S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB6:76 stolende paa, at være ham · overlegen – og ethvert Msk, hvo han saa end
NB32:50 ade i Tiden kan et Msk. med · overlegen Aand afgive i hans Forhold til tykhudede
AE, s. 201 lse, som det sømmer sig en · overlegen Aand i Forhold til den mere Indskrænkede.
NB20:176 Forhold, naar Manden er en · overlegen Aand og dog oprigtigt forelsket, og den
AE, s. 200 ledes bærer altid en human · overlegen Aand sig ad mod den mere Indskrænkede.
NB23:205 msklige Analogier. Naar en · overlegen Aand skal være med i Selskab med langt
NB16:90 n Pige blev elsket af en absolut · overlegen Aand, hvor hun saa ganske maatte ud af
NB13:92 n selv forstod det, eminent · overlegen Aand. Dette Forhold bliver ikke i almdl.
IC, s. 134 vilde forsøge af en saadan · Overlegen at faae den ligefremme Meddelelse, eller
NB31:36 Nu er Forholdet omtrent, fornemt · overlegen bryster Verden sig af det Resultat, den
NB30:94 sjelden. Jeg var en Samtid · overlegen efter en Maalestok som sjeldent et Msk.
BOA, s. 114 lere end gjerne havde seet en · Overlegen eller en Medarbeider, dog vel at mærke
TSA, s. 92 fra at være dem i Sandhed · overlegen eller overlegen i Sandhed; thi Overlegenhed
NB31:39 n egl. forholder sig til den som · overlegen Forstand til Phantasterie, saa har man
TSA, s. 91 saa vidt kan han være dem · overlegen i at see det Sande. Og saa kan det være
NB21:110 / Lad mig tænke mig en meget · Overlegen i Forhold til et Barn ell. en ung Pige.
TSA, s. 92 em i Sandhed overlegen eller · overlegen i Sandhed; thi Overlegenhed er just at
4T44, s. 372 t med et Menneske, der meget · overlegen i Viisdom dog var Dig velvillig, ja mere
NB32:147 i Forelskelses Forhold, naar en · overlegen Mand bliver forelsket i en Pige, der har
NB15:86 lsket af en hende ubetinget · overlegen Mand; jo oprigtigere han elsker hende,
Papir 96:1 t, den er vel maaskee mig langt · overlegen men dog indskrænket som jeg. Guddommens
SLV, s. 211 Elskede, at jeg bliver hende · overlegen og faaer tilintetgjort det Erotiske, at
Brev 314 ør Dem saa ubeskrivelig · overlegen og som virker fast berusende paa mig –
NB34:34 r Dig. Tag et msklig Forhold: en · overlegen Personlighed er dog vel Personlighed, men
SLV, s. 252 give hende Indtrykket af en · overlegen Reflexion. Man gjør det, saa godt man
NB2:165 et er, at være Andre saa · overlegen som jeg er, være saa velmenende, som
SLV, s. 142 tor til ikke at lære, for · overlegen til ikke at høste Fordeel, og hvis han
NB32:118 il Noget, han næsten er · overlegen) vedgaaer den ogsaa at have et Sprog for
NB8:94 ieblik let seet, at jeg var Alle · overlegen, at der ikke var Tanke om virkelig Modstand.
NB33:23 ske blive sig selv saaledes · overlegen, at han fuldkommen forholder sig objektivt
TSA, s. 84 han skulde være Tiden saa · overlegen, at han ikke lidende lader Tiden gjøre
NB30:52 ktiv Kløgt Qvinden Manden saa · overlegen, at han sammenlignet med hende er en stor
NB17:16 ang havde Anseelse i Literaturen · overlegen, det vidste jeg godt. I hvilken Grad jeg
LA, s. 16 fælde at være Det langt · overlegen, han anmelder: her er det ikke let for Nogen
AE, s. 230 n er som Dialektiker B. langt · overlegen, han har faaet alle Forstandens og Aandens
EE:111 ale med Een i Sandhed os aandelig · overlegen, hvor hver Yttring ved hans Bemærkning
NB17:105 er hvilken Maalestok jeg er den · overlegen, i hvilken Grad Styrelsen har begunstiget
IC, s. 89 rstaaer, og jo mere i Sandhed · overlegen, jo mere bekymret i Ansvar forstaaer han,
LP, s. 54 ikke fordi hun er ham aandelig · overlegen, nei, fordi hun er den fornemme Dame, som
NB29:98 anede, i hvilken Grad De er den · overlegen, og hvorledes De gjennemskuer den, saa slog
NB11:109 r et Msk. er et andet lidt · overlegen, saa er han Herre og hersker. Er han ham
NB11:109 ersker. Er han ham absolut · overlegen, saa er han Tjenende; thi saa vil han i
KG, s. 244 men Den, der, skjøndt · overlegen, seer ud som den Svagere, han negter Maalestok
NB4:68 rhaandlangere, og Urtekræmmere · overlegen. / Folket har hidtil været det dialektiske
AE, note Digteren ham naturligviis langt · overlegen. Den der forstaaer at beregne Categoriernes
KG, s. 244 ing, det er, han er uendeligt · overlegen. Har Du i Livet aldrig seet dette den uendelige
NB10:87 blot ham ebenbürtig, men ham · overlegen. Hvad var Følgen deraf? At Pøbelagtigheden
Oi8, s. 364 re den Anden i høi Grad · overlegen. Men ogsaa dette er en Overlegenhed, at
CT, s. 141 sten at blive Overlegenheden · overlegen; han er i sin Beundring ubeskrivelig lykkeligt
Papir 590.a yder / , for at føle deres · Overlegenhed – i dyrisk Styrke, / en saa stor
Papir 590 til, for at føle deres · Overlegenhed – i Dyriskhed, at drille ham og finder
NB18:18 ke høit at bekjende hans · Overlegenhed ( dette vilde bringe dem paa tvært med
TSA, s. 83 blev ihjelslagen. Den sande · Overlegenhed arbeider altid paa to Steder, frembringer
NB13:88 Skarpsindighedens, Vittighedens · Overlegenhed at garantere Pathos for det existentielle,
NB15:100 aaledes stiger det. Tilløiet · Overlegenhed begynder altid i de høieste Toner –
NB15:100 e, vel, saa slaaer man af. Sand · Overlegenhed begynder altid saa lavt som det sandt er
OTA, s. 381 nge, naar han med afgjortest · Overlegenhed bekæmper en Oprører, han strider
BOA, note Fader ret er sig sin faderlige · Overlegenhed bevidst, saa vil han desto omhyggeligere
NB17:64 uel Størrelse og mig min · Overlegenhed bevidst, var det saa langt som muligt fra,
NB10:42 dens Fordring – denne · Overlegenhed denne Selvbestemmelse er Criteriet paa
TSA, s. 75 erlegenhed er, og om hvilken · Overlegenhed det maa være, at have Sandheden paa
NB14:108 Halvtimes Forberedelse med · Overlegenhed dybsindigt at raade Tidernes Tegn. /
KG, s. 244 noget stærkere Udtryk for · Overlegenhed end det, at den Overlegne ovenikjøbet
BOA, note en den særlige Enkelte, hvis · Overlegenhed er i Selvopoffrelsens Lidelse. Det at han
TSA, s. 92 ler overlegen i Sandhed; thi · Overlegenhed er just at være sin Fjendes Defensor,
NB18:18 t og Verdsligt, at dog hans · Overlegenhed er som Afmagt. Derfor vove de heller ikke
IC, s. 134 troe ham. / Men at en saadan · Overlegenhed er til, eller kunde være til, derom
TSA, s. 75 e ingen Forestilling om hvad · Overlegenhed er, og om hvilken Overlegenhed det maa
NB32:50 let at narre. Den der ingen · Overlegenhed har, han er strax ivrig for at paatale
EE2, s. 63 han elsker; han føler sin · Overlegenhed heri, men dette er ingenlunde æsthetisk.
FQA, s. 9 aa indseer man vistnok hendes · Overlegenhed i aandelige Ting, en Overlegenhed, som
NB5:79 e Personlighed, sin Dannelse, sin · Overlegenhed i de fornemme og fornemste Kredse udviklede
NB10:8 hed til Næsten. / Sørgelige · Overlegenhed i en vis Forstand! Der er Ingen her hjemme
NB10:179 t være lige Kamp. / Min · Overlegenhed i Forhold til det almene-Msklige er strax
KG, s. 237 gt, og derfor ogsaa en saadan · Overlegenhed i sand Kjerlighed til Barnet, som kun daarligt
KG, s. 237 old til Barnet have en saadan · Overlegenhed i Viisdom og Indsigt, og derfor ogsaa en
NB20:99 t til Gud som i Forhold til · Overlegenhed især da absolut Overlegenhed: der kommer
NB11:211 mit Indre, og saa med den · Overlegenhed jeg har haft, og saa med den Behandling,
NB11:46 ige med Forestilling om, hvilken · Overlegenhed jeg havde over Forholdene: har han dog,
Papir 528 i selvbehagelig Indbildskhed og · Overlegenhed kan affærdige ynkende som halvgal –
KG, s. 237 rkeste. / Altsaa, den sande · Overlegenhed kan aldrig bedrages, dersom den bliver
NB14:141 Grunden, hvorfor den uendelige · Overlegenhed kan gjøre det, er just, fordi den er
EE2, s. 130 ende, og naar Du føler Din · Overlegenhed ligeoverfor en Mængde Ægtefolk og
EE2, s. 87 ke være, og dog hvor megen · Overlegenhed ligger der ikke i denne Eftergiven. /
NB6:69 r egl. blot Udtrykket for en · Overlegenhed mellem Menneske og Menneske. At den er
NB4:68 eles Meningsløshed. Her er min · Overlegenhed mig til ingen Nytte; thi jeg maatte jo
Not3:18 med et Slags aristocratisk · Overlegenhed og fornemt spottende Blik saa ned paa Almuen
Papir 276:1 – de følte hans · Overlegenhed og havde ingen at henvende sig til uden
NB19:39.c p Lyst, fordi han følte sin · Overlegenhed og mit Standpunkts Seierrighed) men den
CT, s. 142 il eller ikke, Guds uendelige · Overlegenhed og sin egen Intethed. Men saa længe
EE1, s. 355 aar hun tillige føler sin · Overlegenhed og tør smile ad Een. Rigtig, hun smilede,
TSA, s. 88 rkeste Udtryk for absolut · Overlegenhed over Andre: at lade dem blive skyldige
EE1, s. 270 orraader Rinvilles indbildte · Overlegenhed over Dervières phantastiske Familie,
BOA, s. 149 han har ikke den ligefremme · Overlegenhed over det Almene, men den lidende Overlegenhed.
EE1, s. 294 sand æsthetisk, objektiv · Overlegenhed over ham selv og over Situationen. Denne
EE1, s. 269 tor hans Virtuositet og hans · Overlegenhed over mig var, jeg følte det næsten
NB33:23 ldkomme hvad han i objektiv · Overlegenhed over sig selv har forstaaet sig selv betræffende,
IC, s. 133 r egentlig Hemmeligheden, den · Overlegenhed over sig selv have de fleste Mennesker
IC, s. 133 esker ingen Anelse om; og den · Overlegenhed over sig selv, at ville være saaledes
NB25:83 adan Geistlig en raffineret · Overlegenhed over sig selv. Er Udenrigs-Ministeren Ridder
JJ:258 om, sæt han med Uendelighedens · Overlegenhed sagde: hvad vedkommer Du mig. Var der Nogen
DJ, s. 74 ngivelse, saa samler hele hans · Overlegenhed sig i en næsten befalende Almagt. Det
NB17:65 kulde oplyses, thi saa havde min · Overlegenhed skjult over de Andres Skyld, der tog sig
OiA, s. 9 raft af Fornuften og med dens · Overlegenhed skuer ned i Vrøvlets taagede Rige; eller
DD:61 deres vældige formentlige · Overlegenhed som ville beherske dem, idetmindste see
NB20:167 aar den Overlegne vil bruge sin · Overlegenhed til at slaae af, ell. vel endog til at
NB6:60 ( thi i den Henseende er jeg min · Overlegenhed tilstrækkelig bevidst) – hvis
SLV, s. 142 re Gange, at man stykker sin · Overlegenhed ud, er blot en Desorientation, der ligesaa
Brev 266 r han. Dette er en Martyrs · Overlegenhed ved at ligge under, han seirer som den
NB7:109 lde, fordi det følte min · Overlegenhed, at det benyttede denne Situation, til at
NB20:56 tende den mig forundte polemiske · Overlegenhed, at gjøre directe Angreb paa Mynster
Oi8, s. 364 rlegen. Men ogsaa dette er en · Overlegenhed, at kunne være den capitale Forbryder.
BI, s. 73 ster og forknytter det ved sin · Overlegenhed, at paa den anden Side Philosophien ikke
NB14:141 om det just er Mandens bevidste · Overlegenhed, der gjør, at han udtrykker det høfligt
G, s. 58 ieblik fortvivler jeg over den · Overlegenhed, der hører til saaledes at vide Beskeed
NB18:18 uds Ord. / Der gives en vis · Overlegenhed, der i Samtidighedens Situation næsten
SLV, s. 68 distinguerede Dames fornemme · Overlegenhed, der vilde smile hvis Nogen vilde alludere
NB12:131 n aldeles uproportionerede · Overlegenhed, derhos tillige, at jeg har villet disse
EE1, s. 336 ngelighed, hun føler sin · Overlegenhed, det er Haandpengene. Naar man nu har dysset
KG, s. 237 de, bekymrede Forestilling om · Overlegenhed, grundet i med evigt Ansvar i Sandhed at
KG, s. 335 den elskede Pige føle sin · Overlegenhed, han bibringer hende det Sande saaledes,
BMT, s. 219 ja, saa var Ens Taushed · Overlegenhed, hvad man, for at svække Phænomenet,
TS, s. 74 ordres en ganske overordentlig · Overlegenhed, hvis en Mand ved sin Nærværelse skal
KG, s. 234 t godt Menneske, det er jo en · Overlegenhed, hvorved man bliver det Gode paa en nem
IC, s. 89 gt Dyb af Veemod. Thi jo mere · Overlegenhed, jo mere Veemod. Saa er det altid, saa er
TSA, s. 67 mtid forstaaer en Mands uhyre · Overlegenhed, just er forgabet i ham, men saa frækt
EE1, s. 189 tig ved Tanken om den stolte · Overlegenhed, ligeoverfor hvilken hun dog slet Intet
CT, s. 142 agtens ulykkelige Forhold til · Overlegenhed, ligesom Misundelse martrer sig selv, fordi
EE:106 ges aandelige, hemmelighedsfulde · Overlegenhed, maa omtrent svare til det første næsten
NB18:18 erlegenhed. De føle hans · Overlegenhed, men de see tillige at den er saa uendelig
NB16:73.b til at udøve en vis Magt og · Overlegenhed, men dette maa han ikke selv forvexle med
4T44, s. 372 han ikke vilde misbruge sin · Overlegenhed, men lade sig overbevise og selv hjælpe
NB10:143 le kun altfor godt min uhyre · Overlegenhed, og at her ikke er at tænke paa nogen
G, s. 51 ler sig tryg ved min saakaldte · Overlegenhed, og dog er den ham ubehagelig; han betroer
NB17:92 msklige Forhold. Tag en virkelig · Overlegenhed, og Du skal see, i første Øieblik
CT, s. 141 g er et lykkeligt Forhold til · Overlegenhed, og saaledes er den en salig Følelse,
NB32:93.a det mellem Msk. og Msk. er den · Overlegenhed, om hvilken der kan være Tale, dog kun
IC, s. 125 sig næsten overmenneskelig · Overlegenhed, saa lad ham, i Frygt og Bæven holdende
DJ, s. 74 entar til Texten see Don Juans · Overlegenhed, see ham fange Fluer med Slikkeri, see,
KG, s. 237 dighed, Ophøiethed, myndig · Overlegenhed, slet og ret blot bevise, at Faderen eller
Brev 162 Bevidsthed, den oratoriske · Overlegenhed, som jeg saa ofte har beundret i hans Skrifter.
FQA, s. 9 legenhed i aandelige Ting, en · Overlegenhed, som strækker sig til alle Grene af de
LA, s. 58 atter fjernende den Eensommes · Overlegenhed. / At anføre Exempler paa Enkeltheder
NB5:3 ius gjorde. Dette er Forholdet til · Overlegenhed. / Et Exempel findes saaledes i d. 871de
NB13:86 rre Magt ved sin personlige · Overlegenhed. / Nu begynder en litterair Virksomhed:
Not15:15 tvivlet at lade mig føle min · Overlegenhed. / Og i Sandhed Gud straffer frygteligt!
NB14:141 ust, fordi den er den uendelige · Overlegenhed. / Søndagen mellem Juul og Nytaar, Epistel:
SLV, s. 144 enne Ildebrand med en fornem · Overlegenhed. De ere elskelige, i høi Grad, ypperligt
NB18:18 f dem, der anerkjende denne · Overlegenhed. De føle hans Overlegenhed, men de see
Papir 1:1 rdinalen mærkede snart L: · Overlegenhed. Den følgende Dag kom Luther andengang
BOA, s. 149 r det Almene, men den lidende · Overlegenhed. Det er denne Eenhed af Ydmyghed og Ophøiethed
EE1, s. 205 Gave, men det er hans uhyre · Overlegenhed. Hun kan derfor, som hun saa elskværdigt
BB:7 ev at bevare en Art Storhed og · Overlegenhed. I denne Anskuelse af den store Masse af
DJ, s. 74 es. Her maa man atter see hans · Overlegenhed. I Forhold til Anna, Elvira og Saadanne
NB10:90 har levet i Fredstid og for min · Overlegenhed. Jeg var som Enkelt alene allerede meget
NB22:107 r mod ham, fordi man føler · Overlegenhed. Kommer der derimod En ind, som, idet han
NB4:72 g efter den har jeg en uhyre · Overlegenhed. Men at tale saaledes er mig yderst piinligt,
CT, s. 141 Beundringen forholder sig til · Overlegenhed. Men Beundring er et lykkeligt Forhold til
Brev 269 glemt: sin Betydning, sin · Overlegenhed. Men De skal see det vil klæde ham uforligneligt.
NB5:96 gtelig Maalestok have følt min · Overlegenhed. Men det, at min Formues Tilstand var betænkelig,
TSA, s. 67 e havde fattet Hans uendelige · Overlegenhed. Og dog vilde de ikke bøie dem under
NB11:134 er derfor ved Tanken om Mandens · Overlegenhed. Saaledes med Synderen først gyser han
NB20:99 legenhed især da absolut · Overlegenhed: der kommer et Øieblik, hvor det næsten
KG, s. 244 an giver en Maalestok for sin · Overlegenhed; men Den, der, skjøndt overlegen, seer
NB13:36 in Magt; min Lidelse er min · Overlegenhed; noget Forfærdeligt er det ogsaa at tænke
BOA, note det tillige Udtrykket for hans · Overlegenhed; thi hans Lidelse og Død er det ny Udgangspunkts
TSA, s. 74 de den Overlegne. Og hvad er · Overlegenhed? Det er, i samme Grad som Overlegenheden
TSA, s. 74 ed? Det er, i samme Grad som · Overlegenheden er større og større, det mere og
CT, s. 141 er han ved næsten at blive · Overlegenheden overlegen; han er i sin Beundring ubeskrivelig
NB8:7 gne) dannes Forestillingen om · Overlegenheden saa stærkt ud, at det i Phantasien egl.
KG, s. 128 hidrøre fra en Misbrug af · Overlegenheden, altsaa fra den Overlegne. Ak, den kan ogsaa
IC, s. 89 selv hige efter eller misunde · Overlegenheden, ikke tænke sig i dens Sted. Den Overlegne
CT, s. 141 yk, han ligger ikke under for · Overlegenheden, men han seirer i Beundringen. /
CT, s. 141 a deraf, at hvis En fornemmer · Overlegenheden, men uvilligt indrømmer den, ikke glad,
NB8:77 mattende, at stride, naar man har · Overlegenheden, og kun har med Aandsløshedens sandselig-virkelige
CT, s. 141 art han derimod giver sig for · Overlegenheden, som han dog i Grunden, men ulykkeligt,
TSA, s. 83 tte er Forholdet, og tillige · Overlegenheden, uden hvilken Ingen i Ideen seet egentlig
DJ, s. 74 kelsens Fuldgyldighed betrygge · Overlegenheden. / Saa begynder Duetten. Accompagnementets
NB20:99 er Dig, som var Gud liig en · Overlegenhedens Forfører. / Vistnok er Gud ingen Egoist,
NB8:78 tand, Numerus at gjøre. / Just · Overlegenhedens Magt er i Endeligheden Afmagt. Socrates
NB8:78 deligheden Afmagt. Socrates havde · Overlegenhedens Magt, derfor blev han henrettet; havde
NB14:141 den Andens Hengivelse; dette er · Overlegenhedens Skaansomhed; og Grunden, hvorfor den uendelige
CT, s. 141 ykkeligt frigjort fra ethvert · Overlegenhedens Tryk, han ligger ikke under for Overlegenheden,
KG, s. 85 paa den hemmelighedsfulde · Overlegenheds Afstand forstaaer den Lærde og den Dannede
KG, s. 244 drig seet dette den uendelige · Overlegenheds Forhold, som rigtignok ikke ligefrem er
NB11:109 : dette ligger i den sande · Overlegenheds Forhold. Naar et Msk. er et andet lidt
NB14:141 er det just ogsaa den uendelige · Overlegenheds Kjende i et Første næsten at stille
NB29:95 r saa lidt Ironie, saa lidt · Overlegenheds Lethed som han. / Der kan ingen Tvivl være
NB20:167 ige, der altid er Omvendthed. / · Overlegenheds Lidelse. / / Ja naar den Overlegne vil
NB16:46 heden paa min Side, hvilken · Overlegenheds Styrke der har været mig forundt, hvad
NB31:36 Madame der kjender Verden, · overlegent forklarer hende, at hun med det Væsen
NB31:36 Verden – men fornemt · overlegent vil den lade den bestaae maaskee som et
NB6:69 en langt stærkere paa den · Overlegne ( thi han har Ansvaret) end paa den anden.
PS, note der med Glæde vil skylde den · overlegne Aand Meget og takke for hvad han skylder,
BOA, s. 112 min Ærbødighed for den · overlegne Aand, af hvem jeg lærer; men at jeg
IC, s. 134 n. Lad os nu tænke, at den · Overlegne af en eller anden Grund faaer i Sinde eller
Brev 252 feil, maaskee er det Deres · overlegne Dannelse, Deres Virtuositet i Optræden,
NB11:109 den er, jo mere bliver den · Overlegne den Tjenende. Derfor kan en ydmyg Qvinde
NB11:96 nten de i Tal ere Fjenderne · overlegne ell. ikke, fordærve og tabe Sagen. Dersom
NB34:34 det dog staaer fast, at den · Overlegne er og bliver Personlighed. / Saaledes med
FB, s. 195 rlighed; thi at iagttage den · Overlegne er saare vanskeligt. Naar man med Opmærksomhed
NB8:7 se virkelige Msker ansaae den · Overlegne for gal. Dette Endelighedens virkelige
IC, s. 89 tænke sig i dens Sted. Den · Overlegne forstaaer, og jo mere i Sandhed overlegen,
SLV, s. 144 kyldelig ligeoverfor den dem · overlegne Forstandighed, der veed at nyde, veed at
NB11:127 ax Vrede og Uvillie – den · Overlegne han strider ikke paa den Maade, og »
OTA, s. 131 lpelig gjennem Livet. Som den · Overlegne i Forhold til den Indskrænkede, som
IC, s. 135 aae det. I det Øieblik den · Overlegne ifører sig Incognito' et, gjør han
NB32:93 oisme, at bedrage, naar den · Overlegne ikke forvandles i Lighed med den mindre
Papir 459 jennem, thi det er kun min · overlegne Klogskab der kan see, at i den Forstand,
NB11:109 ) gjøre den hende langt · overlegne Mand til den Tjenende, medens han i Forhold
KG, s. 128 vage Qvinde i Forhold til den · overlegne Mand, den svagt Begavede og dog Forfængelige
BOA, s. 288 ven Respekt for hendes hende · overlegne Mands Fordringer i Henseende til Dannelse:
EE1, s. 347 olighed til at hilse med den · overlegne Mine, en forlovet Pige bør antage lige
NB7:20 e Ydmygelse, som var jeg den · Overlegne o: D. Her ligger hendes Skyld, den eneste;
NB21:110 get til Hjælp: saa vilde den · Overlegne optage dette ugunstigt, thi han siger:
KG, s. 244 Overlegenhed end det, at den · Overlegne ovenikjøbet seer ud som den Svagere?
NB20:167 ligt. Men Lidelsen er, naar den · Overlegne skal blive Ideen tro, og nu maa døie
NB32:93 Vrøvl; og er han den virkelig · Overlegne skeer det altsaa ikke. Nei Loven er, at
NB21:33 æsten smilende ( som naar den · Overlegne taler til en kløgtig ung Pige): ja min
Papir 596 « findes der, trods den · overlegne Tone, dog adskillig Uredelighed, adskilligt
NB31:36 bukker og skraber for denne · overlegne Verden: saa vil Verden ikke være haard
NB20:167 enheds Lidelse. / / Ja naar den · Overlegne vil bruge sin Overlegenhed til at slaae
NB12:150 ige Lidelse at være den · Overlegne! Misundelsesværdige Lykke i en vis Forstand:
NB11:109.a den Tjenende. / ( den absolut · Overlegne) / Det Fordærvelige og Demoraliserende
NB8:7 telse er han den saa uendelig · Overlegne, at alle disse med ham levende Msker blot
TSA, s. 74 Sag i Sandhed at være den · Overlegne, det er, i Sandhed at være det, og, hvad
PS, s. 233 ilhører væsentligen den · Overlegne, fordi han kun tillige forstaaer Misforstaaelsen;
KG, s. 242 ad. Han mener at være den · Overlegne, han smiler selvtilfreds ind i sig selv
BOA, note efrem Forstand skal være den · Overlegne, men den særlige Enkelte, hvis Overlegenhed
NB8:7 an fremstille. At være den · Overlegne, men dog leve i Virkelighed med alle disse
NB12:131 t, at jeg har været den · Overlegne, og dog stridt med en Svagere, der i en
KG, s. 244 en i Forstand Andre uendeligt · Overlegne, og Du skal see, han seer ud som en eenfoldig
OTA, s. 293 sorg, og Mennesket den langt · Overlegne, om han end gjerne efter Evangeliets Anviisning
NB32:93 s En er den i Fornuft og Viisdom · Overlegne, saa er Loven for hans Kjerlighed i Forhold
IC, s. 135 Er han nu væsentligen den · Overlegne, saa lykkes det ham. Den Anden gjør saa
NB17:55 kelte, den dem maaskee saa langt · Overlegne, som de neppe turde see paa, naar de skulle
NB22:40 Thi saaledes taler jo ellers den · Overlegne, som maaskee endog bedrog et andet Msk.
NB21:33 Gud, som man behandler den · Overlegne, vi ere næsten som bange for, at Gud
KG, s. 244 at see ud som den i Forstand · Overlegne. / Saaledes med den Kjerlige, som troer
KG, s. 128 verlegenheden, altsaa fra den · Overlegne. Ak, den kan ogsaa hidrøre fra den Afmægtige,
KG, s. 243 den Kjerlige er den uendeligt · Overlegne. Forblindet er Bedrageren, han mærker
TSA, s. 74 han ogsaa afgjørende den · Overlegne. Og hvad er Overlegenhed? Det er, i samme
KG, s. 128 ve en Slags Betydning for den · Overlegne. Tag Evighedens Ligelighed bort og dennes
KG, s. 237 ethvert Bedrag, ubetinget den · Overlegne: følgelig kan den aldrig blive bedragen,
Papir 388 Modige, den mig saa langt · Overlegne: skjult bag Sjoueren viste han Mod, under
EE1, s. 265 nde gjøre Fordring paa at · overleve den Undergang, Ironien lige fra Begyndelsen
BI, s. 124 rende Metamorphose seierrigt · overleve det Negative. Naar jeg nu erklærer mig
SLV, s. 187 en døer hun, jeg kan ikke · overleve hende, jeg kan det ikke. Men intet Øieblik
EE2, note unde have havt den Glæde at · overleve mig selv. Skulde Nogen spørge Dem om
Papir 305:3 saae en Ulykkelig, der skulde · overleve os alle, et Gravkors paa alle sine egne
Brev 17 Grændsen, og Fader skulde · overleve os alle. Saaledes er det nu ikke skeet
KK:7 ler om de Jøder, der skulle · overleve Straffedommen og opleve Frelsen. /
Not6:26 en Mand, der i Pestens Tid · overlevede alle de Andre og begravede dem. Han grov
Papir 44 sige med alt det Indhold som den · overlevede Individualitets Forskjel kan give Ideen,
Papir 270.d res Tid var forbi, de vare jo · overlevede, endnu som levende begravede, havde den
Papir 270 pot uroliger den ikke, den · overlever al Strid, Verden en uforklarlig Gaade,
FB, s. 115 nder, med hiin gamle Mand, der · overlever Alt, – han havde kæmpet med Tiden
3T43, s. 65 Kjerlighed. Hvad er det, der · overlever Alt? Det er Kjerlighed. Hvad er det, der
LP, s. 38 re en udødelig Aand, der · overlever det Hele. Hos Andersen derimod er der aldeles
LF, s. 48 bedelsen, og Du i Din Glæde · overlever dog endnu idag enhver Undergang. Betænk,
NB26:69 det forsvarligt paa den Maade at · overlevere Χstd. fra Slægt til Slægt. /
Brev 158 naar jeg komer ned for at · overlevere Dig Din. Gaaer Du til Musik alligevel,
Papir 349:4 Apostel« vil han · overlevere mig til Satanas, saa tager Fanden mig.
CC:25 , som den ene Slægt skulde · overlevere til den anden, og som skal affordres dem
Brev 272 for strax maa vel præpareret · overlevere til Historien. / Som sagt, det var et merkwürdigt
NB25:78 ikke vi have troet, nei, vi · overlevere, at den næst foregaaende Generation har
KK:2 nemlig den den chr: Bevidsthed · overleverede Arv det Gl. T. med sine Forestillinger,
NB23:81 i sin Tid Geistligheden fE · overleverede en Kjætter til verdslig Øvrighe
TAF, s. 281 Bekjendte og fra Fædrene · Overleverede igjennem endnu engang, om muligt paa en
BOA, s. 271 Tider, da Respekten for den · overleverede strenge Lærebygning hjalp Individerne);
NB25:78 Generation den er i sin Ret, den · overleverede til næste: vi have troet. Men fra det
OTA, s. 235 afskaffe det fra Fædrene · Overleverede, af Gud selv Opfundne: at man ganske egentligen
KG, s. 213 ilegne sig det fra Fædrene · Overleverede, at stifte et nyt Bekjendtskab med det –
AE, s. 573 , Bekjendte og fra Fædrene · Overleverede, igjennem endnu engang om muligt paa en
NB26:16 at overtage ganske som det · overleveredes fra den nærmest foregaaende Slægt,
SD, s. 235 s, at han selv medbringer og · overleverer den nøiagtigste Anmeldelse om hver den
NB26:69 skab, ved det Jordiske og derpaa · overleverer til næste Generation denne Ramse om,
NB25:78 mme til den Generation, der · overleverer til næste ikke vi have troet, nei, vi
SLV, s. 406 dere historisk. Det, der kan · overleveres mig, er en Mangfoldighed af Data, som ikke
Brev 237 Tid efter anden stykkeviis har · overleveret den: der er jo, for den taknemlige Erindring
Papir 596 fleste Yngre have modtaget · overleveret fra de Ældre, men jeg ganske særligen
CT, s. 290 siges ethvert Ord, som det er · overleveret fra Fædrene; naar Du nøiagtigt hører
EOT, s. 271 Slægter som Erfaring blev · overleveret fra Slægt til Slægt » at eet
Brev 135 de Bøger, Middelalderen har · overleveret os, der, skjøndt flere hundrede Aar
Not4:32 hed / ell. / hvad har man hidtil · overleveret som et Erfaret. / ( Kirken behøver ingen
SLV, s. 317 dighed for hvad der er mig · overleveret som Helligt afholder mig fra enhver Slutning
NB12:80 at blive latterliggjort end sige · overleveret til dagligt at udgrines: denne Fare gyse
IC, s. 186 , det være nu et historisk · overleveret, altsaa fra en forbigangen Tid, saa det
Not9:1 avidt Troen beroer paa noget · Overleveret, er den traditionel, i Videnskb. er den
NB12:75 r Martensen, at en mundtlig · Overlevering er udsat for Forvanskning i Tiden. Derfor
NB12:75 stus betegner den mundtlige · Overlevering i mange Maader, som Plantelser, der skulle
DD:186 derfor skal vi ære Fædrenes · Overlevering. / d. 31 Dec. 38. / Herren kommer, om vi
FF:2 ndt om Solen – det Romantiske · overlevet – hvorvidt gjenemløber hvert enkelt
Papir 180 hævet derover – han har · overlevet dem, forsaavidt mere end classisk. ( romantisk-classisk.).
BB:49 os vide, » at de have · overlevet hine Børnestreger« osv ....
Papir 249.e gter, der i sin Udvikling har · overlevet Middelalderen gjentage sig i den samme
BB:14.a tragter, der i sin Udvikling har · overlevet Middelalderen, gjentage den samme Tvesidethed
BI, s. 255 . Den gamle Græcitet havde · overlevet sig selv, et nyt Princip skulde frem, men
BI kerhed for, at denne Udvikling har · overlevet sig selv, saaledes er den comiske Opfattelse
BI, s. 319 a er det ikke fordi den er en · overlevet Virkelighed, der skal afløses af en
Papir 209 ), thi Ironien er først · overlevet, naar Individet, hævet op over Alt, skuende
AA:27.a edie Standpunct, hvor Ironien er · overlevet. / Det har ofte forundret mig at see ellers
BB:37 ville være gamle Folk, er · overlevet. Det er et tragicomisk Syn at see disse
TTL, s. 408 rkere. Derfor skal Talen ikke · overliste Dig, m. T., og bringe Noget ud om Dig,
4T44, s. 364 esindet og mangetunget vilde · overliste Gud, fange ham i Sandsynlighed, men ikke
CT, s. 243 » Nogen« kunde · overliste ham med et Spørgsmaal, som han ikke
SLV, s. 80 sendinge, naar det gjelder at · overliste. Som Politiets Udsendinge, nu det forstaaer
2T43, s. 50 fravristede Hjertet dem og · overlod dem til Læberne. / Var det saaledes,
3T43, s. 68 ald paa Hævnen, fordi han · overlod den til Herren. Skulde jeg minde om, hvor
3T43, s. 66 n vidste at hade sin Fjende. · Overlod han end Hævnen til Herren, fordi den
3T43, s. 67 t der vel endnu var den, der · overlod Hevnen til Herren i den Fortrøstning,
Not9:1 gjorte, men forstyrrede. Gud · overlod ikke Verden til Undergang, som det hedder
EE1, s. 301 e. Blandt de Breve, Cordelia · overlod mig, vare ogsaa disse. Hun havde selv brudt
JC, s. 25 v han da igjen at læse. Han · overlod sig atter til sin egen Tænken, om den
4T44, s. 333 re en Fare, han, hvis det · overlodes ham selv, saa gjerne vilde fritages for,
SLV, s. 251 hypothetisk til Side, at det · overlodes hende selv at finde en Forklaring. Det
BI nden trodsigt lukker sig, eller at · Overlæben bæver i Kaadhed, den fordrer, at Munden
NB6:88 jør det, jeg efter bedste · Overlæg anseer for det Rigtigste, og henstiller
TSA, s. 81 a, hvor det med Forsæt og · Overlæg at slaae en Uskyldig ihjel ikke er noget
SLV, s. 438 dom netop en meget Klog uden · Overlæg eller i Kraft af Desperation for at faae
NB3:20 sk). / Det var efter redelig · Overlæg en » god Gjerning af mig«
SLV ieblikket. Har Du efter bedste · Overlæg fattet en Plan, og saa Udfaldet synes at
SLV, s. 362 jeg handlet efter redeligste · Overlæg og af yderste Evne, som jeg ogsaa havde
SLV, s. 438 dle ofte ogsaa saaledes uden · Overlæg og slippe meget godt derfra. Paa en anden
SLV, s. 438 g. / Ellers gjelder det med · Overlæg som Antecedens og med Angeren som Consequents
Brev 189 t modtaget den Dig efter bedste · Overlæg tiltænkte Julegave, og Du er tilfreds,
LA og Livet af ham. En Selvmorder med · Overlæg var han ikke, snarere en Selvmorder ved
NB29:51 for alle ( koldt og roligt · Overlæg) paa at skulle leve af hine Herliges Lidelser;
EE1, s. 280 llevegne fornemlig om roligt · Overlæg, at man ikke dæmonisk besat af Kjedsommelighed,
SLV, s. 438 Men uagtet man handler uden · Overlæg, er der dog en Art Overlæg. /
EE2, s. 29 r er indgaaet efter besindigt · Overlæg, har derfor en Trang til, idetmindste i
2T44, s. 185 den Frugten af det modneste · Overlæg, hvorledes trodsede Villien, hvorledes selv
AE, s. 450 , der er taget efter redeligt · Overlæg, maa en flygtig Tanke ikke spille Mester;
SLV Men var Planen ikke efter bedste · Overlæg, var der Sviig i den, hvad saa? Gjelder
NB9:74 h Karlsruhe p. 223. / p. 254 n. / · Overlæg. / Det er dog aabenbart, at min Klogskab
SLV, s. 438 verlæg, er der dog en Art · Overlæg. / Ellers gjelder det med Overlæg som
SLV, s. 204 hvert Ord valgt efter langt · Overlæg. Det Modsatte er ogsaa brugeligt, at tale
LA an ikke, snarere en Selvmorder ved · Overlæg. Det vilde derfor blive den vanskeligste
SLV, s. 438 iske ud. Først Den, der i · Overlæget har udtømt det Dialektiske, først
SLV, s. 438 med samme Ret sige: Intet at · overlægge med Hensyn til det Tilkommende. Ikke uvittigt
BOA, s. 95 lige saa farlig som det er at · overlæsse sig med Spise, naar man lider af Obstruktion,
AeV, s. 82 tage for Meget til sig, eller · overlæsse sin Mave. Ja, saa er Alt i sin Orden. Hvad
Papir 370 ikle sig ikke altfor meget · overlæssedes med Apparat. / National-Individualiteterne
NB20:27 re Χstd., at man i den Grad · overlæsser den med Millioner – døbte Χstne,
EE1, s. 60 blev i den Grad beriget, ja · overlæsset med classiske Snurrepiberier og Bagateller,
LA, s. 69 ved Reflexionens Formeget og · overlæsset med Reflexionens Indbildninger: kom herud,
SLV, s. 214 d Du er: en Overløber, en · Overløber af Profession, en Overløber, hvem det
4T44, s. 331 ge sig frem, eller en enkelt · Overløber søgte at overrumple; og Troen holdt
SLV, s. 214 ort, seer man hvad Du er: en · Overløber, en Overløber af Profession, en Overløber,
SLV, s. 214 erløber af Profession, en · Overløber, hvem det er en Umulighed at være Nogen
OTA, s. 191 sammen, at de ikke som rette · Overløbere smuttede bort, antoge et andet Snit, men
SLV, s. 146 Herrer, saa lidet ynder det · Overløbere. Det er skjønt, hvad Salomo
AE, s. 497 stand for Beundring som noget · Overmaade – blandt Middelmaadige, eller ømt
BA, note k. Virkningen heraf kan være · overmaade comisk, fordi Øieblikket paa en tilfældig
EE2, s. 262 for nogle Aar siden var hun · overmaade deilig og gjorde stor Lykke paa Ballerne,
IC, s. 42 et, han var lidt Mere end den · overmaade forbausende største Mand, der nogensinde
LA, s. 98 sige, at deres Yttringer ere · overmaade forstandige, medens Samtalen dog gjør
TS, s. 103 det end Forstanden, og det er · overmaade forstandigt sagt af Forstanden, thi at
AE, s. 331 kjæftig Leietjener, der er · overmaade godt fornøiet i sin Stilling: det er
BA, s. 407 ng imellem i Kirke, da er Alt · overmaade Godt. Dette synes at tyde paa, at for nogle
AE, s. 448 il at gjøre Menneskene saa · overmaade lykkelige i det Udvortes, bare for at det
KG, s. 107 keviis lidt eller meget eller · overmaade meget, men uendeligt Alt, hvis Du i Sandhed
PS, note as derimod, efter mit Skjøn, · overmaade morsom; at practisere i denne snevre Vending,
IC, s. 41 : stor, større, størst, · overmaade og forbausende den største Mand, der
AE, s. 194 eels veed, saa godt som veed, · overmaade og særdeles næstendeels veed. /
AE, s. 193 endeels og saa godt som vide, · overmaade og særdeles næstendeels vide
AE, s. 193 bliver sandsynlig, den bliver · overmaade og særdeles sandsynlig. Han er færdig,
AE, s. 193 synlige, det Sandsynlige, det · overmaade og særdeles Sandsynlige, det kan han
AE, s. 193 ndsynligt, det bliver maaskee · overmaade og særdeles sandsynligt. Nu er det da,
AE, s. 541 ntuerer Daabens Sacrament saa · overmaade orthodoxt, at man ganske rigtigt bliver
NB12:166 ende vi Alle.« / Det er · overmaade sandt hvad Zacharias Werner siger i Prædikenen
AE, note us Individualitet, der selv saa · overmaade sikker i sit Guds-Forhold og friskfyragtigt
SD, s. 227 nage, hvem man da gjør en · overmaade stor Tjeneste ved engang imellem at gaae
NB3:57 vde at betyde at Corsaren var saa · overmaade vittig hvilket bevistes af, at den
SLV, s. 227 neskene om, at det var noget · Overmaade. / d. 20. Februar. Morgen. /
KKS, s. 105 r. Der er Opgaver, hvor dette · Overmaal af den første Ungdommeligheds Kræfter,
KKS, s. 105 t saaledes, og hint beundrede · Overmaal af Kræfter i det 18de Aar egenligen,
OTA, s. 143 vad er Riigdommens høieste · Overmaal Andet end Armod, thi fylder vel al Verdens
NB15:101.d m Drankeren er skyldig i, ved · Overmaalet af stærke Drikke, at beruses –
LA, s. 36 n lidenskabelige Inderligheds · Overmagt gjør, at han, naar han ikke seer hende,
NB23:168 hed, Uvidenhed, det Sandseliges · Overmagt o: s: v: – dette vender Augustin
IC, s. 136 r den paatagne Ukjendeligheds · Overmagt over ham selv. Kun saaledes er det i dybeste
NB8:7 har en Magt over ham. Har den · Overmagt over ham, saa er han ikke det Store; men
SD, s. 230 den Lære om Generationens · Overmagt over Individet; thi at Spekulationen skulde
LA, s. 81 ning i Generationskategoriens · Overmagt over Individualitetskategorien. Medens
TTL, s. 395 Tilgivelsens Magt en uendelig · Overmagt over mig. Altsaa den uskyldigt Forurettede
SLV, s. 434 oedien, her er ikke Fjendens · Overmagt, for hvilken Helten segner i Sørgespillet,
BOA, s. 262 ig mod det Nærværendes · Overmagt, man mærker snarere, at det er som gik
AE, s. 33 kjøn Lydighed under Aandens · Overmagt, naar hans Ingenium og hans ved Jern-Flid
AE, s. 22 har frigjort sig fra Talerens · Overmagt, saa kommer Systematikeren og siger med
BN, s. 118 ndvende. Det er den Magt eller · Overmagt, som ligger i Villighed til at bringe Offer;
LA, s. 46 r hans mandlige og personlige · Overmagt, som ved Tidsalderens Ideer. / Atter her
EE1, s. 374 andig blot flygte for hendes · Overmagt, var det vel muligt, at det Erotiske i hende
NB16:79 den Grad har Verdsligheden · Overmagt, Verden kan ikke i » Virkelighed«
NB31:85 gts og Generations Kategoriens · Overmagt. / Dog det forstaaer sig, i Χstheden
NB32:17 denne Slægts-Categoriens · Overmagt. Deraf kommer det, at af hine to Mænd,
NB31:150 sin uendelige Magts sikkre · Overmagt. I en vis Forstand er det frygteligt for
EE1, s. 205 hans næsten guddommelige · Overmagt; hun er Intet og er tillige blot ved ham.
NB30:47 I den Grad har det verdslige Liv · Overmagten i den saa kaldte protestantiske Christenhed,
4T44, s. 310 ndre Omstændigheder, naar · Overmagten ikke var saa stor. At han slet Intet formaaer,
LA, s. 40 paa, at give Natur-Forholdet · Overmagten over det Ethiske, som skulde Troskab i
KG, s. 303 t med det Evige) beholder han · Overmagten over det Forbigangne, saa han forvandler
NB10:112 aturligviis ubetinget have · Overmagten over Dig et enkelt Msk – og at Gud
JJ:368 er det Metaphysiske saaledes · Overmagten, at der intet ethisk Indifferent er, fordi
NB31:20 eer vel at Verden egl. har faaet · Overmagten, at dette ikke mere er det nye Testamentes
CT, s. 200 . See det var stolt sagt af · Overmagten, at tale om hvad dens talløse Skare vilde
F, s. 472 under Manuscriptet. Ilden havde · Overmagten, der var Intet at redde, min Indlednings-Paragraph
LA, note d som havde Hestens uhyre Kraft · Overmagten, medens denne Tilsyneladelse ikke blot er
TTL, s. 426 af, altsaa at ville falde for · Overmagten, men med Bevidsthed om at være den Stærkere
SFV, s. 57 rende tilstede, har afgjort · Overmagten, men venter taalmodigt lidt paa, at Digteren
KG, s. 302 t foranledigede Bruddet, have · Overmagten, og den Uskyldige være værgeløs.
OTA, s. 155 de middelmaadige vilde faae · Overmagten, og faae Magt til at fordærve de bedre,
NB14:82 ab og Travlhed uendelig har · Overmagten. / ak, ja stille / Man maa dog have levet
NB13:74 k, de have naturligviis uendelig · Overmagten. / Alene denne Forskjel: hvad jeg har at
TTL, s. 454 endskab mod mig, som kan faae · Overmagten. Da flyede Du ikke Døden, som var dette
BN, s. 118 at bringe Offer, har han ogsaa · Overmagten. Det beroer derfor paa Martyrerne selv,
EE1, s. 309 ig at see paa Dem, giver Dem · Overmagten. Det glæder Dem og gjør Dem tryg,
G, s. 16 Lidenskaber havde aldeles faaet · Overmagten. I de vildeste Udbrud forbandede han Tilværelsen,
EE2, s. 279 a har Skepsis her atter faaet · Overmagten. Man maa derfor sige: væsentligt udretter
AE, s. 23 er ham, han bøier sig under · Overmagten; han læser, han læser, forstaaer Noget,
SFV, s. 60 s det Menneske, som blev min · Overmand – i mit Inderste var jeg mig selv
NB12:131 , i ideal Forstand, er Ens · Overmand ell. Ligemand: saa fordunkles og glemmes
CT, s. 217 e sin Forskjel, de Borgerlige · overmande den; men naar han saa kommer til Sine,
NB24:155 erende og overbevisende og · overmandende. Skeer det Forfærdelige, at der nu kommer
IC, s. 108 n bestemmer sig selv saaledes · overmenneskelig aandelig, at han taler om at æde hans
AE, s. 445 lsen. Var det ikke muligt ved · overmenneskelig Anstrængelse at komme Gud nærmere,
OTA, s. 397 iger ikke blot, at der ingen · overmenneskelig Fristelse er til, men den siger et andetsteds,
4T44, s. 321 den Forvisning, at der ingen · overmenneskelig Fristelse gives. / / Saa ville vi da tale
OTA, s. 397 være lovet, der er ingen · overmenneskelig Fristelse til, det er kun en løgnagtig
DS, s. 210 er Barnet i Krybben. Dette er · overmenneskelig Herlighed. Men som altid det Christelige
NB14:98 dligere. At det var en næsten · overmenneskelig Idealitet tog man forfængeligt, regnede
NB16:46 at han bliver en næsten · overmenneskelig Idealitet. Det, han har at sætte ind
NB12:102 an det, saa er det næsten en · overmenneskelig Opgave virkelig at leve qua Aand. Dertil
NB10:200 udsætninger; det var en · overmenneskelig Opgave, som den maaskee aldrig er løst:
IC, s. 125 tør tiltroe sig næsten · overmenneskelig Overlegenhed, saa lad ham, i Frygt og Bæven
NB23:176 d det blot at hungre, det er en · overmenneskelig Qval just det i det Øieblik at have
NB31:68 en saa frygtelig, umenneskelig, · overmenneskelig Qval og Rædsel, at jeg sandeligen ikke
NB28:6 mulige menneskelige Lidelse og en · overmenneskelig Salighed. / Vi Msker i Almindelighed have
OTA, s. 397 Fristelsen har altsaa ikke · overmenneskelig Størrelse; tvertimod naar Trængselen
NB30:112 , i dette Liv, er saaledes · overmenneskelig tung, at den maa dræbe et Msk. vissere
NB15:122 undighed, men en næsten · overmenneskelig Underfundighed i at være grusom mod
NB15:122 kke blot have en næsten · overmenneskelig Underfundighed, men en næsten overmenneskelig
NB15:46 enne Heterogenitet er ogsaa · overmenneskelig, dæmonisk eller guddommelig. /
OTA, s. 377 neskelig, saa er den tillige · overmenneskelig, og der er et evigt svælgende Dyb befæstet
OTA, s. 377 e. Derfor er Christi Lidelse · overmenneskelig, og hans Taalmodighed overmenneskelig, saa
YTS, s. 257 tvivlelse, som var Fristelsen · overmenneskelig, og Ingen kunde forstaae den; udmal ei heller
OTA, s. 377 skelig, og hans Taalmodighed · overmenneskelig, saa intet Menneske kan begribe hverken
OTA, s. 397 elig. Nei, var Trængselen · overmenneskelig, saa var jo Veien spærret, og Trængselen
Papir 395 or overdreven, for høi, · overmenneskelig. Fortræffeligt! Jeg bevidner for Gud,
OTA, s. 398 esom Trængselen aldrig er · overmenneskelig. Glemmes maa det vistnok aldrig, det maa
OTA, s. 394 veibar og fremkommelig, ikke · overmenneskelig. Hver af disse Tanker indeholder en nærmere
OTA, s. 397 Vei! / Trængselen er ikke · overmenneskelig. Nei, var Trængselen overmenneskelig,
OTA, s. 397 re sig ved at gjøre den · overmenneskelig. Skriften siger lige det Modsatte; den siger
OTA, s. 377 hans Opgave har været en · overmenneskelig; han har for Gud Intet, Intet at bebreide
NB18:66 s kun Een; deri er den næsten · overmenneskelige Anstrengelse for hver Den, der kan fatte
NB13:33 indrømme, med næsten · overmenneskelige Anstrengelser og Flid, ordknap, uden at
Brev 159.2 m Forf. elsket næsten · overmenneskelige Anstrængelser, og i Sandhedens Tjeneste
Papir 370 lere. Man tænke sig det · overmenneskelige Arbeide som de allerede udviklede Verdens-Forhold
G, s. 66 ring Dig, havde Du da strax den · overmenneskelige Fatning, havde Du strax Kjærlighedens
OTA, s. 369 gsaa i Sammenligning med den · overmenneskelige Forfærdelse, at lide naar man for Gud
NB32:135 ar mellem hverandre. / Det · Overmenneskelige fremkommer først, naar en Sag betjenes
OTA, s. 397 fortvivle, saaledes vil den · overmenneskelige Fristelse skrække den Lidende, forvandle
OTA, s. 397 gang af Trængselen. / Den · overmenneskelige Fristelse vil optaarne sig over et Menneske;
EE2, s. 226 vilde bukket under, hvis den · overmenneskelige Fristelse, Du taler om, var paakommet dem.
OTA, s. 397 ængelse, saaledes vil den · overmenneskelige Fristelse, hoffærdigt kneisende, være
AE, s. 362 et er Udfaldet. Og Eventyrets · overmenneskelige Helt, hvem Intet, Intet kan modstaae, er
NB14:132 les Χstd. i sin sande · overmenneskelige Høide – og det maa nu overlades
NB15:110.a drustedes ogsaa Apostlene med · overmenneskelige Kræfter for at kunne holde ud at troe.
NB15:122 vil der høre næsten · overmenneskelige Kræfter til blot for at faae Fodfæstet;
OTA, s. 190 en, hvormed der voves, giver · overmenneskelige Kræfter, men det er ogsaa vist ( o,
SLV, s. 328 ndpenge: Forudfølelsen af · overmenneskelige Kræfter, og den frister med Blendværk,
OTA, s. 376 ed den anden Korsfæstedes · overmenneskelige Lidelse finder Røveren Trøst og Lindring
OTA, s. 367 p derfor maatte han lide den · overmenneskelige Lidelse, maatte føres til Grændsen
OTA, s. 377 » Seer, dette er den · overmenneskelige Lidelse,« siger den bodfærdige
Papir 429 hvad jeg vilde kalde: / de · overmenneskelige Lidelser. / Fromheden har haft en Gru for
TS, s. 87 t han var Eet med Faderen. O, · overmenneskelige Lidelses Yderste; o, et menneskeligt Hjerte
SLV, s. 444 et i deres høie ikke blot · overmenneskelige men ligesom overguddommelige Viisdom. Thi
CT, s. 85 der altsaa bar hver Dag denne · overmenneskelige Videns uhyre Vægt: hvorledes har Han
SLV, s. 444 vet i Athen, de vare dog kun · overmenneskelige Viismænd, Guderne lige, men disse, som
NB19:34 n Retning. Det er atter det · Overmenneskelige, der aldeles ueensartet med al Mskligt,
NB27:88 t udholde Lidelser, som ere · overmenneskelige, og deri ogsaa Fritagelsen fra at bruge
NB13:67 i 40 Dage og Nætter), er det · Overmenneskelige, thi saa reen Aand er jo dog et Msk. ikke,
OTA, s. 377 enligner sin Lidelse med den · overmenneskelige: at være forladt af Gud. Thi at være
Oi6, s. 266 frygtelig, dræbende, fast · overmenneskeligt anstrengende. Dette veed jeg paa to Maader
NB14:58 lte / Dette er dog det næsten · overmenneskeligt anstrængende, det i Sandhed at indlade
KG, s. 134 te blandt de Nedrige, altsaa, · overmenneskeligt anstrænget for at naae det ophøiede
AE g narre til at blive objektiv, til · overmenneskeligt at blive Speculationen. /
NB33:43 er. / I en vis Forstand er dette · Overmenneskeligt for et Msk. at lide. Imidlertid maae erindres
KG, s. 219 skes Hjerte? Nei, dette er et · overmenneskeligt Forhold, et utænkeligt Forhold mellem
NB16:13 n er for Gud. Der bruges et · overmenneskeligt Maal og Maalestok; og i Forhold hertil
Papir 318 tillingen om Kongen til et · overmenneskeligt Væsen! Uden al Misundelse, uden al Ahnelse
NB31:30 jeg maa tilbede ham som et · overmenneskeligt Væsen. / Saaledes i Forhold til Gud-Msk.
NB14:133 han have og bruge: see, det er · overmenneskeligt! / Luther. / Der seer man Følgen af ikke
NB22:62 ragt, er det ikke næsten · overmenneskeligt, naar det skal holdes saaledes, at der da
NB24:48 Saaledes er det Christelige · overmenneskeligt. Og dog er jo » Efterfølgelsen«
Papir 525 divid, en Slægt, det var vel · overmenneskeligt; og var vel ogsaa, hvis et Mske tør tale
SLV, s. 227 r hendes Sjel svulmer indtil · Overmod – og hun da triumpherende drager
G, s. 71 r vi ikke lade os henrive til · Overmod eller Hoffærdighed.« Jeg bedrager
Not15:14.a da fra det Øieblik hendes · Overmod forklarede sig til Hengivelse, /
NB:34 ung Pige, ( der med pigeligt · Overmod forraader uhyre Kræfter, og lader mig
NB12:120 da var det at hun med sit · Overmod gjorde mig ganske tryg, saa jeg næsten
LP, s. 19 en frem enten som ungdommeligt · Overmod i for stor Tillid til i Livet ikke prøvede
NB14:60 and religieus Handling Stolthed, · Overmod o: D. En sand religieus Handling er nemlig
NB11:117 : det var hans egen Skyld, hans · Overmod o: s: v:. / Ogsaa denne Lidelse udviser
AE, s. 569 ergivenhed, i Fortvivlelse og · Overmod, i Lidelse og Jubel o. s. v., der kun er
JJ:115.a ibsk og ellevild af Stolthed og · Overmod, saa feig. / Troen haaber derfor ogsaa for
2T44, s. 203 seirede, at den frister til · Overmod, saa vi falde, efterat have seiret; eller
JJ:145 en, igjen en Udfoldelse af hendes · Overmod, som om hun havde en saadan ethisk Structur.
Not15:4 har neppe kjendt et saadant · Overmod. / Dette blev i en Forstand det Farlige.
NB12:122 var der dog ogsaa i hendes · Overmod. / I ethvert Fald, jeg havde jo nu mig selv
NB12:122 sig i et grændseløst · Overmod. I samme Øieblik er mit Tungsind denne
SFV delses glade Budskab, og Spottens · Overmod. Jeg taber det Interessante, at være
NB14:60 heden, at det var Stolthed, · Overmod. Var der vel en Eneste, der tænkte paa,
AE, s. 58 for umodent, Speculanten for · overmoden. / At nu den speculative Betragtning er
OTA, s. 187 ldige Lidelse, endnu bære · Overmodets og Travlhedens og Dumhedens strænge
AE, s. 423 man havde troet, end at gaae · overmodig fra Kirke og blive mismodig i Dagligstuen.
Not6:1 forceret Lystighed eller en · overmodig Kjækhed; det Specifique ved alle disse
BA, s. 450 ndte Albertus Magnus, da han · overmodig trodsede paa sin Speculation imod Guddommen,
EE:131 bag paa. / Unge Menneske, Du som · overmodig trodser paa Din Kraft, maaskee skal det
Not15:4 v tværtimod tilsidst saa · overmodig, at hun engang erklærede, at hun havde
SLV, s. 106 ke en Vielse, hvor næsten · overmodig, at man ikke nøies med Forelskelsen,
KKS, s. 106 r meget for knibsk, meget for · overmodig, meget for lykkelig til i dybeste, eller,
KG, s. 328 irende blev stolt, indbildsk, · overmodig, selvtilfreds og saaledes tabte just ved
TTL, s. 455 ertryktes Skrig; her blev den · Overmodige og den Krænkede lige afmægtige; her
4T44, s. 362 ende det hele Optrin med den · overmodige og ikke uvittige Yttring: at han havde
HH:22 rste., hvad enten det finder os · overmodige over at have beseiret det første, ell.
EE2, s. 196 ornemhed og Stolthed, som Din · overmodige Tanke giver Dig; Du ringeagter den som
2T44, s. 217 , iilfærdige, letsindige, · overmodige, kløgtige, trøstesløse Maaskee.
2T44, s. 194 dsfuld kaster med Nakken, og · overmodigen slaaer Himlen med sin stolte Pande, da
LA, s. 14 an forstaaer; thi man slutter · overmodigt – fra det Lidet, man forstaaer. Det
KG, s. 361 Besiddelse af al Sandhed, saa · overmodigt i den Forestilling selv at være Opfinderen
SLV, s. 221 det ungdommelige Sind ellers · overmodigt siger det Første det Bedste, hvilket
KG, s. 143 ligheden, at han, feigt eller · overmodigt, glemmer, at han er Menneske; intet Menneske
EE2, s. 189 rodsigt Blik. Læben smiler · overmodigt. Den giver en ubeskrivelig Lethed i Livet,
NB11:51 temmelig løst og stundom · overmodigt. Efter derpaa at have sat sig hen og grundet
NB12:122 saa var det blevet hendes · Overmods Triumph. / Men Sagen var mig dog for alvorlig,
NB14:33 morgen er der atter en Dag, og i · overmorgen og maaskee skal han leve i 50 Aar. Nu kommer
Papir 370 en, desto umenskeligere og · overmskeligere Opgaven som sættes den Enkelte. /
NB30:93 den største mulige næsten · overmsklige An13. Journalen NB30, s. [ 180], slutningen
Papir 370.a er man en Forestilling om det · overmsklige Arbeide. / 1ste Forelæsning. /
LA, s. 85 eringen er mod det Evige, saa · overmægtig er den mod enhver Midlertidighed. Reflexionen
KG, s. 302 den Ene bestandigt Forholdet · overmægtig ved at kunne bryde det, thi saasnart den
NB31:150 ens Kategorie været saa · overmægtig, aldrig Mængde, det Numeriske, Abstraktionerne
NB31:157 re saa Faae og Verden saa uhyre · overmægtig, at det at lide for Læren ( hvad nu engang
Oi5, s. 240 hager Mennesket, ham saaledes · overmægtig, at han ubetinget fortvivler om at gjøre
NB11:136 lexion er hende næsten altid · overmægtig, derfor er det en Qvinde saa farligt at
NB32:17 i hvem Dyre-Bestemmelsen er · overmægtig, har bestandigt denne Tro paa at være
NB7:59 elig Uværdighed bliver En · overmægtig, ikke forklarer sig til Glæde over Gud,
NB16:25.a n vedbliver at være ham for · overmægtig, og forhindrer ham i at see Faren, Prøven,
NB32:17 i hvem Dyre-Bestemmelsen er · overmægtig, troer fuld og fast at Millioner ere mere
NB8:3 e, som tilsidst blev den selv · overmægtig. / » Om en liden Stund« –
NB31:150 riske, Abstraktionerne saa · overmægtige som just i vor Tid; og aldrig er den Enkelte
NB33:22 Men forsaavidt den msklige · overmægtige Subjektivitet der straffende ignorerer
NB33:22 e sig i at ignoreres af den · overmægtige Subjektivitet. / Saaledes ogsaa med Gud.
NB33:14 , thi han er i den Grad den · Overmægtige, at blot den lille Finger er nok at give
NB30:102 v: Men denne Verden er selv det · Overmægtige, see derfor er det, at vi da ikke ere gale
NB14:99 g Middelmaadighed er aldeles det · Overmægtige. Dersom jeg døde nu, vilde Virkningen
NB28:79 tum, Generation, der er uendelig · overmægtigt over den Enkelte. / Det er et Middel som
KG, s. 361 aa overmægtigt som muligt, · overmægtigt over det Evige, over det Sande, gjøres
KG, s. 361 at gjøre Øieblikket saa · overmægtigt som muligt, overmægtigt over det Evige,
NB30:102 e Verden i en Verden, der langt · overmægtigt tvang os ind i Sandheden af hvad vi ere,
Oi7, s. 304 ten bliver Guds-Forholdet saa · overmægtigt, at han er ikke » som« tabt,
EE1, s. 227 aabner sig for dem, men saa · overmægtigt, at skjøndt hvert Ord staaer tydeligt
NB32:34 / Tilsidst bliver saa Tallet saa · overmægtigt, naar det er blevet Millioner – at
Papir 262:3 mme Øieblik næsten · overmæt / 22. Papir 263:1-3, bl. [ 1r] med indklæbet
EE2, s. 108 Man maa vogte sig for enhver · Overmæthed og Eftersmag.« Du vilde nu boe
NB17:93 havde nydt Livet maaskee indtil · Overmæthed, og deraf kunde man da forklare min nuværende
EE1, s. 283 ntet Andet at erindre end en · Overmæthed, som man kun ønsker at glemme, men som
EE1, s. 330 jende, har ikke den pjattede · Overmæthed. Hun er stolt, hun trodser det, der glæder
BI, s. 320 ladiske Dybde, denne hungrige · Overmæthed. Men Kjedsomhed er netop den i en personlig
TTL, s. 460 e fra ham, naar Vellystningen · overmættet bekymres for, hvad han skal faae at spise
TTL, s. 401 n, som ved Begunstigelse blev · overmættet, eller Den, som af Omgivelse lærte Smaalighed,
EE1, s. 237 Station, hvor jeg agtede at · overnatte, lod jeg, hvad jeg aldrig pleier at forsømme,
SLV, s. 121 vi ind i alle mulige Kroer, · overnattede stundom i en saadan, men gav os fremfor
EE2, s. 190 ende har, som bekjendt, en · overnaturlig Energi, og saaledes er det ogsaa med Dig.
EE1, s. 156 er i Taushed, giver hende en · overnaturlig Holdning. Hun er stolt af sin Sorg, hun
EE1, s. 336 Qvindelighed naaer næsten · overnaturlig Høide, hun tilhører mig med en Verdens-Lidenskab.
EE2, s. 122 r, og lade Eder parfumere med · overnaturlig Kraft, men som maatte forfærde Eder,
Not6:18 rgelses-Formular, der paa · overnaturlig Maade skaffer, hvad der ikke paa naturlig
3T43, s. 90 n Enkelte i Besiddelse af en · overnaturlig Magt, falbød den sig til Menneskene
SLV, s. 235 omtumlet af Livet, stærk, · overnaturlig stærk, det er qvindelig svag i Indbildningens
BI, s. 86 d ikke da af Xenophon skues i · overnaturlig Størrelse ( saaledes som f. Ex. Christi
AE, s. 130 tfuldkommenhed og viser ham i · overnaturlig Størrelse for den undrende Iagttager:
KG, s. 228 s skarpsindige Hemmelighed, i · overnaturlig Størrelse iføre den Kløgtens,
4T44, s. 347 Luftsyn, der vil vise ham i · overnaturlig Størrelse og bringe ham til at studse
SLV, s. 328 Overgangen fra at være i · overnaturlig Størrelse ved det Ondes Magt til at
EE:143 en med en saadan Energie i en saa · overnaturlig Størrelse, at jeg ret egl. forløfter
SLV, s. 51 Luft til, at puste hende op i · overnaturlig Størrelse, at lade hende have naaet
TTL, s. 400 or Overraskelsen kun ligner i · overnaturlig Størrelse, da standser han og tilbeder;
EE2, s. 194 t, og i Øieblikket er Du i · overnaturlig Størrelse, Du sænker hele Din Sjæl
EE1, s. 108 mninger udvidedes, antoge en · overnaturlig Størrelse, idet man gjenfandt dem i
FB, s. 141 s Væsen, og giver hende en · overnaturlig Størrelse, saa at hun som en Thaumaturg
DD:173 ikke fremstillede deres Idealer i · overnaturlig Størrelse. – / d. 22 Nov. 38.
Not1:8 g Tro tænkes udledt af en · overnaturlig uimodstaaeligt virkende Naade, som 2)
Not11:33 t. – Der hørte en · overnaturlig Villie til at modstaae Fristelsen, forsaavidt
EE1, s. 412 hvor er hun stor, næsten · overnaturlig! Hvor er hun saa bøielig i at undgaae,
SLV, s. 420 ethed, og hvorledes han blev · overnaturlig, ikke som den Religieuse bliver det ved
Not1:7 ogsaa i Forbindelse med det · Overnaturlige i Chr: Bortgang fra Verden til Gud, som
EE2, s. 63 de, ikke en kort Forliebelses · overnaturlige Kraft. Dog dette skeer jo ikke, som om
NB:34 første Sted min næsten · overnaturlige Kraftfølelse. De fleste Msker ere omvendt
EE1, s. 386 aa skjønt, saa kydskt, at · overnaturlige Kræfter vilde røre sig, hvis det
OTA, s. 421 reiser Frimodigheden sig med · overnaturlige Kræfter, da vender han Forholdet om
SLV, s. 359 vivlelsens Nød, har altid · overnaturlige Kræfter, og derfor blev min Mine aldeles
EE1, s. 324 di han er overvældet, har · overnaturlige Kræfter; thi denne Overvældethed
EE1, s. 144 orsmaae, og idet man paa den · overnaturlige Maade, som vor Tid forsøger det, vil
Not1:8 rmærske Forestillinger om · overnaturlige og umidd. Naadevirkninger, ligesom det
AE, s. 227 t mangler Ligelighed, og hans · overnaturlige Spændstighed Selvbeherskelse, hvis han
Brev 82 ngfoldighed af Løgne, som alle · overnaturlige Stemninger ere saa rige paa, blandt andet
DD:183 lt den overjordiske Styrke den · overnaturlige Størrelse, Du faaer ligeoverfor Synden
EE1, s. 156 nd, og dette giver hende den · overnaturlige Størrelse, som er nødvendig, for
AE, s. 66 det Religiøse frem i dets · overnaturlige Størrelse, uden at forklare, hvorfor
EE1, s. 96 Comiske, der laae i Idealets · overnaturlige Størrelse. At gjøre Don Juan til
BA, s. 360 sig nu for ham i Lidenskabens · overnaturlige Størrelse. Er det gjort rigtigt, da
EE2, s. 20 i overvættes Øieblikkes · overnaturlige Størrelse. Maaskee tabe de Intet derved,
SLV, s. 195 Dersom jeg i denne næsten · overnaturlige Tilstand ikke griber en Virkelighed, dersom
PS, s. 256 erfor til, for at gjøre de · overnaturlige Ting hverdagslige og trivielle? Naar Forstanden
BB:1 r, Alfer og en Mængde andre · overnaturlige Væsener og dunkle Magter gribe ind i
BB:1 lem det Evige, det Guddl:, det · Overnaturlige, som menneskelig Stræben søger at
EE2, s. 112 jærlighed kan ønske med · overnaturligt Pathos, men denne Ønsken bliver let
KG, s. 93 pjaltede Dragt, i hvilken et · overnaturligt Væsen har skjult sig. Naar nemlig Forskjelligheden
NB10:199 og Katastrophen i 48 hjalp · overodl: saa var jeg undgaaet alle Spørgsmaal
AaS, s. 46 systematisk-geworbne) have en · overordenlig Færdighed i, idet han tilføier: »
Brev 45 er i Berlin lever jeg med en · overordenlig Præcision. Præcise Kl. 10 kommer
KKS, s. 102 ad, saa maa den ogsaa være · overordenlig. See, Trængselen paa den nysgjerrigt
SBM, s. 141 sthetisk, var Udmærket og · Overordenligt hos Biskop Mynster, vedkommer slet ikke
AaS, s. 42 ke vi leve, Udsigterne til et · overordenligt Udbytte af evige Resultater ere saa sikkret,
DBD, s. 132 afværge denne Dom og gavne · overordenligt ved et lille Ord; og der skal blive gjort
KKS, s. 101 kede maa være noget ganske · Overordenligt, og hvorfor, er det fordi man veed at vurdere
KKS, s. 102 en, saa maa det være noget · Overordenligt. Dersom derimod en righoldig Forfatter,
NB29:85 t derved, at Munken stadsede som · overordentlig Χsten. / Nei, først Asket, det
NB22:54 , at indbilde mig, at jeg var en · overordentlig Χsten; lige saa lidet er det faldet
NB18:71.b e kagstrøgne. / ordentlig / · overordentlig / » Professoren.« /
NB3:39 . Processionen begyndte. Med · overordentlig Anstrengelse, skjøndt næsten bragt
Brev 87 r indtil videre i Hotel Saxen, er · overordentlig anstrænget af Reisen, noget svækket,
PCS, s. 139 ndbildning, at det lykkes ham · overordentlig at skjule det – medens dog just dette,
IC, s. 209 e Kirke, hvor det betaler sig · overordentlig at være Christen, og det Eneste, der
Brev 82 Schelling læser da for et · overordentlig Auditorium. Han gjør den Opdagelse gjeldende,
KG, s. 188 attelses Forestilling som det · overordentlig begavede Barn for de eenfoldige Forældre:
F, s. 475 rimod har Du Genie og Talent og · overordentlig Begavelse til at blive min Mand saaledes,
NB22:154 e en Hykler. Nei, han er ganske · overordentlig begavet – men han er nu engang gaaet
NB21:78 ethodist Walsh, forhen Katholik, · overordentlig begavet, men hvis svage Legeme ikke kunde
BA, s. 458 an vil. / Naar en eller anden · overordentlig Begivenhed indtræder i Livet, naar en
4T43, s. 127 der Anvendelse ved en saadan · overordentlig Begivenhed som den, i hvilken Job var stedet;
SFV, s. 61 an og som Aand ved dette Liv · overordentlig beriget med Erfaringer, fik hiint Indbegreb
JJ:93 i sig, og fordi det falder mig saa · overordentlig besværligt at hengive mig saa fredeligt,
NB19:39 med en Forestilling om hvilken · overordentlig Betydning Sagen som jeg har den Ære
NB29:92 stillet som en saa mageløs og · overordentlig Christen at det var tilbedelsesværdigt.
NB13:51 at rose mig af at være nogen · overordentlig Christen, ak neppe er jeg en Christen,
NB30:22 Asketen blev honoreret som · overordentlig Christen, istedetfor at tilstaae, at Χstd.
SFV, s. 25 kynder sig selv at være en · overordentlig Christen, men af En, der bedre underrettet,
SLV, s. 150 t at gifte sig indeholder en · overordentlig Concretion. Denne Concretion er Reflexionens
Papir 97:1 , Godgjørenhed og derhos med · overordentlig Conduite, Forslagenhed, Snildhed, som egenlig
BA, s. 431 at Indesluttetheden havde en · overordentlig Continuitet, dog er det lige det Modsatte,
EE2, s. 176 n havde som ung Pige været · overordentlig deilig; hun var endnu som aldrende den
NB27:88 r lidt men atter ogsaa hvad · Overordentlig der er gjort for mig i Løbet af disse
NB31:98 n, ja at en saadan Mand er noget · Overordentlig det lader sig forstaae, han seer jo ikke
AE, s. 152 gelig Betragtning, der har en · overordentlig Duelighed til at strække Opgaven, saa
SD, s. 200 Overordentligt tilbage) hvor · overordentlig dumt det er at forsvare Christendommen,
EE2, s. 20 Byrder maatte dog være en · overordentlig Dyd, Du følte ikke engang Taalmod til
JJ:302 g dyb Individualitet har altid en · overordentlig Forestilling om en Apostels Lidelser. /
JJ:302 gelig Individualitet har altid en · overordentlig Forestilling om en Apostels Udmærkelse
NB14:67 rigtignok ogsaa trods Nogen, en · overordentlig Forestilling om, hvilke Baand Gud i ethvert
LF, s. 42 dette er i denne Henseende en · overordentlig Forkortning, at Lilien og Fuglen selv er,
BI, s. 234 for sig ansees for noget saa · overordentlig Fortjenstligt, at han ikke tog Penge for
NB20:76 Men saa er jo vor Tid gaaet · overordentlig frem i Χstd. Ak, nei, Sagen har et
NB19:35 de, saa mener vi, at vi ere · overordentlig fremmelige. / Nielsen – og jeg. /
NB13:92 Sandeligen denne Bog har en · overordentlig Fremtid. / Og jeg, Forfatteren, jeg er
EE1, s. 279 gives Mennesker, som have en · overordentlig Gave til at forvandle Alt til Forretning,
AE, s. 378 else. Dette anseer jeg for en · overordentlig Gevinst; at blive anseet for gal, det lader
Brev 57 der ogsaa den, at jeg ganske · overordentlig gjerne vilde holde Bibellæsning i min
EE2, s. 182 delig Ting, kan skaffe dem en · overordentlig Glæde. En Nero kan glæde sig over
NB22:52 Onde Synden er, og hvilket · overordentlig Gode en evig Salighed er. /
NB11:204 : at være en Christen i · overordentlig Grad – blot jeg selv driver det til
BI, s. 353 r der atter i denne Vanvid en · overordentlig Grad af Objectivitet. Naar Shakspeare saaledes
EE2, s. 82 . Du har i denne Henseende en · overordentlig Grad af Resignation og har engang for alle
SFV vt, ikke En, der siger sig selv i · overordentlig Grad at være Christen eller vel endog
BN, s. 111 skulde falde paa, at jeg i en · overordentlig Grad er en Christen, en Slags udmærket
NB11:209 selv at være en Χsten i · overordentlig Grad, stundom ogsaa, at Χstd. egl.
NB23:192 at dette er noget lige saa · overordentlig Herligt der her er Msket forundt, som det
BA, s. 438 dette er nok; thi Angesten er · overordentlig hurtig. Man hører derfor ganske almindelig
BA, s. 412 net af hans Fromhed er som en · overordentlig Hviledags Festlighed, men da han ved sig
KG, s. 41 , at denne Troende har Troen i · overordentlig høi Grad ( at mene det er en Digter-Misforstaaelse,
BOA, s. 149 at det Høieste ikke er det · overordentlig Høieste. Underets Dialektik er i een
NB13:89 id en egen Ting, det er saa · overordentlig høit, og høist farligt; der kan paa
NB21:40 vad der i Mulighed tager sig saa · overordentlig indbydende ud, det bliver lige det Omvendte
Brev 45 aer sig: de Forbigaaende ere · overordentlig interessante, ligesaa med Steffens' Foredrag.
BI, s. 241 giver denne Situation en saa · overordentlig ironisk Elasticitet, er de uhyre Modsætninger:
KG, s. 238 . Thi Den, der er – saa · overordentlig kjerlig, at han kun kan elske eet Menneske,
NB26:62 lagt sig, og han er blevet · overordentlig klog det vil sige ganske dum. Om han er
Oi8, s. 361 st skyldige. Tag store Evner, · overordentlig Klogskab, svag Charakteer: denne Composition
EE1, s. 160 un nødvendig elske med en · overordentlig Lidenskab, naar hun bliver forelsket. Her
SFV, note de jeg have naaet at gjøre · overordentlig Lykke i Verden o. s. v. Istedet derfor
IC, s. 127 meget Stort i Verden, gjør · overordentlig Lykke, æres og prises af Samtidige som
BOA, s. 240 te Bøger. Han har efter en · overordentlig Maalestok emanciperet sig fra ethvert Baand
SFV, s. 21 en aabnede sig endog efter en · overordentlig Maalestok for den beundrede Forfatter,
CT, s. 272 edernes Størrelse efter en · overordentlig Maalestok gjør det ret aabenbart, hvad
BI, s. 235 værmeri havde han efter en · overordentlig Maalestok, kort sagt alle Aandens forføriske
NB21:60 rsaavidt der skal en ganske · overordentlig Mand til, for med Kone og Børn virkelig
JC, s. 22 ns Tungsind. At Faderen var en · overordentlig Mand, var det Johannes sidst fik at vide.
SFV, s. 40 det end tillige berigede mig · overordentlig med Iagttagelse) en Maalestok for Critik,
NB32:38 det at være et saakaldet · Overordentlig med ligefrem Kjendelighed ( ɔ: det
IC, s. 43 Christenheden er stadset saa · overordentlig med, Beviset af 1800 Aar, Troens Paastand
AE, s. 84 t han ikke ved at være saa · overordentlig meddeelsom meningsløst skal forvandle
Oi5, s. 250 n officielle Christendom har · overordentlig Meget at skjule, thi den er fra først
NB7:110 st: fordi Gud har gjort saa · overordentlig Meget for mig. Følgen deraf kan nemlig
EE1, s. 415 ygge. / Livet indeholder dog · overordentlig meget Gaadefuldt. En saadan lille Omstændighed
NB18:51 en nu, da jeg kan forstaae, hvor · overordentlig Meget, der er mig betroet, hvad jeg gavner
OTA, s. 194 il sige, at man udretter saa · overordentlig meget, eller at man synes slet Intet at
EE2, s. 288 han, at han skylder sin Kone · overordentlig Meget. Det er sandt, jeg har nok glemt
Papir 56 de ei kunne fastholde det uden et · overordentlig Middel og det bliver da Chr: Fremtræden;
SLV, s. 120 lle Bog, men den var mig til · overordentlig Morskab. De pudserligste Ting af Natur-
SFV, s. 61 selv en gaadefuldt udviklet · overordentlig Mulighed, hvis Betydning og Bestemmelse
Brev 37 det Gode. Men er det ikke en · overordentlig og en livsalig Adspredelse! O, hvad behøver
BOA, s. 206 t at være Forfatter skruet · overordentlig op. Naar der da fremtidigen tales om, at
TS, s. 73 Qvinden. Der fordres en ganske · overordentlig Overlegenhed, hvis en Mand ved sin Nærværelse
NB18:94 at jeg privat havde anvendt · overordentlig paa at sætte ham ind i min Sag. /
SLV, s. 117 selv, at det maa være en · overordentlig Pige, der skal være god nok til ham.
EE2, s. 172 gives Mange, der sætte en · overordentlig Priis paa at have skuet en eller anden
NB15:96 dtryk – men en ganske · overordentlig Professor, ja det negter jeg ikke. /
Papir 445 ntlige, han har – en · overordentlig Resignation, og var saaledes selv i en
BB:1 maaet at forme og behandle det · overordentlig rige poetiske Stof, som den har været
EE1, s. 44 jælens Udødelighed blev · overordentlig rost og oplæst af Læreren, saavel
EE1, s. 150 m hans Smerte. Der ligger en · overordentlig Sandhed heri, og dog viser sig netop her
NB21:61 maadelige Hensigter, hvilket er · overordentlig sandt. / Samtale. / /
IC, s. 125 Man seer deraf, hvilken · overordentlig Sikkerhed et Menneske maatte have, for
BI, s. 146 lade Ast aftrykke, da han med · overordentlig Sikkerhed har grebet alle de tvetydige
Oi5, s. 230 Ordentlige, kun at det findes · overordentlig sjeldent, er hvad Enhver af os skulde være.
SLV, note ge Pige ikke virkede ved nogen · overordentlig Skjønhed, der bedaarede Recensenter,
KG, s. 176 al Maade, som var Gjenstanden · overordentlig stor, desto større beviser Armoden sig
AE, note aa styrket, o saa styrket, saa · overordentlig styrket«. Men religieust seet er
NB21:12 ret saa stor? fordi han saa · overordentlig stærkt har understøttet ved Sandsebedrag.
EE2, s. 115 men derimod med en · overordentlig Takt og Sands for at gjøre det daglige
Papir 481 ster er jo eedsvoren: hvilken · overordentlig Tilforladelighed! Men see nøiere efter,
IC, s. 195 ndbildsk Menneske, der er saa · overordentlig tilfreds med sig selv, han lider ikke stort
AE, s. 43 rligviis kun, og naturligviis · overordentlig tilfredsstille Tilbedere; enhver Anden
NB14:59 a nu Christenheden er blevet saa · overordentlig tolerant mod Jøder, Græker, Muhamedaner,
NB20:41.a.a en. / han selv behøver en · overordentlig Tro / Det var en rigtig Bemærkning idag
NB20:41.a oftest behøves der vist en · overordentlig Tro for at troe, at det Msk. har Troen,
NB19:52 enyttes som et Beviis for en saa · overordentlig Tro, der end ikke forlanger at tale med
BOA, s. 96 at deres Skrevne maa vinde en · overordentlig Udbredthed, og blive læst om muligt
BOA, s. 99 ikke, at Forventningen om et · overordentlig Udfald af en foranlediget Discussion er
NB31:101.a e Testamentes Χstd. / en · overordentlig underholdende og profitabel Leeg /
F, s. 500 i allerede flere Aar befinde os · overordentlig vel, ja salige. Posito jeg sætter, og
Brev 272 befinder jeg mig da ganske · overordentlig vel, saa vel har jeg aldrig nogensinde
Oi7, s. 306 i den Anskuelse, at det er en · overordentlig Velgjerning af Forældrene, at Barnet
Oi7, s. 308 ed det Foregaaende: Det er en · overordentlig Velgjerning at Du blev til, det er en rar
BA, note itive eller det Negative, er af · overordentlig Vigtighed, og den eneste nyere Philosoph,
Not13:15 tte Problem er for øvrigt af · overordentlig Vigtighed, og kunde godt egne sig til en
NB17:85 Samtidighedens Situation med en · Overordentlig vil saa igjen Alle sige: ja med ham er
IC, s. 212 skulde det lønnes mig med · overordentlig Ære og Anseelse; og dertil er jeg for
KG, s. 41 se at have Troen i en » · overordentlig« Grad, da den ordentlige Grad netop er det
IC, s. 131 r en Mystifikation lykkes saa · overordentlig, at dens Virkning er Nul – maa der
NB7:109 elagt mig, bliver noget saa · Overordentlig, at Ingen kan maale sig med mig: hvilken
SFV, s. 43 a, at Intriguen lykkedes saa · overordentlig, at Publikum og jeg vi bleve Du og Du, at
NB10:191.j istnok det Bedrag er lykkedes · overordentlig, det Bedrag, der muligt til en vis Grad
EE2, s. 23 de den fattige Kone, viste en · overordentlig, en uhørt Grad af Trofasthed; thi der
G, s. 28 e Gyldighed. Dette lykkedes ham · overordentlig, netop ligesaa godt som den forrige Gang,
NB4:159 han har at leve, en saadan · overordentlig, paradox Hjælp tør han ikke forlange
NB10:45 iggjort, og væsentlig skylder · Overordentlig. / Han bestod ikke i Prøven. For mig
NB20:34 ilde Virkningen af mit Liv blive · overordentlig. / Men paa den anden Side, skal jeg leve,
NB12:57 e det Hele i Egenskab af en · Overordentlig. Forvirringen vil ikke være udeblevet
NB13:89 ette har beskæftiget mig · overordentlig. Jeg selv erkjender, at jeg er i det Tilfælde,
NB18:88 interesserede denne Fyrste · overordentlig. Jeg tænker mig saa, at han lod hiin
NB:52 g havde glædet mig til saa · overordentlig: det selv at vide at bryde af, min Friheds
NB14:99 ilde Virkningen af mit Liv blive · overordentlig; Meget af Det, som jeg endog blot løst