S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB17:60 1000 alvorlige christelige · Præster – Χstd. skal vi nok forkynde
NB17:60 ristelige Stat. Der er 1000 · Præster – alvorlige Mænd, foruden mange
DS, s. 196 Millioner og disse Tusinder af · Præster – der er en uendelig Forskjel mellem
NB7:39 hvor der dog lønnes 1000 · Præster – for at indbilde Msk. at de ere
Papir 481 lagt Eed lige som alle de andre · Præster – hvor tilforladeligt. /
NB23:132 Biskop i Spidsen for 1000 · Præster – i en Χsten Verden, hvor man
NB20:14 ster vi nu har, at det er · Præster – ja saa ere vi alle Præster,
HGS, s. 198 usinder af næringsdrivende · Præster – men Troen ( hvad jeg forstaaer
Oi7, s. 310 r Christne og Christeligt, og · Præster – og Alt udtrykker lige det stik
NB18:85 g, et forenet Skrig af alle · Præster – og at dette Skrig maa være frygteligt
NB26:69 lle ere Christne, at der er 1000 · Præster – og at saa hver især hjælper
DS, s. 208 t Divertissement opført af · Præster – og Ens Liv forresten i al Tryghed
Papir 590 le ere jo Χstne, 1000 · Præster – og nu den stakkels Χstne,
NB31:127 sig denne Tanke, og Gavtyve af · Præster ( » Gaudiebe«) faae »
NB6:15 dens en heel samtidig Slægt af · Præster ( der, vel at mærke, ikke vove at tale
NB7:77 eskab o: D? / / / De sentimentale · Præster ( som in parenthesi ogsaa gaaer videre
NB5:48 hører jeg En af disse lurvede · Præster ( ved » lurved« forstaaer
NB21:126 rere, eller hvad nu kaldes · Præster / hvis Opfattelse af Χstd. væsentlig
NB2:255 leur / eller / Haandbog for · Præster / indeholdende 500 Talemaader, /
NB26:52 . / Og næste Søndag · præster 1000 Mand igjen: Du skal troe o: s: v:
BOA, s. 262 tale om det Religieuse ( og · Præster af den Bonitet ere naturligviis ikke ganske
Not6:1 erfart, hvilket gav samtlige · Præster Anledning til først hver især at
Oi10, s. 393 ler Trangen, en af Byens · Præster at indrømme ham sin Prædikestol:
AE, s. 266 at saa er det afgjort. Dumme · Præster beraabe sig jo rigtignok ganske ligefrem
AE, s. 244 Bestemmelser i Aandrighed, og · Præster bruge dem i Tankeløshed som Cancelistiil,
NB:212 nde det geistlige Ornat, at nogle · Præster bruge Klæde, andre Silke, Fløiel,
NB31:41 e Slyngler af næringsdrivende · Præster de burde dog kunne see saa meget. /
NB26:36 – det Christelige / / 1000 · Præster declamere om Søndagen – og hvis
NB32:50 se Tider! Disse Slyngler af · Præster demoralisere Mskene mere og mere, fordi
NB32:105 d: jeg gad see, hvor mange · Præster der vilde nedlægge deres Embede. Naar
EE1, s. 141 t, have ikke Statsmænd og · Præster det tilfælleds, at de ligesom Augurerne
NB29:57 . / Da opfandt de protestantiske · Præster dette: at der trindt om i Landet lever
NB17:59 evise Rigtigheden med Biskopper, · Præster Diaconer ( hvor lidet end de nærværende
NB21:60 . / / Vil man sige, at de fleste · Præster dog kun have et tarveligt Udkomme, og at
SD, s. 178 forekommer ham, at de fleste · Præster egentligen ikke vide, hvad de tale om.
NB31:100 e Candidater, Candidaterne · Præster eller Professorer, gifte sig avle Børn
SLV, s. 218 geme er besmittet og ureent, · Præster en Vederstyggelighed, Folket en Rædsel,
NB32:132 ter, lad os faae et tusind · Præster endnu ( fortræffeligt, for at komme
SD, s. 214 gtere i hver Generation, men · Præster er der nok af, mange flere end der kan
NB32:132 gtigt Præsteskab. Thi · Præster er en Voxen i Retning af Tilsyneladelse
NB17:108 e Een og hver Anden en Heros. / · Præster er et utaaleligt Folkefærd at tale med.
DS, s. 187 aelsen, at dette Hele med 1000 · Præster er ikke egentligen Christendom, men en
Oi3, s. 195 alle disse Bisper, Provster, · Præster er istand til at kunne overtage privat
Papir 481 ter, Tusinder; og hver af disse · Præster er jo eedsvoren: hvilken overordentlig
Papir 590 ere Χstne og de 1000 · Præster er Øienforblindelse, den stakkels Χstne,
NB22:145 ledende Exempel som Mynster) at · Præster ere lig Politie, at man ikke har mere Ret
Oi5, s. 238 , Silke, Klædes, Bombasins · Præster ere ligeledes, christeligt, en Gavtyvestreg
NB20:14 e vi alle Præster, disse · Præster ere nemlig aldeles ikke til at adskille
NB34:15 g deiligt, hvad Tusinder af · Præster fedt leve af at declamere. / Og begge Dele
NB34:30 aret til at lønne 10,000 fede · Præster for – at opdage Gud: dette er naturligviis
NB30:3 eent, og ikke en Gavtyvestreeg af · Præster for at gjøre dem selv Sagen let og profitabel,
NB22:169.a e det fornødent at der var · Præster for at sætte Spilledaasen op, og for
NB34:34 røvles af Professorer og · Præster for Millioner om Beviser for Guds Personlighed,
Oi6, s. 268 med hinanden eller lade os af · Præster forevrøvle om alle de Forjættelser,
NB26:69 illioner ere Χstne, at 1000 · Præster forkynde, at det er saligt – medens
Papir 457 er vi alle mand; og 10,500 · Præster forkynde, paa Gud alene jeg bygger al min
Papir 462 elig er saa, som klinkende · Præster forsikkre, at » i Evigheden er idel
NB22:77 re til, naar der er alene 1000 · Præster foruden Provster, Bisper o: s: v: /
NB:208 vedet hjælpe at disse saglende · Præster forvandle Gud til Slikkerie og Maaneskin
NB13:88 en frem. Saa kan de nuværende · Præster gaae i andet Geled. / Disse religieuse
Papir 457 10500 Præster. Hver af disse · Præster har saa i sin Menighed om Søndagen foredraget
Oi5, s. 249 Stands-Paaklædningen for · Præster havde været at gaae uden Klæder,
Oi5, s. 249 Stands-Paaklædningen for · Præster havde været korte Klæder, saa vilde
DSS, s. 123 ikke Noget, som de nulevende · Præster have bevirket, nei, det gaaer langt tilbage
NB30:135 1000 af Løgne-Professorer og · Præster have erfaret) at den Art » Christendom«
NB31:125 Galimathias som Professorer og · Præster have faaet lavet sammen og kaldt Χstd.
NB26:35 Χstne, og 1000 christelige · Præster have vi. / Det Menneskelige – det
Oi7, s. 291 ar ikke blot ( hvad de fleste · Præster have, og oftest i samme Grad mere jo høiere
NB2:37 t. See derfor skulle alle I kloge · Præster hell. ligefrem sige: den vigtigste Betragtning
BMT, s. 220 re Tilfældet med enkelte · Præster her i Byen) vælge, i en Kirke at sige
SD, note m man antager, at alle de mange · Præster her og i Udlandet, som holde og skrive
NB5:89 der jeg egl: om alt Det, som 1000 · Præster hver Søndag væve om ( medens deres
NB34:30 scription for at lønne 10,000 · Præster i den Hensigt at faae fat i Gud: det er
NB19:18 an udenvidere dusinviis til · Præster i denne Lære, denne Lære, der, msklig
Oi2, s. 167 lemmer af dette Selskab, men · Præster i dette Selskabs Tjeneste! / Saaledes med
NB9:11 ræsterne Digtere, og da de ere · Præster i en langt dybere Forstand end Digterne
NB32:63 nder baade hans Ord og hans · Præster i Fløiel, dette interesserer slet ikke
NB32:79 ver vor Tids Christenhed og · Præster i hvis Selskab man vistnok kan være
NB31:116 gger Eed ligesom de andre · Præster i min Samtid – paa den Maade maatte
NB36:28 ldbydes af Kagekjellinger ( · Præster i Silke og Fløiel), og som yderligere
NB31:5 ending er: dersom blot disse · Præster ikke var med deres Χstdom –
NB21:164 Jeg har hørt, at nogle · Præster indvende: » det kan man ikke prædike
NB23:117 og blive som han siger Pharaos · Præster istedetfor Guds. / Pharao, den jordiske
NB21:75 e over den Maade, paa hvilken nu · Præster kaldes – Det, som Wesley foreskrev
Oi2, s. 167 der som Udsendinge, Talere, · Præster kunne gjennemreise Landet og virke for
NB32:136 Legioner af Professorer og · Præster kunne med Familie leve af at tære paa
Papir 579 r ere Myrer, og som dog af · Præster lader Eder indbilde, at I ere Χstne,
NB21:18 g at vi saa sluddre om, eller af · Præster lader os foresluddre om deres Længsel
Oi4, s. 211 Tanker; der er jo 1000 andre · Præster ligesom Du, kort og godt Du er Præst
NB29:110 som Religion. Og disse Asner af · Præster man har, de ville vel endogsaa anprise
JJ:324 selv, gaaer i Kirke – / De · Præster man nu har er de dummeste af Alle. –
DSS, s. 122 forsvare sig selv, og at 1000 · Præster med Familie lige over for bogstavelig eet
Oi3, s. 195 her i Landet er Brug for 1000 · Præster med Familie. / Sandheden vil nok vise sig
NB15:95 ter var det der behøves, · Præster med Mod og med Myndighed; Skriftestolen
NB21:5 t Christelige. Er da de 1000 · Præster med, for at hjælpe os til at lade være
Not6:1 tte spytte den ud. Der var 4 · Præster med, og skjøndt Overfarten varede i
NB31:122 og magelige og aandløse · Præster nederdrægtigt snakket den efter Munden
NB21:52 mmeligere end maaskee adskillige · Præster nogensinde komme; jeg studerede saa Theologie;
SD, s. 214 heller ikke, at der ikke er · Præster nok); men det siges saaledes, at der af
NB26:9 han arbeidede mere end 1000 · Præster nu tildags, en Mand, som foretrak ved at
NB31:10 af charakteerløse Professorer · Præster o: s: v:, som heller ikke befatte sig med
NB:41 Skorsteensfeiere, Kunstnere, · Præster o: s: v:. / Der fortælles tillige, at
NB29:14 et. Dette bruges til at lønne · Præster o: s: v:. / Men Sagen er denne, intet,
LA, s. 78 er og hemmeligt Politie, ikke · Præster og Aristokrater, denne Forstaaelse forhindrer
NB3:32 r at forkynde. Men dette har · Præster og Biskopper ikke forstaaet,
NB32:132 r hundreder ja tusinder af · Præster og Bisper, Provster og Professorer sammen
Oi10, s. 405 ækenland. Disse Legioner · Præster og christelige Docenter, de ere alle Sophister,
NB32:57 fornemme og høitgagerede · Præster og Embedsmænd, thi de maae jo forkynde
BMT, s. 220 staae det, end demoraliserede · Præster og en fordærvet Fornemhed – ikke
NB8:65 et er dette Sted, som de leflende · Præster og en leflende Χsthed altid har misbrugt,
Not1:7.r ech: 34, 23. Ezechiel ivrer mod · Præster og Folkets Styrere, lover en bedre Hyrde
Oi7, s. 295 Bacchanter og Bacchantinder ( · Præster og Jordemødre) i Spidsen for Lystigheden.
NB12:158 to Classer af Msker der salves, · Præster og Konger – og Χstus er baade
NB20:105 r. Det gaaer kun altfor Mange ( · Præster og Lægfolk.) i religieus Henseende som
NB31:95 eligheden ( og Gavtyvene af · Præster og Prof. bestyrke dem naturligviis deri)
NB32:28 dning. Alt Dette med disse · Præster og Professorer – det giver sig Udseende
NB32:117 hele Sludder-Compagnie af · Præster og Professorer – dog er han heller
NB32:132 igt hensiddende Comitee af · Præster og Professorer – fortræffeligt
NB29:106 nogle igjen skulde være · Præster og Professorer engagerede for at virke
NB32:132 l vove, medens der fandtes · Præster og Professorer i hundredetusindeviis som
NB29:107 inaire Næringsdrivende, · Præster og Professorer kan naturligviis ikke regnes
NB30:15.1 ngelige Embedsmænd, der som · Præster og Professorer lege Χstd. Deres hele
Papir 590.b r en stor Deel sammen med, at · Præster og Professorer leve deraf. Hvad en Mand
Oi7, s. 301 hvoraf og hvorfor Tusinder af · Præster og Professorer lever, Det der er Indholdet
NB32:28 en Fredriksen: saaledes med · Præster og Professorer som forklædte Uendelighedens
NB30:8 orstand Mskene er Msk-Ædere. / · Præster og Professorer æde de Afdøde. Novellister
NB29:51 indgaae i Guds Rige før · Præster og Professorer! / Det Officielle. /
NB25:106 r blevet benyttet som Pascal af · Præster og Professorer! Man tager hans Tanker –
NB17:33 tte usalige Slæng af » · Præster og Professorer« er det egl. der
NB32:132 ette Løgne-Compagnie af · Præster og Professorer, der en masse afgive en
NB28:34 flere og flere Tusinder af · Præster og Professorer, desto større bliver
NB36:35 istorie, Snylte-Dyrene jeg mener · Præster og Professorer, disse graadige og stærktynglende
NB31:139 der«, jeg mener · Præster og Professorer, forkyndte til Mskhedens
NB34:16 ner Χstne, Tusinder af · Præster og Professorer, hvem det ikke hændte.
NB34:34 g, at Msk. i dyre Domme til · Præster og Professorer, kjøbe og finde sig lykkelige
Papir 586 gere, men ligeledes Vrøvlere · Præster og Professorer, og Menige som ansee dem
NB29:10 se løgnagtige Lærere, · Præster og Professorer, som bestyrke den dog uskyldigere
NB29:106 u bliver der et nyt Sæt · Præster og Professorer, som gifte sig og avle Børn,
NB23:112 ville disputere derom med alle · Præster og Professorer. / Guddommeligt –
Papir 586 kaldes: Dyrene da er dette · Præster og Professorer. / Man kjender i Barnet
NB19:57.b eppe kunde faae lidt Penge til · Præster og Skolelærere. Formodentlig har man
NB14:71 r om, at man skal give Penge til · Præster og Skolelærere. Saaledes endog i Prædiken
NB28:83 uendelige Vrøvl med Millioner · Præster og Trillioner Χstne: o, min Gud, hvor
DS, s. 236 Virkelighedens Status; thi at · Præster om Søndagen i en stille Time declamere
Not6:1 at Skipperne ikke ønskede · Præster ombord ( man seer heraf, hvor tvivlsomt
Not6:1 ede ikke at ønske at have · Præster ombord, fordi det gav Modvind, samt at
NB4:59 hører og læser de nulevende · Præster omtrent maa sige til sig selv »
DS, s. 234 ig Christen, og trods at 1000 · Præster prædike hver evige Søndag –
NB26:52 jøre. / Christenhed. / / 1000 · Præster præker hver Søndag: ikke en Spurv
Oi2, s. 155 , kun har den, at blive slige · Præster qvit, som ikke vide at bukke for Christendommen
NB23:110 offre« det kan vi Alle, · Præster saa vel som Lægfolk – men: offret;
NB20:108 des.« O, gid alle disse · Præster sad paa Bloksbjerget, de gjøre ikke
Oi2, s. 158 en f. Ex. af Veterinairer og · Præster sammensat Comite – det er ikke usandsynligt,
Papir 487 r, eller blandt de tusinde · Præster seet en eneste, paa hvem denne Beskrivelse
AE, s. 167 spille Gud paa Næsen, naar · Præster selv i en Fart faae Vrangen vendt ud af
IC, s. 139 aer, saa forstaae da saadanne · Præster sig ligesaa godt paa Alvoren som paa Christendommen
NB21:60 . Vi ville ikke have ugifte · Præster sige Menighederne, og Kirke-Bestyrelsen,
Oi7, s. 298 usinder af stærkt ynglende · Præster skal med Familie kunne leve deraf. Desuden
NB23:117 den jordiske Konge, vil at hans · Præster skulde have jordisk Gods, sørge for
EE1, s. 73 ns Sprog, og blødsødne · Præster slaae af og til Naturens Bog op for os
NB31:4 lket og hvor der lønnedes 1000 · Præster som forkyndte denne Tro. / Fritænkeren
Papir 476 Ende lønner Staten 1000 · Præster som hver især – aldeles lige som
NB21:13 lp skal gaae samme Vei; naar to · Præster tale med hinanden og nævne den skjulte
NB21:5 / Men hvad skal saa de 1000 · Præster til? Det, der hjælper os og Præsterne
NB28:95 salig – og Professorer og · Præster tjene baade Penge og Andet ved at prise
NB21:85 n eller mange Hensyn. Forsaavidt · Præster udgive deres Prædiken ved Trykken er
Papir 463 Laster. Dog vilde vel de fleste · Præster unddrage sig – Enhver der gjør
HGS, s. 198 , og hvorfor saa industrielle · Præster under Navn af Christendom have opfundet
NB15:95 r Χstds Afskaffelse. / · Præster var det der behøves, Præster med
NB32:132 endt. – Da der ingen · Præster var, men de Χstne vare alle Brødre,
IC, s. 138 t Spørgsmaal. Ak, saadanne · Præster veed aldeles ikke, hvorom de tale, det
NB11:181 jeg, hvad vistnok sjeldent vore · Præster veed, med Bestemthed veed, at der er Een,
Papir 577 mættet mig; og de 1000 · Præster vi har kan virkelig ikke forandre min Forestilling
NB20:14 vet, staaer det fast, at de · Præster vi nu har, at det er Præster –
NB31:61 ro, hvilket saa igjen Gavtyve af · Præster vide at benytte sig af. Hvor gavtyveagtigt
EE2, s. 135 om Du og alle Æsthetikens · Præster vil forsmaae det, saa skal jeg vel vide
NB28:29 man faae 10,000 af den Art · Præster vilde man vel mene at dette var igjen Noget
SFV, s. 36 temmelser. / Om nok saa mange · Præster ville finde det uforsvarligt, om lige saa
NB34:34 / / Derom er det Professorer og · Præster vrøvle, de søge at bevise, at Gud
NB18:84 aade forstyrres. / Saadanne · Præster øve saa den Kunst at komme Evangeliet
Oi6, s. 257 st – ja saa ere vi Alle · Præster! / / / 2. / / I den pragtfulde Domkirke
NB28:22 men vi ere jo ogsaa Alle · Præster! / / / Epigram. / III /
NB28:22 ter. / / II / / Vi ere Alle · Præster! / / Da Hedenskabet opløstes fandt man
Oi2, s. 145 ken Lykke at vi ikke Alle ere · Præster! / 4 Juni 1855 / S. Kierkegaard /
DS, s. 165 e – og vi have jo tusind · Præster! / Dog har jeg aldrig seet Nogen, om hvem
Oi2, s. 168 en Lykke at vi ikke Alle ere · Præster! / Gud i Himlene bærer sig anderledes
NB24:123 ostoliske Tid: vi ere alle · Præster! / Om mig selv. / / O, fattige Forstaaelse,
NB28:74 000, 100,000, Millioner » · Præster« bliver saa Sagen vrøvlet – med
NB18:47 saa traadte flere » · Præster« frem i historisk Costüme. Saa var der
YDR, note blot af alle de » gifte · Præster«, saa blev det igjen maaskee altfor meget.
NB25:111 er er endog Millioner Millioner · Præster) har forvirret hele Χstd. /
ATV, s. 209 kan betragtes at rangere med · Præster) ikke skulde være lige saa vidende som
NB28:91 hykkelsk ( især af hykkelske · Præster) op til dette Høitidelige: at holde fast
Oi7, s. 309 vil behøve af Meenedere ( · Præster), hvis det fuldkomment skulde være, under
F og atter forkyndt af Philosophiens · Præster, » at det i vor Tid er en Nødvendighed
Papir 1:1 Huse, vare 14 Domherrer, 40 · Præster, 30 Augustinermunke, 2 Terminerer og 30
Papir 556 hvor der er 1000 eedsvorne · Præster, af hvem – ja det er rigtignok kun
NB31:66.b det gaaer fremad foredrages af · Præster, af hvilke der sidder een paa hver Bænk.
NB28:29 eent forkeert Retning. 1000 · Præster, af hvilke Ingen betjener det Χstlige
Oi2, s. 156 seer jeg det; de Slyngler af · Præster, altsaa det var dertil man har faaet mig
Brev 118 er har skrevet til Stiftets · Præster, at de skulde opfordre Communal-Bestyrelserne
NB20:14 gjøre, at vi alle blive · Præster, at den eneste Maade det i denne jordiske
Oi6, s. 258 opløstes, levede der nogle · Præster, Augurer kaldede. Om disse berettes, at
Oi7, s. 313 Men disse Lærere de ere jo · Præster, de maae altsaa dog vel, som eedfæstede
IC, s. 71 til at lee. / Og om saa alle · Præster, de være nu i Fløiel, i Silke, i Klæde,
NB21:60 saaledes have vi 1000 gifte · Præster, der Alle, hver især, skulde vise hvilke
NB8:108 / Vee, Vee, Vee over disse · Præster, der enten ere Bagbæster, som ikke vide
NB18:84 gunstigede Stænder deres · Præster, der ere som Medsammensvorne. De vide nu
Oi9, s. 379 , Væmmelse!) eedfæstede · Præster, der gjøre Tjeneste som Sergeanter, Lieutenanter
Oi2, s. 156 m Andre end disse Slyngler af · Præster, der have gjort Christendommen til lige
TSA, s. 97 a man ikke sjeldent hører · Præster, der i al videnskabelig Troskyldighed bona
NB21:65 kunnet kjøbe ved Dørene af · Præster, der paaprakkede En det, for Næringsveiens
SLV, s. 318 , det er ikke blot mig og os · Præster, der saaledes skulle virke, men I skulle
NB:103 e taler han saaledes om fanatiske · Præster, der tale glødende og ikke mærke,
NB16:55 Landet med lutter saadanne · Præster, der tilsidst indsatte verdslig Klogskab
DS, s. 179 0 eller 100000 eller 1 Million · Præster, dersom de holde det hen i Tvetydighed,
Oi6, s. 257 at de Christne er et Folk af · Præster, det er nu fuldkommen naaet, især i Protestantismen,
NB25:96 te Χsthed, at Alle ere · Præster, det er nu naaet – naar nemlig det
NB20:14 – ja saa ere vi alle · Præster, disse Præster ere nemlig aldeles ikke
NB2:189 vil man ogsaa have nogle som ere · Præster, ell. hvis Levebrød det er at være
NB8:59 live fornødne, for dog at faae · Præster, ell. Mennesker der ene leve for at prædike.
NB21:85 ke for Menighed, men snarere for · Præster, eller som en Aande-Røst, der ikke forlanger,
EE2, s. 79 rnemme Damer, eller Asyler og · Præster, eller til en stakkels Assessor i Hof- og
SD, s. 216 tendommen – af troende · Præster, enten » forsvarer« man Christendommen,
NB32:132 der blev Præster, mange · Præster, et mægtigt Præsteskab. Thi Præster
NB5:48 christelig Forstand faae lurvede · Præster, fattige Msk, som gaae i ringe Klæder,
EE1, s. 235 derfor kaldes Digterne · Præster, fordi de forklare Livet, men de ville ikke
DSS, s. 122 e til Hjælp mod disse 1000 · Præster, formene dem at virke masseviis mod mig,
Oi7, s. 295 mindre end Fjas, som fjasende · Præster, formodentlig i Kraft af deres Eed paa det
NB36:2 der det ud af Professorer og · Præster, Fruentimmer og Mandfolk som af et Overflødighedshorn,
NB20:14 øiede med at vi alle ere · Præster, fører til det sørgelige Galimathias,
Oi3, s. 192 den faktiske Besætning af · Præster, giver dem deres Eed tilbage. /
NB24:130 , for hvilke der lønnes 1000 · Præster, hvilke alle refusere. Derved kommer det
NB20:14 Løsen blev: vi ere alle · Præster, hvoraf Følgen maatte blive enten sørgelige
Oi5, s. 250 Stands-Paaklædningen for · Præster, kan man ogsaa være sikker paa, at der
NB32:132 Folke-Mængden for faae · Præster, lad os faae et tusind Præster endnu
NB26:14 i hvor ironisk: der er 1000 · Præster, Lærere ( det er altsaa noget langt Høiere
NB32:132 nærmere end da der blev · Præster, mange Præster, et mægtigt Præsteskab.
Oi4, s. 212 forpligtet til at lønne de · Præster, med hvilke den engang har contraheret,
NB22:169 n ikke sige, at Landet har 1000 · Præster, men 1000 Præstekjoler. / Manden gaaer
SLV, s. 317 Christendommen, ikke blot vi · Præster, men ogsaa Enhver o. s. v. Det gaaer jo
SFV, s. 105 il Bedste for Kirke-Fyrster, · Præster, Middelmaadighed har – under Navn
NB35:2 iels og Silke og Klædes · Præster, Millioner Χstne, som avle Χstne
NB33:13 e Tale om nogle Slyngler af · Præster, nei, nei, hvad jeg baade vil og maa kalde
AE, s. 218 nei, ingen Eed .... Lad · Præster, Niddinger og Skalke sværge, marvløse
NB7:26 stenheden, og at der er 1000 · Præster, noget nær 2 Millioner Χstne, og
Papir 590 ens Snak af Professorer og · Præster, og at der af denne Snak gjøres stort
KG, s. 138 at de Christne var et Folk af · Præster, og derfor kan man, naar man betænker
Papir 558 r saa dette store Antal af · Præster, og derfor skaffer Staten saa i Tusindviis
EE2, s. 49 sende. Vil man troe Musikkens · Præster, og disse staae vel i denne Henseende nærmest
NB26:48 den Maade prædiker 1000 · Præster, og høre Millioner. / Tag de forelæste
NB26:113 e Christne, og disse mange · Præster, og jeg seer mig selv – men jeg seer
NB21:135 et til? Og saa er der 1000 · Præster, og neppe een af dem har engang Tid til
Oi3, s. 195 ikke er virkelig Brug for 100 · Præster, og Sandheden vil nok vise sig at være,
FB, s. 128 heden har dog i Digterne sine · Præster, og stundom hører man en Røst, der
NB5:7 flere Millioner Χstne, 10,000 · Præster, og Tro og Tro er der idelig Tale om. /
NB9:11 ik er længst gaaet ud, og · Præster, Professorer i Philosophie, Digtere have
NB18:36 de Næringsdrivende ( Digtere, · Præster, Professorer o: s: v:) fundet sig deri,
TNS, s. 147 n mindste Lighed mellem disse · Præster, Provster, Biskopper og det, Christus kalder
TNS, s. 147 latterligt at kalde saadanne · Præster, Provster, Bisper i det nye Testamentes
TNS, s. 147 t kalde, hvad vi forstaae ved · Præster, Provster, Bisper, » Vidner, Sandhedsvidner«,
Papir 577 aadan hellige Mænd, som vore · Præster, Sandhedsvidner, at de skulde bryde dem
EE2, s. 162 rke, stifter Bekjendtskab med · Præster, skriver selv Prædikener, holder dem
NB29:61 rrelse, 1000 eller 10,000 · Præster, som – objektivt forkynde Χsti
NB16:74 stne, 1000 christelige · Præster, som alle tie, medens bogstavelig Pøbelagtighed
NB29:117 nsens. Og disse forbandede · Præster, som benytte sig af dette, for at faae de
Oi6, s. 264 orpus 1000 næringsdrivende · Præster, som betakke sig for Aand, men hjerteligt
NB29:112 r ( thi han er af de skikkelige · Præster, som først hver 6te Aar holder de samme
DSS, s. 116 aa dybt, at der vel endog ere · Præster, som ganske bona fide leve hen i den Indbildning,
BOA, s. 214 aa man ikke sjeldent hører · Præster, som i al videnskabelig Troskyldighed bona
NB29:37 elighed med disse protestantiske · Præster, som i Maximum læse, hvad der har kostet
NB:208 rordl. O, I Daarer – item I · Præster, som ikke veed idetmindste engang imellem
NB32:74 livslystige Professorer og · Præster, som leve af – at fremstille det,
Papir 323:2 anus men en Haandbog for · Præster, som man i Tydskland endog har faaet en
Oi10, s. 414 gys! – lever der 1000 · Præster, som med Familie ernære sig af at forhindre
Oi1, s. 136 er os alle tjenligst. Den Art · Præster, som vi have, staae sig sandeligen bedst
NB20:9 hvad det kan koste at holde · Præster, som vi pleie van, der ved billige Priser
IC, s. 195 , der maa kaldes de saakaldte · Præster, som, i Medfør af Levebrødet, forsikkre,
Papir 481 deligt! / Der er jo Tusinder af · Præster, Tusinder; og hver af disse Præster er
Oi7, s. 313 ndnu forelæses af den Sort · Præster, vi nu har, og for den Sort Christne, som
Oi6, s. 258 men vi ere jo ogsaa Alle · Præster. / / / 7. / / Er dette den samme Lære,
NB21:62 re til, naar der er 1000 · Præster. / / A. / Ja, saaledes siger ogsaa den Stundesløse:
NB28:22 æst: ja, saa ere vi Alle · Præster. / / II / / Vi ere Alle Præster! /
NB22:169 ndes ham og som han modtager. / · Præster. / / Naar man skulde tale meget nøiagtigt,
NB10:96 1000 lønnede christelige · Præster. / Af en nogle Uger ældre Lap. /
NB25:96 a saa ere vi rigtignok alle · Præster. / Alle ere vi Χstne, Χstd. bestaaer.
DSS, s. 123 faktisk givne Besætning af · Præster. /         d. 11 April 1855 /
NB20:14 vi Andre: ergo ere vi alle · Præster. / Den høie Aandelighed som Luther slog
NB29:106 orlokkede dem til at blive · Præster. / Denne Sag vil blive just saaledes alvorlig
NB20:14 sholdere – og vi alle · Præster. / Der skulde være en Geistlighed som
NB30:51 saaledes ogsaa med de officielle · Præster. / Fremdeles er det charakteristisk for
NB26:14.b sligt, at paatage sig at danne · Præster. / i Retning af at faae en Stilling, der
NB5:48 af alle hine letsvedende lurvede · Præster. / Lad os saa igjen i ædel christelig
Oi6, s. 258 veed det – vi ere Alle · Præster. / Men derfor kan vi jo gjerne græde,
Oi6, s. 259 rer man saa ofte, især af · Præster. / Og just Præsterne gjøre dette Konststykke:
Oi2, s. 167 n Lykke, at vi ikke alle ere · Præster. / Tænk, at der dannede sig et Selskab
TS, s. 67 sige vi: christeligt ere Alle · Præster. Ak, at jeg kunde være saa ubarmhjertig,
NB26:113 er Χstne, Tusinder af · Præster. Denne Lære forkynder at det ved Aandens
SLV, s. 318 fgjorte. Altsaa ikke blot vi · Præster. Denne Passus tegner meget haabfuldt i Begyndelsen.
Papir 457 ad os tage dette Tal – 70 · Præster. Det giver 10500 Præster. Hver af disse
NB21:85 sig at forkynde Χstd. uden · Præster. Disse ere ved at have Menighed snarere
SLV, s. 317 er jo charmant! Ikke blot vi · Præster. Her mangler strax de dialektiske Mellembestemmelser,
Papir 457 70 Præster. Det giver 10500 · Præster. Hver af disse Præster har saa i sin
NB22:81 / / en Samvirken af Menighed og · Præster. Menigheden blev bange for at gaae til Skrifte;
Papir 469 ristent Land, har christne · Præster. Mon den meest fortvivlede Opstand mod Χstdommen
NB14:54 godt ell. bedre end mangfoldige · Præster. Naturligviis, han læser lidt i den Retning,
IC, s. 239 a af disse tusinde og tusinde · Præster. Sagen fremstilles da saaledes, Præsten
NB23:114 ot hen. / .... I have 1000 · Præster: havde I blot een, der dog havde en lille
NB5:44 Χstne, og der lønnes 1000 · Præster: og ikke eet Msk. næsten interesserer
CT, s. 95 uagtet den dog har havt mange · Præster: saaledes er det ogsaa til at kjende paa
Papir 543.a man nu vil udtrykke det, ikke · Præster; / Har Du seet Mskene ved en Ildebrand?
NB23:154 t: disse 1000 og 1000 der blive · Præster; de tage deres Examen, og mene saa at have
NB19:33 e theol. Candidater; der er 1000 · Præster; der er theologiske Professorer, Biskopper,
NB28:22 t, at de Christne ere et Folk af · Præster; hvad end ikke blev naaet ganske i Apostlenes
DRT, s. 163 tning af Bisper, Provster, · Præster; lærde, udmærket lærde, talentfulde,
NB32:95 r Χstne og Tusinder af · Præster; thi maa et Msk. anstrenges saaledes som
DS, s. 179 til? Mon deraf, at der er 1000 · Præster? Fortræffeligt, saa er da dermed ogsaa
NB8:83 avet at jeg kan blive ved at · præstere – thi var jeg en simpel Borgermand
Oi7, s. 305 t i, hvad Carstensen ikke kan · præstere ..... dog han kunde maaskee blive ordineret.
EE1, s. 231 være sagt, at han jo kan · præstere adskilligt Dygtigt; men Hemmeligheden ved
AE, s. 273 ver Docent har sagtens kunnet · præstere Alt i denne Retning, men overladt det til
Brev 55 ravelser. Hvad Andet han kan · præstere ansees for mindre vigtigt; i Kirke gaae
NB5:115 ene og saa videre – og saa · præstere de? Ja, de præstere egl. ikke Noget,
NB17:105 lsen har begunstiget mig til at · præstere det Overordentlige, i hvilken Grad de Samtidiges
NB25:100 rofiterede han Beundring for at · præstere det Overordentlige. Men et saadant Overordentligt
NB:14 r vilde være istand til at · præstere det samme Arbeide: hvis han ikke var istand
LA, s. 70 Vendinger omtrent vilde kunne · præstere det Samme. Kort, istedenfor at hente Styrkelse
NB6:24 et Religieuse er En, som ikke kan · præstere det Æsthetiske, saa overseer den det
NB21:69 om, at Ingen vil formaae at · præstere det, med mindre han ved ganske særlig
G, s. 24 Vedkommende ikke istand til at · præstere det, og da er det udelicat at fordre det;
Oi2, s. 151 lt som kun det Storartede kan · præstere det. / Der foranstaltes da, for at anbringe
NB5:115 og saa præstere de? Ja, de · præstere egl. ikke Noget, høist en Subscriptionsplan.
Oi10, s. 407 n var den Eneste, der kunde · præstere en virkelig Critik. Nei, der er i Samtiden
LA, s. 68 Virtuos være istand til at · præstere et ganske anderledes Konststykke. Han vilde
NB19:30 virkelig var istand til at · præstere et Mesterværk i den Grad, at det fra
NB11:88 Privatiserende skulde kunne · præstere i Alvor noget Overordl: nei det maa ikke
Papir 586 Slægt selv er istand til at · præstere i Vrøvl, optager den saa, under Navn
NB6:72 nkning og Inderlighed kan · præstere meget, ogsaa vel vække opvækkende,
Papir 254 lade erindre, at om de end · præstere Mere og Bedre end de conservative, der
NB2:54 t, nu vel jeg kunde jo saa see at · præstere noget Bedre. Ak, derom er aldeles ikke
AE, s. 451 e Flid muligen at have kunnet · præstere noget China, Persien endog Astronomien
AE, s. 273 , og Enhver som Forfatter kan · præstere Noget i denne Retning, skal jeg lade uafgjort.
NB23:88 er endog afdøde Dr. Ryge · præstere noget Saadant. / Han foredrog det bekjendte
NB:194 vil give sig Tid saa kan han · præstere noget Stort o: s: v:, det seer man her,
NB12:191 for mig, at jeg saa kunde · præstere noget Større: dette er dog maaskee en
BOA, s. 230 et) netop maatte stræbe at · præstere Noget ved Hjælp af Formen. – En
NB19:30 den fik Kræfter igjen til at · præstere Noget, hvorom jeg kunde forstaae at det
NB7:31 ske o: D:. De der selv kunne · præstere Noget, misunde mig og tie – de Andre
NB24:131 være Genie og Talent og · præstere Noget, nei omvendt. / Her er saa noteret
SLV, s. 379 og saaledes forhindres i at · præstere Noget. Netop en Digter vilde blive en brugbar
NB14:108 a og Medieren uden selv at · præstere Noget.« Dog deraf følger da
PF, s. 87 pligtet til af yderste Evne at · præstere præstanda, maaskee for hele mit Liv,
KKS, s. 105 : nu spørges, naar vil han · præstere sin bedste Lyrik, mon i det 20de Aar? Ingenlunde.
DS, s. 188 baade jeg og Enhver maa kunne · præstere) Sandheden, Tilstaaelsen, istedetfor at
NB29:93 er seer Du hvad Grosserer N. kan · præstere, det fineste og delicateste Smør, det
LA, s. 94 kke vil, hvad man nu agter at · præstere, hvad man vilde have sagt ved hiin Leilighed,
NB18:8 Ingenting, af alle Dem, som Intet · præstere, Intet ville. Og ypperligt sagt er det af
NB14:95 men vi, vi som Ingenting · præstere, vi ere af Sandheden; og vi ere jo ogsaa
NB10:110 ske Andet end hvad Præsterne · præstere. Men Sagen er: Χstd skal antages. Det
NB25:102 N. dersom han vilde, kunde · præstere. Og denne abstrakte Mulighed den bydes Menigheden
NB33:37.a re det Hele complet, ogsaa at · præstere: Χstne. Og som der paa Maskine kan
NB19:39.b else af sin Kilde, / literairt · Præsterede / medens han selv senere ofte nok har tilstaaet
NB25:8 Tid, Forfattere, Digtere o: s: v: · præsterede det Betydeligere i en ældre Alder: saa
NB22:36 hi han veed med sig selv, at det · Præsterede er velbetænkt, og fordrer rolig en velbetænkt
AE, s. 572 ste havde ventet, selv om det · Præsterede forekommer Andre en vidtløftig Ubetydelighed.
AE, s. 105 ikke være at nævne det · præsterede Fragment et System? Thi her er det igjen:
AE, s. 105 askee som saa: kalder jeg mit · Præsterede paa Titelbladet og i Avisen en fortsat
AE, s. 51 Forudsætningen udmærket · Præsterede, mindes de med sjelden Lærdom og Grundighed
NB17:49 r. / Men Samtiden refuserede det · Præsterede. Mine Skrifter bleve ikke læste –
AE, s. 22 imen. Det i Form af Indledning · Præsteredes Forhold til den Dialektiske er at ligne
LA, s. 13 at tilegne sig det Uhyre, der · præsteredes ved Generationernes umenneskeligt forcerede
NB14:95 er to Retninger ( det er de · Præsterende) de ere eensidige – men vi, vi som
PCS, s. 130 Lad Reflexionen A være den · Præsterende, saa træder Reflexionen B beundrende
SLV, s. 56 hed, men en virkelig Afdød · præsterer Alt, hvad man med Billighed kan forlange
Oi1, s. 134 det nye Testamentes, numerisk · præsterer det Forbausende, Christne i Millionviis,
Papir 445 d sig selv. » At B. · præsterer det Overordentlige, seer jeg meget godt;
NB5:115 proprio Marte, uhyre anstrenget, · præsterer det Overordl. – derfor straffes og
NB33:26 at alle de andre Religioner · præsterer en bedre Tilstand. / Dette er imidlertid
NB34:10 Gavtyve. I Sandhed Χstheden · præsterer en herlig Befolkning af Χstne ved
Papir 375 Naar en Yngling paa 20 Aar · præsterer et Mesterværk, saa hører der Mod
BOA, s. 173 han end lever og hvad han end · præsterer først skylder at tilbagekalde sit Første,
PCS, s. 136 in Scipio er jo Militair. Han · præsterer hvad han formaaer, men ikke just præstanda.
G, s. 39 øielighed til Correcthed, og · præsterer i denne Henseende ofte mesterlige Ting,
BOA, s. 170 te-Foredraget paa dette Punkt · præsterer i Galimathias: ja lad os ikke tale derom;
NB22:154 ldendt, msklig talt, Skikkelse, · præsterer kunstnerisk det Overordentlige, bliver
DJ, s. 69 saa denne Skuespiller overalt · præsterer ligesaa meget ( hvilket jo ikke kan fordunkle
NB34:13 samme Maade og hver især · præsterer maaskee atter 10, bestandigt under den
NB:34 agt Tømmen paa mig, og saa · præsterer maaskee det Overordentlige. /
TSA, s. 110 d ti Forretningsmænd, det · præsterer maaskee saare Meget, men hver dets Præstation
AE, s. 107 ksaliggjøre Menneskeheden, · præsterer Meget og lyksaliggjør Den, der behøvede
Oi9, s. 379 vi kan komme til at lege: saa · præsterer Menneske-Slægtens Batailloner ( o, Væmmelse!)
DJ, s. 69 ds) eller han paa andre Steder · præsterer mindre ( hvilket jo kun kunde i relativ
LA, s. 67 ikke frakjende vor Tid at den · præsterer noget lige saa Vidunderligt som Revolutions-Tiden.
DJ, s. 70 mteste Værk. Componisten · præsterer Præstanda. Accompagnementet er indyndende
NB17:106 jertelig, en alvorlig Mand, som · præsterer saadan Smaating, som ikke er phantastisk
NB12:157 der er forundt mig og hvad jeg · præsterer) det udholder jeg under frygtelige Aands-Anstrengelser
PMH, note ser, at der saa godt som Intet · præsteres ( undtagen hvad en ganske enkelt Mand leverer,
Oi7, s. 298 telsen, at der bestandigt kan · præsteres Batailloner Christne, hvad jo er aldeles
G, s. 29 3 Theatrer. Hvad der i Operaen · præsteres for Opera og Ballet, skal være großartig;
G, s. 29 hvad der i Skuespilhuset · præsteres, skal være belærende, dannende, ikke
EE1, s. 270 en Forestilling om, hvad der · præsteres. Uden Ironi kan en Kunstner aldrig skizzere,
NB12:43 vne. / Hvad er der dog ikke · præsteret i Afsluttende Efterskrift, der er mere
NB35:47 utroligt hvad Χstheden har · præsteret i Retning af: Vidtløftigheder. /
AE, s. 37 orierne af geistlige Talere er · præsteret i rhetoriske Dumheder, ak, lader os ikke
Papir 586 ad den foregaaende Slægt har · præsteret i Vrøvl. / Dette er Loven: istedetfor
NB6:61 Men er der da i hvad jeg har · præsteret ikke nok for at lade enhver Alvorlig der
NB15:104 jeg var forstaaet) og saa · præsteret lidt men lovet Meget ( saa var jeg forstaaet
AE, s. 21 aledes angaaende hiint Problem · præsteret meget Fortræffeligt i Henseende til
NB35:43 nnem Aarhundredernes Løb · præsteret Millioner x Millioner af Χstne i alle
PMH, s. 86 ænge han lever og ikke har · præsteret Noget i denne Retning. Desuden har Hr Prof:
NB34:22 paa nogensomhelst Maade at have · præsteret Noget i Retning af at føre sig vel op
NB17:23 gen er: jeg har arbeidet og · præsteret paa dette Punkt – Sligt har Ingen
NB17:49 e ind paa hvad, der ved mig blev · præsteret, fordi man nu først skal gjøre en
NB18:65 . / / / Om mig selv. / / Jeg har · præsteret, hvad der i lange Tider vil blive beundret;
NB17:49 mmelig Respekt for hvad her var · præsteret, indladt sig paa Sagen, skjønsom for
SFV, s. 72 meget godt veed, hvad der er · præsteret, men tilføie, at selve Præstationens
NB2:54 maaskee noget Uheldigt jeg havde · præsteret, nu vel jeg kunde jo saa see at præstere
JJ:356 kunne naae, hvad jeg engang havde · præsteret, og dog havde det været saa saare let,
BB:2 z: Poesie, og hvad den her har · præsteret, skyldes aldeles den selv, da den classiske
Brev 66 dtale mig om, hvad der i Bogen er · præsteret. / Befind Dem vel; vær stærk, naar
NB17:49 mdeles, at det Overordentlige er · præsteret: det veed jeg, sandeligen uden Opblæsthed,
NB17:106 han dog kan have om hvad der er · præsteret: saa, feigt dækkende sig med alle mulige
AE, s. 159 dige, han paraphraserende har · præsteret; thi Ære være Provst Tryde, blot af
Papir 515 er Χstds Lærerne, · Præsterne – hvem det jo ogsaa skyldes. Naar
NB6:38 a En, som er noget Anderledes end · Præsterne – o, saa ligger det, saa nær at
NB21:164 et lod sig da høre. Men · Præsterne – ubetinget enhver Præst skulde
NB29:5 ngang faae Lov dertil – for · Præsterne ( Biskop M.). / Saa maatte jeg dybere og
Oi7, s. 297 e Testamente), dette paastaae · Præsterne ( men hvad gjør ikke, endnu mere end
Oi7, s. 297 rn – og dette paastaae · Præsterne ( som jo maae vide det, da de have aflagt
NB14:40 for hans Skyld, man glemmer, at · Præsterne ( til hvem de henvendte sig efter Χsti
NB28:52 traffedes med Tugthuset, og · Præsterne advarede derimod som mod det Formastelige.
NB32:131 ære at friste Gud, hvad · Præsterne af al Magt forepræke dem, som naturligt
Oi7, s. 289 og dens Forpligtelse, vogter · Præsterne af gode Grunde sig nok for. Deres hele
EM, s. 205 bt for den Slik, for hvilken · Præsterne afhænde den, maa betragtes som et langt,
Papir 530 hed hisset – hvorfor tale · Præsterne aldrig derom, det var jo muligt, at een
NB19:72 ve Alt er eens). Derimod benytte · Præsterne altid udenvidere de Ord: » salige
NB7:88 ste, Vanskeligheden udelader da · Præsterne altid) hvad maa forstaaes ved at gjøre
NB30:55 else: det Numeriske. / Hvad · Præsterne angaaer, jeg taler om Danmark, da er min
NB19:75 aa Christenheden. / / Befal · Præsterne at holde Mund. Hvad bliver der saa tilbage?
NB4:143 at interessere Regjeringerne og · Præsterne at Landet ansees for at være Χsten,
NB35:48 rer Professor-Snøvlet og · Præsterne at Msket er udødeligt, og bevise det.
NB4:8 es, skulde der ogsaa forbydes · Præsterne at prædike om Søndagen,
Oi7, s. 297 ne for Penge), dette paastaae · Præsterne at være Christendom, Præsterne, disse
NB31:126 std. er og bliver det, · Præsterne avle Børn, Biskopperne som Engelstoft,
NB11:77 ive noget Stort i Verden. / · Præsterne beraabe sig derfor ogsaa altid paa det
SD, s. 229 Syndernes Forladelse, hvori · Præsterne bestyrke Menigheden. / Christenhedens Grund-Ulykke
NB2:128 ever saadan hen, ved Hjælp af · Præsterne bestyrkede i, at vi saadan alle blive lige
NB28:52 æde over, at han jo, som · Præsterne beviste det af mange Grunde, kan svømme)
NB22:81 n bragte En Sagen altfor nær. · Præsterne bleve bange for at høre Skrifte; Sagen
NB21:17 m. / O, men det Hele er ved · Præsterne blevet Vrøvl. / a At det Christelige
NB20:14 ar, som skeet er, derved at · Præsterne blive Vertshusholdere – og vi alle
NB31:5.a taaer Sagen bedre, den vil have · Præsterne bort – for at faae Χstd. /
NB31:5.a . / / / Fritænkeren vil have · Præsterne bort i den Tanke dermed at blive Χstd.
NB28:59 Spørgsmaal, om ikke ogsaa saa · Præsterne burde formenes Kalken. / Det er dog egl.
NB25:75 r villig til at tale om: at · Præsterne burde være mere i Charakteer af det
NB21:23 eus Existents være! Nei, · Præsterne canonisere Spidsborgerligheden. Nu og vi
NB25:51 Hoftjeneste, det gjælder om, · Præsterne concurere om hvo der kan sige Vor Herre
NB31:64 / Og dog er det saa. Medens · Præsterne concurrere om, hvo der kan skrive det deiligste
NB21:164 det Evidenteste af Alt, at · Præsterne de maae da sagtens være Χstne.
NB31:140 til Χstdommen. Havde · Præsterne den Art Idealitets-Redelighed saa stod
NB27:10 il gjøre) at det blot er · Præsterne der egoistisk ere interesserede i dette
CT, s. 207 er, og fra dette Skrift hente · Præsterne deres Beviser. Denne Tænker har hidtil
Papir 323:2 bt den og mig selv. Naar · Præsterne derfor ville være consequente, maatte
NB26:48 stne godt i denne Verden. / · Præsterne derimod gaaer det jo meget godt i denne
Oi2, s. 167 Staten » at spare paa · Præsterne det kan virkelig ikke hjælpe, saa faaer
NB9:11 nlige Liv negte det. Saaledes ere · Præsterne Digtere, og da de ere Præster i en langt
NB32:50 skulde man, istedetfor som · Præsterne dundrende vende Sagen ved at raabe det
NB4:55 har kunnet faae i sit Hoved hvad · Præsterne egl. skulle til, og derfor har faaet dem
DS, s. 180 te Begreb af Værdighed, som · Præsterne endnu bestandigt skele efter, medens dog
NB26:81 Skeptiker, fornemt overseer han · Præsterne enten som dumme Msker eller som Bedragere
Sa, s. 174 s for de Fattige! Men saa, for · Præsterne er Kongen uendeligt vigtigere end Tiggeren.
NB11:232.a ver reent glemmer mig selv. / · Præsterne ere blot i et Prokurator-Forhold til Χstd
TS, s. 67 e det være en Præst, thi · Præsterne ere de allerværste.« Nei, naar
Papir 558 ok hørt dette Skrig, at · Præsterne ere de ugudeligste af alle, Hyklere o:
NB14:64 som En, der udleier Klæder. / · Præsterne ere ikke mere Sjelesørgere, det er Lægerne
NB21:119 satirisk Maade allerede naaet: · Præsterne ere ikke stort mere end Skuespillere. /
Oi9, s. 383 esker. / Jeg skal nu vise, at · Præsterne ere Menneske-Ædere og paa en langt afskyeligere
Oi9, s. 384 ar Du: Menneske-Æderne, at · Præsterne ere Menneske-Ædere! I afdøde Herlige,
Oi9, s. 371 keligheder forsvinde! / 5) At · Præsterne ere Menneske-Ædere, og paa den afskyeligste
Oi9, s. 383 ikke var: som de Andre. / At · Præsterne ere Menneske-Ædere, og paa den afskyeligste
NB25:96 n Χstd. afskaffet, men · Præsterne ere Rhetorer, og Søndags-Gudstjenesten
Oi4, s. 214 ge Stater og Lande, hvor alle · Præsterne ere Sandhedsvidner, aldrig hører Tale
Oi1, s. 136 ndfald med Sandhedsvidner, at · Præsterne ere Sandhedsvidner, vilde – hvis
NB18:85 paa faae de travlt i Livet. · Præsterne ere theol. Candidater. Det følger jo
Oi10, s. 409 Løgne-Præsterne eller · Præsterne faae Naaden forvandlet til Aflad; Naaden
NB7:99.a bningens Vidunder, Prydelse som · Præsterne for Penge sige, han er det eneste Vanheldende.)
Oi7, s. 297 ikke, endnu mere end Tydsken, · Præsterne for Penge), dette paastaae Præsterne
NB31:82 sk Digter havde hittet paa, hvad · Præsterne for ramme Alvor betragte som deres Opgave,
DS, s. 237 ik, Hoer. Lad det være som · Præsterne forkynde det, at Christendommen er den
NB18:69 d. Ja, det troer jeg nok, · Præsterne forkynde ikke Χstd. Den Art Χstd,
NB18:69 std. Den Art Χstd, som · Præsterne forkynde, den kan det naturlige Msk. endda
NB10:110 det det Hele med Χstd. Det · Præsterne forkynde: saa maatte jeg frasige mig Χstd,
NB13:88 isforstaaelse, som det nu er. Da · Præsterne formentligen ogsaa skulle udtrykke det
NB34:24 kelske Skjul, at Mskene, at · Præsterne forsikkre at de var villige til Alt –
DS, s. 176 vel tjente med, hvor meget end · Præsterne forsikkre, at det – uforklarligt!
Oi7, s. 287 Religion han vil have – · Præsterne forstaae meget godt, at saa blev det ikke
NB30:60 tede. Det var den Straf som · Præsterne fortjente for det forbandede Maskepie de
NB25:89 erte, give det Indgang. Men · Præsterne frygte for endog blot saa meget at lade
NB32:105 t uendeligt latterligt, at · Præsterne ganske roligt vedblev med Familie at leve
NB11:113 vler man det sammen, som · Præsterne gjerne gjøre, der gjør Χstd.
HCD, s. 180 biner o. s. v., nei, det seer · Præsterne gjerne, og indbilde Menneskene, at det
Oi6, s. 259 r af Præster. / Og just · Præsterne gjøre dette Konststykke: Christendommen
JJ:399 saa er Gud selv bleven afrettet; · Præsterne har ham i en Snoer, ved Hjælp af visse
NB11:25 gn, det eneste Sande er at · Præsterne have et Levebrød. / O, og at jeg saa
Oi1, s. 135 lse, som egentligen Staten og · Præsterne have faaet dem gjort skyldige i –
NB18:41 yrd for Sandhed. / / Uagtet · Præsterne have gjort Alt for at gjøre Χstd.
Oi7, s. 297 terne i Forhold til Menighed. · Præsterne have heller ikke just Lyst til selv at
NB7:18 disse Smigrerier til Verden, naar · Præsterne have saa travlt med at forsikkre at Χstheden
NB31:82 rfor forandres. / Den Opgave som · Præsterne have sat sig er: at anbringe Gud saaledes
NB26:23 Fromhed – og dem vil · Præsterne helst slutte sig til thi her honoreres
AE, s. 166 orraadskammer er, fra hvilket · Præsterne hente deres Taler. Er der intet Andet til
IC, s. 215 at de ere Christne. Endog om · Præsterne i » den bestaaende Christenhed«
NB24:117 for saa godt Kjøb, som · Præsterne i Almdl. udbyde det, kunde blive evig salig:
NB2:246 r for dyb og redelig. Men medens · Præsterne i Almdl. ævle omvendt, og sige, at det
IC, s. 54 te Spagfærdige, dette, som · Præsterne i Almindelighed opvarme det, endnu Spagfærdigere
NB21:72 sterne. / / Tilsidst ere · Præsterne i den Grad ophørte at være hvad de
NB24:123 59ø / / / I vor Tid ere · Præsterne i den Grad verdsliggjorte, at det nu er
SD, s. 172 ristne – beroligede af · Præsterne i deres Saligheds-Sag. Som sagt, denne
Oi7, s. 297 ld til Børnene ligesom med · Præsterne i Forhold til Menighed. Præsterne have
Brev 68 ads ei fik / » Blandt · Præsterne i Fru Hygæas Tempel, / » At jeg,
NB22:35 Forf. var Jesuit: saa vilde · Præsterne i Gjennemsnit finde, at det er sand Χstd.
NB25:61 indirecte kunne bevise, at · Præsterne i Gjennemsnit slet ikke leve i det Religieuse.
JJ:324 e. / Det er latterligt at høre · Præsterne i vor Tid advare mod Middelalderens Askese
Papir 469 r af yderste Vigtighed, da · Præsterne igjen skal leve af den – dette Snigmord
Papir 469 iver aldeles umuligt, idet · Præsterne ikke blot tage Profiten, men conspirere
DS, s. 154 om Evigheden, og alt Det, som · Præsterne ikke for Intet bilde Fruentimmer og Børn
NB30:40 ser ham hans gode Natur, at · Præsterne ikke ganske demoralisere ham. Som jeg ofte
Oi8, s. 349 turligt, det Bestialske, hvad · Præsterne ikke have Noget imod. Saa giver man Sandhedsvidnet
NB31:5 nkeren siger: dersom blot · Præsterne ikke var med deres Χstdom. /
NB10:150 , jo jeg takker Præsterne. / · Præsterne in specie, og forsaavidt det var Presse-Misbrug,
NB7:53 eclameres ogsaa disse Ord af · Præsterne ind i det Sentimentale. Jeg forstaaer det
NB33:51 Overbeviisning er en dem af · Præsterne indpræntet og paaprakket Løgn. /
IC, s. 77 d I saae«, hvilke Ord · Præsterne især have travlt med – besynderligt
NB20:157 rst at søge Levebrødet. / · Præsterne ivre mod Coelibatet – og paa samme
NB25:71 udd. ( forskjelligt fra Det · Præsterne kalde Χstd.); og som Pythagoras lyttede
NB21:60 elige Tryghed sikkrede, thi · Præsterne kan ikke komme til at gjøre Noget paa
Oi2, s. 167 fgjort » at spare paa · Præsterne kan sku ikke hjælpe, at forlange af
NB11:77 res Liv lige stik imod. Men · Præsterne kluddre. Fra det N.T. tage de en Art Mildhed,
DS, s. 181 es ingen Tvivl er om, hvorvidt · Præsterne kunne begraves i christen Jord. /
NB27:19 t er den Art Χstd. som · Præsterne lave. / At være blevet ulykkelig og
NB10:107 ske bestemt). Men Sagen er · Præsterne leve ikke selv i det Religieuse, derfor
NB29:28 e engang er istand til at skaffe · Præsterne lidt at leve af. Ak, Luther; paa en Maade
Papir 69 ikke har protesteret mod, at · Præsterne læse Daabsformularen op af Alterbogen;
NB10:112.a : s: v: da passe man vel paa. · Præsterne maa altid for at oplyse dette recurrere
Papir 577 o: s: v: o: s: v: ja det ville · Præsterne maaskee med Fornøielse gaae ind paa,
NB31:36 ammelt Inventarium. Og naar · Præsterne med Næringsdrivendes ærbødige
Papir 577 igt, Snyderie. / Dette forstaae · Præsterne meget godt selv, og derfor er det, at de
Oi7, s. 297 stne. Hemmeligheden forstaaer · Præsterne meget godt; og derfor er oftere Talen om
NB20:157 re ganske naturligt ugifte. Men · Præsterne mene jo rigtignok heller ikke, at der skulde
NB31:122 e utallige Millioner, hvem · Præsterne myrdede ved at snakke dem efter Munden
NB21:23 t staae langt over Julie. / · Præsterne mærke slet ikke Hemmeligheden: at naar
BOA, s. 261 , saaledes arrangere stundom · Præsterne nogle religieuse Optrin istedenfor at prædike
NB25:96 det saadan at være hvad · Præsterne nu er er at være Præst, ja saa ere
NB25:42 Declamateurs. / Accurat som · Præsterne nu til Dags. Pointen er at synes from men
NB3:33 eformationen, aldeles at afskaffe · Præsterne og at nøies med Vægterne. /
NB14:40 paa, at han siger: gaaer hen til · Præsterne og beteer Eder for dem; thi vidste han
NB4:8 ig iagt. Vogt Dig især for · Præsterne og Digterne. Tag Dig i agt for at gjøre
NB5:2 ordentligviis har. Sagen er, · Præsterne og Videnskaben o: s: v: troe slet ikke
Oi10, s. 412 dyrkelse. / Maaskee hittede · Præsterne ogsaa paa selv at gjøre Forretning som
Oi7, s. 313 aledes. Jeg sagde til ham: at · Præsterne omtrent lige saa gjerne kunde lade være
NB19:72 n. / / Hvor ofte har jeg hørt · Præsterne oplyse, at de Fordringer, som findes i
NB8:65 es af de Χstne, der ere · Præsterne opmærksomme nok paa, at der staaer han
NB30:121 afskaffe den; ei heller spotte · Præsterne over den i deres stille Sind medens de
NB33:8 r fast latterligt at høre · Præsterne paa slige Dage titulere Drenge: smaae Christne.
Oi9, s. 377 dette Sande vilde ikke skaffe · Præsterne Penge, det Første betales brillant.
AE, s. 153 ning. Jeg veed fremdeles hvad · Præsterne pleie at sige, jeg kjender de almindelige
NB4:88 igt er der ingen Mængde. / / / · Præsterne prædike Aflad og lære at det at forlade
NB3:33 Christen, hvad man siger man er. · Præsterne præke og høres omtrent lige saa godt
CT, s. 31 , som var man paa Comedie. Lad · Præsterne præke om Sligt for Fruentimmer og Børn;
SD, s. 234 holde sammen, sikkre os, at · Præsterne præke paa den Maade. Og skulde der være
NB10:110 om noget ganske Andet end hvad · Præsterne præstere. Men Sagen er: Χstd skal
Oi7, s. 301 derledes med mig; oprindeligt · Præsterne saa velmenende som sjelden Nogen, just
NB31:5.a , i et saa intimt Forhold staae · Præsterne sandeligen ikke til Χstd. Nei, den
Oi7, s. 300 for at afværge, at, fordi · Præsterne selv ere Meneedere, at de derfor ikke faae
AA:9 teret findes der en Fortegnelse paa · Præsterne siden Reformationen, og det havde virkelig
NB32:116 re Χstne, saa benytte · Præsterne sig af dette til at sætte Χstd.
NB12:159 var Præst. Og derimod holde · Præsterne sig fast ved den verdslige Velstand, der
NB21:60 e, og Kirke-Bestyrelsen, og · Præsterne sige vi ville ikke være ugifte –
NB20:123 ds Forkyndelse. De bedre blandt · Præsterne skamme sig dog næsten over, hvor langt
NB21:5 l? Det, der hjælper os og · Præsterne skikkeligt gjennem Livet, er at vi lade
NB4:12 ialektik. De Trøstegrunde, som · Præsterne skralde sammen, det er Nonsens, kan i det
NB22:129 an vænte sig til at betragte · Præsterne som blot Rhetorer, og at man i de store
NB32:95 hvad kan det saa være · Præsterne som de Fremmelige forkynde og Menighederne
NB6:47 entlig lutter Løgn. Det er med · Præsterne som med en Gymnastik Directeur der ikke
NB26:66 Naaden« gjøres der i, · Præsterne speculere i Naaden. Egentligen betragte
EM, s. 205 ænkelighed, jeg har, er, om · Præsterne staae i det Forhold til Evighedens Salighed,
Papir 515 l dem svarer vel ( ligesom · Præsterne svare til hine) til dem svarer vel Provsterne.
Not6:1 enlunde hjulpen). Da hver af · Præsterne syntes sig selv at være lige interesseret
NB10:150 r stærkt Overhaand: saa skal · Præsterne tage fat. Jo jeg takker Præsterne! Pøbelagtigheden
NB23:117 / Origenes / advarer mod det at · Præsterne tage jordisk Løn, og blive som han siger
NB18:37 d. er den lidende Sandhed. / Men · Præsterne tage sig vel iagt for at forkynde Χstd.
NB10:112.a de. / Hvad det angaaer med at · Præsterne tale om, at man jo lige saa godt kan være
NB22:145 an critiserer Belysningen! / Og · Præsterne tie her som overalt. De synes reent at
Oi7, s. 288 staaer, at det der hjælper · Præsterne til at kunne snyde mere end nogen anden
BA, s. 323 abelige Vigtighed faaet narret · Præsterne til at være et Slags Professor-Degne,
IC, s. 74 for overspændte, saa maae · Præsterne til for at prutte. Maaskee har man hittet
DS, s. 207 Christendommen, vil cujonere · Præsterne til, for at tolereres, at blive Skuespillere
NB15:28 . For nogle faae Aar siden havde · Præsterne travlt for at » faae Kjolen vendt,
NB8:102 vl. / I disse Tider have · Præsterne travlt med at tale om Lighed. Men sige
Oi2, s. 155 d pro quo at forvexle det, at · Præsterne trænge til Statens Protection, med at
NB29:112 lønne det Sludder, som · Præsterne udskjenke og udsælge under Navn af Χstd.,
Oi10, s. 416 / / Maaskee gjør jeg dog · Præsterne Uret. Sandt nok, naar man seer, hvor bestemt
NB32:105 af jeg kunde ønske over · Præsterne var: at skaffe dem hver især 10 Gange
Not13:48 sig selv. / / Det maa vel · Præsterne vide, de præke jo derom hver Søndag.
NB2:82 . Her stikker Vanskeligheden, men · Præsterne vil ( af Hensyn til Levebrødet og Kone
Papir 577 geoverfor Alt, hvad der af · Præsterne vil blive sagt om, at jeg er et Msk. uden
NB32:105 te at hverken Verden eller · Præsterne vilde forstaae denne Straf. Imidlertid
Papir 577 den Forstand derimod ikke. · Præsterne vilde nemlig øieblikkeligen benytte
NB14:40 r dem; thi vidste han jo nok, at · Præsterne vilde snakke dem Alt for for at forhindre
NB10:112 des det vil gaae Dig, hvor · Præsterne ville have travlt for at omfrede Menighedernes
NB20:9 rkelige skee, at Menighederne og · Præsterne ville komme til at holde sammen for at
NB24:151 il gjøre glimrende Lykke, og · Præsterne ville læse det, ja maaskee næste
NB24:117 lper dem ikke stort, at · Præsterne ville sælge ud. Mskene ere bange for
NB15:84 t Christelige. Saa længe · Præsterne ville være nøiede med at have sikkret
NB31:139 res,« hører jeg · Præsterne vræle, » Ih. Gud Fader bevares,
NB21:25 t ynkeligt Noget – hvilket · Præsterne væsentligen have gjort for at spare
NB3:14 ydighed er, især mod Gud, hvor · Præsterne ypperligt vide at bunde og grunde i G
Oi7, s. 294 Evighed Amen; Ære være · Præsterne! / Dette er Hemmeligheden med » Christenhed«,
Oi5, s. 248 olket vidne: vogter Eder for · Præsterne! / For Alt vogt Dig for Præsterne! Til
AE, s. 124 en den maaskee fandtes mellem · Præsterne! Er dette nu blot et listigt Paafund af
AE, s. 123 r man det ikke. – Og nu · Præsterne! Hvorfor er der et vist Indbegreb af fromme
NB10:150 sterne tage fat. Jo jeg takker · Præsterne! Pøbelagtigheden begyndte med at angribe
Oi5, s. 248 erne! / For Alt vogt Dig for · Præsterne! Til det at være Christen ( hvis man
NB14:55 il at gjøre mod » · Præsterne« nutildags. / Ja allerede Plato selv er
NB26:22 Men den Χstd. » · Præsterne« repræsentere, er ogsaa en meget underlig
NB14:25 / I Almindelighed tale » · Præsterne« sjeldent om » Martyrerne«;
Oi10, s. 412 Det vilde skee, at » · Præsterne« udfandt, at naar man fE velsignede den
NB29:95 der ( ligesom i Religionen · Præsterne) at der saaledes i Philosophien er en Classe
Oi7, s. 295 ener ikke Jordemødrene men · Præsterne) geskjeftige som Koblersker, paafærde
Oi10, s. 404 være det, eller de ( som · Præsterne) indbilde Andre, at de ere det, hvorved
NB32:134 e Leie-Tjenere ( jeg mener · Præsterne) officielt at nedbede Himlens Bistand; sæt
NB33:51 aaer da indbildes den jo af · Præsterne, at de ere Χstne – hvad naturligviis
NB24:151 ng: ja, Død og Pine, see til · Præsterne, Biskopperne og Undergraverne – de
NB30:40 den Menigmand i Forhold til · Præsterne, blandt hvilke der forresten især i Protestantismen
Oi7, s. 298 æstede Tjenere paa Jorden, · Præsterne, de fryde sig ved Livet og ved denne Comedie;
Oi7, s. 308 gn er den idel Løgn. Men · Præsterne, de lovprise den. Nu, og det forstaaer sig,
NB11:10 pedalske: gak hen, betee Dig for · Præsterne, dem til et Vidnedsbyrd. I dette sidste
ER, s. 202 bt Slægt, hvor derfor ogsaa · Præsterne, der – sørgeligt nok at tjene Penge
AE, s. 34 bjektiviteten. Ved Hjælp af · Præsterne, der engang imellem forraader Lærdom,
NB34:4 nds forstod man Ingenting. / Hvad · Præsterne, der ere eedsvorne paa det nye T:, angaaer,
NB34:15.a dt og idel sødt, item at · Præsterne, der ere i samme Tilfælde, faae det fedt.
AE, s. 124 nu blot et listigt Paafund af · Præsterne, der jo have helliget sig til at sørge
Oi9, s. 384 rette Menneske-Ædere fat, · Præsterne, der leve af at æde Eder! Som der i Huusholdningerne
NB18:85 have Gavn af Præsterne, ikke · Præsterne, der skulde have Profit af Χstd. /
Oi7, s. 294 and Christendom, velsignes af · Præsterne, disse eedfæstede Lærere, dette tvetydige
Oi7, s. 287 s og Ondskabens Verden. / Dog · Præsterne, disse hellige Mænd, forstaaer nok deres
Oi7, s. 297 terne at være Christendom, · Præsterne, disse hellige Mænd, om hvem der ikke
NB3:4 repræsenterer det Christelige: · Præsterne, ere i den Grad verdsliggjorte i Statens
Oi10, s. 410 d Alt hvad Helligt er, flye · Præsterne, flye dem, disse Afskyelige, hvis Næringsvei
NB34:8 n heel Mellem-Instants et Medium: · Præsterne, Folke-Lærere o: D: som leve af at snakke
NB8:30 leger hele Christenheden ( eller · Præsterne, forsaavidt disse ere de Agerende) Χstd.;
NB21:44 / Et usaligt Bagvendt. / / Fordi · Præsterne, Graverne, Bedemændene samt det øvrige
NB18:85 tdommen, der skulde have Gavn af · Præsterne, ikke Præsterne, der skulde have Profit
NB10:150 t aldeles at svække det; men · Præsterne, jo jeg takker Præsterne. /
DS, s. 183 ee ønske at spare Noget paa · Præsterne, knibe af deres Indtægter: o, Elendighed!
Oi6, s. 265 ig med mig. Nei, bliv saa hos · Præsterne, lad dem jo før jo hellere overbevise
Oi10, s. 412 te Vognen være leiet hos · Præsterne, maaskee en Præst være med, maaskee
EE2, s. 135 kuebrød, ene spiseligt for · Præsterne, men et Huusbagerbrød, der som al Huuskost
Oi8, s. 359 dertil behøves ikke engang · Præsterne, men med deres Hjælp bliver det naturligviis
OTA, s. 197 an netop, da Folke-Hoben, og · Præsterne, og de romerske Soldater, Herodes og Pilatus,
NB:208 den Henseende udgaaer Ulykken fra · Præsterne, og fra hele dette usalige Levebrødsvæsen.
AE, s. 34 objektiv alene ved at see paa · Præsterne, og imødeseer et uhyre Resultat o. s.
NB21:23 ville leve. / Men nu kommer · Præsterne, og med dem altid Vrøvlet. De tage sig
NB21:65 op i en saa enorm Priis! / Og nu · Præsterne, over hvem der dog altid vil falde et satirisk
NB26:6 v:. Men see Officianterne ( · Præsterne, Professorerne) ere ikke et Haar bedre,
Papir 1:1 leder af Kirkerne, forfulgte · Præsterne, ringeagtede Fasten. / pag. 311. L. forlod
NB10:107 de Alvor deraf. Det er med · Præsterne, som hvis En, der selv stod paa Landjorden
NB34:32 Tænk blot paa den Løgn med · Præsterne, som ivrige i deres Gjerning saa Aar ud
Oi10, s. 404 drivende Gavtyve, jeg mener · Præsterne, som ved at forfalske Bestemmelsen Christen
Oi6, s. 265 det nye Testamente) bliv hos · Præsterne, stræb af bedste Evne at sætte Dig
TS, s. 67 lder om at frigjøre os fra · Præsterne, thi saa sige vi: christeligt ere Alle Præster.
NB27:10 var man ikke tjent med, at · Præsterne, ved selv at udtrykke Χstd, gjorde
Oi7, s. 301 rt Gudsdyrkelse. Men vee over · Præsterne, vee over dem, disse eedfæstede Løgnere!
EE:49 kuebrød, kun fordøielige for · Præsterne. – / d. 25 April 39. /
NB31:82 den saa nær, o, saa nær! / · Præsterne. / / Dersom en comisk Digter havde hittet
NB21:72 t Halsbaand, den har paa. / · Præsterne. / / Tilsidst ere Præsterne i den Grad
NB21:60 Aand jo mindre Undseelse. / / / · Præsterne. / / Vil man sige, at de fleste Præster
NB31:36 at Χstd. er til, jeg mener · Præsterne. / At Christendommen ikke passer ind i Verden,
NB10:150 men Præsterne, jo jeg takker · Præsterne. / Præsterne in specie, og forsaavidt
Oi7, s. 304 respecteret Samfunds-Classe: · Præsterne. Deres Metier er: at vende hele Forholdet
Oi7, s. 304 n og at betale noget Vist til · Præsterne. Det øvrige Samfund er, naar man seer
NB2:241 r nærmest gjøre det ere jo · Præsterne. Men her er Ulykken den, at man har den
NB21:164 Nu, det er ogsaa for · Præsterne.« / Men saa dybt stikker Confusionen i vor
NB34:33 længst har lyksaliggjort · Præsterne: Χstds Udbredelse. / En personlig Gud.
HCD, s. 176 ste Straf, jeg ønsker over · Præsterne: man fremdrog visse Afsnit af det nye Testamente,
NB13:60 et Overordentlige. Nu hjælper · Præsterne; blot en Mand lider det mindste saa analogiserer
Oi7, s. 288 ende paa hvad man lærer af · Præsterne; han paastaaer, at det der hjælper Præsterne
NB5:85 eer deraf, at Ingen bryder sig om · Præsterne; og det er Viisdom, den dybeste, som betroes
Oi3, s. 187 til Bedste for Vrøvlet og · Præsterne; thi at sætte Stat og Christendom saaledes
NB8:31 Ingenlunde. Men før taug alle · Præsterne; thi da var Levebrødet sikkret –
Oi9, s. 374 ig da for Alt ikke bedaare af · Præsterne; tro Du mig, eller see blot et Øieblik,
NB2:205 erlighed. – Overhovedet er · Præsternes » Grunde« en af de virksomste
NB25:89 Liv. / See, her er ligefrem · Præsternes Ansvar. Thi saa forhærdet er Mskenes
Papir 577 t bevare den lige over for · Præsternes Dom om min Intellectualitet. Jeg er i den
NB:160 e. Men Spekulanternes og tildeels · Præsternes Fadhed er utrolig. / Den hellige Skrift
Oi4, s. 209 stelige Drikkevise, ifølge · Præsternes Forsikkring, » varer en Evighed«.
Oi10, s. 412 rkninger. / / / / / 1 / / · Præsternes Gudsdyrkelse. / / Dan et ganske vilkaarligt
Papir 577 ne den i Charakteer af Politie. · Præsternes hele Tilværelse er, christeligt, et
Oi1, s. 130 ng at være Christne, og at · Præsternes Legen-Christendom er Christendom. /
NB2:120 g dialektisk Sammenhæng. · Præsternes Narrestreger ere ikke stort bevendte. /
NB2:89 r, om han vil ell. ikke. Men · Præsternes Præk er utroligt Galimathias. Man opstabler
JJ:211 Især viser det sig tydeligst i · Præsternes Præk. De ere blevne saa høilærde,
Papir 581 Pointen. Tag den bort og Du har · Præsternes Sirups Slik. Og saaledes ubetinget paa
NB10:110 ler for lavt, men til Pas. · Præsternes Snak er hverken det Ene ell. det Andet.
AE, s. 124 e Lidenskab, men agt blot paa · Præsternes Tale om, hvor sjeldent den findes i den
Oi8, s. 358 betænk dette! Flye for Alt · Præsternes Veiledning; dette kan Du jo da ogsaa vel
AE, s. 166 §§ desangaaende samt · Præsternes velærværdige Forsiringer, de være
Oi7, s. 304 lige det Modsatte. / » · Præsternes« Christendom forholder sig til: ved Hjælp
Oi6, s. 266 liggjort en ny Næringsvei, · Præsternes, en Næringsvei, der maa ansees for en
NB5:42 conventionelle Lyven især · Præsternes, hvor den har skadet Aands-Livet og Χstds
AE, s. 266 oget ved Hjælp af saadanne · Præsters Barnagtighed! Paa den Maade vare Apostlene
Oi5, s. 233 t en Bom for alle de eedsorne · Præsters Bevisen, at den officielle Christendom
Oi2, s. 158 baade efter Veterinairers og · Præsters Dom bestandigt er det Vigtige: Afkommet.
Oi2, s. 149 t de ikke ere Christne. Disse · Præsters egen Tilværelse er nemlig, christeligt,
DS, s. 214 jeg imødeseer roligt DHrr · Præsters Forsøg paa at godtgjøre, at man kan
AE, s. 488 for Bysnakken og for enkelte · Præsters Meditation. De æsthetiske Categorier
Oi2, s. 162 de af disse masseviis levende · Præsters Rettroenhed, der ligner det sande Christelige
NB29:58 r og Billioners og de officielle · Præsters sande Χstd. og Rettroenhed. Og saa
DS, s. 179 ange Forretninger; men de 1000 · Præsters Tilværelse er snarere et Modbeviis mod,
HCD, s. 179 men, og de næringsdrivende · Præsters uhyre Laug maa jo blive som rasende over
AE, s. 367 aer æsthetisk Colorit i en · Præstes Mund: saa er det Løgn i Jer Hals, Fatter!
BOA, s. 151 de, sagt at det Hele med hans · Præsteskab blot var en Flyvegrille, Noget han blot
NB5:89 t dette som ved Hjælp af dette · Præsteskab saadan er blevet Noget, der saadan siges
NB32:132 Præster, et mægtigt · Præsteskab. Thi Præster er en Voxen i Retning af
Oi7, s. 300 ro imod. Derfor bemægtiger · Præsteskabet sig de Spæde, Drengen, modtager hellige
IC, s. 195 henhørende til den Deel af · Præsteskabet, der maa kaldes de saakaldte Præster,
NB26:70 . / / / Ananias – Saphira: · Præsteskabet. / / Den Synd som hine to begik kan let
Oi4, s. 213 den vil er: sande Christne. / · Præsteskabets Egoisme forholder sig, saavel for Penge-Fordelens
Oi7, s. 300 Forstand snildt nok, tjenende · Præsteskabets Egoisme, der meget godt forstaaer, at hvis
NB26:70 som hine to begik kan let blive · Præsteskabets Synd. Det Uforsvarlige er ikke at de tage
NB32:132 ygning ved en uoverskuelig · Præste-Skare. / Saaledes er Χstheden vel saa omtrent
Oi6, s. 269 isse Legioner Christne, eller · Præste-Sladdren, som foredrages dem, paastaae, at de Christne
NB31:19 ette væmmelige hykkelske · Præste-Sludder om at Livet intet Værd vilde have for
NB10:198 fængelig i denne almdl. · Præstesludder om en himmelsk Ven, milde Sandhedslære,
NB:140 t Saadant; ei heller er den dette · Præste-Sludder om, hvorledes dog ofte Lidt har viist sig
NB4:56 det end en Ord-Forsikkring, noget · Præste-Sludder, som hverken Præsten
NB24:80 er 50 pc mere Alvor end det · Præste-Sludder. / 1ste Pintsedag. /
NB12:125 et bliver ordentligviis kun til · Præste-Sludder. / Men naar man er saa svag som jeg, saa
NB10:199 std., ikke saaledes som · Præste-Sluddren opfatter den. / Og saaledes er jeg nu,
NB15:114 hvor uendelig bagvendt den · Præstesnak er, der i et sværmerisk Øieblik rørt
AE, s. 406 se er et nyt Liv, medens hiin · Præstesnak hverken havde æsthetisk Høimodighed
NB2:266 um. – O, dette Pølse og · Præstesnak om at have været samtidig med Christus.
NB2:20 ie. Dette er ligesom den elendige · Præste-Snak om, at man ikke skal friste Gud ved at
NB15:119 . / Istedetfor al denne · Præstesnak, og disse videnskabelige Folianter, der
AE, s. 402 ræsten siger, fordi nemlig · Præstesnakken er blaae Dunster; det være nu, at Præsten
Oi6, s. 269 e forstaaer ved Troende, ikke · Præste-Snyderiet med disse Batailloner Christne, hvilke
Oi7, s. 311 Naturligviis gives der i hele · Præstestanden ikke en eneste Ærlig. Ja, jeg veed det
KK:3 lsen af et virkeligt Offer ved · Præstestanden og gjør derved Indgreb i Χsti Offer
NB34:14 Paa den anden Side en egoistisk · Præstestands Egoisme, der rigtigt saae, at Profiten
FF:115 , som han paastaaer er Arons · Præstestav, der bærer modne Mandler. /
CC:7 s et Hermogenes. Misericordiam · præstet deus domui O., quod sæpe me recreavit
NB14:26 dheden. / Saa meget er vist, den · Præstetale, der smægtende ønsker at være samtidig
Papir 390 an er en Synder – ikke en · Præstetalemaade om almdl. msklig Ufuldkommenhed –
Oi5, s. 244 Eeds Aflæggelse hører i · Præste-Verdenen nu engang med til det Officielle –
NB10:112 hi paa almindelig item paa · præsteviis kan Du gjerne gjøre det. Ja vogt Dig
NB29:34 løgnagtige Maade, paa hvilken · Præste-Vrælet bruger dette Ord, behøver man blot som
IC, s. 133 er Blasphemi, indeholdt i den · Præste-Vrælets dialektisk-sluddervorne Climax: i den Grad
NB31:139 rvrøvlede af og i dette · Præste-Vrøvl om Χstd. ganske simplement som det
NB26:25 døe. / Det skuffer dette · Præste-Vrøvl om, at man sagtens kan bære Tabet af
NB31:127 jerteligt og rørende ægte · Præste-Vrøvl, som altid excellerer i, hjerteligt, at
YDR, note » Det Spørgsmaal om · Præsteægteskab er en Samvittighedssag. Men hvad skulle
NB21:27 det er Introductionen. / · Præste-Ægteskabet. / / Dersom denne usalige dvaske Tradition
Not2:2 sertatio historica de Fausto · præstigiatore. Wittemberg 1683. 4. 1742, 1743, 1746. /
BB:12 ssertatio historica de Fausto · præstigiatore. Wittenberg 1683. 4. Dieses ist die erste
BB:12 sts Leben. / 2. Jo Wierius de · Præstigiis Dæmonum lib II p. 145 sqq. 156. /
Papir 317.b versættelse p. 197.) om en · Præstinde, der forbød hendes Søn at blive Folketaler.
Not1:7 præstitit, ipse perfecte · præstitissem. / De Steder, man har anført som Beviisstæder
Not1:7 bedientiam, quam pro me Chr: · præstitit, ipse perfecte præstitissem. /
TSA, s. 107 Naar man ellers taler om en · Præsts Affectation, tænker man maaskee paa,
BOA, s. 224 . Naar man ellers taler om en · Præsts Affectation, tænker man maaskee paa,
NB21:23 ede, ved den meget ærede · Præsts Bistand, op til at staae langt over Julie.
AE, note a det at tale i Forhold til en · Præsts Foredrag kun bruges i en speciellere Forstand,
NB14:11.a nskelighed til Forskjel fra en · Præsts i Almindelighed er dette. En Præst er
DS, s. 183 eller de milde Former, at en · Præsts Liv ikke er mere anstrenget end enhver
DS, s. 236 og Levebrød, og da mangen · Præsts Liv vel ikke er anderledes end hiin Virkelighedens
JJ:360 t om Præsten læste en anden · Præsts Prædiken op, for at han ret selv kunde
AE, s. 437 ens Moderatores, og er det en · Præsts Sag at trøste, saa bør han ogsaa
NB4:154 ke for en tvær og treven · Præsts Snak) saa skal den have Høitidsklæderne
NB3:26 og ikke saa let, som i en gesvind · Præsts Snaksomhed i Taaget. Man kan nu eengang
Papir 391 har ofte tænkt mig i en · Præsts Sted, men nu kan jeg hos Dig faae at vide,
NB:64 fte har jeg tænkt mig i en · Præsts Sted; hvis da Mængden stormer til for
Papir 190:2 te Konge hængt i den sidste · Præsts Tarme, maa dette Ønske let erindre om
NB21:7 is inserviendo consumor. / / / En · Præsts vanskelige Situation. / / En Enke døer.
Not11:16 . Juristerne sige, quisque · præsumitur bonus, donec probatur contrarium, saaledes
Not11:16 des Philosopherne: quisque · præsumitur insciens, donec etc. Soc: Uvidenhed var
Papir 254 gtning maa der fremgaae en · Præsumption for, at ligesom Regjeringen i Forhold til
CC:6 occurrat. Presbyteri, qui bene · præsunt, duplici honore digni habeantur, maxime
BA, s. 318 ligere Begynden. Istedenfor at · præsupponere en tidligere Begynden, ignorerer den denne
EE1, s. 414 ions-Krig mellem en Skare af · Prætendenter til et Kongerige uden Land, det overgaaer
BOA, s. 251 ken man lever, og man tør · prætendere at have sin Plads blandt de Fremmeligere.
TSA, s. 91 old til andre Christne, ikke · prætendere i den Grad at være i Besiddelse af Sandheden,
Papir 344:1 underholdende, fordi de ikke · prætendere saa meget: jeg mener Køerne. Og unægteligt
TSA, s. 91 sætningsviis til dem ikke · prætendere, at være i absolut Besiddelse af Sandhed,
NB16:65 den Konge, der i saa høi Grad · prætenderede at være Aand og Elegance. /
DD:163 ra al storladen Forberedelse, alt · prætenderende Apparat. / d. 30 Oct. 38. /
NB4:6 rk, det Lyriske altfor meget · Prætenderende. Saadanne Psalmer læser
AE, s. 317 a mesterligt, at jeg langtfra · prætenderer at være en Bedømmende, det kan være
AE, s. 416 e vor Tids Religieusitet, der · prætenderer at være gaaet videre end Middelalderen,
AE, note geren, hvis Navn og sorte Kjole · prætenderer den høieste Pathos. At bruge en Sjelesørger
Not11:17 idenskabelig Form, men dog · prætenderer objektiv Erkjendelse. Alt dette har den
NB:33 g, som gjorde jeg nu noget af · Prætension – nei jeg gjør uforandret det
NB4:43 til en Konge er det en Slags · Prætension at være kjendt af ham, hvorfor? Just
NB11:61 Blasphemie det han med saa megen · Prætension disker op. – Og Tilhørerne, ja
SD, s. 178 delbarhed, der ofte med stor · Prætension kalder sig » Sandhed, at være
NB33:27 Baand o: D:, og derved med mere · Prætension kunne træde frem i de fornemste Saloner.
JJ:372 s fra neden – og det med en · Prætension og dog med en Barnlighed. /
NB32:63 : hvis nogen Mand har gjort · Prætension paa at være og i høi Grad været
NB11:33 ndigt har holdt mig udenfor · Prætension paa at være saaledes det Overordentlige.
Papir 344:1 er vel ikke som Msk. gjøre · Prætension paa at være Skabningens Underværk,
AE, s. 474 t, der væsentligen gjør · Prætension paa Udvorteshed, væsentligen gjør
SLV, s. 131 som et ret Medlem. Dog denne · Prætension synes ikke at være opgaaet for den Lille.
JJ:109 i, især naar det siges uden al · Prætension, da rammer det mig. / I Hotel Saxen har
EE1, s. 74 ad maaskee gjør større · Prætension, en Nattergal slaae; det er Indbildning,
PMH, s. 85 tydelig, uden al philosophisk · Prætension, en snurrig lille Bog, henkastet som et
NB4:43 ender Dig, det er slet ingen · Prætension. / / / Ethvert Msk.,
NB32:116 eriske – og med stor · Prætension. Forholdet bliver saa dette: at det Kunstneriske
F, s. 482 som hans, er vigtig og fuld af · Prætension. Medens derfor en Forfatter i hine orthodoxe
F, s. 524 lerede tidligere havde opgivet · Prætensionen paa at være Philosoph, nu ogsaa havde
EE:99 29 Juni 39. / Der gives i selviske · Prætensioner til en Prædiken et Standpunkt, der aldeles
SLV, s. 117 n plager hende med sine fade · Prætensioner, at hun skal smile saaledes, holde Ryggen
TSA, s. 88 Heterogenitet den største · Prætention at mene at have Sandheden og saa at ville
TSA, s. 88 den. Nei, en endnu større · Prætention er det: at mene saaledes at være i Besiddelse
JJ:210 ende: paa Prædikestolen al den · Prætention med Miner og Gebærder; lige under den
TSA, s. 91 og i Forhold til Hedninge er · Prætentionen, at være i Besiddelse af den absolute
FB, s. 102 arium a Deo ipso revelatur.... · Præter cætera autem, memoriæ nostræ pro
Not5:29 / nihil extra deum / nihil · præter deum / Humor kan være enten religieus
Not11:32 ich Seyn, vi har vel Noget · præter deum, men Intet extra deum; Skabelsen er
Not11:26 oget som er uden for ham ( · præter se). Aristoteles siger Gud tænker kun
CC:10 rolis faciendæ) accepit et · præter tempus ætatis ( peperit) quoniam fidelem
EE1, s. 72 lle intetsigende Mellemspil; · præterea censeo, at Mozart er den største blandt
F, s. 473 d at faae anbragt sit catoniske · præterea censeo, om hun end ikke gjør det saa
CC:11 militate sua, nam ut flos herbæ · præteribit. Oritur enim sol cum aestu, et arefecit
CC:1 et propterea quod jejunium jam · præteriisset cohortatus est illos Paulus: Viri, video
SD, s. 174 igangne som et Præsens in · præterito, der ikke vil blive mere og mere forbigangent
BA, note ist gewesen er et tempus · præteritum af seyn, ergo er Wesen das aufgehobne Seyn,
NB18:65 gjenkjender jeg mig selv i dette · Præteritum, jeg altid bruger; selv naar jeg føler
NB28:9 std. fra præsens over i · præteritum, saa man faaer alt dette historiske Vrøvl
Papir 15 r allerede fuldendt og derfor · Præteritum. / v. 10. επ' εϱγ
CC:1 ositi compotes, Cretam propius · præterlegebant Non multum post irruit
CC:1 Cretam juxtim Salmonem, et vix · præterlegentes eam, pervenimus in locum quendam, qui dicitur
Papir 7 es ( Calvin) torserit, silentio non · prætermittenda videtur. P: enim h: l: a priori statuit,
Not1:9 s vitæ skilnedes terminus · præternaturalis og naturalis. – /
CC:1 Cnidum non permittente vento, · præternavigavimus Cretam juxtim Salmonem, et vix præterlegentes
CC:1 ut curaretur. Atque solventes · præternavigavimus Cyprum ob ventum infestum, mare autem secundum
CC:1 i vento / Insulam vero quandam · prætervehentes ægre potuimus compotes fieri scaph
CC:2 isto aperta facta sint in toto · prætorio et reliquis omnibus locis atque plurimi
BOA, s. 120 mod ham behøvet at tage en · prævenerende Forholdsregel, ikke at befordre ham. Men
Not10:9 ts men Guds Værk, gratia · præveniens. 2) i Mskene er det den Fähigkeit at
Not1:8.i tioner og Distinctioner. gratia · præveniens; g. operans; g. cooperans. ( universalis;
CC:4 stites in adventum domini, non · præventuros mortuis,. Ubi ipse dominus in voce archangeli,
Not1:8.f deo deum elegisse quosdam, quod · prævidit illos futuros esse sanctos, sed sanctos
CT, s. 228 t paa at ville frelses. / Saa · prøv da Dig selv ved Hjælp af dette Ord.
KG, s. 378 u slet ingen Fortjeneste har. · Prøv det blot at sige til Evigheden »
NB18:5 og dette er Χstheden. / · Prøv det i Χsthed at forkynde Χstd.
NB30:115 e vel Χstd. svare » · prøv det selv, siig til Verden, at det er en
KG, s. 60 altid er i Elskov og Venskab. · Prøv det, anbring mellem den Elskende og den
IC, s. 179 hos Faderen i Himlene – · prøv det, Du skal see, dette vil Barnet for
4T44, s. 338 igt som den vide Verden, men · prøv det, gaae til Verdens yderste Grændse,
NB32:109 – bliver grinagtig. · Prøv det, tag hvilket somhelst Udtryk, tag dette:
IC, s. 52 – jeg vil hjælpe! / · Prøv Dig nu selv – thi dette har Du Lov
EE:102 od Dig selv og mod Verden. O · prøv Dig selv og fat Din Beslutning, Du vil
EE2, s. 126 saa ridderlig Tænkemaade, · prøv Dig selv. Naar Du siger det første Kys
2T44, s. 196 leven den snilde Fortrolige. · Prøv engang at bryde med den, da skal Du see,
CT, s. 188 forladt alle Ting, see efter, · prøv mit Liv, dets udvortes Vilkaar, min Sjels
AE, s. 439 er ikke paa Latter og Skjemt. · Prøv nu at sætte det at tage i Dyrehaven
IC, s. 52 Du er Christen – altsaa · prøv nu Dig selv: hvis Du levede samtidigen
NB16:41 del Forstand holdes som Luxus. · Prøv nu selv, hvor langt, hvor meget, hvor længe
Brev 80 en for hende farlig Sygdom. · Prøv ogsaa Peter lidt paa Tænderne. Ham skrev
EE2, s. 151 il at tilfredsstille Dig, saa · prøv, om det ikke var Dig muligt, at forberede