Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.8.1
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-4-6
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2014
| BI, s. 67 | 77 / Plato – 89 / | · Aristophanes – 179 / Capitel II. Opfattelsens |
| BI, s. 113 | r med, at tilsidst Agathon og | · Aristophanes ( de discursive Momenter) blive berusede, |
| G, s. 53 | lyptiker, der har forstaaet sin | · Aristophanes ( jeg mener den græske, ikke de enkelte |
| BI | ske Jeg har universel Gyldighed. / | · Aristophanes / Aristophanes' Opfattelse vil netop afgive |
| BI | te sig i Ironi. / Xenophon, Plato, | · Aristophanes / Hvad Aristophanes' Forhold til Xenophon |
| BI, s. 189 | deri allerede en Mulighed for | · Aristophanes af at identificere ham med Sophisterne. |
| BI, s. 204 | anes. I Forhold til Plato har | · Aristophanes altsaa draget fra, i Forhold til Xenophon |
| BI, s. 200 | igent Neutralitet synes ogsaa | · Aristophanes at tillægge Socrates, derved, at han, |
| JJ:422 | Aristophaness Comedie, saa staaer | · Aristophanes bemyndiget ved Idee, udmærket ved Genie, |
| BI, s. 199 | det Comiske, der ligger i, at | · Aristophanes blev saa alvorlig over Noget, der først |
| BI, s. 198 | il os«. At han nu hos | · Aristophanes bliver en comisk Personlighed, det er ganske |
| BI, s. 189 | ke maa forstaaes saaledes, at | · Aristophanes blot har beholdt Navnet Socrates og forøvrigt |
| BI, s. 180 | o har den tragiske Idealitet, | · Aristophanes den comiske. Hvad der har bevæget Aristophanes |
| LA, s. 79 | Ridderne« gjengiver | · Aristophanes den fuldkomne Forraadnelses-Tilstand, hvor |
| BI, note | er efter græske Begreber, at | · Aristophanes dog har overskredet Grændsen, den Grændse, |
| NB10:208 | e haft Hyrekudske den Gang, var | · Aristophanes dog maaskee ikke faldet paa at benytte |
| BI | n og Plato angaaer, da har man hos | · Aristophanes Elementer af begge disse to Opfattelser. |
| BI, note | iere, vilde man vistnok give | · Aristophanes end mere Ret: wir würden uns dann unfehlbar |
| BI, note | draget sig Statens Sanction. / | · Aristophanes er af en anden Mening, han lader ham ikke |
| SLV, s. 46 | g er mere latterligt end hvad | · Aristophanes fandt saa latterligt. Thi det Latterlige |
| BI, s. 181 | entant, hvorfor man jo og hos | · Aristophanes finder de tre store comiske Paradigmer, |
| BI | eende tænke paa de Ord, som hos | · Aristophanes forekomme om den nye Skoles Disciple i |
| AE, s. 112 | . Ex. ( der dog i hans Bog om | · Aristophanes forstaaer Overgangens Nødvendighed i |
| BI, s. 199 | kke, hvorledes man vil frelse | · Aristophanes fra den gamle Beskyldning at have bagvadsket |
| BI, s. 183 | at bevise Eenheden af den af | · Aristophanes fremstillede Socrates med den virkelige |
| BI, s. 75 | staaet ham; hvorimod Plato og | · Aristophanes gjennem det haarde Udvortes har banet sig |
| EE1, s. 141 | hiin Tid, som end ikke selv | · Aristophanes gjorde latterligere end den virkelig var? |
| BI, s. 202 | at opfatte ham saaledes, som | · Aristophanes gjør det; thi vel er Subjectiviteten |
| BI, note | som Lemmer paa hans Legeme. / | · Aristophanes gjør en Undtagelse, hvorom mere paa |
| BI, s. 196 | saa letfærdig dertil, som | · Aristophanes gjør, men Ironikeren tager sig det aabenbart |
| BI, s. 182 | et er den virkelige Socrates, | · Aristophanes har bragt paa Scenen. Ligesom man bestyrkes |
| BI, s. 105 | osophisk Phantasi. Efterat nu | · Aristophanes har faaet sin Hikke standset ( i hvilken |
| BI | d det Nyttiges Vidtløftigheder. | · Aristophanes har nu opfattet dette Intet, ikke som den |
| BI, s. 196 | ae i intet Forhold til denne. | · Aristophanes har nu sammenfattet Alt, hvad der tilhørte |
| BI, s. 204 | aturbetragtninger, med hvilke | · Aristophanes har udstyret Socrates, erindre leilighedsviis |
| SLV, s. 52 | en anden Side, da dog stundom | · Aristophanes har villet fremstille Socrates latterlig, |
| BI, s. 198 | en tilfældig Virkelighed, | · Aristophanes har villet fremstille, ikke Socrates' storslaaede |
| BI, note | inger er saa ganske nær ved. | · Aristophanes har vistnok villet ironisere over den negative |
| BI | geschehen mit dieser Darstellung. | · Aristophanes hat durchaus nicht Unrecht, ja man muß |
| BI, s. 104 | xuale. Da det nu traf sig, at | · Aristophanes havde faaet Hikke, erklærede han, at |
| BI, s. 205 | Socrates. Xenophon, Plato og | · Aristophanes have nemlig ikke blot i den almindelige |
| BI, s. 180 | bedst tjente dermed. Plato og | · Aristophanes have nu det tilfælleds, at deres Fremstilling |
| BI, note | Udvikling af Chorets Historie i | · Aristophanes hos Rötscher Pag. 50-59. / |
| BI, s. 184 | r derfor med en dyb Ironi, at | · Aristophanes i den Scene, hvor Strepsiades skal indvies |
| BI, s. 199 | e med saa megen Ironi; men at | · Aristophanes i disse Ord af Choret har villet antyde |
| BI, s. 199 | udhæve den Alvor, hvormed | · Aristophanes i Skyerne har omfattet sin Opgave, dermed |
| BI, s. 182 | enig i, at kun forsaavidt som | · Aristophanes i Socrates saae Repræsentanten for et |
| BI, s. 187 | g, at det Samme er antydet af | · Aristophanes i Socrates' Forhold til Skyerne. Det som |
| BI, s. 189 | det Spørgsmaal besvare, om | · Aristophanes i Socrates' Maske har villet spotte Sophisterne. |
| BI, s. 196 | , saa viser det sig strax, at | · Aristophanes ikke har identificeret ham med Sophisterne, |
| BI, s. 197 | lerede heri et Beviis for, at | · Aristophanes ikke har identificeret Socrates med Sophisterne; |
| BI, s. 199 | mfattet sin Opgave, dermed er | · Aristophanes ikke retfærdiggjort, uden forsaavidt |
| SLV, s. 46 | ng ligger i Modsigelsen, hvad | · Aristophanes ikke tilstrækkeligt udhæver. Naar |
| BI, s. 65 | ipse illi succumberet. / VII. | · Aristophanes in Socrate depingendo proxime ad verum |
| BI, note | n Forstand for daarlig dertil); | · Aristophanes lader ham ikke blot modtage Betaling, men |
| BI, s. 183 | at see det Princip, den Idee, | · Aristophanes lader os øine i Socrates, som hvis transparente |
| BI, note | ed saare megen comisk Kraft, at | · Aristophanes lader Socrates sværge ved de samme Magter, |
| BI, s. 201 | s' Standpunkt angaaer, da har | · Aristophanes meget rigtigt opfattet dets særegne |
| BI, s. 199 | ive virksom Medvider. Det maa | · Aristophanes ogsaa til en vis Grad være bleven sig |
| BI, s. 199 | med nok saa megen Ret blev af | · Aristophanes opfattet som en Repræsentant for et |
| EE1, s. 273 | on. / am Gemüs' . / Cfr. | · Aristophanes Plutos efter Droysens Oversættelse. |
| BI, note | er meget viseligen indrettet af | · Aristophanes saaledes, at Socrates spiller en langt |
| BI, s. 182 | cher har seet og derfor ladet | · Aristophanes see for Meget i Socrates. Repræsentant |
| NB10:208 | sk havde han ikke tænkt paa. | · Aristophanes selv har i Ridderne brugt en » Pølsehandler« |
| BI, note | 50-59. / Denne Alvor vedkjender | · Aristophanes sig selv i den første Parabase. / |
| BI, s. 105 | t blive hele Mennesker. Efter | · Aristophanes taler nu Tragikeren Agathon; hans Foredrag |
| SLV, s. 39 | hiin Adskillelse, om hvilken | · Aristophanes taler, naar han siger, at Guderne deelte |
| BI, s. 180 | iske. Hvad der har bevæget | · Aristophanes til at opfatte Socrates saaledes, om han |
| BI, note | a sit Sted i det Foregaaende. / | · Aristophanes und sein Zeitalter, eine philologisch-philosophische |
| NB26:42 | e er citeret efter Rötscher: | · Aristophanes und seine Zeit Berlin 1827. p. 85.86.) |
| NB17:32 | rigtig Hegels Æsthetik, og en | · Aristophanes vilde vist være blevet synderlig tilmode, |
| BI, s. 189 | det vilde visselig være en | · Aristophanes værdig Ironi, at opfatte Socrates, Sophisternes |
| BI, note | anterei nicht frei war. / Ueber | · Aristophanes Wolken von J. W. Süvern. Berlin 1827. |
| BI | 89: Die Uebertreibung, die man dem | · Aristophanes zuschieben könnte, ist, daß er diese |
| EE1, s. 142 | torie en passende Opgave for | · Aristophanes! Og paa den anden Side, hvorfor er Regjeringen |
| BI, s. 182 | der ligger deri, og søger | · Aristophanes' Bemyndigelse i den Alvor, hvormed han som |
| BI | nophon, Plato, Aristophanes / Hvad | · Aristophanes' Forhold til Xenophon og Plato angaaer, |
| BI, s. 189 | e Anlæg kaster et Lys over | · Aristophanes' Opfattelse af Socrates. En skikkelig Landmand, |
| BI | n Maade, paa hvilken Hegel omtaler | · Aristophanes' Opfattelse af Socrates. Han bemærker |
| BI, s. 196 | ne, da var det usandt, uagtet | · Aristophanes' Opfattelse er comisk, at lade Individet |
| BI, s. 180 | er sig den Overbeviisning, at | · Aristophanes' Opfattelse er ideal, hvorved den allerede |
| BI, s. 202 | bjectivitetens, man vil finde | · Aristophanes' Opfattelse mere comisk sand og altsaa mere |
| BI, s. 196 | ativt stilet mod Ideen, da er | · Aristophanes' Opfattelse rigtig netop som comisk. Det |
| BI | versel Gyldighed. / Aristophanes / | · Aristophanes' Opfattelse vil netop afgive den nødvendige |
| LA, s. 79 | ækenland være ironisk i | · Aristophanes' s Aand, at lade en aldeles ubetydelig Mand |
| BI, s. 202 | vad her er bleven udviklet om | · Aristophanes' Skyer, saa troer jeg, at, idet man giver |
| BI, note | hvori det græske Liv var paa | · Aristophanes' Tid, for meget har havt sine Tiders Eiendommeligheder |
| BI, s. 180 | et, vilde have været under | · Aristophanes' Værdighed og forvandlet hans Comoedie |
| BB:23 | Sørgespillet / Lystspillet / ( | · Aristophanes) / musicalsk C. / lyrisk Drama ( Calderon. |
| SLV, s. 380 | es som Pølsehandleren hos | · Aristophanes), han er upoetisk og modsiger sig selv. Forsaavidt |
| NB8:57 | sk Satire gavnede det Gode ( a la | · Aristophanes). Denne Løgn anseer jeg at være af |
| DD:10 | ualitæt til det Absolute ( | · Aristophanes). Romerne. Hegel betegner deres Religieusitet |
| FB, note | kab, og det var vel mueligt, at | · Aristophanes, bestemmet reen ethisk, har besluttet sig |
| BI | Han bemærker Pag. 85, at det er | · Aristophanes, der har opfattet den socratiske Philosophi |
| BI, note | g og ved Hjelp heraf, at det er | · Aristophanes, der har opfattet Socrates' Philosophi blot |
| SLV, s. 39 | eende jeg kan beraabe mig paa | · Aristophanes, der i sit Foredrag, netop fordi der ingen |
| FB, note | r. Lad os tænke os en saadan | · Aristophanes, en saadan Voltaire lidt forandret; thi |
| BI | Forstand, som hos Xenophon, Plato, | · Aristophanes, hos hvilke Socrates' Virkelighed var Anledning |
| BI, s. 195 | aa vil man tillige indsee, at | · Aristophanes, idet han har villet opfatte den comisk, |
| BI, s. 195 | ve været aldeles usandt af | · Aristophanes, ikke comiskt om end løierligt nok, at |
| NB:81 | . – Ypperlige Motiver for en | · Aristophanes, især naar man saa lod Socrates være |
| BI, s. 181 | ave været for lidet for en | · Aristophanes, lader sig heller ei fragaae. Kan jeg derfor |
| BI, note | er, at jeg finder for Meget hos | · Aristophanes, saa skal jeg med Glæde indrømme dette, |
| BI, note | des' Adfærd mod Faderen hos | · Aristophanes. / Xenoph. Apol. § 29-31. / |
| BI, s. 182 | Ironi, han ellers tilskriver | · Aristophanes. Dernæst bliver det ogsaa et Spørgsmaal, |
| BI, s. 204 | sitet, der skinner frem hos | · Aristophanes. I Forhold til Plato har Aristophanes altsaa |
| Not12:12 | e begyndte. 436. f: Chr: levede | · Aristophanes. Lamachuss Decret falder Aar 400, og comoedia |
| BI, s. 75 | rke til, Xenophon, Plato og | · Aristophanes. Og naar Baur mener, at ved Siden af Plato |
| BI | iggjøre eller blot at undskylde | · Aristophanes. Pag. 89: Die Uebertreibung, die man dem |
| EE1, s. 45 | . Det føres af en Tjener i | · Aristophanes: Ridderen. v. 32 o. fl.: / Δημοσϑενης. |
| BI, s. 198 | ende. Det er ogsaa antydet af | · Aristophanes; thi idet han lader Choret fortælle, |
| JJ:422 | aa Grækenlands Opløsning og | · Aristophaness Comedie, saa staaer Aristophanes bemyndiget |
| BI, note | den 1ste hed Nymaane,« | · Aristophanis Comoedier, oversatte af Krag. Odense 1825. |
| EE1, s. 272 | ῆς. / Cfr. | · Aristophanis Plutus v. 189 sqq. / Chremylos. / |
| NB10:208 | lv den vittigste Digter var paa | · aristophanisk at bruge en Hyrekudsk. Han havde maaskee |
| BOA, s. 167 | Bekæmpen vilde een eneste | · aristophanisk Comedie i den Stiil rydde op i den moderne |
| SLV, s. 379 | gter: dette Hele er comisk i | · aristophanisk Forstand. Hele Scribes Existents er en |
| SLV, s. 382 | t det ikke ender med, at den | · aristophanisk tager den første den bedste af Pølsehandlerne |
| BI, s. 105 | ng, og man kommer under denne | · aristophaniske Fremstilling uvilkaarlig til at tænke |
| BI, s. 185 | for en Afmagt hos dem, og den | · aristophaniske Ironi ligger udentvivl i den gjensidige |
| BI, note | αι. / Her har vi den | · aristophaniske Opfattelse af den bekjendte socratiske |
| BI, note | iis ingenlunde at unddrage den | · aristophaniske Opfattelse den Vægt, der ligger deri, |
| BI, s. 203 | der ellers vil blive i dette | · aristophaniske Stykke, hvis man nærmere bestemmer dette |
| BI | et stort Savn, om vi manglede den | · aristophaniske Vurdering af Socrates; thi ligesom enhver |
| NB23:163 | -Triumphatoren, – nu | · Aristorkraten, fiin fiin Aristokrat, der underholder sig |
| Not1:6 | – Creatianere. – | · Aristoteles – Ambrosius; Hieronymus; Pelagius. |
| Not13:18 | e godt at erindre om, hvorledes | · Aristoteles adskiller ποιειν |
| Not13:12 | cfr 6 B. cap. 1. cfr. 10, 8. / | · Aristoteles adskiller 3 Sider i Sjælen: παϑη, |
| EE1, s. 146 | ynderlig udtømmende. Naar | · Aristoteles adskiller Frygt og Medlidenhed, saa kunde |
| PMH, s. 74 | en Transcendents. Naar derfor | · Aristoteles allerede har sagt, at Overgangen fra Mulighed |
| BI, s. 271 | sehen, daß dasjenige, was | · Aristoteles an der Bestimmung der Tugend bei Socrates |
| NB25:42 | hvad baade Socrates og | · Aristoteles anfører som Kjendetegn paa Sophistik. |
| BOA, s. 95 | aade Penge ( og det bliver af | · Aristoteles anført som et Kjende paa Sophisten, |
| SLV, s. 57 | Du har Spasen. Selv Plato og | · Aristoteles antager, at Qvinden er en ufuldstændig |
| BB:49 | ι, hvilke allerede | · Aristoteles anviser det laveste Trin i Udvikl:. Beskjæftigede |
| Papir 326:3 | / / / / | · Aristoteles behandler slet ikke » Tilhøreren« |
| Not13:52 | eskaffenheder kan angives. | · Aristoteles bekjæmpede den. / cfr Tennemann Ges. |
| AE, note | at jage dem alle paa Porten. / | · Aristoteles bemærker ( Rhetoriken 3, 18.): εστι |
| AE, s. 290 | den ethiske Idealitet / | · Aristoteles bemærker i sin Poetik, at Poesien er |
| Not12:10 | ιησας. | · Aristoteles cap. 4. Her ligger allerede et Moment af |
| Not12:9 | ϑαϱσιν. | · Aristoteles cap. 6. Strid angaaende disse Ord. ( Lessing |
| Not12:15 | ζῳον. cfr. | · Aristoteles cap. 7. – Curtius bemærker til |
| JJ:288 | t at læse 3 Bogs 3d Capitel af | · Aristoteles de anima. For halvanden Aar siden begyndte |
| Not11:16 | og Seyns Orden. Dog ligner | · Aristoteles den negative Philosophie. Dette viser sig |
| JJ:288 | ar: Vildfarelse. Saaledes gjør | · Aristoteles det ogsaa. Dengang havde jeg ikke læst |
| Not13:11 | at Dyden er Middelveien gjør | · Aristoteles dog egl. kun gjeldende m: H: t: de saa |
| F, s. 526 | ligegyldigt, om den kommer fra | · Aristoteles eller fra en Tjenestepige; men for Folkesnaks |
| SLV, s. 425 | aes nærmere. Meningen hos | · Aristoteles er let nok. Der forudsættes hos Tilskueren |
| NB27:34 | jerning. / Hele dette Capitel af | · Aristoteles er værdifuldt. / cfr ogsaa Ethiken 8de |
| JJ:21 | mt som Tempelrøver. / I | · Aristoteles Ethik 5te Bog cap. 10, findes en Mængde |
| Not13:10 | αϰοι. / cfr | · Aristoteles Ethik. 2d B. cap. 5. / Den Sætning, |
| Not13:21 | te Capitel af 10d Bog afhandler | · Aristoteles Ethikens Forhold til Politiken, som han |
| NB29:2 | g som jo allerede Oldtiden ( | · Aristoteles etsteds i Politik eller Ethik) har sagt: |
| NB29:101 | mhæve. Saa vel hos Plato som | · Aristoteles finder jeg det udtalt, ogsaa hos de ældre |
| SLV, s. 206 | Fremgangsmaade mod mig, som | · Aristoteles fordrer den? Er der intet Tredie? Var det |
| EE1, s. 143 | ellige Art af tragisk Skyld. | · Aristoteles fordrer, som bekjendt, at den tragiske |
| EE1, s. 146 | g, som Tragedien fremkalder. | · Aristoteles fordrer, som bekjendt, at Tragedien skal |
| PS, s. 216 | ikke sophistisk, dersom ellers | · Aristoteles forklarer rigtigt, at den sophistiske Kunst |
| JC, note | g Alt er og Alt er ikke, hvilken | · Aristoteles forklarer saaledes: Alt er sandt. cfr Tennemann |
| FB, s. 178 | kunne opdage Eet og Andet. / | · Aristoteles fortæller i hans Politik en Historie |
| AE, note | t. Det er smukt og rigtigt, at | · Aristoteles fra det Latterlige vil udsondre Det, der |
| BI, note | t er det ganske i sin Orden, at | · Aristoteles frakjender Socrates Dialectik i Ordets |
| BI, note | r ogsaa ganske i sin Orden, at | · Aristoteles frakjender Socrates Dialectik. Den Dialectik |
| PS, s. 304 | pet, uden at indsee, hvad dog | · Aristoteles fremhævede, at denne Sætning, at |
| FB, note | historiske Katastrophe var efter | · Aristoteles følgende: for at hævne sig skaffer |
| Not13:41 | atter denne Tredeling. / / | · Aristoteles giver besynderligt nok hell. ingen Definition |
| Not13:17 | ig Definition af Videnskab, som | · Aristoteles giver i 6, 3. Objekterne for Videnskaben |
| Not12:3 | ker ere af Digtere. – | · Aristoteles gjør en Undtagelse, han seer let, at |
| Not11:6 | cunda, ( et Udtryk allerede | · Aristoteles har brugt, skjøndt han derved kun forstod |
| AE, s. 97 | r det, saa veed jeg ikke hvad | · Aristoteles har forstaaet derved p. 82), et Spring |
| SLV, s. 381 | aa Vand og Brød! Allerede | · Aristoteles har inddeelt Menneskene i: ϑεολογοι, |
| Brev 11 | ke, som jeg er, dersom ellers | · Aristoteles har Ret, at Msket er et animal sociale. |
| BA, s. 328 | ter, men fra neden op efter. / | · Aristoteles har som bekjendt brugt Benævnelsen πϱωτη |
| JC, s. 38 | Forundring over, at Plato og | · Aristoteles havde forundret sig. Forundring er nemlig |
| Not12:16 | ' ου. / | · Aristoteles i det 14d Capitel ordner de tragiske Handlinger |
| FB, s. 173 | de i det dramatiske Liv. Hvad | · Aristoteles i det Foregaaende af samme Capitel udvikler |
| NB26:80 | drus, i Gorgias, o: s: v: | · Aristoteles i Rhetorik, den senere Oldtid efter Plato |
| Not13:19 | fr. 6., 4. – / At man hos | · Aristoteles ikke altid finder en stræng systematisk |
| Not12:15 | bemærker til dette Sted, at | · Aristoteles ikke erkjender, at der gives skjønne |
| Not11:16 | istorisk Realitæt kunde | · Aristoteles ikke fatte og vidste ikke at forklare sig |
| Not13:20 | Salighed. Man seer her let, at | · Aristoteles ikke har opfattet dette Selv dybt nok; |
| Not9:1 | else med den første Synd. | · Aristoteles kalder det Onde συγγενες. |
| SD, s. 229 | til at løbe sammen i hvad | · Aristoteles kalder Dyre-Bestemmelsen: Mængden; bliver |
| JJ:318 | r en pathetisk Overgang hvad | · Aristoteles kaldte Enthymema. Maaskee. Hvor forunderligt, |
| Not11:16 | te er det. Rækken siger | · Aristoteles kan ikke fortabe sig i det Uendelige. ὑλη, |
| Not11:16 | nu en positiv Philosophie. | · Aristoteles kan ikke tilfredsstille; thi saaledes at |
| SLV, s. 323 | dybere Forstand end Plato og | · Aristoteles kan sige, at Forundring er Erkjendelsens |
| NB11:65 | 05 o: fl. findes Noget angaaende | · Aristoteles Lære om Virkelighed og Mulighed, og |
| NB14:150.a | den Enkelte, hvad jo allerede | · Aristoteles lærer, ligger udenfor ell. dog ikke |
| JJ:288 | e jeg ikke læst det mindste af | · Aristoteles men vel en Deel af Plato. / |
| Not13:13 | er det kun i det Øieblik, at | · Aristoteles mener, at den kan ansees for ufrivillig. |
| Not7:21 | angspunkt for Philosophien, naar | · Aristoteles mener, at Philosophien begynder med Forundring, |
| Not11:24 | nger, men jeg henviser til | · Aristoteles Metaphysik det Afsnit om det Tilfældige. |
| Not11:15 | viist sig i Philosophien. | · Aristoteles nævner to Arter Philosopher. De første |
| NB26:82 | es i godt Græsk ( Plato, | · Aristoteles o: s: v:) ansees for at betegne noget langt |
| BA, s. 324 | s Definition af Dyd, og i hvad | · Aristoteles oftere, men ogsaa i Etica Nicomachæa |
| EE1, s. 140 | aavidt godt være enig med | · Aristoteles og dog være i en anden Forstand uenig |
| AE, s. 107 | llere har villet nøies med | · Aristoteles og med sig selv – jeg mener Trendlenburg |
| EE1, s. 139 | digt vende tilbage til de af | · Aristoteles opstillede Bestemmelser af og Fordringer |
| EE1, s. 140 | gt man knytter sig til de af | · Aristoteles opstillede endnu bestandigt for den nyere |
| BOA, s. 148 | toteles. Som bekjendt gjør | · Aristoteles overalt den teleologiske Betragtning gjeldende, |
| Not11:16 | Dette Sidste bestemmer nu | · Aristoteles paa flere Maader. Han siger dette sidste |
| JJ:22 | for lykkelig og hæderlig. / cfr | · Aristoteles Politik 5, 10 ( hos Garve p. 468.) / |
| JJ:20 | , den Historie, der fortælles i | · Aristoteles Politik 5, 4. angaaende Oprindelsen til |
| Not10:1 | In diesem Sinne hat | · Aristoteles Recht, wenn er behauptet ( Poet: c. 6) |
| JJ:47 | lo halitu oris concepto concipiat, | · Aristoteles refert. / Hieronymi Cardani de rerum varietate |
| Papir 317.b | phiske Smuler. / Med Motto af | · Aristoteles Rhetorik 2d B. cap. 23. ( i den lille Oversættelse |
| AE, s. 475 | mik og Comik ved Alvor ( cfr. | · Aristoteles Rhetorik 3, 18). Det Qvit som Alt her ender |
| NB30:57 | forresten fortjener ogsaa | · Aristoteles Rhetorik at paaagtes). Saa forholder Tro |
| NB15:25 | tidligere Tid ( da jeg læste | · Aristoteles Rhetorik) meent, at der istedetfor Dogmatik |
| NB2:115 | unst med stadigt Hensyn til | · Aristoteles Rhetorik. ( Cfr. Journalen JJ. – |
| Papir 317 | t / / med noget Hensyn til | · Aristoteles Rhetorik. / / af / / Johannes de silentio. |
| Papir 326:1 | betryggede Summa summarum. / | · Aristoteles Rhetorik. / Enthymema er en rhetorisk Syllogisme. |
| BOA, s. 261 | d thi al Æsthetik er, som | · Aristoteles rigtigt har sagt, » Efterligning« |
| AE, s. 313 | ighed til Virkelighed er, som | · Aristoteles rigtigt lærer, ϰινησις, |
| NB27:34 | dets Tilværelse ( tilmed som | · Aristoteles saa naivt siger, veed hun ogsaa bestemtere, |
| BOA, s. 148 | Alt saadant Vanheldet slaaer | · Aristoteles sammen i een Bestemmelse og kalder det |
| AE, s. 10 | r mit Begreb Deien bliver god. | · Aristoteles siger etsteds, at man nu opstiller den |
| Not11:26 | n for ham ( præter se). | · Aristoteles siger Gud tænker kun bestandig sig selv, |
| Not13:13 | Æsthetik mærkeligt, hvad | · Aristoteles siger i 3d B. af Ethiken cap 2. » |
| FB, s. 173 | Plads til saadanne Smaaord? / | · Aristoteles siger i hans udødelige Poetik: δυο |
| NB23:216 | en sjelelig-legemlige Synthese. | · Aristoteles siger meget rigtigt, at » Mængden« |
| JJ:208.a | da den christelige Anskuelse. / | · Aristoteles siger ogsaa, at Dyr, ja Qvinder ere mislykkede, |
| PS, s. 232 | v og forblive at være hvad | · Aristoteles siger om ham αϰινητος |
| BA, note | af den historiske Frihed, naar | · Aristoteles siger, at Overgangen fra Mulighed til Virkelighed |
| Not10:1 | 531. Det Tragiske skal som | · Aristoteles siger, vække Frygt og Medlidenhed. Msk. |
| Not13:55 | 137. / / cfr. p. 99. / / / | · Aristoteles siger: at παϑος |
| Papir 279 | n, Gorgias, Protagoras. – | · Aristoteles Skrift om Gorgias og πεϱι |
| F, s. 526 | kunde faae mig til at troe, at | · Aristoteles skulde have sagt noget Saadant. I og for |
| Not13:20 | kjærlighed fremstiller ogsaa | · Aristoteles som det Høieste; det vil da sige i god |
| EE1, s. 142 | Synd. / Som bekjendt angiver | · Aristoteles som Kilde for Handlingen i Tragedien to |
| JJ:305.c | ie 3d B. p. 677, 78, 79. / NB / | · Aristoteles sætter Talekunsten og Midlerne til at |
| AE, s. 285 | e τελος | · Aristoteles taler, naar han ( de anima III, 10, 2) |
| Not13:42 | grebet af det Virkelige. / | · Aristoteles tvende Fordringer til den fri Handling, |
| FB, s. 174 | t som Agerhønen, der efter | · Aristoteles Udsagn har nok af at høre Hannens Røst |
| NB34:13 | ar ( hvad jo baade Plato og | · Aristoteles udtrykkelig udtaler) jo Hedenskabet var |
| JJ:160 | til at opfatte den, har allerede | · Aristoteles udtrykt fortræffelig, naar han siger: |
| NB27:31 | I Ethiken 3die Bog 4 Cap., hvor | · Aristoteles udvikler Forskjellen mellem at ville og |
| Not11:16 | ter i sin schola palatina? | · Aristoteles var jo dog beskyldt for Atheisme, og med |
| KK:4 | ske og ethiske Bestemmelser af | · Aristoteles vare fuldkomment egnede til som afgjorte |
| EE2, s. 304 | ? Nu vel! hvorledes opfattede | · Aristoteles Venskabet? Gjorde han ikke dette til Udgangspunkt |
| Not11:16 | olde sig mere prophetiske. | · Aristoteles viser sig imidlertid som deres Schüler |
| NB27:34 | kjerlighed. / Dette har allerede | · Aristoteles ypperligt viist i Ethik 9de Bog. 7. cap. |
| PS, s. 275 | lut forskjelligt fra begge. ( | · Aristoteles' Lære om de to Arter af det Mulige i |
| BI, s. 271 | ns Begreb. Hegel gjennemgaaer | · Aristoteles' Opfattelse af Socrates' Bestemmelse om |
| JJ:290 | les og hvor der virkes ved Talen. | · Aristoteles' Rhetorik vil derfor reent formelt kaste |
| JJ:318 | rst læser om Enthymema i | · Aristoteles' Rhetorik. / Journalen JJ, s. 173 ( JJ:319-320) |
| JJ:305 | e Talekunst. construeres ad modum | · Aristoteles' Rhetorik. Den hele Dogmatik er en Misforstaalse |
| BA, note | bekjendt baade efter Platos og | · Aristoteles' s Begreb udgjorde Philosophiens Lidenskab, |
| BA, s. 311 | ndrer, Socrates' s / Medvider, | · Aristoteles' s Fortolker – Danmarks Glæde / |
| SLV, s. 425 | lskuere er disse Stamfaderen | · Aristoteles' s Ord: δι' ελεου |
| BI, s. 271 | ag. 77 anfører han det som | · Aristoteles' Yttring: » Socrates hat besser von |
| NB26:80 | enere Oldtid efter Plato og | · Aristoteles) er enig om, hvad ogsaa Senere, der have |
| NB25:64 | hvortil en anden Hedning ( | · Aristoteles) skal have sagt: hvorledes, Du kunde jo |
| PS, note | ar han har kastet den« ( | · Aristoteles). Ellers blev det at kaste en Illusion, og |
| PS, s. 280 | ige Lidenskab ( Plato – | · Aristoteles). Selv om det Tilblevne er det Visseste, |
| Not11:13 | edsløb. Det erindrer om | · Aristoteles, der lærte at Gud virkede ως |
| AE, s. 284 | ægelse, eo ipso Stilstand. | · Aristoteles, der paa saa mange Maader fremhæver Bevægelsen, |
| BB:8 | Han lader F: først fremmane | · Aristoteles, derpaa en Djævel. / 3. F. und sieben |
| EE2, s. 304 | ke. Kun derfor anførte jeg | · Aristoteles, for at minde Dig om, at ogsaa han indsaae, |
| AE, note | ledning af et enkelt Værk af | · Aristoteles, hvor det bruges, lod sig anstille meget |
| F, s. 526 | orklaring findes slet ikke hos | · Aristoteles, min Velgjører vilde blot forsøge, |
| AE, s. 59 | . Thi han maa jo dog vide, at | · Aristoteles, naar han afhandler, hvad Lyksalighed er, |
| Not11:16 | t Logiske. Denne betraadte | · Aristoteles, og steeg trinviis op lige til sin første |
| BI, s. 272 | t fremdeles som en Yttring af | · Aristoteles, Socrates habe einer Seits ganz richtig |
| Not13:23 | . / Han kommer tilbage paa | · Aristoteles. ( cfr. § 34.). Jeg har selv udhævet |
| Not13:55 | og 55) / Bevægelsen hos | · Aristoteles. / / ϰινησις |
| Not13:27 | ichte der Philosophie 3die B. / | · Aristoteles. / / Hvad der indtil p. 120 har været |
| Not13:36 | e ved Hjælp af Kjendskab til | · Aristoteles. / 3d Periode. / Realisme. – Nærmer |
| JJ:267 | Betydning af det Umiddelbare hos | · Aristoteles. / Trendlenburg Erlaüterungen p. 109. |
| F, s. 526 | Velgjørere en Forklaring af | · Aristoteles. Det lykkes mig virkelig at forstaae den; |
| Papir 2:1 | Pandecter. romerske Digtere | · Aristoteles. Fortæller, at Djævelen havde villet |
| SLV, s. 56 | kkebrødre, og forstaaer nu | · Aristoteles. Han bemærker rigtigt, at Qvinden ikke |
| PS, note | e, indskærper baade Plato og | · Aristoteles. Senere Cartesius, der netop ligesom de |
| BOA, s. 148 | gte græsk Fremstilling af | · Aristoteles. Som bekjendt gjør Aristoteles overalt |
| Papir 283:1 | ολη) / cfr. | · Aristoteles. Tennemann 3d B. p. 126. / Tanken om Gud |
| Not12:8 | en Efterligning« ( | · Aristoteles.) – » bedre, værre, som vi« |
| SLV, s. 209 | rigtig, men hvad siger ikke | · Aristoteles? / Ethvert Ord, hun har sagt, enhver Mine |
| JJ:74 | e, som dog saavel efter Platos som | · Aristoteless Definitioner hører til: at man tjener |
| Not12:11 | n. / Curtius Oversættelse af | · Aristoteless Digtekunst p. 101 / Solon forbød Thespis |
| NB27:32 | udødelig.« / / / | · Aristoteless Ethik. / / 6te Bog cap. 12 lige i Slutningen: |
| Not12:15 | citerer til den Ende 4d Bog af | · Aristoteless Ethik; men dette er et meget skjødesløst |
| Not12:16 | ler. / For ret at forstaae | · Aristoteless Lære om den forskjellige Værdie af |
| Not13:22 | iv er Isolation. – / | · Aristoteless Politik / / I 1 B. cap. 8 findes nogle |
| Not11:16 | or indførte Carl d. St: | · Aristoteless Skrifter i sin schola palatina? Aristoteles |
| NB21:66 | n mod Den, der vilde sige det. / | · Aristoteless sædvanlige Ordsprog / / |
| BOA, s. 234 | ke blot Videnskaben der efter | · Aristoteless Udsagn afskyer det Grændseløse, ikke |
| Not13:2 | ii Disputatio: de principio | · Aristotelico et Cartesiano. Altdorf. 1685. / |
| Papir 283:2 | terungen zu den Elementen der | · aristotelischen Logik. p. 72. / |
| Not11:16 | ative Ph. er ikke logisk i | · Aristotelisk Forstand; thi det Aprioriske er intet tomt |
| SLV, s. 427 | entser, der ikke engang vide | · aristotelisk rigtigt at accentuere Frygt og Medlidenhed. |
| JJ:159 | n kan hermed sammenligne den | · aristoteliske Categorie: Das – Was – war |
| Not14:1 | skal de berømte 10 | · aristoteliske Categorier allerede findes. Dog er dette |
| AE, note | ldfarende Æsthetiker. / Den | · aristoteliske Definition ( Poetik Cap. V.): το |
| Papir 302 | f: Martensen angaaende den | · aristoteliske Dydslære. / det Skiulte ( en ung Pige |
| JJ:266 | enburg Erlaüterungen til hans | · aristoteliske Logik p. 58. / Af Analogie og Induction |
| Not13:50 | at sammenligne dermed den | · aristoteliske Lære om ϰίνησις. |
| BA, note | lv. / Schelling mindede om dette | · aristoteliske Navn i Faveur af sin Distinction mellem |
| EE2, s. 304 | r som om Forholdet mellem den | · aristoteliske og den kantiske Opfattelse af det Ethiske. |
| Not11:20 | Adskillelse, og kaldte den | · aristoteliske Ph. de smaa Mysterier i Modsætning til |
| JJ:290 | ren, som slet ikke findes i den | · aristoteliske Philosophie ( hans ουσ |
| Not11:16 | rtid et andet Svar, og den | · aristoteliske Philosophie blev hell ei reent foredraget. |
| KK:4 | ententiarum. / b) Islam og den | · aristoteliske Philosophie. / c) Thomister og Scotister. |
| PS, s. 274 | igt som selvmodsigende. ( Den | · aristoteliske Sætning » det er muligt,« |
| Not13:14 | an ansees for ufrivillig. / Den | · aristoteliske Sætning om det Frivillige, vil man ogsaa |
| Not11:22 | Forsaavidt gjelder den gl. | · aristoteliske Sætning: initium philosophiæ est |
| EE1, s. 140 | ndigt vender tilbage til den | · aristoteliske Æsthetik ikke blot af pligtskyldig Opmærksomhed |
| SFV, s. 45 | a rigtigt er indeholdt i det | · Aristoteliske, at Ironikeren gjør Alt ἑ |
| AE, s. 107 | hold til Grækerne, til det | · Aristoteliske, eller til, hvad der besynderligt nok, i |
| Not4:9 | orierne er i Grunden den gl. | · Aristoteliske, og ikke den Hegelske i deres egen immanente |
| SLV, s. 405 | Reservation at forstaae det | · Aristoteliske: at Digteren er større Philosoph end |
| Not11:20 | ion mod Occidentalismen og | · Aristotelismen. / Hvad Forhold staaer den positive Ph. |
| AE, s. 465 | synes at glæde sig ved den | · aristotelske Betragtning, der fremhæver Sands for |
| AE, note | I denne Betydning mangler det | · aristotelske Exempel Reflexion, men Definitionen mangler |
| NB29:79 | t at Præsten har lært | · Arithmetik for at kunne tælle baade Ægene og |
| BI, s. 248 | e derfor ikke undervise dem i | · Arithmetik, Astronomi o. s. v., nei, han vilde gjøre |
| KK:5 | gtet 3 Hypostaser, der efter | · Arius Hypostasis var ligebetydende med Væsen, |
| KK:5 | ldighed af Beviser af Ath: mod | · Arius, hvorved man vistnok frapperes over Aths |
| KK:5 | g til Sabell. som Eusebius til | · Arius. – / / Fra p. 165 af leverer Möhler |
| Not10:9 | eiheit. – Photinus og | · Arius. her er wesentlicher Unterschied. Sønnen |
| Brev 31 | Juni med Rekrutterne, er vel | · ariveret. / Jeg finder det ganske naturligt, at det |
| AaS, s. 43 | saa bliver det formodenlig 48 | · Ark – naar det bliver færdigt. Hvo |
| AA:12 | r ikke et System men en Noahs | · Ark ( for at benytte et af Prof. Heiberg ved |
| Brev 224 | 22½ | · Ark / 225 / / 87 / 312 / / Hvad » afsluttende |
| EE1, s. 14 | en anden var skrevet paa hele | · Ark Bikube-Papiir med spaltede Columner, saaledes |
| NB8:20 | læg for det saadan adskillige | · Ark Billeder, en Mand til Hest med trekantet |
| Papir 382 | et Hefte paa 6 høist 8 | · Ark For at imidlertid Tidens tilfældige |
| Brev 85 | m og læser dig en 14 a 20 | · Ark for, hvad siger Du derom. Frisk Mod Antonius. |
| BOA, s. 208 | igen gjengivet. Derimod kan 3 | · Ark godt være en lang Sladder, og 30 Ark |
| SLV, s. 93 | m Den, der sendte et gnidret | · Ark i Bogtrykkeriet, naar han modtager en nydelig |
| BOA, s. 175 | eet Bind, der ligesom Noæ | · Ark kommer til at indeholde det qvalitativt |
| NB4:117 | / / Journalen NB4. Løst | · ark mærket » 139«, indlagt |
| NB12:143 | jeg skulde lade trykke 1 ell. 2 | · Ark om Ugen, og lade Bogen udkomme til en beleiligere |
| EE1, s. 171 | Stemninger. Betragter jeg et | · Ark Papiir, saa har det maaskee for den umiddelbare |
| G, s. 32 | ort Bord frem, numererede flere | · Ark Papir, at jeg end ikke skulde spilde Tiden |
| NB11:179 | er, som ere skrevne paa et | · Ark Papir, der er klæbet paa Pap, har meent |
| KG, s. 94 | a ethvert Menneske. Tag mange | · Ark Papir, skriv det Forskjellige paa hvert |
| NB11:123 | 29, med et indlagt løst | · ark på blåt papir, NB11:125. Øverst |
| BOA, s. 208 | ære en lang Sladder, og 30 | · Ark Sladder meget rigtigt kaldes en kort Bog. |
| DS, s. 166 | an skriver og skriver, det ene | · Ark stemplet Papir fuldt efter det andet – |
| Oi7, s. 290 | betinget Alt; skriver det ene | · Ark stemplet Papir fuldt efter det andet; render |
| LP, s. 12 | , at være Forfatter af fire | · Ark«« Amen! ῞Ως εϕατ'. |
| ELF, s. 61 | Værk ( paa 54 tættrykte | · Ark) findes der en Prædiken ( paa 14 Pag.), |
| EE:102 | tepræstens Offring ved Pagtens | · Ark, den Hemmelighed vi saa at sige have med |
| Brev 79 | ande, kan jeg nu forlade min | · Ark, ell. rettere min slet bemandede Skude ( |
| 3T44, s. 263 | Billede for Foden af Pagtens | · Ark, for den Bekymrings Ophøiethed der ene |
| KG, s. 94 | en tag saa igjen hvert enkelt | · Ark, lad Dig ikke forstyrre af Forskjellighedens |
| DD:202 | knuset for Fødderne af Pagtens | · Ark, lær os at beherske Kjød og Blod, |
| EE2, s. 15 | g den Skik at skrive paa hele | · Ark, maaskee kan det have sin gode Side, hvis |
| NB9:2 | ( saa det erindrede om disse | · Ark, man kjøber for ß: Ønske for en |
| AaS, s. 43 | em, der idetmindste bliver 24 | · Ark, naar det bliver færdigt, saaledes heed |
| NB4:14 | s Critik er denne: skriver jeg 53 | · Ark, saa bliver Anmeldelsen en Spalte i det |
| Brev 82 | Jeg har nu skrevet 14 trykte | · Ark. Dermed har jeg fuldendt en Deel af en Afhandling, |
| SLV, s. 126 | hun som Engelen over Pagtens | · Ark. Sandeligen, hvis Du ikke her føler, |
| NB4:78 | nd ellers for dog at naae et vist | · Arke-Antal. / Uden 3die Afdeling er ogsaa christelige |
| FB, s. 118 | ævnes ikke som Ararat, hvor | · Arken landede, men nævnes som en Forfærdelse, |
| PH, s. 55 | ke mere. Naar man der seer, at | · Arkene ere » tættrykte«, saa |
| AE, s. 451 | Frembringelsen egentligen kun | · Arkeskriver-Arbeide, saa bliver det jo netop min Fortjeneste, |
| NB18:52 | ng været budet 100rd for | · Arket af Carstensen, da han havde Figaro ell. |
| NB11:123 | it i optegnelsen NB11:123. | · Arket har været foldet som indstiksmærke |
| BI, s. 286 | selv, Haand i Haand og Arm i | · Arm ( ligesom reisende Haandværkssvende |
| SLV, s. 328 | an sætte et Been af og en | · Arm af, ja den kan mishandle et Menneske værre |
| 2T43, s. 27 | bleve de afmægtige; deres | · Arm blev lammet. Medens de maaskee vare vante |
| 2T43, s. 41 | e. Og synes det end, at Din | · Arm bliver kortere, da forøge Du vor Tro |
| 4T44, s. 311 | ikke mere udstrækker sin | · Arm efter den; naar Den, der frygtede Livets |
| JJ:507 | s Begjering. Og han udstrakte sin | · Arm efter det og han greb det, men han kunde |
| Papir 573 | rem – og det er hans | · Arm ell. Been der skal sættes af. / Dog |
| Papir 573 | n hænger fastere end en | · Arm ell. et Been ved det msklige Legeme: det |
| NB26:26.a | kunde reise sig op eller bruge | · Arm eller Been, saa – nu kommer det! |
| KG, s. 321 | eg selv ligger med knækket | · Arm eller Been, saa kan jeg ikke styrte mig |
| NB26:24 | gjøre. At man mister en | · Arm eller et Been, det kan ikke blive ubemærket; |
| SLV, s. 442 | lde sige, at han gik paa een | · Arm eller vel endog at Alle gik saaledes, saa |
| DD:183.a | mægtig som din Tanke som din | · Arm er afmægtig. Men naar Du da ydmyger |
| EE1, s. 328 | id maa have i Beredskab, min | · Arm er bestemt for de uvisse Indtægter, |
| EE1, s. 328 | med Een under hver Arm, min | · Arm er en Entrehage, som man altid maa have |
| Brev 268 | altsaa ikke engang den ene | · Arm fri – medens han er fri for den anden |
| SLV, s. 157 | eundring, men hans stærke | · Arm holder hende opreist. Hun er segnende, |
| EE1, s. 337 | ker ved Tanken om, at hendes | · Arm hviler paa hans, de spadsere hjem, kiggende |
| EE1, s. 328 | gaaer bestandigt med den ene | · Arm hængende løs, jeg vilde for Alt i |
| BI, s. 286 | d, der selv, Haand i Haand og | · Arm i Arm ( ligesom reisende Haandværkssvende |
| NB4:131 | sig slaae ihjel paa Kamppladsen, | · Arm i Arm med 1000 andre, baaret af Opinionen, |
| Brev 82 | , at hun frygter for at gaae | · Arm i Arm med Ulykkes-Kamerater, og det er |
| DD:208 | min Magt. / ( De gaaer bort | · Arm i Arm) / / Willibald; v. Sp:; Hol. Hastv.; |
| EE1, s. 393 | Og naar man saaledes vandrer | · Arm i Arm, da forstaaer man hinanden, da bliver |
| NB6:58 | og derpaa havde vi spadseret | · Arm i Arm, han – fordybet i Betragtningen |
| SFV, s. 45 | og her var et uhyre Publikum | · Arm i Arm, in bona caritate blevet Fanden gale |
| PCS, s. 130 | lser, ingen Knæfald, ingen | · Arm i Arm, ingen Løbensammen eller gemütlig |
| EE1, s. 402 | havde Du gaaet med ham her, | · Arm i Arm, lyttet til Musikkens Glæde, selv |
| SLV, s. 83 | aa hendes Pande, lagde hendes | · Arm i sin og forsvandt i en løvtæt Gang, |
| Brev 1 | Du befinder Dig vel. Nicolines | · Arm kommer sig; men Fingeren som hun har knuset, |
| NB4:131 | aae ihjel paa Kamppladsen, Arm i | · Arm med 1000 andre, baaret af Opinionen, til |
| Brev 82 | un frygter for at gaae Arm i | · Arm med Ulykkes-Kamerater, og det er godt. |
| EE1, s. 221 | n griber efter ham, men hans | · Arm naaer ham ikke, han raaber efter ham, men |
| Brev 79 | leie, der kun havde 1½ | · Arm og dog altid seilede ene) – min trofaste |
| SLV, s. 361 | sætter jeg hende paa min | · Arm og styrter gjennem Verden med hende: saavidt |
| EE1, s. 108 | pige i Kinden, slynget deres | · Arm om en Opvartningspige eller bragt en lille |
| EE1, s. 299 | naar jeg da slyngede min | · Arm om ham, da var undertiden pludselig Alt |
| EE2, s. 292 | et sig ned over ham, lagt sin | · Arm om hans Hals, kigget ned i hans Bog, derpaa |
| SLV, s. 82 | tændte Cigaren, lagde sin | · Arm om hendes Liv, medens hun støttede sig |
| F, s. 472 | jeg sad, lagde fortroligen sin | · Arm om min Hals, bad mig, endnu engang at forelæse |
| EE2, s. 41 | k, som naar en kraftig mandig | · Arm omslutter den Elskede fast og dog ømt, |
| SLV, s. 70 | tiquesdøren, lægger min | · Arm paa Brystet som en østerlandsk Slave, |
| SLV, s. 328 | aa? Nei. Kan den sætte en | · Arm paa? Nei. Ergo er den en Indbildning, et |
| 4T43, s. 126 | tager! Hvor er Voldsmandens | · Arm saa afmægtig, den Snildes Kløgt saa |
| EE1, s. 376 | er traadte mig imøde. Min | · Arm skjælver, jeg formaaer ikke at holde |
| EE1, s. 399 | der paa mit Skjød, hendes | · Arm slynger sig blød og varm om min Hals; |
| 2T44, s. 194 | hans Knæ vaklende og hans | · Arm svag, hvo er da den kjærlige Skikkelse, |
| IC, s. 178 | ned og stod næsten som en | · arm Synder, i det Øieblik han skal fortælle |
| BOA, s. 130 | imod er han ængstet som en | · arm Synder, sønderknuset hver Gang han betænker |
| Brev 139 | underhorn. / Og er dig min | · Arm til saa stort Behag, / Til Trøst og |
| 4T44, s. 359 | n god Gjerning at holde Dens | · Arm tilbage, der vil begaae en Udaad, men er |
| NB18:67 | kkelsen foroverbøiet, venstre | · Arm udrakt for at give Hesten Tøilen, Sporerne |
| 4T44, s. 301 | anden ud efter, er ikke hans | · Arm udrakt, er ikke hans Snilde erobrende! |
| 2T43, s. 47 | gtig som Din Tanke, som Din | · Arm var afmægtig; og Himlen hørte ikke |
| 2T43, s. 34 | tte begynde forfra; naar Din | · Arm var mat, Din Gang skjælvende, da holdt |
| EE:191 | jalp det Dig, at der da, naar Din | · Arm var svækket, naar Din Alder med Forfærdelse |
| 2T43, s. 22 | stoltere end Himlen; om hans | · Arm var udrakt til at byde over Riger og Lande, |
| Papir 292 | ndet, lade de den høire | · Arm være fri, for at han med den kan føre |
| DD:208 | agt. / ( De gaaer bort Arm i | · Arm) / / Willibald; v. Sp:; Hol. Hastv.; Ole |
| FV, s. 8 | Wer glaubet, der ist klein und | · arm, / Er schreiet nur: Herr Dich erbarm! / |
| NB20:6 | / Wer glaubet, der ist klein und | · arm, / Er schreiet nur: Herr Dich erbarm. / |
| FB, s. 184 | vmanden har sat hende paa sin | · Arm, Agnete slynger sig om hans Hals; hun hengiver |
| EE1, s. 393 | r man saaledes vandrer Arm i | · Arm, da forstaaer man hinanden, da bliver det |
| EE1, s. 323 | omhed støder til en Dames | · Arm, der just var ifærd med at præsentere |
| Brev 128 | og en glad Forvisning den | · Arm, der spænder den, et usvigeligt Haab |
| EE1, s. 36 | tlig en Haand, men ligesom en | · Arm, der strakte sig ud af Skyen. Jeg hensank |
| SD, s. 148 | le af; ethvert andet Tab, en | · Arm, et Been, 5 Rbd., en Hustru o. s. v., bemærkes |
| NB6:58 | g derpaa havde vi spadseret Arm i | · Arm, han – fordybet i Betragtningen af |
| Brev 268 | rnhaand behøves kun een | · Arm, hvad skal de mange Arme til; det bliver |
| FB, s. 118 | niven. / Hvo styrkede Abrahams | · Arm, hvo holdt hans Høire opløftet, at |
| EE1, s. 421 | , hun holder et Barn paa sin | · Arm, hvorpaa hele hendes Opmærksomhed er |
| SFV, s. 45 | var et uhyre Publikum Arm i | · Arm, in bona caritate blevet Fanden gale mig |
| PCS, s. 130 | ingen Knæfald, ingen Arm i | · Arm, ingen Løbensammen eller gemütlig |
| EE1, s. 402 | Du gaaet med ham her, Arm i | · Arm, lyttet til Musikkens Glæde, selv nydt |
| SLV, s. 110 | ed ud, man udstrækker sin | · Arm, man arbeider, man kæmper, man lider, |
| 2T44, s. 214 | or sildig; jeg udstrakte min | · Arm, men kun min Fod gleed, jeg raabte, men |
| EE1, s. 328 | Tid gaae med Een under hver | · Arm, min Arm er en Entrehage, som man altid |
| DS, s. 163 | mes Magt i sin muskelstærke | · Arm, som løfter Pidsken – nu falder |
| EE1, s. 350 | t jeg kan tage hende paa min | · Arm. / Næsten beskæftiger Cordelia mig |
| JJ:372 | lille Pige, der sad paa en Ammes | · Arm. De mødte nogle Bekjendtere af Barnets |
| EE1, s. 345 | nde Svoger under den venstre | · Arm. Det er for en Pige omtrent det Samme som |
| Brev 268 | s han er fri for den anden | · Arm. En Mand, der skal herske med Jernhaand |
| Brev 75 | el har lagt Haanden paa hans | · Arm. Et saadant Øieblik kan vel under slige |
| Brev 268 | Jernhaanden paa denne ene | · Arm. For at kunne have en Jernhaand behøves |
| EE1, s. 344 | han slipper end ikke hendes | · Arm. Paa den Maade fører I ham og hende gjennem |
| Brev 268 | tilbage til Cavaignacs ene | · Arm. Ulykken har De ganske rigtigt opdaget: |
| EE2, s. 122 | d udstrømmer, en kraftfuld | · Arm; I seire; I applaudere Skuespilleren, og |
| Brev 268 | n har som bekjendt kun een | · Arm; imidlertid kunde det jo være nok, naar |
| AA:26.a | nne bemærker: jeg hug paa din | · Arm; men det beed ikke uagtet jeg har et Sværd, |
| EE2, s. 109 | saa stundom hvile sig ved Din | · Arm; thi noget Skjønt var der dog altid i |
| Not5:7 | mputatione instruit, semper inter | · arma nunquam neque beatitatem pacis neque lætitiam |
| CC:6.b | et εντεα | · armatura, instrumentum,) qui ipse instrumento utitur |
| NB14:113 | Eminentse med en malerisk | · Armbevægelse lægger Haanden paa Brystet, paa det |
| NB13:40 | Udtryk, ikke saa meget som i en | · Armbevægelse. / Hvad der fra een Side seet kan være |
| Papir 396 | og jeg indrømmer det, | · Armbevægelsen er mesterlig, Skikkelsen et Kunstværk |
| NB12:71 | hans Gestus ere mægtige | · Armbevægelsen et Mesterstykke; naar han slaaer sig for |
| DS, s. 191 | isk Forestilling med Taarer og | · Armbevægelser o: D:. / Tag nogle Exempler. Er det dette |
| NB13:80 | langfulde Organ, de herlige | · Armbevægelser o: s: v: behøves egl. ikke: en Stum |
| TS, s. 40 | og Foredrag og i Henseende til | · Armbevægelser. Nei, som man i de velindrettede Huse ikke |
| NB15:128 | man bruger Stemmen, Minen, | · Armbevægelserne, et enkelt Ords tredobbelte, maaskee tidobbelte |
| NB11:204 | a selv at kaste sig i Guds | · Arme – maaskee, thi maaskee viste det |
| Papir 97:1 | dre Fremtid i hans Elsktes | · Arme ( som Foster); eller han bliver sig sin |
| EE1, s. 407 | il, at Afstanden mellem dens | · Arme bliver kortere? O! min Cordelia! Det er |
| Oi4, s. 211 | en skyldfrie Hustrues ømme | · Arme boer den sande Lykke; og muligt er det |
| EE2, s. 162 | onen griber med sine hundrede | · Arme den Tanke at være Præst. Du finder |
| Oi4, s. 212 | sammen med, at disse ømme | · Arme ere komne til at gribe lidt for meget ind, |
| EE2, s. 58 | n udstrækker allerede sine | · Arme for at favne hende, men dette Favnetag |
| CT, s. 71 | , om hun omslutter det i sine | · Arme for i sin Nærhed ganske at sikkre det |
| Oi4, s. 212 | idnet, at man i disse ømme | · Arme glemmer Verdens Nød og Harme; men Spørgsmaalet |
| NB13:80 | g en Krøbling, der ingen | · Arme har kan ogsaa prædike. / cfr p. 134. |
| AA:48 | die. – / [ » Der | · arme Heinrich«] / Den evige Jøde |
| Brev 145 | / Han ilede med Jubel i Pigens | · Arme hen. / Og skjøndt det synes mig, at |
| CT, s. 325 | See derfor udbreder Han sine | · Arme hist ved Alteret, Han bøier sit Hoved |
| PCS, s. 142 | er usikker, slendrende, hans | · Arme hænge slattede ned, Øiet stirrer, |
| BI, s. 325 | ge eller rettere Kone, i hvis | · Arme Julius finder Hvile, at Lucinde » |
| Papir 284 | Siden / I Arme Stakler, Du | · arme Mand, de arme Mænd / Christi Fødsel |
| Brev 311 | st kaste vi os da i Troens | · Arme men vi mærke snart at den gamle Tillid |
| AA:32.a | sagde Roland: Gud hjælpe mig | · arme Msk. Derpaa havde de da seiret og Roland |
| Papir 284 | Stakler, Du arme Mand, de | · arme Mænd / Christi Fødsel er ikke blot |
| TAF, s. 298 | eret udbreder Frelseren sine | · Arme og just for denne Flygtning, der vil flye |
| IC, s. 108 | se for. O, at staae med aabne | · Arme og sige » kommer hid!« – |
| CT, s. 282 | l ham. See, Han udbreder sine | · Arme og siger: kommer hid, kommer hid til mig |
| EE1, s. 257 | e have kastet sig i Onkelens | · Arme og udraabt: ja, Naturens og Blodets Baand |
| 3T43, s. 73 | det, da staaer den med aabne | · Arme og venter den Forvildede, har glemt Alt |
| BI, s. 112 | Socrates' Kappe og med begge | · Arme omfavnede denne guddommelige og i Sandhed |
| NB23:80 | nklin. / En Artikel af Fr. ( der | · arme Richard oder der Weg zum Wohlstand. Leben |
| Brev 277 | tagtighed glemte at frygte. Den | · arme Stakkel! For ikke at blive skudt løb |
| Papir 284 | ster – Msk-Siden / I | · Arme Stakler, Du arme Mand, de arme Mænd |
| NB9:53 | g dobbelt sød, / O, Jesus | · arme Syndres Ven / O, drag mig ganske |
| DD:6.d | ingens Gebeet er: Gud være mig | · arme Synder naadig ( det fremtræder netop |
| OTA, s. 368 | , men siger: Gud være mig | · arme Synder naadig, jeg lider skyldig. / |
| Brev 268 | en Arm, hvad skal de mange | · Arme til; det bliver let en Modsigelse, ligesom |
| Papir 458 | dt Verdsligheden med aabne | · Arme toge imod ham som den Velkomneste. Til |
| EE2, s. 58 | erede strækker Kirken sine | · Arme ud efter hende, og før den giver mig |
| CT, s. 308 | . See, derfor breder Han sine | · Arme ud hist ved Alteret, Han aabner sin Favn |
| OTA, s. 160 | Barnet, men hun breder sine | · Arme ud, hun eftergjør Barnets Bevægelser, |
| Not11:28 | fortuna primigenia, i hvis | · Arme Zeus ligger. – mater og materia staae |
| Not10:2 | er nicht, und zweige still / Ich | · Arme! / Sie ist es wirklich: näher kommend |
| SFV, note | den ligesom udstrækker sine | · Arme« o. s. v., cfr. to opbyggelige Taler 1843 |
| YTS, s. 247 | en ligesom udstrækker sine | · Arme«: det er, jeg saae og seer, at den lille |
| EE:7 | er, skal jeg slutte Dig i mine | · Arme, – eller: / / lyder Ordren videre? |
| Brev 83 | e at kaste hende i Familiens | · Arme, at stille Alt saaledes, at det ved denne |
| EE1, s. 253 | , for at kaste sig i Onklens | · Arme, blive Cousinen qvit og faae sin Gjæld |
| TAF, s. 298 | og det, at han udbreder sine | · Arme, det siger allerede: kommer hid; og det, |
| TAF, s. 298 | der nager; han udbreder sine | · Arme, han siger » kommer hid til mig« |
| 2T43, s. 13 | n ligesom udstrækker sine | · Arme, hiin Enkelte, der er velvillig nok til |
| 4T44, s. 309 | jublende at kaste sig i Guds | · Arme, i navnløs Forundring over Gud, som jo |
| EE1, s. 335 | alene, hun kaster sig i mine | · Arme, ikke som om jeg var Elsker, nei, endnu |
| EE1, s. 315 | rventning tumler mig i deres | · Arme, Længsel og Forventning bliver stillere |
| PCS, s. 141 | ecund da han, med de krummede | · Arme, med en complaisant Bøining forover staaer |
| FF:47 | ridt – han skulde have lange | · Arme, men see Stykket fra Skuldren til Albuen |
| Brev 267 | ╫ / Med korslagte | · Arme, mægtig og stum / Vil Helten for Eder |
| EE1, s. 427 | er Dig fast omsluttet i mine | · Arme, naar Du indfletter mig i Dit Favnetag, |
| FB, s. 167 | strax modtager ham med aabne | · Arme, naar han vil blive i det. Men han veed |
| AA:18 | Elskende at falde i sin Piges | · Arme, og da faldt ogsaa Tæppet for et ligesaa |
| OTA, s. 232 | ed Samvittighedens stærke | · Arme, omslutter ham som den Enkelte, sætter |
| EE2, s. 285 | ønt, om han havde hundrede | · Arme, saa han paa eengang kunde omfavne Mange, |
| Papir 276:3 | ede ham, jeg holdt ham i mine | · Arme, saa var han borte, jeg favnede Skyen, for |
| TAF, s. 298 | det, at han, udbredende sine | · Arme, siger » kommer hid«, det |
| OTA, s. 160 | hed, støttende sig ved de | · Arme, som dog ikke holde paa det, stræbende |
| EE2, s. 26 | delig de Elskende i hinandens | · Arme, Teppet falder, Bogen ender, men Læseren |
| HH:24 | r nu endelig synker i sin Frelsers | · Arme. – / Om Syndernes Forladelse. / |
| SLV, s. 335 | older Een med sine stærke | · Arme. / 15. Ingen veed, hvor denne Vældige |
| BA, s. 417 | ter sig fortvivlet i Angerens | · Arme. Angeren vover det Sidste. Den opfatter |
| EE1, s. 334 | nke sig i en elsket Mands | · Arme. De Skikkelser af Virkeligheden, der ere |
| EE1, s. 366 | ldt hende indesluttet i sine | · Arme. En Feil bliver det imidlertid stedse eller |
| EE1, s. 153 | Slag kaster hende i Angstens | · Arme. Her har jeg nu strax en Bestemmelse af |
| NB11:215 | være som et Barn i Moderens | · Arme. I den anden tales om de Hellige: hvorledes |
| NB7:84 | a vil den modtages med aabne | · Arme. I denne Art Begeistring taler han til Andre, |
| Papir 430 | . Han kaster sig i Forbilledets | · Arme. Men da gyser han igjen tilbage han er jo |
| EE1, s. 177 | er afmægtig i Omgivelsens | · Arme. Saaledes synes det at være gaaet Marie. |
| Papir 431.e | og paa tvært med udstrakte | · Arme: det ærede, det høistærede dannede |
| Oi4, s. 212 | r let glemmer i disse ømme | · Arme: hvad Christendom er. Og jo ældre jeg |
| NB18:74 | iver saaledes modtaget med aabne | · Arme? / Dog saa streng er Sandheden. / Dog maa |
| Oi7, s. 309 | e Forholds-Tallet for hvad en | · Armee af den Størrelse behøver af Læger |
| NB10:141 | er strengt, det er som naar en | · Armee efter 3 Dages forcerede March ankomer tidlig |
| Papir 365-5.b | om Feldtjenesten ( hvad en | · Armee er, hvad Runden er o: s: v:) vilde sige: |
| Not5:22 | e Gyldighed, ligesaa vist som en | · Armee ikke vilde være ringere fordi hver Soldat |
| BOA, note | e at rykke frem i Spidsen for en | · Armee, – det er Afmagt; eller i Spidsen |
| Oi9, s. 376 | være Liv, Begeistring i en | · Armee, bør dette Ord besjele Alle: en daarlig |
| PS, s. 304 | keer, da er det jo, som om en | · Armee, der stod opstillet til at rykke i Marken, |
| JJ:275 | . Det seer ud som var det Hele en | · Armee, et Folk der udvandrede; Skyerne er som |
| SD, s. 234 | tteri paa et Skib eller i en | · Armee, saa ere de Skyldige saa mange, at man maa |
| LA, s. 27 | gteskabet. / Lusard gaaer til | · Armeen og lader Cl. tilbage med den af Ferdinand |
| BA, s. 402 | og een Keiser. Men derfor kan | · Armeen ogsaa staae opstillet til Kamp, Slagvilkaaret |
| BOA, s. 118 | ørge enhver Candidat. Naar | · Armeen staaer opstillet med front i det Bestaaendes |
| AaS, s. 44 | værende kyndig Officier af | · Armeen, der formodenlig frygtede for, at denne |
| Brev 268 | at strikke Strømper til | · Armeen, paa samme Tid som Berlingske Tidende hver |
| EE1, s. 104 | n virkelige lod jeg gaae til | · Armeen. Tænkte jeg mig nu, at den mythiske Page |
| Oi9, s. 376 | Er dette ikke at demoralisere | · Armeen? / Saaledes christeligt. Istedetfor at forkynde |
| Oi7, s. 309 | maatte, naar man opgav ham en | · Armees Størrelse, kunne bestemme Forholds-Tallet |
| EE1, s. 328 | ra kunde faae en Smule under | · Armen – saa klattrer jeg. Iøvrigt er |
| AA:29 | ichter / Erbarm dich über mich | · armen Dichter. / ( altdeutsche Lieder ved Görres |
| SLV, s. 68 | Bevægelse lader hun endog | · Armen forblive i sin løst nedhængende Stilling, |
| NB11:82 | ge overhovedet: / Lasset uns den | · armen Gerechten uberwältigen, lasset uns |
| EE1, s. 348 | l at gaae med hinanden under | · Armen gjennem Livets Glæder og Sorger, synes |
| NB4:91 | kjerlig. / Tauler Nachfolgung des | · armen Lebens Christi 2d Afdeling § 17 / |
| NB4:102 | ige. / I Taulers Nachfolgung des | · armen Lebens Jesu Χsti, som jeg i denne |
| 2T44, s. 185 | fulde Lidelse, hvorledes bar | · Armen med Lethed den Byrde, der langt overgik |
| EE2, s. 121 | re for dem. Tog jeg Dig under | · Armen og gik omkring med Dig i Livet, og viiste |
| BB:37 | ørnene med den Mindste paa | · Armen og siger: hører nu kjønt efter hvad |
| SLV, s. 84 | Lommen, thi som han bøiede | · Armen om og allerede havde Haanden med Manuscriptet |
| AE, s. 262 | den Hoffmannske: Leiden eines | · armen Theaterdirectors. I Forhold til æsthetisk |
| Oi5, s. 234 | Mand med et Fruentimmer under | · Armen træder op til Alteret, hvor en pyntelig |
| SLV, s. 29 | som Den, der befaler, holder | · Armen udrakt som Den, der løfter en Pokal, |
| Brev 271 | Hatten, paa Ryggen, under | · Armen! O, og hvilken Forskjel i Priis – |
| EE1, s. 347 | ret, hun holder jo Een under | · Armen, altsaa forlovet. Lad see, mit Barn, hvilken |
| EE1, s. 49 | e Kiste, taget mig selv under | · Armen, baaret mig en Søndag Formiddag ud til |
| Brev 86 | Naar jeg da faaer Dig under | · Armen, Cigarren tændt, ell. naar Professoren |
| FB, s. 170 | cterikere tage hinanden under | · Armen, de kjende slet Intet til de eensomme Anfægtelser, |
| Brev 84 | il aldrig at tage Folk under | · Armen, deels fordi min Plan fordrer det. Et Suk |
| JJ:372 | men hun bøiede sig lidt ud fra | · Armen, derpaa hang hun Hovedet lidt ned og lønnede |
| EE2, s. 109 | ligt Optog med hinanden under | · Armen, Du vilde endnu længe med ungdommelig |
| SFV, s. 48 | igheden med denne Bylt under | · Armen, eller iført – Pynten. / Costümet |
| EE2, s. 109 | Du vilde gaae med hende under | · Armen, halvt ladende det Skjønne i denne Skik |
| Brev 38 | et er ei heller at have brudt | · Armen, heller ikke at være faldet og at have |
| EE1, s. 376 | s Side; hun holder mig under | · Armen, hendes Hoved hviler sig betynget af mange |
| EE1, s. 309 | ourage til at tage mig under | · Armen, hvis det faldt Dem selv ind ...... Altsaa |
| EEL, s. 66 | b og hans Lykkes Ophav) under | · Armen, med Beskæmmelse skal opdage, at det |
| AE, s. 226 | eunde gaae med hinanden under | · Armen, men den Adskillelse, hvori hver for sig |
| SLV, s. 129 | ne af Verden tog hun ham paa | · Armen, og gik ligefrem uden at søge nogen Tvergade. |
| EE:51 | st, bar han i en Ligkiste under | · Armen, og nogen Tid efter saae jeg ham paa Kirkegaarden |
| JJ:349 | den ene med Kjæreste under | · Armen, pyntede ( det var Søndag) de stod og |
| F, s. 475 | mig tilsidst fortroligen under | · Armen, saae saa indsmigrende paa mig som muligt |
| SLV, s. 129 | t Stuegulv med den Lille paa | · Armen, saaledes gik hun gjennem Østergade. |
| LP, s. 52 | n usle Kro, med Violinen under | · Armen, som gammel Mand spille for den vilde, raae |
| EE1, s. 422 | træde op med sit Barn paa | · Armen. Fraseet nu det foruroligende Barneskrig, |
| EE1, s. 328 | gtet, man kunde faae under | · Armen. Jeg gaaer bestandigt med den ene Arm hængende |
| EE1, s. 341 | naar man gaaer med ham under | · Armen. Kan jeg nu faae Tanten til at forlade de |
| EE1, s. 344 | spadsere med hinanden under | · Armen. Klokken 1 veed jeg, at han skal hente hende. |
| JJ:354 | ar Skridt fra mig med en Kurv paa | · Armen: hvor bliver Du dog af, vi har nu ventet |
| JJ:199 | r gik med sit lille Barn selv paa | · Armen; Barnet var formodentlig bleven træt |
| Papir 349:2 | r den Ene en Kasse under | · Armen; den Anden spurgte hvad der var i den, og |
| EE2, s. 78 | og Blæst med en Lille paa | · Armen; selv var hun renlig og net, Barnet omhyggeligt |
| NB6:47 | og raaber: slaae blot rask ud med | · Armene – ret som kunde man ikke slaae altfor |
| DS, s. 236 | rædiker, det med Munden og | · Armene har ingen Art. / Imidlertid vare der jo |
| PCS, s. 141 | ge, sig og sit Legeme sammen, | · Armene krumme sig næsten som en dandsende Cavaleers, |
| AE, note | rtvivlede Passageer strækker | · Armene mod Land, men forgjeves, arbeider Troen |
| CT, s. 87 | ivlet fra et Vrag strækker | · Armene mod Land, trøstesløs som Den der |
| JJ:285.a | n viser Muskelbevægelserne i | · Armene o: s: v: Det er ikke Musklerne der behøves |
| NB21:163 | ed Fornuften, kaster sig i | · Armene paa Autoritets-Troen, og forbinder » |
| EE2, s. 163 | kommer Dig at være ligesom | · Armene paa den Jomfru, hvis Favnetag var Dødsstraf.« |
| Papir 263:3 | til Snaregaden No 12, i | · Armene paa den søgende Embedsmand o: s: v:) |
| NB4:72 | et Msk, der gestikulerer ikke med | · Armene paa en Prædikestol og ikke med Fingeren |
| NB25:84 | ee endog til at kaste mig i | · Armene paa ham, at han saa kunde profitere Mit |
| IC, s. 50 | igefrem til at løbe lige i | · Armene paa Herligheden – ja, hvad Under |
| EE1, s. 304 | vove et fortvivlet Spring i | · Armene paa Kudsk og Tjener. Ja hvad Kudsk og Tjener |
| Papir 180 | os ogsaa afviist falder han i | · Armene paa Wagner ( Ironie); men denne Ironie |
| EE1, s. 188 | hun kan falde afmægtig i | · Armene paa, hun behøver ikke at befrygte, at |
| Brev 311 | tækkede – lade vi | · Armene synke og standse. / Hvis De nu vil være |
| EE1, s. 345 | re Drag! ... Hun samler sig; | · Armene trække sig nærmere ind til Barmen, |
| EE1, s. 392 | selsfuld tilbage, han breder | · Armene ud, han har fortrudt det, eller rettere |
| EE1, s. 112 | Juan. De løbe ham selv i | · Armene, de unge Piger, da griber han dem, ligesaa |
| NB6:47 | man ikke slaae altfor rask ud med | · Armene, hvad enhver Svømmer veed. / Men Sagen |
| EE1, s. 17 | , der løbe Een lige lukt i | · Armene, naar de høre det forføreriske Navn: |
| JJ:99 | lidt for mig, jeg bliver taget paa | · Armene, og jeg, der var skrumpet sammen som en |
| NB30:114 | tage Kork eller Blærer under | · Armene, og saa gjøre Svømme-Bevægelserne; |
| G, s. 27 | , da jeg har seet flere. Gensd' | · arme-Pladsen er vel den smukkeste i Berlin, das Schauspielhaus, |
| Papir 305:3 | Neuigkeiten von dem Hof / Aus | · armer Schlucker Munde, schwätzen mit, / |
| Papir 180 | t hos Goethe p. 85: Was wilst du | · armer Teufel geben etc o: a:). Dette har imidlertid |
| Oi4, s. 212 | te forlange, at disse ømme | · Armes respective Eierinder drog sig lidt mere |
| Not1:7 | mik tilbage, imedens derimod | · Arminianerne formildede den kirkelige Theorie, og Socinianerne |
| Not1:7.z3 | ogsaa om Bod, Anger o: s: v: / | · Arminianerne fulgte H. Grotius, som sagde: Det er ei |
| Not1:8 | som i den hollandske K. hos | · Arminianerne, og for størstedelen i den nyere Theol:. |
| AE, s. 90 | for en Kunstner, der studerer | · Arm-Musklerne. Bønnens Inderlighed og uudsigelige Sukke |
| NB32:38.a | l det at være i den yderste | · Armod – derhos at eie et meget stort Penge-Papir, |
| NB25:83 | , han vilde meget hellere leve i | · Armod – hørte Du ham i Søndags? han |
| NB24:67 | strax. Calvin levede virkelig i | · Armod – og der havde dog været ham tilbudet |
| NB22:168 | d holder et herligt Foredrag om | · Armod – og imidlertid gaaer under Foredraget |
| KG, s. 323 | nden en Lodsbaad, staaer der: | · Armod – og voldsom Død; Velstand – |
| NB26:9 | s byder Læreren at leve i | · Armod ( Efterfølgelsen) og Apostelen dog siger: |
| Oi5, s. 246 | et dette Du vil tale om, om i | · Armod at forkynde Christendom, at det er den |
| DS, s. 181 | Christendommen det kjereste) i | · Armod at forkynde Christendom. Det er slet ikke |
| NB21:33 | Tilbedelse som Armod, som i | · Armod at prise Gud existentielt. / Men hvad kan |
| CT, s. 34 | hristne. Det er en lang Vei: i | · Armod at ville være riig; Fuglens Gjenvei |
| NB20:49 | t dette er sin Orden. See her er | · Armod baaren af Idee og bærende Idee. Og saaledes |
| NB26:9 | es ved Løn: saa meget som | · Armod behøver for at holde Livet oppe. Apostelen |
| SLV, s. 425 | paa et andet Sted. Sygdom og | · Armod beskæftige ikke Æsthetikeren, han |
| KG, s. 176 | rsikkringer om den største | · Armod bevise denne saa afgjørende, som hvis |
| IC, s. 166 | e, eller at det var en Mand i | · Armod der sagde Ordet. / Og saaledes ogsaa med |
| SLV, s. 427 | n. Saaledes seer jeg ogsaa i | · Armod det Tragiske i, at en udødelig Aand |
| NB4:145 | n » det er bedre at taale | · Armod disse faae Dage end at skulle sidde blandt |
| CT, s. 69 | den taler ikke mod | · Armod eller Overflod, eller Ringhed eller Høihed, |
| KG, s. 193 | heldigt hverken forsøges i | · Armod eller Sygdom. Det vil sige, man seer Verdens |
| DS, s. 182 | Penge og Rang, Een i frivillig | · Armod en Anden i blomstrende Næringsvei, Een |
| KG, s. 315 | ed at give een Penning af sin | · Armod endnu mere end hiin Enke, som dog i Sammenligning |
| CT, s. 37 | e Viden om hvad Overflod er. I | · Armod er Fuglen uden Armodens Bekymring, mod |
| CT, s. 32 | ad, han seer bort fra Faren, i | · Armod er han uden Armodens Bekymring. Men Den, |
| CT, s. 28 | er han riig. Thi Fuglen, der i | · Armod er uden Armodens Bekymring, den fattige |
| CT, s. 29 | den. Men den Christne, der i | · Armod er uden Armodens Bekymring, han er ogsaa |
| CT, s. 26 | ikke fattig. Naar man nemlig i | · Armod er uden Armodens Bekymring, saa er man |
| CT, s. 33 | lige Tungsind er Fuglen, som i | · Armod er uden Armodens Bekymring, Sorgløshed; |
| Papir 368-7.a | t. I Virkelighed at lære | · Armod er, selv fattig at lære det ( prof |
| NB30:138 | t – nødtvungen | · Armod fE udtrykker Intet. / 3) Det F. afgiver |
| NB22:151 | mod i og for sig selv, men | · Armod for at kunne vidne for Sandhed. / Men Middelalderen |
| NB26:50 | sk kan man sige: jeg har levet i | · Armod for at tjene min Sag; ironisk hedder det: |
| NB20:49 | og Brød. / Et Andet er, naar | · Armod forholder sig til Ideen, hvilken et Mskes |
| Papir 455 | sterbrødre og De, som i | · Armod forkynde Χstd, skilt sig af med dem, |
| OTA, s. 277 | meget eller lidet Gods, ja i | · Armod forstaaer, at den himmelske Fader føder |
| HJV, s. 180 | mod den christelige Fordring: | · Armod gjøres gjældende, saa er Familie |
| OTA, s. 286 | med Liliens – selv om | · Armod havde klædt ham i Pjalter. / Burde da |
| NB30:138 | Den der nødtvungen er i | · Armod i Lidelse o: s: v: han er jo langt fra |
| NB22:151 | stus har ikke lært | · Armod i og for sig selv, men Armod for at kunne |
| CT, s. 203 | blot maa faae Visheden om, at | · Armod i Sandhed tjener mig til Gode«: |
| HJV, s. 180 | eget godt forstaaer, at kun i | · Armod kan den betjenes sandt, og at jo flere |
| CT, s. 28 | e blot kan leve i Armod, men i | · Armod kan leve. – Derfor beder han vel |
| SLV, s. 423 | benswürdig. Saaledes mod | · Armod maa Poesien ( naar den nødes til at |
| AA:12 | ulig de Forældres, der af | · Armod maa skikke deres Børn ud i Verden og |
| IC, s. 27 | Fattige og Elendige, I der i | · Armod maae trælle for at sikkre Eder – |
| NB28:74 | Byrder« forstaae vi | · Armod Mangel, Ringhed o: s: v: – vi rende |
| NB19:29 | n vil give ham Rigdom eller | · Armod men til Maade, saaledes er jeg næsten |
| KG, s. 105 | r er dog hans hele Rigdom kun | · Armod mod denne Fylde! Og dog, ikke saaledes, |
| NB20:49 | re Armod til Fromhed, som var | · Armod Noget i og for sig. Det er i Grunden at |
| AE, s. 270 | d ( f. Ex. Galskab, Selvmord, | · Armod o. s. v.), han seer dog alligevel Intet, |
| NB22:62 | de i at lide Foragt, en Lyst i | · Armod o: D: i det Øieblik er han jo ( just |
| NB26:10 | dentlige ved sin frivillige | · Armod o: D:, nei, det er det Fordrede, derved |
| NB24:90 | g af Charakteer, at kunne leve i | · Armod o: s: v: – see, det har jeg ikke. |
| NB19:28 | e opgive Alt, leve ugifte i | · Armod o: s: v: o: s: v:. Med mig hænger det |
| NB26:7 | fdøen, levede i frivillig | · Armod o: s: v: og derved ganske rigtigt blev |
| NB19:57.b | n Ret, og alt Det om frivillig | · Armod o: s: v: var afskaffet, at han nu neppe |
| NB11:138 | eder i stor Mængde ( Sygdom, | · Armod o: s: v:) lader os hjælpe hinanden saa |
| NB27:64 | lium gratis, eller levede i | · Armod og af Almisse, for at kunne gjøre det |
| NB25:110 | ællens, at han levede i | · Armod og dertil i Forfølgelse efter Χsti |
| KG, s. 313 | nge. Betænk dette, at hvis | · Armod og Elendighed forstyrre os med deres Bønner, |
| KG, s. 312 | den Ubarmhjertighed, som var | · Armod og Elendighed ikke blot trængende til |
| NB26:9 | at vide, at det er en Mand der i | · Armod og Elendighed leed Forfølgelse gjennem |
| IC, s. 88 | ed. Frygter ikke Verden, ikke | · Armod og Elendighed og Sygdom og Nød og Modgang, |
| KG, s. 313 | rdeligere om vi nødsagede | · Armod og Elendighed til ved at sukke mod os til |
| KG, s. 319 | Hjerte i Din Barm, som, trods | · Armod og Elendighed, dog har Deeltagelse med |
| IC, s. 157 | Tjenerens ringe Skikkelse, i | · Armod og Elendighed, en Lidende. Dette var jo |
| NB25:92 | erordentlige? Det at leve i | · Armod og Elendighed, forhadt, forbandet, tilsidst |
| OTA, s. 270 | igger næsten ukjendelig i | · Armod og Elendighed, vi sige: Menneske! Og i |
| IC, s. 87 | l være, om han skal leve i | · Armod og Elendighed: salig Den, som ikke forarges |
| NB22:98 | at den sande Χsten lever i | · Armod og Fattigdom – og Du selv er en fattig |
| Papir 451 | lde han i det Sted, leve i | · Armod og Fattigdom ( og det har Gud ifølge |
| TS, s. 81 | bes i Klude – det er | · Armod og Fattigdom, som kan være Trang nok; |
| NB25:69 | ud er det eneste Salige, at | · Armod og Forfølgelse dog er saligt i Forhold |
| NB21:159 | paa alle Maader i denne Verden, | · Armod og Forfølgelse o: D: / Hvor skal jeg |
| NB24:141 | , zwei, drei reduceret til | · Armod og Forfølgelse. / Seet fra den Kant: |
| NB26:102 | uds Begreb Χstd: at leve i | · Armod og Fornedrelse – aber, det kan han |
| NB19:28 | se, det virkeligt at leve i | · Armod og Fornedrelse. Dette har Verden gjennemskuet, |
| NB19:28 | strengeste Forstand skal leve i | · Armod og Fornedrelse. Men han skal være redelig, |
| NB32:38.a | implement at være i yderste | · Armod og fri for at have et saadant Pengepapir, |
| Oi4, s. 220 | e, at Jesus Christus levede i | · Armod og lærte følg mig efter, da Biskop |
| TS, s. 89 | , kun altfor mange, Sygdom og | · Armod og Miskjendelse, og hvo kan nævne alle |
| NB7:14 | de i enhver Lidendes Sted. Er det | · Armod og Nød – ogsaa han var fattig. |
| EE2, s. 123 | dikener, hvor han taler om | · Armod og Nød: det har man aldrig hørt, |
| CT, s. 78 | thi her er ikke Tale om | · Armod og Overflod, om Ringhed og Høihed, men |
| CT, s. 69 | Formastelighedens Bekymring. | · Armod og Overflod, Ringhed og Høihed er nemlig |
| CT, s. 69 | ormastelighed som det var med | · Armod og Overflod, Ringhed og Høihed. Der |
| CT, s. 35 | gt om det saa Forskjellige, om | · Armod og Overflod, saa ligeligt som Evangeliet, |
| AE, s. 91 | af det Endelige og Uendelige. | · Armod og Rigdom avlede altsaa, ifølge Plato, |
| IC, s. 247 | en, der her i Verden levede i | · Armod og Ringhed uden at have det, hvortil han |
| TS, s. 80 | i Armod og Ringhed, derpaa, i | · Armod og Ringhed, bar Verdens Synd, en Lidende, |
| TS, s. 80 | Du som saa lod Dig føde i | · Armod og Ringhed, derpaa, i Armod og Ringhed, |
| TS, s. 81 | ved Begyndelsen: han lever i | · Armod og Ringhed, har ikke Det, hvortil han kan |
| CT, s. 321 | som vandrede her paa Jorden i | · Armod og Ringhed, miskjendt, forraadt, forhaanet, |
| DS, s. 209 | de. / Han lader sig føde i | · Armod og Ringhed, og ikke blot dette, men i Foragtethed, |
| NB30:27 | Frelser Jesus Christus, lever i | · Armod og Ringhed, saa forfulgt og forhadt, endelig |
| NB24:157 | e han saa leve? Først i | · Armod og Ringhed, saa i idel Opoffrelse / |
| DS, s. 216 | en, Fremmed i denne Verden, i | · Armod og Ringhed, uden Rede, uden Hule, uden |
| NB26:119 | Guds Tjeneste var kjendelig paa | · Armod og Ringhed. / Alle Bedrag i Christenheden |
| NB19:55 | reeg over det med frivillig | · Armod og Ringhed: dersom jeg er født Millionair, |
| NB21:11 | orsigtigheds Skyld, selv levet i | · Armod og streng Afholdenhed: saa var Sagen en |
| SLV, s. 425 | ille være uvidende om, at | · Armod og Sygdom er til, fordi man selv er sund; |
| NB26:96 | enge, de Syge Sundhed; nei, | · Armod og Sygdom og Lidelse hører med i denne |
| NB25:18 | aa forfulgte, maatte leve i | · Armod og tilsidst ikke engang maatte leve men |
| TTL, s. 429 | nanden. – Var det altid | · Armod og trange Kaar og Livets Gjenvordigheder |
| CT, s. 53 | nneske, kjempende maaskee med | · Armod og trange Kaar, eller det endnu Ringere, |
| IC, s. 66 | Rædsel, Syge og Elendige, | · Armod og Usselhed. Og hvo er saa han, han, der |
| TS, s. 81 | Begyndelse. / Han fødes i | · Armod og Usselhed; næsten fristes man til |
| NB2:94 | aaer underneden paa den ene Side: | · Armod og voldsom Død, paa den anden Side: |
| 4T44, s. 337 | have Overflod paa Forsæt, | · Armod paa Handling, at være riig paa Sandheder, |
| OTA, s. 157 | r. Det er seet, at Frygt for | · Armod pludseligen gjorde den Ødsle karrig; |
| NB32:134 | forkyndt i Armod, prisede | · Armod salig, og lærte, at en Rigmand vanskelig |
| NB5:143 | se msklige Lidelser ( Fattigdom, | · Armod Sygdom, Æres-Tab o: s: v.) bliver en |
| NB20:49 | r ganske vilkaarligt at gjøre | · Armod til Fromhed, som var Armod Noget i og for |
| CT, s. 322 | er Velsignelsen, som gjør | · Armod til Overflod. Men er dette nu ogsaa sandt, |
| CT, s. 69 | i Armod, Opgaven at være i | · Armod uden Armodens Bekymring. Men ikke saaledes |
| NB14:16 | Mening. Χstd. har anbefalet | · Armod ugift Stand o: s: v: for at Mskene ved |
| BMS, s. 124 | svidne, det er en Mand, der i | · Armod vidner for Sandhed, i Armod, i Ringhed |
| KG, s. 176 | . Saa fattig er Kjerlighedens | · Armod! – En ædel Mand har sagt om Kjerlighed: |
| CT, s. 33 | et af Gjerrighed, skjøndt i | · Armod! / / Tænk nu til Slutning paa Fuglen, |
| KG, s. 175 | re, som den Elskende ( i sin | · Armod!) paa det omhyggeligste opsamler og forsigtigt |
| KG, s. 175 | skabens ( Kjerligheden i dens | · Armod!) skærpede Blik seer det, og uhyre forstørret! |
| DS, s. 172 | r Den rørende fremstille fE | · Armod« – men lad ham dog vogte sig, at han |
| NB24:23 | var Betydningen af » | · Armod«, som den fandtes ogsaa i Hedenskabet. / |
| KG, s. 175 | hed er en Søn af Rigdom og | · Armod«. Hvo var vel ogsaa fattigere end Den, som |
| KG, s. 315 | e, at » hun gav af sin | · Armod«. Men voxer Gavens Størrelse i Forhold |
| NB24:90 | ormaaede jeg det, at leve i | · Armod, aldeles i Charakteer, saa blev jeg maaskee |
| IC, s. 172 | ter helligt Løfte levede i | · Armod, alle Verdens Skatte: hvad skulde han med |
| NB32:30 | Verden. Derfor ugift Stand, | · Armod, Askese o: s: v: Dette er aldeles rigtigt, |
| CT, s. 28 | iv er ført her paa Jorden i | · Armod, at » Han« hungrede i Ørkenen |
| CT, s. 43 | lt, hvad han eiede og levede i | · Armod, at altsaa Hellighedens Liv er ført i |
| KG, s. 291 | er jo er priseligt, at lindre | · Armod, at opdrage forældreløse Børn, |
| NB18:85 | Forfatter, han puffes udenfor i | · Armod, behandles som en Slags Overflødighed, |
| NB24:164 | v, 40 Aar, at udholde at leve i | · Armod, blive forhaanet, hudflettet, mishandlet |
| NB19:73 | odsætning til det Ufuldkomne: | · Armod, Bøn og Fasten. Forsaavidt bliver hans |
| NB5:83 | vel ikke selv Skyld i denne deres | · Armod, De har dog vel Intet at bebreide dem. O, |
| NB22:168 | et henrivende Foredrag om | · Armod, det er saa henrivende, at man finder det |
| OTA, s. 409 | ge Majestæt er klædt i | · Armod, dog endnu med samme Underdanighed og Hylding, |
| NB19:57 | . / / Da Luther sagde: frivillig | · Armod, eenlig Stand, at tilbringe den meste Deel |
| KG, s. 359 | ger Alle, ikke i en fælles | · Armod, ei heller i en fælles Middelmaadighed, |
| NB21:22 | Afstand fra Idee er ikke mulig. | · Armod, Elendighed o: D. er nærmere ved Idee, |
| IC, s. 234 | med mindre man da vil beundre | · Armod, Elendighed, Foragtethed o. D. End ikke |
| NB23:43 | være af En, der lever i | · Armod, ell. vel endog i frivillig Armod, og Ingenting |
| CT, s. 184 | il Du saa i Guds Huus? Er det | · Armod, eller Sygdom eller anden Gjenvordighed, |
| CT, s. 32 | tyrtet sig selv. Den, der er i | · Armod, er allerede vanskeligt stillet, men ingenlunde |
| 3T44, s. 248 | hvem Forældrene efterlod | · Armod, fattigere end Den, hvem dog Faderen efterlod |
| CT, s. 115 | g igjennem, værger sig mod | · Armod, finder det Daglige. Det er maaskee vanskeligere |
| IC, s. 247 | ed Rette tilkom den virkelige | · Armod, for hvilken man haardhjertet gyser tilbage, |
| NB23:109 | Forkyndelse, den Anden lever i | · Armod, forfulgt – lad os antage, at det |
| NB9:12 | dt ud at leve i 34 Aar i Ringhed, | · Armod, forfulgt, bespottet, tilsidst korsfæstet |
| Oi8, s. 347 | Titler, men paa det Ægte, | · Armod, Fornedrelse, Mishandling, Forfølgelse, |
| 4T44, s. 327 | ei«; og hoffærdig | · Armod, Fortabelsens glimrende Elendighed, der |
| DS, s. 211 | ipelen derimod er ubetinget i | · Armod, han er bogstavelig trængende i Forhold |
| CT, s. 283 | paa Korset; ogsaa Han kjendte | · Armod, han, som ikke havde Det, hvortil han kunde |
| NB26:9 | stle, som levede i frivillig | · Armod, have forstaaet noget Andet end det reent |
| Papir 455 | e, at forkynde Χstd i | · Armod, høit svæver han derover i Aandsfrihed |
| NB19:14 | e afdød fra Verden, levende i | · Armod, i Foragt, i Forfølgelse. Skal Du nu |
| DS, s. 182 | d, at I besluttede og holdt, i | · Armod, i Fornedrelse at forkynde Christendom, |
| SBM, s. 141 | , at forkynde Læren i | · Armod, i Fornedrelse, i Forsagelse af Alt, i den |
| BMS, s. 124 | i Armod vidner for Sandhed, i | · Armod, i Ringhed og Fornedrelse, saa miskjendt, |
| TNS, s. 147 | d, der i Forsagelse af Alt, i | · Armod, i Ringhed, saa, villige til enhver Lidelse, |
| CT, s. 29 | Sammenligning med hans – | · Armod, ja eller hans Rigdom. At en Død ikke |
| NB5:78 | det Beundrede, fE frivillig | · Armod, Kydskhed i Middelalderen. / / / |
| NB28:54 | eg var villig til at leve i | · Armod, lide i en anden Forstand end jeg hidtil |
| NB18:50.a | t Msk. Lov til i Henseende til | · Armod, Lidelse for Sandhed o: s: v: at indrette |
| NB28:74 | ed » Byrder« | · Armod, Mangel o: s: v: bukker sytten Gange for |
| NB30:60 | dligere Ordener marquerede: | · Armod, marquere de: Levebrødet, efter hvilket |
| OTA, s. 151 | ighed, med Miskjendelse, med | · Armod, med Foragt, med mange Lidelser, stundom |
| NB26:30 | forstaaes saa her ikke blot | · Armod, men alle Lidende, Ulykkelige, Elendige, |
| CT, s. 26 | Det vil sige, dens Vilkaar er | · Armod, men den har ikke Armodens Bekymring. Dersom |
| 4T44, s. 293 | ttere finder sig i selvvalgt | · Armod, men derfor ikke altid bedre, dersom han |
| CT, s. 28 | da altsaa ikke blot kan leve i | · Armod, men i Armod kan leve. – Derfor beder |
| NB25:83 | altsaa hellere ville leve i | · Armod, men lemper sig efter os, hvorfor vi maae |
| OTA, s. 242 | elv, vel har en Trøst for | · Armod, men selv trøster Dig med, at Din Rigdom |
| CT, s. 29 | nsker at tale om sin jordiske | · Armod, men vel om sin himmelske Rigdom. Og derfor |
| CT, s. 131 | Velstand maaskee er bragt til | · Armod, nu vel, hvis Du vil lade Dig hjælpe |
| HJV, s. 180 | at christeligt er Fordringen | · Armod, og at dette ikke er noget capricieust Indfald |
| Papir 455 | ham gaaer En, der lever i | · Armod, og at Katholiken har en pathetisk Forestilling |
| KG, s. 318 | en Fattige trængende i sin | · Armod, og da igjen forladt af Verdens Forestilling |
| NB23:43 | ell. vel endog i frivillig | · Armod, og Ingenting er. / Dr. Rudelbach / |
| CT, s. 43 | Hellighedens Liv er ført i | · Armod, og saaledes igjen i Uvidenhed om al den |
| CT, s. 31 | hans Ansvar. For Den, der er i | · Armod, og som altsaa ikke kan svinge bort fra |
| CT, s. 69 | elt, det Opgivne at være i | · Armod, Opgaven at være i Armod uden Armodens |
| NB32:134 | tdommen, som jo forkyndt i | · Armod, prisede Armod salig, og lærte, at en |
| SBM, s. 142 | taler om at forkynde Ordet i | · Armod, saa forstaae vi derved Tusinder om Aaret |
| NB25:110 | lus selv lever i frivillig | · Armod, saa kan man tale saa ophøiet til Armoden. |
| CT, s. 54 | rlighed ganske forglemmer sin | · Armod, sin Ringhed, sin Foragtethed, da seer han |
| NB21:33 | en saa sand Tilbedelse som | · Armod, som i Armod at prise Gud existentielt. |
| IC, s. 182 | e som han begyndte; født i | · Armod, som var han neppe et Menneske ( thi kun |
| YTS, s. 253 | timelig og jordisk Bekymring, | · Armod, Sorg for Udkommet og hvad dertil hører: |
| NB32:57 | d. begynder sin Tale om, at | · Armod, Sygdom, Mskenes Miskjendelse o: s: v: at |
| CT, s. 29 | Alt uden om ham minder om hans | · Armod, taler han om sin Rigdom – o, og derfor |
| OTA, s. 143 | høieste Overmaal Andet end | · Armod, thi fylder vel al Verdens Guld gjemt i |
| NB3:69 | er det Verdslige, at alt Dette om | · Armod, uagtet han selv er fattig, om Sygdom, uagtet |
| CT, s. 133 | roligt i at være fattig, i | · Armod, udstødt af det menneskelige Samfund, |
| NB14:16 | elalderens Vildfarelse, at ansee | · Armod, ugift Stand o: s: v: for Noget, der i og |
| NB20:49 | t man vel ogsaa har gjort. / / / | · Armod. / / Eet er ganske vilkaarligt at gjøre |
| NB24:67 | for, fordi han vilde leve i | · Armod. / cfr. Henry Calvins Leben 1ste D. p. 429 |
| SLV, s. 423 | l, men ogsaa her er det ikke | · Armod. / Det er vel sandt, at Poesien, gjestfri |
| NB26:50 | nge, men har levet i den yderste | · Armod. / Pathetisk kan man sige: jeg har levet |
| SLV, s. 181 | etænker min Rigdom og min | · Armod. / Periissem nisi periissem. / d. 3. Januar. |
| NB32:51 | iv Alt, følg mig efter i | · Armod. / See dette er – ja, det behøver |
| NB32:115 | – arbeider sig ind i | · Armod. / Uendelige Kjerlighed, at der saaledes |
| NB5:41 | d Aands-Existents i virkelig | · Armod. Det var allerede i Oldtiden det Store, |
| BI, s. 100 | udstjeneste paa alle Kanter i | · Armod. Dog jeg vender tilbage til det omtalte |
| Papir 391.1 | or at forkynde den Lære om | · Armod. En Præst er En, der agtet nyder Ære |
| TS, s. 89 | es med Armod; nei, han valgte | · Armod. Han var ikke En, der attraaede menneskelig |
| NB23:113 | meligt var, om jeg kunde leve i | · Armod. Men jeg holder ud saa længe jeg nogenlunde |
| TS, s. 92 | rladt, forfulgt, bespottet, i | · Armod: Du skal see, Du tvivler ikke om hans Himmelfart; |
| DS, s. 172 | r ved denne rørende Tale om | · Armod: Høistærede, De har truffet det, truffet |
| Papir 485 | ? – Du formaaer at leve i | · Armod; Du formaaer at udholde næsten al mulig |
| KG, s. 322 | dres. / Tænk Dig en Enke i | · Armod; hun har kun een eneste Datter, men denne |
| NB30:138 | di han mod sin Villie er i | · Armod; men Ingen Ingen Ingen bliver saaledes hadet |
| OTA, s. 296 | nden for at værge sig mod | · Armod; nei, det der gjør Forskjellen er – |
| TS, s. 89 | , men som maatte nøies med | · Armod; nei, han valgte Armod. Han var ikke En, |
| OTA, s. 261 | ikke sin Velstand med Nogens | · Armod; om den end er sorgløs i al sin Deilighed, |
| NB13:89 | det Frivillige. Hvo skal lære | · Armod? Den, der selv kæmper for at faae Formue |
| CT, s. 43 | angt hurtigere det gik med fra | · Armoden at naae Glæden, og derimod hvor mange |
| CT, s. 30 | modens Bekymring. Istedenfor i | · Armoden at være uden Bekymring er han ( og det |
| 4T44, s. 350 | kee er den at spare hvad kun | · Armoden behøver at see paa, at holde et lille |
| CT, s. 26 | ke mere, det er det Lidet, som | · Armoden behøver. Men saa er jo Fuglen fattig? |
| 2T44, s. 208 | at bringe Barnet og det for | · Armoden bestemte ringe Offer. Skulde der nu ingen |
| NB23:84 | de Barnet – men Krybben og | · Armoden forandres ikke. Dette er just det Guddommelige. |
| NB20:49 | ppe Ideen mere. Eller sæt, at | · Armoden forholder sig til selve Ideen. Tag en theol. |
| CT, s. 32 | komme bort fra Tanken om den. | · Armoden kan Du nu ikke komme bort fra, men Du kan |
| Oi5, s. 246 | ad uhyggelig berørt ved at | · Armoden kom En saa nær paa Livet. Nei, skaf |
| KG, s. 313 | meget som Den, der tilkaster | · Armoden nogle Penge, eller præker milde Gaver |
| CT, s. 30 | gen intet Andet at tale om end | · Armoden og dens Bekymring. Han spørger, hvad |
| NB15:62 | r – ved at skildre | · Armoden og Elendigheden i Virkeligheden: jo jeg |
| KG, s. 313 | i himmelraabende forfordeelte | · Armoden og Elendigheden ved ikke at tale om, at |
| KG, s. 175 | indre Gjenstanden er, hvilken | · Armoden opsanker, naar denne dertil takker over |
| 4T44, s. 350 | erre Gud, er man da allerede | · Armoden saa nær, at man behøver at spare |
| KG, s. 176 | stor, desto større beviser | · Armoden sig jo at være. End ikke alle Forsikkringer |
| TTL, s. 455 | gesaa fattig som den Fattige, | · Armoden trygler ikke, den Rige har Intet at give |
| TTL, s. 440 | Staten en Laane-Anstalt, hvor | · Armoden tyer hen. Den Fattige bliver hjulpen, men |
| CT, s. 30 | re sig om Sligt. / Fuglen er i | · Armoden uden Armodens Bekymring – den tier; |
| CT, s. 30 | den tier; den Christne er i | · Armoden uden Armodens Bekymring, men han taler |
| NB11:232 | dens Χstd. trøster | · Armoden) og hjælper mig med at have mægtige |
| CT, s. 30 | kymring, men han taler ikke om | · Armoden, derimod om sin Rigdom. Hedningen har Armodens |
| CT, s. 31 | ltsaa ikke kan svinge bort fra | · Armoden, er Skilleveien: enten at svinge christeligt |
| IC, s. 166 | ud, uden at knurre nei glad i | · Armoden, fromt havde haabet, at han virkelig blev |
| NB23:171 | sentligen Intet gjort for | · Armoden, men der blev opdaget en ny Vei til Rigdom. |
| NB18:84 | heden, der for at trøste | · Armoden, selv blev lige Vilkaar undergivet. / |
| NB25:110 | an tale saa ophøiet til | · Armoden. / Altsaa eet af To: enten skal den Χstne |
| NB25:110 | beraabe sig paa Paulus mod | · Armoden. Hvilken Uforskammenhed! Ja, naar man som |
| LA, s. 82 | lexions-Dommen meget mere end | · Armoden. Om Ti kunde blive enige om at vedstaae |
| KG, s. 21 | istedenfor at ville lindre | · Armoden: saa Kjerlighedsgjerningen dog ikke i høieste |
| LP, s. 52 | derimod det beslægtede med | · Armodens Barn; ogsaa han var et Liig, et nyfødt |
| CT, s. 30 | gt. / Fuglen er i Armoden uden | · Armodens Bekymring – den tier; den Christne |
| CT, s. 17 | ndhold / / / Indgang. / / I. / | · Armodens Bekymring / / II. / Overflodens Bekymring. |
| CT, s. 25 | emme Lilien og Fuglen! / I / / | · Armodens Bekymring / Derfor skulle I ikke bekymre |
| Brev 61 | en dog selv trænge, denne | · Armodens Bekymring er af den sværeste Slags og |
| Brev 61 | end De, men der er ogsaa en | · Armodens Bekymring for den Dag » igaar«, |
| Brev 61 | en, De fører. / Angaaende | · Armodens Bekymring for den Dag » imorgen« |
| CT, s. 32 | elser og Snarer; og hvilken er | · Armodens Bekymring uden den at ville være riig! |
| CT, s. 28 | hi Fuglen, der i Armod er uden | · Armodens Bekymring, den fattige Fugl, den er rigtignok |
| CT, s. 29 | Christne, der i Armod er uden | · Armodens Bekymring, han er ogsaa død for Verden, |
| CT, s. 29 | l sig i Sky, uden at tynges af | · Armodens Bekymring, men den Christne svinger sig |
| CT, s. 30 | den Christne er i Armoden uden | · Armodens Bekymring, men han taler ikke om Armoden, |
| CT, s. 37 | lod er. I Armod er Fuglen uden | · Armodens Bekymring, mod Overflodens Bekymring har |
| CT, s. 32 | ndsebedrag, om Nogen mener, at | · Armodens Bekymring, naar den ikke har villet lade |
| CT, s. 32 | lange Vei, som der ligger for | · Armodens Bekymring, og hvad det Forfærdeligste |
| CT, s. 26 | aar man nemlig i Armod er uden | · Armodens Bekymring, saa er man fattig og dog ikke |
| CT, s. 33 | er Fuglen, som i Armod er uden | · Armodens Bekymring, Sorgløshed; i Sammenligning |
| CT, s. 26 | aar er Armod, men den har ikke | · Armodens Bekymring. Dersom den blev kaldt op – |
| CT, s. 30 | d om sin Rigdom. Hedningen har | · Armodens Bekymring. Istedenfor i Armoden at være |
| CT, s. 32 | fra Faren, i Armod er han uden | · Armodens Bekymring. Men Den, der vil være riig, |
| CT, s. 69 | gaven at være i Armod uden | · Armodens Bekymring. Men ikke saaledes her, at det |
| IC, s. 166 | et Mærkelige var, at han i | · Armodens Dage havde denne Tro og Tillid til Gud, |
| CT, s. 115 | det er at komme ud af det med | · Armodens daglige Brød. O, men Du som i Henseende |
| OTA, s. 163 | en eller Menneskene, hverken | · Armodens eller Forfølgelsens Udelukkelse. Gjør |
| IC, s. 169 | og i Rigdoms gode Dage glemme | · Armodens Erfaringer og Sandhed; men han, den Ophøiede, |
| 3T44, s. 245 | Andet! Vee Den, der flytter | · Armodens Grændseskjel, vee Den, der flytter Ungdommens! |
| 3T44, s. 234 | skal styre Riger og Lande, i | · Armodens Hytte seer paa Væggen et Billede, som |
| OTA, s. 187 | de over hans Palads end over | · Armodens Hytte: det Gode og Evigheden skal man aldrig |
| CT, s. 29 | , havde levet strengt holdende | · Armodens Løfte, at han havde vundet en riig Mands |
| SLV, s. 258 | hvor Øiet kun opdager en | · Armodens og Elendighedens Idyl. Man har sat over |
| SLV, s. 411 | Alle. Lad Fattigfolk føle | · Armodens og Næringssorgens haarde Tryk, Den, |
| OTA, s. 306 | en Rigdommens Tusinder eller | · Armodens Penning skal søges, dette skal vorde |
| NB23:171 | udbredt Værk at paatale | · Armodens Sag – nu om saa Auctor bliver Rigmand |
| KG, s. 315 | ns Størrelse i Forhold til | · Armodens Størrelse, altsaa omvendt af hvad Verden |
| 3T44, s. 235 | ren var jo en Konge. Og naar | · Armodens Søn staaer undrende i Palladset, naar |
| 3T44, s. 248 | aet ud i Livet fattigere end | · Armodens Søn, hvem Forældrene efterlod Armod, |
| CT, s. 126 | ukke bekymret over at gaae ad | · Armodens, ad Ringhedens, ad Miskjendelsens, ad Forfølgelsens |
| NB25:42 | Athen udbredte de sig over | · Armods og Landflygtigheds Fordele, fordi saadanne |
| G, s. 27 | relse er smagfuldt oplyst. En | · Armstage staaer paa et Arbeidsbord, en let tegnet |
| EE1, s. 376 | r, jeg havde rolig grebet | · Armstagen for at aabne den. Men see det var ikke |
| BI, s. 143 | i besnærende Listighed og | · Armstyrke, men jeg anseer den for absolut uimodstaaelig |
| AA:56 | A: v. Arnim; blandt andet » | · Armuth, Reichthum, Schuld und Buße der Gräfinn |
| SLV, note | sich tödten, so viele aus | · Armuth, so viele wegen unglücklichen Spiels, |
| NB22:11 | s. / Saaledes overalt. Da Dr. A. | · Arnauld skrev mod den hyppige Gaaen til Alters |
| NB22:10 | Franz v. Sales til Angelica | · Arnauld, som hun ofte gjentog: / um vollkommen zu |
| NB22:12 | Skrivelse til Paven angaaende A. | · Arnaulds Bog om den hyppige Communiceren, rose den |
| NB22:9 | Samvittigheds-Frihed. / Af Anton | · Arnaulds Tale mod Jesuiterne: / / O utinam arguerem |
| BB:2 | re Reim« gjort Epoche. | · Arnaut Daniel bragt det paa sit Høieste .. |
| BB:2 | e alle Træk af Minnesangen. | · Arnaut v. Marueil udmærker sig heri. / |
| NB16:28 | , hvad der staaer etsteds i | · Arndt ( eet af de tolv Capitler, der ere af Weigel): |
| NB15:70 | m hvad Synd er i Guds Øine! / | · Arndt ( og saaledes de gl. Opbyggelsesskrifter) |
| NB8:51 | d den Sagtmodiges Sagtmodighed. / | · Arndt 2 B. Cap. 20 § 5. Naar vi bede skulle |
| NB8:16 | rsøg – uden Myndighed. / | · Arndt 2 B. Cap. 8, § 2: Denn wie Dich Gott |
| NB8:22 | sin Fod i hans virkelige Spor. / | · Arndt 2 B. Cap. 9, § 2: Ein Jeder sehe auf |
| NB17:18 | rkere. / Et Exempel ( som ogsaa | · Arndt anfører i Fortalen til 3die Bog p. 667) |
| NB27:52 | l. Og farligst er det ( som | · Arndt etsteds i 1ste Bog af hans sande Χstd. |
| JJ:451 | . / I et gl. Opbyggelses-Skrift ( | · Arndt sande Christd) commenteres der saa skjønt |
| NB7:100.a | std. / Det er ypperligt hvad | · Arndt siger i sande Χstd. Bog 1. Cap. 42 |
| NB28:66 | Ak! / / I et Opbyggelsesskrift ( | · Arndt) læser jeg, at man selv under Alt, hvad |
| NB18:39 | / / I et gl. Opbyggelsesskrift ( | · Arndt) staaer: at hos den Lidende sover Gud kun |
| NB8:9 | , ell. vi ere ikke Christne. / cfr | · Arndt. 2den Bog Cap. 5, § 2. / Thi ikke Den, |
| NB7:79 | / Det er curieust, at jeg idag i | · Arndts sande Χstd læser et Ord som saa |
| BB:40.a | gldags Træsnit fE i » | · Arndts wahres Christenthum«, hvor man |
| NB2:46 | . Dog er denne Kamp egl. ikke for | · Arne og Alter, men vel for Sopha og Sengested. |
| KG, s. 123 | et begeistrende at stride for | · Arne og Fædreland, da vel ogsaa at stride |
| 4T43, s. 120 | a sad han en Dag ene ved sit | · Arnested, medens hans Børn vare forsamlede i den |
| G, s. 67 | g staaer ikke svigefuld ved Dit | · Arnested, mine Taarer ere ikke falske, om jeg end |
| EE1, s. 221 | . Ikke sidder han hjemme ved | · Arnestedet i Sæk og Aske; han er staaet op fra |
| G, s. 57 | ers Sandhed, men som sidder paa | · Arnestedet og skraber sig med Potteskaar, og uden |
| G, s. 73 | s ahner jeg Job, der sidder ved | · Arnestedet, og hans Venner; men Ingen siger et Ord, |
| EE1, s. 103 | er en ganske anden. Achim v. | · Arnim taler etsteds om en Forfører i en ganske |
| BB:12 | r Vorrede von Ludvig Achim v. | · Arnim. Berlin 1808. 8. / 51. Life and Death of |
| EE1, s. 78 | en Fortælling af Achim v. | · Arnim: » Wir Presbyterianer halten die |
| AA:56 | ne Tid læst Adskilligt af A: v. | · Arnim; blandt andet » Armuth, Reichthum, |
| EE:178 | Øine, Alrunen i Achim v. | · Arnims Novelle var i Besiddelse af, sad i Nakken, |
| NB22:23.b | i Anledning upaatvivleligt af | · Arnold af Brescia eller dog i Anledning af en |
| LA, note | rd: Falsk i Mit og Dit. / Selv | · Arnold f. Ex. er saaledes langt fra at være |
| LA, s. 38 | med Scenen i anden Deel, hvor | · Arnold kommer at indbyde Fruen, og hvor hendes |
| LA, s. 34 | pfattelse af Forholdet mellem | · Arnold og Mariane, sindrigt bragt sin Opløsning |
| LA, s. 38 | emmer hende. – Man tage | · Arnold og Scenen ( p. 262) hvor han med sin formeentlig |
| LA, s. 38 | Hele dreier sig om Intet, og | · Arnold præsenterer sig som Tomhedens og Indbildskhedens |
| LA, s. 38 | Mand hans heftige Udbrud. Men | · Arnold springer saa tydeligt frem, at man ikke |
| NB21:163 | g forvandlet, at saaledes Anton | · Arnold, ( Port Royal) der udgav dem, tillod sig |
| LA, note | tale om Fortiden – indtil | · Arnold, da Musikken er forbi, henimod Slutningen |
| LA, s. 30 | at opdage, at Mariane elsker | · Arnold, en juridisk Student, hvis tomme Væsen |
| LA, s. 39 | ne. – Man tage Colette, | · Arnold, Hofjunkeren, alle Nutidens Repræsentanter, |
| Not6:18 | mere aromatisk. Thi hvilken | · Aroma hviler der ikke over det stille huuslige |
| Not6:27 | e der i lange Rækker. / I den | · Aroma, som Hø altid udbreder, at staae lige |
| DD:28 | ede Indfaldets og Stemningens | · Aroma. Istedetfor det mener jeg, at det vil være |
| Not6:18 | ive mindre Mælk men mere | · aromatisk. Thi hvilken Aroma hviler der ikke over |
| Not7:9 | sin tidligste Ungdoms meest | · aromatiske Moment. / Der er som bekjendt Insekter, |
| CC:10 | em sed vocatus a deo ut etiam | · Aron. Ita etiam Chr: non sese ipsum extulit pontificem |
| CC:10 | cerdotem nec secundum ordinem | · Aronis dici? ( cum enim transferretur sacerdotium |
| Papir 245 | Men det er desuagtet kun i | · Arons Haand det bærer modne Frugter. / |
| FF:115 | aanden, som han paastaaer er | · Arons Præstestav, der bærer modne Mandler. |
| BI, s. 165 | drer om Protagoras, det indre | · Arrangement erindrer om Gorgias, og der er en paafaldende |
| NB13:31 | rer dem hele deres jordiske | · Arrangement, hvor Alt er saa nydeligt og elskeligt, |
| EE2, s. 107 | p, som laae til Grund for Dit | · Arrangement, skal jeg lidt nærmere drøfte. Dit |
| NB23:209 | ære Embedsmand og hele dette | · Arrangement. Her er han borneret. Aldeles som Peer Degn |
| SLV, s. 73 | det og Vinen og det ypperlige | · Arrangement; med Talerne derimod var det kun maadeligt |
| G, s. 38 | d Sammenspillet, ved Sceneri og | · Arrangement; netop fordi han er i Stemning bringer han |
| LP, s. 43 | en viser sig i Behandlingen, i | · Arrangementet af det Enkelte. Denne Overtro viser sig |
| Oi7, s. 284 | lioner, Millioner Christne. / | · Arrangementet var ganske simpelt. Som der danner sig |
| G, s. 39 | abet, og i sin Tro paa festlige | · Arrangements Betydning til at forskjønne Livet for |
SKS-E 1.8 sks.dk © 2013 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
