S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
AA:36 oethe i hans Faust, og det er · mærkeligt at den anden Deel kom saa silde. Den første
NB10:123 et mig. Overhovedet er det · mærkeligt at hver Gang jeg vil gjøre Alvor af
DD:180 / d. 17 Dec. 38. / Det er ret · mærkeligt at see i de pietistiske Stridigheder i
NB23:144 d med Χstus. / Det er · mærkeligt at see, hvor hurtigt Χstd. sagtnes
NB35:21 er, siger Prof, her var det · mærkeligt at see, hvor lang Tid han gik i de forfærdeligste
Papir 132 standig noget in mente. / Det er · mærkeligt at see, hvorledes der i alle Livsforholde
EE2, s. 218 hvori han har sit Liv. Det er · mærkeligt at see, hvorledes endog de eenfoldigste
EE:11 ses udvikles o: s: v:). Det er ret · mærkeligt at Sproget har den Tvetydethed. /
NB11:139 ngelium fører Luther egl. et · mærkeligt Beviis for Sjelens Udødelighed, som
LP, note nu Montanus den Yngre afgiver et · mærkeligt Beviis paa det Alvor og den Kjærlighed,
KK:5 nnen til en blot Udstraaling. · Mærkeligt bliver det medens Ebioniterne sætte
Papir 194 nd. / d. 8 Oct. 36. / Det er ret · mærkeligt den underlige Maade, hvorpaa noget forlængst
BI, s. 121 saa bliver det Ironiske ogsaa · mærkeligt deri, at han opstiller en Erkjendelse,
NB7:107 . / / / Det Sted Joh: X, 1-10 er · mærkeligt derved, at Christus sammenligner sig selv
EE1, s. 233 et Fiirkløver er dog kun · mærkeligt derved, at fire almindelige Kløverblade
SFV, s. 58 rligere udvikle mig, hvor · mærkeligt det end er for mig, hvorledes jeg fra min
BB:2 chtung zu zerspringen. – · Mærkeligt er den eneste af Classikerne Troub. kjendte
Papir 344:3 d alle disse visne. Hvad · mærkeligt er der vel om Sommeren ved et grønt
AE, s. 554 dsvirksomhed i et Menneske. / · Mærkeligt er det forøvrigt, at den Orthodoxie,
NB11:75 jelede Χsthed. Og hvor · mærkeligt er det ikke ogsaa, at derfor Missions-Væsenet
Papir 96:1 ig for en indre Intuition. Hvor · mærkeligt er det ikke, at en af de bedste, ja den
Not11:19 res til Anthitesis og omvendt, · mærkeligt er det imidlertid at hans thesis altid
Papir 81:1 s Empirie forsvinder. – / · Mærkeligt er det imidlertid i denne Henseende, at
Papir 252:1 en machen. – / Ret · mærkeligt er det ogsaa hvorledes Satan ( cfr 378
NB8:24 Samme til at græde over. / Og · mærkeligt er det ogsaa, at Verden aabenbart tenderer
Not11:38 urens Stifterinde. – · Mærkeligt er det, at medens Babylonerne selv lagde
Not3:11 gens Tid og Sted.« / Ret · mærkeligt er et Sted af et Digt fra Middelalderen,
Not3:12 cht gahn.« / 1836. / Ret · mærkeligt er et Sted jeg veed ei hvoraf; men som
Papir 254 er Julirevolutionen som et · mærkeligt Exempel paa en for alle uvedkommende Bestanddele
NB2:106 r sagt etsteds om Jøderne: et · mærkeligt Folk, thi naar de ere i god Forstaaelse
KG, s. 33 m, er det derfor blevet mindre · mærkeligt for mig – dersom jeg ellers troer
NB14:44.d ( 49), vel ogsaa i ældre. / · Mærkeligt for mig var det ogsaa at Etatsraadens Død
NB14:108 t taknemlig Rolle. – · Mærkeligt forresten: for to Dage siden talte jeg
Not13:27 der indtil p. 120 har været · mærkeligt har jeg understreget i mit Exemplar. /
Papir 416 re er det Nord og Syd et · mærkeligt Hjørne. Og da der nu føies 2 Hjørner
DD:153 Gebeet. / d. 8 Oct. 38. / det er · mærkeligt hvad det har gjentaget sig i den politiske
IC, s. 166 e den rige Mand, er der noget · Mærkeligt i at forudsige, at det vil skee? Det kan
NB8:24 g fE Socrates. / Der er dog noget · Mærkeligt i den Tanke, at Graad skulde være Guddommens
IC, s. 245 s gjemt der, at det ikke blev · mærkeligt i Livet. I skjult Inderlighed skulde man
IC, s. 166 rkelige? Eller er der noget · Mærkeligt i, at Alle søge den rige Mand, er der
SLV, s. 260 kke havde agtet paa et meget · mærkeligt Indicium hos ham: en afgjort Forkjærlighed
Not3:16 findes der egl. ikke noget · mærkeligt med Hensyn til mit Forehavende i hele denne
NB29:112 slet ikke er til. Ja det er et · mærkeligt Msk. / – Og paa Løverdag tager
NB29:112 siger: det er dog i Grunden et · mærkeligt Msk. den Mag. Kierkegaard; jeg talte med
BOA, note n Aabenbaring, men saadan noget · Mærkeligt noget og saadan. Dog derom hovedsagelig
DS, s. 213 Barnet, og finde det – · mærkeligt nok – i Templet, og Barnet siger
BA, note slet ikke dette Ord, men siger · mærkeligt nok adulterare. Franskmanden siger altérer
TSA, s. 89 det, philosophisk-dialektisk · mærkeligt nok at betænke, at det slet ikke var
DD:61 med verba ipsissima – er det · mærkeligt nok at der med H: t: det Spørgsmaal
NB19:57.b til at gjøre Nar af Gud. / · Mærkeligt nok derfor ogsaa, at Luther selv maatte
Brev BDKi1 egaard. / Anm: Men snurrigt og · mærkeligt nok er det dog, at medens det er uhøfligt
NB9:73 an nævner Χsti Navn. · Mærkeligt nok er det for mig, at det har jeg selv
BB:2 vare af endnu simplere Stand. · Mærkeligt nok er det ogsaa, at Geistlige sluttede
Papir 172 Aftryk deraf. / d: 11 Aug. 36. / · Mærkeligt nok er det, at jeg efter saalænge at
Not11:19 den begrændset. – · Mærkeligt nok er det, at Kant blot finder denne Modsigelse
EE2, s. 268 g skrække af Pengemænd. · Mærkeligt nok er det, jeg har seet Mennesker, der
NB18:62 fsætte Præsidenten. / · Mærkeligt nok forresten, at saa lang Tid derefter
AE enfor Christendommen, har saaledes · mærkeligt nok gjort den Opdagelse, at der intet Hiinsides
AA:1 nde Larm, Telte og Borde, hvor · mærkeligt nok næsten alle Sælgersker ere tydske,
Papir 372:1 rste Fjende, er ogsaa · mærkeligt nok udtrykt i de mange betegnende Vendinger
EE1, s. 41 re Erfaringer paa. / Det er · mærkeligt nok ved de to rædsomste Modsætninger
NB9:73 ed, Synd, Brøde. / Det er · mærkeligt nok, at Chineserne have den samme Skik
Not4:10 c) det ontologiske. Det er · mærkeligt nok, at de øvrige Beviser ogsaa vare
EE:167 ltrods for Feiltagelsen. / Det er · mærkeligt nok, at den Sene, som Gud berørte i
BA, s. 446 men paa den anden Side er det · mærkeligt nok, at der vist ikke er mange Ord, der
JJ:387 e Individualiteter. / Det er · mærkeligt nok, at det abstrakte Udtryk i det rhetoriske
PS, s. 243 a Sandheden. Og er dette ikke · mærkeligt nok, at det forholder sig saaledes med
4T44, s. 353 er en Ubetydelighed; det er · mærkeligt nok, at det gaaer saaledes i Livet, at
JJ:252 ølnordiske Kæmpe. / det er · mærkeligt nok, at en ung Pige, netop jo renere hun
4T44, s. 343 te sig; og er det ikke ogsaa · mærkeligt nok, at Gud i Himlen og det Evige, ikke
NB12:36 de Vanskelighed og Problemer. Og · mærkeligt nok, at her erindres om det Socratiske,
EE1, s. 79 ngstskrig. Imidlertid er det · mærkeligt nok, at i Folkesagnene, altsaa i Folkebevidstheden,
NB11:93 eviisning. / Forøvrigt er det · mærkeligt nok, at naar alt hvad der ikke er af Tro
FB, note or alvorlige Tid, og dog er det · mærkeligt nok, at selv i det, ifølge sit Væsen,
AE, s. 83 ates etsteds siger, at det er · mærkeligt nok, at Skipperen, der har sat En over
EE2, s. 251 nærmere bestemmes. Det er · mærkeligt nok, at Sproget selv fremhæver denne
IC, s. 104 e, saa nær som muligt; men · mærkeligt nok, den sidste Prophet, og som Saadan
F, s. 480 den.« – » · Mærkeligt nok, det Samme som den interessante Recensent
IC, s. 104 ): og derpaa tilføier han, · mærkeligt nok, han tilføier: » salig Den,
CT, s. 43 gdom. O, men er dette dog ikke · mærkeligt nok, hvor langt hurtigere det gik med fra
NB:10 ld til min hele Gjerning. / Det er · mærkeligt nok, hvorledes Mennesker, som jeg ellers
EE1, s. 98 tikken er her Forførelse. · Mærkeligt nok, Ideen til en Forfører mangler Græciteten
NB3:12 d Idealets Anstrengelse. / Det er · mærkeligt nok, med det, der fortælles om Storken,
BA, s. 440 or Sjelens Udødelighed, og · mærkeligt nok, medens dette skeer, tager Visheden
NB2:171 ter at gaae til Alters. / Det er · mærkeligt nok, men det er dog saa, at et Msk. altid
SFV, note s Eget. / Det er psychologisk · mærkeligt nok, og fortjener maaskee ogsaa at opbevares,
KG, s. 254 ige Muligheds Blussen. Det er · mærkeligt nok, og viser, hvor dybt Haabet er grundet
KG, s. 16 ghedens Blomst, men der gives, · mærkeligt nok, ogsaa en saakaldet Evighedsblomst,
IC, s. 244 Beundrede – og saa vil, · mærkeligt nok, selv om han lever i » den bestaaende
AE, note igieuse Materier dramatisk, og, · mærkeligt nok, spilte Comedie netop om Søndagen
KG, s. 323 hjertighed. Der staaer ogsaa, · mærkeligt nok, under hiint Stykke, som paa den ene
NB23:196 kan tjene to Herrer. Det er dog · mærkeligt nok. / Det har jeg læst etsteds hos
NB12:165.b Grunden er dog ogsaa Udfaldet · mærkeligt nok. Verden, der stadig har været mig
Papir 416 il. Det andet Hjørne er · mærkeligt nok: » Nord og Syd.«
JJ:388 ke bestemt tales om ham. / Det er · mærkeligt nok: en lille Ubetydelighed frister naturligviis
KG, s. 60 skede og Vennen kaldes derfor, · mærkeligt og dybsindigt nok, det andet Selv, det
NB19:13 sin Dyd og Fromhed. / / / / · Mærkeligt ogsaa at Evangeliet lægger Tolderen
TS, s. 60 tragter Guds Ord som et yderst · mærkeligt Oldtids-Skrift, paa hvilket man anvender
AE, s. 105 ter Sandhed; og han bruger et · mærkeligt Ord om denne Drift til Sandhed: den einzigen
NB15:74 epublica Lib: X. / Det er dog et · mærkeligt Ord, hvormed denne Bog ender, det Sidste
NB:182 af Carriere, anføres p. 214 et · mærkeligt Ord: der Mensch steht höher, wenn er
NB15:45 af Sabbat«. / Det er et · mærkeligt Ordspil der ligger i: Frugt og Frygt, man
BA, s. 440 οι. Det er derfor et · mærkeligt Phænomen, at der maaskee er faa saa
NB10:180 ge Collisioner. / Det er dog et · mærkeligt Prædikat til Erinnyerne: μ
BA, s. 374 øiede Reenhed. Der skal et · mærkeligt Sammenspil af en lykkelig historisk Udvikling
IC man vil let se det Taabelige: hvad · Mærkeligt skulde det vel være, at Guds Liv har
NB12:20 ieblik vil det forgude ham. / Et · mærkeligt Sted er forresten Cap. 7. v. 12 og 13.
Not11:13 g. af hans Logik er der et · mærkeligt Sted: den absolute Aand, hvori Alt gaaer
NB:151 v:, stundom hændes et saadant · mærkeligt Tilfælde ɔ: skulle vi sige Jairi
FP, s. 20 men da vi ansee det for et · mærkeligt Træk i de liberale Blades Polemik, skulle
KG, s. 315 nogen Regnebog. Der bruges et · mærkeligt Udtryk om denne Enke, at » hun gav
NB12:10 elv som en Stræbende. / / Ret · mærkeligt var det forøvrigt, at der i Forordet
AE, note og ædel Fremstilling, nok saa · mærkeligt var det, at P. M., medens Alt var hegeliansk,
NB11:139 ordi Spisen lever. Der er noget · Mærkeligt ved den Syllogisme. / Middelalderen foer
Not2:6 a formodentlig være noget · mærkeligt ved Fausts » Krage« siden
DS, s. 213 net siger – er det ikke · mærkeligt! – vidste I ikke, at mig bør at
Papir 592 τανεν · mærkeligt) hvoraf vi netop lære, at der ingen Stillestaaen
EE:108 som det ogsaa i den Henseende er · mærkeligt, at » :« ikke er et større
NB17:64 dt, at han jo ikke er noget · Mærkeligt, at altsaa hvad han skal gjælde for omtrent
Not13:8 re de sande. Forøvrigt er det · mærkeligt, at Cartesius, der selv i en af Meditationerne
Papir 83 ng? / d. 22 Jan. 37. / Det er ret · mærkeligt, at Christus netop blev 33 Aar gammel, hvilket
Not13:30 illod Selvmord. / Det er yderst · mærkeligt, at Chrysipp bruger den Sætning, at »
AA:1 osv. I det Hele er det ret · mærkeligt, at de fleste ere Fruentimmere. Midt paa
Papir 96:1 de synes det mig ogsaa høist · mærkeligt, at de store Genier af Digtere ( som en
FF:62 eistring. / d. 9 Juni 37. / Det er · mærkeligt, at den blaa-violette italienske Tone, som
BA, s. 397 op Syndighedens. / Det er ret · mærkeligt, at den christelige Orthodoxie bestandig
BA, s. 398 Recitativ udenad. Er det ikke · mærkeligt, at den eneste Ironiker og den største
Papir 4:1 6. – Iøvrigt er det · mærkeligt, at den Forklaring, som Luther tyede til,
BA, note teds-nærværende. / Det er · mærkeligt, at den græske Kunst culminerer i Plastik,
EE1, note r Emmeline. Overhovedet er det · mærkeligt, at den hele europæiske Literatur mangler
FF:161 og Sangens raske Toner. / Det er · mærkeligt, at den Livs-Anskuelse, heri er udtalt (
LP, note e have sagt. / Det er ogsaa ret · mærkeligt, at den nyere Udvikling i saa mange Henseender
Not13:29 45. Især er det tillige · mærkeligt, at den samme Lære tillod Selvmord. /
KG, s. 33 det da ogsaa nu blevet mindre · mærkeligt, at der er en Gud til, fordi der i flere
EE1, s. 403 helliget. Det er iøvrigt · mærkeligt, at der intet Skrift existerer om denne
EE1, s. 381 et. / Det træffer sig ret · mærkeligt, at der paa Østergade boer to Conditorer
BA, s. 421 ndse. Det er af denne Grund · mærkeligt, at det Dæmoniske i det N. T. netop først
Not7:7 ) – overhovedet er det · mærkeligt, at det Gothiske er den Kunstform, der meest
Papir 51:3 aven. Men herved bliver det dog · mærkeligt, at det, der skulde løse Opgaven, nu
Not11:39 den, og overhovedet er det · mærkeligt, at Dionysos hos Homer ikke er den fuldkomne
FF:52 oraf kommer ( Hundetuden) / Det er · mærkeligt, at Djævelen / Jeg forekommer mig selv
DD:35.a 0 Juli 37. / det er derfor ogsaa · mærkeligt, at Eccho i den gl. nordiske Folketroe hedder:
BB:19 paa denne Mand; ihvorvel nu det er · mærkeligt, at en saadan Kjender af Ansigter ikke kjender
IC nneske. / Det er nemlig ingenlunde · mærkeligt, at et Menneske har levet; dem har der saa
Not1:8.c og necessitas debiti. og det er · mærkeligt, at formula concordiæ søgte at sætte
Not3:9 – / Det er ell. ret · mærkeligt, at Goethe ikke var fri for en vis Overtro.
Papir 69 le. – / Mk. det er ret · mærkeligt, at Grundtvig ikke har protesteret mod,
AA:1 thi det var jo i Sandhed · mærkeligt, at Guds Bistand havde knyttet sig til den
IC rst paa andet Sted. Det er ikke · mærkeligt, at han har levet, men hans Liv havde den
Not13:21 af Politik. Forøvrigt er det · mærkeligt, at hans egen Dialektik næsten hæver
Papir 190:1 / d. 19 Sept. 36. / Det er ret · mærkeligt, at Ingen, saavidt jeg veed, endnu er falden
DD:102 indes ham. / d. 2 April. / Det er · mærkeligt, at Justinus Martyr, der dog i skarp en
Papir 97:1 heden. I denne Henseende er det · mærkeligt, at man ( hvilket her fortælles om Peer
EE:62 / d. 11 Mai 39. / Det er ret · mærkeligt, at medens alle andre Bestemmelser, der
DD:61.a pt. 37. / som det overhovedet er · mærkeligt, at paa samme Tid som disse Væsener levede
EE1, s. 96 misk, som det overhovedet er · mærkeligt, at saa dygtig Middelalderen var i at udruste
EE1 qvate Udtryk, og det er derfor · mærkeligt, at saavel Figaro som Don Juan, saaledes
Not2:3 34. p. 156. / Det er vistnok · mærkeligt, at Sagnet har forsynet Faust med en Hund,
AE, s. 320 i psychologisk Henseende ret · mærkeligt, at see den absolute Disjunktion svigefuldt
JJ:192 oriske Aabenbarelse. / Det er dog · mærkeligt, at Spinoza bestandig mod Underet, mod Aabenbaringen
Papir 253 artz. 35. / 1835 / Det er ogsaa · mærkeligt, at Tydskland har sin Faust, Italien og
Papir 135 ) Det er imidlertid dog ikke saa · mærkeligt, da det er Naturen, der ligesom en Tidlang
NB10:173 et vilde være mig meget · mærkeligt, dersom Novellen er ældre) det var det
DD:77 fund. / d. 3 Nov. 37. / Det er ret · mærkeligt, det er dog de corresponderende Phænomener,
IC, s. 166 Alle til sig, det er ikke saa · mærkeligt, det kan noget nær en Daare ligesaa godt
IC, s. 167 Ophøiede. Og see dette er · mærkeligt, en saadan Fornedret og et saadant Ord af
Not13:13 H: t: den græske Æsthetik · mærkeligt, hvad Aristoteles siger i 3d B. af Ethiken
BA, s. 418 fmægtigere, men det er dog · mærkeligt, hvad den, der har iagttaget Sligt, vist
NB19:69 / / Jøderne / / Det er ogsaa · mærkeligt, hvad Helveg bemærker i Fortalen til
JJ:139 gerne o. s. v. Det er overhovedet · mærkeligt, hvilken sund Humor man ofte finder hos
Papir 252:5 tz. 1835. / I det Hele er det · mærkeligt, hvor meget denne Bog har tilfælleds
AE, s. 548 sig. Det er psychologisk ret · mærkeligt, hvor snilde, hvor opfindsomme, hvor spidsfindige,
KK:3 ningen findes Intet synderligt · mærkeligt, hvorimod den Undersøgelse, som begynder
AE, s. 542 ære Gud. I det Hele er det · mærkeligt, hvorledes Orthodoxien, naar det kniber,
EE2, s. 28 en tredie. Overhovedet er det · mærkeligt, i hvor høi en Grad den nyere Poesi er
LA, s. 95 r i Fortalelsen selv er noget · mærkeligt, og saa er det ligegyldigt om det er 50
NB14:104 Synder skal huskes ham. Det var · mærkeligt, om den første Oversættelse er rigtig;
IC, s. 46 imod Nogen, at Christi Liv er · mærkeligt, paa Grund af Følgerne, saa er dette
NB17:35 / Plato. / Er det dog ikke · mærkeligt, Plato vil i Republiken have » Digterne«
IC, s. 46 de sige, at hans Liv ikke var · mærkeligt, saa er dette en Gudsbespottelse. Thi det
NB14:147 ing saaledes: var det ikke · mærkeligt, saa har jeg Ret i at ende denne Udgang
IC Millioner nok af. Skal dette blive · mærkeligt, saa maa hans Liv have en Mærkelighed,
Brev 115 e hos Dig, om der er skeet noget · Mærkeligt, siden jeg reiste, og hvorledes Du selv
NB17:60.b jo for Satan maa være noget · Mærkeligt, siden Pressen omtaler det. /
IC bliver lige mærkeligt, uendelig · mærkeligt, uendelig mærkeligere end alle Følgerne.
IC det er det Samme, det bliver lige · mærkeligt, uendelig mærkeligt, uendelig mærkeligere
BB:8 ham. / I No 2 forekommer Intet · mærkeligt. Han lader F: først fremmane Aristoteles,
IC om et enkelt Menneske, er uendelig · Mærkeligt. Om det slet ingen Følger havde havt,
BB:7 og Prologen. Her findes Intet · mærkeligt. p. 103 findes et nyt Bidrag til hans Djævlelære,
Not8:38 dt Kys. / / Din. / / Det er · mærkeligt: i Evangeliet om den barmhjertige Samaritan
IC, s. 46 sbespottelse. Thi det er lige · mærkeligt; og skulde der være Tale om Mærkeligheden
EE1, s. 238 dre. Dette er nu ikke videre · mærkeligt; thi som det gik mig, saaledes gik det formodentlig
NB14:147 lartede Barn. Var det ikke · mærkeligt? O, dersom nogensinde en Fortæller af
3T44, s. 245 dre, at han intet Øieblik · mærker Adskillelsen, der vil forberede en anden
NB18:65 paa Den, hvis Liv har alle · Mærker af at være af den Art. / Forresten er
NB15:128 n Anden, hvis Liv bærer · Mærker af at være offret for at udtale een
LA, s. 64 er vild, Lidenskabens impetus · mærker Afgjørelsen, men den understøtter
Brev 82 brak og samler mig, men jeg · mærker allerede, at det rører sig i mig. Lad
EE1, s. 343 gt med hende derom. Cordelia · mærker altid Ironien, det er blot det, jeg vil.
NB31:99 e sig saaledes ad. Naar han · mærker at det gaaer løs paa hans Souverainitet,
Brev 84 nde har jeg ganske specielle · Mærker at gaae efter. Forøvrigt vilde jeg ønske
BOA, s. 234 ndelige Vide. Naar man derfor · mærker at man bliver svimmel, kan man standse
Brev 118 og ellers godt mærket og · mærker bestandig, at Bogen er mere for mig, end
PS, s. 252 kan den ikke forstaae det, og · mærker blot, at det nok bliver dens Undergang.
Brev 314 ar læst det – saa · mærker De det dog næsten slet ikke. /
EE1, s. 396 t er en Kjøbenhavner, det · mærker De nok, det er ingen Mand fra Landet; han
SLV, s. 340 latent i den, saa dog Ingen · mærker den for Latter. Vis comica er det ansvarligste
DS, s. 230 re Kunstner! – end ikke · mærker den mindste Gysen, men giver sig hen deri
NB26:44 lig forsigtig, saa snart De · mærker den mindste Smerte, saa giv lidt efter,
SLV, s. 429 evegne mærke Træk, saa · mærker den overalt Tryk, Misbrug af Magten, og
EE2, s. 112 efter, men ind efter, og her · mærker den snart, at den har en viid Verden for
BI, s. 249 er fuldt af Modsigelser, det · mærker den umiddelbare Bevidsthed slet ikke, idet
EE2, s. 45 an kunde træde paa den. Nu · mærker den, at dens Bytte nærmer sig, da huler
BOA, s. 138 fængelig som Legekammerat; · mærker den, at dette ikke lader sig gjøre,
NB10:187 galere. Paa den anden Side · mærker den, at man lider, saa er Medlidenhed strax
AE, s. 541 dan Orthodoxie forvirrer Alt. · Mærker den, at Troens Bestemmelse begynder at
SLV, s. 63 gjør hende, fordi hun ikke · mærker den, og tager Livet af Manden, hvis han
NB9:50 en Steen er allerstærkest og · mærker derfor absolut Intet til Gud. /
EE2, s. 196 get lidet deeltagende, og man · mærker det derfor ikke. Du kommer ofte i mit Huus,
NB31:35 eglad ved at være Dyr, ɔ: · mærker det egentlig ikke. / Dersom Christendommen
NB22:118 er er dog Ingen, der tydeligere · mærker det end den Vedkommende selv, og han bliver
NB22:166 e. Og dog maaskee han just · mærker det Ethiske, maaskee er det just det Ethiskes
Papir 270 ærende i Dig, om du end · mærker det først i det han forsvinder. Ogsaa
JJ:323 Jeg. det Sidste gjør, at Ingen · mærker det Første, og deri ligger Kunsten og
AE, s. 456 Abstraktion gjør, at Ingen · mærker det Første, og deri ligger netop Kunsten,
AE, s. 75 bryder sig derom, ja at Ingen · mærker det i disse objektive Tider, da slige yderlige
EE2, s. 37 Du eller den, Du strider med, · mærker det i Kampens Øieblik. / Forsaavidt
KG, s. 347 . Og Tidens Magt er stor. Man · mærker det maaskee ikke i Tiden, fordi Tiden listigt
KG, s. 255 , han er den Tabende; han · mærker det maaskee ikke selv, han mærker maaskee
SD, s. 148 ret og anseet – og man · mærker det maaskee ikke, at han i dybere Forstand
KG, s. 235 er selv at blive aabenbar. Du · mærker det maaskee ikke, det undgaaer Din Opmærksomhed,
SLV, s. 410 siger han det Samme, men man · mærker det maaskee ikke. / Hvad her er udtrykt
SD, s. 163 ker det paa sig selv, som En · mærker det paa sig selv, at han gaaer med en Sygdom
SD, s. 163 v, at han er fortvivlet, han · mærker det paa sig selv, som En mærker det
SD, s. 147 s Vold, saa han uvilkaarligt · mærker det paa sig, naar der er Forandring i Luften
BOA, s. 262 ildets og Forsinkelsens. Man · mærker det paa Talen, at der ikke er denne friske
AE, s. 82 , om den Talende maaskee ikke · mærker det saa tydeligt som den Epileptiske. Lader
NB9:50 r er endnu stærkere, og derfor · mærker det slet ikke Gud; en Steen er allerstærkest
NB13:16 e at vide, hvor vi ere. Hun · mærker det strax, thi snild er hun. /
EE1, s. 342 tion med Tanten. Naar jeg da · mærker det, da kommer en fjernt i Horizonten glimtende
EE2, s. 166 unden, hvorfor man ikke strax · mærker det, er den, at den end ikke er stillet
IC, s. 112 n Anticlimax, uden at Taleren · mærker det, fordi han ingen Anelse har om det
BI, s. 143 ndt Læseren maaskee ikke · mærker det, førend i det Øieblik den kaster
NB6:2 t – i Stilhed; thi, jeg · mærker det, hos Dem maa man være meget stille,
Brev 276 i Stilhed; thi, jeg · mærker det, hos Dem maa man være meget stille,
EE2, s. 117 t Væsen, der i bange Angst · mærker det, hvert Øieblik seer disse Skyggebilleder
NB32:124 omme saa ubemærket, at Ingen · mærker det, Ingen mærker, at han har været
NB29:20 get saa let af, at man slet ikke · mærker det, ja det kan være godt nok: men i
AE, s. 497 Væsentlige. At Mangen ikke · mærker det, naar det er en iøinefaldende Relativitet
EE1, s. 370 mig selv, naar hun blot ikke · mærker det, og jeg opnaaer, hvad jeg vil. Lad
SLV, s. 296 mig til Ydmygelse. Om Ingen · mærker det, om Faa kun forstode det, hvis jeg
NB23:107 er han indirecte og uden at han · mærker det, til at digte » Apostelen«
NB20:161 skee, uden at jeg ret selv · mærker det, vil spare mig selv, eller det just
NB23:132 ynster – uden at han · mærker det. Det er tillige den frygteligste Satire
4T43, s. 125 , der hviler i dem, end ikke · mærker det. I samme Øieblik, som det var taget
AE, s. 479 sig skyldig, selv om han ikke · mærker det. Jo mere derimod Individet med Opgaven
KG, s. 138 saa stille, saa let, at ingen · mærker det.« / Dette er Christendommens
NB10:13 aa hildet, at han ikke selv · mærker dette, ell. han skulde mene, at jeg ikke
KG, s. 38 re værd at besynge. Derimod · mærker Digteren ikke Misforstaaelsen, at de Tvende
IC, s. 171 igt, tog sig herligst ud: man · mærker dog let, at denne Herlighed er mere vulkansk
3T44, s. 253 ve at tale daarligen; thi Du · mærker dog vel allerede, at denne Tale er Daarskaben
CT, s. 289 er ikke besøger Guds Huus, · mærker dog, at det er en Helligdag. Idag derimod
NB12:193 nge Du kan, med Gud – men · mærker Du at Gud overanstrænger Dig, saa tag
Brev 82 , der gjør det til Intet. · Mærker Du, at hun vil nærme sig, saa bryd af,
CT, s. 47 ke sundest, naar han slet ikke · mærker eller veed af at han har et Legeme, og
KG, s. 243 Forblindet er Bedrageren, han · mærker end ikke sin rædsomme Afmagt: hans Bedrag
NB23:183 O, det sande Guds-Forholds · Mærker er dog altid at det stiler efter Vanvid,
Papir 408 det Absurde, Forargelsens · Mærker ere der. Først at troe, at Gud vil lade
IC, s. 93 e til at staae stille derpaa. · Mærker et Menneske ikke Forargelsen i Retning
KG, s. 94 imelighedens Forvirrende, der · mærker ethvert Menneske forskjelligt, men »
AE, s. 479 e begynder paa noget Saadant, · mærker Existentsens Inspekteur ( det Ethiske)
KG, s. 348 til sit hele Liv at lægge · Mærker for ret at kunne lægge Mærke! Og
IC t han tilgiver Synder, uden at man · mærker Forargelsens Mulighed. I Virkeligheden
4T44, s. 348 ører Pengenes Raslen, han · mærker Forskjellen, men Barmhjertigheden og Tempelkisten
EE1, s. 285 t. Efter kort Tids Forløb · mærker først den ene Part, at det er galt;
Papir 382 e efter for den Trang, han · mærker gjør sig gjældende, han vil bekymret
AE, s. 493 ikke kan komme til, saa Ingen · mærker ham, fordi Virkningen fra ham kun berører
EE2, s. 310 det Betydning som det Almene. · Mærker han da, at Forsøget mislykkes, saa vil
4T44, s. 312 an selv slet Intet formaaer, · mærker han egentligen i dybere Forstand ikke,
IC, s. 193 gaaer saadan lidt efter lidt, · mærker han egentligen ikke ganske, at lige det
NB23:132 et Farlige er blot, at det · mærker han ikke selv. / Christendom – Tertullian.
EE2, s. 240 t vælge sin Plads rigtigt; · mærker han imidlertid, at han har grebet feil,
4T44, s. 352 eed han, det vidste han, det · mærker han lidt efter lidt tydeligere og tydeligere,
KG, s. 377 e for Lige. Her i Livets Larm · mærker han maaskee ikke Evighedens eller Guds
SLV, s. 394 d egentligen slet Intet. Det · mærker han nok selv, men fra hans Standpunkt er
4T44, s. 294 høist forskjelligt. Dette · mærker han nu nok af og til, at det ikke hænger
NB13:40 yde det Gysendes Lyst – da · mærker han pludselig et lille Stød i Haanden:
BOA, s. 210 om ad en anden Gade; stundom · mærker han sig Noget maaskee for en anden Gangs
NB12:177 tigt forkyndes et Msk, saa · mærker han sin Elendighed – og saa bliver
BOA, s. 257 høre paa ham i samme Grad · mærker han, at han har en Overbeviisning, og i
BI, s. 288 etop om at gjøre, at Ingen · mærker hans Bedrageri. – Dette er en Form
SLV, s. 276 staaer sig, ingen Trediemand · mærker hendes forlegne Stilling, thi jeg indfører
AE, s. 99 tigt at faae Lessing med. Man · mærker her strax den dialektiske Mislighed: den
SLV, s. 214 uttet af en saadan Reflexion · mærker hun neppe. / Hun er stille og tilbageholdende
EE1, s. 411 paa mig; naar jeg er gaaet, · mærker hun vel, at hun er bedragen, at jeg er
G, s. 93 ikke forklare det Almene. Man · mærker i Almindelighed ikke Vanskeligheden, fordi
BOA, note om han forklarer saaledes! Man · mærker i den moderne Exegese og Dogmatik ikke
NB30:86 øde en Verdens Dannelse: · mærker I det ikke I Slyngler, at jeg er med, jeg
NB30:86 Giganter vilde segne under: · mærker I det ikke I Slyngler, at jeg er med, jeg
NB30:86 rænge Tallet, Millioner: · mærker I det ikke, I Slyngler, at jeg er med,
SLV, s. 453 re Levende og Tidens Børn · mærker I ikke, at Tilværelsen skjelver, hører
SLV, s. 441 fordybet i Tabelværker og · mærker ikke – hvad siger jeg, ih! langt
NB30:94 ig strax en Potens tilbage, · mærker ikke at alle mit Livs Collisioner ligge
BOA, s. 226 d sig selv, det vil sige, han · mærker ikke at der er en qvalitativ afgjørende
Papir 370 r at holde Oversigten, men · mærker ikke at det med hvert Skridt bliver umuligere
NB:70 r at begribe og forstaae, han · mærker ikke at han selv bestandigt sætter det
EE1, s. 179 ieblik er svag og mat, den · mærker ikke den ængstende Ahnelse, der griber
NB12:135 Grunde«. Man · mærker ikke det Underfundige, at » Grunde«
BOA, note den rigtignok var schofel: han · mærker ikke med hvilken Elegance Aandens Dybsind
AE, s. 254 ne kunne blive salige, og man · mærker ikke Satiren, at Hedenskabet ligger Christendommen
BOA, s. 259 tænke en Aabenbaring, men · mærker ikke selv Misligheden – da han jo
SD, s. 155 løser denne Modsigelse og · mærker ikke Træk. Saaledes ogsaa med Troen.
NB11:232 være en Χsten; men man · mærker ikke utydeligt paa ham, at han i sit stille
NB3:49 ætter sig for. – Men man · mærker ikke, at de, der leve skjult i Fornemhed,
SD, s. 157 selv ind at være Herren, · mærker ikke, at den just derved har fanget sig
NB16:53 telighed, Usselhed, Løgn: man · mærker ikke, at den Scandale, der saaledes afstedkommes
NB28:31 akke Gud: forunderligt, han · mærker ikke, at denne Bøn og denne Taksigelse
SLV, s. 116 en, der ligger i Elskov. Han · mærker ikke, at der er hængt et Slør for
KG, s. 241 stakkels Bedragne, han · mærker ikke, at det er den sande Kjerlige han
NB2:47 n bliver endnu større. Ak, han · mærker ikke, at det er Misundelsen han strider
NB16:31 Sligt – jo jeg takker, han · mærker ikke, at Det, der hjælper ham er den
TSA, s. 110 der an paa Stoltheden, og · mærker ikke, at dette Samme ogsaa er Ydmygheden
BA, s. 379 rer lidt for sorgløst og · mærker ikke, at et eneste lille Misgreb i den
KG, s. 226 fordi han er kjerlig, men Du · mærker ikke, at Forklaringen er, at hans Kjerlighed
NB15:93 g endog videnskabeligt? Han · mærker ikke, at han gik Glip af Friheden. Saa
JJ:172 ekjæmper det Interessante, men · mærker ikke, at han selv bliver hængende i
AE, s. 37 ( ak, han er beskæmmet, og · mærker ikke, at han skulde bruge Ironie mod de
SLV, s. 164 r gjennem for halv Priis, og · mærker ikke, at han trækker saa godt som Skibsfolkene
EOT, s. 266 men han forvexler det, og · mærker ikke, at hvis det var sin Synd han sørgede
KG, s. 239 kunde elske eet Menneske. Han · mærker ikke, at jo heftigere denne Anklage bliver,
KG, s. 259 disse. Den jordiske Forstand · mærker ikke, at Kjerligheden ingenlunde er et
NB26:25 r ikke snakke saa bagvendt) · mærker ikke, at saaledes gaaer det ikke til, thi
NB31:161 yre Maskinerie – den · mærker ikke, den aner ikke, at den egl. har udspillet,
EE1, s. 179 mgivelsen glæder sig. Den · mærker ikke, hvad hun selv neppe vil tilstaae
KG, s. 242 ndsmigrende Bøininger, han · mærker ikke, hvor klodderagtigt han bærer sig
AE, s. 465 noget Saadant latterligt. Man · mærker ikke, hvor latterligt dette er, at Modsigelsen
NB20:102 Alle nu ere Χstne, og man · mærker ikke, hvor satirisk det er, at da Χstus
NB14:41 og alene i Troen. Ynglingen · mærker ikke, hvor uhyre Opgaven er, han begynder
CT, s. 219 gtens er god nok til ham; hun · mærker ingen af disse jomfruelige Fornemmelser,
BOA, s. 227 hans lyriske otium. Men Adler · mærker ingen Ting, han troer sig stadigt i Identitet
BOA, s. 245 ader som Ingenting eller selv · mærker Ingenting, lader Tilsvarene have Mening
NB15:64 Skjebnen Helten, men Choret · mærker Intet til Skjebnens Slag. / Paa Aandens
Oi10, s. 394 og den godmodige Befolkning · mærker Intet, den er rørt ved denne religieuse
SLV, s. 90 l tale om Ægteskabet, jeg · mærker Intet, der er en Engel hos mig, eller rettere,
JJ:333 e den systematiske Bedaarede · mærker Intet, fordi der ikke vræles, hvilket
BI, s. 125 angt bedre ud, naar man i dem · mærker Ironiens stille, hemmelige Væxt. /
NB32:95 dl. Paa de forskjelligste Maader · mærker jeg Dag ud og Dag ind næsten ved enhver
NB5:69 e er mig saa klart som Dagen. Dog · mærker jeg desto alvorligere, at blot den mindste
NB13:43 et galt. I samme Øieblik · mærker jeg det. Hvad er nu at gjøre? Min tungsindige
Papir 595 dine gewinckt«. Nu · mærker jeg han vil tale med mig, og at der maa
NB9:66 adan i daglig Slendrian, der · mærker jeg ikke Hemmeligheden med Reflexionen,
EE:149 tabt en Deel af sin Energie, · mærker jeg og deraf, at jeg ikke længer finder
NB30:113 jeg betænker Sligt! Jeg · mærker kun altfor vel, hvorledes jeg er forkluddret
NB34:40 hvor alle det Guddommeliges · Mærker længst ere udviskede og hvor alle Begreber
KG, s. 255 er det maaskee ikke selv, han · mærker maaskee end ikke, at Sproget spotter ham,
OTA, s. 276 s forsørgende Omsorg. Han · mærker maaskee ikke, førend det er forsilde,
Brev 235 l bruges af een Skuffe saa · mærker man » en mærkelig Mangel paa
DS, s. 228 aer, da vær rolig, paa dem · mærker man aldeles ikke, at det nu saa snart er
NB23:116 / De ældre Kirkelærere / · mærker man det dog saa tydeligt paa, at de endnu
PS, note ske Tanke om Erindringen, kun · mærker man det ikke altid, fordi man jo er kommen
SLV, s. 203 r, men afdeclamerer den, saa · mærker man det ikke, at det er Formular. Dette
BOA, s. 262 de og Avls-Præsterne) saa · mærker man det strax paa deres Tale, at de ikke
F, s. 473 Morgen og til Aften, og især · mærker man det ved Middagsbordet. Der sidder Du
BOA, s. 280 aa-Opsatser. Og tydeligt nok · mærker man det, at Mag: A. er ukjendt med og med
NB8:71 e og det Gode maatte komme. / Det · mærker man dog paa hele Mynsters Fremstilling
EE1, s. 85 altid gaaer, at man først · mærker man har drømt i det Øieblik man vaagner,
AE, s. 451 re det – idetmindste · mærker man ikke Noget paa dem. – Hvis derimod
NB31:50 t Samfund. / Dog i Χstheden · mærker man ikke Sligt, at det man siger naar man
AE, s. 381 t det archimediske Punkt, kun · mærker man ikke, at det lykkes med at bevæge
NB:211 hvilken ækel Opløsthed, det · mærker man ikke, netop fordi hver Enkelt kun giver
NB28:37 dt o: s: v:, men i Alt næsten · mærker man indirecte, at Taleren ikke lever i
IC, s. 109 -Anskuelsens Afstand: ja, saa · mærker man maaskee ikke Forargelsen. Men i Virkeligheden,
OTA, s. 247 ynder, og naar man skrifter, · mærker man netop, at man ingen Fortjenester har,
NB12:115 det vil sige man skriver ikke. · Mærker man saa at Correctivet har Magten, saa
KG, s. 23 aa troe paa Kjerlighed, ellers · mærker man slet ikke, at den er til; men nu vender
NB7:86 t bære af Sørgmodighed, det · mærker man slet ikke, naar Angeren paa samme Tid
AA:1 blevne helbredede. Imidlertid · mærker man snart, at han heller ikke synderlig
NB23:184 cialistisk. Paa hans Stiil · mærker man strax hvor langt han er fra den sidste
NB14:147.e iser. Det er ingen Roman, det · mærker man strax, Fortællingen haster altfor
NB:39 saa lært Noget af dem, det · mærker man tydeligt; thi det er ikke sandt, hvad
OTA, s. 235 bange, end ikke for Gud; og · mærker man, at der er en Enkelt udenfor, som ganske
NB3:50 ket af mig. ( det Majeutiske). Nu · mærker man, at det at gaae meget paa Gaden berøver
3T44, s. 242 sex tusind Aar mange Aar, da · mærker man, at det er sex tusind Aar siden, at
AA:27.a Standpuncts Godtroenhed; men nu · mærker man, at det ikke gaaer saaledes til i Verden,
NB13:65 e: ak, og som Ældre, saa · mærker man, at han dog er En altfor uendelig;
EE2, s. 301 bleven ulykkelig, da først · mærker man, at man har havt en Ven.« Man
EE1, s. 203 I sin uskyldige Enfoldighed · mærker Margrete snart, at det ikke hænger rigtigt
NB10:27 ære baade Den og Den som · mærker min Braad, og som gjerne vilde have mig
NB9:25 enstligt. I første Tilfælde · mærker Msket det maaskee selv, men gjør Gud
AE, s. 431 r vist nok, der er Ingen, der · mærker Noget paa os. / Nu gaaer da Speideren ud;
IC, s. 120 / Hvad Under saa, at man ikke · mærker Noget til Forargelsens Mulighed i Forhold
IC, s. 118 at være Christen slet ikke · mærker Noget til Forargelsens Mulighed. Men i
AE, s. 430 tere i endelig Ethik, og ikke · mærker noget til Guds-Forholdets Paaholdenhed,
AE, s. 452 Noget, og der er jo Ingen som · mærker Noget), eller ved om muligt at gjøre
NB35:8 penaalen kan taale, førend den · mærker Noget, eller Bordkniven vil ansee det for
Papir 452 tankeløst, saa jeg slet ikke · mærker Noget, eller det er som skulde jeg tvinges
AE, s. 489 t – og der er Ingen som · mærker Noget. / Jeg skal nu korteligen antyde
BOA, s. 200 , at han virkeligen selv ikke · mærker Noget; forsaavidt er hvad der undskylder
JJ:144 ingen god Samvittighed. Han · mærker nok selv, at jeg er lidt forandret, skjøndt
NB32:112 drægtighed! Ak, men jeg · mærker nok, at i en vis Forstand kunde Biskop
NB12:115 det skyldes Martensen. Han · mærker nok, at ved Universitetet er han i Nedgaaende.
EE1, s. 397 e. De bedrager mig ikke; jeg · mærker nok, hvor lumsk De er. Naar De er kommen
NB17:28 mstiller den Troende. / Han · mærker nu slet ikke, at conseqvent maatte han
NB32:120 alle dens charakteristiske · Mærker og stemplet dem som Vildfarelse og det
EE1, s. 77 dens absolute Gjenstand. Man · mærker ogsaa let, at Musikken er et sandseligere
NB24:158 a fortryllet, at han Intet · mærker om sin sande Tilstand. Og lykkes det ham
NB33:15 de tvende charakteristiske · Mærker paa det at være Msk i Almdl. 1) det
NB22:30 de indvende mod ham er: man · mærker paa ham at han er en Slave. Det Frygtelige
NB15:80 , det kommer derfra, at man · mærker paa mig, at jeg er en Nar, en Nar –
AE Reengjøren, medens den i Angest · mærker paa sig selv, at der er et Uveir i Luften;
NB23:7 løbe mellem hinanden, og · mærker saa ikke, at saa gaaer hele Troens Sphære
NB3:52 et og Gjerningernes Travlhed. Man · mærker saa tydeligt paa Mynster, at der kun
TSA, s. 83 nder Trøien, saa han ikke · mærker Slagene: saaledes er en Straffeprædikant
NB4:80 de under Trøien, saa han ikke · mærker Slagene: saaledes er, ak, ja selv en
NB33:50 ager saa saare let feil, og · mærker slet ikke at Overgangen til det at være
NB22:166 om Paganini) o: D: – han · mærker slet ikke det Ethiske, at dette er en Umulighed.
NB2:17 ne mig og udlee mig, men man · mærker slet ikke, at Bordet fanger, at det vil
BI, s. 249 bedrager sig selv og Andre og · mærker slet ikke, at det er de samme Størrelser,
AE, s. 458 Folk med sin Begeistring, han · mærker slet ikke, at det ikke begeistrer dem,
KG, s. 201 thed at gjøre godt. Verden · mærker slet ikke, at et saadant Menneske har en
NB28:44 harmante Distraction, Paven · mærker slet ikke, at hvis saa er, er hun en heel
NB35:21 e Aandighed. Et saadan Asen · mærker slet ikke, at istedetfor at staae og vrøvle
NB25:61 paa Forestillingen, og man · mærker slet ikke, hvor det Religieuse begynder,
BOA, s. 262 rværendes Overmagt, man · mærker snarere, at det er som gik han, hver Gang
EE1, s. 298 um at bevæge sig paa; han · mærker snart, at det er et Kredsløb, som han
BOA, note den danske Kirke.« Man · mærker strax, at det er ingen » Mand fra
SLV, s. 257 borte fra Kjøbenhavn. Man · mærker strax, at man ikke er i en Hoved- og Residentsstad;
KG, s. 44 ndes dog paa Kjerligheden. Saa · mærker stundom Mennesket selv, som naar en Drøm
HGS, s. 197 , end jeg her i Kjøbenhavn · mærker til, at en Mand banker mig i Aarhus. Blot
NB32:127 : / At disse Millioner ere til, · mærker Tilværelsen egl. ikke, de berøre
EE1, s. 357 dere i det Wahlske Huus. Man · mærker tydeligt, at der rører sig et skjult
SLV, s. 247 , hvor jeg er, jeg sætter · Mærker ud paa Lidelsens Vei, at jeg kan have Noget
KG, s. 290 den veed at spore det, nu har · Mærker ude, som ingen Anden forstaaer at bruge,
SFV, s. 35 n vare med mit Navn forsynede · Mærker ude, som samtidigen med den pseudonyme
KG, s. 66 her staaer atter Forargelsens · Mærker ude. Thi tænk Dig den meest Dannede,
AE, note at han ikke fatter Mistanke og · mærker Uraad ved eensomt at skulle tabe alle Cautionister
AE, s. 166 e tør sige den, snart ikke · mærker Vanskeligheden i det Religieuse, snart
AE, s. 166 ghed af Viden, som snart ikke · mærker Vanskeligheden, der ligger i det Erotiske,
IC, s. 113 nd og Sands for det Udvortes, · mærker vel slet ikke, hvordan Christus forudsiger
EE1, s. 330 e hende vel paafaldende, hun · mærker vel, at der paa hendes Horizont har viist
KG, s. 130 aaskee ikke bryde sig om. Han · mærker vel, at Dit Liv, dersom det i Sandhed forholder
AE, s. 22 er gaaer bedrøvet hjem. Han · mærker vel, at Problemet slet ikke blev fremsat,
OTA, s. 328 ne Vei er Lidelsens » · Mærker« de glædelige Tegn paa, at man gaaer
NB30:24 ld pas paa Eet: saasnart Du · mærker, at de tamme Gjæs begynde at faae Magt
NB30:24 arer sig selv; saasnart den · mærker, at de tamme Gjæs paa nogen Maade faae
BA, s. 356 mp, finder den, naar han ikke · mærker, at den brænder i Haanden paa ham. /
4T43, s. 149 forskylder det, hvis Du dog · mærker, at den Trængende føres i Fristelse,
NB15:128 naar et kløgtigt Hoved · mærker, at der er en Anden, hvis Liv bærer Mærker
NB15:117 ne Tanker om, det vil sige, det · mærker, at der er et aber derved, at det er –
JJ:374 selv forklarer den, naar han · mærker, at der ingen Rift er om at gjætte. Jeg
EE1, s. 161 enhed forundrer ham vel; han · mærker, at der maa være ganske særegne Vanskeligheder,
NB15:116 t derom, og at det saa dog · mærker, at der skjuler sig dybt en Uro i hans Sjel,
NB16:59 fulde. / Og ikke nok hermed. Man · mærker, at det dog ikke lykkes med denne Dom, at
SLV, s. 323 hi 12 er dog mange Slag, man · mærker, at det er Tiden, der angives, og 2 tæller
BOA, s. 262 il et præsentisk Liv, man · mærker, at det ikke er som maatte Taleren næsten
BI, s. 320 fløse hinanden, at han dog · mærker, at det ikke gaaer ganske rigtigt til, saa
NB30:109 hed. / Sagen er Epicuræismen · mærker, at det kniber for den, at der er en Opløsning,
NB32:64 Skidt kan være, naar det · mærker, at det kommer til den Ære at der lægges
4T44, s. 341 nes Tyvesprog, naar han ikke · mærker, at det maa hænge galt sammen med Feigheden,
NB32:50 Straf! – ikke engang · mærker, at Dom er ham overgaaet. / En meget svag
EE2, s. 114 ydmygende for hende, naar hun · mærker, at Du elsker hende, at det ikke er, fordi
Oi8, s. 367 il gjøre Anskrig, naar han · mærker, at Du vil narre ham, forfalske hans Ord,
BOA, note Intet at meddele, om han ogsaa · mærker, at Examinator slet ikke forstaaer ham,
BOA, s. 246 saa den Distraction, som ikke · mærker, at Forandringen er den qvalitative. Og
BI, s. 317 igteriske Frihed, og naar han · mærker, at han bliver til Intet, saa digter han
BOA, s. 281 de Form«, og han saa · mærker, at han dog bliver ved paa den gamle Viis,
NB12:26 og Læseren, saa han slet ikke · mærker, at han egl. ikke fik Noget at vide. /
KG, s. 336 t Sande saaledes, at hun ikke · mærker, at han er Læreren, han lokker det ud
NB32:124 , at Ingen mærker det, Ingen · mærker, at han har været der. / Det er ikke
4T44, s. 292 lødagtige Daare, der ikke · mærker, at hans Trøst er Svig, at det, naar
NB29:48 Routine – det er naar hun · mærker, at hun officielt skal elskes, at det er
IC, s. 157 nsker at glemme; dersom Du · mærker, at jordisk Bekymring beskjeftiger Dig,
IC, s. 157 nsker at glemme; dersom Du · mærker, at Livets Travlhed tager Dig, som Strømmen
BB:7 nuftigheds Storm ved Opvaagnen · mærker, at man endnu beholder Kræfter nok til
NB24:152 gyldigt. / Og naar man saa · mærker, at man ikke længere kan værge sig
Papir 225 endelses Trin, der / Da jeg · mærker, at mit Hoved begynder at gjøre sig ud
EE1, s. 283 g Erindring. Naar man derfor · mærker, at Nydelsen eller et Livs-Moment for stærkt
NB15:24 hage Dig, saa at Du endelig · mærker, at ogsaa Det, hvad der synes behageligt
IC, s. 157 Jesus Christus. Dersom Du da · mærker, at Verdens Glæder fængsle Dig –
EE1, s. 373 til Lommetørklædet, De · mærker, det har forraadt Deres Navn ... Det er
NB14:113 Virkelighed, Forhaanelsens · Mærker, for blot nogenlunde at fidere paa en saadan
Brev 273 ret – og saavidt jeg · mærker, formodentlig en Følge af den Masse Vand,
EE1, s. 162 un omfatter Faderen med, han · mærker, han gjør et ualmindeligt Indtryk paa
BA, s. 409 det, ved Passiaren, der ikke · mærker, hvad Talleyrand ( og allerede før ham
EE2, s. 302 Livet, at saa godt som Ingen · mærker, hvor usselt det er, og af disse Faa er
BA, s. 441 belt, er han ikke fri, og man · mærker, hvorledes han ganske sagte tæller ved
BI, note ..... men dette var, som jeg · mærker, ikke den sande Maade at rose paa, den bestaaer
BI, s. 106 men dette var, som jeg · mærker, ikke den sande Maade at rose paa; den bestaaer
NB7:65 hvad det naturlige Msk. ikke · mærker, just fordi han altid taler om og tænker
NB27:40 0 Aar siden Afdød, Ingen · mærker, om jeg saa tør sige, at Tampen brænder.
KG, s. 55 , at der ved Landeveiene staae · Mærker, som angive, hvorhen denne Vei fører.
KG, s. 69 ige altid staaer Forargelsens · Mærker. Men troe det dog; troe ei, at den Lærer,
SLV, s. 81 drer Tiden i at sætte sine · Mærker. Naar Solen skinner i al sin Sommerglands,
KG, s. 348 Hukommelse, saa lægger han · Mærker: o, men hvor ofte glemmer ikke et Menneske
TS, s. 89 Efterfølgelsens« · Mærker? Mon Nogen af dem, der forlode alle Ting
PCS, s. 136 vilt, hans hele Personlighed, · Mærkerne af hans Embedsstillings høist diverse
TSA, s. 84 en Vexeleer rolig betragter · Mærkerne paa en Obligation for at see om den er
SLV, s. 41 den lykkelig ved at agte paa · Mærkerne. Da jeg nu frygter for ved Elskov at blive
NB10:191 stialitet er Omgivelsen og · Mærkerne. Hvad Under saa, at min Tale ikke er uden
NB16:17 d. Og paa hvor forskjellig Maade · mærkes det ikke ogsaa, at Msk. saasnart de ere
DS, s. 169 r Husene dog holde paa En: saa · mærkes det ikke, at man er fuld. / Dette er Christendommens
KG, s. 276 m det var efter Bestemmelsen. · Mærkes det, at den Kjerlige har hjulpet, saa er
Not13:36 mellem Gjenstand og Bevidsthed · mærkes endnu ikke. / 2d Periode. / Modsætningen
AE, s. 348 et Menneske, at det slet ikke · mærkes i det Udvortes: han var Christen, og dog
AE, s. 370 re der, uden at det ligefrem · mærkes i det Udvortes; men det er ogsaa herligt
SD, s. 136 bt det saaledes, at det ikke · mærkes i mindste Maade: Evigheden vil saa dog
NB2:173 aer en Jøde; og i Landet · mærkes ikke Spoer af Nationalitet: dog ligger
AE, s. 33 nteresserer? / Dog Modsigelsen · mærkes ikke, fordi Sagen behandles reent objektivt;
Papir 316:2 de er ikke rigtige Msker, det · mærkes især af deres Samtidige, thi de ere
IC, s. 49 dens milde Trøst, men det · mærkes jo rigtignok, at det er 1800 Aar siden
NB16:77 og saa er Publikum naadigt. Her · mærkes let, at jeg betragter Sagen noget anderledes,
BB:2 blandt disse igjen maa især · mærkes Opraabene til Korstog. Den personlige S:
NB10:213 for Gud: da skal det ogsaa · mærkes paa Dig. Man skal paa et Msks Væsen
TS, s. 47 i Troen er en urolig Ting, det · mærkes strax); og ingen Forsikkring kan hjælpe,
NB17:70 hed indlod sig med Gud, han · mærkes øieblikkelig deraf, han halter, som
BB:7.c ordeelagtig Maade. Men herved maa · mærkes, at det for det første maa oplyses i
NB12:138 anden. Men hjemme vil det · mærkes, at jeg i Grunden lever i en Aande-Verden.
AE, s. 191 for hver Gang det at existere · mærkes, bliver Paradoxet tydeligere og tydeligere.
OTA, s. 165 t Mindste, uden at det strax · mærkes, og uden at Alt er tabt, og han forsvunden.
NB29:20 det saavidt muligt, aldeles ikke · mærkes: det er dog væmmeligt. / En frygtelig
NB4:117 Journalen NB4. Løst ark · mærket » 139«, indlagt mellem s.
Oi3, s. 193 er, i den monarkiske Stat, er · mærket » kongelig« ansees for at
EE1, s. 402 erentsraadens ... Det har Du · mærket ... hver Gang det lod sig gjøre, gik
Papir 215 lagte Bemærkninger under · Mærket A. / En egen Art Abe er den saakaldte Entelle
TS, s. 90 d. / De derimod, hvis Liv var · mærket af » Efterfølgelsen«,
NB30:43 kal Talen derom ret være · mærket af at det er noget Criminelt der tales
NB17:70 religieus, uden at bære · Mærket af at man er saaret: ja, jeg forstaaer
BOA, note e det Deriverede, som bærer · Mærket af at tilhøre denne Sphære. /
LA, s. 23 n Styrke, om den dog bærer · Mærket af at være brudt: saaledes er denne
NB12:80 r Læreren i vor Tid være · mærket af at være forsøgt i den Fare. /
NB13:88 ller ikke jeg. Ogsaa jeg er · mærket af at være født i Χstheden,
NB29:12 en Sag, at En, der i den Grad er · mærket af at være Guds Mand som han, ender
NB21:153 d Mængde, Publikum o: D:, ja · mærket af den Art Fare, som i vor Tid enhver sand
NB30:42 is Leven, hvis Existeren ikke er · mærket af den Existents-Form, hvilken det nye
NB23:119 Nei, Ens Existents skal være · mærket af den Existents-Qvalitet som er det Christeliges,
NB20:28 r, en Handling væsentlig · mærket af det Christeliges Qvalitet sees der maaskee
NB15:83 Enhver christelig Bestemmelse er · mærket af det Ethiske i Retning af Stræben.
NB30:138 Liv. / 4) Kun Den, der er · mærket af det Fr., kun ham kan, christeligt, betroes
NB33:43 lige Majestæt! Men atter her, · Mærket af det Paradoxes Sphære, Omvendthedens
NB20:23.a sentlig christelig Handling er · mærket af det quid nimis, der er til Forargelse.
NB35:17 amationen ikke nøiagtigt · mærket af det Ubetingede) og Du skal see Alt er
NB21:29 Ubetingede, og christeligt · mærket af det Ubetingede, er en uhyre Sjeldenhed
NB21:29 andling, en Handling der er · mærket af det Ubetingede, og christeligt mærket
NB35:17 Christelige, uden at den er · mærket af det Ubetingede. Hold ved Siden heraf
NB21:29 irkeligheden, vil altsaa være · mærket af det Ubetingede; thi det er Mærket
Papir 557 ethvert Punkt er Samfunds-Livet · mærket af dette som er Stats-Livet. /
TS, s. 90 aaledes vare De, hvis Liv var · mærket af Efterfølgelsen, forvissede om, at
NB28:14 al Opfattelse af det Christelige · mærket af Efterfølgelsen, men tillige ogsaa
SFV, s. 92 e ( hvis Begyndelse ogsaa er · mærket af en Stemning fra hiint Øieblik, da
NB15:59 Synthesen et saadant, at det er · mærket af Forargelsens Mulighed som det Dialektiske.
NB21:126 udtrykker Læren, og er · mærket af Lidelser for » Ordets Skyld.«
NB20:162 for er alt det Christelige · mærket af Paradoxet, for at der ikke skal tages
FV, s. 15 ets Bevægelse afgjørende · mærket af Reflexion, eller den er Reflexionens.
FV, s. 13 elelsen afgjørende været · mærket af Reflexion, eller der er brugt den Art
Papir 557 ing, at hvad der er kongeligt ( · mærket af Staten) er det der er Mere; det er mere
NB6:38 altfor ofte blev mærket og er · mærket af Tilbagefald – en Synder, der dog
NB21:153 nd Regjeringsmand burde være · mærket af) han henvender sig til det Bestaaende
KG, s. 308 vde været det i Livet, men · mærket af, at Elskov dog havde været hendes
CT, s. 76 inderst inde bærer han dog · Mærket af, at Gud er den Stærkeste, Mærket
CT, s. 76 , at Gud er den Stærkeste, · Mærket af, at han vil have Gud mod sig. Halter
NB12:80 tentielle maa altid selv være · mærket af, at have udsat sig for Det, som er i
Papir 371:1 kt om muligt vil bære · Mærket af, hvad der er sagt paa de andre Punkter,
NB5:72 0, 30 Aar uden nogensinde at have · mærket at Gud er til: o det er frygteligt, at
Brev 161 akke i Papir / / med 1 Bog · mærket B. / Kjære Hr Professor! /
AE, s. 190 nu har Existentsen anden Gang · mærket den Existerende; der er foregaaet en saa
4T44, s. 354 an vel ogsaa Tid efter anden · mærket den Mislighed, der ret forstaaet enten
SD, note Troen paa Christus uden at have · mærket det Mindste til Forargelsens Mulighed.
AE, note at den ædrue Mand ikke har · mærket det. – Det er comisk, naar i den
NB24:158 e saaledes ud er altsaa for dem · Mærket eller Kjendet paa Guds-Forholdet: Verdens
NB32:24 n taler om, at Døden har · mærket En, saaledes er denne Tilstand Symptomet,
OL, note kunne vi ikke indsee, da dog vel · Mærket er noget aldeles udvortes og tilfældigt,
TTL, s. 435 Havde ikke Skilsmissen ogsaa · mærket et saadant Ægteskab, hvor Ægtefolkene
SLV, s. 178 i en forseglet Billet under · Mærket F. T. til mig at henvende sig gjennem den
NB6:17 nten – Eller« under · Mærket FF. / Saa en lille Artikel angaaende den
NB6:89 std. er, derfor have de end ikke · mærket Forargelsens Mulighed. Jeg har egl. ingen
Brev 265 se Brevet, naar De finder · Mærket fra KR – i det mindste indtil De
SLV, s. 301 Afsindighed, at Den, der har · mærket ham med det sindrige Ord, selv ikke har
NB20:28 f det Christeliges Qvalitet · mærket Handling ind i Livet, og Du skal vel see
NB9:43 ervestærk, hans Liv havde · mærket hele hans aandelige Bygning, han manglede
NB:13.a om: Gud i Himlene! / ( Stedet er · mærket i mit Exemplar af Schleiermachers Oversættelse
Brev 242 redensborg: / Hermed en Æske · mærket K. / En af Dem aldeles ukjendt tager sig
NB13:32 er det naaet, at man er for den · mærket med een eller anden » Latterlighed«,
NB16:15 n en Formildelse, ret forstaaet, · mærket nemlig af, at der er en Forsoner, der har
NB21:16 ller anden Handling, der er · mærket nogenlunde conformt med det Christeliges
TS, s. 47 ther, » da har jeg ikke · mærket Noget paa Dig, og jeg har dog agtet paa
AE at ikke engang min Vertinde havde · mærket noget paa mig, thi ellers havde man leet
LP, s. 10 eelig over, om jeg skulde have · mærket Noget, og da efter en lille Pause vemodig
NB12:77 lgende § har han dog selv · mærket noget, og indseer, at man let kunde komme
NB6:38 s Omvendelse kun altfor ofte blev · mærket og er mærket af Tilbagefald –
Brev 118 Men jeg har dog ellers godt · mærket og mærker bestandig, at Bogen er mere
NB15:97 roblem er for Troen, er saaledes · mærket og sammensat at det er for Troen –
NB21:29 et af det Ubetingede; thi det er · Mærket paa alt sandt Christeligt. / I samme Øieblik
NB20:23 me. Den Fromme, der ikke er · mærket paa en ganske bestemt Maade, han er eo
SLV, s. 289 qvisitor, hjulpen. / Jeg har · mærket paa mig selv, at der var Uro i hele mit
AE, s. 219 Vertinde ingen Forandring har · mærket paa mig, hverken den samme Aften eller
LA, s. 16 ers Livs-Anskuelse og en mere · mærket religieus Anskuelse. En stærkt religieust
Brev 316 res Svar indlægge under · Mærket S. S. M. No 54. Jeg skammer mig ved at
NB11:8 eisen? Mit Liv er dog engang · mærket saaledes, at et Forsøg paa at blive
NB16:11 ind i Selskabet som ikke er · mærket som De, saaledes med de Χstnes Samfund:
TS, s. 92 g for Gud, at Dit Liv ikke er · mærket som en Efterfølgers i strengere Forstand,
NB20:23.a tter en qvalitativt rigtigt · mærket væsentlig christelig Handling ind i
JJ:326 reren ( Fortabelse, en » · mærket« Individualitet). Han ender med, at Qvinden
AE, s. 271 rtabelse i Kulde, en » · mærket« og uddød Individualitet. Alle ere de
NB35:5 eden synes slet ikke at have · mærket, at den just ved » Barnet«
Oi10, s. 408 rad har været særligt · mærket, at det strax har haft Stemplet »
AE, s. 191 u er den Existerende saaledes · mærket, at Existentsen har foretaget en væsentlig
NB5:96 et feil af mig; den har ikke · mærket, at jeg fra Begyndelsen af var en Poeniterende.
NB15:59 alt Χsteligt er derefter · mærket, ell. ved Synthesen et saadant, at det er
AE, s. 204 melse Existents anden Gang er · mærket, fordi den vil være en evig Afgjørelse
KG, s. 314 emplet. Dog en Bedrager havde · mærket, hun eiede disse Penge, havde fralistet
KG, s. 123 adlydes. / Guds-Forholdet er · Mærket, paa hvilket Kjerligheden til Mennesker
SLV, note sere havde de skyndsomme Intet · mærket, selv af de faa skjønsomme havde maaskee
TTL, s. 428 ndt os, hvem dog Døden har · mærket. Og saaledes er der mangt et Ægteskab,
DS, s. 186 gaaer ikke. / Det har man selv · mærket. Saa blev Christendommen mild – eller
TTL, s. 428 gteskab, som Skilsmissen har · mærket. See, den er ikke traadt Ægtefolkene
Papir 595 g 40«, det yderste · mærket: » Breve m.v., som laae i den røde
EEL, note S. Kierkegaard. / Artiklen er · mærket: –n, og hidrører saaledes ikke
KG, s. 202 lvfornegtelsen her er rigtigt · mærket: den har Dobbelt-Mærket. Just fordi dette
NB10:19 har jeg jo lige fra Begyndelsen · mærket: digterisk Forsøg – uden Myndighed.
Papir 579 td, uden at den omvendt er · mærket: i Kjerlighed til sig selv at elske Gud,
NB8:105 Frafaldet«, dette · mærkvürdige Frafald – at Alle blive troe. Pfui!
OTA, s. 147 en, et Forsøg paa at blive · mærkværdig – ved Fortabelse. /
FB, s. 175 d sig ellers tilveiebringe en · mærkværdig høiere Eenhed. – Deres Skjulthed
DD:48 rnuft. / Frihed. / / Det er dog en · mærkværdig Overgang, naar man begynder at lære
AaS, s. 42 skjule deres Navn. Det er en · mærkværdig Tid, i hvilke vi leve, Udsigterne til et
IC, s. 245 lasse af Christne, som er saa · mærkværdig, at den kunde fremvises for Penge. I den
AaS, s. 43 s for Systemet? Ja vor Tid er · mærkværdig, er dybt bevæget, det er ligesom Systemet
AaS, s. 42 til. Netop fordi Tiden er saa · mærkværdig, netop derfor er Taushed fra min Side desto
EE1, s. 195 thi en Qvindes Dialektik er · mærkværdig, og kun den, der har havt Leilighed til
AaS, s. 42 Ende. / Ja i Sandhed Tiden er · mærkværdig. Det lønner vel Umagen at agte paa dens
NB:73 om Det, om Det Meget og saare · Mærkværdige – som dog ikke kan forklare Underet.
NB11:23 ar den er sagt i eller efter det · mærkværdige Aar, 48, der i sit » store Hurlumhei«
SLV, s. 178 toer, er Aar 1751, eller det · mærkværdige Aar, da Gregr. Rothfischer gik over til
BB:2 . – / Die Tenzone. Denne · mærkværdige Art er Provenzalerne og Franskmændene
Brev 59 or begge Dele, og tillige for den · mærkværdige Bogs uventede, overraskende Forgænger
F, s. 519 ophien? Om den maaskee har den · mærkværdige Egenskab, at den gjør Alle salige, baade
NB:86 vil vare saa længe. Denne · mærkværdige Fremstilling, m: Herrer og Damer, er ogsaa
AaS, s. 43 or flere Partier, ligesom hin · mærkværdige Mand, Lippe-Detmold og Schaumburg-Lippe
BI, s. 339 e bange, thi de ligne stundom · mærkværdige Naturproducter, og deres kloge og trofaste
Brev 291 ingen. / Hvad mine tvende · mærkværdige Opdagelser angaaer, er jeg endnu af den
DD:40 argede Paulus. / Det er nogle · mærkværdige Ord, jeg finder som et Citat af Luthers
BI, s. 208 den Fristelse at forklare det · mærkværdige Phænomen; han mener, at Socrates selv
DD:55 rgknuder ( ɔ: verdenshistorisk · mærkværdige Repræsentanter for Livs-Anskuelser).
Brev 57 e jeg spørge Dem om dette · mærkværdige Selskab, der efter Berlingeren har dannet
BI, s. 188 rende, der ligger i Socrates' · mærkværdige Situation. / I Choret er nu den hele nyere
Papir 1:1 lligemed Leidebrevet med den · mærkværdige Udskrift: Dem ehrsamen, unserm lieben,
3T43 hvor hver Dag var Vidne til det · Mærkværdige, det Rædselsfulde, og den næste Dag
DD:208 da Cartesius, der udtalte de · mærkværdige, evig uforglemmelige Ord: cogito ergo sum
PS, s. 302 ørste der fortæller det · Mærkværdige; ikke er taabelig nok til at ansee en saadan
F, s. 500 e det betyde et Værk, der er · mærkværdigere end noget Verdens Underværk. Med Hensyn
BI, s. 317 Intet, har gjennemgaaet langt · mærkværdigere fata end den Hane, der forekommer hos Lucian,
3T43 de glemt det ved Synet af det end · Mærkværdigere; i det navnkundige Rom, hvor Enhver, der
NB9:35 blive udpeget som en See og · Mærkværdighed i Spidsborgernes Øine. I denne Forstand
G, s. 29 Rom uden at have seet en eneste · Mærkværdighed! Berlin har 3 Theatrer. Hvad der i Operaen
SLV, s. 178 oriens Gang, tillige har den · Mærkværdighed, at netop 5 Aar derefter udbrød Syvaarskrigen.
AE, s. 277 g overhovedet en psychologisk · Mærkværdighed, en beundringsværdig Art af Sindrighed
TTL, s. 465 ge at læse, eller som en · Mærkværdighed, hvilken Enhver maa have seet og have en
SLV, s. 56 ød har i Grunden en comisk · Mærkværdighed, men en virkelig Afdød præsterer Alt,
NB:62 at være forfulgt er allerede en · Mærkværdighed, og et ganske ubetydeligt Msk. kunde blive
TTL, s. 452 Forestilling om Din Lidelses · Mærkværdighed: o, dersom Nogen maatte være træt
Not11:20 hele Indhold til psychologiske · Mærkværdigheder og ikke videre. Man har egl. meent, at
G, s. 29 eller for at skrive Navnene paa · Mærkværdighederne i sin Dagbog, og til Gjengjeld sit i de
FB, s. 131 alektik er det Fineste og det · Mærkværdigste af Alt, den har en Elevation, som jeg vel
SD, s. 161 ), at Hedningen dømte saa · mærkværdigt letsindigt om, ja anpriste Selvmord, hvad
DD:208 en hele Begivenhed kaster et · mærkværdigt Lys over en Mythe, som vist er alle de
BOA, s. 131 t et meningsløst, » · mærkværdigt Noget.« En fortumlet Extraordinair
Brev 314 , men det er dog ogsaa for · mærkværdigt, hvorledes De er begavet – det er
EE1, s. 197 har intet Paafaldende eller · Mærkværdigt, intet Sorgens Mærke, intet Skildt, der
EE1, s. 171 middelbare Iagttagelse intet · Mærkværdigt, men først idet jeg holder det op for
SLV, s. 226 her til Sjelland, ih! det er · mærkværdigt, o. s. v. Derpaa converserede jeg den ærede
HGS, s. 198 t ikke noget lige saa See- og · Mærkværdigt, som hvad der nu føres Besværing over
NB:86 m: Herrer og Damer, er ogsaa · mærkwürdig derved, at Hs Majestæt Kongen af Frankrig
NB:86 Communicationen er ved flere · mærkwürdige Opdagelser bragt til en forbausende Hurtighed)
NB:86 e Alt hvad hidtil var seet af · Mærkwürdigheder, hvad enten man betragtede Mikroskopet selv
NB:86 se og erklæret den for det · mærkwurdigste han har hørt – ogsaa Paven. /
NB30:47 gner, der æder, drikker og · mæsker sig og avler Børn og avancerer i Gage
NB34:24 em ( thi at avle Børn og · mæskes i et Levebrød kan dog vel ikke kaldes
NB12:185 t høre ham. Men En, der · mæskes i verdslig Velvære, i Besiddelse af
NB8:28 vil være geistlig, saa man vil · mæskes i Verdslighed og farceres med Hellighed.
BOA, s. 124 sidder med Krands i Haaret og · mæskes ved Gjestebuder, en Mand der har alt Sit
NB4:48 de Χstd er i de Orthodoxe en · mæsket Selvbehagelighed, der skyer enhver Uleilighed,
DD:94 jeg er træt af Alt og » · mæt af Dage«, er Eventyr altid det
EE2, s. 180 med enhver tænkelig Lyst, · mæt af den. Men dette Liv, hvor fordærvet
EE1, s. 207 aust, o Faust! vend tilbage, · mæt den Hungrige, klæd den Nøgne, vederqvæg
Not3:14 vde gjort det, saa blev han · mæt efter at have spiist Halvdelen af det forhaandenværende
NB28:5 ere, om han tør spise sig · mæt i tørt Brød o: s: v: o: s: v: /
SFV, s. 60 ælp at søge hos Andre; · mæt ved det Meget, som ellers var mig forundt,
BOA, s. 261 delig. De ere som Den, der · mæt, arbeider for sin Føde til næste Dag,
EE2, s. 151 kke vilde være bleven mere · mæt, dersom han virkelig havde opædt det.
OTA, s. 274 ar det ligesom blev den ikke · mæt, fordi den i Næringssorgen hungrede for
G, s. 10 en, der omseilede det, men blev · mæt, han havde en daarlig Constitution; den,
LF, s. 25 fat, og hvad skeer? Barnet er · mæt, inden det Halve er spiist. Havde Moderen
KG, s. 166 bestandigt, om han dog bliver · mæt, kun smager paa Maden, eller gjør sig
CT, s. 27 søger er ikke det at blive · mæt, men den himmelske Fader. Han troer, at
CT, s. 27 søger er ikke det at blive · mæt, men Velsignelsen. Han troer ( hvad ingen
EE1, s. 356 men snart vilde hun være · mæt, netop fordi denne Overraskelse laae hendes
OTA, s. 274 t sin Føde hver Dag, blev · mæt, og dog var det ligesom blev den ikke mæt,
OTA, s. 141 da han var bleven træt og · mæt, om han dog endnu vilde Eet, hvad var det
OTA, s. 274 spise eller til at spise sig · mæt. Men det var ligesom en Skjæbne, der
OTA, s. 274 n da ikke mere end spise sig · mæt; men det var dog en stor Behagelighed at
EE:194 dem. – Og de stode nu der, · mætte af Dage, trætte af Livet, og dog, det
EE2, s. 268 er skjønt at see et Forsyn · mætte Alt og sørge for Alt; men det er endnu
EE:174 , for atter at oplade den og · mætte Alt, hvad som lever med Velsignelse. /
2T43, s. 41 for atter at oplade den og · mætte Alt, hvad som lever med Velsignelse. Amen.
4T44, s. 349 ig han da vilde være, vil · mætte Beslutningens Trang i ham med Drømme,
EE1, s. 208 af mig. Kan da den Hungrige · mætte den Hungrige, den Vansmægtende lædske
Oi1, s. 130 des mig, taust at foragte, at · mætte den Lidenskab, der er i min Sjel, Foragt,
BA, s. 404 førend man har lært at · mætte den ønskede Sjels Hungrighed. Imidlertid
Not6:5 ke begriber hvad der skulde kunne · mætte den, – ak, end ikke Himlens Salighed.
G, s. 63 isse hungrige Uhyrer, der ville · mætte deres psychologiske Sult og Tørst eller
Not6:17 hvorfra skulde Nogen kunne · mætte disse med Brød her i Ørken«,
EE1, s. 202 neste, der et Øieblik kan · mætte ham. Hans syge Sjæl behøver hvad
BI, s. 337 men han sover. Men Drømme · mætte ikke. Mat og træt vaagner han, ustyrket,
2T44, s. 212 forventer, at vinde Alt, at · mætte min uudsigelige Higen, forventer, at Livet
EE1, s. 34 ke mærke: mine Øine ere · mætte og kjede af Alt, og dog hungrer jeg. /
2T44, s. 220 saadan Forventende kan ikke · mætte og nære sin Forventning med Sandsynligheder
DD:164 e vor Tunge, som Dit Himmel-Manna · mætte os for stedse! – / d. 30 Oct. 38.
NB23:33 faaet Lov til i sin Tid at · mætte sig med at grine af mig – hvad jeg
AA:50 grendes i Drømme, der troede at · mætte sig paa de opdigtede Spiser og kun vaagnede
4T43, s. 122 ot en kort Tid, at han kunde · mætte sig paa Glæden og derved vinde Ligegyldighed
3T43, s. 88 til Rom, at Herskeren kunde · mætte sin Hævn paa hans Lidelse, kunde lade
EE2, s. 158 tilintetgjøre Alt; Du vil · mætte Tvivlens Hunger i Dig paa Tilværelsen.
EE1, s. 58 Beundring, berige Sjælen, · mætte Øret, fryde Hjertet; men man gjør
2T44, s. 222 hedens Hunger er ikke god at · mætte, hvorledes da ved Fasten? Utaalmodighedens
Brev 87 jeg ikke paa nogen Maade at · mætte. / An / dem Hern Cand. Boesen /
Not7:3 , men fordi de aade og bleve · mætte. Guds Omsorg for det Jordiske skal netop
NB30:41.b denne Sprogform tiltale eller · mætte. Han vil idet han hører den første
DD:196 inger fordi vi aade og bleve · mætte. Lad Du os føle at vi uden Dig slet Intet
JJ:142 g saa latterligt som muligt og da · mættede han sin Foragt for Fruentimmer, og især
4T43, s. 122 t udhungres i Savnets aldrig · mættede Higen. – Eller der vaagnede en fortærende
2T43, s. 31 Dine Begjeringer ikke bleve · mættede, at Dine Lyster ikke bleve adlydte, Dine
BB:7 indtraadt Tilfredsstillelse og · Mættelse skal F: fortvivle, idet han tilsidst maa
CT, s. 27 ilsætning, et Værd og en · Mættelse, som det ikke kan have for Fuglen; thi den
EE2, s. 181 , og han vil byde den Lystens · Mættelse. Da samler Aanden i ham sig som en mørk
NB11:179 jeg troer. Dette er dette · Mættelsens Positiv, ligesom naar en Elskende siger:
BA, s. 404 ns Spændkraft, hans Genies · Mættelsesevne ( for at bruge et Udtryk som Chemikerne
SLV, s. 35 Viin lod sig ikke normere, da · Mættelses-Evnen kunde være forskjellig. Herimod protesterede
BI, s. 191 værtning, og ligesaa lidet · mættende som det Maaltid, til hvilket Storken indbød
NB10:191 ste, mig saa ubeskriveligt · mættende Tilfredsstillelse, fordi jeg i det Skridt,
NB11:60 af en beundrende Efterligner) er · mættende. / Mynsters Prædiken er et Bedrag. Idag
CT, s. 27 Dag oplader sin milde Haand og · mætter alt hvad som lever – ogsaa ham –
OTA, s. 272 m oplader sin milde Haand og · mætter Alt hvad som lever med Velsignelse. I Evangeliets
CT, s. 232 plader han sin milde Haand og · mætter Alt hvad som lever med Velsignelse. Men
EE:174 lader den din milde Haand og · mætter Alt, hvad som lever med Velsignelse, og
Not7:2 lader den din milde Haand og · mætter Alt, hvad som lever, med Velsignelse. Du
2T43, s. 41 der den, Din milde Haand og · mætter Alt, hvad som lever, med Velsignelse. Og
TTL, s. 394 , og ikke Forsørgeren, der · mætter den Hungrige, eier noget saa stort, eller
KG, s. 110 Hungeren og Velsignelsen, som · mætter den. / Kjerlighed er Lovens Fylde, thi
LF, s. 25 rst paa denne Søgen; og saa · mætter denne Søgen Mennesket saaledes, at det
Not7:3 e Vel, gaaer nu bort gaaer hen og · mætter Eder, disse Sorger kjender jeg ikke jeg
Not7:8 ydelse. Men den indbildte Nydelse · mætter endnu mere end den virkelig, og jeg troer
TSA, s. 62 selv, at man kan og vil, den · mætter ganske anderledes end al Snakken. Derfor
NB30:86 om jeg saa tør sige, det · mætter Guds Lidenskab, almægtigt at bruge et
4T43, s. 135 afmægtig Villen, der kun · mætter ham selv med Uro – det havde han
2T43, s. 48 tter Munden, og den, der · mætter Hjertet, op ad til Himlen, hvorfra de gode
CT, s. 45 Viden, der er Bekymringen, den · mætter ikke Hungeren, og den stiller ikke Tørsten,
NB5:22 eneste Ord der tilfredsstiller og · mætter just er Amen; altsaa efter at have bedet
SLV, s. 29 om Gjestebudet, thi vor Herre · mætter Maven før Øiet, men Phantasien gjør
EE1, s. 34 em Livet. Man siger vor Herre · mætter Maven før Øinene; det kan jeg ikke
KG, s. 340 som anstrænger og » · mætter med Uro,« opgiver nye Gaader istedenfor
G, s. 10 sen er det daglige Brød, der · mætter med Velsignelse. Naar man har omseilet
SFV, s. 49 oplevet, een eneste, men den · mætter mig saa absolut, at jeg som Tænker ubetinget
2T43, s. 48 jemme, den Velsignelse, der · mætter Munden, og den, der mætter Hjertet,
AE, note for hvori det Comiske ligger, · mætter ogsaa, og der var maaskee Mangen, som tabte
EE1, s. 41 der sig tænke, Erindringen · mætter rigeligere end al Virkelighed, og den har
EE1, s. 178 ger i hende, hendes Stolthed · mætter sig paa den hævngjerrige Tanke, at forvandle
EE1, s. 173 r jo ikke Nysgjerrighed, der · mætter sig paa det Udvortes og paa det Overfladiske;
G, s. 33 den modnere Individualitet, der · mætter sig paa Virkelighedens stærke Føde,
Not6:18 iver fortalt, og medens han · mætter sig, skummer han i en Timestid Fløden
4T43, s. 140 il at tale, thi det Hørte · mætter ubeskriveligt og gjør ham dog end hurtigere
G, s. 10 er en vinkende Frugt, der ikke · mætter, Erindringen er en kummerlig Tærepenge,
CT, s. 322 ste, det er Velsignelsen, der · mætter, naar Du har Overflod, og det er Velsignelsen,
Not7:2 ra Dig, og at ingen Overflod · mætter, naar Du ikke velsigner den; de, Du gav
Not7:3.a m: T: er det Velsignelsen, der · mætter, og til Trøst for Dig, Du, som kun haver
G, s. 10 ummerlig Tærepenge, der ikke · mætter; men Gjentagelsen er det daglige Brød,
CT, s. 27 er, at det er Velsignelsen som · mætter; men hvad han søger er ikke det at blive
CT, s. 33 le for det – og dog ikke · mættes af det, fordi Bekymringen er at blive riig.
BI, s. 250 vn igjen: ved Raisonnements · mættes dette hungrige Uhyre, og Tænkeren seer
3T43, s. 95 bliver opfyldt, hans Øie · mættes hurtigere end det attraaer, hans Hjerte
NB7:80 n efter Lønnen, nei desto mere · mættes jeg. – Her gjælder det ogsaa fra
CT, s. 274 ringen om ham. Derved ligesom · mættes Længselen. Livet udøver igjen sin
OTA, s. 356 r i den, og han kun » · mættes med Uro«. Men vil Adspredelser,
EE1, s. 49 rteløshed, da leer jeg; da · mættes min Vrede. Dersom nemlig de gode Mennesker
KG, s. 167 re Ret i sin Mund, medens han · mættes ved den tarveligere. / Nei, skal et Menneske
EE2, s. 172 at Øiet er det, der sidst · mættes, især naar man som Du ikke hungrer, men
EE2, s. 172 Øie sluger den uden at Du · mættes, men det ligger deri, at Øiet er det,
Brev 143 rtes Beviis for deri ligesom at · mættes, men gjemmer det som Maria dybt i sit Hjerte,
NB23:183 og desuden han er altfor · mættet af det ham Forundte til at være forfængelig.
SLV, s. 29 at Enhver er tilstrækkelig · mættet blot af Talen om Gjestebudet, thi vor Herre
Papir 577 n Forfatter-Virksomhed har · mættet mig; og de 1000 Præster vi har kan virkelig
2T44, s. 200 det Evige, han bliver aldrig · mættet saaledes, at han jo saligen vedbliver at
LF, s. 25 er saaledes tilfredsstillet og · mættet ved denne Søgen, at han reent glemmer
NB5:142 skov vover og lider Alt ene · mættet ved og salig i Forelskelsen; det er høist
BI, s. 222 ende Ildsflamme et Øieblik · mættet, da var Negativitetens tilintetgjørende
FB, s. 112 m en bundløs Tomhed, aldrig · mættet, skjulte sig under Alt, hvad var da Livet
NB10:166 rtid faae deres Misundelse · mættet, ved at jeg maatte lide hvad jeg har maattet
EE1, s. 67 Øre har opfanget, aldrig · mættet; det gjerrige Øre har gjemt, aldrig tryg,
AE, s. 389 hristopher ved at kjøbe et · Møbel hos en Marchandiser o. s. v.; men i en
NB33:23 jektivt Noget, et objektivt · Møbel som skal være et Msk, eller man faaer
NB31:36 staae maaskee som et gammel · Møbel, et gammelt Inventarium. Og naar Præsterne
RK, s. 190 et yderst brugbart og gavnligt · Møbel, fordi jeg siger, hvad sandt er, at den
NB32:44.a ragkiste et meget respektabelt · Møbel, jeg taler sandeligen ikke nedsættende
Brev 129 r enhver Anden et unyttigt · Møbel. – / Din Broder bebreidede mig igaar,
EE1, s. 12 eg ingen Brug havde for dette · Møbel; at det var en Ødselhed af mig at anskaffe
EE1, s. 19 hvem han havde kjøbt hiint · Møbel; det forekom ham, at det var kjøbt paa
G, s. 27 deles eensformede, aldeles eens · møblerede, saaledes, at man i Speilet seer Værelset
Brev 80 rsdag fra 4-5 til Musik. Men · mød hende ikke paa Gaden, uden forsaavidt Du
Brev 80 jeg jo opnaaet min Hensigt. · Mød hende ubemærket. Dit Vindue kan hjælpe
DD:208 ghedsfuldeste Bogholder .... · mød og med Dig den hele Skare af Eftersnakkere
LF, s. 32 Stedet« saa var en · Mødding. – Om det for Lilien træffer sig
JJ:374.c relsens Bjerg der bliver til en · Mødding. Det er som naar en Mand fra Permadsens
SLV, s. 309 nlige skeer: Hanen galer paa · Møddingen, og Anden pladsker i Vandet, og Middagsrøgen
BB:7 s Værker. Nu søger S: at · møde adskillige Indvendinger mod Værket,
NB25:64 være forsigtige her, her · møde de meget Forskjellige med denne usande
Brev 170 saa den gode gamle Skik at · møde Dem er gaaet af Brug, maa jeg foreløbigen
CC:13 at glæde mig ved at · møde dem hisset; men for ret at føle, at
EE1, s. 310 et, husk dog paa, at De skal · møde den Elskede; er det ved en saadan Leilighed
BB:1 re fornødent først at · møde den Erindring, at det R. i dets Almdl.
NB25:101 eg skuer hen, bestandig at · møde denne Objektivitet, der paa den lumpneste
SLV, s. 304 . Derpaa befalede han dem at · møde der den næste Nat og dræbe det første
Brev 149 u gaaer fra Musik. Jeg skal nok · møde der. / Din / S. Kierkegaard. /
NB31:106 at det Ønskede blot vil · møde desto mere Modstand, naar det kommer fra
Papir 111:1 jeg da der, hvor jeg troede at · møde det Ideelle i sin skjønneste og reneste
Brev 115 gaae hen og besøge Dig, eller · møde Dig, naar jeg gik ud af Byen, ud af Landeveien;
EE2, s. 92 ler jeg mig opfordret til at · møde Dig. / At Du kjender Vielse-Formularen,
Brev 40 m ad den eller den Gade vilde · møde Dig; angrende kommer det, som jeg selv
BI, s. 192 ντ., vover han at · møde disse To, en sørgelig Virkeligheds fatale
Papir 306 det var umuligen den kunde · møde eller kunde have mødt Forargelsens eller
G, s. 24 til Kjøbenhavn, for at intet · Møde eller Sligt skulde forstyrre hende. Jeg
FB, s. 167 f det Almene, at gaae uden at · møde en eneste Vandrer. Han veed meget godt,
EE1, s. 151 kab fordrer ved hvert enkelt · Møde en Fornyelse og Gjenfødelse, og til
DD:94 saa let fristes til at ønske at · møde en gammel Kone, man kunde sige »
EE1, s. 396 a langt ude ad Landeveien at · møde en Kjøbenhavner? Og det er en Kjøbenhavner,
G, s. 24 o langt mere interessant end at · møde en ung Pige i en Have, at kjøre 8 Miil
NB:70 den. / Vel kunde her synes at · møde en Vanskelighed forsaavidt Videnskaben,
PF, s. 89 r den sig at rose, da skal den · møde engang ved Leilighed dette korte Gjenmæle:
SLV, s. 69 ede være kommet da de skal · møde for Alteret, lad hende træde frem med
SLV, s. 186 kkelse, der siger Een til at · møde for Evigheden. Dette næsten brustne
BA, s. 440 f Ceremonier, han taler om at · møde for Guds Throne og veed, hvor mange Gange
G, s. 30 nligen paa Dommensdag, men lade · møde for sig ved en Deputation af gode Forsætter,
AE, s. 418 des ligesom Robinson ved at · møde Fredag, men hvad mon han vilde dømme
FP, s. 22 e den Kraft, hvormed vi skulle · møde Fremtiden«, saa fuldkommen, sige
EE1, s. 333 a det Indtryk, det første · Møde gjorde paa mig, saa er min Forestilling
KG, s. 81 Skjul – hvis der skulde · møde ham et Medmenneske eller en endnu Fornemmere;
IC, s. 214 Yngling. Om der nemlig skulde · møde ham et Uhyre endnu besynderligere end noget
4T44, s. 311 ystens større end de, der · møde ham i det Udvortes, og netop derfor strider
G, s. 17 Han gjorde mig det Forslag, at · møde ham paa afsides Steder til bestemte Tider.
SLV, s. 360 let det. Indtrykket af hiint · Møde har givet min Forstand Overvægten. /
EE2, s. 58 , forlader hende for atter at · møde hende – for Herrens Alter. Det havde
EE1, s. 355 de forbi, saa jeg kom til at · møde hende Ansigt til Ansigt. Jeg gik afveien
EE1, s. 330 til Fru Jansens og om muligt · møde hende i Døren, idet hun kommer og jeg
Brev 82 , hvis jeg nogensinde skulde · møde hende igjen i Livet. Jeg skal i saa Fald
EE2, s. 108 Bevidstheden vilde Du overalt · møde hende og Dig, og Dig og hende. »
Brev 81 orledes jeg undgik hende. At · møde hende vilde altid have været urigtigt,
SLV, s. 325 indbilde mig, at jeg skulde · møde hende, indtil den eensformige Bølge
Brev 80 5 ell. 5½ skulde kunne · møde hende, naar hun fra Vestervold gjennem
EE1, s. 384 jeg saa meget ønskede at · møde hende. Og hvorfor? fordi hun bringer mig
EE1, s. 306 er, farlige for den, der vil · møde hendes Blik. Hendes Hoved er et Madonna-Hoved,
NB30:19 næsten lige som naar To · møde hinanden i en Snævring, hvor de ikke
Not1:7.v 1: Godhed og Ærlighed skulle · møde hinanden, Fred og Retfærdighed kysse
EE2, s. 301 nne i at ligestemte Sjæle · møde hinanden, saa kan man næsten fristes
Oi2, s. 167 Selskabets Bestyrelse i det · Møde hvor Sagen blev afgjort » at spare
Papir 270 at døe er Vinding. / Vi · møde i de hellige Skrifter Udtryk og Forestillinger,
EE2, s. 122 mod til den virkelige Verden, · møde I der en Familie, der blot har gjennemgaaet
FB, s. 141 le nu lade Troens Ridder give · Møde i det omtalte Tilfælde. Han gjør
NB31:70 de, kan tvinge til personligt at · møde i Retten, og af hvem man intet Skriftligt
Papir 1:1 g blev han stævnet til at · møde i Rigsraadet om Eftermidd. Rigsmarschallen
NB17:63 den theologiske Professor til at · møde i Skriftestolen for Gud: og jeg skal ein,
Papir 1:1 velse, hvori L. befaledes at · møde inden 21 Dage i Worms, tilligemed Leidebrevet
Papir 264:11 des ogsaa med Sproget, og vi · møde jo vel ogsaa stundom denne misforstaaede
EE1, s. 368 un koster mig megen. Ethvert · Møde kræver ofte lange Forberedelser. Jeg
EE2, s. 178 ige den. / Vi gaae videre. Vi · møde Livs-Anskuelser, der lære, at man skal
EE2, s. 156 g meget vel, at der endnu kan · møde mangt et Tilfælde, hvor det vil have
NB12:134 ler ikke dette qvalitative · Møde med det Guddommelige. Det Guddommelige
TTL, s. 391 ikke uden Bæven Venskabets · Møde med Dig, Du ene Vældige; vover den Bedende,
AE, note til Referat giør bedst i at · møde med Frygt og Bæven, thi Gud er ikke
YTS, s. 274 Gang til Døden, for dette · Møde med Lyset, opfindsom i skulkende Undskyldning
NB2:80 dog vel en Umulighed hver Dag at · møde med ubetinget friske Kræfter som den
BOA, s. 283 ger saaledes et besynderligt · Møde mellem en Levende og en Betragtende paa
NB30:19 gt, thi der er et underligt · Møde mellem tvende Tanker, næsten lige som
NB7:109 der feigt ikke havde turdet · møde mig polemisk, hvor gjerne det end vilde,
NB27:21 t at være paa Pletten og · møde mig; og uagtet jeg gaaer tidligere ud i
EE1, s. 308 saa afsted. Blot jeg maatte · møde min Hr. Broder eller Hr. August –
Brev 43 ilde forandres, bestandig at · møde Modstand at tilslibes paa lutter skarpe
KG, s. 195 elt-Faren ligger jo just i at · møde Modstand der, hvor han havde ventet at
EE2, s. 53 t ligesaa ubehageligt ikke at · møde Modstand, som det vilde være ubehageligt
Brev 57 s Trappe var risikeerligt at · møde Nogen, naar man gik ned med Dem. Samme
EE1, s. 16 t: Forførerens Dagbog. Her · møde nye Vanskeligheder, idet A ikke erklærer
BN, s. 120 just, at det er min Opgave at · møde og at blive staaende i Faren. Kun det maa
AaS, s. 46 ar Herremanden fløiter, at · møde og at lade sig anvise sin Plads, snart
Papir 1:2 r baade Prot: og Chatolik: skulde · møde og disputere om Religionen. Fra Chat: Side
EE2, s. 305 unde give Dig Fuldmagt til at · møde paa dens Vegne, saa er jeg langtfra at
OTA, s. 396 mmelig. Hvad er det, der kan · møde paa en Vei og spærre den, saa den bliver
Brev 40 den være, om Du saa vil, som et · Møde paa Veien, eller som et Besøg i Dit
Not11:31 Seyn, først da kan den · møde Pantheismen. Forskjellen mell. den sande
G, s. 30 der end ikke ere istand til at · møde personligen paa Dommensdag, men lade møde
EE2, s. 305 troe mig Betydning nok til at · møde som Befuldmægtiget for Ethiken. Jeg
EE1, s. 284 re hinandens ydmyge Tjenere, · møde til en oprigtig Nytaars-Gratulation, item
SLV, s. 154 dig – færdig til at · møde ved Alterets Fod, hvor Kirken skal forkynde
Not1:6 nskeligheder, som her maatte · møde ved ethvert Forsøg paa bestemtere Udvikling,
SLV, s. 95 t til en Fadderstads lader · møde ved sin Kammerherre, kan det maaskee tjene
BI, s. 282 Virkeligheden ogsaa, thi her · møde vi atter Ironien. Men da dette Standpunkt
BI, s. 298 sin hele Ufuldkommenhed. Her · møde vi det ironiske Subject. For det ironiske
LP, s. 17 gt at anvende en saa lang Tid. · Møde vi dette Phænomen i sin respectableste
Papir 254 til Fædrelandet, og her · møde vi et glædeligere Phænomen. Efter
BI, s. 298 saavidt det Nye skal frem, da · møde vi her det prophetiske Individ, der øiner
FF:20 slutte sig om Tanken, i dette · møde vi hyppigen et digterisk Sprog af den nyere
AA:6 aa ofte vanhelliges? Hvor ofte · møde vi ikke disse sentimentale Blondiner, der,
BI, s. 349 s philosophiske Talsmand. Her · møde vi nemlig den samme Grundanskuelse, at
Brev 69 Port / Ved et tilfældigt · Møde vi os glæde, / Hvad i det mindste jeg
LP, s. 24 et landflygtige Phantasie, saa · møde vi vel ikke her en saadan Verdens-Anskuelse,
EE2, s. 51 sørgelige Skikkelse heraf · møde vi, hvor Individet ved Troldom eller andre
AA:18 hen til den anden Verden, da · møde vi, saaledes lære de Christne, først
Papir 9:1 i ellers kunde jo det Tilfælde · møde, at vi stødte paa noget, som vi maatte
CT, s. 322 med Ham, vende hjem fra dette · Møde, da ønsker man dem til Velsignelse; thi
OTA, s. 133 n forfærdelig Erindring at · møde, en Dødsens-Angst, at gyse ved den i
NB14:88 han ventede, at man havde givet · Møde, er det ikke at friste hans Taalmodighed.
CT, s. 213 han gjort det, indbudt til et · Møde, hvor han agtede at holde nogle Foredrag
EE1, s. 80 De Vanskeligheder, som altid · møde, naar man vil gjøre Musik til Gjenstand
Papir 254 ig Ret vil vel neppe Nogen · møde, og Billighed synes da ogsaa at fordre,
SLV, s. 305 æbe de Fire, som de vilde · møde, og strax begrave dem paa det Sted, hvor
Papir 24:5 jøndt bestandig anderledens i · møde, og viser sig bestandig som det samme /
EE1, s. 310 , uskyldigt Blod skal til et · Møde, saa griber hun Sagen an som en Rasende.
NB27:58 noget Forunderligt i dette · Møde, saa nærgaaende. Idet hun passerede mig
EE1, s. 330 r en frygtelig Maalestok. Et · Møde, som ofte har kostet mig flere Timers Venten,
TTL, s. 410 ikke besmitter Forelskelsens · Møde, som søger Eensomhed, ved at bringe et
SLV, s. 95 , men hvis Kongen selv vilde · møde, vilde det maaskee forstyrre, kun i Forhold
AE, s. 342 or de stridende Parter skulde · møde. / Men selv naar Speculationen antager en
EE2, s. 151 tid kan være sikker paa at · møde. Du modtager derfor til næstkommende
2T43, s. 27 ham som den Fjende, han skal · møde. Et Menneske være nu saa stærkt som
IC, s. 44 ng staaer paa. / Forunderlige · Møde: man giver det Udseende af, at naar man
AE, s. 556 en for som Ihændehaver at · møde; der blev afhandlet: at man burde protestere
EE1, s. 431 Mythe, at jeg iler til dette · Møde? Hvo jeg er gjør Intet til Sagen; alt
AE, s. 336 fgjørende Vigtighed. Denne · Møden af begge Parter for Forligelses-Commissionen
BI, note Samtalens lette sig Skillen og · Møden og det deri liggende Erotiske. Som Phædros