S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB27:61 hvis det Officielle skulde · raade – at Χstd. var tabt. Istedenderfor
BI, s. 210 privat altid var parat til at · raade ( ἰδίᾳ πεϱιϊὼν
NB27:70 Saa er Din Vei og Maade / Os at · raade / Hvor hardt det end gaaer til / ( ja,
NB27:70 Saa er Din Vei og Maade / Os at · raade / Hvor hardt det end gaaer til / ( ja,
EE1, s. 244 llermindste, og maa lade sig · raade af den intet mindre end sværmeriske
NB11:183 , at Undtagelsen tvertimod skal · raade Andre til at gjøre det Almene. Kun da
NB11:183 saadan, ja maa derfor langt fra · raade Andre til det Samme, at Undtagelsen tvertimod
OTA, s. 130 stride sig gjennem Livet: de · raade begge i Forestillingen over en lang Tid,
NB33:3 a Handling. Maatte Evigheden · raade blev der slet ingen Vidtløftigheder,
LP, s. 10 gode Humeur ikke skulde kunne · raade Bod derpaa og være istand til at fordrive
F, s. 499 ad er der da at gjøre for at · raade Bod herpaa? Læseren maa see at komme
KK:4 std., søgte Gnosticismen at · raade Bod paa ved en talløs Mængde af Mellemleed.
FF:203 re – buxeløse. / Jeg vil · raade dem at svare snart sub poena præclusi
F, s. 487 l sige? Ja hvo formaaede vel at · raade denne Mands Gaade, der i den sildigere
OTA, s. 322 ffende det eneste Vigtige, · raade Dig afgjørende i Din Saligheds Sag;
EE2, s. 273 er ingenlunde min Hensigt at · raade Dig at kaste Din Formue bort, for at det
OTA, s. 322 te og afgjørende Forstand · raade Dig betræffende det eneste Vigtige,
KG, s. 50 der hvor Du fortvivlet vil · raade Dig selv, der skal Du tage Budet med paa
NB10:140 u vel veed, at ethvert Msk. vil · raade Dig til, hvad der giver Aflad, og til at
Brev 82 oste vil; ell., hvad jeg vil · raade Dig, skriv nogle Recensioner først,
YTS, s. 256 Den, der vil trøste eller · raade eller advare ham, ikke forstaaer ham, ikke
G, s. 36 blikket og Latterens Naturkraft · raade for Alt. De have Mod til at vove hvad den
NB4:41 s, at Du selv skulde ene og alene · raade for Dit Liv, der skulde ingen Gud være.
KG, s. 50 d at raade, der skal saa Budet · raade for, at Alt dog bliver godt. / / II. B
HH:14 ind, Du vor Gud, vi ville lade Dig · raade ganske deri; thi Du er den som ophøier
BA, note ære Tilfældet, da vil jeg · raade ham at gjøre Bekjendtskab med det; thi
LA, s. 106 mig om mit Raad, da vilde jeg · raade ham at læse den, og har han læst
FB, s. 159 unge Vei, da skal Mange kunne · raade ham; den, der gaaer Troens trange Vei,
SLV, s. 285 ar befattet mig med at ville · raade hende. Jeg skylder hende ikke Noget directe,
OTA, s. 357 er Lydighedens: at lade Gud · raade i Alt, netop den sande Kundskab om den
OTA, s. 356 r i Lydighedens: at Gud skal · raade i Alt, thi Forsoningen er jo netop Guds
OTA, s. 356 st hviler i den: at lade Gud · raade i Alt, thi Fyldestgjørelsen er jo netop
OTA, s. 356 ke hviler i den: at Gud skal · raade i Alt. Ellers blev jo Guds Naade Din Fortjeneste,
OTA, s. 356 me til og for da at lade ham · raade i Alt. Jo mere der lides, naar der tillige
OTA, s. 356 Hvile at finde: at lade Gud · raade i Alt; hvad et Menneske mere faaer at vide,
NB11:194 hvad jeg skulde, lade Gud · raade i Øvrigt for Alt! behøver jeg Ro
DS, s. 157 eden, den slippe de aldrig. De · raade indenfor Sandsynligheden over flere Muligheder
OTA, s. 146 r han og derfor tvesindet; og · raade maa han nu engang ikke. Der er en Magt,
SLV, s. 272 Derfor skulde man holde til · Raade med det Ord at elske. Sproget har kun det
NB25:47 t Χstd. endog ikke blot maa · raade men befale mig det): turde jeg slet ikke
NB:35 g, ja det er sandt. Turde jeg · raade mig selv, blev jeg ubetinget ved i nogen
NB10:60 menneskelig talt hvis jeg skulde · raade mig selv, saa vilde jeg opgive det; thi
NB25:47 nogen Anden end Χstd. vilde · raade mig til at begynde paa Sligt ( eller rettere,
EE1, s. 18 etrukket at lade Tilfældet · raade og Alt forblive i den Orden, i hvilken
AE, s. 400 r, saa skal man lade Digteren · raade og enten blive lykkelig eller fortvivle.
KG, s. 94 ftelse lod Evighedens Tanke · raade og hengav Dig i Betragtningen; blot saa
Papir 371:1 nde, at Guds Forsyn skal · raade og ikke hans Klogskab være Forsynet,
BB:37.3 m man ogsaa for en Deel maa lade · raade og ikke som visse Selvkloge hovmesterere,
EE1, s. 277 aa de høie Steder, til at · raade og raade, I Kongens og Folkets Mænd,
TTL, s. 434 nu vil den ene Part holde til · Raade og spare, og den anden Part forstaaer det
AE, s. 326 og i denne Henseende maa han · raade over det Digteriske, det Ethiske, det Dialektiske,
AE, s. 22 ldring, har Forfærdelsen at · raade over for Afgjørelsens Øieblik. Han
SD, s. 156 i Spidsborgerlighed mener at · raade over Muligheden, at have narret denne uhyre
DJ, s. 69 to flere Combinationer vil han · raade over og saaledes kunne gjøre Componistens
SD, s. 182 e Form vil Selvet fortvivlet · raade over sig selv, eller skabe sig selv, gjøre
Oi7, s. 299 ng, det kan man ikke lade Dig · raade over, dertil er Du for grøn om Næsen.
NB10:199 hvilken jeg digterisk kan · raade over, ogsaa gjøre megen Gavn ved paa
NB24:65 kkrer sig, kan man ikke saaledes · raade over; men det er just godt, at man kommer
Papir 454 i denne Verden, maatte han · raade saa skrækker han Mskene bort fra Χstd.
NB30:15 er han lagt an; maatte han · raade sig selv det blev den yppigste, den interessanteste,
3T44, s. 246 uden denne Veiledning vilde · raade sig selv, blev Alt mere og mere forviklet.
NB7:77 f havt dem i sin Magt, de mene at · raade sig selv, og dog tjene de hans Villie:
KG, s. 14 e, tillader den Selvraadige at · raade sig selv, saa han faaer Lov at leve hen,
IC, s. 171 og havde Faderen maattet · raade sig selv, saa havde han, godmodig som han
CT, s. 139 ndighed, den Frihed til at · raade sig selv, som Kjerligheden skjenkede ham;
TSA, s. 85 gen vilde, dersom den maatte · raade sig selv. Er Du i denne Henseende vel underrettet,
NB14:108 Overlegenhed dybsindigt at · raade Tidernes Tegn. / Og saa den uheldige
KG, s. 114 de af Kjerlighed ønsker at · raade til det Bedste, ene ønsker at udtrykke,
OTA, s. 355 dighed lærer, at lade Gud · raade! Alt, hvad et Menneske veed om det Evige,
OTA, s. 355 at Gud raader og at lade Gud · raade! Og hvor læres vel dette uden i Lidelsernes
NB27:70 Saa er Din Vei og Maade / Os at · raade, / Hvor hardt det end gaaer til / ( ja,
NB25:52 Dersom et Msk. selv maatte · raade, blev det da aldrig Alvor med ham, altid
EE1, s. 119 meget for meget faae Lov at · raade, bliver en saadan Forfører let saa reflekteret,
NB7:74.a om, vilde, hvis han fik Lov at · raade, blot gjøre den Lidende gal, der er et
OTA, s. 145 han, den Selvraadige, maatte · raade, da skulde der kun være Eet, han være
BA, s. 369 den. / Naar Skjønheden maa · raade, da tilveiebringer den en Synthese, hvor
TTL, s. 433 de sig, den Vise, der veed at · raade, den Ædle, der opmuntrer ved sit eget
KG, s. 50 men der hvor Du ikke veed at · raade, der skal saa Budet raade for, at Alt dog
KG, s. 50 Du mener sagtens selv at kunne · raade, der tage Du Budet med paa Raad; der hvor
4T44, s. 327 d, lader Tiden, den Erfarne, · raade, det Forbigangne er dog derfor ikke ganske
NB34:22 agt til Gud: lad Du os blot · raade, Du skal see, Du vil faae Fornøielse
BI, note Dette, at lade Phantasien ene · raade, er overhovedet Noget, der gjentager sig
EE2, s. 98 se I. Den bliver, naar I maae · raade, et Moment, der ligger udenfor Tiden, et
NB6:31 han vilde, dersom han skulde · raade, gjøre det ell. det – det følger
NB18:51 jordisk-forstandige Betragtning · raade, havde jeg aldrig naaet, hvad jeg har naaet,
EE1, s. 277 ie Steder, til at raade og · raade, I Kongens og Folkets Mænd, vise og forstandige
FB, s. 159 ens trange Vei, ham kan Ingen · raade, Ingen forstaae. Troen er et Vidunder, og
BI, s. 326 stand og lader Phantasien ene · raade, kan det vel lykkes ham og Læseren ogsaa,
CT, s. 110 naar det Evige faaer Lov at · raade, kommer den aldrig videre end til, bliver
NB27:86 sk. har han at lade Gud styre og · raade, og selv at bruge sin Forstand og ethvert
NB23:121 af disse, og saa lade Gud · raade, om han vil tage Noget fra dem. Men Pladsen
CT, s. 26 ik Fattigvæsenet Lov til at · raade, saa blev Fuglen nok fattig; thi saa vilde
OTA, s. 396 naar man blot lader den · raade, saa hjælper den En frem, thi Trængselen
NB18:102 og declamerer. / Maatte jeg · raade, saa skulde just saadanne gode Bøger
NB15:62 agne derfor. / Dersom jeg maatte · raade, saa skulde V. Hugo et halv Aar sættes
Brev 271 og dersom den maatte · raade, saa vilde det jo ogsaa blive ganske saaledes
EE1, s. 382 haardt, og dersom jeg maatte · raade, skulde det aldrig være skeet. Han er
CT, s. 114 s den Lidende lader Evigheden · raade, tager den det Urene, det er den giver Reenheden.
SFV, s. 87 Sande, naar det faaer Lov at · raade, thi saa afskaffer denne Betragtning baade
BI, note ien saaledes ene kommer til at · raade, udmatter og bedøver den Sjælen, berøver
Oi6, s. 271 k de alle Samtlige Lov til at · raade, var vel den Syges Død vis, den Enkeltes
DS, s. 183 Elendighed! Dersom jeg maatte · raade, vilde Følgen blive, at man satte en
EE1, s. 16 er har jeg ladet Tilfældet · raade. At de enkelte Yttringer ofte modsige hinanden,
OTA, s. 356 er, hvorledes Gud har villet · raade. At der er en Forsoning for den Sønderknusede,
OTA, s. 356 Sprog saaledes: at lade Gud · raade. Det er Eet og det Samme, kun at der i Lydigheden
SLV, s. 359 de gjøre, naar jeg skulde · raade. Følgen vilde blive, at jeg snart vilde
Papir 371:1 a lader han sin Klogskab · raade. Han siger: det kan ikke føre til Noget;
CT, s. 38 kan, naar den faaer Lov til at · raade. Hvorledes skeer nu dette? Naar jeg ikke
BI, s. 353 top for at lade det Objective · raade. Ironien er nu tillige overalt tilstede,
OTA, s. 356 det, eller raader, eller vil · raade. Men denne evige Sandhed udtrykkes i Lydighedens
OTA, s. 355 lade Gud herske, at lade Gud · raade. Men hvad er al evig Sandhed vel Andet end
CT, s. 111 , naar Evigheden faaer Lov at · raade. Nu er saa een Dag i Lidelse lang, een Maaned
NB8:6 a lad os tie om, hvad han vil · raade. Og han vil ikke rødme, idet han gjør
OTA, s. 355 ighed Andet end: at lade Gud · raade; og hvilken anden Forbindelse og Overeenskomst
SLV, s. 40 for at hente Noget, naar jeg · raadede ham at tage et Lys med, svarede: det Hele
CC:13 gter man Arvesynden!) / Han · raadede hende, da det just var Flyttetid, ogsaa
BI, s. 220 d, som det i en tidligere Tid · raadede med guddommelig Myndighed, i en sildigere
SLV, s. 14 og Candidatus i Philosophien · raadede mig, blot jeg var den store Capital saa
NB34:24 sig ( som var det dem, der · raadede over Himlens Salighed) at slaae lidt af
TS, s. 64 m af Dage, han kunde, hvis han · raadede over Sligt, aldrig have gjort det bedre
Papir 478 Midler han i den Henseende · raadede over, og altid med afgjort Virtuositet.
EE1, s. 421 eg fandt det imidlertid ikke · raadeligt at lade hende løbe løbsk i denne
OiA, s. 9 thi det er ikke altid · raadeligt at lade sig forlyde høit derom) og derpaa
AE, s. 517 adgiverens Sjæl. En saadan · Raaden er en Misforstaaelse, der ikke saa meget
NB19:61 e Hensigt med mig, kjerligt · raadende over disse Millioner Muligheder, at selv
DD:172 vor den udvikler sig ligesom · Raadenhed i visse Frugter i Hjertet, i Kjernehuset.
AE, s. 511 kab skimter bag Forhænget, · raader de mørke Runer, øiner Forklaringen,
EE1, s. 319 r det Dem, der begyndte. Jeg · raader Dem aldrig at tale til noget Menneske om
NB3:29 ortgav virkelig ( hvad Χstus · raader den rige Yngling) sin Rigdom og blev bogstaveligen
Papir 564.a ter eller Løgne-Peter, der · raader for Evigheden /         Den danske
CT, s. 123 men ondskabsfuldt bestandigt · raader forkeert – naar hun saa kommer paa
SD, s. 234 elses Mulighed ( kun derover · raader Gud): og dette er Christendom. Den siger
EE2, s. 22 ende, at hun, som Jobs Hustru · raader ham at gjøre, bandede Gud. Du vil vel
AA:26 l stride med Hialmar; men Odd · raader ham at lade ham gaae istedetfor sig fordi
Papir 215 ret interessant, hans Kone · raader ham nemlig at gaae til hans Skriftefader
BB:2 Kjerlighed og medens den anden · raader ham, da Antichristen rykker frem over Havet
NB17:8 nde. » Præsten« · raader i Form af Talemaade over hine Mænds
OTA, s. 130 tid ved den ellevte Time. Den · raader ikke over megen Tid, thi det er jo ved
NB28:24 hien til et Andet. Saaledes · raader jeg altsaa over mit personlige Liv, og
Brev 3 Skulde dette være sandt, saa · raader jeg Dig ikke at reyse til ham; thi Dit
KG, s. 108 i Bestemmelserne, den eier og · raader jo over alle Bestemmelserne. Og dog er
NB:57 rre. / Naar Biskop Mynster · raader mig til at blive Landsby-Præst, forstaaer
OTA, s. 355 ige og det Evige end: at Gud · raader og at lade Gud raade! Og hvor læres
BI, s. 338 eren er den Frihed, hvori han · raader over Alt, fordi det Poetiske for Læseren
NB20:40 ens Vidnedsbyrd. Naar Du, som jo · raader over Alt, som hvert Øieblik har Millioner
NB22:88 lp af Phantasie og intellectuelt · raader over en langt høiere Opfattelse af den
NB33:2 il Den, som virkelig eier og · raader over Evighedens Salighed – men som
NB29:113 kkelse, er, at han i Viden · raader over hele den christelige Askeses Anskuelse
NB12:67 u en Professor. En Professor han · raader over hele Rækken af Tænkere fra Grækenland
NB31:124 ilken Intellectualitet jeg · raader over især lige over for en Apostel,
AE, s. 290 være skeet, ɔ: Poesien · raader over Muligheden. I Forhold til Virkelighed
Brev 271 ikke den husligste Quinde · raader over saa meget Fængslende, som Sorgen.
NB23:88 ende til Udførelsen; han · raader over store Midler. Han har Forfærdelse
NB11:159 meget godt, at jeg Intet af Det · raader over, der har Realitet i Øieblikket,
NB30:53 Art Udbredelse, som Pressen · raader over, og da allermindst naar Pressen bruges
NB28:86 jeg meddeelte ham den Viden, jeg · raader over, saa at tage en Deel deraf, udgive
KG, s. 54 som » Digteren« · raader over, saa Mange, der længtes efter »
AE, s. 407 t for Lidelse, som Humoristen · raader over, tilfredsstiller den Ulykkelige, men
NB4:159 eslige med den Mulighed Gud · raader over. / Anm. Dette er den inverse Gang,
AE, s. 395 æsthetiske Livs-Anskuelse · raader over. Ulykken er en Hændelse i Forhold
SLV, s. 93 rkeste Udtryk, Forelskelsen · raader over? / Kun om Ægteskabet ønsker
NB9:6 Følelser, Udtryk o: s: v:, det · raader Prædikeforedraget over i Form af Betragtning
BI, s. 151 lde dets Modsætning ene · raader, eller det er tilstede i Forbindelse med,
OTA, s. 356 rledes Gud har raadet, eller · raader, eller vil raade. Men denne evige Sandhed
OTA, s. 355 rer, at det dog er Gud, som · raader, indtil han i glad Lydighed lærer, at
CT, s. 145 hed ( og jo mere Timeligheden · raader, jo mindre Viisdom, jo mere Utaalmodighed)
LF, s. 22 ed for Gud, at det er ham, der · raader, og ham ene, hvem Viisdom og Forstand tilkommer.
SLV, s. 335 Drøm, for hvilken han ene · raader, og hvis Udtydning han ikke haver givet
CT, s. 110 e Gang – naar Evigheden · raader. Derfor siger Ynglingen, som staaer ved
OTA, s. 233 betræffende hvorledes han · raader; Den, som betænker dette, han bliver
OTA, s. 355 vel Andet end denne: at Gud · raader; og hvad er Lydighed Andet end: at lade
OTA, s. 355 tet i Dette: det er Gud, som · raader; thi hvad et Menneske mere faaer at vide
EOT, s. 267 e en Lindring, idet der intet · Raaderum bliver for Tankerne til at forvildes, men
DD:198.a angen lønlig Tanke har faaet · Raaderum i det Skjulte, i det Skjul, hvor han kun
BI, s. 330 iver det vilkaarlige Jeg frit · Raaderum i ironisk Selvbehagelighed. / Dette skal
AE, s. 132 ring faaer et langt større · Raaderum i Verdenshistoriens Betragtning, hvor det
PS, s. 296 kal have sit uindskrænkede · Raaderum inden Grændsen. Qvantiteten er Livets
LA, s. 79 des kan Misundelsen finde sit · Raaderum selv i en begeistret Tid. Ja om end Tiden
NB12:143 saa mit Tungsind faaet et · Raaderum som ellers ikke; thi ved at producere glemmer
TTL, s. 433 r maaskee ikke, hvorledes det · Raaderum som Sjelstilstandene derved faae, kan føde
OTA, s. 236 d kan faae Tid og Stilhed og · Raaderum til at gjennemtrænge Dine Livsforhold?
TTL, s. 457 han i Døden fik Frispas og · Raaderum til Tilintetgjørelsens Lyst. Kun naar
BI, s. 226 bjectiviteten et ganske andet · Raaderum, end den græske Stat kunde gjøre det,
OTA, s. 153 r roligt den Afmægtige et · Raaderum, han ligesom indrømmer ham at give sig
OTA, s. 393 pgaven er. Skal Tvivlen faae · Raaderum, saa maa Trængselen bringes i et tilfældigt
BI, note thi netop det Vilkaarlighedens · Raaderum, som han her postulerer, maatte naturligviis
DS, s. 210 er det Christelige ikke; der · raades bestandigt over det Himmelske – men
OTA, s. 419 rkyndte Christum. Derpaa lod · Raadet dem gribe, og vilde have ladet dem dræbe,
SLV, s. 21 æ. Han vil vel endog ansee · Raadet for et Paradox, og være sky for at udholde
OTA, s. 419 er, at det blev Apostlene af · Raadet forbudt, at forkynde Christum. Apostlene
NB18:72 og Jacobus bleve kagstrøgne. · Raadet forbyder derpaa Apostlene at forkynde Χstus.
3T44, s. 274 ge Forhold til den Kommende, · Raadet forstyrrede ham ikke. – I det daglige
BI, note lis); han var senere Medlem af · Raadet og beklædte en Epistates' Værdighed,
NB9:42 nne Jesuit naturligviis have · raadet over det Interessante, thi det gispede
BN, s. 114 g i Fremstilling digterisk har · raadet over, blot ventede det Øieblik, da jeg
OTA, s. 356 ngaaer jo, hvorledes Gud har · raadet, eller raader, eller vil raade. Men denne
BI, note t ifjor tilfaldt mig at sidde i · Raadet, fordi min Stamme havde Forsædet, og
NB24:113 ilde, hvis han maatte have · raadet, hjulpet min Sag lige saa godt, som naar
3T43, s. 70 n Broder, han er skyldig for · Raadet, men den, der hører det, naar det siges
CT, s. 123 erne, en ond Qvinde, der veed · Raadet, men ondskabsfuldt bestandigt raader forkeert
NB18:72 r Petrus og Jacobus stillede for · Raadet, og derpaa kagstrøgne – strax bliver
KG, s. 285 eblik, da han var stillet for · Raadet, tænk Dig den rasende Mængde, tænk
SLV, s. 284 hun det Andet, jeg har ikke · raadet. / Hvad, der trøster mig, er, at den
NB11:60 ig for stærkt hen, see her er · Raadet: tag en Tilhænger, mad ham, indbild ham,
Brev 85 opfordrer Dig til at tage Plads i · Raadet; i det andet bliver lidt hæftig næsten
OTA, s. 419 saa gik de glade bort fra · Raadets Aasyn, fordi de havde været agtede værdige
PS, s. 260 Nyhed paa Torvet, i Husene, i · Raadets Forsamling, i Herskerens Pallads, er Anledning
3T44, s. 271 ngdens Opmærksomhed vakte · Raadets Opmærksomhed, saa det skikkede Udsendinge
3T44, s. 274 ar det ikke en Fristelse, da · Raadets Udsendinge næsten foranledigede ham
Brev 159.3 eller ikke; men for Alt · raadfør Dem ikke med hende desangaaende, betænk
NB14:88 e selv tilsidst al Theorie. · Raadfør Du, den Enkelte, Dig med ham: see det er
NB10:140 afgjørende Skridt, først · raadføre mig med Andre«. Uforskammede,
NB:34.a jeg har hell ei haft Skrifter at · raadføre mig med. Dernæst min Kunst-Meddelelse,
3T44, s. 252 od kunne vi ikke ønske at · raadføre os med ham, thi han er jo en Fremmed og
EE2, s. 243 lder den, hvert Øieblik at · raadføre sig med Andre om, hvad der dog er hans
BA, s. 418 oster. Man behøver blot at · raadføre sig med Creti og Pleti, saa bliver man
Brev 245 gaaer sin egen Vei uden at · raadføre sig med de Mægtige. Det er ikke af Stolthed
Papir 566 i Selvfornegtelse, havde villet · raadføre sig med det n: T.: vilde den have seet,
EE2, s. 189 t, redeligt Menneske, han vil · raadføre sig med Dig. Du kan i Virkeligheden lukke
NB10:140 er dog Ulydighed at ville · raadføre sig med en anden end med Gud selv. Saaledes
NB21:26 Ærender, som sortere under at · raadføre sig med Kjød og Blod – det er
NB21:26 ive Apostel var » ikke at · raadføre sig med Kjød og Blod« ( Galaterne).
EE1, s. 364 gjør intet Skridt uden at · raadføre sig med mig; han glemmer ikke, hvad Gavn
OTA, s. 322 ig at have, med hvem man kan · raadføre sig; selv at skulle vælge; forgjeves
3T44, s. 252 mrede Liv, med hvem skal han · raadføre sig? De borgerlige Forhold kjender Enhver
NB10:140 : hvad skal det til, at Du · raadfører Dig med andre Drenge, Du kan jo komme til
EE1, s. 419 re saa grusom som en Qvinde. · Raadfører man sig med Mythologier, Eventyr, Folkesagn,
AE, note nok til at antage, at Den, som · raadfører sig med det, er en Bedende, og derfor bruger
NB13:72 den sande Χsten i Alt · raadfører sig med Gud: det rører – dersom
NB22:8 des ene i Verden, at han ene · raadfører sig med sin Samvittighed: han er en Heros.
EE1, s. 266 r en Monolog, hvori Emmeline · raadfører sig med sit Hjerte og udfinder, at hun
2T44, s. 197 ørende, og fordi man blot · raadfører sig med Taalmodigheden. I Livet, der virker
SLV, s. 210 sen selv. Endnu har jeg ikke · raadført mig med Kjød og Blod, min Sjels Lidenskab
3T44, s. 255 migrende Higen, der ikke har · raadført sig med Alvoren om Opfyldelsens forskjellige
SFV, note bekjendt med hvad han vilde, · raadført sig med dem, kaldt dem til Hjælp; og
NB13:72 og beraaber sig paa at have · raadført sig med Gud: saa bliver det udskreget som
NB14:60 st i det ene Øieblik ene · raadførte mig med et Opbyggelsesskrift. At min Handling
NB10:140 nok at forstaae, først · raadførte sig med – en anden Dreng, om han
LP, s. 48 ler ikke, indrømme denne en · raadgivende Stemme, hvilket denne naturligviis blot
Papir 120 rne i Eventyret en Amme som · Raadgiver ved Siden af en Prindsesse. / Feb. 1836.
SLV, s. 92 n oprigtigere; jeg er hendes · Raadgiver, o! at min Viisdom maatte være som Villien
4T44, s. 345 heden, men Feigheden der var · Raadgiver. Enhver veed, at Farens Øieblik giver
SLV, s. 336 ghed. / 19. Og han har ingen · Raadgivere, at man kunde kjøbe hans Hemmelighed
OTA, s. 401 Gud være lovet, saadanne · Raadgivere, saadanne Vidner findes dog, om ikke blandt
AE, s. 517 re et ironisk lille Indblik i · Raadgiverens Sjæl. En saadan Raaden er en Misforstaaelse,
AE, s. 9 arenter i Beredskab; Nogle med · Raadhuset festligt smykket, Deputationen bestøvlet,
OTA, s. 393 tethed, der har al sin Kraft · raadig og samlet til at holde Trængselen ud.
OTA, s. 390 te Arbeide og have sin Kraft · raadig til at fuldkomme Opgaven. Opgaven bliver
G, s. 60 il Midler, som stode til hendes · Raadighed – de qvindelige Besværgelser;
NB12:122 mig selv paa en Maade til · Raadighed – og jeg greb Sagen lidt an i Retning
NB2:209 latent at have det til sin · Raadighed at afgjøre det Modsatte. Det Hele er
Papir 595 ers ( paa første Plads) · Raadighed at standse et Jernbane- Tog; maaskee erindrer
EE2, s. 161 ikke saaledes staaer til min · Raadighed at vælge, at der da allerede er levet
Brev 28 men da jeg ikke har Vognen til min · Raadighed i de første Dage, og jeg ikke vilde
BI, s. 316 u ret at lade dette komme til · Raadighed i Individet, og lade hele Individualiteten
EE2, s. 29 g er bedre at have fuldkommen · Raadighed i Valget af » sit Livs Ledsagerinde«,
BI, s. 340 jo Alt kommer an paa, absolut · Raadighed og er aldeles ubunden, da enhver Gehalt
NB26:25 ke hele Barndommen til dets · Raadighed og sige, naar saa de 7 eller 9 Aar ere
KG, s. 20 , at det Evige faaer saa megen · Raadighed over et Menneske, at Kjerligheden i ham
KKS, s. 106 vidst, i erhvervet og indviet · Raadighed over sin væsenlige Kraft i Sandhed kan
Brev 164 ler Een; og jeg er den, som har · Raadighed til at bortgive det Attraaede, saa er min
LA, s. 43 at Lidenskaben faaer Magt og · Raadighed til at gribe den Uforberedte med sin Almagt.
OTA, s. 159 Villien i et Menneske faaer · Raadighed ved at han vil det Gode og i Sandhed kun
Papir 460 extraderet til fri · Raadighed«, saaledes har ikke blot Biskop M. forkyndt
BOA, s. 152 am jo indtil videre ubetinget · Raadighed) maaskee have leveret en digterisk Fremstilling,
NB3:40 d indtil videre gav ham ubetinget · Raadighed) maaskee have leveret en digterisk Fremstilling,
EE2, s. 19 , at jeg, om det stod til min · Raadighed, aldrig vilde ønske hende en skjønnere.
OTA, s. 341 der, hvis man giver Øiet · Raadighed, antager en forfærdende Skikkelse; og
NB27:55 ie i Guds Haand og til hans · Raadighed, at han virkelig er blot Redskab: støder
JJ:183 ge Tanker, der stode ham til · Raadighed, er bleven opbyggelig. / Scenen er i Cordelias
Brev 74 Men en Udgiver har det i sin · Raadighed, naar han vil, at betragte sig selv som
LA, s. 44 til at skaffe det Romantiske · Raadighed. Saa hører der endnu efter den store
Brev 214 proglige Forelskelses fuldkomne · Raadighed; med mine opbyggelige Taler maa jeg gjøre
SLV, s. 246 havde da Angest og Smerte og · Raadløshed langsom dirket ved Bevidsthedens Slutte,
PS, s. 295 indtil Bjelkerne begyndte at · raadne og Byen sank? Men Conseqventser, der ere
NB19:79 en ind, og lader Hveden ligge og · raadne paa Marken. I Aandens Forhold gaaer det
EE2, s. 105 ærlige Forstmand udvise de · raadne Træer til Hugst, men da ogsaa paa andre
NB31:36 den modne ( for ikke at sige den · raadne) Frugt af Forstandighed og Erfaring: at
NB7:33 ret lille Hul, uden Maalestok, en · raadnende Sump. / Man bliver Professor paa en Subscriptions-Plan
JJ:10 er Forraadnelsen. Naar Græsset · raadner, er det en Vellugt, naar et Dyr raadner,
JJ:10 er, er det en Vellugt, naar et Dyr · raadner, stinker det. En Mands Fortabelse er forfærdelig,
NB28:50 l, det at jeg har spurgt ham til · Raads, det er jo allerede at have brugt msklig
EE2, s. 150 spurgt Naboer og Gjenboer til · Raads, om hvad jeg skulde gjøre; en saadan
OTA, s. 401 er han dog en Forsøgt til · Raads. Og Gud være lovet, saadanne Raadgivere,
AA:18 kunne sidde som en chinesisk · Raadsforsamling og glæde sig over, at de have opført
EE2, s. 180 sin Throne, eller drager til · Raadsforsamling, er han omgiven af Lictorer, men ogsaa fornemmelig
Papir 326:2 elige. / /      / / 2) til · Raadsforsamlingen ( ὁ εϰϰλησιαστης)
SLV, s. 429 or at den kunde tage Plads i · Raadsforsamlingen, thi saa meget er vist, fortrolig med hele
Not11:32 m, men da Msk. skal skabes, saa · raadslaae de ( altsaa flere) og sige: lader os skabe
KK:7 dvalgte Folk alene laae i Guds · Raadslagninger, vi maa indrømme det, hvormeget vi end
Papir 15 Maade, at han betegner enhver · Raadslutning af Gud som en evig. – /
Not9:1 ing, der er evig. Guds evige · Raadslutning bestemer ligesaa vel Tiden til die Verheißung
Not10:9 nen begriber det. Den gudl. · Raadslutning er ubetinget og dog betinget. Raadslutningen
Not10:9 lvin Ret. – Den gudl. · Raadslutning er vel ikke afhængig af Tid og Endelighed
Not10:9 af Tid og Endelighed Denne · Raadslutning er villende, vælgende, og det er Naadevalget;
Not9:1 abelsen er Realisation af en · Raadslutning fra evige Tider. Har Gud fra Evighed elsket
Not1:7 I det N. T. omtales en evig · Raadslutning grundet i Guds uforanderlige kjærlige
Not9:1 ukket. En Plan indeholder en · Raadslutning og dens Udførelse. Sligt Dobbelthed
Not1:8 lger endvidere, at den gudd. · Raadslutning til Frelsens Fuldendelse ved Χstendommen
Not10:9 stemmelse. Fra Guds Side er · Raadslutning ubetinget, fra Mskets Side er Udvælgelsen
Not9:1 ge paa Eenheden af den gudd. · Raadslutning, der er evig. Guds evige Raadslutning bestemer
Not1:7 til Verden efter Guds evige · Raadslutning, grundet i den evige Kjærlighed til Menneskeslægtens
Not10:9 og den er ikke i Guds evige · Raadslutning. – Modsigelsen hæves, Naadens Almdl.
Not10:9 ubetinget og dog betinget. · Raadslutningen har et Forhold til Msk. og til Indhold
EE:43 Kløgt? Eller vilde Du, at Guds · Raadslutninger ikke skulde være vanskeligere knyttede
Not9:1 irksomhed. Gud medierer sine · Raadslutninger ved Mskets Fornuft og Frihed. Ideerne som
Not9:1 relse, hans Gjerninger ere · Raadslutninger, saaledes ere de Tanker og have som saadanne
JJ:510 ige Kjærlighed, over hans · Raadslutningers Viisdom. / Nu har man ofte nok udviklet
SLV, s. 296 t over mig. Dog har jeg ikke · raadspurgt Kjød og Blod. / Min Forstand har raset,
AE, s. 548 gesom naar En der handler vil · raadspørge et Menneske ( dette er jo Afhængighedens
AE, s. 548 hængighedens Forhold), men · raadspørge ham saaledes, at han fordrer af ham, at
OTA, s. 386 Trængsler. Hvad enten Du · raadspørger den gamle Pagts Skrifter eller den nye,
Not11:7 ον. Man har været · raadvild derom, men allerede Plutarch oplyser det
EE1, s. 297 ige Pige kan stundom være · raadvild derom, ogsaa her er hans Fodspor saa utydeligt,
BI, s. 99 ledes dette Udsagn gjorde ham · raadvild et Øieblik, hvorledes han, for at prøve
FB, s. 118 erget, havde tvivlet, hvis han · raadvild havde skuet omkring sig, hvis han, inden
SLV, s. 50 m han nu igjen sidder der: en · raadvild Mand, der ikke veed, om han skal lee eller
Not7:19 rheder ( han kunde stundom blive · raadvild om han skulde sælge dem, saa høit
LA, s. 65 er et Menneske, der er bleven · raadvild om hvad han skal gjøre i et enkelt Tilfælde,
EE1, s. 199 bemærker hun ikke, hun er · raadvild om hvad hun skal frelse. / 3. Margrete
NB23:134 ende. En Pengemand, der er · raadvild om i hvilke Papirer han skal anbringe en
EE1, s. 370 vad jeg kan iagttage, er hun · raadvild om Qvindens egentlige Betydning. Derfor
EE1, s. 297 fører en Vandrer, der er · raadvild om Veien, paa urigtige Stier, og nu lader
2T43, s. 50 toliske Ord, og Du var ikke · raadvild om, hvad der var en god og en fuldkommen
EE1, s. 332 el være muligt, at hun er · raadvild om, hvad en ung Pige er. Maaskee turde
EE2, s. 168 et Forbigangne, vilde være · raadvild om, hvad jeg skulde dømme, hvilken Mening
EE1, s. 199 kunde frelse, fordi han var · raadvild om, hvilket han skulde frelse, saa har
EE1, s. 19 til 14. Jeg var et Øieblik · raadvild om, hvorfra vel B kunde have denne Viisdom,
EE2, s. 300 ler intet Øieblik været · raadvild om, hvorledes man bør betragte Venskabet,
NB2:198 t for Din Pligt at gjøre, kun · raadvild om, hvorvidt Pligten kan fordre saa meget
LA, note denne Skildring næsten lidt · raadvild om, i hvilken Tidsalder Scenen er. /
PS, s. 255 der kjendte sig selv, bliver · raadvild over sig selv, og faaer istedenfor Selvkundskab
JJ:3 g dermed begyndte Stykket; han blev · raadvild over sig selv, om det var forsvarligt,
PS, s. 251 neskekjenderen blev næsten · raadvild over sig selv, ved at støde an mod det
CT, s. 164 at han i dybere Forstand blev · raadvild over sig selv. / Har Du aldrig tænkt
3T44, s. 240 misundelig paa sig selv, og · raadvild over sig selv? Man tage Ungdommen ligesaalidet
2T43, s. 23 ke ønske! / Han var atter · raadvild, atter bekymret, atter fangen i en Vanskelighed.
Papir 371:1 oer jeg Andre, at jeg er · raadvild, beknyttet mell. To, om jeg absolut, ubetinget
EE2, s. 168 i vor Tid bliver jeg ikke · raadvild, da jeg seer en Skare af unge Mennesker,
EE1, s. 52 Jeg var et Øieblik · raadvild, derpaa henvendte jeg mig til Guderne saaledes:
NB:16 n ny Forlovelse var hun kun bleven · raadvild, og havde hun givet efter, havde hun gjort
Brev 46 rer Svar, saa bliver jeg let · raadvild, og saaledes gaaer det formodenlig ogsaa
EE2, s. 17 iekast. Du var et Øieblik · raadvild, om det var blot Sprødigkeit eller om
JJ:414.a Jeg har et Øieblik været · raadvild, om jeg ikke af H: t: Omstændighederne
Papir 269 min Paraplui sig. Jeg var · raadvild, om jeg skulde lade den fare for dens Troløshed
EE1, s. 353 ls Spændkraft. Jeg var · raadvild, om jeg skulde lade Edvard laane hende Schillers
Brev 46 nkeret, saa kan man stundom blive · raadvild, om man ikke heller skal lade Postvæsenet
BOA, s. 119 e. Men dersom han er usikker, · raadvild, saa han nok vil men dog ikke ret har Mod
EE1, s. 382 ad han veed, og gjøre ham · raadvild. – – – Jeg begynder virkelig
EE1, s. 387 hende det og gjøre hende · raadvild. Hun kan da atter læse Brevet og faae
NB5:147 rakteren, saa var han igjen · raadvild. I samme Secund var enhver ligefrem Meddelelse
2T43, s. 19 elsker. Tilsidst bliver han · raadvild; han vil ikke slippe den Elskede ud af sin
2T43, s. 23 et Ønske ganske som hiin · raadvilde Mand søgte det; han var ikke længere
2T43, s. 20 adant Ønske, som det hiin · raadvilde Mand søgte, han kunde ønske et andet
2T43, s. 23 n. Saaledes havde ogsaa hiin · raadvilde Mand tænkt sig det. Han vilde ligesom
2T43, s. 24 tandig at frembringes. / Den · raadvilde Mand var da beroliget; men maaskee var
IC, s. 32 beidet tungt, og nu staae der · raadvilde og sukkende, Een med Blikket speidende
NB4:151 den og Arbeidet, og nu staae der · raadvilde og sukkende, En staaer og seer allevegne
EE2, s. 64 er, at man gjør Menneskene · raadvilde om Livet, kjede deraf, før de begynde
2T43, s. 43 n det bekymrede Sind og den · raadvilde Tanke hen til hiin rige Trøst, snart
Papir 270 Tanker, men forvirrede og · raadvilde, sønderrevne af modsatte Tanker, Apostelen
NB:41 ellembestemmelse svigter, blive de · raadvilde. De titulaire Christne, der egl. slet ikke
2T43, s. 30 e, ikke mindre den Bekymrede · raadvilde. Dette Ord: til en vis Grad, der skulde
EE2, s. 330 d man kan, tilraabte den den · Raadvilde. Og det er jo unegteligt, naar man blot
2T43, s. 50 else at gjøre Menneskene · raadvilde? Er det ikke muligt at standse hiin ængstende
Brev 252 ælde og med det Beundringens · Raadvildhed i Forfatteren: de Tvende have hver især
NB31:56 See derfor deres Angest og · Raadvildhed og Mistroiskhed, naar det kniber lidt i
SLV, s. 223 d til ikke at ængstes til · Raadvildhed over dens Elendighed, der udvortes er mere
OTA, s. 186 lage over Mangel paa Tid, er · Raadvildhed, Adspredthed, halve Tanker, halve Beslutninger,
LA, s. 62 staaer i omvendt Forhold til · Raadvildhedens Seendrægtighed. Klogskabens Fornemhed,
FB, s. 126 ages bort, saa bliver kun det · raae Factum tilbage, at Abraham vilde myrde
NB32:47 Store, aldeles ligesom den · raae Hedning beundrede Vold og Rov i det Store
AE, s. 551 d at beseire Umiddelbarhedens · raae Lidenskaber og forædle Staterne: saa
NB30:15 , da der blev kæmpet mod · raae Lidenskaber, men Forretningen med Falskneriet
NB11:155 Verden og seirede over de · raae Lidenskaber, nu har i selve Christenheden
NB32:47 Χstd. forefandt, at de · raae Lyster og Lidenskaber ikke ansaaes for
SLV, s. 426 kueren skal frygte, hvad det · raae Menneske frygter, og han lærer ham,
NB25:88 std. langt farligere end de · raae og dyriske Lidenskaber, mod hvilke den
DD:6.e ). Denne Bemærkning staaer her · raae og maae fordøies i en Afhandling. /
LP, s. 52 mel Mand spille for den vilde, · raae Ungdom, spottes som en halv Taabelig med
NB33:34 es, at det Umiddelbare, det · Raae, det Ukloge o: s: v: aldrig er saa fordærvet
NB27:88 std. nemlig kæmpe med de · raae, vilde Lidenskaber, og i denne Henseende
NB34:40 saa passede dog selv den · raaeste Hedning bedre paa, at hans Gud dog ragede
NB31:30 s. / Protestantismen er den · raaeste og brutaleste Plebeiisme. Man vil ikke
BOA, note rer. Og da man er vant til den · raaeste tølperagtigste Gadedrenge-Tone i Bladene,
NB:47 er. Og da man er vant til den · raaeste, tølperagtigste Gade-Drenge-Tone i Blade,
NB14:136 findes brave Mænd men en vis · Raahed er uadskillelig fra det at være Slagter,
NB16:24 tinget at være priisgivet til · Raahed fra den ene Side og Misundelse fra den
NB:206 tnok, at Verdens Usselhed og · Raahed kan forstyrre og fordærve – men
AA:12 Bryst, til den, der i dyrisk · Raahed misforstaaer og vil misforstaae enhver
NB6:95 ave Lov til at tillade sig enhver · Raahed mod mig, nydende den Pirring at jeg er
NB29:96 alvorligt. Altsaa i den ved · Raahed o: s: v: demoraliserede Tid, der behøver
NB34:35 de Familielivet skjuler for · Raahed og Egoisme, da det destoværre kun er
NB17:76 ige Styrke tildeels ogsaa en vis · Raahed og en frygtelig Lidenskabelighed er hvad
NB:7 et til alle disse Yttringer af · Raahed og fræk Løgn. Ret som kunde man ikke
NB16:59 sammen mod ham, og ved bestialsk · Raahed og Misundelse forbittre ham, at det Overordentlige
NB13:55 en høiere op. Skal Kaadhed og · Raahed og Misundelse have Lov til at behandle
KG, s. 53 s, der indrømmes ham, ( thi · Raahed og Misundelses Anfald paa ham er dog vel
NB:36 mer o:s:v: saa er det eo ipso · Raahed og Slave-Opstand. hos den Classe af Msk.
NB29:96 sation, langt farligere end · Raahed og Vildhed!) charakteerløs: saa har
KG, s. 260 lp overvindes, ligesom engang · Raahed og Vildhed), dersom Menneskene ikke lære
BB:7 nt til at see al Nydelsessyge, · Raahed og Yppighed, bliver trykket af en hemmelig
NB10:161 frivilligt gjør, og at · Raahed paa nogen Maade vil fravriste En det Samme.
NB17:38 der blev øst Forhaanelse og · Raahed ud over mig – det var snart Alt glemt.
LA, s. 60 d alt Andet end sin Idee, men · Raahed vilde den mindre kunne sigtes for, netop
SFV, s. 92 literaire Pøbelagtigheds · Raahed) oprindelig er skrevet i 1846, om end senere
NB18:92 behageligt berørt af den · Raahed, jeg dagligt er udsat for: o, paa den Maade
NB10:108.a a bliver det den frygteligste · Raahed, langt, langt mere demoraliserende end de
LA, s. 33 d det er, selv Trivialitet og · Raahed, med en saadan Sandhed, at det netop derved
NB14:136 gteligt. Man gyser for den · Raahed, med hvilken en Slagter bruger Kniven: o,
NB5:40 forhaanet, priisgiven til enhver · Raahed, medens de Fornemme glæde sig i stille
NB10:191 længere Tid en Samtids · Raahed, Mishandling, Bagtalelse ( altsaa efter
NB30:51.b e ikke have de lavere Classers · Raahed, o, deres finere Synder ere kun desto mere
NB17:65 ve saaledes henkastet for msklig · Raahed, og saa dog at være den Anseete ( thi
NB6:6 enlunde Dannet maa kunne indsee er · Raahed, Pøbelagtighed – ikke Vittighed
NB36:34 værre end Jødernes · Raahed, som slog ham ihjel – trygt og confortabelt
LA, s. 61 lig Indadvendthed: saa har vi · Raahed. Den sphæriske Harmonie er Eenheden af,
NB:36 af Samfundet: bliver det dog · Raahed. Det Eenfoldige ligger netop i ( og dette
NB4:24 et er dog en uhyre og væmmelig · Raahed. En lille Replik af en Pseudonym ( den af
LA, s. 61 llestaaende Vand, og dette er · Raahed. Reent dialektisk ere Forholdene disse,
LA, s. 61 ette Forhold bort, saa har vi · Raahed. Saa trykke og skubbe og gnide Individerne
TS, s. 86 er, Udannetheden, Mængdens · Raahed? At Du gjør det Samme som den, men Du
NB2:67 s-Følelse: ja saa stikker · Raaheden frem lige saa godt i Rangspersoner som
NB:7 etop naar jeg har seiret, idet · Raaheden spiller frækkest op, tør jeg ikke
NB4:62 Opvækkelse til, hvis ikke · Raaheden ubetinget skal seire i Danmark. Og for
NB30:116 ter mod mig, Pøbelen og · Raaheden. / Skikkelige Msker – Kjød og Blod
NB5:59 mig i den Tid, jeg har levet som · Raahedens Bytte, mishandlet til Glæde for Misundelsen,
Papir 393 for Pøbelagtighedens og · Raahedens Mishandling, efterstræbt tillige af
Brev 17 nd for Pøbelagtighedens og · Raahedens og Nysgjerrighedens væmmelige Behandling
NB:211 den 34de. / Hvilket væmmeligt · Raahedens og Pøbelagtighedens Tyrannie her hersker
NB16:59 elsen og glæder sig over · Raahedens Oprør mod mig. / Ja, hvis jeg kunde
NB7:102 onligt Forhold: til Gud. En · Raahedens Repræsentant kan han ikke forholde sig
NB2:128 d den nogensinde har haft i · Raahedens tøilesløse Lidenskaber og vilde Sæder.
SFV, s. 75 sig til enhver Misundelsens, · Raahedens, Pøbelagtighedens væmmelige Lyst,
SLV, s. 406 edes er det Historiske altid · raat Materiale, som nu Den, der tilegner sig
NB11:20 ( der stundom udtrykker sig · raat nok) og saa forresten daglig Pøbelens
BOA, s. 292 eligt smile. Der vilde intet · Raat og Fornærmeligt være i dette Smiil,
BB:48 delalder. Hans Manerer havde noget · Raat og Plumpt ved sig og det var øiensynligt,
Papir 404:1 man dog ogsaa det Mislige. Et · Rabalder-Fjog som Pastor Boiesen blæser ad Dr. Rudelbachs
PS, s. 216 t et saadant larmende » · Rabalderfjog« skulde ved sin Indblanden rive mig ud af
Not1:8 roborum ad mortem ( Imod ham · Rabanus Maurus og Hinkmarus Rhemensis.) /
Brev 226 igere end første Oplag; · Rabatten til mine Colleger maa regnes til 25 %
KK:7 ιος. / De senere · Rabb. havde 3 Sorter Bann 1) נִדוּי
Papir 4:1 ις formula inter · Rabb. solita מָה‎ קָרָאתָ
Papir 474 dverne, som kaldes Veiledere og · Rabbi o: s: v: o: s: v:. / Men naar Forholdet
Not9:1 chaldæiske Paraphraser og · Rabbinerne . – Det N.T. Lære om gudd. Natur
FQA, s. 9 Veltalenhed i Husene; og naar · Rabbinerne forbød dem at tale med, var det alene,
EE:34 Det er dog yderst betegnende, naar · Rabbinerne kaldte et Amen fra Eens Mund, der ikke
Not9:1 af Culturens Mangfoldighed. · Rabbinerne troede, at de første Msk. havde været
Papir 7 am revocarent. Statuerunt enim · Rabbini Deum semper apparere hominibus angelis
Papir 7 αυτου. · Rabbini multa simplici narrationi sacræ scripturæ
Papir 4:1 est mera conjectura. Tradunt · Rabbini, exactores tributi sacri a die 15 Adar comiter
Papir 17 aelit:, nominatim Pharisæi · Rabbini, vel inprimis gens Flaviana ( Titus et Vespasian),
AA:32 r har sagt. Holger Danske ( cfr · Rabecks 1 D. p. 289) kommer til Morgana, der sætter
Papir 460 t om end kun lidet udbredt · Race er ikke latterlig, hvorfor? fordi den,
Not1:6 : Nedstammen fra eet Par med · Raceforskjellighederne? / § 23. / Mennesket er skabt i Guds
Not6:13.1 ig noget Høiere, og dog gik · Rachel i Rette med Gud og siger: er det at være
JJ:274 e fE Philine i Wilhelm Meister. / · Rachel siger: er det saaledes at være Moder
EE:168 rn ere Guds Gaver), og bede som · Rachel, at Gud vil aabne dette det himmelske Msks
SLV, s. 201 es at være Moder, klagede · Rachel, da Tvillingernes Strid begyndte i Modersliv,
Brev 296 re en fra tidligste Tid · Rad- og Værk-brækket og brudden, med et
Brev 271 est: en høi, lang, tynd · Rad, det bare Skind og Been, en reen Beenrad.
NB24:135 Cujon, en Pialt, en kløgtig · Rad, som ikke egl. har Tro o: s: v:. See det
Oi3, s. 194 at radbrække et Sprog) at · radbrække Christendommen, eller at bagvende den,
Oi3, s. 194 det er ( som man taler om at · radbrække et Sprog) at radbrække Christendommen,
NB10:191 e, eller brændte, eller · radbrækkede – antaget, at disse efter den christelige
NB35:16 nget enhver, i de for Msk. meest · radbrækkende Stillinger dog altid let og smilende: saaledes
NB31:68 e er Tortur værre end at · radbrækkes eller at udspiles og splittes ad. /
NB10:98 angvarigheden. Det at blive · radbrækket er Noget i og for sig; jeg kan sige hvad
NB5:7 ænke sig blot denne Qval som en · Radbrækning det maa være, at et enkelt Msk. skal
AA:9 Kirken viser strax ved sine tre · Rader Stole, at det ikke er en almindelig Landsbykirke.
BI, s. 254 t kunde skee tilgavns, var en · radical Cur nødvendig, og dertil behøvedes,
PPM, s. 138 lder sig til Grundforandring, · radical Cur; hans Prædiken fører aldrig paa
NB29:90 Forsagelse kan aldrig blive mere · radical end med Forgrund: gudd. auctoriseret Optimisme.
NB15:123 orvandlet Χstd fra en · Radicalcour ( og det er den; derfor forudsætter
NB27:68 le, thi et Gammelt – og en · Radicalcour passer ikke. / Dette har mit eget Liv lært
NB26:68 tilbage, og naar en saadan · Radical-Cour var overstaaet, saa skulde Du igjen til
NB15:123 d fordres i Forhold til en · Radicalcour) til en Smule Forsigtighed, som den der
Papir 35 t at blive Christ. som med enhver · Radical-Cour, man udsætter den saa længe som muligt.
NB10:112 . vil underkaste sig denne · Radicalcour. Det at blive Χsten er af Alle, alle
NB29:89 vangelium er i Forhold til Loven · Radical-Couren. Det hjælper ikke med alle disse Lovens
Papir 369 ntet Farligere end naar en · Radical-Cur slaaer feil og træder over i Sygdommens
AA:18 k, fordi Christendommen er en · Radicalcuur, som man krymper sig ved, og det uden at
NB27:68 es ved det Socratiske; men dette · Radicale er igjen for meget for det Gamle, thi et
NB:125 lskab. / / / Kants Theorie om det · radicale Onde har blot een Feil, at han ikke gjør
AA:22.2 er af Synden, og ivrer mod Kants · radicale Onde. – Tillige hører her hen
NB16:33 var Kant redeligere med sit · radicale Onde; thi han giver sig aldrig Mine af,
Oi7, s. 304 orstand Christen er en saadan · Radical-Forandring, at man, blot menneskelig talt, maa sige,
NB22:80 en Skin-Eenhed med politisk · Radicalisme og vil seire ved Hjælp deraf. /
NB27:68 bliver angest og bange for ham. · Radicalt kan Sophisterne kun dræbes ved det Socratiske;
NB34:33 er Sammensværgelsen ikke · radicalt sprængt; bruges der en Forening af To,
PPM, s. 138 hans uendelige Angst for alt · Radicalt) Biskop Mynsters Liv end i fjerneste Maade
KK:7 ex stirpe Jessæ, et ramus e · radice ejus fructus feret. Argumentum loci promittitur
EE:146 ren ( efter Derivationen, ex · radice) i sig indeholder en Mangfoldighed af Betydninger,
KK:7 radix, sed h: l: quod oritur a · radice, soboles, surculus, quod apparet ex Es.
Papir 235:1 gesaa lang som Jordbanens · Radier ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
AA:12 et Brændpunct, hvori alle · Radier samles. Et saadant Brændpunct har jeg
NB21:142 gt Tradition. / Man afskyer som · Radikal Alt hvad der hedder Vaner – og dog
NB21:142 odsigelse. / / Hele Tiden er jo · radikal, vil i Alt begynde forfra, altsaa vil have
AE, s. 268 a Sandhed til en vis Grad: en · Radikalcuur, og kun som saadan hvad den er, nu forvandlet
NB21:113 n see, om det er det meest · Radikale eller det meest Conservative, om det er
BI, s. 161 ele Anskuelse af det » · radikale Onde« egentlig en Mythe. Det Onde
SLV, s. 94 samme, som Stammebogstaver ( · Radikaler), men medens disse staae uforandrede fast,
EE1, s. 61 nne Anskuelse en Form af den · Radikalisme, der paa en tilsvarende Maade har yttret
EE2, s. 253 else ham fra al revolutionair · Radikalisme. / Her vil jeg afbryde min Theoretiseren;
NB35:13 ægt for Individ ikke var · radikaliter at forvirre Χstd, det hjælper alligevel
EE2, s. 171 llige, at jeg ikke antager et · radikalt Onde, da jeg statuerer Angerens Realitet;
EE2, s. 170 ikke kommer til at antage et · radikalt Onde, skal jeg senere vise. / De Sphærer,
NB34:24 Grund forblev ugift, han er · radikalt ude af Trittet ( som man siger i Militair-Sproget)
EE:179 ֹהַ ( af en arab: · radix admirari). / d. 11 Sept. 39. / Det Ord:
CC:10 deficiat a gratia dei, ne qua · radix amaritudinis sursum se producens perturbet,
CC:6 m et exitium. Nam avaritia est · radix omnium malorum. quam nonnulli appetentes
KK:7 וֹרֶש · radix, sed h: l: quod oritur a radice, soboles,
BB:12 öthe. / 33. Ein Fürst · Radzivil hatte eine Composition zu Göthes Faust
NB12:59 brugt det Christelige endog til · Raffinade i det Verdslige. Man attraaer det Verdslige
SBM, s. 142 ae vi at faae Alt, de fineste · Raffinemens, som Hedningen forgjæves har slikket
Papir 455 rotestantiske Prælat et · Raffinement – Død og Pine vilde maaskee den
NB6:86 rdelige Forførelse, hvilket · Raffinement at have Alt – og saa kunstnerisk
Papir 477 aknemligste af Alt, det fineste · Raffinement at være den Alvorlige, den Ædle eller
NB25:83.f d Hjælp af Χstd. er et · Raffinement blevet muligt, som jeg ikke anede; thi
NB16:67 om der ikke her udvikles et · Raffinement der gjør, at det kun lidet hjælper,
Papir 455 ikjøbet vil vise sig et · Raffinement der ikke kan fremkomme i K., og dette er
Papir 455 en Forudsætning. Dette · Raffinement er det jeg vil vise. / Lad os gjøre
NB25:88 et aufgehobnes Moment og et · Raffinement i Nydelsen og Besiddelsen af det Jordiske.
NB34:38 ter Evighedens Salighed som · Raffinement ind i Nydelse af dette Liv. /
NB10:99 ypperligt, at der er saadant et · Raffinement med i Theaterets Lyst – og Forfatterne
NB19:28 Asketen« som et · Raffinement til at smigre sig selv i sin kjødelige
NB12:185 l sig, føier den som et · Raffinement til sine Stjerner og Baand til et Stadserie
RK, s. 189 et allerfineste og delicateste · Raffinement ved – haanende Gud og det nye Testamente!
DS, s. 217 e Verdslighed – hvilket · Raffinement! – skal være en høiere Art,
Papir 478 et, den gjaldt – nyt · Raffinement! – som gudelig Aands-Frihed i Modsætning
NB31:119 ilbede – rædsomme · Raffinement! – som vare de Mellem-Instantser.
Papir 455 ød og Pine! – det · Raffinement, at Samtiden forstaaer hans Verdslighed
AE, s. 266 et, at den er et æsthetisk · Raffinement, der springer det Ethiske forbi. /
Papir 455 rre er, bliver det ikke et · Raffinement, der vil betegne den vanslægtede Protestantismes
Papir 396 der og Ære – det er · Raffinement, eller det er Indskrænkethed, eller det
NB10:104 ent. Altid er det dog ikke · Raffinement, oftest er det Dumhed. / ja, at de endog
NB15:122 Tjeneste med et lille nyt · Raffinement, og han gaaer tilbage igjen. I den første
Papir 455 rotestantiske Prælat et · Raffinement, oh, et Raffinement, som den katholske forgjeves
NB25:83 an være det frygteligste · Raffinement, saa en ret udspeculeret Nydelsessyg, maatte
Papir 455 lat et Raffinement, oh, et · Raffinement, som den katholske forgjeves slikker sine
NB24:164 urligviis med et Anhang af · Raffinement, som Henrich og Pernille ikke havde Dannelse
NB13:89 dighed, og kan let blive et · Raffinement, tillige at have og saa dog opløfte sig
Oi5, s. 249 idt af det Himmelske med til · Raffinement. / / Altsaa, i sig selv er det aldeles ligegyldigt,
NB33:27 det Modsatte af Alvor, til · Raffinement. / O, hvor det er frygteligt sandt, hvad
NB29:31 e dem til et Slags leflende · Raffinement. / Saaledes fE i vor Tid det Ord Hyrde om
NB10:104 e høiere og høiere i · Raffinement. Altid er det dog ikke Raffinement, oftest
NB25:83 degilde – men her er ingen · Raffinement. Den Geistlige kommer det til Gode –
NB8:24 d os klinke. Men det at lee er et · Raffinement. Det er sørgeligt og jo usædeligt
NB25:83 gouttere. / Det kan være · Raffinement. Han kan ogsaa maaskee fra Begyndelsen være
NB27:64 enhed« har opfundet · Raffinement: Χstd. er at nyde dette Liv, potenseret
NB25:83 er Qvindens Dom. / Det er ogsaa · Raffinement; den portugisiske Minister tilbedes ikke
Oi10, s. 414 d det Første, thi det er · Raffinement; det Første er, ærligt, Uafholdenhed,
Oi4, s. 214 i komme nu til Raffinementet. · Raffinementet i sit Slags eneste, aldeles uden Analogie;
JJ:183 det er i Cordelias Huus, er · Raffinementet. / Han potenserer Nydelsen ved i ethvert
Oi4, s. 214 vi komme nu til · Raffinementet. Raffinementet i sit Slags eneste, aldeles
SLV, s. 146 ikkre sig et Tilholdssted og · Raffinementets Pirring, nu da det Poetiske begynder at
BMS, s. 125 ig Nydelse selv af de fineste · Raffinements – og saa at lege den Leg, at Biskop
Sa, s. 175 nd og aller aller allerfineste · Raffinements, og de mange Tusinder om Aaret. De mange
NB35:29.a Sligt, heller ei forskylder at · raffinere – maaskee kaldes han derfor rigtigst:
NB30:44 hristendommens Betydning at · raffinere Avle-Aktens Lyst. Man vilde maaskee ellers
NB30:44 alt beregnet paa tillige at · raffinere Lystens Vellyst. / Den store Velgjerning
IC, s. 120 undom næsten tjener til at · raffinere Nydelsen. Der er ingen uendelig Modsætning
NB28:82 hele Χstd., den meest · raffinerede Art Verdslighed og Hedenskab. /
BOA, s. 264 og blødagtigt kløgtigt · raffinerede Christenhed, at den Grebne ikke priisgiver
BA, s. 444 , end at opgive den. Den mest · raffinerede Form af saadan Selvreflexion er altid den,
NB2:128 nnem Christendommens Depravation · raffinerede Forstandighed har faaet en langt farligere
NB4:108 stundom saa snilde og næsten · raffinerede Kløgt med hvilken en vis Classe af
SFV, s. 42 nie, Livs-Nydelse, den meest · raffinerede Livs-Nydelse – men » Alvor
NB26:30 Haab, nei det er den meest · raffinerede Livs-Nydelse ( udføres psychologisk
NB26:21 tand fra Χstd, er den meest · raffinerede Livsnydelse, en Sandsepirringens Potensation
SFV ighed, og Livsnydelsen, den meest · raffinerede Livsnydelses glade Budskab, og Spottens
Oi10, s. 415 øge det. / / / 7 / / Den · raffinerede Nederdrægtighed. / / sees i en vis Forstand
NB35:26 t den stærkeste og meest · raffinerede Nydelse af dette Liv, i Besiddelse af alle
NB24:111.a det er Lidelse, til den meest · raffinerede Nydelse. / Det Ethiskes Rangforordning.
NB25:83 ods Nogen, kan være den meest · raffinerede Nydelsessyge. / 1) Der er nu fE et Skilpadde-Gilde
NB21:131 emlig Kjød og Blod) / Tidens · raffinerede Usædelighed. / / Ingen er der der vil
Oi10, s. 415 forslaaer kun lidet mod det · Raffinerede, der – raffineret – gjælder
EE2, s. 31 al det Erfarne, Kløgtige, · Raffinerede, tillige en Ahnelse om, at der er en Samvittighed
NB25:92 r det egl. qvalificerede og · raffinerede. / » Da Tidens Fylde kom«.
Oi10, s. 416 e jo ikke see Andet end den · Raffineredes ædle, uegennyttige, modige Begeistring.
NB33:5 ykken var, at han listigt og · raffinerende al sin øvrige Nydelse, havde taget den
NB30:63 f Kjøns-Forholdet er det · Raffinerende at det jo betræffer et Noget, hvor Alle
NB30:78 lidt Hyklerie eller stundom · raffinerende Hyklerie – Trang til at bestemme
SFV, s. 105 lig Iver og Nidkjerhed, hvor · raffinerende! – skaffet disse Millioner tilveie;
Oi9, s. 387 ofit deraf, og maaskee endog, · raffinerende, tager den Profit mere, at forsikkre, at
NB30:44.a ke Høitidelige, hvormed han · raffinerer dette Forhold. Den, der ganske simplement
NB32:150 e over i det at nyde – og · raffinerer saa just denne Nydelse ved – at det
NB30:44.a aavidt et Fortrin, at han ikke · raffinerer ved Hjælp af hyklet Høitidelighed.
NB30:85 Hjælp af denne Tanke man · raffinerer. / I det nye Testamente staaer dog Sagen
Oi7, s. 303 , men det at faae sin Villie, · raffineres til tillige at være Gudsdyrkelse; thi
Oi10, s. 415 et Raffinerede, der – · raffineret – gjælder for lige det Modsatte
Oi10, s. 415 nd er just den, der – · raffineret – veed at give sig Udseende af Hellighed,
AE, note bruger Ægteskabsbrud som en · raffineret Baggrund for en ny Forelskelse. Den uskyldige
NB15:85 ed, at have skuet saa dybt. · Raffineret Charakteerløshed er vor Tids glimrende
NB26:26 il tillige have Besiddelsen · raffineret derved, at det skal være Kjendet paa
NB32:145 om Epicuræisme, i Retning af · raffineret Epicuræisme, forkyndt til ved Hjælp
NB28:69 tiggjort Sentimentalitet og · raffineret Epicuræisme. / O, bedre, bedre Tider,
NB2:262 g Sentimentalitet som blot er en · raffineret Epicuræisme. For at holde det Spørgsmaal
NB23:81 brændes! O, men lige saa · raffineret er det dog naar den frygteligste Egoisme
NB15:109 for galt; det er egl. blot · raffineret Hedenskab. Man forbliver i alle Sandselighedens
NB29:43 lønnet med alt Jordisk, · raffineret i at nyde det – og en Martyr. Men
EE2, s. 31 lbage, men det Timelige igjen · raffineret i en sandselig Evighed, i Omfavnelsens
NB33:53.a / Det er denne Art Χstd ( · raffineret Jødedom) som saa især gjør Lykke
NB25:46 lse. Derfor er Χsthed: · raffineret Livs-Nydelse, frygteligt raffineret; thi
NB29:79 Protestantismen er blevet: · raffineret Livs-Nydelse. / Hvad der – saaledes
NB30:40 Udsvævelse i Retning af · raffineret Nydelse. / Hvad den menige Mand angaaer,
NB25:83 faaer en saadan Geistlig en · raffineret Overlegenhed over sig selv. Er Udenrigs-Ministeren
NB17:37 denne Mand er død. / En · raffineret Skjøge har i sit stille Sind megen Agtelse
Sa, s. 174 Anseelse og verdslig Nydelse, · raffineret som ingen anden Vellystnings, raffineret
Oi7, s. 309 Hedenskab, endog beroliget og · raffineret ved at det er Christendom. / Fra dette
NB30:85 have Nydelsen af dette Jordiske · raffineret ved at man henfører det til Gud, bliver
NB26:9 i al mulig verdslig Nydelse, · raffineret ved en Glands af Hellighed fordi han er
Sa, s. 174 som ingen anden Vellystnings, · raffineret ved et Skin af Hellighed, der krævede
Oi5, s. 249 ste er at nyde det Jordiske, · raffineret ved Glorien af at være Guds Repræsentant,
Oi5, s. 235 r rettere vi leve Hedenskabet · raffineret ved Hjelp af Evigheden og ved Hjelp af
NB32:48 sten, man faaer Hedenskabet · raffineret ved uredeligt at have taget sig een Side
Oi7, s. 311 e Hedenskab, betrygget, endog · raffineret ved: at dette er Christendom. /
NB29:92 som hine gamle Helte – men · raffineret Vellyst, eller dog en omhyggeligt skjult
TS, s. 52 er et Skalkeskjul for en endog · raffineret Verdslighed. Luther – denne Guds
SFV, s. 57 ætning af det Christelige · raffineret æsthetisk og intellectuelt Hedenskab;
Oi7, s. 299 stebud, at dette – hvor · raffineret! – » tillige« er af
Oi10, s. 416 alve Værd. See, dette er · raffineret! Det er beregnet paa at see ud som Venskab
Oi10, s. 399 til: Profiten leve! Hvor · raffineret! Hedenskabet var Verdslighed før Forsagelse,
Oi10, s. 416 eed tilkommer ham. Dette er · raffineret, beregnet paa at gjælde i de Medlevendes
EE2, s. 179 ddelbart, og hvor forfinet og · raffineret, hvor udspeculeret denne end er, er Individet
Oi10, s. 414 afholdenhed, det Sidste er, · raffineret, tillige Afholdenhed. / / /
NB26:21 Hedenskabet kunde udtænke saa · raffineret. / Tag blot en Skuespiller, og spørg
NB10:104 Bedraget kan blive mere og mere · raffineret. Den 3die Potens er ikke blot at prædike
NB10:166 Nederdrægtighed er mere · raffineret. Men Offre er der faldne, og Taarer ere
BI, s. 323 dens Nydelse er i høi Grad · raffineret; thi den vil ikke blot nyde naivt, men den
NB25:46 et Livs-Nydelse, frygteligt · raffineret; thi i Hedenskabets Nydelse var der altid
SLV, s. 89 kun Forstand og Kløgt og · Raffineri tælle op, regne ud og beskrive, hvorledes
NB10:70 være ussle Slyngler, men · rafinere det ved vittig og kløgtig Viden om og
Papir 215 diske Kiæmpehistorier v. · Rafn 2d. D. p. 628. angaaende Didrik af Bern
AA:26.a Saga 3 Deel af Kjæmpehist v. · Rafn p. 118 hvor han strider med Øgmund og
Papir 141 de Eventyr, forgjeves ( cfr · Rafn p. 627. med:) raaber man ham an, at han
BB:37.10 ortalen er naturligviis ikke af · Rafn), især Slutningen af den, S. 9: »
BB:37.10 mpehistorier«, udg. af · Rafn, 2det Bind ( NB. Fortalen er naturligviis
FF:35.1 cfr. nordiske Kjæmpehist. ved · Rafn. 2d D. p. 242. / Χstus er i ethvert
AA:26 g Kong Heidreks Saga, der findes i · Rafns nordiske Kjæmpehistorier 3de B. Det
BB:37 ærkt, at de behøvede at · rage det af, for altid at kunne være dunglatte,
NB21:116 var klog, jeg lod de Andre · rage Kastanierne af Ilden ( jeg der dog vel
EE1, s. 364 n ikke skal lade sit Skæg · rage paa en ny Maade, kjøbe en ny sort Kjole,
SLV, s. 337 rødder, der hist og her · ragede frem i det dybe Dunkle, vare forsvundne
NB34:40 bedre paa, at hans Gud dog · ragede Noget op over det at være Msk, stod
EE1, s. 276 n, der var saa langt, at det · ragede op i Skyen. Denne Tanke er ligesaa kjedsommelig
Papir 130 d Tanken om et stort Træ, der · ragede op til Himlen ( for saaledes at forbinde
G, s. 40 leriet, der som en Kasketskygge · ragede ud over mit Hoved. Desto eventyrligere
Papir 189 , siger ligesom Barberen med sin · Ragekniv gaaer hen over den tætbevoxede Kind.
KM, s. 16 engang at falde for Censurens · Ragekniv, denne Liunge som dog i en vis Henseende
EE2, s. 202 vil seire over Alt, hvad der · rager blot en Tomme frem. Lad det imidlertid
EE:187.a endelig begjære syndigt, saa · rager den dog saa imposant over vor Tids Hønsetyve,
Papir 579 postelen Peder; han er Apostel, · rager dog vel en Alen over hvad vi kalder det
SLV, s. 436 , at Ironiens Overhoved, der · rager et Hoved over Menneskenes Mængde, intet
FB, s. 154 jabjerget, der med sin Spidse · rager himmelhøit over Aulis' s Sletter, hvis
Not3:14.a ighed. / cfr. Mag. Hamerich om · Ragnaroke p. 93. note. / æsthetiske Blandinger.
FB, s. 192 ngen endnu engang minder; thi · Raguel siger Morgenen efter Brylluppet til Edna:
FB, s. 191 . Den unge Tobias vil ægte · Raguels og Ednas Datter Sara. Med denne Pige har
AA:19 oget saa vittigt, og at gamle · Rahbek, dersom han havde levet, vilde have sagt,
BB:2 Provence og dem af Toulouse ( · Raimond IV, V, VI, VII.) o:s:v:. – p. 62.
Not13:23.c n mell. Nødvendighed og la · raison du mellieur; at en aldeles ligegyldig Frihed
NB17:71 var villig til at tage mod · Raison og finde sig i hvad der er Sandhed, at
BA, s. 415 Cicero), sophisma pigrum, la · raison paresseuse ( Leibnitz). / Psychologien
JJ:24 r om den dovne Fornuft » la · raison paresseuse« cfr Erdmanns Udgave
EE1, s. 364 ger jeg at bringe ham til · Raison, jeg forklarer, at det er Tanten, der har
BI, s. 110 Gebet kalder la fievre de la · raison, synes denne Begeistring at være paa
EE1, s. 410 skede vilde bringe hende til · Raison, ved at forsikkre, hvor høit han elskede
SLV, s. 378 rtjent ob contumaciam mod al · Raison. Shakspeare har jo ogsaa modsatte Anskuelser
EE2, s. 121 es at føre Dig tilbage til · Raison; Alt var da forvirret, og Du havde faaet
NB27:75 ske: handlende at vove ud traadt · Raisonement af Grunde pro und contra, men den Raisonerende
SFV, s. 75 . Derpaa gik man videre, fra · Raisonement til Handling. Da det er hans Stolthed,
Not7:17 en Forbandelsens-Hunger, ethvert · Raisonement, enhver Trøst og Beroligelse kan jeg
EE:197 kom Eenheden ell. det discursive · Raisonement, som hvert Øieblik afbrødes af et
NB3:52 e til Analogier med Jobs Hustrues · Raisonement: vil Du endnu holde fast. / Men Mynster
NB7:18 saa Lydigheden tages bort og · Raisonementet sættes istedet. Derfor lærer Χstd.
NB16:50 hs, indirect angivne, Foragt for · Raisonementet, at det i den Grad er afmægtigt, eller
NB2:28 r at trykkes, men paa ingen Maade · Raisonements i Dag Pressen. / Dag-Pressen er og bliver
NB2:27 i travl Virksomhed og deres · Raisonements læses af Alle. Pro dii immortales! Dersom
EE:195 n Christne. / / / Discursive · Raisonements og ubegribelige Apropos / betræffende
NB11:63 et Spring, hvor jeg bryder hele · Raisonements Rækken af, og bestemmer et qvalitativt
NB26:33 – Lydighed i Kraft af · Raisonements, istedetfor Tro – Viden af Grunde
NB17:76 an et lille Comma med ind i · Raisonements, ogsaa Det som med Lapidar-Stiil skulde
EE1, s. 29 jeg elsker igjen. / Der er en · Raisonements-Passiar, der i sin Uendelighed staaer i samme Forhold
NB20:162 at speculere, at · raisonere det er det Modsatte af det Eenfoldige.
NB2:124 an Gud bruge; thi de tør ikke · raisonere ell. forlange gode Dage, men maa finde
NB16:48 edsmand qua Embedsmand skal ikke · raisonere men gjøre hvad der paaligger –
NB2:23 live sig selv vigtige ved at · raisonere Nonsens om dem. Og af de Par Msker, som
NB20:162 res hen til at speculere, · raisonere o: D:, men hen til at existere, existentielt
NB16:50 sk Konge, og lade som var det at · raisonere og det at adlyde ikke det farligste Naboskab,
NB16:50 der sig tænke, som var det at · raisonere og det at adlyde saaledes adskilt, at de
NB11:100 g indlader mig ikke paa at · raisonere om, hvorledes de vare fornødne. /
NB22:171 ng. / / Et ungt Msk. vilde · raisonere omtrent saaledes: kunde jeg bevise, at
NB22:82 strengt, saa vovede man ikke at · raisonere over Geistligheden, og denne kunde godt
F, s. 515 hilosophiske Samtid, der kunde · raisonere saa uphilosophisk. Philosophien vil jo
NB30:53 er her kan man ikke rigtigt · raisonere saaledes: Oversætning: offentlig Personlighed;
NB29:16 lle de stærke Udtryk deri, de · raisonere som saa: da Gud er saa uendelig ophøiet,
NB26:62 ng, at man begynder i Ro at · raisonere. / Saa tager dette Overhaand, og saa kommer
BOA, s. 218 bort, der ikke vil lystre men · raisonere; og istedenfor faae Menneskene i en Fart
LA, s. 98 ker han fra. / Hvad er det at · raisonere? Det er den ophævede lidenskabelige Disjunktion
SFV orfor saa være det – det · raisonerede man saa længe over ( idet man tillige
SFV ørst en tidlang indbyrdes, man · raisonerede og raisonerede om, hvorfor dog han skulde
SFV ang indbyrdes, man raisonerede og · raisonerede om, hvorfor dog han skulde have faaet disse
Oi7, s. 294 deres Hr. Fader og Fru Moder · raisonerede: » jeg er egentlig allerede for gammel
NB13:50 ingen Raisoneren. / Ingen · Raisoneren – hvorfor? fordi han bruger Myndighed.
BOA, note til Enden, ved hele Mag. Adlers · Raisoneren erindres om een eller anden moderne Exegets
EE2, s. 36 ok er Tale. Slig Overveien og · Raisoneren hører netop hjemme i Forstandens Sphære.
NB13:50 iger, han den Myndige. Men ingen · Raisoneren, allermindst en, der vil ligesom liste sig
NB13:50 : vær saa artig – ingen · Raisoneren. / Ingen Raisoneren – hvorfor? fordi
Papir 365:7 a Barn ere vante til den · Raisoneren. Men det Ethiske svarer ganske consequent:
NB27:75 f Grunde pro und contra, men den · Raisonerende forbliver naturligviis væsentligen uforandret,
IC, s. 104 e endnu det Tvetydige, er den · raisonerende Forstands pro et contra, der derfor igjen
NB28:100 Oppositionen ikke vedgaae; thi, · raisonerer den, at proclamere K., fører ikke til
Oi7, s. 294 ale om at blive Christen, saa · raisonerer hver især som S. T. deres Hr. Fader
NB16:50 iger han, at en Konge skal sige: · Raisonerer saa meget I vil – men adlyder. Jeg
NB16:50 er een Herre, der kan sige det: · raisonerer saa meget I vil, – kun adlyder. Jeg
FEE, s. 49 ste en 30 til 40,000 Rbd. Han · raisonerer saaledes. Det er meget kostbart at lade
NB:30 d er Journalisten ganske tryg, han · raisonerer saaledes: » en Forfatter kan ikke
NB25:64 ære fri for at lide, den · raisonerer saaledes: det at gjøre det Gode har
NB26:117 t er saligt at lide. / / Verden · raisonerer saaledes: naar et Msk. vover saaledes ud,
NB33:37 overtog Χstd. have vel · raisoneret som saa. / Paa stridende Vilkaar, ɔ:
NB28:102 nde Ungdom vel omtrent har · raisoneret som saa: K. bliver jo til Ingenting, saa
Papir 588 eest phlegmatiske Msk., en · Raisoneur uden Begyndelse og Ende: bring dem i Livsfare,
AE, s. 173 r lovede hver min Læser en · raisonnabel Douceur, eller aabnede samtlige mine Læsere,
G, s. 70 svarer man ikke? Jeg udlover en · raisonnabel Douceur, hvis Een opfinder et nyt Ord!
EE2, s. 93 imidlertid skjuler sig i Dit · Raisonnement en Reflexion, der har forstyrret den første
BI, s. 84 orved jo strax det discursive · Raisonnement er antydet. Ad denne Vei gaaer nu ogsaa
BI, note har med Flid udhævet dette · Raisonnement, fordi det giver os et Vink om, hvorledes
LA, s. 98 . Som abstrakt Tænkning er · Raisonnementet ikke dialektisk dybt nok, som Mening og
BI, s. 250 sser den i Søvn igjen: ved · Raisonnements mættes dette hungrige Uhyre, og Tænkeren
EE1, s. 20 dgiver, saa vil vistnok dette · Raisonnements Naivetet sætte dette udenfor al Tvivl.
BI, note len der Mythen im Gegensatz des · Raisonnements oder der Vernunftbeweise bedient, da wo
LA, s. 99 nger, afhændet et Lager af · Raisonnements om, hvor langt forstandigere der kunde
Not7:29 edt til at følge. / der er en · Raisonnements-Passiar, der i sin Uendelighed staaer i samme Forhold
TSA, s. 102 ort, der ikke vil lystre men · raisonnere; og istedet derfor faae Menneskene i en
LA, s. 98 ghed. Men extensivt gaaer den · Raisonnerende af med Skin-Fordelen; thi en Tænker
BI, s. 77 i Form af et Indlæg for en · raisonnerende høistæret Samtid. Paa den anden Side
LA, s. 98 stemt Livs-Anskuelse, men den · Raisonnerende raisonnerer om alt Muligt. /
LA, s. 98 kuelse, men den Raisonnerende · raisonnerer om alt Muligt. / Anonymitet har i vor Tid
AE, s. 111 ige, i Videnskabens Helligdom · raisonnerer speculativt paa samme Maade: saa er det
AE, note et og Realitet. Forsaavidt der · raisonneres saaledes: man kan ikke blive staaende ved
NB12:31 ccommodirte Bücher, ein · Raisonniren und Speculiren, sondern ein Mortificiren
Not13:23 sidste Sted siger han: les · raisons ideales qui la bornent) hvad forstaaer
NB:35 have det Mindste med al dette · Rak af Msker ( der ell. kunne være baade
NB4:62 f Folket, af Publikum kort af det · Rak som Dag-Pressen kan muddre op, bedst af
NB:209 r, Handels-Comier og alt det · Rak som den pøbelagtige Literatur muddrer
SLV, s. 80 nskede. Saaledes stiger en · Raket ved Krudtets Kraft op i et eneste Skud,
Papir 254 Betragtninger med Winthers · Raket. Jeg deler fuldkommen Hr. Ostermanns Anerkjendelse
Papir 254 en opponerede? Eller havde · Raketten ikke existeret i længere Tid samtidig
BB:44 ( et godt Exempel herpaa: · Raketten med Stjerner beklagede at Sibbern nu begyndte
Papir 254 sidste? Eller vedblev ikke · Raketten sin Tone, efterat det Tidsmoment var indtraadt,
Papir 254 t optage hans Anskuelse af · Raketten som en med af Spirerne til den ny Udvikling,
Papir 254 lde Hr. Ostermann mene, at · Raketten var at betragte som Spiren, forsaavidt
Papir 254 kling, maa jeg protestere. · Raketten var med alle dens gode og svage Sider det
3T43, s. 70 thi den, der siger · Rakka til sin Broder, han er skyldig for Raadet,
Brev 80 søgt mig » for at · rakke mig dygtig ned« da han nu ogsaa
NB35:12 ad den uden modbydeligt at · rakke sig til, og Entreen betaltes med at prostituere
BMS, s. 125 ist, hans afsjelede Legeme af · Rakkeren henslængt paa et afsides Sted ubegravet
CT, s. 291 som til hver af de Andre, har · rakt Brødet og Vinen – dersom Han ikke
AA:6 e blot have sluttet Forlig men · rakt hverandre Haanden og holdt Bryllup –
HH:19 saa Sorgens Bæger blev ham · rakt, at han har smagt dets Bitterhed, og dog
CT, s. 114 edes var det jo, den blev ham · rakt, Lidelsens Kalk! Men dersom Du blev en heel
Brev 132 d uden for Vinduet, og han · rakte dem længselsfuld op; men Livet i dem
NB9:42 de jeg i Tanke. Jeg kom ind, · rakte ham Bogen. Han saae lidt i den, og bemærkede
JC krævede det Blod. Idet Trolden · rakte ham det, da var Ridderens Lyst efter at
NB16:44 ænk blot paa Socrates: da man · rakte ham Giftbægeret, og han sagde er det
NB9:41 le alene med Dem.« Derpaa · rakte han mig Haanden og vi skiltes ad. I Talens
EE1, s. 393 rste Gang, da I i Dandsen · rakte hinanden Haanden, da I henad Morgenstunden
SFV, s. 21 ne tilbage. Med venstre Haand · rakte jeg » Enten – Eller«
EE1, s. 198 holdt ikke om min Haand, han · rakte mig sin, jeg greb den, han saae paa mig,
Not7:45 tige høiere og høiere, jeg · rakte min Haand ud og hun stod paa den, og slog
EE1, s. 235 en, som forklarede Væsner · rakte vi hinanden Haanden, vi svævede som
2T44, s. 215 ede, om Beruselsens Bæger · raktes den Afkræftede, hvem hvert Øieblik
EE:191 der i Din afkræftede Alderdom · raktes Dig det Beruselsens Bæger, som Du i
EE:191 eligt, hvad hjalp det Dig, at der · raktes Dig det Scepter, Du ikke kunde føre?
TTL, s. 396 ærdighedens Borgerkrone nu · raktes ham af Folkehoben, hvad han higede efter;
LF, s. 9 ætning til Pseudonymen, der · raktes og rækkes med Venstre. / / Den 5te Mai
NB12:10 dsætning til Pseudonymen, der · raktes og rækkes med Venstre.« Det
NB30:37 at jeg udvælger ham. Men · Ram forbi skal han ikke gaae. De Medlevende
NB30:37 n han skal heller ikke gaae · Ram forbi, om end for ham altid bliver den
Oi2, s. 161 lmaadigheden gaaer bestandigt · Ram forbi. / Heraf har saa i umindelige Tider
FV, s. 24 eller ikke have ladet mig gaae · Ram forbi. Men for at der da ingen Forvexling
Papir 579 rpe for, christeligt, at faae · Ram just paa den farligste Art Ikke-Χstd.
NB11:173 ede. Ei hell. kan jeg faae · Ram med ethisk Accent paa den Enkelte af disse
NB32:46 estamente ikke ret kan faae · Ram paa Christenhedens Fordærvethed, thi
AE, s. 398 men i Livet faaer Ulykken nok · Ram paa de Fleste og derved Præsten igjen
NB2:104 g med mit Øie kunde faae · Ram paa dem, og jeg opdagede, at de alle røg
4T44, s. 378 og skjult kan den ikke faae · Ram paa Den, der troede at have tabt Alt. Men
Oi2, s. 161 af det nye Testamente at faae · Ram paa det virkelige Liv, den virkelige Verden,
NB29:116 og Klynkeriet for at kunne faae · Ram paa det. / I Forhold til Trods, Opsætsighed,
BMT, s. 220 , at det lykkedes mig at faae · Ram paa dette om » Sandhedsvidnerne«
NB27:18 Foranstaltning for at faae · Ram paa Docenterne i næste Generation: dog
SLV, s. 88 essoren i den naturlige Magi · Ram paa ham, og lader ham nu holde Lyset, more
TTL, s. 445 ge Magt ligesom ikke kan faae · Ram paa sit Bytte, at der er en Modsigelse,
JJ:273 jeg hører allerede et · Ramaskrig, og dog hvad er dette mod Goethe fE Philine
BB:2 ing, Pons v. Capdueil, Peurol, · Rambaut v. Vaqueiras Peire Cardinal o: a:, i Almdl:
EE2, s. 125 s æsthetiske Gyldighed. De · ramme altsaa ethvert Ægteskab, og derfor lader
NB:73 . Dersom dette skal tages for · ramme Alvor absolut, saa hører denne hele
AE, s. 495 end ikke aner det, at man for · ramme Alvor anseer det for et gudeligt Foretagende.
Papir 365:5 emt hvad Alvor er og for · ramme Alvor anseer det for Narrestreger, der
OTA, s. 425 sen er, hvad den jo var, for · ramme Alvor at blive, hvad en Apostel blev, et
NB26:87 i barnlig Alvor meente for · ramme Alvor at kunne indfrie Fordringen og erhverve
Oi6, s. 260 n, men just at passe paa, for · ramme Alvor at støde sammen med denne Verden,
NB31:82 ittet paa, hvad Præsterne for · ramme Alvor betragte som deres Opgave, saa ville
NB26:87 nogensinde Nogen, hvem for · ramme Alvor den Tanke begeistrede, at hans Udholdenhed
KG, s. 341 e faae et Menneske at see for · ramme Alvor fægte med Luften, eller dersom
CT, s. 307 til Gud, da skal det være · ramme Alvor med vor Gaaen-ene, da tale vi i de
NB26:87 sig an trods Nogen, der for · ramme Alvor meente ved sin Anstrengelse at erhverve
AE, s. 378 , ansaaes i Middelalderen for · ramme Alvor som en Hellig. Naar jeg da gik igjennem
NB36:37 ærmere, saa nær at det for · ramme Alvor stilles som Fordringen til ham: saa
NB29:23 / Dersom et Msk. oprigtigt, for · ramme Alvor vil det og af ganske Sjel –
BI, s. 307 denhed, og dog er det jo hans · ramme Alvor, at han er uvidende. – Jeg
NB32:105 . / / Det er virkeligt mit · ramme Alvor, at jeg vil forlange af Enhver, som
BI, s. 305 t han Intet vidste, given for · ramme Alvor, og er altsaa ikke ironisk. Jeg skal
AE, s. 386 ger jo den alvorlige Mand for · ramme Alvor, saa vil han ikke vove Alt, det var
BI, s. 85 s Opfattelse er det Socrates' · ramme Alvor, saaledes at kalde Undersøgelsens
SLV, s. 137 g ved at see den fremsat som · ramme Alvor. Gjør Indsigelsen Forsøg paa
EE1, s. 392 seer man, man forstaaer, de · ramme begge paa eet Sted i hans Hjerte til Tegn
PMH, s. 71 n Berigtigelse, saa maa denne · ramme Bogens sidste Deel, hvor Gjentagelsen først
EE2, s. 129 t, naar Du lader Ironiens Lyn · ramme dem, lader Vredens Torden forfærde dem.
EE1, s. 146 taaelse, der ligesaa vel kan · ramme den antike som den moderne Tragedie. Sandt
SFV, s. 59 Betragtning, ofte ypperligt · ramme den bestaaende Christenhed, der vel snarest
KG, s. 261 il Gud, at Hævnen nok skal · ramme den Forhadte. Men sandeligen, dette er
AE, s. 494 r, maa dog Straffen, der skal · ramme den Skyldige, forplante sig gjennem alle
SFV, s. 59 eldent Angriberne egentligen · ramme den, medens de, hvad endnu er min Betragtning,
NB20:25 Love mod den som ordentlig kunde · ramme den, skulde være en Umulighed, er ikke
FB, s. 180 ved at ramme ham tillige vil · ramme deres ægteskabelige Lykke. Hvad skal
Brev 118 virkelig har havt isinde at · ramme Dig; fornøiet med den har han neppe
IC, s. 240 aer ned hver Søndag for at · ramme en saadan Prædikemaade, der ikke er
AE, s. 399 sande Liv; han skulde strengt · ramme Enhver, der kun vil sørge over Ulykken
2T43, s. 55 ddommelige Styrelse veed at · ramme et Menneske, veed at gjøre sig forstaaelig
KG, s. 339 amme ham, men hvorfra han kan · ramme Fjenden, og hvor han kan have fuldkommen
Papir 254 re han, hvor let han kunde · ramme Flere, og hvor tilbøielig man saa er
AE, note aer dette dog ogsaa til uden at · ramme Fremstillingen med nogen Selvmodsigelse.
FB, s. 180 n Beskaffenhed, at den ved at · ramme ham tillige vil ramme deres ægteskabelige
EE1, s. 188 v, hvis det var muligt, i at · ramme ham, for selv at hævne sig, og dog vilde
KG, s. 339 t Sted, hvor Fjenden ikke kan · ramme ham, men hvorfra han kan ramme Fjenden,
FB, s. 182 r nemlig, at Ulykken kun skal · ramme ham. De faae da ikke som Axel og Valborg
G, s. 21 til at udføre min Plan, skal · ramme hende forfærdeligt, og dog kun med poetisk
DBD, s. 131 de paa den givne Foranledning · ramme Hovedet, – og inden Artiklen udkom,
FB, s. 206 skulde han selv lade sit Lyn · ramme Isaak og saaledes tage ham som et Offer,
NB22:66.b nødent – for at kunne · ramme Martensen. Privat har han derimod smigret
OTA, s. 239 opnaae Maalet er ligesom at · ramme med sit Skud, men at bruge Midlet er ligesom
Papir 466.b tire for dræbende at kunne · ramme Middelmaadighedens ustandselige Travlhed
IC, s. 209 irke, Forhaanelse, Spot vilde · ramme mig, der vinker nu Ære og Anseelse;
SFV, note t Styrelsen da absolut maatte · ramme mig, og at jeg i Muligheden af denne Examination,
Papir 305:3 om end den Straf skulde · ramme os, som Jøderne altid ønskede over
EE1, s. 392 Piil flyver fra hver Bue, de · ramme sikkert, det seer man, man forstaaer, de
OTA, s. 239 Skud, thi et Skud kan ogsaa · ramme tilfældigviis, og Skytten kan være
Brev 68 af Dig indfatte / I Mindets · Ramme, bag ved Glædens Glas; / Men finder Du
Oi5, s. 249 et at: være Lærer) vil · ramme, betegnende den ved dens særlige Dragt.
BB:19 tede, overhovedet er her blot · Ramme, ikke Indhold. Han er her som naturligviis
Oi8, s. 364 d sig over, og lader Straffen · ramme, jo før jo hellere. Men den egentlige
Brev 271 es paa Væggen i Glas og · Ramme, nogle til at klistres paa Pap, nogle til
Papir 565 gjeldelsen derfor ikke ret · ramme. / En Bemærkning i Øieblikket. /
BB:37 d Hensyn til Fortællingens · Ramme; nu til vor Fortæller. Al almindelig
3T44, s. 277 iil, der flyver i Mørket, · rammede den Forhadte. – Maaskee besteg en
4T43, s. 127 rventning, at hvis en saadan · rammede Dig, da vilde Forfærdelsen selv give
SLV, s. 426 emme Skjebnens Slag, som det · rammede Dig, naar Du seer den tragiske Helt; det
Brev 248 e Skjæbne, som store Bededag · rammede Nøddeboe og at den ulykkelige Ildebrand
EE:115 t, de slog for lavt med Touget og · rammede saaledes ikke ham, og da saaledes den fra
NB24:39 aa maa man ikke betragte Speilet · Rammen fE. ( det fremhæver Blodvidnet Savonarola)
EE1, s. 377 s Huusguder. / Omgivelsen og · Rammen har dog en stor Indflydelse paa Een, er
NB24:39.a et. / hvilke betragte Speilet, · Rammen Indfatningen o: s: v: / b Propheten Nathan
Brev 176 vad jeg skriver Dig til. / · Rammen om dette Brev forestiller 3 store Bygninger
Brev 193 chael ( ikke Micarl). / Da · Rammen om dette Brev formdl. vil friste Dig, saa
EE1, s. 401 een Karl. Denne Skare danner · Rammen, de staae gjerne eller sidde langs Træerne
NB29:95 træffelig uforlignelig i · rammende Grovhed. / Men see nu! Hvorledes lever
OTA, s. 239 lse af Skyttens Maal end det · rammende Skud, thi et Skud kan ogsaa ramme tilfældigviis,
BA, s. 317 lige, hvad Sproget med sikkert · rammende Tvetydighed pleier at udtrykke ved det
NB26:33 perligt tilspidset, sikkert · rammende. I en af sine sidste Bøger ( Yderligere
Papir 56 og døe, medens der ingen Straf · rammer de syndige Msk. / d. 8 Novb. 34. /
Brev 81 yp, Hyp, og med sin Svøbe · rammer de ømmeste Stæder, saa har jeg Motion
TTL, s. 445 gen rammer ikke feil, thi den · rammer den Levende, og naar den har rammet ham,
EE1, s. 298 et af sine Intriguer, og dog · rammer der ham en forfærdeligere Straf end
NB12:49 ed Lynets Hurtighed og Sikkerhed · rammer det de udseete enkelte Punkter –
JJ:109 t siges uden al Prætension, da · rammer det mig. / I Hotel Saxen har jeg et Værelse,
PS, s. 233 om hiin anden Ulykke, der kun · rammer det Udvortes og Timelige, og som for den
Brev 85 intet i Sagen; men det at Du ikke · rammer det, ligger i at Du ikke kjender det sande
NB6:59 om » Synden« · rammer egl. ikke Verden; de ere meget Faae, som
EE2, s. 251 er der en anden Skepsis, der · rammer enhver Pligt, det er den, at jeg overhovedet
G, s. 75 et Menneske mener, at en Ulykke · rammer ham for hans Synders Skyld, da kan det
AE, s. 179 og for hver Gang den saaledes · rammer ham, siger han: bum, Jorden er rund. Han
AA:26 slaaer efter Troldene; men see dem · rammer han ikke og altsaa skulde han egl. have
EE2, s. 250 dsatte for. Dog denne Skepsis · rammer ikke det Negativ-Moralske; thi det vedbliver
TTL, s. 445 e som Døden er det: Sorgen · rammer ikke feil, thi den rammer den Levende,
Brev 85 mere ved at læse dit Brev. Du · rammer ikke Pointet i Sagen; men det at Du ikke
AE, s. 119 Retning gjør man Uret, og · rammer ikke, fordi man ikke har noget Fælleds
4T43, s. 156 den giver Pilen Fart og han · rammer Maalet. Saa hild da ikke Din Sjel i jordisk
AE, s. 51 er en øvet Fægter, der · rammer og ikke ihjelslaaer saa absolut, at den
EE2, s. 17 kke fægter i Luften, at Du · rammer sikkert, og at Du har megen Observation,
SLV, s. 270 ænder Buen stærkest og · rammer sikkrest. At en Forelskelse ikke anderledes
BI, s. 88 f Omskiftelse, hvor Hævnen · rammer uden at standses af nogen Endelighed; thi
SLV, s. 393 te falder sikkrest, naar det · rammer ved hans egen Skyld og ved hendes Vaade.
AE, s. 443 s i det Øieblik, det Evige · rammer, allerede et lille Øieblik derfra. Den
4T44, s. 292 r Svig, at det, naar Ulykken · rammer, kun lidet baader, at det er den sjeldne
LF, s. 45 lken det sikkreste Skydevaaben · rammer, og med en Tro og Tillid som den, med hvilken
Not4:11 oralsystem blev derfor blot · Ram̄er. Men hvad opnaae vi da herved? K. svarer
NB28:6 , hvad jeg oftere har talt om, at · rammes af det Ubetingedes Solstik – den
NB14:45 elv, Den, som staaer nærmest, · rammes altid eftertrykkeligst, og man maa være
Papir 397 ets Hurtighed og Sikkerhed · rammes de udseete enkelte Punkter – og dødbringende.
NB10:102 tyren sigtede paa, den var · rammet – og med hans Fald faldt det. /
NB24:15 Rig, der laae for Døden, blev · rammet af Lynet. / Saaledes ogsaa med det Religieuse.
EE2, s. 82 ion, og Din Spot har ofte nok · rammet den. Du har i denne Henseende en overordentlig
CT, s. 202 ere, dersom det i Sandhed har · rammet Dig, Du bliver aldrig ganske færdig
CT, s. 202 iagt for dette Naar: har det · rammet Dig, Du kan maaskee bruge Aar og Dag inden
EE1, s. 156 adan Ulykke som den, der har · rammet Faderen, kræver Sorg, og dog er der
2T43, s. 35 Tanke, at dette netop havde · rammet ham, Glæde i at ængste Andre ved
TTL, s. 445 den Levende, og naar den har · rammet ham, saa først begynder Sorgen: men
EE1, s. 14 noget Andet. Om mit Slag har · rammet netop dette Punkt, eller den totale Rystelse
EE2, s. 34 Spot og Din Ironi velfortjent · rammet slige Stemninger ( » de tilfældige
EE1, s. 308 ler ligesom Hugget, han er · rammet, ja det er sandt, men paa et ganske andet
TTL, s. 445 : men naar Dødens Piil har · rammet, saa er det jo forbi. Og Sygdommen, hvis
NB25:101 aa Kryds og paa Tvert, paa · Rams, indenad og udenad. / Øienforblindelse.
Oi5, s. 246 bie til Du selv slæber en · Ramse af Titler med Dig, saa Du for Mængde
NB:160 loge Høns, som veed – at · ramse Alt, blive en Indvending mod mine christelige
AE, s. 69 et, som ikke ligefrem lod sig · ramse bagefter af Repetenter, Noget, som bestandigen
AE, s. 258 at tænke Noget derved, at · ramse den christelige Sandhed, uden at have det
NB14:82 ed. Maaskee lærer man at · ramse det – og forstaaer det dog ikke.
KG, s. 32 t have lært tankeløst at · ramse det Christelige, eller forvænt ved den
CT, s. 246 Nogen Aar ud og Aar ind kunde · ramse dette Bibelsted » Han er troet i
AE, s. 240 osophice i Forhold til det at · ramse er en Daarskab. Han har brugt en Forlovelse.
NB25:92 -Vidnet og op efter. Denne uhyre · Ramse er naturligviis beregnet paa at distancere
NB28:32 Partie gaaer det udenad paa · Ramse igjen om en føie Tid. / Den Enkelte
AE, s. 232 nisk. Smertens og Lidelsernes · Ramse kan man udenad, ligesaa Standhaftighedens
NB32:102 ille lære hans Tale paa · Ramse maaskee blive Professorer deri –
SLV, s. 443 concretere forstaaet, thi at · ramse Noget op er ikke svært? – Jeg
SLV, s. 440 ctive uhyre Opgave, at kunne · ramse Noget op, som angaaer den hele Menneskehed,
AE, s. 157 n er det Indvortes, og det at · ramse noget Udvortes, ligesom at slaae Vandet
NB26:69 er til næste Generation denne · Ramse om, hvor saligt det Christelige er, men
NB3:32 rden er i hele denne Orthodoxiens · Ramse Plads for dette Χstlige, det Afgjørende,
AE, s. 157 nemlig meget dumt, at det at · ramse skulde sætte En i Sindsbevægelse,
BA, s. 398 ligesaa godt en philosophisk · Ramse som en Troesbekjendelse og et politisk
NB10:68 rte: det har man da lært at · ramse udenad, thi forstaaet det har man neppe.
F, s. 498 nit med Salvelse aflæser den · Ramse, at man ikke maa blive staaende ved de ti,
AE, s. 143 aa § og geläufigt paa · Ramse, for ved Formen at modsige sig selv? Jeg
BA, s. 398 um, naar det kommer an paa at · ramse, men den er dum i den Betydning, i hvilken
Oi4, s. 220 e, om dette ikke er Formular, · Ramse, officielt, af en Haandbog eller af en Spilledaase.
AE, s. 198 paa Prent i den systematiske · Ramse, saa kan det jo altid være en Afvexling
AE, s. 166 ller foranledige Nogen til at · ramse. / F. Ex. Hvad det er at gifte sig? Jeg
AE, s. 76 efrem forstaae, den lader sig · ramse. Den objektive Tænkning er derfor blot
SLV, s. 406 d at gjentage den historiske · Ramse. Den, som derfor ikke i Forhold til det
AE, s. 240 d trygt i Kakkelovnskrogen at · ramse: de omnibus dubitandum. Frembringelsen bør
AE, s. 356 græde over at høre den · Ramse: et godt Levebrød, en smuk Kone, Helbred,
NB30:11 vendighed, og faaet det Hele paa · Ramse: I, Guder! / Det har moret mig usigeligt
AE, note re Troens Hvorledes udenad og · ramse: saa maa dertil svares: det lader sig ikke
AE, s. 352 Dat kan han snart lære at · ramse; i udvortes Henseende gavner Forestillingen
BOA, s. 125 øst. Han er ikke een med i · Ramsen af Gloserne som gaae efter Paradigmet,
EE2, s. 99 Tro havde ingen Historie; thi · Ramsen paa alle dens Undergjerninger er ikke dens
NB28:32 et Lutherske Udvorteshed og · Ramsen som nogensinde det Katholske. / Men som
AE, s. 239 ke Forholdet forandres til en · Ramsende der skriver for Ramsende. Dersom en Mand
AE, note sen. Naar nu en Tid systematisk · ramsende er bleven færdig med Christendommens
AE, s. 179 ebliver, saa indtræder den · ramsende Galskab, hvilken er nok saa comisk, og
AE, s. 72 tte de enkelte Tanker og da · ramsende henføre dem ligefrem til ham, vilde
JJ:482 ypperlig Parodie paa den moderne · ramsende Methode, der siger Alt jo før jo hellere
AE, s. 239 l en Ramsende der skriver for · Ramsende. Dersom en Mand vilde staae paa eet Been,
NB3:31 ønsetyv han der staaer og · ramser det op, især naar han dertil sveder
AE, s. 231 , at det store Ord som enhver · Ramser har forbandet sig paa at han har realiseret,
F, s. 506 ede en eller anden philosophisk · Ramser, at fortælle om igjen ligesom Skolebarnet
AE, s. 157 eviser slet ikke, at han ikke · ramser, men beviser blot, enten at han er meget
AE, s. 228 ve lyksaliggjørende for en · Ramser. / Saa besluttede jeg da at begynde; og
AE, s. 157 Manden har blot den Feil: han · ramser. At han tillige sveder og slaaer i Bordet,
AE, s. 179 ke angaaer den meget ærede · Ramser. Denne Art af Afsindighed er mere umenneskelig
AE, s. 157 emmelig Bevidsthed om, at han · ramser. Det er nemlig meget dumt, at det at ramse
AE, s. 232 tighedens herlige Lov. Enhver · ramser; existerer der et Menneske, som for en Menings
IC, s. 131 de, der lærer ligefrem for · Ramsere eller dicterer Paragrapher for Hurtigskrivere,
AE, s. 252 Tale, det docerende Foredrag, · Ramsningen kun fører til Forvirring, stundom selv
Brev 287 uriøst med den Omnibus. · Ramt af det velbekjendte » Dobbeltslag«
KK:7 urculus ex stirpe Jessæ, et · ramus e radice ejus fructus feret. Argumentum
JJ:214 ste Gang vil jeg kalde mig Petrus · Ramus, og som Motto anbringe den historiske Efterretning
LP, note , og jeg tvivler ikke paa, at en · Rana paradoxa f. Ex. vilde i en eneste Sætning
BA, s. 379 lig Tale og Tanke, ligesom en · rana paradoxa spotter og trodser Naturforskernes
OTA, s. 146 see ham dandse paa Afgrundens · Rand uden at ane det; men denne Klarhed over
IC, s. 252 bede for Oldingen paa Gravens · Rand, at Du vil drage ham til Dig. – Vi
SLV, s. 446 de 15, der rede med ham over · Randbøl-Hede, men der han kom over Ribe Bro, da var den
BI, note III. Færøiske Qvæder. · Randers 1822 Pag. 464. Denne Ironi i Naturen har
DD:35.a ,73 a. Færöiske Quæder · Randers 1822 S. 464. 468.) / d. 10 Oct: 37. /
Not6:30 sige her paa Heden. / I Aarhuus, · Randers etc staae Køerne virkelig paa et høiere
NB32:92 ttighed. Og naar man skulde · randsage den talløse Mængdes Samvittighed,
EE:102 il opklare Dit Øie til at · randsage Dig selv, om Du virkelig hører Χstus
4T44, s. 320 e og Veiledning i dens Kamp, · randsage han sig selv, om hans Lidelse dog ikke
EE1, s. 197 hans Billede af min Sjæl, · randsage vil jeg mig selv som en fortærende Ild,
CT, s. 225 imidlertid Intet bevidst; Du · randsagede Dit Liv, men fandt, at Du frimodigt turde
DD:198.a gjøre det for den Herre, der · randsager Hjerter og Nyrer, for ham, den Hjerteskuer,
EE:102 verlader Dommen til ham, som · randsager Hjerterne, sige som Peter: Herre Du veed
Papir 270 sigelige Sukke, og han som · randsager Hjerterne, veed, hvad Aandens Sands er.
DD:120 gtighed i den Aands Seerblik, der · randsager Nyrer kan forskaffe det. / d. 11 Juli 38.
EE1, s. 173 n en sympathetisk Angst, der · randsager Nyrer og skjulte Tanker; ved Troldom og
EE2, s. 326 ledes paaføre Dig, men Du · randsager og prøver Dig selv, Du forvisser Dig
EE2, s. 324 prøvende Bevidsthed, der · randsager sig selv, og nu kommer til den magelige
EE2, s. 193 Sjæl er en Længsel, der · randsager Verden, jeg troer, jeg vilde blive lykkelig,
2T44, s. 203 til at ville tabe Alt. Ordet · randt Dig ihu, og Din Sjel blev atter ædru,
4T43, s. 155 Du glad og tilfreds, Dit Liv · randt hen stille og roligt, men Du bekjendte
2T44, s. 203 aa en Begeistring – da · randt maaskee dette Ord Dig ihu: Gud skal gjøre
OTA, s. 188 det end Tempelrøveren at · rane de hellige Skatte, virkelig at sætte
4T44, s. 317 Nogen, men at det er blevet · ranet. Den, der anvender det, bevæges ikke