S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB32:3 og døer som fornuftig Mand. D. · Q. bør ingen Ende have. Tværtimod burde
NB32:3 Ende have. Tværtimod burde D. · Q. ende med at der angaves Farten af en ny
NB32:3 on Quixote. Det er en Feil, at D. · Q. ender med at han døer og døer som
NB32:3 n selv siger, som Schäfer. D. · Q. er det endeløse Phantastiske. Og derfor
NB:170 ig Række af nye fixe Ideer. D. · Q. er uendelig perfectibel i Galskab, men
NB:170 burde den ende. Det vil sige, D. · Q. maa ikke ende, han maa fremstilles i Farten,
NB32:148 vis Forstand egner naturligt en · Q. sig bedre til den egentlig religieuse Tjeneste;
NB32:3 et Forsøg paa at forvandle D. · Q. til en Slags moralsk Fortælling, istedetfor
EE:117 oversat af Scharling p. 139. Anm: · q. øverst, cfr. Gregor og Maximus Confessor
CC:1.g axosa) simplicitas, integritas i: · q: απλοτης.
NB32:148 r det sande Religieuse. – · Qs Hengivelse forholder sig væsentligen
NB32:148 lig religieuse Tjeneste; thi en · Qs Natur er ganske at give sig hen. –
NB21:163 it changement, qui ne fait · qu' adoucir une expression, que de se reduire
BI, note ait affecté de la folie, · qu' en language technique on appelle hallucination.
Not13:23 ecessairement le mellieur, · qu' on pouvoit faire de cette partie ( §.
NB14:66 or, at de ere Χstne, at jeg · qua Χsten og Lærer tør modtage denne
NB7:70 et er sandt. Men blot han tillige · qua Χsten, ell. blot han tillige var Christen
NB12:58 std, at han gjør det · qua Χsten: saa kommer det Næste, saa
Oi3, s. 195 et af Staten, sikkret Agtelse · qua – kongelig Embedsmand. / Det der
NB29:32 ske simpel: Den Enkelte rangerer · qua Aand i Forhold til som han, aldeles uforandret,
NB28:38 fres. Kun saaledes udtrykker Gud · qua Aand sin Kjerlighed, kun saaledes er det
NB26:65 l. en Misforstaaelse, at et Barn · qua Aand skylder Forældrene sin Tilværelse.
SLV, s. 272 er væmmeligt ved, at Aand · qua Aand vil beskæftige sig tvetydigt dermed.
SFV, s. 60 ngselfuld efter Døden, · qua Aand ønskende det længst mulige Liv,
NB28:38 des er det Sandhed, at elske Gud · qua Aand, at forstaae at være villig, glad,
NB21:64 , der bestemmer den Enkelte · qua Aand, at i denne Henseende det ene Msk.
NB32:14 Tallets Magt, han udaander · qua Aand, han gaaer med i Kjøbet, men dette
NB30:49 at tilintetgjøre Manden · qua Aand. / Manden er ikke oprindelig Egoist,
NB8:97 rn, men til hver enkelt Msk. · qua Aand. / NB. / som der staaer i evangl.
SD, s. 219 t vil sige, de existere ikke · qua Aand. Deres Liv bestaaer, enten i en vis
NB12:102 eskelig Opgave virkelig at leve · qua Aand. Dertil fordres en Guds Bevidsthed
NB34:9 Dyre-Skabning – eller · qua Aands-Msk. I Egenskab af det første
NB7:75 e den tungeste Afgjørelse · qua Afgjørelse ( thi det at der er Afgjørelse
Papir 15 16. de constructione dicitur, · qua alterum alteri ordine jungitur, ut fit
NB13:80 om jo selv er det Jeg, der taler · qua autor. / Og saa taler man rørende om,
NB26:100 ham aabenbar som Bedrager, selv · qua Bedrager under Jubel og Acclamation af
NB18:83 re end gjerne vilde være frie · qua blot Msk. / Men ved at opdrages i Χstd.
NB17:84 nge han fungerer saaledes, · qua Bremse at holde sig Mskene saa nær som
Brev 17 ennemgaaet meget i sit Indre, · qua Broder ikke er nærmere vidende. Lad
Oi10, s. 405 etens Martyr, lige saa stor · qua Charakteer som qua Tænker; men dette
NB28:32 hvilke han vil forholde sig · qua Correctiv – thi det Numeriske er
Not4:17 edes Tro paa Noget Troet, fides, · qua creditur og fides, quæ creditur. /
LA, s. 48 Faderen i Faderens eget Huus · qua Datter kun vedligeholder en hemmelig Forstaaelse,
JJ:145 ne egne Øine, at det, at hun ( · qua den Enkelte) beærede mig med sin Kjerlighed,
Not9:1 nio nat: er Handling unitio, · qua deus assumsit carnem, Virkningen deraf
NB2:17 thedens Idee. Saa er jeg dog · qua Dialektiker lidt bedre underrettet. Der
BOA, s. 269 s Individuation, hvilken dog · qua Differents er et Forsvindende i den immanente,
TSA, s. 93 Men just fordi jeg saaledes · qua Digter har Digter-Magtfuldkommenhed til
BN, s. 115 forholder sig digterisk eller · qua Digter til Fremstillingen af dette Billede,
Not9:1 ersonalis er ikke naturalis, · qua duæ naturæ in unam coalescunt, ikke
NB31:24 som kan blive Aand, hvilket han · qua Dyr naturligviis er endnu mere bange for
NB:36 igesom ethvert andet Msk. kun · qua Dyre-Msk, og det er deres Vurdering af
NB34:9 l forplante Slægt, er det · qua Dyre-Skabning – eller qua Aands-Msk.
NB35:11 a, som sagt, Selvfølelse · qua Dyre-Skabning er den eneste de have, som
Papir 586 meest af Alt frygter, thi · qua Dyre-Skabning er han i Msk-Frygt. Derfor
NB34:13 mme Punkt. Selvfølelsen · qua Dyre-Skabning forholder sig til at forplante
Papir 586 odsætning til hvad Msk. · qua Dyre-Skabning frygter meest af Alt: Msk-Tallet.
NB26:65 Nei, lad os være behagelige, · qua Dyre-Skabning skylder han dem sin Tilværelse.
NB34:9 her ligger hele hans Egoisme · qua Dyre-Skabning, eller her culminerer den.
NB35:11 jo endog til Selvfølelse · qua Dyre-Skabning. / Nei, der maa skiftes med
NB23:87 ære Egoist, han kan ikke · qua Egoist trænge igjennem. Det har det
SFV, s. 101 ladet Noget høre fra sig · qua Eier og Herre, saa er Christendommen tilfaldet
SLV, s. 376 ere absolut vederhæftige · qua Elskende, ikke absolut færdige i sig
SLV, note g i ingen Situation ligner han · qua Elsker mere hiin udødelige Ridder af
NB27:10 n« ( Legionen) forkynder · qua Embedsmand og Næringsdrivende altsaa
NB13:26 re Embedsmand o: D:, saa det er · qua Embedsmand og Næringsdrivende at man
NB16:48 rstaaer han, at fE en Embedsmand · qua Embedsmand skal ikke raisonere men gjøre
NB28:84 tilhører ikke det Bestaaende · qua Embedsmand, har saaledes hverken Løn
Oi3, s. 195 Religion, men blot at docere · qua Embedsmand, lønnet af Staten, beskyttet
NB24:127 e sig under » ja, det er · qua Embedsmand, paa Embedsvegne o: s: v:«.
AE, s. 569 har Bogtrykkeren, samt Censor · qua Embedsmand, samtidigen med Skriftets Udgivelse
NB13:76 Slags dramatisk jeg, ell. et jeg · qua Embedsmand. / Som de lærde Commentarer
NB4:159 r mere og mere til sig selv · qua endeligt Væsen, naar Tiden og Tidens
NB7:59 ed, at hver Enkelt er kjendt · qua Enkelt af Gud og kan kjende ham. Opgaven
NB33:57 ganske bogstaveligt · qua Enkelt at henvende sig til Gud giver Tilværelsens
NB33:57 elig Begivenhed at En personligt · qua Enkelt henvendte sig til Gud: er at naar
NB15:40 lere, naar den ene Part mødte · qua Enkelt med en Pistol, den anden sad bag
NB15:115 re Msk. Den Enkelte var ikke · qua Enkelt Msk; men da de Andre ere Msk saa
NB15:40 ngde den Enkelte; jeg angriber · qua Enkelt Mængden, og har aldrig fundet
CC:10 e., et si illam cogitarent, e · qua exierunt, habebant tempus redeundi Nunc
Not11:26 ents er netop hans Guddom, · qua existentiam transcendit. Fra Evighed seer
AE, s. 287 øst kan vide det, hvad han · qua Existerende aldrig ganske kan blive, og
AE, note tænke det rene Menneske, men · qua existerende Individ forbyder det Ethiske
AE, note contemplativt uden for sig selv · qua Existerende. / Saaledes taler Hegel dog
NB24:113 . / Men fordi jeg saaledes · qua Extraordinair har forpligtet et Bestaaende,
Oi4, s. 209 r som at ville legitimere sig · qua Faare-Hyrde ved en Attest fra Ulven. /
NB15:27 istelige Folk. Skulde noget Folk · qua Folk paastaae at have en Adkomst til som
Oi10, s. 407 rkelig gjøres latterligt · qua Folk. / Men selv om een eller anden dog
NB15:18 Betegnelse af Χsti Forhold · qua Forbilledet til den Troende. Med eet eneste
NB20:148 ledes fjernes Forbilledet mere, · qua Forbilledet. Saa længe Χstus levede
NB10:147 , at Du har villet, om end ikke · qua Forf, dog personligt være til for dem.
NB13:88.a et og Mishandling jeg har lidt · qua Forf, Noget, der paa min polemiske Natur
NB11:21 det Skridt, jeg nu gjør · qua Forf, Stillingen, end at det ogsaa menneskelig
NB13:44 har gjort. / / / Om min Stilling · qua Forf. / / At det, at jeg brugte næsten
NB11:21 e Vilkaar kan smile til mig · qua Forf. / Jeg holder mig nøiagtigt i Egenskab
NB10:82 shed. Thi skal jeg sige hvad jeg · qua Forf. anseer mig selv for at være, saa
NB11:27 neste i den Art: at være · qua Forf. den Interessante. / Ved at forfalske
NB10:60 g kommer til at gaae videre · qua Forf. end jeg oprindelig havde tænkt
NB10:60 sentlig forandret, at jeg · qua Forf. er kommet til at virke for det Religieuse.
NB17:44 r ganske til den Behandling, jeg · qua Forf. har lidt, saa I altsaa selv har udfordret
NB10:39 havde haabet, at om jeg end · qua Forf. havde sat Penge til og ingen Fordeel
NB10:48 ndelse. / Sige Noget om mig selv · qua Forf. in toto er mig saa vanskeligt, fordi
NB14:90 havde naaet at forstaae mig selv · qua Forf. Jeg lod imidlertid nogle Dage gaae
NB14:19 t, er det Digteriske; eller · qua Forf. kan han gjøre det ved Hjælp
NB11:21 lige kunde som Digter virke · qua Forf. Men Spørgsmaalet er, om det ikke,
NB12:143 ret nu at sætte Penge til · qua Forf. og maaskee ved Skriftet at forspilde
NB11:114 ved Mit, at naae mit Høieste · qua Forf. og saa absolut bryde af og aldrig
Papir 371:1 til hele min Stræben · qua Forf. saa vilde jeg svare: jeg betragter
NB14:44 e op igjen, naar engang jeg · qua Forf. skal til at repetere. Min Collision
NB12:52 tandsningen. Det er med mig · qua Forf. som med den Flod Guadalquibir, der
NB10:200 Kun een Ydmygelse skal jeg · qua Forf. tage af Guds Haand, som Alt –
NB11:115 ig, / Min Ulykke i Danmark · qua Forf. var, at jeg er altfor uhyre uproportioneret.
NB10:68 ersonligheds Existeren, hvad jeg · qua Forf. ved personlig Existeren har gjort
NB14:97 . / I saa lang Tid existerer jeg · qua Forf., og Peter fandt ingen Anledning til
NB10:63 at holde mig som en ethisk Figur · qua Forf; uden den Hjælp bliver jeg for
NB6:52 en Dansk vil være stolt af mig · qua Forfatter – i Grunden altsaa stolt
NB13:2 hed / p. 50. / / Om mig selv · qua Forfatter / p. 56. / / Om min Stilling
NB13:2 / p. 56. / / Om min Stilling · qua Forfatter / p. 69. / / Replik om mig selv
NB14:68 il et Publikum, nei, jeg gjør · qua Forfatter andre produktive. Just deri stikker
AE, s. 10 i den lykkelige Stilling, ikke · qua Forfatter at skylde Nogen Noget, jeg mener
NB16:48 re hvad der paaligger – · qua Forfatter derimod, henvendende sig til
NB18:93 orledes Hver især af Dem, jeg · qua Forfatter forholder mig til, egl. bedrager
SFV, note for religieus, at Forfatteren · qua Forfatter har været absolut svag og
BOA, s. 205 otium og ved Pensionen ( thi · qua Forfatter havde A. vel vanskeligt opnaaet
SFV kke forvexles med Forfatterskabet; · qua Forfatter hjælper det kun lidet, at
SFV, s. 76 ikke; medens han dialektisk · qua Forfatter holdt Overskuelsen over det Hele,
NB2:67 elsen med Gud. Mod Mskene har jeg · qua Forfatter ikke blot Ret men uendeligt meget
AE, note ære Alt. Men skjøndt jeg · qua Forfatter ikke har meget at være stolt
NB16:48 st forkynde det Befalede – · qua Forfatter kan han fremstille sine Tvivl
NB18:82 og jeg. / / Aldrig har jeg · qua Forfatter lidt som jeg har lidt med ham.
NB3:48 hvad Ret jeg kan have imod Mskene · qua Forfatter o: s: v:, med hvad Uret jeg har
Brev 114 fentlige Forhold, forsaavidt jeg · qua Forfatter spiller med, veed Du nok, at
F, s. 479 neske er lige det Modsatte, dog · qua Forfatter stedse er lidt folkesky, flygter
SFV anseer for tabt. Skal jeg først · qua Forfatter til at forsikkre, saa altererer
NB:36 ganske rigtigt i, at jeg, der · qua Forfatter tilhørte en ganske anden Sphære,
NB12:105 ske min existentielle Fart · qua Forfatter, at da ogsaa Tanken om at give
BOA, note id har brugt det Udtryk om mig · qua Forfatter, at jeg er uden Myndighed, og
NB:2 ellers understøtter en Mand · qua Forfatter, der tillige er mange andre Ting,
SFV, s. 40 er for en Opgave: at arbeide · qua Forfatter, det er, med Aanden og Pennen,
NB6:46 aledes forraadt som jeg har levet · qua Forfatter, kunde der ingen Anledning blive
BOA, s. 265 viist at være Adlers Feil · qua Forfatter, saa han ikke er en væsentlig
Brev 21 ar jeg sammenstilles med Martensen · qua Forfatter, synes mig dog, at der burde
NB6:19 g saa godt som har existeret · qua Forfatter, uden al Understøttelse af
NB13:37 r jeg seiret. / Om mig selv · qua Forfatter. / / Saaledes er jeg da atter
NB29:76.b jeg har været Gjenstand for · qua Forfatter. / Christendommen er for den
NB2:123 d at have levet saaledes som jeg · qua Forfatter. / Det er bekjendt nok ikke just
NB17:45 en eminent Aands-Existents · qua Forfatter. / Jeg forstod mig selv i dette
SFV, s. 55 var Det, jeg skulde gjøre · qua Forfatter. Uforklarligt har det været
SFV, s. 12 nde mig i) er at forsvare mig · qua Forfatter; det vilde være en Usandhed,
NB12:69 hans hele Tilværelse · qua fornem Geistlig støtter Begrebet »
NB28:77 een Gang, saa lidet som han · qua Forsoner døer mere end een Gang. /
NB14:42 aaledes mener jeg, at Χstus · qua Forsoner vredes, naar den Troende paa nogen
NB12:69 at være noget saa fornemt og · qua Geistlig, maa der være en christelig
NB12:8 il Livet, og Hedningen havde · qua Hedning Ret i at kalde de Χstne: odium
NB12:129 ligesom han i sin Tid overdrev · qua Hegelianer, nu overdrive. Men det bliver
NB26:120 Gud; thi Gud frygter ikke · qua Hersker, at han ikke skulde kunne regjere
NB11:154 tale er en Satire over ham · qua Hersker, höchstens en Lovtale over
NB11:154 t for at regjere, men ikke · qua Hersker. Magten er det han vil have –
AE, note næstendeels), og dog vil den · qua historisk netop ved det Historiske have
NB11:88 en Høitstaaendes Egoisme · qua Høitstaaende kræver naturligviis,
Papir 372:2 det kan falde noget Msk. ind, · qua idyllisk Digter at identificere sig ell.
Papir 15 amat sermonis audaciam, · qua iisdem verbis utitur ad res physicas et
CC:9 um habes suscipe eum ut me, si · qua in re te laesit, aut quid debet, id mihi
NB23:68 olerance men væsentligen · qua Indifferentisme vil have Religionsfrihed,
BA, s. 378 denvidere subsumerer sig selv · qua Individ under samme Kategori forglemmende
CC:6 ei, et bonæ doctrinæ, in · qua ingressus est, profanas vero et ineptas
KK:7 : 30, 12. ultima Mosis oratio, · qua Israelitis ante oculos ponit 1) beneficia
NB26:120 gjere Mskene alligevel, og · qua Kjerlighed vil han elskes af dem, være
ER, s. 201 / Og heri har jo Kjøbmanden · qua Kjøbmand Ret – og ligeledes Geistligheden
NB16:65 ge.« Saa først er jeg · qua Konge i Fordelen, naar jeg leer med. I
NB6:86 ge Høide, stor som han er · qua Kunstner – naar han saaledes beskriver
BOA, s. 234 r hverken qua Tænker eller · qua Kunstner sig selv mægtig, i en Produceringens
Papir 4:1 t ostenditur una cum lancea, · qua latus Chr: perfossum est / σιτιστος
CC:2 laudabilia, si qua virtus si · qua laus hæc cogitate, quæ didicistis
Brev 198 dette for at consulere Dig · qua Læge, thi Du veed nok deels at jeg har
NB17:30 mange forskjellige Maader og dog · qua Lære blive det Samme; Forskjellen kan
SFV, s. 20 dsstille mig qua Menneske, og · qua Menneske er min religieuse Pligt: en ligefrem
TSA, s. 105 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske er Myndigheden, om den end er,
BOA, s. 221 t mellem Menneske og Menneske · qua Menneske er Myndigheden, om den end er,
SFV r hjælper det kun lidet, at jeg · qua Menneske forsikkrer, at jeg har villet
TSA, s. 103 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske forsvinde for Tænkningen som
BOA, s. 220 r mellem Menneske og Menneske · qua Menneske forsvinde for Tænkningen som
AE, s. 85 ste Udsagn om det at existere · qua Menneske indeholder, medens man som positiv
SFV kræves som en religieus Pligt. · Qua Menneske kan jeg nemlig være i min Ret
TSA, s. 103 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske kan kun tænkes at ligge Forskjelligheden
BOA, s. 220 d mellem Menneske og Menneske · qua Menneske kan kun tænkes at ligge Forskjelligheden
BOA, s. 221 t mellem Menneske og Menneske · qua Menneske var der altsaa ingen bestaae
TSA, s. 105 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske var der altsaa ingen bestaaende
TSA, s. 108 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske vil Myndigheden i Regelen være
BOA, s. 225 d mellem Menneske og Menneske · qua Menneske vil Myndigheden i Regelen være
TSA, s. 99 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske, enhver Differents et for den
BOA, s. 215 t mellem Menneske og Menneske · qua Menneske, enhver Differents for den væsentlige
TSA, s. 105 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske, for derved at blive opmærksom
BOA, s. 221 d mellem Menneske og Menneske · qua Menneske, for derved at blive opmærksom
AE, s. 276 ikke existerer væsentligen · qua Menneske, men som et Talents Differents.
AE sympathisere med ethvert Menneske · qua Menneske, men væsentligen kun med de
SFV, s. 20 lyrisk kan tilfredsstille mig · qua Menneske, og qua Menneske er min religieuse
AE, s. 56 g vel umuligt for Speculanten · qua Menneske. / Speculanten ( hvis han ikke
AE, s. 317 arer ikke til det at existere · qua Menneske. I Existents gjelder det om at
TSA, s. 104 mellem Menneske og Menneske · qua Menneske. Men mellem Gud og Menneske er
BOA, s. 220 t mellem Menneske og Menneske · qua Menneske. Men mellem Gud og Mennesket er
AA:13 tørst mulige for Mennesket · qua Menneske. Philosophen kan rigtignok komme
AE, s. 531 vidst hvad det er at existere · qua Menneske. Thi da Forholdet til hiint Historiske
TSA, s. 104 oldet: Menneske til Menneske · qua Menneske; han forholder sig ikke i en qvantitativ
BOA, s. 220 holdet: Menneske til Menneske · qua Menneske; han forholder sig ikke i en qvantitativ
AA:13 e for Guds og Verdens Forhold · qua Menneske; Resultatet kan derfor gjerne
TSA, s. 79 og i Henseende til Sandheden · qua Mennesker ikke kunne være absolut forskjellige
PCS, s. 133 f det Militaire, en Mand, der · qua Militair føler sig forpligtet til militairt
NB11:213 t forkeert Forhold til sig selv · qua Msk, idet han meget for tidlig er kommet
NB30:86 næsten finder latterligt · qua Msk. – han bruges til Anstrengelser,
Papir 582 Kjende er udvisket – · qua Msk. er Du frelst ɔ: det at være
Papir 582 r hverken fra eller til · qua Msk. er Du frelst ved Χstus. / Paa
Papir 582 nogen Religion, medens man · qua Msk. er frelst ved Χstus. / Naturligviis
NB31:98 verordentlige, medens han jo dog · qua Msk. o: s: v: udvortes, sandselig er, seer
NB33:50 m enkelt, enkelt Dyr, eller · qua Msk. som Individuum med det at bære
NB34:31 ud er, for at sige det reent ud, · qua Msk-Kjender en complet Trompeter. /
CC:10 ncumbite et sanctitatem, sine · qua nemo deum est visurus. spectantes ne quis
CC:10 ad aliam tribum pertinuit, ex · qua nemo occupabatur in sacris faciendis. Apertum
JJ:205 theden er og bliver conditio sine · qua non for al Χstd. og kunde noget bare
NB21:151 nagtighed er conditio sine · qua non for at blive betroet saadanne Opgaver.
NB31:69 Middelmaadighed er conditio sine · qua non for at have det godt. Derfor er det
NB12:68 Virkeligheden) er conditio sine · qua non for den ethiske Erkjenden. / Dette
Papir 368:7 entlig som egl. conditio sine · qua non for ethisk Meddelelse. / At det Ethiske
BA, note Gjentagelsen er conditio sine · qua non for ethvert dogmatisk Problem«.
PMH, s. 87 hisk Anskuelse, conditio sine · qua non for ethvert dogmatisk Problem, at den
G, s. 26 , Gjentagelsen er conditio sine · qua non for ethvert dogmatisk Problem. /
EE1, s. 318 r er og bliver conditio sine · qua non for mig. Det er ikke saa ubegribeligt,
KK:2 mspørge denne conditio sine · qua non nu søger at opfatte de Concretioner,
AE, s. 25 ans Salighed som conditio sine · qua non, en Interesse, hvormed han hader Fader
NB32:17 Enkelte, Isolation conditio sine · qua non, en uomgaaelig Betingelse. / Neppe
NB24:165 « / / Betingelsen, sine · qua non, for al Livsnydelse, er en vis Jævnhed;
BA, note n Kategorie er en conditio sine · qua non, for at Iagttagelse i dybere Forstand
SLV, s. 423 rdig, eller conditio sine · qua non, for at jeg kan bruge Figurerne; det
NB14:84 t, hvilket er conditio sine · qua non, for i Sandhed at slaae til. Deraf
Papir 55:2 saa denne er conditio sine · qua non, og paa den anden Side dette Liv nødvendig
SLV, s. 190 stand vare mig conditio sine · qua non. / Hvor udviklet jeg blev, fatter kun
FB, s. 188 en, der mangler conditio sine · qua non. Dersom Philosophien blandt Andet ogsaa
Papir 440 mytlighed er conditio sine · qua non. I samme Øieblik man anlægger
NB32:97 Χstdommens Betingelse sine · qua non: Isolation, den Enkelte. / Verdens
LP, s. 33 dersen hører, conditio sine · qua non; og, hvad det Første angaaer, gjerne
EE2, s. 263 arum, den sande conditio sine · qua non; thi vel er det skjønt at læse
NB33:15 saa at lyksaliggjøre dem · qua Numerus ved denne Leven der er det Numeriskes:
BOA, s. 273 viteten, saaledes som Elskov · qua objektiv Noget er en Illusion og Forelskelsen
Not4:3 re Philosoph; Philosophen · qua Philosoph Theolog. Senere adskilte. Nu
Brev 296 r Tilfældet med mig, jeg der · qua Philosoph, kan sige, at ganske bogstaveligen
NB11:192 ler Trang til, og som jeg · qua Poeniterende maa have den mulig, hvis jeg
CC:2 , secundum potestatem ejus, ex · qua potest omnia sibi subjicere. / Cap. IV.
Oi10, s. 394 nighed om sig, end hvis han · qua Professor havde valgt en bestemt Kirke,
NB16:48 nske almdl. taget Mislighederne. · Qua Præst skal en Præst forkynde det
SLV, s. 58 tte antages at tilkomme hende · qua Qvinde, en Udmærkelse, hun ikke deler
Not15:13 r hun gjort, og mesterligt · qua Qvinde. / Hvad mig angaaer, da er det Loven
CC:10 uis deficiat a gratia dei, ne · qua radix amaritudinis sursum se producens
CC:1 et Christum fecisse. – / · Qua re audita illi vehementer sunt commot
BI, note orrigat et removere studeat. Ex · qua re intelligitur, quodnam aliud etiam consilium
NB10:192 ik jeg gik afgjørende videre · qua religieus Forf. vilde sikkre mig hele det
NB14:6 saaledes ogsaa naar et Msk., der · qua sandselig Væsen bestandigt er vendt
NB25:57 Aand og derfor kan et Msk ( · qua sandseligt Væsen) kun have med ham at
NB33:54 sk. elskes af Gud, maa dette Msk · qua selvisk Villie aldeles tilintetgjøres.
Brev 272 lder dette ikke for mig · qua Spadserende. Sagen er ganske simpel. Hvad
SFV, note enhver Maade, men indirekte, · qua Spion, at faae Forræderiet gjort aabenbart.
NB20:171 skildrer. Det vil maaskee · qua Stemning være sandt i ham i Øieblikket
EE1, s. 119 sige, Intet af den Stemning · qua Stemning, men Alt er omsat i den dramatiske
CC:1 imus compotes fieri scaphæ. · Qua sublata omnibus adjumentis utebantur, circumcingentes
NB17:60 -Forbrydelse, at Udbredelse · qua talis ( altsaa ikke Udbredelse af noget
NB16:17 thi for Pokker, Forsamlingen · qua talis har dog vel ikke Mund. Som Enkelt
NB22:91.b dog viist, at Efterfølgelse · qua talis ikke er den absolute Betingelse;
CC:10 Caino Abelus deo protulit, · qua testimonium justitiæ accepit, attestante
NB3:31 aa at væmmes ved al Din Viden, · qua theol. Viden – lær at væmmes
Not4:3 deren) fordrede at Theologen · qua Theolog skulde være Philosoph; Philosophen
NB31:69 aa uendeligt som Trillioner · qua Trillioner ere ham ligegyldige. Altid er
BOA, s. 234 ortumlet Genie, ( der hverken · qua Tænker eller qua Kunstner sig selv mægtig,
Brev 312 er at tænke, Noget jeg · qua Tænker kan sige Dem. / Deres Skrivelser
NB4:20 r syndet er noget Andet; men · qua Tænker og i min Virksomhed har jeg
AE, note vorfra Tænkningen seer bort. · Qua Tænker, kan det være ganske rigtigt
NB28:43 jeg saa tør sige, er Socrates · qua Tænker, ved Hjælp af sin energiske
Oi10, s. 405 saa stor qua Charakteer som · qua Tænker; men dette Lidet hvor uendelig
CC:10 is undique auro obvolutam, in · qua urceus aureus continens manna et virga
NB11:154 hstens en Lovtale over ham · qua verdslig Klog. / Og dog holder jeg saa
SLV, s. 222 er med Gud, men med sig selv · qua Vertshuusholder eller med en af de andre
CC:1 medio positos quæsiverunt: · qua vi aut quo nomine hoc fecistis? Tum Petrus
CC:2 mabilia, quæ laudabilia, si · qua virtus si qua laus hæc cogitate, quæ
CC:2 quæ spiritus com̄unio si · qua viscera – et misericordiæ –
CC:10 us ut secundum constituat. In · qua voluntate sanctificati sumus per oblationem
NB29:26 Und wenn der Mensch in seiner · Quaal verstummt, / Gab mir ein Gott zu sagen,
CC:1 um sanationis incidit, amplius · quadraginta annos natus. / Dimissi venerunt ad suos,
CC:10 quibus vero infensus fuit · quadraginta annos nonne qui peccaverunt quorum ossa
CC:10 runt me et viderunt facta mea · quadraginta annos. Quare ira incensus sum adversus
CC:1 it, in multis signis, per dies · quadraginta conspiciendum, dum exposuit, quæ pertinent
Papir 7 xplicatio maxime in hunc locum · quadrat. Ita fere apostolus ratiocinatur: lex Mosaica
JC, s. 41 Hypothenusen ligesaa stor som · Quadraten paa begge Cathederne. Den, der ender, siger
Sa, s. 175 der er reist Millioner × · Quadrillioner, afhændet for 30 Secler! Men det gaaer
CC:2 Non quod quæram donum, sed · quaero fructum redundantem in rationem vestram.
Not4:1 m 17d Bind / p. 113 » · Quaestionum scholasticarum specimen 1, quo doctorum
SLV, s. 361 rend nu. Men Deeltagelsens · Qual og saa at være den Skyldige: denne Modsigelse
SLV, s. 133 te Lidelse mod denne daglige · Qual, hvad er hendes Smertes Fynd i Sammenligning
DD:208.i og Echo synge: O fatal, hvilken · Qual, maa man ei blive gal. ( denne sidste Arie
SLV, s. 216 Rædsomste af Alt, en evig · Qual: en personlig Existents, der ikke kan slutte
CC:4 . Ipsi enim de nobis nuntiant, · qualem introitum habuerimus apud vos et quomodo
CC:3 ap. II. / Volo enim vos scire, · qualem pugnam habeam super vos atque illos, qui
NB11:176 n selv, der forøgede En · Qualen. Her gjælder det, troende at holde ud.
CC:1 dicare certissimum quidem est, · qualenam autem et cur ita appelletur, incertum.
Papir 402 at have udholdt alle disse · Qualer i Barndom og Ungdom ved at være udspændt
BA, s. 405 ære fremkommet! Men hvilke · Qualer skulde han ikke ogsaa have udstaaet. At
Papir 402 at have udholdt alle disse · Qualer, saa Ens Barndom blev idel Elendighed –
Papir 371-1.a jeg vilde kalde Sinkeriets · Qualer, som ere forbundne med den primitivere Tænkning,
CC:4 ine multa, quemadmodum scitis, · quales fuerimus in vobis ob vos. Et vos facti
CC:7 ersecutionibus afflictionibus, · quales mihi evenerunt Antiochiæ, Iconio, Lystris.
Brev 296 Legeme, maa være yderst · qualfuld om ikke umulig. For at have med denne Tænkning
EE2, s. 243 nke mig en ulykkeligere eller · qualfuldere Existens, end naar et Menneske har faaet
F, s. 512 da at tjene Philosophien; min · Qualification dertil den, at jeg er dum nok til ikke
BA, s. 436 tielle Dæmoniske har samme · Qualification, og den lille bitte Deel er i samme Forstand
LP, s. 41 Ungdom og Manddom, det eneste · qualificerede til at frembringe Digtninger, hvori en
Brev 267 , og, kort at fortælle, mere · qualificerer sig til Bidstrup end for en Prædikestol
Oi2, s. 161 i leve, hvor der for hver een · qualificeret Hykler findes 100,000 Vrøvlehoveder,
Oi2, s. 161 røvlehoveder, for hver een · qualificeret Kjætter findes 100,000 Nittengryn. /
CC:1 hodie audiunt, fieretis tales, · qualis ego sum, exceptis hisce vinculis. Surexit
CC:11 et abiit, et mox oblitus est, · qualis esset. Qui vero incumbit in legem perfectam
CC:11 faciemus. Qui nescitis cras ( · qualis est enim vita vestra, vapor ad breve temporis
BI deretur recte defendere, si illum, · qualis in vita fuerit, talem in judicio dicentem
CC:10 acerdos in æternum. Videte · qualis sit ille, cui etiam decimam dedit Ab. patriarcha
Not1:9 tur. / Augustinus: deus sine · qualitate bonus, sine quantitate magnus, sine indigentia
BI, s. 322 n Grad seiner natürlichen · Qualitäten und seiner bürgerlichen Existenz und
BOA, s. 203 Enhver der har Begreb om · qualitativ Dialektik vil let indsee dette. –
Papir 283:1 fra godt til Ondt. / en · qualitativ Forskjel mell. Springene. / Paradoxet /
Not12:4 dialektisk, der begynder en · qualitativ forskjellig Dialektik. – Hvorvidt
Papir 277:1 tativ Bestemmelse til en · Qualitativ uden ved et Spring? Og ligger ikke hele
EE1, s. 300 rien i sin Fremgang blev saa · qualitativ-betydningsfuld, i den Grad, skjøndt historisk Virkelighed,
SLV, s. 420 trænge hen til hiin blot · qualitative Bestemmen, som er det Religieuse forbeholdt,
JJ:492 me. I Tilværelsen hører den · qualitative Dialektik hjemme. / Den der, som jeg, fra
BOA, s. 158 el optugtet at respektere den · qualitative Dialektik. / Naar den Fordring, at blive
JJ:492 ut mellem den quantitative og den · qualitative Dialektik. Hele Logiken er quantitativ
KK:11 ittede gudd: Substants. Deres · qualitative Forskjel bestemmes ved den concrete Form,
KK:11 te, naar den erkjendes i dens · qualitative Forskjel fra de andre Bevidsthedens Former,
NB14:118 ri ligger da Χsti uendelig · qualitative Forskjel fra ethvert Msk: at han ved enhver
KK:11 s almdl Bestemmelse. Men dens · qualitative Forskjel fra Kunsten og Philosophien bestaaer
KK:11 eg og erkjendt sin egen Aands · qualitative Forskjel fra Naturen, saa længe formaaer
KK:11 e at erkjende den gudd: Aands · qualitative Forskjel fra Verden. Derfor kan Gud kun
KK:11 reds af Theophanier og da den · qualitative Forskjel mell. Naturen og Aanden er ubekjendt,
KK:11 11. / I Jødedommen er den · qualitative Forskjel mellem Natur og Aand opgaaet for
LA, s. 93 at Idealiteten indeholder den · qualitative modsatte Mulighed. Saasnart den Producerende
NB15:82 ld og saaledes udtrykke den · qualitative Opposition og Ueensartethed, han bliver
BOA, s. 159 blot kan faae Christendommens · qualitative Overspændthed narret ind i Sandsynlighedens
BA, s. 394 rdelige, men i Retning af det · qualitative Spring betyder det det Uvæsentlige.
BA, s. 366 medens den, idet han ved det · qualitative Spring blev skyldig, er den Forudsætning,
BA beholder dog Skylden, som med det · qualitative Spring bryder frem i Angesten, samme Tilregnelighed
BA, s. 395 re Synden, der først i det · qualitative Spring bryder frem. / I det Øieblik
BA, s. 346 ynd ɔ: sat ved denne. Det · qualitative Spring enerveres, Syndefaldet bliver noget
BA sig for sig selv i Muligheden. Det · qualitative Spring er jo Virkeligheden, og forsaavidt
BA, s. 349 al være, psychologisk. Det · qualitative Spring er udenfor al Tvetydighed, men den,
BA, s. 414 t senere Individ; thi ved det · qualitative Spring ere de fuldkommen lige. /
BA ntitativ Bestemmen, hvoraf Syndens · qualitative Spring ikke bryder ud. Denne Tilstand er
BA s Følge i den Enkelte / Ved det · qualitative Spring kom Synden ind i Verden, og saaledes
BA methed forklarer ligesaa lidet det · qualitative Spring som den laveste; kan jeg forklare
BA, s. 366 idet den Enkelte selv ved det · qualitative Spring sætter Synden. Angestens Intet
BA, s. 378 isk, og aldrig ophæver det · qualitative Spring), og det uagtet Advarselen naturligviis
BA, s. 414 er sat i den Enkelte ved det · qualitative Spring, da er Forskjellen sat mellem Godt
BA d af hvilken Synden bryder ved det · qualitative Spring, dog hele Hedenskabet og dettes
BA, s. 416 til at fange Individet i det · qualitative Spring, hvilket ligesom Myreslugeren ligger
BA, s. 359 idet sætter Synden ved det · qualitative Spring, og den Angest, der er kommen ind
BA, s. 354 n ligesaa lidet forklarer det · qualitative Spring, som den ethisk retfærdiggjør
BA, s. 347 ken Skylden bryder frem i det · qualitative Spring. / § 5 / / Begrebet Angest /
BA, s. 368 den bliver det, er Individets · qualitative Spring. / Der blev ( Cap. I. § 6) mindet
BA, s. 424 er en Virkelighed sat ved det · qualitative Spring. / Det Dæmoniske er Angest for
BA, s. 344 bestandig kun ved Individets · qualitative Spring. At denne Syndighed, som er Slægtens
BA ud af hvilken Skylden bryder i det · qualitative Spring. Derimod vil Angesten i et senere
BA, s. 358 ellem det Quantitative og det · qualitative Spring. Dette Phænomen skal senere blive
BA, s. 352 den kommer ind ved Individets · qualitative Spring. En Betydning af Generationens Quantiteren
BA, s. 349 rklaringen, der forklarer det · qualitative Spring. Enhver Forestilling om, at Forbudet
BA, s. 394 logiske Approximation til det · qualitative Spring. Forskjellen mellem Adam og det
BA, s. 417 betragtet fremkommer ved det · qualitative Spring. I b er Angesten for Syndens yderligere
BA, s. 382 er først sat i det · qualitative Spring. I Tilstanden før kan der ikke
BA, s. 353 ikke forklare; thi det er det · qualitative Spring. Men lad os et Øieblik betragte
BA, s. 345 hvad der bryder frem i Adams · qualitative Spring. Videre at fremsætte denne Udvikling
BOA, s. 169 igheden giver det behørige · qualitative Tryk; Distance derimod hjælper baade
BA, s. 376 dler det Quantitative til det · Qualitative. Hvad Skriften lærer, at Gud hjemsøger
Papir 283:1 05 bruger den Categorie: · qualitativer Sprung. – Desuagtet er han en Hegelianer.
BI, s. 177 gen aandelig Disposition, der · qualitativt adskiller sig fra enhver anden. Især
Not9:6 tativt bestemt qualitativt, og et · qualitativt bestemt quantitativt, det er forsaavidt
EE1, s. 405 første Kys er imidlertid · qualitativt forskjelligt fra alle andre. Det er der
PMH, s. 72 rhold til det Foregaaende, er · qualitativt forskjelligt fra dette. Hvem mon nu Professoren
BA, s. 329 et Næste, at den er der, er · qualitativt forskjelligt fra dette. Hvorledes nu denne
SFV, s. 36 Brug i Christenheden. Det er · qualitativt ganske andre Størrelser, der regnes
JJ:246 , at Enhver om sig selv forstaaer · qualitativt hvad han om Andre forstaaer quantitativt.
LA, s. 23 else, ei heller bliver den et · qualitativt nyt Livs Begyndelse. Som Blomsten, naar
Not9:6 t quantitativt, det er forsaavidt · qualitativt som det er quantitativt og omvendt. Her
NB14:118 over Lidelsen, men tillige den · qualitativt uendelig intensivere Lidelse. /
BA Viden; thi den forstaaes først · qualitativt, men denne Viden er dog igjen en ny Mulighed,
Not9:6 / Maal er et quantitativt bestemt · qualitativt, og et qualitativt bestemt quantitativt,
Not1:9 nis: æquale temperamentum · qualitatum corporis, notitia Dei certior, timor Dei,
BOA, s. 104 e No 1, den Trofaste af prima · Qualite, den ved Løftet for evigt bundne vender
BOA, s. 203 ske simpelt, at Statskirken i · Qualitet af det Bestaaende, og som hvilende paa
FB, s. 130 er dømmer. Hvis jeg da ( i · Qualitet af tragisk Helt; thi høiere kan jeg
BA, note vantitative Bestemmen og den ny · Qualitet en lang Historie. Egentlig laae hele den
BA, s. 337 som Hegel gjør det. Den ny · Qualitet fremkommer med det Første, med Springet,
BA, note den, at han vil gjøre den ny · Qualitet gjeldende og dog ikke vil gjøre det,
BA, s. 343 barheden. Uskyldigheden er en · Qualitet, den er en Tilstand, der meget godt kan
BA, s. 362 ære kommen ind som Syndens · Qualitet. / Idet da Synden kom ind i Verden, fik
Not10:10 Fleerhed – Alhed. / · Qualitet. / Realitet; Negation; Limitation. /
BA t, at et Mere ikke constituerer en · Qualitet. Tillige kunde det synes, at det blev lettere
BA ntitativ Bestemmen fremkommer en ny · Qualitet; det er en utilgivelig Reticents, naar man
Papir 283:2 t quantitativ Bestemmen en ny · Qualitet? / cfr H. Steffens was ich erlebte /
BA, s. 338 og forudsat af Qualiteten, og · Qualiteten af Springet. Dette er en Forargelse for
BA, s. 338 r tillige Qualiteten; men idet · Qualiteten er sat, er i samme Øieblik Springet
BA, s. 338 ieblik Springet vendt ind i · Qualiteten og forudsat af Qualiteten, og Qualiteten
SLV, s. 388 eller tragisk i Forhold til · Qualiteten og Lidenskaben, men det kan ikke paa eengang
BA, s. 338 nd i Qualiteten og forudsat af · Qualiteten, og Qualiteten af Springet. Dette er en
BA, s. 362 dhed. Det Første sætter · Qualiteten. Adam sætter da Synden i sig selv men
Not10:10 dighed. / / Domme. / efter · Qualiteten: bekræftende, benægtende, uendelige.
Not10:10 ke. / / Slutninger / efter · Qualiteten: Særskilthedens, Enkelthedens, Almindelighedens.
BA, s. 338 dette Spring sætter tillige · Qualiteten; men idet Qualiteten er sat, er i samme
BA indsees let. Den første Synd er · Qualitetens Bestemmelse, den første Synd er Synden.
BA, s. 340 stemmelser, medens Individet i · Qualitetens Spring deeltager i den. Slægten begynder
NB23:26 thersk-evangelisk Ægteskab. / · Qualitets Forandring i Henseende til Retningen ud
NB17:92 ndre forstaaer man det. Dette er · Qualitets Forskjellen, og denne gjør at dette
NB24:150 c. p. 65. Anmærkning. / · Qualitets-Dialektik. / / Jo vigtigere et Skrift, siger man,
NB23:91 / ere i dette Øieblik aldeles · qualitetsløse. De have intet Øie for, hvad dog 48 har
Not9:9.a ensetzung ist Nothwendigkeit. / · Qualitæt / Quantitæt. / Maal. /
BOA, s. 101 irkeligheden, de Medlevende i · Qualitæt af Læsere saa nær som muligt og dog
Not13:27 ( Aftagen) / m:H:t: · Qualitæt ell. Accidentser / αλλοιωσις.
Not9:5 tum er den vordende Bestemmethed. · Qualitæt er Bestemthed, Overgangen derfor fra endelig
Not13:23 ingen fra Quantitæt til · Qualitæt er forbunden med stor Vanskelighed, ligesom
Not9:5 endelig Qualitæt til uendelig · Qualitæt er sand, er. Quantitæt er Grændsen
DS, s. 187 egentlige Christendom en heel · Qualitæt formildet. At derfor en saadan Forkyndelse
Papir 283:1 den Rücken / Enhver · Qualitæt fremkommer altsaa ved et Spring /
Papir 69 ning. – / 3. I hvilken · Qualitæt gav Apostlene dette Symbolum
Not13:41.b thi Quantitæten er den mod · Qualitæt ligegyldige Bestemmen; jeg kan bestemme
Not13:23 kaffenhed og Størrelse, · Qualitæt og Quantitæt. En Deel af den korteste
Not9:5 ed, Overgangen derfor fra endelig · Qualitæt til uendelig Qualitæt er sand, er. Quantitæt
Not9:2 rmed er Qvalitæten forbi. · Qualitæt var en Seyn der var ganske Bestimmtheit
Not13:41 dersom den derimod var en · Qualitæt, da var det vel at ønske, at man oplyste,
Not13:41 egorie? Ingenlunde hvad er · Qualitæt, det er bestemmet Væren, bestemmet ved
Not13:41.b rsom Væren virkelig var en · Qualitæt, saa maatte jeg jo ogsaa kunne bestemme
Papir 283:1 , saa indtræder en ny · Qualitæt. – naar? / Werder er mere correct.
Papir 302 n en Categorie. – en · Qualitæt. / / 2. Contemplatio / 2. Contemplatio /
Not4:11 dertil hørte ogsaa Værens · Qualitæt. K viste nu, at det med H. t: Begrebet var
Not4:9 skyldige i en Transcendents. / / · Qualitæt; / Quantitæt; / Relativitæt; /
Papir 302 uantitativ Bestemmen en ny · Qualitæt? / 1 Examinatio / / hvorvidt er Væren
Papir 283:1 ntitativ Bestemmen en ny · Qualitæt? / Jeg er en fattig Mand som ikke har saa
Not9:3 lle Atomer sig igjen. / Pointet i · Qualitæten er: ist, det er Seyn der er Bestimtheit
Not13:41.b nonsens, der vilde ophæve · Qualitæten selv. / Hvad er det Tilfældige? /
Not13:41 Quantitæten, Hegel med · Qualitæten. / / Angaaende Væren cfr ogsaa de Steder,
Not13:41 ende Forspil i Læren om · Qualitæten. / Hvorfor begyndte Kant med Quantitæten,
Not4:11 maa være i Besiddelse af alle · Qualitæter, men dertil hørte ogsaa Værens Qualitæt.
DD:28 e ( en vis litterair Hikke og · Qualme) bortdunstede Indfaldets og Stemningens
NB27:79 geht' s? Jeden fragen: was · quält Dich? und eine aufrichtige Antwort würde
SLV, s. 312 lsens Muskelbevægelse, en · qualt Graad ved Barmens Udvidelse, men her var
SLV, s. 312 end ikke her opgivne; thi en · qualt Latter vil man kunne iagttage ved Halsens
CC:1 edivit gubernatori et nauclero · quam a Paulo dictis. et Cum portus non esset
CC:5 nte, non secundum traditionem, · quam acceperunt a nobis. Ipsi enim scitis, quomodo
CC:10 mala pati una cum populo dei, · quam ad breve tempus durans oblectamentum carnis.
BI, s. 65 . / IV. Forma interrogationis, · quam adhibuit Plato, refert negativum illud,
BI, s. 65 ribus animi motibus destituta, · quam aegritudo habenda ex eo, quod alter quoque
BI or, mirabitur, quod Plato non eam, · quam alias, verborum sententiarumque sublimitatem
KK:7 expetit apparitionem solennem, · quam annuit Jehova illa verba dicens. –
CC:3 ob spem vobis propositam in coelis, · quam antea audivistis in verbo veritatis evangelii,
CC:10 uctio vero melioris spei, per · quam appropinquamus deo. Et      non sine
CC:1 m servari Cæsareæ, ipsum · quam celerrime exiturum esse. Qui igitur, inquit,
CC:10 in salutem domus suæ, per · quam condemnavit mundum, et hæres factus
CC:1 cognoscere temporis rationem, · quam constituit in potestate propria. Sed accipietis
CC:7 manet mihi justitiæ corona, · quam dabit mihi dominus illo die, justus judex,
CC:1 coram Deo vobis magis obedire · quam Deo, dijudicate. Neque enim possumus nos,
CC:7 es, temerarii, magis libidinem · quam deum amantes, habentes speciem pietatis,
CC:1 res nullam culpam protulerunt, · quam ego suspicabar. Nonnullas quæstiones
CC:4 si vos consistitis in domino. · Quam enim gratiarum actionem possumus deo retribuere
CC:1 scriptis, habens spem ad Deum, · quam etiam illi exspectant, resurrectionem mortuorum
JJ:447 nc librum prorsus negligant, · quam eundem perverse, ut omnia solent, interpretando
DD:208.g e majusque commodum ex otio meo · quam ex aliorum negotiis reipublicæ venturum.
NB29:8 Ex errore citius emergit veritas · quam ex confusione. / / / Ex errore citius emergit
NB29:8.a x errore citius emergit veritas · quam ex confusione. / Det Ædle – det
Papir 4:1 non tam pendere ex hominibus · quam ex gratia Dei cfr 1 Cor: 3, 6. / Mth: 13,
Papir 4:1 acus torcularis v. fovea, in · quam excipiebatur succus. / Mth: 21, 44. συνϑλαω
BI, s. 65 elium. / V. Apologia Socratis, · quam exhibuit Plato, aut spuria est, aut tota
Not1:9 a dei, et hoc quid aliud est · quam habere justitiam originis. Confessio augustana
CC:9 ectionem amorem tuam et fidem, · quam habes adversus dominum Jesum et adversus
KK:7 ia, et deinde dicit: lex illa, · quam hodie vobis præcepi nec difficilis vobis
PS, s. 215 iin ædle Romer merito magis · quam ignavia afholder mig fra at tjene Systemet,
DD:208.g to existimabunt me magis merito · quam ignavia judicium animi mutavisse majusque
FB, s. 102 m rationem; illam enim tantum, · quam ipsemet secutus sum, exponere decrevi ...
Papir 2:2 m non pecus mactet minore negotio · quam iræ, amori aut similibus cupiditatibus
KK:7.a d gentiles immo vero iis facilius · quam Judæis evenire ob incredulitatem Judæorum.
Papir 4:1 i. / Mth: 24, 24. Docet Chr: · quam lubricum sit modo miraculis fidem superstruere,
JJ:43 stultitia der indføres talende) · quam male audiat stultitia etiam apud stultissimos.
FB, s. 102 quamvis forte lumen rationis, · quam maxime clarum et evidens, aliud quid nobis
Brev 121 biles, et studia mea vobis · quam maxime commendata velim. / Hauniæ die
CC:8 Fidele est verbum, et volam ut · quam maxime inculces, ut curent in bona opera
AE, s. 298 phære, dens Maximum er den · quam maxime uendelige Interesserethed i Lærerens
BI, note ut multa divinari potius animo, · quam mente intelligi ac dilucide explicari posse
NB21:14 o: s: v: / / / Plus dolet, · quam necesse est, qui ante dolet, quam necesse
NB21:14 uam necesse est, qui ante dolet, · quam necesse est. / Seneca ep. 98. / Mynster
DD:46 kelige Ord: Quæ latebra est, in · quam non intret metus mortis. – /
CC:6 itia est radix omnium malorum. · quam nonnulli appetentes aberrarunt a fide et
CC:6 falso nominatæ scientiæ · quam nonnulli professi aberrarunt Gratia tecum.
CC:6 s fidem et bonam conscientiam, · quam nulli repudiantes, de fide naufragium fecere,
CC:8 ducit, in spe vitæ æternæ, · quam nuntiavit deus verax ante tempora sæcularia
CC:7 apostolus et doctor gentilium. · Quam ob causam etiam hoc patior sed non animum
CC:1 digna resipiscentia patrantes. · Quam ob causam Judæi me in templo comprehensum,
CC:10 ficax et – penetrantius · quam omnis gladius anceps et intrans ad divisionem
JC, s. 15 atione in mente, et non de ea, · quam passim videmus contingere, ubi scilicet
Not1:9 non per aliud remedium tolli · quam per meritum unius mediatoris Jesu Christi.«
EE1, s. 216 er er et tempus, der er plus · quam perfectum, hvori der intet Præsentisk
JJ:447 qua ratione posse; novi enim · quam pertinaciter ea præjudicia in mente
CC:10 pientes habeamus gratiam, per · quam placeamus illi cum verecundia et metu.
Not1:7 vero quasi eam obedientiam, · quam pro me Chr: præstitit, ipse perfecte
CC:1 βος. Hanc vocem, · quam profani ignorant, Act 23, 23 militum genus
CC:11 tus accipiet coronam vitæ, · quam promisit deus illis, qui amant ipsum. Ne
FB, s. 102 n auctoritati divinæ potius · quam proprio nostro judicio fidem esse adhibendam.
FB, s. 102 liud mihi profuisse judicarem, · quam quod ignorantiam meam magis magisque detexissem.
BI, note conjecturis esset indulgendum, · quam ratiociniis ac disputationibus confidendum.
CC:4 dei. Vos testes estis et deus, · quam sancte et juste et inculpate fuerimus vobis
CC:1 i profiteor, me secundum viam, · quam sectam vocant, me ita colere deum paternum,
Papir 2:2 sima fuerit libertas Chr: et plus · quam servitus, si solas ceremonias tollat, partem
CC:9 eres, non ut servum, sed magis · quam servum, fratrem dilectum maxime mihi, quanto
Not1:8 isque suam secundum naturam, · quam sp: s: partitur singulis prouti vult et
CC:1 nt sese futuros participes, ob · quam spem ego accusor rex Agrippa, ab Judæis
CC:6 ionem domini nostri Jesu Chr:, · quam suis temporibus ostendet beatus et unus
CC:10 ominum nostrum ortum esse, ad · quam tribum Moses nihil de sacerdotio locutus
CC:7 chicum misi Ephesum. Paenulam, · quam Troade reliqui apud Carpum veniens adfer,
FB, s. 102 c traditurum aliquam methodum, · quam unusquisque sequi debeat ad recte regendam
CC:10 tendam spem nobis propositam, · quam ut ancoram animæ habemus tutam et firmam,
KK:7 lapis offensionis et rupes, in · quam utrumque regnum impinget. Primus locus
Papir 4:1 inculcetis poenitentiam ante · quam venerit regnum Messianum. Quando vero illud
KK:7 onem. Alexandrini sensum magis · quam verba expresserunt. – / Es: 52, 15.
CC:2 m pati eandem pugnam habentes, · quam videtis in me, et nunc auditis in me. /
CC:3 argiatur in animis vestris, ad · quam vocati estis in uno corpore; et accepti
CC:6 pprehende vitam æternam, ad · quam vocatus es, profitens bonam professionem
CC:6 disquisitiones magis præbeant · quam ædificationem dei, quæ est in fide.
Not11:33 til den tredie Potens ( in · quam), til hvilken kun et frit Forhold er muligt.
Not11:27 ficiens, 3d P. er causa in · quam. Den tredie Potens holder ved sin blotte
Not11:29 terialis, efficiens, et in · quam. Her er vi ved Monotheismen. Idet jeg absolut
CC:10 rtamini vos invicem quotidie, · quamdiu hodie dicitur, ne obduretur quis vestrum
FB, s. 101 tamdiu tantum esse credendum, · quamdiu nihil contrarium a Deo ipso revelatur....
CC:10 um est, quoniam minime valet, · quamdiu vivit testator. Quare etiam prius non sine
CC:2 ., neque in carne confidentes, · quamquam ego quoque habeo in carne fiduciam. Si
CC:2 imus qui etiam in Χ., qui · quamquam erat in similitudine Dei, non furtum habuit
Papir 7 accommodare lectoribus; quæ res · quamquam explicatu facillima, tamen, cum multos
JC, s. 15 ntingere, ubi scilicet verbis, · quamvis animus non dubitet, dicit quis se dubitare:
CC:10 , exauditus ex timore – · quamvis esset filius dei, didicit ex illis, quæ
CC:10 legem h: e: a fratribus suis, · quamvis exierint illi ex lumbo Davidis; qui vero
FB, s. 102 m certissima esse credenda; et · quamvis forte lumen rationis, quam maxime clarum
CC:10 iæ enim locum non invenit, · quamvis lacrymis quæsivit illam. Non enim accessistis
CC:9 ta sunt per te, frater. Quare, · quamvis magnam habeam tibi imperandi, quod opportet,
CC:10 roibunt illi in requiem meam, · quamvis opera ante creationem mundi facta.
JJ:433 ebus opus esse. – Ergo · quamvis se ipso contentus sit sapiens, amicis illi
CC:1 et obniti vento / Insulam vero · quandam prætervehentes ægre potuimus compotes
Papir 4:1 am venerit regnum Messianum. · Quando vero illud regnum venturum est. /
Not1:8 Sp. s. fidem efficit, ubi et · quando visum est Deo, in iis, qui audiunt ev
Not1:8.f iger i loci theol. 1ste Udgave: · quandoquidem omnia, quæ eveniunt, necessario juxta
Brev 121 bus redundaverint fructus, · quanta subsidia, equidem non possum non hodie
CC:11 se jactat. Ecce exiguus ignis · quantam silvam incendit! Et lingua ignis mundus
Brev 121 quibus temporibus · quanti ad me ex hisce prælectionibus redundaverint
BB:2 ersbau sich auf das Gesetz der · Quantität oder Sylbenmessung gründet, so bestim̄t
Not1:9 s sine qualitate bonus, sine · quantitate magnus, sine indigentia creator, sine forma
BA, s. 362 i Slægten bliver da kun en · quantitativ Approximeren; men denne tager sin Begyndelse
Papir 445 st er blot Grads-Forskjel, · quantitativ Bestemmelse indenfor den fælles Qvalitet
Papir 277:1 n Overgangen skee fra en · quantitativ Bestemmelse til en Qualitativ uden ved
Papir 283:2 ledes fremgaaer af en fortsat · quantitativ Bestemmen en ny Qualitet? / cfr H. Steffens
Papir 302 s fremgaaer ved en fortsat · quantitativ Bestemmen en ny Qualitæt? /
Papir 283:1 remkommer ved en fortsat · quantitativ Bestemmen en ny Qualitæt? / Jeg er en
BA ken vil mene, at der ved en fortsat · quantitativ Bestemmen fremkommer en ny Qualitet; det
BA, note illet hjælpe sig med en blot · quantitativ Bestemmen til at forklare al Forskjellighed;
BA, s. 344 e er et Mere eller Mindre, en · quantitativ Bestemmen, der ikke constituerer Begrebet
BA or Christendommen ligger i en blot · quantitativ Bestemmen, hvoraf Syndens qualitative Spring
BA, note Sophistik i blot at statuere en · quantitativ Bestemmen, hvorfor dens høieste Forskjellighed
BA, s. 349 nsker Ethiken, frembringer en · quantitativ Bestemmen, og vil ved Psychologiens Hjælp
JJ:492 tative Dialektik. Hele Logiken er · quantitativ Dialektik, ell. modal Dialektik, thi Alt
BA, s. 380 aae vi ikke et Spring, men en · quantitativ Overgang, der forvirrer ethvert Begreb.
BA, s. 380 faae vi intet Spring, men en · quantitativ Overgang. Det senere Individ har et Mere
Not9:1 ren og Tænken ikke blot · quantitativ overveiende, men hinanden modsatte, og
BA, s. 379 Men skeer dette ved en simpel · quantitativ Proces, saa er ethvert Begreb hævet.
BA, s. 358 ikke en ny Qvalitet, men kun · quantitativ Progres, kommer deraf, at Angesten nu ogsaa
EE1, s. 47 yrdes lige store. Dette er en · quantitativ Slutning. Denne Art Tautologi er især
Not9:9 tsiv Størrelse. / Grad. / · quantitativ Uendelighed – Sollen. /
Not13:41.b g jo ogsaa kunne bestemme den · quantitativ, thi Quantitæten er den mod Qualitæt
KK:4 et endnu ikke værende Gode, · quantitativ. – ell. Modsætning /
BA, s. 368 Dog er Forskjellen her kun en · quantitativ. Det senere Individ er væsentlig ligesaa
Not9:1 nshistoriske Personer er kun · quantitativ. Men herved stiller man sig dog eensidig
BA, s. 338 gt o. s. v., alt dette er blot · quantitative Bestemmelser, der Intet forklare, med mindre
BA, s. 416 lig til at gantes lidt med de · quantitative Bestemmelser, ja jo mere udviklet den er,
BA, s. 352 er, at denne bevæger sig i · quantitative Bestemmelser, medens bestandig Synden kommer
BA, s. 340 Denne gaaer imidlertid frem i · quantitative Bestemmelser, medens Individet i Qualitetens
BA, s. 340 hvilken altid bevæger sig i · quantitative Bestemmelser, og derfor ingenlunde er istand
BA eden i Slægten bevæger sig i · quantitative Bestemmelser, saa gjør Angesten det
Papir 283:1 / Adler siger: naar den · quantitative Bestemmen bliver ligegyldig, saa indtræder
BA, s. 416 te Ganterie, men saasnart den · quantitative Bestemmens Spøg og Tidsfordriv vil til
BA, s. 337 p, der dog var en Mester i den · quantitative Bestemmens Tjeneste, ved Hjælp af den
BA avidt Slægtens Skyldighed i sin · quantitative Bestemmethed er tilstede i den Enkeltes
BA, s. 344 Syndigheden sin continuerlige · quantitative Bestemmethed, men Uskyldigheden tabes bestandig
SLV, s. 422 Helt maa fremragende ved sin · quantitative Differents i sig selv være i Besiddelse
BA, s. 378 vt Mere eller Mindre; thi det · Quantitative er jo netop den uendelige Grændse. /
BA, s. 394 samme Maade, kun indenfor den · quantitative Forskjellighed, hvilken er Generations-Forholdets
BA, s. 358 re eller Mindre i Slægtens · quantitative Historie. Derfor vil man her endog støde
BA, s. 358 ig selv, er vist nok; men det · Quantitative i Slægtsforholdet har her naaet sit
JJ:492 re Forskjel absolut mellem den · quantitative og den qualitative Dialektik. Hele Logiken
BA, s. 358 n angivne Forskjel mellem det · Quantitative og det qualitative Spring. Dette Phænomen
AA:32.a overvundet, er comisk, da jo den · quantitative Størrelse uvilkaarlig hos Læseren
BA, s. 376 impel Overgang forvandler det · Quantitative til det Qualitative. Hvad Skriften lærer,
BA reflekteret, end i Adam, fordi den · quantitative Tilvæxt, som Slægten tilbagelægger,
BA, s. 337 , at Syndigheden i et Menneske · quantitativt bestemmer sig saalænge, at den tilsidst
Not9:6 en uden for sig. / / / Maal er et · quantitativt bestemt qualitativt, og et qualitativt
Not13:41.b ger, men at bestemme Væren · quantitativt er meningsløst; thi enten er det ell.
Not9:9 endelighed – Sollen. / · quantitativt Forhold. / Maal. / / Væsen /
BA den Enkelte er Angest, der kun er · quantitativt forskjellig fra Adams. I Uskyldighedens
BA ens quantiterende Bestemmen dog er · quantitativt forskjellig fra hiin. Ved objektiv Angest
BA, s. 359 nden, og som forsaavidt ogsaa · quantitativt kommer ind i Verden, for hver Gang et Individ
Not9:6 forsaavidt qualitativt som det er · quantitativt og omvendt. Her er Bestemmetheden. /
Not13:41.b jeg kan bestemme en Ager · quantitativt, den bliver dog ved at være Ager, men
Not9:6 tativt, og et qualitativt bestemt · quantitativt, det er forsaavidt qualitativt som det er
JJ:246 ativt hvad han om Andre forstaaer · quantitativt. Dette gjør Individualiteten, men ikke
BA, s. 363 ed i Beregning. I Slægtens · Quantiteren ( altsaa uvæsentlig) er Sandseligheden
BA, s. 352 En Betydning af Generationens · Quantiteren kan man allerede see her. Eva er det Deriverede.
BOA, s. 160 t maale med Tidens og Rummets · Quantiteren, da den er den qvalitativt-afgjørende,
BA, s. 397 klare sig lidt nøiere. Ved · quantiterende Bestemmelser trækker Hedenskabet ligesom
BA l Adams, men som ved Generationens · quantiterende Bestemmen dog er quantitativt forskjellig
BA id kun Tilsyneladelse. Den yderste · quantiterende Bestemmethed forklarer ligesaa lidet det
BA, s. 388 oldes, da faaer Overgangen en · quantiterende Overvægt over Springets Elasticitet.
Not10:10 α. ( Tennemann). / / · Quantitet. / Eenhed – Fleerhed – Alhed.
Not10:10 edens, Almindelighedens. / · Quantiteten: Alhedsslutning, Analogie, Induction. /
Not10:10 gtende, uendelige. / efter · Quantiteten: singulaire, particulaire, generelle. /
Papir 192 jeg har søgt i de gl. Sprog ( · Quantitetens) og de moderne ( Accentuations) med H. t:
Not13:27 ς, i Henseende til · Quantitæt / αυξησις
Not9:3 theit og Bestimtheit der er Seyn. · Quantitæt er Bestimbarkeit; derfor er Seyn endnu
Not9:5 lig Qualitæt er sand, er. · Quantitæt er Grændsen i Vorden. I Graden bliver
Not13:23 212 at Slutningen fra · Quantitæt til Qualitæt er forbunden med stor Vanskelighed,
Not9:9 Einheit. / / Ein Eins. / · Quantitæt. / Continuitæt / – /
Not9:9.b Nothwendigkeit. / Qualitæt / · Quantitæt. / Maal. / Reflexion er, naar det Hele er
Not13:23 ørrelse, Qualitæt og · Quantitæt. En Deel af den korteste Vei mell. to yderste
Not4:9 Transcendents. / / Qualitæt; / · Quantitæt; / Relativitæt; / Modalitæt. / /
Not13:41.b bestemme den quantitativ, thi · Quantitæten er den mod Qualitæt ligegyldige Bestemmen;
Not13:41 Hvorfor begyndte Kant med · Quantitæten, Hegel med Qualitæten. /
NB22:95 urbis opulens, fide pauper, · quanto ditior multitudine tanto egentior devotione;
CC:10 t præstantius ministerium, · quanto etiam præstantioris foederis est mediator,
CC:10 recati in terra vaticinantem, · quanto magis nos repudiantes illum de coelo. Cujus
CC:10 urificat ad puritatem carnis, · quanto magis sanguis Chr:, qui per sp. æt.
CC:9 fratrem dilectum maxime mihi, · quanto magis tibi et in carne et in domino. Si
CC:10 nto præstantior factus angelis, · quanto præ illis excellentius hæreditavit
CC:10 vel tribus testibus moritur, · Quanto, putatis, graviore poena dignus habebitur
Not9:5 nde. Alt dette ligger i Tallet. / · Quantum er den vordende Bestemmethed. Qualitæt
Papir 593 et man kunde sige uopslideligt · quantum satis af Forstand og Fordøielseskraft
PS, s. 216 det ham kun sparsomt tildeelte · quantum satis af sund Forstand saa aldeles ud af
BOA, s. 250 s: v:, at have erhvervet et · quantum satis af theologiske Kundskaber, at være
AE, s. 151 en meget priselig Opgave, som · quantum satis for et Menneskeliv. Er jeg end i
EE:197 Compendium af hver Parts fattige · quantum satis og derpaa kom Eenheden ell. det discursive
NB25:77 anseer det for Forsagelses · quantum satis, det der kan blive en Potensation
EE2, s. 146 den fattige Maalestok for et · quantum satis, som Pligten kunde afgive, nei, han
BI, s. 86 i Erfaring prøvet Recepts · quantum satis. Det er altsaa ikke hin skjønne
Not9:9 / discrete Størrelse / / · Quantum. / Tal. / extensiv – intentsiv Størrelse.
AA:28 t Nydelsen til et meget lidet · Quantum.) Hvoraf kan det vel komme? Vistnok deraf,
Not1:8 : » licet in hac vita · quantumvis sancti et justi in levia saltem et quotidiana
NB6:55 i Egenskab af at være fornem! · Quantæ tenebræ! / Ak, dette er Forskjellen
NB21:147 andselige Tilstedeværelse. / · Quantæ tenebræ. Der seer man et Exempel paa,
Papir 74 at bestemme, hvor lang Tids · Quarantaine de skulle udholde. – /
Not13:39.b noza selv ( under den Artikel · quare aliqui bonum metaphysicum statuerunt at
CC:1 s tibi omnes tecum navigantes. · Quare bono animo estote viri, fidem enim habeo
CC:1 ecistis jejuni, nil capientes. · Quare cohortor vos, ut cibum capiatis; hoc enim
CC:7 et persuasus sum etiam in te. · Quare commoneo te, ut resuscites donum dei, quod
Papir 15 αν superfluum esset; · quare de summa beneficentia, quæ ex multis
CC:11 i justitiam dei non operatur. · Quare deponentes omnem turpitudinem et abundantiam
CC:2 rtem usque ad mortem in cruce. · Quare deus etiam eum superexaltavit, et largitus
CC:11 . Majorem dat gratiam · Quare dicit: deus superbis restitit, humilibus
CC:4 ut etiam factum est et scitis, · quare ego non amplius sustinens misi, qui cognosceret
CC:10 idelem habuit qui promiserat. · Quare etiam ex uno et quidem effeto nati sunt
CC:1 ia daretur, ut solveret illum, · quare etiam frequentius eum advocans, collocutus
CC:10 ora comburuntur extra castra. · Quare etiam J, ut suo proprio sanguine sanctificaret
Papir 7 dederunt, legi satisfacerent, · quare etiam legalitas maxime inter eos floruit.
CC:3 it nobis amorem vestrum in spiritu. · Quare etiam nos ab illo die inde, quo audivimus,
CC:10 alet, quamdiu vivit testator. · Quare etiam prius non sine sanguine consecratum
CC:10 facta mea quadraginta annos. · Quare ira incensus sum adversus hanc generationem
CC:10 um et hircorum tollat peccata · Quare mundum intrans, dicit » Victimam
CC:4 in adventu ejus. / Cap III. / · Quare non amplius sustinentes maluimus soli Athenis
CC:10 em expetunt, i: e: coelestem. · Quare non eorum puduit deum, neque vocari deum
CC:1 ratum quod scribam non habeo, · quare produxi eum ad vos, et maxime ad te, rex
CC:10 nt quæ commoveri nequeunt. · Quare regnum quod commoveri nequit, accipientes
CC:10 dat per illam exercitatis. · Quare relaxatas manus et soluta genua erigite,
CC:10 onem boni et mali. / Cap VI / · Quare relicto sermone de principio Χ. feramur
CC:1 te hodie causam dicturus sim. · Quare rogo te, ut æquo animo me audias. Vitam
NB22:9 non vincere possem: / Me miserum, · quare tam bona causa mea est? / / Reuchlin Geschichte
CC:10 idei ad finem usque habeamus. · Quare ut dicit sp. s. » hodie, si vocem
NB21:39 kjende sine Feil. / Seneca: · quare vitia sua nemo confitetur? Quia etiam nunc
CC:4 m vestram in magna cupiditate. · Quare voluimus venire ad vos ego Paulus semel
CC:9 recreata sunt per te, frater. · Quare, quamvis magnam habeam tibi imperandi, quod
NB8:15.a ker / og Bogen skulde være i · Quart. / Fra Høiheden vil Han drage Alle til
CC:1 ere. Cum vero esset nox decima · quarta, atque circumvagantibus nobis per mare
BB:2.1 er Zeitschrift: die Musen 1812 3s · Quartal) gezeigt, daß in Nordfrankreich die in
CC:1 ent dicens: hodie diem decimam · quartam, exspectantes, perfecistis jejuni, nil capientes.
CC:12 Slagter, der forløser sit · Quarteer af Byen ved at sælge sine Vahrer en
NB10:28 kun een Gang hver 6te Uge, i tre · Quarteer, i den pynteligste Kirke, hvor Kongen og
Papir 1:1 re end 2000 Msk ham til hans · Quarteer. Den følgende Dag blev han stævnet
Brev 264 øre Dem ud i et af hine · Quarterer, dicht an den neuen Buden, hvor der er den
Brev 121 mo libro psalmorum, librum · quartum psalmorum, IX pr: capita Exodi. –
CC:1 isce omnibus rebus cognoscere, · quarum nos eum accusamus. Judæi etiam eum ingressi
CC:1 civitates). In quibus etiam ( · quarum rerum studio) cum iter facerem Damascum
BI, s. 63 OTIONE IRONIÆ / ANNEXÆ / · QUAS / AD JURA MAGISTRI ARTIUM / IN UNIVERSITATE
PS, note itudine et aliis perfectionibus, · quas homines ex superstitione et ignorantia
Papir 15 respexisse ad compotationes, · quas instituebant Christiani in cultibus sacris.
CC:5 tionibus et afflictionibus vestris, · quas perfertis, indicium justi dei judicii,
CC:10 em rerum, non potest victimis · quas quotannis continenter ( continue, semper)
NB22:95 ione Opera p. 187.: terras, · quas Romani polluerant fornicatione, nunc mundant
CC:1 lum audietis in omnibus rebus, · quascunque ad vos dixerit. Fiet vero ut, quæcunque
Papir 15 ιχ. per juncturas · quascunque constructionis, quod pro δια
CC:5 que per verbum, neque per epistolam · quasi a nobis, quasi nunc instet dies domini.
Not1:7 abes inhæreret, immo vero · quasi eam obedientiam, quam pro me Chr: præstitit,
CC:5 deat, ostendens sese metipsum, · quasi esset deus. Nonne recordamini me cum adhuc
CC:1 t illis flamulæ discissæ · quasi ignis, atque consedit super unumquemque
CC:2 ut semper mihi obedivistis, ne · quasi in præsentia mea solum sed nunc multo
CC:2 resurrectionem mortuorum. Non · quasi jam acceperim aut jam perfectus sim, quæro
EE2, s. 103 det dog at anbringe en saadan · quasi Mand og Kone ved et Spisebord, og derved
NB7:52 rer, efter Iob: / sicut nubes ... · quasi naves – velut umbra. / Dersom jeg
NB22:126 quasi tuum; si indevotus, redde · quasi non tuum. ( Lib I, VI.). / Chrysostomus:
CC:5 neque per epistolam quasi a nobis, · quasi nunc instet dies domini. Ne quis vos decipiat
BI r, saa at man i Xenophon eminus et · quasi per transennas øiner Plato. Og i Sandhed
CC:1 ntentis oculis adspicitis vos, · quasi propria vi et pietate fecerimus, ut ille
BI, note superstitione oppressos sensim · quasi præpararet ad purioris sapientiæ
CC:9 tua nihil facere volui, ut ne · quasi secundum necessitatem bonum tuum sit sed
Papir 15 ηϱ. Χϱ. · quasi templum, in quo habitat, quod occupat et
NB22:126 olvendum .... Si devotus es, da · quasi tuum; si indevotus, redde quasi non tuum.
NB:70 n om Fordøielsen, og denne · quasi Viden om at man uagtet alt dette dog til
NB22:95 atque accessu relabens, et · quasi viribus minus valida. Diffudisti siquidem
AE nkt den ene. Jeg sigter herved til · Quasi-Dogmet om Helvedstraffenes Evighed. Det Problem
G, s. 19 al Elskovens Lyst en vis vammel · quasi-Elskov, der hverken er Ligegyldighed eller Attraa;
NB12:165.b saa min Betragtning, at dette · quasi-Falsum vilde lykkes ham, og at da jeg nu engang
SLV, s. 22 terer egentligen ikke. En Art · quasi-Fælledsskab er en Modsætnings Form, som den Erindrende
NB14:84 tnok af Heiberg. Just Polemikens · Quasi-Styrke er Beviset derfor. Heiberg har altid leflet
KK:10 t quid sit Deus, et quid sit esse, · quatenus hoc corporibus et spiritibus, ut eorum
CC:10 er victimam suam apparuit. Et · quatenus manet hominibus semel mori, et deinde judicium.
Papir 15 ου v. Χϱ., · quatenus plenus esse debet a Chr. b) ecclesia dicitur
Papir 6 σω. navigo, nave discedo. · quater: Act: 14, 26; 20, 15; 27, 1. – 13,
FF:180 er i Søvne gjentage deres · quatre à pointe etc. / d. 8 Feb: /
BI, s. 324 die Ehe Monogamie, ob Ehe en · quatre ist u. s. f.. Dersom det nu lod sig tænke,
SFV, s. 97 ære » forelsket en · quatre« eller en masse: Opbyggelse forholder sig
JJ:48 tus ejus, de quo alias dictum est. · Quatuor ejus differentiæ, ab effectu. Chasmatichus,
CC:1 incideremus, ex puppi ancoris · quatuor projectis, rogaverunt, ut dies oriretur.
CC:1 itantes Joudæi, viri pii ex · quavis gente, quæ est sub coelo. Edita vero
NB21:163 u' adoucir une expression, · que de se reduire a la necessité de faire
EE1, s. 26 bien, / Tout n' est que vent, · que fumée: / Pour mieux dire, tout n'
BI, note ret saa selvklog at paastaae: · que Socrate etait affecté de la folie,
EE1, s. 26 laisir et bien, / Tout n' est · que vent, que fumée: / Pour mieux dire,
BOA, s. 212 Hele bliver at han er Genie. · Quel bruit pour une omelette! Ære være
EE1, s. 104 porti la gonella voi sapete · quel chè fà). Imidlertid skal
EE1, s. 101 porti la gonella, voi sapete · quel chè fà. For Don Juan er enhver
BI, s. 351 s Erfolgs, sondern auch ihrer · Quelle und ihres Werthes, ja wir erheben uns an
NB21:163 evenir les chicaneries par · quelque petit changement, qui ne fait qu' adoucir
CC:10 obedivit ut exiret in locum, · quem accepturus erat in hæreditatem, et exivit,
CC:1 nocte angelus dei, cujus sum, · quem colo dicens: noli metuere: opportet te
CC:10 runt ob inobedientiam. Rursus · quem constituit diem Hodie, in Davide dicens,
CC:1 em vero vitæ interfecistis. · Quem Deus ex mortuis suscitavit, cujus nos martyres
SLV, s. 249 ! Sandt hvad Digteren siger: · quem deus perdere vult primum dementat. Nu har
CC:1 ni, quem vos cruci affixistis, · quem Deus suscitavit e mortuis, in hoc ille
EE1, s. 154 stemmelse, og det gamle Ord: · quem deus vult perdere, primum dementat, lader
CC:1 s cruci affixum interfecistis. · Quem Deus, solutis mortis doloribus, suscitavit,
NB22:126 edde debitum tuum). Hoc est, ut · quem devotio non inliceret ad largiendum, necessitas
CC:10 ui promissiones acceperat, ad · quem dictum est: In Isaco vocabitur tibi semen
CC:5 ur, et tum apparebit injustus, · quem dominus Jesus exstinguet spiritu oris sui
CC:8 ionis, et renovationis sp. s., · quem effudit super nos diviter, per Jesum Chr:
CC:9 h: e: viscera mea amplectere. · Quem ego volui apud me retinere, ut pro te mihi
CC:10 spondeas ab illo reprehensus, · quem enim dominus amat, castigat, flagellat
CC:2 et deus pacis erit vobiscum. / · quem etiam cogitavistis sed deerat opportunitas.
CC:1 iam conatus sanctum profanare. · Quem etiam comprehendimus et voluimus secundum
CC:1 nibus hisce rebus rex scit, ad · quem etiam libere loquor, neque enim persuadeor
CC:10 hæredem omnium constituit, per · quem etiam tempora constituit qui – quum
CC:7 li dominus pro operibus ejus., · quem etiam tu observa, multum enim restitit
AE, s. 383 r terminus a quo, men ikke ad · quem for Existentsen. En Existerende kan maxime
CC:9 Χ., rogo te de filio meo, · quem genui in vinculis meis, Onesimo, antea
CC:1 actum erat. Erat enim ille, in · quem hoc signum sanationis incidit, amplius
CC:10 isce allocutus est nobis in filio, · quem hæredem omnium constituit, per quem
CC:10 Deus promittens, quoniam per · quem juraret majorem haberet neminem, per se
CC:3 aconus et conservus in domino; · quem misi ad vos ob hoc ipsum ut cognosceret
CC:6 itans, ad quod aditus non est, · quem nemo hominum vidit, neque videre potest,
CC:10 fertur, quis enim est filius, · quem non castigavit pater? Si vero estis sine
CC:11 descendit a patre lucis, apud · quem non est mutatio aut umbra vicissitudinis.
CC:3 Chr: in vobis, spes gloriæ. · quem nos prædicamus, admonentes quemque hominem
CC:10 mortem. decuit enim illum, ob · quem omnia et per quem omnia, multos filios
CC:10 m illum, ob quem omnia et per · quem omnia, multos filios in gloriam ducentem,
CC:2 is Jesu Christi domini mei. ob · quem omnium rerum jacturam feci, atque omnia
CC:1 sum Chr: vobis antea delectum, · quem oportet coelum possidere usque ad tempora
CC:10 ur factum vestrum, et amorem, · quem ostendistis in nomen ejus, cum administravistis
CC:1 m atque de Jesu quodam mortuo, · quem Paulus dixit vivere. Cum hæsitarem de
CC:10 pontifex, non sine sanguine, · quem profert pro suis et populi delictis, hoc
CC:1 m, rogavit accipere stipes. In · quem quum Petrus cum Johanne oculos intendissent,
CC:9 li nunc et tibi et mihi utili, · quem remisi. Tu vero illum h: e: viscera mea
CC:10 igat, flagellat omnem filium, · quem suscipit. Si disciplinam perfertis ut filiis
CC:4 ctandum filium ejus de coelis, · quem suscitavit ex mortuis, Jesum, eripientem
CC:1 stis, viri, videte hunc, super · quem tota multitudo Judæorum intercesserunt
CC:1 vero respondit: ego sum Jesus, · quem tu persequeris, sed surge et consiste pedibus
CC:1 adversus filium tuum sanctum, · quem unxisti, Herodes et Pontius Pilatus cum
CC:10 anni relinquent.« Ad · quem vero Angelorum dixit aliquando sede ad
BB:12 issii Dissertatio de Doctore, · quem vocant Joh: Fausto, circuli Wittenbergensis
CC:1 um quendam littus habentem, in · quem voluerunt, si liceret, navem propellere.
CC:1 is cognoscat, Deum hunc Jesum, · quem vos cruci affixistis, et dominum et Christum
CC:1 in nomine Jesu Chr: Nazareni, · quem vos cruci affixistis, quem Deus suscitavit
CC:1 celebravit filium suum Jesum, · quem vos quidem tradidistis, et repudiastis
CC:1 per fidem in nomen ejus, hunc, · quem vos videtis et scitis, nomen ejus corroboravit;
AE, s. 238 Irregularitet som terminus ad · quem, bestandigt ligesom løber Forstandens
JJ:261 erminus a quo, men er terminus ad · quem, man kommer bestandigt kun til den, ved
Papir 247 ar den yderste terminus ad · quem. Men efter Tacitus havde Pallas allerede
Not11:18 den en relativ terminus ad · quem; den har for d. p. Ph. ingen anden Auctoritæt
CC:4 et cohortamur in domino Jesu, · quemadmodum accepistis a nobis, quomodo oporteat vos
CC:4 impuritate neque in dolo; sed · quemadmodum digni habiti sumus quibus a Deo evangelium
CC:4 m in verbo adulationis fuimus, · quemadmodum nostis, neque in occasione avaritiæ,
CC:6 e nostro et Chr. J., domino nostro. · Quemadmodum rogavi te, ut maneres Ephesi, in Macedoniam
CC:4 ncto, et in certitudine multa, · quemadmodum scitis, quales fuerimus in vobis ob vos.
CC:4 erimus vobis fidem habentibus. · quemadmodum scitis, quomodo unumquemque vestrum ut
Papir 15 . Sic sens. metaph. Paulus a) · quemcunque Christianum apellat πλ. του
CC:1 Non est Romanorum mos tradere · quemquam in interitum, antequam accusatus habeat
NB25:41 ctare laborem; / non qvia vexari · quemquam' st jucunda voluptas, / sed, quibus ipse
CC:5 gratuitum panem comedimus apud · quemquam, sed in labore et opera die et nocte operantes,
CC:3 nos prædicamus, admonentes · quemque hominem et docentes quemque hominem in
CC:3 es quemque hominem et docentes · quemque hominem in omni sapientia, ut præbeamus
CC:1 i; atque quomodo audimus nos, · quemque nostro proprio dialecto, quo nati sumus,
CC:1 ineret vincula relaxari., neve · quemquem prohiberet, quo minus quis suorum eum administraret
CC:4 non solum per M. et A. sed in · quemvis locum fides in deum pervenit, ut non opus
CC:2 a saeculorum. Amen. / Salutate · quemvis sanctum in Chr: Jesu, salutant vos fratres,
CC:1 cebant observarunt autem sinum · quendam littus habentem, in quem voluerunt, si
CC:1 entes eam, pervenimus in locum · quendam, qui dicitur bonus portus, cui prope erat
KK:7 ְפוֹת. · Queritur psalmista de vexationibus hostium et dicit,
Not1:8.g assilienses. – Paschasius · Quesnel udarbeidede en fransk Oversættelse af
NB21:117 3die Deel p. 569 Anm): / Cette · question est très decidée, je le sais