S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB14:38 er skal paa en Maade dømmes i · Χstheden – aber saaledes, at det er mig der
NB31:49 s Rige! / / Dette fortolker · Χstheden – lærd! – saaledes: først
NB33:22 ud ikke imod, hvisaarsag fE hele · Χstheden ( der just er Affaldet fra Χstd) er
NB11:225 t græde over. / Angrebet paa · Χstheden ( i Sygdommen til Døden) er ganske rigtigt.
NB9:64 ste Spalte i en Note. / Ulykken i · Χstheden ( og det er ogsaa Ulykken for de faae egentligere
NB22:67 t gaaer tilbage med Χstd. i · Χstheden / / Da Spener fremtraadte, var det Bestaaende:
NB24:161 e Fremskridt eller Fremskridt i · Χstheden / / Höchstens skeer det saaledes, at
NB20:17 t er Χstd. / Naaden – · Χstheden / / Som hine Lande ere de meest vanslægtede,
NB18:70 sthed. Enhver Sag betyder i · Χstheden 17 forskjellige Ting, og til Grund for
NB34:30 d at smide Pengene bort. Om hele · Χstheden aabnede en 4 ß Subscription for at lønne
NB32:34 Forhold til Aand, der har gjort · Χstheden aandløs eller aandsforladt, og i den
NB23:144 lgen heraf bliver saa, at · Χstheden abnormt tiltager numerisk – og sætter
NB31:125 nei, mange Tak, men Revision af · Χstheden af al det fast uoverkommelige Galimathias
NB13:63 lhængere. / Overalt har man i · Χstheden afskaffet det dialektiske Moment. Man rykker
Papir 436 er Sandsebedrag. / 2) Vi have i · Χstheden afskaffet Faren som er forbunden med det
NB32:134 d. / Og dog lever Mskene i · Χstheden aldeles i denne Forestilling. Den Enkelte
NB12:124 at have indseet. / Man lever i · Χstheden aldeles ikke christelig ogsaa i Retning
NB15:48 de – og saa ere vi dog i · Χstheden Alle Χstne. Og nu i vor Tid hvor der
NB30:81 ilede ikke ret i det. Men i · Χstheden anderledes, her fandt Mskene fuldkommen
NB31:67 ned, een Dag: rædsomme Uro! / · Χstheden arrangerer sig noget anderledes. Der ligger,
NB35:43 e religieuse Stridigheder i · Χstheden bedst bevise, at hvad Boniteten af Msk.
NB4:65 re den mindste Tvivl om, at det · Χstheden behøver er igjen en Socrates, der med
NB11:228 tningen stilles. Og sandeligen · Χstheden behøver høiligen at høre en saadan
NB32:63 mmelige Majestæt – · Χstheden behøver Opdragelse. Propheterne, baade
NB12:145 ikke, og det er egl. ogsaa hvad · Χstheden behøver. / Har et Msk. Lov dertil. Det
NB31:7 criminel Dialektiker er just hvad · Χstheden behøver. / Subordinations-Lov. /
NB33:57 for det at være Χsten. / · Χstheden bestaaer saa, disse Millioner af Msker,
NB32:107 istus at betragte Daaben som nu · Χstheden betragter den et Analogon til Omskærelsen,
NB35:43 jellige Mønstere – · Χstheden betragtes bedst som et uhyre Fabrik-Etablissement.
NB27:63 . / Men som sagt, man har i · Χstheden betragtet Naaden som et uhyre Depositum,
NB36:2 stne for at bevare Ilden. · Χstheden blev et Stutterie, hvor, jødisk eller
NB12:145 stheden. Saa vil naturligviis · Χstheden blive rasende, og jeg kommer omtrent til
NB12:159 og see saa engang hvad der i · Χstheden bliver gjort for dem, hvorledes de blive
NB33:43 om Gud – – men · Χstheden bærer dog næsten, pessimistisk, Prisen
NB34:22 kke opholde mig ved, om virkelig · Χstheden da kan siges paa nogensomhelst Maade at
NB35:18 en. Og saaledes vil jeg sige, er · Χstheden den Masse, der har qvalt hiin engang antændte
NB35:5 ltsaa Sandheden af dette med · Χstheden denne: at dette Høie, som er det Christelige,
NB33:13 rdet: men i Sandhed, dette med · Χstheden det overvælder mig ved sin Rædsel.
NB20:31 a det Evige – og saa siger · Χstheden det Samme bag efter og tænker paa dette
NB33:53 Det er denne Tanke som saa · Χstheden dog især Protestantismen har fulgt,
NB33:22 lken ussel Jammerlighed har · Χstheden draget Din Majestætiskhed, Du eneste
NB7:40 med Χstheden, at man i · Χstheden egl. anseer det Poetiske for noget langt
NB34:23 mende fra ham. Dog er det hertil · Χstheden egl. vil omredigere Χstd., istedetfor
NB8:71 M: forsvaret Χstd., er · Χstheden en Usandhed, saa har Biskop M. bidraget
NB25:61 gjen hvilken Confusion hele · Χstheden er – thi Alt holdes blot hen paa
NB32:119 mma summarum bliver nok at · Χstheden er at betragte in corpore som at være
NB31:85 magt. / Dog det forstaaer sig, i · Χstheden er da Alt paa hedensk og jødisk Viis,
NB15:51 mme lige modsat. / Men midt i · Χstheden er da man neppe engang opmærksom paa
NB33:26 ikke saa uforklarligt, thi · Χstheden er demoraliseret ved Hjælp af det Milde,
NB32:134 Deraf kommer det saa, at det i · Χstheden er den almindelige Tankegang, ( noget nær
NB32:19 . Og hvad er Χstheden? · Χstheden er den Gavtyv af en Dreng, der lader som
NB32:132 g saaledes er det naaet at · Χstheden er den successivt naaede vel saa omtrent
NB31:51 dette er det man har gjort. · Χstheden er den Uredelighed, som har vendt Sagen
NB18:5 danne Lidelser ere til. Og i · Χstheden er det aldeles uforandret. Den sande Χstd.
Papir 579 at elske Gud, hvorfor hele · Χstheden er det Forargelige Satans Værk, opfundet
NB31:139 ode, der gjør ondt; thi · Χstheden er det Paradox: Χstdommen er afskaffet
NB35:18 rne blive i Billedet og sige: at · Χstheden er det Vand, der har slukket Ilden. Men,
NB4:55 rliggjørelse. / Grund-Skaden i · Χstheden er dog den at man har givet det Christelige
NB34:22 er om ikke, ethisk, Tilstanden i · Χstheden er eens med den i Hedenskab, Jødedom,
NB7:44 / Den eneste Χstd. man har i · Χstheden er egl. Jødedom, ganske rigtigt, thi
NB11:220 at det at forsvare Χstd i · Χstheden er en Judas No 2. / Anm. Forholdet er forøvrigt,
NB21:127 den ordinaire Χstd. i · Χstheden er endnu længere tilbage end Digteren,
NB7:89 aaskee sjelden ell. aldrig i · Χstheden er et Msk, hvis Liv faaer den Indadvendthed,
NB8:71 or let med at opgive. Dersom · Χstheden er et Sandt, saa har Biskop M: forsvaret
NB16:60 ribes, der skal bevises, at · Χstheden er Fabel, saa skal vi nok faae det med
NB32:117 delse til Mskene. Nei, som · Χstheden er Falsknen, og som Synden nutildags hovedsaglig
NB19:27 esto intensivere Tro. / Men · Χstheden er forfængelig den vil unddrage sig
NB33:8 e Paradoxet er det naaet, at · Χstheden er ganske simpelt det gamle Hedenskab –
NB34:32 ogsaa hvert Msk. en Løgner; i · Χstheden er han det, foruden i samme Forstand som
NB13:13 den Smule Fromhed, der er i · Χstheden er jødisk Fromhed ( en Vedhængen
NB23:131 en Uret Du har. / Dog Verden og · Χstheden er længst sjunket saa dybt i Verdslighed,
NB4:54 n, der gav Anledning til Strid. I · Χstheden er Læren egl. saadan antaget, og her
NB6:63 Optræden er det Rigtige. Nei, · Χstheden er løbet fast i Klogskaben. For at praktisere
NB6:62.a af alle Sandsebedragene, hvori · Χstheden er løbet fast. Thi det er ikke Christend.
NB16:60 Øieblik det ret sees, at · Χstheden er Løgn, Bedrag – i samme Øieblik
NB19:27 for at undgaae Korset. / Og · Χstheden er magelig, deraf denne Tendents til Eenhed.
NB32:149 . – Det Gavtyveagtige ved · Χstheden er nu, at fE her i Danmark Staten har engageret
NB34:33 men det narres man ikke af, · Χstheden er selv Sammensværgelsen mod det n:
NB32:41 te Vilkaar for strengt. / I · Χstheden er Χstd. blevet Vrøvl, et bestandigt
NB32:43 inge udødelige Værker. / I · Χstheden er Χstdommen, som er Aand, forvandlet
NB34:10 t har ødelagt Mskheden i · Χstheden er, at der mangler en Myndighed, som formaaer
NB12:153 ser en endnu dybere Confusion i · Χstheden er, at hvis jeg vilde fremsætte det
NB31:60 et Χstds Udbredelse), eller · Χstheden er, som man i Bogtrykkerier taler om at
NB31:66 svagt Billede paa hvor latterlig · Χstheden er. / Idealerne, Forbillederne –
Papir 579 for, hvilken Gavtyvestreg hele · Χstheden er. / Men at det, christeligt, er saa,
NB31:35 Budskab, og hvor bestialsk · Χstheden er. Χstd. er det glade Budskab, der
NB21:48 stdom i Christenhed! / / Men i · Χstheden ere jo Alle Χstne – hvo ere
NB18:47 m alle vi Andre og Præsten, i · Χstheden ere vi jo alle Χstne, og dog er Conformiteten
NB31:19 nde fristes til at gjøre · Χstheden et andet Forslag: lader os samle alle alle
NB32:126 ias om Verdens Frelser som · Χstheden excellerer i. / Man maa tage Verden som
NB34:23 forskammet frækt. / Man har i · Χstheden faaet Χstus gjort om til en Godmand,
NB36:2 t er den sande Χsten. / · Χstheden fik et Barn at lyve for og benyttede sig
Papir 402 erfor er hele Χstd. i · Χstheden for største Delen bleven til Piat, fordi
NB33:13 ørnene, saa altsaa en Fader i · Χstheden forelyver sit Barn betræffende det Høieste
NB9:64 . / Men tilsidst er det nu i · Χstheden gaaet Touren rundt, at hver Enkelt siger:
NB12:159 ør de efter Taxt. / Det er i · Χstheden gaaet Χstd. som naar man giver et
NB36:3 om Dyre-Skabning Lidelse, hvorfor · Χstheden ganske klogt har afskaffet Bestemmelsen
NB35:43 aa: Boniteten. / Derfor har · Χstheden gjennem Aarhundredernes Løb præsteret
NB25:90 gelsen«! / I Grunden har · Χstheden gjort det Forsøg, at lade » Barnet«
NB32:93 ldende. / Kun med Een har man i · Χstheden gjort en Undtagelse: Gud i Himlene, han
NB32:135 bruges, selv en Pialt har · Χstheden gjort Gud til en almdl. msklig pialtet
NB35:43 er: Bonitets-Forandring. / · Χstheden gjør Alt for at henlede Opmærksomheden
NB31:57 øre Nar af Gud. See derfor er · Χstheden gudforladt som den er ideeforladt, en Masse,
NB30:112 ligt udrede den. / O, hvad · Χstheden har behøvet for idetmindste 1500 Aar
NB35:5 sk er den Berigelse, hvorved · Χstheden har beriget Χstd: alt det meget Lærde
NB36:7 o mere Aand jo mere Lidelse. · Χstheden har derfor ogsaa paataget sig ( ved Hjælp
NB34:40 stod lidt høiere, medens · Χstheden har excelleret i at gjøre Gud ganske
NB35:5 orsvarligt. / Men, som sagt, · Χstheden har faaet Alt sat over i det Ligefremme
NB34:25 Art Majestætiskhed, i hvilken · Χstheden har faaet Gud bortfjernet. /
NB9:64 at indlade sig med ham. Men · Χstheden har faaet Gud gjort saa ophøiet, at
NB32:79 rledes det nu er muligt, at · Χstheden har faaet ud at Χstd. er Optimisme
NB13:92 egl. følt hvorledes just · Χstheden har forraadt Χstd. / Sandeligen denne
NB32:118 – og det Kunststykke · Χstheden har gjort er at transponere det christelige
NB33:11 en Tanke med det at troe end det · Χstheden har hittet paa. / Tilstanden i det Bestaaende.
NB24:117 n Sagen er, ethvert Msk. i · Χstheden har inderst inde en langt alvorligere Forestilling
NB6:89 ige Χstne; men i Forhold til · Χstheden har jeg dog det forud, at jeg veed hvorom
NB6:15 absolute Ny, medens man jo dog i · Χstheden har Kundskab om det. Bliver hans Skjebne
NB34:22 især i Protestantismen. · Χstheden har ligesom sagt til Gud: lad Du os blot
NB8:67 aberne have gjort ubodelig Skade. · Χstheden har længst behøvet en religieus Heros,
NB21:64 g bryde alle Baand. / Men i · Χstheden har man faaet vendt Forholdet om: man bekymrer
NB25:95 Χstliges Ueensartethed. / I · Χstheden har man ladet Dørene staae paa viid
NB25:46 en ond Samvittighed. Men i · Χstheden har man søgt at jage denne ud ved at
NB33:25 med at Gud vil være elsket. / · Χstheden har naturligviis behageligst villet lege
NB31:135 rugt i sin Tid« – · Χstheden har ogsaa især i dens Fremgang ret været
NB20:172 g vel ikke at holde os til. Men · Χstheden har opfundet følgende Vrøvl: der
NB25:58 at kun Faae finde den: men · Χstheden har opfundet, at Gud og Verden løber
NB23:10 pgivet sig selv eller rettere at · Χstheden har opgivet Χstdommen. /
NB13:92 anske rigtigt Forrædere. · Χstheden har paa en lumsk Maade forraadt Χstd.
NB35:47 en og kort. Det er utroligt hvad · Χstheden har præsteret i Retning af: Vidtløftigheder.
NB35:17 som Gud et Vrøvlehoved, eller · Χstheden har slet ikke nogen Gud trods al deres
NB32:63 ham at gjøre Forskjel. / · Χstheden har taget Respekts Udtrykket bort fra Χstd,
NB33:8 des anden Gang. / Men hvad · Χstheden har tilsigtet og naaet er at faae Anstrengelser
NB30:126 / Men denne uhyre Løgn: · Χstheden har under Titlen: at elske Mskene, faaet
NB32:146 nsentialske Udbredthed som · Χstheden har. / Men Ingen vil see, hvor Ulykken
NB27:77 være Χsten, den vil · Χstheden have – og saa er det Sted, hvor det
NB25:90 en. / See, det er derfor at vi i · Χstheden have saa travlt med Barne-Troen, det Barnlige
NB16:60 i Gud-Mskets Skikkelse er · Χstheden Hedenskab. I det Første er ingen Selvmodsigelse;
NB20:74 t: det indirecte Beviis mod · Χstheden hos os, at man bilder sig ind at være
NB31:123 d ikke kan billiges er, at · Χstheden i Betragtning deraf, har forfalsket hele
NB6:91 s er der kun lidt Religieusitet i · Χstheden i Forhold til Ægteskabet, men den der
NB7:18 ve saa travlt med at forsikkre at · Χstheden i samme Forstand som Verden gaaer frem,
NB32:32 lernærmeste / Er det Hele med · Χstheden ikke afstedkommet ved en Forvexling? /
NB34:32 t har bestandigt eet Fortrin for · Χstheden ikke at have consumeret saa frygtelig megen
NB33:27 ege Χstd ( som da hele · Χstheden ikke er Andet). / Det der beskjeftiger
NB33:57 negtet. Men hvorfor har saa · Χstheden ikke længst vendt Sagen sandt, gjort
NB20:169 at Det, der saadan forkyndes i · Χstheden ikke skulde være Χstd. Nei, min
NB14:59 ( formodl. fordi det ikke falder · Χstheden ind at gjøre Paastand paa selv at være
NB32:80 ei. Og den Leeg er det egl. · Χstheden især i Protestantismen især i D.
NB19:28 i mine Tanker demoraliseret · Χstheden især Protestantismen: at en med Verdsligheden
NB5:44 r beskæftiger mig, og det er i · Χstheden jeg lever, og vi ere alle Χstne, og
NB5:68 ning til det Vrøvl, som i · Χstheden kaldes Χstd: og dog var min Fader
NB35:47 dan Forstand kan man sige at med · Χstheden kom Vidtløftighederne i Forhold til
NB10:199 yttet det. / At det er vist, at · Χstheden kunde behøve en saadan Opvækkelse,
NB18:85 gheden. / De fleste Msker i · Χstheden leve vistnok saaledes hen: det følger
NB13:87 ere christelige. Men midt i · Χstheden lever jeg med saadanne Tanker saa fremmedgjort,
NB15:110 e, hvilken Forvirring hele · Χstheden ligger i, ham kan det ikke hjælpe at
NB31:123 de fristes til at sige, at · Χstheden længst har fritaget Gud for den Art
NB31:51 ægten. Og gudforladt har · Χstheden længst været. Og det vil den blive,
NB15:69 . / Overhovedet er det Det, · Χstheden mangler: pathetisk Situation for at udtrykke,
NB36:27 el. / Overhovedet hvad har altid · Χstheden manglet: en Diagnostiker i Retning af Sygdommen,
NB12:41 har ladet Anti-Climacus sige: at · Χstheden med alle disse Millioner Χstne er
NB6:37 øndag. / Men galt nok er det i · Χstheden med det, at det at være Præst er
NB25:72 lgelsen til Intet . Saa faaer · Χstheden mere og mere en ond Samvittighed, og denne
NB16:60 bort – og saa er just · Χstheden Mythe. / Der er to Arter Incognito: i en
NB31:50 et christeligt Samfund. / Dog i · Χstheden mærker man ikke Sligt, at det man siger
NB31:140 mpne Uredelighed har man i · Χstheden naaet, at Forbillederne ere aldeles tabte.
NB20:23 ordrer. Og dog bruger man i · Χstheden netop Χsti Navns Paakaldelse for ret
NB11:160 fskaffet i Χstheden, og at · Χstheden nu engang ikke vil opgive Fordringen paa
NB8:18 en verdslige Sorgløshed, hvori · Χstheden nu lever, kan jeg ingen Hjælp finde;
NB18:72 soren« see status i · Χstheden og Dommen om Χstd. / derimod ikke:
NB30:111 : paa een Gang Dommen over · Χstheden og Fremskridtet. / Anm Hermed kan sammenholdes
NB12:103 r taget Idealet fra Mskene, fra · Χstheden og gjort Idealet til det Phantastiske –
NB33:32 om negativt charakteriserer hele · Χstheden og gjør al dens christelige Bekjenden
NB10:137 rvirret Alt og fremfor Alt hele · Χstheden og hele Χstd, er bestandigt at man
NB29:106 for at cassere hele · Χstheden og in effigie saa omtrent Christenhedens
NB14:67 g forstaaer tillige, at det hele · Χstheden og jeg behøver, dog er, at Den traadte
NB3:69 saa Lygten og gaae om i hele · Χstheden og see om Du finder 10 saadanne Msker
NB20:74 . / En Overeenskomst mellem · Χstheden og Verden paa gjensidig bedste Beskub.
NB11:177 Afvei. / / / Vi tale vistnok i · Χstheden om en aabenbaret Gud, men for hvor Mange
NB33:56 ajestæten. / Saaledes er · Χstheden omtrent et Samfund af Msk, der ere lykkelige
NB10:112.a dende. Men Sagen er, der er i · Χstheden omtrent so viel wie nichts af Christendom,
NB4:56 t Noget. / Det er Ulykken, i · Χstheden opdrages et Msk. fra Barn af i en Tryghed
NB25:17 den Maade paa hvilken man i · Χstheden paaprakker Mskene Udødeligheden, indbilder
NB35:45 istedetfor at modtage Gaven, har · Χstheden paataget sig at convolutere den, hver Generation
NB5:48 l ogsaa blive Enden paa Sagen, at · Χstheden pludselig bliver mønstret ud, saa det
NB34:10 -Masser eller Gavtyve. I Sandhed · Χstheden præsterer en herlig Befolkning af Χstne
NB20:31 n har en saa uhyre Forestilling. · Χstheden repeterer det Sagte og forstaaer det om
NB32:51 slet ikke er til, udtrykker · Χstheden rigtignok, at Χsti Rige ikke er af
NB13:13 den Retning. / Man gjorde i · Χstheden rigtigst i at bygge en Deel Bedehuse op,
NB22:143 er taget forfængeligt i · Χstheden saa ogsaa Begrebet af den » Overordentlige.«
NB20:60 sti Navn. / / Det fremstilles i · Χstheden saa. Jeg har en Gud i Himlene, af hvem
NB32:134 d hænger hele Forvirringen i · Χstheden sammen, at man har tabt Forestilling om
NB33:57 ade opløser det Hele med · Χstheden sig i Galimathias – det kunde man
NB30:66 e som Ballet: saaledes forholder · Χstheden sig til Χstd, især Protestantismen.
NB21:64 t det, men det er som vilde · Χstheden sige: Gud trøste Χstdommen om den
NB20:31 en skulle I have Elendighed nok. · Χstheden siger ogsaa: en Χsten er altid glad,
NB36:29.a ner eftergjorte Χstne har · Χstheden sikkret sig ikke at have een sand Χsten,
NB25:17 ghedens Haab. Men man vil i · Χstheden snyde sig til Alt, saaledes ogsaa til Udødeligheden.
NB30:108 uds Souverainitet. / O, og · Χstheden som er forvænt ved dette Nonsens, at
NB25:42.1 de Ethiske. Ak, og tænk saa · Χstheden som er langt videre end Socrates! /
NB35:17 to maa man sige: enten tilbeder · Χstheden som Gud et Vrøvlehoved, eller Χstheden
NB20:164 bedraget. / Det er gaaet i · Χstheden som med Den, der arver Formue og aldrig
NB32:132 t til Tilsyneladelse, hvad · Χstheden som sagt ikke synes at antage, den synes
NB35:42 l det Sinkerie at gifte sig. / I · Χstheden staaer Sagen saaledes, at naar en theol.
NB13:63 Intet er, at Alt er Naade. · Χstheden tager hele det Første bort – og
NB4:143 g fattede Trøst derfor. Men i · Χstheden tales der strax om Gethsemane. /
NB32:116 itidelighed med hvilken der i · Χstheden tales om Stilhed, dyb Stilhed, festlig
NB26:10 r det Fordrede. Og dog kom · Χstheden til at bestaae af disse to Arter: enten
NB32:93 . / Paa den Maade har man i · Χstheden til Bedste for Børn og » barnlige
NB5:39 Optimist, og villet gjøre · Χstheden til en Samling af Χstne. Det var nu
NB32:93 es forvirret Χstd. og gjort · Χstheden til Galimathias. / Loven for at elske er
NB19:90 , medens Ironie nok kan bruges i · Χstheden til Opvækkelse en tidlang. /
NB11:160 l gjøres for at føre · Χstheden tilbage til Χstd, være en Inderlighedens.
NB32:98 greb af Verdens Frelser, hvilket · Χstheden tilbeder og faldbyder – saa frembringer
NB3:4 ækkelse – end med at rive · Χstheden ud af dens Skindød, ell. hvad der er
NB35:17 / Altsaa Eet af To enten er · Χstheden uden Gud – eller den har et Vrøvlehoved
NB13:70 lle I see mig. / Nei, Sagen er i · Χstheden uendelig værre og farligere end da Χstd.
NB18:5 Samme o christelige Medlidenhed i · Χstheden uforandret lige saa grusom som nogensinde
NB5:80 over Biskoppen! / Ja, dersom · Χstheden var Sandhed, saa er Biskop M: et Mesterstykke.
NB32:14 tand, at hvis de vare fødte i · Χstheden vare de Χstne. Der lever Millioner
NB13:92 ædere, det troer jeg, da · Χstheden ved en uhyre Falsation har sat sig i ulovlig
NB20:17 ehøve at arbeide: saaledes er · Χstheden ved Hjælp af » Naaden«
NB32:117 n Apostel af den Grund, at · Χstheden ved sin Falsknen har bragt sig paa en saadan
NB14:59 il som Kryderie i Livet: saa vil · Χstheden vel ogsaa, hvad den stadigt har været,
NB32:132 ste-Skare. / Saaledes er · Χstheden vel saa omtrent den største Fjernhed
NB29:102 noksom indskærpe, thi i · Χstheden vil man finde, at næsten alle, om man
NB33:26 ffaldet fra Χstd. / Og · Χstheden vil, naar man seer nøiere efter, vise
NB6:83 er sandere. / Der behøvedes i · Χstheden virkelig i høi Grad igjen en ugift Person
NB32:119 t. / Til Gjengjeld har saa · Χstheden været uudtømmelig i at opfinde Galimathias
NB25:96 Brug derfor. Saaledes er i · Χstheden Χstd. afskaffet, men Præsterne
NB25:80 g begrov det. / Saaledes ærer · Χstheden Χstus ved at begrave ham; det er dem
NB5:7 e Liv, fører ethvert Msk i · Χstheden! / / / Skulde jeg for Fremtiden behøve
NB12:185 hvad de have demoraliseret · Χstheden! / Blot i det Mindre et Par Exempler. Naar
NB18:90 Noget, som er aldeles fremmed i · Χstheden!, hvor vi Alle ere Χstne. /
NB28:52 er just dette som » · Χstheden« af al Magt vil forhindre Enhver i at gjøre
NB11:225 ere Χstne. / » · Χstheden« er et langt farligere Begreb end »
NB27:85 er kun altfor vist at i » · Χstheden« er Respekts Forestillingen i Forhold til
NB28:96 re Individ – » · Χstheden« har kun Exemplarer. /
NB27:77 ller ikke, gjør » · Χstheden« Intet til Sagen. Nei, naar der i een og
NB8:15 til Χstds Indførelse i · Χstheden« og paa Foden: digterisk – uden Myndighed.
Papir 399 gl. skrevet en Satire over hele · Χstheden« saa vil jeg svare: ja; og derpaa tilføie,
NB25:64 fskaffet, som nu i » · Χstheden«) Χstdommens Mening er: det har med
NB28:91 tiske Straf over » · Χstheden«, hvis Skyld ogsaa just er Majestæts-Forbrydelse:
NB25:97 / Dette er et Sigte paa » · Χstheden«. I stille Veierligt, naar Alt er betrygget,
NB31:51 ne Uredelighed ( hvilken er · Χstheden) der har gjort det umuligt for Gud at indlade
NB7:89 . / Da det engang er givet i · Χstheden, at Alle ere Χstne, saa svinges der
NB5:91 det det man har indbildt Mskene i · Χstheden, at de alle ere Χstne, medens en sand
NB27:63 rag, som gaaer gjennem hele · Χstheden, at den msklige Instants har bemægtiget
Papir 536 æffende hvad Pascal siger om · Χstheden, at det er et Samfund af Msker, som ved
NB7:40 hvorledes det staaer sig med · Χstheden, at man i Χstheden egl. anseer det
NB12:188 i denne min Grund-Paastand mod · Χstheden, at man lumskelig substituerer jødisk
NB5:80 un findes saare faae Χstne i · Χstheden, at Mængden er langt, langt tilbage,
NB14:62 – istedetfor som Publikum, · Χstheden, de fornemme Kredse Goethe og Mynster paa
NB4:65 r saa reist sig sande Lærere i · Χstheden, der eenfoldigen have holdt sig til Troen.
NB31:68 t, at Gud har vendt sig bort fra · Χstheden, der længst er gudforladt. Vil Gud værdiges
NB17:20 des er det. / Men Sagen er; De i · Χstheden, der ville være Χstne, de ere forkjelede,
NB32:112 muligt denne Suppedage med · Χstheden, disse Millioner Χstne! Man tænke
NB30:43 tales. / / / / Dersom Det der i · Χstheden, dog nærmest i Protestantismen, og især
NB11:225 der frækt vover at kalde sig · Χstheden, ell. den » christne – Verden.«
Papir 436 / See dette har man afskaffet i · Χstheden, er det saa ikke igjen det a la Nicodemus
NB4:54 ren. Det der skal strides om i · Χstheden, er om at give Læren den ethiske Magt
NB15:115 Intet i Sammenligning med den i · Χstheden, fordi det at være Χsten skulde
NB13:88 ket af at være født i · Χstheden, forkjelet opdraget o: s: v:. Var jeg ikke
NB32:52 sandeste Ord der er sagt om · Χstheden, hvad Pascal siger, at det er et Samfund
NB35:45 nd, saa er jeg vis paa, at det i · Χstheden, hvis Religion skal være Aandens Religion,
NB33:59 en end ved at see dette med · Χstheden, hvis Sandhed kun altfor let lader sig bevise.
NB23:132 det gjælder, er – · Χstheden, hvor Alle ere Χstne! Uhyre Confusion.
NB18:69 Msk. kunde være. Han lever i · Χstheden, hvor alle ere Χstne, der er en Sværm
NB11:225 ere at falde fra – i · Χstheden, hvor Alle ere Χstne. /
NB11:225 e at blive Χstne – i · Χstheden, hvor Alle ere Χstne. En anden Søndag,
NB32:135 Andet end den er blevet i · Χstheden, hvor den er blevet en flad triviel almindelig
NB25:68.a der erindrer om den idelige i · Χstheden, hvor det er gaaet det christelige Paradox
NB11:220 e Øiekast synes. Scenen er i · Χstheden, hvor jo Alle ere Christne. Der »
NB18:69 v. / Og nu tænke man sig · Χstheden, hvor man udenvidere har arrangeret disse
NB17:110 / Og saa, saa lever jeg i · Χstheden, hvor vi Alle ere Χstne! /
NB20:7 igt seet paa, at Samfundet ( · Χstheden, hvor vi Alle ere Χstne) sædeligt
NB18:75 ligieusitet. / / Saa dybt ligger · Χstheden, hvor vi Alle ere Χstne, i Verdslighed:
NB19:87 Udødelighed. Og det er i · Χstheden, hvor vi alle ere Χstne. /
NB11:61 tabe Næse og Mund over. Nu, i · Χstheden, hvor vi jo Alle ere Χstne, nu tør
NB12:164 ske uforbeholdent vil sige · Χstheden, hvorledes det hænger sammen, saa bliver
NB23:132 ke Pseudonymers Indhug paa · Χstheden, intet af dem er saa grusomt strengt som
NB35:49 mod Trolddom: alt dette er da i · Χstheden, især i Protestantismen, saaledes tabt
NB20:124 som jeg – og saa er det i · Χstheden, jeg lever, hvor alle ere Χstne, hvor
NB36:28 vis Forstand gjør stor Gavn i · Χstheden, lader sig ikke negte. Han opretholder nemlig
NB11:225 tte med Χstheden. Vi ere i · Χstheden, Landet er christent, vi ere alle Χstne.
NB12:193 kke vendes om som man gjør i · Χstheden, man skal ikke have Lov til at gjøre
NB32:146 m at vende sig – mod · Χstheden, mod hvad der dog, christeligt, er Χstdommen
NB15:35 gte – nu hedder det i · Χstheden, naar en Mand har en Søn, der ikke duer
NB5:14 onsens som Χstus saadan er i · Χstheden, nei en forfulgt, forhaanet, og høielig
NB11:160 nd at Χstd. er afskaffet i · Χstheden, og at Χstheden nu engang ikke vil
NB20:58 de det ikke allerede hjælpe i · Χstheden, om der var En, som sagde og gjorde det:
NB11:225 naar man skal tale om det Hele, · Χstheden, saa kan der jo ikke tages Hensyn til, om
NB15:51 til alt Ondt – og det er i · Χstheden, som jo forholder sig til Gud-Msk, »
NB33:10 Lære om Tro som nu høres i · Χstheden. / » Lærer dem, at holde Alt hvad
NB32:119 r skulde være Epocher i · Χstheden. / / Da man har faaet det nye Testamentes
NB19:87 skaffet. / Point de vue for · Χstheden. / / Det Almindelige er nu at ønske en
NB3:32 lder det at indføre den i · Χstheden. / / Hvad er det Eiendommelige, det Specifike
NB20:14 t holdt) som Mellembestemmelse i · Χstheden. / / Jo mere jeg tænker derover, desto
NB20:58 Forføreriske. / En Socrates i · Χstheden. / / Socrates kunde ikke bevise Sjelens
NB33:59 lede paa denne Modbydelighed med · Χstheden. / At det saaledes er gaaet, Aar efter Aar
NB20:106 øvl som den nu er det i · Χstheden. / Det Gamle – og Mit. /
NB7:29 utallige Millioner og Millioner i · Χstheden. / Det Gudd. er igjen, at vide dette forud,
NB34:31 sthedens Liv eller Livet i · Χstheden. / Herlige Resultat af – at gjøre
NB30:111 som en Straf, en Dom over · Χstheden. / Hvad var det Mskene vilde? De vilde afkaste
NB20:115 Χsten at leve er i – · Χstheden. / Kommer hid alle I. /
NB23:5 Man tænke nu paa Tilstanden i · Χstheden. / Min Opgave. / Just for at jeg med Centner-Vægt
NB18:5 std. efter – og dette er · Χstheden. / Prøv det i Χsthed at forkynde
NB22:121 t er den største Satire over · Χstheden. / Salvianus Massiliensis adversus avaritiam
NB13:66 øre Χstd. – i · Χstheden. / Sandsebedraget med at Alle ere Χstne
NB5:91 bliver saa Det der skal dømme · Χstheden. / Vee, vee, saa man har taget Χstd.
NB17:111 som den er forsvundet i · Χstheden. / Χsti hele Liv er frivillig Lidelse,
NB33:32 sheden. / Og saaledes med · Χstheden. At bekjende Χstum er, christeligt,
NB32:112 ing for Hver. Saaledes med · Χstheden. Det at Revisionen først kommer i Evigheden,
NB20:23.a gsaa collidere med Verden, med · Χstheden. Enhver væsentlig christelig Handling
NB12:159 dette er da charakteristisk for · Χstheden. Forholder Χstd. sig særligen til
NB33:52 derfra det hele Nonsens med · Χstheden. Havde man taget det nye Testamente bogstaveligt,
NB5:41 iden det Store, endnu mere i · Χstheden. Havde mit Tungsind imidlertid ikke været,
NB25:86 det ikke ondt. Saaledes med · Χstheden. Hvad Heroerne forstod ved Salighed ( Lidelsens
NB30:79 / Saa sagtner det ogsaa snart i · Χstheden. Individet kan ikke mere holde sig paa den
NB20:14 sentligt som Mellembestemmelse i · Χstheden. Langt, langt de fleste Msker føle ingen
NB35:16 æt er længst forsvundet af · Χstheden. Man har degraderet Gud, trukket ham ned
NB27:80 , har aldeles demoraliseret · Χstheden. Man lever hen, som var en borgerlig saadan
NB20:27.a fundigt tales der bestandigt i · Χstheden. Man siger, at Χstd. er det høieste
NB18:70 / / holder man haardt paa i · Χstheden. Saa bliver da en ny Lærer ordineret.
NB14:59 re fri, uagtet Verden kalder sig · Χstheden. Saa er der da En, for hvem det at være
NB12:145 e, sætte det ind lige midt i · Χstheden. Saa vil naturligviis Χstheden blive
Papir 395 r blevet praktiseret ud af · Χstheden. Selv om det Sagte forresten var Eet
NB15:9 egreb han skulde angribe var · Χstheden. Som han stillede Sagen, fik det Udseende
NB11:225 or Præste-Præk, dette med · Χstheden. Vi ere i Χstheden, Landet er christent,
NB32:25 der længst er overseet i · Χstheden. Χstd. er et Ubetinget – det
NB20:28 d der nu forstaaes derved i · Χstheden: at være døbt som Barn etc, ell. som
NB20:38 stus – saa skriger hele · Χstheden: det er Formastelse – men om Søndagen
NB23:217 bage til det Oprindelige i · Χstheden: Garantien for, at det Forkyndte er Talerens
NB25:80 Denne Mand er et Sindbillede paa · Χstheden: han gik til Pilatus og bad han maatte faae
NB18:72 et point de vüe i · Χstheden: i samme Grad som » Professoren«
NB6:62 og da Situationen er i · Χstheden: indirecte. Jeg maa holdes udenfor: desto
NB13:70 t var den Gang, men nu i – · Χstheden: nu, saa lad os tage Luther, som jo levede
NB34:14 at frembringe dette Nonsens med · Χstheden: paa den ene Side et i Tidernes Løb voxende
NB20:48 rresten charakteristisk for · Χstheden: saadan udenvidere at ordinere Sacramentet
NB13:70 t løgnagtige Sandsebedrag med · Χstheden; derfor bør det Polemiske være om
NB13:70 os tage Luther, som jo levede i · Χstheden; læs hans Prædiken fE over Evangeliet:
NB8:15.b til at indføre Χstd. i · Χstheden; men paa Foden af Titelbladet: digterisk
NB10:168.a or Sligt hænder kalder sig · Χstheden? / 8. Journalen NB10. Optegnelse skrevet
NB33:52 rring umulig. / Thi hvad er · Χstheden? det er denne Licitation fortsat fra Slægt
NB24:51 har Ordre til at degradere · Χstheden? O, nei. Jeg er uden Myndighed. Selv rørt
NB32:19 tte i Χstd. Og hvad er · Χstheden? Χstheden er den Gavtyv af en Dreng,
NB35:18 / / Problemet. / / Saa fjernt er · Χsthedens ( Protestantismens, især i Danmark)
NB34:13 idet derpaa, hvad er nemlig · Χsthedens 1800 Aar andet end Historien om, den fortsatte
Papir 579 let nok at vise, at der i · Χsthedens 1800 Aar ikke forekommer een eneste Forkyndelse
NB30:22 den Grad gik paa Accord med · Χsthedens aandløse Masse af Millioner Christne,
NB15:10 indirecte Stats-kirkens og · Χsthedens Begreb: at vi Alle saadan ere Χstne.
NB32:135 giv ham Kjortelen med, eller er · Χsthedens Commentar til dette Sted ikke snarere:
NB32:135 og Fuglen; eller er dette ikke · Χsthedens Commentar: at det at studere Theologie
NB33:26 er frygteligt. Saaledes med · Χsthedens Demoralisation. / Selv paa Hyklerie er
NB20:106 lser i Χstus. / Her ligger · Χsthedens dybeste Confusion. Derfor er det, at Forargelsens
NB32:131 paa alle. Vel muligt. Men · Χsthedens Falsknerie er langt farligere, stikker
NB36:2 saaledes er dette Punktet i · Χsthedens Forvirring, her ligger det Hele paa een
NB32:119 lade den begynde senere, i · Χsthedens Fremgang – ja der har vi det, Χsthedens
NB32:119 – ja der har vi det, · Χsthedens Fremgang, christeligt er der aldeles ikke
Papir 552 d-Nøgle der lukker alle · Χsthedens Gavtyvestreger op, han kan gjøre hele
Papir 579.a n Maalestok knusende for alle · Χsthedens Gavtyvestreger) ifølge Χsti Dom,
NB26:48 i ganske andre Tanker. / Og · Χsthedens Grundforvirring er, at den officielt forkyndes
NB24:91 vende. / Man seer heraf, at · Χsthedens Grund-Skyld egl. er, at drive Aflad. Man
NB5:55 Anstrengelse for at finde Rede i · Χsthedens grændseløse Virvar! /
NB35:22 bestemte. / / Saaledes med · Χsthedens Gudsdyrkelse. Ogsaa Msket har Vinger, han
NB32:146 yrier i Retning af at falde for · Χsthedens Haand, det havde man ikke Frimodighed til.
NB31:126 , er cardo rerum i Χstd. / · Χsthedens Historie er derfor ogsaa den successive
NB32:132 Maade at faae En fjernet) · Χsthedens Historie er: paa en fiin Maade at fjerne
NB35:20 Men nu spørger jeg, har · Χsthedens Historie ikke tilstrækkelig viist, hvad
NB32:132 ( og denne Historie er saa · Χsthedens Historie) er saa den: Alt hvad der styrker
NB32:132 gaaer fremad. Og dette er · Χsthedens Historie, ved at styrke Tilsyneladelsen
NB24:91 er Kirkens Historie, eller · Χsthedens Historie. Der blev drevet Aflad længe
NB34:19 ingede. / Brylluppet i Cana. / / · Χsthedens idelige og idelige Fremhæven af dette
NB22:151 Christus. / / Det som hele · Χsthedens Kunst bestandigt gaaer ud paa er at afskaffe
NB34:31 Liv: Eet af to er Pointen i · Χsthedens Liv eller Livet i Χstheden. /
NB32:48 formaaer at træde ud af · Χsthedens Løgnagtighed, marquere til det Yderste,
NB34:24 t, at det uhyre Nonsens med · Χsthedens Millioner kan være afstedkommet. /
NB27:42 sten, blev Missionairen, · Χsthedens Missionair. / » Aanden«
NB33:7 et hænger sammen med alle · Χsthedens saakaldte Fremskridt. Thi alt Dette om
NB30:50 rkaste eller cassere saa omtrent · Χsthedens samtlige 1800 Aar som Arbeiden i Retning
NB34:43 re og formilde: saaledes er · Χsthedens senere Historie denne Gavtyvestreeg, at
NB27:40 Tid til Videnskab. / Men i · Χsthedens senere, i vore Tider hvor anderledes. Det
NB33:28 jo tydeligere bliver det mig, at · Χsthedens Skyld egl. er denne: at den istedetfor
NB32:131 – leger Χstd. / · Χsthedens Skyld er ret egl.: at gjøre Nar af Gud,
NB32:134 jestæt er. Ogsaa saaledes er · Χsthedens Skyld Majestæts-Forbrydelse, man har
NB33:57 e det. / Dette er og bliver · Χsthedens Skyld og Brøde: den har sat Uredelighed
NB34:22 vet empiriske Beviis, men · Χsthedens storartede Præstation med at skaffe
NB35:24 t Guddommeliges Qvalitet. / · Χsthedens store Fortjeneste af Χstd. ( der jo
NB31:41 melsen. / Og dog er det dette al · Χsthedens Stræben gaaer ud paa. Det Afskyelige
NB31:17 ygtelige Obstruktion som er · Χsthedens Sygdom. / Mesteren – Discipelen –
NB31:83 kke ud. / Feil-Synet, hvilket er · Χsthedens Tilblivelse. / / / / Med os Msker er det
NB34:40 ighed og Forbarmelse. / Men · Χsthedens Udvei at lade Gud være et Snøvl,
NB33:60 , gjøre Tjeneste som Engle! / · Χsthedens Uredelighed. / Og hvorledes forklarer jeg
NB7:12 n er, man forvexler ( og dette er · Χsthedens usalige Sandsebedrag) det at være Χsten
NB16:45 , at dette just er hele » · Χsthedens« Forræderie, at den kjender Χstd.
NB34:39 rækker den Udvei, som er · Χsthedens, den Udvei at forvandle alt Christeligt
NB36:7 e er Livet rigtignok blevet, · Χsthedens, især Protestantismens Scenerie er: Idyl,
NB23:143 allerede den Situation, der er · Χsthedens, naar han siger: / vore Besværligheder
NB32:113 rnes, som ihjelsloge ham, eller · Χsthedens, som gjorde ham i Profit? dog vel ubetinget
NB15:59 vl. / Men ogsaa den bestaaende · Χstheds Orthodoxie har egl. forvandlet Χstd
Papir 553 enne Forgjorthed, ud af Ro. / I · Χstheds Χstd. anbringes Χstd: beroligende.
Papir 561:3 r Forskjellen mellem » · Χstheds« Χstd og det n: T:s Χstd. Det
Papir 581 5 Aug 55. / Det er med » · Χstheds« Χstdom i Forhold til det nye Ts
DD:157 Kong Abgarus – Occidenten i · Χsti 5 Vunder paa den hellige Franciscus Legeme.
Not9:1 forvexler Incarnationen med · Χsti Aands Inhabitation i den Enkelte. Menigheden
Not9:1 men hans Liv er Hovedsagen. · Χsti absolute Viden begynder i alle andre Msker
KK:2 elighed – Heroer – · Χsti almindelige Betydning udover Folke-Individualitæter.
NB10:85.b t Intet beviser med Hensyn til · Χsti Anseelse i Folket. / Judas viser dog indtil
NB31:10 er fra Nogen, som har fuldkommet · Χsti Befalinger og Bud til det Existentielle
Papir 587 Apostel. Naar han læser · Χsti Beskrivelse af hvor vanskeligt det er at
Not9:1 S. er at han ikke opfattede · Χsti Betydning alene som Lære, men som Liv,
NB14:87 r ogsaa et af de Ord, hvori · Χsti Bevidsthed om sin Guddommelighed træder
NB22:59 askee har den end ikke havt · Χsti Bifald, der ikke vilde, at han saaledes
Papir 497 Lægfolk bør formenes · Χsti Blod i Nadveren: tænk Dig dette. »
NB28:59 man heller ikke formene dem · Χsti Blod. / Guds Majestæt – det Eneste,
NB12:81 e følte sig forladte ved · Χsti Bortgang, at der maatte et Mirakel til
NB27:87 , at være Ven med Gud og · Χsti Broder? Jeg troer det dog ikke; men ligegyldigt,
HH:33 u en Fjende. / Menigheden som · Χsti Brud / over det Evangelium om en Konge,
DD:198.a uet med Velbehag, naar Du efter · Χsti Bud har gjort vel i det Skjulte. Hvo som
NB31:11 en den lyder: gjør efter · Χsti Bud og Befalinger, gjør Faderens Villie
EE:87 til Msk. som Velgjørenhed efter · Χsti Bud: den høiere Haand skal ikke vide
NB11:182 Røveren paa Korset) at · Χsti Bøn: Fader forlad dem, de vide ikke
NB31:29 s Christendom ( det er Jesu · Χsti Christendom; thi Apostelen har allerede
KK:5 er Aanden virksom allerede ved · Χsti Daab. Men vare Sønnen og Aanden ikke
Not10:8 opløftes Endeligheden. I · Χsti Deeltagelse i alle msklige Affectioner
CC:2 nuo apud vos. / Modo vitam Ev. · Χsti dignam agite ut sive veniens et videns
NB23:193 re bange for at kalde sig en · Χsti Discipel . Nu kan man det forsaavidt ugeneret,
NB27:57 ad der fordres til at være en · Χsti Discipel, derom kan man efterlæse det
NB30:16 en, som vil være en Jesu · Χsti Discipel. / Saasnart man fastholder dette,
Papir 579 a høit ligger ifølge · Χsti Dom Χstd. og det at være Χsten,
Papir 579.a ens Gavtyvestreger) ifølge · Χsti Dom, behøver at omvende sig, thi dette
NB10:162 mme idag, og fraraadte derfor · Χsti Domfældelse. Men Pilatus drømte ikke
NB22:151 nkter enten blot at urgere · Χsti Død ( thi saa slipper man ogsaa for
NB30:19 e deres fortvivlede Tilstand ved · Χsti Død da Alt var som opgivet, at De nu
NB:193 Kjerlighed. / Naar jeg betragter · Χsti Død da er dette Syn ( som Forbillede
NB2:37 nde for Lotterie-Spillere. / · Χsti Død er Produktet af to Faktorer, og
Papir 340:1 kke paa et Tegn, saaledes som · Χsti Død er Tegnet ( Korsets-Tegn.). /
Papir 428.e Χstus er død for ham, · Χsti Død Forsoningen for hans Synder: saa
KK:4 i den guddommelige Sandhed. / · Χsti Død har en tredobbelt Relation a) til
NB15:32 Journaler er anført, at · Χsti Død jo er Forsoningen, og herfra daterer
KK:4 hold til Gud, og forsaavidt er · Χsti Død Offer; men da Χstus er det
KK:2 diske Fordomme. Først efter · Χsti Død og Opstandelse modtoge Apostlene
Papir 428 da forklarer Χstd. at · Χsti Død om den end biløbigt er Forbilledets
NB20:148 gger uendelig Eftertrykket paa · Χsti Død som Forsoningen; Troens Gjenstand
NB15:27 et var aabenbart et Moment med i · Χsti Død, at han negtede Nationaliteten,
Not10:8 eck er endnu ikke opnaaet i · Χsti Død, og forsaavidt er Forsoningen ikke
NB8:38 lde i første Generation efter · Χsti Død. / Dersom saa den Samme vilde vedblive:
NB15:110.a aden«, som Frugten af · Χsti Død. Men glemmes maa det aldrig: at
NB2:208 aa faaer Slægten selv Gavn af · Χsti Død. Paa den Maade fik Christus ligesom
NB12:36 , men Mskene kan kun frelses ved · Χsti Død; men hvorledes skal det skee, at
NB22:31 i hendes Betragtninger over · Χsti Døds Mysterium), hvor hun taler om gode
NB13:24 t hvad Thomas a Kempis siger ( i · Χsti Efterfølgelse 1ste Bog 2det Capitel):
NB28:48 ed Katholicismen, at dette om at · Χsti Efterfølgelse er fordret, samt hvad
NB22:103 lt at udtrykke Selvfornegtelse, · Χsti Efterfølgelse o: s: v:. Hvor skulde
Papir 474 læse hvad der findes om Jesu · Χsti Efterfølgelse og hvad der findes af
NB21:68 lste » Efterfølgelsen, · Χsti Efterfølgelse« ud af en phantastisk
NB26:74 da omtrent det Modsatte af · Χsti Efterfølgelse) ergo er Χstd. for
NB30:119 ke Maade parodierer det om · Χsti Efterfølgelse) saa er det dog et Spørgsmaal,
NB25:35 rgsmaalet om det Frivillige, om · Χsti Efterfølgelse, ikke saa meget som Affølge
NB25:97 en af Peter, som handler om · Χsti Efterfølgelse, medens vel De der have
NB21:110 te Forhold aldeles ikke Tale om · Χsti Efterfølgelse. / Her begynder den strengere
Papir 557 en ikke just kan siges at ligne · Χsti Efterfølgelse. / Nei, det jeg især
NB24:111 s Liv ikke har været en · Χsti Efterfølgelse. / Og hvad saa? Har man
NB32:52 Saa har man reent afskaffet · Χsti Efterfølgelse. Sacramentet det er et
Papir 586 adt af Gud. Og enhver Jesu · Χsti Efterfølger er jo vendt saaledes, at
Papir 586 at maatte være en Jesu · Χsti Efterfølger her i Livet og derved af
NB27:84 det saaledes, at den sande · Χsti Efterfølger i Evigheden vil blive ueensartet
Papir 586 re evig frelst, en Jesu · Χsti Efterfølger, forbandet af Msk., forhadt,
KK:5 rvesynden som Substants. Denne · Χsti Efterlignelse blev det nu især en egen
NB10:77 christelige! Dog saaledes var jo · Χsti egen Collision: At komme til Verden for
NB35:18 em nu det, glem at dette er · Χsti egen Opfattelse af Χstd. Tag saa Protestantismen,
NB10:112 det Χstd. saa var jo · Χsti eget Liv ikke Χstd., og intet af Paradigmerne.
NB13:31 sk Gud og Din Næste. Men · Χsti eget Liv og alle Martyrerne og Sandheds-Vidnerne
NB22:5 endnu med til Lovens Forkyndelse; · Χsti eget Liv som Forbilledet var jo just Lovens
NB11:77 det N. T., og som var ikke · Χsti eget Liv, Apostlenes, samt alle hans og
NB20:102 iser aldeles fyldestgjørende · Χsti eget Liv. / At den nu som det hedder har
NB22:7 ver af Dem, saa hver af Dem havde · Χsti egne Ord for, at det var fordret af ham.
DD:6.b mtræder det det Humoristiske i · Χsti egne Yttringer fE: Seer til Lilierne paa
Not9:1 ke Lære har det Sande, at · Χsti Erscheinung ikke er ex abrupto at forstaae,
Not11:17 n Forekommende og Givet fE · Χsti Erscheinung, Underet, ell. fra en uberschwenglich
NB12:171 Løn at jeg kan fremsætte · Χsti Evangelium uden Betaling, altsaa hans Løn
NB8:53 d Hjælp af Venskab, efter · Χsti Exempel havde holdt Sandheden saa stivt
NB25:110 til i Forfølgelse efter · Χsti Exempel. Saa er man berettiget til at tale
NB5:57 uforbeholdent, maa den erklære · Χsti Existents for Phantasterie, Overspændthed
NB35:5 sten, og med Indtrykket af · Χsti Fordring om Efterfølgelse, er kunnet
NB19:52 older hende tilbage. / Hvad · Χsti Forhold angaaer, da er det maaskee ogsaa
NB15:18 r som en billedlig Betegnelse af · Χsti Forhold qua Forbilledet til den Troende.
NB14:42 g min Forstaaelse af mig selv. / · Χsti Forhold til den Troende som Forsoneren
NB14:133 ilken Smertens Selvmodsigelse i · Χsti Forhold til Disciplene. Han, Mesteren,
NB8:53 en hele Prædiken af Mynster om · Χsti Forhold til hans Venner. At kalde dette
NB8:53 d til hans Venner. At kalde dette · Χsti Forhold Venskab, og i den Anledning præke
Papir 586 Veiledning. Thi det n: T:, · Χsti Forkyndelse hviler i, at det er en ond
Papir 586 eneste Forkyndelse som er · Χsti Forkyndelse liig. Man faaer meget tidligt
NB23:212 ken. / Der fremstillede han saa · Χsti Fornedrelse – men siger han: jeg
Not9:1 er Gud-Msket. – 2) til · Χsti Fornedrelse maa ikke regnes den msklige
NB21:100 r latterligt at forarge sig paa · Χsti Fornedrelse, ret som var denne Fornedrelse
Not9:1 maa kjende deres Nødv:. / · Χsti Fornedrelse. / Χsti Fremtræden
NB32:135 er det Mindste, som erindrer om · Χsti Forskrift at være aldeles ligegyldig
NB32:135 der det Mindste som erindrer om · Χsti Forskrift: naar En tager Din Kappe giv
NB25:73 Chatolicismen: at troe paa · Χsti Forsoning – og saa leve rolig hen
NB11:201 foragte Χsti Forsoning. / · Χsti Forsoning er Alt, ubetinget forsaavidt
NB14:37 t Arbeide: det er lige eens; thi · Χsti Forsoning er uendelig Alt. / Om »
NB12:170 ler Synders Mangfoldighed. · Χsti Forsoning var i strengeste Forstand Kjerlighedens
NB14:37 ogsaa i Forhold til Forsoningen. · Χsti Forsoning, Hans Lidelse og Død er Alt,
NB6:74 fortrøstende mig til Jesu · Χsti Forsoning. / eller det er som en omvendt
NB11:201 ste Synd, thi det er at foragte · Χsti Forsoning. / Χsti Forsoning er Alt,
NB20:148 Troens Gjenstand bliver · Χsti Forsonings Død. / Saaledes fjernes Forbilledet
Not10:8 ke uberørt deraf. Det er · Χsti Fortjeneste at begive sig i den yderste
Not10:8 uden Gjenfødelse. Saa er · Χsti Fortjeneste Sjælen et Fremmedt. Det
Not10:8 igesaa utilfredstillende er · Χsti Fortjeneste, naar man kun udv: trøster
Not10:8 er. Troen er Tilregnelse af · Χsti Fortjeneste, og det skeer af fri Naade,
NB16:10 , at det er at tænke ringe om · Χsti Fortjeneste. / Christelig » Menighed.«
NB25:107 jeg vil og kan eller ikke! Tag · Χsti Forudsigelse om, hvorledes det vilde gaae
KK:6 ningen sin Betydning i den ved · Χsti Fremtrædelse som saadan tilveiebragte
Not9:1 ærksom paa, at Synden til · Χsti Fremtrædelses Tid var steget saa høit,
KK:2 rst i denne Begeistring blev · Χsti Fremtrædelses Under til Aabenbaring.
JJ:73 ikke det dybeste ethiske Paradox. · Χsti Fremtræden beholdt en Polemik imod Tilværelsen.
JJ:58 ilde den netop gjøre ham gal. / · Χsti Fremtræden er og bliver dog et Paradox.
Not13:53 gjen med stadig Hensyn til · Χsti Fremtræden for at see, om denne er tilstrækkelig
EE:63 / d. 12 Mai 39. – / Ligesom · Χsti Fremtræden i Aandens Verden er hvad
Not9:1 . / Χsti Fornedrelse. / · Χsti Fremtræden i Tjener-Skikkelse. Dette
NB36:34 r ogsaa bestialsk, fordi jo · Χsti Fremtræden just var i Retning af at
Not9:1 den mechaniske Anskuelse af · Χsti Fremtræden som Deus ex machina tilhører
NB21:96 ar disse ere berettigede fE · Χsti Fremtræden, Luther – jo jeg takker
NB23:176 g udarter i det Phantastiske. / · Χsti Fristelse / Det er ikke blot en almdl.
NB11:163 man jo ogsaa maa sige, at just · Χsti Fristelse i Eensomheden var hans Udvikling,
NB17:111 rhed i Luthers Prædiken over · Χsti Fristelse. / Luther tager af Evangeliet
NB11:31 er i Prædiken over Evangeliet · Χsti Fristelses Historie. / Det Jordiske ved
Papir 270 til Mands Modenhed og til · Χsti Fyldes voxne Alder, naar om end det udvortes
DD:34 ropomorphismer og erindrer ikke at · Χsti Fødsel er den største og den betydningsfuldeste.
NB23:140 llian / siger etsteds, at siden · Χsti Fødsel har Astronomien faaet et nyt
NB21:84 es: at der jo tvertimod ved · Χsti Fødsel høres Englenes Glædessang.
Not9:1 ndens Princip er fjernet fra · Χsti Fødsel, saaledes er den rene Mskhed
NB21:84 ld til Englenes Lovsang ved · Χsti Fødsel. / / Anti-Cl. siger, at idet
NB11:147 / Den hele Vanskelighed med at · Χsti Gjenkomst forudsiges som nærforestaaende,
NB11:147 ledes men anderledes, forventer · Χsti Gjenkomst om mange Aarhundreder, engang
NB11:147 vis man ikke bestandigt ventede · Χsti Gjenkomst som forestaaende nu. Qvalen,
Not9:1 lelse. de Wette-Læren om · Χsti Gudd. er intet Begreb, men en æsthetisk
KK:5 Theorie paa, maatte udsiges om · Χsti gudd. Natur. Derfor gik han nu til den
NB11:55 g Fuglens Sorgløshed ell. ved · Χsti gudd. Ophøiethed, det er for høit,
NB20:116 der noget mere Beviis for · Χsti Guddommelighed, end naar saa er, saa at
KK:2 Underets Tilbageførelse paa · Χsti gud-menneskelige Personlighed, men dette
KK:2 lægger hiin Mediation ind i · Χsti gudmenneskelige Personlighed. Først
KK:2 deltage i den enkelte Persons · Χsti Gud-Msklighed det er væsentlig christelig
Not5:23 til en udvortes Begivenhed · Χsti hele Fremtræden, der vel ikke er udv:
NB17:111 svundet i Χstheden. / · Χsti hele Liv er frivillig Lidelse, som hans
NB8:99 troisk ikke kunde troe ganske paa · Χsti Hellighed, men havde en verdensklog Mistanke
NB20:32 Det er skjønt i en Psalme til · Χsti Himmelfartsdag, naar man kaster de to første
NB23:201 tænkeligt; thi i Forhold til · Χsti Historie gjælder dette da bestandig,
KK:2.c l hele den critiske Behandling af · Χsti Historie og de Spørgsmaal, som derved
Not9:1 af subjektive Tænken, at · Χsti historiske Erscheinung kommer i Fare. Det
NB20:92 det tilbage, at Du ikke uden ved · Χsti Hjælp formaaer at afdøe ganske, ja
Papir 406:3 paa den Dag salvede en Qvinde · Χsti Hoved – hvilken Ubetydelighed: og
NB11:118 er ligger deres Gjenfødelse. · Χsti høitideligste Forsikkringer om sin Lidelse
Not4:4 uitæt i Kirken. Men denne · Χsti ideelle Tilstædeværelse mener man
NB4:25 forsamlede, for til vor Herre J. · Χsti Ihukommelse at deeltage i det Maaltid
NB18:21 er findes en Hentydning til · Χsti Indtog gaaer dog maaskee bedst ud. /
EE:24 aer bort, da var det Øieblik da · Χsti jordiske Tilværelse havde i den Grad
NB27:50 aer Apostelens Ord » · Χsti Kjerlighed tvinger mig«, ja den
NB11:187 erlighed: Kjerligheds Gjerning. · Χsti Kjerlighed var ikke den inderlige Følelse
NB11:182 at han er blevet grebet af · Χsti Kjerlighed, at bede for sine Fjender. /
NB17:24 Forbigangne,) 2) Erindring ( af · Χsti Kjerlighed, det Evige som er det Tilkommende).
NB12:170 jerlighed«, nemlig · Χsti Kjerlighed, skjuler Synders Mangfoldighed.
NB19:24 mmen har Syndernes Forladelse. / · Χsti Kjortel / Hos en opbyggelig Forfatter (
KK:11 de Sted i Tidens Fylde ɔ: · Χsti Komme er medieret ved Mskslægtens historiske
NB36:2 mig ( ergo er Betydningen af · Χsti Komme til Verden at stifte Ægteskaber,
Not10:8 ing, ell. forsonede. / / 3. · Χsti kongelige Embede. / Det er Sandheden af
Papir 270 fra Troen og vandrede som · Χsti Kors Fjender ; med Sorg mindes han de Skrøbelige
NB11:56 , at man fE havde brændt · Χsti Legeme – da han jo var en Forbryder
KK:5 l. ( En dobbelt Anskuelse af · Χsti Legeme synes imidlertid at have gjort sig
NB32:95 sig en svag Forestilling om · Χsti Lidelse – hvad kan det saa være
NB15:114 nserede Lov, hvorfor ogsaa · Χsti Lidelse er den strengeste Dom over Verden
HH:11 ar til forskjellige Tider opfattet · Χsti Lidelse forskjelligt, deels den store physiske
NB14:139 endeligen en Slags Analogie til · Χsti Lidelse kommer: at forlades af Gud, saa
NB24:12 den var noget saa Frygteligt, at · Χsti Lidelse og Død behøvedes til Forsoning.
Not10:8 e og Rationalisme behandler · Χsti Lidelse og Død blot som udv:, ikke som
NB18:68 yld Χstus lider, og at · Χsti Lidelse og Død er Forsoning ogsaa for
NB29:14 at trænge sig ind mell. Jesu · Χsti Lidelse og Død og et andet Msk. og pecuniairt
NB29:14 r have bildt Staten ind, at Jesu · Χsti Lidelse og Død og Evighedens Salighed
Papir 428.e bygge Misforstaaelsen som var · Χsti Lidelse og Død væsentligen Forbilledets,
NB30:47 avancerer i Gage alt paa Conto: · Χsti Lidelse og Død) han straffer en saadan
NB15:70 esskrifter) siger i Anledning af · Χsti Lidelse og Død, at man skal see paa
NB29:14 til at høre Det om Jesu · Χsti Lidelse og Død, saa har Staten ikke
NB2:243 om den største Rædsel · Χsti Lidelse og Død. / » Menneske«
NB10:151 Troende) skal glæde sig ved · Χsti Lidelse og Død. / Det er misforstaaet
KK:6 de, fornemligen Betydningen af · Χsti Lidelse og Død. Den søgte derfor
NB29:14 til at høre Det om Jesu · Χsti Lidelse og Død: saa har Staten ikke
NB4:96 en. Thi vistnok skal hovedsagelig · Χsti Lidelse omtales saaledes, at jeg skjælver
NB11:106 det har da hørt med til · Χsti Lidelse, at Han fra Begyndelsen ikke turde
Not10:8 erdens Lidelse gaaer over i · Χsti Lidelse, forvandles den fra Nødv: til
NB14:82 ed hører væsentlig med til · Χsti Lidelse, som Sjelslidelse, denne eensomme
NB20:78 iens Lyrik, al denne Stirren paa · Χsti Lidelse. / / / Christeligt er det aldeles
NB24:12 ige dybe Misforstaaelsens Qval i · Χsti Lidelse. Vi Msker leve hen i vore egne
NB4:95 til at bære den. / Og nu · Χsti Lidelse: guddommeligt at have Alt
NB15:70 ine – det skal jeg see paa · Χsti Lidelser for Synden. / Her er atter det
Papir 429 lade sig paa at fremstille · Χsti Lidelser; men det er dog nok tillige fordi
NB20:128 Om mig selv. / / At fremstille · Χsti Lidelses Historie, var en Opgave jeg havde
NB23:2 e og Intriguen / p. 226. / / · Χsti Lidelses-Historie / p. 234, 35, 36. /
NB25:80 l Pilatus og bad han maatte faae · Χsti Liig, – og begrov det. /
NB11:28 skrive en Bog betitlet: / / · Χsti Liv / / fremstillet / / af      S. Kierkegaard
KK:4 med Godt. / d. N. T. – i · Χsti Liv adskiller sig 3 Afsnit, hans tildeels
DD:41 te dogmatiske Spørgsmaal m:H:t: · Χsti Liv bliver af Vigtighed, om han nemlig
NB6:74 t om Samtidighedens Situation; at · Χsti Liv er uendelig vigtigere end Følgen;
NB25:72 se – i Mskets Interesse. / · Χsti Liv er Χstd. i Guds Interesse. /
NB5:56 men ogsaa prøve Dig. · Χsti Liv har intet med Historien at gjøre,
NB14:78 ed i en Journal har bemærket: · Χsti Liv har jo ogsaa en anden Betydning, det
JJ:73 allervanskeligste Problemer. · Χsti Liv havde et negativ-polemisk Forhold til
NB12:194 ærende, maa jo kunne see, at · Χsti Liv i Forhold til hans Moder, hans Disciple
NB10:44 gaaenhed mod Gud. Herom kan · Χsti Liv Intet oplyse, thi Han var selv Gud.
NB12:36 der der sig slet Intet belyse af · Χsti Liv m: H: t: den Christnes Lod i Verden
NB2:82 paa Grund af Retskaffenhed saa er · Χsti Liv nok til at narre En for evigt. See
NB11:33 e dog Noget for at gjøre · Χsti Liv nærværende. Dette mener jeg er
NB11:33 dømme ganske ugeneret om · Χsti Liv og Apostlernes, maatte de egl. dømme,
NB25:72 andet Msk. Forsoningen, eller at · Χsti Liv og Død er Forsoningen er Udtrykket
NB36:34 Familie at ernære sig af · Χsti Liv og Død. / Min mulige Navnkundighed.
NB35:5 , at Nogen med Indtrykket af · Χsti Liv og hvad Evangelierne forstaae ved at
NB32:117 and end ved sin Gjenkomst. · Χsti Liv paa Jorden er Χstd. Apostelen
NB20:148 r Χstd. for os Msker. · Χsti Liv paa Jorden er Χstd., som intet
NB2:37 rste er: at friste Gud. Mon da · Χsti Liv var eet eneste Forsøg paa at friste
NB32:110 nke, den vil ( saaledes var jo · Χsti Liv virkende) urolige Msk-Tilværelsen
NB34:31 ber hele det nye Ts Maskinerie, · Χsti Liv, at Gud er, for at sige det reent ud,
DD:170.b gsaa senere gjentager det sig i · Χsti Liv, at han fristes i Eensomhed, da Apostlene
NB11:33 Det Docerende i Forhold til · Χsti Liv, at inddele Christi Liv i Paragrapher,
NB28:7 vad udtrykker det N. T.? Først · Χsti Liv, dog dette er jo Gud-Msket. Fremdeles,
NB7:81 ette ogsaa som det Lidende i · Χsti Liv, hvad det jo i en vis Forstand ogsaa
NB25:72 der ikke har været Vidne til · Χsti Liv, ikke levet med ham, den senere Apostel,
Papir 406:3 e Gud stærkere frem i · Χsti Liv, ikke naar han gjør et Mirakel,
Papir 428 lige Betragtning er Χstd., · Χsti Liv, især da hans Lidelse og Død
Papir 428 Og videre betyder det, at · Χsti Liv, Lidelse og Død er for den blot
NB25:71 de første Χstne var · Χsti Liv, Lidelse og Død. Han den Hellige
Papir 428 lot msklige Betragtning af · Χsti Liv, Lidelse og Død. Men hvad betyder
NB9:65 en msklige Medlidenhed, saa er jo · Χsti Liv, og enhver Apostels Liv en Misforstaaelse.
NB20:86 rksomheden vil rettes paa · Χsti Liv, og Χstd. vil blive væsentlig
NB21:80 g den troende Opfattelse af · Χsti Liv. / / Denne Forskjel gaaer igjennem
NB21:80 nnem ethvert ydre Faktum af · Χsti Liv. / fE Folket gaaer ham jublende imøde
NB21:80.a e og den troende Opfattelse af · Χsti Liv. / Meget godt! / / Wesley havde længe
NB11:117 . / Ogsaa denne Lidelse udviser · Χsti Liv. Den Maade det blev sagt paa: han har
Papir 406:3 dning. Det seer man eminent i · Χsti Liv. Det var en Dag, en Dag der formdl
NB25:71 at sige, gik for Farten af · Χsti Liv. Χstus var jo den Hellige, det
NB8:49 fter fik at vide) Beskrivelsen af · Χsti Liv: et Msk. der i tre Aar driver det til
NB13:17 rdi det er som et Motto paa hele · Χsti Liv: først Lidelse – saa Forherligelse.
Not10:8 . Det skeer derved, at · Χsti Livs forsonende Kjendsgjerninger, der som
Not9:1 der denne Tro som Beundring. · Χsti Livs-Momenter ere ikke blot Thaten af ham
DD:163 en. / d. 30 Oct. 38. / Ogsaa hvad · Χsti Lære angaaer bespiser han Folk med 5
NB7:104 aaledes just Den, der efter · Χsti Lære beflitter sig paa at elske Msk,
NB31:146 el mellem Apostlenes Lære og · Χsti Lære eller mellem Apostlenes Χstd
NB32:67 Loven og Evangeliet er dog ikke · Χsti Lære. / L. adskiller saa to Stykker:
NB29:61 – objektivt forkynde · Χsti Lære. Objektivt! atter en uhyre Distance
KK:4 Livs-Concentration. – / · Χsti Læreform er en tredobbelt: a) en symbolsk,
HH:21 e være med Gud, være vaagne, · Χsti Medarbeidere, ikke indslumrede ell. hendrømmende;
NB14:142 ørn der raabe Abba Fader, og · Χsti Medarvinger. / Det er altsaa stigende Frimodighed
NB7:94 ede er det, hvo er Imprimatur. Og · Χsti Mening er aabenbar denne: vil Du være
NB20:57 efterat være hjulpet. / · Χsti Mening er aabenbar, at den saaledes Hjulpne
GG:5 Forskjellen er altsaa den ved · Χsti Mirakel helbredes Individet ikke blot fra
KK:5 fra p. 58 det Spørgsmaal om · Χsti Mskblivelse m: H: t: det meget omstridte
Not13:53 lstrækkelig paradox, om · Χsti msklige Existents ikke bærer Præget
Not11:34 n nu ikke forstaaes blot m:H:t: · Χsti msklige Natur; thi Mskvordelsen selv fremstilles
KK:5 derlighed, at han benægtede · Χsti msklige Sjæl. ( En dobbelt Anskuelse
Not9:1 , men omvendt. Derfor bliver · Χsti Mskvordelse altid analog med Naaden. –
DD:6.b vilde være humoristiske, men i · Χsti Mund ere forsonende. Ogsaa den Yttring:
KK:2 og den gudd. Natur og opfatter · Χsti Natur som den personlige Eenhed af Gud
NB20:60 s Indflydelse. / Dersom jeg da i · Χsti Navn beder Gud om eet ell. andet Gode ell.
NB28:26 il jeg da i vor Herres Jesu · Χsti Navn gaae hen og hænge mig. /
NB10:130 e Kategorier og saa at sætte · Χsti Navn paa Kagen hver Søndag: at dette
NB13:13 og sætter man bestandigt · Χsti Navn til. / Ganske tjenende Sandheden,
NB20:60 aa er der det aber derved, at jo · Χsti Navn ved at forpligte mig til Efterfølgelse
NB14:145 ed, og dog aldrig nævne · Χsti Navn, bevarende det som sit Hjertes Hemmelighed.
NB11:175 nok saa inderlig paakalder · Χsti Navn, er Χstus dog ikke en Frelser
NB25:81 blive ihjelslagen – i · Χsti Navn, for at tjene Χstus! –
NB9:73 l nogen Anden kunde nævne · Χsti Navn, fordi jeg synes det er for høitideligt.
NB5:48 og Baand – og saa nævne · Χsti Navn, saa døde jeg af Undseelse. /
NB20:164 blot døde og saa nævnede · Χsti Navn, saa var det det Visseste af Alt.
Papir 461 r-Handel i vor Herres Jesu · Χsti Navn, saaledes, vel at mærke saaledes,
NB20:60 m Ægteskabet. / / / At bede i · Χsti Navn. / / Det fremstilles i Χstheden
NB9:73 over at nævne, hvilket er · Χsti Navn. / cfr. China historisch-malerisch
NB13:13 – men aldrig nævne · Χsti Navn. / Det er min bestandige Paastand:
NB23:17 hans Hoved endnu tre Gange · Χsti Navn. / Saaledes betegnedes, at hans Prædiken
NB9:73 ighed, hvormed man nævner · Χsti Navn. Mærkeligt nok er det for mig,
Papir 340:9 de ønske at nævne: · Χsti Navn; een Trøst, han vilde søge:
NB20:23 r man i Χstheden netop · Χsti Navns Paakaldelse for ret at betrygge,
Papir 270 n endnu Intet udrettet til · Χsti Navns Udbredelse, saaledes haster han frem
Not1:7.z8 som en symbolsk Betegnelse af · Χsti Nærværelse i de Onde. / Andet Hovedafsnits
KK:3 trykket at Gud er forsonet ved · Χsti Offer forekommer ikke i den hellige Skrift,
KK:3 en og gjør derved Indgreb i · Χsti Offer paa Korset. – / H. sammenblander
Not10:8 om nu Alt her tenderede til · Χsti Offer, saaledes har Troen i omvendt Retning
Not10:8 sin Stræben tilbage til · Χsti Offer. Lydighed er Gud kjærere end Offer.
NB30:126 r, er deels ( hovedsaglig) · Χsti og Apostlenes Forkyndelse, deels det samtidige
Not9:1 e Messias, han alene, det er · Χsti og Apostlenes udtrykkelige Lære. Man
Not1:8 end aandelig Indvirken efter · Χsti og Apostlernes Forbillede. Midlerne hertil
NB28:34 e vil sige, nu er Farten af · Χsti og Apostlernes, og Martyrskarens Liv forbrugt,
Papir 429 torien! / 2 / Forskiellen mell. · Χsti og et blot Mskes Lidelse. / cfr. Luthers
NB9:64 llingen om Guds Ophøiethed, om · Χsti Ophøiethed er blevet saa uendelig at
NB9:64 tilling om Guds Ophøiethed, og · Χsti Ophøiethed, og saa barnlig Frimodighed
Not9:1 aktiske og skjøndt fE ved · Χsti Opstandelse det Sandselige træder tilbage,
DD:6 læder sig over Miraklet ved · Χsti Opstandelse, da er det ikke den sande Paaske-Glæde;
NB26:9 ølgende Maade, som og er efter · Χsti Ord » af deres Frugter skulde I
Brev 94 ngende etc, og kun maae troe paa · Χsti Ord at det har været Tilfælde, saaledes
Papir 408 rde] var at troe, saa blev · Χsti Ord en Anti-Climax og Christus kom til
NB23:173 slaae ham ihjel. / Dette er og · Χsti Ord i Talen til Pharisæerne, saavel
DD:183.a Stund og jeg vil etc. da lyder · Χsti Ord om Dig, som de lød fordum om Lazarus:
NB12:181 Og derpaa benyttes som Modthema · Χsti Ord til den Blindfødte ( Luc: 18, 42):
NB12:181 : v:. / Men saaledes er det med · Χsti Ord ved Nadveren. Der ere mange Ord opbevarede
NB14:40 til hvem de henvendte sig efter · Χsti Ord) naturligviis har gjort Alt for i Guds
GG:5 ere i Diævlens Magt, saa at · Χsti Ord. 43-45 om den onde Aands Udgang af
FF:69 Betydningen af det Udsagn om · Χsti Ord: at de ere Liv og Aand – kort
NB12:81 r dog vel ogsaa Meningen af · Χsti Ord: at det er dem gavnligt, at Han gaaer
NB9:31 ge, hvorledes forholde de sig til · Χsti Ord: lad de Døde begrave deres Døde.
NB15:75.a / / / Dette ligger jo ogsaa i · Χsti Ord: om Nogen vil følge min Lære
NB14:106 og er denne Side antydet i · Χsti Ord: om Nogen vil gjøre hvad jeg siger,
KK:2 relse og Ibesiddelsetagelse af · Χsti Person er en aandelig Proces, og selv hos
KK:2 aer nu ogsaa ud paa at vise at · Χsti Person, som den opfattes i Bibelen og af
NB14:134 gjælder om at sætte · Χsti Person, som naar han ivrer mod at Nogle
KK:2 er, hvilke Kirken tillægger · Χsti Person, umulig kunne forenes i eet Individ.«
Not9:1 nighed kan ikke træde paa · Χsti Plads, da man i saa Fald forvexler Incarnationen
Not9:1 ra Guds Søn, og i det N.T · Χsti Præexistents. Denne Præexistents
Not4:4 Standpunkt ikke blot fordrer · Χsti punktuelle Tilværelse engang i Tiden;
NB13:17 delse – saa Forherligelse. · Χsti Replik til Maria: Qvinde hvad har jeg med
Not10:8 aa Handlen, som indeslutter · Χsti Retfærdighed i sig, kun Forskjellen
NB32:51 sin personlige Existeren at · Χsti Rige er ikke af denne Verden. /
NB32:51 tighed ganske glemmende, at · Χsti Rige ikke er af denne Verden, ganske tjenende
NB32:51 Χstheden rigtignok, at · Χsti Rige ikke er af denne Verden. /
NB12:180 Nei, kun Den, der hører · Χsti Røst ( udføres, dog i en noget anden
NB19:34 r hjalp En til at seire. Og · Χsti Sag var: at have Alt i Orden at han kunde
NB21:100 blik have generet og parodieret · Χsti sande Høihed. / Det Medium der idealt
NB5:23 t eget Liv faaer Gavn deraf. · Χsti Selvfornegtelse gaaer indtil Døden,
Not1:9 9. Jac: 4, 15. Heb: 12, 5. / · Χsti Sendelse. Joh: 3, 16. – hans Opstandelse.
NB11:66 e: hvilken Tro og Kjerlighed fra · Χsti Side; thi det dristigste men det bedste
EE:40 oven fuldbyrdet, men det blev ikke · Χsti sidste Ord; thi han bad ogsaa for sine
NB14:94 kan opleve en Slags Analogie til · Χsti Situation for Pilatus. Der bydes ham maaskee
NB10:103 Høieste. Denne fade Tale om · Χsti Sjels-Lidelse nu da det er bag efter. /
NB2:37 et uheldigt Øieblik. Nei · Χsti Skjebne er et Evigt, angiver Mske-Slægtens
NB22:100 st for Dem, der maa lide for · Χsti Skyld – det forudsætter udenvidere,
NB6:72 t den selv slog En ihjel for · Χsti Skyld – for dog at faae Øinene
NB6:18 for min Fod, bad han mig for Jesu · Χsti Skyld at gjøre, hvad jeg ikke kunde
NB20:71 kommet videre. Nei, En, der for · Χsti Skyld lod, om det saa var, en Ubetydelighed
NB20:108 Sandhed at et Msk. virkelig for · Χsti Skyld offrer Alt, saa ikke skulde bære
NB12:122.b r. / Mit Forhold til hende. / · Χsti Skyld og ved Mindet om min afdøde Fader
NB10:166 nde og troende, at Gud for · Χsti Skyld vil tilgive mig – og saa »
NB30:72.a.a Hustrue, Børn for · Χsti Skyld«, da maa jo bestandigt erindres,
NB23:152 us / : de Saar, som vi faae for · Χsti Skyld, ere ikke Saar, ved hvilke Livet
NB20:108 ænkt paa at offre 4 ß for · Χsti Skyld, ja Præsten da allermindst. See
NB6:38 al denne Synd er ham tilgivet for · Χsti Skyld, om han end maa bære Straffens
NB12:138 Besværgelser ( for Jesu · Χsti Skyld, ved Mindet om min afdøde Fader)
DD:208 den Lykke at lide Noget for · Χsti Skyld. – Neppe har Willibald forladt
NB7:103 l hade sig selv – for · Χsti Skyld. / Her seer man forresten ( dog erindret
NB11:9 : at hade Fader og Moder for · Χsti Skyld. / Stedet selv er jeg blevet opmærksom
Papir 270 se, der bortgiver Alt for · Χsti Skyld. Der er en Medlidenhed, som gaaer
NB26:7 n han leed blev dog ikke for · Χsti Skyld; maaskee kunde der ogsaa skjule sig
NB4:88 rt om Du vilde forlade Alt for · Χsti Skyld; men absolut fordres det ikke af
NB11:118 thed til at vove Liv og Alt for · Χsti Skyld? Man svarer: den Hellig-Aands-Meddelelse
HH:11 andres Skyld desto dybere saaledes · Χsti Sorg. Men under al den Lidelse var han
NB19:52 r ham ureen. Et blot Msk. i · Χsti Sted vilde, selv om han kunde gjøre
NB10:156 e maatte man sige, at et Msk. i · Χsti Sted, da Petrus fornegtede ham, har een
NB33:53 r. / Man sammenholde hermed · Χsti Svar til Dem, der vilde være Disciple.
Brev 142 omme Veronica aftørrede · Χsti Sveed med et kosteligt Linklæde, til
Not9:1 runder dette. – / 1) i · Χsti Syndefrihed. Χstus er stillet midt
NB31:77 en Docent. I Sandhed, Den, hvem · Χsti Taler mod Pharisæerne og mod det at
DD:17 ere, Umiddelbarhed der gjør, at · Χsti Taler og overhovedet det h: N. T. ikke
JJ:345 n om Eva ell. om Abel; og nu alle · Χsti Taler om Jerusalems Undergang, hvor netop
NB27:15 havde været nedskrevet i · Χsti Tid, og nu En, efter at have læst den
NB7:91 at man lider derfor. At dette var · Χsti Tilfælde er jo noget ganske Andet. Men
Not9:1 Individuum. / / Læren om · Χsti to Stænder. / Den bibelske Lære.
NB28:80 æffende Alt, hvad der af · Χsti Udsagn ikke convenerer os. / Convenerer
NB11:147 r Indvendinger m: H: t: · Χsti Udsagn om den nær forestaaende Gjenkomst.
NB7:18.b e strider forøvrigt ikke mod · Χsti Udsagn om een Hjord og een Hyrde, thi deri
NB21:17 en hvad Mening er der saa i · Χsti Udtryk: at tage sit Kors op daglig. Dersom
NB14:118 rede sig selv. / Deri ligger da · Χsti uendelig qualitative Forskjel fra ethvert
Not10:8 un Forskjellen bliver mell. · Χsti uendelige Lydighed og Mskets endelige;
Not10:8 s Forsoning er betinget ved · Χsti uendelige Lydighed. Lydigheden i de enkelte
NB9:33 en paa 2den Juledag » Hvad · Χsti Vidner have udrettet«. /
NB2:37 øderne til at slaae ham ihjel. · Χsti Villighed til at ville offre sit Liv indeholder
Papir 55:1 tur, Msk. Tilstand betinget ved · Χsti Virksomhed ( som egl. blev Hovedsagen).
Not1:6.j – / Ev: Nicodemi taler om · Χsti Virksomhed i sin Død ( de 3 Dage) Forfatteren
CC:1.h s at have dogmatisk Betydning, da · Χsti Virksomhed jo ikke var fuldendt før
Papir 55:1 ling af Χ. Virksomhed. Ved · Χsti Virksomhed var ogsaa hans Natur givet,
Papir 55:1 ynes jeg, blive en Udvikling af · Χsti Virksomhed, og det saa meget mere, som
KK:5 var det Udtryk man brugte om · Χsti Væsentslighed, indtil senere dette Forhold
NB31:146 længst tabt Lighed med · Χsti Χstd, men derimod ganske ligner en
NB34:21 ( Paulus) paa Mesterens ( · Χsti) Bekostning. / Som Correctiv i given Tid
NB8:80 l at sige, at mit Liv ligner · Χsti, en Satire over ham skal det dog ikke være:
CC:3 qui est fidelis super vos diaconus · Χsti, qui etiam significavit nobis amorem vestrum
CC:3 phras qui est ex vobis, servus · Χsti, semper in precibus super vos pugnans, ut
NB4:102 achfolgung des armen Lebens Jesu · Χsti, som jeg i denne Tid læser til
NB14:134 v: istedetfor at Alle ere · Χsti. / Overhovedet er dette atter Χstds
CC:5 in amorem dei et in patientiam · Χsti. Præcipimus vero vobis, fratres in nomine
Papir 340:9 han vilde søge: Jesu · Χsti; eet eneste Syn hisset, til hvilket han
NB11:118 nske sandt, men Skylden er ikke · Χsti; han havde tydeligt nok sagt dem det, men
NB15:34 aldet igjennem til Valget, synes · Χstianshavnerne slet ikke at ville høre ham. Saa tomt
Not9:1 og Virkeligheden senere, men · χstlig Bevidsthed er det kun idet det veed, at
HH:20 ikke glemme den Sorg, der truer / · Χstlig Erfaring. / / ....... ogsaa denne Andagtstime
NB19:27 med dette som med Lidelse. · Χstlig forstaaet er der ikke et Første, hvori
DD:36 udvikler i en Humor over Verden en · χstlig Ironie, saaledes som det var Tilfælde
Not9:1 den spekulativ, den har den · χstlig Sandhed ikke blot til sin Gjenstand, men
NB11:127 vel at vises, for at belyse det · Χstlige – at han har fuldkommet følt sig
NB11:128 nne Fornegtelsens Skrue paa det · Χstlige – og saa stride med Mskene, som paastaae,
NB25:48 rper det Existentielle ved det · Χstlige ( ak, om end langt fra ikke saa stærkt
DD:82 den reen humane Bevidsthed til det · χstlige Credo ut intelligam, er det Gl. Nihil est
NB17:83 den Dag idag. Men saa faaer det · Χstlige een Vægt endnu paa, at det jo dog var
DD:18.d det gigantiske, det som paa det · Χstlige er at tage Guds Rige med Vold. /
NB19:19 paa sit Dødsleie. / Det hele · Χstlige er blevet Talemaade. / / Hvor mangen Præst
NB14:106 behøve Χstus. Det · Χstlige er en Habit som ved første Øiekast
NB36:28 e see skarpt og tydeligt, at det · Χstlige er Forargelsens Anstød, at kunne see,
NB18:53 hold er egl. ikke Χstd. Det · Χstlige er just den Reduplicationens Strenghed
NB20:63 gtens komme ud af det med. / Det · Χstlige er: blot Evighedens Salighed er mig vis,
NB19:59 dikeren. / Qvantum satis af det · Χstlige for det blot Msklige. / / Man perfectionerer
NB32:87 diget Forargelse ved at tage det · Χstlige for høit: Middelmaadigheden har den
NB36:28 Anstød, at kunne see, at det · Χstlige gjør mig, msklig talt, ulykkelig: og
NB27:74 l blive i Verden og udtrykke det · Χstlige han vil blive Martyr. Dette laver man saa
NB20:39 det skidt, da atter her det · Χstlige har omvendte Proportioner, at Indbydelsen
NB36:27 l. det Mskliges Reaktion mod det · Χstlige i Guds Interesse. Derfor ogsaa L.s Formel:
DD:75 ke af en Afhandling af Baur om det · Χstlige i Platonismen, der ret slaaer ind i min
NB32:55 sfuld Glæde af at outrere det · Χstlige i Retning af Bitterhed. Den saakaldte Kirke
NB14:17 ægtelse / Just fordi det · Χstlige i strengere Forstand paa mange Maader forholder
NB25:71 ei kommer til at opdage det · Χstlige igjen paradox. / Χstd i Guds Interesse
NB24:141 akteristiske for det sande · Χstlige ikke at passe ind i denne Verden. /
Papir 564 saa det Borgerlige og det · Χstlige kom til at falde sammen, det at være
Papir 395 elige fremkommer, naar det · Χstlige langt, langt langt borte fra Virkelig
NB22:75 aar de nu høre det sande · Χstlige ligefrem ansee det for Galskab, en latterlig
Papir 289 m Tilskikkelse. / det hele · χstlige Liv er et fuldstændigt Liv og har som
Not13:54 e Sokratikere. – Den · χstlige Lære er omvendt: at Dyd er Viden. Deraf
Not11:31 absolute Personlighed. Den · χstlige Lære statuerer ikke blot en Fleerhed
NB14:77 r kommet til at opfatte det · Χstlige med Hensyn til Inderlighedens Vanskelighed.
NB22:75 dog nok at man kan tage det · Χstlige med uden at kjøbe for dyrt. /
Not9:1 aldrig senere; thi ogsaa den · χstlige Menighed kan ikke træde paa Χsti
NB7:43 ning seirer, saa er det egl. · Χstlige nedsat til den blot msklige Medlidenhed.
NB26:81 den Ubetydelighed, i hvilken det · Χstlige nu repræsenteres. / / /
NB7:43 lot msklige Medlidenhed. Det · Χstlige og det Absolute er ubetinget Eet: absolut
NB36:3 om kan blive opmærksom paa det · Χstlige om Arvesynden, at Forplantelsen af Slægt
Not9:1 Forskjellen mell. den · χstlige Religion og de tidligere, er alene Formen.
Not9:1 g, iføre sig. – Den · χstlige Religion overstiger den msklige Naturs
Not9:1 et verdenshistoriske. 3) den · χstlige Religion som Forløsning ved Χstus.
Not9:1 titæten viser sig. 2) den · χstlige Religion, der er ikke noget Trin mere,
Not11:32 er er ikke Spørgsmaal om den · χstlige Religions Sandhed, men her er Spørgsmaal
NB36:30 s det var muligt at bestemme det · Χstlige saaledes at de Docerendes Falsknen var
NB29:20 den Geistlige i at anbringe det · Χstlige saaledes, at det betyder Ingenting; og
NB10:77 Og dog naar jeg fremstiller det · Χstlige sandt, vil det synes Tusinde, at det er
NB5:46 egtelsen. / Den der forkynder det · Χstlige skal derfor ( han skal, det er Noget han
Papir 464 engere i Charakteer af det · Χstlige som han var Asket o: s: v: /
Papir 395 strax fremkommer naar det · Χstlige sættes ind i Virkelighed, hvorimod det
NB25:84 stødte ham. – · Χstlige Taler endnu mere. – Og saaledes gaaer
DD:121 med Verden. I den ældste · χstlige Tid kaldte man dem » Bekjendere«
NB12:74 Moderne er en Forrykkelse af det · Χstlige tilbage i det Æsthestiske: saaledes
Not11:31 leinheit endnu ikke er den · χstlige Treenighed. Her bliver altsaa at betragte
NB28:29 f hvilke Ingen betjener det · Χstlige ubetinget, mener man er dog altid Noget
NB14:77 elt-Faren i Forhold til det · Χstlige undgaaet mig, saa jeg bestandigt kun var
Not4:10 ette først fremkom i den · χstlige Verden. Anselm. det Høieste jeg kan
NB16:78.a std. Man vil ikke lade det · Χstlige være det Paradoxe, og nøies dermed,
NB4:29 k. kunde forarges paa det moderne · Χstlige! Ja jeg veed kun een Form ( som man dog
NB25:71 Ophøiethed der er i det · Χstlige! Men forresten er dette mit Forhold, at
Papir 460 skal anbringe det sande · Χstlige, at christelig Alvor just er at forpligte
NB31:139 r muligt at naae det sande · Χstlige, at det dog er et Gode, men, men som gjør
NB15:96 ste Forvirring i Forhold til det · Χstlige, at det ingen Tid og ingen Forstand har
NB6:86 remmed for det afgjørende · Χstlige, at han, hvis han skulde sige sin Mening
NB36:30 Skærpelse af Kjendet paa det · Χstlige, at ikke i samme Øieblik Docenterne,
NB8:43 ngang i den Stiil. / At det sande · Χstlige, den sande Christen i Verden maa blive Offeret,
NB21:84 ærdige Benyttelse af det · Χstlige, der har afskaffet Χstd. under Skin
NB3:32 rthodoxiens Ramse Plads for dette · Χstlige, det Afgjørende, det om at
NB25:68 et er en Formildelse af det · Χstlige, en Approximation dertil, eller en Cultur-,
NB33:7 et Sandere end det første · Χstlige, er ganske simplement et Lavere. Χstd.,
NB15:83.b t kun som Tilstand, medens det · Χstlige, ethisk, væsentlig vil opfattes som Stræben.
NB10:77 se for at indøve Sindet i det · Χstlige, for at omdanne Sindet til at blive fortrolig
NB25:69 der er i Charakteren af det · Χstlige, han siger: skulde jeg have sagt en Dumhed
NB36:28 retholder nemlig den Side af det · Χstlige, hvorved det er til Forargelse. /
Papir 464 vel, saa ud i Charakteer af det · Χstlige, i strengere Forstand i Charakteer:
Papir 464 æde i Charakteer af det · Χstlige, idetmindste ikke bebyrder det med Vidtløftigheder)
NB14:106 Alvor af at ville realisere det · Χstlige, indtil videre, siger han, er det ham ligegyldigt,
NB25:97 naar der ingen Farer er for det · Χstlige, ja vel endog alle Fordele forbundne dermed,
NB25:86 det Guddommelige, det sande · Χstlige, men dog ikke vil bryde med Gud eller bedrage
Papir 464 rig ud i Charakteer af det · Χstlige, men omkommer i det videnskabelige Vrøvl.
NB17:82 sentligen forholder mig til det · Χstlige, naar jeg læser en Stoiker. Det kan være
NB25:47 ar jeg skal begynde paa det · Χstlige, og jeg forsager mig selv, eller jeg vover
NB20:73 ig fra enhver Bestemmelse af det · Χstlige, og Χstus gjentager ofte nok »
Papir 460 gave at anbringe det sande · Χstlige, om end i den mildeste Form, hvilken Lykke
NB35:3 Ironien altid ligger ved det · Χstlige, saa det egl. blot er Sindslidenskaben,
NB26:35 rst! / Det Msklige – det · Χstlige. / / » Naar Du gjør Det og Det,
NB32:116 man ganske sikker mod det · Χstlige. / / / Christelig Revision. /
NB21:118 nderfundighed i Forhold til det · Χstlige. / / Virkelig at give Afkald paa hele dette
NB25:68 det sig ikke at være det · Χstlige. / 4 / Lad mig tage et analogt Tilfælde.
NB27:82 ommer ikke ind i eller ned i det · Χstlige. / Anm Saaledes slog man af. Først Neddukken
NB27:74 der det to Gange saa har man det · Χstlige. / Hemmeligheden stikker i, at ethvert Christeligt
NB24:99 e, naar han fremstiller det · Χstlige. / Historisk Vüe. /
NB32:116 t Høiere end det simple · Χstlige. Dog ellers var jo Gavtyvestregen ikke behørigt
NB14:70 std, men en Modification af det · Χstlige. Han trækker eensidigt Paulus frem, og
NB17:33 rer« i Forhold til det · Χstlige. Hele dette usalige Slæng af »
NB7:13 orhold til det afgjørende · Χstlige. Just derfor kan jeg nu belyse og opfatte
Papir 464 orsfulde Interesse for det · Χstlige. Og man passer vel paa, at sikkre sig Forraadnelsens
Not10:9 sig det Sande deri som det · χstlige. Ogsaa de alexandrinske Jøder havde en
NB13:31 l fra Grunden at opdage det · Χstlige. Thi foruden at gaae Glip af Fordelene,
NB17:83 igjen som en falsk Udgave af det · Χstlige. Thi ganske rigtigt Χstd. gjør ogsaa
Not11:34 den ganske stemmer med den · χstlige. Vi have seet, at hiin Eenhed ikke kom istand
Not11:38 tiske, endnu mindre som for den · χstlige. W. har sine særegne Tilhængere, som
NB15:96 ender, der omtrent begynder det · Χstlige: Misforstaaelsen er blot, at Hegel mener
NB15:84 existentielt erindre om det · Χstlige; det var jo som hvis en Skuespiller vil
NB20:28 Relativitet – og det · Χstliges Qvalitet er det Absolute: en saadan Handling
NB25:95 rene altid lukkede – det · Χstliges Ueensartethed. / I Χstheden har man
NB14:57 us da især indskærpet: det · Χstliges Vanskelighed fremkommer egl. først,
Papir 395 n udtrykker nogenlunde det · Χstliges væsentlige Collision. Udrustet med Aands
Papir 395 de mit Liv ikke udvise det · Χstliges væsentlige Collision; fremdeles jeg
NB20:36 n indirecte Dom over Tidens · Χstlighed, ved at see, hvorledes Samtiden havde dømt
NB14:63 da forresten, som han selv veed, · Χstligheden just ikke har været det Fremherskende
Papir 264:4 tere Udtryk Sorg ( som jo Alt · Χstligt er Concretion.). / d. 5 Juli 1840. /
NB18:66 n Gang; deri er Lise og Letsind. · Χstligt er der Intet at gjøre, blot at være
NB18:66 er der ikke til Hver at bære. · Χstligt er een nok – een, som dog alligevel
NB20:116 idler for at lokke – · Χstligt er Opgaven at sige: kommer hid, og saa
NB36:28 Slægtens Degeneration. / Alt · Χstligt har et Dialektisk foran, eller er lagt
NB33:18 en christelige Ydmyghed, som alt · Χstligt, har et Dialektisk hos sig, saa dens Ydmyghed
NB35:5 v: alt Sligt, og saaledes er alt · Χstligt, kan ingen Qvinde bære, hun vil gaae
NB20:23 rvirrende Tilsætning af noget · Χstligt. / Man lever saaledes. Man troer ( kun Gud
NB20:116 eduplication, som er i alt · Χstligt. / Χstus siger: kommer hid Alle –