S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
NB12:111 ørst at han i 6 Aar var · Redakteur – og ikke angreb mig, jeg den Heterogeneste
Papir 388 ark. Charakteerløs. Som · Redakteur af Corsaren var han en Magt, han commanderede
NB17:46 Forbrydelse ved at være · Redakteur af Corsaren, skal og bør ikke gaae af
Papir 388 get mindre end han var som · Redakteur af Corsaren. Thi det var, som sagt, Demoralisationen
EE1, s. 237 nogle Aar siden henvendte en · Redakteur af et af vore Tidsskrifter sig til mig
NB17:64 og Ploug og Hage ( den Gang · Redakteur af Folkebladet) og Andre takket mig. Ja,
Oi10, s. 407 ller saa modnede Aander som · Redakteur Bille, eller saa uomtaagede Tænkere
FF:125 benhavnsposten let at faae en ny · Redakteur, da de jo antage tilfældige Incarnationer
EE1, s. 239 ng i en meget ung Alder. Den · Redakteur, der modtog mit første Løfte, var
F, s. 483 ia. Flyvepostens uforglemmelige · Redakteur, der vidste, da man forrige Gang begyndte
NB:6 ns Gebeeter. / Ikke som den forrige · Redakteur, hvem det lykkedes at sætte sig i Forhold
F, s. 509 il Flyvepostens uforglemmelige · Redakteur. Desuagtet bestod dette Tidsskrift ikke
EE1, s. 239 am, og denne Skikkelse er en · Redakteur. Han har et fiint Øre, han kan strax
EE1, s. 239 r beslutter sig til at blive · Redakteur; hans Navn vil man finde paa dette Tidskrifts
NB25:112 fficielt forraadt mig: men · Redakteuren af » Fædrelandet«
Papir 416 den Henseende til » · Redakteuren af Adresseavisen og Flyveposten.«
NB20:68 han blev saa anonym. · Redakteuren og Forfatteren forstod hinanden; og ingen
Papir 347 river. Nu bliver Sophus og · Redakteuren uenige, og hvad skeer Sophus bliver der
NB11:173 te trykkes offentligen, og · Redakteuren under store Mulcter være forpligtet
NB10:193 Skat, som de maatte svare · Redakteuren, » hvis han ikke skulde sætte
EE1, s. 238 som en Mulighed for min Ven, · Redakteuren, en Mulighed, der dog senere forvandlede
EE1, s. 238 r skulde indskydes. Min Ven, · Redakteuren, klemte strengt paa mig og foreholdt mig
EE1, s. 239 e Kjøn. Hjertet er svagt, · Redakteurens Ord skjønne, og snart er han fangen.
EE1, s. 238 d en Piges første Ungdom. · Redakteurer og Forlæggere begynde at gjøre Cour.
Papir 394 ant Hoved som P. L. M. til · Redakteurer var yderst, yderst farlig. Det er min Dom,
Papir 394 n« nu har, med saadanne · Redakteurer, som den nuværende, anseer jeg den for
EE1, s. 239 thi der spænde · Redakteurerne deres Garn. Og naar de da see et ungt uskyldigt
NB17:64 for Chefen i Literaturen og · Redakteurerne, der egl. vare Dem, der skulde handle, saa
EE1, s. 238 et er en farlig Periode, thi · Redakteurernes Tale er meget forførerisk, og snart
NB17:16 priisbillig og fordeelagtig · Redaktion af Χstd. Og det var vel egl. det,
NB12:110 elig-sjelelige. / / / En sidste · Redaktion af en Katastrophe i mit offentlige Liv.
NB15:113 nskabet i sin nuværende · Redaktion indeholder væsentligen Intet om mig;
NB11:192.a.a des skriver, tillige en vis · Redaktion, det vil sige, Opfattelsen har en τελος,
NB15:113 e udgives og i dets sidste · Redaktion. / Hvad » tre Noter« angaaer,
Brev 39 vrige, der jo er Faders egen · Redaktion. / Saa gjøres der en Tavle svarende til
NB20:22 tet, deraf det at kalde sig · Redaktionen o: s: v: o: s: v: / Fra den anden Side.
NB20:22 lt Mand kalder sig » · Redaktionen«. Misundelsen kan ikke taale at see det Fortrinlige,
NB20:22 lighed – men » · Redaktionen«: ja, Ingen, Ingen veed, hvilken uhyre Capacitet
NB20:22 sundelsen lutter Abstrakta: · Redaktionen, Anonymitet o: s: v: Det er Misundelsens
NB11:223 t Instantsen; Bladene kalde sig · Redaktionen; Professoren kalder sig Speculationen; Præsten
CC:5 uper vos, ut deus noster vos dignos · reddat vocatione, et impleat omnem benignitatem
Not11:33 aa er Friheden ikke til at · redde – der er flere Aarsager, hvoraf hver
Not4:12 smaalet om der ikke var Noget at · redde ad den praktiske Vei. Dette udvikler K.
EE1, s. 33 reddede Ildtangen? Hvad Mere · redde de vel ud af Livets store Ildebrand? /
NB22:126 d Allusion til Prædikeren 4. · redde debitum tuum). Hoc est, ut quem devotio
NB31:115 e har Courage til at ville · redde den Første, men førend hiin Opdagelse
EE1, s. 156 til paa en underlig Maade at · redde den Oedipske Slægts Hæder og Ære,
BI, s. 118 de forskjellige Dyder for at · redde Eenheden, Protag. derimod bestandig har
CT, s. 269 des en Lykke) lykkedes mig at · redde en kummerlig Levning af min fordums Lykke
NB35:13 er i en vis Forstand for at · redde en Slags Mening ikke Andet for end at forvandle
Not13:8 saa paa en eller anden Maade, at · redde Endeligheden. Bevægelsen hertil er følgende.
KG, s. 321 ikke kaste mig i Havet for at · redde et andet Menneskes Liv; og naar jeg selv
NB:73 kaben en Spøg. Den Spas at · redde et Menneskes Liv i nogle Aar er kun Spas:
SD, s. 156 ulighed for ved Gud at kunne · redde et Selv ud af den visse Undergang. /
NB23:204 ikke blot fra Guds Side, for at · redde Guds Ære, men ogsaa fra Menneskets Side.
NB14:36 rgsmaalet er nu, om jeg kan · redde mig selv ud deraf. / cfr. p. 55 n: /
NB20:111 n Søemand: / Min Gud, Du kan · redde mig, om Du vil; om Du vil, kan Du ogsaa
Papir 440 s Udbredelse, netop for at · redde Noget man kunde kalde den offentlige Mening.
NB22:126 s, da quasi tuum; si indevotus, · redde quasi non tuum. ( Lib I, VI.). / Chrysostomus:
CC:12 e begavede Mænd nogenledes · redde sig selv, saa seer det ogsaa desfarligere
JJ:12 titueret. Forfatteren kan kun · redde sig ud af Sagen ved at tilstaae Sandheden.
FF:190 mon af Rovfuglen, og det kan kun · redde sig ved bestandig at stige høiere og
4T44, s. 337 tragtning, at man kun har at · redde sig. Det er stolt at styrte sig selv i
4T44, s. 337 kt at springe ud, men om at · redde sig. Man er heller ei kommen ud i Faren
SLV, s. 328 Hævn den sande Vei til at · redde sin Stolthed og hævde sin Ære. Og
LA, s. 40 ne paa den Maade Claudine kan · redde sin Ære – ved at ære sig selv;
FB, s. 103 ter, hvad Trop for » at · redde Smagen« høimodigen gjorde ved
BI, s. 238 dret til i denne Henseende at · redde Socrates' Ære. Noget Forsvar for Socrates
EE2, s. 16 kunde falde mig ind at ville · redde Ægteskabets æsthetiske Anseelse.
NB25:101 r at hjælpe til at slukke og · redde) stille sig hen for at » fremstille«
F, s. 472 de Overmagten, der var Intet at · redde, min Indlednings-Paragraph gik i Luerne
CT, s. 316 n, der fordømte hende. Han · reddede hende ud af Pharisæernes og de Skriftkloges
Brev 266 r, at der var Ild i Huset, · reddede Ildtangen. Saaledes gik det i Frankrig.
EE1, s. 33 at der var Ildløs i Huset, · reddede Ildtangen? Hvad Mere redde de vel ud af
CT, s. 270 Og om jeg end som Skibbruden · reddede mig paa en Planke ud af den visse Død,
CT, s. 228 n. O, som den Skibbrudne, der · reddede sig paa en Planke, og nu, omtumlet af Bølgerne,
EE2, s. 275 ke til en Planke, hvorpaa man · redder sig gjennem Livet, men til en Vinge, paa
NB24:163 ke slipper Ideen og derved · redder sig, maa komme en Afgjørelse, en Catastrophe,
BA, s. 379 der har den Tvetydighed, der · redder Tanken ( og uden dette er jo Barnets Frelse
CC:7 e, quæ possunt te sapientem · reddere ad salutem per fidem, quæ est in Chr:.
NB22:126 kke, nu, saa betal Gud dermed ( · reddere med Allusion til Prædikeren 4. redde
EE1, s. 114 ved at sætte Livet til og · reddes langt om længe af Pedro og den lange
BOA, s. 189 ttet Opdragelse o: s: v:. Han · reddes nu paa en vidunderlig Maade, den være
BOA, s. 189 er. Naar et Menneske siges at · reddes paa en vidunderlig Maade, da antages, at
BOA, s. 189 nde dette Ny. Den derimod der · reddes paa en vidunderlig Maade, ham betroes ikke
BOA, s. 194 jørende Forskjel mellem at · reddes paa en vidunderlig Maade, og ved en Aabenbaring
BOA, s. 189 t, han frelses ind i, men han · reddes paa en vidunderlig Maade. Lad det være
SLV, s. 351 n Planke, det vil sige, skal · reddes paa et Halmstraa af den visse Undergang,
BOA, s. 184 ndre at holde sig. Men at der · reddes paa vidunderlige Maader er – som
BOA, s. 188 saaledes: » Men at der · reddes paa vidunderlige Maader er – som
SD, s. 200 gt Noget, der am Ende skulde · reddes ved et Forsvar. Derfor er det vist og sandt,
BOA, s. 190 fornøden for at han kunde · reddes. / Saaledes tænker jeg at have bestemmet
4T43, s. 121 rdighedens Vei, at han havde · reddet den Fattige, som klagede, og den Faderløse,
BA, s. 353 aar man nemlig troer, at have · reddet Gud ved at lade Mennesket fristes af Slangen,
Papir 247 os Keiseren dengang, havde · reddet ham. Men nu blev Pallas forgivet af Nero
BOA, s. 189 Bevidstheden om at være · reddet paa en vidunderlig Maade kan ikke friste
BOA, s. 200 har vi for os en Mand, der er · reddet paa en vidunderlig Maade. – Under
BOA, s. 194 Almindelighed, kun at han er · reddet paa en vidunderlig Maade. / Dette var den
BOA, s. 188 re betroet og det: at være · reddet paa en vidunderlig Maade. Dersom A., da
JJ:499 nligt, som ved at sige: at man er · reddet paa en vidunderlig Maade. I ethvert Tilfælde
BOA, s. 194 substituerer det: at være · reddet paa en vidunderlig Maade. Ifølge hans
BOA, s. 194 n i Almindelighed, kun er han · reddet paa en vidunderlig Maade. Men ergo:
BOA, note ev ham betroet, til at være · reddet paa en vidunderlig Maade. Men i sidste
BOA, s. 195 en Lære; b) det at være · reddet paa en vidunderlig Maade; c) det at have
BOA, s. 116 n Ildebrand og han med det Ny · reddet som en Flygtning. / Han var dengang Lærer
Not1:6.d aniel 12, 2: Dit Folk vil blive · reddet, alle de, der staae skrevne i Bogen, og
NB26:57 de – og som man kunde have · reddet, hvis man ikke havde været beskæftiget
G, s. 81 er paa eet Been. Min Ære er · reddet, min Stolthed indløst; og hvorledes det
BOA, s. 190 var bleven frelst, var bleven · reddet; nei i Forordet var Adler Den ved en Aabenbaring
CC:6 , et gratiam habeo, qui me potentem · reddidit Christo Jesu Domino nostro, quod fidelem
Not1:6.n habent cum corporibus suis, et · reddituri sunt de factis propriis rationem. 39:
CC:10 nimos vestros, prout rationem · reddituri, ut lætitia hoc faciant, non gementes,
Papir 15 οω. abalieno alienum · reddo ( entfremden) cum acc: pers. et Genit:
LP, note rken bag Gravhøie bygger sit · Rede / Og sine Triller i Ørkenen slaaer.
FB, s. 109 es Haab i alle Slægter. Saa · rede de tause hen ad Veien, og Abrahams Blik
EE:145 an dog saa ofte ondt ved at hitte · Rede deri, fordi saa meget deraf forekommer
Papir 369 at det er umuligt at hitte · Rede deri: et saadant Liv er ogsaa Uredelighed.
EE:43 udmale sig, saa kunde Du dog ikke · rede Dig selv ud af Livets Forvikling, eller
4T43, s. 155 g, Du havde ikke selv kunnet · rede Dig ud af Vanskeligheden, i hvilken Du
FB, s. 111 l han atter vendte tilbage. De · rede eendrægtigen sammen, Abraham og Isaak,
EE2, s. 312 kelig kunne gjøre sig selv · Rede for Alt. Han vil føle, at den Opdragelse,
4T44, s. 368 g end den, Moderen strax har · rede for Barnet. Vanskeligheden indtræder
JJ:65 nyere Philosophie har aldrig gjort · Rede for Bevægelsen. Saaledes findes der
AE, note kan og skal ikke kunne gjøre · Rede for den; thi jeg hviler i Tillid til Andre,
AE, s. 271 ydeligen veed at gjøre sig · Rede for deres Existents. I vor Tid troer man,
EE2, s. 70 aaskee har han ikke gjort sig · Rede for det betydningsfulde » hvorfor«,
EE2, s. 145 ensinde ret at have gjort sig · Rede for det Ethiske, der ligger i Ægteskabet.
BI, s. 250 ilket den skulde gjøre sig · Rede for det Hele. Da Reflexionen havde gjort
JJ:166 esultat, og ikke veed at gjøre · Rede for det Mindste. / Det er ganske sandt,
EE1, s. 76 hed æsthetisk at gjøre · Rede for det Musikalske, ubegribeligt, at Sproget
BI, s. 345 e end en speculativ Gjøren · Rede for det Uendeliges og det Endeliges absolute
KG, s. 33 , end sige ret at gjøre sig · Rede for dets dyrebare Beskaffenhed, ret som
JC, note m. Hvad Johannes her gjør sig · Rede for er ikke uden Betydning. Den nyere Philosophies
AE, s. 125 id ganske simpelt gjøre os · Rede for et lille Subjektivitetens Tvivlsmaal
PS, s. 245 ende ret oprigtigt gjorde sig · Rede for Faren, at han selv eller det Omspurgte
AA:12 g – ved at gjøre sig · Rede for Forholdet mellem Gud og Verden –
JC vidt, søgte han at gjøre sig · Rede for Følgende: naar den nyere Philosophie
Brev 75 tet, at hun ikke gjør sig · Rede for Følgerne af sit Feiltrin, men hun
AA:13 øger netop at gjøre sig · Rede for Guds og Verdens Forhold qua Menneske;
AE, s. 276 nts, der uden at gjøre sig · Rede for hvad det er at være Menneske følger
NB4:72 ammen og vil nu gjøre mig selv · Rede for hvad jeg gjør. / Sagen er den, der
PCS, s. 129 hver dens Enkelthed, gjøre · Rede for hver Enkelthed, og saa sætte det
Papir 194 k. skal paa Dommens Dag gjøre · Rede for hvert utilbørligt Ord de have talt.
AE, note ttet. Det, ret at gjøre sig · Rede for hvori det Comiske ligger, mætter
NB9:74 estaaende, at gjøre ordl. · Rede for mig selv, inden jeg tager noget Embede.
EE2, s. 249 Individ gjør sig for Alvor · Rede for sig selv, og har derfor Redelighed
IC, s. 55 ængden gjør sig sjelden · Rede for sin Dom, dømmer idag Eet, imorgen
F, s. 520 e, da maa den vide at gjøre · Rede for sin Grændse. Hvis jeg vilde være
EE2, s. 92 ære istand til at gjøre · Rede for sin Tro, saaledes bør en Ægtemand
Papir 369 get godt gjøre sig selv · Rede for sin Uredelighed, men den Selvbedragne
SLV, s. 45 er tænker, han gjør sig · Rede for sine Kategorier, og Den, der tænker
CT, s. 40 Rede for, at han veed det, og · Rede for sit Ansvar, hvis han ikke veed det;
Papir 264:11 ed maatte den ogsaa gjøre · Rede for Sproget og dets hele Betydning og Forhold
EE2, s. 317 e istand til at gjøre Dig · Rede for Tanken og Bevægelsen. Udtrykket,
BI den jeg gaaer over til at gjøre · Rede for Valget af de Dialoger, jeg har gjennemgaaet,
SLV, s. 113 stikker, veed i at gjøre · Rede for Ægteskabet ogsaa at tænke Sligt
EE2, s. 92 istand til at kunne gjøre · Rede for Ægteskabet, ikke just til Enhver,
CT, s. 40 det, han gjør sig hver Dag · Rede for, at han veed det, og Rede for sit Ansvar,
BA, note Dialektik, kan man gjøre sig · Rede for, at Øieblikket er det Ikke-Værende
TSA, s. 64 des, vil jeg her gjøre mig · Rede for, da det hænger nøie sammen med
KG, s. 216 maaskee ikke gjøre os selv · Rede for, er, at vi dog kun bruge det, overalt
JC Han stræbte her at gjøre sig · Rede for, hvad det vel kunde have at betyde,
G, s. 56 aa. Hvis han vilde gjøre sig · Rede for, hvad Glæde, hvilken Salighed han
FQA, s. 10 ne ville vide at gjøre sig · Rede for, hvad Kjærlighed egentlig er, ville
AE, s. 35 aa jo ligeledes have gjort sig · Rede for, hvis Angrebet nu lykkedes efter den
BI, s. 266 Methode, uden dog at gjøre · Rede for, hvorfor han netop vælger den. Han
EE1, s. 76 ed egentlig ikke at gjøre · Rede for, hvorfor jeg gjør dette eller hiint
NB22:85 han ikke agter at gjøre · Rede for, hvorfra han har. Hvad han benytter
EE1, s. 363 teligt. At gjøre mig selv · Rede for, hvorledes hun saae ud, er vanskeligt.
TSA, s. 76 t han begynder, gjøre sig · Rede for, hvortil dette kan føre. Han maa
F, s. 500 an man ikke noksom gjøre sig · Rede for, naar man ret vil forstaae at prise
BOA, s. 287 ham ind at gjøre sig selv · Rede for, om han nu dog virkelig er en Christen.
2T44, s. 213 d Bestemthed at gjøre sig · Rede for, om man hører til de daarlige eller
SLV, s. 39 jeg ikke veed at gjøre mig · Rede for. Og denne Tale skal især behage
BOA, s. 114 Adler burde gjøre sig selv · Rede for; jeg har idetmindste søgt at gjøre
LF, s. 33 Morgen i flere Dage finder sin · Rede forstyrret: den lydige Fugl begynder hver
Papir 254 strax har et Partinavn paa · rede Haand for den, der nærmer sig lidt til
Papir 371:1 hederne, dem har jeg paa · rede Haand. / # / Lykkelig i en vis Forstand
BI, s. 253 enne altid 7 Raad, 7 Svar paa · rede Haand. Dette er jo en høi Grad af Positivitet.
NB4:67 roen paa Evigheden anderledes paa · rede Haand: ja saa var jeg forlængst segnet.
BI, s. 249 har ogsaa Midlet herimod paa · rede Haand; den lærer at give Grunde for
NB5:55 al min Anstrengelse for at finde · Rede i Χsthedens grændseløse Virvar!
Brev 1 n tilsidst ei selv kunde finde · Rede i dem. Omsider kom han da igjen paa Benene
NB31:100 gst fortvivlet om at hitte · Rede i denne Tilværelse, fortvivlet om at
BI, s. 314 hedsfulde Hvidsken og byggede · Rede i deres løvrige Toppe, eller skjulte
Brev 83 ndt Du ikke ret kunde hitte · Rede i det Hele, vel aldrig vilde sigte mig
IC, s. 233 sten gjort umuligt at hitte · Rede i dette. Forvirringen vilde nemlig i Samtidighedens
FF:54 ygge, og ikkun Skovduen bygger sin · Rede i mine Grene. / Søndagen den ( 9/7-37)
AE, s. 132 ver det vanskeligere at finde · Rede i Sagen, jo betydningsfuldere Parterne
NB14:46 de sig til Naaden, flux til · Rede med at styrke ham til taalmodigt at stræbe,
2T43, s. 45 saadan, da var Du flux til · Rede med Bønner, at Du ved disses Hjælp
SLV, s. 233 or Tilfældet altid er til · Rede med en Forklaring. Men siden jeg skiltes
EE1, s. 288 var ved enhver Leilighed til · Rede med et lille philosophisk Foredrag, der
4T44, s. 344 kelig, da er Feigheden strax · rede med Forklaringen, at det maa saa være,
SLV, s. 446 fra Skanderborg, de 15, der · rede med ham over Randbøl-Hede, men der han
OTA, s. 126 e; der er Tid til at bygge · Rede med sin Elskede og der er Tid til at sidde
BB:2 von Versfüßen kann die · Rede nicht mehr sein. – Strophe. ( cobla).
Papir 117 , der lader den sidste bygge sin · Rede og gjøre Alt færdigt for derpaa at
PS, s. 259 r ikke haver Skjulested eller · Rede og ikke søger det; ubekymret om at følge
FF:49 ispida ( Iisfuglen) kan bygge sin · Rede paa Havet. – / Hottentotterne afhugge
EE1, s. 315 ligesom Alcedo ispida bygger · Rede paa Havet. / De kalkunske Haner bruse op,
NB4:154 re sig let nok til at bygge · Rede paa Havet. Gid jeg var som en Blomst i
LF, s. 13 ger Fodfæste, endog bygger · Rede paa Havets Overflade – ak, jeg, hvem
Brev 5 rig brydt Dig stort om at faae · rede Penge ell. Prioritæter. I den Henseende
EE1, s. 318 lere Maaskeer. Altid har jeg · rede Penge liggende for at kunne tiltræde
Not9:1 on der lauteren Unschuld die · Rede sey, men at her blot er fremstillet hvad
EE1, s. 266 a, ved sin Behændighed at · rede sig ud af det Hele, bliver nu den, der
EE1, s. 298 ner og det gjælder om, at · rede sig ud af dette Vilderede. Forgjeves har
BI, s. 190 Gjeld, idelig bekymret for at · rede sig ud deraf, seer sig forgjæves omkring
EE1, s. 251 den sande. Hvorledes vil hun · rede sig ud deraf? Vil hun sige, at hun aldrig
FB, s. 107 til hun ikke saae dem mere. De · rede tause i 3 Dage, paa den 4de Dags Morgen
TTL, s. 469 , og som i Uvisheden altid er · rede til at begynde Underviisningen, naar den
Papir 340:3 elige Hjerte er flux til · Rede til at forstaae, og selv den jordiske Forstandighed
NB2:247.d ig ell. uvirksom, han er altid · rede til at fremtræde for os med uudsigelige
NB11:192 hi vi skulle altid være · rede til at følge Guds Førelse. / Det
PS, s. 244 staaer Sextus Empiricus der, · rede til at gjøre den Overgang, som ligger
BI, s. 173 er aldrig trættet altid er · rede til at gjøre Problemet flot, naar det
4T44 at de Mægtige ere hans Venner, · rede til at hjælpe, men see, Seiren er derfor
OTA, s. 210 ggelige Betragtning er altid · rede til at minde Dig derom; thi at denne er
AE, s. 423 s, om end skjult, hver Secund · rede til at sætte den absolute Fordring.
FF:20 den nyere Tids Præg idelig · rede til at sætte Sindet i en mangeartet
BMT, s. 217 r sig og sin Anskuelse, altid · rede til at vidne for det Sande og mod det Usande,
NB22:159 st potenserede Iver staaer · rede til at ville offre Alt – og for at
KG, s. 252 en, bestandigt at have Pennen · rede til det Næste, saa han ikke formaster
Papir 596 og jeg skal strax være · rede til enhver nærmere Oplysning, item til,
4T44, s. 304 skulde den vel flux være · rede til med sin væmmelige Feighed at ønske
BI, s. 115 Laches von der Tapferkeit die · Rede und im Charmides von der Besonnenheit.
4T43, s. 130 et hos Ulven, og Duen bygget · Rede ved Rovfuglens Side, den giftige Urt været
BI, note Unterschiede der geschriebenen · Rede von der nachlässig gesprochenen nur
BI, note icher, als daß wir an dieser · Rede von der wirklichen Vertheidigung des Socrates
BI, note da wo von Gegenständen die · Rede war, die ausser dem Gesichtkreise der menschlichen
NB32:36 l man udgrine mig – jeg er · rede! Vil man at jeg skal fængsles: jeg er
EE2, s. 52 l brede, / Hvis Seng jeg skal · rede, / Hvis Navn jeg skal bære, / Hvis Brud
4T43, s. 147 den hykkelske Forklaring til · Rede, at det, hvormed han kunde hjælpe, allerede
G, s. 26 eißen und Mohren und Creolen · rede, Critik, Mythologie, rebus und Grundsätze
CT, s. 36 den med Flid og Konst byggede · Rede, det maaskee saa heldig valgte gunstigste
Brev 84 d. I saa Fald staaer jeg til · rede, er jeg end en daarlig Ægtemand, er min
NB17:110 og Glæden i den elskede · Rede, hvor hun bygger og boer. / O, at declamere
DD:154 ykke efter det andet til sin · Rede, og dog bestandig føler sig overvældet
EE2, s. 84 d et Menneske, som ikke haver · Rede, og gjæster ind, hvor det aftnes.«
LF, s. 41 g hos Lilien, hvor den har sin · Rede, og hvor den har det saa ubeskrivelig hyggeligt,
DS, s. 216 den, i Armod og Ringhed, uden · Rede, uden Hule, uden at have det han kunde hælde
OTA, s. 293 sthed derom, at være uden · Rede, uden Tilhold, da – at være uden
BI, s. 148 de das Schönste in seiner · Rede, was ihm als Thatsache vorlag, jene Aeusserungen
BB:2 nyttede sig dertil: die dunkle · Rede,« som en Deel Trob: udentvivl af den Grund
SLV, s. 127 er paa, hun vil døe i sin · Rede. – Her blot et Ord i Forbigaaende.
Not12:2 st ein vollkommen sinnliche · Rede. ( cfr. Curtius p. 354.). / Scaliger Poetices
OTA, s. 273 somme Stammer, havde den sin · Rede. Men næst ved, der hvor Røgen stiger
LF, s. 41 uglen glad haster hjem til sin · Rede; og hvilken Glæde den lange Sommerdag!
HJV, s. 181 at bruge Magt mod mig; jeg er · rede; thi jeg vil Redelighed. / For denne Redelighed
CC:1 ad aperiendos oculos eorum, ut · redeant ex tenebris in lucem atque ab imperio satanæ
CC:1 vos beneficiis afficientem, ut · redeatis ( convertatis) a sua quisque pravitate.
EE2, s. 30 d skulde man ikke være saa · redebon hertil, og det er i Sandhed væmmeligt
NB20:85 . / Farer for Ideen var jeg · redebon nok til at udsætte mig for; men saa
JJ:77 give. Der var maaskee den, der var · redebon til af Kjærlighed at bortgive Alt, men
2T43, s. 26 eve i Verden, dog altid vare · redebon til at bekjende, at Gud vel kunde gjøre
Not6:10 i som Sindet bør være · redebon til at bære Tilskikkelserne, ogsaa naar
NB16:40 d saadan Leilighed saa villig og · redebon til at faae Sagen ind for det store Publikum.
NB12:29 inderligere om muligt, villig og · redebon til at gjøre Alt hvad der kunde glæde
Papir 270 mhjertighed ikke altid saa · redebon til at hjælpe, dens Naade ikke altid
HH:11 til enhver Tid ethvert Øieblik · redebon til at høre paa Andres Klager og Lidelser
EE2, s. 182 a, at Omgivelsen har været · redebon til at kalde den Huldsalighed. Det har
BI, note ans Indre, og han da atter var · redebon til at komme Guddommen til Hjelp for at
FB, s. 206 v netop i dette Øieblik er · redebon til at offre ham. Han har da i ethvert
3T43, s. 75 Vilde da Forstanden ligesaa · redebon udsige det Modsatte, at det Intet gjør
Brev 141 da veed han, at Aanden er · redebon, da iler han Dig imøde, da føler han,
SLV, s. 246 ruge det, om jeg var nok saa · redebon, hvad hjælper det, naar jeg er bunden,
Brev 210 en Sags Mand, at han glad, · redebon, imødekommende giver Afkald paa sin Fritid
OTA, s. 414 Da var der ogsaa Fyrighed og · Redebonhed til at bekjende; det æredes høit
NB2:136 min Forfatter-Arbeiden, min · Redebonhed til at lystre hans Vink, til at offre ethvert
LP, s. 18 erordentlige Beredvillighed og · Redebonhed, den næsten forekommende Tjenstvillighed,
SLV, s. 64 s – Mandtal; er det paa · Redekam at Ægteskabet lader sig høre eller
PCS, s. 136 se, der bruger Haanden som en · Redekam, til pynteligt at glatte Haaret til Rette
BI, s. 116 n lang Strid endelig fandt en · Redekam. Det som nu bliver mig det Væsentlige
NB22:106 olitie – ikke bliver · redelig – han bliver det neppe. / /
NB24:168 igt Msk. kan jo være en · Redelig – men deraf følger ikke, at hans
NB29:24 edes ad, at være dog saaledes · redelig ( hvilket er mit Forslag) at vedgaae hvad
Papir 371:1 or Tid behøver, er en · redelig Alvor, der kjerligt freder om Opgaverne,
FB, s. 208 kelig peger paa Opgaverne, en · redelig Alvor, der kjærligt freder om Opgaverne,
3T44, s. 251 s den dermed har udviklet en · redelig Alvor, der til det Gode forsager Ønskernes
FB, s. 208 n behøver, ikke snarere en · redelig Alvor, der uforfærdet og ubestikkelig
NB30:11 rt, thi det var jo dog en msklig · redelig Alvor. / Men Hegel – o, lad mig tænke
NB6:64 rt Øieblik er der for den · redelig Angrende en Verden af Hjælp i Forsoningen
NB14:140 il endnu vederfares enhver · redelig Bekjendelse; men Sagen er, vi ere listige
JJ:363 ve Gavn deraf. De have ogsaa · redelig benyttet mig, og ligefrem antaget, at jeg
NB20:141 n maaskee mindre Dygtig, mindre · Redelig den – ergo tager jeg den. Her svingede
LA, s. 106 nsomhed ikke være ligesaa · redelig en Jordbund; saa burde jo nu Glæden
2T43, s. 43 srive sig fra denne, give · redelig Enhver Sit: den Taknemmelighed, hvem de
SLV, s. 185 til daglig Brug arbeider jeg · redelig for at erhverve Glædens Udkomme til
SD, s. 155 lig, og dernæst paa, hvor · redelig han saa er mod den Magt, der dog hjalp
NB5:103 af en Humorist. » At jeg · redelig har villet det Rette i den Sag derpaa er
4T43, s. 132 il vist Enhver tilstaae, der · redelig har villet erfare det Oplevede, og ikke
Brev 159.2 r lovet hende, og hidtil · redelig holdt, om end forskjelligt alt i Forhold
NB24:114 Mynster har altid været · redelig i at see paa sin egen Fordeel. I den Henseende
TTL, s. 443 g i Stilhed. Brav som Borger, · redelig i sin Næringsvei, sparsom i sit Huus,
EE2, s. 243 dom seer Mennesker med en vis · redelig Iver slide og slæbe for at realisere
NB6:55 mell. forblindede Lidenskaber, og · redelig Iver. Jeg har meget godt seet hvori alle
Papir 456.c med, at en Mand, der var saa · redelig ja som Redeligheden selv, saa redelig,
NB13:33 christelig Præst, enhver · redelig Journalist o: s: v:. Nei, Alt tier –
NB16:73 øver Lønnen: han er som en · redelig Kjøbmand. / Feilen er, at man tillige
NB16:73 en Kjøbmand, fordi han er en · redelig Kjøbmand. Og en Lærer, der samvittighedsfuldt
NB21:92 alle mulige Maader. Enhver · Redelig maa tilstaae, at selv den Redeligste i
Papir 474.h r – og mig synes enhver · Redelig maa være enig med mig – min Mening
AE, s. 174 men hvis jeg paa en lovlig og · redelig Maade kunde hjælpes til at blive noget
NB24:91 eg vil hellere ( end som en · redelig Mand at maatte give Afkald paa utilladelig
DS, s. 213 baade disse Mænd og enhver · redelig Mand er i Grunden enig med mig i, at dersom
NB16:82 Personer. Naar en bekjendt · redelig Mand finder Noget paa Gaden og siger: jeg
NB30:116 d.« Eller han kunde som · redelig Mand i høi Grad have misbilliget den,
NB29:107 n lumpneste Løgn. Ingen · redelig Mand kan faae det ud af det nye Testamente
NB29:107 eilighed. / Omvendt, Ingen · redelig Mand kan med det nye Testamente i sin Haand
NB29:107 pler som vi nu leve. Ingen · redelig Mand kan med det nye Testamente i sin Haand
NB30:116 hed at gjøre. / M. kunde som · redelig Mand maaskee have været i Forstaaelse
NB29:78 nd, fordi der skal en ædel og · redelig Mand til at bringe den i Gang, og de ædle
NB24:91 gjøre det at være en · redelig Mand til det Overordentlige og at saa en
NB13:74 / I Sandhed en Skuespiller er en · redelig Mand, han bekjendtgjør det forud om
Brev 271 thi Slagteren er en · redelig Mand, under Vignetten: en mager Hest udsælger
NB18:82 s der vistnok ogsaa har været · redelig Mening i ham. / Det Indtryk hans store
NB29:24 sten, naar Du endog blot er saa · redelig mod Χstd. / Saa maae vi da altsaa
NB29:76.b d jeg har været ærlig og · redelig mod de Herlige – thi forresten er
NB29:76 me mig, at jeg har været · redelig mod dem, at jeg ikke har benyttet mig af
DS, s. 252 fordrer, at jeg skal være · redelig mod den. / Christus er Forbilledet, hvortil
NB24:165 aa langt ud, at jeg kan være · redelig mod det Overordentlige, ikke tage det forfængeligt,
4T43, s. 128 ære af Job, og hvis Du er · redelig mod Dig selv og elsker Menneskene, da kan
NB11:192 ulig, hvis jeg vil være · redelig mod Gud, lader 4. Selv om der skrives på
NB7:91 maaer idag, naar han blot er · redelig mod Gud. Er han saa overvældet af sit
NB24:168 jeg i Sandhed kan være · redelig mod hine Herlige: Sandheds-Vidnerne, de
BA, s. 456 Mueligheden, maa han være · redelig mod Mueligheden og have Troen. Ved Troen
NB32:102 Belærelse. O, men er Du · redelig mod Nattens Stjerne-Himmel, siger Du hvad
BA, s. 456 ed i Individualiteten, der er · redelig mod sig selv. Man fortæller om en indisk
Papir 369 ret det. Til en sund og · redelig Msk.-Existents hører bestandigt indtil
NB18:43 Tid, derfor taug Alt. Da var jeg · redelig nok mod Forholdene, at ville afryste det
DRT, s. 163 r Enkelt i Folket vil være · redelig nok mod Gud og mod sig selv, til i ensom
BA, s. 342 t Ethiskes Grændse, og var · redelig nok til at troe, at Menneskene ikke vilde
NB26:96 forstaae, og Du vil være · redelig nok til at ville forstaae det) maa det
NB20:36 rof. R: af D: o: D: dog var · redelig nok til at ville vidne. / I dets Sted tager
4T43, s. 132 ger et Menneske, hvis han er · redelig nok til hellere at ville opdrages end bedrages,
NB25:49 bærer sig ad, om han er · redelig o: s: v:. Just fordi Gud ikke, endelig,
NB14:42 n forstaaer som en Spøg, hvor · redelig og alvorlig den end er, som en Spøg,
4T43, s. 123 det fra Begyndelsen » · redelig og oprigtig mod Gud.« Han bekjendte,
NB12:51 en Flittigste af alle, hvor · redelig og uegennyttig jeg stræbte: det har
NB10:45 en Anledning til mig. Jeg gjorde · redelig og velvillig Alt for at tilskynde ham,
Papir 440 Døds Øieblik) at jeg · redelig og ærlig har, ikke saa meget stødt
NB3:20 igramatisk). / Det var efter · redelig Overlæg en » god Gjerning af
NB6:64 t noget forkeert, om jeg end · redelig overveiede det, hvert Øieblik er der
NB14:150 K. tænker aabenbart · redelig paa Existents som ikke gaaende op i Begrebet,
NB13:69 ordeel, at være anseet for en · redelig Person, eller naar man har den Vanskelighed
SFV, s. 90 ingen Selvfornegtelse, ingen · redelig Selvbekymring, ingen langsom Arbeiden!
NB21:87 ad han hidtil pleier – men · redelig skal han være, han skal sige, at det
FB, s. 164 Mod til at gjøre det. Saa · redelig skal man dog være, at man vedgaaer hvad
IC, s. 192 t det jo kan blive bedre. Saa · redelig som han er sig bevidst at ville det Gode
NB18:43 . / Dog nei, min gode Mand. · Redelig som min Forfatter-Virksomhed har været,
NB20:128 ophist. / Imidlertid er en · redelig Sophist ikke at foragte. Det jeg foredrager
GU, s. 335 ligesom givet fra sig, havde i · redelig Stræben dannet sit Liv i Forhold dertil:
NB8:110 mit Liv faae det Indtryk, at en · redelig Stræben dog tilsidst seirer; det Indtryk
NB14:42 af Glæde over Forsoningen, en · redelig Stræben, som man dog vel at mærke
NB14:42 den Glæde, som frembringer en · redelig Stræben. Omtrent som naar Luther siger:
NB14:18 il jo være Χstus) end en · redelig Stræbende, der ydmyg ikke siger sig
SFV, s. 19 er til at finde for Den, der · redelig søger. For at tage det Høieste: hele
FB, s. 101 ius, en ærværdig, ydmyg, · redelig Tænker, hvis Skrifter vist Ingen kan
Papir 388 mpent fortjente Penge: saa · redelig var dog selv Judas, at han gav Pengene
NB16:73 kke har Noget mod, naar han blot · redelig vedgaaer det) saa maa han give Afkald paa
NB10:9 mig. Det beroer paa, hvorvidt han · redelig vil erkjende, hvad han skylder mig. Gjør
NB14:26 en Ende. Min Formel bliver her: · redelig vil jeg være; jeg vil tilstaae, havde
NB12:32 faae det færdigt – saa · redelig vilde han være. Men blot et lille Vink
Brev 159.1 anskelig stillet; men en · redelig Villie formaaer meget især da naar et
SLV, s. 359 de Oprøret ikke lystre en · redelig Villies Roer! Tal om et Blikstille, der
TSA, s. 71 g love ham, at det betroes en · Redelig), at han vil give mig Aandskræfter til
DS, s. 207 t hos den, om den er saaledes · redelig, at den ganske uforbeholdent rykker ud med
Papir 456.c ja som Redeligheden selv, saa · redelig, at det ikke kunne falde ham ind at Nogen
NB21:4 Gud min Gud bevar Du mig saa · redelig, at jeg benytter Øieblikket redeligt,
FB, s. 209 nok, og naar han elsker disse · redelig, da skal Livet heller ikke være spildt,
NB21:32 clamationer – og er der en · Redelig, der beslutter at handle derefter, hans
NB21:4 men skjønne Opgave for en · Redelig, det giver Livslyst! O, I Ædle, I der
Oi6, s. 260 n, menneskelig, tilladelig og · redelig, eller vel ogsaa, paa en, menneskelig, hæderlig
NB21:4 dste Øieblik er i Sandhed · Redelig, elsker Sandheden ikke sig selv. Det forstaaer
NB13:74 phøiede Helt o: s: v:; han er · redelig, han foranlediger Ingen til den usalige
NB19:28 ornedrelse. Men han skal være · redelig, han skal tilstaae oprigtigt, at Sligt er
NB33:12 Indsigt og mindre klar, men · redelig, Indsigt – den Kamp bliver sjelden
3T43, s. 67 thvert Menneske, naar han er · redelig, kun altfor ofte griber sig selv i vidtløftigt,
IC, s. 240 frygt afholdes fra at være · redelig, maa ubetinget indrømme, at en Nicodemus
Papir 306 denne Kraft. Ja vel er den · redelig, men naar Striden begynder og Din Sjel bliver
NB22:106 er saa opmuntrende til at blive · redelig, som just den fra: Forbryder – til
NB2:101.a enten Eieren er en Tyv ell. en · Redelig. – / Apostlene sige: » vi som
NB21:4 ig, at jeg da maatte være · redelig. / Det er nemlig oftere hændet, at en
NB24:168 drage, men som vil være · redelig. / Jeg gjør derfor existentielt ingen
NB19:37 Misundelsen Lyst til at være · redelig. / Martensen / Christendommens nuværende
NB23:171 r Øie med enhver saadan · Redelig. Den Andens hele Virksomhed seer i Øieblikket
NB21:4 men at det saa var en · Redelig. Give Gud, at hvis det vederfares mig, at
NB2:246 dertil var Peder for dyb og · redelig. Men medens Præsterne i Almdl. ævle
FV, s. 25 t for det Første at være · redelig. Og dernæst, om end Fremstillingerne
Papir 596 l mit eget Bedste, bevaret · redelig: jeg skal, det haaber jeg, følge Deres
NB31:138 til at gjøre i denne – · redelige ( christelige!) Verden. Uredeligheden vil
Not13:9 ). / Det er Skjønt at see den · redelige Alvor, med hvilken Cartesius har fattet
PS, note igeoverfor hans Overbeviisnings · redelige Alvor. – Hvad Epicur siger om den
NB32:51 til Mskene for at see, hvor · redelige de ville være – fra det Øieblik
NB25:69 i takke ham, tænke disse · redelige eenfoldige Msker? En beslutter saa til
SLV, s. 93 ang modtog det: var da denne · redelige Forsigtighed, der stod i et ligeligt Forhold
YTS, s. 257 r, at Han seer, at det er Dit · redelige Forsæt at ville bestaae i Fristelsen.
SFV, s. 12 ybt Ydmyget, en Poeniterendes · redelige Forsøg paa, ved enhver Opoffrelse og
3T44, s. 248 e nedsætte vi Manddommens · redelige Gjerning; vi tale kun om Tilbagetogets
FEE, s. 50 at disse i Betragtning af den · redelige Iver, med hvilken de gribe Sagen an, snarest
Papir 306 holdt Du da Ordet ved hiin · redelige Kraft i Sjelen, der Intet lægger til
NB27:38 et denne sidste Lidelse. Men den · redelige Luther blev trods al sin Redelighed dog
DS, s. 251 sand Selvfornegtelse. Men den · redelige Luther saae rigtigt. Han vidnede mod hvad
KG, s. 374 iet, han vilde nu være den · redelige Mand, den gode Borger, som henvender sig
Papir 456 , hvor uskyldig, som denne · redelige Mand, end i en vis Forstand var der i?
HCD, s. 175 ldet om, han, just han er den · redelige Mand, og det seer fast ud, som var det
NB6:28 at det oprindeligen var min · redelige Mening at tjene Χstd. / Fra nu af
OTA, s. 165 aa kan jo rigtignok selv det · redelige Menneske alligevel overraskes af mangen
DS, s. 201 iet siger det, medens dog det · redelige Menneske vilde erkjende det, selv om Evangeliet
KG, s. 21 saaledes tilstaaer vel det · redelige Menneske, at han aldrig, hvor ofte end,
SLV, s. 123 indens Skjønhed. Ak! selv · redelige Mennesker have bidraget til den sørgelige
NB3:32 rhold ordnet igjen, koste de · redelige Missionairer lige saa meget som
TS, s. 70 t. Alvor er just at have denne · redelige Mistanke til sig selv, at omgaaes sig selv
NB29:14 vi dog idetmindste ere saa · redelige mod Χstd., at vi aabent tilstaae,
NB29:78 nge den i Gang, og de ædle og · redelige Msker ere som bekjendt sjeldne. /
NB29:91 omtrent saaledes: de eneste · redelige Msker i denne Verden ere Kjøbmændene,
NB25:68 alvorlige, det dygtige, det · redelige Msklige i sin skjønneste Udvikling,
NB22:173 Saa kommer det retsindige · redelige Msklige, der er en vis Relativitet. /
NB30:17 ret, at vi dog skulde være · redelige nok til at gjøre en Ende paa denne hykkelske
Papir 525 men at vi skulle være · redelige nok til at ville taale, at den sande Tilstand
NB29:91 bmændene, thi de ere dog · redelige nok til officielt at tilstaae – at
NB29:106 ationen. Som engang de dog · redelige Officianter have henvendt sig til Staten
AE, s. 175 tjent med end en Lærendes · redelige og begeistrede Iver for at udtrykke og
TTL, s. 410 ker mere end Andre, nei, hans · redelige og oprigtige Dom er kort: jeg elsker. Og
KG, s. 115 ad vil han disse troskyldige, · redelige om end indskrænkede Mennesker, som han
SLV, s. 214 over en bekymret Lidenskabs · redelige Paafund. Var det anderledes, maatte jeg
SLV, s. 123 ærlighed. Han er som hiin · redelige Regnskabsfører, der i sin Tid næsten
BMT, s. 220 røvl«. Retsindige, · redelige samvittighedsfulde Sjælesorg: siig,
CT, s. 308 dette, hvad den alvorlige og · redelige Selvprøvelse fører til som til sit
NB23:36 ilken Sindsstemning kan den · redelige Spandet have indgivet sit Andragende. Har
4T44, s. 339 ygt at tilstaae, at selv den · redelige Striders Gang gjennem Livet er besværet,
3T43, s. 95 ligger i Skriget; men at den · redelige Stræben kun vinder Utak og Miskjendelse,
NB3:29 saa stor som i disse oprigtige og · redelige Tider, da man ikke var saa troskyldig,
TTL, s. 399 holdne salige Hengivelse, det · redelige Vederlag, som den Ønskende usvigelig
NB29:91 etinget Forsagelse. / Denne · redelige Verden. / / Det er i Grunden ypperligt
NB21:4 , der gjorde det – den · Redelige vil just benytte det Øieblik til saa
EE1, s. 227 oe, at Alt kommer an paa den · redelige Villie, paa Flid og Stræbsomhed, eller
Oi7, s. 282 un meget faa saa Alvorlige og · Redelige, at de i Sandhed ville gjøre det Gode,
FB, s. 190 Alt, hvor Mange ere blot saa · redelige, at de vide, hvad de kunne og hvad de ikke
DS, s. 249 e for og af Disciplene, disse · redelige, behjertede Mennesker, som sandeligen vare
NB34:42 thi de i een Forstand · Redelige, de erklærede Fritænkeres Tal er ingenlunde
DS, s. 170 ville stræbe at være den · Redelige, den Oprigtige, den Uegennyttige –
NB31:140 des ere de paa ingen Maade · redelige, nei det er modbydeligt som de have forjadsket
NB3:29 det. Men i vore eenfoldige, · redelige, oprigtige troskyldige Tider, hvor, ligesom
NB21:4 p Verden godt fra det. / Den · Redelige, som elsker Sandheden, ikke sig selv, elsker
4T44, s. 319 der vel hændte endog den · Redelige, som maaskee fornam Himlens Salighed, men
Oi7, s. 311 e, sjeldent og overordentligt · Redelige: og Den, der vil see, skal snart see, at
OTA, s. 181 sindetheden, dersom den ikke · redeligen erhverves langsomt ved Villiens Reenhed.
SLV, s. 11 bsom Mand og god Borger, der · redeligen giver hver Sit, faldt der mig aldrig Andet
NB:64 r min Arbeiden og ved min Arbeiden · redeligen har tilsigtet og eftertragtet. Thi ikke,
SFV, s. 85 n Arbeiden og i min Arbeiden · redeligen har tilsigtet. Thi ikke, dersom dette var
AE, s. 273 rifter, som indtil det sidste · redeligen have afholdt sig fra at docere, og at burde
SLV, s. 131 flyttede Moderen op, deelte · redeligen med ham, saa han fik Krogen af Stolen til
4T44, s. 378 m han vorder Alt, dersom han · redeligen omgaaes den Taksigelsens og Tilbedelsens
NB21:4.a sig selv Anseelse som Den, der · redeligen tog sig af min Sag: og just denne Optrædens
BOA, s. 101 som han behøver, hvis han · redeligen vil arbeide. Har han store Evner, og altsaa
NB25:49 nge til Mskene, til disse, der · redeligen ville tjene ham. / Nei, nei. I den Forstand
NB:64 t bidrager her til, da handler jeg · redeligen); eller endnu bedre, naar det bliver en Daarskab
PS, s. 239 dne; og om jeg elskede ham · redeligere end den trofaste Tjener, der elsker ham
NB25:7 ykket af Guds Ord. / Hegel. / Det · Redeligere i en tidligere Tids selv de meest forbittrede
NB16:33 Maade. / I Grunden var Kant · redeligere med sit radicale Onde; thi han giver sig
DS, s. 251 s det gaaer til. Der er da et · redeligere Menneske, der føler sig drevet til i
DS, s. 250 rligt over, at hvis der er et · redeligere Menneske, der vil fornegte sig selv, at
Papir 393 aa bør dog ogsaa enhver · Redeligere og Alvorligere indsee –
NB14:90.d Havde han oprindeligt været · redeligere og eenfoldigere, havde han undgaaet alt
PMH, s. 71 de, og der er vist Ingen, der · redeligere og omhyggeligere end jeg kan bestræbe
NB13:65 jeg sagde i Forhold til en · redeligere Stræben: bitte, bitte, forsmaae mig
NB31:25 er en Enkelt, som dog noget · redeligere vil vove sig ud til Sandheden – om
NB33:43 e blive det i samme Grad, som de · redeligere, inderligere hengive sig til ham. Uendelige
BOA, note t ny, det kommer aldrig til en · Redeliggjørelse betræffende Ansvaret med saaledes at
NB26:7 g var hele Operationen tillige en · Redeliggjørelse for mig selv: om jeg, hvorvidt jeg i strengeste
BOA, s. 212 ghedsfuldhed beflitte sig paa · Redeliggjørelse; han maa ikke kaste en Aabenbaring fra sig
NB30:16 med den bekjendte msklige · Redelighed – udtrykte den dette saaledes, at
NB31:140 er. / / / / Til Idealitets · Redelighed ( der er som en Aandens Reenhed eller er
NB15:88 . Men det er dog maaskee en · Redelighed af ham at sige det saa ligefrem. /
KG, s. 179 og redeligt ( thi det er just · Redelighed at ville handle efter hvad der siges En,
NB31:44 n nu opkomne høitprisede · Redelighed da viser sig at være en ny Gavtyvestreeg.
NB29:105 at, med samme Gud velbehagelige · Redelighed de forskjellige Msker ( hvert Msk) kan
NB31:139 d, Gud vilde vel see, hvad · Redelighed der er i » Msket«. /
NB28:15 har tænkt mig, en msklig · Redelighed der interpreterer det: i Sandhed at tjene
NB27:38 edelige Luther blev trods al sin · Redelighed dog maaskee Anledning til den uhyre Forvexling,
TTL, s. 399 ige for Lige, er derfor denne · Redelighed en Vinding! – Den, der ønsker,
FEE, s. 50 gere Differenser. Trods deres · Redelighed faae de imidlertid de latterligste Resultater,
JJ:115 des, her gjelder det om lidt · Redelighed for den tidligere Tid. Her er igjen min
CT, s. 25 glen? Fuglen kan ikke gjøre · Redelighed for sig; dersom den blev opkaldt, maatte
PS, s. 260 ning til at han med sokratisk · Redelighed fordyber sig i sig selv, nei, den er det
NB5:78 rykker dette: ecce homo. Men · Redelighed gjælder det om, at man ikke udtrykker
NB22:102 ner. / / / Besynderlig Art · Redelighed hos en Forbryder. / / Jeg har læst i
Oi4, s. 213 ende betroede til menneskelig · Redelighed i Efterfølgelse, altsaa at gjøre
NB32:121 ve paa min Samvittighed. Og min · Redelighed i Forhold til Χstd. hænger just
NB30:43 es om Gavtyvestreger. / Thi · Redelighed i Forhold til det at forsage Verden o:
NB31:51 indtil den atter sætter · Redelighed mellem sig og Gud betræffende Χstd:
HJV, s. 180 nktet for hele hans Gage. Til · Redelighed mod Christendommen vil fordres, at man
NB31:56 d er enhver Primitivitet en · Redelighed mod de Andre. Enhver, der har ført en
Oi8, s. 346 edre end de Andre ved at vise · Redelighed mod Discipelen, Propheten, dog til en billigere
NB25:92 fra deres, det er en Slags · Redelighed mod Forbillederne. / Protestantismen er
SLV, s. 89 og skjuler Alt i sig, det er · Redelighed mod Gud og sin Hustru og Standen til ikke
CT, s. 308 ge Vedtægt betroet til Din · Redelighed mod Gud. Men betænk dog, at selv om
NB30:137 e bange, er det et Slags msklig · Redelighed mod hinanden indbyrdes, at vi alle her
EE2, s. 249 e for sig selv, og har derfor · Redelighed mod sig selv, kun han har den paradigmatiske
NB15:127 han egl ikke engang havde · Redelighed nok til at have sympathetisk Øie for
NB28:69 i et Kjetterie forudsætter a) · Redelighed nok til at lade Χstd. gjælde for
Papir 469 ling om hvilken christelig · Redelighed og Aabenhed jeg har med at gjøre, just
NB11:79 s egen. Det er nu en besynderlig · Redelighed og dog maaskee Uredelighed. Det er redeligt
NB10:27 Forestilling han har om min · Redelighed og Opoffrelse, at jeg intet Endeligt vil,
NB31:49 – sjelden christelig · Redelighed og sand christelig Alvor, om man saa da
Oi5, s. 241 Man havde ikke engang Mod og · Redelighed og Sandhed til ligefrem at sige Gud »
BI, s. 200 cratiske Underviisning, lader · Redelighed og Uredelighed optræde som to Magter
Oi5, s. 235 det dette Christendom vilde: · Redelighed og Ærlighed, Snyderiet bort –
NB28:15 lder om at faae en msklig · Redelighed til at overtage et Tilbagelagt som har
NB26:120.b n være godt at Du har haft · Redelighed til at sige, at Du kun er en Digter«.
4T44, s. 357 de, om han dog i Stilhed har · Redelighed til at ville og Styrke til at gjøre
NB24:168 er i Reflexion, maa der en · Redelighed til, som har haft det i sin Magt at kunne
SLV, s. 11 og eftersom der skal være · Redelighed udi Alt, besynderligt da udi Sandhedens
NB32:29 nkte mig dette: Ærlighed og · Redelighed underskrevet Morten Fredriksen. Mottoet
Papir 585 arnet til sig selv) hvad msklig · Redelighed vil gjøre ved den. / I Aarhundredernes
AE, s. 421 st, med heel Flid og absolut · Redelighed vil han have Vanskelighed ved at forstaae
HJV, s. 181 g vil Redelighed. / For denne · Redelighed vil jeg vove. Derimod siger jeg ikke: at
HJV, s. 181 ke kalde mig en Christen; men · Redelighed vil jeg, og til den Ende vil jeg vove.
HJV, s. 180 kunde synes, jeg er med; thi · Redelighed vil jeg. Og overalt, hvor der er Redelighed,
HJV, s. 180 yrde Christendommen. / Altsaa · Redelighed vil jeg; men hidtil har det Bestaaende
SLV, s. 186 ie Renter, kun til en saadan · Redelighed vil og tør jeg betroe mig! – Hun
NB33:59 Havde der været Sandhed, · Redelighed, Alvor i Mskene, saa havde Χstds Forkyndelsen
NB25:49 etinget i hvert Øieblik: · Redelighed, at han ikke vender Forholdet om, og af
NB25:49 Øieblik af Patienten den · Redelighed, at han, hver Gang han bruger sin Klogskab
Brev 17 nk, om det dog ikke er en Art · Redelighed, at jeg netop har udtrykt, at dette var
IC, s. 56 maaskee endog gaaer saavidt i · Redelighed, at man foretrækker at blive slaaet ihjel;
SLV, s. 274 dlade det Mindste, det er en · Redelighed, der for mig har den høieste Alvor, at,
SLV, s. 89 r er kun een Trofasthed, een · Redelighed, der i Sandhed er elskværdig og skjuler
PH, s. 55 man Udgiverens Høflighed og · Redelighed, der ikke formaster sig til at bruge Lapidarstil,
NB32:121 repræsenterer er: en msklig · Redelighed, der ikke har villet benytte sig af eller
TTL, s. 399 ket, er derfor denne tingende · Redelighed, der ikke ret ønsker og ikke ret forundrer
NB4:94 de saare ham, at mistænke hans · Redelighed, det finder jeg at være i høi Grad
HJV, s. 179 orfor ikke? Nu, fordi jeg vil · Redelighed, eller vil Du jeg skal tale anderledes,
DRT, s. 164 dens Ædruhed og Evighedens · Redelighed, er naturligvis for dens Politi-Blik Intet
NB30:17 e til at gaae ind paa denne · Redelighed, hvad jeg ønskede baade for min og for
NB32:146 / Og de Faae, som see med · Redelighed, hvorledes det hænger sammen, de ere
HJV, s. 180 jeg. Og overalt, hvor der er · Redelighed, kan jeg gaae med; et redeligt Oprør
NB31:135 ig for at prøve Mskenes · Redelighed, ligesom Læreren eller Forældrene
NB32:62 og i den Grad, at det prises som · Redelighed, naar man indskrænker sig til at være
HJV, s. 180 t villet gaae ind paa den Art · Redelighed, og heller ikke villet lade sig paavirke
Oi4, s. 213 roede sin Sag til menneskelig · Redelighed, og urørt af, at det var Millioner, man
NB14:102 ang, at der dog var en vis · Redelighed, som bød En, at angive, hvorfra man havde
NB31:20 er da havde staaet hos en msklig · Redelighed, som havde sagt: jeg seer vel at Verden
PS, s. 231 m jeg skyldte ham. O, sjeldne · Redelighed, som Ingen besviger, end ikke Den, der vilde
NB24:168 men jeg er en · Redelighed, som vil forhindre, ikke at man gjør
NB27:52 dette overlades til Enhvers · Redelighed, thi dette kunde saa let blive et Skalkeskjul.
Oi8, s. 367 ornuftigviis være, ved sin · Redelighed, ved sin Retsindighed, om muligt, at naae
NB19:28 endnu fordærveligere. / Blot · Redelighed. / / Det er min Overbeviisning ( og anderledes
HJV, s. 179 jeg er: en menneskelig · Redelighed. / Den Formildelse, som er den almindelige
HJV, s. 181 jeg er rede; thi jeg vil · Redelighed. / For denne Redelighed vil jeg vove. Derimod
HJV, s. 180 ganske simpelt en menneskelig · Redelighed. / Lad mig vove det Yderste, for om muligt
TS, s. 59 t heri, som vi billige, en vis · Redelighed. / Men man kan ogsaa paa en ganske anden
HJV, s. 181 endommen, men fordi jeg vilde · Redelighed. / Men medens jeg ikke tør sige, at jeg
NB31:138 har anbragt blot en lille Smule · Redelighed. / Som hvis jeg paa Landeveien fandt en
HJV, s. 180 vad det er jeg vil. / Jeg vil · Redelighed. Er det da dette, Slægten eller Samtiden
NB7:81 – og saa den specifike · Redelighed. Hvad Under da, om han søger forgjeves.
HJV, s. 179 . / / Ganske simpelt: jeg vil · Redelighed. Jeg er ikke, som man velmenende –
Papir 371:2 te er i dybeste Forstand · Redelighed. Og ganske at mangle Primitivitet og altsaa
NB24:168 eller Egoisme. / Jeg er en · Redelighed. Og Sagen er denne. Ethvert eenfoldigt Msk.
NB10:9 re. Her ligger Prøven for hans · Redelighed. Vi ville nu see. / » Forførerens
NB31:140 t. See dette er Idealitets · Redelighed; det Fittede, det Lurvede, det Usle –
Papir 585 v Χstd. betroet til msklig · Redelighed; Gud vilde ligesom ikke gribe ind, men see
Oi7, s. 288 t mistænkeliggjøre hans · Redelighed; og en Næringsdrivende bør helst have
Papir 469 kke kommer saa tidligt, at · Redeligheden kan qvæle det strax i dets Tilblivelse.
Papir 456.c d, der var saa redelig ja som · Redeligheden selv, saa redelig, at det ikke kunne falde
NB30:122 er jo findes store msklige · Redeligheder, men bestandigt i Retning af Mskenes Interesse.
KG, s. 253 det er muligt, at selv den · redeligst Begeistrede dog engang blev træt, opgav
4T44, s. 314 ens Skikkelse, naar selv det · redeligst Meente ved Angestens Forræderi bliver
TTL, s. 412 dog selv Den, der stræber · redeligst, altid bliver sig selv noget uklar, da gjør
DS, s. 221 e ( ak, det kjerligste!), det · redeligste ( ak, det redeligste!), dog, naar det ret
NB24:158 de som Skyld hvad der var deres · redeligste Begeistring. See det er Anfægtelse.
NB28:12 gsaa forlænds, fordi selv den · redeligste Begynden altid er en Ufuldkommenhed sammenlignet
NB13:92 std, om det end, var min · redeligste Beslutning, med hele mit Liv og hver Dags
NB20:128 a ham, saa bliver selv den · Redeligste dog en Sophist. / Imidlertid er en redelig
NB30:137 std. – at her selv den · Redeligste dog er noget uredelig. Og hvorfor er han
SLV, s. 197 det simpleste Middel og den · redeligste Fremgangsmaade, fordi denne maaskee er
DS, s. 216 a al mit Livs Stræben, den · redeligste Halve-Time jeg har levet, er Intet, Usselhed,
NB21:92 g maa tilstaae, at selv den · Redeligste i ganske kort Tid behager sig i sin Methode,
NB14:136 uadskillelig fra selv den · redeligste Journalist. / Slægtens dybeste Affald
Not15:14 nne Grusomhed, sandeligen i den · redeligste Mening. Hun har i sin Tid vistnok lidt
DS, s. 215 Din eller paa nogen selv den · redeligste menneskelige Stræben, da er den i samme
4T43, s. 133 t ham sande det, at selv det · redeligste Menneskes Kjerlighed, idet den vilde gjøre
NB29:79 edes Rædsel, at selv det · redeligste Msk. dog her foretrak at svigte –
NB31:46 ge Egoisme. Det gjør selv det · redeligste Msklige, end sige den nederdrægtige
PS, s. 290 e. Det er bekjendt nok, at de · redeligste og meest sanddrue Mennesker allersnarest
Brev 13 : Selv om det Du gjør efter Din · redeligste Overbeviisning var det Bedste Du kan gjøre
SLV, s. 359 kke ved Vaade, men efter sin · redeligste Overbeviisning. / / d. 30. Juni. Midnat.
SLV, s. 362 ieblik har jeg handlet efter · redeligste Overlæg og af yderste Evne, som jeg
CT, s. 207 nderledes, end han, efter den · redeligste Overveielse, har handlet. Her er altsaa
NB25:102 et dog aldrig, selv da det · redeligste Sandheds-Vidne blev Martyr. Den abstrakte
DS, s. 216 enneske deraf, at for Dig den · redeligste Stræben er Intet, om han deraf tog Leilighed
SLV, s. 346 t Vidnesbyrd, at jeg med den · redeligste Villie gik ind i Forholdet, forvisset om
OTA, s. 372 e paa, som kunde han med sin · redeligste Villie ikke finde nogen Opgave. Thi naar
KG, s. 201 andet Menneske, selv med hans · redeligste Villie, muligt at høre, eller naar et
KG, s. 309 sen er da den: at man med sin · redeligste Villie, villig til at offres, dog ikke
DS, s. 221 e!), det redeligste ( ak, det · redeligste!), dog, naar det ret kommer til Stykket, er
NB5:42.a Lichtenberg derfor er een af de · redeligste, fordi han – fattede den Beslutning
DS, s. 221 il de Kjereste, de Bedste, de · Redeligste, han maa komme til at gjøre det aabenbart,
Brev 159.2 dom af en anden Art, der · redeligt – af » Skurken« –
NB32:73 n kæmper han af al Magt, · redeligt – da først kunde det falde ham
NB12:41 n? Den udtrykker, at han – · redeligt – har taget sin Profit af det store
KG, s. 179 Menneske ganske eenfoldigt og · redeligt ( thi det er just Redelighed at ville handle
NB12:120.c / Anm / Og hvorfor var det · redeligt af mig at give hende det Vink? fordi jeg
NB14:41 t at naae Idealet, naar man blot · redeligt af yderste Evne stræbte; der er et barnlig,
NB11:175 n, bruger, om man saa vil, · redeligt al sin Forstand for at undgaae Fristelsen,
NB8:114 vede det, og har jeg ogsaa · redeligt altid taget Partes der, hvor ingen Løn
KG, s. 191 da fuldkommer dette eller dog · redeligt arbeider paa at fuldkomme det, saa vil
NB:174 g selv om Msk. end, mskligt talt, · redeligt arbeider paa at ville det Gud vil: lige
YDR, s. 112 aa med adskillige Opoffrelser · redeligt arbeidet for at inderliggjøre Christendommen
IC, s. 142 yds Skyld. Men jeg stræber · redeligt at benytte denne Viden til at belyse det
HJV, s. 180 endommen. Derimod er det ikke · redeligt at fortie Fordringen eller at gjøre
KG, s. 20 ølelse, og endnu mindre ved · redeligt at give Hver Sit. Men elske skal man ikke
NB11:79 dog maaskee Uredelighed. Det er · redeligt at sige, at det ikke er hans egen; det
NB30:43 at gjøre derefter, eller · redeligt at tilstaae, at man ikke gjør derefter,
NB31:140 : s: v: – istedetfor · redeligt at udvise Qvaliteten og give den hvad dens
NB30:112 ndersaatter, der, naar det · redeligt er saa at de ikke kan svare Afgifterne,
NB20:106 Mskes Liv: hvor tungt, naar man · redeligt er sig bevidst at gjøre en Velgjerning
Not15:15 r jeg henført hende til Gud, · redeligt fastholdt det, ogsaa da naar hun gjorde
4T43, s. 156 nde, at han kan modtage det, · redeligt forvaltet, hvis han nogensinde ønsker
EEL, s. 66 lv mod at blive latterlig, og · redeligt gjør Sit til, at den Ældres lovlige
NB28:7 at et almindeligt Msk., hvor · redeligt han end vilde, udenvidere kan have Gud-Msket
BMT askee ogsaa til Løn for, at han · redeligt har forsaget at eftertragte det, christeligt,
NB10:160 ndre gjør man dog ikke. Hvor · redeligt har jeg dog ikke i hvert mit Forhold til
Brev 159.7 have forlangt det før. men · redeligt har jeg holdt hvad Du til Afskeed bad:
Brev 159.1 storien skal glemme Dig; · redeligt har jeg holdt hvad jeg lovede, da Du til
NB7:109 rden, hvor jeg, efterat man · redeligt har ødelagt mig, bliver noget saa Overordentlig,
NB18:103 ffende maae vi sige, at vi · redeligt have fortjent det, thi vi have jo i Daaben
NB33:12 Grad skyldige, som Sammensvorne · redeligt holde sammen i, at forhindre, at det bliver
Brev 159.1 hedens Gjeld til Dig, og · redeligt holdt hvad Du i Afskedens Time bad mig
Brev 159.5 hedens Gjeld til Dig, og · redeligt holdt hvad Du til Afskeed bad mig om »
NB14:90 i mit Guds-Forhold, har jeg · redeligt holdt ud med ham. / Den anden Bog, Anmeldelsen
Brev 159.4 Dig« det har jeg · redeligt holdt vistnok efter en langt større
Brev 159.1 Dig« det har jeg · redeligt holdt. Ak, i Lidelsens Tid har Du vel –
NB11:175 vise, at der dog er noget · Redeligt i ham; thi kom Fristelsen fra ham selv,
TTL, s. 412 fra! Selv Den, der stræber · redeligt i sig selv, selv han, og han maaskee meest,
NB17:50 melse, og Løfte om at begynde · redeligt igjen hvor man slap. Saadan Ydmygelse (
CT, s. 176 Yderste, og man ærligt og · redeligt ikke har fortiet ham hvad man i disse Tider
NB12:26 een eneste Sætning som er et · redeligt ja ell. nei. Det er det gamle Sophistiske,
NB12:173 re sin Straf, og forresten · redeligt lade sit Liv tjene det Gode. / Oftere er
DS, s. 195 til at blive ædru. / Intet · redeligt Menneske ( og hvad hjælper dog al Uredelighed
3T43, s. 90 de at tale derom, og ethvert · redeligt Menneske bekjender vel, at det er saligt
3T43, s. 67 hvor ofte derimod ethvert · redeligt Menneske maa tilstaae sig selv, at han
KG, s. 21 ig selv deri, hvad vel ethvert · redeligt Menneske vil tilstaae om sig selv, netop
EE2, s. 187 den, hun elskede, var et saa · redeligt Menneske, at han hjalp hende ud af hendes
NB24:152 er skulde være blot eet · redeligt Menneske, der ogsaa ene tog fat. Men nei!
EE2, s. 189 han troer, Du er et trofast, · redeligt Menneske, han vil raadføre sig med Dig.
NB14:90 er den største Maalestok · redeligt mod ham. / Var han blevet, om man saa vil,
NB4:94 et meget godt, inderligt godt og · redeligt Msk uden Sviig og Deslige. Men han er noget
NB16:59 i en heel Samtid ikke eet eneste · redeligt Msk, der har søgt at anbringe et formildende
NB7:81 e finde blandt den menige Mand et · redeligt Msk, som kan og vil forstaae og kan bruges.
Papir 474 men jeg vil ( og ethvert · redeligt Msk. vil være enig med mig at ville
NB25:86 , min Mening er, at ethvert · redeligt Msk. ypperligt kan forstaae, hvad Guds
NB31:45 end en sandeligen ikke slet saa · redeligt msklig Velmenen som Petrus var en Velmenende.
NB20:66 ig til ham, om han nu ogsaa · redeligt og alvorligt stræber. / Men man har
NB17:51 n jeg regnede dog paa, at et saa · redeligt og begeistret Skridt skulde hjælpe et
KG, s. 286 men denne Uvedkommende var et · redeligt og kjerligt Menneske, til at stole paa,
DS, s. 158 tilbage derfra, er just, at Du · redeligt og oprigtigt forstaaer Dig selv i, at Du,
NB14:36 postlene! Disse vare dog vel saa · redeligt og oprigtigt villende som muligt. Χstus
NB4:30 rges. At Den der msklig talt · redeligt og oprigtigt vover meest, at han just derfor
DS, s. 166 aa vil Du ogsaa med Velvillie, · redeligt og oprigtigt, med Alvor og Samling, ikke
NB11:59 aldeles ikke magter. Han skulde · redeligt og sandhedskjerligt pointeret min Forf-Virksomhed,
NB23:128 t. Nu kommer da En, msklig, dog · redeligt og vil hjælpe. Og Gud, som har siddet
DRT, s. 165 : enten, hvad jeg foreslaaer, · redeligt og ærligt at gjøre Tilstaaelse, betræffende
DRT, s. 164 nye Testamentes Christendom, · redeligt og ærligt blive angivne og holdte kjendelige:
EE2, s. 199 rvelsen, saa har hun ogsaa · redeligt og ærligt gjort det godt igjen og gjør
NB7:85 abelig Tænker, det er, En, som · redeligt og ærligt holdt sit Liv bestandigt saaledes
DS, s. 180 gt og ærligt tilkommer ham, · redeligt og ærligt maa tilmaales ham, dog ikke
NB33:14 Gud ikke samtykke i, at der · redeligt og ærligt og uforbeholdent forkyndes
Papir 445 høiere Magts Gave, som · redeligt og ærligt skal udtrykkes for hvad den
DS, s. 180 ker, at hvad Værdighed, der · redeligt og ærligt tilkommer ham, redeligt og
Oi7, s. 309 r maaskee ikke en Eneste, som · redeligt og ærligt vilde gaae ind paa det. Opgaven
HJV, s. 180 elighed, kan jeg gaae med; et · redeligt Oprør mod Christendommen kan kun gjøres,
AE, s. 450 eslutning, der er taget efter · redeligt Overlæg, maa en flygtig Tanke ikke spille
NB18:93 rdi selv naar disse Andre handle · redeligt saa er det efter den store Maalestok betydende
NB27:80 gjøre til Gjengjeld, saa · redeligt som muligt betænker Gjeldens Størrelse.
NB27:57 Og derfor vil ogsaa Den, der dog · redeligt stræber i Retning af at hade sig selv,
NB14:41 frygtig Spøg, om jeg end · redeligt stræber. / Dette udtrykkes ved: at jeg
NB4:50 rfængelighed. 1 Mill. Msk. der · redeligt tilstod sig selv at være et lille Folk,
IC, s. 56 re man da foragtende Klogskab · redeligt tragter efter at blive til Nar, eller maaskee
NB31:51 Apostle, eller saaledes, at man · redeligt ubetinget vedgaaer den sande Tilstand.
NB24:105 Enkelt skal forholde sig, · redeligt vedgaaende, hvor han er) men Idee. Og Individerne
Oi6, s. 275 den, at Theatret ærligt og · redeligt vedgaaer sig at være hvad det er; Kirken
HJV, s. 180 n kan kun gjøres, naar man · redeligt vedgaaer, hvad Christendom er, og hvorledes
Oi8, s. 346 et, Enhver kan have, hvis han · redeligt vil det) at have ⅔ af en Discipels,
SFV, s. 97 dømmer) i en stille Time · redeligt vil forelægge sig selv det Spørgsmaal,
NB30:112 er msklig Frimodighed, der · redeligt vil gjøre Tilstaaelse om sig selv men
NB25:49 aar han nu, som det hedder, · redeligt vil tjene Guds Sag: saa skal Gud ogsaa
NB23:128 det var En, der dog msklig talt · redeligt vilde hjælpe; thi noget Andet er det,
NB28:7 re kan ( selv om han nok saa · redeligt vilde) eller tør bøie sit Liv efter
NB21:4 t jeg benytter Øieblikket · redeligt, afviser alt Dette og blot forlanger Eet:
Oi1, s. 132 n, men maaskee sig selv, kan, · redeligt, aldrig forlange andet Mærke end i det
NB21:151 resætte Dig det nok saa · redeligt, at Du vilde holde Dig som et Paradeur –
KG, s. 27 som Du, netop fordi Du elskede · redeligt, bekymret havde overveiet, at det var til
SLV, s. 369 t vil sige hen til det. Hvor · redeligt, hvor rigeligt han end ved at tale gjør
SLV, s. 92 es Skyldner, mit Regnskab er · redeligt, og Regnskabet selv en velsignet Gjerning;
NB23:128 Sag tabt. Da kommer der En, dog · redeligt, og vil hjælpe ham – og han svarer:
NB31:46 altid paa een eller anden Maade · redeligt, om man saa vil, at elske sig selv. /
EE2, s. 187 de jeg dog sige, han handlede · redeligt, oprigtigt, trofast, ridderligt mod hende.
NB27:80 være. / Fremdeles er det · redeligt, saaledes at anbringe » Naaden«
NB28:25 gjennem. Thi Den der, omend · redeligt, siger: jeg er villig til at lide, og nu
SLV, s. 353 nkt den Sag, og handlet saa · redeligt, som det var mig muligt, i Kraft af det
HJV, s. 180 tiden vil, vil den ærligt, · redeligt, uforbeholdent, aabent, ligefrem gjøre
HJV, s. 180 rke, det gjøres ærligt, · redeligt, uforbeholdent, aabent, ligefrem: nu vel,
ET, s. 169 stendom, maa den først, saa · redeligt, uforbeholdent, høitideligt som muligt
NB33:14 tive og lade som Ingenting; · redeligt, ærligt, oprigtigt, uforbeholdent at
NB20:66 nden, om det just gaaer saa · redeligt, ærligt, retskaffent til – derimod
Oi1, s. 135 ære Christen, eller om han · redeligt, ærligt, uforbeholdent ikke vil være
NB:64 lt for at hindre det havde handlet · redeligt. Nei, naar det bliver et tvivlsomt Gode
CC:3 m filii amoris ejus, in quo habemus · redemptionem sanguine ejus, remissionem peccatorum,
CC:6 t. Jes., qui dedit se metipsum · redemtionem super omnes; testimonium suis temporibus,
CC:10 or, ut, morte intercedente in · redemtionem transgressionum in foedere priori, promissionem
CC:10 it semel in sancta, inveniens · redemtionem æternam. Si enim sanguis taurorum et
CC:10 mortui sunt, non accipientes · redemtionem, ut meliorem resurrectionem adipiscerentur.
BI h tragen nur noch die nächsten · Reden der beiden Brüder, als den Uebergang
FF:134 nske Drenge. / Die Ironien in den · Reden Jesu v. Fr: Joseph Grulich Leipzig 1838.
BI, s. 142 Socrates so über den Tod · reden lassen, und ihm eine solche wahrhaft gemeine,
NB14:88.a ermacher i en af hans ( No 2.) · Reden über die Religion: ethvert dybere Msk.
DS, s. 229 og før Du er kommet op af · Reden, og før Fanden faaer Sko paa ( thi jeg
LF, s. 41 yen lyksalig holder Øie med · Reden, og med Lilien, der smilende vender sit
BI, s. 149 t, wie man diese aufnehme, so · reden, wie ihm Bewußtseyn und Erkenntniß
Brev 121 eram, nunc beatior ad vos · redeo professores summe venerabiles, et studia
OTA, s. 293 naar der siges: Fuglene have · Reder og Rævene have Huler, men Menneskens
TAF, s. 295 esus Christus! Fuglene havde · Reder, Rævene havde Huler, og Du havde ikke
Brev 201 er i Kirkemuren have deres · Reder. Skader findes – som bekjendt –
SLV, s. 201 n samle nye Kræfter, hvor · redes det Natteleie, paa hvilket jeg kan slumre
G, s. 45 i den vide Verden. Da han havde · redet et lille Stykke, slog Hesten ham af. Denne
KG, s. 151 v. Thi naar Dødens Leie er · redet for Dig, naar Du er gaaet til Sengs for
NB:199 ar saa tilsidst Dødens Leie er · redet for Dig, og Du er gaaet til Sengs for aldrig
BB:2 s Gegenstände des Gesanges · redet, so ist dieß als ein nicht unbedeutender
JJ:236 r Gang han kom hjem efter at have · redet, var han vel noget anstrænget, men var
NB34:34 det, hvilken Berideren har · redet. – Ak, men selv om mit Liv forresten
BI, s. 147 hkeit, mit der Socrates davon · redet. Ebenso erklärt Socrates, er sei ein
BI, s. 142 keit da, wo Socrates vom Tode · redet; immer versichert er, daß er sich vor
AA:14.1 – wenn Gott selbst mit ihm · redete, so ist er genöthigt das Machtwort zum
CC:10 qua exierunt, habebant tempus · redeundi Nunc vero meliorem expetunt, i: e: coelestem.
KK:7.a ratiæ divinæ sperabant. Huc · redeunt: 1) illa promissa non pertinent ad omnes
BOA, s. 237 der eengang hvert Aar ( anno · redeunte) prædikes derover! Det skal heller ikke
KK:7 : hoc tempore vivente ɔ: · redeunte. – / ϰοιτη שְכָבָה
CC:10 qui obviam ivit Abrahamo · redeunti ex labore regum et benedixit illi, cui
KK:7 itis, ubi ita redieritis etiam · redibitis in gratiam Jehovæ. Nec accurate verba
KK:7 aliquando ad Jehovæ cultum · redibitis, ubi ita redieritis etiam redibitis in gratiam
NB13:72 isere det, og han bliver en · redicul Gjenstand, som man anseer det næsten
FF:116 modne Mandler. / Disse litteraire · Redicüler, saa kaldte fordi det uvidenskabelige Indhold
NB12:157 est forbittrende Martyrium, det · Redicules, ( dobbelt piinagtigt fordi Forholdene ere
KK:7 æ cultum redibitis, ubi ita · redieritis etiam redibitis in gratiam Jehovæ. Nec
CC:1 / Tum illi Hierosolymam · redierunt ex monte, cui est ex olivis nomen, qui
NB31:69 sse ligger ganske naturligt i at · redigere Alt ind i Middelmaadighed, thi Middelmaadighed
NB24:128 v: o: s: v:, kort Journalen vil · redigere det ind i, at faae Forfatteren til at vedblive.
NB24:137 odation. Imidlertid vil man saa · redigere det saaledes: at nu er jeg paa et høiere
NB31:69 er det Mskheden af Vigtighed at · redigere enhver Idealitet tilbage i Massen, i Middelmaadigheden.
F, s. 517 ak. – Hegel har vidst at · redigere hele den nyere Philosophie saaledes, at
IC, s. 57 det ud af ham – thi at · redigere og udgive det, det skal jeg nok være
NB10:20 « var i den Tid han · redigerede den aldrig uden Talent, den vil hell. ikke
NB31:68 dog faaer Magt og Bugt med os og · redigerede ind i hans. Derfor maae vi være sikkrede,
AA:20 stiske Intelligentsblade«, · redigerede og forlagte af Bogtrykker Jørgensen.
NB16:61 De fleste Passusser ere allerede · redigerede som Theses, saa blot de Passusser behøve
NB21:80 en Sværmer en Phantast, · redigerer det samme Faktum noget anderledes: et Opløb,
SFV, s. 57 s, der idet den drager eller · redigerer hele den æsthetiske Produktivitet ind
NB32:18 llinger og i Forhold dertil · redigerer man Χstd. Derfor er ogsaa i Χsthed
Not15:5 . Og vigtigt er det, at jeg · redigerer Sagen. Thi hendes Ægteskab bliver ell.
TSA, s. 66 den Forventede,« men · redigeret af Øieblikket. Ved et Øieblik ligesom
NB28:53 ar franarret Gud Χstd, · redigeret den om og sat den aldeles over i Mskets
NB12:119 t saaledes har Fenelon nok ikke · redigeret det, ei hell. sammenstillet det med det
NB24:30.d en«, at G. i 6 Aar har · redigeret det, og M. skulde ikke forstaae, at det
NB12:127 ikke. Saaledes som jeg har · redigeret det, træder Epigrammet stærkere frem.
NB12:69 stentielt, hvorledes er det · redigeret fra tidligste Tid? Hvad hans Liv udtrykker
Papir 388 g denne Afbigt maa være · redigeret i de strengeste ethiske Udtryk. Dernæst
Not1:9 træder os imøde saavel · redigeret mod Jøder som mod Hedninger, dog saaledes
NB35:6 g i Retning af at faae Χstd. · redigeret tilbage i det Ligefremme. Nei i Scalaen
NB11:177 os Terstegen, dog ikke saaledes · redigeret, men: at hidtil Gud havde været skjult
EE2, s. 116 Fremstilling, han selv havde · redigeret, stærkere eller svagere, eftersom han
NB15:93 ller men ikke saa nøiagtigt · redigeret.). Fremdeles; Χstd. kan sige til et Msk:
NB24:58 epreceris: multorum delicta · redimenda sunt, multorum purgandæ conscientiæ,
CC:3 ulate adversus exteros, tempus · redimentes. Verbum vestrum semper sit in gratia, sale
CC:8 dit sese metipsum super nos ut · redimeret nos ab omni injustitia et purificaret sibi
F, s. 475 dvanligen, forklaret sig i en · redintegratio amoris, tog hun mig tilsidst fortroligen
Papir 288 yndernes Forladelse en virkelig · redintegratio in statum pristinum, ogsaa hvor der er
G, s. 21 da maatte der tilveiebringes en · redintegratio in statum pristinum. I det forløbne
BA, s. 421 etyder naturligviis Frihedens · Redintegration, Forløsning, Frelse, eller hvorledes
SLV, s. 191 umque eam opperiri, dum inde · rediret domum. / Latinlæreren spurgte Discipelen
SLV, s. 363 edebamus plerumque, dum illa · rediret. Regnen var hurtigt forbi, Luften mild og
Papir 4:1 Institutio vestra semper eo · redit, ut inculcetis poenitentiam ante quam venerit
KK:7 est sensus alius; sermo est de · reditu a Babylone in Palæstinam: » de
KK:7 ens, et inducuntur prophetæ · reditum nuntiantes. n: l: sunt illi prophetæ
KK:7 us, et promittitur auxilium et · reditus in patriam, qui sistitur ut præsens,
Papir 4:1 ων sed describitur · reditus ut proxime instans, alii de eversione Hierosolymæ.
DD:40 Endlich betrog ihn der Teufel · redlich ( hvilken sørgelig Ironie for Vedkommende.)
SLV, s. 446 r kommen af Stedet: Alle ere · redne fra mig. I Begyndelsen holdt vel den velvillige
NB34:34 es træt som den kunstigt · redne Hest er det, hvilken Berideren har redet.
BI, s. 143 der Worte; denn die damaligen · Redner gefielen sich, nach dem Vorbilde des Gorgias
BI, s. 142 ophons Fremstilling), hat der · Redner nach seiner Weise so übertrieben, daß
BI, s. 147 68, wenn man denjenigen einen · Redner nenne, der die Wahrheit spreche, so sei
BI, note aligen Sophisten ( Protagoras), · Redner und Schriftsteller ( Phädros), und
BI, s. 148 n erkennen wir am meisten den · Redner, der, an das Antithesenspiel gewöhnt,
BI, s. 147 eigentlicher oder wahrhafter · Redner, die anderen hingegen bloß Scheinredner).
BI, s. 143 Vortrage verräth sig der · Redner, nicht nur in der Entgegensetzung der Gedanken
BI, s. 147 che, so sei er allerdings ein · Redner, nur nicht auf die Art, wie die anderen
BI, s. 150 er spreche, ebenfalls bloß · rednerisch d. h. Schein und Täuschung. /
BI, s. 148 e andere erniedrigt, als eine · rednerische Selbsterhebung, die, wenn man ihr eine
BI, s. 150 . Wer erkennt nicht darin die · rednerische Wendung? Die Bitte und der Wunsch, losgesprochen
Brev 61 ude, og jeg veed ingen anden · Redning for den uhyre Religionsforvirring i Tydskland
AE, s. 34 blikkelig styrter det lærde · Redningschor til o. s. v. o. s. v. / Wessel har sagt,
NB11:25 usindviis Martyrer, de egl. · Redningsfolk. Dog, jeg har frygtet for, at ville noget
NB26:74 / Saa kommer Forsvarerne ( · Rednings-Folkene kunde man satirisk nok kalde dem, naar
FB, s. 187 er ( dette er et æsthetisk · Redningsforsøg, som altid gaaer uden om Hovedsagen, nemlig
SLV, s. 246 ere mindre. Og dog er det et · Redningsforsøg. / Hvilken underlig Magt har ikke et enkelt
SLV, s. 246 Gjerning i Morgentimerne og · Redningsforsøget i Midnatstimen danne jo som et Favnetag,
SLV, s. 246 g, hvori hun er indesluttet. · Redningsforsøget, kan det ogsaa kaldes saaledes? Om jeg ogsaa
SLV, s. 305 ret, mit Livs Haab som en · Rednings-Jolle paa det oprørte Hav, naar der er for
LP, s. 20 er i Næverne, saa styrte de · redningsløst ned. / Efter disse almindeligere Betragtninger,
FF:28 det at det viser sig, at hans · Redningsmand er den Greve, som hans Fader igjen frelser,
NB16:25 t han før kun vidste eet · Redningsmiddel: at flye, og saaledes fremdeles. /
SLV, s. 441 nneskelige Spindelvæv, al · Redningspassiar mellem Creti og Pleti, som Sytraade, indtil
YTS, s. 277 verlader den Anden den eneste · Redningsplanke, han elsker meget. Og saaledes ogsaa Den
NB25:30 de at blive til Intet, blot · Redskab – just det er vel mere over et Msks
NB17:68 use er blot det ubetinget lydige · Redskab – og saa bag efter seer han, hvorledes
NB5:30 , at Gud vilde bruge ham som · Redskab ( ligesom en Konge en Minister) –
DBD, s. 130 der tillige er Fisk, eller et · Redskab af Jern, der tillige har den Mærkelighed
NB17:29 Gud sig ad med at sikkre sig et · Redskab blandt Mskene? / Ganske simpelt saaledes,
NB31:68 telen, han som for at blive · Redskab blev ubetinget ubetinget tilintetgjort
NB23:163.a den litteraire Foragteligheds · Redskab er saa langt, saa vil jeg bruge et nyt
OTA, s. 198 ne bruge Enhver til tjenende · Redskab for at fremlokke sin velklingende Overeensstemmelse,
4T43, s. 155 hiin mægtige Mand som et · Redskab for at hjælpe Dig. – Eller Dit
NB31:68 re Redskab for Gud, altsaa · Redskab for denne uendelige Villie, som Gud er,
NB31:68 Msk. virkelig skal være · Redskab for Gud, altsaa Redskab for denne uendelige
NB27:55 stræber at være blot · Redskab for Gud, saaledes i Selvfornegtelse at
NB25:64 for at et Msk. kan være · Redskab for Gud. Dette er saa det Salige, at medens
KG, s. 358 Kaldelse og Udvælgelse) et · Redskab for Gud. Saa kan ethvert Menneske faae
NB15:13 iver skikket til at være · Redskab for Sandheden. Men Sligt tænker Ingen
NB19:58 det Guddommeliges udvalgte · Redskab formaaer eminent at reise Scandalen. /
SLV, s. 176 n Ven Naturforskeren tog sit · Redskab frem, hvormed han rev Søeplanter op;
BI, s. 258 n. Men hans Ironi er ikke det · Redskab han brugte i Ideens Tjeneste, Ironien er
LA, s. 90 Dersom nemlig Nivelleringens · Redskab havde været en udmærket Dygtighed,
4T43, s. 154 dret maaskee tjene som et · Redskab i de Mægtiges Haand; men hvis han nu
BI, s. 301 se, saa at han blot bliver et · Redskab i dens Haand. Men for at den ironiske Formation
OTA, s. 177 opoffrende Kjerlighed var et · Redskab i Forsynets Haand, saa han hjalp mange
Papir 33 top stor, fordi han er et udvalgt · Redskab i Guddommens Haand; men i det Øieblik,
DS, s. 170 ud som Intet, det er, som blot · Redskab i hans Haand, tabte for og frigjorte fra
Papir 134 ed, idet han ofte derved blev et · Redskab i Skjebnens Haand til at ødelægge
KG, s. 91 ieste er at kunne være et · Redskab i Styrelsens Haand. Men som sagt, Enhver,
EE2, s. 22 melige Forsyn, som hvis ringe · Redskab jeg i hiint Øieblik følte mig, vel
EE1, s. 74 andselige er nedsat til blot · Redskab og saaledes ophævet. Hvis et Menneske
Papir 270 ed Guds Bistand at være · Redskab til at frelse om end kun et eneste Msk,
NB31:33 skeligt at have et lignende · Redskab til at gradere Existents. Havde man det,
Brev 245 , hvem Forsynet brugte som · Redskab til at kaste mig ud i Verden ( See »
4T44, s. 348 der skal blive et mægtigt · Redskab til at vinde Mange, den Anden med Sorg
NB33:55 di Gud vil bruge Dig som et · Redskab til at virke paa andre Msker: saa er dette
NB17:5 at en Mand er Guds udvalgte · Redskab tillægger man ham Syner og Aabenbaringer,
NB11:43 tra naturam. Pøbelagtighedens · Redskab veed meget godt, at det er Løgn og Afskyelighed,
NB19:58 en Nonne! O, udvalgte Guds · Redskab! Dig forbeholdtes det ved denne Handling
NB32:117 t være den Hellig-Aands · Redskab) Revisorens er den tvetydige Viden; er Apostelen
KG, s. 285 sande, den offentlige Menings · Redskab, at forhaane, krænke, mishandle en Uskyldig!
EE1, s. 74 nedsætter Mediet til blot · Redskab, bestandig negerer det, det er ligesom et
NB6:63 r behager at udsee et Msk til sit · Redskab, bliver hans hele Taktik en ganske anden
NB3:2 , den tro Moses, det udvalgte · Redskab, blot fordi han een eneste Gang, og i et
EE:95 ke inden Eventyret finder det · Redskab, der er istand til at bære disse Besværligheder
NB19:57.b af Luther, dette Guds udvalgte · Redskab, der saa ypperligt havde hjulpet Mskene
BOA, s. 225 llet, han er jo netop et Guds · Redskab, der skal bruges til at virke. Anderledes
NB27:55 maaede at være ubetinget · Redskab, det kunde friste Dig til Hovmod –
Papir 373:3 fordi han selv er et Rettens · Redskab, dira necessitas. Modsigelsen i at Stemmen
KG, s. 197 e skarpt slebent, tveægget · Redskab, Du holder i Din Haand«: mon han
Papir 416 isundelsens udtjente ussle · Redskab, ell. som Sibbern, hans Duusbroder kalder
3T43, s. 93 d i ham elskede sit udvalgte · Redskab, eller det var fordi han skulde blive et
NB27:49 r vide, at han, just han er Guds · Redskab, elsket af Gud, tjener Guds Sag –
KG, s. 357 altsaa idet Gud bruger dette · Redskab, hvortil Mennesket gjorde sig selv i Selvfornegtelse,
NB25:89 u skal være mit udvalgte · Redskab, jeg skal – glade Budskab! –
EE1, s. 74 ri er det Sandselige et blot · Redskab, men det er et Medhenhørende, ikke heller
4T44, s. 353 en nyttig Tjener, et vigtigt · Redskab, men dette er ikke den gode Beslutning,
KG, s. 197 e skarpt slebent, tveægget · Redskab, mon han vilde overrække det med Miner,
OTA, s. 198 dige forkaster Strengelegens · Redskab, naar dette er beskadiget. Ak, det er dog
NB33:55 ordi Gud skal bruge dig til · Redskab, nei, paa ingen Maade, i Egenskab af den
NB23:163 midt / eengang Foragtelighedens · Redskab, nu den Dydige, den Dydzirede! eengang Grinets
EE1, s. 73 e som Medium nedsat til blot · Redskab, og bestandig negeret. Saaledes er det ikke
3T44, s. 275 det. Ethvert Menneske er kun · Redskab, og veed ikke, naar Øieblikket kommer,
NB31:68 elige Store at være Guds · Redskab, saa har Apostelen bestandig den Anstrengelse
NB30:133 Alvor at bruge et Msk. som sit · Redskab, saa spærrer han strax saaledes af for
KG, s. 34 kke mindre oprindeligt. Thi et · Redskab, som en Haandværker bruger, det sløves
4T44, s. 319 at han var et Guds udvalgte · Redskab, thi han havde jo en Pæl i Kjødet.
NB6:63 i særlig Forstand et Guds · Redskab, thi som Alt i mig, saa er ogsaa mit Forhold
EE1, s. 11 ghed, saaledes er Øret det · Redskab, ved hvilket denne Inderlighed opfattes,
Brev 268 lot anseer ham for Thiers' · Redskab. / Dog Spøg til Side. Thi hvoraf har
4T44, s. 302 elv er Tilintetgjørelsens · Redskab. At fatte denne Tilintetgjørelse, er
NB7:46 isationens charakteerløse · Redskab. Han har Intet at tabe, paa ham kan ikke
NB27:87 lt Msk, gjør ham til sit · Redskab. Han har saa et umiddelbart Forhold til
NB2:104 som den offentlige Menings · Redskab. Men see, naar jeg saa henkaster et Ord
EE1, s. 157 ordi hun er udseet til dette · Redskab. Saaledes er Antigone stor i sin Smerte.
NB24:134 ns Skyld, han mit udvalgte · Redskab.« Maatte her ikke et stakkels Msk. sukke:
NB27:55 ed, at han virkelig er blot · Redskab: støder Individet maaskee paa en Grændse,
2T44, s. 218 som Forventningens udvalgte · Redskab; eller et Menneske vilde forvente, hvad
KG, s. 91 en den benyttede ikke ham som · Redskab; han var en Selvraadig, en Selvklog, og
KG, s. 356 først da kan han blive et · Redskab; han vil fra det Øieblik af, hvis han
NB:7 at være Pøbelagtighedens · Redskab; men sandeligen det var ikke mit Ønske
NB25:102 d som Alvorens, Sandhedens · Redskaber – og tillige tage hele den jordiske
NB17:4 Absurde / p. 17 / / Guds udvalgte · Redskaber / p. 38. / / Dag-Pressen / p. 90. /
NB30:86 derfor vælger han altid sine · Redskaber beregnede derpaa, men just derfor er det
DS, s. 160 dsynlighed tiltrods, vare blot · Redskaber for Gud, o, christelige Ædruhed! Derimod
NB32:136 aar et af Sandsebedragenes · Redskaber forkynder Χstd, er dette tærende
4T43, s. 132 ind i hans Huus at tage hans · Redskaber fra ham ( Mth. 12, 29). At dette forholder
KG, s. 91 hvem Styrelsen har brugt som · Redskaber i Sandhedens Tjeneste ( og lad os ikke
Papir 270 ore Mænd, Guds udvalgte · Redskaber ikke vare i Verden for at vi skulle forfærdes
NB31:140 e ganske som de store Guds · Redskaber men dog » ogsaa«. Man tager
4T43, s. 131 skaber ved at bruge de samme · Redskaber mod ham, som han selv bruger; eller vilde
NB32:136 es blandt Sandsebedragenes · Redskaber Saadanne, som gjerne kunne opæde en
NB31:33 Gamle. / Sandseligt har man · Redskaber til at gradere med. Hvis En tog en Tønde
KG, s. 280 ller eftersom der opdages nye · Redskaber til Opdagelse, bliver større og større,
4T43, s. 131 Tvivl? Fratager han ham hans · Redskaber ved at bruge de samme Redskaber mod ham,
NB11:43 s: v: / / / Pøbelagtighedens · Redskaber vidste meget godt, at de med al deres Skriven
NB30:133 modum Brindt). / » Guds · Redskaber« / / See saaledes hænger det sammen med
NB22:143 ed de Overordentlige, Guds · Redskaber, at Gud maa tvinge dem ud til at være
2T43, s. 17 store Mænd, Dine udvalgte · Redskaber, der i svare Anfægtelser, i Hjertets
NB22:141 d Høitbetroede, de egl. Guds · Redskaber, først paa een eller anden Maade have
NB32:47 nsk Ethiker vilde ikke have · Redskaber, hvormed han kunde udmaale denne Løgnens
Papir 579 re, flye dem det er Satans · Redskaber, i den allerfarligste Form i Form af Hjertelighed.
4T43, s. 138 mpe Tvivlen ved dens egne · Redskaber, og først binder man den Stærke, da
Papir 380:2 alle Pøbelagtighedens · Redskaber, saa jeg er omgiven af Forhaanelse nok.
KG, s. 280 dagelserne i Henseende til de · Redskaber, som bruges til Opdagelse, saa altsaa Mangfoldigheden
NB30:50 e, mishandle, ihjelslaae de · Redskaber, som Gud bruger til at udtrykke denne sin
NB2:54 at de ere den offentlige Menings · Redskaber, thi det er jo Pressen der har beordret
OTA, s. 177 aa bruger Mennesker til sine · Redskaber. – Muligen kommer nu den ønskede
NB30:86 al være Χstd. / / / Guds · Redskaber. / / Just fordi det er, om jeg saa tør
NB17:29 philus Nicolaus. / Guds udvalgte · Redskaber. / Hvorledes bærer Gud sig ad med at
NB:215 m anseer han for Usandhedens · Redskaber. / Mængden er Usandheden. Og jeg kunde
Papir 579 r: det Forargelige, Satans · Redskaber. / Nei, det Guddommelige er ikke til at
NB26:62 nede da et af Guds udvalgte · Redskaber. I inderlige Qvaler, som neppe lader sig
SFV, s. 89 m anseer han for Usandhedens · Redskaber. Thi for atter at gjentage: hvad der i Politik
4T43, s. 166 Indsigt og Erfaring, Vare og · Redskaber. Vil han uden dette eller uden at forstaae
NB15:66 ualiteter, de egl. » · Redskaber.« / Der er ikke blot ikke en Lov, jeg selv
NB12:145 en for Dem, der egl. bruges som · Redskaber: Deres Lidelser, at det i een Forstand er
4T43, s. 167 almodigheden fra sig ligesom · Redskaberne for at glæde sig ved det Erhvervede.
NB17:29 i denne frygtelige Isolation maa · Redskabet holde ud, bestandig ene med Gud –
LA, s. 90 ret narret, thi saa var jo · Redskabet igjen blevet et Forstyrrende, men naar
KG, s. 357 formaaede Alt, og det frister · Redskabet selv at forstaae det saaledes – indtil
NB17:29 e det Overordentlige at » · Redskabet« saaledes isoleres. fE ved Syner, Aabenbaringer
NB17:29 t Gud saaledes isolerer » · Redskabet«, Lidelser, i hvilke han ikke kan gjøre
KG, s. 357 saa seer det ud, som var det · Redskabet, der formaaede Alt, og det frister Redskabet
OTA, s. 170 ved ham, at han skal være · Redskabet, han den Udvalgte. Han vil ikke lønnes
KG, s. 359 et Menneske at kunne være · Redskabet, idet han indefter gjør sig selv til
NB5:7 faaer af Gud Ordre til at være · Redskabet, ved hvilket et Mirakel skal udføres.
NB30:86 kkels Msk, der skal være · Redskabet. / / / Et Mistænkeligt. / /
NB30:86 igt anstrengende at være · Redskabet. / Guds Lidenskab ligger i det Absurde,
NB30:86 stakkels Msk., der skal være · Redskabet. / Til at gjøre Ende paa en i høieste
LA, s. 103 mme lidende Handling dømme · Redskabet. Han tør ikke overvinde Nivelleringen
NB10:51 n Jøde der vilde være · Redskabet; som Fornuftens Gudinde i Frankrig i sin
KG, s. 197 da? Forvisset om det farlige · Redskabs Fortræffelighed, anpriser man det vistnok
G, s. 43 rt at lade sig paa mange Maader · reducere af Tilværelsen og dog hjælpe sig,
DD:10 32.). / Han viser at, naar man vil · reducere de forskjellige Religions-Skikkelser til
SLV, s. 137 elsen, da kan man een-to-tre · reducere den paa sit høieste Udtryk, at Ægteskabet
SLV, s. 185 skal være indesluttet, at · reducere det paa saa knappe Diæter som muligt;
EE2, s. 128 vare, og dersom Een her vilde · reducere Dig Livet paa Kategori, saa vilde Du blive
EE:108 aaledes seer man Muligheden af at · reducere hele Philosophien paa en eneste Sætning.
BI, note det den store Masse af Anklager · reducere sig til et Intet, ikke i den almindelige
FF:162 egang) af hans Forhold til lutter · reducerede Familier. / d. 2 Jan: 38. / Hvor besynderligt
LP, s. 28 für Jedermann in absurdum · reducerede Livs-Anskuelse. Lade vi nu denne Udvikling
EE2, note e Luner og Tilbøieligheder, · reducerede paa Klokkeslet, de veed, naar Herren staaer
Not5:1.1 afgangne Journalister og andre · reducerede Personer ansætte / cfr p. 28 /
NB6:24 paa det Religieuse som Noget for · reducerede Subjekter – bestandigt at kunne,
AE, s. 273 Retning, men overladt det til · reducerede Subjekter. Om nu virkeligen Enhver veed
BI, s. 121 yden ikke kunde læres, dog · reducerer den paa Erkjendelse, og altsaa beviser
OL, s. 32 reformatoriske Stræben, da · reducerer Hr. Lehmanns Forsvar sig til Følgende.
OL, s. 30 rede har sagt. Det Ny, der er, · reducerer sig til et Forsvar for Paalideligheden
NB10:98 ighedens Lidelse, fremdeles · reduceres da Lidelsen paa det den er i og for sig
Not4:7 ætning og som saadan alligevel · reduceres paa den sidste, ergo er copulativ jeg tænker
NB12:79 gt. / Martensen maatte socratisk · reduceres til Ja – og Nei, thi han er ganske
Not4:3 oler trygt derpaa indtil det · reduceres til Subjectivitæt.) lider af samme Feil
NB21:17 ttigdom o: D:) istedet, saa · reduceret Χstd. til at lære Taalmod i dette
SFV, s. 96 ft, men Literaturen været · reduceret ( in absurdum) til den Opmærksomhed,
SLV, s. 71 gste af alle Dyr. Har Qvinden · reduceret Alt paa Moden, saa vil jeg ved Modens Hjælp
NB27:51 gene – og saa har man · reduceret den til stille Timer, hvorved man da indirecte
Papir 177 r det ikke, fordi disse to havde · reduceret den æsthetiske og speculative Udvikling
NB9:68 det at bekjende Χstum, hvor · reduceret dog det Christeliges Fordring er blevet!
NB25:100 paa at Christendommen blev · reduceret er just: at Pladsen: overordentlige Χstne
BA netop saa meget, at det frister en · reduceret Existents som et aandrigt Udtryk for det
BI, s. 78 arlige fra Socrates, tilsidst · reduceret ham aldeles in absurdum, formodentlig til
EE1, s. 242 ald, snart har Virkeligheden · reduceret ham og hans Theorier in absurdum: den haabefulde
SLV, s. 52 rvet, langtfra, han er blot · reduceret in absurdum og lyksaliggjort i Galimathias,
AE, note illige den objektive Betragtning · reduceret in absurdum og Subjektiviteten sat. Thi
JC un lidet glædeligt; thi han var · reduceret paa det fattigste Udtryk, at denne Sætning
AE, s. 227 stakkels Hamann, Du er bleven · reduceret paa en § af Michelet. Om Din Grav nogensinde
SLV, s. 137 kes. Saaledes er Indsigelsen · reduceret paa sit korteste Udtryk, og derved ogsaa
SLV, s. 351 ativt at gjøre Gud til et · reduceret Subjekt; og er det ængstende for et
NB27:69 – thi at jeg længst er · reduceret til » Gud alene« er mig
NB24:141 saa er han ein, zwei, drei · reduceret til Armod og Forfølgelse. /
SLV, s. 191 t i en Citharspillerinde var · reduceret til at følge hende til og fra Skole.
NB16:65 aa arbeid mere, jeg er længst · reduceret til det Vilkaar: Du maa see at arbeide
NB11:232 saa ulykkelig, at være · reduceret til ene at kunne hjælpes ved Χstds.
NB27:59 b Χstd. vil være · reduceret til et lige saa lille Tal som da den begyndte.
NB23:54 sten fra Begyndelsen været · reduceret til kun at kunne høre sig selv. Og altid
Brev 297 vidste et Ord deraf, blev · reduceret til Nul. Naar nu et Menneskes Verdensbevidsthed
AE, s. 508 rdybelse Forholdet til den er · reduceret til sit Minimum, idet Skyld-Bevidstheden
BOA, s. 213 qvalitativ Categorie, nu i en · reduceret Tilstand kan gjøre Tjeneste som et aandrigt
TSA, s. 97 alitativ Kategorie, nu, i en · reduceret Tilstand, kan gjøre Tjeneste som et
AE, s. 267 en paa dens gamle Dage til en · reduceret Vertshuusholder, der ogsaa maa see at hitte
BI, s. 85 sagt, enhver Videnskab bliver · reduceret zum Gebrauch für Jedermann. /
SLV, s. 162 n og heller ikke er saaledes · reduceret, at han behøver Pjaltenborgs Assistance.
PS, s. 302 øit, at være betydeligt · reduceret, da der ikke kan blive Spørgsmaal om
EE:175 Døden snærpes sammen til en · Reduction paa en eneste udødelig §. /
NB21:163 une expression, que de se · reduire a la necessité de faire des apologies.
NB4:45 det Andet. Det er jo ogsaa en Art · Reduktion, naar det som et Msk. anseer for Maximum,