S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB16:26 ud i Afgjørelser af første · Rang – eller rettere, at man er der, fordi
NB9:11 e moderne Tænkere, selv dem af · Rang ( jeg mener de tydske, thi danske er der
SLV, s. 206 Her vilde selv en Digter af · Rang bryde af, men Shakspeare veed at tale Lidenskabens
TS, s. 75 , vi bestemme alligevel hendes · Rang efter den qvindelige Værdighed: Huslighed.
NB24:97 det være nu Penge eller · Rang eller Værdigheder o: D:) saa ogsaa vil
NB25:69 omhed, bliver Ridder, faaer · Rang med Cancelliraad, Tilladelse til at have
DS, s. 185 d for en Mand med Familie, og · Rang med Cancelliraader og Avancement: dette
Oi2, s. 155 , bukke for, at man har faaet · Rang med Etatsraad, er blevet Ridder o. D.,
AE, s. 356 ød, en smuk Kone, Helbred, · Rang med Justitsraaden – og saa en evig
FB, s. 175 de faae hinanden, og tillige · Rang med virkelige Helte; thi uagtet de ikke
Oi5, s. 236 nernes Dingel-Dangel, Titler, · Rang o. s. v. blev christelig – og Præsten
NB21:79 D:, saa hans Fornemhed, høie · Rang o: s: v: blot viste sig at være for
NB13:15 ore geistlige Embeder med høi · Rang o: s: v: Sandt nok, de beraabe sig paa,
NB22:158 te Positive ( Ære, Anseelse, · Rang o: s: v:) er just det Negative; og dette
NB26:22 i fremrykkede Aar giver ham · Rang o: s: v:. Ja en saadan ubetinget Sandhed
NB11:224.a til store Indkomster, høi · Rang og Anseelse, til det maaskee nydelsesrigeste
NB18:84 nde omtrent til deres, hans · Rang og Stilling i Samfundet svarende omtrent
DS, s. 191 e saa heldige at drive det til · Rang og Titel o: s: v: trods deres ivrige Stræben
NB26:30 kynde Χstd. er at faae · Rang og Titel om muligt høi Rang og Titel,
NB26:30 g og Titel om muligt høi · Rang og Titel, og Stjerne og Baand, saa, ja
DS, s. 191 er Verdens Ære og Hæder, · Rang og Titler, Stjerner og Baand – og
DS, s. 192 t, om at den Christne foragter · Rang og Titler, Stjerner og Baand: Du har det
Oi2, s. 156 r i min Magt, Guld og Gods og · Rang og Værdighed og alle Hæderens Tegn,
NB23:84 h: X, 42.) hvor fornemt, hvilken · Rang over alle Konger og Keisere! Dog bliver
NB11:27 Maade kan gjøre mig den · Rang stridig, i Betydning af væsentlig eneste
DS, s. 182 t gratis en Anden for Penge og · Rang, Een i frivillig Armod en Anden i blomstrende
Oi3, s. 194 ede af Staten, have høiere · Rang, flere Ordener, større Indkomster. /
SLV, note ragtet som værende af anden · Rang, hvilket hun ogsaa er, naar Fordringen er
SLV, s. 190 Det var en Conditor af anden · Rang, jeg kunde være temmelig sikker paa,
Papir 557 , at det er meest, jo høiere · Rang, jo mere Anseelse, jo flere Ridderkors:
NB22:158 vendt / / ɔ: jo høiere i · Rang, jo mere Lidelse, det er da ogsaa udtrykkeligt
NB10:166 lde for et Genie af første · Rang, med Indflydelse af vidt indgribende Art,
HCD, s. 178 at foragte verdslig Titel og · Rang, men selv er han carrieregjørende; han
Papir 396 bødigt for hans høie · Rang, og i Beundring for hans Talent. Han prædiker
DS, s. 191 ørst selv at faae en høi · Rang, skaf saa Lidt, eller rettere ikke Lidt,
NB12:80 tignok af store Embeder, høie · Rang, Stjerner og Baand o: s: v: deraf bevise
BMT t, christeligt, Mislige: Profiten, · Rang, Titel, Orden osv. – komme til at
KKS, s. 93 illerinde, det vil da sige af · Rang, vækker vistnok hos de Fleste strax Forestillingen
SLV, s. 157 , der bestemmer de Tjenendes · Rang. / Hun knæler da ikke tilbedende, thi
NB:57 det endda maaskee en Forfatter af · Rang. Mit næste Ideal er at blive Landsbypræst,
Papir 389 minent Genie af høieste · Rang. Nogen psychologisk Modsigelse er han ikke,
Papir 595 ager min Plads i første · Rang; F– fare i Lic. Müller, at han
AE, s. 355 Digter-Værker af første · Rang; æsthetisk er det rigtigt, for med et
NB10:92 er Omvendthed. Øverst i · Rangen er det at blive korsfæstet; saa kommer
SLV, s. 160 idualitet har Beslutning, og · Rangen er i Forhold til Beslutningen. / Den uendelige
Oi7, s. 291 re jo høiere de komme op i · Rangen) et uhildet Blik for den jordiske Profit,
Brev 254 de til første Classe af · Rangen, han talte om en Datter-Datter, han havde.
NB10:191 ere i første Classe af · Rangen, hvilket dog vel er udisputeerligt: dette
NB22:158 komme høiere og høiere i · Rangen, i Ære og Anseelse, og mærke ikke,
Papir 375 st kommen i 1ste Classe af · Rangen. Men Den, som opdager at det først er
AE, s. 519 alektiske Inderliggjørelse · rangere alle Existents-Opfattelser. Jeg skal nu,
Not15:5 er hende sikkret. Hun skal · rangere blandt Pigerne. Og vigtigt er det, at jeg
EE1, s. 62 Værker og, uden at ville · rangere dem, netop undres over, at alle staae lige
NB21:12 re og Anseelse. / Genierne · rangere derfor efter, hvor store Kræfter de
AE, s. 472 orskjellige Existents-Stadier · rangere efter deres Forhold til det Comiske, i
AE, s. 520 fattelsen af det: at existere · rangere igjen de forskjellige Existents-Meddelelser.
NB10:92 aske aldrig til mere end at · rangere med Justitsraad. / Et eenligt Menneske
ATV, s. 209 saa jeg vel kan betragtes at · rangere med Præster) ikke skulde være lige
NB21:126 n er en Lære. / / Disse · rangere saa igjen indbyrdes / i Forhold til sand
BOA, s. 127 tok, efter hvilken Menneskene · rangere, er det Ethiske, i Forhold til hvilket Differentserne
AE, note rdige. Selv hos ellers høit · rangerende comiske Digtere kan man finde Exempler
AE, s. 490 ret og med virkelige Christne · rangerende døbt Christen laver Noget sammen, kan
NB31:76 om saadan dog igjen eminent · rangerende i Originalitet over alle hidtil bekjendte
NB12:110 ved min literaire Anseelse · rangerende ikke lidet over en Landsbypræsts beskedne
SLV, s. 160 ør sige, i Aandens Verden · rangerende Individualitet har Beslutning, og Rangen
EEL, s. 66 , naar det er en europæisk · rangerende Lærd som Prof. Madvig, der taler, naar
NB31:139 n er næsten et lige saa · rangerende Paradox som den Sætning: et Gode, der
NB2:67 Commerce. / Selv fornemme og · rangerende Personer deeltage deri. Ak, thi hvor mange
SLV, s. 372 e Fordring paa at være en · rangerende ulykkelig Elsker! Han fik Gadedrengene
BOA, s. 124 l verdenshistorisk og absolut · Rangerende. Men naar det Bestaaende ikke strammer Tøilerne,
NB10:98 tyr-Lidelserne er denne ogsaa en · rangerende. Men tale derom, selv om man vilde, kan
KKS, s. 93 res, for ubetinget at være · rangerende; lad os tænke, at hun vinder Beundringens
NB8:30 rsfæstet ( men han Taleren han · rangerer allerede med Justitsraader). Saa var
SLV, s. 345 at blive hendes Velgjører · rangerer den Absurditet, at jeg skulde være noget
NB13:89 r strengest. Det Religieuse · rangerer efter den stigende Strenghed. Det er som
NB34:29 Experimentator og en Maieutiker · rangerer efter, hvor længe han kan holde ud og
YDR, s. 112 under ethvert Clima, saaledes · rangerer Fuldkommenhed i Christendom, just fordi
NB22:149 taalmodigt finder sig deri, saa · rangerer hun med Abraham, thi i Intentionen var
NB22:149 ionen var hun villig; ligeledes · rangerer hun med en Martyr, thi i Intentionen var
Not15:12 for hende. I andet Forhold · rangerer hun ved rigtigt at have fattet Pointet,
AE, note odige Opfattelse af Barndommen · rangerer i Forhold til den Modsætning, fra hvilken
NB33:16 nsartethed med det Numeriske, og · rangerer i Forhold til jo større Numerus, jo
NB29:71 nie – Talent. / / Talentet · rangerer i Forhold til som det vækker Sensation;
Not15:12 hvad den er: et Plus. Hun · rangerer i første Forhold ved sin Tro: at have
DS, s. 180 piller o: s: v:, den maadelige · rangerer med den maadelige; Ordinationen kan ikke
AE, s. 99 dhold og lyrisk Syden stundom · rangerer med Shakespeare, men som dog vil hjælpe
NB29:32 er nu ganske simpel: Den Enkelte · rangerer qua Aand i Forhold til som han, aldeles
SFV, s. 49 nshistorisk Katastrophe, der · rangerer saaledes op, at end ikke Oldtidens Opløsning
Oi5, s. 234 d at kunne udholde Isolation, · rangerer som Aands-Menneske i Forhold til, hvor
SLV, s. 100 lev opfyldt for Aladdin, han · rangerer ved Ønsket, ved denne Vælde i Begjering,
NB27:30 ide meest af Alle. / Christeligt · rangeres der altsaa efter Guds Forholdet: jo nærmere
NB31:124 re, men efter det Existentielle · rangeres der evigt. / Deraf kommer det ogsaa, at
NB22:158 rt det glemmes, at, christelig, · rangeres der omvendt: saa er Χstd. afskaffet.
SLV, s. 368 ikkrere og lettere. Saaledes · rangeres der. Næst det kommer hvad jeg gjør.
NB22:158 kke. / / / At der, christeligt, · rangeres omvendt / / ɔ: jo høiere i Rang,
AE, s. 293 og intellectuelt at bestemme · Rangforholdet saaledes er det samme som at antage Sandsning
NB22:158 e og høiere. I Omvendthedens · Rangforordning – ja hvis han ellers veed hvad han
NB21:126 4 ß af det Nye. / Christelig · Rangforordning / / I / / Apostlene, / med en specifik
NB22:158 t ligefremt. / I Ligefremhedens · Rangforordning der vil Enhver heller end gjerne ind, og
Oi3, s. 194 me Grad som man efter Statens · Rangforordning er høiere paa Straae, har flere Ordener,
NB36:16 at En, der efter den givne · Rangforordning er Minister o: D: handler som saadan deri
NB10:191 isse efter den christelige · Rangforordning ere i første Classe af Rangen, hvilket
AE, s. 460 Avancement og Befordring, en · Rangforordning for de Religieuse. Den skjulte Inderligheds
NB22:158 std. afskaffet. Den ligefremme · Rangforordning i Stigen i Ære og Anseelse ligefrem
IC, s. 221 tør sige, den christelige · Rangforordning ikke forvirres, og Pladsen Nr. 1 aldeles
DBD, note rste Classe i den christelige · Rangforordning«, hvori da igjen ligger, at jeg maa antage
BI, s. 287 s forstaaes efter en aandelig · Rangforordning), ligesom Konger og Fyrster tale fransk,
BMS, s. 125 ste Classe af den christelige · Rangforordning, blandt de rette Sandhedsvidner –
NB22:158 sig ikke iagt for Omvendthedens · Rangforordning, men forstod det ligefremt. /
G, s. 93 dette, da fremkommer der en ny · Rangforordning, og den stakkels Undtagelse, hvis den ellers
CT, s. 298 ogsaa, efter den christelige · Rangforordning, steeg fra Trin til Trin, udleet, forhaanet,
NB24:112 de Nydelse. / Det Ethiskes · Rangforordning. / / Det Ethiske begynder udenvidere med
NB20:87 i vil see Gjerning. / Christelig · Rangforordning. / 1) Eier Du Formue, og Du vil være
BI, s. 291 in Stilling i Samfundet efter · Rangforordningen allerunderdanigst maa anlægge og bære;
NB22:173 at sætte Forargelsen. / · Rangforordningen er nu følgende. / A) Først kommer
NB29:93 te, omtrent til hvilken Classe i · Rangforordningen Forf. hører. / Prof. M. er som bekjendt
Not11:16 nskab, hvorfor den ogsaa i · Rangforordningen i 6te Bog af Platos Republik regnes til
NB7:77 ere langt over Mesteren, de ere i · Rangforordningen ærede og anseete Mesteren var den Foragtede)
LP, note det mig, at det gaaer til som i · Rangforordningen, hvor man, begyndende med Secretairer (
NB:212 bespyttet og dette skulde være · Rangforordningen. See, Christus er jo dog vel ingen Selvmorder,
EE1, s. 60 Stoffet. Til at begrunde en · Rangfølge kan altsaa den enkelte Side aldrig bruges;
BOA, s. 127 verdslige Sind lader omvendt · Rangfølgen bestemmes efter Differentsen. Lad os tage
NB24:110 e, og det er Χstd. ikke. / · Rangfølgen for Forkyndelsen er den omvendte: jo mere
FP, s. 22 og » under alle disse · Ranglerier glemte eller manglede Mod til rask at tage
EE1, s. 63 den første Classe i hiin · Rangordning kan jeg enten vælge de Værker, hvis
Papir 595 an mig, ogsaa en første · Rangs Vogn. I den havde man ladet Gardinet gaae
NB32:33 / / Som jeg erfarer, opkræves · Rangskatten ikke Aarviis eller Halvaarsviis, nei –
Papir 474.b orie, Tydsk, Fransk) / bliver · Rangsperson / ( for blot at tage Det) /
NB:36 af dem ( han var rigtignok en · Rangsperson forøvrigt) svarede mig: » der
NB8:19 Hensyn, gjøre Forskjel paa en · Rangsperson og en simplere Mand og en Tigger o: s:
NB12:107 det gavnlige i at være · Rangsperson samt det behagelige i at leve i de fornemme
Oi5, s. 246 – og Du selv hverken er · Rangsperson, eller Noget, som ligner Sligt: Kjere, det
DBD, note nderen er » Embedsmand, · Rangsperson, Forkyndelsen hans egen glimrende, paa Nydelser
NB12:107 Dommens Dag: det er Nonsens! En · Rangsperson, kun levende i de fornemste » Kredse«,
NB26:24 r det dog at være Embedsmand, · Rangsperson, Ridder, Fader, Medlem af Venskabelig og
NB32:44 dsatte: Mand, Fader, Embedsmand, · Rangsperson, Ridder, i lange Klæder o: s: v: –
CGN geistlig, hel tvetydig Embedsmand, · Rangsperson, som ( i Haab om at avancere efter Anciennetet
SBM, s. 142 at blive kongelig Embedsmand, · Rangsperson; ved Afsky for Hjælp og Brug af verdslig
Papir 472 kyndes af kgl. Embedsmænd og · Rangspersoner – istedetfor at det Hele maa vendes
Papir 472 , og dette med Embedsmænd og · Rangspersoner er kun muligt ved Indulgents. /
NB31:60 a dertil leiede Embedsmænd og · Rangspersoner i Costume Χstd. / Og dette skal være
DS, s. 183 der tynger og endeliggjør, · Rangspersoner og gagerede Embedsmænd – omskabt
Papir 515 med Bisper og Provster og · Rangspersoner og L' homberen og alt dette hersens gik
NB2:67 aaheden frem lige saa godt i · Rangspersoner som i den simpleste Mand. /
Papir 470 1000 kongelige Embedsmænd og · Rangspersoner, hvis Levebrød og Carriere Forkyndelsen
SBM, s. 141 t af kongelige Embedsmænd, · Rangspersoner, hvis verdslige Carriere Forkyndelsen er,
Oi2, s. 150 te ( kongelige Embedsmænd, · Rangspersoner, Karrieregjørende o. s. v.) kunne de
NB32:30 Geistlighed: Embedsmænd, · Rangspersoner, Mænd med Koner og Familie, fangne i
Papir 377 iks Forklaring hos Holberg · Rangspersonerne: de blive sat øverst til Bords men de
Oi8, s. 346 s er Levebrøds-Mænds og · Rangspersoners inderste og dybeste Længsel. /
OTA, s. 186 let mindes om Smaalighedens · Rangstrid, naar den Ene ved at gjøre det Ene troer
OTA, s. 186 Smaalighedens misforstaaede · Rangstrid; saa kan Talen fatte sig kortere, den behøver
CT, s. 70 ekymring. Om en enkelt Lilie, · rank i Skuddet, skyder op til næsten menneskelig
DS, s. 169 det Endelige. Og saa gaaer vi · rank og freidig, uden at svingle – vi
Brev 193 , pas vel paa, at Du holder Dig · rank og lige, ikke synker ned i den ene Side.
EE2, s. 163 ket, Du derimod bliver let og · rank og lystigere end nogensinde, og lyksaliggjør
SLV, s. 259 re skjønne, hans Skabning · rank og velformet, hans Paaklædning yderst
EE1, s. 319 de Tilfælde, tag min Tak! · Rank var hun og stolt, hemmelighedsfuld og tankeriig
Papir 365-10.a saa maa De holde Dem · rank« R. » ja, det skal jeg nok«
EE1, s. 381 resten ikke ilde, vel voxen, · rank, en smuk Figur, en krum Næse, sorte Haar,
JJ:259 keligt. / Den unge Moder, ( smuk, · rank, et Fløiels-Schavl, rask gaaende) med
Brev 141 paa Sædet, ualmindelig · rank, Hovedet ikke bøiet ned, men glad og
DS, s. 169 langs med Husene, og gaaer saa · rank, uden at svimle – en ædru Mand.
Papir 368-14.a : De, maa see at holde Dem · rank. R: ja det skal jeg nok. U: » ja,
OTA, s. 273 gen boer med Gysen blandt de · ranke eensomme Stammer, havde den sin Rede. Men
G, s. 87 s Glands udslukkes, lad hendes · ranke Skud bøie sig i Aarene, lad Lokkerne
OTA, s. 288 r sit Blik op ad; om end den · ranke Stamme hæver sig høiere: ved Hjælp
OTA, s. 288 Skikkelse er opreist som den · ranke Stamme, og dernæst, at den saaledes
OTA, s. 275 hørte hjemme, der hvor de · ranke, eensomme Stammer tungsindigt ere i god
EE1, s. 401 ske, fyenske Piger. Høie, · ranke, lidt for stærkt byggede, deres Paaklædning
PCS, s. 135 n? Dersom man vilde kalde den · ranke, militaire Holdning at staae heel eller
BI, note wo sie nur immer mögen, · ranken sich kecke Episoden umher, arabeskenartige
BB:12 on der Lapponischen Wahrsager · Ränken, wie auch sonst etlichen zauberischen Geschichten.
BA, s. 458 r Angesten ind i hans Sjel og · ransager Alt, og ængster det Endelige og Smaalige
2T44, s. 210 a ubestikkeligt prøver og · ransager et Menneskes Inderste, som Erindringen
3T43, s. 97 saa til den Enkelte, og dens · Ransagning er strengere. Træffer den et Menneske,
NB2:36 tialsk Ansigt op, som Daniel · Rantzau i Slaget. Det Comiske: det martialske Ansigt
Not3:14 hvor der gik en Mand med en · Rantzel om Skulder med tyrkisk Hvede i, hvoraf
Not3:14 ulte nu Bärensohn i sin · Rantzel; men glemte det snart, hvorpaa han puttede
Brev 269 erindrer sagtens det Sted i Don · Ranudo, hvor han, da Gusman gjør ham opmærksom
SLV, s. 229 me Nu følger det næste · Rap af Stokken og det hedder: væsartig og
Brev 43 Vel fortjente denne et lille · Rap for sit pathetiske Forsvar; men Ussing
NB6:32 øver, men et nyt Stød eller · Rap, at jeg kan komme til at trække endnu
NB24:30 De ønske at give mig et · Rap, gjør det, gjør det, jeg kan godt
AA:25 ap trap / Jens Skovfod ridende saa · rap. / Det er en ret mærkelig Selvmodsigelse,
EE1, s. 265 slet Intet at gjøre, den · rapfodede Emmeline, der haster tilbage i Ungdommens
EE1, s. 100 rig Skare af lette Blinkere, · rapfodede Iilbud, der indhente Tanken i dens hurtigste
SLV, s. 127 ne Virkelighed. Lad saa hiin · rapfodede, lette, skjelmske, lykkelige Pige springe
NB31:66 tter efter den unge Pige, der · rapfodet er flygtet bort over Gurre ud i den vide
NB31:66 Forbillederne – ja, ingen · rapfodet ung Pige er saa rask tilbeens; med Evighedens
NB22:160 r ingen yderligere. / / / Clara · Raphael / / er ikke saa meget, som man har bemærket,
NB22:63 forelsker sig. / Men Clara · Raphael er ikke blot dydig som Charles var det,
NB22:63.a saa staaer dette dog Clara · Raphael fast, hun vil ikke gifte sig, hun vil leve
EE1, s. 55 omer med den trojanske Krig, · Raphael med Katholicismen, Mozart med Don Juan.
NB24:105 iberg i Forordet til Clara · Raphael). / See her har vi igjen Hykleriet, man ikke
Not3:18 e, for en hellig Familie af · Raphael, ell. et Landskab af Claude Lorrain, om
NB22:63 en ubetinget sin Clientinde · Raphael, forbeholder sig endog selv nogle mulige
NB5:106 es. / Middelalderen culminerer i · Raphael, hans Opfattelse af Madonna. Protestantismen
Not3:18 nderlige Forstaaen af fE en · Raphael, som vi maa tænke os hos en samtidig
NB22:63 / En ung Pige. Fulde Navn: Clara · Raphael. Alder 20 Aar. Udvortes: smuk. Religion:
NB22:63 hristelige. / / / » Clara · Raphael.« / / Anmeldelse. / / /
NB22:63 er, ligesom ogsaa mod Clara · Raphaels Lære om Treenigheden, maaskee ogsaa
JJ:447 nec ratione regi, sed impetu · rapi ad laudandum vel vituperandum. Vulgus ergo
CC:4 tes superstites, una cum illis · rapiemur in nubibus ad obviam eundum domino in aerem,
CC:10 nculis meis compassi estis et · rapinam bonorum vestrorum sustinuistis, intelligentes,
NB12:65 af Tersteegens Skrifter v. Georg · Rapp, Essen 1841) / / Untreu und Trägheit
NB19:26 uswahl seiner Schriften v. Georg · Rapp. Essen 1841.) p. 370 citerer af Davids Psalme
Brev 68 m? – i Hast / For mine · rappe Fingre Seglet brast, / Fra Anticlimacus?
SLV, s. 446 den velvillige Læser sin · rappe Ganger an og troede, at det var en Pasgænger,
NB4:160 Barndommen. / d. 13 Mai 48. / / · Rapport angaaende Sygdommen til Døden. /
NB30:21 Betjent, enhver Vægters · Rapport er under Eed – men stundom lader
KKS, s. 99 yngde, men hvor den lykkelige · Rapport er, der forvandler Vægten af Byrden
NB28:15 har haft en mig uforklarlig · Rapport fra min tidligste Tid længe før jeg
NB33:61 om » Msket«. Eens · Rapport har lydt paa: Msket er et Dyr; en Andens
NB30:94 n vist er det, det skal min · Rapport lyde paa: det Usleste af Alt er dog Middelmaadighed,
KKS, s. 99 hvor derfor den lykkelige · Rapport mangler, der vil end ikke Routine i nok
NB2:68 igt fra Begyndelsen af været i · Rapport netop til en saadan Tid, og jeg gaaer derfor
Papir 252:4 unster og satte sig nu i · rapport til Aanderne som nu ogsaa viste sig, en
NB23:51 Kahyt, for at udarbeide sin · Rapport til Admiralitetet. – Lad mig blot
NB23:51 ftiget med at udarbeide sin · Rapport til Admiralitetet. / Til Admiralitetet.
NB24:43 g. Men Qvinden har en hemmelig · Rapport til Angest, og hende pirrer det at see
NB9:4 d saaledes at ville sætte mig i · Rapport til Creti og Pleti o: s: v:): vred paa
KKS, s. 99 eligen: at hun er i den rette · Rapport til den sceniske Spænding. Enhver Spænding
EE2, s. 235 vil sætte sig i umiddelbar · Rapport til det Evige. At man, saasnart man nævner
FB, s. 194 staaer at sætte sig lidt i · Rapport til Dæmonen, næsten kan bruge ethvert
EE1, s. 428 i den Grad at sætte sig i · Rapport til en Piges Sjæl, saa skal man aldrig
EE1, s. 353 ilken man kan sætte sig i · Rapport til en ung Pige, at laane hende Bøger.
NB29:92 des end Manden, den farlige · Rapport til Endeligheden, hun er, som Forføreren
EE1, s. 128 staaer han ikke i den dybere · Rapport til Grundstemningen i Operaen, saa vil
SLV, s. 43 riane, er kommen i et saadant · Rapport til hende; men sæt nu, at Kakkadue elskede
SFV, s. 7 d / En ligefrem Meddelelse, / · Rapport til Historien / af / S. KIERKEGAARD /
NB13:55 mod mig? Mit Liv er nu engang i · Rapport til Idee, og personligt føler jeg mig
SFV, s. 26 ltsaa først see at komme i · Rapport til Menneskene. Det er, han maa begynde
NB10:138 eg har nu vistnok en Slags · Rapport til Middelalderen, men snurrigt nok, at
NB10:181 der desuden har en dybere · Rapport til min Persons Eiendommelighed, at det
G, s. 47 bævede i skjæbnesvangert · Rapport til min Væren, Alt var omineust i mig,
NB2:17 jeg dog i en meget betydelig · Rapport til Mskene, ja ingen Forfatter af de nulevende
Papir 24:1 sig bestandig i en 5dobbelt · rapport til og med Gud, med sig, med andre Msk,
IC, s. 104 og vel i den størst mulige · Rapport til Prophetien, Forløberen er ved dette
NB12:80 en Art afsindig ell. dæmonisk · Rapport til Rædselen, sige de om den der saaledes
LP, s. 46 ke Figurer, træder han nu i · Rapport til som til andre Væsener paa denne
G, s. 23 ra nu af er han i den opdagende · Rapport til Virkeligheden. Naar et Menneske ikke
AeV, s. 83 aer ondt. I Experimentatorens · Rapport vilde dette lyde saaledes: denne Mand har
FF:56 e, og den Vægter, der skal give · Rapport, har ikke seet det, og de sloge Arrestanten
EE2, s. 290 os en Qvinde, denne hemmelige · Rapport, hun staaer i til Tiden, er det en Ufuldkommenhed,
Papir 307 · Rapport. / » In vino veritas« vil
NB:3 ligt har tjent mere end jeg. / · Rapport. / I hele den ubevidste Verden er Omverdenens
SLV, s. 220 er, der havde at indgive sin · Rapport. Jeg veed det vel, mig hjælper denne
NB:36 og usselt. / / / d. 7 Sept. 46. / · Rapport.                Resultat /
NB23:51 Vilkaar, at skulle indgive · Rapporten dersteds og altsaa paa Evighedens Ansvar:
SD, s. 235 r det saaledes indrettet, at · Rapporten strax følger med enhver Skyld, og at
SLV, s. 220 Samme som en Byrde. / Her er · Rapporten. Det er en ung Pige, som ellers lykkeligt
SLV, s. 223 e: bitte, bitte. / Her ender · Rapporten; min Forstand har modtaget sin Tribut, nu
BI, s. 265 bekymrede Haruspices i deres · Rapporter melde, at de hellige Høns ikke vil æde,
SFV, s. 102 staae for Rigtigheden af sin · Rapports Indhold, end jeg, en stakkels Privatiserende,
NB19:43 en am Erscheinungsfeste p. 131 i · Rapps Udvalg af hans Skrifter): de Skriftkloge
NB19:68 en Jule-Prædiken: ( p. 108 i · Rapps Udvalg) Ja, Seelen, raümet eure Herzen
IC, s. 74 m af Menneskene og være en · rar – menneskelig Gud: han vil skabe
NB3:10 prædike om at Verden er god og · rar – og saa selv leve under en Osteklokke
Oi4, s. 210 , og veed, hvad det er for en · rar Fyr, hvor nemt det gaaer med at faae ham
AE, s. 149 t man, ved Gud, er en sjelden · rar Mand – ja saa kan man nok faae Tid
AE, s. 78 sæt det var ret saadan en · rar Mand, der holdt saa meget af andre Mennesker,
Oi7, s. 308 er kommet ind i, og Gud er en · rar Mand, hold Dig blot til ham, alle Dine
NB15:117 get muligt, at det er saadan en · rar Mand, jeg vil gjerne troe det, men jeg
AE, s. 488 han lever i 60 Aar, ret en · rar Mand: og hvad saa? Har vi saa faaet Noget
NB4:62 og er Nogen tilstede, som er · rar nok til at skjelde mig ud: saa virker det
NB15:117 n Huslægen som ret saadan en · rar og kjerlig Mand o: s: v: – hvad saa
NB25:49 stand Kjerlighed, saadan en · rar Onkel, en rigtig god Bedstefader, hvilken
AE, s. 212 an faaer sig baade en smuk og · rar Pige til Hustru, og selv Krigsraad Marcussen
SLV, s. 370 hvad man med Rette kalder en · rar Pige. I Novellen og Dramaet og egentligen
NB5:120 iv havde egl. udtrykt: det er en · rar Tid, den jeg lever paa. Men han stod fast,
NB30:115 den – saa er det ogsaa en · rar Verden ɔ: saa vil det gaae Dig som
NB30:115 rden er som man tager den: / en · rar Verden – en skide Verden / / / /
NB30:115 paa enhver Maade, at det er en · rar Verden – saa er det ogsaa en rar
IC, s. 169 , bilde ham ind, at det er en · rar Verden – thi flokkes ikke Alle om
NB34:22 Spørgsmaal, om det er en · rar Verden eller ikke bort. / Tag et Billede.
NB34:22 enne Verden aldrig blive en · rar Verden for Gud; thi enten er der en given
NB14:63 saa maa det jo have været en · rar Verden han har levet i, siden han med sit
Papir 586 n skulde forvandles til en · rar Verden og saa bestaae, maae jo Kjendetegnene
NB30:135 lge Χstd. ikke i en · rar Verden som Gud elsker – i saa Fald
Papir 586 n tilsigter er: at faae en · rar Verden ud af denne Verden og saa at lade
Papir 586 tilsigtede var at faae en · rar Verden ud af denne Verden, saa er Msk-Slægten
NB32:41 t Forsøg paa, at faae en · rar Verden ud af det, istedetfor, at dette
NB29:12 stikke: i Grunden er det en · rar Verden vi leve i, det at reformere er derfor
NB30:105.a er meest af Alt: at det er en · rar Verden vi leve i, og at nyde Livet, hvad
NB:7 og saa er Verden blevet en · rar Verden! / Fremdeles bekræfter min Iagttagelse
NB30:115 l hvem jeg taler, Du er en · rar Verden) saa gaaer det en sandsynligviis
NB30:37 ede, finde det er en yderst · rar Verden, ansee Slave-Munderingen for en
NB34:22 t faae denne Verden gjort til en · rar Verden, at komme bort fra den Guds criminalistiske
NB35:14 alt dette om, at det er en · rar Verden, at Livet er bestemt til at glædes,
Oi7, s. 308 ing at Du blev til, det er en · rar Verden, Du er kommet ind i, og Gud er en
NB32:62 re Tyv i sin Næringsvei; en · rar Verden, hvor Alt er Troløshed og i den
NB32:62 han er skabt i Guds Billede. En · rar Verden, hvor Alt er Uredelighed, og i den
BOA, note Verden unægtelig en sjelden · rar Verden, hvor der kun var een Fordærvet,
NB32:62 ille bedrage – ja, en · rar Verden, hvor det eneste Sandhed der høres
NB32:62 troløst mod alle de Andre; en · rar Verden, hvor en Mand, en virkelig Mand
NB32:62 jøn Verden, en rar Verden. En · rar Verden, hvor Msket som skabtes i Guds Billede
NB32:62 ligt hvis den viste sig; en · rar Verden, hvor trods alle Politiets Forbud
NB30:106 aae ud at det er en yderst · rar Verden, item at Nydelse er den sande Gudsdyrkelse
NB12:157 hmidt maa sige: det var en · rar Verden, jeg havde altid 3000 Subscribenter.
NB12:157 ribenter. Tutti det var en · rar Verden, kun Mag. K. var saa sygelig og
NB12:157 idt, P.L. Møller. Det var en · rar Verden, maa Martensen vidne » for
NB31:31 , Verden synes en deilig en · rar Verden, mageløs – og nu siger
NB32:133 som mener at denne Verden er en · rar Verden, mener derfor ogsaa at Guds Nærhed
NB24:138 r Vrøvlet med sin: det er en · rar Verden, Mængden er Sandhed. Og dybest
NB30:115 ltsaa udtrykker: det er en · rar Verden, naar man paa den Maade forkynder
NB30:126 ne Verden dog i Grunden en · rar Verden, og det er Gud særdeles velbehageligt,
NB34:22 sk paa det Gamle: det er en · rar Verden, og det vilde da være himmelraabende
NB30:32 orgudelse af denne Verden som en · rar Verden, og som erklærer Den for den
NB34:22 r, saa kunde det jo dog blive en · rar Verden, og vi glæde os ved dette Liv,
NB30:115 rden, han taler til, er en · rar Verden, saa har Verden seiret, seiret over
NB30:102 tte det igjennem, at vi er en · rar Verden. / » De Andre.« /
NB30:102 en om sig selv. / / / Det er en · rar Verden. / / Tænk en Straffe-Anstalt;
NB30:115.a enbar: behandel Verden som en · rar Verden. / Exempel paa hvad jeg kalder det
NB2:16 thi saa var Verden en · rar Verden. / Nei, da forstod Oldtiden Sagen
NB30:107 estyrke hinanden i at det er en · rar Verden. / Nei, men just fordi denne Tilværelse
NB20:74 erere Χstd. Det var en · rar Verden. Den saae naturligviis med et halvt
NB32:133 te antage at denne Verden er en · rar Verden. Det sandselige Msk, som mener at
NB32:62 t, det er en skjøn Verden, en · rar Verden. En rar Verden, hvor Msket som skabtes
NB35:34 ve det Udseende af at være en · rar Verden. Findes der nogle Enkelte, ( det
NB26:23 os, at han synes det er en · rar Verden. Nei, for ham ligger Verden i det
NB21:4 aer et Skin af at være en · rar Verden. Thi i samme Øieblik jeg er død,
NB30:115 std. er. / » Det er en · rar Verden.« Det vil sige: buk og skrab
NB21:4 g declamerede, og det var en · rar Verden: o, I Ædle, I tilvinke mig Bifald.
NB12:156 de man ikke troe, at det var en · rar, ret en moralsk Verden, den Verden, hvor
NB2:204 havde Verden før været saa · rar. Nei, hvad mig angaaer, da vilde det gaae
NB34:22 der ellers findes Nogen i denne · rare Χsthed!!! – blev Offer, faldt
NB35:5 tænker sig det. Men da de · rare Χstne hittede paa, selv paa en Frisk
NB34:33 vil bilde os ind, at de ere · rare Χstne, at Fritænkerne derimod,
NB34:10 olke Jorden med saadanne sjeldne · rare Χstne, rigtigt tilgavns Χstne:
NB34:22 , Du skal see, hvilke nogle · rare Børn vi skulle opdrage, sande Χstne,
AE, s. 149 re Mennesker, først ere de · rare Børn, saa rare Ynglinge, saa rare Mænder
BB:12 pulus das ist Annehmliche und · rare Discourse von mancherlei nützlichen
NB:208 phantastisk Forestilling om Guds · rare Godhed og Kjerlighed, og at de, hvis de
NB34:10 be-Sprøite – kort, · rare inderlig hjertelige Msker. Men hvad siger
NB:47 eren muligt, den godmodige og · rare men noget dumme Anmelder. En Forfatter,
AE, s. 149 altfor sandt; medens alle de · rare Mennesker uden videre ere fix og færdige
AE, s. 149 esker ere af Naturen saadanne · rare Mennesker, først ere de rare Børn,
HCD, s. 178 teder, skulde vi ikke være · rare Mennesker, og da i Særdeleshed sammenlignede
HCD, s. 178 fende: skulde vi ikke være · rare Mennesker, sande Christne, vi som bygge
BOA, note rdærvet, alle vi Andre vare · rare Mennesker. Lad os erindre et socratisk
AE, s. 78 Det er besynderligt med disse · rare Mennesker; det er nu saa Rørende, at
NB30:115 mentale Sludder, at det er · rare Msk til hvem man henvender sig o: s: v:.
NB5:120 at alle de Andre have Ret og ere · rare Msk, kun een, Sandheds Vidnet, det er en
NB30:28 , af, msklig talt, skikkelige og · rare Msk., som jeg i Grunden holder meget af,
NB34:10 gtigt tilgavns Χstne: disse · rare Msker ere Sludder-Masser eller Gavtyve.
NB34:10 d denne Verden. / Nei Tak I · rare Msker! Denne Opdagelse er ikke af Χstdommen,
NB34:22 at føre sig vel op og være · rare Msker, eller om ikke, ethisk, Tilstanden
NB34:22 ve af hiin Familie virkelig · rare Msker, Intet mindre end Kongens Fjender.
NB33:51 ten ganske skikkelige endog · rare Msker, jeg mener Mskenes Mængde, angaaer
NB34:22 ille føre os godt op, være · rare Msker, saa kunde det jo dog blive en rar
Papir 496:1 den, at vi ere et Samfund af · rare Msker, som alle stræbe: ogsaa dette
NB34:10 Χstne ved Hjælp af disse · rare Msker, som godhedsfuldt have villet belære
NB34:10 ift. / Ja, her ligger det. Disse · rare Msker, som have hittet paa, at gifte sig
NB34:22 Tilstrømmen af Legioner · rare Msker. / Nei, Christendommen staaer fast
NB31:34 st tilbagelagt, glemt, nu ere vi · rare Msker: for Gud skete det idag. / Msket
NB31:34 tilbagelagt og glemt, nu ere vi · rare Msker: for Gud skete dette med Adam idag.
AE, s. 149 rn, saa rare Ynglinge, saa · rare Mænder og Koner. Dette er naturligviis
NB32:21 m Andet ind end at de vare meget · rare og herlige? / Men et Høiere Forældrenes
Papir 590 ne mærke, at hele denne · rare Verden er et Væv af Løgn, at dens
Oi8, s. 357 at støde sammen med denne · rare Verden, at Du maatte komme til at lide.
Oi2, s. 158 sten tvivlsom, thi saadanne · rare Væsener kan de med Sandhed siges at
AE, s. 149 rst ere de rare Børn, saa · rare Ynglinge, saa rare Mænder og Koner.
NB30:102 l at tvinge igjennem, at vi ere · rare, agtværdige, dydzirede Msker; hvorledes
NB29:12 Stimmel, dette Janhagel af · rare, hjertelige Msker, der ogsaa saadan ville
NB34:10 saa en Mængde Msker til, · rare, hjertelige Msker, som vil hjælpe til
Oi6, s. 271 enneske-Masse hen til Stedet, · rare, hjertelige, deeltagende, hjælpsomme
Oi6, s. 271 ibesprøite, o. s. v., alle · rare, hjertelige, deeltagende, hjælpsomme
PCS, s. 127 enne Rolle er den bedste, den · rareste o: s: v:. Nei, der er noget Tilfældigt
KKS, s. 106 æffende hvilken der er den · rareste osv. Denne anden Metamorphose er Continuerlighedens,
EE1 ænomener ligesom man betragter · Rariteter i et Kunstcabinet; jo kortere jo bedre,
SLV, s. 443 selv, at han i Grunden er et · rart Barn, naar bare det igaar ikke havde været,
Papir 579 og ville og ville og være et · rart Barn, og det bliver ikke til Noget med
JJ:324 a er alt glemt og Barnet igjen et · rart Barn. – den var dernæst et erotisk
SLV, s. 443 er det bort, og Barnet er et · rart Barn. Men skal Synden være gjennemgribende,
BB:37 tællingen om » hvor · rart det er at høre Onkel Frands fortælle«
NB10:130 e gemütligt og have det saa · rart i Dyre-msklige Kategorier og saa at sætte
AE, s. 499 gt Menneske, at han saa er et · rart Menneske, der, hvis han ikke døer snart,
AE, s. 152 d at være færdig som et · rart Menneske, lærer at gjøre en lignende
AE, s. 150 e sige, at jeg ved Gud var et · rart Menneske; jeg maa ganske tumle mig med
NB30:22 saa Penge sammen, vær et · rart Msk., som gaaer i Kirke en Gang om Ugen
Oi6, s. 269 en, fordi det er noget mindre · rart Noget, som hænger ved Frugten. Den Sort
NB9:28 og uforklarligt, at et saa · rart og bravt Msk. kan være Journalist, da
NB24:121 om. Jeg sagde, det var ikke saa · rart, at skulle sige Sligt, og derfor var der
NB23:221 k o: s: v: item: det var rigtig · rart, at Universitetet Erlangen sendte mig Doctor
NB2:139 odt ell. det og det var saa · rart, det næste Øieblik skal man sukke
BOA, note et Haab i Forordet, det er saa · rart, siger Publikum. Da der desto værre kun
NB15:117 og det at være syg, er ikke · rart; og derfor er det meget langt fra, at jeg
Not4:7.a Sjælen er ligesom en tabula · rasa; al Viden er et Produkt af Erfaring.«
EE2, s. 273 at der endnu gik en Harun al · Raschid om imellem os og uddelte Bastonade til
EE2, s. 65 elighed imøde, saa vil det · rase i Dig, hvorvel Du formodentlig atter ikke
SLV, s. 128 ldt saa forkasteligt, som at · rase i Jalousi, Magt til at blive kold, gjennemisnet
NB29:65 r den de ere misundelige paa. De · rase i Misundelse, at dem venter intet udødeligt
SD, s. 185 fter, nu, nu vil han hellere · rase mod Alt, være den af hele Verden, af
KG, s. 296 eden, kan forbittres paa den, · rase mod den. Dog kan Synden ikke i Længden
NB2:156 lade deres onde Lidenskaber · rase mod En – naar de saa engang faae
NB32:15 re Χsten, vil Verden · rase mod en Saadan og beskylde ham for det rædsomste
NB18:16 da forstummer i Beundring, vilde · rase mod en stakkels mishandlet Apostel –
BA, s. 402 ed hvilken en Saadan ofte kan · rase mod et aldeles ubetydeligt Menneske, om
Oi6, s. 274 turligviis vil saa Compagniet · rase mod ham, mod denne frygtelige Hovmod o.
DD:31 og dog sige de ogsaa: man maa · rase ud i Ungdommen ( » wer niemals hat
BI, s. 254 edes, at Sygdommen fik Lov at · rase ud, at der ikke blev en Disposition tilbage
2T44, s. 187 v om Krigens Rædsler ikke · rase ødelæggende og forstyrrende med Vold
EE2, note re lidt galt, lade Herskabet · rase, blive fortvivlet derover, og derpaa modtage
OTA, s. 132 længe den end vedbliver at · rase, bliver aldrig Anger, hvor formørket
BI, s. 332 Menneske, der ikke lod Hevnen · rase, men beherskede sin Vrede, var langt nærmere
NB2:54 r Misundelsen saa lystigt at · rase. Med hver ny Præstation – netop
KG, s. 296 kkethedens Kraft til ret at · rase. Og dernæst, om der ogsaa var et saadant
OTA sin Villie, lade sine Lidenskaber · rase; og den hykkelske Fordeel, at synes god.
NB25:12 rre og Mester sov medens Stormen · rasede – Discipelen fulgte ham efter: at
2T43, s. 46 t sig igjen i Dit Indre, da · rasede der vilde Røster, Røster som ikke
EE2, s. 102 n. Kan Du huske, hvorledes Du · rasede engang i Anledning af et Kirkebryllup;
NB11:25 Øieblik, da en Ildebrand · rasede i det Huus, hvor han boede. Nu, en Digter!
SD, s. 143 Du, en Rædsel for Andre, · rasede i Fortvivlelse. Og hvis saa, hvis Du har
OTA, s. 169 tærkeste. Og om al Verden · rasede i Oprør, og om Alt forvirredes: Grændsen
4T44, s. 329 , da han med Mord og Trudsel · rasede mod de Christne. Vel sandt, Paulus havde
NB24:120 pulairt. Nei, det man populairt · rasede mod det var, at Paven var for dyr, især
NB15:80 da » Pøbelen« · rasede og triumpherede, da var jeg den Eneste,
OTA, s. 141 Nydelse, hans udmarvede Sjel · rasede, at ingen Opfindsomhed strakte til at opdage
NB21:152 ed. / / Da i sin Tid Pøbelen · rasede, da var jeg den Eneste, der tog Partes,
Brev 81 ving, han maatte jo troe jeg · rasede, hvis han hørte, at jeg med Glæde
G, s. 32 lade sig til sin lidenskabelige · Rasen – saa tænker jeg han blev aldeles
TSA, s. 66 Forbittrelsen, blev i Hadets · Rasen det Blodtørstige, da Han saa dog ikke
G, s. 75 er! / Alt har sin Tid, Feberens · Rasen er forbi, jeg er som en Reconvalescent.
LA, s. 60 t Jordskjælv, Elementernes · Rasen er ikke hvad man kalder raa Luft; skulde
SLV, s. 284 tter hans Hoved, indtil hiin · Rasen har lagt sig; eller naar Sukket beængster
SLV, s. 290 det aldrig, det har bragt en · Rasen i mit Blod, en Forvirring i min Hjerne,
G, s. 72 nart stiller det den ufrugtbare · Rasen i mit Indre, ender det Rædsomme i Lidenskabens
SFV, s. 49 ere, ere som en elementarisk · Rasen i Sammenligning med den Enkeltes spæde
HCD, s. 178 end deres, som i opblussende · Rasen ihjelsloge Propheterne. / Dette er altsaa
NB36:31 : Mutter, Madamen. Den egl. · Rasen mod Idealet udgaaer fra Familie-Livet,
Papir 394 t«. Pøbelagtighedens · Rasen mod mig forstod jeg som en Forpligtelse
TTL, s. 410 Gud i det Store, i Elementers · Rasen og i Verdenshistoriens Gang, man glemmer
NB25:12 erden, hvor afmægtig i al Din · Rasen og Larmen, hvad formaaer Du, see her hvad
OTA, s. 301 ved at betragte Elementernes · Rasen og Naturens Kampe, fordi han følte,
FB, s. 119 rdelige Kamp med Elementers · Rasen og Skabningens Kræfter for at stride
AE, s. 486 en for ham, naar Elementernes · Rasen prædiker for ham med mere end Søndags-Veltalenhed:
4T43, s. 125 ormen styrter sig frem i sin · Rasen, at da menneskeligt Foretagende kun er som
FB, s. 197 eer, han kan ikke standse den · Rasen, han vel kan vække, han attraaer ingen
G, s. 88 Ideerne bruse med elementarisk · Rasen, hvor Tankerne staae larmende op som Nationerne
Papir 340:7 Elementernes fordærvelige · Rasen, i Begivenheders Rædsel, i mistrøstende
SLV, s. 126 rer hen med i Fortvivlelsens · Rasen, raabende: lader os elske idag, thi imorgen
NB27:73 naaes saa i Forbittrelsens · Rasen. / Ja, der er dog virkelig Strid mellem
AE, s. 400 dthed, Religieusitet en Mands · Rasen. Derfor behøver den religieuse Taler
EE1, s. 129 Ordstrid men en elementarisk · Rasen. Kun maa jeg gjøre opmærksom paa,
SD, s. 185 lsidst bliver en dæmonisk · Rasen. Om det nu var saa, om Gud i Himlen og alle
BB:7 o geht es fort, man möchte · rasend werden«. / / Thi neppe er Mephisto
Brev 272 der – ich möchte · rasend werden: er det at spise! Og saaledes med
BN, s. 114 mig, vilde sige, at jeg har en · rasende Besindighed, det er, en Besindighed, som
SLV, s. 226 ae Betydning. Machbet bliver · rasende blot fordi et Bud, der kommer med en ubehagelig
NB11:104 Noget – og saa see, hvor · rasende Clerus vilde blive – og saa sige:
FB, s. 135 dog, dog, ja jeg kunde blive · rasende derover, om ikke af anden Grund saa af
JJ:495 seet. Imidlertid blev han dog saa · rasende derover, over denne Lumskhed, at han gik
SLV, s. 199 en i Hænde, hvo giver den · Rasende et Sværd, og hvor afmægtig er dog
IC, s. 141 ket Menneske; ene blandt sine · rasende Fjender – rædsomme Omgivelse;
NB12:120 d have en Forestilling om, hvor · rasende forbittret den i Familiens Øine Frygtelige,
NB30:135 r som han var rasende, saa · rasende forbittret paa den Art » Χstdom«,
NB30:18 ed, men ogsaa næsten som · rasende hvis En til hvem han sagde » ønsk
NB2:178 gede at Du ikke raabte med. · Rasende i deres vilde Lidenskab grebe et Par af
NB26:31 og Forhaanelsen skal blive · rasende i Lidenskab. / Mulighed – Virkelighed
TSA, s. 66 k, vildfarende som den var og · rasende i sin Vildfarelse, rasende over at have
EE1, s. 318 e disse Maaskeer, og jo mere · rasende jeg bliver, jo flere Maaskeer. Altid har
EE1, s. 276 fet paa Livet, fordi han var · rasende kjedsommelig, saa vilde man ikke være
NB:89 mig at forstaae Andre. Med en · rasende Lidenskab kaster jeg mig over en Bog, og
SLV, s. 66 thi jeg er en Rasende, og · Rasende maa man være for at forstaae hende,
Papir 460 det maa dog vel det meest · rasende Msk. indrømme, at hvad Anseelse angaaer
NB25:12 dobbelt ved Modsætningen: en · rasende Mængde der fnyser Vold og Mord –
OTA, s. 427 smædelige Død. See, en · rasende Mængde flokkes om Martyren; den troer,
KG, s. 169 – medens en forblindet, · rasende Mængde hylede Forhaanelser mod Dig,
OTA, s. 353 rør, ikke den forblindede · rasende Mængde, der haanende raaber saaledes;
KG, s. 285 t for Raadet, tænk Dig den · rasende Mængde, tænk Dig de Fornemmes Kreds
OTA, s. 353 en ynkelig Gjenstand for en · rasende Mængdes Medlidenhed. / Og saaledes var
KG, s. 169 Hyl er saa rædsomt som en · rasende Mængdes Umenneskelighed, mon vel i Flokken
AE, s. 545 ne Indvending, saa bliver han · rasende og farer op: ja, men Christus er jo den
NB27:6 a bliver det utaalmodige Sind vel · rasende og opbragt, og siger: saa er det jo dog
NB32:67 , om saa vi Msker ti Gange bleve · rasende og sagde: det kan intet Msk. holde ud.
DS, s. 229 liver det, om Sorgen saa blev · rasende og siger: det gjælds ikke. O, saaledes
Brev 46 e og hyssede, Schelling blev · rasende og udbrød: er det mine Herrer Tilhørere
NB22:146 jeg til Schlegel. Han blev · rasende og vilde paa ingen Maade » taale
NB14:39 khed«, hvorover han blev · rasende opbragt eller var det, da han kom hjem.
NB14:144 Manden gik fra Forstanden, blev · rasende over » at en saadan Ubetydelighed
NB29:76 Kjøbstaden mere og mere · rasende over – hans Stolthed, Hovmod o: s:
EE1, s. 318 skee, maaskee, jeg kan blive · rasende over alle disse Maaskeer, og jo mere rasende
TSA, s. 66 til Konge, der forsmaaer det, · rasende over at have gjort den Tilstaaelse, hvorledes
TSA, s. 66 og rasende i sin Vildfarelse, · rasende over at have taget feil af Ham, rasende
TSA, s. 66 er at have taget feil af Ham, · rasende over at have villet gjøre En til Konge,
BN, s. 115 ar fundet det var til at blive · rasende over den min Besindighed, hvormed der holdtes
NB5:15 rende, det Folk han kom til blev · rasende over hans Andragende, uden at respektere
DS, s. 225 be Forstanden og til at blive · rasende over med det Menneske, at han siger det
HCD, s. 179 s uhyre Laug maa jo blive som · rasende over saadan Tale, der med eet eneste Ord
NB32:145 , hvilket saa Verden bliver saa · rasende over som var han den største Forbryder.
SFV pper dermed, hvis den ikke bliver · rasende over, at et Menneske har dristet sig til
NB34:33 alske Personer til at blive · rasende over, det Næste, det der bruges er:
Papir 347 hus: / det er til at blive · rasende over, hvor man kommer hen, alles Øine
NB30:135 hi saa bliver den lige saa · rasende paa Χstd. som Trods o: D: / / /
Papir 485 at faae at vide, Du vilde blive · rasende paa Den, der vilde sige Dig det; og kun
SFV, s. 33 hristen. Muligt at han bliver · rasende paa det Menneske, der har tilladt sig dette
DBD, s. 131 Følge, at Mange blive som · rasende paa En, hvad man ikke bør frygte men
NB3:39 u engang mod den larmende og · rasende Pøbel; den anden Deel beordrer han at
NB17:20 Χstd. end ikke af den meest · rasende Rationalist og Forargede, uden at den »
BI, s. 229 og kaldt Diogenes en » · rasende Socrates«; Schleiermacher har meent,
NB13:5 betinget vilde anstrenge sig · rasende som en Forelsket om end tilbedende: saa
SLV, s. 239 r i Søvn, og Hestene med. · Rasende springer jeg ud af Vognen, og slaaer til
SLV, s. 165 r forfærdeligt at give en · Rasende Sværdet i Haanden, men ligesaa forfærdeligt,
G, s. 51 , og dog bliver han som · rasende ved Tanken om, at jeg har denne Magt til
NB31:44 det, et fortvivlet Msk, som i et · rasende Øieblik sælger sin Mester for lumpne
IC, s. 224 g gjør blot Menneskene saa · rasende, at de aldeles afkaste Aaget.« Her
TS, s. 55 se med Ordbog, han bliver som · Rasende, da hans Ven vover at kalde denne lærde
NB8:104 il de Levende, saa bleve de · Rasende, de sloge mig maaskee ihjel – maaskee,
SFV, s. 84 eden, derpaa, velmeent eller · rasende, endog vil ved en fremkunstlet Eftergjørelse
NB27:77 en vil bedrages, den bliver · rasende, hader, forfølger, ihjelslaaer Den, som
TAF, s. 300 m saa Retfærdigheden blev · rasende, hvad vil den mere end Dødsstraffen;
TAF, s. 299 m saa Retfærdigheden blev · rasende, hvad vil den mere: der er jo Fyldestgjørelse;
4T44, s. 330 ligt Offer, atter var bleven · rasende, hvis han for at prise Gud var bleven en
Papir 347 g Art Buxer. Sophus bliver · rasende, ikke saa meget fordi der skrives om ham
NB33:51 ke ere Χstne: blive de · rasende, kunne med deres bedste Villie ikke faae
BN, s. 114 a nogen Maade betragtes som en · Rasende, maatte det være, hvis man, hvad maaskee
Papir 560 naturlige Msk. bliver som · rasende, naar det at døe skal være Alvor,
NB10:177 n vil bedrages, den bliver · rasende, naar man ikke bedrager den. Foragt Msk.
SLV, s. 166 . Umuligt er det ikke for en · Rasende, og dog behøver han ikke at være afsindig.
NB10:199 e den. Geistligheden var blevet · rasende, og havde været glad ved at jeg allerede
NB12:145 aturligviis Χstheden blive · rasende, og jeg kommer omtrent til at opleve en
SLV, s. 66 har forstaaet; thi jeg er en · Rasende, og Rasende maa man være for at forstaae
NB27:77 sthed« vel blive · rasende, om En oplyste, at den Art af Χstd.
KG, s. 169 re Forhaanelsen endnu mere · rasende, saa et Smertens Udbrud kun vilde give Forhaanelsen
NB30:135 te Msk. bliver som han var · rasende, saa rasende forbittret paa den Art »
JJ:251 over Intet er istand til at blive · rasende, saa vil man let indsee, at Tiden ikke blot
DS, s. 191 ristelige Publikum vilde blive · rasende, som var Christendom Noget, der havde Ret
SLV, s. 124 Pige, dersom han ikke er en · Rasende, uden at fornemme et vist Veemod, fordi
EE1, s. 240 uscript. Min Ven blev som en · Rasende. » Det Hele er forspildt; det første
NB4:94 er paa, han forløb sig og blev · rasende. / / / Christi Lidelse kan naturligviis
NB18:46 s blev da Misundelsen reent · rasende. / Saaledes er det paa ethvert Punkt af
G, s. 51 de han formodentlig atter blive · rasende. At være hans Fortrolige er vanskeligere
EE1, s. 266 , han er gift, og hun bliver · rasende. Een eller anden Tilskuer kunde maaskee
NB23:51 forstenet; men nu blev han · rasende. Han kastede Kikkerten i Gulvet, og vilde
EE1, s. 310 a griber hun Sagen an som en · Rasende. Hun er ganske befippet. Jeg derimod sidder
SLV, s. 72 for dyrt; Modehandleren er en · Rasende. Hvad kan det hjælpe! Alle fire om een
JJ:393 en Konge, saa vilde han vel blive · rasende. Og saaledes bærer man sig ad mod Gud
NB24:125 ik jeg at vide, at han var · rasende. Saa samtalede jeg med ham. Alt dette findes
3T44, s. 258 han syntes Tilhørerne en · Rasende; at han i 40 Aar omtumledes i Verden, uden
NB12:168 iver denne Christen-Verden · rasende; nu kommer nemlig Afgjørelsen –
NB12:153 er det med Navn, saa bliver man · rasende; thi det seer jo næsten ud som var det
SD, s. 186 æmoniske Afsindighed, han · raser allermeest ved Tanken om, at Evigheden
EE2, s. 129 amenter«, saa, ja saa · raser der en Ildebrand i Dig, en Ildsflamme,
NB29:92 er at paa sin Maade Schopenhauer · raser derimod, Qvinden kan ikke gjøre for
Brev 66 Dem svag; kæmp, naar Oprør · raser derinde; tie, naar det er paa det Heftigste,
OTA, s. 142 ingen. Forandringen; ja, hvor · raser Forandringen tøilesløst som her,
Papir 306 ighedens Utaknemlighed, da · raser han et Øieblik, for at minde den om,
4T44, s. 330 s – hvis dette Ord: Du · raser havde standset ham, havde givet Erindringens
DJ, s. 71 aa længe som muligt, og saa · raser hun af Hævn. Men Zerline er ufortrøden,
EE2, s. 158 tgjørelsens Lidenskab, der · raser i Dig; thi det er det, Du vil, Du vil tilintetgjøre
EE1, s. 114 illing om den Lidenskab, der · raser i Don Juan, saa er hans Udtryk saa travesteret,
OTA, s. 135 t, for at iagttage, eller det · raser i egen Lidenskab: Havet har den dybe Grund,
EE1, s. 123 der ind. Den Lidenskab, der · raser i hendes Bryst, maa have Luft, og hendes
CT, s. 136 r, om Elementernes Strid, som · raser i Rædsel. See, derom tales der i Verden,
4T43, s. 125 kke forstaae, at, naar Havet · raser i sin Vildhed, naar det oprører sig
SD, s. 223 , og meest netop jo mere den · raser i Udtrykkets Lidenskab, hvorved han ( hvad
G, s. 68 ldighed, i det andet Øieblik · raser jeg, og farer fortvivlet fra den ene Ende
NB22:163 sættelse poetice: / Ja, · raser kun, reiser kun et Oprør mod mig, at
LF, s. 19 Havet er taust; selv naar det · raser larmende, er det dog taust. I første
KG, s. 170 , naar han hidset og hidsende · raser med i den vilde Mængde! Saaledes stod
NB30:12 at S. med store Kræfter · raser mod denne » nederdrægtige Optimisme«,
NB11:69 s Troes-Eenfoldighed som Ironie, · raser mod ham for at gjøre ham angest og bange
NB16:65 bliver min Ruin. Pøbelen · raser mod mig, Spidsborgerligheden og Levebrøds-Aanden
SLV, s. 71 , jeg Modehandleren, min Sjel · raser naar jeg tænker paa min Opgave, hun
KG, s. 76 tyrres af det Tordenveir, der · raser nede ved Jordens lave Egne? Og saa høit
SLV, s. 351 ugter er. Naar Natte-Stormen · raser og et hungrigt Ulveskrig lyder varslende
NB25:59 ighed: i et Uveir, naar en Orkan · raser og river Træer op med Rode og –
EE1, s. 166 gte paa den vilde Storm, der · raser omkring os, naar vi vogte paa Vindens mægtige
AE, s. 257 dsløse Lidenskab, naar den · raser over nøgne Marker. – At være
4T44, s. 330 og Kongen sagde til ham: Du · raser Paulus – hvis dette Ord: Du raser
NB4:71 enterne ere Medskyldige, saa · raser Pressen mod denne Afsindighed. Og naar
EE2, s. 46 ion bestyrker den anden i. Du · raser som en Herodes fra et Barnemord til et
BI, s. 299 r et guddommeligt Vanvid, der · raser som en Tamerlan og ikke lader Steen paa
NB33:34 n umiddelbart Liderlig, der · raser tøilesløst er maaskee ikke nær
CT, s. 222 m og Mørke, medens Stormen · raser, naar enhver Bestemmelse af Sted er umulig:
NB11:233 erdrægtigheden frækt · raser; jeg og erfarede, hvorledes en i Sandhed
EE2, s. 101 s Angst og med Fortvivlelsens · Raseri kæmpede han for sin Existens. Saaledes
SLV, s. 72 solut som Døden bryder af, · Raseri nok til atter at ville nyde – da
BI, s. 168 machus faaer et nyt Anfald af · Raseri og som en Besat, selvisk fortabt i monologisk
IC, s. 76 Du kan blive opbragt indtil · Raseri over den Plage, liig » Bremsens«
BI, s. 151 kjæmpet med Fortvivlelsens · Raseri, bestandig mindre og mindre » undselige«,
EE1, s. 30 eller med et fortabt Individs · Raseri? Hvor Mange er der, som i Følelsen af
OiA, s. 9 fælde vilde det være et · Raserie af mig at sige det i en Samtale med Andersen,
DD:208 mere fortvivlet og styrter i · Raserie afsted. / E. kommer igjen med Lægen.
SFV, s. 32 mme, ham forbittret, indtil · Raserie forbittret, forbittret paa Sagen, paa mig
Papir 460.p std. saaledes, at han som i · Raserie forsmaaer Alt, hvad der hedder Klogskab,
Brev 79 lsidst i tilintetgjørende · Raserie føler sig selv alene i en Valts paa
NB26:62 gelsen, som Samtiden indtil · Raserie mærkede, Bevægelsen, i hvilken den
BN, s. 115 r holdtes igjen, indtil han, i · Raserie over min Besindighed, tilsidst har ønsket
Papir 560 Alvor, og i en Tilstand af · Raserie vil have et saadant Msk. ihjelslaget. /
NB15:79 gt af Petrarca: Vrede er et kort · Raserie, og naar Nogen ikke tvinger den, –
NB15:79 ke tvinger den, – et langt · Raserie. / Det er da ogsaa en taabelig ( og i mange
BN, s. 114 ed, som kunde bringe Andre til · Raserie. Og vist er det, at der lige fra min Forfatter-Virksomheds
EE:91 , ell. med et fortabt Individs · Raserie; hvormange er der, der i Følelsen af,
BN, s. 114 re umuligt end Sværmerie og · Raserie; skulde jeg paa nogen Maade betragtes som
SLV, s. 288 ske, der er det guddommelige · Raseries Culmination i min Sjel, maa vel nu opgives.
Brev 75 ale sine Følelser. I hans · Raseries Øieblikke maa man ikke betragte ham
EE1, s. 32 en hellig-sagte Hvidsken til · Raseriets Energi. Det er det jeg behøver for at
Brev 79 st hellig-sagte Hvidsken til · Raseriets ildsprudende Energie. Det er det jeg behøver
HJV, s. 179 – thi Forbittrelsens og · Raseriets og Afmagtens og Vrøvlets Opfattelse
EE1, s. 314 Glemsomhed. Naar jeg da har · raset i Utaalmodighed, naar der bliver Stilhed
NB25:79 t aldrig har msklig Forbittrelse · raset som mod Χstus. / Joseph af Arimathia
NB:16 om en 10 Aar, naar jeg rigtigt har · raset ud, og er træt, saa maa jeg have mig
Not15:4 o om ti Aar, naar jeg faaer · raset ud, saa maa jeg have en ungblods Frøken
4T44, s. 330 s Bitterhed, fordi han havde · raset! For Agrippa fremstilledes Paulus i Lænker,
AA:1 ng, hvor Flyvesandet meest har · raset, er nu beplantet med Fyr, – saa fristes
SLV, s. 296 og Blod. / Min Forstand har · raset, idet den gyser for Narredragten ɔ:
NB5:25 und ihn fragte, wie soll ich Dich · rasiren: stillschweigend, erwiederte der König.
Brev 190 sen kjører ualmindeligt · rask ( saaledes kjørte jeg fE fra Stralsund
NB16:87 ngere. / Men nu svingede han for · rask af. Jublende, politisk jublende, bemægtigede
NB31:60 ret – og saa resolverer P. · rask at cassere hele den Deel af Χstd,
NB14:20 en Velgjører. Det er saa · rask at spille op med et Msk – og saa
FP, s. 22 glemte eller manglede Mod til · rask at tage fat paa det, som det dog egentlig
JC, s. 52 paa at tvivle, man skal blot · rask begynde paa Philosophien.« De Tilhørende
DS, s. 190 gjen bliver hængende i dem, · rask Beslutning: bort med dem, bort med Forsikkringerne,
NB3:20 de saa lumpent Forfulgte, og · rask besluttet i Betragtning af, at jeg som
KG, s. 202 e Deel med dem, og være en · rask Dreng – ligesom de andre. –
NB2:48 ed Tornen, og hverken bliver · rask ell. uendeligt hjulpen. Men der gives en
NB10:56 der er ingen Tid til at beundre, · rask fat paa Arbeidet med at ville ligne det.
BOA, s. 239 aaer sig, D. Juan bliver lige · rask for det, Solen lige pragtfuld; thi Pragtfuldhed,
AA:12 r heller ikke gaaer synderlig · rask fra Haanden. Jeg har altid holdt mere af
EE1, s. 121 matiske Interesse fordrer en · rask Fremadskriden; en bevæget Takt, hvad
DJ, s. 74 hende fortumlet i Hovedet. En · rask Fyr i Haandgribeligheder vilde for hurtigt
JJ:259 smuk, rank, et Fløiels-Schavl, · rask gaaende) med sin lille Søn. Hun lod
Brev 84 ev oplyser mig om, at hun er · rask glæder mig, at hun er munter er en tvetydig
SLV, s. 418 or tidligt), saa fordrer man · rask Handling, thi da har han ene og alene med
NB29:66 « og hvor jeg vel altfor · rask har gjort det til Theorie) at enhver Martyr
EE1, s. 319 See hvor let hun gaaer, hvor · rask hun kaster med Nakken – Den grønne
SLV, s. 389 at han muligen har taget for · rask i Døren, og dens Knirken vedbliver.
Brev 119 nge til Sengs; nu er hun · rask igjen og pynter Huset med Blomster. /
Brev 85 her i Berlin, nu er jeg ret · rask igjen. Hvad der foregaaer i mit Indre faaer
OTA, s. 235 er bange!) der er det ogsaa · rask ikke at være bange, end ikke for Gud;
Brev 273 som Mange gjøre, griber · rask ind i den hele filtrede Nøgleknude og
NB25:93 rtræffeligt! Lad os blot gaae · rask ind paa det om Perfectibiliteten, saa vil
Papir 144 lve for at fortryde og jeg gaaer · rask ind paa det Sidste.« » I
EE1, s. 363 overveiede Sagen, da var jeg · rask nok paa det, og sikker paa, at hun i Overraskelsens
CT, s. 165 det tager alligevel ikke · rask nok til, og det brænder sig. Saaledes
BOA, s. 238 om denne Idee, fordi den var · rask og kjæk og stor ( og indgivet af Djævelen),
Papir 258:6 ation, da jeg laante Penge af · Rask og Monrad kom. / P.E. Lind. / Ironie den
EE1, s. 346 toir ..... Blæser nu lidt · rask op! Naar man har et fast Punkt at slutte
Papir 5:2 exstinguere         Syst / · rask paa det            –––
Papir 5:2 exstinguere     exsting / · rask paa det                         
Papir 5:2 ieland / –    Systemer / · rask paa det                
Papir 5:2 Troe. / 2. Papir 5:2, bl. [ 1v] / · rask paa det     exstinguere     exsting
G, s. 45 at jeg, der havde været saa · rask paa det mod hiint unge Menneske, nu var
Papir 5:2     ––– / · rask paa det    Naaden     exstinguere
Papir 5:2          Syst         · rask paa det     W. / שְפ
NB16:70 Det er fra hans Standpunkt · rask sagt af Kant ( i een af hans Smaa-Afhandlinger):
Brev 192 g jeg føler mig nok saa · rask som i Kjøbenhavn. / Jeg tænker, at
G, s. 46 g Fare, Folk løb til, ved et · rask Sving fik Ammen den styret ind i en Port;
NB4:48 saa raskt, saa forstandigt med et · rask Sving, saa overordl. kløgtigt med et
LA, s. 69 Yngre: kom herud, spring kun · rask til – saaledes ligger Afgjørelsen
EE2, s. 35 ære forsigtig, ikke altfor · rask til at vrage, at Livet dog aldrig giver
NB21:68 meget og for ikke at gaae altfor · rask til det Høieste: det Bestaaende har
EE1, s. 33 d, der er rask til sin Mad og · rask til sin Gjerning. Naar jeg derfor seer
EE1, s. 33 n, at være en Mand, der er · rask til sin Mad og rask til sin Gjerning. Naar
EE1, s. 304 gjøre Slutninger. Altsaa · rask til! Hvor denne Angst forhøier Deres
AE, s. 310 n reed forbi. Nu reed han vel · rask til, for hurtigt at komme bort, bort fra
CT, s. 165 det Raad mod Nelder: tag blot · rask til, saa brænder Du Dig ikke. Det maa
NB24:114 d over den, men over os. Altsaa · rask til: lad os ydmyge os, og tilstaae, at
NB31:66 , ingen rapfodet ung Pige er saa · rask tilbeens; med Evighedens Uro, med Martyriets
KKS, s. 105 n satans nydelig og forbandet · rask Tøs paa 18 Aar, der leger Julie eller
KKS, s. 94 n forbandet nydelig og satans · rask Tøs paa 18 Aar. Disse 18 Aar, denne
KKS, s. 104 g Publicum taler om en satans · rask Tøs, men kun i Idealitetens Forstand
NB6:47 Flydebroen, og raaber: slaae blot · rask ud med Armene – ret som kunde man
NB6:47 t som kunde man ikke slaae altfor · rask ud med Armene, hvad enhver Svømmer veed.
BOA, s. 212 re saadan hvad man kalder et · rask Udtryk for at være Genie: ja, det er
NB7:88 det Sande, skal han saa ikke · rask væk begynde paa at gjøre det? Eller
KG, s. 231 e ikke kjende Andre, dømme · rask væk. Aldrig saaledes den Indsigtsfulde,
BOA, s. 239 at Christus saa fandt det saa · rask, at han o: s: v:. / Som Exempel paa Adlers
EE2, s. 185 uge et Udtryk af Dig, ligesaa · rask, da han døde, som nogensinde; at hiint
NB34:3 age paa Brendenælden. Tag · rask, deri ligger det. Men naar det kommer til
Brev 89 var jeg syg, nu er jeg forsaavidt · rask, det vil sige, min Aand svulmer og slaaer
SD, s. 139 elv siger, at han er syg, er · rask, end sige, naar han selv siger, at han er
NB34:3 klogest ikke at tage altfor · rask, Forsigtighed er en Borgermesterdyd o: s:
BOA, s. 106 ikke kan nægte, at det er · Rask, hvad jeg skriver, og at jeg virkeligen
Brev 84 , det er ikke gaaet saa · rask, men det kommer deraf, at det ikke er Udvikling,
SLV, s. 438 ke veed, om man er syg eller · rask, naar denne Tilstand begynder at constituere
SD, s. 140 t dette Menneske var dengang · rask, nu derimod er han syg. Anderledes med Fortvivlelse.
Brev 115 storie. / Jeg er selv nogenlunde · rask, og der er Meget, jeg skal sætte mig
Brev 6 g har i mit Liv aldrig kjørt saa · rask, og dog veed Du, at det er min Lyst at kjøre
Brev 118 ilse Dig; hun er nogenlunde · rask, og har i denne Tid travlt med at lave til
SD, s. 139 ar han selv siger, at han er · rask. Lægen derimod betragter Sygdommen anderledes.
Brev 118 lem til; gid Du maa være · rask; glædelig Juul og Nytaar! Endnu engang
Brev 1 st i sin Modgang. Henrich er · rask; men Michael skranter. Fader, Moder, Nicoline,
Brev 119 an har Du det ellers, er Du · rask? et Par Ord engang imellem kunde Du dog
NB22:158 en om at komme ind eller om det · raske Avancement til et høiere Trin. /
Papir 254 i Grad billige saavel den · raske Handling som Reflexionen som den, der samler
BOA, s. 239 re, den Enkeltes kjække og · raske Idee skal have Lov til at gjøre sig
HCD, s. 174 e, som man veed, Taushed. Saa · raske paa det de vare, saa flinke til at declamere,
AA:2 Møer, som beundre Ridderens · raske Ridt og ædle Holdning. Hvor forskjelligt
FF:161 n Sang: mit fulde Glas og Sangens · raske Toner. / Det er mærkeligt, at den Livs-Anskuelse,
JJ:173 / Mit fulde Glas og Sangens · raske Toner. / Virkningen heraf viser sig strax
NB:39 kater, det ene kjækkere og · raskere end det andet, at hugge ind, og da svinge
G, s. 49 g farer hen, saa reiser man dog · raskere end paa en Jernbane, uagtet man selv sidder
FV, note en Glatten-over, der baade gaaer · raskere fra Haanden og er langt, langt taknemmeligere
BOA, s. 280 er og Udtryk tilbyde sig, jo · raskere Produktiviteten gaaer frem – i den
OTA, s. 235 indbyrdes ansees Den for den · Raskeste, der ikke er bange for sin Fader, der tør
Brev 15 Sag er bleven handlet med en uhyre · Raskhed kan kun overraske bag efter, men ikke lade
BOA, s. 239 pragtfuld; thi Pragtfuldhed, · Raskhed o: s: v: er just ikke ethiske Bestemmelser.
KKS, s. 94 de Nydelighed og denne Satans · Raskhed, det er Konstkritiken – og tillige
EE1, s. 422 g mangler ikke Kjækhed og · Raskhed, ikke Dumdristighed nok til at vove et Angreb
NB24:74 f, at jeg ikke havde grebet · raskt nok til. / Jeg blev elendigere. / Om Søndagen,
SLV, s. 37 at jeg aldrig, fordi det var · raskt, har udfordret en Qvinde med et Blik, men
NB4:48 lt i disse Tider skal være saa · raskt, saa forstandigt med et rask Sving,
PMH, s. 68 næsten i samme Nu Vognenes · Raslen og Larmen af Færdselen endog gjør
EE1, s. 431 undeglam, af en Vogns fjerne · Raslen, af Fodtrin, der gjenlyde langt borte fra.
Brev 131 ke længere Lænkernes · Raslen, da er jeg fri, uendelig fri som Fuglen
SLV, s. 32 rer Høstvognens iilsomme · Raslen, forklarer selv det fjerne Brøl fra Engen
4T44, s. 348 , blot han hører Pengenes · Raslen, han mærker Forskjellen, men Barmhjertigheden
SLV, s. 118 at høre Lyden af Pengenes · Raslen, ligesaa modbydeligt er det mig, at høre
FF:79 hver Gang Livet rører sig, · rasler Lænken og Døden lader Alt henvisne
Papir 1:2 f. Ystad, Mads Jensen og Hr: · Rasmus f. Trolleborg. – Hans Tausen overgav
NB6:2 / 1. Journalen NB6. Brev fra · Rasmus Nielsen indklæbet på forsiden af
EE:167.a stærkere. / d. 28 Aug. 39. / · Rasmus Nielsens haandfaste og trofaste Moral funden
Ded:58 Privateje / ( foto: ©> Bruun · Rasmussen Kunstauktioner) / Til / den danske Digter
BI, note ber das Vorhandene und das · Räsonniren seinen Anfang genommen. Eben diese Betriebsamkeit
SLV, s. 242 dømt paa Livet, lader man · raspe, hvilket er livsfarligt, men han er jo ogsaa
NB5:31 an ville søge Omgang med, · Rasphusfanger o: D:, kun Spedalske, hvem man da for ingen
Oi4, s. 214 en fornuftigviis straffer med · Rasphuus-Arbeide paa Livstid, at mene, at det kunne gjøres
Oi4, s. 214 gs Galskab at straffe dem med · Rasphuus-Arbeide paa Livstid, fordi atter her Straffen stod
Oi4, s. 214 de fordre Barnet straffet med · Rasphuus-Arbeide paa Livstid; fra den anden Side, det vilde
EE1, s. 262 Charles var et forløbent · Rasphuuslem, det vilde ikke forstyrre hende, naar hun
SLV, s. 197 jeg takker Dig! Nu en lille · Rastdag, at jeg ret kan fryde mig ved hende, thi
EE2, s. 190 Kraftfylde som tidligere, Du · raster ikke, » ingen Satan kan holde ud
SLV, s. 71 de, som hun har fortjent; jeg · raster ikke, jeg Modehandleren, min Sjel raser
Brev 311 ' re neigen. / Sie wandern · rastlos hin und her, / Abwechselnd voll und wieder
BB:4 er alles als ungehörig erkannte · rastlos verfolgte bis in die geheimsten Winkel.
AE, s. 30 kabeligt Forskende arbeide med · rastløs Iver, lad ham endog forkorte sit Liv i
EE2, s. 259 æbsomhed, ufortrøden og · rastløs Iver.« Dersom Du nu personlig var
G, s. 64 en af, det veed min Kat. Jeg er · rastløs og ferm, ufortrøden, men hvor bliver
SD, s. 187 n, hvor det fortvivlede Selv · rastløs og tantalisk er beskjæftiget med at
4T43, s. 144 arbeide Forskjellighederne i · rastløs Travlhed til at forskjønne og til at
Papir 254 e udtalte Ord: » en · rastløs Vanken – fra Luftcasteller –
SD, s. 143 s Larm er forstummet, og den · rastløse eller uvirksomme Travlhed fik en Ende;
4T44, s. 323 irkelige, skal et langt Livs · rastløse Opoffrelse vorde betydningsløs som en
BI, s. 157 foregribe en Nydelse, som den · rastløse Reflexion maaskee ad en lang Omvei vilde
2T43, s. 19 nde, da farer den vild i sin · rastløse Stræben for at aftvinge eller aflokke
KG, s. 135 n naar saa Tiden begynder sin · rastløse Travlhed, naar den bliver ved at gaae –
Papir 270 , som havde han midt i sin · rastløse Virken et Øieblik hengivet sig til stille
4T44, s. 329 evæget, og som Apostelens · rastløse Virksomhed har indhøstet ham mange,
4T44, s. 329 saa har ogsaa hans tidligere · Rastløshed, da han af al Magt stampede mod Braaden,
EE1, s. 298 under ham i hans ufrugtbare · Rastløshed. Afsindig er han heller ikke; thi de endelige
2T43, s. 45 forsøgt i Din ufrugtbare · Rastløshed; Du besteeg Ahnelsens svimlende Tinde, for
3T44, s. 266 spurgte, hvad er Sandhed, og · rastløst grundede derover med Lykke og med Evne;
Not11:14 de tilbage i sig selv. Den · rat: Philosophie, som vi foredrager den sætter
Not11:15 Misforstand. Men sagde man: en · rat: Vdsk. er dog vel i og for sig nødvendig?
Not11:14 ommer her 2 Gange. Men den · rat: Vdsk. veed Intet om Religion, om den virkelige
Not11:15 aae Guds Personlighed ind i den · rat: Vdsk:; dette havde formodl. sin Grund i,
BI, s. 150 d erscheint als wohlgemeinter · Rath, nicht gegen die Götter zu freveln und
BB:7 als Testament den moralischen · Rath, sich der Weltlust zu enthalten, um nicht
BI, s. 211 ν in sich habe, das ihm · rathe, was er thun solle, und ihm offenbare, was
TSA, s. 106 rten des Herrn drei große · Räthsel gelöset, mit denen sich die Menschen
BOA, s. 222 orten des Herrn drei große · Räthsel gelöset, mit denen sich die Menschen
BB:6 em ergreift, die uns aus jedem · Räthsel in den mannichfaltigsten Formen anspricht
TSA, s. 106 Der har vi det. Det Ord: · Räthsel, og især drei große Räthsel, og
BOA, s. 222 Der har vi det. Det Ord: · Räthsel, og især drei große Räthsel, og
TSA, s. 106 el, og især drei große · Räthsel, og saa i næste Sætning, mit denen
BOA, s. 223 sel, og især drei große · Räthsel, og saa i næste Sætning, mit denen
BB:14 liebe für das Allegorische und · Räthselhafte auch unser Räthselspiel entsprungen,
BB:14 he und Räthselhafte auch unser · Räthselspiel entsprungen, in welchem dem tüchtigen
BB:14 er. Han vil sætte » das · Räthselspiel zwischen Wolfram v. Eschenbach und Klinsor«
CC:1 um Leniter vero spirante Noto, · rati se propositi compotes, Cretam propius præterlegebant
CC:2 dia Chr: prædicant non pure · rati sese afflictionem vinculis meis illaturos.
BI, s. 169 lutning vil lade Thrasymachus · ratificere det Resultat: Οὐδέποτ'
BOA, s. 279 til Besindelse for enten at · ratihabere sit første Udsagn om sig selv, eller
BI, s. 164 Anledning til in compendio at · ratihabere, om muligt, den i det Foregaaende anstillede
AE, s. 29 der om den historisk givne og · ratihaberede Læres Forhold til den evige Sandhed.
BI, s. 353 tillige overalt tilstede, den · ratihaberer ethvert enkelt Træk, for at der ikke
EE2, s. 239 dentisk med denne Angren, der · ratihaberer Valget. Individet bliver sig da bevidst
BA, s. 415 ς ( Chrysipp.) ignava · ratio ( Cicero), sophisma pigrum, la raison paresseuse
Not9:1 har 2 Sider 1) Gud er Grund · ratio 2) Fornuft ratio. – / λογος
EE1, s. 338 uod antea fuit impetus, nunc · ratio est – hun maa spindes ganske anderledes
Not1:9.2 e gjorde af Bibelen i Kirken. / · ratio fidei ad Carolum V. af Zwingli; confessio
Papir 7 hoc iis inculcare; et vivendi · ratio Judæorum, nam summam operam dederunt,
CC:10 it deus. Ne avara sit vivendi · ratio, contenti præsentibus iis ( quæ adsunt);
Not9:1 ud er Grund ratio 2) Fornuft · ratio. – / λογος har
CC:3 quitatis, neque est personarum · ratio. – / Cap. IV / Domini præbete justum
CC:10 In Isaco vocabitur tibi semen · ratiocinans reputans, etiam ex mortuis deum enim posse
Papir 7 um quadrat. Ita fere apostolus · ratiocinatur: lex Mosaica quidem data est per mediatorem,
BI, note ecturis esset indulgendum, quam · ratiociniis ac disputationibus confidendum. Quod ubi
Not1:9 ɔ: sine discursu et sine · ratiocinio intellectus simultaneus verissimus distinctissimus.
Not11:17 salitatis det vigtigste 3) · ratiocinium Vernunft-Schluß som Kilde til en egen
Papir 260:4 rste Spirer. a) en mythisk · rational i Lille-Asien, der forklarede sig Forholdet
Not11:11 sig af og hermed ogsaa den reen · rationale Philosophie for ikke at sige negative Ph.,
Not11:14 u Poesien, Tragoedien. Den · rationale Vdsk. kan anerkjende disse Bestræbelser
Not11:14 gionen kan forekomme i den · rationale Vdsk. men som overskridende dens Grændse.
Not11:14 rnuft-Religion kjender den · rationale Vdskab ikke. Religionen kan forekomme i
Not1:7.l m Athanas: » sicut anima · rationalis et caro unus est homo; ita et deus et homo
Not10:8 hold til Gud. Mysticisme og · Rationalisme behandler Χsti Lidelse og Død blot
Not11:14 elagt i Kant. Men den rene · Rationalisme er dog blot indirekte indeholdt i Kants
AA:12 heller ikke Rationalisme, thi · Rationalisme faaer sin egenlige Farve af Christendommen
Not4:11 de. / / Halv-Kantianisme. / · Rationalisme forskjellig fra Naturalisme. /
JJ:160 en Cirene-Sang. Saaledes ender al · Rationalisme i Overtro.. / Det er et Exempel, jeg kan
Not11:17 se. Alt dette har den rene · Rationalisme ikke formaaet at overvinde. Disse fordre
KK:3 n. Begge Hovedformer af S. ere · Rationalisme og Gnosticisme. / / Rationalisme. /
Not4:5 ornemlig Supranaturalisme og · Rationalisme og Pietisme. / / Phænomenologie /
Not11:17 Hermed er nu al dogmatisk · Rationalisme tilintetgjort. Nu kom Kant og bragte den
Not11:17 om Kant og bragte den rene · Rationalisme, ligeoverfor denne staaer den rene Empirisme,
SD, s. 209 ion, at det er Pantheisme og · Rationalisme, og Gud veed Alt det det er, men altsammen
AA:12 men det bliver da heller ikke · Rationalisme, thi Rationalisme faaer sin egenlige Farve
KK:3 tionalisme og Gnosticisme. / / · Rationalisme. / R. bestaaer i en falsk Opfattelse af
Not4:3 samme Feil / c) den vulgaire · Rationalisme. nægter al objektiv Viden. Kritik der
Not10:8 t Forhold. Det Første er · Rationalisme; det andet Supranaturalisme. Χstus
Not11:17 se blev formel, og hverken · Rationalismen ell. Empirismen kunde røre sig. Alt
Not9:1 yn Gottes – causa sui. · Rationalismen indseer vel, at Gud er Grund til Alt, dette
Not10:8 øses i den nye Dogmatik. · Rationalismen lægger meest Vægt paa Thun, og hans
Not9:1 , men gjentager. Herimod kom · Rationalismen og pirrede den op. Men Rationalismens Χstologie
Not10:9 r paa Sønnen og Aanden, · Rationalismen paa Faderen. Troen tilfredsstiller sig
Not9:1 en bibelske Lære. – · Rationalismen siger at ved Udtrykket δι'
Not4:44 en viser sig derfor tydeligere i · Rationalismen, der netop bliver indenfor den samme Bevidstheds
AA:17 hristendom og Philosophie) sees af · Rationalismen, en Forestilling, hvorpaa Sprogforvirringen
AA:12 hed paa et andet Phænomen: · Rationalismen, som i det Hele taget gjør en temmelig
Not4:5 des involverer Reformationen · Rationalismen. – / Forsøget med det apostoliske
Not9:1 ismen og pirrede den op. Men · Rationalismens Χstologie er en abstrakt sig tilbagetrækken
Not9:1 d hæver Opstandelsen i · Rationalismens Tjeneste. Skriften vil begge Dele, en virkelig
NB17:20 d. end ikke af den meest rasende · Rationalist og Forargede, uden at den » virkelige
Not1:2 Supranaturalister.) / · Rationalister – Irrational: / Naturalister –
Papir 170 eis / Striden mell. Orthodoxe og · Rationalister lod sig opfatte som Striden mell. den gl.
Not1:2 a absurdum est.« / ( · Rationalister. – Supranaturalister.) /
Not9:1 intillulæ blevne tilbage. · Rationalisterne gjør dette Guds Billede til en Abstraktion,
Not9:1 t indeholdes i det N.T. Selv · Rationalisterne om de end mene, at Læren er ubestemt
AA:16 en Deel af dens uægte Børn ( · Rationalisterne) paa, at den maa erklæres umyndig under
Papir 170 e Sæbekjelder-Folk boe ( · Rationalisterne, der havde kjøbt de gl. Sæbekjelder-Folk
Not9:1 stand indrømmes det og af · Rationalisterne, saaledes af Scott i hans Dogmatik; men
AA:17 forskjellige Sprog, saaledes have · Rationalisterne, uagtet de rive hverandre ned, dog disse
SD, s. 242 dring paa Virkelighed, eller · rationalistisk en Virkelighed, der ikke gjør Fordring
BOA, s. 194 baring paa samme Maade som en · rationalistisk Exegese og Dogmatik har exegetiseret over
Not9:1 sk gjennemført det, Bayle · rationalistisk og indrømmer selv, at der ikke er Tale
KK:11 erken supranaturalistisk ell. · rationalistisk, den er hverken udelukkende bibelsk ell.
SD, s. 242 ære) enten doketisk eller · rationalistisk, saaledes at Christus enten ikke bliver
BA, s. 363 d sig, at den parerer mod den · rationalistiske Anskuelse, at Sandselighed som saadan er
Papir 56 v. 34. / Det hedder i Almdl. i de · rationalistiske Dogmatiker som en Hovedsætning, at Gud
Not9:1 lle Mskers Fader. Det er den · rationalistiske Polytheisme, der overseer Guds Forhold
EE:166 ftigheder. / d. 26 Aug. 39. / Den · rationalistiske Theologie burde affatte hele sin Lære
Not9:1 ranaturalistiske – den · rationalistiske. / Den symbolske knytter sig især til
Not1:2 nihil credi posse, quod a · ratione capi et intelligi nequeat.« Fornufthadet
CC:11 vos? ostendat ex bona vivendi · ratione facta sua in mansuetudine sapientiæ.
Papir 7 νομος, · ratione habita commatis, quod sequitur; statuendum
Papir 4:1 ϱεψεν), · ratione habita duri vestri cordis ( קָשֵה־לב).
BA, s. 333 naturæ, ut nullius hominis · ratione intelligi possit, sed ex scripturæ patefactione
CC:11 J. Chr: ex gloria habeatis in · ratione personarum. Si enim introiverit in synagogam
JJ:447 m, eundem iis placere aliqua · ratione posse; novi enim quam pertinaciter ea præjudicia
Papir 16 ονων, Sens: · ratione quidem physica non circumcisi estis, at
JJ:447 vulgi contumaciam esse, nec · ratione regi, sed impetu rapi ad laudandum vel
CC:4 / Cap V. / De vero tempore et · ratione temporis, fratres, non opus habemus ad
Papir 4:1 il. / Mc: 4, 27. homo solita · ratione vitam degebat, sed interea semina progerminabant,
CC:6 fidelium in verbo, in vivendi · ratione, in spiritu, in fide, in sanctitate. Usque
Not11:13 er vel dette Ord i en reen · rationel Videnskab), men for at blive sig bevidst
Not11:12 saaledes ikke finde Plads i en · rationel Videnskab, der skal, som Spinoza siger,
Not11:13 Uleilighed for, da en reen · rationel Vidsk. ligesaa lidt behøver at være
Not4:9 Læren om Kategorierne) b) · rationell Psychologie ( K. første Idee –
Not4:9 nden Idee – Verden) d) · rationell Theologie ( K. tredie Idee – Gud).
Not4:9 rfor K. ogsaa kaldte det » · rationell Æsthetik«, idet han tog dette
Not4:9 e Idee – Sjælen) c) · rationell. Kosmologie ( K. anden Idee – Verden)
Not11:12 ig selv i Naturen, men den · rationelle Philos: falder af fra sig selv, naar den
Not11:20 saa, hvor langt senere de reent · rationelle Problemer begynde at beskjæftige; men
DD:208 concentrerede de foregaaende · rationelle Systemer er den verdenshistorisk indtraadt.
Not11:14 aldrig til det, den vilde, · rationelt at bevise Existentssen, derfor blev den
Not9:1 mme Msk, den samme Idee, kun · rationelt uddannet. – Schelling meente, at
CC:11 ipsum, bene facitis, si vero · rationem habetis personarum, injustitiam operatis,
CC:10 t super animos vestros, prout · rationem reddituri, ut lætitia hoc faciant, non
CC:2 quaero fructum redundantem in · rationem vestram. Accepi omnia et abundo impletus
CC:1 t, inquit, cognoscere temporis · rationem, quam constituit in potestate propria. Sed
Not1:6.n ddituri sunt de factis propriis · rationem. 39: et qui bona egerunt ibunt in vitam
FB, s. 102 sequi debeat ad recte regendam · rationem; illam enim tantum, quam ipsemet secutus
BI nveniret, et quid loci ac temporis · rationibus esset accommodatum. Ønsker Nogen at
Not1:6 ant hominem propriis viribus · rationis coram deo justificari posse. – /
Not12:9.a tuosis affectuum spinis uberem · rationis segetem necant, hominumque mentes assuefaciunt
FB, s. 102 et quamvis forte lumen · rationis, quam maxime clarum et evidens, aliud quid
CC:10 Testamentum enim in mortuis · ratum est, quoniam minime valet, quamdiu vivit
CC:10 verbum per angelos nuntiatum · ratum factum est, et omnis transgressio et inobedientia
CC:1 m, statui eum mittere. De quo, · ratum quod scribam non habeo, quare produxi eum
BB:8 . 218: Gott seinen Liebling zu · rauben – einen denkenden, einsamen Jüngling,
BI, s. 275 inen Lügen, Betrügen, · Rauben als Unrecht aufstellen, – Bestimmungen,
BI, s. 275 en, nicht betrügen, nicht · rauben gilt in der unbefangenen Vorstellung für
BI, s. 344 uf welchen wir, wie auf einen · Rauch, das Bild des Guten und des Bösen hinwerfen
BB:12 er Göthes Faust von F. A. · Rauch. Büdingen 1830. / 48. Sehr treffende
Not2:2 r Göthes Faust von F. A. · Rauch. Büdingen. 1830. / 9. Sehr treffende
Not3:8 riften dahin kamen. Dieselbe · rauhe Denkart der Römer, die ihnen zu großen
Not3:4 en kann, dem eben jetz genug · Raum gegeben ist. Ja es ist jetzo die Zeit der
NB19:68 ht auch heiße: Er fand keinen · Raum in der Herberge!« / / / Jøderne
BI, note Phantasie einen schrankenlosen · Raum zu jederlei Art der Gebilde offen; wo sie
Not3:6 ntersuchungen über Zeit, · Raum, Geist, Materie, Gott, Unsterblichkeit mochte
Brev 263 In des Herzens stille · Räume muß Du fliehen &c.« ifald
BB:51 4. Jahrhundert«, i v. · Raumer » Historisches Taschenbuch«,
BB:12 emmelig fuldstændig hos v. · Raumer » historisches Taschenbuch«
Papir 197 ords med de studerende ( cfr. v. · Raumer historisches Taschenbuch. 5te Aargang foran
BB:14 Foranlediget ved en Yttring af v. · Raumer i 5te Aargang af hans historiske »
Papir 252:3 formodentlig den samme som v. · Raumer omtaler p. 196. og kalder Schreiber).
Not2:3 velen skjulte sig ( cfr. v. · Raumer p. 133). Mig forekommer det, at Sagnet
Not2:2.b ndt til Godt. – / cfr. v. · Raumer p. 161. – / cfr. hos Lessing i hans
BB:14 Værket ligger nu for mig. Da v. · Raumer selv ikke indlader sig videre paa dette,
BI, note usgegeben von Tieck und Fr. v. · Raumer, 2ter Band Pag. 514 ( i en Bedømmelse
Not2:2 rdeles fuldstændig hos v. · Raumer. – / / Neumann et C: C: Kirchner,
Not2:2 rausgegeben von Friedrich v. · Raumer. Fünfter Jahrgang. / Leipzig 1834. /
BI, note Ludwig Tieck und Friedrich v. · Raumer. Leipzig 1826. / Det er derfor en ganske
Not2:2 . De findes afbildede hos v. · Raumer. under det ene staaer: / Vive, Bibe, Obgregare,
Papir 246 nderts / v. Johannes Voigt. / v. · Raumers Taschenbuch 9de Aargang 1838. p. 323 og
NB19:68 108 i Rapps Udvalg) Ja, Seelen, · raümet eure Herzen aus von euren Sünden, von
DD:31 men ( » wer niemals hat ein · Rausch gehabt, er ist kein braver Mann«);
G, s. 64 ind so schwer; / Da stürzen · rauschend sie herab, / Der Schoos der Erde wird ihr
EE1, s. 382 Digterens Ord om Agnete, han · ravede, han faldt. Det er haardt, og dersom jeg
Brev 267 af Cand theol Christensen, en · ravgal Grundtvigianer, der fortolker Hesiod af
Brev 269 ad der kom i hans Sted for · ravgal og » fandenivoldsk« en Farce
DD:83 den igjen skal begynde først en · Ravn flyve ud – derpaa en Due der vender
AA:23 Magt; derfor spille Rettersteder, · Ravne og Krager, Fængsel, Forførelser etc
AA:23 eres Kirkegaard i diset Luft under · Ravne og Kragers Skrig paa en Henrettelses Dag.
NB17:15 regner os uden videre blandt de · Ravne, der leve af berømte Navne o: s: v:.
NB32:88 ud i Himlens Skyld ikke for, som · Ravnen tabte Osten, fordi den hørte efter hvad
DD:85 naar man bærer sig ad som · Ravnen, da den tabte sit Objekt ( Osten) formedelst
BI uroras Mand. Det gik Jeget ligesom · Ravnen, der, bedaaret af Rævens Lovtaler over
Brev 69 t tvende smukke Skaaler / Af · ravnsort Marmor med en gylden Kant, / » Hvo«
BB:2.a en Mængde mindre betydelige: / · Raynouard » Choix des poésies originales
BB:2 ng anhaltender Reimfolge. Nach · Raynouard gehört es in Anfang des zwölften
Papir 365:2 Vei, og gav de bekjendte 100 · Rbd til for at blive theocentrisk, saa maatte
NB24:120.a været fE 10,000rd, 10,000 · Rbd! Det var dyrt. Og dog, i den Forstand gratis
JJ:495 til sin Ret, ell. til de 100 · Rbd, men betragter tillige Sagen ikke eensidigt,
NB24:120.a d bliver Regnestykket: 10,000 · Rbd. – og gratis, slet og ret gratis.
NB2:74 siger buden: saa er der buden 10 · Rbd. / Evangeliet 2d Søndag i Trinitatis.
AaS, s. 46 lie. Bogen har kostet mig 182 · Rbd. 4 Mk. 8 Sk. at udgive, og der er da vel
Brev 226 af 1000 Expl. vil andrage · Rbd. 948. 3ℳ 12 ß. / Jeg agter at ansætte
JJ:495 n da selv havde faaet de 100 · Rbd. Ak den stakkels Bedragne, der nu ovenikjøbet
EE1, s. 112 og giver nu dette Individ 5 · Rbd. at spille bort, saa blev Vendingen comisk.
Brev 226 tte Prisen i det Mindste 1 · Rbd. billigere end første Oplag; Rabatten
IC, s. 116 an giver med Fornøielse 10 · Rbd. derfor, og Menigheden har ikke noget derimod,
FEE, s. 49 gelig maa koste 30 til 40,000 · Rbd. Det er derfor hans Mening, at ingen Mand
AE, note Det skulde blot være 10,000 · Rbd. det gjaldt om, saa vilde man neppe lade
Papir 4:1 r = 1 Sek. 4 ℳ. Mina = 10 · Rbd. en Stater = 2 ℳ. / Luc. 10, 26. πως
EE1, s. 122 ver jeg end ikke at give 1 · Rbd. for en Billet. Jeg staaer udenfor paa Gangen,
IC, s. 116 man ikke ogsaa gjerne give 10 · Rbd. for saa nemt at komme til at ligne Abraham!
FEE, s. 49 rk maa koste en 30 til 40,000 · Rbd. Han raisonerer saaledes. Det er meget kostbart
EE2, s. 21 s, sagde hun: hvo der havde 5 · Rbd. Hun er maaskee selv bleven overrasket af
NB26:9 en Geistlig, der har 10,000 · Rbd. i Løn, han siger: en Arbeider er sin
Brev 253 maatte i det Mindste være 50 · Rbd. Idet De gav mig Pengene, sagde Jeg rørt
Not4:11 det bekjendte Exempel med de 100 · Rbd. Jeg kunde derfor gjerne tænke mig det,
AE, s. 154 idet som den mellem fem og ti · Rbd. Liigvognen. Men see, trods denne næsten
Brev 226 ste Nytaar 400 Rbd. og 100 · Rbd. naar Oplaget er udsolgt, for disse Sum̄er
Brev 226 e: Til næste Nytaar 400 · Rbd. og 100 Rbd. naar Oplaget er udsolgt, for
EE2, s. 22 nende Aand; Du gav hende de 5 · Rbd. og forsvandt. Du frydede Dig ved Tanken
BI, s. 234 te i Logik, havde Logik til 3 · Rbd. og Logik til 4 Rbd., men deraf følger
Brev 226 – eller« 500 · Rbd. og paa følgende Maade: Til næste
JJ:475 n fornemt kan kjøbe for et Par · Rbd. og saa sparke til Jøden. Ingen anden
SLV, s. 14 Capital forlanger jeg blot 10 · Rbd. strax og en Pægel Viin til Middag om
TSA, s. 62 n agter engang at give tusind · Rbd. til de Fattige – ak, de Fattige maae
TSA, s. 62 inder sig selv til at give ti · Rbd. til de Fattige, saa det falder ham ganske
Papir 366-1.f ør sige de bekjendte 100 · Rbd. til for at blive theocentrisk. / den historiserende
Papir 369 sige gav de bekjendte 100 · Rbd. til for at blive theocentrisk: saa veed
FEE, s. 50 det Hele maaskee vil blive 5 · Rbd. til Mands. / De, der trænge dybere ind
BI, s. 194 speculere sig de kantiske 100 · Rbd., eller i Mangel deraf at udspeculere sig
SD, s. 148 ndet Tab, en Arm, et Been, 5 · Rbd., en Hustru o. s. v., bemærkes dog. /
SLV, s. 14 Capital saa vis som han de 10 · Rbd., hvilke jeg med Glæde betalte ham, saa
BI, s. 234 gik til 3 Rbd. og Logik til 4 · Rbd., men deraf følger ingenlunde, at det
LA, s. 31 in lille primula veris for 25 · Rbd., og bliver nysgjerrig efter at vide, hvem
EE2, s. 22 Du har givet en fattig Kone 5 · Rbd., opfyldt hendes høieste Ønske, og
AE, s. 410 skulker af. Om En gav mig ti · Rbd., vilde jeg ikke paatage mig at forklare
EE2, s. 22 ndle. Dersom jeg havde havt 5 · Rbd., vilde jeg maaskee ogsaa have givet hende
EE1, s. 43 ove at blive mulkteret paa 10 · Rbd; at det var Hjertelighed at sige Velbekomme
DS, s. 185 » Hvorledes? 10 · Rbd? Til hvem?« » Til mig, thi
Brev 224          381 Exp a 3 · Rbdlr / / 10 / Opbyggelige Taler             
AE, s. 360 e er bange for at spendere ti · Rbdlr. derpaa: » lad gaae med denne Visitations-Forretning,
SLV, s. 275 elige Fødder. Ikke for 10 · Rbdlr. gjorde hun det anderledes, og dog veed
EE1, s. 277 lse. Jeg forbeholder mig 100 · Rbdlr. om Dagen fast i Londoner Bank, deels fordi
SLV, s. 275 Mk. Et Pragtværk koster 6 · Rbdlr.; naar man ikke er hidsig, saa kommer Godtkjøbs-Udgaven,
Brev 2 / Franco Hamburg / den Werth 8 · Rbthl Silber. / Khavn den 13 Julii 1829. /
Brev 8 laant af mig / / –: 2 / · rd / 3 ℳ. / / Du bliver mig altsaa skyldig
Brev 17 en 1ste Prioritet paa 10,000 · rd forekom mig, at maatte være ret ønskeligt
NB5:48 lurvede nok til at tage 2 a 3000 · rd om Aaret, Silke-Anseelse o: s: v: –
JJ:374 skulker af. Om En gav mig 10 · Rd vilde jeg dog ikke paatage mig at forklare
NB3:41 r det ikke for de lumpne 500 · rd, han maatte for mig gjerne faae 1000, naar
Oi8, s. 346 ilde Menneskene ind, at da 10 · Rd. er mere end et Glas koldt Vand, gjør
EE1, s. 316 i en Gade-Situation, ikke 10 · Rd. for et Haandtryk i et Selskab, det er aldeles
EE1, s. 316 gaadefuldere. Jeg giver 100 · Rd. for et Smiil af en ung Pige i en Gade-Situation,
Papir 420:2 om kostede Landet c. 600 · rd. Men aldrig var dog Rigsdagens Mine saa
NB29:14 Derpaa reises c. 600, a 700,000 · rd. om Aaret. Dette bruges til at lønne
DS, s. 185 afdøe – det koster 10 · rd.« » Hvorledes? 10 Rbd? Til hvem?
Oi8, s. 346 r en Prophet, en Discipel, 10 · Rd., men ikke fordi han er en Prophet, en Discipel,
Not6:18 ogen, der fik ringere end 2 · Rdl.«; han bliver nu anviist Plads i Borgestuen.
Brev 227 rer: saa synes mig, at 700 · Rdl., hvad De jo selv oprindelig slog paa, maa
Oi7, s. 303 nye Testamente, og saa for 10 · Rdlr. er det behageligste Menneske man kan have
EE2, s. 274 endig. Viismanden med de 3000 · Rdlr. finder han det vel under sin Værdighed
Oi7, s. 302 dt værre! – faaer 10 · Rdlr. for at erklære det at være Gud velbehageligt?
SD, s. 168 sten introducerer ham for 10 · Rdlr. i Evigheden – men et Selv var han
Oi7, s. 291 ager han, at disse ere c. 150 · Rdlr. mindre end han havde troet. Nu er 101 ude.
SD, s. 221 n anden Gang stjæler 1000 · Rdlr. Nei, her tales ikke om de enkelte Synder;
EE2, s. 263 igt Menneske, bruger man 3000 · Rdlr. om Aaret, for at leve beqvemt, har man
EE2, s. 264 g har hverken 3000 eller 6000 · Rdlr. om Aaret, jeg har hverken i Capital eller
Oi7, s. 302 d paa Guds Vegne, at tjene 10 · Rdlr. paa den Maade er: Gudsdyrkelse. Bravissimo!
EE2, s. 263 maa man idetmindste have 6000 · Rdlr. Penge er og bliver dog nervus rerum gerendarum,
SD, s. 221 ar Den, der engang stjal 100 · Rdlr., en anden Gang stjæler 1000 Rdlr. Nei,
Oi7, s. 302 en faaer sin Villie, faaer 10 · Rdlr., ikke tjente paa en simpel Maade som f.
Oi7, s. 291 var traadt tilbage for de 150 · Rdlrs. Skyld. / Den unge Mand bestiger nu selv