S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
AE ende Subjekt fanges og gaaer ind i · Parenthesens Fortabelse. Atten Aarhundreder har ingen
IC, s. 199 fart til Høiheden begynder · Parenthesens Indhold, og med hans Gjenkomst sluttes
Papir 40:1 e Sprog – det modsatte er · Parentheser – et System i een Periode –
NB35:13 til at kunne overskue alle · Parentheser. / Mskene derimod have længst, længst,
Not5:19 ltid beskyldt for at bruge lange · Parentheser. Min Examenslæsning er den længste
KM, s. 15 – dette være sagt in · parenthesi – staaer betegnet med den største
Brev 271 til 3 ß – der in · parenthesi bemærket formodentlig i Snesevis faaes
NB18:30 og Leilighed forundes ( in · parenthesi bemærket jeg vedder paa, at Mynster
Brev 41 l han standser ved en Mølle. In · parenthesi bemærket seer man heraf, hvor let, men
DSS, s. 122 alder sig Christendom, og, in · parenthesi bemærket, hvis det ønsker sig slig
NB19:7 tyrre, da jo Χstus ( der, in · parenthesi bemærket, ingen pyntelig Hofprædikant
NB12:58 samtlige Geistlige, som in · parenthesi bemærket, maaskee dog først have
SFV, s. 103 at lyde. Al Tvivl ( der, in · parenthesi bemærket, naar der ikke videnskabeligt
NB7:77 sentimentale Præster ( som in · parenthesi ogsaa gaaer videre end Χstd, da de
DD:208 den nyere Philosophie der in · parenthesi sagt begyndte med Cartesius, i høi Grad
SFV, s. 20 ten – Eller ( hvoraf in · parenthesi sagt bogstaveligen kun har existeret omtrent
SLV, s. 30 tilstede ved et Gjestebud. In · parenthesi sagt bruger jeg det Ord: Qvinde, fordi
Papir 593 olsk) – af mit Hoved ( in · parenthesi sagt er der hell. ingen Tid, hvor mit Hoved
Brev 266 n standse ( see derfor, in · parenthesi sagt søger jeg » hiin Enkelte«).
Papir 593 ngigt af mine Galoscher ( in · parenthesi sagt troer jeg, at gummi elasticum gjør
SFV, s. 75 kommet i Evigheden, hvor, in · parenthesi sagt, » Benene« ikke gjøre
DD:208 en nyere Philosophie, der in · parenthesi sagt, begyndte med Cartesius, der sagde
Brev 268 Cand. Christensen, der, in · parenthesi sagt, for mig har den Mærkelighed, at
SFV, s. 75 ler deres Tykkelse, hvor, in · parenthesi sagt, han, Gud være lovet, er evig fritagen
EE1, s. 88 esto ulykkeligere. Ganske in · parenthesi skal jeg her tillade mig en Bemærkning.
EE:120 bevidst, at Jorden gaaer rundt. / · Parenthesis. / / I samme Grad som der egentlig er noget
EE:138 læske vor Tunge. / / Claudatur · Parenthesis. / Nu kan jeg begribe, hvorfor H. Hertz
NB35:13 hes. / Spørgsmaal: er et · Parenthes-Msk. udødeligt? / Slægtens Forplantelse
EE1, s. 139 danne det betydningsløse · Parenthes-Tegn om et indholdsløst Intet, maatte hans
IC, s. 199 den til en Parenthes eller et · Parenthetisk i Christi Liv; med Christi Opfart til Høiheden
BB:40 være Replique ind med mell. de · parenthetiske Bemærkninger, der gjerne trykkes med
NB36:3 eder sig saa i Millioner og dette · Parenthetiske fortsættes fra Slægt til Slægt,
AE, s. 35 op saasnart det gjelder om det · Parenthetiske. Hvor mangt et heelt Menneskeliv er det
CC:7 arrogantes, superbi, maledici, · parentibus immorigeri, ingrati, impii, immisericordes,
CC:3 os præbeatis. Filii obedite · parentibus in omnibus, hoc enim est acceptum deo,
CC:10 us tres menses occultabatur a · parentibus, quia videbant puerum urbanum, neque metuebant
Papir 478 Klogskab for objektivt at · parere enhver Berøring, for at fjerne om muligt
NB:39 er ligesom det Kunststykke at · parere i strakt Carrieres Fart ( de fleste Ryttere
IC, s. 146 dialektiske Dobbelthed til at · parere med, tillader det Formastelige, at han
NB23:74 lde vaage de dog over, at · parere Misforstaaelsens Hjælp, hvis den skulde
NB8:98 min Opdragelse til religieust at · parere Ordre til det Yderste, bliver Sagen en
LA, s. 100 vil Noget – for saa at · parere paa hans Haand. / Og da der nu i vor Tid,
KK:7 t in corde tuo, ut unusquisque · parere possit. P. non accurate secutus est nec
NB20:154 uhyre Slag, træder jeg · parerende imellem, det Hele kommer til at gaae ud
AE, s. 101 Trang til Fælledsskab; han · parerer derfor ironisk, og smutter fra Jacobi paa
NB4:21 d Klogskabens Hjælp) og da han · parerer enhver mindre Afgjørelse ved Hjælp
SFV, s. 71 nens Tid, i hvilken vi leve, · parerer man strax, og end ikke hans Død gavner.
NB18:57 naar han vil. Men paa den Maade · parerer man, og profiterer saa tillige at synes
BA, s. 363 sine Øine med sig, at den · parerer mod den rationalistiske Anskuelse, at Sandselighed
NB6:21 faaer han ikke Tiden med sig. Man · parerer strax, siger » det er ikke Noget
SLV, s. 417 ive latterlig, hvis han ikke · parerer ved Hjælp af Ideen. / Angerens dialektiske
AE, note r han ikke, det er lige der han · parerer ved Spøgen. / Da Elskov ikke er det
BOA, s. 180 raf fulgte ikke, at han havde · pareret, thi Conclusionen kan stundom være en
BA, s. 415 ), sophisma pigrum, la raison · paresseuse ( Leibnitz). / Psychologien har nu atter
JJ:24 n dovne Fornuft » la raison · paresseuse« cfr Erdmanns Udgave p. 470, anden Spalte.
JJ:24.a / og p 518 § 55 le sophisme · paresseux ( λογος αϱγος)
CC:10 æterni, dominum nostrum J, · paret vos in omni bene facto, ut faciatis voluntatem
NB30:48 sandseligt et Intet. Og som · Parforce-Jagt betragtet er denne Kamp ogsaa mere storeartet
NB30:48 gsaa mere storeartet end en · Parforcejagt ellers, thi hvad forslaaer det med nogle
NB30:48 l morer Guderne lige som en · Parforce-Jagt Msk. I Grunden er det ogsaa moersommere,
EE2, s. 122 Theater-Hynder, og lade Eder · parfumere med overnaturlig Kraft, men som maatte
SLV, s. 27 lernyeste Mode, krøllet og · parfumeret, duftende af eau de Cologne. Hans Optræden
CC:2 factus. Neminem enim ego habeo · pari animo, qui res vestras sincere curaturus
Not1:8.f e homine fieri vellet. Non enim · pari conditione creantur omnes, sed aliis vita
BI, s. 219 rer sin Viisdom i Forhold til · Parieren Evenus' , der tog 5 Miner for sin Underviisning.
NB22:35 sèe, den beqvemme Fromhed · Paris 1652. en Jesuit. ( Den findes i Uddrag
BB:12 édition Rouen 1667. 12. · Paris 1673. 12. / 10. Histoire prodigieuse de
BB:2.a iginales des Troubadours à · Paris 1816-21. VI B.«; Adrian ( Prof:
BB:12 prose et en vers. par Gerard. · Paris 1827. / 36. Faust tragedie de Mr. Goethe,
BB:12 I dessins par Mr. de Lacroix. · Paris 1828. Fol. Die Zeichnungen sind lithographirt.
BI, note emon de Socrate. Par F. Lelut. · Paris 1836. / Saavel Plutarch ( Plutarchi Chaeronensis
SLV, note sig mod hans vise Orden. Thi i · Paris boer Fromheden, og Börne er Sjelesørger!
SLV, s. 441 orsynets vise Styrelse, at i · Paris de tabellariske Oversigter over Lidelser
SLV, note s ikke.) ... Liest man aber in · Paris die amtlichen Berichte über die geschehenen
EE1, s. 264 kueren ligesom sine Venner i · Paris forstaae, at han nok er den Mand, der kan
LP, note s religieuse Tilstand: » · Paris har for Øieblikket ingen Religion, de
EE1, s. 264 men dersom hans Venner i · Paris kunde see, hvorledes det gaaer til, saa
BA, s. 427 erne i vor Tid har været i · Paris og i London, som fik man paa den Maade
BA, s. 378 behøver ikke at reise til · Paris og London, – og det hjælper ikke,
SLV, s. 448 Trøst, som man har den i · Paris over saa og saa mange Selvmordere, kan
SLV, s. 448 Glæde, som man har den i · Paris over saa og saa mange Udmærkede, ikke
SLV, s. 448 ke. Den Hurtighed, hvormed i · Paris Tusinder danne et Opløb om Een, kan
BB:12 Opera seria in drei Akten, in · Paris zum ersten Male gegeben im März 1831.
Not2:2 pera seria, in drei Akten in · Paris zum ersten Male gegeben im März. 1831.
SLV, note nuft i denne Viisdom. Stakkels · Paris! Dersom det ikke ogsaa er saa, at naar en
SLV, note lider). Wir erkennen dort ( i · Paris) die Naturnothwendigkeit des Bösen (
JJ:106 tionel Snak, f. Ex. i de Danske i · Paris, 1ste Akt, 12te Scene. Majoren fortæller
SLV, note evares hvor dog Alt er stort i · Paris, der er slet ingen Ting paa den vanlige
Papir 1:1 asel, Freiburg, Löwen og · Paris, Dom. / pag. 89. Cardinalen sagde: Ego nolo
NB4:121 heden. Man stormer mod Slottet i · Paris, en ubestemt Folke-Mængde, som ikke veed
LA, s. 42 rosserer W. og Kone reist til · Paris, havde de taget Claudine med: det vilde
Oi8, s. 351 for kunde jeg ønske at see · Paris, inden jeg døer, eller snarest muligt
BI, note Heinsius, har en Galelæge i · Paris, Lelut, været saa selvklog at paastaae:
EE2, s. 199 Dit Hjem, vandre ud, gaae til · Paris, offre Dig for Journalistiken, beil til
SLV, note ... Aber ganz anders ist es in · Paris. ( Der troer man nemlig paa Mytteriets frelsende
NB5:44 ndighed at indrette sig a la · Paris. / periissem, nisi periissem, er og bliver
DD:104 fentlige Fruentim̄er spillede i · Paris; thi hvor kan den offentlige Mening naturligere
Papir 1:1 findigheder. / pag. 289. Det · pariser Univers. skrev en Censur over L. Skrifter,
NB22:105 dere ( hvad Vidocq i hans wahre · Pariser-Geheimniße 2den Deel gjør opmærksom paa) kort
NB22:106 rkning. / / Naar Vidocq ( wahre · Pariser-Geheimniße 3die B.) beraaber sig paa sin Erfaring,
JJ:178 / / Albertus Magnus / Mathæus · Parisiensis / » Denn wovon man frühzeitig
Papir 1-2.c p: ed. Ant: Aug: Touttèe · Parisiis 1720 Folio p. 9. Procatechesis XII. /
Papir 16 mcisi estis, at doctrina chr: · pariter ac circumcisione omni peccato omittendo
Papir 412 egrændsende Slutningen af en · Park, en Aae løber langs med, – der
NB23:180 et Publikums Bedømmelse, han · parlementerer med Publikum ganske paa almdl. Forfatter-Viis.
NB4:93 kunde undgaae al Anfægtelse. / · Parlerende. / / ... Ja, i den Henseende indrømmer
NB:149 Overhovedet bruger jeg Colon · parlerende. / Min fremtidige Interpunktion /
Papir 386 e mere mimisk og holde det mere · parlerende. Naar Geert fortæller om Keiser Augustus
NB2:255 gere end vor Tid. / Gudelig · Parleur / eller / Haandbog for Præster /
SLV, s. 247 kke som dette læres af en · Parleur, men som Hjertet opfinder det; at være
SLV, s. 385 ularitet, som videnskabelige · Parleurer have tilfælles med f. Ex. Skippere,
BB:12 vorzüglich an dem Hofe zu · Parma auf, vor dem Herzoge Ferdinand und seiner
Not13:41 Plato giver af Væren i · Parmenides § 151 de sidste Ord: Væren er ikke
BI, s. 305 ocratisk, medmindre han vil i · Parmenides finde en socratisk Udvikling. – Forsaavidt
BI, s. 158 ialektik, der fremtræder i · Parmenides og de til denne Cyclus hørende Dialoger
Not13:27.c 11 Capitel § 99. / Ogsaa · Parmenides og overhovedet Eleaternes Benægtelse
BA, note on i Christendommen. I Dialogen · Parmenides viser paa et andet Sted sig Følgen af,
BA, note eraf. – Det er i » · Parmenides« at Plato fremsætter » Øieblikket«.
Papir 25 ο ον Eleatikerne ( · Parmenides) / den rene Væren. – /
BI, s. 177 skaffen som den, der findes i · Parmenides, hans Begrebs-Udvikling saaledes som den,
BI, s. 174 n Cyclus af Dialoger, hvortil · Parmenides, Theaetetos, Sophistes, Politikos høre.
Not14:1 en ikke Vorden.« / · Parmenides. Hvad er det er, hvad ikke er, det er ikke.
Not14:1 . Eleaterne. / Xenophanes; · Parmenides; Zeno fra Elea; Melissus. / de ældre
EE1, s. 43 r. / Som det efter Sagnet gik · Parmeniskus, der i den trophoniske Hule tabte Evnen
AA:6 ver Digter troer at have naaet · Parnas-Høide, saaledes finde vi paa den anden Side Mange,
BB:2.a Rochegude ( fordum Contraadmiral) · Parnasse occitanien, ou choix des poésies
Papir 259:1 Golgatha skal være · Parnassus«. / / Si Christum nescis, nihil est si cætera
CC:1.l λλω simul cum aliis · paro, ordino; alii obvolvebant fasciis et linteis.
BI t parodiere sig selv, og en saadan · Parodi er en Sikkerhed for, at denne Udvikling
EE1, s. 259 ituationen danner tillige en · Parodi paa den foregaaende; Onkelen kunde slet
BI, s. 195 er, der skinner gjennem denne · Parodi, saa kan man dog ikke sige, at det er Subjectivitetens,
BI, note , at det er en overgiven comisk · Parodi, vi har med at gjøre, og at der herved
FF:14 edommen havde udviklet sig til sin · Parodie da Χstd. kom: i Loven ved Pharisæerne
Brev 314 , at det snarere ligner en · Parodie derpaa. Dog er det jo ikke ved at flygte,
Papir 249.d er Ideen og dens Modvægt ( · Parodie fra en anden Side seet). / og et Spørgsmaal
DD:169 terne, thi her naaede disse deres · Parodie i en saa reen verdslig Stræben. /
DD:168 Udvikling efter min Theorie) sin · Parodie i Paulus Cortesius Forsøg paa ikke saa
BOA, note ar ikke Christendommen, men en · Parodie over Christendommen. Dette kan rigtignok
JJ:482 ed en Braad. Dette er en ypperlig · Parodie paa den moderne ramsende Methode, der siger
KM, s. 16 ere Eftersyn er det snarere en · Parodie paa den reformatoriske Stræben, og jeg
NB13:12 blive tredie Person. / En bedre · Parodie paa det Antike med tredie Person kan man
NB31:96 et Numeriske er den latterligste · Parodie paa Ideen, ved Addition vil man naae Det,
NB23:90 an tænke sig, hvilken gruelig · Parodie, at her er det blevet Methoden: lad os være
Papir 43 ng først er færdig med dens · Parodie, saa vil det vise sig at det Politiske er
Papir 276:2 en at klinge som en skrigende · Parodie. / Brev fra den Forførte /
NB23:90 er tager han det Hele med sig. / · Parodie. / I Forhold til Mode i Klædedragt o:
DD:6.e der i Χstd. selv udvikledes · Parodien ( cfr hvor det ypperligt er skildret i
NB11:60 d deraf, at Du ikke vil see det. · Parodien ( ikke den stridende af en Angriber, men
NB25:98 enseret. Dette er det Sidste, er · Parodien ( som Alt ender i Parodien) og saa har
BA, s. 390 re det Nærværende, er · Parodien derpaa. Det Nærværende er det Evige
Papir 45:1 d. 11 Dec. 36. / Fiirkanten er · Parodien paa Cirklen, alt Liv, al Tænken etc
OL, s. 33 benhavnspostens Færd var · Parodien paa den reformatoriske Stræben; thi
OL, s. 33 en Blomst uden Farve og Lugt, · Parodien paa den sande Reformator, saa kan jeg ikke
BA, s. 389 Nærværende. ( Dette er · Parodien paa det Evige.) Inderne tale om en Kongerække,
Papir 179:4 kolastik. / Her har jeg altsaa · Parodien paa Trobadourernes musicalske Udvikling
FB, s. 207 n saadan Hæsitator er lige · Parodien paa Troens Ridder. / Det viser sig da atter
NB25:98 e, er Parodien ( som Alt ender i · Parodien) og saa har den Proces sluttet af –
AE, s. 338 nu har vi snart naaet · Parodien, at det er ingen Ting at blive Christen,
Papir 246 den tydske Pasquill bruger · Parodien, parodierer snart Steder af Evangelier,
NB25:98 dette er Systemets Periode, · Parodien. / Og nu er den Proces afsluttet. Χstd.
NB27:65 liver det i Sandhed – · parodiere det Sagte. Χstd. er idel Glæde
Papir 193:1 aae der søge at stige derop · parodiere ham. ( den Fichtiske Skole). /
EE1, s. 133 etere ham og dermed ubevidst · parodiere ham. Som Exempel herpaa vil jeg anføre
BB:37 , der ville være voxne: de · parodiere hinanden). / Deres Fortællinger »
AE, s. 266 et kan være en Lindring at · parodiere Livets Betydning ved paradox at accentuere
CC:26 nder saaledes ved et eneste Ord at · parodiere sig selv – hans solide Glæder
BI kling i Almindelighed ender med at · parodiere sig selv, og en saadan Parodi er en Sikkerhed
AA:26 disse Fortællinger sig saa let · parodiere) der gaaer igjenem Kjæmpehistorierne.
AE, note e Virksomhed, Anlæggets hele · Parodieren af Speculationen, det Satiriske i, at der
Papir 518 Forhold ell. rettere i et · parodierende Misforhold til hans Tale. Og dog leer Ingen.
LA, note ntale holdes til Hofjunkeren og · parodierende nok indflyder heri hiin Passus om Lefleriet,
NB:210 kunnet arbeide saa enormt. At hun · parodierende skreg: jeg døer, medens jeg lod som
BI, s. 195 ld i et Intet, medens det som · parodierende Skygge følger med, at Strepsiades vil
BI, s. 87 ns Opfattelse af Socrates den · parodierende Slagskygge, der svarer til Ideen i dens
EE1, s. 126 to stærkere ved Don Juans · parodierende Spot, Noget, Mozart fortræffeligt har
JJ:289 ver paa forskjellig Skrift. Man · parodierer da de enkelte. Dette er tillige for at
CC:13 nde Stemme, der saa ypperligt · parodierer det Gentlemansagtige, han søger at tilkjæmpe
CC:15 ens Stormester, Du, der i Dig selv · parodierer det høieste og dybeste paa Jorden: Ordet,
NB30:119 denne nonsentialske Maade · parodierer det om Χsti Efterfølgelse) saa
LP, s. 28 rmer, og » som grundigt · parodierer det skaberiske Bliv« ( det er et
DD:30 en Ingen seer, at Hovedstaden · parodierer en verdenshistorisk Hovedstad, og dog taler
AA:41 hold til Reformationen betegnet og · parodierer forsaavidt Reformationen, ved eensidig
Papir 246 e Pasquill bruger Parodien, · parodierer snart Steder af Evangelier, snart »
EE1, s. 268 og den formentlige Rinville · parodierer Virkningen af hendes Tale ved den virkelige
BA rtere end det korteste Øieblik, · parodierer, spotter, vrænger ad den fornuftige,
EE1, s. 249 rfor lader han den bestandig · parodieres af Faderens Dom. Faderen finder slet intet
NB21:100 vert Øieblik have generet og · parodieret Χsti sande Høihed. / Det Medium
PMH, s. 69 ette har jeg imidlertid forud · parodieret ham ved at foretage en Reise til Berlin,
BI, note aft aus, dazwischen spuckt der · parodische Scherz in verkehrendem Uebermuth, und diesem
DD:35 tandpunkt seet er i høiste Grad · parodisk ( altsaa opfattes humoristisk) have Grækerne
LP, s. 33 e vil sige, saa kommer man til · parodisk at stille sig en Livs-Opgave, enten derved,
LP, s. 19 ieblik gunstig, forøvrigt · parodisk Conseqvents, træder den frem enten som
BI, note οντ., fordi det · parodisk erindrer om den socratiske Dialectik, der
BB:44.a ang og de mægtigere Aander og · parodisk reproducere dem, ligesom tamme Gjæs
NB20:150 l en reen Ubetydelighed en · parodisk Udgave af Læren om Naaden, at man som
JJ:504 rembragte derfor en ypperlig · parodisk Virkning, da man i sin Tid læste i Avisen
SLV, s. 34 rslag, der frembragte en reen · parodisk Virkning, hvorpaa det maaskee ogsaa var
NB9:2 hed!) ikke at døe. Og hvor · parodisk, at saa Visby just i denne Prædiken,
AE, s. 379 es i vor Tid, er det lige saa · parodisk, som naar en Mand i et Vartou vilde udvikle,
BOA, s. 207 erom opfrisket – og saa · parodisk. 4 Bøger paa eengang, den ene dediceret
FF:13 e ogsaa Prosaens uhyre Overvægt · parodisk. Det er ret interessant at see, hvorledes
EE1, s. 266 es Trofasthed bliver aldeles · parodisk. For ingen Pris vil hun opgive ham, hun
EE1, s. 257 Grund af Situationen bliver · parodisk. Situationen naaer sin fuldendte Høide,
FF:15 ingen om en jordisk Messias. / Det · Parodiske ( som det sidste Stadium i Udviklingen)
PS Betragtede: til en vis Grad ( den · parodiske Fordragelighed der medierer Alt uden Smaalighed)
DD:31 i Livet, og deraf fremkommer deres · parodiske Forhold til dem, der staae over dem. –
LA, s. 54 ersons-Anseelse«, det · Parodiske i at Colette copierer Moderen, hvilket
DD:30 Samme. / – Alle see det · Parodiske i Smaakjøbstads-Liv, men Ingen seer,
Papir 43 vise sig at det Politiske er det · Parodiske i Verdens Udviklingen – først
EE1, s. 133 e, hører Don Juan, og den · parodiske Virkning, at man, naar Don Juan er med
DD:208 t for Statens videnskabelige · Parole, for et Palladium, der vil fjerne Alt Kjætterie,
BI, s. 119 endelig Række af Soldater, · Parolen da egentlig slet ikke vilde være til,
LP, s. 12 doen. Altsaa: Lige ud, Marche. · Parolen er: hvad jeg skrev, det skrev jeg. /
BI, s. 119 mig, at enhver Soldat glemte · Parolen i samme Øieblik han hvidskede sin Nabo
Brev 194 gang gjøre mit Navn til · Parolen, Du veed, at man ogsaa i Fredstider bruger
Papir 299 es fra Athen og Agorakritos fra · Paros. Begge to udarbeidede en Statue af Aphrodite;
Papir 251 t i det N. T., at ved Chr: · Parousie Guds Rige skal vise sig udvortes herskende.
Not15:4 r Etatsraaden fra første · Parquet og siger: maa jeg tale med Dem. Vi fulgtes
Not15:4 . Idet jeg gaaer ud af 2det · Parquet, kom̄er Etatsraaden fra første Parquet
FF:22 Dame ( hun talte Tydsk) var ene i · Parquettet med en lille Broder – hun forstod
G, s. 34 Gaden. Ogsaa første Etage og · Parquettet ryster den til Latter, om denne end er
EE1, s. 235 jeg mig et Skridt tilbage i · Parquettets Mørke for at betragte hende uden at
FP, s. 25 ctisk Færdighed, som ei ere · parrede med Sandhedskjærlighed, men kun tjene
KK:3 dette paa en besynderlig Maade · parres med visse Skoleinddelinger. – /
NB18:63 n, saa ender det med, at de · parres. / Hvor tilforladeligt er dog Alt, hvad
Not6:7 nne Tid lider, netop fordi den er · parret med en fortærende Længsel, med en
CC:12 olutionære Stræben blev · parret med en Livsanskuelse, der netop er et Helbredelsesmiddel
AA:6 up i Edens Hauge og velsignede · Parret, – et Giftermaal, der heller ikke
BA, s. 375 Præsten ti Gange velsigner · Parret. Selv naar det Erotiske udtrykker sig saa
CC:6 atoribus, irreligiosis et profanis, · parricidis et matricidis homicidis, adulteris, cinaedis
NB22:63.e og Udbyder) / for ikke at sige · Parrings / Χstd – Stat. /
Not13:8.c Overgang. cfr cogitat: metaph: · Pars 1. cap III Slutning. ( om Frihed og Prædestination.).
Not13:39.d / cfr ogsaa cogitata metaph: · pars 1. p. 57 conciliationem libertatis nostri
Not13:39.b 280. / I Cogitata Metaphysica · pars 1. p. 60 siger Spinoza selv ( under den
PS, note pia philosophiæ Cartesianæ · Pars I Propositio VII Lemma I siger han: »
LA, s. 21 omme i dette Aar; et elskende · Pars Misforstaaelse er bleven hævet, en ægteskabelig
FB, s. 102 Cfr. Principia philosophiæ, · pars prima § 28 og § 76). Han har ikke
JC, s. 24 og værdiløs som mulig. / · Pars prima / Johannes Climacus begynder at philosophere
JC, s. 51 d Maalet.«« / · Pars secunda. / Johannes søger at tænke
SLV, s. 157 men det er ethvert elskende · Pars skjønne Glæde at have dette Forbillede,
Papir 15 est, comparatur enim non una · pars terræ cum altera sed tota terra cum
G, s. 52 tiske, naar det behager den ene · Part at ville være død af Sorg eller at
SLV, s. 422 den Anledning, hvor den ene · Part beraabte sig paa Grækerne og den græske
EE1, s. 250 rød. Naar derimod den ene · Part bliver den anden utro, da har den anden
TTL, s. 434 mag følger, nu har den ene · Part dog nogen Besindighed og vil bruge den,
BI, s. 173 g hverken tilhører den ene · Part eller den anden. / Enten maa man nu antage,
Not15:10 det – og er saa den anden · Part en Dialektiker med en tungsindig Phantasie
NB33:31 sagt, at det for den anden · Part er den høieste Lykke og Velgjerning
BMT, s. 218 idende«; og den anden · Part er en ham, intellectuelt og literairt,
Papir 459 et Samme, men at den anden · Part er en Ven af Kunster og Overdrivelser,
Oi9, s. 373 n / Den 31 Mai 1855 / Den ene · Part er et Menneske, der ved sin mangeaarige
Oi9, s. 373 d Christendom er. / Den anden · Part er Geistligheden, som først var ordriig
AE, s. 224 er det egentligen, at den ene · Part er ophørt at være Aand, hvilket mangt
NB23:123 g Forskjel, at den lidende · Part faktisk er berøvet Leiligheden til at
NB7:18.b Kors, altid vil den største · Part forfølge den Flok, som troer o: s: v:.
KG, s. 112 staae det. Og vil kun den ene · Part forstaae det, da skal Christendommen, der
KG, s. 117 Kjerlighed og hvad den anden · Part forstaaer derved. At føie sig efter
TTL, s. 434 Raade og spare, og den anden · Part forstaaer det ikke og troer at det er Mangel
KG, s. 117 orskjel imellem, hvad den ene · Part forstaaer ved Kjerlighed og hvad den anden
EE1, s. 11 or den farer hen. Jeg for min · Part har altid været noget kjættersk sindet
Papir 340:14 ndres, thi naar den ene · Part har Ret, saa vilde det jo være Afsindighed
TTL, s. 434 nu vil den ene · Part holde til Raade og spare, og den anden
NB32:117 jeg saa tør sige, den anden · Part i Χstds Anliggende: Gud i Himlene.
EE2, s. 241 er har været Vidne til, ja · Part i de mærkeligste Begivenheder. Han veed,
NB12:138 v. Derfor maatte den anden · Part i en vis Forstand være En, som Ingen
NB23:42 ke paa, saa bliver den første · Part i Fordelen med at kunne gjentage. /
SFV, s. 69 er Udtrykket for Styrelsens · Part i Forfatterskabet, at Forfatteren er Den,
SFV, s. 58 rligere at belyse Styrelsens · Part i Forfatterskabet, bliver det fornødent
SFV, s. 56 egnskab opføre Styrelsens · Part i Forfatterskabet. Dersom jeg nemlig vilde
SLV, s. 264 e betænkt paa at give ham · Part i Handelen, da han blev syg og syg indtil
SFV, s. 56 gt udtrykke denne Styrelsens · Part i hele Forfatter-Virksomheden, saa veed
SFV, s. 10 / Capitel III / / Styrelsens · Part i mit Forfatterskab / / / Epilog /
SFV nfust. / Capitel III / Styrelsens · Part i mit Forfatterskab / Hvad jeg hidtil har
NB25:107 ører al Ansvar for den anden · Part i Retning af at bruge Klogskab op, han
Brev 57 et jeg egentlig har været · Part i Sagen, da jeg gjerne vilde indføre
NB28:98 g det ikke, fordi jeg jo selv er · Part i Sagen. Jeg kunde nemlig her let komme
KG, s. 161 om Gud. Gud er ikke saaledes · Part i Tilværelsen, at han forlanger sin
EE1, s. 259 da havde jeg for min · Part ikke den ringeste Ahnelse, og dersom han
NB27:13 / Anderledes naar den anden · Part ikke er i udvortes Forstand en sandselig
NB23:123 hed, saa længe til den anden · Part ikke kan holde længere ud at gjøre
NB23:42 petui silentii. Passer den anden · Part ikke paa, saa bliver den første Part
AA:21 kaldes en Strid, naar den ene · Part ikke svarer, veed jeg ikke; men da en Mythe
NB19:17 re man har stridt, at den ene · Part ikke vilde have den Lære med o: D:.
Papir 459 ebrand. Men naar den anden · Part istedetfor at stille Modsætningen lige
EE2, s. 305 r Pretention, jeg er end ikke · Part lige over for Dig; thi medens jeg villig
TTL, s. 434 vil bruge den, men den anden · Part misforstaaer det og troer det er Kulde
BOA, note sen, da kun bestandigt den ene · Part møder, og man aldrig faaer Leilighed
NB15:40 de det at duellere, naar den ene · Part mødte qua Enkelt med en Pistol, den
AE, s. 342 l sig selv, og er altsaa selv · Part og Dommer. Eller det vil sige, at Spekulationen
AE, s. 337 e end Part, eller paa eengang · Part og Dommer. Spørgsmaalet maa derfor gjøres
KG, s. 113 Forskjel mellem, hvad den ene · Part og hvad den anden forstaaer ved Kjerlighed.
EE1, s. 285 er galt; nu klager den anden · Part og raaber høit i Sky: Troløshed,
AE, s. 337 onen ikke selv bliver den ene · Part og tillige Commissionen for hvilken der
EE1, s. 285 s Forløb kommer den anden · Part paa det samme Punkt, og der tilveiebringes
NB10:185 en her er atter Styrelsens · Part saa uendelig. / Den øvrige Productivitet
Brev 225 erne jeg vil, at den anden · Part skal være fornøiet. Og naar De er
OTA llighed var begrundet, at den ene · Part skulde bære Byrden, den anden være
Papir 340:14 ing, thi saa er den ene · Part slet ikke Part, men et abstrakt Noget,
SLV, s. 422 ags tragisk Motiv. Den anden · Part svarede ved at beraabe sig paa Oedip af
Papir 459 ldebrand. / Lad nu den ene · Part tage et bestemt Punkt af Læren og med
Papir 459 gskaben byder at den anden · Part tager ⅖ af den Førstes og siger
Papir 459 ræk; kun naar den anden · Part tager lige Modsætningen, saa bliver
EE1, s. 285 b mærker først den ene · Part, at det er galt; nu klager den anden Part
AE, s. 337 saa er Speculationen mere end · Part, eller paa eengang Part og Dommer. Spørgsmaalet
NB:36 vl bliver jeg dog aldrig egl. · Part, fordi min Iagttagelses Lyst stadigt bevarer
NB26:87 d skulde have en Sag, at han var · Part, han som dog er Alt. / Nei, det er ikke
NB16:6 kke glemmer at Gud er med, og som · Part, hvad han har nedladt sig til at være;
NB25:49 i, msklig Forstand, en Sag, var · Part, interesseret i at den Sag seirede, derfor
Papir 340:14 den ene Part slet ikke · Part, men et abstrakt Noget, og saa er der et
NB16:74 get mildt. Jeg er egl. ikke · Part, men jeg udtrykker Forholds-Tallet mellem
Brev 225 t. Og naar De er den anden · Part, saa troer jeg tillige, at De seer ogsaa
NB25:49 stand har Gud ingen Sag, er ikke · Part. For ham er uendelig Alt Intet, i hvilket
NB10:185 men dette er altsaa Styrelsens · Part. Paa den anden Side, jeg er ikke saaledes
EE2, s. 305 eret mig som Dommer, ikke som · Part? Jeg opgiver gjerne enhver Pretention, jeg
Papir 17 ιας et ab altera · parte ο ϰατεχων.
Not1:8 ium justificari, et nulla ex · parte necesse esse, eum suæ voluntatis motu
CC:10 super peccata, qui potest ex · parte pati cum inscientibus et errantibus, quoniam
NB19:79 e Verdens Klinte-Mark. Og a · parte potiori eller dog majori fit denominatio:
Oi9, s. 384 i den Dyre-Verden, som man, a · parte potiori, kalder Menneske-Verdenen, Eders
Papir 264:11 jælder det totum est · parte sua prius, hvilket man ikke forstod. /
Papir 305:3 erleben / Wir alle Secten und · Partei' n der Großen, / Die mit des Mondes Wechsel
CC:6 ihil faciens in hanc vel illam · partem inclinans. Manus cito ne cui imponas, neque
Papir 2:2 itus, si solas ceremonias tollat, · partem legis omnium facillime ferendam. Quis enim
CC:1 e Pamphyliam, Ægyptum atque · partem Libuæ, quæ est apud Cyrenen, atque
CC:10 illi, cui etiam Abr: decimam · partem omnium distribuit, primum quidem ex interpretatione
CC:10 et adoravit ad ultimam · partem virgæ suæ. Fide J. moriens de exitu
BI, note mpiodorus tertiam hujus dialogi · partem vocari νεϰυίαν,
Brev 271 n Spadseretour, hvor begge · Parter bleve hjemme. Men nu kommer jeg endeligen,
NB32:93.a dige lige, saa Loven for begge · Parter er at forvandles i Lighed med det Elskede.
IC, s. 123 endnu vanvittigere, da begge · Parter ere Christne. At Hedningen meente at gjøre
DS, s. 220 man kalder Mængden. Begge · Parter ere opmærksomme paa ham: hvilken af
AE, s. 336 ghed. Denne Møden af begge · Parter for Forligelses-Commissionen ( at Mediationen
Papir 340:14 ves ingenlunde at begge · Parter forandres, thi naar den ene Part har Ret,
LA fordi hver af de hidsigt stridende · Parter forstaae hans enkelte Yttringer i Lidenskab,
PS, s. 303 tilveiebragt, og de stridende · Parter kaldte tilbage paa Ligheden.« –
SLV, s. 390 ldt det, saa har ogsaa begge · Parter Ret i at sige: at de elske. Kjærligheden
AE, s. 342 redie Sted, hvor de stridende · Parter skulde møde. / Men selv naar Speculationen
NB10:13 erotisk Forhold hvor begge · Parter sætte lige meget ind, der er Taushed
NB9:42 d og Stand, men de stridende · Parter vilde bestandig have Interesse af at staae
Papir 340:14 lem de tvende forsonede · Parter, at den ene Parts Forandring ( Mskets i
CT, s. 21 ng til nogen af disse stridige · Parter, de, hvis man saa tør sige, spille udenfor,
Papir 552 Slægten sig i to ulige store · Parter. Den ene er ærlig nok til ikke at negte
Papir 254 lighed at vise, hvilken af · Parterne der giver det primaire Stød. Men man
NB24:12 gjælde, hvor den ene af · Parterne er dvaskere. / En Midler / /
AE, s. 132 i Sagen, jo betydningsfuldere · Parterne ere. Og dog skal en Dommer ikke afsige
SLV, s. 298 , i Uendeligheden er hver af · Parterne fri, og denne Frihed have de begge, medens
LA, s. 76 et er blevet et Problem, hvor · Parterne ligesom i et Spil passe paa hinanden, istedenfor
AA:40 k, idet de uden at kjende nogen af · Parterne nøie, paa anden ell. tredie Haand har
NB20:68 rstod hinanden; og ingen af · Parterne rødmede. Saa kom Artiklen – man
TSA, s. 65 ilde ikke tilhøre nogen af · Parterne, men være hvad Han var, Sandheden, og
Papir 445 gjorde sit Spring, grinede · Parterre og Gallerie, hujede og støiede, peeb
BB:22 Riesenschlange, die mitten im · Parterre zusamengerollt läge! – Da ist
Brev 188 af to Etagers Høide. I · Parterret er anbragt en Masse store Træer, Oranger
LA, s. 24 et Opløb, som tramper paa · Parterret, og raaber paa Tidens Fordring? Heldigviis
EE2, s. 122 kuespilleren er Eder selv, og · Parterrets Applaus gjelder Eder; thi I ere jo Helten
Brev 265 i det det erkjender begge · Parters Fordringer – eller – i det
NB24:28 ler Fordeel er umulig, men begge · Parters Misnøie næsten ikke til at undgaae:
AE, s. 341 hed de paagjeldende stridende · Parters respektive Identitet, inden der skrides
NB12:138 yde mig at overtage hendes · Partes – og desto mere kom jeg til at stride
Papir 7 . factionis; nam semper duæ · partes adesse debent. Alii subintelligunt
NB8:114 ogsaa redeligt altid taget · Partes der, hvor ingen Løn var at vente. /
NB26:6 allerutaknemligste. Og disse · Partes ere da dobbelt utaknemlige for mig, da
NB12:120 nd, at hun saaledes skulde tage · Partes lige over for mig. Dernæst var hun vanskeligt
NB17:28 eraf, naar Klodderagtighed tager · Partes ligeoverfor Kunst-Anlæg. / Joh. Climacus
Papir 371:1 isk paa en Maade at tage · Partes med i Udviklingen; hvortil jeg forud udbeder
G, s. 54 an kan næsten paatage hendes · partes med. Dette er ubehageligt baade for hende
NB17:106 bet har den Fortjeneste at tage · Partes mod Broderen, og igjen ikke ved en stor
NB26:6 Embedsmand blev ved at tage · Partes mod det Numeriske, vilde blive regnet i
NB33:24 tager saa naturligviis selv · Partes og lægger saa Alt an i Forhold til det.
LP, s. 42 tand til at overtage Digterens · Partes og poetisk at udmale for mig et Billede
Papir 7 ς qui medius inter duas · partes stat, mediator. εν χειϱι
NB21:121 ler fornem Spydighed. Nei, · partes vare lagte for ham i Retning af Ærværdighed,
Papir 596 en at ville overtage Deres · Partes, at tale paa en Maade, som, den Sag betræffende,
NB23:152 selv er Den, som skal tage · partes, er det sand Kraft. / Johannes d. Døber.
NB14:125 ikke utilbøilig til at tage · Partes, for – saa pænt, saa anstændigt,
NB24:130 , en Privatiserende overtage de · Partes, for hvilke der lønnes 1000 Præster,
SLV, s. 244 ikke, jeg havde taget Pigens · partes, havde været flinkere til Sorgens Gjerning,
NB15:80 storien« overtog de · Partes, hvilke altid tidligere anvistes »
AE, s. 264 atte selv være med og tage · partes, hvorimod Frater Taciturnus staaer aldeles
NB21:152 da var jeg den Eneste, der tog · Partes, og udsatte mig for Alt og blev udskreget
NB18:82 rdenen paatog sig i Grunden mine · Partes, og vil nu formodentlig yderligere paatage
NB16:83 timeligt taget understøttende · Partes, saa var jeg neppe blevet saa streng ( hvad
NB26:6 Altsaa jeg har taget just de · Partes, som det ( ifølge helligt Løfte o:
NB26:6 ver især, at overtage, de · Partes, som, ganske vist, i vor Tid, hvor det Numeriske
Brev 298 aa ingen Maade forsvare at tage · Partes. / Til Slutning var det maaskee rigtigst,
NB4:20 nde bede om at overtage mine · Partes. Der ere de, som nok saadan have forst
LP, s. 38 teren selv overtager den Gales · Partes. Der maa i Romanen være en udødelig
NB14:107 , saa den kan komme til at tage · Partes; thi ellers bliver Ansvaret for stort. /
TS, s. 95 aal, hvorudi vi ere fødte? · Parther og Meder, og Elamiter, og vi som boe i
CC:1 nati sumus, loquentem – · Parthi atque Medi, atque Elamitæ, atque qui
Brev 317 gske), alt hvad der hedder · Parthi er min Følelse imod det forstyrrer mig
Brev 317 de høre til et saakaldt · Parthi, ( det Grundtvigske), alt hvad der hedder
JJ:186 de med, den saarer da ligesom den · parthiske Skydte, idet den flygter, og angriber altid
YDR, s. 114 Dr. R., skulde blive et vist · Parti » en Vane«, udenvidere at
EE1, s. 402 det var ikke saa daarligt et · Parti ... De har bestemt selv Skyld, De har været
G, s. 29 Rom, forelskede sig i et lille · Parti af Byen, der var ham et uudtømmeligt
AaS, s. 43 g i to store Partier: det ene · Parti er dem, som ei ere komne ind i Hegel, men
AA:2 rmaaer. Ret eiendommeligt for dette · Parti er ogsaa de langs Kysten sig bølgende
BI, s. 345 hans Forsoning o. s. v. Dette · Parti har Hegel omhyggeligen behandlet, jeg kan
EE1, s. 83 n store Betydning, at Pagens · Parti i musikalsk Henseende er indrettet saaledes,
SLV, s. 55 at Socrates ikke valgte dette · Parti istedenfor at skjendes med Xantippe, nu
BI, s. 318 dskab og altsaa et betydeligt · Parti Maskeradedragter til behageligt Udvalg.
IC, s. 199 hed, saadan at ville gaae paa · Parti med ham. Man kunde gjøre opmærksom
EE1, s. 248 ygdom, gjør et fornuftigt · Parti med Hr. Rinville og lader Tilskueren haabe
EE2, s. 35 t det er et ret anstændigt · Parti o. s. v. Det Evige, der, som allerede ovenfor
BB:37 t, ikke for at tage et enkelt · Parti og dramatisere det for dem, ikke for derved
YDR, s. 115 Ballotation. Alt, hvad der er · Parti og vil virke som Parti, maaskee endog intriguerende
EE1, s. 194 gjør dog et saa brillant · Parti som den, der formæler sig med Himlen;
AA:4 t før, hvorledes et saadant · Parti tager sig ud, naar det ikke blot er Græs
BI, s. 167 mellem ham og Kephalus. Dette · Parti tiltaler ved en yndig idyllisk Grundtone.
IC, s. 62 ler et Kongerige, med hvilket · Parti vil han holde, og mod hvilket, eller vil
PS, note men han valgte det ene · Parti, blev overvunden og tagen til Fange. Som
AaS, s. 43 g ere Hegelianere; det tredie · Parti, de virkelige Hegelianere, have vi meget
FP, s. 24 forunderligt nok at see, at et · Parti, der i det Hele raaber saa meget paa Intelligents,
AaS, s. 43 saaledes, at vi kun havde eet · Parti, der var kraftigt; thi det vilde jo ei være
AaS, s. 43 n stor Mand, der taler, intet · Parti, det er kun en enlig Røst, ingen Partistemme).
AaS, s. 43 ør, men at hver Mand er et · Parti, det er uhørt. ( Hvad Under da, at naar
EE1, s. 350 i borgerlig Forstand et godt · Parti, det har i hendes Øine Intet at betyde,
EE1, s. 402 ænd nok gjøre et bedre · Parti, det indestaaer jeg Dem for. – –
IC, s. 172 eller mod sin Villie at tage · Parti, hvad saa? O, verdslige Parti-Lidenskab,
YDR, s. 115 der er Parti og vil virke som · Parti, maaskee endog intriguerende – naar
IC, s. 56 ndrømmer er det usikkreste · Parti, man overhovedet kan tage, maa man bære
DJ, s. 73 Indblanden i Elviras første · Parti, poverina, poverina, saa vil jeg, dvælende
OL, s. 29 en vis Anskuelse, for et vist · Parti, selv var Ophav til sine Artikler«,
YDR, note eust, men der er et betydeligt · Parti, som af verdslige Grunde interesserer sig
EE1, s. 360 er – Parti; ja et godt · Parti, vil Tanten sige. Den, det næsten gjør
FB, s. 136 uldkomment saa godt og solidt · Parti. Lad dem uforstyrret qvække i Sumpen.
AaS, s. 43 nok til at faae Een for hvert · Parti. Vor Tid er betydningsfuld, som ingen Tid
EE1, s. 360 re Person og bliver – · Parti; ja et godt Parti, vil Tanten sige. Den,
Not1:6 Dogmatikere antage identitas · partialis. – Marheincke. / 2. Om Mellemtilstanden.
LA, s. 88 ed at udnævne Biskopper in · partibus infidelium: saaledes er Publikum Noget,
AE, s. 481 g i dette Enkelte ( totum est · partibus suis prius). / Den totale Skylds Prioritet
AE, s. 481 sentligen skyldig ( totum est · partibus suis prius); men ogsaa ved at være uskyldig
Not1:8 Constat poenitentia duabus · partibus, altera est contritio, sive terrores incussi
NB2:263 re under sig, kort det, at flere · particepere i og pointere Ens Liv er naturligviis en
CC:10 ita cum patienter spectasset · particeps factus est promissionis Homines enim per
CC:6 nus cito ne cui imponas, neque · particeps fias peccatorum alienorum Serva te ipsum
CC:2.e ησω una cum aliis · particeps fio, in societatem alicujus rei venio.
CC:10 illis, ob quos etiam colitur, · particeps fit benedictionis divinæ, proferens
CC:10 et sanguine, et ipse proxime · particeps fuit illorum, ut per mortem aboleret illum,
EE2, s. 32 og især hos den qvindelige · Participant i denne Association vilde røbe et til
NB2:104 ae Lov til ligesom at blive · Participant i min Storhed, saa vil han lee af mig.
NB2:104 saasnart han ligesom bliver · Participant, saa brouter han af min Storhed. /
LA, s. 89 paa den latterlige Maade, at · Participanten er Trediemand. Denne dvaske Mængde,
BA, s. 335 g selv er derfor den fuldkomne · Participation i det Hele. Intet Individuum er ligegyldigt
CC:3 patri, qui nos aptos constituit ad · participationem hæreditatis sanctorum in luce, qui eripuit
CC:2 ætitia imprecans – ob · participationem vestram in evangelium a primo die usque
Not14:1 ingenes Princip, og ved at · participere deri bliver enhver Ting kaldet een. Denne
EE1, s. 70 vid, og de enkelte Individer · participere deri, forsaavidt de participere i dettes
NB7:103 en, og de Andre tie stille, · participere deri, og saa det Gode skal udtrykkes, saa
NB32:97 isolerende, ved at være Msk. · participere dog de Andre deri, og den ender jo med
PS, s. 215 endio, uden al Fordring paa at · participere i den videnskabelige Stræben, hvor man
NB33:61 Betydning af at snakke derom, at · participere i det Høieste er lige saa ironisk som
NB32:38 d alle Relativiteterne, der · participere i det, der kun er Maximum af deres Scala,
EE1, s. 70 ticipere deri, forsaavidt de · participere i dettes enkelte Bevægelser. Jeg kunde
NB17:52 ret ville i Egenskab af Publikum · participere i Forhaanelsen: det vil jeg ikke. /
NB27:54 Uheld og Lidelser, fordi de ikke · participere i hans Forstaaen deraf, hvorimod han ikke
G, s. 17 og fortrød jeg ingenlunde at · participere i hans Lidelse; thi i hans Kjærlighed
SD, note at have Alt uden videre ved at · participere i hiint Abstraktum. Det er ikke med det
AE, s. 302 existerende maa vel Mennesket · participere i Ideen, men er ikke selv Ideen. –
NB24:118 saa alle som i et Selskabsspil · participere i Kirkens Fideicomiss. / Overhovedet er
NB20:28 ager et stort Ansvar ved at · participere i saadanne Sandsebedrag. Dog det vil jeg
NB34:2 eligt, at lade et andet Msk. · participere i sit Guds-Forhold, da er atter dette Gud
AE, s. 144 . Forsaavidt Individerne · participere i Slægtens Historie ved deres Gjerninger,
NB16:21 Concretion som sin Opgave, · participere i Slægtens Skyld som Medskyldig, forøger
NB15:67 ere et Msk, vænner sig til at · participere i, indtil at være med i Alt: desto mere
NB14:89 ngden anskuede sig dog i dem, · participerede dog i deres Liv. Den sidste Formation er:
Not11:35 , beholdt sit Forhold til, · participerede i Processen, hvis den ikke, ikke mere ved
BA, s. 333 ok for at betegne den Enkeltes · Participeren i den. Vil man i denne Henseende overskue
Not13:41 Væren er ikke Andet end · Participeren i et Væsen i den nærværende Tid.
BA, s. 358 teret som en Følge af dets · Participeren i Slægtens Historie, hvilken er at sammenligne
NB15:82 t indenfor. / Derfor er den · Participerende ansvarlig for det Totale. /
NB29:105 holdende sig til Gud, ikke · participerende i Generations og Million-Vrøvlet, ikke
NB11:158 ikke det Overordl. Men det Hele · Participerende som er Samtidens, hvorledes den behandlede
NB33:61 roget. / Ved Hjælp af Sproget · participerer ethvert Msk. i det Høieste – men
F, s. 519 den Dannede, igjennem hvem han · participerer i den almindelige Forstaaen af Philosophien;
F, s. 519 om ham, at han ved den Dannede · participerer i den almindelige Forstaaen. /
NB15:82 man dog, totalt forstaaet, · participerer i den, og tillige at smigre sig selv med
NB16:32 er skjult i Massen og blot · participerer i denne almdl. Skyld, som alligevel ikke
EE1, s. 158 men bærer Skylden med, · participerer i denne, denne Dialektik er os fremmed,
BA, note ν) om en enkelt Ting, der · participerer i det Forskjellige, men hvis Een var istand
SD, s. 147 eligt saa at sige følsomt · participerer i et eller andet Abstraktums Skjebne, f.
BA, s. 335 , saaledes, at hele Slægten · participerer i Individet og Individet i hele Slægten.
BA, s. 341 e har, kun er sig selv og ikke · participerer i nogen Historie. / Det behøver vel
EE1, s. 158 Aandens Verden, at Individet · participerer i Skylden. Denne Conseqvens kunne Mange
BA, s. 416 nde Ord tilintetgjøre Alt. · Participerer ikke ethvert Menneske væsentligt i det
PS, note smaalig Jalousi i at være, og · participerer lige meget. Ideelt forholder det sig anderledes,
NB35:5 lder sig til Manden; Qvinden · participerer secundairt i Religionen per Manden; selv
NB31:85 naar fE En udmærker sig, saa · participerer strax Familien, Byen, Provindsen, Landet
PS, note lighed, og Alt, hvad der er til, · participerer uden smaalig Jalousi i at være, og participerer
AE, s. 315 r sig som Exemplar til Arten, · participerer uden videre i Artens Udvikling, hvis man
EE1, s. 159 Tale. Den græske Antigone · participerer ved sin barnlige Pietet i Faderens Skyld,
NB31:85 ovindsen, saa Landet deeltager ( · participerer) i Individet, saa naar fE En udmærker
NB15:104 Skjæbne ikke en Eneste · participerer). / / / at jeg var en » alvorlig«
NB15:82 nden. Det Totale, hvori jeg · participerer, er naturligviis langt vigtigere, end mit
NB16:77 bragt i en Vanskelighed, at have · participeret i Noget, som det dog selv ikke vilde have
CC:10 t metu mortis per totam vitam · participes erant servitutis. Neque enim omnino angelos
CC:10 s.« Cum igitur filios · participes faceret carne et sanguine, et ipse proxime
CC:2 r. Ceterum bene fecistis, quod · participes facti estis meæ afflictionis. Scitis
CC:10 taveruntque donum coeleste et · participes facti sp. s., et bonum dei verbum gustaverunt,
CC:10 m fraude peccati ( omnes enim · participes facti sumus Chr:, si fundamentum, quo
CC:7 rfero ob electos ut etiam illi · participes fiant salutis, quæ est in Chr: J, cum
CC:2 t confirmando, omnes vos mecum · participes gratiæ Testis enim meus est Deus, quomodo
CC:6 et dilecti et beneficientiæ · participes Hoc doce et præcipe. / Si vero quis
CC:10 sine disciplina, cujus omnes · participes sunt, spurii estis non filii. Si igitur
CC:10 illis, qui sunt fiunt tecum · participes« Et » Tu domine ab initio terram
CC:1 colentes, sperant sese futuros · participes, ob quam spem ego accusor rex Agrippa, ab
CC:10 dilecti, vocationis coelestis · participes, observate apostolum et pontificem confessionis
LA, s. 65 ler en fortsat Snaksomhed, en · participiel eller infinitivisk Sætning, hvor Subjectet
Papir 40:1 / Feb. 36. / Om Betydningen af · participier for det philosophiske Sprog – det
KK:7 raisk Sprogbrug kan tage dette · Participium adjektivisk = » fertige, egnede
NB12:120 aad Hu. Det var af en reen · particulair Grund jeg ikke kunde gifte mig, jeg var
KK:11 rsonlighed er kun abstrakt og · particulair ikke absolut, den gudd: Subjektivitæt
NB11:183 Skyld at indvie Andre deri. Det · Particulaire er Undtagelsen, og skal blive sig bevidst
KK:11 skikkelserne ere kun endelige · particulaire Individualitæter ell. almdl. Symboler
NB11:183 et Almene. Kun da er nemlig det · Particulaire sandt, naar det har Primitiviteten i Guds-Forholdet.
AE, s. 235 atte ( det Irregulaire og det · Particulaire), medens den tragiske Helt udtrykker det
Not10:10 r Quantiteten: singulaire, · particulaire, generelle. / efter Relationen: kategoriske,
JC Forfatter toges med, var en aldeles · particulaire; fordi han levede i samme By som den Skrivende,
NB11:183 g bevidst at være reent · particulairt bestemmet, grebet forstyrrende ind i hendes
NB11:183 get sig er: at Den, der handler · particulairt vil gjøre dette til Regel for Andre.
NB11:183 fte sig, er aabenbart at handle · particulairt. Det kan for den Vedkommende være aldeles
BI, note dieser Inhalt ist nur · particular. Das wahrhaft Göttliche, Allgemeine
Not1:9 s de anthropomorphistiske og · particulariserende Ideer. / Forsynet negerer en fatalistisk
Papir 50 n med dem, saa mente de, at denne · Particularisme ei indskrænkedes paa hiin Maade; men
Papir 50 et Hele, saa modificeredes deres · Particularisme ikke som hos Jøderne med H.t. Folk og
Not9:1 n ophævede den jødiske · Particularisme, han overskrider sin Genealogie »
Not1:7 Omfang. I Modsætning til · Particularismen findes den universelle Forestilling, at
Papir 50 rke, at hos Jøderne optraadte · Particularismen i sin allerstærkeste Form, saaledes
Not10:9 hæver sig positivt. Selv · Particularismen kan ikke nægte, at Msket maa holde fast
AE elukker jeg enhver Anden. Dette er · Particularismens Incitament i den almindelige Pathos. Enhver
F, s. 482 mindelighed heller ei en saadan · Particularist og hans Dom, fordi Vedkommende nok bemærke,
Not10:9 . Saavel Universalister som · Particularister beraabe sig paa Skriften. Bretschneider
BI, note l etwas Höheres als solche · Particularitäten zu wissen. / Dette er Socrates ogsaa meget
BI, note nur Interessen der Individuen, · Particularitäten. Will Einer heirathen, oder ein Haus bauen
BI, s. 214 eiende betroffen, sondern nur · Particularitäten; und diese dämonischen Offenbarungen
BI, s. 226 ker, at selv i vore Stater en · Particulier dog altid bliver en tvetydig Person, saa
BI, note yde end nuomstunder at leve som · Particulier, thi i Græciteten saae ethvert enkelt
BI, s. 214 en, at den afslutter sig i en · particulær Personlighed. Det Dæmoniske var Nok
BI, s. 214 else, men naturligviis kun en · particulær Personligheds egoistiske Tilfredshed. Socrates
BI, s. 211 ans Venners ganske private og · particulære Anliggender. / Vende vi os nu fra de tidligere
BI, s. 214 oniske blot befattede sig med · particulære Forhold, og blot yttrede sig advarende,
BI, s. 213 v sig af med Socrates' ganske · particulære Forhold, saa viser Hegel ogsaa, at dens
BI, s. 271 t at snerpe sig sammen i sine · particulære Interesser, men han bragte Individet dertil
BI, s. 262 ige Forgreninger, hvorved det · particulære og empiriske Subject holdt sig fast, og
BI, s. 212 t ogsaa en Afgjørelse i de · particulære Tilfælde, betræffende saavel Staten
BI et Positivt, der i Forhold til det · Particulære viser sig som den høiere Causalitet,
BI, s. 273 e sig i Modsætning til det · Particulære. Den første Bestemmelse altsaa med Hensyn
NB24:115 iven Magt eller selv danne · Partie – men holdes dette saa er man eo
Not13:23 on pouvoit faire de cette · partie ( §. 213.). / / Den engelske Prælat
JJ:356 Saa svigefuldt er William Afhams · Partie ( i Stadierne) indrettet, at netop dumme
NB11:214 ets Alvor. Saa opkom der et nyt · Partie ( Opposition) den udfandt en ny Rolle:
NB17:13 eller overhovedet med noget · Partie 4) i Retning af personlig Virtuositet til
SFV, s. 29 le Sind har gjort mod et vist · Partie af Orthodoxe her, at de slutte sig sammen
FF:69 g, dvæle ved ethvert smukt · Partie blot for at føle min Mathed –
BOA, note rkelige, en Fiktion. Det er et · Partie der vil have en ny Psalmebog. Nu kunde
NB23:167 ører Askese. / Det hele · Partie desangaaende hos Böhringer kan efterlæses
NB15:101 aa. / Det er et ypperligt lille · Partie det om at det Onde, Synden just er det
Not13:23 rne af denne Deel, mais la · partie du mellieur tout n' est pas necessairement
NB15:22 ligieusitet kan ikke danne noget · Partie eller Coterie; thi det bliver en Forening
NB21:139 tter stærkest Lidenskab, at · Partie eller Sekt-Stridighed, Religions-Stridigheder,
CC:12 e Moment fik da ogsaa ethvert · Partie en hellig Skrift, hvori der dog var een
NB22:54 aldet mig ind at ville stifte et · Partie en Sect o: D:, saa vi bleve nogle Stykker,
Brev 266 r mindre hørende til et · Partie end jeg, just fordi jeg bliver ved at gaae.
Brev 7 nde end den Befalende. / 2) Et · Partie er og bliver et Partie. Det kan være
NB22:129 en deler sig i Partier, det ene · Partie erklærer sig for denne, det andet for
NB28:32 Partie. Nei, Du vil stifte · Partie for at faae sandselig Magt, og saa veed
NB32:118 taler om at transponere et · Partie for en anden Stemme end det oprindeligen
Brev 266 ger og Alt hvad der hedder · Partie gaaer – et bestemt Sted hen, gaaer
NB28:32 saasnart det bliver et · Partie gaaer det udenad paa Ramse igjen om en
AE, s. 58 IV og Cap. V. Til hiint lille · Partie henvises altsaa indtil videre, jeg skal
NB26:84 tuationen istand. At stifte · Partie hjælper mig hverken til videre at opdage
Papir 440 re derved, det er ret egl. · Partie honteuse, et nødv. Onde. Fortæl ham
Brev 36 r ved at læse noget enkelt · Partie i den paa nogen Maade skulde collidere
AE, s. 107 d hans Fremstilling: et lille · Partie i Plutarchs Skrift om Isis og Osiris. Det
JJ:422 turde det, selv at overtage hans · Partie i Stykket. Men saa lidet som Oldtiden overhovedet
AE, s. 561 n. Undgaaer det ham, at intet · Partie kan være tjent med en experimenterende
NB9:4 n vilde, at jeg skulde være paa · Partie med den, men Mskheden maatte jeg ikke tilhøre;
KG, s. 374 r, at Gud skulde ligesom tage · Partie med Dig; at Gud og Du skulde i Forening
NB10:44 Lov til i den Grad at tage · Partie med Gud mod Msk., er det ikke et Forræderi
NB32:73 ind, at Du er saaledes paa · Partie med ham eller paa hans Side, at det er
OTA, s. 279 sig ikke bedaare til at tage · Partie med noget Menneske mod noget andet Menneske,
Papir 466 ndelse ikke blot med noget · Partie men med noget eneste Menneske. / Og naar
Oi5, s. 248 ge Dig til mig for at stifte · Partie o. D. Nei, jeg gjør blot religieust
NB31:161 g kunde gjøre Allarm, stifte · Partie o: s: v: skaffe Numerus – da vilde
NB29:44 n er nogle Stykker, en Slump, et · Partie o: s: v:) vilde man tiltvinge sig at være
NB28:73 r jo let at see at det at stifte · Partie og danne Skole er at faae mere eller mindre
NB28:84 t have sandselig Magt. At stifte · Partie og i den Forstand være Opposition er
NB28:32 ve selv Martyr, stifter han · Partie og i ganske føie Tid er det Lutherske
NB35:48 og for hvem det at være · Partie og nogle Stykker er – Alt. /
KG, s. 91 det Punkt, Enhver, der danner · Partie og Sammenhold, eller er med paa Partie,
AE, s. 343 n havde gjort et saadant godt · Partie og var kommen til Ære og Værdighed
AE, s. 572 pdagelse, eller stifte et nyt · Partie og ville gaae videre, men netop i Modsætningen,
Oi7, s. 291 e ordentlig Virkning det hele · Partie om » først« Guds Rige,
NB32:62 En trofast holder sammen med et · Partie om at handle troløst mod alle de Andre;
NB23:167 ste D. 3die Afdl. Det hele · Partie om Augustins Forhold til Donatisterne især
NB11:214 deler sig i to Partier. Det ene · Partie river Embeder, Magt og Indflydelse til
NB23:115 ach, der blot taler om et lille · Partie som han kalder Kirken – og de ere
Brev 84 e Dame ( det er Forpagterens · Partie til Officeren lige i Begyndelsen.) »
BOA, s. 124 Betydeligste de har paa deres · Partie til verdenshistorisk og absolut Rangerende.
Papir 412 spaserer ene / Der vil gives et · Partie ved Ladegaards-Aaen, som complet udtrykker
BOA, note gen Beviis behøver. Naar et · Partie vil have en ny Psalmebog, saa begynder
NB26:84 kke, ( som fE ved at stifte · Partie) gjør det umuligt at faae Situationen
NB28:73 nde. Men Sagen er: det at stifte · Partie, at danne Skole kan være et Lavere end
NB28:73 fra Gaden. / / / At stifte · Partie, at danne Skole o: d. / / Hvorfor gjør
NB26:84 dhed? / Naar jeg nu dannede · Partie, da fik jeg sandselig Magt; derved forhindrede
BA, s. 313 e har behandlet et eller andet · Partie, da gjør han vel i at glæde sig som
EE:125 ukken et lille Strøg, et lille · Partie, der endnu ligesom drømmer sig en Lyksalighed,
OTA, s. 241 Eller er Du splidagtigt paa · Partie, eller er Din Haand mod Alle og Alles mod
NB24:162 nogle Stykker«, et · Partie, et Folk o: s: v:. / Og hvilken rædsom
NB29:7 g i Ueensartetheden, ikke stifter · Partie, faaer Tilhængere, vel endog bliver sandselig
NB24:162 være nogle Stykker, et · Partie, have anonyme Medhjælpere o: s: v: o:
NB32:100 tigste, ikke blot ikke et stort · Partie, ikke et lille Partie, ja ikke saa meget
NB:215 ), fordi han ikke vil stifte · Partie, ikke tillade Ballotation men være, hvad
SFV, s. 89 dte fra, ikke vilde stifte · Partie, ikke tillade Ballotation, men være,
NB21:153 ( ikke i fjerneste Maade noget · Partie, ja Hader af Partie, ja med polemisk Sigte
NB32:100 et stort Partie, ikke et lille · Partie, ja ikke saa meget som To. / Og dog er jeg
NB21:153 Maade noget Partie, ja Hader af · Partie, ja med polemisk Sigte mod Mængde, Publikum
NB28:32 g at lade være at stifte · Partie, ja, god Nat! Det faaer man Ingen til. »
AE, s. 51 Accidentser af det tilbedende · Partie, Mag. Lindberg derimod har maattet staae
KG, s. 91 Sammenhold, eller er med paa · Partie, med i Sammenhold, han styrer for egen Regning,
Papir 453 t sikkre mig ved at stifte · Partie, men tværtimod har gjort Alt for at svække
NB28:84 e jeg har ikke blot ikke stiftet · Partie, men værget mig imod at faae Partie,
NB35:48 eest Ubetydelige at være · Partie, nogle Stykker, og for hvem det at være
NB32:140 paa dem. Men nu er der overalt · Partie, Numerus, sandselig Magt. Som Krudtets Opfindelse
AE, note enskundskab at gjøre et rigt · Partie, og det slaaer til, og han faaer Pigen,
NB28:84 , men værget mig imod at faae · Partie, og tillige taget Polemik mod Oppositionen.
NB23:87 blevet lidt social: Coterie · Partie, profiterende saa det hykkelske Skin, at
NB28:32 arbeider i Retning af at stifte · Partie, saa fjerner han sig mere og mere fra Det,
BA selv gaaer over paa Oprørerens · Partie, saa vil Revolutionens Angest vel være
NB23:197 ligge i min Interesse at stifte · Partie, Sect og Deslige; thi det er ingen Lære-Differents
NB22:172 tvinge et Msk. til at stifte et · Partie, skjøndt han oprindeligt slet ikke tilsigtede
NB28:32 ke maa antages Disciple, stiftes · Partie, thi det er just at svække Virkningen
NB28:32 aa der antages Disciple, stiftes · Partie, thi ellers kunde det jo skee, at Læren,
NB23:197 e beiler selv, trods noget · Partie, til Folkegunst og det Numeriske. Det vil
NB28:32 Men som sagt ved at stifte · Partie, undgaaer man alle Martyrier. I en ældre
Brev 7 r Alt for en Sag, Intet for et · Partie. – I den Henseende har jeg Erfaring.
NB15:7 vel som noget andet politisk · Partie. / / / Som det historisk er skeet –
NB23:197 farlig saasnart det bliver · Partie. / 4) Den Fare som truer det Bestaaende
NB26:84 da ikke ønske at stifte · Partie. / Det der beskæftiger mig er: hvad er
NB26:84 pathie for Andre) at stifte · Partie. / Forunderligt, det skal være Kjerlighed
NB23:87 ræsenteres af Coterie og · Partie. / Imidlertid vedbliver man den gl. Tale
Brev 7 / 2) Et Partie er og bliver et · Partie. Det kan være velmenende mod den Enkelte,
Brev 266 g fra Alt, hvad der hedder · Partie. Enhver Partigænger og Alt hvad der hedder
NB28:32 i han ikke undlod at stifte · Partie. Han var en Enkelt, en Extraordinair. Hans
Not8:42 en Sangerinde fra Wien, Elviras · Partie. Hun er ret smuk, determineret i sin Optræden,
NB28:73 iske Grunde ville danne Skole og · Partie. I denne Forstand er Mit høiere. /
NB22:172 g det lykkedes, han stiftede et · Partie. Jeg seer deraf, hvad jeg selv rigeligt
NB28:32 ed til Mskene Du vil stifte · Partie. Nei, Du vil stifte Partie for at faae sandselig
NB23:44 aer det ham fast, at han og hans · Partie: de ere Χstne. Og nu har han været
NB16:87 e Samtiden sig hans Sag, gik med · Partie; det Luther vil: er at styrte Paven –
LA, s. 55 ver Tiden derimod ubetydelig, · Partie-Differentsen et Slags dramatisk Spøg med virkelig
JJ:142.d aklædning at ville antyde de · Partieforskjelligheder i hvilke Mændene ere adskilte; dette
AE, s. 561 Voldsomhed, at en brølende · Partiegænger citerer den anerkjendende og indrullerer
AE, s. 561 ge at undgaae. Til at være · Partiegænger har jeg ingen Egenskab, thi jeg har ingen
LP, note narere var hun en forudflyvende · Partiegængerske for det unge Tydskland«; denne
Papir 13:6 nkelt kun en besynderlig og · partiel Aarsagelighed, idet ethvert ikke er afhængig
F, s. 489 Eller hvad Fynd er der vel i en · partiel Afholdenhed, der hverken er kold eller
NB11:211 ret paa eet Punkt en Slags · partiel Afsindighed. / For mig har saaledes det
EE2, s. 234 Læge meente, at det var en · partiel Afsindighed; det var nu meget fornuftigt
EE1, s. 116 end at lade denne være en · partiel Fjollethed. Man seer da atter et Exempel
NB:73 og det Bevidste udøver en · partiel omdannende Indflydelse paa det Bevidstløse.
EE2, s. 84 mere, men det er dog en saare · partiel Virksomhed, og det er egentlig kun i Troen
LA, s. 55 kene fra hinanden i pathetisk · Partie-Lidenskab. Han bevarer sin Ligevægt, væsentligen
EE:195 staaende ved de discrete og · partielle Afsindigheder, men ogsaa her maa Art og
BA, s. 436 et totale Dæmoniske og det · partielle Dæmoniske har samme Qualification, og
Not11:38 ncip. Deres Guder ere ikke · partielle Guder men almene, de ligge ligesom Msket
Papir 29 Texten min Aand, altsaa ikke · partielt εσχαταις
AE, s. 358 λος omdanner · partielt et Menneskes Existents. Men da man destoværre
NB14:97.d i en Slags dum Gemütlighed · partielt har meent at gjøre mig en Behagelighed,
SLV, s. 22 r ligget færdigt husket og · partielt ogsaa erindret. Det jeg har at huske er
BI, s. 262 gaaer, da viste den sig deels · partielt som et behersket Moment i Talens Løb,
BOA, s. 263 nnemtrænger Sjelen, eller · partielt som et lindrende og dulmende Middel; om
AE, s. 281 e skal forholde sig som noget · Partielt til det at være Menneske, og træffe
Not5:22 ikke ligesom udstykket og derfor · partielt tilstæde i hver og gjennem Succession
AE, s. 480 , der retfærdiggjør sig · partielt, angiver sig totalt. Dette er dog ikke i
Brev 85 ten. Kulde, Søvnløshed · partielt, Nerveaffektioner, skuffede Forventninger
EE2, s. 155 ngende til, at kunne besiddes · partielt. Der gives Livsforhold, paa hvilke det vilde
NB:14 enhændigt af Alt, af store · Partier 3 til 4 Skrifter, og saa hvad man slet
KK:2 nge hentydet paa, at i enkelte · Partier af det Straussiske Værk den historiske
AA:3 igjennem den deilige Skov, hvor nu · Partier af en egen Art frembyde sig. Skoven selv
LP, note onssamfundet, og hvert af disse · Partier fandt en Læk hos sin Modpart; under
BB:41 varende til Choret, til de comiske · Partier i de romantiske Dramaer. / d. 4 Febr: 37.
NB10:38 t var det jo ogsaa saaledes) som · Partier i en heel Undersøgelse ikke drager Opmærksomheden
AE, s. 90 g hans Pathos. Som de comiske · Partier i et romantisk Drama, saaledes slynger
NB21:125 gyndte at anbringe comiske · Partier i Tragedien, tro mig, han har maattet holde
NB10:141 Høieste; der er Krig ud ad: · Partier ind ad; der lever et eenlig Msk og udfolder
Papir 388 nktet ikke blot under alle · Partier men under al Critik, har dette nu forfængeligt
NB23:33 foruden de mange glimrende · Partier midtveis, alle ende med den glimrende Udgang:
NB22:33 e, det de vil er at fuske i · Partier o: D: / Den christelige Veltalenhed. /
NB22:8 nting, ell. falde i Hænder paa · Partier o: D:. / Men det er saa forfængeligt
NB24:125 t Bestaaende mod det Numeriske, · Partier o: s: v: / Altsaa jeg forsvarer et Bestaaende.
LA, s. 86 er dog intet Publikum. Der er · Partier og der er Concretion. Pressen vil i saadanne
BI, note e saa roesværdigt), ikke om · Partier og Sammenrottelser ( her er det Forvirrende,
NB24:114 eriske, at Alt opløser sig i · Partier og Secter. Fremdeles Faren er Coalitionen
DD:161 ilbøielighed blandt exalterede · Partier til ogsaa i det Udvortes at vise sig i
AE, s. 401 Plads i Tragediens lavcomiske · Partier værge om hvad der i al Evighed tilhører
G, s. 92 En erfaren Frue, der stifter · Partier, antager Bogen at være forfeilet, da
3T43, s. 71 Vrede, Trætte, Tvedragt, · Partier, behøver man da at gaae langt for at
NB22:129 vorledes Mængden deler sig i · Partier, det ene Partie erklærer sig for denne,
IC, s. 62 ee at staae sig godt med alle · Partier, eller vil han stride med alle Partier?
Brev 171 r i de afsides liggende · Partier, gjør det ret underholdende at streife
NB29:117 gaaer for sig i saa uhyre · Partier, hele Slægten disse Millioner Millioner:
AE, s. 564 be mig paa ham uden i enkelte · Partier, hvilket da er det Samme som at maatte give
AE, s. 264 aarligste, der især har de · Partier, hvor hun spiller i sine egne Klæder.
AA:7 viste sig da et af de skjønneste · Partier, jeg nogensinde har seet. Terrainet er temmelig
AaS, s. 43 maa een Mand gjelde for flere · Partier, ligesom hin mærkværdige Mand, Lippe-Detmold
F, s. 501 der skulde opkomme Tvedragt og · Partier, medens nu den hele Slægt lever i Samdrægtighed
BB:41 videnskabeligere Tone med lettere · Partier, men hvor tillige Livet langt fyldigere
AE, s. 122 der ikke uddeles i større · Partier, men kun til Een og Een ad Gangen. Antager
Papir 388 ger Standpunktet over alle · Partier, nu da han er meget mindre end han var som
LA, s. 55 ikke vil lade sig henrive af · Partier, og det uagtet en verdenshistorisk Begivenhed
Papir 306 sig gjeldende i Secter og · Partier, og fornemlig søgte en hedensk Viisdom
NB22:33 derimellem, hvilket er Halvhed, · Partier, Secter o: D: / Paa den Maade støtter
NB23:197 Mængde, det Numeriske, · Partier, Secter. For at sikkre sig, maa alt dette
Papir 1:2 e Symbolum mod kjætterske · Partier, see vi deraf, at de fE aldrig forvexle
NB11:214 ige Liv i Staten deler sig i to · Partier. Det ene Partie river Embeder, Magt og Indflydelse
BI, s. 290 som Kirsten Giftekniv stifter · Partier. Jo mindre det nu er en udvortes Grund (
NB2:150 dele i meget smaae særskilte · Partier. Man vil ikke forstaae den i sin Heelhed,
AE, s. 296 øbet, naar man tager store · Partier. Veed jeg at Cæsar var stor, saa veed
SLV, s. 405 et, naar man tager større · Partier. Veed jeg, at Cæsar var stor, saa veed
AaS, s. 43 rti-Liv i en Mangfoldighed af · Partier. Vi have Liberale, Ultraliberale, Conservative,
NB14:89 hvor Alt ellers er Sammenhold og · Partier: der staaer en saadan Enkelt aldeles hjælpeløs;
AaS, s. 43 ave igjen delt sig i to store · Partier: det ene Parti er dem, som ei ere komne
IC, s. 62 eller vil han stride med alle · Partier? Indlade mig med ham – nei, det var
NB10:20 saren var det Negative over · Partierne – og nu vil han igjen staae over
NB10:20 nu vil han igjen staae over · Partierne – positivt. Han læser ( og jeg
NB27:68 ner. Bevægelses-Partiet eller · Partierne er jo det Farlige for det Bestaaende. Nu
LA, s. 55 sentligen kun tænke, naar · Partierne ere væsentligen betydningsfulde, naar
LA, s. 55 positivt i Anerkjendelsen af · Partiernes respektive Gyldighed valore intrinseco,
NB10:20 ed, at han i Betragtning af · Partiernes Usselhed indtog et ironisk Standpunkt over
EE:196 Combinationer af to stridige · Partiers særskilte ( besondre) Taabeligheder
DD:4 de ved den fra Moderkirken fjernede · Partiers Tilbagevenden til samme ( uden at de derfor
DS, s. 256 r at ville reformere ved lidt · Partie-Sammenhold, ved Ballotation o: s: v: o: s: v:. /
BI, note drer mere om det Navn, hvormed · Partiet døbte sig selv, det andet om det Navn,
NB28:34 sinder for Χstd. Imidlertid · Partiet er endnu saa ulige, at der er Sandsynlighed
Brev 7 r det mere paa dets eget Tarv. · Partiet glæder sig formodentlig ( det veed jeg
BOA, note imod er der skeet noget Andet. · Partiet har deelt sig i 5 a 6 Adresser; saa er
Brev 7 ing, der vil ledsage Dig, naar · Partiet har glemt det Hele. Jeg er visselig ikke
NB15:9 resten veed jeg saa ikke, at · Partiet har været paa nogen Maade villig til
BOA, note have en ny Psalmebog. Nu kunde · Partiet have enet sig om at indgive een Adresse:
Papir 433 gteskab; maaskee staaer · Partiet hende ikke an, imidlertid beslutter hun
EE1, s. 364 det er Tanten, der har bragt · Partiet istand, at Cordelia maaskee endnu nærer
Brev 7 nde til at handle saaledes, og · Partiet mener nu, at denne Reflexion paa Din Formue
SLV, s. 273 e op. Død og Helvede skal · Partiet staae saaledes, skal vi slaaes; nu vel
AA:2 ligt er ikke i denne Henseende · Partiet ved Søborg Sø? De mægtige Rør
AaS, s. 43 ti-Liv, men et kraftigt Liv i · Partiet, nei, der rører sig et kraftigt Parti-Liv
Brev 15 eg dog lidt med. Skal jeg pointere · Partiet, saa nægter jeg ikke, at Biskoppen har
SLV, s. 221 lleren, med hvem hun gjør · Partiet, var et reent Forstands-Menneske, saa vilde
YDR, s. 114 nvidere at indrollere mig paa · Partiet. / S. Kierkegaard. / / Lad mig dog tilføie
NB6:55 der i høi Grad forbittrer · Partiet. / Selv om jeg opgav alle mine Ideer, og
BOA, note mer Adresser fra Andre end fra · Partiet. Dette er ikke skeet, derimod er der skeet
NB6:55 . Han er blevet angrebet for · Partiets Skyld blandt Andet – og saa er det
NB14:97 orere sig, formodentligt for paa · Partiets Vegne da ogsaa at byde paa mig, og vel
NB:7 , ikke i snaksom Sympathie med · Partie-Venner og Tilhængere, men uendelig Sympathie
NB22:43 avere Bestemmelser af Umodenhed, · Partie-Væsen o: s: v: o: s: v: Ja, saa er naturligviis
NB22:43 nde. No III Umodenhedens og · Partie-Væsenets Fusken i at ville være høiere end
BI, s. 229 som ved at undlade Noget; men · Partigjænger eller Hoved for et Complot var han ikke,
BI, s. 230 dybere Forhold ( han var ikke · Partigjænger), men han var i samme Øieblik ironisk
BI, s. 229 ion, der er Betingelse for en · Partigjænger. Hans Stilling var overhovedet altfor personlig
BI, note ten i Hartkorn med Opløb og · Partigjængeri); derimod har han søgt privat at bevise
Brev 266 der hedder Partie. Enhver · Partigænger og Alt hvad der hedder Partie gaaer –
LA, s. 57 vidualitet vel være bleven · Partigænger, i Nutiden vilde han maaskee ikke have vundet
AaS, s. 46 til min Skade. Da jeg ikke er · Partigænger, saa seer jeg mig ikke istand til som min
NB3:20.b.a at være ironisk og tillige · Partigænger, som blot angreb Regjeringen,
YDR, s. 111 ere, Opvakte, Hyperorthodoxe, · Partigængere – naar galt skal være, jeg vælger
Brev 266 Spadserende denne Tale om · Parti-Gængere: saa meget er vist, Ingen er mindre hørende
Brev 266 e til Sæde. Og neppe er · Partigængeren kommet til Sæde – i Ministeriet,
NB23:215 ) De Industrielle i Literaturen · Partigængerne o: s: v: skrive for Publikum, i Publikums
LA, s. 24 er jeg ikke bleven et uroligt · Partihoved i Spidsen for et Opløb, som tramper
AE, s. 337 gjøres lærd, ei heller · partiisk under den Forudsætning at Christendom
SLV, s. 416 , det er i det Høieste en · Partikel: imidlertid, som blot begynder et Punktum;
SLV, s. 192 udvortes Maade, som var det · Partiklen som saadan der styrede Conjunctiv. Det
Not11:25 ette er af stor Vigtighed. · Partiklen: als, er meget vigtig. det rene Værende
Not7:31 iisdom Universalisationen af den · partikulaire Sætning: gift Dig ell. gift Dig ikke,
AE, s. 235 Almene, men det Enkelte ( det · Partikulaire, som f. Ex. ved at beraabe sig paa Syner,
Not4:29 s, der ligger til Grund for alle · Partikulair-Villier, saaledes under almdl. Selvbevidsthed ikke
EE2, s. 150 saadan Isolation og en saadan · Partikularisation er lige gal. Jeg har bestandig havt impressa
SLV, s. 347 eminiscents, en forkleinende · Partikularisme i Christendommen, eller sædvanlig Feighed
AE, s. 239 gmet er Irregulariteten eller · Partikulariteten og Guds Allestedsnærværelse Usynligheden,
Not4:26.1 rtryk der derfor lægges paa · Partikulariteter og Tilfældigheder. – /
IC, s. 172 Parti, hvad saa? O, verdslige · Parti-Lidenskab, og selv om Du kaldes hellig og national,
AaS, s. 43 der rører sig et kraftigt · Parti-Liv i en Mangfoldighed af Partier. Vi have
AaS, s. 43 lde jo ei være et kraftigt · Parti-Liv, men et kraftigt Liv i Partiet, nei, der
AaS, s. 43 rører der sig et kraftigt · Parti-Liv. Dette maa naturligvis ei forstaaes saaledes,
AaS, s. 43 rører der sig et kraftigt · Parti-Liv. Snart have vi ei Mandskab nok til at faae
CC:10 is et vexationibus) expositi, · partim consortes facti eorum, qui ita vivunt.
CC:10 men afflictionum passi estis, · partim opprobriis et afflictionibus ( contumeliis
AaS maa det vel nærmest være som · Partimand, at Dr. Beck bruger dette Udtryk. Det maa
Papir 254 emlig: at man strax har et · Partinavn paa rede Haand for den, der nærmer sig
Papir 254 n hidtil med de saa yndede · Partinavne har kaldet den liberale og conservative
Papir 7 sensu: mediator non est unius · partis s. factionis; nam semper duæ partes
YDR, s. 114 mellem Apostle er der intet · Parti-Sammenhold, end ikke tænkeligt, den Ene seer ikke
LP, note Standpunkt: hverken at være · partisk eller upartisk. / Denne Note, som jeg her
PS da, som viist, Troen ingenlunde er · partisk for Sandsynligheden, hvad jo vilde være
LA, s. 25 thi en Ældre er altid · partisk for sin Tid, og kan ikke fatte vor Tid.
LA, s. 25 kket, thi en Yngre er eo ipso · partisk for sin Tid. Hvad vil dette sige? det vil
PS, s. 291 somheden er nemlig ingenlunde · partisk for Troen, som fremgik Troen ved en simpel
NB24:28 n Sag, ved at gjøre den enten · partisk i den ene Retning eller den anden, og derfor
KG, s. 105 ingen tingende, eftergivende, · partisk Overeenskomst med noget Menneske udenfor
KG, s. 77 e, med hvilken Christendommen · partisk vil holde. Om den timelige Forskjellighed,
EE2, s. 199 er Ægtemand og forsaavidt · partisk, men det er min Overbeviisning, at har en
3T44, s. 252 lot ikke gjør et Menneske · partisk, men netop gjør ham duelig til at betænke;
KG, s. 268 ere, streng, herskesyg, kold, · partisk, smaalig, lunefuld – og tænk Dig,
EE1, s. 270 hver paa sin Maade ere lige · partiske. / Betragt Stage, glæd Dig over denne
2T44, s. 193 gste ved Ønskets elendige · Partiskhed. Eller foragte vi ikke Den, der ad uværdige
NB14:97 der, da man vil sige det er · Partiskhed; han bringer mig i Vanskeligheder med R.
AaS, s. 43 r kun en enlig Røst, ingen · Partistemme). Men dette har ogsaa noget Andet at betyde,
Not1:8 ecundum naturam, quam sp: s: · partitur singulis prouti vult et secundum propriam
BB:2 rid), desuden contencios, jocx · partitz ɔ: deelt Spil, angik det Kjærlighed
AaS da ansees for et ægte pathetisk · Parti-Udtryk; de Fleste er Superlativet til det Udtryk,
Papir 474.f dog vel heelt og holdent ikke · partiviis skal være Norm og Regel for hvad der
NB17:93 strengede Liv – Verden vil · partout at jeg skal nyde Livet. o: s: v: bestandig
AE, s. 149 yt Sinkeri – dersom man · partout skal til det Verdenshistoriske. Dog skylder
NB20:170 ikke ville bedrage, hvad Verden · partout vil, at de skulle. / Tag nu her et Exempel
NB20:105 , der underskrev en Petition og · partout vilde have den norske Constitution, uden
Papir 340:14 t Forhold til den anden · Parts ( Guds) Uforanderlighed. Her sees det atter,
Brev 159.2 idt sikkre sig den anden · Parts bestandige Taknemlighed. Dette er »
EE:197 um« et Compendium af hver · Parts fattige quantum satis og derpaa kom Eenheden
Papir 340:14 nede Parter, at den ene · Parts Forandring ( Mskets i Synden) har et Forhold
FB, s. 175 gteskab et Vink om den anden · Parts høimodige Beslutning, det kommer til
NB11:50 et. Det kan være den ene · Parts Pligt, og Selvfornegtelse at give Afkald
NB15:122 at eftergjøre den anden · Parts Position, saa man til en vis Grad siger
AE, s. 343 bige Overeenskomst, hvor hver · Parts Status opgjøres, inden det nye Firma
CC:4 perveniet) interitus, ut dolor · parturientium gravidæ neque effugient. Vos vero fratres
BI, note aut mutet, quæ consilio suo · parum accommodatæ erant, sed simul etiam civium
CC:10 a subjecta – illum vero · parum angelis inferiorem factum videmus Jesum,
Not1:8.l Deo occurrere aliquo modo, etsi · parum et languide ad conversionem suam conferre,
CC:10 atis promissionem. Adhuc enim · parum parum, qui venturus est veniet neque cessabit.
CC:1 rarem deum, si multum abest si · parum, non solum ut tu sed etiam omnes qui me
CC:10 romissionem. Adhuc enim parum · parum, qui venturus est veniet neque cessabit.
CC:1 apis, a vobis ædificantibus · parvi habitus, qui factus est caput anguli. Neque
EE1 terende Individer, der som oftest · parviis staae lige overfor hinanden, Livet er bestandig
NB2:196 s in magnis, ut minor non sit in · parvis. / Augustin. / Det er et godt Ordsprog:
CC:1 usque steti, testimonium edens · parvo et magno, nihil prædicans, nisi quod
CC:11 is voluerit. Ita etiam lingua · parvum membrum est et sese jactat. Ecce exiguus
AA:21 m blev tilbage, / Og løfter min · Paryk en Tomme fra sit Sted, / Hvo kaldes vel
AE, s. 559 rt sig ukjendelig ved en stor · Paryk. Han styrter mod den Reisende, griber ham
JJ:161 Forstand at være bunden til en · Paryk. Ikke blot at han som Andre fik lidt Forkjølelse,
LA, s. 72 lge sine Buxer og kjøbe en · Paryk. Men en lidenskabsløs Tid eier intet
JJ:161 og energisk Mand, at han baer en · Paryk. Saasnart han tog den af, forvirrede Alt
FB, s. 174 Mand sminker sig og gaaer med · Paryk. Samme Mand vil gjerne gjøre Lykke hos
AE, s. 559 at den Reisende seer mere paa · Parykken end paa Manden«, og udbeder sig
AE, s. 559 beholder, derimod kaster han · Parykken fra sig. En fattig Mand kommer ad samme
AE, s. 559 e et Forsøg. Han sætter · Parykken paa, griber den Reisende i Brystet med
FB, s. 174 en ved Hjælp af Sminken og · Parykken, der ubetinget gjør ham uimodstaaelig.
AE, s. 70 ver, fordi han kun kjendte · Parykken, og derfor viseligen skulde have indskrænket
AE, s. 559 d kommer ad samme Vei, finder · Parykken, tager den paa, naaer den næste By, hvor
AE, s. 559 ver henrettet – Alt for · Parykken. / Hvis jeg ikke husker meget feil, har
AE, s. 70 sværge paa, at han kjendte · Parykken. Nei, Lessing var ingen alvorlig Mand, hele
Brev 68 / » Min Bog er kun et · Pas / » Til hvad der eene her i Verden
Brev 111 id at befinde Dig vel paa Reise. · Pas da paa, at Du ikke i disse Dage lider saa
TS, s. 76 drig Taushed ind i Dit Huus. / · Pas da vel paa dette! Thi i disse Tider lærer
BI, s. 108 en Dialectik, i hvor sindrige · pas den end bevæger sig, dog Ideen selv
LF, s. 36 e være for haard en Tale! / · Pas derfor vel paa, efter Evangeliets Anviisning
TS, s. 56 Er Du da Lærd, saa · pas dog endeligen paa, at Du ikke over al denne
CT, s. 202 – i en anden Forstand, · pas dog vel paa, at Du elsker dette Naar, thi
CT, s. 243 aa saare let at forstaae, men · pas dog vel paa: dette Led er Spørgsmaalet
CT, s. 82 skal have sin Plage, det er, · pas Du blot paa at blive fri for den næste
Brev 271 hts Ihnen? Gaaer De noget? · Pas endelig paa det; thi tag Dem, eller men
DS, s. 247 ge før De gaaer i Seng, og · pas endelig paa, at der er luftet godt ud i
NB32:130 dbild Dig det, saa er Du det og · pas endelig paa, at Du afholder Dig fra ethvert
KG, s. 376 : som Andre gjøre mod Dig, · pas endeligen paa, at Du ogsaa gjør saaledes
CT, s. 112 ilde jeg tilraabe Dig og mig: · pas for Alt paa at omgaaes Timeligheden med
CT, s. 112 le Øieblikkene og Gangene! · Pas for Alt paa i eet væk at forkorte Brøken
Not13:23 ie du mellieur tout n' est · pas necessairement le mellieur, qu' on pouvoit
NB26:23 re Gud, saa han – ja, · pas nu paa! – til Belønning sender
Oi2, s. 163 Dødsmaade, hvis Du ikke ( · pas nu paa, nu kommer det!) hvis Du ikke gjør
EE2, s. 101 irkelig greben og bevæget, · pas nu paa, nu nævner jeg et Ord: Menigheden,
Oi7, s. 284 ed dette Fiskerie.« / · Pas nu paa, nu skal Du see det bliver til Noget!
NB2:17 jeg til et Msk. havde sagt: · pas nu paa, nu sætter jeg Bedraget imellem
NB2:17 get, og derpaa sige til ham: · pas nu paa, nu sætter jeg Bedraget imellem
EE1, s. 347 lleds med lange Linie .... · Pas nu paa, Vinden tager i Hatten, hold lidt
NB29:21 Kjætterier, Schismaer. / · Pas nu vel paa Eet, den rettroende Kirke var
NB26:44 Aandens Vidnedsbyrd. / Men · pas nu vel paa, at der ikke i samme Øieblik,
NB26:68 til Lidelsen – o, men · pas nu vel paa, at det ikke strax løber
EE1, s. 381 rede faaet Øie paa hende. · Pas nu vel paa, min kjære Ven, det er ikke
Oi8, s. 355 mme. Han / – – o, · pas nu vel paa, nu kommer Historien! Engelen
NB26:44 e fri for Guds Kjerlighed. / Men · pas nu vel paa; thi idet Du har forstaaet dette,
NB2:169 gtigere Position end jeg ved det · Pas og den Snævring: Enkelthedens Kategorie
Papir 573 l Erfaring et Msk: for Alt · pas paa at Du ikke taber Livs-Lysten; hvad
NB30:24 men for Gud i Himlens Skyld · pas paa Eet: saasnart Du mærker, at de tamme
Oi8, s. 349 Fisk, vel at mærke – · pas paa Pointen! – som er stegt paa en
NB26:36 evige Pagina skrev det ind: · pas paa, at det ikke bliver Doctrin, det bliver
Oi8, s. 353 e: frygteligt! / Dog pas paa, · pas paa, at Tiden ikke, maaskee i unyttig Lidelse,
NB32:10 f Samtid som Viisdoms Tale, · pas paa, det bliver Vrøvl, en saadan Gigant
NB9:30 kke eet Blad af uden Guds Villie: · pas paa, han bliver anseet for gal. / Men Sagen
NB26:61 hvorfor« – · pas paa, han kommer aldeles ikke til at vove
Oi8, s. 353 ed at lide: frygteligt! / Dog · pas paa, pas paa, at Tiden ikke, maaskee i
Papir 456 rædsomt at der – · pas vel paa det! – at der i hver Generation
NB31:122 t være mod det at vove. · Pas vel paa det, at Du ikke skuffer Dig selv,
NB33:50 es Du for Egoist. Men, men, · pas vel paa det, vil Du ikke være lige saa
Oi8, s. 347 ing, Forfølgelse, Lidelse: · pas vel paa dette om Samtidigheden, at Du enten,
Oi8, s. 347 erkjende ham for hvad han er. · Pas vel paa dette om Samtidigheden; thi ikke
NB16:44 jeg maa velsigne Dig. / Men · pas vel paa dette: blæse være med Forfølgerne,
NB26:68 Dit Forhold til Gud. / Men · pas vel paa, at det ikke løber surr for
EE2, s. 166 er for, og dog, min unge Ven, · pas vel paa, at det Store, Du virkelig offrer
NB30:70 men for Gud i Himlens Skyld · pas vel paa, at Du aldrig tænker videre
Brev 193 ave sagt til Dig, tag Dig iagt, · pas vel paa, at Du holder Dig rank og lige,
Oi8, s. 357 rge for Din evige Fremtid, · pas vel paa, at Du kommer til at lide for Sandhed.
Brev 37 vem jeg kommer i Berøring, · pas vel paa, at Du skal elske Dig selv. Naar
KG, s. 331 mod at modtage Tilgivelse. O, · pas vel paa, hvilket Forholdet er; thi det
NB26:72 e, at man elsker ham. / Dog · pas vel paa, hvo Du end er, hvem saadanne Tanker
NB34:18 vinde Alle. Meget godt; men · pas vel paa, om ikke gavtyveagtigt ( dog kun
NB26:44 e Aandens Vidnedsbyrd; nei, · pas vel paa, thi maaskee tilskikker Gud Dig
NB33:32 kikkelse, som bruger Munden. Men · pas vel paa. Sproget er et Abstraktum. /
SD, s. 204 ed i Blikket, en Rigtighed i · Pas' ene som er beundringsværdig –
DS, s. 229 r var jo lagt Beslag paa dens · Pas, og jeg veed da for Satan, at den ikke er
OTA, s. 208 em man ikke kan gjøre til · Pas, som give Hesten Skylden og Straffen for
OTA, s. 218 er han ligesom et vanskeligt · Pas, ved at frelse sin Sjel ud af alle Lidelsens
NB10:110 it eller for lavt, men til · Pas. Præsternes Snak er hverken det Ene ell.
DS, s. 229 an, at den ikke er reist uden · Pas.« » Ja, saa maa man ikke tilstrækkelig
NB22:14 øre Indrømmelse for Gud. / · Pascal / / skriver, i et Brev til Mademoiselle
NB25:106 nyere Tider blevet benyttet som · Pascal af Præster og Professorer! Man tager
NB22:21 t er Gud, der elsker mig. / · Pascal derimod ivrer mod Jesuiternes forhærdede
NB21:102 ldende: Reduplicationen. Hos · Pascal er det dog endnu næsten som æsthetisk,
NB21:163 øieste. / Cousin anseer · Pascal for en Fjende af al Philosophie, saa han
NB22:29 a vilde jeg anføre et Sted af · Pascal i hans pensees, hvor han taler om, hvorledes
NB25:106 ng længst afskaffet, og just · Pascal maatte gjøre det gjældende mod sin
NB25:106 igt! I alle andre Henseender er · Pascal original – kun ikke heri. Men var
NB21:163 Neander viser rigtigt, at · Pascal satte en Splid i det Theoretiske og Praktiske
NB21:163 at antage dem.« / · Pascal siger ( dette er Noget, som først findes
NB21:102 ene og demoraliseret dem. / / / · Pascal siger ( i hans pensees, XXIX moralske Tanker
NB21:100 hed. / Christi Fornedrelse. / / · Pascal siger etsteds ( i hans pensees XIV. Jesus
NB21:101 Den bestaaende Christenhed. / / · Pascal siger etsteds, at det er farligt at kjende
SLV, s. 424 cals Levnet; og han har nok. · Pascal siger ganske det Samme: Lidelse er en Christens
Papir 536 Det er yderst træffende hvad · Pascal siger om Χstheden, at det er et Samfund
NB28:53 ndt og Træffende i, hvad · Pascal siger, at den senere Χstd. ved Hjælp
NB32:52 sagt om Χstheden, hvad · Pascal siger, at det er et Samfund af Msker, som
NB21:163 r den kun svag.« / · Pascal siger, at Erkjendelsen af det Guddommelige
NB30:113 er her et Paradox ligesom naar · Pascal siger, at Gud i Aabenbaringen er blevet
NB:40 nke paa end Sprog-Øvelser. / · Pascal siger: derfor er det saa vanskeligt at
NB25:106 ager hans Tanker – men at · Pascal var Asket, gik med Bodsskjorte og Alt hvad
NB22:28 skene reent vendt det om. Det at · Pascal var en berømt Mathematiker det næsten
NB27:17 og dræbte hans Ven, saaledes · Pascal, da Hestene løb løbsk. o: s: v: /
NB30:119 ernhard af Clairvaux eller · Pascal, der dog begge vare betydelige Charakterer,
NB22:21 r var han Dommeren. / / / · Pascal. / / ( cfr. Reuchlin Pascals Leben p. 135
NB22:26 jenstlige ikke udelukket. / · Pascal. / / ... Kort, vil man sige, at Mennesket
NB21:104 ategorier. / a Anti-Climacus. / · Pascal. / / Det er en god Categorie af ham. Han
NB21:163 ngang at give Sagen et Sving. / · Pascal. / / Det er en meget god lille Afhandling
NB22:22 det er en anden Ting. / / / · Pascal. / / Det er en rigtig Bemærkning af P.
NB22:31 ns Bekostning. / Jacqueline · Pascal. / / Det er ypperligt sagt af hende ( i
NB22:27 Reuchlin Pascals Leben p. 238. / · Pascal. / / Kun at kjende Gud speculativt, er slet
NB25:106 vil blive dobbelt piinagtigt. / · Pascal. / Hvo er i nyere Tider blevet benyttet
NB23:199 Afdl. p. 295. / Anselm. / Pave · Pascalis II skriver i et Brev til Anselm ( der bragtes
NB22:21 In den zerstreuten Gedanken · Pascals heißt es: Die Liebe ist kein bildliches
NB22:20 meget betegnende hvad Reuchlin i · Pascals Leben 2den Bog siger om Jesuiterne. Det
NB22:35 Jesuit. ( Den findes i Uddrag i · Pascals Leben af Reuchlin p. 296 o: fl. Bilag X.).
NB22:21 Pascal. / / ( cfr. Reuchlin · Pascals Leben p. 135 og 136). / I 10de Brev ( af
NB22:22.a aet dem. / / / a cfr. Reuchlin · Pascals Leben p. 137. / Ukjendeligheden af Det,
NB22:29 ine. / citeret efter Reuchlin · Pascals Leben p. 223. / / / Epictet. /
NB22:26 Pensees, citeret i Reuchlin · Pascals Leben p. 238. / Pascal. / /
NB22:27 t ikke at kjende ham. / Reuchlin · Pascals Leben p. 243. / / / Christendommen /
NB22:31 rleuchtung) / cfr. Reuchlin · Pascals Leben p. 258. ( Bilag I). / / Forresten
NB22:18 t har jeg fundet i Reuchlin · Pascals Leben Stuttgart 1840 p. 30 i Jacquelines
NB27:74 aae ud af Verden.« / / I · Pascals Leben und Geist seiner Schriften af Reuchlin
NB22:32 ns Geschichte Port Royal eller i · Pascals Leben) gjør etsteds opmærksom paa,
NB22:19 ückt. / / Citeret i Reuchlin · Pascals Leben, anden Bog Begyndelsen ( om Provincialbrevene)
SLV, s. 424 an beder En blot at betragte · Pascals Levnet; og han har nok. Pascal siger ganske
NB21:163 rst elske saa erkjende. · Pascals Mening er hermed, at Erkjendelsen af det
NB21:163 rst i den allerseneste Tid er · Pascals Pensees blevne udgivet af Prosper Faugère
NB22:18 1840 p. 30 i Jacquelines ( · Pascals yngste Søster) Brev til Faderen om at
NB21:163 ichtliche Bedeutung der pensees · Pascals. Berlin 1847. er i Athenæum. /
Papir 94:1 19. / April – Nisan. · Pascha / / Luc: / 6, 1.. / Octbr. – Tisri.
NB25:64 dt i Purpur og Fløiel, · Pascha af 17 Hestehaler, med en Ring i Næsen,
Brev 292 en er jo tre – og De · Pascha af 3 Hestehaler eller Opdagelser. /
NB21:16.a Vished, mere opblæst end en · Pascha af 3 Hestehaler; man kimser af det socratiske
NB26:22 er saadan til en vis Grad, Noget · Pascha af 7 Grunde, Andet kun af 3 Grunde o: s:
AE, s. 493 Skikkelse, en Holophernes, en · Pascha af tre Hestehaler, hvem Sligt skulde kunne
EE1, s. 30 ien, og dog umaneerlig som en · Pascha af tre Hestehaler, iversyg paa mig selv
EE:163 t i Linien, umanerlig som en · Pascha af tre Hestehaler. Ja kunde det i Sandhed
SLV, s. 298 kab? Er da en Ægtemand en · Pascha af tre Hestehaler? Ved en saadan Forbindelse
BI, s. 318 enene overkors som en tyrkisk · Pascha i sit Harem; snart flakker han omkring
BA, s. 368 antaget, hvad enten det er en · Pascha, der taler, eller en romantisk Ridder. Forskjellen
BOA, s. 206 ger – saaledes inddeles · Paschaer i dem af 1 og dem af 3 Hestehaler, Barberer
CC:10 tinuit. Fide instituit festum · paschale et profusionem sanguinis, ne trucidator
Not1:8.g gianos et Massilienses. – · Paschasius Quesnel udarbeidede en fransk Oversættelse
AE, s. 334 Gadescene eller en Scene i et · Pas-Contoir, hvor de Afdøde komme rendende med deres
EE1, s. 317 en forlovet Pige. Saadan en · Pasgænger vilde da være i en dødelig Vaande,
SLV, s. 446 an og troede, at det var en · Pasgænger, jeg reed, men da jeg slet ikke kom af Stedet,
BI, s. 192 eds fatale Repræsentanter. · Pasias og Amynias ere imidlertid for meget Pengemænd
Papir 246 30.) / p. 379. / den tydske · Pasquill bruger Parodien, parodierer snart Steder
Papir 246 ærer modne Frugter. / / Ueber · Pasquille, Spottlieder, und Schmähschriften aus
Papir 246 / / p. 402. / I en af disse · Pasquiller skal Fanden bevise Paven, at han er hans
Papir 246 de Aargang 1838. p. 323 og ff. / · Pasquillo og Marforio. – / ( de vigtigste Samlinger
Papir 6 x στεϕω perf. · pass. εστεμμα
Papir 6 rte, quæ a Deo s. fato definitur · pass. ex Dei voluntate attribuor, adjungor.
CC:1.x ζω tempestati expono, · pass: tempestate vexor. – / ζ
SLV, s. 64 eret Nummer, en saa sammensat · Passage, der er saa compliceret som intet andet,
NB:165 ridt frem og gjennem en vanskelig · Passage, saa kommer ogsaa strax en Formation af
NB32:127 en Hundesteilerne have fri · Passage. At Exemplar-Mskene blive Masse hjælper
SLV, s. 106 ndeholder en meget vanskelig · Passage. Thi det Brudepar, der i hiint hellige Øieblik,
NB23:51 hiin Begivenhed. Der var en · Passageer ombord, han stod forrest i Passagerernes
AE, s. 153 jen paa en Samtid som naar en · Passageer paa Vognen holder i Sædet foran for
AE, note Forstanden som den fortvivlede · Passageer strækker Armene mod Land, men forgjeves,
Papir 595 aa nogen Maade stod til en · Passageers ( paa første Plads) Raadighed at standse