S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB9:42 forvisset om, hvor meget jeg · paaskjønner den Naade og Gunst, som De viser mig; men
Brev 199 t jeg har forstaaet den og · paaskjønner den, skjøndt uværdig til at modtage
SFV, s. 69 t mig lidt ugunstige, og jeg · paaskjønner desto mere, at lige det Modsatte er og
Brev 40 ort det; fordi jeg virkeligen · paaskjønner Dit kjærkomne lille Brev: derfor modtager
3T44, s. 254 mring, om deres Taknemlighed · paaskjønner Giveren og Gaven. Andre derimod gjøre
Papir 318 n afdød, thi en vranten · paaskjønner ingen levende paa rette Maade og savner
Brev 74 handlet saaledes; desto mere · paaskjønner jeg Deres Billet. Dens Indhold, ja det
SLV, s. 286 it Veir – hvorledes · paaskjønner jeg det da ikke, at det nu er afgjort af
Brev 40 de Cousine; men netop derfor · paaskjønner jeg dobbelt Din Sympathie og Opmærksomhed
AE, note rkelse og Lykønskning. Dette · paaskjønner jeg saa meget mere, som Anmeldelsens første
Brev 17 ng Dag ud og Dag ind, selv nu · paaskjønner jeg taknemlig, at jeg arbeider lettere
PH, s. 55 tættrykte«, saa · paaskjønner man Udgiverens Høflighed og Redelighed,
Brev 124 vad jeg paaskjønnede og · paaskjønner som et yderligere Beviis paa Deres Velvillie
NB2:224 ghedens. / O, i Livet hvor meget · paaskjønner vi det dog ikke blot at have et Msk der
Brev 268 end een Maade skjønsomt · paaskjønner. De veed ikke, siger De, om jeg er en Ven
JJ:423 este Consequentser. Til Gjengjeld · paaskjønnes det netop i vor Tid at skrive Bagateller,
LA, s. 75 b, der veed, at det Gode ikke · paaskjønnes eller lønner sig i Verden – saa
KG, s. 273 er det den Maade, der især · paaskjønnes i Verden – som naturligt er, thi
AeV, s. 84 som jeg dog ikke forlanger at · paaskjønnes, allermindst derved, at Nogen af den Grund
AE, s. 460 rsvarligt, at dette ikke skal · paaskjønnes; altsaa En, der ikke vilde formaae at udholde
SLV, s. 451 . Og Den, som ikke mener sig · paaskjønnet af sin Samtid, han fører dog en underlig
NB:167 hele Livet igjennem, men han ikke · paaskjønnet det – give Gud, at det saa ogsaa
NB23:51.j.b jeg idetmindste – have · paaskjønnet dette Gode. Punktum! / opstaae /
CT, s. 23 og Aar ind saa lang Dagen er, · paaskjønnet eller upaaskjønnet, forstaaet eller
NB4:78 ei snarere: nær havde jeg ikke · paaskjønnet hvorledes Styrelsen havde i den 3die Afdeling
EE1, s. 35 en Fermhed; mon den vil blive · paaskjønnet i Livet? Gud veed, om de Piger finde en
CT, s. 122 re den Slemme, aldrig bliver · paaskjønnet, at Ingen giver sig Tid til at sætte
NB28:34 dog saaledes elsket, agtet, · paaskjønnet, lønnet, som det ædle, dyrebare Msk,
Brev 271 men som jeg desto mere har · paaskjønnet, med en Hengivenhed, der gjør mig ganske
SLV, s. 451 det var saa, at han ikke var · paaskjønnet, og selv om det var saa, at han blev bekjendt
Papir 461 Nu dersom det endelig blev · paaskjønnet, saa maatte han vel selv passe paa og see,
NB11:18 ykke – saa vilde jeg blive · paaskjønnet. Det Afsindigste er netop at blive ved som
Papir 461 Det vil vistnok ogsaa blive · paaskjønnet.« Nu dersom det endelig blev paaskjønnet,
AA:21 k paa Halen i kort Gallop at fare · paaskjøns hen over Markerne – et Phænomen,
NB9:78 gge i sin Pult, forseglet og · paaskrevet: at aabne efter min Død. /
KG, s. 94 orstyrre af Forskjellighedens · Paaskrift, hold det op for Lyset, saa seer Du et fælles
Brev 281 et Brev til Prof. Nielsen, med · Paaskrift: at aabne efter min Død, hvilket Brev
NB28:47 e have Skilt ude, det burde have · Paaskrift: her demoraliseres Msker, i den kortest
NB34:37.a det ikke derfor, at der, under · Paaskud af at nærme sig Gud, gjøres alle
NB35:40 n den finere, er, og netop under · Paaskud af Iver for Gud og Guds Sag, at faae et
NB30:16 t mærke, hykkelsk, under · Paaskud af Ydmyghed. / Derfor er det gaaet Christenhed,
CT, s. 220 emlig have hans Sikkerhed som · Paaskud for deres Tryghed, og de vilde, at deres
KG, s. 361 smigrende Ord, ei heller med · Paaskud for Gjerrighed, vi søgte og ikke Ære
NB9:42 eligt, at bruge min Særhed som · Paaskud til at jeg ikke kom, og anvendte derfor
G, s. 9 dselsstund seer at finde paa et · Paaskud til at liste sig ud igjen af Livet, f.
4T44, s. 322 hedens Vidne, at give Synden · Paaskud til ny Synd, naar man er Sandhedens Lærer,
SLV, s. 100 or ikke at give Stymperne et · Paaskud, at naar de bare vidste Opfyldelsen sikker,
AA:12 være barnagtigt af mig at · paaskynde den, ligesaa barnagtigt som naar Achilles
CC:12 seer Forlæggeren, der vil · paaskynde Kritikerens Værk, istedetfor dette allerede
Papir 1:1 drage bort. Luthers Afreise · paaskyndede Churf: meget. Han gjorde derfor et Afskeds
NB4:47 jøre Mskene opmærksomme. At · paastaae at de Christne ere saa faae, og saa ikke
Brev 128 ger en Hieroglyph; man vil · paastaae at det er en Rosenkrands, dog at der ikke
NB12:85 ne Personlighed, der ved at · paastaae at det er guddommeligt, ved befalende at
NB22:42 r Du nu her for Gud tør Du · paastaae at Du i strengeste Forstand er en sand
TSA, s. 90 s, at han med Sandhed tør · paastaae at have den absolute Sandhed, saa er han
NB15:27 Folk. Skulde noget Folk qua Folk · paastaae at have en Adkomst til som saadant at forholde
NB7:26 uden at fordriste mig til at · paastaae at jeg er nogen fuldk. Christen, jeg har
NB27:16 igt, hvo turde lige over for Gud · paastaae at kjende sig selv i den Grad, at han turde
NB33:37 ives Enkelte, som stridigen · paastaae at være de sande Χstne i Modsætning
DS, s. 256 rmelse til Christendom, vil · paastaae at være i streng Forstand sand Christendom
NB19:57 le, saalidet som jeg tør · paastaae det om mig selv. Og det er virkelig tungt,
NB18:40 t af det Sande i Samtiden? Vil I · paastaae det, ja saa bliver jeg vel selv skyldig.
EE1, s. 275 ae ud fra en Grundsætning · paastaae erfarne Folk skal være meget forstandigt;
NB5:23 Ubetinget og det tør jeg · paastaae i Evigheden, det der volder al min Spektakel
NB3:20 mig« det tør jeg · paastaae indtil mit sidste Øieblik, velmeent
Not6:22 har været efter Kongen, · paastaae Indvaanerne at vide fra en meget sikker
EE1, s. 166 æssets feige Hvislen. Vel · paastaae Menneskene, at Guddommens Stemme ikke er
Not1:6 men uden derved at ville · paastaae nogen Tilregnelse af Adams Synd; ell uden
NB32:23 sandt, hvad Fritænkerne · paastaae og de Orthodoxe indirecte ogsaa, Χstd.
Oi7, s. 297 aa det nye Testamente), dette · paastaae Præsterne ( men hvad gjør ikke, endnu
Oi7, s. 297 oner Børn – og dette · paastaae Præsterne ( som jo maae vide det, da
Oi7, s. 297 ræsterne for Penge), dette · paastaae Præsterne at være Christendom, Præsterne,
Not15:15 Frygt og Bæven.« Og · paastaae tør jeg, at jeg har ønsket Ægteskabet
SFV, s. 45 este noget nær, jeg turde · paastaae ubetinget var dem umuligt at blive, især
KK:2 er sin Fylde ( fE Luther). Men · paastaae vi nu, at kun Arten er gud-msklig; men
SFV, s. 90 edrage! Eller tør Du blot · paastaae, at » Sandheden« lige saa
Brev 273 øndgjæst har, er, at · paastaae, at Alle skulle rette sig efter ham, og
EE2, s. 147 , og nu intet e vil have, men · paastaae, at b er det Hele. I det Øieblik han
EE1, s. 68 fuldkommen ubegribelig. / At · paastaae, at Christendommen har bragt Sandseligheden
Papir 9:7 n hvorledes kan Schl: paa eengang · paastaae, at Chrsd. tenderer til den teleologiske
EE1, s. 300 han vilde enten fragaae Alt, · paastaae, at Dagbogen var et digterisk Forsøg,
Oi6, s. 269 Sladdren, som foredrages dem, · paastaae, at de Christne kunne gjøre Mirakler;
KK:5 med Kjød og Blod har villet · paastaae, at de frakjendte Χ. en fornuftig Sjæl,
CT, s. 291 ige det, skjøndt disse dog · paastaae, at de kjende Ham! – Om Du gik op
NB11:128 og saa stride med Mskene, som · paastaae, at de meget godt vide, hvad Χstd.
NB32:23 ilde man naturligviis ogsaa · paastaae, at den historiske Fortælling om slige
LP, s. 29 aer, vel med ligesaa megen Ret · paastaae, at den i hine Noveller indeholdte umiddelbare
NB14:63 trøster Biskop M. sig til at · paastaae, at den lille Verden, i hvilken han har
NB30:121 ruption / / A priori tør jeg · paastaae, at denne Corruption staaer uden Analogie
NB32:48 Olie faldt i et Hav, Havet vilde · paastaae, at denne Tilsætning var en Fuldkommengjørelse
EE1, s. 251 til en Ubetydelighed ved at · paastaae, at der findes Noget deri, som ikke lader
TNS, s. 148 men jeg drister mig til at · paastaae, at der i hele Kongeriget ikke er en eneste,
DD:61.a s Standpunktet og jeg tør nok · paastaae, at der i Middelalderens Opfattelse af Synden
NB17:23 jeg drister mig til at · paastaae, at der i min Productivitet er avanceret
BN, s. 122 r jeg dog vel have Ret i at · paastaae, at der ikke har levet mange saa store Menneskekjendere
SFV, s. 24 disse Mennesker, endog de der · paastaae, at der ingen Gud er til, de ere Alle Christne,
BI, s. 355 m derfor Videnskabsmændene · paastaae, at der ingen sand Videnskab er mulig uden
NB4:47 det ogsaa være Christeligt, at · paastaae, at der kun ere saa faae Χstne, og
NB17:23 nkning. Jeg drister mig til at · paastaae, at der neppe findes nogen Forf., der efter
NB21:164 Grundsætning. Vilde En · paastaae, at der var en heel Deel i Menigheden, som
BI, s. 332 Liv. Saafremt man nu ikke vil · paastaae, at det at være feig er identisk med
LP, s. 50 en Forlegenhed enten at maatte · paastaae, at det er en historisk-virkelig Begivenhed,
Papir 22:3 dog synes han her pag 84 at · paastaae, at det Onde er kommen ind i Verden ved
BI, s. 162 hele Opfattelse: » At · paastaae, at dette forholder sig saaledes, som jeg
NB29:110 m fremstilles: mon da Nogen vil · paastaae, at disse Bøgers Forfattere have religieus
Not15:12 for mig, selv om Du vilde · paastaae, at Du aldrig havde tænkt derpaa. Men
2T43, s. 51 forstaae det, tør Du da · paastaae, at Du har villet forstaae det? Naar Du
Papir 69 sig selv en Latterlighed, at · paastaae, at en saadan Udvikling som den i Bibelen,
NB33:34 derligt, som hvis man vilde · paastaae, at for en Uhrmager eller En der skal punktere
FP, s. 25 ar talt Usandt; uden derfor at · paastaae, at Forfatteren har Mangel paa Sandhedskjærlighed.
Oi2, s. 157 ægten – jeg vover at · paastaae, at Gjennemsnittet af de Jøder, som boe
FB, s. 127 ens Riger og Lande, der turde · paastaae, at han elskede saaledes. Men elskede han
TSA, s. 90 okrates vil derfor vist ikke · paastaae, at han i strengeste Forstand blev ihjelslagen
FP, s. 24 dpunct, troe vi endnu at turde · paastaae, at han ikke er skikket dertil; thi ombord
BOA, s. 214 tillige drev et Haandværk, · paastaae, at hans Arbeide som Teltmager skal have
TSA, s. 98 illige drev et Haandværk, · paastaae, at hans Arbeide som Teltmager skal have
NB27:57 frækt vilde lige over for Gud · paastaae, at have opfyldt Fordringen, saa kan det
NB23:88 den Overdrivelse tør jeg · paastaae, at hverken Instrukteur Nielsen eller endog
IC, s. 221 d, har Du blot Mod nok til at · paastaae, at Ingen var en sand Christen, som ikke
BI, s. 355 aaledes kan man med samme Ret · paastaae, at intet ægte humant Liv er muligt uden
DBD, note i Sagen. Biskop Martensen vil · paastaae, at jeg har gjort Sandhedsvidne og Blodvidne
FB, s. 161 vel forstaae, uden derfor at · paastaae, at jeg har Troen. Naar Troen ikke er Andet
BN, s. 116 ig selv, tør jeg ingenlunde · paastaae, at jeg i udmærket Forstand er en Christen
NB6:89 r Gud. / Langt fra mig være at · paastaae, at jeg skulde være en udmærket Χsten
Brev 9 rtensens Bog? At man endnu vil · paastaae, at M. er Tænker! Lad ham bryde med Philosophien
Papir 458 erhverve det, og saa turde · paastaae, at man er som Den, der ikke besidder det,
JJ:6 an nemlig kunde bevise, at de Vilde · paastaae, at man skal hade sine Forældre, saa
SFV, s. 90 spørg Dig selv: tør Du · paastaae, at Menneskene, i Mængde taget, ere lige
BI, note siger i Phædon, at Ingen kan · paastaae, at Mythen er sand, saa er dette Frihedens
NB12:18 der gjør det, skulde turde at · paastaae, at nu er Alle Χstne) ikke meddeles
Papir 431.l » ene« om, at · paastaae, at Publikum har Uret, maaskee mener han
AE, s. 160 rgsmaalet, men vel med Rette · paastaae, at Spørgsmaalet ikke er det, som det
NB15:122 jo enige. / Lad saa Nogen · paastaae, at Verden er gaaet fremad siden den Tid,
NB20:20 n virkelig Biskop Mynster tør · paastaae, at Verden nu er blevet bedre? Det gjør
DS, s. 169 i Mennesker det anderledes, vi · paastaae, at vi ere kloge og forstandige og besindige
NB4:21 d han maaskee end ikke selv vilde · paastaae, det er min Overbeviisning, at hvis det
NB33:53 genting og vedblive, som de · paastaae, det Lutherske. / Dog en protestantisk Præst
NB27:43 ottere og Fritænkere dristigt · paastaae, eller som Halvbefarne fortvivlet eller
EE2, s. 191 det være langt fra mig at · paastaae, men Hukommelse for Dit eget Liv, for det
BI, s. 330 aade Forfatteren aabenlyst at · paastaae, og Læseren i Stilhed at troe, at de
FP, s. 22 jeg med saa meget mere Ret kan · paastaae, som jeg har anført Facta, og hverken
FB, s. 189 ofastere end hvad Viismænd · paastaae, thi den udelukker intet Menneske end ikke
EE2, s. 128 s, mere tør jeg endnu ikke · paastaae, thi det kunde jo være muligt, at Du
NB32:23 er høre til den Dyre-Art · paastaae. / / / Tegnet, hvorpaa det kjendes, om en
NB14:60 menhed, er langt fra mig at · paastaae. / Det er nu godt nok, at det er »
CC:12 dog, siger jeg, troe at turde · paastaae. / Man taler efter Ideeassociation ( Ordenes
NB6:61 ? Jo, det tør jeg for Gud · paastaae. / Saaledes staaer Sagen, efterat jeg nu
LP, s. 35 s Andersen? det vil vist Ingen · paastaae. Tvertimod springer Andersen den egentlige
BI, note elut, været saa selvklog at · paastaae: que Socrate etait affecté de la folie,
AE, s. 282 , saa stolt, saa trodsig, saa · paastaaelig skal jeg ogsaa være, saa uforfærdet
SLV, s. 276 t, at jeg dog ikke er altfor · paastaaelig, det er 4 Dage siden, netop 4 Dage siden,
NB18:92.a ftig han kunde være og hvor · paastaaelig. / Om mig selv personligt. /
DS, s. 235 u er. Men da den menneskelige · Paastaaelighed, betræffende ikke at ville vide Noget
CT, s. 107 n heftigt, lidenskabeligt, ja · paastaaeligt begjere Noget, hvis nærmere Beskaffenhed
OTA, s. 381 trider med sin Ligemand, ved · paastaaende at ville have Ret: da skeer der noget Andet,
CGN Jesus Christus blev korsfæstet, · paastaaende, at denne dybe Alvor ( denne » Jesu
Papir 264:1 iske Tænkning tillige · paastaaer at den tænker den historiske Virkelighed
NB28:32 / Consequentsen, uden at jeg dog · paastaaer at have realiseret den. / / Eet er at bringe
NB:12 g og underfundig og klog. Man · paastaaer at jeg gjør Det og Det af Forfængelighed;
Not4:25 or kalde den Anskuelse, der · paastaaer at Jeget og Objektet ere Sandhed en mechanisk
G, s. 75 idig sin Overbeviisning op. Han · paastaaer at være i god Forstaaelse med Herren,
DS, s. 214 rfor jeg taler derom; men jeg · paastaaer blot, at jeg ikke ved først at søge
KK:5 ager vel den samme Guddom, men · paastaaer derhos, at den samme Guddom har aabenbaret
FF:115 lavnsriis i Haanden, som han · paastaaer er Arons Præstestav, der bærer modne
Not13:6 hr. Dyder i det tydske Sprog, og · paastaaer Guds Kjærligheds Kraft til at tilgive
IC, s. 215 vorledes de dømme ham. Han · paastaaer ikke at være en fuldkomnere Christen
NB12:191 har aldrig paastaaet, jeg · paastaaer ikke, at jeg i nogen overdl. Grad er Christen.
NB12:191 se den ugifte Stand. / Jeg · paastaaer ikke, har aldrig paastaaet, at det at jeg
NB12:191 n som Stolthed o: D. / Jeg · paastaaer ikke, har aldrig paastaaet, at jeg, fordi
Papir 455 ghed. Og dette – det · paastaaer jeg – kan ikke skee i K. /
Papir 455 øs Verdslighed; men saa · paastaaer jeg, at der da ovenikjøbet vil vise
NB26:21 i de høieste Følelser: saa · paastaaer jeg, at dette er just den størst mulige
NB32:63 skop Mynster – Og dog · paastaaer jeg, at han, christeligt, var ret en uopdragen
Papir 431 hans Bog. Men Forfatteren · paastaaer jo ( ifølge hvad Tænkeren i Adresseavisen
EE1, s. 247 anges Gyldighed, og saaledes · paastaaer man dog Rigtigheden af den Sætning,
Papir 532 denne Forestilling: og dog · paastaaer man, at den samme Lære som i hine Χstds
NB30:22 Χstd. Som jeg nu seer, · paastaaer Schopenhauer, at L. ved at alterere Virginiteten
Papir 22:3          Usteri / Vel · paastaaer v. B, at det Onde er ældre end Msk;
NB14:115 itet til Særhed, hvad man nu · paastaaer var det Høieste, medens man dog gjorde
NB30:127 il man saa negte, hvad jeg · paastaaer, at Χstd. slet ikke er til; eller vil
NB32:94 vne var vel Apostlene. Men jeg · paastaaer, at Apostlene var ikke en Forening med Hensigt
Oi7, s. 288 genlunde er Tilfældet; han · paastaaer, at de Christne snyde lige saa godt som
EE1, s. 397 De refuserer mit Tilbud, De · paastaaer, at De er meget godt kjørende. De bedrager
Oi7, s. 288 lærer af Præsterne; han · paastaaer, at det der hjælper Præsterne til
NB7:40 de. Dog lærer Digteren og · paastaaer, at det Digteriske ( absolut Lidenskab)
Brev 264 undenes Eierinder. Den Ene · paastaaer, at det er den Andens Hund, der begyndte
Brev 264 Madamers Mænd. Den Ene · paastaaer, at det er den Andens Kone der begyndte.
DS, s. 235 ikke være langtfra, at man · paastaaer, at det er det Menneskes egen Opfindelse,
LP, note nu holder fast ved det Smaa og · paastaaer, at det er ligesaa godt som det Store, holder
JJ:72 er langt Skjønnere. / Naar man · paastaaer, at det, jeg siger, er det Samme, som alle
EE2, s. 308 tlig i Forsvar mod hende. Hun · paastaaer, at Du i Din Stolthed vrager alle Mennesker,
Not11:17 Alt til indre Erfaring, og · paastaaer, at Fornuften er atheistisk.; en Lære
KG, s. 239 sentligen og afgjørende · paastaaer, at han i Kjerlighed er bleven saaledes
NB28:23 g skal gaae ad Østergade · paastaaer, at han siger det Samme som den Anden det
BOA, s. 277 3) han siger, at han ikke · paastaaer, at hans Aabenbaring staaer paa lige Linie
EE1, s. 359 enstand for Omtale, idet man · paastaaer, at jeg er bleven forlovet«; Cordelia
BN, s. 119 nogen Forfølgelse. Men jeg · paastaaer, at jeg veed med ualmindelig Klarhed og
Not13:23 tning, at den chr. Lære · paastaaer, at Noget er ret førend Gud beslutter
Papir 431 te Sætning er: naar Een · paastaaer, at Publikum har Uret gjør han sig latterlig.
Papir 431 Bogen ( af denne Ene, der · paastaaer, at Publikum har Uret) hvad saa? Forfatteren
DBD, s. 130 elsen en anden Skikkelse. Jeg · paastaaer, at ved fra Prædikestolen at fremstille
Oi7, s. 288 nd de Christne, hvad, som han · paastaaer, ingenlunde er Tilfældet; han paastaaer,
NB21:23 er saa sjelden som Digteren · paastaaer: hvor sjelden maa da ikke en sand ethisk-religieus
Oi6, s. 273 som nu kaldes Ideen, hvilket · paastaaes at være naaet ved den historiske Proces,
KK:2 videre, om det samme ogsaa kan · paastaaes med H: t: den hele Christi sinnlose Erscheinung,
BB:19 Værk, hvis Uægthed, der · paastaaes; ell. hvor han seer sig selv meget uheldigt
BOA, s. 191 d man selv høitideligt har · paastaaet at have oplevet for 2 Aar siden, hvad man
OL, s. 33 de det mod en Artikel, der har · paastaaet det selvsamme;« maa jeg erindre,
NB12:191 paastaaer ikke, har aldrig · paastaaet, at det at jeg ikke søger noget Embede,
DBD, note eg paa nogensomhelst Maade har · paastaaet, at det at lide skulde betyde at lide Døden.
EE2, s. 251 været et Menneske, der har · paastaaet, at det er Pligt at gjøre Ondt. At han
Papir 1:2 ndelse, med dette. / Man har · paastaaet, at Dogmet om Chr. Nedfart til Helvede og
LP, s. 34 a jeg svare, at jeg aldrig har · paastaaet, at en Idee som saadan ( allermindst en
IC, s. 221 læde deraf. Jeg har aldrig · paastaaet, at enhver Christen er en Martyr, eller
NB6:76 et Incognito. Han har ogsaa · paastaaet, at forstaae, at det altid kommer an paa
NB6:76 a Landet. Han har bestandigt · paastaaet, at han havde forstaaet dette med at det
BN, s. 120 r – ikke er, for at have · paastaaet, at jeg var den udmærkede Christen, men
NB12:191 paastaaer ikke, har aldrig · paastaaet, at jeg, fordi dette skulde være Χstd.
SLV, s. 191 an har for et Indfalds Skyld · paastaaet, at Kaffeen var superb, for nu blot at have
NB12:191 holdes. / / Jeg har aldrig · paastaaet, jeg paastaaer ikke, at jeg i nogen overdl.
NB34:11 ligste / / er – det er min · Paastand – ikke Kjætterier, Vranglære,
NB23:197 ifferents Talen er om. / 2) Min · Paastand ( som jeg dog aldrig gjør directe ell.
AA:19 Kjøbenhavnsposten nedlagte · Paastand / Til Hr. Orla Lehmann / / Noget som jeg,
Papir 73 latinske Lithurgi, og Spaniernes · Paastand at beholde deres gl mostarabiske –
NB29:112 et er en Dreng, gjør Moderen · Paastand at han skal være Theolog, og deri istemmer
IC, s. 57 nhver Dom betræffende hans · Paastand at være Gud) er noget Overordentligt
Brev 159.2 se. Skulde hun gjøre · Paastand derpaa, da siig hende, at hun, hvis hun
NB21:92 lde man da især gjøre · Paastand derpaa, og under Skin af, at man da maatte
SLV, s. 256 . Det faaer saa være. Min · Paastand er det ikke min Agt at forfægte mod
NB17:101 lærer. Christendommens · Paastand er egl., at der er uendelig Afstand derimellem.
G, s. 76 r imidlertid fast ved Sit. Hans · Paastand er som en Passeerseddel, ved hvilken han
NB15:10 som alle Grundtvigianernes tause · Paastand er, at De ere de eneste sande Χstne
IC, s. 43 Gudsbespottelse. Troens · Paastand er, at det eneste Beviis, som Vantroen
IC, s. 43 , Beviset af 1800 Aar, Troens · Paastand er, at det er – Gudsbespottelse.
IC, s. 43 me sig Jesus Christus. Troens · Paastand er, at dette hele Forsøg er –
NB21:108 mer. / / / Hvad jeg vil / / Min · Paastand er, at hele den nu værende officielle
DS, s. 207 kene, og Christendommen, hvis · Paastand er, at Menneskene skal gjøres om efter
NB25:84 sær Overdrivelse. / Min · Paastand er: jeg repræsenterer en sandere Opfattelse
G, s. 75 et alt Dette har Ret. Ved denne · Paastand exciperer han mod alle menneskelige Betragtninger,
NB23:197 og Intriguen mod mig. / 1) Min · Paastand har aldrig været i Retning af »
NB24:99 egl. det der er Talen om, og min · Paastand i een Retning er just, at der ikke er blevet
SBM, s. 141 Det Bestaaende kan med denne · Paastand ikke længer holdes som en yderligste
NB23:36 e. / De gammel Orthodoxe, / hvis · Paastand jo var, at de var de eneste sande Χstne
NB32:45 en ligger langt dybere naar · Paastand maa blive at de ere Vrøvlere. Hyklere
AE, s. 289 for ikke at tale om Ethikens · Paastand mod ham. / I Grækenland var man dog
G, s. 79 r strængere og strængere · Paastand mod ham. Umiddelbart talt er Alt tabt.
KK:2 lfælde er den philosophiske · Paastand om Umuligheden af et Under en meget usikker,
NB31:66 lidende ned ad en Bakke, dog med · Paastand paa at denne Expedition er i Retning af
Oi7, s. 293 endom og Deeltagelse deri med · Paastand paa at det er at dyrke ham. Dersom Du troer,
NB31:110.a g hvilket gaaer for sig under · Paastand paa at det er at fuldkommengjøre hiin
NB32:150 – og at gjøre det med · Paastand paa at det er til Ære for Gud, er enten
NB34:37 rme sig Gud. / Altsaa under · Paastand paa at nærme sig Gud fjerner man Gud
NB23:89 ende ligger bag ved ham med · Paastand paa at være Χsten; og han er foran,
DSS, s. 115 sdyrkelse som den nu er ( med · Paastand paa at være det nye Testamentes Christendom)
Oi10, s. 399 stenheds Verdslighed er med · Paastand paa at være: høiere end Forsagelsen,
NB12:176 eg er Den, som dog maa gjøre · Paastand paa en lille Smule Udvorteshed. Deri ligger
Papir 73 Var Bøhmernes og Mæhrernes · Paastand paa ikke at ville modtage den latinske
NB7:27 er en Bekjenden og Bekjenden, og · Paastand paa Orthodoxie og Angreb paa Heterodoxie
NB14:59 er Χstheden ind at gjøre · Paastand paa selv at være Jøde, ell. Lamadyrker)
SFV, s. 47 gjør jeg derfor historisk · Paastand paa som min lovlige Eiendom, hvis perspektiviske
NB11:33 hed, istedetfor at gjøre · Paastand paa virkelig at være det, at fremstille
NB32:132 jernhed fra Gud, alt under · Paastand paa, at Χstd. er perfectibel, at det
CT, s. 235 Regjeren gjenstridige Tiders · Paastand paa, at denne Gjenstridighed endog skulde
NB23:218 Værre naar den endog gjør · Paastand paa, at det just det er Χstd., og
Oi5, s. 232 at det er Christendom, og med · Paastand paa, at dette er Christendommens Fuldkommengjørelse.
NB34:37 ig og vel at mærke under · Paastand paa, at hvad de foretage sig just 10. Journalen
NB21:48 sig en Angriber, maa nedlægge · Paastand paa, er, at Angriberen da idetmindste opgiver
G, s. 76 den. Job fastholder tillige sin · Paastand saaledes, at man i ham seer den Kjærlighed
OL, s. 30 af Hovedtanken«. Denne · Paastand synes imidlertid lidt mere end underlig.
NB13:13 Hjælp af den latterlige · Paastand, at alle Msker ere Χstne, fordi de
Oi6, s. 268 i Erindring mod mig, mod min · Paastand, at Christendommen slet ikke er til. /
NB23:46 for dem selv, dog bevarende den · Paastand, at de ere de eneste sande Χstne. /
NB23:67 at rende fra det Hele og med den · Paastand, at de ere de eneste sande Χstne. /
NB23:36 tion, og uden at opgive den · Paastand, at de ere den sande Kirke. / Men det skulde
AE, s. 282 re, saa uforfærdet i min · Paastand, at den hegelske Philosophie ved ikke at
IC, s. 44 jør just lige den modsatte · Paastand, at Den, som overhovedet begynder paa denne
KK:2 n Ret, naar man fastholder den · Paastand, at det Absolute ophørte at være absolut,
KG, s. 115 aa han altsaa døer med den · Paastand, at det dog var Kjerlighed – ak, medens
AE, s. 510 melser, trods Christendommens · Paastand, at det Paradoxe, den taler om, ikke lader
CC:12 iltrods for Pastor Grundtvigs · Paastand, at det skrevne Ord er dødt og magtesløst,
KK:2 mtræder Eensidigheden i den · Paastand, at Gud er det, hvad Msk. tænker ham
DS, s. 209 rksomhed paa sig, og med den · Paastand, at han er det Sande. / Han lader sig føde
NB23:36 indgive det. Eller er hans · Paastand, at han har betragtet det som Samvittighedssag,
G, s. 76 ses Styrke. / Job vedbliver sin · Paastand, at han har Ret. Han gjør det saaledes,
Not13:52 af Antisthenes opstillede · Paastand, at ingen Ting kan defineres efter hvad
Not4:8 ser. Han sagde nemlig at den · Paastand, at vide hvorledes Sagen egl. var var transcendent
Not4:8 Begrændsning, derimod den · Paastand, at vide, hvorledes vi nødvendig maa
SBM, s. 141 ntes Christendom, er, med den · Paastand, christeligt, en fræk Uanstændighed,
KG, s. 161 Synlig. Det er en guddommelig · Paastand, der nedlægges mod menneskeligt Sværmerie
KG, s. 161 ner, at det er en guddommelig · Paastand, der nedlægges mod Troværdigheden
BI, s. 125 ere for at understøtte min · Paastand, er derimod et Forsvar for, at Aanden i
SD, s. 208 paa Beskyldning, den er den · Paastand, hvilken det Guddommelige som Aktor tillader
NB31:66.b der er jo Hest for. / hvilken · Paastand, item at det gaaer fremad foredrages af
BMD, s. 151 jeg staaer uforandret ved min · Paastand, kun at jeg nu høit og offenligt udtaler
BI, s. 242 rpaa Melitus jo havde nedlagt · Paastand, kunde han vælge en Mulct eller Landflygtighed.
NB18:85 den Art Forkyndelse, er ikke min · Paastand, langtfra. Der er jo 1000 Geistlige, de
3T44, s. 247 Selvanklagens besnærende · Paastand, men kun forstaaer Guds Barmhjertighed.
LP, s. 50 iere ville gjentage den samme · Paastand, naar Spørgsmaalet bliver om Forholdet
FP, s. 24 aa ved Grunde at gjendrive vor · Paastand, og idet vi nu see tilbage over den hele
LP, s. 24 tmindste ikke at modbevise vor · Paastand, og vi ville derfor blot erindre om, at
LP, s. 26 Charakteer, for at hjemle vor · Paastand, som senere Betragtninger endmere ville
NB21:104 t, om man vel kan vedde paa sin · Paastand. / Denne Distinction: at overbevise absolut
NB25:64 rskjellige med denne usande · Paastand. / Der gives en ussel Kløgt, som blot
Papir 13-5.a med Rette kunne vedgaae deres · Paastand. / Hermed er at mærke, at paa den ene
FP, s. 21 tes, troe vi at have Ret i vor · Paastand. Saalænge Kjøbenhavnsposten i et Stykke,
NB33:52 Fordeel for Luther, med sin · Paastand: at det det kommer an paa er at Læren
NB33:32 bedre, er den uforskammede · Paastand: at man jo objektivt siger det Christelige.
NB13:13 vn. / Det er min bestandige · Paastand: den Smule Fromhed, der er i Χstheden
4T44, s. 306 fte det dybere Selvs evige · Paastand; der gives kun een Udvei, det er at bringe
G, s. 76 Hvorledes forklarer man nu Jobs · Paastand? Forklaringen er denne: det Hele er en Prøvelse.
KK:2 let ikke af Stedet, og løse · Paastande nytte ligesaa lidt, og altsaa maa Beviset
DS, s. 174 es meget strengt derom, maatte · Paastanden lyde paa, at vi ere alle Hyklere. Apostelen
DSS, s. 116 icielle Gudsdyrkelse er ( med · Paastanden paa at være det nye Testamentes Christendom),
ER, s. 201 lde for: Sandhedsvidner; med · Paastanden paa at være Sandhedsvidne er just Geistligheden
NB26:20 Bestemmelse: Guds Ukjendelighed · paastod Aëtius » at han kjendte Gud
Not13:23 Crysipp nægtede det, og · paastod at det var muligt § 170. / /
NB15:46 eget Navn meddelte det, og · paastod at hans Liv udtrykte det. / Den absolute
PS, s. 269 Du taler, vilde svare En, der · paastod at have været samtidig med hans herlige
EE2, s. 27 en fortvivlet Enthusiasme. Du · paastod deri, at det var det Bedste, Scribe nogensinde
NB6:80 vilde sige til en Anden, der · paastod ganske at have forstaaet ham: ja det er
Not4:8 saaledes ikke Objektet; men · paastod kun at min Opfattelse deraf var betinget
Not6:22 Da vi kom forbi Idum Kirke, · paastod Postillonen, at Præsten heed Giedde,
NB5:91 man dømme om et Land hvor man · paastod, at der levede Millioner Elskere og Elskerinder
NB35:49 gteskab – den gamle Kirke · paastod, at det var umuligt at leve kydsk i Ægteskab,
NB35:49 r der ikke er To. / / / / Luther · paastod, at det var umuligt at leve kydsk udenfor
NB25:102 var Øienforblindelse, og han · paastod, at disse malede Jernstænger gavnede
IC, s. 116 ge saa forbauset, som hvis En · paastod, at domus declineres efter Paradigmet mensa.
SLV, s. 342 de ud. Han blev lidt vred og · paastod, at han forstod sig ligesaa godt paa Ansigter
NB15:94 -Hansen har fortalt mig det) der · paastod, at han havde syndet mod den Hellig-Aand,
Not13:23 Diodor og Crysipp, Diodor · paastod, at hvad der ikke havde været og ikke
Not1:6 ede den moralske Frihed; men · paastod, at Msk. fødes ligesaa reent og ufordærvet
Papir 254 lvmodsigelse, da Du før · paastod, at Regjeringen netop var den active Side.
NB24:28 jo være dette Forhold, at jeg · paastod, at Regjeringen var tyrannisk, ell. misbrugte
EE2, s. 103 nghed engang udfandt, da Du · paastod, at Tillysningen burde afskaffes, fordi
Not1:6.b Warburton var den første der · paastod, at Udødelighedslæren manglede i Moses
NB34:4 alle Indvaanere bildte sig ind og · paastode at være Prindser – saa vilde det
NB15:9 gianerne strede saaledes: de · paastode, at de Andre ikke vare Christne, og vilde
AE, s. 277 exionens Sphære, og derfor · paastode, at der var et Enten – Eller. Siden
BI, s. 210 , saaledes som hans Anklagere · paastode, var i Strid med Statsreligionen ved Antagelsen
Brev 125 rocureur for hele Danmark, · paatag Dem denne Gang, for Curiositetens Skyld,
Brev 84 u bort, nu vel saa reis; men · paatag dig ikke et saa alvorligt Ansvar, ell.
Brev 243 rd, og om De tør og vil · paatage Dem at medgive det en saadan ved dets Udgivelse.
OTA, s. 382 en var en anden, at de vilde · paatage dem eller anmasse sig at sige det til ham,
AE let: jeg fortrøster mig til at · paatage det Ansvar, efter fattig Evne, at gjøre
NB21:85 e, det er jo Dig, der har villet · paatage Dig at afgive Correctivet og vi Andre ere
AE, s. 172 lige Begeistring som de Andre · paatage Dig at gjøre Noget sværere. Dette
KG, s. 23 lger dog vel ikke, at Du skal · paatage Dig at være Kjenderen; ogsaa Træet
G, s. 54 thi han kan næsten · paatage hendes partes med. Dette er ubehageligt
NB17:45 ing skulde jeg med Glæde · paatage mig – men her kommer mit Tungsind
NB2:132 Qval. Jeg vil hellere end gjerne · paatage mig alt Arbeidet, det trivielleste Arbeide
JJ:374 mig 10 Rd vilde jeg dog ikke · paatage mig at forklare Livets Gaade. Hvorfor skulde
AE, s. 410 v mig ti Rbd., vilde jeg ikke · paatage mig at forklare Tilværelsens Gaade.
NB18:33 t jeg bestandig ikke tør · paatage mig at gjøre ligefrem Indhug paa Andre,
NB14:97.c jeg, et syndigt Msk, vil ikke · paatage mig at mediere mellem to Msker. /
NB18:33 og atter her kan jeg ikke · paatage mig at tvinge Andre til at være det,
NB18:28 end sige har jeg Lov til at · paatage mig at være Lærer, at lønnes derfor,
NB12:114 lige. Og da saa jeg maatte · paatage mig christeligt at indfrie det christelige
NB11:193.b t forstaae, at jeg ikke kunde · paatage mig den. Men her kommer det Selvplagerske
NB3:20.b.a m var heroisk: Jeg turde ikke · paatage mig denne uhyre Opgave og dette uhyre Ansvar.
Oi5, s. 248 desto virksommere: skal jeg · paatage mig deres Forretning, og høit, høit
NB10:53 dog, jeg vilde i Guds Navn · paatage mig det Ansvar at kommandere: fyr, naar
NB27:58.b n jeg tør, nei jeg kan ikke · paatage mig det Ansvar at nærme mig personligt,
NB17:76.b nkt mig, var: enten at vove at · paatage mig det Ansvar, at jeg ligefrem sagde ham,
NB6:64.a bliver som før om jeg tør · paatage mig det, men at man end ikke vil give mig
NB29:86 egen Skyld at jeg ikke skal · paatage mig en Opgave over mine Kræfter, og
NB12:196.a g underkaste mig: men kan jeg · paatage mig et Embede. See her i endnu dybere Forstand
NB10:199 r jeg ikke meent, at kunne · paatage mig et Embede; dybt ydmyget for Gud, har
NB11:123 r mig er saa vanskeligt at · paatage mig et Embede; mit Tungsind, som næsten
NB24:54 ar gjort mig det umuligt at · paatage mig noget Embede, syntes mig, at der maatte
NB13:35 g derfor saa vanskeligt kan · paatage mig noget Saadant. Men selv om jeg havde
SLV, s. 90 s jeg var daarlig nok til at · paatage mig noget Saadant; jeg er ikke Dialektiker,
NB27:88 som en Hindring i at kunne · paatage mig Noget. / Saaledes gik Alt vel. Men
Papir 446 ieblik tænkt at kunne · paatage mig, deels fordi den danske Literatur er
Brev 245 en angaaer, saa tør jeg · paatage mig, selv med Renter, om det skal være,
NB24:168 lmindelige er. Men jeg kan · paatage mig, som man for den samme Sum at kjøbe
NB18:33 teembede kan jeg meget godt · paatage mig, thi det er ingenlunde det strenge
Brev 79 Hercules narrede mig til at · paatage mig; den Verden, jeg nu seer nedstyrtet
Oi10, s. 414 det fordres, tør vi ikke · paatage os at afgjøre, vi ere kun Lægfolk,
EE1, s. 287 ling af Combinationer. / Man · paatage sig aldrig nogen Kaldsforretning. Gjør
CT, s. 93 helde sit Hoved), lydig i at · paatage sig Alt ( Slægtens Synd), lydig i at
SLV, s. 192 ed Latin, ogsaa havde kunnet · paatage sig andre Fag. / Om Aftenen for et Aar
NB21:131 ngen der vil offre Noget, Ingen · paatage sig Anstrengelsen: nu vel, saa lad det
EE1, s. 142 Regjerende saa bange for at · paatage sig Ansvaret, uden fordi de frygte et Angrebs-Parti,
SLV, s. 366 edsberegning, men kun ved at · paatage sig Ansvarets yderste Mulighed. /
KG, s. 354 ed, ham gives den, og vil han · paatage sig Arbeidet med at anprise den, da skal
KG, s. 354 Gjerning. Gjerningen er da at · paatage sig Arbeidet ved at udføre en saadan
Oi1, s. 129 f et Høiere tvinges til at · paatage sig Arbeidet, altsaa: med Dygtighed mod
KG, s. 354 anvende Tiden og Fliden, vil · paatage sig Arbeidet. Kjerlighed derimod, o, den
NB18:44 verordentlige, at Ingen kan · paatage sig at anmelde dem, er jo kun Spøg.
NB13:49 oget saa Overdl., at Ingen kunde · paatage sig at anmelde mig; og imidlertid maatte
NB17:60 e saa. Ingen Barbeer tør · paatage sig at barbere ham. Saa maa han lade sit
KG, s. 23 et er det ene Træ, som skal · paatage sig at bedømme de andre, det er jo tvertimod
OTA, s. 417 r i Forhold til Christne vil · paatage sig at bekjende Christum, han anmasser
Oi3, s. 190 a en vis Tid af ikke mere kan · paatage sig at beskikke paa det nye Testamente
NB21:32 med de Declamerende, og vil han · paatage sig at bevise, at de Declamerende lyve,
JJ:213 r vil Forstanden maaskee først · paatage sig at bevise, at den er det Høieste;
SD, s. 182 ative Selv, vil han først · paatage sig at danne dette Hele om, for saa at
NB26:14.b der blev det atter misligt, at · paatage sig at danne Præster. / i Retning af
EE1, s. 188 vil maaskee Een eller Anden · paatage sig at demonstrere det. Ene staaer hun
AE, s. 322 lad en af vore Systematikere · paatage sig at forklare mig blot et af de simpleste
AE, s. 201 . – Den der derimod vil · paatage sig at forklare Paradoxet, han vil da,
LA, s. 52 lværelsen, og Den, der vil · paatage sig at gribe styrende, idetmindste forstyrrende
Papir 431 blikums Navn, saa skal Een · paatage sig at kalde sig » Publikum«
LA, s. 36 dem, at man trøstigt turde · paatage sig at kjende dem igjen paa Gaden, fordi
IC, s. 215 e nægte det, Den der vilde · paatage sig at nægte det, løber jo ganske
JC, s. 36 tænkelig Sag, om Een vilde · paatage sig at prophetere. Og dog, ligesom man
NB30:55 keligt gaaer det ikke an at · paatage sig at repræsentere Χstd. Enten
NB22:65 man ret vil benytte mig. De, der · paatage sig at styre, smigre sig hver især med
BB:7 rledes Mephisto vel har turdet · paatage sig at styrte en saa høit stræbende
NB30:94 rste Qval om Nogen vilde · paatage sig at trøste mig – thi han forstaaer
NB32:106 med dem, kun at Mskene her · paatage sig at være Bæsterne, og tillige
BOA, s. 234 øre ned af Bakke, selv vil · paatage sig at være Kudsk, saa vil han neppe
NB22:63 bt. / / / / Vil ingen Anden · paatage sig at værge mod denne æsthetiske
NB18:82 g vil nu formodentlig yderligere · paatage sig dem, og tvinge ham mere og mere til
NB20:72 kjellen er: han var bange for at · paatage sig den, fordi han ikke var veltalende
FB, s. 193 vilken ethisk Modenhed for at · paatage sig det Ansvar, at tillade den Elskede
NB6:73 ubegribeligt at Nogen har turdet · paatage sig det Ansvar; thi det er at vinde Mskene
NB2:115 et Vrøvl; derfor maa man · paatage sig det dobbelte Arbeide: først at gjøre
BI, s. 290 ikke ønsker, at Byen skal · paatage sig det hæderlige Hverv at frie for
BB:8 reder da Satan sig selv til at · paatage sig det og lover sig Seier; man hører
NB21:85 t 2) er der nogen Anden, der vil · paatage sig det, vel jeg træder gjerne af. 3)
OTA, s. 191 om alle Udflugter, hvo vilde · paatage sig dette frugtesløse Arbeide, denne
IC, s. 141 den Elskede; af Kjerlighed at · paatage sig dette uhyre Ansvar. / Men nu Gud-Mennesket!
NB4:48 kunde da aldrig falde ham ind at · paatage sig ell. begynde paa det aldeles unyttige
KG, s. 147 e, hvo han var, istedenfor at · paatage sig en ringe Tjeners Skikkelse, uden engang
SD, s. 237 han kan fornedre sig selv, · paatage sig en Tjeners Skikkelse, lide, døe
NB5:56 t han steeg ned fra Himlen for at · paatage sig en Tjeners Skikkelse: det er ikke noget
3T43, s. 92 den, der ikke har Mod til at · paatage sig Herrens Ansvar ved at underkaste sig
G, s. 59 selv, at forspilde sit Liv! At · paatage sig Hævnens Gjerning og fuldkomme den
BMT, s. 218 ste han det, og Disciplene nu · paatage sig i al Stilhed i Forhold til hvad de
NB18:85 nske vist. Dersom da En vil · paatage sig i Sandhed at forkynde Χstd –
EE:81 iske Maade, som nu er begyndt, vil · paatage sig ligesom at udvise ethvert Problem,
NB32:147 ion ikke er Noget, Gud maa · paatage sig med et Msk, som allerede er blevet
Brev 201 nske Byer – Kragerne · paatage sig Omsorgen for den offentlige Reenlighed;
CT, s. 166 en Sørgende glad, men blot · paatage sig saadan at trøste ham, hvad de da
Not10:1 te ere nu ikke bange for at · paatage sig Skyld. / Sophokles von J.J.C. Donner.
KG, s. 227 hed om Kjerlighed, at den kan · paatage sig Troens og Haabets Gjerning, og gjøre
Papir 589 meget desto bedre, som vil · paatage sig under Navn af Χstd. at repræsentere
EE2, s. 285 re sine egne Theorier ved at · paatage sig Valget for ham. Naar han da selv har
IC, s. 125 emtid imøde, frivilligt at · paatage sig, at arbeide af yderste Anstrengelse
IC, s. 45 a ikke blive saa indbildsk at · paatage sig, hvad Faderen vil gjøre, at iføre
KG, s. 227 n største, maa ogsaa kunne · paatage sig, hvis jeg saa tør sige, de Underordnedes
BOA, s. 295 et Ansvar Forældre derved · paatage sig, men ogsaa omvendt ved ikke at gjøre
EE2, s. 282 . Dette Arbeide vil hans Kone · paatage sig, og saa vil Alt gaae vel; thi hver
Papir 446 aadant Ansvar kan man ikke · paatage sig. / Saa indskrænker jeg mig til en
BA egeres. Dette Arbeide vil Angesten · paatage sig. Her er Tumlepladsen for Angestens
NB23:75 ære, den Opgave som Ingen vil · paatage sig: at reformere Reformatorerne. /
3T44, s. 275 Tjeners Skikkelse ikke nogen · paatagen Skikkelse, de som tidligen anlediges til
PS, s. 238 og forraadte Kongen; er ingen · paatagen som den lette socratiske Sommerkaabe, der
PS, s. 238 Tjenerens Skikkelse er ingen · paatagen som Kongens Ringheds-Kappe, der netop derfor
PS, s. 239 Tjenerens Skikkelse var ingen · paatagen, derfor maa Guden lide Alt, taale Alt, forsøge
PS, s. 240 Tjenerens Skikkelse var ingen · paatagen, derfor maa han udaande i Døden og atter
PS, s. 258 Skikkelse er imidlertid ingen · paatagen, men en virkelig, intet parastatisk Legeme,
Not10:8 illie, Døden ikke en fri · paatagen. Døden var den Declaration, at han hell.
NB33:37 Pointe er: de Enkelte, det · paatager Det, hvis Pointe er Tallet, sig at varetage.
EE2, s. 171 saavidt Du for privat Regning · paatager Dig at gjøre Nar af dem; Du mener maaskee,
YTS, s. 255 ge det ikke virker til, at Du · paatager Dig at trøste Andre, saa længe er
NB13:86 il den christelige Dogmatik · paatager en Romanforfatterske sig dette hæderlige
NB33:44 n ind i Epicuræisme. Saa · paatager Fritænkeren sig, rigtignok af Chicane,
NB6:92 bere lidende sin Ulykke: saa · paatager Gud sig ogsaa at hjælpe ham i Livets
Brev 143 n bestemt Skikkelse. Denne · paatager Guden sig, ell. rettere sagt, han lader
FB, s. 177 han sig fri for. Tier han, da · paatager han sig som den Enkelte et Ansvar, forsaavidt
NB24:113.b n objektiv Lære, ei heller · paatager jeg mig at virke paa Andre ligefrem. Conseqventsen
AE gere end det er – det Ansvar · paatager jeg mig, det kan man dog nok overtage i
NB13:10 et at bede i Jesu Navn, saa · paatager Jesus sig Ansvaret og alle Følgerne,
NB28:61 Usselhed. I Egenskab af Publikum · paatager man sig at mishandle mig og gjøre sit
BB:7 dømte daarligen Livet og nu · paatager Mephisto sig at bibringe ham Behag til
G, s. 73 ør jeg hans Ord til mine, og · paatager mig Ansvaret. Mere kan jeg ikke; thi hvo
NB23:162 r hellere saaledes, at jeg selv · paatager mig at commandere ved den Execution, hvor
NB27:61 aade, ei heller saaledes, at jeg · paatager mig at dømme Nogen, at hans Liv ikke
AE an erindre bestandigt, at jeg ikke · paatager mig at forklare Problemet, men blot at
IC e legemlige Martrer tilsammen. Jeg · paatager mig ikke at afgjøre, om der virkelig
NB35:15 / Spørgsmaal – jeg · paatager mig ikke at besvare det, jeg opkaster det
EE2, s. 148 jent Straf. Her er Pligt. Jeg · paatager mig noget Bestemt, jeg kan nøiagtigt
CT, s. 249 Ham, paa hvem jeg troer. Jeg · paatager mig troende Lidelsens Smerte og Ansvarets
AE, s. 348 . / Den Indleden, hvilken jeg · paatager mig, bestaaer da i frastødende at gjøre
BA, s. 333 in Indignation paa Arvesynden, · paatager sig Anklagerens Rolle, og er nu ene bekymret
NB13:10 Navn betyder det, at Kongen · paatager sig Ansvaret. Saaledes ogsaa med det at
NB21:106 man Sagen saaledes, at man · paatager sig at angribe mig. / Altsaa, selv fritager
NB10:83 » maa være Den, som · paatager sig at anprise Kjerlighed«. Et
KG, s. 367 de Uegennyttighed. Naar da En · paatager sig at anprise Kjerlighed, og der nu spørges,
Oi7, s. 298 ke selv være Christen, men · paatager sig at avle Børn, som skulle blive Christne;
IC, s. 215 e simpelt for sit Vedkommende · paatager sig at bekjende Christum midt i Christenheden.
NB24:128 t nu vil jeg holde op, den · paatager sig at bidrage til at faae mig til at holde
NB:70 r i Naturlove. / En Physiolog · paatager sig at forklare hele Msket. Det gjælder
NB21:85 pe kan være Tale om, at Nogen · paatager sig at forkynde Χstd. uden Præster.
NB32:21 et Høiere ( Χstd.) · paatager sig at forkynde Msket at han er dybt fordærvet,
NB34:22 ret i denne Verden, Den som · paatager sig at forplante Slægt. Det hjælper
NB29:61 orholdt sig til Χstus) · paatager sig at lønne, efter Statens Størrelse,
NB15:92 ndsynlighed for, at et Blad · paatager sig at nævne hendes Navn, og saa er
LA, s. 25 eden ligger i, at en Ældre · paatager sig at opfatte en nyere Tid. Det er en
NB9:79 gere, at naar Tilværelsen selv · paatager sig at prædike til Opvækkelse som
SD, s. 212 ristelige Lære, der igjen · paatager sig at skaffe denne Position saaledes bort,
CT, s. 117 at det er Trængselen, der · paatager sig at skaffe En Haab! Eller forekommer
NB22:115 t andet Msk. ved at lokke o: D: · paatager sig at ville føre Dig dertil. /
NB21:110 l et Barn ell. en ung Pige. Han · paatager sig at ville gjøre for Barnet eller
Oi10, s. 407 dskilligt bedre Underrettet · paatager sig at ville sige Noget om mig og min Opgave:
NB16:100 Publikum, Mængden, der selv · paatager sig at være Bæsterne ( de vilde glubske
BI, s. 142 ivs-Snildhed og en Ironi, der · paatager sig det Vovestykke at narre Døden. Endelig
NB14:108 aa den anden Broder lapset · paatager sig efter en Halvtimes Forberedelse med
NB13:86 Flyve-Posten« · paatager sig Functionen som Cerimoniemester, der
KG, s. 248 ogsaa Haabets Gjerning, eller · paatager sig Haabet, det at haabe for Andre, som
Not11:10 sterer i Fornuften. Id:Ph. · paatager sig hell ei at bevise Potentsenss Existents.
BB:7 adan Character. Mephistopheles · paatager sig nemlig fra det Øieblik af, hvor
KG, s. 248 er større end Tro og Haab, · paatager sig ogsaa Haabets Gjerning, eller paatager
NB32:35 n kan gjøre. – Han · paatager sig saa at anvise Askese o: s: v: Plads
SD, s. 238 m ikke forarges paa mig. Han · paatager sig som Menneske en ringe Tjeners Skikkelse,
NB:65 lp af en betydelig Tyngde, som man · paatager sig, at blive objektiv er at gjøre sig
NB24:128 gjør saa Journalen? Den · paatager sig, at faae det sat i Circulation, at
BI, s. 78 ig Trediemand nu godhedsfuldt · paatager sig, for at forsone de stridende Magter,
TSA, s. 76 rstaae sig i det Ansvar, han · paatager sig, hvori ogsaa er indeholdt det Omspurgte,
3T44, s. 262 entning ikke en ny Byrde man · paatager sig, istedenfor at være det evige Lægemiddel,
Oi3, s. 194 ige af denne Verden. / Og dog · paatager Staten sig, under Navn af Lærere i Christendom,
NB18:96 fri for, hvis ikke I havde · paataget Eder at forklare hvad Χstd er, og
Not9:1 den; men den er frivillig · paataget for at døde Døden, og hans Død
NB24:67 øre op, dersom jeg havde · paataget mig at skrive en Apologie; dog er her sagt
NB26:51 vidt jeg da alligevel havde · paataget mig at udvise Χstd, og hvor bestemt
EE1, s. 338 holde Tanten. Jeg har nemlig · paataget mig det hæderlige Hverv at conversere
NB12:191 eg hellere end gjerne have · paataget mig et Embede. Det har altid faldet mig
NB23:197 e tjenende det Bestaaende, · paataget mig hele denne Forretning, udsat mig dobbelt
Brev 313 rme mig til Dem under et · paataget Navn. Jeg har intet andet Middel, end at
Papir 473 ( Grundtvig Rudelbach) / / c) / · paataget Opgaver, han skulde have løst ( Corsaren).
NB29:14 10rd, thi vi har nu engang · paataget os at arrangere det med Χstd.«
SLV, note n, der i Forhold til hende har · paataget sig » at ville afskaffe Skjebnen
FV, s. 26 mes, hvis det Bestaaende havde · paataget sig – hvad der vilde have aabnet
NB36:7 stheden har derfor ogsaa · paataget sig ( ved Hjælp af dens Perfectibilitet!)
Not10:8 et er frit af den Uskyldige · paataget sig 2) det er Gud selv. Som den forsonende
CT, s. 164 Forhold til Dig har Styrelsen · paataget sig alt Ansvaret, det er Styrelsen, der
NB35:45 modtage Gaven, har Χstheden · paataget sig at convolutere den, hver Generation
BOA, s. 174 sk Kundskab til Bibelen havde · paataget sig at forklare Skabelsen og Christendommen.«
NB30:11 egel levet Philosopher, som have · paataget sig at forklare Tilværelsen, Historien.
DS, s. 252 dt han er en af Dem, der have · paataget sig at forkynde Christendom, har han at
AE, s. 362 ev Virkelighed! Nu har Thiers · paataget sig at fortælle Historien derom; og
NB15:39 være Adams Ledsagerinde, ikke · paataget sig at føre an. / / / Det Dialektiske
SFV, s. 16 ærende, vistnok neppe selv · paataget sig at give en Oversigt over hele Produktiviteten,
NB14:81 nok for ham. Saa havde han · paataget sig at holde et Foredrag i Conventet. Men
Not11:31 at det især er den, der har · paataget sig at kjæmpe mod Pantheismen. Theisme
AeV, s. 81 r. P. M. til Taksigelse havde · paataget sig at læse fra Bordet. Profit bliver
AaS, s. 44 for sidste Gang har Stilling · paataget sig at meddele os den sidste Olie, at stille
NB24:155 underskriver sig 4651, · paataget sig at orientere eller dog at advare mine
NB26:33 de siges har Biskop M. selv · paataget sig at sige, kort, betegnende, spydigt,
NB15:77 men saa har Omverdenen · paataget sig at tvinge ham tilbage paa mig. Det
PH, s. 56 er Professor Heiberg, der har · paataget sig at vise » man« til Rette.
NB21:37 at han selv, da han engang havde · paataget sig at vække hos Alle en bestemt Lidenskab,
BOA, s. 172 være Christen, da han har · paataget sig at være christelig Præst. Som
Papir 453 , item, at Enhver, der har · paataget sig at være Lærer i Χstd. for
BB:7 da omtrent, at Djævelen har · paataget sig at være Profos ved den gudd: Justits,
NB26:7 os antage, at en Anden havde · paataget sig den Forretning, maieutisk at anbringe
NB13:92 l, skal Du see de have egl. · paataget sig den Opgave at forsvare Χstd. mod
BI, s. 315 rt slet ingen; thi den har jo · paataget sig det betydningsfulde Hverv at tilveiebringe
4T44, s. 296 mmelige Herlighed, der havde · paataget sig en ringe Skikkelse. Og forsvinder denne
BOA, s. 120 t, som Candidaten skulde have · paataget sig for sin særlige Anskuelse, og dyrt
FP, s. 20 ndighed, at Fædrelandet har · paataget sig Forsvaret mod vort Angreb paa Kjøbenhavnsposten,
BI, s. 332 ent, ofte bedaarende nok, har · paataget sig ikke at veilede men at vildlede Folk;
PS, s. 258 tte vi vort Digt); han har · paataget sig Tjenerens Skikkelse; thi at sende en
FB, s. 176 , som man paa eget Ansvar har · paataget sig, den advarer mod at troe Forstandens
NB30:15.1 rflødig Uleilighed, de have · paataget sig. / Nu behøves der ikke mere Mirakler.
IC, s. 182 ller som han frivilligt havde · paataget sig. Da begynder han anden Gang, fra Høiheden;
OTA, s. 332 avde lagt paa ham, eller han · paataget sig; og ikke blot dette, men hele hans
KG, s. 270 hed. Men Smaaligheden, der er · paataget Væsen, har ingen Eiendommelighed, det
KG, s. 271 t. Just fordi Smaaligheden er · paataget Væsen, og altsaa Usandhed, just fordi
OTA, s. 427 ligen glade, det var ikke et · paataget Væsen, saa længe Verden saae derpaa,
EE2, s. 167 , om end hans virkelige eller · paatagne Alvor vil forbyde ham at deeltage i det
FF:35 er stikker under Robert le diables · paatagne Galskab ( hans Bod) er – stum. /
PS, s. 238 ates formaaede, hvorfor deres · paatagne Skikkelse dog var en Art Svig. /
IC, s. 136 men i en vis Forstand er den · paatagne Ukjendeligheds Overmagt over ham selv.
Brev 4 til Din egen, skjøndt frivillig · paatagne, Straflidelse at underkaste Dig følgende
NB23:171 et saa udbredt Værk at · paatale Armodens Sag – nu om saa Auctor bliver
NB:101 er naar det gjælder om at · paatale at en Stakkels Politiebetjent har forløbet
NB20:68 n Mand, der egl. har Kald til at · paatale den. / Nu skulde Loven være den, at
PS, s. 270 se paasee Du selv din Ret, og · paatale den; thi jeg indkalder dig herved sub poena
NB2:16 ler den seer det, men tør ikke · paatale det, fordi den er feig. – Naar en
NB20:68 isfornøiet med et Bestaaende, · paatale det, tale Sandhedens Sprog extra ordinem
Papir 1:1 ogle Fyrster søgte vel at · paatale det; men paa den anden Side benyttede de
NB21:4.a Ak og selv har jeg ikke turdet · paatale min Ret af Frygt for at det var Utaalmodighed
IC, s. 71 s Skillinger under Skin af at · paatale og forfægte deres Rettigheder, de vilde
FP, s. 21 nd, troe vi med Rette at burde · paatale og om muligt forhindre et saadant commune
NB32:50 , han er strax ivrig for at · paatale sin Ret – og derfor troer man, at
KG, s. 201 ardhed, der har travlt med at · paatale sin Ret, at hævde sig selv, at gjengjelde
NB24:114 il Selvfornegtelse ikke at · paatale sin Ret, og fordi jeg har saa megen Pietæt
NB27:13 Mit – han kan jo selv · paatale Sit. Men en Afdød! En Afdød taler
IC, s. 215 hvis man uden Øvrighedens · Paatale skal komme gjennem Verden) confirmeret.
BOA, s. 113 Navna med catonisk Strenghed · paatale Tidens Fordringer i Henseende – til
NB10:11 Fordeel; jeg undseer mig ved at · paatale, at man bedrager mig, jeg generer mig derved
NB4:73 Tyrannie: det tør Pressen ikke · paatale, det skal ignoreres, det skal være
NB17:102 Som naar en Udlænding, · paatalende sin Ret i det fremmede Sprog, naar han
NB23:171 les i sin Orden. Evgen Sue · paataler de Fattiges Sag – og tjener en halv
NB16:53 r nu Verdens Tyve-Sprog, naar En · paataler den faktiske Nederdrægtighed, saa siger
NB4:73 nærmeligt o: s: v: – det · paataler Pressen. Men at Pressen er bleven misbrugt
NB27:13 Magt lige over for mig, der · paataler sin Ret. Hans Villie er mig forkyndt, dog
NB20:68 gavner ved det Enkelte han · paataler, men uendeligt gavner ved at være Charakteer.
FF:56 tanten vistnok med Urette og Ingen · paatalte det – Ingen veed det. Det samme Liv
Papir 420:2 Skete det derimod, at En · paatalte det, og viste Piecens Nullitet: saa træder
NB24:91 den Høide, som da Luther · paatalte det; og strax, neppe var Luther død,
OTA, s. 343 ulte over Verdens Skyld. Han · paatalte ikke sin Ret, han beraabte sig ikke paa
AE, s. 282 istents-Dialektiken. Ethikens · Paategning er hvad enhver Existerende med Ret har
NB28:30 jenes Enten – Eller, er en · Paategning ligesom den » kongelig Tjeneste«.
TTL, s. 463 ns Hjælp, som Anvendelsens · Paategning paa det Enkelte og Daglige, da læres
KG, s. 161 trax, om jeg saa tør sige, · Paategning paa, hvorhen det videre skal besørges;
Brev 159.2 med mindre det har Deres · Paategning, at være læst af Dem. Skal Udvexlingen
NB13:10 Navn er ikke en ligegyldig · Paategning, men det Afgjørende; det at der staaer
SLV, s. 107 bets Øine, er en ny og ny · Paategning. O! salige Sikkerhed! O! rige Mand! O! betryggede
Papir 589 ge, forevise en Seddel med · Paategning: Mynster. Thi Mynster var Bank. I den dybeste,
Oi7, s. 310 häften altsaa gaaer under · Paategningen Forsagelse af denne Verden, lige saa forvirrende,
NB33:37.a t med Evighedens Salighed, saa · paatog den sig, for at gjøre det Hele complet,
NB22:51 stus fornedrede sig selv og · paatog en ringe Tjeners Skikkelse – saaledes
OTA, s. 325 lsen. Han, der var Gud liig, · paatog en ringe Tjeners Skikkelse; han, der kunde
Papir 1:1 il Slotskirken i Wittenberg, · paatog han sig Vicariatet. Samme Aar skrev han
OL, s. 30 Creditorer, og i den Henseende · paatog Hr. Lehmann sig godhedsfuld at tage fat
NB:57 or mig m: H: t: at blive Præst, · paatog jeg mig det løb jeg vistnok Fare for,
HCD, s. 175 at gjøre det; og tilsidst · paatog jeg mig, i mit eget Navn at sige, at det
KG, s. 258 til at bringe Brevet bort. Da · paatog Kjerligheden, der dog er større end
SD, note det Eneste, Qvinden har, derfor · paatog Naturen sig at være hendes Værge.
TAF, s. 286 , endnu sjeldnere end En der · paatog sig alle Byrder, endnu sjeldnere En der
KG, s. 354 det var godt om Nogen · paatog sig at anprise Kjerlighed,« saa
CT, s. 211 gt et mundtligt Foredrag, der · paatog sig at bevise Sjelens Udødelighed. Hvilken
Papir 425 ettelse, at han, der frivilligt · paatog sig at lide ( kom for at lide) med Evighedens
BB:2 den politiske. Den moralske S: · paatog sig at rense Tidsalderens Misbrug, især
NB31:82 , hvis En bekjendtgjorde, at han · paatog sig at sætte Been af, trække Tænder
G, s. 29 mig om, at det var Vinden, der · paatog sig denne Uleilighed, og uden Persons Anseelse
BI, s. 238 mere var han heller ikke. Han · paatog sig derfor heller ei noget egentligt Ansvar
DD:162 rnedrelse – Χstus · paatog sig en Tjeners Skikkelse og endnu kalder
PS, s. 259 l. Han forringede sig selv og · paatog sig en Tjeners Skikkelse, men han kom jo
NB33:37.a des som Christen. Som Staten · paatog sig for de Christne ( si placet) at besørge
NB18:82 bedrage sig selv. Thi Omverdenen · paatog sig i Grunden mine Partes, og vil nu formodentlig
PS, s. 258 heller ikke mere. / Dog Guden · paatog sig ikke en Tjeners Skikkelse for at drive
BI, note paaskjønne; men det, at han · paatog sig selv at vælge en Plads, det er det
BB:2 ng de Fornemmes Bedrifter; men · paatog sig tillige at irettesætte deres Feil,
Not10:8 g det med Gud forenede Msk. · paatog sig, hvad der ikke passede sig for Gud,
BI, s. 250 havde gjort Alt vaklende, saa · paatog Sophistiken sig at afhjelpe den øieblikkelige
KG, s. 307 else med den forventende Pige · paatog Tiden sig ligesom at gjøre, hvad den
NB34:24 med Raad- og Domhuset) der · paatoge sig ( som var det dem, der raadede over
DS, s. 235 r dog kun meget svagt Troende · paatoge sig at være Ordets Forkyndere: saa blev
SLV, s. 373 Galskab at ville tage Verden · paatrads; den eneste høiere Afsindighed skulde
SD, s. 187 aa Trods paanøde sig den, · paatrodse sig den, vil af Malice holde sig til den
BB:48 t var øiensynligt, at han vilde · paatrykke Alt, hvad han gjorde og sagde, et vist
OTA, s. 170 ode med Vold, og med Vold at · paatrænge det Gode sig selv og sin Tjeneste! Og om
CT, s. 77 maaskee paatrænge sig Gud, · paatrænge Gud sin Hjælp og Bistand, vil gjøre
CT, s. 77 fe sig Penge. Han vil maaskee · paatrænge sig Gud, paatrænge Gud sin Hjælp
LA, s. 38 re: den hele Situation maa · paatrænge sig Hukommelsen. Men hvis er Fortjenesten?
4T43, s. 127 n at derfor Talen har villet · paatrænge sig Nogen; men skulde den derfor være
BOA, s. 157 gter stolt enhver næsviis, · paatrængende Argumenteren fra de mange Aar. Og Paradoxet
NB:11 forraader sin Afmagt først ved · paatrængende Elskovs Hengivelse og saa, refuseret, ved
EE2, s. 105 rer sig, desto mere næsten · paatrængende gjør man alle disse uvirksomme snakkelystne
Papir 254 ens Fordringer stedse mere · paatrængende kræve Overveielse af udtalte Ønsker«.
3T44, s. 251 n glade Stilhed, der ikke er · paatrængende med utrættelig Virksomhed, ydmyg endogsaa
BOA, s. 154 mit Exempel, ei heller er jeg · paatrængende mod Gud, og gjør frisk væk hans Sag
NB27:9 kun altfor nærgaaende og · paatrængende mod Gud, saa bar han sig nu ad som En,
AeV, s. 84 ke til min Omgivelse, og hvor · paatrængende og nærgaaende de end ere; det hjælper
2T44, s. 198 Døden! Hvad er Haabet? En · paatrængende Plageaand, man ikke kan blive af med, en
JJ:190 har været? Hvad er Haabet? En · paatrængende Plageaand, man ikke kan blive af med; en
EE1, s. 219 e Person, denne uadskillelig · paatrængende Ven, det er Misforstaaelsen. Han kan ikke
NB:33 i frækt og uforskamment og · paatrængende vil man om muligt tvinge mig til: at tage
BOA, s. 103 gt af en saadan Ex-Forfatters · paatrængende Virkelighed, der reent personligt er i
TTL, s. 437 kun minder Dig? Er den Taler · paatrængende, der staaer afsides og taler halvt sagte
EE1, s. 312 vet, det kunde synes jeg var · paatrængende, og saa er hun strax paa sin Post. Nu er
CT, s. 80 enneske, er maaskee ingen saa · paatrængende, som denne den næste Dag, der altid er
AeV, s. 84 e er Hr. P. L. Møller. Men · paatrængende, som han er, og Mange bekjendt, har jeg
4T44, s. 358 , ikke høirøstet, ikke · paatrængende, thi som det Gode er, saa være Vedkjendelsen
KG, s. 86 taae ham og spotte ham som en · Paatrængende. Hvad der i det foregaaende Forhold skulde
3T44, s. 280 ttede han Forskjellen, ingen · Paatrængenhed bragte ham nærmere, men derfor var Glæden
EE2, s. 232 ikjende Mystikeren for en vis · Paatrængenhed i sit Forhold til Gud. At et Menneske skal
EE2, s. 233 Vædderens Fedme. Men denne · Paatrængenhed kan stundom antage en endnu betænkeligere
SLV, s. 162 ten mod Mennesker er tillige · Paatrængenhed mod Gud. Som sagt, Inhumaniteten ligger
AE, s. 571 nede Omgang, ved misforstaaet · Paatrængenhed mod min faktiske Personlighed har forvandsket
NB:32 e ved Danmarks Smaa-Forhold er den · Paatrængenhed og Ligemandskab som derved udvikles. Et
OTA, s. 375 i al Magelighed med fræk · Paatrængenhed tvinge sig ind i Guds Væsen og bevise,
AE, s. 66 en i sømmelig Afstand uden · Paatrængenhed, den er uden verdenshistorisk Vrælen,
KKS, s. 94 shed og den modbydeligste Art · Paatrængenhed. Enhver, der er Noget og væsenligen er
EE1, s. 227 aakaldelse eller paa fræk · Paatrængenhed. Herved udrettes imidlertid ikke Stort,
SLV, s. 379 trænge sig frem ved deres · Paatrængenhed; men en ung Advocat foragter disse Veie;
JJ:469 t en Indbildning og en kameratlig · Paatrængenhed; og hvor jeg ikke kan forstaae, ja der er
AeV, s. 84 r er min Omgivelse; tvertimod · Paatrængenheden hjælper mig kun til inderligere at glæde
SLV, s. 162 n blot kan have Skin af Ret. · Paatrængenheden mod Gud er en Art nærgaaende Kammeradskab,
JJ:339.a de hen ad Veien hvorved det ret · paatrænger sig ham Misforholdet mellem saaledes at
Papir 22:4 hvor er da denne? Her synes jeg · paatrænger sig Spørgsmaalet om Materiens Skabelse?
Papir 116 eriet. / Jan. 36. / Det har ofte · paatrængt sig mig, naar jeg læste et eller andet
NB13:64 lide paatvang Verden Χstd, · paatvang den mægtigere end alle Tyranner. /
NB13:64 den og ved Villighed til at lide · paatvang Verden Χstd, paatvang den mægtigere
NB23:72 d alle voldsomme Midler praktisk · paatvinge Andre sin Mening.« / Reduplication.
DS, s. 223 ra Forstanden, han vil nemlig · paatvinge den, eller tvinge ind i den, Bestemmelsen
AE, s. 129 rende og forlokkende Maade at · paatvinge En det. Eller den Besluttede siger: jeg
OTA, s. 179 sning fast, naar Alt ligesom · paatvinger En den og fæstner den, men dens Fasthed
AA:3 m Træernes Blade udgyde derover, · paatvinger sig en Forestilling om, at de ere meget
NB23:22 t nok, Χstd. vil Ingen · paatvinges. Nei, men Χstd. vil, at dens Tilhængere
OTA, s. 221 n Lidende frit overtager den · paatvungne Lidelse. Som det er den Lidende en Lindring
OTA, s. 221 Alt, ved at ville Lidelsens · paatvungne Nødvendighed. / Men Hjertets Reenhed
NB11:99 t han paa Grund deraf, maa komme · paatvært med Mskene. Det hvorfor Χstd. egl.
Brev 54 lp af et Indfald taget Sagen · paatvært og var kommen hovedkulds ind af Døren
Papir 399 else, saaledes skulde komme mig · paatvært. /
NB21:162 til at ligge Bevægelsen · paatvært. Feilen er just, at en heel Generation har
NB31:51 dste er min Primitivitet, aldrig · paatænkt af nogen i Χsthed, og det stilles
Oi10, s. 407 i Anledning af at han havde · paatænkt at levere en Critik over Afsluttende Efterskrift,
Papir 420:2 at Forf. først havde · paatænkt at levere endnu en Afhandling. Var den
EE2, s. 37 er altereret, idet der dog er · paatænkt en Skilsmisse mellem Kjærlighed og Ægteskab.
DS, s. 209 kke ( hvad han først havde · paatænkt og hvad dog, menneskelig talt, allerede
Brev 54 igen en Dag realisere en længe · paatænkt Plan – Ak, thi der synes at være
F, s. 478 muligt at realisere en i 30 Aar · paatænkt Plan, at udgive et logisk System, snarest
Brev 54 g ikke vil kalde en længe · paatænkt Plan, men dog et Ønske, jeg har haft,
Brev 54 see at realisere en længe · paatænkt Plan. Skjøndt jeg nemlig ( netop for
NB36:4 iticum, om han, i Anledning af en · paatænkt Straf over Konerne ved at afholde sig fra
NB14:38 burde der dog have været, som · paatænkt var, en lille bitte Efterskrift af Udgiveren,
NB12:115 de, som jeg først havde · paatænkt, blot disse Ord: nei, mange Tak jeg dandser
KG, s. 296 i sig selv igjen hvad der var · paatænkt, hvis det blot kunde lykkes at finde en
NB8:57 ogsaa maa, hvad jeg tidligere har · paatænkt, see at faae de Par Avis-Artikler, jeg overhovedet
NB12:53 t det heller aldrig har været · paatænkt. Opsatsen er af Anti-Climacus selv. Det
NB14:38 n af de Syge. / Det var som sagt · paatænkt; der ligger ogsaa i Pulten de forskjellige
NB14:81 nventet. Men hvad skeer det · paatænkte Foredrag lod sig ikke bruge – da
Brev 54 røster mig er at mine længe · paatænkte Planer aldrig forholde sig til min Arbeiden,
Brev 54 over Udførelsen af de længe · paatænkte Planer, og det Eneste der trøster mig
F, s. 487 et og Realisationen af længe · paatænkte Planer; eller naar han, som i disse sidste
4T44, s. 351 tedenfor den af Beslutningen · paatænkte stadige Fremgang viser der sig en Tilbagegang.
NB11:113 ter jeg, og har andetsteds · paaviist ( fE i en Tale i Lidelsernes Evangelium
AE, s. 456 e ( andet Afsnit Cap. 2) blev · paaviist det til Troen Analoge i hans Existents.
NB:75 naar en Naturforsker efter at have · paaviist een ell. anden Sindrighed i Natur-Tilværelsen,
NB5:10 tegne det. / / / Ofte nok har jeg · paaviist hele den moderne Philosophies Confusion
Not13:39 ette har jeg selv ofte nok · paaviist i afsluttende Efterskrift.). Det er ligesaa,
EE:104 jeg ved saa mange Leiligheder har · paaviist i Middelalderen, var i denne saa gjennemgribende,
FP, s. 22 , som vi tilstrækkelig have · paaviist i Nr. 76 af dette Blad. Om vi altsaa endog
AE, s. 72 Plutarch i Moralia) skal have · paaviist ved at vise den dialektiske Reciprocitet
NB34:24 rund, som jeg tidligere har · paaviist, alene derfor maatte Gud fordre eenlig Stand
NB27:24 Oftere har jeg i disse Journaler · paaviist, at » Mennesket« aldrig ret
AE, s. 327 eet, hvad der paa sit Sted er · paaviist, at Læseren dog kun kan forstaae Meddelelsen
NB32:127.a imitivitet er, som andetsteds · paaviist, at sætte Alt ind, vove Alt, først
PS, s. 248 servatio finalis, som vi have · paaviist, at Tilværelsen selv af Beviset fremgaaer
EE1, s. 75 lse, skal senere igjen blive · paaviist, her vil jeg blot gjøre opmærksom
NB32:17 . / Men, som andetsteds · paaviist, just ved Forening værger man sig mod
NB15:94 ksom paa, allerede Anti-Climacus · paaviist. / / / Nu vil da Lic. Lind holde Forelæsninger
AE, note som Trendlenburg ypperligt har · paaviist. Hvorledes er, for at minde om, hvad her
AE, note de pseudonyme Forfattere oftere · paaviist. Vil man tale om en Umiddelbarhed der er
NB32:138 som med hvad jeg andetsteds har · paaviist: det altid at see Opgave. Den der øver
EE2, s. 26 drømme, da det ofte nok er · paaviist; thi har nu ikke gjennem Aarhundreder Riddere
Not4:38 læsning. / Gjennem den før · paaviiste Modsigelse ledes Fornuften ind i en Sphære,
BI, s. 217 end tidligere havde ladet sig · paavirke af Anaxagoras, saa frigjorde han sig dog
FB, s. 174 ktion til for ret at lade sig · paavirke af den. En Søn myrder sin Fader, men
HJV, s. 180 g heller ikke villet lade sig · paavirke af mig. Dog bliver jeg derfor hverken en
AE, s. 355 Digter f. Ex. ikke lader sig · paavirke af sin egen Digter-Frembringelse, er æsthetisk
EE2, s. 88 r kløgtig, til at lade Dig · paavirke af Sligt. Men betænk dog det Smertefulde,
NB12:175 lig, lader den sig i al Stilhed · paavirke deraf, saa bliver Forholdet det mildest
G, s. 33 ønsker da at lade sig comisk · paavirke og at forholde sig selv comisk productiv
Papir 142 rimod derved at man søger, at · paavirke V.; men netop spottes af denne. Det er
YDR, s. 112 s ellers Andre ville lade sig · paavirke. Men just fordi jeg fra Begyndelsen har
NB12:165.b ianer absolut) til den anden. · Paavirkede af Dem og Deres Skrifter, er vi jo Alle,
NB18:26 ende jo Alle, Mag. K., at vi ere · paavirkede af Dem« – men offentligen,
EE2, s. 87 de kunne maaskee føle sig · paavirkede af Din Tale som af en frisk Luftning, der
NB6:24 nok ere De, som saaledes ere · paavirkede. For disse kunde det nu næsten blive
NB29:82 ykket af min Væren var fjernt · paavirkede. Og saaledes vilde jeg endnu i levende Live
BI, s. 171 es' Indflydelse og personlige · Paavirken end de senere. Resultatet heraf bliver,
EE1, s. 21 lse. Idet jeg lod min Sjæl · paavirkes af denne Tanke, blev det klart for mig,
EE2, s. 25 være Tale om, at hun kunde · paavirkes af Dig, saa vilde jeg i høi Grad advare
G, s. 33 tærke Føde, ikke egentlig · paavirkes af et heldigt udført Konst-Maleri. Derimod
Brev 86 Venskab nok til ret at kunne · paavirkes af hvad jeg kan foredrage for Dig: Hurra
EE2, s. 250 disse ydre Indflydelser, der · paavirkes i een Retning saaledes, i en anden saaledes.
EE1, s. 148 ges i Theatret, æsthetisk · paavirkes i Kirken, man vil omvendes af Romaner,
EE2, s. 23 vilken Maade hun bedst bør · paavirkes«; thi Du bliver altid den Samme, aldrig klogere.
BI, s. 129 t nemlig Mennesket sandseligt · paavirkes, fører det disse Sandse-Indtryk hen til
AE, note ren ikke hidses, men indirecte · paavirkes, idet det er ham, som talede Præsten
JJ:433 itet, vidste hvorledes han skulde · paavirkes, og jeg da stødte ham fra saa han tilsidst
AE, s. 245 have Noget at vide, men mere · paavirkes. Skriftets lidt docerende Form var upaatvivlelig
EE2, s. 239 e Drifter, disse Lidenskaber, · paavirket af denne bestemte Omgivelse, som dette
SFV, s. 20 ar jeg potentialiter saa dybt · paavirket af det Religieuse, som jeg overhovedet
NB20:51 Liv. / / Hvor meget jeg end var · paavirket af det Socratiske, hvor meget jeg end ved
EE2, s. 65 to værre altfor meget selv · paavirket af det Æsthetiske til ikke at vide,
3T44, s. 261 han er bestandigen · paavirket af Det, hvis Eftertragten ikke bringer
EE1, s. 206 e, fordi hun er langt dybere · paavirket af Faust; han var ikke blot en Bedrager,
SLV, s. 421 tte jeg blive væsentligen · paavirket af hans Lidenskab, og Ligevægten er
EE1, s. 109 Prof. Heiberg indirecte var · paavirket af Mozarts Opfattelse, til at see nemlig,
PS Læreren Socrates. Selv var han · paavirket af Omstændighederne, selv greb han atter
Papir 369 udsætningerne var netop · paavirket af selve Forudsætningernes Tanke, var
LA, s. 31 om Tiden, hvis Ideer det var · paavirket af. De tvende Tidsaldre berøre hinanden
EE2, s. 256 agtning? Naar jeg nu saaledes · paavirket betragtede min Fader, da forekom han mig
BA, s. 378 igste Opvaagnen er stillet og · paavirket saaledes, at Sandselighed for ham er bleven
NB21:35 . / Et Sted i min Disputats. / / · Paavirket som jeg var af Hegel og alt det Moderne,
NB15:122 Fjende, men Guds Fjende. / · Paavirket som Verden er blevet af det Christelige
NB14:90 r en Mislighed, at han selv · paavirket strax ligesom indcasserer det Honorar,
NB10:30 de, at være dog saa stærkt · paavirket, at man har en Forestilling om, at det Sande
EE2, s. 255 dligere Tid været saa dybt · paavirket, havde maaskee en saadan Begivenhed virket
NB10:29 var saa stærkt religieus · paavirket, som jeg er, dog maatte have trukket mig
NB10:20 og mere bestemt christelig · paavirket. / / Da han i 48 henvendte sig til Chr.
NB:39 ke har været saa stærkt · paavirket. Derimod er det sandt, hvad hiin Recensent
NB14:90.d ved Hjælp af min personlige · Paavirkning – og saa ved Studiet. Men dette har
NB13:64 , at denne deres Tolerance er en · Paavirkning af de reent Verdslige, er fordi de dog
NB32:84 e, naar jeg antager dette som en · Paavirkning af Jernbaner og Telegraphers Opdagelse.
NB30:53 erøring med Aand, fik en · Paavirkning i Retning af Aand. Dog dette er neppe saa;
SLV, s. 211 . Og dog hvad skal min Smule · Paavirkning være i Sammenligning med en Barndommens
DD:81 neret som saadan og affabel for al · Paavirkning. – / d. 9 Nov. 37. / Den historiske
NB36:32 nden Side alle de indirecte · Paavirkninger afgjør Intet, der maa voves; og naar
NB36:32 forstaaet alle de indirecte · Paavirkninger forkeert. Men paa den anden Side alle de
LP, s. 34 or vi jo netop have søgt at · paavise Betydningen af en saadan af Stemning udgaaet
AA:3 e omkring saa geskjæftige for at · paavise de romantiske Situationer ( f. Ex. K...
KG, s. 301 æt af at sige det og af at · paavise det: der er overalt, hvor Kjerlighed er
BI, s. 321 ed. – For yderligere at · paavise dette i Ironiens historiske Fremtræden,
AE, s. 314 jeg med et Par Ord søgt at · paavise dette. / § 3 / Subjektivitetens enkelte
NB5:137 . / Imidlertid lod sig ogsaa her · paavise en historisk Tilgaaen. Thi netop Mskenes
YDR, s. 112 er i disse mange Bøger kan · paavise et eneste Project i Retning af Forandring
PS, s. 294 el. Skulde man virkelig kunne · paavise et Individ, der var født med Troen,
Papir 74 at jeg derfor nogensteds kan · paavise et Samfund, der har udstædt en Trosbekjendelse
Not4:41 d senere da maatte blive at · paavise i begges evige Concentricitet) saa kan
AA:12 Revue over dem; at jeg kunde · paavise Inconsequentser indenfor hver enkelt Kreds;
KG, s. 128 der er det ikke vanskeligt at · paavise Livsforhold, hvor et Menneske kan være
BOA, s. 178 aledes: / » Da jeg kan · paavise Mening og Forbindelse i hvad jeg i mine
Papir 254 samme Tone. For endmere at · paavise Modsætningen vil jeg anstille en Sammenligning
BI, s. 305 drømmet og skal yderligere · paavise paa sit Sted, men deraf følger ingenlunde,
Papir 254 u vil jeg da forsøge at · paavise, hvor disse nye Factorer vel ere at finde.
AE ag, som ogsaa Smulerne søgte at · paavise, og hvortil jeg maa henvise, navnligen til
NB29:45 i Individers Liv ere let at · paavise. / Det Ubetingedes Nat. / /
NB6:53 dette Sørgelige kunde jeg let · paavise. / Godt var det med hiin lille Artikel.
SD orargelsens Mulighed. Og at dette · paavises ved enhver Bestemmelse af det Christelige,
NB10:98 es. Sandseligt kunde det jo · paavises, at der fE var 100,000 Myg, som ved deres
F, s. 507 pligter jeg mig til, hvis hiint · paavises, at give enhver Kjøber sine Penge tilbage;
PS, s. 264 et forøvrigt behøver at · paavises, hvad der jo følger af at Forstanden
PS, s. 263 et forøvrigt behøver at · paavises, hvad der ligger i at Forstanden er entlediget),
AE, note ektiviteten, at Modsætningen · paavises. / Paa den Maade bliver Gud rigtignok et
NB10:98 eligt kan det ikke saaledes · paavises. Det skeer successive. Man fik hell. ikke
Papir 164 . / Den Tvesidethed, som jeg har · paavist i Middelalderen ved Narrene, lader sig
DJ, s. 73 kningen, hvad en Forfatter har · paavist. / I Duetten med Zerline synger Don Juan
AE, s. 310 a gjelder det som i tidligere · paaviste Analogier: indenfor en total Slappelse
PPM, s. 138 n: Jomfruelighed, Virginitet) · paaviste at svare til: en Jomfru med en talrig Børneflok.
OL, s. 31 form ikke er en Smagssag i den · paaviste Betydning, men noget saare vigtigt. Dog
SLV, s. 42 heri har sin dybe Grund i det · paaviste Comiske. Maaskee vil enhver Anden vende
OL, s. 31 deles den af os i hiint Nr. 43 · paaviste logiske Forvirring vel skal henføres
LA, s. 12 ledes her det samme som hiint · paaviste mellem Mand og Mand, men da er det i Literaturen
SD, s. 200 a en anden Maade end den her · paaviste) ham at gjøre Meget for Meget af det
OL, s. 34 ar Fordreielserne engang blive · paaviste, og gaae nu over til de følgende Ord,
NB19:73 erindredes, blev: hør mig Du · Pabst jeg være vil o: s: v: / Endnu engang
NB10:76 et Vers af Luther: hør mig Du · Pabst o: s: v: er mig næsten modbydeligt verdsligt.
CC:1 tyllus accusare, dicens: Magna · pace usi sumus per te et instituta tua in utilitatem
CC:11 t qui vestrum illis: Abite in · pace, calescite et satiamini, non vero dederitis
CC:10 is, accipiens speculatores in · pace. Et quid ad huc dico? Tempus deficiet me
CC:3 er eum omnia ad illum reconciliare, · pacem constituens per sanguinem crucis ejus,
CC:7 utem justitiam, fidem, amorem, · pacem cum iis, qui in puro corde invocant dominum,
CC:10 ueatur sed sanetur potius. in · Pacem cum omnibus incumbite et sanctitatem, sine
CC:11 ustitiæ seritur illis, qui · pacem faciunt. / Cap. IV. / Unde bella et certamina
CC:4 n amore, propter opus ipsorum, · pacem invicem habete. Cohortamur vos, fratres,
CC:5 m. Ipse vero dominus pacis det · pacem semper quovis loco, dominus cum vobis omnibus.
CC:11 tia primum est sancta, deinde · pacifica, facilis, obsequiosa, plena misericordia
CC:10 titiæ, postea vero fructum · pacificum justitiæ dat per illam exercitatis.
CC:5 ut fratrem. Ipse vero dominus · pacis det pacem semper quovis loco, dominus cum
CC:2 s in me, hæc facite et deus · pacis erit vobiscum. / quem etiam cogitavistis
Not5:7 ter arma nunquam neque beatitatem · pacis neque lætitiam victoriæ reportat,
CC:4 ecie mali abstinete. Ipse deus · pacis santificet vos totos, et integer vester
CC:10 vobis restituar. / Deus vero · pacis, qui eduxit ex mortuis pastorem ovium magnum
CC:10 , deinde rex Salemi h: e: rex · pacis. 3) sine patre sine matre, sine generatione,
Papir 1:1 i Bøhmen, et fr: Johannes · Paduska, Præst i Prag, det andet fr. Rosdialovinus
DD:18 tede sine Disciple ( aandelig · Paederastie som Haman siger); men det er dog egoistisk,
CC:7 utilis Tychicum misi Ephesum. · Paenulam, quam Troade reliqui apud Carpum veniens