Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
· P 1 | ||
Papir 21:1 | 4) / | · p 1)2,000. / |
· p 26 | ||
Papir 20 | geltend machen kann.« / Hr | · P······ / # / / 8. Papir20, bl. [ 1r] / |
· P 1336 | ||
· paa 26387 | ||
SFV, s. 39 | lde være i høi Grad at | · paaagte – alt Dette indlader jeg mig ikke |
BOA, s. 124 | er uden at forstaae dem eller | · paaagte dem; lad os ikke glemme, at nuomstunder |
F, s. 507 | uden al Mediation, jeg skal vel | · paaagte det. Det er ikke min Bekymring i Livet, |
BA, s. 352 | es. / Hvad her først er at | · paaagte er, at Qvinden bliver først forført, |
BOA, s. 272 | n nemlig kun dømme ved at | · paaagte hans Yttringer, men disse ere netop forvirrede |
NB24:121 | varede, at Det, som egl. var at | · paaagte var, igjennem saa mange Aar og med saa |
NB31:139 | hvad der vel er værd at | · paaagte, at den Forskjel man i Christenheden har |
GU, s. 327 | er Dig; hvad vi saa ofte neppe | · paaagte, et menneskeligt Suk, det bevæger Dig, |
BOA, s. 249 | ing i høieste Grad var at | · paaagte, men som den Vidende ingenlunde kunde være |
KG, s. 320 | et til, som er vel værd at | · paaagte. Der fortælles, at Lazarus var lagt ved |
G, s. 25 | angen« i høi Grad at | · paaagte. Gjentagelsens Dialektik er let; thi det, |
AE, s. 385 | ds Ord; de ere nok værd at | · paaagte. Han fordrer altsaa, det skal være vist |
NB12:182 | i 1848, og hvorledes Ingen | · paaagtede den, da den blev skrevet, men alle troede, |
Brev 83 | rke til, men dog ingenlunde | · paaagtede tilstrækkeligt. Jeg maae handle som |
EE1 | Erotiske fra en ny Side, idet man | · paaagtede, hvorledes det Foretagende at lægge en |
EE1, s. 257 | den at ahne det. Naar man nu | · paaagter de i og for sig poetisk rigtige Repliker, |
EE1, s. 87 | rugt, og hvis man nærmere | · paaagter den, tillige finde en Leilighed til at |
BA, s. 410 | n ved sig selv. Hvis man ikke | · paaagter dette, har man aandrigt forvexlet Frihed |
NB14:150 | i Logiken er at man ikke | · paaagter, at man bestandig opererer med » |
BA, s. 380 | isk, og ikke tilstrækkelig | · paaagter, at Synden ved at sættes sætter ligesaa |
SLV, s. 415 | i Det, han selv ikke noksom | · paaagter, atter Eenheden af det Comiske og det Tragiske, |
NB30:92 | r Eet man ikke tilstrækkeligt | · paaagter: at et Blik var ham nok. Blandt Millioner |
PMH, s. 85 | dt muligt bestemt til ikke at | · paaagtes af Andre. Nu derimod er Alt vendt til det |
JJ:104 | ing er et Moment, som bør | · paaagtes i Opfattelsen af det Dæmoniske. Det |
3T43, s. 95 | tede Sandhed. Dog denne Tale | · paaagtes ikke, men Klagen vedbliver at lyde, at |
SLV, note | ham ligesom Selvmorderen, han | · paaagtes ikke.) ... Liest man aber in Paris die |
Not13:27.b | ipt. / Alt dette fortjener at | · paaagtes m: H: t: Bevægelserne i Logikken. / |
NB:54 | No 8 Swetlana og Mstislaw p 91 at | · paaagtes og læses nøie igjen. / Den lille |
NB30:57 | er ogsaa Aristoteles Rhetorik at | · paaagtes). Saa forholder Tro sig til det Sandsynlige, |
BA, s. 424 | aa i denne Henseende allerede | · paaagtes, at vi have anviist det den Plads, vi have |
EE1, s. 95 | denne Folkebog fortjener at | · paaagtes, den har fremfor Alt, hvad man anpriser |
KG, s. 32 | hvor sjeldent maaskee, at det | · paaagtes, hvor sjeldent maaskee, at en Christen alvorligt, |
BI, s. 75 | f Plato Xenophon meest bør | · paaagtes, saa kan jeg ikke ganske dele denne Anskuelse. |
BI, note | er i Latterlighed, fortjener at | · paaagtes. / V. 368 ff., hvor Socrates forklarer, |
NB26:77 | / Derfor bør Følgende | · paaagtes. 1) Man skal aldrig begjere Lidelsen. Nei, |
SD, s. 186 | saa overveiende Det, der maa | · paaagtes. De laveste Former af Fortvivlelse, hvor |
NB12:183 | Bemærkning som fortjente at | · paaagtes. Han sagde, at » Sorg« ϰατεξοχην |
NB13:33 | ridt ikke kan sikkre sig at | · paaagtes: saa er Landet egl. intet Land, det hele |
AaS, s. 43 | rværdig Stemme, at den ei | · paaagtes; thi det er kun en stor Mand, der taler, |
2T43, s. 36 | bekjendt, om end ikke altid | · paaagtet af dem, lille og ubetydeligt som det synes |
BA, s. 448 | melsen af Seelenhaftigkeit er | · paaagtet Eenheden med den umiddelbare Naturbestemmelse, |
SLV, s. 130 | vil dog ikke være bleven | · paaagtet hjemme, og hvad skulde da have gjort Forandringen, |
NB26:7 | ernes ved, hvad jeg ikke har | · paaagtet, at Gud jo paa Dommens Dag kunde sige til |
EE1, s. 140 | d psychologisk Interesse har | · paaagtet, hvor forskjelligt det er, der i enhver |
BI, s. 277 | melige Mission har Hegel ikke | · paaagtet, omendskjønt Socrates selv lægger |
NB22:59 | ag har Χstus slet ikke | · paaagtet. / Maaskee har den end ikke havt Χsti |
BA, s. 400 | hed. Dette har man ikke altid | · paaagtet. Man har talt om det hedenske Fatum ( dette |
OTA, s. 195 | an sjeldnere forstaaet eller | · paaagtet. Naar derimod en snaksom Tilhænger hjælper |
EE:134 | ikke bliver besøgt eller | · paaagtet; – jeg gaaer saaledes ikke op hverken |
BI, s. 299 | til ikke tilstrækkelig har | · paaagtet; og det er saameget desto besynderligere, |
FV, s. 16 | ykningen snarest muligt skulde | · paabegyndes, og Udgivelsen altsaa vel snart maatte paafølge: |
NB10:123 | aaledes gik Tiden hen. Jeg | · paabegyndte nu Trykningen af » christelige Taler«. |
LA, s. 9 | Anmeldelse var, førend den | · paabegyndtes, bestemt for nordisk Literaturtidende. Dens |
Brev 273 | aer, saa maa jeg her atter | · paaberaabe mig Brønd-Privilegiet, og ikke blot |
CK, s. 193 | men christeligt at | · paaberaabe sig kongelig Bestalling er egenlig: at |
CK, s. 193 | ør sig kun latterlig ved at | · paaberaabe sig sin Bestalling; men christeligt at |
BOA, s. 211 | s guddommelige Myndighed, han | · paaberaaber sig ikke dette Beviis for dens Sandhed, |
CK, s. 193 | atterligere end at Grimmermann | · paaberaaber sig kongelig Bestalling lige overfor Bjergtrolde. |
NB33:52 | tere dem paa Kroppen ved at | · paabyde dem Taushed, sigende: hold Din Mund, og |
AE, s. 542 | om ingenlunde egne sig til at | · paabyde den menneskelige Forstand Taushed, da det |
TS, s. 74 | ved sin Nærværelse skal | · paabyde Mænd Taushed: derimod enhver Qvinde |
DD:208 | il at kalde dem til Orden og | · paabyde Taushed. / v. S. det var Cartesius, der |
AA:6 | ng, – Syn, der i Sandhed | · paabyde Taushed. Dog hvortil dette Udtryk, som |
PS, s. 303 | har til Hensigt, indirecte at | · paabyde Taushed. For at da idetmindste min Indsigelses |
TTL, s. 455 | derlægge sig dem og til at | · paabyde Taushed. Hav hvilken Forestilling Du vil |
CC:12 | ænge Form vel meest maatte | · paabyde Taushed? Hvorledes er ikke den logiske |
OTA, s. 325 | og at Evighedens Alvor skal | · paabyde Undseelsens Taushed i Forhold til alt det |
CT, s. 289 | lig Øvrighed verdsligt kan | · paabyde, er dog ikke den gudelige Stilhed; men denne |
NB22:36 | e af flere Aars anstrengte Flid, | · paabyder altid en vis Taushed – som generer, |
SLV, s. 112 | Gaden ville styrte ind, saa | · paabyder man Respekt for det Hellige, og forøvrigt |
DJ, s. 69 | Theaterkritiken i Bladene | · paabyder mig altid den yderste Beskedenhed og en |
NB18:93 | eelse, som altid i saa Henseende | · paabyder mig Taushed, det er mig som vilde jeg gjøre |
IC, s. 250 | ed sin guddommelige Myndighed | · paabyder Taushed, og bortskærer al videre Fortolkning, |
CT, s. 307 | et! Skriftemaalet vil jo ikke | · paabyrde Dig Utroskabens Skyld, det vil tværtimod, |
Brev 304.5 | il at være hvad jeg er, og | · paabyrdet mig at synes hvad jeg ikke er. / |
SLV, s. 35 | Overflod. Klokken slog 12; da | · paabød Constantin Taushed, hilsede det unge Menneske |
JC, s. 49 | han vidste, at Pythagoras | · paabød sine Disciple Taushed, at de ægyptiske |
SLV, s. 37 | e efterkomme en Befaling, der | · paabød Taushed, da han ofte nok havde følt |
BOA | blive noget Andet vilde blive at | · paadigte en Mand Noget. Men hvad der saaledes tabes |
IC | rt ham phantastisk, og phantastisk | · paadigtet ham den ligefremme Meddelelse. Anderledes |
TTL, s. 464 | og frelste et Menneske fra at | · paadrage den Skyld, som ikke bliver angret i Livet, |
NB19:89 | at udtrykke det Christelige vil | · paadrage En Verdens Unaade og Latter, saa er det |
BI, s. 242 | e. Og hvorfor? Fordi de vilde | · paadrage ham en Lidelse, men den kunde han ikke |
BI, s. 220 | visende Virksomhed har kunnet | · paadrage ham mange Fjendskaber, og tilføier: |
NB20:74 | Egenskab, at det strax vil | · paadrage mig Spot, Forfølgelse o: D:, naar jeg |
OTA, s. 164 | itidelighed, eller maaskee | · paadrage sig en hidsig Sygdom, saa Du kunde ønske |
DS, s. 234 | remstiller den, vil han strax | · paadrage sig menneskelig Unaade. Og som sagt, trods |
SLV, s. 430 | rygtet det Ansvar, hun kunde | · paadrage sig ved at gjøre ham Sagen saa vanskelig |
NB9:17 | allerhøieste Unaade han kunde | · paadrage sig ved at handle som han burde: her er |
BI, s. 136 | tfeber, som kun faa Individer | · paadrage sig, færre overstaae. / Ironien nu betræffende |
SD, s. 132 | » i dette Øieblik | · paadrager Du, den Syge, Dig denne Sygdom«, |
Papir 371:1 | etfor at troe. Et Ansvar | · paadrager han sig derfor; og hans Pligt blev det |
SD, s. 133 | ieblik han er fortvivlet, | · paadrager han sig det at fortvivle. Thi Fortvivlelsen |
SD, s. 132 | ieblik han er fortvivlet, | · paadrager han sig det; det er bestandigt den nærværende |
NB20:74 | det Christeliges Maalestok, | · paadrager jeg mig en lignende Behandling, men det |
JJ:83 | man var tvivlsom ( thi derved | · paadrager man sig Ansvar) end at statuere Noget. |
NB22:129 | kunne begribe, ja som det | · paadrager os Guds Vrede at ville speculere over.« |
SLV, s. 17 | roer, at man ved Nydelsen kun | · paadrager sig den Vanskelighed ikke at forraade den, |
SD, s. 132 | , men man kan ikke sige, han | · paadrager sig den. Anderledes med det at fortvivle; |
SD, s. 132 | man taler om, at et Menneske | · paadrager sig en Sygdom, f. Ex. ved Uforsigtighed. |
4T44, s. 381 | men den Gjæld et Menneske | · paadrager sig ved Lykkens Bord, ved Tærningens |
EE1, s. 149 | n, men den Skyld, det derved | · paadrager sig, har al mulig æsthetisk Amphiboli. |
DS, s. 250 | es der ogsaa Galskab, som kun | · paadrages ved egen Skyld. Men i Forholdet mellem |
CT, s. 164 | lv kastet det bort, og derved | · paadraget Dig et Ansvar, som maaskee i et afgjørende |
NB4:71 | ke villet være fornem, jeg har | · paadraget mig de Fornemmes Ugunst ved min hele Maade |
BA, s. 427 | ndesluttet, han har dog altid | · paadraget sig et stort Ansvar. / Det Dæmoniske |
NB14:21 | fter, mener paa et Punkt at have | · paadraget sig hans Unaade ( ak selv om det maaskee |
NB26:14 | r hjemme deri, og endeligen | · paadrog at maatte blive protesteret naar jeg ankom |
Oi10, s. 406 | ver en Samtid) at Du derved | · paadrog Dig mange Fjender, ved at gjøre det |
OTA, s. 230 | elt om det Ansvar, Du derved | · paadrog Dig. Ja, i Timeligheden hvor der spørges |
EE1, s. 287 | re ved en Forbrydelse, der | · paadrog Een Kagstrygning, og selv da er man ikke |
NB35:13 | yndefaldet var saa en Skyld, der | · paadrog en Degradation, som man for ret at føle |
KK:5 | te Udtryk var for stærkt og | · paadrog ham en Irettesættelse af Dionys. Romanus, |
NB18:49 | i nogen Maade nogen Løn, | · paadrog mig de Yngres Misfornøielse, der vilde |
NB24:54 | sig med hende, om jeg ikke | · paadrog mig det uhyre Ansvar, nu pludselig at forstyrre |
SLV, s. 284 | g at skylde mig selv, at jeg | · paadrog mig ethvert Ansvar. Maaskee var det dog |
OTA, s. 132 | . Derimod, dersom et Menneske | · paadrog nogen sværere Skyld, men ogsaa forbedrede |
SD, s. 132 | følge af, at han een Gang | · paadrog sig den, dens Fremgang ikke i ethvert Øieblik |
SD, s. 132 | re til ham som Aarsag; han | · paadrog sig den, men man kan ikke sige, han paadrager |
SD, s. 132 | lighed. Det er sandt, at han | · paadrog sig Sygdommen, men det gjorde han kun een |
NB13:34 | Spedalskhed – og saa selv | · paadroge sig en endnu værre Spedalskhed: Deres |
IC, s. 219 | g fræk Nærgaaenhed i at | · paadutte Christendommen sine Tanker og Forestillinger, |
FB, s. 157 | skammet trænge sig frem og | · paadutte dem sit Slægtskab, han skal være |
KK:10 | hed har man brugt denne Bog til at | · paadutte den paa Enhver, som Kirken havde ondt Øie |
SD, s. 141 | t ved paa en listig Maade at | · paadutte den, at den selv nok veed, hvad det er |
NB32:111 | le indængste sig i Dig, | · paadutte Dig, at nu hørte Du efter dem, nu dvælede |
NB19:28 | ikke Ret til udenvidere at | · paadutte enhver Asket aandelig Hovmod, hvorimod |
NB6:18 | re den Grusomme – eller at | · paadutte et andet Msk., at han er saa grusom! / |
JJ:203 | her Slaget skal staae, ikke | · paadutte Folk Sandsynligheden o. s. v. af en Aabenbaring, |
4T44, s. 369 | nkeløst vovede ligesom at | · paadutte Gud den samme Forstaaelse, i hvilken de |
NB33:55 | den saa uendelig gjerne vil | · paadutte Gud, at han, msklig talt, har en Sag, gjøre |
AE, s. 73 | lende i Overgivenhed at ville | · paadutte ham at han har sagt det, om ikke ligefrem; |
NB35:15 | jeftige Gud, er det ikke at | · paadutte ham en af vore Misforstaaelser? / |
IC, s. 100 | staaende forskrække ved at | · paadutte ham, at han forskylder en Blasphemi. / |
KG, s. 215 | orstaaelsens Forsøg paa at | · paadutte Kjerligheden en Anmasselse, som vilde den |
NB32:96 | hyre anstrengende, eller vil vel | · paadutte mig at det er Forfængelighed af mig, |
NB7:109 | skjellig Viis, snart ved at | · paadutte mig et Slags skjult Forhold til denne Ironiseren, |
BI, s. 291 | eres Vildfarelse, at lade sig | · paadutte Paterniteten, saa har Ironikeren vundet |
Oi10, s. 406 | e vare Uvidende; og som man | · paaduttede Dig, at Du selv maatte være, hvad Du |
DS, s. 170 | blive fornærmet, hvis Nogen | · paaduttede ham, at han ikke veed det – men at |
AeV, s. 84 | , og deriblandt ogsaa i denne | · Paadutten af Slægtskab med Folk, der, da de lade |
NB12:154 | det at Fristeren og Fristelsen | · paadutter Den, der bukker under, selv endog at have |
NB16:25 | er strax angest og bange og | · paadutter egl. Gud, at han gjør det for at Msk. |
NB7:88 | er Skylden og ikke kommer og | · paadutter Gud Noget. Lykkes det, saa maa det være |
SD, s. 230 | et det frækt vendt om, og | · paadutter Gud Slægtskabet, saa den Indrømmelse, |
NB32:135 | e msklige Midler, nei, den | · paadutter Gud, at han er af samme Mening, at han |
NB6:10 | se af Forstanden, hvilken den saa | · paadutter hiin barnlige Tid, ladende som havde Forstanden |
SLV, s. 358 | urtigere er das Zugleich det | · Paaeengang. Overgangen selv er jo dog en Tid, men det, |
NB17:38 | skeligheden, om der da var noget | · Paafaldende – Paafaldende vel at mærke efter |
NB21:160 | f theologiske Studenter er | · paafaldende aftaget – formodl. fordi man befrygter, |
BI, s. 111 | ligesom det ogsaa er | · paafaldende at høre Alc. sige: » thi dette |
3T43, s. 72 | s Magt, der ikke er stor ved | · paafaldende Bedrift, som anden Kjerlighed er det, men |
KG, s. 365 | e havde, udpeget ogsaa derved | · paafaldende blandt Grækerne, som alle havde skjønne |
BOA, s. 287 | de det underligt, søgt og | · paafaldende den Sag betræffende udvortes eller indvortes |
NB17:60.b | / Dag-Pressen. / Og jo mindre | · Paafaldende der er ved det, desto bedre, desto vanvittigere |
EE1, s. 382 | falde, saa er der slet intet | · Paafaldende deri. – – Hvad Indtryk kan |
KG, s. 147 | kelse, uden engang at være | · paafaldende derved, saa han saae ganske ud som et andet |
EE1, s. 197 | thi hendes Ydre har intet | · Paafaldende eller Mærkværdigt, intet Sorgens |
BOA, s. 142 | t bliver paafaldende, thi det | · Paafaldende er atter en æsthetisk Bestemmelse. Lad |
IC | r Reflexions-Bestemmelsen der. Det | · Paafaldende er det Umiddelbare, men det, at jeg anseer |
AE, s. 173 | en subjektiv Forfatter. Mere | · paafaldende er det, naar en Systematiker underholder |
BOA, s. 258 | orandring faaer derfor intet | · Paafaldende for Andre, fordi den fordeles paa 7 Aar: |
3T44, s. 280 | rringelse netop maatte blive | · paafaldende for Disciplene, der vel neppe vare dannede |
Brev 173 | omtrent, uden at gjøre nogen | · paafaldende Forskjel i Forhold til de Andre, tilstille |
NB24:148 | 46) / / siger: Her viste sig en | · paafaldende Forskjel mellem Hedenskab og Christendom. |
FP, s. 20 | gjorde vi opmærksom paa en | · paafaldende Forvirring i hiint Stykke, og det er Noget, |
Papir 254 | urnalerne viser der sig en | · paafaldende Frugtbarhed: Davids og begge Tscherningernes |
NB17:38 | let ikke paa, at noget egl. | · Paafaldende har der aldrig været ved min Paaklædning, |
NB25:8 | vor Tid. / Psychologisk. / | · Paafaldende har det været mig, hvoraf det dog kan |
AE, s. 223 | undighed, at Gud intet, intet | · Paafaldende har, ja i den Grad er langtfra at være |
AE, s. 224 | at see. Naar Guden slet intet | · Paafaldende har, saa bedrages maaskee Selskabsmanden |
AE, s. 223 | top, at Skikkelsen slet intet | · Paafaldende har, saa Selskabsmanden maa sige: der er |
BMS, s. 124 | at Prof. Martensen ( der med | · paafaldende Hasten kommer Begravelsen og saa ogsaa |
AE, s. 376 | igt staae udpræget som det | · Paafaldende i Existents, hvorved den netop taber, ligesom |
SLV, s. 258 | og tilbage paa Fliserne. Det | · Paafaldende i hans Spadseren undgik neppe Nogen, thi |
Papir 123 | asiens Periode derfor er den saa | · paafaldende i Middelalderen, derfor er den i den romantiske |
SLV, s. 35 | unde yttre sig ikke ved nogen | · paafaldende impetus, men tvertimod ved en paafaldende |
BOA, s. 175 | seren er meddeelt en Lære. | · Paafaldende kan det jo rigtignok være, at Adler |
SLV, s. 35 | impetus, men tvertimod ved en | · paafaldende kold Besindighed. Hvad Talernes Indhold |
NB14:147.e | let vise, at denne næsten | · paafaldende Korthed, kan have en dybere Betydning; |
FB, s. 145 | hiin Troens Helt havde jo en | · paafaldende Lighed dermed; thi hiin Troens Helt var |
Not3:14 | esten har det, som sagt, en | · paafaldende Lighed med det Nordiske, hvilket maaskee |
FB, s. 133 | let, fordi deres Ydre har en | · paafaldende Lighed med det, som saavel den uendelige |
AE, s. 256 | igtighed, som giver en Docent | · paafaldende Lighed med en holbergsk Bogholder, kalder |
Not8:42 | le, bar Hals, hvide Handsker) en | · paafaldende Lighed med en ung Dame, jeg har kjendt. |
EE2, s. 167 | ve eet, fordi Du deri har en | · paafaldende Lighed med Philosophen, om end hans virkelige |
NB14:102 | t: at den rigtignok har en | · paafaldende Lighed med S. K. Gud veed, hvad han egl. |
BI, s. 165 | drer om Gorgias, og der er en | · paafaldende Lighed mellem Thrasymachus og Kallikles. |
PMH, s. 68 | vet, at en Øltapper fE kan | · paafaldende ligne Kongen eller en anden verdenshistorisk |
EE1, s. 141 | sig? Og har ikke vor Tid en | · paafaldende Liighed med hiin Tid, som end ikke selv |
Not3:14 | hende. Der findes en saare | · paafaldende Liighed mell: denne Fortælling og en |
KG, s. 81 | ller maa det gjøres paa en | · paafaldende Maade, der vilde vække Opmærksomhed, |
SFV | elsen ikke skal blive aabenbar og | · paafaldende mellem det uhyre Meddelelses-Middel og |
EE2, s. 210 | en Egenskab, der kan være | · paafaldende nok for den, der kommer fra Æsthetikens |
AE, s. 240 | , hvilken Forskjel ofte er | · paafaldende nok i Forhold til den systematiske » |
EE1, s. 150 | hvad altid har været mig | · paafaldende og hvorved den væsentlig adskiller sig |
IC | t Tegn – naar jeg seer noget | · Paafaldende og kalder det et Tegn, er Reflexions-Bestemmelsen |
NB10:46 | muligt Andet; thi ell. er jo det | · paafaldende og mistænkeligt at En tier, og saa er |
BI, s. 209 | eraf forklarer han nemlig den | · paafaldende Omstændighed, at han, der privat altid |
CT, s. 53 | ge Mennesker end ikke ved sin | · paafaldende Ringhed, indtil Han endte i den yderste |
EE1, s. 168 | at det Udvortes er saa lidt | · paafaldende som muligt. / Idet den nu saaledes søger |
KG, s. 365 | jønne undgaae gjerne i den | · paafaldende Stygges Nærværelse at tale om Skjønhed, |
F, s. 509 | ge, det blomstrede ikke ved et | · paafaldende Subscribent-Antal, Confluxen af Medarbeidere |
AE, s. 223 | gefremt til Mennesket som det | · Paafaldende til den Forundrede. Men Aands-Forholdet |
EE1, s. 293 | endt i Veiret, og dersom den | · paafaldende Titel ikke havde fristet mig, jeg da ikke |
AE, s. 368 | evise at den var til, fik sit | · paafaldende Udtryk i en distingvert særskilt Udvorteshed, |
AE, s. 447 | ormaaer over Andre ved disses | · paafaldende Underdanighed, beviser jo dog Intet med |
EE2, s. 204 | Det har især været mig | · paafaldende ved at betragte enkelte af Tydsklands Philosopher. |
NB10:153 | Maade skulde være noget | · paafaldende ved dem, er da ikke sandt, og Løgn er |
NB10:111 | thi hvis der ikke er Andet | · Paafaldende ved en Mands Paaklædning, end at den |
JC | med Tvivl. / Hvad der strax var ham | · paafaldende ved hine 3 Sætninger, var, at de ingenlunde |
EE1, s. 171 | t Udvortes har maaskee intet | · Paafaldende ved sig, men først idet jeg gjennemskuer |
NB17:38 | r noget Paafaldende – | · Paafaldende vel at mærke efter at Pressen er blevet |
NB33:11 | r i D., saa maa det jo være | · paafaldende, at Χstus taler om at holde Alt, hvad |
AE, s. 245 | an fulgte med, og var det mig | · paafaldende, at de fire sidste antog et omhyggeligt |
EE1, s. 355 | lever fjernt fra mig, er saa | · paafaldende, at De vil tilgive mig min besynderlige |
BA, s. 388 | hese angaaer, da er det strax | · paafaldende, at den er dannet anderledes end den første. |
Brev 268 | ), ham maa det være | · paafaldende, at den nyere Tid mere og mere afskaffer |
JC, s. 41 | Besindighed. Det var ham dog | · paafaldende, at denne Bemærkning, der jo vilde oplyse |
SLV, s. 232 | de sidste Onsdag var det mig | · paafaldende, at det var anden Gang og en Onsdag, jeg |
EE1, s. 58 | e. Det har ofte været mig | · paafaldende, at disse Æsthetikere uden videre knyttede |
BOA, s. 206 | ger paa eengang er noget saa | · paafaldende, at en væsentlig Forfatter, selv om han |
SLV, s. 301 | lgende Maade: det er meget | · paafaldende, at Grækerne blandt de Vise have kunnet |
AE, s. 223 | n Grad er langtfra at være | · paafaldende, at han er usynlig, saa man slet ikke falder |
BOA, s. 175 | kke ere det, er det rigtignok | · paafaldende, at han udgiver dem især i eet Bind, |
EE1, s. 373 | r løst ned ... Det er Dem | · paafaldende, at jeg seer paa Dem og ikke paa Præsten. |
EE1, s. 200 | en Bemærkning, at det var | · paafaldende, at medens Sagnet om Don Juan fortæller |
AE, s. 234 | ligen ikke har været Mange | · paafaldende, da det jo philosophice gaaer een to tre |
EE1, s. 349 | ordring. – Det var mig | · paafaldende, da jeg idag seer hende komme ind ad Døren |
FB, s. 135 | den. Den er mere eller mindre | · paafaldende, eftersom de have Kunst, men selv den kunstigste |
EE1, s. 327 | ke, og det vilde være for | · paafaldende, eller man maatte gaae ind under Husene, |
EE1, s. 16 | at Modsigelserne bleve mindre | · paafaldende, fandt jeg ikke Umagen værd. Jeg fulgte |
EE1, s. 330 | Sammenstød ere hende vel | · paafaldende, hun mærker vel, at der paa hendes Horizont |
NB16:76 | øgen – stødende | · paafaldende, latterligt. / At være et enkelt Msk |
JC, s. 27 | ed var meget kort, var ham vel | · paafaldende, men han saae kun deri et nyt Fortrin hos |
EE1, s. 180 | stille og roligt, har intet | · Paafaldende, og dog er hendes Indre ikke en stille Aands |
3T44, s. 245 | m er vel Adskillelsen mindst | · paafaldende, og han er vel længst fra at have glemt |
AE, s. 224 | Sandheden. Men har Guden det | · Paafaldende, saa bedrager han derved, at Mennesket bliver |
JC, s. 18 | m nøiere, maatte have noget | · Paafaldende, saaledes var det ingenlunde uforklarligt |
BOA, s. 142 | Brug, dog ikke saa det bliver | · paafaldende, thi det Paafaldende er atter en æsthetisk |
BOA, s. 149 | g hans Taushed er heller ikke | · paafaldende, thi saa forraader den jo Noget, nei han |
Not13:31 | i Almdl. udtrykte dem, er meget | · paafaldende. De meente, at man i Henseende til Handling |
BI, s. 300 | Gjennemgangsmoment især er | · paafaldende. Det var saaledes allerede en dyb Ironi |
EE1, s. 270 | i hans Væsen er ikke saa | · paafaldende. Han skal ikke gjælde for Rinville uden |
AE, s. 232 | , end mindre docere), var mig | · paafaldende. Jeg kunde ønske bestemtere at see det |
SLV, s. 56 | rste Gang, og deri er Intet | · paafaldende. O! Død stor er din Kraft; ikke det heftigste |
LA, s. 89 | rmedelst Tvetydigheden mindre | · paafaldende. Og at tænke det, kan derfor vel have |
NB21:131 | det ikke at have Orden er | · paafaldende. Og saaledes ogsaa med alle andre Distinctioner. |
EE1, s. 157 | hele sit Liv. Forskjellen er | · paafaldende; der ligger i hendes Udsagn en factisk Sandhed, |
OTA, s. 283 | aaer den synlige, den usande | · Paafaldenhed; Stjernehimlens Høitidelighed er mere |
KG, s. 213 | alsk Aandighed, at prunke med | · Paafaldenhedens Forskjel – hvilket just er Sandselighed, |
KG, s. 213 | Forskjellen er ingenlunde en | · Paafaldenhedens Forskjel. Vi ansee det netop derfor med |
2T44, s. 208 | komne Helbredelse ikke strax | · paafulgte, det skal dog altid være til Velsignelse |
NB18:20 | ltid Mskets, Verdslighedens eget | · Paafund ( Babel – Publikum o: s: v:) det |
NB30:16 | de Toppen paa tvende snilde | · Paafund ( og det er dem Christenheden ogsaa bruger) |
NB16:82 | at det er Løgn i Jer Hals, et | · Paafund af det Onde. / Det skal være saa høit: |
SLV, s. 59 | enhver Beiler, det er ikke et | · Paafund af en listig Bedrager. Selv Skarpretteren, |
DS, s. 257 | Guds Tanke, men er et lapset | · Paafund af Mennesker, hvorfor der ogsaa istedetfor |
NB26:86 | det Første er et listigt | · Paafund af os Msker ( om det end kan have sin smukkere |
AE, s. 124 | ! Er dette nu blot et listigt | · Paafund af Præsterne, der jo have helliget sig |
NB6:27 | ner egl. kun har tungsindige | · Paafund at sætte. / Og hvad nu Forargelsen angaaer, |
SLV, s. 64 | efter. / Hvilket besynderligt | · Paafund er ikke ogsaa et Ægteskab? Og hvad der |
NB11:203 | lse kunde ogsaa være et | · Paafund for at blive fri. / Nu vil Gud nok hjælpe |
DS, s. 191 | a at tilbede dem, et listigere | · Paafund for at fritages for Efterfølgelsen) |
HH:12 | og dog var det jo hans eget | · Paafund han kunde være nøiet med den Kjærlighed, |
4T44, s. 301 | lv, der følgende sit eget | · Paafund har vovet sig ud i den, og hvis saa er, |
Brev 254 | anske enig med mig selv, at mit | · Paafund ikke er galt. / O, Deres Excellence, eenlig |
OTA, s. 214 | en saa er det jo et daarligt | · Paafund med det Eviges Hjælp«, mener |
SLV, s. 73 | igt er kun Ægtemændenes | · Paafund og Bagvaskelse, da jeg tvertimod anerkjender |
NB23:30 | derfra disse mange Udflugter og | · Paafund om, at det er » Læren« |
Papir 501 | vies i alle disse utallige | · Paafund som msklig Middelmaadighed have opfundet |
AE, note | t. Men Mediationens kløgtige | · Paafund viser, at den Medierende end ikke nogensinde |
DS, s. 171 | Misforstaaelse, eller listige | · Paafund! Nei, uendeligt længere end fra den dybeste |
NB17:50 | jeg er bange for de vilkaarlige | · Paafund) har for Skik med betimelig Tillysning at |
SLV, s. 286 | kjed af Drivskyers lunefulde | · Paafund, af Ilingers Ustadighed, bryder frem i hele |
BOA, s. 167 | isse svigefulde psychologiske | · Paafund, alt dette til en vis Grad og saa igjen |
Papir 585 | casseret som blot msklige | · Paafund, altsaa som Satans Værk, som velmeent |
OTA, s. 392 | ne meget opfindsom i den Art | · Paafund, at det er saa forskjelligt – ikke |
SLV, s. 91 | n menneskelig Opfindelse, et | · Paafund, der er glemt om hundrede Aar; ved hende |
NB34:22 | velmeente og gavtyveagtige | · Paafund, der skjuler sig i dette ene Ord: Χsthed. |
OTA, s. 414 | ne Lidenskabers undskyldende | · Paafund, eller til den i Skyldens Bevidsthed forfærdede |
IC, s. 100 | yrke og tilbede de deres egne | · Paafund, enten i selvbehagelig Glæde, som de |
Papir 458 | ge er et ugudeligt mskligt | · Paafund, faaer det glemt, at det at forsage denne |
AE, s. 381 | den er et phantastisk | · Paafund, forsaavidt den vil være høiere end |
EE1, s. 166 | r og Menneskenes kløgtige | · Paafund, gid den brød frem med det sidste forfærdelige |
OTA, s. 215 | den Tiden hen, har utallige | · Paafund, hvis Viisdom er denne: at man ikke maa |
KG, s. 290 | e spidsfindigste Udflugter og | · Paafund, hvorledes han kan huske fra Aar til Aar |
AE, s. 404 | oesien som et nyt ønskende | · Paafund, ikke som en ganske ny Udflugt, hvilken |
IC, s. 235 | khedens og Blødagtighedens | · Paafund, jeg skal ligne ham, og strax begynde min |
3T44, s. 259 | t menneskelige Hjertes mange | · Paafund, men en Fryd, der ikke opkom i noget Menneskes |
TTL, s. 448 | Spøgelser og menneskelige | · Paafund, men for Dødens Ansvar, nu ikke at frygte |
EE1, s. 16 | en at tilstaae, at det er mit | · Paafund, og at Ordet visselig var brugt med Smag |
EE1, s. 415 | d er et ægte menneskeligt | · Paafund, og som saadant saa betydeligt og saa latterligt, |
3T44, s. 266 | ger ere dog kun menneskelige | · Paafund, skrøbelige og meget tvetydige, men Himlens |
NB22:89 | g derved: det er et moderne | · Paafund, til Grund for hvilket ligger, at man aldrig |
OTA, s. 370 | netop er Tvivlens farligste | · Paafund, tordner Skyldens Bevidsthed sit: stands, |
NB32:54 | sten som Kjød og Blods sidste | · Paafund. At her den Forvandling virkelig er indtraadt, |
AE, s. 134 | er et sjeldent sindrig-comisk | · Paafund. Lykkelige nittende Aarhundrede: dersom |
SLV, s. 214 | bekymret Lidenskabs redelige | · Paafund. Var det anderledes, maatte jeg blive angest |
OTA, s. 171 | t Menneske aarle og silde er | · paafærde » for det Godes Skyld«, |
DS, s. 229 | ( thi jeg er endnu tidligere | · paafærde end han; jeg er en af hans Tjenere og Forløbere, |
AE, s. 495 | kjender den ikke, han, som er | · paafærde for at realisere det Objektive. / |
Oi7, s. 295 | ) geskjeftige som Koblersker, | · paafærde i Barselstuerne. / For » Christenheds« |
NB35:43 | ide Beskeed, her at være | · paafærde i Kamp og Strid, altsaa ikke just mod Kjød |
2T44, s. 188 | en forfaren Mand, der er | · paafærde i Livet, til hvem man sagde dette Ord, |
NB11:159 | ken som Manden, der jo strax er | · paafærde i Livet. Det for Qvinden Frelsende ( hvorfor |
TS, s. 91 | n i gode Dage eller travlt er | · paafærde i Travlhed fra Morgen til Aften, men aldrig |
TTL, s. 395 | r beskeden paa rette Sted, og | · paafærde i Venskab og Fjendskab, og spaaede om Veiret, |
NB31:139 | Lavere i ham, der er strax | · paafærde og ved Haanden, naar det gjælder om |
Oi2, s. 147 | kning, enhver Uredelighed, er | · paafærde tidlig og sildig for saaledes at modvirke |
BOA, s. 117 | l Bekymring; hvis der er Fare | · paafærde til Bekymring og Uro for sin egen Bestaaen, |
NB22:171 | rksomme, at der var Fare | · paafærde, at der gjordes Mine til at Ideen skulde |
4T44, s. 307 | er slet ikke. Da er der Fare | · paafærde, det mærke de Begge, baade det første |
KG, s. 257 | p den ham, nei, den er tidlig | · paafærde, for at hjælpe med ved hans Undergang. |
AaS, s. 44 | Dagen har det maattet være | · paafærde, fordi Systemet skulde komme, og den ene |
Papir 595 | g at der maa være noget | · paafærde, hvorfor jeg skyndsomst fremtager mit Lexicon, |
SLV, s. 437 | læser er naturligviis kun | · paafærde, naar der er Noget paafærde, som man |
AE, s. 261 | , da man troede der var Noget | · paafærde, saa Værket blev kjøbt, og jo endog |
SLV, s. 437 | afærde, naar der er Noget | · paafærde, som man siger ved at see et Opløb. Men |
PS, s. 217 | dt, som Dag og Nat maa være | · paafærde, uden dog at have sit visse Udkomme. I Aandens |
NB12:14 | le Χstne; her er ingen Fare | · paafærde, vi har Leilighed til at indulgere Videnskab; |
NB35:29 | en«. Derimod er han | · paafærde, yderst virksom for at studere Andres Lidelser, |
SLV, s. 437 | aa var der jo dog ikke Noget | · paafærde. / § 6 / Intet at angre er den høieste |
CT, s. 112 | saa er Utaalmodigheden | · paafærde. Er dette ikke saaledes; det var jo just |
KG, s. 49 | alende, just fordi der er Fare | · paafærde. Og naar Evigheden siger » Du skal |
NB17:15 | hen for at see, hvad der er | · paafærde; faaer Øie paa den pæne Mand, og siger |
FV, s. 15 | ltid er med, hvor der er Noget | · paafærde; og Bevægelsen var, maieutisk, at ryste |
F, s. 500 | alt Andet; hvad Fare er der da | · paafærde? Et Løfte er meget transportabelt, og |
FV, s. 16 | velsen altsaa vel snart maatte | · paafølge: just i det Øieblik gjorde en Pseudonym, |
NB32:47 | svarer altid proportionsviis den | · paafølgende Demoralisation til hvad Indsatsen er. fE. |
EE2, s. 126 | genlunde være sagt, at det | · Paafølgende ikke er ligesaa smukt. Du, der indbilder |
NB:179 | rdne det, og saa udelade den | · paafølgende lille Sætning; saa er det rhetorisk |
BI, s. 262 | dpunkts Enthusiasme den i den | · paafølgende Positivitet sig rørende Energi. / |
YDR, s. 111 | en saaledes i det umiddelbart | · paafølgende Punktum: Men til denne Emancipation er |
AA:12 | estemmelse, ikke blot for den | · paafølgende Ro i Modsætning til den foregaaende |
NB25:109 | n af, og gik videre. / Den | · paafølgende Søndag var jeg i Kirke og hørte Paulli, |
EE2, s. 326 | mod den Lidelse, de saaledes | · paaføre Dig, men Du randsager og prøver Dig |
BB:7 | rlige Element, da maa Mephisto | · paaføre ham en nærmere msklig Interesse, dog |
BB:7 | live klar over, om den var ham | · paaført mere ved egen Brøde, ell. ved et ulykkeligt |
BOA, s. 180 | anden Verdensdeel, noget den | · Paagjeldende arbitrairt disponerer over om han vil eller |
EE1, s. 358 | e en Tale. I Samtale kan den | · Paagjeldende bedre slippe fra Een, kan ved Spørgsmaal |
BOA, s. 109 | olerende Forstand vedgaaer en | · paagjeldende Enkelt, der dette betræffende ubetinget |
BOA, note | smand skulde have noget mod den | · paagjeldende Enkelte – fordi han som Regjerings-Mand |
NB28:61 | m Samtiden er vidende om, at den | · Paagjeldende er det Fortrinlige, i samme Grad er jo |
NB2:3 | ben vil rette sig, hvis den | · Paagjeldende er en sand Reformator, mod » Mængden«, |
KG, s. 273 | er saaledes Verden ligesom de | · Paagjeldende for al Afhængighed. Men Den, der er |
BOA, s. 208 | orhold til den sidste vil den | · paagjeldende Forfatter kunde sige: » at den blev |
BOA, s. 208 | rste Frembringelse kan den | · paagjeldende Forfatter sige: » » at det |
EE1, s. 316 | i Gang, da søger man den | · Paagjeldende i Selskaberne. Man har en hemmelighedsfuld |
AE, s. 109 | e Uendelighed? Jeg sigter det | · paagjeldende Individ for ikke at ville standse Reflexionens |
BI, s. 120 | Eenhed være tilstede i det | · paagjeldende Individ og saaledes krone den, der endnu |
BI, s. 222 | der hidtil havde været det | · paagjeldende Individ tilstrækkelig. Og naar han havde |
EE1, s. 203 | Tale om en Modstand hos det | · paagjeldende Individ. Hvor der enten ikke kan være |
EE2, s. 92 | r at vække det. Men ere de | · paagjeldende Individer religiøse, saa er den Magt, |
EE2, s. 92 | re, at vi have tænkt os de | · paagjeldende Individer religiøst udviklede, jeg har |
BOA, s. 253 | maa først og fremmest den | · Paagjeldende isoleres og holdes i Isolation, eller holde |
AE, s. 213 | n Anden, og i Forhold til den | · Paagjeldende langtfra ikke kunde siges at være i |
SLV, s. 294 | den dialektiske Kraft i det | · paagjeldende Menneskes Sjel bruger Gud netop mod dette |
KG, s. 166 | ndom dog vel maa gjøre den | · Paagjeldende modbydelig ved sig selv og sin Kjerlighed, |
4T44, s. 353 | en Uvedkommende, men vil den | · Paagjeldende nøies med den, da vil han egentligen |
Brev 127 | , at han skal spatiere det | · paagjeldende Ord. At spatiere betyder, at trække |
NB20:41 | ke blot Trediemand, men den | · Paagjeldende selv behøver Tro, for at troe, at han |
BOA, note | timod det Modsatte, det er den | · Paagjeldende som hjælper til at angive sig selv. |
AE, s. 341 | sig ikke til Vitterlighed de | · paagjeldende stridende Parters respektive Identitet, |
SLV, s. 383 | , men til Helt.« Den | · Paagjeldende svarer Nei. Da vender Digteren sig bort |
Brev 82 | eget forsigtigt med; thi den | · Paagjeldende veed nok endnu ikke bedre end at han er |
DD:183 | nække, fordi man troer, at den | · Paagjeldende vil ligge under) men har Du ogsaa følt |
Brev 13 | rsom det ikke var Dig, der var den | · Paagjeldende vilde jeg sige: gid det maatte komme dertil |
OTA, s. 233 | fgjørende: at være den | · Paagjeldende, Den til hvem Samvittigheden i denne Sag |
Brev 74 | det jo altid godt at være den | · Paagjeldende, hvem den Udmærkede udmærker. Det |
EE2, s. 111 | i høi Grad farlig for den | · Paagjeldende, netop fordi det var det Intet, hvoraf hun |
KG, s. 148 | see, naar Du ikke selv er den | · Paagjeldende, og Du veed det med Gud. Fra Guds Side hvilken |
SLV, s. 20 | ogsaa ved sit Forhold til den | · Paagjeldende. Den, der har brudt med Ideen, kan ikke |
3T44, s. 270 | eligen, naar man selv er den | · Paagjeldende. Dette skulde man aldrig glemme; og ligesom |
AE, s. 79 | nok hjælpe sig selv og den | · Paagjeldende. Men det er lidt anstrængende, existerende |
CT, s. 176 | » Dig« som den | · Paagjeldende: ja deres Veltalenhed er gjennemtrængende |
EE2, s. 96 | kniv. Kan det da forstyrre de | · Paagjeldende? De have jo ved Tak henført deres Kjærlighed |
KG, s. 116 | der Guds-Forholdet, bliver de | · Paagjeldendes blot menneskelige Bestemmelse af hvad de |
EE1, s. 354 | uspenderer et Øieblik den | · Paagjeldendes Energi, gjør det umuligt for hende at |
NB30:15 | mmer derom, men det er den | · Paagjeldendes Hemmelighed med Gud – desto fastere |
BOA, s. 256 | g standser paa Mag: As ( den | · Paagjeldendes) Forvirrethed, ypperligt nøies med den |
Papir 550 | eget godt, at kun naar den | · Paagjældende elsker den saa høit, at han skjuler |
Papir 477 | t meest demoraliserende, og den | · Paagjældende ikke den mindst Demoraliserede. / |
Papir 572 | e Forbrydelse igjen, at de | · Paagjældende ikke selv komme til at lide for den, men |
NB36:24 | ette har saa været umidd. Det | · paagjældende Individ har egl. ingen Forestilling haft |
EE1, s. 418 | e at faae en Kurv, fordi det | · paagjældende Individ har sat sig selv for høit, har |
LP, s. 50 | Spørgsmaal igjen, om da det | · paagjældende Individ virkelig var et Genie; thi man |
LP, note | , 1,141; man skulde troe, at de | · paagjældende Individers aandelige Habit var bestilt |
EE1, s. 176 | Bedraget beviist, og har den | · Paagjældende indseet, at det er et Bedrag, saa er Sorgen |
EE1, s. 176 | for eller mod, hvorledes den | · Paagjældende kan forsvares eller undskyldes, den er |
EE1, s. 170 | et Sorg, uden forsaavidt den | · Paagjældende selv i Forveien er syg, hvorved hun da |
KG, s. 42 | rdeligt for, mon ikke for den | · Paagjældende selv, hvem det hændte, at hans Kjerlighed |
OTA, s. 389 | den maa gaae gjennem den | · Paagjældende selv. Den Ældre er jo myndig, han skal |
Papir 550 | kjule den, naar derfor den | · Paagjældende siger til den onde Vane: vel, kan jeg end |
NB14:126 | fordres ubetinget, at den | · Paagjældende skal være sig selv lykkelig i sin latterlige |
EE2, s. 34 | e ere saa langtfra at give de | · Paagjældende Styrke til at leve, at de tvertimod enervere |
HCD, s. 174 | ger. Man gjør først den | · Paagjældende tryg; og om en Politie-Agent forresten |
NB36:32 | et dog tilsidst paa, at den | · Paagjældende vover særligt at indlade sig med Gud, |
NB5:75 | meget forførerisk for den | · Paagjældende) naar en geistlig Taler, der formaaer at |
NB28:38 | at indøve dette med den | · Paagjældende, at han bliver Offeret, han lokker og drager |
Oi8, s. 362 | r af Hyklerie, medens dog den | · Paagjældende, moralsk, maaskee ikke er saa skyldig, for |
NB10:196 | thi han er jo ikke den | · Paagjældende. Han vilde da sige: jeg hører saamænd |
NB10:111 | til en sædelig Dom over den | · Paagjældende: at det er en Jagen efter Originalitet, |
Oi5, s. 243 | straffet Person, som var den | · Paagjældende; Øvrigheden havde det ikke i sin Magt |
JJ:220 | mine opbyggelige, saaledes at de | · Paagjældendes Forhold var reent digterisk anlagt. / |
SFV | at Andre have udfundet den, og den | · Paagjældendes Opgave at vise, at den ikke er. Ingenlunde, |
FF:56 | er udspredt derover. I Nat Kl. 12 | · paagreb man der et Msk. i lurvede Klæder, fordi |
Papir 1:1 | til Altensteins Medvidende, | · paagreben og ført nogle Timer omkring i Skoven |
NB16:47 | r hans Skjul blevet opdaget, han | · paagrebet – og er just nu glad ved at være |
EE1, s. 91 | anden, derfor ingenlunde har | · paagrebet den, paa hvem det lyder. Ogsaa Operaens |
PCS, s. 142 | det dog ikke lykkedes ham at | · paagribe den Forbryder, han er udsendt for at paagribe. |
PCS, s. 142 | før det er lykkedes ham at | · paagribe den Skyldige. Desto mere Medlidenhed faaer |
Papir 1:1 | r, og det befales Kajetan at | · paagribe ham og holde ham fangen indtil videre. |
DD:208 | belser ikke er lykkedes at | · paagribe ham, saa indseer Læserne Nødvendigheden |
PCS, s. 142 | bryder, han er udsendt for at | · paagribe. I sin Iver gjør han da det Løfte |
BI, s. 169 | an hjælpe Een paa Spor ved | · Paagribelsen, men indeholde ikke Begrebsbestemmelser. |
EE:92 | lende, det christelige skriver med | · paaholden Pen, bevidner Rigtigheden ( dette i subjektiv |
EE1, s. 21 | for tilføie et Par Ord med | · paaholden Pen. A vilde vel Intet have at indvende |
4T44, s. 349 | er ingen Uredelighed, den er | · paaholdende indtil den sidste Hvid mod Den, der vil |
AE, s. 9 | e Smuler«. Tvivlsom og | · paaholdende med Hensyn til enhver egen Mening og Selvkritik, |
BOA, note | lige næsten latterligt, den | · paaholdende Omhyggelighed og Langsomhed, med hvilken |
DS, s. 157 | saa Sandsynligheden er knibsk, | · paaholdende) negter de Blødagtige; men Eet staaer |
3T43, s. 82 | nhed, og vil han her være | · paaholdende, da er Kjerligheden ham haard; men den tager |
SLV, s. 319 | . Thi hvert Menneske være | · paaholdende, saa bliver Gud den ene rundhaandede. / |
BI, note | tilbage derfra med en skeptisk | · Paaholdenhed ( ἐποχή); men |
AE, s. 153 | l Korthed vise, hvorledes ved | · Paaholdenhed det simpleste Problem forvandler sig til |
BI, note | χή); men denne | · Paaholdenhed er Personlighedens Reflex i sig selv, der |
NB28:16 | er jeg atter her: denne min | · Paaholdenhed i Henseende til at betrygge mig det Endelige, |
OTA, s. 342 | om en Tvivler i ængstelig | · Paaholdenhed neppe tør træde paa Jorden, Intet |
AE, s. 73 | hvad jeg atter med stolt | · Paaholdenhed og Selvfølelse kun i Genereusitet henfører |
NB27:23 | eg saa tør sige som Guds | · Paaholdenhed paa sin Majestæt, hvilken er Intet mindre |
AE, s. 147 | e Uendelighedens guddommelige | · Paaholdenhed, der ethisk-psychologisk ikke behøver |
SLV, s. 319 | aae ud for at forkynde denne | · Paaholdenhed, istedenfor at holde paa mig selv. Thi hvert |
AE, s. 430 | ker noget til Guds-Forholdets | · Paaholdenhed, medens det passer sin Næringsvei, tjener |
Papir 340:3 | det er dog ikke smaalig | · Paaholdenhed, men faderlig Sparsomhed, der gjemmer det |
NB15:77 | at dømme og i gudfrygtig | · Paaholdenhed,taug og sinkedes. / R. Nielsen. / |
BOA, note | g beherske sig selv i skeptisk | · Paaholdenhed. Saa gives der endnu et Tredie, naar man, |
OTA, s. 342 | Sagtmodige ogsaa Evighedens | · Paaholdenhed; men han er ikke ængstelig, thi han er |
AE, s. 572 | er Ansvaret for Brugen af den | · paaholdne Pen, til at gjøre Afbigt. Hvad jeg saadan |
DBD, s. 132 | et, Intet forsømt, der kan | · paahvile mig som Pligt mod den Sag, jeg har den |
NB33:43 | isk Majestæt er jo dog kun et | · Paahæng en Omklædning om et sølle Msk. ligesom |
EE1, s. 350 | e mig i physisk Henseende et | · Paahæng, eller i moralsk Henseende en Forpligtelse. |
AE, s. 207 | d fornærmes ved at faae et | · Paahæng, en Mellemstab af gode Hoveder, og Menneskeheden |
BI, s. 318 | g, dette hvad han vilde kalde | · Paahæng, ingen Gyldighed, og da det ikke er hans |
KG, s. 118 | man at være et byrdefuldt | · Paahæng, og er derfor mere eller mindre aabenlyst |
Brev 279 | , men dog imod Slæng og | · Paahæng. Hvad mig selv angaaer, kunde jeg aldrig |
Papir 474 | ndag paa et helligt Sted, at | · paakalde Gud, at han vil være tilstede, derpaa |
Papir 476 | Blikket vendt op ad for at | · paakalde Gud, Hænderne opløftede til Bøn, |
NB6:27 | or lille jeg tør ikke ret | · paakalde Guds Bistand – men galt er det. Bliver |
Oi7, s. 304 | bliver Religionen, dog mod at | · paakalde Guds Navn og at betale noget Vist til Præsterne. |
CT, s. 180 | i Anledning af hvilke Du vil | · paakalde hans Hjælp – og ikke, for at Han |
CT, s. 180 | jælp, hvad det vil sige at | · paakalde hans Hjælp, hvad det forpligter Dig |
CT, s. 180 | ig med Ham, en Formastelse at | · paakalde Hans Hjælp. Ja vist, er Han den Almægtige, |
CT, s. 179 | Huus. Hvad vil Du der? Du vil | · paakalde Herren Din Gud, love og prise ham. Men |
EE1, s. 227 | ledige en Misforstaaelse. At | · paakalde Musen kan nemlig deels betyde, at jeg kalder |
BI, s. 184 | denne Viisdom, lader Socrates | · paakalde Skyerne, der er hans eget hule Indres luftige |
CT, s. 252 | mmen, for at kunne anraabe og | · paakalde, for bedende at kunne henvende sig til Christum. |
AE, s. 217 | is Navn Du dog har lært at | · paakalde, ved Jesu Christi Navn, hvori der alene |
IC, s. 17 | Naaden«. / S. K. / | · Paakaldelse / Vel er det atten Aarhundreder siden, |
Not1:8 | . udelukkes den cath: K. | · Paakaldelse af Helgenes Forbønner, hvorimod en Forbindelse |
Oi7, s. 302 | n saaledes at Guds Navn, Guds | · Paakaldelse bringes i Forbindelse dermed, hvorved Mennesket |
EE1, s. 227 | ke lade det mangle paa ivrig | · Paakaldelse eller paa fræk Paatrængenhed. Herved |
CT, s. 179 | edrag, en Usandhed, en saadan | · Paakaldelse en Formastelse mod ham. Tag Dig da iagt, |
NB20:23 | heden netop Χsti Navns | · Paakaldelse for ret at betrygge, at jeg skal have gode |
NB23:203 | . / Forunderligt! Ved Bøn og | · Paakaldelse har Anselm, som han selv beretter, vundet |
AE, s. 442 | og æsthetisk seet er Guds | · Paakaldelse hverken mere eller mindre end den meest |
CT, s. 179 | ham. Tag Dig da iagt, at Din | · Paakaldelse ikke, istedetfor at kunne behage Gud, er |
CT, s. 179 | Du jo for Gud. Er altsaa Din | · Paakaldelse, der paakalder Gud, er den for Gud oprigtig |
NB19:57 | este Deel af Dagen med Bøn og | · Paakaldelse, Faste o: D: Alt Sligt kommer det ikke an |
NB6:21.b | ggelige Skrifter, med Bøn og | · Paakaldelse, mindst af Alt tænkte den vel paa, at |
EE2, s. 321 | abne sig for Dig i Bøn og | · Paakaldelse, og intet lønligt Ønske gjemme, som |
Not1:5 | til Gjenstand for Bøn og | · Paakaldelse. – / 2. Om de onde Aander. / |
FF:64 | rne – som en Slags Bøn og | · Paakaldelse. – / Maanen er Jordens Samvittighed. |
F, s. 513 | g den, da er det ved Bøn og | · Paakaldelse. Jeg hører ikke til de Mægtige, der |
CT, s. 265 | tte holde os nær til Dig i | · Paakaldelse; naar Du i Længselen tilbyder det Høieste, |
KG, s. 358 | istrende Aand som en Spøg, | · Paakaldelsen af dens Bistand som en Spøg ( og dette |
2T44, s. 217 | og bliver ved i Bønner og | · Paakaldelser Nat og Dag.« ( 1 Tim. 5, 5.). Den, |
NB4:81 | mit Navn ɔ: bedende til mig, | · paakaldende mig, troende mig, der er jeg. Her er slet |
NB11:175 | beder og nok saa inderlig | · paakalder Χsti Navn, er Χstus dog ikke |
TS, s. 100 | n bruger Taarer og Bønner, | · paakalder baade Levende og Døde, baade Mennesker |
NB6:31 | for siger jeg det til Dig og | · paakalder Dig, fordi Du jo er min Fader og en Kjerlighed |
Papir 340:8 | blik maaskee fra sit Sygeleie | · paakalder Dig, om Nogen i Havsens dybe Nød raaber |
CT, s. 179 | r altsaa Din Paakaldelse, der | · paakalder Gud, er den for Gud oprigtig meent? Og |
NB7:95 | adan slipper Gud, ingenlunde, han | · paakalder Guds Hjælp just for at holde denne Tanke |
CT, s. 233 | der er, foruden Røsten som | · paakalder Ham, hvad der end mægtigere kalder paa |
4T44, s. 312 | er hans Navn, leilighedsviis | · paakalder ham, maaskee i større Afgjørelser |
CT, s. 233 | for Retfærdigheds Skyld og | · paakalder Hans Navn, der er, foruden Røsten som |
SFV, s. 53 | n« siges det, at han | · paakalder Musen for at faae Tankerne. Dette har egentligen |
4T43, s. 133 | er Gud sig over Den, som ham | · paakalder, at som en Fader giver sit Barn gode Gaver, |
KG, s. 12 | ldrig uden Vidnesbyrd, hvor Du | · paakaldes, Du lade Dig heller ei uden Vidnesbyrd i |
CT, s. 233 | tede? Overalt, hvor hans Navn | · paakaldes; om end kun To eller Tre ere forsamlede |
BOA, s. 154 | Gud der hver Dag har været | · paakaldt til Vitterlighed og til Bistand, han veed |
CT, s. 180 | ingenlunde Ubetydelige, at Du | · paakaldte den Høiestes Bistand: saa har Du jo |
Oi7, s. 303 | sagt til Een, der i et Uveir | · paakaldte Guderne: Lad blot Guderne ikke mærke, |
CT, s. 180 | og Han glemmer ikke, at Du | · paakaldte Hans Hjælp. Bliver en Læge, og dog |
AE | t Subjekts luslidte og afstikkende | · Paaklædning – dersom, siger jeg, en saadan privatiserende |
Not8:42 | hun har i Gang, Høide, | · Paaklædning ( sort Silkekjole, bar Hals, hvide Handsker) |
NB35:38 | føre sig en langt inderligere | · Paaklædning af Tanker, Forestillinger, Selviskhed o: |
JJ:142.d | / Han faaer Damerne til i deres | · Paaklædning at ville antyde de Partieforskjelligheder |
Not2:6 | t henhørende til den Tids | · Paaklædning cfr. v. Schreiber p. 121. » wenn |
OTA, s. 286 | er paa noget Andet; nei dens | · Paaklædning er det at være Lilie. Skulde Mennesket |
NB32:95 | ae det at læse ( som min | · Paaklædning jo forresten er underlagt publicistisk |
EE1, s. 401 | for stærkt byggede, deres | · Paaklædning lidt forvirret. Her var meget for Comiteen |
EE1, s. 401 | fremfor Alt barhovede. Deres | · Paaklædning maae gjerne nærme sig til en Dames, |
OTA, s. 286 | mrede om, at sammenligne sin | · Paaklædning med Liliens – selv om Armod havde |
OTA, s. 288 | neskeligt at sammenligne sin | · Paaklædning med Liliens. / Ved Paaklædningen maa |
NB10:111 | ressen! skrives der om en Mands | · Paaklædning og saa vanvittig, at det Skrevne selv indrømmer |
NB32:96 | , og saa den idelige Piat om min | · Paaklædning som uafbrudt beskjeftiger og hvor tilsidst |
Papir 518 | gt? Og hvorfor? Fordi hans | · Paaklædning stod i intet Forhold til ell. rettere i |
NB31:126 | res saa den pynteligste | · Paaklædning under Navn af at være et pædagogisk |
G, s. 41 | sad paa tredie Bænk, hendes | · Paaklædning var simpel og tarvelig, næsten huuslig. |
SLV, s. 259 | ning rank og velformet, hans | · Paaklædning yderst omhyggelig, endog elegant. Tydeligst |
SLV, s. 68 | s er der ogsaa en egen Art af | · Paaklædning, der er moderne til at gaae i Boutiquen |
BOA, s. 151 | re, at finde den sværtede | · Paaklædning, der kunde gjøre ham afskyelig. Og lad |
NB30:41 | ar beskjeftiget sig med min | · Paaklædning, det af Mit hvad den bedst har forstaaet. |
NB16:59 | rt. Et Ord paa Prent om min | · Paaklædning, det sluges af Tusinder og Tusinder, Aar |
LA, s. 52 | titueret i sin guldindvirkede | · Paaklædning, dydig og coquet, dannet og dog igjen smerteligt |
NB10:111 | Andet Paafaldende ved en Mands | · Paaklædning, end at den ene Buxe er en Tomme længere |
AE, s. 259 | ndring i Navne, Decorationer, | · Paaklædning, Frisure o. s. v., gjøres den opmærksomme |
SLV, s. 128 | trent 2½ Aar. Moderens | · Paaklædning, hendes Optræden syntes at tyde paa, |
Papir 593 | ager sig bedst ud i simpel | · Paaklædning, i Negligé, ja man belurer Nympher |
SLV, s. 67 | er Intet, Intet i hele hendes | · Paaklædning, ikke det mindste Baand, uden hun har en |
OTA, s. 289 | være Menneske, det er min | · Paaklædning, Intet skyldes mig selv, men herligt er |
OTA, s. 367 | melhaarskjortel en snæver | · Paaklædning, men at være korsfæstet er dog en |
AE, s. 373 | lægge Klosterets abstrakte | · Paaklædning, men han medierer ikke mellem det absolute |
OTA, s. 285 | tte hører med til Liliens | · Paaklædning, og det er Gud, der saaledes klæder den. |
BOA, s. 123 | er ham hele hans phantastiske | · Paaklædning, og gjør ham til hvad han er et sølle |
NB17:38 | der aldrig været ved min | · Paaklædning, og paa den anden Side, gjorde jeg nogensomhelst |
NB33:52 | at afklæde dem Sprogets | · Paaklædning, Omklædning, Forklædning; at visitere |
NB10:153 | ægge Mærke til Folks | · Paaklædning, skal man i denne Henseende opdage, at Oldinge |
NB17:38.a | e Pressen til at skrive om min | · Paaklædning. / At have Ret mod en Samtid, derpaa er |
BI, s. 326 | α var en tilstrækkelig | · Paaklædning. / Den Confusion og Uorden i alt det Bestaaende, |
Papir 347 | , et Dyreskue over Mskenes | · Paaklædning. / Intriguen kunde være en let tegnet |
BA, s. 445 | l kunde behøve en hykkelsk | · Paaklædning. / Stolthed – Feighed. Stolthed begynder |
NB10:153 | gik det mig ogsaa med min | · Paaklædning. Den blev væsentligen uforandret, saa |
KG, s. 317 | være færdige med deres | · Paaklædning. Hvad siger saa Faderen, den – alvorlige |
NB10:153 | det viste sig ogsaa i min | · Paaklædning. Jeg husker meget godt fra Barn af, hvorledes |
OTA, s. 288 | rligen om Menneskets herlige | · Paaklædning. Mangen har maaskee talt lærdere, indsigtsfuldere, |
NB10:153 | Opmærksomheden paa min | · Paaklædning. Men Sagen er ganske simpel. Vil man lægge |
OTA, s. 286 | ker – og den første | · Paaklædning. Men ved at betragte Lilien mindes den Bekymrede |
NB17:64 | ømme mig, nærmere min | · Paaklædning. Og for den menige Mand, for alle Dem, som |
OTA, s. 288 | gemet, hvilket er Menneskets | · Paaklædning. Og nu prisede han i skjøn Forundring |
NB10:153 | ber, naar man angriber min | · Paaklædning. Tungsindigt-veemodigt, ironisk-overgivent |
AE, s. 21 | iførte Problemet historisk | · Paaklædning. Ære være Lærdom og Kundskaber, |
NB16:76 | De relative Formaal, det er | · Paaklædning; den ideelle Stræben er som det at gaae |
Oi5, s. 249 | re at ville criticere deres | · Paaklædning; nei, det er visseligen ikke en Bemærkning |
OTA, s. 286 | nske at glemme den første | · Paaklædning? O, Du lidet Troende, Du Uskjønsomme |
NB17:64 | ar de leve i Hovedstaden er | · Paaklædningen det alvorligste Anliggende. Den menige |
NB17:64 | edes han seer ud; derfor er | · Paaklædningen ham det allervigtigste – og derfor |
OTA, s. 288 | ædning med Liliens. / Ved | · Paaklædningen maa da, som viist er, forstaaes det at |
NB10:153 | interesserer naturligviis | · Paaklædningen og især Benene. Alderdommen tænker |
OTA, s. 289 | dkommen, som den henfører | · Paaklædningen til Sjelen. Meest ufuldkommen, ja daarlig |
NB4:151.b | skal til Bal, kan man see paa | · Paaklædningen, at hun skal til Bal. Saaledes er det at |
NB35:5 | let og for lidt for den Art | · Paaklædninger, man nu kalder Mænd, og overlades til |
Brev 139 | ed. Naar Du da er festligt | · paaklædt ( Du veed hvad jeg mener herom), og Du |
OTA, s. 286 | glemme, hvor herligt han er | · paaklædt af Gud. Og dernæst, vi ere jo dog saare |
AE, s. 225 | rustet af Naturen og saaledes | · paaklædt af Skrædderen, saa kan man sagtens være |
OTA, s. 286 | s ophøiede Ro. At være | · paaklædt betyder da at være Menneske – |
PMH, s. 63 | tarvelig, ja næsten fattig | · paaklædt Bog, vandt ved at gjentages af den navnkundige |
DS, s. 219 | al stride paa Løbebanen er | · paaklædt dertil, og Den der skal kæmpe i Slaget |
DS, s. 213 | l stride paa Løbebanen, er | · paaklædt dertil, og som Den der skal kæmpe i |
DS, s. 209 | kæmpe paa Løbebanen er | · paaklædt dertil, som Den der skal stride i Slaget |
DS, s. 212 | l stride paa Løbebanen, er | · paaklædt dertil; som Den der skal kæmpe i Slaget |
OTA, s. 266 | rdige Beskrivelse, deiligere | · paaklædt end Salomo i al hans Herlighed, derhos |
OTA, s. 285 | var: at Lilien er herligere | · paaklædt end Salomo, og hvis Sidste er: skulde Gud |
NB10:133 | t man er skjødesløst | · paaklædt jo aabenbar er paa Moden: saaledes bliver |
IC, s. 64 | nittet, altsaa at et daarligt | · paaklædt Menneske, der nærmest ( i det mindste |
EE1, s. 196 | i høieste Grad smagfuldt | · paaklædt og dog ganske simpelt, intet Smykke prydede |
SD, s. 177 | ikke et virkeligt Menneske, | · paaklædt som Andre, eller som Andre iført det |
Brev 139 | en, og Du staaer sommerlig | · paaklædt som fordum hos Schlegels, og seer og seer, |
IC, s. 64 | Andre, kun ikke slet saa godt | · paaklædt som Gjennemsnittet, altsaa at et daarligt |
NB19:74.a | er at man bør gaae saa let | · paaklædt som muligt. Her maa man ogsaa sige: dersom |
SFV, s. 59 | – et Barn, afsindigt, | · paaklædt til at være en tungsindig Olding. Frygteligt! |
OTA, s. 289 | herligt at være saaledes | · paaklædt! Siger Evangeliet for at prise Lilien, at |
NB5:61 | sømmelig og anstændig | · paaklædt, – jeg er uskyldig i, at et heelt |
4T43, s. 155 | takke for, at den er herlig | · paaklædt, at Du kun havde Gud at takke, hvem det |
SLV, s. 275 | g ind til hende, omhyggeligt | · paaklædt, blev staaende med Hatten i Haanden, i en |
CT, s. 70 | medens Graa-Spurven er fattig | · paaklædt, deri er der intet Formasteligt af Guld-Spurven; |
BA, s. 342 | mere phantastisk man fik Adam | · paaklædt, desto uforklarligere blev det, at han kunde |
OTA, s. 286 | Menneske, hvor herligt Du er | · paaklædt, Du lidet Troende! / Den verdslige Bekymring |
EE1, s. 321 | var alene. Hvorledes hun var | · paaklædt, har jeg atter glemt, og dog har jeg nu |
OTA, s. 286 | Sag. Der siges, at Lilien er | · paaklædt, men dette er jo dog ikke saaledes at forstaae, |
AE, note | til daglig Brug gaaer underlig | · paaklædt, og saa endeligen engang træder frem |
EE1, s. 317 | til Din Tjeneste; let, tyndt | · paaklædt, smidig, ubevæbnet forsager jeg Alt; |
EE1, s. 364 | ubarberet, skjødesløs | · paaklædt, talende høit med Cordelia. Blot han |
NB10:133 | at gaae skjødesløst | · paaklædt, uagtet man er skjødesløst paaklædt |
EE1, s. 396 | smuk og ualmindelig smagfuld | · paaklædt. Den Degn maa have et godt Levebrød. |
LA, s. 64 | pdagelse og derfor egentligen | · paaklædt. Dette maa man erindre netop i vor Tid, |
LF, s. 32 | al sin Herlighed var saaledes | · paaklædt. O, hvis der var Forskjel mellem Lilie og |
NB:129 | e Diatribe om det at være | · paaklædt. Overhovedet er det Humoristiske tilstæde |
OTA, s. 285 | et fra Guds Haand – er | · paaklædt. Vilde der ikke ogsaa være et Misforhold |
SLV, s. 357 | and, der gik lidt latterligt | · paaklædt: aah! han er gal, viser eo ipso, at der |
F, s. 486 | alb i al sin Pragt var saaledes | · paaklædt; dette her er jo det bare Guld. Kjøber |
EE1, s. 13 | iske Motiver. Hurtigt var jeg | · paaklædt; jeg stod allerede i Døren, da falder |
OTA, s. 285 | æsset eller Græsset er | · paaklædt; Stengelens skjøntformede Hylster, Bladets |
OTA, s. 286 | ikke være langt herligere | · paaklædt? Eller skulde det være tilladt af Bekymring |
JJ:373 | Barnlighed. / Den stadselig | · paaklædte Dame, der seilede alene i en af Eskildsens |
Papir 387 | r, eller blot ikke være | · paaklædte efter allernyeste Mode. Det er Fuskere, |
SD, s. 170 | tning til Umiddelbarhedens | · paaklædte, nøgne, abstrakte Selv, der er det uendelige |
OTA, s. 397 | Eder er ingen Fristelse | · paakommen, uden menneskelig; men Gud skal gjøre |
NB34:34 | k, denne Modbydelighed, som | · paakommer mig, hver Gang jeg tænker paa det Vrøvl, |
EE2, s. 226 | e Fristelse, Du taler om, var | · paakommet dem. Og er det da paa den Maade, Du agter |
Papir 69 | ledning udfandt Mag., at det | · paalaae de Andre, at bevise, at det ikke var det |
JJ:87 | lde vide, at det var Gud, der | · paalagde Fristelsen, thi da vilde han tabe sin Forstand |
HH:12 | rn. Og dog var det jo ham selv der | · paalagde ham Prøven. Det stod ham jo frit for |
FB, s. 116 | valgte, og det var Herren, der | · paalagde Prøvelsen. Alt skulde nu være forspildt! |
NB30:93.a | jeg derimod meget godt, at han | · paalagde S. at sige mig, da S. sidste Gang talte |
NB30:93 | i det har skadet mig meget) | · paalagde Sibbern at han skulde sige mig gjentagent: |
NB30:93.a | misk. / / / Om P. M. døende | · paalagde Sibbern at sige mig dette Ord ( De er saa |
Brev 269 | muligt, at det Ansvar, han | · paalagde sig selv, altsaa det Ansvar, under hvilket |
EE2, s. 327 | Uret. Eller hvis det var Dig | · paalagt at bære Omsorg for et saadant Menneskes |
OTA, s. 345 | Efterfølgere. Han har jo | · paalagt dem at bære de menneskelige Byrder let, |
Not11:25 | v som Potens. Derved er de | · paalagt det Nødv: af virkende at sætte sig |
IC, s. 182 | ldbragt, Lydighedens, som var | · paalagt ham, eller som han frivilligt havde paataget |
EE2, s. 78 | ikke blot er en Pligt, der er | · paalagt ham, et Ansvar; men at de ogsaa ere en |
Brev 295 | ig saa afkræftet, at han har | · paalagt mig at forblive her end en 14 Dage. Af |
Brev 12 | af Mansfeldt. / Bibliothekaren har | · paalagt mig at skrive til Dig, derfor skriver jeg, |
Not11:21 | ed et foregaaende Begreb bliver | · paalagt Nødv: til at existere, for et saadant |
OTA, s. 345 | en paa en Byrde, som han har | · paalagt sine Efterfølgere. Han har jo paalagt |
NB10:193 | blev en ny Skat, der blev | · paalagt Vedkommende til dette Blad) kunde lade |
NB4:95 | lse. Den Lidelse som ikke er | · paalagt, men som frit er overtagen har jo i sin |
EE2, s. 81 | , en Gjerning, der bliver dem | · paalagt, men som tillige er dem en kjær Pligt. |
OTA, s. 372 | ilken for stor en Byrde blev | · paalagt, naar man seer den sidste Gang at anspænde |
Brev 162 | udtrykkelig af Dem var ham | · paalagt. Denne Hilsen er mig saa kjær, at det |
NB32:26 | ren ifølge Oraklet var bleven | · paalagt: ikke at tvinge Barnet. Hvor sindrigt! thi |
PS, s. 290 | hvert Middel at sikkre sig en | · paalidelig Efterretning – var han ved Hjælp |
PS | til at erhverve en nøiagtig og | · paalidelig Efterretning om det Passerede af Mænd, |
AE | a gjelder det om at faae en aldeles | · paalidelig Efterretning om, hvad der da egentlig er |
BI, s. 341 | give Læseren en nogenlunde | · paalidelig Efterretning om, hvor jeg er bleven af, |
Brev 14 | l et Rygte men Dagen efter en | · paalidelig Efterretning. At jeg saa ligefrem havde |
EE2, s. 174 | jo igjen heller ikke give en | · paalidelig Forklaring om, hvad det er at leve ethisk, |
SLV, s. 100 | r, det veed jeg fra en meget | · paalidelig Haand, han blev det Morgenen efter Brylluppet. |
EE1, s. 426 | reise kommer, da møder en | · paalidelig Karl som Kudsk. Udenfor Porten slutter |
EE2, s. 81 | ordiske Gode, en skikkelig og | · paalidelig Kokkepige, som man kan lade paa egen Haand |
Brev 5 | jeg allerede leiet bort til en | · paalidelig Leier for 85rd. / Lev nu vel kjære Peter, |
Papir 340:1 | eller en Senere der havde en | · paalidelig Mands Udsagn; men overvurderes dette saa |
BI, s. 71 | nødvendigt at sikkre mig en | · paalidelig og authentisk Opfattelse af Socrates' historisk-virkelige, |
F, s. 517 | Referent og som saadan er han | · paalidelig og nøiagtig. Dette kunde jeg forstaae. |
JC, s. 41 | s, den forekom ham at være | · paalidelig og trofast, og om den end ikke havde Begeistringens |
BI, s. 180 | es, mangler man end en ganske | · paalidelig Opfattelse af ham, saa har man til Vederlag |
SLV, s. 229 | un umuligen selv kan have en | · paalidelig Opfattelse af mig og vort Forhold; dertil |
Papir 596 | g søger strax at skaffe | · paalidelig Oplysning – det har jeg gjort ved |
EE1, s. 341 | ligt, ligge beqvemt, have en | · paalidelig Tjener, en Ven med et godt Fodfæste, |
EE2, s. 330 | net? Den saae saa trofast og | · paalidelig ud, den forklarede Alt saa let, den var |
JJ:76 | ri, han eier end ikke selv en | · paalidelig Vished om Faktum. – Det maa derfor |
EE1, s. 361 | lykkelig. Jeg er ærlig og | · paalidelig, har aldrig bedraget Nogen, der har betroet |
EE2, s. 28 | rlighed, som hun anseer for | · paalidelig, men for den Tilskuer, der ikke vil være |
G, s. 67 | den er et Svar, en Forklaring, | · paalidelig, trofast, oprindelig, et Svar fra Gud selv, |
Brev 1 | ns Karl Peer, som ell er meget | · paalidelig. / Om Professor Thune har man i den senere |
BI, note | e den for at være historisk | · paalidelig. Det maa ikke tabes af Sigte, for at overbevises |
KM, note | henvendt sig til, ikke er ganske | · paalidelig; thi ellers vilde man dog vel neppe finde |
FB, s. 189 | bens Slutninger ere de eneste | · paalidelige ɔ: de eneste overbevisende. Heldigviis |
PS, s. 267 | seer han atter i Erindringens | · paalidelige Billede Guden. Saaledes Discipelen, der |
F, s. 480 | t Bogen, men hørt, hvad hiin | · paalidelige Mand sagde, der havde bladret lidt i den |
CT, s. 246 | ar troet Meget i Verden, hvad | · paalidelige Mænd have fortalt mig om Ting, jeg ikke |
Papir 1:1 | st, at Sagen blev afgjort af | · paalidelige Mænd paa et for L. sikkert Sted, og |
OL, s. 31 | er ere fritagne for at være | · paalidelige. Det Ny her er kommet til begynder med disse |
Brev 279 | jeg aldrig ønske mig en | · paalideligere Adresse; thi da Anviisning og Afviisning |
SLV, s. 177 | algt, og Søeborg-Sø er | · paalideligere end den høitideligste Erklæring: |
PS | om det Passerede af Mænd, hvis | · Paalidelighed man paa andre Maader kan controllere. Denne |
PS | at kunne sikkre sig de Samtidiges | · Paalidelighed o. s. v. Ethvert historisk Faktum er kun |
KK:2 | kelighed, naar Fortællerens | · Paalidelighed som Øienvidne bliver beviist.). / |
Not1:7 | : 20, 25. / Om dette Factums | · Paalidelighed. / Der lægges Vind paa Opstandelsen i |
PS, s. 290 | e tjent med sin Efterretnings | · Paalidelighed? Ja historisk seet, men ellers ikke; thi |
OL, s. 30 | ducerer sig til et Forsvar for | · Paalideligheden af Hr. Hages Referat og et dertil knyttet |
SLV, s. 205 | veed Alt, maaskee er han den | · Paalideligste af Alle. Heldigviis hader han mig. Han |
4T43, s. 133 | jo den tilbudne Trøst den | · paalideligste af Alt. Saaledes forstod han eengang Ordet, |
PS, s. 262 | isse for at tilveiebringe den | · paalideligste Fremstilling af Læren, var han derfor |
Not8:43 | af sin meest trofaste Svend, sit | · paalideligste Sendebud, og det er Sorgen og siger til |
EE2, s. 174 | æsthetisk, til Dig som den | · paalideligste Veileder, saa vilde jeg ikke henvise til |
BI | gen er, at man i Apologien seer et | · paalideligt Billede af den virkelige Socrates. Ast, |
FB, s. 133 | min Praxis ikke fundet noget | · paalideligt Exemplar, uden at jeg derfor vil negte, |
EE1, s. 311 | er jeg et ganske anderledes | · paalideligt Menneske! Det bliver vel bedst at tiltale |
EE1, s. 341 | lde snarere udsee mig som et | · paalideligt Menneske, der var skikket til at bevogte |
Brev 189 | t jeg henvender mig til et | · paalideligt Msk, naar jeg henvender mig til min gode |
Brev 190 | lader jo til at være et | · paalideligt Msk. / Lehmanns Dom vidste jeg allerede |
EE1, s. 181 | aledes som det er gaaet til, | · paalideligt, det fordrer Retfærdighed og – |
AE, note | gtigt, og i det Hele dialektisk | · paalideligt, men nu kommer Knuden: uagtet Referatet |
FP, s. 22 | l at et saadant skulde være | · paalideligt, udfordredes og, at det i det Hele gjengav |
BOA, note | feratet, hvis det skal være | · paalideligt, vil blive lige saa vidtløftigt og lige |
OL, s. 30 | Referat, den nemlig, at det er | · paalideligt. Hvad det Andet angaaer, da turde det være |
NB16:48 | raisonere men gjøre hvad der | · paaligger – qua Forfatter derimod, henvendende |
Brev 314 | er ligefrem en Pligt, der | · paaligger Dem. For mig var den Dag en Festdag til |
NB17:84 | kal afgive Maalestokken ham | · paaligger det jo som en Opgave, saalænge han fungerer |
Papir 69 | oer det Modsatte Bevisbyrden | · paaligger Dig. Men da nu det nu værende Symbolum |
Papir 270 | Evangelium, men fordi der | · paaligger ham en Nødvendighed, og han er bleven |
OL, s. 30 | og jeg veed heller ikke om der | · paaligger Hr. Hage nogen speciel Forpligtelse i saa |
EE2, s. 242 | dvortes Forhold; thi det, der | · paaligger mig, ikke som dette tilfældige Individ, |
LP, s. 18 | orm angaaer, det væsentligt | · paaligger Philosophien som System bestandig paany |
EE2, s. 242 | et Paalæg, men Noget, der | · paaligger. Naar Pligten sees saaledes, da er dette |
NB35:7 | e beroligende. / Men i denne Tale | · paalistes egl. det Ubetingede et Hensyn. Og saasnart |
BI, s. 112 | nt, han udgiver, har ikke den | · paalydende Værdi, men er som Papirspenge et Intet, |
TTL, s. 414 | rke Lidenskabers ugudelige | · Paalæg er vel ogsaa en ny Synd! Og Du, m. T., |
AE, s. 11 | heder blive let lige saa mange | · Paalæg for den stakkels Beundrede, der inden han |
BOA, s. 263 | n Byrde, en Forpligtelse, et | · Paalæg mere, eller den er al Velsignelses Overflod; |
NB14:65 | hiin Bekymring bort, hiint | · Paalæg til Opfyldelsen af Loven, som just gjorde |
EE2, s. 242 | lv. Pligten er nemlig ikke et | · Paalæg, men Noget, der paaligger. Naar Pligten |
NB2:157 | til at forfølge ham, at | · paalægge dem dette Ansvar: er det saa hans Pligt |
BA, s. 371 | jo egentlig at opgive Alt, og | · paalægge Menneskene den tunge Byrde, som man selv |
EE1, s. 300 | isk Forsøg, eller han vil | · paalægge mig Taushed, Noget jeg ikke kan negte ham |
JC, s. 50 | ar sit Liv i en Anden. Ved at | · paalægge noget Negativt frigjør derimod Læreren |
NB2:247.a | dige Bekymringers, som vi selv | · paalægge os, at bryde Syndens tunge Lænker. Vi |
BI, s. 77 | hristus, som han netop ved at | · paalægge sig selv Taushed fremstiller i sin hele |
CT, s. 76 | det tungeste Arbeide, man kan | · paalægge sig selv, det Arbeide: at ville undvære |
EE2, s. 61 | for en høiere Magts Aasyn | · paalægge sig selv. De Elskende tilsværge hinanden |
F, s. 498 | is Læseren, hvem Forfatteren | · paalægger den svare Byrde og Pligt at tænke Noget |
CT, s. 86 | heller ikke være Gud, der | · paalægger ham nogen Plage. Forholdet er heller ikke |
BB:24 | ele hans Vandren omkring? Man | · paalægger ham Taushed, Ophold i Isis og Osiris, hvor |
Not5:16 | er., men hvad Sorg, Du selv | · paalægger os, den vil vi bede Dig, at vi ydmyge maa |
Brev 311 | et en Prøvelse Vorherre | · paalægger os, døer der een af Vore da forekommer |
NB23:146 | n mindste syndige Tanke og | · paalægger sig selv Straf – og saa er vi Alle |
Not6:10 | u er en, han paa egen Haand | · paalægger sig, og han altsaa maa stride proprio marte |
CT, s. 56 | s uhyre Vægt, som han selv | · paalægger sig. Dette, at være et ringe Menneske, |
BI, s. 186 | nker, som Continuerligheden | · paalægger, den Dialectik, der i den abstracteste Forstand |
FB, s. 127 | Guds Udvalgte. Kun en Saadan | · paalægges en saadan Prøve; men hvo er en Saadan? |
Papir 135 | bert der Teufel S. 357, hvor det | · paalægges ham af den Eremit, han consulerer, at han |
TAF, s. 289 | armelse ligesom at ødsles | · paaMenneskenes utaknemlige Slægt eller paa mig Utaknemlige, |
OTA, s. 164 | vil han vel selv formanende | · paaminde Dig derom, at Du ikke ved Forholdet til |
Brev 176 | nde, paa nogen Maade vilde | · paaminde Dig om at skrive mig til, saa veed Du nu, |
EE2, s. 107 | tte det. Jeg søgte, ved at | · paaminde Dig om, at dette var et af den uhistoriske |
AE, s. 563 | ral-Forsamlinger ofte nok kan | · paaminde En om. Er det Tyrannie, at Een vil regjere, |
TTL, s. 407 | han er en Synder, men vel at | · paaminde ham om det egne Ansvar for Gud, hvis han |
Brev 1 | da Du ei er bleven kjed af at | · paaminde mig. Da du mærkede, at de Opmuntringer |
BOA, s. 295 | an ved sig selv vil lade sig | · paaminde; det er ikke som naar en Opvakt tordner |
3T43, s. 75 | kulde Een have Ret, hvis han | · paamindede os om, naar vi ville lovprise Kjerligheden, |
KG, s. 97 | en Indledning, en vækkende | · Paamindelse af den Myndige advarer mod det at love. |
TTL, s. 444 | Men den gamle Enke vil ingen | · Paamindelse behøve for at erindre, og den stræbsomme |
Brev 29 | f hans efterladenskab, til et | · paamindelse efter Ham. Dernæst Bedes De at hilse |
BOA, s. 295 | top derfor er jo hans Liv en | · Paamindelse eller kan dog være det for Mange; thi |
AE, s. 214 | n, er en gaadefuld Tale, dens | · Paamindelse er som den omhyggelige Moders Formaning |
SLV, s. 279 | t, naar selv en saadan lille | · Paamindelse frembringer en saadan Virkning. / |
BOA, s. 295 | isteligt Land. Men en saadan | · Paamindelse indeholder netop Mag: As Liv. Hvilke Vanskeligheder |
Brev 1 | ra Dig have gjerne endt med en | · Paamindelse om at skrive til Dig. Du maa i Sandhed |
KG, s. 131 | undre, uden at fornemme nogen | · Paamindelse om det Høiere? Thi for at gjøre et |
OTA, s. 299 | n er vel Dødens alvorlige | · Paamindelse om Døden mere gribende end Veemodets, |
TTL, s. 465 | derste Væsen. O, alvorlige | · Paamindelse om Langsomhed i at tale! Maa man end smile, |
4T44, s. 321 | blev en Advarsel, en | · Paamindelse om, at et Menneske dog altid gaaer i Farer, |
KG, s. 53 | Tilværelse), er en alvorlig | · Paamindelse om, hvor meget der er forud optaget, og |
PS, s. 265 | nder i samme Øieblik denne | · Paamindelse som et Atom i den evige Mulighed, der var |
KG, s. 345 | rlig, at de behøvede denne | · Paamindelse, denne Nøden. / Den Døde derimod, |
KG, s. 130 | r, selv om Du Intet siger, en | · Paamindelse, en Fordring til ham – denne er det |
4T44, s. 297 | tmindste med en forbigaaende | · Paamindelse. I de forskjellige Landes Kirker bedes jo |
Brev 116 | – / / Kjere! / Først en | · Paamindelse: vil Du skrive til mig, vil Du saa skrive |
Brev 43 | ndogsaa uden en saa alvorlig | · Paamindelse; jeg troer nok, at jeg i den Henseende vilde |
BOA, s. 295 | r her er det Paamindende, og | · Paamindelsen er altsaa indirecte, det beroer paa den |
OTA, s. 286 | re Enhver kjærkommen, som | · Paamindelsen er ham tjenlig! Ak, i Sammenligningernes |
TTL, s. 461 | er i en Taage for Øiet, og | · Paamindelsen om den egne Død bliver en ubestemt Susen |
EE:102 | ee din Velgjørers idelige | · Paamindelser derom, ell. er det ikke snarere noget Godt |
BOA, s. 295 | for ham: at blive Christen. | · Paamindelser og Admonitioner kan vel gjøres fornødne |
NB30:85 | e de Ulykkelige, de idelige | · Paamindelser om dette Livs Jammer. Saa har man jo altid |
OTA, s. 212 | ge og at fjerne de alvorlige | · Paamindelser, ikke blot fra Kunstens Sorgløshed, men |
BOA, s. 295 | n Begivenhed, der her er det | · Paamindende, og Paamindelsen er altsaa indirecte, det |
2T43, s. 37 | ar talt til os formanende og | · paamindende, opmuntrende og vinkende, vor Sjæl i |
Papir 270 | beskæmme Eder, men jeg | · paaminder Eder som mine elskelige Børn. |
AE, s. 179 | for hver Gang Kjoleskjødet | · paaminder ham om at sige Noget, siger de omnibus |
OTA, s. 290 | om det store Tjenerskab, der | · paaminder Mennesket, Herskeren, om at tilbede Gud. |
SLV, s. 102 | Sværmeri, der spøgende | · paaminder Ungdommen, at Tiden gaaer hen, at Tiden |
SLV, s. 274 | s med at have i mig selv min | · Paaminder. I min hele Existents frembringer jeg en |
LA, s. 15 | lyses, behøver end ikke at | · paamindes, men kunde maaskee dog finde en Glæde |
4T44, s. 321 | igets Rige. Alene at være | · paamindet herom er en Veiledning, at ikke Anfægtelsens |
Brev 1 | krevet saa hyppigt, som Du har | · paamindet mig derom, var der dog kommet Noget derud |
Not10:1 | digt. a) Hymne, Dithyrambe, | · Päan, Psalme b) Ode c) Vise. α) Volkslieder |
NB14:108 | ghed for at faae det Tiden | · paanarret. Selv gjorde jeg mig existentielt til den |
Not8:40 | tilfældig en anden af en | · paaNotesbog 8, bl. [ 6r] ( Not8:40-45) / faldende Lighed |
LP, s. 17 | nsigts Sved har erhvervet, for | · paany at begynde forfra, og i ængstende Forudfølelse |
PS, s. 228 | al han formaae ved egen Kraft | · paany at drage Guden over paa sin Side. / |
LP, s. 18 | losophien som System bestandig | · paany at optage sine egne Præmisser, og denne |
LP, s. 45 | , at denne nu pludselig staaer | · paany lyslevende for ham og maaskee tydeligere |
IC, s. 60 | at begynde ganske og aldeles | · paany og forfra ved Hjælp af – Fiskere |
EE1, s. 165 | skabs Stiftelse, vi fryde os | · paany over, at den glædelige Anledning atter |
LP, s. 53 | overvældede ham og rev ham | · paany paa Reiser – en Mand, efter Andersens |
F, s. 494 | esom at oplægge dette Skrift | · paany, saa det blev for dem og deres Slægt |
BI, s. 206 | e bleven til, saa dog født | · paany. Dette troer jeg imidlertid, at den billige |
Papir 254 | ætte sig i Bevægelse | · paany. For nu at godtgjøre det, jeg har sagt, |
BOA, s. 108 | qvalitativt Afgjørende. At | · paanøde det Almene et Aabenbarings-Faktum, og saa |
CT, s. 163 | se, og fra de Tanker, den vil | · paanøde Dig, forsøg at tænke ganske uhildet |
KG, s. 185 | mmenligningen, som Verden vil | · paanøde Dig, thi Verden forstaaer sig ikke mere |
LP, s. 17 | hed og sin Betydning, deels at | · paanøde Efterverdenen denne Anerkjendelse ved at |
NB33:24 | ligesom den Forvexling, at | · paanøde en Digter, at hans dramatiske Personers |
BA, s. 430 | r den Ulykkelige ender med at | · paanøde Enhver sin skjulte Hemmelighed. Den kan |
KG, s. 288 | gheder, Næstens Synder, at | · paanøde Enhver, selv den ubefæstede Ungdom, |
NB33:55 | jerne see at faae det bort, | · paanøde Gud at han har en Hensigt – og i |
NB23:99 | ger noget Stort om sig, og da at | · paanøde ham de existentielle Conseqventser) kunde |
TSA, s. 66 | rventede, den vilde næsten | · paanøde Ham det og tvinge ham ind i Charakteren |
CT, s. 42 | staae ham, de ville saa gjerne | · paanøde ham en Viden om hans Rigdom, indbilde ham, |
IC, s. 55 | sig saaledes ad, næsten at | · paanøde Menneskene sine Velgjerninger! Istedetfor |
NB2:226 | ge Forklaringen. Og om Nogen vil | · paanøde mig den, saa vil jeg sige: viig bort med |
Oi10, s. 406 | er en Christen. Og man vil | · paanøde mig, at dette, at jeg ikke er en Christen, |
Not9:1 | med Χsto, kan man ikke | · paanøde Nogen, hans Fortjeneste bliver det altid |
SFV, s. 14 | ngen ønske, at jeg skulde) | · paanøde Nogen, hvad der kun angaaer min private |
SD, s. 187 | satte det, den vil paa Trods | · paanøde sig den, paatrodse sig den, vil af Malice |
Papir 182:1 | deres Brystbillede, at det maa | · paanøde sig Enhver, naar man træffer det paa |
AA:12.7 | gsaa en underlig Ængstelighed | · paanøde sig for, at man, naar man allermeest troer |
NB28:6 | r den visse Undergang, er at | · paanøde sig Gud, er at intendere at ville have |
BA, s. 441 | ig med, men Tanken om Gud vil | · paanøde sig ved enhver Leilighed. Hvad er det, |
KG, s. 238 | Sandsebedraget vil bestandigt | · paanøde sig, omtrent lige som det Sandsebedrag, |
FB, s. 171 | ning, mindst til Een, der vil | · paanøde sig. Her springer man atter af, man kan |
BA, s. 453 | a vil det Comiske heller ikke | · paanøde sig. Om Christendommen end lærer, at |
Oi5, s. 246 | ngel paa Dannelse saaledes at | · paanøde sin Personlighed. Nei, bie til Du først |
AE, s. 84 | ud i Verden, for at anbefale, | · paanøde, falbyde deres lyksaliggjørende negative |
Papir 366:4 | inder om Vildfarelsen og | · paanøder En den, Intet om det Sande. ( det er ligesom |
NB4:36 | eel Samtid næsten bedende | · paanøder En Magten og Regjeringen, og saa |
IC, s. 61 | som det er muligt i eetvæk | · paanøder En sin Subjektivitet. I ham og i hvad han |
NB12:58 | on Staten, mon nogen Privat | · paanøder Folk Embedsstillinger eller Ansættelser. |
BA, s. 440 | erøre ham saaledes, at det | · paanøder ham den yderligere Forstaaelse af hvad |
G, s. 36 | ligviis aldeles individuel, jeg | · paanøder Ingen min, og frabeder mig al Nøden. |
NB23:23 | istentielle Conseqventser. Disse | · paanøder jeg ham saa. Eet af to enten indfrier han |
NB31:31 | erden, som paa enhver Maade | · paanøder Msket den Erkjendelse, at den er en Jammerdal |
CT, s. 44 | aader, men altid besnærende | · paanøder sig En. Dog lader det sig gjøre, ved |
BA, s. 434 | selige, men ogsaa den Ro, der | · paanøder sig Forestillingen, naar man seer et Menneske, |
DS, s. 251 | Hjerte! – uvilkaarligt | · paanøder sig ham, at naar det blot bliver hørt, |
CT, s. 54 | ingheden barmhjertigt ligesom | · paanøder sig ham, som vilde det sige » ringe |
Not1:8 | mere mellemliggende Aarsager | · paanøder sig Ideen om en Eenhed af den gudd. Naade |
SLV, s. 229 | ske sig det. Men det Comiske | · paanøder sig mig isærdeleshed, hver Gang min |
KM, s. 16 | ade den, uden at den Anskuelse | · paanøder sig mig, at det Hele lader sig efter en |
2T43, s. 36 | da Tanken om det Tilkommende | · paanøder sig mig, da vil jeg ikke matte min Sjæl |
LA, s. 36 | Udvortesheden derimod | · paanøder sig saa man ikke kan glemme den, fordi |
Papir 24:9 | Erkjendende ligesom imøde, ja | · paanøder sig. – Erkjendelsens Imp. |
FB, s. 191 | ordi det Afskrækkende mere | · paanøder sig. Dette maa altsaa bort. Sara er da |
EE2, s. 61 | re, at denne tredie Magt ikke | · paanøder sig; men da de Individer, vi tænke os, |
Not11:18 | ør at den næsten kan | · paanødes de Dumme. d. n: Ph. er et i sig afsluttet |
Papir 402 | le Trang til Χstd. | · Paanødes den En før den Tid, saa gjør den |
BA, s. 445 | e, saasnart denne Forstaaelse | · paanødes den, er den feig, opløses som et Knald, |
TS, s. 82 | Mulighed, som næsten | · paanødes ham, denne Mulighed, saa let at kunne skaffe |
NB26:78 | tilbydes mig, ja næsten | · paanødes mig. Til den Tid vil det saa maaskee være |
DS, s. 205 | at Alle forandres – men | · paanødes Nogen vil Christendommen ikke, og det har |
AE, s. 172 | til med at gjøre let, har | · paanødet mig det Eneste, der var blevet tilbage. |
Papir 306 | om hvilken vi tale, havde | · paanødet sig Dig, saa Du maatte see. / |
NB30:41 | just dette Exempel der idag har | · paanødet sig mig og talt saa smukt for sig, at det |
NB28:37 | Evangelium har altid særligt | · paanødet sig mig. / Jo mere jeg tænker over Forholdene, |
PMH, s. 77 | ratur har gjort det, ikke har | · paanødet sig noget Menneske eller trængt sig |
NB35:16 | n endelige Teleologies Usselhed, | · paanødt Gud, at han dog ogsaa havde, msklig talt, |
NB35:16 | d at Nogen vilde tjene ham, | · paanødt ham, at Verdens-Historien var en Sag af |
NB8:56 | stepræsten vel mere havde | · paanødt ham, for ikke ligefrem at have ham til |
KG, s. 38 | odigt sige: gid man ikke havde | · paanødt mig denne Forstaaelse, der forstyrrer mig |
NB10:123 | den forløbne Tid oftere har | · paanødt sig mig, er, om det dog ikke havde været |
EE2, s. 157 | ennem dem ligesaa modbydeligt | · paanødte Andre deres lønlige Tanker, som de hidtil |
NB24:74 | te faldt mig ind) fremdeles | · paanødte den Tanke sig mig: at som Forældre opdrage |
Brev 159.1 | min Omsorg tilbød og | · paanødte Dig, det Falsum: at jeg var en nedrig Skurk, |
3T44, s. 253 | ja saa svag, at han ligesom | · paanødte Enhver den, enten han ønskede den eller |
BOA, s. 233 | d sin uhyre Autoritet ligesom | · paanødte Menneskene det Sandsebedrag, forpligtede |
Papir 305:3 | ige Omveltning, der pludselig | · paanødte mig en ny ufeilbarlig Fortolkningslov af |
NB28:6 | havde det ikke derved, at de | · paanødte sig Gud men at Gud valgte dem) er at friste |
Oi4, s. 205 | ighed forresten, al Omsorg og | · Paapassenhed Intet hjælper, naar der ikke er diagnosticeret |
FF:132 | ikke nægte Politikerne en vis | · Paapassenhed og Observeren over Alt – de ere nemlig |
EE1, s. 35 | Uvedkommende kigede i Gryden. | · Paapasseren kunde imidlertid ikke modstaae Fristelsen; |
KG, s. 187 | eliggjort, det har i sig selv | · Paapasseren, der bestandigt passer paa, at det ikke |
KG, s. 82 | derfundigere, vanskeligere at | · paapege – men bedre blive de sandeligen ikke. |
EE1 | rotiske, og til den Ende igjen at | · paapege de forskjellige Stadier, der, som de have |
SLV, s. 142 | ar jeg dvælet her, for at | · paapege, hvad senere skal igjen blive viist, at |
AE, note | t for Privat-Docenter. / For at | · paapege, hvor svigefuldt det Rhetoriske kan være, |
LP, s. 40 | le vi nu forfølge den af os | · paapegede Grundfeil hos Andersen igjennem de Consequentser, |
EE2, s. 232 | r sin Rigtighed med de af mig | · paapegede Misligheder, samt Grunden til dem og de |
EE2, s. 238 | l, der er den saa ofte af mig | · paapegede, at Udvikling er Tilbagegang, er en Sætten |
LA, s. 73 | teskabet. / / / / Efter disse | · paapegende Bemærkninger er det vel i sin Orden, |
AE, s. 244 | et Angest«, en simpel | · paapegende psychologisk Undersøgelse i Retning |
AE, s. 229 | Eller, hvis Titel allerede er | · paapegende, lader Existents-Forholdet mellem det Æsthetiske |
SD, s. 197 | od Forargelsen, det er, selv | · paapeger, at dens Mulighed er der, og skal være |
BOA, s. 285 | hristenhed, skal slutteligen | · paapeges og benyttes. / Mag: A. var jo født, |
OTA, s. 384 | aturligviis ikke sandseligen | · paapeges; den er vel i en vis Forstand til, enten |
AE, s. 562 | r uhøflig nok til at ville | · paaprakke Folk Bogen, var det dog ikke sagt, at Nogen |
NB27:6 | Gud har. Derfor ligge vi og | · paaprakke Gud vore Forestillinger, lade det at det |
NB32:50 | t har at betyde og derfor | · paaprakke ham Mskene, vende bestandigt Sagen saaledes, |
Oi4, s. 208 | under Navn af Christendom at | · paaprakke Menneskene Noget, som er efter deres Hoved |
NB21:142 | nst i kortest mulig Tid at | · paaprakke Publikum Vaner – vel at mærke |
NB21:65 | ved Dørene af Præster, der | · paaprakkede En det, for Næringsveiens Skyld, eller |
AE, s. 272 | stak Døttrene i Øinene, | · paaprakkede Familierne sine Skrifter. / Johannes Forføreren |
KG, s. 199 | lende, anbefalende, bevisende | · paaprakkede Menneskene noget umandigt Noget, som skulde |
NB14:66 | es et Skin ved den ynkelige | · Paaprakken af Χstd. / Forsaavidt er det igjen |
NB25:44 | klamrer sig til Mskene, og | · paaprakker dem, at han er – det Gudd.: fortræffeligt! |
NB25:17 | hvilken man i Χstheden | · paaprakker Mskene Udødeligheden, indbilder dem |
DS, s. 248 | Hjælp af Grunde og Beviser | · paaprakkes Menneskene, uværdigt, som naar en Moder |
NB33:51 | æsterne indpræntet og | · paaprakket Løgn. / Kjød og Blod – Sproget. |
NB21:25 | melige Maade paa hvilken man har | · paaprakket Mskene Χstdommen, saa den næsten |
Oi3, s. 196 | at erindre om et Sted i Peder | · Paars) » lever christeligt«. / |
BI, note | lichkeit mit Trauer wunderlich | · paart, gleich jener Naturstimme, der Luftmusik |
G, s. 18 | Gangklæder, skjønne Egne, | · Paarørende og Venner, saa kunde denne Historie blive |
Papir 337 | er jeg mig ikke, men dog til de | · Paarørende. – vi danner Nabo-Vinkler. / |
NB36:19 | skaben sat i Bevægelse, Ilden | · paasat) medens han ved at ledsage den med udførlig |
PS, s. 270 | te Dupplicats Udfærdigelse | · paasee Du selv din Ret, og paatale den; thi jeg |
KG, s. 288 | vor kunde være streng i at | · paasee, at det ubetinget var sandt, hvad Ondt han |
PS, s. 281 | man nu lade ham om, men ikke | · paasige ham den Dumhed, at han meente, at man tvivlede |
Brev 266 | erden maa gaae under inden | · Paaske – med mindre man vil sige, at den |
Brev 266 | umuligt at Verden kan staae til | · Paaske – naar man bruger en Bremse til at |
Brev 181 | ikke at Verden staaer til | · Paaske – saa vilde Du vel finde det ganske |
NB11:72 | geliet paa anden Søndag efter | · Paaske ( » Jeg er den gode Hyrde«) |
NB7:18.b | eliet paa anden Søndag efter | · Paaske ( jeg er den gode Hyrde.) Slutningen .. |
AE, s. 170 | efuldt, selv om man antog, at | · Paaske det Aar faldt meget tidligt f. Ex. den |
NB5:141 | a Epistelen 3die Søndag efter | · Paaske er et sandt Udtryk af hans Forestilling |
EE1, s. 115 | gger langt nærmere at Hr. | · Paaske lader Don Juan sætte i Slutteriet. Dette |
Papir 429 | telen paa anden Søndag efter | · Paaske p. 228. Christi Forskjellighed: / |
NB12:197 | paa fjerde Søndag efter | · Paaske siger Zacharias Werner, at han i Prædikenen |
NB15:111 | istelen paa 6te Søndag efter | · Paaske udvikler han, hvad han ogsaa ellers udvikler, |
Brev 266 | naar dog hele Verden inden | · Paaske vilde være gaaet under, ell. hvad der |
TS, s. 35 | s Speil? ( 5te Søndag efter | · Paaske) / 37 / / / / II / / Christus er |
NB12:184 | e Søndag ( Søndagen efter | · Paaske) siger, at Gregor d. St: har sagt: » |
Brev 266 | Verden ikke kan staae til | · Paaske, Det, som er Hemmeligheden i Forvirringen, |
EE1, s. 285 | at sige for evig, sagde: til | · Paaske, eller til førstkommende Maidag, saa |
Brev 266 | mus, umuligt kan staae til | · Paaske, hvorfor man egl. faaer mindre Medlidenhed |
Brev 267 | at Verden neppe staaer til | · Paaske, om man endogsaa sætter nok saa mange |
NB13:7 | dikenen paa 4de Søndag efter | · Paaske. / » Mange ret gode men forsagte |
NB11:95 | n, paa een af Søndagene efter | · Paaske. / Naar Fjendernes Antal er mange mange |
Brev 266 | at Verden ikke kunde staae til | · Paaske. Med dette Indfalds Tilblivelse gik det |
AE, s. 330 | at Verden ikke kan staae til | · Paaske. Men et endnu mere forvirrende Indtryk faaer |
NB12:87 | pistelen paa 6te Søndag efter | · Paaske: at den Χstne maa holde over, hver |
JC, s. 16 | at Verden ikke kunde staae til | · Paaske; – han vil visselig finde det i sin |
NB13:54 | diken over Evangelium paa 2den | · Paaske-Dag findes en Bemærkning om Troens Ubegribelighed |
JJ:107 | med Snak paa Papiret. / Første | · Paaskedag til Aftensang i Frue-Kirke ( i Mynsters |
NB5:29 | denne Ugudelighed, at levere Slag | · Paaskedag, maatte Gud da for Alt straffe. / |
NB:167 | rværende. / / / Evangeliet 2d | · Paaskedag. / / Frelsen gaaer usynlig med de Sørgende |
NB4:155 | 7 Mai 48. / NB NB. / / 2den | · Paaskedag. / / Nei, nei min Indesluttethed lader sig |
NB28:16 | n af at blive nedtraadt. / Anden | · Paaskedag. / / Om mig selv. / / Et dybt Tungsind blev |
NB25:94 | Thema til Prædiken 2den | · Paaskedag. / De Ord i Evangeliet Luc. 24,24. » |
NB7:10 | i, kun een eneste Gang, 1ste | · Paaskedag. / Saa gik jeg op til Kolds igjen, sad og |
Not15:4 | r Mynsters Prædiken 1ste | · Paaskedag. Jeg undgik hende det var for at støde |
NB5:29 | d velbehagelig, derfor seirede de | · Paaskedag. Visby prædiker om, at denne Ugudelighed, |
NB5:18 | angeliet paa 3die Søndag efter | · Paaskee.) / » Sandelig, sandelig jeg siger |
NB4:159 | Yderste, nu ( siden sidste | · Paaske-Fest, om end med Mellemrum) nu er der vaagnet |
DD:6 | else, da er det ikke den sande | · Paaske-Glæde; men meget mere Fornøielse over Pharisæerne |
CT, s. 265 | ngtes efter at æde dette | · Paaskelam med Eder, førend jeg lider. / |
CT, s. 266 | ngtes efter at æde dette | · Paaskelam med Eder, førend jeg lider.« |
BI, s. 291 | Æselsfesten, Narrefesten, | · Paaskelatter o. s. v. En lignende Følelse laae til |
NB2:170 | længtes efter at spise dette | · Paaske-Maaltid med Eder. / Thema: Den sande inderlige |
NB11:63 | / I Prædiken over Evangeliet: | · Paaske-Mandag gjør Luther, i den sidste Udgang, Distinctionen |
BB:19 | r, der treffe sammen ved Leipziger | · Paaskemesse, af hvilke den Ene er en Enthusiast for |
AE, s. 170 | isk Helt og en saadan poetisk | · Paaskemorgen aldeles ligegyldige, det kan godt have |
AE, s. 169 | Opvarterne mærkede Noget) | · Paaskemorgen være bleven Tilhænger af den hegelske |
Papir 283:1 | har glemt den skjønne | · Paaske-Morgen, da Prof: Heiberg stod op til at forstaae |
TS, s. 99 | skuffede! Sandt nok, saa kom | · Paaske-Morgen, og Christus stod op af Graven, og saa kom |
AE, s. 170 | godt have været den samme | · Paaskemorgen, som den i Goethes Faust, om end de tvende |
AE, s. 170 | re bagvendt. Miraklet indtraf | · Paaskemorgen. Aarstal og Dato er i Forhold til en saadan |
NB28:53.a | n, den største Fest ansaaes | · Paasken for. Nu derimod er Julen bleven den » |
NB15:35 | en paa 3die Søndag efter | · Paasken i Begyndelsen viser Luther rigtigt, at |
AA:21 | . 1 og 2. / / » Jeg lod ved | · Paasketid mit Hovedhaar afrage, / Af Skræk nu |
DS, s. 222 | st Kjerlighed til. Lykkelige! | · Paaskjøn da for Alt, ikke blot hvad Du har havt, |
NB17:14 | re saa god taknemligen at | · paaskjønne at det er dem muligt og ogsaa tilladt at |
Brev 313 | ikke forstaae Dem og ikke | · paaskjønne Dem, imedens saa Mange, hvem Vei eller |
NB9:6 | Mskene igjen for at lære dem at | · paaskjønne den lidt. Man tænke sig Udbyttet af |
LA, s. 27 | mmer, der forstod at elske og | · paaskjønne det Herlige« ( p. 20) en Prophetie, |
NB11:113 | de forlangt, at man skulde | · paaskjønne det Noble, det Uegennyttige, det Opoffrende |
NB:154 | t – medens Ingen forstod at | · paaskjønne det. Den Categorie at forkynde Christendommen |
NB2:132 | eleiligt, at jeg ikke noksom kan | · paaskjønne det. Under saadanne Omstændigheder tør |
NB18:38 | r Skylden. Istedetfor nu at | · paaskjønne dette Skridt af mig, at understøtte |
Brev 310 | m vidste jeg ikke at vurdere og | · paaskjønne en saa distinguert Dames velvillige Opmærksomhed. |
KG, s. 274 | kunde forstaae og altsaa ikke | · paaskjønne hans Uegennyttighed, hvad den da aldrig |
NB2:54 | ieblik maaskee ikke Ti, som | · paaskjønne hvad jeg høimodigt har gjort for om |
NB12:138 | r ham, han vilde taknemlig | · paaskjønne hver Samlivets Dag og Time, al hendes elskelige |
NB14:67 | ndes til at stræbe, og til at | · paaskjønne Indulgentsen. / Men mild er Gud. Det har |
NB:101 | orknyttet: saa begynde de at | · paaskjønne min Handling. Og det er disse modige Journalister, |
2T44, s. 211 | Den Levende er hurtig til at | · paaskjønne vor Kjerlighed, hurtig til at betale Lønnen |
OTA, s. 285 | edre Forstand, da vil Du nok | · paaskjønne, at Du har det, at Du bestandigt har havt |
KG, s. 306 | der, hvad vi jo med Glæde | · paaskjønne, dog har nogen Tid at give bort til kjerligt |
NB4:53 | n fordrer af ham og Evigheden vil | · paaskjønne. / I Χstds første Tider, da den |
NB25:20 | at man saa ret kunde | · paaskjønne: Kjerligheden. / Hedenskabet ogsaa Jødedommen, |
BI, note | vilde jo Staten altid vide at | · paaskjønne; men det, at han paatog sig selv at vælge |
EE2, s. 186 | manglede dem, var, at de ikke | · paaskjønnede det. Jeg vil nu gjøre den modsatte Bevægelse. |
LA, note | og var et af de aldrig noksom | · paaskjønnede Mennesker, hos hvem Hjertets Godhed og |
Brev 124 | med Dem, yttrede, hvad jeg | · paaskjønnede og paaskjønner som et yderligere Beviis |
G, s. 51 | r ham, og ikke have den mindste | · Paaskjønnelse, fordi man er istand til at være det |
NB32:13 | il den Art Berømmelse og | · Paaskjønnelse, som svarer til det at lide. Og Forbilledet |
KKS, s. 93 | efter en Yttring af virkelig | · Paaskjønnelse; saa vil hun, hvad hun naturligvis selv |
AE, s. 572 | Forholdet kræver, ligesom | · Paaskjønnelsen derfor bydes oprigtigen her i Afskedens |
PF, s. 87 | i det mindste mit Ønske, at | · Paaskjønnelsen velvilligen og rigeligen og opmuntrende |
LA, s. 75 | der glad og freidig, prompt i | · Paaskjønnelsens Udtryk tager Hatten af for Udmærkelsen, |
FV, s. 11 | Velvillie og Imødekommen og | · Paaskjønnen der, i Almindelighed eller af de Enkelte |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet