S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
SLV, s. 295 søger og betakker mig for · qvindelig Aandrighed. Hendes Høimodighed er en
BA, s. 366 yldig som mulig. Angest er en · qvindelig Afmagt, i hvilken Friheden daaner, psychologisk
KKS, s. 100 at en saadan sjelden lykkelig · qvindelig Begavethed vanskeligt findes i meer end
DJ, s. 70 t Fælledsskab af Lyst, hvor · qvindelig Begjær i Energi og i at vove næsten
KG, s. 308 ro i sin Elskov er en ædel · qvindelig Daad, en stor og herlig Gjerning. Det skal
Not11:37 t Væsen. Chronos bliver · qvindelig det er Cybele. Her ere de Folk, som følge
DJ, s. 71 holdes, for at være klar i · qvindelig Differens fra Anna og Elvira. Anna er forholdsvis
JJ:142.a ndre. / Han inventerer fE en ny · qvindelig Dragt til at gaae i Kirke med for ogsaa
DJ, s. 70 vildledes i Fortabelse; eller · qvindelig Dumdristighed, der gaaer i Lyset osv. Zerlines
NB32:62 vet ved Selskabs-Livet, saa · qvindelig Dyd er et Vidunder, som ikke blot ikke
Not15:12 tte ene Træk af ædel · qvindelig Eenfold. Da alle Kløgtige let forstode,
NB30:75 unde just saa sikkrende mod · qvindelig Efterstræbelse. Og selv om den saaledes
NB30:88 den vendes om. / En dæmonisk · qvindelig eller mandlig Selvraadighed raaber: Eet
SLV, s. 148 rdighed. Derimod er der en · qvindelig Elskelighed, som da atter væsentligen
NB30:98 maaskee, hvad der er faktisk, at · qvindelig Elskov ingenlunde forholder sig med Forkjerlighed
SLV, s. 436 aandelig bestemmet og mindre · qvindelig elskværdig, havde hun været meget
SLV, s. 422 ylder ikke Misforholdet, thi · qvindelig Elskværdighed har en Fordring, der netop
SLV, s. 422 et Dialektiske i Forhold til · qvindelig Elskværdighed maa spørge som Mathematikeren:
SLV, s. 220 ellers lykkeligt begavet med · qvindelig Elskværdighed mangler eet: religieuse
SLV, s. 254 ene med qvindelig Reenhed og · qvindelig Elskværdighed, ethvert saadant Udbrud
SLV, s. 422 dpunkt er det Lige for Lige: · qvindelig Elskværdighed, Ynde – og en Aands-Existents
SLV, s. 59 Momenter, saa gjør enhver · qvindelig Existents et aldeles phantastisk Indtryk.
SLV, s. 59 hende. / Sammenfatter man en · qvindelig Existents for indenfor dens Heelhed at
SLV, s. 255 er aldeles ueensartet med en · qvindelig Existents, den kan end ikke beskæftige
SLV, s. 59 aaledes phantastisk er enhver · qvindelig Existents. Hedder Pigen Juliane, saa er
SLV, s. 421 e, da han ikke har fattet en · qvindelig Existentses specifike Eiendommelighed,
EE1, s. 391 Bag hende staaer en bevinget · qvindelig Figur med Hjelm paa Hovedet. Man antager
DJ, s. 71 – Elvira er en gigantisk · qvindelig Figur ved med absolut Lidenskab at fatte,
LA, s. 33 rgsmaalet er: maa en saadan · qvindelig Figur væsentligen forekomme i Nutiden.
SLV, s. 421 og derfor maatte jeg have en · qvindelig Figur, der kan gjøre ham det Hele saa
JJ:300 t kunde jeg have Lyst at tegne en · qvindelig Figur, der netop var stor ved sin elskelige
EE1, s. 152 Bemærkning. Jeg bruger en · qvindelig Figur, fordi jeg nærmest troer, at en
JJ:135 g«. Det skulde være en · qvindelig Figur: » Hetærens Dagbog«.
LA, s. 55 sentere vor Tid ved en saadan · qvindelig Figur: Et staaer fast, at Figuren er et
SLV, note Fordærvede, der skjøndt · qvindelig fordærvet, væsentlig tilhører
TAF, s. 281 Hengivenhed og med næsten · qvindelig Forelskelse er stolt af at have den Ære
AE, note atter over sig selv, men han er · qvindelig forelsket i Immanentsen, og Erindringen
NB30:75 var den Dydige, paa hvem al · qvindelig Forførelse strandede: ikke dette frygter
BA, s. 370 iin Forførelse er netop en · qvindelig Forførelse, da Adam dog egentlig kun
DJ, s. 70 med Juans Naturmagt; eller en · qvindelig Fortabelse i Juan, i hvilken der hengives
Not15:4 r hun? Hun overskrider i · qvindelig Fortvivlelse Grændsen. Hun har aabenbart
SD, note g omvendt hos Mænd Former af · qvindelig Fortvivlelse; men dette er Undtagelserne.
Not11:38 ergange er betegnet ved en · qvindelig Gud. Er der ikke et tredie Moment, hvor
NB12:116 der hende der. / Ved rørende · qvindelig Hengivelse, men ogsaa for stærk, har
BOA, s. 288 tier hun, og ordner sig med · qvindelig Hengivenhed ganske ind under hendes Mand,
Not8:15 elske nogen Anden. / Hvor er dog · qvindelig Hengivenhed stor. – Men dette er
AE, s. 282 e bøie sig under Hegel med · qvindelig Hengivenhed, men dog ogsaa med Styrke nok
SD, note ige Knibskhed forklarer sig som · qvindelig Hengivenhed. Men at Hengivenhed er Qvindens
SLV, s. 251 re nok til at forstyrre en · qvindelig Hjerne. Men Reflexions-Mulighederne maae
G, s. 87 mig. Hvad er dog skjønt som · qvindelig Høimodighed. Lad den jordiske Skjønhed
AE, s. 265 Inderlighedens Lidenskab. En · qvindelig Inderlighed som Hengivenhed er mindre Inderlighed,
FB, s. 179 til Skjønhed; thi Alt hvad · qvindelig Kunst formaaede, det var benyttet til værdeligen
G, s. 54 er en fuldendt Ydmygelse for al · qvindelig Kunst. Hvis det lykkedes en Pige at drage
NB24:39 . / 4.) At speile sig er en · qvindelig Kunst. Men en Qvinde speiler sig for at
BA, s. 333 ene bekymret for med næsten · qvindelig Lidenskabelighed, med en elskende Piges
EE1, s. 192 , men hun træder frem med · qvindelig Lidenskabs energiske Fasthed. Saaledes
SLV, s. 281 igieuse, men holdt sig hen i · qvindelig Naivetet. Har hun først begyndt at sørge
EE1, s. 407 kjært. Hun er for dyb en · qvindelig Natur til at plage Een med Hiatus, en Talefigur,
AE, s. 502 er det hende ilde, og en reen · qvindelig Natur vil betragte Ironie som en Art Grusomhed.
EE1, s. 152 jeg nærmest troer, at en · qvindelig Natur vil være mest skikket til at vise
NB29:112 one havde været naiv og · qvindelig nok til at sige til ham: men Gud, Ludvig,
EE1, s. 359 « Tanten hastede med · qvindelig Nysgjerrighed efter at faae at vide, hvo
NB14:147.a ikke eet Ord om Elskov, ingen · qvindelig Person er der, nei slige Forhold kunde
SLV, s. 254 dog let lader sig forene med · qvindelig Reenhed og qvindelig Elskværdighed,
SLV, s. 69 lexions unaturlige Omgang med · qvindelig Reflexion: Moden. See derfor skulde en
SLV, s. 69 rer hiint Phantom, dannet af · qvindelig Reflexions unaturlige Omgang med qvindelig
SLV, s. 298 og hvis den Talende uden al · qvindelig Resignation tillige ikke tager i Betænkning
DJ, s. 70 ilken der hengives en uendelig · qvindelig Rigdom; eller en beseiret Modstand, der
EE1, s. 352 Der er forskjellige Arter af · qvindelig Rødme. Der er den grove Rødsteens-Rødme.
LA, s. 31 første Deel: da en trofast · qvindelig Sjel ( ligesom Claudine) skal forlades
SLV, s. 155 er der intet Ægteskab. En · qvindelig Sjel har og skal ikke have den Reflexion
SLV, s. 252 det ham? Reflexion er for en · qvindelig Sjel ligesom Slikkeri for Barnet. Lidt
SLV, s. 250 e. Dette har jeg gjort. / En · qvindelig Sjel vil paa to Maader, psychologisk talt,
EE2, s. 222 aer det Dig ingenlunde, at en · qvindelig Sjæl har for megen Dybde til i Længden
EE1, s. 202 jeg sammenligne en uskyldig · qvindelig Sjæls første Ungdom? Sagde jeg, den
EE1, s. 202 ed. Det, han attraaer, er en · qvindelig Sjæls rene, uforstyrrede, rige, umiddelbare
EE1, s. 190 saae jeg oppe paa Bjerget en · qvindelig Skikkelse. Iilsnart hastede hun ned ad
EE1, s. 329 anne i deres tause Trehed en · qvindelig skjøn Eenhed. I denne Henseende kunde
EE1, s. 41 Tænker jeg mig en yppig · qvindelig Skjønhed i et Harem, hvilende paa en
EE1, s. 279 ige i lykkelig Lediggang. En · qvindelig Skjønhed, der hverken syer eller spinder
BA, s. 370 ifferentsen mellem mandlig og · qvindelig Skjønhed, hvorfor hans Former ogsaa
EE1, s. 310 re berørt af en melodisk, · qvindelig Stemme, der halv høit siger: »
SLV, s. 253 te det være en krænket · qvindelig Stolthed over at være vraget, der fortvivlende
NB15:127 etydelige Pige hun er just · qvindelig stor, en ualmindelig Pige, i en ganske
NB15:127 litet som Faust: ja det er · qvindelig Storhed. Men Goethe var i den Grad Egoist,
SLV, s. 235 vernaturlig stærk, det er · qvindelig svag i Indbildningens dristige Bedaarelser
EE1, s. 67 ieblikke, hvad man som en · qvindelig Syssel altid har havt ved Haanden; hvad
SLV, s. 30 ieste være som en lille · qvindelig Syssel, at man har Noget at bruge Hænderne
BI, s. 328 arbeide, men foragter enhver · qvindelig Syssel, ikke gider beskjæftige sin Aand,
NB32:148 ent Intellectualitet, betjent i · qvindelig Underkastelse: det er det sande Religieuse.
NB28:28 Opmærksomheden derfra, i · qvindelig Undseelse skjuler han det! – Evangelium
SLV, s. 123 desto værre en letsindig · qvindelig Ungdom griber altfor begjerlig efter, uden
EE2, s. 222 som frastødende. Er det en · qvindelig Ungdom, Du paa den Maade vil bedrage, saa
KKS, s. 104 e formodenligen svare: det er · qvindelig Ungdommelighed eller at være 17 Aar
SD, s. 142 te og Elskeligste af Alt, en · qvindelig Ungdommelighed er dog Fortvivlelse, er
KKS, s. 105 m forholder sig til den Idee: · qvindelig Ungdommelighed i dennes mest lyriske Potensation,
KKS, s. 104 morphosen. / Den, der kun har · qvindelig Ungdommelighed ligefrem forstaaet, kan
KKS, s. 104 ingen Metamorphose faae, thi · qvindelig Ungdommelighed saaledes forstaaet er ikke
SD, s. 141 te og Elskeligste af Alt, en · qvindelig Ungdommelighed, der er idel Fred og Harmoni
KKS, s. 104 l en Genialitet, hvis Idee er · qvindelig Ungdommelighed. De fleste Mennesker ville
KKS, s. 104 om forholdt sig til den Idee: · qvindelig Ungdommelighed. Dette er en Idee, og en
KKS, s. 104 ikke, hvad man ellers kalder · qvindelig Ungdommelighed. Saaledes forstaaet er denne
TTL, s. 396 er reent og elskeligt, ved en · qvindelig Ungdoms skjønne Reenhed, der den ukjendt
NB20:171 ns Spænding, at tage en · qvindelig Ungdoms Taarer o: s: v: – aah jo
Papir 434 eller det endnu Finere en · qvindelig Ungdoms Undseelse – at være en
FQA, s. 9 aaer endnu som Mønster paa · qvindelig Veltalenhed, og som Stifter af en Skole,
SLV, s. 83 t sig og udviklede sig nu med · qvindelig Veltalenhed. Assessoren saae hen for sig,
Brev 210 g uden at finde nogen Løn, i · qvindelig, daglig Troskab ved Arbeidet kun er een
Not11:36 Mulighed blot vise sig som · qvindelig, det Villien til sig Trækkende, det Forlokkende.
SLV, s. 389 ter sammen, en mandlig og en · qvindelig. Ham har jeg holdt i Aandens Potens hen
EE1, s. 352 er den mere intellectuel end · qvindelig. Hun er saa langt fra at see en Elsker i
EE1, s. 407 dsende Consonant, er ligesaa · qvindelig. Stundom forraader imidlertid en enkelt
SLV, s. 68 ing ikke tør fordre Damens · qvindelige Anerkjendelse, men maa nøies med de
BI, s. 328 det, thi hun afskyede alle · qvindelige Arbeider. Hun forfriskede sig kun fra Tid
G, s. 60 til hendes Raadighed – de · qvindelige Besværgelser; sæt hun med Taarer
EE1, s. 329 n Bevægelse; saaledes den · qvindelige Blufærdighed, der altid er det skjønneste
SLV, s. 70 rer hende, og skildrer den · qvindelige Blufærdighed, der mindst af Alt veed
AE, s. 264 e i forskjellige phantastiske · qvindelige Dragter, men endogsaa ordentlig i Buxer
SLV, s. 211 slaaer en Streg over hendes · qvindelige Elskelighed, og hævder mig selv. At
SLV, s. 421 a et studio uden at tabe sin · qvindelige Elskværdighed faaer sig en ny Kavaleer
PCS, s. 136 gen til hinanden, det er, det · Qvindelige er ligeoverfor den brillante Uniform en
NB14:143 llen mellem det Mandlige og det · Qvindelige er saa betegnende. / Det er da en af disse
EE2, s. 90 rer Vingeslaget, hvorimod den · qvindelige er som en hendrømmende Roen –
EE1, s. 351 r Negationen af hele hendes · qvindelige Existens. Mandlig Skjønhed, et indtagende
Papir 276:3 aandelig at jeg følte min · qvindelige Existents tilintetgjort ligeoverfor ham,
SLV, note en Akt 1ste Scene, Jago. / Den · qvindelige Figur er naturligviis blot antydet i sine
AE, s. 264 crete Momenter. Lader man den · qvindelige Figur udenfor, der jo saavel i Gjentagelsen
NB20:176 prigtigt forelsket, og den · qvindelige Figur yndig i Naivetet – det Humoristiske
JJ:300 lsen, den fortræffeligste · qvindelige Figur, jeg har kjendt, og den eneste, der
NB15:127 the fremstiller altid sine · qvindelige Figurer blot i Belysning af mandlig Egoisme.
SLV, s. 144 gere give mig Ret i, at hans · qvindelige Figurer ere hans mesterligste Figurer.
LA, s. 54 r ere Proportionerne i de fem · qvindelige Figurers Forhold ypperlige. Fruens Repræsentations-Moderlighed
NB30:51 runden hvorfor Analogien til det · Qvindelige findes hos Prælaten er den, at der her
PCS, s. 136 m, en brillant Uniform og det · Qvindelige forholde sig væsentligen til hinanden,
BA, s. 444 mandlige, den anden den mere · qvindelige Formation, og begge Formationers Indhold
Not15:9 i Grad har Noget af denne · qvindelige Glemsomhed, der er Umiddelbarhedens. Hun
Not11:38 n ogsaa kun begriffne. Den · qvindelige Gud er bestandig enten Bevidstheden om
NB11:134 rte, en Lidelse – thi det · Qvindelige har endnu ikke hengivet sig, det har det
KKS, s. 94 Konstkritik i Forhold til det · Qvindelige har væsenligen Kategori og Tankegang
G, s. 53 ativ, dette har sin Grund i den · qvindelige Hengivelse og Ydmyghed, og i den mandlige
SD, note sit Væsen bærer den hele · qvindelige Hengivenhed, derfor har Naturen kjerligt
Not15:10 r den qvindeligt-hensynsløse · qvindelige Hengivenhed, forfærdelig fordi Qvindelighed
SLV, s. 144 netop ikke sete i den sande · qvindelige Idealitet, men i den Belysning, i hvilken
G, s. 55 de i Veien, og saa god Nat alle · qvindelige Intriguer. Nu er Stillingen paa en besynderlig
EE:112 rgsmaal, hvorvidt den mandlige og · qvindelige Karakteer naaer sit Høieste i Negationen
EOT, s. 270 e, yderst vanskelige, ægte · qvindelige Kunst: at gjøre slet Intet, eller at
SLV, s. 450 d mandligt at hidse Sprogets · qvindelige Lidenskab, selv bevidst og seierrigt i
Not12:11 e een Person. Phrynichus bragte · qvindelige Masker paa Scenen; Qvinder optraadte aldrig.
BI, s. 333 old til enkelte af dette Livs · qvindelige Medlemmer atter gjennemløbe flere Kjærligheds-Episoder,
SLV, s. 141 ellebods Historier har da de · qvindelige Medspillende aldeles ikke Skyld i ( Ære
Not11:38 i ethvert Tilfælde det · qvindelige Moment. Gud er i ethvert Moment en bestemt,
BI, s. 71 nini generis, paa Grund af sin · qvindelige Natur at hengive sig til den Stærkere,
SLV, s. 39 Potens i Forholdet mellem det · Qvindelige og det Mandlige, hvad saa? Hvis den Elskende
SLV, s. 42 Potens i Forholdet mellem det · Qvindelige og Mandlige, saa vil atter det Comiske
EE2, s. 32 igesom det og især hos den · qvindelige Participant i denne Association vilde røbe
NB15:21 lde føres til Chefen for hans · qvindelige Personale. Derpaa smykkes i pragtfulde
G, s. 41 fritagen for disse modbydelige · qvindelige Præsentationer. Hun sad paa tredie Bænk,
LA, s. 19 et samme; den samme næsten · qvindelige Resignation, der dog indgyder Ærbødighed,
SLV, s. 156 det Religieuse ligeved. Den · qvindelige Romantik er i næste Øieblik det Religieuse.
SLV, s. 148 fiint, at endog den zarteste · qvindelige Sjel kun vilde høre Vellyden og fornemme
EE1, s. 245 vet som i Romanen er ædle · qvindelige Sjæle, hvis ophøiede Resignation
EE1, s. 416 nkt. I denne Forstand er den · qvindelige Skjønhed uendelig delelig. Kun maa den
BA, s. 369 mere væsentlig end ved den · qvindelige Skjønhed, om end det Plastiskes evige
EE1, s. 416 ske Mangfoldighed, disse den · qvindelige Skjønheds udspredte Emanationer. Hvert
SLV, s. 254 igere friste den krænkede · qvindelige Stolthed. Men en saadan Existents var dog
SD, note se ( dette er Udtrykket for den · qvindelige substantielle Hengivelse), ei heller faaer
EE2, s. 297 et Udtryk af den dybe, rene, · qvindelige Sædelighed. Hun saae ud til at have
G, s. 20 vet af den Elskede. Stor er den · qvindelige Trofasthed, især naar den frabedes,
SLV, s. 55 de. Der er talet meget om den · qvindelige Troskab, men sjelden tales der retteligen
NB15:127 Margrethe! At bevare denne · qvindelige Ubetydelighed ligeoverfor en saa marqueret
Not15:13 igt og hun er stor ved den · qvindelige Uforfærdethed med hvilken hun vover
SLV, s. 286 ingernes Tid er forbi! / Den · qvindelige Umodenhed, hvis Yttringer vare lidt febrile,
NB28:28 elig ophøiede, elskelige · qvindelige Undseelse! Thi saaledes er det at forstaae
NB28:28 iethed, ædle, elskelige, · qvindelige Undseelse! Ved sin Tale bortleder Apostelen
NB6:6 altsaa vore meest ansete Familiers · qvindelige Ungdom hentyde dertil uden at rødme:
NB18:99 festlige Forsamling – den · qvindelige Ungdom med næsten barnlig Fromhed –
EE1, s. 367 bløde Former, hendes dybe · qvindelige Uskyld, hendes klare Øie – Alt
EE1, s. 418 Det Samme ligger ogsaa i den · qvindelige Uskyld. Man kan derfor sige, at Qvinden
SLV, s. 27 ans hele Skikkelses næsten · qvindelige vegetative Blødhed og Gjennemsigtighed.
G, s. 24 ed. Den beskedne og dog ægte · qvindelige værdige Maade, paa hvilken hun gjorde
TS, s. 75 lligevel hendes Rang efter den · qvindelige Værdighed: Huslighed. Men Taushed anbragt
EE1, s. 320 Een forbi, hvori alle disse · qvindelige Væsener configurere sig mellem hinanden,
EE1, s. 387 m et Taage-Hav, hvor overalt · qvindelige Væsener, der ligne Dig, vise sig og
EE1, s. 200 ikke saa meget grundet i de · qvindelige Væsners Forskjellighed som i den væsentlige
EE1, s. 192 det mandlige Udtryk for det · qvindelige, at lade sig forføre eengang af hele
Oi5, s. 250 or officiel Christendom. Det · Qvindelige, at ville og dog modstræbende, dette,
SLV, note ens Potens er det væsentlig · Qvindelige, er hendes Omfang: det Væsentlige selv
IC, s. 125 der ingen Sands have for det · Qvindelige, hitte paa.« / Dette gjælder
SLV, note ter egentligen fremstiller det · Qvindelige, ikke indskrænket til een Side deraf,
SLV, note i en tilfældig Side af det · Qvindelige, men denne Beundring, der da ogsaa gjerne
BI, s. 238 , som ikke nedstammer fra det · qvindelige, men ene fra det mandlige Kjøn .... de,
NB12:122 o nu forøges ved hendes · qvindelige, næsten tilbedende Hengivelse. /
NB7:95 ghed allernaturligst for det · Qvindelige, og for Umiddelbarheden. / Joh: XIV, 27:
NB12:191 get at hengive mig til det · Qvindelige, og jeg var muligt blevet en Forfører.
AE, s. 215 t Andet og begge Dele til det · Qvindelige, og til hvad man dagligdags forstaaer ved
SLV, s. 254 nd paa det Skjønne og det · Qvindelige, var jeg en Digter, der jo er Kjønnets
SLV, note maatte kalde det væsentlig · Qvindelige. Der er mangen Skuespillerinde bleven stor
Oi3, s. 189 nærmest i Forhold til det · Qvindelige. Man taler om at forlokke en ung Pige, og
BA, s. 370 hvorfor hans Former ogsaa ere · qvindelige. Ved en Ganymed derimod er dog allerede
SD e under Bestemmelsen Aand, medens · Qvindelighed er en lavere Synthese. / Den under α,
EE1, s. 334 alet bliver altid, om hendes · Qvindelighed er stærk nok til at lade den reflectere
EE1, s. 335 and. Hun taber næsten sin · Qvindelighed for sig selv, men i denne Tilstand kan
EE1, s. 330 netop fordi der er saa megen · Qvindelighed i hende. / d. 30. / Overalt krydses vore
EE1, s. 321 des er enhver ung Pige, hvis · Qvindelighed ikke er bleven fordærvet ved, hvad man
EE1, s. 343 paa Verden. Derved er hendes · Qvindelighed ikke fornærmet men blot neutraliseret;
Not15:10 ngivenhed, forfærdelig fordi · Qvindelighed just i een Forstand er saa mægtigt bundet
EE1, s. 343 ot neutraliseret; thi hendes · Qvindelighed kan det ikke fornærme, at hun ikke veed
EE1, s. 374 g løst, til at den dybere · Qvindelighed kunde hypostasere sig. Hun vilde da, naar
EE1, s. 343 lder især om, at hendes · Qvindelighed maa kunne reise sig reen og skjøn igjen.
EE1, s. 336 un gaaer ud over den, hendes · Qvindelighed naaer næsten overnaturlig Høide,
NB12:118 ende: at troe mig. Har hun · Qvindelighed nok dertil, saa er Forklaringen noget nær
Not15:12 rhold ved sin Tro: at have · Qvindelighed nok til at troe et Menneske, der saaledes
SLV, s. 68 iddagen. Pointen er da hendes · Qvindelighed og Coquetteriet i at lade sig overraske.
EE1, s. 103 aer i enhver Qvinde den hele · Qvindelighed og deri ligger den sandselig idealiserende
EE1, s. 368 g at fornærme hendes dybe · Qvindelighed paa den Maade. Jeg vilde gjøre mig selv
EE1, s. 338 er hun en for reen uskyldig · Qvindelighed til at fordre, at enhver Mand skal gjøre
EE1, s. 335 ørst neutraliseres hendes · Qvindelighed ved prosaisk Forstandighed og Spot, ikke
G, s. 23 Naar et Menneske ikke har denne · Qvindelighed, at Ideen kan komme i det rette Forhold
EE1, s. 365 min Magt. En reen, uskyldig · Qvindelighed, gjennemsigtig som Havet og dog dybsindig
EE1, s. 327 godt, det har frelst hendes · Qvindelighed, hun er ikke forqvaklet. Paa den anden Side
Papir 413 Yppighed, mere bly end nordisk · Qvindelighed, hun var underholdende som en Schehersad
EE1, s. 334 at finde en reen umiddelbar · Qvindelighed, men tør man vove Changementet, saa har
EE1, s. 329 som hun selv har opgivet sin · Qvindelighed, saaledes ere i Almindelighed de Mænd,
Not15:12 Hun var en sjelden ægte · Qvindelighed. Blot dette ene Træk af ædel qvindelig
EE2, s. 307 angler Dig, er en vis Grad af · Qvindelighed. Du er for stolt til at kunne hengive Dig.
EE1, s. 374 denne Brydning modnes hendes · Qvindelighed. Jeg kunde enten bruge Samtalen til at opflamme,
EOT, s. 263 elighed efter sit Væsen er · Qvindelighed. Skal da end » Qvinden tie i Menigheden«,
LP, s. 36 ghed, det andet gjennemført · Qvindelighed. Vi vende tilbage til vort Forehavende:
EE1, s. 419 tractionen derfor faaer Liv. · Qvindeligheden antager nu Charakteer af den abstracte
EE1, s. 83 i Grevinden og i Marseline, · Qvindeligheden er nemlig hans Gjenstand, og denne have
SD, note rge. Deraf kommer det ogsaa, at · Qvindeligheden først bliver til i en Metamorphose;
EE1, s. 99 Det Væsentlige for den er · Qvindeligheden ganske abstrakt, og i det Høieste den
EE1, s. 93 skjøn Individualitet, men · Qvindeligheden ikke ahnedes. Ridderens Erotik var derfor
SLV, s. 68 me. Pointen er derfor den, at · Qvindeligheden paa en Maade er udeladt, og Coquetteriet
SLV, s. 144 ere krænkede, som det er · Qvindeligheden, der krænkes i deres Person, fordi man
EE1, s. 336 ganske neutralt, nu vaagner · Qvindeligheden, man lokker den frem til dens høieste
EE1, s. 376 ubjektiv reflekteret, det er · Qvindelighedens almindelige Modstand; thi Qvindens Væsen
EE1, s. 134 forskjelligt alt eftersom de · Qvindelighedens Differenser, der ligge indenfor Don Juans
SD ativ. Den ene Form er saa at sige · Qvindelighedens Fortvivlelse, den anden Mandlighedens.
SD v viist, at man kunde kalde α · Qvindelighedens Fortvivlelse, saaledes kan man kalde denne
SD, note rholdet mellem Mandlighedens og · Qvindelighedens Fortvivlelse. Dog maa erindres, at her
SD, note orskjel mellem Mandlighedens og · Qvindelighedens Fortvivlelse. Qvinden har hverken den selvisk
EE1, s. 416 Enkelt har en lille Deel af · Qvindelighedens hele Rigdom, dog saaledes, at det Øvrige,
EE1, s. 93 Bestemmethed som Totalitet. · Qvindelighedens Idee er bestandig paa mange Maader i Bevægelse,
JJ:183 til Grunde paa denne Side af · Qvindelighedens Idee, – han potenserer ved at reproducere
KKS, s. 107 taaet, er sensu eminentissimo · Qvindelighedens Idee. Vil man om den Skuespillerinde, der
KKS, s. 107 ge Omfang af Opgaver indenfor · Qvindelighedens Idee; Potensationens vil i Aarenes Løb
EE1, s. 100 og den hører man gjennem · Qvindelighedens Længsler. Kun paa den Maade kan Don
EE1, s. 104 Ældre forynger han ind i · Qvindelighedens skjønne Midte, Børn næsten modner
EE1, s. 416 e mit Hjerte at tænke mig · Qvindelighedens Sol udstraalende sig i en uendelig Mangfoldighed,
AE, s. 542 , Kunst, Sandhedens Martyrer, · Qvindelighedens stille Martyrer o. s. v.), er slet ikke
LA, note gt, men hæves Forholdet, vil · Qvindelighedens Trang i hende erotisk fortvivlet lade hende
SLV, note den Indvielse, som er den rene · Qvindeligheds Pagt med det Uforgængelige. Medens man
SLV, s. 246 k adsplittet denne elskelige · Qvindeligheds yndige Væsen. Forfærdeligt! Tør
EE1, s. 116 Vaaben end den fornærmede · Qvindeligheds, medens man her tænker sig hende med
OTA, s. 320 e at naae i Livet, og hun da · qvindeligt ( thi Qvinden blev jo tagen af Mandens
Not15:13 ænge. Fortræffeligt, · qvindeligt aldeles sandt – at det var en religieus
LA, s. 50 e Elskovens seierrige Mod til · qvindeligt at sætte sig i Spidsen for Ægteskabets
NB12:138 avde elsket. Hun vilde saa · qvindeligt blive indsat i sin Ret, thi hendes Liv
SLV, s. 221 det Bedste, hvilket netop er · qvindeligt elskværdigt, saa gjør hun det ogsaa
LA, note Dalund og saa see det. Naar hun · qvindeligt er betrygget ved Forholdet, der udfylder
AE, s. 129 v den Faldne et blødagtigt · qvindeligt Favnetag. Dog tilbage til Begyndelsen,
BA, s. 428 Misforstaaelse, da det er et · qvindeligt Forhold til den i Aabenbarelsen satte Frihed,
KG, s. 126 r hans Død, nogle Ynglinge · qvindeligt føle sig henrevne af ham, men blot lidet
AE, s. 22 r den Udmærkede gjør ham · qvindeligt hengiven, han føler sit Hjerte banke,
LP, note m Ladislaus gjorde paa mangt et · qvindeligt Hjerte«. &c. / Cfr. 1,114. »
Brev 75 n Fristelse for Claudine. Et · qvindeligt Hjerte, som elsker, er sikkert utilgængeligt
OTA, s. 337 øshed. Dersom hun derimod · qvindeligt holder hele sin Sjel mod Haab paa Ønsket,
NB11:136 t, at bevare sig i Charakteren. · Qvindeligt holder man Noget ud, og regner saa paa
EE1, s. 381 begynder at røre sig. Et · qvindeligt Hoved viste sig i Profil gjennem den nærmeste
G, s. 88 sens Eensomhed: priset være · qvindeligt Høimod! – Leve Tankens Flugt,
NB27:18 gen, høist et Par Qvinder der · qvindeligt ikke kunne slippe den Tanke, at han dog
NB:12 følger som jeg er det, der · qvindeligt Intet selv ønsker, men kun ønsker
OTA, s. 337 ler saaledes. Dersom en Pige · qvindeligt kun har eet eneste Ønske, ak, men gjemt
SLV, s. 55 igviis fra en Qvinde eller et · qvindeligt Mandfolk. Man kjender den strax, thi den
AE, s. 214 vne, ikke med en Qvinde, men · qvindeligt med det Uendelige, overtalt af Nattens
Not11:37 ds Virksomhed. Det var kun · qvindeligt mod denne anden Gud saa længe han ikke
SLV, s. 77 thi en Brud og et Brud svare · qvindeligt og mandligt til hinanden. Kun Qvinden veed
EE1, note pæiske Literatur mangler et · qvindeligt Sidestykke til Don Quixote. Skulde Tiden
EE1, s. 358 et. Hun nærmede sig altid · qvindeligt sikkert til mig, nu vakler hun lidt. Det
SLV, s. 298 sig som en Byrde og forstod · qvindeligt Situationen, jeg negter ikke, hvis det
OTA, s. 263 ei, Liliens Bekymring maatte · qvindeligt staae i Forhold til, om den nu ogsaa var
NB12:138 s en Qvinde, en Qvinde der · qvindeligt strider ved Svaghed. Og yndig maatte hun
SD, note elsen, hvorimod Qvinden ægte · qvindeligt styrter sig i, styrter sit Selv i Det,
2T44, s. 212 lle Uforkrænkelighed, der · qvindeligt sysler med Erindringen og dog er forventende,
BA, s. 323 logien forholder sig egentligt · qvindeligt til den. At denne Tilstand har sin Sandhed,
NB30:99 rud og et Brud svare mandligt og · qvindeligt til hinanden. / I en ganske anden Betydning,
AE, s. 571 edes imellem os, at Yttringen · qvindeligt tilhører den Pseudonyme, Ansvaret borgerligt
Brev 210 ertets Reenhed kun vil Eet og i · qvindeligt Troskab nøies med at gjøre Arbeidet
NB12:120.b r megen Stolthed. / Havde hun · qvindeligt været nøiet med min første Opsigelse,
EE1, s. 386 g ethvert Træ seer jeg et · qvindeligt Væsen, som ligner Dig, træder jeg
Not11:37 en dannes atter her ved et · qvindeligt Væsen. Chronos bliver qvindelig det
Not11:38 og Mysterie er Demeter, et · qvindeligt Væsen. Demeter ( Romernes Ceres) holder
Not11:36 egnet i Mythologien ved et · qvindeligt Væsen. Persephone, som ogsaa hos Pythagoræerne
DJ, s. 72 ogsaa standset. Det er ægte · qvindeligt, en ypperlig Opfindelse. Dog er hun paa
Brev 312 sigelse. Dog, det er ogsaa · qvindeligt, i en øieblikkeligere Stemning at ansee
EE1, s. 379 ing, men vel at mærke, et · qvindeligt, ikke et mandligt. Hvor er dog i Almindelighed
TS, s. 74 r menneskeligt, saaledes ogsaa · qvindeligt, indenfor sin Grændse sømmeligen at
NB12:118 bede Gud for ham. Dette er der, · qvindeligt, Mening i. Det hvorved hun holder sig ligeoverfor
EE2, s. 33 nart nyder Du mandligt, snart · qvindeligt, snart umiddelbart, snart Reflexionen over
Not11:37 rsker. Nu bliver Principet · qvindeligt. Ourania. Sabismen er ikke Mythologie. Mythologie
Brev 312 . verte / Blot Eet. Det er · qvindeligt: naar man har vovet sig længere ud i
NB10:199 est, thi en Qvinde strider · qvindeligt: ved Bønner og Taarer. Og denne Kamp
Not15:10 Væsen saa modsat: det er den · qvindeligt-hensynsløse qvindelige Hengivenhed, forfærdelig
SLV, s. 66 t Øieblik. Nei jeg kjender · Qvinden – fra hendes svage Side, det vil
NB29:113 elige Askeses Anskuelse af · Qvinden – kun at han praktiserer paa sin
NB30:49 saa mere og mere anstrengende. / · Qvinden – Manden. / / Qvinden er den personificerede
NB30:98 / Qvinden. / / I Bibelen er det · Qvinden ( Eva) der forfører Manden. /
NB21:120 uespiller. / / / Manden – · Qvinden / / ..... Og sammenlignet med Manden har
NB31:90 gen Tredie. / / / Manden – · Qvinden / / Qvinden blev taget af Mandens Side
Not11:36 n tilgjængelige Side er · Qvinden 3) det forførende Princip er Slangen.
EE1, s. 420 r Alt, og i Øieblikket er · Qvinden Alt, Conseqvenserne forstaaer jeg ikke.
NB21:120 Og sammenlignet med Manden har · Qvinden altid væsentligt mere af Det, der vistnok
SLV, s. 51 mes endogsaa Angeren ved. Med · Qvinden anderledes. Hun har et oprindeligt Privilegium
SLV, s. 78 vis Tid er forbi. Thi hvad er · Qvinden Andet end en Drøm, og dog den høieste
NB30:51 det for Alvor. Kun maa man hvad · Qvinden angaaer erindre, at hun er her uskyldig,
NB21:111 n Vilkaarlighed, saa at forbyde · Qvinden at frie til Manden, lige saa godt som Manden
SLV, s. 67 hvis man ønsker at lære · Qvinden at kjende; i min Modeboutique, thi den
NB31:90 christeligt, Mandens Forhold til · Qvinden at sammenligne med hvad vi tale om at komme
EE2, s. 75 ig megen Strænghed befaler · Qvinden at tage mod Lærdom i Stilhed, med al
SLV, s. 89 thi sømmer det sig end · Qvinden at tie i Menigheden og ikke at befatte
BA, s. 376 a have sin. Som fødende er · Qvinden atter i Yderligheden af Synthesens ene
FQA, s. 10 d Eders Tilbagekomst, da skal · Qvinden atter række Manden Haanden – en
EE2, s. 295 hvad de vare, Halvmænd, og · Qvinden avancerer til den samme Usselhed. Jeg erindrer
NB20:59 n gifter sig ell. ikke. Men · Qvinden beder for det – og saa giver Χstd.
EE1, s. 418 / Som Væren for Andet er · Qvinden betegnet ved den rene Jomfruelighed. Jomfruelighed
DD:129 Aug. 38. / Om Mandens Forhold til · Qvinden betragtet i sin historiske Genesis –
NB11:71 f Tro. / Meningen af det Ord: at · Qvinden blev givet Manden til Selskab, er vistnok
OTA, s. 320 , og hun da qvindeligt ( thi · Qvinden blev jo tagen af Mandens Side) vandrer
NB35:6 at Χstd. maatte bevirke, at · Qvinden blev lige saa høit voxen, lige saa muskelstærk
NB31:90 / / / Manden – Qvinden / / · Qvinden blev taget af Mandens Side – men
BA, s. 352 først er at paaagte er, at · Qvinden bliver først forført, at hun derpaa
SLV, s. 46 skoven en Heelhed, men han og · Qvinden bliver halvanden. Hvad Under da, at Guderne
EE2, s. 298 for Gud er der Noget umuligt. · Qvinden bliver inderligere og inderligere i sin
SLV, s. 127 egne, thi jeg antager jo, at · Qvinden bliver skjønnere med Aarene. Allerede
OTA, s. 263 dning til Qvindens Arbeiden. · Qvinden bliver ved Huset, hun gaaer ikke ud for
NB11:71 stnok ikke den, at Forholdet til · Qvinden blot som saadant blot var Selskabet, der
EE2, s. 95 esuden gjør Kirken jo ikke · Qvinden blot til Slave, den siger, » og
TS, s. 75 Huslighed! Derved gjøre vi · Qvinden den store Indrømmelse, at det egentligen
SLV, s. 56 ig til at man kan lee ad ham. · Qvinden derimod er Geni, er elskelig i sin Genialitet,
NB30:52 g see at tvinge Skriget tilbage. · Qvinden derimod skriger strax – og dette
NB29:92 n hersker over. / Hertil er · Qvinden duelig, naar Manden for Alvor indlader
NB31:90 e, han har en svag Side, hvilken · Qvinden dækker, og forenede ere de stærke
IC, s. 31 rden det forvildede Faar, som · Qvinden efter den tabte Penning. Han gaaer, dog
EE1, s. 407 en Talefigur, der især er · Qvinden eiendommelig, og som er uundgaaelig, naar
SLV, s. 117 ndige Forsøg paa at faae · Qvinden emanciperet, saa taabelige forekomme mig
SLV, s. 63 even forført. Saaledes har · Qvinden en Mulighed, som ingen Mand har det, en
SLV, s. 77 erligere at byde; saaledes er · Qvinden en Skuefrugt, Guderne vidste Intet at sammenligne
EE1, s. 422 -Erotiske. Hertil svarer hos · Qvinden en vis Tungsindighed. – Naar en Pige
EE2, s. 295 nke en farligere Lære for · Qvinden end denne, thi har han først faaet hende
BA, s. 376 at Angesten er større hos · Qvinden end hos Manden. / Lad os nu vende tilbage
SLV, s. 328 og frembragte han Elskov, om · Qvinden end ikke elsker en saadan, men har Modbydelighed
SLV, s. 63 . Thi et positivt Forhold til · Qvinden endeliggjør Manden efter den størst
NB35:6 er fødte Børn. / At sige at · Qvinden endog væsentligere forholder sig til
Oi8, s. 361 ikke negte, at saaledes er nu · Qvinden engang, at skal hun ret goutere Noget,
SLV, s. 156 , der frister og hidser. / I · Qvinden er da den umiddelbare Forelskelse. Her
SLV, s. 136 t Græsstraa voxe sin Tid. · Qvinden er de ubetydeligere Opgaver anviist, der
SLV, s. 60 nden, thi hun begeistrer ham. · Qvinden er den Begeistrende; hvor mangen kjelen
NB30:49 e. / Qvinden – Manden. / / · Qvinden er den personificerede Egoisme. /
NB29:92 en yderst degraderende. Med · Qvinden er det en anden Sag, hun er engang for
SLV, s. 74 g sandeligen det er saaledes, · Qvinden er det eneste og det mest Forføreriske
EE1, s. 432 nden et negativt Moment, hos · Qvinden er det hendes Væsens Gehalt. Nu er al
NB30:54 unde man fristes til at sige, at · Qvinden er det stærkere Kjøn; thi dersom
SLV, s. 136 et sat sig det i Hovedet, at · Qvinden er det svagere Kjøn, hvilket i Almindelighed
EE1, s. 329 rst ved Forhold til Mænd. · Qvinden er det svagere Kjøn, og dog hører
SLV, s. 134 r Lidenskabens Hunger. / Men · Qvinden er det svagere Kjøn. Denne Bemærkning
SLV, s. 53 Mand kun mere latterlig, thi · Qvinden er det svagere Kjøn. Denne Betragtning
SLV, s. 78 rsaavidt altid det Samme; hos · Qvinden er det Tilfældige det Væsentlige
SLV, s. 76 er der udfunden i Verden, som · Qvinden er det, og ingen Tillokkelse er saa absolut,
NB30:51 Modstand. Men som sagt, med · Qvinden er dog Sagen altid noget Andet, end med
EE1, s. 418 en frier, Qvinden vælger. · Qvinden er efter sit Begreb den Overvundne, Manden
SLV, s. 49 nd kan finde den, og hvorfor · Qvinden er en Fristelse, der vil forlokke dem til
NB31:133 unne forekomme i Syden, at · Qvinden er en Person, der tillige er nyttig, til
SLV, s. 137 ethvert positivt Forhold til · Qvinden er en Sinkelse; i ulykkelig Elskov har
SLV, s. 57 to og Aristoteles antager, at · Qvinden er en ufuldstændig Form, altsaa en irrationel
NB30:49 / Dette Hele med Manden og · Qvinden er en uhyre fiint anlagt Intrigue, eller
SLV, s. 73 saa med Talen om Qvinden. Thi · Qvinden er endnu mindre end Guden et Indfald af
SLV, s. 77 eg tjener ikke for Intet. Som · Qvinden er et Bedrag af Guderne, saa er dette det
NB23:104 Mand – Qvinde. / For · Qvinden er Fristelsen til Misbrug af List ( fE:
SLV, s. 156 udtrykker Ideen i sit Liv. / · Qvinden er i sin Umiddelbarhed væsentlig æsthetisk,
EE1, s. 379 g hen til det Uendelige; thi · Qvinden er ikke født til Arbeide, men ad Phantasiens
EE2, s. 95 holde fast ved sin Mand; thi · Qvinden er jo den svagere. I Skriftens Udtryk ligger
NB30:51.b χην: Kjønnet, · Qvinden er Kjønnet). Men fordi nu Manden i denne
SLV, s. 46 af det med den Talemaade, at · Qvinden er kun et halvt Menneske, saa vilde hun
JJ:326 ndividualitet). Han ender med, at · Qvinden er kun et Øieblik. Lige der begynder
EE2, s. 114 rlighed. Usandhed! Usandhed! · Qvinden er ligesaa stærk som Manden, maaskee
NB29:113 erne«) siger om at · Qvinden er Lokkemad. Og hvad der kunde synes underlig
NB31:133 t er det lagt an saaledes: · Qvinden er Luxus, er til Selskab, til Pynt, til
SLV, s. 56 Her ligger hendes Pathos; thi · Qvinden er Mand, hun er idetmindste Mand for at
NB31:90 i en Side-Bemærkning. / Uden · Qvinden er Manden i denne Verden svagere, han har
EE1, s. 417 Søvn falde paa Adam; thi · Qvinden er Mandens Drøm. Ogsaa paa en anden
EE2, s. 71 m er Mandens Tugtemester; thi · Qvinden er Mandens Samvittighed. Det bringer Melodi
NB29:92 sikker paa, at overalt hvor · Qvinden er med, er der lidt Løgn med. Hun er
SLV, s. 63 rhold til hende. Overalt hvor · Qvinden er med, faaer man strax hiin uundgaaelige
BA, s. 370 , at hun er mere sandselig. / · Qvinden er mere angest end Manden. Dette ligger
JJ:511.a el er den egl. Besnærelse. / · Qvinden er mere angst end Manden; derfor var det
BA, s. 369 ere oplyse den Sætning, at · Qvinden er mere sandselig end Manden og mere angest.
BA, s. 369 d Manden og mere angest. / At · Qvinden er mere sandselig end Manden, viser strax
BA, s. 368 am. Dette har sin Grund i, at · Qvinden er mere sandselig end Manden. Her er naturligviis
EE1, s. 419 t har ogsaa en dybere Grund. · Qvinden er nemlig Substans, Manden er Reflexion.
NB30:51.b erpaa, om det kunde hjælpe. · Qvinden er nu engang, fra Naturens Haand, mere
EE1, s. 286 kabet er det endnu meer; thi · Qvinden er og bliver Mandens Ruin, saa snart man
EE1, s. 415 ltid spænde Seilene ud. / · Qvinden er og bliver mig dog et uudtømmeligt
EE2, s. 59 aa denne Expedition? » · Qvinden er svag«; Nei hun er ydmyg, hun
EE2, s. 114 met hertil, en utidig Omsorg. · Qvinden er svag, siger man, hun kan ikke bære
SLV, s. 117 og eenfoldige Mening er, at · Qvinden er vel saa god som Manden, og dermed Punktum.
EE1, s. 417 es af hiin Fortælling, at · Qvinden er Væren for Andet. Der siges nemlig,
EE2, s. 61 vorlige Ord lød til hende; · Qvinden er ydmyg og tillidsfuld, og hvo kan ogsaa
EE2, s. 61 t kjende den in concreto. Men · Qvinden er ydmyg, og det er vist aldrig faldet
SLV, s. 54 aandgribelig. Jo mere begavet · Qvinden er, desto morsommere. Jo mere begavet,
BA, s. 352 t Capitel, i hvilken Forstand · Qvinden er, som man siger, det svagere Kjøn,
BA, s. 368 anderledes, end at Manden og · Qvinden ere væsentligen lige trods Forskjelligheden.
EE2, s. 293 nktet bort. / Overhovedet har · Qvinden et medfødt Talent og en oprindelig Gave
SLV, s. 137 Derimod kan Indsigelsen mod · Qvinden faae et Anstrøg af dyb Ironi, der, naar
AE, s. 502 hvert Menneskes Mulighed. Hos · Qvinden finder man derfor ofte Humor, men aldrig
NB16:67 es ingen Plads; dertil stod · Qvinden for lavt og fremfor Alt for lavt i Mandens
SLV, s. 65 x, at ville experimentere med · Qvinden for Morskabs Skyld er ogsaa jux. I Grunden
BA, s. 370 s stik imod al Analogie lader · Qvinden forføre Manden, saa er det dog ved nærmere
NB26:34 en tildeels ogsaa for hele Livet · Qvinden forholder sig væsentligen til Phantasien;
EE2, s. 294 er jager efter en Forklaring. · Qvinden forklarer Endeligheden, Manden jager efter
NB30:49 viser sig som Hengivenhed. Kunde · Qvinden forstaae, hvilken uhyre Egoist hun er,
NB35:6 calaen det Ligefremme har vistnok · Qvinden Fortrinnet baade i Fiinhed, Dybde og Inderlighed;
NB11:159 er paafærde i Livet. Det for · Qvinden Frelsende ( hvorfor man dog stundom endnu
2T44, s. 209 er jødiske Begreber er jo · Qvinden fri, naar Manden er død; hun var jo
EE2, s. 95 . I en vis Forstand er derfor · Qvinden fuldkomnere end Manden og det udtrykker
EE2, s. 294 og Enhver har sin Smerte; thi · Qvinden føder Børn med Smerte, men Manden
NB16:59 jo at føle Smerten, som · Qvinden føler den, naar hun skal føde –
NB31:90 anden var lagt an paa Evigheden, · Qvinden fører ham ind i en Side-Bemærkning.
EE2, s. 199 r Du let, at efter min Mening · Qvinden giver fuldelig Vederlag for den Skade,
NB7:58 ene, hedder det, derfor blev · Qvinden givet ham til Selskab. Men det gjælder
NB12:188 – Hvad der gjælder om · Qvinden gjælder ogsaa om Vennen i almdl. msklig
NB35:5 tage og bære Opgaven, lad · Qvinden gyse ved at see, hvor tung den er –
NB24:41 ngen lyder: / / Da førte · Qvinden ham til et Sted uden for Byen til en Hule
SLV, s. 67 t er hendes eneste Tanke. Thi · Qvinden har Aand, men den er anbragt ligesaa godt
NB30:51 lement er saadan – sagt om · Qvinden har det dog en uskyldigere Betydning –
NB24:43 t Hele et comisk Anstrøg. Men · Qvinden har en hemmelig Rapport til Angest, og
SLV, s. 52 edragen af en Qvinde, ligesom · Qvinden har hele Tragediens Pathos paa sin Side,
SD, note g Qvindelighedens Fortvivlelse. · Qvinden har hverken den selvisk udviklede Forestilling
SLV, s. 74 ndene kalde dem Forførere, · Qvinden har intet Navn for dem, en Saadan er for
SLV, s. 67 n forlorne Søns Midler, og · Qvinden har Reflexion i ubegribelig høi Grad,
SD, note sig. Hengivenhed er det Eneste, · Qvinden har, derfor paatog Naturen sig at være
NB29:92 t hun kan holde ham fast. / · Qvinden har, ganske anderledes end Manden, den
NB29:92 iet, og en Egoisme, som kun · Qvinden har. Thi som Hustrue, som Moder –
EE2, s. 75 aa alle Ægteskaber; thi da · Qvinden havde gjort dette, da blev først det
FQA, s. 9 e-Processer den dybe Indsigt, · Qvinden havde i Naturens Hemmeligheder. /
EE2, s. 73 derfor vil i denne Henseende · Qvinden have saa stor Betydning for ham. Hun er
EE1, s. 329 Manden hedder Herre, men · Qvinden hedder ikke Tjenerinde eller deslige, nei,
NB29:92 mener i Ægteskabets, med · Qvinden hele Endelighedens Vrøvl, og Nittengryneriet,
SLV, s. 134 at boe hos. Saaledes skal jo · Qvinden heller ikke være stærk, at Forfærdelsens
BA, s. 370 eller fortabt. Men dette, at · Qvinden heri culminerer, viser netop, at hun er
NB11:71 enne eenfoldige Forstand sagt om · Qvinden hun er Selskabet og hun bringer Selskabet
EE1, s. 418 yld. Man kan derfor sige, at · Qvinden i denne Tilstand er usynlig. Der existerede,
SD, note an sit Selv ved Hengivelse, som · Qvinden i en anden Forstand gjør det, han har
NB12:188 r en Anklagen mod En selv. / Om · Qvinden i Forholdet til Manden ( Elskov –
KG, s. 281 g har opdaget det Onde. Endog · Qvinden i hendes tidligste Ungdom, hun vil saa
KG, s. 140 for verdsligt at indsætte · Qvinden i lige Ret med Manden: men Christendommen
EE1, s. 65 ien, Pieteten, Barnet i mig, · Qvinden i mig fordrede mere end hvad Tanken kunde
BA, s. 370 / Ethisk betragtet culminerer · Qvinden i Procreationen. Derfor siger Skriften,
NB35:6 et Dialektisk kommer med, saa er · Qvinden i samme Tilfælde som sydlige Nationer
SLV, s. 61 aa. Sagen er denne: vækker · Qvinden Idealiteten og derved Udødelighedens
EOT, s. 264 at hjælpe sig: men da har · Qvinden igjen Eet, Eet – ja, just det, at
SLV, s. 77 t hun vil forføres; og som · Qvinden ikke er en Idee, saa er Sandheden heraf,
SLV, s. 65 . En saadan Reduplikation kan · Qvinden ikke fatte, den gjør Mandens Væsen
SLV, s. 62 en hemmelig Læsemaade, som · Qvinden ikke forstaaer; thi i næste Øieblik
SLV, s. 56 . Han bemærker rigtigt, at · Qvinden ikke ret er brugbar i Tragoedien. Det er
NB21:111 ning: dog tillader Skik og Brug · Qvinden ikke selv at frie. Hvor i al Verden kan
NB21:111 iske eller Traditionelle om, at · Qvinden ikke selv maa frie, ikke have Gyldighed.
SLV, s. 30 der spises og drikkes, bør · Qvinden ikke være med; thi hun kan ikke gjøre
KG, s. 140 e det verdsligt aabenbart, at · Qvinden indsættes i lige Rettigheder med Manden:
EE2, s. 98 n Daddel i sig, og at især · Qvinden ingenlunde er tjent dermed, og saaledes
NB19:52 avde gjort det, være med · Qvinden interesseret i, at hun blev skjult; det
NB29:92 aade Schopenhauer raser derimod, · Qvinden kan ikke gjøre for det, men hun er bestemt
NB35:5 tylde det af al Magt i ham. · Qvinden kan komme det saa nær, at hun segner
SLV, s. 61 . / Den høieste Idealitet, · Qvinden kan vække hos Manden, er egentligen
SLV, s. 398 nkere er Krisen, og som hos · Qvinden kan være en erotisk Krise. Saaledes
EE1, s. 417 g vil forsøge at tænke · Qvinden kategorisk. Under hvilken Kategori maa
SLV, s. 50 rhold er netop Spasen; og med · Qvinden kom Spasen ind i Verden. Dog følger
SLV, s. 60 Alt. Ganske sandt altsaa: ved · Qvinden kommer Idealiteten ind i Livet, hvad var
AE, s. 272 s Forføreren ender med, at · Qvinden kun er Øieblikket. Dette er i sin Almindelighed
SD, note , om vel oftest i Virkeligheden · Qvinden kun gjennem Manden forholder sig til Gud.
NB29:113 t forfægter Ægteskabet. / · Qvinden kunde man kalde » Lysten til Livet.«
SLV, s. 50 ut, at udtrykke det Absolute; · Qvinden ligger i Relationen. Mellem tvende saa
OTA, s. 294 s om Næringssorg, som var · Qvinden lykkeligere, fordi det nærmest er Manden,
NB30:54 d:; og ved Hjælp deraf lider · Qvinden maaskee langt mindre end den tause indesluttede
SLV, s. 60 i et negativt Forhold gjør · Qvinden Manden productiv i Idealitet. Saaledes
NB30:52 kunde kalde: instinktiv Kløgt · Qvinden Manden saa overlegen, at han sammenlignet
EE2, s. 298 to Geledder. Først kommer · Qvinden med sin Forbøn, hun ligesom bevæger
SLV, s. 59 rstand som en Vanheldet er nu · Qvinden meget langt fra at være verwahrloßt,
EE2, s. 298 . I en vis Forstand er derfor · Qvinden meget mere troende end Manden; thi Qvinden
EOT, s. 264 relse, i denne Henseende har · Qvinden mere Alvor; men Afgjørelse er
EE1, s. 156 hed og Reenhed. Som Brud har · Qvinden naaet sin Bestemmelse, og derfor kan en
IC, s. 124 ommen meget godt veed, at med · Qvinden og Elskov o. s. v. kommer alt dette Svagere
SLV, s. 70 odt og Du har tillige dømt · Qvinden og i Virkeligheden dømt hende forfærdeligt.
EE2, s. 298 r Een selv er sand og rigtig. · Qvinden og Manden danne i den Henseende ligesom
EE1, s. 419 mændene tale Noget om, at · Qvinden ogsaa i en anden Forstand er Væren for
SLV, s. 72 e Elskere, derfor vil I skabe · Qvinden om. Guderne forbyde det. Som hun er behager
NB24:41 rværelse saa fyndigt, at · Qvinden omvendte sig. / Det Nye, Svinget. /
NB29:92 Nonnen mere end Munken; thi · Qvinden opgiver meget mere end Manden, idet hun
SLV, s. 120 og anføres som Beviis, at · Qvinden paa hebraisk hedder Eva ( Livet), Manden
NB35:6 r Mand og Qvinde lige, saa maa · Qvinden paa samme Maade forholde sig til det Christelige
NB35:5 en forholder sig til Manden; · Qvinden participerer secundairt i Religionen per
SLV, s. 50 get Almindeligt, at Manden og · Qvinden passe for hinanden, han som Halvmand og
SLV, s. 71 latterligste af alle Dyr. Har · Qvinden reduceret Alt paa Moden, saa vil jeg ved
SLV, s. 72 jeg det ikke, thi for mig har · Qvinden rigeligt Valuta. Det forsikkrer jeg enhver
NB29:92 har ogsaa Protestantismen faaet · Qvinden saa langt frem eller rettere allerforrest.
FQA, s. 9 d gjældende. Som Taler har · Qvinden saa stort et Talent, at hun har gjort Epoche
EE2, s. 294 en paa anden Haand. Men fordi · Qvinden saaledes forklarer Endeligheden, derfor
SLV, s. 51 llusion. / Betragter man ikke · Qvinden saaledes, kan hun afstedkomme ubodelig
NB18:32 orde hun til min Begravelse ( da · Qvinden salvede ham) saaledes er det umiddelbart
NB30:52 etning af Idee Tanke o: s: v: er · Qvinden sammenlignet med Manden saa omtrent en
SLV, s. 136 eskabet er det Centrale, maa · Qvinden sees i Forhold dertil, ligesom ogsaa Manden
NB30:49 te sit andet Jegs Hengivenhed. / · Qvinden selv veed heller ikke at det er Egoisme,
SLV, s. 75 de at tilberede. Derfor lader · Qvinden sig ikke udtømme i nogen Formel, men
NB30:54 komme til at lide, da værger · Qvinden sig langt bedre end Manden. / Men Sagen
EE2, s. 293 kunde ikke bruge den. Da blev · Qvinden skabt. Hun var ikke i Forlegenhed, hun
EE2, s. 95 ventet, at det skulde hedde: · Qvinden skal forlade Fader og Moder og holde fast
EE2, s. 94 dernæst Syndens Straf, at · Qvinden skal føde Børn med Smerte og være
EE2, s. 294 ndfanger Ideer med Smerte, og · Qvinden skal ikke kjende Tvivlens Angst eller Fortvivlelsens
EE2, s. 94 . / Dernæst hedder det, at · Qvinden skal være Manden underdanig. Du vil
SLV, s. 132 danne Fordele. / Som Brud er · Qvinden skjønnere end som ung Pige, som Moder
EE2, s. 298 er efter Uendeligheden. Taber · Qvinden Slaget, saa maa hun af Manden lære at
NB:11 vær Mand tie stille. Kun · Qvinden som det svagere Kjøn kan det tilgives,
SLV, s. 128 til Dag at opdage noget Nyt. · Qvinden som Moder har ingen Situation, om hvilken
NB14:28 re det strengt respectere · Qvinden som ogsaa en Instants og temperere ved
SLV, s. 53 r man vel i itide at betragte · Qvinden som Spas. Morskaben er ubetalelig. Man
JJ:367 thi Vexel opflammer Lysten, naar · Qvinden staaer tryg og rolig, da hidser hun ikke,
EE1, s. 286 ig, han er tabt. Først er · Qvinden stolt, saa er hun svag, saa besvimer hun,
NB12:116 rsynet gav Manden Kraft og · Qvinden Svaghed hvo gjorde han saa til den Stærkeste.
SLV, s. 58 eriets. At være galant mod · Qvinden sømmer sig for Manden. Galanteriet bestaaer
KG, s. 155 ære ene.« Saa blev · Qvinden tagen af Mandens Side og givet ham til
SLV, s. 58 provenue. Paa den anden Side, · Qvinden tager uvilkaarligt derimod. Det er atter
EOT, s. 263 elighed. Skal da end » · Qvinden tie i Menigheden«, og forsaavidt
TS, s. 72 mmeligt Apostelens Formaning: · Qvinden tie i Menigheden; det er sømmeligt.
FB, note endnu et Øieblik kan bringe · Qvinden til at holde Viften for Øinene, naar
SLV, s. 136 nskab, der platonisk gjør · Qvinden til en ufuldkommen Form, og af Christendommen,
SLV, s. 124 man elsker kun een Gang, men · Qvinden tiltager netop i Skjønhed med Aarene,
EE2, s. 298 mere troende end Manden; thi · Qvinden troer, at for Gud er Alt muligt, Manden
Oi5, s. 250 og modstræbende, dette, i · Qvinden ubevidste, Coquette finder just sit utilgivelige
KG, s. 336 ghed er uvidende om, saa er i · Qvinden Undseelsen; men saasnart et Menneske i
NB28:103 som var det hans Alvor, at · Qvinden var Noget, naar hun er paa Moden. Nei,
SLV, s. 134 . Staaer han fast, da staaer · Qvinden ved hans Side atter ligesaa fast som Manden,
SLV, s. 77 og mandligt til hinanden. Kun · Qvinden veed det, og veed det med sin Forfører.
EE1, s. 417 t af Mandens Hjerne, saa var · Qvinden vel vedbleven at være Væren for Andet,
EE2, s. 30 en Daarskab. Hvad Under da at · Qvinden vil emanciperes, et af vor Tids mange uskjønne
BA, s. 370 r tydelig og ædel, saa vil · Qvinden virke paa en anden Maade som Totalitet,
SLV, s. 62 Tale, skulde man jo troe, at · Qvinden virkelig er istand til at blive uendeligt
EE1, s. 418 Spørgsmaal om noget Valg. · Qvinden vælger vel, men dersom denne Vælgen
EE1, s. 418 dominerende: Manden frier, · Qvinden vælger. Qvinden er efter sit Begreb
NB14:28 det Hele taget er og bør · Qvinden være et Correctiv i at forkynde det
SLV, s. 75 lad Guderne have deelt ham og · Qvinden være Halvdelen: den, der blev deelt,
EE1, s. 419 ret imprægneret af, at · Qvinden væsentlig er Væren for Andet. Derfor
BA, s. 369 æske Skjønhed Manden og · Qvinden væsentlig paa den samme Maade, altsaa
G, s. 85 r denne sværmeriske Tro paa · Qvinden væsentlig til. Jeg er med Respekt at
Papir 308 en des Heiligsten, er at belyse · Qvinden væsentligt men dog falsk. Det unge Msk.
SD, note dsthed om Hengivelsen, hvorimod · Qvinden ægte qvindeligt styrter sig i, styrter
Oi9, s. 380 / Der var engang da » · Qvinden« forholdt sig til sig selv i sin Forestilling
Papir 273 sere sig i Forhold til » · Qvinden«, saaledes Skeptikeren i Forhold til Manden
SD, note Ord er jo af Sproget myntet paa · Qvinden), saa næsten grusomt kræsen som en
SD, note , gjælder for Manden som for · Qvinden, at Hengivelse er Selvet, og at ved Hengivelse
OTA, s. 293 det er en Fuldkommenhed hos · Qvinden, at hun, som den Svagere, ikke kan gaae
SLV, s. 134 at de, der tale saaledes om · Qvinden, blot betragte hende æsthetisk. Det er
NB30:51 ædeligheds-Følelsen i · Qvinden, Blufærdigheden tilfredsstilles ved hendes
TS, s. 74 , Naturen har ikke forfordeelt · Qvinden, Christendommen sandeligen heller ikke.
SLV, s. 65 nkes et positivt Forhold til · Qvinden, da maatte det være saa reflekteret,
CT, s. 195 ved sin Hustru; heftigere end · Qvinden, der forlader det fædrene Hjem –
NB19:53 være anderledes end med · Qvinden, der kun eiede ti Penge og altsaa sagtens
SLV, s. 75 ere den uendeligt. Dette aner · Qvinden, derfor er der en hemmelig Forstaaelse mellem
NB23:104 n indirecte Compliment til · Qvinden, en Indrømmelse af, i hvilken Grad hun
SLV, s. 136 eller dog ville fornærme · Qvinden, er just ikke Tegn paa en ethisk Individualitet.
NB29:113 Eller paa sin Maade siger om · Qvinden, er som man kunde vente det af en Ægtemand,
EOT, s. 264 en stærkere end den Svage, · Qvinden, har langt flere Udveie, veed langt bedre
EE2, s. 296 ste, lad ham vige Pladsen for · Qvinden, hun er dens Herskerinde, hende forstaaer
SLV, s. 71 skee er det en Concession mod · Qvinden, hvilken Victor frygter saa meget? Hvorfor
KG, s. 140 nsket. Den har gjort Alt for · Qvinden, hvis hun christeligt vil nøies med det
SLV, s. 73 r, men ikke paa Elskov og paa · Qvinden, hvor hver ny er et nyt Beviis, der paa
SLV, s. 137 bestandigt det Høieste om · Qvinden, i de mest smigrende Talemaader, indtil
EE1, s. 419 Forstand er Manden Mere end · Qvinden, i en anden Forstand uendeligt meget Mindre.
EE2, s. 117 d denne seirrige Triumph over · Qvinden, I glemme, at det for det Første er en
SLV, s. 136 af at lade det gaae ud over · Qvinden, imidlertid bliver han selv en lige saa
EOT, s. 264 har Manden, sammenlignet med · Qvinden, mange Tanker – dersom dette ellers,
NB34:13 ot mskligt taget, ikke blot · Qvinden, men ogsaa Manden sit Liv som tabt, forfeilet
EE2, s. 71 ens Rødme, der tilhører · Qvinden, men som er Mandens Tugtemester; thi Qvinden
SLV, s. 134 kket: det svagere Kjøn om · Qvinden, nu vel, lad dem have det, Talebrugen er
SLV, s. 328 Magt, som virker sikkert paa · Qvinden, og det er Usandhed og Løgn, naar den
SLV, s. 58 riet tilkommer væsentligen · Qvinden, og det, at hun uvilkaarligt tager imod
EE2, s. 295 re dette ville de fordærve · Qvinden, og enes paa de Vilkaar, at de selv blive
BA, s. 376 minerer Angesten anden Gang i · Qvinden, og i dette Øieblik kommer det nye Individ
SLV, s. 63 g være sagt til Ære for · Qvinden, og kan siges ganske ubetinget; thi det
SLV, s. 452 Almindelighed i Forhold til · Qvinden, og selv saaledes fremstiller man ham oftest
KG, s. 140 dette lille Spørgsmaal til · Qvinden, om hun har beraadført sig med sin Samvittighed,
SLV, s. 77 kun Qvinden. Jeg veed det af · Qvinden, om jeg end ikke har givet nogen Tid at
NB17:69 til for ganske Faae som fE · Qvinden, saa dem der ere til for bestandig større
SLV, s. 62 serende positivt tilstede hos · Qvinden, saa maatte Hustruen og kun Hustruen vække
EE:71.c Yderspidsen af Ligegyldighed mod · Qvinden, saa naaede den anden Side sit Ideal i Ridderstanden
SLV, s. 65 yk for hans Afhængighed af · Qvinden, saaledes ogsaa med den Experimenterende.
SLV, s. 74 dede og fandt. Denne Magt var · Qvinden, Skabningens Vidunder, selv i Guders Øine
NB35:6 Barnefødsel, at snart var det · Qvinden, snart Manden, der fødte Børn. /
NB29:113 Skikkelse, i Skikkelse af · Qvinden, som er Lysten til Livet: og nu vaagner
SLV, s. 50 en eneste Slurk. / Og nu til · Qvinden, som jeg vil tale om. Ogsaa jeg har grundet,
SLV, s. 65 essioner fra Mandens Side mod · Qvinden, som Ægteskabet. Forføreren vil hævde
SLV, s. 55 og Forholdet er gunstigt for · Qvinden, thi de to Tilfælde vise Troskab, det
SLV, s. 60 rkede, Mandens Daad skyldes · Qvinden, thi hun begeistrer ham. Qvinden er den
SLV, s. 135 misbruger den til at ydmyge · Qvinden, Ægtemanden har en anden Forklaring,
NB35:6 falde paa – at gifte sig. / · Qvinden. / / At sige, at da jo Χstd. gjør
NB29:113 de som Ingenting end hun. / / / · Qvinden. / / Hvad Assessoren i anden Deel af Enten
NB30:98 saa ubetinget absolut Lidelse. / · Qvinden. / / I Bibelen er det Qvinden ( Eva) der
NB30:52 ere kun desto mere ondartede. / · Qvinden. / / Man fremstiller gjerne Forholdet saaledes,
EOT, s. 263 aa Du altsaa kunne lære af · Qvinden. / Af en Qvinde lærer Du derfor ogsaa
NB21:111 e saa godt som Manden frier til · Qvinden. / Ikke at opfylde en Pligt er jo en Skyld.
NB26:34 der rørte Barnet, Ynglingen, · Qvinden. / Men dette skeer saare sjeldent. Og som
SLV, s. 136 en ligesaa vel er bunden som · Qvinden. / Skeer det, saa forbeholder da Pebersvenden
SLV, s. 71 staaer I nu min Opfattelse af · Qvinden. Alt i Livet er en Modesag, Gudsfrygt er
SLV, s. 119 erligste Ting til Ære for · Qvinden. At han derimod skulde have beviist, hvad
NB29:92 allerforrest. Alt dreier sig om · Qvinden. Charmant, saa kan man igjen være sikker
TS, s. 73 Taushed!« / Og det kan · Qvinden. Der fordres en ganske overordentlig Overlegenhed,
SLV, s. 284 ion ikke er væsentlig for · Qvinden. Derfor kan hiin tvivlsommere Art af Resignation
EE1, s. 353 ere hos Ynglingen, yndig hos · Qvinden. Det er Lynets Glimt, Aandens Kornmod. Den
NB16:67 i Forhold til det at elske · Qvinden. Et stort Spørgsmaal er og bliver det,
EE1, s. 380 hvad der hører sammen hos · Qvinden. Et Tilløb har nemlig det Dialektiske
SLV, s. 76 t Bedrag saa mageløst, som · Qvinden. Hun veed Intet, og dog indeholder Blufærdigheden
EE1, s. 379 Manden, det er det Hele hos · Qvinden. Ikke ad Tankens møisommelige Vei skal
SLV, s. 77 rført, veed egentligen kun · Qvinden. Jeg veed det af Qvinden, om jeg end ikke
SLV, s. 73 em og fordi I have krænket · Qvinden. Kun saaledes krænkes hun nemlig, om
TS, s. 72 Tausheds Magt! / Saaledes med · Qvinden. Lad mig beskrive Dig en saadan Qvinde,
SLV, s. 51 saa tie stille. Saaledes med · Qvinden. Man sigter med den ethiske Kategori paa
NB30:98.a d hedder at Manden forfører · Qvinden. Men det er dog nok heller ikke saa, men
NB9:42 aa, at Manden er klogere end · Qvinden. Men en Jesuit – og han kunde have
SLV, s. 77 histinde. / Saaledes frister · Qvinden. Menneskene sætte det Herligste frem
SLV, s. 452 førere selv i Forhold til · Qvinden. Nei skal jeg tænke mig en saadan, da
KG, s. 142 sin Samvittighed. Ligesaa med · Qvinden. Og fordi Manden først og fremmest, selv
BA, s. 352 e Markens Dyr, den forlokkede · Qvinden. Om man nu end vil kalde dette en Mythe,
SLV, s. 57 nu et Glas for Elskov og for · Qvinden. Skjøn er hun og deilig, naar hun betragtes
SLV, s. 73 , saaledes ogsaa med Talen om · Qvinden. Thi Qvinden er endnu mindre end Guden et
SLV, s. 60 r jo Poesien en Forgudelse af · Qvinden. Værst for hende og for den, der beundrer,
NB30:51 som ogsaa er Charakteristisk for · Qvinden: List, Underfundighed, Løgn. Ja, som
NB35:5 ler at beraabe sig paa. / Manden; · Qvinden; Barnet. / Χstdommen. / / /
TS, s. 75 den afgjørende Egenskab for · Qvinden; hvor stor Forskjel der end i de mangfoldige
NB30:98 a hun er dog en elskelig Egoist, · Qvinden; men uskyldigt, hun veed ikke selv af det.
EE2, s. 199 idt mere Ærbødighed for · Qvinden; tro mig, det er dog fra hende Frelsen kommer,
JJ:10 or, at Manden staaer høiere end · Qvinden? / Jeg kunde nok danne en Ende paa min Antigone,
SLV, s. 145 sk, hvad gjør man saa for · Qvinden? Saa maa hun vel ogsaa see at blive poetisk.
EE2, s. 95 drer, at Kirken kun forkynder · Qvindens almindelige menneskelige Lod, saa skjønner
OTA, s. 263 e) ligesom en Hentydning til · Qvindens Arbeiden. Qvinden bliver ved Huset, hun
SLV, s. 62 s det eneste Positive. / Hele · Qvindens Betydning er negativ, hendes positive er
EE2, s. 296 har ofte glædet mig at see · Qvindens Betydning saaledes, hun er mig da en Betegnelse
EE2, s. 95 yk ligger en Anerkjendelse af · Qvindens Betydning, og ingen Ridder kunde være
EE:129 d er Ja og Amen; Mandens er Snak. · Qvindens Bevidsthed er langt universellere eller
NB23:104 et stærkere Kjøn, at · Qvindens Brøde altid accentueres stærkere
EE2, s. 297 an bestandig denne Tanke med. · Qvindens Bøn er langt mere substantiel, hendes
TS, s. 75 Denne Egenskab er: Huslighed, · Qvindens Charakteer, som det skal være Mandens
SLV, s. 117 eller korte Tid skal være · Qvindens Culmination, og derfor gjelder det at slippe
NB34:31 entydning til det Sexuelle, · Qvindens Dannelse det fine Coquetterie. /
BA, s. 368 Mere eller et Mindre. / Denne · Qvindens Derivation indeholder tillige Forklaringen
FQA, s. 9 beseire en Dame i Dispute, at · Qvindens dialectiske Dygtighed har bragt mangen
NB25:83 og Fanny ham – og dette er · Qvindens Dom. / Det er ogsaa Raffinement; den portugisiske
EE1, s. 329 n forklarer den ikke. Det er · Qvindens dybeste Bestemmelse at være Selskab
NB34:9 en sørger for, at det var · Qvindens egen Opgave at sørge for, at sørge
EE1, s. 370 iagttage, er hun raadvild om · Qvindens egentlige Betydning. Derfor var det let
EE1, s. 419 sætning viser tillige, at · Qvindens egentlige Væren er Væren for Andet.
NB35:14 ke beregnet paa Løgn, og · Qvindens Element er jo ogsaa Løgn. / /
NB11:159 ægten. Vist er det ogsaa, at · Qvindens Emancipation, der just tenderer til denne
EE2, s. 295 st en ikke uvittig Spot over · Qvindens Emancipation. Forfatteren dvælede især
EE2, s. 294 jeg al den afskyelige Tale om · Qvindens Emancipation. Gud forbyde, at det nogensinde
SLV, s. 137 r det Hele for blind Allarm. · Qvindens Existents i Verden bliver et Narreoptog,
NB20:59 g gaaer et Øieblik ind i · Qvindens Forestilling om Ægteskabet. /
Papir 308 Forfængeligheden som mere er · Qvindens Forhold til Qvinder, thi som en Forfatter
EE2, s. 295 Ringe deri, ingen Ahnelse om · Qvindens Fuldkommenhed i hendes Ufuldkommenhed!
NB19:53 Der er derfor Gradation fra · Qvindens Glæde, der tænder Lyset, feier Huset,
JC, s. 21 orvandles til den Elskede; thi · Qvindens hele Liv er Elskov. En lignende Continuitet
KG, s. 140 thi Manden skal være · Qvindens Herre, hun ham underdanig; men i Inderligheden
EE2, s. 85 et han ikke synes det, medens · Qvindens huslige Virksomhed er mere tilsyneladende.
FQA, s. 9 Ogsaa et Forsvar for · Qvindens høie Anlæg / Man har havt saameget
FQA, s. 9 dt, inden man ret anerkjendte · Qvindens høie Anlæg. Dette var Frankrig forbeholdt,
FQA, s. 9 te for en Deel har anerkjendt · Qvindens høie Anlæg. Neppe var Mennesket skabt,
BA, s. 370 . Derfor er Taushed ikke blot · Qvindens høieste Viisdom, men ogsaa hendes høieste
SLV, s. 60 es Hjælp, de ikke fik. Var · Qvindens Idealitet i sig selv begeistrende, saa
SLV, s. 75 tilværende og intet mere. · Qvindens Idee derimod er en Almindelighed, der ikke
SLV, s. 60 ger til Grund for Poesiens og · Qvindens Indbildning. Det, at han ikke har hende,
EE:129 jeg kommer nok frem igjen! / · Qvindens Kjærlighed er Ja og Amen; Mandens er
NB30:98.a saa, men snarere et Udtryk for · Qvindens List, at hun forfører saa listigt, at
EE1, s. 278 rugt af Mandens Begjær og · Qvindens Lyst. Den udmærker sig som alle lavere
Not8:20 altid spottet dem, der talte om · Qvindens Magt; det gjør jeg endnu, men en ung
SLV, s. 93 tid en vis Ynde, hvad der er · Qvindens Medgift. Ofte har jeg undret mig derover.
EE1, s. 380 et Dialektiske i sig, der er · Qvindens Natur imod. Og nu Springet, hvo turde atter
SLV, s. 73 aaledes, saa vil jeg tale til · Qvindens Priis. Som den, der skal tale om Guddommen,
EE:105 erents og idet den lod Mandens og · Qvindens reale Existents blive under et Forhold
NB11:136 det Absolute det Punktuelle. / · Qvindens Reflexion er hende næsten altid overmægtig,
EE2, s. 94 kaldet til at optræde som · Qvindens Ridder. Om Du gjør hende en Tjeneste
JJ:326 Lige der begynder Assessoren: at · Qvindens Skjønhed tiltager med Aarene, hendes
SLV, note nseende til den Sætning, at · Qvindens Skjønhed tiltager med Aarene, vilde
AE, s. 272 nder, begynder Assessoren: at · Qvindens Skjønhed tiltager med Aarene. Her accentueres
SLV, s. 123 lken Retning jeg vil søge · Qvindens Skjønhed. Ak! selv redelige Mennesker
SLV, s. 155 kabets Besværligheder, om · Qvindens Smerte og Mandens sure Sveed – og
EE2, s. 71 riske Bevægelse, det giver · Qvindens stille Liv Styrke og Betydning, men dog
FQA, s. 9 gaae Mændenes. / Paa disse · Qvindens store Anlæg lade vor Tids Damer os heller
AE, s. 99 , men den Svagere, og har kun · Qvindens Styrke, hvilken er i Svaghed. Jacobi forstod
NB30:54 ade at værge sig mod Lidelse. · Qvindens Svaghed er just, at hun strax har Bønner,
SLV, s. 112 annet af Mandens Kraft og af · Qvindens Svaghed og forynget ved Barnets Sorgløshed;
LA, s. 77 ghed til at lære, der ener · Qvindens Svaghed og Mandens Kraft i Hengivenhedens
SLV, s. 134 hvis det nu var ligesaa med · Qvindens Svaghed, at den er en usynlig Kraft, der
NB11:134 til Χstus som i Elskov med · Qvindens til Manden. Det første er en Smerte,
NB5:10 v priser Høvedsmandens og · Qvindens Tro. / Dog denne Vanskelighed er kun tilsyneladende;
SLV, s. 127 a kan man for Alvor sige, at · Qvindens Udvikling først er færdig, naar hun
BA, note l. / Herved er Intet afgjort om · Qvindens Ufuldkommenhed i Forhold til Manden. Om
KG, s. 336 lighed: hellig Undseelse. Thi · Qvindens Undseelse er over det Jordiske, og i Undseelsen
SLV, s. 73 og skal det glæde mig paa · Qvindens Vegne, hvem I saa uretfærdigen have
NB29:92 n har lagt mere Vægt paa · Qvindens Virginitets Bevarelse end paa Mandens,
EE1, s. 418 er er Noget for mig. / Denne · Qvindens Væren ( Ordet: Existens siger allerede
NB30:51.a det der gjør ham analog med · Qvindens Væren) som dertil knytter sig, kunde
EE1, s. 376 ns almindelige Modstand; thi · Qvindens Væsen er en Hengivelse, hvis Form er
SD, note være end Manden. Derimod er · Qvindens Væsen Hengivenhed, Hengivelse; og det
EE2, s. 94 troer, at Du ikke har fattet · Qvindens Væsen i dets hele Inderlighed, hvortil
NB31:133 aa mange Maader forqvakler · Qvindens Væsen og stiller Problemer, som slet
SD, note givenhed. Men at Hengivenhed er · Qvindens Væsen, kommer saa igjen i Fortvivlelsen,
EE2, s. 199 ns Liv, som det gjælder om · Qvindens, at hun bør forblive i Umiddelbarhedens
TTL, s. 463 ller Oldingens, Mandens eller · Qvindens. Thi med Hensyn til vel anvendt Tid er det
4T44, s. 355 dighed, der er helligere end · Qvindens; enhver reen Deeltagelse med det Menneskelige,
PS, s. 239 ine end den reneste blandt · Qvinder – dersom jeg dog vilde bede ham,
KG, s. 198 der giftede sig med jordiske · Qvinder – har giftet sig med den menneskelige
NB10:166 e der udgydte i Stilhed af · Qvinder ( de Forfulgtes Hustruer, Døttre o:
EE:168 Kjelderhals. / Som de jødiske · Qvinder ansaae det for en Vanære, at være
SLV, s. 30 Sag. Kun i græsk Stiil kan · Qvinder bruges som et Chor af Dandserinder. Da
NB27:18 er derfor Ingen, høist et Par · Qvinder der qvindeligt ikke kunne slippe den Tanke,
SLV, s. 148 kede er den Deiligste blandt · Qvinder eller hun ikke saaledes er begunstiget,
NB30:104 taler om Phantasiens Betydning: · Qvinder eller Ideer er det som lokker Mskene ud
JJ:208.a toteles siger ogsaa, at Dyr, ja · Qvinder ere mislykkede, og ufuldstændige Former.
NB11:159 ig Noget i, at man tilsidst hos · Qvinder finder lidt mere Opoffrelse, det er vistnok
FB, s. 157 hun var den Benaadede blandt · Qvinder gjør hende ikke stor, og dersom det
SLV, s. 101 som var Ægtemænd, liig · Qvinder i et Seraille, Livsfanger, der havde Noget
FQA, s. 9 thi derfor indspærrede man · Qvinder i Serailler; og naar en enkelt Vandrer
NB35:43 digt tusinder af Mænd og · Qvinder i Virksomhed for at avle Smaae-Christne
SD, note dog langtfra negte, at der hos · Qvinder kan forekomme Former af mandlig Fortvivlelse,
TS, s. 75 den talløse Skare af · Qvinder med alle disse mangfoldige og mangfoldigt
NB14:28 pathie for den menige Mand, · Qvinder o: s: v:, at jeg ikke ængster dem. /
Not8:2.a somhed, hvad man ell. overlader · Qvinder og Børn – at bede. / Nu hvi gnider
4T44, s. 362 en feig og forsagt Gjerning, · Qvinder og Børn overladt, men at stride er Mandens
2T44, s. 203 et ahner Forfærdelsen, og · Qvinder og Børn styrte ud – da staaer
NB35:5 er Mænd, og overlades til · Qvinder og Børn, for hvem egl. Religionen er.
NB35:5 et som Noget der kun var for · Qvinder og Børn, Noget der ækler en Mand
TTL, s. 446 væsser Leen og skrækker · Qvinder og Børn, som var dette Alvor. Nei, den
BA, s. 427 er have nok af 5 Mænd og 5 · Qvinder og ti Børn for at opdage alle mulige
Not12:11 ndelige Masker paa Scenen; · Qvinder optraadte aldrig. Æschulus to Personer.
NB11:159 orfor man dog stundom endnu hos · Qvinder seer Spor og Yttringer af Individualitet,
BI, s. 238 et Første elske ligesaavel · Qvinder som Drenge, fremdeles hos dem, de elske,
SLV, s. 29 rste burde der aldrig være · Qvinder tilstede ved et Gjestebud. In parenthesi
3T44, s. 271 tørste, der er født af · Qvinder«, hans Herkomst vidunderlig, som Dens, hvis
EE2, s. 199 ig i Verden, frelses de 99 af · Qvinder, 1 frelses ved en umiddelbar guddommelig
EE1, s. 18 d i Verden, frelses de 99 ved · Qvinder, 1 ved en guddommelig Naade, saa seer man
SLV, s. 38 a at være Tale om at elske · Qvinder, at dette kun nævnes i Forbigaaende,
EE1, s. 199 a Jorden og forelskede sig i · Qvinder, bleve de da de Elskede troe? Og dog falder
NB9:72 egavede, svage, eenfoldige Msker, · Qvinder, Børn, Syge og Sorrigfulde o: s: v:,
EE2, s. 30 e, intriguante, blødagtige · Qvinder, der veed, at Kjærlighed er en Illusion.
3T44, s. 272 tørste, som er født af · Qvinder, det Samme hændes ogsaa den Mindre; hvad
SLV, s. 40 et hundrede og atter hundrede · Qvinder, han er maaskee bleven ældre, har Intet
NB23:33.f Navn! Hører mig! O, og I, I · Qvinder, hos Eder pleier jo Digterens Tale altid
SLV, s. 70 ved uanstændig Omgang med · Qvinder, hun skal dog falde. Jeg bringer hende i
KKS, s. 94 il Konstens Tjeneste indviede · Qvinder, hvoraf, uden deraf, at æsthetisk Dannelse
NB31:88 . / Dog til at elske duer jeg! I · Qvinder, kommer I til mig, eller for at sige det
JJ:208 eige Mænd i Døden blive til · Qvinder, men giver dem dog Haab om igjen at blive
NB14:28 , og have en anden Sort for · Qvinder, men man skal i at gjøre det strengt
BA, s. 373 , at man skal elske de stygge · Qvinder, saa bliver dette Udsagn som Alt ved Xenophons
CT, s. 83 , avlede Børn med jordiske · Qvinder, saaledes er det Tilkommende den uhyre Dæmon,
BI, s. 185 , der snart ligne dødelige · Qvinder, snart en Centaur, et Pantherdyr, en Ulv,
Papir 429 ldre Tid fik, Mænd og · Qvinder, som senere bleve Helgene, ved Aabenbaringer
Papir 308 om mere er Qvindens Forhold til · Qvinder, thi som en Forfatter har sagt, Qvinderne
AE, s. 123 ndbegreb af fromme Mænd og · Qvinder, til hvis ærværdige Ihukommelse Talen
EE:31 re end hvad der er født af · Qvinder. / d. 2. Marts 39. / idet han reed hen til
BI, note have igjen antaget Skikkelse af · Qvinder. / Det er derfor, at det bliver opstillet
NB25:91 et den ulykkeligste af alle · Qvinder. / Men det springer vi over – og lader
OTA, s. 320 le eller Frie, Mænd eller · Qvinder. Christne kalde de sig, og de kalde sig
BI, s. 323 ikke den skjønneste blandt · Qvinder. Der er en Alvor i denne Anskuelse, for
NB32:37 ere ikke Mænd, Qvinderne ikke · Qvinder. Istedetfor Idealitet har man hittet paa
SLV, s. 314 ke i Henseende til at behage · Qvinder. Jeg troer virkelig ogsaa, at Sandhed ikke
SLV, s. 235 urinerne, dandser for mig, I · Qvinder. Men naar Østens Dronning kom for at
BI, s. 187 af dette Stykke Skikkelse af · Qvinder. Men om disse Skyernes Skikkelser taler
EE2, s. 295 e være eens for Mænd og · Qvinder. Tænk Dig denne Afskyelighed. Det forekom
EE2, s. 60 rlighed hos Mænd end hos · Qvinder.) Analogien hertil fandtes ogsaa hos Dig,
NB36:2 de dem tilbage, til nogle · Qvinder: lader smaae Børn komme til mig ( ergo
NB22:70.a Penge, Ære, Anseelse, efter · Qvinder; de løbe med Snak, Rygte, løs Tale,
3T44, s. 276 ørste, som var født af · Qvinder; saa har han dog ogsaa sagt, at den mindste
FB, s. 190 re Dannede og tildeels blandt · Qvinder? I en Art Clairvoyance aabenbarer Tiden,
FB, s. 176 ligesom han og af Omsorg for · Qvinderne bør skjule det for dem saa længe
JJ:142.c ter jeg netop lige saa dybt som · Qvinderne der svøbe sig deri. / Han faaer Damerne
NB25:94 fandt det saaledes, som og · Qvinderne havde sagt; men ham saae de ikke. /
NB30:75 at man bliver forelsket i En. / · Qvinderne have omtrent det Indtryk af mig: han kjender
Brev 68 os kun sagt – / Blandt · Qvinderne i hele Slægten / Har faaet meest af
NB32:37 ei, Mændene ere ikke Mænd, · Qvinderne ikke Qvinder. Istedetfor Idealitet har
Papir 308 thi som en Forfatter har sagt, · Qvinderne pynte sig ikke for Manden, men for hinanden;
NB10:166 gen blev ret opmærksom; · Qvinderne skjulte deres Taarer, og Ingen blev opmærksom;
NB5:93 agte i Graven, ell. om dette ikke · Qvinderne som sørgede med dem o: s: v: /
NB30:75 t formodentligt – men · Qvinderne synes at have en Forestilling om, at med
NB14:63 teret i Kredsene, dyrket af · Qvinderne, beundret af Skuespillere, Hofmænd og
NB28:99 dhed er den udvalgte blandt · Qvinderne, Den der har fundet Naade for Gud. /
NB30:75 aes, at jeg maa forholde mig til · Qvinderne, der saa væsentligen forholde sig til
SLV, s. 452 heller ikke efterstræber · Qvinderne, men han er dog i en anden Sphære en
FQA, s. 9 stendommen var haard nok imod · Qvinderne, ved at forbyde dem at tale i Forsamlinger,
NB22:63 gifte sig. / Her er Ideen: · Qvindernes Emancipation. Dette er ogsaa det Hele;
NB6:17 l / » Ogsaa et Forsvar for · Qvindernes Emancipation.« / 3 politiske Artikler.
NB26:21 o eller Hyssen, nei, men om · Qvindernes og Ungdommens Tilbedelse. / Da Biskop M.
SLV, s. 301 ovet, men den var betalt med · Qvindernes Smykker. Dristige vare hans Foretagender;
G, s. 13 inderlig Længsel faaer, / Du · Qvindernes Sol! / Hans Øie fyldtes med en Taare,
Not7:9 en inderlig Længsel faaer / Du · Qvindernes Sol. / / Her er Drømmen for den Yngre
Brev 131 erlig Længsel faaer, Du · Qvindernes Sol. / Mennesker giver han ( Eros) Fred
NB4:4 Nat, maatte det jo snart ende med · Qvindernes Udryddelse) og hun frelser Kjønnet ved
NB35:11 , at den prostituerer dem i · Qvindernes Øine, hvad de ere saa angest for, da,
YDR, s. 113 r den grønlandske Handels, · Qvindernes, Jødernes eller nogensomhelst anden Emancipation.
BI, s. 323 for at tilsnige sig jordiske · Qvinders Kjærlighed; da den, der sagte og hemmelighedsfuldt
EE1, s. 43 naar den gaaer paa Jorden, af · Qvinders Skæg, af Klippernes Rødder, af Bjørnens
EE2, s. 199 tiken, beil til blødagtige · Qvinders Smiil, sval deres hede Blod med Din Vittigheds
NB25:83.c Damerne ikke gjerne med) / Og · Qvinders Tilbedelse, ja og in specie deres gudelige
Papir 474.g Indkomster og Gjestebudene og · Qvinders tilbedende Beundring nu er indgaaet til
NB4:4 , der fra Grunden har opdaget alle · Qvinders Utroskab, vil for Fremtiden lade enhv
SLV, s. 82 saa hurtigt, thi paa daarlige · Qvinders Viis er din Tale – hvad Stort skulde
FB, s. 158 gt, men det gik hende dog paa · Qvinders Viis, og denne Tid den er Angstens, Nødens
AE, s. 215 iebliks Ophidselse og som en · Qvindes Bedaarelse, men som det Evige, der er vundet
SLV, s. 70 tter, saa er den fanatiserede · Qvindes Bid ligesom Tarantellens. Og fremfor Alt
NB30:25 er saa maaskee paa en foragtelig · Qvindes Bryst til Løn for hendes Nedværdigelse:
SLV, s. 199 aae næsten bedende ud. En · Qvindes Bønner! Hvo gav hende uforsvarligt dette
OTA, s. 230 sk tynge Dig ned: da skal en · Qvindes Daarlighed dog vel ikke formaae at forandre
TTL, s. 424 ds Uforfærdethed og med en · Qvindes Deeltagelse, med Forstandens Besindighed
AE, s. 357 mig den, som man beskriver en · Qvindes Deilighed, eller Kronens Purpur eller fjerne
EE1, s. 195 aa forskjellig Maade; thi en · Qvindes Dialektik er mærkværdig, og kun den,
SLV, s. 70 ører brouter af, at enhver · Qvindes Dyd er venibel for den rette Kjøber,
SLV, s. 207 e den lumpne Trøst, at en · Qvindes Eder kan ikke bedrage Nogen, fordi hun
NB30:51 gn. Ja, som man maa sige, at en · Qvindes Element er saadan – sagt om Qvinden
Not15:6 ings ædle Viisdom, og en · Qvindes elskelige Uforstand. / I Sandhed, Religieusitetens,
NB30:98 fra tidligere Udskeielser ved en · Qvindes Elskov og ved at elske en Qvinde. /
NB30:98 ses han derimod ikke ved en · Qvindes Elskov, kommer han ikke her i Havn –
SLV, s. 66 or Mændene, saaledes er en · Qvindes Existents paa Moden et evindelig Klokkespil
SLV, s. 263 ligt nok, giver Penge for en · Qvindes Foragtelighed. Hvad her forefaldt, vidste
NB27:21 kunde lystes ved at nyde en · Qvindes Glæde over en Celebritet, der kom til
OTA, s. 148 og man kan beile til en · Qvindes Gunst ved at ville Noget, naar det blot
SLV, s. 452 begavet. Han attraaer ingen · Qvindes Gunst, og denne Ligegyldighed er ikke et
SD, note eflexion er som Intet. Denne en · Qvindes Hengivenhed, denne, at jeg skal tale græsk,
SLV, s. 54 enne blinde Lydighed under en · Qvindes Indfald er meget sjelden. Findes den hos
JJ:244 e Livs Taushed er ligesom en · Qvindes Jomfruelighed og den, som bryder den han
EE2, s. 199 at forjage en ørkesløs · Qvindes Kjedsommelighed, eller en svækket Vellystlings
OTA, s. 242 lse skal ikke være som en · Qvindes kjelne Pynt, beregnet paa et stadseligt
YTS, s. 278 og noget Selvkjerligt i denne · Qvindes Kjerlighed, i Trangen elskede hun jo dog
YTS, s. 278 og noget Selvkjerligt i denne · Qvindes Kjerlighed; Pharisæerne opholdt sig
EE1, s. 286 a besvimer hele Familien. En · Qvindes Kjærlighed er kun Forstillelse og Svaghed.
EE1, s. 183 Lov for en Mands som for en · Qvindes Kjærlighed? Eller skal en Mand være
SFV, s. 19 r for Rigtigheden; thi som en · Qvindes Knibskhed forholder sig til den sande Elsker,
EE1, s. 169 l med mere Sandhed kaldes en · Qvindes Liv end hendes Kjærlighed? Naar altsaa
SLV, s. 58 i og ingen Ting. / Selv om en · Qvindes Liv ikke havde saadanne Modsætninger,
SLV, s. 128 ikke jaloux paa Moderen. En · Qvindes Liv som Moder er en Virkelighed saa uendelig
NB11:136 a farligt at faae Reflexion. En · Qvindes Reflexion vil det som oftest gaae saaledes:
SLV, s. 69 flexion til at controllere en · Qvindes Reflexion, at kun en Mand, der offrer sig
EE2, s. 295 . Hvad er skjønnere end en · Qvindes rige Haar, end denne Fylde af Lokker? Og
JJ:510 juble høit, høiere end den · Qvindes Røst, som haver fødet, høiere
SLV, s. 70 Fingre. Physiologen tegner en · Qvindes Skabning af for at vise Snørelivets
KG, s. 187 keligste Sjel i den deiligste · Qvindes Skikkelse – der mangler dog Noget:
LA, s. 27 ekteret i en stakkels forladt · Qvindes skjulte Afsideshed paa Landet. /
AE, s. 215 aabenbar for Gud, ligesom en · Qvindes Skjønhed vil være skjult for Enhver
TTL, s. 428 igt beilede tilbedende til en · Qvindes Skjønhed, der derpaa med Trællesind
JC, s. 17 emmet til at fængsles af en · Qvindes Skjønhed. Forelsket var han, sværmerisk
OTA, s. 296 orhold til Evangeliet med en · Qvindes skjønne, med en Apostels hellige Undseelse
NB34:15 Qval – ikke den fødende · Qvindes Skrig, ikke Skriget fra Hospitalets Operations-Stue,
3T43, s. 77 dømme strengt; var denne · Qvindes Skyld det Eneste, der blev skriftligt optegnet
LA, s. 39 idyllisk inde med en forladt · Qvindes stille Inderlighed, nei her er Alt saa
SLV, s. 63 entligt an paa den respective · Qvindes særlige Beskaffenhed, hendes Deilighed,
G, s. 44 det Samme. Salomon siger, at en · Qvindes Trætte er som Tagdryp, hvad mon han
SLV, s. 187 forfængelig og vellystig · Qvindes Udholdenhed, om ikke just med hendes Tanker.
SLV, s. 52 Digterværk, hvor den i en · Qvindes Utroskab indeholdte Fordring blev protesteret
EE1, s. 171 e det Sidste, thi Pilen i en · Qvindes Øie saarer ikke vort hærdede Bryst,
TTL, s. 424 ro med en Mands Mod og med en · Qvindes Ømhed, med en Mands Uforfærdethed
SLV, s. 227 ig, ingen Mands, ingen anden · Qvindes, intet Livsforholds Tjener; jeg ligger ved
DS, s. 160 en Reenhed, som en jomfruelig · Qvindes, som en rødmende Ynglings Undseelse har
JJ:10 rdelig, end forfærdeligere en · Qvindes. Er det et Beviis for, at Manden staaer
LP, s. 52 drende Musikanter spillede; en · Qvindestemme lød veemodigt stærkt, og den Lille
AE, s. 391 e til Fruentimmer-Vrøvl og · Qvinde-Vræl, thi Jøder og Fruentimmer, veed man nok,
Brev 85 hun ikke er løbet fast i · Qvindevrøvl. Dertil er hun i Sandhed for god. Og jeg
NB33:3 sine Varer, og En som snakker for · Qvindfolk og Agitatoren som snakker for Publikum
Not14:1 ϱεν) / det · Qvindlige ( ϑηλυ) / / det Hvilende
NB4:4 . Denne Strid mellem Mandlighed og · Qvindlighed, at Qvindligheden seirer ved Hjælp
NB4:4 llem Mandlighed og Qvindlighed, at · Qvindligheden seirer ved Hjælp af sin Fortællen,
LP, s. 28 sig derved, at ikke en eneste · Qvist forstyrrer Udsigten – ved sin Dom,
EE2, s. 53 Egn, hvor der end ikke var en · Qvist han kunde bruge det til. Den første
2T44, s. 212 beholder man den ønskende · Qvist i sin Haand indtil den er bleven en vissen
SLV, s. 360 æring, et Barn stikker en · Qvist imellem, saa kan den ikke lukke sig. Endelig
CT, s. 108 rhold til Kildespringet: hvor · Qvisten bøier sig, der er Væld i Bunden,
SLV, s. 360 Barnet kjed deraf, vil rive · Qvisten til sig, men der blev en Splint tilbage.
SLV, s. 201 r bleven som hun en Fugl paa · Qvisten, en Frydesang i Ungdommen, at vi skulde
KG, s. 269 ran i et lille Værelse paa · Qvisten, gjør væsentligen ingen Forskjel,
NB26:47 d er Kjerlighed. Fuglen paa · Qvisten, Lilien paa Marken, Hjorten i Skoven, Fisken
NB2:3.a agerne, ligefra Kjelderen og til · Qvisten, men indbyrdes. / Forskjellen mellem Mskene
JJ:346 nker, der er som en Fugl paa · Qvisten. / Saaledes vilde det maaskee ogsaa interessere
AE e, hvilken Høitid paa det lille · Qvistkammer, naar hiin stakkels Logerende trøstede
NB2:52 beundre ham for at blive ham · qvit ɔ: Braadden i hans Existents, men det
CT, s. 80 d at være den næste Dag · qvit – men at blive den qvit! O, af alle
NB27:80 il Hjælp for at blive Lidelse · qvit – og Lidelse kommer just med Guds-Forholdet.
Papir 419 Alt, at man ikke kan blive ham · qvit – og saa bliver han Martyr. Dette
2T44, s. 203 hvis Syn Du ikke kunde blive · qvit – vi vide det ikke. Du stred jo dog
DS, s. 224 re blevet Myreslugerens Tragt · qvit derved, at de erklærede det for Galskab.
NB10:70 tabelsen. Qvit, hedder det, · qvit for os Alle, den Ene skal ikke lade den
IC, s. 211 ves og antages et almindeligt · Qvit for os Alle, det er qvit, vi ere Alle Christne,
NB25:93 nde. Men for at blive Χstd. · qvit har man hittet paa, at gjøre den til
NB23:144 ndring – og saa blive ham · qvit i Henseende til at skulle ligne ham. Man
KG, s. 346 ans Kram at blive den Døde · qvit jo før jo hellere, saa kan han, aldeles
EE1, s. 253 Onklens Arme, blive Cousinen · qvit og faae sin Gjæld betalt. Men for at
NB26:10 e« for at blive dem · qvit og selv at kunne i verdslig Ro vedblive
AE, s. 475 stoteles Rhetorik 3, 18). Det · Qvit som Alt her ender med er Skidt, og Misligheden
F, s. 505 et Indtægt, og hermed ere vi · qvit til gjensidig Contentement og Fornøielse.
NB14:140 lt, vilde være megen Lidelse · qvit ved at lade Bekjendelsen fare, saa vel
EE2, s. 271 nne Sorg? Ikke bliver han den · qvit ved et Par dristige Bevægelser, ikke
EE1, s. 257 les, han mener, at blive ham · qvit ved Penge, tilbyder ham 6000 Francs om
CT, s. 80 qvit – men at blive den · qvit! O, af alle Fjender, som med Magt eller
NB26:97 Efterfølgelsen« · qvit) have vendt Sagen saaledes, at det skulde
NB26:44 usomt opfandt, for at blive Eder · qvit) nei, just Eder elsker Gud, at I lide er
NB30:70 am – for at blive ham · qvit, Abracadabra, Amen, Hallelujah! / Christendommen
NB31:69.b endt saaledes, at man blev Gud · qvit, at det blev Χstd: der er ingen Pligt
G, s. 15 jeg kunde ikke blive den Tanke · qvit, at i meget kort Tid maatte det komme til
AE, s. 261 der ønsker at være den · qvit, blot behøver at give et lille Vink,
AE, s. 261 ille Vink, for at være den · qvit, blot et Navn, saa siger den: det er det
NB29:36 ikke egl. helst være et Msk. · qvit, der kun taler om Eet: at døe, at afdøe.
EE1, s. 409 live det Kjæreste-Commers · qvit, der sinker Madlavningen. – –
NB26:25 derens idelige Controlleren · qvit, det kan skuffe som var det Formildelse;
NB31:87 deligt ønsker at være · qvit, det Syndens Legeme, den Straffe-Anstaltens
NB36:25 e den borgerlige Retfærdighed · qvit, det være nu ved at gjøre Oprør
NB34:34 engang for alle at være dette · qvit, eller have Vished. / Nei, Gud er vistnok
NB18:27 n at Alle helst ville være En · qvit, for ikke at tale om Dem, der ligefrem anklage
NB33:9 gte paa enhver Maade at blive Dig · qvit, for ikke at ængstes af Sligt, grusomt
KG, s. 126 ham, Nogle helst være ham · qvit, fordi de mærkede Braaden, Nogle misunde
NB29:105 at man for at blive det · qvit, gavtyveagtigt forvexlede Discipel, Apostel
Oi5, s. 232 Fire, at blive Christendommen · qvit, gavtyveagtigt under Navn af at det er Christendom,
NB29:105 , at man, for at blive den · qvit, har forvexlet Primitivitetens Anstrengelse
NB10:70 om afslører Fortabelsen. · Qvit, hedder det, qvit for os Alle, den Ene skal
BOA, note at man strax kunde blive ham · qvit, hvis det ikke duede Noget. Dersom denne
AE, s. 476 antager, at dermed er den Sag · qvit, hvis man vil fastholde denne Fiction: saa
NB4:66 ene blevne. De kan ikke blive mig · qvit, just fordi de gik saa gladelig saa
NB11:25 de den Anden noget høre, · qvit, lad os more os derover: retfærdige Gud,
SD, s. 185 Alt for at blive denne Qval · qvit, man lod ham vente, nu er det bagefter,
Papir 456 men man kan ikke blive det · qvit, man siger til sig selv » Du maa
NB11:203 ovet at haabe at blive det · qvit, men jeg har stille sukket under det, væsentligen
Oi10, s. 406 er det umuligt at blive mig · qvit, mig, der saa har den forbistrede Egenskab,
3T43, s. 73 n, og ønsker at blive den · qvit, naar den betaler Velvillie med Skjeldsord
FV, s. 25 eget lettere at blive det Hele · qvit, naar Forfatteren var et fortumlet Hoved,
AE, s. 499 t er, at det saa tidt hedder: · qvit, og at der saa ofte begyndes paa en frisk.
AE, s. 217 ger – indtil det hedder · qvit, og Oldingen bliver tilbage for at qvittere:
NB26:99 det, thi saa blive de en Saadan · qvit, saa indeholder hans Liv ingen Fordring
NB32:16 kunde blive det Ubetingede · qvit, slaae alle Idealer ud af Hovedet, saa gik
Oi4, s. 217 see for enhver Priis at blive · qvit, som f. Ex. ved Hjælp af en Gavtyvestreg,
Oi2, s. 155 en, at blive slige Præster · qvit, som ikke vide at bukke for Christendommen
AE, s. 139 al Evighed ikke kan blive Dig · qvit, thi kun i det Ethiske er Din evige Bevidsthed:
NB36:25 færdighed, at blive Idealerne · qvit, ved ligefrem at gjøre Oprør mod dem,
IC, s. 211 ligt Qvit for os Alle, det er · qvit, vi ere Alle Christne, aldeles i samme Forstand
KG, s. 61 løs vil være den Elskede · qvit, vil lade Vennen i Stikken, det saae Hedenskabet
Oi1, s. 136 nskede at blive Geistligheden · qvit, være et ganske vittigt Indfald. /
NB32:16.a ser er just at blive Idealerne · qvit. / Χstdom – Christenhed. /
NB24:117 e saa ikke kunne blive den · qvit. / / / » Efterfølgelsen.«
NB28:76 lere at blive Tanken om Døden · qvit. / Christendommen / / Saaledes er nok det
NB17:65 d ham kan de ikke saaledes blive · qvit. / Den Distinction som jeg har meent at
NB4:4 derved, at Du ikke kan blive hende · qvit. / Der skal skrives nogle Taler /
NB34:25 gavtyveagtigt bliver ham aldeles · qvit. / Det er denne Art Majestætiskhed, i
NB33:8 ds qvalitative Anstrengelser · qvit. / Det forstaaer sig, man er saa ogsaa alle
NB35:40 gt tenderer til er: at blive Gud · qvit. / Dette er det Fælles. Methoden er saa
NB13:77 jo hellere være den Sag · qvit. / Lad Fattigvæsenet bestemme hvor meget
NB20:29 Ulykke som Skyld: saa er man ham · qvit. / Og imidlertid ere vi alle Χstne.
NB24:47 man ikke saa let blive mig · qvit. / Og naar M. vilde see ret, maatte han
NB23:144 or saa at blive ham ethisk · qvit. / Saaledes har hele Mskslægten stadigt
EE1, s. 266 ede ønsker at blive hende · qvit. Charles, der, da han erfarede, at Hr. Zacharias
SLV, s. 304 a er vanskeligt at blive det · qvit. Cypselus var ikke skikket til Regjeringen,
EE1, s. 267 ed, der ikke kan blive hende · qvit. Den hele Scene er ligesom en Licitation,
CT, s. 80 med at blive den næste Dag · qvit. Den næste Dag, ja den er som en Trold,
CT, s. 83 r bliver han den næste Dag · qvit. Den Troende er, sammenlignet med Selvplageren,
NB28:76 helst ville være disse Tanker · qvit. Deraf kommer saamænd ogsaa for en stor
EE1, s. 266 den Maade at blive Cousinen · qvit. Det er allerede tidligere erindret, at
NB4:4 lle, saa bliver Du hende aldrig · qvit. Det er i Grunden en frygtelig Seighed.
BA, s. 451 an bliver den dog ikke ganske · qvit. Det Evige frygter man i vor Tid kun altfor
NB31:5.a anke dermed at blive Χstd. · qvit. Du Kortsynede med Din overfladiske Betragtning,
EE1, s. 266 han ønsker at blive hende · qvit. En saadan Trofasthed er ganske i sin Orden;
CT, s. 97 at blive Tanken om Gud ganske · qvit. Han ønsker nu at synke ned i Verdslighedens
AE, s. 11 erimod bliver man ikke saa let · qvit. Hans ømme Forbindtligheder blive let
TSA, s. 88 til Christus. Her er altsaa · qvit. Inden for dette Grund-Forholds Liighed
NB27:24 at være det Gode og Gud · qvit. Men man frygter for, at dette ikke skal
NB31:40 det vi Msker ville være · qvit. Men uredeligt og gavtyveagtigt vende vi
NB25:89 Efterfølgelsen« · qvit. Naar jeg da skal takke dem for alle deres
NB10:108 nde skulde være et fælles · Qvit. Nei, Piat , Grinen som i en uartig Skole
NB29:105 a en fiin Maade Χstd. · qvit. Og da det rigtigt kom i Gang, da begyndte
NB24:105 stdommens Anstrengelse · qvit. Og derfor vil det nu blive saa svært,
EE2, s. 269 nsker at blive denne Strid · qvit. Saa ærlig skulde man dog idetmindste
OTA, s. 144 forgjeves ganske vil være · qvit. Saaledes har Gud, bedre end nogen Konge,
NB4:33 for at Du ikke skulde blive den · qvit. Thi saaledes er den uendelige Sorg
KG, s. 217 aa længe at være Barnet · qvit: saa er Synet heller ikke opbyggeligt. At
EE1, s. 254 s, Charles vil være hende · qvit; Charles, Mystificatoren, veed ikke af,
BOA, s. 105 i saa Fald havde det været · qvit; det havde i Katastrophens store Øieblik
NB28:63 et Ubetingede vil Verden være · qvit; men den kan blive det paa to Maader: ved
NB33:8 e Χstds Forjættelser · qvit; og Χstd. lærer dog egl, at Gjenfødelsen
CT, s. 166 et for at blive de Ulykkelige · qvit; og tænk Dig saa til Sammenligning Evighedens
Oi10, s. 406 et saa let nok at blive mig · qvit; thi de Andre ere jo saa alle ganske anderledes
Oi6, s. 274 der om at blive det Compagnie · qvit; thi dets Virken er, i Skikkelse af hjertelig
Not8:18 Jeg kan ikke blive dette Forhold · qvit; thi jeg kan ikke digte det, fordi i det
DS, s. 224 Hvorledes skal man blive ham · qvit? / Hvorledes skal man bliver ham qvit? At
DS, s. 224 Hvorledes skal man bliver ham · qvit? At frigjøre sig fra ham paa den Maade,
EE1, s. 285 den gjensidige Troløshed · qvitter til fælleds Contentement og Fornøielse.
EE2, s. 202 g, og som vare villige til at · qvittere paa følgende Vilkaar: Du blev erkjendt
EE2, s. 306 k til » strax at kunne · qvittere til Tak«, men fordi min Kone er
NB25:100 Beundring og lade de Andre · qvittere ved at beundre ham: saa kan man endda indlade
AE, s. 217 ldingen bliver tilbage for at · qvittere: hvad er da saa tungt som det at være
NB32:89 er den, som er en gjensidig · Qvitteren. Det Guddommeliges Glæde er at tilgive