S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BI, s. 209 n als göttliche Andeutung · oder Ahndung bloß abgemahnt habe; denn sollte
TSA, s. 106 nschen von jeher den Kopf so · oder anders zerbrochen haben.« Der har
BOA, s. 222 enschen von jeher den Kopf so · oder anders zerbrochen haben.« Der har
BB:2 ter der Tonsylbe durch Syncope · oder Apocope, so daß also die Bildungs und
BI, note rstes Heft Pag. 26): Ein Faktum · oder auch eine Reihe von Faktis, welche eine
BI, note iner Tiefe und Wahrhaftigkeit, · oder auch in seinem Belieben und besonderen
BI, note in Allen, die irgend verstehen · oder auch nur ahnen konnten, jene Grundgedanken
Not3:6 egen das wirklich vorhandene · oder auch nur vermeinte Böse leidenschaftlich
NB24:160 ung aus Liebe zur Gerechtigkeit · oder aus Furcht vor der Strafe entspringe, weil
BB:22 m Gerechtigkeit wiederfahren, · oder bei meinem Leben ich will sie dermaßen
BI, note wir Blüthen Einer Pflanze · oder Blätter Einer Blume sind, und mit Lächeln
BI, s. 343 werden, indem sich darin Gott · oder das Ewige offenbart. Her have vi altsaa
BI, note m die Lösung des delischen · oder delphischen Problems zugeschrieben, das
BI, s. 266 en Dargestellten dem Socrates · oder dem Platon angehöre, bedarf keiner
NB2:100 rgste sey, das Ehrabschneiden, · oder den Erhrnabschneider anhören darüber
Papir 252:4 den Strahlen der Sonne, · oder den feuchten, kalten Dünsten bade,
BB:2.c : » Die metrische Betonung · oder der ictus, welche diejenige Sylbe erhält,
DD:12 em Standpunkte der Geschichte · oder der Natur, für die Wahrheit der Wunder
DD:69 Viser 1, 234. der schwedische Nix · oder der Strömkarl, der in der Tiefe des
BI, note im Gegensatz des Raisonnements · oder der Vernunftbeweise bedient, da wo von
NB23:80 rtikel af Fr. ( der arme Richard · oder der Weg zum Wohlstand. Leben u. Sch. v.
BI, s. 266 ische Sonderung, ob die einen · oder die andern Neben-Dialoge ächt seien,
BB:12 . 8. / 18. Der Färberhof, · oder die Buchdruckerei in Mainz von Nicolaus
Not3:4 Wilhelm Meisters Wanderjahre · oder die Entsagenden. / 1stes Buch. / Wilhelm
Not3:8 entweder wir an der Philosophie, · oder die Philosophie geht an uns zu Grunde.
KK:1 er die Præexistents Christi · oder die Voraussetzung der menschlischen Persönlichkeit.
BB:2 er Handlung, die er schildert, · oder doch als Beobachter derselben dar, eine
BB:2 auf. 2) Jaufre, Sohn des Dovon · oder Doon aus dem Fabelkreise der Tafelrunde.
BB:2 r Rügelied im offentlichen · oder eignen Sachen, jedoch mit Ausschluß
BB:2 sie mit dem Verse den Gedanken · oder ein Glied desselben schließt. Die Kunstdichter
BI, note ten. Will Einer heirathen, · oder ein Haus bauen u. s. f.: so ist der Erfolg
EE:28.1 lches durch Schmerz erregt wird, · oder ein plötzlich gehemmtes und in sehr
EE1, s. 29 es durch Schmerz erregt wird, · oder ein plözlich gehemmtes und in sehr
BI, note giöse Mythus ist ein Faktum · oder eine Reihe von Faktis, welche einen religiösen
BI, s. 343 ntniß, wie die Mathematik, · oder einen bestimmten Stoff, wie Geschichte,
BB:2 öttin führt eine Lanze · oder einen Pfeil, womit sie die Herzen verwundet.
Papir 252:4 , keine Spur eines Zuges · oder einer Mine zu finden, welche dem ihm gegen
BI Gefühl und Neigungen), – · oder endlich frei von dem theoretisch über
AE, note apologetischen Dialektik Ernst · oder etwa Ironie suchen will.« Men min
BB:12 Die Jubelfeier der Hölle · oder Faust der jüngere. Schauspiel in fünf
BB:12 ter dem Titel: Doctor Wagner, · oder Fausts Höllenzwang. Außer Wagnern,
BB:2 it angehören, sie besingen · oder feieren dieselben wetteifernd und sind
BI, s. 251 un eine Festigkeit des Seins, · oder Festigkeit von bestimmten Begriffen, Grundsätzen,
Not12:2 tirer, Elegier, Epigrammer, · Oder fra Poesien, og deler den i den fortællende,
Not2:2 1794. / Der umgekehrte Faust · oder Frosch' s Jugendjahre. v. Seybold. Heidelberg
BB:12 4. / 61. Der umgekehrte Faust · oder Froschs Jugendjahre v. Seybold. Heidelberg
BB:2 man entweder das letzte Wort · oder gar den letzten Vers jeder Strophe am Anfang
Not3:6 tt, befaßt sie sich wenig · oder gar nicht mit Untersuchung der guten Seiten,
BI, s. 335 as Aechte in ihr anzuerkennen · oder gar zu genießen, maa jeg ganske billige.
Papir 252:4 nden den Weg zu dem Herz · oder Geiste desselben anzeigte.« etc
BI, note nge kennt, Zukünftiges · oder Gleichzeitiges weiß, was nach dem verständigen
BB:12 se academische Catheder-Lust, · oder historische Betrachtung des sogennanten
BI, s. 326 istreichste Person ihrer Zeit · oder ihres Alters ( Pag. 15),« som sit
BI, s. 351 alten, nennen wir die Ironie, · oder im Komischen auch wohl Laune und Humor.
BI, note raus weiß im Somnambulismus · oder im Sterben, so sieht man dieß für
NB9:34 lgerne. / I en Bog » Nanna · oder ja det er nok Planternes Sjeleliv af en
Not3:6 ns die Geschichte von diesen · oder jenen Personen meldet, gleichsam zur Auslegung
NB11:82 e, und nennet sich Gottes Knecht · oder Kind. Wohlan lasset uns sehen, ob seine
BI, s. 351 was wir bei wahren tragischen · oder komischen Meisterwerken empfinden, so leuchtet
BB:2 ehandlen, sey es nun strophen- · oder liederweise, nur solche Gegenstände,
BB:2 n darin, daß sie stets zwei · oder mehr gleichartige Verse ununterbrochen
BB:2 auf die Form des strophischen · oder musikalischen Gedichtes. Es ist mehr als
BB:2 bedeutet also einen Spielmann · oder Musiker. Jongleurernes Forretning bestod
BI, note hiffe gehe, ich umkommen werde · oder nicht. Es ist eine Verkehrung, die auch
Not10:2 Wen seh' ich? / Und ist es Etwas · oder Nichts? Und irr' ich wohl? / Ich glaub'
Not3:8 s Individuum nicht aufheben. Hier · oder nirgend wird wol der Ursprung aller Philosophie
DD:23 ch sterben, das weiß man nicht, · oder ob sie, wie Einige erzählen, wenn sie
BB:2 » worunter man ein Lob- · oder Rügelied im offentlichen oder eignen
BI, s. 267 , das Entscheidende. Ob guter · oder schlechter Geist entscheide, bestimmt jetzt
SLV, note efälle durch Schlagfluß · oder Schwindsucht in einem gleichbleibenden
BI, s. 227 h gehalten, ihn verließen, · oder sich gänzlich in seine Lehre begaben.
BI, s. 345 unserer Endlichkeit existirt · oder sich offenbart, opfert er sich selbst auf
BI, s. 346 unserer Endlichkeit existirt · oder sich offenbart, saa maatte vi her først
BI, note Das Christliche des Platonismus · oder Sokrates und Christus, von F. C. Baur.
BB:2 sikalischen Vortrag bestimmten · oder strophischen Gedichte also auch die Romanze,
BB:2 f das Gesetz der Quantität · oder Sylbenmessung gründet, so bestim̄t
BB:39 e Personen nur noch als Träger · oder Symbole gewisser, willkührlich in sie
EE:53.a . / – Traüme ich denn, · oder traümt diese phantastische Nacht vom
Not13:6 e ihrer verliehenen Wirkbarkeit · oder Tüchtigkeit, hier in der Welt alles
BB:2 älle und sind reine Spiele · oder Uebungen des Witzes ...... Sie ist ohne
Not3:8 uns passen, ob wir, unserer Natur · oder unseren Anlagen nach, ihnen den erfoderlichen
BB:12 rnberg. Es ist ein Auszug · oder vielmehr eine neue Bearbeitung des ältern
BB:7 ntastischer Leichtglaubigkeit, · oder von dumpfem, kindischen, schwachmüthigen
BI, s. 147 iegt, er sei ein eigentlicher · oder wahrhafter Redner, die anderen hingegen
Papir 252:4 er Faust der Morgenländer · oder Wanderungen Ben Hafis. Erzählers der
BI, note eten Sophisten, nicht Gelehrte · oder wissenschaftliche Männer, sondern Meister
BI, note Vernunft und Erfahrung liegen, · oder wo ihm die Vernunftbeweise selbst noch
BI, note se selbst noch zu schwer waren, · oder wo sie ihm für die Fassungskraft seiner
DD:23 e daß man weis woher sie kommen · oder zu abentheuerlichen Knorrn und verflochtenen
BB:2 lich umschlingen sie sich alle · oder zum Theil schon in derselben Strophe, endlich
Papir 192 igend und fallend, hervorgehoben · oder zurückgedrängt, an die innere Bedeutung
DD:12 pragmatisirenden Geschichts-, · oder, wie in einer blos empirischen Natur-Kunde,
DD:1.c Eine, als ein drei-zeitiger Gott, · oder: als der, welcher ( erstens) ist, der er
EE1, s. 411 or det egentlige Erotiske. / · Oderint, dum metuant, som om kun Frygt og Had hørte
NB24:99 vil udsætte sig for det · Odieuse at repræsentere det, at der skal regjeres
Papir 254 ne, der drister sig op paa · Odins Throne og fra Gudernes evige Beskuelses
AA:3 . Ikke langt fra Hellebæk ligger · Odins-Høi, hvor Schimmelmann ligger begravet. Den
Brev 265 serede fra Hellebæk til · Odinshøj; idag er jeg med Dampskibet kommen tilbage
Not1:9 pter inobedientiam Adæ in · odio apud deum et natura filii iræ simus.
BA, s. 334 edientiam Adæ et Hevæ in · odio apud deum simus. Form. Conc.), der dog
CC:8 mbulantes, abominandi, invicem · odio prosequentes. Cum vero bonitas appareret
CC:10 ni tui. Amavisti justitiam et · odisti injustitiam, ideo unxit te deus, deus tuus
Not1:9 m non esse vere peccata, vel · odium Dei mereri.« – / Endogsaa
CC:11 onne scitis amorem mundi esse · odium dei. Qui igitur voluerit esse amicus mundi,
NB29:107 at Χstd. er Msk-Fjendskab, · odium generis humani – thi ifølge Χstd.
NB11:160 christianitatis ( ad modum · odium generis humani, som de første Χstne
NB12:8 et i at kalde de Χstne: · odium generis humani. / » Den bestaaende
NB10:77 dog Hedenskabet Ret at kalde den · odium generis humani. Og det siger jo Χstd.
EE:117 ctus religiosæ exercitationis, · odium professionis, laudatrix rerum secularium«.
EE:117 gt beskrevet og rigtig udhæves · odium professionis, og naar vi tage dette Symptom
Papir 17 fugit ap: perspicuitatem, ne · odium sibi contraheret. – / Sensus sic
NB11:160 saa for en Forræder et · odium totius christianitatis ( ad modum odium
NB20:135 et er Christendomen en Plage. ( · odium totius generis humani). / Underfundigheden
NB15:122 den sande Χstd. at den er · odium totius generis humani. Efterat Verden har
IC, s. 124 ns første Tid bleve kaldte · odium totius generis humani. Hermed hænger
Not11:9 lterede. Man beskyldte Kant i en · odiøs Forstand for Idealisme fornemlig i Forhold
BI, s. 227 mener naturligviis ikke i den · odiøse Forstand, at han ikke var Cancelliraad
NB3:35 3. / / Amor Jesu me afficit; Ejus · odor me reficit; / In hunc mens mea deficit;
Not3:10 ) / / » Saae vel · Odusseus flere Folk og Stæder, / Og flere sære
BOA, s. 205 ntligen dog som der staaer om · Odysseus βυσσοδομευων;
BI, note , quo nomine constat rhapsodiam · Odysseæ Homericæ ab veteribus dictam esse. Platonis
BI, s. 187 t angaaer mere hele den indre · Oeconomi i Stykket, hvorimod det her bliver mere
Not1:8 r af en saa kaldet ordo ell. · oeconomia salutis. Denne bestemte Adskillelse og
Papir 263:1 te ligesom for den hele indre · Oeconomie afgjørende Problem, om Anskaffelsen
NB14:89 til Læreren, desto mere · Oeconomie i Forhold til Slægten. Fordum sparedes
Brev 252 . Det er saa vist ikke af · Oeconomie, der kunde godt blive Raad om det saa var
Brev 77 rue. Det er saa vist ikke af · Oeconomie, eller som om jeg var blevet forandret,
Papir 263:3 gribe ind i Husets hele · Oeconomie, ingenlunde vil hun længer nyde den søde
NB29:104 ige saa stor i guddommelig · Oeconomie, lige stor i at give og lige stor i at holde
FF:153 Ting har sin Plads) i den guddl. · Oeconomie, man famler mellem en Mangfoldighed af Stemninger,
NB29:11 sten. / / / Tilværelsens · Oeconomie. / / Tænk en klog Moder. Hun har et Barn;
NB29:11 som Børn – lagt yderst · oeconomisk an. Den er lagt an paa, at der er saa megen
NB20:43 st for at tale til Nogen om hvad · oeconomisk Bekymring jeg kan have; thi det behøver
NB25:84 ion igjennem. Og at jeg har · oeconomisk Bekymring, det veed han, det har han vidst
NB25:84.a . 1) Naar jeg var aldeles uden · oeconomisk Bekymring, saa er jeg sikker paa mig selv,
NB14:89 ns Formationerne. / Mere og mere · oeconomisk bliver Styrelsen, mindre og mindre skal
SLV, s. 282 Forsynet gjør en høist · oeconomisk Conversion. Man har sagt om Danmark, at
PCS, s. 132 r staaer etsteds, det er mere · oeconomisk Dag fra Dag at soutenere end atter og atter
NB13:16 x, thi snild er hun. / Hvor · oeconomisk dog mit Liv er mig anlagt; jeg behøver
NB25:84 e. Var min Fremtid saaledes · oeconomisk sikkret, at jeg vidste jeg ganske kunne
NB18:51 Du burde have været · oeconomisk«. Og dog veed just han, hvad der fra en anden
Brev 179 v vil vide at omgaaes lidt · oeconomisk, er, hvad jeg heller ikke ødsler med,
NB11:204 forsøge at være mere · oeconomisk. / Anm. Jeg var egl. blevet lidt stødt
NB6:84 v:. / I den Henseende er jeg dog · oeconomisk: al den Mishandling jeg lider i Øieblikket
AA:21 n utidig Indblanding i Andres · oeconomiske Affairer, men jeg kan forsikkre Dig, at
NB11:105 der ængster mig er min · oeconomiske Bekymring for Fremtiden; det Tungsindige,
NB12:196 Forstand knækket mig, / Den · oeconomiske Bekymring kom mig pludselig og altfor nær.
NB26:94 v – just da, anbragtes den · oeconomiske Bekymring, og Styrelsen sagde: kom nu,
NB26:14 randret. / Men selv med den · oeconomiske Bekymring, som jeg har den, med Forestillingen
NB26:113 ertage det Ansvar, da jeg havde · oeconomiske Bekymringer, maaskee ogsaa af andre Grunde.
NB12:143 at komme bort. / Saa alle mine · oeconomiske Bekymringer, og det Fatale i, at inden
NB11:192.a kte mig at være Forf. uden · oeconomiske Bekymringer, og i ethvert Fald at kunne
NB32:96 ver man, at man da ikke har · oeconomiske Bekymringer. / En Pøbel-Mishandling
NB26:14 heder, dette forøget ved · oeconomiske Bekymringer. Nu jeg har jo selv i et senere
NB26:78 t begyndte at svinde, da jeg fik · oeconomiske Bekymringer: da faldt det mig ind, om det
LP, s. 26 ke Konsts første Udviklings · oeconomiske Forening af Digter og Skuespiller i een
NB26:54 el paa, at jeg paa Grund af · oeconomiske Hensyn ( og jeg har jo selv allerede for
NB10:192 Reise skal jeg. Det er paa det · Oeconomiske jeg er blevet standset. Uafhængighed
NB11:8 re – især piner det · Oeconomiske mig. / Lader jeg dette » Øieblik«
NB26:39 e for mig, saa kom hele det · Oeconomiske saa stærkt op, saa mange mange andre
NB12:191 Fra det Øieblik af min · oeconomiske Stilling er blevet mig vanskelig, og allerede
NB25:84 kke blank mod ham. Men det · Oeconomiske tvinger mig til at haste. Har jeg først
NB25:84 mod min Villie, det er det · Oeconomiske, der nøder mig til at haste, og M. har
NB32:115 at gjøre Noget for det · Oeconomiske, mig synes at det er at bryde med Gud og
NB32:115 k til at gjøre Noget for det · Oeconomiske, og Sagen havde ikke været vanskelig.
NB11:122 ge at bære Sorg for det · Oeconomiske. / 1. Journalen NB11, s. 127, med den indlagte
NB32:115 t der piner mig er dog egl. det · Oeconomiske. Giv mig Formue og jeg forvandler alt Det
Not10:1 remstillet i Oedipus rex og · Oed. af Col:, hvor der handles om, hvorvidt
SLV, s. 422 arede ved at beraabe sig paa · Oedip af Sophokles. Maaskee kunde han bedre have
EE1, s. 159 det anderledes. Jeg antager, · Oedip er død. Allerede medens han levede har
EE1, s. 153 e vrede Guders Forbittrelse, · Oedip har dræbt Sphinx, befriet Theben, Oedip
EE1, s. 153 bt Sphinx, befriet Theben, · Oedip har myrdet sin Fader, ægtet sin Moder
EE1, s. 153 en, det er Alle bekjendt, og · Oedip lever hædret og beundret, lykkelig i
EE1, s. 159 med den udvortes Omgivelse. · Oedip lever i Folkets Minde som en lykkelig Konge,
EE1, s. 156 taknemmelige Folk tiljubler · Oedip Tak og Priis, da føler hun sin egen
Not4:4 . – / ( Hegel. ogsaa · Oedip.). / / » med det Maal I maale, skal
Not10:2 C. Donner. Heidelberg. 1839. / / · Oedipos Kolonæus / v. 308            Antigone.
EE1, s. 220 ld, til glade Dandse? Det er · Oedips forstødte Slægt, og Stødet forplanter
EE1, s. 162 en. Han træffer hende ved · Oedips Grav, hvor hun har søgt hen for at give
EE1, s. 155 d, der ikke blot indeslutter · Oedips Liv, men ogsaa hans Slægt. / Medens
Not10:4 lægt, det er øiensynligt i · Oedips Skjebne, hans Døttre af hans ulykkelige
Not10:4 r dens Vrede, da hun tilhørte · Oedips Slægt, men hun vilde ingen Slægt
EE1, s. 155 enneskeligt Forbud gjenlyder · Oedips sørgelige Skjæbne, det er ligesom
EE1, s. 155 det er ligesom Efterveerne, · Oedips tragiske Skjæbne, der forgrener sig
EE1, s. 156 underlig Maade at redde den · Oedipske Slægts Hæder og Ære, og naar det
EE1, s. 149 agiske Trilogi af Sophokles: · Oedipus Coloneus, Oedipus rex, og Antigone dreier
Not10:1 rmel, især fremstillet i · Oedipus rex og Oed. af Col:, hvor der handles om,
EE1, s. 149 Sophokles: Oedipus Coloneus, · Oedipus rex, og Antigone dreier sig væsentlig
Papir 206:2 1828 St: No 3 af hans Svar til · Oeh: 2 Side 1ste Spalte øverst. / d. 17 Jan.
FF:20 te p. 400 n: ( i en Recension over · Oehl:s Socrates.): » Betragtes den foreliggende
DD:17 oniske og dog hvor langt derfra fE · Oehlenschlaeger / o Blomster som Eder det gaaer /
FF:210 taler / forsvinder den igjen. / ( · Oehlenschlaegers Skattegraveren). / Men Andersen er da heller
AE, note ilde finde ham kjedelig. Dersom · Oehlenschläger i det Øieblik han havde digtet sin Valborg,
Papir 206:2 g har gjort gjeldende med H.t. · Oehlenschläger i flyv: P. for 1828 St: No 3 af hans Svar
NB8:104 Blicher skrev ikke videre; · Oehlenschläger kun Ubetydeligheder; og saaledes i alle
NB31:94 aa bagvendt som muligt naar · Oehlenschläger vil digte Socrates, o Herre Gud, fristes
EE2, s. 142 vne Dig. Det er et Vers af · Oehlenschläger, som jeg veed, Du før i det Mindste har
BI, s. 354 et Exempel paa Ironiens indre · Oekonomi i Stykket, saa viser der sig tillige gjennem
G, s. 50 den var tilveiebragt i min hele · Oekonomi. Alt hvad der ikke kunde gaae, – det
KK:7 ønsker nu efter det gl. T. · Oekonomie, at den gudl. Retfærdighed vil vise sig
AeV, s. 79 e Gud, man kan da ogsaa drive · Oekonomien for vidt. Man reiser, som nu denne Gang
Brev 202 ne ( Saxicola) i April. S. · oenanthe 5 4 50; S. rubetra sidst 4. /
BB:7 vorlegt, verschwinden Zeit und · Oertlichkeit immer mehr, und F: wandelt sich aus einer
BB:12 1808. 8. / 51. Life and Death · of Doctor Faustus with the humors of Harlequin
BB:12 ld Plays being a continuation · of Dodleys collection. Marlowe lebte in der
BB:12 / 37. Faustus from the German · of Göthe, by the Lord Lowison Gower. London
BB:12 octor Faustus with the humors · of Harlequin and Scaramouche. London 1697.
BB:12 ergänzt. Posthumous Poems · of P.B. Shelley. / 38. Eine andere englische
Papir 440 hidtil collideret med den · off. Mening. Men med Bysnak og Piat er jeg mig
NB30:53 Personlighed.« / En · off. Personlighed maa ubetinget være ilde
NB3:41 at lade et saadant Msk. faae · off. Understøttelse, og det er at fornærme
NB3:65 e. / / / cfr. Journalen NB2 p. 33 · off., p 160 o: ff. / / / Hvorledes var det dog
BI, note um zu jederlei Art der Gebilde · offen; wo sie nur immer mögen, ranken sich
Papir 252:3 n aus Fausts Leben. von Schr. · Offenbach 1792. ( formodentlig den samme som v. Raumer
BB:12 s Fausts Leben von Schreiber. · Offenbach 1792. 8. / 12. Doctor Faust Volksschauspiel
BB:2 lende und belehrende Poesie. / · Offenbar enthielt das Lied die Blüthe der ganzen
BB:2 ik denne Kunstpoesie? » · Offenbar gaben die Edlen den Anlaß zu derselben,
BI, s. 211 e, was er thun solle, und ihm · offenbare, was seinen Freunden nützlich sei. Rötscher
Papir 250 til dette Offenbarsein og · offenbaren Sein svarende Tænkning, fører en
Papir 250 ænke ham. Den til dette · Offenbarsein og offenbaren Sein svarende Tænkning,
Papir 250 in, men ogsaa deres guddl. · Offenbarsein, nemlig for Aanden, der just ved denne Aabenbaring
Not9:1 Substantsen, saa staaer Guds · Offenbarseyn i det Andet uden denne Selvadskillelse
BB:2 nehmen. Allein Guiraut Riquier · offenbart dies Streben am sichtbaresten, indem er
BI, s. 345 ndlichkeit existirt oder sich · offenbart, opfert er sich selbst auf und vernichtet
BI, s. 346 ndlichkeit existirt oder sich · offenbart, saa maatte vi her først have Noget at
BI, s. 343 ich darin Gott oder das Ewige · offenbart. Her have vi altsaa Ideen paa den absolute
BB:14 die Unzulänglichkeit der chr: · Offenbarung zu erweisen versucht, und da ihr dies nicht
Not11:35 ergang til Philosophie der · Offenbarung. Anlaß, das Vermittelnde og Ziel er de
BI, s. 214 und diese dämonischen · Offenbarungen sind so weit geringfügiger, als die
CC:11 servet servavit, in uno vero · offendat, reus factus est omnium. Qui enim dixit
CC:11 um accepturos. in Multis enim · offendimus omnes. Si quis in verbo non offendit ille
CC:11 s omnes. Si quis in verbo non · offendit ille est perfectus homo, qui potest compescere
Papir 15 εςϑε etc. · Offendit, quod h: l: transit P. subito a vitiis inebriationis
Papir 205 n in unschuldiger bewußtloser · Offenheit vor den Augen des Zuschauers entfalten.
AaS, s. 41 g Beslutning. Du maa tilstaae · offenlig din Svaghed, din Uvirksomhed; kun paa den
PF, s. 87 noreres, ligesom borgerligt de · offenlige Fruentimmer. For min egen Skyld kan jeg
DBD, note r Sjællands Biskop, paa den · offenlige Morals Vegne, temmeligt i en Slagsbroders
BMT, s. 220 han kommer til at yde til den · offenlige Moro ved Hjælp af anonyme Artikler,
AeV, s. 84 thi Forfattere maae som · offenlige Personer finde sig i Meget, og deriblandt
BMT unde ville være fræk nok til · offenligen med sit Navn og som Biskop, at erklære
BMS at burde lade Professor Martensen · offenligen uomtalt, da han jo, hvad enten han nu blev
PPM, note er tilsinds at ville yttre sig · offenligen, at iagttage den strengeste Diæt i Henseende
PF, s. 88 at beholde Fortougsret som et · offenligt Fruentimmer; naar han betrygget mod Lovenes
BMD, s. 151 and, kun at jeg nu høit og · offenligt udtaler det, betræffende hvilket jeg
KK:7 Jehova asylum erit idem lapis · offensionis et rupes, in quam utrumque regnum impinget.
KK:7 t de Jehova, sed quomodo lapis · offensionis? quia Judæi sæpe a Jehova deficiebant,
SD dommen som Usandhed og Løgn er · offensiv Krig. Alt det Foregaaende gjør dog paa
SD Stigen fra det Defensive til det · Offensive. Synd er Fortvivlelse; her kjæmpes eviterende.
NB4:155 t gjøre et Forsøg paa · offensivt at gaae tilværks. / Havde jeg ikke gjort
NB32:104 e vidste Andet end at gaae · offensivt tilværks og det maaskee daarligt nok,
Not10:9 ihr Gottesdienst. Der · öffentliche, ist nicht eine Zwangsanstalt.. –
LA, s. 96 ne Qvalitet af Träger der · öffentlichen Meinung, som hine Personer i Lirekassen,
BB:2 ein Lob- oder Rügelied im · offentlichen oder eignen Sachen, jedoch mit Ausschluß
NB11:16 Msk. igjen, maatte man fordre en · offentlig Afbigt, og af en egen Art, en som blev
Oi5, s. 248 en foretrække, istedetfor · offentlig at advare mod mig, i Skjulthed at være
NB22:85 r det ikke passende for mig · offentlig at reclamere hvad han i Henseende til Udvikling
Papir 589 g, fandt en Leilighed til, · offentlig at takke for den betydelige Sum, det var
DD:208.f hans Fornavn) / underholdes paa · offentlig Bekostning i Prytaneum. / Sallust. Jugurtha
BI, s. 242 rfor, at blive underholdt paa · offentlig Bekostning i Prytaneum. Forsaavidt som
DD:208 nte Personer underholdes paa · offentlig Bekostning. / Alt er arrangeret trekantet
BI, note a han vil endog underholdes paa · offentlig Bekostning. / Nemlig, at han Intet veed.
NB17:71 staaer og forstaaer, og saa · offentlig benytter det Skrevne, det Sagte baade som
NB10:148 rakterer: der at skulle være · offentlig Charakteer, er et reent Martyrium. /
NB10:145 skab af religieus Forf. og · offentlig Charakteer, ved selv at have givet Ordren
NB17:38 var det jo igjen underlagt · offentlig Discussion – og det skete ( skjøndt
NB17:76 kaffenhed kunde man maaskee · offentlig faae lidt bedre Kjøb naar en saa tillige
EE1, s. 277 ikke til Afbetaling, men til · offentlig Forlystelse. Lader os feire det tusindaarige
IC, s. 171 n, godmodig som han var, ikke · offentlig forskudt, men i Stilhed forladt den foragtede
Papir 418 ingshuset – ell. jeg blev · offentlig Fruentimer, det var det første Moment.
JJ:76 a derfor være skeet hos et · offentlig Fruentimer, i Ungdommens vilde Hensigtsløshed;
DD:104 urligere incorporere sig end i et · offentlig Fruentimer, og det er hell. ikke første
JJ:76 d henrive til at besøge et · offentlig Fruentimer. Det Hele er glemt. Nu vil han
NB3:20 ns Gudinde i Frankrig var et · offentlig Fruentimmer ( hvor dybt epigrammatisk)
NB12:185 tte lade mig udskjelde paa · offentlig Gade, – men det Andet der er rørende,
NB:209 t forhaane, udskjelde En paa · offentlig Gade, Skole-Drenge, kaade Studenter, Handels-Comier
NB18:62 eg været tilstede paa en · offentlig Generalforsamling ( thi at jeg en saare
NB7:109 uden Lige. Men Ingen turde · offentlig gjøre Noget. Mig pirrede man saa ved
TTL, s. 443 ngen ved Ligegyldighed mod en · offentlig Gudsdyrkelse, han forstyrrede Ingen ved
NB16:30 e. / I de øvrige Retninger af · offentlig Liv igjen Ældre, som kæmpede for,
NB5:44 offentlige Liv, der er intet · offentlig Liv; det Hele Kiøbstad, og saa en Afsindighed
Papir 1:1 pag. 68. Tetzel opbrænder · offentlig Luthers Theses; til Gjengjeld opsloge Studenterne
BOA, note om En er ansat og lønnet som · offentlig Lærer i Philosophien, saa finde de det
Papir 440 ll. offentlig Mening og Bysnak. · Offentlig Mening er en Instants, selv om man er uenig
Papir 440 res en absolut Forskjel mell. · offentlig Mening og Bysnak. Offentlig Mening er en
Brev 243 at gjøre at høre en · offentlig Mening om det, er det, at jeg i den Anledning
AE, s. 344 hyre Anseelse, den nyder i en · offentlig Mening, eller er det for at vinde mig,
NB12:173 skal han saa selv gaae hen · offentlig og bekjendtgøre den. Her vil en vis
NB16:99 hell. ikke værd at tale · offentlig om. Fortræffeligt: officielt bestyrker
NB16:38 rivat Person; derimod at være · offentlig Person i Charakteer ligeoverfor sin Tjener,
NB17:90 n vise sig i Charakteren af · offentlig Person i tilsvarende høitideligere Situationer
NB5:93 d og efter en stor Maalestok · offentlig Person kan holde det ud – enhver
NB31:148 t nyt Mynster. Det jeg som · offentlig Person lider vil bedst betegnes som den
NB10:199 mærke jeg skal være · offentlig Person, saa vanskeligt, er, at jeg maa
NB17:90 e – og det at være · offentlig Person: de To kan aldrig forstaae hinanden,
Oi9, s. 373 d, sin hele Tilværelse som · offentlig Personlighed afgiver Betryggelsen ( Garantien)
NB17:90 kum lækkreste Ret: Piat. / En · offentlig Personlighed er eo ipso offret; »
NB30:53 at være Mand. / » · Offentlig Personlighed«. / / Andre Steder
NB30:53 enhver i større Forstand · offentlig Personlighed, aldeles ligegyldigt hvilken
NB30:53 e i Forhold til » en · offentlig Personlighed.« / En off. Personlighed
NB30:53 e saaledes: Oversætning: · offentlig Personlighed; Undersætning: naar han
DD:208 r saavel Pengepræmier som · offentlig Roes gavner meget har jeg i sin Tid erfaret
NB18:44 un Spøg. De kunde jo saa · offentlig sige det – og ikke tie, medens Pøbelen
Oi2, s. 151 dette meget Forskjellige, som · offentlig Sikkerhed, Vand, Belysning, Veie, Brolægning
NB10:146 ren« var en saadan · offentlig Synd. Jeg seer bestandigt blot paa Udbredelsens
NB13:72 af at træde frem med en · offentlig Syndsbekjendelse: saa reiser Forargelsen
NB4:50 e et nyt Beviis paa, at der ingen · offentlig Sædelighed er i Landet –
NB18:44.b privat talte han saaledes, men · offentlig taug han. / Det passer virkelig paa mig
LA, s. 67 n, blev der i Korstogenes Tid · offentlig uddeelt Bedriftens Insignie: saa beværtes
NB22:85 t – og det vil han nu · offentlig udgive som hvad han har naaet ved Læsning,
EE1, s. 305 vel Huset? hvad seer jeg, en · offentlig Udstilling af Galanteri-Varer; min ubekjendte
NB3:41 paa den Maade at benytte en · offentlig Understøttelse er maaskee værd
BOA, s. 205 A. vel vanskeligt opnaaet en · offentlig Understøttelse paa Grund – af
NB3:41 n var nok: P.L. Møller – · offentlig Understøttelse!. / Der har vistnok aldrig
NB3:41 en Slags Anbefaling, at have · offentlig Understøttelse, og derfor omtaler han
NB3:41 et Tale om En, der har faaet · offentlig Understøttelse, som P.L.M., der ganske
NB3:41 .L.M. var brugelig. Han har faaet · offentlig Understøttelse. Blot man skrev en Artikel
NB3:41 e et saadant Msk. som P.L.M. · offentlig Understøttelse. Jeg siger det ikke for
NB3:41 Reise, hvortil han har faaet · offentlig Understøttelse. Saaledes har jeg læst
NB15:69 menende at tjene den) have · offentlig vedgaaet – men forresten uforandret
KG, s. 199 melighed, forvanskede den til · offentlig Viisdom, fordi han tog Forargelsens Mulighed
Brev 307 igt at foranledige Dem til · offentlig Yttring eller paa nogensomhelst Maade at
Brev 211 Fædrelandet« til · offentlig Yttring om min Forf-V. eller at influere
NB26:27 ed Catilina vedgik Cæsar selv · offentlig, da man gjorde ham Bebreidelser, at han
NB16:56 gift Dig! / Da han nu, mindst · offentlig, ikke kan forklare det sande Sammenhæng,
Brev 57 tilbøielighed til at tale · offentlig, saaledes har jeg nu ogsaa faaet en stor
NB22:74 jeringen« skulde være · offentlig. Ganske rigtigt; Pressens Mening var nemlig,
Brev 313 at vide naar De vilde tale · offentlig. Men jeg er en Qvinde og tør kun nærme
SLV, s. 63 n hæver Sagen og lader det · Offentlige ɔ: Tilværelsen betale Omkostningerne.
CT, s. 30 finder det uforsvarligt af det · Offentlige ( thi med Gud har han Intet at skaffe),
NB23:79 elland fremstillende Provindsens · offentlige Anliggender i det ugunstigste Lys. Disse
Papir 260:1 ken brugtes først den · offentlige Bekjendelse, senere den private, sanctioneret
SLV, s. 59 r nogen Undskyldning i, at de · offentlige blive saa sjeldne. Den Dannede bærer
NB16:48 foreslaaer K. at udvide den · offentlige Brug af Fornuften det meest mulige og indskrænke
NB10:148 t Selskab i en Kreds for sig af · offentlige Charakterer: der at skulle være offentlig
NB:43 dette halvt private og halvt · offentlige det smigrer Publikum. En saadan Pialt af
Brev 304.1 lde er Dommen, den min · offentlige Dom: uagtet Prof. N. i Ideen seet ( men
NB10:145 Medlidenhed er den eneste · offentlige Dyd i Danmark. Men aldrig havde dette Onde
BI, s. 100 Noget af Betydning, hverken i · offentlige eller private Anliggender, men han er paa
NB17:44 mig paa. / Egl. har jeg ved min · offentlige Existeren kjøbt mig en Pante-Fordring
NB32:36 d Fornøielse skal fritage det · Offentlige for Proces-Omkostninger; thi den msklige
Papir 11:2 sk Udtryk for det, som i Kirkens · offentlige Forhandl., om end og kun i enkelte Egne
NB18:49 i andet Oplag. / En Side af mit · offentlige Forhold / / / / Saaledes har Biskop Mynster
NB13:2 . / / ( Ogsaa en Side af mit · offentlige Forhold / p. 45.) / / Angaaende Skrifterne
NB10:87 endid Øieblik. / Løgn i de · offentlige Forhold hævner sig altid. /
NB18:44 illing var saa fortvivlet, og de · offentlige Forhold saa bagvendte, at der maatte handles
NB10:146 yklerie aabenbart som er i vore · offentlige Forhold, at man endnu hyklet taler om at
Brev 114 ngaaende mig item angaaende vore · offentlige Forhold, forsaavidt jeg qua Forfatter spiller
NB10:121 er gaaet og vil gaae mig i mit · offentlige Forhold, som det er gaaet mig privat. Den
NB18:43 r et Offer for Pøbelen. / Mit · offentlige Forhold. / / Hvilken Nederdrægtighed!
NB13:33 / / / Ogsaa en Side af mit · offentlige Forhold. / / I 6 Aar havde den litteraire
CT, s. 31 e Alvorlige komme sammen, i de · offentlige Forsamlinger, der ærer man dog kun den
BI, note fra Statens Hjerte og skyer de · offentlige Forsamlinger, hvori dog, som Digteren siger,
NB10:111 adige Frue og Frøken til det · offentlige Fruentimer, her er Ligheden tilveiebragt.
NB10:108 ell. som et Selskab af fnisende · offentlige Fruentimmer det er det som nu interesserer.
NB7:31 gt forstaaet aldeles hvad de · offentlige Fruentimmer ere i Timeligheden. /
JJ:365 ene toge Skjæget gratis af, de · offentlige Fruentimmer gratis betjente En ( cfr. Enten
NB32:96 te finde mig i at antastes af de · offentlige Fruentimmer om Aftenen, og saa den idelige
DD:104 le, som ( Fornuftens Gudinde) det · offentlige Fruentim̄er spillede i Paris; thi hvor
EE1, s. 277 is i Theatret, gratis til de · offentlige Fruentimmer, man kjørte gratis til Dyrehaugen,
NB:36 de-Commier Kræmmersvende, · offentlige Fruentimmer, Skoledrenge, Slagtersvende
Oi7, s. 309 vad en saadan By forbruger af · offentlige Fruentimmer; som en Statistiker, der er
NB23:207.a elgjørende og gavmilde end · offentlige Fruentimmere, og Ingen let bevægeligere
Papir 388 egnende kan sammenlignes med de · offentlige Fruentimmers – Foragtelighed og saa
NB36:26 Anskriget« at den · offentlige Gudsdyrkelse er Guds Forhaanelse, at deeltage
NB32:18 er ogsaa i Χsthed den · offentlige Gudsdyrkelse hverken mere eller mindre
NB32:19 skammenhed, og dette er den · offentlige Gudsdyrkelse i Landet. / At ville det Gode
EE2, s. 75 forsmaaede Deeltagelsen i den · offentlige Gudsdyrkelse og den Anviisning, der her
DSS, s. 115 ade være at deeltage i den · offentlige Gudsdyrkelse som den nu er ( med Paastand
DSS, s. 116 ade være at deeltage i den · offentlige Gudsdyrkelse som den nu er har Du ( hvis
Papir 474 en« til Meeneder og den · offentlige Gudsdyrkelse til Gudsbespottelse eller
Oi7, s. 292 vis Du ellers deeltager i den · offentlige Gudsdyrkelse) ved at lade være at deeltage
Oi7, s. 293 ade være at deeltage i den · offentlige Gudsdyrkelse, som den nu er, har Du bestandigt
Oi9, s. 374 ade være at deeltage i den · offentlige Gudsdyrkelse, som den nu er, har Du bestandigt
HCD, s. 175 stor Skyld at deeltage i den · offentlige Gudsdyrkelse, som den nu er. Det var i
HCD, s. 175 stor Skyld at deeltage i den · offentlige Gudsdyrkelse, som den nu er; thi dette
NB17:44 bt mig en Pante-Fordring i det · offentlige her hjemme, som kan benyttes til Fremstilling
LA, s. 95 ktionen mellem det Private og · Offentlige i en privat-offenlig Snaksomhed, der omtrent
NB22:155 tter han en Handling ind i det · offentlige Liv – og næste Søndag prædiker
NB2:16 et som gjør min Stilling i det · offentlige Liv allervanskeligst, er, at Mskene slet
NB16:17 afgjørende Røst i det · offentlige Liv er ikke Mundens – men Røven.
BI, s. 249 viser sig som den, der i det · offentlige Liv er istand til at overfløie alle
NB16:30 ndvortes opløser os. Det · offentlige Liv fuldbyrder sig i en Vaklen mellem Misundelse
NB22:124 forsvandt. Bladene og hele det · offentlige Liv gjorde Alt for at rive Alle ud i politiske
Papir 380:1 ne) / et Forsvar for mit · offentlige Liv i Modsætning til deres Cotterie.
NB25:96 et hang sammen med hele det · offentlige Liv i Republiken, denne Veltalenhed blev
NB11:214 meest Afgjørende. / Det hele · offentlige Liv i Staten deler sig i to Partier. Det
NB17:16 Forunderlige Collision, som mit · offentlige Liv indeholder. / Efter hvilken Maalestok
NB17:90 aaer til; de som ikke kjende det · offentlige Liv mene stundom, at den offentlige Personlighed
NB17:38 ommet til at deeltage i det · offentlige Liv o: s: v: o: s: v:; min Karls Medviden
EE1, s. 316 skjønne Tid, da man i det · offentlige Liv paa Gader og Stræder opkjøber
NB:215 Tyve og Røvere: naar det · offentlige Liv selv og – Sandheds-Meddelelsen
NB17:38 / Hvilket Vanvid er dog det · offentlige Liv! / Men sandeligen jeg gad see, hvor
NB8:24 n, hele den snigende Sygdom i det · offentlige Liv, al denne Usselhed og Sviig og Underfundighed,
NB20:61 des til rette for mig i mit · offentlige Liv, at jeg kom til existentielt at opdage
NB5:44 sædelig Charakteer i det · offentlige Liv, der er intet offentlig Liv; det Hele
NB33:32 Mand, som levede med i det · offentlige Liv, var Medlem af Folke-Forsamlinger,
NB12:110 daktion af en Katastrophe i mit · offentlige Liv. / / Pøbelagtigheden havde seiret
NB18:40 r en uendelig dyb Usandhed i det · offentlige Liv. Man vilde understøtte en Forbrydelse,
NB10:173 g i den Tid jeg har levet i det · offentlige Liv. Og hvad skeer. Den fornemme Misundelse
Oi7, s. 286 Evner, Kundskaber, inde i det · offentlige Livs Begivenheder, Politiker, selv Agerende
NB29:76 e sig til i Liv og Død. / Mit · offentlige Livs Collision. / / Den Collision, som
NB17:90 o: s: v:. / Publicum. / Alle det · offentlige Livs Forhold er egl. Samvittighedsløshed
NB32:108 ement. / For Publicisten er det · offentlige Livs Menings-Kamp hverken mere eller mindre
NB29:76 n. / / Den Collision, som er mit · offentlige Livs, opleves vistnok saare sjeldent; og
NB7:103 r Bysnak og Piat til den · offentlige Mening – og saa En standser det:
Papir 347 var der Grund til for den · offentlige Mening at udtale sig imod dem – men
Papir 347 – saa synes jeg den · offentlige Mening burde forkyndes med lovlig Varsel
NB23:207 offentlige Mening. Og den · offentlige Mening dannes af disse Tusinder og Tusinder,
BOA, s. 124 egentligen er Publikum og den · offentlige Mening der lege med Titler, naar de, som
Papir 347 ffentlige Mening. Naar den · offentlige Mening eenstemmig har udtalt sig mod en
LA, s. 101 kte Mening er et Paradox. Den · offentlige Mening er et uorganisk Noget, en Abstraktion.
Papir 347 det vel være, naar den · offentlige Mening er med og befatter sig med eenstemmigt
Papir 347 live nødvendigt, at den · offentlige Mening holdt, ligesom man holder Dyreskue,
NB:209 øbelagtighed var den egl. · offentlige Mening i Danmark, men jeg skal med Fornøielse
NB18:40 a » Corsaren« den · offentlige Mening i Danmark, Udtrykket af det Sande
NB28:96 var dog vel ikke den · offentlige Mening i Landet. Og dog er Landet saa charakteerløst,
BOA, s. 109 d Bifald derom, og altsaa den · offentlige Mening i nte Potens sanctioneret
Papir 347 det en Forsyndelse mod den · offentlige Mening ikke at forandre det. /
Papir 347 Ja hvorfor ikke, naar den · offentlige Mening kan bekymre sig om Sligt. /
DD:104 pillede i Paris; thi hvor kan den · offentlige Mening naturligere incorporere sig end
NB2:16 ikum, Mængden, Pøbelen, den · offentlige Mening o: s: v: Aar efter Aar afstedkomme
NB2:16 Kategorien: Mængden, den · offentlige Mening o: s: v:. / Men som sagt, inden
JJ:312 ngsel, et Noget, som kaldes den · offentlige Mening og af Philosopherne: den objektive
BOA, s. 110 re end Konger og Keisere, den · offentlige Mening og Journalisternes Trop; til ham
NB17:36.b ar den Klogskab, at bringe den · offentlige Mening paa sin Side, og medens han under
AE, note for vort Forslag, og skaffe den · offentlige Mening paa vor Side; De kan gjøre det,
Papir 440 bliver Piat og Bysnak den · offentlige Mening saa er Danmark gaaet under. /
NB20:68 ges Hensyn til dem; thi den · offentlige Mening var her udtalt og anonymt »
Papir 347 ds Vest. Men saa burde den · offentlige Mening være billig; thi naar det fE
Papir 254 de stemme overeens med den · offentlige Mening« ...) Tidens Fordringer
SFV, s. 46 er med at blive den » · offentlige Mening«. Danmark var ifærd med
BOA, s. 108 i Omverdenens Opinion, i den · offentlige Mening, i Bysnakken) hvad der væsentligen
Brev 85 etydelig Indflydelse paa den · offentlige Mening, og jeg kan vel endnu engang dreie
Papir 440 komme i Collision med den · offentlige Mening, skal jeg altid vide at udtrykke,
NB10:145 Herskende, det Eneste, den · offentlige Mening, som i de Aar jeg har været Forf.
NB6:8 , hvor Foragtelighed dominerer den · offentlige Mening, thi Foragtelighed er netop gaaet
NB:5 det blad ( NB:5) / No 1. / Den · offentlige Mening. / / No 2. / Hvad man lærer af
FF:138 / Notarius publicus hos den · offentlige Mening. / Jeg lever omtrent nu som et Brændeviinsaftryk
NB18:29 som en Sætten sig ud over den · offentlige Mening. / Til hvem skal jeg tale? Ingen
NB4:31 aaer den mere og mere, bliver den · offentlige Mening. De, der kunne øve nogen Magt
Papir 347 en Fornærmelse mod den · offentlige Mening. Naar den offentlige Mening eenstemmig
NB23:207 mme. Her er det egl. den · offentlige Mening. Og den offentlige Mening dannes
NB:209 at være Udøvere af den · offentlige Mening. Og det forstaaer sig, jeg har dog
NB18:29 Corsaren« egl. var den · offentlige Mening. See heri stikker Ulykken. Jeg gjorde
Papir 440 Noget man kunde kalde den · offentlige Mening. Skeer det Modsatte, bliver Piat
IC, s. 52 et var det Bestaaendes og den · offentlige Menings gudfrygtige Omsorg for Sjelene,
BOA, s. 110 vertere sit Guds Kald til den · offentlige Menings Kald. – At Sligt kunde hænde
NB:30 r der skjule sig bag Publikums den · offentlige Menings o:s:v: » brede Rumpe«.
NB6:19 aden ( thi Pressen er jo den · offentlige Menings Organ): nei, nei Danmark har dømt
KG, s. 285 le, altsaa som den sande, den · offentlige Menings Redskab, at forhaane, krænke,
NB2:104 ler sig formodl. som den · offentlige Menings Redskab. Men see, naar jeg saa
NB2:54 ækt i Tillid til at de ere den · offentlige Menings Redskaber, thi det er jo Pressen
NB6:19 gerdreng, som i » den · offentlige Menings« Navn insulterer ham paa
Brev 18 ioritet ikke slet saa god, da · offentlige Midler i Reglen skulle anbringes paa 1ste.
Brev 18 at faae en 1ste Prioritet af · offentlige Midler. I den Henseende er en anden Prioritet
BI, s. 290 t derimod at sige, saa at den · offentlige Omtale først giver en Kjærlighedsforstaaelse
AE, s. 448 og dog saa gjerne vil at den · offentlige Opmærksomhed henledes paa ham, sidder
BI, s. 225 t han maatte tildrage sig den · offentlige Opmærksomhed; thi det var ikke et videnskabeligt
NB29:98 mig, saa jeg ikke kunde see hans · offentlige Optræden. Dog det lykkes ikke, thi jeg
NB17:90 a meget større, naar den · offentlige Person virkelig er Sandhedens Tjener, der
Brev 211 er, naar Tvende i den Grad ere · offentlige Personer som De og jeg, og som saadanne
NB17:90 smage Publikum som Piat. Er den · offentlige Personlighed en Egoist, som udholder alt
NB17:90 entlige Liv mene stundom, at den · offentlige Personlighed her burde forsvare sig, her
NB30:53 kene her forskylde. Thi den · offentlige Personlighed vilde vistnok skattere sig
NB10:181 e modigste Journalister og · offentlige Personligheder: det vidste jeg; at det
Brev 307 æffende hver enkelt af Deres · offentlige Præstationer ( Deres Skrifter) har jeg
Brev 201 atage sig Omsorgen for den · offentlige Reenlighed; især er Torvet, efter en
CT, s. 211 der er Sikkerhed i Byen: den · offentlige Sikkerhed er betrygget, man gaaer roligt
G, s. 21 d hende skulde han vise sig paa · offentlige Steder, hende skulde han besøge paa
EE1, s. 327 ab man kunde gjøre, ingen · offentlige Steder, hvor man kan ubemærket anstille
NB:33 Vogn, lade Vinduer lukke paa · offentlige Steder: der var Ingen der faldt paa at
Brev 75 de Meninger, skjærmer den · offentlige Sædeligheds Love. Lusard er mindre fangen
Brev 46 en i Berlin, at der ikke var · offentlige Uhre. For at gjøre det godt igjen vilde
BI, s. 328 edens natlige Mysterier, hvis · offentlige Underviisning Julius forgjæves gjør
NB3:48 efter msklig Evne, har gjort min · offentlige Virksomhed saa reen og saa uegennytti
LA, s. 95 likum er. Thi Publikum er det · Offentlige, der interesserer sig for det allermeest
CT, s. 211 sigt at gjøre Brud paa den · offentlige, eller vel her rigtigere, paa den private
EE1, s. 181 mmer i Yttringsmaade med den · offentlige. Kun den stillere Omgang frygter hun, thi
NB16:65 det Mindste dækkes dem af det · Offentlige.« Saa først er jeg qua Konge i Fordelen,
NB27:16 han ikke gjerne ønskede · offentligen at bryde marqueret med. Selv nu tilsidst
NB13:42 kke een Eneste, der havde et Ord · offentligen at sige – paa een Gang en frygtelig
FV, s. 24 ave følt mig forpligtet til · offentligen at vedgaae. Fra den anden Side var min
Papir 463 rværdige for, siger ham · offentligen Complimenter – og saa prædiker
Papir 465 tid interessere. Og da der · offentligen dog gjøres Noget, hemmeligen maaskee
NB14:90.d at han privat tilstod Alt, men · offentligen fortiede Sandheden. – Dette m: H:
Oi2, s. 147 d, at de Fleste, der træde · offentligen frem, dog til syvende og sidst have jordisk
Oi10, s. 416 og derpaa giver han ham · offentligen kun Halvdelen af den Anerkjendelse, han
NB33:12 jøres Noget? Men – · offentligen maatte det ikke siges. See her et Studium
NB18:26 offentligen, nei, ikke eet Ord, · offentligen skulde Martensen drages frem, selv efter
NB14:117 n hvorfor sagde han det da ikke · offentligen ved Begyndelsen, men først ved Enden.
NB33:12 el at mærke, sikkres, at · offentligen vedbliver Misundelsen at have sit seierrige
NB14:114 for Χstds. Sag – men · offentligen yttre de Intet, og nu beregne de sig det
NB18:26 kede af Dem« – men · offentligen, nei, ikke eet Ord, offentligen skulde Martensen
NB11:173 det Nøiagtigste trykkes · offentligen, og Redakteuren under store Mulcter være
NB33:12 n Galskab, at jeg sagde det · offentligen. / Men overalt hvor det ikke er Erkjendelse
NB33:12 r En gaaer hen og siger det · offentligen. Fra en anden Side; der gives jo i enhver
SFV, s. 42 til. Saaledes existerede jeg · offentligen; Besøg gjorde jeg saa godt som aldrig,
LA, note stet, ja endog ifærd med at · offentliggjøre Cabinettets Hemmelighed i sin prostituerende
NB13:87 rgerlig Straf, saa selv at ville · offentliggjøre den. Paa den anden Side kan det være
DS, s. 149 have Betænkeligheder ved at · offentliggjøre en saadan Meddelelse som nærværende.
BOA, s. 249 indvie Andre i, end sige at · offentliggjøre ved Tryk. Undersøgelsen maa derfor holde
KG, s. 138 og som ere ganske tabte, naar · Offentliggjørelsen er bleven En det vigtigste, ja der er Hemmeligheder,
KG, s. 138 emmeligheder, som tabe ved at · offentliggjøres, og som ere ganske tabte, naar Offentliggjørelsen
EE2, s. 106 Aabenhjertighed, Oprigtighed, · Offentlighed efter den størst tænkelige Maalestok;
NB32:36 nsigten med Dødsstraffes · Offentlighed er at afskrække, var det vistnok bedst,
SLV, s. 22 Erindring, den tilsyneladende · Offentlighed er blot illusorisk. / Det her Fremsatte
NB22:74 . / Offentlighed. / / Fuldkommen · Offentlighed gjør absolut det at » regjere«
NB22:74 re at de kunne styre; men fuldk. · Offentlighed hviler i den Tanke, at Alle skulle »
KM, s. 15 ikalsk at tale om Finantzernes · Offentlighed og Hoveriets Afskaffelse« ( der
BA il ved sig selv. Denne indadvendte · Offentlighed var jo Systemets. Imidlertid befindes dette
EE2, s. 106 urligviis kun være Tale om · Offentlighed, hvor der kan være Tale om Hemmelighedsfuldhed;
AE, s. 423 prostitueret ved altfor megen · Offentlighed, men hellere » bevaret« (
NB22:74 ed, en latterlig Overdrivelse. / · Offentlighed. / / Fuldkommen Offentlighed gjør absolut
NB4:71 l. ikke. See, det kalder man · Offentlighed. / Naar en Politie-Betjent forløber sig,
Papir 254 Forbudet mod Stændernes · Offentlighed. Fra Folkets Side anseer jeg Petitionen
Papir 254 gjør Fordring paa mere · Offentlighed; – idet jeg – siger jeg –
NB17:60 da en Pige, kan ikke taale · Offentligheden efter den Maalestok) altsaa dog vel en
NB6:21 g troer jeg ikke at vedkomme · Offentligheden. Jeg er Forfatteren. Og hvo jeg som saadan
EE1, s. 369 o. s. v. o. s. v. alle slige · Offentligheder ere Kjærlighedens Mysterier uvedkommende.
Oi8, s. 358 men gjør han det, høit, · offentligt anerkjendende den for hvad den er, saa
Papir 373:3 ummer er en Type, et » · offentligt Ansigt« en evig Skikkelse, en saadan
NB:130 ubscribere Pengebidrag, inventere · offentligt Arbeide, aabne en Subscription o: s: v:,
NB10:27 det pludseligt blev mig forelagt · offentligt det Spørgsmaal, om jeg er en Christen,
NB14:114 Jo jeg takker; at gjøre det · offentligt det vilde være besværligt, Uleilighed,
NB10:39 dette jo i en anden Forstand et · offentligt Forhold. / Men jeg maa huske paa, at jeg
JJ:276 til at maatte nedsætte sig som · offentligt Fruentimer, og det afslaaes, hvad stundom
DD:104 us udgav jo en Quinde, som var et · offentligt Fruentimmer, for sin første udtrykte
AE, note lse til at nedsætte sig som · offentligt Fruentimmer, og det bliver afslaaet er
NB10:51 i Frankrig i sin Tid var et · offentligt Fruentimmer, saaledes troer jeg ogsaa kun
Papir 388 krig, som bekjendt, var et · offentligt Fruentimmer. / Dette har jeg anseet for
DD:208 ædeværende ved at tale · offentligt om det, saa Alle kunne høre det. /
NB16:48 samme Mand indrømmes at bruge · offentligt sin Fornuft saa frit som muligt, for at
Papir 1:1 var at opmuntre Enhver i et · offentligt Skrift, til at være den rom: Kirke lydige;
SLV, s. 192 onditor eller paa et saadant · offentligt Sted, er ingen ligegyldig Mand, men en
AE, s. 171 Begyndelse: at det var paa et · offentligt Sted. Ellers er Ligheden slet ingen, og
NB22:85 vis jeg vilde foredrage det · offentligt vilde det ikke blive forstaaet. /
Brev 307 lt Dem ganske anderledes end De · offentligt yttrede Dem. Imidlertid sagde De bestandigt,
Not11:37 at ære Melita begaae et · offentligt Ægteskabsbrud i hendes Tempel. Hos Araberne
Oi8, s. 357 Du da ikke blot ikke høit, · offentligt, anerkjender det Menneske for hvad han er,
SFV, s. 13 des gjøre mit Guds-Forhold · offentligt, da det hverken er Mere eller Mindre end
NB14:114 re vigtig, saa gjør jeg det · offentligt. Men at gaae saadan og vrøvle privat
FB, s. 151 Guden fordrer en ung Pige som · Offer – da skal Faderen heltemodigen bringe
CT, s. 292 ikke, thi Gud saae til Abels · Offer – derfor var det et Alter; men til
NB29:79 Præst, der frembærer · Offer – end sige lever af Offer). /
NB23:125 t) omforklare til at han bragte · Offer – for dog at profitere Noget, nemlig
NB29:95 k, religieust er S. ikke et · Offer – thi han vilde hellere end gjerne
KG, s. 118 igheden, der fordres blot det · Offer ( det er rigtignok i mangt et Tilfælde
FB, s. 166 des lod Kirken kræve dette · Offer af et Medlem i den, saa have vi kun en
IC, s. 246 aaskee fandt det for stort et · Offer at bringe, at frasige sig Navn af Christne;
NB21:131 s ingen Fare bliver, intet · Offer at bringe, men hver især bliver titulair
NB29:77 d, at han skulde have noget · Offer at bringe. / O, som i en forvirret, slappet
NB25:83 akke vi, at han bringer det · Offer at deeltage i Sligt, at gjøre det saa
DS, s. 185 reformere, at det er at bringe · Offer at ville lide. / Man har villet gjøre
DS, s. 184 kynde Christendom er at bringe · Offer at ville lide. Findes en Saadan, findes
KG, s. 123 Gud Plads, selv om det tunge · Offer blev endnu tungere derved, at Ingen forstod
NB11:114 ig for Modstand. Det pecuniaire · Offer bliver mig tungere og tungere; at meddele,
NB27:80 se, der er, vidner han, eet · Offer bragt, een Gang for alle, der behøves
CT, s. 292 der, hvor det velbehageligste · Offer bringes. Abel offrede paa Alteret, men
NB10:191 thi » ethvert · Offer bør saltes«), efter derpaa at
4T43, s. 152 g selv, tilintetgjør Dig, · offer Dig, idet Du byder Din Gave, at Menneskene
CT, s. 292 mener Du er Ham kjerest, det · Offer Du bringer ved at forlige Dig med Din Uven,
CT, s. 292 eret! Men dersom Forligelsens · Offer er Gud, er Christus det kjereste, da er
DD:198 ristnes Tiende og den Χstnes · Offer er hele hans Hjerte, og den Χstnes
NB28:62 altsaa ogsaa uden at blive · Offer for Andre, bliver den Christne Offret,
KG, s. 360 skene at ville bringe ethvert · Offer for at forkynde det Sande, og derimod ikke
NB29:109 hristen er Den, som bliver · Offer for at gjøre opmærksom paa, at Christus
HJV, s. 181 t Offer: jeg blev dog ikke et · Offer for Christendommen, men fordi jeg vilde
BI, s. 216 smopolit i een Person blev et · Offer for den lumpneste Misundelse, af hvis Tuden
AE, s. 179 fordrer Daarekisten endnu et · Offer for denne Antagelses Skyld som i hine Tider,
IC, s. 147 er villig til at bringe noget · Offer for dens Skyld. Da man – skal jeg
Not10:4 nsaae sig selv for at være et · Offer for dens Vrede, da hun tilhørte Oedips
Brev 65 var blevet et Vildfarelsens · Offer for Deres Iver. Det er ikke let at beregne,
FB, s. 197 s bringer han sig selv som et · Offer for det Almene. / Man kan stundom høre
EE2, s. 68 ads, saa lad dem kun blive et · Offer for Dig og andre Luxe, der under en Fortroligs
NB15:80 rdsprog, mit Liv et dagligt · Offer for dog om muligt, religieust, at gjøre
KG, s. 308 Dog hun svandt hen – et · Offer for Elskov. Og dog er just dette det Høieste,
EE1, s. 351 r ung Pige, der er bleven et · Offer for en Andens eller rettere for sin egen
OTA, s. 325 æret villig til at bringe · Offer for en god Sag, eller om Du aldrig var
EE1, s. 297 mme Forstand faldt der intet · Offer for ham. Han levede altfor meget aandeligt,
EE2, s. 182 allerede udseer hende til et · Offer for hans Vellyst. Og denne Angst forlyster
BI, s. 352 at tænke mig Solger som et · Offer for Hegels positive System. / Ironi som
NB29:95 lumpen Maade at være et · Offer for hele denne Professor-Nederdrægtighed,
NB2:30 anske selv i at maatte blive · Offer for hvad der i Sandhed er Sandhed. Men
NB13:36 vidste, jeg var et sikkert · Offer for Medlidenhed – derfor gjorde jeg
FB, s. 193 dersliv at være udseet til · Offer for Medlidenheden, en sød Lugt i dens
NB21:4 Dage, Dag efter Dag bleve et · Offer for menneskelig Usselhed, og I fik aldrig
KG, s. 14 top ved sin Kjerlighed blev et · Offer for menneskeligt Bedrag, o, hvad har han
EE1, s. 38 dig tro, og da blev jeg jo et · Offer for min experimenterende Iver, da jeg maatte
G, s. 47 lsen, hvorved jeg atter blev et · Offer for min Princip-Iver; thi jeg er aldeles
NB2:66 rre By i Europa blev der et · Offer for Misundelsens Lumpenhed: saa vilde han,
KM, s. 16 n for at lade ham falde som et · Offer for Pharaos Vrede, men trøstig gik alle
NB:107 derpaa lade mig falde som et · Offer for Pøbelagtigheden, og saa endeligen
NB10:173 ing, Ingenting at blive et · Offer for Pøbelen. / Forøvrigt var der
NB18:42 Særling, der med Rette er et · Offer for Pøbelen. / Mit offentlige Forhold.
DS, s. 244 ornegtelse, bringende ethvert · Offer for Sandheden gjennem et langt Liv –
LA, s. 44 en end Elskoven bliver hun et · Offer for sin Kjerlighed. De psychologiske Præmisser
JC, s. 47 rtig, saa maatte han blive et · Offer for sin Lærdom. / En saadan blodig Utaknemlighed
LA, s. 27 es, at C. netop falder som et · Offer for sin Tids Idee ( p. 79), men tillige
AE, s. 156 r, uden comisk at blive et · Offer for sit Experiment; og erfarende ikke kan
Not10:8 delig Død. Han bliver et · Offer for sit Folk, der i Dommen giver sig Skin
NB5:116 orhindrer det, at jeg er et · Offer for Smaaligheden i Danmark. / Det Mærkelige
KG, s. 15 trøste Andre, som bleve et · Offer for Troløshedens Bedrag; men hvilken
Not7:34 aledes paa en rædsom Maade et · Offer for ulykkelig Kjærlighed. / Det var
CT, s. 300 ød paa Korset Forsoningens · Offer for Verdens Synd, ogsaa for denne, at man
EOT, s. 272 g vil hengive mig selv som et · Offer for Verdens Synd, ogsaa for Din. Er dette
KK:3 Gud er forsonet ved Χsti · Offer forekommer ikke i den hellige Skrift, Gud
SLV, s. 228 s Forbindelse med mig som et · Offer fra hendes Side, jeg har bedet hende om
BA, s. 406 n er Forsoningen sat, og dens · Offer gjentages ikke. Det har sin Grund ikke
NB22:93 stand kan see: her vilde et · Offer gjøre en uhyre Virkning, ret skaffe
HH:8 an vidste det var det tungeste · Offer Gud kunde fordre, men han vidste og, at
FB, s. 115 , gaa hen i det Land Morija og · offer ham der til Brændoffer paa et Bjerg,
FB, s. 107 gaae hen i det Land Morija og · offer ham der til et Brændoffer paa et Bjerg,
KG, s. 115 Gud, at det var Forsoningens · Offer han bragte, at han sandeligen elskede Disciplene,
CT, s. 290 kjender dem hver især. Det · Offer Han bragte, bragte Han ikke saadan for
NB23:125 hans Nederlag ( altsaa et · Offer han bringer) og Styrelsen forhindrer det,
NB17:71.f Sider ogsaa i Retning af hvad · Offer han kan have bragt pecuniairt og ved at
NB2:157 d er en Forsonings-Død, et · Offer han vil bringe. Rigtigt. Men han var dog
NB10:29 stolt; jeg som med ethvert · Offer havde kæmpet for Ligheden. / Og Følgen.
Brev 75 r at give, og anslaaer dette · Offer høit. Jeg har aldrig tænkt mig hans
NB8:17 endigviis lide, gaae under, blive · Offer i denne Verden, her er det ubetinget Nødvendigt;
NB10:200 aaskee bringe eet og andet · Offer i det Mindre, men væsentligen forholder
CT, s. 186 ndte Evne, villig til ethvert · Offer i Selvfornegtelse, brug den til at forfærde
NB15:19 Gud veed, jeg er blevet et · Offer just for denne min Sympathies Skyld; thi
NB34:13 Msket siger som saa: dette · Offer kan jeg ikke bringe Dig – men lad
NB2:68 nne ene Person bliver jeg. Thi et · Offer maa der til, da vi ikke kan faae Luft ud
BI, s. 298 den bringer et Offer. Men et · Offer maa der til, fordi der virkelig skal et
CT, s. 292 Din Gave«: o, hvilket · Offer mener Du er Ham kjerest, det Offer Du bringer
NB28:28 , nei, der behøves intet · Offer mere – og dog er hans eget Liv ogsaa
NB27:80 alle, der behøves intet · Offer mere – og for ret at faae dette forkyndt
NB27:80 det forkyndt, at der intet · Offer mere behøves; det N. T. selv forudsiger,
NB28:28 er, nu behøves der intet · Offer mere«, saaledes lærer og vidner
CT, s. 85 Han, som med hvert · Offer mere, han bragte Sandheden, vidste, at
NB29:109 der behøves intet · Offer mere. / Den sande Christen er Den, som
OTA, s. 183 r han da smittet – eet · Offer mere. Det er ikke noget Nyt, men en gammel
JJ:485 asserede hans Penge, Tiende, · Offer o: s: v:; herimod er Intet at indvende,
AE, s. 51 Vist om Aaret i Beundringens · Offer og Accidentser af det tilbedende Partie,
DS, s. 182 strende Næringsvei, Een for · Offer og Accidentser en Anden offret, det gjør
NB20:21 en toge Offer, og bleve fede ved · Offer og Accidentser. / / / Dag-Pressen. /
NB27:40 ikke negte ham Levebrød, · Offer og Accidentser. Forkyndelsens Kunst bestaaer
KG, s. 318 nde. Er Bønnen Læbernes · Offer og Gud velbehageligt, saa er Barmhjertighed
KG, s. 122 d. Sammenholdet fordrer ogsaa · Offer og Hengivenhed af Den, hvem det skal kalde
DS, s. 188 aa det Jordiske for, bringende · Offer og lidende, at forkynde Christendom: dette
SLV, s. 218 tragte den Ulykkelige som et · Offer og mene at kjøbe Herrens Venskab for
NB30:85 rtet sig i alle Lidelser et · Offer og offret – og han forjættes saa
KK:3 r derved Indgreb i Χsti · Offer paa Korset. – / H. sammenblander
EE2, s. 135 n stakkels Ægtemands ringe · Offer paa Æsthetikens Alter, og om Du og alle
CT, s. 292 r det et Alter; men til Cains · Offer saae Han ikke. O, glem ikke, at hvor Han
NB28:62 skal saltes med Ild, og alt · Offer skal saltes med Salt.« Altsaa dette
NB4:37 ekjendt ogsaa kan døe. / Hvert · Offer skal saltes! Saaledes med Den, der skal
NB10:141 allerede, som » ethvert · Offer skal saltes«, saltet i Pøbel-Forhaanelse
OTA, s. 429 nkt paa hine Ord: ethvert · Offer skal saltes. Der er en Fare, som Apostlene
NB25:76 lagterie, at saa ethvert saadant · Offer slagtes ind og giver – Professorer
Not10:8 rsoneren ( Præst – · Offer som to forskjellige). Midler var og Moses,
NB33:13 omvendt, om hans Død som · Offer taler han kun en ganske enkelt Gang og
4T43, s. 121 e, nu behøvedes der intet · Offer uden Taknemlighedens for, at han havde
FB, s. 118 men han vidste ogsaa, at intet · Offer var for tungt, naar Gud fordrede det –
KK:3 r Gjentagelsen af et virkeligt · Offer ved Præstestanden og gjør derved
CT, s. 92 agelige og saa dog saa salige · Offer! O, man taler om meget Forskjelligt, som
KG, s. 272 mmelighed just fordrede dette · Offer! Sæt den Elskende saae, hvad der var
NB11:112 er med til Begrebet af » · Offer«, denne Dobbelthed, der just hidser Lidenskaben
NB11:172 Gud velbehagelige » · Offer«. / Hvorledes det gaaer til med Presse-Nederdrægtigheden
Oi10, s. 414 lgen blev, at han blev et · Offer) lever der 100,000 Sandselige, Verdsligsindede,
NB29:79 r – end sige lever af · Offer). / Og da, som sagt, det at være Christen
4T44, s. 330 e i ham Gud et velbehageligt · Offer, atter var bleven rasende, hvis han for
SLV, s. 42 hvorfor jeg, hvis jeg bliver · Offer, bliver et tragisk eller comisk Offer, er
NB31:30 at Gud-Msk. er Forsoningens · Offer, da maa erindres, at han jo bestandigt fordrer
BI, s. 298 t derved, at den kræver et · Offer, den nye Virkelighed derved, at den bringer
DS, s. 256 uden at ville lide og bringe · Offer, denne letfærdige Indbildskhed med at
KG, s. 133 t som saadant kan være det · Offer, der fordres. – Kjerlighedens Inderlighed
NB2:8.a g Forligelsen selv er det eneste · Offer, der kan offres paa Guds Alter. / Menneskelig
FB, s. 118 n vidste, det var det tungeste · Offer, der kunde fordres af ham; men han vidste
Not1:7 dyb Betydning som det sande · Offer, der skjænker Msk. Fred og Beroligelse,
FB, s. 117 d: » forsmaa ikke dette · Offer, det er ikke det Bedste, jeg eier, det veed
EE1, s. 246 bringe sin Lidenskab ethvert · Offer, det er, hun vil offre Alt for Intet. Som
Not6:13 Personligheden er det ubevidste · Offer, det Guddommeliges molimina, – først
DSS, s. 116 a er, behøves blot Een, et · Offer, Een til at sige det – og nu er det
NB28:32 den Enkelte«. Det er det · Offer, eller de Offrede, der Tid efter anden behøves
CT, s. 313 rnegtelse bringer det yderste · Offer, eller naar Du bliver Vidne til den inderlige
NB14:24 med mig, krævedes et saadant · Offer, en saadan Mellembestemmelse. Forsoningen
NB2:67 m er udseet til Misundelsens · Offer, eo ipso fangen. / Man gjøre blot det
SLV, s. 42 liver et tragisk eller comisk · Offer, er dog aabenbart: at ville tænke over
NB34:22 rare Χsthed!!! – blev · Offer, faldt som Offer, for at fremme Χstds
NB34:22 !! – blev Offer, faldt som · Offer, for at fremme Χstds Sag. / Dog dette
BI, s. 298 det Sidste, maa han blive et · Offer, forsaavidt som han er det Første, maa
NB33:13 nde talte om sin Død som · Offer, forskaanende Andre, og yderst sparsomt
EOT, s. 273 us er offret som Forsoningens · Offer, først da er den Trøst blevet til,
DD:126 anseer hans Død for det sidste · Offer, han bragte sin Kjærlighed til mig; thi
NB31:104 divid er udviist til at være · Offer, han er som en krydset Node, saaledes er
2T44, s. 218 , som Menneskevennen ved det · Offer, han høimodigen bringer; saa kan det
BN, s. 118 nneske er villig til at bringe · Offer, har han ogsaa Overmagten. Det beroer derfor
BI, s. 341 nok bedst betragte ham som et · Offer, Hegels System krævede. Deraf lader sig
SLV, s. 211 hendes Kjærlighed som et · Offer, hun bringer. Kan Kjærlighed vurderes
TSA, s. 61 Verdens Synd krævede dette · Offer, hvad han som Barn eenfoldigt havde forstaaet,
OTA, s. 166 nu kræves der intet · Offer, ingen Selvfornegtelse, thi Verden vil det
Oi9, s. 384 efter, maaskee selv blive et · Offer, istedetfor, ved at leve af Dig eller æde
NB2:54 men jeg som er og bliver dens · Offer, jeg maa holde det ud. Jeg staaer ved mit
NB30:89 primitivt) jo mindre bliver man · Offer, men desto nærmere ved at vinde det Timelige.
KG, s. 364 nligt at ville bringe ethvert · Offer, men ikke at ville offre det Mindste af
NB:184 sebedrag. Man vil bringe det Gode · Offer, men man vil at Msk. skulle forstaae En.
BI, s. 299 gere Forstand at falde som et · Offer, men Nidkjærhed i Verdensaandens Tjeneste
NB30:47 is, han bliver naturligviis ikke · Offer, men Sjelen i Verdslighedens: Fryd Dig ved
SLV, s. 420 use bliver det ved at bringe · Offer, men som den Dæmoniske i Retning af det
SLV, s. 381 re begeistret, vil være · Offer, men vil ikke offre sig, vil falde, men
KG, s. 12 minder om hiint Kjerlighedens · Offer, minder den Troende om at elske, som han
SFV, note agister! – hiin Latters · Offer, Noget der – men Ironie og Veemod
NB20:21 derne bleve ikke Offere men toge · Offer, og bleve fede ved Offer og Accidentser.
KG, s. 318 ighed ret egentligen Hjertets · Offer, og er, som Skriften siger, en sød Lugt
Brev 266 ød Mand kunde seire, et · Offer, og han havde ethisk forstaaet at lægge
FB, s. 206 jo, at Gud fordrer Isaak til · Offer, og han veed, at han selv netop i dette
Not6:13.2 eget bevidst til at være et · Offer, og ikke dybt nok til at ville være det.
DD:202 d, og lad det være det blodige · Offer, saa at vi med Apostlen maa sige: jeg døer
FB, s. 206 k og saaledes tage ham som et · Offer, saa kunde Abraham i ligefrem Forstand have
FB, s. 203 uagtet Guden fordrer Dig som · Offer, saa var det dog muligt, at han ikke fordrede
Not10:8 her tenderede til Χsti · Offer, saaledes har Troen i omvendt Retning sin
4T43, s. 133 villig til at bringe ethvert · Offer, selv da, idet han vilde gjøre Alt for
NB15:112 Martyren for det Numeriske, det · Offer, som Ballotationen har krævet. /
Not8:45 var det ikke; det var snarere et · Offer, som hele Mskheden krævede; Lovens og
BI, s. 299 bort. Ironikeren er ogsaa et · Offer, som Verdens-Udviklingen kræver, ikke
SLV, s. 447 villig til at bringe ethvert · Offer, sætter endog vel Livet til, men bliver
SFV, s. 100 ies Skyld bragt mere end eet · Offer, udsat sig for een og anden Fare, og vel
NB2:53 af at være saaledes udseet til · Offer, være saaledes og saa smerteligt stillet
NB26:62 at nu kræves der et nyt · Offer. » Professoren« smigrer rigtignok
Not10:8 ne. Der behøves et reent · Offer. Χstus bærer al Verdens Synd. a)
NB9:71 t, at han for den kunde bringe et · Offer. – / Den samme Indvending, i hvilken
NB29:79 tillige er at være selv · Offer. ( altsaa ikke en Præst, der frembærer
NB:184 er netop ikke at bringe det Gode · Offer. / / / Men det frister saa øieblikkeligt
NB29:109 k at tilbede Forbilledet / · Offer. / / Christus er det eneste Offer; der behøves
Papir 569 e skal anbringes, kræves der · Offer. / / Den, som er Bærer for Ideen, er
BOA, s. 132 t han er villig til at bringe · Offer. / Bevægelses-Mændene i vor Tid (
NB30:89 t mindste Idee ind i Verden uden · Offer. / De kunstneriske Efterligninger af eller
NB29:109 at Christus er det eneste · Offer. / Heri ligger paa den ene Side, at det
KG, s. 272 kke Kraft til at bringe dette · Offer. / Men den sande Kjerlighed, den opoffrende
NB36:24 af at offres, et frivilligt · Offer. / Men her staaer jeg igjen og fristes til
NB34:20 e, hvor der behøvedes et · Offer. / Nei, den christelige Anskuelse er egl.,
NB28:41 dte jeg Kniven i det lydige · Offer. / Saa kaldte Jehova Isaak igjen tillive.
Oi7, s. 289 deres Christendom er: at tage · Offer. At foreslaae dem, selv at blive offrede,
EE1, s. 161 jærlighed er for stort et · Offer. Den anden colliderende Magt er den sympathetiske
NB10:89 er jeg beregnet paa at blive et · Offer. Det har jeg altid forstaaet, men bør
Not10:8 s Χst. som Præst og · Offer. Det synes som den gudd. Retfærdighed
BI, s. 308 orisk berettiget. Han blev et · Offer. Dette er nu vistnok en tragisk Skjebne,
NB14:35 til Handlen; kræver derfor et · Offer. Docerende siger man tilsyneladende det
KG, s. 272 saadan, ikke at bringe dette · Offer. Eller sæt den Elskede saae, at Forholdet
EE1, s. 195 Elskværdighed hun blev et · Offer. Endnu staaer hun levende for mig. Den første
NB15:9 n Maade villig til at bringe · Offer. Grundtvigs Feil var, at han ikke strax
Not10:8 r i ham bringer sig Gud til · Offer. Her er han Analogie til Adam den anden
EE1, s. 161 res hendes Kjærlighed som · Offer. Hun seirer, det vil sige, Hemmeligheden
LP, s. 17 orkeerthed fordrede et saadant · Offer. Hvad imidlertid disse to Fremtrædelsesformer
FB, s. 151 ren heltemodigen bringe dette · Offer. Høimodig skal han dølge sin Smerte,
Not10:8 ighed er Gud kjærere end · Offer. I Χsto faldt begge Dele sammen. Troen
BI, s. 322 æben som sit retmæssige · Offer. Kjærligheden er saaledes Intet i og
Not10:8 ben tilbage til Χsti · Offer. Lydighed er Gud kjærere end Offer. I
NB4:131 n – og jeg det mishandlede · Offer. Maaskee. O, det er svært at bære
BI, s. 298 eire derved, at han bliver et · Offer. Man seer her, hvor conseqvent Verdens-Udviklingen
FB, s. 165 gjør hans Gjerning til et · Offer. Men dette er Nøden og Angesten i Paradoxet,
SLV, s. 218 , see! det er Medlidenhedens · Offer. Men er der Fare, saa jage de den Ulykkelige
NB5:30 ne finde sig i alt i ethvert · Offer. Men er det muligt, at have en sandselig,
BI, s. 298 hed derved, at den bringer et · Offer. Men et Offer maa der til, fordi der virkelig
Papir 377 med at have bragt et patriotisk · Offer. Men idet man saa seer Bogen an, gyser man
NB2:186 med Mskene bliver vanskeligt et · Offer. Men just Den, hvem Mskene have været
NB29:117 ak havde bragt sit Liv til · Offer. Men naar Frelsens Omsætning gaaer for
NB28:28 trenget, at han selv bliver · Offer. O, ædle, uendelig ophøiede, elskelige
KG, s. 132 en lykkeligste Kjerlighed som · Offer. Og af denne Fares Mulighed følger, at
BOA, s. 130 t han er villig til at bringe · Offer. Og dette maa han være villig til for
NB28:62 gede er at offres, at blive · Offer. Saa hedder det videre: » haver Salt
2T44, s. 208 t for Armoden bestemte ringe · Offer. Skulde der nu ingen Vidner være tilstede
NB8:79 – det var Misundelsens · Offer. Stakkels Danmark, fra et uhyre Navn som
HH:8 bringe Gud et hvilketsomhelst · Offer., uden den himmelske Røst fra Himlen som
KG, s. 272 villig til at bringe ethvert · Offer: den søger ikke sit Eget. / Kjerlighed
DS, s. 221 t, er Anstrengelse, at bringe · Offer: der udebliver den derfor, ligesom Elskov
KG, s. 19 s Kjerlighed, der bragte dette · Offer: dog blev Eders Kjerlighed kjendt paa Frugterne!
HJV, s. 181 eg blev ganske bogstavelig et · Offer: jeg blev dog ikke et Offer for Christendommen,
KG, s. 135 r maattet bringe det tungeste · Offer: til Løn for sin Kjerlighed at være
NB29:109 / / Christus er det eneste · Offer; der behøves intet Offer mere. /
Not11:13 tid bringer sin Frihed som · Offer; han er im Proces og Selbst-Proces., der
BN, s. 118 gger i Villighed til at bringe · Offer; i samme Grad som et Menneske er villig
EE1, s. 361 keligt Par udseer jeg mig et · Offer; jeg gjør To lykkelige, i det Høieste
KK:4 forsaavidt er Χsti Død · Offer; men da Χstus er det eneste Msk, der
NB17:61 r da ikke være Dem noget · Offer; thi er det Sandhed, at De i Sandhed er
BI, note af denne Drik udgyde Noget til · Offer? Er det tilladt eller ikke?« Alt
TAF, s. 287 d, der dog var Kjerlighedens · Offer? Og hvilken var Dommen? dog vel den: »
BA, s. 406 tning af Reflexion over selve · Offerakten. / Hvad der derfor gjaldt i det Foregaaende,
KK:3 mmodationer til den jødiske · Offer-Cultus c) Læren om den ved Χstus fuldbragte
KK:11 her Legalitæt og udvortes · Offercultus. Subjektivitætens dybere Princip udvikles
Not1:7 m forgjeves eftertragtes ved · Offerdyrs Blod, og ved sin ufortabelige Kraft ophæves
Not1:7 und Ideen om Chr: Død som · Offerdød: πϱοςϕοϱα
NB25:50 der skal have Gavn af alle disse · Offere ɔ: nyde dem og derved Livet. Aha! See
NB18:7 mindste Mynster) at de pecuniaire · Offere blive mig tungere og tungere, at jeg, selv
NB25:50 nge igjennem, Offere bragt, og · Offere bragt – det skal dog vel ikke blive
NB25:50 std. kunde trænge igjennem, · Offere bragt, og Offere bragt – det skal
Papir 440 Aarsag. O, disse Pressens · Offere de ere ublodige, det er ikke som naar En
NB12:95 ved sand Kjerlighed, at jo flere · Offere den bringer, desto mere elsker den Den,
Oi1, s. 137 ordrer af et Menneske, hvilke · Offere den kræver, og hvilke Offere der ogsaa
Oi1, s. 137 fere den kræver, og hvilke · Offere der ogsaa ere blevne bragte den, saa (
Papir 440 gt, istedetfor at Pressens · Offere egl. i Henseende til Dødens Aarsag spotte
NB2:16 t der først maa falde en Slump · Offere for dog at gjøre Mskene opmærksomme
NB20:125 Forkyndelse hører at bringe · Offere for Læren, at lide for den, og at forkynde,
NB36:12 ig selv og alle mine Lidelser og · Offere for Sagen i det dybeste endog det Grinagtiges
NB26:50 er Socrates slet ikke om, hvilke · Offere han egl. har bragt – nei, han siger,
Not10:8 i Verden vare de uegentlige · Offere i Forhold til det egl. som er Χstus.
Not10:8 ens Værk. De foregaaende · Offere i Verden vare de uegentlige Offere i Forhold
NB17:49 Sagen, skjønsom for de store · Offere jeg bragte som Forf: saa var Sagen blevet
NB16:65 alvorligere Accent paa hvad · Offere jeg har bragt og bringer. / Men her er
NB11:179 rsonligt ɔ: ved hvilke · Offere man er villig til at bringe for den, hvilken
NB20:21 , Forkynderne bleve ikke · Offere men toge Offer, og bleve fede ved Offer
NB21:24.a er Tale om, at lide, at bringe · Offere o: D:. At være » for beskeden,
NB11:214 et at være Martyr, at bringe · Offere o: s: v: – hvilket den ogsaa gjør
NB36:12 mit Element; at lide, at bringe · Offere o: s: v: det er jeg villig nok til, men
NB17:36.b vinde selv Guderne ved hyppige · Offere og rige Gaver, saa han vil være dem
SLV, s. 242 philanthropiske, patriotiske · Offere paa Menneskeslægtens Alter, at Stilhed
Not1:7.v e til mit hellige Tag, og deres · Offere skulde være mig behagelige; thi mit
EE1, s. 297 e Tyngde paa hende. Saadanne · Offere vare derfor af en ganske egen Natur. Det
SFV, s. 101 g ikke Verden, thi at bringe · Offere, at offres, hvad jo maa blive Følgen
NB19:71 den er villig til at bringe · Offere, bringer dem, lider derfor, ja om det saa
SLV, s. 282 om en Elskov, der kræver · Offere, dersom Status bliver, som jeg her tænker
Brev 21 lmindelig Maalestok har bragt · Offere, han efter en ualmindelig Maalestok havt
IC, s. 28 Bagtalelsens og Misundelsens · Offere, hvilke Nederdrægtigheden udsaae og Feigheden
NB22:134 artyrernes Blod, og de Troendes · Offere, kort det var Subjektiviteterne, der seierrigt
NB34:20 l., at der altid behøves · Offere, og Askesen er egl. den Livs-Anskuelse som
Papir 370 igjennem. Det vil kræve · Offere, og det vil blive af de piinagtigste Martyrier.
NB18:26 midlertid skulde jeg bringe alle · Offere, og Pøbelen hver Dag have Lov til at
TS, s. 91 de maatte bære, alle disse · Offere, som de maatte bringe, al denne Menneskenes
NB30:90 Msk-Slægten. / Og disse · Offere, som offres paa de Andre, ere en heel Qvalitet
SLV, s. 380 begeistrer dens Dyrkere til · Offere, thi den begeistrer slet ikke, ellers kommer
Oi2, s. 155 n ved Villighed til at bringe · Offere, til at lide for Læren – men kun
NB18:69 Læres Skyld skal bringe · Offere, udsætte Dig for Farer, gaae Glip af
NB19:71 strengt, fordi han bringer · Offere. / Præste-Benyttelse af Bibelen. /
Papir 440 varet, da just om Pressens · Offere. En anonym Usling gjør egl. de Medlevende
NB2:16 at der paa dette Punkt kræves · Offere. Ja, vi ere saa langt tilbage, at der først
NB20:21 orkyndtes af Dem, som selv bleve · Offere. Saaledes kom Χstd. ind i Verden som
NB20:163 de af vor Tilbedelse og vore · Offere. Stilpo svarede: Du er meget frisk paa det;
Not10:8 ligesaa udv: som alle andre · Offere? I. N. T. forestilles Χst. som Præst
SFV, note medens jeg i Forhold til Gud · offererer denne min hele Virksomhed mere beskæmmet
IC, s. 196 jo Christus – der blev · Offeret – ikke den Kjerlige. Men saaledes
NB21:69 e om sin Idee, nu falder han som · Offeret – og see de Declamerende ile til
NB28:15 n af hine Herlige og bliver · Offeret – og vi fik ikke Det, jeg har tænkt
SD, s. 238 ghedens Gjerning, han bragte · Offeret ( som han for sit Vedkommende jublede ved)
Not10:8 r manglet ganske denne Tro. · Offeret beroer paa den Tanke, at Gud selv er Forsoneren.
CT, s. 323 dest – men af en Anden; · Offeret er bragt – men af en Anden; Forsoningen
SFV, s. 32 – og maaskee bliver jeg · Offeret for mit Vovestykke. / Det at tvinge Menneskene
BA, s. 406 lige Forhold ikke er sat, maa · Offeret gjentages. ( Saaledes gjentages jo Offeret
NB30:53 viis alligevel maatte blive · Offeret i denne Verden) en offret Personlighed.
BA, s. 406 Oraklet i Hedenskabet svarer · Offeret i Jødedommen. Men Offeret kan derfor
BA, s. 406 ages. ( Saaledes gjentages jo · Offeret i Katholicismen, medens man dog anerkjender
Papir 370 or Gud tro at ville bringe · Offeret indtil det Yderste, tog feil og vilde i
BA, s. 406 Offeret i Jødedommen. Men · Offeret kan derfor heller Ingen forstaae. Deri
Oi7, s. 289 nne Blod-Pagt, der har samlet · Offeret med hans faa troe – Blod-Vidner,
BA, s. 406 dette ikke skeer, saa bliver · Offeret tvetydigt, hvilket er udtrykt i dets Gjentagelse,
NB28:62 det Ubetingede. / At han er · Offeret udtrykkes nemlig ogsaa ved det Billede,
TSA, s. 85 bestemme det Hele. » · Offeret« maa dialektisk forholde sig saaledes til
NB11:33 Ansvaret«, » · Offeret« og flere andre releverede. /
TSA, s. 92 r derfor kaldes Han » · Offeret«) kjerligt betænkt sine Fjenders Sag.
CT, s. 92 e offret, og Pigen i at blive · Offeret): det er den egne Villie. See, Fuglen, den
NB28:38 Enden bliver at han bliver · Offeret, at Gud lader ham i Stikken – og at
NB27:80 Forstand een Gang for alle · Offeret, at jeg nu – istedetfor at følge
IC, s. 119 ig Maade lod sig gjøre, og · Offeret, der kræves, dog kun er til en vis Grad.
NB11:25 emmede sig derimod, blev maaskee · Offeret, eh bien, men tillige Udtrykket for, at
Oi7, s. 289 vighed indviet til at være · Offeret, for sidste Gang før Døden samledes
NB28:38 gjældende, at han bliver · Offeret, han lokker og drager ham, formaner og opmuntrer
NB28:73 ig selv, at han vilde blive · Offeret, han var guddommeligt sikker paa sig selv:
NB31:104 er hans Liv ham krydset; han er · Offeret, hvilket naturligviis betyder noget ganske
IC, s. 172 an der var bestemt at være · Offeret, i en vis Forstand er hans Begravelses-Dag.
NB24:140 , at Menigheden ikke kniber paa · Offeret, kort han har den Grund, at han selv stikker
IC, s. 196 , ikke at den Kjerlige bliver · Offeret, men at den Kjerlige er Den, til hvem der
BA, s. 406 den tager sin Tilflugt til · Offeret, men det hjælper ham ikke, thi det, der
NB28:62 , saa ikke blot Martyren er · Offeret, men ogsaa Den, der, selv om han ikke forfulgtes,
SFV, s. 71 dsstund, kastede mig, som · Offeret, mod Pøbelagtighedens Opstand: da blev
IC, s. 72 dlidenhed er derfor ubetinget · Offeret, saasnart den viser sig i Verden. Den kommer
NB8:43 sande Christen i Verden maa blive · Offeret, sees let af den Maade, paa hvilken Alle
KG, s. 118 ødet er, der fordres ogsaa · Offeret, som den blot menneskelige Forestilling
NB10:177 Classe, at jeg just jeg bliver · Offeret, som den hele Udvikling, hvori vi nu gaae
Papir 436 . Men Gjerning, Handling det er · Offeret, som dog skal frembæres i Ydmyghed, Tro.
NB28:41 t han var af Gud udseet til · Offeret, var han i een Forstand blevet som en Olding,
NB31:104 se er at offres paa de Andre. / · Offeret. / / Naar en Existents har denne Formel:
NB11:35 tjener Sandheden indtil at blive · Offeret. / Dog Sligt lod sig ikke gjøre digterisk.
NB12:89 cipi) er eo ipso at maatte blive · Offeret. / Her er en Collision: christeligt har
NB25:89 at være offret, at blive · Offeret. / Men vi Msker, vi forstaae, æsthetisk,
Oi6, s. 264 rkors, Menigheden for – · Offeret. / Og fordi Tilstanden i det Hele er denne,
NB28:41 r Isaak villig til at blive · Offeret. / Og han kløvede Brændet og han bandt
NB:107 tydeligt nok, at jeg bliver · Offeret. Aristokraterne vil vedblive feigt og misundeligt
IC, s. 172 orstod sig at skulle være: · Offeret. At ville udraabe ham til Konge, ham! Det
NB9:20 et, og saaledes bliver den Fromme · Offeret. Forsaavidt var det da i sin Orden, som
NB13:33 e Følgen af, at jeg blev · Offeret. Jeg tilstaaer Sandheden; trods alt hvad
NB10:166 e. Da indviede jeg mig til · Offeret. Jeg turde troe, at være Danmark lidt
IC, s. 72 thedens Maalestok, er eo ipso · Offeret. Thi Menneskene ville nok øve Medlidenhed
NB6:55 ledes noget Sandt altid maa blive · Offeret. Tungsindig som jeg var, ogsaa forstaaende
NB28:59 Verdens Frelser, han veed han er · Offeret; han sidder nu for sidste Gang tilbords
NB12:89 ængden – saa bliver man · Offeret; thi hverken har den Classe af Samfundet
BA, s. 406 n, medens man dog anerkjender · Offerets absolute Fuldkommenhed.) / Det her i de
BA, s. 406 , udvortes Fuldkommenhed, men · Offerets Fuldkommenhed svarer til, at Syndens virkelige
SLV, s. 148 høre Vellyden og fornemme · Offerets søde Duft, ikke opdage Forsyndelsen,
NB25:76 viis, alt i Forhold til » · Offerets« Betydning. / » Kun forsaavidt man
BA, s. 406 kke. Det har sin Grund ikke i · Offerets, om jeg saa tør sige, udvortes Fuldkommenhed,
EE1, s. 156 de Idee forvandler hende, og · Offerkrandsen er ligesom Brudekrandsen. Hun kjender ikke
EE1, s. 156 dee, naar hun staaer der med · Offerkrandsen om sin Pande, staaer hun Brud, thi den
KM, s. 16 e Redacteur, der bliver som et · Offerlam fedet og vel næret, for engang at falde
NB21:140 es Hymner, saa lidet som i · Offer-Lugt; men det han finder Velbehag i, er at et
NB10:166 ubscribent-Antallet steeg. · Offerne gik saa til en Side og døde –
Not1:7.y tter sig nær til Begrebet om · Offernes forsonende Virkning ( især ved det store
SLV, s. 70 mine Garn, nu staaer hun paa · Offerpladsen ɔ: i min Boutique. Med det haanligste
CC:10 ut pro populo ita pro se ipso · offerre pro peccatis. Neque sibi quis capit honorem
EE:77 dfæste paa Jorden) de levede af · Offerrøg og Virak, de vare meget bevægelige og
KK:4 som saadan. / a) Vesterlandets · Offertheorie. / b) Tro og Viden. / En Munk Gaunilo fra
CC:10 erfertis ut filiis vobis deus · offertur, quis enim est filius, quem non castigavit
BOA, s. 293 den theologiske Vei. Men en · Officeer kan dog vistnok nøies med at tage det
NB:41 Næringsvei, ligesom at en · Officeer seer barsk ud og en Politie-Officiant slaaer.
BOA, s. 261 og som naar en · Officeer, der som Tilskuer har gjort et Feldtog med
JJ:474 paa mig som Polemiker ligesom en · Officeer, der som Volonteur har i fremmed Tjeneste
AE, s. 363 e Forposterne traf han en ung · Officeer, der tildrog sig hans Opmærksomhed. Han
NB32:28 en træder op som russisk · Officeer, kommer i fine Selskaber ( uden dog at fornegte
BOA, s. 290 øre sig færdig til sin · Officeers Examen; vi kunne jo antage at han vil gaae
Brev 69 til Kok / En Piber-Dreng, en · Officeers Opvarter; / Du ved den første Skee fik
AE, s. 363 ønnet med Korset. Men see, · Officeren er afløst, og en ny paa hans Plads.
Brev 84 t er Forpagterens Partie til · Officeren lige i Begyndelsen.) » Tag min Haand,
AE, s. 363 omhed. Han vendte tilbage, og · Officeren paa den og den Post blev belønnet med
AE, s. 363 thi Ordet angik ham mere end · Officeren. / I et foregaaende Afsnit søgte jeg
Brev 274 med et lille udvalgt Selskab af · Officerer og Naturforskere i Land, for at spadsere
NB:43 r. Det er denne luskende halv · Officialitet der gjør at Folk synes om det. Hvad
NB33:43 erlighed, har i Vrøvlets · Officialitet draget Gud saaledes ned i Vrøvlet, at
NB32:109 hæng, der aldeles ingen · Officialitet har, som hvis fE en Mand bekjendtgjorde
NB21:80 ke Størrelser, som ingen · Officialitet have, der drager en lige saa stor Mængdes
SFV, s. 13 eske kan have det, uden nogen · Officialitet, hvilken det var en Forbrydelse at fortie
EE1, s. 151 er i vort Samfund er tillagt · Officialitet, saa vil jeg, efter at have gjort opmærksom
EE2, s. 15 lse i Dine Øine fik en vis · Officialitet. Brevet, som Du da herved modtager, er temmelig
NB27:61 llem Fritænkeren og hiin · Officialitet? Den, at denne sidste af al Magt fortier
NB29:106 istenheden ikke een eneste · Officiant ( Præst, Prof., Lærer o: D:) uden
NB30:43 es om. / Hvis en Χstds · Officiant da gjør Anskriget – og bliver
NB32:106 nde, og det er godt, at en · Officiant forud har saa concret en Forestilling som
NB35:18 a behøver den religieuse · Officiant omvendt en behørig Dosis Livs-Lede for
NB30:75 ang er at betragte som religieus · Officiant, kan det jo ikke undgaaes, at jeg maa forholde
NB32:106.a ldene er en sand Χstds · Officiant. Nei, at være Ingenting, og saa at oppebære
NB32:106.a lige Forhold, betryggende, at · Officianten da ikke er en Politiker, som gjør Χstd
NB30:94 erfor kan jeg ogsaa være · Officianten paa det Religieuses Gebeet. Jeg har langt
NB3:39 nligt tabe. Hvad gjør saa · Officianten. Hurtigt deler han Betjentene i to Del
NB29:107 g blandt de extraordinaire · Officianter ( de ordinaire Næringsdrivende, Præster
NB35:11 k hine afdøde Χstds · Officianter der meente at knuse Mskene ved at kalde
NB29:106 Som engang de dog redelige · Officianter have henvendt sig til Staten bedende, stundom
NB29:107 rne uden forsaavidt de ere · Officianter paa Contra-Partiets Side, imod Gud under
NB29:106 saaledes vil der nu komme · Officianter, der ville sige til Staten: manum de tabula;
NB26:6 s: v:) tilkom samtlige Dhrr. · Officianter, hver især, at overtage, de Partes, som,
NB33:17 e vigtig for vordende Χstds · Officianter. Man maa lære ikke at blive bange for
NB23:197 eust Bestaaende bruge sine · Officianter. Men det er et utaknemligt Arbeide, man
NB26:6 Forandring o: s: v:. Men see · Officianterne ( Præsterne, Professorerne) ere ikke
NB29:107 turligviis ikke regnes til · Officianterne uden forsaavidt de ere Officianter paa