S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB:64.c Spidse) / cfr Hoslagte / – · Mængden – / for at drive sin Anskuelse igjennem,
NB12:141 iatet. / Men at ville reformere · Mængden – ja nu da man dog endeligen begynder
NB6:89 øbelen, udleet og forhaanet af · Mængden – nei, nei, det kan hun ikke taale.
SFV, s. 48 nd for disses Angreb. Er det · Mængden – og Piat, Publikum – og den
NB6:58 en er dog som jeg altid har sagt: · Mængden – og Piat. Intet er saa demoraliserende
NB21:34 ndtrykket, vi see et Abstraktum, · Mængden – og vi blive anderledes. /
NB12:89 n, at vil man ikke ignorere hele · Mængden – saa bliver man Offeret; thi hverken
CT, s. 272 jeg havde været tilstede i · Mængden – thi dette tør jeg dog ikke tiltroe
NB10:191.c n spyttede paa Χstus, at · Mængden ( » De, der gik forbi«)
OTA, s. 233 em ogsaa; Evigheden splitter · Mængden ad ved at give Hver især en uendelig
OTA, s. 200 edens han foran sig splitter · Mængden ad. / Men hvorledes den Gode vil benytte
OTA, s. 200 e tilhjælp for at splitte · Mængden ad; eller have en Mængde bag sig, medens
OTA, s. 232 l ikke lykkes ham at splitte · Mængden ad; men Evigheden den kan, Evigheden griber
IC, s. 210 re Christen; og saa længe · Mængden af Christne egentligen nøiedes med at
IC, s. 210 llede Mængden af Christne. · Mængden af Christne have tillige, ja udvortes seet
SFV, s. 71 – altsaa i Forhold til · Mængden af Christne, den uhyre Mængde af Christne,
IC, s. 210 e længere tilfredsstillede · Mængden af Christne. Mængden af Christne have
BA, s. 408 amle Dage, saa fødes ogsaa · Mængden af dem blindfødt i Forhold til det Religieuse.
Papir 1:1 ik Bibelen at see. / pag 11. · Mængden af Geistlige var saa stor, at allene i
Brev 55 ad er det der dog formedelst · Mængden af Indbyggerne. / Besynderligt nok –
EE2, s. 258 s Pligter, at det er godt, at · Mængden af Menneskene gjør det, og I træffe
FB, s. 135 dette gjør hiin Ridder. · Mængden af Mennesker lever fortabt i verdslig Sorg
AE, s. 456 es sande Uendeliggjørelse. · Mængden af Mennesker lever omvendt; de have travlt
SD, s. 214 et siges saaledes, at der af · Mængden af Mennesker tilsidst slet Intet tænkes
F, s. 523 ge Andre, ja det gjælder om · Mængden af Mennesker, hvilken Du tilhører. Jeg
SFV, s. 71 mit Høieste i Forhold til · Mængden af Mennesker, og – da vi leve i Christenheden,
SD, s. 214 l at blive Præst er det i · Mængden af Menneskers ( altsaa af Christnes) Forestilling
SD, s. 214 ære Præst derimod er i · Mængden af Menneskers ( altsaa af Christnes) Øine
PS, s. 235 findes i en kongelig Sjel, og · Mængden af Menneskers Sprog slet ikke nævner
EE:23 « Form. / d. 12 Feb. 39. / · Mængden af Msk. gaaer Χstd. forbi som Stemmen
NB8:80 etimer – thi længere har · Mængden af Msk. ikke det Store, længere kan
NB8:84 r den at bearbeide dem – og · Mængden af Msk. slibes saa til i Livet. Dette er
NB33:51 uforskammede. Men dette er · Mængden af Mskener egl. ikke. De blive ikke uforskammede,
NB8:97 Dette som egl. indynder Julen for · Mængden af Mskener, saa disse ansee den for den
NB16:21 . / Og saaledes er for hele · Mængden af Msker Χstds evige Liv meget for
NB12:69 Skyld ikke komme i Kast med · Mængden af Msker ( – i den christelige Stat,
NB12:69 stentielt udtrykker han, at · Mængden af Msker er intet mindre end Χstne,
NB28:15 klaringen er ganske simpel: · Mængden af Msker kan kun gjennem Phantasie forholde
NB22:105 aa ganske andre Ting end Andre. · Mængden af Msker leve egl. ikke, ere blot Repetitioner,
NB32:102 dog indbildsk see ned paa · Mængden af Msker som lavere Væsener. Sandeligen
NB:215 Hys, Ballotation som Dommer, · Mængden afskyer han mere end den unge sædelige
NB14:89 vede, var igjen kun Enkelte, men · Mængden anskuede sig dog i dem, participerede dog
LA, s. 102 re ligefrem, i Spidsen for · Mængden at gaae i Afgjørelsen ( istedenfor negativt
NB:215 ordi han ikke vilde have med · Mængden at gjøre, ( om han end henvendte sig
NB4:57.a / Og naar En Intet vil have med · Mængden at gjøre, vil i reen Stræben efter
OTA, s. 231 rvet det Bedre i Dig ved med · Mængden at trodse paa, at I vare Mange, saa I fik
OTA, s. 228 alle Udflugter er: skjult i · Mængden at ville ligesom unddrage sig Guds Opsyn
LA, s. 81 man Betydning. Den Enkelte i · Mængden betydede i Oldtiden slet Intet, den Udmærkede
OTA, s. 166 trygt mit Barn, agt paa hvad · Mængden bifalder, og Verden belønner, det er
NB28:15 , naar de vare døde; men · Mængden blev ikke gjort opmærksom. /
NB:64 gjør, ikke paa een Eneste. · Mængden dannes jo af Enkelte; det maa altsaa staae
NB22:129 eddekampe, og vi see, hvorledes · Mængden deler sig i Partier, det ene Partie erklærer
NB2:16 rier slaae om, at nu er og bliver · Mængden den eneste Tyran, og Grund-Fordærvelsen.
DRT, s. 164 » nei, min Ven, det er · Mængden der gjør det« – Mængden,
DRT, s. 164 d Hjælp af » det er · Mængden der gjør det«. Dette er for
Papir 451 nt Folk. / » Det er · Mængden der gjør det«. Forunderligt
Papir 451.b ud af det Skalkeskjul: det er · Mængden der gjør det. / Hyklerie. /
NB10:96 es, at det er Pøbelen og · Mængden der gjør det. / Tale til de Samtidige
Papir 451 / eller / » det er · Mængden der skal gjøre det« /
Papir 451 are Regning, sagde: det er · Mængden der skal gjøre det. Altsaa at een Flaske
Papir 97:1 r ham for at gribe ham, og · Mængden derimod seer mistænkelig paa ham som
NB31:43 s i Msk-Frygt. Er Publikum, · Mængden det Almægtige som cujonerer til Msk-Frygt,
NB4:57.a enting, Ideen er Ingenting, men · Mængden det er Noget. / Springfjederen
SFV, s. 49 eg ikke for et Kongerige. Er · Mængden det Onde, er Chaos det, der truer: saa
NB2:16 – Men dette er naturligviis · Mængden det ubegribeligste af Alt. – Herskesyg
NB2:16 den Den, der skal stride med · Mængden dog faaer lidt Pathos over paa sin Side
NB34:8 rere o: D: som leve af at snakke · Mængden efter Munden, leve af at omsætte det
NB31:43.a Keisere eller for Publikum og · Mængden eftersom Tiderne ere, foredrage og declamere:
SFV, s. 91 elvfornegtelse, det at elske · Mængden eller at lade som man elsker den, at gjøre
OTA, s. 247 me der, hvor man færdes i · Mængden eller dog omgaaes Andre – og at derfor
NB18:7 ge til, at jeg mere og mere synes · Mængden en Særling ell. en Afsindig; man veed
NB2:16 tod Oldtiden Sagen bedre, at · Mængden er den farlige Magt. Og det er til Oldtids-Formationer
NB2:16 e, at det at forfølges af · Mængden er det byrdefuldeste af Alt, fordi jo Mængden
NB21:141 g, at ikke Regjeringen men · Mængden er det Onde; at derfor de sande Extraordinarii
NB17:89 stantsen vil tage sig i det. For · Mængden er det Overordentlige ( naar det da ikke
JJ:471 et først er kommen saavidt, at · Mængden er Dommer over hvad Sandhed er, saa varer
Papir 445 and, og den Opfindelse, at · Mængden er Dommeren) er Alt – han noget halvgalt,
NB2:16 trider med. Det at tage front mod · Mængden er efter de Flestes Begreb aldeles Nonsens
OTA, s. 232 øre dog ikke een Viis, og · Mængden er en tvetydig Anbefaling for en Sag; jo
IC, s. 55 g, at man troer det. / Altsaa · Mængden er henreven af ham, den følger ham jublende,
NB4:92 en Tallet, det triumpherende Tal, · Mængden er i den Vanskelighed at kunde undgaae
NB8:110 men nu er det bagefter. · Mængden er i sandselig Forstand den Stærkere;
NB:64 oftere, at en Mand troer, at · Mængden er i Usandheden, men naar den blot vil
SFV, s. 91 oftere, at en Mand troer, at · Mængden er i Usandheden, men naar den, Mængden,
OTA, s. 231 blive den Stærkeste, thi · Mængden er jo altid den Stærkeste. Evigheden
IC, s. 56 are mange Maaneder, førend · Mængden er kjed af En, der saaledes er til Tjeneste;
NB5:80 ae Χstne i Χstheden, at · Mængden er langt, langt tilbage, og vel lige det
NB4:57 er Gud, Mængden er Sandheden · Mængden er Magten og Æren. Nu gjælder
NB15:40 be den; men nu veed man godt, at · Mængden er Magthaveren i Staten, og dog vedbliver
NB24:138 med sin: det er en rar Verden, · Mængden er Sandhed. Og dybest sjunken i Vrøvl
NB4:57 Mængden« er Gud, · Mængden er Sandheden Mængden er Magten og Æren.
NB2:16 rdefuldeste af Alt, fordi jo · Mængden er Summen af de Enkelte, saa hver Enkelt
NB:64.d drive sin Anskuelse igjennem, at · Mængden er Usandheden / Altsaa tilstaaer han jo
NB24:152 n Sætning » Publikum, · Mængden er Usandheden« kan, conseqvent,
NB:215 umhed. Dette er Sandheden. / · Mængden er Usandheden. Derfor blev Χstus korsfæstet,
NB:215 for Usandhedens Redskaber. / · Mængden er Usandheden. Og jeg kunde græde ja
NB2:26 , de Faae, nogle Enkelte vidende, · Mængden er uvidende. Dette er dog vel soleklart,
NB11:100 ngden, at Sandheden er, hvor · Mængden er, – det er en sørgelig Følge
OTA, s. 232 ing for en Sag; jo større · Mængden er, desto sandsynligere, at Det den priser
NB:64 Livet, som mener, at der hvor · Mængden er, er ogsaa Sandheden, at det er en Trang
SFV, s. 91 u skal, ethisk-religieust, i · Mængden erkjende Instantsen i Forhold til »
NB17:89 hed – men saa lade de · Mængden exsequere Dommen. Og medens Alt tier, der
OTA, s. 200 s paa hele Skoven – og · Mængden fandt det næsten Smigrende. –
NB:64 Mængde ( saaledes dog, at · Mængden fik nogensomhelst afgjørende, stemmende,
IC, s. 58 At En trænger sig igjennem · Mængden for at naae hen til det Sted, hvor der
Papir 318 borte fra søgte hen til · Mængden for at tabe sig i Mængden. /
EE2, s. 281 ad Du vil. Han taler ikke til · Mængden for at udrette Noget, men Sangværket
NB2:16 tige, og derimod anseet Folket og · Mængden for at være det Hellige. Man drømmer
NB8:93 . Men Mængden læser Aviser, · Mængden for hvem den i og for sig usunde Føde
NB:64 ndheden selv, at den maa have · Mængden for sig. Der er en anden Anskuelse af Livet;
OTA, s. 193 Verden – og er narret; · Mængden forlyster sig ved den smigrende Indbildnings
Papir 370 og skriver for Mængden. · Mængden forstaaer ingen Ting og Journalisterne
SFV, s. 40 ing trods en Tilsyneladelse, · Mængden gaaer altid i Tilsyneladelsens Snare. Det
NB18:74 taler den og seer hvorledes hele · Mængden gaaer ind derpaa: er det saa ikke for meget
Oi7, s. 313 stendom er, altsaa afgiver de · Mængden Garantien for, at dette Profiteerlige o.
AE, s. 136 rdi han bruger Stikordet, som · Mængden gider høre; altsaa ikke fordi han talede
DRT, s. 164 bliver Profit, siger han, thi · Mængden gjør det. Saaledes ogsaa med den Regning,
Papir 451 sten – men » · Mængden gjør det.« / Man passe vel her
NB:215.c.a r hvad enten kun een Enkelt i · Mængden gjør ell. i ethvert Tilfælde hver
IC, s. 55 e, naar han bliver Konge. Men · Mængden gjør sig sjelden Rede for sin Dom, dømmer
NB4:57 tedenfor mod Mængden. Alt hvad · Mængden gjør, den rædsomste Grusomhed det
SFV, s. 88 hvad enten kun den Enkelte i · Mængden gjør, eller i ethvert Fald hver Enkelt
Papir 445 men meget godt vide, hvad · Mængden gjør, og ikke forhindre det! /
SFV, note ngen skal være Instantsen, · Mængden gjøre Udslaget: saa er Usandheden. /
SFV, s. 40 gdens bestialske Smiger. Thi · Mængden har ingen Idealitet og derfor ingen Kraft
NB:137 mærke, hvad den gjør. · Mængden har ingen væsentlig Betragtning, naar
NB18:29 vem skal jeg tale? Ingen er der. · Mængden har længst svoret mig Fjendskab; nogle
NB:215.c.a næst er Usandheden den, at · Mængden havde » Mod« dertil, da
SFV, s. 88 æst er Usandheden den, at · Mængden havde » Mod« dertil, da
NB29:10 e spænde Snaren for ham, · Mængden hjælper dem til at faae ham styrtet
LP, s. 17 , artesiske Kraft høit over · Mængden hævet, staae som en imponerende Statue,
FB, s. 158 ort, at Digteren tør holde · Mængden i Ave, tør tugte Menneskene, at Enhver
OTA, s. 228 aaledes at skjule sig mellem · Mængden i Haab om, at Gud ikke skulde kunne kjende
OTA, s. 197 rkesløse paa Gaderne, og · Mængden i Porten, og Avisskriverne, hvis der var
NB:64 rme en Enkelt. Men saa har · Mængden igjen Magt, Indflydelse, Anseelse og Herredømme
SFV, s. 92 rme en Enkelt. Men saa har · Mængden igjen Magt, Indflydelse, Anseelse og Herredømme
OTA, s. 236 Udmærkede, hvis Erindring · Mængden ihukommer, som det ligner Mængden, ved
Papir 445 beundredes: nei, det kunde · Mængden ikke fatte; noget Saadant, sluttede Mængden,
NB:215.l tinget fra / eller dog tale til · Mængden ikke for at danne Mængde men for at
NB21:12 uden Sandsebedrag. Men kan · Mængden ikke kjende Sandheden uden Sandsebedragene,
SD, s. 229 a i Staterne har lært, at · Mængden imponerer Kongen, og Bladene Conferentsraader,
NB3:15 hovedsageligen dog saaledes. Som · Mængden imponerer Konger, som Publikum impone
NB21:12 en Sandsebedrag, saa maatte · Mængden jo selv være i Sandheden. Men tag det
NB21:12 er let at forstaae. Skulde · Mængden kjende det Sande uden Sandsebedrag, saa
JJ:217 frelse det, – og hele · Mængden leer af ham, og Politiet mulcterer ham!
OTA, s. 233 Aflad fra det Evige; medens · Mængden ligesom spottende tilraaber Gud: »
NB17:89 ive Melleminstantsen, faaer · Mængden Lov at dømme ganske ugeneret, og dømmer
NB8:93 o næsten ikke mere Aviser. Men · Mængden læser Aviser, Mængden for hvem den
Papir 445 rfærdeligere Skyld. For · Mængden maa der, og saa sandt, bedes: tilgiv dem,
NB5:88 iagt: jeg har Reflexionen. / · Mængden maa man altid hjælpe til at seire, men
KKS, s. 102 de elegant udstyret: saa seer · Mængden med Forundring og Beundring dette pyntelige
Papir 445 erordentlige, det kunde da · Mængden med sin bedste Villie ikke faae i sit Hoved.
3T44, s. 244 en hedensk Viis, spottet af · Mængden meente han at spotte de Andre; han gik
NB5:69 al Særling. Saaledes dømmer · Mængden mig, og de Faae, som see lidt dybere, have
NB30:50 lange Klæder, hidser kun · Mængden mod mig, fordi jeg siger dette, fordi jeg
KKS, s. 102 er udarbeidet eller ikke, kan · Mængden naturligvis ikke bedømme, den holder
Oi7, s. 313 , men menneskeligt) saa mener · Mængden nu, christeligt at være berettiget til
NB26:6 er gal, hvilken Sigtelse vel · Mængden nærmest maatte komme til at gjøre
NB:99 e, lever saa betrygget, fjernt fra · Mængden o: s: v: – Men har man Lov til at
NB25:18 de jordiske Goder, skjuler En i · Mængden o: s: v:. / » Men vi ere kloge,
NB21:12 d sig selv kunde kjendes af · Mængden og ansees som saadan: saa var da Gud hjulpet,
TSA, s. 110 ndres Skyld; men det er ikke · Mængden og ikke Menneskene og ikke det høistærede
SFV, s. 48 Konger og Keisere, eller af · Mængden og Publikum – aflægge det som
NB10:102 t. / Min Betragtning er at · Mængden og Publikum o: s: v: er det Onde, Piat
TSA, s. 111 yndighed til at befale baade · Mængden og Publikum. / Geniets humoristiske Selvtilfredshed
Not9:1 ormindske. Han unddrager sig · Mængden og vil ikke udføre Mirakler. Han forlanger
Papir 445 en, som søgte at oplyse · Mængden om dens Vildfarelse. Den saakaldte første
KKS, s. 102 drig villet være halvt med · Mængden om det Næste: » decipiatur ergo«,
EE2, s. 271 for hvem det lykkes. De samle · Mængden omkring sig, de høste dens Bifald, de
NB:137 es vil jeg ikke. Jeg vil gjøre · Mængden opmærksom paa deres egen Ruin. Og vil
NB4:125 Betragtning. De ville have · Mængden paa deres Side – ellers ere de
NB30:50 lige Kjerlighed. Hidser kun · Mængden paa mig fordi jeg siger dette, I Løgnere,
SFV, s. 92 han da ikke ønske at faae · Mængden paa sin Side for at drive den Anskuelse
NB:64 han da ikke ønske, at have · Mængden paa sin Side: det var jo at spotte sig
LA, s. 70 ldeles som i et Theater vilde · Mængden raabe Bravo og hilse med Acclamation, drage
KKS, s. 102 al Anseelse – thi naar · Mængden seer en Mand hver Dag, saa tænker Mængden
Papir 459 er det skjult i Galskaben, · Mængden seer Intet; og det med Gjennemsigtigheden
NB17:89 Ret til at have en Mening. · Mængden seer spørgende paa Melleminstantsen.
BOA, s. 291 sætter sig i Procession, · Mængden seer undrende næsten misundeligt efter
Oi7, s. 313 r dem og deres Leven føler · Mængden sig ikke fremmed, det kjender de Mange
LA, s. 83 : da samler et Par Stykker af · Mængden sig, tager fat paa den ene af Angriberne,
Papir 371:1 e, den sandeste Form: og · Mængden siger: det er oprørende Stolthed. Thi
NB:44 dse, garderet af Sandsebedrag ( at · Mængden sjeldent seer dem og derfor indbilder sig
NB23:39.a es Grændse. / Men dette, at · Mængden skal standses paa Idealet ved Hjælp
LA, s. 81 tillade sig Alt, de Enkelte i · Mængden slet Intet; nu forstaaer man, at der gaaer
TSA, s. 80 e hjælpe mig, at tænke · Mængden som den Skyldige, og de Enkelte som uskyldige,
NB:51 nde Aristokratie ægger end ikke · Mængden som hine gl. Aristokrater, der stolt viste
KKS, s. 102 Mand hver Dag, saa tænker · Mængden som saa: ikke Andet. Ak ja, » mundus
NB2:178 ham for den Selvkjerlige. / .... · Mængden spyttede paa ham ( Christus). Det gyser
NB2:178 Alt forraadte – hvem · Mængden spyttede paa. Men Du var tilstede! Du var
Papir 193:1 dialectiske) Bevægelser, og · Mængden staaer og forundrer sig over ham og følger
NB25:85 ive sande omvendt hørte. · Mængden staaer spottende om Korset, Alle spotte
NB:64 i en Præsts Sted; hvis da · Mængden stormer til for at høre, hvis Kirkens
OTA, s. 213 es til paa hine Steder, hvor · Mængden støier og larmer i Aarhundredets fortumlede
OTA, s. 233 maatte man vel sige: medens · Mængden støier og larmer og seirer og jubler;
OTA, s. 209 es som de Foretagender, hvor · Mængden støier og larmer, thi hver Deeltagende
Papir 371:1 n og Anden, ell. rettere · Mængden synes godt derom. I det andet Tilfælde
SFV, s. 40 e Selskab, det er nok til at · Mængden taber Forestillingen og snart bliver leed
NB4:134 / Nu derimod sætter man strax · Mængden til, man skyder den Gjenvei, istedenfor
LA, s. 69 vilde i en lidenskabelig Tid · Mængden tiljuble den Modige Bifald, naar han vovede
TS, s. 95 Der denne Lyd hørtes, kom · Mængden tilsammen, og blev bestyrtet; thi Enhver
NB17:89 ntlige) en Art Galskab. Men · Mængden tiltroer sig egl. ikke Ret til at have
SFV, note thisk-religieust betragtet er · Mængden Usandheden, naar den skal gjælde som
KKS, s. 102 dvanlig Hurtighed, saa bliver · Mængden vant dertil, og tænker: det maa være
Papir 340:3 m fra alle Andre, og om han i · Mængden var bleven ukjendelig : Du kjender ham,
NB30:138 ndog udmærke sig blandt · Mængden ved deres Christendom, bona fide antage,
NB2:26 den smigrede man reent sandseligt · Mængden ved Hjælp af Penge og Brød og C
KKS, s. 102 e seer et Par Gange om Aaret. · Mængden vil studse: den vil i sin Visdom tænke
OTA, s. 199 jort tækkeligt, hvorledes · Mængden vil vindes, den frygtede Mængde, der
Papir 445 st, selv om han sagde det, · Mængden vilde ikke forstaae ham. Snurrigt nok,
SFV, s. 94 ter, naar dette ikke var; og · Mængden vilde vel ganske lade mig i Ro, hvis dette
F, s. 489 amling begeistrer. Kun Lyden af · Mængden virker paa Taleren som Krigsmusikken, som
NB3:77 Slægten« » · Mængden« » Publikum« o: s: v:. /
SFV, note deler Menneskene i: » · Mængden« – og de Fornemme o. D. Gud i Himlene,
NB4:57 er etableret det Princip » · Mængden« ( og dette Begreb vil nu efter Culturens
SD, s. 233 ubetinget splitter » · Mængden« ad, befæster nu Qvalitets-Forskjellen
SFV ødvendigt for at faae » · Mængden« af Christne lidt med. Selv om En var en
NB4:57 ret af Hofkryb, som » · Mængden« af Journalisterne, af alle Øieblikkets
NB14:130 det er Noget, som » · Mængden« alligevel respekterer, i ethvert Fald forhindrer
NB4:57 er om Penge: saaledes er » · Mængden« Alt, og det gjælder ene og alene om
NB:215.c.a ste var saa feig som » · Mængden« altid er. Thi hver Enkelt, der flygter
NB28:45 sig. Men at stride med » · Mængden« begynder hver evige Dag forfra. Man kan
NB12:141 t reformere. / Man lod » · Mængden« bestaae, og egl. var det denne Kategorie
NB22:124 il forklare, at det er » · Mængden« der skal modarbeides, saa synes Geistligheden
NB:215 for at splitte ad. » · Mængden« derimod især naar den behandles som
NB15:54 r Tids Afgud, Tyran er: » · Mængden« det Numeriske. Som den Religieuse i en
NB7:25 sen er Staternes Ulykke, » · Mængden« det Onde i Verden. /
NB15:65 lerede i længere Tid » · Mængden« egl. været det Dominerende i Staten.
NB10:179 e Collisionen med » · Mængden« en Potensation; men det forstaaer sig,
NB:215 97 ( NB:215) / Thi » · Mængden« er ( ikke den ell. hiin, den nulevende
NB10:35 ndes Tjeneste; thi » · Mængden« er det jeg anseer for det Onde, skulde
NB23:216 iger meget rigtigt, at » · Mængden« er Dyre-Bestemmelse. Χstd. lærer
NB4:87 ke maa synes fastende. / » · Mængden« er efter sit Begreb altid vildledt –
NB:137 paa to Veie.« / » · Mængden« er egl. Det, jeg har taget mit polemiske
TSA, s. 80 tilregne« » · Mængden« er en Latterlighed, ligesom at erklære
NB4:57 « er Instantsen, » · Mængden« er Gud, Mængden er Sandheden Mængden
NB10:179 ukket Halsen. Men » · Mængden« er i sig selv allerede en ganske anderledes
NB4:57 ere Magt end i Oldtiden) » · Mængden« er Instantsen, » Mængden«
NB28:45 en hele Fægtning med » · Mængden« er som en ubekjendt Art Kamp. /
NB:215 gtelige Usandhed! / » · Mængden« er Usandheden Der er derfor i Grunden Ingen,
NB:215 al min Afskye; thi » · Mængden« er Usandheden. / / Men Den, som vedkjender
SFV, s. 87 ælpe sig – » · Mængden« er Usandheden. / Mængde – ikke
SFV, s. 86 ngde ( saaledes, at » · Mængden« fik nogensomhelst afgjørende, stemmende,
NB10:191 Tallet«, » · Mængden« forfulgte og dømte til Døde –
SFV, note Mængde«, » · Mængden« forstaaes reent formelt Begrebsbestemmelsen,
NB12:131 el: og at saa dog » · Mængden« i en anden Forstand, i en lavere, ideeløs
NB12:141 jering. / At reformere » · Mængden« ja det faldt da intet Msk. paa, tilsidst
NB16:87 sition: ikke at angribe » · Mængden« men en enkelt Høitstaaende. /
SFV, s. 100 , udsat sig for » · Mængden« og » Publikum«. Men selv
NB28:45 er. / / / At stride med » · Mængden« og at stride med en Tyran. /
NB28:45 ndhed for at stride med » · Mængden« og holde ud, maa det Bestemmende være
NB6:89 skal kæmpes stikker i » · Mængden« og i Klogskaben og i Msk-Frygt. Nu lader
NB4:125 de paa den. Men at » · Mængden« selv er det Onde, forstaaes ikke. /
NB10:191 ideligt som muligt: at » · Mængden« spyttede paa Χstus, som dog var Sandheden.
TSA, s. 80 eske turde sige, at » · Mængden« syndede mod mig, men de Enkelte ikke, de
NB9:42 ae ganske rolig; at » · Mængden« var som et Fruentimmer, med hvem man aldrig
NB15:62 denne sin Tale? det er » · Mængden«, » Ballotationen« o: D: Og
SFV, s. 103 lægten«, » · Mængden«, » Publikum«
NB12:19 idt gjennemtrængende » · Mængden«, at man, hvis man i Sandhed skal være
NB:215.c.a først den, det er » · Mængden«, der gjør hvad enten kun een Enkelt i
SFV, s. 88 rst den, at det er » · Mængden«, der gjør, hvad enten kun den Enkelte
NB10:139 og egl. kun muligt mod » · Mængden«, det er, Martyren maa falde for »
TSA, s. 80 eer jo ud som kunde » · Mængden«, dette Phantom, dette Abstraktum blive skyldigt
NB:137 har taget front mod » · Mængden«, fra hvilken al Fordærvelse udgaaer,
SFV, s. 12 skulde dømmes af » · Mængden«, han der var sig bevidst at være en guddommelig
NB15:80 i Flokken, at være i » · Mængden«, hvorved vindes Ubemærkethed og dog Indflydelse
NB2:3 sand Reformator, mod » · Mængden«, ikke mod Regjeringen. Regjering Kongemagt.
NB14:14 t har haft Ret mod » · Mængden«, ja det er seet; men at han har faaet Ret,
SFV, s. 24 t at ville reformere » · Mængden«, med hvilken ingen Forstandig indlader sig,
SFV, note ellers forstaar ved » · Mængden«, naar det formeentlig tillige skal være
SFV, s. 24 n indlod sig dog med » · Mængden«, og vilde reformere den. /
CT, s. 272 været tilstede i » · Mængden«, som forhaanede Ham og spyttede paa Ham!
NB12:121 / Der skrives for » · Mængden«, som Intet forstaaer, og af Dem, som –
Papir 366-1.d der skrives for » · Mængden«, som Intet forstaaer, og af dem, som forstaae
NB12:121 aae at skrive for » · Mængden«. / 3. / Philosophien blev phantastisk, især
SFV, note Mængde«, » · Mængden«. / Denne Opsats er skrevet i 1847, men senere
NB2:178 rves – som i » · Mængden«. / Du gav altsaa efter, Du deeltog i Forhaanelsen
NB24:28 emiske Sigte er saa paa » · Mængden«. Men jeg er ikke garderet ved at være
NB28:45 trengende at stride med » · Mængden«. Naar En strider med en Tyran, vel, saa
NB10:187 n i at stride med » · Mængden«: at anstrenger man al sin Kraft, for at
NB9:42 edes man streed med » · Mængden«: blot staae ganske rolig; at » Mængden«
NB24:11 de i den almindelige Mening ( af · Mængden) ansees som de Daarlige; Socrates gaaer
NB:137 e dem ( ak Een kan dog ikke slaae · Mængden) nei jeg vil tvinge dem til at slaae mig.
TSA, s. 89 nu et enkelt Menneske eller · Mængden), saa vilde maaskee Tyrannen misforstaaet
OTA, s. 229 eer den Enkelte sig om efter · Mængden, ak, der er som en Verden mellem ham og
NB10:168 t indlade sig saaledes med · Mængden, at den maa dømme: at det er en farlig
Papir 368-7.b querede, at være til for · Mængden, at leve og lære paa Gaden. Luther siger
NB11:100 uchristelig, den Betragtning om · Mængden, at Sandheden er, hvor Mængden er, –
SFV, s. 91 i Usandheden, men naar den, · Mængden, blot vil en masse antage hans Mening, saa
NB:215 00, saa bøier han sig for · Mængden, bukker og skraber. Feige, ugudelige Umenneske.
SFV, s. 88 nde, da bøier han sig for · Mængden, bukker og skraber; hvilken Usandhed! Nei,
SFV, s. 49 udleet. Udgaaer det Onde fra · Mængden, da maa den samtidige religieuse Forfatter
BOA, s. 249 er en Fuldkommenhed. Hoben, · Mængden, de ere ganske enige, som de mene, i Tusindviis,
OTA, s. 227 ved at være i Spidsen for · Mængden, de Fleste ved at være med i Mængden;
NB14:89 I Oldtiden levede kun en Enkelt, · Mængden, de Tusinde ødsledes paa ham. Saa kom
NB2:16 aer vi atter ved Kategorien: · Mængden, den offentlige Mening o: s: v:. /
CT, s. 239 Forestilling var Flertallet, · Mængden, dens Bifald – dens Mishag: tænk
NB8:110 at han maa ligge under for · Mængden, der altsaa seirer – men just i samme
OTA, s. 419 Gud, holde sammen og danne: · Mængden, der giver Afkald paa det Evighedens Adelskab,
NB18:21 re ham imod, saa det kun er · Mængden, der jubler, medens Disciplene først
NB16:100 er det Forsamlingen, Publikum, · Mængden, der selv paatager sig at være Bæsterne
BA, s. 372 Vinding; » thi det er · Mængden, der skal gjøre det«. Da dette
OTA, s. 200 ellers er en Sammenkomst af · Mængden, der, hvor de med stor Larm dadle Noget
KG, s. 169 llers selv saa dybt foragtede · Mængden, det behagede dem, fordi det tilfredsstillede
NB4:57 enhver sand Martyr vil falde for · Mængden, det gjælder, at just det at ville staae
OTA, s. 231 u forgjeves see Dig om efter · Mængden, Du skal forgjeves lytte, om Du ikke kunde
LA, s. 81 enkelte Store – og saa · Mængden, een Fri – og saa Trælle); Christendommen
OTA, s. 227 dning. Thi udenfor støier · Mængden, Een støier ved at være i Spidsen
NB:215 dsebod. Og dem, der tale til · Mængden, eftertragtende dens Bifald, dem der ærbødigst
TS, s. 48 et er Tallet ( det Numeriske), · Mængden, eller det høistærede og høistærede
TSA, s. 80 værste Tyran handlet som · Mængden, eller som, hvad der er det endnu Forfærdeligere,
OTA, s. 227 nge han lever et Tal med i · Mængden, en Brøkdeel i en verdslig Forvikling:
SFV, s. 91 ift dette Bud: Du skal elske · Mængden, end mindre: Du skal, ethisk-religieust,
NB4:57 andhedens Vidne vil rette sig mod · Mængden, enhver sand Martyr vil falde
NB4:134 re. Men at seire ved Hjælp af · Mængden, er just Usandhed, er at forraade Sandheden.
SFV, s. 92 e den Anskuelse igjennem, at · Mængden, ethisk-religieust, som Instants, er Usandheden;
BI, s. 78 ære bleven ubemærket af · Mængden, for hvem det altid bliver en Gaade, hvorledes
KKS, s. 102 e have aldrig leget Skjul med · Mængden, for saa igjen at lege Forundringslegen,
OTA, s. 234 Dom og det at være med i · Mængden, forsaavidt Dommen og Deeltagelsen er det
OTA, s. 227 og forresten støiende med · Mængden, ham var det en Daarskab ved et saadant
CT, s. 51 sig selv ikke afhængig af · Mængden, han er for Gud sig selv. Thi af »
OTA, s. 237 vil, ligesom Evigheden, ikke · Mængden, han vil de Enkelte. Kunde Du derfor selv
OTA, s. 227 n holde Oversigten, vil ikke · Mængden, han vil den Enkelte, kun med den Enkelte
OTA, s. 232 , at tælle sig selv med i · Mængden, her løber det ved det runde Tal let
NB12:89 men vil man ikke ignorere · Mængden, hidser man den mod sig. / Fader i Himlene!
OTA, s. 231 ller trænger Du Dig ind i · Mængden, hvor den Ene undskylder sig med den Anden,
OTA, s. 228 han, som meente at være i · Mængden, hvor det ikke gaaer saa nøie til. Enhver
NB12:131 om jeg tager hver Enkelt i · Mængden, hvor i al Verden skulde det falde mig ind
NB17:7 det sande Onde, Pøbelen, · Mængden, hvor ingen Ære er at vinde. Saaledes
OTA, s. 231 er: Ingen; dømmer Du som · Mængden, i Egenskab af Mængde? Du er ikke forpligtet
NB:64 tret, begeistret ved Synet af · Mængden, i Forvisning om at hvor den er maa Sandheden
OTA, s. 228 tøien, i Trængselen, i · Mængden, i Udflugternes Urskov, ak, ja her skeer
NB24:28 at gjøre den tækkelig for · Mængden, istedetfor at lære med Myndighed. /
EE1, s. 79 vid igjen spænde og fange · Mængden, især af Fruentimmer, i Angstens forføriske
KG, s. 107 re glemt og støi saa med i · Mængden, lee eller græd, hav travlt fra Morgen
CT, s. 217 og tilsidst, overvældet af · Mængden, maa give Kjøb. Lige omvendt! Det seer
Papir 445 noget Saadant, sluttede · Mængden, maa være Afsindighed. Og der var heller
NB:51 Fordeel; selv om man forhaanes af · Mængden, man er den dog netop et Memento. Det listende
TSA, s. 110 il Anstød i vor Tid, hvor · Mængden, Massen, Publikum og andre saadanne Abstraktioner
NB11:58 andhedens egl. Conflikt, den med · Mængden, med Publikum, Abstraktionerne ( det Onde
OTA, s. 235 et er bange – ikke for · Mængden, men for Gud: saa vil man gjerne spotte
OTA, s. 231 gheden at være forladt af · Mængden, naar det Evige trøster, er livsaligt,
NB12:89 re dem igjen. At være til for · Mængden, naar man har noget Sandt at meddele og
NB:51 stokrater, der stolt viste sig for · Mængden, nei de begaae i al Stilhed et Forræderie.
NB14:89 Læreren, og ruttedes med · Mængden, nu ruttes der med Læreren, just fordi
NB:215.c.a ver Enkelt, der flygter ind i · Mængden, og altsaa feigt flyer det at være den
DS, s. 220 kaar nærmest at tilhøre · Mængden, og den seer glad i ham en Magt. Men han
NB15:40 jeg angriber qua Enkelt · Mængden, og har aldrig fundet det forsvarligt ell.
NB2:16 gste af Alt. – Herskesyg er · Mængden, og mener sig betrygget mod al Gjengjeldelse,
NB2:16 lestes Begreb aldeles Nonsens thi · Mængden, og Pluraliteten, og Publikum det er jo
NB28:42 ocrates, Du ædle Vise. Midt i · Mængden, omringet af disse Tusinder og Tusinder
NB2:3.a orhaanes. / Eet er, naar Folket, · Mængden, Oppositionen strider mod Kongen, Regjeringen
NB2:26 aa han er Læreren og de Andre, · Mængden, Pluraliteten de Lærende, og saaledes
NB2:26 ) saaledes som var det bestandigt · Mængden, Pluraliteten o: s: v: der var vidende.
SD, s. 232 et sig mod Folket og Folk og · Mængden, Publikum o. s. v. o. s. v., item mod enhver
NB:215.o kte og Phantastiske Upersonlige · Mængden, Publikum, der udelukker Gud som Mell.bestemmelse
TS, s. 73 e eller paa at røre Massen, · Mængden, Publikum, Larmen! Og Mennesket, dette kløgtige
NB3:58 uchristelige Categorier styrtes: · Mængden, Publikum. / Den rædsomste
NB2:16 iver der Allarm; men om Publikum, · Mængden, Pøbelen, den offentlige Mening o: s:
OTA, s. 228 ængde, intet Skjulested i · Mængden, saa lidet som der er Opløb eller Gade-Uorden!
Oi7, s. 313 er sand Christendom. Naar da · Mængden, saaledes belært, lige over for en saadan
NB11:58 isk Bundfald, et uhyre Bundfald: · Mængden, som Ingen indlader sig med, fordi Lærerne
NB2:24 mere ende med, at der skrives for · Mængden, som Ingenting forstaaer, og af dem, som
Papir 445 t end en Kjøbstad, hvor · Mængden, som Intet forstaaer og ingen Maalestok
DRT, s. 164 gjør det« – · Mængden, som jo ogsaa i vore Tider er det Almægtige.
KG, s. 156 O, nei, han kunde ynkes over · Mængden, som manglede Føde, og reent menneskeligt,
SFV, s. 49 . Og min hele Betragtning af · Mængden, som selv de Indsigtsfuldere i sin Tid dog
NB3:58 t Christelige er at vende sig mod · Mængden, thi det Christelige er, at ethvert Msk.
EE2, s. 156 l Dragt og blander sig mellem · Mængden, uden videre Forskjel, saaledes gaaer det
NB30:50 n kun faaes ved Hjælp af · Mængden, ved Hjælp af at forkynde, at hvor der
OTA, s. 236 en ihukommer, som det ligner · Mængden, ved støiende Festlighed og ved Skrig,
NB4:125 jeg har skrevet om » · Mængden,« det forstod i sin Tid de Liberale,
NB:215.c.a Feigheden«, som er · Mængden. – / ; dette er Sandheden /
NB2:16 e, thi hvor skal man faae fat paa · Mængden. – Det hvad vi kalder Oppositionen
SD, s. 149 lse, at blive Numerus, med i · Mængden. / Denne Form af Fortvivlelse bliver man
NB12:141 de Regjeringen, ved Hjælp af · Mængden. / Dette maatte mere og mere afsætte
NB15:82 Meget) som druknede man i · Mængden. / I alle critiske Tider drives der megen
Papir 318 ngden for at tabe sig i · Mængden. / Kun henne hos Conditoren er der samlet
Papir 366-1.d staae at skrive – for · Mængden. / man lever i Øieblikket og i det høieste
NB22:87 det siges smigrende til – · Mængden. / Men Traditionen om at Smigrerie er at
NB10:85 Dom om ham ogsaa virker paa · Mængden. / Men, som sagt, Interessen i mit Skrift
NB2:24 om forstaae at skrive – for · Mængden. / Ved Hjælp af Pressens Udartning vil
NB13:82 dnede, og henvendte sig til · Mængden. Aber; for det Første gjorde de det paa
NB2:178 it Liv, da at være med i · Mængden. Ak, og dog, de der ere saaledes besluttede
NB4:57 g Conferentsraader istedenfor mod · Mængden. Alt hvad Mængden gjør, den rædsomste
DS, s. 220 Mægtige og hvad man kalder · Mængden. Begge Parter ere opmærksomme paa ham:
Papir 370 rne forstaae at skrive for · Mængden. Det giver Mismod i den egl. Forfatter-Litteratur.
TSA, s. 73 gjør det, til andre Tider · Mængden. Det kan stundom ogsaa skee efter Lov og
BOA, s. 114 ved hurtigere at forsvinde i · Mængden. Dette synes jeg Mag. Adler burde gjøre
NB:215 de, der staae i Spidsen for · Mængden. Lad En komme til en Saadan, et enkelt ringe
NB2:178 od dette Msk, men Du stod i · Mængden. Langt fra Dig var det at ville deeltage
OTA, s. 236 e: derom spørger og taler · Mængden. Men Din Gjerning, den være stor eller
NB8:110 t kan sandseligt seire over · Mængden. Men er den Enkelte den sande Berettigede,
NB22:124 os saa da holde sammen mod · Mængden. Men jeg seer meget godt, at det Onde stikker
NB12:131 rdefuldt nok at stride med · Mængden. Men paa den anden Side det maa blive idealiserende
NB10:177 skyldes alene min Conflikt med · Mængden. Min Collision er ægte christelig: jeg
Papir 370 er Critiken og skriver for · Mængden. Mængden forstaaer ingen Ting og Journalisterne
NB23:197 e, har jeg lagt mig ud med · Mængden. Nu støder det Bestaaende til mig, saa
OTA, s. 287 ar kaldet Dyre-Bestemmelsen: · Mængden. Og det Menneske, der fortvivlet vender
OTA, s. 231 ogsaa Du være forladt af · Mængden. Og dette er forfærdeligt, thi i Timeligheden
NB12:142 en død Mand kan regjere · Mængden. Ogsaa det gjælder om mit Liv. Saa længe
F, s. 480 kelser, der distinguere sig fra · Mængden. Paa deres speidende Blik, deres urolige
NB2:55 vile var Eensomhedens Situation i · Mængden. Saa jubler jeg. Den kan jeg ikke faae mere.
NB2:178 de de løbe sjelden med i · Mængden. Sandeligen der er intet Sted, ikke det
CT, s. 290 som var den Enkelte skjult i · Mængden. Ved Alteret derimod; hvor Mange der end
NB10:139 Martyren maa falde for » · Mængden.« Den der bliver Martyr for Angrebet paa
NB15:65 r det den Gang svagere: » · Mængden.« Nu har allerede i længere Tid »
NB10:187 ngenting – saa siger · Mængden: det er Ingenting, han bryder sig slet ikke
NB17:89 debliver denne, saa slutter · Mængden: ergo er den Mand egl. gal. Er Melleminstantsen
Not1:7 og 2) hvor han unddrager sig · Mængden: Joh. 6, 15. 3) hvor han opfordrer Disciplene
SD, s. 229 es kalder Dyre-Bestemmelsen: · Mængden; bliver derpaa dette Abstraktum ( istedetfor
NB5:60 at modarbeide det Ondes Tilhold: · Mængden; den ugudelige Piatten mell. Msk og Msk,
NB:215 Vidne tør indlade sig med · Mængden; hans Gjerning er det at indlade sig om
OTA, s. 227 Fleste ved at være med i · Mængden; men den Alvidende, skjøndt han dog vel
Papir 340:3 rkenen eller overseet i · Mængden; og om han sad i Angestens yderste Mørke
DS, s. 178 en at stille sig i Spidsen for · Mængden? Man veed det ikke. Han tager Fordelen af
NB22:71 g som Enkelt vil stemme mig imod · Mængden?« » Hvad det kan hjælpe? –
NB10:191.i ilde det tilfredsstille mig / · Mængdens / hvem vistnok det Bedrag er lykkedes overordentlig,
NB21:12 igt at det kunde sikkre sig · Mængdens Anseelse – uden at bruge Sandsebedrag.
OTA, s. 200 muligt unddrage det Gode fra · Mængdens Berøring, see at splitte den ad for
SFV, s. 40 od verdslig Anseelse, og mod · Mængdens bestialske Smiger. Thi Mængden har ingen
NB8:80 ldeles til Overflod. Den, som vil · Mængdens Bifald maa derfor altid klogt samle paa
NB4:57.a ed blot eftertragte den og ikke · Mængdens Bifald, Penge, o: s: v: saa betragter man
OTA, s. 193 ud bliver nødvendigt. Ved · Mængdens Bistand opførte nu den Kloge en uhyre
NB17:60.b desto vanvittigere bliver blot · Mængdens Blik rettet derpaa, da der jo for Satan
OTA, s. 166 i Verden vil det Gode; nu er · Mængdens Dom de Vises, de Enkelte ere Daarerne;
OTA, s. 166 det ikke mere som fordum; at · Mængdens Dom er liig Skum paa Vand, meningsløs
OTA, s. 235 Du er paa den rette Vei. Thi · Mængdens Dom har sin Betydning; man skal ikke hovmodigt
OTA, s. 234 Øieblikkeligt, ogsaa med · Mængdens Dom og det at være med i Mængden,
OTA, s. 235 æffer sig saa heldigt, at · Mængdens Dom yttrer sig derimod, saa kan man være
NB10:139 ladt af Forestillingen, han har · Mængdens Forestilling som det Understøttende.
NB17:89 spiller under Dækket med · Mængdens Forvirrethed, saa kommer Slutningen end
EE1, s. 285 e Verden, men man deler ikke · Mængdens Frygt for, at de skulde have forandret
NB23:39.a Form af Msk-Tilværelse; og · Mængdens Herskesyge kan heller ikke taale det mere.
Brev 68 es, fordrer tidt en Aand / I · Mængdens Hierner vanskelig at finde /
OTA, s. 231 e at dømme, men som havde · Mængdens i timelig Forstand betydelige, i Evighedens
OTA, s. 192 dengang, da Folke-Gunsten og · Mængdens Jubel hilsede Dig som den Retfærdige,
OTA, s. 234 e ham i skyndsomst at antage · Mængdens Mening, eller, hvis han selv havde en Mening,
3T44, s. 260 te, at hans Ord vilde flokke · Mængdens Nysgjerrighed om ham, men neppe vinde ham
NB2:16 shandles, aandeligt forstaaet, af · Mængdens og Pøbelens og Publikums o: s: v:s Dumhed,
3T44, s. 273 or stærkt at tildrage sig · Mængdens Opmærksomhed eller fængsle den for
PS, s. 260 rning vil da Læreren drage · Mængdens Opmærksomhed paa sig, og blandt denne
3T44, s. 271 n raabte i Ørkenen indtil · Mængdens Opmærksomhed vakte Raadets Opmærksomhed,
3T43, s. 88 e troede at kunne fængsle · Mængdens Opmærksomhed, hastede hen som til sin
AA:6 lanteverdenen: de unddrage sig · Mængdens Opmærksomhed, og kun en enkelt Forsker
EE1, s. 79 e undgaaet Psychologernes og · Mængdens Opmærksomhed, undtagen naar de en enkelt
NB23:39 g sige: at være ideesaaret. / · Mængdens Overherredømme. / 8. Journalen NB23,
TS, s. 86 meest afskyer, Udannetheden, · Mængdens Raahed? At Du gjør det Samme som den,
OTA, s. 287 kelte Bedre vilde vel smile, · Mængdens skingre Latter spotte den Daare, der i
TTL, s. 455 og fandt sig saa betrygget i · Mængdens Skjul: see, Døden tager Hver for sig
2T44, s. 183 n paa den Myndiges Ord vandt · Mængdens stiltiende Tilladelse til, at turde gaae
Papir 251 med hans Foredrag; ell at · Mængdens Stimlen sammen har nødsaget ham til
NB10:189 g Sandsebedrag, og saa at vinde · Mængdens stupor det er just Usandheden. Mod denne
KKS, s. 102 itere deraf ved at sikkre sig · Mængdens stupor, eller de fromt maaskee ogsaa kløgtigt
OTA, s. 233 ter den anden haster hen til · Mængdens Tumleplads, hvor der skal være godt
Papir 445 at jeg nu ( priset være · Mængdens Uforstand, og den Opfindelse, at Mængden
Papir 445 denne Sammensværgelse: · Mængdens Uvidenhed og de Videndes Misundelse er
Papir 445 ie, lumsk holde sammen med · Mængdens Uvidenhed, er en langt forfærdeligere
OTA, s. 249 ordi der gaae Mange paa den. · Mængdens Vei er altid bred; der blomstrer Undskyldningernes
NB10:194 n Særling, berøvet i · Mængdens Øine al Anseelse. / Sagen er Msk. forstaae
KKS, s. 102 r: den Høitbegavede, men i · Mængdens Øine bliver han, foruden at være
NB9:43 det Fortrinlige hos mig blevet i · Mængdens Øine en Særling, fordi de ikke kunne
NB22:85 en havde gjort Noget, som i · Mængdens Øine kunde forklares som Galskab –
EE2, s. 269 r en lettere Strid, som dog i · Mængdens Øine seer farligere ud; man indbilder
OTA, s. 427 n Lidende. Det er skjult for · Mængdens Øine, at der er en Anden tilstede, og
SFV . Det Interessante har jeg tabt i · Mængdens Øine, i Verdens Øine – hvis
PMH, s. 71 ve saa ubetydelig som mulig i · Mængdens Øine, men ogsaa ved sin Ubetydelighed
NB:137 . Derved er det, at » · Mængdens« Oprør seirer, at man gaaer afveien for
NB10:191 temthed deraf, at » · Mængdens« Piat, Grinen, Bestialitet er Omgivelsen
NB17:106 re sig tækkelig i » · Mængdens« Øine, at indynde sig hos det Numeriske,
NB:215.c.a s Naboes endnu mindre – · Mængdens, der ingen Hænder har. Dernæst er
NB15:40 . Men det at angribe en Enkelt i · Mængdens, Publikums Navn, det er feig Verdslighed.
SFV, s. 88 Naboes, endnu mindre – · Mængdens, som ingen Hænder har. Dernæst er
4T44, s. 336 ærder og en bedømmende · Mængdes Bifald. Den, der vil prise det Gavnlige
NB21:80 der drager en lige saa stor · Mængdes Jubel over sig, saa hedder det det var
OTA, s. 353 lig Gjenstand for en rasende · Mængdes Medlidenhed. / Og saaledes var hele hans
JJ:487 ve Gjenstand for den tankeløse · Mængdes Nysgjerrighed, saa den evige Sandhed gik
NB32:92 lde randsage den talløse · Mængdes Samvittighed, vilde man vel blive tilmode
KG, s. 169 saa rædsomt som en rasende · Mængdes Umenneskelighed, mon vel i Flokken det
NB8:6 n Gjenstand for den studsende · Mængdes Ærbødighed. Og en saadan Fornem vilde
AE, s. 328 ighedens Form æsthetisk en · Mængdes Øine paa sig; og der bliver drøftet
FQA, s. 10 r vore Øine, for den store · Mængdes Øine, der vil være tilstede ved Damernes
Papir 445 oisme, som er den uvidende · Mængdes, og med den Egoisme, som er de noget mere
AE, s. 333 egnelsens stærke Pulsslag, · mærk den i hele Stilens skjælvende Fremadskynden,
AE, s. 333 rtjeneste? Men luk ham op, og · mærk i hver Linie Tilegnelsens stærke Pulsslag,
NB12:22 ar conditioneret i 1 Aar. Billet · mærk: L. bedes aflagt paa Hjørnet af Studiestræde