S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Not4:8 l: hvorvidt der gives synthetiske · Omdømmer a priori. / Kant historiske Betydning er
Not4:8 mellem analytiske og synthetiske · Omdømmer a priori. De første vare saadanne hvor
Not4:9 u tillige de dertil svarende · Omdømmer. / Kategoriernes store Betydning ( en Ode
Brev 201 mkring i Byens nærmeste · Omegn, og glædede mig ved at høre en sjelden
Brev 202 jeg deels selv i Skovene her i · Omegnen gaaet paa Opdagelser deels hos flere Landmænd
BI, s. 290 torie umulig, hvor Byen eller · Omegnen som oftest allerede mange Gange har lyst
AA:1 g p. 29 ff.), til hvilken hele · Omegnen valfarter ved St. Hansdags Tider. Naar
BI, note ates er saa lidet bekjendt med · Omegnen, at han maa føre ham omkring som en Fremmed,
BOA, s. 212 er Genie. Quel bruit pour une · omelette! Ære være Geniet, dersom A. er et
EE1, s. 431 vnemøde – accipio · omen! – Hvor er hele Naturen saa ominøs!
Brev 188 avn ikke er noget uheldigt · Omen. Som det sømmer sig en Digter river jeg
NB28:25 std. igjennem. Thi Den der, · omend redeligt, siger: jeg er villig til at lide,
KK:5 udvikler klarligen Klæren, · omend Tert: stundom indenfor sin Argumentations
Brev 200 ryd for mig at høre fra Dig, · omendog mine egne Ord og Følelser ere Gjenstand
Papir 24:5 steds og aldrig som noget andet, · omendskjøndt bestandig anderledens i møde, og viser
DD:36 bration gjennemførte Ironie, og · omendskjøndt det Χhristelige er den egl. primus
Papir 15 αγιον, og · omendskjøndt det ikke giver noget ret klart Begreb,
NB23:199 at bukke sig ned; dog maa han, · omendskjøndt han bukker sig og synes at nærme sig
EE1, s. 425 il at ville tvinge Cordelia, · omendskjøndt jeg deels for at dysse hende endnu mere
EE2, s. 36 ad jeg her skriver, saaledes, · omendskjøndt jeg først blot havde tænkt mig et
BI, s. 277 sion har Hegel ikke paaagtet, · omendskjønt Socrates selv lægger saa megen Vægt
BA, s. 398 pgave, om den end formaaer at · omfamle Alt med sin afmattede Klamhed. Røres
FB, s. 151 Ethiske har indenfor sit eget · Omfang adskillige Gradationer; vi ville see, om
SLV, note ige indenfor det æsthetiske · Omfang af Naivetet. Her vil jeg skizzere hende,
KKS, s. 107 ede sig over det væsenlige · Omfang af Opgaver indenfor Qvindelighedens Idee;
BA, s. 423 ver opmærksom paa, hvilket · Omfang det har, da skal det maaskee vise sig,
NB6:70 lt til Gud ( fordi hele dens · Omfang dog for Gud er Intet), ikke behager sig
AE, s. 264 temmer Kunst-Præstationens · Omfang efter Dragternes, og derfor anseer den
BA, s. 423 oniske har et langt større · Omfang end almindeligt antages, hvad der lader
BOA, s. 99 hans A er aldrig af større · Omfang end hans B; han trækker aldrig paa det
BA, note æmoniske har et ganske andet · Omfang end man almindeligt troer. I den foregaaende
SLV, s. 384 te Omfang, og indenfor dette · Omfang er der en Mangfoldighed af nærmere Bestemmelser.
TTL, s. 401 ngens Udtryk, og Tilbedelsens · Omfang er det lige saa Modbydelige som Latterlige,
SLV, note Oprindelighed. Men som hendes · Omfang er, saa er ogsaa hendes Seier en væsentlig,
Brev 79 holdende som en Naturlyd, af · Omfang fra den dybeste Bas til de meest smeltende
EE1, s. 32 chos hjerteløse Haanen, af · Omfang fra den dybeste Bas til de mest smeltende
BA, s. 317 em indenfor Videnskabens store · Omfang har sin bestemte Plads, sit Maal og sin
SD, s. 208 es. At begribe er Menneskets · Omfang i Forhold til det Menneskelige; men at
BA, s. 404 orstand betydningsfuldt, dets · Omfang kan ikke bestemmes høiere end Skjebnens
2T43 vi haabe, at Ønskets større · Omfang lettere vil kunne gribe det Tilkommendes
SLV, s. 22 et. Det jeg har at huske er i · Omfang lidet, Hukommelsens Arbeide forsaavidt
AE, s. 187 et tilfældig, dens Grad og · Omfang ligegyldig), er Paradoxet. Dog er den evige
BOA, s. 99 . Det være i Henseende til · Omfang Meget eller Lidet hvad han med sin Anskuelse
AE, s. 290 l atter og atter indenfor sit · Omfang naae Virkeligheden, forsikkrer at det Tænkte
AE, s. 51 agt i en Literatur, hvis hele · Omfang nærværende Forfatter langtfra arrogerer
Not1:7 enhed, b) som angaaende dens · Omfang og c) Maaden, paa hvilken den skulde udføres,
Papir 15 rstaaes mere om Erkjendelsens · Omfang og Dybde, end om den practiske Dygtighed.
Not1:2 condescendentia), hvis · Omfang og Grændser kun ved videnskabelige Undersøgelser
BI, s. 185 ulighed, der har et uendeligt · Omfang og ligesom rummer hele Verden i sig, men
Papir 589.b m paa Siden. / , i Retning af · Omfang og Størrelse, / Smaae-Bemærkninger.
Not1:8 Grunden til denne 3.) Naades · Omfang og Virksomhed maatte søges i en evig
Not1:8 ke ligesom Χ. Lære i · Omfang ophøiet over enhver Nationalitets Indskrænkning,
Papir 592 eles relativt Begreb, hvis · Omfang paa det enkelte Sted maa bestemmes af Sammenhænget.
LA, s. 98 e saa objektive, Yttringernes · Omfang saa Alt omfattende, at det tilsidst bliver
SLV andt, thi det Æsthetiskes hele · Omfang skal den frie Aand netop ikke agte saa
Papir 263:3 kride Hverdagshistoriens · Omfang som fE hvis merbemeldte Ægtemand havde
KG, s. 216 dsning igjen at gjøre dets · Omfang ubegrændseligt, da Alt kan være opbyggeligt
4T43, s. 146 om den end indenfor sit eget · Omfang udpræger en Mængde af nærmere
AeV, s. 79 fuldvægtige Bidrags ringe · Omfang udviser, at han mangler noget Fyld i Nytaarsgaven,
JC ighed, der indenfor Extremets hele · Omfang vilde skjule en kun forvirrende Vidtløftighed.
BI, s. 263 Tychsens Opfattelser, eller i · Omfang være saa samvittighedsfuld at tage Krugs
EE:163 ikke en Hypochondrist af mit · Omfang være; thi jeg tager alle Sorger forud,
AE, s. 181 ldig Erkjenden, dens Grad og · Omfang væsentlig seet ligegyldig. At den væsentlige
AE, s. 395 operere med Umiddelbarhedens · Omfang) Individet til at ligge under for Ulykken.
BOA, s. 101 er kun i Forhold til Gave og · Omfang) nærende, er enhver Præmisse-Forfatter
SLV, s. 108 Hud, der udmaalte Carthagos · Omfang), saa slutter den sig ligesaa elastisk om
BI, s. 157 dst Billedet faaer et saadant · Omfang, at den hele Existents bliver synlig deri,
BI, s. 173 punkter ligge indenfor Platos · Omfang, at han har oplevet primairt det første
BI, s. 346 lembestemmelser af et saadant · Omfang, at Syndens Betydning maatte være med
EE1, s. 134 der ligge indenfor Don Juans · Omfang, blive hørlige deri – dertil er
LA, s. 9 Forhold til hiint Blads ringe · Omfang, da endog dets halve Deel omfatter svensk
NB10:177 jeg ikke oprindeligt havt i mit · Omfang, den skyldes alene min Conflikt med Mængden.
AE, s. 236 rligheden har ikke et saadant · Omfang, der vækker Sandselighedens Studsen;
DD:165.a sto selv har omskibet hele sit · Omfang, det sees deraf at d. Hellig-Aand skal blot
EE2, s. 313 eske. Hvad han nemlig tabte i · Omfang, det vandt han maaskee i intensiv Inderlighed.
PMH, s. 86 ske Viden og sit systematiske · Omfang, dog i Forhold til enkelte Problemer især
Brev 247 denfor min Smule Formaaens · Omfang, eller ikke. / S. Kierkegaard. /
NB:87 vidsthed indenfor sit Talents · Omfang, en maaskee forbausende Skarpsindighed,
EE2, s. 236 Mysticisme et langt større · Omfang, end det ellers pleier at have. At der i
EE1, s. 406 emme i den egentlige Erotiks · Omfang, end ikke naar man drager det Interessante
AE, s. 474 erer, det Comiskes høieste · Omfang, har den selv bragt sig til Bevidsthed,
BA, s. 439 een Retning voxer Sandheden i · Omfang, i Masse, tildeels ogsaa i abstrakt Klarhed,
SD, s. 166 elighedens og Verdslighedens · Omfang, i umiddelbar Sammenhæng med det Andet
BA de ere hentede fra den Sphæres · Omfang, indenfor hvilken det Følgende skal bevæge
EE1, s. 303 os hendes Johannes beundrede · Omfang, man seer dog tydeligt, at hun ikke har
EE1, s. 129 n udfolder Musikken hele sit · Omfang, med et Par mægtige Vingeslag oversvæver
SLV, s. 38 der sig som Art til Elskovens · Omfang, men er noget ganske Særegent. Vilde
OTA ale ikke let af ubegrændseligt · Omfang, naar Alt skal nævnes; bliver det ikke
TTL, s. 400 edragen, som jo Forundringens · Omfang, netop fordi den forholdt sig ligefrem til
JJ:333 hele min jordiske Forstands · Omfang, og den concretere Forstaaelse af »
AE, s. 230 ulighed indenfor det erotiske · Omfang, og dog end ikke virkelig forelsket, thi
BA, s. 330 Syndens Virkelighed inden sit · Omfang, og her kan igjen Psychologien kun ved en
SLV, s. 384 t Guds Forhold i den videste · Omfang, og indenfor dette Omfang er der en Mangfoldighed
AE, s. 351 gfoldiggjør dens inderlige · Omfang, og opflammer Lidenskaben intensivt. Men
BOA, s. 159 andsynliges Dialektik og dets · Omfang, samt den Existents-Categorie som svarer
Papir 276:3 le paa ham, han havde et · Omfang, som aldrig noget Instrument har haft det,
EE1, s. 299 tid bevæget, han havde et · Omfang, som intet Instrument har det, han var et
NB23:136 kjellen er i Henseende til · Omfang. » Christendommen er den fuldendte
Not4:26 indskrænke hinanden i – · Omfang. – Nogle Jeger ere forenede med Objektet,
NB10:72 spille paa et Instrument af mit · Omfang. / , ved at være Samtid, / Den virkelige
Not4:40 / / Forskjel / 1) m: H: t: · Omfang. / 2) m: H: t: Form. / / færdig d. 12
Not1:7.v age have Ende. / Angaaende dens · Omfang. / Es: 2, 2: I den sidste Tid vil Bjerget,
G, s. 60 re en Opdagelse i det erotiske · Omfang. / Uheldigviis var jeg imidlertid ikke den
BA, s. 326 er ligger aldeles udenfor dens · Omfang. Arvesynden gjør Alt end mere fortvivlet
G, s. 32 ende Talent har ikke et saadant · Omfang. Denne Lyst er blot Phantasiens Umodenhed;
FB, s. 141 gge indenfor Forstandens eget · Omfang. Det er ikke identisk med det Usandsynlige,
BA, note for denne hele Undersøgelses · Omfang. Dette maa dog ikke misforstaaes, som om
BOA, s. 275 ektivitets ( Menneskehedens) · Omfang. Ethvert nyt Udgangspunkt er i næste
FB, s. 200 igger indenfor Æsthetikens · Omfang. Hans Taushed er ingenlunde for at frelse
AE, s. 298 den ind i Intellectualitetens · Omfang. Hvad der i Intellectualitetens Sphære
Not1:7 6. 60, 17. / Angaaende dens · Omfang. I Modsætning til Particularismen findes
AE, s. 213 ndenfor Forstandens pruttende · Omfang. Men at troe mod Forstanden det er et Martyrium,
BI, s. 111 Dydsbilleder og havde videst · Omfang. Men dersom dette havde været det Fremtrædende
SLV, s. 38 verskredet hele det Erotiskes · Omfang. Men saa svarer man maaskee, at man skal
SD, s. 215 dog vel indenfor Forstandens · Omfang. Nei, for hvad der overgaaer al Forstand
BA, s. 432 ligger indenfor det Mimiskes · Omfang. Om Ordet end er forfærdeligt, om det
AE, s. 399 disponere over hele Poesiens · Omfang. Tag en ønskende Individualitet. Naar
EE1, s. 139 ig ligger indenfor Begrebets · Omfang. Under den Forudsætning nemlig, at der
NB19:9 lser, som ligge indenfor det · Omfang: at afdøe fra Verden. Thi her ligger
NB12:131 havde faaet inden for mit · Omfang: den Art Lyrik som hedder Lilien og Fuglen.
SLV, note sentlig Qvindelige, er hendes · Omfang: det Væsentlige selv i den Ubetydeligere,
NB23:130 / 1) i Henseende til Indholdets · Omfang: Loven gav Ceremonie-Love, Evangeliet ophævede
NB23:130 liet. / 6) i Henseende til · Omfang: Loven var bestemt for et enkelt Folk, Evangeliet
AE, s. 396 flekteret ud af hele Poesiens · Omfang: saaledes er det religieuse Foredrag ofte
OTA, s. 183 dan kunde blive indenfor det · Omfang: til en vis Grad, hvormed end ikke er negtet,
PMH, s. 64 Artiklen selv er af større · Omfang; dog vedkommer heldigviis kun den mindre
DJ, s. 69 Charakter ikke have saa stort · Omfang; men Eet bliver der tilbage: al Stemnings
KG, s. 216 ggelig« i det videste · Omfang; men hvad vi maaskee ikke gjøre os selv
AE, s. 513 s indenfor Forstandens totale · Omfang; thi en høiere Forstand er jo dog ogsaa
G, s. 78 lfældet med Job, der beviser · Omfanget af sin Verdensanskuelse ved den Urokkelighed,
NB:34.a e fremsat hele det existentielle · Omfangs afgjørende Bestemmelser saa dialektisk
PCS, s. 127 igt og besynderligt af en saa · omfangsriig Kunstner som Hr Phister at tage en ganske
EE1, s. 395 som en mangfoldig, ustadig · Omfatning lægger jeg min gjennemreflekterede Sjæl
LA, s. 87 Concrete, det Hele, som skal · omfatte Alle. Men dette Forhold er atter netop
IC, s. 232 være for at kunne fange og · omfatte Alle; var der et eneste Menneske, som med
NB23:151 et som med et Bollværk, ikke · omfatte Alterne for at friste Livet, heller vil
EE1, s. 63 nemlig, at de Sectioner, der · omfatte de concrete Ideer, ere ikke afsluttede
JC, s. 34 osophens Bevidsthed maatte da · omfatte de meest svimlende Modsætninger: sin
NB7:68 e Msk. være velvillig mod dem, · omfatte dem med den meest opoffrende Kjerlighed.
AE, note edens Modsigelse netop at ville · omfatte den med Lidenskab. Det der gjør Udslaget
EE1, s. 321 edes er en ung Pige riig, at · omfatte denne Riigdom gjør Een selv riig. Hun
AE, s. 231 elig Beslutnings-Lidenskab at · omfatte det Ethiskes beskedne Gjerning, opbygget
OTA, s. 354 ske udrette det Forbausende, · omfatte en Mangfoldighed af Viden, uden dog at
EE1, s. 62 ndbefatter Sculptur, kun vil · omfatte faa. I den Henseende har jeg ganske Tidens
AE, note ns Categorie« ( Tro) at · omfatte Gud, saaledes at Postulatet er langtfra
KK:2 Ingen Enkelt skal i sig kunne · omfatte Guddommelighedens Fylde; men denne skal
Not4:5 vidtløftigere Forstand og · omfatte hele Historien, da det ikke blot er den
BA, s. 313 ig selv, og behøver ikke at · omfatte hele Samtiden i sin landsfaderlige Bekymring,
BB:49 Fortvivlen over ikke at kunne · omfatte hele Udviklingen i et altomfattende Totalblik,
Papir 160 t den gjorde et Forsøg paa at · omfatte hele Verden, men til Umuligheden heraf
EE1, s. 305 tør fatte hende, men ikke · omfatte hende. Det ulykkelige Speil, som vel kan
DJ, s. 69 vil han ved Mimik endog kunne · omfatte Modsætninger paa een Gang. Jo mere han
EE1, s. 411 jærlighed, med hvilken vi · omfatte Naturen, er der ikke en hemmelighedsfuld
BB:49 men kun det, de formaae at · omfatte og favne – han længes efter en
LA, s. 98 thi en Tænker kan · omfatte sin Videnskab, en Mand kan have en Mening
FB, s. 107 l kunde ikke opløftes; han · omfattede Abrahams Knæe, han bønfaldt ved hans
EE1, s. 416 aab, naar de i deres Paradis · omfattede blege, kraftesløse Skygger; thi varme
FB, s. 116 Kjæreste i Livet, hvem han · omfattede med en Kjærlighed, for hvilken det kun
NB19:20 norme Productivitet, som jeg saa · omfattede med en lige saa enorm Lidenskab. /
DD:18 rlighed, hvormed fE Socrates · omfattede sine Disciple ( aandelig Paederastie som
BI, s. 153 nlige Pietet, med hvilken han · omfattede sit Fødelands Fortids religiøse Bevidsthed;
BI, s. 236 med hvilken Xenophon og Plato · omfattede Socrates, saa vil jeg svare, deels at jeg
Papir 256:1 aae i end i en langvarig. / / · Omfatten af Alt – Afmagt – Velsignelsen
NB33:52 edt, endnu mere, om muligt, · omfattende alle Msker end Kjød og Blods Synder.
KG, s. 73 n ydmygt vender sig ud efter, · omfattende Alle, og dog elskende Hver især, men
Not1:8 i sig selv een, almindelig, · omfattende Alle. Udtryk som Udvælgelse, Forskydelse
BI, s. 250 heri, var, at den manglede en · omfattende Bevidsthed, manglede det evige Øieblik,
BI, s. 158 ger har bøiet sig under en · omfattende Bevidstheds milde Regimente. De derfor,
Brev 122 d, om det skarpe, klare og · omfattende Blik, den dybe, levende og alvorlige Aand,
OTA, s. 123 hans Stræben, var den end · omfattende en Verden, kun et halvgjort Arbeide, hvis
OTA, s. 250 hans Stræben, var den end · omfattende en Verden, kun et halvgjort Arbeide, hvis
EE2, s. 204 dens Bevægelse langt mere · omfattende end Tvivlens. Fortvivlelse er netop et
OTA, s. 209 er det i høieste og meest · omfattende Forstand et fælles menneskeligt Anliggende.
KK:2 derne med besynderlig Gunst · omfattende Gud. – Men hvorledes staaer det sig
NB26:87 t her maa lade et Msk. lide, dog · omfattende ham lige fuldt i uendelig Kjerlighed, her
FB, note sing var ikke blot et af de mest · omfattende Hoveder, Tydskland har eiet; han var ikke
Papir 13:10 ldt, at det hele alt Rum og Tid · omfattende Natursammenhæng er grundet i den gudd.,
AE, s. 410 thi det Humoristiske er meget · omfattende netop som Confiniet til det Religieuse,
KG, s. 73 Kjerligheden, at den ikke er · omfattende nok og forsaavidt heller ei i evig Forstand
AE, s. 439 k Sandhed, at blot en stor og · omfattende Plan, naar den skulde nedlægges i et
LF, s. 24 lv, Dine Planer, de store, Alt · omfattende Planer, eller de indskrænkede Planer
SD, s. 158 og Verdenshistorien o. s. v. · omfattende System – og betragter man hans personlige
CT, s. 61 om i det Mindste, i den meest · omfattende verdenshistoriske Bedrifts mindste Ubetydelighed
3T43, s. 93 en nærmere eller en mere · omfattende Viden, den begjerer en anden Art af Viden,
LA, s. 98 , Yttringernes Omfang saa Alt · omfattende, at det tilsidst bliver aldeles tilfældigt,
OTA, s. 354 i forbausende Foretagende, i · omfattende, ligegyldig Viden – lykkes det: da
SD, s. 196 , at Definitionen som et Net · omfatter alle Former. Og det gjør den, hvilket
Not6:1 den uendelige Humorist, der · omfatter Alt, ( medens derimod den menneskelige
OTA, s. 351 vidste Alt, Han, hvis Tanke · omfatter Alt, Han, som altsaa Intet behøvede
SD, s. 232 e op i Begrebet, hans Begreb · omfatter Alt, og i anden Forstand har han intet
BI, note Ironier, der med grundigt Alvor · omfatter de ligegyldigste Ting og netop derved dybest
SLV, s. 18 ave, der med Forkjærlighed · omfatter de tvende mest hjælpeløse og dog
AE, s. 484 vige, fordi det Evige overalt · omfatter den Existerende, og Misforholdet derfor
AE, s. 186 saa stor, fordi Inderligheden · omfatter den objektive Uvished med Uendelighedens
FF:25 akteste Betydning), hvor det ogsaa · omfatter den Ubestemthed og Tilfældighed, der
Not13:41 rge, hvad det nu er, der · omfatter denne Tredeling. / / Aristoteles giver
SD, s. 196 Synden igjen. / Definitionen · omfatter derfor vistnok enhver tænkelig og enhver
EE1, s. 62 af classiske Værker, der · omfatter det Episke, tænke flere Værker, som
EE1, s. 350 ing, medens dog Bevidstheden · omfatter det Hele – det er Nydelse, det er
Not1:8 sen bestaaer deri, at Msk. · omfatter det, som ligger udenfor det, og gjør
Oi4, s. 220 Nat og Dag beder for Eder og · omfatter Eder i vore Forbønner – hvoraf
AE, s. 179 hvor Inderlighedens Lidenskab · omfatter en fix enkelt endelig Forestilling. Naar
SLV, s. 316 d, da min Begjerligheds Lyst · omfatter en Verden og ikke kan nøies med een
FF:128 ommelige » Vi« der · omfatter et Jeg og en tredie Person ( en objektiv
LP, note rlighed, hvormed denne Forfatter · omfatter ethvert Phænomen i Virkeligheden, og
EE1, s. 162 e ved den Kjærlighed, hun · omfatter Faderen med, han mærker, han gjør
NB11:222 e, han har ingen Identitet, der · omfatter flere Muligheder. / At han derimod siger:
SD, note aaer til, og at denne Inddeling · omfatter Fortvivlelsens hele Virkelighed; thi hvad
BI, note enne sin refuterende Virksomhed · omfatter han Alle, især sine Landsmænd: ταῦτα
3T43, s. 98 ig over, at det lykkedes. Da · omfatter hans Sjæl den ganske Verden, og hans
TAF, s. 296 risti opoffrende Kjerlighed, · omfatter hele Verden, men kun meget Faa. Ak, om
4T43, s. 146 atte modtage, denne Forskjel · omfatter i sig Menneskenes store Mangfoldighed,
OTA, s. 176 ighed overgaaer al Forstand, · omfatter i sit Forsyn selv Spurven, som ikke falder
NB10:185 som ellers i at producere; jeg · omfatter med en rædsom Lidenskab hvert Ord, husker
KG, s. 268 d hvilken uendelig Kjerlighed · omfatter Naturen eller Gud i Naturen alt det Forskjellige,
NB12:177 m. Læren om Forbilledet · omfatter rigtigt forstaaet Alt. / Dog tilbage til
LA, s. 9 ang, da endog dets halve Deel · omfatter svensk og norsk Literatur, blev mig snart
SLV, s. 413 n det er ikke et System, der · omfatter Tilværelsen, thi saa maatte det Ethiske
LA, s. 37 ed dets Construction, som den · omfatter! En Præsenteerbakke, et Skildt har derimod
AE, note i Forhold til det Comiske den · omfatter, bringer os i Collision med det Ethiske.
F, s. 517 mme, der med Iver og Held have · omfattet denne Philosophie, saa fremgaaer deraf
OiA, s. 9 er med Alvor og Energie havde · omfattet denne Tænknings Verdens-Anskuelse, tilegnet
Papir 532 irke er dette den dybeste Alvor · omfattet med den høieste Pathos: ved Englenes
Brev 198 Du er mig lige kjer, altid · omfattet med den samme oprigtige Hengivenhed, med
NB10:191 ildfarelser og Synder, har · omfattet mig – om hvem det ganske sandt kan
BI, s. 199 ed Aristophanes i Skyerne har · omfattet sin Opgave, dermed er Aristophanes ikke
EE1, s. 294 at han med Iver altid havde · omfattet sine Studier. Den indeholdt imidlertid
FB, s. 202 d vilde give sig Luft, vilde · omfavne Alt, hvad der var ham kjært, inden han
SLV, s. 43 en for alle Evigheder; derpaa · omfavne de hinanden, og ved et Kys besegle de denne
EE1, s. 338 il at gribe hendes Haand, at · omfavne den hele Pige, at skjule hende i mig, af
EE1, s. 344 staaer saa forførerisk at · omfavne en ung Pige som I; det er forgjæves
PS, s. 231 skab ikke stilles uden ved at · omfavne hiin herlige Mand, da vilde Socrates vel
Oi1, s. 132 spilleren og Skuespillerinden · omfavne hinanden og kjertegne hinanden paa Brædderne,
OTA, s. 208 ortrolighed, naar de ligesom · omfavne hinanden, kjærtegne hinanden, kjæle
EE1, s. 209 vede forene sig, vi lade dem · omfavne hverandre i Sorgens Samklang, vi lade dem
EE2, s. 285 me, saa han paa eengang kunde · omfavne Mange, han har kun een Favn og ønsker
LA, note v coquetterer), ifærd med at · omfavne og kysse Tjenestepigen. Pigen faaer Afskeed
Papir 292 an føre Sværdet, kan · omfavne Pigerne. / Mit Hoved er saa tomt og dødt
SLV, s. 245 Hypothese er dog ligesom at · omfavne Skyen istedenfor Juno; og det er tillige
EE2, s. 285 og ønsker kun Een, han kan · omfavne. Han har indseet, at det var en Fornærmelse
BI, s. 112 ates' Kappe og med begge Arme · omfavnede denne guddommelige og i Sandhed beundringsværdige
SLV, s. 314 lling, reiste jeg mig op, · omfavnede ham hjerteligt og sagde pathetisk: »
Papir 276:3 naar han da hengav sig og jeg · omfavnede ham, jeg holdt ham i mine Arme, saa var
EE1, s. 362 oder endnu engang til Afsked · omfavnede hende, jeg hørte hende sige: »
SLV, s. 249 ne ideale Skikkelse, som jeg · omfavnede med en evig Forpligtelses bekymrede Ansvar,
FB, s. 109 n, Abraham stod tidlig op, han · omfavnede Sara, sin Alderdoms Brud, og Sara kyssede
EE1, s. 299 dselig Alt forandret, og jeg · omfavnede Skyen. Dette Udtryk kjendte jeg, før
FF:156 der den sig i en udmattende · Omfavnelse af en ubestemt Idee. / d. 30 Dec. 37. /
EE1, s. 427 hinanden, thi er ikke denne · Omfavnelse en Ring, der er Mere end en Betegnelse.
EE1, s. 407 nes. / Min Cordelia! / Er en · Omfavnelse en Strid? / Din Johannes. / I Almindelighed
EE1, s. 208 n, mit Kys et Takoffer, min · Omfavnelse en Tilbedelse. Vil Du derfor forlade mig?
SLV, s. 73 Mundsmag, og saa lidet som en · Omfavnelse er en Anstrængelse, saa lidet er dette
DJ, s. 71 ædet, at støde Don Juans · Omfavnelse fra sig. Dette netop gjør hende skjøn
F, s. 523 ens Kys, jeg gjør Begrebets · Omfavnelse frugtbar for ham; jeg viser ham, hvad det
PS, s. 231 re den, ud af hvis beundrende · Omfavnelse jeg ikke skulde kunne rive mig; er Du dog
AE, s. 218 t Haandtryk, en lidenskabelig · Omfavnelse, en Taare i Øiet er dog ikke ganske det
BI, s. 325 ver at forestille sig en evig · Omfavnelse, formodentlig som den eneste sande Virkelighed.
AE, s. 87 a den trygge Strand i erotisk · Omfavnelse, ikke udviklet nok til et socratisk Stævnemøde
AE, s. 181 nskomst i Skyen, en ufrugtbar · Omfavnelse, og det enkelte Jegs Forhold til dette Luftsyn
EE1, s. 431 en og skjuler dens frugtbare · Omfavnelse. Alt er Billede, jeg selv er en Mythe om
EE2, s. 31 ret i en sandselig Evighed, i · Omfavnelsens evige Øieblik. Hvad jeg her siger, det
EE1, s. 417 erøringens Skjælven og · Omfavnelsens Lidenskab – Alt – Alt var forenet
BI, s. 323 gtbare Veer og kraftesløse · Omfavnelser christelige Stater ere ligesaa lidet tjente
EE1, s. 340 aaelsens ømme og trofaste · Omfavnelser, ikke Attractioner, det er Misforstaaelsens
PCS, s. 130 hinanden ind i Øiet, ingen · Omfavnelser, ingen Knæfald, ingen Arm i Arm, ingen
BI, s. 155 det Mythiske Ideens frugtbare · Omfavnelser. Ideen synker og svæver ned som en velsignende
LP, s. 26 eren, men en dyb og alvorsfuld · Omfavnen af en given Virkelighed, paa hvilken Maade
F, s. 477 Rødmen og Blegnen i Anen og · Omfavnen, i Søgen og Finden skulde være det
FB, note Bølgen fraader, og Havmanden · omfavner Agnete og styrter sig i Afgrunden med hende.
EE1, s. 399 n Luftning, blødt som man · omfavner et Blomster; hun kysser mig ubestemt, som
NB14:5 evæget, at han med Taarer · omfavner ham. » Om jeg tilgiver Dem, o, min
PS, note dsynligste af Alt.« Man · omfavner ham; driver man Spasen meget vidt, kysser
EE1, s. 345 rømninger hen over hende, · omfavner hende med Eders uskyldige Berøring!
SLV, s. 246 e længere i min Favn, saa · omfavner jeg hende dog, thi Erindringens Gjerning
NB24:104 idste Bog) at blive Demokrat og · omfavner Journalisterne Publikums Øientjenere
SLV, s. 169 st ved hende, hvem jeg endnu · omfavner med den lykkelige første Kjærligheds
DD:208 Wo komst du her geritten? ( · omfavner meget venskabeligt) / E. For at vedblive
EE1, s. 399 ndnu mangler den Energi. Hun · omfavner mig vidtløftigt, som Skyen den Forklarede,
EE1, s. 198 Du, og for hver Gang han har · omfavnet mig: Ti Gange forbandet være Du, og
EE1, s. 243 rmeri. » Efter 8 Aars · Omflakken kommer han incognito tilbage; han har naturlig
Brev 192 ressant, er den bestandige · Omflakken til nye Steder, stedse nye Qvarterer, saa
EE1, s. 191 lykkes hende ved et uroligt, · omflakkende Liv, idelig beskæftiget med at forfølge
NB4:150 ny Personlighed igjen skal · omforandre hele Organismen. / Der kunde skrives
NB19:47 er imidlertid ingen væsentlig · Omforandring foregaaet med dette Msk. Han lever saadan
NB8:3 komme, da der vil foregaae en heel · Omforandring i Betragtningen af, ell. Forestillingen
Oi7, s. 304 n afgjort, tilsigter en total · Omforandring med et Menneske, vil, i Forsagelsen og
KK:2 derfor tillige gjenemgribende · Om-Forandring, og den chr: Bevidsthed maa tage sit Material
LA, s. 101 a med Individernes Forhold. / · Omforandringen vil da ogsaa være denne. Medens i de
BOA, note skjødesløse Overgange og · Omforandringer. En Mand skal vide hvad han vil, og staae
NB35:19 . er, at bortforklare eller · omforklare det i og for sig ganske Simple som Χstd.
LA, s. 65 Betragtninger bag efter, der · omforklare det Skete. En Handling er noget kort Noget
BOA, s. 112 Men naar en Mand ugeneret vil · omforklare en intenderet apostolisk Existents til
LA, s. 28 Kraft til ægteskabeligt at · omforklare Feiltrinnet. / Grosserer W. har rigtigt
NB35:12 msel, at opdrive Alt for at · omforklare og bortforklare Indgangen og Udgangen,
LA, s. 74 stand til hvert Øieblik at · omforklare og lade En slippe nogenlunde, fordi det
NB23:125 Hjælp af Udfaldet ( omvendt) · omforklare til at han bragte Offer – for dog
BOA, s. 167 ligt ud i Samtidighed med det · Omforklarede. Det er ganske vist, at langt bedre end
LA, s. 66 lv til Hjælp bag efter ved · omforklarende Reflexion – og hvorfor? Netop fordi
LA, s. 80 rhold til Omstændighederne · omforklarer den samme Yttring paa den forskjelligste
OTA, s. 237 ing er Dit Kald, saa Du ikke · omforklarer dette i Forhold til Udfaldet, og mener,
NB24:86 – det mislykkes, saa · omforklarer han hele sit Liv, og lader som var det
NB32:13 er tilbage for ham – · omforklarer sit Liv og aspirerer til den Art Berømmelse
NB35:14 et hundredetydigt, der kan · omforklares paa de forskjelligste Maader, og altid
NB15:113 vilde blive revet ind i en · Omforklaring af det Tilbagelagte, som maaskee fra Grunden
NB23:22 le befatte sig med at ville · omforme, ja reformere » Kirken«,
SLV, s. 302 , som holdt Landseknegte, og · omformede Regjeringen som Tyranniet krævede det,
BA, s. 404 Sprog forbausede hele Europa, · omformede Videnskaberne ved sine udødelige Fortjenester,
AE, s. 357 jør det tillige, og derved · omformer en evig Salighed til en Gevinst med paa
LP, s. 51 hedder den usynlige Haand, som · omformer Grundstoffet i dets Udvikling. /
NB3:28 t for at gjøre Mit til at · omfrede den gode Aand i Danmark, at denne igjen
NB20:82 Omgivelse, der især pleier at · omfrede denne alvorligere Stemning. Men dette Sted
KKS, s. 100 e, et fælles Anliggende at · omfrede denne sjeldne Plante, ak, og om det just
NB10:112 e ville have travlt for at · omfrede Menighedernes elskede Illusion, i hvilken
NB6:16 d i Literaturen jeg ønskede at · omfrede, han, Mynster, begge vare nævnte der
IC, s. 223 rlige Verden dog om muligt at · omfrede, hvad jeg skjulte i mit Inderste, en Smule
Oi7, s. 297 Maade i Menneskene at bevare, · omfrede, opelske Lysten til Slægts-Forplantelsen,
TTL, s. 392 Fred, men inderst inde i det · Omfredede er der et Indelukke. Den, som gaaer der
NB2:262 pvarmede, af alle Begunstigelser · omfredede Stue en Moder sidder og leger med sit Barn,
LA, s. 50 e godt, være forundt dette · omfredede Øieblik, hvor Tilværelsens Alt fortryllet
AE, s. 563 ogen anden begunstiger den og · omfreder de Privatiserendes stille Indbildninger
LA, s. 100 ens Interesse, ingen Illusion · omfreder Inderlighedens guddommelige Væxt, der
NB10:112 ettede, og hvilken tillige · omfreder Præstens Levebrød. / Dersom Dit Liv
CT, s. 207 levet som ukjendt med Verden, · omfredet af Begunstigelse, hvad jo er den videnskabelige
LA, s. 28 Claudine 9 Aar i en idyllisk · omfredet Erindren, kun uroliget og bragt i rørende
NB5:80 være en saa betrygget og · omfredet Existents som hans er. / dette er Altsammen
CT, s. 175 id maa hans Liv have været · omfredet og betrygget, at Ingen har stødt til
NB10:202 vet til, lykkeligt begunstiget, · omfredet paa enhver Maade af Styrelsen, understøttet
EE:113 r over Verden, der med sin Glorie · omfunkler deres forklarede Aasyn skal rent lade os
BI, s. 82 Hos Xenophon stripper nu den · omføitende Betragtning altid i Mangekanten, bedrager
EE2, s. 225 om, saa er Du klog nok til at · omgaae den ethiske Sorg. Det er ikke Angeren,
Not13:37 Ideen, og mener derved at · omgaae den pathetiske Mellemsætning ( om at
NB6:62.a i Sandsebedrag, og saaledes at · omgaae det. / Verden er blevet kun altfor klog.
4T44, s. 333 es for, han saa gjerne vilde · omgaae, og altsaa i al Ydmyghed dog bevare en skjult
NB21:63 af dens Mildhed, item næsten · omgaaedes den som en Art Mythologie – og nu
NB9:64 ette Indtryk af, at de havde · omgaaedes personligt med Χstus, levet med ham
Brev 18 rer. Lad mig derfor strax med · omgaaende Post vide, at Du er tilfreds. /
PS, note et er ogsaa vist, at han aldeles · omgaaer Vanskeligheden; thi Vanskeligheden er at
BOA, s. 265 dighed i prokuratoragtigt at · omgaaes Aandens Bestemmelser. Overalt veed man
NB17:52 g var villig til som Ligemand at · omgaaes Alle – nu Herre Gud jeg var dog nok
NB17:13 ersonlig Virtuositet til at · omgaaes Alle 5) i Retning af et hidtil straalende
IC, s. 55 ere selv at gaae til Alle, at · omgaaes Alle, næsten som var det at være
OTA, s. 247 rdes i Mængden eller dog · omgaaes Andre – og at derfor Den, som aldrig
EE2, s. 80 der er lagt paa en Fader. Man · omgaaes andre Mennesker, man søger at bibringe
2T44, s. 221 Den sande Forventende, han · omgaaes dagligen med sin Forventning. Den staaer
EE2, s. 104 u kunde forskaffe dem? Lad os · omgaaes de Skrøbelige i Kjærlighed. Der er
EE2, s. 114 orger og Bekymringer, man maa · omgaaes de Svage og Skrøbelige i Kjærlighed.
KG, s. 81 flighed, men han maa aldrig · omgaaes dem ligeligt, thi derved vilde jo udtrykkes,
NB17:52 og nok ikke den Ringeste. Men at · omgaaes dem som Lige, naar saa de samme Msker tillige
NB:7 g trække mig tilbage og kun · omgaaes dem, jeg ikke kan lide, thi de Andre er
NB24:46 fortvivle over! Blot een Time at · omgaaes den Art Tænkning, er mere mattende end
NB33:4 g af det hjertelige Vrøvl, man · omgaaes den christelige Fordring saadan ganske
NB16:84 kriver maaskee den 11te; men han · omgaaes den hellige Skrift contra naturam. /
DS, s. 168 e Skrift høit i Ære, men · omgaaes den paa en besynderlig Maade. Naar en Eed
KG, s. 183 ærdigt og usømmeligt at · omgaaes den simple Mand – dersom han da gjorde
F, s. 513 trolig Fod med Philosophien og · omgaaes den som deres Lige; jeg er som en ringe
4T44, s. 378 a han ikke ret kan forstaae, · omgaaes den som et for bedre Tider betroet Gode
4T44, s. 378 er Alt, dersom han redeligen · omgaaes den Taksigelsens og Tilbedelsens Gjæld
BOA, s. 253 enfoldige, troende Mennesker · omgaaes det Christelige saaledes, at de ikke have
NB25:91 lart, hvor løgnagtigt vi · omgaaes det Hellige. Dette vil og kan jeg ikke.
4T44, s. 355 kun var alt for vant til at · omgaaes det i Hykleri? Men forholder dette sig
BOA, s. 261 igieuse, høre tale derom, · omgaaes det i Phantasie-Indtryk, have det hos sig
LF, s. 27 jeg behøver ikke at · omgaaes det Menneske«, siger man, »
BOA, s. 229 ærdig Maade, idet han ikke · omgaaes det som en Virkelighed, han der dog ellers
AE, s. 126 n Anfægtelse, for meget at · omgaaes det Verdenshistoriske, en Anfægtelse,
Papir 460 ve Mod og Sikkerhed til at · omgaaes det, endog efter den Maalestok, at han
SLV, s. 90 fra Retten til sit Hjem, og · omgaaes Documenter. Sæt mig saa i en Kreds af
EE2, s. 114 nden, maaskee stærkere. Og · omgaaes Du hende da virkelig i Kjærlighed, naar
3T44, s. 236 ar han mødig og tankefuld · omgaaes Døden som sin eneste Fortrolige, naar
KG, s. 342 n Klagen og Skrigen; man skal · omgaaes en Død, som man omgaaes en Sovende,
AE, s. 370 i det Andet. Blot et Menneske · omgaaes en eller anden stor Plan, falder det ham
AE, s. 370 fter at gaae paa fire, at han · omgaaes en mistænkelig Person, Mediationen,
OTA, s. 359 et til sin Opbyggelse tør · omgaaes en saa ophøiet Tanke. Gjælder det
KG, s. 342 al omgaaes en Død, som man · omgaaes en Sovende, hvem man ikke nænner at
TS, s. 70 stænkelig, som en Pengemand · omgaaes en Uvederhæftig, til hvem han siger:
NB16:82 – i Aands-Forholdene · omgaaes Enhver med Gifter paa den letsindigste
NB4:71 just fordi jeg var villig til at · omgaaes ethvert Msk. Saa pludselig hidses P
Brev 37 g saaledes ogsaa naar man kun · omgaaes faae Tanker, og kun har lidt Adspredelse,
BI, s. 278 behersket Moment, en Maade at · omgaaes Folk paa, og det bestyrkes yderligere ved
BB:49 over Phantasterie) – at · omgaaes Folk, der bruge alle en Maalestoks mulige
BOA, s. 228 Distraction kan undskylde) A. · omgaaes Gud og Christus, indlader sig, at jeg saa
CT, s. 181 forvænner Din Sjel til at · omgaaes Gud og Guds Navn letsindigt og forfængeligt.
TS, s. 63 er sig paa en udannet Maade at · omgaaes Guds Ord. / Nei, nei, nei! Dette, naar
OTA, s. 164 ogsaa for ugunstig; hvis Du · omgaaes ham dagligen, skal Din Undseelse maaskee
IC, s. 237 dring, de mærke, at det at · omgaaes ham er næsten som at være til Examen,
NB4:81 atter har hele sin Salighed i at · omgaaes ham i at tænke paa ham: han kommer dog
DD:208 orladte Værelse. / E. Jeg · omgaaes ham meget, et høist besynderligt Msk,
PS, s. 266 var en forfærdelig Sag: at · omgaaes ham som En af os, og i ethvert Øieblik,
OTA, s. 165 en svinder først, naar Du · omgaaes ham som en Afdød: fjerner Dig fra ham
NB20:103 viist derom etc, medens man dog · omgaaes ham som var han en lumsk Vældig. /
BOA, s. 229 som vare det Virkelighed, saa · omgaaes han omvendt det ny Testamente paa en lige
BOA, s. 147 med den yderste Forsigtighed · omgaaes Helvedessteen, ( ikke for ikke at bruge
SLV, s. 214 g hende visseligen ikke; jeg · omgaaes hende undseeligt som var hun ikke min Forlovede,
NB10:208 kke, han som dog er vant til at · omgaaes Heste, kan han ikke – saa kan Ingen
NB5:49 e. Vi kan holde af hinanden, · omgaaes hinanden i al Høflighed og Forekommenhed,
NB11:179 nd nok saa længe ved at · omgaaes hinanden, avle ell. føde en Overbeviisning.
NB35:22 at villeflyve. Thi fordi de · omgaaes i deres stille Sind med den Tanke at ville
OTA, s. 124 man jo som alt Skrøbeligt · omgaaes i Forsigtighed, at den ikke gjør Skade.
Brev 13 en saadan Generation maa man · omgaaes i Skrøbelighed. / Dog som sagt min Mening
FF:174 / Der gives Folk, der i den Grad · omgaaes letsindigt og skammeligt med Andres Ideer,
Brev 179 ad Du vel selv vil vide at · omgaaes lidt oeconomisk, er, hvad jeg heller ikke
TSA, s. 62 er Dig kjert, at han muligen · omgaaes lønligt een eller anden forfærdelig
4T44, s. 294 end ikke selv; thi saaledes · omgaaes man mangt et Ord, som Barnet det Betydningsfulde,
NB20:105 Jøderne af Landet. Saaledes · omgaaes man med det Christelige, og hvad man, hvis
AA:27 e et classisk Værk, ell. ved at · omgaaes med et fuldstændigt udviklet Msk, finder
TS, s. 90 shed at kunne sidde hen og · omgaaes med Grunde og Tvivlen, Effen eller Ueffen.
NB:126 ndhed vil forholde sig til Gud og · omgaaes med ham, han har kun een Opgave, den: altid
EE:189 er hverandre nøiere at kjende, · omgaaes med hverandre, og engang imellem kan jeg
Papir 318 enkelt Ulykkelig, der her · omgaaes med mørke Tanker. Mit Øie fulgte
TSA, s. 84 ( thi jeg er saa vant til at · omgaaes med saadanne Tanker, at jeg aldrig er roligere
NB15:52 gjøre; nu sees jeg sjeldnere, · omgaaes meest de Fornemme: min Anseelse stiger.
SD, s. 171 lige, det virksomme Liv; han · omgaaes meget forsigtigt den Smule Reflexion i
Brev 82 e Historie maa Du imidlertid · omgaaes meget forsigtigt med; thi den Paagjeldende
BI, s. 228 , ligesaa smidig var han i at · omgaaes Menneskene, ligesaa stor en Virtuos i den
Papir 445 mig; men vist er det, han · omgaaes mig altid meget venskabeligt.«
Brev 3 med Wilhelm Lund troer jeg han · omgaaes noget. / Med Søren ved jeg ikke hvordan
NB14:137 Gader og Streder – thi at · omgaaes nogle enkelte Fornemme er ingen egl. Adspredelse:
KG, s. 183 det Usømmelige ligger i at · omgaaes saadanne Mennesker; Deres Høihed vil
OTA, s. 173 or Bestemmelsen Tvesindethed · omgaaes sammenlignelsesviis med sig selv, saa den
4T44, s. 355 erste, at kunne tankeløst · omgaaes selv den helligste og alvorligste Tanke,
4T44, s. 304 dder i Tilværelsen, ikke · omgaaes sig selv letsindigen liig det lykkeligt
BOA, s. 257 vorligere der er vant til at · omgaaes sig selv med Forsigtighed undgaaer derfor
NB16:82 el saa god, at han ikke maa · omgaaes sig selv som en mistænkelig Person –
TS, s. 70 lige Mistanke til sig selv, at · omgaaes sig selv som en Mistænkelig, som en
BOA, s. 229 fast. – / Men medens A. · omgaaes sine egne Digterier som vare det Virkelighed,
SLV, s. 372 mmer gjerne, at Eieren ikke · omgaaes sit Tøi med Omsorg som man gjorde det
NB32:127 , og hvem det kan lyste at · omgaaes slige Tanker. Ak, nei, i sympathetisk Tungsind
AE, s. 59 ghed paa sin Speculation, han · omgaaes snarere Speculationen mistænkeligt,
NB4:71 jeg har været vant til at · omgaaes som Ligemænd. Det er Takken; og det
NB33:52.a – men Den der uredeligt · omgaaes Sproget forfalsker jo Veimærkerne. /
OTA, s. 130 geren og Fortrydelsen veed at · omgaaes Tiden i Frygt og Bæven. Naar Fortrydelsen
AE, note t arbeide ivrigere end Nogen og · omgaaes Tiden karrigere end en Pligtarbeider; men
TS, s. 75 jo huslig; og naar man husligt · omgaaes Tiden, saa faaer man nok Tid. Det maa Du
CT, s. 112 ig og mig: pas for Alt paa at · omgaaes Timeligheden med Forsigtighed, endnu forsigtigere
LF, s. 27 man selskabelig-vidtløftigt · omgaaes uden væsentlig Inderlighed i mere eller
NB27:40 agtet vi kalde det Guds Ord · omgaaes vi det saa roligt som Papirer af en for
NB21:33 emad. / O, men hvor underfundigt · omgaaes vi ikke Gud? En beder om gode Dage, et
NB31:64 os – / – og det · omgaaes vi saa saaledes, at vi lade som var Alt
NB4:49 Mund«. Men saaledes · omgaaes visse Orthodoxe virkeligen Gud og
IC t, og gaaer klædt, med hvem han · omgaaes, » og noget Overordentligt er der
NB14:137 lassen i Byen kan man egl. ikke · omgaaes, da Sligt for dem betyder noget ganske Andet,
AE, s. 281 lse en saare vanskelig Sag at · omgaaes. Tænker jeg den, saa hæver jeg den,
BB:7 derpaa, mener S:, da havde man · omgaaet slige Vildfarelser. Han anfører derpaa
NB6:55 de jeg, villig til at tale med og · omgaas ethvert Msk. paa Gaden, aldeles hensynsløs
NB10:29 kket mig tilbage og søgt · Omgang – med de Fornemme ɔ: at jeg var
Papir 254 istedetfor den hjertelige · Omgang at foretrække den conventionelle. Det
NB17:53 t Uret, ved bestandig i min · Omgang at forvandle den Mishandling, jeg har lidt,
OTA, s. 131 Fordringen, men for i varlig · Omgang at give Skrøbeligheden lidt Tid. Det
DD:208 r nu Willibald ved personlig · Omgang efterhaanden bleven vundet for de Anskuelser,
AE, s. 440 Den som aldrig har havt anden · Omgang end med Sovekammerater, lad ham finde det
AE, s. 489 g Brug, i Handel og Vandel, i · Omgang er den Ene skyldig i Dette, den Anden i
LF, s. 27 or der altsaa slet ingen anden · Omgang er for Dig end den med Gud: ja saa gjælder
EE2, s. 222 mmelig fjern, fordi en saadan · Omgang er ligesaa meget tiltrækkende som frastødende.
Brev 80 nraadige Tanker. Søg mere · Omgang for at lære desto mere at indeslutte
KK:7 delukkelse fra Gudstjeneste og · Omgang for stedse forbunden. R. Salomo siger:
OTA, s. 246 ve havt Omgang, thi var hans · Omgang fordærvet, da skal han spørges derom,
BI, s. 287 pedestre Tale. I den daglige · Omgang forekommer den ironiske Talefigur især
EE1, s. 181 offentlige. Kun den stillere · Omgang frygter hun, thi her er hun mindre ubevogtet,
AE, s. 496 n dersom denne Færdighed i · Omgang fører de enkelte Individer til ogsaa
AE, s. 496 ligen en Fallerende. Det er i · Omgang ganske rigtigt, at man bedømmer enhver
AE, s. 377 erlige, men fordi den idelige · Omgang giver saa mangt et lille Sammenstød;
EE1, s. 329 ger aabenbart deri, at denne · Omgang hverken er det Ene eller det Andet; den
BOA, s. 144 y Udgangspunkt ved uforsigtig · Omgang i overilet Travlhed bliver kluddret ind
LA, s. 94 r Betingelsen for den dannede · Omgang i Samtalen mellem Mand og Mand. Jo mere
NB7:98 paa ham, og ved Behændighed i · Omgang kunde man let gjøre ham det betydeligere,
OTA, s. 144 – indtil de ved Vane og · Omgang lære, som man siger, at trøste sig
SLV, s. 236 , saa har jeg seet, at deres · Omgang lærte dem begge at prutte og ikke at
Brev 17 m jeg har haft lidt nøiere · Omgang med ( thi i vidtløftig Forstand har
SFV, s. 61 kin, at jeg nød – i · Omgang med alle mulige Mennesker, men at jeg i
NB10:181 lerbedst, jeg som levede i · Omgang med Alle og dog er lidt af en Mskkjender;
NB12:115 er naturligviis Selskab og · Omgang med Alt, hvad der formaaer Noget, alt,
AE, s. 516 le andre Forhold, bruge den i · Omgang med Andre ( som det da ogsaa er en Inconseqvents
BOA, s. 254 for at kunne leve saaledes i · Omgang med andre Mennesker at man ikke har een
OTA, s. 167 sig i Livet, i Vanens dvaske · Omgang med Andre saa let til noget nær at opgive
KG, s. 282 ngeligt frygte Verdens Dom, i · Omgang med Andre søge at være behagelige
EE1, s. 329 re for en ung Pige end megen · Omgang med andre unge Piger. Det ligger aabenbart
NB10:196 rig at faae nogen Adspredelse i · Omgang med Andre, fordi man selv, blot man viser
NB11:152 a mechaniske Forretninger, · Omgang med Andre. Men farlige ere alle disse som
BOA, s. 249 ignation for at kunne leve i · Omgang med Andre. Tilsyneladende er det en Ufuldkommenhed
NB6:13 ghed ved i landlig Tryghed, kun i · Omgang med Bønder og Deslige, der sømmeligt
CT, s. 51 sine Nærmeste. I Verden, i · Omgang med de Andre er han det ringe Menneske,
Brev 84 Samme. Her i Berlin er jeg i · Omgang med de Danske altid munter glad, overgiven,
IC, s. 24 uus sammen i Samliv og daglig · Omgang med de Fattige og Elendige, med dem, som
KG, s. 216 ærd i det Daglige, ved sin · Omgang med de Jævnlige, ved sit Ord, sin Yttring
LF, s. 27 nnesker, i Handel og Vandel, i · Omgang med de Mange, der synes at ligge en stor
AA:12 t komme Lyset for nær. Ved · Omgang med de sædvanlige Mennesker har jeg
BA, s. 447 lever i daglig og dog festlig · Omgang med den Forestilling, at der er en Gud
KG, s. 198 der har levet i vidtløftig · Omgang med den menneskelige Fornuft, nu, da en
AE, s. 303 rait eller man kan ved idelig · Omgang med den rene Tænken blive distrait,
AE, s. 139 ifornemme og dog skuffende · Omgang med den verdenshistoriske Betragtning,
AE, s. 379 e, Eensomhedens og Stilhedens · Omgang med det Absolute, hvor altsaa det mindste
SLV, s. 188 en Mand misbruger den friere · Omgang med det andet Kjøn, som vore Forhold
IC, s. 247 stede. Er dette dog ikke en · Omgang med det Hellige mod dets Natur? Og dog,
BOA, s. 151 et Bestaaende. Forsigtighed i · Omgang med det stærke Lægemiddel lærer,
AE, s. 126 n, det Ethiske. / Den idelige · Omgang med det Verdenshistoriske gjør nemlig
AE, s. 135 en latterligt, at den idelige · Omgang med det Verdenshistoriske har født denne
AE, s. 126 s Aand. Forvænt ved idelig · Omgang med det Verdenshistoriske vil man ene og
AE, s. 511 nantsen af Seerens unaturlige · Omgang med det Vidunderlige da det absolute Paradox
4T44, s. 343 e Lidenskaber til sig, thi i · Omgang med disse er den yderst indtagende, veed
NB2:61 just som Speilet gjør, i · Omgang med ethvert Msk. at forvandle Din phænomenale
AE, s. 563 rdigen; Enhver, der har havt · Omgang med ham, vil vist ikke nægte, at han
JJ:241 ige Aftenstund naar Himlen holder · Omgang med Havet, da afbryde denne Forbindelse,
TS, s. 64 være forvisset om, at deres · Omgang med hinanden, deres Samtale vil bære
FF:174 at de burde tiltales for ulovlig · Omgang med Hittegods. / d. 17 Jan: 38. /
NB23:33 r levet som i Udlandet – i · Omgang med Idealerne, hvor der er saa saligt at
DS, s. 256 Stød, det lærte jeg ved · Omgang med Idealerne, hvor man dybt ydmyget lærer
BI, s. 128 le, der have pleiet for megen · Omgang med Legemet, der paa Grund af dette ( smlgn.
NB8:101 i Guds Huus, ligeoverfor Gud. I · Omgang med Menneskene er det let en overdreven
OTA, s. 265 ighed. Ak, men i den idelige · Omgang med Mennesker, i den mangfoldige Forskjellighed
Brev 84 aft til at forstille sig, og · Omgang med mig har vel ikke formindsket Virtuositæten.
NB14:90 ldet til mig, ved personlig · Omgang med mig, har han faaet og vilde han end
NB12:115.b hun vilde ogsaa havt legemlig · Omgang med mig, men jeg var dydig. / d. 26 Aug
Brev 40 hvad jeg ikke kan. Fra denne · Omgang med min Pen kan jeg ikke løsrive mig,
NB:146 e, den hele stille Samtalens · Omgang med min Tanke, min Øvelse i at læse
JJ:323 af Dannelse der i Udvorteshed ( i · Omgang med Msk.) uendeligt abstraherer fra det
NB2:212 leve til daglig Brug sammen og i · Omgang med Msker, der egl. ansee Alt hvad der
SLV, s. 374 am til Digter, thi Digterens · Omgang med Musen er høist forskjellig fra det
Brev 40 m forhindrer mig i at søge · Omgang med nogen Anden. / Naar jeg da, som jeg
NB12:115.b ngere Tid og havt legemlig · Omgang med Notabiliteter; hun vilde ogsaa havt
SLV, s. 69 indelig Reflexions unaturlige · Omgang med qvindelig Reflexion: Moden. See derfor
SLV, s. 70 ordærvet ved uanstændig · Omgang med Qvinder, hun skal dog falde. Jeg bringer
BI, s. 314 Virkelighed i Middelalderen i · Omgang med Riddere og Troubadourer, forliebede
EE2, s. 246 m kjendte Eva. Ved Individets · Omgang med sig selv besvangres Individet med sig
OTA, s. 278 i Bekymringens sørgelige · Omgang med sig selv fra Dag til Dag opdagede Næringssorgen;
LP, s. 49 ntlig sige stort; men ved lang · Omgang med sig selv har en saadan Phrase i Stilhed
EE1, s. 359 et tomt Hoveds tankeløse · Omgang med sig selv.« Tanten hastede med
AE, s. 169 vægelse, dens lønligste · Omgang med sig selv; hans Nærværelse en
SLV, s. 302 havde levet i strafværdig · Omgang med sin Moder, Cratia, da han vel endnu
BI, s. 261 delige. Som Socrates derfor i · Omgang med sine Disciple, hvis jeg ellers tør
EE1, s. 329 Selskab for Manden, men ved · Omgang med sit eget Kjøn henledes der let en
BI, s. 109 næsten alle dem, der havde · Omgang med Socrates), saa veed jeg Intet at svare
BI, s. 87 ske, saalænge han levede i · Omgang med Socrates, men senere blev udsvævende,
IC, s. 173 n og tog forfængelig; hans · Omgang med Syndere og Toldere misforstod man og
NB29:12 om han, ender i jævn gemytlig · Omgang med tilbedende Beundrere og Tilhængere.
Brev 17 ftig Forstand har jeg haft · Omgang med Utallige) har jeg selv en enkelt Gang
SFV, s. 100 re en Enkelt; han har haft · Omgang med Utallige, men altid har han staaet
AE, s. 136 gisk forklares af den idelige · Omgang med Verdenshistorien, med det Forbigangne.
Papir 254 e blandt Mennesker søge · Omgang med vilde Dyr, saaledes ogsaa den Tid nu
EE1, s. 67 n hemmelighedsfuld gaadefuld · Omgang med, hvad man har gjemt i sit Hjerte, det
NB5:31 m da Ingen kan ville søge · Omgang med, Rasphusfanger o: D:, kun Spedalske,
LA, s. 95 igt, foruden ved den leflende · Omgang mellem det Forskjelligste med det Forskjelligste,
AE, s. 73 l denne trivielle og magelige · Omgang mellem en Udmærket og en mindre Udmærket,
AE, s. 220 meddele Resultat en unaturlig · Omgang mellem Menneske og Menneske, forsaavidt
OTA, s. 292 fterstræbelser eller hvis · Omgang Mennesket ikke kan unddrage sig, fordi
Brev 314 ommer et levende Menneskes · Omgang nærmest. Tro dog nu ikke at jeg kun
LA, s. 93 n for ethvert Menneskes Liv i · Omgang og Dannelse. Enhver, der primitivt oplever
PS, s. 232 n og i at være følsom i · Omgang og i at finde en Vellyst i Beundringens
OTA, s. 277 en, da de tvertimod i idelig · Omgang og stadig Grændsestrid berøre hinanden,
BA, s. 435 saa elskværdig og smidig i · Omgang og ved Omgang, at den kan betyde hvad det
SLV, s. 452 et bedste Menneske, og i sin · Omgang saa varsom mod os, saa tilbageholdende,
NB14:114 e sig selv: i privat Samtale og · Omgang sige de om Den og Den, det er et slet Msk,
NB6:92 naar Barnet slet ingen anden · Omgang skal have end med Faderen. Og saaledes
AE, s. 73 atter, der er saa behagelig i · Omgang som Lessing. Og hvoraf kommer det? Deraf,
CT, s. 53 este Stand, og at Han til sin · Omgang søgte dem, som Verden forskjød og
BI, s. 262 og Enthusiasme i den daglige · Omgang var begeistrende for hans Disciple, saaledes
NB6:55 at holde en Slags oprømt · Omgang vedlige med ham, hvad der i høi Grad
BOA, s. 253 dre eller i sin øvrige · Omgang vil finde Nogen, til hvem han kan eller
BI, s. 112 tte have ventet, at Socrates' · Omgang vilde i ham have bidraget til at udvikle
LA, s. 94 to mere vil han selv i daglig · Omgang være istand til at gjenføde det daglige
BB:37 nne Børnene til kjærlig · Omgang) og nu indtræder der da en Begivenhed,
BA, s. 435 dig og smidig i Omgang og ved · Omgang, at den kan betyde hvad det skal være.
KG, s. 66 Ja, en vis Belevenhed i · Omgang, en Høflighed mod alle Mennesker, en
EE2, s. 82 . Din Vittighed, Din Lethed i · Omgang, en vis Godmodighed, item en vis Ondskab
NB15:98 et det – men personligt, i · Omgang, er jeg den Lette, Livslystne. / Man tager
Papir 97:1 skende hos dem. Den eneste · Omgang, han kan have med dem, kan kun være for
NB9:14 i dybere Forstand finde i en · Omgang, hvor alle disse Bestemmelser ere lige saa
NB8:11 r efter Aar i den personlige · Omgang, i Berøring paa mange Maader) trykker
KG, s. 282 nske anden Betragtning. Men i · Omgang, i Selskab, naar man er Mange eller dog
AE, s. 465 lig kommer igjen i Samtale, i · Omgang, i Skrifter, i hele Livs-Anskuelsens Modification,
BOA, s. 287 in Livsstilling, behagelig i · Omgang, ikke uvittig, vel lidt af Alle, gjestfrie
LA, s. 94 gelsen for den dannede Tale i · Omgang, Inderlighedens vrængende Udadvendthed
NB:32 e lever nu i idelig Berøring og · Omgang, item i ideligt literair Sammenstød mellem
AE, s. 572 der dem jo fra den fortrolige · Omgang, jeg veed det, mange Læsere kunne de
NB:19 have et afsindigt Msk. til daglig · Omgang, langt væmmeligere er det, at være
BOA, s. 270 eller forflygtigende aandrig · Omgang, medens Spekulationen har travlt med at
OTA, s. 246 gte eller ikke undgik hans · Omgang, og at jeg lod mig fordærve: nei har
BA, s. 314 Værdigheden selv gaaer paa · Omgang, og den Enkelte sidder som Autoritet ligesom
SD, s. 178 spektabel Fader, behagelig i · Omgang, saare mild mod sin Kone, Omhyggeligheden
OTA, s. 246 , med hvem jeg kan have havt · Omgang, thi var hans Omgang fordærvet, da skal
CT, s. 232 Selskab til fortrolig, daglig · Omgang, til den forelskede Samtales inderlige Forstaaelse:
LA, note rurettelser lærer Fiinhed i · Omgang, tiltrods for enhver udvortes Stilling i
AE, s. 571 fjernende Idealitets dannede · Omgang, ved misforstaaet Paatrængenhed mod min
NB2:9.a d det er at have Gud hos sig til · Omgang, vil ogsaa forstaae mig. / NB. Tauler: /
BOA, s. 144 ved uforsvarlig og uforsigtig · Omgang. I samme Øieblik som han da havde overtaget
SLV, s. 187 Munterhed var deres daglige · Omgang. Kun hændte det faa Gange, at Faderen
NB2:9 er dog Den, med hvem jeg har meest · Omgang. See det tænker Ingen paa. Ak, og derfor
AE, s. 160 d to andre eenlige Herrer paa · Omgang. Subscribentsamlere, der tilveiebringe en
4T44, s. 329 Og et Minde er vanskeligt i · Omgang: snart er det langt borte, snart er det
Papir 340:8 e Svages Trøst i styrkende · Omgang; Du de Ængstedes Tilflugt i lønlig
OTA, s. 127 ogsaa skal have sin Tid efter · Omgang; men det Evige er det Herskende, som ikke
EE2, s. 113 iis sløves ved den daglige · Omgang? Eller skulde Kjedsommelighed hurtigere
OTA, s. 126 rænkelige; at det har sine · Omgange ligesom Vinden, der dog aldrig kommer videre;
IC, s. 158 , Vinden omskifter efter sine · Omgange, nu spørges der noget Nyt, som snart
LF, s. 27 øftig Forstand, selskabelig · Omgangen bliver, det er, jo inderligere den bliver,
AE, s. 143 e det Verdenshistoriske fordi · Omgangen dermed er vovelig, eller fordi man feigt
LF, s. 27 des er det ogsaa i Forhold til · Omgangen med de Mange, hvilke man selskabelig-vidtløftigt
NB13:20 - og Hensyns-Forskjels Grusomhed · Omgangen med den menige Mand i Almindelighed er
LF, s. 27 blive Loven for Forholdet; og · Omgangen med Gud er i dybeste Forstand og ubetinget
NB10:105 jeg med Sandhed kan sige, · Omgangen med Ham har været min eneste Fortrolige,
DS, s. 255 Hof, nei høiere oppe, ved · Omgangen med Idealerne, hvor man lærer at bukke
Brev 40 jeg er egentligen forelsket i · Omgangen med min Pen. Man vil sige: det er en daarlig
CT, s. 51 d er han sig selv. Det seer i · Omgangens Berøring bestandigt ud som skulde han
4T44, s. 340 t Sprog, som aldeles mangler · Omgangens Bøielighed, eller at det er en Skalk,
KG, s. 184 al være uendeligt søger · Omgangens og Sammenligningens slette Selskab med
LA, s. 39 livlige Sving og den dannede · Omgangs gode Tone glæder, nei Forfatteren kjender
Brev 3 r inddraget i fine og fornemme · omgangs Sirkler. Han har kun været her Eengang;
BOA, s. 287 n ham fra Barn voxe op i den · Omgangs-Forestilling saadan udenvidere at være Christen,
NB29:95 old saa personligt en Slags · Omgangs-Forstaaelse med disse Slyngler, saa man seer dem sammen
CT, s. 193 Forestillinger, i hvilke hans · Omgangskreds har havt deres Liv, han blev mere fremmed
EE1, s. 29 Foruden min øvrige talrige · Omgangskreds har jeg endnu een intim Fortrolig –
NB4:63 r, saaledes hedder det vel i hans · Omgangskreds, – og saa kan man jo godt benytte
Not7:28 / Foruden min øvrige talrige · Omgangskreds, med hvilken jeg i det Hele staaer paa en
NB30:30 Nydelse i Samfund med en udvalgt · Omgangskreds. Saaledes har han levet hen, Aar efter Aar.
BOA, s. 265 Dannelse og Forstandighed og · Omgangs-Livet arbeide netop hen til, at gjøre Menneskene,
LA, s. 91 i sin Reflex i det Huslige og · Omgangs-Livet. Det er Skyggesiden, her kommer til at vise
LA, s. 72 ngens Valuta i det Daglige og · Omgangs-Livet. Men den Vittighed, der intet Valuta eier,
DD:32.a em Ryggen; thi den hele Stime af · Omgangs-Sild, hvori de leve, tillader naturligviis ikke
OTA, s. 423 passe ind i vort almindelige · Omgangssprog, hvad de dog himmelfjernt ikke gjøre;
BOA, s. 138 re lidt extraordinair er en · Omgangssyge, maa han især med Frygt og Bæven vogte
CC:25 aae et lille Anfald af enhver · Omgangssyge: en Classe af Mennesker, hvis Mængde
NB14:62 sig af med at curere almdl. · Omgangssyger og vide Raad for Smaa-Fataliteter, og i
NB15:108 ersonligt har den lette vittige · Omgangstone aldeles i sin Magt. Og man er dum eller
BI, s. 336 nelsesrige Virksomhed, var en · Omgangsven af den Præst, under hvis Øine man
OTA, s. 127 tilbørligen betragtes som · Omgangsven og Ligemand med andet Timeligt, der ligeligen
SLV, s. 190 ve overrasket. Nogle af mine · Omgangsvenner bleve dog opmærksomme derpaa. Dem indbildte
AA:12 net mig endmere fra dem. Mine · Omgangsvenner have med faa Undtagelser ikke udøvet
BI, s. 340 og kjed af sine sædvanlige · Omgangsvenner, søger Rimet nye og interessante Bekjendtskaber.
SLV, s. 32 ghed for en usynlig Aand, der · omgav dem, standsede de et Øieblik som Den,
SD, s. 143 vad enten den Herlighed, som · omgav Dig overgik al menneskelig Beskrivelse,
Not1:5 om Raad, en Hærskare, der · omgav Guds Throne ( 1 Reg: 22, 19., Hiob 1, 6..)
SLV, s. 126 lv om den unge Slægt, der · omgav hende, var uhøflig ( saaledes tænker
EE1, s. 135 ig selv. Om al Verdens Piger · omgave ham i dette Øieblik, han vilde ikke
AE, s. 440 men Den der endog blot · omgikkes en stor Plan, for ham var vist Vægterraabet
NB20:71 else, naar man altfor barnagtigt · omgikkes Gud, og meente at han sad og saae, at jeg
G, s. 53 re end hundrede Øine. Da jeg · omgikkes ham personligt, undgik det mig ikke, at
NB10:45 jeg havde nogen Forbindelse med, · omgikkes ham. Det var Dommen, jeg tænkte, man
TSA, s. 62 ntet Formasteligt. / Saaledes · omgikkes han i Stilhed dette Billede; han talede
BA, note Aspasia viser det Samme. Hende · omgikkes han, ganske ubekymret om det tvetydige
KG, s. 361 ehage Menneskene, men Gud. Vi · omgikkes ikke med smigrende Ord, ei heller med Paaskud
NB30:126 ger – thi Χstus · omgikkes jo Toldere og Syndere. / » Men Apostelen
TSA, s. 63 ede da hen Aar efter Aar. Han · omgikkes kun sig selv, og Gud, og dette Billede
CT, s. 133 t, dybt i Alles Øine!) Han · omgikkes kun Syndere og Toldere. Saaledes blev Han
3T44, s. 281 om nu, fremrykket i Aar, vel · omgikkes med den Tanke, at hans Tid snart var forbi,
NB2:193 rædike over, at Christus · omgikkes Syndere og Toldere – men om Mandagen
NB12:107 rkynder, at Χstus » · omgikkes Syndere og Toldere og aad med dem, levede
Brev 201 e paa de flade Marker, der · omgive Byen. – / Nu farvel for denne Gang;
Brev 129 d alle de andre Msker, der · omgive Een; saa at man, midt under en gem
NB:57 i den lille Kreds, som skulde · omgive mig – og see, idet jeg fortvivler
Brev 81 Om det stod i hendes Magt at · omgive mig med aarvaagne Speidere der altid erindrede
NB20:85 , følte jeg Trang til at · omgive mig med en vis Fornemhed, som kostede meget,
NB23:151 ed Fornøielse! Jeg skal ikke · omgive mig med Folket som med et Bollværk,
AA:6 Mennesker, der sædvanligen · omgive mig, eller uden at Stolthed gjorde mig
EE1, s. 398 det skal være. / Overalt · omgive mine Tanker Cordelia, jeg skikker dem som
NB4:121 et ganske ubestemte Udtryk om at · omgive Thronen med folkeligsindede Mænd; end
TAF, s. 297 en Adspredt! i den festlige · Omgivelse – ak, hvis han ikke gjør ham denne
IC, s. 192 dvanlige Sted, i den gamle · Omgivelse – men ene beskjeftiget med at ville
EE1, s. 429 ydmygt mellem den høiere · Omgivelse – ved Kanten ligger der en Baad.
Papir 141 den Forskjel, at hans hele · Omgivelse ( Hunde Heste, Falke) erindrer om den vældige
Sa, s. 174 eds af Mægtige, som er hans · Omgivelse ( og derfor er det, christeligt, saa betænkeligt
OTA, s. 201 et Liv at gjøre en modsat · Omgivelse aabenbar indtil det Yderste, ikke derved,
Papir 560 aft til at kunne udholde i · Omgivelse af Millioner som Χstne forklædte
NB29:99 saa vil han snart leve i en · Omgivelse af Msker, der ere langt tilbage i Sammenligning
AA:18 tillader os selv eller nogen · Omgivelse at kaste Skygge. / / / Vor Journal-Litteratur.
AA:2 t blive læspende, synes hele vor · Omgivelse at tilhviske os: her er godt at være.
CT, s. 65 nget Forsigtighed for i denne · Omgivelse at være Christen! / O, vanskelige Liv
BI, s. 198 selv, der derfor heller ingen · Omgivelse behøver, men er en for Øiet fremstillet
NB17:6 det skeet, saa var hele min · Omgivelse blevet angest, og jeg havde været knækket.
Brev 139 seer og seer, og al anden · Omgivelse bliver Dig fremmed og bidrager kun til
JJ:79 ans Sjæl dog sit Skjul, og hans · Omgivelse bliver endnu mere overbeviist om at den
DS, s. 176 maa han have Ro, siger han, en · Omgivelse der kan begunstige dette Arbeide; og han
BOA, s. 165 r man tillige skal staae i en · Omgivelse der pro virili arbeider paa at forhindre
NB10:68 kunstnerisk var i Virkelighedens · Omgivelse det han lærte: det har man da lært
NB:215 hedens: som Enkelt, i eensom · Omgivelse ene med ham som Enkelt at træde hen
SFV, s. 88 hedens, som Enkelt, i eensom · Omgivelse ene med ham, som Enkelt at træde hen
G, s. 31 r lyder uden Gjenlyd. En saadan · Omgivelse er den sceniske, som derfor netop egner
SLV, s. 194 om jeg ønsker det. Hendes · Omgivelse er en saadan, at den begunstiger mit Forehavende
NB10:58 dike Christendom i denne · Omgivelse er ikke Christendom, om det var nok saa
EE1, s. 178 . Vi følge Goethe. Hendes · Omgivelse er ikke udeeltagende, den føler med
KG, s. 247 Ære og Skam, naar ikke den · Omgivelse er sikkret, som giver Æren og Skammen
EE2, s. 141 dygtig Larm og en adspredende · Omgivelse for at kunne arbeide. Hvoraf kommer dette,
EE1, s. 320 n vel være en flatterende · Omgivelse for en balklædt ung Pige; men deels
EE2, s. 78 Indtryk, den øieblikkelige · Omgivelse fremkalder. Jeg har seet en fattig Kone;
LF, s. 32 at forhindre det, i en saadan · Omgivelse fuldeligen at være sig selv og at bevare
AA:10 mmelig afsondret fra den øvrige · Omgivelse har Gilleleie noget Eiendommeligt, som
IC, s. 210 en, tvertimod en Beundringens · Omgivelse i Forhold til hiin Stand, der repræsenterede
G, s. 43 l hjælpe, naar den øvrige · Omgivelse ikke svarer dertil, det er jo som om en
EE1, s. 197 Sorgen ud efter. Hendes nye · Omgivelse kjender Intet til hendes tidligere Liv,
LA, s. 48 aelse, da hele Virkelighedens · Omgivelse kun er fortrædigende Meningsløshed,
TTL, s. 401 rmættet, eller Den, som af · Omgivelse lærte Smaalighed, eller Den, som i Vaners
EE1, s. 427 etydning, tilbagelagt. Denne · Omgivelse maa ikke narkotisk hilde hendes Sjæl,
PMH, s. 63 Bogstaver i den hele fornemme · Omgivelse med Fryndser og Falderblade, da vovede
EE2, s. 223 stadig Anledning til, at Din · Omgivelse misforstaaer Dig og snart anseer Dig for
KK:2 delse har for den jødiske · Omgivelse nærmest den Betydning, at for denne
TTL, s. 429 kelige. – Var det altid · Omgivelse og Familieforhold og Forbindelser der fordærvede
SLV, s. 194 ive en Pige ud af en tilvant · Omgivelse og omplante hende i en fremmed Leveviis
CT, s. 185 den tages ud af Rædselens · Omgivelse og stilles hen, en Gjenstand for den rolige
KG, s. 268 den endog af sin nærmeste · Omgivelse overseete lille Stakkel, som Du neppe opdager
KG, s. 296 , men tillige ingen tvingende · Omgivelse saa frelsende, som Kjerlighed. Hvor ofte
KG, s. 296 Forhold til Synd er dog ingen · Omgivelse saa tvingende, men tillige ingen tvingende
SLV, s. 28 eri vare Alle enige. Den hele · Omgivelse skulde dannes fra ny, og Alt tilintetgjøres,
OTA, s. 268 tedets Forandring og den nye · Omgivelse skulde lykkes Lilien, at blive en pragtfuld
YTS, s. 276 emmer sig selv, det var jo en · Omgivelse som beregnet paa frygteligt og qvalfuldt
NB18:92 Aand, saa ønsker man just sin · Omgivelse som jeg havde tænkt mig Strube. Og nu
BA, s. 379 Engel, men den fordærvede · Omgivelse styrtede det i Fordærvelse. Man bliver
SLV, s. 80 som havde forvandlet den hele · Omgivelse til en Ruin. / For Døren holdt en Vogn
Not10:1 denne Mellemtilstand, hvor · Omgivelse tør fordre ligesaa megen Opmærksomhed,
IC, s. 195 denne Verden, i denne Verdens · Omgivelse udtrykke det at være Christen –
IC, s. 247 tneriske Ligelighed, som hans · Omgivelse vistnok har udtrykt, at Billedet af Vellystens
4T44, s. 362 var, hvilken den opflammende · Omgivelse«, svarede: Kamppladsen er i Enhvers Indre
JJ:218 e af det Comiske i den romantiske · Omgivelse, – og nu det Comiske: at dette er
Oi1, s. 132 rer til Kongens personlige · Omgivelse, bærer et Tegn ( Distinction), hvorpaa
TTL, s. 395 et Øieblik siden i Verdens · Omgivelse, da turde han sige: gjører kun Uret mod
IC, s. 184 Fuldendte, er i Fuldendelsens · Omgivelse, den Anden i Virkelighedens, Verdslighedens
LF, s. 33 en eensomme Fugl har fundet en · Omgivelse, den elsker, en elsket Green, paa hvilken
IC, s. 222 nde flygte hen, søgende en · Omgivelse, der dog nogenlunde svarede til min inderlige
LF, s. 31 Sted, for der at blomstre i en · Omgivelse, der er saa ugunstig som muligt, som beregnet
LF, s. 32 at være deilig, i en saadan · Omgivelse, der gjør Alt for at forhindre det, i
OTA, s. 281 igesom er og dog ikke er; en · Omgivelse, der har Deeltagelsens rørende Nærhed,
EE1, s. 427 e Dage Cordelia vil finde en · Omgivelse, der harmonerer med hendes Sjæl. Selv
NB20:82 han veed der er et Sted, en · Omgivelse, der især pleier at omfrede denne alvorligere
KG, s. 83 Selskab med Rigmænd, i en · Omgivelse, der netop gjør Rigdommens Fortrin iøinefaldende,
SLV, s. 28 der et eller andet Sted er en · Omgivelse, der paa en umiddelbar og næsviis Maade
KG, s. 83 e Lærde, eller indenfor en · Omgivelse, der sikkrer og fremhæver hans Forskjellighed
SLV, s. 36 yndig, jeg siger det her i en · Omgivelse, der tiltaler mig som et græsk Symposium;
OTA, s. 281 kymrede ud paa Marken, i den · Omgivelse, der vil flette ham ind med i det store
DSS, s. 124 kulle leve i Aandløshedens · Omgivelse, det er at døe, qvalfuldt at døe langsomt,
EE1, s. 422 Figurer paa Billedet, ingen · Omgivelse, det forstyrrer blot. Forføier man sig
DD:208 mine Plagers Hjem. Den udv. · Omgivelse, det hele Totalindtryk har vakt hos mig
KG, s. 288 rksom derpaa, fordi hele Ens · Omgivelse, fordi Tilværelsen selv havde forvandlet
IC, s. 229 at være sig selv, og i en · Omgivelse, Guds Huus, der, lutter Øie og Øre,
SLV, s. 193 langt lykkeligere. / Hendes · Omgivelse, hendes Livsforhold har jeg derimod næsten
EE1, s. 188 ladt hende, men der er ingen · Omgivelse, hun kan falde afmægtig i Armene paa,
IC, s. 184 rdslighedens og Timelighedens · Omgivelse, hvor denne Høihed maa vise sig omvendt
KG, s. 295 et Menneske lever i en daglig · Omgivelse, hvor han kun seer og hører Synd og Ugudelighed:
OTA, s. 281 da fører man ham hen i en · Omgivelse, hvor Intet minder om Sorgen – end
IC, s. 237 re denne Harme, et Sted og en · Omgivelse, hvor man uden Fare kan yttre sig, f. Ex.
SLV, s. 279 d Hanegal. For mig er der en · Omgivelse, hvor min Inqvisitor kan bringe mig ganske
AE, s. 138 r dette Individ en Reflexions · Omgivelse, hvorved hans Livs Forhold faae vidtgribende,
BA a har ethvert saadant en historisk · Omgivelse, i hvilken det kan vise sig, at Sandseligheden
IC, s. 188 opdager han en Virkelighedens · Omgivelse, i hvilken han staaer, og denne Omgivelses
OTA, s. 419 elighedens Forhold, den hele · Omgivelse, indenfor hvilken Sandheden skal træde
SLV, s. 150 temt i Retning af Tid, Sted, · Omgivelse, Klokkeslet, sytten Forhold o. s. v.), at
EE1, s. 180 for Verden, tabt for hendes · Omgivelse, levende indmuret; med Veemod dækker
AE, s. 215 elsens Skjær over den hele · Omgivelse, medens mit Øie udover den Muur, som
EE1, s. 213 dt Monument eller en vemodig · Omgivelse, men ved en lille Indskrift – »
BI, s. 316 et jammerligt Product af sin · Omgivelse, mod alle de Dusinmennesker, som Verden
YTS, s. 276 i umuligt at glemme en saadan · Omgivelse, naar man ikke glemmer sig selv, det var
4T43, s. 162 kke som Vandreren nu seer en · Omgivelse, nu en anden, ikke som Den, der bærer
Brev 262 endt Dem. Og nu, i landlig · Omgivelse, nydende; i Selskab med de forskjellige
Brev 311 af det Indre, thi hele min · Omgivelse, næsten Alt hvad jeg hører og seer
DS, s. 176 n i en yndig Egn den deiligste · Omgivelse, og han forskjønner sig det Alt med Kunst
AeV, s. 84 Personer høre ikke til min · Omgivelse, og hvor paatrængende og nærgaaende
EE1, s. 196 sig selv. Hun har forandret · Omgivelse, og saaledes er ogsaa den Hjælp fjernet,
LF, s. 29 i den høitidelige Tausheds · Omgivelse, saaledes ene, at ogsaa hver en Tvivl, og
EE1, s. 313 ende og uden at agte paa min · Omgivelse, skjøndt mit speidende Blik Intet lod
NB:127 Ironiens Spøg: i en forandret · Omgivelse, som den nuværende, hvor næsten Alle
EE2, s. 239 , paavirket af denne bestemte · Omgivelse, som dette bestemte Produkt af en bestemt
IC, s. 17 Skikkelse og i Virkelighedens · Omgivelse, som Du gik her paa Jorden, ikke den Skikkelse,
IC, s. 208 være Christen indenfor en · Omgivelse, som er eenstydig, eensartet med det at
IC, s. 208 være Christen indenfor en · Omgivelse, som er Modsætningen til det at være
BOA, s. 254 forstaaet, i Forhold til sin · Omgivelse, som Guelliver blandt de ganske smaae bitte
SLV, s. 346 ønskede det, hele hendes · Omgivelse, som jeg efter Prøvelsen havde tænkt
SLV, s. 316 ende til mit Forhold til den · Omgivelse, som jeg maa kalde min Verden. Jeg troer
KG, s. 295 ngfoldighed. / Men der er een · Omgivelse, som ubetinget ikke giver og ikke er Anledning
BOA, s. 290 inge Præsten i hans rette · Omgivelse, stemmer Sjelen ganske anderledes høitideligt
BI, s. 317 han blot er et Product af sin · Omgivelse, tvertimod han staaer over al sin Omgivelse;
SLV, s. 17 nhver Tid, eller under enhver · Omgivelse. / At erindre er ingenlunde identisk med
AeV, s. 84 igere at glæde mig ved min · Omgivelse. / Gid jeg nu blot snart maatte komme i
LA, s. 36 e til den Elskedes Familie og · Omgivelse. / Saaledes med Personerne i denne Novelles
OTA, s. 298 staaer nu i en ganske anden · Omgivelse. Betragt Græsset, » idag staaer
NB18:92 n har, som jeg, den troeste · Omgivelse. Det var mig yderst ubehageligt for Anders
G, s. 38 r han tillige hele den sceniske · Omgivelse. Han kan ikke blot fremstille en vandrende
BA, s. 378 ds Forhold til den historiske · Omgivelse. I denne Henseende kan det Forskjelligste
Brev 75 e gode og onde Aander i hans · Omgivelse. I en Tid, da Mesalliancer baade vare langt
G, s. 17 og ydre Livsforhold nærmeste · Omgivelse. Jeg har kjendt en Tungsindig, der gik som
G, s. 17 t at efterspore hans subalterne · Omgivelse. Naar man har med en Tungsindig at gjøre,
SLV, s. 448 den lille Verden, der er min · Omgivelse. Nogle af mine Landsmænd mene vel, at
EE1, s. 159 er i Strid med den udvortes · Omgivelse. Oedip lever i Folkets Minde som en lykkelig
EE1, s. 166 ets Festlighed, med den hele · Omgivelse. Thi er det ikke sindrigt og betydningsfuldt,
EE1, s. 293 or sig som paa Grund af dens · Omgivelse. Ved et flygtigt Øiekast paa de løse
AeV, s. 84 den lille Verden, der er min · Omgivelse.« Da jeg skrev det, vidste jeg jo meget godt,
BI, s. 85 ad, » for at gavne sin · Omgivelse.« Hvoraf man da tydelig seer, at efter Xenophons
IC, s. 141 e Fjender – rædsomme · Omgivelse; forladt af alle sine Venner – frygtelige
BI, s. 317 rtimod han staaer over al sin · Omgivelse; men for ret at kunne leve poetisk, for
Brev 129 ar anbragt nogen som helst · Omgivelse; nogle have troet, at det var en Allusion
AeV, s. 84 den lille Verden, der er min · Omgivelse; tvertimod Paatrængenheden hjælper
KG, s. 72 kun kan leve i denne herlige · Omgivelse? Altsaa Gjenstandens Fuldkommenhed er ikke
EE1, s. 378 hendes Kjærlighed passer · Omgivelsen aldeles. Hvilket forskjelligt Billede viser
BI, s. 191 v har fulgt: uden at agte paa · Omgivelsen at fordybe sig i sig selv, hvilket naturligviis
SLV, s. 23 – Saa har jeg da valgt · Omgivelsen beregnet paa Modsætningen. Jeg har søgt
EE1, s. 206 n var en Bedrager. / Idet nu · Omgivelsen bestandig mere og mere bliver hende fremmed,
EE1, s. 178 hun døer ikke. Herved er · Omgivelsen bragt i Forlegenhed. Bestandig at gjentage
LF, s. 31 de sig over den; om Stedet og · Omgivelsen er – ja, der har jeg glemt, at det
EE1, s. 378 aaer over Eens Grav. – · Omgivelsen er altid af stor Vigtighed, især for
Papir 263:3 saa faaer jo strax hele · Omgivelsen et andet Udseende, dette er ved Hjælp
EE1, s. 179 vedligeholde Hadets Flammer. · Omgivelsen falder det heller ikke vanskeligt at udslette
EE1, s. 178 imellem dem gaaer ypperligt. · Omgivelsen falder det ikke vanskeligt at tænke,
DJ, s. 70 men her er Alt lagt i Orden, · Omgivelsen fjernet, Opmærksomheden spændt paa,
SLV, s. 190 Munterhed, som Selskabet og · Omgivelsen fordrer. Dersom man ikke er forelsket,
EE1, s. 179 og tilstaaer det for Ingen. · Omgivelsen fortsætter de theoretiske Øvelser
EE1, s. 179 tter, og beruser sig deri. · Omgivelsen glæder sig. Den mærker ikke, hvad
JJ:434 det gjelder i Forhold til Alt at · Omgivelsen har stor Betydning; hvad derfor, uden at
EE2, s. 182 den, tvivler jeg ikke paa, at · Omgivelsen har været redebon til at kalde den Huldsalighed.
NB33:21 n. Men det Vidunderlige er, at · Omgivelsen hører feil – og saa dog i en langt
LA, s. 49 dens Elendighed at kjende, og · Omgivelsen indskærper hende det fortrædigende
EE1, s. 179 a den anden Side har det for · Omgivelsen intet Smerteligt, at Clavigo er en Bedrager,
EE1, s. 179 elig var en Bedrager har for · Omgivelsen intet Ydmygende, men vel for Marie. Den
NB:46 o netop afhængig, saa udøver · Omgivelsen jo en Magt over mig. Dette vil der naturligviis
LA, s. 43 elder det, at det Høieste, · Omgivelsen kan gjøre for En, er at slippe med Lidenskab.
NB20:36.b selvstændige store Bog. Men · Omgivelsen kom ham paa tvært, og tvang ham dog
G, s. 31 elv, fordrer det krypte Individ · Omgivelsen let og flygtig som Skikkelserne ere det,
4T44, s. 311 Seirer han i Fristelsen, som · Omgivelsen lægger den for ham, da beviser dette
EE1, s. 180 Hendes Beslutning er fattet, · Omgivelsen mangler i enhver Retning Energi til at
YTS, s. 276 ganske glemt sig selv, glemt · Omgivelsen med alt dens Forstyrrende; thi umuligt
LA, s. 49 el, at Vilkaarets Forhold, at · Omgivelsen med den psychologiske Disposition har en
EE1, s. 180 rug deraf. / Saaledes har nu · Omgivelsen mod sin Villie været hende behjælpelig
NB14:90 n tog sig ikke iagt for, at · Omgivelsen naturligviis vilde faae travlt med at tvinge
TTL, s. 415 naar han skal tage sig ud af · Omgivelsen og blive ene for Gud og blive en Synder,
LA, s. 43 gjelder det fremdeles om, at · Omgivelsen og Forholdene atter begunstige og psychologisk
NB32:116 tig og dramatisk fuldendt baade · Omgivelsen og hans Høiærværdighed er, jo
SLV, s. 21 inderindre i et Theater, hvor · Omgivelsen og Larmen tvinger Modsætningen frem.
EE1, s. 178 ldrig har trængt til ham. · Omgivelsen og Marie er atter i Samklang og Duetten
NB10:191 at, Grinen, Bestialitet er · Omgivelsen og Mærkerne. Hvad Under saa, at min
CT, s. 120 or meget sammen med Verden og · Omgivelsen og Omstændighederne og Forholdene, saa
EE1, s. 377 vendte ham hans Huusguder. / · Omgivelsen og Rammen har dog en stor Indflydelse paa
KG, s. 127 smigrende, hvor glimrende end · Omgivelsen og Selskabet var. / At saaledes Fordringsfuldhed
EE1, s. 378 Værelset var ved Jorden. · Omgivelsen om Cordelia maa ingen Forgrund have, men
4T44, s. 356 e den Bevidsthed med sig, at · Omgivelsen paa sin Maade anerkjendte det Gode hos
EE1, s. 179 es Stolthed bryder ud i Had, · Omgivelsen puster til, hun giver sig Luft i stærke
OTA, s. 136 t i Forberedelse. Saa veed og · Omgivelsen ret vel, hvad den vil sige med Stilheden:
EE1, s. 422 Barneskrig, saa er allerede · Omgivelsen saa forstyrrende, at om end alt Andet var
SLV, s. 279 inere skarpt, saa danner han · Omgivelsen saa inqvirerende for den Anklagede som
AeV, s. 83 nlediger det Skin, at det for · Omgivelsen seer ud, som talte disse Tvende sammen
EE1, s. 205 b er saa forfærdeligt, at · Omgivelsen selv derover et Øieblik glemmer, hvad
TTL, s. 407 ved sin Adfærd forvandlede · Omgivelsen til en Fjellebod, hvor han gøglede,
BA, s. 379 og at fortælle, hvor slet · Omgivelsen var – og saa, saa bliver Barnet fordærvet.
EE1, s. 378 ubetydeligere end Cordelia. · Omgivelsen var ogsaa beregnet herpaa. Øiet holdt
EE1, s. 179 Virkninger. Disse udeblive. · Omgivelsen vedbliver at ophidse hende, hendes Ord
Brev 272 te Skridt der koster. Hele · Omgivelsen vil nu tvinge Dem ind i den Usandhed, med
OTA, s. 135 hvad Stilheden betyder, hvad · Omgivelsen vil sige med denne Stilhed: det er netop
EE1, s. 188 øver ikke at befrygte, at · Omgivelsen vil slutte sig for tæt om hende, den
NB:107 ser, jeg staaer saa løs i · Omgivelsen, at hvad Øieblik det saa behager Gud,
NB4:77 n vil selv være svækket ved · Omgivelsen, og aldeles bortdrage Opmærksomheden
BOA, s. 290 ved Orgelets Toner, ved hele · Omgivelsen, og ved at bringe Præsten i hans rette
CT, s. 120 bestandigt, at det er Verden, · Omgivelsen, Omstændighederne, Forholdene, der ere
LA, s. 67 ns forføreriske Uvisse; og · Omgivelsen, Samtiden har ikke Begivenhed eller forenet
LF, s. 32 eilighed! Thi Lilien er, trods · Omgivelsen, sig selv, fordi den er Gud ubetinget lydig;
NB6:25 aa at udhæve Anledningen, · Omgivelsen, Situationen, til hvem der tales. /
TTL, s. 447 at glædes ved Friheden og · Omgivelsen, som søgte man i en skjøn Egn Forfriskelse,
NB32:38 er sig virkelig afficere af · Omgivelsen, som var han en Sqvadroneur, saa han af
EE1, s. 378 r være opmærksom paa · Omgivelsen. Forefinder man ikke denne efter Ønske,
LA, s. 39 de i Inderlighed, der glemmes · Omgivelsen. I anden Deel derimod er Forfatterens Omhyggelighed
Brev 272 de udbreder sig over hele · Omgivelsen. Nu er Skridtet gjort; og det er bestandigt
4T44, s. 368 , der udbreder sig over hele · Omgivelsen; men Barnet faaer dog tillige en ny Kjole,
EE2, s. 239 thi han trækker sig ud af · Omgivelsen; og dog er han i samme Moment i absolut
EE1, s. 378 hvorledes passede ikke atter · Omgivelsen? Hende kan jeg ikke tænke mig, eller
EE1, s. 177 ae, hun synker afmægtig i · Omgivelsens Arme. Saaledes synes det at være gaaet
G, s. 14 Jeg eftersporede Virkningen af · Omgivelsens Forandring, forgjæves: ikke Havets vide
TTL, s. 443 ar gjort det eengang, saa har · Omgivelsens Liv intet Middel mere for at bevare Erindringen
LF, s. 32 evare sig selv, at spotte hele · Omgivelsens Magt, nei, ikke at spotte, det gjør
LA, s. 78 Individet i at give sig hen. · Omgivelsens Misundelse, hvori jo Individet atter selv
LA, s. 78 viske i Individet og da atter · Omgivelsens mod ham. Reflexionens Misundelse i Individet
EOT, s. 267 d var Alt blevet ligegyldigt: · Omgivelsens Modstand, Gjestebudets Indsigelse, Ph
EOT, s. 268 for Alt og stærkere end al · Omgivelsens Modstand, stærk, saa hun ikke segner
SLV, s. 23 lette mig det Erindrede ind i · Omgivelsens Modsætning. Den pragtfuldt oplyste Spisesal,
LA, s. 9 n bliver Tale om, Eenheden af · Omgivelsens Reflex og den psychologiske Consequents,
LA, s. 78 tore Fængsels-Bygning, som · Omgivelsens Reflexion danner, og har ved Reflexions-Forholdet
Brev 272 er, som De seer, i at give · Omgivelsens Reflexion en ganske ny Retning. Som et
LA, s. 78 det lykkes ham, saa standser · Omgivelsens Reflexions-Modstand ham. Reflexionens Misundelse
EE1, s. 322 orstyrrede hendes Fred eller · Omgivelsens Ro. Ved Søen sad en Dreng og fiskede,
NB23:201 og det meest Oprørende ( fra · Omgivelsens Side) som er skeet og som er tænkeligt;
CT, s. 175 u er fri fra ethvert Tryk. Og · Omgivelsens Skjønhed, dens Pragt vil gjøre Dig
CT, s. 177 sk fordre Alt i Henseende til · Omgivelsens Skjønhed, og konstnerisk fordre Alt
EE1, s. 206 ulig kunne indtræde. Dog, · Omgivelsens Trøstegrunde bringe hende lidt efter
EE1, s. 377 ænke Cordelia under andre · Omgivelser end i dette lille Værelse. Naar jeg
FF:156 paa sin Gjenstand, uden hine · Omgivelser forbløder den sig i en udmattende Omfavnelse
AA:12 gdraabe i sit Bæger, hvori alle · Omgivelser harmonisk-melancholsk speile sig. Men snart
LP, s. 51 den staaer mellem de brogede. · Omgivelser hedder den usynlige Haand, som omformer
EE:183.c r. / / / I mit Forhold til mine · Omgivelser her hjemme kan jeg nu sige som Jacob: jeg
EE1, s. 331 Det gaaer hende ligesom mine · Omgivelser i Almindelighed: de troe, jeg har en Mangfoldighed
AA:12.4.1 Forfatterens Individualitet og · Omgivelser nødvendig fremspringende Minerva, derfor
BI, s. 84 ldige Concretion, hvori hans · Omgivelser see den, og leder den hen til det Abstracte,
AA:12 as for, og som nu de udvortes · Omgivelser ved et Tryk paa Fjedrene skulde faae til
AA:12 deles lade sig styre af deres · Omgivelser, at det aldrig gaaer ret op for dem, hvor
AA:12 lidet udsondrer sig fra sine · Omgivelser, at det med Fremhævelse af den lidende
AA:6 ne Liv og over de forskjellige · Omgivelser, der havde udøvet Magt over mig, og det
Brev 141 og uforstyrret af Verdens · Omgivelser, Din Tanke kun rettet paa een Gjenstand,
EE2, s. 250 elvirkning med disse bestemte · Omgivelser, disse Livsforhold, denne Tingenes Orden.
EE1, s. 334 e forestillet mig hende i de · Omgivelser, hvori hun lever, mindst saa ureflecteret
EE1, s. 307 sket af at træffe hende i · Omgivelser, jeg ikke ventede, da kommer Touren til
Not5:10 selv i Existentsen i Forhold og · Omgivelser, nu efter dette Skibbrud vender sig mod
NB9:43 rugte Andre end de officiele · Omgivelser, var et Bedrag af hans Klogskab. Han var
Brev 278 øve ogsaa i disse behagelige · Omgivelser. Det er desaarsag en Fordeel mere, at man
SLV, s. 237 n ikke vilde leve i de gamle · Omgivelser; ikke kunde holde det ud, men hellere vilde
BB:25 Barnet ikke har udsondret sig fra · Omgivelserne ( » mig«): Jeget er ikke
BI, s. 318 ind i Omgivelserne, saa maae · Omgivelserne dannes efter ham, det er, han digter ikke
AE, note , Landet hvor Scenen foregaaer, · Omgivelserne o. s. v. ere anderledes. Men at skrive
LP, s. 43 le Ydmygelse endogsaa da, naar · Omgivelserne tilsmile En mest, den Kraft, han tillægger
BB:24 en bevidstløs Conflict med · Omgivelserne, er det Farvespil, hvoraf efterhaanden en
BI, s. 318 saaledes, at han passer ind i · Omgivelserne, saa maae Omgivelserne dannes efter ham,
NB25:42 drede Sophisterne sig efter · Omgivelserne: i Theben og Sparta declamerede de om Dyden,
Papir 264:1 nder alle disse vexlende · Omgivelsers mangeartede Indflydelse). Og denne sidste
SLV, s. 21 il Stemningers, Situationers, · Omgivelsers Modsætninger. En erotisk Situation,
Papir 276:1 lig Forandring for deres · Omgivelsers Øine, kun han og hun vidste det, han
IC, s. 188 hvilken han staaer, og denne · Omgivelses Forhold til ham. / Dersom den Magt, der
SLV, s. 186 te Ord over hendes og hendes · Omgivelses Læber! O! dybe Spot over Tilværelsen,
EE1, s. 110 m Individ føler han denne · Omgivelses Tryk og Lænke, som stort Individ beseirer
NB5:95 lere saaledes som jeg gjør det · omgiven – af Daarer og daglige Forhaanelser:
SLV, s. 258 Plads i en Omnibus, overalt · omgiven af Afledere; her føler man sig forladt
IC, s. 170 som vil komme igjen i Skyen, · omgiven af alle sine hellige Engle, for at dømme
NB5:14 ere besværede – selv er · omgiven af alle Verdslighedens Begunstigelser:
OTA, s. 290 ymrede ude paa Marken staaer · omgiven af alle Vidnesbyrdene, naar hver en Blomst
CT, s. 195 thi han blev paa Stedet, · omgiven af alt Det, han forlod: hans Livs daglige
CT, s. 65 et Liv, saaledes i Høihed, · omgiven af alt dette Forføriske, at være
NB29:12 jævn Gemytlighed sidder · omgiven af beundrende Tilbedere, som troe, at blot
TTL, s. 458 lig Qvinde saa forfængelig · omgiven af Beundringen, som da hun stod eensom
CK, s. 193 Fald var uforvarende, seer sig · omgiven af Bjergtrolde. » Hvilket Nonsens«,
OTA, s. 415 bekjender Christendommen, er · omgiven af Christne, der ogsaa bekjende Christendommen,
Oi1, s. 130 un føler mig i mit Element · omgiven af den menneskelige Middelmaadighed og
NB27:38 le, lige fra ham der paa Korset, · omgiven af den seierrige Samtids Haan og Spot paa
Papir 590 heelt Liv i den Tilstand, · omgiven af dyrisk stærke Msk. / Saaledes med
LA, s. 12 er forladt eller anerkjendt, · omgiven af en ny Tid, en herskende Tid, denne være
Oi9, s. 375 mpe for Evigheden: staaer jeg · omgiven af en Samtid, der høist i Egenskab af
Papir 365-19.a r Ataraxie, som fE hvis En · omgiven af en Skare Msker, der insultere ham, underviser
IC, s. 66 g selv at være Gud – · omgiven af en Skare Pøbel, som jubler, han selv
IC, s. 54 elt, hvor han gaaer og staaer · omgiven af en talløs Menneske-Vrimmel. Sensationen
KG, s. 324 de Du da ønske, at see ham · omgiven af en uhyre Rigdom, eller udstyret med
NB4:98 lsker Du mig. O, Den, der er · omgiven af en Verden af Fjender, Den der lever
Papir 591 Forretning. Derfor er Gud · omgiven af Engle. Thi den Sort Væsener af hvilke
KG, s. 72 paa eet eneste Sted i Verden, · omgiven af enhver Begunstigelse? Naar Du seer et
OTA, s. 135 Eensomme i Naturen overalt er · omgiven af et Alt, der ikke forstaaer ham, om det
KG, s. 169 g Sandhed, at Du stod overalt · omgiven af Fjender. De Mægtige, som dog maaskee
Papir 380:2 ns Redskaber, saa jeg er · omgiven af Forhaanelse nok. Det følger af sig
OTA, s. 320 staaer roligt paa sin Plads, · omgiven af Forhaanelse, efterstræbt af Misundelse;
OTA, s. 321 er, vil holde ud paa Pladsen · omgiven af Forhaanelse, efterstræbt af Misundelse;
NB5:116 avidt Du tillader mig det, staae · omgiven af Forhaanelse, tabende alt Jordisk. /
JJ:414 k og Pøbelagtighed man er · omgiven af gjør Ens Stilling stundom vanskelig
AA:1 fører med sig. Man seer sig · omgiven af Haarlokker, Klude, Krykker; man hører,
SLV, s. 140 g i Forligelsescommissionen, · omgiven af Halvtimes-Mennesker og hørte en talentfuld
OTA, s. 417 a længe Christendommen er · omgiven af Hedenskab, er eenstydigt med at forkynde
OTA, s. 415 Tilfælde den Christne er · omgiven af Hedninger, og altsaa det at være
NB9:43 d var dette Forhold mig gavnligt. · Omgiven af hele Pøbelagtigheden og af saa megen
NB6:64 oner. / Ja, saaledes overalt · omgiven af Kierlighed o hvo skulde ikke føle
KG, s. 295 Naar Synden i et Menneske er · omgiven af Kjerlighed, da er den udenfor sit Element,
EE2, s. 180 r til Raadsforsamling, er han · omgiven af Lictorer, men ogsaa fornemmelig naar
IC, s. 158 aar den er i Besiddelse af og · omgiven af Magten og Æren og Herligheden. Men
KG, s. 169 g ikke udstødt, Du stod jo · omgiven af Mennesker nok, men Ingen af dem Alle
NB32:115 g en født polemisk Natur, og · omgiven af Mskenes Ubetydelighed og Smaalighed
NB31:29 kærpet, at naar En lever · omgiven af Msker, som billigende ja beundrende
NB6:86 r sidder man i en hyggelig Kirke, · omgiven af Pragt og Herlighed ( ja som i et Theater)
FB, s. 180 ed og dog som en Herskerinde, · omgiven af sin Stab af unge Piger, der neiede sig
CT, s. 58 ele Verden til at skjælve, · omgiven af sin tappre Livvagt, bag hvilken og for
CT, s. 58 der hersker over hele Verden, · omgiven af sin trofaste Livvagt, der hersker over
CT, s. 311 Himmelens Hvælving staaer · omgiven af Skabningens Under, da priser jeg rørt
KG, s. 295 Naar Synden i et Menneske er · omgiven af Synd, da er den som i sit Element. Næret
SLV, s. 175 Udstrækning er den rundt · omgiven med Hængemose. Her er det Grændsestridigheden
OTA, s. 420 at han ogsaa selv er · omgiven med Skrøbelighed« ( Hebr. 5,
NB36:29 Tid repræsenterede nu det den · omgivende Hedenskab og Jødedom Modsætningen,
LA, note og uden om, i Salen, som er den · omgivende Indfatning, er Nutiden høirøstet,
AA:9 ar vi abstrahere herfra, var den os · omgivende Natur meget interessant; de favnelange,
Papir 455 efter. Da der nemlig i den · omgivende Samtid ikke er en Kjæft, der har en
TTL, s. 443 deligt hen, saaledes er i den · omgivende Verden hans Død en Bortgang i Stilhed.
BOA, s. 286 mlig Tilværelsen, den dem · omgivende Verden har forvandlet sig til et stort
IC, s. 188 angen – omtrent som den · omgivende Verden siger om ham: see der en Yngling,
NB:158 Hang til at betragte den ham · omgivende Verden under Categorien » Forbedringshuset«,
EE1, s. 110 eget i Gjenstanden som i den · omgivende Verden, deels kan den ligge i Gjenstanden
NB24:152 Men fra den ene Side: den · omgivende Verden, i hvilken Sætningen skal sættes
BI, s. 289 r søger at mystificere den · omgivende Verden, ikke saa meget for selv at være
EE1, s. 110 o ipso i Conflict med en ham · omgivende Verden, som Individ føler han denne
CGN, s. 156 g livsfarligt Forhold til den · omgivende Verden; naar Christus siger: bekjend mig
OTA, s. 420 r faaer at see, i den ham nu · omgivende Verden; vi ville ikke standse ved de sørgelige
EE1, s. 421 ang hende ved Hjælp af de · Omgivendes Tilstedeværelse til at vedblive at spille,
KG, s. 140 som en venlig Aand overalt · omgiver de Kjere, følger hvert deres Fjed, men
Brev 264 ille Kreds, som nærmest · omgiver Dem, hvis eneste Ønske er for og er
EE1, s. 395 øre denne Stemme? Overalt · omgiver den Dig; som en mangfoldig, ustadig Omfatning
OTA, s. 210 kabte Dig, hans Fortrolighed · omgiver Dig overalt, den tilbydes Dig hvert Øieblik:
CT, s. 225 er Dig, hvorledes den ligesom · omgiver Dig, hvor let det vilde være Dig at
AE, s. 215 t Øie udover den Muur, som · omgiver Haven, skuede ind i hiint evige Sindbillede
PCS, s. 140 te en vis Dunst, han frygter, · omgiver Hovedet. Deraf den Trang til saa ofte at
NB2:55 kke faae mere. Nysgjerrighed · omgiver mig over Alt. Jeg reiser 5 Miil ned til
SLV, s. 258 d sig selv, hvor man overalt · omgives af Ikke-Ledere. I enkelte Qvarterer ere
LP, s. 54 hun er den fornemme Dame, som · omgives af Livré-Tjenere; han ryster, naar