S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB17:35 af Staten, angriber ellers · oftere » Digterne« – og var
BI, note , at Chairephon, Socrates' Ven, · oftere af Comikerne beæres med Tilnavnet ϰλέπτης.
NB28:56 ud med ham. Et Ord som han · oftere anbragte i Samtale med mig, uden at rette
NB10:210 llige Therese, som Fenelon · oftere anfører: / » O, de Blinde, at
EE1, s. 222 askee Veien; men vi love Dig · oftere at forsamles her for at misunde Dig Din
SLV, s. 307 il hende, saaledes: For ikke · oftere at gjøre Prøve paa, hvad der dog
Brev 296 eligt ikke vilde komme til · oftere at skrive Billeter til Lyngby, De seer,
NB34:35 dning. Og er dette tillige ( som · oftere bemærket) dem Surrogatet for Udødelighed.
NB30:22 for at berolige. / Jeg har · oftere bemærket, at L. har altereret Χstd.
AE, s. 100 e Hoved. Uagtet Springet, som · oftere bemærket, er Afgjørelsen, saa vil
NB35:20 da har det jo vistnok, som · oftere bemærket, sin Grund i at de vare saa
SLV Experimentet« / Det har · oftere beskæftiget mig, at den tragiske Digter
NB13:65 ng var mig just ikke ny, den har · oftere beskæftiget mig, om Gud ikke var altfor
BOA, s. 113 eende – til Buxer, have · oftere beskæftiget sig med mine; snart have
SLV, s. 258 om andre Mennesker. Den, som · oftere betragtede ham, kunde i hans Gang see et
Not9:1 ot Formation. Tohu vabohu er · oftere bleven forklaret som et saadant forhaandenværende
Papir 125-1.1 ge Forvexlinger. Jeg er selv · oftere bleven skuffet saaledes, at jeg i den Formening
GU, s. 325 eg har benyttet; senere er den · oftere blevet fremdraget; nu vender jeg atter
AE, note rn. / I det Foregaaende er det · oftere blevet sagt, at en Apostels Existents er
NB12:126 rste Tid efter min Forlovelse · oftere bragte paa Tale var: at der gaves Msker,
LA, s. 37 ærf og uagtet dette Moment · oftere bringes i Erindring, man glemmer igjen,
4T43, s. 168 et Ord, som Skriften ellers · oftere bruger med sit hellige Alvor. Og det er
JJ:377 lde han da ikke leve i og formdl. · oftere brække det, og allerede det at have
LP, s. 10 Sjælen passerer ogsaa langt · oftere de forskjellige Himmeltegn, ligesom naturligviis
AaS, s. 41 reidelse der laa heri, men jo · oftere det gjentog sig, desto vanskeligere blev
EE1, s. 186 om fyldes med Taarer, men jo · oftere det hændte ham, jo mindre saae han;
SD, s. 172 kan siges om Menneskene, da · oftere det langt Værre skeer –, at de
Papir 526 Præsten« bruger da · oftere dette Udtryk) – er det nu ikke enten
BOA, s. 285 elvmodsigende som den er) er · oftere efterviist; at han tillige kan tjene som
EE2, s. 104 ie, hvor jeg kommer, seer jeg · oftere en gammel Jomfru, som er samtidig med Konen
AE, s. 355 hvad der vel endnu gjøres · oftere end man troer, at forskrive sig til Fanden
NB22:146.b hinanden, og i den senere Tid · oftere end sædvanligt. Jeg har min bestemte
G, s. 30 sjeldnere, skjøndt dog lidt · oftere end, hvad der ogsaa har sin Betydning,
KKS, s. 100 engang at minde om, hvad der · oftere er blevet fremsat: hvis der levede en væsenlig
BOA, s. 209 um vagor curis expeditis; thi · oftere er det rigtignok uden for Furen, paa hiin
NB12:174 lade sit Liv tjene det Gode. / · Oftere er det vistnok seet i Verden, En, der meente
EE1, s. 368 keviser, Mythologier, om det · oftere er en Pige der er troløs eller en Mand.
TS, s. 39 rkning / / Der er et Ord, som · oftere er faldet mig paa Sinde, et Ord af en Mand,
CT, s. 235 adant Liv i Høihed og Magt · oftere er ført i sand Opoffrelse af det egentligen
EE2, s. 45 ge Legeme. Der er et Dyr, jeg · oftere er henfalden i Tanker over, det er en Vandmand.
Brev 36 hændte mig, og hvad der da · oftere er hændt mig. Jeg havde gaaet en halvanden
SD, s. 242 Hvilken Formel igjen, hvorom · oftere er mindet, er Definitionen paa Tro. /
AE, note g Brug af den. / Skjøndt det · oftere er sagt, vil jeg dog atter her gjentage
SFV, s. 30 ig vistnok ikke negte, at det · oftere er seet dette lidet opbyggelige Phænomen,
BI, note ens Bestemmelse, derom har jeg · oftere erindret i det Foregaaende. Den har nemlig
Not15:4.f med mig, har hun dog anet. Thi · oftere faldt denne Replik: Du bliver dog aldrig
LP, s. 53 ader en Mand, saaledes som han · oftere findes blandt Almuen, med en Deel naturlig
SLV, s. 161 use Tale, finder man maaskee · oftere Fleertydighed, end man troer og end den
NB36:24 r med det Ældste. / Det er jo · oftere forekommet, at et Individ er collideret
NB27:59 t. Dette har jeg imidlertid · oftere forklaret i Journalerne, ogsaa i de senere
BOA, s. 231 orledes det gaaer for sig, er · oftere forklaret og viist af Pseudonymerne. Den
NB5:22 et Øieblik, og det er maaskee · oftere fornummet, et Øieblik, da det er En
OTA, s. 162 heden maaskee sjeldnere paa, · oftere forstaaes den frygtede Straf i jordisk
NB:78 Tjenestepige, kun har jeg maaskee · oftere forundret og tilbedende priset Gud. Jeg
TSA, s. 61 lige. Derimod havde man desto · oftere fremstillet den Korsfæstede for ham,
BI, s. 134 at accentuere den Pathos, der · oftere fremtræder i denne Dialog, drage Alt
NB20:152 frem Meddelelse. / Jeg har · oftere følt Trang til at bruge ligefrem Meddelelse
PF, s. 87 gjøre Musik. Maaskee er den · oftere før bleven brugt saaledes, dog med den
SLV, s. 93 om sit Eget, saaledes er det · oftere gaaet mig i mit huslige Liv. Hvad der dunkelt
EE2, s. 140 ngere den gaaer tilbage, jo · oftere Gjentagelse, desto flere Kors. Naar han
CT, s. 303 Gang i den tidlige Ungdom og · oftere gjentaget lovede Troskab: det være vor
KKS, s. 95 a det forundrer mig, den ikke · oftere gjøres til Gjenstand for Overveielse.
SLV, s. 155 eus Umiddelbarhed. / Det har · oftere glædet mig at betænke, hvorledes
NB35:17 / Blot et Exempel, som jeg · oftere har anført. Tag Martyriets Tanke. Tænk
Brev 255 es Ørsteds Kone. At han · oftere har bedet mig at komme i hans Huus. At
AE, s. 227 Jeg nægter ikke, at Jacobi · oftere har begeistret mig, hvorvel jeg meget godt
NB30:22 eilighed for). Og, hvad jeg · oftere har bemærket, Feilen stak ikke heri,
NB16:92 en ny Uret. / Her er det som jeg · oftere har betænkt ved Sagtmodighed, at den
TTL, s. 432 t Dig, m. T., om hvad Du selv · oftere har betænkt, thi Talen er langtfra at
KG, s. 201 d et simpelt Billede, som jeg · oftere har brugt om end paa en forskjelliggjort
NB13:65 til at erindre om, hvad jeg · oftere har erindret om, at i Forholdet til Gud
EE2, s. 95 ommelig Forbandelse, hvad man · oftere har erindret om, skjuler en Velsignelse
EE1, s. 16 see den Idee realiseret, der · oftere har foresvævet ham. Ideen til Forføreren
NB22:57 . / Dette er hvad jeg · oftere har fremstillet saaledes: Naaden er Alvoren
EE1, s. 196 n Iagttagelse bestyrket, jeg · oftere har gjort, at Mennesker, der gjemme paa
EE2, s. 188 m en ligesaa stor Indolens. / · Oftere har jeg bemærket i Livet, at jo kosteligere
NB27:24 mmer til mig. / Potensation. / / · Oftere har jeg i disse Journaler paaviist, at
TSA, s. 73 det ligefremme Dialektiske. · Oftere har jeg læst store philosophiske Værker,
NB27:58 g. Det skete ogsaa denne Gang. / · Oftere har jeg med Fodposten modtaget Breve og
NB23:133 ristendom – Tertullian. / · Oftere har jeg mindet om, at Χstd. kan fremstilles
Brev 55 e Gange har bedrøvet mig. · Oftere har jeg troet at have holdt en virkelig
NB32:115 renge. / Sandt er det, hvad jeg · oftere har maattet sige mig selv: hvis jeg for
NB34:13 ødelighed. Thi, hvad jeg · oftere har omtalt i disse Journaler, Slægts-Forplantelsen
NB34:25 t naturligviis, at han, hvad jeg · oftere har omtalt, i sin Majestætiskhed straffer
NB10:123 anke, der i den forløbne Tid · oftere har paanødt sig mig, er, om det dog
SFV, s. 105 atter-Virksomhed er, som jeg · oftere har sagt det, tillige min egen Udvikling,
NB14:149 og et betegnende Ord, hvad jeg · oftere har sagt R. Nielsen: » Det er en
NB33:55 rligheden, lidende, som jeg · oftere har sagt, lidende i Kjerlighed med den
NB32:134 ajestæt. / / Det er hvad jeg · oftere har sagt: hermed hænger hele Forvirringen
NB2:104 VII, 2. / En Form, som jeg · oftere har seet Exempler paa, under hvilken Misundelsen
EE1, s. 381 den, som kjender Pigen eller · oftere har seet hende, vil, hvis han har gode
NB28:6 ipso at offres, det er, hvad jeg · oftere har talt om, at rammes af det Ubetingedes
NB18:88 t Billede under hvilket jeg · oftere har tænkt mig mit Liv. Sæt der levede
NB10:44 igere Journal ( fra Sommeren 48) · oftere har udviklet at Reduplikationen og absolut
NB16:21 ynden p. 467.) / Det er hvad jeg · oftere har udviklet, at Msk-Slægtens Charakteristiske
NB29:94 vendt saaledes, at den, hvad jeg · oftere har viist, er Livs-Nydelse, at det at Evighedens
NB26:98 / Dog erindrer jeg ogsaa, at det · oftere har været Tilfælde, at en Tanke er
Brev 184 s Løb i en stille Tanke · oftere har ønsket alt Godt for Den, der er
G, s. 11 eske, hvem jeg tilforn allerede · oftere havde berørt, fordi hans skjønne
SLV, s. 13 atus i Philosophien, hvem jeg · oftere havde hørt til sand Opbyggelse i vor
NB7:114 ængere Tid, og om hvilken jeg · oftere havde sagt mig selv, at det var den eneste,
Brev 272 r, det Aar 48. Det har, hvad vi · oftere have talet om, i alle Henseender vendt
NB26:77 maa bruges Forsigtighed, og · oftere hviles ud i lavere Former. / 2) Vove skal
CT, s. 135 det saa var, som det der nok · oftere hænder, en reen Ubetydelighed. Den Fremmede
NB21:4 re redelig. / Det er nemlig · oftere hændet, at en Mand, der har lidt Mishandling,
SLV, s. 265 sychologisk let at forklare, · oftere hører hos Ældre end hos Yngre. Er
EOT, s. 267 e sand, den Undskyldning, der · oftere høres, at man paa Grund af andre Bekymringer
LA, s. 9 dette ogsaa være, hvad der · oftere i Anmeldelsen bliver Tale om, Eenheden
Brev 27 til Undtagelserne. Jeg har · oftere i de forløbne År tænkt på Dig,
AE, s. 472 termilde selv comisk, som jeg · oftere i det Foregaaende har søgt at benytte
NB23:138 eterne. Herren selv opholdt sig · oftere i Eensomhed, for desto friere at kunne
NB23:205 Ære. / Her er et Punkt, jeg · oftere i Journalerne har fremhævet. /
CT, s. 107 adan Misforstaaelse hænder · oftere i Livet. Et Menneske kan heftigt, lidenskabeligt,
LP, s. 54 or hans Kjærlighed, som han · oftere kommer i Berøring med, teer han sig
Brev 304.5 digheder. – De har · oftere ladet mig høre, at De – hvad jeg
CT, s. 274 r at mindes den Afdøde, og · oftere længes efter ham, saa kan det dog ikke
BOA, s. 119 der vil afføde noget Nyt, · oftere maa opleve Collisionen mellem det Almene
EE2, s. 327 ave Uret og opbyggeligere jo · oftere man har det! Det er jo en Modsigelse. Hvoraf
EE2, s. 327 have Uret og smerteligere jo · oftere man har det, opbyggeligt at have Uret og
Papir 264:10 i Værdie for Een jo · oftere man kommer der, om end Nydelses-Momentet
EOT, s. 266 tige er blevet vigtigt, endnu · oftere Mennesker, hvem allehaande Forskjelli
SLV, s. 191 den lærde Skole, hvem jeg · oftere mindes. Han var meget duelig, det var ogsaa
HGS, s. 198 Dig en Ting paa Sinde: læs · oftere mine Artikler, og indprænt Dig især
NB25:109 forandre. Her har hun saa · oftere mødt mig, stundom ogsaa paa Volden,
Papir 254 Skilt, og at han tvertimod · oftere nødes til at indrømme det Sande og
BOA, s. 209 t førend Begyndelsen. Hiin · oftere og i længere Tid omtalte » længere
BI med en vis Forkjærlighed. I den · oftere omtalte Anmeldelse Pag. 486 udtaler Hegel
Brev 280 pension i Retning af hiint · oftere omtalte samtidige Noget. / De er vel blevet
EE1, s. 234 . Derimod tænkte vi desto · oftere paa hinanden. Denne gjensidige Sysselsætten
AE, note n, har de pseudonyme Forfattere · oftere paaviist. Vil man tale om en Umiddelbarhed
NB10:213 am ell. rettere, dersom Du · oftere pleier at komme hid, og det hver Gang er
NB5:44 Vanære for en Nation. Der blev · oftere puffet til mig, saa smaat, at jeg med min
NB30:93 nde Poul Møller, som han · oftere sagde til mig medens han levede, og som
NB9:79 ig fra min tidligste Tid; jeg har · oftere sagt, at den Plads var endnu ledig: en
BOA, s. 168 temt ud med Sproget. / Det er · oftere sagt, at dersom Christus nu traadte frem
NB10:17 or Pøbelen. / Og saa kan, som · oftere sagt, den hele Productivitet, der ligger
NB31:68 ske os fritagne – men, som · oftere sagt, det jeg fortænker Christenheden
AE, s. 546 Barnedaaben, som ovenfor · oftere sagt, i enhver Maade forsvarlig som Mulighedens
NB:52 re det i Evigheden. / / / Som · oftere sagt: det havde jeg ønsket som min Friheds
OTA, s. 273 Med et Par af disse traf den · oftere sammen; den sad nemlig paa en Green, som
3T43, s. 100 ud? Bekræftede ikke Livet · oftere Sandheden af det alvorlige Ord, der lyder
KG, s. 21 ighedens Gjerning. Du har vist · oftere seet dette Sørgelige, Du har maaskee
OTA, s. 190 en skulde bruge! Er det ikke · oftere seet, at Brønden først blev tilkastet,
F, s. 509 Fordeel for mig, og man har jo · oftere seet, at hvad den Stærkeste ikke formaaede,
Brev 211 re Giødvad. / De har maaskee · oftere selv følt, hvor vanskeligt det er, naar
EE1, s. 16 elbladet, i Lighed med hvad A · oftere selv har gjort. Da nu Fleertallet af disse
LA, s. 106 paa Bogen. Jeg har tvertimod · oftere selv læst den igjennem, og ønsker,
SLV, s. 260 te han aldrig igjen. Jeg har · oftere selv været Vidne, hvorledes mangen fattig
FB, s. 110 Pligt mod Sønnen. Han reed · oftere sin eensomme Vei, men han havde ikke Ro.
CT, s. 282 evigt afgjort, saa Du aldrig · oftere skulde behøve at søge hen til dette
Oi5, s. 243 n tilstrækkeligt bekjendt, · oftere straffet Person, som var den Paagjældende;
BA, s. 410 d en saadan Antagelse har man · oftere søgt at forklare Syndens Opkomst. Det
SLV, s. 24 til at lytte. Saa har jeg da · oftere søgt ud til min Afkrog. Jeg kjendte
Brev 181 emsel, og vil vel nu ogsaa · oftere tages frem til Erindring. See, Tobak og
NB31:94 151 / Hvad mine Pseudonymer · oftere tale om, det kunde man sige om Socrates:
Oi7, s. 297 erne meget godt; og derfor er · oftere Talen om den christelige Børne-Opdragelse,
NB25:112 ikke at sige, det har han · oftere talt om: hvorledes Biskop M. behandler
DS, s. 248 erlig Retfærdighed, derhos · oftere tænkende paa Gud, saa Tanken om ham
DS, s. 236 ed, der under Naadens Mildhed · oftere tænker paa Gud, venter alt Godt af hans
AE, s. 283 enskabelig Tænker. Jeg har · oftere tænkt over, hvorledes man kunde bringe
SLV, s. 119 n er i sig selv. Det har jeg · oftere tænkt over, og derfor har jeg altid
Brev 54 op i denne Anledning har jeg · oftere tænkt paa Dem, og tænkt paa, under
Brev 173 lige omvendt. Jeg har tvertimod · oftere tænkt paa disse Dage end paa de Andres
NB2:113 orandring, i den senere Tid · oftere tænkt paa, og følt mig tiltalt ved
Brev 27 g betræffende blandt Andet · oftere tænkt på, eller betænkt, og agter
NB4:155 terende, glemmende, har jeg · oftere tænkt, at det var min Pligt, især
AE, note blandt Andre Frater Taciturnus · oftere udhæver. Den hegelske Philosophie culminerer
BI, s. 351 gjøres, finde vi ogsaa her · oftere udtalt, saaledes f. Ex. Pag. 502: das Irdische
JJ:266 e ( negativt). Denne Tanke findes · oftere udviklet hos Trendlenburg i logische Untersuchungen.
NB20:59 ogsaa deraf, at Χstus · oftere var tilstede ved Gjestebud og hos Pharisæere
FB, s. 161 end das Innere. Dette oplyses · oftere ved et Exempel. Barnet er das Innere, Manden
BI, s. 137 l skal Undersøgelsen ogsaa · oftere vende tilbage. Socrates yttrer selv i Phædon,
FB, s. 105 d. Jo ældre han blev, desto · oftere vendte hans Tanke sig til hiin Fortælling,
NB32:142 saa Kjerlighed, skjøndt, som · oftere viist, det er Selvkjerlighed, nemlig for
NB18:89 Indskrænkethed. Dette har jeg · oftere viist. / Men her er en ny Form. Er det
EE1, s. 324 det betyder, at hun snart · oftere vil vise sig. Da Joseph har forklaret Pharaos
Brev 204 e har jeg begyndt derpaa, endnu · oftere villet begynde, da jeg, hvergang jeg har
Not6:24 der her ganske ene ( jeg har vel · oftere været ligesaa ene, men jeg er ikke bleven
4T44, s. 351 enne Strid, dersom det skeer · oftere, at den saaledes kommer tilkort, da bliver
NB:64 edrages, thi dette forekommer · oftere, at en Mand troer, at Mængden er i Usandheden,
SFV, s. 91 rages ( thi dette forekommer · oftere, at en Mand troer, at Mængden er i Usandheden,
OTA, s. 212 d en Enkelt, det Samme skeer · oftere, det ligger os nær nok, om ogsaa Letsind
Brev 59 Personlighed vist nok langt · oftere, end han troer, er mig nær. / Deres hengivne
EE1, s. 427 age, at besøge dette Sted · oftere, for at holde mig i Stemning. / Min Cordelia!
EE2, s. 323 ger det sig da virkelig ikke · oftere, hvad hine Tider bleve Vidne til? Er det
EE2, s. 47 I Hedenskabet kunde det skee · oftere, men det var netop, fordi det ikke var en
BA, s. 324 af Dyd, og i hvad Aristoteles · oftere, men ogsaa i Etica Nicomachæa udsiger
Brev 314 g. Gid De vilde prædike · oftere, o men altid med Navn under, De kan jo ikke
NB11:18 vad gjorde mig ondt; jeg kom der · oftere, var ret omhyggelig for dem: hjalp ikke.
NB22:146 mere opmærksom. Vi sees · oftere. / Fornemlig har vi i Løbet af 1 a 1½
NB:185 og Du i den Tid ikke havde syndet · oftere. For en evig Aand er denne Tilsyneladelse
NB18:10 rdinirten, und Convenance bricht · öfters die feyerlichsten Conventions.«
NB18:10 das höchste Decorum besteht · öfters in Beleidigung des subordinirten, und Convenance
BI, note e, Forhold o. s. v. er man som · oftest aldeles uvidende om. – Denne sophistiske
BI, s. 290 , hvor Byen eller Omegnen som · oftest allerede mange Gange har lyst fra Prædikestolen
EE2, s. 278 g selv en Opgave, han maa som · oftest arbeide ganske anderledes uno tenore. Han
KG, s. 342 ng, selv om man, hvad der som · oftest baade for en vis Sømmeligheds og for
NB20:41.a Troen, / ja, ironisk nok, som · oftest behøves der vist en overordentlig Tro
NB30:40 nter ethvert Barn dette som · oftest Bestialske at – opdrages af Forældrene;
Not1:7 ngsmaader i frit og ubestemt · oftest billedligt Foredrag. De bibelske Ideer
SD, s. 148 kan han dog, skjøndt det · oftest bliver aabenbart, ret godt leve hen, være
EE2, s. 187 vorledes de forsvare det. Som · oftest bliver en saadan Pige haardt nok straffet
NB31:134 det er Eenfoldigheden, der som · oftest bliver narret; christeligt gjælder det,
EE2, s. 230 saaledes, skjøndt han som · oftest bruger det tilsyneladende modsatte Udtryk,
EE1, s. 141 arlighedens Præg, ere som · oftest dannede i et eller andet tilfældigt
G, s. 85 i en Kategori. Hun mangler som · oftest den Conseqvents, der er fornøden for
2T44, s. 203 Fristelsens Udgang er jo som · oftest den farligste Fristelse; hvad enten vi
EE1, s. 318 d at erobre; hun mangler som · oftest den Oprindelighed, der er og bliver conditio
NB29:65 e nu oftest ere. / Nu er det som · oftest den pure, klart bevidste Misundelse. De
KG, s. 250 eer, hvorledes med Aarene som · oftest det Mulige og Haabet tager af i Menneskene,
NB7:85 lige Talen om det Sande. Som · oftest driver man det i Maximum til Strid om:
NB7:111 for Mskene. / At beundre er · oftest en Blødagtighed, som mange Msker føle
YTS, s. 252 edlidenhed er Misforstaaelse, · oftest en for den Lidende mere eller mindre besværlig
AE, s. 218 Udtømmelse efterlader som · oftest en Mathed, der er farlig. Dertil kommer,
SD, s. 158 e kunne være, have de dog · oftest en meget ringe Forestilling om sig selv,
NB11:26 just Verdens-Msker have · oftest en meget udviklet Iagttagelse for hvad
PCS, s. 129 Hans enkelte Præstation er · oftest en Obligation, men i Retning af Reflexion
NB30:85 finder man ofte eller vel endog · oftest en Tilbøilighed til at være lidt
NB21:139 a nær, at det jo maa være · oftest en Ubetydelighed, der adskiller dem: da
BI, s. 78 di deres Undersøgelser som · oftest ende og begynde i et stagneret Gadekjær,
NB25:49 an nærmere forstaaer det. Som · oftest er det dog nok i Grunden saaledes som havde
NB10:104 det dog ikke Raffinement, · oftest er det Dumhed. / ja, at de endog prædike
NB14:15 er egl. en grusom Operation. Som · oftest er det vist nok gaaet saaledes til. Fra
SD, s. 168 , er saa saare uskyldig. Som · oftest er en saadan Fortvivlet uendelig comisk.
KG, s. 168 Gud veed, hvor langt det som · oftest er fra, at den Klagende gjør sig endog
DS, s. 207 Kunst er en Præst, der som · oftest er hverken Poesie eller Kunst, en Overflødighed.«
EE1, s. 189 ig kan sees, hvad der da som · oftest er identisk med at hun ikke sees, men den
EE2, s. 68 e abstrakt, og at det dog som · oftest er kun fordi den lille Omstændighed
BI, s. 233 nu ikke nægte, at det som · oftest er med en dyb Ironi over Sophisterne, der
EE2, s. 307 nkelt forstaae, at da det som · oftest er ved et Tilfælde, at et saadant Forhold
SD, s. 163 bevidst at være det. Som · oftest er vistnok den Fortvivledes Tilstand en,
SD, s. 197 en høiere Viisdom vistnok · oftest er, det gamle Hedenskab. / Der er nu saa
Papir 254 Liniedandsere tillige som · oftest ere masquerede ( pseudonyme eller anonyme).
SD, s. 217 Bevidsthed om sig selv! Som · oftest ere Menneskene sig blot momentviis bevidste,
SLV, s. 158 ten efter Indsigelserne, der · oftest ere som grebne ud af Luften, saa vil jeg
NB29:65 mmenlignet med som Forholdene nu · oftest ere. / Nu er det som oftest den pure, klart
JC, s. 18 lse til at gaae ud, da fik han · oftest et Afslag; hvorimod Faderen en enkelt Gang
Brev 271 der er et ganske bestemt, · oftest et lidende, Indtryk, paa hvilket han gik
CT, s. 192 synlige, indenfor hvilken som · oftest et Menneske har sit Liv, uforsøgt i
KG, s. 337 e Lidenskabs Ønske gjør · oftest et Menneske lidt fortumlet, men dette Ønskes
SD, s. 222 kalde saaledes) sees der som · oftest feil af denne Fortvivlelse over Synden,
SD, s. 226 ham. / I Livet sees der som · oftest Feil af denne Synd ( at fortvivle om Syndernes
SFV, s. 59 rledes De, der forsvare den, · oftest forraade den, og hvor sjeldent Angriberne
AE, s. 409 ger ere hans Replikker som · oftest forskruede. Lad nu en Humorist udtale sig,
KG, s. 271 igen er det dog, hvad der som · oftest forties, Nødværge, Selvopholdelsesdriften,
DD:159 Maalestok) hævet, at disse som · oftest føre en Maalestok med i Lommen, ved
NB11:136 n Qvindes Reflexion vil det som · oftest gaae saaledes: har hun seiret paa eet ell.
NB6:76 ig grumme meget. Som det som · oftest gaaer, gaaer det vel ogsaa her. Summa summarum
KKS, s. 93 lkaar i Livet, at derover som · oftest ganske glemmes Tornene: de utrolig mange
3T43, s. 68 saaledes? ja det var vel os · oftest gavnligt, at der blev talet saaledes, men
CC:12 overgik alle Andres, der som · oftest gik under i Dialectik, en Eenhed, der paa
CT, s. 22 et af hvad han selv siger, som · oftest gjør man vel mange Ord og kun Lidet
KG, s. 273 en største Velgjerning som · oftest gjøres i Verden, det er, paa den Maade,
KG, s. 231 kelige, men tillige, hvad man · oftest glemmer, at hver Enkelt er indenfor Slægten
LF, s. 22 nemmer, at Du er for Gud, hvad · oftest glemmes saa ganske i Talen og Samtalen
TSA, s. 65 ne Guds Hensigt, og, hvad dog · oftest glemmes, Christi fri Beslutning. Man kunde
Not6:21 skrig kun i Nattens Stilhed; som · oftest har derfor en Mystiker ikke saa stor Betydning
Brev 9 d har været, om jeg end som · oftest har Skinnet mod mig, hvad jeg in specie
OTA, s. 419 ed en mørkere Anelse; som · oftest har Ynglingen, hvad der er elskeligt, en
NB30:41 om de end i en vis Forstand · oftest havde den næsten i første Øieblik,
AE, s. 351 re sensu eminenti, da man som · oftest henfører det Pathetiske til Phantasie
EE1, s. 34 delighed har jeg saa mange og · oftest hinanden indbyrdes modsigende Grunde, at
BB:37 levand). Findes hiin Feil som · oftest hos Yngre, saa findes en lignende Afvei
KG, s. 301 Gjenstand for deres Samtale, · oftest Hoved-Indholdet i alle Digternes Fortællinger.
KG, s. 250 ldre, da bliver hans Liv som · oftest hvad det nu saadan engang er blevet, en
Oi2, s. 147 ng efter, skulde det ikke som · oftest hænge sammen med, at han i simpel egoistisk
EE2, s. 116 god Forstaaelse med hinanden. · Oftest hører man det negativt udtrykt, et Ægtepar
NB14:11.a ighed er dette. En Præst er · oftest i den Vanskelighed, at hans eget Liv aldeles
3T44, s. 236 saadant Ord, han er selv som · oftest i en lignende Tilstand, eller dog i en
BI, s. 317 det ironiske Individ har som · oftest i Mulighedens Form gjennemløbet en Mangfoldighed
Brev 84 esto værre altid ell. som · oftest i omvendt Forhold til det Andet. At friste
AE, s. 420 ikke store Planer og tale som · oftest i Retning af endelig Forstandighed eller
Oi7, s. 291 de fleste Præster have, og · oftest i samme Grad mere jo høiere de komme
LF, s. 46 aa en eller anden Maade igjen, · oftest i Skikkelse af endnu større og bittrere
EE1, s. 56 rstand, jeg havde, og nu som · oftest i stille Veemod fordriver Tiden med at
SLV, s. 452 saaledes fremstiller man ham · oftest i vild dæmonisk Lidenskab skjult og
SD, note ligt for Mand og Qvinde, om vel · oftest i Virkeligheden Qvinden kun gjennem Manden
EE2, s. 81 en Vaagekone; men det er som · oftest ikke Tilfældet. Det Bedste er ikke godt
TS, s. 88 lt. Som Smigrer kommer Synden · oftest ind i et Menneske; men naar saa det Menneske
NB2:124 d. De, han bruger henter han som · oftest ind paa Fortabelsens Vei, nogle endog langt
EE1, s. 93 tningerne staae derfor som · oftest indifferente udenfor hinanden. Dette veed
NB30:95 e Spændinger og Lidelser, som · oftest just naar det har været allerbittrest
LP, note meget gængs, og man kan som · oftest kjende de derhen hørende Species paa
KM, s. 15 Og hvad er det da, man som · oftest klager over? Et eller andet lidet Udtryk
EE1, s. 283 enne Kunst; thi de ville som · oftest kun glemme det Ubehagelige, ikke det Behagelige.
KG, s. 296 aadanne Optrin ere derfor som · oftest kun i Begyndelsen, ligesom naar Drankeren
CT, s. 80 en næste Dag sætter man · oftest kun i Forbindelse med Bekymring for Udkommet.
NB30:105.a i, og at nyde Livet, hvad som · oftest kun lykkes maadeligt nok, og forsaavidt
GU, s. 328 og især strax, den kan som · oftest kun tjene til at gjøre de gode og fuldkomne
EE1, s. 283 det skal være. Da man som · oftest kun tænker sig Glemsel i Forhold til
NB:190 hertil vil derfor en Ven som · oftest kun være sinkende, og derfor skal man
NB4:117 rende, dette Smiil, som man · oftest lader uden Tak, fordi man mener, det var
SD, s. 158 det Sandselige i dem har · oftest langt Overvægten over deres Intellectualitet.
NB16:25 , Tungsind, Angest o: s: v: · oftest ligger under i Prøven, fordi den matter
DS, s. 212 ønske sig i denne Verden, · oftest Livsfare. Som sagt, Stjernen har forraadt
Papir 377 e den Bog, har maaskee som · oftest læst det Udkomne førend den fordærvelige
SD, s. 227 med Sky for det Mysterieuse, · oftest med stor Høitidelighed nævnede Guds
SLV, s. 418 xperimenterende. De vide som · oftest meget god Beskeed om det Religieuse ɔ:
BA, note §§: Udviklingen er som · oftest meget god, det Eneste, man af og til ikke
SD, s. 158 er ulykkelig, saa er det som · oftest meget langtfra, at han ønsker at rives
NB27:57 e. / Og just her ligger som · oftest Misligheden ved Forkyndelsen: den fortier
NB31:134 r det, at det er Klogskaben der · oftest narres, eller narrer sig selv. / Uredeligheden,
SD, s. 168 aa skeer der i Virkeligheden · oftest noget Andet. Der kommer saa dog alligevel
KG, s. 347 eskelig Kjerlighed er der som · oftest noget Nødende, om ikke Andet saa det
KG, s. 231 Dyret er ikke blot, hvad man · oftest nævner, det Almene-Menneskelige, men
OTA, s. 421 ormaaet at tænke sig; som · oftest og naturligst har Ynglingen hiin elskelige
Papir 402 ans Barndom og Ungdom; som · oftest opdrages der piattet deri, og saa bliver
SD, s. 242 otentsation, hvilket man som · oftest overseer, da man ikke, christeligt, danner
EE1 æsenterende Individer, der som · oftest parviis staae lige overfor hinanden, Livet
Papir 369 Denne Forestilling er som · oftest Phantasie. En virkelig Hykler er et meget
Papir 369 tale om alt Muligt, og som · oftest saaledes at det ret vel lader sig høre:
F, s. 481 nten som den Enkelte, da er han · oftest saare langt fra at kunne indestaae for
NB32:147 , som ( rigtignok hænger det · oftest sammen med deres Ubetydelighed) have en
IC, s. 89 lden betænke, fordi de som · oftest selv hige efter eller misunde Overlegenheden,
EE1, s. 307 , er det for sildigt, og som · oftest skal man da have en Cavaleer at trækkes
CT, s. 192 Andet end hvad der saadan som · oftest slaaer til: han forlod det Visse og valgte
NB15:73 or den Art Energie, fordi de som · oftest slet ingen Religion have, fortvivlet forstaae,
EE1, s. 283 saa forestiller man sig den · oftest som en vild Magt, der overdøver. Men
SLV, s. 120 ligt Ægtepar, saa tale de · oftest som et Par Forelskede. I Almindelighed
NB7:69 Sandhed forkynder det Sande, vil · oftest staae een ell. flere Sophister, som faae
NB3:46 ligne Χstus. Det er som · oftest Sviig dette med at holde sig til Χstus,
EE:110 g, at medens andre Forfattere som · oftest synes mindre godt om det, de tidligere
BI, s. 317 Derfor bliver Ironikeren som · oftest til Intet; thi for Mennesket gjelder, hvad
BB:37.2 irksomhed indskrænker sig som · oftest til paa den maanedlige Regnskabsdag at
KKS, s. 103 an kan faae hende at see, som · oftest to Gange om Ugen. Det forstaaer sig, man
NB34:35 vist, at Forældrene som · oftest trænge mere til Opdragelse end Børnene.
KG, s. 144 ørger i Guds Navn. Men som · oftest tænkes ikke herpaa, derimod kun paa,
KG, s. 267 elsket søger dog i en vis, · oftest ubevidst Forstand sit Eget, og har saaledes
NB2:191 elige og det Verdslige. Som · oftest udelades nok det Christelige, der jo næsten
NB:190 nder Venner. Men dette er dog som · oftest usandt og Ens egen Skyld. Det beroer paa
EE2, s. 68 an vilde da finde, at det som · oftest var en saare ubetydelig Omstændighed,
4T44, s. 368 ares paa en anden Maade, som · oftest vel ved Forestillingen om onde Mennesker
BI, s. 78 Livet, skjøndt den vel som · oftest vilde være bleven ubemærket af Mængden,
NB8:44 paa Gud ell. Evighed, i dette Liv · oftest vise sig saa stærke – de ere ganske
KG, s. 52 som mangt et Forsvar for den, · oftest værre end noget Angreb, vil gjøre
KG, s. 299 troe, og man mener vel ogsaa · oftest, at Kjerlighed mellem Menneske og Menneske
NB35:33 n for Dyret, et Fortrin der · oftest, ironisk, betyder, at han er, hvad Dyret
NB17:96 ensartede) om dem gjælder det · oftest: de have ikke Fordeel af at leve ( menneskelig
EE2, s. 323 for det Sande, at det skeer · oftest? Og gjentager det sig da virkelig ikke oftere,
    · og 89203
    · ogsaa 10813
Brev 27 lt er glemt, så kommer det · også an på Inderligheden. / Dette er skrevet
Brev 26 r Du gjør således, kunde Du · også måske træffe mig mellem 5 og 6 Eftermiddag.
Brev 27 agelsesvis – men Du hører · også til Undtagelserne. Jeg har oftere i de
NB8:70 s) Pligt at forbedre Verden. · Oh Herre Gud, vilde man sige, saa Du vil være
DD:208 enialitet i min Ungdom. / D. · Oh hvis De til den Tid ikke skulde have mistet
DJ, note e hende allermest: » ja! · oh ja! det er saa besynderligt, for ligesom
EE1, s. 347 aet paa Livets Juletræ .. · Oh ja! det seer virkelig ud til at være
DD:208 det gjør jeg ogsaa. / W. · Oh nei jeg synes de ere moersomme. / E. det
DD:208 n er lige paa Slaget 1. / E. · Oh! i saa fortræffeligt Selskab ..... (
Papir 455 Prælat et Raffinement, · oh, et Raffinement, som den katholske forgjeves
NB19:57.b dahin kommen, daß man sagt: · oh, gute werck, meine frömmigkeit macht
NB11:194 Ære det Overordentlige: · oh, ja, da var det Selvfornegtelse at tie;
BI, s. 322 muß, wenn er sich einmahl · ohne alle Absicht, auf dem innern Strom ewig
BB:12 cken gemehret. MDLXXXIX. 8. / · Ohne Benennung des Druckorts. Wahrscheinlich
DD:23 die sich zuweilen hören lassen · ohne daß man weis woher sie kommen oder zu
BI, s. 115 Lehrbarkeit der Tugend, aber · ohne den Begriff derselben aufzustellen, so
BB:12 verciert. Delft 1607. 8. Auch · ohne Druckort 1608. 4. / / / Schriften über
NB:180 st Alles erlaubt was darinnen ist · ohne ein Baum und seine Frucht, das heißt
BB:2 bedeutende geistige Kräfte · ohne ein Ganzes zu schaffen, und so bringen
BI, note he Wesen, für sich liegen, · ohne einen Uebergang von dem Guten, dem Wesen
BI, s. 272 unwahr, aber daß sie nicht · ohne Einsicht ( ohne Wissen) sey, darin habe
Not2:9 das bunteste Gewühl der Welt, · ohne Freude, ohne Hoffnung, ohne Schmerz, in
Not9:1 Godt og Ondt, Ondt og Godt. · Ohne Gewissen ist allein Χstus und der
Not13:6 r Natur; was sie sey? daß sie · ohne Gott und seine allweise Beschränkung
BB:12 sonst von Fausts Büchern · ohne Grund ausgestreuet worden. Zwickau ohne
Brev 268 nberg saa ypperligt siger: · ohne Hände ( nemlig for Ballotationens Skyld)
Not2:9 Gewühl der Welt, ohne Freude, · ohne Hoffnung, ohne Schmerz, in dumpfer Gleichgültigkeit,
DD:161.b Inderne: Nackte Fakir' s laufen · ohne irgend eine Beschäftigung gleich den
BB:12 ausgestreuet worden. Zwickau · ohne Jahrzahl. 8. / 22. Historisch-kritische
Papir 252:4 uflösendes Gespenst, · ohne Licht und Wärme. Wirft das Licht nicht
BI, s. 149 Freie und Seelenstarke wird, · ohne Rücksicht auf etwas anderes als die
Not2:9 Welt, ohne Freude, ohne Hoffnung, · ohne Schmerz, in dumpfer Gleichgültigkeit,
NB2:59 bunden, / Ein stummer Rufer, · ohne Schwert ein Held, / Ein Thor dem todten
NB22:21 ramente geben, welche Alles · ohne uns wirken. Dieses ist so wenig die christliche
BB:6 in Begriffen herum schleppen, · ohne unsre Phantasie mit zu nehmen, und diese
FB, note einlicher Weise ein jeder Mensch · ohne Unterschied in den nämlichen Umständen
Not11:34 abte, som er ham overladt. · Ohne Voraussicht des Sohnes var der ingen Frihedens
AE, s. 29 ade sig selv udenfor eller dog · ohne weiter at tage sig selv med som Den der
EE2, s. 291 ger Oplysning, forklarer hun · ohne weiter til enhver Tid paa Dagen. Saaledes
BI, s. 272 sie nicht ohne Einsicht ( · ohne Wissen) sey, darin habe er recht. Er habe
NB2:59 zu landen mit der Zeit, / wo · ohne Wort ich immer bin verstanden. / Campanella.
FB, note r hätte sagen können und · ohne Zweifel würde gesagt haben. Cfr. Sämtlich.
BB:2 ngen des Witzes ...... Sie ist · ohne Zweifel, was ihre Entstehung betrifft,
BB:2 weibliches Wesen gedacht wird, · ohne Zweifel, weil das Wort amor, wie andere
BI, s. 266 ( über die großen kann · ohnehin nach den Zeugnissen der Alten kein Zweifel
BB:2 unsrer Frauen von la Grasse ( · ohnweit Carcassone) geschrieben. – Mit diesem
NB5:2 il Den, der foreslog ham det: · oho, Du veed nok ikke hvad det er at være
Papir 192 haben nur Bedeutung für das · Ohr, der Klang schließt sich an das innerste,
JJ:285 er, saa er ogsaa de Barhalsedes: · oi! Ei! o! ah! – en Livgarde af Interjectioner,
EE1, s. 280 betydeligt, raabe: Ei! eller · Oi!, fordi det Betydeliges og det Ubetydeliges
BI, s. 99 det Hele begrændset af et · Okeanos af illusorisk Viden. Vi see, hvor grundigt
KK:7 ragtning er altsaa ligesom det · Okeanos, der omslynger hele Χstd., og ethvert
BI, s. 262 nu rev dem ud i det uendelige · Okeanos, hvori det Gode, det Sande, det Skjønne
BI heden af Sigte og styre ud paa det · Okeanos, i hvilket den ideale Stræben og den
EE2, s. 317 r en Gave, og » hvert · Old og hvert Aar har sin egen sin blomstrende
BB:12 teht auch im ersten Bande der · Old Plays being a continuation of Dodleys collection.
Papir 237 n Idee kommen at tale om Fandens · Oldemoder. – / Børnekorstoget er at betragte
EE1, s. 103 e komme til at tale med hans · Oldemoder. Dette er den egentlige Forfører, den
4T43, s. 134 om Brød, og der gaves ham · Olden og Ageren, at han maatte gaae i sig selv
Brev 3 en 15 Julii / Jeg har talt med · Oldenborg og han har lovet at besørge de omskrevne
Brev 3 ke og hans Roskilderiim. Efter · Oldenborgs Yttringer kunde det maaske have sine Vanskeligheder
G, s. 70 pille med mig som Barnet med en · Oldenborre? – Eller er det maaskee bedst, at
SLV, s. 295 men for » fortumlede · Oldenborrer,« og dog falde disse Replikker saa converserende
Brev 1 n Pligt gjenem en anden nemlig · Oldenburg, som ogsaa bragte mig den Efterretning,
SLV, s. 150 l ikke en Pebersvend, men en · Oldgesel.« Ingenlunde. Desuden vilde jo den samme
G, s. 50 de levet paa hiin Tid, da vilde · Oldgranskerne maaskee med Forbauselse have truffet et
CT, s. 269 eg end allerede var bleven en · Olding – at dog Ingen, Ingen skal kunne
SLV, s. 198 re, jeg som næsten var en · Olding – den stakkels Pige, der skal pusle
NB5:67 et Barn opdraget af en tungsindig · Olding – og saa med en medfødt Virtuositet
Papir 375 en Olding selv siger, han er en · Olding – saa er dette just Tegn paa, at
BOA, s. 129 stunder mod Afskeden, da som · Olding at kunne opflamme med Ungdommens Friskhed.
NB11:141 n ikke slet saa gammel. Thi som · Olding at være gammel som en Olding, er ikke
NB14:8 s man kan næsten blive en · Olding blot ved at betænke, at et Hoved har
NB10:153 idelse at have været en · Olding da jeg var 8 Aar gl – og aldrig at
NB2:69 ædsomt Uret mod mig – en · Olding der læsser hele sit Tungsind af paa
OTA, s. 127 aarskab, hvad enten det er en · Olding der taler, eller en Yngling; thi i Forhold
LA, s. 55 aad Dalund. En ærværdig · Olding er i sig selv et glædeligt Syn, men
3T44, s. 239 thi det at være · Olding er intet Fortrin, og ligesaa lidet det
NB26:33.d ive Breve – hvis han som · Olding er usvækket, vil skrive dem lige saa
EE2, s. 32 rt kan Du gjøre Dig til en · Olding for at indsuge i langsomme Drag gjennem
LA, s. 44 Madame W.' s Mine, ( hans som · Olding fortsatte Studium ved Beskuelsen af hendes
OTA, s. 130 kal ligge for ham, den dorske · Olding haaber, at der endnu er lang Tid til hans
DBD, s. 132 at maatte have forbittret en · Olding hans sidste Leveaar ved at vise, at lige
NB6:38 lykkeligt Barn, som en tungsindig · Olding har gjort af Kjerlighed saa ulykkelig som
AE, s. 217 ldes en Usandsynlighed: at en · Olding har i et Barn sin eneste Fortrolige, og
NB11:75.b er lige saa utroligt som at en · Olding havde Avlekraft. / Dersom man, fraseet
BOA, s. 129 ieste? naar han engang er en · Olding i Alder og Besindighed, men hjertefrisk
Papir 454 it høieste? naar han er · Olding i Alder og Besindighed, men hjertefrisk
Papir 454 r han er Mand i Alder, men · Olding i Besindighed; og naar staaer han paa sit
TTL, s. 447 rømte sig en Olding og som · Olding i Drømmen skuede tilbage over et forspildt
NB13:88 rst en Maieutiker til, en · Olding i en vis Forstand, eminent i Besiddelse
Brev 159.1 var jeg jo næsten en · Olding i Sammenligning med Dig, jeg er ikke blevet
Brev 159.4 var jeg allerede som en · Olding jeg er ikke blevet yngre. Det er der maaskee
CT, s. 281 ger Hvile; og den trætte · Olding længes efter Hvilen; og den Syge, som
AE, s. 215 ae jeg, at der var Tvende: en · Olding med kridhvidt Haar og et Barn, en Dreng
AE, s. 219 etydning. Den ærværdige · Olding med sin Tro forekom mig som en absolut
4T44, s. 354 svækket som en barnagtig · Olding nu slæber Dig frem uden nogensinde at
FB, s. 103 r Uger. Naar da den prøvede · Olding nærmede sig sit Endeligt, havde stridt
Brev 159.2 ovedes med hende, var en · Olding og 1000 Aar for gammel til egentligen at
NB11:141 et Barn, der allerede var · Olding og aldrig blev yngre. O, frygtelige Udtryk
Brev 254 nker, de skjønneste: en · Olding og en Datter-Datter! Dog hvad det meest
SFV, s. 59 lighed, men i at forvexle en · Olding og et Barn. At elske Den, der gjør En
TTL, s. 447 ret skifter, drømte sig en · Olding og som Olding i Drømmen skuede tilbage
Papir 402 Vanskelighed. Jeg er af en · Olding opdraget uhyre strængt i Χstd,
Papir 375 at troe det. O, og naar en · Olding paa 72 er hjertefrisk som en Yngling, saa
NB11:141 , hvis vi antage det, er blevet · Olding saa er han ikke slet saa gammel. Thi som
Papir 375 modenhedens Forstand. O naar en · Olding selv siger, han er en Olding – saa
CT, s. 225 enneske vilde, dersom han som · Olding spurgtes, naar han blev troende, svare
TTL, s. 469 uden at have nyttet Livet som · Olding svigagtigt for at bedrage sig selv talte
OTA, s. 124 Tid, for at vise, at han som · Olding taler om det Forbigangne, og at han egentligen
AE, s. 217 et Hele for en Fiktion, at en · Olding taler saaledes med et Barn, var netop det,
AE, s. 216 den i Ængstelse, bringe en · Olding til at haste som en Tvivler efter en Vished,
NB13:88 em. Saa maa der først en · Olding til, som kan knuse denne Forstandighed
LA, s. 56 rgangne gjør ham blid. Som · Olding tilhører han jo med Aarene to Tidsaldere;
Brev 254 – tænk Dem, denne · Olding var Geheimeraad Collin! / Saa fortalte
SLV, s. 359 e Gaader og Een, der blev en · Olding ved at gjette Gaader, slaae sig sammen
Brev 29 nu Salige Broder, den ædle · Olding ved Dødens Budskab nu er hensovet i
NB20:89 ligen Tilbagegang. / Saaledes en · Olding ved Enden af sit Liv – men at et
NB31:103 Tusind Aar ældre end en · Olding! Og saaledes maa jeg ogsaa, veemodigt, sige
AE, s. 217 a tungt som det at være en · Olding! Som Nød kan bringe et Menneske til det
Papir 596 » den høiærv. · Olding«, ϰατ'
Papir 596 den høiærværdige · Olding«: dette beskjæftiger mig, i høi Grad.
NB10:153 eer ud. / Min Fader var en · Olding, anderledes har jeg aldrig kjendt ham. Og
Not15:15 tegorier. Jeg var i den Grad en · Olding, at hun blev som et elsket Barn, ligegyldigt
4T43, s. 128 ær ved Graven? Job var en · Olding, da Sorgen indhentede ham. Er Du mægtig,
Papir 409:1 ng: Barn, Yngling, Mand, · Olding, den gjennemgaae de, tak dem Skam til, det
Brev 254 en Olding, ret en elskelig · Olding, den Sjeldne, i enhver Betydning hørende
TS, s. 49 ndt os en høiærværdig · Olding, denne Kirkes øverste Geistlige; Det
NB4:117 Enkelt, tænk Dig en viis · Olding, der dog var bleven kraftfuldere og mere
NB7:4 v: / Oldingen – som en · Olding, der glad i Gud skilles fra Verden. /
TTL, s. 404 saligt, at Du kunde blive en · Olding, der havde glemt Alt, og dog aldrig glemme
SFV, s. 58 Indtryk, som den tungsindige · Olding, der havde lagt dem paa mig, selv segnede
LA, s. 30 nu i Commerceraadens Huus, en · Olding, der ikke kan siges at have valgt Erindringen,
AA:16 t Troesbekjendelsen, ligner den en · Olding, der mener nu at have levet nok i Verden
4T43, s. 120 , at see den ærværdige · Olding, der nys sad i Herrens Glæde med sit
JJ:330 ( Clavigo). / En Figur. / En · Olding, der sidder i Kongens-Have, ell. Kirsebær-
HH:19 e være, at tænke sig en · Olding, der sit hele Liv igjennem blot havde været
AE, s. 217 ig allermeest: den ulykkelige · Olding, der var bleven eensom i Verden med et Barn,
F, s. 491 rste. Og om det var en elskelig · Olding, der ønskede at forskjønne et festligt
Papir 375 saadan Concession. Men en · Olding, der, hvad dog jo er det Sjeldne som kunde
LA, s. 30 indringen om Madam Waller, en · Olding, der, som han eengang forgjeves søgte
EE2, s. 182 daglig Brug er derfor Nero en · Olding, en enkelt Gang er han et Barn. /
NB11:141 Olding at være gammel som en · Olding, er ikke saaledes at være gammel som
NB4:11 Henseende som en svækket · Olding, glem det Alt, som Den, der aldrig har vidst
IC, s. 157 ive glemsom som en svækket · Olding, glemsom som Den, der i et fremmed Land
NB6:37 som sømmeligt er. Nu er han en · Olding, han har gjennemgaaet sin Periode nu kan
Not15:15 orlovede! Jeg var gammel som en · Olding, hun ung som et Barn, men Evner havde jeg
IC, s. 194 ntagelse: denne Yngling eller · Olding, hvad han nu blev, han holdt ud indtil det
NB11:76 , jeg blev, da svarer jeg: af en · Olding, hvem jeg takker meest, og af en ung Pige,
SLV, s. 452 d synes han sig som en blind · Olding, hvem Talen liig et Barn leder gjennem Livet.
OTA, s. 124 s det var saaledes at være · Olding, hvis det var saa, at Livet nogensinde i
SLV, s. 289 older ud, om jeg saa blev en · Olding, hvis Intet skeer forinden, jeg kalder ikke
SLV, s. 33 lt. Men naar jeg er bleven en · Olding, hvis jeg nogensinde bliver det, eller naar
NB26:43 anlægger den Maalestok paa en · Olding, hvis Liv da rigtignok ikke kan siges at
TTL, s. 425 t! O, skjønt at være en · Olding, hvor er al Veltalenhed kun Svig i Sammenligning
NB26:43 en Yngling naar han er blevet en · Olding, hvorledes saa hans Liv er. / Men det er
Oi7, s. 308 vet igjennem som Mand, Fader, · Olding, i det samme Vrøvl, eller, at der maa
SLV, s. 235 sad han som en afkræftet · Olding, indtil Lysten vaagnede og han raabte: Slaaer
FB, s. 116 denhed med den ærværdige · Olding, ingen med det uskyldige Barn! Og dog var
IC, s. 194 ist allerede er blevet som en · Olding, lad os antage, at han, trøstende sig
AE, s. 217 kjønt er det at være en · Olding, lifligt for den gamle Mand at see Slægten
NB28:41 een Forstand blevet som en · Olding, lige gammel med Abraham, det var ikke ganske
LA, s. 56 e staaende, han, den bedagede · Olding, men han har tilhørt en betydningsfuldere
HH:9 ede, nægtede Du mig, da blev jeg · Olding, og paa en vidunderlig Maade opfyldte Du
Brev 254 t slog til, hvorledes hiin · Olding, om hvem jeg taler, just var den Rette!
Brev 254 et en smuk gammel Mand, en · Olding, ret en elskelig Olding, den Sjeldne, i
Papir 454 at tale: den høiærv. · Olding, Sjellands beundrede Biskop. Lad mig tale,
SLV, s. 264 og det der gjorde ham til en · Olding, skjønt neppe Mand i Aar, det var den
EE2, s. 17 t Væsen, snart Barn, snart · Olding, snart tænker Du med en uhyre Alvorlighed
NB30:44 En svækket Liderlig, en · Olding, som neppe har den sandselige Kraft –
Papir 375 ved at forunde ham at blive en · Olding, vilde give ham Leilighed til ogsaa her
NB11:141 n. Som Barn var han allerede en · Olding. – – Saa levede han hen, han
NB11:141 m Barn at være gammel som en · Olding. / / / O, hvor tungt! Som jeg saa tidt har
Papir 375 kop M: var død uden at blive · Olding. / Der hører altid Mod til at troe paa
TSA, s. 61 ar han allerede gammel som en · Olding. Dette Billede fulgte ham saa Livet igjennem;
SFV, s. 59 til at være en tungsindig · Olding. Frygteligt! Hvad Under da, at der var Tider,
LA, s. 56 til daglig Brug den elskelige · Olding. Han er ikke sløvet, og maaskee ogsaa
LA, s. 56 e Menneske bliver vranten som · Olding. Men er det tillige en Reflex af Tidens
BOA, s. 129 i Alder men i Besindighed en · Olding. Og naar staaer han paa sit Høieste?
AE, s. 217 s Komme, fordi han selv er en · Olding. Skjønt er det at være en Olding,
NB10:153 rvexlet med det at være · Olding: det viste sig ogsaa i min Paaklædning.
NB25:84 re Collision. / Han var en · Olding; det Sandere bødes af En, der »
Brev 269 Ministeriet, en aflægs · Olding; men lad dem tage dem iagt, Candidat Ørsted
NB20:89 Aarene ere gaaede hen han er · Olding; selv er han omtrent den Eneste, der er
SLV, s. 304 / Periander var nu bleven en · Olding; træt af Herredømmet vilde han nedlægge
NB10:153 denne Henseende opdage, at · Oldinge gjerne gaae med kortere Beenklæder.
SLV, s. 149 lige Pynt var saa deilig, at · Oldinge veemodigt saae efter hende, som efter Helena,
SD, s. 173 ffe paa Mænd og Koner og · Oldinge, der have barnagtig Illusion trods nogen
NB11:135 rnet, Ynglingen, den unge Pige, · Oldingen – af den virksomme Mand, af den travle
NB7:4 kan den sidste see o: s: v: / · Oldingen – som en Olding, der glad i Gud skilles
CT, s. 153 re, ikke den gamle Mand, ikke · Oldingen ( hvilket Alt er den ligefremme Sammenligning,
AE, s. 217 indtil det hedder qvit, og · Oldingen bliver tilbage for at qvittere: hvad er
OTA, s. 123 naar Dagen helder give Du · Oldingen en fornyet Ihukommelse af sin første
OTA, s. 250 naar Dagen helder, give Du · Oldingen en fornyet Ihukommelse af sin første
OTA, s. 125 randres et Menneske i Aarene, · Oldingen er den sidste Forandring, han taler ligeligt
CT, s. 270 i ethvert Øieblik; at ikke · Oldingen er Døden vissere, end Barnet, som fødtes
Brev 254 a man saa slutter, at naar · Oldingen er en Saadan, og han i den Grad elsker
OTA, s. 124 Erindring, naar Viisdommen i · Oldingen er voxet fra Livets Indtryk, der jo som
OTA, s. 124 igangne og Tilbagelagte, naar · Oldingen gjenlevende Livet kun lever i en betragtende
CT, s. 110 ngen siger hvad sandt er, men · Oldingen har sandet det, har gjort Det sandt, som
Brev 254 s ikke glemme det! – · Oldingen havde ogsaa engang talt til mig, om jeg
CT, s. 204 med dette Ord forhindrer han · Oldingen i at blive dorsk og døsig. Han føier
IC, s. 252 til Dig. – Vi bede for · Oldingen i Livets Aften, at, nu da Arbeidets Tid
TTL, s. 451 Venlighed som den besøger · Oldingen i Søvne! Naar Du i Livet seer et Tilfælde,
BI, s. 166 α. Paa Hjemveien lader · Oldingen Kephalus dem indbyde til sig. Socrates
EE1, s. 223 dene maae bygge paa Dig; gid · Oldingen maa gribe efter Dig som efter en Støttestav
OTA, s. 130 er den Dorske selv, thi endog · Oldingen mener, at der er nogen Tid tilbage, og
Brev 254 aad Collin! / Saa fortalte · Oldingen mig ogsaa, at jeg i denne Datter-Datter
SLV, s. 18 , som tabes først. Dog har · Oldingen noget Digterisk, han er i Folkeforestillingen
Brev 254 om vi to Gamle ( jeg mener · Oldingen og mig, hvem jeg i Grunden betragter som
F, s. 491 smage paa Vinen. Men da skulde · Oldingen ogsaa med Forundring, ja maaskee uden ret
OTA, s. 124 anderlighed. Hvad der sagt af · Oldingen om det Forbigangne kan være Viisdom,
IC, s. 252 fylde hans Sjel; vi bede for · Oldingen paa Gravens Rand, at Du vil drage ham til
AE, s. 217 en Lille sig paa Knæe, men · Oldingen reiste ham op, og trykkede ham til sit
4T43, s. 121 Ærbødighed for ham, da · Oldingen reiste sig op og blev staaende.«
OTA, s. 126 Aarenes Forandring. Til hvad · Oldingen sagde om, at Alt har sin Tid, føier
NB4:117 af et Spørgsmaal: og see · Oldingen smilede, og i samme Øieblik kom ha
SLV, s. 18 neskealdernes Forskjellighed. · Oldingen taber Hukommelsen, der overhovedet er den
AE, s. 216 vnene paa de mange Afdøde. · Oldingen talte med Barnet om, at han nu ingen Fader
2T44, s. 215 elsen fristede ham, fristede · Oldingen til at blive en foragtelig Gjæk! Men
Brev 254 ormaaer for at foranledige · Oldingen til at gjøre denne elskede Datter-Datter
3T44, s. 239 en selv usand. Vilde En tale · Oldingen til Opbyggelse om, at det nu snart Alt
TTL, s. 460 t fødes dødt, den lader · Oldingen vente fra Aar til Aar; naar man siger Fred
Brev 254 ere, naar man har » · Oldingen« givet, da man saa slutter, at naar Oldingen
OTA, s. 130 re i Ynglingen, det være i · Oldingen, den vaagner altid ved den ellevte Time.
CT, s. 110 Begyndelse, med samme Ret som · Oldingen, der staaer ved dets Ende og skuer ud over
FB, s. 115 r da den, der river Staven fra · Oldingen, hvo er den, der fordrer, at han selv skal
Brev 254 skal være fuldendt, er · Oldingen, hvorledes han er; thi Datter-Datteren er
OTA, s. 124 ør ingen Fordring mere til · Oldingen, og han gjør ingen Fordring mere til
SLV, s. 18 hvad Barnet husker, erindrer · Oldingen. Oldingens Brille slibes til at see nærved
DS, s. 177 var Martyrskaren det ikke, · Oldingene, der da først ret følte sig begeistrede
AE, note Humoren), der betyder, at baade · Oldingens 70 Aar og den næsten Dødfødtes
OTA, s. 130 me. Thi i timelig Forstand er · Oldingens Alder den ellevte Time, og Dødens Øieblik
TTL, s. 401 saa Den, der var en Yngling i · Oldingens Alder! Saaledes gik det Enhver engang ved
SLV, s. 18 et husker, erindrer Oldingen. · Oldingens Brille slibes til at see nærved med.
SLV, s. 19 rindre det Væsentlige, thi · Oldingens Erindren er, som sagt, underlagt Tilfældighed;
G, s. 66 r den Undertryktes Sværd, og · Oldingens Kjæp og den Nedbøiedes Stav, Du sveg
AE, s. 217 , saaledes syntes det mig, at · Oldingens Lidelse fandt sit stærkeste Udtryk i
SLV, s. 372 siger det, og en Vittighed i · Oldingens Mund; men at Kjærligheden skulde have
OTA, s. 130 nddommens travle Tid, eller i · Oldingens sidste Øieblik. Den, der angrer ved
Papir 375 rtsættes. Ogsaa heri er · Oldingens Sundhed. En Mand, der følte sin Kraft
AE, s. 216 e jeg, at den lille Dreng var · Oldingens Sønnesøn, og Den, hvis Grav de besøgte,
AE, s. 216 ab, der beskjæftigede dem. · Oldingens ærværdige Skikkelse blev ved Aftenskærets
AE, s. 220 ve nu bestemtere ordnede, men · Oldingens ærværdige Skikkelse svævede mig
OTA, s. 126 ingen er jo forvirrende, selv · Oldingens, kun det Evige er opbyggende; Aarenes Viisdom
TTL, s. 463 Handlendes, Ynglingens eller · Oldingens, Mandens eller Qvindens. Thi med Hensyn
BOA, s. 129 unne køle næsten med en · Oldings Besindighed; og det er, naar Dagen hælder,
EE2, s. 76 n. Det er den ærværdige · Oldings eneste Ønske, at Sønnen dog maa gifte
AE, s. 219 den ærværdige · Oldings Smerte over at miste sin Søn ikke blot
Not15:6 es: mine Læremestere, en · Oldings ædle Viisdom, og en Qvindes elskelige
TTL, s. 447 jo er mere afgjørende end · Oldingsalderen, der dog ogsaa har sin Tid, at tænke:
BOA, s. 129 kunne svale næsten med en · Oldings-Besindighed; og det er naar Dagen hælder, naar det
AA:11 e islandske Sagaer, udgivne af det · oldnordiske Selskab ( dem havde han laant af Præsten);
JJ:404 e Drama og Middelalderens, og det · oldnordiske, det spanske o: s: v: o: s: v) desto vanskeligere
BOA, s. 263 n maaskee fromt i en svunden · Olds Fromhed, eller man bygger, aandelig forstaaet,
NB26:80 eles i Rhetorik, den senere · Oldtid efter Plato og Aristoteles) er enig om,
NB25:26 Philosophen var i den tidligere · Oldtid en Magt, ethisk Magt, Charakteer
LP, s. 42 er med Navne fra den classiske · Oldtid i den Tanke derved at have betegnet dem
EE1, s. 49 aelige Ord. Kun den lykkelige · Oldtid kunde det falde ind, at lade de smaa Børn
NB7:30 delig langt ( i Sammenligning med · Oldtid Middelalder) fra at have endog blot en
NB26:33 gere Kjendskab til den classiske · Oldtid, jeg har heller ikke ladet de første
NB29:2 og som jo allerede · Oldtiden ( Aristoteles etsteds i Politik eller Ethik)
NB4:22 Art. Hiint tappreste Folk i · Oldtiden ( Lacedemonierne) forberedte sig til
NB26:80 Talekunsten. / / Hele · Oldtiden ( Plato – paa saa mange Steder, i
JC, s. 39 nsequent, ligesaa lidet som i · Oldtiden Anaxarchos, der var falden i en dyb Grøft,
BOA, s. 286 enneskenes Tale og af Livet. · Oldtiden anslog Betydningen af et Menneskes Opdragelse
CT, s. 114 lerede hiin eenfoldige Vise i · Oldtiden beviser Sjelens Udødelighed, at det
EE1, s. 277 det er det Allerfataleste. I · Oldtiden blev den Konge, der skjønnest besang
NB2:44 re Philosoph. Man tænke i · Oldtiden da en Mand var: Philosoph og Tyran i Corinth.
NB23:184 Grund-Skaden i vor Tid. I · Oldtiden deelte man det i mindre Stykker, saa var
SFV, s. 90 Ansvaret; at end ikke som i · Oldtiden den relativ angerløse Mængde er det
NB:215 Ansvaret; at end ikke som i · Oldtiden den relative angerløse Mængde er
NB5:41 ig Armod. Det var allerede i · Oldtiden det Store, endnu mere i Χstheden.
NB23:171 e man ikke baaret sig ad i · Oldtiden ell. i Middelalderen. Der var meget mere
EE1, s. 218 es et Individ fortabte sig i · Oldtiden eller i Middelalderen eller hvilkensomhelst
OTA, s. 150 nes god. Men da var der og i · Oldtiden en eenfoldig Viis, hvis Eenfoldighed blev
PS, s. 215 n Gjæringsperiode, da den i · Oldtiden endog forbødes under Livsstraf. Men
JJ:481 bestemtest differentierer sig fra · Oldtiden er Begrebet det Gode. Græciteten kunde
LA, s. 81 ende til Skjebnen i Oldtiden. · Oldtiden er dialektisk i Retning af Fremragenhed
EE1, s. 102 det Musikalske i Don Juan. I · Oldtiden fandt det Sandselige sit Udtryk i Plastikens
BOA, s. 240 kker. Man tænke paa den af · Oldtiden for sin Reenhed priste Pythagoras, med
JJ:458 edsstille Tidens Fordring. I · Oldtiden fordrede man: Aandens Evne, Sindets Frihed,
NB10:166 dagligt. Jeg klager ikke. · Oldtiden forlystede sig ved at lade Msker stride
NB:42 i den verdenshistoriske Proces fra · Oldtiden gjennem China, Persien, Grækenland,
KG, s. 285 svag. Det er bekjendt nok, at · Oldtiden gjorde, og vel med Rette, en meget stor
Papir 488 kket om! / Hos en Forfatter fra · Oldtiden har jeg læst omtrent følgende Bemærkning:
NB32:93 gtigt Monstrum, at Alt hvad · Oldtiden har kjendt af monstrøse Sammensætninger,
PS, s. 249 har at begynde med. – I · Oldtiden har man vist neppe givet sig af med Sligt.
KG, s. 175 Hiin eenfoldige Vise i · Oldtiden har sagt, at » Kjerlighed er en
OTA, s. 232 hvad hiin eenfoldige Vise i · Oldtiden har sagt: » det, at et Menneskes
DS, s. 190 lig Opløsning, som end ikke · Oldtiden har seet, som den end ikke var, da Christendommen
BI, s. 92 erindre om, at man allerede i · Oldtiden har været opmærksom paa dette Spørgsmaal
IC, s. 22 p! Ja, hiin eenfoldige Vise i · Oldtiden havde uendelig lige saa meget Ret, som
AE, s. 33 id erhvervede Fortrolighed til · Oldtiden hjælper hans opdagende Takt til at fjerne
NB28:79 kelte. / Det er et Middel som jo · Oldtiden ikke kjendte; i Oldtiden var dog Kampen
LA, s. 81 dualitetskategorien. Medens i · Oldtiden Individernes Mængde ligesom var til
BI, s. 158 s. Erindrer man derimod, hvad · Oldtiden jo bevidner, at det var fra et produktivt
SD, s. 202 ar vistnok en Ethiker ( hvad · Oldtiden jo ubetinget vindicerer ham, Ethikens Opfinder),
PS, s. 289 blevet det Positive, og hvad · Oldtiden kaldte det Positive, Distinctionens Lidenskab,
NB14:89 og mindre skal der ødsles. I · Oldtiden levede kun en Enkelt, Mængden, de Tusinde
SLV, s. 209 Anstrængelser. Der var i · Oldtiden Nogle, som antoge, at Tilværelsens Princip
Papir 368-7.b ligger ogsaa, hvad baade · Oldtiden og den oprindelige Χstd tænkte
NB16:67 rastie var saa almindelig i · Oldtiden og egl. ikke fordømtes, var nu vistnok
AE, s. 325 ende Bedrag. Og som der vel i · Oldtiden og ellers i hver Generation har været
NB23:171 de man stødt sig over i · Oldtiden og i Middelalderen. Men vor Tid ell. den
SFV n engang igjen vendte tilbage til · Oldtiden og lærte, hvad det er at være et
AE, s. 185 g udtrykke Forskjellen mellem · Oldtiden og vor Tid, saa maatte man vel sige: at
NB8:72 std. / Hvilken Forandring! I · Oldtiden opførtes ordligviis hvert Stykke kun
JJ:422 rtie i Stykket. Men saa lidet som · Oldtiden overhovedet kunde naae den moderne Opløsnings
NB2:39 ning, at hvad der beskæftigede · Oldtiden saa meget: Præexistents, det er i Χstd.
NB2:16 ar Verden. / Nei, da forstod · Oldtiden Sagen bedre, at Mængden er den farlige
OTA, s. 200 hvad hiin eenfoldige Vise i · Oldtiden siger: » der, hvor Folk komme sammen
Papir 491 drer. Nei, hvis en Christen fra · Oldtiden skulde bedømme os, han maatte om En
LA, s. 81 kelte i Mængden betydede i · Oldtiden slet Intet, den Udmærkede betydede alle
NB2:26 lige Form er et falsum. – I · Oldtiden smigrede man reent sandseligt Mængden
SD, s. 178 ke sig o. s. v. Men saavel i · Oldtiden som i Middelalderen var man dog opmærksom
PS s kummerlige Hemmelighed, og det i · Oldtiden som negativt Betragtede: til en vis Grad
Oi10, s. 405 – her er jo ifølge · Oldtiden Sophistens Charakteristiske – af
EE1, s. 284 enskabets sikkre Kjendetegn? · Oldtiden svarer: idem velle, idem nolle ea demum
Papir 454 naar skal en Pige giftes? · Oldtiden svarer: naar hun er en Pige i Alder, og
BOA, s. 129 ed. Naar skal en Pige giftes? · Oldtiden svarer: naar hun er Pige i Alder, men Kone
F, s. 478 Cerimonien er mindre bestemt. I · Oldtiden svor man som bekjendt ved Freirs Galt,
NB25:68.a de handles derefter. Men ogsaa · Oldtiden udviser en Forvirring, der erindrer om
OTA , at det er Tvesindethed. Ogsaa i · Oldtiden var denne Sag ofte Gjenstand for Overveielse.
AE, s. 185 saa maatte man vel sige: at i · Oldtiden var der kun Enkelte der vidste det Sande,
NB34:26 der reflecterer paa Tal. / Ak, i · Oldtiden var det dog saa, at der levede Msker, som
NB28:79 som jo Oldtiden ikke kjendte; i · Oldtiden var dog Kampen mellem en Personlighed og
Papir 369 te paa en heel Generation; · Oldtiden var naiv, men det følger af sig selv
NB25:96 en væsentlige Dannelse i · Oldtiden var Rhetor-Dannelse, Dannelse i Veltalenhed.
LA, s. 88 mmer. Det Trøstesløse i · Oldtiden var, at den Udmærkede var, hvad de Andre
NB4:57 nske forfærdeligere Magt end i · Oldtiden) » Mængden« er Instantsen,
NB8:72 etyder egl. ( i Modsætning til · Oldtiden) at Interessen er gaaet fra Digtet over
NB27:61 e. / Det er dette Gamle fra · Oldtiden, at Epicuræeren og Stoikeren kan sige
EE2, s. 303 fortæller en Forfatter fra · Oldtiden, at han var Misanthrop. Han fatter sig meget
BI, s. 180 Tilfældet, derom vidner jo · Oldtiden, der beretter, at Opførelsen af Skyerne
TS, s. 47 orien om ham den Skuespiller i · Oldtiden, der i den Grad formaaede at sætte sig
KG, s. 101 elige. Hiin eenfoldige Vise i · Oldtiden, der i Erkjendelsens Tjeneste dømte Hedenskabet,
NB28:61 k Lidenskab med i Spillet, som i · Oldtiden, der ligefrem sagde: Alcibiades er den Retfærdige,
CT, s. 226 ale om hiin eenfoldige Vise i · Oldtiden, der vidste saa underfundigt at spørge.
LA, s. 87 som slet ikke kan forekomme i · Oldtiden, fordi Folket selv en masse in corpore maatte
KG, s. 233 iin ædle eenfoldige Vise i · Oldtiden, han blev hvad han blev – ja, det
KG, s. 274 ke. Hiin ædle Eenfoldige i · Oldtiden, han var Mesteren i denne Viisdom, og sandeligen
KG, s. 316 iin ædle eenfoldige Vise i · Oldtiden, han vilde ikke tage Penge for sin Underviisning,
SLV, s. 380 afgive Helte, som der vare i · Oldtiden, hvor man da ogsaa troede paa Kjærligheden.
GU, s. 329 enneske, den eenfoldige Vise i · Oldtiden, klager over, ofte at have erfaret, at naar
Brev 122 aa en Maade Begrebet Ironi · Oldtiden, men tilhører den dog egentlig ogsaa
EE1, s. 95 ere forskjellige fra hine i · Oldtiden, men vel deri, at de staae isolerede, ikke
BOA, note d hvad ellers er opbevaret fra · Oldtiden, og da kom til det beskedne Resultat, at
Papir 370 man igjen hang sammen med · Oldtiden, og endeligen at de Aar af et Mskes Liv,
NB22:30 llinger i Sammenligning med · Oldtiden, og Ulykken ligger vistnok for en stor Deel
NB3:12 g læst hos et Par Forfattere i · Oldtiden, saa hos Montaigne, nu sidst hos Steffens
Papir 381 belyst ved et Henblik til · Oldtiden. / Som Tilhørere tænker jeg mig nærmest
FB, s. 176 re troløse end Oraklerne i · Oldtiden. Den advarer mod enhver utidig Høimodighed,
NB25:96 t! Her blot en Analogie fra · Oldtiden. Den væsentlige Dannelse i Oldtiden var
EE1, s. 391 skee? Man har et Billede fra · Oldtiden. Det forestiller Ariadne. Hun springer op
NB15:64 emkommer nu en Analogie til · Oldtiden. Det negative Princip var Skjebnen, Natur-Princip.
Not12:4.c beck. – dets Betydning i · Oldtiden. Et National-Institut. Derfor gratis –
LA, s. 81 ns Tilsvarende til Skjebnen i · Oldtiden. Oldtiden er dialektisk i Retning af Fremragenhed
LA, s. 88 odernes absolute Forskjel fra · Oldtiden: at det Totale ikke er Concretionen, der
KG, s. 282 ndret sig i Sammenligning med · Oldtiden: da var der nogle Faa, der kjendte dem selv,
NB6:73 en Analogie. Først kom i · Oldtiden: de Vise ( σοϕοι).
SFV, s. 83 mod endog en Hedning og just · Oldtidens » praktiske Philosoph« var
NB15:48 tlige Χsten, han er ligesom · Oldtidens πεισιϑανατος,
NB16:67 ychologisk Bemærkning om · Oldtidens Drengekjerlighed. / Grunden hvorfor Pæderastie
KG, s. 131 kkeligt nok, hvorfor mon hiin · Oldtidens eenfoldige Vise, da han, af Selvkjerligheden
KG, s. 366 lskelige Gjenstand. See, hiin · Oldtidens eenfoldige Vise, der vidste saa skjønt
CT, s. 37 sende. Thi Fuglen er, som hiin · Oldtidens eenfoldige Vise, Læremesteren i Uvidenhed.
KG, s. 365 øre det. – See, hiin · Oldtidens eenfoldige Vise, som af Alle vidste skjønnest
TS, s. 39 vore Tiders Vilkaar: jeg mener · Oldtidens eenfoldige Vise. Om ham fortælles der,
NB30:58 ndelse, hvorfor ogsaa en af · Oldtidens Forfattere saa rigtigt har bemærket,
LA, s. 90 esyg. Enhver, der har læst · Oldtidens Forfattere, veed, hvor mange Ting en Keiser
NB20:7 dnede frygteligere endnu end · Oldtidens Forraadnelse, medens Geistligheden roligt
BOA, s. 286 eb Opdragelse, idetmindste i · Oldtidens Forstand, mere og mere forsvinder af Menneskenes
SFV, s. 49 rer saaledes op, at end ikke · Oldtidens Opløsning var saa storartet, er for
NB2:85 ge eet ell. andet Sted fE af · Oldtidens Pastoralia, dog vel at mærke man tillade
Papir 366-2.a il. / Og nu Anonymiteten. ( · Oldtidens persona – per sonare – at potensere
BA, note thagoræerne) beskæftigede · Oldtidens Philosophie nok saa meget som den moderne.
FF:119 odsætning til Middelalderen og · Oldtidens Skrivemaade. Denne frembragte Ord, der
NB18:34 just skjende. / Der er noget af · Oldtidens Storhed i denne lille Historie. Denne Objektivitet
NB:215.m ed, endog blot sammenlignet med · Oldtidens største, / ved Hjælp af Pressen /
SFV, s. 90 endog blot sammenlignet med · Oldtidens største, at Dag-Presse og Anonymitet
BI, s. 270 han, idet han knytter sig til · Oldtidens Tradition, kalder Socrates Stifter af Moralen.
BI, s. 182 es i denne Overbeviisning ved · Oldtidens Tradition, saaledes findes der i dette
BOA, note en – ja, det erindrer om · Oldtidens Underværker, hvor der brugtes Mennesker
SLV, s. 146 rlig, har allerede et Par af · Oldtidens Vise rigtigt indseet og dybtsindigt fremsat,
Oi10, s. 405 ere det endnu mindre. / Du · Oldtidens ædle Eenfoldige, Du det eneste Menneske,
CT, s. 247 rmest, jeg har beundret hiin · Oldtidens ædle, eenfoldige Vise. Ved at læse
NB9:42 g godt med Monarken. Det var · Oldtids Problemerne, der kom igjen, og man saae
Papir 460 t Studium af den classiske · Oldtids Veltalenheds Mønstere, dernæst strengt
NB2:16 farlige Magt. Og det er til · Oldtids-Formationer Historien igjen vender tilbage. Europa
CT, s. 223 , man foredrager den, ligesom · Oldtids-Philosophie, Hebraisk, eller hvilkensomhelst Videnskab,
AE, s. 33 ved hans Kunst og Duelighed et · Oldtidsskrift er bragt tilveie i den tilforladeligste
TS, s. 60 er Guds Ord som et forældet · Oldtids-Skrift, man sætter til en Side; en mindre Deel
TS, s. 60 Ord som et yderst mærkeligt · Oldtids-Skrift, paa hvilket man anvender en forbausende
AE, s. 32 ritiske Arbeide med Hensyn til · Oldtidsskrifter, man hører dem daarligen spotte den lærde
AE, s. 564 ler ikke om Læremesteren i · Oldtids-Videnskaben, thi en saadan have vi, var det dette jeg
LP, s. 53 , om » Nordens Amphion, · Ole Bull,« om » disse to Mestere
Papir 1:2 der Lorentsen, Frands Wormordsen, · Ole Chrysostomus, Niels Mortensen og Johan
NB31:30 ige saa bæstisk som naar · Ole Kollerød sidder og spiser med den Kniv,
Brev 2 Lund, Petrea, Niels, Md: Lund, · Ole Lunds Døttre; men fornemlig være
DD:208 uren fastholde Begrebet. / / · Ole Wadt træder op. / / O. W. Dyrebare unge
DD:208 mangfoldige Journaler. / Hr. · Ole Wadt vrk. Krigsassessor forh. Skriverlærer.
DD:208 . / Præsid. v. S. Phrase. · Ole Wadt. Hola Hastv: Polyteknikere, Philologer
DD:208 rt o: s: v: / / 1st Scene. / · Ole Wadt.          Holla Hastværksen.
DD:208 se tyranniske Philosopher. / · Ole Wadt. Venner hvor sørgeligt vilde det
DD:208 v. Sp:; Hol. Hastv.; · Ole Wadt; Phrase etc. / / W. Skjøndt jeg
NB31:126 eblik er muligt. / God Nat · Ole! der gik Χstd aldeles ud i Eensartethed
NB16:11 -Slægten – god Nat · Ole! Nu er den christne Menighed Publikum, og
SLV, s. 357 mod et Menneske, saa god Nat · Ole, derimod kan man saa vel ved Hjælp af
NB8:105 Dig tro« – god Nat · Ole, Pengene ligger i Vinduet. Thi apropos hvad
CC:11 um potest, fratres mei, ficus · oleas proferre aut vitis ficus; ita neque aqua
CC:10 t te deus, deus tuus unguento · oleo lætitiæ præ illis, qui sunt fiunt
LP, note ioden. / Sed nimis arta premunt · olidae convivia caprae. / » Grinden holdt
NB2:234 e gangne bort for at kjøbe ny · Olie – dog bleve de udelukkede. Saa man
2T44, s. 199 en veed at forbinde, at gyde · Olie deri, den har altid en lille Hjertestyrkning
2T44, s. 214 e sig, om et Menneske har ny · Olie i Beredskab, da først skal hans Taalmod
IC, s. 50 er da ganske rigtigt netop er · Olie i Ilden) sagde sig at være Gud. /
AE, s. 351 Pathos er det Dialektiske som · Olie i Ilden, der mangfoldiggjør dens inderlige
TSA, s. 79 ldhed i Stridens Hede er som · Olie i Ilden, Forsonlighedens Forsøg det
NB2:54 min Distinction, gydes blot · Olie i Ilden. Dersom man her hjemme var af den
Brev 75 inens Hjelp, og derved gyder · Olie i Ilden. I denne hans ophidsede Stemning,
AE, s. 26 s Kræmmeren og kjøbte ny · Olie og vilde begynde paa en frisk og lade Alt
KG, s. 44 n skal gaae hen og kjøbe ny · Olie til at opflamme Kjerligheden. Saa bliver
2T44, s. 213 piger et oprindeligt Forraad · Olie til at vedligeholde Forventningen med.
4T44, s. 379 mere end eengang kjøbe ny · Olie til Forventningens Lampe, dette bliver
AaS, s. 44 sig at meddele os den sidste · Olie, at stille os paa det rette Standpunct,
2T44, s. 213 n spildt Møie at hente ny · Olie, for at vedligeholde Forventningen. Var
EE:149 – det chr: Livs sidste · Olie. / d. 28 Juli 39. / Og vidste vi ikke, at
EE2, s. 57 atte meddele hende den sidste · Olie. Længe har Du allerede ventet i Familiens
NB25:109 r har smagt, americansk · Olie. Strax udenfor min Dør, paa Fortouget
DD:83 a en Due der vender tilbage med et · Olieblad – / d. 15 Nov. 37. / og derpaa følger
EE1, s. 182 e lille Ord svæver som et · Olieblad paa hans Læber – han er der«
FB, s. 177 g snoe sig selv istedenfor en · Oliegreen omkring hans Knæe ( cfr. v. 1224). /
2T44, s. 213 ing ved Utaalmodighed, og da · Olien var udbrændt, forekom det hende en spildt
2T44, s. 213 a snarligen, endnu førend · Olien var udbrændt; men den femte, hun kom
CC:10 ap I / Multifariam et multis modis · olim deus locutus est patribus per prophetas,
Brev 44 uando) de Penge, De engang ( · olim fordum), og hvorfor jeg herved takker Dem
BB:12 usto, circuli Wittenbergensis · olim habitatore. Altenb: 1728. Fol. / 15. Tentzel,
Brev 121 hael Petersen Kierkegaard, · olim mercatorem, jam defunctum veneror. Dimissus
Not1:8 ke Side: Conf: Aug: » · olim vexabantur conscientiæ doctrina operum,
CC:10 lo. Cujus vox terram commovit · olim, nunc vero annuntiavit dicens: Adhuc semel
AA:32.a u Slaget selv, der høre vi at · Oliver, Roland ell. slig en Person kom rennende
BB:2 Man sagde tapper som Roland og · Olivier, velgjørende som Alexander, Karl og Artus,
CC:1 redierunt ex monte, cui est ex · olivis nomen, qui est prope Hierosolymæ, /
NB17:15 endte jo ikke Svend Andreas · Olsen – men vi kjende jo Alle G. –
Brev 154 . / Til / Frøken Regine · Olsen / Min Regine / Du maa ikke vente mig i
Brev 155 . / Til / Frøken Regine · Olsen / Min Regine / Du skal ikke vente mig iaften,
NB14:39 d. Saaledes betragtede Etatsraad · Olsen det » som en uhørt Frækhed«,
NB13:78 midlertid var saa Etatsraad · Olsen død, der stødte en Mængde Vanskeligheder
Oi8, s. 360 leiligheden. » Ja, men · Olsen er dog et langt bedre Hoved«. Aah,
NB12:28.a ykket af mig selv. / Etatsraad · Olsen er død. / Derved er hun vistnok ganske
NB24:54 rgen, at vide, at Etatsraad · Olsen er død. / Det gjorde et stærkt Indtryk
NB24:54.a me Aften at vide, at Etatsraad · Olsen er død. Det berørte mig noget Forstyrrende:
NB24:54 ler: mig) ved, at Etatsraad · Olsen er død. Jeg kan huske Ordene, men ikke
NB7:10 adan en passant om Etatsraad · Olsen havde været der tidt iaar. Han svarede:
Papir 1:2 us, Niels Mortensen og Johan · Olsen Prædikantere i Malmøe, Johan Skjønning
Brev 139 åskrift af SK og Regine · Olsen på bagsiden; naturlig størrelse /
NB26:14 rst at vide, at Etatsraad · Olsen var død. Det forstyrrede mig, det var
NB14:12 r jeg at vide, at Etatsraad · Olsen var død. Det gjorde et stærkt Indtryk
NB20:12 k jeg at vide, at Etatsraad · Olsen var død. Havde jeg faaet det at vide
NB12:28 k jeg at vide, at Etatsraad · Olsen var død. Jeg vil saa nødig svække
JJ:300 n noget idealiseret Cornelia · Olsen, den fortræffeligste qvindelige Figur,
NB7:10 og siger: god Dag, Etatsraad · Olsen, lad os dog engang tale med hinanden. Han
NB12:143 g. / Saa døde Etatsraad · Olsen, og jeg fik der nye Bekymringer. /
Not8:39 kaber har. Dersom min gode Jonas · Olsen, som han skrev i hiin mindeværdige Billet,
Not15:4 Du bliver Jesuit. / Regine · Olsen. – Jeg saae hende først hos Rørdams.
NB7:10 i Vinduet: det var Etatsraad · Olsen. / Han er den Eneste, jeg dog med Sikkerhed
Brev 158 K. / Til / Frøk. Regine · Olsen. / Høistærede! / Indlagte Brev er
Brev 156 S. K. / Til / Frøken Regine · Olsen. / Jeg vilde gjerne lægge en ell. anden
Brev 146 . / Til / Frøken Regine · Olsen. / Kl. 12 / Min Regine! / Her har Du det
Brev 149 erkegaard. / Til / Frøken R. · Olsen. / Min Regine! / ... De tugte meest den,
Brev 153 d. – / Til / Frøken R. · Olsen. / Min Regine! / Du erindrer maaskee, at
Brev 127 . / Til / Frøken Regine · Olsen. / Min Regine! / Hvor skjønt klæder
Brev 130 S. K. / Til / Frøken R. · Olsen. / Min Regine! / Idag for 3 Uger siden ventede
Brev 157 dermed. / Til / Frøk. Regine · Olsen. / Min Regine. / Jeg gik i dette Øieblik
Brev 140 . / Til / Frøken Regine · Olsen. / Onsdagen d. 30 Dec: / Min Regine! /
NB28:54 da døer Etatsraad · Olsen. Forunderligt! Havde jeg faaet det at vide
NB17:15 , er det Dig, Svend Andreas · Olsen. Saaledes med G. Det mere Comiske er imidlertid,
Brev 159.8 iget af det Indtryk Etatsraad · Olsens Død havde gjort paa mig. Brevet var
NB26:39 k Efterretning om Etatsraad · Olsens Død. / Da var det hiin Natte-Samtale
NB12:30 mig meget, at hellige Etatsraad · Olsens Minde eet ell. andet Skrift. For den Sags
Brev 84 nter er en tvetydig Sag. Det · Olsenske Hus har stor Kraft til at forstille sig,
Papir 94:1 . 4, 21-31. / Act 3, 16. / · Olshausen II Deel pag 673-674. / hvorledes forenes
Papir 141 se, og medens den classiske · Oltid, ret som et Sindbillede paa hele deres Stræben
Papir 371:2 om. Først langt tilbage, i · Oltiden, væsentlig i Grækenland finder jeg,
EE:115.a n til at sætte sig tilbage i · Oltidens skjønne Idee med en ligelig Fordeling
Brev 68 gge Veien til Din      · Oluf Bang / S. T. / Hr Magister Søren Kierkegaard
Brev 69 Musen river           · Oluf Bang. / Hr. / Magister / Søren Kierkegaard.
EE2, s. 121 a oplyste Du, hvorledes under · Oluf Hunger 1 Pund Brød, og det endda Barkebrød,
EE2, s. 75 mig derfor til min Ven Pastor · Olufsen, der netop dengang var her i Byen. Efter
Not11:38 r Gottervielheit, det hele · Olymp. Han er usynlig i de materielle Guder; kunde
EE2, s. 80 iger, hvis stolte Blik bragte · Olympen til at skjælve, Piger, hvis forfængelige
EE1, s. 199 en Gud. Og hvad er vel alle · Olympens Guder mod min Juan. Og jeg skulde ikke
Not12:12 ides levede mellem den 70 og 80 · Olympiade; Krates omtrent 450 f: Chr. Han forbedrede
BI, note m ad Phædonem p. 177: Narrat · Olympiodorus tertiam hujus dialogi partem vocari νεϰυίαν,
EE1, s. 279 gt, men vel at kjede sig. De · olympiske Guder kjedede sig ikke, de levede lykkelige
NB25:42 kerne ved de pythiske og · olympiske Lege til Eenighed. Hippias skildrede Heltenes
    · om 26200
NB31:110 otypen portraiterer Alle. / Nei · Omar havde Ret: brænd det Alt, thi enten
NB3:40.a den Deel af Cap 1 blev i den ny · Omarbeidelse forlagt til Bilag 1, men hell. ikke denne
Papir 371:2 r og atter gjennemarbeides og · omarbeides. / Men jeg finder ogsaa overalt, at det
Brev 314 hele sin medfødte Natur · omarbeidet – det haaber jeg dog, De indrømmer
AE, s. 198 ne udkomme i en ny og aldeles · omarbeidet Skikkelse. Først denne anden Udgave,
Not6:1 e ikke ønskede Præster · ombord ( man seer heraf, hvor tvivlsomt et Gode
JC, s. 26 der, da han med nogle Faae gik · ombord for at begynde Krigen med Dionys, sagde:
AE, s. 312 avde han handlet. Da Dion gik · ombord for at styrte Tyrannen Dionysius, skal
Not6:1 le Menneskeliv. Der komme de · ombord fra de forskjelligste Forhold og Stillinger,
EE1, s. 415 Desuden er jeg jo bestandigt · ombord med, og kan altid spænde Seilene ud.
Brev 79 Skude ( der er kun een Mand · ombord og det er jeg selv, og som saadan kun svag
NB2:113 in Søvn, thi jeg sover aldrig · ombord og er altsaa meget anstrenget den næste
BI, s. 262 daget Amerika, før han gik · ombord og virkelig opdagede det. Hans Negativitet
EE1, s. 227 e, der kalde paa Musen, gaae · ombord ogsaa uden at hun kommer, saa er de sidst
G, s. 63 have sagt hende et Ord, jeg gik · ombord paa Dampskibet til Stockholm, flygtede
JJ:327 rlin. / Den eneste brugbare Figur · ombord paa Dampskibet var en ung Knøs. ( en
FP, s. 24 an ikke er skikket dertil; thi · ombord paa det reformatoriske Skib, der styrer
3T43, s. 75 lisk Tale frimodig. Hvis der · ombord paa det samme Skib istedenfor en Ugudelig
3T43, s. 75 hverken Soel eller Stjerner, · ombord paa dette Skib var en Apostel, og Paulus
NB2:132 st har kastet mig i Vognen eller · ombord paa et Dampskib, saa er jeg i det: deri
NB33:34 bedste Sted til at arbeide: · ombord paa et Skib i stærk Søegang. /
CT, s. 227 hed. Saalidet som Den, der er · ombord paa et Skib, hvor mange Timer han end vedblev
NB2:27 o dii immortales! Dersom der · ombord paa et Skib, kun var een Raaber, og den
EE1, s. 282 v bør man aldrig have det · ombord paa sin Skude, allermindst som Lods; thi
Not8:21 pperne, der spillede i Maaneskin · ombord paa Skibet – en Finlapper, hvo vilde
JJ:124 han dog vistnok er. Da Paulus var · ombord paa Skibet, der var nær ved at forlise,
NB32:5 ke Dragter, fE den Vilde, der kom · ombord splitternøgen kun med Generals-Epauletter
Not6:1 oget Eget i at see Folk gaae · ombord til en Søtour. En Søexpedition er
3T43, s. 75 vis Himlen opdager, at Du er · ombord, da gaaer Skibet under.« Saa er
EE2, s. 88 eg ogsaa, at Du har en Person · ombord, der kan hjælpe til at udfylde Tiden.
EE1, s. 199 ret for sit Liv, at forblive · ombord, fordi der var Noget, han vilde frelse og
Not6:1 ønske at have Præster · ombord, fordi det gav Modvind, samt at denne Bemærknings
NB23:51 enhed. Der var en Passageer · ombord, han stod forrest i Passagerernes Kreds,
3T43, s. 75 ulde det, at en Ugudelig var · ombord, have Kraft til at gjøre de Andres Vilkaar
NB32:79 g med naar Χstus gaaer · ombord, hvoraf forresten vel den Talemaade hidrører
SLV, s. 152 e, ved at blive for længe · ombord, kom til at reise Verden rundt; eller for
BI, s. 261 elv gaaer han imidlertid ikke · ombord, men udskiber blot. Selv tilhører han
NB9:22 nart Χstus er gaaet med · ombord, saa begynder strax Uveiret; dette Uveir
NB32:79 rm naar man har en Præst · ombord. Men Talemaaden selv er sand og charakteristisk
Papir 459 merende i den animerede L' · ombre man faaer den Aften. / Klogskab er aldrig
NB:151 aa skjøndt veemodigt dog fromt · ombygges ved Forestillingen om den fuldkomnere Tilværelse,
IC, s. 221 de paa vid Gab, eller dog ved · Ombygning betydelig forstørret og udvidet. /
KG, s. 265 aaer stridigt mod et Dit. Ved · Ombytningen er det stridige Mit og Dit blevet det fælles
KG, s. 265 ligevel et Mit og Dit, kun at · Ombytningen, der foregik, betegner og indestaaer for,
CT, s. 145 ae Evighedens Forstand paa at · ombytte det Timelige med det Evige, Evighedens
3T44, s. 257 om det forlangtes af Dig, at · ombytte dette Udsagn med et lignende, da vilde
Brev 97 ebolig – hvilken jeg da vil · ombytte med Kroen / Til / Hr Cand. E. Boesen. /
BI, s. 134 ge Liv og ønske med den at · ombytte Underverdenens Skyggerige. Hos Plato bliver
BB:2 men enkelte som Peire Rogier · ombyttede deres geistlige Embede med at være Sanger,
KG, s. 265 nes, men af det forenede, det · ombyttede Dit og Mit. See, derfor er Elskov og Venskab,
Papir 29 oprium. v. 43. de to Leed ere · ombyttede; thi i Texten kommer først /
KG, s. 265 i Mit og Dit. Idet Mit og Dit · ombyttes bliver det » Vort«, i hvilken
BI, note I denne Idealitet forvexles og · ombyttes ganske vilkaarligt Tid og Rum med hinanden.
BOA, s. 183 er at den ene forklarende kan · ombyttes med den anden. Men dersom der er Noget
Papir 345 se-Forseelse pludselig maa · ombyttes med den om Gadedrengestreger – og
PS, s. 249 ar Bevægelsens Bestemmelse · ombyttes med Hvilens, det Forskjellige, det absolut
EE1, s. 220 vendt Haabet Ryggen, hun har · ombyttet dets Ustadighed med Erindringens Troskab.
4T44, s. 294 r, men kun derved, at det er · ombyttet, saa hiin Mand er Den, der eier Trøsten,
NB11:230 Luften, om at afskaffe Tavlens · Ombæren – om Præsten ikke burde have en
IC, s. 126 er hvad Menneskens er, ved at · omdanne Christendommen i Lighed hermed har afskaffet
CT, s. 223 kulde herske over Menneskene, · omdanne deres Liv, ikke blot om Søndagen, men
BOA, s. 109 i yderligste Forstand vel maa · omdanne et Menneske ham hans hele Existents selv
NB:34 d ved Villien at omskabe ell. · omdanne et saadant Grund-Misforhold, han betvivlede;
TTL, s. 465 tilbagevirkende Kraft til at · omdanne et saadant Liv. Forklaringen vexler ikke
AE, s. 393 g concretere ved handlende at · omdanne Existentsen. / At handle kunde nu synes
2T44, s. 212 n at han selv vidste af det, · omdanne ham efter det Billede, som paa Afstand
AE, note , kan det ikke uden ufornuftigt · omdanne hans Existents absolut. Men saa besynderligt
NB28:20 Naaden« i Livet at · omdanne hele Livet. / / / Epigram. /
NB11:173 delsen, og at dette bør · omdanne hele Lovgivningen i Forhold til Pressen.
BOA, s. 212 e i Overeensstemmelse dermed, · omdanne hele sin Existents i Forhold der til. Men
NB6:47 og vil øve i Livet, at den vil · omdanne Livet, ikke selv dreies i kunstige Zirater.
NB21:135 fængeligt) men først · omdanne mig til Aand. / Dersom et Msk., som aldeles
NB31:161 t en senere Tid phantastisk vil · omdanne min Tilværelse, digte den om for at
NB5:143 t regne. Saaledes vil Χstus · omdanne Msket deels ved at lære ham større
NB5:143 Han er kommet til Verden for at · omdanne Msket saaledes, at alle disse msklige Lidelser
AE, s. 411 a var han ogsaa istand til at · omdanne sig selv fra en Existerende til en Evig;
KG, s. 158 le sin Kræsenhed, men i at · omdanne sig selv og sin Smag. – Eller dersom
NB2:42 ribe feil, indtil han lærer at · omdanne sin Forestilling om Verden. Naar Verden
NB10:77 indet i det Χstlige, for at · omdanne Sindet til at blive fortrolig med og indvant
IC, s. 244 e, intet Jordisk opgive, ikke · omdanne sit Liv, ikke være det Beundrede, ikke
OTA, s. 322 ne, thi det er at lære at · omdanne sit Sind i Lighed med Lærerens, som
IC, s. 219 sine Tanker og Forestillinger · omdanne ved Christendommen: naar Dette har faaet
NB8:87 i hell. mener jeg ved at aande at · omdanne Verden, men selv blot at reproducere Vitaliteten
Papir 586 std. kommet ind, for at · omdanne Verden, saa Guds Hensigt eller Det han
PS, s. 223 i i andet Fald maa han jo ikke · omdanne, men omskabe den Lærende, førend han
AE, s. 16 ndlende udtrykt i Existentsens · Omdannelse – æsthetisk Pathos – Mediationens
AE handlende udtrykt i Existentsens · Omdannelse – æsthetisk Pathos – Mediationens
NB17:33 en, en Existeren, en existentiel · Omdannelse / Her ligger jeg igjen med Mit: Χstd.
Papir 588 sten forandret til en · Omdannelse af det Intellectuelle. Middelalderens Askese
NB16:90 il at dreie sig om en fuldkommen · Omdannelse af end det Mindste i Individualiteten,
AE der er Individets egen pathetiske · Omdannelse af Existentsen ( ikke Existentsens paradoxe
KG, s. 178 nhæng, saa allerede en vis · Omdannelse af Sind og Tanke er fornøden for blot
Not1:8 er forbunden med Anger og en · Omdannelse af Sjælens Virksomhed i Tanke og Villie,
AE, s. 438 nts i Forhold dertil, hvilken · Omdannelse er Afdøen fra Umiddelbarheden. Dette
Not1:8 opfylde den gudd: Lov. Denne · Omdannelse er fremsat under forskjellige Billeder:
Papir 519 r altsaa fordres allerede nogen · Omdannelse for endog blot at blive opmærksom paa
AE ntsen ( ikke Existentsens paradoxe · Omdannelse for Troen ved Forholdet til et Historisk),
NB20:99 t Begreb omdannes, og denne · Omdannelse, denne Gjenfødelse er en uhyre piinlig
NB15:13 n paa den Individualitetens · Omdannelse, hvorved den bliver skikket til at være
CT, s. 252 er den hele Sindets inderlige · Omdannelse, hvorved et Menneske i Aandens Livsfare
NB32:63 m: det er Handling, Sindets · Omdannelse, Udtrykket i Ens Liv; det hjælper ikke
AE, s. 354 s til en evig Salighed er den · Omdannelse, ved hvilken den Existerende i at existere
AE, s. 522 alighed begrunde Existentsens · Omdannelse. Af Individets Forhold til det Evige resulterer
AE os er Handling, eller Existentsens · Omdannelse. Opgaven blev sat at være paa eengang
AE Forholdet, udtrykker Forholdet ved · Omdannelsen. / Spekulationens Forvirring er her som
NB2:33 de ville behøve temmelig lang · Omdannelses Tid for at kunne komme til at forstaae
KK:4 de sig siden videre og videre · omdannende Elementer 2) fra Karl d. St. til Luther
KG, s. 116 st beregnet herpaa, og derfor · omdannende Elskov og Venskab, medens Mange ved en
NB:73 Bevidste udøver en partiel · omdannende Indflydelse paa det Bevidstløse. Og
AE, s. 126 iske Tilværelses Totalitet · omdannende optager den Enkeltes Handling for at forvandle
TTL, s. 465 til at gjennemtrænge Livet · omdannende. / Som det Uforklarlige kunde Døden synes
SD den christelige, der, christelig, · omdanner alle ethiske Begrebsbestemmelser, giver
AE, s. 358 energisk at ville samle Penge · omdanner allerede et Menneskeliv, end sige da det
AE kke Ord, men at denne Forestilling · omdanner den Existerende ham hans hele Existents.
AE, s. 358 Existents, saa veed han det. · Omdanner den ham ikke hans Existents absolut, saa
AE, s. 353 videts Existents ikke absolut · omdanner denne, saa forholder Individet sig ikke
AE, s. 356 trykkes ved, at jeg handlende · omdanner hele min Existents i Forhold til Interessens
AE, s. 438 ke hos et Menneske er, at han · omdanner hele sin Existents i Forhold dertil, hvilken
OTA, s. 342 ger det den er, uden om sig, · omdanner Opgaven i Lighed med sig. Man kan ikke
AE, s. 358 t τελος · omdanner partielt et Menneskes Existents. Men da
AE liggjørelsens Dialektik, at det · omdanner sin Existents efter Forholdet, udtrykker
AE igieuse og Den der ikke religieust · omdanner sin Existents, bliver en humoristisk: at
TSA, s. 91 han sig underordnet til dem, · omdanner sin Mening i Forhold til dem, anseer deres
AE, s. 393 re. Handlen i det Udvortes · omdanner vel Existents ( som naar en Keiser erobrer
AE, s. 393 og Handlen i det Udvortes · omdanner vel Individets Existents ( som naar han
NB20:99 delige Ego, der umuligt kan · omdannes for at behage Dig, men Du maa absolut omdannes
NB20:99 age Dig, men Du maa absolut · omdannes for at behage ham. / Glem Alt, ogsaa Dig
NB14:67 al stræbes, for at Sindet kan · omdannes fra det Jordiske. / Saaledes forstaaer
NB32:93 at elske Gud, eller til at · omdannes i Lighed med Gud. Og saa begynder det,
NB15:109 d, hvor langt skal et Msk. · omdannes i Retning af at blive Aand, for at han
IC, s. 192 re lige; hans hele Inderste · omdannes lidt efter lidt, og hvor ufuldkomment end,
NB8:63 et Elskede ham aabenbart, thi han · omdannes selv i Lighed med det Elskede, og selv
F, s. 494 ette, da maatte han jo først · omdannes til at opbygges. / Ogsaa paa en anden Maade
IC, s. 75 at det at blive Christen ( at · omdannes til Lighed med Gud), menneskelig talt,
OTA, s. 148 yldigt, og nu lidt efter lidt · omdannes til ret i Sandhed at ville Eet ved at ville
BA, s. 458 ndividualiteten ikke saaledes · omdannes ved sig selv i Forhold til Skjebnen, saa
Oi8, s. 361 er det just Livets Opgave at · omdannes, da ethvert Menneske er af Naturen en født
SFV Existeren i Forhold hertil maatte · omdannes, eller, at jeg maatte stræbe at bibringe
NB20:99 old til ham, maa Dit Begreb · omdannes, og denne Omdannelse, denne Gjenfødelse
IC, s. 185 Menneskes Sind ret christelig · omdannes, saa forstaaer han, at der dog intet Forhold
NB20:106 at forstaae maa hele vort Sind · omdannes. Dette er Gjenfødelsen. / Men der skal
NB29:117 ten. / Men man har aldeles · omdannet hele det nye Testamentes Χstd. /
AE, note eg, saaledes har jeg forsagende · omdannet min Existents, at hvis jeg haabede alene
NB15:13 at jeg dog stræbende har · omdannet min Individualitet til existentielt at
NB:15 – / Og naar jeg saa har · omdannet mit Ydre, er mere tilbageholdende, holder
KG, s. 124 ghed med Verdens Forestilling · omdannet sin Forestilling om hvad det er at elske:
NB26:25 r Evigheden. Men at være · omdannet til ene at trøstes ved Evigheden er
TS, s. 40 tryk har det deroppe, blot man · omdreier Hanen, saaledes er Den en ægte christelig
F, s. 498 Fortolker frembragte ved Lirens · Omdreining en sagte Musik, der satte Sjelen i Stemning.
Not5:2 e Magt som ved hvert Hjulets · Omdreining føder sig det Fatum som er Dig uimodstaaelig
SLV, s. 309 keløst Smiil om Læben, · omdunstet af Vaas. / Jeg var hos hende. Hun var forholdsviis
NB4:20.a . ubetinget Uret. / ell. Andres · Omdømme / Jeg negter ikke om Biskop Mynster, at
CT, s. 182 i Andres usande men gunstige · Omdømme bortskjæres ham! Troer Du det? Ja, jeg
Brev 85 jeg, der om jeg end i Folks · Omdømme ikke er andet dog er det ustadigste og
SLV, s. 103 Beslutning i et almindeligt · Omdømme kan være bleven gjort let nok. Det kan
NB17:16 saaledes svækket i Folks · Omdømme, at nu fE Martensen nok tør slaae stort
Not8:13 til Pligt, ikke Frygt for Mskers · Omdømme, der lod mig blive hos hende – men,
EE1, s. 197 r stor Priis paa Menneskenes · Omdømme, saa kan hun idetmindste frabede sig deres
EE1, s. 426 og hos hvem: gode Menneskers · Omdømme. / Hermed følger det berømte Kobber,