S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CC:1 Deus vero ecclesiæ servatos · quotidie addidit. / Cap III. / Sub idem tempus Petrus
CC:10 m. Et quisque sacerdos stabat · quotidie administrans, et easdem sæpe proferens
NB23:59 nibus Dei esse mandata clamantia · quotidie in omni mundo. / Thi at forlange er ogsaa
CC:10 . Sed cohortamini vos invicem · quotidie, quamdiu hodie dicitur, ne obduretur quis
CC:10 us coelis. Qui non opus habet · quotidie, ut pontifices, primum super propria peccata
CC:13 r, saaledes er den virkeliges · Quotient. / Din –.« / d. 2. Dec. /
CC:1 s et omnibus, qui sunt procul, · quotquot dominus Deus noster convocabit. Multis
CC:1 rat quis indigens inter illos; · quotquot enim erant possessores prædiorum vel
CC:2 onis, quæ est in Chr: Jesu. · Quotquot igitur perfecti sumus, hoc cogitemus, et
CC:1 nde a Salomone atque deinceps, · quotquot locuti sunt, etiam dies ejus nuntiarunt.
CC:10 et liberaret illos, · quotquot metu mortis per totam vitam participes
CC:6 latere nequeunt. / Cap. VI. / · Quotquot sunt sub jugo servi suos proprios dominos
Not1:9 ium, nexus cosmici. » · quousque vult« terminus vitæ ( Levealder)
CC:6 ate. Volo igitur orare homines · quovis loco tollentes sanctas manus sine ira et
CC:5 dominus pacis det pacem semper · quovis loco, dominus cum vobis omnibus. /
CC:2 s meis illaturos. Quid? utique · quovis modo sive per simulationem sive per veritatem
Papir 15 implet, multitudo. – · Quum πληϱουν etiam
CC:1 es Judæi sciunt. Qui etiam, · quum antea me cognorint, si velint, testimonium
BI, note æfatio ad Phædonem p. 16: · quum autem rerum difficultatem tantam esse intelligeret,
CC:10 iam tempora constituit qui – · quum esset imago ( splendor) gloriæ ( dei)
SLV, s. 315 in carendo difficultas, nisi · quum est in habendo cupiditas, siger Augustin
CC:1 d, quod ei evenerat. – / · Quum ille manu comprehenderet ( alii sectaretur)
Brev 121 ri. Decursu vero temporum, · quum in dies magis magisque fines theologiæ
Brev 121 ologiæ valedixi. Quæ · quum ita essent, libere fateor, me, ni mors
CC:1 pes salutis nobis eripiebatur. · Quum magna ciborum penuria esset, tum Paulus
BI, s. 65 , sed mentis invidia seductus, · quum negativum cogitare et cogitando subigere
CC:1 s me et qui una iter fecerunt. · Quum omnes concideremus humi audivi vocem me
Papir 15 » ad inferos«, · quum P. de præsentis tantum vitæ conditione
CC:1 ihi a Felice relictus, de quo, · quum pervenissem Hierosolymam apparuerunt pontifices
CC:1 gavit accipere stipes. In quem · quum Petrus cum Johanne oculos intendissent,
Brev 121 a privata Haufniensi 1830, · quum priora examina hujus nostræ universitatis
CC:10 populi, hoc enim semel fecit, · quum proferret sese ipsum. Lex enim homines
Papir 260:1 ssio retinetur apud nos, · quum propter maximum absolutionis beneficium,
CC:1 principe adversus Paulum. Qui · quum provocaretur, incepit Tertyllus accusare,
BI mitatem in hoc libro adhibuit. Nam · quum Socratem ita demum sibi videretur recte
CC:11 pus circumagimus. Ecce naves, · quum tantæ sint et a ventis vehementibus
BI fatio ad apologiam Socratis p. 4): · quæ ( sc. sententia) si vera est, nemo, opinor,
Papir 6 te alicui aliquid tribuo, de sorte, · quæ a Deo s. fato definitur pass. ex Dei voluntate
CC:7 atia, quæ est in Chr: J. Et · quæ a me audisti per multos testes hoc propone
CC:7 Formam habe sanorum verborum, · quæ a me audivisti, in fide et dilectione,
CC:2 s sum accipiens ab Epaphrodito · quæ a vobis missa sunt, suffimentum suavissimum,
CC:10 giemus, tali neglecta salute? · quæ ab initio ab ipso domino nuntiata ( quæ
CC:1 igitur meam inde ab juventute, · quæ ab initio fuit in populo meo Hierosolymæ,
Papir 4:1 pia matrona Hierosolymitana, · quæ accurrit et linteo Jesu abstersit sudorem,
CC:8 electorum et cognitionem veritatis, · quæ ad pietatem ducit, in spe vitæ
Papir 15 at det egl. betegner: fides, · quæ ad vos pertinet. Rückert mener at den
CC:10 contenti præsentibus iis ( · quæ adsunt); ipse enim dixit: non te deseram
CC:2 sunt justa, quæ sancta, · quæ amabilia, quæ laudabilia, si qua virtus
CC:2 æ retro sunt oblitus, adeo, · quæ ante sunt, me extendens, ad metam contendo,
BI, note , iis fabulis et narrationibus, · quæ apud Græcos erant vulgo celebratæ,
KK:7 oculos, qui vident, non aures, · quæ audiunt. Da nu i den heb: Text Nægtelsen
Papir 16 cedentis aliquid adversariis: · quæ certe omnia nocent per abusum – alii
CC:1 ra restitutionis omnium rerum, · quæ commemoravit Deus per os sanctorum ejus
CC:10 orum, ut factorum, ut maneant · quæ commoveri nequeunt. Quare regnum quod commoveri
Not1:8 o peccato, altera est fides, · quæ concipitur ex evangelio seu absolutione,
BI, note t non solum abjiciat aut mutet, · quæ consilio suo parum accommodatæ erant,
Papir 15 c. copia, plenitudo 1) omnia, · quæ continet aliquid 2) copia, quæ implet,
KK:7 improbat factionem politicam, · quæ contra legem foedus inire volebat cum Ægypto
NB28:9 Troen, fides objectiva eller · quæ creditur ubetinget bliver uforandret, han
Not4:17 t, fides, qua creditur og fides, · quæ creditur. / 6te Forelæsning. /
CC:10 tio ab ipso domino nuntiata ( · quæ cum initio coepisset enarari per D.), ab
Papir 6 es corporis humani, cutis hic: · quæ cutem corporis, nudum corpus conteger
CC:3 s secundum dispensationem dei, · quæ data est mihi ad vos, ad implendum verbum
CC:8 / Cap II / Tu vero loquere · quæ decent sanæ doctrinæ, senes sobrios
CC:8 / Ideo te in Creta reliqui ut, · quæ deerant, ( reliqua a me relicta) ordinares
CC:6 s multas incognitas et noxias, · quæ demergunt homines in interitum et exitium.
Not1:9 um arbitrium duntaxat ad ea, · quæ deo displicent et adversantur, activum
CC:3 us super vos et superimpleo ea · quæ desunt afflictionibus Christi in carne
CC:4 am faciem vestram, et impleam, · quæ desunt fidei vestræ. Ipse deus et pater
CC:6 a contrahere, abstinere cibis, · quæ deus creavit ad percipiendum cum gratiarum
CC:11 est et impleta est scriptura, · quæ dicit: Credidit Abr. deo et imputatum est
CC:1 osuerunt diu ad portam templi, · quæ dicitur pulchra, ut precaretur stipes ab
CC:1 populus ad illos in porticum, · quæ dicitur Salomonis, stupefacti. Hoc videns
CC:7 fructus percipere. Intellige, · quæ dico, det enim tibi facultatem omnia intelligendi.
NB22:122 ura fortasse aliquis putat esse · quæ dico. Dura, plane dura existimentur, nisi
CC:6 doctores, non intelligentes, neque · quæ dicunt, neque de quibus palam affirmant.
CC:7 ecepti. Tu vero mane in illis, · quæ didicisti – sciens, a quo didiceris,
CC:2 s si qua laus hæc cogitate, · quæ didicistis et accepistis, audivistis et
CC:6 nt mythis et genealogiis infinitis, · quæ disquisitiones magis præbeant quam ædificationem
JJ:424 itationibus Dei anima non potest, · quæ distractionibus subjacet. / Det ender dog
Not1:8 Deum, credentes, vera esse, · quæ divinitus revelata et promissa sunt, et
NB18:25 videor mihi fere omnia docuisse, · quæ docet Lutherus, nisi quod non tam atrociter,
Not12:9.a nc ægrum permisit accedere? · quæ dolores ejus non modo nullis foverent remediis,
CC:6 nostri Jesu Chr: et doctrinam, · quæ ducit ad pietatem, occoecatus est nihil
CC:4 is, Satan autem nos impedivit. · Quæ enim nostra spes, aut lætitia aut corona
CC:2 factus irreprehensibilis. Sed · quæ erant mihi lucra, hæc statuo damnum
CC:1 sset Felix cum Drysilla uxore, · quæ erat Judæa, arcessivit Paulum, et audivit
CC:10 coeli multitudine, ut arena, · quæ est ad litus maris – innumerabilis.
CC:1 gyptum atque partem Libuæ, · quæ est apud Cyrenen, atque peregrini Romani,
CC:6 oporteat in domo dei versari, · quæ est ecclesia Dei. Columna et fundamentum
CC:3 n carne mea super corpus ejus, · quæ est ecclesia. cujus factus sum ego diaconus
CC:2 quæ est ex lege habens, sed · quæ est ex fide in Christum, justitiam ex deo
CC:3 et ut vos etiam perlegatis · quæ est ex Laodicæa. et dicite Archippo
CC:2 ar in illo non meam justitiam, · quæ est ex lege habens, sed quæ est ex fide
CC:7 ivisti, in fide et dilectione, · quæ est in Χ. J. bonum depositum serva
CC:6 ostri cum fide et dilectione amore, · quæ est in Χst Je. Fidele est verbum et
CC:6 mparant, et magnam libertatem, · quæ est in Χst Jesu / Hoc tibi scribo
CC:7 illi participes fiant salutis, · quæ est in Chr: J, cum gloria æterna. Fidele
CC:7 ili mi, fortis esto in gratia, · quæ est in Chr: J. Et quæ a me audisti per
CC:7 dei secundum promissionem vitæ, · quæ est in Chr: J:, Timotheo, dilecto filio.
CC:2 mium superioris vocationis, · quæ est in Chr: Jesu. Quotquot igitur perfecti
CC:7 reddere ad salutem per fidem, · quæ est in Chr:. Omnis scriptura est divinitus
CC:9 , commilitoni nostro et ecclesiæ · quæ est in domo tua. Gratia vobis et pax a
CC:6 beant quam ædificationem dei, · quæ est in fide. – Finis vero præcepti
CC:2 ecclesiam, secundum justitiam, · quæ est in lege, factus irreprehensibilis.
CC:1 i, viri pii ex quavis gente, · quæ est sub coelo. Edita vero illa voce, convenit
CC:11 ia adversus deum se jactat. / · Quæ est utilitas, fr., si quis dicat sese habere
Not1:8.f ste Udgave: quandoquidem omnia, · quæ eveniunt, necessario juxta prædestinationem
Papir 15 quare de summa beneficentia, · quæ ex multis membris composita est, explicandum:
CC:10 alis sed secundum vim vitæ · quæ exstingui nequit. Testatur enim: Tu eris
CC:1 tentis et signis comprobatum ( · quæ fecit Deus per illum inter medios vos,
CC:6 st Satanam, Quodsi quis aut si · quæ fidelis viduas habet, provideat illis et
CC:10 de vobis, dilecti, meliora et · quæ habent salutem, tametsi ita loquimur. Neque
CC:10 atis igitur fiduciam vestram, · quæ habet magnam mercedem. Patientia enim vobis
CC:3 obis, omnia vobis patefaciunt, · quæ hic sunt. / Salutat vobis Aristarchus commilito
BI, s. 65 phia sic ab ironia vita digna, · quæ humana vocetur, incipit. / Indhold /
CC:3 ctus, libidinem, et avaritiam, · quæ idolorum cultus. Ideo incedit ira dei super
CC:2 auditis in me. / Cap. II. / si · quæ igitur est in Christo consolatio, si quod
CC:2 re ab adversariis perterriti, · quæ illis est apparitio interitus vobis autem
CC:1 unt ad suos, atque nuntiarunt, · quæ illis pontifices et presbyteri dixerant.
Papir 15 continet aliquid 2) copia, · quæ implet, multitudo. – Quum πληϱουν
CC:3 nt omnia, quæ sunt in coelis, et · quæ in terra, visibilia et invisibilia, sive
Not12:9.a erent venenis? Hæ sunt enim · quæ infructuosis affectuum spinis uberem rationis
CC:10 habemus tutam et firmam, et · quæ introit in interiorem pallam tabernaculi,
CC:1 imus, o Theophile, de omnibus, · quæ Jesus facere atque docere incepit, in eum
DD:46 ca, der siger de mærkelige Ord: · Quæ latebra est, in quam non intret metus mortis.
CC:2 uæ sancta, quæ amabilia, · quæ laudabilia, si qua virtus si qua laus hæc
BI, note hicas et fabulosas narrationes, · quæ locum obtineant demonstrationis et certorum
CC:1 pulo Israelitico, ut facerent, · quæ manus tua et consilium antea fieri constituerat.
CC:2 – / Volo enim vos scire, · quæ mihi acciderunt, magis in profectum evangelii
Brev 121 , neque theologiam esse, · quæ mihi satisfaceret, et omnino theologiæ
FB, s. 102 umma regula est infigendum, ea · quæ nobis a Deo revelata sunt, ut omnium certissima
CC:8 tas domus pervertunt, docentes · quæ non oportet turpis lucri causa. Dixit quis
CC:6 iles et curiosæ, loquentes, · quæ non oportet. Volo igitur juniores nubere,
CC:10 es et victimæ proferuntur, · quæ non possunt quoad conscientiam perficere
CC:1 dversus Paulum præferentes, · quæ non potuerunt ostendere, illo sese defendente:
CC:10 randarum, demonstratio rerum, · quæ non videntur. In illa enim comprobati sunt
CC:3 humilitate et cultu angelorum, · quæ non vidit, exquirens, vane elatus a mente
CC:10 . Fide institutus Noe de iis, · quæ nondum apparuerunt, veritus apparavit arcam
CC:8 ibus, quæ sunt in justitia, · quæ nos fecimus, sed secundum misericordiam
Not1:7 : sufficientissima poenarum, · quæ nos manebant, persolutio per mortem vicariam
CC:3 gas, ne gustes, ne contrectes. · quæ omnia sunt ad vanitatem usu, secundum præcepta
CC:10 m sæpe proferens victimas, · quæ omnino non possunt tollere peccata, ille
CC:10 filius dei, didicit ex illis, · quæ passus est obedientiam et perfectus factus
Not1:8.a parabilis est bona vita a fide, · quæ per dilectionem operatur, im̄o ea ipsa
CC:1 a conspiciendum, dum exposuit, · quæ pertinent ad regnum Dei. Et cum illis conveniens
JJ:447 udicia in mente inhærent, · quæ pietatis specie amplexus est animus; novi
CC:7 ritia sacras litteras novisse, · quæ possunt te sapientem reddere ad salutem
CC:7 etens fidei tuæ non simulatæ, · quæ primum habitavit in mamma tua Loide et
CC:4 t magis abundetis. Scitis enim · quæ præcepta dedimus vobis per dominum Jesum.
CC:1 m principes vestri. Deus vero, · quæ prædixerat per os omnium prophetarum,
CC:10 tubæ, et sonitum verborum, · quæ qui audiebant deprecabantur, ne adderetur
Brev 121 ino theologiæ valedixi. · Quæ quum ita essent, libere fateor, me, ni
Papir 7 mentationem accommodare lectoribus; · quæ res quamquam explicatu facillima, tamen,
CC:1 sanatum illum, non habuerunt, · quæ responderent. Cum autem jusissent, eos
CC:2 me comprehendisse, unum vero, · quæ retro sunt oblitus, adeo, quæ ante sunt,
CC:2 nt honesta, quæ sunt justa, · quæ sancta, quæ amabilia, quæ laudabilia,
Papir 15 ν etiam dicatur de iis, · quæ se diffundunt per spatium, idque implent
CC:10 is noluisti, neque probasti ( · quæ secundum legem proferuntur) tum dixit:
CC:6 na opera antea aperta sunt, et · quæ secus habent latere nequeunt. / Cap. VI.
CC:3 uibus voluit deus significare, · quæ sit copia gloriæ hujus mysterii inter
CC:2 io, si quod amoris solatium si · quæ spiritus com̄unio si qua viscera
CC:2 cere curaturus sit, omnes enim · quæ sua sunt quærunt non quæ sunt Jesu
CC:11 primitiæ quædam eorum, · quæ sunt ab illo creata. Ita fratres mei dilecti,
CC:10 t et fidelis pontifex in iis, · quæ sunt erga Deum, ut expiaret peccata populi.
Not1:8 nde sequi debent bona opera, · quæ sunt fructus poenitentiæ, hoc est, mutatio
CC:3 cepta et doctrinas hominum, · quæ sunt habentes speciem veritatis in superstitione,
CC:2 ratres quæcunque sunt vera, · quæ sunt honesta, quæ sunt justa, quæ
CC:3 ( quod in illo creata sunt omnia, · quæ sunt in coelis, et quæ in terra, visibilia
CC:10 gitur erat, ut exempla eorum, · quæ sunt in coelis, illis purgari, ipsa vero
CC:11 J. Chr: servus duodecim tribubus, · quæ sunt in dispersione, salutem. Omnem lætitiam
CC:1 um et terram et mare et omnia, · quæ sunt in illis loquens per os Davidis filii
CC:4 tis, fratres, ecclesiarum dei, · quæ sunt in Judæa in Chr: Jesu, quod idem
CC:8 tri dei v. 4. non ex operibus, · quæ sunt in justitia, quæ nos fecimus, sed
CC:11 crium et reptilium, et eorum, · quæ sunt in mari a natura humana domatur et
CC:3 uæ sursum sunt cogitate non · quæ sunt in terra. Mortui enim estis, et vita
CC:2 quæ sua sunt quærunt non · quæ sunt Jesu Christi. Virtutem ejus autem
CC:2 unt vera, quæ sunt honesta, · quæ sunt justa, quæ sancta, quæ amabilia,
CC:10 habetis, ut quis vos doceat, · quæ sunt principia initii verborum dei et facti
CC:3 s, ad novilunium, ad sabbatha, · quæ sunt umbra futurorum, corpus vero Chr:.
CC:2 otescant apud Deum et pax Dei, · quæ superat omnem mentem, custodiet corda vestra
CC:3 stus sedens ad dextram dei; · quæ sursum sunt cogitate non quæ sunt in
CC:1 estem eorum quæ vidisti, et · quæ tibi ostendam. Eligens te ex gente tua
BI, s. 62 Hauniensi Ordo dignam censuit, · quæ una cum thesibus adjectis rite defensa
CC:11 is illis necessaria corporis, · quæ utilitas? Ita etiam fides, nisi habeat
Papir 7 γελων. ( · quæ verba tamen nonnulli de variis classibus
CC:1 cate. Neque enim possumus nos, · quæ vidimus et audivimus, non loqui. Illi vero,
CC:1 m te ministrum et testem eorum · quæ vidisti, et quæ tibi ostendam.
CC:6 vera scilicet viduas. Si vero · quæ vidua liberos habeat vel nepotes, discant
CC:5 uasi vero sumus in domino vos, · quæ vobis præcepimus, et facere et facturos.
CC:10 t obliti estis consolationis, · quæ vobis ut filiis alloquitur: Fili mi ne
CC:1 ad vos dixerit. Fiet vero ut, · quæcunque anima non audiverit, exterminetur illa
CC:2 s in Chr: Jes. Ceterum fratres · quæcunque sunt vera, quæ sunt honesta, quæ
AeV, note an falde paa, at Experimentets · quædam bruges til at indspindes i et dialektisk
CC:11 ritatis, ut sitis primitiæ · quædam eorum, quæ sunt ab illo creata. Ita
SLV, s. 420 men hans egen. Experimentets · quædam ligger væsentligen indenfor det Æsthetiske.
SLV, s. 430 Gevalt. Havde Experimentets · quædam været tragisk lidende, havde hun forhindret
SLV, s. 363 erat in eo vicinio tonstrina · quædam. En saadan Barbeerbod svarer nærmest,
SLV, s. 191 sum ei loco / Tonstrina erat · quædam; hic solebamus fere / plerumque eam opperiri,
DD:35.a aldorson 1,73 a. Færöiske · Quæder Randers 1822 S. 464. 468.) / d. 10 Oct:
Not1:8.k er. Weigelianer. Böhmister. · Quækere og Methodister. ( 1 Joh: 1, 6. 2 Pet. 1,
FF:25 l Spidsborgerlighed er egenlig det · Quækeriske ( i dets abstrakteste Betydning), hvor
KK:7 gratia incolumes evasuros, · quænam sit miseria non accuratius describitur.
CC:2 in usum meum misisse. Non quod · quæram donum, sed quaero fructum redundantem in
KK:7 tius describitur. Emphasis est · quærenda in ϰαταλειμα.
CC:4 varitiæ, deus testis; neque · quærentes ex hominibus gloriam, neque a vobis neque
CC:10 entes ostendunt, sese patriam · quærere., et si illam cogitarent, e qua exierunt,
CC:10 fuisset inculpatum non locus · quæreretur alteri. Reprehendens enim illis dicit:
CC:10 ic urbem manentem sed futuram · quærimus. Proferamus igitur semper victimam cantationis
CC:3 sto resuscitati estis, superna · quærite, ubi est Χstus sedens ad dextram dei;
Papir 4:1 er abutaris, ita si emphasis · quæritur in ϕιληματι.
Papir 7 re suo esse propositam. Jam vero si · quæritur, quid insit huic quæstioni
CC:1 ζητεω 1) · quæro aliquid una cum aliquo 2) vicissim quæro,
CC:2 ceperim aut jam perfectus sim, · quæro vero si comprehendam, quoniam ego quoque
CC:1 uid una cum aliquo 2) vicissim · quæro, colloquor, disputo, πϱο
CC:2 it, omnes enim quæ sua sunt · quærunt non quæ sunt Jesu Christi. Virtutem
CC:10 remuneratorem illis, qui eum · quærunt. Fide institutus Noe de iis, quæ nondum
CC:1 ebus. Illi igitur convenientes · quæsiverunt: jamne Domine restitues regnum Israeli.
CC:1 ificali. Quos in medio positos · quæsiverunt: qua vi aut quo nomine hoc fecistis? Tum
CC:1 sitarem de hac quæstione · quæsivi, num ire vellet Hierosolymam, et ibi judicari
CC:7 esset Romæ, diligentius me · quæsivit et invenit. det illi dominus invenire gratiam
CC:10 non invenit, quamvis lacrymis · quæsivit illam. Non enim accessistis ad montem a
CC:11 gens et dixeritis Tu sede hic · quæso, et pauperi dixeritis sta ibi aut sede hic
BB:12 . Disquisit: magicae, lib II, · quæst. 11. / 6. Samuel Meigerus. Nucleus historicus
Papir 4:1 Luc: 17, 20. Videtur hæc · quæstio esse ab Pharisæis ironice proposita
CC:1 ivere. Cum hæsitarem de hac · quæstione quæsivi, num ire vellet Hierosolymam,
Papir 7 tum necesse est, Judæi hanc · quæstionem proponant: » Quid est igitur lex«.
Papir 7 ime inter eos floruit. Ad hanc · quæstionem respondet hisce verbis: των
Papir 7 æ originis. – Ad hanc · quæstionem respondet P: hisce verbis ετεϑη
Papir 7 tque non possumus non fateri, hance · quæstionem, si aliquando Judæorum cogitationes respexerimus,
JJ:452 et. / Det staaer nok hos Cicero i · quæstiones academicæ 1, 12. / I Samvittigheden,
CC:1 quam ego suspicabar. Nonnullas · quæstiones de propria religione habuerunt adversus
Papir 7 quod sequitur; statuendum puto duas · quæstiones in hacce latere. Si enim tenemus, Judæos
Papir 7 ero si quæritur, quid insit huic · quæstioni τι ουν ὁ
CC:6 ntelligens, sed ægrotans de · quæstionibus et pugnis verborum, unde oritur invidia,
CC:6 unt, statuentes, pietatem esse · quæstum, abstine a talibus ( sejunge te) Est autem
CC:6 ge te) Est autem pietas magnus · quæstus cum animo contento. Nihil enim in mundum
AE, s. 166 re Tegn paa, at jeg existerer · qva Aand, om ikke Hedenskabet endnu spøger
FV, note og er jo en Frembringelse af mig · qva Critiker ikke qva Forfatter, men indeholder
AE, s. 175 n. / For den existerende Aand · qva existerende Aand bliver Spørgsmaalet
AE, s. 176 der for den existerende Aand · qva existerende bliver Spørgsmaal om Sandheden,
AE, s. 287 re for en Existerende, der · qva Existerende er i det dialektiske Moment.
AE, s. 287 ganske kan blive, og hvad han · qva Existerende, ethisk seet, slet ikke har
AE, s. 175 ed at abstrahere fra sig selv · qva existerende, hvad den kun momentviis kan
FV, s. 13 rskab svarer som Ophav En, der · qva Forfatter » kun har villet Eet«.
FV, note ingelse af mig qva Critiker ikke · qva Forfatter, men indeholder da forresten,
AE, s. 258 ed. Dette er ogsaa min Mening · qva Forfatter, og jeg mindes her et Ord af
IC, s. 102 erimod i Forhold til Christus · qva Gud-Mennesket vil vedvare indtil Dagenes
IC, s. 101 lighed i Forhold til Christus · qva Gud-Mennesket. Spørgsmaalet er jo saaledes
AE, s. 277 ed væsentligen at existere · qva Menneske faaer man ogsaa Modtagelighed
AE, s. 115 at blive Jeg-Jeg, og saa dog · qva Menneske ofte en saadan Philister, at ingen
AE, s. 277 nkeren aldrig har existeret · qva Menneske, at han blandt Andet aldrig har
AE, s. 277 sentligen med for at existere · qva Menneske; og ved at handle, ved i Yderste
AE, s. 293 kte Virkelighed forholder sig · qva Mulighed ligesom min egen Tænken af
Brev 266 ge saa forskjellig som jeg · qva Spadserende er fra den Sort Mennesker,
AE, s. 172 n bliver sig selv tro – · qva Udraaber. Men miskjendes end min Stræben,
KKS, s. 105 er der et ungt Menneske, der · qva Yngling har denne Ungdommelighedens Lyrik,
FB, s. 114 han ikke for Sara sit vemodige · Qvad. Abraham blev gammel, Sara til Spot i Landet,
JC, s. 41 : i et retvinklet Triangel er · Qvadraten paa Hypothenusen ligesaa stor som Quadraten
BI, s. 241 igesaa vanskelig som Cirklens · Qvadratur, da Socrates og Staten vise sig som absolut
TS, s. 101 , den er ingen Qvaksalver. En · Qvaksalver, han er strax til Tjeneste og anbringer
TS, s. 101 jøre den til, den er ingen · Qvaksalver. En Qvaksalver, han er strax til Tjeneste
Oi4, s. 206 ge, og den ikke autoriserede · Qvaksalveren, christeligt er det omvendt, just den kongelig
Oi4, s. 206 elig autoriserede Lærer er · Qvaksalveren, er det ved at være kongelig autoriseret:
Oi4, s. 206 omhed og forsørg dem, alle · Qvaksalverne – thi er det saa, at den kongelig
TS, s. 104 at blive syg i Fred for alle · Qvaksalverne, Du faaer Lov til, hvad der ender Smerten
AA:12 gesom en Syg, der falder i en · Qvaksalvers Hænder, gjerne bliver endnu værre);
NB30:30 r han endog fra Korset i yderste · Qval » min Gud, min Gud hvi haver Du
NB34:39 r Det, der bringer Lidelse, · Qval – – saa langt er det fra ligefrem
NB34:15 s Liv er den intensiveste mulige · Qval – ikke den fødende Qvindes Skrig,
SD, s. 136 ighed, thi Sygdommen og dens · Qval – og Døden er just ikke at kunne
NB30:101 , har selv gjort sig det til en · Qval – og en bedre Verden, ja, det maatte
NB31:78 lske Gud er idel Lidelse og · Qval – og saa dog at kunne holde sig saaledes
NB26:68 lske Gud, det vil blive Dig idel · Qval – og tænk Dig, hvilken uendelig
OTA, s. 404 l gjøre en Ende paa denne · Qval – ved at gjøre Begyndelsen paa,
NB11:84 llige endnu bestandigt lider den · Qval ( fordi han er for Gud) om han nu ogsaa
Papir 428.c gsaa for at forsøges i den · Qval / ufuldkommen, svag, / stræbende efter
KG, s. 305 umme dem begge; det er ham en · Qval at aande i den samme Verden, hvor den Forhadte
NB12:27 ort en Ende paa den usalige · Qval at gaae og forløfte mig paa den for
OTA, s. 373 modsigelse at arbeide, og en · Qval at leve. Fra Hjertet udgaaer Livet, og
NB6:11 r mig blot sinkende. Og det er en · Qval at maatte leve saaledes, at jeg næsten
NB32:15 gjen en saadan Rædsel og · Qval at man efterhaanden saae paa en fiin Maade
SD, s. 187 lv i sin Qval, for med denne · Qval at protestere hele Tilværelsen. Medens
NB12:138 vilde det have været en · Qval at see al denne elskelige Ynde af en Tilbedende
SLV, s. 88 og kastes i Vandet. Hvilken · Qval at see en Qvinde afmatte al sin Elskelighed
NB31:96 en 3 a 4 Stykker – hvilken · Qval at skulle knække 1 Million hule Nødder
NB30:91 ethed. / / / Om mig selv. / / O, · Qval at tænke tilbage paa, hvad jeg leed,
Papir 263:2 ke længere kan udholde den · Qval at være berøvet den ægteskabelige
NB11:84 ogskab ell. Kraft, som det er en · Qval at være den Religieuse i denne Verden,
NB11:84 det ikke saa stor en Lidelse og · Qval at være indsat i en Straffe-Anstalt,
NB33:43 ret udsondret i særlig · Qval bestemt til Extraordinair, naar jeg betænker,
EE1, s. 198 elig, thi min Lidelse og min · Qval beviser mig, hvor lykkelig jeg har været,
CT, s. 56 Intet, hvad han til sin egen · Qval bliver sig bevidst gjennem Forestillingen
NB32:67 isseligen er den største · Qval der er mulig for et Msk, at hade sig selv
NB35:5 ste Qval er den intensiveste · Qval der er muligt. Barnet, den lille Skjelms-Mester,
NB35:5 alektisk er den intensiveste · Qval der er muligt. Det sees da ogsaa let, at
NB4:33 det gjaldt Dit Liv at udsige den · Qval der rugede i Dit Inderste og selvsyg paa
NB31:83 ig vist. Han veed bedst, hvilken · Qval det er for et Msk at skulle blive Aand
NB30:16 en Forestilling om, hvilken · Qval det er, at det egl. er at offres paa de
Papir 428 d fordi Syndsbevidsthedens · Qval driver ham, indlader sig med Χstd.
SFV, s. 60 af, om denne eensomme, indre · Qval dæmonisk finder sit Udtryk og sin Tilfredsstillelse
NB:87 der ikke gives nogen rædsommere · Qval end at skulde leve hen i den Spænding
NB7:31 blive om muligt en større · Qval end at være den Elendigste af Alle;
NB3:20.d et Msk. mit Livs Grund-Skade og · Qval endnu een Gang rippet op og potensere
NB35:5 alektisk er den intensiveste · Qval er den intensiveste Qval der er muligt.
EE2, s. 181 m brænder han af, men hans · Qval er den samme. Snart forlyster Sligt ham
NB34:15 rdeligt – en saa intensiv · Qval er det at have virkelig med Gud at gjøre.
SD d. Tværtimod, Fortvivlelsens · Qval er netop ikke at kunne døe. Den har
SLV, s. 303 for den Herskesyge; Skyldens · Qval for den ulykkelige Elsker. Forenede skulde
Brev 159.1 ilket er en ubeskrivelig · Qval for den, der altid har villet og vil Dig
NB10:198 lde blive den rædsomste · Qval for et Msk, om han saaledes forstod Χstus,
EE1, s. 183 vet til Byrde for ham og til · Qval for mig selv. Feige, usle Hjerte, foragt
NB20:56 igge under, derfor er indre · Qval Hjælpen, der holder En paa den rette
NB12:7 e Muligheden og til min egen · Qval holdt mig paa denne Muligheds Spidse, hvilket
EE2, s. 325 Intet for Gud, eller i evig · Qval hvert Øieblik at begynde forfra, uden
NB24:12 uendelige dybe Misforstaaelsens · Qval i Χsti Lidelse. Vi Msker leve hen
SFV, s. 62 derfor er det den største · Qval i den Tid ikke at være som de Andre,
NB:35 . I en vis Forstand er der en · Qval i den totale Misforstaaelse, naar man lever
SD, s. 136 t dette just er Modsigelsens · Qval i Fortvivlelsen. Var der intet Evigt i
SD, s. 218 om dog, lidende al Afmagtens · Qval i fortvivlet Trods, ikke formaaer det.
SLV, s. 308 vittighedsfuldt. Forvandl al · Qval i mit Bryst til Fjas paa Læberne, al
NB11:211 tredie Person. / I al den · Qval i mit Indre, og saa med den Overlegenhed
OTA, s. 242 ar Du ogsaa i denne eensomme · Qval i Samdrægtighed med alle Mennesker.
4T44, s. 322 e et Menneske ved at gyde al · Qval i Øieblikkets Korthed, de langvarige,
DS, s. 223 : jeg lumpne Usling! O, Sjele · Qval ikke at kunne skaane dem! O, Marter, ikke,
SD, s. 135 etop det er det, han til sin · Qval ikke kan, da der ved Fortvivlelsen er gaaet
NB23:176 ngre, det er en overmenneskelig · Qval just det i det Øieblik at have Miraklets
NB10:112 en. Kun Syndsbevidsthedens · Qval kan forklare, at et Msk. vil underkaste
SD, s. 185 oncrete Selv. Just paa denne · Qval kaster han saa hele sin Lidenskab, der
NB3:64 en skjult lidende Mskes inderlige · Qval Lægedommen for Andres Smerte. En saadan
OTA, s. 142 forgaaet, og ved Modsigelsens · Qval lære, at det ikke er Eet. Men Den, som
SLV, s. 166 det; thi det brudte Ansvars · Qval maa holde hans Sjel aarvaagen og varagtig
NB31:68 t en Hjælp, at det er en · Qval mere ogsaa saaledes, at Omverdenen enten
NB30:17 blot mskligt forstaaet, en uhyre · Qval mere paa det Vilkaar at have Miraklets
NB3:59 f de 100,000 Svaler. Tænk dens · Qval naar den ved sin Ankomst om Foraaret sagde
Papir 590 rmeest af Angest og Uro og · Qval naar et Uveir, der er i Anmarsch udtrykker
NB7:75 Gud. / Er der nemlig i hans · Qval nogen Skyld, saa maatte den stikke i, om
TS, s. 88 aa denne Vei Uro og Angest og · Qval nok, forsaavidt er Veien sandelig trang,
NB7:68 dt for Skridt lide hver Dags · Qval og da endnu den, msklig talt, evig-trøstesløse
NB9:78 a Prent tale saaledes om min · Qval og Elendighed – og saa bliver egentligen
IC, s. 75 g talt, er en endnu større · Qval og Elendighed og Smerte end den største
DS, s. 212 det Sidste, det er den visse · Qval og Elendighed. Men Skinhelligheden lader
NB32:77 ser, hvis hele Liv var idel · Qval og Lidelse – uagtet de lige saa godt
Sa, s. 173 som Christus taler om, Kors og · Qval og Lidelse, at korsfæste Kjødet,
NB32:104 seins), vistnok er mit Liv · Qval og Lidelse, og Gud martrer , kjerligt og
NB17:96 l at tale saa naar man seer hvor · qval- og lidelsesfuldt deres Liv er, i Almdl.
CT, s. 295 Hjerte / Om Din Trængsel, · Qval og Nød, / Mind mig om Din Sjelesmerte,
NB33:50 g dette er den intensiveste · Qval og piinligste Collision. I det at være
AA:18 elæggelse, Undergang, evig · Qval og Pine det, der foresvæver ham, og
Oi5, s. 228 te ( denne Lære om Kors og · Qval og Rædsel og Skælven for Evigheden
NB31:68 t at være Apostel maa være · Qval og Rædsel over al Qval og Rædsel.
NB31:68 g, umenneskelig, overmenneskelig · Qval og Rædsel, at jeg sandeligen ikke fortænker
NB31:68 ære Qval og Rædsel over al · Qval og Rædsel. / Bestandigt i Fare, i Nød,
NB11:75 st for Syndsbevidsthedens · Qval og Smerte, og i ethvert Tilfælde kun
JJ:99 rke Hul, der kryber jeg omkring i · Qval og Smerte, seer Intet, ingen Udvei. Da
NB30:94 ig just den allerstørste · Qval om Nogen vilde paatage sig at trøste
SLV, s. 170 a med Fortabelse af Alt, med · Qval over al Maade ikke at kunne tilkjøbe
SD, s. 185 givet Alt for at blive denne · Qval qvit, man lod ham vente, nu er det bagefter,
NB11:147 og er man i den Pine og · Qval saa er denne Illusion en Nødvendighed.
Papir 405 vighed, men den største · Qval saa længe det staaer paa. Kun een Længsel
NB:87 Føler Naturforskeren ikke denne · Qval saa maa han ikke være Tænker. Dette
NB12:83 øste! Men det er en frygtelig · Qval saaledes at være uproportioneret: med
NB33:50 sen, det er jo en frygtelig · Qval saaledes blot at vække Modbydelighed,«
NB7:75 at holde det ud. Støder denne · Qval sammen med en lidenskabelig Egenvillie,
Oi5, s. 240 nneskelig talt, idel Qval, en · Qval sammenlignet med hvilken alle andre menneskelige
JJ:347.a rhaanden udtrykker ogsaa hendes · Qval sig paa Fransk. Scenen kunde derfor begynde
NB11:147 and Christen uden i den Pine og · Qval som det er at være sand Χsten i
NB5:7 res. ( Man tænke sig blot denne · Qval som en Radbrækning det maa være,
Oi4, s. 216 ar al den Anstrengelse, Kamp, · Qval som er forbunden med det Fordrede, at afdøe,
NB2:73 Jeg har forstaaet denne min · Qval som min Pæl i Kjødet, og kjendt det
NB5:36 der ingen Evighed var. / O, af al · Qval største: at skulle være Aand og saa
NB26:39 t! Trættet i denne indre · Qval tabte jeg Lysten til at ville nyde Livet,
JJ:61 t Øieblik vaagnede vilde hendes · Qval tage sig forfærdelig ud. / Den egl Rugen
NB16:59 Maalestok har for mig; og denne · Qval til daglig Brug er smertelig, og potenserer
FB, s. 146 le suge al Angst og Nød og · Qval ud af en Faders Lidelse, for at jeg kunde
NB7:75 ot Angesten. / For at holde denne · Qval ud behøves der da ell. fordres der en
NB7:9 og at holde saa længe den · Qval ud ikke at kunne døe, fordi jeg først
Papir 405 v om man skulde holde dens · Qval ud, det var dog en Lise, hvis man fik Lov
NB5:68 gjort, at min Ungdom blev en · Qval uden Lige, gjort, at jeg i mit stille Sind
NB20:57 ilet – kun er der een · Qval under hvilken han ømmer sig; den forstyrrer
NB2:73 a min tidligste Barndom. Min · Qval var først selve Lidelsen i mig, da igjen
DS, s. 244 lev ham selv den frygteligste · Qval ved Formastelse mod Gud. Dette er min Mening.
SD, s. 185 at passe paa at han har sin · Qval ved Haanden, at Ingen tager den fra ham
OTA, s. 142 n vilde Eet, han maa til egen · Qval vedblive at ville det, naar det er forgaaet,
NB5:71 g dette. I Ungdommens Tid har min · Qval været frygtelig. / / / At et Msk. har
NB23:172 ens eller Valgets » · Qval« en Ende. – / cfr. Böhringer 1ste
NB17:61 gstet Samvittigheds dybeste · Qval) saa maa alt Jordisk i Forhold dertil være
SD, s. 192 es af ham er at slippe denne · Qval, ɔ: troende at ydmyge sig under den
NB30:111 n for Sympathien er det en · Qval, at blive salig i Modsætning til Andre.
NB32:111 o: s: v: og Alt under den · Qval, at Du har Ansvaret. Faae de Dig det indbildt,
Papir 573 a være i en Tilstand af · Qval, at han, hvis han var en Hedning, intet
NB9:16 øre Ingen og Alle. / Det er en · Qval, at see den Haardførhed ell. Forhærdethed
SLV, s. 226 saae jeg hende bleg. Hvilken · Qval, at skulle iagttage et Phænomen, naar
NB30:101 e jo synes ham en end større · Qval, at skulle leve en heel Evighed og der have
NB30:94 n langt værre er dog den · Qval, at trøstes af En, som aldeles ikke forstaaer
SLV, s. 234 . / Er der nogen Sympathiens · Qval, da er det at maatte skamme sig ved sin
SD, s. 136 vil være det, det er hans · Qval, den er, at han ikke kan blive af med sig
NB18:78 t behørige Grade-Antal i · Qval, den har oprindelig hjulpet mig –
NB33:51 re i een Forstand er idel · Qval, den intensiveste Qval, denne høie Tale,
NB33:51 idel Qval, den intensiveste · Qval, denne høie Tale, eller rettere, at naar
SFV, s. 54 ret vidende om en frygtelig · Qval, der er som det at hungre i Overflod, det
EE2, s. 95 a Synden; men al den Angst og · Qval, der vil, at Synden ikke maa være kommen
NB36:31 dette for Msket den rædsomste · Qval, det paa den qvalfuldeste Maade dræber
NB32:145 re, at Χstd. er Lidelse, · Qval, Døds-Kamp. / Og saa beordres han til
Oi7, s. 307 delig, ond Verden, at Jammer, · Qval, Elendighed venter hver Den, der fødes,
Oi7, s. 309 g og Sands for, idel Lidelse, · Qval, Elendighed. / Dette gaaer Mennesket selvfølgeligt
NB2:73 end ikke Anelse om den sande · Qval, ell. om hvorledes den just voxer i Forhold
EE2, s. 24 ieblik kunne udholde denne · Qval, eller vilde Du noget Øieblik kunne bringe
NB:108 l, trykkes tilbage, det bliver en · Qval, en Marter, og jeg totalt uduelig. Og hvorfor
Oi5, s. 240 , blot menneskelig talt, idel · Qval, en Qval sammenlignet med hvilken alle andre
SFV, s. 61 at være Aand, frygtelige · Qval, end frygteligere, hvis man ved Hjælp
SD, s. 187 re sig selv, sig selv i sin · Qval, for med denne Qval at protestere hele Tilværelsen.
NB30:17 Stikken, hjælper ham ud i al · Qval, fordrer, at han frivilligt skal udsætte
IC, s. 24 fortrolig med Livets Sorg og · Qval, ganske tilhørende det samme Vilkaar
EE1, s. 306 els Speil det maa være en · Qval, godt, at Du ikke kjender Jalousi. Hendes
EE2, s. 294 ns Angst eller Fortvivlelsens · Qval, hun skal ikke staae udenfor Ideen, men
EE1, s. 305 ndre som nu til mig. Hvilken · Qval, hvis et Menneske var saaledes dannet. Og
NB30:15 Indrømmede næsten en · Qval, idetmindste for det Første. Han har
Oi4, s. 217 re Christen, at dette er idel · Qval, Jammer og Elendighed ( men saa rigtignok
NB6:20 kulde opleve den Aandløshedens · Qval, jeg har maattet døie. Men jeg har mit
BA, note ofte nok Tale om Angest, Vrede, · Qval, Liden o. s. v. Dog bør man altid forholde
NB25:64 gheden, eller jeg, til evig · Qval, maatte evig erindre, at jeg kjøbte det
NB18:102 verie: at hvad en Anden i uhyre · Qval, med Livsfare, i Nød og Angest udfandt
4T44, s. 346 r denne Erindring ham vel en · Qval, men ogsaa stundom en Frelse. Men som det
PCS, s. 142 n, udbryder: » hvilken · Qval, naar man selv har lovet ikke at drikke
SD, s. 191 te Trøst i hans hemmelige · Qval, og dog elsker han Qvalen, den vil han ikke
Papir 552 sten er den rædsomste · Qval, og saa dog vælger det kun han eier den
SD, s. 181 tale med et Menneske om sin · Qval, og saa successive forbrugte en Slump Mennesker;
Oi7, s. 297 ke ligner Læren om Kors og · Qval, om at afdøe, at hade sig selv, ikke
EE2, s. 206 i dens Velsignelse men i dens · Qval, om de end have beholdt dette aldeles abstrakte
PS, s. 249 ndse er netop Lidenskabens · Qval, om end tillige dens Incitament. Og dog
NB9:74 a vil det strax blive mig en · Qval, som en Straf over mig, som havde jeg skulket
NB2:73 den er at det var Lidelse og · Qval, som i Gjennemsnit Enhver vilde have tabt
OTA, s. 240 er dette den Lidenskabeliges · Qval, som i sit Høieste vel maatte gjøre
NB31:148 g havde at bære paa: var den · Qval, som jeg kan kalde min Pæl i Kjødet;
Papir 428.b r ikke blive forsøgt i den · Qval, som kun er forbeholdt den eneste Hellige
IC, s. 194 Lidelser, al denne Marter og · Qval, som Mennesker kan opfinde; men det havde
NB3:16 ts Korsfæstelse, al denne · Qval, som Salighedens Veer, fordi der nu engang
NB33:50 rmelen for den intensiveste · Qval, tillige den piinligste baade autopathiske
NB20:85 s videre. Uden al min indre · Qval, uden denne min dristige Phantasie, som
NB32:16 idel Uro og Anstrengelse og · Qval. / At det Ubetingede skulde være det
NB23:183 hvilket heelt Alphabet af · Qval. / Den Overordentlige er ikke forfængelig
NB19:20 e sammen med mit Livs indre · Qval. / Dog troer jeg ( og dette er min Trøst
NB26:42 de være den rædsomste · Qval. / I reflekterede Tider er det saa ofte
SLV, s. 198 r som den Fordømtes evige · Qval. / Og idag var det vor Forlovelsesdag! Hun
NB14:17 sig kun i den rædsomste · Qval. / Om Anfægtelse. / og saa dog igjen
NB31:68 ent. / Og ogsaa dette er jo · Qval. Da nemlig trods alle Lidelser det dog er
NB21:57 be med i Flokken. Dette er hans · Qval. Denne hans dementia har maaskee slet Intet
NB36:31 nbringes er ham den rædsomste · Qval. Ja, naar det høist digterisk anbringes
NB2:132 mig min Tid: alt Sligt er mig en · Qval. Jeg vil hellere end gjerne paatage mig
NB33:54 et at afdøe, den intensiveste · Qval. Men om nu end den Religieuse efter den
JJ:76 denne Uvidenhed Uroen i hans · Qval. Paa den anden Side kan Tvivlen, netop paa
KG, s. 42 rste Lykke til den største · Qval. Saa farefuld er den umiddelbare Kjerligheds
NB30:133 od hvad der er Ydmyghed og · Qval. Sagen er, kunde de forstaae det som det
SD, s. 185 næsten trodsende paa sin · Qval. Thi haabe paa Mulighed af Hjælp, især
NB10:98 ter her er Lidelsens forøgede · Qval. Thi Talen ( denne Form af Meddelelse) forkorter
NB30:111 n Rædsel, som er Sympathiens · Qval: at der saa jo blive talløse Millioner,
NB31:86 gelse, der er Kilden til al · Qval: han er Kjerlighed og dog er han evig uforanderlig.
Papir 581 sklig talt, er den rædsomste · Qval; denne Undersætning er det Dialektiske,
NB8:113 Signalet til næsten vanvittig · Qval; men om jeg end er gaaet forvidt i denne
NB29:37 v den rædsomste, rædsomste · Qval; men saa ogsaa igjen det at døe saligt,
NB27:38 Mskene til idel Lidelse og · Qval; sandeligen det er at være forvisset
FB, s. 186 kke skaane sig selv for nogen · Qval; thi dette er den dybe Modsigelse i det
NB30:30 rdens Frelser; hans hele Liv var · Qval; tilsidst raaber han endog fra Korset i
FB, s. 154 orfor udtalte Du aldrig denne · Qval? forbeholdt Du den maaskee for Dig selv?
NB14:46 lighed er jo just i een Forstand · Qvalen – og dog gudeligt er den Naadens
NB21:95 slæber han sig maaskee hen i · Qvalen af alle disse Beregninger, slæber sig
SD, s. 136 fornagle ham hans Selv, saa · Qvalen dog bliver, at han ikke kan blive af med
Oi10, s. 408 til en vis Grad lykkes: men · Qvalen er dog alligevel i Hjertet; og det er dog
SD, s. 135 hun svarer: » o, nei · Qvalen er just, at jeg ikke kan det.«
NB17:14 or det Almene. / Smerten og · Qvalen har især i Begyndelsen været frygtelig
NB10:112 stds Fordring, hvilken er · Qvalen i det at være Χsten. Den sætter
DSS, s. 124 ørerisk Bevidsthed, dersom · Qvalen og Anstrengelsen ikke i den Grad var det
BOA, s. 123 ligger det Dialektiske som er · Qvalen og Crisen, og tillige Saligheden. /
FB, s. 158 re fritagne for Nøden og · Qvalen og Paradoxet, men bleve det ved disse.
4T43, s. 173 at gjøre Pinselen lang og · Qvalen over al Maade, eller naar Tiden ikke saaledes
SLV, s. 284 ensom vil forstaae. Thi naar · Qvalen ryster Indvoldene og Legemet skjælver,
NB24:74 maatte forcere mig. Nu blev · Qvalen stærkere. / Saa forstod jeg det anderledes.
NB30:124 Straffen. / Men christeligt er · Qvalen Udtrykket for at være elsket af Gud
NB17:45 rstod mig selv i dette Liv. · Qvalen var frygtelig – men Tilfredsstillelsen
SD, s. 192 lige Qval, og dog elsker han · Qvalen, den vil han ikke slippe. Han vil saa gjerne
NB20:53 men altid hjulpen ved · Qvalen, der holdt mig indenfor Grændsen. /
SD, s. 134 atte, denne Trøst er just · Qvalen, er just hvad der holder Naget ilive og
NB:34 llie med mig: at jeg bærer · Qvalen, i hvilken Gud har lagt Tømmen paa mig,
NB11:147 Gjenkomst som forestaaende nu. · Qvalen, Lidelsen føder en nødvendig Illusion.
NB7:75 e ende paa Selvmodsigelsen i · Qvalen. / Hvad er her nu at gjøre? Intet; tie
4T44, s. 358 opfindsom i at forøge sig · Qvalen. Men Had til sig selv er dog ogsaa Selvkjærlighed,
NB:34 e igjen Aand nok til at fatte · Qvalens hele Elendighed) har jeg anseet for min
NB28:99 at det Øieblik, det Smertens, · Qvalens Øieblik vil komme for hende, da hun
TS, s. 51 og alle disse Misforstaaelsens · Qvaler – – saa døe I begge, og
NB18:65 Afmagt, gjennem frygtelige · Qvaler – da er min Aand stærk og jeg
NB23:149 elsen havt Deeltagelse med hans · Qvaler – for Sandheds Skyld. Saa døer
NB14:5 er, sine næsten Vanvidets · Qvaler – han rører Kongen til Taarer;
3T43, s. 88 martre med de udsøgteste · Qvaler – ja! da var der dog Sandsynlighed
NB12:164 er sig for alle Anfægtelsens · Qvaler – thi Anfægtelse kommer først
NB19:20 lte mig ved til alle mine indre · Qvaler at faae den nye: at have gjort »
NB29:11 orbundet med saa frygtelige · Qvaler at skulle blive Individ, at Mskene nok
NB12:120.b ell. burde hun. Mit Inderstes · Qvaler beholdt jeg jo alligevel. Turde jeg nu
NB20:83 i Kjødet, og frygtelige · Qvaler blandt andre Isolationens, som ingenlunde
NB20:56 ig! Og dersom jeg ikke i daglige · Qvaler daglig fornam den Snoer, hvori en høiere
Papir 578 e, at afdøe, af alle · Qvaler den qvalfuldeste – salig Den, som
Papir 574 t være Χsten er af alle · Qvaler den rædsomste, er, saaledes skal det
NB32:38 dsomt combinerede intensive · Qvaler der er forbundet med at skulle være
Papir 587 e. Naar Msket seer, hvilke · Qvaler der er forbundne med at være Apostel,
NB29:77 jeg tænker paa i hvilke · Qvaler det Msk. maa blive martret og hærdet
NB24:12 a er han vor Frelser. / Paa Dine · Qvaler Du min Herre og Frelser, skal jeg først
NB17:14 jeg er fra tidligste Tid i · Qvaler en αϕοϱιςμενος.
NB33:9 ar det sandt, at Dine Lidelser og · Qvaler ere af den Art, da vogt Dig for at Mskene
NB14:15 ). Altsaa ved Lidelser og · Qvaler ere de forhindrede i at blive som Andre
CT, s. 84 og grusomt øvede martrende · Qvaler ere indbefattede i dette ene Ord, den næste
NB33:9 re af den Tanke: mine Lidelser og · Qvaler ere saa frygtelige, at hvis Mskene fik
NB29:105 ndet Msk i de rædsomste · Qvaler erkjende noget Sandt – og derpaa
NB11:142 nd reiser sig mod mig, de indre · Qvaler faae Liv og Magt, Verdens Mishandling og
KKS, s. 99 r er det een af de største · Qvaler for et Menneske, at have en for stor Elasticitet
NB31:131 e til sig og Afkommet af Andres · Qvaler for Ideernes og for Sandheds Skyld. /
NB5:126 jeg forstod, at mine Lidelser og · Qvaler gjorde opfindsom i at udgranske det Sande,
NB4:152 t udvikle al Selvplagelsens · Qvaler i mit Hjerte. / Saa forunderlig beleiligt,
EE1, s. 27 gt Menneske, der gjemmer dybe · Qvaler i sit Hjerte, men hvis Læber ere dannede
NB12:98 lidende i anden Potens, de samme · Qvaler i sympathetisk Smerte: saa tilstaaer jeg
TAF, s. 299 ivlende, Den, der i Angerens · Qvaler ikke kan og ikke tør glemme, den Sønderknuste,
NB17:49 lot havde en Anelse om, i hvilke · Qvaler jeg er bunden til Gud, han vilde vist ikke
NB9:8 jeg da aldrig havt. De frygtelige · Qvaler jeg leed forstyrrede den Ro, som det maa
Papir 428 sthed og denne Bevidstheds · Qvaler kan saaledes, om jeg saa tør sige, hugge
TS, s. 51 i Anfægtelsens · Qvaler maatte han erhverve sit Livs Forstaaelse,
NB31:29 e: at lade En eller Nogle i alle · Qvaler martres – for at vi Andre skal have
NB31:30 det Msk. skal i alle mulige · Qvaler offres paa Dig: saa maatte han svare: dersom
NB30:30 ad der kostede Christus et Liv i · Qvaler og den qvalfuldeste Død indtil at fortvivle
NB20:124 / Her sidder jeg i disse indre · Qvaler og Kampe, udefter snart forarmet, og saa
NB32:49 ene kan haves i frygtelige · Qvaler og Lidelser. / / / At bedrage i Forhold
NB31:30 ve af et andet Msk. af hans · Qvaler og Lidelser. Dette er Fortabelsens uhyre
Papir 579 denne af alle rædsomme · Qvaler rædsomste, denne livsvarige Sjels-Radbrækkelse:
Oi10, s. 408 , i Ungdommens Dage af alle · Qvaler rædsomste, intensiveste: ikke at være
NB19:11 Standset«, i usigelige · Qvaler sat udenfor det Almene-Msklige, ene anviist
NB31:30 et andet Msk. i alle mulige · Qvaler skal offres for at Du sandseligt kan have
Oi10, s. 409 ade er blevet. / I saadanne · Qvaler som mine opdrages nemlig et Menneske til
NB24:91 e fri for alle disse Lidelser og · Qvaler tillige er: beskedent, ydmygt, Gud bevares.
NB18:88 Mand. / Gjennem alle disse · Qvaler ved hvad der var mig negtet, blev saa først
SD, s. 185 e være, med alle Helvedes · Qvaler være sig selv end søge Hjælp.
IC, s. 80 sønderknuset Samvittigheds · Qvaler, alt i Forhold til som han behøver disse,
NB12:122 sindets og Samvittighedens · Qvaler, at jeg havde » revet hende ud med«;
Oi7, s. 307 r at gjennemmartre ham i alle · Qvaler, beregnet paa at tage Livet at ham; thi
FB, s. 189 indvier sig til alle Angerens · Qvaler, da vorder han en Dæmon, og er som saadan
EE1, s. 46 Herligheder eller al Verdens · Qvaler, de røre mig lige meget, jeg vilde ikke
Papir 428 det er Syndsbevidsthedens · Qvaler, der drive et Msk. hen til Χstum: er
SFV, s. 55 skelige Sprog mod mig; ene i · Qvaler, der have lært mig mere end een ny Note
NB15:78 en jeg kjendte frygteligere · Qvaler, derinde hvor jeg egl. lider. / Og hvad
Oi6, s. 265 or Christus i de rædsomste · Qvaler, endog forladt af Gud, udaandede paa Korset,
G, s. 66 for alle dem, der forstummede i · Qvaler, et trofast Vidne om al den Nød og Sønderrivelse,
NB31:30 kulle martres i alle mulige · Qvaler, for at Du sandseligt kan have det godt;
NB31:29 omhed: at En martres i alle · Qvaler, for at vi Andre skal have det Godt. /
TAF, s. 288 Lidelse mod den Ulyksaliges · Qvaler, hvem det blev Dommen, ikke Frelsen: Dine
EE1, s. 109 n fremstiller Fortvivlelsens · Qvaler, hvis Udtryk, forsaavidt dette kun skal
NB29:11 ng. Det er deels dybe indre · Qvaler, men dog fornemligen en Samtids Usselhed
4T44, s. 358 ngsfuld ved Misforstaaelsens · Qvaler, og dog, hvis han vilde være ret oprigtig,
NB17:110 elige, lidende i usigelige · Qvaler, og saa en Poeniterende: jeg finder det
NB20:85 e ødsle. / Piint i indre · Qvaler, sat i smertelig Isolation udenfor det Almene,
NB24:103 ren, hades af alle Msker kort · Qvaler, som aldrig ere lidte efter den Maalestok
NB26:62 lgte Redskaber. I inderlige · Qvaler, som neppe lader sig ane, i Lidenskab langt
DSS, s. 124     d. 11 April 1855 / / I · Qvaler, som sjeldent et Menneske oplevede dem,
DS, s. 246 sønderknust Samvittigheds · Qvaler, Trangen til Naaden, den dybt følte Trang,
PS, s. 239 gre i Ørkenen, tørste i · Qvaler, være forladt i Døden, absolut lig
Not8:33 e mine philosophiske Lidelser og · Qvaler. – – Og for at hun ogsaa skal
NB5:129 atte udholde Samtidighedens · Qvaler. / .... Thi det er nu godt nok, at der,
BOA, s. 102 ine uforklarede Tvivl og sine · Qvaler. / Dersom man vilde fremstille et Menneske,
Papir 552 amente den rædsomste af alle · Qvaler. / Saa deler Msk-Slægten sig i to ulige
NB31:57 g talt, den rædsomste af alle · Qvaler. / Saa kunde altsaa » Msket«
NB12:116 hende. / Det er frygtelige · Qvaler. Og disse forøges kun ved de enorme Evner,
NB9:74 ell. gjøre mig for store · Qvaler. Og hvad hjalp det saa mig med Embedet?
Papir 371:2 n frelste fra Sinkeriets · Qvaler.« / Naar Alt istedetfor at blive objektivt
NB31:29 tte vaande sig i de yderste · Qvaler: denne Side-Bygning er, christeligt, en
NB12:101 og til Syndsbevidsthedens · Qvaler: jeg skal med Guds Hjælp nok prædike.
NB29:51 og han lever af Hines · Qvaler; han regner saa paa at avancere i Indtægter
EE1, s. 27 paa et Haar, kun har han ikke · Qvalerne i Hjertet, ikke Musikken paa Læberne.
SLV, s. 247 om var jeg stum, og dog have · Qvalerne i Sjelen og Sproget derinde, ikke som dette
NB30:124 rde forstaae alle Lidelserne og · Qvalerne som Straf over sine Synder. Thi er det
NB12:122 ig borte, og Samvittigheds · Qvalerne uden Forbindelse hermed. Jeg aander saa
NB30:124 , som potenserer i een Forstand · Qvalerne. / Om mig selv. / / Fra meget tidlig Tid
NB16:56 ng dog ikke at ville, der volder · Qvalerne: saa løber man Fare for, at han for at
NB26:62 g hele Tilværelsen denne · Qvalernes Mand, det viser sig, han havde Ret, just
NB25:67 ben ikke forvandles til en · qvalfuld Angest, i hvilken et Msk. ligesom forbrænder
NB12:120.b edes at hun blev mig en uhyre · qvalfuld Byrde, det hverken skulde ell. burde hun.
NB12:191 mt Χstd. Men bunden i · qvalfuld Elendighed, som en Fugl, man har stækket
CT, s. 142 hans Følelse af Svaghed en · qvalfuld Fornemmelse. Thi Trods er i Forhold til
SD, s. 185 ok megen, endog langvarig og · qvalfuld Lidelse, i hvilken dog ikke Selvet ømmer
OTA, s. 146 ik gik over, og han fornam en · qvalfuld Længsel efter det Gode; naar han rystet
Oi10, s. 409 sig for Det, jeg paa en saa · qvalfuld Maade er blevet. / I saadanne Qvaler som
NB11:27 oprindeligt Tungsind og en · qvalfuld Pæl i Kiødet, som ved at være
SLV, s. 313 qvalfuld Straf over mig, saa · qvalfuld som var Scenen i Tartarus: at skulle sidde
OTA, s. 132 aalmodighed, med en piinagtig · qvalfuld Sorg efter Verden det er med Utaalmodighed,
SLV, s. 313 g andet Saadant. / Det er en · qvalfuld Straf over mig, saa qvalfuld som var Scenen
Not15:4 agt. / Det var en frygtelig · qvalfuld Tid – at maatte være saaledes
NB30:44 ket Liv, en ussel jammerlig · qvalfuld Tilværelse som gjerne bliver saadan
NB25:64 in Gud, min Gud, ulykkelig, · qvalfuld var min Barndom, fuld af Marter min Ungdom
NB7:75 fegtelse er en meget piinagtig og · qvalfuld, derhos indtil Afsindighed næsten dialektisk-forviklet,
Papir 428 ipper jeg nok baade for de · qvalfulde Anfægtelser og tillige ganske godt fra
Papir 405 ov at være ene, men det · Qvalfulde er netop, at » de Andre«
NB32:38.a dant Pengepapir, fri for dette · Qvalfulde i en Slags afsindig Forstand tillige at
NB32:125 r, som jeg var det. Ak, men den · qvalfulde Jammer, som fra tidlig Tid var mit Lod,
2T44, s. 185 e Anstrængelsen, ikke den · qvalfulde Lidelse, hvorledes bar Armen med Lethed
NB16:25 , lang Tid gaae hen i denne · qvalfulde Lidelse: at in concreto faaer han ikke
TS, s. 91 lgelsen. Alle disse daglige · qvalfulde Lidelser, som de maatte bære, alle disse
NB30:133 hænger det sammen med disses · qvalfulde Lidelser. / Saasnart Gud vil til ret for
Oi7, s. 296 t, at det skete ved en Andens · qvalfulde Liv og Død, det var dog det Mindste
SD, s. 134 ygdommen til Døden, denne · qvalfulde Modsigelse, denne Sygdom i Selvet, evig
Not15:15 ig: en ængstet Samvittigheds · qvalfulde Overveielser, tør Du forlove Dig, tør
AE, s. 384 ige. Den verdslige Lidenskabs · qvalfulde Selvmodsigelse fremkommer nemlig derved,
SD, s. 181 Digter, at fremstille denne · qvalfulde Selvmodsigelse i en Dæmonisk, ikke at
AE, s. 549 sjelden, den være nu i den · qvalfulde Selvmodsigelse, paa eengang at skulle bortforklare
NB24:74 g reent syg. Den ulykkelige · qvalfulde Smerte, som er min Personligheds Grændse
NB25:77 sig frygteligt under disse · qvalfulde Smerter, end sige, at han skulde kunne
2T44, s. 199 ringe sig selv frem i al sin · qvalfulde Tomhed, ikke som Utaalmodighed efter Dette
OTA, s. 146 han havde to Villier, og hans · qvalfulde Tvesindethed. Fortvivlet, som han var,
EE1, s. 32 indholdsløse vellystige og · qvalfulde Veer! Skal da Aandens Tungebaand aldrig
TTL, s. 456 e uvilkaarligt smiler af hans · qvalfulde, ak og dog latterlige Jammer, naar han saaledes
SLV, s. 168 lig er den dybeste, den mest · qvalfulde, hvor Smerten ikke ophører, uden for
NB26:25 ser den qvalfuldeste, endnu · qvalfuldere end » Prøvelsen« i det
Papir 487 rdeligere, qvalfuldere, · qvalfuldere end al msklig Jammer og Elendighed ellers.
NB3:60 i sig selv langt smerteligere og · qvalfuldere end deres Smule Lidelse. Eller tænk
SLV, s. 253 har maaskee følt Smerten · qvalfuldere end hun; det gyser i mig, naar jeg tænker
CT, s. 56 e Ringe, Hedningen, lider end · qvalfuldere i Selvmodsigelsen. Thi medens han, martret
BMS, s. 124 ritagen for de langvarige, de · qvalfuldere Lidelser, Du veed det dog af egen Erfaring,
G, s. 15 iden gik hen, blev hans Forhold · qvalfuldere og qvalfuldere. Hans Tungsind tog mere
NB30:113 g her paa Evigheden. Og jo · qvalfuldere Timelighed, jo saligere Evighed. /
EE1, s. 298 ere Maalestok. Jeg kan intet · Qvalfuldere tænke mig end et intrigant Hoved, der
NB12:120.b , for at gjøre mig mit Liv · qvalfuldere, ogsaa ved at see hendes Lidelse. –
Papir 487 r endnu forfærdeligere, · qvalfuldere, qvalfuldere end al msklig Jammer og Elendighed
G, s. 15 lev hans Forhold qvalfuldere og · qvalfuldere. Hans Tungsind tog mere og mere Overhaand,
4T44, s. 321 der, at ogsaa Lidelserne ere · qvalfuldere; han erfarede dem saaledes, at han ikke
NB20:46 tyrium. Det er dog maaskee endnu · qvalfuldere; thi jo mere Reflexion uden om, desto mere
Papir 578 døe, af alle Qvaler den · qvalfuldeste – salig Den, som ikke forarges. /
NB32:68 k, at en Anden har lidt den · qvalfuldeste Død for at frelse mig, lidt den for
NB30:30 Christus et Liv i Qvaler og den · qvalfuldeste Død indtil at fortvivle om Guds Bistand.
Oi2, s. 163 skarp ladte Pistol eller den · qvalfuldeste Dødsstraf være istand til at forhindre
Oi2, s. 163 med skarp ladt Pistol og den · qvalfuldeste Dødsstraf, maaskee skulde hverken den
NB33:9 , at just i det Pinligste og · Qvalfuldeste forvandler Deeltagelsen sig endog til Grusomhed:
Oi5, s. 234 t stærkeste Udtryk for den · qvalfuldeste Isolation. – Og herom er det jeg
NB33:15 ilde naturligviis blive den · qvalfuldeste Kjedsommelighed. / Det christelige Mod
CT, s. 299 der er ingen, ikke den · qvalfuldeste legemlige Lidelse, i hvilken Kjerlighed
NB33:50 rer Art. / At dette er den · qvalfuldeste Lidelse sees let. / At det er den piinligste
NB17:65 ing Det, der udisputeerlig er de · qvalfuldeste Lidelser: de daglige, og saadanne daglige,
NB36:31 n rædsomste Qval, det paa den · qvalfuldeste Maade dræber ham alt Det, hvori han
NB36:31 an egl. har sit Liv, det paa den · qvalfuldeste Maade viser ham hans egen Jammerlighed,
Papir 558 ger han hele sit Liv i den · qvalfuldeste Selvmodsigelse, bærer hele sit Liv paa
SFV, s. 54 a den maaskee af alle Maader · qvalfuldeste sprængt. Jeg har, efterat jeg er blevet
NB30:101 vel en Martyr, uden at han i de · qvalfuldeste Øieblikke eller i et svagt Øieblik
CT, s. 194 e Sjelslidelser den tungeste, · qvalfuldeste, at hade den Elskede, og dog at elske ham.
Papir 405 annier er en Folkeregjering den · qvalfuldeste, den aandløseste, ubetinget alt Storts
NB26:25 and er af alle Lidelser den · qvalfuldeste, endnu qvalfuldere end » Prøvelsen«
IC, s. 195 og er Lidelsen, som sagt, den · qvalfuldeste, og den enkelte Christen en Lidelse forbeholdt,
NB14:5 see noget nær den muligst · qvalfuldeste. / Men hvad skeer. Efter en Deel Aars Forløb
IC, s. 194 kan sammenlignes i Smerte og · Qvalfuldhed. Dog er det ikke Christendommen eller Christus,
DSS, s. 124 Omgivelse, det er at døe, · qvalfuldt at døe langsomt, saa Døden er en
YTS, s. 276 om beregnet paa frygteligt og · qvalfuldt at erindre hende om sig selv: men hun græder,
NB30:84 n: som han maatte finde det · qvalfuldt at skulle leve i en By, et Land, hvor der
NB11:147 Det vil sige, det er i den Grad · qvalfuldt at være den sande Χsten, at det
NB7:20 rne jeg har villet det, hvor · qvalfuldt det bestandigt har været mig, at hun
NB12:143 rigtignok blev til Løgn; men · qvalfuldt er det paa mine Vilkaar at opleve Sligt.
SFV, s. 60 , ak den saa ulykkeligt, saa · qvalfuldt Fangne havde faaet denne ubegrændsede
NB12:191 g idag flere Gange maaskee · qvalfuldt føler, hvor ulykkeligt bundet man er:
NB30:125 fra det Almindelige. Men fra de · qvalfuldt Lidende i Almindelighed har jeg igjen været
NB6:62 remmed. Fra tidlig Tid anviist et · qvalfuldt Liv, som maaskee Faa endog blot kunde forestille
NB25:89 ve fri. o: s: v: / O, I saa · qvalfuldt Offrede – I skulle saa ikke engang
NB30:23 ogsaa gjort det saa svært og · qvalfuldt som muligt. / Det kan man saa ikke finde
NB6:62 er begeistrede – ak jeg der · qvalfuldt var forhindret i at realisere det fuldkomment,
NB31:51 e Apostel er saa rædsomt · qvalfuldt, at det kan tillades et Msk at sige: jeg
Oi9, s. 381 ledes vanskeligt, ja saaledes · qvalfuldt, at selv de Haardføreste næsten segnede
NB11:176 vilde dog blive mig mindre · qvalfuldt, naar jeg ikke havde Guds-Forestillingen
NB28:89 relse: o, i een Forstand, · qvalfuldt, qvalfuldt. / Men dette udelader man, tager
LF, s. 23 hvad Du leed i Verden var saa · qvalfuldt, som det aldrig var oplevet: Du skal erkjende
NB30:125 d har mit Liv været saaledes · qvalfuldt, som det vel sjeldnere findes; saaledes
NB28:89 i een Forstand, qvalfuldt, · qvalfuldt. / Men dette udelader man, tager blot den
IC, s. 196 kjerligheden maa lide: det er · qvalfuldt. Dersom denne – skal jeg nu sige:
NB6:65 taaer paa, er det ofte uhyre · qvalfuldt. Dog lidt efter lidt lærer man ved Guds
NB30:84 rudt: saaledes er dette Liv · qvalfuldt; og som disse kunne længes bort fra slig
BOA, s. 205 ragtes som en væsentligere · Qvalification – til Understøttelse) forholdt
SD Mennesket. Men en ny Qvalitet og · Qvalification faaer dette Selv derved, at det er Selvet
NB20:97 usleste Bestilling – hans · Qvalification forudsættes ingenlunde udenvidere, den
BOA, note der aldeles ingen væsentlig · Qvalification have til at være Forfattere ( ingen
TSA, s. 105 idet som Apostelens paradoxe · Qvalification var et Transitorisk. / I Forholdet mellem
BOA, s. 221 lidet som Apostelens paradoxe · Qvalification var et Transitorisk. / I Forholdet mellem
SFV, note ntlig tillige skal være en · Qvalification, idet menneskelig Selviskhed irreligieust
SD tvivlelse over sin Svaghed, en ny · Qvalification. / For fortvivlet at ville være sig selv,
NB14:30 genlunde kan øine en Apostels · Qvalification. Men hvilken Forvirring hvis jeg selv forskyldte
NB30:4 dette hører med til at · qvalificere hans Lidenskab, i ligefrem Forstaaelse
NB29:116 n ved Straffens Størrelse at · qvalificere Skulkeriet og Klynkeriet for at kunne faae
NB16:32 Χstus, den endnu mere · qvalificerede Afgjørelse, og hvis Afgjørelsen er
Oi8, s. 361 Glorien, Helgen-Skinnet, den · qvalificerede Agtelse og Ærbødighed. /
Oi7, s. 302 edens just dette er den meest · qvalificerede Art Ugudelighed. / Exempel. En Mand er
NB15:128 lig. Der er ikke mange saa · qvalificerede Forbrydelser som denne, og ikke Mange,
SD, s. 194 igt! selv Juristerne tale om · qvalificerede Forbrydelser, selv Juristerne gjøre
NB25:92 ismens Hyklerie er det egl. · qvalificerede og raffinerede. / » Da Tidens Fylde
NB4:71 g jo just Udbredelsen er den · qvalificerede Skyld) saa kan man i det Høieste faae
NB16:32 stus, da den endnu mere · qvalificerede Synd og Skyld. / Julius Müller. Richard
NB32:117 denne Tanke) er den meest · qvalificerede Uforskammethed. / / / og selv om der ikke
NB23:207 ge Forbrydere til de meest · qvalificerede, og deels er der dog endnu en Forestilling
NB30:94 s svækket, at hiint egl. · Qvalificerende nu kunde være glemt, og jeg staae paa
NB30:94 denne Pointe er i den Grad · qvalificerende, at den gjør, at en saadan msklig Existeren
NB23:207 Sandhed, er det rædsomt · Qvalificerende. Men det Dæmoniske frister. Og selv dem,
NB16:35 vgivningen. / / Da Det, der egl. · qvalificerer Presse Forbrydelsen er Udbredelsen ( Noget
NB21:43 Skrøbelighed. / Skylden er en · qvalificeret Majestæts-Forbrydelse. /
NB:107 vad jeg personligt har forskyldt, · qvalificeret mig til at finde mig i Alt. Saaledes er
NB31:150 st fordi Oprøret er saa · qvalificeret og saa mægtigt, just derfor skal –
Papir 436 illes, saa er dette en saa · qvalificeret religieust Handling, at der maa en Mand
Papir 469 paa forskjellig Maade har · qvalificeret sig til at drages frem: Lic: theol. Pastor
EE2, s. 282 Gjenstridighed har han nemlig · qvalificeret sig til at sættes under en speciellere
SD, s. 194 om den, dog ikke nær saa · qvalificeret som Christenhedens, forsaavidt ogsaa her
NB19:20 lpe-Tanke, at jeg jo var · qvalificeret til at blive Landsby-Præst, og at jeg
EE1, s. 414 Bedragne, og da man ikke er · qvalificeret til at optages i en Magdalene-Stiftelse,
NB30:60.a re Fugle-Konge maa være en · qvalificeret Væren, ikke en aldeles ubestemmelig
SD, s. 191 ad Juristerne kalde » · qvalificeret« Fortvivlelse, er Guds-Forestillingen. /
NB17:105 d mod Samtiden er for stor, for · qvalificeret, til at den kan tilgives før i Døden:
NB17:69 og tydeligere, mere og mere · qvalificeret: hvad det er at være Msk; thi desto dybere
NB24:44 rste Forhold er der en heel · qvalitativ μεταβασις
NB32:86 udselig en Originalitet saa · qvalitativ – at det maa blive Lidelse at være
BOA, s. 246 e. Naar da Forandringen er en · qvalitativ ( som den til Genie fra Apostel) saa er
NB16:32 den Enkelte, saa han ved en · qvalitativ Afgjørelse er blevet Masse. /
NB15:68 en. / O, det er dog en frygtelig · qvalitativ Afgjørelse, at faae Indtrykket af en
BOA, s. 279 Forstaaelse med sig selv og · qvalitativ Afgjørelse, kort istedenfor at tie og
AE, s. 94 de at qvantitere sig ind i en · qvalitativ Afgjørelse; han bekæmper den ligefremme
NB12:37 Tankebestemmelse der er aldeles · qvalitativ afgjørende for at være ell. ikke
BOA, s. 194 s Sphære, om der end er en · qvalitativ afgjørende Forskjel mellem at reddes
BOA, s. 226 n mærker ikke at der er en · qvalitativ afgjørende Forskjel mellem hans Første
BOA, s. 111 ighed i Sammenligning med det · qvalitativ Afgjørende. Der skal derimod, om muligt,
BOA, s. 270 rebetheden er af en specifik · qvalitativ Art, er den christelige Grebethed. –
BOA, s. 180 eller ikke, Noget der ved en · qvalitativ Bestemmelse var adskilt fra Præmissen.
BOA, s. 213 d at blive i sin Sphære er · qvalitativ Categorie, nu i en reduceret Tilstand kan
BOA, s. 278 t, hvor han dog i Retning af · qvalitativ Dannelse ikke befindes at være kommen
BOA, s. 159 e omvendt af yderste Evne med · qvalitativ Dialektik hævde Christendommens Usandsynlighed.
NB:78 ud trods Nogen. Men da jeg let ved · qvalitativ Dialektik indseer, at, qvalitativt forstaaet,
BOA, s. 159 akteerløshed og Mangel paa · qvalitativ Dialektik kan føre til: at man angriber
BOA, s. 235 øge i det Ethiske, som ved · qvalitativ Dialektik tugter og begrændser, fæstner
BOA, s. 238 sig spotte, det veed godt med · qvalitativ Dialektik, at gjøre Øieblikket gjeldende
BOA, s. 107 benbarings-Faktumet selv er i · qvalitativ Dialektik, noget uendeligt langt Høiere
BOA, s. 183 m der er Noget til som hedder · qvalitativ Dialektik, saa ophæver den ene af disse
BOA, s. 105 Et Aabenbarings-Faktum er, i · qvalitativ Dialektik, væsentligen forskjelligt
NB16:78.a det er Mangel paa Respekt for · qvalitativ Dialektik. Det superlativeste Superlativs
BOA, s. 105 gt fra alt Andet, hører, i · qvalitativ dialektisk Forstand, væsentligen hjemme
AE, s. 35 nen er jo Troens Gjenstand, er · qvalitativ dialektisk, ikke til at naae ved en Qvantiteren).
NB28:57 re Aand. Det er en uendelig · qvalitativ Distance fra den en Fader har lige overfor
NB24:51 gieus Forretning, at kun en · qvalitativ distingveret religieus Charakteer kan udføre
NB17:97 lige modarbeider sig selv; eller · qvalitativ Eenfoldighed i Characteer. Tertium non
BOA, s. 166 dende, som giver Kategorierne · qvalitativ Elasticitet; og det maa da være en stor
NB16:11 et Samfund som bestaaer af · qvalitativ Enkelte, Samfundets Inderlighed ogsaa betinget
NB15:60 ed, og i Menighed er den Enkelte · qvalitativ et Væsentligt, kan ogsaa hvert Øieblik
NB36:32 lede. I Reflexion er der en · qvalitativ Fare mere, Muligheden af at have forsømt
NB26:33 et hermed foregaaet en heel · qvalitativ Forandring med Slægten og det at være
AE, note uagtet Metamorphosen er en saa · qvalitativ Forandring, at den ikke lader sig forklare
NB17:97 er sætte det Nye ind. / Enten · qvalitativ Fordoblelse, der i at arbeide tillige modarbeider
NB11:37 solut Sandhed; dertil svarer: en · qvalitativ Forskiel fra andre Msker: – der har
BI, s. 82 der forbliver i al Evighed en · qvalitativ Forskjel imellem dem. Hos Xenophon stripper
NB3:16 nu engang er en uendelig, en · qvalitativ Forskjel mell. Gud og Msk, og Χstd.
NB9:59 er en uendelig svælgende · qvalitativ Forskjel mell. Gud og Msk. / Dette betyder,
BOA, note t der er og bliver en uendelig · qvalitativ Forskjel mellem Christus og enhver Udvalgt.
NB17:90 orstaae hinanden, der er en · qvalitativ Forskjel mellem dem i ethvert Øieblik
EE1, s. 79 e. Der maa altsaa være en · qvalitativ Forskjel mellem dem. Men det, den religiøse
EE1, s. 78 n bedste Opera, at der er en · qvalitativ Forskjel mellem den og alle andre Operaer,
BOA, s. 158 der befæstes en urokkelig · qvalitativ Forskjel mellem det Historiske ved Christendommen
BOA, s. 269 elsket er der ingen specifik · qvalitativ Forskjel mellem en Græker, en Jøde,
BI, s. 286 Tvivlen, om der end bliver en · qvalitativ Forskjel mellem en speculativ Tvivl og
NB22:78 nker at der er en uendelig · qvalitativ Forskjel mellem Gud og Msk., saa i den
NB34:9 er, at man har indført en · qvalitativ Forskjel mellem Læg og Præst, hvilken
BOA, s. 222 de. Og dog er der vel en evig · qvalitativ Forskjel! Christus er som Gud-Mennesket
TSA, s. 105 e. Og dog er der vel en evig · qvalitativ Forskjel! Christus er, som Gud-Mennesket,
TSA, s. 104 er der en evig væsentlig · qvalitativ Forskjel, hvilken ingen uden en formastelig
BOA, s. 220 t er der en evig væsentlig · qvalitativ Forskjel, hvilken ingen uden en formastelig
NB:88 her naturligviis altid en uendelig · qvalitativ Forskjel. / Hvad jeg ofte har følt,
NB15:122 e Interpretation dog er en · qvalitativ Forskjel. Bedragerens Interesse ligger
NB30:136 Andre befæster en evig · qvalitativ Forskjel. Det er derfor ogsaa baade til
TSA, s. 104 altsaa en evig, væsentlig · qvalitativ Forskjel. Det paradox-religieuse Forhold
BOA, s. 220 altsaa en evig, væsentlig, · qvalitativ Forskjel. Det paradox-religieuse Forhold
EE1, s. 91 en bedste Opera, den er ikke · qvalitativ forskjellig fra alle andre Operaer. Men
NB33:50 -Fjende, et U-Mske, En, der · qvalitativ forskjellig fra Arten dog vil være indenfor
SD, s. 117 være, aldeles forskjellig, · qvalitativ forskjellig fra den Art Videnskabelighed,
BOA, s. 212 er dog vel en ganske anden og · qvalitativ forskjellig fra den: ved en Aabenbaring
IC, s. 145 des. Som Gud-Mennesket er han · qvalitativ forskjellig fra ethvert Menneske, derfor
NB15:87 tel og saaledes ubetinget Enhver · qvalitativ forskjellig fra Gud-Msket: at Apostelen
IC, s. 44 hellige Historie ( hvilken er · qvalitativ forskjellig fra Historie i Almindelighed),
AE, s. 454 gieuse stricte sic dictus, og · qvalitativ forskjellig fra Humoristen. Og hvad det
IC, s. 146 sket kan ikke andet, maa, som · qvalitativ forskjellig fra Mennesket, fordre at være
NB16:78.a nfor ligefrem Dialektik er dog · qvalitativ forskjellig fra omvendt Dialektik. /
FB, s. 166 . Kirkens Idee er nemlig ikke · qvalitativ forskjellig fra Statens, saasnart den Enkelte
SD, s. 132 hvilken Fortvivlelse, om end · qvalitativ forskjellig, har meget tilfælles, da
NB19:27 ativ af det Msklige; han er · qvalitativ forskjellig. Deraf kommer i Første Ubegribeligheden,
KKS, s. 106 Metamorphose. Vi vælge en · qvalitativ forskjellig; just dette vil give Sammenligningen
SD, s. 145 r bevidst eller ikke, er det · qvalitativ Forskjellige mellem Fortvivlelse og Fortvivlelse.
NB33:8 r, at det det dreier sig om er en · qvalitativ Forvandling en heel Charakteer Forvandling
NB:129 ve genus tilfælles, men i · qvalitativ Heterogenitet forholde sig omvendt til
NB15:122 tningen var iøinefaldende · qvalitativ himmelskrigende nok, just derfor var det
TSA, s. 97 at blive i sin Sphære, er · qvalitativ Kategorie, nu, i en reduceret Tilstand,
BOA, s. 246 nie er saa afgjørende, saa · qvalitativ og derhos saa bagvendt, at den mindst af
EE1, s. 247 paa eengang skal være en · qvalitativ og en numerisk Bestemmelse. Naar en Enkemand
NB32:86 e mere Tro. Saaledes maa en · qvalitativ Originalitet altid komme til mere eller
NB32:101 rre jo afmægtigere. / / / En · qvalitativ Originalitet, / / der forholder sig til
NB24:51 lse er en i saa høi Grad · qvalitativ religieus Forretning, at kun en qvalitativ
BOA, s. 279 kole, istedenfor at erhverve · qvalitativ Respekt for hvad det dog vil sige at have
NB24:115 efterfølge: dette er en heel · qvalitativ Skærpelse. 1718 Lovgivere som skrev
NB33:8 Charakteer Forvandling ( ligesaa · qvalitativ som den Forandring fra ikke at være
BOA, s. 215 t Paradoxe og Troen danner en · qvalitativ Sphære for sig. Immanent er, i Forholdet
TSA, s. 98 Paradoxe og Troen danner en · qvalitativ Sphære for sig. Immanent er, i Forholdet
NB27:46 ighed igjennem at skulle være · qvalitativ udmærket fremfor alle Andre. /
NB16:13 annet ved en Sammensætning af · qvalitativ ueensartede Kategorier. At » arve«
NB27:11 imelighed, christeligt, ere · qvalitativ ueensartede; det Uendelige er intet mindre
NB33:50 er i det n: T: just denne: · qvalitativ Ueensartethed fra det at være Msk. og
BOA, s. 271 kjendt. Han har derfor ingen · qvalitativ urokkelig Maalestok, paa hvilken han selv
NB23:45 rskjellighed da ikke være saa · qvalitativ, at Anskriget absolut er fornødent. Og
SD, s. 161 der dog Forskjel, og det en · qvalitativ, mellem Hedenskabet i strengere Forstand
BI, s. 241 stemmelse kan slaae over i en · qvalitativ, synes han ikke at have ahnet. Han dvæler
Papir 369 gjørelse, istedenfor en · qvalitativ. I Forhold til en Tænkningens Forvirring
BOA, s. 188 at see; thi der er dog vel en · qvalitativ-afgjørende Forskjel mellem: ved en Aabenbaring at
BOA, s. 270 thed, da Sproget er specifik · qvalitativ-concret, og hans Grebethed universellere; og at
AE, s. 541 det Vanskeligste af Alt, men · qvalitativ-dialektisk ɔ: lige vanskelig for Alle, og det
BOA, s. 147 lt: at Stødet virkeligt, i · qvalitativ-dialektisk afgjørende Forstand, bliver Stødet;
AE, s. 246 ntiteren mod det Christeliges · qvalitative Afgjorthed. Humor bliver derfor den sidste
BOA, s. 287 d til Menneskelivets absolut · qvalitative Afgjørelse. Han er da Christen omtrent
BOA, note orledes han forstaaer sig i den · qvalitative afgjørende Forskjel: at være under
TSA, s. 100 m ind i Verden, er netop det · qvalitative Afgjørende, hvad kun ved Svig eller
BOA, s. 216 kom ind i Verden er netop det · qvalitative Afgjørende, hvad kun ved Sviig eller
TSA, s. 100 uddommelige Myndighed er det · qvalitative Afgjørende. Det er ikke ved æsthetisk
BOA, s. 216 guddommelige Myndighed er det · qvalitative Afgjørende. Det er ikke ved æsthetisk
IC den størst mulige, den uendelig · qvalitative Afstand fra det at være Gud, og derfor
NB33:8 kelig og vel alle Χstds · qvalitative Anstrengelser qvit. / Det forstaaer sig,
BOA, s. 274 r det christelige dogmatiske · qvalitative Begreb » en Aabenbaring«:
BOA, s. 274 phie, der ikke kan rumme det · qvalitative Begreb af en Aabenbaring i sig, og derfor
BOA, s. 283 han ikke har det christelige · qvalitative Begreb en Aabenbaring inde men kun forflygtigede
BOA, s. 269 r ikke limiteret af specifik · qvalitative Begreber, som have en historisk Gyldighed
BOA, s. 247 , uden sædelig Respekt for · qvalitative Begrebs-Bestemmelser i den Grad ikke er
BOA, s. 269 r, og ikke indenfor specifik · qvalitative Begrebs-Bestemmelser. Lyriken vurderes
BOA, s. 271 thed indenfor de christelige · qvalitative Begrebsbestemmelser. Saaledes synes det
BI, note tyrkes mere derved, at han ingen · qvalitative Bestemmelser havde med Hensyn til Phænomenets
BOA, s. 125 den høieste, men ogsaa den · qvalitative betydningsfulde, Opgave der er sat noget
NB34:10 . er just det Guddommeliges · qvalitative Brud med det Msklige i det Gjennembrud
NB23:119 roen er for at betrygge, at den · qvalitative christelige Existeren ( Forsagelse, Selvfornegtelse
NB15:71.a ning, om han end ikke har dens · qvalitative Conseqventser og virkelig dannet en μεταβασις
BOA, s. 233 ed eller dens Sindrighed. Den · qvalitative Dialektik ( der netop protesterer den immanente
AE, s. 429 r, maa jeg saa i Kraft af den · qvalitative Dialektik bede om Respekt for Klosteret,
AE, s. 537 det faldne Kjøn; og at den · qvalitative Dialektik bestemmer Synds-Bevidstheden
AE, s. 512 ge man er i Tiden, sigter den · qvalitative Dialektik ethvert saadant Forsøg for
AE, s. 436 den Religieuse i Kraft af den · qvalitative Dialektik forlange Klosteret. Skal dette
AE, s. 512 for uberettiget Fuskerie. Den · qvalitative Dialektik indskærper bestandigt, at
NB:78 den Fornuft ved hvilken han i den · qvalitative Dialektik maatte indsee det Selvmodsigende
AE, s. 511 tholde det absolute Paradoxes · qvalitative Dialektik og trodse Sandsebedragene. I
BOA, s. 126 r det her fornemlig om at den · qvalitative Dialektik respekteres med ethisk Alvor.
AE, s. 397 at holde Sphærerne ved den · qvalitative Dialektik skarpt ude fra hinanden, at ikke
Papir 365:20 rgisk Udtryk i Handlen ( den · qvalitative Dialektik). / Hvorvidt Modtageren først
AE, s. 511 kke respekterer Sphærernes · qvalitative Dialektik, at det, som i Forhold til det
AE, s. 354 er Tilbagegang ifølge den · qvalitative Dialektik, der adskiller Sphærerne),
BOA, s. 214 ren ikke er tugtet op ved den · qvalitative Dialektik, der vilde lære ham, at en
TSA, s. 97 de ikke er tugtet op ved den · qvalitative Dialektik, der vilde lære ham, at en
AE, s. 353 a hinanden, at respektere den · qvalitative Dialektik, det Afgjørelsens Ryk, som
AE, s. 469 og atter lystre Sphærernes · qvalitative Dialektik, hvilken bryder Staven over subjektivt
AE, s. 551 n atter her har man glemt den · qvalitative Dialektik, og comparativt, qvantiterende
AE, s. 364 pmærksomheden bort fra den · qvalitative Dialektik. / Saaledes blev det udviklet
NB:70 Msk., han tilstaaer kort den · qvalitative Dialektik. Han tilstaaer altsaa definitivt
BOA, note mod denne, bragte J:C: ved den · qvalitative Dialektiks Anstrængelse Problemerne
NB:47 od denne, bragte J.C: ved den · qvalitative Dialektiks Anstrængelse Problemet afgjørende
SD, s. 203 ren om Forsoningen er den · qvalitative Differents mellem Hedenskab og Christendom.
AE, s. 320 n paa den anden Side skal den · qvalitative Disjunktion bruges blank og bar, anvendes
LA, s. 75 en er det, naar Qvaliteternes · qvalitative Disjunktion svækkes ved en gnavende
AE, s. 320 idenskab til at fastholde den · qvalitative Disjunktion. Men paa den anden Side skal
BOA, s. 195 t aldeles tilintetgjør den · qvalitative Distinktion. En saadan Dialektiker kan
NB10:54 ver desto dybere bliver den · qvalitative Forskiel mellem Idealet og Mennesket, som
NB10:57 Idealet er Christus den uendelig · qvalitative Forskjel er mell. Ham og den der kom Ham
NB14:41 Respekts-Udtrykket for den · qvalitative Forskjel mell. al hans Stræben og Idealet.
NB10:117 et, Misforholdet mell. ell. den · qvalitative Forskjel mell. Gud og Msk. /
NB11:33 naar da vel at mærke den · qvalitative Forskjel mell. Gud-Msk og Msk agtes, mener
NB10:18 ( fraseet naturligviis den · qvalitative Forskjel mell. os) vilde sammenligne mit
BOA, s. 103 gtet bliver den afgjørende · qvalitative Forskjel mellem at være syg og at være
BOA, s. 205 re blev betroet.) – Den · qvalitative Forskjel mellem et Genie og en Apostel.
IC, s. 143 som forglemmer den uendelige · qvalitative Forskjel mellem Gud og Menneske. /
NB9:64 o aldrig glemme den uendelig · qvalitative Forskjel mellem Gud-Msk og andre Msk. /
AE, s. 527 e-Naturens Idee og glemme den · qvalitative Forskjel, der accentuerer det absolut forskjellige
BOA, s. 195 Tugt, veed god Beskeed om den · qvalitative Forskjel, og at vi ved den sidste saakaldte
NB32:118 prog, en Begrebs-Forskjels · qvalitative Forskjel. / Jo mere jeg forfølger Sagen,
TSA, s. 98 t Genie og en Apostel er det · qvalitative Forskjellige, ere Bestemmelser, som høre
BOA, s. 268 ersellere Grebethed, maa den · qvalitative Forskjellighed opføres og gjøre sig
BOA, s. 266 maa man sige, at det er hans · qvalitative Fortrin at han er grebet og rystet, men
NB17:71.h nderlige Overraskelse og denne · qvalitative Intensitet. / Med Tanken om Døden som
NB11:51 sitionen er netop den ubetingede · qvalitative Lidenskab med hvilken Troen forstaaer sig
NB11:51 en er og var: den absolute, · qvalitative Lidenskab, med hvilken Troen ethisk betragter
SLV, s. 389 comisk, og comisk, fordi den · qvalitative Lidenskabs Gehalt ikke er tilstede i Misforstaaelsen,
BOA, s. 103 n samme som den afgjørende · qvalitative mellem at være Præmisse-Forfatter
NB11:53 t qvalitativt Mere; thi det · qvalitative Mere er: Sandheds-Vidnet, Martyren, hvad
NB15:122 et, thi Modsætningernes · qvalitative Modstand mod hinanden gav Fodfæstet
IC ektiv, og saa uafbrudt at sætte · qvalitative Modsætninger i Eenhed. Dette er hvad
LA, s. 94 dealitetens Ligelighed ved de · qvalitative Modsætningers dialektiske Kors den Spærring,
AE, s. 571 e min private Enkelthed ud af · qvalitative Modsætningers eviterende dialektiske
NB12:134 pleve de heller ikke dette · qvalitative Møde med det Guddommelige. Det Guddommelige
BOA, s. 213 estilling om det Christeliges · qvalitative og specifike Eiendommelighed, og det uagtet
NB32:86 aa i en Eftertid den engang · qvalitative Originalitet hviler paa sit Resultat –
NB32:86 ivent, eller det Givne. Den · qvalitative Originalitet maa egl. forlange Tro. Men
AE, s. 21 lv begyndende gjorde Springets · qvalitative Overgang fra Ikke-Troende til Troende –
NB:73 ælen bliver Aand ( kort de · qvalitative Overgange). Dersom dette skal tages for
BOA, s. 275 let ikke komme istand. Dette · qvalitative Paradox er for den verdenshistoriske Proces
BOA, s. 275 til Moment. Dersom nu dette · qvalitative Paradox skal staae qvalitativt urokkeligt
BOA, s. 166 fordi det Christelige er det · qvalitative Paradox, er det en Indbildning, at 1800
BOA, s. 158 risten have sin afgjørende · qvalitative Realitet, saa gjelder det fremfor Alt om
BOA, s. 214 som høre hjemme hver i sin · qvalitative Sphære. a) Bestemmelsen Genie ligger
TSA, s. 98 om høre hjemme hver i sin · qvalitative Sphære: Immanentsens og Transcendentsens:
NB18:5 kke holdes dog nogenlunde paa sin · qvalitative Spidse ( at dens Forudsætning er en
NB11:63 allevegne maa man passe paa det · qvalitative Spring, at der ingen ligefrem Overgang
AE, s. 350 relsen ikke den absolute, det · qvalitative Spring, og man er narret istedenfor at
AE risten, men dette tvertimod er det · qvalitative Spring. En saadan Indleden er derfor (
AE er en Modsigelse i Forhold til det · qvalitative Springs Afgjørelse) frastødende,
NB14:19 og ere besværede) er den · qvalitative Strenghed den i een Forstand, christeligt,
NB14:19 drage Alle til sig) er den · qvalitative Strenghed: den Nødvendighed, hvori Fornedrelse
NB14:19 , som ikke forarges) er den · qvalitative Strenghed: den Nødvendighed,
BOA, s. 260 betheden, i Rystelsen, i det · qvalitative Tryk paa Subjektivitetens Fjeder. Naar
NB14:19 der er en Pseudonym er det · qvalitative Udtryk for, at det er Digter-Meddelelse,
NB17:92 ligt kan være anderledes; den · qvalitative Ueensartethed mellem Gud og Msk maa just
IC, s. 80 er Rædsel, just for at det · qvalitative uendelige Eftertryk kan falde paa, at kun
BI, s. 118 ag. derimod bestandig har den · qvalitative Ulighed for Øie, men derfor mangler
BOA, s. 278 thed og Tankebestemmelsernes · qvalitative Urokkelighed. Mag A yttrer det selv, »
NB:83 ne og alene i at statuere Underets · qvalitative Usynlighed, men i dets Sted ( istedenfor
BOA, note cipet, dog atter uden at denne · qvalitative væsentlige Forandring har faaet et afgjørende
IC, s. 130 og den størst mulige, den · qvalitative, mellem at være Gud og at være et
IC, s. 135 tørst mulige, den uendelig · qvalitative. Men det er hans Villie, hans frie Beslutning,
BOA, s. 246 rker, at Forandringen er den · qvalitative. Og i samme Grad En har vovet sig længere