkret
Oi7, s. 285 lev, at der fangedes en uhyre · Mængde Sild eller hvad det er jeg vilde sige Mennesker,
AE, s. 431 re ham gal, vel forsøge en · Mængde skarpsindige Gisninger, og naar alle disse
BI, note de uden Henrykkelse høre den · Mængde skjønne Ord og Talemaader i Slutningen
JC, s. 18 an seer et Menneske bære en · Mængde skrøbelige Ting, stablede ovenpaa hverandre,
Brev 43 en Side ogsaa foranledige en · Mængde Skud og Udvexter paa Livets Stamme, idet
SD, s. 214 at være Præst af denne · Mængde slet intet Andet tænkes end ved det
NB20:8 troe. Hvad Under da at de i · Mængde slutte sig til ham. / At min Forkyndelse
AA:3 ede Land danner nu inde i Skoven en · Mængde smaa Søer. Saavel derved, at Landet
DD:28 i Tale, den Kjendskab til en · Mængde smaa Træk som jeg hidtil haver ladet
KK:4 te tilsidst opløse sig i en · Mængde smaae Controverser, ved hvilke Lærdom
SFV, s. 89 lde gudfrygtigt udtrykke, at · Mængde som Instants, ethisk og religieust, er
NB18:16 igt at tænke sig: denne samme · Mængde som just da forstummer i Beundring, vilde
JJ:494 saa omtrent, 15 Faar, 2 Sviin, en · Mængde Spurver paa eet Msk – hvoraf man
Oi7, s. 313 leve paa maa for Menneskenes · Mængde stille sig som en Art Galskab, i ethvert
Papir 254 al senere blive omtalt. En · Mængde Stykker af Hamb. Correspondent, Kieler
EE1, s. 14 gt, den ene Deel indeholdt en · Mængde større eller mindre æsthetiske Afhandlinger,
EE2, s. 203 ing, ingenlunde tvivler om en · Mængde sympathetiske Følelser og Stemninger.
FQA, s. 9 abstracte Gjenstande; en stor · Mængde søgte mere i Livet at gjøre deres
EE2, s. 202 r, mange snurrige Indfald, en · Mængde Taabeligheder, behold det Altsammen, jeg
SFV, s. 90 u paastaae, at Menneskene, i · Mængde taget, ere lige saa hurtige til at gribe
PMH, s. 64 gjentagne Syn af en uendelig · Mængde Tal som Forestillingen om Prof. Heibergs
Papir 170 Stridigheder at den udvikler en · Mængde Terminologier, som da endte med: 1) den
Papir 560 a strømmer efterhaanden Msks · Mængde til alt i Forhold til som Bestemmelsen
OTA, s. 234 ening, skyndsomst at faae en · Mængde til at antage den. Den, der er sig bevidst
NB20:107 rig og travl for at faae Msk. i · Mængde til at gaae ind paa Χstd, at man derover
NB33:51 denne skikkeligere Mskenes · Mængde til at hidses paa den Χstne. De blive
Oi7, s. 298 i, og derfor let Menneskenes · Mængde til Forargelse. Naar derimod sand Christendom
NB:215.k e paa nogen Maade vilde have en · Mængde til Hjælp, fordi han i denne Henseende
SFV, s. 89 aa nogen Maade vilde have en · Mængde til Hjælp, fordi han i denne Henseende
IC meget i Verden, Du vinder en stor · Mængde til ogsaa saadan at ville være Christne
IC, s. 50 d Under saa, at der løb en · Mængde til! Men De, der løbe paa den Maade,
KG, s. 110 andigt i alle Bestemmelsernes · Mængde tilbageblivende Ubestemte er den ubønhørlige
KG, s. 231 get godt kan forklare en stor · Mængde Tilfælde og dermed bekræfte sin Sandhed,
EE1, s. 249 Charles er kjendelig paa en · Mængde Tilfældigheder, især paa en Ring
OTA, s. 200 l heller ikke see at faae en · Mængde tilhjælp for at splitte Mængden ad;
BOA, note n vist i en Fart faaet en stor · Mængde Tilhængere, – det gjør gjerne
Not9:1 Klæren indeholder en · Mængde tilsidst reent traditionelle Bestemmelser.
NB32:134 gt, for ham er der en stor · Mængde Ting, om hvilke man maatte sige, at de
NB21:163 t anerkjende, at der er en · Mængde Ting, som overstiger dens Kræfter; kommer
Brev 315 staaer det der. – En · Mængde Trykfeil er indløben i sidste lille
BB:2 lmdl:. dernæst følger en · Mængde Træk af den oplyste med Exempler. Først
OTA, s. 235 or løber man vel sammen i · Mængde uden fordi man er bange!) der er det ogsaa
NB35:5 de det latinske Sprog med en · Mængde Udtryk, lige saa ironisk er den Berigelse,
Papir 252:1 se skal bringe Verden en · Mængde Ulykker paa Halsen ( cfr hans Tale p. 28-37.).
KG, s. 109 er i Bestemmelserne og deres · Mængde Uroen, som aldrig døer): da er Mennesket
SFV, s. 106 ethisk, ethisk-religieust er · Mængde Usandhed, Usandhed, at ville virke ved
G, s. 18 eg paa Digterviis vilde tage en · Mængde uvedkommende Ting med: Dagligstuer og Gangklæder,
NB12:36 od i Verden i Almdl. / Her er en · Mængde Vanskelighed og Problemer. Og mærkeligt
KK:6 se Opgaven ved at ignorere en · Mængde Vanskeligheder og anvise Forsoningen sin
NB13:78 en død, der stødte en · Mængde Vanskeligheder til – jeg forstod
NB22:8 ieste Anliggender – og Msks · Mængde vil enten forfalde til at være Ingenting,
TSA, s. 110 ede Publikum, den herskesyge · Mængde vil, at Geniet skal udtrykke, at han er
TSA, s. 110 ede Publikum, den herskesyge · Mængde vilde derfor ogsaa tage en Apostels Existents
Papir 110 ire Urskov opholder sig ogsaa en · Mængde vilde Dyr ( Recensenter), som man med allehaande
LP, s. 30 ende at være blevne til. En · Mængde vistnok poetiske Ønsker, Længsler
EE2, s. 130 n Overlegenhed ligeoverfor en · Mængde Ægtefolk og » deres dumme dyriske
KG, s. 170 idsende raser med i den vilde · Mængde! Saaledes stod Du anklaget, dømt, forhaanet;
CT, s. 273 e gaaet bedre end Menneskenes · Mængde!« / Saaledes talte Du med Dig selv. Og jo
NB15:4 . / / Forskjellen mellem » · Mængde« » Publikum« – »
NB15:60 ld / Forskjellen mellem » · Mængde« » Publikum« – og »
SFV, s. 91 tiske, Upersonlige, » · Mængde« – » Publikum«, der
NB28:42 – for at splitte » · Mængde« ad og søge » den Enkelte«
FV, s. 15 , maieutisk, at ryste » · Mængde« af for at faae fat i » den Enkelte«
TSA, s. 80 te, af hvilke denne » · Mængde« bestod, vare skyldige i. Men at »
SFV, s. 89 blive den Enkelte. » · Mængde« derimod, naar den behandles som Instants
SFV, note enneske-Lighed! Nei, » · Mængde« er Tallet, det Numeriske; et Numerus af
SFV, s. 86 re tilstede. / Thi » · Mængde« er Usandheden. Evigt, gudeligt, christeligt
NB15:113 selv, den Thesis: » · Mængde« er Usandheden; og den Thesis om »
SFV, s. 91 igieust at erkjende » · Mængde« for Instantsen i Forhold til » Sandhed«,
FV, s. 17 Publikum«, » · Mængde« o. D.: lige saa meget Sandt og Godt og
NB16:61 men blot / / Theses om » · Mængde« og » den Enkelte«. /
NB24:133 onen at have ubetinget » · Mængde« paa sin Side: og saa dethroniserer man
NB13:82 kal der prædikes for » · Mængde« saa paa Gaden, og ikke af Embedsmænd
SFV, s. 89 g Dem, der tale til » · Mængde« som Instants, dem anseer han for Usandhedens
SFV, note erindre, at her ved » · Mængde«, » Mængden« forstaaes
SFV, note det Numeriske er det » · Mængde«, » Mængden«. /
NB7:21 , saasnart de blive » · Mængde«, blive som andre Væsener. Man maa see
YDR, s. 114 t polemisk Sigte paa » · Mængde«, det Numeriske, item paa, hvad der er vor
NB:215 lling om at være » · Mængde«, med dog et Slags Haab om Muligheden af,
NB22:124 itivt strider mod » · Mængde«, og mener, at Geistlighed er det egl. der
TSA, s. 80 Saasnart det bliver » · Mængde«, saa kommer Afskyelighederne – o,
SFV, s. 45 , saasnart de blive » · Mængde«, vorde som ganske andre Væsener. Man
NB4:57 igge og spille med denne » · Mængde«. Ligesom man spiller om Penge: saaledes
NB17:55 seligt af Indtrykket af » · Mængde«: og denne Spænding, den tilskriver saa
SFV s i at skjule sig for Menneskenes · Mængde, aldrig at blive seet, for saaledes at virke
NB6:55 mhed ene i at undgaae Menneskenes · Mængde, aldrig at være seet paa Gaden o: s:
EE1, s. 214 ænge sig frem i talløs · Mængde, alle de Ulykkelige. Dog, Mange ere de,
NB33:51 re Msker, jeg mener Mskenes · Mængde, angaaer da indbildes den jo af Præsterne,
FV, s. 15 Bevægelsen er saa at samle · Mængde, at faae sig et Abstraktum: Publikum. Her
NB:64 ved at blive Mange. At blive · Mængde, at samle Mængde om sig er derimod Livets
SFV, s. 92 ved at blive Mange. At blive · Mængde, at samle Mængde om sig er derimod Livets
BOA, s. 96 de, ogsaa paa Grund af deres · Mængde, bedst kunne sammenlignes med Stryge-Svovelstikker,
Papir 539 kende. At der er en saa utallig · Mængde, Billioner, Trillioner Χstne; at der
NB:215 khed dertil. Men da de blev · Mængde, da havde de Mod dertil – frygtelige
SFV, s. 88 er Sandheden. Men da de blev · Mængde, da havde de Mod dertil – frygtelige
KG, s. 76 rsyn, er der intet Tal, ingen · Mængde, de Utallige ere for ham talte, ere lutter
OTA, s. 262 taae der, i talrig, i broget · Mængde, den ene lige saa god som den anden –
NB32:119 flygte ind i de Samtidiges · Mængde, den samtidige Slægt. Og for endnu bedre
OTA, s. 199 den vil vindes, den frygtede · Mængde, der » vil at Læreren skal skjælve
BOA, note r ingen nysgjerrig tankeløs · Mængde, der er ingen Bravo-Skrigen og Støien,
OTA, s. 353 ikke den forblindede rasende · Mængde, der haanende raaber saaledes; nei, det
LA, s. 76 er dog endnu bestandigt er en · Mængde, der med fuld Lidenskab vil, hver især,
NB7:3 og det er denne forvirrede · Mængde, der skal bedømme Sandheden. /
KG, s. 155 sket. I den travle, myldrende · Mængde, der som Selskab baade er for meget og for
TSA, s. 80 Christus, hver Enkelt i den · Mængde, der syndede mod Ham, hver Enkelt syndede
EE1, s. 302 t Qvæg og smaat Qvæg i · Mængde, der var en fattig lille Pige hun eiede
EE1, s. 302 t Qvæg og smaat Qvæg i · Mængde, der var en fattig lille Pige, hun eiede
3T43, s. 84 rte fra den øiner Pilenes · Mængde, desto forfærdeligere er den, men jo
FV, note sk kan have Gyldighed, Publikum, · Mængde, det Numeriske o. s. v. / At Bogen ( uden
NB31:150 saa overmægtig, aldrig · Mængde, det Numeriske, Abstraktionerne saa overmægtige
SFV, s. 106 Usandhed, at ville virke ved · Mængde, det Numeriske, at ville gjøre det Numeriske
NB23:197 taaende i disse Tider, er: · Mængde, det Numeriske, Partier, Secter. For at
NB23:103 sig paa at være en Masse, en · Mængde, eller dog en Flok, en Hob, eller dog en
SFV, s. 87 Hvor der da derfor er · Mængde, eller hvor det, at der er Mængde, tillægges
OTA, s. 288 , har ladet en saadan broget · Mængde, en saadan forvirret, uhyre Mangfoldighed
SLV, s. 447 ive beundrede af Menneskenes · Mængde, er, at de høimodigen ikke bekymre sig
SFV, s. 92 gsaa over den Sætning, at · Mængde, ethisk-religieust, som Instants, er Usandhed.
OTA, s. 233 ode op og forenede sig i een · Mængde, for at storme løs mod Evigheden, for
NB15:95 men En, der bukker sig for · Mængde, for denne høistærede Forsamling.
NB4:113 gjøre Frygt for Mskenes · Mængde, for Majoriteten, for Folket, for Publikum.
CT, s. 202 nogen Kirke for en forsamlet · Mængde, han prædiker i Hjertets Lønkammer
NB21:34 om have levet og som leve, ingen · Mængde, han seer kun Enkelte. / Et Sted i min Disputats.
NB:17 men disse Daarer, denne · Mængde, hele dette Sammensurium af Mænd og Koner,
LF, s. 19 dog hvor de staae tættest i · Mængde, holde hinanden, hvad Menneskene saa sjeldent,
4T44, s. 362 e staaende som en nysgjerrig · Mængde, hvem en Daare ved sin Tale giver Stof til
CT, s. 81 hvilken broget Lidenskabernes · Mængde, hvilken Modsætningernes Blanding! Og
NB16:87 gviis strax forstaaet af en heel · Mængde, hvis Interesse det er at Byrderne afkastes.
NB4:87 er den rigtig ledet er der ingen · Mængde, hvor der, evig forstaaet, ledes rigtigt
KG, s. 133 uudtømmelige Bestemmelsers · Mængde, hvorledes skulle vi da blive færdige
OTA, s. 200 vor Folk komme sammen i stor · Mængde, i Folkeforsamlingerne, i Skuespillene,
SFV, s. 89 plitte ad, eller at tale til · Mængde, ikke for at danne Mængde, men for at
PS, s. 259 ærkede sig fra Menneskenes · Mængde, ikke til at skjelne fra andre Mennesker,
SLV, s. 436 er et Hoved over Menneskenes · Mængde, intet Menneske skyldte saa meget som han
OTA, s. 228 ingen Trængsel er, ingen · Mængde, intet Skjulested i Mængden, saa lidet
OTA, s. 123 var det end det Mangfoldiges · Mængde, kun et afbrudt Stykke, hvis han ikke kjender
OTA, s. 250 var det end det Mangfoldiges · Mængde, kun et afbrudt Stykke, hvis han ikke kjender
NB23:91 g 48 har gjort aabenbart nok, at · Mængde, Masse er det Onde. De leve endnu i dette
BOA, note dyriske Bestemmelse: at være · Mængde, Masse Publikum eller hvilke andre Drifter
SFV, s. 88 r Forestilling om at være · Mængde, med dog et Slags Haab om Muligheden af,
OTA, s. 427 en Spot over den forblindede · Mængde, men de ere ikke sagte saaledes, Martyren
SFV, s. 89 Mængde, ikke for at danne · Mængde, men for at dog een og anden Enkelt maatte
NB14:89 elte ikke er i Modsætning til · Mængde, men ligeligt hver en Enkelt. /
NB20:56 anske anderledes Tilhængere i · Mængde, naar det blev dem tydeligt, at det var
NB29:32 Fader. / / / Den Enkelte – · Mængde, Numerus / / » Den Enkelte«
NB29:32 temmelsen af det at være Msk; · Mængde, Numerus er Dyre-Bestemmelsen af det at
NB12:32 bort – ham kan en stor · Mængde, næsten den store Mængde forstaae;
SFV, s. 88 er Enkelt, der flygter ind i · Mængde, og altsaa feigt flyer det at være den
NB35:29 ellem de Herlige og Mskenes · Mængde, og demoraliserer disse ved at forvænne
BOA, s. 110 sig Ørenlyd i den larmende · Mængde, og derpaa vil han convertere sit Guds Kald
OTA, s. 194 ved Du vandt den forblindede · Mængde, og derved, at Du kunde opføre Taarnet
NB2:17 e var bleven Tilhængernes · Mængde, og det Overseete: Enkelthedens Idee. Saa
CT, s. 51 ge Menneske med i Menneskenes · Mængde, og hvad han saaledes er, afhænger af
IC, s. 89 n nu saae ud over Menneskenes · Mængde, og saae alt Andet, kun ikke Troen eller
PMH, note paa Kjøberes og Læseres · Mængde, og uendeligt foretrækker dette for,
Oi7, s. 296 ule efter for den giftelystne · Mængde, og, som Een, der er kjed af at høre
NB21:153 rtie, ja med polemisk Sigte mod · Mængde, Publikum o: D:, ja mærket af den Art
NB24:113 lemisk Sigte paa det Numeriske, · Mængde, Publikum, det Uorganiske, Masse, det Onde
NB24:152 hi To er et Tal er i Retning af · Mængde, Publikum, medens Een ikke er Tal men Qvalitets-Bestemmelsen.
4T44, s. 366 n eller ufornuftigt Bedendes · Mængde, saa er Gud i Himlene bedre sikkret, skjøndt
SLV, s. 449 gaaer man mellem Menneskenes · Mængde, seer nu en Yttring af en Sjelstilstand,
Oi9, s. 387 n den Eenfoldige, Menneskenes · Mængde, som ikke har Evne til at gjennemskue Præstens
LA, s. 89 n er Trediemand. Denne dvaske · Mængde, som Intet selv forstaaer og Intet selv
NB34:24 dommelige Fordring og Mskes · Mængde, som nok saadan for lidt billigere Priis
Brev 268 r, der kun ville virke som · Mængde, som numerus, virker jo egentligen ogsaa
SFV, s. 87 e, eller hvor det, at der er · Mængde, tillægges afgjørende Betydning, der
OTA, s. 175 ere i Glemme, og Forholdenes · Mængde, Tilskyndelsernes og Forhindringernes, gjør
KG, s. 285 adet, tænk Dig den rasende · Mængde, tænk Dig de Fornemmes Kreds –
OTA, s. 267 der paa andre Steder, i stor · Mængde, var ganske anderledes pragtfulde Lilier,
SFV, s. 88 Feigheden«, som er: · Mængde. – Tag det Høieste, tænk Christus
NB31:41 n Enkelte; Dyre-Bestemmelsen er: · Mængde. / Χstdommen er Aand, forholder sig
NB4:87 taaet, ledes rigtigt er der ingen · Mængde. / / / Præsterne prædike Aflad og
NB31:41 Χstd. / Den Enkelte – · Mængde. / / Aandens Kategorie er: den Enkelte;
NB28:42 rbeide Mskene sammen til – · Mængde. / O, Socrates, Du ædle Vise. Midt i
NB15:76 En, der opererer ved Hjælp af · Mængde. / R. N. har dog vistnok egl. gjort Begyndelsen
Oi7, s. 298 Sammenstød med Menneskenes · Mængde. Christendommens hele Anskuelse af Livet
NB31:54 lykkelig, Mskene og Mskenes · Mængde. Deres Bestialitet mod mig, tvang mig til,
NB22:36 d der Alt kildrer den herskesyge · Mængde. Det Meddelte er saa virkelig heller ikke
CT, s. 290 ret, ved Alteret er der ingen · Mængde. Han er selv personligt tilstede, og Han
Not1:5 storien advarende Exempler i · Mængde. I de almindelige Symboler er det dæmoniske
BI, s. 81 vende at overskue den hele · Mængde. Kun sjelden hæver Betragtningen sig
SFV, s. 88 on af at staae i Spidsen for · Mængde. Lad En komme til en Saadan, et enkelt Menneske
TSA, s. 80 den afskyeligt angerløse · Mængde. Men Christus forholdt sig ikke som enkelt
2T44, s. 218 r det, end sige Menneskenes · Mængde. Men det Tilkommende er jo netop Forventningens
NB:51 ore Leiligheder for den beundrende · Mængde. Men dette er egl. at tage sin Udmærkelse
OTA, s. 232 evigt er der jo netop ingen · Mængde. Sandheden er ikke saaledes, at den strax
SFV, s. 89 tør indlade sig med · Mængde. Sandheds-Vidnet – der naturligviis
OTA, s. 176 Undskyldningernes myldrende · Mængde. Thi ligesom en giftig Aande over Markerne,
OTA, s. 287 rte sig i Sammenligningernes · Mængde: han gjør sig selv til Tal, han agter
TS, s. 65 ort Qvæg og smaat Qvæg i · Mængde; den Fattige derimod havde ikkun et lidet
F, s. 486 gtens vise sig for den undrende · Mængde; end ikke Salomon Goldkalb i al sin Pragt
SD, s. 143 løb med i den talløse · Mængde; hvad enten den Herlighed, som omgav Dig
KG, s. 81 færdes mellem Menneskenes · Mængde; stolt – og dog listende skal han
PPM, note t Soleklareste formørkende, · Mængde; thi derved tjener han kun min Modpart,
FB, s. 134 udsondre ham af den øvrige · Mængde; thi hans sunde kraftige Psalmesang beviser
OTA, s. 231 om Mængden, i Egenskab af · Mængde? Du er ikke forpligtet til at have en Mening