S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
Brev 266 andse, ikke finder et fast · Punkt – Den der altsaa vil standse ved
NB17:23 t og præsteret paa dette · Punkt – Sligt har Ingen Tid til at læse;
SLV, s. 220 hun omtrent paa følgende · Punkt ( et Punkt som vel sjeldent findes angivet
NB17:105 rgo. / Jeg veed ikke eet eneste · Punkt ( og dette er i Ideen seet ganske rigtigt)
DS, s. 235 stne. Slaaes der af paa dette · Punkt ( saa Christendom bliver, intellectuelt,
NB9:49 r berører Cirklen i eet eneste · Punkt / At voxe i aandelig Forstand eller aandelig
NB29:24 t Det, vi paa hvert evige eneste · Punkt advarer mod som det Afskyelige, det Ugudelige
Papir 581 saaledes ubetinget paa ethvert · Punkt af det Christelige. / At » Chr
BA, s. 334 ganske conseqvent paa et andet · Punkt af Dogmatiken, i Forsoningen. Det læres,
Papir 591 an bringer til det yderste · Punkt af Livslede, siger Gud ved sig selv: her
Papir 591 sker, som bragte til dette · Punkt af Livslede, ved Naadens Bistand kunne
BI, s. 130 delige Abstraktion. Fra dette · Punkt af lod sig nu vistnok, enten i Form af
Papir 459 det til Noget. Et bestemt · Punkt af Læren fremhæves polemisk med ligefrem
Papir 459 n ene Part tage et bestemt · Punkt af Læren og med al mulig Heftighed gjøre
NB18:46 Saaledes er det paa ethvert · Punkt af mit Liv; bestandigt har Kjøbstaden
NB27:23 Msk. er kommet til et vist · Punkt af Modenhed, da er Forbilledet blevet ham
NB27:23 Msk. er kommet til et vist · Punkt af Modenhed, da er Gud blevet ham for uendelig
EE1, s. 11 kjættersk sindet paa dette · Punkt af Philosophien, og har derfor tidlig vant
NB5:58 essive ere bragte hen til et · Punkt af Uretfærdighed mod en Enkelt, som
BI, s. 217 sig selv. Hvad det første · Punkt angaaer, da maa man i denne Forkastelse
BI, s. 110 – Hvad nu det første · Punkt angaaer, da maae vi erindre om, at man
NB7:63 mod, nu er man bragt til det · Punkt at de revolutionaire Regjeringer selv forbyde
AE, note være af Vigtighed paa dette · Punkt at dele mellem Socrates og Plato, da Sætningen
NB24:84 ar ganske rigtigt naaet det · Punkt at det standser. / Hvis nu Socrates skulde
Brev 266 g kommer an paa er et fast · Punkt at gaae ud fra. Standsningen er ikke mulig
NB14:21 først bagefter, mener paa et · Punkt at have paadraget sig hans Unaade ( ak
SFV, s. 34 ert Øieblik og paa ethvert · Punkt at indrette paa, at man har med en Indbildning,
BI, s. 146 ersøgelse paa hvert enkelt · Punkt at skulle bevise Ironien, berøver naturligviis
EE1, s. 346 ask op! Naar man har et fast · Punkt at slutte sig til, saa kan man nok gjøre
NB7:65 sted., der istedetfor paa ethvert · Punkt at stille Forargelsens Mellembestemmelse,
NB15:10 ndte denne paa et enkelt · Punkt at være ueens med den. / At forstaae
Brev 266 t Punkt forfra, men ved et · Punkt bag ved, det vil sige, Standsningen er
Brev 266 l Besindelse paa det faste · Punkt bag ved. Sophistiken meente ogsaa at gjøre
Brev 266 en Gaaen ud fra det faste · Punkt bag ved. Thi vistnok blev Socrates ogsaa
Brev 266 es derimod havde det faste · Punkt bag ved; han gik ud fra sig selv og fra
Brev 267 der var » det faste · Punkt bagved« som de skulde have holdt
Papir 371-1.a ler det paa eet eller andet · Punkt berigtiget ved sin Tænkning for Andre,
DS, s. 216 e Linie, der kun i eet eneste · Punkt berører Kredsen: saaledes var han i
BI, note det aandeligt, skal jeg dette · Punkt betræffende henvise til Joh. Matth.
EE1, s. 77 lsk. / At endogsaa jeg dette · Punkt betræffende kunde sige adskilligt mere,
BA, note ed hvilken den begynder. / Dette · Punkt betræffende vil man finde adskillige
Papir 470 Biskop. Thi det var dette · Punkt betræffende, at jeg i Skjulthed var
Oi7, s. 313 re Forsigtigheden selv det · Punkt betræffende. Hvad mig angaaer, jeg har,
NB12:118 maa jeg bede hende et vist · Punkt betræffende: at troe mig. Har hun Qvindelighed
SLV, s. 376 agen eller rettere paa dette · Punkt blev den staaende for mange Aar siden.
BI, s. 146 rgumentation, der paa ethvert · Punkt blev nødvendig, vilde blive trættende
AE, s. 109 re Dialektikere, paa dette · Punkt blive vrede, ja vrede som Tydskere? Eller
NB2:115 adelsen«. Paa dette · Punkt bliver det Hele at concentrere, det maa
AE der under dette og det følgende · Punkt bliver Gjenstand for Omtalen, lader sig
SLV, s. 438 elig at handle paa et enkelt · Punkt blot for at faae Røre og Liv i alt det
NB22:16 t Alt, og nu bevidst paa ethvert · Punkt brugt den indirecte Meddelelse; men at
KK:2 tens Energie. / Paa et enkelt · Punkt bryder det ny Princip frem, fordi dets
NB23:51 uftige kan jeg paa mangt et · Punkt deeltage med Eder. Kun jeg kan ikke. Det
BI, s. 268 et Indhold constituerer). Der · Punkt der Entscheidung aus sich selbst fing an,
BA, s. 417 da forklare vi det paa dette · Punkt deraf, at Syndens Consequents seirer. /
Brev 71 s Brev modtog jeg iaftes. Kun eet · Punkt deri foruroliger mig Noget. Jeg frygter
PPM, s. 138 ken fører aldrig paa noget · Punkt det Christelige til, hvad det er overalt
NB17:105 terie. Egoismerne kan paa intet · Punkt dømme sandt om mig uden at dømme
EE2, s. 311 Saaledes har han da paa dette · Punkt emanciperet sig fra det Almene. Han vil
EOT, s. 271 Der hersker vistnok paa dette · Punkt en almindeligere Misforstaaelse, at man,
NB32:118 elt og holdent paa ethvert · Punkt en Qvalitet forskjellig fra vort Sprog,
NB11:211 er jo har været paa eet · Punkt en Slags partiel Afsindighed. / For mig
FB, s. 209 gt begynder her paa et andet · Punkt end den foregaaende, enhver Slægt begynder
NB32:23 dens Villighed, paa ethvert · Punkt end det mindste, ethvert Øieblik end
FB, s. 208 r til at begynde paa et andet · Punkt end ved Begyndelsen, ingen senere Slægt
NB25:104 mme os Alle. Min Ven, naar det · Punkt endog er langt langt overskredet, hvilket
Brev 267 saa længe, at det faste · Punkt er blevet ligesaa løst som alt det øvrige.
Not11:20 e er Ph:, først i sit sidste · Punkt er den positiv. Den hædrer sig med Rette
EE2, s. 68 t have dem til Bedste. Dog et · Punkt er der, som jeg vil frelse, et Punkt, jeg
NB5:10 tisk-forvirret. Og paa dette · Punkt er det blandt andet jeg maa, som jeg har
EE2, s. 265 neske paa?« Paa dette · Punkt er Du uudtømmelig. » De fleste
DJ, s. 69 mere iøinefaldende). Dette · Punkt er Duetten med Zerline i 1ste Act, hvor
AE, s. 102 ige Categorier. Udenfor dette · Punkt er enhver dogmatisk Bestemmelse et Philosophem,
NB21:31 fremdeles, at her paa dette · Punkt er et uigjennemtrængeligt Vilderede,
JJ:157 ræbe sig selv; thi dette lille · Punkt er for ham Alt, det gjør ham til en
F, s. 518 Hegels, der altsaa paa ethvert · Punkt er gjennemtrængt af denne finale Tanke,
BI, s. 130 denne Undersøgelse, dette · Punkt er ikke det Intet, hvorfra man gaaer ud,
AE evægelsen. Betræffende dette · Punkt er jeg imidlertid saa heldig at kunne henvise
NB7:28 lutter Relativiteter. / Paa dette · Punkt er jeg standset. Aabner jeg mig for Andre,
KG, s. 90 skulde behage Styrelsen. Det · Punkt er just at elske Næsten eller væsentligen
BI, s. 136 intetgjør Individet. Dette · Punkt er ligesaa vanskeligt at fastholde som
AE, note forstaaelsens Høieste. Dette · Punkt er naaet ved Mediationen af Christendom
SFV, s. 11 deels fordi, som sagt, dette · Punkt er naaet, deels fordi jeg nu i Literaturen
NB16:25 se – og inden saa det · Punkt er naaet, hvor det samme Msk er indøvet
EE1, s. 130 i Forbindelse med ham. Dette · Punkt er naturligviis intet andet end Don Juans
Papir 557 v: o: s: v: overalt paa ethvert · Punkt er Samfunds-Livet mærket af dette som
KG, s. 90 hvert Menneske. Ethvert andet · Punkt er Splidagtighed, hvor fordeelagtig og
JJ:157 de Aand, et Menneske. Dette lille · Punkt er tillige ikke noget blot Udvortes ( f.
KK:2 kke længere da vi ved dette · Punkt ere komne ind paa Spørgsmaale fE om
BOA, s. 275 t-Objektet. Der er paa intet · Punkt et transcendent Udgangspunkt som staaer
SLV, s. 444 veed, at man ikke paa noget · Punkt existerer i Kraft af Umiddelbarhed, ja
BOA, s. 136 absolute Guds-Forhold et fast · Punkt extra ordinem – et terram movebit.
NB14:92 evæger. Det er nemlig ikke et · Punkt extra, hvilket dog er dialektisk nødvendigt
KG, s. 198 un anprises, idet paa ethvert · Punkt Faren i eet væk gjøres aabenbar:
Brev 266 eente ogsaa at gjøre et · Punkt fast, hvor hen Bevægelsen vilde, og
NB10:129 g. Altsaa enten staaer det · Punkt fast: at dette er det Sande – og
NB10:129 ller man gjør det andet · Punkt fast: mit Levebrød, mit gode Navn og
NB9:5 i den Første har bestandigt eet · Punkt fast: Ordren fra Gud, et almdl. Msk. faaer
JJ:251 rømmer om at behøve et fast · Punkt for at bevæge Himmel og Jord, nei han
NB11:193 ere Kræfter ind paa det · Punkt for at naae dets Mulighed – thi dets
NB12:100 liver noget Tvetydigt paa dette · Punkt for et Msk, om hvorvidt det er Pælen
SLV, s. 392 tager Afskeed. Det kritiske · Punkt for hende, da Helbredelsen egentlig begynder,
Brev 266 ning at ville have et fast · Punkt foran ɔ: at ville standse ved Hjælp
Oi10, s. 398 han har paa eet eller andet · Punkt forfalsket den Lære, der af Gud er lagt
Brev 266 ingen er ikke mulig ved et · Punkt forfra, men ved et Punkt bag ved, det vil
F, s. 521 , om hvorledes de da paa dette · Punkt forholdt sig til hinanden; om det er muligt
AE, s. 187 ligesom i Smulerne fra dette · Punkt forsøge en Tankebestemmelse, der virkelig
BI, s. 172 d nogen Modification, i dette · Punkt følge Schleiermacher og dem, der knytte
CT, s. 224 have Gavn deraf, være eet · Punkt givet, som han veed, hvor er, i Forhold
SD, s. 239 istelige ikke er paa ethvert · Punkt gjennemtrængt af denne Tanke: der er
IC, s. 145 at en Maieutiker til et vist · Punkt gjør det Samme, stiller den dialektiske
EE2, s. 132 e.« Lad os over dette · Punkt gjøre os lidt mere forstaaelige for
NB17:23 d o: s: v:.) Kun er der eet · Punkt han glider temmelig let over, det er det
BOA, s. 234 ommer naar Øiet intet fast · Punkt har at hvile sig paa. Derfor bliver man
AE, s. 45 der. / Rigtigt. Men paa dette · Punkt har end ikke Lindberg kunnet holde Sagen
AE, s. 45 Nærværende. / Paa dette · Punkt har Grundtvigs Theorie Fortjeneste. Især
NB33:50 det n: T.s Forstand ( dette · Punkt har H. H. i de to ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
JJ:250 Defensor for Fadaiser. Paa intet · Punkt har han realiseret Ideen; men snakke sig
EE1, s. 416 te Emanationer. Hvert enkelt · Punkt har sin lille Deel og er dog fuldendt i
LP, s. 44 unde kalde Episoder; thi dette · Punkt har været Gjenstand for Andres Drøftelse
CT, s. 224 han er, eller fordi han intet · Punkt har, i Forhold til hvilket han kan bestemme
NB18:51 m jeg paa dette eller hiint · Punkt havde grebet feil: Gud er dog Kjerlighed,
SLV, s. 419 nem. / Man kan paa et enkelt · Punkt have en Tvivl, en anden Mening og dog være
NB12:193 implement skal paa hvert eneste · Punkt have første Prioritet i Tilværelsen
Papir 259:1 / / Middelhavet som det · Punkt hele den antique Udvikling dreiede sig
EE2, s. 292 landsk Udgave, seer Du, dette · Punkt her, det er til at blive gal over«.
NB5:68 rst er jeg kommet til det · Punkt hvor Alt forklarer sig for mig. Som en
NB6:94 s Gjenstand) er dette maaskee det · Punkt hvor Christi Heterogenitet fra ethvert
NB27:88 rigere. / Jeg er nu paa det · Punkt hvor jeg var, da jeg satte den sidste Pseudonym
NB30:117 Ach ja, dog indtil det · Punkt hvor Kjød og Blod kommer med i Spillet,
NB14:30 el: just fordi jeg kan afgive et · Punkt hvorfra man dog nogenlunde kan øine
NB22:138.a aledes: den viste paa ethvert · Punkt hvorlidet det Christelige er det msklig
BI, s. 283 gaaet Hegel omvendt. Paa det · Punkt i alle hans Systemer, hvor man kunde vente
EE1, s. 88 rdelse paa et eller andet · Punkt i Bevidstheden. Denne Forhærdelse maa
NB29:24 fældet paa hvert evige eneste · Punkt i den officielle Χstd. Det kan udføres
AE, s. 84 naar de ere komne til et vist · Punkt i deres Forsken; de gifte sig, de indtage
FB, s. 188 ere end der er sagt paa noget · Punkt i det Foregaaende. Synden er ikke den første
BI, s. 353 kke tilstede paa noget enkelt · Punkt i Digtet, men er allestedsnærværende
EE2, s. 272 ig til at oplyse, paa hvilket · Punkt i Din Æsthetik Du afhandler denne Sag;
SLV, s. 281 re forbleven paa det rette · Punkt i Forhold hertil, naar hun slet ikke havde
AE, s. 165 m her og saaledes paa ethvert · Punkt i Guds-Forholdet ( forsaavidt paa utallige
NB8:98 ader og paa ethvert afgjørende · Punkt i mit Liv. En ung Pige siger et Ord til
EE1, s. 130 sigende Billedsprog; kun eet · Punkt i Ouverturen vil jeg udhæve og for at
NB12:14 det nu det Vigtige, paa hvilket · Punkt i Systemet Englelæren skal staae o:
BA , at vi nu befinde os paa et andet · Punkt i Undersøgelsen, vil ikke være et
Oi5, s. 231 ndhed. Jorden er kun et lille · Punkt i Universet – og dog skulde Christendommen
BA, s. 416 paa et enkelt Punkt, hvilket · Punkt idelig varieres. Angesten vil have Syndens
BI, s. 103 er abstract, og uden at dette · Punkt igjen udstraaler de forskjellige relativ
NB16:6 delse, at den paa ethvert eeneste · Punkt ikke glemmer at Gud er med, og som Part,
NB20:7 Troen« og paa dette · Punkt ikke vilde høre et Ord: den samme Iver
SFV, note Systemet« fra et · Punkt indenfor Systemet. Men der er kun eet,
NB16:60 det Høieste som et andet · Punkt indenfor Verden, lidt Sandsynligheds Omsætninger
NB16:60 t sig narre og er blevet et · Punkt indenfor Verden, og derfor bevæger den
SLV, s. 392 t til hinanden. Det kritiske · Punkt indtræder for hende i Virkeligheden,
BA, s. 402 erden, saafremt der paa dette · Punkt ingen tvivlsom Commentar findes til den
NB26:14.a dt mig nemlig paa, om ikke det · Punkt jeg indtog, der vistnok i een Forstand
EE2, s. 172 be at vække Dig. Til dette · Punkt kan det ene Menneske hjælpe det andet;
EE2, s. 212 te er Fortvivlelse. Paa dette · Punkt kan et Menneske nu holde sig, og saalænge
BA, s. 378 tydighed som altid. Paa dette · Punkt kan fremkomme et Maximum, der svarer til
G, s. 57 er mig selv, dette archimediske · Punkt kan jeg ikke opdage. Min Ven søger da
KK:2 / Idet jeg er kommen til dette · Punkt kan jeg ikke tilbageholde den Bemærkning,
Not13:20 men mangler paa dette · Punkt Kategorie til at gjøre den gjennemførte
FB, note Forøvrigt kunde man fra dette · Punkt komme ind i en anden Retning af dialektiske
FB, s. 162 Uendelige, først da er det · Punkt kommet, da Troen kan bryde frem. /
NB2:16 ingen Tvivl om, at der paa dette · Punkt kræves Offere. Ja, vi ere saa langt
AE, s. 245 teren meent, at her paa dette · Punkt kunde en Meddelelse af Viden være fornøden,
NB7:104 art til Handling. Paa dette · Punkt kunde en skarpsindig Psycholog faae Arbeide
AE, s. 140 Critik. / O, at jeg paa dette · Punkt kunde forraade Lærdom! At jeg kunde
EE2, s. 36 sning af Opgaven. Paa dette · Punkt kunde jeg maaskee passende afhandle de
SLV, s. 318 der skal tales, og paa dette · Punkt lader der sig lægge en Livs-Anskuelse
Brev 159.4 t, for at bringe paa det · Punkt lidt Mening tilveie. Af den Grund agter
BOA, s. 147 nne Vei, da maa her paa dette · Punkt ligge den omtalte dybsindige Opgave: at
AE, s. 102 pøg og Alvor, og paa dette · Punkt ligger alle christelige Categorier. Udenfor
Brev 266 te Punkt, det eneste faste · Punkt ligger bag ved. Og derfor er det min Betragtning
NB7:58 likkelig handles. / Her paa dette · Punkt ligger egl. Betydningen af den religieuse
JJ:84.a s msklige Existents. / Paa dette · Punkt ligger mit Livs Paradox, mod Gud har jeg
BA Blik har, at fortrylle. Paa dette · Punkt ligger Sandheden af den carpokratianske
Brev 79 Fanden saa det archimediske · Punkt ligger, paa Bloksbjerg ligger det ikke.
JJ:111 vei, giftede sig osv. ( Paa dette · Punkt lod de enkelte Bemærkninger sig afhandle,
SLV, s. 436 onstructioner, der fra dette · Punkt lod sig gjøre, ved at forandre ham eller
NB26:47 : der og der, paa det lille · Punkt maa der anbringes en lille Smule Rødt
BA, note betænke; thi netop paa dette · Punkt maa det vise sig, hvorvidt det nyere Princip,
NB22:43 hver især paa eet eller andet · Punkt maa have slaaet af i Henseende til at være
AE, s. 227 xistere at faae paa et enkelt · Punkt maaskee Noget at vide. Meddeles det som
NB16:60 Det beroer paa fra hvilket · Punkt man gaaer ud som det Faste. Men mig synes
NB16:92 ands-Forhold, at man fra hvilket · Punkt man gaaer ud ved ubetinget at gjennemføre,
NB11:53 dses saa ville de være som et · Punkt man projekterer forud for at standse derpaa.
NB31:161 prikke den paa et bestemt · Punkt med en Synaal, deri ligger noget Ironisk.
BI, s. 230 nde, istedetfor at være et · Punkt med i Statens Peripheri, der graviterede
G, s. 56 old til Virkeligheden paa dette · Punkt meningsløst, saa han maa finde sig i,
NB24:111 er der paa eet eller andet · Punkt Misligheder ved hans Forkyndelse, maaskee
BI, s. 179 pothese og som det Sande. Det · Punkt nemlig, den Streeg, der gjør Ironien
BOA, s. 232 ksomhed henvendt paa et andet · Punkt netop i det Øieblik man i hvert hans
AE, s. 39 e Subjektivitet) har paa intet · Punkt nogen uendelig Trang til en Afgjørelse,
EE1, s. 71 edes at dette constituerende · Punkt næsten er kjendeligt derpaa, at det
EE2, s. 146 man gaaer ud fra eet bestemt · Punkt og ganske rolig forfølger det med Sandhed
Oi7, s. 292 aaledes forholder paa ethvert · Punkt og i Alt officiel Christendom sig til det
EE1, s. 333 nske hemmeligt hen paa dette · Punkt og lader hende styrte ned i denne Lem.
NB19:28 en med Verdsligheden indtil · Punkt og Prikke aldeles conform Geistlighed,
EE1, s. 130 dets ødsle Overflod. Paa · Punkt og Prikke at angive, hvor dette Sted er,
KG, s. 356 eundrede Fuldendthed, der til · Punkt og Prikke er ganske som alle de Andre.
TTL, s. 430 oresatte hver Dag, men indtil · Punkt og Prikke som Pligten byder; og forsaavidt
SLV, s. 17 godt huske en Begivenhed til · Punkt og Prikke uden derfor at erindre den. Hukommelsen
SFV, s. 50 hvorledes det slog til, paa · Punkt og Prikke, hvorledes mit Existents-Forhold
3T44, s. 265 jendte Betingelserne, indtil · Punkt og Prikke, og fattede, at de utvivlsomt
EE2, note Uagtet nu alt dette skeer til · Punkt og Prikke, saa ere slige ugifte Personer
BA, s. 408 ae sig selv heel igjen indtil · Punkt og Prikke. I Middelalderen brød man
KK:5 e m: H: t: det meget omstridte · Punkt om Χ: har haft en fornuftig Sjæl.
AE, s. 281 n tænker. / Det er paa det · Punkt om at existere, og paa det Ethiskes Fordring
DS, s. 237 blevet holdt igjen paa dette · Punkt om Efterfølgelsen! At man, belært
AE, note l sin Navnkundighed ind paa det · Punkt om Methoden. Men en Methode har den mærkelige
Papir 371:1 ngen er blot, at ethvert · Punkt om muligt vil bære Mærket af, hvad
NB35:14 rvelsen. / Men paa dette · Punkt om Slægtens Forplantelse ligger Løgnen
NB17:23 mmelig let over, det er det · Punkt om Troens Forhold til Tænkning. /
KK:2 Idealismus paa det høieste · Punkt ophæver sig selv, saa fremtræder
FV, s. 25 rtumlet Hoved, der paa ethvert · Punkt overdrev baade Sigtelsen og Fordringen.
AE, s. 232 dhævet, for at det enkelte · Punkt paa Veien hen til at existere christeligt
AE, s. 198 e er Paradoxet og paa ethvert · Punkt paradox, medens Speculationen forblivende
IC, s. 42 neskes Liv paa et eller andet · Punkt pludselig bevise, at dette Menneske var
BOA, s. 170 ræste-Foredraget paa dette · Punkt præsterer i Galimathias: ja lad os ikke
NB30:44.a der gjør at Msk. paa dette · Punkt saa ofte synker langt under Dyret er det
NB23:13 d Gud, at kommer det til et vist · Punkt saa vinker Martyriets Udvei ham. /
NB16:63 ed hans Fastholden af eet eneste · Punkt seer det ud som dreiede hele min Forfatter-Virksomhed
BA e nogenlunde rettroende, paa dette · Punkt seer Hegels yndede Bemærkning anført,
EE1, s. 247 ver, hvorledes man paa dette · Punkt skal forstaae Digteren. Det viser sig,
EE2, s. 203 sin evige Gyldighed. / Dette · Punkt skal jeg lidt nærmere stræbe at belyse
EE2, s. 292 dende, fordi et saadant lille · Punkt skulde forstyrre den huslige Orden, og
IC, s. 77 begyndende aldeles paa samme · Punkt som enhver med Christus Samtidig, indøvende
Not4:24 e vi ingenlunde nu paa det samme · Punkt som før; thi før kunde man vel endnu
Not4:8 rpaa. Idet man gik ud fra et · Punkt som ikke er en Erfarings Gjenstand. /
NB2:62 saa har jeg min Storhed paa samme · Punkt som min Feil. Men saaledes er jeg opdragen,
SLV, s. 220 t paa følgende Punkt ( et · Punkt som vel sjeldent findes angivet af Præsten
NB30:50 lomsterstøv. / Paa dette · Punkt staaer Χstd. fast. Det hjælper
NB14:146 , saa kan man igjen paa ethvert · Punkt standse den, fordi der allerede til at
NB14:123 der maa dog paa eet ell. andet · Punkt standses ved Subjektiviteten. At man gjør
DRT, s. 164 elige: vist er det, paa dette · Punkt stikker, christeligt, en uhyre Criminal-Forbrydelse,
Papir 593 Edderkoppen fra et bestemt · Punkt styrter sig ned i sin egen Producerings
EE1, s. 32 Naar en Edderkop fra et fast · Punkt styrter sig ned i sine Conseqventser, da
YDR, note han sig om: der maa paa dette · Punkt sættes en intensiv Handling ind. Det
NB31:141 et Christelige paa ethvert · Punkt tages just det Charakteristiske ( det Dialektiske,
Brev 79 t det var dog ikke det rette · Punkt til derfra at rokke Verden; thi det er
BOA, note en det kommer aldrig paa noget · Punkt til nogen afgjørende Bestemmelse, hvorfor
NB16:60 nt med at der er et saadant · Punkt til udenfor, der jo vilde holde hele Verden
G, s. 47 jeg, og idet han var paa dette · Punkt tillige har været beskæftiget med
AE, s. 198 gen af Existents, paa ethvert · Punkt tilveiebringer en Forflygtigelse, der ved
SFV, s. 12 om ellers i Intet, paa dette · Punkt troer jeg at have Noget tilfælles med
CT, s. 156 han ventede blot paa et · Punkt uden for Jorden, og han skulde være
Brev 84 r i Ro, men da der ligger et · Punkt uden for mig, saa maa jeg vente til det
NB:171 andring, er det archimediske · Punkt uden for Verden og hiin Lugekone kan sige,
NB31:126 Verden eller at være et · Punkt uden for Verden, at det med Haar og Hud
BOA, s. 136 Dialektik) et Punkt, et fast · Punkt udenfor – og saaledes er den sande
BOA, s. 136 staaer paa hiint archimediske · Punkt udenfor Jorden ɔ: han har i sit absolute
NB5:111 Oprørende. / Det archimediske · Punkt udenfor Verden er et Bedekammer, hvor en
KG, s. 138 e, og da skal det vise Dig et · Punkt udenfor Verden, ved Hjælp af dette skal
NB2:173 r Himmel og Jord uden noget · Punkt udenfor, han bevæger det ved Hjælp
SFV, note un eet, rigtignok spermatisk, · Punkt udenfor: den Enkelte, ethisk og religieust,
NB31:32 ndskærpet, at den paa ethvert · Punkt udviser Forargelsens Mulighed. / Oprindeligt
NB24:108 aa det meest afgjørende · Punkt uendelig modsatte. – Med Sara kan
DD:208.m ærkede, dog at have eet fast · Punkt under den uendelige Tvivl. – /
SFV, s. 46 er den Angrebne og paa intet · Punkt understøtter med Pathos, medens Letfærdighed
NB7:21 r den Angrebne, og paa intet · Punkt understøtter ved Hjælp af Pathos,
BA, s. 407 gt, Udødelighed. Paa dette · Punkt var det at ønske, at man anvendte sin
EE2, s. 292 thi det mærkelige · Punkt var et Snuustobakskorn. Glad ilede den
EE:84 ede det, hver Gang det til et vist · Punkt var gjennemlevet. / d. 24 Mai 39. /
LP, s. 50 lse, og om nu endog det sidste · Punkt var oplyst, saa kommer dog det Spørgsmaal
AE, s. 37 s Vantroen. Hvad der paa dette · Punkt ved Forvexling af Categorierne af geistlige
SFV, s. 34 isk Forfatter, og til et vist · Punkt vedligeholde denne Mulighed; men der maa
NB15:95 / Ak, saaledes paa ethvert · Punkt velmente Bestræbelser – der forvirre
EE1, s. 326 tagelser, og fra dette faste · Punkt vil det ikke falde mig svært at skaffe
BA, note tale Forstaaen. Kun til et vist · Punkt vil han gaae med, da bryder han, og vil
NB23:51 a stort, og paa dette andet · Punkt vil han gjøre sin Personlighed endelig
NB23:51 eg det ɔ: paa første · Punkt vil han ikke gjøre Svinget saa stort,
F, s. 517 t forvirres for mig. Paa dette · Punkt vil jeg strax tilstaae, at der har været
EE2, s. 209 stig i mit Valg. / Fra dette · Punkt vil nu en Theolog finde et Udgangspunkt
BI, s. 268 ifter af Moralen? Under dette · Punkt vil ogsaa de vigtigste Momenter i Hegels
IC, s. 42 , hvor skal man saa paa noget · Punkt være istand til at see det i Følgerne,
EE1, s. 412 hun opdager et ubefæstet · Punkt! Alt er sat i Bevægelse; men i denne
DS, s. 237 e sandt holdt igjen paa dette · Punkt! Det er ikke skeet. Saa maa det skee. »
DS, s. 172 ikke kommet tilbage til dette · Punkt! Naar Du seer en Taler, der blot med nogen
Papir 456 ndigt at komme hen paa det · Punkt« det hjælper ikke. / Saaledes er det
Papir 566 rdens-Udviklingen hen til dette · Punkt, Adskillelse af Stat og Kirke, og at fremfor
NB30:44 dette Punkt, som paa intet andet · Punkt, Alt Alt opdrevet, hvad msklig Hyklerie
AE, s. 235 kommer igjen tilbage til det · Punkt, at Aabenbarelse, der er det Ethiskes Liv,
EE1, s. 63 er; thi det er jo det faste · Punkt, at Alt væsentlig betragtet er lige fuldkomment.
EE2, s. 143 ed fuldkommen Bevidsthed, det · Punkt, at den første eller den romantiske Kjærligheds
EE2, s. 134 , da bringes den blot til det · Punkt, at den skal aabne sig, og der ender man,
Papir 264:11 nogensinde kan komme til det · Punkt, at det bliver absolut uafhængig, da
NB12:174 Frygt og Bævens« · Punkt, at det bogstaveligen er mig ganske vist,
NB29:95 ed Lidelser bringes til det · Punkt, at det for ham viser sig som en Lindring
EE2, s. 164 eg vil kun bringe Dig paa det · Punkt, at dette Valg i Sandhed faaer Betydning
NB25:93 Slægten var naaet hen til det · Punkt, at fra nu af » Aand« kunde
NB20:114 Msk. kan være bragt til det · Punkt, at han forstaaer, at han nu bør begynde
FB, s. 142 at han kun er kommen til det · Punkt, at han skal gjøre Resignationens uendelige
EE1, s. 238 var ubevægelig paa det · Punkt, at hendes nuværende Kjærlighed var
EE1, s. 249 egen Charles. Hun er paa det · Punkt, at hun elsker Charles og afskyer Rinville,
EE1, s. 341 at jeg har bragt det til det · Punkt, at hun hader mig. Jeg har ganske antaget
EE1, s. 154 ragiske Skyld paa et bestemt · Punkt, at hun har begravet sin Broder tiltrods
Papir 459 bringes vel snart til det · Punkt, at jeg maa sige: blot jeg kunde faae Bevægelse,
NB16:46 lde jeg igjen komme til det · Punkt, at jeg var næsten ifærd med at ville
Papir 591 r, de føres hen til det · Punkt, at Livet naaer den høieste Grad af Livslede.
AE, note aaelse. Naaer man endeligen det · Punkt, at man ikke blot vil spekulere, men at
NB30:28 ndigt kommer jeg tilbage paa det · Punkt, at om jeg nu ogsaa ved Guds Hjælp seirede
NB13:40 neste, næsten ubemærkeligt · Punkt, at Rædselen egl. slet intet Udtryk faaer,
AE, s. 184 tte dialektisk saa vanskelige · Punkt, at Veien svinger af for Den, der veed hvad
BI, s. 276 r sat ham. / Det er paa dette · Punkt, at vise Socrates som Moralens Stifter,
EE2, s. 312 m vende tilbage til det samme · Punkt, atter og atter føre Beviset, og da vil
PS e Sandheden tilveiebragt paa dette · Punkt, blev han derfor Discipelen? Sæt, han
SLV, s. 35 ar han var kommen til et vist · Punkt, blev han mere og mere ædru, jo mere
SD, s. 179 n nu ikke staaende paa dette · Punkt, blot marscherende paa Stedet; og paa den
Not11:11 iden maa den komme til det · Punkt, da den har Begreberne som impressa vestigia
BI, s. 103 synligt, som det mathematiske · Punkt, da det er abstract, og uden at dette Punkt
EE2, s. 108 vægelsens Kredsløb, det · Punkt, da Gjentagelsen begynder, saa fjernt som
EE2, s. 108 . Det gjelder om at holde det · Punkt, da man ahner Bevægelsens Kredsløb,
Not13:31 rved vare de egl. komne til det · Punkt, de skulde; thi gjennem Villien foregaaer
BI, s. 133 n atter vende tilbage til det · Punkt, den for et Øieblik tabte af Sigte, det
NB7:58 Her ligger nemlig et farligt · Punkt, den sande Religieusitets høieste Culmination
NB16:77 , er blevet staaende som et fast · Punkt, der byder det Hele Spidsen. / / /
DS, s. 238 , vi haste hen til et bestemt · Punkt, der er afgjørende for Tilstanden i den
CT, s. 291 llevegne igjennem til ethvert · Punkt, der er intet saa afsides Sted, at den jo
EE1, s. 331 om hun ikke kunde opdage det · Punkt, der er Maalet; at det er hende, det er
EE2, s. 202 sig stoltere end Himlen, det · Punkt, der ikke er Indifferensen men den absolute
EE1, s. 71 d, men udstraaler det fra et · Punkt, der ikke har det, til alle de Andre, saaledes
EE2, s. 193 ning og var kommen hen paa et · Punkt, der ikke var Dig behageligt; jeg havde
BI, s. 318 d. Og her staae vi nu ved det · Punkt, der især har været Gjenstand for
EE2, s. 128 . / Men lad os begynde paa et · Punkt, der kan ansees for et Berørings-Punkt.
SFV, s. 103 er og bliver det faste · Punkt, der kan holde igjen mod pantheistisk Forvirring,
LP, s. 28 iske Bliv« ( det er et · Punkt, der kunde komme noget Interessant ud af,
BA, s. 416 tilbage, da har den et lille · Punkt, der maa frelses og som er uden Synd og
AE, s. 180 ? Jeg-Jeget er et mathematisk · Punkt, der slet ikke er til, forsaavidt kan Enhver
NB16:63 ing som havde jeg blot dette ene · Punkt, der vel endog skal vinde ved hans Bestræbelser.
BI, s. 290 rksomhed paa et ganske andet · Punkt, desto mere fremtræder Ironien. Ironikeren
EE2, s. 268 hed? Jeg er her ved det gamle · Punkt, det beroer paa, hvad man forstaaer ved
Brev 266 f en Bremse; thi det faste · Punkt, det eneste faste Punkt ligger bag ved.
LP, s. 28 Øiet forgjeves søger et · Punkt, det kan hvile sig paa, da de ældre Mænd,
NB24:28 Folket« til det faste · Punkt, det Sande – Regjeringen til det Angrebne,
AE, s. 234 iske for at være paa dette · Punkt, det vil sige ved i Lidenskab og Inderlighed
IC, s. 71 de paa sin; det er dette fixe · Punkt, dette Hensyn der gjør, at menneskelig
EE2, s. 20 l er samlet paa dette eneste · Punkt, Din Forstand udkaster hundrede Planer,
SD, s. 210 er sig da ogsaa paa et andet · Punkt, dog betræffende det Samme. Bestemmelsen
EE2, s. 195 en, – og det er dog det · Punkt, Du er svagest paa – da vilde Du svare:
SFV, s. 19 ader sig forklare paa ethvert · Punkt, eller at denne Forklaring passer paa ethvert
SLV, s. 98 ger urokkeligt mod det samme · Punkt, eller Beslutningen maa være tilstede
EE1, s. 14 t Slag har rammet netop dette · Punkt, eller den totale Rystelse i Secretairens
FB, s. 160 ver et usynligt, forsvindende · Punkt, en afmægtig Tanke, hans Magt er kun
AE, s. 359 v. Finder han et eneste fast · Punkt, en Forhærdelse, saa forholder han sig
JJ:157 er i sin Bevidsthed et lille fast · Punkt, en lille Galskab. Derover bliver han saa
KG, s. 91 r stillet sig paa noget andet · Punkt, Enhver, der danner Partie og Sammenhold,
BI, s. 225 e staaende paa dette negative · Punkt, er den samme som ved det Foregaaende, fordi
NB6:28 var det værste paa dette · Punkt, er, at jeg har faaet denne Sag saa forvrøvlet
BOA, s. 136 l tænke dens Dialektik) et · Punkt, et fast Punkt udenfor – og saaledes
NB33:55 det har paa eet eller andet · Punkt, et Forhold til en Omverden, et Forhold
NB22:41 at see uforandret paa eet eneste · Punkt, fE et Søm i Væggen: men saaledes
BI, s. 277 kunne fastholde ham paa dette · Punkt, for aldrig at glemme, at hans Livs Indhold
NB:129 iske tilstæde paa ethvert · Punkt, fordi Anlæget selv er humoristisk. /
AE, note re at vende tilbage til dette · Punkt, fordi det er saa afgjørende; dersom
EE2, s. 85 rre Dristighed tale om dette · Punkt, fordi hun visselig ikke kommer til at staae
NB28:7 , hvad jeg dog har lidt paa dette · Punkt, fordi jeg tungsindigt har meent udenvidere
NB20:83 saa godt at røre ved det · Punkt, fordi min hele Existents er en kunstig
KG, s. 106 ghed! Og saaledes paa ethvert · Punkt, forud for enhver menneskelig Begyndelse
NB10:127 gede Stilling: han indtager det · Punkt, fra hvilken alle Angreb kunne rettes paa
BI, s. 237 en mægtig Skovegn fandt et · Punkt, fra hvilket han kunde aabne sig en overraskende
JC, s. 17 indtil han naaede hen til det · Punkt, fra hvilket han var gaaet ud. Dog dette
EE2, s. 253 er den selv det archimediske · Punkt, fra hvilket man kan løfte Verden. At
NB12:86 stiger blandt Andet et høiere · Punkt, fra hvilket man kan see vidt omkring; og
EE2, s. 148 ørst drive Dig til et vist · Punkt, førend Du kaster den overbord. Saa længe
NB34:9 r Alvor skal røre ved det · Punkt, gjøre Alvor af at ville fravriste dem
EE2, s. 241 et under, der er dog altid et · Punkt, han holder fast, og det er – sig
BI, s. 255 tes' moralske Styrke, men det · Punkt, han i denne Henseende kom til, var dog
EE2, s. 293 e sig hen og stirrede paa det · Punkt, han ikke kunde forklare. Han havde vel
EE2, s. 171 mangler han et saare vigtigt · Punkt, han vinder den ganske Verden, og han taber
NB20:118 fordi Alt gjaldt om dette · Punkt, har jeg gjort saa meget for at sikkre mig,
NB29:24 . Det kan udføres paa ethvert · Punkt, her blot eet, som berører hvad der fra
BI, s. 236 bestandig blev paa det samme · Punkt, holdtes i et Forholds abstracte holdningsløse
SFV, s. 94 eden irriteret hen paa dette · Punkt, hvad man hverken opnaaer ved 10 Bøger,
BA, s. 416 un stødes an paa et enkelt · Punkt, hvilket Punkt idelig varieres. Angesten
BOA, s. 181 e tilføies endnu et tredie · Punkt, hvilket vel, som Svar betragtet, maa henføres
NB30:78 r man sig saa ogsaa til det · Punkt, hvor Χstd og hvad der har Lighed med
LP, s. 51 c. &c. Dog, da der er et · Punkt, hvor Andersen med besynderlig Emphasis
Not11:11 i det Foregaaende, til det · Punkt, hvor Begreberne vise sig som Bevidsthedens
SD, s. 209 ent af Forsikkringer paa det · Punkt, hvor Bevægelsen gjøres. Man forsikkrer
Papir 371-1.c mere end een Gang komme det · Punkt, hvor De selv ville blive opmærksomme
EE1, s. 260 endelsen netop komne til det · Punkt, hvor de ved Charles' s Afreise bleve afbrudte,
SLV, s. 146 i Beslutningen, kan naae et · Punkt, hvor den coinciderer med Forelskelsens
BA, s. 417 stønnende standser ved det · Punkt, hvor den eengang blev sky. Synden seirer.
Not11:18 ere vi atter komne til det · Punkt, hvor den Modsætning mell. d. n: og p.
Papir 263:3 en. Her er vi nu paa det · Punkt, hvor der gaae to Veie, den ene fører
DS, s. 184 Christendommen har naaet det · Punkt, hvor der maa siges: nu skal jeg altsaa
Not14:1 dig først komme til det · Punkt, hvor det andet har været. 3) naar et
EE1, s. 167 vel udtalt, at der kommer et · Punkt, hvor det er den væsentlig at sætte
EE2, s. 202 l han fandt det Absolute, det · Punkt, hvor det er ligegyldigt, om en Pande er
SFV, s. 11 er-Virksomhed er der naaet et · Punkt, hvor det lader sig gjøre, hvor jeg føler
NB5:126 g frem, og nu staaer jeg paa det · Punkt, hvor det ogsaa udvortes bliver sandt, at
FB, s. 128 at overvinde den, end til det · Punkt, hvor det simpleste og enfoldigste Menneske
BI, s. 273 er ere vi atter komne til det · Punkt, hvor det vil vise sig, i hvilken Forstand
EE1, s. 267 delig ender det Hele paa det · Punkt, hvor det viser sig, at hun kan ikke faae
EE2, s. 174 for at arbeide os hen til det · Punkt, hvor Dit Liv egentlig hører hjemme,
EE2, s. 224 er jeg da kommen hen paa det · Punkt, hvor Du mener, at Livets Betydning bliver
SLV, s. 376 Hindringer vilde man naae et · Punkt, hvor Forandringen foregik og Alt blev anderledes.
LP, s. 37 ersonligheden, lige indtil det · Punkt, hvor Forfatteren maler sig selv med, ligesom
BA, s. 348 Tungsind paa et langt senere · Punkt, hvor Friheden, efter at have gjennemløbet
BI, s. 143 jager Læseren hen til det · Punkt, hvor han maa fanges. Den Passus f. Ex.
SLV, s. 248 n da er jeg først paa det · Punkt, hvor hun formodentlig troede jeg var, da
BI, s. 292 o mere nærme vi os til det · Punkt, hvor Ironien viser sig i sin usurperede
SLV, s. 353 der har ledet mig hen paa et · Punkt, hvor jeg forstod mig selv, som jeg maaskee
Brev 159.6 mig til at handle paa et · Punkt, hvor jeg ikke havde troet at skulle handle
NB13:88.a e vove. Dog er dette Sidste et · Punkt, hvor jeg maa være yderst forsigtig;
Brev 84 d jeg har styret hen paa det · Punkt, hvor jeg nu er. Mit Liv falder i Afsnit,
Brev 316 edindvending traf netop et · Punkt, hvor jeg sikkert troer at vide mere, end
EE2, s. 36 rbeholde mig det til et andet · Punkt, hvor jeg tillige om muligt kan stoppe Munden
NB26:14 jeg kommet tilbage til det · Punkt, hvor jeg var i 48 men i en høiere Forstaaelse.
Not13:44 g netop kun kommen til det · Punkt, hvor man i gl. Dage begyndte ( fE Leibnitz.)
EE1, s. 94 res da i Tiden hen til det · Punkt, hvor Middelalderen er ifærd med at hæve
EE2, s. 173 l blot tvinge Dig hen paa det · Punkt, hvor Nødvendigheden af Valget viser
KG, s. 90 ), at stille sig selv paa det · Punkt, hvor Styrelsen kan bruge ham, hvis det
IC, s. 105 m ikke forarges), men til det · Punkt, hvor Troen kan blive til, hjælpe En
EE:43.a har hjemme, at der er ligesom et · Punkt, hvor Verden ligger bag os som en stille
Papir 254 g nu staaer jeg da ved det · Punkt, hvorfra den ny Udvikling tager sin Begyndelse,
Not9:1 sen an dem Gute, og er det · Punkt, hvorfra han atter kan opdage det tabte
EE2, s. 298 til han finder det urokkelige · Punkt, hvorfra han ikke kan fordrives. Det kommer
G, s. 29 , naar man saaledes har et fast · Punkt, hvorfra man kan styrte frem, et betrygget
EE2, s. 36 rre Brev) naaet hen til det · Punkt, hvorfra Ægteskabet først ret lader
Brev 266 naar man blot har et fast · Punkt, hvorhen man vil, saa er Bevægelsen ikke
NB11:213 den Vanskelighed i sig selv, et · Punkt, hvori det lider. Hvad er saa naturligere
DS, s. 235 se« er egentligen det · Punkt, hvori Menneske-Slægten ømmer sig,
SD, s. 192 ke i Henseende til det faste · Punkt, hvori Selvet lider, der vil han fortvivlet
SLV, s. 391 r dialektisk paa det yderste · Punkt, hvorom mere i en anden Paragraph. Her kun
Brev 266 ger en Hvirvel? et fast · Punkt, hvorpaa den kan standse ( see derfor, in
NB28:51 stdommen! O, men her er et · Punkt, hvorpaa jeg bestandigt kommer tilbage,
AE, s. 67 Religieusitetens archimediske · Punkt, hvorved man ikke just kan bevæge hele
SLV, note den, at man ikke paa et enkelt · Punkt, i et Comma glemmer hans dialektiske Vanskelighed.
SD, s. 232 an selv tilstede paa ethvert · Punkt, i ethvert Øieblik ( hvad i Lærebogen
NB21:57 af hans dementia. Der er et fast · Punkt, i hvilket han lider; han kan ikke komme
NB29:97 n, men er et frastødende · Punkt, ikke det der ligefrem ligger det Sande,
AE, note tilstede paa dette eller hiint · Punkt, ikke være en Ubetydelighed, som naar
NB23:131 rdighed paa hvert eet eneste · Punkt, item at der er en Gud til, item, at een
EE2, s. 68 r der, som jeg vil frelse, et · Punkt, jeg aldrig har og aldrig skal tillade mig
NB18:43 ge er der nu naaet et andet · Punkt, jeg kan nu bruge Pathos lige saa seierrigt
NB23:205 ing af Guds Ære. / Her er et · Punkt, jeg oftere i Journalerne har fremhævet.
OiA, s. 8 Dog det er især det sidste · Punkt, jeg skal dvæle ved. Digteren Holst blev
EE1, s. 17 eg da har bragt hende paa det · Punkt, jeg vil, saa er hun min.« /
EE2, s. 210 jeg har nu bragt Dig paa det · Punkt, jeg vilde; der er Du nemlig, dersom Du
Papir 591 , der saa, bragt til dette · Punkt, kan fastholde, eller Den, hvem Gud hjælper
LA, s. 105 et Modsatte. Det er paa dette · Punkt, Klogskaben bliver hængende i den egne
AE, s. 381 et er fundet det archimediske · Punkt, kun mærker man ikke, at det lykkes med
NB27:88 æmpet længe paa dette · Punkt, lidt usigeligt. / Nu – Gud, o Gud
BI, s. 115 ve Forsvinden af hvert enkelt · Punkt, luttrede og forynget opdukkende Anskueliggjørelse
EE1, s. 158 det vil eller ei. Men da det · Punkt, man gaaer ud fra, er Individet, ikke Slægten,
EE2, s. 155 begynde et Tilbagetog til det · Punkt, man gik ud fra, og takke Gud, om man ikke
EE1, s. 284 e Identitet det archimediske · Punkt, med hvilket man løfter hele Verden.
BI, s. 78 tes Centrale ikke var et fixt · Punkt, men et ubique et nusquam; for at fremhæve
BI, s. 144 ien, ikke i dette eller hiint · Punkt, men i dens hele Totalitet. / Hvilken Betydning
SLV, s. 401 reent sympathetisk paa dette · Punkt, men mere bøiende sig under, hvad han
EE1, s. 203 ærmere dvæle ved dette · Punkt, men vel for Margretes Skyld; thi dersom
KG, s. 247 s og atter seires, nu paa eet · Punkt, nu paa et andet – men Den, der vil
BI, s. 81 de, der staae paa et bestemt · Punkt, ofte i lang Afstand; saaledes ogsaa med
Brev 139 hed Din Sjæl hen paa et · Punkt, og Afstanden mell. os forsvinder og Du
BI, s. 115 r, ikke ligger i noget enkelt · Punkt, og den følgelig er incommensurabel for
EE1, s. 285 den anden Part paa det samme · Punkt, og der tilveiebringes en Neutralitet, idet
KK:2 st fremtræder paa et enkelt · Punkt, og derfra udbreder sin Fylde ( fE Luther).
EE2, s. 281 lle Væxt har naaet et vist · Punkt, og det nu pludselig forkynder sig i hele
EE2, s. 276 m at standse paa noget enkelt · Punkt, og dog ligger Nerven i deres Livs-Betragtning
LF, s. 23 der tager mindre Plads end et · Punkt, og gjør mindre Støi end den meest
EE1, s. 365 naar de ere komne til dette · Punkt, og have da gode Udsigter til et kjedsommeligt
NB14:70 riften, for at have et fast · Punkt, og med den Indrømmelse, at ville lade
NB7:103 e seiret paa eet ell. andet · Punkt, og nu siger til sig selv for Gud: seire
EE1, s. 411 e den ypperligt; thi paa det · Punkt, om at hæve en Forlovelse, er enhver
EE1, s. 409 ved det Erotiske. / Paa det · Punkt, om at ophæve en Forlovelse, er enhver
FB, s. 150 ren have in mente paa ethvert · Punkt, om det end vilde blive mig for vidtløftigt
NB11:136 r hun seiret paa eet ell. andet · Punkt, overvundet sig selv saa kan hun ikke lade
BI, s. 144 maae concentrere sig paa eet · Punkt, paa eet Hovedslag og at dette er, om der
DJ, s. 69 rdig. Derimod er der et enkelt · Punkt, paa hvilket jeg er bleven opmærksom,
SD, s. 241 stirre paa det ene og samme · Punkt, paa Paradoxet. Forsaavidt ærer den dog
NB20:55 staaer han ideelt paa samme · Punkt, paa samme Høide-Punkt. Og Lovtalen over
SFV, s. 19 Forklaring passer paa ethvert · Punkt, saa er denne Forklarings Rigtighed godtgjort
NB21:159 enne Verden? / Og som paa dette · Punkt, saa paa saa mange Punkter af det Existentielle
PS, s. 277 de indtræde paa eet eneste · Punkt, saa vilde der ikke mere være Tale om
Papir 577 nd er Nefas. / Det er paa dette · Punkt, Sagen skal holdes; min Opgave er det just
EE2, s. 312 nsvar paa sig selv. Paa dette · Punkt, siger han, har jeg sat mig udenfor det
NB32:2 Et Billede. Centrum er jo et · Punkt, Skiven et stort Legeme; og dog er kun det
EE2, s. 38 arligt snart standser paa eet · Punkt, snart paa et andet, det er klart, at den
SD, s. 178 Aand omtrent staae paa samme · Punkt, som Barnet i det første Afsnit af den
NB4:159 bittredes mig ved det sorte · Punkt, som fordærvede det Hele; et Liv, hvorom
KG, s. 182 stand er som et endeligt fast · Punkt, som Grændse og Standsning, en farlig
NB21:31 r lykkelig uvidende at der er et · Punkt, som hedder det Overordentlige, og at naar
NB13:31 t, Selvkjerlig. / Der er et · Punkt, som jeg bestandig kommer tilbage paa, og
NB12:118 sagde til hende: der er et · Punkt, som jeg ikke kan tale om, det maa Du ikke
BI, s. 179 verjordiske Regioner. Men det · Punkt, som ligger herimellem, usynligt og saare
Papir 453 dan Tro. / For at naae det · Punkt, som nu er naaet, er hidtil Alt af mig blevet
NB30:44 en see derfor er ogsaa paa dette · Punkt, som paa intet andet Punkt, Alt Alt opdrevet,
NB29:95 / Her kommer jeg ind paa et · Punkt, som S. haanligt affærdiger, nemlig dette:
NB9:69 ligtet til at trykke lidt paa det · Punkt, thi jeg vilde gjerne indrømme hans Talent
BI, s. 237 get, da steg han op paa dette · Punkt, tog sin Kikkert frem, gav Signalet –
DS, s. 235 r ikke. Trykkes der paa dette · Punkt, trykkes der stærkt: i samme Grad færre
BI, s. 88 r Spørgsmaalet til et vist · Punkt, uden at lade det besvare sig selv i en
EE2, s. 215 m, hvorved han kommer til det · Punkt, udfra hvilket han bliver den han bliver.
EE2, s. 257 ar jeg var kommen til et vist · Punkt, umuligt. Hvad der derimod var min Hensigt,
EE2, s. 214 d er jeg atter kommen paa det · Punkt, ved hvilket jeg var i det Foregaaende,
NB10:137 Enkelte. Denne Kategorie er det · Punkt, ved hvilket og gjennem hvilket Gud kan
BI, s. 273 lig nu vendte tilbage til det · Punkt, vi forlod, da der var Tale om hans Underviisning.
Papir 455 thi nu skal vi til det næste · Punkt, vi kæmper: saaledes kan det ikke gjøres,
F, s. 521 Sagen ført tilbage paa det · Punkt, vi nys forlod. Ere de forskjellige, saa
Not11:33 et, at holde sig paa dette · Punkt. – Msk. besidder B men kun som Skabning
Not6:24 i Livet, det sande archimediske · Punkt. / / Jeg gad nok vide, hvad en ung Pige
FV, s. 13 skrive denne Vei og naae dette · Punkt. / / Men som Det, der er blevet meddeelt
NB29:102 / Og saaledes paa ethvert · Punkt. / Dette kan man ikke noksom indskærpe,
NB13:68 u blev dialektisk paa dette · Punkt. / Digterisk Motiv. / / Et Pendant til en
NB28:15 vilde udvise fra et lavere · Punkt. / Gjælder det i ethisk Henseende, at
BI, s. 327 Hele samle sig paa et bestemt · Punkt. / Helten i denne Roman, Julius, er ingen
Oi5, s. 227 yse dette blot fra eet eneste · Punkt. / Naar Christendommen fordrer, at man skal
DJ, s. 69 ret hos Hr. H. paa det omtalte · Punkt. / Til Duetten med Zerline gjør man uvilkaarligt
EE2, s. 252 ive staaende paa noget enkelt · Punkt. Ad den Vei kommer man derfor aldrig til
EE2, s. 212 taaer paa et høist farligt · Punkt. Der er i ethvert Øieblik en Mulighed
NB35:5 kke, og saaledes paa ethvert · Punkt. Derfor vil ogsaa Enhver ( dersom der ellers
NB12:12 res; jeg vil ikke ind paa det · Punkt. Det bliver en lille Morskab. / Om Anmeldelsen
AE, s. 100 Ex. at finde det archimediske · Punkt. Det Gode ved Svaret er, at han ikke vil
BI, s. 259 s Viisdom udspringe paa dette · Punkt. Det kunde nu synes som det, for at forklare
BA, s. 382 ing. Her er jeg paa mit gamle · Punkt. Det Sexuelle er ikke Syndigheden, men dersom,
BOA, s. 180 es for at have tabt paa dette · Punkt. Det Svigefulde eller Tankeløse, Det
AE, s. 39 relse, og seer den paa intet · Punkt. Dette er Objektivitetens Falsum og Mediationens
FB, s. 172 staae vi atter ved det samme · Punkt. Er der ikke en Skjulthed, som har sin Grund
Not10:9 e romerske Symboler i dette · Punkt. Fordømme Alle der nægte Trinitæten
EE2, s. 213 nesket kan forblive paa dette · Punkt. Han bliver sig selv, ganske den Samme,
EE2, s. 43 ved det tidligere berørte · Punkt. Her synes nu Forlovelsen at faae sin Betydning.
EE1, s. 416 armonisk danner sig om dette · Punkt. I denne Forstand er den qvindelige Skjønhed
NB27:88 øre mig til dette salige · Punkt. Jeg meente selv den Gang om jeg ikke skulde
SLV, s. 97 le concentrere sig paa dette · Punkt. Jeg veed det vel, det er her Slaget skal
SFV, s. 20 Skridt slaaer til paa ethvert · Punkt. Kun bliver det Uforklarlige, hvorledes
BI, s. 101 staae vi ved et afgjørende · Punkt. Man kan ikke nægte, at Socrates her
NB7:26 poffrelse standser paa intet · Punkt. Man opgiver Alt, ubetinget Alt, vælger
NB11:135.a rører Cirklen i eet eneste · Punkt. Men saaledes er ogsaa det Absolute det
NB11:123 n maa ogsaa lide paa dette · Punkt. Men vist er det dog, at jeg stundom ikke
BOA, s. 264 ømmeste og subjektiveste · Punkt. Naar man er greben der, saa er man rigtigt
NB12:126 detfor at forblive et intensivt · Punkt. Og just i hiin Tanke og at den nu blev
PS ske, hvilket viser sig paa ethvert · Punkt. Om det derfor er sandere end det Socratiske,
NB24:113 staae paa et ganske andet · Punkt. See derfor har jeg bestandigt sagt ham,
NB34:13 ikke hans Egoismes ømme · Punkt. Selvfølelsen qua Dyre-Skabning forholder
Not11:15 brudt Bevægelse paa eet · Punkt. Socrates Dialektik var nu ligesaa vel rettet
NB17:78 eget med mig selv paa dette · Punkt. Thi, hvis jeg nu gjorde det – er
NB30:50 urokkelig Fasthed paa dette · Punkt: Alt hvad der er Masse er eo ipso Fortabelse.
NB12:93 n ganske rigtigt er paa det · Punkt: at erklære sig selv ikke at være
SLV, s. 147 aa her ved det afgjørende · Punkt: der skal sættes en Beslutning til Forelskelsen.
JJ:339 Experiment hen paa et andet · Punkt: en vordende Geistlig fE der frygter for
Papir 591 ed har bragt ham til dette · Punkt: han tager, christeligt, Livets Prøve,
NB31:139 std, ligger paa et andet · Punkt: hvorvidt er Dit Liv i det Behagelige og
BI, s. 268 e afhandle det Hele under eet · Punkt: I hvilken Forstand er Socrates Stifter
IC, s. 104 pmærksom kan komme paa det · Punkt: om han vil troe eller han vil forarges.
NB23:207 n Gang for alle sat sig paa det · Punkt: saa og saa meget Forbrydelse maa der beregnes
IC, s. 159 ne løbe dog sammen paa eet · Punkt: Syndens Bevidsthed, derigjennem er »
NB6:94 ndigt at holde eet Folk paa samme · Punkt: Undergangens, og det Aarhundrede efter
NB31:138 for Alt ikke røre ved dette · Punkt; det er nu engang, og lykkeligt fortsat
F, s. 509 staaer jeg atter ved det samme · Punkt; hvo kjender Tiden og Leiligheden? Det er
SLV, s. 401 han være bleven paa dette · Punkt; men han er heller ikke reen religieus,
Papir 541 er Kiøbhvn ikke noget stort · Punkt; paa Europas Kort er den et lille Punkt;
Papir 541 aa Europas Kort er den et lille · Punkt; paa Globen er den en Prik; i Verdens Altet
NB14:146 elsen, kommer igjen paa ethvert · Punkt; saasnart man ikke begynder med at forudsætte
EE1, s. 125 nærmer jeg mig et misligt · Punkt; thi jeg tilstaaer det, der er to Arier,
AE, s. 180 et for ham, men hvor er dette · Punkt? Jeg-Jeget er et mathematisk Punkt, der
BI, note prechen einem von einem andern · Punkte auf gleiche Weise gefundenen, und indem
BI, note und daß auch ein von Einem · Punkte aus abgeleitetes durch richtige Verknüpfung
Papir 541 forvandler Stjernerne til · Punkter – i Verdens-Altet er K. som slet
Papir 397 rammes de udseete enkelte · Punkter – og dødbringende. / 2 /
NB12:49 ed rammer det de udseete enkelte · Punkter – og dødbringende. / Socrates
NB:85 an gjøre paa alle afgjørende · Punkter absolut Plads – for Underet, for
NB21:159 dette Punkt, saa paa saa mange · Punkter af det Existentielle er der Modsigelse
NB32:13 ller Sagen saaledes: paa enkelte · Punkter af Evangeliet glimter det igjennem, at
Papir 515.a opretholde / Det er disse to · Punkter Alt dreier sig om: Fløilet – og
Papir 371:1 det moderne Liv paa alle · Punkter andet end denne: at man i al Sandheds-Meddelelse
EE1, s. 146 rkning og ved hvert af disse · Punkter anstiller en dobbelt Betragtning, som imidlertid
NB33:32 den Talende et Andet, der maa to · Punkter bestemmes. Det ene er Talen, Ordet, det
NB5:30 r er igjen et af de meest vigtige · Punkter betræffende Forholdet til Gud. /
NB14:20 lidt, er ogsaa paa enkelte · Punkter denne min Tvivl kommet frem. Sandeligen
NB31:105 er nogle ganske faae intensive · Punkter det Hele dreier sig om. / / / Luther /
BI, s. 291 k-catholske Kirke paa enkelte · Punkter er bleven sig bevidst, og i Middelalderen
Papir 371:1 ng om hvad der paa andre · Punkter er blevet sagt, Reflexioner ville stadigt
NB29:107 g saaledes paa alle mulige · Punkter er den nuværende Χstd. en nederdrægtig
NB14:11.a ust, at mit Liv paa adskillige · Punkter er existentielt saa langt ude, at blot
BI, s. 139 ernes Vegne over, at disse to · Punkter ere ligesom det Behagelige og det Ubehagelige
Brev 311 t henkastet, mange vigtige · Punkter ere vist forbigaaede; maaske burde jeg
BI, s. 146 har grebet alle de tvetydige · Punkter for af dem, ved at jage Læseren en Skræk
NB7:11 s Tilgift. Paa alle afgjørende · Punkter hjælper den mig saa ubeskriveligt. Hiin
Brev 287 tvivlelse. Blandt de mange · Punkter hvori Climacus og Anti-Climacus berøre
Papir 538 . Talen er om et af de critiske · Punkter i den christelige Kirkes Historie og siger
Papir 424 være de fremtrædende · Punkter i Fortællingen. / fE / No 1. /
BOA, s. 272 rer sig paa de afgjørende · Punkter i Mag: As Optræden som Forfatter. Misforholdet
Brev 75 de, ja vel endog besmykke de · Punkter i sine Anskuelser, hvorom man er af forskjellig
NB16:60 frem gjennem Negationen af alle · Punkter i Verden, det er Punktet udenfor Verden,
BOA, s. 200 at han er confus. / De andre · Punkter i Øvrighedens Skrivelse ere mindre vigtige;
NB10:129 gjorte til Instants. / To · Punkter kan man ikke have faste; thi saa kan man
NB2:231 gjøre, uden at man paa mange · Punkter maa have gjort det Onde een ell. anden
F, s. 525 g veed det ikke; men paa nogle · Punkter maae de dog vel have fundet den. Lad der
JC, s. 22 es han fra ganske forskjellige · Punkter naaede hen til eet og samme; men dette
NB14:92 anden Virkning end de intensive · Punkter og hvorfor? fordi de bruge svagere Midler.
NB17:23 Han afhandler i den alle de · Punkter og Qvæstioner, som pleie at behandles
Not8:50 har gjennemgaaet er der to · Punkter som jeg troer maa have Betydning for enhver
NB2:253 hristus selv paa de forskjellige · Punkter sætter Forargelsens Mulighed til ved
NB13:14 seelse – jeg har paa mange · Punkter understøttet dem. Kun selv har jeg intet
AA:8 Fiskesamling; besteg de høieste · Punkter Østra Høgkull og Vestra Høgkull;
AE, s. 165 det ( forsaavidt paa utallige · Punkter) viser sig som Gjennemgangen til den sande
Papir 371:1 der er sagt paa de andre · Punkter, Alt for om muligt uafbrudt at tilveiebringe
SLV, s. 168 gjentage de væsentligste · Punkter, han maa ikke føle sig høiere end
NB2:9 jene Sandheden og det paa et af de · Punkter, hvor det er det utaknemligste Arbeide.
EE2, s. 313 ære i Besiddelse af paa de · Punkter, hvor han kan realisere det Almene. Hans
Brev 75 nkt mig ved et Par enkelte · Punkter, hvori jeg mener, at vi ikke have forstaaet
Oi10, s. 417 Øl. / / Det var et af de · Punkter, hvori jeg var saa lykkelig – mig
SLV, s. 375 re Tanken hen til bestemte · Punkter, i hvis Udarbeidelse jeg altid skal have
BI, s. 239 et at tage Hensyn til Klagens · Punkter, med eet Ord betegne hans Forbrydelse, da
EE1, s. 128 gregat af de fremtrædende · Punkter, men ingen Totalitet, der, som den egentlig
BI, s. 117 Løbebanen, afgive de faste · Punkter, om hvilke de Stridende bevæge sig, søgende
NB32:131 var forfalsket, paa nogle · Punkter, paa mange, saa godt som paa alle. Vel muligt.
SLV, s. 94 sonanterne, blot satte andre · Punkter, saa der stod: han beed ham. En saadan Indsigelse
NB17:23 ke Bestemmelser paa enkelte · Punkter, som før mig ikke have været kjendte.
EE2, s. 143 Sagen. / Det bliver et af de · Punkter, vi bestandig komme tilbage paa, Du, som
NB35:12 muligt at komme bort fra hine to · Punkter, vi haste saa stærkt som muligt med at
Papir 501 g saaledes paa alle mulige · Punkter. Χstd. i det nye Testamente er os Msker
BA, s. 451 re, dog vil jeg udpege nogle · Punkter. / a) Man negter det Evige i Mennesket.
Papir 424 saaledes videre de enkelte · Punkter. / Ad » Lidelses-Historien!«
EE1, s. 90 Betragtninger under enkelte · Punkter. / At sige noget Enkelt om denne Musik er
NB12:39 Realitet. / Og saaledes paa alle · Punkter. / Deraf kommer det, at de ideellere Naturer
Papir 371-2.e kjelligt paa eet af disse 4 · Punkter. / Modtager og Meddeler staae ligeligt lige
NB23:9 d til at komme ind paa disse · Punkter. At Feilen fra oven har været at der
CT, s. 223 else af Sted fordres altid to · Punkter. At sige om en By, den ligger » der«,
BI, s. 283 er omtrent det Samme paa alle · Punkter. Hertil kommer, at han retter sit Angreb
BMT, s. 218 g. Jeg vil kun fremhæve to · Punkter. Naar man er Mand, er det foragteligt ikke
SLV, s. 395 ftervises i de afgjørende · Punkter. Ueensartetheden vil gjøre, at det Dialektiske
Papir 260:2 er kan henføres til 3 · Punkter: 1) Forholdet mell. Geistlige og Geistlige
Brev 225 t, der indeholder disse to · Punkter: 1) Honoraret for andet Oplag 550rd
Not15:13 paa alle de afgjørende · Punkter: som hiin General, der selv commanderede
OTA, s. 306 n søger han til høiere · Punkter; men dersom det er saaledes, at Synlighedens
AE, s. 132 der seer efter de fremragende · Punkter; og netop deri ligger, at det er Qvantiteten,
NB14:92 dealitets-Arbeiden til intensive · Punkter; saasnart De blot faae en løs Tanke,
NB33:34 Uhrmager eller En der skal · punktere er det bedste Sted til at arbeide: ombord
NB32:2 / / / d. 11 October 1854. / · Punktet – Massen / det Intensive –
SBM, s. 141 d gjennem Pressen. / Dette er · Punktet – og det skal vise sig, at den nye
EE2, s. 293 e en Kone, der kunde blæse · Punktet bort. / Overhovedet har Qvinden et medfødt
NB16:68 ctualiteten sammen dermed. / / / · Punktet i » Christenhedens« Confusion.
NB36:2 i Skiven, saaledes er dette · Punktet i Χsthedens Forvirring, her ligger
NB16:4 hristenhedens Ulykke / p. 97. / / · Punktet i Christenhedens Confusion . / p. 130.
BI, s. 136 a vanskeligt at fastholde som · Punktet mellem Tø og Frost, og dog ligger Phædon,
PMH, s. 74 egge Retninger den samme, thi · Punktet og Øieblikket svarer til hinanden. Da
NB31:126 gelses-Punkter i Verden, ikke · Punktet uden for Verden. De betjenes derfor ogsaa
NB16:60 d. indenfor. Fra at være · Punktet udenfor blev Χstd – man tænke
NB31:126 ar sagt: Punktet udenfor. / Men · Punktet udenfor er ene og alene Martyriet og vel
NB31:126 . Hvorimod det Martyrium som er · Punktet udenfor Verden betjenes saaledes, at man
NB20:168 jo ikke ere Noget) er i Verden · Punktet udenfor Verden, der kan bevæge hele
NB16:60 af alle Punkter i Verden, det er · Punktet udenfor Verden, det er da let at see. /
NB34:2.a re som en Donkraft, eller som · Punktet udenfor Verden, hvilket Archimedes taler
NB16:60 Troen er ganske rigtigt » · Punktet udenfor Verden,« som derfor ogsaa
BOA, s. 136 s er den sande Extraordinaire · Punktet udenfor, han staaer paa hiint archimediske
NB31:126 rchimedes saa rigtigt har sagt: · Punktet udenfor. / Men Punktet udenfor er ene og
NB16:60 men den bevæger ikke som · Punktet udenfor. / Saaledes bevægede Χstd.,
NB16:60 o være udenfor Verden; her er · Punktet udenfor. Dette er Troens Syllogisme. /
Oi7, s. 307 Bravo, min lille Ven, Du traf · Punktet! Det er en yderst fatal Situation for Forældrene!
NB33:57 være Χstne. Her er · Punktet, jeg bestandigt stiler efter. Man har i
CT, s. 156 et. Saa længe han ikke har · Punktet, saa er alle hans Beregninger, Frugten af
NB22:23 re, saa er det let at fastholde · Punktet. / Min Opgaves Vanskelighed er, at jeg jo
CT, s. 156 ne? ja, eller ved Hjælp af · Punktet. Saa længe han ikke har Punktet, saa
Papir 577 holde Spørgsmaalet paa · Punktet: at det er et Penge-Spørgsmaal, at deres
Papir 577 holde Sagen uforandret paa · Punktet: at det er et Penge-Spørgsmaal. /
Oi10, s. 398 endom. Han maa have truffet · Punktet; men formodentlig trykker hverken hans mundtlige
BB:37.2 begge Dele med en nøiagtig og · punktlig Bogholder-Samvittighed. Naar der derfor
FB, s. 134 et italienske Bogholderi, saa · punktlig er han. Han ferierer om Søndagen. Han
SLV, s. 264 nger. Han var nøiagtig og · punktlig som altid. Han slog op i Hoved- og Copi-Bøger,
EE1, s. 310 e Maader maa være ligesaa · punktlig som jeg, eller ønsker De maaskee snarere,
Brev 16 vil, det kan jeg ikke; jeg er saa · punktlig, at jeg endnu i disse Dage igjen har oplevet
EE1, s. 310 magen værd at være saa · punktlig. Dog havde der været Gas, havde jeg maaskee
NB30:111 rad som man punktligere og · punktligere bestemmer Saligheds-Vilkaaret, i samme
NB30:111 aa. / I samme Grad som man · punktligere og punktligere bestemmer Saligheds-Vilkaaret,
SLV, s. 274 aldeles som en Ægtemands. · Punktlighed og Orden hersker overalt. Darius eller
Brev 223 e og glæde mig over den · Punktlighed og Orden, der udmærker Bianco-Lunos
SLV, s. 262 tninger med en Indsigt og en · Punktlighed, der snart lod Husets Chef i ham opdage
G, s. 45 anden for at bringe Alt paa det · punktligste i Orden. Jeg kommer, jeg ringer paa min
KG, s. 350 en Afdød begynder med den · punktligste Nøiagtighed lige der igjen, hvor I slap.
NB11:214 den ogsaa gjør med den · punktligste Nøiagtighed svarende til hvor stort
CT, s. 37 ig selv): Bekymringen. Med den · punktligste Nøiagtighed tager den bestandigt hver
KG, s. 354 yrrende, holde det ud med den · punktligste og lydigste Forsagelse af enhver anden
SFV, s. 52 r at besinde mig derpaa, for · punktligt at kunne angive det, behøver jeg ikke
SLV, s. 308 n Dag mere; men saa længe · punktligt og samvittighedsfuldt. Forvandl al Qval
Not5:1.1 at det ikke altid blev ligesaa · punktligt, naar fE Echo var i Besøg andetsteds;
KG, s. 108 te, ikke een Linies, ikke eet · Punkts Ubestemthed. Der er derfor kun eet Udkast,
CT, s. 217 ndbildt Væren, saaledes et · Punkts Væren. En Væren, der har Forskjellen
NB31:161 m sagt: jo mindre, jo mere · punktuel denne lille Prik kan være, var den om
Not4:4 ikke blot fordrer Χsti · punktuelle Tilværelse engang i Tiden; men ogsaa
NB9:48 terno modo er det intensive · Punktuelle. / Christus forholder sig egl. som Tangent
NB11:135.a des er ogsaa det Absolute det · Punktuelle. / Qvindens Reflexion er hende næsten
LF, s. 13 orelsket i mig selv, og dermed · Punktum – ak, jeg, som føler denne Menneske-Hjertets
AE, note ere, som Anmeldelsens første · Punktum ( » diese Schrift eines der produktivsten
NB26:54.b e maaskee være uskrevet det · Punktum ( og dog er det et Spørgsmaal, om ikke
NB26:54 den. / Forøvrigt stødte et · Punktum 2. Journalen NB26, s. [ 130]-131. Marginaltilføjelsen
BOA, s. 186 A: fremdeles i det første · Punktum af dette Tilsvar beraaber sig paa at »
Papir 478 ja der er maaskee ikke eet · Punktum af ham, uden paa een eller anden Maade
BOA, s. 191 det Første i hiint sidste · Punktum af Tilsvaret angaaer, da kunde det jo synes
BOA, s. 207 rste og det Sidste har som · Punktum betragtet kun den tilfældige Længde
EE2, s. 175 eg vil bede Dig, dette sidste · Punktum betræffende, at holde Udtrykkene lidt
BOA, s. 230 phorismen, at jeg i første · Punktum er det samme jeg som i andet og tredie
AE, s. 149 rdige med dem før dette · Punktum er ude. See, de fleste Mennesker ere af
AE, s. 179 ystem, hvor man i hvert andet · Punktum finder tilstrækkeligt indre Beviis for,
NB4:9 ld til Christus. Hermed er der sat · Punktum for hele Spekulationen, thi dens Hemmelighed
Papir 418 e Udviklinger som der er sat et · Punktum for. Hans første Udvikling er omtrent
NB:179 feligt. I Bibelen staaer der · Punktum foran » Ingen«. /
KG, s. 252 il meningsløst at sætte · Punktum førend Meningen er ude, eller til oprørsk
NB26:54.b smaal, om ikke just saadant et · Punktum hørte med i den Bog, et Punktum, der
BOA, s. 190 f det Første. / Det sidste · Punktum i Adlers første Tilsvar paa Øvrighedens
BOA, s. 188 er officielt. / Det første · Punktum i hans første Tilsvar paa Øvrighedens
BOA, s. 188 slet ikke til. / Det næste · Punktum i hans første Tilsvar paa Øvrighedens
NB:146 leste danske Stilister bruge · Punktum i mine Tanker paa en aldeles urigtig Maade.
EE:108 Individualitæten er det sande · Punktum i Skabelsens Udvikling, og som bekjendt
JJ:447 t, aliis obsint / Det sidste · Punktum indeholder en Afbigt forud. / Ude paa Kirkegaarden
EE:108 ng, og som bekjendt sætter man · Punktum naar Meningen er ude, hvilket ogsaa kan
EE1, s. 238 lev færdig paa det sidste · Punktum nær og nogle enkelte Mellemsætninger,
FB, s. 104 ene, saa der gik 50 Ord paa et · Punktum og 35 paa et Semikolon. – Jeg falder
BOA, note meget godt Sprog« med · Punktum og Comma paa rette Sted. Saadan en theologisk
NB:47 » i et meget godt Sprog med · Punktum og Komma paa rette Sted. Saadan en theologisk
NB3:36 ieblik, da jeg sætter et Slags · Punktum om ikke her saa dog i min Stræben og
BOA, s. 154 Døden kommer og sætter · Punktum paa et forkeert Sted – nei saa kan
BOA, s. 154 netop Døden ikke sætte · Punktum paa et forkeert Sted, thi den kan dog vel
Brev 42 e ind i Charakteren, der skal · Punktum staae: det er heller ikke derfor, at jeg
BOA, s. 208 r snaksom og føier det ene · Punktum til efter det andet, medens den forstandige
NB23:51.j.b e paaskjønnet dette Gode. · Punktum! / opstaae / ( Anti-Cl:) /
NB4:49 vær Msker, og dermed · Punktum, adlyd, frygt, elsk og saa ingen Vrøvl.«
NB27:79 nne findes et saa lykkeligt · Punktum, at Forfatteren maaskee end ikke selv har
Brev 84 Øieblik kommer jeg siger · Punktum, da faaer Du mere, at vide, men jeg meddeler
BOA, s. 230 son) knytter sig det næste · Punktum, der ligeledes er i første Person men
NB26:54.b tum hørte med i den Bog, et · Punktum, der vel egl. kun ville blive, og vel ogsaa
NB26:54.b t bemærket af Biskop M., et · Punktum, der, uagtet det Hele i een Forstand er
NB5:142 forstaae det ikke og dermed · Punktum, i Forhold til det væsentlig Upopulaire
EE1, s. 352 orføre en Pige, og dermed · Punktum, og dog ligger der et heelt Sprog skjult
EE2, s. 148 ghed er Kjærlighed, dermed · Punktum, og fremfor Alt ingen Mengeleren. Eller
EE:108 de duo puncta ( :) hvilke ende i · Punktum, som det ogsaa i den Henseende er mærkeligt,
NB7:58 lig mod mig selv.« Og saa · Punktum, thi ellers griber Reflexionen En i samme
NB31:68.a m og saa dog Ro deri og dermed · Punktum, uendeligt langt mere anstrengende er det,
NB:146 ved hver især at være · Punktum. / For Alt maa jeg gjentage, at jeg tænker
Not13:46 det Forbigangne, og dermed · Punktum. / Hvilket er det Almeen-Msklige og er der
NB11:176 ere at fortvivle og dermed · Punktum. / I Lidelser og Anfægtelser er der virkelig
Brev 80 g Kræfter i mig og dermed · Punktum. / Lev vel! / Din / S. Kierkegaard. /
BOA, s. 207 det grammaticalske Begreb: et · Punktum. 2 Linier Forsætning uden Eftersætning
DS, s. 184 tor Kløgt i at gjennemskue. · Punktum. Dette er Standsningen. De 300 Aars møisommeligt
SLV, s. 117 aa god som Manden, og dermed · Punktum. Enhver vidtløftigere Udførelse af
BI, s. 314 selv saa vilde det, og hermed · Punktum. I næste Øieblik vilde den noget Andet.
SLV, s. 292 Enhver vederfares Ret og saa · Punktum. Jeg har overhovedet ikke havt stort med
Brev 83 umme. Jeg arbeider og dermed · Punktum. Kun det vil jeg sige en Barmhjertigheds-Gjerning
NB26:54.b jeg blev opmærksom paa det · Punktum. Men Den der veed, hvilken Angest jeg har
NB25:107 std er det Ubetingede. Dermed · Punktum. Naar Noget er det ubetingede og er Guds
BOA, s. 230 mme jeg som i andet og tredie · Punktum. Og dog er det første jeg: Christus,
Brev 84 tes, førend jeg sætter · Punktum. Og hvad vil Du nu, skulde jeg nu vakle,
Brev 198 erst farlig Ting. / Hermed · Punktum. Udsættes skulde denne Sag ikke, men
Brev 159.1 men i samme Passus, det · Punktum: Ak i Lidelsens Tid o:s:v: / saa, men i
Brev 159.1 lgende benyttes blot det · Punktum: Ak, / i Lidelsens Tid har Du vel –
NB26:54 , der stødte mig var det · Punktum: Betragtninger! Man seer det paa ham, Øiet
Brev 159.1 men i samme Passus, det · Punktum: kun to Msker, beskjeftige mig saaledes,
YDR, s. 111 et umiddelbart paafølgende · Punktum: Men til denne Emancipation er Civilægteskabet
Brev 159.1 men i samme Passus, det · Punktum: Saaledes er det min Villie, og saaledes
BOA, s. 207 ersætning er ikke et langt · Punktum; baade det Første og det Sidste har som
BOA, s. 207 tersætning er ikke et kort · Punktum; en heel Side Forsætning uden Eftersætning
SLV, s. 416 lertid, som blot begynder et · Punktum; men 5 Dage kunne godt gjøre en Mand
NB23:98 tter sin Handling ind, og dermed · Punktum; og nu slutte de Flere sig til, profiterende
G, s. 56 ns Tanker. Hun er Pigen, dermed · Punktum; om hun er, concretere talt, den eller den,
NB29:93 yderier, saa hvis man tog tvende · Punktumer eet af en Tale til 5rd og eet af den til
NB18:86 te Pintsedag) ja blot med et Par · Punktumer imellem fremstiller Luther den Χstne
NB:146 al deres Tale i lutter smaae · Punktumer; men deraf følger, at det Logiske ingenlunde
Papir 391 4 Snapse hver Dag, 2 Glas · Punsch en Extra Sopken, for hver En, der tegner
Papir 310 ng 4 Snapse om Dagen, og 2 Glas · Punsch for hver Dag jeg holder opbyggelig Forsamling
NB27:65 nke og Gaasesteeg og drikke · Punsch o: s: v: o: s: v:. / Mig synes man kunde
Papir 391 de 4 Sopkener, de to Glas · Punsch og en Extrasopken, samt paa, at jeg dog
SLV, s. 266 ste Bladene, drak et Glas · Punsch og talte med en gammel Skibscapitain, der
Papir 310 en, og vil Du have et Glas · Punsch saa er jeg den Mand der kan tractere. /
NB26:101 celebreres de med Gaasesteeg og · Punsch, og hvad der er det Forvirrende, at det
NB26:101 e saa dyrt. / Ikke Gaasestegen, · Punschen, Basunerne og hele Sandse-Tumlen, ikke dette
F, s. 500 ssiaren, idet Løftet ligesom · Punschkommercen i Visen gaaer hele Aftenen Bordet rundt,
AA:18 ine, med en stor og fixeret · Pupil, eller med et i Fugtighed svømmende Blik,
CC:11 deo et patre, hic est, visere · pupillos et viduas in afflictionibus suis, sese
OL, s. 35 benhavnsposten til den af dens · Puppe udviklede Sommerfugl. / S. Kierkegaard.
NB3:70 / Naar Sommerfuglen afdøer fra · Puppen – og faaer Vingerne: alt Det, den
NB9:34 nne Bemærkning af en Analogie: · Puppen lever af Bladet – Sommerfuglen af
CC:1 loca scopulosa incideremus, ex · puppi ancoris quatuor projectis, rogaverunt,
CC:1 rora infixa manebat immobilis, · puppis vero solvebatur vi undarum. Militum autem
EE1, s. 104 er er Qvinde er hans Bytte ( · pur chè porti la gonella voi sapete
EE1, s. 101 – eller et andetsteds: · pur chè porti la gonella, voi sapete
CC:10 entia, et abluto corpore aqua · pura amplectamur confessionem fidei firmam inflexibilem
CC:6 s, habentes mysterium fidei in · pura conscientia, et ita primum examinentur,
Not1:9 / Thomas Aquinas skilner: · pura naturalia. ( Fornuft og Villie). og den
CC:8 pervertentium veritatem. Omnia · pura sunt puris; inquinatis vero et infidelibus
LP, s. 21 er ikke bevises ex mathematica · pura, men anskueliggjøres de profundis, af
KKS, s. 100 æbende Spænding, der af · pure Beundring næsten mistroisk beundrer.
NB23:131 ligviis maa tage sig ud som det · pure Galskab. Er det ikke ogsaa Galskab: at
SLV, s. 128 rligheden er blød som det · pure Guld, og bøielig i enhver Bestemmelse,
OTA, s. 217 i Evighedens Trøst er det · pure Guld. Lad os minde om en Handlende, ihvorvel
Brev 271 kke, at der ere De, som af · pure Interesse ville kjøbe 100 Exemplarer.
DJ, s. 71 re et Forsoningsværk, er · pure Misforstaaelse. Hun er endnu ikke ganske
NB20:76 bliver ikke blot at være · pure og pære Verdslighed, men brouter endog
JC, s. 34 Ord af ham hver hans Mine var · pure Poesie, han da ikke behøvede at undergaae
AE, s. 513 gjør dem, troer at det er · pure pære Alvor. / Den hele Skimten med Alt
AE, note n Bogs Fremstilling er ublandet · pure pære docerende Alvor, saa kan det lade
SLV, s. 276 logskab og alt Andet end det · pure pære høitidelige Alvor, naar man
NB25:48 Nei, deres Liv udtrykker en · pure pære Verdslighed. Aha! Altsaa dertil
CC:2 invidia Chr: prædicant non · pure rati sese afflictionem vinculis meis illaturos.
DS, s. 235 r Navn af Christendom, er den · pure, den sunde, uforfalskede Lære. /
NB29:65 ere. / Nu er det som oftest den · pure, klart bevidste Misundelse. De veed meget
BOA, s. 228 te Bøger er A. blot Genie, · pure, pære Genie – og dog, formodentligen
NB20:14 te ganske ud, og Alt bliver · pure, pære Verdslighed, som Faktum er. Drakontiske
JJ:455 sc. furorem) dicunt ex animi · purgamento fieri, alium alienatione mentis ex corporis
NB24:58 ta redimenda sunt, multorum · purgandæ conscientiæ, multorum animæ liberandæ.
CC:10 ersit, et fere sanguine omnia · purgantur secundum legem, et sine effusione sanguinis
Papir 4:2 ωπα vinum percolando · purgare a culice. / αϑωος
Papir 15 ogle have meent, betegner det · purgare a vitiis, heller ei » ad fidem evangelicam
CC:10 quæ sunt in coelis, illis · purgari, ipsa vero coelestia melioribus victimis
CC:11 um, et appropinquabit ad vos. · Purgate manus, peccatores, et sanctificate corda
CC:10 s peccatorum haberent , semel · purgati? sed in illis fit recordatio peccatorum
Not1:6 qua patrum traditione docet, · purgatorium esse et animas ibi detentas fidelium suffragiis
Not1:6 e døde uden Daab 4) locus · purgatorius for dem, som ei havde afsonet deres Synder
Papir 4:2 faeces) percolo, percolando · purgo – δ. τον ϰ
Not4:13 jenem alle Tider ( articuli · puri og mixti – Alderdommen kjendte det
CC:8 eret nos ab omni injustitia et · purificaret sibi populum peculiarem, bonorum operum
CC:10 læ adspersa super pollutos · purificat ad puritatem carnis, quanto magis sanguis
CC:1 ones., in quibus invenerunt me · purificatum in sancto non turba non tumultu, nonnulli
NB33:54 en reneste, er saaledes luttret, · purificeret Subjektivitet, reen Gjennemsigtighed i
Papir 94:1 rtz. – Adar. – · Purim / / 11, 19. / April – Nisan. Pascha
BI, note s sensim quasi præpararet ad · purioris sapientiæ doctrinam percipiendam. /
SD, s. 214 n det mindste Mysterieuse in · puris naturalibus en Levevei. » Kald«
CC:8 ium veritatem. Omnia pura sunt · puris; inquinatis vero et infidelibus nil purum
CC:6 manserint in fide et amore et · puritate cum temperantia. / Cap. III / Fidele est
CC:10 a super pollutos purificat ad · puritatem carnis, quanto magis sanguis Chr:, qui
NB18:89 l vor Herre omtrent som en lille · Purk i Forhold til Forældre, der blot skal
EE2, s. 254 kan smile ad en saadan lille · Purk paa 5 Aar, der griber en Sag an med den
SLV, s. 129 e bragt i Knibe ved en lille · Purks Spørgsmaal, samt ved hans Høirøstethed,
CC:6 Finis vero præcepti est amor ex · puro corde et bona conscientia et fides non
CC:7 amorem, pacem cum iis, qui in · puro corde invocant dominum, vanas vero et insipientes
Not11:22 i verbal Forstand, in actu · puro, og dets Væsen er kun det at være
AE, s. 357 ndes Deilighed, eller Kronens · Purpur eller fjerne Egne«? Godt, at jeg
NB23:202 , ɔ: gudeligt. En Hersker i · Purpur er ikke nær saa stor som en Hersker
IC, s. 51 re ham; o, naar en Konge i · Purpur og Fløiel siger dette, med Juletræet
NB25:64 gteligt, maaskee klædt i · Purpur og Fløiel, Pascha af 17 Hestehaler,
OTA, s. 428 at denne Mand var klædt i · Purpur og Herlighed, at denne Mand var i Besiddelse
OTA, s. 289 ne, om Buxer og Trøie, om · Purpur og Hermelin. Men ufuldkommen er ogsaa den
Papir 396 / 4. / » Klædt i · Purpur og kosteligt Lindklæde« med
EE1, s. 231 ledningen paa Thronen, thi i · Purpur og med Scepter i Haanden tager den sig
OTA, s. 429 t Samme, vilde maie ham ud i · Purpur og Stads, og glemme Gud: mon han ikke med
NB13:30 medens Dommerne ere klædte i · Purpur og udtrykke at de ere Herskerne –
SLV, s. 235 over ham, at han maa bære · Purpur til Straf, at han er fordømt til at
Papir 306 , selv om han var iført · Purpur, eller hvis den ringe Klædning havde
OTA, s. 270 ifører sig det kongelige · Purpur, naar han throner majestætisk i al sin
OTA, s. 244 se, saa lidet som om Kongens · Purpur, netop lige saa lidet; i Evigheden skal
3T44, s. 234 ogsaa han bar det kongelige · Purpur, om han end meente, at uagtet alt Dette
BI, s. 277 lser, Titler, Værdigheder, · Purpur, store Ord, Sorger, Bekymringer o. s. v.,
Papir 306 en han var ikke klædt i · Purpur, thi skal Indbildningen kunne hjælpe
JC nt Tilfælde som det, ved hvilket · Purpuret blev opdaget; hvilket Tilfælde jo havde
OTA, s. 325 mme Selskab, thi han bar kun · Purpuret til Forhaanelse; han var ikke mægtig
NB23:202 m han virkelig kan iføre sig · Purpuret, han foretrækker at commandere i en gammel
CT, s. 296 Han skal virkeligen bære · Purpuret, men forhaanet; Han skal flokke Folket endnu
IC, s. 204 ie med den Hund, der opdagede · Purpuret, men hans Opfindelse vilde have lige meget
OTA, s. 409 ende har kjendt Keiseren paa · Purpuret, og derfor høihjertet kan kjende ham
DS, s. 226 , at jeg faaer Lov at beholde · Purpuret, Stjerner og Baand, hvad hjælper det,
KG, s. 281 ogsaa den Hund, som opdagede · Purpuret. Dog Dette ville vi nu lade staae ved sit
JC slutte at enhver Hund maatte opdage · Purpuret. Hvis det forholdt sig saaledes, da indeholdt
OTA, s. 353 ber saaledes; nei, det er en · Purpurklædt, et fornemt Menneske, der medlidende taler
OTA, s. 325 enne Verden; han var ikke en · Purpurklædt, med hvem Du kunde søge det fornemme
IC, s. 141 ttet, med Tornekronen paa, og · purpurklædt; ene med sin, menneskelig talt, tabte Sag
NB32:87 unde denne Betragtning ikke · purre Dig op, og pirre Dig ud af Dit Tummerumme.
AE, s. 328 k forstaaet, dersom Noget kan · purre et Menneske op, saa er det Muligheden,
PCS, s. 140 at tage Chakoen af, galant at · purre i Haaret, bestandigt for at holde den atmosphæriske
NB31:122 il, vil Χstd: den vil · purre op. / Skal der her være Tale om at være
PCS, s. 136 Dikke-Darer med Hænderne, · Purren i Haaret, en Omkredsen om den »
NB24:153 et. For altsaa at faae dem · purret op, maa han først kæmpe for at tvinge
NB29:117 . / Inden man faaer Mskene · purret ud af dette! Det har for det sandselige
CC:8 inatis vero et infidelibus nil · purum sed inquinata est eorum et mens et conscientia.
Not11:21 gaaer over i Seyn, men om · purus actus, det sidste Existiren-Könnende
Not11:11 unde Seyn er blot som actus som · purus actus. Hegel siger selv at Seyn er det
Not11:23 med den blotte actus · purus er, som Spinozas Exempel viser, Intet at
Papir 4:1 זָכָה · purus fuit. / Mth: 21, 33 λην
Not11:25 istents, men det er denne actus · purus ikke, den er a se esse. det bedste Billede
Not11:24 aer Intet forud for denne actus · purus men derfor er den evig som Alt, forud for
BOA, s. 253 hvilket Swift beskriver. En · purus puteus Hegelianer har væsentligen Intet
CC:11 st illius cultura ( religio). · Purus vero et impollutus cultus coram deo et
Not11:25 tte sig tilbage i actus · purus, fordi Potens er det noget aldeles fremmed.
Not11:23 thi den gaaer ud fra actus · purus, og derfra kan man kun komme bort ved Frihed,
Not11:27 r at stille sig tilbage i actus · purus. – Skabelsens υποϰειμενον
Not11:22 r Potens nach er det actus · purus. / 23. / d. 5 Jan: / Udtrykket for den pos:
Not11:27 rklicht, A. er igjen actus · purus. Den tredie Potens er bestemt til at træde
Not11:31 tte sig tilbage i actus · purus. For denne Bevægelse har Sproget intet
Not11:26 greb er Væsen som actus · purus. Her antage nu de tidligere opstillede Formler
SFV, s. 68 gjort af en scrupuløs og · pusilanim Forestilling om den Pligt at tale Sandhed,
NB21:114 indføre Pietisme, smaalig og · pusilanim Forsagelse i Retning af det Indifferente.
NB5:95 n formodl. blevet reent bange, og · pusilanim som han altid har været, sidder han
NB11:152 sig, den hovmodige og den · pusilanime blive saa dog let igjen hængende i det
NB4:108 ladt mig? / Om saadanne feige og · pusilanime Msker kan man sige: selv gaae de ikke ind
NB4:108 v:. / Det er Noget som feige og · pusilanime Msker strax har travlt med naar de
NB30:112.a ed fik man denne sørgelige · pusilanime ogsaa listige og underfundige Bibelfortolkning,
NB4:81 gen Tale om al denne ugudelige og · pusilanime Skrift- ell. Symbol-Smaalighed. /
NB32:111 ville ængste Dig til i · Pusilanimitet at indbilde Dig, at Du har Ansvaret for
NB13:65 nge for Gud, at han i denne · Pusilanimitet sidder – og Gud veed, om han bliver
NB11:152 et kan være en overspændt · Pusilanimitet, der virkelig fordrer for meget af Gud og
NB35:8 euhret maaskee vil kalde en Slags · Pusilanimitet, en sygelig Uro; nei, naar Uret aldeles
PS, s. 298 t tænke paa den historiske · Pusilanimitet, med hvilken man formodentligen i ny Modsigelse
NB14:88 forsigtigt og uforsvarligt. · Pusilanimitetens største Dyd bliver tilsidst: at sove
NB8:101 kene er det let en overdreven og · pusillanim Frygt og Bæven, om jeg bruger Guds-Maalestokken;
AE, s. 549 / En barnagtig Orthodoxie, en · pusillanim Skriftfortolkning, et taabeligt og uchristeligt
AE, s. 547 at skulle indlade mig paa den · pusillanime og frygtagtige Bibelfortolkning: jeg skal
NB8:54 det Venskab. / Blosius Consolatio · Pusillanimium p. 381. / » Satis rogat, qui morbum
NB9:7 rk, som fE Blosius consolatio · pusillanimium, for at vise, hvad en Sjelesørger i tidligere
CC:4 monete dissolutos, consolamini · pusillanimos, suscipite infirmos, patientes estote erga
TTL, s. 451 æt, og Veemoden vil til at · pusle Barnet, da at betænke, at man i Jordens
EE1, s. 315 re, saligere og saligere, de · pusle mig som et Barn; over mig hvælver Haabets
SLV, s. 198 den stakkels Pige, der skal · pusle om en Afdød; eller er jeg bleven ung,
EE2, s. 246 ader ikke ubestemte Tanker at · pusle om i ham, ikke fristende Muligheder at
G, s. 73 ille Barn, der gaaer omkring og · pusler i Stuen, eller der sidder i en Krog med
OTA, s. 217 adan nogen Taalmodighed; den · pusler lidt om den Lidende og siger, at paa Søndag
G, s. 42 , end havde en omhyggelig Moder · puslet Sengen og blæst paa den, at Barnet maatte
SLV, s. 270 a ikke kaldes), den stakkels · Pusling, der ikke kunde drive det til at elske mere
BA, s. 444 ertroens Magelighed, Feighed, · Pussilanimitet finder det bedre, at forblive i den end
EE2, s. 245 ed. Der gives Mennesker, hvis · Pussillanimitet man netop kjender derpaa, at de aldrig
NB6:77 e Gjenstand. / Det var et strengt · Pust – men hvad har jeg ikke lært!
NB12:50 g hvorfor? Fordi der i dem er et · Pust af det Uendelige, og det var dette han
EE2, s. 42 and til at modstaae et eneste · Pust af Livets Storme, men deraf vilde jo Intet
EE1, s. 429 Et Suk af Hjertets Fylde, et · Pust af Tankens Uro – den løsner sig
NB:205 n begeistret Luftnings mægtige · Pust at styre ud ved Begyndelsen – og
EE2, s. 283 Skjønhed. Vi faae at see. · Pust Du nu lidt til, saa kan jeg da faae Misviisninger
SD, s. 204 ye ethvert en ugunstig Vinds · Pust fra Høire eller Venstre, saa lyksalig,
EE1, s. 346 til den Elskede, og Vindens · Pust gjør Een sundere, og mere fristende,
NB31:38 e Hest og med en Fyrighed med et · Pust i Næsen, som aldrig nogen Hest havde
EE1, s. 346 e forførerisk, og Vindens · Pust køler Læbens Frugt, der helst vil
SLV, s. 361 elsens Spirekraft og ved mit · Pust og ved Ordet, der hvidskes i hendes Øre;
NB23:154 og mene saa at have det slemme · Pust overstaaet, derpaa længes de efter en
Brev 114 ytaar! Nu er da formodentlig det · Pust overstaaet, og, som jeg haaber, lykkeligt
AE, s. 231 temmelse. / Saaledes er dette · Pust overstaaet. Bogens Fortjeneste, eller om
LA, s. 42 rende faaer Magt til med eet · Pust uno tenore at spænde Seilet, at der
EE1, s. 345 .. Nu hurtigt et kraftfuldt · Pust, at jeg kan ahne Formernes Skjønhed!
PS, s. 236 Vinden, sorgløs som dennes · Pust, da vilde den vel sygne og ikke have Frimodighed
KG, s. 246 vende Luftning, et mægtigt · Pust, der kunde rense Luften og fordrive de giftige
EE1, s. 61 dning til at modstaae Tidens · Pust, idet den fornemmere og fornemmere bestandig
SLV, s. 77 dende. Sorgløs som Vindens · Pust, tilfreds som det dybe Hav, og dog længselsfuld
NB2:186 hvad der kan puste til Ilden og · puste den til Flamme. / cfr denne Bog p. 160
SLV, s. 51 n at pumpe hende Luft til, at · puste hende op i overnaturlig Størrelse, at
TTL, s. 455 t, da skal denne Forestilling · puste hiin Tilintetgjørelsens Begeistring
NB2:186 som de vil: det er hvad der kan · puste til Ilden og puste den til Flamme. /
Brev 82 var det jeg vilde, de vil nu · puste til, og medens enhver Yttring af mig bestandig
SLV, s. 54 mmere er det at troe hende og · puste til. / Morskaben er som sagt ubetalelig,
Brev 46 ltid skadeligt. Hegelianerne · puste til. Schelling seer saa bister ud som en
TSA, s. 68 t Samtiden kunde komme til at · puste ud, en Pause mellem Misforstaaelsen, at
NB11:136 ket, som skal komme, da man kan · puste ud. Dette Øieblik er just det Farlige.
NB10:122 m for at give Folket Tid til at · puste ud: saa var det muligt, at han ikke var
G, s. 36 ke Hest begynde at stønne og · puste, medens deres udspilede Næseborer vidne
TS, s. 102 Du! Naar Hestene stønne og · puste, udasede som de mene, og at derfor en Haandfuld
NB24:5 e hjælpe var at den fik Lov at · puste. / Nødvendighed forvandlet til Frihed.
TS, s. 107 t der blev gjort Holdt for at · puste: saaledes løb disse, de løb halvfjerdsindstyve
EE1, s. 410 gt den Enkelte er henne. Jeg · pustede bestandig til, Aandrighed, Vittighed, æsthetisk
2T44, s. 206 ke Dæmringen; og Den, der · pustede Lampen ud, han bekymrer sig hverken om
LP, note adsen til andre efter Orden; de · pustede, idet de kom i Vandskorpen, store Vandstraaler
SLV, s. 269 angerens Stolthed, og derfor · pustede, stønnede, stampede med Foden trodsende
DD:208 l condolence .... ( idet han · puster en Sky Tobak ud) og disse Taagemasser det
JJ:314 er de værste. / Hiin stærke · Puster i Orgelets Bryst. / Den Modsigelse, Kudsken
NB16:65 saa dum som den: Dandseren · puster ikke – ergo har han slet ikke sprunget;
SLV, s. 450 et Modersmaal, der ikke · puster og lyder anstrænget, naar det staaer
DS, s. 232 Ludvig kan selv. Og han, han · puster og stønner. Sveder han maaskee ikke?
EE1, s. 179 bryder ud i Had, Omgivelsen · puster til, hun giver sig Luft i stærke Ord
CT, s. 66 , han jubler, han sukker, han · puster, han stønner, men han kommer ikke af
NB16:65 ne Regel. Og da jeg nu ikke · puster, ikke seer yderst alvorlig ud, ikke lamenterer
CT, s. 66 den Sovende stønner og · puster, men han kommer ikke af Stedet. Saaledes
NB16:65 kke maa see paa ham, at han · puster. Aandeligt har jeg fulgt denne Regel. Og
4T44, s. 332 t, da giver han det et lille · Pusterum til at samle nye Kræfter og da begynder
AE, s. 330 Piecen ikke, for at vinde et · Pusterum, at den ikke strax skulde hvirvles hen ind
Brev 262 unden og dog vil tale, saa · pustes Kinderne op, og det gjør uvilkaarligt
NB25:49 ange Øieblikke, hvor der · pustes lidt, hvor Gud paa endelig Maade styrker
SLV, s. 231 en er ung og vælig og har · Pustet i Næsen, er ikke vanskeligt, snarere
SLV, s. 269 ge blev bekymret for at tabe · Pustet i Næsen, og Fyrigheden og Glæden
BOA, s. 162 m skete det idag. Det der har · pustet Indvendingerne mod Christendommen og Forsvaret
KKS, s. 97 anske langsomt, fornemmer man · Pustet og Beaandelsen. Denne Uro betyder En ikke,
AE, s. 103 rides af enhver Fusker, taber · Pustet og den stolte Reisning – men i Aandens
Papir 420:2 streger og Ubetydelighed · pustet op til Alvor og yderste Alvor. Saaledes
NB22:122 cap. 8: / Dura fortasse aliquis · putat esse quæ dico. Dura, plane dura existimentur,
CC:11 inimicus dei factus est. Aut · putatis scripturam vane loqui » Num Invidiam
CC:10 bus testibus moritur, Quanto, · putatis, graviore poena dignus habebitur ille, qui
CC:1 uscitat mortuos. Et ego quidem · putavi me opportere adversus nomen Jesu Nazareni
BA, note Norden ( herom kan man eftersee · Puteanus i et Brev til Joh. Bapt. Saccum: nesciunt
FB, s. 102 aklede Viden. ( Ne quis igitur · putet, me hîc traditurum aliquam methodum,
BOA, s. 253 et Swift beskriver. En purus · puteus Hegelianer har væsentligen Intet tilfælles
Papir 7 commatis, quod sequitur; statuendum · puto duas quæstiones in hacce latere. Si
Not9:1 sum, nil humani a me alienum · puto. / Identitæt. Tilregnelse af den adamitiske
SLV, s. 339 sum, nil humani a me alienum · puto. Men i human Forstand kan Ingen danne sig
CC:1 Tartaro, neque caro ejus vidit · putretudinem. Hunc Jesum suscitavit Deus, cujus omnes
CC:1 mittes, ut sanctus tuus videat · putretudinem. Ostendisti mihi viam vitæ, implebis
Papir 586 t Dyret paa, at Barnet vil · putte Alt i Munden; og det er et ganske betegnende
LP, s. 55 d en eller anden Person, da at · putte ham i et Kloster paa en ret besynderlig
AE, note Evighed. Som man vellystig kan · putte Hovedet under Dynen og blæse hele Verden
EE1, s. 35 d sig selv hugge i Stykker og · putte i en Gryde for at koges i 8 Dage, og ved
Papir 586 den Grad dyrisk at man vil · putte Sandhed, Aand i Munden, leve af Sandheden,
Not3:14 emte det snart, hvorpaa han · puttede en Haandfuld Hvede, hvori han var i Munden.
EE1, s. 39 ntlig ledede dem, stod foran, · puttede sine Hænder ind under Halstørklædet.
AE, s. 179 paa Jorden, den tager han op, · putter i Kjoleskjødets Lomme. For hvert Skridt
NB33:17 lemihl tager hele Teltet og · putter i sin Lomme. / I » Aand«
G, s. 81 da lægger mig i Kisten, da · putter jeg i al Stilhed min Forventning til mig.
Papir 586 , et Dyr, som, bæstisk, · putter Sandhed i Munden, troer Sandhed er Noget
SLV, s. 88 burde ligesom en Fadermorder · puttes i en Sæk og kastes i Vandet. Hvilken
Brev 68 / Maaskee kun af en Dæmon · puttet / Et Vist, jeg veed ei hvad, Qvæksølv
EE2, s. 317 For en 4 Aar siden blev han · puttet ind i et lille Præstekald paa den jydske
AE, note er tænkt, men denne tænkt · puur og pære positiv. I Dobbelt-Reflexionens
AE, s. 557 at han antager Christendommen · puur og reen, han vil leve og døe i den –
NB32:134 r den rene Subjektivitet, idel, · puur Subjektivitet, har slet ikke en Væren
F, s. 504 e ride Sommer i By paa en Stilk · Puurløg, man har opelsket i en Urtepotte; at ville