S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Not1:2.c ph: 4, 5-6.). / cfr Bockshammer · pag 1 og 2. / Man maa dog mærke, at overalt,
Papir 1:1 en han fik Bibelen at see. / · pag 11. Mængden af Geistlige var saa stor,
PMH, note n Yttring af Socrates. / Anm. · Pag 110 synes Hr Prof. at tale lidet anderledens.
Papir 2:2 / Melanchtoni loci edidit Augusti · pag 127. Imo et vilissima fuerit libertas Chr:
Papir 1:1 ar af Emser i Leipzig. ( cfr · pag 133. nederst. – Hussiterne). Melanchton
Papir 9:5 or modtagelige og selvvirksomme ( · pag 22) Tilvær er.« hvorledes kan
Papir 1:1 et vilde gaae af sig selv. / · pag 223. Churf: lod svare, at det var bedst,
Papir 1:1 kom d 5 Dec: han sagde ( see · pag 226) Lutherus peccavit in duobus, nempe,
Papir 13-4.a Sichverführenlassen ( · pag 232) forudsætter noget ondt. / Præg
Papir 1:1 de overlades Paven allene. ( · pag 238-241.) / pag. 242 den pavelige Nuntius
Papir 1:1 etz höret überall. / · pag 255. Wittenberg forærede ham en Vogn.
Papir 1:1 2 Terminerer og 30 Nonner. / · pag 26 et 27. Erasmus har opbevaret os en Prædiken,
Papir 9:5 – Hvorledes kan man sige ( · pag 26), at Alt det, som Subj. modsatte sig
Papir 9:5 hvorledes kan man da sige ( · pag 26.) das schlechthinnige Abhængigkeitsgefühl,
Papir 1:1 , hvilket L. misbilligede. / · pag 283. Her paa Wartburg skrev L. en Bog om
Papir 1:2 om bestod af 43. Artikler. / · pag 32. Den augsburgske Confession blev oversat
NB23:167 l Donatisterne især fra · pag 357 o: fl., og pag 367. n: og 368 findes
NB23:167 r fra pag 357 o: fl., og · pag 367. n: og 368 findes det Sted, jeg nærmest
Papir 1:1 tuderede nu Retsvidenskab. / · pag 37. 1503 blev han syg af hans evige Studering.
Papir 1:1 g slog ned tæt ved ham. / · pag 38. / pag. 39. han studerede Guds Ord og
Papir 1:1 l heed den eisenachske Dr. / · pag 40. 1508 25 Aar gl blev han ansat ved Wittemberg
Papir 1:1 zel i Nærheden af Witt: / · pag 47. Nogle Fyrster søgte vel at paatale
Papir 1:1 ygget Elbebroen v. Torgau. / · pag 48. Endog Kirkelove opoffrede Paven for
Papir 1:1 tifterne Kamin og Meissen. / · pag 54. En egen Afladscomission over Sweitz
Papir 1:1 ke. Professor Th. i Berlin / · pag 6. Carlstadt tilstaaer, at han i nogen
Papir 94:1 3, 16. / Olshausen II Deel · pag 673-674. / hvorledes forenes Act 10, 11-16
Papir 22:3 sig, men dog synes han her · pag 84 at paastaae, at det Onde er kommen ind
Papir 22:4 udsætter en Grund als locus ( · pag 87.), hvor er da denne? Her synes jeg paatrænger
EE1, s. 23 842. / Udgiveren. / Indhold / · Pag. / / 1. / Διαψαλματα
SFV, s. 9 i ved F. S. Muhle / Indhold / · Pag. / / Indledning / / / Første Afsnit /
Papir 4:1 give Gud Æren. ?? / 1cfr. · pag. 1. / Luc: 17, 16. ϰαι αυτος
BI, note tes jo selv i Symposiet ( Heise · Pag. 10): min Viisdom er af en ringe Art og
Papir 1:1 og var en Ven af Reuchlin. / · pag. 100. Studerede ivrig i Heidelberg; men
BI, s. 213 Aands og Tænknings, smlgn. · Pag. 106: Dieß Dämonion des Socrates
Papir 1:1 1518 kom han til Wittenb:. / · pag. 107. d. 22 Novb. 1518 indgav Universitetet
Papir 1:1 undersøgt i Tydskland. / · pag. 108. 1518 d. 9 Nov: blev i Rom udstedt
BI, note 51. / Smlgn. Hegel anf. Skr. · Pag. 109. / Jeg har her bestandig blot opfattet
BI, note n, eigentlich Erinnerung war ( · Pag. 11). Længselen selv antager derfor Skikkelse
BI, s. 334 dem Echo gleich verdoppelt ( · Pag. 11). Man træffer ofte nok paa Forældre,
Papir 1:1 at trække sig tilbage. / · pag. 110. Nu ɔ 1519 sendes Carl v. Miltitz,
BI, note fleste Saaler o. s. v. ( Heise · Pag. 111). / At Socrates i Samtalens Løb
Papir 1:1 sen. ( Maximilian †). / · pag. 111. I Januar kom det til en Samtale mellem
BI, note ς. Smlgn. Ast 8 B. · Pag. 112 § 23 A. / Forøvrigt er der noget
Papir 1:1 ydmygt Brev til Paven ( see · pag. 112), som han nu og skrev d. 3 Martz. 1519.
BI rkning af Baur ( anførte Skrift · Pag. 112): Dieser Glaube ( an die Fortdauer
BI, note e 43. / Smlgn. Hegel anf. Skr. · Pag. 113 ff. / Da hans Liv som saadant er incommensurabelt
BI, s. 129 Existents ( smlgn. anf. Skr. · Pag. 114). Naar nu Baur frakjender disse Argumenter
Papir 1:1 under Taarer kyssede ham. / · pag. 114. Luther havde lovet Miltitz at skrive
Papir 1:1 og skrev d. 3 Martz. 1519. / · pag. 115. Det andet L. havde lovet Miltitz var
BI, s. 133 id leve ganske uden Legemer ( · Pag. 117). Det eneste Forsøg, der gjøres
BI, s. 162 rtælling.« ( Heise · Pag. 117). Her bruges nu ogsaa de rette Udtryk,
BI, note es Socrates von Ch. A. Brandis · Pag. 119: Aber eine so große Anzahl sehr
BI, s. 124 r en stærk Storm.« · Pag. 119: Socrates bebreider Kriton, at han
Papir 2:1 Stenersen / I D. · pag. 121. Allerede Gregor 7d erklærede sig
Papir 1:1 stemmer med Vranglæren. / · pag. 121. Endnu en Sammenkomst med Miltitz havde
BI, note rksom derpaa, smlgn. Ast 8 B. · Pag. 122 § 27: σὺ δὲ
BI, s. 92 ærkning, anførte Skrift · Pag. 122 Anm.: Eben deßwegen scheinen die
BI, s. 76 ngaaer, da siger Baur rigtigt · Pag. 123: Zwischen diesen Beiden tritt uns aber
BI, note es ogsaa Hegel at være enig · Pag. 124, men han er ikke altid ganske constant:
BI, s. 140 ν; ( smlgn. Ast · Pag. 126 § 29 A.). I denne Henseende mener
BI, s. 260 er ( Gesch. der Phil. 2ter B. · Pag. 126), at man har forekastet Socrates, at
Papir 1:1 : 1519; men uden Følge. / · pag. 127 et 28. Det kom nu til en Disput mellem
BI, note ing af disse Skolers Principer · Pag. 127 og 28. / Hermed sammenligne man vor
BI, s. 260 endelighed. Hegel bemærker · Pag. 127, ved at omtale de tre socratiske Skoler
BI, note τε. Smlgn. Ast 8. B. · Pag. 128 § 30 A. Han fortæller, at Mange
Papir 1:1 ne med skjønne Tapeter. / · pag. 129. d. 27 Juni kom man sammen i det store
BI, s. 151 Afhandling?« ( Heise · Pag. 130). Og da han er færdig, bemærker
Papir 1:1 8 Dage om den frie Villie. / · pag. 130. I den følgende Uge disputerede
BI, s. 137 exstinguitur cfr. Stallbaum, · Pag. 133 ned.), perhorrescerer han slet ikke,
BI, note τειν. Ast 8 B. · Pag. 136 § 33 C. / Jeg vil bede Læseren
BI, note rlings geben. – Ligeledes · Pag. 140 hvor Forfatteren bemærker, at hvis
Papir 1:1 en hvad Hus for Bøhmen. / · pag. 140 og 41. L. yttrede i sin Sermon om den
Papir 2:1 mlingen i Toulouse 1229. / / · pag. 141. 42. 43. Thomas af Aquinas »
BI, note Dig af den. / Smlgn. Protagoras · Pag. 145 og 146 midt. .... Nu altsaa, Protagoras!
BI, s. 151 Dyden kan læres« ( · Pag. 145). Vi see saaledes, at her det mythiske
BI, s. 140 τιν. ( Smlgn. Ast · Pag. 146 § 37 B.). / I Slutningen af Apologien
BI, note ugelspilagtige Raad ( Ast 1 D. · Pag. 148 § 237 C): πεϱὶ
BI, note nn, als die eigene Sehnsucht ( · Pag. 148). Julius: Die heilige Ruhe fand ich
Papir 1:1 siden med stor Heftighed. / · pag. 149. 150. Universiteterne i Löwen og
BI, s. 326 hrer Zeit oder ihres Alters ( · Pag. 15),« som sit Ideal, thi i hendes
BI, note Ruhe jene heilige Sehnsucht. ( · Pag. 150). / Vorstudien für Leben und Kunst,
Papir 1:1 redømme over Tydskland. / · pag. 151. i Mai d. A. lovede Sylvester von Schaumburg,
DS, note tidligere Talen var usand. / Ad · pag. 152 til det Sted: Til Professoren svarer
BI, note let. Smlgn. Protagoras ( Heise · Pag. 152). Protagoras ...... Dog, hvad gjør
Papir 2:1 rt Mirakler? etc – / / · pag. 152. Mariale ɔ: 60 Prædikener til
Papir 1:1 ligesaa Franz v. Sickingen; · pag. 152. ogsaa Ulrich von Hutten ( Vaagn op
BI, note tandpunkt er igrunden betegnet · Pag. 153 ved følgende Ord: Es ist der Gipfel
BI, s. 322 fühle frei bewegen will ( · Pag. 153) ... Freilich wie die Menschen so lieben,
BI, s. 140 sse Verdensdele. ( Smlgn. Ast · Pag. 154. § 40. C. D. E.): ᾿Εννοήσωμεν
Papir 3:1 ? / cfr Stenersen Reformat: H: 2, · pag. 155. / Munkebjerg. nordøstlig for
Papir 1:1 agn op Du ædle Frihed). / · pag. 155. 1520 d. 20 Juni udgav han hans Bog:
BI, s. 100 οὔ. ( Ast 8 B. · Pag. 156 § 41 B.) Her staae vi ved et afgjørende
Papir 1:1 rede an Nicolaus v. Amsdorf. · pag. 156. han siger, at Paven har omgivet sig
BI, s. 123 n einkerkernden Körpers ( · Pag. 157 og 58). – At der nu ved første
BI, s. 123 Rührung sein Charakter ( · Pag. 157). Fremdeles bemærker han, at Schleiermacher
BI, s. 142 n med samme Tvetydighed ( Ast · Pag. 158 § 42 A.): ᾿Αλλὰ
FB, note atyllus § 402. Ast. 3die B. · Pag. 158. / Cfr. Tennemann Gesch. d. Philos.
Papir 9:2 idstheden istedetfor Følelse ( · pag. 16) i Modsætning ( til pag. 8. 2.) /
BI, note om.« Protagoras ( Heise · Pag. 160): da han ( Protagoras) havde sagt dette,
BI, note ebenten Bandes erstes Stück · Pag. 162: Leider kennen wir den Socrates nur
Papir 1:1 r i Omløb af denne Bog. / · pag. 163. L. skrev nu » Tractat von der
Papir 1:1 e Vildfarelser i Læren. / · pag. 164. Et nyt Skrift, som nu udkom var: »
BI, note ercipiendam. / Smlgn. anf. Skr. · Pag. 165: Das Mythische ist gleichsam die theologische
Papir 1:1 t andet ved Kjærlighed. ( · pag. 167.). / pag: 182. Det romerske Hof udfærdigede
KM, note t er Morgendæmring« ( · pag. 169, 2den Sp., Linie 9 fra neden); »
BI, s. 127 hed, Styrke o. s. v. ( smlgn. · Pag. 17), saa indseer man jo lettelig, at Philosopherne
BI, note den eller ei. Smlgn. Protagoras · Pag. 170 ned. og 171 øv. / Vistnok er hele
BI, note eschichte der Philosophie 2 B. · Pag. 173: Plato selbst brachte es in der Mathematik
BI, s. 266 yper-Kritik unserer Zeit an ( · Pag. 179). Alt Sligt er nu paa Hegel spildt
BI, s. 127 ivet have forsøgt ( smlgn. · Pag. 18), med den rene Tanke at efterjage Tingenes
Papir 1:2 ac: Chr: Lindberg. / Kbh: 1830. / · pag. 18. Fredrik d. 1 udskrev d. 2 Juli en Herredag
NB:180 und Tübingen 1847 anfører · pag. 181 et Sted af den tydske Theologie »
Papir 1:1 de eller sættes i Bann. / · pag. 183. Hutten udgav Bullen med bidende Gloser
Papir 1:1 er og For og Slutningsord. / · pag. 184. Eck lod Bullen publicere d. 21 Sept.
BI, s. 270 selv i Philosophie des Rechts · Pag. 184: Das Gewissen ist als formelle Subjectivität
BI, s. 266 e) Sandhed, er tilintetgjort. · Pag. 184: Was von dem in den Dialogen Dargestellten
BI, note . Hegel Philosophie der Gesch. · Pag. 185. / ῞Οπου γὰϱ
Papir 1:1 ori man gjorde Nar af ham. / · pag. 185. Da Eck forlangte, at Bullen skulde
Papir 1:1 rde den først 7 Januar. / · pag. 186. L. gjentog sin Appellation til et
BI, s. 144 ing i Gorgias os ahne ( Heise · Pag. 188): » og hvad jeg sagde til Polos,
Papir 1:2 Stagefyhr og en anden anonymus. / · pag. 19. Fra Ch: kom foruden Biskopperne og
Papir 1:1 n Foragter af Concilierne. / · pag. 195. Man havde i Löwen, Köln og
Papir 1:1 . verbrannt sind.« / · pag. 198. En Fransiskaner Augustinus v. Alveld
Papir 365-9.a eddele som Videnskab. / cfr · pag. 2. 3. 4. 5. / Det Ethiske skal meddeles
BOA, note ved Jesu medvirkende Naade; men · pag. 20 ( til Prædikenen No IV, Skjærtorsdag
BI, s. 127 pherne maae ønske ( smlgn. · Pag. 20) at have saa Lidt som muligt at skaffe
BI, s. 128 m opstillede Dilemma ( smlgn. · Pag. 20), at man maa antage Eet af To, enten
BI, note man vor Slutningsbemærkning · Pag. 209. Han ( Socrates) bliver saaledes fremmed
BI, note mig Ret i. I Symposiet ( Heise · Pag. 21) hedder det derfor: Disse elske ikke
BI, note lge Dig. Cfr. Gorgias ( Heise · Pag. 21). Socrates ..... men det maa ikke undre
FB, note mann Gesch. d. Philos. 1ster B. · Pag. 220. /
Papir 1:1 i hvis Sted han træder. / · pag. 221. Tilligemed Eck vare ogsaa 2 andre
BI, s. 267 n zu erkennen im Stande sind. · Pag. 222: Diese Dialectik ( den nemlig, hvis
Papir 1:1 ger bleve ukrænkede. / · pag. 224. Man vilde bevæge Erasmus til at
Papir 1:1 han vilde ei af Klogskab. / · pag. 225. Dog aflagde Erasmus et godt Vidnesbyrd
BI, s. 267 on der Wissenschaft beziehen. · Pag. 226: Die Dialectik in dieser höheren
BI, s. 267 t die eigentlich platonische. · Pag. 230: Viele Dialoge enthalten so nur negative
Papir 1:1 cis et ventres monachorum. / · pag. 236. d. 3 Jan. 1521. udkom en ny Banbulle,
Papir 13-5.a et Luc. 22, 31. – / / ad · pag. 242 – / Da dog i Almindelighed de,
Papir 1:1 en allene. ( pag 238-241.) / · pag. 242 den pavelige Nuntius Hieronymus Aleander
BI, note tes Tidsskrift 2 Bs. 2 H. 1840 · Pag. 244 fremhæver Selvbestemmelsens Moment,
EE1, s. 79 nmährchen af Grimm 1826, · pag. 25. 28. 29. 30. / Hvad nu de umiddelbar-erotiske
Papir 1:1 Bulle udgjorde hans Text. / · pag. 251. d. 6 Martz kom den keiserlige Citationsskrivelse,
Papir 1:1 Luther, Augustinerordens. / · pag. 252. L. begav sig paa Veien ledsaged af
BI, s. 221 siger derfor meget rigtigt ( · Pag. 253): Von hier aus erhellt es auch, welche
Papir 1:1 Retslærde i Wittemberg. / · pag. 253. d 28 Martz ell saakaldte grønne
BI, s. 211 tzlich sei. Rötscher ( · Pag. 254) opfatter det ogsaa efter Hegel ganske
Papir 1:1 re, optog Paven ogsaa ham. / · pag. 254. 1523 digtede Hans Sachs: Die Wittenbergisch
Papir 1:1 le før de kom til Byen. / · pag. 257. d. 16 April ankom han til Worms. Foran
Papir 1:1 am selv om Eftermd. Kl. 4. / · pag. 258. Feldherren Georg Frundsberg klappede
BI, note uer. Dritten Bandes erstes Heft · Pag. 26): Ein Faktum oder auch eine Reihe von
Papir 28 else fra Evighed. – / Usteri · pag. 265. / Da nu ikke alle Msk, hvem Ev. blev
Papir 1:1 lev ført frem og talte. / · pag. 268. Man vedblev at arbeide paa at bevæge
Papir 1:1 Sachsen satte sig derimod. / · pag. 269. Man søgde, at bevæge L. ved
BI, s. 325 llein liebenswürdig ist ( · Pag. 27). Det, den vil, er den nøgne Sandselighed,
Papir 1:1 u brugde L. Gamaliels Ord. / · pag. 270. d. 26 April forlod L. Worms. I Friedberg,
Papir 1:1 nu var paa hessisk Grund. / · pag. 272. Da L. vilde lægge Veien over Salzungen
Papir 1:1 Natten bragt til Wartburg. / · pag. 273. d. 26. Mai publiceres det Keiserlige
BI, s. 183 indes i det anførte Skrift · Pag. 277 ff. Det som dernæst bliver af Vigtighed,
BI, s. 124 og for saadanne Yttringer som · Pag. 27: » Idetmindste troer jeg ikke,
Papir 1:1 ilhængere i Rigets Act. / · pag. 282. L. antog Navnet Junker Jørgen,
BI, note da sammenligne man Rötscher · Pag. 284 ff. – Sü har gjendrevet den
Papir 1:1 erede Frantz v. Sickingen. / · pag. 284. Her skrev han hans Forklaring over
Papir 1:1 v oversat af Justus Jonas. / · pag. 286. Man begyndte at behandle Materien
Papir 1:1 adt skrev om Præsteeed. / · pag. 287. L. begyndte at arbeide paa Bibelens
Papir 1:1 Bibelens Oversættelse. / · pag. 288. Imidlertid fortsatte L. Striden, skrev
Papir 1:1 atharini Spidsfindigheder. / · pag. 289. Det pariser Univers. skrev en Censur
BI, s. 325 iere Vellystens Kunstsands ( · Pag. 29 og 30), og Julius optræder som Præst
Papir 1:1 skrev en latinsk Apologie. / · pag. 290. Nu faldt Churf. Albrecht af Maynz
NB12:62 r som Straf. / / / § 128 fra · Pag. 291-306 indeholder da Martensens Opposition
Papir 1:1 ørte med Afladshandlen. / · pag. 298. Omtrent i Novbr. foretog han L: hemmelig
Papir 1:1 at Churf: skulde vide det. / · pag. 299. Endnu 1521. udkom Melanchtons: »
BI, note J. W. Süvern. Berlin 1827. · Pag. 3 øv. ff. / Man sammenligne den fortræffelige
BI, s. 326 ogsaa opgivet Tidsregningen ( · Pag. 3), og Pag. 5 siger han: Für mich und
BI, note , 1ster Theil. Heidelberg 1839. · Pag. 30 med tilhørende Note 54. / Det, der
Papir 1:1 Hypotyposes theologicæ. / · pag. 300. Nu begyndte Evangeliet paa mange Steder
Papir 1:1 tte Bullen i Udførelse. / · pag. 302. I Sachsen yttrede der sig meest Frihed.
Papir 1:1 det først udkom i 1522. / · pag. 303. Augustinermunkene afskaffede ei blot
Papir 1:1 afskaffe Messen over alt. / · pag. 305. Karlstadt gifter sig med en Adelsmands
Papir 1:1 hau, hvilket L. billigede. / · pag. 306. Karlstadt var ogsaa traadt i Forbindelse
Papir 1:1 berg og Thomas Münzer. / · pag. 307. M. Stübner erklærede, at L.
AeV, note ighed at studere det Normale ( · Pag. 309). Han erklærer det selv for et meget
AeV, s. 84 in Skrivelse til Læseren ( · Pag. 309): » for en rund Sum kjøber
Papir 14:3 / ingen / ge / Skjebnens Veie / · pag. 31.... raabte Ynglingen med Hæftighed
Papir 1:1 ergaae en stor Forandring. / · pag. 310 Karlstadt og hans Tilhængere droge
Papir 1:1 terne, ringeagtede Fasten. / · pag. 311. L. forlod Wartb: i Begyndelsen af
Papir 1:1 urg, er dateret d. 5 Mart: / · pag. 316. Churf: modtog dette Brev d. 6 M. og
Papir 1:1 L. gjorde det ogsaa. / · pag. 322. L. prædikede i 8 Dage mod Karlstadt
BI, s. 186 ende Tilskuer, og tilføier · Pag. 325: Dem von diesem Gegensatze nicht wissenden
BI, note lade den aftrykke. Den findes · Pag. 327: Mit den Sophisten hat das Reflectiren
BI, note hie der Geschichte 2te Auflage · Pag. 328. / Bei Sterbenden, im Zustande der
BI, s. 129 estillinger f. Ex. det Lige ( · Pag. 33 ff.), det i og for sig Skjønne, Gode,
BI, note Hermanns Udgave ( Leipzig 1798) · Pag. 33 findes i Noten en anden Læsemaade,
Papir 1:1 g en meget populair Maade. / · pag. 330. Urostifterne maatte forlade Wittenb:;
TSA, note r. A. Gebauer. Stuttgart 1846. · Pag. 34. 35. /
BI, s. 325 Wohlgefallen habe« ( · Pag. 35); som den, der tilraaber sig selv og
Papir 1:1 ndighed, med en Aristides. / · pag. 35. et 36 Luther er født d. 10 Nov.
Papir 1:1 g kun kalde Broder Anders. / · pag. 357. I 1522 skrev Henrich 8 sin Bog de
Papir 1:1 septem sacramentis mod L. / · pag. 359. L skrev meget haardt mod Henrich og
Papir 1:1 Ham af Guds Unaade Konge. / · pag. 366. Hertg. Georg henvendte sig til Rigsregimentet
BI, s. 129 det, der er« ( smlgn. · Pag. 37). Disse Almeen-Forestillinger erhverves
Papir 1:1 : A: en ny Udgave af N. T. / · pag. 375. Af ældre Oversættelser ere de
AeV, s. 84 gjentager jeg Afskedens Ord ( · Pag. 377): » nøiet med det Mindr
BI, s. 130 altsaa en Erindren« ( · Pag. 38 ned.) Den spekulativt uforklarede, vistnok
BI, note tbar lustige Menuetten singt ( · Pag. 38). Han gjør opmærksom paa Naturens
BI, note , hvor det er. / Smlgn. Gorgias · Pag. 38: Socrates ... Jeg beder Dig, o Polos!
Papir 1:1 tæt ved ham. / pag 38. / · pag. 39. han studerede Guds Ord og Augustin
BI, note tgart und Tübingen 1835. ( · Pag. 394). / Hermed kan sammenlignes Hothos
BI, s. 341 m Hotho rigtigt bemærker ( · Pag. 399), in schwerbegreifbarer philosophischer
BI, note phrasti Characteres ed. Astius · pag. 4 Cap. I: πεϱὶ εἰϱωνείας.
BI, note n. Plato i Asts Udgave, 4de Bog · Pag. 404. Men Vorden ( γένεσις)
NB28:43 Pagina til at phantasere, og saa · pag. 41 ender med at tilføie: ganske begribe
BI, note eyende als Reelles behauptet ( · Pag. 41). Vel har den Positivitet, jeg i Almindelighed
BI, note othos fortrinlige Fremstilling · Pag. 412: Da behält die abenteuernde Ungebundenheit
BI, note de fjerneste Extremer, smlgn. · Pag. 41: Unmittelbar auf den ünftigen gemäßigten
BI, note sammenligne hermed Forchhammer · Pag. 42 ff. / Dem, der ikke kan forstaae det
BI, note igentliche Princip des Adels ( · Pag. 42) .. » Det høieste og fuldkomneste
BI, s. 267 schichte der Philosophie 2 B. · Pag. 42-122. Det er til denne jeg nu skal gaae
BI, s. 124 il anføre et Par Exempler. · Pag. 42: » Dog synes Du og Simmias gjerne
BI Socrates' Betydning i Udviklingen · Pag. 43 saaledes: Socrates spricht nun das Wesen
Papir 1:1 Hjemkomst blev han Dr. Th. / · pag. 43. Da Staupitz blev sendt 1516 for at
BI, s. 131 nt Væsen selv, siger han ( · Pag. 44), hvilket vi i vore Spørgsmaal og
NB12:70 istelige Stat. / § 217, · pag. 447 maa bemærkes. Martensen antager,
Papir 1:1 tydske Theologie«. / · pag. 45. 1517 blev han sendt af Staupitz til
BI, note iske Qvæder. Randers 1822 · Pag. 464. Denne Ironi i Naturen har her fundet
BI, s. 314 samtlige Værker 16de Bind · Pag. 465) især ivrer imod hos Fr. Schlegel.
BI, s. 346 Hegels Udvikling heraf findes · Pag. 469 øv. ff.. Det vil nu her strax vise
BI, s. 132 samme Maade sig Forholdende ( · Pag. 47). Men her ere vi altsaa komne til en
BI, note der ham det i Symposiet ( Heise · Pag. 47): o kjære Agathon! dersom Du svarer
BI, s. 348 emærker derfor udtrykkelig · Pag. 470: das eine Mal sind wir darin als das
BI, s. 146 tillader sig at titte op. Ast · Pag. 477 ff.: Die Freimüthigkeit, mit welcher
BI, note ted. Saaledes i Gorgias ( Heise · Pag. 48) Polos: Troer Du da, at de udmærkede
BI, s. 208 som Ast rigtigt bemærker ( · Pag. 483), hverken reent adjectivisk, saaledes
BI d. I den oftere omtalte Anmeldelse · Pag. 486 udtaler Hegel sig saaledes: Wie sie
BI, s. 143 prophezeien unterfängt ( · Pag. 487. 488). Denne hele Astiske Opfattelse
BI, s. 305 olgers Skrifter gjør Hegel · Pag. 488 atter opmærksom paa Forskjellen
BI, s. 143 oni, der forklarer Apologien. · Pag. 488: Auch im Vortrage verräth sig der
BI, note d af Ironi. Smlgn. Forchhammer · Pag. 49 og Note 43. / Smlgn. Hegel anf. Skr.
BI, note egels Werke. Sechszehnter Band · Pag. 492 ( i en Anmeldelse af Solgers efterladte
BI, s. 326 t Tidsregningen ( Pag. 3), og · Pag. 5 siger han: Für mich und für diese
Papir 9:1 første Msk. af. / d 10 3 34. / · pag. 5 øverst. Skal Ethiken opstille dette
BI, s. 128 r paa Grund af dette ( smlgn. · Pag. 50) vil betynges og trækkes tilbage
EE1, s. 29 der comischen Litteratur 1 B. · Pag. 50). Hvad om Alt i Verden var en Misforstaaelse,
BI, s. 351 ftere udtalt, saaledes f. Ex. · Pag. 502: das Irdische muß als solches verzehrt
BI, note i Aristophanes hos Rötscher · Pag. 50-59. / Denne Alvor vedkjender Aristophanes
BI, s. 343 efterladte Skrifter 1ste Bind · Pag. 507 hedder det: Das ist doch wohl gewiß,
BI, s. 345 n wir sind Nichts. Samme Deel · Pag. 511 bemærkes der: Nicht unsere relative
BI, s. 343 efterladte Skrifter 1ste Deel · Pag. 511). / Solger vil tilveiebringe den absolute
BI, s. 344 efterladte Skrifter 1ste Bind · Pag. 512: Daß wir aber böse seyn können,
BI, s. 351 ler vort Forhold til Poesien, · Pag. 512: Prüfen wir uns endlich recht genau
BI, note k und Fr. v. Raumer, 2ter Band · Pag. 514 ( i en Bedømmelse af Schlegels Forelæsninger):
BI, s. 350 Sandhed. Efterat han saaledes · Pag. 514 har protesteret imod, at Ironien skulde
BI, note ns efterladte Skrifter 2den D. · Pag. 514: Aber ist denn nun diese Ironie ein
BI, note des Socrates als Philosophen. · Pag. 51-68. / Hermed kan sammenlignes Xenophons
BI, note e Schädlichkeit zu zeigen ( · Pag. 53 og 54). Denne Betragtning af Ast kan
BI, s. 270 men ein individuelles Thun ( · Pag. 53). For at fremkalde denne individuelle
BI, s. 123 , Gorgias, Phædon ( smlgn. · Pag. 53). Han bemærker, hvad Forholdet mellem
Papir 1:1 efter en Ildebrand 1492.). / · pag. 53. et 54. Leo X foregav, at han behøvede
EE1, s. 147 igung des Leidenden ( Bd. 3, · pag. 531). Medens Hegel nu mere betragter Medlidenheden
BI, note . Endog i Symposiet mod Agathon · Pag. 54 ( Heise): Hvorledes, Du Lykkelige! skulde
BI, s. 259 dligere citerede Afhandling ( · Pag. 54), at Plato er meget for fuldendt til
BI, s. 322 Machwerk und ihr Eigenthum ( · Pag. 55) ... O! es ist wahr, meine Freundin,
LA, s. 31 en?« ( cfr. 1ste Deel · Pag. 55.) Fordi den strax er i Pagt med Erindringen!
BI, note g Talemaader i Slutningen ..... · Pag. 55: i min Eenfoldighed troede jeg, at man
BI, note denne Anskuelse og bemærker · Pag. 55: Socrates war ein Musterbild moralischer
BI, note schen Tugend zu denken haben ( · Pag. 56), saa bliver det dog lige vist, at alle
BI, s. 322 atur eine ernsthafte Bestie ( · Pag. 57). Der er et moralsk Snærperi, en
BI, s. 270 steres Moralisiren u. s. f. ( · Pag. 58), alt Sligt stemmer ikke overeens med
BI, s. 270 eldende Sande og Skjønne ( · Pag. 59). / Her have vi da Betydningen af hans
BI, s. 327 wilde Jugend verstürmte ( · Pag. 59). Forfatteren mener ved dette ene Træk
BI, s. 303 i Geschichte der Philos. 2 B. · Pag. 59-67. Udviklingen af den sokratiske Ironi
BI, s. 251 ker Geschichte der Phil. 2 B. · Pag. 5: Der Begriff, den die Vernunft im Anaxagoras
BI, s. 226 mod Staten, hvad Forchhammer · Pag. 6 beskriver som Socrates' Virksomhed: Er
Papir 9:1 føre under det opstillede B. / · pag. 6. wissenschaftlichen Disciplinen. Disse
BI, note e Tid. / Cfr. Symposiet ( Heise · Pag. 60 ned. og 61 øv.) Agathon: jeg kan
LP, s. 51 og os. Dette Sted findes 1 D. · Pag. 60 og kan ansees i temmelig Korthed at
BI, s. 222 st. Ogsaa Hegel bemærker ( · Pag. 60): So lehrte also Socrates die, mit denen
Papir 1:1 achim d. 1 af Brandenburg. / · pag. 60. 61. De vigtigste af de 95 Theses: /
BI, s. 343 efterladte Skrifter 1ste Deel · Pag. 600: Aber das Endliche, die gemeine Thatsache,
BI, s. 345 Efterladte Skrifter 1ste Deel · Pag. 603: Indem Gott in unserer Endlichkeit
BI, s. 303 ære, belærer han Andre. · Pag. 60: Dieses ist dann die Seite der berühmten
BI, s. 132 skadt og ikke tilintetgjort ( · Pag. 61), dette Billede, siger jeg, vilde, rigtigt
BI, note ed. Schleiermacher bemærker · Pag. 61: Denn woher anders konnte er auch, was
BI, s. 300 i sin Gesch. der Philos. 2 B. · Pag. 62: Alle Dialectik läßt das gelten,
BI, s. 303 eligt Princip, og tilføier · Pag. 62: Friedrich von Schlegel ist es, der
BI, s. 304 klede. Han tilføier derpaa · Pag. 62: Wenn ich sage, ich weiß, was Vernunft,
BI, note in mannigfaltiges theile ( · Pag. 63). See vi nu til, hvad hermed er antydet,
Papir 1:2 forbigaae andre.« ( · pag. 63.) / Men skulde man kunne udlede Kirkens
BI, s. 304 gel har meent, hvormed han og · Pag. 64 identificerer den socratiske Ironi),
BI, s. 305 arunter verstanden wäre ( · Pag. 64), saa har ogsaa denne Bemærkning
BI, note kon von Funcke. Zweiter Theil. · Pag. 643 ff. / Ogsaa i nyere Tid har man havt
Oi8, note ge, om hvem det ogsaa hedder ( · Pag. 65), at » ingen Tempelraner, der
BI, note imod mig .... Længere hen ( · Pag. 68) .... Socrates: hvad er det Polos? Du
BI, note e af Noget cfr. Gorgias ( Heise · Pag. 68). Socrates: Vakkre Polos! nu vil Du
BI, note at spørge dem ad. Socrates ( · Pag. 68): o Polos! jeg er ingen Statsmand. Da
Papir 1:1 eftergive Synder o: s: v: / · pag. 68. Tetzel opbrænder offentlig Luthers
Papir 1:1 ndte en stor Deel af dem. / · pag. 69. d. 13 Apr: 1518 foretog han en Reise
BI, s. 137 Smlgn. Heises Oversættelse · Pag. 69. Disse Ord lyde nu fra en ganske anden
BI, note anske almindelig Bemærkning · Pag. 69: So in der Art endigen sich eine Menge
BI, s. 273 l en Bemærkning af Hegel ( · Pag. 70), der ved en Slags Overskrift: Dieß
BI, note igt ( Geschichte der Phil. 2 B. · Pag. 70): Wir dürfen es den Sophisten nicht
BI, s. 273 v, hvad det Sande er ( smlgn. · Pag. 71). Dette er den subjective Friheds Princip,
BI, s. 271 yden, vi skulle følge ham. · Pag. 77 anfører han det som Aristoteles'
BI, s. 333 her Achtung vergötterte ( · Pag. 77). Imidlertid var dog denne Begivenhed
BI, s. 272 n givne fyldige Personlighed. · Pag. 78 anføres det fremdeles som en Yttring
BI, s. 333 tte gelangen können ( · Pag. 78). / Derpaa lader Schlegel Julius, efterat
BI, s. 328 begeistret af Sandselighed ( · Pag. 78). Senere havde hun været Skuespillerinde,
BI, s. 275 om man seer af hans Yttringer · Pag. 79 midtv. og 81 ned. samt 82 øv. Den
BI, s. 273 v og en negativ Side ( smlgn. · Pag. 79). Vi skulle nu see, hvorvidt det lykkes
Papir 1:1 er med stor Berømmelse. / · pag. 79. Til at oplyse Folket tjente Luthers
Papir 9:2 ( pag. 16) i Modsætning ( til · pag. 8. 2.) / § 4.. / Naar vi selv indenfra
BI, s. 160 sit Væsens Eenhed? ( Heise · Pag. 81). Det Mythiske ligger aabenbart deri,
Papir 1:1 ans Prædikener om Bod). / · pag. 81. En geistlig Domstol nedsættes i
BI, s. 275 af Xenophon, og tilføier ( · Pag. 83): Hier sehen wir die negative Seite,
Papir 1:1 me til Rom inden 60. Dage. / · pag. 83. d. 8 Aug skrev Luther til Spalatin,
Papir 1:1 rsøge Sagen i Augspurg. / · pag. 84. d 7 Oct. ankom L. til Augsburg. /
BI, s. 246 jeg henvise til Rötscher · Pag. 85 ff. Kun een Bemærkning kan jeg ikke
BI telse af Socrates. Han bemærker · Pag. 85, at det er Aristophanes, der har opfattet
BI, note Side. Geschichte der Phil. 2 B. · Pag. 85. Men vist er det dog, at hvis der havde
BI, s. 275 den Begriff nicht aushalten. · Pag. 85: Hier sehen wir also das Allgemeine
BI, note uben und Wissen. Berlin 1837 ( · Pag. 86). / Dette, at lade Phantasien ene raade,
Papir 1:1 ct. ankom L. til Augsburg. / · pag. 86. et 87 Efterat have erholdt sikker Leide
Papir 1:1 , Löwen og Paris, Dom. / · pag. 89. Cardinalen sagde: Ego nolo amplius
BI er blot at undskylde Aristophanes. · Pag. 89: Die Uebertreibung, die man dem Aristophanes
BI tiken omtaler Hegel ogsaa Solger ( · Pag. 89: Solger war nicht wie die Uebrigen mit
BI, s. 115 , Dritten Theiles erster Band · Pag. 8: So behandelte Protagoras die Frage von
BI, s. 333 d ausgelassene Willkühr ( · Pag. 9), da denne Kjærlighed jo slet ikke
BI cher. Dritten Theiles erster Band, · Pag. 9. 10). Det vil derfor være gavnligt
BI, note ynder Pag. 90, bede ham læse · Pag. 90 og 91 og derpaa Pag. 98. / Modsætningen
BI, s. 275 nzt. Derpaa viser Hegel ( · Pag. 90 øv. ff.), wie dem Socrates selbst
BI, note en til det Afsnit, der begynder · Pag. 90, bede ham læse Pag. 90 og 91 og derpaa
BI, s. 153 en og Plato. Baur ( anf. Skr. · Pag. 90-98) seer i det Mythiske det Traditionelle,
BI, s. 267 igtende Magt. Der bemærkes · Pag. 93: Das Subject ist das Bestimmende, das
BI, s. 212 hichte der Philosophie ( 2 B. · Pag. 94 ff. P. 103 ff.). Uagtet nu Hegel indlader
BI, s. 213 Overgang, for Forestillingen. · Pag. 95: Das Innere des Subjects weiß, entscheidet
BI, s. 268 r det endelige Subject sig. · Pag. 95: Gewissen ist die Vorstellung allgemeiner
BI, s. 325 n selvskabt og selvtænkt ( · Pag. 96),« En af dem altsaa, der egentlig
BI, s. 212 og Vished i sig. Hegel siger · Pag. 96: Der Standpunkt des griechischen Geistes
BI, note mposiet ( Plato overs. af Heise · Pag. 97): Og naar der blev levet høit, forstod
Papir 1:1 ham fangen indtil videre. / · pag. 97. d 30 Oct. ankom han igjen til Wit:
BI, s. 132 elukker af sig det Modsatte ( · Pag. 97: » eller maae vi ikke sige, at
BI, s. 212 ggender. Hertil var Oraklet ( · Pag. 97: Dieß Moment ist wesentlich, daß
BI, note l: Socrates' Apologi ( Ast 8 B. · Pag. 98): ῞Οτι μὲν
BI, note læse Pag. 90 og 91 og derpaa · Pag. 98. / Modsætningen hertil er Sophisternes
Papir 1:1 an dog ei var reist endnu. / · pag. 98. Endnu under Maaltidet kom et andet
BI, note verfallen sein soll. / Smlgn. · Pag. 98: Wenn Einer das Zukünftige voraus
BI, note ner Straf derfor ( smlgn. Heise · Pag. 99): thi som jeg før sagde, hvor herlige
Papir 1:1 es ved en ny Underhandler. / · pag. 99. Philip Melanchton født d. 16 Feb.
BI, note rimm: Irische Elfenmärchen · Pag. LXXVIII. Færøiske Qvæder. Randers
PH, s. 55 Livsanskuelse« ( cfr. · Pag. XVIII.), saa bliver man ikke sig selv vigtig
ELF, s. 61 s der en Prædiken ( paa 14 · Pag.), Cand. Kierkegaard har holdt en Prædiken
FEE, s. 49 Linier paa Siden og over 800 · Pag., rigelig maa koste 30 til 40,000 Rbd. Det
Papir 1:1 ærlighed. ( pag. 167.). / · pag: 182. Det romerske Hof udfærdigede i
BB:7 r hans Humor naiv. – Fra · pag: 80-84 leverer S: selv en Oversigt over
Papir 1:1 eculationes in capite suo. / · pag: 93. Først i Nyrenberg fik Luther Pavens
NB22:166 os ( som det fE fortælles om · Paganini) o: D: – han mærker slet ikke det
LP, s. 53 sin Tilflugt til at erindre om · Paganini, om » Nordens Amphion, Ole Bull,«
DD:128 tendommen nærved at blive · Paganisme – Hovedstæderne har den idet mindste
F, s. 495 med at være en Landsbysag ( · Paganisme) men nu ved den Dannede har faaet Indgang
EE1, s. 83 Med Hensyn til den mythiske · Page er det lige væsentligt, at han er forelsket
EE1, s. 104 jeg mig nu, at den mythiske · Page havde løsrevet sig, var kommen i Bevægelse,
EE1, s. 104 ik af Don Juan. Den mythiske · Page lod jeg blive staaende, den virkelige lod
EE1, s. 83 kke tilhører den mythiske · Page, men Pagen i Stykket, den poetiske Figur
EE1, s. 84 er betegnet med den mythiske · Page; vi lade ham vedblive tungsindig at drømme
EE1 lder naturligviis her om, ikke i · Pagen at see et enkelt Individ, hvilket man saa
EE1, s. 104 e har gjort Lykke hos hende. · Pagen er nemlig den tilkommende Don Juan, uden
EE1, s. 83 er forelsket i Marseline, og · Pagen har intet andet Svar ved Haanden end dette:
BB:24 g har udhævet, og deels er · Pagen i Figaro derved kommen lidt ud over Stadiets
BB:24 umiddelbare Standpunct. / 1) · Pagen i Figaro er det første Standpunct i
Papir 201 3 Nov. 36. / Hvorledes forholder · Pagen i Figaro sig til D. Juan. / d. 10 Nov.
EE2, s. 49 som Mozart har beskrevet hos · Pagen i Figaro, ligesaa meget sandselig som sjælelig.
EE1, s. 83 Mozarts Musik med Hensyn til · Pagen i Figaro, saa vilde jeg sige: den er elskovsdrukken,
EE1 et første Stadium er antydet i · Pagen i Figaro. Det gjælder naturligviis her
BB:24 t udfylde et Stadium mellem ham og · Pagen i Figaro. Jeg troer nemlig, at Mozart i
BB:24 or. ?? / d. 16 Jan: 37. / Noget om · Pagen i Figaro; Papageno i Tryllefløiten og
EE1, s. 83 Fruentimmer. Med Hensyn til · Pagen i Stykket er det væsentligt, at han
EE1 en Deel ogsaa er Tilfældet med · Pagen i Stykket, at ikke noget Tilfældigt,
EE1, s. 83 rer den mythiske Page, men · Pagen i Stykket, den poetiske Figur Cherubin,
EE1, s. 84 gen. En anden Sag er det med · Pagen i Stykket; for hans Fremtid ville vi interessere
EE1, s. 104 sammenstillede en Replik af · Pagen med en Replik af Don Juan. Den mythiske
EE1 til opera seria. Betragter man nu · Pagen saaledes som en mythisk Figur, saa vil
EE1, s. 104 a latterlig en Maade, som om · Pagen ved at blive ældre blev Don Juan. Nu
BB:24 Tilsætning. Saaledes det i · Pagen, at han som det synes er forliebt, ret egenlig
EE1, s. 104 her erindre om en Replik af · Pagen, der passer paa Don Juan. Idet Cherubin
EE1, s. 104 et foregaaende Stadium, paa · Pagen, saa vil Læseren maaskee erindre, at
BB:24 aa iøinefaldende, er ogsaa · Pagens Forliebelse at forklare. / / Anm.: Ligger
BB:24 kke det end ved at erindre om · Pagens Henrykkelse over enhver Pige, han seer
BB:24 r der ikke noget Uskjønt i · Pagens Kjerligheds Vaagnen m. H. t. det endnu
EE1, s. 83 har sin store Betydning, at · Pagens Parti i musikalsk Henseende er indrettet
NB35:16 er: den ubetingede Majestæts · Pager. / Deres eneste Kunst, som de øve er
JJ:500 Maaneder. kun i det Høieste en · pagina ( af Diapsalmata) har existeret. Forsaavidt
NB2:138 jeg.« Paa hver anden · Pagina af Abraham a St. Clara, findes Exempler
NB:14 ar derfor Folk læse et Par · Pagina af mig, saa forbauses de næsten altid
NB16:50 eet af de nærmest foregaaende · Pagina citerede Afhandling) siger han, at en Konge
NB14:3 a det rene Blad foran disses · Pagina er angivet. / Et Ord af Thomas a Kempis
NB13:3 Fredags-Prædikener, deres · Pagina findes paa første Pagina i hiin Journal.
NB15:47 ed forskiellig Skrift, paa halve · Pagina for at antyde, at dette er Sagen for Gud.
NB22:172 rkningerne til de første 96 · Pagina i andet Bind. Stedet er p. 100 lige i Slutningen
DS, s. 255 Anbringes efter den / sidste · Pagina i Bogen / med et reent Blad foran. /
NB13:3 Pagina findes paa første · Pagina i hiin Journal. / Texter til Fredags-Prædikener
AeV, s. 81 er det noget stivt at tale 3 · Pagina i Træk. Antages dette, bliver hans Reise
TSA, s. 111 en for sig; om En skriver en · Pagina Lyrik eller Folianter Lyrik, det gjør
BOA, s. 226 en for sig; om En skriver een · pagina Lyrik eller han skriver Folianter Lyrik,
Brev 38 ve ved at skrive Pagina op og · Pagina ned; mig var det kjert at gjøre det,
Brev 38 eg gjerne blive ved at skrive · Pagina op og Pagina ned; mig var det kjert at
NB4:14 skriver jeg en Piece paa 10 · Pagina saa bliver Anmeldelsen et heelt Nummer,
NB26:36 , men om jeg paa hver evige · Pagina skrev det ind: pas paa, at det ikke bliver
NB15:2 det Par Sider som paa halve · Pagina skulle trykkes foran » Regnskabet«
NB15:47 aende de Par Sider som paa halve · Pagina skulle trykkes foran » Regnskabet«
PMH, s. 64 med den første Deel, de 60 · pagina Tabeller. I denne Henseende behøver
NB28:43 t af Tænkere, der anvender 40 · Pagina til at phantasere, og saa pag. 41 ender
SLV, s. 12 Børn af og til afskrive en · Pagina, at de ved at efterskrive de skjønne
AE, s. 422 en Fortælling paa tredive · Pagina, hvor Handlingen foregaaer i hundrede Aar,
Papir 420:2 g om disse lumpne 8 a 10 a 20 · Pagina, naturligviis naar man har sikkret sig en
SFV, s. 20 kun har existeret omtrent een · Pagina, nemlig et Par Diapsalmata, medens hele
NB23:55 m paa det Hele og med en 14 · Pagina, ovenikjøbet en Demiss-Prædiken, der
NB6:24 ve en Foliant, end udgive en · Pagina. / Men ud maa den nu, hvad der saa end skeer,
NB28:43 er det Socratisk at spare de 40 · pagina. Dog naar dette indføres, hvad blev der
BOA, s. 240 eelt og holdent 3 Gange paa 2 · Pagina. Nu kan man jo rigtignok ikke nægte,
LA, s. 59 det Hele kan jo siges paa een · Pagina.« Nu er det vel saa, at det er aldeles ligegyldigt,
LP, note en Omstændighed, at Andersen · Paginaet iforveien har nævnet Silvio Pellico:
AE, s. 448 der allerede brugt saa mange · Paginer, at en Novellist vilde være istand til
AE, s. 448 ja der er brugt saa mange · Paginer, at en Præst paa Halvdelen kunde være
SLV, s. 309 r hos hende, som en nikkende · Pagode, med et tankeløst Smiil om Læben,
TTL, s. 428 lem hvilke Vielsens forenende · Pagt blev Forbandelse; mon blot De ere Standen
4T44, s. 347 il at indgaae Besindighedens · Pagt dermed; hvor sjeldent oplever et Menneske
TTL, s. 422 være nu, at Ægteskabets · Pagt for Dig er noget Tilkommende eller noget
TTL, s. 420 r skal nu sluttes en Pagt. En · Pagt for evig. For evig, er dette Ord ikke ved
CT, s. 270 . Jeg vil huske paa, at ingen · Pagt indgaaes mellem Menneske og Menneske, ikke
TTL, s. 425 , den Udtjente, hvem Vielsens · Pagt kaldte til den gode Strid, hvis Levnet
KG, s. 306 sin Samvittighed, Guds Ven, i · Pagt med alle gode Engle gaaer den Kjerlige
Papir 110 es f. Ex. ved at træde i · Pagt med andre Recensenter. Det allerbedste
CT, s. 231 kun den Indviede er i · Pagt med de Indviede. Hine Herlige, hvem Slægten
CT, s. 232 staaet, kun Den indviedes til · Pagt med dem, Den, der selv leed det Lignende:
TTL, s. 417 og Regnskab og Forsættets · Pagt med den tydelige Skyld og den alvidende
KG, s. 303 enne Bliven er den Kjerlige i · Pagt med det Evige) beholder han Overmagten
2T44, s. 195 et i Forsæt, men i Troens · Pagt med det Evige, i Haabets Pagt med det Tilkommende,
OTA, s. 283 d Adspredelsen: nei, Du er i · Pagt med det Evige, og derfor er kun Begyndelsen
BA, s. 425 t deres Indesluttethed var en · Pagt med det Gode. En saadan Indesluttethed
KG, s. 284 else, der ret egentligen er i · Pagt med det Onde, kunne gjøre! Som den Gulsottige
KG, s. 330 lp af det Gode, den Anden i · Pagt med det Onde; og den Sidste blev den Overvundne.
4T44, s. 369 nge det Udvortes, der er i · Pagt med det sandselige Menneskes Forestillinger
2T44, s. 195 agt med det Evige, i Haabets · Pagt med det Tilkommende, i Kjerlighedens Pagt
SLV, note som er den rene Qvindeligheds · Pagt med det Uforgængelige. Medens man ellers
EE1, s. 424 Pagt tro? Det vil sige, min · Pagt med det Æsthetiske; thi det er det,
IC, s. 251 for Dem, der have fornyet den · Pagt med Dig, hvilken vi Alle have indgaaet,
EE:190 re Din Gud og oprette min · Pagt med Dig; jeg skal ikke længer være
Papir 295 d er Synd: en ond Samvittigheds · Pagt med Djævelen, – og hvad har den
LA, s. 31 ag. 55.) Fordi den strax er i · Pagt med Erindringen! / Ferdinand har endt Oplæsningen,
4T44, s. 320 de. Har Gud nogensinde gjort · Pagt med et Menneske i det Udvortes? Gjelder
4T43, s. 139 eller havde han gjort nogen · Pagt med et Menneske, at han vilde beraadføre
2T44, s. 195 Tilkommende, i Kjerlighedens · Pagt med Gud og Mennesker. Og Taalmodigheden
ER, s. 202 politisk, udbredt Journal. / I · Pagt med Gud som jeg er, uegennyttig som al
CT, s. 116 rindre Lidelser overstandne i · Pagt med Gud! Saligt vistnok at erindre uforskyldte
CT, s. 116 hver Lidelse, som er baaren i · Pagt med Gud, det er saligt at erindre den i
TAF, s. 297 ubestikkelig, fordi han er i · Pagt med Gud, han denne medvidende Prædikant,
F, s. 502 ghed, at kun i Lidelse er man i · Pagt med Gud, og at derfor, hvis Nogen er udelukket
OTA, s. 383 men den er en Mands Villie i · Pagt med Gud, og den er en for Gud besluttet
3T44, s. 260 l Maade. Der er en Taarernes · Pagt med Gud, og denne Pagt sees ikke, høres
KG, s. 69 gjørende i Eders Forenings · Pagt med Gud; elsk Din Ven oprigtigt og hengivent,
OTA, s. 131 Bekymring, der allerede er i · Pagt med hvad der skal gjøres. Evigt forstaaet
KKS, s. 98 nderlighed er væsenligen i · Pagt med Idealiteten; at enhver en Tankes eller
SLV, s. 101 relsen. At have frelst sin · Pagt med Ideen, selv om man blev ulykkelig,
SLV, s. 101 d Samvittighed, og en ubrudt · Pagt med Ideen. At nøies med at befinde sig
OTA, s. 283 d jagende Utaalmodighed er i · Pagt med Kjedsomheden, hvori Du styrter Mennesket
CT, s. 268 alvorlige Tanker, jeg vil, i · Pagt med Længselen efter det Evige og med
OTA, s. 219 odstand i sig selv, der er i · Pagt med Modstanden udenfor, men netop derfor
OTA, s. 351 re. Al den Viden, der er i · Pagt med Nysgjerrighed, med Videbegjerlighed,
LA, s. 51 men selv denne Modstand er i · Pagt med Reflexionen. / Hvor er Alt her i sin
3T44, s. 260 taaer langtfra, men den er i · Pagt med Saligheden hos den Gud, der skal aftørre
KG, s. 245 s og de jordiske Lidenskabers · Pagt med Sandsebedragene er det saa vanskeligt
OTA, s. 383 ne, men ogsaa besluttet er i · Pagt med Seiren. / V / Det er et almindeligt,
OTA, s. 220 ædersk Modstand, som er i · Pagt med Uundgaaelighedens Rædsel, og forenede
Not1:7 Chr: Mægleren for den ny · Pagt mellem Gud og Msk. 1 Tim: 2, 5. Gal. 3,
LA, s. 43 tte er Indvielsens høieste · Pagt romantisk forstaaet. / Saaledes er Begyndelsen
3T44, s. 260 ernes Pagt med Gud, og denne · Pagt sees ikke, høres ikke uden af Den, som
NB10:31 Vi skulle tale idag om den · Pagt som vi Alle have indgaaet, de Fleste af
EE1, s. 424 delia bestandig været min · Pagt tro? Det vil sige, min Pagt med det Æsthetiske;
NB5:134 diken 1ste B. No 17 vor Daabs · Pagt) vi ere ikke beskikkede til at udbrede Χstd.
Not8:35 mfund med Gud, en Taarernes · Pagt, der i og for sig er saa saare skjøn.
3T44, s. 260 føiet, frugtbart, som den · Pagt, Gud selv velsigner? / Forventningen af
EE2, s. 20 kke skulde bekymre sig om den · Pagt, han selv haver stiftet mellem Mand og Qvinde,
EE1, s. 67 utro, at man har sveget sin · Pagt, man føler, man er ikke mere den samme,
TTL, s. 420 og der skal nu sluttes en · Pagt. En Pagt for evig. For evig, er dette Ord
SLV, s. 43 et Kys besegle de denne evige · Pagt. Jeg spørger enhver Tænker, om han
SLV, s. 440 v, fordi det er Humanitetens · Pagt. Skulde en religieus Taler, der i Mangel
TTL, s. 431 Par, der forenes ved Vielsens · Pagt? Digteren siger jo selv, at den er sjelden,
CT, s. 231 d er det der udfordres til en · Pagt? Indvielse; kun den Indviede er i Pagt med
Papir 69 de og eet ude med K:, saa er · Pagten brudt, og ingen Lyksalighed kan blive Msk.
TTL, s. 420 her færdig med Tiden, men · Pagten er Evighedens Begyndelse i Tiden; den evige
TTL, s. 421 yndige Alvor deraf – og · Pagten er sluttet. / / Den umyndige Tale derimod
EE1, s. 393 Kjærlighed, de beseglede · Pagten med det første Kys. – Det er frugtbare
CT, s. 249 til for mig, hører med til · Pagten med Ham, og igjennem dette dersom velsigner
TTL, s. 428 ge Begyndelse med at betragte · Pagten som en verdslig Overeenskomst til jordisk
TTL, s. 422 n velsignende er tilstede ved · Pagten, at hans Velsignelse ikke gjør Forskjel
TTL, s. 423 rid, styrker de Stridende ved · Pagten, lover dem Seieren, som den tager Løftet
2T44, s. 195 Og Taalmodigheden velsignede · Pagten, og lovede ikke at forlade ham. Om han nemlig
NB16:94 , et andet at anprise at indgaae · Pagten. Tag et andet Exempel. En letsindig Forskrivelse
EE:102 m Ypperstepræstens Offring ved · Pagtens Ark, den Hemmelighed vi saa at sige have
3T44, s. 263 Dagons Billede for Foden af · Pagtens Ark, for den Bekymrings Ophøiethed der
DD:202 ønderknuset for Fødderne af · Pagtens Ark, lær os at beherske Kjød og Blod,
SLV, s. 126 æver hun som Engelen over · Pagtens Ark. Sandeligen, hvis Du ikke her føler,
Brev 180 telse, bringer selv Gaven: · Pagtens Bekræftigelse. Saa træde vi Mennesker
TTL, s. 420 pørge med samme Alvor, som · Pagtens Ligelighed fordrer det, om De har beraadført
TTL, s. 425 t – o, dersom en hellig · Pagts Forpligtelse lades uopfyldt eller misligt
NB16:94 Eet er at statuere den indgaaede · Pagts Hellighed, et andet at anprise at indgaae
OTA, s. 386 Du raadspørger den gamle · Pagts Skrifter eller den nye, derom er der kun
Not3:6 rer han om, at Goethe som en · Pairs i Aandernes Rige ogsaa kun bør bedømmes
Not3:6 aa kun bør bedømmes af · Pairs, og bringer ogsaa hiint Sted af Tasso i
NB31:112 ignok Enhver iblandt dette · Pak af Professorer og Privat-Docenter mener
Papir 365-12.a den Petro: Pak Dig – · Pak Dig – aah, det er ham som skal pakke
Papir 365-12.a igesom Slotsfogeden Petro: · Pak Dig – Pak Dig – aah, det er
BB:28 edro misforstaaende til Sønnen: · Pak Dig. – / Al Viden, der inviterer
BB:28 har han stiaalet. Fad: til Pedro: · Pak Dig. Pedro misforstaaende til Sønnen:
DS, s. 247 ighed?« » Aah, · pak sig med den Snak! En ængstet Samvittighed;
NB31:112 langt videre end Du, dette · Pak, om hvilket jeg antager at Du ganske geheimt
Brev 85 oget Godt i ham. Dette ussle · Pak. Jeg kunde jo have blevet hos hende, lade
SLV, s. 258 sine egne Fodtrin. De store · Pakhuse gjemme Intet og indbringe Intet; thi vel
SD, s. 200 mmandere det. Lad En have et · Pakhuus fuldt af Guld, lad ham være villig til
NB17:12 estok for Personlighed, at kunne · pakke alle de mange Tanker i en Handling; her
SLV, s. 220 t! Man kan i en vis Forstand · pakke det Hele sammen og have det i en Vestelomme,
Brev 179 re Gjengjeld. Medfølgende · Pakke er ogsaa en » Trøster«,
Brev 40 fra B., det er som vilde man · pakke et lille Silketørklæde ind i et ægte
NB14:44.c aa Skuffer i Pulten. / I samme · Pakke findes ogsaa i en Qvart-Bog: » mit
NB20:18 i Pulten, og som nu ligger i en · Pakke for sig selv, der ligger i den mellemste
Brev 182 g med det lader jeg nu en lille · Pakke følge. / Ja, min gode Jette! jeg havde
KG, s. 276 rbeiden! Han kan paa en Maade · pakke hele sit Liv sammen i en Tankestreg. Han
NB9:23 de til mig, findes i en forseglet · Pakke i en Skuffe, hvorpaa staaer, » at
NB14:44.c terisk.« Og i en lille · Pakke i graat Papir, hvorpaa staaer »
NB14:44.a gger paa en Lap i den ældre · Pakke i graat Papir, som ligger i den lille Skuffe
NB14:44 et tilbage. Alt findes i en · Pakke i hendes Piedestal, i hviid Convolut med
Brev 161 Sorøe / fr. / Hermed en · Pakke i Papir / / med 1 Bog mærket B. /
Brev 254 xemplar af den i medfølgende · Pakke indlagte Bog; jeg skal da ikke vove at
NB14:44.c r min Død,« hvilken · Pakke ligger i den lille Skuffe i min Pult findes
SLV, s. 12 d i Næringsveien, at denne · Pakke maa have ligget i den store Kurv, hvori
NB9:23 t der erindrer om hende. En lille · Pakke med Breve, som bleve i sin Tid skrevne
Brev 152 ed har jeg forseglet denne · Pakke og jeg vilde bede Dig at gjøre ligesaa
CT, s. 41 nkt paa det ligesaa Kloge: at · pakke sammen. Og vi, vi skulle vel ikke ligne
BOA, s. 123 naar man faaer en uhyre stor · Pakke sendende med Posten; men naar man forvisser
NB32:76 onvoluten er: man faaer en uhyre · Pakke sendt, man troer det er Noget, men see
NB21:100 eise i en Vogn og ønskede at · pakke sig vel ind. Og saaledes vilde jordisk
Papir 365-12.a aah, det er ham som skal · pakke sig. / Socrates sagde han kunde ikke føde,
SLV, s. 11 da jeg engang finder en lille · Pakke skrevne Papirer. Forgjeves grunder jeg
Brev 243 rede Svar i en forseglet · Pakke snarest muligt aflevere ved Nørrevold
NB14:44.a ffe i min Pult, og paa hvilken · Pakke staaer: at tilintetgjøre efter min Død.
AaS, s. 43 kabernes Selskab en forseglet · Pakke, der er bleven nedlagt i dets Archiv, saa
Brev 182 eg glemt, at skrive: her med en · Pakke, ligeledes havde jeg glemt at afsende Pakken.
NB35:45 og mere. / Naar man modtager en · Pakke, saa løser man Convoluterne af for at
NB14:90 cfr. Journalerne og en egen · Pakke, som ligger i Pulten.). Dog var der ved
NB14:90 cfr. Journalerne og en egen · Pakke, som ligger i Pulten: Polemica angaaende
Brev 58 N. St. o: s: v: / hermed en · Pakke. / 6. Brev 59, bl. [ 1r] / til Mag. S. A.
AaS, s. 43 erede Systemet i en forseglet · Pakke. / Alt tyder hen paa, at det afgjørende
Brev 213 Cand. I Levin / Hermed en · Pakke. / Farvegaden / / 142. 1ste Sahl. /
Brev 166 usen / R af D. / Hermed en · Pakke. / Hr. / Magister Kierkegaard! /
Brev 72 iberg / R. af D. / Hermed en · Pakke. / Høistærede! / Den Erkjendtlighedsgjæld,
Brev 239 astor Mynster. / Hermed en · Pakke. / Høiærværdige Hr Stiftsprovst!
Brev 41 ie Thomsen. / Hermed en lille · Pakke. / Januar 1849. / Kjære Julie! /
Brev 36 . / p. Sorøe / / Hermed en · Pakke. / Kjere Jette! / Tak for det lille Brev,
Brev 173 l / Carl Lund. / Hermed en · Pakke. / Min kjære Carl! / Disse Bøger har
Brev 179 enriette Lund. / Hermed en · Pakke. / Min kjære Jette! / d. 23 April 1846.
Brev 182 enriette Lund. / hermed en · Pakke. / Min kjære Jette! / Du vil erindre,
Brev 77 de, for hende bestemte lille · Pakke. / Som hiint standhaftige Tretal, om hvilket
BOA, s. 123 naar man forvisser sig om at · Pakken er lutter Convoluter: saa imponerer det
SLV, s. 12 avde tænkt paa at forlange · Pakken tilbage, saa tænkte jeg: det Hele er
Brev 159.1 eg bede Dem at sende mig · Pakken uaabnet tilbage. / Dette Skridt, hvortil
Brev 254 jere Barn, hvis Navn staaer paa · Pakken. / De har en Datter-Datter, og lad os kun
Brev 182 edes havde jeg glemt at afsende · Pakken. Da nu dog begge Dele ikke kan komme til
NB32:92 hvor der ligger allehaande · Pakkenillikker, som i hiin Kiste i Kjerlighed uden Strømper
Brev 3 til at tilsende ham Din Kuffert med · Pakkeposten, behørig emballeret og Forseglet og beder
AE, s. 409 askee først om 60 Aar. Saa · pakker man da sammen og vil gaae; hvad skeer?
SFV, s. 48 ægge det fra sig, nei det · pakkes sammen i en Bylt og gives ham med, han
EE1, s. 308 ndes elskværdige Cousiner · pakket ind med; kjørte man endda alene, saa
EE1, s. 13 behøvede at have med, var · pakket ind om Aftenen; Alt var i Orden. Allerede
DS, s. 228 Fuglen, saa har de længst · pakket sammen, disse reisende Skolemestere, der
BOA, s. 129 se af Nøglen til det store · Pakloft, hvor de diverse Tidens Fordringer ligger
AE, s. 100 e om Mad og Drikke, Læger, · Pakæsler og andet saadant, item om sine gamle Been
AeV, s. 83 paa Dagvognen, Mad og Drikke, · Pakæsler og andre saadanne populaire Æmner, som
NB28:74 , at han bestandigt kun taler om · Pak-Æsler og Feldberedere o: s: v:, men bestandigt
BI, note ere, Feldberedere, ved Hyrder og · Pakæsler, og ved at tvinge dem ned i denne Sphære
NB31:112 siger, bestandigt talte om · Pak-Æsler. / Socrates. / / Om Sardanapal fortælles
BI, s. 80 kernes travle Arbeiden, under · Pakæslernes Skryden, havde skuet det guddommelige Islæt,
OTA, s. 187 ne mere indbydende over hans · Palads end over Armodens Hytte: det Gode og Evigheden
EE1, s. 209 der Dag og Nat; men i Fausts · Palads findes ingen Ecchogrotte, og han har intet
EE2, s. 192 fuldt som muligt udpynter det · Palads for Aandens Overdaadighed, i hvilket Du
EE2, s. 293 me. Han havde bygget hende et · Palads og ingen Forfinelse sparet for at gjøre
AeV, s. 81 d at være sagt i Keiserens · Palads ved en Audiens. Saaledes ogsaa her med
OTA, s. 187 dens Hytte og til Herskerens · Palads, end det Evige seer ligeligt ned til den
OTA, s. 327 naar Andre hungre; at boe i · Paladser, naar saa Mange ikke have Huusly; at være
EE1, s. 222 er stoltere end alle Verdens · Paladser. See Stenen er væltet fra, Gravens Skygge
OTA, s. 409 hed og Hylding, som engang i · Paladsets Sale, siger: Deres Majestæt, fordi han
Papir 1:2 -Gemakket i det biskoppelige · Palais her var Carl 5, Ferdinand, 3 Churf:, 3
CC:6 eque quæ dicunt, neque de quibus · palam affirmant. scimus vero legem bonam esse,
Not11:16 less Skrifter i sin schola · palatina? Aristoteles var jo dog beskyldt for Atheisme,
Not15:6 egl. emanciperet sig. / En · Palisander Piedestal har jeg selv ladet gjøre,
SLV, s. 177 ere Segl, laae en Æske af · Palisander-Træ. Æsken var lukket og da jeg med Magt
DD:208 idenskabelige Parole, for et · Palladium, der vil fjerne Alt Kjætterie, for Ord,
Papir 270 om, at det var i Keiserens · Pallads i Lænker han levede som fangen Mand,
Papir 413 edre: istedetfor det uhyre · Pallads med de 23 Vinduer, havde Du intet mindre
AE, s. 425 aa Palladset: » men et · Pallads med fire Fløie og Marmorgulve vil dog
AE, s. 425 Du formaaer ikke at bygge et · Pallads med fire Fløie og Marmorgulve. Den Tiltalte
AE, s. 425 e har gjort det, at mit store · Pallads paa Slotspladsen netop er den Bygning,
F, s. 513 ringe Træl i det fyrstelige · Pallads, der hver Dag seer den kongelige Majestæt,
Papir 413 i hiin den ønskende Ynglings · Pallads, der manglede eet Vindue. Udsigten fra alle
Papir 413 vde Du intet mindre end et · Pallads, Du havde et lille Værelse, der var kun
PS, s. 260 dets Forsamling, i Herskerens · Pallads, er Anledning til mangen daarlig og ørkesløs
3T44, s. 265 adte ind i Hærførerens · Pallads, han kunde jo snuble – mon en Saadan
SD, s. 159 te uhyre, høithvælvede · Pallads, men en Ladebygning ved Siden af, eller
Papir 29 = טִיר · Pallads. – αυτου i Texten
Papir 306 et den Ringes Hytte til et · Pallads; den Herlighed, der var Græker en Daarskab,
4T43, s. 155 Bolig ved Foden af den Riges · Pallads; men ham skyldte Du det, ham skyldte Du
FB, s. 157 ke tør træde ind i hine · Palladser, hvor ikke blot Mindet om de Udvalgte boer,
AE, s. 425 n ikke Capitaler til at bygge · Palladser, og desuden forstaaer jeg mig heller ikke
OiA, s. 10 som Lazaronerne kalde sig · Palladsernes Beherskere«. / Men, siger maaskee
KG, s. 217 t at see en urolig Aand beboe · Palladset uden at finde Hvile i een eneste af de
SLV, s. 99 siddelsen af Gulnare, og saa · Palladset, Bryllupssalen, Bryllupet: / Hold mig der
3T44, s. 235 ens Søn staaer undrende i · Palladset, naar uforklarede Tanker vaagne i hans Sjel,
Papir 306 forestille Dig ham, ikke i · Palladset, thi skal Indbildningen hjælpe Dig, om
AE, s. 425 ligen falder da Talen hen paa · Palladset: » men et Pallads med fire Fløie
CC:10 quæ introit in interiorem · pallam tabernaculi, quo præcursor super nos
Papir 247 m. Men efter Tacitus havde · Pallas allerede længe iforveien mistet sin
Papir 247 de reddet ham. Men nu blev · Pallas forgivet af Nero Aar 62. Saaledes blev
Papir 247 gjering havde Nero fjernet · Pallas fra den Plads han indtog under Claudius.
Papir 247 fet, dersom ei hans Broder · Pallas, som gjaldt meget hos Keiseren dengang,
SLV, s. 438 orstaae Digterens Ord: nulla · pallescere culpa om den Frækhed, der ikke blegner
DD:137 rved at det erkebiskoppelige · pallium kaldes » ωμοϕοϱιον«
BB:12 ad. de l' allemand par Victor · Palma Cayet. Col: 1712. 12. / 11. Die Historie
CC:3 orpus vero Chr:. Ne quis vobis · palmam eripiat volens in humilitate et cultu angelorum,
NB27:40 vand der samles i et enkelt · Palmeblad – men det er dog underligt bagvendt,
2T44, s. 201 reskriver Love, den tildeler · Palmen. / Dog dette læres ikke strax, og Sjelen
BOA, s. 244 is vil komme til at staae med · Palmer i Hænderne. / Tillæg til Capitel
LP, s. 22 lers Forfatter reiser sig, som · Palmer, forklaret og udbringer en Skaal, der er
EE1, s. 263 staaer til Nar, Emmeline med · Palmerne i Haanden, og dog er hun mest til Nar.
NB18:21 efrem er meent Indtoget paa · Palmesøndag; sandt nok, at Indtoget dog alligevel ikke
Papir 4:1 fra Jordan bekjendt for sine · Palmetræer. Dalen ved Jericho var gjenemskaaret af
F, s. 513 Dog har jeg, som Trællen i · Palnatoke, kun eet Ønske, at maatte see den i sin
EE1, s. 414 forgjæves; jeg siger med · Palnatoke: / jeg gnider den ved Dag, ved Nat, /
Not4:6 for Apostlene, var, saa at sige, · palpabel, forstode de den ikke; men først da den
LP, s. 37 ke den mangekantede, jordiske, · palpable. Hvor vanskeligt det er at tilkæmpe sig
CC:10 m accessistis ad montem a deo · palpatum et ignem incensum, caliginem et tenebras
Brev 250 rbødigst hengivne / Fr. · Paludan Müller / S. T. / Hr. Mag. art. S. Kjerkegaard.
Papir 577 lærværdighed, Pastor · Paludan Müller til Tjeneste og vilde have mig
Papir 577 ave indladt mig paa Pastor · Paludan Müllers Forslag. Hvor naivt! Ja, det
PPM, s. 137 Opfordring til mig fra Pastor · Paludan-Müller / Den 11te Januar. /
PPM, s. 137 / S. Kierkegaard. / / Pastor · Paludan-Müller har udgivet en Piece mod mig, hvilken naturligvis
NB18:30 s Anmeldelse og Stilling og · Paludan-Müller udkom. Men Martensen har haft saa mange
KK:7 mo est de reditu a Babylone in · Palæstinam: » de gloria Israelitis restituta
Not1:7 Frelse som Tilbagevenden til · Palæstinas Land. Ez: 37, 22. Es. 11, 11. /
Papir 17 de Vitellio, tum Syriæ et · Palæstinæ præfecto, cujus metuit Caligula auctoritatem
BI, note Snuhed urgerer, at det var fra · Palæstra han havde røvet Kappen, hvorfor der
EE1, s. 244 Han troer, at Historien med · Pamela er et » Eventyr«, og dog
EE1, s. 244 yldig end han selv troer, at · Pamela har havt andre Grunde til at forfærde
EE1, s. 244 Selv den Historie med · Pamela har i hans Øine et romantisk Udseende,
EE1, s. 267 s begynder paa Historien med · Pamela, hun hører roligt paa den. Nu kommer
CC:1 are autem secundum Ciliciam et · Pamphiliam pernavigantes pervenimus Muram in Lyciam.
SLV, s. 432 r er en Mand, ret en Lykkens · Pamphilius ( dette Ord passer fortræffeligt i en
SLV, s. 433 g Omvexlinger: vor lykkelige · Pamphilius bliver lidt bange, og Taleren har ikke
SLV, s. 432 til, taltes der ikke om: vor · Pamphilius skulde være glad, indtil vor Herre,
AE, s. 530 sat det at være en Lykkens · Pamphilius som det er muligt, netop fordi den Udvalgte
AE, s. 390 ostel), at være en Lykkens · Pamphilius, er blot Beviis for at man er narret; thi
BA, s. 408 ske, saa er man jo en Lykkens · Pamphilius, hvad vil man have mere. Saadanne Forklaringer
NB27:39 e ligefrem at være en Lykkens · Pamphilius. / 3) I Χstd. er det at være Guds
BOA, note nd var den Udvalgte en Lykkens · Pamphilius. Det følger for øvrigt af sig selv,
AE, s. 392 igieuses Sphære er Lykkens · Pamphiliusser eller Tallotteriets Trækning, saalidet
AE, s. 390 er narret; thi Dhrr. Lykkens · Pamphiliusser høre ikke hjemme i det Religieuses Sphære.
TS, s. 95 Pontus og Asia, i Phrygia og · Pamphylia, Ægypten, og Lybiens Egne ved Cyrene,
CC:1 um atque Asiam, Phrygiam atque · Pamphyliam, Ægyptum atque partem Libuæ, quæ
AA:6 Uskyld i sit Øie og paa sin · Pande betragter Sligt. Ogsaa hun forstummer;
EE1, s. 321 aa Søen, over hvis blanke · Pande den forsvandt. Intet Blad rørte sig.
EE2, s. 202 vor det er ligegyldigt, om en · Pande er fladtrykt eller om den hvælver sig
EE1, s. 190 ale hende, dertil var hendes · Pande for majestætisk, hendes Blik for kongeligt,
EE2, s. 293 u sad i sin Vogn, da var hans · Pande formørket. Han kom hjem. Skodderne bleve
EE1, s. 321 der springer ud af Jupiters · Pande fuldbaaren, ikke blot Venus, der dukker
EE1, s. 201 Aasyn er ikke smilende, hans · Pande ikke skyfri og Glæden er ikke hans Ledsager;
AE, s. 238 ligesom løber Forstandens · Pande imod, medens Lyriken reagerer fra Tilbagestødet.
BOA, s. 169 ste Begreb om Dialektik i sin · Pande maa dog indsee, at Den, der troer det,
EE1, s. 288 at iagttage Sveden paa hans · Pande og paa hans Næse. Baggesen siger etsteds
EE2, s. 157 gaadefuld Skikkelse, paa hvis · Pande staaer enten eller; » thi dette
2T43, s. 22 ske tør sige det. Om hans · Pande var fladtrykt som Dyrets næsten, eller
JJ:111 r havde for 4 ß Tanker i deres · Pande, da havde de forlængst opdaget dette,
2T44, s. 194 slaaer Himlen med sin stolte · Pande, da vil den Intet høre. Men naar den
EE1, s. 288 erlerne samlede sig paa hans · Pande, derpaa forenede sig i Bække, gled ned
DS, s. 232 r han, Sveden staaer paa hans · Pande, i Ansigtets Sveed trækker han Vognen
SLV, s. 83 p, trykkede et Kys paa hendes · Pande, lagde hendes Arm i sin og forsvandt i en
EE1, s. 362 æben, og Afskeden paa sin · Pande, og den glade Hilsen i sit Øie, derfor
CC:18 de og frisk ud af et Individs · Pande, paa tyvende Haand og meget mere, –
EE1, s. 156 der med Offerkrandsen om sin · Pande, staaer hun Brud, thi den store begeistrende
Brev 87 arbeider jeg, Aaren svulmer i min · Pande. Hvad jeg sagde Dig før jeg reiste, var
FB, s. 146 orledes Aaren svulmede i hans · Pande. Maaskee vilde han tabe Næse og Mund,
SLV, s. 329 en med Myrthekrandsen om sin · Pande: mig synes, hun vandt ved sit Mod en anden
EE1, s. 416 ber; den hemmelighedsfulde · Pande; de besnærende Lokker; det skjulende
Papir 2:1 Bustis 1493. Han anfører · Pandecter. romerske Digtere Aristoteles. Fortæller,
Brev 235 kunde lave den kosteligste · Pandekage men hun havde ingen Talerken til at bære
LP, s. 34 , da Jorden er saa flad som en · Pandekage. Imellem, det vil sige i Eenheden af disse
NB23:67 ge saa nemt som at vende en · Pandekage. Træder han ind igjen, saa har vi Statskirken,
AE, s. 179 or at være saa flad som en · Pandekage? Eller er den Mand gal, der ved at sige
Papir 2:1 iteret de 12 Tavlers Love og · Pandekterne; men var bleven afviist. / /
Papir 440 ovedet, som slaaet den for · Panden ɔ: at jeg har gjort Danmark en Velgjerning.
NB3:28 for Hovedet eller slaaet for · Panden – just for at gjøre Mit til at
EE1, s. 306 andret Alt og dog det Samme, · Panden lidt mindre høi, Ansigtet lidt mindre
SFV, s. 26 t Æsthetiske, løbe lige · Panden mod det Religieuse. / Det gjælder om,
NB12:142.a hvor ofte har jeg ikke rendt · Panden mod dette, som næsten bringer mig til
AE, s. 226 Alt en Mængde Organer paa · Panden og andre Steder, der maatte forvisse ethvert
NB31:161 lle at slaae en Hest for · Panden og derved dræbe den, deri er intet Ironisk,
SLV, s. 20 han kan gjerne slaae sig for · Panden og for Hjertet og paa R– af lutter
EE:178 : slet og ret Øine sad i · Panden paa ham som paa andre Msk, ell i den Deel
JJ:285 , at rynke Bryn, at slaae sig for · Panden, at smile selvtillidsfuldt, at besvime synligt
EE1, s. 322 , trak den sig ligesom ind i · Panden, blev derved lidt kortere og lidt mere kjæk.
IC, s. 52 den mindste Smule Klogskab i · Panden, den mindste Smule at tabe i Verden, at
EE1, s. 306 dt forover, derved høines · Panden, der hæver sig reen og stolt uden al
F, s. 524 re, der ikke blot har Tanker i · Panden, men Vrede i hans Næsebor, til at fortære
SLV, s. 271 en saadan Privat-Docent paa · Panden, saa han aldrig bliver Menneske mere. /
Papir 225 / Skyder sig en Kugle for · Panden, snip snap Snude saa er Historien ude og
EE1, s. 84 il det Mærke, han har paa · Panden, som Ingen kan see uden den, der veed; men
NB7:111 dent, en eneste hvid Plet i · Panden. / / / Antonin, der som Stoiker naturligviis
EE1, s. 306 er sig ømt og blødt om · Panden. Hendes Ansigt er som en Frugt, enhver Overgang
SLV, s. 53 ctuelle Helt ogsaa med Horn i · Panden; men at han kunde blive jaloux, at han kunde
EE1, s. 412 l, med Brynets Befaling, med · Pandens Hemmelighedsfuldhed, med Barmens Veltalenhed,
4T44, s. 344 l og glatter øieblikkelig · Pandens Rynke ved at forklare, at den enkelte Dag,
DD:208 strængelser blødgjorte · Pander. 2 af disse 4 Professorer sagde ordret det
EE:115 ventede Modstand, løb de · Panderne mod hinanden, men han der sad i Gyngen
LA, s. 14 med at blive til Intet. Ikke · Pandoras Æske kunde indeholde saa mange Ulykker
BOA, s. 139 xamen, item af nogle snurrige · Pandurer som sidde og grillisere paa en Præstegaard
Papir 260:3 ærmer sig Calvin: quod cum · pane et vino. De smalkaldiske Artikler udhæve,
CC:1 nt una assidui in templo, domi · pane fracta fructi sunt cibo in lætitia et
FP, s. 25 « etc.), holder den en · Panegyrik over Liunge, der i det høieste kunde
JJ:347 jeg sover inden lukkede Dørre, · Panelet er indrettet til at forhindre enhver Lyd
CC:5 hr:, ut quiete operantes, suum · panem comedant. Vos vero fratres ne defatigemini
CC:5 mus inter vos, neque gratuitum · panem comedimus apud quemquam, sed in labore
CC:1 cadet. Quod cum dixisset cepit · panem et gratias egit deo coram omnibus et frangens
CC:10 Nam ipsum illud foedus, quod · pangam cum domo I. post illos dies, inquit d,
CC:10 ta essent: ipsum foedus, quod · pangam cum illis post dies illos, dicit dominus:
SLV, s. 128 edrifter: han har i sit Huus · panis et circenses. / Og hvilken Mangfoldighed
EE1, s. 276 oldt Roms Undergang, det var · panis og circenses. Hvad gjør man i vor Tid?
CC:1 que comunioni, atque fractioni · panis, atque precibus. / Omnem vero animam metus
NB4:103 ngenting, det er Tegn paa en Art · panisk Skræk, liig den for Spøgelser
NB15:66 r kraftige Slag, dem Sancho · Pansa anbringer egenhændig paa sin egen Bag.
Papir 254.5 Veirmøller, uagtet Sancho · Pansa paa det høitideligste forsikkrer, at
EE1, s. 93 t Wagner, Don Qvixote Sancho · Pansa, Don Juan Leporello. Denne Formation tilhører
Papir 135 gners, Leporellos og Sancho · Pansas Forhold til deres respective Herrer, for
EOT, s. 272 rsagende bydes det høieste · Pant – umuligt at udfinde noget tilf
PMH, s. 79 man i Pantelege indfrier sit · Pant derved. Dog dette blot som et større
CC:25 gang have sat deres Fornuft i · Pant for den Phrase: at leve med sin Samtid.
3T44, s. 255 igesaa lidet indfries som et · Pant i Legen; en Saadan har jo Tid til at betænke
Papir 270 d, Du har jo i dem Aandens · Pant ogsaa for den Tid, der skal komme. Og naar
NB5:59 da saa ubeskrivelig og uudsigelig · Pant paa hans Kjerlighed, at han er Kjerlighed:
TAF, s. 302 s Ihukommelse, ikke blot til · Pant paa, at Du har Samfund med ham, men den
TAF, s. 301 nei, Du modtager Pantet til · Pant paa, at Du modtager ham selv; idet Du modtager
TAF, s. 301 f et Menneske kan modtage et · Pant paa, at han bærer denne Følelse for
YTS, s. 259 geme og Blod, atter til evigt · Pant paa, at Han ved sin Lidelse og Død satte
FF:177 kalder at sætte sin Sjæl i · Pant til Fanden. / d. 4 Feb: 38. / En Forening
4T44, s. 329 Salighed og beholdt Aandens · Pant, men der var dog et Minde. Og et Minde er
JJ:99 t Yderste, jeg sætter mit Liv i · Pant, og nu er jeg spændt i Selerne. Standse
TAF, s. 301 ikke blot modtager Du dette · Pant, som Du af et Menneske kan modtage et Pant
NB17:44 ntlige Existeren kjøbt mig en · Pante-Fordring i det offentlige her hjemme, som kan benyttes
PMH, s. 79 r Gjentagelsen, ligesom man i · Pantelege indfrier sit Pant derved. Dog dette blot
NB17:6 belyse Χstd; og hvilken · Pante-Obligation eier jeg dog ikke i de danske Forhold!
TAF, s. 286 ers naadefulde Forladelse og · Pantet derpaa, at føle sig ganske lettet for
TAF, s. 301 Du modtager ved Alteret · Pantet derpaa. Og ikke blot dette; thi ikke blot
TAF, s. 300 hans Legeme og Blod modtager · Pantet paa, at han er død ogsaa for Dig, ved
YTS, s. 279 le, hver især, ved Alteret · Pantet paa, at Synderne ere dem forladte: salig
EOT, s. 272 s Død som Forsoningen, som · Pantet paa, at Synderne ere forladte. I leve
TAF, s. 301 nd mod Dig, nei, Du modtager · Pantet til Pant paa, at Du modtager ham selv;
TAF, s. 301 r ham selv; idet Du modtager · Pantet, modtager Du ham selv, i og med det synlige
Not11:31 mere i Ikke-Viden end i Viden, · Panth. er negativ, Monoth. positiv. Jacobi har
Not11:31 eisme er det Fælleds af · Panth. og Monoth., altsaa begges Potens, men er
Not11:31 bestandig videnskabeligt givet · Panth. Ret, det eneste Vdskb. siger han er Spinozisme,
Not11:30 Ligheden. Forskjellen er, · Panth. tænker kun et Princip, det blinde Værende,
Not11:31 r dog egl. ikke Potens for · Panth., men kun for Monoth. – evig er det
NB12:193 Gud er ingen grusom Creditor og · Panthaver, ei heller skal et Msk. formaste sig til
Not11:24 , saa kommer man enten til · Pantheisme – ell. abstrakt Theisme, som antager
Not11:30 , der enten gaaer over til · Pantheisme ell. til Monotheisme. Jacobi roste sig
SD, s. 209 en er en Position, at det er · Pantheisme og Rationalisme, og Gud veed Alt det det
Not11:30 nde den sande Modsætning til · Pan-Theisme, da Theismen selv, saa snart den vil indlade
Not5:22 ig selv total nærv., dette er · Pantheisme, men han er total i enhver især og dog
Not11:24 og saaledes vel ikke faae · Pantheisme, men snarere Materialisme Naturalisme. Dette
Not4:9 fatte det, for at undgaae al · Pantheisme, som Causalitætens. Hans Opfattelse af
LP, note : / Deisme, Theisme / Atheisme, · Pantheisme. – / cfr. 3,86 om Frankrigs religieuse
Not9:1 avlet sit Væsen i Verden. · Pantheisme. 2) De Forestillinger, der adskille Gud
EE1, s. 279 melighed er den dæmoniske · Pantheisme. Bliver man staaende ved den som saadan,
Not11:30 er den virkelig overvundne · Pantheisme. Den har ikke blot Gud, men den bestemte
BI, s. 155 hvad Hegel kalder Phantasiens · Pantheisme. Det har Gyldighed i Berørelsens Øieblik
Not9:1 Guds Almagt. Det er Spinozas · Pantheisme. Man bliver m:H:t: Opholdelsen ved Umiddelbarhed.
Not11:30 smaal, maa bestemme sig hen til · Pantheisme. Monoth. er derfor Læren om Gud som Gud
Not11:30 tants Bestemmelser, saa har man · Pantheisme. Theisme er derfor ingenlunde den sande
Not11:31 e i nærmere Forhold til · Pantheismen end til Theisme. Ogsaa i den n: Ph. er
SFV, s. 103 d, selv være Christus; og · Pantheismen er et akustisk Bedrag, der forvexler vox
NB7:37 overvælder mit Legeme. / · Pantheismen er et akustisk Bedrag, der forvexler vox
NB3:77 r) og selv være Christus. · Pantheismen er et optisk Bedrag, et af Timelighedens
Not11:31 ng. / d. 24 Jan..    31. / / · Pantheismen er Impotens og har sit Væsen mere i
Not9:1 elv Gud, ligesom Sønnen.) · Pantheismen er udelukket; thi der er et Forhold ɔ:
BI, s. 345 Identitets abstracte an sich. · Pantheismen kan komme tilsyne paa to Maader, enten
EE:100 uni 39. / At Χstd. er modsat · Pantheismen kan man ogsaa see af den Carricatur, der
EE1, s. 280 lsen af Kjedsommelighed. / I · Pantheismen ligger i Almindelighed Bestemmelsen af
Not9:1 ogsaa som Weltseele er · Pantheismen med; Gud er draget med ind i den sandselige
Not11:30 re reen Theist, ivrer mod · Pantheismen og oversætter nu dette Ord ved Alleinheits-Lære,
SFV, s. 102 er. Uden denne Categorie har · Pantheismen ubetinget seiret. Der vil derfor vistnok
NB3:77 er. Uden denne Kategorie har · Pantheismen ubetinget seiret. Der vil derfor vistnok
DD:9 igheden staaer som Resultatet. / At · Pantheismen udgjør et overvundet Moment i Religion,
Not9:1 g. Dette anerkjendes ikke: i · Pantheismen, Gud er ikke Skaber thi han er Verden selv.:
Not11:30 en sande Modsætning til · Pantheismen, hvor Gud endnu er det blot værende.
Not9:1 gtig, ell. den fører til · Pantheismen, Identitæt af Gud og Verden, Expansion.
DD:9 tion paa Religion som forblivende i · Pantheismen, idet han gjør hiint udenfor Tiden liggende
BI, note dvendig lader sig deducere af · Pantheismen, saa følger deraf ingenlunde, at Socrates
Not11:31 ørst da kan den møde · Pantheismen. Forskjellen mell. den sande og den falske
Not11:31 r paataget sig at kjæmpe mod · Pantheismen. Theisme er kun Modsætning til Atheisme,
EE:100 den Carricatur, der ledsager den; · Pantheismens Carricatur er aabenbart den gjennem Vellyst
Not9:1 ld er lige Modsætning til · Pantheismens Substantialitæt. Herpaa beroer Pelagianismen
BI, s. 344 Contemplationens, Andagtens, · Pantheismens uvirkelige Virkelighed. Hvad enten man
AE, s. 207 nts udenfor Christendommen er · Pantheismens, Erindringens Tagen sig ud af Existentsen
DD:10 t er ikke som med den indiske · Pantheismes Incarnationer , der alle bære, saavel
AE, s. 101 Lessing blev erklæret for · Pantheist. Og dog er Spøgen ( uden at derfor Udsagnet
AE, s. 207 evige Protest mod Fiktioner. · Pantheisten er evigt beroliget baglænds, det Øieblik,
KK:2 et opfatter Gud som een ( ikke · pantheistisk – ikke polytheistisk – ikke
SD, s. 229 ellen mellem Gud og Menneske · pantheistisk ( først fornemt speculative, siden pøbelagtigt
SD, s. 209 t har kjæmpet for, og som · pantheistisk afviist enhver Definition af Synden, der
EE1, s. 280 mhed, men er netop derfor en · pantheistisk Bestemmelse. Kjedsommelighed hviler paa
EE1, s. 387 , saa vilde jeg sige, den er · pantheistisk Dristighed. Hendes Blik forraader det strax.
DD:30 ligesom henslumrer i det Hele ( et · pantheistisk Element, uden at det imidlertid som det
DD:131 Lære gaae op i Gud ikke ved en · pantheistisk Forsvinden, ikke ved en Udslettelse af
BI, s. 345 ke, og man har derfor mere en · pantheistisk Fortabelse end en speculativ Gjøren
SFV, s. 103 nkt, der kan holde igjen mod · pantheistisk Forvirring, er og bliver Vægten, der
NB3:77 ret, der kan holde igjen mod · pantheistisk Forvirring, er og bliver Vægten, der
AE, s. 285 elt existerende Menneske, men · pantheistisk lader det svimle for sig, naar ogsaa han
AE, s. 118 at ethvert System maa være · pantheistisk netop paa Grund af Afsluttetheden. Tilværelsen
FF:156 og mit Jeg tabende Stemning, i en · pantheistisk Opløsthed og læste en gl. Folkevise
AE, s. 119 n objektive Retning ugudelig, · pantheistisk Selvforgudelse, men hellere betragte den
AE, s. 324 e og Sandselighed, men vel en · pantheistisk udsvævende Foragt for de enkelte Mennesker.
DD:32 , mod det Høiere, jfr. det · pantheistiske » Velbekom' s« ( velbekomme
JJ:392.a s Fjollethed ere diffluentes. / · pantheistiske / Dersom Undersaatterne i et Land hvor
KK:11 ende betegnede dualistiske og · pantheistiske Principer og maa betragtes som mislykkede
AE, s. 206 almindelig Spænding), den · pantheistiske Retning er en Vildfarelse, som Spekulationen
AE, s. 118 agen. Nei, man bekæmper de · pantheistiske Systemer deels i tumultuariske Aphorismer,
AE, s. 117 ndet om og angrebet saakaldte · pantheistiske Systemer ved at sige, at de hæve Forskjellen
AE, s. 117 gt i at sige dette blot om de · pantheistiske Systemer; thi man havde gjort bedre i at
BI, s. 347 sens Act, saa er end ikke den · pantheistiske Tanke skarpt fremstillet; thi man kan dog
BI, s. 335 et er ikke længer Poesiens · pantheistiske Uendelighed; men det er det endelige Subject,
NB15:103 er som afsindige ved denne · pantheistiske Videnskabelighed. Skidt med mig, tænker
KK:11 creaturligt Princip, som den · pantheistiske, der identificerer Guds Aand med Verdens
EE1, s. 60 e Begreb saa meget, at hiint · Pantheon blev i den Grad beriget, ja overlæsset
EE1, s. 60 r aldeles forsvandt og hiint · Pantheon snarere blev et Pulterkammer. Enhver i
BI, s. 185 Qvinder, snart en Centaur, et · Pantherdyr, en Ulv, en Tyr o. s. v., ligne dem, vel
BB:12 Gesellschaft in Leipzig eine · Pantomime Dr. Faust. S. Ueber die Leipziger Bühne
BB:12 ernier jour du Docteur Faust, · Pantomime dressé sur un plan allemand d' un
BB:12 Teufel geholt wird. / 4. Als · Pantomime kam Faust haufig auf das Theater. Im Jahre
BB:12 Wien wurde im Jahre 1779 eine · Pantomime, Dr. Faust, aufgeführt, wozu ein Program̄
BB:12 or Faust' s letzter Tag, eine · Pantomime, nach dem Entwurfe eines hiesigen Theaterfreunds
BB:12 in Leipzig eine ähnliche · Pantomime, von der Nuthischen Gesellschaft. /
G, s. 28 indskrænkede jeg mig til en · pantomimisk Bevægelse. Jeg lagde Haanden paa Hjertet
EE1, s. 109 avidt dette kun skal være · pantomimisk, han har tilfælleds med mange andre Fortvivlede.
EE1, s. 109 st maatte blive synlig i det · pantomimiske Muskelspil. Følgen heraf er igjen, at
BOA, s. 243 ttes ved det Mimiske og det · Pantomimiske, at Hexen kommer ridende paa et Kosteskaft,
BOA, s. 243 tligen ved det Mimiske og det · Pantomimiske; det forstyrres derimod ved Tænkningens
KG, s. 150 lt, hvad et Menneske eier, er · pantsat til Sikkerhed for denne Fordring. Naar
AE, s. 12 orfatteren stikke deri som den · pantsatte Bondedreng. / J. C. / Indhold /
EE1, s. 362 thi hun gjorde trods mit · Pantser et ualmindelig stærkt Indtryk paa mig.
OTA, s. 214 , iførte Retfærdigheds · Pantser, bærende Saliggjørelsens Hjelm! Dersom
PMH, s. 80 ke at forflygtiges og ligesom · pantsættes i Begivenhed. I det Øieblik det viser
CC:10 labra, et mensa et propositio · panum, – quod dicitur sanctum. Deinde vero
Papir 120 Sammenstillingen af Sancho · Panza og D. Quixote; D. Juan og Leporello; Faust
Papir 368-2.b indes antydet paa et Stykke · Pap liggende i Piedestalen, hvori ældre
NB11:179 apir, der er klæbet paa · Pap, har meent med det Problem: om Forskjellen
Brev 271 nogle til at klistres paa · Pap, nogle til at bæres i Lommen, i Hatten,
SLV, s. 223 var det Samme som at klappe · Papa paa Kinden og sige: bitte, bitte. /
NB17:102 fiffigt nok til at ville smigre · Papa. / Altsaa vi Mennesker vi lade som kunne
EE1, s. 87 ten med Tamino og senere med · Papagena falder aldeles udenfor Bestemmelsen af
EE1, s. 89 ham til Lykke med hans lille · Papagena, og vi tillade ham gjerne at søge sin
EE1, s. 85 ftige os. Vi have kun med · Papageno at gjøre. Dette er nu en stor Fordeel
BB:24 ene Side. – Saaledes i · Papageno Duetten i 4de Act, som viser, at Mozart
BB:24.2 samme Stengel. / Et Analogon til · Papageno er paa en Maade Skjærvæk i »
EE1, s. 86 men denne Ahnelse glemmes. I · Papageno gaaer Attraaen ud paa Opdagelser. Denne
EE1, s. 86 e end hvis jeg tænkte mig · Papageno holde Bog. Papageno udseer, Don Juan nyder,
BB:24 an: 37. / Noget om Pagen i Figaro; · Papageno i Tryllefløiten og Don Juan. /
AA:32.b ligesaa slet en Replik som naar · Papageno i Tryllefløiten siger: jeg er et Naturmenneske.«
BB:24 te er det andet Stadium: / 2) · Papageno i Tryllefløiten, ligesom Plantelivets
EE1 m / Dette Stadium er betegnet ved · Papageno i Tryllefløiten. Her gjælder det
EE1, s. 86 ger. Sammenligne vi saaledes · Papageno med Don Juan, saa er hans Reise gjennem
EE1, s. 85 e fordi den seer for Meget i · Papageno og for Lidet i hele den øvrige Opera;
EE1 ldige, at fremmane den mythiske · Papageno og glemme den i Stykket virkelige Person,
EE1, s. 87 nker derover, jo mere man i · Papageno seer den mythiske Papageno, desto udtryksfuldere
EE1, s. 89 eraf, han har gjort. At lade · Papageno sige om sig selv: jeg er et Naturmenneske,
EE1, s. 87 . Som bekjendt accompagnerer · Papageno sin livsglade Munterhed paa en Rørfløite.
EE1, s. 86 nkte mig Papageno holde Bog. · Papageno udseer, Don Juan nyder, Leporello efterseer.
EE1, s. 87 i Papageno seer den mythiske · Papageno, desto udtryksfuldere og mere betegnende
EE1, s. 87 ldes i Ord. Saaledes her med · Papageno, det er den samme Vise, den samme Melodi;
EE1, s. 89 / Vi forlade nu den mythiske · Papageno. Den virkelige Papagenos Skjæbne kan
EE1, s. 89 heel Verdensdeel med lutter · Papagenoer. / Tredie Stadium / Dette Stadium er betegnet
EE1, s. 87 des i Operaen, at Taminos og · Papagenos Fløite correspondere med hinanden. Og
EE1, s. 85 ille forklare Betydningen af · Papagenos Forhold til Tamino, et Forhold, der i Henseende
EE1, s. 87 t adæqvat Udtryk for hele · Papagenos Liv, hvis hele Liv er en saadan ustandset
EE1, s. 89 r-musikalske Udtryk for hele · Papagenos Liv, og Historie, der i samme Grad som
EE1, s. 89 iske Papageno. Den virkelige · Papagenos Skjæbne kan ikke beskæftige os, vi
EE1, s. 89 ne de netop det Uskadelige i · Papagenos Virksomhed, saaledes som vi ovenfor have
EE1, s. 331 ig selv i at tale ligesom en · Papagøie, jeg siger: Cordelia, Cordelia, min Cordelia,
Not4:6.a var flere Paver og dog kun eet · Papat altsaa per successionem ( Daub) i Protestantismen
LP, s. 51 e, den mest blændende hvide · Papaver forandrer efter Aar sin Farve, naar den
PMH, note es elegant og nitid udstyret i · Papbind at skulde prakkes Folk paa ved Nytaarstid.
FF:53 mmer mig selv ligesom den stakkels · Papegøie, man altid tilraaber: » Hvad skal
SD, s. 156 ride den trivielle Erfarings · Papegøie-Viisdom, saa fortvivler Spidsborgerligheden, det
LA, s. 98 esom der paa Fabrikken bliver · Papiir af Klude. Men alle disse mange Yttringer
PMH, s. 87 Barn har af at lade et Stykke · Papiir flyve ud af Vinduet og nu at see, hvorhen
EE1, s. 377 t fiint udskaaret Slør af · Papiir hænger ned, saa let, at det ikke kan
JJ:414 var henkastet paa et Stykke · Papiir i det oprindelige Manuscript, men lagt
FF:57 ant Medium, at ligesom ved en Sort · Papiir Skriften først bliver bemærket ved
Brev 6 Du ved at søge efter et andet · Papiir stødte paa mit Brev«, saa gjør
Brev 226 opgivet, at Trykningen med · Papiir til et Oplag af 1000 Expl. vil andrage
DD:208 opslagne Bøger og Lapper · Papiir, paa hvilke han har noteret Eet og Andet.)
EE1, s. 171 ninger. Betragter jeg et Ark · Papiir, saa har det maaskee for den umiddelbare
Papir 39 fr forøvrigt en anden Lap · Papiir, som maa findes i min Pult), er ogsaa at
EE1, s. 15 rdi eller ideel Betydning. · Papiirslapperne laae løse i Gjemmet, dem har jeg derfor
EE1, s. 15 re de A selv, thi paa een af · Papiirslapperne var det Ord Διαψαλμα