S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB9:56 i Christenheden, men vel at · mærke » digterisk, uden Myndighed«;
NB30:134 sers Hemmelighed – vel at · mærke » fremstillet«. Alvoren
NB13:88 m høiere, naar da vel at · mærke Χstd. selv var repræsenteret som
KG, s. 94 sten« er Evighedens · Mærke – paa ethvert Menneske. Tag mange
Oi8, s. 349 s spise en stegt Fisk, vel at · mærke – pas paa Pointen! – som er
OTA, s. 352 d i deres Indre, et piinligt · Mærke af at have været samtidig med Ham; en
Oi3, s. 193 ad der bærer et nærmere · Mærke af at være af Staten bekræftet, sanctioneret,
DS, s. 243 med Tvivl, Den, hvis Liv bar · Mærke af Efterfølgelsen, eller Den, der dog
NB2:16 en lille Forurettelse men vel at · mærke af Kongen, af en Høitstaaende o: s:
BA, s. 390 tegnelse af Tiden, men vel at · mærke af Tiden i den skjebnesvangre Conflikt,
AE, s. 193 e, maa væsentligen have et · Mærke af, at det staaer i Forhold til dette,
NB20:43 levede En, hvis Liv bar tydeligt · Mærke af, at han var meget mere anstrenget end
NB10:149.a skal nok komme til at bære · Mærke af, at jeg har levet. / Der gives Forbrydelser,
NB24:136 Naaden at forkynde. Men vel at · mærke Apostelen er først selv optugtet til
Papir 513 ig som Arrestant og vel at · mærke Arrestant for Χstds Skyld. /
NB32:93 rge over sin Synd, til at · mærke at det egl. er der Ulykken stikker, ethvert
NB30:37 lsmanden blev stukket, ikke · mærke at det er en Straf, men ere godt fornøiet,
NB35:45 Historien om Χstd, uden at · mærke at det just er at holde sig udenfor Χstd,
KG, s. 99 erner sig mere og mere vel at · mærke baglænds: saa er det ikke saa let at
BI, s. 353 rer atter Ironi, men vel at · mærke behersket Ironi. For Romantikeren er den
NB31:69 , Millioner, som dog vel at · mærke bestaae af Enere, der jo hver Enkelt kunde
KG, s. 175 er, en Længsel, men vel at · mærke bestandigt efter det, som den Elskende
NB31:126 for sig. / Martyriet og vel at · mærke betjent i den her angivne Opfattelse, er
SD, s. 229 christelig forstaaet vel at · mærke betrygget i Paradoxet og Forargelsens Mulighed)
NB6:51 løgtigere i en Samtid der · mærke Braaden have en Saadan ind i et Levebrød
OTA, s. 284 ! Og det gjør den uden at · mærke Byrden, hvis Du blot vedbliver at see efter
BMS, s. 123 an siger ( og dette er vel at · mærke christeligt det Afgjørende, hvorved
4T44, s. 307 er der Fare paafærde, det · mærke de Begge, baade det første og det dybere
OTA, s. 235 g er bange for ham.« · Mærke de derimod paa en af deres Jævnlige,
IC, s. 237 g, ville de ikke forstaae; og · mærke de endog blot, at han selv forstaaer, at
NB2:68 e En troe at de ere de Herskende, · mærke de ikke, at dette i Længde-Perspektivet
NB25:19 enkelte Msker – men vel at · mærke de udmærkede. Og siger han: Guderne
JJ:333 e havde Duelighed nok til at · mærke den dialektiske Underfundighed, og ikke
BOA, s. 227 el Livs-Anskuelse, dog vel at · mærke den lige stik modsatte af den der ellers
NB11:33 e Analogier, naar da vel at · mærke den qvalitative Forskjel mell. Gud-Msk
EE1, s. 327 har levet under, uden ret at · mærke den. Det er meget godt, det har frelst
LA, s. 64 ligt, at Gjerningens Spor maa · mærke dens Fremskridt eller dens Afvei. Det maa
Oi4, s. 209 at florere – men vel at · mærke der forstaaes ved Christendom det Modsatte
NB5:147 t, at han kunde holde tæt. De · mærke derfor ikke, at det netop er at ære
AE, s. 425 e at udtrykke det og lade sig · mærke dermed i Ugens sex Dage, saa er det ikke
Oi7, s. 288 Religion har, aldrig lade sig · mærke dermed, thi dette kan let blive skadeligt,
F, s. 512 n, der er klog, lader sig ikke · mærke dermed. / Min Hensigt er da at tjene Philosophien;
JJ:168 rdt at fortvivle og at lade sig · mærke dermed. Er det at have overvundet Tvivlen?
IC, s. 245 Skyld! – ikke lade sig · mærke dermed. Paa den Maade blev den bestaaende
NB30:112 stelse. Og derfor ( læg · Mærke dertil!) derfor ( thi L. forandrer aabenbart
LP, note igt til alle Sider. Ingen lagde · Mærke dertil«. Det er endda ikke saa
NB30:67 de at dyrke Gud: læg vel · Mærke dertil, Du skal see Enhver af disse forenede
TS, s. 98 yt Liv – thi læg vel · Mærke dertil, Døden gaaer imellem, det at
Oi7, s. 295 r med Jordemødrene. Læg · Mærke dertil, og Du skal see det er, som jeg
CK, s. 193 t det – man lægge vel · Mærke dertil, thi det er, christeligt, afgjørende
NB34:25 et behager ham, kan han lægge · Mærke dertil. / Lærebogens Categorie: Gud
NB14:147 Dig det, og læg saa vel · Mærke dertil. Det Mærkelige er: at just da
NB:33 gen der faldt paa at lægge · Mærke dertil. Men nu, nu vogter Misundelsen paa
DS, s. 158 rømmelse – læg vel · Mærke dertil: i Form af Indrømmelse!
NB11:183 En tidlang lægger slet Ingen · Mærke dertil; thi der er jo dog ingen normeret
NB:123 ilgængelig for Alle men vel at · mærke derved og ene derved at hver især bliver
IC, s. 119 de af Verden Christen uden at · mærke det allermindste til Forargelsens Mulighed.
NB26:67 ligevel at Du frelses. Og vel at · mærke det er ikke os i Skidtet der skal sige
EE2, s. 129 da beklager jeg dem, eller de · mærke det ikke, og da beklager jeg dem ogsaa,
Papir 468 deles hedensk – og vel at · mærke det kalder vi Χstd. /
IC, s. 49 n at mærke det, og uden at · mærke det Mindste til Forargelsens Mulighed.
JJ:73 m muligt smile, at Ingen skal · mærke det paa ham. / Vil man kalde min Smule
SLV, s. 348 erken hun eller Nogen skulde · mærke det paa min Mine. Beroliget i mig selv
PS, s. 266 udens Incognito: at han kunde · mærke det paa sig selv, thi han var saa underlig
AE, s. 67 og religieus Sands nok til at · mærke det Religieuses Categorie. Vil Nogen nægte
NB4:30 jeg har den. De fleste Msker · mærke det slet ikke. Deres Livs meste Tid
EE2, s. 256 vist, men han lod mig aldrig · mærke det, for at min Sjæl kunde modnes ved
EE1, s. 166 ncip, om Menneskene end ikke · mærke det, men æde og drikke, gifte sig og
IC, s. 49 es, man blev Christen uden at · mærke det, og uden at mærke det Mindste til
KG, s. 143 ler hedensk, uden selv ret at · mærke det, om Elskov og Venskab, indretter sit
EE1, s. 34 eskene, o. s. v. Jeg kan ikke · mærke det, Tiden staaer stille og jeg med. Alle
NB9:52 fra Stedet; men han synes ikke at · mærke det. / Det kunde blive rehtorisk smukt
JJ:211 t Aandelige, at de slet ikke · mærke det. / Menneskene synes ikke at have faaet
AE, s. 545 denskabets Skuffe ud, uden at · mærke det. Dersom Organisten til daglig Brug
DS, s. 244 ved sig selv: lad bare Ingen · mærke det. Dette er i mine Tanker oprørende.
AE, s. 377 Kloster-Candidaten ogsaa nok · mærke det. Thi atter her vil en Præst ofte
4T44, s. 302 egne, om Menneskene end ikke · mærke det; » ja var Du, o Herre, et afmægtigt,
CT, s. 113 ve lidt, paa slet Intet kunne · mærke det; hver Taare skal være aftørret
NB8:17 Stræben skal faae; men vel at · mærke dette er ingen Fuldkommenhed hos mig, det
NB30:24 nede ved Jorden – da · mærke disse sidste det strax, de til en vis Grad
NB16:87 saa ikke det rigtige christelige · Mærke Dobbelt-Fare. / Luther kom i en vis Forstand
Brev 42 hurtigt, hurtigt fordampet, vel at · mærke efter at have frembragt sin Virkning. /
NB17:38 – Paafaldende vel at · mærke efter at Pressen er blevet brugt til at
NB18:78 ikeforedraget op med, men vel at · mærke efter saa svag en Maalestok, at Total-Indtrykket
NB16:99 om i en Besathed. De Fleste · mærke eller opdage i dybere Forstand vel egl.
NB10:38 lle bitte Smule, men vel at · mærke en correct Modsætning til Enten –
HGS, s. 197 de Skattebillet skal lade mig · mærke en Forandring. / Noget Efterskrift /
Papir 39 des i min Pult), er ogsaa at · mærke en Gaade, man skulde løse. cfr fE: Erzählungen
NB12:196 en ny Pseudonymitet, men vel at · mærke en høiere end min personlige Existeren,
NB12:123 nogen Glæde, men vel at · mærke en saadan, der i Sandhed er hende gavnlig.
NB3:20 td? En Forhaanet, men vel at · mærke En som kunde have haft Magten, just deri
Oi1, s. 132 deligt, aldrig forlange andet · Mærke end i det Høieste ( som paa et Brev):
NB31:95 æsenterede – men vel at · mærke endeligt, eensartet med Endelighed, saa
AE, s. 484 dende Reaktion, dog vel at · mærke endnu bestandigt indenfor Immanentsen,
LP, s. 43 jenvordigheder, som det vel at · mærke endog ligger under for – som ogsaa
NB29:10 da Χstd. vel at · mærke er blevet Vane og Skik og Brug –
OTA, s. 224 eske kan, og hvad der vel at · mærke er det Høieste. Thi det at være veltalende
BOA, s. 169 00 Aar siden, naar det vel at · mærke er det Vidunderlige, der til enhver Tid
NB35:42 kelig Villighed, der vel at · mærke er lige saa uheldig som hvis en Synaal
NB:58 og Choristerne, hvilke alle vel at · mærke ere glemte saasnart de døe, seer det
CT, s. 113 e, kun Synden har Magt til at · mærke et Menneske saaledes, at det ikke strax,
SLV, s. 386 e bringes sammen, dog vel at · mærke et saadant Ueensartet, at der kan være
KG, s. 175 aldet den et Savn, men vel at · mærke et saadant, at den Elskende bestandigt
PMH, s. 76 r blive et Problem, og vel at · mærke et saadant, at Gjentagelsen er udenfor
Brev 271 et nyt Tab til, og vel at · mærke et saadant, som uvilkaarligt repeterer
Papir 590 delse paa dem. De kunne nu · mærke et Uveir længe iforveien, lide maaskee
BOA, s. 114 er en Medarbeider, dog vel at · mærke for egen Regning. – Forøvrigt
Papir 586 forkynde Naade men vel at · mærke for hver Enkelt, saa skeer der noget Andet
OTA, s. 403 n anpriser Andre, men vel at · mærke forandrer Veien, og selv gaaer med ad den
IC, s. 143 t Forhold, ikke saa, at Nogle · mærke Forargelsens Mulighed Andre ikke, nei,
OTA, s. 168 orvænte, der taler vel at · mærke formanende til en Yngling), selv han vil
BOA, s. 249 med Gud. De fleste Mennesker · mærke formodentligen hverken denne Ufuldkommenhed,
Oi7, s. 296 at være gift, dette vel at · mærke forstaaet saaledes, at jeg derved ikke
NB27:74 m: det at blive i Verden, vel at · mærke forstaaet saaledes, at man bestemmer sig
NB32:127 en er som man tager den, vel at · mærke forstaaet saaledes: man maa tage Verden
SLV, s. 272 relskelsen derfra, og vel at · mærke fra Forelskelsen det Evige, da kan man
NB30:65 afskaffet Χstd, men vel at · mærke gavtyveagtigt ( ikke i Oprør mod den)
NB14:23 stentielt er, naar man da vel at · mærke gjør Tilstaaelsen sig selv betræffende;
NB9:50 for stærke – til egl. at · mærke Gud. Et Træ, et Dyr er endnu stærkere,
SLV, s. 263 de egentligen aldrig lod ham · mærke hans Mangel. Stundom indbøde de ham
SLV, s. 145 stancen ( hvilken man vel at · mærke har at forsvare som Selvskyldner) er hverken
EE1, s. 229 og de, som end ikke lade sig · mærke hermed. Begge Dele beroe naturligviis paa
NB32:79 delighed. Behag at lægge · Mærke hertil. Jødedommen kjendte ikke Udødeligheden.
NB32:79 es Udødeligheden, vel at · mærke hvis Du vil blive Christen – og saa
NB34:25 enhed, thi, om han vil lade · mærke hvor nær han er eller ikke, eller, om
4T44, s. 372 olig, medens jeg uden ret at · mærke hvorledes og uden at skamme mig derved
NB24:115 cramentet o: D: men vel at · mærke i en ganske anden Forstand end i Evangelierne
KKS, s. 105 senlige Kræfter, vel at · mærke i en Idees Tjeneste. Der gives vistnok
NB11:173 personlig Situation) men vel at · mærke i et anstændigt Blad og med Navn under:
TNS, s. 147 rød i Samfundet, og vel at · mærke i et Samfund, hvor der, da Alle kalde sig
Not13:39 æbe til det, men vel at · mærke i Existents, der netop giver Teleologien
NB32:94 med den Hensigt at offres vel at · mærke i Forestilling om at det at offres har
TSA, s. 104 uddommelig Myndighed, vel at · mærke i Forhold til det ham af Gud Betroede.
BOA, s. 220 guddommelig Myndighed vel at · mærke i Forhold til det ham af Gud Betroede.
Not15:4.h ngen, der vilde lade hende det · mærke i hendes Nærværelse, og hvad de sagde
EE2, s. 108 ve et lille hemmelighedsfuldt · Mærke i Kanten; man skal just ikke lade sit Navnetræk,
JJ:116 r ogsaa for dette Liv, men vel at · mærke i Kraft af det Absurde, ikke i Kraft af
NB30:16 at faste o: D:, men vel at · mærke i ligefrem Kjendelighed saa man i al Tryghed
AA:12 og efterlod ikke noget dybere · Mærke i mig selv. Det forekommer mig, at jeg
NB20:41 ke i fjerneste Maade til at · mærke i Mskenes Liv, medens de dog forsikkre,
KKS, s. 97 man denne Uro derinde vel at · mærke i Ro. Den betyder ikke, at hun kommer løbende
NB31:125 der forestaaer, Revision vel at · mærke ikke af Χstdommen, nei, mange Tak,
BI, s. 76 re Existents ( hvilken vel at · mærke ikke betydede noget Andet, end den var),
KG, s. 151 e om, en Afdød, der vel at · mærke ikke blev kjed af Livet, men just vandt
NB33:27 ornemme Damer – som vel at · mærke ikke blive Martyrer, lige tvertimod, som
AE, s. 477 Dialektik hvorved det vel at · mærke ikke bliver gjort sophistisk relativt (
FB, s. 195 er, en Foragt, der dog vel at · mærke ikke bringer den Dæmoniske selv til
LA, s. 76 er en Spænding, men vel at · mærke ikke en Spænding, der strammer Kraften
AE, s. 257 op er Inderlighed, men vel at · mærke ikke enhver Inderlighed, hvorfor de foreløbige
KG, s. 332 d er, at man, naar man vel at · mærke ikke er Den, som trænger til Tilgivelsen,
NB16:78.a t Phantastiske, som dog vel at · mærke ikke er det Christelige, der altid ligger
FB, s. 161 e, en Inderlighed, der vel at · mærke ikke er identisk med hiin første, men
AE, s. 305 ieste Væsen, som vel at · mærke ikke er til, maa være i Besiddelse af
BA, s. 366 sten betyde Intet; men vel at · mærke ikke et Intet, som Individet Intet har
NB10:90 oreningen tilladelig, men vel at · mærke ikke Foreningen for at undgaae dette, men
NB30:117 sandere Erkjendelse, som vel at · mærke ikke forholder sig til Kjød og Blod,
NB10:60 udgiver Noget, og da vel at · mærke ikke gjør mig selv til det Overordentlige,
AE, s. 432 men med Tanken om Gud, vel at · mærke ikke i Almindelighed, thi Du er jo ikke
SD, s. 203 aet dette – dog vel at · mærke ikke i Betydning af den første Art Forstaaen,
AE, s. 424 re en Christen, dog vel at · mærke ikke i den Forstand, at jeg havde ophørt
NB27:87 ee endog min Ven men vel at · mærke ikke i den Forstand, at jeg turde kalde
AE, s. 562 sig i Bogen, naar man vel at · mærke ikke i fjerneste Maade gjør Forsøg
AE, s. 242 et uendelig tungt, dog vel at · mærke ikke i Form af fruentimmeragtigt halvtimes
PS, s. 297 d det lige nær; men vel at · mærke ikke i Troen; thi Troen og det Historiske
NB9:64 kal vidne om Sandheden, og vel at · mærke ikke indenfor Sandsebedrag, som fE ved
BA, s. 436 id Udstrækning, dog vel at · mærke ikke længere end Begrebet rækker.
BA, s. 328 yndens Virkelighed, dog vel at · mærke ikke med metaphysisk Letsind eller psychologisk
AE aal. Nu begynder Individet, vel at · mærke ikke med paa eengang at forholde sig absolut
Oi10, s. 410 endelig Høit, men vel at · mærke ikke saaledes det Høie, at det forholder
NB27:88 et Tilbagelagt, dog vel at · mærke ikke saaledes, at jo de Senere behøve
BI, s. 316 , en Dannelse, der dog vel at · mærke ikke skal gjøre ham til noget ganske
BA, s. 397 ndens hele Gehalt, men vel at · mærke ikke som Aand, men som Spøgerie, Galimathias,
NB11:145 skulle giftes; men vel at · mærke ikke som en Eenhed af at ville og skulle,
PS, note n Væren ud af det, men vel at · mærke ikke som en tilfældig Egenskab, men
BA, s. 397 kan eie Sandheden, men vel at · mærke ikke som Sandhed, men som Rygte og Kjellingesladder.
PS, s. 294 e Naturer paa eengang, vel at · mærke ikke to saadanne Naturer der høre sammen
AE, note kjulte Inderlighed, men vel at · mærke ikke Umiddelbarheden, der skal blive aabenbar,
Papir 368-9.a er Eftertrykket) men vel at · mærke ikke ved det umidd. Indtryk og ved Efterabelse,
AE, note eiet Ansigt, naar dette vel at · mærke ikke volder Den Smerte, der har det, er
NB22:39 Taknemlighedens, der vel at · mærke ikke yttrer sig ved at følge ham efter)
NB15:8 e noget Forhold til Χstd; de · mærke ikke, at de egl. Vanskeligheder først
NB22:158 angen, i Ære og Anseelse, og · mærke ikke, at de komme dybere og dybere i Gjelden.
NB22:105 e overtroiske, det vil sige, de · mærke ikke, at denne deres Tro paa det Sandsynlige,
KG, s. 158 og Vragen. Saadanne Mennesker · mærke ikke, at deres Tale lyder som en Spot over
KG, s. 202 et sært og tosset Barn; de · mærke ikke, at Forholdet lader sig forklare paa
AE, s. 53 det Tredie derpaa – og · mærke ikke, at Hemmeligheden er, at deres Tale
KG, s. 226 tandig, kjerlig – og vi · mærke ikke, hvilken Forskjel der er mellem den
PS, s. 298 e atter vende tilbage, vel at · mærke indenfor den totale Forskjellighed, hvilken
NB26:25 det forbi igjen men vel at · mærke indenfor dette jordiske Liv. I Χstd.
NB18:49 terede Bevægelsen, men vel at · mærke Inderlighedens, saa at der ikke blev rørt
NB22:159 ke engang vil lade Dig det · mærke indtilvidere, som naar Vreden tier og da
NB2:225 f min Phantasie, der vel at · mærke ingenlunde er før det Dialektiske, altsaa
NB10:85 gtigt, ( naar der da vel at · mærke Intet er, som ligefrem strider mod et Faktisk)
AE, s. 400 g, som ham lyster, men vel at · mærke ironisk, for saa at vise, at al denne Lykke
NB10:199 om Kiøbh. , naar vel at · mærke jeg skal være offentlig Person, saa
SFV, s. 100 een og anden Fare, og vel at · mærke just den Art Fare, der categorisk svarer
NB27:72 st indbildske af alle, og vel at · mærke just indbildsk i Retning af at være
NB29:95 t vende Sagen omvendt, og vel at · mærke just ogsaa af – Sympathie. Hvad enten
AE, s. 35 e e concessis, hvor man vel at · mærke kan tabe Alt paa en anden Maade, hvis den
NB32:93 t være Kjerlighed vel at · mærke Kjerlighed i Betydning af at være Vrøvl,
PS ige Kjærlighed ( hvilken vel at · mærke kun er som den ulykkelige Kjærlighed,
BOA, s. 188 issteder ( hvilket han vel at · mærke kun kan consequent gjøre hvis hine Ord
NB14:5 onen er religieus, og vel at · mærke kun til for og kun forstaaet af Elskeren,
SD, s. 211 det Christelige; men vel at · mærke lidt » socratisk« Uvidenhed.
NB12:191 res, være udsat for at · mærke Lænken. Saa er jeg forresten udrustet
NB27:74 elige til den sande Alvor vel at · mærke løgnagtigt og hykkelsk. Det at gaae
CT, s. 221 og Slægten Gud. De Enkelte · mærke maaskee ikke, hvorledes de ere i Slægtens
NB2:85 idens Pastoralia, dog vel at · mærke man tillade mig en 5 a 6 Gange at komme
NB29:96 at blive Martyr, men vel at · mærke Martyr nøiagtigt paa rette Sted som
NB31:126 ne og alene Martyriet og vel at · mærke Martyriet med den Forestilling, at M. har
NB25:114 at gjøre det, og vel at · mærke med alle Tyngder paa. / Da forstod jeg
Not7:25 I behøve jo ikke at lade Eder · mærke med at det er Trykfeil, tilmed kan Ingen
SD, s. 148 f Alt er farligt at lade sig · mærke med at man har. Den største Fare, den
NB22:94 er der en Angest for at lade sig · mærke med den, fordi man meget godt veed, efter
NB10:194 for kloge til at lade sig · mærke med det ɔ: de foretrække at profitere
Papir 514 men en Formildelse dog vel at · mærke med dog saa megen Sandhed i sig, at det
EE2, s. 139 ages atter og atter og vel at · mærke med en sygelig Reflexion over, om de bestandig
SFV, s. 25 aavidt hans Kræfter vel at · mærke med Guds Bistand række, vil det tillivs:
NB30:62 ille og plage Den, der lader sig · mærke med han lider: saaledes med hele Verden
AE, s. 292 nesker at gjøre, og vel at · mærke med hver Enkelt. Veed Gud hvor mange Haar
NB2:56 jeg formaaer. Lader jeg mig igjen · mærke med min virkelige Vingestrækning, saa
NB11:104 saa holde den, uden at lade sig · mærke med Noget – og saa see, hvor rasende
GU, s. 334 vel! hvad enten han lader sig · mærke med Noget eller ikke, han er evig uforanderlig.
G, s. 93 af det Almene ikke at lade sig · mærke med Noget for tidligt. Naar Himlen elsker
KG, s. 350 ig meest paa ikke at lade sig · mærke med Noget, at synes aldeles uforandret,
CT, s. 22 undervise, lade sig slet ikke · mærke med Noget, de see hverken til Høire
GU, s. 332 r dette, at han ikke lader sig · mærke med Noget, det mindre Forfærdelige,
GU, s. 334 eligt, hvis han ikke lader sig · mærke med Noget, frygteligt, hvis det kunde komme
NB27:29 – og da Gud ikke lader sig · mærke med Noget, ikke bruger Magt mod os ( hvad
NB17:60 hed – men at lade sig · mærke med Noget, nei, sige de, Heroer ere vi
NB9:20 saaledes, men Gud lader sig ikke · mærke med Noget, og saaledes bliver den Fromme
NB3:29 t man var gal nok til at lade sig · mærke med Noget, taabelig nok til at lade sig
SLV, s. 109 Uforsigtighed af at lade sig · mærke med Noget. / Den sande idealiserende Beslutning
G, s. 26 han ikke, og lod sig slet ikke · mærke med Noget. Han var ikke af Professor Ussings
GU, s. 332 ig over, at Gud ikke lader sig · mærke med Noget. Men troer Du derfor, Gud har
GU, s. 332 d lader sig jo egentligen ikke · mærke med Noget; snarere er det vel saa, at hvis
KG, s. 107 glem Gud, lad Dig aldrig ret · mærke med og lad det aldrig ret blive Dig klart,
DS, s. 207 aer sig til at ville lade sig · mærke med Sligt. Naar saa er, kan det tolereres,
SD, s. 138 forklarlig Angest, lader sig · mærke med, at den er derinde. Og i ethvert Tilfælde
Papir 537 dsleiet: lad Dig aldrig · mærke med, at Du eier Noget – og allermindst
LF, s. 47 Du ikke forstyrrende lader Dig · mærke med, at Du er til, men ved den ubetingede
NB11:119 ide, at hvis han blot lader sig · mærke med, at han en Smule ømmer sig: saa
NB18:85 kke utydeligt har ladet sig · mærke med, at han interesserer sig for Χstd.,
NB19:63 lige. / / Blot et Msk. lader sig · mærke med, at han troer, at Gud virkelig hjælper
NB4:30 Verden, slet ikke lader mig · mærke med, at jeg i mit Inderste anerkjender
NB24:95 er da ikke gal og lade mig · mærke med, at jeg veed, hvor store Fordringerne
G, s. 93 rlighed vil det ikke lade sig · mærke med, førend Undtagelsen tvinger det
JC, s. 21 e han sig ikke, lod sig aldrig · mærke med, hvad der foregik i hans Indre, dertil
NB24:95 er da ikke gal, at lade mig · mærke med, hvor uhyre Fordringerne ere ( hvad
PS, s. 242 hi dersom Guden Intet lod sig · mærke med, hvorledes skulde da Mennesket falde
KG, s. 350 om han slet Intet at lade sig · mærke med, selv om han foragter en Levende, der
KG, s. 351 fdøde slet Intet lader sig · mærke med. Frygt derfor den Afdøde, frygt
HGS, s. 197 g, vil kunne leve hen uden at · mærke mere dertil, end jeg her i Kjøbenhavn
NB12:134 tiske Uvidenhed men vel at · mærke modificeret i Christendommens Aand, det
NB5:58 g« og Deslige saa · mærke Mskene Intet, indtil de saa successive
NB14:139 m man kan dele med Andre. / Saa · mærke Mskene nok, at et saadant Mskes Liv dog
NB7:65 Han vil saa en enkelt Gang vel at · mærke naar han finder sig ret oplagt dertil sværme
BOA, s. 266 de meest lærerige, vel at · mærke naar man selv forstaaer at være Læreren.
BI, s. 195 es vil have Noget, men vel at · mærke noget Endeligt, en endelig Fordeel, hvilken
AE, s. 431 Kunst netop for at Ingen skal · mærke Noget paa ham. Thi den sande Religieusitet
NB17:67 som noget Ophøiet men vel at · mærke noget saadant Ophøiet, at man helst
IC, s. 110 alle blevne Christne uden at · mærke Noget til ( hvad der blandt Andet ogsaa
KG, s. 200 et sig Christendommen uden at · mærke Noget til Forargelsens Mulighed –
KG, s. 199 soningens Hemmelighed uden at · mærke Noget til Forargelsens Mulighed, endnu
IC, s. 110 Alle blevne Christne uden at · mærke Noget til nogen Forargelsens Mulighed over,
G, s. 20 lskede. At hun slet ikke skulde · mærke Noget, at hun slet ikke skulde ane hans
BOA, s. 200 ørste. Adler synes ikke at · mærke Noget, han lader som ingen Ting, men enhver
PS, s. 266 han er snild Karl nok til at · mærke Noget, hvis Guden ikke selv vil give Betingelsen.
AE, s. 452 en stikker jo i, at Ingen maa · mærke Noget, og der er jo Ingen som mærker
SLV, s. 195 sin Magt for at Ingen skulde · mærke Noget, og skulde endeligen de Indtrædende
NB5:147 verfor ham i den, og vel at · mærke nu fra sin Side gjøre Alt for at holde
NB11:22 illige vil den vel lade ham · mærke og forstaae, at det denne Gang er det Opbyggeliges
AE, s. 357 ige Salighed ( som man vel at · mærke ogsaa fik forvandlet til en Lykkens Gave)
SLV, s. 293 hendes Forlovede, der vel at · mærke ogsaa skal elske hende. / d. 27. April.
LA, s. 38 e W. med det lille trefarvede · Mærke omhyggeligt skjult, den lyksalige Claudine
NB11:209 en, saaledes synes man at kunne · mærke paa Anti-C:, at han mener sig selv at være
EE1, s. 339 nlige Folk, kan jeg dog godt · mærke paa Cordelia, at jeg usynlig bestandig
CT, s. 113 ng! Man skal slet Intet kunne · mærke paa de Salige, at de have lidt, hvad de
KG, s. 94 set, saa seer Du et fælles · Mærke paa dem alle. Og saaledes er Næsten
NB9:43 et paa, at blive, men vel at · mærke paa den behageligste og nydelsesrigeste
BOA, s. 207 A. har forsøgt, og vel at · mærke paa den ene Bogs Titelblad, ved at kalde
NB10:213 e det da ikke blive til at · mærke paa et Msk. Væsen at han er for Gud.
NB15:77 thi nu kan jeg dog stundom · mærke paa ham, at det er blevet ham tydeligere,
NB20:152 frem, medens jeg vel kunde · mærke paa mig selv, at der giærede Meget i
JJ:339.e i det er som kunde Boghandleren · mærke paa mig, hvilket piinligt Studium jeg gjør
BB:32 narere Noget, ligt Fabrikmesterens · Mærke paa Papir, der baade er og ikke er, og
BA, s. 417 ør den kommer, som man kan · mærke paa sig selv, at der er et Uveir forhaanden;
F, s. 470 skrive et Forord er ligesom at · mærke paa sig selv, at man er ifærd med at
OTA, s. 133 lden. Det er ikke Vinding: at · mærke paa sin Glemsomhed, at man bliver ældre;
BOA, s. 190 Først i Tilsvaret ( vel at · mærke paa Spørgsmaalet om Meningen af Forordet
NB20:87 de Dig ved Livet men da vel at · mærke paa tilladelig Maade: vel det tolererer
CT, s. 70 Gang reiser; den tager intet · Mærke paa Veien for næste Gangs Skyld, intet
BOA, s. 94 og fremmest nødvendigt, at · mærke ret levende, at den mangler, og derved
PS, s. 219 Sjelens Udødelighed, vel at · mærke retrogradt, eller et Beviis for Sjelens
NB27:67 e fra Stræben, og vel at · mærke saa dette bliver Alvor, at mit Liv er saaledes
NB21:142 likum Vaner – vel at · mærke saadanne Vaner, som det convenerer disse
FB, s. 149 re end det Almene, dog vel at · mærke saaledes, at Bevægelsen gjentager sig,
NB5:88 lpe til at seire, men vel at · mærke saaledes, at den seirer forkeert. Goldschmidt
SBM, s. 142 rens Forkyndelse, dog vel at · mærke saaledes, at der er visse Ting, jeg helst
DS, s. 185 at ville reformere, men vel at · mærke saaledes, at det at reformere bliver Nydelse,
SBM, s. 142 or Christendommen, dog vel at · mærke saaledes, at det bestandigt – forbandede
AE, s. 293 er det virkeligt, dog vel at · mærke saaledes, at det enkelte Subjekt ethisk
FB, s. 149 t, men overordnet, dog vel at · mærke saaledes, at det er den Enkelte, der efter
KG, s. 65 et Allerhøieste, men vel at · mærke saaledes, at det er det naturlige Menneske
NB10:96 af de Fornemme, men vel at · mærke saaledes, at det er Pøbelen og Mængden
SD ellem Gud og Menneske, men vel at · mærke saaledes, at Forargelsens Mulighed er,
NB35:45 r blevet til Historie, og vel at · mærke saaledes, at hver følgende Generation
Papir 461 sti Navn, saaledes, vel at · mærke saaledes, at jeg da havde den samme Penge-Fordeel,
NB24:111 lyer til Naaden, og vel at · mærke saaledes, at jeg udviste den større
NB29:102 sig til Jødedom, men vel at · mærke saaledes, at Jødedommen er for Χstd.
AE, s. 299 ve Idealismen Ret, men vel at · mærke saaledes, at man afviste det hele Spørgsmaal
FB, s. 132 ft af det Absurde, dog vel at · mærke saaledes, at man ikke taber Endeligheden,
NB21:105 stds Forkyndelse, dog vel at · mærke saaledes, at man stadigt bringer Idealet
BOA, s. 103 nær som muligt, men vel at · mærke selv i Besiddelse af Forklaringen, der
NB14:42 g Stræben, som man dog vel at · mærke selv næsten forstaaer som en Spøg,
SFV, s. 54 g Bæven, naar han lod mig · mærke sin Almagt og min Intethed, fornummet det
AE, s. 334 elige Alvor ( hvor det vel at · mærke skal afgjøres, om jeg var en Christen,
BOA, s. 150 afskyelig, naar dette vel at · mærke skal gjøres saaledes, at han ikke afstedkommer
NB:75 ans Folianter, dersom disse vel at · mærke skulde føre til Troen, bestyrke Troen
NB21:23 over Julie. / Præsterne · mærke slet ikke Hemmeligheden: at naar en Existents,
KG, s. 232 nkelte sit Liv. Men de Fleste · mærke slet ikke, at de paa een eller anden Maade,
Brev 311 os da i Troens Arme men vi · mærke snart at den gamle Tillid er rokket, for
SLV, s. 401 r Sympathi for hende, vel at · mærke som den consequent kan være i hans Individualitet
EE2, s. 17 thi stundom synes jeg at · mærke Spor hos Dig af, at Du havde Lyst til at
EE1, s. 255 in Tid, og dog maa man i den · mærke Stykkets indre Uro. At Scribe heri er Mesteren,
G, s. 62 ret tankeløs nok til ikke at · mærke Sympathiens Mindelse, eller selvkjærlig
NB12:137 olte Pharisæer der lægger · Mærke til » denne Tolder«, medens
NB4:42 som hverken Du ell. jeg lægger · Mærke til – dertil er den for ubetydelig,
NB25:109 men som jeg lægger · Mærke til Alt, lagde jeg Mærke til, at det
NB:50 e. Man behage nu, at lægge · Mærke til at Julefesten først indførtes
OTA, s. 262 det vil sige læg nøie · Mærke til dem, gjør dem til Gjenstand, ikke
NB4:42 etydelig, neppe et Barn lægger · Mærke til den – dertil er den for ubetydelig:
SFV, s. 17 Ingen i dybere Forstand lagt · Mærke til den lille Artikel, hvad den betyder,
Not1:9.3 det mig, bliver det at lægge · Mærke til den Synthese, der i det N. T. findes
FV, s. 16 , lagde man maaskee ikke · Mærke til den; stort lagde man vel heller ikke
Brev 125 Curiositet er. / Læg da · Mærke til denne Enkes Ansøgning, læg Dem,
NB32:64 den Ære at der lægges · Mærke til det, ingen Tyran despotiserer værre
LA, s. 95 det var netop hende, der laae · Mærke til det, og til at endog en af Chor-Personalet
NB26:18 ganske sandt; men læg dog vel · Mærke til dette. Vi almdl. Msker bede Gud at
NB30:75 greb af Dyd? Nei. Men læg vel · Mærke til dette: det at ansees for at være
NB28:24 losophien endnu kun ( læg vel · Mærke til dette: endnu kun) den var endnu kun
Oi5, s. 246 dersom Gud virkelig lægger · Mærke til disse Søndagstaarer, især Talernes,
SFV, s. 21 , der i dybere Forstand lagde · Mærke til eller bekymrede sig om, ja jeg erindrer
DS, s. 164 lle Veir. Men har Du ikke lagt · Mærke til en anden Art Stilhed? Førend et
NB28:24 std. endnu kun ( læg vel · Mærke til endnu kun) den var endnu kun et Liv.
NB24:155 finder værd at lægge · Mærke til er Underskriften: 4651. Det er baade
EE1, s. 108 Enhver maaskee ikke har lagt · Mærke til er, at Typen for alle andre Opfattelser
CC:13 til ham. Jeg lægger altid · Mærke til Folk, hvor hurtigt de komme igang med
NB10:153 e simpel. Vil man lægge · Mærke til Folks Paaklædning, skal man i denne
NB30:53 forpligtet til at lægge · Mærke til ham og til at gjøre sit Følgeskab,
NB30:53 r der idelig og idelig lagt · Mærke til ham, og Alt hvad han foretager sig,
Oi3, s. 196 skee ogsaa slet ikke lægge · Mærke til hans Tilstand, derimod faaer han ved
DD:208.j ynderligt men har Du ogsaa lagt · Mærke til hvad Aar Romanen var fra ell. i ethvert
Papir 254 a Himlen, uden at lægge · Mærke til hvad der foregik nærmest ved dem,
TTL, s. 463 ære Discipelen at lægge · Mærke til hvad der siges, som Dødens Uvished,
NB17:102 vil Du behage at lægge · Mærke til hvad der staaer, og at Du skal gjøre
GU, s. 334 an er for stor til at lægge · Mærke til hvad vi kalde Ubetydeligheder; thi
OTA, s. 379 Satan: » Har Du lagt · Mærke til min Tjener Job?« – saaledes
NB17:60 Hansen sminker sig, laae Du · Mærke til o: s: v: – da er dette den ligegyldigste
AA:12 – eller vi lægge · Mærke til Uligheden i Stand og Stilling og snart
TTL, s. 463 il den Lærende: læg vel · Mærke til Visheden: da bliver Alvoren til. Og
Papir 15 οι. Men lægge vi · Mærke til, at πολιτεια
EE1, s. 407 fattige Indhold. Har Du lagt · Mærke til, at Afstanden mellem dens Arme bliver
OTA, s. 235 al bæres. Du har vel lagt · Mærke til, at blandt Skoledrengene indbyrdes
NB13:18 : nei! Vil Du behage at lægge · Mærke til, at da Anstrængelsen i Forhold til
PS, s. 257 gelsen, og vil Du nu lægge · Mærke til, at de jo ikke vare de Forargede, men
KG, s. 258 de Syge, saa har Du vel lagt · Mærke til, at den bedste Gave han bringer, bedre
FV, s. 16 tort lagde man vel heller ikke · Mærke til, at den stereotyp blev gjentaget i
KG, s. 350 stolt Mand. Har Du ikke lagt · Mærke til, at den Stolte netop i Forholdet til
YTS, s. 279 naar Du da vel lægger · Mærke til, at Den, hun elskede meget, just var
EE2, s. 141 agte over Gulvet. Har Du lagt · Mærke til, at der ogsaa gives en anden Art af
OTA, s. 275 me Duer. Da den derpaa lagde · Mærke til, at der var et Sted, hvor disse fløi
BI, s. 208 rste, der bliver at lægge · Mærke til, at der ved dette Ord betegnes noget
NB22:54 ( Thi man maa vel lægge · Mærke til, at det Formastelige er at ville være
NB29:74 ørn. / / Man lægge dog vel · mærke til, at det ikke er Christus der henvender
NB25:109 ærke til Alt, lagde jeg · Mærke til, at det især var, naar det var Østenvind,
IC, s. 134 et – han lægger ikke · Mærke til, at det jo var taget bort, at han ved
KG, s. 72 elighed. Men har Du ikke lagt · Mærke til, at det virkeligt er saa, at hvert
AA:1 r til den Udvei, som jeg lagde · Mærke til, at flere benyttede, at nemlig Vedkommende
EE2, note et Menneske. Jeg har ofte lagt · Mærke til, at Folk, der ere ugifte, netop trælle.
SFV, s. 34 orsikkrer. Han lægger ikke · Mærke til, at her fra Begyndelsen er en uhyre
AE, s. 410 igheden, derimod har jeg lagt · Mærke til, at i den Frisindede, Freischütz
NB27:16 r han maaskee ikke ret lagt · Mærke til, at jeg har et temmelig skarp Blik
CC:13 rfor vil man vist og lægge · Mærke til, at man i Begyndelsen lader Børnene
NB29:31 om en Biskop. Jeg har lagt · Mærke til, at man just i den allerseneste Tid
CC:13 herskende. I det Hele har jeg lagt · Mærke til, at min Sorg ikke er en momentant opfattende
EE1, s. 305 enne lille Fod. Jeg har lagt · Mærke til, at Piger, der have smaa Fødder,
EE2, s. 235 iagttagende. Har Du ikke lagt · Mærke til, at skjøndt man i en vis Forstand
BOA, s. 97 – og han har ikke lagt · Mærke til, at snart Alle ere blevne Anskrigere
OL, s. 33 , saa vil man lægge · Mærke til, deels at det er vanskeligt at fastholde
EE1, s. 411 in Rod. – Jeg har lagt · Mærke til, hun kalder mig altid: min, naar hun
EE2, s. 292 nap faaet Tid til at lægge · Mærke til, hvad der blev sagt, men da han seer
EE1, s. 182 det, men aldrig har jeg lagt · Mærke til, hvad der egentlig skjuler sig deri.
AE, s. 487 øden: saa lægge man vel · Mærke til, hvo det er som taler; thi endelig
NB35:5 ænge hende. / Læg blot · Mærke til, hvoraf det vel kan komme, at ingen
EE2, s. 45 t er en Vandmand. Har Du lagt · Mærke til, hvorledes denne geleeagtige Masse
Papir 340:16 s i disse Tider vil lægge · Mærke til, hvorledes der tales om Døden, da
Papir 109 rsigten over dem ved at lægge · Mærke til, hvorledes en saadan Idee maatte speile
NB31:2 an ogsaa, naar man lægger · Mærke til, hvorledes Mskene leve. Deres saa kaldte
BI, s. 214 , der var værd at lægge · Mærke til, hvortil jeg tryg kan vende tilbage,
EE2, s. 125 orglemmelig Tid, ( læg vel · Mærke til, i hvilken Betydning jeg kan sige dette)
BB:2 t der dog i det Hele blev lagt · Mærke til, idet enten, naar det var Een af lige
Brev 83 ommede Ord, som Du vel lagde · Mærke til, men dog ingenlunde paaagtede tilstrækkeligt.
LA, s. 100 uleilige sig med at lægge · Mærke til, om det gaaer i Opfyldelse; thi gaaer
DS, s. 253 n til Byen, og ikke lægger · Mærke til, om han gaaer til eller fra Byen. /
Oi3, s. 191 gger man for bare Alvor ikke · Mærke til, om ikke selve Eedens Aflæggelse
BI, s. 75 nne Henseende Tre at lægge · Mærke til, Xenophon, Plato og Aristophanes. Og
DD:208.j yve / E. Det har jeg ogsaa lagt · Mærke til. Saaledes læste jeg forleden en
EE1, s. 348 være værd at lægge · Mærke til. Skulde der være noget Særdeles
DD:208.j kte jeg, det har du aldrig lagt · Mærke til. Øieblikkelig iler jeg derhen for
BI, s. 164 r isærdeleshed at lægge · Mærke til: den første Bog ender ikke blot
NB11:163 g den relative Fare, dog vel at · mærke tillige den Fare, som er mere end relativ:
NB:129 est ironiske Kategorie som vel at · mærke tillige er den absolut sædelige er:
SLV, s. 429 som gigtsvage Folk allevegne · mærke Træk, saa mærker den overalt Tryk,
BOA, s. 235 vil, Orthodoxien, men vel at · mærke uden om det Ethiske. Naar disse Forhold
NB11:92 t ved den – og vel at · mærke uden paa nogen Maade at kunne oplyse, at
EE1, s. 284 d man ikke kan bruge, vel at · mærke under Erindringens allerhøieste Opsyn.
NB34:37 jerne Gud fra sig og vel at · mærke under Paastand paa, at hvad de foretage
NB4:13 heder og Vildfarelser, dog vel at · mærke under Skin af at hjælpe dem til Sandhed
KG, s. 231 den Forklaring, og som vel at · mærke var den sande, da jo en Antagelse meget
AA:32 vrigt har jeg i mit Exemplar lagt · Mærke ved adskillige Ting af samme Skuffe. –
PS, s. 297 t han bliver Discipel, vel at · mærke ved at faae Betingelsen af Guden selv (
PS, s. 297 t han bliver Discipel, vel at · mærke ved at faae Betingelsen af Guden selv.
JJ:295 te B. Jeg har i mit Exemplar lagt · Mærke ved dem. / det tyndeste Øl kan skumme
IC, s. 138 lde var udeladt, dog vel at · mærke ved en negativ Reflexion. Men vor Tid kjender
Not8:3 er anden Ringens Aand, dog vel at · mærke ved Ringens forskjellige Aander, forstaar
FF:215 et Sted i Claudius, der ligger et · Mærke ved. – /
CT, s. 23 t, en Grusomhed, der da vel at · mærke vilde komme til at gaae ud over den Talende
SLV, s. 35 rukket saameget, at han kunde · mærke Vinens Magt, eller at han var i den Tilstand,
LA, s. 87 eten og Minoriteten er vel at · mærke virkelige Mennesker, og deri ligger det
AE, s. 525 . Vanskeligheden ( der vel at · mærke væsentligen er den samme i enhver Generation,
KG, s. 348 ker for ret at kunne lægge · Mærke! Og nu i Aarenes Løb at skulle erindre
OL, note saa anseer jeg dog et saadant · Mærke« etc. er aldeles overflødig og kun sat
OL, note kegaard. / Hvorledes » et · Mærke« kan være et Middel til at betegne en
AE, s. 376 det Udvortes slet Intet er at · mærke) er den høieste Inderlighed – dersom
DBD, s. 132 jøbenhavnspostens« · Mærke) giver fra sig i en Avis, eller, til hvad
KG, s. 275 mærke, det er ikke til at · mærke) som et tungt Aandedrag, næsten som et
LF, s. 38 ori han er, og en Fare, vel at · mærke, af den Beskaffenhed, at det sandeligen
TSA, s. 93 rsøg«, men vel at · mærke, af en Tænker, vil vel den tænksomme
DRT, s. 164 Folk og Stater, naar, vel at · mærke, alle Mellembestemmelserne, alle Afstandene
KG, s. 346 eed, til Opvækkelse vel at · mærke, at benytte den Underfundighed, al den Dybsindets
KKS, s. 103 rnene paa Torvet, at naar de · mærke, at de have Noget, kunne faae Lov at beholde
CT, s. 129 t Betryggende, det Sandhedens · Mærke, at de kun kunne besiddes i Sandhed. Vil
HH:8 ke snarer saaledes, at naar vi · mærke, at de svare Prøvelser nærme sig,
BI, s. 169 er Samtalens Gang til ikke at · mærke, at den hele Fremgangsmaade har været
AE n ikke bekymrer sig derom ( vel at · mærke, at den Religieuse har Tilfredsstillelsen
AE il det, at indlede det, dog vel at · mærke, at denne Indleden bliver af en egen Art,
KG, s. 55 man allerede da paa et saadant · Mærke, at denne Vei fører til hiint fjerne
4T44, s. 313 uds Hjælp, altsaa uden at · mærke, at der er en Gud til. Man taler stundom
NB:103 ter, der tale glødende og ikke · mærke, at deres hele Religieusitet er en potenseret
NB22:76 bange for sig selv; thi de vilde · mærke, at det angik dem selv. / Men den propfulde
IC, s. 237 dagtighedens Beundring, de · mærke, at det at omgaaes ham er næsten som
DS, s. 248 det Christelige, uden ret at · mærke, at det Christelige er Jøden i mig til
NB19:18.a le Χstne. / og saa vel at · mærke, at det dog ene og alene ubetinget er Naade,
NB18:78 age dem hen. Og saasnart vi · mærke, at det er saaledes fat med et Msk, at han
NB32:124 leve lystigt hen og ikke engang · mærke, at det Hele er afgjort. / Hvad jeg andetsteds
NB15:46 gte Christendommen, uden at · mærke, at det ikke lader sig gjøre, at man
NB32:123 s Χstd. vil han strax · mærke, at det ikke virker beroligende«.
EE1, s. 336 et, de blive derfor, naar de · mærke, at det kun var Maske, beskæmmede, rødme
NB36:8 t bort igjen, hjem. / Naar de saa · mærke, at det lakker mod Enden, naar de have omtrent
NB12:166 er – thi strax maatte man · mærke, at det var en stor, Sandheden elskende
KG, s. 129 de, de Elskede, de Medlevende · mærke, at Du af Gud vil lære hvad det er at
Oi7, s. 303 uderne: Lad blot Guderne ikke · mærke, at Du er med. Og saaledes maatte man sige:
CT, s. 324 lad endeligen ikke Gud · mærke, at Du er tilstede«: Alt kommer
EE1, s. 402 smukke Marie .... lad Ingen · mærke, at Du har seet mig herude eller talt med
NB20:45 . Her er ogsaa Forargelsens · Mærke, at elske Gud – ikke blot naar det
NB26:102 en, saa han maaskee ikke skulde · mærke, at han egl. er til Nar. Og saa er et saadant
NB10:213 paa et Msks Væsen kunne · mærke, at han er forelsket, man skal paa et Msk.
NB10:213 skal paa et Msk. Væsen · mærke, at han er grebet af en stor Tanke: hvorledes
SLV, s. 393 nde at see igjen, men vel at · mærke, at han ikke faaer en Virkelighed at see,
OTA, s. 306 e og selvmodsigende Søgen · mærke, at han ikke finder det, eller han vil være
DS, s. 165 e paa nogen tilfældig Maade · mærke, at han kjører. Han holder – ubetinget
Papir 590 nt nok bygget til at kunne · mærke, at hele denne rare Verden er et Væv
OL, s. 31 rved det dog tillige bliver at · mærke, at Hr. Lehmann ikke refererer Tonen, hvoraf
BOA, s. 227 t om, han synes neppe selv at · mærke, at hvad der hos ham omtrent staaer som
NB11:18 ise, at more mig, at lade Mskene · mærke, at jeg blæste dem et Stykke –
EE1, s. 393 e jeg reise mig op, lade dem · mærke, at jeg er her? Nei, maaskee var jeg kjendt,
EE1, s. 392 i hvorledes skulde man kunne · mærke, at jeg kan elske, da jeg kun elsker Dig,
BOA, note kjøber en Titel, dog vel at · mærke, at man virkelig nød en Smule Anseelse:
EE1, s. 358 d det Sagte, og nu pludselig · mærke, at Ordene ogsaa kunde forstaaes anderledes,
Not1:2.d ammer pag 1 og 2. / Man maa dog · mærke, at overalt, hvor der anvendes en virkelig
Papir 13:6 e deres Paastand. / Hermed er at · mærke, at paa den ene Side ikke sjelden en urigtig
NB10:155 , item ærgrer det dem, at de · mærke, at Sagen bliver alvorlig, og de faae en
AE, s. 459 nu det Næste, og behag at · mærke, at Undersøgelsen ikke er paa Papiret,
F, s. 492 om en drukken Mand, men, vel at · mærke, beruset i Begeistring, hvilken jo er desto
KG, s. 54 ne Gjenstande, der dog, vel at · mærke, beskæftige Menneskene saa meget de sex
SLV, s. 87 Kreds, der da ogsaa, vel at · mærke, bestandigt bliver den samme; men saa er
AE, s. 521 hvad det ikke var, og vel at · mærke, bliver Noget, som har den Dialektik, at
KG, s. 273 g – naar den da, vel at · mærke, bruges af En, som har fuldkommet det, hvis
IC, s. 236 iddel, sluger ham, men vel at · mærke, da han jo er en » Fordring«,
NB33:28 at gribe ind – naar vel at · mærke, den Χstne virkelig vover ud. /
AE, s. 247 le Christendommen, men vel at · mærke, den forstaaer den ikke christeligt, men
KG, s. 272 ve nævnet, naar da, vel at · mærke, den Kjerlige tillige veed at gjøre sig
BI n Ideens Fremtræden, dog vel at · mærke, dens abstracte Form, dens uendelige Negativitet;
TAF, s. 288 e ham paa Retfærdighedens · Mærke, der dømte ham – hvad er denne
SLV, s. 38 else ved Dens Hjælp vel at · mærke, der først har tænkt Vanskelighederne,
Papir 222 g er ogsaa Naturphilosopherne at · mærke, der see i hele Naturen et Billede paa
NB10:82 med hiin lille Pige, som vel at · mærke, derved at jeg saaledes havde indladt mig
KG, s. 275 n anden Forstand ( dog vel at · mærke, det er ikke til at mærke) som et tungt
NB23:179 og lidt – og, vel at · mærke, det Ethiske skulde vi Alle udtrykke. –
HJV, s. 180 t« – men vel at · mærke, det gjøres ærligt, redeligt, uforbeholdent,
AE, s. 521 min evige Bevidsthed ( vel at · mærke, det Moment som er, ikke det Moment som
SLV, s. 62 en siger om hende, men vel at · mærke, det, hun gjorde positivt for ham, vakte
NB6:35 tikler ( dog med deres respektive · Mærke, ell. pseudonyme Navn) som jeg hidtil har
BI, s. 346 o her en Negation, men vel at · mærke, en Negation, hvorved det Uendelige gjøres
FB, s. 202 det er en Prøvelse, vel at · mærke, en saadan, hvor det Ethiske er Fristelsen.
HG, s. 159 fficielle, efterat det, vel at · mærke, er gjort kjendeligt, at den ingenlunde
NB25:86 ette Høiere, der, vel at · mærke, er kjendeligt paa, at det ligefrem er os
EE1, s. 332 n ung Pige, naar man, vel at · mærke, er saa forsigtig, ikke at træde op som
NB15:108 ande Offre, naar han da, vel at · mærke, er villig til at lade sig betragte som
EE1, s. 379 gen er et Spring, men vel at · mærke, et qvindeligt, ikke et mandligt. Hvor er
AE, s. 231 eden er Inderligheden, vel at · mærke, Existents-Inderlighed, her i ethisk Bestemmelse.
NB29:30.a og dette ansaaes ogsaa, vel at · mærke, for en uhyre Straf – / Udtrykkenes
AE, s. 538 hine Ord – dog, vel at · mærke, gaaer der en lille Mellemsætning og
EE1, s. 84 raade ham med Hensyn til det · Mærke, han har paa Panden, som Ingen kan see uden
NB9:51 tighed ell. ikke; men vel at · mærke, har Du ingen haft, saa er Du dømt. /
AE, s. 456 ydning en Ethiker, dog vel at · mærke, hen til Grændsen af det Religieuse,
NB33:22 kke engang ret faaer det at · mærke, hvad atter fra Guds Synspunkt er den høieste
NB:137 det, saa den aldrig faaer at · mærke, hvad den gjør. Mængden har ingen
NB26:48 ælper Mskene, at de ikke · mærke, hvilket Galimathias de komme ind i, er,
NB25:23 , lige rolig, uden at Andre · mærke, hvor den tynger. Den nye Napoleon mangler
EE:31 derne vort Ansigt for ikke at · mærke, hvor hurtigt Glandsen forsvandt –
NB29:63 til. / S. synes ikke selv ret at · mærke, hvor uendelig vittig han her er; thi han
NB7:105 for Andre, for ikke at lade dem · mærke, hvor ulykkelig han er. / / /
KG, s. 217 hun neppe tør lade Barnet · mærke, hvor usigeligt hun elsker det: saa er det
Not8:9 veed en Udvei. / Jeg kan ret · mærke, hvorledes Sproget var mig af Vigtighed
NB30:16 et afskaffes – vel at · mærke, hykkelsk, under Paaskud af Ydmyghed. /
NB3:77 gjennem hvilken dog, vel at · mærke, i al Evighed Ingen trænger uden
LP, s. 19 iver klogere, opfattet, vel at · mærke, i en for dette Øieblik gunstig, forøvrigt
EE2, s. 223 e Glæden, naar der, vel at · mærke, i Sorgen saavel som i Glæden er en Idee,
NB2:119 eider mig selv, for, vel at · mærke, ikke at tjene Sandheden ved Hjælp af
PMH, s. 75 rigtigelse, naar denne vel at · mærke, ikke berigtiger ved at reconstruere Trivialiteter,
SLV, s. 439 er Opfyldelsens, men vel at · mærke, ikke en saadan Opfyldelse, som naar man
AE, s. 508 ndet Sted, kun at det, vel at · mærke, ikke er Opgave for Tænkning ( som var
EE2, s. 104 Menigheden, naar den, vel at · mærke, ikke faaer Lov at antage en saa forskrækkende
LP, s. 34 ny Inconsequents, der, vel at · mærke, ikke hæver den foregaaende ( thi det
AE, s. 487 elte, saaledes at han, vel at · mærke, ikke kommer til at leve med den rige Mand,
NB11:201 med Guds Tilladelse vel at · mærke, ikke paa egen Haand, altid takkende, og
PS, s. 300 eddele den Anden, men, vel at · mærke, ikke saaledes at den Anden troer det, medens
PS, s. 297 n er Anledningen, dog, vel at · mærke, ikke saaledes, at Betingelsen nu uden videre
BI, s. 139 totale Usikkerhed, men vel at · mærke, ikke som om denne Usikkerhed skulde have
NB6:15 gt af Præster ( der, vel at · mærke, ikke vove at tale hensynløst) æres
Papir 455 – men der er, vel at · mærke, Ingen som end i fjerneste Maade har ængstet
SFV, s. 98 gjennem hvilken dog, vel at · mærke, Ingen trænger uden ved at blive den
EE1, s. 197 rkværdigt, intet Sorgens · Mærke, intet Skildt, der averterer Folk om, at
NB32:50 sse Tykhudede aldeles Intet · mærke, ja vel endog fristes til at ansee ham for
NB12:63 Skabningen, men som et usynligt · Mærke, ligesom Vand-Mærket i Papir. Men i Incarnationen
PS, s. 273 om det Samme« vel at · mærke, maa Du betænke, at det er for Illusionens
BA s Mennesker, der slet ingen Angest · mærke, maa forstaaes ligesom, at Adam ingen vilde
KG, s. 94 es er Næsten det fælles · Mærke, men Du seer det kun ved Hjælp af Evighedens
CT, s. 78 an den Christne bruge den som · Mærke, men er Afstanden: Christen – Hedning,
DS, s. 207 kan man tolerere det, vel at · mærke, naar det da er en Præst, der sømmeligt
Not11:20 et nødv: – vel at · mærke, naar det existerer. Dette kan ogsaa oplyses
Oi6, s. 273 re ganske betegnende, vel at · mærke, naar det forstaaes rigtigt. Man taler om
OTA, s. 426 eske og Menneske, men vel at · mærke, naar Gud er udeladt, naar hele Livet og
AE, s. 311 ngen næsten ikke er til at · mærke, nægtes ikke, men disse Tilfælde maa
AE, s. 366 n vil ( men svigefuldt vel at · mærke, og anderledes lader det sig heller ikke
OTA, s. 348 er det Modsatte, men vel at · mærke, ogsaa den Modsætning, som ligner det
AE, s. 316 des af hedenske, naar, vel at · mærke, ogsaa han oplæres i Christendommen?
EE1, s. 219 dt. Sin Ulykke vil han snart · mærke, om han end ikke fatter, hvori det egentlig
AE, note alen blive Monolog, men, vel at · mærke, om Talerens eget oplevede Hvorledes, og
Oi1, s. 129 producere – men vel at · mærke, paa den Maade som jeg vil det. Og det jeg
KG, s. 197 da Nogen, med Sandhed vel at · mærke, raabte til ham » Ulyksalige, Du
OTA, s. 424 med Guddommens ægte · Mærke, saa det vi, eenfoldigt og klynkende, kalde
FV, note efter hvilket der styres, vel at · mærke, saaledes, at den Styrende forstaaer, at
G, s. 31 tisk see og høre, men vel at · mærke, sig selv. Dog vil det ikke høre virkeligt
NB33:12 , naar det da vel at · mærke, sikkres, at offentligen vedbliver Misundelsen
AE, s. 453 ette, at der slet Intet er at · mærke, slet Intet der kunde vække Mistanke
Brev 46 eller man kan indføre et · Mærke, som anbringes uden paa Brevene. Ogsaa denne
DD:29 r, hvori jeg læser, sat et · Mærke, som forstyrrer mig; thi jeg seer allerede
Papir 371-1.a det Særes kjedsommelige · Mærke, som gjør Mskene utilbøilige til at
4T43, s. 123 at bære, naar man, vel at · mærke, som han gjorde det, begyndte med ikke at
F, s. 517 en Forklaring vel at · mærke, som jeg kan forstaae; thi det hjalp mig
NB22:159 re. Det har intet udvortes · Mærke, som Loven har det, det næsten ligesom
AE, s. 297 n har været til? Og vel at · mærke, Svaret er med uendelig Lidenskab. I Forhold
KG, s. 53 staaer et for ham forstyrrende · Mærke, thi der staaer: gak hen og gjør derefter
AE, s. 74 g har det. Kunstnerisk vel at · mærke, thi Hemmeligheden bestaaer ikke i, at han
Brev 266 emse. Det fik man ogsaa at · mærke, thi nu standsedes der ved at man havde
KG, s. 120 kyldig deri, og vi da, vel at · mærke, tilføie, at det er et Mytterie mod Gud?
Papir 461 n – naar man, vel at · mærke, tillige har Profiten.« /
NB4:31 begunstiget, naar han da, vel at · mærke, ved at anvende sit otium vel, giver denne
AE, s. 353 gtig Forestilling, men vel at · mærke, ved hvilken han er udenfor sig selv i Mulighedens
NB10:112 og hvis han da, vel at · mærke, veed, hvad Χstd. er, ikke har ladet
KKS, s. 107 en samme Idee, hvilken vel at · mærke, æsthetisk forstaaet, er sensu eminentissimo
NB25:109 igjen, men da var Intet at · mærke. Ak, hvis hun har tænkt, at nu skulde
NB27:19 Lykke og Fred. / Herved at · mærke. Aldeles uden frivillig Lidelse bliver Ingen
BA, s. 416 en kun til en vis Grad vel at · mærke. Den er derfor endog ikke utilbøielig
SLV, s. 278 Forfippelse, det kan jeg vel · mærke. Hun var ikke ganske uvillig til at give
AE, s. 434 mme, med en dyb Stemme vel at · mærke: enhver alvorlig Mand i vor alvorligen-bekymrede
BI, s. 274 ges Mangfoldighed. Men vel at · mærke: han kom dertil, han gik ikke ud derfra.
EE1, s. 34 r Øinene; det kan jeg ikke · mærke: mine Øine ere mætte og kjede af Alt,
NB29:79 de at afkaste Χstd., vel at · mærke: revoltere, ih Gud bevares det tør man
AE, note at der Intet, slet Intet er at · mærke; med mindre Johannes de silentio vil sige,
Papir 1:1 1490. og i Augsburg 1518 at · mærke; men utydske. / Ende paa 1ste Deel. /
EE1, s. 170 t skrive oven over: behag at · mærke; vil den ikke det, da nødsages den til
TS, s. 47 og Forsagelse været til at · mærke?« » Ja, men, kjere Luther, jeg kan
Oi3, s. 194 spekt i samme Grad som de ere · mærkede af Staten, have høiere Rang, flere Ordener,
KG, s. 126 st være ham qvit, fordi de · mærkede Braaden, Nogle misunde ham og dog ikke
IC, s. 247 bevarede sin Ro, at han ikke · mærkede Christi Uvillie, pludselig kastede Alt
OTA, s. 275 f de rige Duer!« Saa · mærkede den nok, at Sorgen tog paa den, men da
OTA, s. 267 e Liliers Misundelse. Lilien · mærkede desto værre nok, at Bekymringen tog
TTL, s. 464 n svarede? Jeg tænker, han · mærkede det end ikke, at Du lagde Haanden paa hans
4T44, s. 309 følte ved, at Menneskene · mærkede det paa ham, at han saaledes selv slet
JJ:111 k saaledes omkring, at slet Ingen · mærkede det, blev i strengeste Forstand et enkelt
PS, s. 295 en Generation, der slet ikke · mærkede det, og var det ikke en sørgelig Misforstaaelse,
SLV, s. 268 aaledes at de selv slet ikke · mærkede det. / Langebro har sit Navn af Længden;
JJ:236 skulde bevæge sig, uden at man · mærkede det. Saaledes m: T: er der maaskee Mangen,
NB10:13 an skulde mene, at jeg ikke · mærkede det. Vi ville see. / Nei » en saadan
4T44, s. 294 der forvandlede Alt. Maaskee · mærkede Du det end ikke selv; thi saaledes omgaaes
SLV, s. 262 ere fremmed for Verden. Selv · mærkede han det mindre, thi hans Tid var stedse
JC, s. 25 / Ved at agte paa Andres Tale, · mærkede han nok, at han heller ikke var truffen
JC, s. 26 nk, han om den kunde opsnappe. · Mærkede han, at hans egen Tankegang var forskjellig
SLV, s. 34 i hvilken man egentligen ikke · mærkede hans Nærværelse. Strax i Begyndelsen
KG, s. 307 ntede – og medens Tiden · mærkede hende. Vi sige ellers blot, at »
F, s. 523 gte, for dem, der tidlig bleve · mærkede i deres Vugge; og for at disse skal tilhøre
BI, s. 78 og svageste Berøring strax · mærkede Ideens Tilstedeværelse, strax fornam
DS, s. 184 de godmodige, godtroende Folk · mærkede ikke hvad der var skeet, at dem, man hædrede
3T44, s. 262 ing netop var Skuffelsen; de · mærkede ikke, at » de hang Evigheden i en
3T44, s. 262 , man holder i sin Haand. De · mærkede ikke, at denne timelige Forvisning netop
3T44, s. 262 n Spindelvæv;« de · mærkede ikke, at det var en Fugl i deres Haand,
NB28:98 n Klogskab. O, min Gud: han · mærkede ikke, at Dommen just var den, at det blev
NB16:65 e og udviklede Dandsetrinnene og · mærkede ikke, at jeg derved blev meget for aandelig
TS, s. 90 ig og levede af Grundene. Man · mærkede ikke, at jo flere Grunde man kommer med,
NB21:132 or stor en Opgave. Barnligheden · mærkede ikke, hvilken uendelig Fordring, der ligger
KG, s. 307 orsvundne Tid«. Pigen · mærkede ikke, hvorledes Tiden kom og Tiden gik,
Papir 147 igen skurede i Gaarden etc og de · mærkede Intet og Fløitespill. maaskee hell.
SLV, s. 129 og Anden vendte sig om, hun · mærkede Intet, hun gik ikke hurtigere, aldeles
EE1, s. 371 jeg skal love for, han · mærkede Intet.« Og hvad saa? saa holder
NB16:65 det Samme hos Andre. En tidlang · mærkede jeg det egl. ikke; jeg fordybede mig i
SFV, s. 99 den Enkelte« · mærkede jeg min navngivne Produktivitets Begynden;
NB30:92 da klog nok til ikke at lade som · mærkede jeg Noget. / Det Overordentlige. / /
EE1, s. 411 enne gaadefulde Tale, og dog · mærkede jeg tydeligt, at der var et Par af dem,
EE1, s. 269 t jeg ikke kom af Stedet. Da · mærkede jeg, at det maatte hænge anderledes
AE, s. 78 de saa megen Forstand, at han · mærkede lidt af Modsigelsen ved at meddele det
NB27:40 art bag ved sig – det · mærkede man paa hans Frygt og Bæven, som vi
EOT, s. 267 som gjorde, at hun selv neppe · mærkede Modstanden. » Det er Fortvivlelsens
LA, s. 55 , som man dog egentligen ikke · mærkede Noget til i hans Ungdom, og som Forfatteren
AE, s. 169 en at dog nogen af Opvarterne · mærkede Noget) Paaskemorgen være bleven Tilhænger
NB36:18 at dømme om mig; thi han · mærkede nok, hvor fangende Alt er her. Tillige
EE:42 11] ( EE:42-43) / Emaus, vel · mærkede saa at sige at Χst. var med dem; men
NB17:26 er det Martyrerne skulle falde; · mærkede skulle de være af Dag-Pressens Forfølgelse
OTA, s. 201 see, de valgte Spøgen, de · mærkede slet ikke, at der var nogen Alvor deri
BI, s. 309 være stillet rigtigt. Den · mærkede slet ikke, at det, den søgte, var i
HCD, s. 174 aa. Og disse gode Mænd, de · mærkede slet Intet, de vare fuldkommen trygge,
Papir 1:1 t extravagans, og Cardinalen · mærkede snart L: Overlegenhed. Den følgende
EE1, s. 409 . Jeg kom imidlertid ind, og · mærkede tydeligt, at de bleve lidt overraskede.
LF, s. 20 maaskee forklare, at han ikke · mærkede Øieblikket, da det kom for ham. Thi
OTA, s. 209 Lidelser. Dog hver Gang den · mærkede, at de andre Heste ilede til Forsamling,
Brev 1 kjed af at paaminde mig. Da du · mærkede, at de Opmuntringer til at skrive, der stode
CT, s. 26 smaal om Udkommet, at den selv · mærkede, at den var fattig. / / Derfor skulle I
Papir 24:6 ren). Det er underligt, at de ei · mærkede, at denne Lære egl. ikke er andet end
Brev 124 boende hos mig, da jeg nok · mærkede, at det vilde bedrøve ham meget at komme
SLV, s. 441 t i sine Beregninger og ikke · mærkede, at han blev slaaet ihjel, saaledes, tænker
OTA, s. 133 a Inderlighed til Inderlighed · mærkede, at han blev Ældre. Man skal kunne tælle
DS, s. 248 vilde savne – hvis jeg · mærkede, at han eller hun befattede sig med at have
NB26:62 som Samtiden indtil Raserie · mærkede, Bevægelsen, i hvilken den næste Generation
3T44, s. 272 ig at voxe, at han slet ikke · mærkede, endnu mindre bekymredes ved det Lignende,
Oi1, s. 132 ed have tjent Christendommen, · mærkede, enten-eller, Majestæts Udtrykket, eller
BA, s. 369 est, som Grækeren vel ikke · mærkede, uagtet hans plastiske Skjønhed bævede
TS, s. 89 efter – Forfølgelsen · mærkede? Nei, af dem Ingen. Men da man afskaffede
Papir 438 i den Grad, at det aldrig · mærkedes at han var Gud-Msk, skjøndt i ringe
FP, s. 19 denne store Kraftanstrengelse · mærkelig aftager og med en forsonlig Hjertelighed
BN, s. 122 ) tilføie et Exempel paa en · mærkelig Art Langsomhed i en noget lignende Retning.
AE, s. 263 ids-Moment og fortæller en · mærkelig Conflikt som noget Forbigangent, afspænder
Not12:15 en anden end det Lyriskes. / En · mærkelig Definition paa det Skjønne. το
NB9:18 om at lide for Sandheden. / · Mærkelig denne Sprogbrug: Personlighed i Betydning
NB10:167 . / Forøvrigt er det en · mærkelig Distinction med Hensyn til Bibel-Udtrykket
NB10:49 m Christus giver Fristeren er en · mærkelig Dobbelthed, idet man forstaaer hver af
Not3:16 ch die Andern«. Ret · mærkelig er Historien om » Virgilius der
Papir 252:3 et lærde Selskab. Ret · mærkelig er iøvrigt Fausts Betragtninger p. 41.
Not3:17 døvede sit Tryk paa. Ret · mærkelig er ogsaa den Ironie holdt heelt igjenem,
Papir 134 ham een ell. anden Gave. Men ret · mærkelig er saa den Nemesis, der gjerne fulgte med,
NB:176 ( Joh: 6, 1-15) er fremstillet et · mærkelig Exempel paa Forening af Riigdom og Sparsommelighed.
G, s. 15 foregik der under alt Dette en · mærkelig Forandring. En digterisk Productivitet
TS, s. 60 eer? Der foregaaer med Alle en · mærkelig Forandring: Alt forvandler sig til Fortolkere,
Papir 254 . Her viser sig dog vel en · mærkelig Forandring; Pulsen, som før var rolig,
KG, s. 33 deligt? Er Forandringen mindre · mærkelig fordi det er atten Aarhundreder siden?
SLV, s. 418 en i psychologisk Henseende · mærkelig Form af dialektisk Anger, idet Angeren
CT, s. 241 ikke – der er en meget · mærkelig Forskjel mellem de enkelte Udsagn. Eller
NB:39 hans fire sidste Skrifter er · mærkelig fra den i hans Prædikener, hvor han
NB11:64 r Ret; thi det er en yderst · mærkelig lille Bog. Men saa er det ham, der gjorde
NB:83 Viden om Stjernerne, nu om en · mærkelig lille Fugl, nu om en Sindrighed, nu om
FB, s. 163 om bekjendt i Luc. XIV, 26 en · mærkelig Lære om den absolute Pligt mod Gud:
KG, s. 97 ja«, han, der paa en · mærkelig Maade ligner hiin den forlorne Søns
IC, s. 126 r. Her seer man paa en ganske · mærkelig Maade, hvor Forargelsens Mulighed ligger,
NB14:147 det var sandelig en meget · mærkelig Mand. / Vil Du nøiagtigt vide, hvori
Brev 235 ( ad modum » en · mærkelig Mangel paa Urtekræmmere«). De
Brev 235 Tilfælde af » en · mærkelig Mangel paa Vendinger« ( ad modum
Brev 235 mærker man » en · mærkelig Mangel paa Vendinger«. Saaledes
NB15:93 cfr. Hoslagte. / Er det ikke en · mærkelig men dybsindig Sprogbrug, at En kan sige:
NB25:84 det Ks en sær en maaskee · mærkelig men en sær Overdrivelse. /
TS, s. 59 g syv af en anden, og to af en · mærkelig Mening, og tre vaklende eller har ingen
AE, s. 162 heden jo rigtignok være en · mærkelig Metamorphose, naar den kunde forvandle
FF:119 . Vor Tid er i den Henseende i en · mærkelig Modsætning til Middelalderen og Oldtidens
DD:127 . / d. 11. Aug. 38. / Det er en · mærkelig Modsætning: Hedenskabet lagde Skat paa
AA:32 rendende og hugger til ham etc. En · mærkelig Naivitæt findes der ogsaa m: H: t: ikke
NB12:137 samtidigt med ham. / Det er en · mærkelig Nemesis over Pharisæeren ( i Evangeliet
NB5:10 vet, nei Du skal troe. / Men · mærkelig nok de Exempler som i det nye Testamente
Not11:8 aiske Søile, en Opdagelse der · mærkelig nok var samtidig med denne Philosophie
NB30:56 for at den er prostitueret. / Og · mærkelig nok, som der i Lidelses Historien findes
EE:107 . / d. 7 Juli 39. / Det er en ret · mærkelig Omstændighed at Talen i Mth: 5 o: fl.
FF:41 vighed, fanget i sin egen Theorie. · Mærkelig Overgang fra Theorie til Praxis. /
NB4:72 ge styrte over en ell. anden · mærkelig Personlighed, ( thi som Skyggerne i Uverdenen
Papir 72 de). / d. 10 Aug. 35. / Det er en · mærkelig Sammenhæng, der finder Sted mellem Protestantismen,
AA:26 d ridende saa rap. / Det er en ret · mærkelig Selvmodsigelse, en Løgn i al Naivitæt
BA, s. 459 Angesten denne Ubetydelighed · mærkelig som Flækken Marengo blev det i Europas
AE, note leven trykt i Samlingen, nok saa · mærkelig som mangt et Ungdomstræk, den omhyggelige
IC, s. 61 indrømme ham, at han er en · mærkelig Subjektivitet, at han, det være nu med
EE1, s. 64 isk Idee, og derfor vil hver · mærkelig Tid i Historien have sin Faust. Faust har
Not13:31 d B. p. 272.) / Det er en meget · mærkelig Ting, at næsten alle Skeptikere altid
Brev 176 lin, er for Dig dog en ret · mærkelig Ting, som Du idetmindste aldrig før
Not10:4 noch im Tode. / Det er en ganske · mærkelig Ting; Gudernes Vrede forfølger Labdakoss
NB4:35 lp nok lykkes. / Det er en ret · mærkelig Udvikling af det, at Gud er Kjerlighed,
FF:20 Hensyn, saa viser der sig en · mærkelig Ulighed mellem de reent græske Bestanddele
NB34:17 han havde Trillinger, eller var · mærkelig ved at have lutter Drengebørn –
EE2, s. 172 at have skuet en eller anden · mærkelig verdenshistorisk Individualitet Ansigt
AA:12 sociations-Aand i høi Grad · mærkelig). Derfor kunde jeg ønske at blive Acteur,
Oi1, s. 130 hristendom er, interessant og · mærkelig, for saa ganske roligt at blive hvor den
KG, s. 349 d er maaskee Forandringen saa · mærkelig, saa stor, som i den mellem en Levende og
SLV, s. 130 ligesom hiin Pragtplante er · mærkelig, ved at den kun blomstrer een Gang i hundrede
NB5:9 boe i den Indesluttede, er yderst · mærkelig. En stille, beskeden, men meget dygtig praktisk
AE, s. 425 Altsaa Forskjelligheden er · mærkelig; men er det ikke endnu mærkeligere, at
KG, s. 214 ede Ordets Betydning at blive · mærkelig; thi det sees, at det dog heller ikke er
AA:1 herved gjøre de netop Sagen · mærkelig; thi det var jo i Sandhed mærkeligt,
NB:70 vet de mærkelige de yderst · mærkelige 4 Folio Bind fulde af de meest forbausende
FP, s. 19 r os temmelig stammende. Denne · mærkelige Artikel findes i Fædrelandet Nr. 77
IC, s. 46 Sted, maatte den være: det · Mærkelige at hans Liv ingen Følger havde havt.
Not4:6 iske Inspiration ( hvorved er det · Mærkelige at medens Sandheden var blot objektiv for
NB2:173 e – men det har flere · mærkelige Besynderligheder, som bør fortælles.
IC, s. 177 rnet Lidt om ham, og om dette · mærkelige Blik, at han med det samme Blik paa een
NB12:173 i Forhold til det Sidste meget · mærkelige Collisioner af det Frivillige. Naar et
DD:194 ynd o milde Gud«, hvilken · mærkelige Contrast til den hele Handel og Vandel
NB7:10 imidlertid i de for mig saa · mærkelige Dage ( især Torsdagen ell. Natten fra
NB:70 aa Physiologen har skrevet de · mærkelige de yderst mærkelige 4 Folio Bind fulde
NB29:68 s Portrait udkommer: Andre blive · mærkelige derved – at deres Portrait udkommer.
OL, s. 30 som der staaer skrevet i hiint · mærkelige Edict i Kjøbenhavnsposten Nr. 90) ved
NB31:65 comotiv, som har den yderst · mærkelige Egenskab for et Locomotiv, at man ikke
AE, note ethoden. Men en Methode har den · mærkelige Egenskab, at den abstrakt seet er slet
FB, s. 124 llingen om Abraham har nu den · mærkelige Egenskab, at den altid bliver herlig, hvor
PMH, s. 76 nu i prægnant Forstand den · mærkelige Egenskab, at den altid kommer bag efter,
EE1, s. 217 den forbigangne Tid har den · mærkelige Egenskab, at den er forbi, den tilkommende,
AE, s. 109 e? Reflexionen har nemlig den · mærkelige Egenskab, at den er uendelig. Men det at
AE, s. 116 hed), fordi Existents har den · mærkelige Egenskab, at den Existerende existerer
AE, s. 147 ængste Liv, da den har den · mærkelige Egenskab, at den først er forbi, naar
AE, s. 47 pproximeren, og denne har den · mærkelige Egenskab, at den kan blive ved saa længe
EE1, s. 363 ledes. En Bog har nemlig den · mærkelige Egenskab, at den kan fortolkes, hvorledes
AE, s. 365 λος har den · mærkelige Egenskab, at det i ethvert Øieblik vil
KG, s. 101 med, thi Svaret beholder den · mærkelige Egenskab, at naar det fortælles videre,
AE, s. 68 dviklings-Gang har nemlig den · mærkelige Egenskab, at Veien bliver til for den Enkelte
NB17:35 verveiende Digterisk. / Det · Mærkelige er saa igjen her, at dette Stadium ikke
NB22:140 christelig, ædrue. Det · Mærkelige er tillige, at det at blive det slet ikke
IC, s. 166 af ham, den Ophøiede, det · Mærkelige er, at Den, der sagde dem, var den Fornedrede,
NB14:147 iagtigt vide, hvori det · mærkelige er, saa skal jeg sige Dig det, og læg
NB14:121 de sidste Afsnit viser, at det · Mærkelige er: at der gives et Hvorledes, der har
NB14:147 a vel Mærke dertil. Det · Mærkelige er: at just da han fik en forloren Søn
BB:2 1140-1250; 1250-1290. · Mærkelige ere visse Træk, som sætte dens Aand
Papir 254 il den foregaaende Goldhed · mærkelige Frugtbarhed. / Jeg skal nu gjennemgaae
IC, s. 46 være, at Guds Liv har havt · mærkelige Følger? At tale paa den Maade er at
NB5:117 or Smaaligheden i Danmark. / Det · Mærkelige i den Maade, paa hvilken Mskene tale i
NB12:180.a d ham. Naaden er Alt.). / Det · Mærkelige i, at Himmeriges Rige lignes ved et Msk.
NB18:60 en om sig selv. / / / / Det · Mærkelige i, det var til et Bryllup De vare indbudne,
FF:85 Leilighed afbanke – men det · Mærkelige indtræder, naar man seer de utallige
EE2, note , at det var i den for mig saa · mærkelige Juli Maaned. Skulde Ingen spørge Dem
IC, s. 166 odt som Viis, sige forud. Det · Mærkelige ligger altsaa i Forholdet mellem Udsagnet
Papir 242 de 4 Nordmænd« · mærkelige m: H: t: den Ahnelse – den betyngende
NB14:147 men denne Fader, denne · mærkelige Mand, han vilde just være Fader til
Brev 314 til Papiret for at takke Dem, o · mærkelige Menneske! trods Deres strænge Forbud,
NB29:68 Vi komme Alle med. / / Nogle ere · mærkelige Mænd – deres Portrait udkommer:
KG, s. 291 nneskelige Hjerte, hvor mange · mærkelige og derhos saa rørende Tilfælde han
EE1, s. 75 jøre opmærksom paa den · mærkelige Omstændighed, at jeg nemlig ved en Bevægelse
EE1, s. 114 jøre opmærksom paa den · mærkelige Omstændighed, at kun i Musik har man
Brev 35 egl. at jeg udbrød i hine · mærkelige Ord! / See! det er nu saa underligt. Da
DD:11.a ermed sættes i Forbindelse de · mærkelige Ord: Ingen er god uden Gud«, nemlig
DD:46 husker er det Seneca, der siger de · mærkelige Ord: Quæ latebra est, in quam non intret
Papir 415 en fremstille. Den har det · mærkelige Paradox, at jeg netop elsker meest –
EE2, s. 292 isationen forsvinder; thi det · mærkelige Punkt var et Snuustobakskorn. Glad ilede
4T44, s. 315 jerrigt bekymret sig om hans · mærkelige Sammenstød med Livet. Med Gud skal dette
NB:34 mit Legeme; thi ( og dette er det · mærkelige samt min uendelige Opmuntring) den staaer
NB20:9 Sandhed i Virkelighed, da vil det · Mærkelige skee, at Menighederne og Præsterne ville
Brev 268 politiske Stokfisk, dette · mærkelige Skrift der bestandigt udkommer »
NB6:94 iv ere dialektisk ikke nær saa · mærkelige som denne Følge. Det Forunderlige, Gribende
AE, note være fremkommet psychologisk · mærkelige Tilfælde af Bekymring om med Vished
AE, s. 38 stendommens Sandhed, vilde det · Mærkelige tilsidst fremkomme, at just som man blev
Papir 315:3 aa vel være hændt mange · mærkelige Ting som vil bedaare mig. ( det oratoriske
IC, s. 166 ei, han misforstod det. / Det · Mærkelige var jo netop, at det var den fattige Mand,
IC, s. 166 lige store Propheter. Men det · Mærkelige var, at det var den Fornedrede, der sagde
IC, s. 166 lskab, da de bleve sagte; det · Mærkelige var, at han i Armodens Dage havde denne
IC, s. 166 t forstaaet, at det egentlige · Mærkelige ved denne Tale var den Talende, eller at
EE1, s. 70 ke nærmere at betegne det · Mærkelige ved dette Forhold end ved at sige, det
NB23:163 n Samme – det eneste · Mærkelige ved disse Forvandlinger! / Prædikatet:
EE2, s. 293 r han ogsaa stødt paa hiin · mærkelige Vocalisation. Han havde stirret paa den,
Papir 254 t betydeligt Hensyn til de · mærkelige vulkanske Udbrud rundt omkring i Europa,
IC, s. 101 er i denne Fortælling det · Mærkelige, at Christus, der her blot er det enkelte
KG, s. 320 have blandt Andet ogsaa dette · Mærkelige, at de i al deres Simpelhed dog bestandigt
BI, s. 267 egels Fremstilling har nu det · Mærkelige, at den ender som den begynder i Socrates'
AA:23 og det m: H: t: hiin Fortælling · mærkelige, at det er en Fændrik og at han bringer
FP, note / Herved er nu blandt andet det · Mærkelige, at factiske Oplysninger, som den flyvende
NB14:24 øiet han er. Og da er det det · Mærkelige, at just som Gud vil udtrykke sin Nedladenhed,
JC, s. 56 eden er Aand, og dette er det · mærkelige, at naar i Aandens Verden Een deles bliver
NB21:65 under itide. / Og saa er det det · Mærkelige, at næsten ethvert Msk, i privat Samtale
IC, s. 46 ud har levet, er det uendelig · Mærkelige, det i og for sig Mærkelige. Antaget,
CT, s. 114 rve den. Thi dette er jo det · Mærkelige, hvoraf allerede hiin eenfoldige Vise i
LP, s. 24 , der dog, og det er netop det · mærkelige, omskabte den til et venligt Tilflugtsted
NB29:68 omas, vi ere i Grunden alle lige · mærkelige. / Dobbelt Nivellering. eller en Nivellering,
IC, s. 46 det er det i og for sig selv · Mærkelige. / Eftertrykket falder ikke paa, at et Menneske
IC, s. 46 ærkelige, det i og for sig · Mærkelige. Antaget, at Christi Liv slet ingen Følger
IC, s. 166 geste Mand. Er dette ikke det · Mærkelige? Eller er der noget Mærkeligt i, at Alle
IC t, uendelig mærkeligt, uendelig · mærkeligere end alle Følgerne. Forsøg her at
CT, s. 204 r. Det er en evig Forandring, · mærkeligere end den mærkeligste Begivenhed i Verden,
Papir 141 øder et nyt Dyr, det ene · mærkeligere end det andet. Som en Fortsættelse af
AE, note de, skadet Indtrykket af ham. · Mærkeligere end mangen Aphorisme, som er bleven trykt
Papir 135 rende Periode. – Men endnu · mærkeligere er det Exempel paa den underlige Art Ironiseren
Oi8, s. 346 en Prophet, men det er dog en · mærkeligere Mand, og jeg gjør mig en Fornøielse
NB9:63 er Lidettroende! / Det er dog en · mærkeligere Titel: Viisdom for en Penning kjøbt
AE, s. 425 men er det ikke endnu · mærkeligere, at tre forskjellige Taler om Forskjelligheden
NB9:42 i Situationen var der noget · Mærkeligere. Christian VIII hørte strax Feilen »
AE, s. 526 k for den Climax; den har den · Mærkelighed at den gaaer tilbage; thi at forstaae det
DBD, s. 130 af Jern, der tillige har den · Mærkelighed at være af Træ. / Saaledes forholder
AE, s. 408 d en Vei, saa er Existentsens · Mærkelighed denne, at Maalet ligger bagved –
NB21:65 stdommen egl. ikke er til og en · Mærkelighed derved. / / vil blive et høist utaknemligt
LA, s. 37 glemmer ham aldrig, thi hans · Mærkelighed er væsentlig Udvorteshed. Man tage Frue
Brev 181 fordi den Dag ellers ingen · Mærkelighed havde, netop derfor gjorde det et saa dybt
IC e den og den Mærkelighed. Denne · Mærkelighed kan saa blandt Andet ogsaa være, hvad
LA, s. 37 dseende, naar der er en indre · Mærkelighed ved dets Construction, som den omfatter!
BOA, s. 174 ntra, end ikke engang med den · Mærkelighed, at Christus taler næsten som en Privat-Docent,
SLV, s. 130 Aar, har den endnu sjeldnere · Mærkelighed, at den blomstrer hver Dag, og end ikke
JC, s. 28 . Rigtignok fremkom derved den · Mærkelighed, at den evige Begyndelse var begyndt i Tiden,
OTA, s. 359 ngsfulde Indhold tillige den · Mærkelighed, at Den, som viste ham dem og forklarede
AE, s. 388 d, som det absolute Gode, den · Mærkelighed, at det ene og alene lader sig definere
EE1, s. 233 n vort Fiirkløver har den · Mærkelighed, at det enkelte Blad, selv i sin Isolation,
AE, s. 161 et Spørgsmaal, der har den · Mærkelighed, at det ikke lader sig systematisk fremsætte.
Brev 268 hesi sagt, for mig har den · Mærkelighed, at han først har været min Secretair,
NB24:99 kun har Mynster saa den · Mærkelighed, at han gjennem en Msk-Alder rørt græder
NB7:59 re den Slægt, der har den · Mærkelighed, at hver Enkelt er kjendt qua Enkelt af
NB20:88 Brev fra den Elskende havde den · Mærkelighed, at hver enkelt Msk. var den Elskede, hvad
SLV, s. 88 etydeligheder have igjen den · Mærkelighed, at Intet lader sig forud optage, Intet
Brev 151.1 n. Forøvrigt har Ordet den · Mærkelighed, at T.C. Bruun udfandt det Riim paa det
IC rkeligt, saa maa hans Liv have en · Mærkelighed, det er, Mærkeligheden kommer i Forhold
NB15:91 . Msk-Slægten har den · Mærkelighed, just fordi hver Enkelt er skabt i Guds
IC vet, men hans Liv havde den og den · Mærkelighed. Denne Mærkelighed kan saa blandt Andet
NB21:121 vrige af Samtalen har ikke · Mærkelighed. Kun lige i Begyndelsen sagde han: ja, den
JJ:25 a pigrum. / Det er en psychologisk · Mærkelighed. Vindex gjorde Oprør under Nero. Det
NB22:63 g. / / / / Denne Bog har en · Mærkelighed: en vidtløftigere Fortale af Udgiveren
OTA, s. 271 a tidt, det er dog vel ingen · Mærkelighed: saa har han ikke forstaaet Indbydelsen
FB, s. 140 hver maa sye sig den selv, og · Mærkeligheden er, at en Mand kan sye den fuldt saa vel
IC iv have en Mærkelighed, det er, · Mærkeligheden kommer i Forhold til et Menneskes Liv først
IC, s. 46 og skulde der være Tale om · Mærkeligheden paa andet Sted, maatte den være: det
IC lgerne. Forsøg her at anbringe · Mærkeligheden paa andet Sted, og man vil let se det Taabelige:
IC, s. 166 de have rigtigt opdaget, hvor · Mærkelighedens Eftertryk ligger i denne Tale. Det er ganske
G, s. 29 ndt med hvad der kan være af · Mærkeligheder i Byen. Er man en Reisende ex professo,
AA:12 vert Skridt frembyder sig nye · Mærkeligheder, hvor den øvrige lærde Republiques
NB:70 4 Folio Bind fulde af Tal og · Mærkeligheder, sige: men ved det Sidste standser Forundringen.
KG, s. 265 rlighed er en Forandring, den · mærkeligste af alle, men den ønskeligste –
CT, s. 204 dring, mærkeligere end den · mærkeligste Begivenhed i Verden, naar et Menneske kommer
EE2, s. 241 ret Vidne til, ja Part i de · mærkeligste Begivenheder. Han veed, at der overalt
NB12:112 rømmer om Tal og udfinder de · mærkeligste Combinationer, fordi hans Phantasie Dag
NB14:5 ieblik noget nær er det · mærkeligste der overhovedet lader sig tænke, just
KG, s. 292 ighed, men Tilgivelsen er den · mærkeligste Maade. / Vi mindede i det Foregaaende om
SLV, s. 357 rbeide. / Idag faldt der den · mærkeligste Replik af hende, jeg nogensinde har hørt.
FB, note thi det at døe er et af de · mærkeligste Spring, og et lille Vers af en Digter har
AE, note den blandt alle Nyheder er den · mærkeligste: er den kun Æsthetik. /