S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
    · P 1
Papir 21:1 4)                 / · p                    1)2,000. /
    · p 26
Papir 20 geltend machen kann.« / Hr · P······ / # / / 8. Papir20, bl. [ 1r] /
    · P 1336
    · paa 26387
SFV, s. 39 lde være i høi Grad at · paaagte – alt Dette indlader jeg mig ikke
BOA, s. 124 er uden at forstaae dem eller · paaagte dem; lad os ikke glemme, at nuomstunder
F, s. 507 uden al Mediation, jeg skal vel · paaagte det. Det er ikke min Bekymring i Livet,
BA, s. 352 es. / Hvad her først er at · paaagte er, at Qvinden bliver først forført,
BOA, s. 272 n nemlig kun dømme ved at · paaagte hans Yttringer, men disse ere netop forvirrede
NB24:121 varede, at Det, som egl. var at · paaagte var, igjennem saa mange Aar og med saa
NB31:139 hvad der vel er værd at · paaagte, at den Forskjel man i Christenheden har
GU, s. 327 er Dig; hvad vi saa ofte neppe · paaagte, et menneskeligt Suk, det bevæger Dig,
BOA, s. 249 ing i høieste Grad var at · paaagte, men som den Vidende ingenlunde kunde være
KG, s. 320 et til, som er vel værd at · paaagte. Der fortælles, at Lazarus var lagt ved
G, s. 25 angen« i høi Grad at · paaagte. Gjentagelsens Dialektik er let; thi det,
AE, s. 385 ds Ord; de ere nok værd at · paaagte. Han fordrer altsaa, det skal være vist
NB12:182 i 1848, og hvorledes Ingen · paaagtede den, da den blev skrevet, men alle troede,
Brev 83 rke til, men dog ingenlunde · paaagtede tilstrækkeligt. Jeg maae handle som
EE1 Erotiske fra en ny Side, idet man · paaagtede, hvorledes det Foretagende at lægge en
EE1, s. 257 den at ahne det. Naar man nu · paaagter de i og for sig poetisk rigtige Repliker,
EE1, s. 87 rugt, og hvis man nærmere · paaagter den, tillige finde en Leilighed til at
BA, s. 410 n ved sig selv. Hvis man ikke · paaagter dette, har man aandrigt forvexlet Frihed
NB14:150 i Logiken er at man ikke · paaagter, at man bestandig opererer med »
BA, s. 380 isk, og ikke tilstrækkelig · paaagter, at Synden ved at sættes sætter ligesaa
SLV, s. 415 i Det, han selv ikke noksom · paaagter, atter Eenheden af det Comiske og det Tragiske,
NB30:92 r Eet man ikke tilstrækkeligt · paaagter: at et Blik var ham nok. Blandt Millioner
PMH, s. 85 dt muligt bestemt til ikke at · paaagtes af Andre. Nu derimod er Alt vendt til det
JJ:104 ing er et Moment, som bør · paaagtes i Opfattelsen af det Dæmoniske. Det
3T43, s. 95 tede Sandhed. Dog denne Tale · paaagtes ikke, men Klagen vedbliver at lyde, at
SLV, note ham ligesom Selvmorderen, han · paaagtes ikke.) ... Liest man aber in Paris die
Not13:27.b ipt. / Alt dette fortjener at · paaagtes m: H: t: Bevægelserne i Logikken. /
NB:54 No 8 Swetlana og Mstislaw p 91 at · paaagtes og læses nøie igjen. / Den lille
NB30:57 er ogsaa Aristoteles Rhetorik at · paaagtes). Saa forholder Tro sig til det Sandsynlige,
BA, s. 424 aa i denne Henseende allerede · paaagtes, at vi have anviist det den Plads, vi have
EE1, s. 95 denne Folkebog fortjener at · paaagtes, den har fremfor Alt, hvad man anpriser
KG, s. 32 hvor sjeldent maaskee, at det · paaagtes, hvor sjeldent maaskee, at en Christen alvorligt,
BI, s. 75 f Plato Xenophon meest bør · paaagtes, saa kan jeg ikke ganske dele denne Anskuelse.
BI, note er i Latterlighed, fortjener at · paaagtes. / V. 368 ff., hvor Socrates forklarer,
NB26:77 / Derfor bør Følgende · paaagtes. 1) Man skal aldrig begjere Lidelsen. Nei,
SD, s. 186 saa overveiende Det, der maa · paaagtes. De laveste Former af Fortvivlelse, hvor
NB12:183 Bemærkning som fortjente at · paaagtes. Han sagde, at » Sorg« ϰατεξοχην
NB13:33 ridt ikke kan sikkre sig at · paaagtes: saa er Landet egl. intet Land, det hele
AaS, s. 43 rværdig Stemme, at den ei · paaagtes; thi det er kun en stor Mand, der taler,
2T43, s. 36 bekjendt, om end ikke altid · paaagtet af dem, lille og ubetydeligt som det synes
BA, s. 448 melsen af Seelenhaftigkeit er · paaagtet Eenheden med den umiddelbare Naturbestemmelse,
SLV, s. 130 vil dog ikke være bleven · paaagtet hjemme, og hvad skulde da have gjort Forandringen,
NB26:7 ernes ved, hvad jeg ikke har · paaagtet, at Gud jo paa Dommens Dag kunde sige til
EE1, s. 140 d psychologisk Interesse har · paaagtet, hvor forskjelligt det er, der i enhver
BI, s. 277 melige Mission har Hegel ikke · paaagtet, omendskjønt Socrates selv lægger
NB22:59 ag har Χstus slet ikke · paaagtet. / Maaskee har den end ikke havt Χsti
BA, s. 400 hed. Dette har man ikke altid · paaagtet. Man har talt om det hedenske Fatum ( dette
OTA, s. 195 an sjeldnere forstaaet eller · paaagtet. Naar derimod en snaksom Tilhænger hjælper
EE:134 ikke bliver besøgt eller · paaagtet; – jeg gaaer saaledes ikke op hverken
BI, s. 299 til ikke tilstrækkelig har · paaagtet; og det er saameget desto besynderligere,
FV, s. 16 ykningen snarest muligt skulde · paabegyndes, og Udgivelsen altsaa vel snart maatte paafølge:
NB10:123 aaledes gik Tiden hen. Jeg · paabegyndte nu Trykningen af » christelige Taler«.
LA, s. 9 Anmeldelse var, førend den · paabegyndtes, bestemt for nordisk Literaturtidende. Dens
Brev 273 aer, saa maa jeg her atter · paaberaabe mig Brønd-Privilegiet, og ikke blot
CK, s. 193 men christeligt at · paaberaabe sig kongelig Bestalling er egenlig: at
CK, s. 193 ør sig kun latterlig ved at · paaberaabe sig sin Bestalling; men christeligt at
BOA, s. 211 s guddommelige Myndighed, han · paaberaaber sig ikke dette Beviis for dens Sandhed,
CK, s. 193 atterligere end at Grimmermann · paaberaaber sig kongelig Bestalling lige overfor Bjergtrolde.
NB33:52 tere dem paa Kroppen ved at · paabyde dem Taushed, sigende: hold Din Mund, og
AE, s. 542 om ingenlunde egne sig til at · paabyde den menneskelige Forstand Taushed, da det
TS, s. 74 ved sin Nærværelse skal · paabyde Mænd Taushed: derimod enhver Qvinde
DD:208 il at kalde dem til Orden og · paabyde Taushed. / v. S. det var Cartesius, der
AA:6 ng, – Syn, der i Sandhed · paabyde Taushed. Dog hvortil dette Udtryk, som
PS, s. 303 har til Hensigt, indirecte at · paabyde Taushed. For at da idetmindste min Indsigelses
TTL, s. 455 derlægge sig dem og til at · paabyde Taushed. Hav hvilken Forestilling Du vil
CC:12 ænge Form vel meest maatte · paabyde Taushed? Hvorledes er ikke den logiske
OTA, s. 325 og at Evighedens Alvor skal · paabyde Undseelsens Taushed i Forhold til alt det
CT, s. 289 lig Øvrighed verdsligt kan · paabyde, er dog ikke den gudelige Stilhed; men denne
NB22:36 e af flere Aars anstrengte Flid, · paabyder altid en vis Taushed – som generer,
SLV, s. 112 Gaden ville styrte ind, saa · paabyder man Respekt for det Hellige, og forøvrigt
DJ, s. 69 Theaterkritiken i Bladene · paabyder mig altid den yderste Beskedenhed og en
NB18:93 eelse, som altid i saa Henseende · paabyder mig Taushed, det er mig som vilde jeg gjøre
IC, s. 250 ed sin guddommelige Myndighed · paabyder Taushed, og bortskærer al videre Fortolkning,
CT, s. 307 et! Skriftemaalet vil jo ikke · paabyrde Dig Utroskabens Skyld, det vil tværtimod,
Brev 304.5 il at være hvad jeg er, og · paabyrdet mig at synes hvad jeg ikke er. /
SLV, s. 35 Overflod. Klokken slog 12; da · paabød Constantin Taushed, hilsede det unge Menneske
JC, s. 49 han vidste, at Pythagoras · paabød sine Disciple Taushed, at de ægyptiske
SLV, s. 37 e efterkomme en Befaling, der · paabød Taushed, da han ofte nok havde følt
BOA blive noget Andet vilde blive at · paadigte en Mand Noget. Men hvad der saaledes tabes
IC rt ham phantastisk, og phantastisk · paadigtet ham den ligefremme Meddelelse. Anderledes
TTL, s. 464 og frelste et Menneske fra at · paadrage den Skyld, som ikke bliver angret i Livet,
NB19:89 at udtrykke det Christelige vil · paadrage En Verdens Unaade og Latter, saa er det
BI, s. 242 e. Og hvorfor? Fordi de vilde · paadrage ham en Lidelse, men den kunde han ikke
BI, s. 220 visende Virksomhed har kunnet · paadrage ham mange Fjendskaber, og tilføier:
NB20:74 Egenskab, at det strax vil · paadrage mig Spot, Forfølgelse o: D:, naar jeg
OTA, s. 164 itidelighed, eller maaskee · paadrage sig en hidsig Sygdom, saa Du kunde ønske
DS, s. 234 remstiller den, vil han strax · paadrage sig menneskelig Unaade. Og som sagt, trods
SLV, s. 430 rygtet det Ansvar, hun kunde · paadrage sig ved at gjøre ham Sagen saa vanskelig
NB9:17 allerhøieste Unaade han kunde · paadrage sig ved at handle som han burde: her er
BI, s. 136 tfeber, som kun faa Individer · paadrage sig, færre overstaae. / Ironien nu betræffende
SD, s. 132 » i dette Øieblik · paadrager Du, den Syge, Dig denne Sygdom«,
Papir 371:1 etfor at troe. Et Ansvar · paadrager han sig derfor; og hans Pligt blev det
SD, s. 133 ieblik han er fortvivlet, · paadrager han sig det at fortvivle. Thi Fortvivlelsen
SD, s. 132 ieblik han er fortvivlet, · paadrager han sig det; det er bestandigt den nærværende
NB20:74 det Christeliges Maalestok, · paadrager jeg mig en lignende Behandling, men det
JJ:83 man var tvivlsom ( thi derved · paadrager man sig Ansvar) end at statuere Noget.
NB22:129 kunne begribe, ja som det · paadrager os Guds Vrede at ville speculere over.«
SLV, s. 17 roer, at man ved Nydelsen kun · paadrager sig den Vanskelighed ikke at forraade den,
SD, s. 132 , men man kan ikke sige, han · paadrager sig den. Anderledes med det at fortvivle;
SD, s. 132 man taler om, at et Menneske · paadrager sig en Sygdom, f. Ex. ved Uforsigtighed.
4T44, s. 381 men den Gjæld et Menneske · paadrager sig ved Lykkens Bord, ved Tærningens
EE1, s. 149 n, men den Skyld, det derved · paadrager sig, har al mulig æsthetisk Amphiboli.
DS, s. 250 es der ogsaa Galskab, som kun · paadrages ved egen Skyld. Men i Forholdet mellem
CT, s. 164 lv kastet det bort, og derved · paadraget Dig et Ansvar, som maaskee i et afgjørende
NB4:71 ke villet være fornem, jeg har · paadraget mig de Fornemmes Ugunst ved min hele Maade
BA, s. 427 ndesluttet, han har dog altid · paadraget sig et stort Ansvar. / Det Dæmoniske
NB14:21 fter, mener paa et Punkt at have · paadraget sig hans Unaade ( ak selv om det maaskee
NB26:14 r hjemme deri, og endeligen · paadrog at maatte blive protesteret naar jeg ankom
Oi10, s. 406 ver en Samtid) at Du derved · paadrog Dig mange Fjender, ved at gjøre det
OTA, s. 230 elt om det Ansvar, Du derved · paadrog Dig. Ja, i Timeligheden hvor der spørges
EE1, s. 287 re ved en Forbrydelse, der · paadrog Een Kagstrygning, og selv da er man ikke
NB35:13 yndefaldet var saa en Skyld, der · paadrog en Degradation, som man for ret at føle
KK:5 te Udtryk var for stærkt og · paadrog ham en Irettesættelse af Dionys. Romanus,
NB18:49 i nogen Maade nogen Løn, · paadrog mig de Yngres Misfornøielse, der vilde
NB24:54 sig med hende, om jeg ikke · paadrog mig det uhyre Ansvar, nu pludselig at forstyrre
SLV, s. 284 g at skylde mig selv, at jeg · paadrog mig ethvert Ansvar. Maaskee var det dog
OTA, s. 132 . Derimod, dersom et Menneske · paadrog nogen sværere Skyld, men ogsaa forbedrede
SD, s. 132 følge af, at han een Gang · paadrog sig den, dens Fremgang ikke i ethvert Øieblik
SD, s. 132 re til ham som Aarsag; han · paadrog sig den, men man kan ikke sige, han paadrager
SD, s. 132 lighed. Det er sandt, at han · paadrog sig Sygdommen, men det gjorde han kun een
NB13:34 Spedalskhed – og saa selv · paadroge sig en endnu værre Spedalskhed: Deres
IC, s. 219 g fræk Nærgaaenhed i at · paadutte Christendommen sine Tanker og Forestillinger,
FB, s. 157 skammet trænge sig frem og · paadutte dem sit Slægtskab, han skal være
KK:10 hed har man brugt denne Bog til at · paadutte den paa Enhver, som Kirken havde ondt Øie
SD, s. 141 t ved paa en listig Maade at · paadutte den, at den selv nok veed, hvad det er
NB32:111 le indængste sig i Dig, · paadutte Dig, at nu hørte Du efter dem, nu dvælede
NB19:28 ikke Ret til udenvidere at · paadutte enhver Asket aandelig Hovmod, hvorimod
NB6:18 re den Grusomme – eller at · paadutte et andet Msk., at han er saa grusom! /
JJ:203 her Slaget skal staae, ikke · paadutte Folk Sandsynligheden o. s. v. af en Aabenbaring,
4T44, s. 369 nkeløst vovede ligesom at · paadutte Gud den samme Forstaaelse, i hvilken de
NB33:55 den saa uendelig gjerne vil · paadutte Gud, at han, msklig talt, har en Sag, gjøre
AE, s. 73 lende i Overgivenhed at ville · paadutte ham at han har sagt det, om ikke ligefrem;
NB35:15 jeftige Gud, er det ikke at · paadutte ham en af vore Misforstaaelser? /
IC, s. 100 staaende forskrække ved at · paadutte ham, at han forskylder en Blasphemi. /
KG, s. 215 orstaaelsens Forsøg paa at · paadutte Kjerligheden en Anmasselse, som vilde den
NB32:96 hyre anstrengende, eller vil vel · paadutte mig at det er Forfængelighed af mig,
NB7:109 skjellig Viis, snart ved at · paadutte mig et Slags skjult Forhold til denne Ironiseren,
BI, s. 291 eres Vildfarelse, at lade sig · paadutte Paterniteten, saa har Ironikeren vundet
Oi10, s. 406 e vare Uvidende; og som man · paaduttede Dig, at Du selv maatte være, hvad Du
DS, s. 170 blive fornærmet, hvis Nogen · paaduttede ham, at han ikke veed det – men at
AeV, s. 84 , og deriblandt ogsaa i denne · Paadutten af Slægtskab med Folk, der, da de lade
NB12:154 det at Fristeren og Fristelsen · paadutter Den, der bukker under, selv endog at have
NB16:25 er strax angest og bange og · paadutter egl. Gud, at han gjør det for at Msk.
NB7:88 er Skylden og ikke kommer og · paadutter Gud Noget. Lykkes det, saa maa det være
SD, s. 230 et det frækt vendt om, og · paadutter Gud Slægtskabet, saa den Indrømmelse,
NB32:135 e msklige Midler, nei, den · paadutter Gud, at han er af samme Mening, at han
NB6:10 se af Forstanden, hvilken den saa · paadutter hiin barnlige Tid, ladende som havde Forstanden
SLV, s. 358 urtigere er das Zugleich det · Paaeengang. Overgangen selv er jo dog en Tid, men det,
NB17:38 skeligheden, om der da var noget · Paafaldende – Paafaldende vel at mærke efter
NB21:160 f theologiske Studenter er · paafaldende aftaget – formodl. fordi man befrygter,
BI, s. 111 ligesom det ogsaa er · paafaldende at høre Alc. sige: » thi dette
3T43, s. 72 s Magt, der ikke er stor ved · paafaldende Bedrift, som anden Kjerlighed er det, men
KG, s. 365 e havde, udpeget ogsaa derved · paafaldende blandt Grækerne, som alle havde skjønne
BOA, s. 287 de det underligt, søgt og · paafaldende den Sag betræffende udvortes eller indvortes
NB17:60.b / Dag-Pressen. / Og jo mindre · Paafaldende der er ved det, desto bedre, desto vanvittigere
EE1, s. 382 falde, saa er der slet intet · Paafaldende deri. – – Hvad Indtryk kan
KG, s. 147 kelse, uden engang at være · paafaldende derved, saa han saae ganske ud som et andet
EE1, s. 197 thi hendes Ydre har intet · Paafaldende eller Mærkværdigt, intet Sorgens
BOA, s. 142 t bliver paafaldende, thi det · Paafaldende er atter en æsthetisk Bestemmelse. Lad
IC r Reflexions-Bestemmelsen der. Det · Paafaldende er det Umiddelbare, men det, at jeg anseer
AE, s. 173 en subjektiv Forfatter. Mere · paafaldende er det, naar en Systematiker underholder
BOA, s. 258 orandring faaer derfor intet · Paafaldende for Andre, fordi den fordeles paa 7 Aar:
3T44, s. 280 rringelse netop maatte blive · paafaldende for Disciplene, der vel neppe vare dannede
Brev 173 omtrent, uden at gjøre nogen · paafaldende Forskjel i Forhold til de Andre, tilstille
NB24:148 46) / / siger: Her viste sig en · paafaldende Forskjel mellem Hedenskab og Christendom.
FP, s. 20 gjorde vi opmærksom paa en · paafaldende Forvirring i hiint Stykke, og det er Noget,
Papir 254 urnalerne viser der sig en · paafaldende Frugtbarhed: Davids og begge Tscherningernes
NB17:38 let ikke paa, at noget egl. · Paafaldende har der aldrig været ved min Paaklædning,
NB25:8 vor Tid. / Psychologisk. / · Paafaldende har det været mig, hvoraf det dog kan
AE, s. 223 undighed, at Gud intet, intet · Paafaldende har, ja i den Grad er langtfra at være
AE, s. 224 at see. Naar Guden slet intet · Paafaldende har, saa bedrages maaskee Selskabsmanden
AE, s. 223 top, at Skikkelsen slet intet · Paafaldende har, saa Selskabsmanden maa sige: der er
BMS, s. 124 at Prof. Martensen ( der med · paafaldende Hasten kommer Begravelsen og saa ogsaa
AE, s. 376 igt staae udpræget som det · Paafaldende i Existents, hvorved den netop taber, ligesom
SLV, s. 258 og tilbage paa Fliserne. Det · Paafaldende i hans Spadseren undgik neppe Nogen, thi
Papir 123 asiens Periode derfor er den saa · paafaldende i Middelalderen, derfor er den i den romantiske
SLV, s. 35 unde yttre sig ikke ved nogen · paafaldende impetus, men tvertimod ved en paafaldende
BOA, s. 175 seren er meddeelt en Lære. · Paafaldende kan det jo rigtignok være, at Adler
SLV, s. 35 impetus, men tvertimod ved en · paafaldende kold Besindighed. Hvad Talernes Indhold
NB14:147.e let vise, at denne næsten · paafaldende Korthed, kan have en dybere Betydning;
FB, s. 145 hiin Troens Helt havde jo en · paafaldende Lighed dermed; thi hiin Troens Helt var
Not3:14 esten har det, som sagt, en · paafaldende Lighed med det Nordiske, hvilket maaskee
FB, s. 133 let, fordi deres Ydre har en · paafaldende Lighed med det, som saavel den uendelige
AE, s. 256 igtighed, som giver en Docent · paafaldende Lighed med en holbergsk Bogholder, kalder
Not8:42 le, bar Hals, hvide Handsker) en · paafaldende Lighed med en ung Dame, jeg har kjendt.
EE2, s. 167 ve eet, fordi Du deri har en · paafaldende Lighed med Philosophen, om end hans virkelige
NB14:102 t: at den rigtignok har en · paafaldende Lighed med S. K. Gud veed, hvad han egl.
BI, s. 165 drer om Gorgias, og der er en · paafaldende Lighed mellem Thrasymachus og Kallikles.
PMH, s. 68 vet, at en Øltapper fE kan · paafaldende ligne Kongen eller en anden verdenshistorisk
EE1, s. 141 sig? Og har ikke vor Tid en · paafaldende Liighed med hiin Tid, som end ikke selv
Not3:14 hende. Der findes en saare · paafaldende Liighed mell: denne Fortælling og en
KG, s. 81 ller maa det gjøres paa en · paafaldende Maade, der vilde vække Opmærksomhed,
SFV elsen ikke skal blive aabenbar og · paafaldende mellem det uhyre Meddelelses-Middel og
EE2, s. 210 en Egenskab, der kan være · paafaldende nok for den, der kommer fra Æsthetikens
AE, s. 240 , hvilken Forskjel ofte er · paafaldende nok i Forhold til den systematiske »
EE1, s. 150 hvad altid har været mig · paafaldende og hvorved den væsentlig adskiller sig
IC t Tegn – naar jeg seer noget · Paafaldende og kalder det et Tegn, er Reflexions-Bestemmelsen
NB10:46 muligt Andet; thi ell. er jo det · paafaldende og mistænkeligt at En tier, og saa er
BI, s. 209 eraf forklarer han nemlig den · paafaldende Omstændighed, at han, der privat altid
CT, s. 53 ge Mennesker end ikke ved sin · paafaldende Ringhed, indtil Han endte i den yderste
EE1, s. 168 at det Udvortes er saa lidt · paafaldende som muligt. / Idet den nu saaledes søger
KG, s. 365 jønne undgaae gjerne i den · paafaldende Stygges Nærværelse at tale om Skjønhed,
F, s. 509 ge, det blomstrede ikke ved et · paafaldende Subscribent-Antal, Confluxen af Medarbeidere
AE, s. 223 gefremt til Mennesket som det · Paafaldende til den Forundrede. Men Aands-Forholdet
EE1, s. 293 endt i Veiret, og dersom den · paafaldende Titel ikke havde fristet mig, jeg da ikke
AE, s. 368 evise at den var til, fik sit · paafaldende Udtryk i en distingvert særskilt Udvorteshed,
AE, s. 447 ormaaer over Andre ved disses · paafaldende Underdanighed, beviser jo dog Intet med
EE2, s. 204 Det har især været mig · paafaldende ved at betragte enkelte af Tydsklands Philosopher.
NB10:153 Maade skulde være noget · paafaldende ved dem, er da ikke sandt, og Løgn er
NB10:111 thi hvis der ikke er Andet · Paafaldende ved en Mands Paaklædning, end at den
JC med Tvivl. / Hvad der strax var ham · paafaldende ved hine 3 Sætninger, var, at de ingenlunde
EE1, s. 171 t Udvortes har maaskee intet · Paafaldende ved sig, men først idet jeg gjennemskuer
NB17:38 r noget Paafaldende – · Paafaldende vel at mærke efter at Pressen er blevet
NB33:11 r i D., saa maa det jo være · paafaldende, at Χstus taler om at holde Alt, hvad
AE, s. 245 an fulgte med, og var det mig · paafaldende, at de fire sidste antog et omhyggeligt
EE1, s. 355 lever fjernt fra mig, er saa · paafaldende, at De vil tilgive mig min besynderlige
BA, s. 388 hese angaaer, da er det strax · paafaldende, at den er dannet anderledes end den første.
Brev 268 ), ham maa det være · paafaldende, at den nyere Tid mere og mere afskaffer
JC, s. 41 Besindighed. Det var ham dog · paafaldende, at denne Bemærkning, der jo vilde oplyse
SLV, s. 232 de sidste Onsdag var det mig · paafaldende, at det var anden Gang og en Onsdag, jeg
EE1, s. 58 e. Det har ofte været mig · paafaldende, at disse Æsthetikere uden videre knyttede
BOA, s. 206 ger paa eengang er noget saa · paafaldende, at en væsentlig Forfatter, selv om han
SLV, s. 301 lgende Maade: det er meget · paafaldende, at Grækerne blandt de Vise have kunnet
AE, s. 223 n Grad er langtfra at være · paafaldende, at han er usynlig, saa man slet ikke falder
BOA, s. 175 kke ere det, er det rigtignok · paafaldende, at han udgiver dem især i eet Bind,
EE1, s. 373 r løst ned ... Det er Dem · paafaldende, at jeg seer paa Dem og ikke paa Præsten.
EE1, s. 200 en Bemærkning, at det var · paafaldende, at medens Sagnet om Don Juan fortæller
AE, s. 234 ligen ikke har været Mange · paafaldende, da det jo philosophice gaaer een to tre
EE1, s. 349 ordring. – Det var mig · paafaldende, da jeg idag seer hende komme ind ad Døren
FB, s. 135 den. Den er mere eller mindre · paafaldende, eftersom de have Kunst, men selv den kunstigste
EE1, s. 327 ke, og det vilde være for · paafaldende, eller man maatte gaae ind under Husene,
EE1, s. 16 at Modsigelserne bleve mindre · paafaldende, fandt jeg ikke Umagen værd. Jeg fulgte
EE1, s. 330 Sammenstød ere hende vel · paafaldende, hun mærker vel, at der paa hendes Horizont
NB16:76 øgen – stødende · paafaldende, latterligt. / At være et enkelt Msk
JC, s. 27 ed var meget kort, var ham vel · paafaldende, men han saae kun deri et nyt Fortrin hos
EE1, s. 180 stille og roligt, har intet · Paafaldende, og dog er hendes Indre ikke en stille Aands
3T44, s. 245 m er vel Adskillelsen mindst · paafaldende, og han er vel længst fra at have glemt
AE, s. 224 Sandheden. Men har Guden det · Paafaldende, saa bedrager han derved, at Mennesket bliver
JC, s. 18 m nøiere, maatte have noget · Paafaldende, saaledes var det ingenlunde uforklarligt
BOA, s. 142 Brug, dog ikke saa det bliver · paafaldende, thi det Paafaldende er atter en æsthetisk
BOA, s. 149 g hans Taushed er heller ikke · paafaldende, thi saa forraader den jo Noget, nei han
Not13:31 i Almdl. udtrykte dem, er meget · paafaldende. De meente, at man i Henseende til Handling
BI, s. 300 Gjennemgangsmoment især er · paafaldende. Det var saaledes allerede en dyb Ironi
EE1, s. 270 i hans Væsen er ikke saa · paafaldende. Han skal ikke gjælde for Rinville uden
AE, s. 232 , end mindre docere), var mig · paafaldende. Jeg kunde ønske bestemtere at see det
SLV, s. 56 rste Gang, og deri er Intet · paafaldende. O! Død stor er din Kraft; ikke det heftigste
LA, s. 89 rmedelst Tvetydigheden mindre · paafaldende. Og at tænke det, kan derfor vel have
NB21:131 det ikke at have Orden er · paafaldende. Og saaledes ogsaa med alle andre Distinctioner.
EE1, s. 157 hele sit Liv. Forskjellen er · paafaldende; der ligger i hendes Udsagn en factisk Sandhed,
OTA, s. 283 aaer den synlige, den usande · Paafaldenhed; Stjernehimlens Høitidelighed er mere
KG, s. 213 alsk Aandighed, at prunke med · Paafaldenhedens Forskjel – hvilket just er Sandselighed,
KG, s. 213 Forskjellen er ingenlunde en · Paafaldenhedens Forskjel. Vi ansee det netop derfor med
2T44, s. 208 komne Helbredelse ikke strax · paafulgte, det skal dog altid være til Velsignelse
NB18:20 ltid Mskets, Verdslighedens eget · Paafund ( Babel – Publikum o: s: v:) det
NB30:16 de Toppen paa tvende snilde · Paafund ( og det er dem Christenheden ogsaa bruger)
NB16:82 at det er Løgn i Jer Hals, et · Paafund af det Onde. / Det skal være saa høit:
SLV, s. 59 enhver Beiler, det er ikke et · Paafund af en listig Bedrager. Selv Skarpretteren,
DS, s. 257 Guds Tanke, men er et lapset · Paafund af Mennesker, hvorfor der ogsaa istedetfor
NB26:86 det Første er et listigt · Paafund af os Msker ( om det end kan have sin smukkere
AE, s. 124 ! Er dette nu blot et listigt · Paafund af Præsterne, der jo have helliget sig
NB6:27 ner egl. kun har tungsindige · Paafund at sætte. / Og hvad nu Forargelsen angaaer,
SLV, s. 64 efter. / Hvilket besynderligt · Paafund er ikke ogsaa et Ægteskab? Og hvad der
NB11:203 lse kunde ogsaa være et · Paafund for at blive fri. / Nu vil Gud nok hjælpe
DS, s. 191 a at tilbede dem, et listigere · Paafund for at fritages for Efterfølgelsen)
HH:12 og dog var det jo hans eget · Paafund han kunde være nøiet med den Kjærlighed,
4T44, s. 301 lv, der følgende sit eget · Paafund har vovet sig ud i den, og hvis saa er,
Brev 254 anske enig med mig selv, at mit · Paafund ikke er galt. / O, Deres Excellence, eenlig
OTA, s. 214 en saa er det jo et daarligt · Paafund med det Eviges Hjælp«, mener
SLV, s. 73 igt er kun Ægtemændenes · Paafund og Bagvaskelse, da jeg tvertimod anerkjender
NB23:30 derfra disse mange Udflugter og · Paafund om, at det er » Læren«
Papir 501 vies i alle disse utallige · Paafund som msklig Middelmaadighed have opfundet
AE, note t. Men Mediationens kløgtige · Paafund viser, at den Medierende end ikke nogensinde
DS, s. 171 Misforstaaelse, eller listige · Paafund! Nei, uendeligt længere end fra den dybeste
NB17:50 jeg er bange for de vilkaarlige · Paafund) har for Skik med betimelig Tillysning at
SLV, s. 286 kjed af Drivskyers lunefulde · Paafund, af Ilingers Ustadighed, bryder frem i hele
BOA, s. 167 isse svigefulde psychologiske · Paafund, alt dette til en vis Grad og saa igjen
Papir 585 casseret som blot msklige · Paafund, altsaa som Satans Værk, som velmeent
OTA, s. 392 ne meget opfindsom i den Art · Paafund, at det er saa forskjelligt – ikke
SLV, s. 91 n menneskelig Opfindelse, et · Paafund, der er glemt om hundrede Aar; ved hende
NB34:22 velmeente og gavtyveagtige · Paafund, der skjuler sig i dette ene Ord: Χsthed.
OTA, s. 414 ne Lidenskabers undskyldende · Paafund, eller til den i Skyldens Bevidsthed forfærdede
IC, s. 100 yrke og tilbede de deres egne · Paafund, enten i selvbehagelig Glæde, som de
Papir 458 ge er et ugudeligt mskligt · Paafund, faaer det glemt, at det at forsage denne
AE, s. 381 den er et phantastisk · Paafund, forsaavidt den vil være høiere end
EE1, s. 166 r og Menneskenes kløgtige · Paafund, gid den brød frem med det sidste forfærdelige
OTA, s. 215 den Tiden hen, har utallige · Paafund, hvis Viisdom er denne: at man ikke maa
KG, s. 290 e spidsfindigste Udflugter og · Paafund, hvorledes han kan huske fra Aar til Aar
AE, s. 404 oesien som et nyt ønskende · Paafund, ikke som en ganske ny Udflugt, hvilken
IC, s. 235 khedens og Blødagtighedens · Paafund, jeg skal ligne ham, og strax begynde min
3T44, s. 259 t menneskelige Hjertes mange · Paafund, men en Fryd, der ikke opkom i noget Menneskes
TTL, s. 448 Spøgelser og menneskelige · Paafund, men for Dødens Ansvar, nu ikke at frygte
EE1, s. 16 en at tilstaae, at det er mit · Paafund, og at Ordet visselig var brugt med Smag
EE1, s. 415 d er et ægte menneskeligt · Paafund, og som saadant saa betydeligt og saa latterligt,
3T44, s. 266 ger ere dog kun menneskelige · Paafund, skrøbelige og meget tvetydige, men Himlens
NB22:89 g derved: det er et moderne · Paafund, til Grund for hvilket ligger, at man aldrig
OTA, s. 370 netop er Tvivlens farligste · Paafund, tordner Skyldens Bevidsthed sit: stands,
NB32:54 sten som Kjød og Blods sidste · Paafund. At her den Forvandling virkelig er indtraadt,
AE, s. 134 er et sjeldent sindrig-comisk · Paafund. Lykkelige nittende Aarhundrede: dersom
SLV, s. 214 bekymret Lidenskabs redelige · Paafund. Var det anderledes, maatte jeg blive angest
OTA, s. 171 t Menneske aarle og silde er · paafærde » for det Godes Skyld«,
DS, s. 229 ( thi jeg er endnu tidligere · paafærde end han; jeg er en af hans Tjenere og Forløbere,
AE, s. 495 kjender den ikke, han, som er · paafærde for at realisere det Objektive. /
Oi7, s. 295 ) geskjeftige som Koblersker, · paafærde i Barselstuerne. / For » Christenheds«
NB35:43 ide Beskeed, her at være · paafærde i Kamp og Strid, altsaa ikke just mod Kjød
2T44, s. 188 en forfaren Mand, der er · paafærde i Livet, til hvem man sagde dette Ord,
NB11:159 ken som Manden, der jo strax er · paafærde i Livet. Det for Qvinden Frelsende ( hvorfor
TS, s. 91 n i gode Dage eller travlt er · paafærde i Travlhed fra Morgen til Aften, men aldrig
TTL, s. 395 r beskeden paa rette Sted, og · paafærde i Venskab og Fjendskab, og spaaede om Veiret,
NB31:139 Lavere i ham, der er strax · paafærde og ved Haanden, naar det gjælder om
Oi2, s. 147 kning, enhver Uredelighed, er · paafærde tidlig og sildig for saaledes at modvirke
BOA, s. 117 l Bekymring; hvis der er Fare · paafærde til Bekymring og Uro for sin egen Bestaaen,
NB22:171 rksomme, at der var Fare · paafærde, at der gjordes Mine til at Ideen skulde
4T44, s. 307 er slet ikke. Da er der Fare · paafærde, det mærke de Begge, baade det første
KG, s. 257 p den ham, nei, den er tidlig · paafærde, for at hjælpe med ved hans Undergang.
AaS, s. 44 Dagen har det maattet være · paafærde, fordi Systemet skulde komme, og den ene
Papir 595 g at der maa være noget · paafærde, hvorfor jeg skyndsomst fremtager mit Lexicon,
SLV, s. 437 læser er naturligviis kun · paafærde, naar der er Noget paafærde, som man
AE, s. 261 , da man troede der var Noget · paafærde, saa Værket blev kjøbt, og jo endog
SLV, s. 437 afærde, naar der er Noget · paafærde, som man siger ved at see et Opløb. Men
PS, s. 217 dt, som Dag og Nat maa være · paafærde, uden dog at have sit visse Udkomme. I Aandens
NB12:14 le Χstne; her er ingen Fare · paafærde, vi har Leilighed til at indulgere Videnskab;
NB35:29 en«. Derimod er han · paafærde, yderst virksom for at studere Andres Lidelser,
SLV, s. 437 aa var der jo dog ikke Noget · paafærde. / § 6 / Intet at angre er den høieste
CT, s. 112 saa er Utaalmodigheden · paafærde. Er dette ikke saaledes; det var jo just
KG, s. 49 alende, just fordi der er Fare · paafærde. Og naar Evigheden siger » Du skal
NB17:15 hen for at see, hvad der er · paafærde; faaer Øie paa den pæne Mand, og siger
FV, s. 15 ltid er med, hvor der er Noget · paafærde; og Bevægelsen var, maieutisk, at ryste
F, s. 500 alt Andet; hvad Fare er der da · paafærde? Et Løfte er meget transportabelt, og
FV, s. 16 velsen altsaa vel snart maatte · paafølge: just i det Øieblik gjorde en Pseudonym,
NB32:47 svarer altid proportionsviis den · paafølgende Demoralisation til hvad Indsatsen er. fE.
EE2, s. 126 genlunde være sagt, at det · Paafølgende ikke er ligesaa smukt. Du, der indbilder
NB:179 rdne det, og saa udelade den · paafølgende lille Sætning; saa er det rhetorisk
BI, s. 262 dpunkts Enthusiasme den i den · paafølgende Positivitet sig rørende Energi. /
YDR, s. 111 en saaledes i det umiddelbart · paafølgende Punktum: Men til denne Emancipation er
AA:12 estemmelse, ikke blot for den · paafølgende Ro i Modsætning til den foregaaende
NB25:109 n af, og gik videre. / Den · paafølgende Søndag var jeg i Kirke og hørte Paulli,
EE2, s. 326 mod den Lidelse, de saaledes · paaføre Dig, men Du randsager og prøver Dig
BB:7 rlige Element, da maa Mephisto · paaføre ham en nærmere msklig Interesse, dog
BB:7 live klar over, om den var ham · paaført mere ved egen Brøde, ell. ved et ulykkeligt
BOA, s. 180 anden Verdensdeel, noget den · Paagjeldende arbitrairt disponerer over om han vil eller
EE1, s. 358 e en Tale. I Samtale kan den · Paagjeldende bedre slippe fra Een, kan ved Spørgsmaal
BOA, s. 109 olerende Forstand vedgaaer en · paagjeldende Enkelt, der dette betræffende ubetinget
BOA, note smand skulde have noget mod den · paagjeldende Enkelte – fordi han som Regjerings-Mand
NB28:61 m Samtiden er vidende om, at den · Paagjeldende er det Fortrinlige, i samme Grad er jo
NB2:3 ben vil rette sig, hvis den · Paagjeldende er en sand Reformator, mod » Mængden«,
KG, s. 273 er saaledes Verden ligesom de · Paagjeldende for al Afhængighed. Men Den, der er
BOA, s. 208 orhold til den sidste vil den · paagjeldende Forfatter kunde sige: » at den blev
BOA, s. 208 rste Frembringelse kan den · paagjeldende Forfatter sige: » » at det
EE1, s. 316 i Gang, da søger man den · Paagjeldende i Selskaberne. Man har en hemmelighedsfuld
AE, s. 109 e Uendelighed? Jeg sigter det · paagjeldende Individ for ikke at ville standse Reflexionens
BI, s. 120 Eenhed være tilstede i det · paagjeldende Individ og saaledes krone den, der endnu
BI, s. 222 der hidtil havde været det · paagjeldende Individ tilstrækkelig. Og naar han havde
EE1, s. 203 Tale om en Modstand hos det · paagjeldende Individ. Hvor der enten ikke kan være
EE2, s. 92 r at vække det. Men ere de · paagjeldende Individer religiøse, saa er den Magt,
EE2, s. 92 re, at vi have tænkt os de · paagjeldende Individer religiøst udviklede, jeg har
BOA, s. 253 maa først og fremmest den · Paagjeldende isoleres og holdes i Isolation, eller holde
AE, s. 213 n Anden, og i Forhold til den · Paagjeldende langtfra ikke kunde siges at være i
SLV, s. 294 den dialektiske Kraft i det · paagjeldende Menneskes Sjel bruger Gud netop mod dette
KG, s. 166 ndom dog vel maa gjøre den · Paagjeldende modbydelig ved sig selv og sin Kjerlighed,
4T44, s. 353 en Uvedkommende, men vil den · Paagjeldende nøies med den, da vil han egentligen
Brev 127 , at han skal spatiere det · paagjeldende Ord. At spatiere betyder, at trække
NB20:41 ke blot Trediemand, men den · Paagjeldende selv behøver Tro, for at troe, at han
BOA, note timod det Modsatte, det er den · Paagjeldende som hjælper til at angive sig selv.
AE, s. 341 sig ikke til Vitterlighed de · paagjeldende stridende Parters respektive Identitet,
SLV, s. 383 , men til Helt.« Den · Paagjeldende svarer Nei. Da vender Digteren sig bort
Brev 82 eget forsigtigt med; thi den · Paagjeldende veed nok endnu ikke bedre end at han er
DD:183 nække, fordi man troer, at den · Paagjeldende vil ligge under) men har Du ogsaa følt
Brev 13 rsom det ikke var Dig, der var den · Paagjeldende vilde jeg sige: gid det maatte komme dertil
OTA, s. 233 fgjørende: at være den · Paagjeldende, Den til hvem Samvittigheden i denne Sag
Brev 74 det jo altid godt at være den · Paagjeldende, hvem den Udmærkede udmærker. Det
EE2, s. 111 i høi Grad farlig for den · Paagjeldende, netop fordi det var det Intet, hvoraf hun
KG, s. 148 see, naar Du ikke selv er den · Paagjeldende, og Du veed det med Gud. Fra Guds Side hvilken
SLV, s. 20 ogsaa ved sit Forhold til den · Paagjeldende. Den, der har brudt med Ideen, kan ikke
3T44, s. 270 eligen, naar man selv er den · Paagjeldende. Dette skulde man aldrig glemme; og ligesom
AE, s. 79 nok hjælpe sig selv og den · Paagjeldende. Men det er lidt anstrængende, existerende
CT, s. 176 » Dig« som den · Paagjeldende: ja deres Veltalenhed er gjennemtrængende
EE2, s. 96 kniv. Kan det da forstyrre de · Paagjeldende? De have jo ved Tak henført deres Kjærlighed
KG, s. 116 der Guds-Forholdet, bliver de · Paagjeldendes blot menneskelige Bestemmelse af hvad de
EE1, s. 354 uspenderer et Øieblik den · Paagjeldendes Energi, gjør det umuligt for hende at
NB30:15 mmer derom, men det er den · Paagjeldendes Hemmelighed med Gud – desto fastere
BOA, s. 256 g standser paa Mag: As ( den · Paagjeldendes) Forvirrethed, ypperligt nøies med den
Papir 550 eget godt, at kun naar den · Paagjældende elsker den saa høit, at han skjuler
Papir 477 t meest demoraliserende, og den · Paagjældende ikke den mindst Demoraliserede. /
Papir 572 e Forbrydelse igjen, at de · Paagjældende ikke selv komme til at lide for den, men
NB36:24 ette har saa været umidd. Det · paagjældende Individ har egl. ingen Forestilling haft
EE1, s. 418 e at faae en Kurv, fordi det · paagjældende Individ har sat sig selv for høit, har
LP, s. 50 Spørgsmaal igjen, om da det · paagjældende Individ virkelig var et Genie; thi man
LP, note , 1,141; man skulde troe, at de · paagjældende Individers aandelige Habit var bestilt
EE1, s. 176 Bedraget beviist, og har den · Paagjældende indseet, at det er et Bedrag, saa er Sorgen
EE1, s. 176 for eller mod, hvorledes den · Paagjældende kan forsvares eller undskyldes, den er
EE1, s. 170 et Sorg, uden forsaavidt den · Paagjældende selv i Forveien er syg, hvorved hun da
KG, s. 42 rdeligt for, mon ikke for den · Paagjældende selv, hvem det hændte, at hans Kjerlighed
OTA, s. 389 den maa gaae gjennem den · Paagjældende selv. Den Ældre er jo myndig, han skal
Papir 550 kjule den, naar derfor den · Paagjældende siger til den onde Vane: vel, kan jeg end
NB14:126 fordres ubetinget, at den · Paagjældende skal være sig selv lykkelig i sin latterlige
EE2, s. 34 e ere saa langtfra at give de · Paagjældende Styrke til at leve, at de tvertimod enervere
HCD, s. 174 ger. Man gjør først den · Paagjældende tryg; og om en Politie-Agent forresten
NB36:32 et dog tilsidst paa, at den · Paagjældende vover særligt at indlade sig med Gud,
NB5:75 meget forførerisk for den · Paagjældende) naar en geistlig Taler, der formaaer at
NB28:38 at indøve dette med den · Paagjældende, at han bliver Offeret, han lokker og drager
Oi8, s. 362 r af Hyklerie, medens dog den · Paagjældende, moralsk, maaskee ikke er saa skyldig, for
NB10:196 thi han er jo ikke den · Paagjældende. Han vilde da sige: jeg hører saamænd
NB10:111 til en sædelig Dom over den · Paagjældende: at det er en Jagen efter Originalitet,
Oi5, s. 243 straffet Person, som var den · Paagjældende; Øvrigheden havde det ikke i sin Magt
JJ:220 mine opbyggelige, saaledes at de · Paagjældendes Forhold var reent digterisk anlagt. /
SFV at Andre have udfundet den, og den · Paagjældendes Opgave at vise, at den ikke er. Ingenlunde,
FF:56 er udspredt derover. I Nat Kl. 12 · paagreb man der et Msk. i lurvede Klæder, fordi
Papir 1:1 til Altensteins Medvidende, · paagreben og ført nogle Timer omkring i Skoven
NB16:47 r hans Skjul blevet opdaget, han · paagrebet – og er just nu glad ved at være
EE1, s. 91 anden, derfor ingenlunde har · paagrebet den, paa hvem det lyder. Ogsaa Operaens
PCS, s. 142 det dog ikke lykkedes ham at · paagribe den Forbryder, han er udsendt for at paagribe.
PCS, s. 142 før det er lykkedes ham at · paagribe den Skyldige. Desto mere Medlidenhed faaer
Papir 1:1 r, og det befales Kajetan at · paagribe ham og holde ham fangen indtil videre.
DD:208 belser ikke er lykkedes at · paagribe ham, saa indseer Læserne Nødvendigheden
PCS, s. 142 bryder, han er udsendt for at · paagribe. I sin Iver gjør han da det Løfte
BI, s. 169 an hjælpe Een paa Spor ved · Paagribelsen, men indeholde ikke Begrebsbestemmelser.
EE:92 lende, det christelige skriver med · paaholden Pen, bevidner Rigtigheden ( dette i subjektiv
EE1, s. 21 for tilføie et Par Ord med · paaholden Pen. A vilde vel Intet have at indvende
4T44, s. 349 er ingen Uredelighed, den er · paaholdende indtil den sidste Hvid mod Den, der vil
AE, s. 9 e Smuler«. Tvivlsom og · paaholdende med Hensyn til enhver egen Mening og Selvkritik,
BOA, note lige næsten latterligt, den · paaholdende Omhyggelighed og Langsomhed, med hvilken
DS, s. 157 saa Sandsynligheden er knibsk, · paaholdende) negter de Blødagtige; men Eet staaer
3T43, s. 82 nhed, og vil han her være · paaholdende, da er Kjerligheden ham haard; men den tager
SLV, s. 319 . Thi hvert Menneske være · paaholdende, saa bliver Gud den ene rundhaandede. /
BI, note tilbage derfra med en skeptisk · Paaholdenhed ( ἐποχή); men
AE, s. 153 l Korthed vise, hvorledes ved · Paaholdenhed det simpleste Problem forvandler sig til
BI, note χή); men denne · Paaholdenhed er Personlighedens Reflex i sig selv, der
NB28:16 er jeg atter her: denne min · Paaholdenhed i Henseende til at betrygge mig det Endelige,
OTA, s. 342 om en Tvivler i ængstelig · Paaholdenhed neppe tør træde paa Jorden, Intet
AE, s. 73 hvad jeg atter med stolt · Paaholdenhed og Selvfølelse kun i Genereusitet henfører
NB27:23 eg saa tør sige som Guds · Paaholdenhed paa sin Majestæt, hvilken er Intet mindre
AE, s. 147 e Uendelighedens guddommelige · Paaholdenhed, der ethisk-psychologisk ikke behøver
SLV, s. 319 aae ud for at forkynde denne · Paaholdenhed, istedenfor at holde paa mig selv. Thi hvert
AE, s. 430 ker noget til Guds-Forholdets · Paaholdenhed, medens det passer sin Næringsvei, tjener
Papir 340:3 det er dog ikke smaalig · Paaholdenhed, men faderlig Sparsomhed, der gjemmer det
NB15:77 at dømme og i gudfrygtig · Paaholdenhed,taug og sinkedes. / R. Nielsen. /
BOA, note g beherske sig selv i skeptisk · Paaholdenhed. Saa gives der endnu et Tredie, naar man,
OTA, s. 342 Sagtmodige ogsaa Evighedens · Paaholdenhed; men han er ikke ængstelig, thi han er
AE, s. 572 er Ansvaret for Brugen af den · paaholdne Pen, til at gjøre Afbigt. Hvad jeg saadan
DBD, s. 132 et, Intet forsømt, der kan · paahvile mig som Pligt mod den Sag, jeg har den
NB33:43 isk Majestæt er jo dog kun et · Paahæng en Omklædning om et sølle Msk. ligesom
EE1, s. 350 e mig i physisk Henseende et · Paahæng, eller i moralsk Henseende en Forpligtelse.
AE, s. 207 d fornærmes ved at faae et · Paahæng, en Mellemstab af gode Hoveder, og Menneskeheden
BI, s. 318 g, dette hvad han vilde kalde · Paahæng, ingen Gyldighed, og da det ikke er hans
KG, s. 118 man at være et byrdefuldt · Paahæng, og er derfor mere eller mindre aabenlyst
Brev 279 , men dog imod Slæng og · Paahæng. Hvad mig selv angaaer, kunde jeg aldrig
Papir 474 ndag paa et helligt Sted, at · paakalde Gud, at han vil være tilstede, derpaa
Papir 476 Blikket vendt op ad for at · paakalde Gud, Hænderne opløftede til Bøn,
NB6:27 or lille jeg tør ikke ret · paakalde Guds Bistand – men galt er det. Bliver
Oi7, s. 304 bliver Religionen, dog mod at · paakalde Guds Navn og at betale noget Vist til Præsterne.
CT, s. 180 i Anledning af hvilke Du vil · paakalde hans Hjælp – og ikke, for at Han
CT, s. 180 jælp, hvad det vil sige at · paakalde hans Hjælp, hvad det forpligter Dig
CT, s. 180 ig med Ham, en Formastelse at · paakalde Hans Hjælp. Ja vist, er Han den Almægtige,
CT, s. 179 Huus. Hvad vil Du der? Du vil · paakalde Herren Din Gud, love og prise ham. Men
EE1, s. 227 ledige en Misforstaaelse. At · paakalde Musen kan nemlig deels betyde, at jeg kalder
BI, s. 184 denne Viisdom, lader Socrates · paakalde Skyerne, der er hans eget hule Indres luftige
CT, s. 252 mmen, for at kunne anraabe og · paakalde, for bedende at kunne henvende sig til Christum.
AE, s. 217 is Navn Du dog har lært at · paakalde, ved Jesu Christi Navn, hvori der alene
IC, s. 17 Naaden«. / S. K. / · Paakaldelse / Vel er det atten Aarhundreder siden,
Not1:8 . udelukkes den cath: K. · Paakaldelse af Helgenes Forbønner, hvorimod en Forbindelse
Oi7, s. 302 n saaledes at Guds Navn, Guds · Paakaldelse bringes i Forbindelse dermed, hvorved Mennesket
EE1, s. 227 ke lade det mangle paa ivrig · Paakaldelse eller paa fræk Paatrængenhed. Herved
CT, s. 179 edrag, en Usandhed, en saadan · Paakaldelse en Formastelse mod ham. Tag Dig da iagt,
NB20:23 heden netop Χsti Navns · Paakaldelse for ret at betrygge, at jeg skal have gode
NB23:203 . / Forunderligt! Ved Bøn og · Paakaldelse har Anselm, som han selv beretter, vundet
AE, s. 442 og æsthetisk seet er Guds · Paakaldelse hverken mere eller mindre end den meest
CT, s. 179 ham. Tag Dig da iagt, at Din · Paakaldelse ikke, istedetfor at kunne behage Gud, er
CT, s. 179 Du jo for Gud. Er altsaa Din · Paakaldelse, der paakalder Gud, er den for Gud oprigtig
NB19:57 este Deel af Dagen med Bøn og · Paakaldelse, Faste o: D: Alt Sligt kommer det ikke an
NB6:21.b ggelige Skrifter, med Bøn og · Paakaldelse, mindst af Alt tænkte den vel paa, at
EE2, s. 321 abne sig for Dig i Bøn og · Paakaldelse, og intet lønligt Ønske gjemme, som
Not1:5 til Gjenstand for Bøn og · Paakaldelse. – / 2. Om de onde Aander. /
FF:64 rne – som en Slags Bøn og · Paakaldelse. – / Maanen er Jordens Samvittighed.
F, s. 513 g den, da er det ved Bøn og · Paakaldelse. Jeg hører ikke til de Mægtige, der
CT, s. 265 tte holde os nær til Dig i · Paakaldelse; naar Du i Længselen tilbyder det Høieste,
KG, s. 358 istrende Aand som en Spøg, · Paakaldelsen af dens Bistand som en Spøg ( og dette
2T44, s. 217 og bliver ved i Bønner og · Paakaldelser Nat og Dag.« ( 1 Tim. 5, 5.). Den,
NB4:81 mit Navn ɔ: bedende til mig, · paakaldende mig, troende mig, der er jeg. Her er slet
NB11:175 beder og nok saa inderlig · paakalder Χsti Navn, er Χstus dog ikke
TS, s. 100 n bruger Taarer og Bønner, · paakalder baade Levende og Døde, baade Mennesker
NB6:31 for siger jeg det til Dig og · paakalder Dig, fordi Du jo er min Fader og en Kjerlighed
Papir 340:8 blik maaskee fra sit Sygeleie · paakalder Dig, om Nogen i Havsens dybe Nød raaber
CT, s. 179 r altsaa Din Paakaldelse, der · paakalder Gud, er den for Gud oprigtig meent? Og
NB7:95 adan slipper Gud, ingenlunde, han · paakalder Guds Hjælp just for at holde denne Tanke
CT, s. 233 der er, foruden Røsten som · paakalder Ham, hvad der end mægtigere kalder paa
4T44, s. 312 er hans Navn, leilighedsviis · paakalder ham, maaskee i større Afgjørelser
CT, s. 233 for Retfærdigheds Skyld og · paakalder Hans Navn, der er, foruden Røsten som
SFV, s. 53 n« siges det, at han · paakalder Musen for at faae Tankerne. Dette har egentligen
4T43, s. 133 er Gud sig over Den, som ham · paakalder, at som en Fader giver sit Barn gode Gaver,
KG, s. 12 ldrig uden Vidnesbyrd, hvor Du · paakaldes, Du lade Dig heller ei uden Vidnesbyrd i
CT, s. 233 tede? Overalt, hvor hans Navn · paakaldes; om end kun To eller Tre ere forsamlede
BOA, s. 154 Gud der hver Dag har været · paakaldt til Vitterlighed og til Bistand, han veed
CT, s. 180 ingenlunde Ubetydelige, at Du · paakaldte den Høiestes Bistand: saa har Du jo
Oi7, s. 303 sagt til Een, der i et Uveir · paakaldte Guderne: Lad blot Guderne ikke mærke,
CT, s. 180 og Han glemmer ikke, at Du · paakaldte Hans Hjælp. Bliver en Læge, og dog
AE t Subjekts luslidte og afstikkende · Paaklædning – dersom, siger jeg, en saadan privatiserende
Not8:42 hun har i Gang, Høide, · Paaklædning ( sort Silkekjole, bar Hals, hvide Handsker)
NB35:38 føre sig en langt inderligere · Paaklædning af Tanker, Forestillinger, Selviskhed o:
JJ:142.d / Han faaer Damerne til i deres · Paaklædning at ville antyde de Partieforskjelligheder
Not2:6 t henhørende til den Tids · Paaklædning cfr. v. Schreiber p. 121. » wenn
OTA, s. 286 er paa noget Andet; nei dens · Paaklædning er det at være Lilie. Skulde Mennesket
NB32:95 ae det at læse ( som min · Paaklædning jo forresten er underlagt publicistisk
EE1, s. 401 for stærkt byggede, deres · Paaklædning lidt forvirret. Her var meget for Comiteen
EE1, s. 401 fremfor Alt barhovede. Deres · Paaklædning maae gjerne nærme sig til en Dames,
OTA, s. 286 mrede om, at sammenligne sin · Paaklædning med Liliens – selv om Armod havde
OTA, s. 288 neskeligt at sammenligne sin · Paaklædning med Liliens. / Ved Paaklædningen maa
NB10:111 ressen! skrives der om en Mands · Paaklædning og saa vanvittig, at det Skrevne selv indrømmer
NB32:96 , og saa den idelige Piat om min · Paaklædning som uafbrudt beskjeftiger og hvor tilsidst
Papir 518 gt? Og hvorfor? Fordi hans · Paaklædning stod i intet Forhold til ell. rettere i
NB31:126 res saa den pynteligste · Paaklædning under Navn af at være et pædagogisk
G, s. 41 sad paa tredie Bænk, hendes · Paaklædning var simpel og tarvelig, næsten huuslig.
SLV, s. 259 ning rank og velformet, hans · Paaklædning yderst omhyggelig, endog elegant. Tydeligst
SLV, s. 68 s er der ogsaa en egen Art af · Paaklædning, der er moderne til at gaae i Boutiquen
BOA, s. 151 re, at finde den sværtede · Paaklædning, der kunde gjøre ham afskyelig. Og lad
NB30:41 ar beskjeftiget sig med min · Paaklædning, det af Mit hvad den bedst har forstaaet.
NB16:59 rt. Et Ord paa Prent om min · Paaklædning, det sluges af Tusinder og Tusinder, Aar
LA, s. 52 titueret i sin guldindvirkede · Paaklædning, dydig og coquet, dannet og dog igjen smerteligt
NB10:111 Andet Paafaldende ved en Mands · Paaklædning, end at den ene Buxe er en Tomme længere
AE, s. 259 ndring i Navne, Decorationer, · Paaklædning, Frisure o. s. v., gjøres den opmærksomme
SLV, s. 128 trent 2½ Aar. Moderens · Paaklædning, hendes Optræden syntes at tyde paa,
Papir 593 ager sig bedst ud i simpel · Paaklædning, i Negligé, ja man belurer Nympher
SLV, s. 67 er Intet, Intet i hele hendes · Paaklædning, ikke det mindste Baand, uden hun har en
OTA, s. 289 være Menneske, det er min · Paaklædning, Intet skyldes mig selv, men herligt er
OTA, s. 367 melhaarskjortel en snæver · Paaklædning, men at være korsfæstet er dog en
AE, s. 373 lægge Klosterets abstrakte · Paaklædning, men han medierer ikke mellem det absolute
OTA, s. 285 tte hører med til Liliens · Paaklædning, og det er Gud, der saaledes klæder den.
BOA, s. 123 er ham hele hans phantastiske · Paaklædning, og gjør ham til hvad han er et sølle
NB17:38 der aldrig været ved min · Paaklædning, og paa den anden Side, gjorde jeg nogensomhelst
NB33:52 at afklæde dem Sprogets · Paaklædning, Omklædning, Forklædning; at visitere
NB10:153 ægge Mærke til Folks · Paaklædning, skal man i denne Henseende opdage, at Oldinge
NB17:38.a e Pressen til at skrive om min · Paaklædning. / At have Ret mod en Samtid, derpaa er
BI, s. 326 α var en tilstrækkelig · Paaklædning. / Den Confusion og Uorden i alt det Bestaaende,
Papir 347 , et Dyreskue over Mskenes · Paaklædning. / Intriguen kunde være en let tegnet
BA, s. 445 l kunde behøve en hykkelsk · Paaklædning. / Stolthed – Feighed. Stolthed begynder
NB10:153 gik det mig ogsaa med min · Paaklædning. Den blev væsentligen uforandret, saa
KG, s. 317 være færdige med deres · Paaklædning. Hvad siger saa Faderen, den – alvorlige
NB10:153 det viste sig ogsaa i min · Paaklædning. Jeg husker meget godt fra Barn af, hvorledes
OTA, s. 288 rligen om Menneskets herlige · Paaklædning. Mangen har maaskee talt lærdere, indsigtsfuldere,
NB10:153 Opmærksomheden paa min · Paaklædning. Men Sagen er ganske simpel. Vil man lægge
OTA, s. 286 ker – og den første · Paaklædning. Men ved at betragte Lilien mindes den Bekymrede
NB17:64 ømme mig, nærmere min · Paaklædning. Og for den menige Mand, for alle Dem, som
OTA, s. 288 gemet, hvilket er Menneskets · Paaklædning. Og nu prisede han i skjøn Forundring
NB10:153 ber, naar man angriber min · Paaklædning. Tungsindigt-veemodigt, ironisk-overgivent
AE, s. 21 iførte Problemet historisk · Paaklædning. Ære være Lærdom og Kundskaber,
NB16:76 De relative Formaal, det er · Paaklædning; den ideelle Stræben er som det at gaae
Oi5, s. 249 re at ville criticere deres · Paaklædning; nei, det er visseligen ikke en Bemærkning
OTA, s. 286 nske at glemme den første · Paaklædning? O, Du lidet Troende, Du Uskjønsomme
NB17:64 ar de leve i Hovedstaden er · Paaklædningen det alvorligste Anliggende. Den menige
NB17:64 edes han seer ud; derfor er · Paaklædningen ham det allervigtigste – og derfor
OTA, s. 288 ædning med Liliens. / Ved · Paaklædningen maa da, som viist er, forstaaes det at
NB10:153 interesserer naturligviis · Paaklædningen og især Benene. Alderdommen tænker
OTA, s. 289 dkommen, som den henfører · Paaklædningen til Sjelen. Meest ufuldkommen, ja daarlig
NB4:151.b skal til Bal, kan man see paa · Paaklædningen, at hun skal til Bal. Saaledes er det at
NB35:5 let og for lidt for den Art · Paaklædninger, man nu kalder Mænd, og overlades til
Brev 139 ed. Naar Du da er festligt · paaklædt ( Du veed hvad jeg mener herom), og Du
OTA, s. 286 glemme, hvor herligt han er · paaklædt af Gud. Og dernæst, vi ere jo dog saare
AE, s. 225 rustet af Naturen og saaledes · paaklædt af Skrædderen, saa kan man sagtens være
OTA, s. 286 s ophøiede Ro. At være · paaklædt betyder da at være Menneske –
PMH, s. 63 tarvelig, ja næsten fattig · paaklædt Bog, vandt ved at gjentages af den navnkundige
DS, s. 219 al stride paa Løbebanen er · paaklædt dertil, og Den der skal kæmpe i Slaget
DS, s. 213 l stride paa Løbebanen, er · paaklædt dertil, og som Den der skal kæmpe i
DS, s. 209 kæmpe paa Løbebanen er · paaklædt dertil, som Den der skal stride i Slaget
DS, s. 212 l stride paa Løbebanen, er · paaklædt dertil; som Den der skal kæmpe i Slaget
OTA, s. 266 rdige Beskrivelse, deiligere · paaklædt end Salomo i al hans Herlighed, derhos
OTA, s. 285 var: at Lilien er herligere · paaklædt end Salomo, og hvis Sidste er: skulde Gud
NB10:133 t man er skjødesløst · paaklædt jo aabenbar er paa Moden: saaledes bliver
IC, s. 64 nittet, altsaa at et daarligt · paaklædt Menneske, der nærmest ( i det mindste
EE1, s. 196 i høieste Grad smagfuldt · paaklædt og dog ganske simpelt, intet Smykke prydede
SD, s. 177 ikke et virkeligt Menneske, · paaklædt som Andre, eller som Andre iført det
Brev 139 en, og Du staaer sommerlig · paaklædt som fordum hos Schlegels, og seer og seer,
IC, s. 64 Andre, kun ikke slet saa godt · paaklædt som Gjennemsnittet, altsaa at et daarligt
NB19:74.a er at man bør gaae saa let · paaklædt som muligt. Her maa man ogsaa sige: dersom
SFV, s. 59 – et Barn, afsindigt, · paaklædt til at være en tungsindig Olding. Frygteligt!
OTA, s. 289 herligt at være saaledes · paaklædt! Siger Evangeliet for at prise Lilien, at
NB5:61 sømmelig og anstændig · paaklædt, – jeg er uskyldig i, at et heelt
4T43, s. 155 takke for, at den er herlig · paaklædt, at Du kun havde Gud at takke, hvem det
SLV, s. 275 g ind til hende, omhyggeligt · paaklædt, blev staaende med Hatten i Haanden, i en
CT, s. 70 medens Graa-Spurven er fattig · paaklædt, deri er der intet Formasteligt af Guld-Spurven;
BA, s. 342 mere phantastisk man fik Adam · paaklædt, desto uforklarligere blev det, at han kunde
OTA, s. 286 Menneske, hvor herligt Du er · paaklædt, Du lidet Troende! / Den verdslige Bekymring
EE1, s. 321 var alene. Hvorledes hun var · paaklædt, har jeg atter glemt, og dog har jeg nu
OTA, s. 286 Sag. Der siges, at Lilien er · paaklædt, men dette er jo dog ikke saaledes at forstaae,
AE, note til daglig Brug gaaer underlig · paaklædt, og saa endeligen engang træder frem
EE1, s. 317 til Din Tjeneste; let, tyndt · paaklædt, smidig, ubevæbnet forsager jeg Alt;
EE1, s. 364 ubarberet, skjødesløs · paaklædt, talende høit med Cordelia. Blot han
NB10:133 at gaae skjødesløst · paaklædt, uagtet man er skjødesløst paaklædt
EE1, s. 396 smuk og ualmindelig smagfuld · paaklædt. Den Degn maa have et godt Levebrød.
LA, s. 64 pdagelse og derfor egentligen · paaklædt. Dette maa man erindre netop i vor Tid,
LF, s. 32 al sin Herlighed var saaledes · paaklædt. O, hvis der var Forskjel mellem Lilie og
NB:129 e Diatribe om det at være · paaklædt. Overhovedet er det Humoristiske tilstæde
OTA, s. 285 et fra Guds Haand – er · paaklædt. Vilde der ikke ogsaa være et Misforhold
SLV, s. 357 and, der gik lidt latterligt · paaklædt: aah! han er gal, viser eo ipso, at der
F, s. 486 alb i al sin Pragt var saaledes · paaklædt; dette her er jo det bare Guld. Kjøber
EE1, s. 13 iske Motiver. Hurtigt var jeg · paaklædt; jeg stod allerede i Døren, da falder
OTA, s. 285 æsset eller Græsset er · paaklædt; Stengelens skjøntformede Hylster, Bladets
OTA, s. 286 ikke være langt herligere · paaklædt? Eller skulde det være tilladt af Bekymring
JJ:373 Barnlighed. / Den stadselig · paaklædte Dame, der seilede alene i en af Eskildsens
Papir 387 r, eller blot ikke være · paaklædte efter allernyeste Mode. Det er Fuskere,
SD, s. 170 tning til Umiddelbarhedens · paaklædte, nøgne, abstrakte Selv, der er det uendelige
OTA, s. 397 Eder er ingen Fristelse · paakommen, uden menneskelig; men Gud skal gjøre
NB34:34 k, denne Modbydelighed, som · paakommer mig, hver Gang jeg tænker paa det Vrøvl,
EE2, s. 226 e Fristelse, Du taler om, var · paakommet dem. Og er det da paa den Maade, Du agter
Papir 69 ledning udfandt Mag., at det · paalaae de Andre, at bevise, at det ikke var det
JJ:87 lde vide, at det var Gud, der · paalagde Fristelsen, thi da vilde han tabe sin Forstand
HH:12 rn. Og dog var det jo ham selv der · paalagde ham Prøven. Det stod ham jo frit for
FB, s. 116 valgte, og det var Herren, der · paalagde Prøvelsen. Alt skulde nu være forspildt!
NB30:93.a jeg derimod meget godt, at han · paalagde S. at sige mig, da S. sidste Gang talte
NB30:93 i det har skadet mig meget) · paalagde Sibbern at han skulde sige mig gjentagent:
NB30:93.a misk. / / / Om P. M. døende · paalagde Sibbern at sige mig dette Ord ( De er saa
Brev 269 muligt, at det Ansvar, han · paalagde sig selv, altsaa det Ansvar, under hvilket
EE2, s. 327 Uret. Eller hvis det var Dig · paalagt at bære Omsorg for et saadant Menneskes
OTA, s. 345 Efterfølgere. Han har jo · paalagt dem at bære de menneskelige Byrder let,
Not11:25 v som Potens. Derved er de · paalagt det Nødv: af virkende at sætte sig
IC, s. 182 ldbragt, Lydighedens, som var · paalagt ham, eller som han frivilligt havde paataget
EE2, s. 78 ikke blot er en Pligt, der er · paalagt ham, et Ansvar; men at de ogsaa ere en
Brev 295 ig saa afkræftet, at han har · paalagt mig at forblive her end en 14 Dage. Af
Brev 12 af Mansfeldt. / Bibliothekaren har · paalagt mig at skrive til Dig, derfor skriver jeg,
Not11:21 ed et foregaaende Begreb bliver · paalagt Nødv: til at existere, for et saadant
OTA, s. 345 en paa en Byrde, som han har · paalagt sine Efterfølgere. Han har jo paalagt
NB10:193 blev en ny Skat, der blev · paalagt Vedkommende til dette Blad) kunde lade
NB4:95 lse. Den Lidelse som ikke er · paalagt, men som frit er overtagen har jo i sin
EE2, s. 81 , en Gjerning, der bliver dem · paalagt, men som tillige er dem en kjær Pligt.
OTA, s. 372 ilken for stor en Byrde blev · paalagt, naar man seer den sidste Gang at anspænde
Brev 162 udtrykkelig af Dem var ham · paalagt. Denne Hilsen er mig saa kjær, at det
NB32:26 ren ifølge Oraklet var bleven · paalagt: ikke at tvinge Barnet. Hvor sindrigt! thi
PS, s. 290 hvert Middel at sikkre sig en · paalidelig Efterretning – var han ved Hjælp
PS til at erhverve en nøiagtig og · paalidelig Efterretning om det Passerede af Mænd,
AE a gjelder det om at faae en aldeles · paalidelig Efterretning om, hvad der da egentlig er
BI, s. 341 give Læseren en nogenlunde · paalidelig Efterretning om, hvor jeg er bleven af,
Brev 14 l et Rygte men Dagen efter en · paalidelig Efterretning. At jeg saa ligefrem havde
EE2, s. 174 jo igjen heller ikke give en · paalidelig Forklaring om, hvad det er at leve ethisk,
SLV, s. 100 r, det veed jeg fra en meget · paalidelig Haand, han blev det Morgenen efter Brylluppet.
EE1, s. 426 reise kommer, da møder en · paalidelig Karl som Kudsk. Udenfor Porten slutter
EE2, s. 81 ordiske Gode, en skikkelig og · paalidelig Kokkepige, som man kan lade paa egen Haand
Brev 5 jeg allerede leiet bort til en · paalidelig Leier for 85rd. / Lev nu vel kjære Peter,
Papir 340:1 eller en Senere der havde en · paalidelig Mands Udsagn; men overvurderes dette saa
BI, s. 71 nødvendigt at sikkre mig en · paalidelig og authentisk Opfattelse af Socrates' historisk-virkelige,
F, s. 517 Referent og som saadan er han · paalidelig og nøiagtig. Dette kunde jeg forstaae.
JC, s. 41 s, den forekom ham at være · paalidelig og trofast, og om den end ikke havde Begeistringens
BI, s. 180 es, mangler man end en ganske · paalidelig Opfattelse af ham, saa har man til Vederlag
SLV, s. 229 un umuligen selv kan have en · paalidelig Opfattelse af mig og vort Forhold; dertil
Papir 596 g søger strax at skaffe · paalidelig Oplysning – det har jeg gjort ved
EE1, s. 341 ligt, ligge beqvemt, have en · paalidelig Tjener, en Ven med et godt Fodfæste,
EE2, s. 330 net? Den saae saa trofast og · paalidelig ud, den forklarede Alt saa let, den var
JJ:76 ri, han eier end ikke selv en · paalidelig Vished om Faktum. – Det maa derfor
EE1, s. 361 lykkelig. Jeg er ærlig og · paalidelig, har aldrig bedraget Nogen, der har betroet
EE2, s. 28 rlighed, som hun anseer for · paalidelig, men for den Tilskuer, der ikke vil være
G, s. 67 den er et Svar, en Forklaring, · paalidelig, trofast, oprindelig, et Svar fra Gud selv,
Brev 1 ns Karl Peer, som ell er meget · paalidelig. / Om Professor Thune har man i den senere
BI, note e den for at være historisk · paalidelig. Det maa ikke tabes af Sigte, for at overbevises
KM, note henvendt sig til, ikke er ganske · paalidelig; thi ellers vilde man dog vel neppe finde
FB, s. 189 bens Slutninger ere de eneste · paalidelige ɔ: de eneste overbevisende. Heldigviis
PS, s. 267 seer han atter i Erindringens · paalidelige Billede Guden. Saaledes Discipelen, der
F, s. 480 t Bogen, men hørt, hvad hiin · paalidelige Mand sagde, der havde bladret lidt i den
CT, s. 246 ar troet Meget i Verden, hvad · paalidelige Mænd have fortalt mig om Ting, jeg ikke
Papir 1:1 st, at Sagen blev afgjort af · paalidelige Mænd paa et for L. sikkert Sted, og
OL, s. 31 er ere fritagne for at være · paalidelige. Det Ny her er kommet til begynder med disse
Brev 279 jeg aldrig ønske mig en · paalideligere Adresse; thi da Anviisning og Afviisning
SLV, s. 177 algt, og Søeborg-Sø er · paalideligere end den høitideligste Erklæring:
PS om det Passerede af Mænd, hvis · Paalidelighed man paa andre Maader kan controllere. Denne
PS at kunne sikkre sig de Samtidiges · Paalidelighed o. s. v. Ethvert historisk Faktum er kun
KK:2 kelighed, naar Fortællerens · Paalidelighed som Øienvidne bliver beviist.). /
Not1:7 : 20, 25. / Om dette Factums · Paalidelighed. / Der lægges Vind paa Opstandelsen i
PS, s. 290 e tjent med sin Efterretnings · Paalidelighed? Ja historisk seet, men ellers ikke; thi
OL, s. 30 ducerer sig til et Forsvar for · Paalideligheden af Hr. Hages Referat og et dertil knyttet
SLV, s. 205 veed Alt, maaskee er han den · Paalideligste af Alle. Heldigviis hader han mig. Han
4T43, s. 133 jo den tilbudne Trøst den · paalideligste af Alt. Saaledes forstod han eengang Ordet,
PS, s. 262 isse for at tilveiebringe den · paalideligste Fremstilling af Læren, var han derfor
Not8:43 af sin meest trofaste Svend, sit · paalideligste Sendebud, og det er Sorgen og siger til
EE2, s. 174 æsthetisk, til Dig som den · paalideligste Veileder, saa vilde jeg ikke henvise til
BI gen er, at man i Apologien seer et · paalideligt Billede af den virkelige Socrates. Ast,
FB, s. 133 min Praxis ikke fundet noget · paalideligt Exemplar, uden at jeg derfor vil negte,
EE1, s. 311 er jeg et ganske anderledes · paalideligt Menneske! Det bliver vel bedst at tiltale
EE1, s. 341 lde snarere udsee mig som et · paalideligt Menneske, der var skikket til at bevogte
Brev 189 t jeg henvender mig til et · paalideligt Msk, naar jeg henvender mig til min gode
Brev 190 lader jo til at være et · paalideligt Msk. / Lehmanns Dom vidste jeg allerede
EE1, s. 181 aledes som det er gaaet til, · paalideligt, det fordrer Retfærdighed og –
AE, note gtigt, og i det Hele dialektisk · paalideligt, men nu kommer Knuden: uagtet Referatet
FP, s. 22 l at et saadant skulde være · paalideligt, udfordredes og, at det i det Hele gjengav
BOA, note feratet, hvis det skal være · paalideligt, vil blive lige saa vidtløftigt og lige
OL, s. 30 Referat, den nemlig, at det er · paalideligt. Hvad det Andet angaaer, da turde det være
NB16:48 raisonere men gjøre hvad der · paaligger – qua Forfatter derimod, henvendende
Brev 314 er ligefrem en Pligt, der · paaligger Dem. For mig var den Dag en Festdag til
NB17:84 kal afgive Maalestokken ham · paaligger det jo som en Opgave, saalænge han fungerer
Papir 69 oer det Modsatte Bevisbyrden · paaligger Dig. Men da nu det nu værende Symbolum
Papir 270 Evangelium, men fordi der · paaligger ham en Nødvendighed, og han er bleven
OL, s. 30 og jeg veed heller ikke om der · paaligger Hr. Hage nogen speciel Forpligtelse i saa
EE2, s. 242 dvortes Forhold; thi det, der · paaligger mig, ikke som dette tilfældige Individ,
LP, s. 18 orm angaaer, det væsentligt · paaligger Philosophien som System bestandig paany
EE2, s. 242 et Paalæg, men Noget, der · paaligger. Naar Pligten sees saaledes, da er dette
NB35:7 e beroligende. / Men i denne Tale · paalistes egl. det Ubetingede et Hensyn. Og saasnart
BI, s. 112 nt, han udgiver, har ikke den · paalydende Værdi, men er som Papirspenge et Intet,
TTL, s. 414 rke Lidenskabers ugudelige · Paalæg er vel ogsaa en ny Synd! Og Du, m. T.,
AE, s. 11 heder blive let lige saa mange · Paalæg for den stakkels Beundrede, der inden han
BOA, s. 263 n Byrde, en Forpligtelse, et · Paalæg mere, eller den er al Velsignelses Overflod;
NB14:65 hiin Bekymring bort, hiint · Paalæg til Opfyldelsen af Loven, som just gjorde
EE2, s. 242 lv. Pligten er nemlig ikke et · Paalæg, men Noget, der paaligger. Naar Pligten
NB2:157 til at forfølge ham, at · paalægge dem dette Ansvar: er det saa hans Pligt
BA, s. 371 jo egentlig at opgive Alt, og · paalægge Menneskene den tunge Byrde, som man selv
EE1, s. 300 isk Forsøg, eller han vil · paalægge mig Taushed, Noget jeg ikke kan negte ham
JC, s. 50 ar sit Liv i en Anden. Ved at · paalægge noget Negativt frigjør derimod Læreren
NB2:247.a dige Bekymringers, som vi selv · paalægge os, at bryde Syndens tunge Lænker. Vi
BI, s. 77 hristus, som han netop ved at · paalægge sig selv Taushed fremstiller i sin hele
CT, s. 76 det tungeste Arbeide, man kan · paalægge sig selv, det Arbeide: at ville undvære
EE2, s. 61 for en høiere Magts Aasyn · paalægge sig selv. De Elskende tilsværge hinanden
F, s. 498 is Læseren, hvem Forfatteren · paalægger den svare Byrde og Pligt at tænke Noget
CT, s. 86 heller ikke være Gud, der · paalægger ham nogen Plage. Forholdet er heller ikke
BB:24 ele hans Vandren omkring? Man · paalægger ham Taushed, Ophold i Isis og Osiris, hvor
Not5:16 er., men hvad Sorg, Du selv · paalægger os, den vil vi bede Dig, at vi ydmyge maa
Brev 311 et en Prøvelse Vorherre · paalægger os, døer der een af Vore da forekommer
NB23:146 n mindste syndige Tanke og · paalægger sig selv Straf – og saa er vi Alle
Not6:10 u er en, han paa egen Haand · paalægger sig, og han altsaa maa stride proprio marte
CT, s. 56 s uhyre Vægt, som han selv · paalægger sig. Dette, at være et ringe Menneske,
BI, s. 186 nker, som Continuerligheden · paalægger, den Dialectik, der i den abstracteste Forstand
FB, s. 127 Guds Udvalgte. Kun en Saadan · paalægges en saadan Prøve; men hvo er en Saadan?
Papir 135 bert der Teufel S. 357, hvor det · paalægges ham af den Eremit, han consulerer, at han
TAF, s. 289 armelse ligesom at ødsles · paaMenneskenes utaknemlige Slægt eller paa mig Utaknemlige,
OTA, s. 164 vil han vel selv formanende · paaminde Dig derom, at Du ikke ved Forholdet til
Brev 176 nde, paa nogen Maade vilde · paaminde Dig om at skrive mig til, saa veed Du nu,
EE2, s. 107 tte det. Jeg søgte, ved at · paaminde Dig om, at dette var et af den uhistoriske
AE, s. 563 ral-Forsamlinger ofte nok kan · paaminde En om. Er det Tyrannie, at Een vil regjere,
TTL, s. 407 han er en Synder, men vel at · paaminde ham om det egne Ansvar for Gud, hvis han
Brev 1 da Du ei er bleven kjed af at · paaminde mig. Da du mærkede, at de Opmuntringer
BOA, s. 295 an ved sig selv vil lade sig · paaminde; det er ikke som naar en Opvakt tordner
3T43, s. 75 kulde Een have Ret, hvis han · paamindede os om, naar vi ville lovprise Kjerligheden,
KG, s. 97 en Indledning, en vækkende · Paamindelse af den Myndige advarer mod det at love.
TTL, s. 444 Men den gamle Enke vil ingen · Paamindelse behøve for at erindre, og den stræbsomme
Brev 29 f hans efterladenskab, til et · paamindelse efter Ham. Dernæst Bedes De at hilse
BOA, s. 295 top derfor er jo hans Liv en · Paamindelse eller kan dog være det for Mange; thi
AE, s. 214 n, er en gaadefuld Tale, dens · Paamindelse er som den omhyggelige Moders Formaning
SLV, s. 279 t, naar selv en saadan lille · Paamindelse frembringer en saadan Virkning. /
BOA, s. 295 isteligt Land. Men en saadan · Paamindelse indeholder netop Mag: As Liv. Hvilke Vanskeligheder
Brev 1 ra Dig have gjerne endt med en · Paamindelse om at skrive til Dig. Du maa i Sandhed
KG, s. 131 undre, uden at fornemme nogen · Paamindelse om det Høiere? Thi for at gjøre et
OTA, s. 299 n er vel Dødens alvorlige · Paamindelse om Døden mere gribende end Veemodets,
TTL, s. 465 derste Væsen. O, alvorlige · Paamindelse om Langsomhed i at tale! Maa man end smile,
4T44, s. 321 blev en Advarsel, en · Paamindelse om, at et Menneske dog altid gaaer i Farer,
KG, s. 53 Tilværelse), er en alvorlig · Paamindelse om, hvor meget der er forud optaget, og
PS, s. 265 nder i samme Øieblik denne · Paamindelse som et Atom i den evige Mulighed, der var
KG, s. 345 rlig, at de behøvede denne · Paamindelse, denne Nøden. / Den Døde derimod,
KG, s. 130 r, selv om Du Intet siger, en · Paamindelse, en Fordring til ham – denne er det
4T44, s. 297 tmindste med en forbigaaende · Paamindelse. I de forskjellige Landes Kirker bedes jo
Brev 116 – / / Kjere! / Først en · Paamindelse: vil Du skrive til mig, vil Du saa skrive
Brev 43 ndogsaa uden en saa alvorlig · Paamindelse; jeg troer nok, at jeg i den Henseende vilde
BOA, s. 295 r her er det Paamindende, og · Paamindelsen er altsaa indirecte, det beroer paa den
OTA, s. 286 re Enhver kjærkommen, som · Paamindelsen er ham tjenlig! Ak, i Sammenligningernes
TTL, s. 461 er i en Taage for Øiet, og · Paamindelsen om den egne Død bliver en ubestemt Susen
EE:102 ee din Velgjørers idelige · Paamindelser derom, ell. er det ikke snarere noget Godt
BOA, s. 295 for ham: at blive Christen. · Paamindelser og Admonitioner kan vel gjøres fornødne
NB30:85 e de Ulykkelige, de idelige · Paamindelser om dette Livs Jammer. Saa har man jo altid
OTA, s. 212 ge og at fjerne de alvorlige · Paamindelser, ikke blot fra Kunstens Sorgløshed, men
BOA, s. 295 n Begivenhed, der her er det · Paamindende, og Paamindelsen er altsaa indirecte, det
2T43, s. 37 ar talt til os formanende og · paamindende, opmuntrende og vinkende, vor Sjæl i
Papir 270 beskæmme Eder, men jeg · paaminder Eder som mine elskelige Børn.
AE, s. 179 for hver Gang Kjoleskjødet · paaminder ham om at sige Noget, siger de omnibus
OTA, s. 290 om det store Tjenerskab, der · paaminder Mennesket, Herskeren, om at tilbede Gud.
SLV, s. 102 Sværmeri, der spøgende · paaminder Ungdommen, at Tiden gaaer hen, at Tiden
SLV, s. 274 s med at have i mig selv min · Paaminder. I min hele Existents frembringer jeg en
LA, s. 15 lyses, behøver end ikke at · paamindes, men kunde maaskee dog finde en Glæde
4T44, s. 321 igets Rige. Alene at være · paamindet herom er en Veiledning, at ikke Anfægtelsens
Brev 1 krevet saa hyppigt, som Du har · paamindet mig derom, var der dog kommet Noget derud
Not10:1 digt. a) Hymne, Dithyrambe, · Päan, Psalme b) Ode c) Vise. α) Volkslieder
NB14:108 ghed for at faae det Tiden · paanarret. Selv gjorde jeg mig existentielt til den
Not8:40 tilfældig en anden af en · paaNotesbog 8, bl. [ 6r] ( Not8:40-45) / faldende Lighed
LP, s. 17 nsigts Sved har erhvervet, for · paany at begynde forfra, og i ængstende Forudfølelse
PS, s. 228 al han formaae ved egen Kraft · paany at drage Guden over paa sin Side. /
LP, s. 18 losophien som System bestandig · paany at optage sine egne Præmisser, og denne
LP, s. 45 , at denne nu pludselig staaer · paany lyslevende for ham og maaskee tydeligere
IC, s. 60 at begynde ganske og aldeles · paany og forfra ved Hjælp af – Fiskere
EE1, s. 165 skabs Stiftelse, vi fryde os · paany over, at den glædelige Anledning atter
LP, s. 53 overvældede ham og rev ham · paany paa Reiser – en Mand, efter Andersens
F, s. 494 esom at oplægge dette Skrift · paany, saa det blev for dem og deres Slægt
BI, s. 206 e bleven til, saa dog født · paany. Dette troer jeg imidlertid, at den billige
Papir 254 ætte sig i Bevægelse · paany. For nu at godtgjøre det, jeg har sagt,
BOA, s. 108 qvalitativt Afgjørende. At · paanøde det Almene et Aabenbarings-Faktum, og saa
CT, s. 163 se, og fra de Tanker, den vil · paanøde Dig, forsøg at tænke ganske uhildet
KG, s. 185 mmenligningen, som Verden vil · paanøde Dig, thi Verden forstaaer sig ikke mere
LP, s. 17 hed og sin Betydning, deels at · paanøde Efterverdenen denne Anerkjendelse ved at
NB33:24 ligesom den Forvexling, at · paanøde en Digter, at hans dramatiske Personers
BA, s. 430 r den Ulykkelige ender med at · paanøde Enhver sin skjulte Hemmelighed. Den kan
KG, s. 288 gheder, Næstens Synder, at · paanøde Enhver, selv den ubefæstede Ungdom,
NB33:55 jerne see at faae det bort, · paanøde Gud at han har en Hensigt – og i
NB23:99 ger noget Stort om sig, og da at · paanøde ham de existentielle Conseqventser) kunde
TSA, s. 66 rventede, den vilde næsten · paanøde Ham det og tvinge ham ind i Charakteren
CT, s. 42 staae ham, de ville saa gjerne · paanøde ham en Viden om hans Rigdom, indbilde ham,
IC, s. 55 sig saaledes ad, næsten at · paanøde Menneskene sine Velgjerninger! Istedetfor
NB2:226 ge Forklaringen. Og om Nogen vil · paanøde mig den, saa vil jeg sige: viig bort med
Oi10, s. 406 er en Christen. Og man vil · paanøde mig, at dette, at jeg ikke er en Christen,
Not9:1 med Χsto, kan man ikke · paanøde Nogen, hans Fortjeneste bliver det altid
SFV, s. 14 ngen ønske, at jeg skulde) · paanøde Nogen, hvad der kun angaaer min private
SD, s. 187 satte det, den vil paa Trods · paanøde sig den, paatrodse sig den, vil af Malice
Papir 182:1 deres Brystbillede, at det maa · paanøde sig Enhver, naar man træffer det paa
AA:12.7 gsaa en underlig Ængstelighed · paanøde sig for, at man, naar man allermeest troer
NB28:6 r den visse Undergang, er at · paanøde sig Gud, er at intendere at ville have
BA, s. 441 ig med, men Tanken om Gud vil · paanøde sig ved enhver Leilighed. Hvad er det,
KG, s. 238 Sandsebedraget vil bestandigt · paanøde sig, omtrent lige som det Sandsebedrag,
FB, s. 171 ning, mindst til Een, der vil · paanøde sig. Her springer man atter af, man kan
BA, s. 453 a vil det Comiske heller ikke · paanøde sig. Om Christendommen end lærer, at
Oi5, s. 246 ngel paa Dannelse saaledes at · paanøde sin Personlighed. Nei, bie til Du først
AE, s. 84 ud i Verden, for at anbefale, · paanøde, falbyde deres lyksaliggjørende negative
Papir 366:4 inder om Vildfarelsen og · paanøder En den, Intet om det Sande. ( det er ligesom
NB4:36 eel Samtid næsten bedende · paanøder En Magten og Regjeringen, og saa
IC, s. 61 som det er muligt i eetvæk · paanøder En sin Subjektivitet. I ham og i hvad han
NB12:58 on Staten, mon nogen Privat · paanøder Folk Embedsstillinger eller Ansættelser.
BA, s. 440 erøre ham saaledes, at det · paanøder ham den yderligere Forstaaelse af hvad
G, s. 36 ligviis aldeles individuel, jeg · paanøder Ingen min, og frabeder mig al Nøden.
NB23:23 istentielle Conseqventser. Disse · paanøder jeg ham saa. Eet af to enten indfrier han
NB31:31 erden, som paa enhver Maade · paanøder Msket den Erkjendelse, at den er en Jammerdal
CT, s. 44 aader, men altid besnærende · paanøder sig En. Dog lader det sig gjøre, ved
BA, s. 434 selige, men ogsaa den Ro, der · paanøder sig Forestillingen, naar man seer et Menneske,
DS, s. 251 Hjerte! – uvilkaarligt · paanøder sig ham, at naar det blot bliver hørt,
CT, s. 54 ingheden barmhjertigt ligesom · paanøder sig ham, som vilde det sige » ringe
Not1:8 mere mellemliggende Aarsager · paanøder sig Ideen om en Eenhed af den gudd. Naade
SLV, s. 229 ske sig det. Men det Comiske · paanøder sig mig isærdeleshed, hver Gang min
KM, s. 16 ade den, uden at den Anskuelse · paanøder sig mig, at det Hele lader sig efter en
2T43, s. 36 da Tanken om det Tilkommende · paanøder sig mig, da vil jeg ikke matte min Sjæl
LA, s. 36 Udvortesheden derimod · paanøder sig saa man ikke kan glemme den, fordi
Papir 24:9 Erkjendende ligesom imøde, ja · paanøder sig. – Erkjendelsens Imp.
FB, s. 191 ordi det Afskrækkende mere · paanøder sig. Dette maa altsaa bort. Sara er da
EE2, s. 61 re, at denne tredie Magt ikke · paanøder sig; men da de Individer, vi tænke os,
Not11:18 ør at den næsten kan · paanødes de Dumme. d. n: Ph. er et i sig afsluttet
Papir 402 le Trang til Χstd. · Paanødes den En før den Tid, saa gjør den
BA, s. 445 e, saasnart denne Forstaaelse · paanødes den, er den feig, opløses som et Knald,
TS, s. 82 Mulighed, som næsten · paanødes ham, denne Mulighed, saa let at kunne skaffe
NB26:78 tilbydes mig, ja næsten · paanødes mig. Til den Tid vil det saa maaskee være
DS, s. 205 at Alle forandres – men · paanødes Nogen vil Christendommen ikke, og det har
AE, s. 172 til med at gjøre let, har · paanødet mig det Eneste, der var blevet tilbage.
Papir 306 om hvilken vi tale, havde · paanødet sig Dig, saa Du maatte see. /
NB30:41 just dette Exempel der idag har · paanødet sig mig og talt saa smukt for sig, at det
NB28:37 Evangelium har altid særligt · paanødet sig mig. / Jo mere jeg tænker over Forholdene,
PMH, s. 77 ratur har gjort det, ikke har · paanødet sig noget Menneske eller trængt sig
NB35:16 n endelige Teleologies Usselhed, · paanødt Gud, at han dog ogsaa havde, msklig talt,
NB35:16 d at Nogen vilde tjene ham, · paanødt ham, at Verdens-Historien var en Sag af
NB8:56 stepræsten vel mere havde · paanødt ham, for ikke ligefrem at have ham til
KG, s. 38 odigt sige: gid man ikke havde · paanødt mig denne Forstaaelse, der forstyrrer mig
NB10:123 den forløbne Tid oftere har · paanødt sig mig, er, om det dog ikke havde været
EE2, s. 157 ennem dem ligesaa modbydeligt · paanødte Andre deres lønlige Tanker, som de hidtil
NB24:74 te faldt mig ind) fremdeles · paanødte den Tanke sig mig: at som Forældre opdrage
Brev 159.1 min Omsorg tilbød og · paanødte Dig, det Falsum: at jeg var en nedrig Skurk,
3T44, s. 253 ja saa svag, at han ligesom · paanødte Enhver den, enten han ønskede den eller
BOA, s. 233 d sin uhyre Autoritet ligesom · paanødte Menneskene det Sandsebedrag, forpligtede
Papir 305:3 ige Omveltning, der pludselig · paanødte mig en ny ufeilbarlig Fortolkningslov af
NB28:6 havde det ikke derved, at de · paanødte sig Gud men at Gud valgte dem) er at friste
Oi4, s. 205 ighed forresten, al Omsorg og · Paapassenhed Intet hjælper, naar der ikke er diagnosticeret
FF:132 ikke nægte Politikerne en vis · Paapassenhed og Observeren over Alt – de ere nemlig
EE1, s. 35 Uvedkommende kigede i Gryden. · Paapasseren kunde imidlertid ikke modstaae Fristelsen;
KG, s. 187 eliggjort, det har i sig selv · Paapasseren, der bestandigt passer paa, at det ikke
KG, s. 82 derfundigere, vanskeligere at · paapege – men bedre blive de sandeligen ikke.
EE1 rotiske, og til den Ende igjen at · paapege de forskjellige Stadier, der, som de have
SLV, s. 142 ar jeg dvælet her, for at · paapege, hvad senere skal igjen blive viist, at
AE, note t for Privat-Docenter. / For at · paapege, hvor svigefuldt det Rhetoriske kan være,
LP, s. 40 le vi nu forfølge den af os · paapegede Grundfeil hos Andersen igjennem de Consequentser,
EE2, s. 232 r sin Rigtighed med de af mig · paapegede Misligheder, samt Grunden til dem og de
EE2, s. 238 l, der er den saa ofte af mig · paapegede, at Udvikling er Tilbagegang, er en Sætten
LA, s. 73 teskabet. / / / / Efter disse · paapegende Bemærkninger er det vel i sin Orden,
AE, s. 244 et Angest«, en simpel · paapegende psychologisk Undersøgelse i Retning
AE, s. 229 Eller, hvis Titel allerede er · paapegende, lader Existents-Forholdet mellem det Æsthetiske
SD, s. 197 od Forargelsen, det er, selv · paapeger, at dens Mulighed er der, og skal være
BOA, s. 285 hristenhed, skal slutteligen · paapeges og benyttes. / Mag: A. var jo født,
OTA, s. 384 aturligviis ikke sandseligen · paapeges; den er vel i en vis Forstand til, enten
AE, s. 562 r uhøflig nok til at ville · paaprakke Folk Bogen, var det dog ikke sagt, at Nogen
NB27:6 Gud har. Derfor ligge vi og · paaprakke Gud vore Forestillinger, lade det at det
NB32:50 t har at betyde og derfor · paaprakke ham Mskene, vende bestandigt Sagen saaledes,
Oi4, s. 208 under Navn af Christendom at · paaprakke Menneskene Noget, som er efter deres Hoved
NB21:142 nst i kortest mulig Tid at · paaprakke Publikum Vaner – vel at mærke
NB21:65 ved Dørene af Præster, der · paaprakkede En det, for Næringsveiens Skyld, eller
AE, s. 272 stak Døttrene i Øinene, · paaprakkede Familierne sine Skrifter. / Johannes Forføreren
KG, s. 199 lende, anbefalende, bevisende · paaprakkede Menneskene noget umandigt Noget, som skulde
NB14:66 es et Skin ved den ynkelige · Paaprakken af Χstd. / Forsaavidt er det igjen
NB25:44 klamrer sig til Mskene, og · paaprakker dem, at han er – det Gudd.: fortræffeligt!
NB25:17 hvilken man i Χstheden · paaprakker Mskene Udødeligheden, indbilder dem
DS, s. 248 Hjælp af Grunde og Beviser · paaprakkes Menneskene, uværdigt, som naar en Moder
NB33:51 æsterne indpræntet og · paaprakket Løgn. / Kjød og Blod – Sproget.
NB21:25 melige Maade paa hvilken man har · paaprakket Mskene Χstdommen, saa den næsten
Oi3, s. 196 at erindre om et Sted i Peder · Paars) » lever christeligt«. /
BI, note lichkeit mit Trauer wunderlich · paart, gleich jener Naturstimme, der Luftmusik
G, s. 18 Gangklæder, skjønne Egne, · Paarørende og Venner, saa kunde denne Historie blive
Papir 337 er jeg mig ikke, men dog til de · Paarørende. – vi danner Nabo-Vinkler. /
NB36:19 skaben sat i Bevægelse, Ilden · paasat) medens han ved at ledsage den med udførlig
PS, s. 270 te Dupplicats Udfærdigelse · paasee Du selv din Ret, og paatale den; thi jeg
KG, s. 288 vor kunde være streng i at · paasee, at det ubetinget var sandt, hvad Ondt han
PS, s. 281 man nu lade ham om, men ikke · paasige ham den Dumhed, at han meente, at man tvivlede
Brev 266 erden maa gaae under inden · Paaske – med mindre man vil sige, at den
Brev 266 umuligt at Verden kan staae til · Paaske – naar man bruger en Bremse til at
Brev 181 ikke at Verden staaer til · Paaske – saa vilde Du vel finde det ganske
NB11:72 geliet paa anden Søndag efter · Paaske ( » Jeg er den gode Hyrde«)
NB7:18.b eliet paa anden Søndag efter · Paaske ( jeg er den gode Hyrde.) Slutningen ..
AE, s. 170 efuldt, selv om man antog, at · Paaske det Aar faldt meget tidligt f. Ex. den
NB5:141 a Epistelen 3die Søndag efter · Paaske er et sandt Udtryk af hans Forestilling
EE1, s. 115 gger langt nærmere at Hr. · Paaske lader Don Juan sætte i Slutteriet. Dette
Papir 429 telen paa anden Søndag efter · Paaske p. 228. Christi Forskjellighed: /
NB12:197 paa fjerde Søndag efter · Paaske siger Zacharias Werner, at han i Prædikenen
NB15:111 istelen paa 6te Søndag efter · Paaske udvikler han, hvad han ogsaa ellers udvikler,
Brev 266 naar dog hele Verden inden · Paaske vilde være gaaet under, ell. hvad der
TS, s. 35 s Speil? ( 5te Søndag efter · Paaske) / 37 / /      / / II / / Christus er
NB12:184 e Søndag ( Søndagen efter · Paaske) siger, at Gregor d. St: har sagt: »
Brev 266 Verden ikke kan staae til · Paaske, Det, som er Hemmeligheden i Forvirringen,
EE1, s. 285 at sige for evig, sagde: til · Paaske, eller til førstkommende Maidag, saa
Brev 266 mus, umuligt kan staae til · Paaske, hvorfor man egl. faaer mindre Medlidenhed
Brev 267 at Verden neppe staaer til · Paaske, om man endogsaa sætter nok saa mange
NB13:7 dikenen paa 4de Søndag efter · Paaske. / » Mange ret gode men forsagte
NB11:95 n, paa een af Søndagene efter · Paaske. / Naar Fjendernes Antal er mange mange
Brev 266 at Verden ikke kunde staae til · Paaske. Med dette Indfalds Tilblivelse gik det
AE, s. 330 at Verden ikke kan staae til · Paaske. Men et endnu mere forvirrende Indtryk faaer
NB12:87 pistelen paa 6te Søndag efter · Paaske: at den Χstne maa holde over, hver
JC, s. 16 at Verden ikke kunde staae til · Paaske; – han vil visselig finde det i sin
NB13:54 diken over Evangelium paa 2den · Paaske-Dag findes en Bemærkning om Troens Ubegribelighed
JJ:107 med Snak paa Papiret. / Første · Paaskedag til Aftensang i Frue-Kirke ( i Mynsters
NB5:29 denne Ugudelighed, at levere Slag · Paaskedag, maatte Gud da for Alt straffe. /
NB:167 rværende. / / / Evangeliet 2d · Paaskedag. / / Frelsen gaaer usynlig med de Sørgende
NB4:155 7 Mai 48. / NB NB. / / 2den · Paaskedag. / / Nei, nei min Indesluttethed lader sig
NB28:16 n af at blive nedtraadt. / Anden · Paaskedag. / / Om mig selv. / / Et dybt Tungsind blev
NB25:94 Thema til Prædiken 2den · Paaskedag. / De Ord i Evangeliet Luc. 24,24. »
NB7:10 i, kun een eneste Gang, 1ste · Paaskedag. / Saa gik jeg op til Kolds igjen, sad og
Not15:4 r Mynsters Prædiken 1ste · Paaskedag. Jeg undgik hende det var for at støde
NB5:29 d velbehagelig, derfor seirede de · Paaskedag. Visby prædiker om, at denne Ugudelighed,
NB5:18 angeliet paa 3die Søndag efter · Paaskee.) / » Sandelig, sandelig jeg siger
NB4:159 Yderste, nu ( siden sidste · Paaske-Fest, om end med Mellemrum) nu er der vaagnet
DD:6 else, da er det ikke den sande · Paaske-Glæde; men meget mere Fornøielse over Pharisæerne
CT, s. 265 ngtes efter at æde dette · Paaskelam med Eder, førend jeg lider. /
CT, s. 266 ngtes efter at æde dette · Paaskelam med Eder, førend jeg lider.«
BI, s. 291 Æselsfesten, Narrefesten, · Paaskelatter o. s. v. En lignende Følelse laae til
NB2:170 længtes efter at spise dette · Paaske-Maaltid med Eder. / Thema: Den sande inderlige
NB11:63 / I Prædiken over Evangeliet: · Paaske-Mandag gjør Luther, i den sidste Udgang, Distinctionen
BB:19 r, der treffe sammen ved Leipziger · Paaskemesse, af hvilke den Ene er en Enthusiast for
AE, s. 170 isk Helt og en saadan poetisk · Paaskemorgen aldeles ligegyldige, det kan godt have
AE, s. 169 Opvarterne mærkede Noget) · Paaskemorgen være bleven Tilhænger af den hegelske
Papir 283:1 har glemt den skjønne · Paaske-Morgen, da Prof: Heiberg stod op til at forstaae
TS, s. 99 skuffede! Sandt nok, saa kom · Paaske-Morgen, og Christus stod op af Graven, og saa kom
AE, s. 170 godt have været den samme · Paaskemorgen, som den i Goethes Faust, om end de tvende
AE, s. 170 re bagvendt. Miraklet indtraf · Paaskemorgen. Aarstal og Dato er i Forhold til en saadan
NB28:53.a n, den største Fest ansaaes · Paasken for. Nu derimod er Julen bleven den »
NB15:35 en paa 3die Søndag efter · Paasken i Begyndelsen viser Luther rigtigt, at
AA:21 . 1 og 2. / / » Jeg lod ved · Paasketid mit Hovedhaar afrage, / Af Skræk nu
DS, s. 222 st Kjerlighed til. Lykkelige! · Paaskjøn da for Alt, ikke blot hvad Du har havt,
NB17:14 re saa god taknemligen at · paaskjønne at det er dem muligt og ogsaa tilladt at
Brev 313 ikke forstaae Dem og ikke · paaskjønne Dem, imedens saa Mange, hvem Vei eller
NB9:6 Mskene igjen for at lære dem at · paaskjønne den lidt. Man tænke sig Udbyttet af
LA, s. 27 mmer, der forstod at elske og · paaskjønne det Herlige« ( p. 20) en Prophetie,
NB11:113 de forlangt, at man skulde · paaskjønne det Noble, det Uegennyttige, det Opoffrende
NB:154 t – medens Ingen forstod at · paaskjønne det. Den Categorie at forkynde Christendommen
NB2:132 eleiligt, at jeg ikke noksom kan · paaskjønne det. Under saadanne Omstændigheder tør
NB18:38 r Skylden. Istedetfor nu at · paaskjønne dette Skridt af mig, at understøtte
Brev 310 m vidste jeg ikke at vurdere og · paaskjønne en saa distinguert Dames velvillige Opmærksomhed.
KG, s. 274 kunde forstaae og altsaa ikke · paaskjønne hans Uegennyttighed, hvad den da aldrig
NB2:54 ieblik maaskee ikke Ti, som · paaskjønne hvad jeg høimodigt har gjort for om
NB12:138 r ham, han vilde taknemlig · paaskjønne hver Samlivets Dag og Time, al hendes elskelige
NB14:67 ndes til at stræbe, og til at · paaskjønne Indulgentsen. / Men mild er Gud. Det har
NB:101 orknyttet: saa begynde de at · paaskjønne min Handling. Og det er disse modige Journalister,
2T44, s. 211 Den Levende er hurtig til at · paaskjønne vor Kjerlighed, hurtig til at betale Lønnen
OTA, s. 285 edre Forstand, da vil Du nok · paaskjønne, at Du har det, at Du bestandigt har havt
KG, s. 306 der, hvad vi jo med Glæde · paaskjønne, dog har nogen Tid at give bort til kjerligt
NB4:53 n fordrer af ham og Evigheden vil · paaskjønne. / I Χstds første Tider, da den
NB25:20 at man saa ret kunde · paaskjønne: Kjerligheden. / Hedenskabet ogsaa Jødedommen,
BI, note vilde jo Staten altid vide at · paaskjønne; men det, at han paatog sig selv at vælge
EE2, s. 186 manglede dem, var, at de ikke · paaskjønnede det. Jeg vil nu gjøre den modsatte Bevægelse.
LA, note og var et af de aldrig noksom · paaskjønnede Mennesker, hos hvem Hjertets Godhed og
Brev 124 med Dem, yttrede, hvad jeg · paaskjønnede og paaskjønner som et yderligere Beviis
G, s. 51 r ham, og ikke have den mindste · Paaskjønnelse, fordi man er istand til at være det
NB32:13 il den Art Berømmelse og · Paaskjønnelse, som svarer til det at lide. Og Forbilledet
KKS, s. 93 efter en Yttring af virkelig · Paaskjønnelse; saa vil hun, hvad hun naturligvis selv
AE, s. 572 Forholdet kræver, ligesom · Paaskjønnelsen derfor bydes oprigtigen her i Afskedens
PF, s. 87 i det mindste mit Ønske, at · Paaskjønnelsen velvilligen og rigeligen og opmuntrende
LA, s. 75 der glad og freidig, prompt i · Paaskjønnelsens Udtryk tager Hatten af for Udmærkelsen,
FV, s. 11 Velvillie og Imødekommen og · Paaskjønnen der, i Almindelighed eller af de Enkelte