SKS · Ordkonkordans

		· P 1
Papir 21:1	4) /	· p 1)2,000. /
		· p 26
Papir 20	geltend machen kann.« / Hr	· P······ / # / / 8. Papir20, bl. [ 1r] /
		· P 1336
		· paa 26387
SFV, s. 39	lde være i høi Grad at	· paaagte – alt Dette indlader jeg mig ikke
BOA, s. 124	er uden at forstaae dem eller	· paaagte dem; lad os ikke glemme, at nuomstunder
F, s. 507	uden al Mediation, jeg skal vel	· paaagte det. Det er ikke min Bekymring i Livet,
BA, s. 352	es. / Hvad her først er at	· paaagte er, at Qvinden bliver først forført,
BOA, s. 272	n nemlig kun dømme ved at	· paaagte hans Yttringer, men disse ere netop forvirrede
NB24:121	varede, at Det, som egl. var at	· paaagte var, igjennem saa mange Aar og med saa
NB31:139	hvad der vel er værd at	· paaagte, at den Forskjel man i Christenheden har
GU, s. 327	er Dig; hvad vi saa ofte neppe	· paaagte, et menneskeligt Suk, det bevæger Dig,
BOA, s. 249	ing i høieste Grad var at	· paaagte, men som den Vidende ingenlunde kunde være
KG, s. 320	et til, som er vel værd at	· paaagte. Der fortælles, at Lazarus var lagt ved
G, s. 25	angen« i høi Grad at	· paaagte. Gjentagelsens Dialektik er let; thi det,
AE, s. 385	ds Ord; de ere nok værd at	· paaagte. Han fordrer altsaa, det skal være vist
NB12:182	i 1848, og hvorledes Ingen	· paaagtede den, da den blev skrevet, men alle troede,
Brev 83	rke til, men dog ingenlunde	· paaagtede tilstrækkeligt. Jeg maae handle som
EE1	Erotiske fra en ny Side, idet man	· paaagtede, hvorledes det Foretagende at lægge en
EE1, s. 257	den at ahne det. Naar man nu	· paaagter de i og for sig poetisk rigtige Repliker,
EE1, s. 87	rugt, og hvis man nærmere	· paaagter den, tillige finde en Leilighed til at
BA, s. 410	n ved sig selv. Hvis man ikke	· paaagter dette, har man aandrigt forvexlet Frihed
NB14:150	i Logiken er at man ikke	· paaagter, at man bestandig opererer med »
BA, s. 380	isk, og ikke tilstrækkelig	· paaagter, at Synden ved at sættes sætter ligesaa
SLV, s. 415	i Det, han selv ikke noksom	· paaagter, atter Eenheden af det Comiske og det Tragiske,
NB30:92	r Eet man ikke tilstrækkeligt	· paaagter: at et Blik var ham nok. Blandt Millioner
PMH, s. 85	dt muligt bestemt til ikke at	· paaagtes af Andre. Nu derimod er Alt vendt til det
JJ:104	ing er et Moment, som bør	· paaagtes i Opfattelsen af det Dæmoniske. Det
3T43, s. 95	tede Sandhed. Dog denne Tale	· paaagtes ikke, men Klagen vedbliver at lyde, at
SLV, note	ham ligesom Selvmorderen, han	· paaagtes ikke.) ... Liest man aber in Paris die
Not13:27.b	ipt. / Alt dette fortjener at	· paaagtes m: H: t: Bevægelserne i Logikken. /
NB:54	No 8 Swetlana og Mstislaw p 91 at	· paaagtes og læses nøie igjen. / Den lille
NB30:57	er ogsaa Aristoteles Rhetorik at	· paaagtes). Saa forholder Tro sig til det Sandsynlige,
BA, s. 424	aa i denne Henseende allerede	· paaagtes, at vi have anviist det den Plads, vi have
EE1, s. 95	denne Folkebog fortjener at	· paaagtes, den har fremfor Alt, hvad man anpriser
KG, s. 32	hvor sjeldent maaskee, at det	· paaagtes, hvor sjeldent maaskee, at en Christen alvorligt,
BI, s. 75	f Plato Xenophon meest bør	· paaagtes, saa kan jeg ikke ganske dele denne Anskuelse.
BI, note	er i Latterlighed, fortjener at	· paaagtes. / V. 368 ff., hvor Socrates forklarer,
NB26:77	/ Derfor bør Følgende	· paaagtes. 1) Man skal aldrig begjere Lidelsen. Nei,
SD, s. 186	saa overveiende Det, der maa	· paaagtes. De laveste Former af Fortvivlelse, hvor
NB12:183	Bemærkning som fortjente at	· paaagtes. Han sagde, at » Sorg« ϰατεξοχην
NB13:33	ridt ikke kan sikkre sig at	· paaagtes: saa er Landet egl. intet Land, det hele
AaS, s. 43	rværdig Stemme, at den ei	· paaagtes; thi det er kun en stor Mand, der taler,
2T43, s. 36	bekjendt, om end ikke altid	· paaagtet af dem, lille og ubetydeligt som det synes
BA, s. 448	melsen af Seelenhaftigkeit er	· paaagtet Eenheden med den umiddelbare Naturbestemmelse,
SLV, s. 130	vil dog ikke være bleven	· paaagtet hjemme, og hvad skulde da have gjort Forandringen,
NB26:7	ernes ved, hvad jeg ikke har	· paaagtet, at Gud jo paa Dommens Dag kunde sige til
EE1, s. 140	d psychologisk Interesse har	· paaagtet, hvor forskjelligt det er, der i enhver
BI, s. 277	melige Mission har Hegel ikke	· paaagtet, omendskjønt Socrates selv lægger
NB22:59	ag har Χstus slet ikke	· paaagtet. / Maaskee har den end ikke havt Χsti
BA, s. 400	hed. Dette har man ikke altid	· paaagtet. Man har talt om det hedenske Fatum ( dette
OTA, s. 195	an sjeldnere forstaaet eller	· paaagtet. Naar derimod en snaksom Tilhænger hjælper
EE:134	ikke bliver besøgt eller	· paaagtet; – jeg gaaer saaledes ikke op hverken
BI, s. 299	til ikke tilstrækkelig har	· paaagtet; og det er saameget desto besynderligere,
FV, s. 16	ykningen snarest muligt skulde	· paabegyndes, og Udgivelsen altsaa vel snart maatte paafølge:
NB10:123	aaledes gik Tiden hen. Jeg	· paabegyndte nu Trykningen af » christelige Taler«.
LA, s. 9	Anmeldelse var, førend den	· paabegyndtes, bestemt for nordisk Literaturtidende. Dens
Brev 273	aer, saa maa jeg her atter	· paaberaabe mig Brønd-Privilegiet, og ikke blot
CK, s. 193	men christeligt at	· paaberaabe sig kongelig Bestalling er egenlig: at
CK, s. 193	ør sig kun latterlig ved at	· paaberaabe sig sin Bestalling; men christeligt at
BOA, s. 211	s guddommelige Myndighed, han	· paaberaaber sig ikke dette Beviis for dens Sandhed,
CK, s. 193	atterligere end at Grimmermann	· paaberaaber sig kongelig Bestalling lige overfor Bjergtrolde.
NB33:52	tere dem paa Kroppen ved at	· paabyde dem Taushed, sigende: hold Din Mund, og
AE, s. 542	om ingenlunde egne sig til at	· paabyde den menneskelige Forstand Taushed, da det
TS, s. 74	ved sin Nærværelse skal	· paabyde Mænd Taushed: derimod enhver Qvinde
DD:208	il at kalde dem til Orden og	· paabyde Taushed. / v. S. det var Cartesius, der
AA:6	ng, – Syn, der i Sandhed	· paabyde Taushed. Dog hvortil dette Udtryk, som
PS, s. 303	har til Hensigt, indirecte at	· paabyde Taushed. For at da idetmindste min Indsigelses
TTL, s. 455	derlægge sig dem og til at	· paabyde Taushed. Hav hvilken Forestilling Du vil
CC:12	ænge Form vel meest maatte	· paabyde Taushed? Hvorledes er ikke den logiske
OTA, s. 325	og at Evighedens Alvor skal	· paabyde Undseelsens Taushed i Forhold til alt det
CT, s. 289	lig Øvrighed verdsligt kan	· paabyde, er dog ikke den gudelige Stilhed; men denne
NB22:36	e af flere Aars anstrengte Flid,	· paabyder altid en vis Taushed – som generer,
SLV, s. 112	Gaden ville styrte ind, saa	· paabyder man Respekt for det Hellige, og forøvrigt
DJ, s. 69	Theaterkritiken i Bladene	· paabyder mig altid den yderste Beskedenhed og en
NB18:93	eelse, som altid i saa Henseende	· paabyder mig Taushed, det er mig som vilde jeg gjøre
IC, s. 250	ed sin guddommelige Myndighed	· paabyder Taushed, og bortskærer al videre Fortolkning,
CT, s. 307	et! Skriftemaalet vil jo ikke	· paabyrde Dig Utroskabens Skyld, det vil tværtimod,
Brev 304.5	il at være hvad jeg er, og	· paabyrdet mig at synes hvad jeg ikke er. /
SLV, s. 35	Overflod. Klokken slog 12; da	· paabød Constantin Taushed, hilsede det unge Menneske
JC, s. 49	han vidste, at Pythagoras	· paabød sine Disciple Taushed, at de ægyptiske
SLV, s. 37	e efterkomme en Befaling, der	· paabød Taushed, da han ofte nok havde følt
BOA	blive noget Andet vilde blive at	· paadigte en Mand Noget. Men hvad der saaledes tabes
IC	rt ham phantastisk, og phantastisk	· paadigtet ham den ligefremme Meddelelse. Anderledes
TTL, s. 464	og frelste et Menneske fra at	· paadrage den Skyld, som ikke bliver angret i Livet,
NB19:89	at udtrykke det Christelige vil	· paadrage En Verdens Unaade og Latter, saa er det
BI, s. 242	e. Og hvorfor? Fordi de vilde	· paadrage ham en Lidelse, men den kunde han ikke
BI, s. 220	visende Virksomhed har kunnet	· paadrage ham mange Fjendskaber, og tilføier:
NB20:74	Egenskab, at det strax vil	· paadrage mig Spot, Forfølgelse o: D:, naar jeg
OTA, s. 164	itidelighed, eller maaskee	· paadrage sig en hidsig Sygdom, saa Du kunde ønske
DS, s. 234	remstiller den, vil han strax	· paadrage sig menneskelig Unaade. Og som sagt, trods
SLV, s. 430	rygtet det Ansvar, hun kunde	· paadrage sig ved at gjøre ham Sagen saa vanskelig
NB9:17	allerhøieste Unaade han kunde	· paadrage sig ved at handle som han burde: her er
BI, s. 136	tfeber, som kun faa Individer	· paadrage sig, færre overstaae. / Ironien nu betræffende
SD, s. 132	» i dette Øieblik	· paadrager Du, den Syge, Dig denne Sygdom«,
Papir 371:1	etfor at troe. Et Ansvar	· paadrager han sig derfor; og hans Pligt blev det
SD, s. 133	ieblik han er fortvivlet,	· paadrager han sig det at fortvivle. Thi Fortvivlelsen
SD, s. 132	ieblik han er fortvivlet,	· paadrager han sig det; det er bestandigt den nærværende
NB20:74	det Christeliges Maalestok,	· paadrager jeg mig en lignende Behandling, men det
JJ:83	man var tvivlsom ( thi derved	· paadrager man sig Ansvar) end at statuere Noget.
NB22:129	kunne begribe, ja som det	· paadrager os Guds Vrede at ville speculere over.«
SLV, s. 17	roer, at man ved Nydelsen kun	· paadrager sig den Vanskelighed ikke at forraade den,
SD, s. 132	, men man kan ikke sige, han	· paadrager sig den. Anderledes med det at fortvivle;
SD, s. 132	man taler om, at et Menneske	· paadrager sig en Sygdom, f. Ex. ved Uforsigtighed.
4T44, s. 381	men den Gjæld et Menneske	· paadrager sig ved Lykkens Bord, ved Tærningens
EE1, s. 149	n, men den Skyld, det derved	· paadrager sig, har al mulig æsthetisk Amphiboli.
DS, s. 250	es der ogsaa Galskab, som kun	· paadrages ved egen Skyld. Men i Forholdet mellem
CT, s. 164	lv kastet det bort, og derved	· paadraget Dig et Ansvar, som maaskee i et afgjørende
NB4:71	ke villet være fornem, jeg har	· paadraget mig de Fornemmes Ugunst ved min hele Maade
BA, s. 427	ndesluttet, han har dog altid	· paadraget sig et stort Ansvar. / Det Dæmoniske
NB14:21	fter, mener paa et Punkt at have	· paadraget sig hans Unaade ( ak selv om det maaskee
NB26:14	r hjemme deri, og endeligen	· paadrog at maatte blive protesteret naar jeg ankom
Oi10, s. 406	ver en Samtid) at Du derved	· paadrog Dig mange Fjender, ved at gjøre det
OTA, s. 230	elt om det Ansvar, Du derved	· paadrog Dig. Ja, i Timeligheden hvor der spørges
EE1, s. 287	re ved en Forbrydelse, der	· paadrog Een Kagstrygning, og selv da er man ikke
NB35:13	yndefaldet var saa en Skyld, der	· paadrog en Degradation, som man for ret at føle
KK:5	te Udtryk var for stærkt og	· paadrog ham en Irettesættelse af Dionys. Romanus,
NB18:49	i nogen Maade nogen Løn,	· paadrog mig de Yngres Misfornøielse, der vilde
NB24:54	sig med hende, om jeg ikke	· paadrog mig det uhyre Ansvar, nu pludselig at forstyrre
SLV, s. 284	g at skylde mig selv, at jeg	· paadrog mig ethvert Ansvar. Maaskee var det dog
OTA, s. 132	. Derimod, dersom et Menneske	· paadrog nogen sværere Skyld, men ogsaa forbedrede
SD, s. 132	følge af, at han een Gang	· paadrog sig den, dens Fremgang ikke i ethvert Øieblik
SD, s. 132	re til ham som Aarsag; han	· paadrog sig den, men man kan ikke sige, han paadrager
SD, s. 132	lighed. Det er sandt, at han	· paadrog sig Sygdommen, men det gjorde han kun een
NB13:34	Spedalskhed – og saa selv	· paadroge sig en endnu værre Spedalskhed: Deres
IC, s. 219	g fræk Nærgaaenhed i at	· paadutte Christendommen sine Tanker og Forestillinger,
FB, s. 157	skammet trænge sig frem og	· paadutte dem sit Slægtskab, han skal være
KK:10	hed har man brugt denne Bog til at	· paadutte den paa Enhver, som Kirken havde ondt Øie
SD, s. 141	t ved paa en listig Maade at	· paadutte den, at den selv nok veed, hvad det er
NB32:111	le indængste sig i Dig,	· paadutte Dig, at nu hørte Du efter dem, nu dvælede
NB19:28	ikke Ret til udenvidere at	· paadutte enhver Asket aandelig Hovmod, hvorimod
NB6:18	re den Grusomme – eller at	· paadutte et andet Msk., at han er saa grusom! /
JJ:203	her Slaget skal staae, ikke	· paadutte Folk Sandsynligheden o. s. v. af en Aabenbaring,
4T44, s. 369	nkeløst vovede ligesom at	· paadutte Gud den samme Forstaaelse, i hvilken de
NB33:55	den saa uendelig gjerne vil	· paadutte Gud, at han, msklig talt, har en Sag, gjøre
AE, s. 73	lende i Overgivenhed at ville	· paadutte ham at han har sagt det, om ikke ligefrem;
NB35:15	jeftige Gud, er det ikke at	· paadutte ham en af vore Misforstaaelser? /
IC, s. 100	staaende forskrække ved at	· paadutte ham, at han forskylder en Blasphemi. /
KG, s. 215	orstaaelsens Forsøg paa at	· paadutte Kjerligheden en Anmasselse, som vilde den
NB32:96	hyre anstrengende, eller vil vel	· paadutte mig at det er Forfængelighed af mig,
NB7:109	skjellig Viis, snart ved at	· paadutte mig et Slags skjult Forhold til denne Ironiseren,
BI, s. 291	eres Vildfarelse, at lade sig	· paadutte Paterniteten, saa har Ironikeren vundet
Oi10, s. 406	e vare Uvidende; og som man	· paaduttede Dig, at Du selv maatte være, hvad Du
DS, s. 170	blive fornærmet, hvis Nogen	· paaduttede ham, at han ikke veed det – men at
AeV, s. 84	, og deriblandt ogsaa i denne	· Paadutten af Slægtskab med Folk, der, da de lade
NB12:154	det at Fristeren og Fristelsen	· paadutter Den, der bukker under, selv endog at have
NB16:25	er strax angest og bange og	· paadutter egl. Gud, at han gjør det for at Msk.
NB7:88	er Skylden og ikke kommer og	· paadutter Gud Noget. Lykkes det, saa maa det være
SD, s. 230	et det frækt vendt om, og	· paadutter Gud Slægtskabet, saa den Indrømmelse,
NB32:135	e msklige Midler, nei, den	· paadutter Gud, at han er af samme Mening, at han
NB6:10	se af Forstanden, hvilken den saa	· paadutter hiin barnlige Tid, ladende som havde Forstanden
SLV, s. 358	urtigere er das Zugleich det	· Paaeengang. Overgangen selv er jo dog en Tid, men det,
NB17:38	skeligheden, om der da var noget	· Paafaldende – Paafaldende vel at mærke efter
NB21:160	f theologiske Studenter er	· paafaldende aftaget – formodl. fordi man befrygter,
BI, s. 111	ligesom det ogsaa er	· paafaldende at høre Alc. sige: » thi dette
3T43, s. 72	s Magt, der ikke er stor ved	· paafaldende Bedrift, som anden Kjerlighed er det, men
KG, s. 365	e havde, udpeget ogsaa derved	· paafaldende blandt Grækerne, som alle havde skjønne
BOA, s. 287	de det underligt, søgt og	· paafaldende den Sag betræffende udvortes eller indvortes
NB17:60.b	/ Dag-Pressen. / Og jo mindre	· Paafaldende der er ved det, desto bedre, desto vanvittigere
EE1, s. 382	falde, saa er der slet intet	· Paafaldende deri. – – Hvad Indtryk kan
KG, s. 147	kelse, uden engang at være	· paafaldende derved, saa han saae ganske ud som et andet
EE1, s. 197	thi hendes Ydre har intet	· Paafaldende eller Mærkværdigt, intet Sorgens
BOA, s. 142	t bliver paafaldende, thi det	· Paafaldende er atter en æsthetisk Bestemmelse. Lad
IC	r Reflexions-Bestemmelsen der. Det	· Paafaldende er det Umiddelbare, men det, at jeg anseer
AE, s. 173	en subjektiv Forfatter. Mere	· paafaldende er det, naar en Systematiker underholder
BOA, s. 258	orandring faaer derfor intet	· Paafaldende for Andre, fordi den fordeles paa 7 Aar:
3T44, s. 280	rringelse netop maatte blive	· paafaldende for Disciplene, der vel neppe vare dannede
Brev 173	omtrent, uden at gjøre nogen	· paafaldende Forskjel i Forhold til de Andre, tilstille
NB24:148	46) / / siger: Her viste sig en	· paafaldende Forskjel mellem Hedenskab og Christendom.
FP, s. 20	gjorde vi opmærksom paa en	· paafaldende Forvirring i hiint Stykke, og det er Noget,
Papir 254	urnalerne viser der sig en	· paafaldende Frugtbarhed: Davids og begge Tscherningernes
NB17:38	let ikke paa, at noget egl.	· Paafaldende har der aldrig været ved min Paaklædning,
NB25:8	vor Tid. / Psychologisk. /	· Paafaldende har det været mig, hvoraf det dog kan
AE, s. 223	undighed, at Gud intet, intet	· Paafaldende har, ja i den Grad er langtfra at være
AE, s. 224	at see. Naar Guden slet intet	· Paafaldende har, saa bedrages maaskee Selskabsmanden
AE, s. 223	top, at Skikkelsen slet intet	· Paafaldende har, saa Selskabsmanden maa sige: der er
BMS, s. 124	at Prof. Martensen ( der med	· paafaldende Hasten kommer Begravelsen og saa ogsaa
AE, s. 376	igt staae udpræget som det	· Paafaldende i Existents, hvorved den netop taber, ligesom
SLV, s. 258	og tilbage paa Fliserne. Det	· Paafaldende i hans Spadseren undgik neppe Nogen, thi
Papir 123	asiens Periode derfor er den saa	· paafaldende i Middelalderen, derfor er den i den romantiske
SLV, s. 35	unde yttre sig ikke ved nogen	· paafaldende impetus, men tvertimod ved en paafaldende
BOA, s. 175	seren er meddeelt en Lære.	· Paafaldende kan det jo rigtignok være, at Adler
SLV, s. 35	impetus, men tvertimod ved en	· paafaldende kold Besindighed. Hvad Talernes Indhold
NB14:147.e	let vise, at denne næsten	· paafaldende Korthed, kan have en dybere Betydning;
FB, s. 145	hiin Troens Helt havde jo en	· paafaldende Lighed dermed; thi hiin Troens Helt var
Not3:14	esten har det, som sagt, en	· paafaldende Lighed med det Nordiske, hvilket maaskee
FB, s. 133	let, fordi deres Ydre har en	· paafaldende Lighed med det, som saavel den uendelige
AE, s. 256	igtighed, som giver en Docent	· paafaldende Lighed med en holbergsk Bogholder, kalder
Not8:42	le, bar Hals, hvide Handsker) en	· paafaldende Lighed med en ung Dame, jeg har kjendt.
EE2, s. 167	ve eet, fordi Du deri har en	· paafaldende Lighed med Philosophen, om end hans virkelige
NB14:102	t: at den rigtignok har en	· paafaldende Lighed med S. K. Gud veed, hvad han egl.
BI, s. 165	drer om Gorgias, og der er en	· paafaldende Lighed mellem Thrasymachus og Kallikles.
PMH, s. 68	vet, at en Øltapper fE kan	· paafaldende ligne Kongen eller en anden verdenshistorisk
EE1, s. 141	sig? Og har ikke vor Tid en	· paafaldende Liighed med hiin Tid, som end ikke selv
Not3:14	hende. Der findes en saare	· paafaldende Liighed mell: denne Fortælling og en
KG, s. 81	ller maa det gjøres paa en	· paafaldende Maade, der vilde vække Opmærksomhed,
SFV	elsen ikke skal blive aabenbar og	· paafaldende mellem det uhyre Meddelelses-Middel og
EE2, s. 210	en Egenskab, der kan være	· paafaldende nok for den, der kommer fra Æsthetikens
AE, s. 240	, hvilken Forskjel ofte er	· paafaldende nok i Forhold til den systematiske »
EE1, s. 150	hvad altid har været mig	· paafaldende og hvorved den væsentlig adskiller sig
IC	t Tegn – naar jeg seer noget	· Paafaldende og kalder det et Tegn, er Reflexions-Bestemmelsen
NB10:46	muligt Andet; thi ell. er jo det	· paafaldende og mistænkeligt at En tier, og saa er
BI, s. 209	eraf forklarer han nemlig den	· paafaldende Omstændighed, at han, der privat altid
CT, s. 53	ge Mennesker end ikke ved sin	· paafaldende Ringhed, indtil Han endte i den yderste
EE1, s. 168	at det Udvortes er saa lidt	· paafaldende som muligt. / Idet den nu saaledes søger
KG, s. 365	jønne undgaae gjerne i den	· paafaldende Stygges Nærværelse at tale om Skjønhed,
F, s. 509	ge, det blomstrede ikke ved et	· paafaldende Subscribent-Antal, Confluxen af Medarbeidere
AE, s. 223	gefremt til Mennesket som det	· Paafaldende til den Forundrede. Men Aands-Forholdet
EE1, s. 293	endt i Veiret, og dersom den	· paafaldende Titel ikke havde fristet mig, jeg da ikke
AE, s. 368	evise at den var til, fik sit	· paafaldende Udtryk i en distingvert særskilt Udvorteshed,
AE, s. 447	ormaaer over Andre ved disses	· paafaldende Underdanighed, beviser jo dog Intet med
EE2, s. 204	Det har især været mig	· paafaldende ved at betragte enkelte af Tydsklands Philosopher.
NB10:153	Maade skulde være noget	· paafaldende ved dem, er da ikke sandt, og Løgn er
NB10:111	thi hvis der ikke er Andet	· Paafaldende ved en Mands Paaklædning, end at den
JC	med Tvivl. / Hvad der strax var ham	· paafaldende ved hine 3 Sætninger, var, at de ingenlunde
EE1, s. 171	t Udvortes har maaskee intet	· Paafaldende ved sig, men først idet jeg gjennemskuer
NB17:38	r noget Paafaldende –	· Paafaldende vel at mærke efter at Pressen er blevet
NB33:11	r i D., saa maa det jo være	· paafaldende, at Χstus taler om at holde Alt, hvad
AE, s. 245	an fulgte med, og var det mig	· paafaldende, at de fire sidste antog et omhyggeligt
EE1, s. 355	lever fjernt fra mig, er saa	· paafaldende, at De vil tilgive mig min besynderlige
BA, s. 388	hese angaaer, da er det strax	· paafaldende, at den er dannet anderledes end den første.
Brev 268	), ham maa det være	· paafaldende, at den nyere Tid mere og mere afskaffer
JC, s. 41	Besindighed. Det var ham dog	· paafaldende, at denne Bemærkning, der jo vilde oplyse
SLV, s. 232	de sidste Onsdag var det mig	· paafaldende, at det var anden Gang og en Onsdag, jeg
EE1, s. 58	e. Det har ofte været mig	· paafaldende, at disse Æsthetikere uden videre knyttede
BOA, s. 206	ger paa eengang er noget saa	· paafaldende, at en væsentlig Forfatter, selv om han
SLV, s. 301	lgende Maade: det er meget	· paafaldende, at Grækerne blandt de Vise have kunnet
AE, s. 223	n Grad er langtfra at være	· paafaldende, at han er usynlig, saa man slet ikke falder
BOA, s. 175	kke ere det, er det rigtignok	· paafaldende, at han udgiver dem især i eet Bind,
EE1, s. 373	r løst ned ... Det er Dem	· paafaldende, at jeg seer paa Dem og ikke paa Præsten.
EE1, s. 200	en Bemærkning, at det var	· paafaldende, at medens Sagnet om Don Juan fortæller
AE, s. 234	ligen ikke har været Mange	· paafaldende, da det jo philosophice gaaer een to tre
EE1, s. 349	ordring. – Det var mig	· paafaldende, da jeg idag seer hende komme ind ad Døren
FB, s. 135	den. Den er mere eller mindre	· paafaldende, eftersom de have Kunst, men selv den kunstigste
EE1, s. 327	ke, og det vilde være for	· paafaldende, eller man maatte gaae ind under Husene,
EE1, s. 16	at Modsigelserne bleve mindre	· paafaldende, fandt jeg ikke Umagen værd. Jeg fulgte
EE1, s. 330	Sammenstød ere hende vel	· paafaldende, hun mærker vel, at der paa hendes Horizont
NB16:76	øgen – stødende	· paafaldende, latterligt. / At være et enkelt Msk
JC, s. 27	ed var meget kort, var ham vel	· paafaldende, men han saae kun deri et nyt Fortrin hos
EE1, s. 180	stille og roligt, har intet	· Paafaldende, og dog er hendes Indre ikke en stille Aands
3T44, s. 245	m er vel Adskillelsen mindst	· paafaldende, og han er vel længst fra at have glemt
AE, s. 224	Sandheden. Men har Guden det	· Paafaldende, saa bedrager han derved, at Mennesket bliver
JC, s. 18	m nøiere, maatte have noget	· Paafaldende, saaledes var det ingenlunde uforklarligt
BOA, s. 142	Brug, dog ikke saa det bliver	· paafaldende, thi det Paafaldende er atter en æsthetisk
BOA, s. 149	g hans Taushed er heller ikke	· paafaldende, thi saa forraader den jo Noget, nei han
Not13:31	i Almdl. udtrykte dem, er meget	· paafaldende. De meente, at man i Henseende til Handling
BI, s. 300	Gjennemgangsmoment især er	· paafaldende. Det var saaledes allerede en dyb Ironi
EE1, s. 270	i hans Væsen er ikke saa	· paafaldende. Han skal ikke gjælde for Rinville uden
AE, s. 232	, end mindre docere), var mig	· paafaldende. Jeg kunde ønske bestemtere at see det
SLV, s. 56	rste Gang, og deri er Intet	· paafaldende. O! Død stor er din Kraft; ikke det heftigste
LA, s. 89	rmedelst Tvetydigheden mindre	· paafaldende. Og at tænke det, kan derfor vel have
NB21:131	det ikke at have Orden er	· paafaldende. Og saaledes ogsaa med alle andre Distinctioner.
EE1, s. 157	hele sit Liv. Forskjellen er	· paafaldende; der ligger i hendes Udsagn en factisk Sandhed,
OTA, s. 283	aaer den synlige, den usande	· Paafaldenhed; Stjernehimlens Høitidelighed er mere
KG, s. 213	alsk Aandighed, at prunke med	· Paafaldenhedens Forskjel – hvilket just er Sandselighed,
KG, s. 213	Forskjellen er ingenlunde en	· Paafaldenhedens Forskjel. Vi ansee det netop derfor med
2T44, s. 208	komne Helbredelse ikke strax	· paafulgte, det skal dog altid være til Velsignelse
NB18:20	ltid Mskets, Verdslighedens eget	· Paafund ( Babel – Publikum o: s: v:) det
NB30:16	de Toppen paa tvende snilde	· Paafund ( og det er dem Christenheden ogsaa bruger)
NB16:82	at det er Løgn i Jer Hals, et	· Paafund af det Onde. / Det skal være saa høit:
SLV, s. 59	enhver Beiler, det er ikke et	· Paafund af en listig Bedrager. Selv Skarpretteren,
DS, s. 257	Guds Tanke, men er et lapset	· Paafund af Mennesker, hvorfor der ogsaa istedetfor
NB26:86	det Første er et listigt	· Paafund af os Msker ( om det end kan have sin smukkere
AE, s. 124	! Er dette nu blot et listigt	· Paafund af Præsterne, der jo have helliget sig
NB6:27	ner egl. kun har tungsindige	· Paafund at sætte. / Og hvad nu Forargelsen angaaer,
SLV, s. 64	efter. / Hvilket besynderligt	· Paafund er ikke ogsaa et Ægteskab? Og hvad der
NB11:203	lse kunde ogsaa være et	· Paafund for at blive fri. / Nu vil Gud nok hjælpe
DS, s. 191	a at tilbede dem, et listigere	· Paafund for at fritages for Efterfølgelsen)
HH:12	og dog var det jo hans eget	· Paafund han kunde være nøiet med den Kjærlighed,
4T44, s. 301	lv, der følgende sit eget	· Paafund har vovet sig ud i den, og hvis saa er,
Brev 254	anske enig med mig selv, at mit	· Paafund ikke er galt. / O, Deres Excellence, eenlig
OTA, s. 214	en saa er det jo et daarligt	· Paafund med det Eviges Hjælp«, mener
SLV, s. 73	igt er kun Ægtemændenes	· Paafund og Bagvaskelse, da jeg tvertimod anerkjender
NB23:30	derfra disse mange Udflugter og	· Paafund om, at det er » Læren«
Papir 501	vies i alle disse utallige	· Paafund som msklig Middelmaadighed have opfundet
AE, note	t. Men Mediationens kløgtige	· Paafund viser, at den Medierende end ikke nogensinde
DS, s. 171	Misforstaaelse, eller listige	· Paafund! Nei, uendeligt længere end fra den dybeste
NB17:50	jeg er bange for de vilkaarlige	· Paafund) har for Skik med betimelig Tillysning at
SLV, s. 286	kjed af Drivskyers lunefulde	· Paafund, af Ilingers Ustadighed, bryder frem i hele
BOA, s. 167	isse svigefulde psychologiske	· Paafund, alt dette til en vis Grad og saa igjen
Papir 585	casseret som blot msklige	· Paafund, altsaa som Satans Værk, som velmeent
OTA, s. 392	ne meget opfindsom i den Art	· Paafund, at det er saa forskjelligt – ikke
SLV, s. 91	n menneskelig Opfindelse, et	· Paafund, der er glemt om hundrede Aar; ved hende
NB34:22	velmeente og gavtyveagtige	· Paafund, der skjuler sig i dette ene Ord: Χsthed.
OTA, s. 414	ne Lidenskabers undskyldende	· Paafund, eller til den i Skyldens Bevidsthed forfærdede
IC, s. 100	yrke og tilbede de deres egne	· Paafund, enten i selvbehagelig Glæde, som de
Papir 458	ge er et ugudeligt mskligt	· Paafund, faaer det glemt, at det at forsage denne
AE, s. 381	den er et phantastisk	· Paafund, forsaavidt den vil være høiere end
EE1, s. 166	r og Menneskenes kløgtige	· Paafund, gid den brød frem med det sidste forfærdelige
OTA, s. 215	den Tiden hen, har utallige	· Paafund, hvis Viisdom er denne: at man ikke maa
KG, s. 290	e spidsfindigste Udflugter og	· Paafund, hvorledes han kan huske fra Aar til Aar
AE, s. 404	oesien som et nyt ønskende	· Paafund, ikke som en ganske ny Udflugt, hvilken
IC, s. 235	khedens og Blødagtighedens	· Paafund, jeg skal ligne ham, og strax begynde min
3T44, s. 259	t menneskelige Hjertes mange	· Paafund, men en Fryd, der ikke opkom i noget Menneskes
TTL, s. 448	Spøgelser og menneskelige	· Paafund, men for Dødens Ansvar, nu ikke at frygte
EE1, s. 16	en at tilstaae, at det er mit	· Paafund, og at Ordet visselig var brugt med Smag
EE1, s. 415	d er et ægte menneskeligt	· Paafund, og som saadant saa betydeligt og saa latterligt,
3T44, s. 266	ger ere dog kun menneskelige	· Paafund, skrøbelige og meget tvetydige, men Himlens
NB22:89	g derved: det er et moderne	· Paafund, til Grund for hvilket ligger, at man aldrig
OTA, s. 370	netop er Tvivlens farligste	· Paafund, tordner Skyldens Bevidsthed sit: stands,
NB32:54	sten som Kjød og Blods sidste	· Paafund. At her den Forvandling virkelig er indtraadt,
AE, s. 134	er et sjeldent sindrig-comisk	· Paafund. Lykkelige nittende Aarhundrede: dersom
SLV, s. 214	bekymret Lidenskabs redelige	· Paafund. Var det anderledes, maatte jeg blive angest
OTA, s. 171	t Menneske aarle og silde er	· paafærde » for det Godes Skyld«,
DS, s. 229	( thi jeg er endnu tidligere	· paafærde end han; jeg er en af hans Tjenere og Forløbere,
AE, s. 495	kjender den ikke, han, som er	· paafærde for at realisere det Objektive. /
Oi7, s. 295	) geskjeftige som Koblersker,	· paafærde i Barselstuerne. / For » Christenheds«
NB35:43	ide Beskeed, her at være	· paafærde i Kamp og Strid, altsaa ikke just mod Kjød
2T44, s. 188	en forfaren Mand, der er	· paafærde i Livet, til hvem man sagde dette Ord,
NB11:159	ken som Manden, der jo strax er	· paafærde i Livet. Det for Qvinden Frelsende ( hvorfor
TS, s. 91	n i gode Dage eller travlt er	· paafærde i Travlhed fra Morgen til Aften, men aldrig
TTL, s. 395	r beskeden paa rette Sted, og	· paafærde i Venskab og Fjendskab, og spaaede om Veiret,
NB31:139	Lavere i ham, der er strax	· paafærde og ved Haanden, naar det gjælder om
Oi2, s. 147	kning, enhver Uredelighed, er	· paafærde tidlig og sildig for saaledes at modvirke
BOA, s. 117	l Bekymring; hvis der er Fare	· paafærde til Bekymring og Uro for sin egen Bestaaen,
NB22:171	rksomme, at der var Fare	· paafærde, at der gjordes Mine til at Ideen skulde
4T44, s. 307	er slet ikke. Da er der Fare	· paafærde, det mærke de Begge, baade det første
KG, s. 257	p den ham, nei, den er tidlig	· paafærde, for at hjælpe med ved hans Undergang.
AaS, s. 44	Dagen har det maattet være	· paafærde, fordi Systemet skulde komme, og den ene
Papir 595	g at der maa være noget	· paafærde, hvorfor jeg skyndsomst fremtager mit Lexicon,
SLV, s. 437	læser er naturligviis kun	· paafærde, naar der er Noget paafærde, som man
AE, s. 261	, da man troede der var Noget	· paafærde, saa Værket blev kjøbt, og jo endog
SLV, s. 437	afærde, naar der er Noget	· paafærde, som man siger ved at see et Opløb. Men
PS, s. 217	dt, som Dag og Nat maa være	· paafærde, uden dog at have sit visse Udkomme. I Aandens
NB12:14	le Χstne; her er ingen Fare	· paafærde, vi har Leilighed til at indulgere Videnskab;
NB35:29	en«. Derimod er han	· paafærde, yderst virksom for at studere Andres Lidelser,
SLV, s. 437	aa var der jo dog ikke Noget	· paafærde. / § 6 / Intet at angre er den høieste
CT, s. 112	saa er Utaalmodigheden	· paafærde. Er dette ikke saaledes; det var jo just
KG, s. 49	alende, just fordi der er Fare	· paafærde. Og naar Evigheden siger » Du skal
NB17:15	hen for at see, hvad der er	· paafærde; faaer Øie paa den pæne Mand, og siger
FV, s. 15	ltid er med, hvor der er Noget	· paafærde; og Bevægelsen var, maieutisk, at ryste
F, s. 500	alt Andet; hvad Fare er der da	· paafærde? Et Løfte er meget transportabelt, og
FV, s. 16	velsen altsaa vel snart maatte	· paafølge: just i det Øieblik gjorde en Pseudonym,
NB32:47	svarer altid proportionsviis den	· paafølgende Demoralisation til hvad Indsatsen er. fE.
EE2, s. 126	genlunde være sagt, at det	· Paafølgende ikke er ligesaa smukt. Du, der indbilder
NB:179	rdne det, og saa udelade den	· paafølgende lille Sætning; saa er det rhetorisk
BI, s. 262	dpunkts Enthusiasme den i den	· paafølgende Positivitet sig rørende Energi. /
YDR, s. 111	en saaledes i det umiddelbart	· paafølgende Punktum: Men til denne Emancipation er
AA:12	estemmelse, ikke blot for den	· paafølgende Ro i Modsætning til den foregaaende
NB25:109	n af, og gik videre. / Den	· paafølgende Søndag var jeg i Kirke og hørte Paulli,
EE2, s. 326	mod den Lidelse, de saaledes	· paaføre Dig, men Du randsager og prøver Dig
BB:7	rlige Element, da maa Mephisto	· paaføre ham en nærmere msklig Interesse, dog
BB:7	live klar over, om den var ham	· paaført mere ved egen Brøde, ell. ved et ulykkeligt
BOA, s. 180	anden Verdensdeel, noget den	· Paagjeldende arbitrairt disponerer over om han vil eller
EE1, s. 358	e en Tale. I Samtale kan den	· Paagjeldende bedre slippe fra Een, kan ved Spørgsmaal
BOA, s. 109	olerende Forstand vedgaaer en	· paagjeldende Enkelt, der dette betræffende ubetinget
BOA, note	smand skulde have noget mod den	· paagjeldende Enkelte – fordi han som Regjerings-Mand
NB28:61	m Samtiden er vidende om, at den	· Paagjeldende er det Fortrinlige, i samme Grad er jo
NB2:3	ben vil rette sig, hvis den	· Paagjeldende er en sand Reformator, mod » Mængden«,
KG, s. 273	er saaledes Verden ligesom de	· Paagjeldende for al Afhængighed. Men Den, der er
BOA, s. 208	orhold til den sidste vil den	· paagjeldende Forfatter kunde sige: » at den blev
BOA, s. 208	rste Frembringelse kan den	· paagjeldende Forfatter sige: » » at det
EE1, s. 316	i Gang, da søger man den	· Paagjeldende i Selskaberne. Man har en hemmelighedsfuld
AE, s. 109	e Uendelighed? Jeg sigter det	· paagjeldende Individ for ikke at ville standse Reflexionens
BI, s. 120	Eenhed være tilstede i det	· paagjeldende Individ og saaledes krone den, der endnu
BI, s. 222	der hidtil havde været det	· paagjeldende Individ tilstrækkelig. Og naar han havde
EE1, s. 203	Tale om en Modstand hos det	· paagjeldende Individ. Hvor der enten ikke kan være
EE2, s. 92	r at vække det. Men ere de	· paagjeldende Individer religiøse, saa er den Magt,
EE2, s. 92	re, at vi have tænkt os de	· paagjeldende Individer religiøst udviklede, jeg har
BOA, s. 253	maa først og fremmest den	· Paagjeldende isoleres og holdes i Isolation, eller holde
AE, s. 213	n Anden, og i Forhold til den	· Paagjeldende langtfra ikke kunde siges at være i
SLV, s. 294	den dialektiske Kraft i det	· paagjeldende Menneskes Sjel bruger Gud netop mod dette
KG, s. 166	ndom dog vel maa gjøre den	· Paagjeldende modbydelig ved sig selv og sin Kjerlighed,
4T44, s. 353	en Uvedkommende, men vil den	· Paagjeldende nøies med den, da vil han egentligen
Brev 127	, at han skal spatiere det	· paagjeldende Ord. At spatiere betyder, at trække
NB20:41	ke blot Trediemand, men den	· Paagjeldende selv behøver Tro, for at troe, at han
BOA, note	timod det Modsatte, det er den	· Paagjeldende som hjælper til at angive sig selv.
AE, s. 341	sig ikke til Vitterlighed de	· paagjeldende stridende Parters respektive Identitet,
SLV, s. 383	, men til Helt.« Den	· Paagjeldende svarer Nei. Da vender Digteren sig bort
Brev 82	eget forsigtigt med; thi den	· Paagjeldende veed nok endnu ikke bedre end at han er
DD:183	nække, fordi man troer, at den	· Paagjeldende vil ligge under) men har Du ogsaa følt
Brev 13	rsom det ikke var Dig, der var den	· Paagjeldende vilde jeg sige: gid det maatte komme dertil
OTA, s. 233	fgjørende: at være den	· Paagjeldende, Den til hvem Samvittigheden i denne Sag
Brev 74	det jo altid godt at være den	· Paagjeldende, hvem den Udmærkede udmærker. Det
EE2, s. 111	i høi Grad farlig for den	· Paagjeldende, netop fordi det var det Intet, hvoraf hun
KG, s. 148	see, naar Du ikke selv er den	· Paagjeldende, og Du veed det med Gud. Fra Guds Side hvilken
SLV, s. 20	ogsaa ved sit Forhold til den	· Paagjeldende. Den, der har brudt med Ideen, kan ikke
3T44, s. 270	eligen, naar man selv er den	· Paagjeldende. Dette skulde man aldrig glemme; og ligesom
AE, s. 79	nok hjælpe sig selv og den	· Paagjeldende. Men det er lidt anstrængende, existerende
CT, s. 176	» Dig« som den	· Paagjeldende: ja deres Veltalenhed er gjennemtrængende
EE2, s. 96	kniv. Kan det da forstyrre de	· Paagjeldende? De have jo ved Tak henført deres Kjærlighed
KG, s. 116	der Guds-Forholdet, bliver de	· Paagjeldendes blot menneskelige Bestemmelse af hvad de
EE1, s. 354	uspenderer et Øieblik den	· Paagjeldendes Energi, gjør det umuligt for hende at
NB30:15	mmer derom, men det er den	· Paagjeldendes Hemmelighed med Gud – desto fastere
BOA, s. 256	g standser paa Mag: As ( den	· Paagjeldendes) Forvirrethed, ypperligt nøies med den
Papir 550	eget godt, at kun naar den	· Paagjældende elsker den saa høit, at han skjuler
Papir 477	t meest demoraliserende, og den	· Paagjældende ikke den mindst Demoraliserede. /
Papir 572	e Forbrydelse igjen, at de	· Paagjældende ikke selv komme til at lide for den, men
NB36:24	ette har saa været umidd. Det	· paagjældende Individ har egl. ingen Forestilling haft
EE1, s. 418	e at faae en Kurv, fordi det	· paagjældende Individ har sat sig selv for høit, har
LP, s. 50	Spørgsmaal igjen, om da det	· paagjældende Individ virkelig var et Genie; thi man
LP, note	, 1,141; man skulde troe, at de	· paagjældende Individers aandelige Habit var bestilt
EE1, s. 176	Bedraget beviist, og har den	· Paagjældende indseet, at det er et Bedrag, saa er Sorgen
EE1, s. 176	for eller mod, hvorledes den	· Paagjældende kan forsvares eller undskyldes, den er
EE1, s. 170	et Sorg, uden forsaavidt den	· Paagjældende selv i Forveien er syg, hvorved hun da
KG, s. 42	rdeligt for, mon ikke for den	· Paagjældende selv, hvem det hændte, at hans Kjerlighed
OTA, s. 389	den maa gaae gjennem den	· Paagjældende selv. Den Ældre er jo myndig, han skal
Papir 550	kjule den, naar derfor den	· Paagjældende siger til den onde Vane: vel, kan jeg end
NB14:126	fordres ubetinget, at den	· Paagjældende skal være sig selv lykkelig i sin latterlige
EE2, s. 34	e ere saa langtfra at give de	· Paagjældende Styrke til at leve, at de tvertimod enervere
HCD, s. 174	ger. Man gjør først den	· Paagjældende tryg; og om en Politie-Agent forresten
NB36:32	et dog tilsidst paa, at den	· Paagjældende vover særligt at indlade sig med Gud,
NB5:75	meget forførerisk for den	· Paagjældende) naar en geistlig Taler, der formaaer at
NB28:38	at indøve dette med den	· Paagjældende, at han bliver Offeret, han lokker og drager
Oi8, s. 362	r af Hyklerie, medens dog den	· Paagjældende, moralsk, maaskee ikke er saa skyldig, for
NB10:196	thi han er jo ikke den	· Paagjældende. Han vilde da sige: jeg hører saamænd
NB10:111	til en sædelig Dom over den	· Paagjældende: at det er en Jagen efter Originalitet,
Oi5, s. 243	straffet Person, som var den	· Paagjældende; Øvrigheden havde det ikke i sin Magt
JJ:220	mine opbyggelige, saaledes at de	· Paagjældendes Forhold var reent digterisk anlagt. /
SFV	at Andre have udfundet den, og den	· Paagjældendes Opgave at vise, at den ikke er. Ingenlunde,
FF:56	er udspredt derover. I Nat Kl. 12	· paagreb man der et Msk. i lurvede Klæder, fordi
Papir 1:1	til Altensteins Medvidende,	· paagreben og ført nogle Timer omkring i Skoven
NB16:47	r hans Skjul blevet opdaget, han	· paagrebet – og er just nu glad ved at være
EE1, s. 91	anden, derfor ingenlunde har	· paagrebet den, paa hvem det lyder. Ogsaa Operaens
PCS, s. 142	det dog ikke lykkedes ham at	· paagribe den Forbryder, han er udsendt for at paagribe.
PCS, s. 142	før det er lykkedes ham at	· paagribe den Skyldige. Desto mere Medlidenhed faaer
Papir 1:1	r, og det befales Kajetan at	· paagribe ham og holde ham fangen indtil videre.
DD:208	belser ikke er lykkedes at	· paagribe ham, saa indseer Læserne Nødvendigheden
PCS, s. 142	bryder, han er udsendt for at	· paagribe. I sin Iver gjør han da det Løfte
BI, s. 169	an hjælpe Een paa Spor ved	· Paagribelsen, men indeholde ikke Begrebsbestemmelser.
EE:92	lende, det christelige skriver med	· paaholden Pen, bevidner Rigtigheden ( dette i subjektiv
EE1, s. 21	for tilføie et Par Ord med	· paaholden Pen. A vilde vel Intet have at indvende
4T44, s. 349	er ingen Uredelighed, den er	· paaholdende indtil den sidste Hvid mod Den, der vil
AE, s. 9	e Smuler«. Tvivlsom og	· paaholdende med Hensyn til enhver egen Mening og Selvkritik,
BOA, note	lige næsten latterligt, den	· paaholdende Omhyggelighed og Langsomhed, med hvilken
DS, s. 157	saa Sandsynligheden er knibsk,	· paaholdende) negter de Blødagtige; men Eet staaer
3T43, s. 82	nhed, og vil han her være	· paaholdende, da er Kjerligheden ham haard; men den tager
SLV, s. 319	. Thi hvert Menneske være	· paaholdende, saa bliver Gud den ene rundhaandede. /
BI, note	tilbage derfra med en skeptisk	· Paaholdenhed ( ἐποχή); men
AE, s. 153	l Korthed vise, hvorledes ved	· Paaholdenhed det simpleste Problem forvandler sig til
BI, note	χή); men denne	· Paaholdenhed er Personlighedens Reflex i sig selv, der
NB28:16	er jeg atter her: denne min	· Paaholdenhed i Henseende til at betrygge mig det Endelige,
OTA, s. 342	om en Tvivler i ængstelig	· Paaholdenhed neppe tør træde paa Jorden, Intet
AE, s. 73	hvad jeg atter med stolt	· Paaholdenhed og Selvfølelse kun i Genereusitet henfører
NB27:23	eg saa tør sige som Guds	· Paaholdenhed paa sin Majestæt, hvilken er Intet mindre
AE, s. 147	e Uendelighedens guddommelige	· Paaholdenhed, der ethisk-psychologisk ikke behøver
SLV, s. 319	aae ud for at forkynde denne	· Paaholdenhed, istedenfor at holde paa mig selv. Thi hvert
AE, s. 430	ker noget til Guds-Forholdets	· Paaholdenhed, medens det passer sin Næringsvei, tjener
Papir 340:3	det er dog ikke smaalig	· Paaholdenhed, men faderlig Sparsomhed, der gjemmer det
NB15:77	at dømme og i gudfrygtig	· Paaholdenhed,taug og sinkedes. / R. Nielsen. /
BOA, note	g beherske sig selv i skeptisk	· Paaholdenhed. Saa gives der endnu et Tredie, naar man,
OTA, s. 342	Sagtmodige ogsaa Evighedens	· Paaholdenhed; men han er ikke ængstelig, thi han er
AE, s. 572	er Ansvaret for Brugen af den	· paaholdne Pen, til at gjøre Afbigt. Hvad jeg saadan
DBD, s. 132	et, Intet forsømt, der kan	· paahvile mig som Pligt mod den Sag, jeg har den
NB33:43	isk Majestæt er jo dog kun et	· Paahæng en Omklædning om et sølle Msk. ligesom
EE1, s. 350	e mig i physisk Henseende et	· Paahæng, eller i moralsk Henseende en Forpligtelse.
AE, s. 207	d fornærmes ved at faae et	· Paahæng, en Mellemstab af gode Hoveder, og Menneskeheden
BI, s. 318	g, dette hvad han vilde kalde	· Paahæng, ingen Gyldighed, og da det ikke er hans
KG, s. 118	man at være et byrdefuldt	· Paahæng, og er derfor mere eller mindre aabenlyst
Brev 279	, men dog imod Slæng og	· Paahæng. Hvad mig selv angaaer, kunde jeg aldrig
Papir 474	ndag paa et helligt Sted, at	· paakalde Gud, at han vil være tilstede, derpaa
Papir 476	Blikket vendt op ad for at	· paakalde Gud, Hænderne opløftede til Bøn,
NB6:27	or lille jeg tør ikke ret	· paakalde Guds Bistand – men galt er det. Bliver
Oi7, s. 304	bliver Religionen, dog mod at	· paakalde Guds Navn og at betale noget Vist til Præsterne.
CT, s. 180	i Anledning af hvilke Du vil	· paakalde hans Hjælp – og ikke, for at Han
CT, s. 180	jælp, hvad det vil sige at	· paakalde hans Hjælp, hvad det forpligter Dig
CT, s. 180	ig med Ham, en Formastelse at	· paakalde Hans Hjælp. Ja vist, er Han den Almægtige,
CT, s. 179	Huus. Hvad vil Du der? Du vil	· paakalde Herren Din Gud, love og prise ham. Men
EE1, s. 227	ledige en Misforstaaelse. At	· paakalde Musen kan nemlig deels betyde, at jeg kalder
BI, s. 184	denne Viisdom, lader Socrates	· paakalde Skyerne, der er hans eget hule Indres luftige
CT, s. 252	mmen, for at kunne anraabe og	· paakalde, for bedende at kunne henvende sig til Christum.
AE, s. 217	is Navn Du dog har lært at	· paakalde, ved Jesu Christi Navn, hvori der alene
IC, s. 17	Naaden«. / S. K. /	· Paakaldelse / Vel er det atten Aarhundreder siden,
Not1:8	. udelukkes den cath: K.	· Paakaldelse af Helgenes Forbønner, hvorimod en Forbindelse
Oi7, s. 302	n saaledes at Guds Navn, Guds	· Paakaldelse bringes i Forbindelse dermed, hvorved Mennesket
EE1, s. 227	ke lade det mangle paa ivrig	· Paakaldelse eller paa fræk Paatrængenhed. Herved
CT, s. 179	edrag, en Usandhed, en saadan	· Paakaldelse en Formastelse mod ham. Tag Dig da iagt,
NB20:23	heden netop Χsti Navns	· Paakaldelse for ret at betrygge, at jeg skal have gode
NB23:203	. / Forunderligt! Ved Bøn og	· Paakaldelse har Anselm, som han selv beretter, vundet
AE, s. 442	og æsthetisk seet er Guds	· Paakaldelse hverken mere eller mindre end den meest
CT, s. 179	ham. Tag Dig da iagt, at Din	· Paakaldelse ikke, istedetfor at kunne behage Gud, er
CT, s. 179	Du jo for Gud. Er altsaa Din	· Paakaldelse, der paakalder Gud, er den for Gud oprigtig
NB19:57	este Deel af Dagen med Bøn og	· Paakaldelse, Faste o: D: Alt Sligt kommer det ikke an
NB6:21.b	ggelige Skrifter, med Bøn og	· Paakaldelse, mindst af Alt tænkte den vel paa, at
EE2, s. 321	abne sig for Dig i Bøn og	· Paakaldelse, og intet lønligt Ønske gjemme, som
Not1:5	til Gjenstand for Bøn og	· Paakaldelse. – / 2. Om de onde Aander. /
FF:64	rne – som en Slags Bøn og	· Paakaldelse. – / Maanen er Jordens Samvittighed.
F, s. 513	g den, da er det ved Bøn og	· Paakaldelse. Jeg hører ikke til de Mægtige, der
CT, s. 265	tte holde os nær til Dig i	· Paakaldelse; naar Du i Længselen tilbyder det Høieste,
KG, s. 358	istrende Aand som en Spøg,	· Paakaldelsen af dens Bistand som en Spøg ( og dette
2T44, s. 217	og bliver ved i Bønner og	· Paakaldelser Nat og Dag.« ( 1 Tim. 5, 5.). Den,
NB4:81	mit Navn ɔ: bedende til mig,	· paakaldende mig, troende mig, der er jeg. Her er slet
NB11:175	beder og nok saa inderlig	· paakalder Χsti Navn, er Χstus dog ikke
TS, s. 100	n bruger Taarer og Bønner,	· paakalder baade Levende og Døde, baade Mennesker
NB6:31	for siger jeg det til Dig og	· paakalder Dig, fordi Du jo er min Fader og en Kjerlighed
Papir 340:8	blik maaskee fra sit Sygeleie	· paakalder Dig, om Nogen i Havsens dybe Nød raaber
CT, s. 179	r altsaa Din Paakaldelse, der	· paakalder Gud, er den for Gud oprigtig meent? Og
NB7:95	adan slipper Gud, ingenlunde, han	· paakalder Guds Hjælp just for at holde denne Tanke
CT, s. 233	der er, foruden Røsten som	· paakalder Ham, hvad der end mægtigere kalder paa
4T44, s. 312	er hans Navn, leilighedsviis	· paakalder ham, maaskee i større Afgjørelser
CT, s. 233	for Retfærdigheds Skyld og	· paakalder Hans Navn, der er, foruden Røsten som
SFV, s. 53	n« siges det, at han	· paakalder Musen for at faae Tankerne. Dette har egentligen
4T43, s. 133	er Gud sig over Den, som ham	· paakalder, at som en Fader giver sit Barn gode Gaver,
KG, s. 12	ldrig uden Vidnesbyrd, hvor Du	· paakaldes, Du lade Dig heller ei uden Vidnesbyrd i
CT, s. 233	tede? Overalt, hvor hans Navn	· paakaldes; om end kun To eller Tre ere forsamlede
BOA, s. 154	Gud der hver Dag har været	· paakaldt til Vitterlighed og til Bistand, han veed
CT, s. 180	ingenlunde Ubetydelige, at Du	· paakaldte den Høiestes Bistand: saa har Du jo
Oi7, s. 303	sagt til Een, der i et Uveir	· paakaldte Guderne: Lad blot Guderne ikke mærke,
CT, s. 180	og Han glemmer ikke, at Du	· paakaldte Hans Hjælp. Bliver en Læge, og dog
AE	t Subjekts luslidte og afstikkende	· Paaklædning – dersom, siger jeg, en saadan privatiserende
Not8:42	hun har i Gang, Høide,	· Paaklædning ( sort Silkekjole, bar Hals, hvide Handsker)
NB35:38	føre sig en langt inderligere	· Paaklædning af Tanker, Forestillinger, Selviskhed o:
JJ:142.d	/ Han faaer Damerne til i deres	· Paaklædning at ville antyde de Partieforskjelligheder
Not2:6	t henhørende til den Tids	· Paaklædning cfr. v. Schreiber p. 121. » wenn
OTA, s. 286	er paa noget Andet; nei dens	· Paaklædning er det at være Lilie. Skulde Mennesket
NB32:95	ae det at læse ( som min	· Paaklædning jo forresten er underlagt publicistisk
EE1, s. 401	for stærkt byggede, deres	· Paaklædning lidt forvirret. Her var meget for Comiteen
EE1, s. 401	fremfor Alt barhovede. Deres	· Paaklædning maae gjerne nærme sig til en Dames,
OTA, s. 286	mrede om, at sammenligne sin	· Paaklædning med Liliens – selv om Armod havde
OTA, s. 288	neskeligt at sammenligne sin	· Paaklædning med Liliens. / Ved Paaklædningen maa
NB10:111	ressen! skrives der om en Mands	· Paaklædning og saa vanvittig, at det Skrevne selv indrømmer
NB32:96	, og saa den idelige Piat om min	· Paaklædning som uafbrudt beskjeftiger og hvor tilsidst
Papir 518	gt? Og hvorfor? Fordi hans	· Paaklædning stod i intet Forhold til ell. rettere i
NB31:126	res saa den pynteligste	· Paaklædning under Navn af at være et pædagogisk
G, s. 41	sad paa tredie Bænk, hendes	· Paaklædning var simpel og tarvelig, næsten huuslig.
SLV, s. 259	ning rank og velformet, hans	· Paaklædning yderst omhyggelig, endog elegant. Tydeligst
SLV, s. 68	s er der ogsaa en egen Art af	· Paaklædning, der er moderne til at gaae i Boutiquen
BOA, s. 151	re, at finde den sværtede	· Paaklædning, der kunde gjøre ham afskyelig. Og lad
NB30:41	ar beskjeftiget sig med min	· Paaklædning, det af Mit hvad den bedst har forstaaet.
NB16:59	rt. Et Ord paa Prent om min	· Paaklædning, det sluges af Tusinder og Tusinder, Aar
LA, s. 52	titueret i sin guldindvirkede	· Paaklædning, dydig og coquet, dannet og dog igjen smerteligt
NB10:111	Andet Paafaldende ved en Mands	· Paaklædning, end at den ene Buxe er en Tomme længere
AE, s. 259	ndring i Navne, Decorationer,	· Paaklædning, Frisure o. s. v., gjøres den opmærksomme
SLV, s. 128	trent 2½ Aar. Moderens	· Paaklædning, hendes Optræden syntes at tyde paa,
Papir 593	ager sig bedst ud i simpel	· Paaklædning, i Negligé, ja man belurer Nympher
SLV, s. 67	er Intet, Intet i hele hendes	· Paaklædning, ikke det mindste Baand, uden hun har en
OTA, s. 289	være Menneske, det er min	· Paaklædning, Intet skyldes mig selv, men herligt er
OTA, s. 367	melhaarskjortel en snæver	· Paaklædning, men at være korsfæstet er dog en
AE, s. 373	lægge Klosterets abstrakte	· Paaklædning, men han medierer ikke mellem det absolute
OTA, s. 285	tte hører med til Liliens	· Paaklædning, og det er Gud, der saaledes klæder den.
BOA, s. 123	er ham hele hans phantastiske	· Paaklædning, og gjør ham til hvad han er et sølle
NB17:38	der aldrig været ved min	· Paaklædning, og paa den anden Side, gjorde jeg nogensomhelst
NB33:52	at afklæde dem Sprogets	· Paaklædning, Omklædning, Forklædning; at visitere
NB10:153	ægge Mærke til Folks	· Paaklædning, skal man i denne Henseende opdage, at Oldinge
NB17:38.a	e Pressen til at skrive om min	· Paaklædning. / At have Ret mod en Samtid, derpaa er
BI, s. 326	α var en tilstrækkelig	· Paaklædning. / Den Confusion og Uorden i alt det Bestaaende,
Papir 347	, et Dyreskue over Mskenes	· Paaklædning. / Intriguen kunde være en let tegnet
BA, s. 445	l kunde behøve en hykkelsk	· Paaklædning. / Stolthed – Feighed. Stolthed begynder
NB10:153	gik det mig ogsaa med min	· Paaklædning. Den blev væsentligen uforandret, saa
KG, s. 317	være færdige med deres	· Paaklædning. Hvad siger saa Faderen, den – alvorlige
NB10:153	det viste sig ogsaa i min	· Paaklædning. Jeg husker meget godt fra Barn af, hvorledes
OTA, s. 288	rligen om Menneskets herlige	· Paaklædning. Mangen har maaskee talt lærdere, indsigtsfuldere,
NB10:153	Opmærksomheden paa min	· Paaklædning. Men Sagen er ganske simpel. Vil man lægge
OTA, s. 286	ker – og den første	· Paaklædning. Men ved at betragte Lilien mindes den Bekymrede
NB17:64	ømme mig, nærmere min	· Paaklædning. Og for den menige Mand, for alle Dem, som
OTA, s. 288	gemet, hvilket er Menneskets	· Paaklædning. Og nu prisede han i skjøn Forundring
NB10:153	ber, naar man angriber min	· Paaklædning. Tungsindigt-veemodigt, ironisk-overgivent
AE, s. 21	iførte Problemet historisk	· Paaklædning. Ære være Lærdom og Kundskaber,
NB16:76	De relative Formaal, det er	· Paaklædning; den ideelle Stræben er som det at gaae
Oi5, s. 249	re at ville criticere deres	· Paaklædning; nei, det er visseligen ikke en Bemærkning
OTA, s. 286	nske at glemme den første	· Paaklædning? O, Du lidet Troende, Du Uskjønsomme
NB17:64	ar de leve i Hovedstaden er	· Paaklædningen det alvorligste Anliggende. Den menige
NB17:64	edes han seer ud; derfor er	· Paaklædningen ham det allervigtigste – og derfor
OTA, s. 288	ædning med Liliens. / Ved	· Paaklædningen maa da, som viist er, forstaaes det at
NB10:153	interesserer naturligviis	· Paaklædningen og især Benene. Alderdommen tænker
OTA, s. 289	dkommen, som den henfører	· Paaklædningen til Sjelen. Meest ufuldkommen, ja daarlig
NB4:151.b	skal til Bal, kan man see paa	· Paaklædningen, at hun skal til Bal. Saaledes er det at
NB35:5	let og for lidt for den Art	· Paaklædninger, man nu kalder Mænd, og overlades til
Brev 139	ed. Naar Du da er festligt	· paaklædt ( Du veed hvad jeg mener herom), og Du
OTA, s. 286	glemme, hvor herligt han er	· paaklædt af Gud. Og dernæst, vi ere jo dog saare
AE, s. 225	rustet af Naturen og saaledes	· paaklædt af Skrædderen, saa kan man sagtens være
OTA, s. 286	s ophøiede Ro. At være	· paaklædt betyder da at være Menneske –
PMH, s. 63	tarvelig, ja næsten fattig	· paaklædt Bog, vandt ved at gjentages af den navnkundige
DS, s. 219	al stride paa Løbebanen er	· paaklædt dertil, og Den der skal kæmpe i Slaget
DS, s. 213	l stride paa Løbebanen, er	· paaklædt dertil, og som Den der skal kæmpe i
DS, s. 209	kæmpe paa Løbebanen er	· paaklædt dertil, som Den der skal stride i Slaget
DS, s. 212	l stride paa Løbebanen, er	· paaklædt dertil; som Den der skal kæmpe i Slaget
OTA, s. 266	rdige Beskrivelse, deiligere	· paaklædt end Salomo i al hans Herlighed, derhos
OTA, s. 285	var: at Lilien er herligere	· paaklædt end Salomo, og hvis Sidste er: skulde Gud
NB10:133	t man er skjødesløst	· paaklædt jo aabenbar er paa Moden: saaledes bliver
IC, s. 64	nittet, altsaa at et daarligt	· paaklædt Menneske, der nærmest ( i det mindste
EE1, s. 196	i høieste Grad smagfuldt	· paaklædt og dog ganske simpelt, intet Smykke prydede
SD, s. 177	ikke et virkeligt Menneske,	· paaklædt som Andre, eller som Andre iført det
Brev 139	en, og Du staaer sommerlig	· paaklædt som fordum hos Schlegels, og seer og seer,
IC, s. 64	Andre, kun ikke slet saa godt	· paaklædt som Gjennemsnittet, altsaa at et daarligt
NB19:74.a	er at man bør gaae saa let	· paaklædt som muligt. Her maa man ogsaa sige: dersom
SFV, s. 59	– et Barn, afsindigt,	· paaklædt til at være en tungsindig Olding. Frygteligt!
OTA, s. 289	herligt at være saaledes	· paaklædt! Siger Evangeliet for at prise Lilien, at
NB5:61	sømmelig og anstændig	· paaklædt, – jeg er uskyldig i, at et heelt
4T43, s. 155	takke for, at den er herlig	· paaklædt, at Du kun havde Gud at takke, hvem det
SLV, s. 275	g ind til hende, omhyggeligt	· paaklædt, blev staaende med Hatten i Haanden, i en
CT, s. 70	medens Graa-Spurven er fattig	· paaklædt, deri er der intet Formasteligt af Guld-Spurven;
BA, s. 342	mere phantastisk man fik Adam	· paaklædt, desto uforklarligere blev det, at han kunde
OTA, s. 286	Menneske, hvor herligt Du er	· paaklædt, Du lidet Troende! / Den verdslige Bekymring
EE1, s. 321	var alene. Hvorledes hun var	· paaklædt, har jeg atter glemt, og dog har jeg nu
OTA, s. 286	Sag. Der siges, at Lilien er	· paaklædt, men dette er jo dog ikke saaledes at forstaae,
AE, note	til daglig Brug gaaer underlig	· paaklædt, og saa endeligen engang træder frem
EE1, s. 317	til Din Tjeneste; let, tyndt	· paaklædt, smidig, ubevæbnet forsager jeg Alt;
EE1, s. 364	ubarberet, skjødesløs	· paaklædt, talende høit med Cordelia. Blot han
NB10:133	at gaae skjødesløst	· paaklædt, uagtet man er skjødesløst paaklædt
EE1, s. 396	smuk og ualmindelig smagfuld	· paaklædt. Den Degn maa have et godt Levebrød.
LA, s. 64	pdagelse og derfor egentligen	· paaklædt. Dette maa man erindre netop i vor Tid,
LF, s. 32	al sin Herlighed var saaledes	· paaklædt. O, hvis der var Forskjel mellem Lilie og
NB:129	e Diatribe om det at være	· paaklædt. Overhovedet er det Humoristiske tilstæde
OTA, s. 285	et fra Guds Haand – er	· paaklædt. Vilde der ikke ogsaa være et Misforhold
SLV, s. 357	and, der gik lidt latterligt	· paaklædt: aah! han er gal, viser eo ipso, at der
F, s. 486	alb i al sin Pragt var saaledes	· paaklædt; dette her er jo det bare Guld. Kjøber
EE1, s. 13	iske Motiver. Hurtigt var jeg	· paaklædt; jeg stod allerede i Døren, da falder
OTA, s. 285	æsset eller Græsset er	· paaklædt; Stengelens skjøntformede Hylster, Bladets
OTA, s. 286	ikke være langt herligere	· paaklædt? Eller skulde det være tilladt af Bekymring
JJ:373	Barnlighed. / Den stadselig	· paaklædte Dame, der seilede alene i en af Eskildsens
Papir 387	r, eller blot ikke være	· paaklædte efter allernyeste Mode. Det er Fuskere,
SD, s. 170	tning til Umiddelbarhedens	· paaklædte, nøgne, abstrakte Selv, der er det uendelige
OTA, s. 397	Eder er ingen Fristelse	· paakommen, uden menneskelig; men Gud skal gjøre
NB34:34	k, denne Modbydelighed, som	· paakommer mig, hver Gang jeg tænker paa det Vrøvl,
EE2, s. 226	e Fristelse, Du taler om, var	· paakommet dem. Og er det da paa den Maade, Du agter
Papir 69	ledning udfandt Mag., at det	· paalaae de Andre, at bevise, at det ikke var det
JJ:87	lde vide, at det var Gud, der	· paalagde Fristelsen, thi da vilde han tabe sin Forstand
HH:12	rn. Og dog var det jo ham selv der	· paalagde ham Prøven. Det stod ham jo frit for
FB, s. 116	valgte, og det var Herren, der	· paalagde Prøvelsen. Alt skulde nu være forspildt!
NB30:93.a	jeg derimod meget godt, at han	· paalagde S. at sige mig, da S. sidste Gang talte
NB30:93	i det har skadet mig meget)	· paalagde Sibbern at han skulde sige mig gjentagent:
NB30:93.a	misk. / / / Om P. M. døende	· paalagde Sibbern at sige mig dette Ord ( De er saa
Brev 269	muligt, at det Ansvar, han	· paalagde sig selv, altsaa det Ansvar, under hvilket
EE2, s. 327	Uret. Eller hvis det var Dig	· paalagt at bære Omsorg for et saadant Menneskes
OTA, s. 345	Efterfølgere. Han har jo	· paalagt dem at bære de menneskelige Byrder let,
Not11:25	v som Potens. Derved er de	· paalagt det Nødv: af virkende at sætte sig
IC, s. 182	ldbragt, Lydighedens, som var	· paalagt ham, eller som han frivilligt havde paataget
EE2, s. 78	ikke blot er en Pligt, der er	· paalagt ham, et Ansvar; men at de ogsaa ere en
Brev 295	ig saa afkræftet, at han har	· paalagt mig at forblive her end en 14 Dage. Af
Brev 12	af Mansfeldt. / Bibliothekaren har	· paalagt mig at skrive til Dig, derfor skriver jeg,
Not11:21	ed et foregaaende Begreb bliver	· paalagt Nødv: til at existere, for et saadant
OTA, s. 345	en paa en Byrde, som han har	· paalagt sine Efterfølgere. Han har jo paalagt
NB10:193	blev en ny Skat, der blev	· paalagt Vedkommende til dette Blad) kunde lade
NB4:95	lse. Den Lidelse som ikke er	· paalagt, men som frit er overtagen har jo i sin
EE2, s. 81	, en Gjerning, der bliver dem	· paalagt, men som tillige er dem en kjær Pligt.
OTA, s. 372	ilken for stor en Byrde blev	· paalagt, naar man seer den sidste Gang at anspænde
Brev 162	udtrykkelig af Dem var ham	· paalagt. Denne Hilsen er mig saa kjær, at det
NB32:26	ren ifølge Oraklet var bleven	· paalagt: ikke at tvinge Barnet. Hvor sindrigt! thi
PS, s. 290	hvert Middel at sikkre sig en	· paalidelig Efterretning – var han ved Hjælp
PS	til at erhverve en nøiagtig og	· paalidelig Efterretning om det Passerede af Mænd,
AE	a gjelder det om at faae en aldeles	· paalidelig Efterretning om, hvad der da egentlig er
BI, s. 341	give Læseren en nogenlunde	· paalidelig Efterretning om, hvor jeg er bleven af,
Brev 14	l et Rygte men Dagen efter en	· paalidelig Efterretning. At jeg saa ligefrem havde
EE2, s. 174	jo igjen heller ikke give en	· paalidelig Forklaring om, hvad det er at leve ethisk,
SLV, s. 100	r, det veed jeg fra en meget	· paalidelig Haand, han blev det Morgenen efter Brylluppet.
EE1, s. 426	reise kommer, da møder en	· paalidelig Karl som Kudsk. Udenfor Porten slutter
EE2, s. 81	ordiske Gode, en skikkelig og	· paalidelig Kokkepige, som man kan lade paa egen Haand
Brev 5	jeg allerede leiet bort til en	· paalidelig Leier for 85rd. / Lev nu vel kjære Peter,
Papir 340:1	eller en Senere der havde en	· paalidelig Mands Udsagn; men overvurderes dette saa
BI, s. 71	nødvendigt at sikkre mig en	· paalidelig og authentisk Opfattelse af Socrates' historisk-virkelige,
F, s. 517	Referent og som saadan er han	· paalidelig og nøiagtig. Dette kunde jeg forstaae.
JC, s. 41	s, den forekom ham at være	· paalidelig og trofast, og om den end ikke havde Begeistringens
BI, s. 180	es, mangler man end en ganske	· paalidelig Opfattelse af ham, saa har man til Vederlag
SLV, s. 229	un umuligen selv kan have en	· paalidelig Opfattelse af mig og vort Forhold; dertil
Papir 596	g søger strax at skaffe	· paalidelig Oplysning – det har jeg gjort ved
EE1, s. 341	ligt, ligge beqvemt, have en	· paalidelig Tjener, en Ven med et godt Fodfæste,
EE2, s. 330	net? Den saae saa trofast og	· paalidelig ud, den forklarede Alt saa let, den var
JJ:76	ri, han eier end ikke selv en	· paalidelig Vished om Faktum. – Det maa derfor
EE1, s. 361	lykkelig. Jeg er ærlig og	· paalidelig, har aldrig bedraget Nogen, der har betroet
EE2, s. 28	rlighed, som hun anseer for	· paalidelig, men for den Tilskuer, der ikke vil være
G, s. 67	den er et Svar, en Forklaring,	· paalidelig, trofast, oprindelig, et Svar fra Gud selv,
Brev 1	ns Karl Peer, som ell er meget	· paalidelig. / Om Professor Thune har man i den senere
BI, note	e den for at være historisk	· paalidelig. Det maa ikke tabes af Sigte, for at overbevises
KM, note	henvendt sig til, ikke er ganske	· paalidelig; thi ellers vilde man dog vel neppe finde
FB, s. 189	bens Slutninger ere de eneste	· paalidelige ɔ: de eneste overbevisende. Heldigviis
PS, s. 267	seer han atter i Erindringens	· paalidelige Billede Guden. Saaledes Discipelen, der
F, s. 480	t Bogen, men hørt, hvad hiin	· paalidelige Mand sagde, der havde bladret lidt i den
CT, s. 246	ar troet Meget i Verden, hvad	· paalidelige Mænd have fortalt mig om Ting, jeg ikke
Papir 1:1	st, at Sagen blev afgjort af	· paalidelige Mænd paa et for L. sikkert Sted, og
OL, s. 31	er ere fritagne for at være	· paalidelige. Det Ny her er kommet til begynder med disse
Brev 279	jeg aldrig ønske mig en	· paalideligere Adresse; thi da Anviisning og Afviisning
SLV, s. 177	algt, og Søeborg-Sø er	· paalideligere end den høitideligste Erklæring:
PS	om det Passerede af Mænd, hvis	· Paalidelighed man paa andre Maader kan controllere. Denne
PS	at kunne sikkre sig de Samtidiges	· Paalidelighed o. s. v. Ethvert historisk Faktum er kun
KK:2	kelighed, naar Fortællerens	· Paalidelighed som Øienvidne bliver beviist.). /
Not1:7	: 20, 25. / Om dette Factums	· Paalidelighed. / Der lægges Vind paa Opstandelsen i
PS, s. 290	e tjent med sin Efterretnings	· Paalidelighed? Ja historisk seet, men ellers ikke; thi
OL, s. 30	ducerer sig til et Forsvar for	· Paalideligheden af Hr. Hages Referat og et dertil knyttet
SLV, s. 205	veed Alt, maaskee er han den	· Paalideligste af Alle. Heldigviis hader han mig. Han
4T43, s. 133	jo den tilbudne Trøst den	· paalideligste af Alt. Saaledes forstod han eengang Ordet,
PS, s. 262	isse for at tilveiebringe den	· paalideligste Fremstilling af Læren, var han derfor
Not8:43	af sin meest trofaste Svend, sit	· paalideligste Sendebud, og det er Sorgen og siger til
EE2, s. 174	æsthetisk, til Dig som den	· paalideligste Veileder, saa vilde jeg ikke henvise til
BI	gen er, at man i Apologien seer et	· paalideligt Billede af den virkelige Socrates. Ast,
FB, s. 133	min Praxis ikke fundet noget	· paalideligt Exemplar, uden at jeg derfor vil negte,
EE1, s. 311	er jeg et ganske anderledes	· paalideligt Menneske! Det bliver vel bedst at tiltale
EE1, s. 341	lde snarere udsee mig som et	· paalideligt Menneske, der var skikket til at bevogte
Brev 189	t jeg henvender mig til et	· paalideligt Msk, naar jeg henvender mig til min gode
Brev 190	lader jo til at være et	· paalideligt Msk. / Lehmanns Dom vidste jeg allerede
EE1, s. 181	aledes som det er gaaet til,	· paalideligt, det fordrer Retfærdighed og –
AE, note	gtigt, og i det Hele dialektisk	· paalideligt, men nu kommer Knuden: uagtet Referatet
FP, s. 22	l at et saadant skulde være	· paalideligt, udfordredes og, at det i det Hele gjengav
BOA, note	feratet, hvis det skal være	· paalideligt, vil blive lige saa vidtløftigt og lige
OL, s. 30	Referat, den nemlig, at det er	· paalideligt. Hvad det Andet angaaer, da turde det være
NB16:48	raisonere men gjøre hvad der	· paaligger – qua Forfatter derimod, henvendende
Brev 314	er ligefrem en Pligt, der	· paaligger Dem. For mig var den Dag en Festdag til
NB17:84	kal afgive Maalestokken ham	· paaligger det jo som en Opgave, saalænge han fungerer
Papir 69	oer det Modsatte Bevisbyrden	· paaligger Dig. Men da nu det nu værende Symbolum
Papir 270	Evangelium, men fordi der	· paaligger ham en Nødvendighed, og han er bleven
OL, s. 30	og jeg veed heller ikke om der	· paaligger Hr. Hage nogen speciel Forpligtelse i saa
EE2, s. 242	dvortes Forhold; thi det, der	· paaligger mig, ikke som dette tilfældige Individ,
LP, s. 18	orm angaaer, det væsentligt	· paaligger Philosophien som System bestandig paany
EE2, s. 242	et Paalæg, men Noget, der	· paaligger. Naar Pligten sees saaledes, da er dette
NB35:7	e beroligende. / Men i denne Tale	· paalistes egl. det Ubetingede et Hensyn. Og saasnart
BI, s. 112	nt, han udgiver, har ikke den	· paalydende Værdi, men er som Papirspenge et Intet,
TTL, s. 414	rke Lidenskabers ugudelige	· Paalæg er vel ogsaa en ny Synd! Og Du, m. T.,
AE, s. 11	heder blive let lige saa mange	· Paalæg for den stakkels Beundrede, der inden han
BOA, s. 263	n Byrde, en Forpligtelse, et	· Paalæg mere, eller den er al Velsignelses Overflod;
NB14:65	hiin Bekymring bort, hiint	· Paalæg til Opfyldelsen af Loven, som just gjorde
EE2, s. 242	lv. Pligten er nemlig ikke et	· Paalæg, men Noget, der paaligger. Naar Pligten
NB2:157	til at forfølge ham, at	· paalægge dem dette Ansvar: er det saa hans Pligt
BA, s. 371	jo egentlig at opgive Alt, og	· paalægge Menneskene den tunge Byrde, som man selv
EE1, s. 300	isk Forsøg, eller han vil	· paalægge mig Taushed, Noget jeg ikke kan negte ham
JC, s. 50	ar sit Liv i en Anden. Ved at	· paalægge noget Negativt frigjør derimod Læreren
NB2:247.a	dige Bekymringers, som vi selv	· paalægge os, at bryde Syndens tunge Lænker. Vi
BI, s. 77	hristus, som han netop ved at	· paalægge sig selv Taushed fremstiller i sin hele
CT, s. 76	det tungeste Arbeide, man kan	· paalægge sig selv, det Arbeide: at ville undvære
EE2, s. 61	for en høiere Magts Aasyn	· paalægge sig selv. De Elskende tilsværge hinanden
F, s. 498	is Læseren, hvem Forfatteren	· paalægger den svare Byrde og Pligt at tænke Noget
CT, s. 86	heller ikke være Gud, der	· paalægger ham nogen Plage. Forholdet er heller ikke
BB:24	ele hans Vandren omkring? Man	· paalægger ham Taushed, Ophold i Isis og Osiris, hvor
Not5:16	er., men hvad Sorg, Du selv	· paalægger os, den vil vi bede Dig, at vi ydmyge maa
Brev 311	et en Prøvelse Vorherre	· paalægger os, døer der een af Vore da forekommer
NB23:146	n mindste syndige Tanke og	· paalægger sig selv Straf – og saa er vi Alle
Not6:10	u er en, han paa egen Haand	· paalægger sig, og han altsaa maa stride proprio marte
CT, s. 56	s uhyre Vægt, som han selv	· paalægger sig. Dette, at være et ringe Menneske,
BI, s. 186	nker, som Continuerligheden	· paalægger, den Dialectik, der i den abstracteste Forstand
FB, s. 127	Guds Udvalgte. Kun en Saadan	· paalægges en saadan Prøve; men hvo er en Saadan?
Papir 135	bert der Teufel S. 357, hvor det	· paalægges ham af den Eremit, han consulerer, at han
TAF, s. 289	armelse ligesom at ødsles	· paaMenneskenes utaknemlige Slægt eller paa mig Utaknemlige,
OTA, s. 164	vil han vel selv formanende	· paaminde Dig derom, at Du ikke ved Forholdet til
Brev 176	nde, paa nogen Maade vilde	· paaminde Dig om at skrive mig til, saa veed Du nu,
EE2, s. 107	tte det. Jeg søgte, ved at	· paaminde Dig om, at dette var et af den uhistoriske
AE, s. 563	ral-Forsamlinger ofte nok kan	· paaminde En om. Er det Tyrannie, at Een vil regjere,
TTL, s. 407	han er en Synder, men vel at	· paaminde ham om det egne Ansvar for Gud, hvis han
Brev 1	da Du ei er bleven kjed af at	· paaminde mig. Da du mærkede, at de Opmuntringer
BOA, s. 295	an ved sig selv vil lade sig	· paaminde; det er ikke som naar en Opvakt tordner
3T43, s. 75	kulde Een have Ret, hvis han	· paamindede os om, naar vi ville lovprise Kjerligheden,
KG, s. 97	en Indledning, en vækkende	· Paamindelse af den Myndige advarer mod det at love.
TTL, s. 444	Men den gamle Enke vil ingen	· Paamindelse behøve for at erindre, og den stræbsomme
Brev 29	f hans efterladenskab, til et	· paamindelse efter Ham. Dernæst Bedes De at hilse
BOA, s. 295	top derfor er jo hans Liv en	· Paamindelse eller kan dog være det for Mange; thi
AE, s. 214	n, er en gaadefuld Tale, dens	· Paamindelse er som den omhyggelige Moders Formaning
SLV, s. 279	t, naar selv en saadan lille	· Paamindelse frembringer en saadan Virkning. /
BOA, s. 295	isteligt Land. Men en saadan	· Paamindelse indeholder netop Mag: As Liv. Hvilke Vanskeligheder
Brev 1	ra Dig have gjerne endt med en	· Paamindelse om at skrive til Dig. Du maa i Sandhed
KG, s. 131	undre, uden at fornemme nogen	· Paamindelse om det Høiere? Thi for at gjøre et
OTA, s. 299	n er vel Dødens alvorlige	· Paamindelse om Døden mere gribende end Veemodets,
TTL, s. 465	derste Væsen. O, alvorlige	· Paamindelse om Langsomhed i at tale! Maa man end smile,
4T44, s. 321	blev en Advarsel, en	· Paamindelse om, at et Menneske dog altid gaaer i Farer,
KG, s. 53	Tilværelse), er en alvorlig	· Paamindelse om, hvor meget der er forud optaget, og
PS, s. 265	nder i samme Øieblik denne	· Paamindelse som et Atom i den evige Mulighed, der var
KG, s. 345	rlig, at de behøvede denne	· Paamindelse, denne Nøden. / Den Døde derimod,
KG, s. 130	r, selv om Du Intet siger, en	· Paamindelse, en Fordring til ham – denne er det
4T44, s. 297	tmindste med en forbigaaende	· Paamindelse. I de forskjellige Landes Kirker bedes jo
Brev 116	– / / Kjere! / Først en	· Paamindelse: vil Du skrive til mig, vil Du saa skrive
Brev 43	ndogsaa uden en saa alvorlig	· Paamindelse; jeg troer nok, at jeg i den Henseende vilde
BOA, s. 295	r her er det Paamindende, og	· Paamindelsen er altsaa indirecte, det beroer paa den
OTA, s. 286	re Enhver kjærkommen, som	· Paamindelsen er ham tjenlig! Ak, i Sammenligningernes
TTL, s. 461	er i en Taage for Øiet, og	· Paamindelsen om den egne Død bliver en ubestemt Susen
EE:102	ee din Velgjørers idelige	· Paamindelser derom, ell. er det ikke snarere noget Godt
BOA, s. 295	for ham: at blive Christen.	· Paamindelser og Admonitioner kan vel gjøres fornødne
NB30:85	e de Ulykkelige, de idelige	· Paamindelser om dette Livs Jammer. Saa har man jo altid
OTA, s. 212	ge og at fjerne de alvorlige	· Paamindelser, ikke blot fra Kunstens Sorgløshed, men
BOA, s. 295	n Begivenhed, der her er det	· Paamindende, og Paamindelsen er altsaa indirecte, det
2T43, s. 37	ar talt til os formanende og	· paamindende, opmuntrende og vinkende, vor Sjæl i
Papir 270	beskæmme Eder, men jeg	· paaminder Eder som mine elskelige Børn.
AE, s. 179	for hver Gang Kjoleskjødet	· paaminder ham om at sige Noget, siger de omnibus
OTA, s. 290	om det store Tjenerskab, der	· paaminder Mennesket, Herskeren, om at tilbede Gud.
SLV, s. 102	Sværmeri, der spøgende	· paaminder Ungdommen, at Tiden gaaer hen, at Tiden
SLV, s. 274	s med at have i mig selv min	· Paaminder. I min hele Existents frembringer jeg en
LA, s. 15	lyses, behøver end ikke at	· paamindes, men kunde maaskee dog finde en Glæde
4T44, s. 321	igets Rige. Alene at være	· paamindet herom er en Veiledning, at ikke Anfægtelsens
Brev 1	krevet saa hyppigt, som Du har	· paamindet mig derom, var der dog kommet Noget derud
Not10:1	digt. a) Hymne, Dithyrambe,	· Päan, Psalme b) Ode c) Vise. α) Volkslieder
NB14:108	ghed for at faae det Tiden	· paanarret. Selv gjorde jeg mig existentielt til den
Not8:40	tilfældig en anden af en	· paaNotesbog 8, bl. [ 6r] ( Not8:40-45) / faldende Lighed
LP, s. 17	nsigts Sved har erhvervet, for	· paany at begynde forfra, og i ængstende Forudfølelse
PS, s. 228	al han formaae ved egen Kraft	· paany at drage Guden over paa sin Side. /
LP, s. 18	losophien som System bestandig	· paany at optage sine egne Præmisser, og denne
LP, s. 45	, at denne nu pludselig staaer	· paany lyslevende for ham og maaskee tydeligere
IC, s. 60	at begynde ganske og aldeles	· paany og forfra ved Hjælp af – Fiskere
EE1, s. 165	skabs Stiftelse, vi fryde os	· paany over, at den glædelige Anledning atter
LP, s. 53	overvældede ham og rev ham	· paany paa Reiser – en Mand, efter Andersens
F, s. 494	esom at oplægge dette Skrift	· paany, saa det blev for dem og deres Slægt
BI, s. 206	e bleven til, saa dog født	· paany. Dette troer jeg imidlertid, at den billige
Papir 254	ætte sig i Bevægelse	· paany. For nu at godtgjøre det, jeg har sagt,
BOA, s. 108	qvalitativt Afgjørende. At	· paanøde det Almene et Aabenbarings-Faktum, og saa
CT, s. 163	se, og fra de Tanker, den vil	· paanøde Dig, forsøg at tænke ganske uhildet
KG, s. 185	mmenligningen, som Verden vil	· paanøde Dig, thi Verden forstaaer sig ikke mere
LP, s. 17	hed og sin Betydning, deels at	· paanøde Efterverdenen denne Anerkjendelse ved at
NB33:24	ligesom den Forvexling, at	· paanøde en Digter, at hans dramatiske Personers
BA, s. 430	r den Ulykkelige ender med at	· paanøde Enhver sin skjulte Hemmelighed. Den kan
KG, s. 288	gheder, Næstens Synder, at	· paanøde Enhver, selv den ubefæstede Ungdom,
NB33:55	jerne see at faae det bort,	· paanøde Gud at han har en Hensigt – og i
NB23:99	ger noget Stort om sig, og da at	· paanøde ham de existentielle Conseqventser) kunde
TSA, s. 66	rventede, den vilde næsten	· paanøde Ham det og tvinge ham ind i Charakteren
CT, s. 42	staae ham, de ville saa gjerne	· paanøde ham en Viden om hans Rigdom, indbilde ham,
IC, s. 55	sig saaledes ad, næsten at	· paanøde Menneskene sine Velgjerninger! Istedetfor
NB2:226	ge Forklaringen. Og om Nogen vil	· paanøde mig den, saa vil jeg sige: viig bort med
Oi10, s. 406	er en Christen. Og man vil	· paanøde mig, at dette, at jeg ikke er en Christen,
Not9:1	med Χsto, kan man ikke	· paanøde Nogen, hans Fortjeneste bliver det altid
SFV, s. 14	ngen ønske, at jeg skulde)	· paanøde Nogen, hvad der kun angaaer min private
SD, s. 187	satte det, den vil paa Trods	· paanøde sig den, paatrodse sig den, vil af Malice
Papir 182:1	deres Brystbillede, at det maa	· paanøde sig Enhver, naar man træffer det paa
AA:12.7	gsaa en underlig Ængstelighed	· paanøde sig for, at man, naar man allermeest troer
NB28:6	r den visse Undergang, er at	· paanøde sig Gud, er at intendere at ville have
BA, s. 441	ig med, men Tanken om Gud vil	· paanøde sig ved enhver Leilighed. Hvad er det,
KG, s. 238	Sandsebedraget vil bestandigt	· paanøde sig, omtrent lige som det Sandsebedrag,
FB, s. 171	ning, mindst til Een, der vil	· paanøde sig. Her springer man atter af, man kan
BA, s. 453	a vil det Comiske heller ikke	· paanøde sig. Om Christendommen end lærer, at
Oi5, s. 246	ngel paa Dannelse saaledes at	· paanøde sin Personlighed. Nei, bie til Du først
AE, s. 84	ud i Verden, for at anbefale,	· paanøde, falbyde deres lyksaliggjørende negative
Papir 366:4	inder om Vildfarelsen og	· paanøder En den, Intet om det Sande. ( det er ligesom
NB4:36	eel Samtid næsten bedende	· paanøder En Magten og Regjeringen, og saa
IC, s. 61	som det er muligt i eetvæk	· paanøder En sin Subjektivitet. I ham og i hvad han
NB12:58	on Staten, mon nogen Privat	· paanøder Folk Embedsstillinger eller Ansættelser.
BA, s. 440	erøre ham saaledes, at det	· paanøder ham den yderligere Forstaaelse af hvad
G, s. 36	ligviis aldeles individuel, jeg	· paanøder Ingen min, og frabeder mig al Nøden.
NB23:23	istentielle Conseqventser. Disse	· paanøder jeg ham saa. Eet af to enten indfrier han
NB31:31	erden, som paa enhver Maade	· paanøder Msket den Erkjendelse, at den er en Jammerdal
CT, s. 44	aader, men altid besnærende	· paanøder sig En. Dog lader det sig gjøre, ved
BA, s. 434	selige, men ogsaa den Ro, der	· paanøder sig Forestillingen, naar man seer et Menneske,
DS, s. 251	Hjerte! – uvilkaarligt	· paanøder sig ham, at naar det blot bliver hørt,
CT, s. 54	ingheden barmhjertigt ligesom	· paanøder sig ham, som vilde det sige » ringe
Not1:8	mere mellemliggende Aarsager	· paanøder sig Ideen om en Eenhed af den gudd. Naade
SLV, s. 229	ske sig det. Men det Comiske	· paanøder sig mig isærdeleshed, hver Gang min
KM, s. 16	ade den, uden at den Anskuelse	· paanøder sig mig, at det Hele lader sig efter en
2T43, s. 36	da Tanken om det Tilkommende	· paanøder sig mig, da vil jeg ikke matte min Sjæl
LA, s. 36	Udvortesheden derimod	· paanøder sig saa man ikke kan glemme den, fordi
Papir 24:9	Erkjendende ligesom imøde, ja	· paanøder sig. – Erkjendelsens Imp.
FB, s. 191	ordi det Afskrækkende mere	· paanøder sig. Dette maa altsaa bort. Sara er da
EE2, s. 61	re, at denne tredie Magt ikke	· paanøder sig; men da de Individer, vi tænke os,
Not11:18	ør at den næsten kan	· paanødes de Dumme. d. n: Ph. er et i sig afsluttet
Papir 402	le Trang til Χstd.	· Paanødes den En før den Tid, saa gjør den
BA, s. 445	e, saasnart denne Forstaaelse	· paanødes den, er den feig, opløses som et Knald,
TS, s. 82	Mulighed, som næsten	· paanødes ham, denne Mulighed, saa let at kunne skaffe
NB26:78	tilbydes mig, ja næsten	· paanødes mig. Til den Tid vil det saa maaskee være
DS, s. 205	at Alle forandres – men	· paanødes Nogen vil Christendommen ikke, og det har
AE, s. 172	til med at gjøre let, har	· paanødet mig det Eneste, der var blevet tilbage.
Papir 306	om hvilken vi tale, havde	· paanødet sig Dig, saa Du maatte see. /
NB30:41	just dette Exempel der idag har	· paanødet sig mig og talt saa smukt for sig, at det
NB28:37	Evangelium har altid særligt	· paanødet sig mig. / Jo mere jeg tænker over Forholdene,
PMH, s. 77	ratur har gjort det, ikke har	· paanødet sig noget Menneske eller trængt sig
NB35:16	n endelige Teleologies Usselhed,	· paanødt Gud, at han dog ogsaa havde, msklig talt,
NB35:16	d at Nogen vilde tjene ham,	· paanødt ham, at Verdens-Historien var en Sag af
NB8:56	stepræsten vel mere havde	· paanødt ham, for ikke ligefrem at have ham til
KG, s. 38	odigt sige: gid man ikke havde	· paanødt mig denne Forstaaelse, der forstyrrer mig
NB10:123	den forløbne Tid oftere har	· paanødt sig mig, er, om det dog ikke havde været
EE2, s. 157	ennem dem ligesaa modbydeligt	· paanødte Andre deres lønlige Tanker, som de hidtil
NB24:74	te faldt mig ind) fremdeles	· paanødte den Tanke sig mig: at som Forældre opdrage
Brev 159.1	min Omsorg tilbød og	· paanødte Dig, det Falsum: at jeg var en nedrig Skurk,
3T44, s. 253	ja saa svag, at han ligesom	· paanødte Enhver den, enten han ønskede den eller
BOA, s. 233	d sin uhyre Autoritet ligesom	· paanødte Menneskene det Sandsebedrag, forpligtede
Papir 305:3	ige Omveltning, der pludselig	· paanødte mig en ny ufeilbarlig Fortolkningslov af
NB28:6	havde det ikke derved, at de	· paanødte sig Gud men at Gud valgte dem) er at friste
Oi4, s. 205	ighed forresten, al Omsorg og	· Paapassenhed Intet hjælper, naar der ikke er diagnosticeret
FF:132	ikke nægte Politikerne en vis	· Paapassenhed og Observeren over Alt – de ere nemlig
EE1, s. 35	Uvedkommende kigede i Gryden.	· Paapasseren kunde imidlertid ikke modstaae Fristelsen;
KG, s. 187	eliggjort, det har i sig selv	· Paapasseren, der bestandigt passer paa, at det ikke
KG, s. 82	derfundigere, vanskeligere at	· paapege – men bedre blive de sandeligen ikke.
EE1	rotiske, og til den Ende igjen at	· paapege de forskjellige Stadier, der, som de have
SLV, s. 142	ar jeg dvælet her, for at	· paapege, hvad senere skal igjen blive viist, at
AE, note	t for Privat-Docenter. / For at	· paapege, hvor svigefuldt det Rhetoriske kan være,
LP, s. 40	le vi nu forfølge den af os	· paapegede Grundfeil hos Andersen igjennem de Consequentser,
EE2, s. 232	r sin Rigtighed med de af mig	· paapegede Misligheder, samt Grunden til dem og de
EE2, s. 238	l, der er den saa ofte af mig	· paapegede, at Udvikling er Tilbagegang, er en Sætten
LA, s. 73	teskabet. / / / / Efter disse	· paapegende Bemærkninger er det vel i sin Orden,
AE, s. 244	et Angest«, en simpel	· paapegende psychologisk Undersøgelse i Retning
AE, s. 229	Eller, hvis Titel allerede er	· paapegende, lader Existents-Forholdet mellem det Æsthetiske
SD, s. 197	od Forargelsen, det er, selv	· paapeger, at dens Mulighed er der, og skal være
BOA, s. 285	hristenhed, skal slutteligen	· paapeges og benyttes. / Mag: A. var jo født,
OTA, s. 384	aturligviis ikke sandseligen	· paapeges; den er vel i en vis Forstand til, enten
AE, s. 562	r uhøflig nok til at ville	· paaprakke Folk Bogen, var det dog ikke sagt, at Nogen
NB27:6	Gud har. Derfor ligge vi og	· paaprakke Gud vore Forestillinger, lade det at det
NB32:50	t har at betyde og derfor	· paaprakke ham Mskene, vende bestandigt Sagen saaledes,
Oi4, s. 208	under Navn af Christendom at	· paaprakke Menneskene Noget, som er efter deres Hoved
NB21:142	nst i kortest mulig Tid at	· paaprakke Publikum Vaner – vel at mærke
NB21:65	ved Dørene af Præster, der	· paaprakkede En det, for Næringsveiens Skyld, eller
AE, s. 272	stak Døttrene i Øinene,	· paaprakkede Familierne sine Skrifter. / Johannes Forføreren
KG, s. 199	lende, anbefalende, bevisende	· paaprakkede Menneskene noget umandigt Noget, som skulde
NB14:66	es et Skin ved den ynkelige	· Paaprakken af Χstd. / Forsaavidt er det igjen
NB25:44	klamrer sig til Mskene, og	· paaprakker dem, at han er – det Gudd.: fortræffeligt!
NB25:17	hvilken man i Χstheden	· paaprakker Mskene Udødeligheden, indbilder dem
DS, s. 248	Hjælp af Grunde og Beviser	· paaprakkes Menneskene, uværdigt, som naar en Moder
NB33:51	æsterne indpræntet og	· paaprakket Løgn. / Kjød og Blod – Sproget.
NB21:25	melige Maade paa hvilken man har	· paaprakket Mskene Χstdommen, saa den næsten
Oi3, s. 196	at erindre om et Sted i Peder	· Paars) » lever christeligt«. /
BI, note	lichkeit mit Trauer wunderlich	· paart, gleich jener Naturstimme, der Luftmusik
G, s. 18	Gangklæder, skjønne Egne,	· Paarørende og Venner, saa kunde denne Historie blive
Papir 337	er jeg mig ikke, men dog til de	· Paarørende. – vi danner Nabo-Vinkler. /
NB36:19	skaben sat i Bevægelse, Ilden	· paasat) medens han ved at ledsage den med udførlig
PS, s. 270	te Dupplicats Udfærdigelse	· paasee Du selv din Ret, og paatale den; thi jeg
KG, s. 288	vor kunde være streng i at	· paasee, at det ubetinget var sandt, hvad Ondt han
PS, s. 281	man nu lade ham om, men ikke	· paasige ham den Dumhed, at han meente, at man tvivlede
Brev 266	erden maa gaae under inden	· Paaske – med mindre man vil sige, at den
Brev 266	umuligt at Verden kan staae til	· Paaske – naar man bruger en Bremse til at
Brev 181	ikke at Verden staaer til	· Paaske – saa vilde Du vel finde det ganske
NB11:72	geliet paa anden Søndag efter	· Paaske ( » Jeg er den gode Hyrde«)
NB7:18.b	eliet paa anden Søndag efter	· Paaske ( jeg er den gode Hyrde.) Slutningen ..
AE, s. 170	efuldt, selv om man antog, at	· Paaske det Aar faldt meget tidligt f. Ex. den
NB5:141	a Epistelen 3die Søndag efter	· Paaske er et sandt Udtryk af hans Forestilling
EE1, s. 115	gger langt nærmere at Hr.	· Paaske lader Don Juan sætte i Slutteriet. Dette
Papir 429	telen paa anden Søndag efter	· Paaske p. 228. Christi Forskjellighed: /
NB12:197	paa fjerde Søndag efter	· Paaske siger Zacharias Werner, at han i Prædikenen
NB15:111	istelen paa 6te Søndag efter	· Paaske udvikler han, hvad han ogsaa ellers udvikler,
Brev 266	naar dog hele Verden inden	· Paaske vilde være gaaet under, ell. hvad der
TS, s. 35	s Speil? ( 5te Søndag efter	· Paaske) / 37 / / / / II / / Christus er
NB12:184	e Søndag ( Søndagen efter	· Paaske) siger, at Gregor d. St: har sagt: »
Brev 266	Verden ikke kan staae til	· Paaske, Det, som er Hemmeligheden i Forvirringen,
EE1, s. 285	at sige for evig, sagde: til	· Paaske, eller til førstkommende Maidag, saa
Brev 266	mus, umuligt kan staae til	· Paaske, hvorfor man egl. faaer mindre Medlidenhed
Brev 267	at Verden neppe staaer til	· Paaske, om man endogsaa sætter nok saa mange
NB13:7	dikenen paa 4de Søndag efter	· Paaske. / » Mange ret gode men forsagte
NB11:95	n, paa een af Søndagene efter	· Paaske. / Naar Fjendernes Antal er mange mange
Brev 266	at Verden ikke kunde staae til	· Paaske. Med dette Indfalds Tilblivelse gik det
AE, s. 330	at Verden ikke kan staae til	· Paaske. Men et endnu mere forvirrende Indtryk faaer
NB12:87	pistelen paa 6te Søndag efter	· Paaske: at den Χstne maa holde over, hver
JC, s. 16	at Verden ikke kunde staae til	· Paaske; – han vil visselig finde det i sin
NB13:54	diken over Evangelium paa 2den	· Paaske-Dag findes en Bemærkning om Troens Ubegribelighed
JJ:107	med Snak paa Papiret. / Første	· Paaskedag til Aftensang i Frue-Kirke ( i Mynsters
NB5:29	denne Ugudelighed, at levere Slag	· Paaskedag, maatte Gud da for Alt straffe. /
NB:167	rværende. / / / Evangeliet 2d	· Paaskedag. / / Frelsen gaaer usynlig med de Sørgende
NB4:155	7 Mai 48. / NB NB. / / 2den	· Paaskedag. / / Nei, nei min Indesluttethed lader sig
NB28:16	n af at blive nedtraadt. / Anden	· Paaskedag. / / Om mig selv. / / Et dybt Tungsind blev
NB25:94	Thema til Prædiken 2den	· Paaskedag. / De Ord i Evangeliet Luc. 24,24. »
NB7:10	i, kun een eneste Gang, 1ste	· Paaskedag. / Saa gik jeg op til Kolds igjen, sad og
Not15:4	r Mynsters Prædiken 1ste	· Paaskedag. Jeg undgik hende det var for at støde
NB5:29	d velbehagelig, derfor seirede de	· Paaskedag. Visby prædiker om, at denne Ugudelighed,
NB5:18	angeliet paa 3die Søndag efter	· Paaskee.) / » Sandelig, sandelig jeg siger
NB4:159	Yderste, nu ( siden sidste	· Paaske-Fest, om end med Mellemrum) nu er der vaagnet
DD:6	else, da er det ikke den sande	· Paaske-Glæde; men meget mere Fornøielse over Pharisæerne
CT, s. 265	ngtes efter at æde dette	· Paaskelam med Eder, førend jeg lider. /
CT, s. 266	ngtes efter at æde dette	· Paaskelam med Eder, førend jeg lider.«
BI, s. 291	Æselsfesten, Narrefesten,	· Paaskelatter o. s. v. En lignende Følelse laae til
NB2:170	længtes efter at spise dette	· Paaske-Maaltid med Eder. / Thema: Den sande inderlige
NB11:63	/ I Prædiken over Evangeliet:	· Paaske-Mandag gjør Luther, i den sidste Udgang, Distinctionen
BB:19	r, der treffe sammen ved Leipziger	· Paaskemesse, af hvilke den Ene er en Enthusiast for
AE, s. 170	isk Helt og en saadan poetisk	· Paaskemorgen aldeles ligegyldige, det kan godt have
AE, s. 169	Opvarterne mærkede Noget)	· Paaskemorgen være bleven Tilhænger af den hegelske
Papir 283:1	har glemt den skjønne	· Paaske-Morgen, da Prof: Heiberg stod op til at forstaae
TS, s. 99	skuffede! Sandt nok, saa kom	· Paaske-Morgen, og Christus stod op af Graven, og saa kom
AE, s. 170	godt have været den samme	· Paaskemorgen, som den i Goethes Faust, om end de tvende
AE, s. 170	re bagvendt. Miraklet indtraf	· Paaskemorgen. Aarstal og Dato er i Forhold til en saadan
NB28:53.a	n, den største Fest ansaaes	· Paasken for. Nu derimod er Julen bleven den »
NB15:35	en paa 3die Søndag efter	· Paasken i Begyndelsen viser Luther rigtigt, at
AA:21	. 1 og 2. / / » Jeg lod ved	· Paasketid mit Hovedhaar afrage, / Af Skræk nu
DS, s. 222	st Kjerlighed til. Lykkelige!	· Paaskjøn da for Alt, ikke blot hvad Du har havt,
NB17:14	re saa god taknemligen at	· paaskjønne at det er dem muligt og ogsaa tilladt at
Brev 313	ikke forstaae Dem og ikke	· paaskjønne Dem, imedens saa Mange, hvem Vei eller
NB9:6	Mskene igjen for at lære dem at	· paaskjønne den lidt. Man tænke sig Udbyttet af
LA, s. 27	mmer, der forstod at elske og	· paaskjønne det Herlige« ( p. 20) en Prophetie,
NB11:113	de forlangt, at man skulde	· paaskjønne det Noble, det Uegennyttige, det Opoffrende
NB:154	t – medens Ingen forstod at	· paaskjønne det. Den Categorie at forkynde Christendommen
NB2:132	eleiligt, at jeg ikke noksom kan	· paaskjønne det. Under saadanne Omstændigheder tør
NB18:38	r Skylden. Istedetfor nu at	· paaskjønne dette Skridt af mig, at understøtte
Brev 310	m vidste jeg ikke at vurdere og	· paaskjønne en saa distinguert Dames velvillige Opmærksomhed.
KG, s. 274	kunde forstaae og altsaa ikke	· paaskjønne hans Uegennyttighed, hvad den da aldrig
NB2:54	ieblik maaskee ikke Ti, som	· paaskjønne hvad jeg høimodigt har gjort for om
NB12:138	r ham, han vilde taknemlig	· paaskjønne hver Samlivets Dag og Time, al hendes elskelige
NB14:67	ndes til at stræbe, og til at	· paaskjønne Indulgentsen. / Men mild er Gud. Det har
NB:101	orknyttet: saa begynde de at	· paaskjønne min Handling. Og det er disse modige Journalister,
2T44, s. 211	Den Levende er hurtig til at	· paaskjønne vor Kjerlighed, hurtig til at betale Lønnen
OTA, s. 285	edre Forstand, da vil Du nok	· paaskjønne, at Du har det, at Du bestandigt har havt
KG, s. 306	der, hvad vi jo med Glæde	· paaskjønne, dog har nogen Tid at give bort til kjerligt
NB4:53	n fordrer af ham og Evigheden vil	· paaskjønne. / I Χstds første Tider, da den
NB25:20	at man saa ret kunde	· paaskjønne: Kjerligheden. / Hedenskabet ogsaa Jødedommen,
BI, note	vilde jo Staten altid vide at	· paaskjønne; men det, at han paatog sig selv at vælge
EE2, s. 186	manglede dem, var, at de ikke	· paaskjønnede det. Jeg vil nu gjøre den modsatte Bevægelse.
LA, note	og var et af de aldrig noksom	· paaskjønnede Mennesker, hos hvem Hjertets Godhed og
Brev 124	med Dem, yttrede, hvad jeg	· paaskjønnede og paaskjønner som et yderligere Beviis
G, s. 51	r ham, og ikke have den mindste	· Paaskjønnelse, fordi man er istand til at være det
NB32:13	il den Art Berømmelse og	· Paaskjønnelse, som svarer til det at lide. Og Forbilledet
KKS, s. 93	efter en Yttring af virkelig	· Paaskjønnelse; saa vil hun, hvad hun naturligvis selv
AE, s. 572	Forholdet kræver, ligesom	· Paaskjønnelsen derfor bydes oprigtigen her i Afskedens
PF, s. 87	i det mindste mit Ønske, at	· Paaskjønnelsen velvilligen og rigeligen og opmuntrende
LA, s. 75	der glad og freidig, prompt i	· Paaskjønnelsens Udtryk tager Hatten af for Udmærkelsen,
FV, s. 11	Velvillie og Imødekommen og	· Paaskjønnen der, i Almindelighed eller af de Enkelte