S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 327 i Kjerlighed, som vinder den · Overvundne / » At bestaae efter at have overvundet
KG, s. 338 ved et Tryllerie: medens den · Overvundne anholder om Tilgivelsen, anholder den Kjerlige
Not11:31 S. befriede Væsen. Det · overvundne B gives til den 3d Potens for at den maa
KG, s. 333 ar overvundet Alt, saa er den · Overvundne bleven den Vigtigste. Lad os antage, at
DD:208 gen. Naar disse først ere · overvundne da vil vi faae Øinene op for Resultaterne
4T44, s. 381 at baade den Seirende og den · Overvundne have tabt. Men denne Strid er vidunderlig,
CT, s. 137 , det maa være En, som den · Overvundne holder meget af, agter meget høit. Glæden
EE2, s. 110 da de tvertimod allerede sees · overvundne i Forsættet. Dertil kommer, at Gjenvordigheden
KG, s. 334 edrage ham. Men jo dybere den · Overvundne kommer til at føle sin Uret, og forsaavidt
F, s. 495 e, Vid, Aand er forligt med sin · overvundne Modsætning. Men som det Christelige
DD:132 le National-Forskjelligheder, som · overvundne Momenter. Den eneste, der kunde synes at
Not11:30 th. sætter den virkelig · overvundne Pantheisme. Den har ikke blot Gud, men
Not7:23 give, thi her føler endog den · Overvundne sig glad ved at forherlige den. /
KG, s. 338 gts Ordsprog. Thi naar den · Overvundne spørger » har Du nu ogsaa tilgivet
3T44, s. 281 hvorledes det gaaer til: den · Overvundne tier, og Folket jubler.« Saaledes
SLV, s. 248 else, kun han kan læse de · overvundne Vanskeligheders usynlige Skrift, kun han
KG, s. 335 et, i Skrøbelighed, og den · Overvundne ydmyger sig ikke for den Kjerlige, men
KG, s. 332 kes den Kjerlige at vinde den · Overvundne! / At vinde en Overvunden. Seer Du nu den
KG, s. 337 re ydmygende at være den · Overvundne! Et Menneske er jo undseelig, naar en Anden
KG, s. 332 ørre » at vinde den · Overvundne«. Skjønne Strid, skjønnere end Elskendes
KG, s. 333 Seirende, der skal vinde den · Overvundne, altsaa maae de bringes sammen. Fremdeles
HH:21 vi jo vide, at derved ere de ikke · overvundne, at de tvertimod komme stærkere igjen,
HH:31 vi jo vide, at derved ere de ikke · overvundne, at de tvertimod komme stærkere tilbage,
KG, s. 338 at ydmyges ved at være den · Overvundne, at frie ham fra at tænke bedrøvet
KG, s. 333 Seirende skjulte det for den · Overvundne, at han var den Overvundne, fromt bedrog
KG, s. 333 saa vil han tillige vinde den · Overvundne, dog nei, det er ikke et » tillige«,
BI, s. 165 t Gorgias og Polos ere blevne · overvundne, fordi de ikke have havt Dristighed nok
KG, s. 333 en Overvundne, at han var den · Overvundne, fromt bedrog ham, som var det ham, der
KG, s. 338 i Forsonlighed vil vinde den · Overvundne, han er jo netop i det Tilfælde, i en
KG, s. 337 sit Øie for at see paa den · Overvundne, hvor kan det saa være ydmygende at være
KG, s. 337 des den Kjerlige seer paa den · Overvundne, hvorledes Glæden lyser ud af hans Øie,
TTL, s. 457 lvplagersk Udholdenhed af den · Overvundne, intet Høiere at ville forstaae end Striden
EE1, s. 418 nden er efter sit Begreb den · Overvundne, Manden efter sit Begreb Seirherre, og dog
KG, s. 337 r den Kjerlige at vinde denne · Overvundne, men dette hans Ønske er for helligt
3T44, s. 281 og Jubelen gjelder ikke den · Overvundne, men han gaaer sin eensomme Vei og finder
KG, s. 334 ille sig selv ligeoverfor den · Overvundne, og selv være Seierherren, der nyder
KG, s. 336 de! Og saaledes ogsaa med den · Overvundne, om hvilken vi her tale. Smertens Udtryk
KG, s. 332 Forsonlighed for at vinde den · Overvundne. – At vinde en Overvunden! Hvilken
KG, s. 329 i Kjerlighed, som vinder den · Overvundne. / / Der forudsættes altsaa, da der er
KG, s. 338 n Kjerlige, thi han vandt den · Overvundne. / / IX / / Den Kjerlighedens Gjerning at
KG, s. 209 i Kjerlighed, som vinder den · Overvundne. / / IX. / Den Kjerlighedens Gjerning at
KG, s. 330 Onde; og den Sidste blev den · Overvundne. / Nu forandres Forholdet; det bliver fra
KG, s. 338 det den Kjerlige at vinde den · Overvundne. Alt Forstyrrende, hvert tænkeligt Anstød
KG, s. 332 bedste Ven, der vil vinde den · Overvundne. At vinde den Overvundne. Hvilken forunderlig
Not11:38 vidsthed, som det virkelig · overvundne. Demeter hvad tidligere Ourania og Cybele.
Papir 270 er i Verden, den vinder de · Overvundne. Der er en Fred, Miskjendelse og Spot uroliger
KG, s. 334 medens den Anden er den · Overvundne. Det er jo netop ukjerligt saaledes at ville
KG, s. 337 lige seer altsaa ikke paa den · Overvundne. Dette var det Første, det var for at
KG, s. 330 an kæmper for at vinde den · Overvundne. Forholdet mellem de Tvende er altsaa ikke
KG, s. 332 den Overvundne. At vinde den · Overvundne. Hvilken forunderlig Omvendthed er dog ikke
KG, s. 335 erlige da ogsaa Noget for den · Overvundne. Men ikke som en svagt Eftergivende gjør,
KG, s. 333 næste Strid, at vinde den · Overvundne. Naar det gjøres, da er der styret rigtigt,
4T44, s. 339 tnes før alle Fjender ere · overvundne; derimod er det ydmygt at tilstaae, at Striden
4T44, s. 364 de Strid ogsaa vinde ham den · Overvundnes Hengivenhed. / Dette gjælder ogsaa om
KG, s. 338 anholder den Kjerlige om den · Overvundnes Kjerlighed. O, det er dog ikke sandt: at
PS kun Barnagtighed eller Dumhed kan · overvurdere det til det Absolute. – b) Er hiint
EE2, s. 305 Styrke. Det lærer, ikke at · overvurdere det Tilfældige, eller at forgude Lykken.
SLV, s. 329 iis, medens hun ungdommeligt · overvurderede sig selv, og holde hende i Priis, da hun
EE1, s. 229 naturligviis paa en uendelig · Overvurderen af eget Værd. Naar et Menneske bestandig
LP, s. 38 som en Forkjærlighed for og · Overvurderen af visse enkelte Sætninger, der i et
NB6:92 Stort, lige omvendt maaskee · overvurderende Ægteskabet og desto dybere lidende sin
SFV, s. 29 ældre. / Det Æsthetiske · overvurderer altid det Ungdommelige og hiint Evighedens
KKS, s. 107 misforstaaet og uæsthetisk · overvurderer Begyndelsen, misforstaaet og uæsthetisk
Papir 340:1 paalidelig Mands Udsagn; men · overvurderes dette saa enerveres Troens Væsen. I
Not4:27 an man see i det Praktiske i den · Overvurdering af Tilfældigheder – den anden
KK:4 elige Auctoritæts eensidige · Overvægt 3) søger at tilintetgjøre al udvortes
Papir 254 senere Tid har været en · Overvægt af den centrifugale Retning. At jeg nu
EE1, s. 120 Drama lider da af en abnorm · Overvægt af det Lyriske. Dette er en Feil ved et
Not1:6 Lov rettede Stræben; i en · Overvægt af Kjødet ell. den sandselige Begjering.
NB15:122.e ade har faaet en ubeskrivelig · Overvægt af Salighed som Paulus siger) /
AE, note Kunde kævles om der er lidt · Overvægt eller lidt Undervægt. Hegel har jo netop
BI, s. 301 ghedens Undergang, desto mere · Overvægt har det ironiske Subject over den Virkelighed,
AE, s. 551 ive vanskeligere. Forstandens · Overvægt i den Dannede, Retningen mod det Objektive
LA, s. 12 indrømmes en afgjørende · Overvægt mod alt det Overilede om Tidens Fordring,
NB34:10 et Numeriske, Dyre-Bestemmelsens · Overvægt over Aands-Bestemmelsen, altsaa: spær
Papir 556 std. er Evigheds Hensynets · Overvægt over alt Timeligt, Χstd. griber et
AA:26 en iøvrigt ussel Kjæmpe · Overvægt over den stolteste; paa samme Tid glemmer
Papir 592 Væsen i Intelligentsens · Overvægt over det Dyriske, og beskrive den som Aandens
EE1, s. 388 ellers faaer jeg for tidligt · Overvægt over hende. Hun sagde igaar til mig, at
SD, s. 229 ne Lære, om Generationens · Overvægt over Individet, de vende sig bort med Væmmelse,
BA, s. 388 r Overgangen en quantiterende · Overvægt over Springets Elasticitet. /
LP, s. 54 ærke Geniet og give det sin · Overvægt over Verden, er Stolthed, som pleier at
SLV, s. 305 Forfærdelser give en stor · Overvægt over Virkelighedens. Misforholdet imellem
FF:13 / Er ikke ogsaa Prosaens uhyre · Overvægt parodisk. Det er ret interessant at see,
NB23:170 den har en Tilbøielighed til · Overvægt til den ene eller til den anden Side o:
EE1, s. 165 en kun ubetydelig, og Dagens · Overvægt vil vel vare en Tidlang, men at dens Herredømme
OTA, s. 406 Saligheden vistnok ikke have · Overvægt, da den er ganske udeladt. /
OTA, s. 406 Herlighed: da har Saligheden · Overvægt, da holder den Lidende ikke blot Lidelsen
OTA, s. 401 Evighedens Salighed dog har · Overvægt, da maa han veie paa den, han maa i Sandhed
BA, s. 373 t er Intelligentsens Kraft og · Overvægt, der neutraliserer baade det Erotiske, og
Not7:19 ydmyge Jøde føler sin · Overvægt, det ondskabsfulde Indblik i hans Forfatning,
OTA, s. 409 hed for at fatte, at den har · Overvægt, for til enhver Tid og i enhver Lidelse
OTA, s. 403 t den timelige Lidelse faaer · Overvægt, hvad Under, at han finder den tung, rædsom
OTA, s. 411 drømme, at Saligheden har · Overvægt, i Tankeløshedens Forstand indrømme,
OTA, s. 410 har jo Saligheden ikke blot · Overvægt, men Forholdet er et saadant, at de tvende
BI, s. 71 r han dog ogsaa føle sin · Overvægt, men kun bruge den til at forhjælpe Phænomenet
EE1, s. 128 kkelig viser det Lyriskes · Overvægt, og at den Virkning, som derved tilsigtes,
OTA, s. 400 ar allerede det Evige en vis · Overvægt, og Den, som ikke vil forstaae dette, han
OTA, s. 407 ske klart, at Saligheden har · Overvægt, saa behøves der end ikke at siges et
OTA, s. 410 ere segner under Salighedens · Overvægt, saa han i Forudfølelse af denne Salighed
OTA, s. 405 mpelt og ligefrem Saligheden · Overvægt, selv naar Lidelsen tynger meest. Hiint
AE, s. 107 mod Existents. Den uendelige · Overvægt, som det Logiske ved at være det Objektive
OTA, s. 406 altsaa har Saligheden · Overvægt. / / » Vor Trængsel, som er stakket
OTA, s. 401 har dog Evighedens Salighed · Overvægt. / / Dog førend vi gaae over til nærmere
OTA, s. 315 har dog Evighedens Salighed · Overvægt. / / VII. / Det Glædelige i, at Frimodigheden
KK:4 b) Schismaet. / c) Synodernes · Overvægt. / a) Tiggermunkene. Munkevæsenet er
OTA, s. 412 er meest, har dog Saligheden · Overvægt. / VII / Af Frygt for Mennesker, af Hensyn
OTA, s. 406 forstaaer, at Saligheden har · Overvægt. Den Indsigt, der begriber, at Lidelsen
OTA, s. 408 / Men altsaa har Saligheden · Overvægt. Den Lidende, der beflitter sig paa at tale
Papir 276:1 høi Grad af aandelig · Overvægt. Det var som om han slet ingen Modtagelighed
Papir 366:1 rstaaer – Generationens · Overvægt. En Generation er en abstrakt Concretion
OTA, s. 412 er meest, har dog Saligheden · Overvægt. En timelig Sandhed maa finde sig i at have
3T44, s. 259 Himlens Salighed har en evig · Overvægt. Erfaringen veed jo at trøste paa mange
OTA, s. 404 ighed: saa har Saligheden jo · Overvægt. Hvad der nemlig forskaffer Noget, Midlet,
OTA, s. 405 Herlighed, giver Saligheden · Overvægt. Hvo som ikke vil forstaae og ikke vil troe
OTA, s. 406 tynger meest, dog Saligheden · Overvægt. I hvilken Forstand Apostelen siger, at
OTA, s. 408 g, han forstaaer, at den har · Overvægt. Luther har etsteds sagt, at en Christen
OTA, s. 410 ger meest har dog Saligheden · Overvægt; at den Lidende dog vilde veie rigtigt,
OTA, s. 401 , at Evighedens Salighed har · Overvægt; thi kommer kun denne Tanke ret for Alvor
JJ:266 heden af at slutte negativt langt · Overvægten over Bejaelsen. cfr Trendlenburg Erlaüterungen
SD, s. 158 elige i dem har oftest langt · Overvægten over deres Intellectualitet. Naar saaledes
G, s. 20 un igjen ved sin Høimodighed · Overvægten over ham, hun var ikke krænket! Jeg
Not13:8 re om, at Friheden hos Msket har · Overvægten over Tanken, dog har gjort Tanken til det
SLV, s. 157 en Mandens Styrke, der giver · Overvægten, anes hævet i en høiere Eenhed, i
OTA, s. 410 er det ikke at have saaledes · Overvægten, at Lidelsen egentligen ikke kan veies sammen
EE2, s. 63 et naturligere for at føle · Overvægten, at ligge under for den, og om hun end føler
AE, s. 342 ionen, og Spekulationen faaer · Overvægten, fordi den havde Overvægten, og fordi
AE, s. 464 ophie villet give det Comiske · Overvægten, hvilket især kunde synes snurrigt af
OTA, s. 410 t. / / Er dette ikke at have · Overvægten, ja er det ikke at have saaledes Overvægten,
OTA, s. 400 indlysende, at Evigheden har · Overvægten, ja ikke blot var det ham indlysende, men
AE, s. 342 vervægten, fordi den havde · Overvægten, og fordi Ligevægtens Øieblik, hvor
SLV, s. 360 de har givet min Forstand · Overvægten. / Min Sympathi bringer mig dog tilsidst
OTA, s. 401 gten, saa skal den nok faae · Overvægten. O, men hvor sjeldent er det maaskee, at
OTA, s. 409 hed. / Altsaa Saligheden har · Overvægten; og der fordres kun Troskab mod denne Forestilling
OTA, s. 400 n: har da ogsaa nu Evigheden · Overvægten? Saaledes spørger han sig selv, men han
Brev 317 r Mod til ikke at lade sig · overvælde af hvad der for hende ikke kan blive Sandhed
3T44, s. 255 e, hvad der vel ganske vilde · overvælde den Forvirrede, » at Ingen kan tjene
SLV, s. 327 il, at Richard d. 3die kunde · overvælde den Qvinde, der var hans svorne Fjende,
BI, s. 316 t et eller andet Indtryk skal · overvælde den; thi naar man er saaledes fri, da først
Brev 159.6 ikke at overraske eller · overvælde Dig. Min Personlighed har maaskee eengang
Brev 159.7 , for ikke at overraske eller · overvælde Dig. Min Personlighed har maaskee eengang
Brev 159 or ikke at overraske eller · overvælde Dig. Min Personlighed har maaskee eengang
BI, s. 162 le det, maner Syner frem, som · overvælde Een selv. Den spekulative Tanke, der ligesom
G, s. 23 meget. Det første Moment maa · overvælde ham næsten til Besvimelse, men i denne
4T43, s. 120 f Alt, da skal Tabet maaskee · overvælde ham saaledes, at han end ikke trøster
KG, s. 49 k, da Tabet af den Elskede vil · overvælde ham, og see saa, hvad Du kan finde paa
SLV, s. 145 hver Gang et Livsforhold vil · overvælde ham, saa maa han fjerne det fra sig ved
4T44, s. 301 lse i samme Øieblik vilde · overvælde ham; men denne anden Skikkelse er ham selv.
BA, s. 456 ghedens Skikkelse, i Angesten · overvælde Individet, indtil han atter beseirer dem
NB10:177 er det dog, og det kan stundom · overvælde mig, naar jeg pludseligt kommer til at
HH:19 , for at Sorgen ikke saaledes skal · overvælde os, at naar Besøgelsens Time kommer
Papir 555 ed er som en Obstruktion ved at · overvælde sig med Føde. / Den christelige Stat
NB30:19 da Alt var som opgivet, at De nu · overvældede af Glæde over den Virkning de frembragte,
Brev 265 gelse, saa at de tilsidst · overvældede af Træthed gaae sovende omkring, men
4T43, s. 131 ans Væsen i Mathed; snart · overvældede den ham med sin Rigdom, snart udhungrede
Brev 159.1 jeg ved min Personlighed · overvældede Dig, da jeg første Gang nærmede mig
Papir 270 ds Naades Overflødighed · overvældede Dig, saa Du følte Dig saa glad, saa
4T43, s. 155 hvilken Du var bestedt, der · overvældede Din Tanke og lammede Din Villie. Da havde
SLV, s. 32 lse, Anretningens Smagfuldhed · overvældede et Øieblik de Indtrædende, og da
LP, s. 53 ngen derom, indtil denne igjen · overvældede ham og rev ham paany paa Reiser –
JC, s. 34 er Tanken – og see! den · overvældede ham, han besvimede. Da han var kommen til
NB6:42 saa let i Forhold til Gud, ellers · overvældede han En ganske. / Naar nogle Børn i en
PMH, s. 64 bergs uhyre Lærdom aldeles · overvældede mig og berøvede mig Bevidstheden. Tal
NB23:161 er: Tilgiver, min Stemning · overvældede mig. Men det er dog ogsaa frygteligt! Vi
SLV, s. 149 uldendt, at de Alle Alle gik · overvældede og misundelige bort. / Men hvad der tør
3T43, s. 101 udvortes Bekymring heller ei · overvældede saaledes, at Glædens Mulighed forsvandt,
4T44, s. 318 vorom Ordet taler: at han da · overvældedes af Angst ligesom Den, der i sin Haand havde
G, s. 32 ede sig over, at han i den Grad · overvældedes af Idee-Fylde, at det var ham umuligt at
NB28:54 mig selv, som jeg næsten · overvældedes af. Jeg troede at forstaae, hvorledes en
Not11:37 Exspiration. Den virkelige · Overvældelse. / / Fra Potentserne maa adskilles de materielle
NB34:29 r Tilværelsen saa frygteligt · overvældende for et stakkels Msk. seet fra dette Synspunkt,
NB12:106 fra Barndommen af ( hvorved det · overvældende Indtryk af Χstd – naar det er
NB25:69 for et dybt Indtryk et næsten · overvældende Indtryk paa Tilhørerne. Idet disse gaae
AE, s. 531 lsen, faaer en saadan paradox · overvældende Magt, at Tilblivelsen gjør ham til en
BB:37.10 maa udøve en paa engang saa · overvældende og saa beroligende Virkning, at det aldrig
OTA, s. 301 paa Valg! Veed Du noget mere · overvældende og ydmygende Udtryk for Guds Føielighed
GU, s. 339 lte Steder. Og desuden – · overvældende Sikkerhed! – Du bliver jo ikke som
BA, s. 366 oncretion. Dette er igjen det · Overvældende, der bestemmer Individets tvetydige, sympathetiske
EE1, s. 205 ryk af ham er derfor aldeles · overvældende, hun bliver til slet Intet ligeover for
NB:123 narere er ham meget for stor, for · overvældende. / Blot en Mand skal være Præst paa
NB25:109 høi Grad have været · overvældende. Jeg har aldrig vexlet et Ord med hende,
NB11:8 Point og Stilling tabt, saa · overvælder anden Udgave af » Enten –
EE2, s. 256 orqvakles ikke derved, at man · overvælder dem med et heelt Cerimoniel af Pligter.
NB13:50 sker, og i den Grad ligesom · overvælder dem, at de nu i ethvert Øieblik gjennem
NB22:90 ees aldrig mere – det · overvælder dem. Og dog forstaae de det ikke ganske
DD:10 æsen; men hvor Substantsen · overvælder den enkelte Begrændsning og derved opstaaer
BI, note gge til; i sidste Tilfælde · overvælder den ham, idet han hengiver sig til den,
EE2, s. 221 ig i sin evige Gyldighed, saa · overvælder denne ham med hele sin Fylde. Timeligheden
SLV, s. 352 Selv i dette Øieblik · overvælder denne Tanke mig, at jeg har kunnet holde
Papir 460.o v efter at han er blevet gift · overvælder det ham endnu saaledes, at han bærer
NB22:125 sig med ham. Men see, saa · overvælder det ham, det er ham, som havde han reent
Papir 371:2 alt er et uhyre Apparat, · overvælder dette dem næsten, og i ethvert Fald
BB:22 og er det høieste. Stoffet · overvælder Een paa en Maade. Det Poetiske, der ligger
NB17:91 Religieuse at gjøre, det · overvælder En aldrig, griber En aldrig pludselig –
NB5:11 ledes hans Naade og Kjærlighed · overvælder En, takkende og atter takkende –
YTS, s. 266 jo i det Uendelige Noget, som · overvælder et Menneske, idet hans Øie Intet kan
TTL, s. 430 , under Beslutningens Arbeide · overvælder Forestillingen om Livet og om hans egen
DS, s. 226 me siger han et Ord. Lidelsen · overvælder ham og han bøier sit Hoved, han raaber:
BI, s. 152 gt og lydigt, som det snarere · overvælder ham, at det ikke saa meget er at betragte
SLV, s. 143 enne Religieusitet næsten · overvælder ham. Det er Krisen, og ganske i sin Orden;
Oi8, s. 352 elsket, hvem denne Tanke ikke · overvælder i ubeskrivelig Salighed. I næste Øieblik
NB33:13 jeg faaer ondt, i den Grad · overvælder Indtrykket mig, at i de meest forpligtende
LA, s. 42 som det Tangerende, der ikke · overvælder med Enkeltheder, men kun opflammer Phantasien
NB4:159 t, hvor dog Guds Kjerlighed · overvælder mig – ak, jeg veed tilsidst ingen
NB6:73 r, hans Godhed og Kjerlighed · overvælder mig bestandigt. Og naar mit Hoved er træt
EE1, s. 365 belt. Tanken om min Glæde · overvælder mig i den Grad, at jeg næsten taber
NB5:7 dan Maalestok, dette Liv; der · overvælder mig og gjør mig til et Intet lige overfor
NB33:13 hed, dette med Χstheden det · overvælder mig ved sin Rædsel. Kun et svagt Billede
NB4:159 en Betydning, som næsten · overvælder mig, giver mig Lykke og Kraft og
NB5:62 en for hvad den har gjort for mig · overvælder mig. At virkelig Alt kan slaae saaledes
NB7:36 den Forstand er det min Aand, der · overvælder mit Legeme. / Pantheismen er et akustisk
KK:2 an sig selv, hans Personlighed · overvælder Modsætningen trænger igjenem Objektivitæten,
NB2:246 l: dette er det der aldeles · overvælder Peder. Som man af Forskrækkelse kan
BI, s. 157 m Aandens Existents. Billedet · overvælder saaledes Individet, det taber sin Frihed,
TTL, s. 400 sformigt mod Strandbredden og · overvælder Sjelen ved Eensformighedens Magt, naar
BB:24 de trykker ned og saa at sige · overvælder, hvorimod det Melancholske paa et andet
2T43, s. 36 ser blive atter levende, han · overvældes af det Oplevedes mangfoldige Indhold, han
LP, s. 31 en eller med hans Villie strax · overvældes af det Prosaiske, netop derfor er det umuligt
SFV, s. 54 at hungre i Overflod, det at · overvældes af Rigdom – hvis jeg ikke øieblikkeligt
SLV, s. 156 n tillige gjennem Reflexion, · overvældes han ikke, han staaer fast, den Elskede
NB20:115 ighed er. Har man ikke det, saa · overvældes man af Lidelserne, man mattes, man synes
NB4:56 ed? Hvor skal Den, der bestandigt · overvældes med Mad og Drikke, inden han bliver sulten,
TS, s. 83 u mere, som indrømmes. Han · overvældes næsten selv, han siger » nei,
NB17:55 e med ham enkeltviis – han · overvældes sandseligt af Indtrykket af » Mængde«:
JC, s. 34 ung Byrde op af et Bjerg ofte · overvældes, saa hans Fod glider og Byrden triller ned,
NB24:102 d og Synd end naar man saaledes · overvældes, som Peter sagde: gak ud fra mig thi jeg
NB3:4 Mennesker, hvem det Religieuse har · overvældet – at vi Alle ere blevne saa stærke
OTA, s. 136 srive Dig fra den, da er Du · overvældet – bedaaret synker Du ned ved dens
DD:154 g dog bestandig føler sig · overvældet af den store Rigdom. – /
AE, s. 464 r sin Grund i, at den Opvakte · overvældet af det Religieuse er syg, og Kjendeligheden
TTL, s. 403 , naar han paa eengang bliver · overvældet af Forundring og atter overvældet, fordi
CT, s. 76 dt af Gud, som han vil negte, · overvældet af Gud, som han vil undvære, er han,
NB13:65 Yngling og i god Forstand. · Overvældet af Gud, tilintetgjort til hvad der er mindre
SLV, s. 396 en tidlang at have været · overvældet af ham og have lidt Uret, derpaa fremskyndet
EE1, s. 116 ler sig dragen hen til ham, · overvældet af ham, synker ind i ham, og bliver et
SLV, s. 208 at jeg følte mig saaledes · overvældet af hende? Det er umueligt, det var i mine
NB26:86 aaer, da maa bemærkes. / · Overvældet af Indtrykket af disse Millioner Christne,
AE, s. 217 s, lover Du mig det?« · Overvældet af Indtrykket kastede den Lille sig paa
CT, s. 217 ærer, at han dog tilsidst, · overvældet af Mængden, maa give Kjøb. Lige omvendt!
KKS, s. 101 udmærket, stolt, næsten · overvældet af sin Lykke; men dersom Majestæten
NB7:91 redelig mod Gud. Er han saa · overvældet af sit Guds-Forhold, at hans Taalmodighed
BA, s. 401 tens Mulighed segner Friheden · overvældet af Skjebnen, nu staaer dens Virkelighed
KG, s. 188 ige Opfattelse af Kjerlighed, · overvældet af Synet, nei, den taler lige saa alvorligt
NB7:41 enter Tankerne, vendte hjem, · overvældet af Tanker, hvert Ord færdigt til at
AE, s. 164 g faaer det, føler mig saa · overvældet af, at jeg nødvendigviis maa takke Gud?
KG, s. 115 ormodentligen fordi han havde · overvældet dem, da jo ethvert andet Menneske let indseer,
Brev 159.4 jeg end er maaskee dog engang · overvældet Dig. Jeg skal vel vogte mig anden Gang.
BI, s. 193 hans kjærlige Fader havde · overvældet ham. For sildig opdager Strepsiades det
SLV, s. 196 aa en anden Maade. / Har jeg · overvældet hende; har jeg gjort for stærkt et Indtryk;
NB24:102 og beroliget og tillidsfuld og · overvældet jeg føler mig. / Uendelige Kjerlighed!
Brev 85 for min Skyld, saa havde det · overvældet mig. Alt det jeg havde villet frelse ved
JC, s. 19 spadseret med Faderen var saa · overvældet og træt som om han en heel Dag havde
SLV, s. 219 Aar siden. Hun har seet mig · overvældet under det Religieuses Magt, men hun har
NB34:18 Idealitet. Eller han bliver · overvældet ved Indtrykket af det Numeriske, og tænker:
Brev 60 eg mig saa eenfoldig og fattig og · overvældet, at det næsten er mig som kunde vi ikke
NB24:54 en derefter. / Jeg blev saa · overvældet, at jeg fik Andet at tænke paa end at
NB:108 et være, bliver jeg strax syg, · overvældet, besværet, mit Hoved tungt og betynget.
TTL, s. 403 ldet af Forundring og atter · overvældet, fordi han ligesom taber det Søgte igjen!
SLV, s. 99 laddin bliver selv næsten · overvældet, han daaner i den anede Lysts Besvimelse;
EE1, s. 324 vori han, netop fordi han er · overvældet, har overnaturlige Kræfter; thi denne
CT, s. 217 er i Jordlivet er den ligesom · overvældet, kan ikke ret hævde sig, er nedværdiget;
NB12:138 g faaet hende, thi hun var · overvældet, og vilde være blevet det langt frygteligere
NB25:114 Øieblik, da jeg, saligt · overvældet, turde sige til mig selv: jeg har forstaaet
Not11:38 p er ved de høiere Potentser · overvældet. Brahma der er hiint Princip er paa en Maade
EE1, s. 324 end er, i Almindelighed lidt · overvældet. Den, som nu ikke er sikker paa sin Haand,
SLV, s. 291 e ile til, og jeg er aldeles · overvældet. Det hændte mig igaar. Jeg sad hos en
EE1, s. 324 urlige Kræfter; thi denne · Overvældethed er en besynderlig Blanding af Sympathi
Papir 190:1 ttere op af Graven og lade dem · overvære en Auction over deres egne udødelige
EE:43 saligere, og den Riigdom ikke mere · overvættes end Alt, hvad Du havde drømt Dig; var
KG, s. 187 ed at være Pligt. Selv det · Overvættes har dog, mod dets Villie, et Skin af at
PMH, s. 86 , som i en Dands, i et lyrisk · overvættes Hopsasa veed jeg neppe, hvad Fod jeg vil
SLV, s. 185 saaledes som den stundom er · overvættes i mit Hjerte, tilhører hende ganske,
BI, s. 335 oetisk Overgivenhed, der i et · overvættes ironisk Hopsasa er aldeles oven ud, har
Papir 593 d ved hans Side og med sin · overvættes Phantasie og Besindighed var istand til
NB26:77 es) er i en anden Forstand saa · overvættes salig, at den vel ogsaa berusende har virket
EE:191 und, Guds Herligheds-Haab med sin · overvættes Salighed udgyde sin Velsignelse over Dig.
NB5:2 ende under Indtrykket af dets · overvættes Salighed: hvor i al Verden vilde han falde
EE2, s. 21 e Øieblik, kun er Din egen · overvættes Stemning, Du griber. Du er saa potenseret,
BI, s. 137 hvilken den behersker enhver · overvættes Stemning, og saaledes mod Dødens Frygt
DS, s. 249 æde saaledes at lide, Guds · overvættes særlige Naade og Kjerlighed mod dem.
KG, s. 187 igheden, et sidste, det meest · overvættes Udtryk, der hørte med – som Krandsen
KG, s. 187 t, at blive i Gjelden, var et · overvættes Udtryk, og dog kunde det synes at blive
KG, s. 187 at blive om muligt endnu mere · overvættes ved at være Pligt. Selv det Overvættes
EE1, s. 374 ke. Jeg nyder da hendes mest · overvættes Øieblikke. Naar hun har modtaget en
EE2, s. 20 det dem vise sig forklarede i · overvættes Øieblikkes overnaturlige Størrelse.
NB31:127 ndende, at denne Løn var saa · overvættes, at Lønnen stod i intet Forhold til deres
EE:52.a bage til Gud er Velsignelsen saa · overvættes: der er større Glæde i Himlen over
3T44, s. 251 han lærer netop af Gavens · Overvætteshed den glade Stilhed, der ikke er paatrængende
EE1, s. 403 e hun føler, at der er en · Overvætteshed i Idealet, som Virkeligheden ikke har.
NB31:124 aaledes er det Geniale: en · Overvætteshed og saa ikke Kræfter til at bære det.
SLV, s. 157 et Usynlige, for Indtrykkets · Overvætteshed, da griber hun ham, som allerede holder
BI, s. 166 g ubændig, sprudler med en · Overvætteshed, tumler sig med en Kaadhed og Vælighed,
BI, s. 219 ni, at Socrates omtaler deres · Overvætteshed. Denne Opfattelse finder nu Socrates ogsaa
EE1, s. 425 hengive sig til Stemningens · Overvætteshed. Hun holdes da endnu nogen Tid spændt
BI, s. 73 kke distrahere af det Enkeltes · Overvætteshed. Saaledes nu ogsaa med Begrebet Ironi gjelder
BMT, s. 218 rtikel, hvor gjerne han vilde · overøse mig med Grovheder, altsaa hvor gjerne han
Brev 77 i en Samtale yttrede, at jeg · overøser Dem med Bøger; jeg erkjender det i den
NB26:68 naturlig Tilstand. Maaskee · overøser Gud ham med Velgjerninger, Alt lykkes for
NB2:200 sig over, at han leilighedsviis · overøses med Skjeldsord er ligesom at opholde sig
Brev 77 blive altfor galt med disse · Overøsninger, naar det nu endog blev to Exemplarer. /
Brev 77 i, at udholde disse stadige · Overøsninger. / Tillad da, at jeg engang gjør en lille
NB17:45 mark kostede det mig Penge. · Overøst blev jeg saa med Forhaanelser, Alt blev
KK:7 er ham, da han dog netop havde · overøst dem ( Israel) med Velgjerninger, hvorimod
DS, s. 246 fortræffeligt! – · overøst med alle Livets Behageligheder, som han
NB11:14 Men nu, nu, efterat Gud har · overøst mig med Velgjerninger, forundt mig saa
NB19:62 e. / / Der var en Tid, o Gud, da · overøste Du mig med gode Gaver, og for en Velgjerning
Brev 141 erie. Paa Præstegaarden · overøste jeg Alle med Smigrerier, vi svømmede
Papir 393 aa kunde have; selv om jeg · overøstes med Hæderstegn og Udmærkelser, hvad
EE1, s. 406 ikke vil mangle den Medgift, · Ovid omtaler: dos est uxoria lites. –
EE1, s. 366 erørelse med Foden, Noget · Ovid som bekjendt ligesaa meget anbefaler som
BB:2 jendte noget synderligt til er · Ovid. – I Modsætning til de nyere Digtere,
CC:10 ui eduxit ex mortuis pastorem · ovium magnum in sanguine foederis æterni,
CT, s. 113 adte gik de Tre i den gloende · Ovn – end en Troendes Sjel ind i Evigheden,
Brev 69 ragt, / Velstegt i Sørens · Ovn og dertil Blommer / Og anden Frugt i Spiritus
KK:7 som Fidtet smurt paa den hede · Ovn, det tørrer ind og kommer aldrig igjen.
SLV, s. 334 for at gaae ind i en gloende · Ovn, det vænnes jeg til. Vrøvlet og det
SLV, s. 90 om det saa var i den gloende · Ovn, naar jeg skal tale om Ægteskabet, jeg
Brev 151.1 de tre Mænd i den gloende · Ovn. Forøvrigt har Ordet den Mærkelighed,
KG, s. 286 nd gik uskadte i den gloende · Ovn. Og dog, Spotten og Forhaanelsen gjør
OTA, s. 298 er det, imorgen kastes det i · Ovnen«. Ak, hvilket stakket Liv, o idel Forfængelighed!
OTA, s. 298 Og om det end ikke kastes i · Ovnen, » Solen gaaer dog op med Hede og
LF, s. 44 kjebne strax at blive kastet i · Ovnen, den maa dog visne, efter iforveien at have
IC, s. 190 saa tør sige, vil hede ham · Ovnen, hvori han, liig Guldet, skal prøves.
DD:182 er paa Marken og imorgen kastes i · Ovnen, ikke som Blomsten, om den end i Pragt overgik
LF, s. 11 er i Dag, og i Morgen kastes i · Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder,
CT, s. 20 er i Dag, og i Morgen kastes i · Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder,
OTA, s. 259 i Dag, og i Morgen kastes i · Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder,
DS som er i Dag, og i Morgen kastes i · Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder,
CT, s. 79 er idag, imorgen kastes den i · Ovnen,« o, denne ædle eenfoldige Vise, Lilien,
NB9:42 ten jeg reiser til Smørum · Ovre ell. til Smørum Nedre et Incognito,
EE1, s. 381 Formiddag stod jeg i Vinduet · ovre hos Conditoren paa den anden Side. Klokken
Brev 115 faae at vide, hvordan Alt gaaer · ovre hos Dig, om der er skeet noget Mærkeligt,
GU, s. 332 Befordring – er allerede · ovre paa den anden Side, og det der mangler
NB28:37 Aandløshed, al Profitten · ovre paa den Side at være Χsten –
EE1, s. 327 godt gaae paa den Side heelt · ovre ved Volden, thi der gaaer intet Menneske,
AE, s. 441 denne Vanskelighed er han · ovre, og saa er Vanskeligheden: med Gud at formaae
AE, s. 136 vor der rigtignok blev sat en · Oxe frem, men hvor Deeltagerne vare saa mange,
EE1, s. 27 Ulykkelige, der i Phalaris' s · Oxe langsomt pintes ved en sagte Ild, deres
NB17:102 n Piintes Skrig i Phalaris · Oxe lød som Musik i Tyrannens Øre: saaledes
NB33:43 Hedenskabet sin Gud, til en · Oxe o: D: At forvandle Gud til en saadan Flauhed,
Oi2, s. 164 m Gud at tilbede en Steen, en · Oxe, et Insekt, aandløsere end Alt er: at
NB31:52 ae det. / Som de i Phalaris · Oxe, hvis Skrig lød som Musik – endnu
JJ:126 dnezar, / forhen Keiser, siden en · Oxe. / Udgivet / af / Nicolaus Notabene. /
BA, s. 356 iden, at Nebucadnezar blev en · Oxe. Naar man opfatter Sagen saaledes, er det
NB25:47 opfundet det a la Phalaris · Oxe: at Χstus skulde lide og martres –
Not1:7.v Løven skal æde Straa med · Oxen og Barnet glæde sig ved Slangen og stikke
3T44, s. 260 Mund var bunden som end ikke · Oxens er det, naar den dog tærsker Sæd
Not3:14 t Veddemaal heri af en Deel · Oxer og Plove; men erklærer, at han ikke
NB29:92 Naar en Mand har kjøbt 6 Par · Oxer og vil ud at prøve dem, kommer Indbydelsen:
NB29:92 vis En, der havde kjøbt 6 Par · Oxer vilde førend han gik ud at prøve
Not3:14 rer, at han ikke behøver · Oxerne til Noget, hvorimod han beder dem at samle
NB29:92 ham 10rd for at velsigne ham og · Oxerne: saa vilde denne Mand blive fremstillet
Papir 259:1 naturæ libri quinque. · Oxonii 1681. II, p. 53:... saltem post ruinam
DD:90 formindskede ligesaa stærkt som · Oxy-Gas-Mikroskop, det andet forstørrede efter samme Maalestok,
NB:49 r-Brevene, hvor der findes den ene · Oxymoron efter den anden: selv fattige gjøre