S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB12:194 estandigt en omvendt, altsaa et · puurt og reent Aands-Forhold, som er det Modsatte
NB12:54 Evangeliet ei er forblevet · puurt og reent paa noget Sted i Verden længer
Papir 306 begjerer blot at forkyndes · puurt og reent; men for Forfængelighedens
NB22:113 Læren« reent og · puurt. Og saaledes fangen i allehaande jordiske
EE1, s. 425 ig, uendeligt dybt. Som hvis · Pygmalions Elskede atter var bleven til Steen, saaledes
EE2, s. 89 med mindre denne Dragt var en · Pynt beregnet paa at behage Dig. Du mener vel,
NB33:27 ynte sig ud, og i denne sin · Pynt bliver feteret, distingveret i Samfundet.
EE2, s. 58 ve Dig fra hende. Hendes fine · Pynt er knust, hendes Haar er faldet ned, i
LA, s. 45 ive courtiseret og ansaae sin · Pynt for det vigtigste Anliggende« (
LF, s. 44 af den, at Skoven gjemmer sin · Pynt for næste Gangs Skyld, det er, for at
SLV, s. 372 este og ere lidt phantastisk · Pynt for Ungdommen paa dens lykkeligste Dag,
EE1, s. 204 r den umiddelbare Troes hele · Pynt frem, han finder en Glæde i at smykke
EE2, s. 57 r Dig til hende; ogsaa hendes · Pynt giver Situationen det Ualmindeliges Præg.
SLV, s. 93 denes og Tankernes elskelige · Pynt meer eller mindre næsten ganske forsvinder,
3T44, s. 280 ik Tid til at betænke sin · Pynt og at have det Alt i Beredskab. Saaledes
Papir 578 ovedet, denne besynderlige · Pynt paa et Værelse, sees aldrig mere. Paa
CT, s. 71 Lilien ind at ville have sin · Pynt paa til nogen anden Tid eller Dag, end
SLV, s. 149 jønne, nu i sin elskelige · Pynt var saa deilig, at Oldinge veemodigt saae
OTA, s. 242 ære som en Qvindes kjelne · Pynt, beregnet paa et stadseligt Øieblik),
EE2, s. 58 agter næsten med Vrede den · Pynt, der er hende til Besvær, hun kaster
TTL, s. 446 rt hendes forfængeligste · Pynt, griber Daaren i hans forfængeligste
TTL, s. 436 oven er den Elskeliges bedste · Pynt, men Beslutningen er en Kraft i den Ufuldkomnes
Brev 159.2 kjole eier en kostbarere · Pynt, Navnkundighedens og den historiske Betydnings
HCD, s. 180 tus-Billedet forandres noget. · Pynt, nei, det vil der ikke blive sparet paa,
Not15:5 n historiske Navnkundigheds · Pynt, som er hende sikkret. Hun skal rangere
NB31:133 Luxus, er til Selskab, til · Pynt, til Stads o: D:. Kun i Norden maa hun tillige
JJ:139 r de recensere de fornemme Damers · Pynt. / – Det er mig et Studium i denne
NB5:135 s Stænk er evig forstaaet min · Pynt. / Det er ogsaa denne lurvede msklige Opfindelse,
3T44, s. 249 ke, og den Døendes bedste · Pynt. / Forventningen af en evig Salighed /
3T44, s. 281 gtelsens uforkrænkelige · Pynt. / Og dog synes Livet at vidne mod, ikke
EE1, s. 135 ngt ud til Livets yderste · Pynt. Forfulgt af hele Verden har hiin seirrige
AE, s. 546 e et Menneske bliver; man vil · pynte Barndommens elskelige Uskyld phantastisk
NB6:50 n Frækhed, med hvilken man vil · pynte den msklige Svagelighed, der trænger
DS, s. 234 vi bleve uudtømmelige i at · pynte dette ud, kun med en vis hemmelig Gru tænkende
SLV, s. 115 exion, en Pyntekone, der vil · pynte Elskoven ud og vide mere end Vidunderet.
FB, s. 179 t, der har sin Glæde af at · pynte en Brud, der indhyllede hende i den, uden
BOA, s. 187 iissteder. Det er nemt nok at · pynte en Inconsequents op til et Forsvar; men
NB23:74 e Msker have ingen Sag, men · pynte et Noget ud, et Skabilkenhoved, som de
SLV, s. 72 g Ægtemændene om til at · pynte Fastelavnsriis med. Om Edvard f. Ex. vilde
AE, note en er tvertimod lyksalig ved at · pynte ham ud med det Bedste, den kan hitte paa.
Not15:5 jeg turde det, at jeg turde · pynte hende ud i levende Live med den historiske
NB27:21 edes paa mig, at jeg for at · pynte hende ud med Celebritet, kunde fristes
Not8:4 eg kjøbte selv Blomster for at · pynte hende, jeg vilde have hængt al Verdens
PS, s. 236 edes har Guden Glæde af at · pynte Lilien herligere end Salomon; men hvis
EE2, s. 143 et, det er Pligt, og nu kan I · pynte mig dette Scepter ud saa meget som I vil,
EE1, s. 262 edeligt. Skal jeg nu gaae og · pynte mig for den fremmede Mands Skyld, som jeg
NB10:159 have levet samtidigen med mig, · pynte min Grav ud og sige: havde vi levet samtidigen
EE1, s. 247 sket lidt Forgyldning til at · pynte paa Livet med. Den Sætning nemlig, at
NB30:41 gl. bør jeg ikke som en Dreng · pynte paa Stilen – og skjøndt det dog
OTA, s. 200 ledning for dem til at kunne · pynte Sandheden, til at kunne naadigst gjøre
BOA, note blandt Mandfolk ligesom det at · pynte sig blandt Fruentimmere: Hovedsagen og
Papir 308 n Forfatter har sagt, Qvinderne · pynte sig ikke for Manden, men for hinanden;
LA, note ker, at hans Kone og Niece skal · pynte sig med de nationalt-betydningsfulde Foræringer,
NB33:27 ve Martyrer, lige tvertimod, som · pynte sig med en vis Art Baand o: D:, og derved
NB32:5 saa latterligt, som naar de Vilde · pynte sig med et enkelt Stykke af europæiske
LA, s. 64 hed kunde faae det Indfald at · pynte sig og gjøre et pragtfuldt Toilet: saa
EE1, s. 262 lle. Emmeline faaer Ordre at · pynte sig og udbryder nu: » Hvad det er
EE1, s. 401 epiger, en Pige, der veed at · pynte sig saa net og ... saa riigt. Det er jo
NB15:56 han forsøger sig i at · pynte sig ud med denne Idealitet, han anticiperer.
NB33:27 artyrs Død hitter paa at · pynte sig ud, og i denne sin Pynt bliver feteret,
OTA, s. 263 egentligen ikke Andet end at · pynte sig, eller endnu rettere: at være pyntede.
JJ:349 ene med Kjæreste under Armen, · pyntede ( det var Søndag) de stod og talte sammen
SLV, s. 149 dt i det Mindre, selv om hun · pyntede sig blot for at behage ham, og hun, den
LA, s. 38 densbaand: ere væsentligen · pyntede. Frue Commerceraadinden med sit gyldne Belte,
OTA, s. 263 er endnu rettere: at være · pyntede. Som der i det Foregaaende af Evangeliet,
BOA, note , anerkjendt, roest. En saadan · Pynte-Forfatter har Intet at underrette Læseren om,
SLV, s. 115 salig, pianket Reflexion, en · Pyntekone, der vil pynte Elskoven ud og vide mere
EE1, s. 351 fordeelagtigste Lys. Som en · Pyntekone, som en Decorateur styrer jeg ham saa godt
KKS, s. 102 gang i Ny og Næ udgiver en · pyntelig Examens-Skriverbog, der er særdeles
NB10:58 i en pyntelig Kirke, for en · pyntelig Forsamling prædikede om at Sandheden
NB19:7 in parenthesi bemærket, ingen · pyntelig Hofprædikant var, som stadseligt bringer
NB10:47 artredes Skrig til Musik) for en · pyntelig høistæret dannet Forsamling, i en
NB10:47 tæret dannet Forsamling, i en · pyntelig Kirke at prædike om hine Herlige, der
NB10:58 en pyntelig Mand, der i en · pyntelig Kirke, for en pyntelig Forsamling prædikede
IC, s. 51 sin Favn!« O, naar en · pyntelig Mand i Silke siger dette med en behagelig,
NB10:58 ighed. Christus var ikke en · pyntelig Mand, der i en pyntelig Kirke, for en pyntelig
Oi5, s. 234 der op til Alteret, hvor en · pyntelig Silke-Præst, halvt studeret i Digterne,
NB:142 ne Klæder ( den elegante og · pyntelige Fortvivlelse), uden dog i bibelsk Forstand
NB10:58 eden. / Angreb paa hele den · pyntelige Kirke, og paa den pyntelige Menighed. Christus
NB10:58 pyntelige Kirke, og paa den · pyntelige Menighed. Christus var ikke en pyntelig
Papir 387 mhyggelige for deres Ydre, · pyntelige o: s: v:. Det vil sige, de have en Berøring
KKS, s. 102 Forundring og Beundring dette · pyntelige Phænomen; den tænker, har han været
NB2:111 et upassende at benytte den · pyntelige Tale af en ung Mand, der var udarbeidet
NB12:56 d. Verdslig Værdighed er · Pyntelighed o: s: v:, samt fornem Fjernhed, christeligt
NB19:7 er Χstd tilbage til udvortes · Pyntelighed) selv siger: at det om man spiser med uvaskede
IC, s. 77 a for at forsvare en verdslig · Pyntelighed, der dog just i Samtidighedens Situation
KKS, s. 102 Andet at tænke paa end paa · Pyntelighed, og paa at profitere af et Sandsebedrag,
OTA, s. 263 dog nærmest i Forhold til · Pyntelighed. Saaledes Lilien ogsaa: den bliver ved Huset,
NB5:135 og saa tiet, for selv at bevare · Pynteligheden i verdslig Forstand, istedetfor, at al
NB6:37 og aldeles uchristeligt med dette · Pyntelighedens og Usædvanlighedens Sandsebedrag der
NB10:28 r 6te Uge, i tre Quarteer, i den · pynteligste Kirke, hvor Kongen og Dronningen kommer;
NB31:126 dom. Det iføres saa den · pynteligste Paaklædning under Navn af at være
PCS, s. 136 r Haanden som en Redekam, til · pynteligt at glatte Haaret til Rette om den halvskaldede
NB35:37 n faaer en smuk Æske eller et · pynteligt Kræmmerhuus gratis. Og ikke blot dette,
OTA, s. 263 r, søger at holde Alt saa · pynteligt som muligt: hendes daglige Syssel, hendes
CT, s. 182 saa tager det sig derimod saa · pynteligt ud og er saa mageligt, at man saa gjerne
Papir 442 renene, da vil Du finde Alt saa · pynteligt. De smaae Familier have hver sit lille Stykke
LP, s. 11 g og smiler, og undviger / Som · Pynten af et ønsket Næs i Taage«
LA, s. 37 iet flygtigt glide hen over · Pynten forvisset om, at hun har været skjøn,
SLV, s. 67 finder det commensurabelt for · Pynten, og Pyntens fornemste Udtryk er Moden; hvad
SLV, s. 67 d at bringe det i Forhold til · Pynten, og Pyntens ideløseste Udtryk er Moden;
SFV, s. 48 rmen, eller iført – · Pynten. / Costümet var rigtigt. I en grinende
SLV, s. 67 commensurabelt for Pynten, og · Pyntens fornemste Udtryk er Moden; hvad Under at
SLV, s. 67 det i Forhold til Pynten, og · Pyntens ideløseste Udtryk er Moden; og der er
NB25:68.a videre end Stoikerne, thi han · pynter dem rhetorisk ud, og smigrer sig med at
SLV, s. 67 bemærket det; thi for hvem · pynter hun sig, uden for andre Damer! Selv i min
Brev 119 nu er hun rask igjen og · pynter Huset med Blomster. / Med mine Prædikener
AE, s. 225 Man foredrager Orthodoxie og · pynter Læreren ud i hedensk-æsthetiske Bestemmelser.
Papir 583 Dette Abstraktum ( Kirken) · pynter man saa ud til at være en Person, man
NB2:31 om have levet samtidigen med mig, · pynter min Grav og siger: dersom vi havde levet
TSA, s. 107 nker man maaskee paa, at han · pynter og sminker sig, eller at han sødligt
BOA, s. 224 nker man maaskee paa, at han · pynter og sminker sig, eller at han sødligt
OTA, s. 263 den spinder ikke – den · pynter sig blot, eller endnu rettere, den er pyntet.
G, s. 63 en i sit lykkeligste Øieblik · pynter sig herligst i Silke og Fløiel. /
EE1, s. 337 llerede længe sukket. Han · pynter sig hver Gang hun kommer, følger hende
NB26:82 ke engang Hedenskab, da det · pynter sig ud som Χstd. / Det iogforsigværende
NB5:93 . / Saaledes ogsaa naar Calumnien · pynter sig ud som Spøg, Vittighed, Ingenting,
SD, note , at Meget af Det, som i Verden · pyntes ud under Navn af Resignation, er en Art
FB, s. 134 er ganske Endeligheden, ingen · pyntet Borgermand, der Søndag-Eftermiddag gaaer
TTL, s. 440 lædebon, og den Besluttede · pyntet dermed til værdigen at bære gode
OTA, s. 263 den er uden Bekymring. / Thi · pyntet er den, det er vist; ja, Betragteren kan
PCS, s. 128 aae med ham i Selskab, altsaa · pyntet for Andre – ja, saa er hun klædt
LA, s. 64 e. Den nøgne Archimedes er · pyntet i Glæden over sin Opdagelse og derfor
NB12:185 dslig Magt og Indflydelse, · pyntet i Silke og Fløiel – naar han rørt
NB:23 an de ganske synes Ligemænd; en · pyntet Kræmmersvend og et Genie er i Samtidighed
NB:33 v at kjøre alene, siger en · pyntet Kræmmersvend, jeg kunde jo ypperligt
LA, s. 52 uld ved sin travle Vigtighed, · pyntet og dog igjen næsten prostitueret i sin
SLV, s. 209 Svend derovre, naar han er · pyntet og forlovet om Søndagen, han tænker
NB4:151.b rer til det. Naar en Pige er · pyntet og skal til Bal, kan man see paa Paak
EE1, s. 345 / Der kommer en ung Pige, · pyntet og stram, ja det er ogsaa Søndag idag
EE1, s. 343 gtigt an, han møder altid · pyntet og stram. Af Venskab for ham, unter uns
Papir 318 benytte Øieblikket, der · pyntet om Søndagen maa benytte Fridagens Øieblik.
IC, s. 33 il det; naar den unge Pige er · pyntet paa en bestemt Maade, veed man, hun skal
NB5:93 xer. / Naar en Glædes-Pige har · pyntet sig paa det Bedste, sminket sig o: s: v:
KG, s. 180 endelse behov, rigtigere have · pyntet sig ud til en Lovtale over – de Retfærdige!
PCS, s. 127 for ham. Naar den Elskede er · pyntet til at gaae med ham i Selskab, altsaa pyntet
NB33:8 det gamle Hedenskab – · pyntet ud med christelige Udtryk og Talemaader.
LA, s. 105 paa, ikke opnaaer at være · pyntet, da dertil fordres den smagfulde Proportion:
PCS, s. 128 :; men naar hun er allermeest · pyntet, det er, ene for ham, saa har hun hiin Kjole
EE2, s. 104 en selv; hvorledes Bruden var · pyntet, enhver lille Biomstændighed. Vilde Du
GU, s. 329 mykker sit Huus og selv sidder · pyntet, festligt ventende Besøget: at vi saaledes
OTA, s. 263 n nu ogsaa var deilig og var · pyntet. Men den er uden Bekymring. / Thi pyntet
LA, s. 38 Kanetæppe er derimod ikke · pyntet. Og dog vil Ironien det saaledes, at man
OTA, s. 263 eller endnu rettere, den er · pyntet. Skulde Lilien have nogen Bekymring, da
AE, note engang træder frem rigtigt · pyntet: saa leer man af dette, fordi man erindrer
NB31:3 ens Kongeriger og Lande, og denne · pyramideformigt dannede Forening, der udviser et bestandigt
NB31:3 i, at man i Forhold til som · Pyramiden bliver høiere, dog kommer Gud et Lidet
NB31:3 saa det hele Foretagende med · Pyramiden er Gud i høieste Grad imod. /
NB31:3 ke at see, at hvis dette med · Pyramiden fik mindste Medhold, som laae der noget
NB31:3 er ham nærmest. / Det med · Pyramiden hader han. Thi som Gud er saaledes uendelig
NB31:3 den Tanke engang at føre · Pyramiden saa høit, at den vil mene at kunne støde
NB31:3 nen. / Saa støder Gud til · Pyramiden, saa Alt styrter sammen – een Generation
NB31:3 nder Msket igjen paa det med · Pyramiden. / En sand Christen i Christenhed. /
SD, s. 147 ledes Mennesker paa at bygge · Pyramider, eller der i hiin russiske Hornmusik ødsledes
BOA, note be Steenmasserne sammen til · Pyramiderne: saaledes spænde disse Adresserende sig
AE, s. 325 ede han Soldaterne om, at fra · Pyramidernes Spidse saae 40 Seklers Erindring ned paa
NB31:3 r, hvor grusom denne msklige · Pyramide-Tanke let bliver mod det Ulykkelige, det Tilsidesatte
SLV, s. 77 nemmer den Erotiker, der liig · Pyramis lægger sit Hoved til Blufærdighedens
EE1, s. 413 g, der fjerner os ligesom · Pyramus og Thisbe. Endnu forstyrrer Menneskenes
BI, s. 162 r Sjælen til Kokytos eller · Pyriphlegeton, disse Sjæles Forsamling i den Acherusiske
JC, s. 39 n dyb Grøft, blev vred paa · Pyrrhon, der gik ham forbi uden at hjælpe ham
BB:12 135. / 10. Bierling Diss: de · Pyrrhonismo historico p. 158 sqq. / 11. Philipp Begardi
NB21:163 a have disse 3 Egenskaber: · Pyrrhonist, Geometer, og en i Troen sig underkastende
KK:5 til at sige om dem, hvad Kong · Pyrrhus sagde om det romerske Raad det er et Kongerige
SLV, s. 331 t, da skal jeg ikke sige som · Pyrrhus: endnu saadan een Seier og det er forbi,
JJ:473 at Socrates var saa populair. Ja · pyt, Alt det med at gaae og samtale med Skomagere
NB16:99 øres? I Dag-Pressen? Ja, · pyt, den vogter sig vel for at lade slig Meddelelse
SLV, s. 415 da siger det Religieuse: ja · pyt, lad os see lidt nærmere efter, hvorledes
JJ:31 nøiet dermed, men siger om · Pytagoras, hvad han da vel ogsaa vil anvende paa sig
BI, note rde, und sich, ähnlich dem · pythagoräischen Lehrsatze, auf den Kubus bezieht: Nämlich
Papir 256:1 Taushed Guds Siden ( Muhamed · Pythagoras Chr:). underlig Oscillation snart afrunder
NB6:73 vovede at kalde sig Viis, da · Pythagoras derfor opfandt det beskednere Navn: ϕιλοσοϕοι
JC, s. 49 nkende nok saa ydmygende. At · Pythagoras fordrede Taushed, det forstod han; thi
BN, s. 119 idt, eller var det ikke, fordi · Pythagoras idealere havde opfattet hvad det dog vilde
BN, s. 119 οϕοι. Da saa · Pythagoras kom, og med ham Reflexions-Bestemmelsen
NB25:71 e kalde Χstd.); og som · Pythagoras lyttede til Sphærernes Harmonie, saaledes
JJ:68 man kun sige i samme Forstand som · Pythagoras lærte, at Een ikke var et Tal. Een gaaer
FB, note det Onde. At jeg tænker paa · Pythagoras og Socrates, behøver jeg vel ikke at
JJ:67 d det Positive . Saaledes lærte · Pythagoras ogsaa, at det lige Tal er ufuldkomment,
JC, s. 49 r i Verden; han vidste, at · Pythagoras paabød sine Disciple Taushed, at de
NB33:52 sammenligner fE Luther med · Pythagoras saa falder Sammenligningen ikke ud til
JJ:66 dskille sig fra enhver ældre. / · Pythagoras sagde, at den viseste Mand var den, der
BI, s. 317 g som først havde været · Pythagoras selv, derpaa Aspasia, den tvetydige Skjønhed
Not14:1 mange Gange bliver lige. / · Pythagoras vil ikke have sagt, at Alt opstaaer af
BI, s. 317 n er Sjælen, ligesom efter · Pythagoras' Lære i Verden, altid paa Vandring, kun
FB, note Tale om nogen Analogi, afgiver · Pythagoras' s Døds-Situation en saadan, thi den
NB33:52 else begynder med Taushed ( · Pythagoras). / Det er saa forførerisk for et Msk,
BI, s. 271 on der Tugend gesprochen, als · Pythagoras, aber auch nicht ganz richtig, da er die
FB, s. 155 n udtrykke i en Sætning af · Pythagoras, at det ulige Tal er fuldkomnere end det
NB22:159 paralelliserer, sigende om · Pythagoras, for at betegne hans Reenhed, at Ingen nogensinde
BOA, s. 240 dtiden for sin Reenhed priste · Pythagoras, med hvilken reduppliceret Consequents han
Not1:6 findes i Zendreligionen, hos · Pythagoras, Plato, Heraclitus, Stoikerne og tildeels
Papir 228 revse den – tillod man end · Pythagoras, under det Udraab ευϱηϰα
Papir 284 iden / ( Muhamed. / etc. / · Pythagoras. / Realister – Msk-Siden /
Papir 38 vl. ( I Grækenland ved Reiser. · Pythagoras. Homer). / Jan. 1836. / Som en egen Maade,
JC, s. 44 sentlig ligesaa sand som i · Pythagorass; lærte man et toaars Barn at sige disse
NB2:26 mclassen – Vi trænge til · pythagorisk Taushed. – Der behøvedes meget
F, s. 506 saa evident som Beviset for den · pythagoriske Læresætning, saa bliver det dog lige
SLV, s. 280 kke en Fodsbred af Veien. En · Pythagoræer kunde ikke træde ængsteligere paa
Not11:22 le følgende Muligheder. · Pythagoræerne adskilte og modsatte: δυας
JJ:49 . 57. / Det er ret interessant, at · Pythagoræerne antoge, at εν baade er πεϱιττον
JJ:67.1 dkommen. / saaledes ansaae ogsaa · Pythagoræerne det Endelige for høiere og fuldkomnere
JJ:67.a Tennemann 1ste B. p. 115. / Som · Pythagoræerne overhovedet ikke ansaae det for det Fuldkomne,
Not11:36 Persephone, som ogsaa hos · Pythagoræerne svarede til deres Duas. Dog er Persephone
BA, note ϰενον hos · Pythagoræerne) beskæftigede Oldtidens Philosophie nok
Papir 15 lutarchus dicit, legem fuisse · Pythagoræis, non licere iis iram in alterum diem proferre.
AE, s. 281 lugt til Selvmord eller til i · pythagoræisk Forstand at afdøe, eller i socratisk
LP, s. 27 re skeet derved, at han med · pythagoræisk Taushed havde helliget et Tidsafsnit af
Not14:1 r Luft. – / / 2. Den · pythagoræiske Skole. / ( Ocellus Lucanus, Timæus Locrus).
NB14:61 Deri laae ogsaa det Sande i den · pythagoræiske Underviisning at begynde med Taushed. Det
NB25:42 muntrede Grækerne ved de · pythiske og olympiske Lege til Eenighed. Hippias
NB19:14 ære det absolute Gode. / Hvor · pædagogisk forsigtig er ikke Χstd? Den siger
EE2, s. 229 røringen med det var det i · pædagogisk Henseende nødvendige for dets egen Skyld;
NB31:126 nder Navn af at være et · pædagogisk Hensyn til de Svagere, en Humanitet, og
NB12:128 der er lige saa sand, lige saa · pædagogisk rigtig som Taarer og Strenghed. /
EE:186 ωγος og den · pædagogiske Urokkelighed: jeg er den som jeg er, gaae
EE2, s. 16 saa afholder jeg mig fra alle · pædagogiske Usselheder, men jeg tænker paa en utilkjørt
Papir 68:2 rtrædelser, og altsaa var en · pædagogos ( Gal. 3, 21-23.); men hvorledes forklare
BI, note atth. Gesners Socrates sanctus · Pæderasta, cfr. Commentarii societatis regiæ scientiarum
BI, s. 104 Betydningen af den himmelske · Pæderasti, der elsker det Aandelige i Mennesket, og
BI, s. 238 den Sigtelse mod Socrates for · Pæderasti, der i Tidernes Løb aldrig fik Lov at
BI, note tillægges Socrates: » · Pæderasti,« naturligviis med Hensyn til den første
NB16:67 erlighed. / Grunden hvorfor · Pæderastie var saa almindelig i Oldtiden og egl. ikke
FF:92 ad Hamann kalder » aandelig · Pæderastie«). / Jeg er en Janus bifrons: med det ene
SLV, s. 14 jeg blot 10 Rbd. strax og en · Pægel Viin til Middag om Søn- og Helligdagene.
Brev 54 Madmoder for at kjøbe en · Pægel Viin, at han derpaa udeblev i 4 Aar, indtil
Oi6, s. 263 g er Hængesæk, saa hver · Pæl der nedrammes giver sig og svigter. /
4T44, s. 319 er ham gavnligt, og at denne · Pæl er givet ham i Kiødet, at han ikke skal
NB11:27 igt Tungsind og en qvalfuld · Pæl i Kiødet, som ved at være mig personligt
AE, s. 413 at dette var hændt ham? En · Pæl i Kjødet – altsaa en Lidelse.
SD, s. 184 n forvisset sig om, at denne · Pæl i Kjødet ( hvad enten det nu virkelig
NB26:14 hed med Andre, ogsaa ved en · Pæl i Kjødet blev jeg i store indre Lidelser
NB6:57 hvad mig angaaer, jeg har en · Pæl i Kjødet fra tidligste Tid. Havde jeg
4T44, s. 325 t han ogsaa forstod, hvad en · Pæl i Kjødet havde at betyde, at det nemlig
SFV, s. 62 k var sat i Bevægelse: en · Pæl i Kjødet havde jeg, Aands Begavethed
NB26:78 kunde lade sig gjøre, at hiin · Pæl i Kjødet toges fra mig. Jeg kunde da
NB26:78 en, som jeg havde anet det. Hiin · Pæl i Kjødet vil maaskee tages fra mig;
SFV, s. 65 ret bag ved, hiin » · Pæl i Kjødet« vilde dog havde forhindret
NB9:72 i Lighed med Pauli » · Pæl i Kjødet«, der giver ham Frimodighed
NB20:85.a Msklige. / og ikke haft denne · Pæl i Kjødet, / Svinget i Χstdommens
NB11:213 det lært, at Paulus havde en · Pæl i Kjødet, at alle Fromme maa lide saa
NB26:78 men da var der givet mig en · Pæl i Kjødet, et Kors: og jeg kunde dog
4T44, s. 331 medens det nu blev ham en · Pæl i Kjødet, ikke ved sig selv, men fordi
Brev 296 r at bære min Torn ell. · Pæl i Kjødet, jeg fortrøster mig dog
NB14:30.a veligt Lidende, have ogsaa sin · Pæl i Kjødet, men desuagtet kan man, antagende,
NB:34 ighed) har jeg anseet for min · Pæl i Kjødet, min Grændse, mit Kors;
NB20:83 har fra tidlig Tid havt en · Pæl i Kjødet, og frygtelige Qvaler blandt
NB2:73 taaet denne min Qval som min · Pæl i Kjødet, og kjendt det Eminente paa
4T44, s. 325 anden, der var bleven ham en · Pæl i Kjødet, og naar den blot gik ud, da
4T44, s. 318 et stærkeste Udtryk om en · Pæl i Kjødet, om en Satans Engel, der slaaer
NB14:143 r: at som Paulus maatte have en · Pæl i Kjødet, saa Maria et Sværd gjennem
EE1, s. 231 t ville befrie sig fra denne · Pæl i Kjødet, som at ville sætte Anledningen
NB27:88 har jeg ømmet mig i een · Pæl i Kjødet, til hvilken ogsaa har knyttet
4T44, s. 319 Redskab, thi han havde jo en · Pæl i Kjødet. – Her har en feigt Troende
4T44, s. 324 re det, var der givet ham en · Pæl i Kjødet. / Altsaa hiin Lidelse og denne
NB7:74 e Kors, forfulgt som han er af en · Pæl i Kjødet. / Nei, i dette Forhold er
NB20:53 et frygteligt Tungsind, en · Pæl i Kjødet. Jeg er en frygtelig Tungsindig,
NB2:266 n eneste Apostel som taler om en · Pæl i Kjødet. Men de andre havde ogsaa udholdt
NB31:148 den Qval, som jeg kan kalde min · Pæl i Kjødet; Sorg, Sjelesorg i Retning
4T44, s. 325 re tøiret med Kjødets · Pæl i Timelighedens Trældom! At have været
NB12:152 tænke, at den Torn ell. · Pæl jeg har i Kjødet, hvis Lidelse jeg stræber
NB26:5 det er umuligt at pæle, ingen · Pæl kan faae saa fast Grund, at man kan stole
NB19:23 ede og besværge Gud, at denne · Pæl maa tages fra ham. Naar saa langt om længe
4T44, s. 329 med en Erindring, der som en · Pæl nager i Kjødet, som en Satans Engel
NB2:185 e med for at fastgjøre til en · Pæl, og derpaa trækkes Skibet: og naar et
Oi6, s. 263 d, en Vanskelighed som det at · pæle et Skib af Grund, naar Jordbunden rundt
NB26:5 ot igjen, fordi det er umuligt at · pæle, ingen Pæl kan faae saa fast Grund, at
Papir 314:1 n da Sælgekonen ikke havde · Pæle-Maalet ved Haanden og der just blev blæst Apell
NB19:23 Værd, saa maaskee tages ogsaa · Pælen bort. / Menneskene ere ofte underfundige
NB20:56 stor. Men jeg har Hjælp: · Pælen i Kjødet – det er her ligesom
4T44, s. 317 høieste Fuldkommenhed. / · Pælen i Kjødet / / 2 Cor. XII, 7 /
SD, s. 192 ige, han er blevet? eller er · Pælen i Kjødet Det, han skal ydmyge sig under,
NB12:100 for et Msk, om hvorvidt det er · Pælen i Kjødet ell. det er Synd. /
4T44, s. 325 ve, end ikke i en Apostel. / · Pælen i Kjødet er da Modsætningen til Aandens
NB20:56 det nu var saa, at jeg uden · Pælen i Kjødet havde den Modenhed og Alvor
NB7:74 er disse onde Tanker. / Stedet om · Pælen i Kjødet kan foranledige til denne Art
NB20:56 nten. / Nu derimod lærer · Pælen i Kjødet mig noget Andet. Spottende
SD, s. 192 enne: er han den Kaldede, er · Pælen i Kjødet Udtrykket for, at han skal
NB26:78 rsus for mig endnu tilbage. · Pælen i Kjødet vil være borttaget –
4T44, s. 321 a et Vidnesbyrd, og » · Pælen i Kjødet« blev en Advarsel,
NB12:100 st ved Livet. / Mod » · Pælen i Kjødet« skal der strides ved
NB12:100 stærkt, at han deraf beholdt · Pælen i Kjødet); mod Synden skal der strides
NB17:45 d med dette Christelige: om · Pælen i Kjødet, at Sligt just hører med
NB13:60 som offrer Isaak, med Paulus og · Pælen i Kjødet, enhver Lidelse med hiint Ord,
NB20:56 gten. / Men nu er jeg bunden ved · Pælen i Kjødet, og har yderligere faaet nye
NB20:83 elser været fritaget for · Pælen i Kjødet, saa er det ikke utænkeligt,
NB19:23 bunden i en Lidelse, der er ham · Pælen i Kjødet, sætter ham udenfor det
4T44, s. 321 / / Saa ville vi da tale om · Pælen i Kjødet. / / Apostelen Paulus var,
4T44, s. 322 Lidelser kalder han dog ikke · Pælen i Kjødet. / Forskjellen er vel denne,
NB2:12 kan tages forfængelig. Det er · Pælen i Kjødet. / I Overeensstemmelse med
AE, s. 413 eller ikke den Lidelse som er · Pælen i Kjødet. Den Religieuse forholder sig
4T44, s. 332 ende, at Talen er – om · Pælen i Kjødet. Et gammelt ærværdigt
JJ:236 n Passus i en opbyggelig Tale: om · Pælen i Kjødet. For humoristisk. /
AE, s. 413 il det Sted i Corinthierne om · Pælen i Kjødet. Han fortæller, at det hændte
4T44, s. 333 den Enkelte kan være ham · Pælen i Kjødet. Maaskee skulde Skildringen
4T44, s. 318 ne sig, er det forelæste: · Pælen i Kjødet. Men som denne Misbrug i og
NB4:143 En Mand er sygelig vupti er det · Pælen i Kjødet. Pro dii immortales.
NB24:74 g see Touren var til den om · Pælen i Kjødet: lad Dig nøies med min Naade.
SFV, s. 55 een ny Note til hiin Text om · Pælen i Kjødet; ene i Afgjørelser, hvor
4T44, s. 333 nu denne Mulighed! Da nager · Pælen i Kjødet; thi dersom et Menneske ikke
4T44, s. 333 vnlige. / / Vi have talet om · Pælen i Kjødet; vi have søgt at forklare
4T44, s. 325 asnart Lidelsen fornemmes og · Pælen nager, har Apostelen ene med sig selv at
NB:34 aar Gud vil lade mig fornemme · Pælen som nager – dette er min Lidelse.
NB2:73 ente paa Pælens Nagen, og · Pælens Nagen paa det Eminente. Saaledes har jeg
NB2:73 , og kjendt det Eminente paa · Pælens Nagen, og Pælens Nagen paa det Eminente.
NB30:22 og hver især at faae en · pæn lille Næringsvei, og skrab saa Penge
AE, s. 446 r hvilken Forbittrelse hos en · pæn Mand det Ord Dyrehaven vil vække i denne
NB21:72 de festlige Leiligheder, en · pæn Mand, neutrius generis ( hverken geistlig
PS, s. 243 se, en fortsat Falden; men en · pæn og adstadig Mand, der om Morgenen gaaer
NB14:122 t ved Corsaren til Nord og Syds · pæne Anstændighed ( aldeles analogt til det
NB:142 te have sønderrevne Hjerter og · pæne Klæder ( den elegante og pyntelige Fortvivlelse),
Oi7, s. 288 om Aaret tager saa denne Mand · pæne Klæder paa – og gaaer til Alters.
NB32:109 te. Om Søndagen tage vi · pæne Klæder paa, og i en langt dybere Forstand
NB32:63 og sige til ham: hør Du · pæne Mand – saaledes er det at ville have
PCS, s. 141 and vakler og tumler, men den · pæne Mand, der ganske geheimt gaaer med en lille
NB17:15 midts hele Sidste. Han er nu den · pæne Mand, næsten Aristokrat, taler med Værdighed
NB17:15 rde; faaer Øie paa den · pæne Mand, og siger i samme Secund: naah, er
Papir 345 søge efter det Fine og · Pæne, naar jeg blot finder det Træffende.
NB13:73 logie til at en Profession fE er · pænere end en anden. Men en Sædelærer er
NB23:85 g rigtignok have haft – et · pænere Navn. / Man vil maaskee negte, at dette
AE, s. 446 m Dyrehaven? Det er dog meget · pænere om Søndagen at tale i et meget ubestemt
AE, s. 446 ligdags derom. Ja vist er det · pænere; og jeg aner hvilken Forbittrelse hos en
Papir 332 berne, der vel igjen vilde tage · pænt derpaa, men nogle Sjouere, der rive og
NB14:125 at tage Partes, for – saa · pænt, saa anstændigt, saa dydziret som muligt
NB27:72 tales, kalde et Æble en · Pære – nu blæse være med det, det
AE, s. 513 r dem, troer at det er pure · pære Alvor. / Den hele Skimten med Alt hvad
AE, note s Fremstilling er ublandet pure · pære docerende Alvor, saa kan det lade sig høre
BOA, s. 228 ger er A. blot Genie, pure, · pære Genie – og dog, formodentligen efter
SLV, s. 276 ab og alt Andet end det pure · pære høitidelige Alvor, naar man ikke har
AE, note nkt, men denne tænkt puur og · pære positiv. I Dobbelt-Reflexionens Svig er
NB20:76 kke blot at være pure og · pære Verdslighed, men brouter endog af at dette
NB20:14 ske ud, og Alt bliver pure, · pære Verdslighed, som Faktum er. Drakontiske
NB25:48 deres Liv udtrykker en pure · pære Verdslighed. Aha! Altsaa dertil er det
AE, s. 386 ved at give et Æble for en · Pære, dersom jeg holder Pæren i min Haand,
NB27:72 e betræffende Æble og · Pære, thi han var forfængelig af sin Viden
NB27:72 kalder ogsaa et Æble en · Pære; thi det der uendelig beskjeftiger ham,
AE, note virker Modsigelsen comisk ( en · Pærefuld er derfor mindre comisk). Kommer der en
AE, s. 386 en Pære, dersom jeg holder · Pæren i min Haand, idet jeg gjør Byttet. Lommeprokuratorer
NB10:210.a et. Man siger ogsaa fikst Du · Pæren Zacharias. / » Al god og al fuldk.
NB26:120 giver hvad der svarer til · Pærer og Æbler – og Gudsdyrkelsen bestaaer
NB31:140 ogsaa – » vi · Pærer«. / Var denne Idealitets-Redelighed det Almindeligere
JJ:369 Naar en Skipper seiler ud med sin · Pæreskude veed han i Almdl. hele Touren forud; men
NB10:210.a r et Ord » Zacharias i · Pæretræet«, det var curieust om det egl. var Zachæus
NB7:64 , næsten kun som til Moroe for · Pøbel og til Vederqvægelse for Misundelsen,
AE, s. 240 d forstaaes, hvad den laveste · Pøbel profanerende forstaaer ved dette Ord. En
NB4:24 lket – thi i Danmark er Alt · Pøbel som det jo bevises heraf at Alle læse
LP, s. 17 e Pjalt, den » gaffende · Pøbel« kan gribe fat i; saa maae vi vel takke
Papir 388 n der skaffede Danmark » · Pøbel«, stræbte at demoralisere den tjenende
JJ:357 liver jeg af med den gabende · Pøbel, der skal være med naar den troer der
Papir 440 f? Følgen er, at vi fik · Pøbel, det har D. aldrig før havt. /
CC:25 ttere begloede af den gabende · Pøbel, haanede af Spidsborgerne, tjente af E
NB17:82 r alle disse Msker, den uvidende · Pøbel, han behandler dem som Børn, de ere ikke
NB:36 et Gadeopløb paa Halsen af · Pøbel, med hvem jeg intet Fællesskab har ell.
NB18:43 eg lever stadigt omgivet af · Pøbel, risikerende formelig Vold. Nu mente Prof.
IC, s. 66 d – omgiven af en Skare · Pøbel, som jubler, han selv ledsaget af nogle
NB10:123 er Dag blive mishandlet af · Pøbel. / Men summa summarum: jeg kan ikke noksom
NB12:69 stne, men raa og uvidende · Pøbel. / See det er den christelige Stat. /
NB29:95 hele den simple og fornemme · Pøbel: alt for at sprænge Sandsebedragene,
NB3:39 mod den larmende og rasende · Pøbel; den anden Deel beordrer han at falde
Papir 345 om ved en oversvømmende · pøbelagtig Comik) altsaa lad os tage Excellencen Ørsted.
NB7:33 lpen fra mig for at kunne være · pøbelagtig mod mig. Men Kiøbh. er nu engang et
NB32:124 til at gjøre sig en temmelig · pøbelagtig og næsten kameratlig Forestilling om
NB7:33 ertil tillader man sig at være · pøbelagtig. Hvor væmmeligt, altsaa at faae Hjælpen
NB:209 omier og alt det Rak som den · pøbelagtige Literatur muddrer op) seer den fornemme
NB:209 t ikke var Ordre for alle de · Pøbelagtige til nu Dag efter Dag at forhaane, udskjelde
NB:36 Resultat / 1 / Det der egl. er det · Pøbelagtige ved den literaire Foragtelighed, som denne
NB6:6 Dannet maa kunne indsee er Raahed, · Pøbelagtighed – ikke Vittighed – at ansee
NB5:88 n maatte det lykkes al denne · Pøbelagtighed at lægge mig øde; men i saa Fald
NB:36 anden Kant fra den literaire · Pøbelagtighed gjør et Forsøg paa, at give det Udseende
NB:7.d sk Mand kan være tjent med, at · Pøbelagtighed har et absolut udbredt Organ, i hvis Vold
NB10:96 ge sit Talent til at skrive · Pøbelagtighed især om sig selv ( een af de meest profitable
NB20:85 Grund af den Mishandling og · Pøbelagtighed jeg har været udsat for, følte jeg
JJ:414 en. Den Løgn og Bysnak og · Pøbelagtighed man er omgiven af gjør Ens Stilling
NB12:143 andlet paa mange Maader af · Pøbelagtighed og Nysgjerrighed har mit Hjem været
NB16:74 lle tie, medens bogstavelig · Pøbelagtighed og Piat var det eneste, der florerede i
NB:209 ark, jeg troede dog ikke, at · Pøbelagtighed var den egl. offentlige Mening i Danmark,
NB18:44.a holde den Betragtning, at slig · Pøbelagtighed var Ingenting, Noget, der skulde ignoreres.
SFV, s. 45 væsentlig ikke Andet end · Pøbelagtighed, der desto værre altid er populair. Det
NB8:79 ve Gjenstand for en lignende · Pøbelagtighed, gik det snart over, og hvorfor? Fordi der
NB3:28 e grusom saa væmmelig som · Pøbelagtighed, og det forstaaer sig den har jeg rigtignok
NB5:88 t maaskee hele den literaire · Pøbelagtighed. Jeg valgte en anden Maade, den skal nok
NB:36 lhængerne af den literaire · Pøbelagtighed: men hvorfor angribes dog Kierkegaard; saa
NB6:16 lig slog jeg saa dog til paa · Pøbelagtigheden – og H. lod mig i Stikken. Der blev
NB18:90 t om: man forklarer mit Brud med · Pøbelagtigheden af, at jeg var en Aristokrat, der i Stolthed
NB17:64 t vild i hvad Ironie er, at · Pøbelagtigheden aldeles havde vendt Alt om. Derfor maatte
NB10:150 at. Jo jeg takker Præsterne! · Pøbelagtigheden begyndte med at angribe Politiet og om
NB11:43 det er disse Msker, som · Pøbelagtigheden bruger, eller misbruger contra naturam.
LA, s. 79 Forraadnelses-Tilstand, hvor · Pøbelagtigheden ender med, ligesom man dyrker Dalei Lamas
NB10:163 en. / Sandt nok, Sagen med · Pøbelagtigheden er blevet alvorligere end jeg havde forestillet
NB:209 langsom Dødsmaade. Medens · Pøbelagtigheden forhaaner mig, ( thi hvad der engang staaer
NB7:109 e det. Her stikker Ulykken. · Pøbelagtigheden havde Intet formaaet over mig, men denne
NB12:110 rophe i mit offentlige Liv. / / · Pøbelagtigheden havde seiret i Kiøbh. tildeels i Danmark;
NB23:186 latterlig Overdrivelse, da · Pøbelagtigheden havde taget saa rædsomt uproportioneret
NB10:96 summarum. / Naar i et Land · Pøbelagtigheden i Forhold til at Landet er saa lille tager
NB6:16 r. Alt Dette gav Anledning til at · Pøbelagtigheden kom saa stærk op. Jeg var Den, der skulde
NB10:87 en. Hvad var Følgen deraf? At · Pøbelagtigheden kom saa stærkt op; thi den var godt
NB17:64 Lægge og Deslige. Men da · Pøbelagtigheden kom til at dømme, da blev Det det Comiske,
NB7:33 itet nok til at udtrykke, at hele · Pøbelagtigheden mod mig er Intet, Ingenting: i Tillid dertil
NB9:43 der stadigen have skjult benyttet · Pøbelagtigheden mod mig, kunde faae en lille Vanskelighed
NB9:43 old mig gavnligt. Omgiven af hele · Pøbelagtigheden og af saa megen smaalig Misundelse, uden
NB12:138.c ller det allerede er lykkedes · Pøbelagtigheden og fornem Misundelse at gjøre mig til
NB10:181 og da jeg styrtede mig mod · Pøbelagtigheden og Grinet vovede mig i en Fare –
NB10:173 utter jeg mig til at vende hele · Pøbelagtigheden over paa mig, for om muligt at standse
NB:36 tet. Hvad skeer, nu vælter · Pøbelagtigheden sig ind paa ham, og nødsager ham i Ideens
NB4:53 blev vi saa vante til at betragte · Pøbelagtigheden som triumpherende, den vandt en Hævd
NB12:110 er er Ingenting at gjøre, og · Pøbelagtigheden tiltog naturligviis den triumpherede. Dog
NB10:150 rnalister have Ansvaret for, at · Pøbelagtigheden udbredte sig stærkt. /
NB6:19 t: og saa dets Forfatter ved · Pøbelagtigheden udpeget til at kjendes af enhver Skomagerdreng,
NB5:44 et var en Nederdrægtighed, saa · Pøbelagtigheden udviklede sig, at det var et infamt Tyrannie,
Papir 393 d vilde det hjælpe mig, · Pøbelagtigheden vilde blot hver Gang finde en ny Anledning
NB17:6 stand: Forbrydelse. / Det var det · Pøbelagtigheden vilde, den vilde fremstille mig som gal
NB17:13 hvorved jeg kastede mig mod · Pøbelagtigheden! / Ogsaa denne Stemning var, da jeg gjorde
NB14:60 , at det, at jeg udsatte mig for · Pøbelagtigheden, at det var Stolthed, Overmod. Var der vel
NB10:155 a jeg i sin Tid kastede mig mod · Pøbelagtigheden, da benyttede en vis fornem Misundelse dette
NB12:110 t – og netop venereret af · Pøbelagtigheden, der klogt helst vilde have Venskab her.
NB15:19 and og aldrig udsat mig for · Pøbelagtigheden, hvad jeg gjorde i Sympathie for de Mange,
NB:7 merteligt er forøvrigt ikke · Pøbelagtigheden, men de Bedres skjulte Deeltagelse med den.
NB:107 e mig falde som et Offer for · Pøbelagtigheden, og saa endeligen profitere af det Hele.
NB10:96 blevet udødeliggjort af · Pøbelagtigheden, og til hvis Gunst den synes at have beilet;
NB2:54 ndelse. Og imidlertid triumpherer · Pøbelagtigheden, saa jeg neppe lever een eneste Dag, uden
NB10:186 derfor udsatte jeg mig for · Pøbelagtigheden, thi jeg meente at det just var en Opgave
NB13:83 e Andre, jeg vovede at bryde med · Pøbelagtigheden. / Nu var der da ikke Tale om Anmeldelse
NB4:71 frem for at værge mig mod · Pøbelagtigheden. Nu bliver igjen de vrede, som jeg har været
NB5:93 erom, neppe privat til noget Msk. · Pøbelagtighedens Angreb – paa mine Buxer. /
NB4:68 t gjække dem. Dette er Ironie. · Pøbelagtighedens Angreb er aldeles Meningsløshed. Her
NB5:44 il udsætte sig for Sligt. · Pøbelagtighedens Angreb havde jeg ved min hele Existents
NB:114 Jan: / Gud være lovet, at alle · Pøbelagtighedens Angreb kom over mig. Jeg har nu ret faaet
NB9:40 et der har gjort min Stilling til · Pøbelagtighedens Angreb vanskelig, er at Ingen forstaaer
NB5:44 t der har skadet mig er ikke · Pøbelagtighedens Angreb, men deres Dumhed, som istedetfor
NB11:113 e, blevet en Gjenstand for · Pøbelagtighedens Angreb: hvad vilde Beundringen for mig
NB3:9 . / Det er ganske rigtigt, at hvad · Pøbelagtighedens Blade sige er Ingenting,
SFV, s. 47 støttende regne paa disse · Pøbelagtighedens daglige Overgydelser, at de vilde svale
NB15:69 / 3) Hvad jeg har lidt ved · Pøbelagtighedens Forfølgelse og den msklige Utaknemlighed.
NB11:20 dt. Da jeg tog Vægten af · Pøbelagtighedens Forhaanelse paa mig, da blev ogsaa Productiviteten
NB12:131 / Det er ikke blot saa, at · Pøbelagtighedens Mishandling dybt, dybt har udviklet mig,
NB9:78 lidt meget. Dertil kommer at · Pøbelagtighedens Mishandling har forstyrret mig lidt ved
NB17:16 gjerne vilde i sin Tid. Ved · Pøbelagtighedens Mishandling mener den fornemme Misundelse,
NB4:32 or dog at rive Samtiden ud af det · Pøbelagtighedens og Msk-Frygtens Tyrannie, hvorunder –
Papir 393 mte! Jeg har udsat mig for · Pøbelagtighedens og Raahedens Mishandling, efterstræbt
Brev 17 e i lang Tid en Gjenstand for · Pøbelagtighedens og Raahedens og Nysgjerrighedens væmmelige
SFV, s. 71 astede mig, som Offeret, mod · Pøbelagtighedens Opstand: da blev jeg af Publikum anseet
NB10:99 n jeg behandles. Ved Hjælp af · Pøbelagtighedens Organ blev der givet Signal til Pøbelen
NB10:96 neste literairt Tidsskrift, · Pøbelagtighedens Organ har 3000 Subscribenter, og dette
NB18:26 skulde vidne for mig og kun · Pøbelagtighedens Presse faaer Lov at føre Ordet, saa
NB22:92 den Menigemand. Men da saa · Pøbelagtighedens Presse gjorde Alt for at fremstille mig
NB18:44 det« ømmede sig under · Pøbelagtighedens Presse, der aldeles tog Luven fra det.
Papir 394 sluttende Efterskrift«. · Pøbelagtighedens Rasen mod mig forstod jeg som en Forpligtelse
NB11:43 eller misbruger contra naturam. · Pøbelagtighedens Redskab veed meget godt, at det er Løgn
NB:7 egavet Menneske fra at være · Pøbelagtighedens Redskab; men sandeligen det var ikke mit
NB11:43 E. Død Bryllup o: s: v: / / / · Pøbelagtighedens Redskaber vidste meget godt, at de med
Papir 380:2 muligt at bryde med alle · Pøbelagtighedens Redskaber, saa jeg er omgiven af Forhaanelse
NB10:96 ig for alle Følgerne fra · Pøbelagtighedens Side, de Anseete i Literaturen, de der
NB10:96 e, enten ved at høre til · Pøbelagtighedens Tilhængere, ell. ved, skjøndt hørende
NB:211 Hvilket væmmeligt Raahedens og · Pøbelagtighedens Tyrannie her hersker i Kiøbh., hvilken
NB18:43 Forholdene, at ville afryste det · Pøbelagtighedens Tyrannie, der despotiserede Alle, mig den
NB2:54 ligt at gjøre en Ende paa · Pøbelagtighedens Tyrannie. Man finder det forholdsviis dog
NB2:23 st Qvæget løs mod mig, · Pøbelagtighedens væmmelige Folkefærd! Jeg gad egl.
SFV, s. 75 ver Misundelsens, Raahedens, · Pøbelagtighedens væmmelige Lyst, tillige bliver Udtrykket
NB4:53 ørt af noget den triumpherende · Pøbelagtigheds Angreb, saa trak han sig tilbage. Just
SFV, s. 92 dsatte mig for den literaire · Pøbelagtigheds Raahed) oprindelig er skrevet i 1846, om
NB5:135 Forstand, istedetfor, at al dens · Pøbelagtigheds Stænk er evig forstaaet min Pynt. /
SD, s. 229 t fornemt speculative, siden · pøbelagtigt paa Gader og Stræder) er hævet. Aldrig
NB4:24 nne Replik rives ud, trykkes i et · Pøbelblad ( som læses af hele Folket – thi
NB12:43 lertid aftegnedes jeg af et · Pøbelblad, der i det samme lille Land havde 3000 Subscribenter,
NB4:32 saa neppe en Bog mere – men · Pøbelblade triumphere. Det er gaaet Danmark, som
NB4:24 jo bevises heraf at Alle læse · Pøbelbladet) det gives Udseende af at
NB2:130 . Erster Band p. 25 m:) siger om · Pøbelen » dem Alles zur Lebensfrage wird,
NB16:99 hiint frygtelige Uhyre sig, · Pøbelen – det er Noget for dem. Disse Tusinder
NB3:76 g vistnok uphilosophisk Maade: af · Pøbelen – med Næverne. / » Den
NB10:199 llerede var saa godt i Kast med · Pøbelen – og nu benyttet det. /
Papir 388 en Magt, han commanderede · Pøbelen ( hvad derved forstaaes). Som Udgiver af
NB21:77 paa Danmark? Var det fordi · Pøbelen alene formaaede det? Nei, det var fordi
NB18:44 – og ikke tie, medens · Pøbelen alene fører Ordet. / Dette optegner
NB5:44 renge at udskjelde mig paa Gaden, · Pøbelen at forhaane mig, Tilreisende at begloe
NB10:99 Organ blev der givet Signal til · Pøbelen at kalde mig blot med mit Fornavn, saa
NB4:32 gtens Tyrannie, hvorunder – · Pøbelen befinder sig vel, at jeg derfor skal være,
NB9:78 r min egen fri Villie. Nu er · Pøbelen blevet oplært til Dag ud og Dag ind
SD, s. 229 re er sunken saa dybt, at · Pøbelen er Gud-Mennesket. Men disse Philosopher
NB28:65 drægtighed. / Min Samtid. / / · Pøbelen er jo af Bladene beordret til at see i
NB12:51 re intriguerede mod mig, og · Pøbelen forhaanede mig. Alt dette kunde ikke bevæge
NB4:144 blev væsentligen offret. · Pøbelen forhaanede, de Fornemme, hvem jeg ellers
NB:211 blive opmærksomme. Den Dag da · Pøbelen her i Byen slaaer mig i Hatten ( og den
NB20:124 som en Slags Halvgal udleet af · Pøbelen hver Dag begrint – og saa er det
NB18:26 kulde jeg bringe alle Offere, og · Pøbelen hver Dag have Lov til at tære paa mit
NB31:99 s saa ved Tiden: Bærmen, · Pøbelen i en Samtid, thi af den er der jo meest,
NB:36 chmidt kan: men saa vil igjen · Pøbelen ikke kunne forstaae dem. / /
NB8:6 vil det maaskee ende med, at · Pøbelen insulterer Dig. De Kloge, som tragte efter
NB3:9 t at faae ham saaledes udpeget, at · Pøbelen kan tage Kjende paa ham: saa er igjen summa
NB:36 else. Naar jeg i Forening med · Pøbelen leer der af, saa vilde deri ligge, at jeg
NB5:61 m ikke er Vittig – men · Pøbelen og Daarerne ere alle vittige og ironiske.
NB2:138 naar det gjaldt om at hidse · Pøbelen og Daarerne paa mig. Men Sagen er denne
NB10:96 ærke saaledes, at det er · Pøbelen og Mængden der gjør det. /
NB30:116 sandhedens Magter mod mig, · Pøbelen og Raaheden. / Skikkelige Msker –
NB4:31 kke da jeg skal leve i Danmark. / · Pøbelen og Smaahedsaanden har Magten i Danmar
NB10:111 ed Skraldemanden, Gadedrengene, · Pøbelen om at være vidende om Eet og det Samme.
NB:36 forvirre og besudle, rører · Pøbelen op. / / 2 / Det var ironisk rigtigt af
NB11:146 et er den samme G., der hidsede · Pøbelen paa mig, fordi jeg havde takket Firmaet
NB4:71 ethvert Msk. Saa pludselig hidses · Pøbelen paa mig, og jeg udskriges for at være
NB10:15 v, at det formaaede han at hidse · Pøbelen paa mig. Og det gjorde han, og Den der
Papir 394 ne gjorde Alt for at hidse · Pøbelen paa mig: dette har jeg aldeles ingen Grund
NB21:152 Utaknemlighed. / / Da i sin Tid · Pøbelen rasede, da var jeg den Eneste, der tog
NB16:65 som bliver min Ruin. · Pøbelen raser mod mig, Spidsborgerligheden og Levebrøds-Aanden
NB10:99 Hurra for Søren. Galleriet og · Pøbelen synes det er ypperligt, at der er saadant
NB10:108.a paa afsindigt at forhjælpe · Pøbelen til Aands-Overlegenhedens Synspunkt. /
NB29:95 iver gjort der derfor tager · Pøbelen til Hjælp men gudelig Indsigelse, der
NB10:199 sionen rigtig, den at falde for · Pøbelen ved Hjælp af de Fornemmes Misundelse.
NB17:6 eise – at man kunde see, at · Pøbelen øver Ostracismen, eller at jeg virkelig
NB15:80 l vise! Saaledes, at da » · Pøbelen« rasede og triumpherede, da var jeg den
NB21:116 Farer ved at kaste mig mod · Pøbelen) – saa steeg min Anseelse. /
NB21:96 d eet eneste Ord kastede mig mod · Pøbelen) saa raaber den samtidige Forstand i Øieblikket:
NB8:104 o: s: v: Glæde mishandlet af · Pøbelen, – fordi jeg er og i deres Hjerte
NB4:62 naar man lider Forfølgelse af · Pøbelen, af Folket, af Publikum kort af det Rak
NB2:16 men om Publikum, Mængden, · Pøbelen, den offentlige Mening o: s: v: Aar efter
NB5:61 men at det skal blive · Pøbelen, den reen dyriske Msklighed, Slagsbrødre,
NB2:138 t stiller sig i Spidsen for · Pøbelen, ell. en Spekhøker i Spidsen for Spekhøkere:
NB18:81 være det Klogeste at ignorere · Pøbelen, existentielt ( altsaa dagligt hver evige
NB17:6 vilde fremstille mig som gal for · Pøbelen, for saa at bestemme dennes Adfærd mod
NB17:16 kke. Da jeg kastede mig mod · Pøbelen, har han dog maaskee tænkt, at jeg kunde
EE1, s. 278 n vis udvortes Maade stundom · Pøbelen, i dybere Forstand de Medindviede. Jo grundigere
NB:15 . Det er nu forstyrret; man hidser · Pøbelen, Læredrenge, Slagtersvende, Skoledisciple
NB10:195 , det, at det henvender sig til · Pøbelen, med nederdrægtig Frækhed gjør
NB10:143 er ganske simpel: det skeer ved · Pøbelen, medens de Fornemmere af Misundelse tie.
NB18:26 saa gaae om som et Spektakel for · Pøbelen, medens de vare alvorlige Mænd, der forkyndte
NB2:214 ter. Det er sandeligen ikke · Pøbelen, men snarere de Fornemme. At jeg har saadanne
NB17:7 ttet mig mod det sande Onde, · Pøbelen, Mængden, hvor ingen Ære er at vinde.
NB2:138 g Kræmmersvende, og hele · Pøbelen, og kaade Studenter, og letfærdige Fruentimmer
Papir 345 mte, til de Priisgivne, · Pøbelen, Skoledrenge til de priviligerede Stænder:
NB10:108.a elod det Første, skrev for · Pøbelen, som naturligviis intet pathetisk Indtryk
NB10:173 :, kjendt af Alle, lige overfor · Pøbelen, som tilmed er concentreret ved at have
NB6:89 eringen – men mishandlet af · Pøbelen, udleet og forhaanet af Mængden –
NB18:81 Fredags-Talerne). / At ignorere · Pøbelen. / / Det er godt nok, at det kan være
NB10:143 jult stemmer han ligefrem i med · Pøbelen. / Det har interesseret mig, Tid efter anden
NB10:173 ting at blive et Offer for · Pøbelen. / Forøvrigt var der et Træk i hiin
NB10:173 ent til min Expedition mod · Pøbelen. / Luc: IX, 21. Peder svarede: Du er Guds
NB18:42 g, der med Rette er et Offer for · Pøbelen. / Mit offentlige Forhold. /
NB18:44.a at kunne tage det op med hele · Pøbelen. / Og alt Det forties, medens der hidses
NB10:16 om, at jeg udsatte mig for · Pøbelen. / Og saa kan, som oftere sagt, den hele
NB21:12 jeg det Yderste, kastede mig mod · Pøbelen. Da saae jeg, at Opgaven et Øieblik blev
NB13:32 taae, at jeg saaledes er til for · Pøbelen. Og et saadant Martyrium er ikke af de letteste.
NB17:16 n Uret. / Saa kaster jeg mig mod · Pøbelen. Oprigtigt talt, jeg tænkte blandt andet,
NB18:81 Værdighed at indlade mig med · Pøbelen. Ulyksalige veed Du hvad Du siger, at det
NB10:195 det til at sætte sig fast i · Pøbelen: det forvandler naturligviis Alt, og gjør
NB11:5 lig anmeldt i dansk Literatur, er · Pøbelens Bytte: saa plyndrer imidlertid Digtere
NB11:233 de Anseetes Misundelse og · Pøbelens Forhaanelse, at jeg dog maaskee –
NB11:20 ok) og saa forresten daglig · Pøbelens Forhaanelse. Og saa at det for Alvor at
NB:108 raternes feige Misundelse og · Pøbelens Forhaanelser! Det er tungt og det er deprimerende
NB13:55 det skrev man for at hidse · Pøbelens Grinen paa mig. / Og saa vil man klage
NB13:55 Sted. Derimod blev jeg til · Pøbelens Jubel aftegnet og forhaanet i Corsaren;
NB32:102 andling, eller derfor blev · Pøbelens Mishandling af en ganske egen Betydning
NB32:102 or blev jeg priisgiven til · Pøbelens Mishandling, eller derfor blev Pøbelens
NB2:16 ligt forstaaet, af Mængdens og · Pøbelens og Publikums o: s: v:s Dumhed, Nysgjerrighed,
NB7:109 ommet saa vidt, at jeg er i · Pøbelens Vold. Naar jeg da skal have Sorg for Udkommet,
NB16:42 levede som Gjenstand for en · Pøbel-Forfølgelse kunde jeg, hvad jeg ogsaa oprindelig havde
NB31:48 lede, der meget godt see, at den · Pøbel-Forfølgelse og Mishandling jeg lider, just er min Udmærkelse,
NB14:130 været Gjenstand for en · Pøbel-Forfølgelse, de have dog Noget, der holder igjen: høi
NB14:97 et i al den Tid, jeg har lidt en · Pøbel-Forfølgelse, der er fra ham, bogstaveligen, aldrig hverken
NB21:88 Ingenting, udsat mig for en · Pøbel-Forfølgelse, levet paa Gaden, altsammen Bestemmelser
NB26:14 , trods de nye Lidelser: en · Pøbel-Forfølgelse: jeg kan aldrig noksom takke Gud for hvad
NB8:79 mishandlet og priisgivet til · Pøbel-Forfølgelse?« saa vilde jeg svare ham: ja, min Ven, det
NB4:62 , en Domfældelse o: s: v); men · Pøbel-Forfølgelsen, ell. Forfølgelsen
NB10:60 er, saa vikles jeg ind i al · Pøbel-Forfølgelsen, og just det gjorde, at jeg blev paa Pletten.
NB12:138.c llerede langt henne i det med · Pøbel-Forfølgelsen. – Skulde mit Liv vende sig saaledes,
NB11:5 nei, saa smaat fryde de dem over · Pøbel-Forfølgelsen. / I Sandhed det er msklig talt den største
NB10:141 skal saltes«, saltet i · Pøbel-Forhaanelse – og just nu skal Øieblikket være
NB10:45 inion, at jeg i Smug indulgerede · Pøbel-Ironien. / Jeg havde tænkt mig en Mulighed af
NB31:112 m for evig sikkrer Dig mod · Pøbel-Kameratskab og Professor-Slænget – det er
NB25:112 ation. / Da jeg kastede mig mod · Pøbel-Literaturen, da stod Gjødvad hos mig og ventede utaalmodigt
NB25:112 fterat det er passeret med · Pøbel-Literaturen, og Gjødvad dog nok veed, at jeg se
NB2:54 Usling Tusinder. At være · Pøbel-literaturens Forfatter det er Alvor, hvad kan en Forfatter
NB2:54 en alvorlig Mand. At være · Pøbel-literaturens Forfatter det er en alvorlig Existents
NB25:112 , da de selv erkjendte, at · Pøbel-Literaturens Udbredelse var saa uproportioneret, at
NB16:57 e ligefrem vil svinge ind i · Pøbel-Martyriet). I et stort Land er det nu let at naae;
NB31:148 et Sorg for Udkommet og en · Pøbel-Mishandling at bære paa. / Uden at forfalske eller
NB32:96.a oeconomiske Bekymringer. / En · Pøbel-Mishandling constituerer ikke nogen iøinefaldende
NB32:96 g nærmere. Skjøndt en · Pøbel-Mishandling, som fornem Misundelse benytter sig af kan
AE, s. 375 den skaffer Trængselen, · Pøbel-Opløbet af de relative Formaal tilside, for at
AE, s. 141 nde Løsgængere vil i en · Pøbel-Opstand frarøve den stille Videnskabsmand ham
NB24:133 ede om. / Men Mediationen er en · Pøbel-Opstand mod Χstd.s Souverainitet. Man trodser
NB17:16 ne, for om muligt at standse den · Pøbel-Opstand, under hvilken de Fornemme i Literaturen
NB4:74 kke bleven klogere: den ignorerer · Pøbel-Opstanden i Pressen, – og derved bliver denne
NB8:80 d at gjøre i Anledning af hele · Pøbel-Opstanden mod mig, har jeg da altid vidst. Jeg skulde
FV, s. 25 ig mod og udsatte mig for hiin · Pøbel-Opstandens profane Satire. Saaledes har jeg gudfrygtigt
NB10:111 han maa tage Briller paa, og · Pøbel-Portionen maa staae stille og overgloe En som et
NB32:95 have staaet mig godt, hvis · Pøbel-Pressen ikke havde forstyrret det; eller de lade
NB23:163 ang, i Skjul bag Sjoueren, · Pøbel-Triumphatoren, – nu Aristorkraten, fiin fiin Aristokrat,
BOA, s. 124 men vel lidt Mod til at sige · Pøbel-Triumphatorerne og de Overende et Ord, Mod til –
NB7:109 , thi Enhver frygtede dette · Pøbel-Tyrannie, men vist og sandt er det, der lever neppe
NB4:50 ilesløs, mudret op til en Art · Pøbel-Tyrannie. Det giver en ond Samvittighed, derfor frygter
NB21:12 g maatte næsten befrygte · Pøbel-Voldsomhed mod mig paa Gaden. /
AE, s. 490 det kan jo ogsaa være · Pøit. Der er Intet saaledes Nyt i Christendommen,
NB35:40 r mere end som man siger en · Pølse i Slagtertiden. Vistnok er det som Sleiermacher
NB2:266 dens Martyrium. – O, dette · Pølse og Præstesnak om at have været samtidig
CC:13 re Masser af den omtalte Ost, · Pølse og Skinke bæres om, diverse Vine og
NB10:208 ar i Ridderne brugt en » · Pølsehandler« men en Hyrekudsk tænkte han ikke paa.
SLV, s. 380 re at han kunde bruges som · Pølsehandleren hos Aristophanes), han er upoetisk og modsiger
SLV, s. 382 den første den bedste af · Pølsehandlerne og gjør til Helt. Paa anden Maade begeistres
SLV, s. 205 At skulle koge Suppe paa en · Pølsepind – men at skulle koge Kraftsuppe paa
SLV, s. 205 kulle koge Kraftsuppe paa en · Pølsepind og skulle det, fordi det er Een det Vigtigste
BA, s. 345 mkaps paa et Kosteskaft og en · Pølsepind. / Den Videnskab, der har med Forklaringen
NB3:31 væmmes ved dette gudelige · Pølsesnak om Søndagen, dette Afhandlings-Pia
Not4:13 / Notesbog 4. Excerpter · på 12 løse blade indlagt mellem s. 50 og
Brev 139 rift af SK og Regine Olsen · på bagsiden; naturlig størrelse / Es vergeht
Papir 366:1 , bl.[ 1r], med tilføjelse · på bl. [ 2v] / Første Forelæsning. /
NB11:123 med et indlagt løst ark · på blåt papir, NB11:125. Øverst står:
Brev 89 ehoved i profil i rød lak · på Brev 89 / ( foto: ©> Fondation Martin
Brev 26 forvisse Dig om, at jeg tænker · på Dig – så gjøre de dog Noget;
Brev 27 de forløbne År tænkt · på Dig, og agter at gjøre ligeså i det
Not1:7 : Notesbog 1. Tilføjelser · på en løs lap indlagt mellem bl. [ 33v]
Brev 27 lske Dig selv, lad det, at Du · på en Måde er sat udenfor Livet, forhindret
Brev 27 som vi Andre, der spille med · på en større eller mindre Scene, gjøre
Papir 13:6 en en urigtig Værd bliver sat · på en udtrykkelig Tilbageføren ogsaa af
Not13:55 otesbog 13. Tilføjelser · på et løst blad indlagt mellem s. 8 og
NB10:213 Journalen NB10. Tilføjelser · på et løst blad indlagt mellem s. [ 174]
NB24:170 r]. Optegnelsen er skrevet · på et løst blad, der har været indlagt
NB10:2 len NB10. Optegnelse skrevet · på forpermens inderside ( NB10:2) og løs
NB4:2 B4. Løst blad indklæbet · på forpermens inderside ( NB4:2) / Af »
NB7:2 nalen NB7. Optegnelse skrevet · på forpermens inderside ( NB7:2) / Hvorfor
NB:5 NB. Løst blad indklæbet · på forsiden af andet blad ( NB:5) / No 1.
NB2:2 rnalen NB2. Blad indklæbet · på forsiden af første blad ( NB2:2) /
NB6:2 a Rasmus Nielsen indklæbet · på forsiden af første blad ( NB6:2) / S
NB12:170 sen NB12:170 med eksempler · på forskellige beskrivninger: slettet tekst,
NB10:2 ) og løs indklæbet lap · på første blanke blad ( NB10:3) / Angaaende
Brev 25 nken om at besøge mig. Tro · på Gjentagelsen – dog nej, jeg har jo
NB18:44 8:44.a løber over to sider og · på grund af manglende plads i marginen er
NB16:100 elserne NB16:100 og 101. SK har · på grund af pladsmangel afsluttet journalens
Brev 27 mer det dog hovedsageligen an · på Inderligheden – og når Alt er
Brev 27 , så kommer det også an · på Inderligheden. / Dette er skrevet for nogle
NB28:103 ournalen NB28 er beskrevet · på indersiden af bagpermen / En Trykfeil et
NB34:43 afsluttet i marginalspalten · på journalens sidste side / men har man Lov
Brev 78 rev 78, bl. [ 1r], med dedikation · på konvolut, bl. [ 1r] / Ikke er det, end
NB27:88 med optegnelsen NB27:88 skrevet · på langs / Min Opgave. Og om mig selv. /
Papir 69 . [ 1r], med marginalnote skrevet · på langs / Nogle Bemærkninger angaaende
NB12:52 NB12:52 og NB12:53 skrevet · på langs ad siden / De to Afhandlinger af
NB13:21 ptegnelsen NB13:21, skrevet · på langs ad siden med tilføjelser over
NB11:192 der 4. Selv om der skrives · på langs ad siden, er marginalspalten fortsat
NB19:80 sidens bredde og afsluttet · på langs i marginalspalten / intet Øie
NB11:123 te« ( NB11:123.a). · På lappen læses øverst: » ad
NB20:176 nelsen NB20:176 indført · på modsat led. De sidste linjer er skrevet
Papir 4:1 ngstegn ses til venstre midt · på Papir 4:1, bl. [ 2v], og øverst til
Papir 4:1 v], og øverst til venstre · på Papir 5:1 / i en af sine Prædikener
Ded:26 afian med guldtrykte dekorationer · på ryg og permer samt guldsnit, trykt på
NB31:94 ] og sletning af tre linjer · på s. 151 / Hvad mine Pseudonymer oftere tale
NB31:94 med sletning af dobbeltkors · på s. [ 150] og sletning af tre linjer på
NB14:147 , bl.a. NB14:147.c nederst · på siden / » Den forlorne Søn«
NB34:37 lutte optegnelsen øverst · på siden / er for at: nærme sig Gud. /
NB15:62 Journalen NB15, s. 84. Midt · på siden begynder optegnelsen NB15:63, der
NB15:93 nalen NB15, s. 149. Nederst · på siden har SK gradvis forlænget linjerne
NB22:91 ournalen NB22, s. 155. Øverst · på siden ses marginaltilføjelsen NB22:91.a
NB11:174 nelsen NB11:174 indført · på skrå / Min Ulykke ell. Det, der gjør
NB20:158 n NB20:158, der er skrevet · på skrå med latinsk skrift / Christendommens
NB10:169 rnalen NB10. Optegnelse skrevet · på tværs af siden og i hele sidens bredde
Ded:15 get shirting med guldsnit, trykt · på tykt papir ( Dedikation 16). / Begge i
Ded:26 yg og permer samt guldsnit, trykt · på tykt papir ( Dedikation 27). Begge i privateje
Brev 241 De modtager dette, er jeg · på Vejen til Stettin. / S. K. / d. 30. Sept.
Brev 27 blandt Andet oftere tænkt · på, eller betænkt, og agter fremdeles at
NB12:99 en NB12:99 med tilføjet tekst · påbegyndt i hovedspalten og afsluttet i marginalspalten
NB12:196 ptegnelsen NB12:196. Teksten er · påbegyndt i hovedspalten og videreført i marginalspalten.
NB14:44 rre tilføjelse NB14:44.h · påbegyndt i marginen og videreført i sidens fulde
Brev 139 kort vedlagt Brev 139 med · påskrift af SK og Regine Olsen på bagsiden; naturlig