S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
CC:2 ram donum, sed quaero fructum · redundantem in rationem vestram. Accepi omnia et abundo
CC:10 cibis, e quibus auxilium non · redundat illis, qui in iis ambulati sunt. Habemus
Brev 121 ex hisce prælectionibus · redundaverint fructus, quanta subsidia, equidem non possum
NB23:171 id finder denne Mangel paa · Reduplication aldeles i sin Orden. Evgen Sue paataler
Papir 371:1 er til at handle om hvad · Reduplication er og dens Medhenhøren til ethisk og
NB14:35 on og paa at docere. Den ethiske · Reduplication forvandler til Handlen; kræver derfor
NB23:171 , min Ven. Denne manglende · Reduplication gjør at det Hele bliver en illusorisk
NB23:171 til Rigdom. / Den ethiske · Reduplication gjør, at det ved første Øiekast
NB23:207 ante – og Forbrydelse, en · Reduplication i det at være Forbryder. /
NB20:24 / Det Christelige har altid en · Reduplication i sig. Naar » Naaden« forholder
NB14:35 man Forskjellen paa den ethiske · Reduplication og paa at docere. Den ethiske Reduplication
NB8:111 ignok, at naar man sætter den · Reduplication til, det Dialektiske mere, som jeg gjør,
NB12:126 tte Forhold. / Men forunderlige · Reduplication, ak, er det dog ikke som var hun igjen blevet
NB23:184 uendelig fjernt fra den sidste · Reduplication, at sige: jeg Vinet ɔ: existentielt
NB22:80 Politik Intet vil vide om denne · Reduplication, dertil er Politiken for travl, for jordisk,
SLV, s. 395 ethed ligger i en dialektisk · Reduplication, hvilken er Umiddelbarheden aldeles umulig.
Papir 371:1 Foredrag ex cathedra en · Reduplication, kan det indeholde en saadan Reduplication.
NB20:116 ra ham. / Her er igjen den · Reduplication, som er i alt Χstligt. /
NB12:142 ever har jeg en dialektisk · Reduplication, som jeg ikke kan tage bort, som først
NB16:88 t være det, og var det. / / / · Reduplication. / / Enhver Stræben, der i at arbeide,
NB20:24.a – Det Christeliges · Reduplication. / Dag-Pressen. / / At Love mod den som
NB23:73 nge Andre sin Mening.« / · Reduplication. / I Forhold til endelige og jordiske Goder
Papir 371:1 det indeholde en saadan · Reduplication. Betænkeligheden er den, om nu hele Foretagendet
NB24:97 stdommen, der er den rene · Reduplication. Forlanger En at blive fE baroniseret –
NB23:184 d, der vovede denne sidste · Reduplication. Her seer man atter Grund-Skaden i vor Tid.
NB23:184 a den sidste existentielle · Reduplication: at i ethvert Fald han selv er en Enkelt.
NB23:184 e Varer, og aldeles glemme · Reduplicationen af Det om den Enkelte. /
NB12:105 e bliver mit eget Liv mig. · Reduplicationen af mit Forhold til hende er paa en Maade
NB16:60 t Mythisk. Nu har man taget · Reduplicationen bort – og saa er just Χstheden
NB23:207 e sine Yttringer o: s: v:. · Reduplicationen derimod er den dæmoniske Bevidsthed:
NB22:80 for jordisk, for endelig. / Thi · Reduplicationen er af alle den langsomste Operation er
NB23:207 det Dæmoniske; og just · Reduplicationen er det Dæmoniske, er saa langtfra at
NB12:147 ud, saa var Rædselen mindre. · Reduplicationen er det Uhyre i Rædselen. /
NB:201 tet blot for Spillets Skyld, · Reduplicationen er som det Spil, hvor Spillets Nydelse
Papir 368-8.a vinde« Msker. / Ved · Reduplicationen forstaaes noget meget mere end hvad der
NB8:99 Maaden hvorpaa det Sande siges, i · Reduplicationen i at existere og handle. En kan fE forkynde
NB23:207 i det udvalgte Selskab. / · Reduplicationen ligger i, at det er et Dobbelt-Liv, der
Papir 368:8 / § 4. / Om » · Reduplicationen« / Har man Lov til at » vinde«
NB24:154 – og saa glemmer man · Reduplicationen, at det nu igjen vil gjælde: den sande
NB16:88 ide tillige at modarbeide sig er · Reduplicationen, er ligesom det Tryk paa Ploven, som bestemmer
Papir 368-10.a rag er ogsaa Udtrykket for · Reduplicationen, i hvilken Læreren og den Lærende
NB23:207 isse forstaae dem ikke paa · Reduplicationen. De kan ikke faae i deres Hoved, at noget
NB21:102 e Forhold gjør gjældende: · Reduplicationen. Hos Pascal er det dog endnu næsten som
Brev ba_183.1 saaledes: al Meddelelse i · Reduplicationens Form«, en Passus som i andet Fald
NB12:150 saa? Anden Gang at anvende · Reduplicationens Grusomhed er umuligt, jeg kan umuligt faae
NB18:53 td. Det Χstlige er just den · Reduplicationens Strenghed med hvilken Læreren, i at
NB18:74 forvirret Χstds Forhold. / · Reduplicationens Strenghed. / / Naar jeg nu er overbeviist
NB18:53 eller halvandet Aars Jernflid. / · Reduplicationens væsentlige Forhold til Χstd. /
NB23:171 fordi der mangler ethiske · Reduplicationer. / Istedetfor Historie og Charakterer har
NB24:161 ! Existentserne blive de samme, · Reduplicationerne udeblive. / / / ( i Forhold til et nærmest
NB22:80 d til en religieus Sag ikke · reduplicere ɔ: ikke betjene den religieust men
NB22:80 forstaaer, at hvis man skal · reduplicere ɔ: religieust betjene en religieus
Papir 371:1 ndhed er existentielt at · reduplicere det Erkjendte – nu er Betænkeligheden
NB6:57 s: v: det er at reduplicere. / At · reduplicere er at være det man siger. Menneskene
AE, note Isolationen i Bestemmelsen maa · reduplicere sig i Formen. / I tumultuariske Tider,
NB6:56 t udtrykke det o: s: v: det er at · reduplicere. / At reduplicere er at være det man
NB22:80 hvorledes« ɔ: at · reduplicere. / Tag det Mindre. Hvori ligger egl. Feilen
NB9:13 nde skee, hvis han lod være at · reduplicere. Men just deri ligger det ( foruden i Evnerne)
AE, s. 225 e. Og den indeholdte Læres · reduplicerede Gjentagelse i Forestillingen om, hvorledes
NB22:80 store Reformator utaalmodig, han · reduplicerede ikke stærk nok – han tog Fyrsterne
AE, note e Dyder. / Den fremsatte Tankes · reduplicerede Tilstedeværelse i hvert et Ord, i hver
NB21:12 le forstaae / Da jeg stærkest · reduplicerede, anvendte meest Kraft paa at hæve Sandsebedragene,
NB22:80 oget sættes ind i Verden, den · Redupliceren af Sætning i Form-Betjeningen i Forhold
Papir 371:1 gendet selv existentielt · reduplicerer Alt, hvad jeg har at sige, saa jeg ikke
SLV, s. 415 snart han har udført det, · reduplicerer Begivenheden sig i ham selv og han falder
Papir 371:1 men at hele Foretagendet · reduplicerer hvad der vil blive foredraget. /
Papir 371:1 ligefrem Meddelelse, jeg · reduplicerer ikke, jeg exsequerer ikke, hvad jeg foredrager,
AE, s. 276 dsagnet om Tænkningen ikke · reduplicerer sig i Forestillingen om Tænkeren, at
NB6:56 ordi den ikke er en Lære) ikke · reduplicerer sig i Fremstilleren, saa fremstiller han
NB5:117 da være Augustinus) der egl. · reduplicerer sin Tanke. / Jeg har læst etsteds i
NB24:11 g Navn af Philosopher. / Men her · reduplicerer Socrates jo ikke sin polemiske Livs-Anskuelse:
NB6:13 erved, at den er den Lære, der · reduplicerer, saa Læreren er af Vigtighed. Der spørges
Papir 371:1 querer det, existentielt · reduplicerer, saa støder jeg fra: og Een og Anden
AE, note sagnets Indhold bestandigt maa · redupliceres i Formen, og Isolationen i Bestemmelsen
NB23:207 delser. / Men nu en saadan · redupliceret Forbryder – dog det er ikke Tyverie
NB23:207 ogsaa Forbrydelsen. / En saadan · redupliceret Forbryder er fE i dette Mønster. Det
NB23:207 s: v: o: s: v: / En saadan · redupliceret Forbryder er naturligviis af de allerfarligste.
NB32:102 arer. / Min Forkyndelse er · redupliceret Individualitets Forkyndelse. /
NB11:96 saa denne min hele Stilling · redupliceret Troens. Thi der hører virkelig Tro til,
TSA, s. 102 gne, i en anden Potens eller · redupliceret, at Læren er dybsindig: saa er der netop
Papir 368-7.a er den existentielle · Reduplikation af det Sagte. I Virkelighed at lære,
AE, s. 304 de faaet den Idee. Indholdets · Reduplikation i Formen er det Kunstneriske, og især
NB8:40 re. / Et Exempel paa manglende · Reduplikation i Situation. / En Taler paa en Folke-Forsamling
AE, s. 176 mer hiin Sandhedens abstrakte · Reduplikation igjen, men Existentsen selv, Existentsen
NB20:169 std. Det er et hvorledes, en · Reduplikation jeg strider om – men det forstaaer
SLV, s. 65 ed et falsk Udtryk. En saadan · Reduplikation kan Qvinden ikke fatte, den gjør Mandens
NB23:73 sentligen forholde sig til nogen · Reduplikation) er Maaden, paa hvilken jeg faaer dem (
NB6:76 t, at tale bagefter om denne · Reduplikation, altsaa i ligefrem Form, end selv at skulde
SLV, s. 65 have sit Væsen i en saadan · Reduplikation, saa lod der sig intet erotisk Forhold til
SLV, s. 65 sin sande Idealitet kun i en · Reduplikation. Enhver umiddelbar Existents maa tilintetgjøres
Papir 371:1 unne faae et Exempel paa · Reduplikation. Naar jeg siger, hvad jeg her har sagt,
NB16:4 nhedens Confusion . / p. 130. / / · Reduplikationen / p. 160. / / Det er en meget rigtig Form,
SFV, s. 99 den, som der er gjort, vilde · Reduplikationen af hele Forfatter-Virksomheden mangle.
NB16:74 d jeg øver, er egl. blot · Reduplikationen af hvad Samtiden har gjort mod mig; gjennem
NB6:13 Samme, begynder hvor jeg slap. / · Reduplikationen er egl. det Christelige, den er ikke blot
NB10:44 meren 48) oftere har udviklet at · Reduplikationen og absolut indirecte Meddelelse dog i Forholdet
NB5:117 Gud jo ogsaa hører det. / Men · Reduplikationen seer man næsten aldrig. Jeg kjender
NB6:76 sige han forstod det ikke i · Reduplikationen, han forstod det i ligefrem Meddelelse,
BN, s. 119 rhold til det at være Viis, · Reduplikationen, saa vovede han ikke engang at kalde sig
Papir 368-10.a . Men atter her vil De see · Reduplikationen. Thi her i disse Forelæsninger exsequerer
AE, s. 221 ledes at holde igjen og fatte · Reduplikationens NB., fordi Sandheden ikke er som en Circulaire,
Papir 372:3 Myndighed ( naar den blot er · Redupplicationen af at hans Lære er dygtig og dybsindig,
NB:201 er blot Tænkningens, men · Redupplicationen af denne Tænkning er Handling i Livet.
NB16:60 sit rette Medium, dens Form · Redupplicationen af dens Indhold. Heri er intet Mythisk.
NB9:13 seer jeg blandt Andet, at det at · redupplicere er Noget, som ikke er til for ham, Noget
IC, s. 138 re i Det man forstaaer, er at · redupplicere. / Men fordi der er en Meddeler, som selv
BOA, s. 240 t Ens Stræben nøiagtigt · redupplicerer sig i Midlets Dialektik, saa Midlet, man
NB:201 n enhver Tænker, som ikke · redupplicerer sin Tænknings Dialektik han udvikler
BOA, s. 240 riste Pythagoras, med hvilken · reduppliceret Consequents han forfulgte sit Princip.
AE, s. 571 en og ironisk nok, dialektisk · reduppliceret Forfatter af Forfatteren eller Forfatterne.
IC, s. 128 - eller Professor-Meddelelse; · reduppliceret i Læreren derved, at han existerer i
NB:201 en anden Potens af Dialektik · reduppliceret selve sin Tænkning. Eet er at være
BOA, s. 218 tegne i en anden Potens eller · reduppliceret, at Læren er dybsindig: saa er der netop
NB31:103 : v: / Men naar Opgaven er · reduppliceret, saa er alt dette kun en Anstrengelse mere,
IC, s. 128 med; men overalt hvor der er · Redupplikation, er Meddelelsen heller ikke ganske ligefrem
IC, s. 128 g Medhenhørende, er der en · Redupplikation, Redupplikationen ligger netop i, at Læreren
BOA, note s Verden, Formen er Indholdets · Redupplikation. / Anm. Dette er da ogsaa Nonsens. En Konge
IC, s. 138 Meddeleren er nemlig · Redupplikationen af Meddelelsen, at existere i Det man forstaaer,
BOA, note hverken Mere eller Mindre end · Redupplikationen af Seiren, ligesom, i Aandens Verden, Formen
IC, s. 128 de, er der en Redupplikation, · Redupplikationen ligger netop i, at Læreren er med; men
FV, note modarbeide sig selv, hvilket er · Redupplikationen og al sand gudelig Stræbens Ueensartethed
FB, s. 110 / Det var en stille Aften, da · reed Abraham ene ud, og han reed til Morijabjerget;
JJ:236 ik der en Forandring med ham; han · reed aldrig mere, fordi han ingen Hest kunde
Papir 1:1 han til Worms. Foran Vognen · reed den keiserlige Herold. Vognen fulgte Justus
AE, s. 310 Vanskelighederne sig, og han · reed forbi. Nu reed han vel rask til, for hurtigt
3T43, s. 83 le Hedning, der paa sin Hest · reed gjennem Livet med Sorgen bag ved sig; hvis
AE, s. 310 ne sig, og han reed forbi. Nu · reed han vel rask til, for hurtigt at komme
EE:32 nder. / d. 2. Marts 39. / idet han · reed hen til ham, hvidskede han: » Hr.
FB, s. 131 dig. Han besteg Æslet, han · reed langsom hen ad Veien. I al den Tid troede
EE1, s. 50 og sund og freidig. Naar jeg · reed langsomt gjennem Skoven, da var det som
AE, s. 310 n god Gjerning har i sig, han · reed maaskee langsommere fordi han faldt i Tanker;
FB, s. 105 d de 3 Dages Reise, da Abraham · reed med Sorgen foran sig og Isaak ved sin Side.
FB, s. 110 t sin Pligt mod Sønnen. Han · reed oftere sin eensomme Vei, men han havde
FB, s. 146 man glemmer, at Abraham kun · reed paa et Æsel, der gaaer langsomt hen
FB, s. 110 de i alle Tider. Og Abraham · reed tankefuld hen ad Veien, han tænkte paa
FB, s. 110 da reed Abraham ene ud, og han · reed til Morijabjerget; han kastede sig paa
SLV, s. 446 det var en Pasgænger, jeg · reed, men da jeg slet ikke kom af Stedet, blev
KG, s. 242 ften, og dog meente, at han · reed. At bedrage paa den Maade er det ikke ligesom,
SLV, s. 222 e i Grøften og troede han · reed. Pharisæeren troer nemlig, at han taler
NB20:9 n, der ved billige Priser og · reel Behandling stræbe at tilsikkre sig et
KK:11 sens substantielle Grund og i · reel Nærværelse væsentlig og virkelig
KK:11 deens uendeligt subjektive og · reelle Existents i Msk:. Rel: er ikke blot Bevidstheden
KK:11 Dogma eller Læren om Guds · reelle historiske Menneskevordelse i Χsto.
Papir 260:3 r fremsat for at forklare den · reelle og substantielle Tilstædeværelse
Papir 127 ions Stykke af det ideelle i det · reelle som gaar op, det romantiske giver altid
BI, note r das ( sinnliche) Seyende als · Reelles behauptet ( Pag. 41). Vel har den Positivitet,
FP, note vil tilsikkre sine Kunder den · reelleste Behandling. / Herved er nu blandt andet
Brev 82 e, ikke just med de » · reelleste Hensigter«. En Sangerinde er der
Not11:38 ere de for Bevidstheden de · reelleste Væsener. Det Dyriske er nu forsvunden.
NB10:193 jende vedkommende Mænds · Reellitet, Manerer o: s: v: – saa havde han,
KK:11 ndelige Grundforhold selv som · reelt existerende. Idet Mskt saaledes i Rel:
CC:12.3 da heller ikke noget synderligt · reelt Indhold; den bliver, tiltrods for sine
NB5:80 jeg har elsket med en Kjerlighed · reen – som intet Andet, brændende som
KG, s. 256 rer ham i at holde Muligheden · reen ( thi holdes Muligheden reen, saa er Alt
NB21:41 ndnu ikke blevet udbrændt til · reen Aand – men det forstaaer sig, man
NB13:67 er det Overmenneskelige, thi saa · reen Aand er jo dog et Msk. ikke, at han bogstaveligen
NB11:71 man da ikke gaaer hen og bliver · reen Aand, ell. at man da ikke bliver altfor
SD Fortvivlelse, thi Djævelen er · reen Aand, og forsaavidt absolut Bevidsthed
NB20:92 ganske afdød saa er han ogsaa · reen Aand, og har væsentligen fundet den
NB27:52 illelse tilsidst at være · reen Aand: saa kan det just være at hade
NB13:29 og udgiver mig ingenlunde for en · reen Aand; men klart skal det være, at det
NB21:85 skulle notere den ideale Priis, · reen Aandekamp. 5) Man udsætter sig for mange
KG, s. 63 mmet som Aand, og Næsten en · reen aandelig Bestemmelse. Det gjælder derfor
NB20:154 donym, at Alt maatte blive · reen Aands-Bevægelse. Der er ikke en Trævl
Not11:38 anos Tid, som reen Potens, · reen Aarsag. Bevidstheden kommer til almdl.
NB4:31 Idee at staae udpeget som en · reen Abnormitet, fordi han ikke er ganske
BB:25 Stadium ( det umidd.) som en · reen Abstraction egl. er et Intet; og al Philos:
AA:22 som saadant vilde være en · reen Abstraction og det uendelig Færdige
CC:12 vler uden Fødder) var en · reen Abstraction, optog han det derimod som
AE, s. 119 blive vidende om, bliver den · reen abstrakte Medviden i og Viden om dette
LA, s. 98 ld. Og ligesom Publikum er en · reen Abstraktion, saa bliver tilsidst den menneskelige
FF:187 af Pengesværd; thi Penge er en · reen Abstraktion. / Aphorismen staaer i Forhold
OTA, s. 158 men den har aldrig gjort ham · reen af Hjerte. Dette staaer fast, at Straffen
AE, note det var kun Referatet der blev · reen Alvor. Forsaavidt kan Slutningsbemærkningen
AE, note m ikke staaer i Bogen: Bogen er · reen Alvor; nu siger Recensenten: Gud veed,
Not11:18 sk Empirisme. D. n: Ph. er · reen Apriorisme. I d. p: Ph: er Erfaringen et
NB16:74 jeg kunde tvinge mig selv til en · reen asketisk Existents: saa var vel det Fortjenstlige
BB:37 Heraf udviklede sig nu en · reen atomistisk Viden, som ikke traadte i noget
NB22:46 , at det da ikke skal blive · reen bar Verdslighed: en verdslig Kamp for verdslige
NB18:104 tede over alt Sligt som over en · reen Barnestreg, om vi skulde gaae klædte
Brev 271 det bare Skind og Been, en · reen Beenrad. Under denne Vignet bekjendtgjør
G, s. 38 denne Virkning. Ja Hr. B. er en · reen Besparelse for et Theater; thi naar man
Not11:33 af alle, svævende, som · reen Bevægelse, lutter Frihed. I Potentsernes
NB32:68 eller ikke. / Det er dog en · reen Canibalisme, en umenneskelig Grusomhed,
DS, s. 224 enne Verden, saa er det jo en · reen Chicane eller Caprice, ligesom det er Galskab
AE, s. 108 ligesom den rene Væren en · reen Chimære. / Naar der nemlig ikke umiddelbart
DD:51 ie om Ind: og Conj:, den er nemlig · reen conjunctivisk) / Man maatte kunne skrive
SFV, s. 42 ikke det Mindste, han er en · reen Dagdriver. / Saaledes existerede jeg understøttende
4T44, s. 355 lligere end Qvindens; enhver · reen Deeltagelse med det Menneskelige, der i
NB14:28 ille leve skjult: var da en · reen desperat Utaalmodighed. / Min Opgave har
SD, s. 159 er det kun i een Forstand, i · reen dialektisk Forstand, at den om sin Fortvivlelse
NB11:204 rsonlige Existents ikke en · reen Digter-Existents, endog med Tilsætning
Brev 84 t det ikke er Udvikling, men · reen digterisk Fremstilling, som ganske specielt
BI, s. 80 er ikke hos Plato, kun er den · reen digterisk, og viser saaledes netop dens
NB27:56 mere Smag paa Nydelse, at det i · reen diætetisk Henseende og ogsaa for Nydelsens
NB24:159 plagerisk gjøres til en · reen Djævel. / 3) Maa man fatte et uforsonligt
NB21:85 den daglige Priis ikke bliver en · reen dvask Vane. / Dette er at afgive Correctivet.
BOA, note dens Ansvar frelser ham fra den · reen dyriske Bestemmelse: at være Mængde,
NB5:61 t skal blive Pøbelen, den · reen dyriske Msklighed, Slagsbrødre, piankede
NB26:34 gt. / Men han er tillige en · reen Egoist og egoistisk Forstandighed. Hvad
NB11:118 anden nu er i væsentlig · reen Enighed med sig selv. / vom Zwecke Jesu
NB10:63 været som den ell. er for en · reen ethisk Figur. Et saadant har ikke Arbeidet
LA, s. 33 maatte blive comiske, og i en · reen ethisk Idee-Belysning maatte blive, hvis
JJ:442 absmand. / Man begynder da med en · reen ethisk Overveielse, der maaskee helst burde
FB, note igt, at Aristophanes, bestemmet · reen ethisk, har besluttet sig til at lade Latteren
NB17:35 r jeg som det høiere den · reen ethiske Existents. / Omvendtheden. /
BB:24 espil, hvoraf efterhaanden en · reen Farve udvikler sig; det er det endnu ikke
BOA, note med Psalmebogs-Sagen er nu en · reen fingeret Bevægelse. Der er hensat, for
NB:70 han ikke den Lærende i en · reen forkeert Art Selvmodsigelse? Istedenfor
NB22:8 / / / Det er overhovedet en · reen forkeert Dialektik, at man slutter saaledes:
NB4:55 man har givet det Christelige en · reen forkeert Stilling. Det Christelige, hedder
Oi10, s. 413 en fingeret Størrelse en · reen Form – men, naar der er Tale om at
BOA, s. 180 sionen kan stundom være en · reen Formalitet som væsentligen hverken gjør
Brev 18 lde er den hele Forskjel en · reen Formalitet. Du ønsker jo dog at have
SLV, s. 215 Pligt at tale Sandhed) er en · reen formel Bestemmelse, og kan derfor ligesaa
NB8:29 er, det havde for ham været en · reen Formildelse; han blev i Verden –
Not11:3 en apriorisk Videnskab, en · reen Fornuft-Videnskab – om det er Philosophien
KG, s. 284 re sig ganske reen, at den er · reen Forstand paa det Onde) dog i Forstaaelse
OTA, s. 278 Forstand » holder sig · reen fra Verden« ( ak, Sammenligning
KG, s. 80 tinget. Ak, ak, at bevare sig · reen fra Verden, er Christendommens Opgave og
KG, s. 260 , for om muligt at bevare sig · reen fra Verdens Besmittelse. Men er Forholdet
EE2, s. 60 or at man sjeldnere finder en · reen første Kjærlighed hos Mænd end
LA, s. 79 e ham, der da maatte blive en · reen Gaade for de Mennesker, mellem hvilke han
NB2:27 oksmaten og hans Raaber blev · reen gal, i hvilket Tilfælde da Captainen
NB22:159 gjøre et stakkels Msk. · reen gal, maa tages som Inderliggjørelse
NB33:54 tret, purificeret Subjektivitet, · reen Gjennemsigtighed i ene at ville som Gud
NB17:7 ikke det Hele været, hvor · reen gjennemsigtigt Forholdet, saa ganske frit,
SD, s. 186 Idealitet, dette Ord taget i · reen græsk Forstand. Imidlertid forekommer
EE1, s. 352 mig en vis Opmærksomhed i · reen græsk Forstand. Naar da Ironikeren og
FB, note lertid hæftet Blikket paa den · reen guddommelige Side af dette Liv ( den fuldendte
DS, s. 239 et blev værre, det blev en · reen Handel; Mennesker, der aldrig en Gang selv
JC, s. 33 losophisk Sætning eller en · reen historisk, det søgte han nu at combinere.
Not4:41.a heldig fastholder Troen i sin · reen historiske Side som ikke værende udenfor
DD:82 corresponderende Standpunkt i den · reen humane Bevidsthed til det χstlige
SLV, s. 119 ehøver, saa fremkommer en · reen humoristisk Virkning. Jeg vil forklare
SLV, s. 114 en Yngling, der virkelig var · reen i Forhold til det Erotiske, men en Yngling,
AE, s. 476 Sphære, naar denne holdes · reen i Inderlighed, er det Comiske tjenende.
Not1:9.4 rov. 20, 9: hvo kan sige jeg er · reen i mit Hjerte og renset fra Synd. /
G, s. 75 erren, han veed sig uskyldig og · reen i sit inderste Hjerte, hvor han tillige
BOA fordi intet virkeligt Menneske er · reen Idealitet saa det enkelte Optrin i hans
NB8:17 ektisk udregne. Men intet Msk. er · reen Idealitet, ell. Idealet, og jeg da naturligviis
AE, s. 301 lt Menneske er heller ikke en · reen Idee-Existents. Saaledes existerer kun
SFV, s. 55 at have en ganske anden, en · reen ideel Betydning, naar det bag efter saaes
NB6:73 t o: s: v: O, nei. Det er en · reen ideel Opgave: at løfte Χstdommen
SLV, s. 150 samme Sted, han forlod. I en · reen ideel Reflexion har Beslutningen ideelt
SLV, s. 150 slutningen er den gjennem en · reen ideel Reflexion tilveiebragte Idealitet,
NB9:56 ennius« vil blive en · reen ideel. Det er som en Dom, men jeg er ikke
NB18:51 det dog havt tillige for mig en · reen ideell Betydning, just fordi jeg fattede,
NB16:73 saa maa han give Afkald paa den · reen ideelle Værdighed og en vis Art Myndighed,
BOA, s. 99 ele sig, da er denne Trang en · reen immanent, en Nydelse af Forstaaelsen i
NB25:73 andsebedrag at det er da en · reen Indbildning at Sligt skulde have end det
NB26:14 nkte mig det saaledes: i · reen intellectuel Enthusiasme ganske at tilhøre
Not15:5.c mig i hvem hun vel har seet en · reen intellectuel Størrelse! Men vove Skridtet
NB11:111 for en stor Deel ogsaa er · reen intellectuel, men ikke har kunnet bekymre
3T44, s. 271 mod Naturens Orden, og at en · reen Jomfru føder ved Guds Kraft, hvad der
AA:22 for fødes Χstus af en · reen Jomfru, hvilket igjen er en Skaben af Intet;
AE, s. 229 elsen, som var en Forfatter i · reen juridisk Forstand sine egne Ords bedste
BA, s. 440 s andet end en god Gjerning i · reen katholsk Forstand! Enhver saadan Individualitet,
KG, s. 230 igste Adfærd kunde være · reen Kjerlighed« – nu ja, det
Papir 251 sættes Opmuntringen til · reen Kjærlighed ( 27-31.) Skildringen af
NB:27 erlighed. / Dersom jeg levede i en · reen Kjøbstad, saa blev det da endnu galere.
SLV, s. 413 nd metaphysisk Betydning, en · reen Latterlighed. Systemet er derfor alene
F, s. 506 ingen Fortælling er, men en · reen logisk Bevægelse. Alt dette læser
NB31:88 er jeg aldeles til Overflod, en · reen Luxus Gjenstand i denne praktiske Verden,
LP, note ikles ikke ved den Anskuelse en · reen Materialisme? En anden Sag er det med det
EE1, s. 364 ubeqvem. En Forlovelse er en · reen menneskelig Opfindelse, og gjør ingenlunde
BOA, s. 193 gjelder selv i Forhold til en · reen menneskelig Stræben for alle dygtigere
Not6:13 det guddommelige Islæt i den · reen menneskelige Existents, det er de Fibre
FB, note ret mere opmærksom paa den · reen menneskelige Side. ( Theologia viatorum).
Not1:7.z6 e gjør det aabenbart til en · reen metaphysisk Bestemmelse. / Rufinus siger,
Papir 136 lærde Verden udviklet sig en · reen Misforstaaelse af Bøgers Betydning.
EE:28 jeg underligt. Hvad om det var en · reen Misforstaaelse med Latteren, hvad om Verden
NB24:120 nden det Populaire. / Det er en · reen Misforstaaelse, at man mener at Luther
NB21:163 . viser rigtigt, at det er · reen Misforstaaelse, at P. blot urgerer det
NB32:81 en / / kunde man betragte som en · reen Misforstaaelse, en forkeert Vending, der
NB13:88 erne Begreb af en Præst er en · reen Misforstaaelse, som det nu er. Da Præsterne
AE, note t, loe man deraf. Dette var en · reen Misforstaaelse. Man ansaae Replikken for
BA, note holde igjen og holde Kategorien · reen mod hans Sophistik. Dette skal man heller
NB23:14 amle Dage er han fixet op til en · reen Mode-Fyr. / Min Opgave. / er bestandigt
NB24:87 igt. / Men Sagen har jo ogsaa en · reen msklig Forklaring. Tingen er, det med vor
NB4:108 mon saadanne Msker forstaae den · reen msklige Side af Christi Liv. Dette at han,
Not4:9 dighed dog tillige stedse i deres · reen msklige subjektive Nødvendighed, for
DD:5 oldet mell. Philosophien ( den · reen msklige Verdens Anskuelse – det humane
JJ:108 x, saa selv Kjærligheden ( den · reen msklige) blev en tvivlsom god Gave. Det
TS, s. 90 d, og til den Ende selv holde · reen Mund og ingen Grunde komme med. / De derimod,
AE, s. 503 Derpaa kunde følge en · reen naturhistorisk Definition. Modsætningen
NB6:57 sige det, dertil er jeg langt fra · reen nok. Men jeg har sagt: Verden er middelmaadig,
DD:86 og hans hele Selvbevidsthed er en · reen ny chr: Selvbevidsthed. / d. 7 Dec: 37.
Brev 45 her er det · reen Nødvendighed. I denne moralske By nødes
Not3:18 , og dog tillige et Digt af · reen objectiv Natur, der er et saa sjeldent
AE, s. 92 r ifærd med at ville blive · reen objektiv. / 3. Hvad der under dette og
KK:4 n kommer derfor ikke til nogen · reen Objektivitæt. Den taaler ingen udskaarne,
NB4:100 dog ikke nær saa udviklet og · reen og aandelig som Guds-Forestillingen
NB12:120 or stedse. / Altsaa hun er · reen og aldeles skyldfri – skulde ikke
OTA, s. 375 dersom han aldrig for Gud er · reen og altid uden Undskyldning, saa er han
FB, s. 180 aer hiin Oplysning, han er da · reen og angerløs, har ikke letsindig knyttet
Papir 254 dkommende Bestanddele fri, · reen og bar Revolution. Det øvrige Europa
OTA, s. 198 at opdage om Strengelegen er · reen og er i Overeensstemmelsens Takt: o, den
NB15:114 a siden den Tid at være · reen og fuldkommen. Forsaavidt er altsaa Sagen
Brev 141 e Dit Brev afsendt, var en · reen og god Sæd, der blev nedlagt i en Jord,
TSA, s. 80 er syndig, det er, at jeg er · reen og hellig? Hvis ikke, saa er det jo, nær
FB, s. 129 older dens jomfruelige Flamme · reen og klar; Troen er overbevist om, at Gud
EE1, s. 170 i det Udvortes, skjøn og · reen og læselig for alle. / Den reflekterede
EE1, s. 360 hi hun elsker mig med en saa · reen og oprigtig landoekonomisk Kjærlighed,
NB3:48 ort min offentlige Virksomhed saa · reen og saa uegennyttig, som mulig, og just
EE1, s. 343 delighed maa kunne reise sig · reen og skjøn igjen. Paa Grund af mit intime
NB10:24 .... I Sammenligning med en · Reen- og Skjønskriver som Mag. M. Hamerich
AE, note Piecen var langtfra at være · reen og skær Alvor, det var kun Referatet
EE1, s. 306 nes Panden, der hæver sig · reen og stolt uden al Aftegning af Forstands-Organer.
EE2, s. 124 lighed, at jeg har bevaret en · reen og trofast Kjærligheds-Pagt med hende,
TS, s. 43 dyrkelse er forfængelig. En · reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen
NB14:139 man sig blot for at Ens Sag er · reen og uegennyttig og Ens Stræben opoffrende
DS, s. 168 en paa, at Læren forkyndes · reen og uforfalsket.« / See, saaledes
TAF, s. 297 menneskelig talt, næsten · reen og uskyldig – naar denne medvidende
BA, s. 375 gtere beskrive Elskoven, hvor · reen og uskyldig den end fremstilles, saaledes,
AE, note nu læser det, fremkalder en · reen og uskyldig humoristisk Virkning. Den barnlige
JJ:156 nden Side. Denne unge Pige er vel · reen og uskyldig men meget phantastisk netop
SLV, s. 245 Piges paa 16 Aar, naar hun, · reen og uskyldig, Intet eier, ikke en Komode
SLV, s. 245 naar hun 16 Sommere gammel, · reen og uskyldig, sidder flittig ved sit Arbeide,
SLV, s. 245 Piges paa 16 Aar, naar hun, · reen og uskyldig, vel kan dandse, men kun kommer
G, s. 43 igterens Forskrift, er » · reen og varm og stærk og umisbrugt«,
4T44, s. 356 fristende, naar Følelsen · reen og varm vidner med et Menneskes Hjerte,
OTA, s. 366 n først ubetinget være · reen og være aldeles uden Skyld, ikke blot,
FB, s. 167 a at sige selv besørger en · reen og ziirlig og saavidt mulig feilfri Udgave
Not4:36 det bibelske. Men det er en · reen Opdigtelse. Thi da S.Naturalismens Væsen
SLV, s. 34 et Forslag, der frembragte en · reen parodisk Virkning, hvorpaa det maaskee
NB12:120 elberaad Hu. Det var af en · reen particulair Grund jeg ikke kunde gifte
Not10:8 enlunde forstaae det som en · reen Passivitæt. Denne Liden fremstiller
NB16:84 ivt gjør Fordring paa at have · reen personlig Betydning for mig – er
SFV, s. 55 som for mig altsaa havde en · reen personlig Betydning indtil Grændsen
NB20:51 , havde den dog for mig ogsaa en · reen personlig Betydning, Ideen var mig ikke
FB, s. 153 e Dyd, er Abraham stor ved en · reen personlig Dyd. Der er intet høiere Udtryk
Papir 559 ans Forkynden maa blive en · reen personlig Gjennemsigtighed, at hans Liv
NB20:51 de min Forlovelse, da var det en · reen personlig Handling for Gud. Først senere
SFV, note ig. / Thi at jeg selv eier en · reen personlig nærmere Fortolkning af mit
NB21:122 ling. See, atter her min Lykke! · Reen personlig var Veneration for Mynster mig
AE, s. 66 len, uden systematisk Vold · reen personlig; er den usand, er det fordi den
BA, note est søger at undflye, er den · reen personlige Forstaaen af den sacramentale
FF:129 det Hele bliver trukken ind i en · reen phantastisk Verden. / I Grabbes D. Juan
AE, s. 34 t er man strider om. Er det en · reen philologisk Strid, saa være Lærdom
FB, s. 142 ge Bevidsthed, og dette er en · reen philosophisk Bevægelse, som jeg trøster
JC, s. 33 ingen enten maatte være en · reen philosophisk Sætning eller en reen historisk,
LP, s. 40 er man stundom uvilkaarligt en · reen physisk Smerte deri. / Ville vi nu forfølge
SD, s. 222 sindighed, Tankeløshed og · reen Pjattethed at gjøre, og derfor ordentlig
NB16:39 or Maalestok, bliver dem en · reen Plage, og vil komme til at lide derfor.
EE1, s. 41 men den opfrisker den paa en · reen poetisk Maade. At leve i Erindringen er
NB16:87 o. Jo jeg takker det er jo ogsaa · reen politisk Commerce. / Dette er mig blot
Not11:38 hronos og Ouranos Tid, som · reen Potens, reen Aarsag. Bevidstheden kommer
Not4:45 k Betragtning, hvorimod den · reen praktiske, som den ene gjeldende, Side
Not4:45 den. Denne Sphære er den · reen praktiske. Den har det ikke her med Objekter
AE, s. 502 æder det hende ilde, og en · reen qvindelig Natur vil betragte Ironie som
Not11:11 iske sig af og hermed ogsaa den · reen rationale Philosophie for ikke at sige
Not11:13 kommer vel dette Ord i en · reen rationel Videnskab), men for at blive sig
Not11:13 sig Uleilighed for, da en · reen rationel Vidsk. ligesaa lidt behøver
Not9:1 re Handlen og Liden og er · reen Receptivitæt. – Dog er Msk. allerede
SLV, s. 401 men han er heller ikke · reen religieus, det vil sige, det er muligt.
NB13:35 jeg ikke strax kalder dette · reen Religieusitet, det var en art beruset Religieusitet.
Brev 16 n i ethvert Tilfælde har jeg en · reen Samvittighed, at jeg ikke forpligter Nogen
Papir 459 verken fra eller til, hvad · reen Sandheds-Interesse kunde falde paa, naar
NB16:65 ren ogsaa over Kongen. Det er en · reen satirisk Situation at være Konge over
Papir 96:1 hiint Punct og nu derfra ved en · reen sjelelig Virksomhed sluttede sig tilbage
BA, s. 406 Consequents vilde være en · reen Skepsis i Retning af Reflexion over selve
NB2:105 ghedens-Gjerninger« · reen skrevet og Alt. Jeg havde da jeg arbeidede
AE, s. 424 Lidet noget ganske Enkelt, en · reen Smaating i Sammenligning med Alt. Ja selv
DD:6 / Den Χstnes Uvidenhed ( denne · reen socratiske Anskuelse, saaledes fE i en
EE2, s. 58 Denne Pige, hvis Sjæl er · reen som Dagens Lys, ophøiet som Himlens
NB:12 en min Forfatter-Existents er · reen som nyfalden Snee, fjern fra al jordisk
NB15:122.b e af alle Beregninger, for en · reen Spotpriis at sikkre sig det uskateerligste
NB4:57.a d Mængden at gjøre, vil i · reen Stræben efter Sandhed blot eftertragte
Not4:3 g / c.) den msklige Viden er · reen subjektiv. / mangler: Fader og Søn /
BOA, s. 198 e nødvendige for ham ( den · reen subjektive Bestemmelse) i Begeistringens
EE2, s. 24 angaaer, saa var den maaskee · reen Sympathi – for Dit Experiment. Overalt
EE2, s. 23 fter den Elskede; nei det var · reen Sympathi. Jeg vil svare: Du skulde dog
4T43, s. 134 n, der vidste at saae god og · reen Sæd i sin Ager, han vidste vel at saae
EE:161 rvede Sodoma, hvis der blot en · reen Tanke, en bedre Følelse i mig, at dog
Not11:30 bi roste sig af at være · reen Theist, ivrer mod Pantheismen og oversætter
NB14:141 beilede, da det vilde blive en · reen Tiggen, just fordi hun ikke er styrket
TSA, s. 88 orholder sig altsaa ikke som · Reen til Syndere, men som Synder til Syndere;
AE, s. 479 gang er, som chimærisk, en · reen Tilbagegang, og for hver Gang en Existerende
NB12:29 ertid Øinene hos mig selv. En · reen tilfældig Grund gjorde mig desuden –
NB12:29 erne – thi det var en · reen tilfældig Omstændighed der den Gang
SD, s. 174 , men ingen væsentlig, en · reen tilfældig. Ynglingen fortvivler over
DD:78 aa eengang op i Flere og ender som · reen Trivialitet. Det er ikke den skjønne
FB, s. 157 sten, Paradoxet. Min Tanke er · reen trods Nogens, og den, der kan tænke
AE, s. 300 enne Vanskelighed, da den som · reen Tænken er abstrakt, men hvad abstraherer
AE, s. 281 en abstrakt Philosophie og en · reen Tænken vil forklare Alt ved at bortforklare
Not11:10 trække sig tilbage til · reen Tænken, og indeholder deri en Abstraktion
NB20:150 td. skrumpet sammen til en · reen Ubetydelighed en parodisk Udgave af Læren
NB21:139 ed det Vanvittige, at det er en · reen Ubetydelighed, det dreier sig om. /
CT, s. 248 øist ligegyldig Person, en · reen Ubetydelighed, et Intet. Jeg kunde heller
NB36:28 kene ere sjunkne ned til en · reen Ubetydelighed, som staaer i intet Forhold
CT, s. 135 der nok oftere hænder, en · reen Ubetydelighed. Den Fremmede er aldeles
OTA, s. 269 jen synes andre Bekymrede en · reen Ubetydelighed. Naar saa Sammenligningen
NB10:98 mellem passeret vilde være en · reen Ubetydelighed: at lide det af 100,000 Msk,
BOA, s. 161 bliver for den Enkelte let en · reen Ubetydelighed; falder det ham allerede
SLV, s. 277 rdelsens Gjenstand var en · reen Ubetydelighed; men det, at den havde grebet
KK:4 ter denne Løsrivelse paa en · reen udv: Maade, bliver det aldrig færdig
LP, s. 29 men at han snarere paa en · reen udvortes Maade har benyttet det. Føie
DD:117 æmpet for dens Sandhed; paa en · reen udvortes Maade har jeg baaret Christi Kors
Oi2, s. 149 tort Sandsebedrag, som har en · reen udvortes Side, det Sandsebedrag, at man
JJ:281 askee et Exempel og see det er en · reen umidd. Bestemmelse som fE et godt Hjerte,
EE1, s. 334 ede en stor Ting at finde en · reen umiddelbar Qvindelighed, men tør man
NB5:30 andselig, ell. endog blot en · reen umiddelbar Vished om et Forhold til Gud.
EE1, s. 338 anskreven. Vel er hun en for · reen uskyldig Qvindelighed til at fordre, at
NB23:179 t med Idealet er dette kun · reen Usselhed. Men msklig talt er det dog lidt
EE1, s. 217 e var muligt eller ansee for · reen Vanvid, imidlertid er det ikke saa; thi
BI, note omneste Liv er intet andet end · reen Vegeteren;« Plantelivet er overhovedet
4T44, s. 298 rstyrrer dens Liv? En saadan · reen verdslig Bekymring kan vistnok, og ei heller
NB23:140 forstaaes, som var nu hermed en · reen verdslig Existeren, der blot søger hvad
NB18:58 saa vilde man sige, det er jo en · reen verdslig Existeren. Men nu taler han –
NB22:46 nene. Ja, tak, hvorledes? I · reen verdslig Kæmpen for Embede og Levebrød.
KK:4 aabenbart paa Veie til paa en · reen verdslig Maade at afklare sit Forhold til
DD:169 aede disse deres Parodie i en saa · reen verdslig Stræben. / d. 3 Nov. 38. –
NB20:153 rstaaer ved Livslyst egl. er en · reen verdslig Vedhængen ved dette Liv i næsten
NB22:173.a just, den Indbildskhed at en · reen verdsliggjort Slægt vil – reformere
BI, s. 185 dt bliver det naturligviis en · reen Vilkaarlighed, at Socrates om dem prædicerer,
Not11:19 vide, fordi Potens her er · reen Virkelighed. Dette Sidste forbeholder den
Not11:5 ing til virkelig Væren. Nu er · reen Væren ligesaa lidet det virkelig Værende
EE1, s. 298 te Vanvid. Hans Straf har en · reen æsthetisk Charakteer; thi selv det,
TSA, s. 100 skal ikke indlade sig paa en · reen æsthetisk eller philosophisk Discussion
BOA, s. 216 skal ikke indlade sig paa en · reen æsthetisk eller philosophisk Discussion
EE1, s. 91 øre det Høieste, man i · reen æsthetisk Forstand formaaer at gjøre
EE1, s. 233 ksom glæde mig over den i · reen æsthetisk Henseende, ikke noksom glæde
LA, s. 33 igen ere saadanne, at de i en · reen æsthetisk Idee-Belysning maatte blive
SLV, s. 102 for at den Vragende ikke er · reen) og Ingen faae, hvad der er det objektive
KG, s. 284 at den kan bevare sig ganske · reen, at den er reen Forstand paa det Onde) dog
NB2:136 at gjøre denne saaledes · reen, at den kunde være lidt Afdrag paa Gjelden.
TSA, s. 82 re Mennesker føle sig saa · reen, at han tør kalde dem i Forhold til sig
NB2:136 ine skulde være saaledes · reen, at jeg for ham turde rose mig af den. /
OTA, s. 214 et Evige, den Spedalske ikke · reen, den Vanføre ikke velskabt. »
Brev 152 Dig. Dens Grav er hviid og · reen, Dit Segl er sat for. Du seer det maaskee
SLV, s. 441 r Forbryder, men heller ikke · reen, er naturligviis comisk og man maa hjælpe
2T43, s. 53 dte Taksigelsen, var den · reen, forvandlede den ikke det Modtagne? Kan
Oi10, s. 393 nigheden, den vil han holde · reen, fremmed for enhver Bestemmelse af det Endelige,
NB10:191 ig synes, naar man selv er · Reen, Fuldkommen, Hellig da maa Verdens Modstand
NB4:72 nge jeg levede, holdt Sagen · reen, giver Spændkraft, som dog muligt
EE2, s. 158 tydning for ham; han er sund, · reen, glad, aandelig begavet, selv riig paa Haab,
NB12:110 r noget Andet. Min Sag var · reen, Gud indviet, – saa tigger man ikke
AE, s. 557 ntager Christendommen puur og · reen, han vil leve og døe i den – og
G, s. 39 en i Theatret er ogsaa temmelig · reen, ikke inficeret af et kunstfølende Publikums
SLV, s. 49 da i Elskov; men min Sjel er · reen, jeg har aldrig seet paa nogen Qvinde for
SLV, s. 114 g forsaavidt han virkelig er · reen, kan jeg ikke uden Deeltagelse tænke
EE1, s. 321 straaler. Himlen var klar og · reen, kun en enkelt let Sky gled ubemærket
FB, s. 157 Sligt, hans Tanke bliver nok · reen, og han har ogsaa det Rædsomme at vente,
NB28:43 us! / Hvor klar, hvor jomfruelig · reen, om jeg saa tør sige, er Socrates qua
JJ:280 Djævelen, fordi Prometheus er · reen, ophøiet, ikke fordærvet og fordærvende
KG, s. 256 reen ( thi holdes Muligheden · reen, saa er Alt muligt), medens han kjerligt
NB17:101 es over, at Læren foredrages · reen, saa følger det af sig selv, at man gjør
NB11:170 s Mistanke. Dog er Du alligevel · reen, saa skal Du finde Dig deri som i Dit Kors,
NB25:21 tningen: det er Eet, at Ingen er · reen, skyldfrie, og at Ingen kan være det.
G, s. 12 hans Kjærlighed var sund, · reen, ubedærvet. Han betroede mig med en elskværdig
NB16:7 g skal som saadan holdes kydsk og · reen, uberørt af Forbindelse med endelig Fordeel.
AA:3 store brede grønne Blad; hvid og · reen, uskyldig er den dukket op af Havets Dybder.
EE1, s. 365 om, at hun er i min Magt. En · reen, uskyldig Qvindelighed, gjennemsigtig som
IC, s. 29 den nogetsteds fandtes ganske · reen, Uskyldigheden: hvorfor skulde den ikke
DS, s. 234 ed, og en Fromhed der, ganske · reen, vel aldrig er seet blandt Mennesker. Men
Brev 55 e, jeg har seet; bygget i en · reen, ægte gothisk Stiil. / Af Ovenstaaende
NB22:93 ave denne Villie fuldkommen · reen. I ethvert Msk., der vilde noget Saadant,
NB18:75 formaaer for at holde Sagen · reen. Jeg erhvervede mig først et berømt
3T43, s. 70 r Øiets Vink, han er ikke · reen. Naar der i Hjertet boer Kjerlighed, da
NB6:71 an synes. Men saa maa man være · reen. Sæt nu Forholdet var dette, at der var
TAF, s. 299 roe Dig retfærdiggjort og · reen: det kan kun han, den Herre Jesus Christus,
GU, s. 329 dskab« – som man · reengjør og smykker sit Huus og selv sidder pyntet,
AE er det kummerlige Liv siden sidste · Reengjøren, medens den i Angest mærker paa sig selv,
G, s. 45 den Grund endog hader al mulig · Reengjøren, og fremfor Alt den huslige Sæbenaf.
OTA, s. 222 er at see derpaa; da er dets · Reenhed Bestandigheden i Eet. Og derfor sammenligne
KG, s. 179 i Talen om Retfærdighed og · Reenhed bestandigt henvender sig til Syndere og
Brev 159.1 end er mig min Hensigts · Reenhed bevidst: det er dog nok muligt, at jeg
NB31:140 ed ( der er som en Aandens · Reenhed eller er Aand) fordres at være dialektisk
OTA, s. 138 enne Sætning: / / Hjertets · Reenhed er at ville Eet, / / idet vi til Grund
OTA, s. 221 dvendighed. / Men Hjertets · Reenhed er at ville Eet. Det er denne Sætning,
LA, s. 53 ) omtrent siger det: Hjertets · Reenhed er at ville Eet. Selv Madame W. i første
OTA, s. 222 jertet med Havet, fordi dets · Reenhed er Bestandigheden i at være dyb og i
OTA, s. 222 bde er dets Reenhed, og dets · Reenhed er dets Gjennemsigtighed, fordi Havet kun
SLV, s. 156 , Blufærdighedens hellige · Reenhed er forvandlet til en Dunkelhed, der frister
OTA, s. 140 6. 8);« thi Hjertets · Reenhed er netop den Viisdom, der erhverves ved
OTA, s. 248 n al Sammenligning. Hjertets · Reenhed fordrer Gud af ham, og den Skriftende fordrer
NB23:45 fter Χstds Begreber om · Reenhed fra Intrigue, en Reticents. Og altsaa skal
AE, s. 571 og i Interesse af Forholdets · Reenhed fra min Side har gjort, saa godt jeg kunde,
SLV, s. 263 ikke blev for vild; og hans · Reenhed gav Forlystelsen selv et ædlere Anstrøg
TAF, s. 299 Troens Øie, saa han seer · Reenhed hvor han saae Skyld og Synd! Denne guddommelige
Brev 317 n hellige Aand at give mig · Reenhed i Følelsen, da altid har bragt mig længere
JJ:113 lig med; thi der er endnu en · Reenhed i ham, som vidner for ham; hans Udtryk
NB24:82 Prædiken af Mynster: om · Reenhed i Sind og Vandel ( 1 Ths.) følger han
NB3:20.b.a d, 2) uhyre Godmodighed 3) En · Reenhed i Villie og Charakteer som var heroisk:
NB2:82 ret og anseet. Man har hverken · Reenhed i Villien ell. Energie ell. Begeistring
AE, s. 242 logisk Suspension, og Heltens · Reenhed i, at det er hans Lidenskabs Høieste
Oi3, s. 189 indelig kalder Uskyldighed og · Reenhed ingenlunde strækker til for at svare
Brev 210 fgjort Politiker der i Hjertets · Reenhed kun vil Eet og i qvindeligt Troskab nøies
NB11:35 saa i een Forstand saa langt fra · Reenhed og Fuldk. som muligt) der frivilligt tjener
KG, s. 337 ortumlet, men dette Ønskes · Reenhed og Hellighed giver den Kjerlige en ophøiet
OTA, s. 352 for de Onde, at han ved sin · Reenhed og Hellighed maatte gjøre deres Hjerters
Not1:6 . / Den christelige Læres · Reenhed og Høihed i dette Punct er bleven fordunklet
Not1:7 fremstillet 1.) i fuldkommen · Reenhed og Klarhed 2) med en Myndighed, som nedslaaer
SLV, s. 254 der sig forene med qvindelig · Reenhed og qvindelig Elskværdighed, ethvert
BA, s. 429 ividet være en Blanding af · Reenhed og Ureenhed, som sjeldnere forekommer.
EE1, s. 306 s Hoved er et Madonna-Hoved, · Reenhed og Uskyld dets Præg; hun bøier sig
NB2:157 Almdl. taler man blot om Christi · Reenhed og Uskyldighed; men her er igjen et overseet
BOA, s. 240 e paa den af Oldtiden for sin · Reenhed priste Pythagoras, med hvilken reduppliceret
AE, s. 514 gt brillant Hoved; thi Dyd og · Reenhed staae dog i væsentligt Forhold til Guds
NB21:12 nne Kræfter og en saadan · Reenhed til at tage Sandsebedragene bort –
OTA, s. 250 han ville Eet; men Hjertets · Reenhed var at ville Eet. / / / / Fader i Himlene!
SFV, s. 76 nd i Reflexion. Hans Hjertes · Reenhed var: kun at ville Eet; hvad der i levende
OTA, s. 145 else, og Frelsen derfor kun i · Reenhed ved at ville det Gode. Hiin jordiske og
OTA, s. 174 ring, der kræver Hjertets · Reenhed ved at ville Eet, som var den afskaffet,
OTA, s. 249 ringen, som fordrer Hjertets · Reenhed ved at ville Eet. Og dersom Du, m. T.,
OTA, s. 123 namme Forstaaelsen, i Villien · Reenhed ved kun at ville Eet; saa give Du i gode
OTA, s. 250 amme Forstaaelsen, i Villien · Reenhed ved kun at ville Eet; saa give Du i gode
OTA, s. 241 Ynglingen og vil bevare hans · Reenhed!) Noget – som Du dog kunde nænne
CT, s. 314 Sammenligning! Al menneskelig · Reenhed, al menneskelig Forbarmelse duer ikke til
OTA, s. 140 det er om den samme Hjertets · Reenhed, at Apostelen atter taler naar han siger:
NB11:35 ilde kræves en saa ophøiet · Reenhed, at den vel sjelden fandtes blandt Msker.
NB22:159 goras, for at betegne hans · Reenhed, at Ingen nogensinde saae ham i Elskovs
3T43, s. 70 men naar der i Hjertet boer · Reenhed, da seer Øiet Guds Finger; thi de Rene
OTA, s. 332 seer paa Forbilledet og dets · Reenhed, da viser Fordærvelsens Skygge sig desto
TTL, s. 396 qvindelig Ungdoms skjønne · Reenhed, der den ukjendt med Verden, ukjendt med
AE, s. 132 let taber det Ethiskes kydske · Reenhed, der hellig uendeligt foragter al Qvantiteren,
OTA, s. 245 edes, langt fra den Hjertets · Reenhed, der kun vil Eet i Sandhed; maatte tilstaae
OTA, s. 169 omme nærmest til Hjertets · Reenhed, der vil det Gode i Sandhed, om den dog
Not1:7 Omvenden? 1 den ophøiede · Reenhed, Dybhed og Klarhed om Guds Natur og Væsen.
OTA, s. 248 ringen, der fordrer Hjertets · Reenhed, er uden al Sammenligning. Hjertets Reenhed
Not1:2 em indeholdte Lære i dens · Reenhed, for at fremstille den i dens Heelhed og
CT, s. 146 ænke det sammen med hendes · Reenhed, hvad vi kalde grovere Synder, o, men ogsaa
AE, s. 142 thiske Lidenskabs jomfruelige · Reenhed, i Sammenligning med hvilken Barnets kun
Not9:1 verloren. Han har tabt dens · Reenhed, men ikke tabt den selv. / Das Wissen der
NB14:130 har kun min Sags sjeldne · Reenhed, min Uegennyttighed, mine Opoffrelser: jo,
KG, s. 80 naar det gjøres i Hjertets · Reenhed, og det er ikke det ringe Vilkaar, der besmitter
OTA, s. 222 ? Fordi Havets Dybde er dets · Reenhed, og dets Reenhed er dets Gjennemsigtighed,
TAF, s. 299 jult saa Synd forvandles til · Reenhed, og Du selv tør troe Dig retfærdiggjort
OTA, s. 222 ftes Du ved at skue Havets · Reenhed, og hvis Du saae det hver Dag saaledes,
TTL, s. 396 tet Menneske kan see Gud uden · Reenhed, og intet Menneske tage Kjende paa ham uden
BI, s. 323 dog reconstruere den i al sin · Reenhed, og saaledes Græciteten i al sin Naivitet.
TTL, s. 407 k, men Ingen kan see Gud uden · Reenhed, og Synden er netop Ureenhed, og derfor
Papir 24:8 fterviser Formens Eenhed og · Reenhed, som dens Ureenhed og Ueenhed i bestemte
DS, s. 160 nei det har han aldrig! Med en · Reenhed, som en jomfruelig Qvindes, som en rødmende
OTA, s. 363 ife, at Uskyldigheden er den · Reenhed, som end ikke Voldtægt kan krænke,
IC, s. 155 Angst, der flyer den Helliges · Reenhed, som Sygdommen flyer Lægemidlet. Men
NB2:136 t Afdrag paa Gjelden. Denne · Reenhed, Uegennyttighed, Flid er det som i Verdens
Not1:6 denne Lære opfattes i sin · Reenhed, vil den yttre sin Virksomhed til at bevirke
OTA, s. 143 n den heel – i Hjertets · Reenhed. – Skal et Menneske i Sandhed ville
KK:4 t fremstille det chr Liv i sin · Reenhed. / / Kirkelig Archæologie. /
OTA, s. 181 verves langsomt ved Villiens · Reenhed. / Saa havde den Tvesindede maaskee en Villie
OTA, s. 138 dne, da vandt han Hjertets · Reenhed. / Saa lad os da ved Anledningen af et Skriftemaal
BA, s. 374 et sjeldent i sin ophøiede · Reenhed. Der skal et mærkeligt Sammenspil af
SLV, s. 264 m hans Liv med Tabet af hans · Reenhed. Han helbrededes, men da han sund reiste
OTA, s. 222 han er hellig, ved Hjertets · Reenhed. Hjertets Reenhed; dette er et billedligt
OTA, s. 140 lle Eet, thi deri er Hjertets · Reenhed. Og det er om den samme Hjertets Reenhed,
BA, s. 373 faa Mennesker forstaaet i sin · Reenhed. Socrates har dog gjort det. Naar derfor
EE1, s. 156 og dog i al Jomfruelighed og · Reenhed. Som Brud har Qvinden naaet sin Bestemmelse,
NB6:71 blevet et reflecteret Udtryk for · Reenhed: saa er vi jo lige nær igjen. Og saaledes
EE1, s. 416 ufærdighed; den englelige · Reenhed; den lønlige Rødmen; den lette Gang;
OTA, s. 222 d Hjertets Reenhed. Hjertets · Reenhed; dette er et billedligt Udtryk, som sammenligner
G, s. 40 s Løb bevarede Din uskyldige · Reenhed; som ikke blev ældre, medens jeg var
CT, s. 114 nde renser Sjelen, saa altsaa · Reenheden bliver det Spor, som Gjennemgangen efterlader
IC, s. 191 større Ophøietheden og · Reenheden er, jo ubetydeligere maa, ved Modsætningen,
AE, s. 241 afgjørende for sit Liv, og · Reenheden ligger netop i, at det brudte Løfte
BOA, note dslig stor, men netop stor ved · Reenheden og Fromheden. Om Gud kunde have tilgivet
OTA, s. 172 etheden for ligesom at vende · Reenheden ud, minde om den mangfoldige Tvesindethed,
OTA, s. 138 sig nær til ham, og bevare · Reenheden ved at han holder sig nær til dem; og
CT, s. 114 n det Urene, det er den giver · Reenheden. / Synden er Menneskets Fordærvelse.
OTA ens Liv. – Altsaa, Hjertets · Reenheed er at ville Eet; men at ville Eet kunde
NB30:59 Hyklerie, som der dog ere mange · Reenlige, der selv ikke have Fnat o: D: og med uhyre
Brev 201 msorgen for den offentlige · Reenlighed; især er Torvet, efter en Torvedag, Samlingspladsen
Papir 332 Bonden kommer tiltorvs med sine · reenligt og omhyggeligt indhyldede Fødevarer,
NB9:56 og mig er det nok at de ere til, · reenskrevne og færdige, indeholdende Fuldendelsen,
EE1, s. 293 g til at tage en nøiagtig · Reenskrift af den flygtige Afskrift, jeg kun i største
Brev 288 r det Brev af 4 Aug. som i · Reenskrift afgik med Posten til R. N. men som er forkommet.
EE1, s. 300 Copi af dem og vil nu i min · Reenskrift flette disse ind. Vel mangle de Datum,
DD:168 ikke saa meget at omskrive som at · reenskrive Scholastikerne paa classisk Latin –
SFV, note Eller var heel færdig til · Reenskrivning, en lille Artikel i Fædrelandet »