S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
LA, s. 54 esker, de lade sig bestandigt · narre af den abstrakte Mulighed og det forkortede
NB30:118 ikke kan komme til at lade mig · narre af Kjød og Blod, saa var jeg hvert Øieblik
NB33:2 bedre, at man ikke lader sig · narre af Præstens Spot-Priis, men henvender
AE, s. 441 Man skal derfor ikke lade sig · narre af, at en Præst udelader Livets Smaa-Begivenheder,
Papir 564 e, nei men i Retning af at · narre andre Msker ved at udgive sig for at være
Papir 519 narret og ender saa med at · narre Andre, og ender dog i dette » Enhver
AE, s. 352 an casseret Obligation til at · narre Bønder med.« Saa let er Bedraget
FB, s. 186 det letteste for den Kloge at · narre de Kloge) men desto forfærdeligere ville
NB30:67.a Anm Det forstaaer sig, tillige · narre de sig ogsaa derved selv for det Høieste:
Papir 589 heelt Liv igjennem, og at · narre dem for Evigheden. / Ei heller findes der
NB36:3 relsen sig, skuffer Mskene ved at · narre dem ind i Slægts-Forplantelsen, hvorved
EE1, s. 358 i Fortællingens Løb at · narre dem, det er min Lyst; at bruge Amphibolier,
NB10:47 Udflugter. Derfor maa man kunne · narre dem, hvis de skulle faae Styrtebadet. /
DS, s. 230 med Sorgen: imorgen! Ikke at · narre den et Par Dage, en Uges-Tid; nei, at vedblive
Oi8, s. 367 dumt og aandløst, at ville · narre Den, der er for ophøiet til at det kan
KG, s. 185 re Dig Din Begeistring fra og · narre dens Kraft til at arbeide i Sammenlignelsens
Papir 501 ittet paa for dog at kunne · narre det nye Testamente. Og denne Dannelse er
KG, s. 185 Raabet og Tilraabet, som vil · narre Dig Din Begeistring fra og narre dens Kraft
Oi8, s. 358 om Christendom. Flye dem; de · narre Dig for det Evige, just ved at indbilde
Papir 340:16 snildt veed Du at ville · narre Døden – og hvor forfærdeligt
NB23:58 en mere storartet Maade at · narre Døden paa end hiin Epicurs: at Døden
BI, s. 142 aatager sig det Vovestykke at · narre Døden. Endelig ender da Apologien med
Papir 577 ig, jeg skal ikke lade mig · narre eller imponere til at forraade Lærdom
Papir 385 orledes han har i Sinde at · narre Elvira og at hans Omvendelse blot er Maske:
NB2:82 d saa er Χsti Liv nok til at · narre En for evigt. See nu staaer Tanken stille,
Papir 589 ke Sedler paa Evigheden at · narre en heel Samtid et heelt Liv igjennem, og
EE1, s. 336 kke brugt Forlegenhed for at · narre en lille Jomfru. I Almindelighed udtale
NB28:91 t sandt. Gud er meget lettere at · narre end min Nabo, hvorfor? fordi min Nabo er
EE1, s. 243 ig Behændighed nok til at · narre et saadant Mæhæ som hans Onkel er,
NB32:82 n derfor ogsaa skulde kunne · narre Evigheden! / / / Guds Majestætiskhed.
Brev 80 t og Ængstelse. O man kan · narre Folk saa meget man vil, det veed jeg af
EE2, s. 76 l det Latterlige. Du kan godt · narre Folk, kan godt synes at gjøre Alt saa
Papir 444 har været for existerende at · narre Folk. / I den Tid, da jeg læste Correctur
NB28:60 tilladt os at lade som kunne vi · narre Gud ind i Differentser, som var der Noget
Papir 554 Dig virkelig ind at kunne · narre Gud med den Sludder, han veed nok bedst,
NB31:138 gter, lykkedes saa brillant at · narre Gud og sætte ham, i de forbindtligste
Oi8, s. 367 endelig let det er for Dig at · narre Gud! Du mener maaskee, fordi Du siger Du
NB32:50 at raabe det er umuligt at · narre Gud, man skulde engang til Opvækkelse
NB22:159 rstand saa uendelig let at · narre Gud, sig selv, Andre – frygtelige
NB32:93 Taabeligste af Alt at ville · narre Gud. / / / Anm. Det maa naturligviis erindres,
Oi8, s. 367 enneske, hvis han vil det, at · narre Gud. Han indretter det nemlig saaledes,
NB32:50 jo Fornemmere jo lettere at · narre ham – thi hans Straffen bestaaer
IC, s. 57 r det sig am Ende gjøre at · narre ham det fra, maaskee er han i denne Henseende
NB22:159 t, at Sønnen kan ganske · narre ham i en vis Forstand: frygtelige Alvor.
NB21:69 Blod, og Omverdenen en Dag · narre ham ind i at blive Superlativet, hvad han
NB30:75 han er meget klog; at ville · narre ham kan ikke hjælpe; men han er os i
EE1, s. 36 an man nok slippe godt fra at · narre ham lidt. Pfui over dem! Derfor vender
NB33:14 e om man behændigt kunne · narre ham og saa at holde Ørene stive og lade
NB11:62 e, og ingen indre Fristelse · narre ham til at tilstaae sig selv, at han var
NB11:62 slighedens Fristelse skulde · narre ham til at tilstaae, og ingen indre Fristelse
NB32:50 gyse for den Tanke at ville · narre ham, Du vil komme til at forstaae, at om
Oi8, s. 367 naar han mærker, at Du vil · narre ham, forfalske hans Ord, lade som forstod
NB32:50 re ere narrede ved at ville · narre ham. Det er denne hans Sikkerhed i sig
NB32:50 det er saa uendeligt let at · narre ham. Just fordi han nemlig er saa uendelig
EE1, s. 350 n er kløgtig, kan man nok · narre ham. Kunsten er i Forhold til Indtryk at
Oi8, s. 367 or, at det er lykkedes Dig at · narre ham. O, Menneske gys – det er lykkedes
Oi8, s. 366 Intet. Og saa vil dette Intet · narre ham: o, Menneske, gys, det er saa uendelig
NB29:48 ficielle. Maaskee kan en Virtuos · narre hende, saa hun ikke opdager det, men –
NB26:99 erdslig nok til at lade sig · narre ind i dette, at han honoreredes som det
EE1, s. 316 n, da Friheden atter lod sig · narre ind i Modersliv igjen? Fordømte Tilfælde!
NB33:26 nu vel det er Synd; men at · narre Kjerlighed det er afskyeligt. / At lege
NB29:11 estaaer derfor i – at · narre lille Ludvig. Nu gaaer der fE en halvsnees
Brev 66 paa Ubetydeligheder eller at · narre Livet hen i » alvorlig«
NB14:112 id paa Ubetydeligheder eller at · narre Livet hen i » alvorlig«
TS, s. 71 eg af Lysten, den Andens er at · narre Lysten; den Ene bliver narret af Lysten,
TS, s. 71 n o. s. v.«, det er at · narre Lysten; thi skal der ventes, saa taber
NB31:44 terne mene, veed fiffigt at · narre Læreren: saaledes beundrer Verden altid
F, s. 482 handling og fremfor Alt veed at · narre Læseverdenen, saa den vel har noget
Brev 296 , der anvendes til at · narre med det Christelige. / De seer, at hvor
Brev 40 Gang ikke lykkes min Pen, at · narre mig Brevet fra. Og det saa meget mere,
NB21:12 al, med Guds Hjælp, ikke · narre mig ind i Sandsebedraget, som havde min
PS, s. 288 er misbillige mit Forslag, at · narre mig med et nyt Spørgsmaal? Men da Du
F, s. 516 sophie at gjøre Mine til at · narre mig paa en lignende Maade, eller rettere
Oi2, s. 148 hvis jeg da ikke ønsker at · narre mig selv i Forhold til det Evige. /
NB12:12 af Anmelderen, for om muligt at · narre mig ud paa Glatiis. / Skulde der skrives
NB31:71 ndelig Kjerlighed! / Du vil · narre mig, det er sandt, Du vil prøve, om
EE1, s. 384 ardea, der gav sig af med at · narre Mændene. Hun opholdt sig i Skovegne,
ATV, s. 210 askee kan det ogsaa lykkes at · narre Nogen paa den Maade. / Med Anonymen i »
NB16:60 Verden. Troen har ladet sig · narre og er blevet et Punkt indenfor Verden,
AE, s. 455 t Mand, der veed Besked om at · narre og forstyrre den Talende for at see, om
BA, s. 330 rig, og Ethiken lader sig ikke · narre og spilder ikke sin Tid paa saadan Overveielse.
NB24:137 to Ting. 1) Jeg lader mig ikke · narre og troer at jeg nu er høiere, forsaavidt
AE, s. 364 en bestikkende Qvantiteren at · narre Opmærksomheden bort fra den qvalitative
NB30:33 saa ikke en Udflugt for at · narre Opmærksomheden bort. / Saaledes med
NB30:43 vtyvestreger af Mynster, at · narre Opmærksomheden hen paa det Kunstneriske,
LP, s. 51 g opstille, eller Andersen vil · narre os, eller sig selv og os. Dette Sted findes
AE, s. 377 tter her vil en Præst ofte · narre os. Han siger om Søndagen, at der er
BMT, s. 221 d maaskee og vel neppe nok at · narre sig selv, men Ingen, der vil see –
PS, s. 280 Tilblevne Nødvendighed og · narre sig selv. – Allerede Ordet, som ogsaa
NB22:159 esom inviterer Msk. til at · narre sig: frygtelige Alvor. Det er med Gud som
OTA, s. 187 dst lykkes den Rige at kunne · narre Solen til at skinne mere indbydende over
DS, s. 229 have sagt det! Og saa ikke at · narre Sorgen et Par Dage, hvad hjælper det,
Papir 454 og jeg være den af alle · Narre største Nar, hvis jeg, istedetfor at
AE enneske er, der ikke har ladet sig · narre til at blive objektiv, til overmenneskeligt
AE, s. 281 kke til eller med Generethed · narre til at blive saadan Noget som et Phantom.
AE, s. 67 igieus Henseende ikke lod sig · narre til at blive verdenshistorisk eller systematisk,
NB30:40 is en Tjenestepige har ladet sig · narre til at troe, at en Prinds elsker hende,
Oi8, s. 343 Forstand saa uendelig let at · narre! / / 11 Septbr. 1855 / S. Kierkegaard /
Oi8, s. 366 Forstand saa uendeligt let at · narre! / Som der i Almindelighed tales, naar der
Oi8, s. 366 Forstand saa uendelig let at · narre! O, min Ven, han er noget saa uendelig Ophøiet,
NB28:91 Gud saaledes er lettest at · narre, betyder: Gud straffer – ægte majestætisk
NB25:4 n kan jo ikke ville lade sig · narre, eller tillade Dig at blive i en Indbildning.
TS, s. 45 ing, lader sig sandeligen ikke · narre, er ikke en Bonde, der kommer tiltorvs,
KG, s. 240 s, forfængelig af at kunne · narre, flau ved at narres, og derfor forfængelig
FB, s. 133 ogsaa paa, og lader mig ikke · narre, hverken af mig selv eller af noget Menneske.
EE1, s. 384 vandt. Janus vilde hun ogsaa · narre, men han narrede hende; thi han havde Øine
NB30:40 ret taabelig nok til at lade sig · narre, omtrent som hvis en Tjenestepige har ladet
BOA, s. 238 r. Det Ethiske lader sig ikke · narre, saa lidet som Gud lader sig spotte, det
OTA, s. 193 r man et Forsøg paa at · narre, som i al Evighed mislykkes, thi at det
Oi8, s. 367 falde Borgermanden lettere at · narre, thi – det beskjeftiger ikke stort
EE:104 gfolk. – Skolastikere og · Narre. – Brødet for Lægfolk. Vinen
Papir 519.a e, – den lader sig ikke · narre. / At være Christen, at bekjende Christum.
Papir 575 , som næsten Enhver kan · narre. / Da skete det, at den gudd. Majestæts
NB32:50 man, at han er vanskelig at · narre. / Derfor skulde man, istedetfor som Præsterne
NB24:153 an ikke egl. har ladet sig · narre. / Forholdet paa Luthers Tid var et ganske
NB32:50 vagt Msk, som det er let at · narre. / Nei, Loven er den: jo Fornemmere jo lettere
NB17:102 en Eenfoldige, som man ikke kan · narre. / Tag hvilketsomhelst Ord i det N. T.,
NB36:30 og Evigheden kan Docenterne ikke · narre. At docere er unegteligt hvad der betaler
NB32:50 seer ud som var han let at · narre. Den der ingen Overlegenhed har, han er
NB22:159 is Forstand er saa let, at · narre. Det har intet udvortes Mærke, som Loven
OTA, s. 187 al man aldrig saaledes kunne · narre. Fordringen er ligeligt den samme til Enhver:
KG, s. 372 og han lader sig heller ikke · narre. Han er for høit ophøiet i Himmelen,
Oi10, s. 406 orstand er jeg saare let at · narre; jeg er næsten blevet narret i ethvert
NB34:18 Numeriske ikke komme til at · narre; og tillige udtrykkes her ret, at Gud ikke
Oi8, s. 366 nne Borgermand vanskeligst at · narre? mon ikke just hans Ligemand? Thi denne
EE1, s. 38 sigt, forgjeves larmer Du med · Narrebjelderne; Du kjeder mig; det er dog det Samme, et
NB18:31 t dog, at det endte med at Gud · narrede Dig – saa vilde han svare med Luther:
TSA, s. 77 til at seire paa den Maade, · narrede ham til at blive knuset, som intet Nederlag
TSA, s. 77 rk den Anden var, han, som · narrede ham til at seire paa den Maade, narrede
Not2:2 rening med Cornelius Agrippa · narrede han Verter etc. – I Leipzig var han,
NB19:43 lem » saa ere vi vel · narrede har Kongerne maattet tænke«;
EE1, s. 384 lde hun ogsaa narre, men han · narrede hende; thi han havde Øine i Nakken.
Brev 79 unde bære, og en Hercules · narrede mig til at paatage mig; den Verden, jeg
NB16:60 g Frygt og Bæven: Verden · narrede sig selv ell. Χstd. og fik Χstd.
NB31:47 ghed til at fortryde at man · narrede sig selv ved ikke for Alvor at benytte
NB:17 nsequentsen. Ligesom Ræven · narrede Utøiet ud i den yderste Ende af Halen
NB32:50 t godt veed at de Andre ere · narrede ved at ville narre ham. Det er denne hans
NB32:86 igne efter – at blive · narrede! / Forargelse. / / Middelmaadigheden vil
F, s. 516 eed at forklare dem, at de ere · narrede, det er jo urimeligt af en saadan Philosophie
NB34:15.a ed Gud at gjøre, altsaa ere · narrede, saa synes det billigt at de finde det sødt
OTA, s. 193 erimod som naturligt er Alle · narrede: det Gode gjør man et Forsøg paa at
DS, s. 226 og Anseelse. » O, usle · Narredragt« det udtrykte hans Liv » usle Narredragt,
SLV, s. 67 linger ud, for da at danne en · Narredragt, jeg udsælger til de billigste Priser,
DS, s. 226 trykte hans Liv » usle · Narredragt, uslere, jo høiere det kommer op, jo
JJ:142.b formodentlig kjøbe sig en ny · Narredragt. / Jeg bedrager ikke mine Kunder, jeg sætter
SLV, s. 296 ar raset, idet den gyser for · Narredragten ɔ: for at blive Helt hos Scribe. Lad
FB, s. 143 skene, selv om Vanvidet holdt · Narredragten op for mit Øie, og jeg forstod dens
BI, s. 291 k, f. Ex. ved Æselsfesten, · Narrefesten, Paaskelatter o. s. v. En lignende Følelse
Papir 135 r Fyrsten eller Herren, som · Narren ofte udviste. Naar jeg siger, at der skulde
EE1, s. 93 ige Liv. Saaledes har Kongen · Narren ved Siden af sig, Faust Wagner, Don Qvixote
JJ:511.b in die liebe Natur sich wie die · Narren vergaffen, keine Heimweh würde uns
BA, note in die liebe Natur sich wie die · Narren vergaffen; kein Heimweh würde uns anwandeln.
BB:37.9 e Sophist bleibt, der so viele · Narren zu starken Geistern krönt – et
Papir 135 lvstændig Rolle, men til · Narren, der netop repræsenterede Intelligentsen.
Papir 135 i Middelalderen: hvorledes · Narrene i det Store var, om jeg saa maa sige, Choret
Papir 164 har paavist i Middelalderen ved · Narrene, lader sig ogsaa see deri, at de havde et
Papir 135 n til en Undersøgelse om · Narrenes Betydning i Middelalderen: hvorledes Narrene
DD:6.e ttgart 1828. 2 D. p. 40 o: f: der · Narrenpapst, der Kinderbischof, der Abt der Unvernunft,
Papir 135 hvorledes netop · Narrens Forhold til hans Herre var en Frugt af
SLV, s. 137 Existents i Verden bliver et · Narreoptog, og Ironien er Galanteriets Cerimonimester;
NB31:122 te msklige Vished just den · narrer allervissest for det Evige – og den
DS, s. 155 s man da ikke selv er Den, der · narrer de Andre; nei, jeg elsker ikke et eneste
AE, s. 193 ende Sirenesang fortryller og · narrer den Existerende. I Forhold til det Absurde
SFV, s. 57 gtende paa, at Digteren ikke · narrer det, og det Hele bliver en Digter. /
NB29:48 r jo kun et Billede; og Gud · narrer dog vel ingen Virtuos eller Routinier –
NB31:71 r det af Kjerlighed, altsaa · narrer Du ham jo dog ikke, uendelige Kjerlighed.
NB31:70 Msk til Dig – og saa, saa · narrer Du ham virkelig, Du bringer det dertil,
NB31:71 gsler et Msk – og saa · narrer Du ham: / ja, men Du gjør det af Kjerlighed,
NB31:71 mere end mig – altsaa · narrer Du mig ikke, uendelige Kjerlighed! /
AE, note at øve En i at existere deri · narrer En ud deraf. – Det er bekjendt nok,
TSA, s. 62 ge det, helst saaledes, at Du · narrer ham det fra, som var det Ingenting, at
AE, s. 59 mistænkeligt, at den ikke · narrer ham ud af Troens Vished ( der i ethvert
NB28:91 han villigt finder sig i, at man · narrer ham. / Heri er forresten – men i
Oi8, s. 367 e see, at den gode Borgermand · narrer ham; men det beskjeftiger ham slet ikke
SLV, s. 52 onsens, saa foragter jeg ham; · narrer han mig ved sin Klogskab, saa holder jeg
FB, s. 189 ke end ikke det ringeste, den · narrer Ingen, thi i Aandens Verden er kun den
NB30:16 være Msk, og som derfor · narrer Kirkefædre saa godt som Andre, hvis
TS, s. 71 er narret af Lysten, den Anden · narrer Lysten. Lysten er kun stærk i Øieblikket,
KG, s. 184 aa klog er Fristeren nok, saa · narrer man heller ikke Menneskene saa let til
Oi9, s. 377 ort let og beqvemt? Evigheden · narrer man ikke. Og saa stift som Menneske-Slægten
F, s. 516 ærende, han haaber, men mig · narrer man ved bestandig at flytte Terminen ud.
Oi4, s. 207 ebeet, hvorved man egentligen · narrer Menneskene for det som er Livets Betydning
Brev 40 nen har igjen narret mig; den · narrer mig for mange Livets Behageligheder, og
Oi10, s. 406 træden saaledes. Men man · narrer mig ikke! I en vis Forstand er jeg saare
NB31:71 der er det igjen – Du · narrer mig ikke, Du er uendelig Kjerlighed! /
Oi10, s. 406 t, som jeg er. / Altsaa man · narrer mig ikke: jeg kalder mig ikke en Christen.
Brev 40 , thi det maa være Pennen) · narrer mig Pennen i Haanden. Istedenfor at aflægge
Oi8, s. 367 l virkelig ikke taale, at han · narrer mig« o. s. v. En meget fornem Mand
Oi10, s. 406 der i min Samtid Ingen, som · narrer mig, et afgjort Politie-Talent, som jeg
KG, s. 240 ævleriets Verden, hvor man · narrer og narres, forfængelig af at kunne narre,
NB33:61 er det ikke – narret eller · narrer sig ikke selv for det Høieste. /
NB31:54 teligt, er saa klog, at den · narrer sig selv for Evigheden. / / / /
NB32:22 : saaledes at man just ved dem · narrer sig selv for Forjættelserne. Men at
JJ:173 samt at Mennesket i denne Lyst · narrer sig selv og blot tjener Tilværelsen).
NB36:23 mig om det.« / Men Msket · narrer sig selv ved Hjælp af det Numeriske.
Papir 587 ig selv og rigtignok ogsaa · narrer sig selv, mener man at smøre Gud om
NB31:77 gskab, ved hvilken et Msk. evigt · narrer sig selv. / Ja, Du af alle afskyeligste
NB31:134 skaben der oftest narres, eller · narrer sig selv. / Uredeligheden, hvilken er »
FB, s. 189 Verden er kun den narret, der · narrer sig selv. Det er Alles Mening, og forsaavidt
NB31:158 lige Klogskab – som evigt · narrer sig selv. Nei, naar Gud har anordnet Noget,
TTL, s. 445 dsigelse, at Døden ligesom · narrer sig selv. Thi Sorgen, hvis Du dermed vil
CT, s. 219 se og fra Sikkerhed. Den, som · narrer sit Liv hen, uden at tænke paa Udødelighed,
Papir 135 men han spiller atter sin · Narrerolle. – Herfra kunne vi danne Overgangen
NB32:14.b ladelighed, kun at man ved den · narres – for det Evige, det Uendelige, Idealiteten.
BOA, s. 287 ig et Menneske ikke ligefrem · narres for Christendommen, saa maa een af Delene
OTA, s. 189 sandt for den Oprigtige: Gud · narres ikke med et Menneske! Selv om den Oprigtige
AE, s. 299 af disse tvende Bestemmelser · narres man bestandigt, idet den ene bedrager definitivt,
NB34:33 ænkere o: s: v:, men det · narres man ikke af, Χstheden er selv Sammensværgelsen
CT, s. 181 Noget, som vi Mennesker kunne · narres med at love hinanden, at det er Noget,
SD, s. 117 ikke christelig Heroisme, at · narres med det rene Menneske, eller lege Forundringsleg
NB:70 iden? Er det ikke ret egl. at · narres med et Msk., og er det ikke lidt efter
LF, s. 41 n til Tidsfordriv spøger og · narres med Lilien! Hvilken Glæde, naar Fuglen
OTA, s. 402 forspilde Saligheden ved at · narres med Livets Barnestreger. Atter her viser
NB30:41 / Hvor barnagtigt det end er, at · narres med Sligt – ak, hvor sandt hvad Socrates
CT, s. 49 , der staaer i en Grøft og · narres med Vinden som var de To Ligemænd; naar
CT, s. 226 Tilfælde langt lettere at · narres til at holde sit hele Liv hen i en Indbildning.
AE ikke den vidende menneskelige Aand · narres ud i det Ubestemte, phantastisk bliver
CT, s. 151 tedetfor at sidde adspredt og · narres ved at see efter Allehaande: saaledes maa
OTA, s. 402 ikke at overveie, det er at · narres, det er at spilde sin Tid paa og forspilde
NB31:134 at det er Klogskaben der oftest · narres, eller narrer sig selv. / Uredeligheden,
KG, s. 240 ts Verden, hvor man narrer og · narres, forfængelig af at kunne narre, flau
KG, s. 240 f at kunne narre, flau ved at · narres, og derfor forfængelig af at kunne undgaae
AE, s. 455 en Ethiker; men han kan ogsaa · narres, thi det er ikke sagt, at Ironikeren er
KG, s. 31 et Intet med i Øieblikkets · Narrespil, er dette da ikke, fordi han ikke har Forstand
PMH, s. 80 mener, at Bevægelsen er en · Narrestreeg med ind i Indbegreb for 1 Drachme zum Gebrauch
NB26:87 træben, at den dog er en · Narrestreeg, en spildt Uleilighed, en latterlig Geberde,
NB33:43 lge deraf Etiquetten her er en · Narrestreeg, ingen Væsens Bestemmelse, thi en jordisk
NB28:54 kommer mig næsten som en · Narrestreeg, og derimod at sulte snarere at være
DS, s. 202 re dem til den barnagtigste · Narrestreeg, saaledes spotter det Ubetingede ubetinget
AE, s. 297 Menneske, saa er det hele en · Narrestreg af et taabeligt Menneske, der end ikke
NB31:29 denen som anseer det for en · Narrestreg at vove Livet for Sligt. Deels maatte man
AE, s. 437 er noget til at rende med, en · Narrestreg eller høist Noget for eenfoldige og
Oi2, s. 168 t gaaer, naar man lader slig · Narrestreg fare, og saa for Alvor tager fat, at man
SLV, s. 430 jærligheds-Forhold til en · Narrestreg i Pigens Øine. Det, jeg maa lee ad fra
AE, s. 91 comisk seet er 10,000 Aar en · Narrestreg ligesom den Dag igaar, og dog bestaaer
NB20:108 lvor at offre Alt, det er ingen · Narrestreg som Præstens Piat. / Men det Demoraliserende
NB:215 er saa det i Grunden for en · Narrestreg, at Staterne holde et Politie, som opfanger
Oi2, s. 168 e spildte paa denne kostbare · Narrestreg, der er blevet betalt med Penge i dyre Domme
AE, note , skulde den maaskee være en · Narrestreg, en Galanterie-Fægtning paa Skrømt,
NB2:36 nsigt – og Faren er en · Narrestreg, en Indbildning, en Theater-Decoration.
DSS, s. 124 gt, for hvem Idealerne er en · Narrestreg, et Intet, det Jordiske og Timelige Alvoren,
3T44, s. 255 Herlighed, skulde være en · Narrestreg, Forstandens Modenhed til at fatte, at Himlens
JJ:371 om til Folk, som ansee det for en · Narrestreg, hvad saa? Ja hvis jeg er et Genié,
SLV, s. 412 l let see, at det Hele er en · Narrestreg, hvilket det dog heller ikke er, thi det
AE, s. 86 vor altsaa Forskjellen er den · Narrestreg, hvorledes han veed det, det er spildt Umage
SLV, s. 290 skee. Sligt er for mig ingen · Narrestreg, ingen overdreven Gestus, har jeg gjort
EE2, s. 284 stille Kjærligheden som en · Narrestreg, man kan bruge 8 Aar til at leve sig ind
AE, s. 140 næsten tager sig ud som en · Narrestreg, naar den skal anvendes paa en mindre Detail:
NB15:122 forvandler det til næsten en · Narrestreg, Noget man bliver, man veed ikke ret hvorledes.
IC, s. 79 risten er blevet et Intet, en · Narrestreg, Noget som Enhver uden videre er, Noget
SLV, s. 205 ge Retfærdighed er dog en · Narrestreg, og 3 Instantser gjør blot Spasen kjedsommelig.
AE, s. 161 ieste i Livet bliver som en · Narrestreg, saa Frihedens Lidenskab i ham kun er anviist
AE, s. 91 udsiges, at 10,000 Aar er en · Narrestreg, saa gaaer mangen Daare med og finder, at
AE, s. 461 r er ham det Vigtigste for en · Narrestreg, selv om Nogen siger det, har han ikke Tid
LA, s. 104 igviis kun interessere som en · Narrestreg, thi er det saa, at ethvert Menneske skal
NB29:42 an bedst at Χstd. bliver en · Narrestreg. / / / Biskop Mynster – Stephanus
EEL, s. 66 avende ikke forvandles til en · Narrestreg. / S. Kierkegaard. / Artiklen er mærket:
NB2:37 lsen. De føre deres Liv paa en · Narrestreg. De gaae ud i Livet og sige: maaskee bliver
IC, s. 223 Børneværk og halvtimes · Narrestreg. Ja, denne Strenghed hjalp; den gjorde det
SLV, s. 249 Magten, saa var det Hele en · Narrestreg. Men paa den anden Side, hun aabner mig
AE, s. 522 at existere til et Intet, en · Narrestreg. Religieusiteten A gjør det at existere
AE tidigen ansee dette Vilkaar for en · Narrestreg. Sligt kan kun en moderne Dogmatiker gjøre,
SLV, s. 220 eg har gjort det, har rystet · Narrestregen af mig, da er jeg atter vel stemt til at
Oi6, s. 266 , Maskeraden, Selskabs-Legen, · Narrestregen med – alle Sandsebedragenes Tilhold!
OTA, s. 142 seligere som en Feiltagelse i · Narrestregen, som et Træf af en Blind, naar Han end
NB33:18 enie og Talent her ere rene · Narrestreger – men desuagtet er den saa langt
Oi5, s. 246 r og Ordener og alle Ærens · Narrestreger – og Du selv hverken er Rangsperson,
NB2:120 ammenhæng. Præsternes · Narrestreger ere ikke stort bevendte. / Og Heiberg,
JJ:264 gl. evig, ( thi ellers er det kun · Narrestreger og hvad der for en senere Betragtning vil
IC, s. 92 ikke er Andet end at gjøre · Narrestreger og Nar af Folk, at det er blevet feteret
Papir 420:2 likket hvor man kan faae · Narrestreger og Ubetydelighed pustet op til Alvor og
AE, s. 110 ktions Akt ikke er af den Art · Narrestreger, af hvilke man godt kan gjøre to paa
NB20:7 t ville taale Vittigheder og · Narrestreger, at man om Mandagen skulde ville gjøre
Papir 365:5 mme Alvor anseer det for · Narrestreger, der fører til Selverkjendelse, river
AE, s. 254 r: i denne Forbindelse lutter · Narrestreger, i Forhold til Christendommens Afgjørelse
SLV, s. 143 s Indtryk, og vel ikke af de · Narrestreger, man lægger af med Aarene, da det i religieus
AE, s. 75 derlige Conseqventser kun ere · Narrestreger, som enhver systematisk Leietjener agter
JJ:120 ier sig om Latterligheder og · Narrestreger. / En saadan Knude lader sig kun løse
JC, s. 35 saa let, som var det Hele kun · Narrestreger. / Han blev mismodig; men idet han saaledes
NB:56 r forbunden med Aand, ansee de for · Narrestreger. De have i Grunden en dunkel Forestilling
SLV, s. 107 mpathi paa Hunde og Katte og · Narrestreger; lad Eneboeren, der valgte negativt, lad
NB2:37 r Du rigtignok til at leve paa en · Narrestregs Uvisse, thi saa er det muligt, at Du bliver
OTA, s. 428 e er vant til at leve paa en · Narrestregs Uvisse. Og nu en Apostel! Han havde seet
NB34:7 er Mskets dybe Trang til at blive · narret – det var det Peer Degn praktiserede
KG, s. 242 em igjen, han er dog vel ikke · narret – fordi Modtageren ingen Penge har.
KG, s. 267 passe paa, at den ikke bliver · narret ( altsaa forstaaer at passe paa sit Eget);
NB5:33 g naar man saa som Esau er blevet · narret af den yngre Broder, og ikke har faaet
TS, s. 71 t narre Lysten; den Ene bliver · narret af Lysten, den Anden narrer Lysten. Lysten
NB31:76 , forfulgt af Msk, tilsidst · narret af mig. / I Sandhed et saadant Frierie
AE, s. 441 t man saa saare let kan blive · narret af sig selv i en Indbildning. I Romaner
SLV, s. 410 l egentligen sige at være · narret af Tilværelsen. Tilværelsen er lumsk
PMH, s. 67 ar den først eengang havde · narret den i sin Magt. Men trods al Lystens Opfindsomhed
SD, s. 157 ade over Muligheden, at have · narret denne uhyre Elasticitet ind i det Sandsynliges
Oi10, s. 409 , synes det Dig, at jeg har · narret Dig ved hvad Du fik i Stedet?«
NB33:61 idetmindste er det ikke – · narret eller narrer sig ikke selv for det Høieste.
NB19:55 nu er en Evighed ell. ikke, · narret er han ikke, han har nydt dette Liv tilgavns.
NB32:117 oisme, saa Den, der egl. bliver · narret er om jeg saa tør sige, den anden Part
NB32:22 som Slikkerie det er at være · narret for dem; Himbærsaften som man faaer
NB31:122 Vished, da, just da er Du · narret for det Evige. / Saa underfundig, om Du
NB32:22 faaer som Slikkerie er man ikke · narret for, men Evigheds-Forjættelser som man
NB32:22 som Slikkerie dem er man eo ipso · narret for. / / / Aands-Existents. /
KG, s. 242 Bedrageren har formeentligen · narret ham ved ikke at elske igjen – men
NB31:70 dertil, at Alt viser, at Du har · narret ham, saa Spotten høirøstet lyder
NB25:88 » Forstanden« har · narret hele Generationen, os Alle) er denne: Forsagelsen,
Papir 476 tigt, skuffende – at faae · narret hele Opmærksomheden bort fra det Personlige
Oi10, s. 406 jeg er næsten blevet · narret i ethvert Forhold hvori jeg har været
SLV, s. 59 i Elendighed, men at være · narret ind i en Indbildning, er jo en endnu dybere
KG, s. 197 Tale har faaet Christendommen · narret ind i et Sandsebedrag, og os Mennesker
AE, s. 493 ffe Gud ved at have faaet ham · narret ind i Naturlove og Immanentsens nødvendige
BOA, s. 159 qualitative Overspændthed · narret ind i Sandsynlighedens vimse Geskæftighed:
AE, note Philosophien har først faaet · narret Individerne til at blive objektive. Den
AE, s. 350 qvalitative Spring, og man er · narret istedenfor at være hjulpen. Men dette
AE, s. 386 uægte Perle jeg er bleven · narret med, saa har jeg gjort et daarligt Bytte,
G, s. 68 Hvad betyder dette Ord? Hvo har · narret mig ind i det Hele, og lader mig nu staae
FF:150 vel – Flueskarn etc Du har · narret mig, bedraget mig for de Øieblikke,
Brev 40 tligen af mig, thi den har jo · narret mig. Brevet er da færdigt, og jeg tænker
Brev 40 t brænde. Pennen har igjen · narret mig; den narrer mig for mange Livets Behageligheder,
NB13:62 taget Mildheden alene, og dermed · narret Mskene ind i den Indbildning, at de vare
CT, s. 215 trukket Kræfterne fra den, · narret Myndigheden fra den – ved at ville
Papir 519 deri, ellers bliver Du dog · narret og ender saa med at narre Andre, og ender
NB32:14 , beregnet paa, at Du saa bliver · narret og gaaer ind med i Tallet. / Der lever
BA, s. 323 videnskabelige Vigtighed faaet · narret Præsterne til at være et Slags Professor-Degne,
NB31:122 , ak det vil sige, man har · narret sig selv og Millioner for det ene Vigtige.
AE, s. 571 rret sig selv, virkeligen har · narret sig selv ved at faae min personlige Virkelighed
NB:61 pet sig efter dem, da har han blot · narret sig selv, thi nu, nu da alle disse virkelige
AE, s. 571 f de pseudonyme Bøger, har · narret sig selv, virkeligen har narret sig selv
NB32:22 ie er forsaavidt ikke at være · narret som jo Himbærsaft er Slikkerie ( hvorimod
KG, s. 243 naar Bedrageren har faaet ham · narret til at elske sig, medens han ikke elsker
OTA, s. 391 eirer Tvivlen, faaer den ham · narret til at stride der, hvor han ikke skal stride,
NB12:82 skulle befale og bruge Myndighed · narret til ell forskrækket til ikke at turde
LA, s. 71 en og ironisk havde faaet ham · narret ud til at være begeistret, og nu vare
FB, note opsi uden at frygte for at blive · narret ved løse Citater, som intetsteds have
OTA, s. 193 nings Slikkeri – og er · narret! Dette var Bedragets Hemmelighed, at det
Oi8, s. 366 se paa, at han da ikke bliver · narret, » jeg vil virkelig ikke taale, at
KG, s. 267 aer sig kun paa Eet: at blive · narret, at blive bedragen, at give Alt hen, uden
Oi3, s. 188 a han ikke opdager, at han er · narret, at der ikke er en eneste: Christen. /
FB, s. 189 i i Aandens Verden er kun den · narret, der narrer sig selv. Det er Alles Mening,
AE, s. 458 sagt, en Iagttager kan blive · narret, hvis han antager en Ironiker for en Ethiker,
AE, s. 454 det Humoristiske, men være · narret, hvis han gjorde nogen Slutning deraf, thi
AE, s. 454 m paa det Humoristiske, blive · narret, hvis han traf mig; han vilde finde det
AE, s. 461 il Iagttageren: han kan blive · narret, hvis han uden videre antager en Humorist
DS, s. 155 hed, hvor man dog altid bliver · narret, hvis man da ikke selv er Den, der narrer
NB32:22 kkerie ( hvorimod man jo vel var · narret, hvis man trængte til Lægemidlet og
KG, s. 242 t, at han havde Penge: han er · narret, hvis Manden saa er uvederhæftig og ingen
NB31:70 stet lyder over ham, at han blev · narret, ja saa han selv – sidste Ydmygelse!
NB19:55 t Liv er, var jeg rigtignok · narret, jeg, for hvem Verden har aabnet sig som
Papir 519 med, at den engang bliver · narret, og flyver bort med de Duer, den skulde
AE, s. 454 ogsaa vide, at han kan blive · narret, thi den Religieuse er ikke Humoristen,
LA, s. 90 t indolente Publikum været · narret, thi saa var jo Redskabet igjen blevet et
AE, s. 384 det dette Intet – og er · narret, troer at have tabt Alt, naar det har tabt
AE, s. 81 betrygget er Subjektet netop · narret. / Den Negativitet der er i Tilværelsen,
AE, s. 454 samme – Iagttageren er · narret. / Der er tre Existents-Sphærer: den
NB30:118 d, saa var jeg hvert Øieblik · narret. / Et Spørgsmaal. / / Naar en Mand som
NB30:118 om skikkelig, ellers bliver man · narret. / Hvad mig selv angaaer, da veed jeg bedst,
NB31:77 ndt i dette Liv: men evigt er Du · narret. / Jeg skriver dette ikke, som kunde det
NB11:51 Begrebet er Klogskab altid · narret. / Positionen er og var: den absolute, qvalitative
NB29:96 ham ihjel: og saa er Tiden · narret. / Tag et ved Klogskab demoraliseret Individ.
TSA, s. 102 de er baade Gud og Apostelen · narret. Den Kaldedes guddommelige Myndighed skulde
BOA, s. 218 ade er baade Gud og Apostelen · narret. Den Kaldedes guddommelige Myndighed skulde
AE, s. 81 ant er at blive og at være · narret. Ethvert Subjekt er et existerende Subjekt,
KG, s. 238 vemmeligheden: ja, saa er man · narret. Man gjør Kjerlighedens Omsætning;
NB23:92 ingen Videnskab er, han er · narret. Nei, man tage een eller anden christelig
EE1, s. 335 e Tosser tiltorvs, blev ofte · narret. Nu lægger jeg mig efter Forprang. Maaskee
Papir 519.a Slaget, saa bliver / den ikke · narret. Og den lille Fisk, der – for at en
AE, s. 384 Intet – og er ikke mere · narret. Thi det Forgængelige er Intet naar det
NB11:51 ebet seet er Klogskab altid · narret. Thi Klogskab er just Endelighedens Kløgt,
NB16:47 vred saa havde Du været · narret: Du har faaet 250 for at forraade altsaa
CT, s. 139 lev den stakkels kjerlige Gud · narret: i ubegribelig Kjerlighed er han gaaet hen
NB31:134 digheden, der som oftest bliver · narret; christeligt gjælder det, at det er Klogskaben
Papir 519 derfor kan jeg ikke blive · narret; ellers blev jeg det ogsaa. Selv den bedst
OTA, s. 193 eelse i Verden – og er · narret; Mængden forlyster sig ved den smigrende
NB23:89 Men det see sig vel for. Det er · narret; thi det Bestaaende ligger bag ved ham med
AE, s. 390 er blot Beviis for at man er · narret; thi Dhrr. Lykkens Pamphiliusser høre
EE1, s. 41 faae det rullet, saa var man · narret; thi Skildtet er blot tilsalgs. /
AA:21.3 høvedes en Thor for at bringe · Narrifas i den Nødvendighed, der vist ikke behøves
AA:21 Leerkæmpen, som de kaldte · Narrifas; men han var saa betuttet, at han staldede,
BI, s. 322 iese Unart ist so tief in die · närrische Natur des gottähnlichen Menschen eingewurzelt,
Not3:8 Außen in uns hereinnehmen, wie · Narungsmittel auf das sorgsamste untersuchen; sonst gehen
Not1:6 s secundum naturam propagati · nascantur, cum peccato, hoc est sine metu dei, sine
Not9:1 n msklige Natur. som Natur ( · nasci) begynder med Liv, Individualitæt, Selbstbewußtseyn
Not9:1 beholder Overhaand. Natur ( · nasci) betegner blot Produktivitæt, Tanken
BA, s. 347 es secundum naturam propagati · nascuntur cum peccato h. e. sine metu dei, sine fiducia
Papir 180 meine Schüler an der · Nase herum«) Wagners hele Forhold til
LP, note ab, das mit hoch empor gereckter · Nase sich kaum auf den dünnen ( uhistoriske)
Papir 275:2 ndnu er det Dag. Snart er det · Nat – / han gaaer indenfor Porten og
TS, s. 103 hed. I denne Haabløshedens · Nat – det er jo Døden vi beskrive
TS, s. 103 r mørkt som i den mørke · Nat – det er jo ogsaa Døden vi beskrive:
BOA, s. 113 19d Aarh:; det er som i 1001 · Nat – et Par gamle graae Buxer bringer
SLV, s. 227 selv skrive Artikler Dag og · Nat – og Beundring er jo dog tilkjøbs
Brev 273 ede derover, saa god rolig · Nat –! og lad mig høre fra Dem, naar
NB4:75 sindrigt den Fortælling i 1001 · Nat ( Geschichte der zwei neidischen Schwestern
EE:150 «, maatte Tanken om denne · Nat ( kun at sammenligne med den Nat, hvoraf
NB32:104 it Liv idel Veemod, som en · Nat ( saa hiint Ord i Diapsalmata til Enten
NB24:100 ggjøre sig for mig. God · Nat al Χstd. Nu har Tvivlen seiret. /
EE2, s. 122 r det i Eder, I tænke: god · Nat al æsthetisk Skjønhed. I have Medlidenhed,
G, s. 55 re hende i Veien, og saa god · Nat alle qvindelige Intriguer. Nu er Stillingen
SLV, s. 255 indes ikke ved » hver · Nat at hvile ved min Hustrues Side«
EE2, s. 193 r det skjønneste Liv, hver · Nat at komme sammen med nogle græske Ynglinge,
EE1, s. 315 ltid holdt af i en maaneklar · Nat at ligge i en Baad ude paa en eller anden
EE2, s. 108 irre sig blind paa ved Dag og · Nat at prikke paa et Tæppe, der kan skjule
EE:150 e speide, om ikke Forræderiets · Nat atter truede, med Frygt og Bæven vogte
IC, s. 222 g saa langt ud, eensom Dag og · Nat beskjeftiget med saadanne Tanker, og i
Brev 152 er ogsaa usynligt. I 1001 · Nat beskrives en Pige, der foruden andre Egenskaber
BOA, s. 213 ndre end et Genie, og saa god · Nat Christendom! Aandrighed og Aand og Aabenbaring
TSA, s. 97 dre end et Genie, og saa god · Nat Christendom. Aandrighed og Aand, Aabenbaring
NB2:151 Herre J. Χ. » i den · Nat der han blev forraadt« da slutter
CT, s. 298 or Herre Jesus Christus i den · Nat der Han blev forraadt«, slutter
CT, s. 297 spil tog sin Begyndelse i den · Nat der Han blev forraadt, er Afgjørelsen
NB2:256 / af Fredags Tale No 1. / I den · Nat der han blev forraadt. Det er Midnat; Søvnen
CT, s. 298 – Medskyldige. / I den · Nat der Han blev forraadt. Hvilken Forbrydelse
CT, s. 296 evende for ham. – I den · Nat der Han blev forraadt. Saaledes var det
CT, s. 296 han blev forraadt. / / I den · Nat der Han blev forraadt. Thi lad det nu kun
Brev 314 t og naar den har sovet en · Nat derpaa, saagodtsom har forvundet hele Rystelsen.
Oi7, s. 295 gaaer den igjennem, saa god · Nat det nye Testamentes Christendom! Saa har
DS, s. 203 Evne, spare sig selv hverken · Nat eller Dag, han see at skaffe jo mere jo
PS, s. 271 han sig end ingen Ro, hverken · Nat eller Dag, og løber stærkere end
KG, s. 221 e Naturens Kræfter hverken · Nat eller Dag; Ingen tænker paa, hvorledes
NB7:72 er om Hjælp. Saa falder der en · Nat en kostbar Ædelsteen ned til dem. De
EE1, s. 376 rage Fjenderne. I en mørk · Nat er der intet Farligere for andre Skibe
SLV, s. 80 for hvem Forskjel paa Dag og · Nat er forsvunden i Lidelsens Eensformighed.
CT, s. 297 rker Himmel og Jord. Denne · Nat er Grændsen; og saa hvilken Forandring!
NB4:145 at udrette. / I 4de Bind af 1001 · Nat findes flere ypperlige Smaahistorier. fE
BOA, s. 174 er var en ond Aand til. Samme · Nat foer en hæslig Lyd ned i vort Værelse.
Not6:22 . – I Viborg kom Kongen en · Nat for sildig, hvisaarsag samtlige Indvaanere
Papir 306 nd, maatte arbeide Dag og · Nat for uden at see anden Løn end være
NB5:3 g heller ikke er det. / / / I 1001 · Nat fortælles der saa ofte om at et Msk.
DD:200 l, der er dog altid gaaet en · Nat forud for den Dag, en Nat, hvor han af
NB11:142 lv: liig hiin Prindsesse i 1001 · Nat frelste jeg Livet ved at fortælle ɔ:
SLV, s. 175 rændsestridigheden Dag og · Nat føres mellem Søen og det faste Land.
NB32:62.a v: / ; eller naar i den tause · Nat Gjenlyden venter, om dog Intet vil afbryde
CT, s. 297 e stundom har en Dag eller en · Nat han maatte ønske ude af sit Liv: denne
IC, s. 204 han i 30 samfulde Aar Dag og · Nat har arbeidet for at opfinde Krudtet, men
BA, s. 407 lmindeligt godt, naar den een · Nat har fortryllet de Dandsendes Rækker
BOA, s. 109 rgen i Avisen, at man afvigte · Nat har haft en Aabenbaring. Man frygter maaskee
SLV, s. 287 af mig, men Angesten i hiin · Nat har lært hende at forstaae sig selv.
SLV, s. 350 nde Den, der i 15 Aar Dag og · Nat har perfectioneret sig i at tumle Tanker
BOA, s. 198 A: været begeistret i hiin · Nat i December Maaned 1842, da han nedskrev
BOA, s. 187 et ikke været Jesus der en · Nat i December-Maaned 1842 bød mig at nedskrive
Papir 365:5 lle disse arbeide Dag og · Nat i Forvirringens Tjeneste, fordi Mskene
NB29:85 ement en Christen – og god · Nat I Millioner og Trillioner og Qvatrillioner.
NB24:139 o: s: v: det vil sige: god · Nat Idee! Ved Hjælp af denne Opfattelse
EE1, s. 240 kriverbord, skriver den hele · Nat igjennem – Breve til alle mulige
EE:95.a øst, Sommer og Vinter, Dag og · Nat ikke aflade? / ell. Folk ere tilrede med
EE1, s. 432 ept. / Hvorfor kan en saadan · Nat ikke vare længere? Kunde Alektryon forglemme
EE1, s. 341 Nærværelse. En enkelt · Nat kan det falde mig ind at give min Kjærlighed
SLV, s. 278 ar sagt, i een søvnløs · Nat kan man forandres utroligt. Idag kom hun
OTA, s. 402 mørk men dog stjerneklar · Nat kjører beqvemt i sin Vogn og har Lygterne
FF:56 omsterteppe er udspredt derover. I · Nat Kl. 12 paagreb man der et Msk. i lurvede
DD:126 Min Fader døde i Onsdags d. 8 · Nat Kl: 2. Jeg havde saa inderlig ønsket,
NB:200 af al sin Iver tungsindigt Dag og · Nat klamrede sig til den: det er en Collision.
KG, s. 105 , han hvilede ikke før den · Nat kom, da han ikke mere kunde arbeide; før
NB12:112 er, fordi hans Phantasie Dag og · Nat kun sysler med dette Ene: saaledes gives
SLV, s. 183 sig, en Yderpost, der Dag og · Nat kæmper ikke just med Tartarer og Skyter
4T44, s. 366 n ikke, selv hvis han Dag og · Nat laae bedende paa sine Knæe. Det er hermed
KG, s. 377 oer paa Echo, naar han Dag og · Nat lever i Byens Tummel; og hvo troer paa,
FB, s. 139 som der staaer i Visen: hver · Nat ligger ved sin Herres Side. Disse Tvende
EE1, s. 56 r, som et Spøgelse Dag og · Nat lister mig omkring hvad jeg ikke kan komme
NB14:105 / Det er et evigt Billede: · Nat maa det være – og Dag bliver det
PS, s. 217 kke er Den forundt, som Dag og · Nat maa være paafærde, uden dog at have
CT, s. 297 nske ude af sit Liv: denne · Nat maatte Slægten ønske ude af sin Historie!
YTS, s. 255 Dit Sted; beskjeftiget Dag og · Nat med den Tanke, falder det Dig, kan jeg
FB, s. 113 lighed tro, strider han Dag og · Nat med Glemselens Underfundighed, der vil
NB22:62 gjør Vidner, og saa god · Nat med Veltalenheden, et » Vidne«
SLV, s. 145 einem Leben poetisk, saa god · Nat med Ægteskabet, der da i det Høieste
NB24:54.c lle Sind havde jeg før hiin · Nat ofte nok sagt til mig selv for Gud, at,
NB29:46 hvilket det gjælder, at ingen · Nat og » intet Mørke er halv saa
SFV, s. 53 ed at skrive uafbrudt Dag og · Nat og atter een Dag og een Nat, thi der er
NB14:21 r jeg forundret gaaer i den lyse · Nat og betragter Stjernerne, at jeg saa tør
Oi4, s. 220 nner, ligesom vi uafladeligen · Nat og Dag beder for Eder og omfatter Eder
NB15:28 beds-indtægter arbeidede · Nat og Dag for en Idee: saa er det Phantasterie.
2T44, s. 223 r de mange Aar, i hvilke hun · Nat og Dag havde været sin Forventning tro!
NB2:22.a rsfæstede og igjen Opstandne · Nat og Dag kunde svæve for Tanken. Dette
SLV, s. 66 liver en Eremita, selv om han · Nat og Dag reiser i Omnibus. / Neppe havde
SLV, s. 216 , at jeg tænker paa hende · Nat og Dag, at jeg tærer paa mit Liv blot
SLV, s. 255 l mig. Vaage hos hende baade · Nat og Dag, det kan jeg, men jeg kan ikke sove,
2T44, s. 221 nde Gud med Fasten og Beden, · Nat og Dag, hun bevarede sin Forventning »
2T44, s. 222 older jo den Forventende ved · Nat og Dag, men er det altid i Bøn og Fasten.
2T44, s. 222 tad, end sige da at holde ud · Nat og Dag, og bevare Inderligheden i Hjertet,
NB11:216 ves .... og Du skal ræddes · Nat og Dag, og ikke være sikker paa Dit
2T44, s. 222 e Herren med Beden og Fasten · Nat og Dag. / Blev Anna skuffet i sin Forventning,
2T44, s. 191 vivlende vred sine Hænder · Nat og Dag. / See! naar vi saaledes tale derom,
Papir 434 da hørtes Ulvenes Tuden · Nat og Dag. Der var Livsfare forbunden med
FB, s. 201 ke, om jeg end talte uafbrudt · Nat og Dag. Dette er Abrahams Tilfælde.
2T44, s. 222 gen Fasten.« – · Nat og Dag. Saaledes holder jo den Forventende
2T44, s. 222 der aldrig, men Anna vedblev · Nat og Dag. Siger Utaalmodigheden end, at det
2T44, s. 217 i Bønner og Paakaldelser · Nat og Dag.« ( 1 Tim. 5, 5.). Den,
2T44, s. 217 ende Gud med Fasten og Beden · Nat og Dag; at hun traadte til i den samme
SLV, s. 304 at møde der den næste · Nat og dræbe det første Menneske, de
NB:105 er. Han arbeidede flittigt Dag og · Nat og fik eet ja to store Historie-Malerier
NB26:61 gaaer ud i det Ubetingedes · Nat og forstummer i det Ubetingedes Taushed,
NB27:66 Time. Om jeg laae vaagen en heel · Nat og lyttede hver Qvarteer, det Hele jeg
NB31:126 ieblik er muligt. / God · Nat Ole! der gik Χstd aldeles ud i Eensartethed
NB16:11 Msk-Slægten – god · Nat Ole! Nu er den christne Menighed Publikum,
SLV, s. 357 men mod et Menneske, saa god · Nat Ole, derimod kan man saa vel ved Hjælp
NB8:105 ive Dig tro« – god · Nat Ole, Pengene ligger i Vinduet. Thi apropos
NB2:22.a ens Vei, det mindede ham Dag og · Nat om, hvad han havde at indhente. / Det er
CT, s. 296 adt. Thi lad det nu kun blive · Nat omkring Dig, dette hører jo med til
AA:1.1 3 Aar i Træk hver St. Hansdags · Nat paa Graven, i at forsyne sig med noget
NB24:119 i nogle Stykker det er god · Nat Samvittighed, man kan ikke være 2 eller
CT, s. 67 ikke er der i den mørkeste · Nat selv for en Angstfuld saa Meget, der kan
BOA, s. 263 rre« – men i · Nat skal Din Sjel kræves af Dig. De fleste
CT, s. 222 reren, naar i den mørke · Nat Skibet ikke vil lystre Roret, og ingen
2T44, s. 189 t allerfarligste, men Dag og · Nat skulde bære den hos sig, og saaledes
IC, s. 112 e to Steder. » I denne · Nat skulle I alle forarges paa mig. Men Peder
TTL, s. 451 , vi ville sige, at en stille · Nat skygger over dem, og at Intet forstyrrer
SLV, s. 416 Hvad skeer? Idet David samme · Nat som Budet afgik, vil søge Søvnens
AA:31 : » Nordboen ønsker: god · Nat sov vel, Italienerne ønske: den lykkeligste
NB32:62 Digt; eller naar i den mørke · Nat Stjernerne blinke fra den uhyre Hvælving!
NB:187 Fortrolige, den Eneste Du Dag og · Nat søger at indlade Dig med, den Eneste
NB20:137 derste Evne anvendt Dag og · Nat til at granske og forske« –
TTL, s. 447 sjelden Evne anvendte Dag og · Nat til at indøve Dødens alvorlige Tanke
SLV, s. 99 ryllup, gjør den mørke · Nat til Dag, / Med de virakblandte Fakler i
CT, s. 87 er om uordentligt at gjøre · Nat til Dag, saaledes vil han fortvivlet gjøre
NB2:256 kun Ondskaben, der gjør · Nat til Dag, vaager som var det nu Dag; kun
LA, s. 75 r en stilfærdig men Dag og · Nat travl Sorites. Adskillelsen mellem Godt
EE2, s. 162 Du finder ingen Hvile, Dag og · Nat tænker Du derover; Du læser alle
CT, s. 297 gten maatte ønske denne · Nat ude af sin Historie, ja og hver Enkelt
EE:194 nt Menneske i Fortvivlelsens · Nat undfangede et levende Haab, der med forynget
BOA, s. 198 var det maaskee Jesus der den · Nat var i Begeistringens Begyndelse? Thi hans
CT, s. 298 r dog glemme, at han i hiin · Nat var med som Medskyldig, Ingen tør dog
NB10:173 i hiin Novelle » En · Nat ved Bullar-Søe«, som virkelig
NB10:144 men med den svenske Novelle: en · Nat ved Bullar-Søe, som blev trykt som Feuilleton
NB14:85 n paa mig. ( Det var » en · Nat ved Bullar-Søen). / Et Exempel paa hvorledes
Brev 45 eg smigrede mig med af denne · Nat ved Deres Kunst engang imellem i et eensomt
SBM, s. 142 eglebaner, i Billardhuse, min · Nat ved Hazard eller paa Maskerader end deltage
NB2:240 .. / Text / : endnu i denne · Nat vil jeg kræve din Sjel af Dig. / Det
3T43, s. 97 sove, og naar det hedder: i · Nat vil jeg kræve Din Sjæl af Dig, da
3T43, s. 92 t sove; men da hedder det: i · Nat vil jeg kræve Din Sjæl af Dig. –
EE2, s. 52 hellige Konger tre, / I mig i · Nat vil lade see, / Hvis Dug jeg skal brede,
CT, s. 266 olige. Altsaa, hvad der i den · Nat vil skee, hvorledes det vil skee, ved hvem
3T44, s. 245 og Den har gjort, der Dag og · Nat ønsker den tilbage. Om det nu skal lykkes
BA, s. 408 e, for andre ikke, og saa god · Nat! al Mening i Livet. Overveielsen bliver
NB8:70 end sige 1000 tilspilds. Ja, god · Nat! Det er i Grunden frygteligt den Objektivitet,
NB28:32 e at stifte Partie, ja, god · Nat! Det faaer man Ingen til. » Skulde
EE1, s. 166 Dig, Alts evige Moder, tause · Nat! Fra Dig kom Alt, til Dig vender Alt igjen
NB31:161 for at være en Magt. Ja god · Nat! Men forstaaet bliver jeg dog ikke. Egentligen
NB2:165 mere ved at faae et Embede: god · Nat! Nei, naar man først har faaet et Embede,
NB33:18 n efter de høie Ting. Ja, god · Nat! See nøiere efter, hvad Χstd. forstaaer
AA:31 rne ønske: den lykkeligste · Nat! Sydens Nætter eie mere end – Drømme«
NB31:14 re betegnet, de føre » · Nat« over Mskene, Mørke, Forvirring, kort
CT, s. 38 i Nat, » endnu i denne · Nat«, saa eier jeg heller Intet, hvor riig jeg
CT, s. 39 døe » endnu i denne · Nat«. – Fremdeles. Naar jeg Intet eier
Papir 413 ende som en Schehersad ( i 1001 · Nat) og i mere end 1001 Nat. Hvad manglede Du
CT, s. 38 r, at jeg maaskee kan døe i · Nat, » endnu i denne Nat«, saa
EE1, s. 415 jeg gnider den ved Dag, ved · Nat, / Men ei jeg sletter ud den sorte Skygge.
NB4:145 ypperlige Smaahistorier. fE 759 · Nat, 760. 763.-765. Om de fattige Folk, der
2T44, s. 198 te, den arbeidede paa Dag og · Nat, aarle og silde, fristende ved Lykke og
EE1, s. 181 evidne, at han møder hver · Nat, at den Anklagede bliver afleveret, at Forhøret
BI, s. 112 nd, og laae saaledes den hele · Nat, at han dog foragtet, udleet, haanet trods
NB7:72 ulpne. Men da drømmer Konen en · Nat, at hun var i Himlen, hvor hun saae pragtfulde,
CT, s. 42 han kunde døe endnu i denne · Nat, at jordisk Rigdom ikke væsentligen lader
Brev 253 gle Dage siden drømte jeg en · Nat, at vi traf eller mødte hinanden paa
SFV elv, skjøndt arbeidende Dag og · Nat, at være Ingenting, og da blandt Andet
TTL, s. 446 ortalt om en Yngling, der den · Nat, da Aaret skifter, drømte sig en Olding
Not7:27 t. / Naar man læser 1001 · Nat, da anskueliggjøres den orientalske Charakter
TTL, s. 430 eistring gik ligesom ud i den · Nat, da Beslutningen blev til, men da vandt
NB14:105 d – og dog var det · Nat, da han blev født. / Det er et evigt
IC, s. 113 der han blev forraadt, i den · Nat, da han blev haanet, bespottet, bespyttet,
DD:200 en besøgte Jesus, ell. en · Nat, da han mistvivlede om Alt, da han intet
OTA, s. 338 for sig i Lidelsens mørke · Nat, da kan Troen see Gud, thi Troen seer bedst
JJ:468 al.« / staaer i 1001 · Nat, den 829d Nat. ( i min store Udgave) /
TTL, s. 450 ødens Afgjørelse som en · Nat, den Nat, der kommer, da man ikke kan arbeide;
CT, s. 296 læde og i vor Sorg, om den · Nat, der Du blev forraadt. Vi bede Dig derom
NB34:37.a den som med Prindsessen i 1001 · Nat, der frister Livet ved at fortælle Eventyr
BI, s. 131 hi denne Glemsel er netop den · Nat, der gaaer forud for Bevisthedens Dag, er
EE:150 vor Herre Jesus Χstus i den · Nat, der han blev forraadt«, maatte
CT, s. 300 am, for dem bad Han; og i den · Nat, der Han blev forraadt, benytter Han Leiligheden
CT, s. 265 ftelses-Ordene. Det var i den · Nat, der Han blev forraadt, eller rettere Han
IC, s. 113 ar den tungeste Lidelse i den · Nat, der han blev forraadt, i den Nat, da han
CT, s. 300 men Han var Kjerlighed: i den · Nat, der Han blev forraadt, indstiftede Han
CT, s. 296 23 ... den Herre Jesus i den · Nat, der han blev forraadt. / / I den Nat der
TTL, s. 450 Afgjørelse som en Nat, den · Nat, der kommer, da man ikke kan arbeide; og
JJ:115 er, hans Tungsind, den evige · Nat, der ruger inderst inde, min Forvildelse,
NB12:125 s i ethvert Øieblik: ja, god · Nat, det bliver ordentligviis kun til Præste-Sludder.
AE, s. 543 seer Stjernen i den mørke · Nat, det reiser den lange Vei, nu er det i Stalden,
BI, s. 135 en sidste Strid mellem Dag og · Nat, Døden er, som den i Kirken skjønt
LA, s. 49 nen og skuer den stjerneklare · Nat, eller det er en Livsfange, der gjennem
TTL, s. 452 e saaledes, at Døden er en · Nat, en Søvn, beskæftiger den mindre.
EE1, s. 131 og skjuler Alt i sin dunkle · Nat, enkelte hule Toner høres, dog ikke i
Brev 178 ppe hele den næstforegaaende · Nat, er jeg dog først bleven færdig med
SD, s. 153 en, indtil det saa er blevet · Nat, han kommet bort fra Sine, uden at kunne
SLV, s. 110 ns Haar jo blive graat i een · Nat, han veed det ikke, men det veed han, han
NB11:159 Piger paa samme Maade: saa god · Nat, hele Mskslægten. Vist er det ogsaa,
NB29:46 som dette Mørke og denne · Nat, hvor alle relative Formaal ( de almdl.
DD:200 en Nat forud for den Dag, en · Nat, hvor han af Frygt for Verden besøgte
EE:150 Nat ( kun at sammenligne med den · Nat, hvoraf Dagen fremgik) ikke knuge Kirken
EE1, s. 411 er ruge den dybe, angstfulde · Nat, hvoraf Kjærlighedens Blomst springer
BOA, s. 264 ste, at dette: endnu idag, i · Nat, i dette Øieblik, er ifærd med at
NB4:25 Maaltid, som blev indstiftet hiin · Nat, I have vel selv bedet Ham om, at han vil
CT, s. 296 tid, som blev indstiftet hiin · Nat, I have vel selv bedet Ham, at Han vil stille
Papir 306 i 40 Aar holdt ved Dag og · Nat, i Hunger og Nøgenhed, uden vist Sted
CT, s. 297 hvilken Han blev født: den · Nat, i hvilken Han blev forraadt var dog end
CT, s. 33 i mismodig Græmmelse Dag og · Nat, i mørk og rugende Forstemthed, i aandløs
EE1, s. 166 iv! Dig hilser jeg, mørke · Nat, jeg hilser dig som Seirherre, og dette
NB4:4 ( thi da Sultanen fordrer een hver · Nat, maatte det jo snart ende med Qvindernes
CT, s. 56 dningen hans Bekymring Dag og · Nat, med dette beskjeftiger al hans Digten og
AE, s. 367 t af dettes Lys i Lidelsernes · Nat, men ikke vildledt af Sandsynlighed og midlertidig
LF, s. 18 blot naar Alt tier i den tause · Nat, men ogsaa naar Dagen igjennem de tusinde
CT, s. 205 es. I Fortvivlelsens mørke · Nat, naar ethvert Lys gik ud for den Lidende
EE1, s. 45 ren. / Mit Liv er som en evig · Nat, naar jeg engang døer, da kan jeg sige
EE2, s. 172 itideligt som en stjerneklar · Nat, naar Sjælen bliver ene i den hele Verden,
EE1, s. 35 om i Værelset, og saa god · Nat, ned under Dynen. / Hvad jeg duer til? Til
NB29:92 Navn af Kjerlighed, ja god · Nat, nei, det er den voldsomste Egoisme, i hvilken
CT, s. 298 elv han, naar han mindes hiin · Nat, og den ret er ham nærværende for
TTL, s. 450 n jo ogsaa kaldet Døden en · Nat, og formildet Forestillingen ved at kalde
CT, s. 266 n er, at den er endnu i denne · Nat, og hvilken Faren er, at den er den forsmædeligste
Papir 270 i skue ud som i en mørk · Nat, og urolige Ønsker røre sig derinde,
SLV, s. 183 an end ikke kæmper Dag og · Nat, om han end i længere Tid har Fred, dog
NB2:2 r Eder – det er om ikke · Nat, saa dog den tidlige Morgen. / Vi skulle
NB6:5 der for min Saligheds Sag: saa god · Nat, saa er det ude med Verdens Begunstigelse.
EE1, s. 106 ved Søens Bred i den lyse · Nat, saa skjøn, at Maanen standser og gjenlever
CT, s. 270 Uvished er liig den mørke · Nat, saaledes er igjen enhver enkelt Begivenheds
Brev 147 ud af Døds og Glemsels · Nat, saaledes gaaer min taknemlige Erindring
4T44, s. 318 , men see det vexler: Dag og · Nat, Sommer og Vinter, Liv og Død; Ro søger
2T44, s. 206 e, ligesaa lidet, som Dag og · Nat, Sæd og Høst, Sommer og Vinter, og
SFV, s. 53 Nat og atter een Dag og een · Nat, thi der er Rigdom nok. Gjorde jeg det,
PS, s. 267 den rigeste Overflod. Dag og · Nat, thi Natten var lys som Dagen ved Faklernes
BOA, s. 259 ne hegelske Manuscripter den · Nat, troe mig nu!« Paa den Maade bringer
G, s. 63 Hele, medens min Sjæl Dag og · Nat, vaagen og i Drømme, sysler uafladelig
BI, s. 139 ilys Dag og bælgmørk · Nat, viser det uendelig Reale og det uendelige
NB12:86 s Fader. I den stjerneklare · Nat, ydmygt men troende vove at sige til sig
JJ:468 staaer i 1001 Nat, den 829d · Nat. ( i min store Udgave) / Det bedste Beviis
NB29:46 et at paavise. / Det Ubetingedes · Nat. / / Msk. har naturligt en Gru for at gaae
NB5:3 Exempel findes saaledes i d. 871de · Nat. / Ballotationen ( der egl. er Folke-Regjeringens
NB2:256 er der i Joh: 13, 30, at det var · Nat. / Dersom min Samtid havde behandlet mig
EE:122 som Elvira ud af Klostrets stille · Nat. / Min Ulykke med Samtiden er at jeg er
NB32:96 e Hjælpen i mig selv, saa god · Nat. / Og let som en Dandser har jeg ogsaa hidtil
DD:208 riticismen og Abstraktionens · Nat. / Præsident Lægger Haand paa ham
SLV, s. 154 isa da bli' er der en lystig · Nat. / Saa har da hiin lykkelige Ungersvend
NB4:4 Qvinde ihjelslaae efter een eneste · Nat. Da tilbyder Schehersad sig at frelse Kjønnet
NB4:4 ybsindigt hele Anlæget til 1001 · Nat. Denne Strid mellem Mandlighed og Qvindlighed,
Brev 11 n god Dag – ell. en god · Nat. Der er bleven mig fortalt om en gl. Capitalist
3T43, s. 98 og det var som en bestandig · Nat. Dog anstrængede han sine sidste Kræfter.
NB7:72 den, og paa hiint Eventyr i 10001 · Nat. Et Par fattige Folk, der kun med Nød
NB2:113 jeg med et slet Exempel, saa god · Nat. Fremdeles venter jeg en Mand hver Dag,
JJ:76 ham Livet, martrer ham Dag og · Nat. Han kan Ingen indvie deri, han eier end
Papir 413 i 1001 Nat) og i mere end 1001 · Nat. Hvad manglede Du saa? Du tænker maaskee,
NB4:95 lle forarges paa mig i denne · Nat. Hvor ligger da Forargelsens Mulighed? Ganske
EE1, s. 98 ogles Beretning i een eneste · Nat. Imidlertid er han dog væsentlig forskjellig
SLV, s. 30 nd den findes i Tusind og een · Nat. Jeg fordrer en Kølighed, der vellystigt
CT, s. 269 ieblik som den mørkeste · Nat. Jeg vil erindre mig om, at aldrig har nogensinde
CT, s. 82 ybeste Mørke, den sorteste · Nat. Man skulde nu troe, at dette maatte forstyrre
SFV jerning beskæftiget mig Dag og · Nat. Men Gud være lovet, nu aander jeg, nu
NB20:34 ens jeg har arbeidet Dag og · Nat. Og det vil ligesom bedrøve min Genius,
OTA, s. 402 rke, men dog stjerneklare · Nat. Saaledes leve de Bedragne i Timeligheden:
NB4:138 ligt Ordsprog, som staaer i 1001 · Nat: Den, som ikke vil lade sig regjere af sine
Not9:1 io, communicatio idiom: unio · nat: er Handling unitio, qua deus assumsit carnem,
Papir 313 ter paa sin Vogn i den mørke · Nat: seer han bedre et lille Stykke end den
EE1, s. 126 en op. Første Gang er det · Nat; det er i Baggrunden af Theatret, man kan
EE1, s. 209 n hun vilde blive der Dag og · Nat; men i Fausts Palads findes ingen Ecchogrotte,
EE1, s. 354 iet lukker sig, og det er · Nat; men inden i hende er det lys Dag. /
Brev 267 n kalder det franske Folk: · nata in vanos tumultus gens. Er det ikke fortræffeligt?
CC:6 atur non minus sexaginta annos · nata, unius viri uxor, in bonis operibus testimonium
CC:1 vinctos interficerent, ne quis · natando aufugeret. Centurio autem, cum vellet servare
CC:1 um, jussit vero, qui potuerunt · natare, primos se dejicientes in continentem exire,
G, s. 91 enhver Bog, hun finder paa sit · Natbord, for at see, om de Elskende faae hinanden,
NB31:14 sterne de ere i Sandhed » · Nat-Førere, de føre ikke Skidt bort om Natten hvilket
NB31:14 emmed Ord, at kalde dem » · Natførere, Natfører-Lauget.« Jeg synes
NB31:14 Forvirring, kort de ere – · Natførere. / Tilfældets Vittighed /
NB31:14 kalde dem » Natførere, · Natfører-Lauget.« Jeg synes slet ikke at det Ord passer saa
EE2, s. 15 veed nok, hvorledes Propheten · Nathan bar sig ad med Kong David, da han vel vilde
NB32:120 et, især i Anledning af · Nathan d. W., at det L. afskyede var alt hvad
BI, s. 314 derfor, ligesom der doceres i · Nathan den Vise, at alle Religioner ere lige gode,
NB24:39 e selv vælger, han havde · Nathan der sagde: Du est Manden. Og dog vidste
NB24:39.b tningen o: s: v: / b Propheten · Nathan fortalte ham en Historie. Men som det gaaer,
EE2, s. 15 forstaae, at den gjaldt ham. · Nathan tilføiede da for en Forsigtigheds Skyld:
KG, s. 22 Du er Træet. Hvad Propheten · Nathan tilføiede til Parabelen » Du
SLV, s. 234 alomo lykkelig hos Propheten · Nathan. Faderens Kraft og Faderens Bedrift begeistrede
NB24:39.b sk at vise een og anden Feil i · Nathans Historie, at eet og andet Træk burde
PMH, s. 87 være dybsindig og klar? Og · Nathanson han er Manden, der forstaaer sig paa Videnskabelighed,
PMH, s. 87 elige Pol Høide. Og Gross. · Nathanson har ikke sagt det i et letsindigt
NB10:144 men naar den er skrevet, og om · Nathanson tænkte derpaa, o: D. gad jeg dog i sin
SFV, s. 96 adene, særligen Grosserer · Nathanson, efter hans egne Ord, » skjenker
Brev 208 / Til / Hr. Grosserer · Nathanson. / Kjære Grosserer! / Allehaande Rygter
NB28:67 Forholdet. Tag fE Grosserer · Nathanson. Han er jo en staaende Person. Deels er
NB29:93 avancerer han ogsaa i Grosserer · Nathansons critiske Institut, det vil sige, der bliver
PMH, s. 87 aa for den undrende Grosserer · Nathansons forbausede Tanke viist sig at være dybsindig
Oi7, s. 287 ver Barnet, satirisk holdt en · Nathue over Barnefaderen. Thi paa den Maade at
CC:1 e nostro proprio dialecto, quo · nati sumus, loquentem – Parthi atque Medi,
CC:10 etiam ex uno et quidem effeto · nati sunt ut sidera coeli multitudine, ut arena,
EE:13.a isk Nation end nogen Anden og en · Nation der accentuerede det Historiske, som det
NB2:173 ark ikke som ellers at i en · Nation een og Anden enkelt er en Ironiker. Nei,
EE1, s. 280 ighedens Eenhed. Ingen anden · Nation end den engelske frembringer saadanne Naturmærkværdigheder;
EE:13.a get dybere Forstand en historisk · Nation end nogen Anden og en Nation der accentuerede
NB4:31 fræk Verdslighed. / I en stor · Nation er det dog en Umulighed, at Een kan være
EE1, s. 279 Umiddelbarhed. Den engelske · Nation er i det Hele den paradigmatiske Nation.
NB16:58 eerløseste Piat. Ingen, ingen · Nation er saa aarvaagen over, at en Forfatter
FF:16 emgaaet, saaledes har ogsaa enhver · Nation et Stadium, i hvilket den gjenemløber
NB33:50 opfanger nogle af den anden · Nation for at bruge dem mod denne: saaledes er
NB28:13 ge Nationer, men dog som en · Nation for Den, der fødtes i Kirken og som
NB32:140 dringen uimodstaaelig. Naar een · Nation fører Krig med Kanoner, det hjælper
NB2:214 bstads-Aand. I enhver stor · Nation har dog en Forfatter Lov til at arbeide,
LA, s. 89 man kan tale til en heel · Nation i Publikums Navn, og dog er Publikum mindre
FF:19 te Individ ligesom for den enkelte · Nation i Verdens-Udviklingen er naturligviis en
NB3:54 en Forfatter, noget som den lille · Nation ikke har Raad til at have; at jeg hverken
Not9:1 um. – Den israelitiske · Nation ligger imell Tidens tvende Dimensioner,
NB:211 d. Det danske Folk er snart ingen · Nation mere, men en Flok ligesom Jøder, Kiøbh.
SD, s. 161 abstrakt Universelt ( Stat, · Nation o. d.), eller i Dunkelhed over sit Selv
Papir 130 saa saa at sige igjen hver · Nation opgaaende i sin Repræsentant, dvæler
Papir 403 jendes den som altid et Folk en · Nation paa det Sprog den taler. Dette Ord tilraaber
NB32:140 r ikke, saa maa ogsaa den anden · Nation skaffe sig Kanoner, eller give tabt. Det
PMH, s. 79 ette Øieblik den græske · Nation vaagnede op af sin Dvale, gneed Søvnen
Papir 1:1 christlichen Adel teutscher · Nation von des christlichen Standes Besserung,
Papir 345 det er en Vanære for en · Nation, at Slige ere til) der behøves nogle
NB5:130 en Herre Gud, vi er dog ogsaa en · Nation, et lille Folk, der skulde da altsaa ogsaa
Not3:18 en aldrig havde levet i den · Nation, hvorfra det udsprang, saa vilde der bestandig
3T44, s. 242 ldige tilhører en enkelt · Nation, mon Manddommen ganske tør glemme det?
AE, s. 11 ligt! Som hiin frihedselskende · Nation, Nordamerikanerne, har opfundet den grusomste
NB2:173 et mener at være en stor · Nation, og at være i Strid med hele Europa om
NB8:83 ig, maatte røre den lille · Nation, som jeg sandeligen ikke gjør Skam: det
EE1, s. 280 ke, der tilhører en anden · Nation, vil altid være lidt mere livlig, ikke
Not9:1 r derfor ikke den jødiske · Nation. 3) Χstus er Msket afseet fra al Familie
EE1, s. 279 det Hele den paradigmatiske · Nation. Den sande geniale Indolens træffer man
NB5:44 rden, der var en Vanære for en · Nation. Der blev oftere puffet til mig, saa smaat,
Not9:1 ket afseet fra al Familie og · Nation. Msk-Søn. Magten hertil er den gudd.
EE1, s. 253 aa abstract som denne Malers · National Gesichter. Dette Portrait og nogle almindelige
BB:13 om Jahre 1831. / Til at belyse den · national individuelle Forskjellighed i Opfattelsen
OL, s. 32 dansk Kraft udsprungen ægte · national litterair Virksomhed, og dersom Hr. Lehmann
CC:12 babyloniske Forsøg fulgte · National- og Dialectforvirring – en Forvirring
TSA, s. 67 Jøderne imod Christus. Det · national- og religieus-stolte Folk sukkede bundet
Papir 349-2.a m en Franskmand, at han med · national Selvfølelse viste en Engellænder
Papir 171 det Skjønnes Ideal træder · National-, ja By- og Klasse-Smag, og det fuldkomneste
IC, s. 172 g selv om Du kaldes hellig og · national, nei saavidt rækker Du ikke, at Du kan
BB:2 verständlich also ächt · national. Man sagde tapper som Roland og Olivier,
NB2:214 e. / I Danmark er der ingen · National-Aand, men idel Kjøbstads-Aand. I enhver stor
KKS, s. 103 Tilværelse har været et · National-Anliggende er Forlegenhedens Spænding pinligere.
KKS, s. 100 ndes Tilværelse sig til et · National-Anliggende. Som Regimentets Datter ansees af hele Regimentet
Brev 47 aa interessant Forfatter som · National-Banken i Kjøbenhavn ( o, hvo der var saa interessant!),
EE:163.a mig selv og mine Skriverier som · Nationalbanken paa sine, overhovedet saa reflexiv som
Brev 107 eresseret mig for en Assistent i · Nationalbanken, hvem Ferdinand Lund havde anbefalet. /
NB4:50 t, et Folk der kun har Bysnak til · National-Bevidsthed, et Folk, der forguder
EE2, s. 275 jeg og alle Æsthetikere en · Nationaldragt, fordi det vilde være saa kjedsommeligt
CC:22 ationalgesicht, ligesom man har en · Nationaldragt. / Jeg hader overhovedet disse halvstuderede
NB31:26 paa Msker. / / Naar nu det · nationale Pensions-Fond ( ad usus publicos) kommer
NB31:26 ringen byder saa meget; det · nationale Pensions-Fond saa meget. / / /
NB22:61 atter paa den anden Side af det · Nationale, forholder sig til hele Mskslægten. /
NB22:61 re eller mindre ere bundne i det · Nationale. / Allerede paa den for Χstd eiendommelige
NB15:27 de Orthodoxe – de ægte · Nationale; man laver nu Theorier om christelige Stater
Papir 118 s Nødvendigheden at holde paa · Nationaleiendom̄eligheden i Erkjendelsen /
NB15:27 jendelig paa, at være ægte · national-fanatisk. / Grundtvig, der altid har været en
NB4:34 mmeligt har man behandlet mig, en · Nationalforbrydelse er der begaaet mod mig, et Forræderie
NB4:50 g, et nyt Forsøg paa at smigre · National-Forfængelighed. 1 Mill. Msk. der
TSA, s. 67 eri see det forfærdeligste · National-Forræderi. Det var som havde Christus udsøgt den
NB10:96 mod denne Forf. begaaet et · National-Forræderie. Collisionen er ganske rigtigt den christelige:
DD:132 deraf, at med den ophøre alle · National-Forskjelligheder, som overvundne Momenter. Den eneste, der
NB4:123 behøver al mulig Agitation af · National-Følelsen. Om vi end let nok kunde faae Fred –
NB5:39 igren af hvad der nu er i Mode af · National-Følelsen: o, da kunde jeg gjerne give mig til at
CC:22 t gaaer jo ud paa at skaffe Enhver · Nationalgesicht, ligesom man har en Nationaldragt. /
Not3:17 en Wehmüller und ungarischen · Nationalgesichter v. Clemens Brentano. Zwei Novellen. Berlin
CC:22 og maler ungersche og dänische · Nationalgesichter, Portraiter, som ere malede førend man
NB28:13 Hedningefolk, Gud en Slags · National-Gud, om end Kirken var dannet af forskjellige
NB28:8 med » National-Religion og · National-Gud.« Man har ikke nøiagtigt nok passet paa,
Papir 370 læssedes med Apparat. / · National-Individualiteterne kom til Bevidsthed, Modersmaalet indsattes
Not12:4.c dets Betydning i Oldtiden. Et · National-Institut. Derfor gratis – nu betalt. –
NB15:27 hvor beqvemt – netop naar · Nationalitet er Dags-Ordenen kniber det her at stille
NB16:30 . Krigen og den opblussende · Nationalitet kaster eller kastede et Øieblik et Skjul
NB9:35 e leed af » hysterisk · Nationalitet«, at vilde man være Forf. skulde man skrive
NB2:173 trid med hele Europa om sin · Nationalitet, og at forfægte den af yderste Evne.
NB2:66 orlade Danmark, dansk Sprog, · Nationalitet. Men dette er aldeles uproportioneret. Herved
NB15:27 std. ikke forholder sig til · Nationalitet. Men hvor beqvemt – netop naar Nationalitet
NB2:173 det mærkes ikke Spoer af · Nationalitet: dog ligger Danmark formentligen og kæmper
Not3:18 til at leve sig ind i hiin · Nationalitet; men saa fuldkommen adæquat et Indtryk
Not3:18 rsmelken har indsuget disse · Nationaliteten constituerende Ideer. Det synes derfor
NB2:131 et Grundtvigske Vrøvl om · Nationaliteten er ogsaa Tilbageskridt til Hedenskabet.
NB10:141 mper i sin Opløsning, hvor · Nationaliteten er unaturligt spændt til det Høieste;
NB4:118 udenfor Alt i Bevægelse, · Nationaliteten gjennembølger Alle, Enhver taler om
IC, s. 62 han svæver. Er det for · Nationaliteten han vil kæmpe, eller er det en communistisk
NB2:131 fE, at Ingen uden igjennem · Nationaliteten kan være en sand Christen. Og Christendommen
NB30:67 anmark) saaledes, at det om · Nationaliteten og Staten og den Enkeltes Forhold gjennem
NB4:121.a til Statsraadet den ene Sag ( · Nationaliteten) betræffende. / Den franske
NB15:27 Χsti Død, at han negtede · Nationaliteten, at ville have med den at gjøre. Nu ere
Papir 130 ns hiin Tid igjen fastholdt · Nationaliteten, og saa saa at sige igjen hver Nation opgaaende
Brev 19 af Dig i sidste Convent angaaende · Nationaliteten; det vilde naturligviis glæde mig endnu
TSA, s. 67 Gemytter beskjæftigede med · Nationalitetens Bekymring; Alt Politik indtil Fortvivlelse.
NB2:23 ve Strid med hele Verden paa · Nationalitetens Vegne, er paa samme Tid saaledes opløst
NB2:131 Hedenskabets Forgudelse af · Nationaliteterne! Men hvad forstaaer Fenger sig paa Hedenskabet;
LA, s. 83 lleringens Tjeneste. End ikke · Nationaliteternes Individualitet vil kunne standse den, thi
Not1:8 mfang ophøiet over enhver · Nationalitets Indskrænkning, og i sin Tilværelse
NB15:35 Jødiske er en potenseret · Nationalitets Iver – og nu, ( ja som i alle Henseender
Papir 404:2 andt det saa oprørende for · Nationalitets-Følelsen, at En i disse Tider holder Keglebane. Som
Not9:1 ualitæt, Familiaritæt, · Nationalitæt ingen Skranke var. Han tager det op i sig,
NB15:35 ande Orthodoxie, at være · national-ivrig trods nogen Politiker. / Dette er Pendant
BB:12 n poetischen Behandlungen der · National-Legende vom Doctor Faust in deutscher Sprache,
DD:132 ntisk etc) ere ofte indenfor · National-Ligheden og alene begrundede i Ideens objektive
DD:132 og secundairt havde deres Grund i · National-Modsætninger. De øvrige Modsætninger ( chatolsk
KKS, s. 100 eration. Det bliver altsaa en · National-Pligt at beundre, et fælles Anliggende at
NB28:8 bet og Jødedommen med » · National-Religion og National-Gud.« Man har ikke
BB:2.1 ßigen Jamben abgefaßten · Nationalromane allerdings musikalisch vorgetragen wurden.
OTA, s. 415 vi kunne jo tænke paa en · National-Spise, eller en Spise, der har religieus Betydning),
SLV, s. 291 Fremmede behandlede mig med · Nationalstolthed, saa gik det vel. Men det er ikke mit Tilfælde.
LA, note og Niece skal pynte sig med de · nationalt-betydningsfulde Foræringer, som Franskmændene have
Papir 150 den gik op i dem, men deres · Nationbevidsthed, Localbevidsthed – derfor at bede
NB3:54 , der for mine egne Penge gjør · Nationen den Tjeneste at forskaffe den en Forfatter,
Papir 137 betydningsfuldt for at see den i · Nationen grundede musicalske Tone. ( Beranger).
NB10:134 ning, at det var et skammeligt, · Nationen vanærende, Uvæsen der dreves ved
NB3:41 , men det er at compromitere · Nationen, at lade et saadant Msk. faae off. Understøttelse,
NB14:138 ikke bidrage til at forherlige · Nationen. – Og dog er det dette der tenderes
BA, s. 348 o dybere den er, jo dybere er · Nationen. Det er kun en prosaisk Dumhed, der mener,
KKS, s. 100 r Datter, saaledes bliver hun · Nationens Datter. Det blotte første Syn af hende
Papir 97:3 af den simplere Folkeklasse, af · Nationens Rod. En Ugelspil vil han i enkelte Tilfælde
NB4:118 blive for Ligegyldighed ved · Nationens Sag –) jeg kjender kun een Fare:
NB:39 ng o:s:v:. Som alle sydligere · Nationer ( især fE Jøder), alle lidenskabelige
SD, s. 160 at negte, at saavel hedenske · Nationer en masse, som enkelte Hedninger have udført
NB33:50 være Msk. Og som naar to · Nationer føre Krig med hinanden, den ene opfanger
DD:150 e af den græske Kirke omvendte · Nationer gik senere over til Rom – ja besynderligt
EE2, s. 252 m paa, at medens alle dannede · Nationer gjorde det til Børnenes Pligt, at sørge
Papir 97:1 rke, hvorledes næsten alle · Nationer have havt Ideen til en saadan, at for dem
Papir 150 derfor have næsten alle · Nationer havt en ell: anden, i hvis Navn de bade,
EE2, s. 36 hristendommen, at de hedenske · Nationer ikke have fuldkommet det, tiltrods for
BB:26 mme Engle« – Mange · Nationer kom Chr: ikke til heri Verden – Ikke
NB35:6 n i samme Tilfælde som sydlige · Nationer naar de skulle udtale et Ord af den slaviske
BA, note e og hos de mere lidenskabelige · Nationer noget Mere end her i Norden ( herom kan
Papir 131 Supplement, nemlig Chr:. Hos de · Nationer nu der bleve sig denne Halvhed i Existentsen
LA, s. 96 get uhyre Noget, at selv alle · Nationer opstillede paa eengang og selv alle Sjele
Papir 130 ber vor Tid efter at faae Alle · Nationer til at staae ved Siden af hverandre, det
EE:43.a end naar han bøier mægtige · Nationer under sin vældige Haand, kun at vi hæve
DD:150 Udvikling givne Folk, de nordiske · Nationer vare alle først Arianere og siden Orthodoxe
Not11:11 physik sin Betydning, alle · Nationer vendte sig til Erfaringen. Efter Kant holdt
EE:96 r af allehaande Aldere, allehaande · Nationer, allehaande Anskuelser, den føres med
BB:19 rund: 4 Ynglinge af 4 forskjellige · Nationer, der treffe sammen ved Leipziger Paaskemesse,
AE, s. 147 bruger dertil Folkefærd og · Nationer, enkelte Mennesker er ikke noget for ham;
BA, s. 348 e Beængstelse. Hos alle de · Nationer, hos hvilke det Barnlige er bevaret som
NB28:13 var dannet af forskjellige · Nationer, men dog som en Nation for Den, der fødtes
EE:105 og i Modsætning til andre · Nationer, men hos de Χstne var i dette Forhold
FF:85 mod en heel Corporation, mod · Nationer, mod Verdner, mod Evigheder. / Post scriptum.
NB34:28 i » christne Stater, · Nationer, Riger.« flygtende for den Sandhed:
Oi5, s. 238 bataillonsviis eller af hele · Nationer, som ein zwei drei commanderes til Kirke-Parade,
NB31:105 ud som Prikker – Barnet, · Nationerne i deres Barndom troe virkelig, at det er
G, s. 88 Tankerne staae larmende op som · Nationerne i Folkevandringen, der, hvor der til en
BI, s. 158 vsamme Proces gjentager sig i · Nationernes Bevidsthed, der selv drømmende reproducerer
Papir 163 liv ligger deri, at vi altid see · Nationernes poetiske Udvikling begynde med det episke
BI, s. 158 is have gjort sig gjeldende i · Nationernes Udvikling, kun at man erindrer, at det
NB:39 øder), alle lidenskabelige · Nationers Organ er saaledes, at Stemmen idelig slaaer
Brev 262 elskab med de forskjellige · Nationers udvalgte Digtere, hvilende: hvorledes skulde
Papir 254 Compasset. Og om end andre · Nationers Udvikling og Fremgang kan hjælpe os
SLV, s. 409 commensurabelt for · Nationers Velfærd og for en Hviid og lige commensurabelt.
NB30:13 virkelig ikke i den danske · Nations Charakteer at være Vindbeutel. /
AE, s. 224 e, det Forbausende, en sydlig · Nations meest himmelraabende Superlativ er en Tilbagegang
BB:2 amme. Men Folkepoesien var den hele · Nations uden Forskjel i Stand, lige forstaaelig
Oi9, s. 374 gt, latterligt i enhver anden · Nations Øine, der blev vidende om, at det skal
CC:11 totum corpus, inflamans rotam · nativitatis et inflamata a Gehenna. Omnis enim natura
CC:11 t viro, qui observavit faciem · nativitatis suæ in speculo. Consideravit enim sese
SLV, s. 409 kan see, ikke engang med en · Natkikkert. Aandens Princip er, at det Udvortes og
Brev 135 enhver Tid, og naar nogen · natlig Tvivl skulde overfalde Dig, da kan Du læse
G, s. 18 muligt, mødte jeg til denne · natlige Andagt, hvor han ved vilde Skrig forskaffede
JJ:61 forunde sig selv et Blund, i denne · natlige Angst, hvor hun blot blundede og hvert
IC, s. 141 idste Afsnit begynder med det · natlige Forræderi, da lider han legemlig Smerte
SLV, s. 80 pændtes for, spadserede de · natlige Gjester et lille Stykke hen ad Veien. Den
KG, s. 169 dtørstigste Rovdyrs vilde, · natlige Hyl er saa rædsomt som en rasende Mængdes
BI, s. 328 et indviet i Kjærlighedens · natlige Mysterier, hvis offentlige Underviisning
Papir 266 blege, blodløse, seiglivede, · natlige Skikkelser at stride med, som jeg selv
EE1, s. 32 ege, blodløse, seiglivede, · natlige Skikkelser, hvilke jeg kæmper med og
NB:157 Landeveiens Situation, den · natlige Stilhed / Pastor Lind, der forbedrer i
AE, s. 214 inde ved at blive ude ved det · natlige Stævne, ikke med en Qvinde, men qvindeligt
SLV, s. 198 ig levet. / For at holde min · natlige Syssel saa skjult som mulig, bruger jeg
Brev 79 uomskaaren, uevangelistisk, · natlig-hæs som et Maageskrig, ell. hendøende som
CT, s. 315 Sjelens Sygdom, der saaledes · natligt formørkede Dit Sind, saa Du tilsidst
CT, s. 212 ag, skrækindjagende som et · natligt Overfald. Førend den beviser Noget –
Papir 84 rnehusballet ( Andersen) o: f: / · Natmændsfolket – cfr. ogsaa Dorph om det rotvelske
KK:7.a non pertinent ad omnes Judæos · natos, pendere vero a mera gratia divina. 2) illa
AE, s. 214 erqvægelse, liig en stille · Nats Frugtbarhed, kun halvt forstaaet som Nattetaagens
CT, s. 266 22, 6). Dertil valgte han den · Nats Stilhed, i hvilken Christus nu for sidste
NB24:54.c ig over Sammenhænget i hiin · Nats Tale med mig selv, at det nok har været
G, s. 28 Lysene, man tænder en lille · Natstage. Maanebelysningen seirer ublandet. En enkelt
LP, s. 20 ( » nyfødte Jarler, · nattegamle Svende«) ere komne ud, eller for
SLV, s. 201 e Kræfter, hvor redes det · Natteleie, paa hvilket jeg kan slumre stille og qvægsomt.
TTL, s. 450 forgjeves søger Hvile paa · Natteleiet, naar han undflyende sig selv forgjeves