S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
4T44, s. 314 nken der adspreder Taagerne, · nærværende – ak ja nærværende saa hurtigt
IC, s. 169 iede, for ham er Alt et evigt · Nærværende – de 1800 Aar er som en Dag. Ophøietheden
NB25:101 et Forbigangne er blevet ganske · nærværende – hvor kan det saa falde Dig ind
TSA, s. 65 iske, for ret at gjøre det · nærværende – thi det Evige, det Guddommelige
BA, note lserne viser det sig nu, at det · Nærværende ( το νυν) vakler imellem
BA, s. 393 en simpel Continuitet med det · Nærværende ( derved gaae Begreberne: Opstandelse,
KG, s. 375 uds Allestedsnærværelse · nærværende ( og noget mere bagvendt lader sig da ikke
EE1, s. 347 for den Tilkommende, som er · nærværende ... Der kommer en Veninde, som De skal
EE2, s. 140 Kors. Naar han saaledes i det · nærværende Aar oplever et erotisk Moment, saa forøges
JC, s. 36 e fik da ikke Lov at blive et · Nærværende af Iver for, at det jo før, jo hellere
LP, s. 9 Trætte, pleier man at sige; · nærværende afbryder idetmindste en Trætte, jeg
BI, note erede dette Ønske laa udenfor · nærværende Afhandlings Grændser, at det indenfor
AE, s. 45 dikat; prædiceret om den · nærværende angiver det en Forbigangenhed, altsaa en
EE1, s. 234 nne Berøring foranlediget · nærværende Anmeldelse, der da er Anledningens Barn
OL, s. 29 klage, at han ikke har bestilt · nærværende Arbeide noget bedre. / Efter disse foreløbige
FP, s. 19 . Begyndelsen og Slutningen af · nærværende Artikel vedgaae ikke os, hvorimod vi høre
EE1, s. 241 ærk, der er Gjenstand for · nærværende Betragtning, vil være tilstrækkelig.
JC, s. 35 , at man, skjøndt sig selv · nærværende blev sig selv forbigangen. Det troede han
BOA, s. 272 a atter ved Det, hvorom hele · nærværende Bog dreier sig, Mag: As Første, hiint
Brev 238 emsender jeg min kjere Ven · nærværende Bog med det Ønske, at De maa finde samme
F, s. 505 ffende. Formodentlig kommer nu · nærværende Bog ud, med Bestemthed kan jeg ikke vide
F, s. 501 ert Menneske er lige nært. / · Nærværende Bog, som jeg herved skikker ud, er skreven,
PS, s. 286 dige), at han har været et · Nærværende derved, at han er bleven til ( for den
EE2, s. 47 det Nærværende, men det · Nærværende det sig bestandig udfoldende og foryngende
Not13:32 et dobbelt Hensyn enten til den · nærværende eller den tilkommende Tid /
KG, s. 268 t til Tak, Intet, hverken det · Nærværende eller det Tilkommende kan tidligere eller
4T44, s. 323 le eller Djævle eller det · Nærværende eller det Tilkommende skal kunne rive ham
OTA, s. 150 ker nok; den kan hverken det · Nærværende eller det Tilkommende, hverken det Høie
KG, s. 298 rindret, det skal hverken det · Nærværende eller det Tilkommende, hverken Engle eller
BA, s. 389 idt er der i Tiden hverken et · Nærværende eller et Forbigangent eller et Tilkommende.
2T43, s. 26 t Tilkommende er jo Alt, det · Nærværende en Deel deraf, hvorledes kunne vi have
BI, s. 116 siger selv: ... » den · nærværende Ende paa vor Samtale synes ligesom et Menneske
TTL, s. 453 er den. Da griber Alvoren det · Nærværende endnu idag, forsmaaer ingen Opgave som
BA, s. 390 ende, er Parodien derpaa. Det · Nærværende er det Evige eller rettere det Evige er
BA, s. 390 det Nærværende, og det · Nærværende er det Fyldige. I denne Forstand sagde
EE1, s. 172 ydes ved at forbløde. Det · Nærværende er glemt, det Udvortes gjennembrudt, det
FEE, s. 49 saadan Tingenes Orden som den · nærværende er høist generende for alle Pengemænd.
2T43 det Forbigangne er afsluttet, det · Nærværende er ikke, kun det Tilkommende er, hvilket
BA, s. 389 n det Nærværende. / Det · Nærværende er imidlertid ikke Tidens Begreb, uden
NB25:61 – og for Gud ( men er han · nærværende er jeg jo for Gud) er den største Ubetydelighed
BA, s. 389 gne og Tilkommende, fordi det · Nærværende er sat som den ophævede Succession.
PS, s. 284 e, men det Historiske ved det · Nærværende er, at det er blevet til, ved det Forbigangne,
BA, s. 451 ter man det Evige, saa er det · Nærværende et Andet, end man vil have. Dette frygter
GU, s. 334 g en Kjende: i den Grad er Alt · nærværende for Evigheden og for ham den Uforanderlige!
KK:11 Apparents af Gud. Gud er kun · nærværende for Folket i Loven og i sine Førelser
4T44, s. 326 d! At have været sig selv · nærværende for Gud, og nu at være forladt af Gud,
CT, s. 298 s hiin Nat, og den ret er ham · nærværende for Tanken, han er dog tilstede som Medskyldig!
SLV, s. 134 Denne Bemærkning synes i · nærværende Forbindelse at komme temmeligt mal
FB, s. 103 d Enhver for at gaae videre. / · Nærværende Forfatter er ingenlunde Philosoph, han
FB, s. 103 r hvorledes den kom ind i Een. · Nærværende Forfatter er ingenlunde Philosoph, han
AE, s. 21 nde Kunst af Mænd, for hvem · nærværende Forfatter føler dyb Veneration, hvis
AE, s. 51 n Literatur, hvis hele Omfang · nærværende Forfatter langtfra arrogerer sig et ualmindeligere
AE, s. 33 logie er aldeles i sin Ret, og · nærværende Forfatter nærer vist trods Nogen Ærbødighed
AE, s. 51 ibel-Theorien angaaer, da kan · nærværende Forfatter, selv om han blev mere og mere
PS, s. 279 sforstaaelse. En Viden af det · Nærværende giver dette ingen Nødvendighed, en Forudviden
OTA, s. 290 bedelsens evigt og allesteds · nærværende Gjenstand, og Mennesket altid en Tilbedende,
BA, note r kjende, der vil tænke over · nærværende Gjenstand. Her at fortælle det igjen,
2T43, s. 29 re Een kraftfuldere til den · nærværende Gjerning. / Troens Forventning er da Seier!
ER, s. 202 er jo nu ved Indtrykket af et · Nærværende gjort synligt for Enhver, der vil see.
OTA, s. 124 fuldkommen forbigangen intet · Nærværende har at forholde sig til. O, Alderdommens
JJ:367.a g selv forbi. / Alt hvad der er · Nærværende hidser Critiken, men Erindringen afvæbner
AE, note Salighed saaledes kunde være · nærværende hos et Menneske, saa vover han heller ikke.
NB16:84 det Tanken om den Elskede ret er · nærværende hos mig, og Forsættet i Alt at ville
3T44, s. 261 evig Salighed, han har altid · nærværende hos sig Det, der ved sig selv er gyldigt,
AE, s. 162 ltid maa have dens Bevidsthed · nærværende hos sig, eller om det maaske er nok at
SLV, s. 435 r Troen paa Udødeligheden · nærværende hos sig, han bliver ikke mere udødelig
NB4:81 med H: t: Troen paa Den, man har · nærværende hos sig, hvem man daglig taler til og henvender
NB6:65 hi kunde man have Gud ganske · nærværende hos sig, medens man leed, saa vilde man
SFV, s. 97 følt sig opbygget og Gud · nærværende hos sig, vil dog vel ubetinget give mig
NB7:59 ngere at have Tanken om Gud · nærværende hos sig. Ogsaa » Dommens«
LF, s. 43 som Du mere er Dig selv ganske · nærværende i at være idag, i samme Grad er Ulykkens
LF, s. 43 ledes at blive Dig selv ganske · nærværende i at være idag, saa er Du ogsaa Glæden.
LF, s. 43 t Lydighed ganske ere sig selv · nærværende i at være idag. / » Men«
LF, s. 43 evigt og uendeligt er sig selv · nærværende i at være idag. Og derfor er Lilien
PS riske er det Forbigangne ( thi det · Nærværende i Confiniet med det Tilkommende er endnu
BOA, s. 167 en saadan Christenhed som den · nærværende i den anstrængende Afgjørelse, at
EE1, s. 217 esaa. Kan han blive sig selv · nærværende i den forbigangne Tid, saa er han ikke
EE1, s. 151 gne Tid i sig, saa at den er · nærværende i den forbigangne Tid. Dette udtrykkes
AE, s. 280 som langt ude over den og dog · nærværende i den og dog i Vorden: det er sandelig
LF, s. 48 teligen ere idag, ere sig selv · nærværende i dette » Idag«. Og Du,
SFV, s. 52 r det atter saa levende, saa · nærværende i dette Øieblik. Hvad har dog ikke denne
OTA, s. 356 Du ogsaa fornummet det Evige · nærværende i Dig, fundet det Eviges Ro og Hvile. Thi
Papir 270 r i Dig, over al Maade, er · nærværende i Dig, om du end mærker det først
EE1, s. 216 at der er et tempus, der er · nærværende i en forbigangen Tid, og et tempus, der
EE1, s. 216 en Tid, og et tempus, der er · nærværende i en tilkommende; men tillige lærer
4T43, s. 117 nes, strax bliver levende og · nærværende i Enhvers Tanke, er et eenfoldigt og simpelt
BOA, s. 261 ligieusitet i det Høieste · nærværende i et Forbigangent eller i et Tilkommende,
Not11:36 ve Lighed, fordi det er et · Nærværende i et senere Trin hvad der er Forbigangent,
LF, s. 48 ud, Du bliver, altsaa Dig selv · nærværende i Gud, og er derfor paa Din Dødsdag
4T43, s. 119 Overveielsen blev levende og · nærværende i hans Sjel, netop naar han behøvede
4T44, s. 323 hed! Er han ikke, skjøndt · nærværende i Kjødet, dog fraværende, langt borte,
KK:11 rer sig for ham. Var Gud ikke · nærværende i Rel: i sin uendelige Objektivitæt,
BA, s. 390 Bestemmelse i sig, og er mere · nærværende i Retning af Forsvinden, og har ikke saa
BOA, s. 260 det ganske at blive sig selv · nærværende i Selvbekymringen ere de ukjendte med.
4T44 ang fornam det Evige stærkt og · nærværende i sig – da var det vel gavnligt,
EE1, s. 415 høiere Blodsystem overalt · nærværende i sig. Hvad det nu gjælder om er, at
Not5:22 rende i sin Nærværelse, · nærværende i sin Absoluthed i hver Enkelt, heel i
Not5:22 Tider, men ogsaa at han er total · nærværende i sin Nærværelse, nærværende
2T44, s. 210 Afdød bevaret i en altid · nærværende Ihukommelse; Intet, der vedligeholder et
Papir 306 Liv, ikke Død, ikke det · Nærværende ikke det Tilkommende, ikke nogen anden
BI, s. 298 . Han veed blot dette, at det · Nærværende ikke svarer til Ideen. Han er den, der
EE1, s. 61 Ro i at tilegne sig den, den · nærværende ikke været saa utrættelig virksom
NB12:7 a engang før været mig · nærværende just i Forhold til Det, som Anti-Climacus
KG, s. 249 t i det Tilkommende ( thi det · Nærværende kan det ikke faae fat paa, og det Forbigangne
KG, s. 39 d adskiller i sig selv, og det · Nærværende kan ikke blive samtidigt med det Tilkommende,
SFV bedre ud ved Modsætningen til · nærværende Krigs-Tilstand. Der var nemlig lidt efter
PS, s. 284 ne og det Tilkommende; og det · Nærværende kun forsaavidt det sees under Værens
JJ:326 r var det æsthetiske Moment et · Nærværende kæmpende med det Ethiske, og det Ethiske
NB17:59 ter Diaconer ( hvor lidet end de · nærværende ligne den oprindelige Tegning) men man
LP, s. 11 ge Vanskeligheder var nu ogsaa · nærværende lille Afhandling bleven færdig, og allerede
LP, s. 10 hvorledes det er gaaet til med · nærværende lille Afhandling, og Du vil da lettelig
EE1, s. 232 lde sige, at Anledningen til · nærværende lille Anmeldelse af et Stykke af Scribe
Brev 161 gen Servitut i Forhold til · nærværende lille Billet, thi Forholdet er dog saaledes
EE1, s. 234 den specielle Anledning til · nærværende lille Kritik angaaer, da staaer den i Forhold
EE1, s. 236 den første Anledning til · nærværende lille Kritik. Ved saa ofte at see det blev
SFV, s. 74 dt det Overordentlige. / Med · nærværende lille Skrift, der saaledes selv ogsaa tilhører
EE1, s. 109 en om, at dette ikke skeer i · nærværende lille Undersøgelse for disses egen Skyld,
EE1, s. 85 k Opera. Dog Alt dette kan i · nærværende lille Undersøgelse ikke beskæftige
EE1, s. 125 te ligger imidlertid udenfor · nærværende lille Undersøgelses Grændse. Her
2T43, s. 27 beseirer det, først hans · nærværende Liv bliver sundt og stærkt. /
3T44, s. 252 Dersom Nogen mener, at dette · nærværende Liv ikke blot er Arbeidets men ogsaa Lønnens,
Papir 241 oerne, de Christne osv. det · nærværende Liv kun er et Skyggerids af det tilkommende,
BA, s. 407 et nu mere end nogensinde det · nærværende Liv viser sig som et flygtigt forbifarende
CT, s. 216 der sig ikke saaledes til det · nærværende Liv, at dette fortsættes, men den er
3T44, s. 256 en Følge, som angaaer det · nærværende Liv, lader os i Overveielsen bestandigen
NB34:38 for os noget nær det · nærværende Liv. / Atter fra dette Synspunkt kan jeg
JJ:333 gtens Forjættelse for det · nærværende Liv. / Dersom et Msk. egl. vilde tale med
3T44, s. 256 rventnings Betydning for det · nærværende Liv. / Forventningen af en evig Salighed
NB20:115 an bede Gud om, er at man altid · nærværende maa have for sig en uendelig Forestilling
Not7:43 at skille os fra Gud – det · Nærværende med sine Rædsler, det Tilkommende med
EE1, s. 172 , thi vi søge jo ikke det · Nærværende men det Forbigangne, ikke Glæden, thi
Papir 306 e søge Viisdom, men det · Nærværende netop er det Forbigangne, der dog er nærværende
EE1, s. 217 n tilkommende Tid ligger den · nærværende nærmere end den forbigangne gjør
G, s. 15 ns første Daggry strider det · Nærværende og det Tilkommende med hinanden for at
JC, s. 36 e vide det Tilkommende som et · Nærværende og dog paa samme Tid som et Tilkommende.
Papir 371:1 qvate Situation. Jeg har det · nærværende og er derved opmærksom paa hvad jeg
SLV, s. 451 Den, der er lykkelig ved det · Nærværende og er flink i Opfindsomhed, naar det gjelder
BA, s. 392 Forstand betyder mere end det · Nærværende og Forbigangne; thi det Tilkommende er
AE, s. 136 elv, som Den, der lever i det · Nærværende og har det Tilkommende for sig, for saaledes
Papir 154:2 er, der lære at foragte det · Nærværende og haste ind i Evigheden; men Hverdagsforfatterenshistorier.
Not7:43 ngle og ikke Djævle, ikke det · Nærværende og ikke det Tilkommende etc. Ja naar Du
TS, s. 64 vid. Lad os gjøre Sagen ret · nærværende og modernisere den lidt. Den ene er Kongen,
OL, s. 32 ler Modsætningen mellem den · nærværende og næst forbigangne og lader Sammenligningen
SD, s. 148 mere og mere sig selv ganske · nærværende og samtidig i den lille Deel af Opgaven,
CT, s. 185 u er tilstede, og jeg, ved et · Nærværende og som – Medskyldig! /
BA, s. 393 e bestemmet i Forhold til det · Nærværende og Tilkommende, men bestemmet som Tidens
Not1:9.3 ccesionens og Eenheden ( Dommen · nærværende og tilkommende, Opstandelsen nærv. og
F, s. 495 e om et Ord af den Digter, hvem · nærværende Opbyggelsesskrift skylder saa saare meget,
F, s. 494 a paa en anden Maade stræber · nærværende Opbyggelsesskrift ud fra det Totale og
OTA, s. 124 hed, men det havde slet ingen · nærværende Opgave for den Levende; som var den Levende
2T43, s. 26 es, at Menneskene glemme det · Nærværende over det Tilkommende, er maaskee vel begrundet.
PS, s. 255 i en Skildring heraf, er ikke · nærværende Overveielses Interesse; men derimod er
Papir 371:1 lde Indtrykket af Alt er · nærværende paa een Gang, hvad vel i en vis Forstand
BOA, s. 265 rembringer Indtrykket af det · Nærværende paa Læseren. Hvad jeg i Indledningen
NB24:129 t gjøre det Forbigangne · nærværende saa det Forbigangne bliver lige saa dømmende
4T44, s. 314 rværende – ak ja · nærværende saa hurtigt som kun Den kan det, der jo
NB15:24 det Onde og seer det forud, det · nærværende seer Du, det tilkommende seer Du forud.
KG, s. 249 nde«, thi saa var det · Nærværende selv det Evige. Det Nærværende, Øieblikket,
AE, note e saaledes kan den ikke være · nærværende selv hos den Existerende, der har vovet
LA, s. 69 nkende for den, saa tager den · nærværende sig – af Festmaaltiderne. Kun er
AA:12 anseer det med Hensyn til min · nærværende Sindstilstand for noget Gavnligt for mig,
F, s. 494 at han eftertænker det, er i · nærværende Skrift Betragtningens Gjenstand. Det er
BA, s. 331 e, med hvad Ret jeg har kaldet · nærværende Skrift en psychologisk Overveielse, samt
F, s. 495 id har kjendt Mage til. / Ogsaa · nærværende Skrift forfærdes ikke ved den Tanke,
AE re Christne? / Cap. 5 / Slutning / · Nærværende Skrift har gjort det vanskeligt at blive
BA, s. 321 gsaa være tro over Lidet. / · Nærværende Skrift har sat sig som Opgave at afhandle
F, s. 495 re et nyt Værk, over hvilket · nærværende Skrifts Forfatter da igjen vil komme ud.
Brev 213 det herved. I Følge med · nærværende Skrivelse tager det sig mindre heldigt
FB, s. 208 et et saadant Selvbedrag, den · nærværende Slægt behøver, er det til en Virtuositet
BA, s. 389 de. Tænkt er det Evige det · Nærværende som den ophævede Succession ( Tiden
NB8:7 ør sig det ogsaa saa levende og · nærværende som det er Phantasie muligt, Alt hvad det
Papir 306 det frem igjen tydeligt og · nærværende som en Erindring, uden at udelade Noget,
EE1, s. 431 Sjæl kraftig, sund, glad, · nærværende som en Gud. – – Af Naturen
Papir 306 le, er jo ligesaa meget et · nærværende som et forbigangent; thi ellers var det
BA, s. 390 / Øieblikket betegner det · Nærværende som et saadant, der intet Forbigangent
Papir 386 s saaledes, at det er Geert saa · nærværende som havde han personligt været tilstede.
KK:11 irkelige Dogmer. Efter Vdskbs · nærværende Standpunkt kan Dogmatiken ikke gjenemføres
EE:95 lidt ledes til at bemærke denne · nærværende Stemnings Modsætning til en foregaaende,
EE1, s. 241 aameget hellere dvæle ved · nærværende Stykke, som man ikke kan negte, at man
JC, s. 35 Skuffelse, med Hensyn til det · Nærværende syntes det ham en Umulighed. Dette fik
2T43, s. 29 aftørret Taaren over det · nærværende Tab, han danner det Tilkommende anderledes,
EE1, s. 96 tage meget feil, om ikke det · nærværende Tal 1003 tilhører et Sagn. Et Sagn,
OTA, s. 368 r ikke Noget at gjøre med · nærværende Tales Gjenstand: det Glædelige i, at
DD:195 en – Frimodighed er Haabets · nærværende Tid – Haabet er som en gl. Kone,
BA, note en eller i en Væsenhed i den · nærværende Tid ( το δε ειναι
Papir 326:2 ιϰος) / den · nærværende Tid / / Roes ell. Dadel /
FF:184 ris. / Staten lider aabenbart for · nærværende Tid af Underlivstilfælde ( tiers etate
Papir 257:3 store mod Andre. / den · nærværende Tid er Fortvivlelsens Tid d. evige Jødes
Brev 283 nt Indtryk er Det, der for · nærværende Tid ligger mig paa Sinde, nu ogsaa af den
LF, s. 43 til for Dig. Glæden er den · nærværende Tid med hele Eftertrykket paa: den nærværende
EE1, s. 428 man Intet har at udfylde den · nærværende Tid med. Naar jeg blot er tilstede, da
DD:77 videnskabelige Værker for · nærværende Tid staaer i til Længden i Udviklingen.
FQA, s. 9 enskabelige Dannelse, som for · nærværende Tid tilbydes dem gjennem Forelæsninger;
OTA, s. 271 fuld, og er forsynet for den · nærværende Tid, da passer han dog paa at saae igjen
BA, s. 392 Inddeling sin Betydning: den · nærværende Tid, den forbigangne Tid, den tilkommende
EE:178 ggende). / er A saaledes den · nærværende Tid, den Tid, hvori vi leve og B dennes
EE2, s. 141 ldrig ret kan gribe den sande · nærværende Tid, der er Eenhed af Haab og Erindring,
SD, s. 132 g det; det er bestandigt den · nærværende Tid, der vorder intet i Forhold til Virkeligheden
Not9:1 og Fremtid, men mangler den · nærværende Tid, dets Guds-Bevisthed er den ulykkelige
EE1, s. 220 sentisk, og han har ingen · nærværende Tid, ingen tilkommende, ingen forbigangen,
OL, s. 34 retfærdig Ophøien af den · nærværende Tid, og idet han optraadte mod denne formeentlige
Not13:41 iperen i et Væsen i den · nærværende Tid. / cfr. Hegels Propedeutik p. 96. 97.
LF, s. 43 med hele Eftertrykket paa: den · nærværende Tid. Derfor er Gud salig, han som evigt
OTA, s. 127 og En, der har sit Liv i den · nærværende Tid. Det var uviist af Ynglingen at ville
Not4:11 lligt manifestere sig i den · nærværende Tid. Hans Moralsystem blev derfor blot
EE2, s. 141 og Erindring i hinanden i den · nærværende Tid. Ved det første Bryllup gjør
EE1, s. 172 n er at gaae forbi, og i den · nærværende Tids Øieblik seer man den kun ligesom
F, s. 512 opnaae dette, er Hensigten med · nærværende Tidsskrift. / Dersom der nu er flere end
KM, s. 14 riarchal-idyllisk, at faae den · nærværende til at overgaae den i Kraft; hvorvel det
EE1, s. 323 t om, at min Vært vilde i · nærværende Tilfælde ansee det for en Høflighed
FB, s. 182 og bliver denne Adskillelse i · nærværende Tilfælde at tænke noget anderledes,
EE1, s. 417 thi ellers vilde jeg i · nærværende Tilfælde paa en besynderlig Maade faae
EE1, s. 109 et er dog ikke umuligt, at i · nærværende Tilfælde Prof. Heiberg indirecte var
FP, s. 22 e heftigste Udtryk. Saaledes i · nærværende Tilfælde taler Fædrelandet om »
F til et lykkeligt Udfald hører i · nærværende Tilfælde tvende Ting; at mit Foretagende
BI, note ilosophisk Interesse, og, som i · nærværende Tilfælde, træt af Dialektikens Arbeide
Brev 61 odsætningen passe til os i vor · nærværende Tilstand. Naar kun blot Mange, som tale
Papir 306 et Forbigangne, der dog er · nærværende uden at være en Gjentagelse. /
BI, s. 353 r ogsaa ganske rigtigt; men i · nærværende Undersøgelse turde det være paa sin
BI, s. 189 ille, og det saa meget mere i · nærværende Undersøgelse, da her kun kan blive Spørgsmaal
BI, s. 74 ortrinsviis er Tilfælde ved · nærværende Undersøgelse. Hvad Socrates nemlig selv
BI ledes som det var fornødent for · nærværende Undersøgelse. Jeg har med Flid ladet
BA, s. 364 kelig at transportere ud over · nærværende Undersøgelses Grændse. Som Angesten
PS, s. 284 men troer, at det var et · Nærværende ved at være blevet til), saa er Tilblivelsens
PS, s. 284 et Forbigangne, at det var et · Nærværende ved at være blevet til. Saasnart nu
Oi8, s. 363 g, sees, at den var tilstede, · nærværende ved end det Mindste. Dersom nemlig den
NB7:108 denne er det nok at anvende det · Nærværende vel. / / / Og saaledes ødsles jeg paa
Not3:17 t. Som Exempler her paa hos · nærværende vil jeg anføre strax i Begyndelsen Prinds
SLV, s. 243 Suspensions Collision med en · nærværende Virkelighed. Indtil den løses, er jeg
TTL, s. 465 et Liv, der nøiet med det · Nærværende værger sig mod Dødens Indflydelse
EE2, s. 325 øre, om vi have Ret i det · nærværende Øieblik, da maa dette Spørgsmaal
F, s. 495 r det ei heller afsluttet i det · nærværende Øieblik, men har Fremtiden aaben, og
CT, s. 32 me Bekymring, hvis den fik sit · nærværende Ønske opfyldt, hvis der aabnedes Udsigt
KG, s. 249 hinanden ikke i det » · Nærværende«, thi saa var det Nærværende selv det
CT, s. 83 g selv. Men den Troende ( den · Nærværende) er i høieste Forstand samtidig med sig
KG, s. 375 relse ( og Gud er jo altid · nærværende) er Majestæts-Forbrydelse. Ja dersom
AF, s. 185 Fædrelandet« ere et · Nærværende) Indtrykket enten af det Taabelige eller
IC, s. 64 ikke før gjort Dig det ret · nærværende), at af alle de Anseete, alle de Oplyste
PS, s. 276 det at den er til, det · Nærværende), medens det er det Eviges Fuldkommenhed
NB32:53 om Religion, som Tro var et · Nærværende, – skjøndt man der ogsaa gjorde
AE, s. 45 der igjen om denne Kirke, den · nærværende, at den er den apostoliske, at den er den
NB25:71 og hans Lidelse var dem saa · nærværende, at det ogsaa var dem nærværende,
Oi8, s. 347 døde Herliges Liv saaledes · nærværende, at Du derved kommer til at lide i Lighed
Oi8, s. 347 døde Herliges Liv saaledes · nærværende, at Du kommer til at lide i Lighed med hvad
Oi8, s. 347 r det Forbigangne saaledes · nærværende, at Du kommer til at lide som var Du samtidig
Oi8, s. 349 at Du gjør dette saaledes · nærværende, at Du kommer til at lide, som Du vilde
Oi8, s. 350 Forbilledet« saaledes · nærværende, at Du kommer til at lide, som hvis Du i
HH:5 te en tilkommende Existents til den · nærværende, at Enhver ved sin Ankomst til Elysium maatte
NB25:71 rende, at det ogsaa var dem · nærværende, at Guds-Forholdets Kjende er Lidelse. See
IC, s. 169 dret ham; han er sig selv saa · nærværende, at han endnu idag er den Samme i Ordet,
IC, s. 192 thi dette Billede er ham saa · nærværende, at han i en anden Forstand alligevel kan
OTA, s. 378 altid maa blive mig klart og · nærværende, at jeg lider skyldig. /
SLV, s. 246 dette, at jeg turde være · nærværende, at jeg turde gjøre Alt, om det end er
Oi1, s. 138 ør Dig det ret tydeligt og · nærværende, at leve saaledes, at naar saa En siger
NB25:86 ed at fordre Afdøen, saa · nærværende, at Lidelsen for Dem var som Intet at regne,
NB22:87 ger og Fyrster er endnu saa · nærværende, at man paa den Maade profiterer dobbelt.
IC, s. 53 gjøre det ganske klart og · nærværende, at Standsningen ligger i Indbyderen, at
4T44, s. 314 og i den er ogsaa Gud strax · nærværende, byder over Forvirringen og husker Alt hvad
TTL, s. 397 . Men skal Gud være Sjelen · nærværende, da finder Sukket vel Tanken, og Tanken
NB4:81 hristus er Christus, en evig · Nærværende, da han er sand Gud. / Men Mskene
2T43, s. 27 rdig Forstand stærk i det · Nærværende, den, som ikke beseirer det, han har een
SLV, s. 358 ærende, uagtet det jo var · nærværende, denne Iil er det Hurtigste af Alt; thi
LP, s. 56 en eneste Concentration, i et · Nærværende, der dog i samme Øieblik føler i sig
LF, s. 43 at være sig selv i Sandhed · nærværende, det er dette » Idag«, dette,
BA, note ) vakler imellem at betyde det · Nærværende, det Evige, Øieblikket. Dette Nu ( το
G, s. 15 hedens Tilbagestrømmen i det · Nærværende, det vil sige, naar denne Erindren er sund.
Brev 133 hell. Magter, ei hell. det · Nærværende, ei hell. det Tilkommende, ei hell. det
LP, s. 32 i heller Magter, ei heller det · Nærværende, ei heller det Tilkommende, ei heller det
NB15:57 at Propheten talte om et maaskee · Nærværende, ell. om et Noget, som stod for ham i en
IC, s. 248 t Øieblik at have det lige · nærværende, eller at overtage enhver Affølge af
EE1, s. 216 ividualitet, der er sig selv · nærværende, er den lykkelige. Imidlertid kan man dog
Papir 371:1 ge. Det vil sige, jeg har det · nærværende, er derved opmærksom paa, hvad jeg agter
YTS, s. 277 kede meget; skjøndt hun er · nærværende, er det næsten som var hun en Fraværende,
BOA, s. 174 iagtigt og være Læseren · nærværende, er det vel bedst at erindre om hiint Forord
PS at Naturen, skjøndt umiddelbart · nærværende, er historisk, naar man ikke derved tænker
FB, s. 129 sk Gyldighed. Naar den er mig · nærværende, er jeg uudsigelig salig, naar den er fraværende,
BA, s. 390 om, hvis den skal være det · Nærværende, er Parodien derpaa. Det Nærværende
BA, s. 333 perfectum). Arvesynden er det · Nærværende, er Syndigheden, og Adam den Eneste, i hvem
GU, s. 336 anderligt er for ham Alt evigt · nærværende, evigt lige nærværende, ingen hverken
OTA, s. 124 end det Andet ved at være · Nærværende, forandrer ikke hans Dom i Forventningen,
BA, s. 388 r ogsaa at bestemme den som · nærværende, forbigangen og tilkommende. Imidlertid
BA, s. 397 entlig ingen Forskjel paa det · Nærværende, Forbigangne, Tilkommende, Evige. Dets Liv
OTA, s. 407 ordi Tanken om Saligheden er · nærværende, fordi Saligheden er tilstede: derfor taler
NB33:22 der straffende ignorerer en · Nærværende, forsaavidt han dog egl. maa siges at trænge
4T43, s. 146 flagt Erindring eller som et · Nærværende, fundet et bestemtere Udtryk, hvilket Menneskene
2T43, s. 26 nne vi vende tilbage til det · Nærværende, først da faaer vort Liv deri Betydning.
3T43, s. 75 at hans Tanke er levende og · nærværende, gjennemtrænger Alt og dømmer Hjertets
Not11:35 ilkommende Liden, som hans · nærværende, han er i Liden fra Verdens Skabelse af,
F, s. 516 er engang for alle opgiver det · Nærværende, han haaber, men mig narrer man ved bestandig
2T43, s. 27 de. Den, der strider med det · Nærværende, han strider med en enkelt Ting, mod hvilken
NB24:65 e er et Liv, et Existentielt, et · Nærværende, han vil ogsaa til ethvert Øieblik, blot
EE2, s. 32 t er bortskaaret undtagen det · Nærværende, hvad Under da, at man i idelig Angst for
CT, s. 238 hver Gang det skal gjøres · nærværende, hver Gang det skal siges som det er, og
4T44, s. 368 er Gud i Sandhed levende og · nærværende, hver Gang det tænker paa ham. Derimod
KG, s. 299 ehøver, og at den er i det · Nærværende, hvis det er denne Trøst Du behøver!
DD:116 her paa Jorden for en Tid som den · nærværende, hvor jeg saa høilig kan behøve det,
Oi1, s. 138 ør Dig det ret tydeligt og · nærværende, hvor æklende det er at leve saaledes,
Not11:38 Princip forsvinder, og en · nærværende, hvori det aufgeht. Bevidstheden repræsenterer
PS Erkjendelsens Umiddelbarhed af det · Nærværende, hvori Tilblivelsen ikke er indeholdt. /
NB24:129 en Afdøde, at man gjorde det · nærværende, hvorledes han har lidt, hvorledes han leed,
JC, s. 36 et han vil, at det, der er et · Nærværende, i samme Moment skal vise sig for ham som
OTA, s. 124 ra Livets Indtryk, der jo som · nærværende, i Skyndingen, ere noget Andet end hvad
IC, s. 228 den i en ganske egen Forstand · nærværende, idet der tales om den, og ikke som Gjenstand,
AE, s. 163 ieblik at skulle være ham · nærværende, ikke bliver saaledes dialektisk vanskeliggjort
Papir 251 viser det sig som et realt · nærværende, ikke blot i Frelserens Person; men ogsaa
3T43, s. 106 ngen Anfægtelse, ikke det · Nærværende, ikke det Tilkommende kan fravriste et Menneske,
4T44, s. 332 det til at gjøre Alt saa · nærværende, ikke som en Erindring men som en Tilkommelse.
Oi1, s. 137 tydeligt, ganske tydeligt og · nærværende, indtag det, hvilken Væmmelse det dog
GU, s. 336 t nærværende, evigt lige · nærværende, ingen hverken Morgenens eller Aftenens,
NB17:57 saaledes at blive sig selv · nærværende, istedetfor i eetvæk at komme sig selv
EOT, s. 270 som Fraværende, skjøndt · Nærværende, ja skjøndt den Nærværende, om
PS, s. 278 at det efterat have været · nærværende, kan bestaae som et Forbigangent. Det egentlige
NB11:94 ghed, Kraft til at gjøre · nærværende, Kraft til at forsmaae Phantasie-Mediet,
NB12:126 Tanke og at den nu blev mig saa · nærværende, laae indirecte Indiciet for, at jeg maatte
TS, s. 40 n, just den sande Veltalenhed, · nærværende, lige ved Haanden – dog følger
NB33:22 udholde, at han skjøndt · Nærværende, maa finde sig i at ignoreres af den overmægtige
NB12:194 Den, der kan gjøre sig Sagen · nærværende, maa jo kunne see, at Χsti Liv i Forhold
PS, s. 284 ng er der, er det umiddelbart · Nærværende, men det Historiske ved det Nærværende
EE2, s. 47 rste ikke er andet end det · Nærværende, men det Nærværende det sig bestandig
EE1, s. 217 idt han giver Afkald paa det · nærværende, men er dog ikke i stræng Forstand ulykkelig,
BA, s. 333 ikke som Begrebet angiver det · Nærværende, men kun det historisk Afsluttede. Vitium
EE1, s. 154 kan ikke ængstes over det · Nærværende, men kun for det Forbigangne eller Tilkommende,
OTA, s. 127 rydelse, forholder sig til en · Nærværende, men kun til en Fraværende; thi Fortrydelse
NB18:55 ationen forbundne Vanskeligheder · nærværende, men lader det Hele beroe ved en af disse
EE1, s. 217 aværende, ikke blot i den · nærværende, men ogsaa i den tilkommende Tid, saa have
2T43, s. 19 Ønske, der ikke angik det · Nærværende, men passede for det Tilkommende, saaledes
EE1, s. 172 Glæden, thi den er altid · nærværende, men Sorgen, thi dens Væsen er at gaae
2T43, s. 28 at forvandle dette til noget · Nærværende, noget Enkelt; men det Tilkommende er ikke
SLV, s. 392 erfor allerede medens han er · nærværende, og da Adskillelsen er sat, mere og mere
SLV, s. 204 Hjernen af Planer, og Ordet · nærværende, og da at have en Pen, der ikke kan skrive
EOT, s. 271 g, ikke ret gjør sig Sagen · nærværende, og derfor glemmer, at just
BA, s. 390 ller rettere det Evige er det · Nærværende, og det Nærværende er det Fyldige.
EE:102 et Dig, hvor mægtig han er dig · nærværende, og dog vilde Du gjerne, at Verden skulde
CT, s. 185 dsel fremstilles er den et · Nærværende, og Du er tilstede, og jeg, ved et Nærværende
BA, s. 389 er det forsvinde, dog sat det · Nærværende, og efterat have sat det lader man det igjen
BA, s. 389 orbi), saa er intet Moment et · nærværende, og forsaavidt er der i Tiden hverken et
NB7:77 først og fremmest gjøre det · Nærværende, og i Samtidighedens Situation er det jo
TSA, s. 75 ftige mig med Noget uden som · Nærværende, og maa altsaa spørge: hvorledes kom
TAF, s. 297 øieregnende, og altid saa · nærværende, og saa ubestikkelig, fordi han er i Pagt
CT, s. 83 ste Dag. Den Troende er en · Nærværende, og tillige hvad dette Ord i hiint fremmede
EOT, s. 270 værende, ja skjøndt den · Nærværende, om hvem Talen er. / Saa hører hun ham
Papir 371:1 t muligt at gjøre Alt · nærværende, om muligt at bibringe Dem Indtrykket af,
NB21:77 rne forkeert, Intet gjør · nærværende, opererer reent galt med Mulighed og Virkelighed
NB14:40 an egl. opfatter det Christelige · nærværende, opmærksom paa Situationen. /
NB34:39 naar det Evige ikke er ham · nærværende, saa bliver det Timelige ham vigtigt –
IC, s. 167 aler. / Er dette En nu ganske · nærværende, saa det er En som vidste man Intet om Ophøielsen,
BA, s. 390 ilkommende og som saadant det · Nærværende, saa er Øieblikket netop ikke det Nærværende,
NB14:55 istentielle, bestandigt det · Nærværende, saa han ingen Lære havde, intet System
EE:7 blik er Du mig saa nær, saa · nærværende, saa mægtigt udfyldende min Aand, at
NB34:22 rbigangne er ham bestandigt · nærværende, saaledes dette længst Forbigangne med
BI, s. 349 hed blot vordende, men den er · nærværende, skjøndt den tillige vorder. /
Papir 558 orbigangent men et stadigt · Nærværende, som han saa i Døden tager med sig til
BA, s. 390 Det Evige betegner ogsaa det · Nærværende, som intet Forbigangent og intet Tilkommende
TS, s. 72 Hun passer sit Huus, er ganske · nærværende, som med sin hele Sjel ved end den mindste
AE, s. 45 n er altsaa til; af den ( som · nærværende, som samtidig med Spørgeren, hvorved
BA, s. 388 inde et Fodfæste ɔ: et · Nærværende, som var det Delende, saa var Inddelingen
EE1, s. 197 hun hen. Den Dag, der er den · nærværende, synes hun endnu, hun kan udholde det, der
IC, s. 228 e eller et kun gjenstandsviis · Nærværende, thi da den er fra Gud og Gud i den, saa
BA, s. 390 Øieblikket netop ikke det · Nærværende, thi det reent abstrakt tænkte Mellemliggende
SLV, s. 77 med. Hun er, hun er tilstede, · nærværende, tæt hos, og dog er hun uendeligt fjernet,
SLV, s. 358 ng var og aldrig er glemt er · nærværende, uagtet det jo var nærværende, denne
SFV, s. 16 ikke have skrevet en Bog som · nærværende, vistnok neppe selv paataget sig at give
OTA, s. 125 r i Mandens Mund, sagt om det · Nærværende, være Daarskab: Ynglingen skulde ikke
KG, s. 249 ærende selv det Evige. Det · Nærværende, Øieblikket, er saa hurtigt forbi, at
Not1:6 ende Legemers Forhold til de · nærværende. – De Fleste meente, at de tilkommende
BA, s. 389 et uendeligt indholdsløst · Nærværende. ( Dette er Parodien paa det Evige.) Inderne
NB21:123 n Den, om hvem der handles, den · Nærværende. / » Dogmatiske Oplysninger«
NB:166 se maa betænke, at Du er altid · nærværende. / / / Evangeliet 2d Paaskedag. /
Not13:28.a rværendes Forhold til et · Nærværende. / / Demonstration ( αποδειξις)
Not1:6 e af samme Substants som det · nærværende. / Alexandrinerne hyldede mere aandelige
BA, s. 389 den Anden, sætter man det · Nærværende. / Det Nærværende er imidlertid ikke
NB14:67 alestok bestandigt have det · nærværende. / Det Udtryk » Forfatternes Forfatter«
NB25:101 r det længst Fjernede som et · Nærværende. / Dette lykkes ham da, og nu vil han fremstille
NB22:78 have Forestillingen om Gud · nærværende. / Et nyt Sving / af Pastor Paulli. Idag
BMS, s. 124 aaes, for at gjøre Dig det · nærværende. / Et Sandhedsvidne, det er en Mand, hvis
DS, s. 149 re en saadan Meddelelse som · nærværende. / Hvorfor har jeg dem da ikke? Fordi jeg
Papir 497 veed det, gjør Dig det · nærværende. / I den tidligere Kirke, da endnu Martyrerne
AE, s. 45 t ved Kirken, der jo er noget · Nærværende. / Paa dette Punkt har Grundtvigs Theorie
BI, note erindrer det Forbigangne som et · Nærværende. / Philosophien forholder sig i denne Henseende
NB32:53 udtrykke, at den ikke mere er et · Nærværende. / Videnskab, Theorie kommer altid sidst.
TSA, s. 81 eet og forbi, men tale om et · Nærværende. Altsaa, De der slaae eller skulle ( futurisk)
AE, s. 45 , medens Kirken er til, er et · Nærværende. At fordre et Beviis af den for, at den
NB21:147 pel paa, ikke at gjøre noget · nærværende. Bernhard er aabenbar af den Mening, at
BOA, s. 261 t Tilkommende, men ikke i et · Nærværende. De tænke over det Religieuse, høre
Not9:1 værelse, alt vidende, Alt · nærværende. Den absolute Tænken og Villen er eet.
OTA, s. 376 Tid, men er et glædeligt · Nærværende. Den Troende, der betænker, at et Menneske
NB5:110 et Christelige er, at det er det · Nærværende. Derfor kan ingen Digter, ingen Taler fremstille
Papir 455 . / Lad os gjøre os det · nærværende. Det var efterat der længe, længe
NB25:101 nske som var det Forbigangne et · Nærværende. Det vil han til at » fremstill
Not1:6 rmeste Forbindelse med det · nærværende. Dette Forhold er betegnet ved Forestillingen
TSA, s. 65 lige deri er jo et bestandigt · Nærværende. Dette kan vistnok ogsaa enhver Troende
SD, s. 133 egaaende i Muligheden som et · Nærværende. Dette kommer deraf, at at fortvivle er
NB11:33 r at gjøre Χsti Liv · nærværende. Dette mener jeg er den lille Afhandlings
FB, s. 126 gangne, der ikke kan blive et · Nærværende. Eller havde maaskee hiin Taler glemt Noget,
NB5:110 ort, borer det ligesom ind i det · Nærværende. En saadan Dialektiker vil derfor ogsaa
OL, s. 32 n falde ud til Fordeel for den · nærværende. Forøvrigt er Hr. Lehmanns Fremstilling
2T43, s. 27 re ham svag i Kampen med det · Nærværende. Først altsaa den, der beseirer det,
BA, s. 389 n det uendeligt indholdsfulde · Nærværende. I det Evige findes da igjen ikke Adskillelsen
LF, s. 48 et Du evigt kan blive Dig selv · nærværende. Lad saa Himlen styrte sammen, og Stjernerne
AE, s. 47 øre det Historiske til det · Nærværende. Men denne Fortjeneste forsvinder strax
EE1, s. 216 aværende, aldrig sig selv · nærværende. Men fraværende kan man aabenbar være
NB8:38 rbigangent, saa det bliver ganske · Nærværende. Men hvis Nogen formaaede dette, saa mener
NB6:76 ommer an paa ganske at blive · nærværende. Men om det var ganske saa, har han egl.
EE2, s. 43 m et Forbigangent, men som et · Nærværende. Men Ægteskabet har et ethisk og religiøst
Not11:36 l. det er som Forbigangent · nærværende. Mythologierne ere derfor ikke uafhængige,
KG, s. 249 Forbigangne er, hvad der var · nærværende. Naar altsaa det Evige er i det Timelige,
EE2, s. 136 som realt Moment bestandig er · nærværende. Naar saaledes Taalmod i Taalmod erhverver
TTL, s. 449 ig, selv Erindringen er i det · Nærværende. Og den Levende har det ikke i sin Magt
4T44, s. 314 kan det, der jo allerede var · nærværende. Og dersom det ikke var saaledes, hvor fandtes
NB34:39 hvor det Evige ikke er ham · nærværende. Og naar det Evige ikke er ham nærværende,
KG, s. 39 eller det Forbigangne med det · Nærværende. Om hvad der derfor ved at undergaae Forandringen
BOA, s. 253 og have dette hos sig som et · Nærværende. Thi eenfoldige, troende Mennesker omgaaes
BA, s. 389 e. / Det Evige derimod er det · Nærværende. Tænkt er det Evige det Nærværende
SFV, s. 49 eder det Forbigangne fra det · Nærværende. Under denne Katastrophe sad jeg og læste
BA, s. 390 og blot er Tidens, har intet · Nærværende. Vel pleier man stundom, for at bestemme
CT, s. 298 vi ere jo Medskyldige ved et · Nærværende. Vi indbilde os derfor ikke formasteligen,
LA, s. 30 nden Tid – eller mod en · nærværende.« / Ferdinand Bergland veed man ikke at finde;
Papir 371:1 ld ikke har det dagligt, · nærværende: saa lader han sin Klogskab raade. Han siger:
NB10:131 skee var dette ham dog ikke ret · nærværende: saa velsigne Du da vor Andagt, at vi alle,
IC, s. 75 olute er der kun een Tid: den · nærværende; Den som ikke er samtidig med det Absolute,
AE, s. 38 rt at være til som noget · Nærværende; den var i den Grad blevet noget Historisk
BI, s. 349 som en hiinsidig, men som en · nærværende; eller om hiin guddommelige Tidsfordriv
AE, s. 237 ærelse, aldrig naar han er · nærværende; ellers vilde der nok komme Noget ud deraf.
EE2, s. 48 jærlighed, idet den er, et · Nærværende; for Disse er den, idet den er, et Forbigangent.
2T43, s. 26 kke ønske at leve for det · Nærværende; i den Forstand har man vel heller ikke
JC, s. 29 historiske Fortælling er et · Nærværende; man bruger et evigt Præsens, ligesom
LF, s. 43 i Sandhed at være sig selv · nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende,
2T43, s. 35 være heel og udeelt i det · Nærværende; men færdig med det Tilkommende bliver
Not3:17 er gik ud paa at glemme det · Nærværende; men som dog Tiden netop udøvede sit
Papir 306 t Tilkommende er netop det · Nærværende; og Græker en Daarskab, da de søge
2T43, s. 28 rend han begynder paa det · Nærværende; thi hvad man har beseiret, det kan jo ikke
TTL, s. 421 nt, skjøndt dette ogsaa er · nærværende? Eller skulde Taleren i hiint Øieblik
NB6:78 ke at kunne tage Indtrykket af et · Nærværende-Dialektisk, uden ligefrem Meddelelse. Hiin lille Artikel,
NB17:69 ger Intet til at opklare og · nærværendegjøre det Spørgsmaal, hvad det er at være
KG, s. 299 jerlighed bliver; mod alt det · Nærværendes Beængstelse og Mathed sætte Du denne
NB2:184 es Religion, Hedenskabet var det · Nærværendes ell. det Forbigangnes ( Præexistents.).
Not13:28.a ætningen, og indeholder et · Nærværendes Forhold til et Nærværende. /
BB:47 erkjendelse af sin Feil, men i det · nærværendes hovmodige Tilfredshed. /
BOA, s. 262 Rigdom, værge sig mod det · Nærværendes Overmagt, man mærker snarere, at det
AE, s. 45 telige er altsaa mere end den · nærværendes Prædikat; prædiceret om den nærværende
Papir 371:1 udt at tilveiebringe det · Nærværendes Samtidighed. Intet vil
AE, s. 46 ing indsee. Til det samtidigt · Nærværendes umiddelbare ubeviselige Tilvær svarer
BOA, s. 261 ken skal netop være i det · Nærværendes virkelige Øieblik. En Prædiker skal
LP, s. 11 r / Som Pynten af et ønsket · Næs i Taage« / – maaskee kan
NB23:51 an havde af Naturen en lang · Næse ( cfr Claudius): da Slaget var gjort, jeg
KG, s. 365 n blot havde havt en skjøn · Næse ( hvad han ikke havde, udpeget ogsaa derved
NB:198 t: Manden bliver ved at snyde sin · Næse denne ene Gang, saa længe dette Stykke
SLV, s. 132 kjønne altid Reflexionens · Næse forbi. Fra nu af bliver hendes Skjønhed
SLV, s. 69 ger i min Boutique, gaae hans · Næse forbi. Uden mit Kongebrev og min Sanction
EE2, s. 19 , og jeg veed, at denne lille · Næse har givet Anledning til saa mange Smaa-Drillerier,
Oi10, s. 393 sters Øine. Med sin fine · Næse havde Biskop Mynster strax lugtet: et Menneske,
BB:29 Drenge«, der veed hvad en · Næse hedder paa Fransk. Forældrene maae da
BB:37 dre og Andre spurgte: hvad en · Næse heed paa Fransk? osv., eller man lærte
EE2, s. 19 Jeg veed meget vel, at hendes · Næse ikke er en fuldendt Skjønhed, at den
NB22:169.a.a llem hvert Moment snyde sin · Næse og aftørre Sveden kort bære sig ad
AE, s. 278 han sover, spiser, snyder sin · Næse og hvad saadan ellers et Menneske gjør?
NB11:61 andhed, det er baade til at tabe · Næse og Mund over. Nu, i Χstheden, hvor
NB20:114 a fortumlet, at han taber baade · Næse og Mund, glemmer Alt, al Forstaaelse. Dog
FB, s. 146 Pande. Maaskee vilde han tabe · Næse og Mund, hvis Synderen roligt og værdigt
NB26:26.a odus sønderlemme, skjære · Næse og Øre af ham, derpaa længe føre
LP, s. 34 en arbitrair Straf, skjærer · Næse og Øren af dem, sender dem til Siberien,
NB18:5 de sig ved at lade ham afskære · Næse og Øren kort mishandle, derpaa indspærre
DD:22 ætter sig en Flue paa hans · Næse tre Gange; thi her træder det op som
G, s. 44 Pedellens beundrede · Næse var bleven bleg; Professor A. A. havde
EE1, s. 322 meri, da hun smilede. Hendes · Næse var fiint bøiet; da jeg saae hende fra
FB, s. 193 nheden, en sød Lugt i dens · Næse, det kan han ikke udholde. Medlidenhed har
EE1, s. 33 aa en saadan Forretningsmands · Næse, eller han bliver overstænket af en Vogn,
AA:4 t og en hæslig opadstaaende · Næse, et Par lumske Øine, og som med Hensyn
EE1, s. 33 ar sat et Par Briller paa min · Næse, hvis ene Glas forstørrer efter en uhyre
Not8:5 / hun elskede ikke min velformede · Næse, ikke mine smukke Øine, ikke mine smaa
EE1, s. 288 i Bække, gled ned ad hans · Næse, og endte i et draabeformigt Legeme, der
NB:198 n Skee til Munden ell. snyder sin · Næse, saa er det strax eviggjort: Manden bliver
EE1, s. 382 rank, en smuk Figur, en krum · Næse, sorte Haar, den trekantede Hat klæder
BI, s. 118 Ansigtets Dele, nemlig Mund, · Næse, Øine og Øren, eller snarere som Guldets
JJ:98 der veed at dreie Publikum en · Næse. – Det vil jeg ei, det vil jeg ei,
EE1, s. 166 om et Fnug for Aanden i dens · Næse. – Dog, Natten seirer og Dagen forkortes
DD:208 siddet paa hans udødelige · Næse. / En Dto den Omskrevnes Sødskendebarn
EE1, s. 288 n paa hans Pande og paa hans · Næse. Baggesen siger etsteds om en Mand, at han
NB23:51 har aldrig seet saa lang en · Næse. Derpaa stod han et Øieblik som forstenet;
KG, s. 318 siger, en sød Lugt i Guds · Næse. O, glem det dog aldrig, naar Du tænker
AaS olitidirecteuren kunde give mig en · Næse. Sagen kan heller ikke komme for Consistorium.
KG, s. 365 , eller dog om sin skjønne · Næse; det vilde have bedrøvet hans Aand, som
EE1, s. 45 Jeg tager Problemerne paa min · Næse; men jeg kan ikke gjøre mere ved dem
Brev 85 Det var en sød Lugt i min · Næse; thi om jeg end ikke vilde være til Nar
Brev 262 d – da han jo har to · Næseboer. Hvilken Glæde! Ikke Den der opdagede
DD:18.f at lægge Fingeren paa det ene · Næsebor og blæse med det andet. / Den χstelige
Brev 41 ægger Fingeren paa det ene · Næsebor og blæser med det andet – op paa
Brev 41 lægge Fingeren paa det ene · Næsebor og med det andet blæse hele Verden et
Brev 41 kal man, end ikke bruge begge · Næsebor, men phlegmatisk lægge Fingeren paa det
F, s. 524 ker i Panden, men Vrede i hans · Næsebor, til at fortære de hykkelske Tilbedere,
Brev 262 at komme til at tale med · Næseborene, antaget, at Munden var syet sammen paa
Brev 262 han sig til at snakke med · Næseborene. Det er ganske fortræffeligt! Det er
Brev 262 len maatte gaae ud gjennem · Næseborene. Fremdeles er vis comica uendelig i dette:
Brev 263 Deres Commentar til de to · Næseborer fortræffelig og jeg maa kun beklage,
G, s. 36 g puste, medens deres udspilede · Næseborer vidne om den Aandens Fnysen, der er i dem,
Brev 69 v vel! og rymp formeget ikke · Næsen / Af, hvad jeg skrev; dog, nok for denne
NB17:44 ære, det er jo skeet lige for · Næsen af Eder; og for høit kan det da ikke
DD:22 naar fE en Bræmse satte sig paa · Næsen af en Mand lige i det Øieblik han gjorde
AE, s. 495 det endnu galere ved lige for · Næsen af ham at bevise hans Tilværelse. En
NB14:8 edes vover, saa at sige, lige for · Næsen af ham, digterisk at opfatte ham, eller
BI, s. 309 fter det, der ligger lige for · Næsen af ham, men søger det ikke ligefor Næsen,
NB15:77 et saadant Bedrag lige for · Næsen af mig, medens jeg dog, langsom til at
NB8:108 t en Stræben lige for · Næsen af Mskene ( her i Kiøbh. ell. hvor Du
NB32:132 t i Virkeligheden lige for · Næsen af os. / Loven for Guds Nærhed og Fjernhed
PS, s. 246 er ligger det maaskee ligefor · Næsen at see Viisdommen i Naturen, Godheden,
Papir 202 des Djævelen bliver tagen ved · Næsen cfr fE Historien om Virgilius i v. der
NB:70 r endnu herligere Briller paa · Næsen end hidtil saa den kunde forklare Forbryderen:
JJ:142.b Fiskebeensskjørter og Ring i · Næsen hos de Vilde – – kun deri er
NB13:33 e Christelighed. / Lige for · Næsen kan det Onde triumphere – men Præsten
NB36:18 and, der i eetvæk render · Næsen mod Stuedøren at han styrer, hvorvel
SLV, s. 39 nde med at lade Een rende med · Næsen mod Stuedøren, det vil sige, ende med,
NB30:50 Masse kan, si placet, rende · Næsen mod Stue-Døren, videre kommer den ikke,
AE, s. 402 r han ham blot til at løbe · Næsen mod Stuedøren. Den religieuse Taler
SLV, note raf, hun slaaer Krøller paa · Næsen og sætter ham Stolen for Døren. Saa
NB19:65 ier. / Men M. kan ikke huske fra · Næsen til Munden i hvad han selv siger. /
Brev 269 gt i disse Tider at stikke · Næsen ud af Vinduet uden at støde paa det
SLV, s. 54 at balancere med en Stok paa · Næsen, af at svinge med et Glas, uden at dets
BOA, s. 202 skal have det at kaste den i · Næsen, at den, der, som Kirke, selv er bygget
BOA, note og det kan snydes ud af · Næsen, det kan faaes for 4 ß i enhver Urtebod.
Oi10, s. 394 en Samtid, christeligt, ved · Næsen, en Samtid, der saa taknemligt vil reise
SLV, s. 231 og vælig og har Pustet i · Næsen, er ikke vanskeligt, snarere vanskeligt
Papir 585 e, som kun altfor let tages ved · Næsen, faaer Slægten: Politie-Agenter, Individer,
Oi2, s. 154 m man siger, taget Staten ved · Næsen, faaet den indbildt, at her var Noget for
KM, s. 16 holdende den ene den anden ved · Næsen, for at skjære til. / Min Drøftelse
DD:208.m uldt at lægge sin Finger paa · Næsen, for, som Hastværksen bemærkede, dog
Brev 266 at han ( ad modum at tabe · Næsen, Forstanden o: s: v:) har tabt Benene, ell.
SLV, s. 99 ggerbrev, han bliver bleg om · Næsen, han vil betænke, ønske vil han nok,
NB25:64 7 Hestehaler, med en Ring i · Næsen, hvad kun han ene turde bære, og som
DD:208 er slet og ret lige ud efter · Næsen, hvorimod den ædle Rovfugl, den værdige
SLV, note bestandigt at blive tagen ved · Næsen, ligesom han er det ved adskillige Yttringer
EE1, s. 244 hende, der har taget ham ved · Næsen, man fristes næsten til at troe, at han
AE, s. 167 ystematisk vil spille Gud paa · Næsen, naar Præster selv i en Fart faae Vrangen
BI, s. 309 men søger det ikke ligefor · Næsen, og derfor finder han det aldrig. /
SLV, s. 269 ekymret for at tabe Pustet i · Næsen, og Fyrigheden og Glæden ved Springet,
NB7:69 tid vil Msket spille Gud paa · Næsen, og ikke tænke Tanken ud, som Gud vil
NB32:132 m at elske Gud tøre ham · Næsen, saa seer Gud jo rigtignok med frygtelig
Brev 214 lers ikke kunde blive tagen ved · Næsen, seer Tegn og underlige Gjerninger, seer
NB31:38 og med en Fyrighed med et Pust i · Næsen, som aldrig nogen Hest havde det: saa siger
Not2:2 en at holde hver sin Nabo om · Næsen. – Paa andre Stæder, som han besøgte
JJ:355 seelænderne kysse hinanden med · Næsen. – Stedet citerer Engel i hans Mimik
CC:20 og saa en Brems satte sig paa · Næsen. / Den ene Tanke afløser den anden; ligesom
SLV, s. 71 mme til at gaae med en Ring i · Næsen. / Derpaa talede Johannes Forføreren
NB11:230 Dragt, maaskee ogsaa en Ring i · Næsen. / Det er da aldeles i sin Orden, at et
PS, s. 243 , han som jo gaaer lige efter · Næsen. / Dog lad os nu, for at komme til at begynde,
NB34:13 eetvæk bliver taget ved · Næsen. / I Protestantismen har man da sat alle
SLV, s. 205 ler Cassander, der tages ved · Næsen. Alt er her latterligt, Vægterne inclusive,
NB33:50 riis faaer man sig selv ved · Næsen. Den, der da han vilde til at blive Χsten,
JJ:269 en nemlig at blive tagen ved · Næsen. Denne Trang vil nok blive tilfredsstillet.
LA, s. 12 ndte med at tage sig selv ved · Næsen. Dersom nemlig det Ethiske ikke indrømmes
PS, s. 281 skeer som man siger lige for · Næsen. Det Skeetes Svigagtighed er at det er skeet,
NB:73 saa rynker Naturforskeren paa · Næsen. Han vil fornemt gjøre Gud til en knibsk
G, s. 46 Mine vedblev hun at pille sig i · Næsen. Hun tænkte formodentlig, hvad kommer
Oi7, s. 299 , dertil er Du for grøn om · Næsen. Men sin evige Salighed betræffende,
SLV, s. 316 et Samme: at blive taget ved · Næsen. Naar man blot siger noget Galimathias,
SLV, s. 71 beensskjørter og en Ring i · Næsen. Saa vil jeg af yderste Evne komme den ophøiede
SLV, s. 71 mme til at gaae med en Ring i · Næsen. Søger derfor ingen Elsket, opgiver Elskov
NB33:25 et lege den Leeg at tage Gud ved · Næsen: Gud er Kjerlighed i Betydning af at han
AE, s. 400 aber og hele Philisteriet ved · Næsen: saa skal den religieuse Taler være kjendelig
Brev 273 t jeg reiser – efter · Næsen; turde jeg gjøre mig nogensinde Haab
EE1, s. 288 me, der blev hængende paa · Næsens yderste Spidse. Fra dette Øieblik af
KG, s. 365 ne, som alle havde skjønne · Næser), saa havde han ikke villet tale eet eneste
Brev 73 ( d. e. vragende, vrængende og · næserynkende) Tider aldeles har glemt, nemlig at Critiken
AA:4 til sit Glas, Noget, som hans · Næses Cubikindhold syntes at vise, at han ofte
EE1, s. 132 vi allerede hørt i Ouv:, · næst dem er Leporello den vigtigste Figur. Han
ER, s. 202 de sige ligefrem: her snydes. · Næst dem kommer Kjøbmanden; og sidst vilde
FV, s. 17 hele Verden, men hvad jeg dog · næst den sidst opgav, er min Tro paa de enkelte
SLV, s. 294 der er mere end sig selv, og · næst denne Frygt, kommer Frygten for sig selv;
NB2:23 Jøde er verdensberømt, · næst derefter kommer de Danske. / Det vil mere
NB16:84.a edste Fortolker, siger man. Og · næst derefter kommer den Elskende, og i Forhold
NB31:69.b saa spiller Msket Herre. · Næst derefter kommer det, at Gud da i det Høieste
BOA, s. 293 være et Sandsebedrag; og · næst det at være Christen fordi man saadan
NB11:183 skab Forbindelsen med mig. · Næst det kom saa for hende, at vi To enedes
SLV, s. 368 tere. Saaledes rangeres der. · Næst det kommer hvad jeg gjør. Skulde hun
NB28:7 eller fortvivle. / Luther er · næst det N. T. den sandeste Skikkelse. Hvad
DS, s. 212 t kun at tjene een Herre. Thi · næst det Sammenhold, som knytter Familien sammen,
Papir 458 nfoldige: at gjøre det. · Næst dette, er det det Eenfoldige, naar man
KG, s. 240 vel det, i Sandhed at elske; · næst dette, i Sandhed at blive elsket. Men saa
G, s. 49 d! stor er Din Overtalelse, og · næst Dig er der Ingen, der kan tale saa skjønt
EE1, s. 127 n vigtigste Person i Stykket · næst Don Juan er aabenbart Leporello. Hans Forhold
NB:7 . Det er forundt mig, hvad jeg · næst efter at have udgivet Enten – Eller
BI, s. 249 væsentlige Interesse var, · næst efter den at tjene Penge, at faae Indflydelse
AE, s. 453 d nærmere at forstaae; thi · næst efter den Forvirring i den nyere Spekulation,
NB19:34 t vælge Discipel – men, · næst efter det absolute Brud, kan der da tænkes
SLV, s. 345 de til den sidste Mislighed. · Næst efter det at blive hendes Velgjører
G, s. 37 inger, kan være uberegnelig. · Næst efter det Ideale kommer nemlig det Tilfældige
PS, s. 217 Ingen spørge mig derom, og · næst efter Det, om jeg har en Mening, kan jo
OL, s. 32 mellem den nærværende og · næst forbigangne og lader Sammenligningen fuldkommen
OL, s. 32 emgangspunct det behandler den · næst forbigangne Tid; men stiller Modsætningen
NB25:78 nei, vi overlevere, at den · næst foregaaende Generation har troet, at vi
Oi1, s. 138 Saa lad det virke; og tak Du · næst Gud Biskop Martensen for dette yderst gavnlige
SD, s. 168 an tænke sig et Selv ( og · næst Gud er der Intet saa evigt som et Selv),
2T44, s. 210 oprigtige Hjerte; Intet, der · næst Gud selv, saa ubestikkeligt prøver og
Brev 29 vet, at jeg om en Liden Stund · næst Gud, kan vendte at see ham Forklaret i
AA:1 dede ved disse Midler » · næst Guds Bistand«. Det er imidlertid
NB25:22 der stod Dig nærmest, og · næst ham de særdeles Udvalgte – nei
4T44, s. 296 fordi han Intet behøvede, · næst ham den Vise, fordi han behøvede Lidet.
SLV, s. 336 de, men prise den og være · næst ham, fordi jeg haver taget hans Guldkar
SLV, s. 434 re Forræder: een Selv, og · næst ham, men uendeligt langt derfra den Taler,
KG, s. 241 e og den største Salighed. · Næst herefter kommer det at blive elsket af
SLV, s. 453 Han sidder ogsaa bestandigt · næst hos hvor Forsamling er, han elsker ogsaa
EE1, s. 426 stence i nødvendigt Fald. · Næst mig selv kjender jeg Ingen, der er bedre
SLV, s. 332 itentse-Decret in perpetuum. · Næst om en religieus Uendeliggjørelse var
PMH, s. 85 lv priser Styrelsen, hvem jeg · næst Prof. H. har at takke for, at Alt blev
BMT, s. 218 det af med ham, hvad saa den · næst Prof. Nielsen vel ham farligste til at
Oi5, s. 236 der i det naturlige Menneske · næst Selv-Opholdelsens Drift nogen Drift som
Papir 571 t saae jeg ham ikke. / Den · næst sidste Gang jeg talte med ham noget efter
BI, s. 328 til Sandselighedens Tjeneste. · Næst Uafhængighed elskede hun Penge umaadeligt,
LA, s. 20 v have erhvervet sig et Navn, · næst Udgiverens et af de betydningsfuldeste,
JJ:329 Bog. / ( Privatissimer) / eller / · Næst ved Ulykken og / dog den Ulykkeligste.
OTA, s. 273 mer, havde den sin Rede. Men · næst ved, der hvor Røgen stiger op fra Bondemandens
Brev 273 nu de eneste Souverainer, · næst Vor Herre) imod at forpligte mig til at
OTA, s. 183 delsen øverst og det Gode · næst øverst – i godt Selskab med hinanden:
OTA, s. 183 rst tilbords og Forbrydelsen · næst øverst, eller Forbrydelsen øverst