S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 340 ller Fuglesangens Gjenlyd fra · Naboe eller Gjenboe. Nei, her er den lige Fordeling.
NB2:38 Msket skulde tale den ene med sin · Naboe og i det Høieste med nogle flere Gjenboer.
JJ:184 paa Landet og han talte med hans · Naboe): / » Ja min Ven og Naboe, det bliver
JJ:184 Naboe): / » Ja min Ven og · Naboe, det bliver som jeg har sagt, vort Forhold
AA:45 rte, uden for at finde det hos sin · Naboe; Han gjør endnu et Forsøg han fremstiller
EE1, s. 51 er uden for et Vindue i en af · Naboegaardene slaaer sine Triller, uden for det Vindue,
LF, s. 41 en ny Glæde, naar saa ogsaa · Naboen begynder, og saa Gjenboen, og naar saa
SLV, s. 130 e har en Forestilling om, at · Naboen dyrker den; lykkelig Ægtemanden, hvis
NB25:109 Ord, vender hun, skjult af · Naboen, Hovedet til Side, og et Blik mod mig, saare
KG, s. 186 elighed. Sammenligning er som · Naboens fugtige Grund; selv om Dit Huus ikke er
KG, s. 88 , Brødre, Frænder, rige · Naboer – som kunne gjøre Gjengjeld. Men
KG, s. 88 saa » beloe hans · Naboer ham« ( Tobias 2, 8). Det var den
EE2, s. 41 ion, naar Tanter og Cousiner, · Naboer og Gjenboer finde det passende, Noget,
G, s. 35 rt. Man kan da ikke stole paa · Naboer og Gjenboer og Bladenes Udsagn, om man
EE2, s. 150 g har just heller ikke spurgt · Naboer og Gjenboer til Raads, om hvad jeg skulde
Papir 300 eels fordi Du er bange for · Naboer og Gjenboer, men det er ikke smukt af Dig
NB11:47 a: saa bliver han udleet af hans · Naboer og Gjenboer; og kommer han saa dog til
NB19:53 r Penningen og sammenkalder · Naboer og Veninder til Hyrdens Glæde, der gaaer
KG, s. 88 Venner og Frænder og rige · Naboer, hvad man ikke maa kalde et Gjestebud, thi
KG, s. 87 ne Frænder, ei heller rige · Naboer, paa det de ikke skulle indbyde Dig igjen
NB:215.c.a Hænder, dog vel ikke hans · Naboes endnu mindre – Mængdens, der ingen
SFV, s. 88 Hænder, dog vel ikke hans · Naboes, endnu mindre – Mængdens, som ingen
NB3:55 Iver bestræbe sig for, at · Nabo-Folkene maa blive Vidne til vor Skjændsel. /
Not1:7.c nd af Trangens Størrelse. 2) · Nabofolkenes Undertrykkelser. 3) fordi man forklarede
EE1, s. 50 Lys borte. Det maa være i · Nabogaarden, formodentlig en omvandrende Musikant. Hvad
NB34:10 il Politiet: spær af, spær · Nabo-Gaderne af, vi kan have Mylder nok endda af Msker.
AaS, s. 43 ødesees med Forventning af · Nabogaderne, Christenbernikovstræde og Peder Madsens
EE1, s. 327 fra Gaden af, da Huset intet · Nabohuus har. Der maa formodentlig hendes Sovekammer
EE2, s. 81 dt hyggeligt. Man gifter sig; · Nabolauget klapper i Hænderne, finder, at man har
BMT, s. 217 at det kan høres ind i et · Naborige. / 3) Den er dum-klog. Den er ikke simplement
NB8:11 iethed, og er da ogsaa et farligt · Naboskab for den Egennyttige, thi saa har han jo
NB16:50 det at adlyde ikke det farligste · Naboskab, der lader sig tænke, som var det at
SLV, s. 71 iver Elskov som det farligste · Naboskab, thi ogsaa Eders Elskede skulle komme til
KG, s. 23 et Værn, snarere et farligt · Naboskab; det bedste Værn mod Hyklerie er Kjerlighed,
Brev 262 det blev en Rædsel for · Naboskabet, at hiin uendelig Snaksomme nu, som man
SLV, s. 422 lfælleds, han danner ikke · Nabovinkel med hende. Hverken fra hans eller fra hendes
Brev 79 fælleds Grundlinie danner · Nabovinkler med livlig Omskiftning af Vinklernes Størrelse.
SLV, s. 157 ge, fordi Ægtefolkene ere · Nabovinkler paa den samme Basis. Hvad er det, der bringer
Papir 337 aarørende. – vi danner · Nabo-Vinkler. / / Ligesom Evangeliet om Lilierne indeholder
SLV, s. 71 er af Skræk, en Latter fra · Naboværelset, hvor mine afrettede Haandlangere sidde,
BI, s. 322 ivattheater. Absichten haben, · nach Absichten handeln, und Absichten mit Absichten
Papir 252:4 sicht – ein Ideal, · nach allen Regeln der im Geiste abgezogenen
BB:39 er wirklichen, markigen nicht · nach Belieben ausgedeuteten und abgezogenen
BB:12 r lateinischen Urschrift, und · nach dem §5, des drittens Capitels ist ein
BB:7 god: » Wenn das Streben · nach dem Absoluten sich in der neuern und neuesten
KK:8 ie Urgeschichte der Menschheit · nach dem biblischen Berichte der Genesis, kritisch
BB:12 letzter Tag, eine Pantomime, · nach dem Entwurfe eines hiesigen Theaterfreunds
Not3:6 z aller Regelmässigkeit, · nach dem ersten Eindrucke etwas Erkältendes
NB12:31 wird, und sie nicht, wie Andere, · nach dem Geschmack des alten Adams und der Vernunft
BB:14 em Naturglauben hervorgegangen und · nach dem heidnischen Orient, als ihrem Vaterland
Not13:6 in und durch ihre Mittelursachen · nach dem Maaße ihrer verliehenen Wirkbarkeit
BB:2.c e diejenige Sylbe erhält, die · nach dem Rythmus unter die Arsis fällt,
BI laube ( an die Fortdauer der Seele · nach dem Tode) gründet sich auf die Beweise,
BI, s. 350 üllen kann. Jenes Streben · nach dem Unendlichen führt ihn auch gar
BI, note er Gleichzeitiges weiß, was · nach dem verständigen Zusammenhang für
BI, s. 143 maligen Redner gefielen sich, · nach dem Vorbilde des Gorgias und Lysias, in
NB22:21 weltlicher Fürst seyn; · nach den fleischlichen Χsten ist er gekommen,
NB22:21 heulich. / Der Messias soll · nach den fleischlichen Juden ein großer,
Not11:30 er der eine, men der all-eine; · nach den Gestalten seines Seyns er han ikke
Not7:1 / Meid nur die Sehnsucht · nach den Sünden / So kannst Du noch viel
BI, s. 266 er die großen kann ohnehin · nach den Zeugnissen der Alten kein Zweifel sein),
Not11:22 er ingenlunde, at det ikke · nach der Hand, post actum kan blive det, nachher
AA:46 nach ihr und sagte: O meine Sonne, · nach der ich so lange mich gesehnt habe, ich
BI, s. 212 des griechischen Geistes ist · nach der moralischen Seite als unbefangene Sittlichkeit
BI, s. 142 eichgültigkeit erscheint. · Nach der Verurtheilung nemlich läßt er
BB:12 . / 22. Faust ein Trauerspiel · nach der Volkslegende bearbeitet von August
BB:51 ere Ausgabe, die aeltere ist, · nach der Vorrede, vom Jahre 1519). / »
BB:12 ommen, ist uns nicht bekannt. · Nach der vorstehenden Dedication ist der Buchdrucker
BB:12 t eine Tragoedie v. Goethe. / · Nach der zweiten Ausgabe vom Jahre 1808 bearbeitete
NB24:156 n Herz im Busen haben, darf ich · nach dieser treuen Darstellung ... Schonung
BI, note ophist wußte den Gegenstand · nach dieser und jener Seite hin zu wenden, und
BB:2 nung derselben in den Strophen · nach einer gewissen Regel. Das System der durchgreifenden
Not11:22 rende, men kun der Potens · nach er det actus purus. / 23. / d. 5 Jan: /
BI, s. 123 Sinnlichkeit, und schmachtet · nach Erlösung aus den Fesseln des ihn einkerkernden
BB:2 es ausgebildet haben. Der Zeit · nach erscheinen sie unmittelbar auf Guillem;
BB:2 / Die Poesie der Troubadours · nach gedruckten und handschriftlichen Werken
AA:46 e die Augen wieder, sah unverwandt · nach ihr und sagte: O meine Sonne, nach der
KK:2 assung der heiligen Geschichte · nach ihrer allgemeinen Tendents und im Verhältniß
BB:7 als die er uns der Hauptsache · nach im ersten Theil in Ton und Haltung erscheint,
Not11:3 reb selv, ist das ihr Natur · nach in den Begriff Uebergehen. Dog ikke virkelig
BB:3 Prinzessin Brambilla ein Capricio · nach Jacob Callot.«, der i høi Grad
Not3:6 und will seiner ganzen Natur · nach keinen einzigen Schritt thun, der ihn das
Not11:16 ogisk, og gaaer dem Inhalt · nach nødv: over i det Empiriske. Potentsen
Papir 24:9 ndte ( vexelviis ell. eensidig / · nach oben          nach unten. / /
Not3:8 p. 79 og ff: » Wie Goethe · nach Obigem, alles An und Eingelerhnte nicht
BB:2 it lang anhaltender Reimfolge. · Nach Raynouard gehört es in Anfang des zwölften
NB23:75 wird auch die Sache betrieben. · Nach reiflicher Überlegung halte ich' s
BB:12 ürtel. Posse in einem Akt · nach Rousseau. Es ist eine freie Übersetzung
BB:12 . Darin erzehlet wird, wie er · nach seinen wiederholten teuffelischen Verschreibung
NB11:82 eine Aufsicht auf ihn geschehen · nach seinen Worten. / Anført i de wolf. Fragmenter,
Not11:30 derfor Læren om Gud som Gud · nach seiner Gottheit. den levende Gud er den
BI als eines Negativen erkannt und ( · nach seiner Weise freilich) mit so festem Pinsel
BI, s. 142 Fremstilling), hat der Redner · nach seiner Weise so übertrieben, daß
BB:7 , der einen hellen Lichtschein · nach sich zog: das undeutliche, im Auge gebliebene
Not11:9 uften viser sig der Materie · nach som Alles Seyn. Dette burde nu egl. ikke
BI Einsichten mit. Ja auch dem Style · nach tragen nur noch die nächsten Reden
BB:39 en und abgezogenen Geschichte · nach und nach verschmäht.« /
EE2, s. 194 Er willigte dem Anscheine · nach ungern ein, und die Phantasie der Prinzessin
Papir 24:9 sidig / nach oben          · nach unten. / / I sidste Betyd. tage Logikerne
BB:39 gezogenen Geschichte nach und · nach verschmäht.« / Journalen BB,
Not3:6 ihr vorfinden, dem Anscheine · nach völlig regellos, im Grunde aber doch
AE ken den einzigen immer regen Trieb · nach Wahrheit, obschon mit dem Zusatze mich
BI, s. 123 , der einzig in der Sehnsucht · nach Wiedervereinigung mit Gott lebt, dessen
BB:2 neinander ketteten und erstere · nach Wohlgefallen durch den Sinn verbanden.
KK:10 seu liber de tribus impostoribus. · Nach zwei Mss. und mit Historisch-Litterarischer
Not3:8 ihren angeborenen Neigungen · nach, halb Stoiker und halb Epicuræer sind!
Not3:8 nserer Natur oder unseren Anlagen · nach, ihnen den erfoderlichen Gehalt zu geben
BB:2 ahmte den Gesang der Vögel · nach, ließ Hunde und Affen ihre Kunststücke
Not9:1 n ɔ: der Möglichkeit · nach. – Naturlichkeit i Modsætning til
EE1, s. 301 ie Treue, / Die Reue / Kommt · nach. / Brevene lyde saaledes: / Johannes! /
BI, note gthiere unzufriedne, dem Vogel · nachäffende Fledermaus, folgt in verschiedener Hinsicht
Not3:1 altso mit aller knechtischen · Nachahmung, mit jedem gelerhten Diebstal fremder Allegorien
Not9:1 umiddelbar Lighed, Urbild og · Nachbild er ikke wesentlich traadte ud fra hinanden.
Not9:1 a nemlig Vorbild für das · Nachbild. – ved Mskets Ebenbild kommer Differentsen
NB27:79 Wir sind verschieden, je · nachdem unsre Leiden verschieden sind. Man könnte
BI, note rrung hat nun die Wirkung, zum · Nachdenken zu führen; und dieß ist der Zweck
BB:12 ol mit neuen Erinnerungen als · nachdenklichen Fragen und Geschichten der heutigen bösen
BA, note Tænkning aldeles identiske ( · nacheinander og nebeneinander), og bliver det for Forestillingen,
Not3:6 rden, die sich vielleicht im · Nachfolgenden nicht unangenehm wiederholen wird, daß
BI, s. 148 heinbar, weil sie von der ihr · nachfolgenden Selbsterhebung überwogen wird. In diesem
NB4:91 til som han er kjerlig. / Tauler · Nachfolgung des armen Lebens Christi 2d Afdeling §
NB4:102 e ganske færdige. / I Taulers · Nachfolgung des armen Lebens Jesu Χsti, som jeg
NB10:180 Religion der alten Griechen. / · Nachg. W. 2d B. No XI. p. 655. / Jeg kommer derved
BI, note t uendelig Positive. / Solgers · nachgelassene Schriften und Briefwechsel herausgegeben
BI, note Heyse. Leipzig 1829. / Solgers · nachgelassene Schriften und Briefwechsel. Herausgegeben
Not3:6 hen Umgange dargestellt. Ein · nachgelassenes Werk von Johannes Falk.      Leipzig
BI, s. 303 uerst aufgebracht, Ast hat es · nachgesprochen; og derpaa følge de Alvorsord, som Hegel
BI, s. 134 jernt hendøende Gjenlyd, ( · Nachhall vilde jeg heller sige), kunde have sin
AA:12.9 o in krankhafter Erschöpfung · nachher den ganzen Tag hinschleppen will.«
Not11:22 post actum kan blive det, · nachher kan det blive det Seyn-Könnende. Antage
NB27:79 ich aufgeregt; die ihm noch · nachklimmen, will er nicht irren, ihnen die Lust an
Not2:2.b den Deel af hans theatralischem · Nachlasse. – / Findes i Studenterforeningens
BB:12 e von Lessings Theatralischem · Nachlasse. Lessing soll zwei verschiedene Plane zu
BI, note der geschriebenen Rede von der · nachlässig gesprochenen nur möglich war. /
BB:12 ücke, von dem man gewisse · Nachricht hat, ist aus spateren Zeiten. Es gab im
NB27:75 esten læst i en engelsk Bog ( · Nachricht v. Leben und Charakter des Dr. Bateman,
BB:12 ich die älteste bestimmte · Nachricht von Fausts Leben. / 2. Jo Wierius de Præstigiis
BB:12 tungen 1704. S. 746. Tentzels · Nachrichten sind aus Briefen des Mutianus Rufus, welcher
BB:12 fl. / 26. Einige literarische · Nachrichten über Faust stehn in Kochs Compendium
BB:12 17. Christoph August Heumanns · Nachrichten vom Dr. Faust in Heubners Bibliotheca magica.
BB:12 0 fl. / 18. Boks und Baumanns · Nachrichten von Faust, im Hanöverschen Magazine
BB:12 octor Faust; die ältesten · Nachrichten von ihm stehen in der Berliner Monatsschrift
BI, note gung des Socrates eine so treue · Nachschrift aus der Erinnerung haben, als bei dem geübten
NB24:156 r nu Hr Schultz: Die gütige · Nachsicht ....... Derpaa gjør han en Undskyldning
BB:12 rlin 1823. 12. / 30 Geistlich · Nachspiel zur Tragoedie Faust von Dr. Carl Rosenkranz.
BB:12 ber » Christliches · Nachspiel zur Tragoedie Faust« von K. Rosenkranz.
Not2:2 ber » Christliches · Nachspiel zur Tragoedie Faust« von K. Rosenkranz.
BI dem Style nach tragen nur noch die · nächsten Reden der beiden Brüder, als den Uebergang
Brev 130 So wie der Scherz / So wie die · Nacht / Eh' man' s gedacht. / Du fortalte forleden,
NB4:75 te der zwei neidischen Schwestern · Nacht 617-637, 3de Bind) hvor der fortælles
BB:20 3 p.10 / So zieh' ich Tag und · Nacht einher, / Das Herz so voll die Welt so
NB24:160 derom i 1538), hier eine ganze · Nacht hindurch tranken und sangen: » Da
EE:53.a r traümt diese phantastische · Nacht vom mir? – / v. Eichendorf: Dichter
Brev 75 / / » wandelt in der · Nacht«. / / 26 April 1846. /
Brev 139 vergeht keine Stund in der · Nacht, / Da mein Herze nicht erwacht, / Und an
NB24:160 Da trunken sie die liebe lange · Nacht, biß daß der helle Tag anbrach: Sie
DD:27 rner eine Erscheinung aus dem · Nachtgebiete der Natur 1836 p. 214. / d. 11 Juli 37.
FF:58 » Eine Erscheinung aus dem · Nachtgebiete der Natur 1836. p. 299. / Det er saa umuligt,
DD:26 ns » Efterretninger aus dem · Nachtgebiete der Natur« saa tørre, at man
BB:42.f Kerner eine Erscheinung aus dem · Nachtgebiete der Natur. 1836. p. 217.) /
Papir 1:1 ns Sachs: Die Wittenbergisch · Nachtigall, so man jetz höret überall. /
BI, note tscher. Berlin 1827. / Smlgn. · Nachträge zu Sulzers allgemeiner Theorie der schönen
NB32:104 e sige: Du bist vollbracht · Nachtwache meines Daseins), vistnok er mit Liv Qval
EE1, s. 45 hilles: / Du bist vollbracht, · Nachtwache meines Daseyns. / Mit Liv er aldeles meningsløst.
JJ:7 Ja, denn sie kommen zurück als · Nachwelt«. / cfr Herder zur Litteratur und Kunst 16d
BB:7 g theils zugleich, theils bald · nachzeitig entgegen gebracht werden, so daß der
Not3:4 vornehme Anstand ist schwer · nachzuahmen, weil er eigl. negativ ist, und eine lange
Papir 252:4 Wahrheit, Thor, ist ein · nackendes, hagres, trocknes, zermalmendes, alles in
DD:161.b m Gymnosophisterne hos Inderne: · Nackte Fakir' s laufen ohne irgend eine Beschäftigung
CC:1 ut audias nos tua humanitate. · Nacti enim sumus hunc hominem pestiferum, et
CC:1 t interficere. Auxilium igitur · nactus a deo ad hunc diem usque steti, testimonium
CC:1 æsentia abi, opportunitatem · nactus, arcessam te, simul sperans, fore, ut sibi
Papir 260:3 Den protestantiske Lære om · Nadv. danner Modsætning til Socinianerne o:
Papir 260:4 Xsti Tilstædeværelse i · Nadv:, ell. om Brødets og Vinens Forhold til
NB12:180 kommer til Χstus, men · Nadver er det dog kun i Sandhed, naar Χstus
Oi7, s. 289 erens Sacramente! Det var ved · Nadverbordet Christus, selv fra Evighed indviet til
NB11:139 eden. / Evangeliet om den store · Nadvere ( 2 Søndag i Trinitatis) begynder med
NB18:3 / p. 33. / / Evangeliet d. store · Nadvere / p. 86 o: fl. / / » Standsning«
NB12:180 er jo ikke Dig, der holder · Nadvere med Χstus, men først Χstus,
NB12:180 rst Χstus, der holder · Nadvere med Dig, og saa først holder Du Nadvere
NB12:180 ikke, at Χstus holder · Nadvere med Enhver Saadan. Nei, kun Den, der hører
NB12:180 kommer til Dig), og holde · Nadvere med ham og han med mig. ( thi det er jo
NB12:180 vil jeg gaae ind og holde · Nadvere med ham, og han med mig. Thi vistnok er
NB12:180 og saa først holder Du · Nadvere med ham. Naaden er Alt.). / Det Mærkelige
NB18:60.e , at i Evangeliet om den store · Nadvere siges ikke at det var til et Bryllup Indbydelsen
NB26:55 / I Evangeliet om den store · Nadvere undskylder En sig og siger: jeg tog en
Papir 1:1 i sin Sermon om den hellige · Nadvere, at det var godt om man kunde nyde den under
EE:192 forberede os til den hellige · Nadvere, da maae vi vogte os for, at her ikke indsniger
NB18:60 simpel. / Evangeliet: den store · Nadvere. / / / Thema: / Livets Alvor. /
NB18:103 ner en Saadan. / Den store · Nadvere. / / Man kunde spørge: med hvad Ret lader
NB18:61 e videre. / Evangeliet den store · Nadvere. / / Thema. / / Hvilken er den største
CT, s. 266 sentligen med til den hellige · Nadvere. Vilde det ikke ogsaa være den forfærdeligste
NB12:180 ær modtage Brødet og · Nadveren – men deraf følger dog endnu ikke,
Papir 69 at man netop havde betragtet · Nadveren ( hvilket man jo ogsaa gjorde) som noget
NB12:180 an med mig. Thi vistnok er · Nadveren dette Synlige, at nu disse virkelige Msker
KG, s. 372 Hjælp for at troe, at Du i · Nadveren erholder Dine Synders naadige Forladelse.
TAF, s. 302 Mangfoldighed. Derfor kaldes · Nadveren et Samfund med ham; den er ikke blot til
EE:150 ikke, at Kirken altid har anseet · Nadveren for at henhøre til disciplina arcana
NB28:59 vl og Jammerlighed. / Blodet i · Nadveren negtet Lægfolk. / / Det har dog maaskee
Oi7, s. 289 nye Testamente forstaaer ved · Nadveren og dens Forpligtelse, vogter Præsterne
NB12:181 e til Samtidige; men Ordene ved · Nadveren siges directe til os. Det er mit Legeme
Papir 69 rligere, at tænke mig, at · Nadveren som det egl. centrale i K. oprindelig har
EE:104 ed den dogmatiske Afspiisning med · Nadveren sub una specie indtraadte i hele Livet
DD:135 e Manichæerne fordi de nøde · Nadveren sub una specie og senere forkjettredes
NB30:45 gsmaal, om man tør deeltage i · Nadveren uden at forpligte sig til at døe for
BI, s. 309 troede, at de synlige Tegn i · Nadveren vare tilstede for at friste Troen), –
EE:192 den fortrinlige Betydning af · Nadveren, – men den anden, som ogsaa skal skee
NB11:139 t Χstus selv er Spisen, er · Nadveren, er Maaltidet. Dersom vi nu spise af dette
CT, s. 274 ig Længsel har deeltaget i · Nadveren, er saa Længselen stillet, skal saa Længselen
AE, s. 49 ntagelse af Daaben ligesom af · Nadveren, for at være sikker i sin Sag. /
CT, s. 266 igt og forbilledligt, med til · Nadveren, ikke blot saaledes som det historisk hører
DD:124 t heri kunde fE blive Læren om · Nadveren, Luthers Opfattelse etc.) ( det Jødiske
IC, s. 107 u disse Ord i Forbindelse med · Nadveren, man har udviklet en Lære om Christi
NB28:59 til at negte Lægfolk Blodet i · Nadveren, men en vis, om man saa vil, Anstændigheds-Følelse
Papir 69 hrist. kjendte dog vel ogsaa · Nadveren, og dog citerer Paulus Indstiftelsesordene
SD, s. 239 e som Indstiftelses-Ordene i · Nadveren, saa dog som de Ord: Enhver prøve sig
NB28:14 har jeg intet Ansvar. / Som med · Nadveren, saa vilde det ogsaa vise sig med Daaben,
Papir 69 rfor Chr. i Indstiftelsen af · Nadveren, saaledes som det fortælles i det N.T.,
Papir 69 ede Grundtvig ikke sit Angreb mod · Nadveren, som noget virkeligt, men mod Daaben som
Papir 70 l Symbolet – forandret · Nadveren. – / Træffende og meget prægnant
EE:192 g. ( Paulus, 2 Cor. V.) / Om · Nadveren. / / Du finder, at den er et skjønt Tegn
NB30:45 vige Salighed at avle Børn. / · Nadveren. / / Man kunde opkaste det Spørgsmaal,
Not1:7.p : personlige Nærværelse i · Nadveren. Allestedsnærværelsen tilhører,
Papir 497 lk burde formenes Blodet i · Nadveren. Da svarer en Biskop, som selv blev Martyr:
KK:2 ing om Χst. i Læren om · Nadveren. Den sande inderlige aandelige Sammenligning
NB12:181 es er det med Χsti Ord ved · Nadveren. Der ere mange Ord opbevarede af ham sagte
NB28:14 e, Sacramenterne og Ordet. / Tag · Nadveren. Idet jeg nu tænker at ville gaae til
Papir 497 formenes Χsti Blod i · Nadveren: tænk Dig dette. » Er dette saa
CT, s. 266 r, kort, dersom Nogen gik til · Nadverens hellige Maaltid uden hjertelig Længsel!
CT, s. 265 ærdeligen ville deeltage i · Nadverens hellige Maaltid! Fader i Himlene, Længselen
IC, s. 160 kommet hid for at deeltage i · Nadverens hellige Maaltid, at denne Dag maatte i
CT, s. 266 n hjertelige Længsel efter · Nadverens hellige Maaltid. / / Det er ikke noget
IC, s. 159 ans Ihukommelse at deeltage i · Nadverens hellige Maaltid: Du gik jo idag først
CT, s. 265 høre vistnok ikke med til · Nadverens Indstiftelse, dog staae de i Fortællingens
CT, s. 266 sige, Indlednings-Ordene til · Nadverens Indstiftelse, og dette er igjen for hver
NB32:52 live ved i det Uendelige. / · Nadverens Sacrament bruges saa ligesom Forsonings-Offeret
Not4:4 fE Treenighed – · Nadverens Sacramente – Unionen er egl. udgaaet
Oi7, s. 289 i Legemes og Blods Samfund! / · Nadverens Sacramente! Det var ved Nadverbordet Christus,
Oi7, s. 288 man at byde Gud under Navn af · Nadverens Sacramente, Christi Legemes og Blods Samfund!
NB12:180 istnok er det saa, at Du i · Nadverens Time, følgende Indbydelsen »
Papir 474 om sidde øverst tilbords ved · Nadverne, som kaldes Veiledere og Rabbi o: s: v
Papir 409:2 ll. ikke Samvittighedens · Nag borttages – hvad er saa Synds-Forladelse?
JJ:334 men Nag kan man ikke see, · Nag det er skjult, en skjult Frugtsommelighed,
JJ:334.a kkelige fandt Hvile – men · Nag følger med derind. / Allerede her ligger
AE, s. 492 thi Nag kan Ingen see, og · Nag gaaer med over enhver Dørtærskel.
AE, s. 492 ens Bevidsthed endog blot som · Nag i Forhold til en enkelt Skyld, saa er denne
AE, s. 492 etop det Forfærdelige; thi · Nag kan Ingen see, og Nag gaaer med over enhver
JJ:334 elige Skikkelser – men · Nag kan man ikke see, Nag det er skjult, en
NB9:23 erlig tilgiver mig, ikke bærer · Nag mod mig; men kom hun til at forstaae mig,
KG, s. 222 Nag«, thi Nid og · Nag negte Kjerligheden i det andet Menneske
KG, s. 292 elig til at bære Nid eller · Nag og langtfra uforsonlig, hører man ikke
FB, s. 199 sig stort paa den, og bar et · Nag til den, hvilket vor Tid har gode Grunde
Oi10, s. 406 derfor i Misundelse fattede · Nag til Dig: saaledes er det ogsaa gaaet mig.
3T44, s. 281 vervunden, og bærer intet · Nag til Seierherren – men at han skulde
KG, s. 222 tillige kunne bære Nid og · Nag! Saaledes fordeles det i Verden: Den, som
KG, s. 222 id« eiheller » · Nag«, thi Nid og Nag negte Kjerligheden i det
FB, s. 114 g, jeg skjuler intet hemmeligt · Nag, fordi Du negtede det.« Han skulde
EE2, s. 73 orbittrer ikke, bærer ikke · Nag, glæder sig ikke over Uretfærdighed,
KG, s. 222 ige, som ikke bærer Nid og · Nag, han bærer Byrderne. Hver bærer sin
KG, s. 222 den: Den, som bærer Nid og · Nag, han bærer igjen ikke det andet Menneskes
SLV, s. 231 a Ønsket, naar lønligt · Nag, naar Døds-Angest fortærer Kraften,
TTL, s. 413 ikke ville skjule lønligt · Nag, som leed man Uret, at elske og ikke ville
Not1:6 og i Samvittighedens · Nag. Hvad deres Varighed angaaer, da lærte
JJ:61 vori vi ahne Lady M. Samvittigheds · Nag. Jeg troer Virkningen vilde have blevet
4T44, s. 350 Mennesket ved en Tidlang at · nage ham og ikke unde ham Ro. – Hvor ligger
4T44, s. 319 Tornene begyndte at pine og · nage, Intet vidste uden at vaande sig. Anderledes
BB:32 aus München, som nu er blevet · nagelfast i Maanedsskriftet«. – ( Ved
EE:36 terjektion, og slet ikke har noget · Nagelfast, ( Alt er Rørligt – Intet Urørligt,
BI, s. 251 drücken, nichts Niet- und · Nagelfestes. Eben der Begriff ist dieß fließende
NB2:73 ælens Nagen, og Pælens · Nagen paa det Eminente. Saaledes har jeg forstaaet
NB2:73 t det Eminente paa Pælens · Nagen, og Pælens Nagen paa det Eminente. Saaledes
SD, s. 143 gdom i Dit Inderste, som din · nagende Hemmelighed, som en syndig Kjerligheds
4T43, s. 123 ikke tilbage hos ham som et · nagende Minde. Han bekjendte, at Herren havde velsignet
HH:5 nd en anden Lethe skal borttage det · Nagende og Fortærende deraf. / Nytaars Morgen
SLV, s. 25 elv, og man staaer der med en · nagende Smerte i Sjelen, beskæmmet ved sin Brøde:
AE, s. 485 eengang det Lindrende og det · Nagende, det Lindrende fordi den er Frihedens Udtryk,
SD, s. 134 Brand i Fortvivlelsen, dette · Nagende, hvis Bevægelse er bestandigt ind efter,
NB:34 ade mig fornemme Pælen som · nager – dette er min Lidelse. / Min Fortjeneste
SLV, s. 200 an ligger paa en Pinebænk · nager det overalt. Hun kan foragte – store
3T44, s. 260 ves en eensom Smerte, som jo · nager dybest; fremmed Erfaring skal ikke trøste
4T44, s. 329 Erindring, der som en Pæl · nager i Kjødet, som en Satans Engel bringer
EE:193 gde: » Der er en Sorg, der · nager paa min Sjæl, der forbittrer min Glæde
4T44, s. 333 ig, og nu denne Mulighed! Da · nager Pælen i Kjødet; thi dersom et Menneske
SD, s. 184 b gjør at det er ham saa) · nager saa dybt, at han ikke kan abstrahere fra
4T44, s. 325 delsen fornemmes og Pælen · nager, har Apostelen ene med sig selv at gjøre.
EOT, s. 267 e skal han fornemme, hvad der · nager. Saa den er ikke sand, den Undskyldning,
TAF, s. 298 forfulgte, flye fra hvad der · nager; han udbreder sine Arme, han siger »
SD, s. 134 len, er just hvad der holder · Naget ilive og Liv i Naget; thi just derover
SD, s. 134 holder Naget ilive og Liv i · Naget; thi just derover – ikke fortvivlede
IC, s. 178 ttede ham, indtil de tilsidst · naglede ham til Korset – som det sees paa
OTA, s. 197 nes Øine vare – som · naglede til Korset af Forfærdelse over dette
Papir 259:1 p. 17 hedder: Men i hans · Naglegab og aabnede Side fandt Fortificationen ganske
EE1, s. 221 v, hvad han havde villet, at · nagles til Korset eller at kastes for vilde Dyr,
KG, s. 115 jublede, som en Forbryder at · nagles til Korset: var det virkeligen Kjerlighed!
F, s. 515 det Kors, til hvilket man skal · nagles.« / Hvad Medarbeidere angaaer, da tør
NB:34 fra min tidligste Tid har været · naglet fast til en ell. anden indtil Afsindighed
NB17:60 udholde at være saaledes · naglet sammen med Barberen; og at vælge en
SD, s. 184 uendelige, negative Selv sig · naglet til denne Servitut. Det er altsaa her et
AE, s. 525 ten kun er det ved at være · naglet til det Paradox at have begrundet sin evige
NB19:22.a delser, dømt som Forbryder, · naglet til et Kors – naar han saa siger:
IC, s. 174 tragtninger, men selv maaskee · naglet til et Kors ved Siden af ham – at
NB19:22.a spottet, bespyttet, forbandet, · naglet til et Kors: at troe, at hans Ord have
EE1, s. 320 ige Flugt, skjøndt den er · naglet til Jorden. Et Veemod var der udgydt over
G, s. 18 ortrylle Pigen. Som Prometheus, · naglet til Klippen, medens Gribben hakker hans
NB15:110 rhaanet, bespyttet endelig · naglet til Korset – og han siger: troer
TS, s. 86 ge Dannelse! / Saa bliver han · naglet til Korset – og saa blot eet Suk
CT, s. 300 rende Undergjerninger; men · naglet til Korset gjør Han et endnu større,
EE1, s. 221 yriet. I Tanken saae han sig · naglet til Korset og Himlen aaben; men Virkeligheden
IC, s. 113 es paa ham. Naar man seer ham · naglet til Korset som en Forbryder, da siger man
Papir 340:15 blot i Døden er han · naglet til Korset, men i Livet bar han Misforstaaelsens
NB17:36.b elige Mishandlinger bliver han · naglet til Korset, og maa nu for silde indsee,
OTA, s. 197 Moderen stod hos – som · naglet til Korset; da Disciplenes Øine vare
OTA, s. 197 ragt, sagde han – selv · naglet til Korset; da Moderen stod hos –
LF, s. 13 mig bundet og atter bundet og · naglet til Stedet, hvor daglig Sorg og Lidelser
CT, s. 270 e, lænket om Haand og Fod, · naglet til Væggen, er saaledes tvungen som
PS, s. 254 det Kors, til hvilket den er · naglet, eller at udrive den Piil, med hvilken den
CT, s. 194 re bunden, bunden, ja eller · naglet, eller korsfæstet til den Betingelse,
NB8:21 af det Kors, til hvilket han blev · naglet. Og dersom det havde været muligt, dette
BB:2 n Poesie eigentumlich, und wie · nahe liegend uns dieß Verfahren auch scheinen
BB:7 unternahmen, nicht auf den so · nahe liegenden Gedanken gekommen sind, es müsse
Not3:17 rkning p. 3 » Meine · Nähe und unser Entschluß hier einzusprechen
BI Beweise selbst aber, wenn wir sie · näher betrachten, führen uns wieder auf etwas
BI, note r eine höhere Einsicht an; · näher betrachtet sind es aber nur Interessen
Not7:1 r wir in uns versinken, / Je · näher dringen wir zur Hölle, / Bald fühlen
Not10:2 / Ich seh' ein Weib / Uns immer · näher kommen, auf ätnäischem /
Not10:2 Ich Arme! / Sie ist es wirklich: · näher kommend lächelt sie / Mir zu mit heiterm
BB:12 t, worüber uns aber keine · nähere Anzeige zugekommen. / / Schriften über
BI, note haus verschlossen ist .... Das · Nähere in Ansehung des Dämonion des Socrates
BB:12 n seinem Buche: Göthe aus · näherem Umgang dargestellt, wo er die Originalität
Not2:2 uche: » Göthe aus · näherem Umgang dargestelt.« – /
Not3:6 / Marts 1836. / / Goethe aus · näherm persönlichen Umgange dargestellt. Ein
BB:2.b e der Trobadours, ein Beitrag zur · nahern Kenntniß des Mittelalters v. Friedrich
BB:7 n den individuellen Bezug, und · nähern sich einem Allgemeinen, ja Allgemeinsten
Not3:8 egensatz bildete, die Schärfe · nahm, ihn zurechtlegte und mit der Welt ins Gleichgewicht
BI, s. 212 t dieß noch nicht auf sich · nahm, sondern sich von einem Andern, Aeußeren
BB:2 dern Zug: entweder stellt sich · nähmlich der Dichter als unmittelbaren Theilnehmer
BB:39 te Geschmack die derbere aber · nahrhafte Kost der wirklichen, markigen nicht nach
NB12:31 l die neugierige Vernunft solche · Nahrung nicht darin findet, auch der alte Sinn
EE:89 cht, ein Hemde draus unter Thranen · näht, schützt mich dis besser als alles Eisen,
NB10:207 ver blot; Enkens Søn af · Nain – han bæres allerede ud; Lazarus
NB25:36 roens Frugt. / Enkens Søn fra · Nain / eller / Mødet mellem Død og Liv.
FF:194 os som med Jøderne, da de ved · Nain udbrød i Sandhed: Gud haver besøgt
NB14:46 Prædiken om Enkens Søn fra · Nain): Evangeliet lærer os ikke hvad vi skal
4T44, s. 336 e som hiin Enkens Søn fra · Nain, der han vaagnede op paa Baaren, ak, iforveien
NB12:183 r Evangeliet om Enkens Søn i · Nain, kom Visby dog til at gjøre en Bemærkning
Papir 329 t Evangelium om Enkens Søn i · Nain. / Han blev opreist, Christus sagde: stat
NB14:56 der tales til. Enkens Søn af · Nains Opvækkelse er altid fremstillet som
NB8:79 i Alle enige i. Og dersom en · Naiv ( ɔ: en Ironiker) vilde spørge dem:
Not3:14 / Det er en ganske egen · naiv barnagtig Tone, der gaaer igjenem den hele
Papir 366:1 at have ophørt at være · naiv eller aldrig at have været det. Naivetet
NB28:7 stnes Stræben laae en · naiv Forestilling om virkelig at kunne naae
EE1, s. 399 jeg i dette Øieblik kalde · naiv Lidenskab. Naar nu Vendingen er gjort,
AE, s. 457 n ikke selv bliver comisk ved · naiv Misforstand af sin ethiske Lidenskab. En
NB27:87 kjøn og sand Forstand er · naiv nok til at kunne kalde Gud » sin
EE1, s. 227 r Forfatter, der nu enten er · naiv nok til at troe, at Alt kommer an paa den
Papir 254 edsfaklen, og den er ogsaa · naiv nok til at troe, at den paa en Maade gaaer
NB29:112 s hans Kone havde været · naiv og qvindelig nok til at sige til ham: men
BB:7 ør han en Distinction mell. · naiv og realistisk og en mere ideell, phantastisk,
BA, s. 392 en var af Grækerne ligesaa · naiv opfattet som Sandseligheden, fordi der
NB8:95 ter Judas. Abraham a St. Clara er · naiv overbeviist om, at han var den nederdrægtigste
EE1, s. 423 r gjør hende langt mindre · naiv selv end Venus. Ikke brød jeg mig om
NB27:23 lige Ungdommelighed var for · naiv til at opdage, hvorfor den ikke forskylder
G, s. 35 for den Dannede at forholde sig · naiv til den; men i dette hans Sig-Forholden
EE1, s. 412 kun at hun ikke stiger op i · naiv Ynde, eller i unbefangen Ro, men bevæget
Papir 366:1 cretion og kan aldrig være · naiv). / Mangel paa Primitivitet ( det Primitive
BA, note esom dens Sandselighed var mere · naiv, dens Timelighed mere sorgløs, –
Papir 369 e har ophørt at være · naiv, endnu mindre er det en naturlig msklig
SD, s. 203 alitet var for lykkelig, for · naiv, for æsthetisk, for ironisk, for vittig
BA, s. 371 n Uskyldigheden er imidlertid · naiv, men den er ogsaa uvidende. Saasnart det
Papir 369 l Generation; Oldtiden var · naiv, men det følger af sig selv at den moderne
BI, note er den for naturlig og altfor · naiv, men for den, der er ironisk udviklet, viser
NB6:59 rnemhed, at han nu er bleven · naiv, og ganske er gaaet Glip af det Point: om
BI, s. 334 da denne Sandselighed ikke er · naiv, saa følger deraf, at den samme Vilkaarlighed,
JJ:327 , reisende, opmærksom paa Alt, · naiv, undselig og dog freidig. Ved at combinere
BB:7 g Gave. Det gjør hans Humor · naiv. – Fra pag: 80-84 leverer S: selv
Papir 366-1.a hvert Menneske skal være · naiv. – Naivitet er frelsende mod phantastiske
SLV, s. 119 skabets Lykke læser denne · naive Argumenteren, naar man ved ethvert Argument
EE2, s. 126 e Betydning, maa den have den · naive Evighed i sig. Har Du nu engang erfaret,
EE2, s. 143 rligheds illusoriske eller · naive Evighed paa en eller anden Maade maa hæve
BI, s. 197 ing til Strepsiades' temmelig · naive Folketro, vil senere faae en Slags Betydning.
BB:7 ges gesetzt, so entsteht jener · naive Humor; wird aber dabei in die Ferne, in
SLV forstaaer hinanden, saa er i hans · naive Lune, som en Umiddelbarhed, de Differentser
Papir 589 dre om Berlingske Tidendes · naive men sande Bekjendtgjørelse af hans Dødsfald,
NB12:177 idt tilgiveligt) forbleve i den · naive Mening, at det skulde lykkes dem at ligne,
AE, s. 441 Forfattere og Forfatterinder · naive nok til indirecte ved Bønnens Indhold,
Papir 366:1 . / Mangel paa Naivetet ( det · Naive og det Tillærte. Det er ikke Modenhed
Papir 369.b / – og Sandheden / Det · Naive og det Traditionelle; / det Tillærte.
BB:2.e er saaledes Forskjellen mell. det · naive og sentimentale, Forfatteren her har udhævet
Papir 218 ig trukket Grændsen mell. det · Naive og Sentimentale, ved at sige: at hiint
AE, s. 481 i dets Isolation for Gud. Det · Naive og Udvortes forsvinder ganske, naar det
AE, s. 481 at være Synd mod Gud. Det · Naive og Udvortes herved er, at det dog faaer
Papir 161 mlig træder det op i sin · naive Skikkelse fE. i flere Digte i Knaben Wunderhorn.
SLV, s. 386 hvorfor ogsaa hiint · naive Udsagn bliver forskjelligt i Forhold til
LA, s. 44 re. Hendes senere temmelig · naive Uvidenhed om Følgen af Forholdet til
BB:37 som ere saa uskyldige og saa · naive, som vilde give Meget til, at deres Skjæg
SLV, s. 119 e lille Skrift siges paa den · naiveste Maade de besynderligste Ting til Ære
SLV, s. 120 idenskaber fremkomme paa den · naiveste Maade. Adskilligt har prentet sig i min
NB20:176 n qvindelige Figur yndig i · Naivetet – det Humoristiske som fremkommer,
Papir 366:1 derede –). / Mangel paa · Naivetet ( det Naive og det Tillærte. Det er
G, s. 35 ære selvvirksom; thi Possens · Naivetet er dog saa illusorisk, at det er umuligt
DJ, s. 74 nde opmærksom, thi i al sin · Naivetet er Zerline ærbar og forstaaer ikke Spøg;
NB21:125 gen saare langtfra barnlig · Naivetet i Forhold til at ville stræbe efter
NB4:84 er for Glæde. / Den rørende · Naivetet i Middelalderens Lyrik har sin Grund i
SLV, s. 74 pdagelse, som Guderne i deres · Naivetet ikke kunde lade være at prise sig selv
EE1, s. 97 edes. Sagnets og Folketroens · Naivetet kan det lykkes at udsige Sligt uden at
Papir 366:1 aldrig at have været det. · Naivetet maa bevares. fE at skjelne mellem hvad
SLV, s. 383 kkelige, men i sin elskelige · Naivetet maa den vide Eet sikkret: Elskoven, at
DJ, s. 71 nde aldeles utvivlsom. I denne · Naivetet maa hun holdes; hun kan end ikke rigtig
Oi7, s. 307 Barnet. Ethvert Barn er i sin · Naivetet mere eller mindre genial. Sæt nu Barnet
FB, s. 141 r forvisset i al sin barnlige · Naivetet og Uskyldighed, ogsaa denne Forvisning
Oi7, s. 307 enial. Sæt nu Barnet i sin · Naivetet sagde til Forældrene: » men naar
EE1, s. 417 telivet f. Ex. udfolder i al · Naivetet sine skjulte Ynder og er blot for Andet.
NB4:84 ndividualitets Bestemmelse. Denne · Naivetet svarer til det Afsnit af Barnets Liv,
EE1, s. 20 l vistnok dette Raisonnements · Naivetet sætte dette udenfor al Tvivl. Denne
EE1, s. 42 e. / Der hører dog en stor · Naivetet til at troe, at det skal hjælpe, at
BA, s. 324 udsiger med elskelig græsk · Naivetet, at Dyden alene dog ikke gjør et Menneske
Brev 75 ines Sjæl. Det er ikke af · Naivetet, at hun ikke gjør sig Rede for Følgerne
EE1, s. 99 saasnart man har opgivet den · Naivetet, der i al Troskyldighed kan fastholde, at
F, s. 468 Modsætningen: den græske · Naivetet, der vilde afgive et ypperligt Grundlag
Papir 369 ighed at den er Mangel paa · Naivetet, kunde man ogsaa sige den er Mangel paa
EE1, s. 170 il indskrænke sig til den · Naivetet, paa hvilken man finder Exempler i gamle
F, s. 468 gen gjør ham comisk, og hans · Naivetet, som var der Nogen, der brød sig om ham,
G, s. 35 n frembringes ved Ironi, Alt er · Naivetet, Tilskueren maa derfor ganske som Enkelt
Papir 369 en moderne Tids Mangel paa · Naivetet. Det er ingenlunde et Tegn paa Modenhed,
SLV, s. 281 en holdt sig hen i qvindelig · Naivetet. Har hun først begyndt at sørge religieust,
SLV, note or det æsthetiske Omfang af · Naivetet. Her vil jeg skizzere hende, da hun ellers
SLV, note mmer udenfor den æsthetiske · Naivetet. I Forlovelsens Tid er hun først tilbageholdende.
BA, s. 371 l for Lysten at ville tale om · Naivetet. Men fordi Mennesket ikke mere er naivt,
LA, s. 28 r den lille Charles i barnlig · Naivetet. Thi en Baron, hvis tidligere Letsindighed
BA, s. 369 de, der ængster; derfor er · Naiveteten ledsaget af et uforklarligt Intet, som
BA, s. 371 rt megen Passiar angaaende · Naiveteten. Kun Uskyldigheden er imidlertid naiv, men
SLV, note d ethvert Vilkaar, og dette er · Naivetetens elskelige sympathetiske Resignation. Anderledes
NB24:76 nok.« Her er Luther saa · naiv-humoristisk, at det næsten er lapset. /
BI, s. 148 higkeit leihen, so hat er die · Naivität übertrieben und seinen Zweck verfehlt,
BI, s. 148 reimüthigkeit nimmt, eine · Naivität verräth, die durch den nicht beabsichtigten
Papir 365:2 redelighed – Mangel paa · Naivitet – / Nærmere / at Videnskaben er
NB29:4 a end som vi betragte den. / · Naivitet ( Vinet) / / I sin Pastoral Theologie siger
JJ:173 om jeg eier). Ved at benytte dens · Naivitet bliver den comiske og humoristiske Virkning
AE, note arnlig Tidsalder Gud i uskyldig · Naivitet bliver en gammel ærværdig Mand eller
SD, s. 219 n i en vis barnlig, elskelig · Naivitet eller i Pjattethed, af saadan Noget Handling,
Papir 366-1.a skal være naiv. – · Naivitet er frelsende mod phantastiske Illusioner,
JJ:106 eblik. / Det er utroligt, hvilken · Naivitet man kan finde endog hos en saa udviklet
FB, s. 192 orfatter skjuler i sin simple · Naivitet saa uendeligt Meget, naar han siger: πάντως
Papir 369.c aaledes hører der allerede · Naivitet til for i enhver Alder af sit Liv at kunne
BOA, s. 168 men kun med en vis troskyldig · Naivitet vidste at holde for Lyset, sæt han havde
NB28:14 men tillige ogsaa hvilende i den · Naivitet, at et almdl. Msk. kan saadan udenvidere
NB28:7 remskridt betræffende den · Naivitet, at et almindeligt Msk., hvor redeligt han
NB12:134 ns. Den saaledes Modne har · Naivitet, Eenfold, Forundring, men har det væsentligen
NB32:113 rtid« / / Det er dog en · Naivitet, en Udialektiskhed at lade sig begeistre
BOA, s. 168 gt i en underlig troskyldig · Naivitet, hvormed han bestandigt bragte Orthodoxien
AaS emlig et Tegn paa en roesværdig · Naivitet, men deraf følger ingenlunde, at Forfatteren
AE, note bag efter. At Sligt er uskyldig · Naivitet, viser sig blandt andet ogsaa derved, at
Papir 369 t Sidste et vist Moment af · Naivitet. / Dog siger man maaskee, ja hvorledes passer
BI, s. 323 aledes Græciteten i al sin · Naivitet. Men det gjør Romantiken ikke. Egentlig
AA:26 ig Selvmodsigelse, en Løgn i al · Naivitæt ( derfor lader disse Fortællinger sig
AA:32 hugger til ham etc. En mærkelig · Naivitæt findes der ogsaa m: H: t: ikke at huske
AA:26 er ogsaa den fortræffelige · Naivitæt i Historien om den Lænke, hvormed Fenrisulven
DD:61.a e i den meest brogede Phantasies · Naivitæt paa samme Tid gjøres det Spørgsmaal,
NB22:159 nes af Laerte med græsk · Naivitæt paralelliserer, sigende om Pythagoras,
AE, s. 528 Christendommen er Mythe, den · naiv-orthodoxe Digter afskyer dette og hævder Christendommens
NB9:4 nne Egoisme vistnok – ganske · naivt – fundet det uforklarligt og ubegribeligt
Papir 577 sten strax optog, og, hvor · naivt eller hvor mistænkeligt, med den Bemærkning,
AE, s. 364 ke stort bedre, om end mindre · naivt end den gemytlige Passiaren, vi i det Foregaaende
BOA, s. 294 ommer maaskee en Tid, da det · naivt forekommer ham besynderligt, at hans Forældre
NB27:87 man i den tidligste Tid og · naivt i Middelalderen gik udenvidere løs paa
NB24:10 En Minister, men veed ikke mere. · Naivt kunde han sige: jeg har ikke dannet mig
NB28:7 de det ikke saaledes, de gik · naivt løs paa Efterfølgelsen. Ære og
AE, s. 481 aledes bliver der altid noget · Naivt og Udvortes, saasnart Trediemand taler
NB:41 amerikaner fortæller det ganske · naivt om samtlige Nordamerikanere cfr theol:
AE, s. 44 rede Subjektivitet holder sig · naivt overbeviist om, at naar blot den objektive
Not11:16 det 17d Arh. svarer ganske · naivt paa dette Spørgsmaal, at det var altid
NB27:34 lse ( tilmed som Aristoteles saa · naivt siger, veed hun ogsaa bestemtere, at det
NB24:13.a heden, at det ikke mere er saa · naivt som da Gud indlod sig med et Msk. som Ven
NB32:140 n hver skjøttende sig selv i · naivt Tummerumme, saa er det lettere for Aands-Magten
KM, s. 13 «. I Sandhed, et meget · naivt Udtryk, som i det høieste lader sig
BOA, s. 93 kke skrive. Gaaer han derfor, · naivt vildledet af den Tanke at enhver Bog jo
NB29:4 begribelig at kunne sige det · naivt! Det er i mine Tanker en ypperlig Satire.
Papir 577 Müllers Forslag. Hvor · naivt! Ja, det er nok muligt, at man havde ventet
BA, s. 371 fordi Mennesket ikke mere er · naivt, deraf følger ingenlunde, at han synder.
BI, s. 323 thi den vil ikke blot nyde · naivt, men den vil i Nydelsen blive sig Tilintetgjørelsen
AE, s. 497 disse end ikke yttre sig saa · naivt, og fremfor Alt bevarede i Inderlighedens
NB29:4 Theologie siger Vinet ganske · naivt: Præst er det eneste Navn paa den Geistlige
Not3:18 ufordærvede Sæder og · naivtindtagende Simplicitet, for derved at stille dem i
DS, s. 203 Lad Hedningen med sin stolte · Nakke slaae Himlen eller dog see om det kan lykkes
FF:97 bliver stiaalet; man lade sit · Nakkehaar voxe flætter det i to Pidske omkring
EE1, s. 319 er, hvor rask hun kaster med · Nakken – Den grønne Kaabe fordrer Selvfornegtelse.
OL, s. 35 er tør foragte og kaste paa · Nakken af min Tale.« / Hr. Lehmann siger,
Brev 267 elig krum, / Med Aaget paa · Nakken Ham prise, / Og lade Jer slagte saa glade
Papir 41 nne komme videre tager dem selv i · Nakken ligesom Münchausen og saa faaer de
G, s. 39 nchhausen, at tage sig selv i · Nakken og henjuble sig selv i afsindige Bukkespring,
BI, s. 335 nchhausen tager sig selv i · Nakken og paa den Maade, uden Fodfæste, svævende
SLV, s. 41 r at en Pige stolt slaaer med · Nakken og vrager, fordi Saadanne kun sysle med
NB24:109.a kke er egl. den, at han bag i · Nakken tænker som saa: det holder da vel sagtens
Oi7, s. 313 Menigheden i al Stilhed bag i · Nakken tænkte: ja, det er hans Levebrød.
AE, s. 97 r Øinene, tager sig selv i · Nakken, à la Münchhausen, og saa –
Papir 365:23 eddeleren maa have Øine i · Nakken, betræffende Meddelelsens virkelige Tilegnelse.
NB24:105 or havde Du ikke Øine i · Nakken, for at Du kunde forebygget hvad der skete
EE:178 e var i Besiddelse af, sad i · Nakken, hvorimod de to andre Øine, der ikke
Not3:14 rnet, hvilket han tager paa · Nakken, kommer til en Smed, hvor han vil have Jernet
OTA, s. 335 man sagtens slaae stolt med · Nakken, og bære Hovedet opreist. Men naar et
2T44, s. 194 ommen tillidsfuld kaster med · Nakken, og overmodigen slaaer Himlen med sin stolte
4T44, s. 342 n Knæ, der slog stolt med · Nakken, saa tager Den til Takke med hvad han stolt
G, s. 38 gaaende med sin lille Bylt paa · Nakken, sin Stok i Haanden, sorgløs og ufortrøden.
Papir 551 else at bære en Qvast i · Nakken, som ingen Anden turde bære. /
EE1, s. 384 thi han havde Øine i · Nakken. / Mine Breve forfeile ikke deres Hensigt.
Not6:18 Kone, der bar en Vugge paa · Nakken. Uvilkaarlig vaagnede derved hos mig Forestillingen
BI, note til Rolighed. / In der Episode · Nala aus dem Gedichte Mahabharata wird erzählt,
KK:7 o annumerando ad loca Messiana · nam 1) describitur tempus seculi futuri 2)
KK:7 s P. cogitavit de dea Baaltis, · nam ab antiquis sæpe conjungebantur Deus
Papir 7 γελων. · Nam aliter, cur hæc verba adjecerit P, equidem
KK:7 is solis ɔ: vis procreans, · nam antiqui conveniebant in sole colendo creatoris
CC:6 mines in interitum et exitium. · Nam avaritia est radix omnium malorum. quam
CC:5 vobis typum ut nos imitemini. · Nam cum essemus apud vos hoc vobis præcepimus,
CC:10 ine sanguine consecratum est. · Nam cum omnia præcepta prælecta essent
CC:1 ritatis et moderationis facio. · Nam de omnibus hisce rebus rex scit, ad quem
Papir 4:1 bant, ipso homine ignorante, · nam deus prosperitatem concedebat, ita ut appareat,
KK:7 modum benignus fui Israelitis, · nam dum se convertebant ad alios deos, eos
CC:10 us in æternum. / Cap VII / · Nam ille Melchisedecus, rex Salemi, sacerdos
Papir 7 cum ejus succedere non possit; · nam in notione mediatoris nihil est, quod prohibeat,
KK:7 γματα, · nam in textu heb: exstat מִשְפָטַי.
Papir 4:1 jusjurandum refert ad Deum. · Nam inde pendet omne pretium jurisjurandi.
CC:10 et ego neglexi eos inquit d. · Nam ipsum illud foedus, quod pangam cum domo
KK:7 erram ɔ: vim concipientem, · nam luna lucem suam accipit a sole et vires
CC:10 me a minimo usque ad maximum. · Nam misericors ero injustitiis eorum et peccatorum
PS, s. 279 dvendighed kunde fremgaae, · nam necessarium se ipso prius sit, necesse
JJ:447 tatum commendare non studeo, · nam nihil est quod sperem, eundem iis placere
CC:10 eliquus factus esse videatur. · Nam nos sumus evangelium adepti ut etiam illi,
CC:6 et qui cognoverunt veritatem. · Nam omnis creatura bona, nec ullum rejiciendum
CC:11 mo, qui sustinet tentationem, · nam probatus factus accipiet coronam vitæ,
BI ublimitatem in hoc libro adhibuit. · Nam quum Socratem ita demum sibi videretur
CC:10 perfectum facere servatorem) · Nam sanctificans et santificati ex uno omnes;
CC:10 uum dicens: cognosce dominum, · nam scient omnes me a minimo usque ad maximum.
Papir 7 est unius partis s. factionis; · nam semper duæ partes adesse debent. Alii
CC:11 tores, vos ipsos decipientes. · Nam si quis est auditor verbi non operator
Papir 7 et vivendi ratio Judæorum, · nam summam operam dederunt, legi satisfacerent,
CC:7 em Non tamen longe proficient, · nam temeritas ipsorum aperta est, ut etiam
Papir 4:1 iraculis fidem superstruere, · nam ut distinguantur falsa miracula a veris,
CC:11 ua, dives vero, in humilitate sua, · nam ut flos herbæ præteribit. Oritur
KK:7 irruit illa, justitiam ferens, · nam vastationem judicium Jehova efficiet in
BI, note et certorum argumentorum ..... · Nam verissime Eberhardus Script. Miscell. p.
DD:10 durch den Titel, durch den · Namen weiß er sich als die unbedingte Macht.
AA:56 cht hatten, er schauderte und eine · namenlose Angst ergriff ihn vor dem Leben eines ganz
BB:2 ers Gönner) in Betreff des · Namens Jongleur. 1275.« indeholder vigtige
BI, s. 348 öttliche, insofern wir es · nämlich als das Nichtige erkennen. /
BI, s. 346 öttliche, insofern wir es · nämlich als das Nichtige und uns selbst als dieses
BI, s. 268 erden wir sogleich bestimmen: · nämlich der Mangel des Allgemeinen ist ersetzt
Papir 252:3 k Behandling: » daß · nämlich der Mensch nicht gemacht ist für den
NB2:100 erwerben kann) sey dieses, wann · nämlich der Mensch nur allein seine eigne, und
BB:7 en. In dem folgende Verlaufe · nämlich der Schicksale unseres Helden, wie sie
BI, s. 271 Seite der Seele aufhebt: · nämlich die Leidenschaft ( πάϑος)
BI, note rsatze, auf den Kubus bezieht: · Nämlich die Verzeichnung einer Linie anzugeben,
BB:7 heils neu Contrastirende. Wird · namlich dieses in irgend etwas Gegenwartiges, noch
BB:7 und Befriedigung. Es verleihe · nämlich einem, in seiner allgemein menschlichen
BI, s. 221 , daß er nichts wisse, ist · nämlich nicht etwa, wie es gewöhnlich vorgestellt
BI, s. 271 ς) machte. Dieß ist · nämlich unmöglich. Denn alles Wissen ist mit
Not4:45 og 46., hvor han siger: das · nämlich, was bis dahin Object gewesen war ( der
Not3:14 en Märchen theilen sich · nämlich, wie die serbischen Lieder, in Männer
Not3:6 g der guten Seiten, die dies · namliche Böse mit Ruhe betrachtet, einem unparteiischen
FB, note nämlichen Umständen das · nämliche sagen würde. Den Gedanken der Bäuerin
FB, note r Mensch ohne Unterschied in den · nämlichen Umständen das nämliche sagen würde.
Not3:8 es und alle Cynismus aus der · nämlichen Ursache sich sehr befriedigend erklären
AE, s. 105 keparaplui, efterlyste han en · Nankings; han tænkte nemlig som saa, siger jeg
NB9:34 rfølgerne. / I en Bog » · Nanna oder ja det er nok Planternes Sjeleliv
BB:12 licus, der sich Faustus minor · nannte. / 17. Christoph August Heumanns Nachrichten
BB:7 tes unschuldiges Ding« · nannte. Es ist überhaupt diese Scene ungemein
Not1:9 ος. – Gregor · Nanz. υπεϱουσιος.,
KK:5 rfor, at maatte give Gregorius · Nanzia: Ret, naar han sigter Sab: for αϑεια,
LP, note est talt meget upassende. Ogsaa · Naomi bliver, til Erstatning for at Christian
LP, s. 54 betydningsfulde Øieblik, da · Naomi har gjort Alt for at bevæge ham til
LP, note me. Cfr. 3,16. » Men for · Naomi klang det som Suk og Spot, det var den
LP, s. 55 steds, som endnu tænker paa · Naomi og samler Penge for engang at hjælpe
LP, s. 54 s Huus til hans Stedfaders, da · Naomi selv tager forklædt til Hest ud for
LP, s. 54 til sine Brødre – mod · Naomi, denne stolte, men unægtelig poetiske
LP, s. 52 Sommer ved Bekjendtskabet med · Naomi, Musikunderviisningen og Besøget paa
LP, s. 54 aa i hans Forhold til Luzie og · Naomi. Imod den første, denne tilbageholdne,
LP, s. 55 ens Erindringer, indsmuglede i · Naomis Dagbog, lod sig bedst udgive særskilt,
LP, note antisme ( ?). – Cfr. hele · Naomis Reise. &c. / Jeg maa bede Andersen at
LP, note es hele hans Undersøgelse om · Naomis religieuse Tilstand. 2,119. » Hos
LP, note F. Ex. 2,113 » Hendes ( · Naomis) fine Fingre vendte Bladene i en Bog ....
Brev 42 tættede Alvor, og dog, just som · Naphta, hurtigt, hurtigt fordampet, vel at mærke
AE, s. 153 uldamp o. s. v.; jeg veed, at · Napoleon altid gik med Gift hos sig, og at Julie
NB13:36 ggender. Det forstaaer sig, · Napoleon bar jo ogsaa en Verdensplan; jeg bar kun
NB25:23 afskaffet indtil videre. / · Napoleon er ingen Helt. Behøver intet Beviis.
PS, s. 246 r antaget, at han er til. Dog · Napoleon er kun den Enkelte, og forsaavidt finder
SLV, s. 421 bukke, og har aldrig misundt · Napoleon hans Storhed, men vel de to Kammerherrer,
NB17:83 man ikke vidste, hvor intensivt · Napoleon har levet, kunde man slutte det deraf,
AE, s. 420 udtrykke det. Dersom saaledes · Napoleon havde været en ægte religieus Individualitet,
AE, s. 363 s Aand dette være hændt · Napoleon her, thi Ordet angik ham mere end Officeren.
AE, s. 363 rksom og henvender sig til · Napoleon i en Ansøgning med Begjering om at det
NB25:23 nemlig han ventede. Den gl. · Napoleon kunde sove før Slaget. En Heros bærer
NB2:60 n fortvivlede Energie med hvilken · Napoleon levede, at han altid gik med Gift hos sig.
DD:143 ept. 38. / Det forekommer mig, at · Napoleon ligner meget mere Muhamed end nogen af
NB25:23 e, hvor den tynger. Den nye · Napoleon mangler den intensive Hvile i sig –
NB14:88 almodighed. Tag et Billede. Blev · Napoleon mere vred, naar en General for egen Regning
NB8:20 d trekantet Hat o:s:v. Alexander, · Napoleon o: D. Bland saa mell. disse Billeder den
NB23:37 iver ingen Reformation. Som · Napoleon ryddede Salen med sine Grenaderer: saaledes
AE, s. 325 neske – ellers ikke. Da · Napoleon rykkede frem i Africa, mindede han Soldaterne
BI, s. 81 der pludselig af dette Intet · Napoleon selv, og nu er det umuligt at lade ham
AE, s. 362 g Herlighed er. I Sandhed, er · Napoleon stor som den dumdristigste Forestilling,
AE, s. 363 om at det maatte omgjøres. · Napoleon svarer: Nei, den Mand kan jeg ikke bruge,
AA:6 Ex. Franskmanden i Forhold til · Napoleon). Men midt i Naturen, hvor Mennesket, frit
NB13:36 ig, hvad jeg har læst om · Napoleon, at da han gik over Alperne, var han adspredt,
AE, s. 362 Tyran. Hvo har ikke beundret · Napoleon, at han kunde være Helt og Keiser, og
BOA, note eiren. At en verdslig Helt, en · Napoleon, en fortvivlet General kan være af den
BOA, s. 240 Princip. Men en Don Juan, en · Napoleon, en Nero kort alle fremstormende Individualiteter
AE, s. 362 . Hvo har ikke beundret · Napoleon, hvo har ikke med Hengivelsens Gysen, som
BI, s. 81 en eneste Streg, der antyder · Napoleon, og dog, dette tomme Rum, dette Intet er
LA, note eret, at han er begeistret for · Napoleon, vil endog kæmpe for ham. Ferdinand Waller
IC, s. 177 ortæller Du Barnet Lidt om · Napoleon. – Han her er klædt som Jæger;
NB2:173 Frederik VI) skulde styrte · Napoleon. Dette beviste han af Aabenbaringens Bog,
NB32:9 ænkelig Sag. / Jeg mener Louis · Napoleon. Han forstaaer som Digter, at ved Revüen
NB32:109 sar, Alexander, Hanibal, · Napoleon.« Hvis Præsten var en Spøgefugl, som
IC, s. 177 det er Keiseren, den eneste, · Napoleon; og nu fortæller Du Barnet Lidt om Napoleon.
PS, s. 245 et eller ikke. / Dersom En af · Napoleons Gjerninger vilde bevise Napoleons Tilværelse,
PS, s. 246 else. Kalder jeg Gjerningerne · Napoleons Gjerninger, saa er Beviset overflødigt,
BI, s. 80 er et Stykke, som forestiller · Napoleons Grav. To store Træer overskygge den.
SLV, s. 44 an skulde sætte Kronen paa · Napoleons Hoved kom til at hoste, eller at Brud og
NB20:138 r Børnene i Dagligstuen lege · Napoleons Overgang over Alperne eller Deslige. /
AE, s. 362 aa eengang vil forestille sig · Napoleons Storhed, og da mindes hiint saa let, saa
PS, s. 245 leons Gjerninger vilde bevise · Napoleons Tilværelse, var dette ikke høist
AE, s. 362 et han beundrende fremstiller · Napoleons Verdens-Planer: men Alt beroede her som
PS, s. 246 erne aldrig bevise, at det er · Napoleons, men ( reent ideelt) bevise, at saadanne
LA, s. 19 ragternes Foranledning til at · nappe Nyt, men er for Inderligheden. Snart i
NB15:80 a mig, at jeg er en Nar, en · Nar – der frygter Gud! / O, I Skinhellige,
AE, s. 402 kelige Tilhører bliver til · Nar – netop naar han vil gjøre hvad
SLV, s. 19 Menneske gjør sig selv til · Nar – og husker istedenfor at erindre
Oi7, s. 292 t deeltage i at holde Gud for · Nar ( cfr. » Dette skal siges, saa være
BA, s. 435 lukke sin Dør og gjøre · Nar ad dem, der stod udenfor, for at tale i
FB, s. 194 Ethiken gjør egentlig kun · Nar ad dem, som det jo vilde være en Spot
SLV, s. 413 e det Ethiske er at gjøre · Nar ad det. / Paa den systematiske »
SLV, note utte, at de Skrivende gjøre · Nar ad Een og selv i al Stilhed existere i
G, s. 84 r for Pigerne. Om Pigen gjorde · Nar ad ham lige op i hans aabne Øine, han
BA, s. 379 Magt til, ei blot at gjøre · Nar ad sine Forældre, men ad al menneskelig
NB35:43 std.; men det er at gjøre · Nar af Χstd. og af sig selv. / Jo længere
TSA, s. 105 er, er i Grunden at gjøre · Nar af Collegiet. At ære sin Fader, fordi
BOA, s. 221 der, er i Grunden at gjøre · Nar af Collegiet. At ære sin Fader, fordi
NB2:164 eg mener Ironie, for at gjøre · Nar af dem Alle, saa fremkommer den Indvending
NB32:102 bange for, at jeg gjør · Nar af dem. / Hvor veemodigt disse Tusinder
EE2, s. 171 ning paatager Dig at gjøre · Nar af dem; Du mener maaskee, at jeg som Ægtemand
SLV, s. 241 gen, og bag i Bogen gjøre · Nar af den Bedragne. Det er min Overbeviisning,
NB30:12 aant om Χstd., gjør · Nar af den i Sammenligning med Indiens Viisdom.
JC, s. 38 a vilde han egentlig gjøre · Nar af den Trediemand, da deres Enighed kun
CT, s. 223 der«, er at gjøre · Nar af Den, man taler med, og at gjøre Nar
BOA, s. 118 egentligen at ville gjøre · Nar af det Bestaaende, som var det noget saa
AA:1 lge dertil den Vei at gjøre · Nar af det Hele. Underligt contrasterer mod
SBM, s. 142 re værd end at man gjør · Nar af Dig«, hellere det end at gjøre
NB19:43 antage at han vil gjøre · Nar af En – med mindre man vil antage,
EE1, s. 246 en det, hun behersker, er en · Nar af en Fader, Tjenestetyende o. s. v. Hun
NB31:139 ab, og er egl. at gjøre · Nar af en fornuftig Skabning og alvorlig Mand
NB32:134 itidelig Maade at gjøre · Nar af En paa. Hvilken uendelig Afstand derfor
EE2, s. 84 Du vil vove at kalde mig, en · Nar af en Ægtemand, jeg er ikke min Kones
AE, s. 176 og ikke hjælpe at gjøre · Nar af et Menneske, at lokke ham med Subjekt-Objektet,
AE, s. 97 ette ikke ligesom at gjøre · Nar af Folk! Dog kan man, som bekjendt, Springet
IC, s. 92 d at gjøre Narrestreger og · Nar af Folk, at det er blevet feteret som Dybsind.
Brev 82 den. Jeg har dog altid gjort · Nar af Folk, hvorfor skulde jeg ikke gjøre
AE, s. 110 oph aldrig vel i, at gjøre · Nar af Folk, og i det ene Øieblik lade Reflexionen
NB11:232 e. Det er egl. at gjøre · Nar af Folk. Enten skal man reent slippe Miraklerne
AE, s. 97 den mere yndet Maade gjøre · Nar af Folk: man lukker Øinene, tager sig
NB33:30 det ikke at vove er at gjøre · Nar af Gud – thi han venter blot paa
Papir 482 , paa en fiin Maade at gjøre · Nar af Gud ansees for Gudsdyrkelse, –
NB33:28 r af Gud. Thi det er at gjøre · Nar af Gud at lade ham sidde og vente villig
Oi5, s. 241 existeret. / Thi at gjøre · Nar af Gud er ikke tvetydigt, men at gjøre
NB31:51 edelighed og er at gjøre · Nar af Gud i Forhold til hvad han har ladet
NB35:40 tisk er det dog at gjøre · Nar af Gud og af Χstd. Kirken, dette Abstraktum
NB35:22 yrkelse egl. er at gjøre · Nar af Gud og af os selv. / Ogsaa fandtes der
NB31:43 aaer sig det er at gjøre · Nar af Gud og der følger et Regnskab. /
Papir 531 ja, at han spotter, gjør · Nar af Gud som dog ikke lader sig spotte, det
NB26:22 er vover han da at gjøre · Nar af Gud ved at give Grunde, nei han lider
NB35:40 mmendes Hensigt at gjøre · Nar af Gud ved denne Opdagelse med Kirken,
SBM, s. 143 bruge Kirken til at gjøre · Nar af Gud! Men det forstaaer sig, naar Biskoppen
Papir 538 d. og ligefrem at gjøre · Nar af Gud), altsaa istedetfor den Uforskammethed
AE, s. 548 at dette netop er at gjøre · Nar af Gud, at behandle ham som et sølle
SBM, s. 141 g i Retning af at gjøre · Nar af Gud, at gjøre Nar af ham, som forstod
NB32:131 d er ret egl.: at gjøre · Nar af Gud, at holde ham for Nar, at lade ham
Papir 474 saa er det, i at gjøre · Nar af Gud, at være saa nærgaaende som
SBM, s. 142 ller ganske ligefrem gjøre · Nar af Gud, bestige et høit Sted, eller
Oi7, s. 315 Gudsdyrkelse er at gjøre · Nar af Gud, er Gudsbespottelse – men
SBM, s. 142 rde end deltage i at gjøre · Nar af Gud, hellere tilbringe min Dag paa Keglebaner,
NB32:150 tider, eller det er at gjøre · Nar af Gud, hvis man antager, at han er Aand.
Papir 548.a ver Gudstjenesten at gjøre · Nar af Gud, idet det i hans Ord aabenbart forstaaes
Oi7, s. 299 lsen gaaer ud paa at gjøre · Nar af Gud, og at den hovedsagelig tilsigter
NB27:67 l stræbe, er at gjøre · Nar af Gud, og ligesaa taabeligt som hvis En
SLV, s. 223 hvad saa? saa har jeg gjort · Nar af Gud, og tillige viist, at jeg er en
NB28:37 rsøg i Retning af at gjøre · Nar af Gud, om end man ikke er sig dette bevidst.
CT, s. 189 e Gud tilladt sig at gjøre · Nar af Gud, saa var han formodentligen bleven
NB21:24 . / Er det ikke at gjøre · Nar af Gud, saa veed jeg ikke hvad det er at
AE, s. 164 re et Gode, saa gjør jeg · Nar af Gud, thi istedenfor at mit Forhold til
NB21:105 e, at vi ikke reent ud gjøre · Nar af Gud, ved at have en hellig Skrift, og
NB32:18 udsbespottelse, at gjøre · Nar af Gud. / Χstd. – Χsthed.
Papir 548 e Guds Ord til at gjøre · Nar af Gud. / – og paa den Maade bliver
NB21:24 kke hvad det er at gjøre · Nar af Gud. / a Ydmyghed og Beskedenhed er
Oi10, s. 397 , det Sidste er at gjøre · Nar af Gud. / III / / Hvad Gjensvaret svarer.
NB19:57.b hjulpet Mskene til at gjøre · Nar af Gud. / Mærkeligt nok derfor ogsaa,
NB31:100 ikke Andet end at gjøre · Nar af Gud. / O, men saa er det igjen dette
NB9:47 vil give det, det er at gjøre · Nar af Gud. / Samt i samme Prædikens Slutning:
Papir 474 søg i Retning af at gjøre · Nar af Gud. At samles hver Søndag paa et
NB36:26 t dem at det er at gjøre · Nar af Gud. Den Martensenske Taushed er en
CT, s. 190 at friste Gud, er at gjøre · Nar af Gud. Der er Det, som Gud ikke kan fratage
Papir 474 beleiligt. Dette er at gjøre · Nar af Gud. Naar saa ovenikjøbet Præsten
NB31:57 postle. See dette er at gjøre · Nar af Gud. See derfor er Χstheden gudforladt
NB33:28 leger Χstd, og han gjør · Nar af Gud. Thi det er at gjøre Nar af Gud
IC, s. 100 s Gudsdyrkelse er at gjøre · Nar af Gud: under Skin af at dyrke og tilbede
NB18:104 ette er omtrent som at gjøre · Nar af Gud; det er ligesom naar et Barn leger
Papir 526 n Gudstjeneste ikke at gjøre · Nar af Gud? / Forsøg det, siig om Biskop
SBM, s. 142 , hellere det end at gjøre · Nar af ham paa den Maade, at jeg høitideligt
TS, s. 61 taae, at man egentligen gjorde · Nar af ham ved paa den Maade at vende Sagen;
SD, s. 198 : at Keiseren vilde gjøre · Nar af ham, saa Dagleieren vilde blive til
SBM, s. 141 re Nar af Gud, at gjøre · Nar af ham, som forstod vi ikke, hvad det er
NB31:94 tet Socrates er at gjøre · Nar af ham. / En stor Charakteer, men som ikke
Papir 1:1 aa Gaderne, hvori man gjorde · Nar af ham. / pag. 185. Da Eck forlangte, at
NB35:35 at det egl. er at gjøre · Nar af ham. / Tænk en Straffe-Anstalt hvor
NB32:150 ham – er egl. at gjøre · Nar af ham. At nyde er at tænke paa sig
AE, s. 496 man det saa? Nei, man gjør · Nar af ham; thi hans Tilstedeværelse beviser
Not8:20 ørrebrød; at gjøre · Nar af hele Verden, det hviler ikke tungt paa
SLV, s. 321 et er egentligen at gjøre · Nar af hende. Derfor har jeg heller aldrig
SLV, s. 354 vil jo lyde som at gjøre · Nar af hende. Det Ord: Tilgivelse imellem os
AE, s. 105 ere, men lad os ikke gjøre · Nar af hinanden. Jeg, Johannes Climacus, er
AA:12 je og skrige, lee og gjøre · Nar af hverandre, kjøre Hestene ihjel, vælte
NB:18 ime derom for mig og gjøre · Nar af mig med saadan Vind; saa gaae tilbords
Brev 311 ogsaa lee af mig, gjøre · Nar af mig men ikke sandt? give mig et Svar
AE, s. 439 is kun religieust at gjøre · Nar af mig selv og den Religieuse. / Den Religieuse
NB23:73 kke have det, det er at gjøre · Nar af mig selv. / At have en Sag. /
NB32:102 ene, at de bør gjøre · Nar af mig, eller ere bange for, at jeg gjør
AE, s. 165 æsten enten ville gjøre · Nar af mig, eller han veed ikke hvad han selv
NB:32 ham, det er rigtignok at gjøre · Nar af mig. Saaledes belærte engang den
NB30:18 fornærme mig og gjøre · Nar af min kongelige Formaaen, eller ogsaa
NB11:232 artet Forsøg paa at gjøre · Nar af Mskene. Præsten er ikke Den, som
AE, s. 386 er klart nok han vil gjøre · Nar af os ligesom Landsoldaten, naar han tager
Papir 531 ig selv; thi det er at gjøre · Nar af sig selv at sige: Det jeg selv anseer
NB24:154 i saa Fald gjør jo Den · Nar af sig selv der gaaer ad en let Vei, forkyndende
AE, s. 238 at han skulde ville gjøre · Nar af sig selv ved at give en ligefrem Meddelelse.
IC, s. 241 , desto mere gjør han blot · Nar af sig selv, angiver sig selv at være
NB34:42 i dybeste Grund at gjøre · Nar af sig selv, at foragte sig selv. / Børn
Oi10, s. 397 rste er dog kun at gjøre · Nar af sig selv, det Sidste er at gjøre
CT, s. 223 man taler med, og at gjøre · Nar af sig selv, hvis man ikke havde til Hensigt
AE, s. 202 r den ud, saa gjør han kun · Nar af sig selv, og er kun deri forskjellig
NB19:43 antage, at han blot gjør · Nar af sig selv. / Forresten seer jeg dog nu
Papir 531 vilde fremhæve: han gjør · Nar af sig selv; thi det er at gjøre Nar
SD, s. 224 keste Tungsind – og en · Nar af Sjelesørger ikke være langt fra
NB33:29 – saa er dette at gjøre · Nar af Svømme-Læreren, som ligger og
NB4:8 ams Skyld, og for at gjøre · Nar af vor Herre og af godtroende Yngling
NB35:35 saa var jo det at gjøre · Nar af Øvrigheden, thi det var jo lige det
NB31:117 Gud vil ikke lade sig gjøre · Nar af. Naar han i uendelig Naade næsten
NB31:70 er da let, at det er være til · Nar at indlade sig med en Usynlig, hvem man
AE, s. 228 et saadant Referat gjør jo · Nar baade af Følelsen og Begeistringen,
NB20:103 gskab, at han da ikke var nogen · Nar der indlod sig for meget med Gud –
IC, s. 241 sig selv at være enten en · Nar eller en Bedrager. Thi at En, der siger
DS, s. 226 eirer han, er jeg snarere til · Nar for hver Gang der raabes i Gevær og
G, s. 84 esom født til at være en · Nar for Pigerne. Om Pigen gjorde Nar ad ham
NB2:160 nsker ikke at være til · Nar i en Kirke. Derfor ønsker jeg en tom
Brev 85 g end ikke vilde være til · Nar i hendes Øine, saa vilde det glæde
Oi4, s. 206 , istedetfor at holde ham for · Nar i Pragtbygninger, lad det atter blive Alvor,
NB22:158 , og det christelig at blive en · Nar i Verden just Alvor. / / / Naaden skærpende
DD:18 ri, at Humoren vil være en · Nar i Verden og Ironien i Verden antog dem
IC, s. 223 af Alle, at » blive en · Nar i Verden«, for i denne alvorlige
JJ:96 ikke i Kloster, men man bliver en · Nar i Verden; man mindes Christi Ord: naar
Papir 264:7 g naar man siger, at een · Nar kan spørge mere end 7 Vise kan svare
EE1, s. 267 Krav paa, ikke at blive til · Nar ligeoverfor Charles. Vel er Onkelen ikke
PS, note gelig, saa havde jeg staaet til · Nar ligeoverfor hans Overbeviisnings redelige
NB29:95 i Kiøbenhavn: de ere til · Nar med deres Ignoreren. Og saa har jeg endda
NB:75 ud har talt alle Hovedhaar. O, den · Nar med sin Videnskab, han har aldrig vidst
NB23:183 am at være en indbildsk · Nar o: s: v:. / Og saa, ja maaskee den Overordentlige
Papir 135 t han skal gebærde sig som en · Nar og en Stum, ikke nyde nogen Spise uden
SLV, s. 52 dog Intet vundet, han er til · Nar og han bliver til Nar, thi selv idet han
NB31:94 rson, som kun kan blive til · Nar og latterlig, naar han ikke holder sig
F, s. 470 som en Gjæk i Vinteren og en · Nar om Sommeren, han er god Dag og Farvel i
NB33:29 mindst, at det at holde ham for · Nar skal kaldes Χstd. Gud som selv er
NB2:160 igt at være saaledes til · Nar som Martensen: at prædike Χstd.
NB30:24 atte den som en phantastisk · Nar uden Erfaring og uden Viisdom. Ak, og Vildgaasen
DSS, s. 115 tager ikke i at holde Gud for · Nar ved at kalde det nye Testamentes Christendom
SLV, s. 97 nsker jeg ikke at blive til · Nar ved at ville besvare. / Ægteskabet betragter
CGN, s. 155 Gud for Nar, at holde ham for · Nar ved Hjælp af en saadan officiel Gudsdyrkelse,
AE, s. 159 seret Læser bliver kun til · Nar ved saadanne Overveielser, ligesom Tilhøreren
SLV, s. 402 t hans Undergang. Han er til · Nar ved sin ydmyge Ærbødighed, hun bliver
SLV, s. 402 rbødighed, hun bliver til · Nar ved sine store Ord. / Men hvorledes kom
Oi10, s. 402 skab og Middelmaadighed for · Nar) seer ud, som fremgik Øieblikket af Omstændighederne.
KG, s. 257 ve at tage feil, at blive til · Nar, at blive latterlig ( den forfærdeligste
NB30:18 Maade ogsaa gjør ham til · Nar, at han har villet være kjerlig nok til
CGN, s. 155 eller er det at holde Gud for · Nar, at holde ham for Nar ved Hjælp af en
Oi1, s. 134 yrke Gud ved at holde ham for · Nar, at jeg af al Magt skal stræbe, saavidt
NB32:131 r af Gud, at holde ham for · Nar, at lade ham sidde og vente i Himlen og
NB15:62 christelig Religieusitet er? Den · Nar, at ville tale om Ting han slet ikke forstaaer.
PS, s. 270 eres over, at han selv er til · Nar, da han vel end ikke vil bevæge hiin
BA, note ak derfor blev den gode Mand en · Nar, der maatte anvende 2 Aar paa at lære
EE1, s. 56 ifter, men gjorde mig til en · Nar, der over ham tabte den Smule Forstand,
NB28:103 odehandleren da ikke er en · Nar, der selv for Alvor troer paa Realiteten
SLV, s. 440 fabula, han er ingen moderne · Nar, der troer, at Enhver skal beile til den
G, s. 85 i Livet, saa bliver Enhver til · Nar, der vil bedrage Een. Ideen var lagt an,
EE1, s. 203 han er ingen forfængelig · Nar, der vil gjøre sig betydningsfuld ved
SLV, s. 107 k. Lad Pebersvenden blive en · Nar, der ødsler sin Sympathi paa Hunde og
IC, s. 56 gt tragter efter at blive til · Nar, eller maaskee endog gaaer saavidt i Redelighed,
EE1, s. 263 ikke see det, han staaer til · Nar, Emmeline med Palmerne i Haanden, og dog
NB15:80 rker paa mig, at jeg er en · Nar, en Nar – der frygter Gud! / O, I
SLV, s. 206 odsatte. Hvad er jeg saa? En · Nar, en Phantast, en overspændt Ridder, der
NB23:183 styrke Msk. i at han er en · Nar, en ubetydelig Person – men saa Ansvaret
Oi4, s. 216 stendom og i at holde Gud for · Nar, er indviklet med i den christelige Criminal-Sag.
DS, s. 233 vis saa, saa er denne Mand en · Nar, for ikke at sige en uforskammet Slyngel,
EE1, s. 260 e er da forsaavidt ogsaa til · Nar, forsaavidt han troer at være kommen
DS, s. 154 r eller en Drømmer eller en · Nar, hverken fuld eller gal. Jeg holder mig
Oi1, s. 135 at dyrke Gud at holde ham for · Nar, hvilket jeg – der rigtignok hidtil
Papir 454 n af alle Narre største · Nar, hvis jeg, istedetfor at juble i Beundring,
F, s. 504 te, at han fra Grunden af er en · Nar, hvis Liv er og bliver Spøg trods Miner
PS, s. 220 det slaaer aldrig feil, at een · Nar, idet han selv gaaer, tager flere andre
LA, s. 55 Eller, er enten at være en · Nar, idet Neutraliteten bliver ligesaa naragtig
NB:37 ult decipi, og Verden er altid til · Nar, især naar den beundrer, thi for at den
NB29:92 ler han har været til · Nar, naar Alt Dette Høitravende fra Forelskelsens
Oi7, s. 300 fiin Maade at holde Gud for · Nar, og at foranledige smagfulde Familie-Festligheder.
SLV, s. 72 egorisk Imperativ: nyd, er en · Nar, og Den, som ikke griber til, bliver en
PS, s. 300 ikke for Guds), da er han en · Nar, og det er, væsentligen seet, tilfældigt,
NB33:29 r. / Men Gud vil ikke holdes for · Nar, og vil mindst, at det at holde ham for
Not12:12.a sk Beviis. Vil jeg skildre en · Nar, saa behøver jeg ikke at give ham et
SLV, s. 301 ve kunnet tælle en saadan · Nar, som Periander var. Men en Nar, un fat,
CT, s. 31 d ønsker ikke at holdes for · Nar, som var man paa Comedie. Lad Præsterne
BOA, s. 171 dgav sig for har været til · Nar, thi han er ingen af Delene. At han ikke
AE, s. 271 Afstraffelse, han er blot til · Nar, thi man kan jo tage en meget skikkelig
SLV, s. 52 er til Nar og han bliver til · Nar, thi selv idet han myrder hende gjør
SLV, s. 301 r, som Periander var. Men en · Nar, un fat, saa er det Moralistens Ord, var
NB34:34 ud gjør dog altid de Vise til · Nar. / Antag, at En, en Professor, anvendte
EE1, s. 263 saaledes, at hun bliver til · Nar. / Den 11te Scene er en Monolog af Rinville.
DSS, s. 116 tager ikke i at holde Gud for · Nar. / Det er en Vei fuld af Farer, ad hvilken
Oi4, s. 216 3) det er at holde Gud for · Nar. / Hver Time denne Tingenes Orden bestaaer,
Oi1, s. 135 dyrke Gud er at holde ham for · Nar. / Ja, saaledes maa det gjøres; der maa
NB30:40 et end at han vil have hende til · Nar. / Men for Talerne gjælder det, i de
SLV, s. 200 ɔ: saaledes at blive til · Nar. / Men Intet, Intet er der, som kan hjælpe
NB:58 r sig at Samtiden har været til · Nar. / Mennesket. / Romeren tog ham af Jord
AE, s. 255 Sag er han væsentligen en · Nar. / Om min Opfattelse af de pseudonyme Forfattere
Papir 470 skule eller holde ham for · Nar. / Svar nu ganske uforbeholdent, er dette
NB29:92 elv at han har været til · Nar. Den anden Svækkelse er saa den, at saa
NB11:113 bliver derfor paa en Maade til · Nar. Den menneskelige Beundring er Selvkjerlighed:
NB23:89 man maaskee sige: han er en · Nar. Det Bestaaende see sig dog vel for. Thi
EE1, s. 263 nden, og dog er hun mest til · Nar. Hun vil, at den formentlige Rinville skal
SLV, s. 52 alimathias, han er bleven til · Nar. Imellem Mand og Mand kan dette aldrig skee.
EE2, s. 282 t han skulde blive – en · Nar. Jeg har da viist samme Overbærelse mod
NB13:92 som altid paa en Maade til · Nar. Jeg kommer til at gjøre Ting, hvis hele
EE1, s. 244 es egentlig har været til · Nar. Man vil let see, hvorfor jeg gjorde Mystificationen
KG, s. 234 at have været til · Nar. Men burde det dog ikke forekomme os, mildest
Oi7, s. 298 d sidder i Himlen – til · Nar. Men hans eedfæstede Tjenere paa Jorden,
ATV, s. 209 jeg for et Phantom, og er en · Nar. Men saa bliver der dog Een, jeg tager med
NB26:102 de mærke, at han egl. er til · Nar. Og saa er et saadant Msk. ivrig, ivrig
Oi9, s. 374 g deeltage i at holde Gud for · Nar. Religion har man dog vel ikke for dette
IC, s. 57 da, at gjøre sig selv til · Nar.« / Eller. » Dersom det, hvad jeg
EE:187.a t » har gjort ham til en · Nar.« / Jeg føler ret i denne Tid min Tilintetgjørelse,
IC, s. 57 oes ham, er blevet betroet en · Nar: en saadan Modsigelse er hans Tilværelse.
PS, note Høistærede, Han er en · Nar; det er det Urimelige, og det skal være
Oi4, s. 216 Christendom og holdes Gud for · Nar; Enhver der deeltager, deeltager i at lege
TSA, s. 100 andrighed, thi saa er han en · Nar; han skal ikke indlade sig paa en reen æsthetisk
BOA, s. 216 Aandrighed, thi saa er han en · Nar; han skal ikke indlade sig paa en reen æsthetisk
Oi6, s. 262 rker ham ved at holde ham for · Nar; han skulde tie dertil, og ikke øieblikkeligt
AE, s. 132 tte Standpunkt, saa er han en · Nar; men vil han ikke dette, saa maa han nøies
BA, s. 355 de, saa spørger han som en · Nar; thi enten veed han slet ikke, hvad der
CGN, s. 155 eller er det at holde Gud for · Nar? / [ Et Samvittighedsspørgsmaal ( for
AE, s. 160 ning – til at blive til · Nar? En Bog opkaster Spørgsmaalet om Sjelens
SLV, s. 340 kkret mod ikke selv at blive · naragtig i sin Pathos; hans Alvor var skjult i Spøg,
NB26:120 paa at gjøre Gud til en · naragtig Pedant og Guds Forholdet til et evindeligt
LA, s. 55 Neutraliteten bliver ligesaa · naragtig som de Ubetydeligheder, fra hvilke den
DD:77 k Periode af Verden den historiske · naragtige Grundighed leder Munkene til at begynde
AE, s. 167 m af Seier lønnes med hiin · naragtige lille Forskjel mellem den Eenfoldiges og
CC:12 gjort gjeldende paa den meest · naragtige Maade? Og det forundrede mig derfor ikke,
EE1, s. 349 ghed, og uden at være ved · naragtige og forfængelige Reflexioner tilspidset
EE1, s. 378 avns indviet i de Forlovedes · Naragtigheder. For nogle Dage siden træder Lic. Hansen
KG, s. 153 g kan man ikke, eller dog kun · naragtigt og afsindigt, meddele i Fortrolighed; men
Not7:34 Hvor forskjelligt end Mythen om · Narcissus bliver fortalt, saa er den dog enig heri,
EE2, s. 221 e valgt sig selv, han har som · Narcissus forelsket sig i sig selv. En saadan Tilstand
Not7:34 men det overflødige Andet. / · Narcissus var grusom nok til ikke at agte paa Nymphens
Papir 276:1 an selv forliebt ligesom · Narcissus. / / og det at jeg elsker Een, det er en
NB23:89 r det kun saaledes, at naar · Naren gaaer tager han een med sig – her
Brev 79 eratio og en Somnambüle, · narkotisk Henslumren en emolities cerebri, saa modtag
EE1, s. 427 gt. Denne Omgivelse maa ikke · narkotisk hilde hendes Sjæl, men bestandig lade
DD:177 ende, og indeholde saa ofte noget · Narkotisk, der udvikler en Intuition, og ikke en Elasticitæt,
TS, s. 45 ber, Wein, Gesang, Er wird ein · Narr sein Leben lang. Dette er Betydningen af
Papir 231 ichendorff. Berlin 1824. / p. 62 · Narr: ich glaube gar ich bin der Doppelgänger
Papir 347 re? Vil jeg tage et Par · narragtige Buxer paa, saa leer alle deraf. og beholder
BB:7 at Livet i dets laveste, meest · narragtige og forkerte Manifestationer, dog bestandig
JJ:491 Rimet viser sig som en generende · Narragtighed i Sammenligning med Evangeliernes egne
Papir 4:1 α. Observandum, Josephum · narrare nomen ejus fuisse Josephum, ergo Cajaphas
NB21:39 nunc in illis est. Somnium · narrare vigilantis est. ( Ep. 55.). / Mulighed
BI, note tallbaum ad Phædonem p. 177: · Narrat Olympiodorus tertiam hujus dialogi partem
Papir 4:1 o. / Luc: 23, 30 etc. ex hac · narratione de mulieribus Chr: prosequentibus orta
Papir 7 . Constat Judæos semper · narrationem de lege Mosaica auxisse et exornasse. Hujus
BI, note xtas esse mythicas et fabulosas · narrationes, quæ locum obtineant demonstrationis
Papir 7 υ. Rabbini multa simplici · narrationi sacræ scripturæ addiderunt, ita tradiderunt,
BI, note ero enim videtur mythicis illis · narrationibus usus esse, quo significaret, argumentum,
BI, note Quod ubi facit, iis fabulis et · narrationibus, quæ apud Græcos erant vulgo celebratæ,
SLV, s. 440 rstaaet det gamle Ord: de te · narratur fabula, han er ingen moderne Nar, der troer,
Not9:1 t sagde: mutato nomine de te · narratur fabula. Bliver dette det substantielle
SLV, s. 441 stykke til det antike: de te · narratur fabula. Schleiermacher siger saa begeistret,
BA lse af det Historiske de te fabula · narratur, hvorved Pointen, den individuelle Oprindelighed