S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
    · o 469
BI, note οι: ὅτι · oὗτος ὑμῶν, ὦ
BI, note σϑαι· · oὔτε γάϱ τοι τῷ
BI, note ὰ μὲν · oὖν χωϱία ϰαὶ
BI, note γὼ δ' · oὖν ϰαὶ αὐτὸς
    · O 4969
BI, s. 91 ning, men udvides og naaer en · oaturlig Størrelse i den Andens Opfattelse, da
BI Kunstner skabt sig sin Socrates i · oaturlig Størrelse. Men hvorledes har Socrates
CC:2 ucra, hæc statuo damnum per · ob Χst. Quin etiam statuo omnia jacturam
SLV, s. 167 d dog, at det er indstiftet: · ob adjutorium, ob propagationem, ob evitandam
CC:9 rtet, in Chr: Jes. libertatem, · ob amorem magis cohortor ( rogo) cum talis
CC:7 olus et doctor gentilium. Quam · ob causam etiam hoc patior sed non animum
CC:1 resipiscentia patrantes. Quam · ob causam Judæi me in templo comprehensum,
CC:2 a deo, quod vobis largitum est · ob Chr., non solum in eum fidem habere sed
Papir 7 t, Abrahamo salutem contigisse, non · ob circumcisionem, non ob facta, sed ob fidem
SLV, s. 378 var tragisk men velfortjent · ob contumaciam mod al Raison. Shakspeare har
CC:6 am ansam præbere adversario · ob criminationem. Jam enim nonnulli conversi
BI, s. 324 hrlich für den Liebenden, · ob die Ehe Monogamie, ob Ehe en quatre ist
BI, s. 266 ers, die kritische Sonderung, · ob die einen oder die andern Neben-Dialoge
BB:12 inische Übersetzung ..... · Ob die lateinische Bearbeitung herausgekommen,
NB24:160 nicht nöthig zu disputiren, · ob die Zerknirschung aus Liebe zur Gerechtigkeit
EE:13 lassen stehen, und meine Hand soll · ob dir halten, bis ich vorüber gehe.«
Papir 4:1 πετϱα · ob duritiem vel ex כַיָ
CC:10 ique premitur infirmitate, et · ob eam oportet ut pro populo ita pro se ipso
BI, s. 324 benden, ob die Ehe Monogamie, · ob Ehe en quatre ist u. s. f.. Dersom det
CC:7 st vinctum. Ideo omnia perfero · ob electos ut etiam illi participes fiant
AE, note em Ermessen eines Jeden anheim, · ob er in dieser apologetischen Dialektik Ernst
BB:12 igung der Meinung Vieler, als · ob er vom Doctor Faust spräche. Allein
BI, s. 300 gelten, was gelten soll, als · ob es gelte, läßt die innere Zerstörung
AE, s. 102 ohn siger: » Zweifeln, · ob es nicht etwas giebt, das nicht nur alle
CC:2 in eum fidem habere sed etiam · ob eum pati eandem pugnam habentes, quam videtis
SLV, s. 167 djutorium, ob propagationem, · ob evitandam fornicationem, og Klostererfaringer
Papir 7 tigisse, non ob circumcisionem, non · ob facta, sed ob fidem ( Gen: 12, 3.). In
Not2:2 Faust virkelig existeret? ( · ob faustum in rebus peractu difficillimis
Papir 7 b circumcisionem, non ob facta, sed · ob fidem ( Gen: 12, 3.). In altero testem
CC:4 ni afflictione et tribulatione · ob fidem vestram. Quod nunc vivimus si vos
BI, s. 267 stimmende, das Entscheidende. · Ob guter oder schlechter Geist entscheide,
CC:3 us in domino; quem misi ad vos · ob hoc ipsum ut cognosceret res vestras, et
CC:2 æ gaudeo et congaudeo vobis · ob hoc ipsum vos gaudete et mihi congaudete.
CC:5 tis, ut illi salvi fierent. Et · ob hoc mittet illis deus efficaciam fraudis,
CC:9 ndum libertatem. Fortasse enim · ob hoc separatus est ad tempus, ut in æternum
Papir 252:4 79. der Geist: » · ob ich mich in den Strahlen der Sonne, oder
CC:1 omnes enim celebrabant Deum · ob id quod factum erat. Erat enim ille, in
CC:1 impleti sunt pavore et stupore · ob id, quod ei evenerat. – / Quum ille
CC:10 pitalitatis ne obliviscamini, · ob illam enim nonnulli inscii angelos hospitio
CC:10 trantes in ministerium emissi · ob illos, qui salutem hæreditate accepturi
CC:7 ites donum dei, quod est in te · ob impositionem manuum mearum neque enim dedit
KK:7.a s facilius quam Judæis evenire · ob incredulitatem Judæorum. 3) lætiorem
CC:10 idemus eos introire non posse · ob incredulitatem. / Cap IV. / Metuamus igitur
CC:10 t præcedentis præcepti, · ob infirmitatem et inutilitatem ejus ( nil
CC:1 cum Dativ. personæ 2) punio · ob injuriam, castigo seq: acc: personæ
CC:10 m adepti sunt non introierunt · ob inobedientiam. Rursus quem constituit diem
CC:2 verbum facere Nonnulli quidem · ob invidiam et contentionem, alii autem etiam
CC:6 ræcipe et doce / Ne quis te · ob juventutem despiciat, sed sis exemplar
CC:8 ione lasciviæ ( non infames · ob lasciviam) aut immorigeros. Oportet enim
PS, note vidt, kysser man ham og takker · ob meliorem informationem, skuer ham til Afsked
NB2:59 ust des Leibes Wunden, / Und · ob mich Erdenmacht gefesselt hält, /
CC:3 econciliavit in corpore carnis ejus · ob mortem, ad præstandos vos sanctos et
CC:2 n honore habete, proptereaquod · ob munus Chr: ad mortem usque appropinquavit
Brev 133 en schön und geigen: / · Ob nicht ein süßverträumtes Kind
CC:2 m lætitia imprecans – · ob participationem vestram in evangelium a
CC:5 gloriemur in omnibus ecclesiis dei · ob patientiam vestram et fidem in omnibus
CC:2 d non dico Non quod sc: loquar · ob penuriam, ego enim didici contentus esse
KK:7 æ causa, se innocentem pati · ob piam in Jehovam fidem. / ψ 18, 50.
CC:2 nim hoc me in salutem evasurum · ob preces vestras, et auxilio sp. Je: Χ,
SLV, s. 167 r indstiftet: ob adjutorium, · ob propagationem, ob evitandam fornicationem,
CC:5 Cap. II. / Rogamus vero vos fratres · ob præsentiam ( adventum) domini nostri
CC:2 bundet in Χsto Jesu in me · ob præsentiam meam denuo apud vos. /
CC:2 iam statuo omnia jacturam esse · ob præstantiam cognitionis Jesu Christi
CC:1 erant sese futuros participes, · ob quam spem ego accusor rex Agrippa, ab Judæis
CC:10 et mortem. decuit enim illum, · ob quem omnia et per quem omnia, multos filios
CC:2 ionis Jesu Christi domini mei. · ob quem omnium rerum jacturam feci, atque
CC:10 roferens herbam utilem illis, · ob quos etiam colitur, particeps fit benedictionis
CC:1 uod clamavi inter illos stans, · ob resurrectionem mortuorum ego hodie condemnor
NB11:82 r Kind. Wohlan lasset uns sehen, · ob seine Worte wahr seyn, und versuchen, wie
BB:12 hichte der Dichtung v. Faust, · ob sie aber erschienen, ist uns nicht bekannt.
DD:23 fortæller om de Underjordiske: · Ob sie auch sterben, das weiß man nicht,
BI, note egriffe vom Guten untersuchte, · ob sie das, dessen Wesen sie ausdrücken
DD:23 erben, das weiß man nicht, oder · ob sie, wie Einige erzählen, wenn sie
CC:1 ne institutam vixisse. Et nunc · ob spem in promissionem patribus nostris a
CC:3 , et amorem adversus omnes sanctos, · ob spem vobis propositam in coelis, quam antea
CC:10 et qui debetis esse doctores · ob tempus, rursus opus habetis, ut quis vos
CC:1 es præternavigavimus Cyprum · ob ventum infestum, mare autem secundum Ciliciam
CC:9 hospitium, spero enim fore ut · ob vestras preces vobis doner. Salutat te
CC:4 s in omni gaudio, quo gaudemus · ob vos coram deo nostro? die et nocte supra
CC:2 s vero in carne manere – · ob vos magis est necessarium. atque hoc persuasus
CC:4 itis, quales fuerimus in vobis · ob vos. Et vos facti estis immitatores domini,
Papir 305:3 eimnißvollen Dingen, / Als · ob wir in das Tiefste sie durchschauten; /
Not3:8 Wie diese nun für uns passen, · ob wir, unserer Natur oder unseren Anlagen
BI Natur speculirenden Gedanken, der · ob zwar er Gedanke, doch noch die Form des
Papir 24:6 dentitætsphilos. ell. Subj og · Ob. Identitet ( i Grunden Eetværen). Det
CC:1 νια pulvis) calce · obduco, dealbo. – bis: Math. 23, 27. et hic.
Papir 15 ptus membris 2) metaph. animi · obduratio לֵב‎ הִקְשָה.
CC:10 si vocem ejus audieritis, ne · obduretis corda vestra ut in exacerberatione«.
CC:10 e, si vocem ejus audiatis, ne · obduretis corda vestra ut in exacerberatione, post
CC:10 si vocem meam audieritis, ne · obduretis corda vestra. Si enim illos Jes. ad quietem
CC:10 ie, quamdiu hodie dicitur, ne · obduretur quis vestrum fraude peccati ( omnes enim
KK:7 siturus, ut eam audiamus et ei · obediamus, nec posita ultra mare ut dicere opus sit,
CC:11 is frena in ora injicimus, ut · obediant nobis, et ita totum corpus circumagimus.
CC:8 obis dicat. Servi suis dominis · obediant, in omnibus placere studentes, non contra
CC:8 ncipatibus et potestatibus, ut · obediant, ut ad omne bene factum parati sint, ne
CC:5 bene agendo. Si quis vero non · obediat verbo nostro per epistolam hunc significate,
CC:2 omo, exinanivit sese metipsum, · obediens factus ad mortem usque ad mortem in cruce.
CC:1 ans, dixit opportebat vos mihi · obedientes non solvisse a Creta, et evitasse hanc
CC:8 æ, domi assiduæ bonæ, · obedientes suis maritis, ne verbum dei blasphemetur.
Not1:7.z5 Fyldestgjørelsen. – / · obedientia activa ɔ: perfectissima legis impletio
Not1:7 10, 7. / I Modsætning til · obedientia activa staaer nu obedientia passiva ell.
Not1:7 rt som Beviisstæder for · obedientia activa, ere: Mth: 3, 15. 5, 17. Rom: 5,
Not1:7 obedientia activa staaer nu · obedientia passiva ell. satisfactio poenalis
Not10:8 irken indbefatter Alt under · obedientia som den deler i activa og passiva. Den
CC:9 mea in Χst. persuasus de · obedientia tua hoc scripsi, sciens te quoque facturum
Not1:7 jørende Lydighed ( activa · obedientia). Symboltvangen i den lutherske Kirke holdt
Not1:7 rksomheden af denne dobbelte · obedientia: agendo sustulit culpam hominum; patiendo
CC:10 t ex illis, quæ passus est · obedientiam et perfectus factus est omnibus ei obedientibus
Not1:7 reret, immo vero quasi eam · obedientiam, quam pro me Chr: præstitit, ipse perfecte
Papir 260:2 um, non tollet legitimam · obedientiam. Itaque nostri docuerunt, utramque potestatem
CC:10 rfectus factus est omnibus ei · obedientibus auctor ( causa) æternæ salutis, declaratus
CC:1 stum sit coram Deo vobis magis · obedire quam Deo, dijudicate. Neque enim possumus
CC:3 ne nimis perterreantur) servi · obedite in omnibus dominis secundum carnem, non
CC:3 cerbos vos præbeatis. Filii · obedite parentibus in omnibus, hoc enim est acceptum
CC:10 s enim hostiæ placent deo. · Obedite præfectis vestris et cedite. Illi enim
CC:5 ui non cognoverunt deum, et qui non · obediverunt evangelio domini nostri Jesu Chr:, qui
CC:2 es mihi dilecti ut semper mihi · obedivistis, ne quasi in præsentia mea solum sed
CC:1 nostrarum. Centurio vero magis · obedivit gubernatori et nauclero quam a Paulo dictis.
CC:10 ndum fidem. Fide vocatus Abr: · obedivit ut exiret in locum, quem accepturus erat
BI, note chsten Idee, die er in der · oben angeführten Abhandlung mit dem innersten
Papir 24:9 ( vexelviis ell. eensidig / nach · oben          nach unten. / / I sidste
NB33:27 e høiere af: geheime, general · ober hof Stormartyrinder. / For det Andet. At
BI, s. 341 ar nicht wie die Uebrigen mit · oberflächliger Bildung zufrieden, sondern sein ächt
KKS, s. 102 ffe den høiærværdige · Oberhofprædikant Indgang og Udgang. Saa stor var Trængselen,
NB18:70 og geistlig Vertshuusholder · Oberhofprædikant N. N. et Skrift som vil kaste et nyt Lys
NB12:60 Hs Høiærværdighed · Oberhofprædikant Th.; og det var disse to der læste Listerne
Papir 396 rke træder en stadselig · Oberhofprædikant, det dannede Publikums Udvalgte, frem for
KKS, s. 102 dikant, eller en stadselig · Oberhofprædikant, noget Stadseligt, Noget lig Kongens Guld-Karreet,
KKS, s. 102 liver han, foruden at være · Oberhofprædikant, tillige Stadsprædikant, eller en stadselig
KKS, s. 102 edrag i Forhold til en saadan · Oberhofprædikant. Han bliver – ja, i Sandhed bliver
KKS, s. 102 te Søndag var saa stor, at · Oberhofprædikanten næsten ikke selv kunde slippe op paa
CC:10 occisione gladii mortui sunt, · oberrabant in melotis, in pellibus hircinis, destituti,
FF:58 il det mere Phantastiske, som hiin · Oberst v. Plessen, der da hans Hest blev om Natten
Not6:8 r, tildrog han sig en gammel · Oberst' s Opmærksomhed, der var i Besøg hos
Not6:8 gik to Aar. En Morgen ringer · Obersten som sædvanlig men der kommer Ingen;
Not6:8 t Liv for det unge Menneske. · Obersten var Pebersvend og fattede en for gamle
JJ:106 en, han burde idetmindste være · Oberstlieutenant. Min gode Hr. Major min gode Hr. Prof. at
NB23:75 r Rummeltopf No 1.) / : .... und · obgleich Reformation eigentlich jedes Menschen Sache
Not2:2 et ene staaer: / Vive, Bibe, · Obgregare, Memor / Fausti hujus et hujus /
Not3:8 9 og ff: » Wie Goethe nach · Obigem, alles An und Eingelerhnte nicht liebte,
Not3:6 ment zur Erlaüterung des · obigen Gartengespräches. / 1. Vom Universalleben
Papir 21:1 g erkjendelige Andet er som · Obj et sig selv ligeledes erkjendende ɔ:
Not11:10 e Anskuelse, hvor Subj. og · Obj. ere forskjellige. Idents:Ph. opfordrede
Papir 15 denne Genitiv for en genitiv · obj., saa maa man tillige antage, at her er sat
Papir 15 ve Nogle taget som betegnende · Obj.: Beslutningen om Aarhundreder. Men αιωνες
BI, note s Gewußte hinund herbewegt, · Object der Beschäftigung und diese Beschäftigung
CC:12 at de netop selv derved blive · Object for de Andre, der jo ogsaa blot ere komne
Not1:7 ei henhører til Gud som · Object for den forsonende Virksomhed ( som i de
Not4:45 nämlich, was bis dahin · Object gewesen war ( der religiöse Inhalt,
CC:10 tem nubem martyrum, omni mole · objecta et peccato circumstante, per patientiam
Papir 7 nes salvos præstandos agit, huic · objectioni obviam it. Atque non possumus non fateri,
BI, s. 241 ham til at underkjende enhver · objectiv Bestemmelse af hans Liv. Dommerne ere et
DD:86 e Indhold vil faae en ganske anden · objectiv Bestemmethed og Bestemthed; men rigtig
BI, s. 237 selv forholdt han sig ganske · objectiv derved, og dog, under denne Ligegyldighed
EE1, s. 158 f Sammenhænget; den er en · objectiv Dialektik. Den er væsentlig Pieteten.
EE1, s. 148 ed er saavel i subjectiv som · objectiv Forstand det egentlige Udtryk for det Tragiske.
EE1, s. 154 jeg kan aldrig bruge Angst i · objectiv Forstand, medens jeg derimod, naar jeg
EE1, s. 203 troe paa; hans Tvivl har en · objectiv Grund i ham. Dette være sagt til Ære
BI, s. 230 ld, saaledes at disse have en · objectiv Gyldighed for En, og derunder at frelse
EE1, s. 134 men han bør dog bevare en · objectiv Holdning ligeover for det. Dette er ikke
EE1, s. 248 rtimod hun elsker ham med en · objectiv mathematisk Kjærlighed, fordi han congruerer
Not3:18 dog tillige et Digt af reen · objectiv Natur, der er et saa sjeldent Phænomen
EE1, s. 263 og vilde da indeholde en Art · objectiv Reflexion over Gangen i Stykket. Vilde
AA:12 , om jeg udfandt en saakaldet · objectiv Sandhed; om jeg arbeidede mig igjennem
Papir 44 ig gjeldende, Begrebet om en fast · objectiv Tro etc, ligesom ogsaa Tilbøiligheden
BI ialoger, der udmærke sig ved en · objectiv videnskabelig Fremstilling. Disse sidste
BI, s. 241 an ikke i Statens Dom seer en · objectiv, en i Modsætning til det enkelte Subject
EE2, s. 302 drog, saa var Spotten aldeles · objectiv, Tilværelsen spottede igjennem ham sig
NB28:9 har opfattet at Troen, fides · objectiva eller quæ creditur ubetinget bliver
DD:12 t fra dets for Speculationen alene · objective ( gegenständliche) Manifestation af
BI, s. 188 e, men dog ogsaa af dette som · objective ( guddommelige) tilbedte Tanker, saa er
BI, s. 294 orstillelse betegner mere den · objective Act, der fuldbyrder Misforholdet mellem
BI, s. 240 gjeldende ligeoverfor Statens · objective Dom. Hans Vægring i denne Henseende
Papir 91 e forbilledlig deri, at det meest · Objective i Troesbekjendelsen begynder saaledes:
EE2, s. 204 Deres Tanke er beroliget, den · objective logiske Tanke er bragt til Hvile i sin
BI, s. 243 rt Ironi, der lader Statens · objective Magt bryde sig mod Ironiens klippefaste
BI, s. 243 ppefaste Negativitet. Statens · objective Magt, dens Fordringer til den Enkeltes
BI, s. 188 Sted mellem Skyerne, som den · objective Magt, der ikke kan finde et blivende Sted
Not3:18 dle Simplicitet end i hiin · objective Naturlighed, som Digteren har vidst at
BI, s. 353 er det netop for at lade det · Objective raade. Ironien er nu tillige overalt tilstede,
AA:12.4.1 sultater, idet man taler om de · objective Resultater og erindrer ikke, at netop den
Papir 218 ts Naturlighed, dets sandselige, · objective Sandhed, dets levende Nærværelse;
BI, note ter baade den subjective og den · objective Side, at antage V. 424: τὸ Χάος
BI, s. 301 igesom Verdens-Ironien i dens · objective Skikkelse, saa at han blot bliver et Redskab
EE1, s. 169 ve Beskaffenhed, deels i den · objective Sorg eller i Anledningen til Sorgen. Et
EE1, s. 169 eralt Tilfældet, hvor den · objective Sorg i sig ikke er færdig, hvor den
EE1, s. 169 ing er et Bedrag, saa er den · objective Sorg selv saaledes beskaffen, at den i
EE1, s. 155 en lille Verden, det er den · objective Sorg, der, løsladt, nu skrider frem
EE1, s. 169 n anden Sag er det, hvor den · objective Sorg, eller hvor Sorgens Anledning i Individet
EE2, s. 204 m de end adsprede sig ved den · objective Tænkning, thi et Menneske kan adsprede
SLV, s. 440 at Enhver skal beile til den · objective uhyre Opgave, at kunne ramse Noget op,
BI, s. 217 æmoniske) udconstruere det · Objective under Personlighedens Bestemmelse. Men,
BI, note έλας ( det · objective), ϰαὶ τὴν
BI, s. 186 ts, der idet han vil have det · Objective, blot faaer sin egen Lignelse, og Skyernes,
BI, s. 99 hold mellem det Subjective og · Objective, var ham tilsidst Hovedsagen. Jeg vil, ved
EE1, s. 410 hed, Vittighed, æsthetisk · Objectivitet bidrog til at gjøre Forholdet friere
NB13:16 nde. / Forunderligt med min · Objectivitet i Forhold til hende. En Anden vilde det
Not3:6 the, og hvorledes netop hans · Objectivitet ligger i den Maade, hvorpaa han trænger
BI, s. 255 sin Frihed i sig er fri, den · Objectivitet, der ikke er Subjectivitetens indskrænkende
BI, s. 188 ive og den gamle Græcitets · Objectivitet, hvor det Guddommelige ret egentlig havde
BI, s. 255 ig selv, men han manglede den · Objectivitet, i hvilken Subjectiviteten i sin Frihed
BI, s. 93 selv fremtræde i hele sin · Objectivitet, men den Eenhed af successiv Opfattelse
EE2, s. 204 t til Hvile i sin tilsvarende · Objectivitet, og dog ere de Fortvivlede, om de end adsprede
EE2, s. 204 for Tanken. Den formeentlige · Objectivitet, Tvivlen har, hvoraf den er saa fornem,
BI, s. 353 nvid en overordentlig Grad af · Objectivitet. Naar Shakspeare saaledes forholder sig
Papir 249.b ifik Forskjel – Schill. · objectivitæt – jeg derimod taler om det historiske
Not4:34 temmetheder var Almindelighed og · Objectivitæt, den vil altsaa nu paa dette Standpunkt
Papir 25 tinction som om det var noget · objectivt / 4) copula uden Prædicat og Subj. /
BI, s. 188 og see deri Socrates' Tanker · objectivt anskuede, see disse som de vel af Individet
FEE, s. 50 ed noget Menneske derom, rent · objectivt at tilspeculere sig Forfatteren, have de
Papir 75 ell. Loven som det blot udvortes, · objectivt Givne og dens Optagelse i Individet kan
BI, s. 324 ld momentan Suspension af det · objectivt Gyldige, saa at det Udtryk Frækhed brugt
EE2, s. 235 nde Sandhed og er et høist · objectivt Udtryk for den fuldkomne Isolations sidste
AA:12 ja paa Noget, man kalder · Objectivt, – Noget, som dog i ethvert Tilfælde
Not11:12 Bestemmelser og blive til · Objekt – Gud. Dette er jo det andet Hoved-Problem
Not11:8 ολη blev gjort til · Objekt – men Alt var dog kun Tanke –
DD:85 som Ravnen, da den tabte sit · Objekt ( Osten) formedelst Rævens Veltalenhed.
Not11:22 r Tænkningens første · Objekt ( primum quod se objicit cogitationi),
KK:2 i dette det absolute Væsens · Objekt aldeles tilintetgjort. Bevidstheden om
Not11:10 ra Indifferentsen af Subjekt og · Objekt ell. simplere udtrykt fra Seyns uendelige
Not4:11 lve Tænkningen indeholdtes et · Objekt en Væren, at Selvbevidstheden var umulig,
AE, s. 57 Yderste, ikke hvor der intet · Objekt er ( den ufuldkomne og udialektiske Distinction),
Not11:10 n Anskuelse, hvor Subj. og · Objekt er eet, kunde man tale om Fornuftens egen
Not4:17 selv kaldes Objektet; men dette · Objekt er igjen Saligheden der ifølge det Foregaaende
Not4:16 en Dogmet. – Troen og dens · Objekt falde slet ikke ud fra hinanden. Den ubefangne
Papir 93 , hvorved vi da Fornuften her som · Objekt for dens Betragtning bestandig kun er abstrakt
Not13:28 ætter 4 Betingelser: et · Objekt for det videnskabelige Foredrag, Een der
KK:2 i og for sig absolut, men kun · Objekt for et Andet, og saaledes uselvstændigt
KK:2 ed og Virkelighed; men i dette · Objekt for min Bevidsthed erkjender jeg ikke tillige
KK:2 t som værende Gjenstand kun · Objekt for min Bevidsthed ikke Indhold af min
NB:88 / Netop fordi Gud ikke kan være · Objekt for Msk, da Gud er Subjektet, netop derfor
Not4:36 / Hvad der nu gjelder om ethvert · Objekt gjelder naturligviis ogsaa om Objektet
Not4:38 vedet ikke længere er et · Objekt i Modsætning til et Subjekt og dette
Not4:34 et fordi den var betinget ved et · Objekt Men Kriterierne for Sandheden vil Fornuften
Not11:15 jekt bliver i det næste · Objekt o: s: v:. Dernæst henfører han til
KK:11 rholdet mellem Aabenbaringens · Objekt og det msklige Subjekt, Tilegnelsen og
KK:4 llende Individ. Denne Enhed af · Objekt og Subjekt er Lidenskab. / Det Onde viser
Not11:7 en saaledes at det er det i · Objekt omvendte Subjekt. Saaledes bevarer denne
Not1:8.b cipi. – Troen har til sit · Objekt remitti nostra peccata propter Χstum.
KK:2 hed har ikke tillige ved dette · Objekt sin Opfyldelse; men jeg veed mig meget
Not4:22 ved N. indeholder Objektet som · Objekt slet ingen Sandhed. – Ved D. kom
Not11:11 iori, saadanne som der svare et · Objekt til, i den hegelske Ph. er ethvert Forhold
Not4:37 ekt. Vel ikke som til et fremmed · Objekt, ( der er Viden); men dog til et Objekt,
KK:2 g som endelig lige overfor det · Objekt, der tillige i sig indeholder Vedligeholdelsen
Not4:39 mlig det der hidtil først var · Objekt, dernæst moralsk Verdensorden[ ,] vil
Not4:45 , at Sandhed, da den var et · Objekt, derved blev altereret i det Øieblik:
DD:85 hvorved man aldeles taber sit · Objekt, det er, naar man bærer sig ad som Ravnen,
KK:2 stantsen at være et fremmed · Objekt, en fremmed Nødvendighed og refererer
KK:11 Erkjendte, mellem Subjekt og · Objekt, er nemlig Guds Aabenbaring for Msk: betinget
NB:150 re en Sætning som simpelt · Objekt, et andet at dermed tillige skal udtrykkes
KK:11 ntitæten med sit uendelige · Objekt, fandt dette i den kirkelige Tradition,
Not4:38 rholder sig receptiv mod et · Objekt, hvor der derfor ikke længere kan være
Not4:37 ( der er Viden); men dog til et · Objekt, hvorimod det forholder sig som Subjekt.
Not4:5 . Forholdet mell. Subjekt og · Objekt, men Objektet her er Χstus. Nu kunde
Not4:10 len kom til at staae som et · Objekt, og saaledes blev det naturligviis umuligt
Not4:46 sich tilstædeværende · Objekt, og saaledes de enkelte Bevægelser tillige
Not4:45 en hvorfra faaer K og F. et · Objekt, uden at dettes Betragtning standser Handling
KK:2 Modsætningen af Subjekt og · Objekt, Vished og Sandhed til Bevidsthed. –
Not4:5 mere fjerner den sig fra sit · Objekt. / / 2det Stadium / Reformationen, som kommer
Not4:5.c bigt ved enhver Reflexion, sit · Objekt. / K. / Bibelen maa fortolkes og ethvert
Not11:7 er Identitæten af Subjekt og · Objekt. den knytter sig i historisk Henseende til
NB:88 re Msker ikke at kunne være dem · Objekt. Dog bliver her naturligviis altid en uendelig
Not11:18 ritæt end ethvert andet · Objekt. Ogsaa Planeternes iagttagne Bevægelser
Not4:37 de sig til Sandheden som til sit · Objekt. Vel ikke som til et fremmed Objekt, ( der
Not9:1 dførelsen selv) med H: t: · Objekt: providentia generalis, specialis, specialissima;
Not4:41.c sie endlich aus den gegebenen · Objekten das heraus was von Andern als wahr bezeugt
Not4:45 e. Den har det ikke her med · Objekter at gjøre ( cfr p. 235 n:) uden forsaavidt
Not4:36 / 23de Forelæsning. / Uden · Objekter kan Forstanden Intet tænke; thi dens
KK:4 t faaer for Subjektet en andre · Objekter udelukkende Bestemmelse. Da indtræder
Not4:34 i det øvrige Complex af · Objekter, det vil derfor ikke turde have Charakteren
Not4:45 har gjort gjeldende om alle · Objekter.); men da nu den uendelige Aproximation gjenem
Not4:36 af dens Begreber ( som Form) til · Objekterne ( som Materie); men ligesaalidet tænker
Not4:38 praktisk har ikke mere med · Objekterne at gjøre, ikke som om den ignorerede
Not4:31 om Erfaren tager Fornuften ud af · Objekterne det Almdl. ell. det Væsentlige. Men
Not4:36 i Abstraheren fra det Enkelte i · Objekterne eller im » Hinzutragen«
Not4:31 ell. Theorier træder til · Objekterne er Iagttagelse ell. iagttagende Viden.
Not13:17 , som Aristoteles giver i 6, 3. · Objekterne for Videnskaben ere Ting, som kun kan være
Not4:36 men ligesaalidet tænker den · Objekterne som de ere; thi ved sin Tænken har den
Not4:30 sentlige og det Uvæsentlige i · Objekterne, og kun tager det Almdl., Loven, som det
Not4:5 Tvivl om Kirken virkelig har · Objektet ( Reformation) og jo mere Kirken udvikler
Not4:21 . / Der opstaaer altsaa ved · Objektet det Spørgsmaal, om det er vist. /
Not4:11 ig » Gud«. Gjenem · Objektet ell. gjenem Subjektet, Ad den første
Not4:21 t den blot er det derved at · Objektet er af » Jeget« gjort til
Not4:4 Katholiker og Protestanter. · Objektet er det Samme ( Troes Artikler etc) men
Not4:26 undne med Objektet og Jegerne og · Objektet ere ikke forbundne ere hinanden contradictorisk
Not4:25 , der paastaaer at Jeget og · Objektet ere Sandhed en mechanisk ell. voldsom Forbindelse
KK:4 i Relationen hører op, naar · Objektet faaer for Subjektet en andre Objekter udelukkende
KK:7 ε. / v. 19. Her mangler · Objektet for εγνω, derfor tager
Not4:36 kt gjelder naturligviis ogsaa om · Objektet for den religieuse Viden – Sandheden.
KK:2 nfor hinanden. Det Absolute er · Objektet for min Bevidsthed og jeg anerkjender det
Not4:21 ens dermed. / Nu maa altsaa · Objektet først legitimere sig for Subjektet,
Not4:45 kke om denne Betragtning af · Objektet her det som K. engang for Alle har gjort
Not4:5 mell. Subjekt og Objekt, men · Objektet her er Χstus. Nu kunde man vel her
KK:2 e er kun den subjektive og til · Objektet ikke svarende Fremstilling af det christelige
Not4:27 spröde« lige overfor · Objektet ligesom assimilerer sig med Objektivitæten
Not4:26 ngerne Jegerne ere forbundne med · Objektet og Jegerne og Objektet ere ikke forbundne
Not4:21 aa nu det Spørgsmaal, om · Objektet ogsaa er vist og af dets Vished afhænger
Not4:25.1 stik som Erdmann giver p. 104. · Objektet skal blive hvad det var ɔ: eet for
Not4:22 s Side – ved N. indeholder · Objektet som Objekt slet ingen Sandhed. –
Not4:4 ene gjør Alt for at holde · Objektet udenfor Subjektet. ( Inspiration –
Not4:21 elig med Erkjendelsen af at · Objektet var lige det Modsatte af » Jeget«.
Not4:21 nsstemmelse mellem Jeget og · Objektet var ligegyldig – endelig med Erkjendelsen
Not4:25 Adskillelsen mell. » · Objektet« og » Jeget« bestandig blive
Not4:26 Jeget« og » · Objektet«, og Jeget ikke modificeret; men saa som
Not4:41 t væsentligt Forhold til · Objektet, ( hvis dybere Grund senere da maatte blive
Not4:26 Nogle Jeger ere forenede med · Objektet, andre ere adskilte derfra. / De første
Not4:4 orskjel mell. Opfattelsen af · Objektet, der ligger til Grund for Adskillelsen mell.
KK:4 da ikke længere Magten over · Objektet, men dette bliver til Magt over Subjektet.
KK:2 rmaar at holde sig ligeoverfor · Objektet, saa er dette i sin første Endelighed
AE, s. 118 et og spatierer Subjektet fra · Objektet, Tanken fra Væren. Objektivt forstaaet
Not4:21 give sig selv, og at antage · Objektet. – denne Antagen skete først uden
Not4:33 ter egne Love at bedømme · Objektet. / 2det Afsnit. / 21 Forelæsning. /
Not4:5 eier med, at Kirken ikke har · Objektet. Da nu hiin levende Communication er afbrudt
Not4:7 o ergo sum og derved at tabe · Objektet. dette Princip kan yttre sig forskjelligt
Not11:11 i den havde et Forhold til · Objektet. Hegel udelukkede Naturen af Logiken. Man
Not4:41 gtsskabsforhold bevidst med · Objektet. I dette Tilfælde er det ogsaa rigtigt
Not4:12 Væren, Tanken indeholder · Objektet. I Troen er den umidd. Identitæt af Tænken
Not1:9 xsecutio. m:H:t: Gud. m:H:t: · Objektet. providentia universalis, specialis,
Not4:17 tet og ikke er dette selv kaldes · Objektet; men dette Objekt er igjen Saligheden der
Not4:8 K. nægtede saaledes ikke · Objektet; men paastod kun at min Opfattelse deraf
Not4:21 aer deri, at der eftervises · Objektets Identitæt med » Jeget.«.
Not4:21 l befandt Sandheden sig paa · Objektets Side – Naar altsaa Jeget skulde være
Not4:22 me. Ved D. var Sandheden kun paa · Objektets Side – ved N. indeholder Objektet
Not4:21 var Visheden eet med dets ( · Objektets) Givethed, ell. naar den var noget Andet,
Not11:7 ns – hverken Subjekt- ell. · Objekt-Indifferents. Umiddelbar er Subjektet det endnu ikke
Not9:1 ivt ɔ: den enkelte Synd, · objektiv ɔ: Arvesynd, Eenheden. subjektiv. det
NB25:50 gave at forkynde Χstd. · objektiv – – naturligviis der er jo
NB15:8 re beskedent, ydmygt, at være · objektiv – i det Mindste er det det Nemmeste.
NB10:196 nemt nok paa den Maade at blive · objektiv – i Tilfælde hvor man jo er objektiv;
Not10:9 Lære. subjektiv – · objektiv – universell. / Kiøbenhavn. /
AE, s. 48 er umuligt at finde en saadan · objektiv Afgjørelse i Forhold til historiske
EE:92 deels forsaavidt Χstd. er en · objektiv Akt, der realiserer sig i Verden, deels
Not5:23 rlig Akt af Msk., den er en · objektiv Akt, thi Gudsbevidstheden er netop immanent
AE, s. 34 atur, thi Menigheden bliver jo · objektiv alene ved at see paa Præsterne, og imødeseer
BA t daarligt Exemplar. / § 1 / / · Objektiv Angest / Naar vi bruge det Udtryk: objektiv
BA s, da falder Modsætningen af en · objektiv Angest bort, da viser Angest sig netop
BA titativt forskjellig fra hiin. Ved · objektiv Angest derimod forstaae vi Reflexen af
BA gere at minde om, at Distinctionen · objektiv Angest ligger i Adskillelsen fra subjektiv
BA Angest / Naar vi bruge det Udtryk: · objektiv Angest, saa kunde man derved nærmest
BA, s. 315 synden progressivt. / § 1. · Objektiv Angest. / § 2. Subjektiv Angest. /
BA, s. 362 relse har jeg betegnet som · objektiv Angest. / Hvad her menes kan jeg antyde
BA, s. 363 n kan man vel med Rette kalde · objektiv Angest. Den frembragtes ikke af Skabningen,
AE, s. 193 r Veien svinger af, er der en · objektiv Approximerens Vei, ved f. Ex. at betragte
AE, s. 122 er Afgjørelsen bort ved en · objektiv Behandling, hvori der i al Evighed ingen
AE, s. 556 kyet som Egoist, der han ikke · objektiv bekymrer sig om Christendommen for Andres
AE, s. 119 tivitet ( hvilket atter er en · objektiv Bestemmelse og ikke betegner noget existerende
BOA, s. 276 isteligt forstaaet er den en · objektiv Bestemmelse, et qvalitativt Paradox, der
NB15:93 pænder Alt af i rolig, i · objektiv Betragtning – og saa bliver Frihed
EE:50 mtrædelse ikke havde nogen · objektiv Betydning for Gud ikke var en immanent
Not4:11 x frakjendte disse Ideer al · objektiv Betydning, og Realitæt. – /
AE, s. 178 derligheden. Men ved at blive · objektiv bliver man ikke gal. Maaskee maatte jeg
Not4:12 for ikke tillægges nogen · objektiv Charakter; ligesaa denne sædelige Bevidsthed.
AE, s. 525 dligere etsteds blev sagt, en · objektiv Christen er netop en Hedning. /
AE, s. 48 Categorie, og Den, som har en · objektiv Christendom og intet Andet, han er eo ipso
AE, s. 255 angt nærmere end en saadan · objektiv Christenhed, hvor Christus er bleven Ja
NB24:154 jektiv Lære – saa · objektiv den ikke angaaer noget eneste Msk, ikke
NB:65 de, som man paatager sig, at blive · objektiv er at gjøre sig let ved at kaste Byrderne
AE, s. 204 meren, thi i at blive aldeles · objektiv er han forhindret ved at existere. Christendommen
Not9:1 bestemte Zweck er an sich og · objektiv er tilstæde. / Den christelige Lære
AE, s. 186 , hvorimod det at ville blive · objektiv er Usandheden. Uendelighedens Lidenskab
Not11:17 rm, men dog prætenderer · objektiv Erkjendelse. Alt dette har den rene Rationalisme
DS, s. 162 det, eller som han siger, i en · objektiv Erkjenden – kald paa ham, og Du skal
NB24:154 Hyklerie. Thi hvad vil en · objektiv Existents-Lære sige? Skal det være
Not4:6 lige at medens Sandheden var blot · objektiv for Apostlene, var, saa at sige, palpabel,
NB26:9 og derfor vil den ingen saakaldet · objektiv Forkyndelse have, men en Forkyndelse: i
NB26:9 de. – Tag nu Exempler paa · objektiv Forkyndelse. En Dandsebodvært skriver
NB29:81 af paa den. / Medens da i en vis · objektiv Forstand Χstd. forkyndes som objektiv
Not4:17 e det Foregaaende var Religion i · objektiv Forstand og den ubefangne Tro bliver saaledes
Not11:14 en Mulighed. Det skeer ved · objektiv Frembringelse, real Produktion ɔ: Kunst.,
AE, note vilde vel endeligen en godmodig · objektiv Fyr, et systematisk Stykke Karl forbarme
AE, s. 509 eten, medens man ved at blive · objektiv giver Afkald derpaa, der, skjøndt tilhørende
AE, s. 555 En for lidt, og ved at blive · objektiv have vi Alle faaet Udsigter til at blive
KK:11 af Incarnationens Faktum er i · objektiv Henseende, det samme er Gjenfødelsen
AE, s. 555 man i vor Tid villet være · objektiv i Forhold til Christendommen; den Lidenskab,
NB17:91 : at kunne være saaledes · objektiv i Forhold til det Religieuse. Om Løverdagen
AE, s. 68 denshistorisk, videnskabelig, · objektiv i Forhold til det Religiøse hartad er
G, s. 51 draget sig selv til kun at have · objektiv Idee-Interesse for Mennesker, men ogsaa
AE, s. 61 ulerende at gjøre sig selv · objektiv let, men Den, der i Lidenskab er uendeligt
NB31:48 k Politie-Opdagelse. / En saadan · objektiv Lidenskab er en uhyre Hjælp. Hvis fE
AE, s. 49 es Enhver, der ikke er bleven · objektiv lyksaliggjort og har aflagt Lidenskab som
NB29:81 orstand Χstd. forkyndes som · objektiv Lære – er der paa Grund af den
NB24:100 derledes. Χstd. er en · objektiv Lære – førend jeg indlader
DS, s. 219 t blev ( den sande Alvor!) en · objektiv Lære – og saa et Rige af denne
NB24:154 n er trang« til en · objektiv Lære – saa objektiv den ikke angaaer
NB24:154 dkomst. Det Sludder med en · objektiv Lære er Hyklerie. Thi hvad vil en objektiv
TS, s. 70 er det intet Speil – en · objektiv Lære kan ikke kaldes et Speil; det er
TS, s. 63 ligt Noget ( det Objektive, en · objektiv Lære o. d.), til hvilket jeg –
TS, s. 70 saa umuligt at speile sig i en · objektiv Lære som at speile sig i en Muur. Og
DS, s. 185 at sige, Christendommen er en · objektiv Lære, det er ligegyldigt, hvorledes
DS, note ssoren svarer Christendommen som · objektiv Lære, Doctrin. / Denne Anmærkning
DS, s. 241 ren svarer Christendommen som · objektiv Lære, Doctrin. Den Opfattelse af Christendom
NB24:113.b nderlighed, der er hverken en · objektiv Lære, ei heller paatager jeg mig at
NB24:110 forandret til blot Lære, en · objektiv Lære, og det er Χstd. ikke. /
NB24:127 / Man gjør Χstd. til en · objektiv Lære; det Objektive er Hovedsagen: derved
Not4:27 anden ( b) ved den Mangel paa al · objektiv Maalestok. – / Men ligesom Mystiken
NB26:9 n Indbildning at Χstd. er en · objektiv Meddelelse, istedetfor den er en Efterfølgelse,
NB7:102 og rigtigt forstaaet subjektiv, · objektiv mod Andre og subjektiv mod sig selv. I
NB2:57 ak Opgaven er just at være · objektiv mod sig selv og subjektiv mod alle Andre.
BOA, s. 273 ten, saaledes som Elskov qua · objektiv Noget er en Illusion og Forelskelsen er
AE, note ens fixe Idee er netop et Slags · objektiv Noget, og Afsindighedens Modsigelse netop
AE, s. 177 objektive Stræben ikke er · objektiv nok, i sit Maximum vil den føre til
NB21:88 eg var blot subjektiv, ikke · objektiv o: s: v: – og nu beraabe de samme
AE, s. 519 s spiller udenfor, da den som · objektiv og abstrakt er ligegyldig mod Bestemmelsen
EE2, s. 74 de nu synes baade en høist · objektiv og en høist naturlig Grund. Det var
NB10:196 sig selv vigtig ved at være · objektiv og have den objektive Dom i Sammenligning
AE, s. 254 e lutter Sinkerie. Man bliver · objektiv og objektiv, jo tidligere jo bedre, man
AE, note det langt mageligere at være · objektiv og overtroisk, og broutende deraf, og proklamerende
KK:11 Den gudd: Aabenbaring har kun · objektiv og positiv Tilværelse i den theokratiske
NB7:102 ade bliver man rigtigt forstaaet · objektiv og rigtigt forstaaet subjektiv, objektiv
BA t Subjektive. Distinctionen mellem · objektiv og subjektiv Angest hører derfor hjemme
EE1, s. 294 tand, med sand æsthetisk, · objektiv Overlegenhed over ham selv og over Situationen.
NB33:23 ke kan fuldkomme hvad han i · objektiv Overlegenhed over sig selv har forstaaet
AE, s. 183 han Gud ikke i Kraft af nogen · objektiv Overveielse, men i Kraft af Inderlighedens
AE, s. 555 kkende til hinanden. At blive · objektiv paa den Maade er altid et Tilbageskridt,
NB:79 d? Dersom En vil sidde rolig, · objektiv paa sit Studerekammer og speculere: hvorledes
EE:152 den msklige Erkjendelsen har dog · objektiv Realitæt og Antropomorphismen ( i den
KK:11 rfor ikke blot subjektiv; men · objektiv Realitæt. / / § 7. / Hedenskabet,
LA, s. 98 Ingen mere som taler, men en · objektiv Reflexion afsætter efterhaanden et atmosphærisk
AE, s. 494 e: at man skal frygte Gud. En · objektiv Religieus i den objektive Menneskemasse
NB36:10 r mislig den er denne Tale om en · objektiv sand Χstds Forkyndelse. / Min Opgave:
AE, s. 179 g antaget og almindelig agtet · objektiv Sandhed haaber at bevise, at han ikke er
Not10:8 dette er Tilfælde med al · objektiv Sandhed naar den gaaer ind i den subjektive
AE, s. 178 t er aldeles sandt og især · objektiv sandt hvad han siger. Jeg skal tillade
AE, s. 520 Speculationen som abstrakt og · objektiv seer aldeles bort fra det at existere og
AE, s. 57 netop derfor har den et Slags · objektiv Side, som gjør, at en Erfaring paa anden
AE, s. 173 aturligviis ikke er) blot var · objektiv sikker paa min Medicins Tjenlighed, og
AE, s. 178 Existents, det at existere og · objektiv Sikkerhed kan ikke tænkes sammen), den
AE eel Side af Overveielsen. En saadan · objektiv Sjelstilstand er, hvis ikke Modsætningen
AE, s. 534 se, eftertragter det at blive · objektiv som det Høieste, hvorved man ophører
Papir 373:3 henrette Mange, at han, · objektiv som han er bleven, ikke kan forstaae den
AE, s. 56 en ( hvis han ikke er ligesaa · objektiv som hiin Embedsmands Kone) vil altsaa betragte
AE, s. 197 , nei, det er for lidt for en · objektiv Speculant. Altsaa over den objektive Tro.
NB31:48 blev udskjeldet havde en saadan · objektiv Sprog-Lidenskab, at det der beskjeftigede
AE, s. 134 delige Substants; man bliver · objektiv storagtig, og vil, skjøndt existerende,
AE, note r en theocentrisk speculativ og · objektiv Tidsalder er det formodentligen altfor
AE, s. 178 ikke synes overflødig i en · objektiv Tidsalder. Inderlighedens Udebliven er
AE, s. 59 peculant bliver han netop for · objektiv til at bekymre sig om sin evige Salighed.
AE, s. 34 et ikke til; man er bleven for · objektiv til at have en evig Salighed; thi denne
AE, s. 56 ulanten derimod er bleven for · objektiv til at tale om sig selv, han siger derfor
NB34:34 han Dig ved at forholde sig · objektiv til Dig. Og i den Forstand kan man sige,
NB33:23 gheder. Men at forholde sig · objektiv til sin egen Subjektivitet det er Opgaven.
NB33:23 hvorfor det at forholde sig · objektiv til sin egen Subjektivitet ogsaa er et
AE, s. 192 p Subjektiviteten); jo mindre · objektiv Tilforladelighed, jo dybere er den mulige
AE, s. 192 Risico, jo mere Tro; jo mere · objektiv Tilforladelighed, jo mindre Inderlighed
Not10:8 ngler Sandhed. Dette er den · objektiv Trang. Fordærvelsen viser sig som Liden,
JC, s. 45 om en objektiv Tvivl; thi en · objektiv Tvivl er ikke Tvivl men Overveielse. Den
JC, s. 45 Spilfægteri at tale om en · objektiv Tvivl; thi en objektiv Tvivl er ikke Tvivl
JC, s. 57 t er et Ordspil at tale om en · objektiv Tvivl; thi lad Idealiteten og Realiteten
JC, s. 57 ogen meente ved en saa kaldet · objektiv Tænkning at overvinde Tvivlen, var dette
EE:73 krivelig Glæde ved at opgive al · objektiv Tænkning, og ret at udtømme mig i
JC, s. 57 n er en høiere Form end al · objektiv Tænkning; thi den forudsætter denne,
Papir 366:2 n Abnormitet med denne bliven · objektiv uden en dertil svarende bliven subjektiv,
AE for Tankernes Rigtighed ( thi saa · objektiv var den stakkels Logerende ikke, at han
AE, s. 68 ende og de docerende. Jo mere · objektiv Verden bliver og Subjektiviteterne, desto
FF:128 r et Jeg og en tredie Person ( en · objektiv Verden en Tilværelse) idet nemlig det
AE, s. 229 entlige Forskjellighed fra al · objektiv Viden, idet Subjektiviteten selv bliver
Not4:3 e Rationalisme. nægter al · objektiv Viden. Kritik der reinen Vernunft. /
NB13:50 ll. Christendommen Gjenstand for · objektiv Viden? Jo hvorfor ikke? Det Objektive er
DS, note pherende Docenter foredrages som · objektiv Videnskab, eller naar, bestandigt lærdere
AE, s. 254 ndommen. Man bliver objektiv, · objektiv vil man betragte – at Guden korsfæstes,
AE, s. 254 jektive. Man bliver objektiv, · objektiv vil man betragte Christendommen, der foreløbigen
AE, s. 188 tøden fra, er endnu mindre · objektiv Vished, da der kun er Vished om, at det
KK:2 n mell. subjektiv Tænken og · objektiv Væren. Erkjendelsen bliver blot Selverkjendelse.
IC, s. 228 nd i Gjenstanden ( jeg bliver · objektiv), men jeg gaaer ud af eller bort fra mig
JJ:344 nkende, og bliver tilsidst saa · objektiv, at den tænker ligesom hiin Portskriver,
JJ:432 kket for at han blev sig selv saa · objektiv, at han tør tale om sin egen Undergang,
NB10:196 e sig ind, at hans Dom var · objektiv, at jeg dømte anderledes, var Forfængelighed.
AE, note skee erindre: naar Sagen bliver · objektiv, bliver der intet Spørgsmaal om en evig
AE, s. 34 p den man opgiver for at blive · objektiv, den man lader sig franarre af Objektiviteten.
AE, s. 58 en speculative Betragtning er · objektiv, derved, at Subjektet bliver comisk. Han
AE, s. 38 ? / Jo mere Betragteren bliver · objektiv, desto mindre bygger han en evig Salighed
Not4:6 er ikke blot subjectiv; men ogsaa · objektiv, ell. i det dogmatiske Sprog: der er ikke
Papir 367 idens Meddelelse, der, som · objektiv, ene reflecterer paa » Gjenstanden«,
AE, s. 68 er et Forsøg paa at blive · objektiv, er det første Skridt til at faae Stemmefleerheden
Papir 371:1 t Meddelelsen her bliver · objektiv, er Sandheden blevet Usandhed. Til Personligheden
AE, s. 48 lstrækkeligen anpriset som · objektiv, et Ord, der i vor Tid er en Æreserklæring,
Not15:4.n jo blind, hans Dom altsaa ikke · objektiv, han seer maaskee Yndigheder og Differentser,
AE, s. 48 t der hvor man skulde være · objektiv, i den strænge Videnskab, der er man
AE, s. 42 fordi man bliver mere og mere · objektiv, ikke de afgjørende Slutninger bag Øret
AE, s. 30 Deres Betragtning vil være · objektiv, interesseløs. Hvad Subjektets Forhold
AE, s. 254 kerie. Man bliver objektiv og · objektiv, jo tidligere jo bedre, man lader haant
AE, s. 123 lære, at Veien er at blive · objektiv, medens Christendommen lærer, at Veien
NB24:100 ring, Du skal ikke være · objektiv, men subjektiv; vover Du at tvivle –
AE, s. 58 en speculative Betragtning er · objektiv, nægtes ikke, tvertimod vil jeg blot
AE, s. 254 af Christendommen. Man bliver · objektiv, objektiv vil man betragte – at Guden
AE, s. 254 f DHrr. Objektive. Man bliver · objektiv, objektiv vil man betragte Christendommen,
Not9:1 subjektive Tanke om det Onde · objektiv, og derved indrømmer det en Magt over
AE, s. 204 orholde sig? Spekulationen er · objektiv, og objektivt er der ingen Sandhed for en
IC selv, Meddeleren, til Ingen, reent · objektiv, og saa uafbrudt at sætte qvalitative
AE, note , der ikke formaaede at være · objektiv, og saa vilde vel endeligen en godmodig
AE, s. 60 me bort fra sig selv og blive · objektiv, og saaledes forsvinde for sig selv og blive
NB24:100 god Leilighed til at blive · objektiv, og til at forandre baade Χstd. og
AE, s. 123 ikke gjøre andet end blive · objektiv, saa kommer han aldrig til at due. Dette
BOA, s. 260 ds, at være ude, at blive · objektiv, saa man intet afgjørende Indtryk faaer
AE e har ladet sig narre til at blive · objektiv, til overmenneskeligt at blive Speculationen.
NB10:142 Synden er at være · objektiv, udadvendt istedetfor indadvendt. /
AE, s. 48 Sag. At nu Kirke-Theorien er · objektiv, vil jeg ikke nægte, tvertimod vise det
AE, s. 92 rd med at ville blive reen · objektiv. / 3. Hvad der under dette og det følgende
AE, s. 257 der ikke formaaede at være · objektiv. / At Subjektiviteten, Inderligheden er
TS, s. 65 Prædiken der ogsaa selv er · objektiv. / Da siger Propheten til ham: Du est Manden.
AE, s. 534 egynder han jo ogsaa at blive · objektiv. / I Tider, da man i Mandens modne Alder,
DS, s. 192 ien for, at Din Forkyndelse er · objektiv. / Ja, i Sandhed, man vil saa gjerne ( og
NB19:6 æftiger ikke Martensen, han er · objektiv. / Martensen. / / I » Dogmatiske
NB21:88 tilbøilig til at være · objektiv. / Vistnok troer han, at den hele Passus
NB12:99.a ælde det, at blive sig selv · objektiv. Det Særlige og Ualmindelige er den næsten
NB25:98 e Bestemmelse: Lære. Alt blev · objektiv. Dette er Χstds Theorie. /
AE, s. 190 heden, men f. Ex. vil være · objektiv. Her derimod er Subjektiviteten, idet den
AE, s. 90 t kan abstrahere fra og blive · objektiv. Hvor langt eller hvor kort han er henne,
AE, s. 57 ltagelse, hvis Iagttageren er · objektiv. I Forhold til al Erkjenden, hvor det gjelder
AE, s. 123 g mere, og blive mere og mere · objektiv. Man seer let heraf, hvad denne Veiledning
AE, s. 254 Lidelse, det vil man være · objektiv. Men saa hjælper man med lange systematiske
AE, s. 39 etragteren, rolig, thi han var · objektiv. O, Du ikke for Intet prisede Objektivitet,
NB29:61 sten« præker saa · objektiv. Og da han har fuldt op at bestille med
NB10:68 rates. Men nu skulde Alt være · objektiv. Og naar En maieutisk brugte sin Person
AE, s. 509 giver Afkald paa ved at blive · objektiv. Skyld-Bevidsthedens Totalitet er det meest
NB24:154 kynderen, nei det er reent · objektiv. Uendelige Sludder! / » Gud har udvalgt
BOA, s. 260 ang da han var Hegelianer og · Objektiv. Verdslig forstaaet laae den forlorne Søns
Not10:9 d paa det, hvori han bliver · objektiv.« Hegel. – / Seer man i alt Sligt kun
AE, s. 57 et for Iagttageren at være · objektiv; men dersom Christendommen væsentligen
AE, s. 555 a er det Tilbagegang at blive · objektiv; og selv Den, der fortabes i Lidenskab,
NB10:196 i Tilfælde hvor man jo er · objektiv; thi han er jo ikke den Paagjældende.
AE, s. 524 idsfindigste Jurist og for en · Objektiv? Dog vilde vel den Elskende og den for sin