S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB32:17 stikker Ulykken i, at Msk. · møder altid med det Numeriske. / Dersom ( for
NB:206 / / Enhver ædlere Stræben · møder altid Modstand, Misforstaaelsens ell. Misundelsen.
EE1, s. 343 r ikke Sagen rigtigt an, han · møder altid pyntet og stram. Af Venskab for ham,
NB22:146 amme Vei alene tilbage, og · møder altsaa mig begge Gange. / Ganske tilfældigt
EE1, s. 355 enne Agitation ved hemmelige · Møder at bringe hendes Lidenskab frem. Det var
JJ:73 rge for den Dag imorgen. Her · møder de allervanskeligste Problemer. Χsti
EE1, s. 282 alle Mennesker; og naar der · møder dem noget Ubehageligt, saa sige de altid,
3T44, s. 274 e Livets, Tanken om Døden · møder dem paa deres Vei. Hvo vilde nu afgjøre,
Brev 45 kegaard, om end den Person i Byen · møder Dem saa forandret, saa ukjendelig, at De
JJ:264 anden Examen. I samme Øieblik · møder den Betænkelighed, om det kan være
TS, s. 51 Du færdes i Vrimlen, enten · møder den Fremmede, der slet ikke kjender Dig,
Not4:6 un for en Tid tilstæde Endelig · møder den os i testimonium sp. s., men dette
BB:14 til Koberstein, hvorved imidlertid · møder den Vanskelighed, at jeg ikke kjender det
AE, s. 118 overseer det Indvendinger, og · møder der en enkelt Indvending, der synes at
Brev 311 kytte os og vore Kjære; · møder der os en Sorg da er det en Prøvelse
CC:13 I det første Øieblik · møder der saa mangfoldige latterlige Omstændigheder,
TS, s. 51 let ikke kjender Dig, eller Du · møder deres velvillige, deeltagende Blik, som
CT, s. 305 liver Dig tro i Døden; Han · møder Dig saa igjen hisset som en fuldtro Ven.
EE2, s. 226 et Forførende ved sig. Her · møder Du da ogsaa med Din Pretention, som hverken
BOA, note Aabenbaringen. Men Mag. Adler · møder Een for Begge og Begge for Een: han er
DD:204 d Propheten Elisa: naar Du · møder Een paa Din Vei, da hilse Du ham ikke,
BI, s. 190 ϱιον. Han · møder En af Disciplene, der da ogsaa bibringer
JJ:144 thi det er ikke sjeldent jeg · møder en Anklang af mine Ideer, ikke saaledes
CT, s. 288 en, der selv gaaer til Kirke, · møder en Forbigaaende, da falder det ham uvilkaarligt
Not5:32 ositive Frihed – ogsaa her · møder en Forudsætning fordi dette liberum
CC:18 Ting. Amen! / Og naar man nu · møder en Idee, der sprang levende og frisk ud
AA:12 entreret sin Kraft paa Noget, · møder en lille udvortes Omstændighed, der
Brev 86 bør have sin Frihed indtil han · møder en Magt i Livet, der som saadan kan binde
DS, s. 253 o saa let tage Feil, naar man · møder en Mand paa Veien til Byen, og ikke lægger
Not4:42 / Forelæsning No 21. / Men nu · møder en ny Vanskelighed. Thi maa man vel indrømme
BI, s. 349 on kommer tilsyne. Men herved · møder en ny Vanskelighed; thi da den Poesi, som
EE1, s. 426 il hendes Afreise kommer, da · møder en paalidelig Karl som Kudsk. Udenfor Porten
SLV, s. 241 g de religieuse Forbilleder, · møder en philosophisk Tvivl, som jeg ikke vil
SLV, s. 215 ed sin Indesluttethed, eller · møder en saadan i Verdenshistoriens Gang, hvilken
NB4:62 , og jeg saa der pludseligen · møder en tre 4 Lømler, der ude, hvor jeg
AA:12.7.1 han iler ind i Theatret og · møder en tyk og fed Mand, der paa hans Spørgsmaal,
Not4:44 ls Gjenstand. / ad p. 218. / Her · møder en Vanskelighed ved Fremstillingen af Supranaturalismen;
AA:1 e By ligger og vort Øie der · møder en venlig, smilende Natur: de smaa men
Oi2, s. 148 e Testamente, at det at Sligt · møder er Kjendet paa, at man er paa den rette
Papir 141 ger, der hvert Øieblik · møder et nyt Dyr, det ene mærkeligere end
AE, s. 383 , sæt ham i Existents, saa · møder Ethiken øieblikkelig med sin Fordring
G, s. 67 de, Du vældige Talsmand, der · møder for den Høiestes Domstol uforfærdet
TTL, s. 401 l Stræben har sit Liv, der · møder Forundringen paa Veien. Bestræbelsen
KG, s. 350 ke paa Dig i Forbigaaende; Du · møder ham aldrig, og hvis Du mødte ham og
AA:14 aar han endelig har naaet den, saa · møder ham Anfægtelse ɔ: Fornuften gjør
AA:14 il den christelige Overbeviisning, · møder ham mangen Kamp, mangen sjælelig Lidelse,
FB, s. 134 ser, Sundet, – naar man · møder ham paa Strandveien skulde man troe, han
NB25:71 aa kan Lidelsen, at Modgang · møder ham, at Verden staaer ham imod, maaskee
YDR, s. 114 e Ordet. Lad os antage, at En · møder ham, der siger: Veed Du, at Synedriet har
EE2, s. 181 sleste Slave. Et saadant Blik · møder ham, hans Øie fortærer det Menneske,
NB7:10 ham. Men ganske rigtigt jeg · møder ham. Jeg gaaer hen til ham og siger: god
FF:95 stne dog ikke savne, Guds Øie · møder han der og i Historien. / Grækernes
JJ:173 ogen for at søge Eensomhed. Da · møder han en Ven, » skjøndt han snarere
KG, s. 109 hvor han vender sig hen, · møder han kun den Strenghed, der i det Uendelige
KG, s. 79 e. Overalt hvor han seer hen, · møder han naturligviis Forskjellighederne ( thi,
Papir 595 vender Blikket op efter og · møder hans Hoved med det eneste Tydsk jeg kan
BI, s. 304 zu Schanden machen will, saa · møder her strax en Vanskelighed; thi i det ene
NB25:109 er? Nogen Tid er gaaet, da · møder hun mig en Morgen Kl. 8 i Alleen udenfor
NB27:21 omstraale hende. / Maaskee · møder hun mig imorgen og begjerer det selv, maaskee
NB25:109 , vi saaes ikke. En Morgen · møder hun mig paa Stien ved Søen, hvilken
NB25:109 rtouget lige før Alleen · møder hun mig. Som det saa ofte gaaer mig i den
EE1, s. 181 lutteren kan bevidne, at han · møder hver Nat, at den Anklagede bliver afleveret,
G, s. 61 n taabelig Modsigelse, man ofte · møder i Menneskenes Feighed og Mod. Man frygter
PS, s. 247 eller Viisdommen i Styrelsen? · Møder ikke her de forfærdeligste Anfægtelser,
BOA, s. 277 aal. – Det udtalte Ord · møder imidlertid Øvrighedens alvorlige Modstand,
EE1, s. 396 man kjører een Miil, der · møder Intet; to Miil, Alt gaaer vel; man bliver
SLV, s. 55 tes væsentligen ethisk, da · møder Jalousien som en tragisk Lidenskab. Der
EE1, s. 76 alt hvor Sproget hører op · møder jeg det Musikalske? Dette er dog vel det
EE1, s. 398 dog var temmelig stor. Idag · møder jeg en Dame paa Gaden, der erindrer mig
FF:137 esie af den Art i Verden. – · Møder jeg flere af den Sort Phænomener, saa
EE1, s. 355 interessant Berøring, da · møder jeg hende en Middag paa Gaden. Jeg var
EE1, s. 343 b for ham, unter uns gesagt, · møder jeg saa skjødesløs som muligt. Stakkels
Papir 259:1 / / Motto Naar jen Mand · møder jen Mand paa jen Vei, og jen Mand har en
DD:123 hilosophie / Motto: Naar jen Mand · møder jen Mand paa jen Vei, og jen Mand har en
Not1:8 eviisning. I begge Retninger · møder K. Modstand; men hvor Chr: er i Sandhed
NB2:47 æffeligt Arbeide, men see, det · møder kun Modstand og Angreb. Han tænker det
EE2, s. 263 den Vises Øie skuer, / Det · møder lutter Lidelser. / Høit lyder Undertryktes
EE1, s. 363 Gud, saadanne Vanskeligheder · møder man kun paa Forlovelsens trange Vei, ikke
NB15:120 lig Proces, hvor man fromt · møder med – smaalig msklig Spidsfindighed
EE1, s. 368 Forlovelsens Glæder. Jeg · møder med Cordelia paa Allarmpladsen for at give
Brev 40 g beklager), » at Du aldrig · møder mig paa Alfar-Vei«; det er desto
NB33:39 Glædelige efter mine Begreber · møder mig, som naar det Sørgelige. Alt, Alt,
3T43, s. 95 le, inderlige Følelse kun · møder Misforstaaelse, den dybe, eensomme Sorg
Papir 537 aar saa Herremanden en Dag · møder Morten Frandsen og siger: » naa,
NB15:122 er sig ud – blot der · møder nogen Modstand, i samme Secund er Sandsebedraget
NB31:120 k forandres Sceneriet, der · møder noget saa fatalt, at Du for ingen Priis
EE2, s. 96 rede er fast, udtale sig. Her · møder nu den Vanskelighed, at Kirken i sit Spørgsmaal
PS en skal læres, søges den. Her · møder nu den Vanskelighed, som Socrates i Meno
EE2, s. 55 borte fra Elskovens hemmelige · Møder og især at entholde mig fra alle Mæglingsforsøg,
Not4:4 t Erkjendelsen træder til. Der · møder os her det samme Spørgsmaal som i den
Papir 254 f Øxen; det er den, der · møder os i vore Digteres sommerfuglelet flydende
DD:27 a den phænomenologiske Vei · møder os, hvor det bekymrede urolige Individ
DS, s. 251 – men forunderligt, han · møder overalt kun Modstand, han høster paa
JJ:374.c rmadsens Gang skal til Hove men · møder saa mange Endelighedens Sammenstød inden
NB25:38 estaae for en stor Deel i at der · møder saadanne Syn og Gjenstande, der ville røre
OTA, s. 159 , den kommer sig selv foran, · møder sig selv standsende. Der siges, at man
NB5:120 det er en slem Person. / See her · møder Socrates, med dette hans fortræffelige
AA:12 est har grebet; men ogsaa her · møder store Vanskeligheder. Her staaer i Christendommen
Not4:5 ges, oversættes i os. Her · møder strax Vanskelighed: hvilken er den absolute
NB23:209 gte det Bestaaende, jeg · møder til den Ende med langt stærkere Vaaben
NB31:120 den at kunne forvandle hvad der · møder til Opgave. Man ønsker, at det og det
AE, note g selv den eminenteste Aand der · møder til Referat giør bedst i at møde
EE1, s. 116 hun har i Operaen, hvor hun · møder uden andre Vaaben end den fornærmede
EE1, s. 215 ieblik forstyrrer Eders Ro; · møder ved denne tomme Grav. Tre Gange raaber
KG, s. 58 er det første Menneske, Du · møder, » Næsten«, som Du skal
EE2, s. 224 g Ven, / Som paa en Reise man · møder, / men ogsaa Sorgen, da Du altid er en Reisende.
Not6:22 erne er altid det første, jeg · møder, en Mand, der slaaer paa Tromme og med høi
BI, s. 306 roni. Vanskeligheden, som her · møder, er egentlig den, at Ironien i strængere
BOA, note da kun bestandigt den ene Part · møder, og man aldrig faaer Leilighed til at høre
Brev 45 ældet. Thi saa villig jeg · møder, saa uhyre Sympathie jeg har endog for den
JJ:139 id at faae ethvert Barn, jeg · møder, til at smile. / / hende. Dersom hun vidste
EE1, s. 409 s ogsaa stundom til lignende · Møder. De foredrage da Pastoral-Theologi; især
AE, s. 433 e Borger-Repræsentanternes · Møder. Som man siger, skal Conventet nu være
NB21:121 at vide, øieblikkeligt · møder.« / Dette er i mine Tanker en lykkelig Indskydelse.
AE, s. 436 e Borger-Repræsentanternes · Møder.« / Saaledes Speideren, der nu maa skjøtte
DD:94 om, siger til den gamle Kone, hun · møder: » Ich bin nicht allein, meine gute
AA:12 i og tilraabe Enhver, som jeg · møder: ikke som Loths Hustru at see sig tilbage,
Brev 304 Dag bliver for vore mulige · Møder; lad det beroe paa Tilfældet og Lysten,
AA:34 meest modsatte Arter af Læsere · mødes – de dummeste og de genialeste, som
SLV, s. 156 ed i det Religieuses; og her · mødes de atter. Nu er hun færdig til Vielsen,
BA moniske er saare udbredt, og her · mødes de forskjelligste Phænomener. Det Dæmoniske
OTA, s. 144 ige Sinds Formastelighed, her · mødes de i lige Afmagt. / Kun altfor snart lærer
SLV, s. 155 den religieuse Umiddelbarhed · mødes de som Ægtefolk. Men Manden naaer den
OTA, s. 144 vivlelsen er Grændsen, her · mødes den feige frygtagtige Selvkjærligheds
DD:18 det og Ironie i Naturen og de · mødes deri, at Humoren vil være en Nar i Verden
Brev 135 len efter Dig. Og i Fredensborg · mødes disse mine Ledsagere falde hinanden om
Papir 306 vilde hjælpe ham til at · mødes halvveis i Forklaringen, naar det yppige,
EE1, s. 67 for aldrig saaledes mere at · mødes igjen hverken i Tid eller Evighed. Man
Brev 283 a heraf, at vi neppe ville · mødes igjen, før De engang finder Tid og Leilighed
LP, s. 10 r ligesom i Vexelsang svare og · mødes med de fjerne Toner, der lyde over til
TTL, s. 465 glemmende, at den er til, han · mødes med den i Tanken, han gjør den afmægtig
OTA, s. 199 hiin Stilhed, i hvilken han · mødes med Erindringen, naar det behager denne
Not11:17 nne Empirie dog engang maa · mødes med et høiere System. / I hvilket Forhold
NB22:62 s at lide Foragt. / Lad det · mødes med Forhaanelse det at ville vove at prædike
CT, s. 324 som Du vel i din Gjerning kan · mødes med Gud som Medarbeider. Christi Medarbeider
4T44, s. 376 Skumring, i hvilken han vil · mødes med Gud, ak, men Tilsigelsen udebliver;
EE1, s. 162 kke veed, hvorledes hun skal · mødes med ham igjen, om han var vidende om sin
CT, s. 323 Du gaaer til Alters for at · mødes med Ham, efter hvem Du længes mere,
AE, s. 495 i det Ubestemte, phantastisk · mødes med ham, hvis Tilvær bliver omtrent
CT, s. 322 er idag ere forsamlede for at · mødes med Ham, vende hjem fra dette Møde,
CT, s. 322 ne Dig, og hver Gang Du atter · mødes med mig, jeg skal ikke skilles fra Dig
Brev 45 Saaledes er Livets Gang; vi · mødes og lære hinanden at kjende, vi lære
SLV, s. 257 t ved at være udenfor den · Mødes og Skillen, den Hasten, hvori det Forskjelligste
Brev 284 de en Aftale imellem os at · mødes om Torsdag Middag til en Spadseretour.
AE, s. 271 rs Attentat paa Ægteskabet · mødes p. 85). Modehandleren er dæmonisk Fortvivlelse
AE, s. 271 antins Opfattelse af Jalousie · mødes p. 99 nederst og 100 øverst). Victor
EE2, s. 232 live en Mystiker. Overhovedet · mødes paa dette Gebeet de største Modsætninger,
CT, s. 324 d Ham kan Du ikke for Alteret · mødes som Medarbeider, som Du vel i din Gjerning
EE1, s. 377 Dør op, saa vore Øine · mødes strax i Døren. Dagligstuen er lille,
NB18:69 idspunkt, hvor to Interesser maa · mødes stridende. Enten maa Χstd. fremstilles,
EE1, s. 428 nes med Dig? Under Havet der · mødes vi atter, thi først i dette Dyb høre
2T43, s. 34 ikke dagligt, kun hemmeligt · mødes vi i den troende Forventnings seierrige
AE, s. 337 Commissionen for hvilken der · mødes) synes Speculationen ikke at bryde sig om,
Brev 40 : den alfare ( hvor man skilles og · mødes), fordi Du ikke gaaer ud eller dog »
OTA, s. 206 emmede Land, hvor de Lidende · mødes, kun ikke De, som have ophørt at sørge;
3T44, s. 244 mange Mennesker, skilles og · mødes, men dersom man ikke fra Ungdommen af har
Brev 81 fuldtonigt sympathetisk maa · mødes, naar den Tid engang kommer. Jeg har tabt
Brev 287 rtærskel, hvor begge · mødes, og som i eet Aandedrag beaande hinanden?
Papir 344:1 riv, ile hinanden forbi, · mødes, skilles, længes igjen efter hinanden,
2T43, s. 34 skilles ad for dog atter at · mødes; jeg kunde dog ikke ønske altid at være
EE1, s. 31 enkelt Gang paa dem, saa skal · Mødet altid være saa uheldigt, som nu dette.
SLV, note d sigter farligst paa ham, ved · Mødet i Kirken, er det end ikke givet, at det
KG, s. 311 vergang maa vorde saa let som · Mødet med Den, man saae for en Time siden; at
NB25:36 Enkens Søn fra Nain / eller / · Mødet mellem Død og Liv. / Fra den ene Side
EE1, s. 311 æsten var modbydeligt, og · Mødet selv langtfra at være skjønt, uagtet
AE, s. 214 lem Træerne; ikke glad ved · Mødet undgik han En, da han søgte Døde,
NB31:72 aelsen med ham, Sammenkomsten og · Mødet, ingen som: Gud i Himlene! / Tilsyneladende
Brev 66 edens Øieblik er jo ogsaa · Mødets Øieblik med Den, fra hvem man væsentligen
NB14:112 fskedens Øieblik er jo ogsaa · Mødets Øieblik med Den, fra hvem man væsentligen
2T43, s. 13 odtage den, hvad enten den i · Mødets Øieblik træffer ham glad og trøstig
NB7:42 t saa ulykkelig, at Du hver Aften · mødig ankommer til Tanken om Døden for at
IC, s. 33 !« O, hvor træt og · mødig Du end er af Arbeidet, eller af den lange,
SLV, s. 266 e Iagttagelsers uhyre Omveie · mødig og kun støttende sig til svigefulde
3T44, s. 236 v lakker mod Aften, naar han · mødig og tankefuld omgaaes Døden som sin eneste
G, s. 63 g at kysse hendes Haand. Er hun · mødig og tankefuld, hun der var salig som et
2T43, s. 13 og trøstig eller » · mødig og tankefuld.« – Forsaavidt
4T44, s. 339 umphens Anstrængelse, men · mødig og træt ønsker en Grav at hvile i
TTL, s. 468 de Gjerning, som vandrede sig · mødig paa den rette Vei, som bar Bekymringen
4T44, s. 293 ikke sjeldent saae ham gaae · mødig sin Gang derud, for med Øiet at erobre
TTL, s. 430 en Forandring; nu strider han · mødig under Pligtens strænge Opsyn, han gjør
SLV, s. 201 vor er det Hvilested, at den · Mødige kan samle nye Kræfter, hvor redes det
AE, s. 361 g komme til at strække det · mødige Legeme i den privilegerede Ægteseng.
CT, s. 281 d den udmattede Arbeider, den · mødige Vandrer ønsker; og Sømanden, som
TTL, s. 468 s Længsel efter Hvile, den · mødige Vandrers Hasten efter Udgangen, den Bekymredes
EE2, s. 80 g Stads, jeg har seet dem som · Mødre bære enhver Ydmygelse, næsten tiltrygle
EE2, s. 42 dre og endnu kløgtigere · Mødre, der selv mene at have gjort Erfaring og
NB29:74 plene ville støde dem bort og · Mødrene – saa siger han: lader Dem komme
SLV, s. 218 e, giv Fædrene Viisdom og · Mødrene Frugtbarhed og Børnene Velsignelse,
EE1, s. 223 Angst maae tye til Dig; gid · Mødrene maae haabe paa Dig, gid den Døende maa
Brev 311 Dem. / Undertiden har jeg · mødt Dem og mange, mange Spørgsmaal svævede
EE2, s. 69 fundet en Plads. Du, som var · mødt ex officio, som allerede et Par Gange var
Papir 306 e møde eller kunde have · mødt Forargelsens eller Spottens Misforstand.
EE1, s. 330 dses vore Veie. Idag har jeg · mødt hende tre Gange. Jeg er vidende om hver
NB25:109 , og jeg altsaa vilde have · mødt hende, hvis jeg ikke var svinget af. /
EE2, s. 190 udsletter det. Naar der da er · mødt mig Noget i Livet, naar jeg har besluttet
NB25:109 re. Her har hun saa oftere · mødt mig, stundom ogsaa paa Volden, ad hvilken
JJ:107 ndag mell. 9-10 Formiddag har hun · mødt mig. Jeg har intet Skridt gjort derfor.
BB:2 en. Dog havde begge Dele ogsaa · mødt Modstand af Samtidige. Endelig maa det
EE2, s. 116 ligt paa hende, blev fjernet; · mødte der noget Saadant, saa fik hun i Form af
NB4:140 tisk Replik i Situation, hvis En · mødte en Anden og sagde: » god Dag, naa,
AA:6 sin Sang; naar mit Øie ikke · mødte en eneste Seiler paa den uhyre Flade, men
LA, s. 99 Lords, der kom ridende, at de · mødte en forulykket Rytter, som var ifærd
FB, s. 134 ed med Grønt til. Hvis han · mødte en Ligesindet, da kunde han vedblive lige
4T44, s. 295 ige, gik til Gjestebudshuus, · mødte en Ringe, til hvem han sagde, for dog at
SLV, s. 314 tag. Dersom en Røver, der · mødte en Vandrer paa den afsides Vei, i det Øieblik,
SLV, s. 56 Bekjendter gjennem Gaden. Vi · mødte et forbigaaende Par. Af hans Mine at slutte
CT, s. 288 kom hid idag, mon Nogen, som · mødte ham i Forbigaaende, vilde falde paa, at
Papir 306 e Ingen og i Alt, hvad der · mødte ham i hans lange Liv fandt han ingen Anledning
KG, s. 350 der ham aldrig, og hvis Du · mødte ham og saae ham, i hans Miner er der intet
NB7:10 e Forsøget, hvis jeg ikke · mødte ham. Men ganske rigtigt jeg møder ham.
EE1, s. 350 t Nu var jeg klædt om, og · mødte hende endnu engang, uden at hun ahnede
EE2, s. 262 g Pige forbi; erindrer Du, vi · mødte hende engang paa Gaden. Hun var ikke skjøn,
SLV, s. 341 eg gik med en Anden, idet vi · mødte hende; jeg vidste, han kjendte hende ikke.
EE2, s. 17 hun rødmede, da Dit Øie · mødte hendes. Sligt opbevarer Du saa nøie
Brev 253 te jeg en Nat, at vi traf eller · mødte hinanden paa et eller andet Sted. Af det
NB9:40 med i min Conversation. Jeg · mødte hos Mini, jeg forlangte » Corsaren«,
NB27:21 n omtrent ved Nørreport) · mødte hun mig dog baade idag og igaar Morges
NB25:109 af den sidste Deel af 1851 · mødte hun mig hver Dag. Det var ved den Tid,
NB25:109 ig. / Nogle Morgener efter · mødte hun mig igjen, men da var Intet at mærke.
Not15:4 forlovet sig med Schlegel, · mødte hun mig paa Gaden, og hilste saa venligt
EE1, s. 397 n. Det var hende, jeg engang · mødte i Bredgaden, hun kjørte baglænds,
EE2, s. 254 jeg fik, et ganske andet. Jeg · mødte i Skolen, blev fremstillet for Læreren,
FF:137 os med sit Legeme og Blod. / Jeg · mødte imorges et besynderligt Optog paa Kjærligheds-Stie
Not6:23 ar et Fruentimmer. I Eftermiddag · mødte jeg en af dem og ventede, at jeg skulde
NB10:20 ord var væltet over mig, · mødte jeg ham paa Gaden en Dag efter. Han gik
NB25:109 eien hjem ubestemt. Senere · mødte jeg hende ikke ved den Tid ad de Veie,
EE1, s. 355 ndes Side. Nogle Dage senere · mødte jeg hende, jeg tillod mig at hilse. Hun
G, s. 18 k hen. Naar det var mig muligt, · mødte jeg til denne natlige Andagt, hvor han
NB2:104 ssant at iagttage. / En Dag · mødte jeg uden for Porten 3 unge Herrer, der
Brev 80 trænge ind i mig, men han · mødte kun min ironiske Latter. Jeg frygter nemlig
AE, s. 378 skee var meget bedre end jeg, · mødte mig, da bøiede han sig for mig og antog
G, s. 16 hende til en Gudinde. Naar han · mødte mig, undgik han mig, traf vi sammen, talte
Not8:4 endes sjæleglade, livsfro Blik · mødte mit – da maatte jeg gaae –
BI, s. 100 an havde afsløret. Melitus · mødte nemlig paa Digternes Vegne, Anytus paa
JJ:372 ige, der sad paa en Ammes Arm. De · mødte nogle Bekjendtere af Barnets Slægt.
NB25:109 e stadigt Spadserende, der · mødte omtrent regelmæssigt til samme Tid og
EE1, s. 234 t gifte mig; vor Forstaaelse · mødte paa den anden Side ingen Forhindringer,
FB, s. 124 n rige Yngling, hvem Christus · mødte paa sin Vei, havde solgt alt sit Gods og
NB15:40 t at duellere, naar den ene Part · mødte qua Enkelt med en Pistol, den anden sad
SLV, s. 305 t vente i Gangen, og naar de · mødte to unge Mennesker, da at myrde dem og strax
TS, s. 51 tte paa, at han i Enhvers Blik · mødte Uvillie, Modstand, Forbittrelse, Haan o.
Brev 141 eg omkring mig. Enhver jeg · mødte var saa uendeligt velkommen. Det var med
Papir 349:2 ale Kræfter, at da de · mødte ved Strandbredden bar den Ene en Kasse
EE1, s. 72 Bemærkning, der, hvis den · mødte Velvillie og Overbærelse, befandtes
Not6:18 d Hald; den gamle Mand, jeg · mødte, der laae sorgløs henkastet paa Ryggen
SLV, s. 304 e det første Menneske, de · mødte, og strax begrave den Dræbte. Da disse
AE, s. 322 ig uafficeret af Alt hvad der · mødte, saa han beskæmmet, da han engang gik
Brev 289 nti-Climacus fra modsatte Sider · mødtes i Forargelsen. Det var en Hastværksbemærkning,
Not15:4 lle afgjøre det Hele. Vi · mødtes paa Gaden lige udenfor deres Huus. Hun
AE, s. 462 Lieutenant og en Jøde, der · mødtes paa Gaden. Lieutenanten blev vred fordi
EE1, s. 235 rmeri gav sig frit Luft. Vi · mødtes paa Halvveien, som forklarede Væsner
NB27:21 n ligget paa Landet) ere vi · mødtes paa Volden omtrent ved Nørreport) mødte
G, s. 17 kold Gysen gjennem Naturen, da · mødtes vi dernede i den klamme Morgentaage og
G, s. 17 il Fiskeriet i Stadsgraven. Her · mødtes vi i den tidlige Morgen. I den Stund, da
SLV, s. 312 vet den Begunstigelse. Saa · mødtes vi. Hun havde seet mig lidt iforveien og
Brev 304.5 e sagt det strax idet vi · mødtes, at denne Torsdag vilde blive den sidste,
SLV, s. 233 nske som sædvanligt. / Vi · mødtes, gik hinanden forbi; hun blev lidt forlegen,
EE1, s. 235 g traadte frem, vore Øine · mødtes, hun bemærkede mig. Der var ikke Tale
NB12:29 aa ganske rigtigt, at vi omtrent · mødtes, idet jeg passerede ned fra Pulpituren.
SLV, s. 195 / Saa traf jeg da hende. Vi · mødtes, idet vi begge vilde besøge Familien
NB14:122 e Lilie, helliget den dydzirede · Møe o: s: v:. Og da G. i sin Tid dannede Overgangen
EE1, s. 423 ler, naar Foden vakler, naar · Møen skjælver, naar Frugten modnes; naar
AA:2 tilaande Bifald, – de blonde · Møer, som beundre Ridderens raske Ridt og ædle
NB32:57 , hvad der er vor Jammer og · Møie – og at saa Χstd. skal hjælpe
2T44, s. 213 forekom det hende en spildt · Møie at hente ny Olie, for at vedligeholde Forventningen.
FB, s. 195 enkelt Gang om end med megen · Møie at opdage Lidt. / Endnu et Tilfælde
OTA, s. 373 og Aandsfortærelsens onde · Møie at troe, og Selvmodsigelse at arbeide,
F, s. 487 i det Gaadefulde. Dog Arbeid og · Møie bør man ikke skye, naar kun Lønnen
Brev 86 . Bag efter har jeg ofte min · Møie dermed. Det Meste har jeg vel glemt, men
TTL, s. 468 og al Beundring derfor og al · Møie dermed: alt Dette er kun Adspredelse og
AE, s. 414 e med al sin Gjenvordighed og · Møie dog livsalige Tidsfordriv, o, at jeg var
NB32:57 at vide, hvad vor Jammer og · Møie er. Og naar saa Χstd. begynder sin
SLV, s. 204 ke kan skrive eller med stor · Møie et Bogstav hver anden Time! At have Lidenskab
EE2, s. 87 tore Fartøier, som man med · Møie faaer stødt ud paa Dybet, nei det er
SLV, s. 176 ns Vegne, stagede os ud. Med · Møie fik vi Baaden afsted, thi Renden holder
DS, s. 171 gerens Anstrengelse, Sveed og · Møie for at fange Dyret, som Fiskerens Udholdenhed
F, s. 489 copiere det Sagte er kun en ond · Møie i Sammenligning med at træde frem i
3T44, s. 247 shed; opløser den onde · Møie i stille Forundring over den mørke Tale,
4T43, s. 150 ns Dag, og aftvang med megen · Møie Livets Gjenvordigheder den, saa vil Du
2T43, s. 34 henveiredes, og Du atter med · Møie maatte begynde forfra; naar Din Arm var
AE, s. 122 : at dette er Opgaven, en · Møie man ellers er fritaget for. At tænke
AE, s. 161 n bevidst. Systemets utrolige · Møie med at bevise Udødeligheden er spildt
Oi2, s. 152 stedetfor den gammeldags sure · Møie med at slæbe det op ad Trapperne, end
NB14:46 g Fader ell. Moder allerede · Møie nok for at lempe sig efter sit Barn, –
NB26:76 , at han samler en Skat med stor · Møie og » veed ei, hvo ham arve skal«:
SLV, s. 161 aler om de 70 Aar som en ond · Møie og Aandsfortærelse, om at alle Floder
LF, s. 42 t vi skulle blive glade, megen · Møie og Bekymring – selv om vi fik alle
NB7:69 g talt, Glæde af den, men · Møie og Besvær ( om end i dybere Forstand
EE2, s. 26 g Eventyrere udstaaet utrolig · Møie og Besvær for endelig at havne i et
NB26:76 n Stræben, der vil bringe mig · Møie og Besvær og hvis Udbytte i een Forstand
EE2, s. 271 en smile ad al denne jordiske · Møie og Besvær, en udødelig Aand maa have
DS, s. 232 dt, at Arbeide ikke saadan er · Møie og Besvær, som man helst var fri for,
NB20:121 egynder dette Liv fuldt af · Møie og Besvær. / Lydighed – Kraft
EE2, s. 80 egynde forfra, ofte med megen · Møie og Besvær. Der er en dyb Betydning i
DS, s. 232 for det at dandse et Arbeide, · Møie og Besvær. Dette er den ene gudelige
OTA, s. 329 bydes; dersom han vælger · Møie og Besværlighed og, hvad der nu saa
IC, s. 58 r, at forsage Alt, kun ingen · Møie og Besværlighed, at være paa Pinde
AE, s. 143 eigt frygter Approximationens · Møie og Besværlighed: lad os saa betragte
4T43, s. 115 ede, eller ved utrættelig · Møie og gjennemgribende Vedholdenhed udgrundede
NB35:22 bekymrede ud, have Plage og · Møie og Græmmelse – om Dem sige vi,
TTL, s. 397 et saadant Arbeide er unyttig · Møie og har intetsteds hjemme som den Arbeidende,
EE:194 n med dem, der bare Dagens · Møie og Hede, da vilde den forarges. /
3T44, s. 266 den, der havde baaret Dagens · Møie og Hede, og om jeg blev kaldet ved den
SD, s. 143 e Ubemærkethed kun Dagens · Møie og Hede; hvad enten Dit Navn skal mindes
NB3:15 l jeg, msklig talt, kun have · Møie og høste Utak – men min Stræben
OTA, s. 262 n er synlig, der, hvor ingen · Møie og ingen Bekostning spares for at drive
3T44, s. 262 rætter, ja selv den megen · Møie og Kummer, ved hvilken et Menneske mener
IC, s. 161 g Travlhedens forfængelige · Møie og Letsinds sorgløse Tidsspilde og Tungsinds
TTL, s. 391 det at søge altid har sin · Møie og sin Anfægtelse, hvorledes da ikke
FB, s. 173 saa ikke været ukjendt med · Møie og Smerte. At ville tage en saadan Existents
3T43, s. 94 over Tiden, at den er ond · Møie og spildt Uleilighed, der ikke fører
EE2, s. 325 ad er da Livet Andet end ond · Møie og Troen end en Snare, der river os ud
F, s. 524 Bolig, at ikke Verdens Larm og · Møie skulde naae forstyrrende derhen; at det
TTL, s. 423 id som skal gjennemkæmpes, · Møie som skal udholdes, Fare som skal forsøges,
JC, s. 36 tet ham Tid og Flid; men hans · Møie var kun slet belønnet; thi skulde han
SLV, s. 360 er saa mit Liv andet end ond · Møie! Min Existents er lutter molimina; jeg kan
NB32:57 ret klarligt min Jammer og · Møie«. / / ɔ: viis mig, hvor ubetydeligt og
Papir 270 Angst og Uro, al Strid og · Møie, al Tvivl og Frygt bag ved Dig, bekæmpede
3T44, s. 255 , Bekymringen ikke ufrugtbar · Møie, Bønnen ikke uden Velsignelse, som Liliens
3T44, s. 237 in Skaber i Ungdommen er ond · Møie, eller det at have tænkt paa ham i Ungdommen
4T44, s. 337 ke. Allerede dette er spildt · Møie, en Sinkelse fra at udføre Noget, en
SLV, s. 212 lken Overbetaling for al min · Møie, for hvad jeg comisk tænkt giver op uden
OTA, s. 406 er synes idel ond og unyttig · Møie, forskaffer en stor, evig Vægt af Herlighed,
KG, s. 135 t holder han sig kun med stor · Møie, han kæmper for ikke at segne. Men at
CT, s. 280 ligger et langt Liv i Savn, i · Møie, i bekymret Erindring, men ogsaa Den, ak
NB17:102 den, Intet at spare, ingen · Møie, ingen Nattevaagen for at gjøre det N.
DS, s. 237 kke lært, at det er spildt · Møie, ja at det er at nære Tvivlen, at give
AE, note andsfortærelsen og den onde · Møie, ja fra Næringssorgens tvære Alvorlighed,
2T44, s. 191 e sig selv. Hver Dag har sin · Møie, men ogsaa sin Lyst, sit Maal men ogsaa
OTA, s. 199 stundom i Livets og Stridens · Møie, naar Alt forvirres for min besværede
SLV, s. 264 ktes ham det Hele en unyttig · Møie, og at det var noget ganske Andet han skulde
4T44, s. 343 er Dag have sin Plage og sin · Møie, ogsaa sin Lyst og sin Løn: dette er
NB30:68 Seere som Grundtvig) / Forgjeves · Møie, om jeg gjorde mig den. / / Hvad der saa
2T44, s. 206 Qvidens Angst, om Arbeidets · Møie, om Længselens Evighed. Men er det nu
JJ:374.a ke.« / Kan Gud Alt uden · Møie, saa forhindrer hans Nærværelse Mennesket
3T43, s. 63 formaae at udsige uden megen · Møie, stammende og afbrudt, i sin Stemning frelser
4T43, s. 130 er nydt den, da føder den · Møie, tvinger Mennesket til at arbeide i sit
NB32:57 ikke er den egl. Jammer og · Møie, tværtimod endog noget Hjælpende:
Papir 270 i Livet var bleven ham ond · Møie, Verden Forfængelighed, hans apostoliske
3T44, s. 236 men Forfængelighed og ond · Møie,« siger Prædikeren, og et saadant Ord
NB13:91 de havde spildt deres Arbeide og · Møie. / / / Χstdommens Position i dette
NB32:57 i Sandhed er min Jammer og · Møie. / Men her er det igjen, det viser sig at
NB32:57 om jeg kalder min Jammer og · Møie. / og viis mig, hvad der i Sandhed er min
SLV, s. 123 og Aandsfortærelsens onde · Møie. / Saaledes taler enhver Ægtemand, bedre,
NB22:129 gjøre Læreren endnu mere · Møie. Den ene vil af Opblæsthed paa en formastelig
EE2, s. 238 aphysisk opfattet som unyttig · Møie. Den høieste Betydning, han da kan tillægge
PS, s. 302 n sørgelig, ja en farefuld · Møie. Dog dette, har Du vel selv bemærket,
F, s. 490 selv at have Løn nok for sin · Møie. Hvilken Belønning er dog dette, at tabe
Brev 54 rbeide ikke er en utaknemlig · Møie. See, derfor mener jeg, at Deres Vilkaar
3T43, s. 98 frugtbar og betydningsløs · Møie.« Da havde han forskærtset Alt og fik
OTA, s. 373 Syndens og Tomhedens travle · Møie; men fra Guds Hjerte udgaaer Livet i det
CT, s. 280 lling bærer Dagens Hede og · Møie; o, ogsaa Den, der kjæmper med svære
AA:9 f Søen arbeidede vi os med megen · Møie; Vandet er nemlig meget lavt og saa fuldt
EE1, s. 94 sindighed, ikke Reflexionens · møiefulde Erhverven, der lyder blot Lidenskabens
4T44, s. 323 else, og Arbeidet Løn, og · Møien Frugtbarhed, og Anstrængelsen Betydning,
NB6:27.a mig med at skye Uleiligheden og · Møien med at udgive. / eller foranledige at blive
NB21:118 es, at man Dennesides kun tager · Møien og Arbeiden og Lidelserne: dette er den
NB13:91 ik det ikke for deres Arbeide og · Møies Skyld – nei tvertimod de fik det
OTA, s. 320 et som en Dands, men tung og · møisom, skjøndt dog Troen tillige er dem den
TTL, s. 411 Flugt, han, hvis Gang var saa · møisom; hvor fri bliver han nu ikke, han, som var
OTA, s. 320 tung, naar man seer til det · møisomme Arbeide i Grunden. – De kalde sig
4T43, s. 146 mmel i denne Forskjelligheds · møisomme Tjeneste? Hvor saare Meget har ikke den
OTA, s. 206 r af Stedet, gaaer hans Livs · møisomme Vei maaskee hen i unyttige Lidelser; thi
NB2:27 t begavede Hoveder blive efter en · møisommelig Dannelse og Udvikling og efter en saa i
OTA, s. 133 endnu ung og svag. Der er en · møisommelig Fremgang i det Gode, den er som Dens Gang,
AE, s. 245 ærelsen accentueres som en · møisommelig Gang, bliver dog Afgjørelsen ikke sat
AE, s. 367 den anden er trang, stenet, · møisommelig i Begyndelsen, men lidt efter lidt ......
2T44, s. 201 og Sjelen maa stride mangen · møisommelig Kamp, og mangen Gang begynde forfra. Da
4T43, s. 160 i Beredskab, eller han selv · møisommelig maa opdage dem, saa maa dog ethvert Menneske
OTA, s. 129 bag efter, samler Erfaringen · møisommelig op. / De tvende Veiledere kalde aarle og
NB29:96 at bære: en lang, lang, · møisommelig Opereren – for at blive Martyr. /
4T44, s. 338 Næring, Sandheden selv en · møisommelig Opfindelse, Døden en ubestemt Tanke,
Not5:2.1 er Dig op, hvorhen vi andre saa · møisommelig stræbe – / Det er denne Overfladiskhed
2T44, s. 198 g Veien var trang, hans Gang · møisommelig, og dog var det som kom han ikke af Stedet,
DS, s. 167 Mand har maattet udholde i de · møisommelige Aars Søgen – det var Det, man
KG, s. 91 elsen ogsaa, ved at tage hans · møisommelige Arbeide og ved at lade ham have hans Løn
AE, note ne tage en sand Videnskabsmands · møisommelige Arbeide systematisk een to tre til Indtægt,
IC, s. 252 travle Virksomhed, eller hans · møisommelige Arbeiden ikke maatte bringe ham Dig i Glemme,
AaS, s. 44 m denne Bevægelse og denne · møisommelige Forskning, jeg vil derfor foretrække
AE, s. 166 og saare langt fra min Tankes · møisommelige Gang; selv om jeg fandt hvad jeg søgte,
Not11:3 dvendighed af Philosophiens · møisommelige og dog overflødige Ophævelser. Men
AE, s. 516 er let nok at springe fra den · møisommelige Opgave at udvikle og skærpe sin Forstand,
EE:140 se jeg langsomt destillerer i mit · møisommelige Tanke-Livs dyspeptiske Proces, det forbruger
4T44 ver Vanens Trolddom, afbryder de · møisommelige Tankers lange Trætte, og lyser Velsignelse
4T44, s. 331 det en herlig Udgang paa den · møisommelige Vandring i Uforstaaelighedens Taage, da
AE, s. 386 Alt, tiltræder den lange, · møisommelige Vandring uden Vished om dog mit Foretagende
EE:147 il at bede en lille Smule paa sin · møisommelige Vandring, den standser lidt sit Hastværk,
AE, note og veed Besked om den lange og · møisommelige Vei og om Tilbagefaldet o. s. v. Gjøres
EE1, s. 379 hos Qvinden. Ikke ad Tankens · møisommelige Vei skal hun arbeide sig hen til det Uendelige;
TS, s. 51 Forstaaelse, og saa maatte han · møisommeligen Dag efter Dag arbeide sig gjennem alle
AE, note eller ikke Umagen; thi naar man · møisommeligen faaer stillet en Indvending skarpt frem,
TTL, s. 422 ens Lykke, naar han maa sanke · møisommeligen og gaae mangen kummerlig Gang for at faae
AE, s. 208 veemodigt at tænke paa Dit · møisommeligere Livs-Vilkaar og paa Din maaskee ringere
AE, s. 445 er en Adspredelse og ikke en · Møisommelighed der adskiller, naar Adspredelsens Nødvendighed
EE1, s. 166 den og Livet og Erindringens · Møisommelighed i evig Glemsel! / Siden den Tid da Lessing
OTA, s. 129 sige: jeg slap dog fra al den · Møisommelighed, i hvilken andre Mennesker trælle. Men
AE, s. 551 ter: saa fritages han for den · Møisommelighed, i hvilken den Dannede bevarer Troen, stridende
LA, s. 16 de ikke at overspringe Livets · Møisommelighed, ikke at lade haant om Lykkens Opmuntringer
OTA, s. 220 Uafhængige frit vælger · Møisommelighed, saa siger man, han er sær, »
4T44, s. 330 lendighed ( hvilken Angerens · Møisommelighed; thi det var jo ikke Saulus' s Lyst at gjøre
TTL, s. 426 Opfinder af Alt, og da, naar · Møisommeligheden kommer, at opdage, at det er den eensformige
TTL, s. 439 ved Beslutningen. Altsaa naar · Møisommeligheden og Trængselen kommer, og Nøden, den
CT, s. 190 d, at de kom ind i alle disse · Møisommeligheder og Besværligheder, udsatte for alle
JC adseretour. Uden at kjende Reisens · Møisommeligheder skjuler Sjælen sig i en vemodigt opløftende
AE, s. 139 Interjektions-Udbrud, men et · møisommeligt Arbeide, et Vovestykke er ikke et om end
DS, s. 184 e er Standsningen. De 300 Aars · møisommeligt erhvervede Drifts-Capital, den er forbrugt,
AE, s. 374 end ikke i græsk Forstand · møisommeligt erhverves i et heelt Liv, men i tydsk Forstand
IC, s. 204 . – En arbeider sig · møisommeligt ind i et dunkelt Afsnit af Historien; ingen
AE, s. 391 lighedens Dersom, kunde synes · møisommeligt nok, og at faae en Opstandelses Beviis,
TS, s. 40 llem først sidder og sanker · møisommeligt saadanne Tanker, maaskee paa Literaturens
IC, s. 30 sens besværlige Gang, hvor · møisomt den end fører til Frelsen, medens Synden
Papir 345 ell. gjennem et langt Liv · møisomt have erhvervet det store Navn. –
OTA, s. 159 re En Lysten, gjøre Livet · møisomt og kummerligt, gjøre En gammel og udlevet;
OTA, s. 170 Langsomhed, hvorfor skal det · møisomt stride sig gjennem hvad der gjør Tiden
OTA, s. 168 øre ham hans Liv suurt og · møisomt, den kan berøve ham Livet, men den kan
NB32:140 at være Aands Magt er saare · møisomt, derhos farefuldt. Saa foretrækker man
NB30:94 lig, mit Liv besværligt, · møisomt, forbittret. / Dog hvad jeg skal, det kan
NB20:63 d skulde blive mig tungt og · møisomt. / Men man har gjort os Visheden om Evighedens
OTA, s. 234 nget, mangen Gang maaskee · møisomt; den vil, naar den skal fastholdes, maaskee
4T43, s. 158 Grav, og selv har glemt hvad · Møl og Rust har fortæret, og menneskelig
CT, s. 113 en Comoediant! Saa lidet som · Møl og Rust kan fortære Evighedens Skat
EE1, s. 155 ke forfængelig Pragt, som · Møl og Rust kan fortære, det er en evig
DD:18.f der staaende 2 Mile borte fra en · Mølle faaer den til at gaae ved at lægge Fingeren
Brev 41 d Forundring opdager han, at denne · Mølle gaaer for fulde Seil – og det uagtet
Brev 41 det var Tilfældet med den · Mølle paa Volden, ligeoverfor hvilken man boer.
Brev 41 r en hvilkensomhelst Gjenstand, en · Mølle, en Hest, et Faar, Bu-Koen, ja selv hvad
Brev 81 ig paa den Maade at træde · Mølle, og saa lade min Hypochondrie være en
Brev 41 rten uden at være kommet til en · Mølle. Dette vil sige, Møllen ligger En for
Brev 41 t bort, indtil han standser ved en · Mølle. In parenthesi bemærket seer man heraf,
Brev 41 Vandringsmanden standser ved denne · Mølle. Med Forundring opdager han, at denne Mølle
Not6:18 nden. Vi fulgtes ad til Non · Mølle. Vi kom forbi et rindende Vand, Koldbæk
Brev 41 det andet – op paa hiin · Mølle; og deraf kom det, at den gik for fulde
Brev 81 som Du seer er jeg i en · Møllegang og jeg behøver blot een Time daglig
Brev 143 n kielen Elskers forliebte · Møllegang. Mine Breve ere ikke en successiv afmattende
NB18:85 Flod, der driver de fleste · Møllehjul, saaledes driver den endnu flere, de 1000
AA:8 s Fætter en Tour til Sverrig til · Mølleleie; besøgte paa Krabberup Herregaard Baron,
3T44, s. 238 e Dage komme, og Røsten i · Møllen bliver svag og alle Sangens Døttre ere
3T44, s. 238 ige, » at Røsten i · Møllen bliver svag og alle Sangens Døttre matte«
BOA, note derude i stille Landskab, hvor · Møllen gaaer klip klap klip klap, hvor Storken
Brev 41 neske et eventyrligt Noget, som nu · Møllen i dette Eventyr. Altsaa Vandringsmanden
EE2, s. 118 som der staaer etsteds om · Møllen i et Eventyr, at medens Alt dette skete,
EE1, s. 229 t samme Virkning i Livet som · Møllen i et Eventyr, hvorom det hedder: medens
Brev 11 eer, gaaer jeg selv ( ligesom · Møllen i Eventyret klip klap klip klap) min sædvanlige
EE1, s. 229 ens Alt dette nu skeete, gik · Møllen Klip Klap, Klip Klap. / Og dog har selv
EE2, s. 118 t medens Alt dette skete, gik · Møllen Klip Klap, Klip Klap.«
Brev 41 t til en Mølle. Dette vil sige, · Møllen ligger En for nær, til at der kan blive
Brev 263 og ikke længer gaaer i · Møllen, befinder jeg mig virkelig slettere end
NB3:41 tikel derom, Titlen var nok: P.L. · Møller – offentlig Understøttelse!. /
NB30:93 med en erindring om Poul Martin · Møller / 14. Journalen NB30, s. 181, NB30:94.
Brev 53 iødwad / S T. / Hr. P. L. · Møller / Copi / Høistærede! /
NB15:2 Frater Taciturnus mod P. L. · Møller / p. 39. / / / Angaaende en Yttring af
Papir 394.1 n første Artikel mod P. L. · Møller / Ved Slutningen af 47 og Begyndelsen af
NB:101 hmidt er reist bort, og P.L. · Møller aabenbart forknyttet: saa begynde de at
NB:103 og er overbeviist. / / / At Poul · Møller dog har været forsøgt i alskens Tvivl
NB:194 saa havde regnet paa at P.L. · Møller ell. en anden Bandit skulde gaae i Fælden
DD:96 t tage lidt Tilløb igjen / Poul · Møller er død. / Jeg saae imorges i den friske
NB24:119 ller et Fiirma Brødrene · Møller et Compagnie om en Samvittighed. Og lad
BOA, s. 281 ndt og saa erfaret hvad Poul · Møller etsteds siger, at man godt kan holde ud
NB:7 den Hurtighed med hvilken P.L. · Møller forstod det givne Vink om at aftræde
SFV, note me en Plads her, at Hr. P. L. · Møller ganske rigtigt ansaae » Forførerens
Brev 1 ra i Din Fraværelse. Ludvig · Møller har faaet hans Timer i Hebraisk, hans Timer
NB12:133 nye Mapper, som Bogbinder · Møller har gjort. / De fleste Msker i hver Generation,
BB:41 interessant med den Episode, Poul · Møller har lagt ind i sin Afhandling om Sjælens
NB3:41 ke denne Passus der brugt. / P.L. · Møller har nu haft den Frækhed at udgive sine
PCS, s. 129 en dansk Matros, hvilken Poul · Møller har opbevaret: Japaneseren sagde »
AE, s. 321 inut i de mulige 70 Aar. Poul · Møller har rigtigt bemærket, at en Hofnar bruger
AeV, s. 83 keed. / Dersom blot Hr. P. L. · Møller havde været en lidt betydeligere Person,
DD:18 nnes mere end de Andre ( Poul · Møller i en høist interessant Samtale d. 30
AeV, s. 79 foretagende Literat Hr. P. L. · Møller i Qvalitet af Nytaarsgratulant. Han begynder
NB23:67 en Statskirke; thi som Poul · Møller i sin Tid gjorde opmærksom paa, at Historien
AeV, s. 79 lde mange Andre end Hr. P. L. · Møller ind, thi, Herre Gud, man kan da ogsaa drive
NB12:110 blev usikker, reiste, P.L. · Møller kom med Navn under yderst slukøret frem
NB:107 4 Aar gl. Derfor kaldte Poul · Møller mig det meest gjennempolemiserede Msk.
AeV, s. 84 g jo meget godt, at Hr. P. L. · Møller og Corsaren ere til, og dog vidste jeg
NB14:77 ) Det gjaldt om at splitte P. L. · Møller og Goldschmidt ad; og at faae G. bort fra
NB10:166 frelser garantere, at P.L. · Møller og Goldschmidt dog holdt sig i Skindet
NB6:55 rholdet til Cotteriet: P. L. · Møller og Goldschmidt var det mit Bestik at sætte
NB18:44.b ivat for den Artikel mod P. L. · Møller og tilføiede: at det skulde jeg have
AeV, s. 83 , som talte jeg med Hr. P. L. · Møller om Experimentet og dettes Dialektik. Nei,
Brev 129 at lade min forevigede P. · Møller optræde. / Givet paa vort Studerekammer.
NB:123 n. Naar saaledes afdøde Biskop · Møller paa Lolland siger ( i Indl. til hans Veiledning),
Papir 302 tio / / de omnibus d. / P. · Møller poetisk forflygtiget / / 3. Exædificatio
NB2:104 / Hvad Goldschmidt og P.L. · Møller practiserer i det Større, det gjør
NB:32 i Odense; ell. ligesom hvad P.L. · Møller roste min Polemik mod Heiberg for: »
Brev 174 sse Bøger har Bogbinder · Møller sendt mig. Har Du ladet dem sætte paa
AeV, s. 82 , som han formoder. Hr. P. L. · Møller tilbyder sig nu med sin Yttring. Men en
NB32:108 d udviser og hvad allerede Poul · Møller var saa opmærksom paa uden dog at forklare
NB:7 n byder det. Artiklen mod P.L. · Møller var skrevet i megen Frygt og Bæven,
AeV, s. 80 Gæa«, og P. L. · Møller vel havde sagt det, men dog ikke sagt det,
BA, s. 311 de / / Professor Poul Martin · Møller, / / Græcitetens lykkelige Elsker, Homers
BA, s. 452 var det et sandt Ord af Poul · Møller, at Udødeligheden maa være tilstede
NB20:35 eg, Frøken Jespersen, Student · Møller, Conferentsraad Nissen, Grosserer Grønberg
G, s. 23 r« i hiint Vers af Poul · Møller, da han betroede mig, at han maatte fornegte
AE, s. 159 eles, at afdøde Prof. Poul · Møller, der dog vel var kjendt med den nyeste Philosophie,
NB12:67 En saadan Prof. som fE salig J. · Møller, det var en rigtig Professor; han forstod
BB:51 , jfr. dens Catalog S. 29). / · Møller, Dr., Georg, » Denkmäler der
NB17:38 ret) i Flyveposten af P. L. · Møller, hvor der fortaltes, at nu vare mine Buxer
AeV, s. 84 itus, ibi ecclesia: ubi P. L. · Møller, ibi » Corsaren«. Vor Landstryger
NB11:173 . / Tag Goldschmidt, ell. P. L. · Møller, mon nogen af dem havde personligt vovet
NB3:41 nes Skyld i Forhold til P.L. · Møller, og for min egen Skyld bryder jeg mig
AA:19 gt.« Dernæst at P. · Møller, ogsaa i den Tanke at det var af Heiberg,
NB30:93 t Ord af den døende Poul · Møller, som han oftere sagde til mig medens han
EE1, s. 233 aade, paa hvilken Prof. Poul · Møller, som jeg seer, ender Indledningen til sin
Not3:2.a ang p. 140. en Afhandling af P. · Møller. – / Feb. 36. / Om nogle nyere tydske
Papir 353 indvæves, skal være Poul · Møller. / / Den Dødes Erindring er i Velsignelse.
NB15:30 n af Frater Taciturnus mod P. L. · Møller. / / Hvad jeg i sin Tid godt selv forstod,
NB11:196 yt theol. Bibliothek af J. · Møller. 16de Bind 1830 p. 64 o: fl): jeg bekjender
AeV, s. 82 Ingenlunde, Hr. P. L. · Møller. Alt dette er ganske normale Phænomener,
NB12:157 en anden Side Goldschmidt, P.L. · Møller. Det var en rar Verden, maa Martensen vidne
JJ:463 en saadan Bønhas er ogsaa P.L. · Møller. En saadan Bønhas er ligesom en af Torvesjouerne;
NB17:16 kom hiin lille Artikel af P. L. · Møller. Havde jeg nu blot tænkt paa mig selv,
NB10:15 g. Men saa er det ogsaa med P.L. · Møller. Med Navn under i » Fædrelandet«
AeV, s. 84 rkeligt Menneske er Hr. P. L. · Møller. Men paatrængende, som han er, og Mange
NB:7 o førend jeg skrev mod P.L. · Møller. Nu fandtes der især i Forordet til den
NB18:44.a tilintetgjørende for P. L. · Møller.« Formodentlig vilde han, at jeg privat skulde
AeV, note mmer Indvendingen af Hr. P. L. · Møller: » det er næsten Afsindighed,
G, s. 13 atter og atter et Vers af Poul · Møller: / Da kommer en Drøm fra min Ungdomsvaar
AeV, s. 82 Betydning. Altsaa. Hr. P. L. · Møller; han befindes at være i legemlig sund
AeV, note ve. Svar: unegteligt Hr. P. L. · Møller; og da det er efter Bordet, og De vel allerede
NB10:20 , der var skeet enten P. L. · Møllers Angreb var kommet ell. ikke; der ligger
NB:36 a jeg var færdig. Var P.L. · Møllers Artikel kommen en Maaned før, havde
Not7:9 kke en Yngre læse de Ord af P. · Møllers Digt: den gamle Elsker: / / Da kommer en
AeV, s. 80 get Ubehageligt ved Hr. P. L. · Møllers Driftighed, er det mere det Fornærmelige
Brev 162 rmed De især siden Poul · Møllers Død altid har hædret mig ogsaa nu,
AeV, s. 83 som ikke overskride Hr. P. L. · Møllers Fatteevne. Hvad jeg her har skrevet, vil
Brev 315 Aarrække i afg: Biskop · Møllers Huus, ( hans elskelige Søn Poul Martin
AE, note har at beklage mig over. I Poul · Møllers Levnet har man kun anført en eneste
AeV, s. 83 d. En Opfattelse af Hr. P. L. · Møllers Reise til Sorø er ikke dialektisk vanskelig;
NB11:15 finder ved at bladre i Jens · Møllers Tidsskrift ( den staaer i 6te Bind p. 118
SFV, note opbevare Mindet om Hr. P. L. · Møllers æsthetiske og critiske Fortjeneste af
AeV, note eligt, thi det er jo Hr. P. L. · Møllers, men for ham er det dog altid et betænkeligt
AeV, note lille, thi den er jo Hr. P. L. · Møllers, men paa den anden Side er den dog maaskee
NB33:23.a / Som Münchhausens Hund en · Mønde der sleed Benene af og blev Grævling.
Oi7, s. 291 nchhausens Hund, der var en · Mønde, men ved den megen Løben blev en Grævling.
BA, s. 441 Kunststykke end at være et · Mønster af en Ægtemand. Hvor uhyggeligt kan
Not15:13 bliver Din. / Men hvilket · Mønster af ulykkelig Elskov! Det er ikke som fE
EE1, s. 401 ge, der er en Prydelse og et · Mønster for alle Tjenestepiger, en Pige, der veed
Not3:2 it«. Det turde være et · Mønster for en Recension og tillige et Exempel
BI, note s nu just ikke har været et · Mønster for Ægtemænd, det føler vist Enhver,
EE1, s. 314 Sammenhæng, det er som et · Mønster i en fiin Væv, Mønsteret er lysere
LF, s. 34 paa den Maade at blive et · Mønster i Lydighed, er jo at gjøre en Dyd af
NB12:141 himaire. / Tilværelsens · Mønster i vor Tid udtrykker at Χstus er en
EE1, s. 160 , hun prises i Landet som et · Mønster paa en kjærlig Datter, og dog er denne
FQA, s. 9 og Xantippe staaer endnu som · Mønster paa qvindelig Veltalenhed, og som Stifter
Brev 292 er er dette maaskee et nyt · Mønster saa den tredie Opdagelse blot er No 3 men
NB12:198 nderligt og dog rørende · Mønster! Ellers er det jo saaledes. Enten er det
EE1, s. 401 ærester, eller i et andet · Mønster, alle Piger Haand i Haand foran, alle Karle
NB24:162 relse, der er Χstds · Mønster, er blevet hele Slægten latterlig: og
KG, s. 121 lle vi maaskee, blot i et nyt · Mønster, gjentage Mytteriets Vildfarelse, og, hver
AaS, s. 41 evet beskrevet, opstillet som · Mønster, maaskee i » Folkebladet«
EE1, s. 401 e bagefter, eller i et andet · Mønster, to Piger og een Karl. Denne Skare danner
NB23:207 liceret Forbryder er fE i dette · Mønster. Det er en ung Mand, dannet, videnskabelig
NB34:33 en Sammensværgelse i det · Mønster. Men dog er det en Sammensværgelse, og,
Papir 263:3 staaende det er i fransk · Mønster. Om mer bemeldte Mand har flere Børn
EE2, s. 81 ne antager ligesom et bestemt · Mønster. Saadanne Betragtninger kan nu vel ogsaa
TS, s. 44 liver lige galt, blot i et nyt · Mønster: det er dog ligefuldt sandt, at Tiderne
NB32:14 , at de ere Muhamedanere i dette · Mønster: ja, jeg er lige som de Andre; og Muhamedanere
EE:35 den anden – blot et nyt · Mønster; Bonitæten er den samme ligesom ogsaa
NB35:43 -Christne i de forskjellige · Mønstere – Χstheden betragtes bedst som
NB35:43 ærd Viden om alle disse mange · Mønstere og deres Forhold indbyrdes: Alt tjenende
Papir 460 siske Oldtids Veltalenheds · Mønstere, dernæst strengt dannet sig selv i Henseende
NB35:43 af Χstne i alle mulige · Mønstere, og har stadigt tusinder af Mænd og Qvinder
NB35:43 nlede Opmærksomheden paa · Mønsteret – Χstd. samler Alt paa: Boniteten.
NB35:43 er altid Surrogatet: at forandre · Mønsteret – Boniteten bliver den samme. /
SLV, s. 83 ieblik hørlige, ligesom · Mønsteret bliver synligt i Væven, og atter forsvinder,
EE1, s. 314 Mønster i en fiin Væv, · Mønsteret er lysere end Grunden, alene kan det ikke
NB35:43 igtighed Spørgsmaalet om · Mønsteret har faaet. Det er nemlig let at see, at
NB33:60 ens Livs-Klogskab. / Og dette er · Mønsteret, hvorefter den hele officielle Χstds
SLV, note ader sig forskjelliggjøre i · Mønsteret. – Efter Forlovelsen gjør hun slet
NB35:43 ærksomheden henledet paa · Mønster-Forskjelligheden og sand Χstd. sat i Iver for her at
Ded:15 e: Til A.S. Ørsted; helbind af · mønsterpræget shirting med guldsnit ( Dedikation 15).
Ded:15 e: Til H.C. Ørsted; helbind af · mønsterpræget shirting med guldsnit, trykt på tykt
NB19:80 / See Sligt fremkommer i diverse · Mønstre atter og atter paa Grund af denne fuldkomne
NB4:108 Nei Χstd. har villet · mønstre Mskene ud, den vil ikke lade sig snare
NB35:43 større Udvalg af forskjellige · Mønstre, en lærd Viden om alle disse mange Mønstere
NB3:15 et paa mange Maader og er i mange · Mønstre, men hovedsageligen dog saaledes. Som Mængden
BI, s. 85 leologi i en Mangfoldighed af · Mønstre. – Hans Opfattelse af Venskab skal
DBD, s. 131 dslig Klogskab i forskjellige · Mønstre: vilde ogsaa hans Liv kommet til at see
KG, s. 166 ie prøvende, forskende, · mønstrende, ak, og kun med det andet Øie seer Du,
LA, s. 61 for de himmelske Hærskarer · mønstrer Slægtens Utallige. Nei, da bliver Bysnak
NB6:83 var det godt, at faae det rigtigt · mønstret ud med denne Prædikeforedragets Exception:
NB5:48 at Χstheden pludselig bliver · mønstret ud, saa det paa en alvorligere Maade skal
Papir 353 hende... / En Liigtale? – · Mønstret, der indvæves, skal være Poul Møller.
LA, s. 87 dette Corps kan aldrig blive · mønstret, ja det kan end ikke saa meget som have
G, s. 82 mmepenge – ak! ak! i den · Mønt bliver min Rigdom til saare Lidet. /
OTA, s. 305 gjøre Uret, og som ingen · Mønt er saa lille, at den jo bærer Keiserens
BI, note Onde, have bragt denne falske · Mønt i stor Circulation. Paa Dansk er Tvetydigheden
NB5:93 ige, derfor er det klingende · Mønt og fuld Valuta jeg udmynter til Opbyggelse.
BOA, s. 139 søgt sig i at fornye deres · Mønt ved at faae sig en Aabenbaring. /
DS, s. 177 mpelskatten betaltes i en egen · Mønt, at saaledes Din Forstaaen bestandigt gives
BI, s. 112 et er udisputeerligt, men den · Mønt, han udgiver, har ikke den paalydende Værdi,
CT, s. 236 andigt udgiven som en gangbar · Mønt, hvilken Ingen, hvad kun er Tilfældet
4T43, s. 155 d at lade sig betale i denne · Mønt, men vidste at gjøre sig betalt paa en
CT, s. 236 den ubekjendte, den fremmede · Mønt, seer nøiere paa, da den er tilstrækkelig
CT, s. 236 kkelig bekjendt som vedtagen · Mønt, som et godt Indfald, en lykkeligt udtrykt
4T43, s. 148 Sølv og Guld til en falsk · Mønt, som Ingen vil modtage? Vilde Du saaledes
Papir 333 r. / Det Evangelium om Skattens · Mønt. / Thema: / Guds Billede i os /
SLV, s. 360 igesom at vexle en større · Mønt; jeg troede, at Sympathien var som hiin
EE1, s. 36 igesom Jøderne at beklippe · Mønten en lille Smule; de mene, at om vor Herre
Papir 333 os / og / Keiserens Billede paa · Mønten. / I Epistelen til samme Søndag ( Phil:
Papir 432:2 ng om, at det muligt var · møntet paa mig ( ( det om Publikum; at Bogen kostede
KKS, s. 93 iere til og seer i hvilken · Møntsort denne anerkjendende Beundring udredes,
NB4:112 dligviis slet ikke kjender denne · Møntsort, ell. bestemmer dens Værd. /
EE1, s. 120 sat i den dramatiske hellige · Møntsort: Handling og Situation. I samme Grad som
EE1, s. 316 det er aldeles forskjellige · Møntsorter. Naar Historien er i Gang, da søger man
NB27:22 hændig fat og banker det Msk. · mør. Og derpaa siger han: gaae nu ud og bank
EE1, s. 393 eg – Du er min Rigdom; · mørk – Du er mit Lys; jeg eier Intet,
SLV, s. 193 etyde mig, at som jeg har en · mørk Afkrog i min Sjel, hvor jeg er en Indsidder
JC, s. 23 rens Ord, tvertimod der var en · mørk Alvor deri, der ængstede Johannes. Det
Papir 103 en Indesluttethed i sig selv, en · mørk Anskuelse af Livsforholdene, en indre Utilfredsstillethed.
CT, s. 297 af sin Historie! Thi var den · mørk den Midnatstime, i hvilken Han blev født:
IC, s. 240 Foragtedes Selskab. Thi hvor · mørk end Natten var, og hvor omhyggeligt han
EE1, s. 305 der viser sig rigtignok en · mørk Figur, indsvøbt indtil Øinene i en
CT, s. 82 ligt, at Fremtiden ligger saa · mørk for En. O, Ulykken er just, naar den ikke
NB4:117 der er Meget, som kun er · mørk Forstemthed, et verdsligt besværet Hjertes
CT, s. 268 og Trodsige kan den gjøre · mørk i Sindet. – See, det er Alt, Alt
SLV, s. 348 Aften eller med en lignende · mørk Indbildning. Jeg indestaaer for, at hverken
SLV, s. 192 har angivet, alt Andet er en · mørk Indbildning; hun er jo den Eneste, jeg
NB2:79 lens Vei bliver lige lang og lige · mørk indtil det Sidste – det maa være
NB31:57 ed, Alt bliver Exemplar, en · mørk Klump. / Præste-Eden. / /
SLV, s. 127 et Ordet: Jalousi. Det er en · mørk Lidenskab, » et Uhyre, der besudler
SLV, s. 127 «. Vrede er ogsaa en · mørk Lidenskab, men deraf følger ikke, at
BI, s. 146 , er der paa Foden anbragt en · mørk Linie, over hvilken et Par Engle titte
Not6:19 vild; langt borte høinede en · mørk Masse sig, som idelig Uro bølgedes den
OTA, s. 402 de. Naar den Velhavende i en · mørk men dog stjerneklar Nat kjører beqvemt
EE1, s. 376 l at bedrage Fjenderne. I en · mørk Nat er der intet Farligere for andre Skibe
Papir 270 e, saa vi skue ud som i en · mørk Nat, og urolige Ønsker røre sig derinde,
CT, s. 82 ken er just, naar den ikke er · Mørk nok, naar Frygt og Anelse og Forventning
BA, s. 456 , forekommer maaskee Mange en · mørk og daarlig Tale, da de endog rose sig af
SD, s. 197 stendommen, fordi den er saa · mørk og dunkel, forargedes paa den, fordi den
SD, s. 138 , en Overdrivelse, derhos en · mørk og forstemmende Anskuelse. Dog er den Intet
Brev 141 ye, ikke som sædvanligt · mørk og forstemt henkastet i et Hjørne af
Brev 181 anske tydeligt, Himlen var · mørk og overtrukken, det var saa mørkt, at
CT, s. 33 dig Græmmelse Dag og Nat, i · mørk og rugende Forstemthed, i aandløs Travlhed,
BI, s. 241 deeltagende stemt, Horizonten · mørk og skyfuld – og nu Socrates, han
BI, note tten ikke var lys og klar, men · mørk og taaget, angstfuld og rædsom, hvor
IC, s. 167 det være glemt, det er en · mørk og trist Erindring. Man kaster da den første
2T43, s. 51 ra Lysenes Fader, er det en · mørk og vanskelig Tale? Og hvis Du mener, at
JC, s. 20 nd sidder paa dens Bug; den er · mørk paa Ryggen, sølvhvid under Bugen. Det
NB12:147 n indbildt Skikkelse af mig, en · mørk Skikkelse – og saa er Bogen forfærdelig.
EE1, s. 239 i det Sagte, da træder en · mørk Skikkelse hen til ham, og denne Skikkelse
EE1, s. 381 de Øine, viser sig som en · mørk Skikkelse. Det Sidste er til en vis Grad
Not1:9 irken, det svævede som en · mørk Sky over den, men under denne formørkede
FF:166 m svæver) lægger sig som en · mørk Sky under som Grundlag for at bære det
EE2, s. 181 amler Aanden i ham sig som en · mørk Sky, dens Vrede ruger over hans Sjæl,
2T43, s. 46 Din Trods. At Livet var en · mørk Tale det tilstod Du vel, men Du var ikke
CT, s. 311 dt vi kun kjende Dig som i en · mørk Tale og som i et Speil, vi tilbede dog
HH:18 lands, et Billede, en Lignelse, en · mørk Tale om den Faderlighed af hvilken al Fad.
3T43, s. 105 en Lignelse, et Billede, en · mørk Tale om den Faderlighed, af hvilken al
Brev 94 eed jeg da! Men jeg seer som i en · mørk Tale, Ansigt til Ansigt seer jeg Dig ikke.
SLV, s. 155 Er ikke Vielsen selv en saa · mørk Tale, at der skal mere end en Digter til
2T43, s. 47 da Livet var blevet Dig en · mørk Tale, da lyttede Du jo til denne Forklaring,
AA:18 r paa Jorden i et Speil og en · mørk Tale, den har ikke beskjæftiget dem
Papir 259:1 seer i et Billede og en · mørk Tale, er udsat for. Om nu en saadan virkelig
3T44, s. 256 den er stykkeviist og som en · mørk Tale, hvilken forstaaes bedst, naar den
SLV, s. 335 e, og min Viisdom var som en · mørk Tale, hvilken ingen af de Vise kunde forklare.
3T43, s. 95 r hele Tilværelsen til en · mørk Tale, hvilken Ingen kan forstaae. –
4T44, s. 376 er kun Forstaaelsen som i en · mørk Tale, menneskeligt talt eier den ikke Forklaringen,
2T43, s. 46 rtig til Vrede. Er Livet en · mørk Tale, nu saa lad den være det, Du skulde
2T43, s. 44 at bekjende, at Livet er en · mørk Tale, og som de, i deres Tanker, vare snare
Papir 340:3 ke, naar Livet bliver en · mørk Tale, saligere dog at takke, naar Hjertet
AE, s. 539 p af et Paradox: ja det er en · mørk Tale; thi menneskeligt talt er det dog
NB25:65 gmørk, men den er som en · mørk Vei, hvor et forvirrende Lygteskin gjør
SLV, s. 290 uttethed, der nu gjør mig · mørk! O det er til at tabe Forstanden over! /
NB25:65 ørk, ja den er ikke blot · mørk, bælgmørk, men den er som en mørk
3T43, s. 92 r han aarle Himlen rød og · mørk, da siger han: det bliver Storm idag; thi
SD, s. 138 et af alt Dette. Den er ikke · mørk, den søger tværtimod at skaffe Lys
NB25:65 t er netop noget for Troen) · mørk, ja den er ikke blot mørk, bælgmørk,
EE1, s. 131 stundom i Naturen Horizonten · mørk, skyfuld; for tung til at bære sig selv,
NB17:40 t skjule dette, kun vilde sees i · Mørke ɔ: ikke sees men troes –): saa
CT, s. 46 ge Hedning seer skummelt kun i · Mørke – han kan ikke see ved Evighedens
NB29:46 r naturligt en Gru for at gaae i · Mørke – hvad Under at han da, naturligt,
Papir 275:2 rret at kunne stirre ud i det · Mørke – Kl: er tre qvarteer til 12
Papir 313 nd den Fattige, der kjører i · Mørke – men han seer hell. ikke Stjernerne,
KG, s. 180 ige, men just derfor famler i · Mørke – mon det vel ogsaa bliver lysere
Not14:1 s ( ϕως) / · Mørke ( σϰοτος) / /
NB:177 af Herren udkastet i det yderste · Mørke / Det, at et Gevær klikker betyder ikke
Not10:9 and er af Naturen Dunkel og · Mørke 3) Den msklige Forstands Opklarelse ved
CT, s. 154 det er lige saa umuligt som i · Mørke at see ved et Lys, der ikke er tændt.
OTA, s. 282 dsprede Sindet ved i Nattens · Mørke at tænde den kunstige blussende Flygtighed.
NB8:36 mmer til at tænke paa mit Livs · mørke Baggrund lige fra det Tidligste. Den Angest
Papir 434 denne Ukjendelighed, dette · Mørke blev der ingen Forskjel paa Hyrde og Leiesvend.
EE2, s. 223 løfter ham op fra Sorgens · mørke Boliger. Han derimod bliver ikke uundværlig
SLV, s. 170 hende, der forkorter mig de · mørke Dage, og øger en Evighed til vor lykkelige
NB2:54 t gaaer dog ikke min Ungdoms · mørke Drøm i Opfyldelse, og derfor hvor hjemmelig
SLV, s. 249 , jeg har siddet i Dødens · Mørke dybt saaret af den Tanke, at jeg kunde
Papir 31 mme, hvilket det var, da man jo i · Mørke ei kan bestemme noget Rumforhold.
3T44, s. 278 ja som gik hiin alvorlige, · mørke Eneboer, der sang sørgeligt for Folket,
Brev 54 farefuldere Poster i Nattens · Mørke engang imellem raabe til hinanden: saaledes
EE1, s. 308 , men blot en bred Blonde? I · Mørke er det umuligt at afgjøre. Hvad det
NB29:46 , at ingen Nat og » intet · Mørke er halv saa sort« som dette Mørke
IC, s. 64 t uden at modsige sig selv. I · Mørke ere alle Katte graae – og naar det
KG, s. 58 hvo Næsten er. Frelser Du i · Mørke et Menneskes Liv, formenende, at det er
4T44, s. 303 fylde Floder mod at lade et · Mørke falde over hele Ægypten! Men dette var
NB20:20 kildrer den tvertimod med noksom · mørke Farver. / Hvoraf forklarer han da, at Χstd.
BB:37 urer ved at slutte dem inde i · Mørke fede dem saa stærkt som ellers ikke
EE1, s. 381 in Jalousi, da pludselig den · mørke Figur bag ved den begynder at røre sig.
EE1, s. 235 Skridt tilbage i Parquettets · Mørke for at betragte hende uden at blive seet.
EE2, s. 197 sig ikke spotte, og Tungsinds · Mørke fortætter sig omkring Dig, og en vanvittig
EE1, s. 131 det er som om det i det dybe · Mørke fødtes i Angst – saaledes er Don
G, s. 11 den sindssvage Konge ud af hans · mørke Gjemme, Noget der, da min Ven endnu var
IC, s. 161 se Tidsspilde og Tungsinds · mørke Grublen: alt Dette vil, bort fra os selv,
EE1, s. 306 af Forstands-Organer. Hendes · mørke Haar slutter sig ømt og blødt om
FB, note skede ved Lys og troet hun havde · mørke Haar, men see! ved nærmere Eftersyn
EE2, s. 193 g i de mørke Vande, i dens · mørke Hemmelighed, hvor der selv ved Middag er
JJ:99 Af og til bliver jeg sat ned i det · mørke Hul, der kryber jeg omkring i Qval og Smerte,
BI, s. 314 ppe, eller skjulte sig i dens · mørke Huler, kort sagt, søgte sin Virkelighed
Not10:9 ys. / 2) Der forudsættes · Mørke i den msklige Aand. – Subjektet bliver
EE1, s. 43 en Lænke, der er dannet af · mørke Indbildninger, af ængstende Drømme,
EE1, s. 126 m. Ligesom i et Solsystem de · mørke Legemer, der modtage deres Lys fra den
G, s. 16 En Dag kom han op til mig; hans · mørke Lidenskaber havde aldeles faaet Overmagten.
FB, s. 186 da maaskee see, at hidse alle · mørke Lidenskaber i hende, haane hende, spotte
3T43, s. 102 tirrede ned i den Afgrund af · mørke Lidenskaber, som forestillede sig for ham,
TTL, s. 414 Aflad er vel en ny Synd, men · mørke Lidenskabers ugudelige Paalæg er vel
Papir 340:3 sad i Angestens yderste · Mørke med forfærdelige Tanker, forladt af
NB33:33 mer lyst og saa Skumring og · Mørke men uafbrudt lyst og med den høieste
SD, s. 170 t forandrer sig maaskee, den · mørke Mulighed glemmes vel. Saalænge kommer
SD, s. 238 ghedens Historie-Maleri hiin · mørke Mulighed. Og dog, hvis denne ikke havde
TS, s. 103 aar det er mørkt som i den · mørke Nat – det er jo ogsaa Døden vi
CT, s. 222 r Skibsføreren, naar i den · mørke Nat Skibet ikke vil lystre Roret, og ingen
NB32:62 entyr, et Digt; eller naar i den · mørke Nat Stjernerne blinke fra den uhyre Hvælving!
SLV, s. 99 herligt Bryllup, gjør den · mørke Nat til Dag, / Med de virakblandte Fakler
OTA, s. 338 andsbred for sig i Lidelsens · mørke Nat, da kan Troen see Gud, thi Troen seer
AE, s. 543 nger, det seer Stjernen i den · mørke Nat, det reiser den lange Vei, nu er det
EE1, s. 166 it Moderliv! Dig hilser jeg, · mørke Nat, jeg hilser dig som Seirherre, og dette
CT, s. 205 han frygtes. I Fortvivlelsens · mørke Nat, naar ethvert Lys gik ud for den Lidende
CT, s. 270 iebliks Uvished er liig den · mørke Nat, saaledes er igjen enhver enkelt Begivenheds
Papir 313 r med Lygter paa sin Vogn i den · mørke Nat: seer han bedre et lille Stykke end
NB29:46 halv saa sort« som dette · Mørke og denne Nat, hvor alle relative Formaal
SLV, s. 190 omme fra Tungsindets yderste · Mørke og dog komme præcise til det Klokkeslet,
BOA, s. 250 der ingen Frelse er men kun · Mørke og Dumhed. Med Begeistring for Philosophiens
Brev 84 vil, som sidder og synger i · Mørke og faaer Syner og bliver bange. Har jeg
EE:113 erindre os om vore egne oplevede · mørke og lyse Timer vil vi ikke tabe Ligevægten;
Brev 311 er har gaaet en lang Vei i · Mørke og opdager at han har tabt Noget, man gruede
Not1:6 ת. Der siges at herske · Mørke og Skygger Job: 10, 21. וְ
SLV, s. 335 hvis Viisdom er som Nattens · Mørke og som Havets Dybde uudgrundelig, /
2T43, s. 48 at give, dog gav den hen i · Mørke og som paa det Uvisse, vel glad, fordi
FF:40 e til Adspredelse og Beroligelse i · mørke og sorgfulde Timer for ængstede Samvittigheder
CT, s. 185 ge Maade at adsprede Dig Dine · mørke og sørgmodige Tanker: at give Dig det
3T43, s. 98 thi der havde udbredt sig et · Mørke omkring ham og det var som en bestandig
BI, s. 123 ed hvad han selv siger om den · mørke orientalske Mystik, der danner Modsætningen
FB, s. 149 r et Lys, medens der ruger et · Mørke over Hedenskabet. Denne Tale har altid
CT, s. 216 sig et uigjennemtrængeligt · Mørke over, hvo der er den Retfærdige, og
EE:27 e desto stærkere i det tomme og · mørke Præsens, de følte dem bundne i. De
EE1, s. 386 / Himlen er skyfuld – · mørke Regnskyer rynker den som sorte Bryn over
Papir 270 l, da stille Fortvivlelses · Mørke rugede over Din Sjæl, og Du dog ikke
EE2, s. 241 gaaer ham imod, naar Uveirets · Mørke ruger saaledes over ham, at hans Nabo ikke
AE, s. 511 r bag Forhænget, raader de · mørke Runer, øiner Forklaringen, og nu afpræker
EE1, s. 170 nde om, at det er fra Livets · mørke Side jeg henter dem, deels fordi de ligesom
AA:12 ende den lyse, til hvilke den · mørke Side, men først vilde lade Centrifugal-
Brev 144 ns Hjælp at forjage det · mørke Sind hos mig. Om derfor end Dit Spil ikke
Brev 147 saa ofte har adspredt mit · mørke Sind. At bede Dig under Alt dette at tænke
F, s. 469 første Station, holde i det · mørke Skuur, anende, hvad der skal vise sig,
SLV, s. 208 g dybere synker Bekymringens · mørke Sky over mig, jeg kan neppe see hende,
Not6:27 drive hjem og afgive Forgrunden; · mørke Skyer, afbrudte af de enkelte stærke
AA:3 re meget dybe. I Contrast til denne · mørke Speilflade hæver nu en enkelt Blomst
3T43, s. 65 det, der forklarer, naar den · mørke Tale ender? Det er Kjerlighed. Hvad er
2T44, s. 189 elens Angest ahner, hvad den · mørke Tale handler om. Men Angesten vaagner til
AE, s. 266 arskab. Men at forstaae denne · mørke Tale saaledes, som var al Vanskelighed
3T44, s. 247 i stille Forundring over den · mørke Tale, at haabe mod Haab; frelser den Fortvivlende
OTA, s. 406 e Intet kan begribe af denne · mørke Tale, hverken Lidelsens Grund eller dens
2T43, s. 47 det en Forklaring af Livets · mørke Tale, som intet Menneske var istand til
OTA, s. 365 , som varer en Dag, og i den · mørke Tale, som varer 70 Aar. Ak, medens Mange
OTA, s. 365 orstaae, Kjærlighed i den · mørke Tale, som varer en Dag, og i den mørke
AE, s. 513 k – til at skimte i den · mørke Tale. Christendommen er en Existents-Meddelelse,
OTA, s. 364 Intet, Intet fatter af denne · mørke Tale: ikke derfor er Gud hverken tabt eller
AE, s. 511 overtroiske og sværmeriske · mørke Taler om dets Uforstaaelighed, lige saa
CT, s. 103 kesprog, og fremsætte mine · mørke Taler til Harpespil.« Pslm. 49,
4T44, s. 312 for et tungblodet Menneskes · mørke Tanke at tale saaledes om det at forstaae
Not8:2 endes rene dybe – mine · mørke Tanker – mine tungsindige Drømme,
EE2, s. 122 or Andet, saa for at slaae de · mørke Tanker bort, men I have allerede forlængst
JJ:335 igieuse, derfor skal man holde de · mørke Tanker borte; Gud vil vi skal være glade.
Brev 142 g og bekymret som den hvem · mørke Tanker ikke unde Fred, hvem lønlig Sorg
TTL, s. 423 , som jo komme tidsnok med de · mørke Tanker og de bedrøvelige Erfaringer:
SLV, s. 197 Og hun er min. Hvor er alle · mørke Tanker og Indbildninger kun et Spindelvæv,
JJ:118 e. / Hvad der endnu boer i mig af · mørke Tanker og sorte Lidenskaber, det vil jeg
SLV, s. 193 om jeg er med Taushed og med · mørke Tanker passer et Nei bedre for mig. Dog
4T44, s. 311 ungblodet« Menneskes · mørke Tanker, Du takker dog ikke Gud for, at
3T43, s. 100 sin Sjæl i Bekymringer, i · mørke Tanker, i urolige Stemningers ufrugtbare
SLV, s. 350 o mig, om det kan forjage de · mørke Tanker, tro mig, jeg lover Dig det, det
Papir 318 kelig, der her omgaaes med · mørke Tanker. Mit Øie fulgte snart det elskende
EE2, s. 199 er en svækket Vellystlings · mørke Tanker; glem, at Du var Barn, at der var
SLV, s. 337 Tørvegrav mig mit Alt: de · mørke Trærødder, der hist og her ragede
EE2, s. 193 or Træerne speile sig i de · mørke Vande, i dens mørke Hemmelighed, hvor
KG, s. 126 hed, der snarere, ligesom det · mørke Veierligt for den Sørgmodige, vilde
NB30:107 nene Jule-Aften maa vente i det · mørke Værelse – just fordi Forældrene
SLV, s. 32 l, om det var i en Time i det · mørke Værelse at kunne holde sin Sjel paa
NB2:79 Salighed. Naar Barnet i det · mørke Værelse bier paa at Døren skal oplukkes
EE2, s. 78 en Børn ere, naar de i det · mørke Værelse vente paa Juletræets Aabenbarelse;
EE2, s. 79 ig selv i tungsindige Tankers · mørke Værelse, saa bliver Du vel stundom angst
SLV, s. 185 me til hende, kun de enkelte · mørke Øieblikke har jeg for mig selv, hun
Not11:39 αιος den · mørke). / 42. / d. 4 Febr. /
NB20:41 r vi længst om i aldeles · Mørke, betræffende hvor vi ere, og alt det
CT, s. 82 irkningen, ligger det dybeste · Mørke, den sorteste Nat. Man skulde nu troe, at
F, s. 513 aer ikke som Harald Blaatand i · Mørke, den tager ikke feil, tager ikke Liigskjorten
SLV, s. 143 dt bange for at gaae alene i · Mørke, det var da ikke saa forskrækkeligt;
Papir 270 stus som Vankundighed, · Mørke, Død; den skildrer den Enkelte før
AE, s. 53 or let, blev lukket udenfor i · Mørke, fjern fra hiin evige Salighed o. s. v.
NB31:14 Nat« over Mskene, · Mørke, Forvirring, kort de ere – Natførere.
AE, s. 496 rsker drager frem af Glemsels · Mørke, han maa rigtignok være kisteglad, at
EE1, s. 411 at styrte sig ned i det dybe · Mørke, hvor den har sin Rod. – Jeg har lagt
SLV, s. 166 kunne see Misligheden i det · Mørke, hvor en Anden antager der er slet Intet
3T43, s. 70 et, der er i et Menneske, er · Mørke, hvor stort bliver da Mørket! Naar der
Oi1, s. 135 res; der maa lyses op i det · Mørke, hvori statskirkeligt eller folkekirkeligt
TS, s. 69 er Lyset) skjule mig i Nattens · Mørke, i den Udflugt eller Undskyldning som forstod
SLV, s. 143 for ikke at være bange i · Mørke, ikke ængstes ved at see Liig, eller
EE1, s. 106 en og benytte Øieblikkets · Mørke, medens Maanen stiger op igjen for at lyse
CT, s. 222 iser sig, naar Alt er Mulm og · Mørke, medens Stormen raser, naar enhver Bestemmelse
Not3:18 øie og Lave, det Lyse og · Mørke, mell. et glimrende Held og en deri flettet
OTA, s. 402 ygter, herligt kan see i den · mørke, men dog stjerneklare Nat. Saaledes leve
Papir 270 ud, trængte ind i dette · Mørke, naar du følte din Sjæls Skikkelse
SLV, s. 249 n, der har siddet længe i · Mørke, naar et skarpt Lys falder ind, ikke strax
4T44, s. 319 s Engel styrter frem fra sit · Mørke, naar han med Lynets Hurtighed er der til
KG, s. 17 Lysets Veie forvandle sig til · Mørke, naar man vender sig mod Lyset: saaledes
NB15:101.d l at ville styrte sig i dette · Mørke, og at det er under Ansvar, og væsentligen
2T44, s. 206 ødselens Veer, om Nattens · Mørke, om Kampens Forfærdelse, om Qvidens Angst,
EE1, s. 106 ikler sig ud af Tordenskyens · Mørke, saaledes bryder han frem af Alvorens Dyb,
NB32:127 er dem. Paa den anden Side · mørke, skumle Dæmoner, som længst have siddet
CT, s. 67 marvløs Trøske lyser i · Mørke, som Dunstens Løgtemand gjøgler i
AA:3 ner ned imod dem, som ogsaa ved det · Mørke, som Træernes Blade udgyde derover, paatvinger
EE1, s. 219 Latone til Hyperboræernes · Mørke, til Æqvators lyse Ø, og kan ikke
EE1, s. 429 r drømmer om Skovens dybe · Mørke. – Man vender sig til den anden Side,
DD:208 dsprede det hyperboræiske · Mørke. / M: H: / Det var altsaa med den i sit
SLV, s. 238 ve, der ligger i det yderste · Mørke. / Og dog lod hun jo et Ord falde om, at
Brev 216 e læse Skrift – i · Mørke. Denne Skrøbelighed er Dem tilgivet,
NB15:101.d Bevidsthed sank ligesom i et · Mørke. Her ligger Bestemmelsen: det Grundløse.
EE2, s. 181 iet ligger Sjælen som et · Mørke. Man kalder dette Blik et keiserligt Blik,
OTA, s. 338 Gud, thi Troen seer bedst i · Mørke. Naar Klogskaben trøster en Lidende,
NB2:79 i Sligt kan ikke bestemmes i · Mørke.). Men man troer, at Forandringen vil komme,
Papir 427 er det naturlige Msk. som idel · Mørke: det at lide. Hav Tak derfor; at aldrig
SLV, s. 251 dselige Forandring af Lys og · Mørke; Hjertet kan ophøre at slaae ved en pludselig
OTA, s. 232 Grund i, at han er vant til · Mørke; men det kan ogsaa have sin Grund i, at
Not10:9 ndig. I Mangelen er han · Mørke; men i Bevidstheden herom ell. i Trangen
SLV, s. 80 , fordi denne kun er synlig i · Mørke; paa Ulykkelige, for hvem Forskjel paa Dag
CT, s. 70 naar den seer klart i Nattens · Mørke; thi det er ikke ved utilladelige Midler.
Papir 270 de Du betegne den uden som · Mørke? Men naar da Haabet, Himmelens Sendebud,
OTA, s. 419 ligste Tid er hjulpen ved en · mørkere Anelse; som oftest har Ynglingen, hvad
NB11:218 o mere man forklarer dem, desto · mørkere vorde de.« Det er, de skal ikke
CT, s. 297 Han blev forraadt var dog end · mørkere! Slægten maatte ønske denne Nat ude
G, s. 28 En enkelt Skygge viser sig end · mørkere, et enkelt Fodtrin behøver lang Tid for
EE1, s. 131 eblik synes Horizonten endnu · mørkere, men hurtigere endnu mere glødende blusser
OTA, s. 332 rvelsens Skygge sig desto · mørkere. Dette Forbillede er den Herre Jesus Christus.
Brev 39 dem, nogle ganske smaa bitte · mørkerøde. verte / Paa den Tavle ( paa hvilken det
JJ:256 tsaa medens det netop bliver · mørkest, thi hvor er saa mørkt som i Graven,
Brev 135 iisning, ja end ikke i den · mørkeste Afkrog af Verden skal jeg tvivle om, at
TTL, s. 404 kunde spærre Dig ind i den · mørkeste Afkrog, og kunde dog ikke lukke Gud ude;
CT, s. 67 igt er; thi ikke er der i den · mørkeste Nat selv for en Angstfuld saa Meget, der
CT, s. 269 , ja hvert Øieblik som den · mørkeste Nat. Jeg vil erindre mig om, at aldrig
EE1, s. 187 Ildslue, der vil oplyse det · mørkeste Skjul, og skulde hun endda ikke opdage
KG, s. 126 g, at det da just i Nødens · mørkeste Time blev ham ganske klart, at trods al
SD, s. 224 maaskee af Sorg synke i det · mørkeste Tungsind – og en Nar af Sjelesørger
NB5:67 erhovedet i den Grad hyldet i det · mørkeste Tungsind og den dybest rugende Elendigheds
OTA, s. 403 d lige saa farligt som den i · Mørket blinde Veiledning. Imidlertid gives der
KG, s. 186 den glatte Iis, naar han ved · Mørket eller paa anden Maade er forbleven uvidende
NB25:65 rvirrende Lygteskin gjør · Mørket endnu større – det forvirrende
Papir 303 ring og see een Stjerne, indtil · Mørket falder mere og mere paa, og man seer flere
NB2:256 glade« ( Luc: 22, 5), at · Mørket har seiret og maa seire » uden at
NB15:5.a.a Vinteraften raaber Kl. 8: nu · Mørket Jorden blinder, og Dagen tager af. /
TS, s. 69 , 11) » vilde jeg sige, · Mørket maa dog skjule mig, saa bliver Natten et
Brev 311 gruede for den lange Vei i · Mørket men det gik dog fremad man haabede at naae
4T43, s. 155 are Blik snart gjennemskuede · Mørket omkring Dig. Nu var Du glad og tilfreds,
TS, s. 69 ver Natten et Lys omkring mig, · Mørket selv er ikke mørkt for Dig, og Natten
EE1, s. 131 lusser det op, det er som om · Mørket selv tabte sin Ro og kommer i Bevægelse.
Papir 270 ra Døden til Livet, fra · Mørket til Lyset. Gjentager nu end ikke disse
3T43, s. 70 rke, hvor stort bliver da · Mørket! Naar der i Hjertet boer Syndens Angst,
3T43, s. 99 Glædens Dag seirede over · Mørket, en fuld Bekræftelse i det indvortes
4T44, s. 314 Lyset der gjennemtrænger · Mørket, hurtigere end Tanken der adspreder Taagerne,
CT, s. 57 Hedningens Vei ender i · Mørket, Ingen fandt tilbage ad den. Fuglen slipper
3T44, s. 277 ævnens Piil, der flyver i · Mørket, rammede den Forhadte. –
NB28:34 to uigjennemtrængeligere · Mørket. / / / høist to / Aflad. /
EE1, s. 376 rne ud, der skuffer mere end · Mørket. / Din Johannes. / Hun sidder i Sophaen
NB2:256 er ud ved Nattetid, sniger sig i · Mørket; kun Ondskaben, der gjør Nat til Dag,
4T44, s. 330 ikke blive træt! Thi naar · Mørkets Engel ifører sig al Forfærdelse,
DD:208 ngry, det er Solens Kamp med · Mørkets sidste Anstrængelser det er som en Digter
4T43, s. 138 / Først drager Apostelen · Mørkets Sløer bort, fjerner Omskiftelsens Skygger,
4T43, s. 137 n, trænger endog ind hvor · Mørkhed og Dødens Skygge er, i Bjergets Indre,
KG, s. 18 r Dig at betragte den, men ved · Mørkhedens Speilbillede forbyder Dig at gjennemskue
LP, note ne: Børneballet. / Stille og · mørkladen er vel min Hede; / Dog under Lyngtoppen
SLV, s. 27 slank og fiint bygget, meget · mørkladen. Udtrykket i hans Ansigt var tænksomt,
Papir 344:3 remdeles. / Det » · mørkladne Efteraar« er derfor ikke blot veemodigt;
SLV, s. 24 en ømme Sammensmelten, der · mørkner Skoven og gjør Engen grønnere. /
EE1, s. 390 den skjuler sig i Skyer, den · mørkner Skovens Baggrund, det er som trak den Gardinerne
OTA, s. 307 g Fuglen flyve bort, lad det · mørknes over Markerne: Guds Rige vexler ikke med
NB15:103 flyver først, naar det · mørknes« og » Videnskab« kommer altid
EE2, s. 116 dlertid svævede der dog et · mørkt Fatum over denne Lykke. Sæt det slog
TS, s. 69 ng mig, Mørket selv er ikke · mørkt for Dig, og Natten lyser som Dagen«.
AA:46 længere Tid at have siddet i et · mørkt Fængsel, fik Solen at see: die Gewalt
KG, s. 18 Som den stille Søe grunder · mørkt i det dybe Væld, saaledes grunder et
NB23:138 et som et Asyl. Vel er der · mørkt i Fængslet, men I have Lyset; og der
NB31:57 den er ideeforladt, en Masse, et · mørkt Legeme. Thi Loven for Masse er at den Enkelte
OTA, s. 402 lv Lyset med, og det er ikke · mørkt nærmest omkring ham; men netop fordi
CT, s. 295 e gjøre vort lykkelige Liv · mørkt og alvorligt, o, eller vort, som det synes
CT, s. 295 kelige Liv, dog alligevel for · mørkt og alvorligt. Derfor bede vi Dig, Du, som
NB20:14 e Verden. Men istedetfor nu · mørkt og menneskefjendsk at gjøre Andre ulykkelige
Papir 31 et. Thi tænkte man sig aldeles · mørkt og nu eet Lyspunct, saa vilde man slet
EE1, s. 50 og Tonerne. Mit Værelse er · mørkt og skummelt, en høi Muur holder næsten
CT, s. 88 klare op; thi det bliver lige · mørkt om ham og lige usaligt, enten han lever
NB2:125 lukker Øiet, for at have Alt · mørkt om sig. / Det er bekjendt nok, at Geistligheden
TS, s. 105 orstand: de døde, Alt blev · mørkt omkring dem – det er jo Døden
SLV, s. 256 g slukke Lysene, naar Alt er · mørkt omkring mig og jeg selv taus, befinder
NB11:14 igter, ikke tillige Forf. / · Mørkt seer det ud; og dog er jeg saa rolig. /
TS, s. 103 hed er udslukket, naar det er · mørkt som i den mørke Nat – det er jo
NB2:79 Døren oplukkes, lige saa · mørkt som i det første. Forsaavidt der ingen
JJ:256 mørkest, thi hvor er saa · mørkt som i Graven, klarer Gud op. / Det andet
EE1, s. 321 , som et langt Stykke ud var · mørkt som Metal. Stien og Bygningerne paa den
KG, s. 70 ykke, ligesom Den søger et · mørkt Sted, der undrende vil betragte Stjernerne.
NB31:111 fik Ynglings-Indtrykket. I · mørkt Tungsind gaaer deres Ungdom hen –
SLV, s. 40 et Menneske, der gik ind i et · mørkt Værelse for at hente Noget, naar jeg
SLV, s. 208 rigtigst selv at staae i et · mørkt Værelse. Hvor det lønner sig at være
Brev 129 godt kunde have seet i et · mørkt Værelse; andre have formeent, at det
Brev 181 g overtrukken, det var saa · mørkt, at allerede Kl. 6 om Eftermiddagen var
EE2, s. 181 ee, derfor er hans Øie saa · mørkt, at Ingen kan taale at see derpaa, hans
Not3:16 har forvildet sig og det er · mørkt, maa han vente hele Natten brændende
NB2:119 gen Kunst at skildre Verden · mørkt, men Kunsten er, at Ens Liv nøiagtigt
TTL, s. 457 er dets Væsen end nok saa · mørkt, og er Forlystelsen end nok saa skummel,
IC, s. 64 es som alle Andre: saa er det · mørkt, og vi ere alle ....., eller hvad det var
SLV, s. 208 ngen Trediemand? Nei. Alt er · mørkt, overalt Lysene slukkede. Det forstaaer
CT, s. 299 t gaaer ud – saa er Alt · mørkt. Der er i den hele Slægt ikke eet Menneske,
JJ:397 gik jeg ud af Vesterport, det var · mørkt; i en af de Smaa-Alleer gik jeg et Par Drenge
EE1, s. 304 ke, jeg beder Dem; det er jo · mørkt; jeg skal ikke forstyrre Dem, jeg stiller
Brev 27 selv, lad det, at Du på en · Måde er sat udenfor Livet, forhindret fra at
NB28:56 gen af journalen efter fire · måneders pause / d. 1 Martz 1854. / /
Brev 26 ør således, kunde Du også · måske træffe mig mellem 5 og 6 Eftermiddag.
Brev 27 tter / S. K. / Du vil selv · måskee bemærke, at det nu dog er mange Dage