S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
JC, s. 55 . / En saadan Dupplicitet har · nødvendigviis 2 Udtryk. Duppliciteten er Realiteten og
BOA, s. 113 mhed, og naar saa er, maa han · nødvendigviis afstedkomme stor Forvirring paa det religieuse
Not4:46 f Tænken og Væren maa · nødvendigviis begynde med Logiken, med » Væren«
DD:208 en og i dens Lys seet er han · nødvendigviis bleven forfulgt) efter sin Død forglemte;
Papir 394 han gik i den, maatte det · nødvendigviis blive aabenbart, at han foragtede sig selv.
IC, s. 217 stemmelse. Men denne Fare maa · nødvendigviis bortfalde, hvis til den Tid, paa hvilken
NB11:94 naaet det. Og saaledes maa · nødvendigviis den sande ethiske Individualitet naae det
NB9:27 Χstne? thi en Χsten maa · nødvendigviis forstaae denne Distinction. /
Not4:40 ed end man har seet, at den · nødvendigviis fremgaaer af de Grunde, man tillægger
BOA, s. 98 n usaligste Forvirring maa da · nødvendigviis fremkomme, naar Menneskene blive øieblikkelige
EE2, s. 234 Menneske nu vild, saa maa han · nødvendigviis gaae under, hvis han ikke aldeles helbredes,
Papir 74 etop var det reneste? Jeg maa her · nødvendigviis gjøre opmærksom paa den saare væsentlige
EE1, s. 275 dsætning bag ved sig, maa · nødvendigviis have en uendelig Fart til at gjøre Opdagelser
KK:4 referere sig til et Andet, der · nødvendigviis hører det til, og saaledes gjenem denne
LP, s. 33 bage i sig selv igjen, maa der · nødvendigviis indtræde et Øieblik, i hvilket der
AA:13 om Forløsningstrang maatte · nødvendigviis komme ind i Mennesket fra en ganske anden
NB8:114 ærdighed. Men jeg maatte · nødvendigviis komme til Skade med at gjøre Andres
NB8:3 , men den Frelsende. / Den Tid maa · nødvendigviis komme, da der vil foregaae en heel Omforandring
LP, s. 28 versa i det Uendelige) – · nødvendigviis kun virke lidet opmuntrende paa vor Digter.
NB8:17 v:. / Sagen er denne, Idealet maa · nødvendigviis lide, gaae under, blive Offer i denne Verden,
KK:5 lativ Dogmatik – jeg maa · nødvendigviis læse det Værk, jeg føler mig i
BB:37 n af deres Historier, hvilket · nødvendigviis maa bibringe Barnet en gavnlig Ro, hvor
DD:208 ensat i en Egn, hvor Viisdom · nødvendigviis maa boe. Han faaer Øie paa Springgaasen
Not4:41 aa spørge hvilket Kirken · nødvendigviis maa gjøre, hvilke Klærere lære
LP, s. 25 peger ind i Fremtiden, og som · nødvendigviis maa gribe Samtiden meget mere, end den
LP, s. 45 Hensyn til sit Indhold, da den · nødvendigviis maa have et Præg af Andersens Grund-Anskuelse:
BI, s. 218 dste Noget, men at der bagved · nødvendigviis maa have ligget, at han vidste, hvad Viden
BOA, s. 235 , kan man sige, at Svimmelhed · nødvendigviis maa indtræde. / Som Exempel paa As Svimmelhed
LP, s. 51 rarøvet Menneskeslægten, · nødvendigviis maa nedstyrte denne i Modløshed. Da
LP, s. 21 evangelistisk Anstrøg, der · nødvendigviis maa sikkre dem stor Betydning for Enhver,
KG, s. 229 Enhver, som har samme Viden, · nødvendigviis maa slutte paa samme Maade«, som
NB:36 ved idelig at gaae paa Gaden · nødvendigviis maa svække Indtrykket af sig selv. Og
AE, s. 164 saa overvældet af, at jeg · nødvendigviis maa takke Gud? Det just ikke; men jeg skal
OTA, s. 233 Ven som Trediemand i sin Dom · nødvendigviis maa udelade det Afgjørende: at være
SLV, note er blandt Theaterstormere, der · nødvendigviis maae have seet Den og Den, eller blandt
LP, s. 22 Benoni«, Læserne · nødvendigviis maae kalde den en » Benjamin«.
AE, s. 78 t han var en Menneskeven, der · nødvendigviis maatte avertere alle Mennesker derom; sæt
BI, s. 238 telligente Kjærlighed, der · nødvendigviis maatte findes hos et saa æsthetisk udviklet
AE, s. 70 ans dialektiske Kunst, at han · nødvendigviis maatte foranledige dem til at sværge
LP, s. 53 et som Andersen beskriver det, · nødvendigviis maatte gjøre paa næsten enhver Dreng;
EE1, s. 408 hun sad langt borte fra mig, · nødvendigviis maatte høre det, og misforstaae det.
JJ:377 at Barnet var uskyldig, og derfor · nødvendigviis maatte misforstaae. Den Ulykkelige, der
AE, s. 70 il at sværge falsk ( da de · nødvendigviis maatte sværge), deels naar de svoer,
LP, s. 30 Scott og saadanne Romandigtere · nødvendigviis maatte være for et saa svagt udviklet
Papir 123 / Feb. 36 / Livs Ironien maa · nødvendigviis meest høre hjemme i Barndommen i Phantasiens
DD:43 den tilkommende Salighed dog · nødvendigviis ogsaa maa indeholde, træder paa en Maade
4T44, s. 342 saaledes staaer ene, han maa · nødvendigviis opdage, at der er en Gud til, og vil han
Papir 44 ældre katholsk Betydning) maa · nødvendigviis rigere og fyldigere komme igjen det vil
Not4:8 en Brille gjenem hvilken jeg · nødvendigviis seer Tingen, enhver Ting jeg opfatter opfatter
EE2, s. 113 kunne modstaae Tiden, men maa · nødvendigviis sløves ved den daglige Omgang? Eller
NB18:55.a det – ellers maatte han · nødvendigviis tale anderledes. / I Prædikenen »
Not15:13 religieus Collision maatte · nødvendigviis undgaae hende, som slet ikke var religieust
CT, s. 234 de Øieblikkets Bifald, maa · nødvendigviis vinde dets Mishag. Ved at være blandt
AA:12 aa det Rene med sig selv, maa · nødvendigviis vise en ujævn Side-Overflade frem; her
CT, s. 127 En have Meget deraf, maa der · nødvendigviis være en Anden, der kun faaer Lidet,
TSA, s. 65 aaet, som en rædsom Art af · Nødværge af den lidende Menneskehed, der ikke kunde
SLV, s. 65 ellem Benene, snart er det af · Nødværge han roser Ægteskabet, men en Tanke-Eenhed,
LA, s. 79 lsen, et Slags Ligevægtens · Nødværge mod det Udmærkede. Man udøvede den
JJ:299 olitie-Retfærdighed kun som en · Nødværge mod fattigdom ligesom Spartanernes Forhold
OTA, s. 353 , men meente Alt tilladt som · Nødværge mod ham, da selv den elskede Discipel fornegtede
NB3:11 er let at forstaae, det er msklig · Nødværge mod Idealets Anstrengelse. /
AE, s. 498 fremfor Alt Gud velbehageligt · Nødværge mod Middelmaadighedens Efterstræbelse
BOA, s. 264 mellem Overanstrængelsens · Nødværge og Inderlighedens Hengivelse. /
NB2:157 Mskene i en sørgelig Art · Nødværge til at henrette En? – Jeg kan sige
NB10:177 Fjæse: ergo maa jeg ( det er · Nødværge) – stolt trække mit Øie ind
NB10:177 og saaledes er jeg ( ja, det er · Nødværge) blevet nødsaget til – at gjøre
NB17:7 ( thi Kampen med Heiberg var · Nødværge) slig Kæmpen er Verdslighed. Jeg har
NB10:177 om mig: ergo, maa jeg ( det er · Nødværge) stolt være ordknap. Af denne Striden
EE1, s. 195 a hun elske Don Juan; det er · Nødværge, der byder hende det, og dette er Reflexionens
NB13:30 ja saa er det om man saa vil · Nødværge, han maa ihjelslaaes, alle Begreber ere
BA, s. 424 fen selv var dog ikke blot en · Nødværge, men tillige for at frelse ( enten ved en
AE, note være det Vilkaarlige, netop · Nødværge, saa at Gud ikke er et Postulat, men det
KG, s. 271 hvad der som oftest forties, · Nødværge, Selvopholdelsesdriften, der gjør Smaaligheden
SFV, s. 41 gjøre de Fornemmere, som · Nødværge, stolte i Fjernhed fra den simple Mand,
SLV, s. 74 nu maatte Alt voves, det var · Nødværge, thi Alt var sat paa Spil, det meente Guderne,
EE1, s. 197 t da kan jeg frelses, det er · Nødværge, udriver jeg ikke enhver, endog den fjerneste
AE, s. 450 lem Guds Omsorg og Menneskets · Nødværge. Den ethiske Betragtning er ganske simpelt
EE2, s. 212 iddel vil skye, da Alt er ham · Nødværge. Der ligger en forfærdelig Angst i denne
AE, s. 484 ler den bliver statsborgerlig · Nødværge. Skyld-Bevidsthedens afgjørende Udtryk
BI, s. 326 behersket, er den heller ikke · nøgen – derom skal jeg ikke videre indlade
NB16:76 er som det at gaae splitter · nøgen – stødende paafaldende, latterligt.
NB35:38 r at svømme klæder man sig · nøgen af – for at tragte efter Sandheden
TS, s. 68 e havde overfaldet og klædt · nøgen af og ladet ligge halvdød? Og der kom
Not7:11 stefter at klæde mig ganske · nøgen af, Intet at eie i Verden end ikke det
FF:178 assiske og det Romantiske. / / En · nøgen Apollo, der blot har en moderne Livkiole
BI, note τ. og ligeledes løbe · nøgen derfra. / Den Omstændighed, at jeg har
EE2, s. 213 gheden tilsyneladende ligesaa · nøgen frem som Barnet af Moders Liv, i næste
Papir 228 ϱηϰα at løbe · nøgen gjenem Gaderne, saa vilde man vist føle
BOA, s. 267 ldige Andet. Det at løbe · nøgen gjennem Syracuss Gader har saaledes aldeles
BOA, s. 267 se et Forsvar for at løbe · nøgen gjennem Syracuss Gader: nu ja, saa bør
SLV, s. 247 Sæk og Aske eller snarere · nøgen i al sin Elendighed, og naar man vil klæde
BOA, s. 268 , at Archimedes igaar løb · nøgen igjennem Gaderne – ergo har han ingen
BI, note ved Strepsiades, lader ham gaae · nøgen ind i ϕϱοντ. og ligeledes
4T43, s. 120 mens Ord ere disse: » · Nøgen kom jeg af min Moders Liv, nøgen skal
4T43, s. 115 a Jorden og tilbad, sigende: · Nøgen kom jeg af min Moders Liv, og nøgen
DS, s. 230 den ham nok; Nød lærer · nøgen Kone at spinde.« » Aah,
EE2, s. 249 normale Menneske, var at gaae · nøgen ligesom Adam og Eva i Paradiis. Man træffer
G, s. 43 er jo som om en Mand vilde gaae · nøgen med Trekantethat paa. Da jeg var gaaet
NB35:38 lviskhed o: D:, inden man bliver · nøgen nok. / Talent – Aand /
4T43, s. 160 n Sjel? Et Menneske fødes · nøgen og bringer Intet med sig ind i Verden,
4T43, s. 120 n kom jeg af min Moders Liv, · nøgen skal jeg vende did tilbage.« Hermed
4T43, s. 115 om jeg af min Moders Liv, og · nøgen skal jeg vende did tilbage; Herren gav,
EE:69.a r, derimod ikke at afbilde hende · nøgen som Grækerne gjorde det; thi det Vellystige
4T43, s. 163 anden Maade. Den, som kommer · nøgen til Verden, eier Intet, men den, der kommer
4T43, s. 146 gste, at kunne sige: jeg kom · nøgen til Verden, jeg eiede Intet, jeg var en
4T43, s. 161 t, at sige, Mennesket kommer · nøgen til Verden, og eier Intet i Verden, naar
FB, s. 154 vets Sorger overfaldt og lode · nøgen tilbage, rækker ham Udtrykket, Ordets
Papir 578 e Piedestal seer man nu en · nøgen Venus, paa den anden den korsfæstede
BI, s. 357 uttres, at den ligesom ganske · nøgen, blank og bar skulde løbe ud af Livet,
NB35:9 saaledes kan Ordet, Sandheden er · nøgen, forstaaes: for i Sandhed at forholde sig
AA:12 eden stod der for mig kold og · nøgen, ligegyldig ved, om jeg anerkjendte den
EE:15.a mme i Haugen og saae, at jeg var · nøgen, og derfor skjulte jeg mig. Gen: 3, 10.
NB26:42.a orbyder at blotte sig at blive · nøgen, saaledes er det en Undseelse, der afholder
NB35:38 ret eller Kaffen. / Sandheden er · nøgen. / / For at svømme klæder man sig
BOA, s. 268 , ganske glemmer, at han var · nøgen; kun Snerpethed kunde længe dvæle
4T43, s. 146 i den, og forlader den atter · nøgen; om det var saa tungt og besværende at
4T43, s. 163 e Udtryk for Tomhed: Sjelens · Nøgenhed endnu var Sjelen, saa lod den sig ikke
NB33:42 , man er blottet i sin hele · Nøgenhed hvis det er saa at man ikke gjør det.
SLV, s. 114 eflectere veed at skjule sin · Nøgenhed med det sindrige Ord. / Al Forelskelse
Not3:17 ighed i sin sande prosaiske · Nøgenhed netop ved sin Modsætning fremkalder
SBM, s. 142 Sult og Tørst og Kulde og · Nøgenhed og Fangenskab og Hudflettelse, at det er
BI, s. 326 tilstede. Den vil overhovedet · Nøgenhed og hader derfor den nordiske Kulde; den
4T44, s. 322 orargelse, nævn Livsfare, · Nøgenhed, Fangenskab, Lænker, nævn alle Misforstaaelsens
4T43, s. 163 ommer til Verden i sin Sjels · Nøgenhed, han eier dog sin Sjel, det er som den,
3T44, s. 258 den, i Livsfare, i Hunger, i · Nøgenhed, i Fængsel, og at han endeligen blev
AaS, s. 42 man lade mig staae i min hele · Nøgenhed, til Advarsel for unge Mennesker; jeg føler
Papir 306 ed Dag og Nat, i Hunger og · Nøgenhed, uden vist Sted paa Jorden, forsagende Alt,
BI, s. 326 ornerthed, der ikke kan taale · Nøgenhed. Om det nu er en Bornerthed, eller om Klædedragtens
AA:7 aner brat ned mod Søen, dog ikke · nøgent men ud af Siderne bevoxet med Bøgeskov.
Not6:29 kraftige Aander; her ligger Alt · nøgent og afsløret for Gud, og her har ikke
CT, s. 120 r det Træ, der engang stod · nøgent, derpaa blomstrende, afkaster Blomsterne;
AA:12.6 ærlighed) have modtaget hiint · Nøgle Garn, da at gaae igjennem alle Labyrinthens
NB:73 svarer Forundring), som ingen · Nøgle kan lukke op. – Saa erfarer man,
Brev 84 iste fra mit Hjem. en gylden · Nøgle lukker alle Døre op, og jeg troer Du
NB7:87 de for. / Man siger: en gylden · Nøgle lukker overalt op. Men vist er det, ogsaa
2T44, s. 215 ans Haand skulde været en · Nøgle til Alt! Hvad hjalp det vel; eller var
BA, note havde den, da havde de igjen en · Nøgle, der lukker op allevegne, hvor der findes
Oi7, s. 305 at I have taget Kundskabens · Nøgle; selv gaae I ikke ind ( nemlig i Himmeriges
AA:1 saaledes bragtes hiin omtalte · Nøglebevarer i Forlegenhed, idet han nemlig befrygtede,
Brev 273 sk ind i den hele filtrede · Nøgleknude og siger: see her er den rette Begyndelse
NB10:37 saa sikkert, at han kastede · Nøglen bort. / Det der bekymrer mig er om jeg
NB19:49 ar En lukker en Dør og kaster · Nøglen bort: saaledes ere de christelige Bestemmelser
SLV, s. 177 g med Magt aabnede den, laae · Nøglen inden i: saaledes indadvendt er Indesluttetheden
Papir 482 – nu, saa tager man · Nøglen og lukker Døren op. Men naar en Dør
NB12:195 Aandelige har Potentsen og · Nøglen til at forklare alle lavere Tilværelser.
AA:1 n Slags Inspecteur og bærer · Nøglen til det Brædeskur, indenfor hvilket
BOA, s. 129 og altsaa er i Besiddelse af · Nøglen til det store Pakloft, hvor de diverse
NB:73 siologie at vide, at » · Nøglen til Erkjendelsen af det bevidste Sjæle-Liv
NB12:12 f stor Betydning. Den indeholder · Nøglen til hele min Produktivitets største
LP, s. 33 staaelse man imidlertid nu har · Nøglen, maa, siger jeg, indtræde det Øieblik,
NB:73 ed: hvad vil saa det sige med · Nøglen. Overgangen er jo netop et Spring ( dertil
Papir 564.a ære Gud. / thi det er ham, · Nøgle-Peter eller Løgne-Peter, der raader for Evigheden
LA, s. 64 top fordi Ideen manglede. Den · nøgne Archimedes er pyntet i Glæden over sin
AE, s. 21 trængt. Dersom saaledes den · nøgne dialektiske Overveielse viser, at der ingen
Brev 204 der er efterladt paa de ellers · nøgne Grene. / Om mig selv har jeg kun lidt at
EE1, s. 166 te sig og henhvirvlede denne · nøgne Klippe, paa hvilken vi staae, saa let som
AA:6 al være standset her) ind paa de · nøgne Marker, der ligge langs med Stranden, omtrent
AE, s. 257 idenskab, naar den raser over · nøgne Marker. – At være kjendt paa Noget,
Brev 141 old Vind strøg hen over · nøgne Marker. Du fortalte, at Du havde tænkt
JJ:353 t fremstille Folk i antik Maneer, · nøgne med et Figenblad. / En Tegning fE af Herkules
BI, s. 325 ag. 27). Det, den vil, er den · nøgne Sandselighed, hvori Aanden er et negeret
OTA, s. 208 at jages ud om Vinteren i de · nøgne Skove. Derpaa skiltes Forsamlingen ad,
Papir 344:3 sk grønt Blad paa sin · nøgne Stamme: da seer Du den Farve: grønt,
EE:15 selv formaae, hvor vi gaae ligesaa · nøgne ud af vor Selvbetragtning, som fordum af
SD, s. 170 iddelbarhedens paaklædte, · nøgne, abstrakte Selv, der er det uendelige Selvs
KG, s. 21 esøger Enken, klæder den · Nøgne, dermed er hans Kjerlighed endnu ikke beviist
IC, s. 23 ser de Hungrige, klæder de · Nøgne, giver milde Gaver, bygger milde Stiftelser,
SLV, s. 108 ngrige, lad ham klæde den · Nøgne, lad ham besøge den Fangne, lad ham trøste
Papir 270 Hunger og Tørst, og ere · nøgne, og faae Mundslag, og have intet vist Sted
EE1, s. 207 t den Hungrige, klæd den · Nøgne, vederqvæg den Vansmægtende, besøg
BI, s. 86 r finde vi den samme endelige · Nøgternhed, medens Plato saa storartet tillægger
BI, s. 87 crative, for harmonisk Eenhed · Nøgternhed. / Hvad nu endelig Ironien angaaer, da finde
Not13:23 sen, naar Grændsen ikke · nøiagtig bestemmes. Analogien som Leibnitz anfører,
Papir 251 . Om dette Factum giver L: · nøiagtig Efterretning. Jesus var efter L: 6, 12
EE1, s. 294 bog er derfor ikke historisk · nøiagtig eller simpelt fortællende, ikke indikativisk,
Not8:52 t sidste Ord. Alt dette maa · nøiagtig gjennemgaaes, for om mulig at bringe Klarhed
SLV, s. 398 egeistrer ham til at være · nøiagtig i at vove det Yderste. Han forlader hende:
BOA maatte antages at kunne levere en · nøiagtig og bestemt Oplysning, var Mag: A. selv.
BA, s. 394 t individuelle Liv Angest. En · nøiagtig og correct Sprogbrug sammenknytter derfor
NB2:20 r jeg dog at efterlade en aldeles · nøiagtig og paa Erfaring begrundet Iagttagelse af
PS re nærmere til at erhverve en · nøiagtig og paalidelig Efterretning om det Passerede
BB:37.2 Daad, – begge Dele med en · nøiagtig og punktlig Bogholder-Samvittighed. Naar
SLV, s. 264 oirets Forretninger. Han var · nøiagtig og punktlig som altid. Han slog op i Hoved-
EE1, s. 293 beslutter mig til at tage en · nøiagtig Reenskrift af den flygtige Afskrift, jeg
NB8:73 at naae: at efterlade mig en saa · nøiagtig Tegning af det Christelige og dettes Forhold
KM, s. 16 at det Hele lader sig efter en · nøiagtig Udsondren og Classification af de heterogene
EE1, s. 178 n Livet følger ikke altid · nøiagtig æsthetiske Kategorier, lystrer ikke
NB8:71 stelige, der i sin Tegning er saa · nøiagtig, at ingen Udflugt bliver mulig. Af en Mand
SLV, s. 17 dringen maa ikke blot være · nøiagtig, den maa ogsaa være lykkelig; Erindringens
NB22:51 Sammenligning er dog ikke ganske · nøiagtig, den udelader det Frivillige, den egl. Efterfølgelse.
KG, s. 80 forpligtet til at anvende en · nøiagtig, en smaalig om Du saa vil, men vistnok ogsaa
DS, s. 175 ust derfor er saa Gjengivelsen · nøiagtig, heel og fuld Din Forstaaen. Følger Handlingen
KKS, s. 100 a. Hendes Diction er correct, · nøiagtig, hendes Stemme ikke misbrugt, men dannet,
OTA, s. 399 aar saa er, at den er god og · nøiagtig. Anderledes kunne vi nu ikke tale om en
F, s. 517 om saadan er han paalidelig og · nøiagtig. Dette kunde jeg forstaae. Dog see! saaledes
KG, s. 283 har seet og hørt, aldeles · nøiagtig. Hvad er det da Barnet mangler, hvad er
Brev 188 a, at jeg skal være saa · nøiagtig. Jeg har meget at bestille, og jeg har 5
NB2:65 gen kunde blive fuldstændig og · nøiagtig. Saa havde det vel og ladet sig gjøre,
NB9:56 lidet med alle de uendelige · nøiagtige dialektiske Bestemmelser i Skrifterne,
NB17:23 ductivitet er avanceret saa · nøiagtige dialektiske Bestemmelser paa enkelte Punkter,
NB13:89 et. / Det Frivillige er den · nøiagtige Form for qvalitativt at være Aand. /
YDR, note med dem, saa er det, efter mit · nøiagtige Kjendskab til Talforholdene ( og Kjendskab
Brev 54 Venskab kan holde uden dette · nøiagtige Lige for Lige. / Med alle gode Ønsker
BOA, note ns No 1. Og maaskee er hele min · nøiagtige Omhyggelighed en spildt Uleilighed i Forhold
BI, s. 181 Som derfor den indtil Detail · nøiagtige Opfattelse af Virkeligheden udfyldte Afstanden
EE1, s. 151 s, ikke den besværlige og · nøiagtige Udførelse, eller den langvarige Opfattelse
LF, s. 30 msten mellem Aarstiderne i den · nøiagtige Vexlen: Alt, Alt, det er Altsammen Lydighed.
NB7:104 alle de Andre blive frie. / Den · nøiagtige, den tydelige, den afgjørende, den lidenskabelige
KG, s. 255 thi dette er det uendeligt · nøiagtige, evige Lige for Lige, der er i alt Evigt.
PS, s. 265 f Billeder, der fremstille og · nøiagtigen gjengive enhver Forandring, der i Alder
3T44, s. 270 sammensatte Solskive angiver · nøiagtigen Klokkeslettet, naar blot Solens Straale
3T44, s. 264 isse Betingelser, hvilke man · nøiagtigen kunde angive i Ord, og efter hvilke den
PMH, s. 79 erner, at vore Digtere engang · nøiagtigen maa kunne angive hvorledes Stjernerne stod
Papir 306 il og Intet tager fra, men · nøiagtigen og usvigeligt gjengiver Dig, hvad Du har
Papir 306 e? Om Du end havde læst · nøiagtigen, hvad der er fortalt og opbevaret skriftligt,
NB16:17.a Røven. / Bugen eller endnu · nøiagtigere / Enhver Stats-Existents behøver Adspredelses-Midler.
KG, s. 109 Bestemmelse føder en endnu · nøiagtigere af sig, og da atter ved Hensyn og Forhold
BA, s. 459 ere og stillere en Tid er, jo · nøiagtigere Alt gaaer sin regelmæssige Gang, saa
BI, s. 126 ens Udødelighed; deels ved · nøiagtigere at analysere de forskjellige Yttringer,
NB11:53 nte Høide er taget, for desto · nøiagtigere at bestemme den virkelige. Bestemmelsen:
Papir 347 de ikke ere som jeg, ell. · nøiagtigere at deres Buxer ikke ere som mine. Mon man
BI, s. 99 idst Hovedsagen. Jeg vil, ved · nøiagtigere at gjennemgaae en Yttring af Socrates i
BOA, s. 189 tage feil. / Lad os dog lidt · nøiagtigere bestemme Forskjellen mellem de tvende Bestemmelser.
KG, s. 250 det Evige. / Saaledes maa man · nøiagtigere bestemme, hvad det er at haabe; thi i den
NB6:47 n har travlt for at udfinde endnu · nøiagtigere Bestemmelser mod anderledes Troende. O,
KG, s. 182 r sig selv Gjenstand, hvilket · nøiagtigere bestemmet er Sammenligningen. Uendeligt
SD, s. 160 som man kalder Verden, eller · nøiagtigere bestemmet, det som Christendommen kalder
SFV, s. 56 trykt Bog. / Dog i en endnu · nøiagtigere Betydning maa jeg i dette Regnskab opføre
NB8:11 at sige det Sande adskilligt · nøiagtigere end det før er sagt, ogsaa han holder
CT, s. 87 vplageren derimod lever endnu · nøiagtigere forstaaet ikke til den næste Dag, han
Papir 24:2 ne er bleven fortrængt ved en · nøiagtigere graphisk ell. beskrivende Astronomie. /
Papir 460 Udtale o: s: v:, endeligen · nøiagtigere havde gjort sig bekjendt med det gamle
Brev 290 n« angaaer, eller endnu · nøiagtigere hvad » den nye Opdagelse«
BN, s. 111 vad Christendom er eller endnu · nøiagtigere hvad der ligger i at være Christen.
KG, s. 110 ler for at udtrykke Forholdet · nøiagtigere i sin Orden, Loven fordrer, Kjerligheden
Papir 368:4 I hvilken Forstand her endnu · nøiagtigere ingen » Gjenstand« er.
KG, s. 328 den første Seier bevares. · Nøiagtigere kan man vistnok ikke udtrykke Forskjellen
NB26:33 rveien har jeg forskaffet mig et · nøiagtigere Kjendskab til den classiske Oldtid, jeg
NB25:35 rer Efterfølgelse. / Men · nøiagtigere maa man sige: 1) Efterfølgelse, i Retning
SD, s. 217 nd er ny Synd; eller som det · nøiagtigere maatte udtrykkes og vil blive udtrykt i
Papir 371:1 ke-Bestemmelse fandt sin · nøiagtigere og udførligere Udvikling; Meningen er
EE1, s. 241 dning, men jeg troer, at den · nøiagtigere Omtale af det lille Mesterværk, der
KG, s. 373 ve Andre. Nei, ikke er der en · nøiagtigere Overeensstemmelse mellem Himlen oven til
NB12:123 , den som egl. indeholder endnu · nøiagtigere Rædselen for mig: den optegner jeg dog
KG, s. 98 holdt sit Løfte, og endnu · nøiagtigere som Den, der netop ved sin Ivrighed i at
BI, s. 132 saalænge der ikke er givet · nøiagtigere Svar paa det Spørgsmaal, i hvilken Forstand
KG, s. 175 delig en Bestemmelse, har man · nøiagtigere søgt at beskrive den. Man har kaldet
NB15:93 lger. Kan der gives noget · nøiagtigere Udtryk for, at Valgfriheden kun er en Form-Bestemmelse
KG, s. 136 mme sig selv! Er der noget · nøiagtigere Udtryk for, hvor uendeligt langt et Menneske
KG, s. 57 klare lige det Modsatte, eller · nøiagtigere udtrykt, » Digteren« forklarer
BOA, note et Afgjørende, eller, endnu · nøiagtigere udtrykt, er eet og det Samme som Seiren.
BOA, s. 230 rs Første og Sidste, eller · nøiagtigere udtrykt, i, at dette Misforhold aldeles
KKS, s. 104 sig til den samme Idee eller · nøiagtigere udtrykt, netop fordi det er anden Gang,
KG, s. 320 e Mand? Ubarmhjertighed eller · nøiagtigere umenneskelig Ubarmhjertighed. For at belyse
NB32:132 g Læren gjøres endnu · nøiagtigere ved Hjælp af en stadigt hensiddende
SLV, s. 141 t udtrykke mig bestemtere og · nøiagtigere, den høflige og mindelige Overeenskomst
Oi5, s. 230 hedens Overordentlige, eller, · nøiagtigere, Frihedens Ordentlige, kun at det findes
BA, s. 458 han oplever Alt fuldkomnere, · nøiagtigere, grundigere, end den, der blev applauderet
Brev 254 er en Fornøielse, eller · nøiagtigere, jeg har tænkt som saa, hvad om Du bidrog
Brev 290 at fatte mig kort, eller endnu · nøiagtigere, jeg nødsages til at afholde mig ganske
IC, s. 162 r Springet: jo tydeligere, jo · nøiagtigere, jo mere, i god Forstand, lidenskabelig
KG, s. 109 l den ny Bestemmelse en endnu · nøiagtigere, og saaledes i det Uendelige. Det er her
FEE, s. 51 ilde accentuere det Græske · nøiagtigere. / Nogle, disse ere de snildeste af Alle,
NB:125 kke kan forstaae, ell. endnu · nøiagtigere: Noget hvorom den med Klarhed kan forstaae,
PS, s. 300 um, da var Historieskriverens · Nøiagtighed af stor Vigtighed. Her er dette ikke Tilfældet;
SLV, s. 92 heller ikke den indprentende · Nøiagtighed for at ville erindre. Vel sandt, Lyst driver
Brev 126 jeg kunde nu med episk · Nøiagtighed fortælle videre, hvad saa Kongen sagde,
LA, s. 38 ituationen i Replikken, denne · Nøiagtighed i den tilfældigste Gestus, denne Livlighed,
KG, s. 350 begynder med den punktligste · Nøiagtighed lige der igjen, hvor I slap. Thi en Afdød
AE, s. 326 rhold til hinanden. Historisk · Nøiagtighed og historisk Virkelighed er Brede. /
NB11:214 jør med den punktligste · Nøiagtighed svarende til hvor stort Subscribent-Antallet
CT, s. 37 kymringen. Med den punktligste · Nøiagtighed tager den bestandigt hver Gang netop »
SFV, s. 21 lmæssigt og med klosterlig · Nøiagtighed tilbragte en bestemt Tid hver Dag med,
BOA, s. 126 ld til som han med Troskab og · Nøiagtighed veed at indordne sig i det, veed at gjøre
OTA, s. 190 ogsaa vist ( o, forunderlige · Nøiagtighed!) at Den, der ikke har Tilliden, han fatter
AE, s. 159 r ikke den sidste dialektiske · Nøiagtighed, der staaer i Forhold til en Lærende,
EE2, note om han mest skal beundre hans · Nøiagtighed, eller den oprigtige Anger, han viser naar
LP, s. 34 anviste Vei med en ufravigelig · Nøiagtighed, eller han taber sig i ikke saa meget høittravende,
AE, s. 263 r ved Categoriens dialektiske · Nøiagtighed, Fortællingen er et elskværdigt Sammensurium
FQA, s. 10 m langt overgaae Mændene i · Nøiagtighed, i det de endog ville vide, hvad Hagbart
EE1, s. 72 jeg var utrættelig i min · Nøiagtighed, saa vilde det vel ogsaa stundom hændes,
PS, s. 290 n Forbryder, paa Grund af den · Nøiagtighed, som en ond Samvittighed indskærper,
PS, s. 261 en historiske Videns absolute · Nøiagtighed, vil kun eet Menneske være fuldt underrettet,
Brev 220 ikke af Deres stilistiske · Nøiagtighed. / Altsaa der maa iles – hver Dag
NB29:24 nøiagtigt, med en guddommelig · Nøiagtighed. / Nu at bære sig saaledes ad, at være
4T43, s. 172 enligning med Udførelsens · Nøiagtighed. Erkjendelsen af sin egen Sjel, hvis man
SLV, s. 199 hende og med Fortvivlelsens · Nøiagtighed. Men intet Ord, enhver min Mine saa betydningsløs
AE, s. 326 at anvende paa den historiske · Nøiagtighed; Scenen er Inderligheden i at existere som
BOA, s. 239 an nødsages næsten, for · Nøiagtighedens Skyld, til at gjøre Adler det Spørgsmaal:
IC, s. 183 et fremmed Ord, deels som det · nøiagtigst betegnende og deels som det, der hurtigst
NB16:54 ing. / Christenhedens Ulykke / / · Nøiagtigst kan den maaskee udtrykkes saaledes: ved
EE1, s. 276 oxede i Størrelse paa det · Nøiagtigste alt eftersom Folkemængden voxede. Adam
SD, s. 235 edbringer og overleverer den · nøiagtigste Anmeldelse om hver den mindste Ubetydelighed,
SFV, s. 31 tte er just i Reflexionen den · nøiagtigste Bestemmelse af væsentlig Religieusitet.
CT, s. 128 alle Andre. Om vi end paa det · nøiagtigste et Øieblik see bort fra den Anvendelse,
NB12:186 mit Liv vil indeholde den · nøiagtigste existentielle Politie-Forretning i christelig
OTA, s. 347 e sig selv, og Ønsket den · nøiagtigste Gjengivelse af hans Indre. Og at Ynglingen
NB14:8 dens Skrifter, hvilke jeg paa det · nøiagtigste har gjort mig bekjendt med 2) Mag. Ks personlige
EE1, s. 429 e har min Tjener modtaget de · nøiagtigste Instruxer, og han er paa sin Viis en fuldendt
NB13:42 ent Klogskabs og Besindigheds, i · nøiagtigste Kjendskab til Forholdene, derhos en sand,
NB2:225 telige Bestemmelser paa det · nøiagtigste og det meest levende. Dette behøver
BOA, s. 154 ag at vide Beskeed indtil det · Nøiagtigste om Alt, hvad der staaer i Forhold til hans
KG, s. 291 Forhold, ved at skaffe sig de · nøiagtigste Oplysninger om hans Vilkaar, endelig seirede
NB11:173 thvert Blad skulde paa det · Nøiagtigste trykkes offentligen, og Redakteuren under
NB2:17 ikke et consequent, ikke det · nøiagtigste Udtryk for Ideen. Men at staae ene og saa
Not8:46 ed at Andre faae at vide paa det · nøiagtigste, hvad Du lider, ell. mener Du, at det er
PS, s. 290 fhøre hver for sig paa det · nøiagtigste, lod dem indespærre ligesom hine 70 Fortolkere,
NB29:77 ilværen er langtfra ikke · nøiagtigt Χstd. / Altsaa objektivt er den til.
BOA, s. 270 hurtigt og ikke articulerer · nøiagtigt – det slaaer Sladder for ham. Og
NB10:193 , til den tjenende Classe, · nøiagtigt – for at tjene et høistæret
SFV, s. 56 s Øieblik forstod det saa · nøiagtigt – og dog er jeg jo Den, som har udført
EE1, s. 345 t Drapperiet kan slutte mere · nøiagtigt .... Det er for meget! Stillingen bliver
SLV, s. 248 nap med Sikkerhed skrive det · nøiagtigt af. / / d. 2. April. Morgen. /
KG, s. 181 lighed Du kan betale, gjør · nøiagtigt aldeles det Samme for Dig som den Kjerlige,
CT, s. 42 ker paa at reise, saa seer man · nøiagtigt Alt efter, hvad der er Ens Eget og hvad
SLV, s. 262 x, den søgte, en Lov der · nøiagtigt angav Ligheds-Forholdet i Slægt-Afstamningen,
Oi8, s. 348 n stilfærdig Bog. Jeg skal · nøiagtigt angive Dig, hvorledes den forholder sig
KKS, s. 96 llers pleier man dog at kunne · nøiagtigt angive hvad et Menneske er i Besiddelse
EE2, s. 148 er mig noget Bestemt, jeg kan · nøiagtigt angive, hvad det er, jeg lover pligtskyldigst
OTA, s. 403 : enten en Pharisæer, som · nøiagtigt angiver den rette Vei, men rigtignok ikke
NB33:14 til Χstd, hvilken saa · nøiagtigt angiver sig selv at være en heel Qvalitet
NB30:16 stemt, i det nye Testamente · nøiagtigt angivet, Intensivitet i at existere. Forsaavidt
NB34:8 Dog er Ulykken hermed endnu ikke · nøiagtigt angivet. Nei, Misforholdet mellem Numerus
KG, s. 136 t, er man end ikke istand til · nøiagtigt at angive Skylden, som den forekom En selv,
EE1, s. 348 var mueligt, i det Hele saa · nøiagtigt at beregne en sjælelig Udviklings-Historie.
KG, s. 101 t det var en Umulighed ganske · nøiagtigt at bestemme Begrebet » Næsten«
NB10:94 benbart paa første Sted glemt · nøiagtigt at bestemme den christelige Collision.
NB17:90 Journalisten« veed · nøiagtigt at bestemme i hvor lang Tid ( alt i Forhold
KKS, s. 94 , har eo ipso en Fordring paa · nøiagtigt at blive anerkjendt for dette Bestemte,
NB15:11 bøielig Strenghed tvinger til · nøiagtigt at efterkomme det Forstaaede indtil det
NB13:16 Skridt tilbage, for ganske · nøiagtigt at faae at vide, hvor vi ere. Hun mærker
NB26:34 ns Haardhjertethed veed saa · nøiagtigt at forvandle sit Forhold til det Gode til
EE1, s. 22 n elskværdige Læserinde · nøiagtigt at følge Bs velmeente Raad. /
EE1, s. 387 , hvis det var muligt ganske · nøiagtigt at gjengive de Samtaler, jeg fører med
IC, s. 229 g, at forestille en Anden, og · nøiagtigt at gjengive en Andens Ord. Den christelige
KG, s. 325 Hinder for ganske bestemt og · nøiagtigt at see, hvad Barmhjertighed er. /
NB10:193 n skulde leie Værelser, · nøiagtigt at vide Beskeed om alle en Leiligheds gode
NB10:193 s velforstaaede Interesse, · nøiagtigt at vide Beskeed om, hvilke Kræmmere
EE1, s. 268 indre interessere os at faae · nøiagtigt at vide, i hvilken Forstand Charles er
Brev 58 gtpaaliggende, at faae det ganske · nøiagtigt at vide. / Med Høiagtelse og Ærbødighed
Papir 445 da stræb Du blot ganske · nøiagtigt at være det, saa er der i al Evighed
AE, s. 487 Sulte-Føden bliver ham saa · nøiagtigt beregnet, at han netop kan leve. Just fordi
BOA, s. 190 n. Begivenheden er jo desuden · nøiagtigt beskreven i Forordet til Prædikenerne,
NB30:68 estregen, læser denne aldeles · nøiagtigt beskrevet, saa det er som var det skrevet
BOA, s. 200 Forordet til Prædikenerne · nøiagtigt beskrevne Moment som ved Hjælp af Forklaringer
4T43, s. 172 et Noget, han vel endog kan · nøiagtigt beskrive, men som er i en Andens Besiddelse
KG, s. 59 stendommen lader sig da ganske · nøiagtigt bestemme saaledes: Elskov og Venskab er
SLV, s. 89 un Forfarenhed i Livet ville · nøiagtigt bestemme, hvad der fordres af en Ægtemands
TS, s. 49 f Inderliggjørelse. Lad mig · nøiagtigt bestemme, hvor jeg saa at sige er. Der
Sa, s. 173 t: Efterfølgere, og aldeles · nøiagtigt bestemt, hvad han mente: at de skulle være
BN, s. 119 det ønsker jeg ogsaa ganske · nøiagtigt bestemt, hvor det ligger. Ikke siger jeg
NB13:89 blevet for mild. Skulde jeg · nøiagtigt betegne det, veed jeg ikke noget lykkeligere
NB31:139 / Saaledes kunde jeg dialektisk · nøiagtigt betegne hvad Χstd. ifølge det nye
NB27:66 tyde Noget. / Billedligt kan jeg · nøiagtigt betegne hvad jeg mener. Jeg boer nu Frue-Kirke
BOA, s. 274 ldeles correct, philosophisk · nøiagtigt betegner sin subjektive Forandring med
EE1, s. 18 n Forandring tilladt mig, men · nøiagtigt betragtet det som et Actstykke. Jeg kunde
LF, s. 21 meget større, naar den ikke · nøiagtigt bliver hverken mere eller mindre end det
NB34:36 t have den Garantie, at han · nøiagtigt bærer sig ad som han veed at mange Andre
SFV, s. 47 h ja, thi det var dialektisk · nøiagtigt christelig Selvfornegtelse – og jeg,
NB12:182 sig, hvor hurtigt og hvor · nøiagtigt den opfyldtes 2 Aar derefter i 1848, og
GU, s. 338 iver ikke koldere, men bevarer · nøiagtigt den samme Kølighed, Kildens Vand fryser
NB7:84 n forud, at Faren maa komme, · nøiagtigt dens Consequents. Man seer den i ethvert
NB13:82 dtrykte med deres Existeren · nøiagtigt deres Lære, vare i Characteer af Læren,
SFV, s. 35 hold til at meddele er ganske · nøiagtigt det at bedrage. / Hvad vil saa det sige
AE, s. 292 saa er dette Tænkte, hvor · nøiagtigt det end er, om det end nok saa meget maa
BA, s. 457 llige Falsknerier, han husker · nøiagtigt det Forbigangne; da bliver tilsidst Angestens
BI, note noget dansk Ord, der betegner · nøiagtigt det Samme. Forstyrres Læseren derfor
Papir 536 Gud. / Christenheden er aldeles · nøiagtigt Det, just Det, som Χstus vilde have
GU, s. 338 lens Middags-Brand, Du bevarer · nøiagtigt Din uforandrede Kølighed, Kildens Vand
NB9:20 ot at gjøre min Villie aldeles · nøiagtigt ell. saa nøiagtigt som det er Dig muligt.«
KG, s. 108 saa i Lovens Skyggerids, hvor · nøiagtigt end dette er udført. Derfor kaldes ogsaa
IC, s. 187 nhedens Gjengivelse, men hvor · nøiagtigt end Lidelsen blev angivet, blot derved
KG, s. 108 Tegning til et Arbeide, hvor · nøiagtigt end Udkastet er, der er altid noget Ubestemt;
TAF, s. 296 er en Medvider, der lige saa · nøiagtigt er med overalt, Samvittigheden. Det kan
NB29:102.a Aand«, jo mere der · nøiagtigt er passet paa, at Negationen er lige det
BOA, s. 291 vel. Om dette ja just ganske · nøiagtigt er Svar paa Præstens Spørgsmaal,
BI, s. 276 ction i Socrates' Liv ikke er · nøiagtigt fastholdt. Bevægelsen i Socrates er
SFV, s. 28 u gjøre det, kan Du ganske · nøiagtigt finde det Sted, hvor den Anden er, og begynde
Papir 247 r man kunde bestemme Tiden · nøiagtigt for Felix Afgang og Festus Tiltræden,
BOA, s. 239 ormeentligen ikke skulle vide · nøiagtigt Forskjel mellem Godt og Ondt, at det Onde
IC, s. 161 s det ret tydeligt, hvad der, · nøiagtigt forstaaet, ligger i den Tanke: at drage
NB2:20 chema skal en Yngling ganske · nøiagtigt forud kunde see, ligesom paa en Priis-Courant:
KKS, s. 93 til Middag, saaledes veed hun · nøiagtigt forud Saisonens Accidenser. 2 à
KG, s. 80 e Sag klar, lader os gaae ret · nøiagtigt frem. Og giv Du Dig kun Taalmodighed til
BI, s. 240 le forsøge, idet vi ganske · nøiagtigt følge Apologien, at give en Fremstilling
BOA, s. 213 ge? Ganske kort og kategorisk · nøiagtigt Følgende: den har rykket det Paradoxes
TSA, s. 97 e? Ganske kort og kategorisk · nøiagtigt Følgende: den har rykket det Paradox-Religieuses
NB11:124 g troer, den er nogenlunde · nøiagtigt gjengivet, og jeg beder Magisteren om Tilgivelse,
LP, s. 36 dte Betragtning af Verden blot · nøiagtigt gjennemfører sin egen Liden. Det første
NB27:87 omme Talemaader, men at der · nøiagtigt gjøres op. / End ikke » Apostelen«
PMH, s. 77 denskabelige Psycholog, meget · nøiagtigt har betegnet sig selv som » experimenterende«.
TS, s. 56 En, hvis Liv udtrykte, at han · nøiagtigt havde efterkommet alle de Steder, som ere
NB10:85 rret Virkningen, om jeg for · nøiagtigt havde holdt mig til det Historiske. /
NB4:72 er til at udholde, naar jeg · nøiagtigt holder mig til det guddommelige Regulativ,
CT, s. 290 veret fra Fædrene; naar Du · nøiagtigt hører ethvert Ord, saa der ikke undgaaer
KG, s. 152 og intet Speil er saa · nøiagtigt i at opfatte den mindste Ubetydelighed,
PCS, s. 132 tog Rollen, at ville give den · nøiagtigt i dette Costume; men det formeentes ham.
NB11:21 qua Forf. / Jeg holder mig · nøiagtigt i Egenskab af at være: en Digter og
NB32:45 Onde forholder sig aldeles · nøiagtigt i Proportion til hvad Godt der er i Verden.
BOA, s. 277 faktiske Detail han selv saa · nøiagtigt i sit Første har angivet, som identisk
AA:51 efolket, naar man spiller det · nøiagtigt igjennem igjen baglænds ( retrograd).
NB2:119 n, der i al sin Tid har saa · nøiagtigt indrettet sig paa ikke at komme i Bladet.
OTA, s. 230 e Millioner Mennesker skulde · nøiagtigt indtil den mindste Ubetydelighed kunne
NB10:144 n Død, at de kunne see, hvor · nøiagtigt jeg gjennemskuede dem. Tale derom mens
NB8:73 tret Yngling kan her finde et saa · nøiagtigt Kaart over Forholdene som noget topographisk
Brev 173 firmations-Dag naar han dog saa · nøiagtigt kan erindre de Andres. / Seer Du vel, min
NB2:157 t gjørende det Gode og Sande, · nøiagtigt kan sige: jeg vil blive forfulgt. Er dette
IC, s. 121 bestemt Tanke, saa man ganske · nøiagtigt kan vise, om Forargelsens Mulighed er tilstede
NB8:19 elativitetens ( her er dialektisk · nøiagtigt Kategorie-Bestemmelsen); men den sande
KG, s. 110 er Alt, der fik Liv, lige saa · nøiagtigt kjender Døden Alt, hvad der fik Liv.
YTS, s. 257 kun Een, som i Sandhed ganske · nøiagtigt kjender enhver Fristelses Størrelse,
EE2, s. 285 ertil vilde nemlig fordres et · nøiagtigt Kjendskab til det hele Æsthetiske i
EE1, s. 15 mes, i hvilken Ret. Vilde jeg · nøiagtigt knytte mig til det Historiske og kalde
DBD, s. 130 ist uselskabelig Bestemmelse, · nøiagtigt lader den sig vel kun forene med det: at
NB10:42 ve udleet, er derfor ganske · nøiagtigt Latterens Martyr. Saaledes fE. naar en
DS, s. 234 – i den Grad følger · nøiagtigt Lidelse for Ordet eller Læren med Christendommen,
KG, s. 267 selv. Han er saaledes ganske · nøiagtigt lige det Modsatte af Forbryderen, der er
NB29:104 elig Ødselhed og ganske · nøiagtigt lige saa stor i guddommelig Oeconomie,
KG, s. 60 Du« eller ganske · nøiagtigt Ligelighedens Trediemand. Det andet Selv,
EE2, s. 116 lse over det, som man nu ofte · nøiagtigt maa indskærpe) og forudsætter dette
NB16:11 hiint Forbrydernes Selskab · nøiagtigt maa passe paa, at Ingen kommer ind i Selskabet
EE1, s. 140 dette forvisser sig om, hvor · nøiagtigt man knytter sig til de af Aristoteles opstillede
NB4:72 nlig Existents, med Villighed til · nøiagtigt med enhver Fare at ville i Gjerning
NB11:194.a.a , arbeidede meget pedantisk · nøiagtigt mit sædvanlige Qvantum. /
NB35:17 er selv Declamationen ikke · nøiagtigt mærket af det Ubetingede) og Du skal
EE1, s. 403 Philosoph har sagt, naar man · nøiagtigt nedskriver Alt, hvad man oplever, saa er
NB28:8 tional-Gud.« Man har ikke · nøiagtigt nok passet paa, i hvilken Forstand Kirken
JJ:499 phantastisk Virkning. Man maa saa · nøiagtigt og bestemt sige, hvori Ens Vildfarelse
TTL, s. 411 den enkelte, der er opfattet · nøiagtigt og bestemt, omhyggeligt som den upartiske
KG, s. 26 Noget glemt, eller Noget ikke · nøiagtigt og bindende nok udtrykt og beskrevet. Men
AE, s. 556 idets Hvorledes er et ligesaa · nøiagtigt og et mere afgjørende Udtryk for hvad
IC, s. 188 en, lære sig selv lige saa · nøiagtigt og grundigt at kjende, som i Virkelighedens
NB12:97 Correctivet« har nu · nøiagtigt og grundigt at studere det Bestaaendes
KG, s. 54 hvad Præsten har sagt, hvor · nøiagtigt og hvor længe husker man ikke hvad Digteren
SLV, s. 160 for Ægteskabet, at finde · nøiagtigt og kategorisk bestemt, hvad Middelalderen
KG, s. 164 enstanden for sin Kjerlighed, · nøiagtigt og oprigtigt at fuldkomme denne Pligt at
IC, s. 162 et Menneske, at hans Sprog er · nøiagtigt og sandt; thi saa er ogsaa hans Tanke det.
BOA, s. 174 lsvar. / For at Alt kan blive · nøiagtigt og være Læseren nærværende,
NB2:79 naar Forandringen vil komme, ell. · nøiagtigt om man er kommen den og hvor langt nærmere
NB8:57 istoriske Stilling, at det bliver · nøiagtigt opbevaret, at jeg anseer de to Artikler
NB14:121 der har den Egenskab, at er det · nøiagtigt opgivet, saa er Hvad ogsaa givet; at dette
NB15:122 thi det lader sig aldeles · nøiagtigt oplyse ved Tabeller, at den lutherske Kirke
NB16:17 paa refererer saa Journalen · nøiagtigt overalt hvor der faldt Hys og hvor Bravo
TS, s. 87 n Ven, er Du en Saadan, at Du · nøiagtigt paa Klokkeslet og Dato kan komme i en bestemt
NB29:96 men vel at mærke Martyr · nøiagtigt paa rette Sted som Sandhedens Idee maatte
NB24:127 endt Størrelse forinden, har · nøiagtigt passet blot at absolvere sine Examina og
NB30:22 jeg har meent, at L. skulde · nøiagtigt passet paa at det blev gjort kjendeligt,
IC, s. 187 dringer til Trods, var ganske · nøiagtigt Pjalter: dette en Times Bedrag er dog noget
EE1, s. 181 r; Alt bliver taget frem og · nøiagtigt prøvet, hans Skikkelse, hans Mine, hans
NB15:93 s hos J. Müller men ikke saa · nøiagtigt redigeret.). Fremdeles; Χstd. kan
BOA, s. 240 entligen i, at Ens Stræben · nøiagtigt redupplicerer sig i Midlets Dialektik,
NB27:88 der blev saa nøiagtigt, · nøiagtigt sagt: baglænds, om det Forbigangne ɔ:
NB:176 saaledes er Gud aldrig, der blev · nøiagtigt samlet alt op cfr Evangeliet. See, det
KKS, s. 96 aa kan det, saa kan man igjen · nøiagtigt see, hvor langt han kommer med det –
Papir 460 fter den Maalestok, at han · nøiagtigt seer, hvor han selv skal udsætte sig
NB2:173 ands Buxer ikke var, ganske · nøiagtigt seet, en halv Tomme for korte. Sagen stod
DBD, s. 130 , derom maatte man christelig · nøiagtigt sige: det var Satan til Sandhedsvidne;
CT, s. 290 ved Alteret af Herrens Tjener · nøiagtigt siges ethvert Ord, som det er overleveret
NB2:85 Og dersom jeg vilde tage · nøiagtigt Skriftens Lære om Ægteskabet og lægge
NB32:48 Folkestormens Antal aldeles · nøiagtigt skulde angives, maatte man sige der var
NB9:20 lie aldeles nøiagtigt ell. saa · nøiagtigt som det er Dig muligt.« Godt; men
IC, s. 244 lger«, hvis det, saa · nøiagtigt som Du gjør, skal adskilles fra en tilbedende
EE:75 Timeviser aldrig kan vise saa · nøiagtigt som en Minutviser, at mange Ting overhovedet
Papir 397 dførlig Afhandling, der · nøiagtigt som Holophernes siger tager Tempo' et i
KG, s. 110 Eet og det Samme; thi ligesaa · nøiagtigt som Livet kjender Alt, der fik Liv, lige
NB14:145 t, at indrette sit Liv saa · nøiagtigt som muligt efter Χstds Forskrift,
NB10:19 indeholder jo desuden dette saa · nøiagtigt som muligt. / Spørgsmaalet er derfor
Brev 280 yggeligt og saa dialektisk · nøiagtigt som muligt. Mein lieber Freund sehen sie!
Brev 81 være bleven erindret saa · nøiagtigt som nu i al sin Ret i al sin Skjønhed
OTA, s. 347 thi der er intet Speil saa · nøiagtigt som Ønsket, og medens ellers stundom
SFV, s. 50 rhold vendte sig om, aldeles · nøiagtigt svarende til Forandringen i Produktiviteten.
TSA, s. 79 benbart skyldige i, var evig · nøiagtigt svarende til hvad Skyld der boede i dem.
KKS, s. 99 udenfor den Spænding, der · nøiagtigt svarer til hans Kræfter. Dersom man
KG, s. 221 hvor det, der kommer ud, saa · nøiagtigt svarer til hvad der blev forudsat. Man
NB30:37 for, at hvad der kommer saa · nøiagtigt svarer til hvad Mskene have fortjent. /
RK, s. 189 a længe det brænder. Men · nøiagtigt taget er det ikke mig, der klemter, det
Oi4, s. 219 det borgerlige Liv et Udtryk, · nøiagtigt taget uegentligt, det er det Ord »
Oi4, s. 219 enverkoperie«; det er · nøiagtigt taget uegentligt, thi egentlig er det jo
IC, s. 220 ngen af sit Liv, dette ganske · nøiagtigt taget, det er, i det Øieblik han døer,
NB11:92 thi mit Liv svarer temmelig · nøiagtigt til Begrebet. De Andre beholde da den relative
NB10:85 t endog om ikke at holde sig for · nøiagtigt til det faktisk Historiske, der i Forestillingen,
NB15:113 rer for mig begge Momenter · nøiagtigt til hinanden, tages det ene bort bliver
BOA, s. 184 mit Begreb er det at gaae saa · nøiagtigt tilværks ikke uinteressant for en Gangs
LF, s. 32 get Lydighed kan man ubetinget · nøiagtigt træffe » Stedet«, hvor
LF, s. 33 etinget Lydighed kan ubetinget · nøiagtigt træffe » Øieblikket«;
EE2, s. 306 jeg end ikke kan bestemme og · nøiagtigt udmaale det. Jeg føler en Glæde over,
NB27:40 prindelige) lader sig kategorisk · nøiagtigt udtrykke med to Ord: Χstd. blev oprindelig
NB2:119 men Kunsten er, at Ens Liv · nøiagtigt udtrykker og gjengiver hvad man lærer
SFV, s. 100 Liv har nu vistnok temmelig · nøiagtigt udtrykt Det, der blev ethisk marqueret:
BA, s. 339 g) ind i Verden; thi skarpt og · nøiagtigt udtrykt er Syndigheden kun i Verden, forsaavidt
BA, s. 339 aaledes Adam. Ganske skarpt og · nøiagtigt udtrykt maa man sige, ved den første
NB10:126 l at være Lam. / Det er ikke · nøiagtigt udtrykt, at det er Sagtmodighed der tjener
NB10:81 rkning om ikke ganske saa · nøiagtigt udtrykt, gjorde forøvrigt Koltoff idag
OTA, s. 348 rden. Men mon han dog ganske · nøiagtigt udtrykte hvad han ønskede, thi han ønskede
NB11:132 ym. / Dog alt Dette er saa · nøiagtigt udviklet i Journalen NB10 til hvilken jeg
NB27:84 Lod! / Hvor forfærdeligt · nøiagtigt veed Χstd. at træffe det: at elske
DS, s. 172 t, fordi han med stor Klogskab · nøiagtigt veed at beregne, hvad han behøver for
KKS, s. 93 an i borgerlige Husholdninger · nøiagtigt veed forud, hvad man hver Dag skal have
TTL, s. 449 der famler ubestemt, der ikke · nøiagtigt veed hvad Klokken er, eller blev medlidende
Brev 56 iden, jeg modtog Deres Brev, · nøiagtigt veed jeg det ikke, da Deres Brev Intet
NB33:34 aa fordærvet som En, der · nøiagtigt veed, hvor meget man tør snyde, naar
NB26:47 onet det, medens han ganske · nøiagtigt veed, hvorfor det skulde anbringes): saaledes
NB14:147 mærkelig Mand. / Vil Du · nøiagtigt vide, hvori det mærkelige er, saa skal
HJV, s. 179 fordres, at vi ved at være · nøiagtigt vidende om Fordringen have en sand Forestilling
Oi1, s. 141 Landet, hvis Titel jeg derfor · nøiagtigt vil anføre: vor Herre og Frelsers Jesu
NB7:104 naar han efter Iagttagelse · nøiagtigt vilde beskrive de abnorme Bevægelser
NB35:8 gelig Uro; nei, naar Uret aldeles · nøiagtigt viser Minut og Secund saa er det jo et
NB8:30 et, saa skulde jeg ( æsthetisk · nøiagtigt) i det Høieste humoristisk tale om, at
NB10:85 at det Faktiske er absolut · nøiagtigt, ( naar der da vel at mærke Intet er,
BOA, s. 244 er for at udtrykke mig ganske · nøiagtigt, at jeg virkeligen har lært Eet og Andet
EE1, s. 97 Opera, at gjøre dette saa · nøiagtigt, at Oversættelsen ikke blot bliver syngelig,
FV, s. 15 re en Curiositet – saa · nøiagtigt, at selv Qvantum af Præstation foran
EE1, s. 386 et mig, Du har forstaaet mig · nøiagtigt, bogstaveligt, ingen Tøddel har Du overhørt!
IC, s. 40 ar da Nogen gjentager, ganske · nøiagtigt, de Ord, han har sagt, men giver det Udseende
DS, s. 190 ne, Menighederne, eller ganske · nøiagtigt, det christelige Publikum have adskilligt
NB19:53 elsker Gud hvert Msk., veed · nøiagtigt, hvor mange Børn han har, og savner strax
NB19:53 ge mange Skillinger og veed · nøiagtigt, hvor mange han har, og savner strax den
DS, s. 206 ke-Kundskab, den angiver blot · nøiagtigt, hvordan vi ere, Coursen, Torveprisen –
NB10:46 t En tier, og saa er det jo ikke · nøiagtigt, ikke absolut Taushed. / Men er det dog
NB22:169 / / Naar man skulde tale meget · nøiagtigt, kan man ikke sige, at Landet har 1000 Præster,
NB20:138 udtrykker sig vel ikke slet saa · nøiagtigt, man siger: man ønskede at have seet
NB29:24 det nye Testamente dette ganske · nøiagtigt, med en guddommelig Nøiagtighed. /
NB27:88 som det ogsaa der blev saa · nøiagtigt, nøiagtigt sagt: baglænds, om det
AE, note il at referere. Hans Referat er · nøiagtigt, og i det Hele dialektisk paalideligt, men
TTL, s. 469 n i Forhold til Evnen, o, saa · nøiagtigt, og Prøven bliver lige svær, fordi
DD:208 slaaer Triller, jeg føler · nøiagtigt, rledes en Stump Pennefjær jeg har sjunket
JC, s. 19 gensinde. Han fortalte Alt saa · nøiagtigt, saa levende, saa præsentisk indtil den
AE, s. 203 men Den, der vil udtrykke sig · nøiagtigt, undgaaer gjerne Brugen af et saadant Ord
AE, s. 167 teskabet, jeg har læst det · nøiagtigt. Det har ikke forundret mig at erfare, at
Papir 371:1 øre sin Pligt, ganske · nøiagtigt. Ethvert Sandhedsvidne, der er blevet miskjendt
JJ:372 nde, at hun havde at gjøre Alt · nøiagtigt. Men Den, som gjorde det rigtigt godt med
NB2:132 dog gjøre det ordentligen og · nøiagtigt. Men denne væmmelige Ubestemthed er mig
SFV, s. 53 og skriv hvert Bogstav lige · nøiagtigt. Og saa kan jeg gjøre det, saa tør
OTA, s. 272 til dem, det vil sige, give · nøie Agt paa dem, lære om igjen, lære
OTA, s. 271 er til dem, det vil sige giv · nøie Agt paa dem; saaledes kommer Fiskeren om
OTA, s. 271 e, om muligt med Forundring, · nøie agte paa Fuglene. Vilde Nogen sige: en
OTA, s. 124 orandres i Aarene, han maa jo · nøie agte paa og angive, i hvilken Alder han
OTA, s. 188 Foragtelighed, hvis Tale man · nøie agter paa, men hvis Raad man foragter at
AE, s. 136 aa har man handlet. / Kun ved · nøie at agte paa mig selv, kan jeg ledes til
BB:7 paa Skrømt for ikke al for · nøie at betragte den Idol, derpaa gjør han
TSA, s. 85 ad. Lær først Din Tid · nøie at kjende, især dens Vildfarelse, dens
NB20:107 / Mit er: i den høieste Grad · nøie at passe paa, at det bliver tydeligt, hvad
DD:69 ) naar han ikke enten forstaaer · nøie at spille Sangen baglænds igjen, ell.
EE1, s. 72 , af hvilke jeg var temmelig · nøie bekjendt med det ene, og aldeles ubekjendt
NB14:81 der jo maa vide ganske · nøie Beskeed.« / Om Peter. /
EE2, s. 171 som Ægtemand kan lade mig · nøie dermed, og gjøre Brug deraf i min Husholdning.
YDR, s. 111 lv. Paa denne passer temmelig · nøie det Udtryk i Sproget: den er kun halv sand,
JJ:378.a drevet, haabende ved at høre · nøie efter at faae Noget at vide – indtil
CT, s. 136 komster – og hør saa · nøie efter hvad det er de tale om; deeltag i
CT, s. 163 . Skal nu dette gjøres, og · nøie efter Ordene ( o, og Evigheden lader sig
JC vorledes Sætningen maa forstaaes · nøie efter Ordene? / Han stræbte her at gjøre
EE1, s. 133 her see et Exempel paa, hvor · nøie efter Ordet det maa tages, at Don Juan
EE1, s. 363 itidelig-dum og holdt mig · nøie efter Ritualet. – » Hun havde
KG, s. 371 ed. / Naar Du derfor hører · nøie efter skal Du selv i hvad der allerbestemtest
NB9:59 ovedet maa man høre meget · nøie efter, hvo det er der taler. Thi Divi
TS, s. 56 en han har ikke hørt ganske · nøie efter, hvor langt de har for, hvad gjør
NB33:52 ar der saaledes sees ganske · nøie efter, maaskee blive de berømteste historiske
NB33:52 neste, naar man seer ganske · nøie efter, man finder dog ogsaa de ikke tog
IC, s. 229 nne Tilhører, han hører · nøie efter, om det er sandt, hvad jeg siger,
3T44, s. 252 , at det, at hans Velfærd · nøie er knyttet til hiin Tilkommelse, netop
Not8:19 aaskee Uret; thi hvo kjender saa · nøie et andet Mskes inderste Hemmelighed –
DD:5 s. 3 ( DD:5-6) / Naar man ikke · nøie fastholder Forholdet mell. Philosophien
BOA, s. 212 lle standse herved, og see os · nøie for, thi det synes tydeligt nok, at Resultatet
Brev 32 , har staaet i en særdeles · nøie Forbindelse med Deres afdøde Fader,
FB, s. 164 ad ham. Denne Fortællings · nøie Forbindelse med det citerede Vers synes
SLV, s. 190 eg ellers foretog mig stod i · nøie Forhold dertil. Kan Ankertouget ingen Anelse
NB:9 hen til noget Saadant, som staaer i · nøie Forhold til min hele Gjerning. /
BOA, s. 130 om han nu indtil det Mindste · nøie følger sin Ordre, om han bestemt og
BA, s. 318 i det daglige Liv, at høre · nøie Gaadens Ord, inden man gjetter den. I andet
KG, s. 231 der – Du skal see, hvor · nøie han betragter den ham fremmede Hest han
NB8:69 ers Garant. / Naar man kun altfor · nøie har lært at kjende Verdens Selviskhed,
NB14:8 xisteren, paa hvilken jeg tidligt · nøie har været opmærksom, og hvilken jeg
DS, s. 159 i os lader sig sandeligen ikke · nøie hermed, det nøies aldrig, før det
OTA, s. 395 r Du Trængselen bort. Saa · nøie høre de sammen, saa fast staaer Opgaven.
NB:54 islaw p 91 at paaagtes og læses · nøie igjen. / Den lille Samling har et skjønt
Brev 177 ge for tidligt – saa · nøie kan man virkelig ikke tage det i Livet,
SLV, s. 56 h! svarede han, meget godt og · nøie kjender jeg især Damen, thi det var
NB2:255 ed / alle Kirker, og derfor · nøie kjender Talemaaderne. / dediceret Justitsraad
DS, s. 161 set. Men nu det, at leve hen i · nøie Kjendskab til og klog Beregning af sine
AE, s. 516 ae hjem og følge sin efter · nøie Kjendskab til sig selv fattede Leveplan.
BOA, s. 249 saaledes tænke, at En der · nøie kjendte Mag Adlers Liv, En der var i Besiddelse
3T44, s. 252 have sin egen Velfærd saa · nøie knyttet til Landets, som muligt, er den
FB, s. 163 lv. Og hvis man endog nok saa · nøie kunde bestemme, almindeligt talt, hvad
OTA, s. 400 e megen Erfaring, ikke noget · nøie Kundskab til Timeligheden; han har kun
KG, s. 15 r er tvende Frugter, som meget · nøie ligne hinanden, den ene er sund og velsmagende,
BOA, note rsom En, der havde særdeles · nøie lærd Kjendskab til Plato, samlede Alt,
BI, note bindelse og mener, at Phædon · nøie maa forbindes med Phædrus, Gorgias og
EE2, s. 20 dlig nok, da man maa lade sig · nøie med at erindre; saa længe som muligt
DD:61.a ter, fordi vi ikke ville lade os · nøie med at faae dem i Sagnet i Traditionens
DD:208 kunne i Sandhed ikke lade os · nøie med at kjøre den ene Tour efter den
NB15:39 t. Victore: Eva skulde ladet sig · nøie med at være Adams Ledsagerinde, ikke
EE2, s. 81 skaldet Hykler vilde lade sig · nøie med at ægte en Vaagekone; men det er
NB32:117 ld da ikke at tage det for · nøie med Begreberne, ikke nøiere, end at
AaS m nok mod mig til ikke at lade sig · nøie med den naturlige Straf, at Dr. B. ikke
FB, s. 198 deal en Figur til at lade sig · nøie med den Passiar, at naar han talte, saa
BI, s. 240 eslaaer Dommerne, at lade sig · nøie med den Smule, han kunde udrede, ganske
EE2, s. 270 mmelige Kampe, maa lade sig · nøie med det Kummerligste af Alt, at stride
BI, s. 209 en som ikke agter at lade sig · nøie med dette Godtbefindende, ham vil Ast aldeles
NB16:93 d eller Uret, og lader Eder · nøie med Eders Sold.« Men det var da
AE, s. 111 ringer, der ikke tage det saa · nøie med en lille Mislighed. Udsagnet selv,
EE2, s. 22 Vedkommende lader mig gjerne · nøie med en mindre fornem Ansættelse i Livet.
IC, s. 99 , kort kan Du ikke lade Dig · nøie med en saa betryggende Sikkerhed og Caution
EE1, s. 160 ende kan man gjerne lade sig · nøie med hvad den græske Tragedie giver.
NB12:101 Sagen er man tager det ikke saa · nøie med hvad der saadan er Χstd. Skal
NB33:52 saa de ikke tog det aldeles · nøie med hvorledes de brugte Sproget. /
Not8:46 liget, ell. kan Du ikke lade Dig · nøie med Mskets almindelige Lod; og kunde det
G, s. 78 rhold, at han ikke kan lade sig · nøie med nogen Forklaring paa anden Haand. /
NB:107 avidt han ikke tager det saa · nøie med om et Mskes inderste Bygning dog lider
TS, s. 102 i Mennesker tage det ikke saa · nøie med Ordene, vi tale ofte om Tro, hvor det
Not13:31 Handling gjerne kunde lade sig · nøie med Sandsynlighed, ret som om det var mindre
NB28:60 r saa igjen ikke tog det alt for · nøie med Smaating. See, her stikker det! Det
EE2, s. 157 amination, der ikke lader sig · nøie med Snak eller med Vittigheder. Livet er
EE1, s. 406 substantiel til at lade sig · nøie med Snak; de erotiske Situationer altfor
NB3:46 ei det vil jeg ikke lade mig · nøie med, jeg vil stræbe at ligne Χstum:
OTA, s. 174 r til Aar tages det ikke saa · nøie med, om En ganske vil det Gode, naar han
NB33:52 af ikke at tage det aldeles · nøie med, om man ikke bruger et for høit
FV, s. 23 aa ikke at tage det saa ganske · nøie med, om nu Det, man fik dem til at gaae
IC, s. 99 nseende, kan Du ikke lade Dig · nøie med, som alle de Andre, naar engang Din
NB23:144 en, den tages det ikke saa · nøie med. / Fra den Tid er Χstd. desorienteret.
KM, s. 15 det ville vi ikke tage det saa · nøie med. Der gives vistnok en ædel Varme
OTA, s. 262 agt dem, det vil sige læg · nøie Mærke til dem, gjør dem til Gjenstand,
NB23:220 assede Luther maaskee ikke · nøie nok paa. Normativet er: for hver Grad høiere
NB23:125 kee ikke kjendt Forholdene · nøie nok. / Om mig selv. / Jeg troer jeg kunde
NB4:63 træben, som kjender mig ganske · nøie o: s: v:. / Nei, da er hans Liv lykkeligere.
OTA, s. 263 Saa betragter han den · nøie og nærved, og om hans Sind var uroligt,
NB29:41 Klogskab, styrende, passede · nøie paa – det har været anstrengende
3T43, s. 77 der som en Dommer, der agter · nøie paa Anklagernes Tale, der lyttende bukker
Oi5, s. 251 som vil man det ikke, passer · nøie paa at faae det, men dog skjult, thi man
OTA, s. 154 sig bestandig for, han agter · nøie paa de Forbigaaendes Ansigt for at faae
OTA, s. 279 og af Næringssorg passer · nøie paa dem og forøger dem! Ja, dersom den
OTA, s. 231 en, og Samvittigheden passer · nøie paa den Enkelte. I Evigheden skal Du forgjeves
NB26:79 er det, at Χstd. passer saa · nøie paa det at » afdøe« som
DS, s. 181 medens jeg skjult passer · nøie paa det; thi er jeg saa fornem, saa stærk,
NB24:39 g selv. / 3). Man maa passe · nøie paa dette at sige til sig selv: det er
KG, s. 377 ho. Det passer nøie, o saa · nøie paa enhver Lyd, den mindste, og gjengiver
JC, s. 26 medens han dog tillige agtede · nøie paa ethvert Vink, han om den kunde opsnappe.
CT, s. 57 en Ringeste. Fuglen seer ikke · nøie paa hvad den er; den ringe Christen seer
CT, s. 57 n er; den ringe Christen seer · nøie paa hvad han er som Christen; den ringe
NB28:91 o er ubetydelig nok til at passe · nøie paa mig. Men, men, men, det at Gud saaledes
AE, note er – dersom man da passer · nøie paa sig selv; thi Evnen til saaledes at
NB9:59 . / Man maa derfor passe saa · nøie paa Subdivisio, uden hvilken den Enkeltes
NB16:77 inionen ( som Goldschmidt agtede · nøie paa) havde allerede længere selv piattet
NB21:60 rden, saa passer man yderst · nøie paa, at det saavidt muligt sikkres, at
4T44, s. 366 dette agte den Bedende meget · nøie paa, da her ingen Skuffelse er mulig i
NB30:43 Uredelighed maa der passes · nøie paa, den er listig og opfindsom. Derfor
NB32:127 seer Eder vel for, passer · nøie paa, han taler et Gude-Sprog, det han kalder
OTA, s. 208 og dets Vilkaar. Den agtede · nøie paa, hvad de Ældre forklarede, hvorledes
FEE, s. 51 nkelige Personer, og passe da · nøie paa, hvad Virkning det gjør. Paa den
NB20:77 t store Levebrød, passer · nøie paa, naar det større bliver ledig, at
SFV, s. 33 erfor uden just at see altfor · nøie paa, om de i Sandhed blive Tilhængere
NB10:16 B / NB. / Der maa nu passes · nøie paa; der skal svinges. / Der er for mig
AE t i ethvert Tilfælde om, at man · nøie passer paa, hvad der forstaaes ved Væren,
EE2, s. 327 lde det smerte Dig, Du vilde · nøie prøve Alt, men da vilde Du sige: jeg
TSA, s. 64 ig Rede for, da det hænger · nøie sammen med Besvarelsen af mit Problem.
OTA, s. 417 r i Forhold til og hænger · nøie sammen med hans inderste Overbeviisning.
OTA, s. 394 re een Tanke; de høre saa · nøie sammen, at Forholdet mellem Trængselen
OTA, s. 394 rængselen; de høre saa · nøie sammen, at Tvivlen end ikke kan komme til
EE1, s. 284 Derfor slutte to Venner sig · nøie sammen, for at være Alt for hinanden;
NB24:82 dybsindig Forfatter, der er · nøie Sammenhæng – jo jeg takker. Hvad
NB24:82 erviser, at der er » · nøie Sammenhæng mellem den første Apostelens
Papir 455 kan maaskee endda ikke saa · nøie sees i et Land, hvor K. bestaaer ved Siden
EE2, s. 17 endes. Sligt opbevarer Du saa · nøie som en Daguerreotyp og saa hurtigt som
Brev 56 endte jeg blot C: Moltke saa · nøie som min Kone kjender ham, saa vilde jeg
YDR, note g nøie«, thi ganske · nøie taget er Yttringen vel ikke engang halv
EE:194 g de Yngre sluttede sig tæt og · nøie til dem, de Ældre foryngedes ved at
EE2, s. 148 e slutter jeg mig ved Venskab · nøie til et andet Menneske, saa er Kjærligheden
NB:145.a ristelige: først maa man see · nøie til for at finde det Forfærdende, og
CT, s. 108 iere. Først maa man see · nøie til for at finde det Forfærdende. Thi
NB19:14 til Χstus, slut Dig ganske · nøie til ham – men han udtrykker just
CT, s. 108 ar man saa, efterat have seet · nøie til i at finde det Forfærdende, seer
NB15:42 an det lidt, og seer ikke ganske · nøie til i den Hensigt desto sikkrere at naae
NB:145.a e. Ak i Almdl. seer man hverken · nøie til i første Forhold ei hell. i andet.
CT, s. 108 inde det Forfærdende, seer · nøie til igjen, saa finder man det Opbyggelige.
OTA, s. 273 Den tamme Due havde hørt · nøie til ikke uden at fornemme en vis vellystig
NB:214 l. » det gaaer jo ikke saa · nøie til med en lille Mislighed naar man virker
OTA, s. 228 og i Evigheden skal det gaae · nøie til med ham den Enkelte, han, som meente
KG, s. 377 gttager til, at det gaaer saa · nøie til med Lige for Lige, hvo troer paa det,
OTA, s. 174 il Aften, gaaer det ikke saa · nøie til med, om En ganske vil det Gode; naar
BN, s. 118 nrettes, at det ikke gaaer saa · nøie til men snarere lidt i Skudder Mudder med
SLV, s. 186 det, om jeg ikke holder mig · nøie til Ordet. Jeg er jo ikke Iagttager, ikke
LA, s. 57 ovellen er, at Alt slaaer saa · nøie til paa Kategorien, medens det, naar man
KG, s. 268 Du neppe opdager uden Du seer · nøie til, det er som havde den ogsaa sagt til
NB33:55 g dette Msk. Men see ganske · nøie til, og Du skal see, det er saa heller
OTA, s. 264 et, at man, ved at see meget · nøie til, opdager Mangler og Ufuldkommenhed,
NB:145.a et Forfærdende, og saa igjen · nøie til, saa finder man det Opbyggelige. Ak
NB33:50 naar man seer ganske · nøie til, seer det virkelig ud som vare ogsaa
Papir 344:3 men hvis Du vil see · nøie til, skal Du see, at hvert Straae har sin
OTA, s. 228 den, hvor det ikke gaaer saa · nøie til. Enhver skal gjøre Gud Regnskab
NB20:106 at disse to Opfattelser holdes · nøie ude fra hinanden, at det ikke sluddres
Not4:42 Gebeter ikke er saa aldeles · nøie undersøgt. / Uagtet den Maade, paa hvilken
NB26:90.a / / ( naar det skal tages saa · nøie!) / Myndighed. / / Χstus prædikede
YDR, note passer » temmelig · nøie«, thi ganske nøie taget er Yttringen vel
OTA, s. 174 nker man, at tage det saa · nøie«; man mener end ikke, at det er noget Formasteligt
BOA, s. 119 kal Alt senere blive udviklet · nøie). Men dersom den Enkelte ikke elsker det
Oi10, s. 410 yndelse, naar man tager den · nøie, antyder) bestandigt kun ere Enkelte, som
Papir 321 ncretioner og Relativiteter saa · nøie, at det dog taler netop om Den og Den. /
3T44, s. 264 hvo kjender dog sig selv saa · nøie, at han paa sit eget Ansvar turde borge
SLV, s. 247 jo ikke kjende den Anden saa · nøie, at jeg kan vide, om de Forudsætninger
SLV, s. 72 die genau sich verstehen, saa · nøie, at Reflexionen er en Næsviished og en
NB29:16 maa Det han siger ikke tages saa · nøie, det er ikke saa ganske bogstavelig, det
NB15:90 andhed, saa overvei for Gud · nøie, efter hvilken Maalestok Du kan det. Lad
NB20:172 at vi ikke skulle tage det saa · nøie, Guds Ord er egl. ikke for os. /
OTA, s. 326 sandt, da erkyndiger han sig · nøie, hvor den enkelte Vei fører hen, eller
TS, s. 56 han havde heller ikke hørt · nøie, hvor langt de havde for. Da han saa kom
NB24:94 han med ham, hvor husker han det · nøie, indtil det Øieblik, da han kan sige
4T44, s. 328 nu vel ikke Pauli Liv meget · nøie, men derimod kjende vi jo Paulus, hvilket
OTA, s. 264 det, at Den, der kjender ham · nøie, nærved og til daglig Brug, dog seer,
KG, s. 377 Du nok, boer Echo. Det passer · nøie, o saa nøie paa enhver Lyd, den mindste,
KG, s. 377 den mindste, og gjengiver den · nøie, o saa nøie. Er der et Ord, Du ikke gjerne
NB20:107 er glemte ell. ikke tog det saa · nøie, om Det, de gik ind paa, nu ogsaa var Χstd.
AA:40 e uden at kjende nogen af Parterne · nøie, paa anden ell. tredie Haand har faaet Noget
OTA, s. 262 En, der kjender dem ligesaa · nøie, som Gartneren kjender de sjeldne Planter;
BOA, s. 252 at kjende denne Philosophie · nøie. – Ikke da som ellers dog vel stundom,
Papir 406:1 Χstus gaaer det ikke saa · nøie. / min Forfatter-Virksomheds Realitet er
KG, s. 377 gjengiver den nøie, o saa · nøie. Er der et Ord, Du ikke gjerne vilde høre
NB14:65 rog, der ikke tager det saa · nøie. Nei, var vor Herre nogensinde at ligne
NB33:50 r Gud ikke tages saa ganske · nøie. Som man i det daglige Liv taler om en Pige,
NB14:65 mester, der tager det meget · nøie: nu vil jeg sandeligen have at det skal
DD:208 g endnu ikke sige saa ganske · nøie; men jeg er kommen ud over ham. /
NB25:109 r at kjende Pauli temmelig · nøie; og uforklarligt, hvor han kunde falde paa
NB15:51 at det da ikke maa tages altfor · nøie; thi dersom det saaledes forvandlede et
NB15:84 Præsterne ville være · nøiede med at have sikkret sig en Levevei, og
FV, s. 24 e, indskrænkende sig til og · nøiede med det Lettere og Lavere, derpaa gaaer
JJ:331 egorier. Det er som med Elskende. · Nøiede med hinanden vil de undvære ell. kunne
SLV, s. 83 iet med dette Udbytte, dog · nøiedes de Andre med at gjøre en ondskabsfuld
NB16:18 edelses-Midler. / I Monarchierne · nøiedes man saa med Theateret, Tivoli o: D:. /
4T44, s. 315 ergaaer al Forstand, og ikke · nøiedes med Andres Vidnesbyrd eller med en Betragtning
IC, s. 210 ngden af Christne egentligen · nøiedes med at anskue sig selv i den dem fremstillende
NB19:13 at hjælpe ham til Frelse, men · nøiedes med at føle sig bedre, og saaledes brugte
NB29:108 ølge M. efter, og som derfor · nøiedes med at tilbede. / Der er Eet som er den
AE, s. 363 – ja ingen Digter, der · nøiedes med at være den største Digter, formaaede
SLV, s. 444 saa endeligen ikke, hvis jeg · nøiedes med at være Skolebarnet, den oplyste
BN, s. 117 hristen o: D. Naar man nu ikke · nøiedes med dette Svar men sagde » Du skal
CT, s. 74 aligt aldrig fortryde, at han · nøiedes med Guds Naade. / / Men Hedningen har denne
NB29:105 lent, og nu – ydmygt · nøiedes med ikke at begjere noget saa Høit som
PS, s. 294 ana opfundne baglænds. Han · nøiedes nemlig ikke som Socrates med at erindre
LF, s. 46 just derfor skal Du give desto · nøiere Agt paa Lilien og Fuglen. Det er et vidunderligt
FP, s. 25 nfor have sagt, gjerne undlade · nøiere at analysere, dersom vi ikke ansaae den
EE1, s. 17 komme videre; ved imidlertid · nøiere at betragte de enkelte Datoer troer jeg
SLV, s. 209 komme, da jeg faaer Lov til · nøiere at eftersee, hvorledes det staaer sig med
EE:189 er ikke Modet, lærer hverandre · nøiere at kjende, omgaaes med hverandre, og engang
SLV, s. 403 e hende ved at lære hende · nøiere at kjende. Man seer strax Sværmeren,
Brev 256 gjennem en Række Aar er mig · nøiere Bekjendt og i enhver Henseende til hans
EE1, s. 129 , der efter at have gjort et · nøiere Bekjendtskab med Operaen, hører Ouverturen,
4T43, s. 172 aa ikke eier sig selv, eller · nøiere bestemmet ikke har erhvervet sig selv.
EE1, s. 261 . Repliken selv fortjener en · nøiere Betragtning, fordi den giver Anledning
NB13:5 ngere de leve sammen og jo · nøiere de lære hinanden at kjende, desto nærmere
IC, s. 227 og sandt, kun ved at høre · nøiere efter opdager man en dybt skjult, uchristelig
BN 48 og Begyndelse 49, naar jeg husker · nøiere efter, er denne Artikel skrevet i 49 endog
NB33:18 e høie Ting. Ja, god Nat! See · nøiere efter, hvad Χstd. forstaaer ved det
LF, s. 19 derimod giver Tid og hører · nøiere efter, hører Du – forunderligt!
NB28:91 t ved Fædrenes Tro. / Men see · nøiere efter, og Du skal see, at det dog er som
Papir 481 ntlig Tilforladelighed! Men see · nøiere efter, sæt at » Præsten«,
Papir 481 e: hvor tilforladeligt! Men see · nøiere efter, sæt nu, at hver Enkelt af disse
NB33:26 stheden vil, naar man seer · nøiere efter, vise sig at være en saadan Demoralisation,
NB30:57 belse. / Ja, bliv lidt, see · nøiere efter. Augustinus siger: de komme til Helvede
Oi6, s. 261 erbeviisning. / Lad os nu see · nøiere efter. Det Høieste han har kæmpet
Oi7, s. 291 eer? Ved at indhente en endnu · nøiere Efterretning end han hidtil har havt om
OTA, s. 394 en er Uadskillelighedens. Et · nøiere Forhold kan aldrig gives. Tag Trængselen
BN, s. 111 aar jeg faaer det nøiere og · nøiere forklaret, mener jeg at kunne betegne den
BA ng af dens Oprindelse / Lad os saa · nøiere gjennemgaae Fortællingen i Genesis,
OTA, s. 263 at betragte denne Lilie. Jo · nøiere han seer, jo mere han forundres over dens
KG, s. 233 il i at dømme; men naar Du · nøiere hører efter, hvad der siges, ak, da
Oi7, s. 304 ige Samfund er, naar man seer · nøiere i Sagen, egoistisk interesseret i at opretholde
EE1, s. 216 ge, ville vi som Indfødte · nøiere iagttage de forskjellige Stadier, der ligge
BI, s. 158 te. De derfor, der have noget · nøiere Kjendskab til Plato, vil vist ogsaa give
Papir 381 tter hos Tilhøreren et · nøiere Kjendskab til Skrifterne, og vil forud
BI, s. 215 med at gjøre, om end lidt · nøiere Kundskab dertil vilde fritage den fra det
NB33:50 Lad mig oplyse dette Noget · nøiere og knytte en Deel Bemærkninger hertil.
BN, s. 111 t), især naar jeg faaer det · nøiere og nøiere forklaret, mener jeg at kunne
F, s. 518 illig til at forklare sig lidt · nøiere om min Dumhed, hvori den bestaaer. At jeg
Brev 17 ar Msk, som jeg har haft lidt · nøiere Omgang med ( thi i vidtløftig Forstand
3T43, s. 80 rstod det. / Saa lader os da · nøiere overveie det apostoliske Ord. Apostelen
EE2, s. 169 aa vidt, saa vil jeg dog lidt · nøiere overveie, hvorledes det hænger sammen
NB16:44 lgerne, agt derimod desto · nøiere paa at blive saaledes salig i det Samfund
NB30:70 dyrkelse, thi hvis Du agter · nøiere paa deres Gudsdyrkelse, skal Du see, at
DS, s. 201 e to Herrer. Og naar Du agter · nøiere paa disse Mennesker, i Mismodets Øieblik
3T43, s. 100 tragt ham den Bekymrede! See · nøiere paa ham, Du kjender ham neppe igjen siden
TS, s. 52 rigtigst, at der passes noget · nøiere paa Undersætningen ( Gjerningerne, Existensen,
TS, s. 53 rigtigst, at der passes noget · nøiere paa Undersætningen i det Lutherske –
CT, s. 236 e, den fremmede Mønt, seer · nøiere paa, da den er tilstrækkelig bekjendt
NB17:71.f e Hensyn til, men at jeg desto · nøiere passede paa Dem, hvor der var Tale om at
CT, s. 54 ger ham anden Gang og i endnu · nøiere Slægtskab med Gud, at han ikke blot
NB24:120 lev Luther saa populair! Ja see · nøiere til og Du skal see Sammenhænget. Man
KKS, s. 93 det Noget; men naar man seer · nøiere til og seer i hvilken Møntsort denne
F, s. 480 Alle mellem hinanden. Seer man · nøiere til, da bemærker man nogle enkelte Skikkelser,
EE2, s. 88 der for Dig, naar Du vil see · nøiere til, en uhyre Ydmygelse i Familiens rigtige
NB11:220 er forøvrigt, naar man seer · nøiere til, mere vanvittigt, end det ved første
NB26:68 dtryk taler om at elske Gud: see · nøiere til, og Du skal see, at egl. er hans Forhold
BI, s. 233 es Værd. Men naar man seer · nøiere til, saa ligger der maaskee noget Mere
NB32:14 ner Muhamedanere – men see · nøiere til, skal Du see, at de ere Muhamedanere
ER, s. 202 le ere Christne, naar man seer · nøiere til, snarere maae siges – sørgeligste
CC:13 kal ved Leilighed skildre ham · nøiere, – ind for at trøste hans Søster;
F, s. 518 Philosophien ikke bestemme mig · nøiere, da skjønner jeg ikke rettere end, at
NB32:117 ie med Begreberne, ikke · nøiere, end at man kan med fuld Fart gaae med i
PS, s. 297 ler for at bestemme det endnu · nøiere, er det Det, vi have fremsat, saa er det
DS, s. 242 i Mine og Forsikkringer, seet · nøiere, er hans Fasteste dog indenfor den videnskabelige
Papir 254 rer at undersøge lidt · nøiere, hvad man har af Trykkefrihed, førend
EE2, s. 262 Du havde betragtet hende lidt · nøiere, kjendte Du hende, og Du vedblev: »
JC, s. 18 Enkelte, der ikke kjendte ham · nøiere, maatte have noget Paafaldende, saaledes
OTA, s. 360 Han forklarer nu selv dette · nøiere, men føier blandt Andet ogsaa til: »
4T44, s. 362 ende vilde forklare sig lidt · nøiere, og paa de Stridslystnes Spørgsmaal »
BOA, s. 291 der har Leilighed til at see · nøiere, seer Forelskelsen lyse ud af Captainens
BA, s. 331 Vil man forfølge dette lidt · nøiere, vil man see, hvorledes den, idet den kommer
BI, note er, at hvis vi kjendte Socrates · nøiere, vilde man vistnok give Aristophanes end
AE, s. 310 Handlen lettere; men seer man · nøiere, viser det sig, at Grunden er den, det Godes
Oi1, s. 131 og kan jeg ogsaa forklare mig · nøiere. At anbringe et Afgjørende – og
SLV, s. 119 g. Jeg vil forklare det lidt · nøiere. Der blev i det 28de Mai-Selskab holdt en
3T43, s. 101 jorde godt. Betragt ham lidt · nøiere. Du kjender ham neppe siden den Tid, da
EE1, s. 262 Dog, Emmeline forklarer sig · nøiere. Hun søger ikke Forandringen deri, at
BA, s. 397 aar den vil forklare sig lidt · nøiere. Ved quantiterende Bestemmelser trækker
Not13:41 Definition ( maa eftersees · nøiere.) / ϰατηγοϱια.
AE, s. 308 t man ikke maa være altfor · nøieregnende – naar man bare faaer Methoden og
OTA, s. 174 en uhyre Forskjel, om En var · nøieregnende eller ikke. Og dog er Evigheden jo ikke
KG, s. 88 e gjøre Gjengjeld. Men saa · nøieregnende er den christelige Ligelighed og dens Sprogbrug,
CT, s. 316 ke blot Forestilling om, hvor · nøieregnende Gud kan være. Lad os ikke bedrage os
OTA, s. 240 u og vaagen, er Du da ganske · nøieregnende i Brugen af Midlerne? Dersom en Yngling
KG, s. 216 n rette Sprogbrug: at være · nøieregnende i ikke at bruge dette Ord uden hvor Kjerlighed
KG, s. 78 ieblik – for en mindre · Nøieregnende kan see skuffende ud. At skaffe Lighed
SLV, s. 446 og ønske, at en socratisk · nøieregnende Mand vilde lade en saadan existerende Skikkelse
Papir 311 g saa Virkeligheden, som er saa · nøieregnende med at forlange sine 2 ß. /
NB25:50 onarch) ikke være altfor · nøieregnende med Den, der vil tjene hans Sag, hvis han
TS, s. 71 Smaalighed saa at være saa · nøieregnende med denne nærmest liggende Time«
4T44, s. 352 e nidkjær paa sig selv og · nøieregnende med et Menneske. Hvad skal det da betyde,
NB20:66 gjensidigen ere de ikke saa · nøieregnende med hinanden, om det just gaaer saa redeligt,
NB2:101 errens Eiendom. Eieren er gjerne · nøieregnende med ikke at give Noget efter; men Husfogeden
SLV, s. 282 ke altid, naar man ellers er · nøieregnende med Kategorierne. Man prædiker heller
BOA, note maa man da ikke være altfor · nøieregnende med Maaden og Midlet. Dersom en Fader ret
NB:214 a flittig som den Flittigste, saa · nøieregnende med Tiden som en Tigger med en Skilling,
SLV, s. 233 aldrig jeg har været saa · nøieregnende med Tiden, som jeg er med dette Klokkeslet,
KG, s. 315 hjertighed, derfor er han saa · nøieregnende med, at det kun var to Penninge, Enken
OTA, s. 239 idlet kan han være mindre · nøieregnende med. Dog er dette ikke saa, og saaledes
NB20:66 , at Χstus ikke er saa · nøieregnende mod Den, der saaledes slutter sig til ham.
NB20:66 or maa han være lige saa · nøieregnende mod Den, der slutter sig til ham, som mod
Not6:29 vidstheden slutte sig bestemt og · nøieregnende om sig selv. » Hvor skulde jeg henflye
SLV, s. 428 paa Opbyggelsens Indtægt; · nøieregnende passer han paa, at Formaningen binder ham
KG, s. 24 l den sygelige, ængstelige, · nøieregnende Sneverhjertethed, der i smaalig og kummerlig
G, s. 18 gen Skjønhed kan være saa · nøieregnende som Ideen er det, og ingen Piges Misbilligelse
NB18:100 l bringes an i Virkelighed. Men · nøieregnende som ingen Anden er det, og som kun ulykkelig
CT, s. 216 ret med Evighedens Strenghed, · nøieregnende som kun Evigheden er det, med en Ophøiethed,
SLV, s. 111 saa nøieregnende, o! saa · nøieregnende! Forelskelsens Stemme » lyder som
NB19:59 e jo noget nær blive smaalig, · nøieregnende, derved generende sig selv og generende
KG, s. 165 g dog i en anden Forstand saa · nøieregnende, forflygtiger den virkelige Skikkelse, eller
NB31:126 at maatte være for streng og · nøieregnende, man giver efter og giver efter. /
SLV, s. 111 g denne Oversætter er saa · nøieregnende, o! saa nøieregnende! Forelskelsens Stemme
TAF, s. 297 er han saa mægtig, og saa · nøieregnende, og altid saa nærværende, og saa ubestikkelig,
OTA, s. 238 altid det Samme; men det er · nøieregnende, og kan være det, det fordrer Oprigtighed
CT, s. 316 ud er og kan være lige saa · nøieregnende, som han er stor og kan være stor i at
CT, s. 316 er lige saa stor i at være · nøieregnende. / Og saa lader os da her i Dit hellige
SLV, s. 210 som jeg, saa maa man være · nøieregnende. Hvad jeg ellers vilde lade gaae ind ad
NB24:105 od. / Gud og Χstd. er · nøieregnende: hvert enkelt Msk. skal forholde sig til
OTA, s. 198 le ved en lille Smule mindre · Nøieregnethed for at vinde jordiske Fordele, at man da,