S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB30:115 at forkynde objektivt det · Objektive » at det er en skide Verden, at
NB14:57 men det andet det er den · objektive Χstd! O, I Gavtyve! eller rettere
Oi8, s. 349 ed Hjælp af det lovprisede · Objektive – holde sig udenfor, langt borte
SFV Meddelelsen, blot om hvad, om det · Objektive – hvad er i vore Tider en Forfatter?
Oi5, s. 245 e, lært at begjere ene det · Objektive – nu fordrer man, at Lærerens
Papir 289 st subjektive og det meest · objektive ( Troen kan saaledes aldrig emancipere
Papir 499 hristus vil netop ikke have det · Objektive / Derfor hans idelige Støden an mod
JJ:312 e Mening og af Philosopherne: den · objektive Aand / blandt alle glimrende Synder er
NB2:166 ordi han og Hans vil være den · objektive Aand. / Til en Fredags-Prædiken. /
Not9:1 sin Sandhed i den almdl. og · objektive Aand. Den subjektive Aand har sin nærmeste
NB2:166 , at tilsidst Sjouerne blive den · objektive Aand. Dette synes saa fE Heiberg ikke om,
BA, s. 365 gest nu tvende Analogier, den · objektive Angest i Naturen, og den subjektive Angest
KK:11 ents i Endeligheden eller den · objektive Anskuelse af Forsoningsideen. 3) Ideen
AE, s. 122 er den afgjørende, og den · objektive Antagelse ( sit venia verbo) Hedenskab
AE og dog ere vi jo Christne, og det · Objektive antages at gjøre os til Christne, det
AE, s. 193 orhold til det Absurde er den · objektive Approximeren, der er som den Comedie Misforstaaelse
SLV, s. 453 edrageren, men Bedraget, det · objektive Bedrag, den rene Negation. Kun i en Tid,
JC, s. 42 om Philosophiens absolute og · objektive Begyndelse den maatte overlades til dem,
JC, s. 41 bet af den absolute Aand; den · objektive Begyndelse er den absolut ubestemte Værens
Papir 483 bte, var det ikke just denne · objektive Beroligelse Χstus kom for at tage
Papir 483 rne i at berolige sig ved ( den · objektive Beroligelse) at de vare omskaarne, Abrahams
BOA, s. 273 isten, det vedligeholder sin · objektive Bestaaen udenfor alle Troende, medens det
BOA, s. 273 e, bliver sig bevidst at den · objektive Bestemmelse af det Christelige ikke er
NB3:45 r noget Andet, er det i selve den · objektive Bestemmelse af det moderne Prædikeforedrag
BOA, s. 272 iber ved et Aands-Bedrag den · objektive Bestemmelse: at have haft en Aabenbaring.
AE, s. 333 Papismen ikke Objektivitet og · objektive Bestemmelser og det Objektive, det Objektive,
DD:132 og alene begrundede i Ideens · objektive Bestemmelser. – / d. 21 Aug 38. /
AE, s. 29 istendommens Sandhed / For den · objektive Betragtning er Christendommen en res in
AE, s. 38 pproximations-Gjenstand. / Den · objektive Betragtning har derimod sin Bestaaen fra
AE, note imation. / Herved er tillige den · objektive Betragtning reduceret in absurdum og Subjektiviteten
NB21:88 han saa anstillede nok saa · objektive Betragtninger, der bliver dog et Subjektivt
NB22:134 var ikke Læren, og ikke det · Objektive der overvandt Verden, men det var Martyrernes
NB22:134 skee den objektive Lære, det · Objektive der seierrigt gjennemtrængte hele Verden?
AE, s. 180 ten bliver det Sidste, og det · Objektive det Forsvindende. Her glemmes nu intet
NB32:131 ive. Og det Objektive, det · Objektive det skjuler dog altid over det Subjektive.
NB10:196 at være objektiv og have den · objektive Dom i Sammenligning med mig, som blot var
AE, s. 69 ttige enhver Samtidig til den · objektive Dom om En, at man ikke formaaer at følge
Not4:9 edes man skal opfatte om som · objektive ell. subjektive, det sidste gjorde K. /
NB26:9 iv for Øie. Det hykkelske · Objektive er at tage hans Ord. / Et andet Exempel.
NB15:8 blive de saa at raabe paa, at det · Objektive er det Høieste, det Subjektive det Ufuldkomne.
NB24:127 d. til en objektiv Lære; det · Objektive er Hovedsagen: derved unddrager man sig
NB13:50 ktiv Viden? Jo hvorfor ikke? Det · Objektive er hvad han siger, han den Myndige. Men
DS, s. 182 ør nutildags: Læren, det · Objektive er jo Hovedsagen, om det tillige er mit
NB24:97 tendommen er netop ikke det · Objektive er lige det Modsatte er just det Subjektive.
BOA, s. 274 ing af det Subjektive og det · Objektive er Mag: A. hildet i den Formening at have
Not4:40 æten af det Subjektive og det · Objektive er noget Fuldendt. Men nu har det viist
NB32:52 r. Og ved Hjælp af dette · Objektive er saa paa den nemmeste og priisbilligste
AE, s. 55 en Christen.» See, saa · objektive ere vi blevne, at selv en Embedsmands Kone
Not14:1 er umuligt, at der af den · objektive Fleerhed kan opstaae en Eenhed. /
G, s. 62 de, blive vred, men denne tause · objektive Fordømmelse! / Nei! Nei! Nei! jeg kunde
Papir 463 atter et Exempel paa: den · objektive Forkyndelse af Χstd. / fornemlig /
NB26:34 maa blive Spørgsmaal om, den · objektive Forkyndelse, at den er Charakteerløshed:
Not10:8 Side, Tilegnelsen. Uden den · objektive Fors. vilde Bevidstheden ikke være i
AE, s. 193 Det Absurde er netop ved det · objektive Frastød Troens Kraftmaaler i Inderlighed.
NB30:29 dt Personlighed ind i denne · objektive Gavtyvestreeg eller denne Gavtyvestreeg
AE, s. 183 dens uendelige Lidenskab. Den · Objektive generes ikke af saadanne dialektiske Vanskeligheder
NB24:97 Entreprise o: D:) kan dette · Objektive godt være tjent med, at En mod disse
AE, s. 46 hører hjemme, men hvad den · objektive Grundtvig ikke antager) blive en Indledningsvidenskab
AE, s. 177 ogsaa, og netop dette er dens · objektive Gyldighed, thi Interessen er, ligesom Afgjørelsen,
AE, s. 152 saavel som det Objektive, den · Objektive har for sig, han der gaaer videre og gaaer
AE, s. 107 et Logiske ved at være det · Objektive har over al Tænkning, limiteres igjen
AE, s. 91 ende. Kun Systematikere og de · Objektive have ophørt at være Mennesker og
NB12:180.a ve og Objektive, at det meest · objektive Himmeriges-Rige at det sammenlignes med
LP, s. 22 erisk Virtuositæt betingede · objektive Holdning, saa glædelig, at om end deres
AE, s. 333 Objektive, det Objektive, det · Objektive i Overflod? Hvad manglede den? Tilegnelse,
NB32:134 ar slet ikke en Væren af det · Objektive i sig; thi Alt hvad der har en saadan Objektivitet
AE, s. 148 den er vel endogsaa den meest · Objektive i sit stille Sind deri enig med det her
NB14:57 t opblæste dogmatiske og · objektive Indbildskhed, der ved at gaae videre, afskaffer
AE, s. 157 m selv. Naar der tales om det · Objektive kan man bedre controllere; naar f. Ex.
Not4:45 ikke har Tid dertil. / Det · Objektive kommer jo bagefter cfr. p. 244. n: og 245
AE, s. 522 Høieste har han Forskerens · objektive Lidenskab, men han er ikke i subjektiv
AE, s. 57 ge Elskere. Sæt altsaa den · objektive Ligegyldighed aldeles intet kan faae at
Not11:11 de Tanken til Naturen, den · objektive Logik havde derfor den ( Hegel kalder jo
BOA, s. 251 ulair Fremstilling af Hegels · objektive Logik. At være au fait med den Verdens-Anskuelse,
Papir 453 vi ere – ved at have den · objektive Lære – mere eller mindre beroligede
NB25:8 en Usling og tager Læren, den · objektive Lære ( det Subjektive det at lide, det
Papir 460 at ville foredrage dem den · objektive Lære , menende at dette var Χstds
Papir 460.g n sig at holdes uden for) den · objektive Lære / og tillige ikke forskylder at
Papir 460 Χstd. objektivt, den · objektive Lære til den sande christelige Alvor,
NB22:134 et. / Eller var det maaskee den · objektive Lære, det Objektive der seierrigt gjennemtrængte
NB22:134 1 D. p. 192. / / / » Den · objektive Lære, det Objektive« /
NB22:134 det Objektive« / / Den · objektive Lære, det Objektive, det raabes der
Papir 460.d et Objektive til Alvoren, den · objektive Lære, istedetfor at det sande Christelige
AE, s. 122 rien og Systemet, hvilke, som · objektive Magter, ere incommensurable for det Christelige.
NB10:196 errighed og Piat. Men hiin · objektive Mand, han bildte sig ind, at hans Dom var
AE, s. 494 . En objektiv Religieus i den · objektive Menneskemasse frygter ikke Gud; i Tordenen
Not11:7 endentalen Idealismus, hvori den · objektive Methode gjøres gjeldende. Seyns Subjekt
NB2:57 er ere subjektive mod sig selv og · objektive mod alle Andre, rædsomt objektive stundom
KK:11 ikke har befriet sig fra den · objektive Naturmagt, deels endnu er fængslet i
NB22:134 ge Nonsens, nei Sligt lader det · Objektive nok være, det kommer ikke af Stedet.
KK:2 s-Ideen til Indhold over i den · objektive Nødvendighed af Gud-Msket, og det kommer
KK:2 kommer kun an paa, ud af denne · objektive Nødvendighed selv nærmere at bestemme
AE, s. 182 re Vei-Forskjellen mellem den · objektive og den subjektive Reflexion, vise den subjektive
JJ:469 vesindethed, der ad to Veie ( den · objektive og den subjektive) vil naae paa eengang
NB31:114 erfølgelse: de forblive · objektive og docere det. Ja, og hvad endnu værre
AE, s. 555 der Alle ved at ville være · objektive og gaae videre vare ifærd med at opgive
AE, s. 147 endingen nævnes ikke i vor · objektive og liberale Tid, der har altfor travlt
NB24:127 r Embedsstilling o: D: til det · Objektive og sikkrer sig igjen derved, at Ens Personlighed
NB15:13 tænker Ingen paa i vore · objektive og travle Tider. Deraf denne usalige Forkyndelse
AE, s. 524 , IV., V. passim. – Den · objektive Opfattelse af Christendommen forskylder
AE, s. 551 første Deel afhandlede den · objektive Opfattelse af det at blive eller være
Not4:5 jektive Princip, hvorved det · Objektive oversættes i den concrete Bevidsthed
AE, s. 193 roen, men ved Hjælp af den · objektive Overveielse og Approximeren vil han sikkre
Not4:12 est Subjektive og det meest · Objektive paa eengang, det er mig selv, det er det
NB7:102 ted har bemærket. De ere · objektive paa urette Sted, thi selv tillade de sig
Not10:9 jenstand. Han troer paa den · objektive Personalitæt, først i Reflexionen
Not11:15 hederne, som mod hine mere · objektive Philosophers Svulst, der var, som Plutarch
JC, s. 45 tning i den absolute og den · objektive Philosophie gjorde det. Denne Sætning
NB31:48 ig er blandt Andet den lykkelige · objektive Politie-Lidenskab jeg har, at jeg ganske
AE, s. 13 19 / / Første Deel / / Det · objektive Problem om Christendommens Sandhed /
AE, s. 27 roblem. / Første Deel / Det · objektive Problem om Christendommens Sandhed /
AE, s. 26 den uendelige Lidenskab. / Det · objektive Problem vilde da være: om Christendommens
AE, s. 26 jeg først fremsætte det · objektive Problem, og vise hvorledes dette behandles.
NB16:32 t Onde beroer, er jo sammes · objektive Qvalitæt, ikke Mskets subjektive Forhold
DD:144 d. 17 Sept. / Christi Forsonings · objektive Realitæt ogsaa uafhængig af den sig
Not4:12 r Egenskab af Gud har ingen · objektive Realitæt, jeg tænker mig ham blot
AE, s. 176 viser tvende Forhold. For den · objektive Reflexion bliver Sandheden et Objektivt,
AE, s. 177 relsen, Subjektiviteten. Den · objektive Reflexions Vei fører nu til abstrakt
AE, s. 177 tuerer det at existere. / Den · objektive Reflexions Vei gjør Subjektet til det
BOA, s. 263 ger, aandelig forstaaet, den · objektive Religieusitets » Lader stør
AE, s. 124 være Subjektivitet. / Den · objektive Retning ( der vil gjøre Enhver til Betragter
AE, s. 125 nde nittende Aarhundrede: den · objektive Retning er Veien og Sandheden. Lad os imidlertid
AE, s. 119 d ethiske Categorier mod hiin · objektive Retning gjør man Uret, og rammer ikke,
AE, s. 124 det skal være vist, at den · objektive Retning hen til at blive Betragter er i
AE, s. 119 øre Uret ved at kalde hiin · objektive Retning ugudelig, pantheistisk Selvforgudelse,
AE, s. 125 Tvivlsmaal med Hensyn til den · objektive Retning. Ligesom Smulerne gjorde opmærksom
AE, s. 125 ndledningsbetragtning til den · objektive Retning: hvad Ethiken maatte dømme,
NB7:98 re, og han kan imponeres. Men den · objektive Ro, paa den anden Side den Bravour og Tillidsfuldhed
NB24:115 Msket. Saa gjør man det · Objektive saa vigtigt, Sacramentet o: D: men vel
AE, s. 30 , da antages, at naar blot det · objektive Sande er tilveiebragt, saa er det en smal
AE, s. 285 viteten er Sandheden, thi den · objektive Sandhed er for en Existerende ligesom Abstraktionens
AE, s. 178 er da om, at Du ved Din Tales · objektive Sandhed fuldelig overbeviser ethvert Menneske
AE lv) han griber den slet ikke, dens · objektive Sandhed griber han saa objektivt, at han
AE, s. 178 ebliven er ogsaa Galskab. Den · objektive Sandhed som saadan afgjør ingenlunde,
AE, s. 44 rbeviist om, at naar blot den · objektive Sandhed staaer fast, saa er Subjektet fix
AE, s. 185 Sandhed end i hele Systemets · objektive Sandhed, der coqueterer med Tidens Fordringer
AE, s. 177 Subjektet gaaer Veien til den · objektive Sandhed, og medens Subjektet og Subjektiviteten
AE, s. 209 ligt Stort for Øie som den · objektive Sandhed, saa kan man sagtens slaae en Streg
AE, s. 209 t har at gjøre: saa er den · objektive Sandheds Approximeren sindbilledligt udtrykt
EE:164 n af Observationens subjektive og · objektive Side, saaledes som det altid lyder i det
AE s at gjøre os til Christne, det · Objektive som vi nu først skal ret lære at
AE, note enneske blev Speculationen, den · objektive Speculation og den rene Væren. Et Menneske
NB:79 nd, ell. i den ligegyldige og · objektive Spekulations Forstand? Dersom En vil sidde
AE, s. 337 derfor ikke forvexles med det · objektive Spørgsmaal om Christendommens Sandhed,
AE, s. 177 e jo kun et Tegn paa, at hans · objektive Stræben ikke er objektiv nok, i sit
NB2:57 ektive mod alle Andre, rædsomt · objektive stundom – ak Opgaven er just at være
AE, s. 29 l denne Sandhed. Langt fra det · objektive Subjekt være en saadan Ubeskedenhed,
AE, s. 39 rd o. s. v. / Den beskedne, · objektive Subjektivitet holder sig med applauderet
AE, s. 39 En Betragter ( og dette er den · objektive Subjektivitet) har paa intet Punkt nogen
AE dsætning gaaer det bedre med de · objektive Theorier. Vi ere Alle Christne. Bibeltheorien
AE, s. 257 d at være kjendt paa i vor · objektive Tid, at være den Eneste, der ikke formaaede
AE, s. 187 være vanskeligt nok i vor · objektive Tid. » Men at gaae videre end Socrates,
AE, note es prækes der sjeldent i vor · objektive Tid. Man præker om Troen, om Troens
AE, s. 75 t Ingen mærker det i disse · objektive Tider, da slige yderlige Conseqventser
Papir 460.d sk. Ms Χstds F gjort det · Objektive til Alvoren, den objektive Lære, istedetfor
KK:7 aldte ham tillive, ligesom den · objektive Tilbydelse af Naaden fra Msk. Side kun
AE, s. 43 Kirken nu være det sikkre · objektive Tilhold. Nærmere bestemmet er det igjen
KK:2 a staaer den Aandens udviklede · objektive Tilvær, som denne af det foregaaende
NB29:77 kke er sandt, thi selv dens · objektive Tilværen er langtfra ikke nøiagtigt
AE, s. 134 rer Individet og hvad hiin · objektive Tingenes Orden, som er Verdenshistoriens
AE, s. 197 g Helvede i Frelsens Tid. Den · objektive Tro, det er jo som var Christendommen ogsaa
AE, s. 197 iv Speculant. Altsaa over den · objektive Tro. Hvad vil det sige, den objektive Tro?
AE, s. 197 e Tro. Hvad vil det sige, den · objektive Tro? Det vil sige en Sum af Læresætninger.
JJ:344 er det til sit Instrument. / den · objektive Tænkning bryder sig slet ikke om den
AE, s. 76 ingen Discipel at have. / Den · objektive Tænkning er aldeles ligegyldig mod Subjektiviteten
AE, s. 76 aae, den lader sig ramse. Den · objektive Tænkning er derfor blot opmærksom
AE, note itet. Overalt derimod, hvor den · objektive Tænkning er i sin Ret, er dens ligefremme
AE ddelelsens Dialektik. / Medens den · objektive Tænkning er ligegyldig ved det tænkende
AE, s. 76 dtagerens Misforstaaelse. Den · objektive Tænkning er ligesom de fleste Mennesker
AE, s. 79 n almindelige Meddelelse, den · objektive Tænkning har ingen Hemmeligheder, først
AE, s. 118 stemmelse med sig selv. Denne · objektive Tænkning har intet Forhold til den existerende
AE, s. 92 nchhausen kan blive. At den · objektive Tænkning har sin Realitet, nægtes
AE, s. 74 mellem den subjektive og den · objektive Tænkning maa ogsaa yttre sig i Meddelelsens
AE bjektet og ingen Anden. Medens den · objektive Tænkning sætter Alt i Resultat, og
AE, note ler om det Religieuse, hvor den · objektive Tænkning, naar den skal være det
SLV, s. 102 Ingen faae, hvad der er det · objektive Udtryk, som Tilværelsen giver den subjektive
AE, s. 187 ektive Uvished, at jeg, i den · objektive Uvished er » paa de 70,000 Favne
AE egnelse og Inderlighed. Tro er den · objektive Uvished med det Absurdes Frastød, fastholdt
AE, s. 192 er til, da fastholdt han den · objektive Uvished med Inderlighedens hele Lidenskab,
AE, s. 186 di Inderligheden omfatter den · objektive Uvished med Uendelighedens hele Lidenskab.
AE, s. 192 et. Paradoxet støder i den · objektive Uvished og Uvidenheden fra i den Existerendes
AE, s. 445 lute Tilbedelse, der hvor den · objektive Uvished stemmer imod for at pine Troens
AE, s. 187 se paa, at jeg fastholder den · objektive Uvished, at jeg, i den objektive Uvished
AE, s. 188 videnhed er Udtrykket for den · objektive Uvished, den Existerendes Inderlighed er
AE, s. 187 Kraftmaaler. Paradoxet er den · objektive Uvished, der er Udtrykket for Inderlighedens
AE, s. 192 et anderledes, istedetfor den · objektive Uvished, er her Visheden om at det objektivt
AE, s. 186 n Definition paa Sandhed: den · objektive Uvished, fastholdt i den meest lidens
AE, s. 293 ikke sensu strictissimo]: den · objektive Uvished, fordi nemlig det opløsende
AE, s. 186 mma summarum heraf bliver den · objektive Uvished, men netop derfor er Inderligheden
AE, s. 187 ns uendelige Lidenskab og den · objektive Uvished. Kan jeg objektivt gribe Gud, saa
AE, s. 178 gger i Subjektiviteten. / Den · objektive Vei mener imidlertid at have en Sikkerhed,
AE, s. 183 xisterende, der vælger den · objektive Vei, gaaer nu ind i hele den approximerende
AE, s. 184 ingen er denne, at medens den · objektive Viden gaaer i Mag frem af Approximationens
AE, s. 181 som sin Forudsætning. Den · objektive Viden kan vel have det Tilværende til
AE, s. 204 er der ingen Sandhed, thi den · objektive Viden om Christendommens Sandhed eller
AE, s. 186 Subjektiviteten), bliver den · objektive Viden sat i Bero. Objektivt har han da
AE, s. 186 hvor Veien svinger af fra den · objektive Viden, seer det ud som var dermed den uendelige
AE, s. 59 i sig) ind i den ligegyldige · objektive Viden. Simpel dialektisk forstaaet forholder
DS, s. 243 christeligt, er det netop den · objektive Videnskab, der Intet mindre end tynger
DS, s. 243 : Du er med Tyngden af al Din · objektive Videnskab, Dine Folianter og Systemer,
AE, s. 551 en Dannede, Retningen mod det · Objektive vil i den Dannede gjøre idelig Modstand
NB29:77 stdommens, om man saa vil, · objektive Væren-til, den er en Væren-til som
AE, s. 39 r paa ikke at tabe den som den · Objektive! Det skulde da være, at denne Objektivitet
NB22:134 Den objektive Lære, det · Objektive« / / Den objektive Lære, det Objektive,
Papir 483 r det ikke just denne Art ( den · objektive) Beroligelse, som Christus ubetinget vilde
DS, s. 254 g Tvivlen og Vrøvlet ( det · Objektive) sat over i det Subjektive, hvor den hører
AE, s. 333 ften der Sacramente ( det · Objektive), denn sie lernen immerdar, und kommen doch
TS, s. 65 er med dette Upersonlige ( det · Objektive), en Lære, en Historie, Videnskab o. D.,
Papir 368:1 de ganske tilbage. ( Det · Objektive). / Her forudsættes en Sands hos Modtageren,
AE, s. 190 es skulde være hen til det · Objektive, at Begyndelsen blot ligger endnu dybere
NB12:180.a Eenheden af det Subjektive og · Objektive, at det meest objektive Himmeriges-Rige
Oi8, s. 349 og formodentlig stolte af det · Objektive, da det Subjektive er Sygelighed, Affectation
NB31:114 r de ere ikke Msk! – · Objektive, de docere det. Og saaledes ogsaa i Forhold
AE, s. 522 olut identificere sig med det · Objektive, deels, at alt Historisk, idet det skal
AE, s. 152 nkende fuldt saavel som det · Objektive, den Objektive har for sig, han der gaaer
NB22:134 ren længst behandlet som det · Objektive, det at være Subjekt afskaffet, hvad
NB29:15 ligviis op til » det · Objektive, det høieste Alvor« o: s: v:
NB32:131 til det Objektive. Og det · Objektive, det Objektive det skjuler dog altid over
AE, s. 333 mmelser og det Objektive, det · Objektive, det Objektive i Overflod? Hvad manglede
AE, s. 333 objektive Bestemmelser og det · Objektive, det Objektive, det Objektive i Overflod?
NB22:134 / / Den objektive Lære, det · Objektive, det raabes der paa, og lades haant om Subjektiviteten.
NB24:131 Χstd., sat det over i det · Objektive, det Videnskabelige, gjort Differentser
NB24:127 ge og det Upersonlige, det · Objektive, det, om man saa vil, paa Embedsvegne. Dersom
TS, s. 63 til et upersonligt Noget ( det · Objektive, en objektiv Lære o. d.), til hvilket
NB13:61 Sag, og sætter Alt over i det · Objektive, gjør det til det Ny at her er en ny
AE, s. 123 ekter og arbeide paa at blive · objektive, hvilket lykkes mange Mennesker bestialsk
IC, s. 95 Bestaaende paa at være det · Objektive, høiere end enhver Enkelt, Subjektiviteten.
NB23:109 e, der er blevet drevet: at det · Objektive, Læren, Sagen det er Alt – Subjektet
NB23:171 e moderne Hyklerie med det · Objektive, med Læren, med Sagen o: s: v:, der reent
AE, s. 38 etragterne) blive mere og mere · objektive, mindre og mindre uendeligt lidenskabeligt
BOA, s. 189 foregaaer en Forandring i det · Objektive, og det er denne den Kaldede skal meddele,
NB13:76 for at Læren skal være det · Objektive, og saa skal mit jeg personligt tilegne
Oi10, s. 399 angt Større, spiller den · Objektive, saa hans Liv udtrykker lige det Modsatte,
NB28:14 jælder selv i Forhold til det · Objektive, Sacramenterne og Ordet. / Tag Nadveren.
BOA, s. 272 r han det Subjektive med det · Objektive, sin subjektive forandrede Tilstand med
NB31:49 re den sande Χstd, den · objektive, sunde Lære. / Paa første Haand –
AE, s. 254 ke tillod de Døde at blive · objektive, thi de stode op af Gravene: hvad der altsaa
Papir 460.g ve ved Aands-Forhold) / ( den · objektive, thi han betingede sig et vist Honorar og
Papir 559 er Lov at slippe ind i det · Objektive, unddrage, skjule sin Personlighed. Nei,
LA, s. 98 edaase. Yttringerne blive saa · objektive, Yttringernes Omfang saa Alt omfattende,
Not4:4 m Forhold mell. det Subjektive og · Objektive. – det er Spørgsmaalet om Sandheden
NB28:12 rste Sted eller forlænds; det · Objektive. / / Altsaa vi almdl. Msker have ikke et
NB30:29 denne Gavtyvestreeg med det · Objektive. / At leve af at Christus blev korsfæstet.
NB23:109 stus have standset ham. / Det · Objektive. / Det er dette frygtelige Hyklerie, der
AE, s. 495 færde for at realisere det · Objektive. / Om vor Tid er usædeligere end andre
AE, note narret Individerne til at blive · objektive. Den positive hegelske Sandhed er ligesaa
NB24:97 ) saa ogsaa vil tjene dette · Objektive. Deri er slet ingen Selvmodsigelse. /
Not11:21 selv betragtende sig selv · objektive. Det er det ubetingede Fornuft-Begreb og
BOA, s. 273 tet af det Subjektive og det · Objektive. Elskov er Forelskelsen, Forelskelsens Primitivitet
AE, s. 254 tragtes nu objektivt af DHrr. · Objektive. Man bliver objektiv, objektiv vil man betragte
NB11:165 aa godt som det saa kaldte · Objektive. Mon Lessing ikke selv var af den Mening,
NB32:131 g bliver i Forhold til det · Objektive. Og det Objektive, det Objektive det skjuler
AE, s. 34 el, de blive Alle mere og mere · objektive. Subjektets personlige, uendelige Interesserethed
NB29:2 Det at have Sag – det · Objektive: Hyklerie / / Det er faldet mig paa, om
AE, s. 44 træben til Maalet, mod det · Objektive; den socratiske Hemmelighed, der, hvis Christendommen
BOA, s. 273 mellem det Subjektive og det · Objektive; om det Christelige kommer ind i nok saa
EE:39 d træder i Skyggen for en langt · objektivere Bevidsthed, hvor Tilværelsen faaer en
KK:2 vortes Skeet. Denne anskuelige · Objektiveren i Historiens Maade er kun den subjektive
JJ:387 sk. i Almdl. ( denne lyriske · Objektiveren) saaledes har Abstraktionen ogsaa noget
KK:11 r sit Væsens evige Sandhed · objektiverer sig for Msket i Religionen ɔ: at han
KK:11 ilegnelse af Forsoningen, der · objektiveres i den rel: Cultus. Idet den religionsphilosophiske
NB28:24 r saa fra Videnskabens, det · Objektives høiere Standpunkt seer tilbage paa Socrates
AE, s. 59 nei, det Comiske ligger i det · Objektives Misforhold. / Er Speculanten tillige Troende
AE ethvert Menneskes Lod, undtagen de · Objektives, der have den rene Væren at være i),
NB24:127 vde lydt: han er skyldig. / / / · Objektivitet – Hyklerie. / / Man gjør Χstd.
NB10:178 Nei, med den meest uchristelige · Objektivitet anseer man Sligt for Galskab! Gud i Himlene,
AE, s. 36 m, tvertimod taber man i denne · Objektivitet den uendelige personlige i Lidenskab Interesserethed,
NB18:34 denne lille Historie. Denne · Objektivitet der ikke skjender i Forhold til som man
NB15:71 erede Subjektivitet – · Objektivitet er det Frelsende. / Dette er nu længst
AE, s. 524 an just ingen Compliment, thi · Objektivitet er ikke en Elskendes Æreskrands. Dersom
AE, s. 59 misk, thi Speculationen i sin · Objektivitet er netop aldeles ligegyldig mod hans og
NB33:23 iske Frembringelse, med den · Objektivitet forholder han sig til sin egen Subjektivitet.
Not4:21 saa følger at den blotte · Objektivitet ikke er Sandheden endnu; men at den blot
SLV, s. 220 et vel, mig hjælper denne · Objektivitet ikke, den skal det heller ikke; jeg føler
BOA, s. 256 a den abstrakte Tænknings · Objektivitet kom til sig selv, thi al Religieusitet
NB32:134 thi Alt hvad der har en saadan · Objektivitet kommer derved dog ind i Relativiteterne.
NB11:42 emand, / / paa Grund af den · Objektivitet med hvilken han samtræffer med andre
NB25:101 ngere taale denne uforskammede · Objektivitet med hvilken man vil spille Trediemand,
AE, s. 39 et skulde da være, at denne · Objektivitet og Beskedenhed var paa urette Sted, at
NB15:8 ene var fortabt i den christelige · Objektivitet og ganske glemte sig selv, medens man dybsindigt
BOA, s. 256 l den abstrakte Tænknings · Objektivitet og Interesseløshed maa han siges at
AE, s. 333 e Luther. Havde Papismen ikke · Objektivitet og objektive Bestemmelser og det Objektive,
NB16:32 et er Følgen af al denne · Objektivitet ogsaa i Forhold til Læren om Synden,
NB14:32 r: ikke dækket af en Læres · Objektivitet om den Troende i Almdl. hvad han gjør,
NB15:8 først begynde, naar denne hele · Objektivitet skal existentielt omsættes i den Enkeltes
NB33:23 , han forholder sig med den · Objektivitet som en sand Digter vilde forholde sig til
NB10:68 lige omvendt. Dette vil sige, en · Objektivitet som er i en tilsvarende Subjektivitet dette
IC, s. 100 e, Magt og Indflydelse, denne · Objektivitet som Pharisæerne og de Skriftkloge vel
NB14:32 dækket ved en Embedsstillings · Objektivitet udenvidere at sætte sit personlige Guds-Forhold
NB:122 frem. Man har under Skin af · Objektivitet villet aldeles offre Individualiteterne.
NB15:71 n Helbredelsen ved » · Objektivitet« er ikke et Haar bedre. /
TS, s. 66 enne lovpriste Upersonlighed ( · Objektivitet) er hverken mere eller mindre end Samvittighedsløshed.
TS, s. 66 hed! Thi denne Upersonlighed ( · Objektivitet) i Forhold til Guds Ord, den falder det
TS, s. 66 vare saa megen Upersonlighed ( · Objektivitet), at han kan leve hen og lade som Intet,
NB26:33.a ersonlighed – upersonlig · Objektivitet, / eller er dog ikke et Fornuft-Giftermaal
TS, s. 66 a prisede, Upersonlighed eller · Objektivitet, bruger Myndigheden og siger: Du est Manden.
NB:70 es hele Sjælstilstand. Den · Objektivitet, den Interesseløshed med hvilken en Physiolog
AE, s. 57 ldkomne Illusion, det Skin af · Objektivitet, der bliver tilbage; og nu gjelder det,
AE, s. 178 abstrakte Form. Og dog er den · Objektivitet, der er bleven til, subjektivt seet, i sit
NB15:71 ng. Nei, det hele Begreb af · Objektivitet, der er blevet gjort til det Frelsende,
AE, s. 255 ordres for at docere, til den · Objektivitet, der er Docenternes Standpunkt. Maaskee
NB25:101 bestandig at møde denne · Objektivitet, der paa den lumpneste Maade blodsuger,
AE, s. 39 . O, Du ikke for Intet prisede · Objektivitet, Du formaaer Alt, ikke den meest Troende
NB32:26 der skal vælte den græske · Objektivitet, en ideell Ueensartethed. /
AE, s. 118 e Subjekt slipper ind i denne · Objektivitet, hvor Subjektivitet er den rene abstrakte
EE2, s. 165 den storhjertede, heltemodige · Objektivitet, hvormed mange Tænkere tænke paa Alles
BI, s. 77 aushed fremstiller i sin hele · Objektivitet, idet hans Øie aabnedes for den umiddelbare
NB12:99.a ige er den næsten idylliske · Objektivitet, idyllisk at forvexle sig med en lille Blomst
AE, s. 98 ns Akt i Forhold til Spinozas · Objektivitet, ikke Overgangen fra det Evige til det Historiske.
NB8:70 ! Det er i Grunden frygteligt den · Objektivitet, med hvilken de Fleste ere vidende om, ja
NB13:76 mit personlige. Overalt Lære, · Objektivitet, og overalt forhindres det, at man skulde
EE1, s. 150 g Sandhed, men der er dog en · Objektivitet, som bærer det Hele. Philoktets Reflexion
NB11:179 Omvendte af al den moderne · Objektivitet. / Min ell. et Mskes Udvikling gaaer saaledes
EE1, s. 150 dog endnu en høi Grad af · Objektivitet. Den græske Helt hviler i sin Skjæbne,
AE, s. 79 øbe skjørnende sammen i · Objektivitet. Dette er Objektivitetens Afskedsord til
NB13:76 ivelleret trykkes tilbage bag en · Objektivitet. Jeg skal ikke have Lov til at sige: jeg
BA, s. 442 nderlighed, som den abstrakte · Objektivitet. Naar man taler in abstracto derom, da kan
LA, s. 98 ktion mellem Subjektivitet og · Objektivitet. Som abstrakt Tænkning er Raisonnementet
BA, s. 356 mmelse tabte sig i Passiarens · Objektivitet: Rebekka, er det mig, som taler? /
AE, s. 122 esterer Christendommen mod al · Objektivitet; den vil, at Subjektet uendeligt skal bekymre
AE, s. 309 gheden, Interesseløsheden, · Objektiviteten – Handlingen Subjektiviteten. Men
AE, s. 107 ra Tilværelse, men kun har · Objektiviteten – ikke Objektiviteten og det Hypothetiske
NB21:88 hexet ind i Endeligheden og · Objektiviteten – om han end gjør Talen nok saa
AE, s. 195 jektiviteten er Sandheden, at · Objektiviteten blot støder fra, endog i Kraft af det
BA, s. 440 mer. I Overtroen indrømmes · Objektiviteten en Magt ligesom Medusas Hoved til at forstene
AE, s. 177 re til den Modsigelse, at kun · Objektiviteten er blevet til, og Subjektiviteten gaaet
NB10:68 tilling i Udviklingen. Man troer · Objektiviteten er høiere end Subjektiviteten det er
AE, s. 190 te Retning, nemlig hen til at · Objektiviteten er Sandheden. Speculationen bestemmer Subjektiviteten
AE, s. 49 men han bliver comisk, fordi · Objektiviteten er ueensartet dermed. Skal det Historiske
NB13:76 : saaledes har man skudt overalt · Objektiviteten forstyrrende mell. Gud og Virkeligheden,
AE, s. 187 hematisk Sætning f. Ex. er · Objektiviteten given, men derfor er dens Sandhed ogsaa
AE, s. 107 r Objektiviteten – ikke · Objektiviteten og det Hypothetiske som Eenheden og Modsigelsen,
AE, s. 187 tiviteten er Sandheden, da jo · Objektiviteten støder fra, og Objektivitetens Frastød
NB14:123 rtjenstligt – derfor skal · Objektiviteten sættes. / Godt. For at tvinge Subjektiviteten
AE, s. 180 gesom i det Foregaaende, naar · Objektiviteten var bragt frem, Subjektiviteten var forsvundet,
AE, s. 334 dog komme til Sandheden, hvis · Objektiviteten var Sandheden. Lad det saa ti Gange være
Not9:1 komer det frem betinget ved · Objektiviteten ved Opdragelse og Underviisning, Spontaneitæten
AE, s. 186 dtryk for Modsætningen til · Objektiviteten, en Erindring fra hiint Veiskille, og dette
AE, s. 60 ei, opgive og tabe sig selv i · Objektiviteten, forsvinde for sig selv. Ueensartetheden
AE, s. 310 r ogsaa Interesseløsheden, · Objektiviteten, ifærd med at forstyrres, fordi Virkeligheden
Brev 288 ubjektiviteten – til · Objektiviteten, man stiger! o: s: v: o: s: v:. /
AE, s. 68 gjennem- og udarbeidet sig af · Objektiviteten, saa vil al Raaben paa en anden Individualitet
AE, s. 190 jektiviteten negativt hen til · Objektiviteten. Den anden Bestemmelse forhindrer sig selv
NB14:121 Maximum viist at være igjen · Objektiviteten. Og dette er da en Vending af Subjektivitets-Principet,
AE, s. 34 den man lader sig franarre af · Objektiviteten. Ved Hjælp af Præsterne, der engang
AE, s. 79 mmen i Objektivitet. Dette er · Objektivitetens Afskedsord til Subjektiviteten. /
NB:122 re muligt at faae alle disse · Objektivitetens Blendværker bort som Publikum o: s:
NB7:102 ges Indadvendthed, men blot · Objektivitetens Bortvendthed. / / Omvendt forholder det
Not4:34 hed, der har Almindelighedens og · Objektivitetens Charakter. – / Betræffende det
AE, s. 39 den paa intet Punkt. Dette er · Objektivitetens Falsum og Mediationens Betydning som Gjennemgang
AE, s. 187 ektiviteten støder fra, og · Objektivitetens Frastød eller Udtrykket for Objektivitetens
AE, s. 187 rastød eller Udtrykket for · Objektivitetens Frastød er Inderlighedens Spændstighed
AE, s. 494 e, forplante sig gjennem alle · Objektivitetens Instantser: paa den Maade har man i de
AE, s. 192 gest og med denne Smerte, med · Objektivitetens uhyre Risico – at troe. Men uden
AE, s. 196 en i at vildledes til at gaae · Objektivitetens Vei, har forkyndt sig at være Paradoxet.
AE, s. 68 at gjennemtrænge, hvilken · Objektivitetens Vægt han maa afkaste, hvilken uendelig
NB31:151 se ligger i overalt at anbringe · Objektiviteter, dette er Slægtens Kategories Interesse.
NB31:114 itet, afstumpede, sløve · Objektiviteter, Exemplarer. Lige overfor hvad der ubetinget
AE, s. 178 ubjektiviteten, den abstrakte · Objektivitets abstrakte Form. Og dog er den Objektivitet,
Papir 510 re Embedsmand er at skyde en · Objektivitæt ( at det er » paa Embedsvegne«)
Not4:9 ell. ved at nægte al · Objektivitæt ( Fichte). / / Fornuft. /
KK:3 illede. – / Forsoningens · Objektivitæt benægtes a) fordi det strider mod Begrebet
DD:208 træde frem. / v. S. denne · Objektivitæt bortdestilleredes imidlertid ganske i den
EE:37 lderen derimod har Lyriken en heel · Objektivitæt for sig, det er ikke Individet, det er
KK:3 Guddommelighed og Forsoningens · Objektivitæt Forløsningsværket sin religieuse
EE:37.b op et Exempel paa den anførte · Objektivitæt som det egl. Folkelige altid beholder,
KK:4 us en i sig saa selvstændig · Objektivitæt, at Subjektets Gjenemgang gjenem dens Bestemmelser
KK:11 det Absolute i dets uendelige · Objektivitæt, hvorimod Rel: er Gudsideens uendeligt subjektive
KK:11 rende i Rel: i sin uendelige · Objektivitæt, kunde han ikke vides af Mskt, da vilde
KK:11 til Kirkens ydre phænomene · Objektivitæt, medens den i Prot: væsentlig aabenbarer
KK:4 vitæt deels fra Forstandens · Objektivitæt, og som faldt i den største Strid med
Not4:38 og der gives for den ingen · Objektivitæt, uden forsaavidt det skal være en frembragt.
KK:4 erlig / 3die Epoke den ideelle · Objektivitæt. / Den græske K. holder i sin Cultus
KK:4 mer derfor ikke til nogen reen · Objektivitæt. Den taaler ingen udskaarne, udhugne eller
KK:4 vikler Anskuelsen til virkelig · Objektivitæt. Erindringen om den hell. Historie slaaer
KK:4 er at sætte sig selv over i · Objektivitæt. I den romerske Kirke er Anskuelsen Principet,
Not10:9 e det subjektiv Hellige til · Objektivitæt. Martyriet. I Menigheden træder den Enkelte
KK:4 m sig selv, saa tilfredstiller · Objektivitæten endnu ikke, og Cultus vender sig tilbage
Not4:27 ligesom assimilerer sig med · Objektivitæten og indgaae en organisk Forbindelse med
KK:2 ætningen trænger igjenem · Objektivitæten, beviser dens Transcendentss Energie og
Not4:27 orholde sig udelukkende til · Objektivitæten, fordi denne er bleven dets egen immanente
KK:11 t uendeligt Modsætnings og · Objektivitæts-Forhold, hvilket i sin største Dybde er udtalt
NB27:10 and og Næringsdrivende altsaa · objektivt Χstd – at gjøre derefter
Papir 500 Embede. Han bliver – · objektivt – Embedsmand, han sikkres en bestemt
NB32:52 / Ved Daaben er man – · objektivt – Guds Folk, og det ovenikjøbet
Papir 460 g for Satan ikke gjøres · objektivt – skal anbringe det sande Χstlige,
NB24:97 s. / Overalt hvor der er et · Objektivt ( et Lands Regjering fE, en Doctrin, en
AE, s. 185 sig efter Privat-Docenter. / · Objektivt accentueres: hvad der siges; subjektivt:
AE, s. 254 subjektive, det betragtes nu · objektivt af DHrr. Objektive. Man bliver objektiv,
AE, s. 43 . / Som Bibelen før skulde · objektivt afgjøre, hvad der er det Christelige
NB33:41 ed. / Forsaavidt har Kampen · objektivt aldeles ingen Realitet for Gud; og heri
EE1, s. 357 staaer sin Kjærlighed saa · objektivt anskuende, at han end ikke nærmer sig
NB2:192 . Lad saa Andre finde det stort: · objektivt at betænke at Gud elsker saadan Alle;
NB32:52 Alt beregnet paa, i en Fart · objektivt at blive beroliget i Forhold til det med
AE, s. 524 se og Vildledelse, at man ved · objektivt at faae at vide hvad Christendom er ( saaledes
Papir 474 , gjør Carriere o: s: v: ved · objektivt at foredrage nogle Lærdomme af det N.
Papir 478 sin eminente Klogskab for · objektivt at parere enhver Berøring, for at fjerne
AE, s. 555 nskab, hvis Gjenstand man vil · objektivt behandle. Det er i Almindelighed saa, at
AE, s. 523 irkelighed med Tanken, han er · objektivt beskjæftiget med dette Arbeide, og i
AE, s. 552 den sidste den subjektive. / · Objektivt bestemmer man det at blive eller at være
AE, s. 187 r Sandheden, saa er Sandheden · objektivt bestemmet Paradoxet; og det at objektivt
AE, s. 58 den lader sig slet ikke · objektivt betragte som saadant, thi den er kun i
Not4:23 objektivt Indhold, fordi det er · objektivt bliver forkastet. Det Standpunkt, hvor
AE, s. 123 bjektiviteten forbeholdt, thi · objektivt bliver man det ikke. – Og nu Præsterne!
AE, s. 124 eden netop i Subjektiviteten, · objektivt bliver man ikke from. See, Elskov er en
Papir 371:2 Alt istedetfor at blive · objektivt bliver personligt, saa begynder Sinkeriet.
AE a gjelder det om, at der slet ikke · objektivt bliver Spor af nogen Sag, thi i samme Øieblik
NB11:93 Overbeviisning at hans Handling · objektivt bliver Synd. Men forresten lægger Paulus
NB30:115 kulde være, at forkynde · objektivt det Objektive » at det er en skide
NB33:32 Christelige. / At sige det · objektivt dette er atter et Forsøg i Retning af
AE, s. 184 d en Afgud. / Naar En forsker · objektivt efter Udødeligheden, en Anden sætter
NB11:165 go kan der hverken strides · objektivt ell. anonymt derimod. Jeg skal være
IC, s. 61 d han siger er der slet intet · Objektivt eller Positivt; for saavidt behøver
NB13:61 er en Forfatter, at det ikke er · objektivt en Sag, men at det er en Sag, som en Enkelt
AE, s. 112 selv, medens det er omvendt; · objektivt er den ikke til at standse, og naar den
AE, s. 122 hed, hvis den overhovedet er, · objektivt er den slet ikke. Om den kun er i et eneste
NB29:77 iagtigt Χstd. / Altsaa · objektivt er den til. Hvad der derimod ikke er til
AE, s. 123 er netop Subjektiviteten, og · objektivt er denne slet ikke til. / Paa en underlig
AE, s. 210 at vadske sine Hænder, thi · objektivt er der ingen Afgjørelse, medens den
AE, s. 204 Spekulationen er objektiv, og · objektivt er der ingen Sandhed for en Existerende,
AE, s. 199 kee har dette sin Grund i, at · objektivt er der ingen Sandhed for existerende Væsener,
AE, s. 204 edens evige Afgjørelse. Og · objektivt er der ingen Sandhed, thi den objektive
AE, s. 525 nd i Evighedens Bevidsthed. / · Objektivt er det slet ikke mere vanskeligt at faae
NB24:97 er med et Objektivt, thi et · Objektivt er uigjennemsigtigt, og allehaande Comerce
Papir 483 at berolige Mskene derved at de · objektivt ere rettroende, er det ikke just denne
Oi8, s. 348 som bygge Propheternes Grave, · objektivt foredrage deres Lære, gjøre –
NB27:35 De, der lade som Ingenting, · objektivt foredrage det Sande, men lade som Ingenting
NB26:114 Christendom i Christenhed. / / · Objektivt foredrages Χstd., objektivt høres
NB29:61 000 Præster, som – · objektivt forkynde Χsti Lære. Objektivt!
AE, s. 38 t interesserede Subjektivitet. · Objektivt forstaaer da Betragteren ( han være
AE, s. 29 ar Troen. Sandhed kan saaledes · objektivt forstaaet betyde: 1) den historiske Sandhed,
AE, s. 39 ulationen altid klog bagefter. · Objektivt forstaaet er der overalt Resultat nok,
AE, s. 118 bjektet, Tanken fra Væren. · Objektivt forstaaet er Tænken den rene Tænken,
AE, s. 157 mt udsiger. Udsagnet selv kan · objektivt forstaaet være ligefrem, men Manden
AE, s. 161 vent, systematisk abstraherer · objektivt fra den: Gud veed, hvad saa Udødelighed
AE, s. 197 for Paradoxet for at støde · objektivt fra, at den kan være for den Existerende
NB25:101 t ville være Professor deri, · objektivt fremstille – istedetfor at lide med.
NB15:13 lse af Χstd – og · objektivt ganske rigtigt – af Msker, der egl.
AE, s. 177 er Ikke-Tilværelse bliver, · objektivt ganske rigtigt, uendelig ligegyldig, ganske
AE, s. 187 en objektive Uvished. Kan jeg · objektivt gribe Gud, saa troer jeg ikke, men netop
AE, s. 186 n objektive Viden sat i Bero. · Objektivt har han da kun Uvisheden, men netop dette
AE, s. 525 ar det ikke saa fornødent) · objektivt have at vide, hvad det egentlige Christelige
AE ere Christne, men nu skal vi reent · objektivt have det sikkret, hvad det Christelige
BOA, s. 206 agligen maa dog de 4 Bøger · objektivt have en dybere Hensigt, jeg tænker mig
NB17:30 me ud i den? / Antaget ( som det · objektivt hedder) at Χstd. er en Lære, altsaa
AE, s. 337 ørgende vil sætte dette · objektivt hen for sig og lade det indtil videre staae
NB26:114 bjektivt foredrages Χstd., · objektivt høres den: saaledes oversvæver Χstdommen
AE, s. 29 eller det er ikke i Troen, men · objektivt i Betragtningen, og saaledes heller ei
Not10:9 et Absolute bliver sig selv · objektivt i et Modbillede, som tillige er det Selv.
NB18:34 bliver afficeret, men reent · objektivt i Forhold til som Skjend behøves. /
NB32:134 Subjektivitet, men har et · Objektivt i sin Verden, saa er han underlagt den
NB33:23 ktivitet. / Han har ikke et · Objektivt i sin Væren, som jeg andetsteds har
AE et at blive og at være Christen · objektivt ikke ved Lærens Hvad, ei heller subjektivt
Papir 483 adigt bruger en Samaritan ( den · objektivt Ikke-Rettroende) som den Priselige i Sammenligning
Not4:23 ikke Andet end deri, at ethvert · objektivt Indhold, fordi det er objektivt bliver
AE, s. 77 eden er Inderligheden; der er · objektivt ingen Sandhed; men Tilegnelsen er Sandheden;
NB31:158 ogskab har udfundet om man ikke · objektivt kan docere Χstd, have Χstd, være
AE, s. 180 opdrevet Alt for at Individet · objektivt kan komme ud over sig selv; men dette lader
AE, s. 525 des at vide, at ( jeg jo godt · objektivt kan nøies med Kundskaben) jeg subjektivt
AE, s. 112 il man antage, at Reflexionen · objektivt kan standse sig selv, medens det er omvendt;
AE, s. 160 sig slet ikke besvare, fordi · objektivt lader der sig ikke spørge om Udødeligheden,
AE, s. 255 subjektivt med Lidenskab ( og · objektivt lader der sig kun existere i Distraction),
AE, s. 337 rste Deel af dette Skrift. · Objektivt lader der sig vel spørge om hvad Christendom
AE, s. 69 religieuse Mod, uden at dette · objektivt lader sig afgjøre. Om nu Lessing har
BOA, s. 259 n er, at en Aabenbaring ikke · objektivt lader sig tænke, men er et Art sjeleligt
AE, s. 495 Nødvendighed, og da atter · objektivt lader sit eget Jeg skimle som et Fnug paa
AE, s. 160 ektivt maa gjøre sig selv. · Objektivt lader Spørgsmaalet sig slet ikke besvare,
AE, s. 60 s Forhold til Christendommen. · Objektivt lod Christendommen sig ikke iagttage, netop
NB32:52 det er et Objektivt, og et · Objektivt maa enhver Alvorlig føle Trang til –
NB16:84.a men Du beskæftiger Dig ikke · objektivt med den Elskedes Brev, at det Sted fE kan
Not4:6 vil søge Sandheden i gjenem et · objektivt Medium; men i sig selv ved en uendelig
NB33:23 nten et objektivt Noget, et · objektivt Møbel som skal være et Msk, eller
IC deleren er Nul, intet Menneske, et · objektivt Noget – dog maaskee en behændig
BOA, s. 273 jektet, er et tilsyneladende · objektivt Noget som dog er Subjektiviteten, saaledes
NB33:23 aaer man eet af to enten et · objektivt Noget, et objektivt Møbel som skal være
IC ære Ingen, en Fraværende, et · objektivt Noget, intet personligt Menneske. Naar
TS, s. 70 en Lære, et upersonligt, et · objektivt Noget, saa er det intet Speil – en
AE, s. 91 ske, at blive en Bog eller et · objektivt Noget, som kun en Münchhausen kan blive.
TS, s. 69 forgjorte, et upersonligt, et · objektivt Noget. Det skal, naar Du læser Guds
TS, s. 66 d ( og forud fandt han – · objektivt nok! – Intet i Veien, ikke Samvittigheden
Oi8, s. 349 gjøre – formodentlig · objektivt og formodentlig stolte af det Objektive,
AE, s. 32 ei til Christendommen, som man · objektivt og videnskabeligt har villet anlægge,
AE, s. 523 til, som beskjæftiger ham · objektivt og videnskabeligt. Dersom det antages,
AE, s. 209 er. Havde Pilatus ikke spurgt · objektivt om, hvad Sandhed er, saa havde han aldrig
NB11:158 – det taler Samtiden selv · objektivt om. / Der ligger en besynderlig Art Foragt
AE, s. 143 e han maaskee see at faae det · objektivt paa § og geläufigt paa Ramse, for
AE, s. 182 om Sandheden, reflekteres der · objektivt paa Sandheden som en Gjenstand, til hvilken
AE, s. 184 an henstiller Spørgsmaalet · objektivt problematisk: dersom der er en Udødelighed.
AE, s. 182 som Exempel Guds Erkjendelse. · Objektivt reflekteres der paa, at det er den sande
Papir 483 ammenligning med Jøden ( den · objektivt Rettroende)? / Ja, dersom Talen blot var
AE, s. 186 ørelse, og saaledes er det · objektivt rigtigt, at Forskjellen mellem Godt og
NB29:13 at En maaskee anbringer et · objektivt Sandere – og saa tillader Efterabelse.
AE, s. 187 estemmet Paradoxet; og det at · objektivt Sandheden er Paradoxet, viser netop, at
NB26:9 n værd. Ja ganske sandt, · objektivt sandt, men uhyre usandt at Paulus siger
NB33:23 ikke ubetinget, fuldkomment · objektivt see sig selv, og kunde han det, kan han
AE, s. 186 er Subjektiviteten Sandheden. · Objektivt seet er der ingen uendelig Afgjørelse,
AE, s. 192 ed, er her Visheden om at det · objektivt seet er det Absurde, og dette Absurde fastholdt
AE, s. 186 g hvor det er, lader sig ikke · objektivt sige, da det netop er Subjektiviteten),
NB33:32 kammede Paastand: at man jo · objektivt siger det Christelige. / At sige det objektivt
AE, s. 48 igere Generation trygt ɔ: · objektivt skulde kunne trænge sig ind i Christendommen
Not11:14 viser sig paa samme Maade · objektivt som det er i Kunst, og subjektiv som i
TS, s. 66 rdende Stemme, nu klinger det · objektivt som Kattun! Og man forholder sig upersonligt
AE, s. 186 dsagte i selve sin Existents. · Objektivt spørges der blot om Tankebestemmelserne,
AE, s. 182 r dettes Erkjenden / Naar der · objektivt spørges om Sandheden, reflekteres der
AE, s. 81 et angaaer derfor et fingeret · objektivt Subjekt, og at forvexle sig selv med et
AE, s. 184 et indbildt Jeg-Jeg), der ene · objektivt søger den sande Gud og Guds-Forestillingens
AE i Retning af at blive subjektiv / · Objektivt taler man bestandigt kun om Sagen, subjektivt
BOA, s. 260 i Selvbekymring; de leve for · objektivt til at fornemme noget Saadant, og høre
AE, s. 122 age, at denne Overgang fra et · Objektivt til den subjektive Antagelse er en ligefrem
NB34:34 ns Straf er at forholde sig · objektivt til den, medens han dog vel lige fuldt
NB34:34 d til ham, eller at forholde sig · objektivt til ham, medens det dog staaer fast, at
AE, s. 29 det beskedne Subjekt er altfor · objektivt til ikke at lade sig selv udenfor eller
SFV r vant til at forholde mig aldeles · objektivt til mine. Kan jeg ikke i Egenskab af Trediemand,
NB33:23 an fuldkommen forholder sig · objektivt til sig selv, ei heller blive saaledes
NB33:23 aren selv forholder han sig · objektivt til sin egen Personlighed, taler i det
NB33:23 erne, men han forholder sig · objektivt til sin egen Subjektivitet, dog er atter
NB33:23 d Mskene. / At forholde sig · objektivt til sin egen Subjektivitet. / De fleste
NB33:23 ke Andet er at forholde sig · objektivt til sin egen Subjektivitet. / Tag Socrates!
NB29:77 en vis Forstand er Christd. · objektivt til, skjøndt dette dog ikke er sandt,
AE, s. 186 ens Lidenskab at vælge det · objektivt Uvisse. Jeg betragter Naturen for at finde
NB33:41 t man meente, at denne Kamp · objektivt var en Gjenstand, saa Gud i menneskelig
AE, s. 183 proximerende Overveielse, der · objektivt vil bringe Gud frem, hvilket i al Evighed
Not4:10 ovedet vilde vide Noget som · objektivt vist om dem. / / 1) Sjælen, den er nu,
NB13:50 ighed. / Skulde der derfor intet · Objektivt være i Christend. ell. Christendommen
NB33:55 jektivitet, har intet af et · objektivt Værende i sig – som kunne foranledige,
NB33:55 tig Subjektivitet har i det · objektivt Værende, som det har paa eet eller andet
NB24:154 tents-Lære, der – · objektivt! – er ligegyldig ved den personlige
NB24:154 ighed, prædiker – · objektivt! – om, at Gud har udvalgt det Ringeagtede.
NB29:61 forkynde Χsti Lære. · Objektivt! atter en uhyre Distance fra at Individet
AE, s. 58 men anderledes seet ( ɔ: · objektivt) er det Phænomenale et Bedrag. Saaledes
NB27:83 g ved Eed til at ville lære ( · objektivt) Læren efter det N. T. og de symbolske
NB6:56 r foredrager den, naar han blot ( · objektivt) siger det Rette. Nei Χstus har ikke
TS, s. 66 an forholder sig upersonligt ( · objektivt) til dette Upersonlige; og paa Høiden
TS, s. 70 Du forholde Dig upersonligt ( · objektivt) til Guds Ord, saa kan der ikke være
TS, s. 65 jektivitet), men upersonligt ( · objektivt) vurderet dette nydelige lille Arbeide.
NB29:100 lsen har de ( ligeledes et · Objektivt): Daaben, som de beraabe dem paa, aldeles
Papir 483 omskaarne, Abrahams Børn, ( · objektivt)? / Er det Christendom at berolige Mskene
AE, s. 181 nken og Væren, ei heller · objektivt, at Erkjendelsen forholder sig til noget
AE s objektive Sandhed griber han saa · objektivt, at han selv bliver udenfor. /
NB16:82 skal være saa høit og saa · objektivt, at Noget jo bliver lige sandt enten Manden
Papir 460 det at forkynde Χstd. · objektivt, den objektive Lære til den sande christelige
AE, s. 100 l gjøre Springet til noget · Objektivt, det at springe til en Analogie til det
AE, s. 205 le sig selv som Synder ( ikke · objektivt, det er Nonsens, men subjektivt, dette er
AE, s. 112 n bliver Individet egentligen · objektivt, det taber mere og mere Subjektivitetens
AE, s. 176 Reflexion bliver Sandheden et · Objektivt, en Gjenstand, og det gjælder om at see
TS, s. 66 uds Ord til et Upersonligt, et · Objektivt, en Lære – istedetfor at det er
NB24:127 old lige overfor Inqvisitor som · objektivt, enhver Løgn er tilladt, om galt skal
Papir 368-5.b ens Meddelelse, hvor Alt er · objektivt, er ingen Situation. / § 2. /
NB13:76 r paa Jeget, men skal være et · Objektivt, et Abstraktum, til hvilket de enkelte Jeg'
AE, s. 49 se og ikke Alt var blevet saa · objektivt, føre til Baptisme, eller ogsaa til Gjentagelse
AE n skal nu til at see efter rigtigt · objektivt, hvad dog Christendom er ( og dog ere vi
AE, s. 44 t subjektivt, og behandle det · objektivt, hvorved det slet ikke bliver til. –
AE, s. 38 den!). / Naar Sagen behandles · objektivt, kan Subjektet ikke i Lidenskab forholde
NB15:93 det ene er at gjøre sig · objektivt, let det andet er at gjøre sig subjektiv
NB24:118 r hele Opmærksomheden paa et · Objektivt, Læren fE, eller Sacramenterne og taler
BOA, s. 273 Elskov er ikke til som noget · Objektivt, men bliver kun til hver Gang En bliver
AE, s. 48 rstaaelse at ville sikkre sig · objektivt, og derved undgaae den Risico, i hvilken
NB32:52 else. Sacramentet det er et · Objektivt, og et Objektivt maa enhver Alvorlig føle
Not4:27 blot er subjektivt; men tillige · objektivt, og saaledes at det ikke er enkelt; men
NB33:41 Majestætiskhed over Alt · Objektivt, over enhver Bestemmelse af at have Sag;
Papir 500 Overbeviisning, men det er · objektivt, paa Embedsvegne? Det er for Penge med Avancements
Papir 371:2 nd-Skade at gjøre alt · objektivt, saa er det den moderne Tids Grund-Ulykke,
AE, s. 57 ommen væsentligen er noget · Objektivt, saa gjelder det for Iagttageren at være
TS, s. 63 Dannede! – forholder mig · objektivt, saa jeg da ikke er saa udannet og forfængelig,
DD:208 te nu dette Standpunkt reent · objektivt, saaledes at al Tilværelse blev det Absolutes
NB24:154 verhovedet ikke prædike · objektivt, thi at prædike er hverken at snakke
AE, s. 29 Sandhed omspørges dog reent · objektivt, thi det beskedne Subjekt er altfor objektivt
AE, s. 254 kke tillod Templet at være · objektivt, thi dets Forhæng brast, end ikke tillod
NB24:97 med at gjøre, er med et · Objektivt, thi et Objektivt er uigjennemsigtigt, og
AE, s. 69 gen smutter verdenshistorisk, · objektivt, videnskabeligen ind, benyttende sig af
AE, s. 522 ægt, det er ham bestandigt · objektivt, videnskabeligt af Vigtighed at komme Visheden
NB9:30 reflecteres derpaa. De tale · objektivt. / De Formaninger Paulus giver om Eftergivenhed
NB33:52 orfalsket forkyndes, nemlig · objektivt. / Nei Misbrug af Sproget – ak, og
Oi5, s. 245 lighed, Divertissement, reent · objektivt. / Nogle Exempler. Er det dette Du vil tale
NB28:15 g af Sandsebedrag) og virke · objektivt. / Og dog er det i Retning af at faae Personligheder,
NB29:21 std, men forkynder Læren · objektivt. / Paa den Maade er jo den rettroende Kirke
Papir 366:2 or storartet. / Alt er blevet · objektivt. / Physiologerne have bemærket, at det
AE, s. 44 klart, at Problemet behandles · objektivt. Den beskedne, umiddelbare, aldeles ureflekterede
Not4:27 igesaavel er subjektivt som · objektivt. Det vil da ikke forholde sig udelukkende
Papir 371:2 et Personlighed, og gjort alt · Objektivt. Man kommer derfor ikke til at dvæle
NB14:57 bestandigt at underskyde et · Objektivt. Naar jeg skal sige: Som en Brudgom elsker
NB28:12 gjen Trangen desto dybere til et · Objektivt. Og dette tilbydes jo i Sacramenterne, i
NB13:76 skal skaffe mit Jeg bort og tale · objektivt. Thi det der skal være det Regjerende
AE ɔ: vil gjøre Problemet lidt · objektivt. Venter Indlednings-Videnskaben endnu paa
AE ens Sandhed / Problemet er stillet · objektivt; den vederhæftige Subjektivitet tænker
AE, s. 183 ee lang Tid, for at finde Gud · objektivt; han fatter denne dialektiske Vanskelighed
AE, s. 33 e, fordi Sagen behandles reent · objektivt; ja saa er den der end ikke, naar den Forskende
Papir 499 efter det jødiske Begreb et · Objektivt; og Χstus vilde derfor just dyrke Gud
AE, s. 160 skulde det da kunne besvares · objektivt? Socialt lader Spørgsmaalet sig slet
AE, s. 67 storisk Sandsebedrag, ethvert · objektivt-bagvendt Falsum var forhindret. Ja, tag Lessing
Papir 7 x lege, ad rem fortasse a Judæis · objiciendam respondit. Sæpius P:, ubi de auctoritate
Not11:22 te Objekt ( primum quod se · objicit cogitationi), der ikke er Tænkningens
CC:7 stive et intempestive, refuta, · objurga cohortare in omni patientia et doctrina.
CC:6 nt. / Cap. V. / Presbyterem ne · objurges sed cohortare ut patrem, juniores ut fratres,
KK:7.a gant et resipiscant, salutem sibi · oblatam accepturi. – / Det som overhovedet
CC:10 rum remissio, non amplius est · oblatio pro peccatis – / Cum igitur habeamus,
CC:10 abelum pedum suorum. Una enim · oblatione perfecit in æternum sanctificandos.
CC:10 untate sanctificati sumus per · oblationem corporis J: Chr. semel factam. Et quisque
CC:10 am. Antea dicens: Victimam et · oblationem et holocausta super pro peccatis noluisti,
CC:10 s, dicit » Victimam et · oblationem noluisti, corpus vero mihi parasti; holocausta
CC:10 o in tempus nunc instans, quo · oblationes et victimæ proferuntur, quæ non possunt
CC:1 aturus adversus gentem meam et · oblationes., in quibus invenerunt me purificatum in
CC:10 udicium. Ita etiam Chr: semel · oblatus ad multorum perferenda peccata, iterum
CC:10 si quis sese subduxerit, non · oblectabitur anima mea in illo. Nos vero non sumus subtractionis
CC:10 , quam ad breve tempus durans · oblectamentum carnis. Majores divitias Ægyptorum thesauris
CC:5 fidem non habentes veritati et · oblectati sunt injustitia. Nos vero debemus semper
EE2, s. 167 forbyde ham at deeltage i det · obligate Opsving, hvori Du forlyster Dig. Spørger
TSA, s. 84 betragter Mærkerne paa en · Obligation for at see om den er ægte – jeg
FB, s. 191 ghed, hendes uhyre Prioritets · Obligation i Tilværelsen, hendes » Vollmachtbrief
SLV, s. 106 sigtighed, der bruges ved en · Obligation og som jo endog Banken bruger ved sine
AE, s. 352 gere bruge en saadan casseret · Obligation til at narre Bønder med.« Saa
SLV, s. 107 in hele Velstand i en eneste · Obligation, der ikke kan forsvinde for Een som den
JC, s. 44 om jo og i det daglige Liv en · Obligation, der lyder paa Ihændehaveren, er lige
PCS, s. 129 te Præstation er oftest en · Obligation, men i Retning af Reflexion og Bevidsthed
Brev 18 underskrive den ny Prioritets · Obligation, og for at faae Dine Rente-Penge. /
Papir 16 Circumcisio igitur indicat · obligationem moralem. / Collos: 2,22 α ε
AE, s. 556 n da ligesom hine Folk laante · Obligationen – for at komme med paa Generalforsamlingen,
NB7:114 et at lade ligge, kjøbte kgl. · Obligationer – det Dummeste jeg har gjort, og
NB22:90.b neste Rigtige at kjøbe 3 pc · Obligationer – og han saa selv kjøbte 4 pc:
FB, s. 196 erne kunde byde dem kongelige · Obligationer at skrive paa, for at skrive alt det Meget,
NB23:134 nrivende Foredrag, at 3 pc · Obligationer er det eneste Sikkre. Maaskee troer saa
LA, s. 25 om Jøderne ved Hjælp af · Obligationer trak Penge ud af Landet, saaledes trækker
AE, s. 556 mling af Folk, der ikke eiede · Obligationer, men som havde laant en for som Ihændehaver
AE, s. 556 estod af Folk, der ikke eiede · Obligationer, og som altsaa neppe vilde komme i den mislige
AE, s. 556 oreslog dem at modtage de nye · Obligationer. Det at være Christen er ifærd med
AE, s. 556 gte at ville modtage de nye · Obligationer. Og Generalforsamlingen bestod af Folk,
SLV, s. 365 ingsløs: ultra posse nemo · obligatur. Hvilken er min Skyld? At have vovet mig
EE2, s. 77 ar Du med Holbergs Henrik vil · obligere Dig til det Utrolige. Et Barn er det Største
LP, s. 45 llingens Løb ved en eneste · oblique Yttring ligesom at erindre Læseren saa
EE2, s. 50 e Yttring er naturligviis her · oblique). Forsaavidt synes det altsaa betænkeligt
DD:73 t. 37. / Alle andre Religioner ere · oblique, Stifteren træder til Side og indfører
LP, s. 56 t Foregaaende frit for ethvert · obliquet Forhold til min Personlighed. Idet jeg
BI, s. 97 kke Nominativ, men blot casus · obliqui, og kun Dualis og Pluralis. – Forholder
CC:10 versus peccatum pugnantes, et · obliti estis consolationis, quæ vobis ut filiis
Papir 7 unt, Mosem de monte decedentem · oblitum fuisse verba Dei, sed duos angelos missos
CC:11 sese ipsum, et abiit, et mox · oblitus est, qualis esset. Qui vero incumbit
CC:2 , unum vero, quæ retro sunt · oblitus, adeo, quæ ante sunt, me extendens, ad
Brev 121 a jam derelicta studia jam · oblivioni tradita denuo succiperem. Fluctus igitur
CC:11 , ille non est factus auditor · oblivionis obliviosus, sed operator verbi, ille beatus
CC:11 est factus auditor oblivionis · obliviosus, sed operator verbi, ille beatus erit in
CC:10 nus maneat. Hospitalitatis ne · obliviscamini, ob illam enim nonnulli inscii angelos hospitio
CC:10 vero facere et communicare ne · obliviscamini, tales enim hostiæ placent deo. Obedite
CC:10 e enim injustus est deus, qui · obliviscatur factum vestrum, et amorem, quem ostendistis
CC:8 ntium imponere ( quos opportet · obmutescere facere) Qui totas domus pervertunt, docentes
Papir 4:2 pistro os obturo 1 Cor 9, 9. / 2) · obmutescere facio – ϕιμοομαι
Papir 4:2 μοομαι · obmutesco. / διυλιζω
CC:1 epta esset navis, neque posset · obniti vento / Insulam vero quandam prætervehentes
Not11:6 ernde, der ikke er existentiæ · obnoxium hvad man kan kalde det høieste Væsen,
FF:170 , at Charon affordrer ham en · Obol for sin Uleilighed med at sætte ham
EE1, s. 196 Mund ikke finde den befalede · Obol, men disse Ord paa hendes Læber: Jeg
CC:10 ia attigerit montem lapidibus · obruetur. et tam horribile erat visum M. dixit.,
CC:7 as ducunt mulierculas peccatis · obrutas, variis cupiditatibus vexatas; semper discentes
CC:10 incula et carceres, lapidibus · obruti sunt, dissecati sunt, tentati sunt, occisione
AE n immer regen Trieb nach Wahrheit, · obschon mit dem Zusatze mich immer und ewig zu
CC:3 itiam, maledictionem, sermones · obscoenos; ne mentiamini invicem, exuentes veterem
SLV, s. 408 r Ingen den, da den er af en · obscur Forfatter«, saaledes vil en Recensent
SLV, s. 410 Hvilken Lykke at være en · obscur Forfatter, naar man experimenterer i saadanne
PMH, s. 63 ved at see, hvorledes hvad en · obscur Person i en underordnet Sphære har sagt
NB:70 kke at det Ethiske er lyssky, · obscurantisk o: s: v: – nei men det Ethiske er
NB11:69 saadan blind Lydighed det er jo · Obscurantisme, Dumhed o: s: v:. Det vil sige Verden vil
Papir 17 mirum est, P: de hisce rebus · obscurius dixisse, si quidem ipsa verba ostendunt,
BOA, s. 214 som Stilist er han et aldeles · obscurt Navn – og som Tapetmager, ja det
TSA, s. 98 om Stilist er han et aldeles · obscurt Navn – og som Tapetmager: ja, det
NB28:103 kke er paa Moden; per deos · obsecro hvad er hun naar hun [ ikke] er paa Moden.
SLV, s. 69 n ikke er paa Moden, per deos · obsecro hvad er hun naar hun er paa Moden! /
NB28:103 den langt dybere: per deos · obsecro hvad er hun, naar hun er paa Moden. /
PS, s. 217 og derfor, jeg beder, per deos · obsecro: Ingen inclinere for mig, thi jeg dandser
CC:3 s dominis secundum carnem, non · obsequio ad oculos exhibito tanquam aliorum favorem
CC:11 ta, deinde pacifica, facilis, · obsequiosa, plena misericordia et bonis operibus, sincera,
CC:3 i ut ambuletis digne domino ad omne · obsequium in omni opere bono fructum ferentes et
Papir 7 sse, ut cohiberet peccata. Sed · observ: est. 1) si hoc fuisset consilium legis,
CC:6 evera sic dictam. / O Timothee · observa foedus fugiens profanum vaniloquium oppositiones
CC:7 operibus ejus., quem etiam tu · observa, multum enim restitit nostris verbis. In
Papir 4:1 αιαϕα. · Observandum, Josephum narrare nomen ejus fuisse Josephum,
Not1:2 Non peccant, qui non · observant, quia ne ipsi quidem apostoli voluerunt
JJ:214 blev dadlet, daß er gegen die · Observants mit der Philosophie Beredsamkeit verbinde.
CC:1 s esset terram non agnoscebant · observarunt autem sinum quendam littus habentem, in
CC:10 ationis coelestis participes, · observate apostolum et pontificem confessionis nostræ
CC:2 latores mei estote, et · observate qui ita ambulant, ut habetis nos typum
EE2, s. 17 r Dig saa stor af at være · Observateur, Du maa finde Dig i, at Du selv til Vederlag
Papir 4:1 li. Videtur enim hæc esse · observatio ipsius Lucæ, qui ut ipse Paulus erexit
BI, s. 93 rive men afskrive den rigtige · Observation af Baur: Wenn nun aber auch Plato mit Rücksicht
EE1, s. 146 tragiske Medlidenhed. Denne · Observation er nu ganske rigtig, men for mig af mindre
BI, s. 115 en, der efter Schleiermachers · Observation ogsaa ender uden Resultat. Dette er imidlertid
BI, s. 295 n idet den vil fremstille sin · Observation, afviger den, idet den ikke tilintetgjør
BI, s. 174 kun er gjennem en beregnende · Observation, at det er muligt ret at opfatte det første
EE2, s. 299 vil derfor give mig Ret i den · Observation, at en kjendelig Individualitets-Forskjel
LP, s. 25 ive os Ret i den almindeligere · Observation, at han i sin Lyrik ikke staaer betegnet
BI, s. 113 . Baur gjør den skjønne · Observation, at Symposiet ender med, at tilsidst Agathon
EE1, s. 200 Umagen, ikke at glemme denne · Observation, da den vil være af Betydning for det
BI, s. 98 har nu vistnok især for en · Observation, der blot iagttager Momentet, stor Lighed
EE2, s. 17 r sikkert, og at Du har megen · Observation, men jeg vil tillige sige, at dette maaskee
EE2, s. 140 ltager. Du, som har saa megen · Observation, vil vist give mig Ret i den almindelige
BI, note knytter mig til Schleiermachers · Observation. Da imidlertid Forklaringen ligger saa nær,
EE2, s. 56 re ham til Gjenstand for sin · Observation. Du gjemmer Noget i Dig, som Du aldrig siger
EE2, s. 60 stisk for denne æsthetiske · Observation. Du vilde da have gjort en Mangfoldighed
BI, s. 169 isk. Han ender derfor med den · Observation: ἀλλ ὥσπεϱ
EE:95 4 Juni 39. / Hvo kommer ikke under · Observationen af Sjælens Vibrationer, af det ogsaa
EE:164 ronomen. / Dette er Foreningen af · Observationens subjektive og objektive Side, saaledes
EE2, s. 29 e indrømme Dig, og at Dine · Observationer i denne Retning ofte have moret mig, men
DJ, s. 73 er, der har Sands for saadanne · Observationer vil vist ikke negte, at det frapperer at
EE1, s. 240 tilfredsstille ham ved mine · Observationer, da vil min uheldige Stjerne, at idet jeg
EE2, s. 68 denne Henseende skylder Dine · Observationer, for hvilke jeg som Ægtemand ret takker
Brev 81 lut Øvelse nok til at anstille · Observationer, og da det nu var mig af Vigtighed, at hun
Papir 274:1 e sig fra at indskyde enkelte · Observationer. / Det er Søndag-Eftermiddag –
EE1, s. 353 en viid Tumleplads for mine · Observationer. Jeg kan give Edvard hvilke Bøger jeg
EE2, s. 65 jeg rykker frem med mine smaa · Observationer. Man elsker kun eengang i sit Liv, Hjertet
EE1, s. 327 n ubemærket anstille sine · Observationer. Volden selv er lidet skikket, man er for
NB:73 det at spise noget Lavere end · Observationerne, men absolut det Høieste. /
EE2, s. 44 er det Signalet til, at Dine · Observationers hele Vedetkjede skyder. Men som for mig
BB:2.a er provenzalischen Gramatik 1825. · Observations sur la langue et la littérature provencales
EE2, s. 56 vel sandt, men min gode Herr · Observator maa tilgive en stakkels Ægtemand, at
KM, note . / Det synes for Resten, at den · Observator, Kjøbenhavnsposten har henvendt sig til,
SLV, s. 261 nnesker, naar han sidder paa · Observatoriet, har en høi spids Hue paa Hovedet, en
PMH, s. 85 denskabelighedens ophøiede · Observatorium. Saa glæd Dig da med mig, thi ogsaa dette,
CC:11 or ille similis est viro, qui · observavit faciem nativitatis suæ in speculo. Consideravit
CC:1 , dixit nos adspice. Ille vero · observavit illos, exspectans quid ab illis accipere.
CC:10 idelis enim est promissor) et · observemus nos invicem ad amorem incitandum et bona
AA:18 de finde Sted, saa vil jeg da · observere dem en Smule, ifald der ellers virkelig
CC:12 er det dog ret interessant at · observere det lykkelige Moment, hvori et saadant
Oi10, note da er herved Følgende at · observere. 1) Jeg er fuldkommen i min Ret; thi Apostelen
FF:132 olitikerne en vis Paapassenhed og · Observeren over Alt – de ere nemlig allesteds
EE1, s. 307 r Situationen ikke strax har · observeret denne alvorlige Skikkelse. Men hvorfor
CC:6 et electis angelis, ut hæc · observes sine præjudicio, nihil faciens in hanc
JJ:447 um sibi nihil prosunt, aliis · obsint / Det sidste Punktum indeholder en Afbigt
Papir 17 ν de ipso Apostolo, sed · obst: 1) sensus collect: est arbitrarius et 2)
Oi2, s. 159 hristne. Nei, nei, principiis · obsta, og staae fast paa Principerne. Vi har nu
NB19:59 begyndt. Altsaa principiis · obsta. Det er det passende Qvantum satis at Du
NB:70 rst og fremmest: principiis · obsta: hvad skal jeg med det. Hvad behøver
Papir 15 siam omnes complectentem; sed · obstat παν, quod non multitudinem
Papir 17 mpus vastationem retardabant. · Obstat ( 1) contextus, qui docet sermonem esse
Papir 17 tem multitudinemque copiarum. · Obstat tempus. Constat enim hanc epistolam scriptam
Papir 17 ficibus Romanis et imperatore. Sed · obstat, quod Paulus docet prope eminere. /
Not1:8.l epudiant et Sp. s. resistunt et · obstinati in ea contumacia perseverant, indurare,
CC:1 gnarus, deum sibi jurejurando · obstrinxisse, facere ut ex fructu lumbi ejus considat
Brev 121 patris me voto quodammodo · obstrinxisset, nunquam a me impetrasse, ut vestigia jam
NB24:163 get ligesom en existentiel · Obstruction og en frygtelig Demoralisation, der saa
NB27:8 foraarsager endog unaturlig · Obstruction, den anbringes saaledes, at man ved Naaden
Papir 480 Hele er afførende, det Halve · obstruerende – og han lider af Obstruktion.«
Papir 480 nde, det Halve af dette Qvantum · obstruerende. / Nu er der En, som lider af Obstruktion.
BOA, s. 95 m aandeligt forstaaet er hvad · Obstruktion er for den animalske Organisme, medens
NB31:17 og det er denne frygtelige · Obstruktion som er Χsthedens Sygdom. /
Papir 555 id i Uro, Χsthed er som en · Obstruktion ved at overvælde sig med Føde. /
NB31:17 i Ro, i Stillestaaen giver · Obstruktion, og det er denne frygtelige Obstruktion
BOA, s. 95 med Spise, naar man lider af · Obstruktion, om det end et Øieblik er Lindrende.
Brev 198 nemlig af en forhærdet · Obstruktion, saa jeg troer, som man siger at Ens Mund
Papir 480 e. / Nu er der En, som lider af · Obstruktion. Men – ligegyldigt af hvilken Grund,
Papir 480 uerende – og han lider af · Obstruktion.« / Saaledes med Χstd. Det er med den
CC:1 e a Deo facta nostris linguis? · Obstupefacti omnes hæsitaverunt, alter alterum alloquens:
CC:4 cohortantes et consolantes et · obtestantes, ut ambularetis vos digne deo, qui vocavit
CC:6 ut etiam ceteri metum habeant. · Obtestor coram deo et Χsto Jes. et electis
CC:4 es osculo sancto. Per deum vos · obtestor, ut prælegatur epistola omnibus sanctis
BI, note losas narrationes, quæ locum · obtineant demonstrationis et certorum argumentorum
BI, s. 63 IN UNIVERSITATE HAFNIENSI RITE · OBTINENDA / die      Septemb. / / PUBLICO COLLOQUIO
CC:6 atus est inter gentiles, fidem · obtinuit in mundo, receptus est in gloria /
CC:11 obtrectetis invicem, fr., qui · obtrectat fratrem et condemnat, obtrectat legem et
CC:11 trectat fratrem et condemnat, · obtrectat legem et judicat legem, si vero legem judicas
CC:11 e coram deo et eriget vos. Ne · obtrectetis invicem, fr., qui obtrectat fratrem et
CC:6 criptura bovem triturantem non · obturabis, et dignus est operator præmio suo. Adversus
CC:10 am, adepti sunt promissiones, · obturarunt ora leonum, exstinxerunt vim ignis, auffugerunt
Papir 4:2 ς capistrum) 1) capistro os · obturo 1 Cor 9, 9. / 2) obmutescere facio
CC:10 llam vero Cherubim gloriæ, · obumbrantes propitiatorium, de quibus singulis non
CC:1 in Dominum oculis meis semper · obversantem, quod adest mihi e dextra, ne ( occeltem)
CC:4 m illis rapiemur in nubibus ad · obviam eundum domino in aerem, et ita semper cum
CC:10 lumbis patris, cum Melch. ei · obviam factus est Si igitur perfectio per leviticum
Papir 7 præstandos agit, huic objectioni · obviam it. Atque non possumus non fateri, hance
CC:10 erdos dei excelsi – qui · obviam ivit Abrahamo redeunti ex labore regum
CC:10 t arcam foederis undique auro · obvolutam, in qua urceus aureus continens manna et
CC:1.l imul cum aliis paro, ordino; alii · obvolvebant fasciis et linteis. / αϕ
BB:7 uft ihr schwül vorkom̄t, · obwohl es draussen nicht warm ist. Sie fühlt
Not13:36 . / Nominalisme. / Wilhelm · Occam. / Notesbog 13, s. [ 16]-17 ( Not13:37-39)
Not1:9 tentium, nulla processio seu · occasio ( intet medvirkende Moment) –
Not9:1 lukker al Frihed. Fatalisme, · Occasionalisme, Gud er den umidd. Aarsag, til Alt og de
CC:4 , quemadmodum nostis, neque in · occasione avaritiæ, deus testis; neque quærentes
CC:1 quod adest mihi e dextra, ne ( · occeltem) de statu dejiciar; ideo lætatum est
DD:132 e tilbage er den mellem Orient og · Occident, skjøndt allerede den er efter en langt
DD:157 a see Forskjelen mellem Orient og · Occident. Begge havde et paa en ubegribelig, hemmelighedsfuld-mskelig
Not11:20 rientalismens Reaction mod · Occidentalismen og Aristotelismen. / Hvad Forhold staaer
Not11:39 . ikke er Folk. Dionysos i · Occidentalismen, Orpheus er endnu Orientalismen ( maaskee
DD:157 stus til Kong Abgarus – · Occidenten i Χsti 5 Vunder paa den hellige Franciscus
Papir 15 mercenariis solvere antequam · occiderat sol. Plutarchus dicit, legem fuisse Pythagoræis,
NB10:23 er af Provbr. 21, d: / desideria · occidunt pigrum. / .... I Sammenligning med en Reen-
CC:10 dissecati sunt, tentati sunt, · occisione gladii mortui sunt, oberrabant in melotis,
BB:2.a slutter sig Essai d' un glossaire · occitanien a Toulouse 1819. – / Leben und Werke
BB:2.a ( fordum Contraadmiral) Parnasse · occitanien, ou choix des poésies originales des
BB:2 Lied die Blüthe der ganzen · occitanischen Poesie; denn die bedsten Geister wandten
BB:2 var ham gunstig. etc. etc. Det · occitanske Sprog, der udentvivl var rigt paa Romaner,
CC:6 nam, quæ ducit ad pietatem, · occoecatus est nihil intelligens, sed ægrotans
CC:6 curæ erit? non novitium, ne · occoecatus in judicium cadat diaboli. Oportet etiam
CC:10 omnia sunt nuda et resupinata · occulis ejus, de quo sermo noster. / Cum igitur
CC:10 it. Fide M. natus tres menses · occultabatur a parentibus, quia videbant puerum urbanum,
Not13:6 s L. § 260. / / Novarinus de · occultis Dei beneficiis / / / Theagenes og Chariklea
JJ:417 , da han var 82 Aar gl. / De · occultis non judicat ecclesia      cfr. p. 268.
NB2:115 s Elasticitet. Hertil bruges: de · occultis non judicat ecclesia et psychologisk Experiment.
JJ:339.c ødsleiet og Sygesengen. / de · occultis non judicat ecclesia kunde blive Titelen.
JJ:339 n forbyder – dette: de · occultis non judicat ecclesia) og dog er det hans
JJ:431 inheit. ( cfr p. 80 og 81.). / De · occultis non judicat ecclesia. / cfr p. 256, 194,
NB13:87 J, den i Octav, under Titlen: de · occultis non judicat ecclesia. / Paa den ene Side
CC:10 tribum pertinuit, ex qua nemo · occupabatur in sacris faciendis. Apertum enim est,
Papir 15 templum, in quo habitat, quod · occupat et regit, ut anima corpus. – /
SLV, s. 83 e at gjøre, det fjendtlige · Occupationscorps trak sig tilbage uden Bytte. Ingen af dem
BI, s. 65 eminus prospexit, attigit non · occupavit. / X. Socrates primus ironiam introduxit.
EE1, s. 423 et. Men medens hun altid har · occuperet min Opmærksomhed, har jeg tillige altid
Papir 7 riginis, nec quidquam in V. T. · occurit. In LXX vero in libro Deut: XXX, 2 adduntur
CC:6 ecclesiæ, ut re vera viduis · occurrat. Presbyteri, qui bene præsunt, duplici
Not1:8.l Lære: liberum arbitrium Deo · occurrere aliquo modo, etsi parum et languide ad
Papir 7 בְיָד · occurrit hæc formula etiam Act 7, 35; fere idem
Papir 7 ut majestatem ejus indicarent. · Occurrit hæc traditio etiam in Act: 7, 53. εις
Papir 4:1 o, h: l: salute excidet. bis · occurrit Luc: 20, 18. / Luc. 20, 16. μη
Papir 7 um genitiv:, quod sæpissime · occurrit, ubi Chr: commemoratur ut instrumentum Dei
Papir 16 etiam 2 Timoth: 2, 10 similia · occurrunt de Chr:, ideo antiqui dogma de satisfactione
Papir 4:1 dæi. Act. 6, 14 simillima · occurrunt de Stephano. / Luc: 23, 30 etc. ex hac
EE1, s. 378 le da midt ude paa det store · Ocean. Da vi sidde langt borte fra Vinduet, skue
SLV, s. 176 laae jeg ude paa det stille · Ocean. Jeg blev næsten angest: at være saa
DD:131 duelle Træk i det guddommelige · Ocean; men ved en potenseret Bevidsthed, »
Papir 84 t Ondes Rige er Midgaardsormen er · Oceanet i græsk Betydning. / Det dunkle Land,
AE, s. 97 etten saa uhyre stor, at ikke · Oceanet kan aftvætte den. Maaskee er det ogsaa
BI, s. 140 an dele den Glæde, der som · Oceanet omslynger begge disse Verdensdele. ( Smlgn.
NB19:7 fra Morgen til Aften, bruge · Oceanet til at vaske dem – og de blive dog
Not14:1 ythagoræiske Skole. / ( · Ocellus Lucanus, Timæus Locrus). / I Archytas
LP, note ich nicht heiß, so denkt der · Ochse, wenn er vor dem Kopf ein Brett hat. Cfr.
Brev 309 nta Dem om Thorsdag eller · ock en annan dag, vill De ju ha godheten tillställa
Brev 308 ag) efter kyrkotiden eller · ock om eftermidagen från kl. 4 till aftonen
Papir 72 ig Chatolicismen. – / d. 13 · Oct 35. / cfr. med Hensyn til Luthers Anskuelse
Papir 35 saa længe som muligt. / d. 9. · Oct 35. / Philosophen kan ogsaa anerkjende
Papir 197 han har i Haanden. / d. 29 · Oct 36. / Netop fordi Livets forskjellige Factorer
FF:106 rpaa korsfæste de den. / d. 16 · Oct 37. / Phantasie: En Mand, der var bleven
DD:161 ret i fuld Gang. – / d. 29 · Oct 38. / Om man end derfor tilgiver Archimedes
NB15:63 og Bogen gjort pseudonym / d. 9 · Oct 49. / Dette Papir er af følgende Indhold:
Papir 1:1 ikker Leide gik Luther d. 12 · Oct til Legaten. Paa dette Forhør kom Luther
Brev 159.9 rste Brev fra Berlin er af 31 · Oct. / Min Villie er uforandret, at efter min
Brev 60 ivelbaarne Hr Etatsraad! / d. 30 · Oct. / Saaledes lægger en Fader af og til
Brev 236 rværdige Hr Biskop! / d. 30 · Oct. / Vistnok er der for Den, som giver Gaven
AA:13 der ikke Tid dertil. / d. 17. · Oct. 1835. / Jfr. den scolastiske Sætning:
Brev 169 Forbindtligst Deres / Reg. 1ste · Oct. 1847. / F.C. Petersen. / / S. T. /
Brev 245 m. / Kjøbenhavn d. 14de · Oct. 1847. / Herr Kierkegaard! / Rigtignok henvendte
Brev 60 eres hengivne / M. / Modtaget 31. · Oct. 1848. / Høivelbaarne Hr Etatsraad! /
NB21:121 e med Biskop Mynster d. 22 · Oct. 1850. efter at han havde læst Indøvelse
Papir 110 til at bide andre. / d. 9. · Oct. 35. / / Er da Alt Drømerie og Skuffelse
Papir 111:2 er Bevidsthed om: Synd / d. 11 · Oct. 35. / 74. 2d Sahl. / Det skulde have glædet
Papir 109 d maatte see det Dybere. / d. 7. · Oct. 35. / Den litteraire Lærdom ligner ofte
Papir 111:1 det Materielle – / d. 11 · Oct. 35. / Det er ikke blot fordi det er en
Not2:10 med Faust. – / d. 13 · Oct. 35. / Hvad Litteraturen til den evige Jøde
Papir 193:3 de som Pebersvend. / d. 8 · Oct. 36. / Det er ret mærkeligt den underlige
Papir 196 den Wagnerske Beundring. / d. 27 · Oct. 36. / Det er unægteligt, at det Billede
Papir 193:1 ( den Fichtiske Skole). / d. 1 · Oct. 36. / Fichte havde i høi Grad denne
Papir 179:8 Dato anført. – / d. 9 · Oct. 36. / Hvorvidt er Faust et umiddelbart
Papir 179:4 Heiligsten 2. D. p. 103). d 9 · Oct. 36. / I Rimet ligger det Musicalske. /
Papir 195 saadan Idee-Mythologie. / d. 17 · Oct. 36. / Skulde ikke noget af det, jeg har
DD:72 g paa, hvorfra man gik ud. / d. 24 · Oct. 37. / Alle andre Religioner ere oblique,
DD:73 Tale ( Jeg er Sandheden). / d. 29 · Oct. 37. / derfor holder jeg saa meget mere
DD:70 iele 1, 36. – ) / d. 13 · Oct. 37. / Dersom Romerfolket var Egoist i Forhold
DD:63 rke skulde bevirke. – / d. 7 · Oct. 37. / Det er Noget besynderligt Lavkomisk,
DD:71 oer jeg Grundtvig har Ret. / d. 24 · Oct. 37. / det gaaer i Verdenhistoriens Udvikling
FF:105 han skrev kun i Sandet. / d. 2 · Oct. 37. / Hedenskabet kommer aldrig længere
DD:62 e nogen indikativisk Kraft. / d. 7 · Oct. 37. / Hvor det dog er rædsomt naar al
DD:74 om Foraaret paa Jorden. / d. 29 · Oct. 37. / I Clausen og Hohlenbergs Tidsskrift
DD:69 skjærer Strengene over. / d. 11 · Oct. 37. / Msk. skal dømme Engle, αποϰαϱαδοϰια
DD:18.a Forstand forløsende. / d. 30 · Oct. 37. / og derfor saa uhyre forskjellig fra
DD:64 Sandhed være latterligt. / d. 8 · Oct. 37. / saaledes vender i dyb Veemod Sindet
AA:51 nds ( retrograd). / d. 11. · Oct. 37. / Som Luther ogsaa siger etsteds i
DD:65 den Betaling. – / d. 8 · Oct. 37. / Vogter Eder for de falske Propheter,
DD:149 det derved ( Katener) / d. 5 · Oct. 38 / Den græske Kirkes Tilbøielighed
DD:154 tore Rigdom. – / d. 11 · Oct. 38 / Det er en vittig Combination af Historien,
Papir 259:1 le Rolle. – / / 22 · Oct. 38. / / Middelhavet som det Punkt hele
DD:163 prætenderende Apparat. / d. 30 · Oct. 38. / Bøn. / Fader i Himlene! til Dig
DD:151 klarlig mirakouleus Maade. / d. 6 · Oct. 38. / Casuistiken er Pharisæsime paa
DD:156 it bekjendte Fængsel.) / d. 11 · Oct. 38. / Deri kan man ogsaa see Forskjelen
DD:153 nseende er Habennichtser. / d. 10 · Oct. 38. / Det er dog den interessanteste Tid
DD:159 il at bedømme ham med. / d. 20 · Oct. 38. / Det er ikke blot i Maleriets Historie,
DD:152 paa Erkjendelsens Gebeet. / d. 8 · Oct. 38. / det er mærkeligt hvad det har
DD:164 te os for stedse! – / d. 30 · Oct. 38. / Dette var Bønnen . / Texten skulde
DD:155 – hans Land nemlig. / d. 11 · Oct. 38. / Efter den gl. Verdens største
DD:157 ellige Franciscus Legeme. / d. 13 · Oct. 38. / Foreningen mellem Loven og Evangelium
DD:150 ærre Sønner. – / d. 6 · Oct. 38. / I den Forstand er det at Forfatterens
DD:148 Verdens-Deel er opbevaret. / d. 3 · Oct. 38. / I Middelalderen følte man sig
DD:147 hjertelig Bøn. – / d. 1 · Oct. 38. / Jo mere man giver det Individuelle
DD:158 sto Jesu vor Herre. / d. 15 · Oct. 38. / Loven / Evangelium / cfr. Rom 1,
DD:162 Msket op til Himlen. / d. 30 · Oct. 38. / Ogsaa hvad Χsti Lære angaaer
NB2:248 som Stephanus saae ham. / d. 21 · Oct. 47. / ... O, dersom det var muligt, at
NB2:215 e som de andre Mænder. / d. 3 · Oct. 47. / Henrich Steffens Religions-Philosophie
Papir 1:1 dtil videre. / pag. 97. d 30 · Oct. ankom han igjen til Wit: Churfyrsten forbød
Papir 1:1 n i Augspurg. / pag. 84. d 7 · Oct. ankom L. til Augsburg. / pag. 86. et 87
Brev 159.9 tale med. / Søndagen d. 17 · Oct. prædikede Mynster. / / Torsdag d. 21
DD:66 ar, ɔ: Phraseologerne. / d. 10 · Oct.: 37. / Det er nemlig de systematiske Ulve.
Papir 1:1 de Luther i Liebenwerda d. 8 · Oct: 1519; men uden Følge. / pag. 127 et
Papir 108 tter dem i Circulation. / d. 7 · Oct: 35. / Hvad Kritiken over de forskjellige
BB:11 s Faust fE p. 210 nederst. / d. 22 · Oct: 36. / det er det Don Juanske det Musicalske-Sandselige
Papir 194 rligt Ord de have talt. / d. 8 · Oct: 36. / Det jeg kalder det Mythologiske-Poetiske
DD:35.a nders 1822 S. 464. 468.) / d. 10 · Oct: 37. / cfr. denne Bog p. 10 og 11. /
DD:67 men Stenene talte Sandhed. / d. 10 · Oct: 37. / Naar en Ironiker leer af en Humorists
DD:68 end at lee deraf. / d. 11 · Oct: 37. / Naar jeg tidligere har sagt, at D.
DD:160.1 rt Stilleben gives der? / d. 26 · Oct: 38. – / Der yttrer sig ved en besynderlig
Papir 259:1 d. 29 Oct: 38. / / d. 29 · Oct: 38. / /      / /      / / Her vil
Papir 259:1 ig i sig selv. / / d. 29 · Oct: 38. / / d. 29 Oct: 38. / /      /
Not1:9 els Fest 29d Sept: – 2 · Oct: Fest for custodes angeli. / ( Englelæren
BB:12 Friedrich Schlegel v. J. 1812 · Oct:. / 32. Von zwei alten Bildern im Keller
NB12:147 r i den ældste Journal den i · Octav, det vil sige den ældste Journal fra
NB13:87 ste Journal, Journalen JJ, den i · Octav, under Titlen: de occultis non judicat ecclesia.
CC:2 rne ego magis. circumcisus die · octavo, ex genere Israel, ex tribu Benjamin, Hebræus
AA:14 ulle blive Christne. / d. 19. · Octb. 35. / / Med Hensyn til en Christens Anskuelser
Papir 94:1 Pascha / / Luc: / 6, 1.. / · Octbr. – Tisri. Tabernac: – f. expiationis.
NB27:28 / Klædeboderne. / / d. 7 · Octbr. / / / Christendoms Proportioner. /
NB28:54 er blevet Jule-Jav. / d. 13 · Octbr. / Om mig selv. / / I hvad der er optegnet
Papir 13:10 ed Guds absolute Frihed. / d. 1 · Octbr. 1834. / nødvendig / – /
Papir 99:3 de – Tragoedier? / d. 5. · Octbr. 34. / / Forskjellen imellem en Skribent,
Papir 99:1 et Hele er en Comoedie. / d. 5. · Octbr. 34. / / Saaledes ogsaa i » Aprilsnarrene«
Papir 54 n jo ingen Lærer. / d. 10 · Octbr. 34. / Christelig Dogmatik maa, synes jeg,
Papir 253 dskland Ugelspegel etc. / d. 1. · Octbr. 35. / /
Not3:2 t sandt Kunstværk. – / i · Octbr: 35. / cfr. Maanedskrift for Litteratur
CC:1 m inter illos non amplius dies · octo vel decem descendit Cæsaream, postero
DD:32.a.a er sin egen Næste). / d. 7 · Octob: 37. / Jeg har ogsaa forenet det Tragiske
Brev 123 rkegaard. / Kiøbenhavn d. 31 · October 1844. / Eier af Stedet No 2 paa Nytorv
FV, note l to opbyggelige Taler 1843. / I · October 1849. / Det Maieutiske ligger i Forholdet
Brev 253 r / Kjøbenhavn den 15de · October 1850. / ( Jac. 2, 14. etc) / S. T. /
NB32:1 NB32. / / / d. 11 · October 1854. / Punktet – Massen /
Brev 3 rretter ham om at Du omtrent midt i · October agter at indtræffe i Göttingen;
Brev 119 aar Confirmationerne midt i · October er forbi; men veed endnu ikke, om jeg kommer,
Brev 3 formodentlig ville ankomme ved · October Maaneds Begyndelse. Alt dette henstilles
FF:4 bliver det kun ved Formen. / d. 6te · October. / » Min Gud, min Gud .. ( 8/11)
Brev 159.9 for den Tid. / 11te ell. 18de · October. / 3110 / Den Dag det skete, gaves om Aftenen
G, s. 68 res / navnløse Ven. / d. 11. · October. / Min tause Medvider! / Mit Liv er bragt
CC:1 am movet; aut cur nos intentis · oculis adspicitis vos, quasi propria vi et pietate
CC:1 is ipsorum. Atque cum intentis · oculis coelum aspicerent, cum ille abiit, ecce
CC:1 st, et nubes subduxit illum ab · oculis ipsorum. Atque cum intentis oculis coelum
CC:1 cit illi: prospicio in Dominum · oculis meis semper obversantem, quod adest mihi
CC:1 d quos te mitto, ad aperiendos · oculos eorum, ut redeant ex tenebris in lucem
Papir 1:1 lloqui, habet enim profundos · oculos et mirabiles speculationes in capite suo.
CC:3 cundum carnem, non obsequio ad · oculos exhibito tanquam aliorum favorem captantes
CC:1 n quem quum Petrus cum Johanne · oculos intendissent, dixit nos adspice. Ille vero
KK:7 is oratio, qua Israelitis ante · oculos ponit 1) beneficia legis 2) comendat legem
KK:7 rba: deus non dedit Israelitis · oculos, qui vident, non aures, quæ audiunt.
BB:37.9 ornua pauperi.« ( Horats · Od. III, 21). / Engang imellem erindre Vedkommende
AA:26 skal stride med Hialmar; men · Odd raader ham at lade ham gaae istedetfor
Not4:9 riernes store Betydning ( en · Ode af Marthensen det Daarligste af hvad han
Not10:1 yrambe, Päan, Psalme b) · Ode c) Vise. α) Volkslieder β) gesellige
BI, s. 105 e. Det hele Foredrag er nu en · Ode over Eros, han er den yngste af Guderne
AA:56 erlige Doctor: hier wurde ihm sehr · öde und einsam, und was alle die künstlichen
Not7:1 isch von unserm Leibe, / Und · öde wirds im Zeitvertreibe, / In uns ist Tod!
BOA, s. 210 Forhold til hvo der fortolker · Oden kunne forstaaes meget forskjellige Ting;
BI, note s Comoedier, oversatte af Krag. · Odense 1825. P. 233 Anm. – Paa denne sidste
Brev 202 Brev 202, bl. [ 2v] og [ 1r] / · Odense d 12 April 1850. / Kjære Onkel! /
Brev 199 / ganske hengivne Onkel. / · Odense d 14 Jan. 1850. / Kjære Onkel! /
Brev 200         Kjøbenhavn / · Odense d 18 Febr 1850. / Kjære Onkel! /
Brev 203 . / H. Lund Underl. i Odense. / · Odense d 5 Mai 1850. / Kjære Onkel! /
Brev 201 v. Odense Feltlazareth. / · Odense d. 8 Marts 50. / Kjære Onkel! /
Brev 201 havn / H. Lund. Underl. v. · Odense Feltlazareth / 19. Brev 202, bl. [ 2v]
Brev 200 havn / H. Lund. Underl. v. · Odense Feltlazareth. / Odense d. 8 Marts 50. /
Brev 203 / H. Lund, Underlæge v. · Odense Lazareth. / Hørup 24/12 1850. /
Brev 202 nhavn. / H. Lund Underl. i · Odense. / Odense d 5 Mai 1850. / Kjære Onkel!
NB:32 r-Selskaber man har seet – i · Odense; ell. ligesom hvad P.L. Møller roste