S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
BI, s. 67 77 / Plato – 89 / · Aristophanes – 179 / Capitel II. Opfattelsens
BI, s. 113 r med, at tilsidst Agathon og · Aristophanes ( de discursive Momenter) blive berusede,
G, s. 53 lyptiker, der har forstaaet sin · Aristophanes ( jeg mener den græske, ikke de enkelte
BI ske Jeg har universel Gyldighed. / · Aristophanes / Aristophanes' Opfattelse vil netop afgive
BI te sig i Ironi. / Xenophon, Plato, · Aristophanes / Hvad Aristophanes' Forhold til Xenophon
BI, s. 189 deri allerede en Mulighed for · Aristophanes af at identificere ham med Sophisterne.
BI, s. 204 anes. I Forhold til Plato har · Aristophanes altsaa draget fra, i Forhold til Xenophon
BI, s. 200 igent Neutralitet synes ogsaa · Aristophanes at tillægge Socrates, derved, at han,
JJ:422 Aristophaness Comedie, saa staaer · Aristophanes bemyndiget ved Idee, udmærket ved Genie,
BI, s. 199 det Comiske, der ligger i, at · Aristophanes blev saa alvorlig over Noget, der først
BI, s. 198 il os«. At han nu hos · Aristophanes bliver en comisk Personlighed, det er ganske
BI, s. 189 ke maa forstaaes saaledes, at · Aristophanes blot har beholdt Navnet Socrates og forøvrigt
BI, s. 180 o har den tragiske Idealitet, · Aristophanes den comiske. Hvad der har bevæget Aristophanes
LA, s. 79 Ridderne« gjengiver · Aristophanes den fuldkomne Forraadnelses-Tilstand, hvor
BI, note er efter græske Begreber, at · Aristophanes dog har overskredet Grændsen, den Grændse,
NB10:208 e haft Hyrekudske den Gang, var · Aristophanes dog maaskee ikke faldet paa at benytte
BI n og Plato angaaer, da har man hos · Aristophanes Elementer af begge disse to Opfattelser.
BI, note iere, vilde man vistnok give · Aristophanes end mere Ret: wir würden uns dann unfehlbar
BI, note draget sig Statens Sanction. / · Aristophanes er af en anden Mening, han lader ham ikke
SLV, s. 46 g er mere latterligt end hvad · Aristophanes fandt saa latterligt. Thi det Latterlige
BI, s. 181 entant, hvorfor man jo og hos · Aristophanes finder de tre store comiske Paradigmer,
BI eende tænke paa de Ord, som hos · Aristophanes forekomme om den nye Skoles Disciple i
AE, s. 112 . Ex. ( der dog i hans Bog om · Aristophanes forstaaer Overgangens Nødvendighed i
BI, s. 199 kke, hvorledes man vil frelse · Aristophanes fra den gamle Beskyldning at have bagvadsket
BI, s. 183 at bevise Eenheden af den af · Aristophanes fremstillede Socrates med den virkelige
BI, s. 75 staaet ham; hvorimod Plato og · Aristophanes gjennem det haarde Udvortes har banet sig
EE1, s. 141 hiin Tid, som end ikke selv · Aristophanes gjorde latterligere end den virkelig var?
BI, s. 202 at opfatte ham saaledes, som · Aristophanes gjør det; thi vel er Subjectiviteten
BI, note som Lemmer paa hans Legeme. / · Aristophanes gjør en Undtagelse, hvorom mere paa
BI, s. 196 saa letfærdig dertil, som · Aristophanes gjør, men Ironikeren tager sig det aabenbart
BI, s. 182 et er den virkelige Socrates, · Aristophanes har bragt paa Scenen. Ligesom man bestyrkes
BI, s. 105 osophisk Phantasi. Efterat nu · Aristophanes har faaet sin Hikke standset ( i hvilken
BI d det Nyttiges Vidtløftigheder. · Aristophanes har nu opfattet dette Intet, ikke som den
BI, s. 196 ae i intet Forhold til denne. · Aristophanes har nu sammenfattet Alt, hvad der tilhørte
BI, s. 204 aturbetragtninger, med hvilke · Aristophanes har udstyret Socrates, erindre leilighedsviis
SLV, s. 52 en anden Side, da dog stundom · Aristophanes har villet fremstille Socrates latterlig,
BI, s. 198 en tilfældig Virkelighed, · Aristophanes har villet fremstille, ikke Socrates' storslaaede
BI, note inger er saa ganske nær ved. · Aristophanes har vistnok villet ironisere over den negative
BI geschehen mit dieser Darstellung. · Aristophanes hat durchaus nicht Unrecht, ja man muß
BI, s. 104 xuale. Da det nu traf sig, at · Aristophanes havde faaet Hikke, erklærede han, at
BI, s. 205 Socrates. Xenophon, Plato og · Aristophanes have nemlig ikke blot i den almindelige
BI, s. 180 bedst tjente dermed. Plato og · Aristophanes have nu det tilfælleds, at deres Fremstilling
BI, note Udvikling af Chorets Historie i · Aristophanes hos Rötscher Pag. 50-59. /
BI, s. 184 r derfor med en dyb Ironi, at · Aristophanes i den Scene, hvor Strepsiades skal indvies
BI, s. 199 e med saa megen Ironi; men at · Aristophanes i disse Ord af Choret har villet antyde
BI, s. 199 udhæve den Alvor, hvormed · Aristophanes i Skyerne har omfattet sin Opgave, dermed
BI, s. 182 enig i, at kun forsaavidt som · Aristophanes i Socrates saae Repræsentanten for et
BI, s. 187 g, at det Samme er antydet af · Aristophanes i Socrates' Forhold til Skyerne. Det som
BI, s. 189 det Spørgsmaal besvare, om · Aristophanes i Socrates' Maske har villet spotte Sophisterne.
BI, s. 196 , saa viser det sig strax, at · Aristophanes ikke har identificeret ham med Sophisterne,
BI, s. 197 lerede heri et Beviis for, at · Aristophanes ikke har identificeret Socrates med Sophisterne;
BI, s. 199 mfattet sin Opgave, dermed er · Aristophanes ikke retfærdiggjort, uden forsaavidt
SLV, s. 46 ng ligger i Modsigelsen, hvad · Aristophanes ikke tilstrækkeligt udhæver. Naar
BI, s. 65 ipse illi succumberet. / VII. · Aristophanes in Socrate depingendo proxime ad verum
BI, note n Forstand for daarlig dertil); · Aristophanes lader ham ikke blot modtage Betaling, men
BI, s. 183 at see det Princip, den Idee, · Aristophanes lader os øine i Socrates, som hvis transparente
BI, note ed saare megen comisk Kraft, at · Aristophanes lader Socrates sværge ved de samme Magter,
BI, s. 201 s' Standpunkt angaaer, da har · Aristophanes meget rigtigt opfattet dets særegne
BI, s. 199 ive virksom Medvider. Det maa · Aristophanes ogsaa til en vis Grad være bleven sig
BI, s. 199 med nok saa megen Ret blev af · Aristophanes opfattet som en Repræsentant for et
EE1, s. 273 on. / am Gemüs' . / Cfr. · Aristophanes Plutos efter Droysens Oversættelse.
BI, note er meget viseligen indrettet af · Aristophanes saaledes, at Socrates spiller en langt
BI, s. 182 cher har seet og derfor ladet · Aristophanes see for Meget i Socrates. Repræsentant
NB10:208 sk havde han ikke tænkt paa. · Aristophanes selv har i Ridderne brugt en » Pølsehandler«
BI, note 50-59. / Denne Alvor vedkjender · Aristophanes sig selv i den første Parabase. /
BI, s. 105 t blive hele Mennesker. Efter · Aristophanes taler nu Tragikeren Agathon; hans Foredrag
SLV, s. 39 hiin Adskillelse, om hvilken · Aristophanes taler, naar han siger, at Guderne deelte
BI, s. 180 iske. Hvad der har bevæget · Aristophanes til at opfatte Socrates saaledes, om han
BI, note a sit Sted i det Foregaaende. / · Aristophanes und sein Zeitalter, eine philologisch-philosophische
NB26:42 e er citeret efter Rötscher: · Aristophanes und seine Zeit Berlin 1827. p. 85.86.)
NB17:32 rigtig Hegels Æsthetik, og en · Aristophanes vilde vist være blevet synderlig tilmode,
BI, s. 189 det vilde visselig være en · Aristophanes værdig Ironi, at opfatte Socrates, Sophisternes
BI, note anterei nicht frei war. / Ueber · Aristophanes Wolken von J. W. Süvern. Berlin 1827.
BI 89: Die Uebertreibung, die man dem · Aristophanes zuschieben könnte, ist, daß er diese
EE1, s. 142 torie en passende Opgave for · Aristophanes! Og paa den anden Side, hvorfor er Regjeringen
BI, s. 182 der ligger deri, og søger · Aristophanes' Bemyndigelse i den Alvor, hvormed han som
BI nophon, Plato, Aristophanes / Hvad · Aristophanes' Forhold til Xenophon og Plato angaaer,
BI, s. 189 e Anlæg kaster et Lys over · Aristophanes' Opfattelse af Socrates. En skikkelig Landmand,
BI n Maade, paa hvilken Hegel omtaler · Aristophanes' Opfattelse af Socrates. Han bemærker
BI, s. 196 ne, da var det usandt, uagtet · Aristophanes' Opfattelse er comisk, at lade Individet
BI, s. 180 er sig den Overbeviisning, at · Aristophanes' Opfattelse er ideal, hvorved den allerede
BI, s. 202 bjectivitetens, man vil finde · Aristophanes' Opfattelse mere comisk sand og altsaa mere
BI, s. 196 ativt stilet mod Ideen, da er · Aristophanes' Opfattelse rigtig netop som comisk. Det
BI versel Gyldighed. / Aristophanes / · Aristophanes' Opfattelse vil netop afgive den nødvendige
LA, s. 79 ækenland være ironisk i · Aristophanes' s Aand, at lade en aldeles ubetydelig Mand
BI, s. 202 vad her er bleven udviklet om · Aristophanes' Skyer, saa troer jeg, at, idet man giver
BI, note hvori det græske Liv var paa · Aristophanes' Tid, for meget har havt sine Tiders Eiendommeligheder
BI, s. 180 et, vilde have været under · Aristophanes' Værdighed og forvandlet hans Comoedie
BB:23 Sørgespillet / Lystspillet / ( · Aristophanes) / musicalsk C. / lyrisk Drama ( Calderon.
SLV, s. 380 es som Pølsehandleren hos · Aristophanes), han er upoetisk og modsiger sig selv. Forsaavidt
NB8:57 sk Satire gavnede det Gode ( a la · Aristophanes). Denne Løgn anseer jeg at være af
DD:10 ualitæt til det Absolute ( · Aristophanes). Romerne. Hegel betegner deres Religieusitet
FB, note kab, og det var vel mueligt, at · Aristophanes, bestemmet reen ethisk, har besluttet sig
BI Han bemærker Pag. 85, at det er · Aristophanes, der har opfattet den socratiske Philosophi
BI, note g og ved Hjelp heraf, at det er · Aristophanes, der har opfattet Socrates' Philosophi blot
SLV, s. 39 eende jeg kan beraabe mig paa · Aristophanes, der i sit Foredrag, netop fordi der ingen
FB, note r. Lad os tænke os en saadan · Aristophanes, en saadan Voltaire lidt forandret; thi
BI Forstand, som hos Xenophon, Plato, · Aristophanes, hos hvilke Socrates' Virkelighed var Anledning
BI, s. 195 aa vil man tillige indsee, at · Aristophanes, idet han har villet opfatte den comisk,
BI, s. 195 ve været aldeles usandt af · Aristophanes, ikke comiskt om end løierligt nok, at
NB:81 . – Ypperlige Motiver for en · Aristophanes, især naar man saa lod Socrates være
BI, s. 181 ave været for lidet for en · Aristophanes, lader sig heller ei fragaae. Kan jeg derfor
BI, note er, at jeg finder for Meget hos · Aristophanes, saa skal jeg med Glæde indrømme dette,
BI, note des' Adfærd mod Faderen hos · Aristophanes. / Xenoph. Apol. § 29-31. /
BI, s. 182 Ironi, han ellers tilskriver · Aristophanes. Dernæst bliver det ogsaa et Spørgsmaal,
BI, s. 204 sitet, der skinner frem hos · Aristophanes. I Forhold til Plato har Aristophanes altsaa
Not12:12 e begyndte. 436. f: Chr: levede · Aristophanes. Lamachuss Decret falder Aar 400, og comoedia
BI, s. 75 rke til, Xenophon, Plato og · Aristophanes. Og naar Baur mener, at ved Siden af Plato
BI iggjøre eller blot at undskylde · Aristophanes. Pag. 89: Die Uebertreibung, die man dem
EE1, s. 45 . Det føres af en Tjener i · Aristophanes: Ridderen. v. 32 o. fl.: / Δημοσϑενης.
BI, s. 198 ende. Det er ogsaa antydet af · Aristophanes; thi idet han lader Choret fortælle,
JJ:422 aa Grækenlands Opløsning og · Aristophaness Comedie, saa staaer Aristophanes bemyndiget
BI, note den 1ste hed Nymaane,« · Aristophanis Comoedier, oversatte af Krag. Odense 1825.
EE1, s. 272 ῆς. / Cfr. · Aristophanis Plutus v. 189 sqq. / Chremylos. /
NB10:208 lv den vittigste Digter var paa · aristophanisk at bruge en Hyrekudsk. Han havde maaskee
BOA, s. 167 Bekæmpen vilde een eneste · aristophanisk Comedie i den Stiil rydde op i den moderne
SLV, s. 379 gter: dette Hele er comisk i · aristophanisk Forstand. Hele Scribes Existents er en
SLV, s. 382 t det ikke ender med, at den · aristophanisk tager den første den bedste af Pølsehandlerne
BI, s. 105 ng, og man kommer under denne · aristophaniske Fremstilling uvilkaarlig til at tænke
BI, s. 185 for en Afmagt hos dem, og den · aristophaniske Ironi ligger udentvivl i den gjensidige
BI, note αι. / Her har vi den · aristophaniske Opfattelse af den bekjendte socratiske
BI, note iis ingenlunde at unddrage den · aristophaniske Opfattelse den Vægt, der ligger deri,
BI, s. 203 der ellers vil blive i dette · aristophaniske Stykke, hvis man nærmere bestemmer dette
BI et stort Savn, om vi manglede den · aristophaniske Vurdering af Socrates; thi ligesom enhver
NB23:163 -Triumphatoren, – nu · Aristorkraten, fiin fiin Aristokrat, der underholder sig
Not1:6 – Creatianere. – · Aristoteles – Ambrosius; Hieronymus; Pelagius.
Not13:18 e godt at erindre om, hvorledes · Aristoteles adskiller ποιειν
Not13:12 cfr 6 B. cap. 1. cfr. 10, 8. / · Aristoteles adskiller 3 Sider i Sjælen: παϑη,
EE1, s. 146 ynderlig udtømmende. Naar · Aristoteles adskiller Frygt og Medlidenhed, saa kunde
PMH, s. 74 en Transcendents. Naar derfor · Aristoteles allerede har sagt, at Overgangen fra Mulighed
BI, s. 271 sehen, daß dasjenige, was · Aristoteles an der Bestimmung der Tugend bei Socrates
NB25:42 hvad baade Socrates og · Aristoteles anfører som Kjendetegn paa Sophistik.
BOA, s. 95 aade Penge ( og det bliver af · Aristoteles anført som et Kjende paa Sophisten,
SLV, s. 57 Du har Spasen. Selv Plato og · Aristoteles antager, at Qvinden er en ufuldstændig
BB:49 ι, hvilke allerede · Aristoteles anviser det laveste Trin i Udvikl:. Beskjæftigede
Papir 326:3      / /      / / · Aristoteles behandler slet ikke » Tilhøreren«
Not13:52 eskaffenheder kan angives. · Aristoteles bekjæmpede den. / cfr Tennemann Ges.
AE, note at jage dem alle paa Porten. / · Aristoteles bemærker ( Rhetoriken 3, 18.): εστι
AE, s. 290 den ethiske Idealitet / · Aristoteles bemærker i sin Poetik, at Poesien er
Not12:10 ιησας. · Aristoteles cap. 4. Her ligger allerede et Moment af
Not12:9 ϑαϱσιν. · Aristoteles cap. 6. Strid angaaende disse Ord. ( Lessing
Not12:15 ζῳον. cfr. · Aristoteles cap. 7. – Curtius bemærker til
JJ:288 t at læse 3 Bogs 3d Capitel af · Aristoteles de anima. For halvanden Aar siden begyndte
Not11:16 og Seyns Orden. Dog ligner · Aristoteles den negative Philosophie. Dette viser sig
JJ:288 ar: Vildfarelse. Saaledes gjør · Aristoteles det ogsaa. Dengang havde jeg ikke læst
Not13:11 at Dyden er Middelveien gjør · Aristoteles dog egl. kun gjeldende m: H: t: de saa
F, s. 526 ligegyldigt, om den kommer fra · Aristoteles eller fra en Tjenestepige; men for Folkesnaks
SLV, s. 425 aes nærmere. Meningen hos · Aristoteles er let nok. Der forudsættes hos Tilskueren
NB27:34 jerning. / Hele dette Capitel af · Aristoteles er værdifuldt. / cfr ogsaa Ethiken 8de
JJ:21 mt som Tempelrøver. / I · Aristoteles Ethik 5te Bog cap. 10, findes en Mængde
Not13:10 αϰοι. / cfr · Aristoteles Ethik. 2d B. cap. 5. / Den Sætning,
Not13:21 te Capitel af 10d Bog afhandler · Aristoteles Ethikens Forhold til Politiken, som han
NB29:2 g som jo allerede Oldtiden ( · Aristoteles etsteds i Politik eller Ethik) har sagt:
NB29:101 mhæve. Saa vel hos Plato som · Aristoteles finder jeg det udtalt, ogsaa hos de ældre
SLV, s. 206 Fremgangsmaade mod mig, som · Aristoteles fordrer den? Er der intet Tredie? Var det
EE1, s. 143 ellige Art af tragisk Skyld. · Aristoteles fordrer, som bekjendt, at den tragiske
EE1, s. 146 g, som Tragedien fremkalder. · Aristoteles fordrer, som bekjendt, at Tragedien skal
PS, s. 216 ikke sophistisk, dersom ellers · Aristoteles forklarer rigtigt, at den sophistiske Kunst
JC, note g Alt er og Alt er ikke, hvilken · Aristoteles forklarer saaledes: Alt er sandt. cfr Tennemann
FB, s. 178 kunne opdage Eet og Andet. / · Aristoteles fortæller i hans Politik en Historie
AE, note t. Det er smukt og rigtigt, at · Aristoteles fra det Latterlige vil udsondre Det, der
BI, note t er det ganske i sin Orden, at · Aristoteles frakjender Socrates Dialectik i Ordets
BI, note r ogsaa ganske i sin Orden, at · Aristoteles frakjender Socrates Dialectik. Den Dialectik
PS, s. 304 pet, uden at indsee, hvad dog · Aristoteles fremhævede, at denne Sætning, at
FB, note historiske Katastrophe var efter · Aristoteles følgende: for at hævne sig skaffer
Not13:41 atter denne Tredeling. / / · Aristoteles giver besynderligt nok hell. ingen Definition
Not13:17 ig Definition af Videnskab, som · Aristoteles giver i 6, 3. Objekterne for Videnskaben
Not12:3 ker ere af Digtere. – · Aristoteles gjør en Undtagelse, han seer let, at
Not11:6 cunda, ( et Udtryk allerede · Aristoteles har brugt, skjøndt han derved kun forstod
AE, s. 97 r det, saa veed jeg ikke hvad · Aristoteles har forstaaet derved p. 82), et Spring
SLV, s. 381 aa Vand og Brød! Allerede · Aristoteles har inddeelt Menneskene i: ϑεολογοι,
Brev 11 ke, som jeg er, dersom ellers · Aristoteles har Ret, at Msket er et animal sociale.
BA, s. 328 ter, men fra neden op efter. / · Aristoteles har som bekjendt brugt Benævnelsen πϱωτη
JC, s. 38 Forundring over, at Plato og · Aristoteles havde forundret sig. Forundring er nemlig
Not12:16 ' ου. / · Aristoteles i det 14d Capitel ordner de tragiske Handlinger
FB, s. 173 de i det dramatiske Liv. Hvad · Aristoteles i det Foregaaende af samme Capitel udvikler
NB26:80 drus, i Gorgias, o: s: v: · Aristoteles i Rhetorik, den senere Oldtid efter Plato
Not13:19 fr. 6., 4. – / At man hos · Aristoteles ikke altid finder en stræng systematisk
Not12:15 bemærker til dette Sted, at · Aristoteles ikke erkjender, at der gives skjønne
Not11:16 istorisk Realitæt kunde · Aristoteles ikke fatte og vidste ikke at forklare sig
Not13:20 Salighed. Man seer her let, at · Aristoteles ikke har opfattet dette Selv dybt nok;
Not9:1 else med den første Synd. · Aristoteles kalder det Onde συγγενες.
SD, s. 229 til at løbe sammen i hvad · Aristoteles kalder Dyre-Bestemmelsen: Mængden; bliver
JJ:318 r en pathetisk Overgang hvad · Aristoteles kaldte Enthymema. Maaskee. Hvor forunderligt,
Not11:16 te er det. Rækken siger · Aristoteles kan ikke fortabe sig i det Uendelige. ὑλη,
Not11:16 nu en positiv Philosophie. · Aristoteles kan ikke tilfredsstille; thi saaledes at
SLV, s. 323 dybere Forstand end Plato og · Aristoteles kan sige, at Forundring er Erkjendelsens
NB11:65 05 o: fl. findes Noget angaaende · Aristoteles Lære om Virkelighed og Mulighed, og
NB14:150.a den Enkelte, hvad jo allerede · Aristoteles lærer, ligger udenfor ell. dog ikke
JJ:288 e jeg ikke læst det mindste af · Aristoteles men vel en Deel af Plato. /
Not13:13 er det kun i det Øieblik, at · Aristoteles mener, at den kan ansees for ufrivillig.
Not7:21 angspunkt for Philosophien, naar · Aristoteles mener, at Philosophien begynder med Forundring,
Not11:24 nger, men jeg henviser til · Aristoteles Metaphysik det Afsnit om det Tilfældige.
Not11:15 viist sig i Philosophien. · Aristoteles nævner to Arter Philosopher. De første
NB26:82 es i godt Græsk ( Plato, · Aristoteles o: s: v:) ansees for at betegne noget langt
BA, s. 324 s Definition af Dyd, og i hvad · Aristoteles oftere, men ogsaa i Etica Nicomachæa
EE1, s. 140 aavidt godt være enig med · Aristoteles og dog være i en anden Forstand uenig
AE, s. 107 llere har villet nøies med · Aristoteles og med sig selv – jeg mener Trendlenburg
EE1, s. 139 digt vende tilbage til de af · Aristoteles opstillede Bestemmelser af og Fordringer
EE1, s. 140 gt man knytter sig til de af · Aristoteles opstillede endnu bestandigt for den nyere
BOA, s. 148 toteles. Som bekjendt gjør · Aristoteles overalt den teleologiske Betragtning gjeldende,
Not11:16 Dette Sidste bestemmer nu · Aristoteles paa flere Maader. Han siger dette sidste
JJ:22 for lykkelig og hæderlig. / cfr · Aristoteles Politik 5, 10 ( hos Garve p. 468.) /
JJ:20 , den Historie, der fortælles i · Aristoteles Politik 5, 4. angaaende Oprindelsen til
Not10:1 In diesem Sinne hat · Aristoteles Recht, wenn er behauptet ( Poet: c. 6)
JJ:47 lo halitu oris concepto concipiat, · Aristoteles refert. / Hieronymi Cardani de rerum varietate
Papir 317.b phiske Smuler. / Med Motto af · Aristoteles Rhetorik 2d B. cap. 23. ( i den lille Oversættelse
AE, s. 475 mik og Comik ved Alvor ( cfr. · Aristoteles Rhetorik 3, 18). Det Qvit som Alt her ender
NB30:57 forresten fortjener ogsaa · Aristoteles Rhetorik at paaagtes). Saa forholder Tro
NB15:25 tidligere Tid ( da jeg læste · Aristoteles Rhetorik) meent, at der istedetfor Dogmatik
NB2:115 unst med stadigt Hensyn til · Aristoteles Rhetorik. ( Cfr. Journalen JJ. –
Papir 317 t / / med noget Hensyn til · Aristoteles Rhetorik. / / af / / Johannes de silentio.
Papir 326:1 betryggede Summa summarum. / · Aristoteles Rhetorik. / Enthymema er en rhetorisk Syllogisme.
BOA, s. 261 d thi al Æsthetik er, som · Aristoteles rigtigt har sagt, » Efterligning«
AE, s. 313 ighed til Virkelighed er, som · Aristoteles rigtigt lærer, ϰινησις,
NB27:34 dets Tilværelse ( tilmed som · Aristoteles saa naivt siger, veed hun ogsaa bestemtere,
BOA, s. 148 Alt saadant Vanheldet slaaer · Aristoteles sammen i een Bestemmelse og kalder det
AE, s. 10 r mit Begreb Deien bliver god. · Aristoteles siger etsteds, at man nu opstiller den
Not11:26 n for ham ( præter se). · Aristoteles siger Gud tænker kun bestandig sig selv,
Not13:13 Æsthetik mærkeligt, hvad · Aristoteles siger i 3d B. af Ethiken cap 2. »
FB, s. 173 Plads til saadanne Smaaord? / · Aristoteles siger i hans udødelige Poetik: δυο
NB23:216 en sjelelig-legemlige Synthese. · Aristoteles siger meget rigtigt, at » Mængden«
JJ:208.a da den christelige Anskuelse. / · Aristoteles siger ogsaa, at Dyr, ja Qvinder ere mislykkede,
PS, s. 232 v og forblive at være hvad · Aristoteles siger om ham αϰινητος
BA, note af den historiske Frihed, naar · Aristoteles siger, at Overgangen fra Mulighed til Virkelighed
Not10:1 531. Det Tragiske skal som · Aristoteles siger, vække Frygt og Medlidenhed. Msk.
Not13:55 137. / / cfr. p. 99. / / / · Aristoteles siger: at παϑος
Papir 279 n, Gorgias, Protagoras. – · Aristoteles Skrift om Gorgias og πεϱι
F, s. 526 kunde faae mig til at troe, at · Aristoteles skulde have sagt noget Saadant. I og for
Not13:20 kjærlighed fremstiller ogsaa · Aristoteles som det Høieste; det vil da sige i god
EE1, s. 142 Synd. / Som bekjendt angiver · Aristoteles som Kilde for Handlingen i Tragedien to
JJ:305.c ie 3d B. p. 677, 78, 79. / NB / · Aristoteles sætter Talekunsten og Midlerne til at
AE, s. 285 e τελος · Aristoteles taler, naar han ( de anima III, 10, 2)
Not13:42 grebet af det Virkelige. / · Aristoteles tvende Fordringer til den fri Handling,
FB, s. 174 t som Agerhønen, der efter · Aristoteles Udsagn har nok af at høre Hannens Røst
NB34:13 ar ( hvad jo baade Plato og · Aristoteles udtrykkelig udtaler) jo Hedenskabet var
JJ:160 til at opfatte den, har allerede · Aristoteles udtrykt fortræffelig, naar han siger:
NB27:31 I Ethiken 3die Bog 4 Cap., hvor · Aristoteles udvikler Forskjellen mellem at ville og
Not11:16 ter i sin schola palatina? · Aristoteles var jo dog beskyldt for Atheisme, og med
KK:4 ske og ethiske Bestemmelser af · Aristoteles vare fuldkomment egnede til som afgjorte
EE2, s. 304 ? Nu vel! hvorledes opfattede · Aristoteles Venskabet? Gjorde han ikke dette til Udgangspunkt
Not11:16 olde sig mere prophetiske. · Aristoteles viser sig imidlertid som deres Schüler
NB27:34 kjerlighed. / Dette har allerede · Aristoteles ypperligt viist i Ethik 9de Bog. 7. cap.
PS, s. 275 lut forskjelligt fra begge. ( · Aristoteles' Lære om de to Arter af det Mulige i
BI, s. 271 ns Begreb. Hegel gjennemgaaer · Aristoteles' Opfattelse af Socrates' Bestemmelse om
JJ:290 les og hvor der virkes ved Talen. · Aristoteles' Rhetorik vil derfor reent formelt kaste
JJ:318 rst læser om Enthymema i · Aristoteles' Rhetorik. / Journalen JJ, s. 173 ( JJ:319-320)
JJ:305 e Talekunst. construeres ad modum · Aristoteles' Rhetorik. Den hele Dogmatik er en Misforstaalse
BA, note bekjendt baade efter Platos og · Aristoteles' s Begreb udgjorde Philosophiens Lidenskab,
BA, s. 311 ndrer, Socrates' s / Medvider, · Aristoteles' s Fortolker – Danmarks Glæde /
SLV, s. 425 lskuere er disse Stamfaderen · Aristoteles' s Ord: δι' ελεου
BI, s. 271 ag. 77 anfører han det som · Aristoteles' Yttring: » Socrates hat besser von
NB26:80 enere Oldtid efter Plato og · Aristoteles) er enig om, hvad ogsaa Senere, der have
NB25:64 hvortil en anden Hedning ( · Aristoteles) skal have sagt: hvorledes, Du kunde jo
PS, note ar han har kastet den« ( · Aristoteles). Ellers blev det at kaste en Illusion, og
PS, s. 280 ige Lidenskab ( Plato – · Aristoteles). Selv om det Tilblevne er det Visseste,
Not11:13 edsløb. Det erindrer om · Aristoteles, der lærte at Gud virkede ως
AE, s. 284 ægelse, eo ipso Stilstand. · Aristoteles, der paa saa mange Maader fremhæver Bevægelsen,
BB:8 Han lader F: først fremmane · Aristoteles, derpaa en Djævel. / 3. F. und sieben
EE2, s. 304 ke. Kun derfor anførte jeg · Aristoteles, for at minde Dig om, at ogsaa han indsaae,
AE, note ledning af et enkelt Værk af · Aristoteles, hvor det bruges, lod sig anstille meget
F, s. 526 orklaring findes slet ikke hos · Aristoteles, min Velgjører vilde blot forsøge,
AE, s. 59 . Thi han maa jo dog vide, at · Aristoteles, naar han afhandler, hvad Lyksalighed er,
Not11:16 t Logiske. Denne betraadte · Aristoteles, og steeg trinviis op lige til sin første
BI, s. 272 t fremdeles som en Yttring af · Aristoteles, Socrates habe einer Seits ganz richtig
Not13:23 . / Han kommer tilbage paa · Aristoteles. ( cfr. § 34.). Jeg har selv udhævet
Not13:55 og 55) / Bevægelsen hos · Aristoteles. / / ϰινησις
Not13:27 ichte der Philosophie 3die B. / · Aristoteles. / / Hvad der indtil p. 120 har været
Not13:36 e ved Hjælp af Kjendskab til · Aristoteles. / 3d Periode. / Realisme. – Nærmer
JJ:267 Betydning af det Umiddelbare hos · Aristoteles. / Trendlenburg Erlaüterungen p. 109.
F, s. 526 Velgjørere en Forklaring af · Aristoteles. Det lykkes mig virkelig at forstaae den;
Papir 2:1 Pandecter. romerske Digtere · Aristoteles. Fortæller, at Djævelen havde villet
SLV, s. 56 kkebrødre, og forstaaer nu · Aristoteles. Han bemærker rigtigt, at Qvinden ikke
PS, note e, indskærper baade Plato og · Aristoteles. Senere Cartesius, der netop ligesom de
BOA, s. 148 gte græsk Fremstilling af · Aristoteles. Som bekjendt gjør Aristoteles overalt
Papir 283:1 ολη) / cfr. · Aristoteles. Tennemann 3d B. p. 126. / Tanken om Gud
Not12:8 en Efterligning« ( · Aristoteles.) – » bedre, værre, som vi«
SLV, s. 209 rigtig, men hvad siger ikke · Aristoteles? / Ethvert Ord, hun har sagt, enhver Mine
JJ:74 e, som dog saavel efter Platos som · Aristoteless Definitioner hører til: at man tjener
Not12:11 n. / Curtius Oversættelse af · Aristoteless Digtekunst p. 101 / Solon forbød Thespis
NB27:32 udødelig.« / / / · Aristoteless Ethik. / / 6te Bog cap. 12 lige i Slutningen:
Not12:15 citerer til den Ende 4d Bog af · Aristoteless Ethik; men dette er et meget skjødesløst
Not12:16 ler. / For ret at forstaae · Aristoteless Lære om den forskjellige Værdie af
Not13:22 iv er Isolation. – / · Aristoteless Politik / / I 1 B. cap. 8 findes nogle
Not11:16 or indførte Carl d. St: · Aristoteless Skrifter i sin schola palatina? Aristoteles
NB21:66 n mod Den, der vilde sige det. / · Aristoteless sædvanlige Ordsprog / /
BOA, s. 234 ke blot Videnskaben der efter · Aristoteless Udsagn afskyer det Grændseløse, ikke
Not13:2 ii Disputatio: de principio · Aristotelico et Cartesiano. Altdorf. 1685. /
Papir 283:2 terungen zu den Elementen der · aristotelischen Logik. p. 72. /
Not11:16 ative Ph. er ikke logisk i · Aristotelisk Forstand; thi det Aprioriske er intet tomt
SLV, s. 427 entser, der ikke engang vide · aristotelisk rigtigt at accentuere Frygt og Medlidenhed.
JJ:159 n kan hermed sammenligne den · aristoteliske Categorie: Das – Was – war
Not14:1 skal de berømte 10 · aristoteliske Categorier allerede findes. Dog er dette
AE, note ldfarende Æsthetiker. / Den · aristoteliske Definition ( Poetik Cap. V.): το
Papir 302 f: Martensen angaaende den · aristoteliske Dydslære. / det Skiulte ( en ung Pige
JJ:266 enburg Erlaüterungen til hans · aristoteliske Logik p. 58. / Af Analogie og Induction
Not13:50 at sammenligne dermed den · aristoteliske Lære om ϰίνησις.
BA, note lv. / Schelling mindede om dette · aristoteliske Navn i Faveur af sin Distinction mellem
EE2, s. 304 r som om Forholdet mellem den · aristoteliske og den kantiske Opfattelse af det Ethiske.
Not11:20 Adskillelse, og kaldte den · aristoteliske Ph. de smaa Mysterier i Modsætning til
JJ:290 ren, som slet ikke findes i den · aristoteliske Philosophie ( hans ουσ
Not11:16 rtid et andet Svar, og den · aristoteliske Philosophie blev hell ei reent foredraget.
KK:4 ententiarum. / b) Islam og den · aristoteliske Philosophie. / c) Thomister og Scotister.
PS, s. 274 igt som selvmodsigende. ( Den · aristoteliske Sætning » det er muligt,«
Not13:14 an ansees for ufrivillig. / Den · aristoteliske Sætning om det Frivillige, vil man ogsaa
Not11:22 Forsaavidt gjelder den gl. · aristoteliske Sætning: initium philosophiæ est
EE1, s. 140 ndigt vender tilbage til den · aristoteliske Æsthetik ikke blot af pligtskyldig Opmærksomhed
SFV, s. 45 a rigtigt er indeholdt i det · Aristoteliske, at Ironikeren gjør Alt ἑ
AE, s. 107 hold til Grækerne, til det · Aristoteliske, eller til, hvad der besynderligt nok, i
Not4:9 orierne er i Grunden den gl. · Aristoteliske, og ikke den Hegelske i deres egen immanente
SLV, s. 405 Reservation at forstaae det · Aristoteliske: at Digteren er større Philosoph end
Not11:20 ion mod Occidentalismen og · Aristotelismen. / Hvad Forhold staaer den positive Ph.
AE, s. 465 synes at glæde sig ved den · aristotelske Betragtning, der fremhæver Sands for
AE, note I denne Betydning mangler det · aristotelske Exempel Reflexion, men Definitionen mangler
NB29:79 t at Præsten har lært · Arithmetik for at kunne tælle baade Ægene og
BI, s. 248 e derfor ikke undervise dem i · Arithmetik, Astronomi o. s. v., nei, han vilde gjøre
KK:5 gtet 3 Hypostaser, der efter · Arius Hypostasis var ligebetydende med Væsen,
KK:5 ldighed af Beviser af Ath: mod · Arius, hvorved man vistnok frapperes over Aths
KK:5 g til Sabell. som Eusebius til · Arius. – / / Fra p. 165 af leverer Möhler
Not10:9 eiheit. – Photinus og · Arius. her er wesentlicher Unterschied. Sønnen
Brev 31 Juni med Rekrutterne, er vel · ariveret. / Jeg finder det ganske naturligt, at det
AaS, s. 43 saa bliver det formodenlig 48 · Ark – naar det bliver færdigt. Hvo
AA:12 r ikke et System men en Noahs · Ark ( for at benytte et af Prof. Heiberg ved
Brev 224          22½ · Ark / 225 / / 87 / 312 / / Hvad » afsluttende
EE1, s. 14 en anden var skrevet paa hele · Ark Bikube-Papiir med spaltede Columner, saaledes
NB8:20 læg for det saadan adskillige · Ark Billeder, en Mand til Hest med trekantet
Papir 382 et Hefte paa 6 høist 8 · Ark For at imidlertid Tidens tilfældige
Brev 85 m og læser dig en 14 a 20 · Ark for, hvad siger Du derom. Frisk Mod Antonius.
BOA, s. 208 igen gjengivet. Derimod kan 3 · Ark godt være en lang Sladder, og 30 Ark
SLV, s. 93 m Den, der sendte et gnidret · Ark i Bogtrykkeriet, naar han modtager en nydelig
BOA, s. 175 eet Bind, der ligesom Noæ · Ark kommer til at indeholde det qvalitativt
NB4:117 / / Journalen NB4. Løst · ark mærket » 139«, indlagt
NB12:143 jeg skulde lade trykke 1 ell. 2 · Ark om Ugen, og lade Bogen udkomme til en beleiligere
EE1, s. 171 Stemninger. Betragter jeg et · Ark Papiir, saa har det maaskee for den umiddelbare
G, s. 32 ort Bord frem, numererede flere · Ark Papir, at jeg end ikke skulde spilde Tiden
NB11:179 er, som ere skrevne paa et · Ark Papir, der er klæbet paa Pap, har meent
KG, s. 94 a ethvert Menneske. Tag mange · Ark Papir, skriv det Forskjellige paa hvert
NB11:123 29, med et indlagt løst · ark på blåt papir, NB11:125. Øverst
BOA, s. 208 ære en lang Sladder, og 30 · Ark Sladder meget rigtigt kaldes en kort Bog.
DS, s. 166 an skriver og skriver, det ene · Ark stemplet Papir fuldt efter det andet –
Oi7, s. 290 betinget Alt; skriver det ene · Ark stemplet Papir fuldt efter det andet; render
LP, s. 12 , at være Forfatter af fire · Ark«« Amen! ῞Ως εϕατ'.
ELF, s. 61 Værk ( paa 54 tættrykte · Ark) findes der en Prædiken ( paa 14 Pag.),
EE:102 tepræstens Offring ved Pagtens · Ark, den Hemmelighed vi saa at sige have med
Brev 79 ande, kan jeg nu forlade min · Ark, ell. rettere min slet bemandede Skude (
3T44, s. 263 Billede for Foden af Pagtens · Ark, for den Bekymrings Ophøiethed der ene
KG, s. 94 en tag saa igjen hvert enkelt · Ark, lad Dig ikke forstyrre af Forskjellighedens
DD:202 knuset for Fødderne af Pagtens · Ark, lær os at beherske Kjød og Blod,
EE2, s. 15 g den Skik at skrive paa hele · Ark, maaskee kan det have sin gode Side, hvis
NB9:2 ( saa det erindrede om disse · Ark, man kjøber for ß: Ønske for en
AaS, s. 43 em, der idetmindste bliver 24 · Ark, naar det bliver færdigt, saaledes heed
NB4:14 s Critik er denne: skriver jeg 53 · Ark, saa bliver Anmeldelsen en Spalte i det
Brev 82 Jeg har nu skrevet 14 trykte · Ark. Dermed har jeg fuldendt en Deel af en Afhandling,
SLV, s. 126 hun som Engelen over Pagtens · Ark. Sandeligen, hvis Du ikke her føler,
NB4:78 nd ellers for dog at naae et vist · Arke-Antal. / Uden 3die Afdeling er ogsaa christelige
FB, s. 118 ævnes ikke som Ararat, hvor · Arken landede, men nævnes som en Forfærdelse,
PH, s. 55 ke mere. Naar man der seer, at · Arkene ere » tættrykte«, saa
AE, s. 451 Frembringelsen egentligen kun · Arkeskriver-Arbeide, saa bliver det jo netop min Fortjeneste,
NB18:52 ng været budet 100rd for · Arket af Carstensen, da han havde Figaro ell.
NB11:123 it i optegnelsen NB11:123. · Arket har været foldet som indstiksmærke
BI, s. 286 selv, Haand i Haand og Arm i · Arm ( ligesom reisende Haandværkssvende
SLV, s. 328 an sætte et Been af og en · Arm af, ja den kan mishandle et Menneske værre
2T43, s. 27 bleve de afmægtige; deres · Arm blev lammet. Medens de maaskee vare vante
2T43, s. 41 e. Og synes det end, at Din · Arm bliver kortere, da forøge Du vor Tro
4T44, s. 311 ikke mere udstrækker sin · Arm efter den; naar Den, der frygtede Livets
JJ:507 s Begjering. Og han udstrakte sin · Arm efter det og han greb det, men han kunde
Papir 573 rem – og det er hans · Arm ell. Been der skal sættes af. / Dog
Papir 573 n hænger fastere end en · Arm ell. et Been ved det msklige Legeme: det
NB26:26.a kunde reise sig op eller bruge · Arm eller Been, saa – nu kommer det!
KG, s. 321 eg selv ligger med knækket · Arm eller Been, saa kan jeg ikke styrte mig
NB26:24 gjøre. At man mister en · Arm eller et Been, det kan ikke blive ubemærket;
SLV, s. 442 lde sige, at han gik paa een · Arm eller vel endog at Alle gik saaledes, saa
DD:183.a mægtig som din Tanke som din · Arm er afmægtig. Men naar Du da ydmyger
EE1, s. 328 id maa have i Beredskab, min · Arm er bestemt for de uvisse Indtægter,
EE1, s. 328 med Een under hver Arm, min · Arm er en Entrehage, som man altid maa have
Brev 268 altsaa ikke engang den ene · Arm fri – medens han er fri for den anden
SLV, s. 157 eundring, men hans stærke · Arm holder hende opreist. Hun er segnende,
EE1, s. 337 ker ved Tanken om, at hendes · Arm hviler paa hans, de spadsere hjem, kiggende
EE1, s. 328 gaaer bestandigt med den ene · Arm hængende løs, jeg vilde for Alt i
BI, s. 286 d, der selv, Haand i Haand og · Arm i Arm ( ligesom reisende Haandværkssvende
NB4:131 sig slaae ihjel paa Kamppladsen, · Arm i Arm med 1000 andre, baaret af Opinionen,
Brev 82 , at hun frygter for at gaae · Arm i Arm med Ulykkes-Kamerater, og det er
DD:208 min Magt. / ( De gaaer bort · Arm i Arm) / / Willibald; v. Sp:; Hol. Hastv.;
EE1, s. 393 Og naar man saaledes vandrer · Arm i Arm, da forstaaer man hinanden, da bliver
NB6:58 og derpaa havde vi spadseret · Arm i Arm, han – fordybet i Betragtningen
SFV, s. 45 og her var et uhyre Publikum · Arm i Arm, in bona caritate blevet Fanden gale
PCS, s. 130 lser, ingen Knæfald, ingen · Arm i Arm, ingen Løbensammen eller gemütlig
EE1, s. 402 havde Du gaaet med ham her, · Arm i Arm, lyttet til Musikkens Glæde, selv
SLV, s. 83 aa hendes Pande, lagde hendes · Arm i sin og forsvandt i en løvtæt Gang,
Brev 1 Du befinder Dig vel. Nicolines · Arm kommer sig; men Fingeren som hun har knuset,
NB4:131 aae ihjel paa Kamppladsen, Arm i · Arm med 1000 andre, baaret af Opinionen, til
Brev 82 un frygter for at gaae Arm i · Arm med Ulykkes-Kamerater, og det er godt.
EE1, s. 221 n griber efter ham, men hans · Arm naaer ham ikke, han raaber efter ham, men
Brev 79 leie, der kun havde 1½ · Arm og dog altid seilede ene) – min trofaste
SLV, s. 361 sætter jeg hende paa min · Arm og styrter gjennem Verden med hende: saavidt
EE1, s. 108 pige i Kinden, slynget deres · Arm om en Opvartningspige eller bragt en lille
EE1, s. 299 naar jeg da slyngede min · Arm om ham, da var undertiden pludselig Alt
EE2, s. 292 et sig ned over ham, lagt sin · Arm om hans Hals, kigget ned i hans Bog, derpaa
SLV, s. 82 tændte Cigaren, lagde sin · Arm om hendes Liv, medens hun støttede sig
F, s. 472 jeg sad, lagde fortroligen sin · Arm om min Hals, bad mig, endnu engang at forelæse
EE2, s. 41 k, som naar en kraftig mandig · Arm omslutter den Elskede fast og dog ømt,
SLV, s. 70 tiquesdøren, lægger min · Arm paa Brystet som en østerlandsk Slave,
SLV, s. 328 aa? Nei. Kan den sætte en · Arm paa? Nei. Ergo er den en Indbildning, et
4T43, s. 126 tager! Hvor er Voldsmandens · Arm saa afmægtig, den Snildes Kløgt saa
EE1, s. 376 er traadte mig imøde. Min · Arm skjælver, jeg formaaer ikke at holde
EE1, s. 399 der paa mit Skjød, hendes · Arm slynger sig blød og varm om min Hals;
2T44, s. 194 hans Knæ vaklende og hans · Arm svag, hvo er da den kjærlige Skikkelse,
IC, s. 178 ned og stod næsten som en · arm Synder, i det Øieblik han skal fortælle
BOA, s. 130 imod er han ængstet som en · arm Synder, sønderknuset hver Gang han betænker
Brev 139 underhorn. / Og er dig min · Arm til saa stort Behag, / Til Trøst og
4T44, s. 359 n god Gjerning at holde Dens · Arm tilbage, der vil begaae en Udaad, men er
NB18:67 kkelsen foroverbøiet, venstre · Arm udrakt for at give Hesten Tøilen, Sporerne
4T44, s. 301 anden ud efter, er ikke hans · Arm udrakt, er ikke hans Snilde erobrende!
2T43, s. 47 gtig som Din Tanke, som Din · Arm var afmægtig; og Himlen hørte ikke
2T43, s. 34 tte begynde forfra; naar Din · Arm var mat, Din Gang skjælvende, da holdt
EE:191 jalp det Dig, at der da, naar Din · Arm var svækket, naar Din Alder med Forfærdelse
2T43, s. 22 stoltere end Himlen; om hans · Arm var udrakt til at byde over Riger og Lande,
Papir 292 ndet, lade de den høire · Arm være fri, for at han med den kan føre
DD:208 agt. / ( De gaaer bort Arm i · Arm) / / Willibald; v. Sp:; Hol. Hastv.; Ole
FV, s. 8 Wer glaubet, der ist klein und · arm, / Er schreiet nur: Herr Dich erbarm! /
NB20:6 / Wer glaubet, der ist klein und · arm, / Er schreiet nur: Herr Dich erbarm. /
FB, s. 184 vmanden har sat hende paa sin · Arm, Agnete slynger sig om hans Hals; hun hengiver
EE1, s. 393 r man saaledes vandrer Arm i · Arm, da forstaaer man hinanden, da bliver det
EE1, s. 323 omhed støder til en Dames · Arm, der just var ifærd med at præsentere
Brev 128 og en glad Forvisning den · Arm, der spænder den, et usvigeligt Haab
EE1, s. 36 tlig en Haand, men ligesom en · Arm, der strakte sig ud af Skyen. Jeg hensank
SD, s. 148 le af; ethvert andet Tab, en · Arm, et Been, 5 Rbd., en Hustru o. s. v., bemærkes
NB6:58 g derpaa havde vi spadseret Arm i · Arm, han – fordybet i Betragtningen af
Brev 268 rnhaand behøves kun een · Arm, hvad skal de mange Arme til; det bliver
FB, s. 118 niven. / Hvo styrkede Abrahams · Arm, hvo holdt hans Høire opløftet, at
EE1, s. 421 , hun holder et Barn paa sin · Arm, hvorpaa hele hendes Opmærksomhed er
SFV, s. 45 var et uhyre Publikum Arm i · Arm, in bona caritate blevet Fanden gale mig
PCS, s. 130 ingen Knæfald, ingen Arm i · Arm, ingen Løbensammen eller gemütlig
EE1, s. 402 Du gaaet med ham her, Arm i · Arm, lyttet til Musikkens Glæde, selv nydt
SLV, s. 110 ed ud, man udstrækker sin · Arm, man arbeider, man kæmper, man lider,
2T44, s. 214 or sildig; jeg udstrakte min · Arm, men kun min Fod gleed, jeg raabte, men
EE1, s. 328 Tid gaae med Een under hver · Arm, min Arm er en Entrehage, som man altid
DS, s. 163 mes Magt i sin muskelstærke · Arm, som løfter Pidsken – nu falder
EE1, s. 350 t jeg kan tage hende paa min · Arm. / Næsten beskæftiger Cordelia mig
JJ:372 lille Pige, der sad paa en Ammes · Arm. De mødte nogle Bekjendtere af Barnets
EE1, s. 345 nde Svoger under den venstre · Arm. Det er for en Pige omtrent det Samme som
Brev 268 s han er fri for den anden · Arm. En Mand, der skal herske med Jernhaand
Brev 75 el har lagt Haanden paa hans · Arm. Et saadant Øieblik kan vel under slige
Brev 268 Jernhaanden paa denne ene · Arm. For at kunne have en Jernhaand behøves
EE1, s. 344 han slipper end ikke hendes · Arm. Paa den Maade fører I ham og hende gjennem
Brev 268 tilbage til Cavaignacs ene · Arm. Ulykken har De ganske rigtigt opdaget:
EE2, s. 122 d udstrømmer, en kraftfuld · Arm; I seire; I applaudere Skuespilleren, og
Brev 268 n har som bekjendt kun een · Arm; imidlertid kunde det jo være nok, naar
AA:26.a nne bemærker: jeg hug paa din · Arm; men det beed ikke uagtet jeg har et Sværd,
EE2, s. 109 saa stundom hvile sig ved Din · Arm; thi noget Skjønt var der dog altid i
Not5:7 mputatione instruit, semper inter · arma nunquam neque beatitatem pacis neque lætitiam
CC:6.b et εντεα · armatura, instrumentum,) qui ipse instrumento utitur
NB14:113 Eminentse med en malerisk · Armbevægelse lægger Haanden paa Brystet, paa det
NB13:40 Udtryk, ikke saa meget som i en · Armbevægelse. / Hvad der fra een Side seet kan være
Papir 396 og jeg indrømmer det, · Armbevægelsen er mesterlig, Skikkelsen et Kunstværk
NB12:71 hans Gestus ere mægtige · Armbevægelsen et Mesterstykke; naar han slaaer sig for
DS, s. 191 isk Forestilling med Taarer og · Armbevægelser o: D:. / Tag nogle Exempler. Er det dette
NB13:80 langfulde Organ, de herlige · Armbevægelser o: s: v: behøves egl. ikke: en Stum
TS, s. 40 og Foredrag og i Henseende til · Armbevægelser. Nei, som man i de velindrettede Huse ikke
NB15:128 man bruger Stemmen, Minen, · Armbevægelserne, et enkelt Ords tredobbelte, maaskee tidobbelte
NB11:204 a selv at kaste sig i Guds · Arme – maaskee, thi maaskee viste det
Papir 97:1 dre Fremtid i hans Elsktes · Arme ( som Foster); eller han bliver sig sin
EE1, s. 407 il, at Afstanden mellem dens · Arme bliver kortere? O! min Cordelia! Det er
Oi4, s. 211 en skyldfrie Hustrues ømme · Arme boer den sande Lykke; og muligt er det
EE2, s. 162 onen griber med sine hundrede · Arme den Tanke at være Præst. Du finder
Oi4, s. 212 sammen med, at disse ømme · Arme ere komne til at gribe lidt for meget ind,
EE2, s. 58 n udstrækker allerede sine · Arme for at favne hende, men dette Favnetag
CT, s. 71 , om hun omslutter det i sine · Arme for i sin Nærhed ganske at sikkre det
Oi4, s. 212 idnet, at man i disse ømme · Arme glemmer Verdens Nød og Harme; men Spørgsmaalet
NB13:80 g en Krøbling, der ingen · Arme har kan ogsaa prædike. / cfr p. 134.
AA:48 die. – / [ » Der · arme Heinrich«] / Den evige Jøde
Brev 145 / Han ilede med Jubel i Pigens · Arme hen. / Og skjøndt det synes mig, at
CT, s. 325 See derfor udbreder Han sine · Arme hist ved Alteret, Han bøier sit Hoved
PCS, s. 142 er usikker, slendrende, hans · Arme hænge slattede ned, Øiet stirrer,
BI, s. 325 ge eller rettere Kone, i hvis · Arme Julius finder Hvile, at Lucinde »
Papir 284 Siden / I Arme Stakler, Du · arme Mand, de arme Mænd / Christi Fødsel
Brev 311 st kaste vi os da i Troens · Arme men vi mærke snart at den gamle Tillid
AA:32.a sagde Roland: Gud hjælpe mig · arme Msk. Derpaa havde de da seiret og Roland
Papir 284 Stakler, Du arme Mand, de · arme Mænd / Christi Fødsel er ikke blot
TAF, s. 298 eret udbreder Frelseren sine · Arme og just for denne Flygtning, der vil flye
IC, s. 108 se for. O, at staae med aabne · Arme og sige » kommer hid!« –
CT, s. 282 l ham. See, Han udbreder sine · Arme og siger: kommer hid, kommer hid til mig
EE1, s. 257 e have kastet sig i Onkelens · Arme og udraabt: ja, Naturens og Blodets Baand
3T43, s. 73 det, da staaer den med aabne · Arme og venter den Forvildede, har glemt Alt
BI, s. 112 Socrates' Kappe og med begge · Arme omfavnede denne guddommelige og i Sandhed
NB23:80 nklin. / En Artikel af Fr. ( der · arme Richard oder der Weg zum Wohlstand. Leben
Brev 277 tagtighed glemte at frygte. Den · arme Stakkel! For ikke at blive skudt løb
Papir 284 ster – Msk-Siden / I · Arme Stakler, Du arme Mand, de arme Mænd
NB9:53 g dobbelt sød, / O, Jesus · arme Syndres Ven / O, drag mig ganske
DD:6.d ingens Gebeet er: Gud være mig · arme Synder naadig ( det fremtræder netop
OTA, s. 368 , men siger: Gud være mig · arme Synder naadig, jeg lider skyldig. /
Brev 268 en Arm, hvad skal de mange · Arme til; det bliver let en Modsigelse, ligesom
Papir 458 dt Verdsligheden med aabne · Arme toge imod ham som den Velkomneste. Til
EE2, s. 58 erede strækker Kirken sine · Arme ud efter hende, og før den giver mig
CT, s. 308 . See, derfor breder Han sine · Arme ud hist ved Alteret, Han aabner sin Favn
OTA, s. 160 Barnet, men hun breder sine · Arme ud, hun eftergjør Barnets Bevægelser,
Not11:28 fortuna primigenia, i hvis · Arme Zeus ligger. – mater og materia staae
Not10:2 er nicht, und zweige still / Ich · Arme! / Sie ist es wirklich: näher kommend
SFV, note den ligesom udstrækker sine · Arme« o. s. v., cfr. to opbyggelige Taler 1843
YTS, s. 247 en ligesom udstrækker sine · Arme«: det er, jeg saae og seer, at den lille
EE:7 er, skal jeg slutte Dig i mine · Arme, – eller: / / lyder Ordren videre?
Brev 83 e at kaste hende i Familiens · Arme, at stille Alt saaledes, at det ved denne
EE1, s. 253 , for at kaste sig i Onklens · Arme, blive Cousinen qvit og faae sin Gjæld
TAF, s. 298 og det, at han udbreder sine · Arme, det siger allerede: kommer hid; og det,
TAF, s. 298 der nager; han udbreder sine · Arme, han siger » kommer hid til mig«
2T43, s. 13 n ligesom udstrækker sine · Arme, hiin Enkelte, der er velvillig nok til
4T44, s. 309 jublende at kaste sig i Guds · Arme, i navnløs Forundring over Gud, som jo
EE1, s. 335 alene, hun kaster sig i mine · Arme, ikke som om jeg var Elsker, nei, endnu
EE1, s. 315 rventning tumler mig i deres · Arme, Længsel og Forventning bliver stillere
PCS, s. 141 ecund da han, med de krummede · Arme, med en complaisant Bøining forover staaer
FF:47 ridt – han skulde have lange · Arme, men see Stykket fra Skuldren til Albuen
Brev 267 ╫ / Med korslagte · Arme, mægtig og stum / Vil Helten for Eder
EE1, s. 427 er Dig fast omsluttet i mine · Arme, naar Du indfletter mig i Dit Favnetag,
FB, s. 167 strax modtager ham med aabne · Arme, naar han vil blive i det. Men han veed
AA:18 Elskende at falde i sin Piges · Arme, og da faldt ogsaa Tæppet for et ligesaa
OTA, s. 232 ed Samvittighedens stærke · Arme, omslutter ham som den Enkelte, sætter
EE2, s. 285 ønt, om han havde hundrede · Arme, saa han paa eengang kunde omfavne Mange,
Papir 276:3 ede ham, jeg holdt ham i mine · Arme, saa var han borte, jeg favnede Skyen, for
TAF, s. 298 det, at han, udbredende sine · Arme, siger » kommer hid«, det
OTA, s. 160 hed, støttende sig ved de · Arme, som dog ikke holde paa det, stræbende
EE2, s. 26 delig de Elskende i hinandens · Arme, Teppet falder, Bogen ender, men Læseren
HH:24 r nu endelig synker i sin Frelsers · Arme. – / Om Syndernes Forladelse. /
SLV, s. 335 older Een med sine stærke · Arme. / 15. Ingen veed, hvor denne Vældige
BA, s. 417 ter sig fortvivlet i Angerens · Arme. Angeren vover det Sidste. Den opfatter
EE1, s. 334 nke sig i en elsket Mands · Arme. De Skikkelser af Virkeligheden, der ere
EE1, s. 366 ldt hende indesluttet i sine · Arme. En Feil bliver det imidlertid stedse eller
EE1, s. 153 Slag kaster hende i Angstens · Arme. Her har jeg nu strax en Bestemmelse af
NB11:215 være som et Barn i Moderens · Arme. I den anden tales om de Hellige: hvorledes
NB7:84 a vil den modtages med aabne · Arme. I denne Art Begeistring taler han til Andre,
Papir 430 . Han kaster sig i Forbilledets · Arme. Men da gyser han igjen tilbage han er jo
EE1, s. 177 er afmægtig i Omgivelsens · Arme. Saaledes synes det at være gaaet Marie.
Papir 431.e og paa tvært med udstrakte · Arme: det ærede, det høistærede dannede
Oi4, s. 212 r let glemmer i disse ømme · Arme: hvad Christendom er. Og jo ældre jeg
NB18:74 iver saaledes modtaget med aabne · Arme? / Dog saa streng er Sandheden. / Dog maa
Oi7, s. 309 e Forholds-Tallet for hvad en · Armee af den Størrelse behøver af Læger
NB10:141 er strengt, det er som naar en · Armee efter 3 Dages forcerede March ankomer tidlig
Papir 365-5.b om Feldtjenesten ( hvad en · Armee er, hvad Runden er o: s: v:) vilde sige:
Not5:22 e Gyldighed, ligesaa vist som en · Armee ikke vilde være ringere fordi hver Soldat
BOA, note e at rykke frem i Spidsen for en · Armee, – det er Afmagt; eller i Spidsen
Oi9, s. 376 være Liv, Begeistring i en · Armee, bør dette Ord besjele Alle: en daarlig
PS, s. 304 keer, da er det jo, som om en · Armee, der stod opstillet til at rykke i Marken,
JJ:275 . Det seer ud som var det Hele en · Armee, et Folk der udvandrede; Skyerne er som
SD, s. 234 tteri paa et Skib eller i en · Armee, saa ere de Skyldige saa mange, at man maa
LA, s. 27 gteskabet. / Lusard gaaer til · Armeen og lader Cl. tilbage med den af Ferdinand
BA, s. 402 og een Keiser. Men derfor kan · Armeen ogsaa staae opstillet til Kamp, Slagvilkaaret
BOA, s. 118 ørge enhver Candidat. Naar · Armeen staaer opstillet med front i det Bestaaendes
AaS, s. 44 værende kyndig Officier af · Armeen, der formodenlig frygtede for, at denne
Brev 268 at strikke Strømper til · Armeen, paa samme Tid som Berlingske Tidende hver
EE1, s. 104 n virkelige lod jeg gaae til · Armeen. Tænkte jeg mig nu, at den mythiske Page
Oi9, s. 376 Er dette ikke at demoralisere · Armeen? / Saaledes christeligt. Istedetfor at forkynde
Oi7, s. 309 maatte, naar man opgav ham en · Armees Størrelse, kunne bestemme Forholds-Tallet
EE1, s. 328 ra kunde faae en Smule under · Armen – saa klattrer jeg. Iøvrigt er
AA:29 ichter / Erbarm dich über mich · armen Dichter. / ( altdeutsche Lieder ved Görres
SLV, s. 68 Bevægelse lader hun endog · Armen forblive i sin løst nedhængende Stilling,
NB11:82 ge overhovedet: / Lasset uns den · armen Gerechten uberwältigen, lasset uns
EE1, s. 348 l at gaae med hinanden under · Armen gjennem Livets Glæder og Sorger, synes
NB4:91 kjerlig. / Tauler Nachfolgung des · armen Lebens Christi 2d Afdeling § 17 /
NB4:102 ige. / I Taulers Nachfolgung des · armen Lebens Jesu Χsti, som jeg i denne
2T44, s. 185 fulde Lidelse, hvorledes bar · Armen med Lethed den Byrde, der langt overgik
EE2, s. 121 re for dem. Tog jeg Dig under · Armen og gik omkring med Dig i Livet, og viiste
BB:37 ørnene med den Mindste paa · Armen og siger: hører nu kjønt efter hvad
SLV, s. 84 Lommen, thi som han bøiede · Armen om og allerede havde Haanden med Manuscriptet
AE, s. 262 den Hoffmannske: Leiden eines · armen Theaterdirectors. I Forhold til æsthetisk
Oi5, s. 234 Mand med et Fruentimmer under · Armen træder op til Alteret, hvor en pyntelig
SLV, s. 29 som Den, der befaler, holder · Armen udrakt som Den, der løfter en Pokal,
Brev 271 Hatten, paa Ryggen, under · Armen! O, og hvilken Forskjel i Priis –
EE1, s. 347 ret, hun holder jo Een under · Armen, altsaa forlovet. Lad see, mit Barn, hvilken
EE1, s. 49 e Kiste, taget mig selv under · Armen, baaret mig en Søndag Formiddag ud til
Brev 86 Naar jeg da faaer Dig under · Armen, Cigarren tændt, ell. naar Professoren
FB, s. 170 cterikere tage hinanden under · Armen, de kjende slet Intet til de eensomme Anfægtelser,
Brev 84 il aldrig at tage Folk under · Armen, deels fordi min Plan fordrer det. Et Suk
JJ:372 men hun bøiede sig lidt ud fra · Armen, derpaa hang hun Hovedet lidt ned og lønnede
EE2, s. 109 ligt Optog med hinanden under · Armen, Du vilde endnu længe med ungdommelig
SFV, s. 48 igheden med denne Bylt under · Armen, eller iført – Pynten. / Costümet
EE2, s. 109 Du vilde gaae med hende under · Armen, halvt ladende det Skjønne i denne Skik
Brev 38 et er ei heller at have brudt · Armen, heller ikke at være faldet og at have
EE1, s. 376 s Side; hun holder mig under · Armen, hendes Hoved hviler sig betynget af mange
EE1, s. 309 ourage til at tage mig under · Armen, hvis det faldt Dem selv ind ...... Altsaa
EEL, s. 66 b og hans Lykkes Ophav) under · Armen, med Beskæmmelse skal opdage, at det
AE, s. 226 eunde gaae med hinanden under · Armen, men den Adskillelse, hvori hver for sig
SLV, s. 129 ne af Verden tog hun ham paa · Armen, og gik ligefrem uden at søge nogen Tvergade.
EE:51 st, bar han i en Ligkiste under · Armen, og nogen Tid efter saae jeg ham paa Kirkegaarden
JJ:349 den ene med Kjæreste under · Armen, pyntede ( det var Søndag) de stod og
F, s. 475 mig tilsidst fortroligen under · Armen, saae saa indsmigrende paa mig som muligt
SLV, s. 129 t Stuegulv med den Lille paa · Armen, saaledes gik hun gjennem Østergade.
LP, s. 52 n usle Kro, med Violinen under · Armen, som gammel Mand spille for den vilde, raae
EE1, s. 422 træde op med sit Barn paa · Armen. Fraseet nu det foruroligende Barneskrig,
EE1, s. 328 gtet, man kunde faae under · Armen. Jeg gaaer bestandigt med den ene Arm hængende
EE1, s. 341 naar man gaaer med ham under · Armen. Kan jeg nu faae Tanten til at forlade de
EE1, s. 344 spadsere med hinanden under · Armen. Klokken 1 veed jeg, at han skal hente hende.
JJ:354 ar Skridt fra mig med en Kurv paa · Armen: hvor bliver Du dog af, vi har nu ventet
JJ:199 r gik med sit lille Barn selv paa · Armen; Barnet var formodentlig bleven træt
Papir 349:2 r den Ene en Kasse under · Armen; den Anden spurgte hvad der var i den, og
EE2, s. 78 og Blæst med en Lille paa · Armen; selv var hun renlig og net, Barnet omhyggeligt
NB6:47 og raaber: slaae blot rask ud med · Armene – ret som kunde man ikke slaae altfor
DS, s. 236 rædiker, det med Munden og · Armene har ingen Art. / Imidlertid vare der jo
PCS, s. 141 ge, sig og sit Legeme sammen, · Armene krumme sig næsten som en dandsende Cavaleers,
AE, note rtvivlede Passageer strækker · Armene mod Land, men forgjeves, arbeider Troen
CT, s. 87 ivlet fra et Vrag strækker · Armene mod Land, trøstesløs som Den der
JJ:285.a n viser Muskelbevægelserne i · Armene o: s: v: Det er ikke Musklerne der behøves
NB21:163 ed Fornuften, kaster sig i · Armene paa Autoritets-Troen, og forbinder »
EE2, s. 163 kommer Dig at være ligesom · Armene paa den Jomfru, hvis Favnetag var Dødsstraf.«
Papir 263:3 til Snaregaden No 12, i · Armene paa den søgende Embedsmand o: s: v:)
NB4:72 et Msk, der gestikulerer ikke med · Armene paa en Prædikestol og ikke med Fingeren
NB25:84 ee endog til at kaste mig i · Armene paa ham, at han saa kunde profitere Mit
IC, s. 50 igefrem til at løbe lige i · Armene paa Herligheden – ja, hvad Under
EE1, s. 304 vove et fortvivlet Spring i · Armene paa Kudsk og Tjener. Ja hvad Kudsk og Tjener
Papir 180 os ogsaa afviist falder han i · Armene paa Wagner ( Ironie); men denne Ironie
EE1, s. 188 hun kan falde afmægtig i · Armene paa, hun behøver ikke at befrygte, at
Brev 311 tækkede – lade vi · Armene synke og standse. / Hvis De nu vil være
EE1, s. 345 re Drag! ... Hun samler sig; · Armene trække sig nærmere ind til Barmen,
EE1, s. 392 selsfuld tilbage, han breder · Armene ud, han har fortrudt det, eller rettere
EE1, s. 112 Juan. De løbe ham selv i · Armene, de unge Piger, da griber han dem, ligesaa
NB6:47 man ikke slaae altfor rask ud med · Armene, hvad enhver Svømmer veed. / Men Sagen
EE1, s. 17 , der løbe Een lige lukt i · Armene, naar de høre det forføreriske Navn:
JJ:99 lidt for mig, jeg bliver taget paa · Armene, og jeg, der var skrumpet sammen som en
NB30:114 tage Kork eller Blærer under · Armene, og saa gjøre Svømme-Bevægelserne;
G, s. 27 , da jeg har seet flere. Gensd' · arme-Pladsen er vel den smukkeste i Berlin, das Schauspielhaus,
Papir 305:3 Neuigkeiten von dem Hof / Aus · armer Schlucker Munde, schwätzen mit, /
Papir 180 t hos Goethe p. 85: Was wilst du · armer Teufel geben etc o: a:). Dette har imidlertid
Oi4, s. 212 te forlange, at disse ømme · Armes respective Eierinder drog sig lidt mere
Not1:7 mik tilbage, imedens derimod · Arminianerne formildede den kirkelige Theorie, og Socinianerne
Not1:7.z3 ogsaa om Bod, Anger o: s: v: / · Arminianerne fulgte H. Grotius, som sagde: Det er ei
Not1:8 som i den hollandske K. hos · Arminianerne, og for størstedelen i den nyere Theol:.
AE, s. 90 for en Kunstner, der studerer · Arm-Musklerne. Bønnens Inderlighed og uudsigelige Sukke
NB32:38.a l det at være i den yderste · Armod – derhos at eie et meget stort Penge-Papir,
NB25:83 , han vilde meget hellere leve i · Armod – hørte Du ham i Søndags? han
NB24:67 strax. Calvin levede virkelig i · Armod – og der havde dog været ham tilbudet
NB22:168 d holder et herligt Foredrag om · Armod – og imidlertid gaaer under Foredraget
KG, s. 323 nden en Lodsbaad, staaer der: · Armod – og voldsom Død; Velstand –
NB26:9 s byder Læreren at leve i · Armod ( Efterfølgelsen) og Apostelen dog siger:
Oi5, s. 246 et dette Du vil tale om, om i · Armod at forkynde Christendom, at det er den
DS, s. 181 Christendommen det kjereste) i · Armod at forkynde Christendom. Det er slet ikke
NB21:33 Tilbedelse som Armod, som i · Armod at prise Gud existentielt. / Men hvad kan
CT, s. 34 hristne. Det er en lang Vei: i · Armod at ville være riig; Fuglens Gjenvei
NB20:49 t dette er sin Orden. See her er · Armod baaren af Idee og bærende Idee. Og saaledes
NB26:9 es ved Løn: saa meget som · Armod behøver for at holde Livet oppe. Apostelen
SLV, s. 425 paa et andet Sted. Sygdom og · Armod beskæftige ikke Æsthetikeren, han
KG, s. 176 rsikkringer om den største · Armod bevise denne saa afgjørende, som hvis
IC, s. 166 e, eller at det var en Mand i · Armod der sagde Ordet. / Og saaledes ogsaa med
SLV, s. 427 n. Saaledes seer jeg ogsaa i · Armod det Tragiske i, at en udødelig Aand
NB4:145 n » det er bedre at taale · Armod disse faae Dage end at skulle sidde blandt
CT, s. 69 den taler ikke mod · Armod eller Overflod, eller Ringhed eller Høihed,
KG, s. 193 heldigt hverken forsøges i · Armod eller Sygdom. Det vil sige, man seer Verdens
DS, s. 182 Penge og Rang, Een i frivillig · Armod en Anden i blomstrende Næringsvei, Een
KG, s. 315 ed at give een Penning af sin · Armod endnu mere end hiin Enke, som dog i Sammenligning
CT, s. 37 e Viden om hvad Overflod er. I · Armod er Fuglen uden Armodens Bekymring, mod
CT, s. 32 ad, han seer bort fra Faren, i · Armod er han uden Armodens Bekymring. Men Den,
CT, s. 28 er han riig. Thi Fuglen, der i · Armod er uden Armodens Bekymring, den fattige
CT, s. 29 den. Men den Christne, der i · Armod er uden Armodens Bekymring, han er ogsaa
CT, s. 26 ikke fattig. Naar man nemlig i · Armod er uden Armodens Bekymring, saa er man
CT, s. 33 lige Tungsind er Fuglen, som i · Armod er uden Armodens Bekymring, Sorgløshed;
Papir 368-7.a t. I Virkelighed at lære · Armod er, selv fattig at lære det ( prof
NB30:138 t – nødtvungen · Armod fE udtrykker Intet. / 3) Det F. afgiver
NB22:151 mod i og for sig selv, men · Armod for at kunne vidne for Sandhed. / Men Middelalderen
NB26:50 sk kan man sige: jeg har levet i · Armod for at tjene min Sag; ironisk hedder det:
NB20:49 og Brød. / Et Andet er, naar · Armod forholder sig til Ideen, hvilken et Mskes
Papir 455 sterbrødre og De, som i · Armod forkynde Χstd, skilt sig af med dem,
OTA, s. 277 meget eller lidet Gods, ja i · Armod forstaaer, at den himmelske Fader føder
HJV, s. 180 mod den christelige Fordring: · Armod gjøres gjældende, saa er Familie
OTA, s. 286 med Liliens – selv om · Armod havde klædt ham i Pjalter. / Burde da
NB30:138 Den der nødtvungen er i · Armod i Lidelse o: s: v: han er jo langt fra
NB22:151 stus har ikke lært · Armod i og for sig selv, men Armod for at kunne
CT, s. 203 blot maa faae Visheden om, at · Armod i Sandhed tjener mig til Gode«:
HJV, s. 180 eget godt forstaaer, at kun i · Armod kan den betjenes sandt, og at jo flere
CT, s. 28 e blot kan leve i Armod, men i · Armod kan leve. – Derfor beder han vel
SLV, s. 423 benswürdig. Saaledes mod · Armod maa Poesien ( naar den nødes til at
AA:12 ulig de Forældres, der af · Armod maa skikke deres Børn ud i Verden og
IC, s. 27 Fattige og Elendige, I der i · Armod maae trælle for at sikkre Eder –
NB28:74 Byrder« forstaae vi · Armod Mangel, Ringhed o: s: v: – vi rende
NB19:29 n vil give ham Rigdom eller · Armod men til Maade, saaledes er jeg næsten
KG, s. 105 r er dog hans hele Rigdom kun · Armod mod denne Fylde! Og dog, ikke saaledes,
NB20:49 re Armod til Fromhed, som var · Armod Noget i og for sig. Det er i Grunden at
AE, s. 270 d ( f. Ex. Galskab, Selvmord, · Armod o. s. v.), han seer dog alligevel Intet,
NB22:62 de i at lide Foragt, en Lyst i · Armod o: D: i det Øieblik er han jo ( just
NB26:10 dentlige ved sin frivillige · Armod o: D:, nei, det er det Fordrede, derved
NB24:90 g af Charakteer, at kunne leve i · Armod o: s: v: – see, det har jeg ikke.
NB19:28 e opgive Alt, leve ugifte i · Armod o: s: v: o: s: v:. Med mig hænger det
NB26:7 fdøen, levede i frivillig · Armod o: s: v: og derved ganske rigtigt blev
NB19:57.b n Ret, og alt Det om frivillig · Armod o: s: v: var afskaffet, at han nu neppe
NB11:138 eder i stor Mængde ( Sygdom, · Armod o: s: v:) lader os hjælpe hinanden saa
NB27:64 lium gratis, eller levede i · Armod og af Almisse, for at kunne gjøre det
NB25:110 ællens, at han levede i · Armod og dertil i Forfølgelse efter Χsti
KG, s. 313 nge. Betænk dette, at hvis · Armod og Elendighed forstyrre os med deres Bønner,
KG, s. 312 den Ubarmhjertighed, som var · Armod og Elendighed ikke blot trængende til
NB26:9 at vide, at det er en Mand der i · Armod og Elendighed leed Forfølgelse gjennem
IC, s. 88 ed. Frygter ikke Verden, ikke · Armod og Elendighed og Sygdom og Nød og Modgang,
KG, s. 313 rdeligere om vi nødsagede · Armod og Elendighed til ved at sukke mod os til
KG, s. 319 Hjerte i Din Barm, som, trods · Armod og Elendighed, dog har Deeltagelse med
IC, s. 157 Tjenerens ringe Skikkelse, i · Armod og Elendighed, en Lidende. Dette var jo
NB25:92 erordentlige? Det at leve i · Armod og Elendighed, forhadt, forbandet, tilsidst
OTA, s. 270 igger næsten ukjendelig i · Armod og Elendighed, vi sige: Menneske! Og i
IC, s. 87 l være, om han skal leve i · Armod og Elendighed: salig Den, som ikke forarges
NB22:98 at den sande Χsten lever i · Armod og Fattigdom – og Du selv er en fattig
Papir 451 lde han i det Sted, leve i · Armod og Fattigdom ( og det har Gud ifølge
TS, s. 81 bes i Klude – det er · Armod og Fattigdom, som kan være Trang nok;
NB25:69 ud er det eneste Salige, at · Armod og Forfølgelse dog er saligt i Forhold
NB21:159 paa alle Maader i denne Verden, · Armod og Forfølgelse o: D: / Hvor skal jeg
NB24:141 , zwei, drei reduceret til · Armod og Forfølgelse. / Seet fra den Kant:
NB26:102 uds Begreb Χstd: at leve i · Armod og Fornedrelse – aber, det kan han
NB19:28 se, det virkeligt at leve i · Armod og Fornedrelse. Dette har Verden gjennemskuet,
NB19:28 strengeste Forstand skal leve i · Armod og Fornedrelse. Men han skal være redelig,
NB32:38.a implement at være i yderste · Armod og fri for at have et saadant Pengepapir,
Oi4, s. 220 e, at Jesus Christus levede i · Armod og lærte følg mig efter, da Biskop
TS, s. 89 , kun altfor mange, Sygdom og · Armod og Miskjendelse, og hvo kan nævne alle
NB7:14 de i enhver Lidendes Sted. Er det · Armod og Nød – ogsaa han var fattig.
EE2, s. 123 dikener, hvor han taler om · Armod og Nød: det har man aldrig hørt,
CT, s. 78 thi her er ikke Tale om · Armod og Overflod, om Ringhed og Høihed, men
CT, s. 69 Formastelighedens Bekymring. · Armod og Overflod, Ringhed og Høihed er nemlig
CT, s. 69 ormastelighed som det var med · Armod og Overflod, Ringhed og Høihed. Der
CT, s. 35 gt om det saa Forskjellige, om · Armod og Overflod, saa ligeligt som Evangeliet,
AE, s. 91 af det Endelige og Uendelige. · Armod og Rigdom avlede altsaa, ifølge Plato,
IC, s. 247 en, der her i Verden levede i · Armod og Ringhed uden at have det, hvortil han
TS, s. 80 i Armod og Ringhed, derpaa, i · Armod og Ringhed, bar Verdens Synd, en Lidende,
TS, s. 80 Du som saa lod Dig føde i · Armod og Ringhed, derpaa, i Armod og Ringhed,
TS, s. 81 ved Begyndelsen: han lever i · Armod og Ringhed, har ikke Det, hvortil han kan
CT, s. 321 som vandrede her paa Jorden i · Armod og Ringhed, miskjendt, forraadt, forhaanet,
DS, s. 209 de. / Han lader sig føde i · Armod og Ringhed, og ikke blot dette, men i Foragtethed,
NB30:27 Frelser Jesus Christus, lever i · Armod og Ringhed, saa forfulgt og forhadt, endelig
NB24:157 e han saa leve? Først i · Armod og Ringhed, saa i idel Opoffrelse /
DS, s. 216 en, Fremmed i denne Verden, i · Armod og Ringhed, uden Rede, uden Hule, uden
NB26:119 Guds Tjeneste var kjendelig paa · Armod og Ringhed. / Alle Bedrag i Christenheden
NB19:55 reeg over det med frivillig · Armod og Ringhed: dersom jeg er født Millionair,
NB21:11 orsigtigheds Skyld, selv levet i · Armod og streng Afholdenhed: saa var Sagen en
SLV, s. 425 ille være uvidende om, at · Armod og Sygdom er til, fordi man selv er sund;
NB26:96 enge, de Syge Sundhed; nei, · Armod og Sygdom og Lidelse hører med i denne
NB25:18 aa forfulgte, maatte leve i · Armod og tilsidst ikke engang maatte leve men
TTL, s. 429 nanden. – Var det altid · Armod og trange Kaar og Livets Gjenvordigheder
CT, s. 53 nneske, kjempende maaskee med · Armod og trange Kaar, eller det endnu Ringere,
IC, s. 66 Rædsel, Syge og Elendige, · Armod og Usselhed. Og hvo er saa han, han, der
TS, s. 81 Begyndelse. / Han fødes i · Armod og Usselhed; næsten fristes man til
NB2:94 aaer underneden paa den ene Side: · Armod og voldsom Død, paa den anden Side:
4T44, s. 337 have Overflod paa Forsæt, · Armod paa Handling, at være riig paa Sandheder,
OTA, s. 157 r. Det er seet, at Frygt for · Armod pludseligen gjorde den Ødsle karrig;
NB32:134 forkyndt i Armod, prisede · Armod salig, og lærte, at en Rigmand vanskelig
NB5:143 se msklige Lidelser ( Fattigdom, · Armod Sygdom, Æres-Tab o: s: v.) bliver en
NB20:49 r ganske vilkaarligt at gjøre · Armod til Fromhed, som var Armod Noget i og for
CT, s. 322 er Velsignelsen, som gjør · Armod til Overflod. Men er dette nu ogsaa sandt,
CT, s. 69 i Armod, Opgaven at være i · Armod uden Armodens Bekymring. Men ikke saaledes
NB14:16 Mening. Χstd. har anbefalet · Armod ugift Stand o: s: v: for at Mskene ved
BMS, s. 124 svidne, det er en Mand, der i · Armod vidner for Sandhed, i Armod, i Ringhed
KG, s. 176 . Saa fattig er Kjerlighedens · Armod! – En ædel Mand har sagt om Kjerlighed:
CT, s. 33 et af Gjerrighed, skjøndt i · Armod! / / Tænk nu til Slutning paa Fuglen,
KG, s. 175 re, som den Elskende ( i sin · Armod!) paa det omhyggeligste opsamler og forsigtigt
KG, s. 175 skabens ( Kjerligheden i dens · Armod!) skærpede Blik seer det, og uhyre forstørret!
DS, s. 172 r Den rørende fremstille fE · Armod« – men lad ham dog vogte sig, at han
NB24:23 var Betydningen af » · Armod«, som den fandtes ogsaa i Hedenskabet. /
KG, s. 175 hed er en Søn af Rigdom og · Armod«. Hvo var vel ogsaa fattigere end Den, som
KG, s. 315 e, at » hun gav af sin · Armod«. Men voxer Gavens Størrelse i Forhold
NB24:90 ormaaede jeg det, at leve i · Armod, aldeles i Charakteer, saa blev jeg maaskee
IC, s. 172 ter helligt Løfte levede i · Armod, alle Verdens Skatte: hvad skulde han med
NB32:30 Verden. Derfor ugift Stand, · Armod, Askese o: s: v: Dette er aldeles rigtigt,
CT, s. 28 iv er ført her paa Jorden i · Armod, at » Han« hungrede i Ørkenen
CT, s. 43 lt, hvad han eiede og levede i · Armod, at altsaa Hellighedens Liv er ført i
KG, s. 291 er jo er priseligt, at lindre · Armod, at opdrage forældreløse Børn,
NB18:85 Forfatter, han puffes udenfor i · Armod, behandles som en Slags Overflødighed,
NB24:164 v, 40 Aar, at udholde at leve i · Armod, blive forhaanet, hudflettet, mishandlet
NB19:73 odsætning til det Ufuldkomne: · Armod, Bøn og Fasten. Forsaavidt bliver hans
NB5:83 vel ikke selv Skyld i denne deres · Armod, De har dog vel Intet at bebreide dem. O,
NB22:168 et henrivende Foredrag om · Armod, det er saa henrivende, at man finder det
OTA, s. 409 ge Majestæt er klædt i · Armod, dog endnu med samme Underdanighed og Hylding,
NB19:57 . / / Da Luther sagde: frivillig · Armod, eenlig Stand, at tilbringe den meste Deel
KG, s. 359 ger Alle, ikke i en fælles · Armod, ei heller i en fælles Middelmaadighed,
NB21:22 Afstand fra Idee er ikke mulig. · Armod, Elendighed o: D. er nærmere ved Idee,
IC, s. 234 med mindre man da vil beundre · Armod, Elendighed, Foragtethed o. D. End ikke
NB23:43 være af En, der lever i · Armod, ell. vel endog i frivillig Armod, og Ingenting
CT, s. 184 il Du saa i Guds Huus? Er det · Armod, eller Sygdom eller anden Gjenvordighed,
CT, s. 32 tyrtet sig selv. Den, der er i · Armod, er allerede vanskeligt stillet, men ingenlunde
3T44, s. 248 hvem Forældrene efterlod · Armod, fattigere end Den, hvem dog Faderen efterlod
CT, s. 115 g igjennem, værger sig mod · Armod, finder det Daglige. Det er maaskee vanskeligere
IC, s. 247 ed Rette tilkom den virkelige · Armod, for hvilken man haardhjertet gyser tilbage,
NB23:109 Forkyndelse, den Anden lever i · Armod, forfulgt – lad os antage, at det
NB9:12 dt ud at leve i 34 Aar i Ringhed, · Armod, forfulgt, bespottet, tilsidst korsfæstet
Oi8, s. 347 Titler, men paa det Ægte, · Armod, Fornedrelse, Mishandling, Forfølgelse,
4T44, s. 327 ei«; og hoffærdig · Armod, Fortabelsens glimrende Elendighed, der
DS, s. 211 ipelen derimod er ubetinget i · Armod, han er bogstavelig trængende i Forhold
CT, s. 283 paa Korset; ogsaa Han kjendte · Armod, han, som ikke havde Det, hvortil han kunde
NB26:9 stle, som levede i frivillig · Armod, have forstaaet noget Andet end det reent
Papir 455 e, at forkynde Χstd i · Armod, høit svæver han derover i Aandsfrihed
NB19:14 e afdød fra Verden, levende i · Armod, i Foragt, i Forfølgelse. Skal Du nu
DS, s. 182 d, at I besluttede og holdt, i · Armod, i Fornedrelse at forkynde Christendom,
SBM, s. 141 , at forkynde Læren i · Armod, i Fornedrelse, i Forsagelse af Alt, i den
BMS, s. 124 i Armod vidner for Sandhed, i · Armod, i Ringhed og Fornedrelse, saa miskjendt,
TNS, s. 147 d, der i Forsagelse af Alt, i · Armod, i Ringhed, saa, villige til enhver Lidelse,
CT, s. 29 Sammenligning med hans – · Armod, ja eller hans Rigdom. At en Død ikke
NB5:78 det Beundrede, fE frivillig · Armod, Kydskhed i Middelalderen. / / /
NB28:54 eg var villig til at leve i · Armod, lide i en anden Forstand end jeg hidtil
NB18:50.a t Msk. Lov til i Henseende til · Armod, Lidelse for Sandhed o: s: v: at indrette
NB28:74 ed » Byrder« · Armod, Mangel o: s: v: bukker sytten Gange for
NB30:60 dligere Ordener marquerede: · Armod, marquere de: Levebrødet, efter hvilket
OTA, s. 151 ighed, med Miskjendelse, med · Armod, med Foragt, med mange Lidelser, stundom
NB26:30 forstaaes saa her ikke blot · Armod, men alle Lidende, Ulykkelige, Elendige,
CT, s. 26 Det vil sige, dens Vilkaar er · Armod, men den har ikke Armodens Bekymring. Dersom
4T44, s. 293 ttere finder sig i selvvalgt · Armod, men derfor ikke altid bedre, dersom han
CT, s. 28 da altsaa ikke blot kan leve i · Armod, men i Armod kan leve. – Derfor beder
NB25:83 altsaa hellere ville leve i · Armod, men lemper sig efter os, hvorfor vi maae
OTA, s. 242 elv, vel har en Trøst for · Armod, men selv trøster Dig med, at Din Rigdom
CT, s. 29 nsker at tale om sin jordiske · Armod, men vel om sin himmelske Rigdom. Og derfor
CT, s. 131 Velstand maaskee er bragt til · Armod, nu vel, hvis Du vil lade Dig hjælpe
HJV, s. 180 at christeligt er Fordringen · Armod, og at dette ikke er noget capricieust Indfald
Papir 455 ham gaaer En, der lever i · Armod, og at Katholiken har en pathetisk Forestilling
KG, s. 318 en Fattige trængende i sin · Armod, og da igjen forladt af Verdens Forestilling
NB23:43 ell. vel endog i frivillig · Armod, og Ingenting er. / Dr. Rudelbach /
CT, s. 43 Hellighedens Liv er ført i · Armod, og saaledes igjen i Uvidenhed om al den
CT, s. 31 hans Ansvar. For Den, der er i · Armod, og som altsaa ikke kan svinge bort fra
CT, s. 69 elt, det Opgivne at være i · Armod, Opgaven at være i Armod uden Armodens
NB32:134 tdommen, som jo forkyndt i · Armod, prisede Armod salig, og lærte, at en
SBM, s. 142 taler om at forkynde Ordet i · Armod, saa forstaae vi derved Tusinder om Aaret
NB25:110 lus selv lever i frivillig · Armod, saa kan man tale saa ophøiet til Armoden.
CT, s. 54 rlighed ganske forglemmer sin · Armod, sin Ringhed, sin Foragtethed, da seer han
NB21:33 en saa sand Tilbedelse som · Armod, som i Armod at prise Gud existentielt.
IC, s. 182 e som han begyndte; født i · Armod, som var han neppe et Menneske ( thi kun
YTS, s. 253 timelig og jordisk Bekymring, · Armod, Sorg for Udkommet og hvad dertil hører:
NB32:57 d. begynder sin Tale om, at · Armod, Sygdom, Mskenes Miskjendelse o: s: v: at
CT, s. 29 Alt uden om ham minder om hans · Armod, taler han om sin Rigdom – o, og derfor
OTA, s. 143 høieste Overmaal Andet end · Armod, thi fylder vel al Verdens Guld gjemt i
NB3:69 er det Verdslige, at alt Dette om · Armod, uagtet han selv er fattig, om Sygdom, uagtet
CT, s. 133 roligt i at være fattig, i · Armod, udstødt af det menneskelige Samfund,
NB14:16 elalderens Vildfarelse, at ansee · Armod, ugift Stand o: s: v: for Noget, der i og
NB20:49 t man vel ogsaa har gjort. / / / · Armod. / / Eet er ganske vilkaarligt at gjøre
NB24:67 for, fordi han vilde leve i · Armod. / cfr. Henry Calvins Leben 1ste D. p. 429
SLV, s. 423 l, men ogsaa her er det ikke · Armod. / Det er vel sandt, at Poesien, gjestfri
NB26:50 nge, men har levet i den yderste · Armod. / Pathetisk kan man sige: jeg har levet
SLV, s. 181 etænker min Rigdom og min · Armod. / Periissem nisi periissem. / d. 3. Januar.
NB32:51 iv Alt, følg mig efter i · Armod. / See dette er – ja, det behøver
NB32:115 – arbeider sig ind i · Armod. / Uendelige Kjerlighed, at der saaledes
NB5:41 d Aands-Existents i virkelig · Armod. Det var allerede i Oldtiden det Store,
BI, s. 100 udstjeneste paa alle Kanter i · Armod. Dog jeg vender tilbage til det omtalte
Papir 391.1 or at forkynde den Lære om · Armod. En Præst er En, der agtet nyder Ære
TS, s. 89 es med Armod; nei, han valgte · Armod. Han var ikke En, der attraaede menneskelig
NB23:113 meligt var, om jeg kunde leve i · Armod. Men jeg holder ud saa længe jeg nogenlunde
TS, s. 92 rladt, forfulgt, bespottet, i · Armod: Du skal see, Du tvivler ikke om hans Himmelfart;
DS, s. 172 r ved denne rørende Tale om · Armod: Høistærede, De har truffet det, truffet
Papir 485 ? – Du formaaer at leve i · Armod; Du formaaer at udholde næsten al mulig
KG, s. 322 dres. / Tænk Dig en Enke i · Armod; hun har kun een eneste Datter, men denne
NB30:138 di han mod sin Villie er i · Armod; men Ingen Ingen Ingen bliver saaledes hadet
OTA, s. 296 nden for at værge sig mod · Armod; nei, det der gjør Forskjellen er –
TS, s. 89 , men som maatte nøies med · Armod; nei, han valgte Armod. Han var ikke En,
OTA, s. 261 ikke sin Velstand med Nogens · Armod; om den end er sorgløs i al sin Deilighed,
NB13:89 det Frivillige. Hvo skal lære · Armod? Den, der selv kæmper for at faae Formue
CT, s. 43 angt hurtigere det gik med fra · Armoden at naae Glæden, og derimod hvor mange
CT, s. 30 modens Bekymring. Istedenfor i · Armoden at være uden Bekymring er han ( og det
4T44, s. 350 kee er den at spare hvad kun · Armoden behøver at see paa, at holde et lille
CT, s. 26 ke mere, det er det Lidet, som · Armoden behøver. Men saa er jo Fuglen fattig?
2T44, s. 208 at bringe Barnet og det for · Armoden bestemte ringe Offer. Skulde der nu ingen
NB23:84 de Barnet – men Krybben og · Armoden forandres ikke. Dette er just det Guddommelige.
NB20:49 ppe Ideen mere. Eller sæt, at · Armoden forholder sig til selve Ideen. Tag en theol.
CT, s. 32 komme bort fra Tanken om den. · Armoden kan Du nu ikke komme bort fra, men Du kan
Oi5, s. 246 ad uhyggelig berørt ved at · Armoden kom En saa nær paa Livet. Nei, skaf
KG, s. 313 meget som Den, der tilkaster · Armoden nogle Penge, eller præker milde Gaver
CT, s. 30 gen intet Andet at tale om end · Armoden og dens Bekymring. Han spørger, hvad
NB15:62 r – ved at skildre · Armoden og Elendigheden i Virkeligheden: jo jeg
KG, s. 313 i himmelraabende forfordeelte · Armoden og Elendigheden ved ikke at tale om, at
KG, s. 175 indre Gjenstanden er, hvilken · Armoden opsanker, naar denne dertil takker over
4T44, s. 350 erre Gud, er man da allerede · Armoden saa nær, at man behøver at spare
KG, s. 176 stor, desto større beviser · Armoden sig jo at være. End ikke alle Forsikkringer
TTL, s. 455 gesaa fattig som den Fattige, · Armoden trygler ikke, den Rige har Intet at give
TTL, s. 440 Staten en Laane-Anstalt, hvor · Armoden tyer hen. Den Fattige bliver hjulpen, men
CT, s. 30 re sig om Sligt. / Fuglen er i · Armoden uden Armodens Bekymring – den tier;
CT, s. 30 den tier; den Christne er i · Armoden uden Armodens Bekymring, men han taler
NB11:232 dens Χstd. trøster · Armoden) og hjælper mig med at have mægtige
CT, s. 30 kymring, men han taler ikke om · Armoden, derimod om sin Rigdom. Hedningen har Armodens
CT, s. 31 ltsaa ikke kan svinge bort fra · Armoden, er Skilleveien: enten at svinge christeligt
IC, s. 166 ud, uden at knurre nei glad i · Armoden, fromt havde haabet, at han virkelig blev
NB23:171 sentligen Intet gjort for · Armoden, men der blev opdaget en ny Vei til Rigdom.
NB18:84 heden, der for at trøste · Armoden, selv blev lige Vilkaar undergivet. /
NB25:110 an tale saa ophøiet til · Armoden. / Altsaa eet af To: enten skal den Χstne
NB25:110 beraabe sig paa Paulus mod · Armoden. Hvilken Uforskammenhed! Ja, naar man som
LA, s. 82 lexions-Dommen meget mere end · Armoden. Om Ti kunde blive enige om at vedstaae
KG, s. 21 istedenfor at ville lindre · Armoden: saa Kjerlighedsgjerningen dog ikke i høieste
LP, s. 52 derimod det beslægtede med · Armodens Barn; ogsaa han var et Liig, et nyfødt
CT, s. 30 gt. / Fuglen er i Armoden uden · Armodens Bekymring – den tier; den Christne
CT, s. 17 ndhold / / / Indgang. / / I. / · Armodens Bekymring / / II. / Overflodens Bekymring.
CT, s. 25 emme Lilien og Fuglen! / I / / · Armodens Bekymring / Derfor skulle I ikke bekymre
Brev 61 en dog selv trænge, denne · Armodens Bekymring er af den sværeste Slags og
Brev 61 end De, men der er ogsaa en · Armodens Bekymring for den Dag » igaar«,
Brev 61 en, De fører. / Angaaende · Armodens Bekymring for den Dag » imorgen«
CT, s. 32 elser og Snarer; og hvilken er · Armodens Bekymring uden den at ville være riig!
CT, s. 28 hi Fuglen, der i Armod er uden · Armodens Bekymring, den fattige Fugl, den er rigtignok
CT, s. 29 Christne, der i Armod er uden · Armodens Bekymring, han er ogsaa død for Verden,
CT, s. 29 l sig i Sky, uden at tynges af · Armodens Bekymring, men den Christne svinger sig
CT, s. 30 den Christne er i Armoden uden · Armodens Bekymring, men han taler ikke om Armoden,
CT, s. 37 lod er. I Armod er Fuglen uden · Armodens Bekymring, mod Overflodens Bekymring har
CT, s. 32 ndsebedrag, om Nogen mener, at · Armodens Bekymring, naar den ikke har villet lade
CT, s. 32 lange Vei, som der ligger for · Armodens Bekymring, og hvad det Forfærdeligste
CT, s. 26 aar man nemlig i Armod er uden · Armodens Bekymring, saa er man fattig og dog ikke
CT, s. 33 er Fuglen, som i Armod er uden · Armodens Bekymring, Sorgløshed; i Sammenligning
CT, s. 26 aar er Armod, men den har ikke · Armodens Bekymring. Dersom den blev kaldt op –
CT, s. 30 d om sin Rigdom. Hedningen har · Armodens Bekymring. Istedenfor i Armoden at være
CT, s. 32 fra Faren, i Armod er han uden · Armodens Bekymring. Men Den, der vil være riig,
CT, s. 69 gaven at være i Armod uden · Armodens Bekymring. Men ikke saaledes her, at det
IC, s. 166 et Mærkelige var, at han i · Armodens Dage havde denne Tro og Tillid til Gud,
CT, s. 115 det er at komme ud af det med · Armodens daglige Brød. O, men Du som i Henseende
OTA, s. 163 en eller Menneskene, hverken · Armodens eller Forfølgelsens Udelukkelse. Gjør
IC, s. 169 og i Rigdoms gode Dage glemme · Armodens Erfaringer og Sandhed; men han, den Ophøiede,
3T44, s. 245 Andet! Vee Den, der flytter · Armodens Grændseskjel, vee Den, der flytter Ungdommens!
3T44, s. 234 skal styre Riger og Lande, i · Armodens Hytte seer paa Væggen et Billede, som
OTA, s. 187 de over hans Palads end over · Armodens Hytte: det Gode og Evigheden skal man aldrig
CT, s. 29 , havde levet strengt holdende · Armodens Løfte, at han havde vundet en riig Mands
SLV, s. 258 hvor Øiet kun opdager en · Armodens og Elendighedens Idyl. Man har sat over
SLV, s. 411 Alle. Lad Fattigfolk føle · Armodens og Næringssorgens haarde Tryk, Den,
OTA, s. 306 en Rigdommens Tusinder eller · Armodens Penning skal søges, dette skal vorde
NB23:171 udbredt Værk at paatale · Armodens Sag – nu om saa Auctor bliver Rigmand
KG, s. 315 ns Størrelse i Forhold til · Armodens Størrelse, altsaa omvendt af hvad Verden
3T44, s. 235 ren var jo en Konge. Og naar · Armodens Søn staaer undrende i Palladset, naar
3T44, s. 248 aet ud i Livet fattigere end · Armodens Søn, hvem Forældrene efterlod Armod,
CT, s. 126 ukke bekymret over at gaae ad · Armodens, ad Ringhedens, ad Miskjendelsens, ad Forfølgelsens
NB25:42 Athen udbredte de sig over · Armods og Landflygtigheds Fordele, fordi saadanne
G, s. 27 relse er smagfuldt oplyst. En · Armstage staaer paa et Arbeidsbord, en let tegnet
EE1, s. 376 r, jeg havde rolig grebet · Armstagen for at aabne den. Men see det var ikke
BI, s. 143 i besnærende Listighed og · Armstyrke, men jeg anseer den for absolut uimodstaaelig
AA:56 A: v. Arnim; blandt andet » · Armuth, Reichthum, Schuld und Buße der Gräfinn
SLV, note sich tödten, so viele aus · Armuth, so viele wegen unglücklichen Spiels,
NB22:11 s. / Saaledes overalt. Da Dr. A. · Arnauld skrev mod den hyppige Gaaen til Alters
NB22:10 Franz v. Sales til Angelica · Arnauld, som hun ofte gjentog: / um vollkommen zu
NB22:12 Skrivelse til Paven angaaende A. · Arnaulds Bog om den hyppige Communiceren, rose den
NB22:9 Samvittigheds-Frihed. / Af Anton · Arnaulds Tale mod Jesuiterne: / / O utinam arguerem
BB:2 re Reim« gjort Epoche. · Arnaut Daniel bragt det paa sit Høieste ..
BB:2 e alle Træk af Minnesangen. · Arnaut v. Marueil udmærker sig heri. /
NB16:28 , hvad der staaer etsteds i · Arndt ( eet af de tolv Capitler, der ere af Weigel):
NB15:70 m hvad Synd er i Guds Øine! / · Arndt ( og saaledes de gl. Opbyggelsesskrifter)
NB8:51 d den Sagtmodiges Sagtmodighed. / · Arndt 2 B. Cap. 20 § 5. Naar vi bede skulle
NB8:16 rsøg – uden Myndighed. / · Arndt 2 B. Cap. 8, § 2: Denn wie Dich Gott
NB8:22 sin Fod i hans virkelige Spor. / · Arndt 2 B. Cap. 9, § 2: Ein Jeder sehe auf
NB17:18 rkere. / Et Exempel ( som ogsaa · Arndt anfører i Fortalen til 3die Bog p. 667)
NB27:52 l. Og farligst er det ( som · Arndt etsteds i 1ste Bog af hans sande Χstd.
JJ:451 . / I et gl. Opbyggelses-Skrift ( · Arndt sande Christd) commenteres der saa skjønt
NB7:100.a std. / Det er ypperligt hvad · Arndt siger i sande Χstd. Bog 1. Cap. 42
NB28:66 Ak! / / I et Opbyggelsesskrift ( · Arndt) læser jeg, at man selv under Alt, hvad
NB18:39 / / I et gl. Opbyggelsesskrift ( · Arndt) staaer: at hos den Lidende sover Gud kun
NB8:9 , ell. vi ere ikke Christne. / cfr · Arndt. 2den Bog Cap. 5, § 2. / Thi ikke Den,
NB7:79 / Det er curieust, at jeg idag i · Arndts sande Χstd læser et Ord som saa
BB:40.a gldags Træsnit fE i » · Arndts wahres Christenthum«, hvor man
NB2:46 . Dog er denne Kamp egl. ikke for · Arne og Alter, men vel for Sopha og Sengested.
KG, s. 123 et begeistrende at stride for · Arne og Fædreland, da vel ogsaa at stride
4T43, s. 120 a sad han en Dag ene ved sit · Arnested, medens hans Børn vare forsamlede i den
G, s. 67 g staaer ikke svigefuld ved Dit · Arnested, mine Taarer ere ikke falske, om jeg end
EE1, s. 221 . Ikke sidder han hjemme ved · Arnestedet i Sæk og Aske; han er staaet op fra
G, s. 57 ers Sandhed, men som sidder paa · Arnestedet og skraber sig med Potteskaar, og uden
G, s. 73 s ahner jeg Job, der sidder ved · Arnestedet, og hans Venner; men Ingen siger et Ord,
EE1, s. 103 er en ganske anden. Achim v. · Arnim taler etsteds om en Forfører i en ganske
BB:12 r Vorrede von Ludvig Achim v. · Arnim. Berlin 1808. 8. / 51. Life and Death of
EE1, s. 78 en Fortælling af Achim v. · Arnim: » Wir Presbyterianer halten die
AA:56 ne Tid læst Adskilligt af A: v. · Arnim; blandt andet » Armuth, Reichthum,
EE:178 Øine, Alrunen i Achim v. · Arnims Novelle var i Besiddelse af, sad i Nakken,
NB22:23.b i Anledning upaatvivleligt af · Arnold af Brescia eller dog i Anledning af en
LA, note rd: Falsk i Mit og Dit. / Selv · Arnold f. Ex. er saaledes langt fra at være
LA, s. 38 med Scenen i anden Deel, hvor · Arnold kommer at indbyde Fruen, og hvor hendes
LA, s. 34 pfattelse af Forholdet mellem · Arnold og Mariane, sindrigt bragt sin Opløsning
LA, s. 38 emmer hende. – Man tage · Arnold og Scenen ( p. 262) hvor han med sin formeentlig
LA, s. 38 Hele dreier sig om Intet, og · Arnold præsenterer sig som Tomhedens og Indbildskhedens
LA, s. 38 Mand hans heftige Udbrud. Men · Arnold springer saa tydeligt frem, at man ikke
NB21:163 g forvandlet, at saaledes Anton · Arnold, ( Port Royal) der udgav dem, tillod sig
LA, note tale om Fortiden – indtil · Arnold, da Musikken er forbi, henimod Slutningen
LA, s. 30 at opdage, at Mariane elsker · Arnold, en juridisk Student, hvis tomme Væsen
LA, s. 39 ne. – Man tage Colette, · Arnold, Hofjunkeren, alle Nutidens Repræsentanter,
Not6:18 mere aromatisk. Thi hvilken · Aroma hviler der ikke over det stille huuslige
Not6:27 e der i lange Rækker. / I den · Aroma, som Hø altid udbreder, at staae lige
DD:28 ede Indfaldets og Stemningens · Aroma. Istedetfor det mener jeg, at det vil være
Not6:18 ive mindre Mælk men mere · aromatisk. Thi hvilken Aroma hviler der ikke over
Not7:9 sin tidligste Ungdoms meest · aromatiske Moment. / Der er som bekjendt Insekter,
CC:10 em sed vocatus a deo ut etiam · Aron. Ita etiam Chr: non sese ipsum extulit pontificem
CC:10 cerdotem nec secundum ordinem · Aronis dici? ( cum enim transferretur sacerdotium
Papir 245 Men det er desuagtet kun i · Arons Haand det bærer modne Frugter. /
FF:115 aanden, som han paastaaer er · Arons Præstestav, der bærer modne Mandler.
BI, s. 165 drer om Protagoras, det indre · Arrangement erindrer om Gorgias, og der er en paafaldende
NB13:31 rer dem hele deres jordiske · Arrangement, hvor Alt er saa nydeligt og elskeligt,
EE2, s. 107 p, som laae til Grund for Dit · Arrangement, skal jeg lidt nærmere drøfte. Dit
NB23:209 ære Embedsmand og hele dette · Arrangement. Her er han borneret. Aldeles som Peer Degn
SLV, s. 73 det og Vinen og det ypperlige · Arrangement; med Talerne derimod var det kun maadeligt
G, s. 38 d Sammenspillet, ved Sceneri og · Arrangement; netop fordi han er i Stemning bringer han
LP, s. 43 en viser sig i Behandlingen, i · Arrangementet af det Enkelte. Denne Overtro viser sig
Oi7, s. 284 lioner, Millioner Christne. / · Arrangementet var ganske simpelt. Som der danner sig
G, s. 39 abet, og i sin Tro paa festlige · Arrangements Betydning til at forskjønne Livet for