S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
KG, s. 229 ust fordi Tilværelsen skal · prøve » Dig«, prøve »
KG, s. 229 øve » Dig«, · prøve » Din« Kjerlighed, eller
KG, s. 39 ikke vise sig i at bestaae en · Prøve – det er jo det Bestandige, og kun
Papir 532 vs Betydning at være en · Prøve – frygtelige Anstrengelse! –,
Oi8, s. 358 ger til Evigheden, og den vil · prøve – o, Alvor! – Din Opmærksomhed,
TTL, s. 439 et visere? Stod det bedre sin · Prøve – ogsaa da, naar Aaget engang maatte
Papir 471 ! / 3) Man gjøre Contra · Prøve ( skjøndt dette er overflødigt, det
EE2, s. 327 smerte Dig, Du vilde nøie · prøve Alt, men da vilde Du sige: jeg veed med
IC, s. 217 staaet sig paa at lægge en · Prøve an; den har overseet eet Tilfælde, overseet
IC, s. 219 første Begyndelse paa den · Prøve at blive og at være Christen er at vorde
IC, s. 219 t Liv og forsøge Dig i den · Prøve at blive og at være Christen, at Du
4T44, s. 331 postel-Virksomhed, ladet den · prøve at gjøre Fyldest for det Forbigangne,
NB31:135 skjule sig, naar de ville · prøve Barnets Sæder. / / / Leeg – Alvor.
AE, s. 304 er Trylleriet forsvundet. Man · prøve blot at sætte Socrates til; ved Hjælp
BI, s. 101 els, at han siger, at han vil · prøve dem der, ligesom dem her, hvori jo synes
NB26:84 me paa Sandheden, og til at · prøve dem selv, om de nu forholde sig til Sandheden.
NB29:92 kjøbt 6 Par Oxer og vil ud at · prøve dem, kommer Indbydelsen: slip dette –
NB29:92 er vilde førend han gik ud at · prøve dem, sende Bud efter Præsten og betale
BI, s. 141 fremfor Alt at udspørge og · prøve dem, Yttringer, hvis ironiske Art jeg alt
KG, s. 56 Digteren« ville vi · prøve den christelige Overbevisning. Hvad lærer
IC, s. 144 ende faaer den Idee, at ville · prøve den Elskede, om hun troer ham. Hvad gjør
KG, s. 40 re Prøve. Den Elskende vil · prøve den Elskede, Vennen vil prøve Vennen;
Papir 340:2 taler, der tier, for at · prøve den Elskede; ogsaa Den taler, der tier,
LF, s. 33 e Sit. – Naar Fuglen maa · prøve denne Verdens Ondskab, naar den lille Sangfugl,
KG, s. 40 visse, at de – gjøre · Prøve derpaa. Er denne Vished den høieste?
KG, s. 40 lger jo ikke, at det at ville · prøve det Elskede er et Udtryk for Sikkerheden.
4T43, s. 119 t Anledning i sit Liv til at · prøve det, da var det ham jo gavnligt, om han
KG, s. 40 ærmer det ikke ved at ville · prøve det, det veed man jo forud, at Prøve-Sølv
Brev 141 over ham, da vil han ikke · prøve Dig mere, og skjøndt Striden var saare
IC, s. 52 Du Lov til, Du har Lov til at · prøve Dig selv, derimod har Du egentligen ikke
KG, s. 344 ldigt. / Dersom Du derfor vil · prøve Dig selv, om Du elsker uegennyttigt, saa
CT, s. 225 en gjort opmærksom paa, at · prøve Dig selv, om Du ikke senere havde fornegtet
KG, s. 351 Maalestokken, hvorpaa Du kan · prøve Dig selv. Den, som bruger denne Maalestok,
Brev 81 at jeg vilde gjøre Alt for at · prøve Dig, ja om Du end havde været den mest
Oi8, s. 358 me taler sagte, fordi den vil · prøve Dig, om Du vil lystre end dens svageste
NB5:56 frelse Dig – men ogsaa · prøve Dig. Χsti Liv har intet med Historien
NB24:89 u var jo min Ven, jeg vilde blot · prøve Din Tro! Og jeg raabte jo ogsaa til Dig
CT, s. 307 ikke hjælpe Dig, men blot · prøve Din Troskab«: da vare vi jo øieblikkeligt
CT, s. 224 Dig da selv dette Ord, for at · prøve Dit eget Liv ved Hjælp deraf, for at
Papir 306 og forstaaer langtfra. Saa · prøve Du da selv Hjerterne, og alteftersom den
EE2, s. 122 ke har givet Anledning til at · prøve Eders Kræfter. I ere da fattige og ulykkelige
NB10:20 dem beroede paa og blev at · prøve efter, hvorvidt den havde Dialektik nok
SLV, s. 193 jeg ikke bekymret mig om at · prøve eller som det hedder at lære at kjende.
Papir 264:9 ighedsfulde Dommer, der vilde · prøve enhver Straf, for at være desto retfærdigere
KG, s. 41 iere Forvisning; thi det at · prøve er i sig selv opfindsomt og ikke til at
4T44, s. 353 re en unyttig Tjener. Derfor · prøve ethvert Menneske sig selv. Det var vel
AaS, s. 44 Hegels Logik har bestaaet sin · Prøve for Prof. Nielsens Tanke. Øieblikket
JJ:338 ange, at forsøges i en svær · Prøve for ret at vise ham deres Hengivenhed –
AE, s. 464 ing, der gjør Latteren til · Prøve for Sandheden, fremkaldt en og anden lille
FB, s. 118 ed Abraham. Ham var en tungere · Prøve forbeholdt, og Isaaks Skjebne var med Kniven
KG, s. 41 re end seirer«. Det at · prøve forholder sig altid til Mulighed, det er
KG, s. 40 efter at maatte blive sat paa · Prøve forklarer dog, at Kjerligheden sig selv
AE, s. 449 se uden at give efter, for at · prøve fra hvilken Kant Tilskyndelsen kom; thi
KG, s. 75 nne Klogskab i Forhold til at · prøve Gjenstanden vil netop bevirke, at Du aldrig
SLV, s. 373 a hans Forstand, vil han dog · prøve ham en Smule. Han taler med ham om forskjellige
NB8:17 faae fat i ham, det er, ikke · prøve ham i Anfægtelse; thi Anfægtelse
JJ:292 erkaste sin Alvor Spøgens · Prøve han er dum er comisk / Et lille Skrift,
NB22:86 om En havde en Ven og vilde · prøve hans Tro eller fordre Tro, mon han da vilde
AE, s. 298 øre Dialogen igjen, for at · prøve hvad man veed og hvad man ikke veed, saa
KG, s. 39 sige, at det skal bestaae sin · Prøve i Aarene, thi det er jo Prøve-Sølv.
KG, s. 39 nd er, den maa dog bestaae sin · Prøve i Aarene; men den Kjerlighed, der undergik
TTL, s. 439 et visere, stod det bedre sin · Prøve i Livet, om de Tvende uden Beslutning fore
TTL, s. 439 et visere, stod det bedre sin · Prøve i Livet, om der begyndtes uden Beslutning?
LP, s. 24 else, paa hvilken der er gjort · Prøve i saa mangfoldige Livs-Tilfælde, ikke
BOA, s. 157 n Sandhed, der skal staae sin · Prøve i Tiden, ikke Noget der skal prøves
IC, s. 242 t er, det kan i denne mildere · Prøve ikke ubetinget afgjørende blive aabenbart,
AE, s. 239 øg, og det at existere paa · Prøve ingenlunde Alvor, men et comisk Motiv,
NB21:53 t være det Element, hvori den · Prøve kan aflægges: at blive og være Χsten.
KG, s. 40 ne, at denne Lyst til at ville · prøve Kjerligheden netop er et Udtryk for, hvor
NB15:111 Lære? Svarer Luther: ved at · prøve Læren – saa er Alt tabt, saa er
KKS, s. 101 andsebedragene – for at · prøve Menneskene. Naar saaledes en udmærket
DS, s. 168 Ja i Sandhed, ved alvorligt at · prøve mig selv har jeg maattet gjøre den Tilstaaelse:
NB22:8 eg kan faae Leilighed til at · prøve mig selv og lære mig selv at kjende,
NB17:109 e. Saa er det mig som vilde Gud · prøve mig. Og naar jeg saa havde gjort Skridtet
NB14:12 vilde nu lade Virkeligheden · prøve mig; det var muligt, at det Hele kunde
Brev 315 pliver min Ensomhed ved at · prøve mine Kræfter med Pennen. Et Par smaa
TS, s. 46 tage mig selv og et Øieblik · prøve mit Liv efter blot een lutherisk Bestemmelse
NB31:135 gjør sig usynlig for at · prøve Mskenes Redelighed, ligesom Læreren
SLV, s. 306 en saa nær, som det er en · Prøve mulig, dog ikke uden Lidenskab fra hendes
NB19:47 il Χstd. kan staae sin · Prøve naar det i strengeste Forstand Afgjørende
AE, s. 239 m hvis En vilde gifte sig paa · Prøve o. s. v. Men det, at det religieuse Livs
BOA, s. 130 tentamen rigorosum, thi denne · Prøve og dens Smerte er dog Intet mod Ansvarets
NB27:87 og i Ydmygelsen, og for at · prøve og dømme det Formastelige, der udenvidere
SLV, s. 192 re hende at kjende, ved at · prøve og efterforske hendes Væsen. Hun er
IC, s. 184 han har jo bestaaet sin · Prøve og er den Fuldendte, derved maa det have
KG, s. 41 elske, da behøves der ingen · Prøve og fornærmelig Dumdristighed med at
EE2, s. 239 at jeg skal tale mystisk, kan · prøve og forsøge den Elskende, men den er
IC, s. 183 lers naar En har bestaaet sin · Prøve og nu som Fuldendt beskjeftiger sig med
TTL, s. 469 om engang kommer for at holde · Prøve og overhøre Discipelen, hvad enten han
F, s. 494 vrige, til det Hele, uden at · prøve og ved skarp Prøvelse at forvisse sig
3T44, s. 265 abning o. s. v. Han vilde da · prøve om alt dette passede paa ham, ikke i Almindelighed,
BB:37 ter sig ind deri, ikke for at · prøve om de kan det, ikke for at tage et enkelt
NB32:130 ig fra ethvert Forsøg paa at · prøve om Du er det, slige Tanker ere Anfegtelse,
KG, s. 41 ven. Dersom derfor En vilde · prøve om han har Troen, eller prøve paa at
KG, s. 345 este Kjerlighed. / For ret at · prøve om Kjerligheden er ganske fri, kan man
BI, s. 99 ieblik, hvorledes han, for at · prøve om Oraklet havde sagt Sandhed, henvendte
3T44, s. 257 Vidnesbyrd. Du vilde da vel · prøve Ordene, Du vilde lade dem lyde sammen med
CT, s. 308 rsøge med Talen ligesom at · prøve os for i hvad Utroskab vel et Menneske
BB:22 Hukommelsen Sjele-Sundhedens · Prøve p: 189 han taler om hans Skuespil: Ach
SLV, s. 69 bt hos mig og for mig gjort · Prøve paa Alt, hvis jeg vilde styrte til og sige:
NB8:16 g deres Forsøg paa at gjøre · Prøve paa at døe, ell. forud at opleve Døds-Situationen.
KG, s. 41 øve om han har Troen, eller · prøve paa at faae Troen, da vil dette egentligen
OTA, s. 235 , endnu engang at faae gjort · Prøve paa den – ved Hjælp af Spotten,
SD, s. 196 a kan sees, naar man gjør · Prøve paa den ved at stille Modsætningen,
BA, s. 407 Genie, gjøres der ligesom · Prøve paa Existentsen; thi han gjennemløber
KG, s. 339 t korte Indbegreb at gjøre · Prøve paa hvad de have forstaaet om Livet. Thi
NB25:38 llingen hos Apuleius. Den 4de · Prøve paa hvilken Venus sætter P. er at hente
KG, s. 373 e er det; men vil Du gjøre · Prøve paa hvordan det forholder sig med Tilgivelsen,
KG, s. 40 ja saa forelsket i at gjøre · Prøve paa Kjerligheden? Dette er jo just, fordi
PS, s. 255 en betragtes som en indirecte · Prøve paa Paradoxets Rigtighed; thi Forargelsen
Oi3, s. 185 er? / 5) Lad Staten gjøre · Prøve paa Regningen, og det skal snart vise sig,
Oi3, s. 195 Staten« gjøre · Prøve paa Regningen, og det skal snart vise sig,
EE2, s. 233 g, hvert Øieblik gjøre · Prøve paa sin Kjærlighed. Han vil have Sjælsstorhed
Not3:14 n 15 Aar gl:, aflægge en · Prøve paa sin Styrke, førend han af Bjørnen
OTA, s. 329 lv og Verden! Og at gjøre · Prøve paa sit Liv i denne Henseende, hvorvidt
BOA, s. 281 pdage det, fordi han gjør · Prøve paa sit Liv, for at see hvor han er. Det
SLV, s. 307 For ikke oftere at gjøre · Prøve paa, hvad der dog maa skee, hvad der, naar
KG, s. 341 nyttet hen, til at faae gjort · Prøve paa, hvad dog egentligen Kjerlighed er.
CT, s. 188 en ypperlig Maade at gjøre · Prøve paa, hvor herligt et Gode er En, dette:
BOA, s. 280 om og ideligt bruger, for at · prøve Produktivitetens Direction, for at lokke
IC, s. 184 seer paa ham, seer hans Livs · Prøve saa let ud, nu han har overstaaet den,
KG, s. 62 mmende trænger ind for at · prøve Selvkjerligheden, er just ogsaa saaledes
4T44, s. 364 ar besluttet, men blot vilde · prøve sig for. Al Tale derfor om den Bedendes
SLV, s. 273 andret? Det er vanskeligt at · prøve sig selv i Muligheden; det er ligesom,
BI, s. 140 α) og til at udforske og · prøve sig selv og Andre, hvor daarligt det vilde
EE2, s. 155 lger, at vælge rigtigt, at · prøve sig selv, at man ikke engang med Smerte
NB2:211 t betyde at undersøge at · prøve sig selv, hvorledes man hænger ved Sligt,
4T44, s. 324 t ville Forstaaelsen. Enhver · prøve sig selv, i Forhold til hvad han haver
TSA, s. 92 ig ihjel, han vil sandeligen · prøve sig selv, inden han tillader, at Nogen
OTA, s. 201 er ham behjælpelig til at · prøve sig selv, om det dog er det Gode, han vil
4T44, s. 358 thi han er jo ogsaa ene i at · prøve sig selv, om det er et Guds Kald han følger,
FB, s. 164 som muligt, for at Enhver maa · prøve sig selv, om han kan opføre Bygningen.
4T44, s. 358 rlighed er Feighed. / Enhver · prøve sig selv, om han vedkjender sig det Gode,
CT, s. 223 at blive opmærksom paa, at · prøve sig selv, sit Liv, sin Christendom, hvor
NB6:61 en overladende til enhver at · prøve sig selv. / Dog Ulykken er, at jeg ved
SD, s. 239 , saa dog som de Ord: Enhver · prøve sig selv. De ere Christi egne Ord, og de
NB27:87 enflye til Naaden. / Enhver · prøve sig selv. Mon der i vor Tid lever noget
EE:102 og tør Du efter en saadan · Prøve sige i Dig selv idet Du overlader Dommen
OTA, s. 150 e Pengene borte, blot for at · prøve sin Elskov. Thi en ret Elsker vilde vel
2T44, s. 220 dømme sig selv, men ogsaa · prøve sin Forventning, om ikke denne netop forklarer
EE2, s. 283 rsag ogsaa her igjen først · prøve sin Lykke hos Æsthetikerne, inden han
IC, s. 181 hristen, maatte med denne Dom · prøve sit Liv, om han kun elsker Dig i Din Fornedrelse,
PS, s. 260 uden for i Samtalens Strid at · prøve Styrke med ham, er dette den Lærende?
AE, s. 493 n Gud er dog med absolut. Man · prøve Tanke-Experimentet: et Menneske der sætter
KG, s. 147 ertimod paa Mangelen af denne · prøve Troen i den Enkelte, prøve, om den Enkelte
NB15:51 lder det ikke; thi just for at · prøve Troen, og for at Troen kan være Tro
KG, s. 40 øve den Elskede, Vennen vil · prøve Vennen; Prøvelsen har vistnok sin Grund
CT, s. 188 tendommen. Og dersom vi ville · prøve vor christelige Overbeviisning, om vi nu
CT, s. 307 jerte engang ret for Alvor at · prøve vor Troskab; dersom Du vilde kaste os ud
CT, s. 188 os selv, og idet vi oprigtigt · prøve vort Liv, høre disse Ord af Peder, sagte
NB26:25 r. Marias Hoved, for at » · prøve« om hun selv i det Øieblik vil bevare
KG, s. 41 r, en urolig Tanke » at · prøve«, og det er Uroen, der vil indbilde Dig,
NB26:25 at lide Alt, for nu at » · prøve«, om han selv da vil bevare Troens Lydighed,
NB14:40 istes til at betragte det som en · Prøve, Χstus sætter dem paa, at han siger:
NB10:45 ret mod ham, at bringe ham i den · Prøve, at det afgjørende maatte blive aabenbart.
NB:146 ke roligt underkaste mig den · Prøve, at en Skuespiller eller en Taler, der er
NB27:18 underkaster mig lydig den sidste · Prøve, at offres – det er en Sag mellem
KG, s. 41 ud at sætte hans Tro paa en · Prøve, da er dette ikke et Udtryk for, at denne
KG, s. 41 lig Dumdristighed med at ville · prøve, da er Kjerligheden høiere end enhver
KG, s. 41 rligheden høiere end enhver · Prøve, den har allerede mere end bestaaet i Prøven,
3T43, s. 81 er ikke frygtede Forstandens · Prøve, der tog Ære af Menneskene, der udfordrede
Papir 255:2 mentan stærk som mulig, en · Prøve, det altid er lettere at bestaae i end i
KG, s. 40 heftigt flammende Lyst til at · prøve, dette Ønskets Higen efter at maatte
TTL, s. 469 ller ikke. Og denne Dødens · Prøve, eller for med et mere brugt fremmed Ord
IC, s. 183 Menneske, for ham selv kun en · Prøve, en Examen, Lydighedens Examen. Men han
Papir 591 tager, christeligt, Livets · Prøve, er modnet for Evigheden. / Ved en Forbrydelse
IC, s. 183 e Tilværelse er jo just en · Prøve, er Prøvens Tid; dette er Christendommens
4T44, s. 378 kikkelse, Alt fra Gud for at · prøve, for at luttre, for at forsøge den Elskende;
IC, s. 179 orom Talen er, saa gjør en · Prøve, fortsæt Fortællingen om denne Korsfæstede,
IC, s. 194 et Sidste: saa bestod han sin · Prøve, han blev og forblev at være Christen,
IC, s. 183 ham: han har nu fuldendt sin · Prøve, han har bestaaet i den, han er nu den Fuldendte,
IC, s. 183 ldrig betyde ham Andet end en · Prøve, han underkastes, hvor Gud er Examinator.
IC, s. 183 g derom, han har bestaaet sin · Prøve, har udviklet Forbilledet, er nu i Høiheden:
JC, s. 30 videre, besluttede han dog at · prøve, hvad der vel kunde ligge i den, idet han
AA:12 eres Tal, som i Livet faae at · prøve, hvad egenlig denne Hegelske Dialectik vil
2T44, s. 209 alle Tider kunne staae deres · Prøve, hver Gang Betragtningen søger at forstaae
BI, s. 101 thi han siger, at han vil · prøve, hvo af dem der er viis, og hvo der synes
NB6:15 tenheden bedømmer ham blive at · prøve, hvor megen sand Christelighed der i det
NB22:85 Alt blev dog behandlet som · Prøve, hvorfor jeg saa omhyggeligt holdt mig uvidende
3T44, s. 264 den iagttagende Tanke kunde · prøve, hvorledes den Enkeltes Tilstand var, hvorledes
BB:1 r, hvori Tilbøiligheden kan · prøve, hvorvidt den i dette Tilfælde tør
YTS, s. 279 er. Hvad er det nemlig for en · Prøve, i hvilken hendes Kjerlighed forsøges,
3T44, s. 257 ei forsøgt i den yderste · Prøve, i jordisk Nøds, i sjelelig Anfægtelses
KG, s. 231 vor længe han vedbliver at · prøve, længe, længe efter, at den Uerfarne
KG, s. 40 , der tales slet ikke om · Prøve, man fornærmer det ikke ved at ville
KG, s. 366 t at blive udmærket ved en · Prøve, og det at faae den ringeste Charakteer,
NB6:76 . Her var Leiligheden til at · prøve, og jeg meente at skylde Sagen det, og ham
KG, s. 39 e jo om, at Noget bestaaer sin · Prøve, og vi prise det, naar det har bestaaet
KG, s. 147 prøve Troen i den Enkelte, · prøve, om den Enkelte vil bevare og nøies med
KG, s. 196 ed. Vi overlade til Enhver at · prøve, om denne vor alvorlige Forestilling skulde
Brev 243 vil gjennemlæse det og · prøve, om det er en Anbefaling fra Deres Haand
KG, s. 346 øde. – Vil Du derfor · prøve, om Du elsker frit, saa agt engang paa,
KG, s. 349 forandret mig. Vil Du derfor · prøve, om Du elsker trofast, saa agt engang paa,
NB28:52 ar Du benyttet Livet til at · prøve, om Du har Troen eller ikke, for da at faae
NB31:71 e mig, det er sandt, Du vil · prøve, om Du kunde faae mig til at troe, at Du
SLV, s. 273 turde bruge Stemmen, skulde · prøve, om han havde en stærk Stemme. Hidtil
BOA, s. 271 ok, paa hvilken han selv kan · prøve, om hans Grebethed er en christelig religieus
JC, s. 21 om deres, for da i Stilhed at · prøve, om hun er ligesaa lykkelig eller endnu
NB26:84 ei heller til yderligere at · prøve, om jeg forholder mig til Sandheden, men
NB11:51 dse Eder til at sætte mig paa · Prøve, om jeg nu ogsaa har Mod til at tie indtil
KG, s. 348 este Kjerlighed. / For ret at · prøve, om Kjerligheden i et Menneske er trofast,
Papir 486 s Lydighed. Troen sættes paa · Prøve, prøves o: s: v:. / Forvirringen af Begrebet
IC, s. 182 vor jordiske Tilværelse en · Prøve, saa maa man – hvis vi et Øieblik
Papir 474 Præst, der kunde udholde den · Prøve, selv for Menighedens Forsamling at maatte
EE2, s. 238 en man atter og atter gjør · Prøve, uden at der dog egentlig resulterer Noget
NB21:75 Prøvetid senere paa 4 Aar paa · Prøve. / / / Det er godt sagt af Wesley, hvor
NB4:61 Livs-Anskuelsen / en Dobbelt · Prøve. / / Tænk Dig en Yngling, og hvorledes
TTL, s. 469 vær, fordi det er Alvorens · Prøve. /
NB17:7 meget i denne Taalmodigheds · Prøve. / R. Nielsen. / Og jeg havde dialektisk
NB21:75 203) der fordredes en tredobbelt · Prøve. 1) deres theologiske Kundskaber 2) deres
KG, s. 40 og dumdristigere vil gjøre · Prøve. Den Elskende vil prøve den Elskede,
Papir 301 kke som skulde hedde: Livet paa · Prøve. Det maatte holdes meget phantastisk. Her
KK:11 maa kunne bestaae for Tankens · Prøve. Dette indførte et Brud mellem Religion
IC, s. 190 in Død: saa bestod han sin · Prøve. Han blev selv det Fuldkommenhedens Billede,
NB5:88 aade, den skal nok staae sin · Prøve. I Øieblikket seer det rigtignok ud som
SLV, s. 243 e det ussleste Menneske skal · prøve. Jeg er ogsaa i denne Henseende lydhør
KG, s. 41 ver man, det sætter man paa · Prøve. Men naar det er Pligt at elske, da behøves
NB10:45 Men før det skete, maatte en · Prøve. Om han dog i Forhold til det Eneste han
KG, s. 39 standighed ved at bestaae i en · Prøve. Om Prøve-Sølv vilde derfor ingen
NB11:182 s Tro strax bliver sat paa · Prøve. Thi Øieblikket efter sukker Den, der
IC, s. 194 g ham til sig. / Dette er den · Prøve: at blive og at vedblive at være Christen,
AE, s. 88 skulde kunne bestaae i Gudens · Prøve: hvad var saa det? / Den relative Forskjel,
KG, s. 54 evisning ved Hjælp af denne · Prøve: hvorledes han forholder sig til »
KG, s. 39 det, naar det har bestaaet sin · Prøve; men denne Tale er dog om det Ufuldkomne,
KG, s. 40 egyldige ønsker man ikke at · prøve; men deraf følger jo ikke, at det at
FB, s. 127 Saadan paalægges en saadan · Prøve; men hvo er en Saadan? Dernæst vilde
NB15:122 rbeviisning: vel det er en · Prøve; men naar saa dog Sagen er afgjort dermed,
SLV, s. 28 ig et Par Øxne, han skulde · prøve; men om han end her vilde gjøre en Undtagelse
EE2, s. 197 ivs-Anskuelse kan bestaae sin · Prøve; thi for en saadan æsthetisk Sorg er
CT, s. 307 te vor Troskab til Dig paa en · Prøve; thi vi vide det vel, at Du selv i Prøvelsens
AE, s. 324 r og efterlade sit Liv som en · Prøvebog, hvori man kan slaae op til behageligt Udvalg,
NB11:97 llioner af saa kaldte alvorlige, · prøvede Χstne, har da nogen af dem ell. de
NB11:97 stne have tænkt, alvorlige, · prøvede Χstne; man maa kalde Historiens Erfaring
FB, s. 116 dsending. Men det var Gud, der · prøvede Abraham. / Dog Abraham troede og troede
SLV, note elv i Tilværelsen, inden de · prøvede at forklare hele Tilværelsen. /
Brev 68 / » Som Pegasus tidt · prøvede at ride, / » Skiøndt Skolen selv
BI, s. 79 i sig selv tillige havde det · prøvede Blik for Perspektivets tilsyneladende Forkortelser,
3T44, s. 256 n og med Føie Erfaringens · prøvede Blik, at det ganske anderledes formaaer
HH:12 ler saa Du ham aldrig han der · prøvede den, han elskede meest i Verden, saae Du
2T44, s. 206 ter det neppe; Den, der ikke · prøvede det, forstaaer ei, hvorom Talen var eller
EE2, s. 92 Beskeed om den, som dens mest · prøvede Forsvarere. Det hænder Dig derfor undertiden,
FB, s. 118 var Gud den Almægtige, der · prøvede ham, han vidste, det var det tungeste Offer,
FB, s. 116 paa Isaak. Og det var Gud, der · prøvede ham. Ja Vee! Vee det Sendebud, der var
EE1, s. 172 ud som det andet, og kun den · prøvede Iagttager ahner, at i dette Huus seer det
LP, s. 19 r stor Tillid til i Livet ikke · prøvede Kræfter ( og dette er da dens bedste
4T44, s. 339 g var dette jo hans Liv; han · prøvede maaskee Livets, maaskee Menneskenes Foranderlighed,
OTA, s. 380 e ham skyldig. Saa taler den · Prøvede med sig selv for Gud, og da rykker den
FB, s. 103 i Dage eller Uger. Naar da den · prøvede Olding nærmede sig sit Endeligt, havde
4T43, s. 118 . / Kun den Forsøgte, der · prøvede Ordet, idet han selv blev prøvet, kun
EE:184 brahams Førstefødte, og kun · prøvede Patriarchens Tro, han sparede ikke sin
3T44, s. 258 es, da tog han Maalestokken, · prøvede sig frem, og see, Trængselen var stakket
2T43, s. 42 usvigelige, forsøgte og · prøvede som den Apostels Liv var det, der nedskrev
Papir 465 fineste, meget erfarne og · prøvede tillige vistnok en af de ædleste Iagttagere,
AE, s. 242 elsen) er en Gjennemgang, den · Prøvede vender atter tilbage til at existere i
OTA, s. 380 oget Andet, da forstaaer den · Prøvede, at han, istedenfor at tale med Andre, maa
OTA, s. 380 e i Ærbødighed for den · Prøvede, at vi ikke tør sige mere, ikke tør
4T43, s. 118 oisk ogsaa mod Job. Naar den · Prøvede, der stred den gode Strid ved at ihukomme
3T43, s. 103 t dog den Forklaring, at Gud · prøvede, han fandt dog den Trøst, at naar Gud
3T44, s. 234 an bekymret Sandhed er hiint · prøvede, i Aarhundreder gjentagne Ord, hvilket vi
Brev 313 lgte ikke Præstens; jeg · prøvede, i de philosophiske Bøger jeg kunde forstaae,
NB11:165 , han critisk vurderede og · prøvede, og meente, at det var det han skulde gjøre,
SLV, s. 359 ybeste! Fortæl os saa, Du · Prøvede, om en Hvirvel, der forvirrede Tilværelsen,
HH:12 ere han ofte leed end den han · prøvede; og dog var det jo hans eget Paafund han
SLV, s. 339 de behøves i en Krise, en · Prøveklud, Tilværelsen bruger for at føle sig
EE2, s. 71 mmen nok til at udsee til sin · Prøveklud. Men lad os glemme dette, og saa med Taknemmelighed
Papir 461 arligste Stykke af Stegen, · Prøvekoppen af Kaffeen, ja, saa foretrækker jeg
NB27:39 sentligen kun til en Tid, den er · Prøvelse – saa det dog bliver Lykke og Medgang
AE, s. 242 oldenhed i Inderlighed. / Dog · Prøvelse ( dens Dialektik cfr. Gjentagelsen) er
BA, s. 319 rst en langt dybere dialektisk · Prøvelse af Mediationen afgjøre; men den venter
F, s. 494 , uden at prøve og ved skarp · Prøvelse at forvisse sig om, hvorvidt det var lykkedes
JC ing, men viiste sig ved nærmere · Prøvelse at maatte være en philosophisk Sætning,
KG, s. 270 og En, der for den smaaligste · Prøvelse befindes indtil den mindste Smaalighed
FB, s. 166 han siger ikke, at det er en · Prøvelse eller en Fristelse, hvori han forsøges.
AE, s. 239 men for det blotte Ethiske er · Prøvelse en Spøg, og det at existere paa Prøve
AE, s. 239 ke Suspension en Prøvelse. · Prøvelse er atter svarende til at det religieuse
G, s. 78 kke faaet Magt over mig; thi da · Prøvelse er en midlertidig Kategori, saa er den
G, s. 77 Prøvelse. / Denne Kategori: · Prøvelse er hverken æsthetisk, ethisk eller dogmatisk,
AaS, s. 41 det er overhovedet en farlig · Prøvelse for det svage menneskelige Hjerte. Det
EE2, s. 30 lv. Da denne Forvisning ingen · Prøvelse har gjennemgaaet, ingen høiere Begrundelse
G, s. 78 eden ved at bestemme den som en · Prøvelse i Forhold til Evigheden, seer jeg vel.
Not1:2 til at bygge Troen paa egen · Prøvelse og dadler den sløve Ligegyldighed, der
F, s. 503 vad der kan bære en alvorlig · Prøvelse og hvad der som en tynd Iisskorpe kun kan
DD:201 g ofte venter da en ligesaa haard · Prøvelse som den Dæmoniske var for Disciplene.
NB12:61 t Msk. lige saa godt kan være · Prøvelse som Straf, hvilket Individet kun kan afgjøre
AE, s. 239 thi ethisk seet er en · Prøvelse utænkelig, da det Ethiske netop er det
EE1, s. 261 e paa, hvor ufuldkommen hiin · Prøvelse var. Den Samme som hvem? Som Charles, hvem
KG, s. 344 vilde vistnok for en skarpere · Prøvelse vise sig at være Selvkjerlighed. Men
Brev 311 er os en Sorg da er det en · Prøvelse Vorherre paalægger os, døer der een
JC, s. 49 n i vor Tid ogsaa fordrede en · Prøvelse! Han fattede tillige, at det ikke sømmede
NB30:113 for bliver det kun til » · Prøvelse« ɔ: det varer nogle Aar, og saa kommer
AE, s. 243 væk den Categorie » · Prøvelse« ( hvor det Ethiske er Anfægtelse), der
NB26:25 aham ikke. / Det gl. Ts » · Prøvelse« er en Barnlighedens Kategorie, Gud prøver
NB26:25 , det er ikke en » · Prøvelse« indenfor Timeligheden, nei, Du maa virkelig
NB28:41 ødedommen var det kun en · Prøvelse, Abraham beholder Isaak, men saa bliver
3T43, s. 93 Kjerlighed, der elsker ham i · Prøvelse, at han freidig og tillidsfuld i Fristelsens
Papir 270 edes i idel Overveielse og · Prøvelse, de kom aldrig til at vælge, fordi de
3T43, s. 90 ngsomt erhverves, tilegnes i · Prøvelse, der begyndte med Forsagelse af Alt. Havde
IC, s. 190 og er det end Alvor med dens · Prøvelse, der er intet Grusomt i denne Alvor, den
G, s. 77 iden om Prøvelsen, at den er · Prøvelse, der vilde finde sin Plads i en Dogmatik.
FB, s. 145 le var kun en Prøvelse. En · Prøvelse, dette Ord kan sige Meget og Lidet, og dog
EE1, s. 46 hed at see, der bestod enhver · Prøvelse, en Begeistring, der bar Alt; en Tro, der
FB, s. 162 andet Svar, end at det er en · Prøvelse, en Fristelse, hvilket, som ovenfor bemærket,
FB, s. 153 gnet dette Forhold: det er en · Prøvelse, en Fristelse. En Fristelse; men hvad vil
NB15:32 Liv er jo ogsaa for ham en · Prøvelse, han forsøgtes selv. – I en anden
JC d han nu, ved en fuldstændigere · Prøvelse, havde udfundet, var kun lidet glædeligt;
G, s. 77 et Forhold, der er bestemt som · Prøvelse, hvilken uendeligt tænkt slet ikke er,
BI, s. 190 crates. Efter en foreløbig · Prøvelse, hvorved man har søgt at afføre ham
FB, s. 152 det, havde svaret: det er en · Prøvelse, i hvilken vi forsøges, skulde man da
BI, note Dig saa synes, skal underkastes · Prøvelse, men min og Din sande Mening, og herved
2T43, s. 32 r Verden begynder sin skarpe · Prøvelse, naar Livets Storme knække Ungdommens
BOA, s. 197 mme til at undergaae en skarp · Prøvelse, thi der skjønnes Intet at være til
FB, s. 202 r forstaaeligt), at det er en · Prøvelse, vel at mærke, en saadan, hvor det Ethiske
G, s. 77 m ender med, at det Hele var en · Prøvelse. / Denne Kategori: Prøvelse er hverken
FB, s. 118 et Alle – det var kun en · Prøvelse. / Hvis Abraham, da han stod paa Morija
G, s. 77 ringen er denne: det Hele er en · Prøvelse. Denne Forklaring efterlader imidlertid
FB, s. 201 il offre ham, fordi det er en · Prøvelse. Dette Sidste kan Ingen forstaae, og saa
FB, s. 145 ak igjen, det Hele var kun en · Prøvelse. En Prøvelse, dette Ord kan sige Meget
NB29:73 de Øieblik, det var blot · Prøvelse. I Christendommen gjælder det om at gaae
G, s. 77 ion og saa kommer Udtrykket: en · Prøvelse. I den Tid før existerer Individet aabenbart
NB12:61 t til mig, skal forklare Alt som · Prøvelse. I ethvert Tilfælde, er det en betænkelig
AE, s. 239 en teleologiske Suspension en · Prøvelse. Prøvelse er atter svarende til at det
NB33:24 saaledes at det bliver idel · Prøvelse. Snart forvandler han sig næsten til
FB, s. 146 Mirakel, og hele Livet er en · Prøvelse.« Altsom Taleren foer frem i sin Udgydelse,
FB, s. 168 vil det, men altid er det en · Prøvelse.« Mere kunde Abraham heller ikke forklare;
NB24:108 til Nogen, at det var Din · Prøvelse: o, det at have et saadant Forhold til Dig,
G, s. 77 Individet at vide, at det er en · Prøvelse? Det Individ, der overhovedet har Forestilling
3T43, s. 71 kunde udholde Granskningens · Prøvelse? Men forstod da virkelig hiin Forstandighed
AA:13 Christendommen fordrer inden · Prøvelsen af den en Sig-Leven-ind deri men saaledes
AE, s. 239 ved altid at være gyldigt. · Prøvelsen er det religieuse Paradigmas høieste
FB, s. 146 t, saa seer Du Væderen, og · Prøvelsen er forbi. Traf Taleren ham i denne Tilstand,
NB26:25 at derfor ogsaa hvert Aar i · Prøvelsen er saa uhyre piinligt, fremdeles, da man
NB26:25 han saa seer, at han vil, saa er · Prøvelsen forbi det bliver ikke Alvor med virkelig
EE2, s. 330 Tid til at overveie, saa gav · Prøvelsen ham et Mere eller Mindre, en Tilnærmelse,
KG, s. 40 e, Vennen vil prøve Vennen; · Prøvelsen har vistnok sin Grund i Kjerligheden, men
SLV, s. 346 des Omgivelse, som jeg efter · Prøvelsen havde tænkt mig den. Den passer for
NB32:67 , ligesom i det gamle Testamente · Prøvelsen hørte op og Alt blev Glæde og Jubel.
AE, s. 460 ske Livs Ende, kan Striden og · Prøvelsen ikke vare saa længe? Maaskee, maaskee
EE1, s. 261 . Nu derimod opdager man, at · Prøvelsen slet ikke havde beskæftiget sig hermed,
OTA, s. 179 for at overbevise Andre; men · Prøvelsen udeblev derimod ikke, der skulde forsøge
HH:12 bort; men altsaa Grunden til · Prøvelsen var Kjærlighed .. Eller saa Du ham aldrig
HH:12 n ikke; og altsaa Grunden til · Prøvelsen var Kjærlighed; og er det ikke saa at
NB26:25 nu qvalfuldere end » · Prøvelsen« i det gl. T., hvorved dog maa erindres,
NB26:25 dette Barnligere. » · Prøvelsen« staaer paa i en Tid, saa er det forbi igjen
NB26:25 Alvorens Høieste var » · Prøvelsen«, men saa bliver det igjen Nydelse af dette
NB26:51 s: nogle Aar vare Lidelse ( · Prøvelsen) og derpaa endnu indenfor dette Liv og i
G, s. 77 nt. Det er først en Viden om · Prøvelsen, at den er Prøvelse, der vilde finde
4T43, s. 127 som Job og bestod som han i · Prøvelsen, da passede den jo netop paa Dig, dersom
FB, s. 116 g det var Herren, der paalagde · Prøvelsen. Alt skulde nu være forspildt! Slægtens
OTA, s. 380 l forberedt til at bestaae i · Prøvelsen. Dog har Job bestandigt Uret mod Gud. Guds
G, s. 77 rt denne Viden er indtraadt, er · Prøvelsens Elasticitet svækket, og Kategorien egentlig
EE1, s. 261 em? Den Samme som den, han i · Prøvelsens Scene viste sig at være. Man kommer
FB, s. 146 da vilde jeg først skildre · Prøvelsens Smerte. Til den Ende vilde jeg som en Igle
EE:161 en bedre Følelse i mig, at dog · Prøvelsens Tid maa forlænges for det golde Træ,
CT, s. 307 vi vide det vel, at Du selv i · Prøvelsens Øieblik maatte holde ved os, det er,
G, s. 78 ens Helt, han føder » · Prøvelsens« Kategori med uhyre Smerter, netop fordi
CT, s. 199 Alt viser sig i Lidelsens, i · Prøvelsens, i Anfægtelsens Tid eller Tider, saa
HH:12 det ønske vi ogsaa gjennem · Prøvelser at besidde. / Guds Prøvelser ere grundede
HH:12 sværere tungere og tungere · Prøvelser dybere og dybere at overbevise sig og forvisse
HH:12 en almægtige Gud; / / Guds · Prøvelser ere derfor, hvilket allerede er antydet
HH:12 øvelser at besidde. / Guds · Prøvelser ere grundede i Kjærlighed. /
JJ:107 en Bedrager hun troer mig. Hvilke · Prøvelser forestaaer der ikke nu hende. Det næste
HH:8 naar vi mærke, at de svare · Prøvelser nærme sig, da ville vi saa gjerne unddrage
EE2, s. 226 et forsøgte i de farligste · Prøvelser, at de ere slupne nemt til deres Hæder,
HH:33 mange Adskillelser, de mange · Prøvelser, de endelig forenes, som elske hinanden.
EE1 nde betydningsfuldere dialektiske · Prøvelser, er et Vovestykke, der har vovet sig aldeles
DD:183 vundet. ( Gud tilskikker vel Msk. · Prøvelser, for at styrke ham og modne ham –
BA, s. 383 rsøges i alle menneskelige · Prøvelser, nævnes der aldrig nogen Fristelse i
CT, s. 177 ld, at lade Tilskikkelser, og · Prøvelser, og Anfægtelser i Alvor prædike for
HH:12 g Lidelser til at trøste / Guds · Prøvelser. / ... Eller saae Du ham aldrig m:T: han
JC, s. 49 opher havde brugt en lignende · Prøvelsestid; han vidste, at i Kirken havde Katechumenerne
SLV, s. 339 atisk, jeg er snarere som et · Prøve-Menneske. Jeg angiver med temmelig Præcision Temperaturen
IC, s. 242 . Dernæst maa erindres, at · Prøven ( Examen) i Forhold til at vove sit Liv
TTL, s. 469 vnen, o, saa nøiagtigt, og · Prøven bliver lige svær, fordi det er Alvorens
YTS, s. 279 er det hun elsker mindre? Er · Prøven den: at elske Christum høiere end Fader
IC, s. 164 Men sæt han vilde gjøre · Prøven derpaa, sæt han atter iførte sig
KG, s. 166 bestaae i Prøven. Men skal · Prøven drages ind med i Forholdet, saa er der
Oi3, s. 195 Regningen er grundforkeert. / · Prøven er ganske simpel: lad Staten ( og dette
IC, s. 217 ke længere Prøvens Tid. · Prøven er nemlig Selvfornægtelse, det at fornægte
IC, s. 199 der kan gjøre sit Liv til · Prøven for alle Mennesker. Idet han farer op til
NB21:54 std. blev blot Lære da blev · Prøven for det at blive Lærer: lærde Examina
IC, s. 226 e det Element, der kan afgive · Prøven for Det, deri at skulle være en Christen,
NB10:9 n komme til at glimre. Her ligger · Prøven for hans Redelighed. Vi ville nu see. /
NB26:51 kal offre Isaak, men saa er · Prøven forbi, A. faaer Isaak og hans Glæde
NB2:119 og det saa slaaer til, naar · Prøven gjøres, saadan med det man siger om
NB2:120 og det saa slaaer til, naar · Prøven gjøres: saaledes maa det slaae til,
NB10:20 ee faaer hans Liv aldrig. / · Prøven han blev sat paa, blev strengt holdt. Den
TTL, s. 469 rt, nei, Døden afpasser · Prøven i Forhold til Evnen, o, saa nøiagtigt,
IC, s. 185 t at leve i Sandhed kan blive · Prøven og Examen. Selv Apostlene, som dog levede
NB19:75 det var Deres Anskuelse. / · Prøven paa Christenheden. / / Befal Præsterne
AE, s. 475 reto at kunne fremstille det. · Prøven paa det Comiske er at eftersee, hvilket
OTA, s. 196 tidig. Thi Vanskeligheden og · Prøven paa hvad der boer i den Dømmende er
PS, s. 230 ieste Maade, da den gjør · Prøven paa Hypothesens Rigtighed og beviser den.
Papir 255:2 live Martyrer for at gjøre · Prøven saa kort og saa momentan stærk som mulig,
IC, s. 242 lgers. I Samtidigheden var · Prøven skærpet ( den skarpe Examination): at
JC, s. 49 ingsfuldere, i samme Grad var · Prøven strængere. De asketiske Munkeordener,
OTA, s. 339 den ham blot, saa han gjorde · Prøven større og større, jo mere der troes,
NB:82 denskab er Sophistik. Man gjøre · Prøven ved Hjælp af Socratess simple Spørgsmaal:
KG, s. 40 rstand har undergaaet » · Prøven«. Derfra denne, hvad Digteren vilde kalde,
IC, s. 194 han ( efter at have bestaaet · Prøven, at blive og at vedblive at være Christen)
TTL, s. 424 men Aarene og Faren det er jo · Prøven, den Ærværdige altsaa, som med Aarene
Papir 394.e gjorde ham Uret, jeg havde, i · Prøven, for store Tanker om ham: / Skulde jeg beklage
NB16:25 s: v: oftest ligger under i · Prøven, fordi den matter sig selv forud, og til
NB16:25.a forhindrer ham i at see Faren, · Prøven, Fristelsen o: s: v: fra den rette Side,
YTS, s. 279 ods, Ære og Anseelse? Nei, · Prøven, hvori denne Qvinde forsøges, er: at
KG, s. 41 r allerede mere end bestaaet i · Prøven, i samme Forstand, som Troen » mere
OTA, s. 379 en Forsøgt, der bestod i · Prøven, lad os nævne Job: hvo vilde vel falde
KG, s. 34 idst endog den Svage bestaae i · Prøven, men Evighedens Kraftmaal, paa hvilket ethvert
NB8:99 havde Χstus bestaaet i · Prøven, og blev sig selv tro. / I det Hele maa
IC, s. 217 det at være Christen er · Prøven, og det at være Christen er at fornægte
OTA, s. 354 Høreren, hvor Lydighed er · Prøven, som fordres. Vel kommer Lidelsen ofte udenfra,
NB18:44 men just det er ogsaa · Prøven. / Forholdenes Stilling før jeg handlede
IC, s. 218 lte, der bestode i Striden og · Prøven. / Saa længe denne Verden staaer, og
NB16:25 , for at han skal bestaae i · Prøven. Ak, og i en vis Forstand: just deraf kommer
KG, s. 41 , der prøves, ikke bestod i · Prøven. Dersom derfor En vilde prøve om han
HH:12 r det jo ham selv der paalagde ham · Prøven. Det stod ham jo frit for at kalde ham tilbage,
NB10:45 erordentlig. / Han bestod ikke i · Prøven. For mig blev det, hvis det skal kaldes
KG, s. 166 Ven forenede for at bestaae i · Prøven. Men skal Prøven drages ind med i Forholdet,
NB32:119 vil være elsket det er · Prøven. Men summa summarum bliver nok at Χstheden
NB4:61 men lad os saa gjøre · Prøven. Tænk Dig en Døende, hvorledes han
EE2, s. 324 det menneskelige Hjerte, den · prøvende Bevidsthed, der randsager sig selv, og
OTA, s. 236 : at Du da for ham, for hans · prøvende Blik turde vedstaae Din Gjerning! Er Du
NB21:107 re fra sig, tier ganske stille, · prøvende den Enkelte, thi det er jo virkelig som
OTA, s. 140 n kun vil Eet, det trænger · prøvende igjennem for at vise Tvesindetheden i ham,
Papir 585 ind, men see ( som en Opdrager · prøvende overlader Barnet til sig selv) hvad msklig
KG, s. 166 seer, hvert Øieblik at see · prøvende paa ham, som var det første Gang Du
SLV, s. 338 en Begunstigelse. Ansvarets · prøvende Stilhed lærer Een at maatte hjælpe
CT, s. 189 de opgive Noget, og fordrede, · prøvende, af Abraham kun udtrykkeligt Isaak. Men
KG, s. 166 ragter ham med det ene Øie · prøvende, forskende, mønstrende, ak, og kun med
AE, s. 427 Forberedelsens, men ogsaa en · Prøvens Dag. / Idag er det nu Tirsdag, og Speideren
IC, s. 186 ruet fastere og fastere ind i · Prøvens og Examinationens større og større
NB8:75 g denne jordiske Tilværelse er · Prøvens Tid derfor er der her ingen Menighed. /
SLV, s. 197 ieblik er din Magt brudt. · Prøvens Tid er forbi, blot den dog ikke har været
Oi5, s. 229 lge det nye Testamente er den · Prøvens Tid forholdende sig til Regnskab og Dom
SLV, s. 197 . Man gjorde mig altsaa ikke · Prøvens Tid lang; nu det behøvede jeg ogsaa,
IC, s. 218 ver for hver Enkelt dette Liv · Prøvens Tid, den christne Kirke her i denne Verden
NB7:99 ne jordiske Tilværelse er · Prøvens Tid, er Examinationen. Alt dette Sludder
IC, s. 207 heden, dette Liv er Stridens, · Prøvens Tid, Evigheden Seierens) anbringe Triumphen
IC, s. 218 r sig, troer, at dette Liv er · Prøvens Tid, troer, at Styrelsen nok har vidst,
IC, s. 217 er have levet og skulle leve, · Prøvens Tid. Det er vistnok Christendommens Mening,
IC, s. 217 t dette Liv her paa Jorden er · Prøvens Tid. Eet af to: enten har det været
IC, s. 217 inder af dette Udtryk – · Prøvens Tid. Nei, saa har Styrelsen virkelig ikke
IC, s. 217 er dette Liv ikke længere · Prøvens Tid. Prøven er nemlig Selvfornægtelse,
IC, s. 183 se er jo just en Prøve, er · Prøvens Tid; dette er Christendommens Lære,
IC, s. 218 Uro. Men dette Liv er jo just · Prøvens, Uroens Tid, derfor har » Menigheden«
2T43, s. 17 en samme vældige Gud, der · prøver Aander i Strid, den samme Fader, uden hvis
NB26:51 hed med dette Jordiske. Gud · prøver Abraham, lader som vil han, at han skal
BB:2 rt ɔ: Uenighed. Efter alle · Prøver at slutte maatte Indholdet stemme overeens
EE1, s. 168 er Vidnerne, sammenholder og · prøver de forskjellige Udsagn, hvad den allerede
NB33:24 des som Den, der frister og · prøver den Elskede. Og i Χstd. er, om jeg
KG, s. 166 t Du staaer over Forholdet og · prøver den Elskede? Betænker Du, at der i saa
EE2, s. 326 re Dig, men Du randsager og · prøver Dig selv, Du forvisser Dig om, at Du har
KG, s. 127 gttager, der med en Gradestok · prøver en Vædskes Vægtfylde, kan sikkrere
NB31:149 der kan være Tale om, at Gud · prøver En. / Mængde – den Enkelte. /
G, s. 12 ousien for, Kritikens Rist, der · prøver enhver Lyd og ethvert Ord. Det unge Menneske,
OTA, s. 379 s ved et eget Udtryk, at Gud · prøver et Menneske. Lad os nævne et af hine
JJ:404 er Opgaven, fordi Opgaven directe · prøver Fremstillingskræfterne. Jo mere man
NB27:38 ygelse, den sidste i hvilken Gud · prøver ham, om han endnu vil holde sig til Gud.
SD, s. 139 være sund, og efter denne · prøver han et Menneskes Tilstand. Lægen veed,
NB:208 Gode, men at det er Gud selv, der · prøver i lange, lange Aar; har I nogen Anelse
NB10:89 ragen. / Blot Tro og Tillid; Gud · prøver intet Menneske over Kræfter. /
SLV, s. 212 ! Store Gud enhver min Nerve · prøver ligesom ud i Tilværelsen, den føler
KG, s. 40 det, og medens man bruger det, · prøver man det tillige«, thi det er dog
KG, s. 41 hvad der kun har Bestaaen, det · prøver man, det sætter man paa Prøve. Men
NB5:30 ldet til Χstus. Et Msk. · prøver med sig selv om Χstus er ham Alt,
CT, s. 218 ommer den forfærdelig. Den · prøver Menneskene her i Jordlivet, den lader sig
KG, s. 166 Kjerlighed? Thi Livet har jo · Prøver nok, og disse Prøver skulde just finde
2T44, s. 210 Gud selv, saa ubestikkeligt · prøver og ransager et Menneskes Inderste, som
KG, s. 166 ere ene, en Tredie, der koldt · prøver og vrager, en Tredie, der forstyrrer Inderligheden,
NB26:25 en Barnlighedens Kategorie, Gud · prøver om den Troende vil, og naar han saa seer,
BOA, s. 251 orstod og tilegnede sig, man · prøver om man er i Overeensstemmelse med sig selv,
CT, s. 307 rkeste Udtryk tale om, at Gud · prøver os, er Talen dog meningsløs, hvis Meningen
Brev 122 ærkelse, at have aflagt · Prøver paa at være i Besiddelse af saa megen
JJ:289 under Navn af: Forskrifter, eller · Prøver paa forskjellig Skrift. Man parodierer
BI, s. 195 tik, der atter og atter gives · Prøver paa, er heller ei en egentlig philosophisk
Brev 122 ave, han siden har afgivet · Prøver paa. Omstændighederne have vel ikke
BOA, s. 119 le være Extraordinair, kun · prøver sig for om det betales godt at være
BOA, s. 257 er snarere Afgjørelsen og · prøver sig selv i taus Inderlighed, for at see,
FB, s. 158 r tugte Menneskene, at Enhver · prøver sig selv, om han er værdig til at græde
CT, s. 308 19, 13.). Og naar et Menneske · prøver sit Forhold til Christus, hvo er da det
NB4:18 vender sig ind ad mod sig selv og · prøver sit Liv i Sammenligning med Idealets Fordring,
KG, s. 166 ar jo Prøver nok, og disse · Prøver skulde just finde de Elskende, finde Ven
TTL, s. 463 m Dødens Uvished, naar den · prøver Tidens Anvendelse og Gjerningens Beskaffenhed,
3T43, s. 103 og den Trøst, at naar Gud · prøver, da bliver Tiden vel saa saare lang, men
3T43, s. 104 Gud elskede ham; thi den Gud · prøver, den elsker han. / Saa tjener da Medgang
NB24:26 rsøges i de Selvfornegtelsens · Prøver, der ere uundgaaelige. Men saa lod det sig
OTA, s. 232 ndseelse som for en Afdød · prøver, hvad Du forstaaer og hvad Du ikke forstaaer;
BOA, s. 251 uforglemmelige Indtryk. Man · prøver, hvorledes man nu forholder sig til hvad
NB16:25 større Scene er / At Gud · prøver, ja frister ( » leed os ikke ud i
EE2, s. 192 t Studium, Du sammenligner og · prøver, og Dit Studium er ikke uden Udbytte, og
BI, s. 319 sthetisk ude over sin Anger, · prøver, om den er poetisk rigtig, om den kunde
NB20:40 holder paa endog Den, Du tungest · prøver: saa vidste jeg jo hverken ud ell. ind,
OTA, s. 380 igt Lidende, i Den, hvem Gud · prøver; naar han, fordi han, menneskeligt talt,
SLV, s. 307 eg tage Afsked med hende. Af · Prøverne troer jeg at have seet nok til at vide,
NB32:67 de til hvad fE det at fristes og · prøves af Gud var i det gamle Testamente; men
BOA, s. 157 i Tiden, ikke Noget der skal · prøves af Menneskene, men er Paradoxet, paa hvilket
BI, note herved forstaaer jeg, at Sagen · prøves bedst, naar man ganske udelader dette »
FB, s. 169 holdes søvnløs; thi han · prøves bestandig, og i ethvert Øieblik er der
TTL, s. 424 o med Ægtefolkene, det vil · prøves i Aarene, det vil indestaae for Alt. Saaledes
KG, s. 166 nker Du, at der i saa Fald · prøves noget Andet, om Du virkeligen har Kjerlighed,
Papir 486 . Troen sættes paa Prøve, · prøves o: s: v:. / Forvirringen af Begrebet Tro
FB, s. 168 ar til; og hvorfor? fordi han · prøves og fristes. Er det ikke Afsindighed! Men
BOA, s. 273 lder Bestemmelsen, hvorefter · prøves om En er bleven Christen, det vedligeholder
EE2, s. 331 at han lider for meget eller · prøves over Kræfter, da glemmer han det Endelige
EE2, s. 15 er temmelig stort; skulde det · prøves paa Postvæsenets Vægt, vilde det
HH:12 a sig ud i Verden for at modnes og · prøves til Livets Gjerning; saae Du ikke hvor
NB11:176 er gjælder det at Troen · prøves, at Kjerligheden forsøges, om man virkelig
NB13:66 opstille Χstd. maa der · prøves, hvad dette dog vil sige med at alle ere
KG, s. 41 dog altid muligt, at det, der · prøves, ikke bestod i Prøven. Dersom derfor
IC, s. 183 eve her i denne Verden, er at · prøves, Livet er – for her at bruge et fremmed
BOA, s. 157 , paa hvilket Menneskene skal · prøves, og derfor staaer det aldeles uforandret,
SLV, s. 190 om Stormene, hvori det skal · prøves, saa tænkte jeg mig mangen Forfærdelse,
OTA, s. 382 ogsaa, at Den, der, naar han · prøves, selv vil forsøge det, han skal vel erfare,
EE1, s. 365 den virkelige Gjenstand skal · prøves. Af saadanne Halvheder fremgaaer et Noget,
CT, s. 191 hvilken vor Christendom kunde · prøves. Ak, og hvilken Art Fornegtelse er saa den
FB, s. 168 , men selv kun forsøges og · prøves. Eller hvad udrettede Abraham for det Almene?
KG, s. 29 lviske i Selvkjerligheden skal · prøves. Forsaavidt behøver, for Tankens Skyld,
FB, s. 168 aak – da skal han atter · prøves. Han vidste, det er herligt at udtrykke
FB, s. 168 t er ikke Opgaven – han · prøves. Hiin romerske Feldtherre, der er berømt
IC, s. 190 hvori han, liig Guldet, skal · prøves. Maaskee har han endnu langtfra ikke overskuet
IC, s. 218 or hans Liv, som Enkelt, skal · prøves. Menigheden tilhører derfor egentligen
KG, s. 147 ægtelsen, hvori Troen skal · prøves. Verdsligt forstaaet vilde det ogsaa være
KG, s. 35 hvilket ethvert Menneske skal · prøves: om han vil have Troen eller ikke, bliver
EE1, s. 293 n Mængde løse Papirer, · Prøveskrifter; paa eet er der et lille Stykke Løvværk,
Not1:8 ger, der saaledes ere Troens · Prøvesteen, og med al deres Ufuldkommenhed velbehagelige
KG, s. 40 det, det veed man jo forud, at · Prøve-Sølv bestaaer. Naar man derfor bruger en mindre
KG, s. 40 mindre brugbar i Livet? Er da · Prøve-Sølv det mindre Brugbare? Dog vel ikke; men
KG, s. 39 d at bestaae i en Prøve. Om · Prøve-Sølv vilde derfor ingen falde paa at sige, at
KG, s. 40 den vandt Bestandighed, den er · Prøve-Sølv. Er den derfor maaskee mindre anvendelig,
KG, s. 39 øve i Aarene, thi det er jo · Prøve-Sølv. Saaledes ogsaa med Kjerlighed. Den Kjerlighed,
KG, s. 40 dst, ærer paa en egen Maade · Prøve-Sølvet, thi om dette siges blot » man bruger
DD:188.b ader i Himlene ofte nok have vi · prøvet at Verden ikke kan give os Fred, o men
4T43, s. 119 til at bruge; hvis han havde · prøvet det, men sveget Ordet, om han end meente,
Brev 159.1 st oprigtigt for Gud har · prøvet Dig selv, at Du tør det, og naar Du
Brev 159.4 r Du da oprigtigt for Gud har · prøvet Dig selv, at Du tør det, og naar Du
EE1, s. 333 nker ind i sig selv. Hun var · prøvet efter min strænge Kritik: yndig. Men
2T44, s. 188 n Hensigt, et Middel, der er · prøvet fra Slægt til Slægt, thi det skrevne
TTL, s. 424 rnet, at hendes unge Sjel var · prøvet Guld, men Aarene og Faren det er jo Prøven,
4T44, s. 320 s med et Smiil, om Livet har · prøvet ham saa alvorligt, at det ikke er en Spøg,
3T43, s. 103 m, den Forsøgte, der blev · prøvet i Anfægtelsens Nød. Maaskee saae
TS, s. 99 Menneske i ældre Tider har · prøvet i inderlig Lidelse, hvad disse uforsøgte,
EE2, s. 326 rlig, saa fattelig, saa ofte · prøvet i Livet, og dog er det ikke ved den, vi
OTA, s. 163 r vanskelig stillet og meget · prøvet i Livet, paa een eller anden Maade ende
2T44, s. 199 elv Intet har erfaret, Intet · prøvet i Livet. Taalmodigheden? Denne Sjelesørger,
Papir 270 lens Styrke, den blev ikke · prøvet i Strid med de udv: Fjender, men forsøgt
HH:19 ønsker han at have være · prøvet i, for senere med Glæde at erindre sig
4T44, s. 322 fast, thi han løber. Men · prøvet Lidelsen har han dog, og man skal jo ikke
2T44, s. 224 e. – Og nu! Anna havde · prøvet Livets Smerte og saaet med Taarer, tidligen
EE1, s. 324 et derimod, saa er man, hvor · prøvet man end er, i Almindelighed lidt overvældet.
4T44, s. 371 ntet Svar for ham. Er det en · prøvet Mand, da veed han det jo selv, bedre end
SLV, s. 346 ige, at jeg forsvarligen har · prøvet mig for. Kun hende ønskede jeg ikke
EE1, s. 79 nden jeg gjorde Alvor deraf, · prøvet mig selv og Sammenstillingen, om jeg paa
F, s. 512 e min Hensigt har jeg alvorlig · prøvet mig selv, og ved denne Selvprøvelse
4T44, s. 310 dog Den, der siger det, har · prøvet og forstaaet sig selv i det Sagte; hvorledes
EE2, s. 100 ighed, saa at Kjærligheden · prøvet og luttret udgaaer af denne Bevægelse,
CT, s. 96 gt og forsigtigt længe har · prøvet og maalet og beregnet, forvisser sig om
BI, s. 86 ldrig overskred en i Erfaring · prøvet Recepts quantum satis. Det er altsaa ikke
BOA, note svaret for Gud og efter at have · prøvet sig selv i sin Samvittighed slutter han
Papir 254 ordi han ikke noksom havde · prøvet sig selv og den Udvikling, hvori han levede.
OTA, s. 421 og at han derfor for Gud har · prøvet sig selv og Forholdet, om der dog ikke
OTA, s. 235 ret inderligen overveiet og · prøvet sin Overbeviisning, men man har tillige
TTL, s. 424 rlighedens trofaste Tjeneste, · prøvet som Guld og befunden tro, thi den ædle
SLV, s. 214 lforladelig nok ud og som en · prøvet Stridsmand, der indestaaer for Seieren,
SLV, s. 184 som Enhver, med hvem jeg har · prøvet Styrke. Min List er den, at jeg kan skjule
OTA, s. 361 kun er det kostelige Kar af · prøvet Sølv, hvori det Sande er ægte indfattet
3T43, s. 95 i Gjenvordighedens Skole, en · prøvet Tale, der med al Eftertryk spørger:
JC, s. 23 aar engang imellem en ældre · prøvet Ven besøgte Familien og indlod sig i
TTL, s. 455 ar Døden med sit Speil har · prøvet, at den Døde tier. / Saaledes er Dødens
AaS, s. 43 Gang om Maaneden, høres en · prøvet, en alvorlig, bevæget, høiærværdig
EE2, s. 158 troede, Du var et alvorligt, · prøvet, erfarent Menneske, hos hvem man sikkert
EE1, s. 181 r taget frem og nøiagtigt · prøvet, hans Skikkelse, hans Mine, hans Stemme,
4T43, s. 118 de Ordet, idet han selv blev · prøvet, kun han fortolker Ordet rettelig, kun en
4T43, s. 118 g Kummer, i hvilken Job blev · prøvet, og dog forstaaer han maaskee ikke Job,
AE, s. 328 og der bliver drøftet og · prøvet, og vendt og dreiet om nu virkeligt o. s.
NB30:16 fra, hver Generation bliver · prøvet, om der blandt dens Millioner er Nogen,
4T43, s. 117 endighed, i hvilken Job blev · prøvet. Derom kan Barnet kun have en dunkel Ahnelse;
4T44 disse Midler er tilforladeligt og · prøvet. Et saadant Middel er Beslutningen eller
KG, s. 245 aft dog egentligen kun bliver · prøvet. Og naar man saa har forstaaet dette, saa
EE2, s. 151 eredt, hvad der bydes Dig vel · prøvet. Skulde Du finde det altfor Lidet til at
3T43, s. 103 alde Modgang, hvori han blev · prøvet; Menneskene forlode ham ikke, tvertimod
NB21:75 antaget først paa en kortere · Prøvetid senere paa 4 Aar paa Prøve. /
EE2, s. 238 imeligheden, er, at den er en · Prøvetid, i hvilken man atter og atter gjør Prøve,
SLV, s. 221 eel jordisk Tilværelse en · Prøvetid, og Fortabelsen af sit eneste Ønske noget,
Papir 455.b nde i Protestantisme? fordi · Ps Princip forholder sig til en særlig
4T43, s. 136 i det jevne Land.« ( · Ps. 143, 10). / Saa læs da videre: »
Not1:7 ere og Konger: 2 Sam: 7, 14. · Ps. 2, 7. 82, 6. om Englene Hiob 1, 6. 38,
CT, s. 74 følger efter« ( · Ps. 23, 6.), at han ikke forgjeves maa have
Papir 15 δυετω · Ps. 4, 5. simile quid. Deut 24, 15 jubet Moses,
CT, s. 74 tne i Forkjøbet« ( · Ps. 59, 11.), at han maa ville nøies med
NB22:157 t idag, da han havde valgt · Ps. No 588, men det skete ikke. / / / At der,
Papir 29 υ i Texten Pluralis / · Ps: 109, 8.         ligesaa. /                     פְקֻדָה
Not1:6 agiske Kunster). Job: 3, 13. · Ps: 115, 17. 6, 6. 88, 11. Es: 38, 18. –
Not1:6 Gen: 6, 5. 8, 21. Job: 9, 1. · Ps: 143, 2. Provb: 20, 9. Prædik: 7, 21.
Not1:7 oran Chr: Tid. / A. I Gl. T. · Ps: 22, 17.19. Her kommer det især an paa
Not1:6 ֶלֶם · Ps: 8, 7. / Vi finde i det N. T. en Modsætning
Not1:7 ighed: Joel 3, 2. Es. 11, 9. · Ps: 85, 11. Jerem: 31, 33. Luc: 1, 75.79. Mth:
CC:3 arminibus spiritualibus gratia · psallentes in cordibus vestris deo; et omne, quod
KG, s. 126 ræt af at sukke« ( · Psalm. 6, 7), som vi i den hellige Skrift læse
NB4:147 nerationen gaaer i Barndommen. / · Psalm: 116, 10: jeg troer, derfor taler jeg, men
DD:188 rdelige Sandhed af de Ord: / · Psalm: 82, 6: Jeg har vel sagt til Eder: at I
TS, s. 80 ge det Modsatte. I hiin gamle · Psalme ( » o store Gud vi love Dig«),
NB15:5 hiint Psalme-Vers i den gl. · Psalme ( o store Gud vi love Dig) / / : Propheterne
NB12:181 / eller som det hedder i en gl. · Psalme / Eet Ord af Dig helbreder / For Evigheder.
OTA, s. 128 r, idet den gaaer.« ( · Psalme 58, 9.) / Der er altsaa Noget, som altid
NB18:99 ( maaskee have vi forud sjunget · Psalme 595 i evangeliske Psalmebog) at offre Alt
NB19:26 1841.) p. 370 citerer af Davids · Psalme 77, 3: meine Seele soll sich weigern sich
Not10:1 ymne, Dithyrambe, Päan, · Psalme b) Ode c) Vise. α) Volkslieder β)
NB22:146.b Ellers pleier hun at synge en · Psalme efter Prædikenen, hvilket jeg aldrig
NB8:42 nde, en Søndag at vælge til · Psalme en Morgenpsalme, der altsaa blot taler
Papir 452 r gjør det. / Hyklerie. / En · Psalme er jo Frembringelse af en Digter, og det
Papir 457 l min Lid o: s: v: / denne · Psalme findes i vor auctoriserede Psalmebog. Maaskee
NB4:6 esten. Jeg fordrer til en god · Psalme ganske eenfoldige og tildeels ubetyde
NB22:108 n stille Misundelse. / Brorsons · Psalme No 209 ( Korsets Hemmelighed) / : /
NB26:76 emod. / / Der siges etsteds i en · Psalme om den Rige, at han samler en Skat med
JJ:484 sig en gudfrygtig Quinde synge en · Psalme ret med from Inderlighed, vel tydeligt
Papir 452 t kan nu være nok. Men denne · Psalme skal nu synges af Menigheden. Der staaer
HCD, s. 176 en Bøn i Kirkedøren; en · Psalme synges: saa bestiger Præsten Talerstolen,
NB20:32 argenen. / Det er skjønt i en · Psalme til Χsti Himmelfartsdag, naar man
NB9:53 kommer » et Vers af en gl. · Psalme«: / Og naar al Verdens Trøst er død
NB2:247 o: s: v: ( det er af en gl · Psalme) / Der er saa meget, som holder igjen og
NB2:66 ge ( ligesom Daaren i Davids · Psalme): Ingen seer mig. Naar vi nemlig Alle ell.
TS, s. 98 hi som der staaer i en gammel · Psalme, der vil trøste Efterlevende over Tabet
NB25:61 mig for høit« / I den · Psalme, hvor David saa herligt priser Guds Allestedsnærværelse
KG, s. 342 gjøre nogle Ord af Davids · Psalme, hvor der jo ogsaa er Tale om Erindren,
NB9:54 / Det er nu Tilfældet i en gl. · Psalme, hvor det forestilles, at Sjelen ( Bruden)
NB12:29 da hun altid bliver og synger en · Psalme, medens jeg fra umindelig Tid har den Skik
NB9:53 gjøres, med et Vers af en gl. · Psalme, og saa just i det Øieblik Tilhøreren
NB31:87 edes staaer der i en gammel · Psalme. Slaaer Laaget til, nemlig paa Liigkisten,
NB25:61 t kalder man Χstd. / Davids · Psalme: » Dette er mig for høit«
DS, s. 229 , hvad der staaer i en gammel · Psalme: » ja, ja imorgen.« Og saa
Brev 38 , hvad der staaer i en gammel · Psalme: » om jeg hver Time græd og vilde
NB24:4 jører som der staaer i en · Psalme: / / Siig til Sorgen: / Ja, ja imorgen.
DS, s. 227 g, som det hedder i en gammel · Psalme: hvi græder Den, som aldrig loe. Imidlertid
NB24:6 forvandlet til Frihed. / / I den · Psalme: Naar jeg tænker paa den Stund o: s:
Papir 323:4 ler en dyb Trang til en ny · Psalmebog – det er Præste-Præk. /
AE, s. 435 er indført. Har den gamle · Psalmebog aldrig før gjort Gavn, saa gjør den
NB21:137 . / / No 339 af evangelisk · Psalmebog begynder saaledes: / / Dig Gud at kalde
AE, s. 435 ete noget Andet inden den nye · Psalmebog blev færdig, sæt den Enkelte besluttede
AE, s. 435 nge før Trangen til en ny · Psalmebog blev nævnet? Ih, naturligviis og soleklart,
JJ:269 ren. Saaledes er nu en ny · Psalmebog bleven Tidens Fordring, Heiberg troer det
NB4:6 indes flere i den evangeliske · Psalmebog der ligefrem ere ypperlige, ganske som
AE, s. 435 og soleklart, fordi den gamle · Psalmebog er saa slet, at den endogsaa forhindrer
BOA, note s der blot, han skriver den ny · Psalmebog i 3 Maaneder uden at behøve Comiter
NB10:131 Psalmen No 22 i den evangeliske · Psalmebog kunde synges forinden. / En Prædiken.
NB10:66 t døe Vinding. / I evangelisk · Psalmebog No 5, v. 6. staaer: / Propheterne kundgjorde
SLV, s. 279 Blik tilbage, slog om i min · Psalmebog som havde jeg slaaet fra Psalmen, og frembragte
NB18:39 ne, der findes i den evangeliske · Psalmebog staaer: » medens vi sove, da vaager
Brev 57 g selv er den Pontoppidanske · Psalmebog temmelig haard Mad. Ak, var det blot Sagen
AE, s. 434 ghedens Exemplar af den gamle · Psalmebog være særdeles vel conditionneret,
NB18:99 sjunget Psalme 595 i evangeliske · Psalmebog) at offre Alt – og Alle ere saligt
NB21:50 ner som findes i den evangeliske · Psalmebog) fordi man forstod at dette Liv var indviet
AE, s. 507 et saa var den nye forventede · Psalmebog), indtil han atter tilintetgjør Forstaaelsen
NB9:29 rd ender No 131 i den evangeliske · Psalmebog). / Kirkelærerne indskærpede det ogsaa
Papir 323:4 føler Trang til, er en ny · Psalmebog, da Menigheden umuligt kan finde Opbyggelse
LA, s. 96 yld interessere sig for en ny · Psalmebog, der skal være Tidens Fordring. Og saa
Oi4, s. 206 ner En, at hvis man fik en ny · Psalmebog, en Anden en ny Alterbog, en Tredie musikalsk
AE, s. 434 igen følte Trang til en ny · Psalmebog, for at faae deres Stikord at høre i
Papir 323:4 nen, føler Trang til en ny · Psalmebog, føler en dyb Trang til en ny Psalmebog
AE, s. 434 fleerstemmigen fordrer en ny · Psalmebog, ja næsten flere nye Psalmebøger:
BOA, note Naar et Partie vil have en ny · Psalmebog, saa begynder Beviset først, idet der
AE, s. 433 t, at det denne Gang er en ny · Psalmebog, Tiden fordrer. Og at den fordrer det, er
Papir 457 s den ogsaa i den engelske · Psalmebog. Den synger vi alle mand; og 10,500 Præster
Papir 323:4 ornøielse med den befalede · Psalmebog. Dette er altsammen glemt. Vor Præst
AE, s. 435 f Modbydelighed for den gamle · Psalmebog. Hvad var det der ødelagde det assyriske
AE, s. 435 f Modbydelighed for den gamle · Psalmebog. Hvoraf kommer det, at Huus-Andagten er
AE, s. 434 ehøves der slet ikke en ny · Psalmebog. Hvorfor hitter dog Ingen paa et Forslag,
SLV, s. 245 n: Confirmationskjolen og en · Psalmebog. Lykkelig det Menneske, der ikke eiede Mere,
Papir 457 findes i vor auctoriserede · Psalmebog. Maaskee fandtes den ogsaa i den engelske
BOA, note r et Partie der vil have en ny · Psalmebog. Nu kunde Partiet have enet sig om at indgive
AE, s. 434 at sætte bag paa: den nye · Psalmebog. Vel lod der sig indvende, at det var Synd
NB11:164 ore Psalmer i den authoriserede · Psalmebog: / / Der ( i Evigheden) skal jeg Dig velsigne
AE, s. 506 aet et Exemplar af Bibelen og · Psalmebogen forærende: er han saa ikke en Christen,
AE, s. 435 eemodigen søgte Forlig med · Psalmebogen og Confirmations-Dagen, som den minder
JJ:259 n Kirkebøn, læste Alt med i · Psalmebogen under Mesningen. Hun udfandt den Forsigtighedsregel,
LP, note Var det Balles Lærebog eller · Psalmebogen, den nye, forbedrede Udgave, hvoraf prosaiske
LP, note at Andersen, idet han nævner · Psalmebogen, derved kommer til at tænke paa den Mangfoldighed
SLV, s. 70 i Vognen, see! hun har glemt · Psalmebogen, jeg iler ud og rækker den ind ad Vinduet
AE, s. 507 Ihændehaver af Bibelen og · Psalmebogen, om det saa var den nye forventede Psalmebog),
LA, s. 96 n vilde læse eller synge i · Psalmebogen. Paa den Maade bliver Alt tilladeligt for
NB32:109 naar man i den evangeliske · Psalmebogs Morgenpsalmer idelig og idelig læser
AE, s. 435 og soleklart er det den gamle · Psalmebogs Skyld. Hvoraf kommer det vel, at De der
BOA, note n gjør det faktisk. Det med · Psalmebogs-Sagen er nu en reen fingeret Bevægelse. Der
BOA, note isk. Pastoren mener, at det er · Psalmebogssagen, der frembringer denne uhyre Bevægelse.
NB4:6 deligt hvad der er skrevet om · Psalmebogssagen. Mig beskæftiger ubetinget Psalmesangen
Brev 57 Maade. / Vi have her havt en · Psalmebogsstrid, hvori jeg heller ikke har deeltaget uagtet
AE, s. 435 g der ogsaa kunde bruge andre · Psalmebøger efter frit Valg? Ih, naturligviis og soleklart
EE1, s. 333 r ofte i Bøger, især i · Psalmebøger, en lille Blomst – det har været
AE, s. 434 mebog, ja næsten flere nye · Psalmebøger: saa maa der gjøres Noget; som det nu
OTA, s. 232 re fortabt. Den kongelige · Psalmedigter siger, at medens Hedningerne støie,
JJ:491 alt. / Det er ubegribeligt, at en · Psalmedigter som Kingo kunde falde paa at skrive saadanne
NB9:54 A: T: Det var i en ældre Tids · Psalmedigtning almdl. at fremstille Sjælens Forhold
AE, s. 545 llers ganske rigtigt foredrog · Psalme-Melodier, paa de store Høitider vilde i Betragtning
NB24:157 dem. Nei, som der staaer i · Psalmen » Siig til Sorgen, Ja, ja i Morgen«
TS, s. 69 der er Lyset, som der staaer i · Psalmen ( 139, 11) » vilde jeg sige, Mørket
JJ:210 ædikestolen. Hun havde sjunget · Psalmen ganske rolig; men saasnart Prædikenen
TS, s. 80 kommen har seiret«. I · Psalmen hedder det » Propheterne kundgjorte
NB10:131 t den forholder sig til Alle. / · Psalmen No 22 i den evangeliske Psalmebog kunde
SLV, s. 279 Haabet. Jeg havde jo fundet · Psalmen og fulgte nu ivrigt med i Sangen, og som
Papir 452 . Der staaer bestandigt: jeg, i · Psalmen, det er altsaa mig, der synger. Kan jeg
SLV, s. 279 bog som havde jeg slaaet fra · Psalmen, og frembragte ved denne Bevægelse tillige
NB12:128 tus lee, Noget der er udtrykt i · Psalmens Ord: hvi græder han, som aldrig loe.
AE, s. 365 gik hen med at bede og synge · Psalmer – istedenfor med at spille Kort i
NB23:189 . Og Touren var til Davids · Psalmer 24, 25, 26, 27, 28, / Det slog mig saa
NB11:172 citeret et smukt Sted af Davids · Psalmer 50, 23: / » Hvo, som offrer Taksigelse,
JJ:332 olthed mod Msker. / Selv i Davids · Psalmer findes der Exempler paa den Art af Indesluttethed,
NB11:164 nk hvad der staaer i en af vore · Psalmer i den authoriserede Psalmebog: /
JJ:331 t Indtryk paa mig som Davids · Psalmer i disse Dage, ak! men han svigter Een i
NB21:76 hvor han anpriser Methodisternes · Psalmer i Sammenligning med andre: / det er ikke
JJ:269 e der vælges astronomiske · Psalmer i Tillæget. – Jeg troer, at Tiden
NB4:6 se inderlige Melodier. Kingos · Psalmer kan jeg uden ad, men de egne sig slet ikke
NB4:6 et Prætenderende. Saadanne · Psalmer læser man hjemme til sin Opbyggelse.
AE, s. 377 ikke bestille Andet end synge · Psalmer og bede og lovprise Gud. Da skulde I maaskee
Papir 458 es efter at sidde og synge · Psalmer og faste i Klosterets Stilhed, medens han
AE, s. 528 vorfor man ikke sjeldent seer · Psalmer, der, skjøndt rørende og barnlige
Papir 323:4 til at komme i Kirke og synge · Psalmer, saa kan vi jo altid see, om der viser sig
JJ:491 unde falde paa at skrive saadanne · Psalmer, som de historiske Fordærvelser af Evangelierne,
NB28:37 ndag-Formiddag og synge et Par · Psalmer. / Og forunderligt nok, det var som sagt
NB22:131 man saa sjeldent. / Tag Davids · Psalmer. Naar David trøster sit Hjerte trods
Not1:7.a ræst i Hamborg. / Messianske · Psalmer: 2; 16; 22; 40; 45; 69; 72; 109; 110. /
NB8:41 lle lide. Man læse Davids · Psalmer; den hele Kæmpen ved Hjælp af umidd.
DD:10 gs Modsætning til Gud og i · Psalmerne beroliger sig ved at Gud dog er Gud, den
AE, s. 435 Kirke, kom betimeligen, sang · Psalmerne, hørte Prædikenen, blev sømmeligen,
FF:68 dligeholdt sig i Overskriften over · Psalmerne, synges til den og den Melodie, kun at her
Papir 452 Lad os nu antage, at en saadan · Psalmes Indhold er: Kjerlighed til sin Frelser,
FB, s. 134 thi hans sunde kraftige · Psalmesang beviser i det Høieste, at han har et
NB23:150 ed Philosophie, Sorgen ved · Psalmesange.« / cfr. Böhringer 1ste D. 2den Af. p.
NB4:6 Mig beskæftiger ubetinget · Psalmesangen meest af hele Gudstjenesten.
Papir 452 eblik i Kirken eller under · Psalmesangen til æsthetisk Nydelse. /
Papir 323:4 æken Løverdag-Aften, at · Psalmesangen, Mesningen og andet Saadant har sin store
EE:149 finder saa megen Styrkelse i · Psalme-Sangens begeistrede Opsving, som i Mesningens hendøende
NB4:6 Gr. slet ikke, og just den er · Psalmesangens ægte Tone. Gr. er en jodlende Friskfyr,
3T43, s. 83 selv hen, for, som en gammel · Psalme-Sanger siger, for at trænge /
NB15:5 lægges det an efter hiint · Psalme-Vers i den gl. Psalme ( o store Gud vi love
KK:7 εσιν, in loco · psalmi non sermo est de felicitate futura gentilium,
CC:3 ientia docentes et admonentes, · psalmis et hymnis et carminibus spiritualibus gratia
KK:7 וֹת. Queritur · psalmista de vexationibus hostium et dicit, se eas
CT, s. 118 ing, lad os tilraabe den, som · Psalmisten tilraaber sin Sjel, » vaagn op Cither
KK:7 nge.« Derved udtrykker · Psalmisten, at Farer skulde overraske dem, naar de
Brev 121 psalmorum, librum quartum · psalmorum, IX pr: capita Exodi. – /
Brev 121 XVI psalmos ex primo libro · psalmorum, librum quartum psalmorum, IX pr: capita
CC:1 is) scriptum enim est in libro · psalmorum: factum est domicilium ejus desertum, ne
Brev 121 tamento legi: Genesin, XVI · psalmos ex primo libro psalmorum, librum quartum
NB8:97.b NB. / som der staaer i evangl. · PsB. 573 2d Vers: det lille Barn paa Moders
Papir 29 Almdl., andre om Forfatteren · Pseudo-Esaias. / v. 33 i Texten: men han er taget fra
NB14:19 dens stadige Uro. / Den nye · Pseudonym ( Anti-Cl.) / At der er en Pseudonym er
NB13:2 Forfatterskab, hvor den nye · Pseudonym ( Anti-Cl.) udvistes / p: 124. / /
NB13:78 rfatterskabet, hvor den nye · Pseudonym ( Anti-Cl.) udvistes. / / Min Tanke var
NB13:79 ærd med at trække min · Pseudonym ( Climacus) frem, er det vigtigt, at der
NB4:24 lig Raahed. En lille Replik af en · Pseudonym ( den af Climacus om det at tage Hatten
NB3:65.a til det Yderste. / Bogen bliver · pseudonym / 2den Juledag. / / Thema: Guds Rige er
NB15:63 osliggende Papir, og Bogen gjort · pseudonym / d. 9 Oct 49. / Dette Papir er af følgende
Papir 390 eden.« / Kunde blive en · pseudonym / lille Artikel. / Hvo skal forkynde Χstd?
Papir 389 dret over ham. / Kunde blive en · pseudonym / lille Artikel. / Hvo skal forkynde Sandheden?
Papir 394 et lille Skrift af den nye · Pseudonym Anti-Cl. » Sygdommen til Døden«,
NB14:38 , at der i Forholdet til den nye · Pseudonym Anti-Cl. stadigt skal et saadant Udgiver-Forord,
NB14:2 limacus / p. 16. / / Den nye · Pseudonym Anti-Climacus / p. 27. n: / /
NB20:12 til med Tilblivelsen af den nye · Pseudonym Anti-Climacus. / / Dette er optegnet i
NB14:12 anslaae mig for. / Den nye · Pseudonym Anti-Climacus. / At hele den Produktivitet
NB13:57 / de forholde sig til den sidste · Pseudonym Anti-Climacus. / Text til en Fredags-Tale
NB13:86 en. Pseudonym følger paa · Pseudonym bestandigt mod Systemet til Joh. Climacus.
FV, note -Climacus. Men just at det er en · Pseudonym betyder, hvad ogsaa Navnet ( Anti-Cl.)
NB26:94 til Gud ( det var da den ny · Pseudonym blev udgivet: Sygdommen til Døden):
Brev 288 nym: Anti-Climacus har min · Pseudonym Climacus vundet et Point. Climacus –
NB11:221 n Personlighed at jeg bruger en · Pseudonym dertil. / Jeg bruger blot Digter-Prædikatet:
FV, s. 14 ulgte saa samtidigt med enhver · Pseudonym en lille Samling af » opbyggelige
NB14:19 ( Anti-Cl.) / At der er en · Pseudonym er det qvalitative Udtryk for, at det er
FV, note lige Forfatter«; den nye · Pseudonym er en høiere Pseudonymitet. Dog saaledes
NB15:63 ɔ: upersonligt – og en · Pseudonym er jo ogsaa et Upersonligt. / NB Denne
NB11:150 t af samme Pseudonym. / En · Pseudonym er just ypperlig til at marquere et Point,
NB11:233 fordre Alt. Men at jeg er · Pseudonym er ogsaa, fordi jeg er en Poeniterende.
NB12:2 / Et vigtigt Sted om den nye · Pseudonym findes / p. 7. / / cfr ogsaa / p. 14 øverst
NB17:71 aget nogle Theses med af en · Pseudonym for at angribe Martensen; og endeligen
NB13:86 ster signaliserer fra oven. · Pseudonym følger paa Pseudonym bestandigt mod
Papir 371:1 thi som en · Pseudonym har sagt: vanskelig maa Opgaven gj
NB10:185 tænker her paa hvad en · Pseudonym har skrevet om Socrates: hans hele Liv
BMT, s. 218 rent lod ham forstaae, at min · Pseudonym havde gjort det af med ham, hvad saa den
SFV, note , hvorfor jeg maatte være · pseudonym i Forhold til al æsthetisk Frembringelse,
NB22:146 get at sætte den sidste · Pseudonym ind. / / / a Om » Hende.«
NB27:88 ar, da jeg satte den sidste · Pseudonym ind. Men nu hvor anderledes! Gjennem en
Brev 78 lille æsthetisk Artikel af en · Pseudonym Inter et Inter » Krisen og en Krise
NB12:16 Begrebsbestemmelser, og min · Pseudonym Joh. Climacus er da syv Gange strengere
BOA, note s: v:) maa jeg henvise til en · Pseudonym Johannes Climacus, hans tvende Skrifter:
NB13:79 epunkt maa jeg have; men en · Pseudonym kan jeg ikke hvile paa; og de svare til
NB:45 mig selv. Saalænge jeg var · pseudonym krævede baade Frembringelsens Idee og
NB17:23 egyndte jeg i sin Tid. / En heel · pseudonym Literatur beskæftiger sig paa saa mange
NB11:28 ce, Et Øienvidne. / / En · Pseudonym lod sig her maaskee ikke engang saa godt
NB12:53 sig ogsaa gjøre. Dog er en ny · Pseudonym maaskee bedre. / Det er et sandt Ord af
OIC, s. 213 : / den var ikke bleven af en · Pseudonym men af mig, og det tre Gange gjentagne
NB21:93 kop Mynster. Deels kan jo dog en · Pseudonym midt i en Undersøgelse, der er saa ideelt
NB11:123 l Døden« bliver · pseudonym og forsaavidt at løbe igjennem, at mit
NB26:39 ed Udgivelsen af den sidste · Pseudonym og saa det Senere. / Saaledes stod Sagen.
NB15:30 pe ellers Nogen tænkt paa. En · Pseudonym pleier blot at være Forfatteren. Men
NB13:37 er Vendingen gjort, den nye · Pseudonym sat. Min Fortjeneste er Nul, thi det er
NB23:55 – og da lader jeg en · Pseudonym sige: Χstd. er ikke til. /
NB15:30 at være Forfatteren. Men min · Pseudonym var en digterisk Person i Charakteer. Hele
NB2:115 i det specifik Christelige. / En · Pseudonym vilde igjen blive fornøden til at hugge
OIC, s. 213 ved digterisk ( derfor af en · Pseudonym) at anbringe Dommen over det, ved saa at
NB24:54.f ad jo en digterisk Person ( en · Pseudonym) ikke kan sige; og kun nogle Strøg bleve
NB6:16 jeg agtede at begynde at være · Pseudonym) var antydet at Prof. Heiberg var den Mand
NB23:51 Uendelighedens Fart i ( per · Pseudonym), og saa igjen, christeligt, ved Hjælp
NB20:154 mig, og ved Hjælp af en · Pseudonym, at Alt maatte blive reen Aands-Bevægelse.
NB12:196 den dybere Betydning af den nye · Pseudonym, der er høiere end jeg selv. /
SFV, s. 17 od sig gjøre, da det er en · Pseudonym, der opfatter andre Pseudonymer, altsaa
NB14:34.b stræber. / Derfor er det en · Pseudonym, der taler. / Men siges fremstilles, høres
NB11:123 saadant Dialektisk bliver · pseudonym, et andet naar det bliver med mit Navn,
AE, s. 240 kke. – Senere har en ny · Pseudonym, Frater Taciturnus, udviist Experimentets
NB14:8 orfatter-Virksomhed udgives af en · Pseudonym, kunde det gjøres saaledes. /
NB4:79.a . Skal denne Afhandling være · pseudonym, maa jeg føie den til som et Anhang,
FV, s. 14 r denne Productivitet jo ogsaa · pseudonym, medens det ligefremme Religieuse –
SFV, s. 17 eligieus. Den er derfor af en · Pseudonym, medens jeg dog satte mit Navn paa som Udgiver,
NB24:125 nne Meddelelse gjør jeg · pseudonym, og anbringer et tre Gange gjentaget Forord,
SFV, note ndre forresten, at det var en · Pseudonym, og at jeg saaledes havde den i Forhold
NB21:93 jeg ikke gjort; jeg har brugt en · Pseudonym, og ladet ham tage Sagen saa høit, at
FV, s. 16 ust i det Øieblik gjorde en · Pseudonym, og paa det dertil hensigtsmæssigste
NB14:90.b te nogle enkelte Theses af een · Pseudonym, og som han docerer. / have Besvær for
NB11:124 le til sig« bliver · pseudonym, saa maa jo den første Tale gaae ud,
NB5:8 jeg for Fremtiden behøve en ny · Pseudonym, saa skal han hedde: Anticlimacus. Og han
NB15:63 n er, at det saa gjøres af en · Pseudonym, som jo altsaa selv Ingen er. Dog her er
NB28:3 -Mærket: M.M. have en egentlig · Pseudonym, vilde jeg kalde Forfatteren: Emanuel Leisetritt,
NB24:30 igjen om Taktiken med min sidste · Pseudonym, viste, hvorledes jeg uden den ikke kunde
NB25:84.b skete det – og den blev · pseudonym. ( Det var Sygdommen til Døden). Saa
NB15:63 n dømmes ved denne Tale af en · Pseudonym. / / / Ved Christendommen er Alt ført
NB28:3 jeg muligen igjen skulde have en · Pseudonym. / Angaaende Texter til Fredags-Prædikener
NB22:12 e jeg fristes til at sige om min · Pseudonym. / Anti Climacus / er ikke indirecte Meddelelse
NB13:78 Sygdommen til Døden blev · pseudonym. / Derved vandt jeg at forstaae mig selv,
NB12:10 levet betegnende m: H: t: den ny · Pseudonym. / Det er ypperligt sagt af Thomas a Kempis.
NB11:132 dig liggende Productivitet · pseudonym. / Dog alt Dette er saa nøiagtigt udviklet
NB11:150 igviis pseudonymt af samme · Pseudonym. / En Pseudonym er just ypperlig til at
NB9:78 g have en Digter paa det, en · Pseudonym. / fE / af / Digteren: Johannes de silentio
NB13:21 ig.« skal gjøres · pseudonym. / Ingen kan som jeg belyse Structuren af
NB28:54 ev den sidste Produktivitet · pseudonym. / Saa tænkte jeg atter at blive Landsbypræst
NB20:12 t, at jeg burde anbringe en · Pseudonym. / thi skal der i Retning af Strenghed slaaes
NB14:2 tydning / p. 14. / / Den nye · Pseudonym. Anti-Climacus / p. 16. / / Den nye Pseudonym
NB25:84.b ratur, da den dog skal være · pseudonym. Da jeg flyttede fra Garveren, var det min
NB11:123 oductivitet bliver rigtigt · pseudonym. Den er nemlig det dialektisk Spændende
NB12:133 dog ganske rigtigt være · pseudonym. Det er det dialektiske Moment, og vilde
NB12:53 ndre det skulde være af en ny · Pseudonym. Det vil sige, jeg kan ikke være Forf.
NB12:72 Grund maatte der bruges en · Pseudonym. Det, der repræsenterer det dialektiske
NB13:21 e er min Grændse, jeg er · Pseudonym. Glødende, flammende skal jeg fremstille
NB12:7 tendom« bliver ogsaa · pseudonym. Jeg forstaaer mig nu selv saa ganske. /
NB14:38 u gjør Betydningen af den nye · Pseudonym. Og dernæst ( som ogsaa er bemærket
JJ:227 til mine Arbeider, derfor er jeg · pseudonym. Paa samme Tid som Bogen udvikler Noget,
NB12:7 tet ved atter at anbringe en · Pseudonym. Som den Flod Guadalquibir – dette
NB26:39 rud for Udgivelsen af den sidste · Pseudonym: Anti-Cl., var min Forstandighed, der vilde
NB20:2 med Tilblivelsen af den nye · Pseudonym: Anti-Climacus / p. 11. / / Angaaende Udgivelsen
Brev 288 / Ved Hjælp af den nye · Pseudonym: Anti-Climacus har min Pseudonym Climacus
NB24:54 til med Udgivelsen af den sidste · Pseudonym: Anti-Climacus Sygdommen til Døden. /
FV, note Senere er der dog udkommet en ny · Pseudonym: Anti-Climacus. Men just at det er en Pseudonym
SFV, s. 18 e æsthetiske Artikel af en · Pseudonym: Inter et Inter. Den bringer paa en Maade
Papir 446 hvorfor og hvor jeg bruger · Pseudonym; jeg kunde gjerne skrive hele Bøger derom.
BN n naturligviis pseudonymt og af samme · Pseudonym; overhovedet kan det da kun udgives pseudonymt.
FV, s. 12 lse i det Christelige: fra den · pseudonyme » Enten – Eller« gjennem
AE, s. 257 et mig gaadefuldt, hvorfor de · Pseudonyme atter og atter have frabedt sig Anmeldelser.
JJ:325 : en dialektisk Veiledning til de · pseudonyme Bøger af de samtlige pseudonyme Forfattere.
Papir 371:1 dra. I de af mig udgivne · pseudonyme Bøger er Alvoren strengere, og det just
AE, s. 571 eet mig for Forfatteren af de · pseudonyme Bøger førend Forklaringen kom, saa
AE, s. 245 Bog af Nicolaus Notabene. De · pseudonyme Bøger henføres i Almindelighed til
AE, s. 570 ere det. Der er saaledes i de · pseudonyme Bøger ikke et eneste Ord af mig selv;
NB20:5 ttringen er: Der er saaledes i de · pseudonyme Bøger ikke et eneste Ord af mig selv;
AE, s. 571 vandsket sig Indtrykket af de · pseudonyme Bøger, har narret sig selv, virkeligen
AE, s. 255 er have ladet haant nok om de · pseudonyme Bøger, item om min lille Piece, fordi
AE, s. 237 terlig Figur i Forhold til de · pseudonyme Bøger. At jeg sidder hen i Stilhed og
EEL, s. 65 Forfatterskabet af adskillige · pseudonyme Bøger. Det her Sagte antager jeg at
PF, s. 88 aabnet, og som der staaer i de · pseudonyme Bøger: Methoden forandret. Enhver, der
NB22:17 jo dog bestandigt muligt, at det · Pseudonyme egl. var det jeg holdt paa og holdt paa
Papir 254 om oftest ere masquerede ( · pseudonyme eller anonyme). Og var det da i forresten
AE, note ogsaa nok forstaae, hvorfor den · pseudonyme eller de pseudonyme Forfattere gjentagen
SFV, s. 65 ret den Religieuse, og den · Pseudonyme en mig Fremmed, var den brade Overgang:
AE, s. 245 det fremfor noget af de andre · pseudonyme fandt en Smule Naade for Docenternes Øine.
AE, s. 260 et Samme og om det Samme. Den · pseudonyme Forfatter har ved at vove det vundet en
AE, s. 260 stet, da tænker maaske den · pseudonyme Forfatter som saa: » gid det virkelig
AE, s. 240 deri tillige at opdage, at de · pseudonyme Forfattere bestandigt holdt Sigte paa det
AE, s. 241 aadant brudt Løfte. Hos de · pseudonyme Forfattere bruges Dialektiken netop til
AE, s. 272 øftighed. I Forhold til de · pseudonyme Forfattere er det vistnok en Misforstaaelse
AE, s. 255 ar. / Om min Opfattelse af de · pseudonyme Forfattere er stemmende med hvad de selv
AE, s. 255 ndheden, er min Thesis, at de · pseudonyme Forfattere forholde sig til den, er let
AE, note hvorfor den pseudonyme eller de · pseudonyme Forfattere gjentagen drage Ægteskabet
AE, s. 237 l Hensigt at gjøre hvad de · pseudonyme Forfattere gjøre, veed vel Ingen; Mag.
EEL, s. 65 . Og dog, maaskee tænke de · pseudonyme Forfattere ligesaa, maaskee kan jeg endog
EEL, s. 66 ikke; og maaskee tænke de · pseudonyme Forfattere ligesom jeg, at det er ved at
AE, note i den nyere Speculation, har de · pseudonyme Forfattere oftere paaviist. Vil man tale
AE, s. 257 g Dumhedens og Stivhedens. De · pseudonyme Forfattere og jeg med vare alle subjektive;
EEL, s. 65 an kunde næsten sige Dhrr. · pseudonyme Forfattere overhovedet, thi Anmelderen
EEL, s. 65 min Erklæring. De ærede · pseudonyme Forfattere, ( man kunde næsten sige
AE, s. 254 var min Thesis. Hvorledes de · pseudonyme Forfattere, efter min Antagelse, stræbe
AE, s. 257 fdeklamerede Alvorsord mod de · pseudonyme Forfattere, for derimod tydeligen at kunne
AE, s. 255 ertale sig til at troe, at de · pseudonyme Forfattere, item jeg Johannes Climacus,
JJ:325 seudonyme Bøger af de samtlige · pseudonyme Forfattere. – / Forholdet mellem
EEL, s. 66 aa overbærende tilgiver de · pseudonyme Forfattere. / Altsaa, jeg tænker som
AE, s. 571 ste, at citere den respektive · pseudonyme Forfatters Navn, ikke mit, ɔ: dele
Brev 210 is elskelige Personlighed / mit · pseudonyme Forfatterskab skylder saa meget. /
SFV, s. 72 ieblik, da han begyndte hiin · pseudonyme Forfatter-Virksomhed, just han kæmpede
NB:45 t handle saaledes. / Den hele · pseudonyme Frembringelse og min Existents i Forhold
NB14:27 rifterne ( dem som nu ere blevne · pseudonyme med) i mit Navn og i eet Bind med Skrifterne
NB6:35 d deres respektive Mærke, ell. · pseudonyme Navn) som jeg hidtil har skrevet. Det skal
EEL, s. 65 t blive sat i Forhold til det · Pseudonyme og Anonyme: er det maaskee ikke ganske
AE, s. 572 et har talet. / Forsaavidt de · Pseudonyme paa nogensomhelst Maade skulde have fornærmet
AE, s. 572 beundret Mand; forsaavidt de · Pseudonyme paa nogensomhelst Maade skulde have forstyrret
FV, s. 13 isk Frembringelse, og den hele · pseudonyme Productivitet er et saadant Maieutisk.
SFV, s. 17 isten, og tager saa igjen den · pseudonyme Produktivitet samt de i denne indslyngede
SFV, s. 35 r ude, som samtidigen med den · pseudonyme Produktivitet telegrapherede i Retning
NB:17 dtrykte, for at understøtte den · pseudonyme Produktivitet, var denne Produktivitet
NB:14 aledes betragter jeg den hele · pseudonyme Produktivitet. Til den Ende gjaldt det
KM, s. 15 e i hiin anonyme eller snarere · pseudonyme Reformator: Paradiis-Slangen? Og med dem
JJ:363 muligt Slutningsord til / alle de · pseudonyme Skrifter / af / Nicolaus Notabene. /
AE, note lmindeligen jo gjøres, at de · pseudonyme Skrifter ere af een Forfatter) havde jeg
SFV, s. 95 evægelse. I ethvert af de · pseudonyme Skrifter forekommer paa een eller anden
JJ:414 e. En Note til et Sted om de · pseudonyme Skrifter har jeg ikke villet lade trykke
AE, s. 257 oldes: det var min Idee. I de · pseudonyme Skrifter har jeg troet at finde en saadan
YDR, s. 111 e mange qvalitetsforskjellige · pseudonyme Skrifter lige fra » Enten –
AE, s. 245 ndre: saaledes tjene de store · pseudonyme Skrifter mine » Smuler.«
AE, s. 244 aaledes var der nu ved de tre · pseudonyme Skrifter sikkret, at Synden, naar den bragtes
AE, s. 243 ens Begyndelse. I intet af de · pseudonyme Skrifter var Synden bragt frem. Vel havde
Brev 163 ænke, at min Overtagen af de · pseudonyme Skrifter ved en afsluttende Efterskrift
NB10:61 forekommer i ethvert af de · pseudonyme Skrifter« – ja, ganske vist,
AE, s. 245 lig forskjelligt fra de andre · pseudonyme Skrifter, at dets Form er ligefrem og endog
AE, s. 248 n kun er Immanentsens. Som de · pseudonyme Skrifter, foruden hvad de directe ere,
AE, s. 273 lge en vis Stræben i de · pseudonyme Skrifter, som indtil det sidste redeligen
NB12:52 edags Talerne«. Det · Pseudonyme til Slutning er et Høiere, som jeg kun
Brev 314 e begyndte at udgive Deres · pseudonyme Værker, jeg mener, ligefra De begyndte
SFV r først at have taget hele den · pseudonyme æsthetiske Produktivitet til Indtægt
NB12:110 ab her. / At » den store · Pseudonyme« her pludselig skulde blive sig selv utro
NB12:110 een eneste: » den store · Pseudonyme«, ubetinget det meest ansete Firma, hidtil
AE, s. 571 en qvindeligt tilhører den · Pseudonyme, Ansvaret borgerligt mig. Jeg har fra Begyndelsen
NB10:202 under Bevidsthed. Sige, at den · pseudonyme, den æsthetiske, Productivitet er af
NB13:21.c dømt ved denne Tale af den · Pseudonyme. / Det er dog let at see, at Mskene maatte
NB11:123 n drage Alle til sig blive · pseudonyme. Enten alle tre i eet Bind under fælleds
NB24:54 rifter ogsaa skulde være · pseudonyme: var det min Tanke at reise, thi nu syntes
SBM, s. 141 om jeg i sin Tid antydede ved · Pseudonymen Anti-Climacus, i hvilken Henseende dog,
NB22:42.a t faldt fra. / / Det er derfor · Pseudonymen der siger, at Χstd. ikke er til; jeg
NB21:93 Mynster. Men naar jeg lader · Pseudonymen dømme mig selv med ( hvad jeg har udtrykt
NB14:34 orord. Det er tillige Mildheden. · Pseudonymen er Strengheden; han dømmer – hvem?
NB11:13.b desuden vil saa ogsaa · Pseudonymen for meget erindre om de gl. Pseudonymer,
Papir 399 / Vilde Nogen sige » men · Pseudonymen har dog egl. skrevet en Satire over hele
NB12:7 pbyggelig Tale benyttede, at · Pseudonymen havde skruet Prisen behørigt op. /
Brev 286 e vanskeligt at opdage, hvorfor · Pseudonymen hedder: Anti-Cl., hvorledes han er ganske
NB11:204 ghed ikke svarer dertil. / · Pseudonymen hedder: Johannes Anticlimacus i Modsætning
NB21:93 Men paa den anden Side, saa kan · Pseudonymen heller ikke undtage nogen eneste fE Biskop
NB14:90 tensen, og næsten bringe · Pseudonymen i en forkeert Belysning. ( Angaaende dette
JJ:435 r, hvad der staaer bagi Bogen, at · Pseudonymen ikke er mig, og tillader sig en Hensynsløshed,
NB11:6 jeg var ikke Pseudonymen og · Pseudonymen ikke mig; derfor var denne, » Forfatteren«
ATV, s. 209 Saaledes vil man især hos · Pseudonymen Joh. Climacus finde, hvad der omtrent kan
Papir 399 der den Belysning. Imod mig har · Pseudonymen Lov og mit Samtykke dertil; jeg finder
NB20:154 il det Udvortes. / Og idet · Pseudonymen løfter Haanden til dette uhyre Slag,
NB11:6 atteren« Eenheden af · Pseudonymen og mig. / Al msklig, ogsaa jødisk, Religieusitet
NB11:6 en Eenhed; men jeg var ikke · Pseudonymen og Pseudonymen ikke mig; derfor var denne,
NB26:7 tydeligt, hvad Χstd. er, og · Pseudonymen sagde tillige sig selv ikke at være
NB14:12 godt som udsat. / Saa blev · Pseudonymen sat paa. Saaledes maa man hjælpes og
IC, s. 15 til det at være Christen af · Pseudonymen tvunget op til et Idealitetens Høieste.
NB24:54 selv stærkere. / Da saa · Pseudonymen var anbragt paa Sygdommen til Døden,
OIC, s. 213 ogsaa Moralen til Nr. I, hvor · Pseudonymen vender Sagen saaledes, som jeg personligt
LF, s. 9 – i Modsætning til · Pseudonymen, der raktes og rækkes med Venstre. /
NB12:10 aae » i Modsætning til · Pseudonymen, der raktes og rækkes med Venstre.«
FV, s. 23 ten, Ingen har jeg dømt; ja · Pseudonymen, Joh. Climacus, der stiller Problemet »
NB11:6 var Eenheden af mig selv og · Pseudonymen, og han talte ligefrem derom. Der behøvedes
NB24:54 bestemtere, at jeg anbragte · Pseudonymen, og saa ved Hjælp af Forordet i mit eget
Papir 399 igt Msk; den eneste, der staaer · Pseudonymen, saa nær, at det kommer til at gaae ud
Papir 446 mt – om man da vil citere · Pseudonymen. Bekymret bærer jeg som Forf. et stort
NB23:51 l. / Altsaa dette Ord siger · Pseudonymen. Men førend dette Ord naaer Virkeligheden,
NB12:17 dreier jeg Hanen om; det betyder · Pseudonymen: Anti-Climacus, Standsningen. /
SFV, note igterisk Replik, consequent i · Pseudonymens Charakteer. / Og der er – ret forstaaet