S.K. Søren Kierkegaards Skrifter
 

Søren Kierkegaards Skrifter

elektronisk version 1.8.1

ved Karsten Kynde


ISBN 978-87-993510-4-6


Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg

Grafik Karen-Margrethe Österlin


© Søren Kierkegaard Forskningscenteret

København 2014



Andre udgaver








Version 1.8.1, 2014

LP
Af en endnu Levendes Papirer
BI
Om Begrebet Ironi
EE1
Enten - Eller. Første Deel
EE2
Enten - Eller. Anden Deel
G
Gjentagelsen
FB
Frygt og Bæven
PS
Philosophiske Smuler
BA
Begrebet Angest
F
Forord
TTL
Tre Taler ved tænkte Leiligheder
SLV
Stadier paa Livets Vei
AE
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift
LA
En literair Anmeldelse
OTA
Opbyggelige Taler i forskjellig Aand
KG
Kjerlighedens Gjerninger
CT
Christelige Taler
LF
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen
TSA
Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger
SD
Sygdommen til Døden
YTS
»Ypperstepræsten« - »Tolderen« - »Synderinden«
IC
Indøvelse i Christendom
EOT
En opbyggelig Tale
TAF
To Taler ved Altergangen om Fredagen
FV
Om min Forfatter-Virksomhed
TS
Til selvprøvelse Samtiden anbefalet
DSS
Dette skal siges; saa være det da sagt
HCD
Hvad Christus dømmer om officiel Christendom
GU
Guds Uforanderlighed
OiA
Et Øieblik, Hr. Andersen!
JC
Johannes Climacus eller De omnibus dubitandum est
PMH
Polemik mod Heiberg
BOA
Bogen om Adler
SFV
Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed
BN
Den bevæbnede Neutralitet
PCS
Hr. Phister som Captain Scipio
DS
Dømmer selv!
Oi10
Øieblikket Nr. 10
Løse papirer 592-596, supplement
Brev 1-42
Familien Kierkegaard
Brev 43-69
Studiekammerater og bekendte
Brev 70-78
Familien Heiberg
Brev 79-119
Emil Boesen
Brev 120-126
Kongehuset og offentlige myndigheder
Brev 127-160
Regine Olsen, gift Schlegel
Brev 161-170
Lærere
Brev 171-207
Familien Lund
Brev 208-233
Sekretær, bogtrykker, redaktør
Brev 234-240
Gejstlige
Brev 241-258
Følgebreve, takkebreve, anmodning
Brev 259-275
J.L.A. Kolderup-Rosenvinge
Brev 276-307
Rasmus Nielsen
Brev 308-318
Læserinder
Ded
Dedikationer
              Vejledning
FF:213 Forstand), men oversee det tredie · reent – antiquitas. / Hvorledes Striden
KG, s. 149 maa være, der skal være · reent – dette Hjerte maa nemlig være
OTA, s. 222 da siger Du det er bestandig · reent – liig Dens Hjerte, der kun vil Eet.
NB23:216 rdi vi ikke ere i Sandhed eller · reent Aand. » Menighed« er en
KG, s. 63 sten er det Selv, som Elsker, · reent aandeligt bestemmet som Aand, og Næsten
EE1, s. 340 entlig slet Intet; det er et · reent aandeligt, hvilket naturligviis er slet
NB22:143 verordentlige kan kun have · reent Aands Forhold ud, svævende i det rene
NB12:194 en omvendt, altsaa et puurt og · reent Aands-Forhold, som er det Modsatte saasnart
NB14:8 paa Samtiden. Det bliver et · reent Aands-Tryk. / For mig staaer saa det Eenfoldige
BI, s. 108 sig Skjønne, bliver noget · reent Abstract, som siden skal vise sig) –
BI, s. 107 , indtil den forsvinder i det · reent Abstracte; derpaa begynder en ny Art Udvikling,
BA, s. 390 det Nærværende, thi det · reent abstrakt tænkte Mellemliggende mellem
BA, note ieblikket opfattes nu af Plato · reent abstrakt. For at orientere sig i dets Dialektik,
BI, s. 128 vise sig noget Andet end det · reent Abstrakte ( Sundhed, Størrelse o. s.
AE, note stirenden. Hvorledes kommer den · reent abstrakte Bestemmelse af Existents til
BA, s. 390 ade Øieblikket betegne den · reent abstrakte Udelukkelse af det Forbigangne
NB11:41 onisk Dialog. For at undgaae det · reent Abstrakte, det Docerende, for at faae Personlighed
BI, s. 208 ærker ( Pag. 483), hverken · reent adjectivisk, saaledes at man maatte fuldstændiggjøre
Oi8, s. 366 igt ( men det gaaer vel snart · reent af Brug at tale om at skjælve) vendes
Not13:53 -Msk. og bliver at udvikle · reent af Ideen, og igjen med stadig Hensyn til
NB22:103 saadan i vor Tid, han vilde vel · reent afholde sig fra at prædike, for om muligt
BI, s. 128 vise os, som ikke ere blevne · reent afløste, men endnu have Deel i det Synlige,
Papir 388 is Forholdet da ikke skal blive · reent afsindigt, at Dommen: Foragtelig, Foragtelighed
Papir 369 istoriserende Methode, som · reent afskaffede al Primitivitet og egl. blot
NB18:47 re følgende Forslag, at man · reent afskaffede Prædikestolen og Præstens
NB32:52 an Guds Folk. / Saa har man · reent afskaffet Χsti Efterfølgelse. Sacramentet
IC, s. 128 ituation. Eller ogsaa har man · reent afskaffet Christus, kastet ham bort og
NB28:88 edes have vi hjulpet os, vi have · reent afskaffet det i christelig Forstand at
NB19:8 ialektiske Moment, saa har Mskene · reent afskaffet det, og faae ud, at Χstd.
NB21:17 uundgaaelig. / Men har man · reent afskaffet Selvfornegtelsen, sat de almindelig-msklige
NB24:100 Efterfølgelsen har man · reent afskaffet, og i Maximum holder man paa
NB17:101.a derne – men Det har man · reent afskaffet. / Sagen. / Sagen er ganske simpel.
NB20:23 rfølgelse. Dette har man · reent afskaffet. Eller er dette at følge Χstum
NB23:111 ette Propedeutiske har man · reent afskaffet. Man lader Individet gaae i sin
NB14:106 Side af Χstd. har man · reent afskaffet. Og dog er denne Side antydet
NB21:29 std. / Men Dette har man · reent afskaffet; der tales aldrig om Sligt i
Brev 59 betyder naturligviis aldrig · reent aldrig.) Ja, jeg maa jo dog engang, i det
G, s. 95 aldrig blev ham tvetydigt, men · reent Alvor, fordi det var sat ved ham selv i
Not11:8 – den Videnskab er altsaa · reent apriorisk. ( Kant erklærede Alt for
NB22:54 jeg dog ikke Sandheden ved · reent at fortie Idealiteten. / / / a
NB22:145 e tie her som overalt. De synes · reent at glemme ( forførte maaskee af et i
NB15:62 Martyrer; men Victor Hugo synes · reent at glemme, at det er saa langt som muligt
NB31:94 nent, at man fristes til derover · reent at glemme, at det paa samme Tid er paa
NB25:11 r Guds Ord – men man synes · reent at glemme, at Gud dog vel er til endnu.
Brev 267 bekjendt paa dette Stykke · reent at holde Munden » ligesom en Fæhund,
Not4:41 dste nu staaer for mig, med · reent at lade Personen ( Jeget) forsvinde og
BI, s. 291 dende. Ja lykkes det endog · reent at lede Folk paa Afveie, maaskee at blive
NB24:23 ue, og enten fordrer af Dig · reent at opgive den, eller dog tager Dit Liv
DS, s. 202 de sammenlignes med os Andre, · reent at oversee os, og til ikke at være langt
NB24:54 rig har gjort, jeg frygtede · reent at tabe mig selv. Og paa den anden Side,
NB7:89 ngest, om det saa er rigtigt · reent at vende Sindet bort derfra, ell. man just
AA:22.1 gfoldige blot var givet blev det · reent atomistisk. / der maa vistnok findes noget
BB:19 den evige Jøde ɔ: det · reent atomistiske i Tiden i dens mangfoldige
NB5:95 ra ham. Nu er han formodl. blevet · reent bange, og pusilanim som han altid har været,
NB22:94 , at jeg skal komme til at virke · reent bedaarende. / Mildheden er saa eiendommelig
Oi7, s. 299 at det ikke gik an med dette · reent bestialske Nonsens: at blive Christen paa
EE1, s. 228 e Tider. Den overseer derfor · reent Betydningen af Anledning, det vil sige,
DS, s. 255 idste Pagina i Bogen / med et · reent Blad foran. / Til     » Dømmer
KG, s. 152 ved at elske et Menneske; men · reent blev aldrig noget Menneskes Hjerte, hvis
IC, s. 139 eller man kaster Christus · reent bort og tager hans Lære; eller man gjør
IC skaffet Christus, enten kastet ham · reent bort og taget hans Lære, eller gjort
SD, s. 184 maaskee først kaste dette · reent bort, lade som var dette ikke til, ikke
DS, s. 259 rdet. / Enten falder Forordet · reent bort, og blot det her følgende anbringes,
SFV, s. 84 Verdslighed« · reent bort, og naar fuldkommen Lighed er naaet,
Oi7, s. 281 ve det Gode, Ædle o. s. v. · reent bort; men der er ogsaa i hver Slægt
NB16:26 t Guds-Forhold. Blot det, at den · reent borttages, den sædvanlige Tryghed, i
Brev 39 r Graven, hvilken store Steen · reent borttages. Denne Tavle lænes ogsaa op
NB16:26 blot det, at denne Tryghed er · reent borttaget. Og derimod denne daglige Frygt
NB12:162 gst seiret i Protestantismen og · reent bragt Χstus i Glemsel som Exempel
Oi5, s. 230 dette er gavtyveagtigt · reent bragt i Glemme. / Forskjellen mellem et
EE2, s. 148 lad os fremfor Alt altid have · reent Brød i Posen, Pligt er Pligt, Kjærlighed
F, s. 467 tersmag af den. Og alt dette er · reent ceremonielt; selv en Forfatter, der i sit
Not9:1 t første Forbud har ogsaa · reent Charakteer af Vilkaar, det gav ingen Grund,
NB19:13 liet lægger Tolderen den · reent christelige Bøn i Munden, og saaledes
Not1:3 s at føre tilbage til det · reent christelige Element, anviser den bibelske
SFV, s. 41 det tilfredsstillede mig · reent christeligt, at om ellers Ingen, Een var
SFV, s. 41 det tilfredsstillede mig · reent christeligt, at om ellers Ingen, Een var
SFV, s. 41 ne. Det tilfredsstillede mig · reent christeligt, om Mandagen dog at vove at
NB21:133 stendom No 1 indlagte Replikker · reent comisk – og meent, at Geistligheden
Papir 494 sidste Deel, at man tilsidst af · reent communistiske Grunde kommer til at anbefale
F, s. 516 10 Aar siden, saa blev jeg jo · reent confunderet. Livet er kort, man gjøre
NB11:33 t, for ikke at gjøre dem · reent confuse. / Noget om den første Afhandling
BOA, s. 143 r er heller ingen eensformig, · reent copierende Gjentagelse. Aabenbarings-Faktumet
NB24:132 d. Verden har efterhaanden · reent cujoneret Χstd. ind i et Musehul,
KG, s. 136 man til det ganske Smaa, det · reent Dagligdags, der slet ikke vil gjøre
OTA, s. 177 dvending. Men dette undgaaer · reent den Tvesindede, at han i det Øieblik,
NB28:37.a deres æsthetisk. Det er dog · reent desperat. Enten – Eller. Lad en Skomagersvend
EE2, s. 114 geste Form er naturligviis et · reent Despoti, hvor Konen er Slavinde, Enepige
NB10:104 det Rhetoriske forvirrer · reent det Christelige. Man hører, man læser
SD lelse et Fortrin eller en Mangel? · Reent dialektisk er den begge Dele. Hvis man
LA, s. 61 nde Vand, og dette er Raahed. · Reent dialektisk ere Forholdene disse, og lad
IC, s. 130 odtageren selvvirksom – · reent dialektisk forstaaet den høieste Alvor
NB8:17 der Tilværelses-Forholdene sig · reent dialektisk udregne. Men intet Msk. er reen
BOA, s. 140 en Aabenbaring. / Jeg skal nu · reent dialektisk ved Phantasiens Hjælp forsøge
SFV, s. 36 dette Spørgsmaal her er et · reent dialektisk, det er Spørgsmaalet om Reflexionens
Papir 414 aturligviis være, at der ved · reent dialektiske Beregninger og ved Combinationer
Not12:12.a Hvorfor seer man saa sjeldent · reent digtede Tragedier. ( Riccobonis Tragedie:
JJ:220 t de Paagjældendes Forhold var · reent digterisk anlagt. / Denne er Scalaen. /
BOA essantere og taknemligere Arbeide · reent digterisk at turde operere ene ved Hjælp
NB3:41 for en anden Gangs Skyld til · reent digterisk Brug. / / / Der kunde
EE1, s. 175 rst naar man ved at overveie · reent digterisk og æsthetisk, forvisser sig
AE, s. 230 ør, at kun Diapsalmata ere · reent digteriske Udgydelser, medens det Øvrige
NB23:61 : er Falsation, er tillige, · reent disciplinairt seet, ligesom Discipelens
NB14:77 g ikke gjort det Skridt var · reent Dobbelt-Faren i Forhold til det Χstlige
NB11:38 hold: har et Msk., hvilket er et · reent dogmatisk ell. religieust Problem, lige
Papir 564 da har lært at overvinde det · reent dyriske, Herskesygen, den msklige Herskesyge
NB24:86 m derfor enten maatte blive · reent Dæmoniske ( i ond Forstand) eller blive
NB20:36.b for min Sags Betydning, og nu · reent egoistisk har tænkt: kunde jeg bemægtige
NB28:73 eligt Magt: men saa kan jo En af · reent egoistiske Grunde ville danne Skole og
BA urde afslutte sin Tanke, fordi den · reent empiriske Iagttagelse aldrig kan blive
BA anden Forstand Nonsens end i hine · reent empiriske Videnskaber. Det vilde dog blive
NB8:42 og da formdl. Huus-Andagten · reent er gaaet af Brug, saa at bruge Søndagen
DS, s. 236 nu troer jeg at det Menneske · reent er gaaet fra Forstanden, at fordre at man
NB21:163 det Gudd. Det er dette som · reent er glemt i vor Tid, hvor der blot vræles
NB18:75 ort som Verdslighed; at det · reent er glemt, at Religieusitet i sine høiere
NB24:17 and? Mon ikke deraf, at det · reent er glemt, eller blevet til en Fabel, at
NB28:57 te sammen med Noget, som da · reent er overseet i vore Tider. Det er ganske
BOA, s. 269 rstaaet. I Henseende til det · reent erotisk at være forelsket er der ingen
SLV, s. 343 afgjøre, hvorvidt det er · reent erotisk eller med en Tilsætning af Bevægethed
BOA, s. 269 tage det at blive forelsket, · reent erotisk forstaaet. I Henseende til det
Not15:4 klar over hvad Indtryk hun · reent erotisk har gjort paa mig, kan jeg ikke
G, s. 23 hold Dem stiv i Begyndelsen, · reent erotisk talt er det det klogeste; med mindre
SLV, s. 211 om jeg igjen end ikke lider · reent erotisk. / d. 25. Januar. Morgen. /
BA, s. 373 det Hvilende er Elskoven, det · reent Erotiske. Aanden er endnu bestandig ikke
NB24:54 Jeg synes jeg maatte blive · reent et Vrøvl, om jeg nu, efter i saa lang
JJ:119 orsoningen, hvortil svarer Troen. · Reent ethisk talt maa jeg sige, at selv det Bedste
SLV, s. 215 gskab og abstrakt forstaaede · reent ethisk-religieuse Forpligtelser er vanskelig
CT, s. 152 abelsen ligger; betænk, at · reent evig forstaaet er ethvert timeligt Tab
Not11:22 er kun det at være det · reent Existerende. Man kan i den Henseende erindre
NB2:157 m Christi Forsonings-Død, har · reent faaet Begivenheden selv i Glemsel. /
NB26:23 / Christendommen / / har man da · reent faaet sat over i den msklige Egoisme. /
NB20:65.a an, kan man lade en Stræben · reent falde bort. Men dette har aldrig været
IC, s. 203 rad forkortes, at den ligesom · reent falder bort. Men naar Sandheden er Veien,
NB31:58 a dog ikke langt bedre, at Eeden · reent falder bort? / Præsten. / /
NB16:40 sammen med Publikum, den er · reent faldet ud af Charakteren: Lærer, Guds
NB31:58 det dog ikke langt bedre, at den · reent faldt bort? Eller er det en Tilforladelighed,
NB22:42.a gen gjøre, at alle vi andre · reent faldt fra. / / Det er derfor Pseudonymen
NB5:8 da ironisk og humoristisk være · reent Fanden-i-voldsk / Den Skjulthed, hvormed
NB22:86 bevæger den sig ogsaa i · reent feile Kategorier, lægger Alt ud i ligefremme
Brev 201 id gjøre Torvet aldeles · reent for Affaldet fra Slagterboderne og Brødbordene.
NB21:125 er kan falde paa at læse dem · reent for Comers, comisk. / Det fortalte Pauli
NB32:95 a Menneskene. Enten leve de · reent for de endelige Formaal, og det er den
NB11:154 behageligt. Vee over dem, ogsaa · reent for min egen Skyld kunde jeg sige det;
NB18:28 alene Indulgentsen; man udelader · reent Fordringen, ell. man siger vel endog at
Not11:16 e Philosophie blev hell ei · reent foredraget. / 17. / / det den chr. Skole
NB23:28 unde være saa nidkjer, at den · reent forhindrede Ideen fra at komme ind i Verden,
SLV, s. 162 ng skal bestandigt skee i et · reent Forhold til Gud, der ikke igjennem noget
NB32:139 i almindelig Forstand som · reent forkeert – hvor skulde jeg saa vente
NB27:80 len existentielt baaret sig · reent forkeert ad og lige saa alle de første
NB11:213 og kommer derved primitivt i et · reent forkeert Forhold til sig selv qua Msk,
BOA, s. 144 ige fE ikke kommer til paa en · reent forkeert Maade at gjøre Lykke i Verden
NB28:29 et. Man bevæger sig i en · reent forkeert Retning. 1000 Præster, af hvilke
NB14:65 Naaden« ind paa et · reent forkeert Sted, man bruger Naaden til at
TSA, s. 107 at lægge Accenten paa et · reent forkeert Sted, naar det i Grunden opfordrer
BOA, s. 224 d at lægge Accenten paa et · reent forkeert Sted, naar det i Grunden opfordrer
NB26:86 aaskee endog ( og dette er da et · reent forkeert Sving) i zirligere og kunstigere
SLV, s. 69 ken den Myrthekrands sidder · reent forkeert, – saa blev maaskee Ceremonien
BOA, s. 224 . Sønnen accentuerer noget · reent Forkeert, accentuerer det Aandrige det
TSA, s. 108 Sønnen accentuerer noget · reent Forkeert, accentuerer det Aandrige, det
NB10:20 en. / Saa styrede han igjen · reent forkeert, sank ned i det ussleste Personlighed,
NB26:72 ligt faaet Χstd. vendt · reent forkeert. / Χstdommen forkynder ikke
NB19:41 jør Χstus til noget · reent Forkeert. / Naar vi ere blevne saa gamle,
NB24:91 heraf har faaet Χstd. vendt · reent forkeert. / Sagen er, man vil sku nok helst
BOA, s. 91 ste 14 Dage var den da bleven · reent forkeert. Derved forbittres da igjen de
NB11:100 en sørgelig Følge af den · reent forkeerte omvendte Betragtning som er aldeles
SFV, note Mængden« forstaaes · reent formelt Begrebsbestemmelsen, ikke hvad
NB9:16 men ogsaa dette fra seet, · reent formelt betragtet har han end ikke selv
JJ:290 Aristoteles' Rhetorik vil derfor · reent formelt kaste mangt et Lys over de religieuse
G, s. 55 m, det er blot Tilbagevendelsen · reent formelt tænkt. Om hun døde Dagen
IC, s. 142 or mine Synders Skyld, blevet · reent formelt vidende om Existents-Hemmeligheder
SFV delelse, især da Dags-Pressen, · reent formelt, uden Hensyn til om det er sandt
NB5:4 ndommen er lige stik imod. 1) · Reent formelt. Thi Χstd. er evig Sandhed,
Not11:7 r nu Philosophien givet som · reent Fornuft-Begreb. Man har misforstaaet den,
NB24:54 aae, og saa var jeg maaskee · reent forqvaklet. / Saa skrev jeg til Bogtrykkeriet.
NB24:100 den paa Tvivlen. / Man har · reent forrykket Synspunktet for Χstd. /
NB24:135 som Msk-Slægten er, har den · reent forrykket Synspunktet. Man har faaet »
NB23:111 eller og er Χstd. · reent forrykket. / Een Thesis. / Luther opslog
SLV, s. 221 hun gjør Partiet, var et · reent Forstands-Menneske, saa vilde han formodentligen
NB20:14 indlade sig paa, det vilde · reent forstyrre dem Livet. De trænge væsentligen
DS, s. 163 jo den visse Vei til at blive · reent forstyrret i Hovedet, den visse Vei til
KG, s. 178 kjerligt talt! Eller hvis han · reent fortiede, at det kostede ham Opoffrelse,
JJ:499 undom ogsaa farligt, naar et Msk. · reent fortier sit eget Liv, men i Skildringer
NB22:125 . Ak, den Stakkel han bliver nu · reent fortumlet i det. Han som ret troede sig
Not6:33 r, som det lod, mere prosaisk og · reent fortvivlet over, at maatte deltage i de
NB:7 kke bidrager til at Adskillige · reent forvildes, netop ved min consequente Urokkelighed.
BI, s. 191 epsiades, nødvendig maatte · reent forvirre hans Begreber, faaer han Tilladelse
Oi8, s. 364 ogsaa fordi det maaskee vilde · reent forvirre os Andre vore Begreber, hvis vi
NB18:14 iken, denne Prædiken, den har · reent forvirret Χstd. I Mulighed lefler
Brev 265 ile, der tilsidst løber · reent fra sin Sjæl eller slæber den sovende
NB13:78 , – og saa at springe · reent fra. / Denne Tanke var en Overdrivelse,
NB36:7 elsen » Aand« · reent gaae ud ( det var for at anbringe den,
Not11:24 ersseyn, thi saa vilde han · reent gaae under i det Værende. Men 1) Andersseyn
NB14:41 en Inderlighed, at den egl. · reent gaaer ud, at Livet faaer Lov til mir nichts
NB23:87 blevet saa ussel, at det er · reent gaaet af Brug med at være ene, Slægten
NB15:69 ndhed uden det, var jeg dog · reent gaaet Glip af en Side af Χstd. At
OTA, s. 177 ak, og hiin anden Lidende er · reent gaaet ham i Glemme. Hvad er denne Tilstand
NB32:13 / » Aand« er · reent gaaet ud af Slægten; ideale Lidenskaber,
NB15:81 istentielles Fremstilling, er da · reent Galimathias), dets Fremstilling er væsentlig
Papir 596 skillig Uredelighed, adskilligt · reent Galimathias, adskillig dialektisk Uklarhed:
NB27:51 samt at hvis det ikke skal komme · reent galt fra det maa det see, at slaae ind
NB21:77 nærværende, opererer · reent galt med Mulighed og Virkelighed og disses
NB6:31 Det jeg nu gjør er noget · reent galt noget og som vil have meget ubehagelige
Brev 3 udelbach er jeg bange for at det er · reent galt. Hans Venner her iagttage en forunderlig
KG, s. 276 tale med Majestæten vilde · reent glemme den stakkels Hofmand; den stakkels
IC, s. 244 holde sig udenfor. Lad os nu · reent glemme denne Fare med at bekjende Christum,
NB20:123 an sidde saaledes i det, og saa · reent glemme, hvad dog simpel Erfaring ellers
LF, s. 25 tet ved denne Søgen, at han · reent glemmer at søge Andet, ja at han intet
NB22:92 es forfængeligt, saa man · reent glemmer den egne Udvikling over Travlhed
NB11:232 e Miraklet, at jeg derover · reent glemmer mig selv. / Præsterne ere blot
NB12:191 e, saa havde jeg vel endog · reent glemt Χstd. Men bunden i qvalfuld
NB31:17 pso Missionair. Men man har · reent glemt at det at være Christen væsentlig
Brev 273 al denne Hale-Tale har jeg · reent glemt at takke Dem for Deres nye Bog
SD, s. 240 de Fleste. Sagen er, man har · reent glemt dette Christelige: » Du skal.«
IC, s. 217 og Verdenshistorien. Man har · reent glemt Gud-Menneskets væsentlige Ueensartethed
NB:30 agen, og Publikum har efterhaanden · reent glemt hiin Forfatterens Artikel; saa har
IC, s. 138 maadelige: at docere. Man har · reent glemt hvad det er at existere. Al Meddelelse
NB16:21 Sammenbindende. / Dette har man · reent glemt i vor Tid, hvor man ogsaa reent har
BN, s. 112 rvirringen er at dette har man · reent glemt ved Hjælp af det Videnskabelige
NB28:95 kke Aar, saa er det Samtidige · reent glemt, Alle prise dem salig – og
IC, s. 217 med hele Slægten. Man har · reent glemt, at Christendommen væsentligen
IC, s. 216 Menneske-Slægten. Man har · reent glemt, at Christi Liv paa Jorden ( og dette
NB20:142 erdslig Verdslighed er det · reent glemt, hvad Alvor egl. er, og jeg, som
NB21:64 d den vil sige, det har man · reent glemt, og er saa vendt tilbage til Hedenskabets
NB23:131 Verdslighed, at slig Taktik er · reent glemt, og nu naturligviis maa tage sig
NB11:74 ok, og derpaa sagde Amen, ɔ: · reent glemte at slaae. O, frygtelige Galimathias;
NB25:83 ghed – ak, og som saa · reent glemte dog engang imellem at underlægge
AE, note paa sig selv, saa faaer man den · reent gratis og gider i Almindelighed ikke gjøre
NB24:120 ligheden endnu langt billigere, · reent gratis. Skulde man for Alvor gaae ind paa
SLV, s. 415 lv. Mig beskæftiger dette · reent græsk. Jeg tænker mig de salige Guder
FF:20 mærkelig Ulighed mellem de · reent græske Bestanddele og det Meste af det
NB20:153 aa hans Lyst til at leve er den · reent gudelige / Saaledes ogsaa naar Mynster
NB11:183 eente det, havde hun intet · reent Guds Forhold faaet, men kun et Guds Forhold
NB12:131 saa fordunkles og glemmes · reent Guds Forholdet. Men ingen Strid er saaledes
KG, s. 133 r, at denne Inderlighed er et · reent Guds-Forhold, den har ingen Løn, end
KG, s. 194 Guds-Forholdet, at det er et · reent Guds-Forhold. Og om der ingen anden Dobbelt-Fare
BN, s. 117 han er Christen) er nemlig et · reent Guds-Forhold; idet jeg ( og saaledes bestandigt
NB23:171 n, med Sagen o: s: v:, der · reent har afskaffet Χstd. Det seer ud som
NB12:23 et, som overhovedet Mynster · reent har demoraliseret Martensen. / Hvad vil
Brev 266 taaende, at man da derover · reent har glemt et Bestaaendes Nødvendighed
Papir 365:5 kommen, at man tilsidst · reent har glemt hvad Alvor er og for ramme Alvor
NB16:21 glemt i vor Tid, hvor man ogsaa · reent har glemt, at Msket er i Slægtskab med
NB3:14 s. / .... i disse Tider, hvor man · reent har glemt, hvad Lydighed er, især
NB14:106 n tilveiebragt. Det er det, man · reent har glemt, og derfor kan man ikke faae
NB3:42 af visse Begreber, som Tiden · reent har glemt, vilde maaskee blive nærende
NB25:4 er for evigt. Dog naar Msket · reent har opgivet det Evige, saa er, ganske conseqvent,
NB16:35 dbredelsen ( Noget man da hidtil · reent har overseet i Lovgivningen og udenvidere
NB21:161 ens Ulykke just, at det Sociale · reent har qvalt Idealerne. Endelig er der saa
NB13:77 t bedste Beviis paa, at man · reent har sat Χstd. over fra at være
NB15:20 std. saaledes mild, at man · reent har taget Lidelse bort. Nei Χstd.
NB15:129 jo dog aabenbart, naar den · reent har taget Magten fra et Msk, saa den mod
EE2, s. 298 le til. Det kommer af, at jeg · reent havde glemt Dig over min nye Ven. Seer
LA, s. 59 nneske eller det uartige Barn · reent havde tiet. Hvad der i Forhold til Andre
Papir 69 thi consequent burde de · reent have afviist den Undersøgelse. /
NB13:8 nts fra Mynster o: s: v:, han vil · reent have det fortiet. Jeg vil have det sagt;
NB29:5 saa var det dog Noget, og Staten, · reent hedensk betragtet, dog hjulpen. Men alligevel
SD, s. 161 de Guds-Forholdet og Selvet; · reent hedensk tænkt er Selvmord det Indifferente,
NB8:97 es i den saakaldte Christenhed er · reent Hedenskab, Mythologie. Dens Idee ell. Tanke
SD, s. 174 s han dog heller ikke synker · reent hen i Trivialitet, det vil sige, bliver
BB:26 αϱϰι etc) ere af · reent historisk Art, der fortælles ligesom
NB7:12 . Men den christelige Kirke er et · reent historisk Begreb. / Nu seer jeg mig istand
Not4:42 en skal forstaaes paa denne · reent historisk christelige Maade. Og saaledes
IC, s. 115 at lægge det hele Forhold · reent historisk ud, begynde med at lade ham være
Not15:4 med Flid ladet det være · reent historisk; thi jeg har Ingen talt til derom,
PS, s. 264 Ligegyldige, eller det er den · reent historiske Erkjenden; og ingen Erkjenden
JJ:253 andhed, thi denne er jo netop det · reent historiske) men i Forhold til det Evige,
KG, s. 149 kommer i Betragtning; thi et · reent Hjerte er først og sidst et bundet Hjerte.
KG, s. 149 dsagen: det Christelige. / Et · reent Hjerte er ikke et i denne Forstand frit
KG af Budet, da maa den være af et · reent Hjerte og af en god Samvittighed, og af
KG, s. 154 Kun da er Kjerlighed af et · reent Hjerte og af en uskrømtet Tro, naar
KG, s. 149 , og maa derfor være af et · reent Hjerte og af en uskrømtet Tro. /
KG, s. 151 som for den Elskedes, hvis et · reent Hjerte skal bortgives i Elskov. Dette Hensyn
KG, s. 149 krømtet Tro. / » Et · reent Hjerte«. I Almindelighed tale vi
KG, s. 137 Budet er Kjærlighed af et · reent Hjerte, og af en god Samvittighed, og af
LA, s. 49 Culminationen i et Menneskes · reent humane Existents, der er en Dobbelt-Existents,
Papir 289 til hvad Staten er paa det · reent humane Standpunkt. / / 3) Identitæt
HH:3 bets Gyldighed ligeoverfor det · reent humane Standpunkt. Man maa adskille de
SLV, s. 115 v være meget morsomt, ved · reent humoristisk at sætte Elskovens hele
Papir 372:2 nt Liv): er mig ubegribeligt. · Reent humoristisk har Betragtning af Dyr stor
JJ:336 Søndag, men opfatter det · reent humoristisk og med en Villighed til strax
JJ:337 de 4 Engle bag efter. – Det · reent Humoristiske deri .. / I samme Bog fortælles
SFV, s. 34 l Hedenskab. Men man overseer · reent hvor forandret Situationen er, at Bestemmelsen:
SLV, s. 282 r jeg tænker det saaledes · reent hypothetisk er en Mislighed tilbage. Hvad
Not11:22 dette ( vi udtrykke os her · reent hypothetisk og skal senere retfærdiggjøre),
AE, s. 305 et Fald maa Slutningen holdes · reent hypothetisk: dersom et høieste Væsen
NB35:15 vorved da Begrebet Historie · reent hæves, thi Massen af indtil de ubetydeligste
DD:10 m Lovgiver, ( Moses træder · reent i Baggrunden), derpaa i Hiob den løsrevne
DSS, s. 122 Jomfrue i Danmark er bevaret · reent i Enkelthedens Særskilthed. / Men jeg
AE re, og over den gaaer det tilsidst · reent i Glemmebogen med Afgjørelsen, hvorved
NB7:85 n om En gjør det, glemmes · reent i Iver for at bekæmpe Dem, som foredrage
NB16:78 . / Men nu drukner vi igjen · reent i sund videnskabelig Philologie. Det er
NB20:41 nhed end Klosteret eller sjunket · reent i Verdslighed. / Saa lod man » Klosteret«
SD, note e er ogsaa kun sjeldent; og kun · reent idealt er det dog ganske sandt med denne
NB13:44 saa man vilde, at jeg bestandigt · reent idealt skulde anvende min halve Kraft til
NB27:59 modation. / Sagen er denne. · Reent idealt skulde det, hvad jeg har realiseret,
NB24:125 jeg forsvarer et Bestaaende. / · Reent ideelt havde jeg nu holdt ud at tjene min
NB20:51 da forstod jeg mig i, at det var · reent ideelt jeg handlede. / Da jeg hævede
SLV, s. 151 Beslutningen en gjennem den · reent ideelt udtømte Reflexion vunden ny Umiddelbarhed,
PS, s. 246 e, at det er Napoleons, men ( · reent ideelt) bevise, at saadanne Gjerninger
NB10:199 er en større Maalestok, · reent ideelt, at tjene Sandheden. Men hvad dette
BN, s. 115 den. Nei, Forholdet maa holdes · reent ideelt. Den, der fremstiller dette Billede,
4T44, s. 380 gelse, det giver det ikke · reent igjen; men naar det bliver stille og dybt,
DD:77 ed tilsidst udtømmer sig selv i · reent indholdsløse indledende fingerede Bevægelser.
NB2:241 vil sige, Msk. faae slet ikke et · reent Indtryk af at Msk. vil anvende sin Dag
AE, s. 33 e faaer man derimod ikke noget · reent Indtryk af. Hele dens Stræben lider
NB12:28 maatte frygte for, at tabe · reent Indtrykket af mig selv. / Etatsraad Olsen
AE sen, hvis den indtræder, bliver · reent indvortes, dens Inderlighed derfor endnu
NB11:111 le for selv at blive visse. Den · reent intellectuelle Stræben er ene alene
NB24:54 selv med, saa jeg ikke blot · reent intellectuelt og digterisk beskjeftigede
NB8:96 æser, der i Ro og Stilhed · reent intellectuelt vil kunne sidde og nyde det
BI, s. 135 i Græciteten, det vil sige · reent intellectuelt, og man kjender ogsaa strax
Not15:4 om end i al Uskyldighed og · reent intellectuelt.). / / Allerede før min
BI, s. 199 e Tale om den, forsaavidt den · reent intelligent lader sig opfatte, hvorimod
NB30:136 t op, hvilket da forresten · reent jordisk og verdsligt er det Klogeste. /
NB2:63 Mskers Sorger og Elendigheder ere · reent jordiske – men dette er for løs
HCD, s. 174 idst bliver saa Enden, at man · reent kaster Forbilledet bort og lader det man
Brev 311 de vist gjøre mit Hoved · reent kruset, men det vil De ikke thi De veed
KG, s. 231 eligt forsigtigt, eller helst · reent lade det fare, fordi de, berigede ved Iagttagelse,
NB22:137 af Gud, som Betragtningen af et · reent Levnet. / Neander: Chrys. 1 D. p. 220.
AE, s. 536 Noget, hvilket Christendommen · reent ligesom vil undlade, Noget, som i en vis
EE2, note s paa ham; de veed at lægge · reent Linned frem til ham, at krænge hans
PS, s. 292 an vil tænke Conseqventsen · reent logisk, altsaa under Immanentsens Form,
SD, s. 210 vilde oplyse, hvorvidt dette · reent Logiske, der erindrer om Logikens første
G, s. 38 er et afgjort comisk Geni, der · reent lyrisk løber løbsk i det Comiske,
F, s. 469 / Hermed er Forordet bestemmet · reent lyrisk og bestemmet efter sit Begreb, medens
G, s. 34 af den enkelte Kunstner, men et · reent lyrisk Udbrud af deres Velvære, de blive
G, s. 94 nd foregaae alle Bevægelser · reent lyrisk, og hvad jeg siger, det skal man
NB10:148 re offentlig Charakteer, er et · reent Martyrium. / Saa længe kan der Intet
NB22:125 aa ham. / Tilsidst bliver Fyren · reent mat, synker sammen – og see, da pludselig
NB18:50 t. / O, at det blot holdtes · reent med hvad Χstd er! At den ikke er en
KK:7 α. Nogle have taget det · reent medialt, og derved undgaaet den dogmatiske
Papir 458 dette Princip da maa blive · reent meningsløst naar man vil udenvidere
SLV, s. 95 or de Elskende. Det er som i · reent menneskelige Forhold, hvis den kongelige
KG, s. 65 e, gav det Udseende af, at det · reent Menneskelige forholdt sig til det Christelige
BI, s. 258 et Folk, i hvis Udvikling det · reent Menneskelige gjennemløb sine Bestemmelser,
IC, s. 136 nitos Magt, hvori ligger hans · reent menneskelige Lidelses bogstavelige Virkelighed,
KG, s. 133 n at fordre nogen Løn. Den · reent menneskelige Opfattelse af Kjerlighed lærer
IC, s. 136 rkeligen i Lidelsen, og dette · reent Menneskelige vederfares ham, at dog Virkeligheden
EE1, s. 40 , af hvem man kan lære det · reent Menneskelige); thi vel har jeg en Sele
IC, s. 142 d begreb og ganske begreb det · reent Menneskelige, denne Forstaaelse er jo dog
EE2, s. 93 r derved det Almindelige, det · reent Menneskelige, kalder dette frem i Bevidstheden.
IC, s. 136 Grad fastholdtes, at han selv · reent menneskeligt leed under Ukjendeligheden.
FB, s. 143 lytte Bjerge. Der hører et · reent menneskeligt Mod til at give Afkald paa
AE, s. 547 rlig og uden Svig reflekterer · reent menneskeligt paa det at være Barn (
KG, s. 156 den, som manglede Føde, og · reent menneskeligt, han, som selv havde hungret
KG, s. 156 l at være elsket, deeltage · reent menneskeligt. Vi læse dette beskrevet
BA, s. 453 ildt, og er blind Allarm; thi · reent metaphysisk bliver intet Menneske udødeligt
Not5:9 saaledes sees at det vil blive et · reent metaphysisk Spørgsmaal, om hvilken der
BA, s. 453 ie. Opfatter man nu Evigheden · reent metaphysisk, og af een eller anden Grund
AE, s. 144 m dette enkelte Menneske. / I · reent metaphysiske Bestemmelser seer da Betragteren
BI, s. 342 d, der snart føre os ind i · reent metaphysiske Betragtninger, snart i historisk-philosophiske,
BA, s. 385 at anbringe Overgangen i det · reent Metaphysiske har Plato meget godt indseet,
NB15:90 stundom løber et mindre · reent Middel imellem: saa er det da en Ubetydelighed,
NB22:125 rygtelige Prygl. Saa bliver han · reent mismodig, han troer at have forspildt Guds
SLV, s. 45 i denne Sphære, men i det · reent Modsatte fra en anden Sphære. Det er
2T43, s. 53 Menneske forholder sig ikke · reent modtagende, han er selv meddelende, og
BI, note saa er det Nyttige her derimod · reent moralsk opfattet, i sin Modsætning til
NB3:16 t ville lade Underviisningen · reent msklig blot være en Forædling. /
NB5:99 v:. Det er, hvis jeg skulde tale · reent msklig derom, som Χstus efter sin
NB10:156 nke over Sligt og paa en saa · reent msklig Maade maatte man sige, at et Msk.
NB27:87 ar Lov til at gjøre, ja, · reent msklig talt, er det ganske i sin Orden,
Papir 425 torien!« / Msklig talt, · reent msklig talt, forsaavidt man tør tale
NB9:2 49. / Tilsidst afskaffes alle · reent msklige Bestemmelser. Igaar oplyste Pastor
NB32:51 da ogsaa Alt sat over i den · reent msklige Forestilling om Udbredelse, Udbredelse.
NB18:33 saa meget det at see Andres · reent msklige Glæde ved Livet, hvad jeg har
NB6:86 l ham. Nei, M. udtrykker det · reent Msklige saa mesterligt, som jeg aldrig
NB4:95 t Gudd. tilstede. Det er den · reent msklige Side deraf jeg fremhæver. Men
NB24:90 i mig en Sympathie med det · reent Msklige som gjør at jeg unødig, selv
KK:3 Skridt og til Haardhed mod det · reent Msklige. – / / Pietisme / P. er Følelsen
NB6:82 jøre Forkynderens Forhold · reent msklige: at den Dygtigste skal være
NB7:51 lv af Apostlene hørtes dog det · reent Mskliges Utaalmodighed. / Det er et ypperligt
EE:103 delsens Moment, forsaavidt det er · reent mskligt, som udtaler sig hos Tertullian
FF:68 ver sig til Musik, udsondrer det · reent Musicalske fra det i det Lyriske liggende
BB:24 r ere naturligviis som umidd. · reent musicalske, og ethvert Forsøg paa en
OTA, s. 222 len: saaledes bliver Hjertet · reent naar det tragter ene efter det Gode. Som
EE2, s. 150 de stærkt nok at haane det · reent Naturlige, ikke dumt nok at lovsynge Pligten,
NB20:14 avagancer eller at man sank · reent ned i Verdslighed. / Betragt nu Tilstanden
Not10:8 til det Gode saa er det et · reent negativ og nedsjunken til physiske Bestemelser.
BI, s. 195 men det, der betegnes, er et · reent negativt Standpunkt, der slet Intet giver.
BOA, note nu til Intet og forholder sig · reent negativt, og derved hjælper han indirecte
SLV, s. 413 til slet ingen Ting; thi det · reent Normale forekommer maaskee ene og alene
NB30:12 jør en Mand strax til et · reent Nul og saa vedbliver Aar ud og Aar ind
IC e sig selv, Meddeleren, til Ingen, · reent objektiv, og saa uafbrudt at sætte qvalitative
NB24:154 ng Forkynderen, nei det er · reent objektiv. Uendelige Sludder! / »
AE at vi ere Christne, men nu skal vi · reent objektivt have det sikkret, hvad det Christelige
NB18:34 selv bliver afficeret, men · reent objektivt i Forhold til som Skjend behøves.
DD:208 førte nu dette Standpunkt · reent objektivt, saaledes at al Tilværelse
AE, s. 29 hvis Sandhed omspørges dog · reent objektivt, thi det beskedne Subjekt er
Oi5, s. 245 k Festlighed, Divertissement, · reent objektivt. / Nogle Exempler. Er det dette
AE, s. 33 es ikke, fordi Sagen behandles · reent objektivt; ja saa er den der end ikke,
Not10:8 forsone. Der behøves et · reent Offer. Χstus bærer al Verdens Synd.
DS, s. 187 se, er ikke blot tillige, men, · reent og bart eller ene og alene, Vrøvl. Forsikkringer
NB33:53 std. ud, og Χstd. blev · reent og bart sød Sirups Slik, Idyl med Børneavlen
KG, s. 249 t forholde sig til det Mulige · reent og blot som saadant. Derpaa deler Forholdet
TTL, s. 396 hvad der menneskeligt talt er · reent og elskeligt, ved en qvindelig Ungdoms
2T43, s. 52 ligt? Har Du gjemt det i et · reent og i et smukt Hjerte og for ingen Priis,
DD:185 din Tale, at Din Villie maa lyde · reent og klart for os som den er i Himlene, uforfalsket
AE, s. 142 sig ud i det Ethiske, staaer · reent og klart og tydeligt som det eengang stod;
NB22:113 ynde » Læren« · reent og puurt. Og saaledes fangen i allehaande
AE, note Skyld. Referatet er docerende, · reent og skært docerende; Læseren vil altsaa
BA, s. 375 dtrykker sig saa skjønt og · reent og sædeligt som det er mueligt, uforstyrret
BA, s. 452 mig. / Eller man opfatter den · reent og ublandet for Phantasien uden denne coquette
Not1:6 od, at Msk. fødes ligesaa · reent og ufordærvet som det oprindelig er
BB:7 d Margr: Indre, som før var · reent og uskyldigt foregaaet den Forandring,
BA, s. 376 med. Men naar det Erotiske er · reent og uskyldigt og skjønt, saa er denne
Papir 448:2 tighed, at vi vende Forholdet · reent om, maaskee endogsaa forfølge vor Ret
EE:29 imod paa Jøderne; der næsten · reent opgave deres egen Tilværelse og søgte
NB28:28 ved sin Tale bortleder han · reent Opmærksomheden derfra, i qvindelig Undseelse
NB27:72 vel enten vil gjøre Gud · reent overflødig og substituere Naturlovene,
Papir 97:5 veie, medens netop hans Elskede · reent overseer hans slette Sider, føler sig
NB16:75 seende, ellers havde jeg da · reent overseet Χstds Collision ud efter.
NB14:121 n al hans øvrige Concretion, · reent overseet dette, at han i et af de sidste
IC, s. 228 t i vor Tid har først selv · reent overseet og derpaa virket til at bringe
NB19:53 yrdens Glæde; men ganske · reent paa Faarets Vegne er den dog maaskee ikke,
NB12:54 et ei er forblevet puurt og · reent paa noget Sted i Verden længer end i
NB19:53 eligen er Faderens Glæde · reent paa Sønnens Vegne. Faderen har Intet
Brev 198 faaer Pennen i Haanden paa · reent Papir, saa risikerer jeg at jeg kunde blive
NB11:183 var mig bevidst at være · reent particulairt bestemmet, grebet forstyrrende
NB23:213 til, og det tilfredsstiller ham · reent pathologisk at lide for sin Overbeviisning.
NB30:57 ham eller hende. / I dette · reent personlige Forhold mellem Gud som Personlighed
BI, s. 228 hans Forhold til det var hans · reent personlige Forhold til Individer, hans
SFV, s. 13 elv, at ganske, det er, i den · reent personlige Inderlighed, i hvilken jeg eier
BI, s. 215 d meget Indhold. Dette er det · reent personlige Liv, som Videnskaben vel ikke
BOA, note et Falsum i Forhold til Ens eget · reent personlige Liv. / Anm. cfr. Samtl. Skr:
NB31:62 Andet end det Personlige, dette · reent Personlige, at det er Forkynderens personlige
Papir 500 ykket fra at falde paa det · reent Personlige, at det personligt er hans Overbeviisning
NB8:91 en i allerstrengeste Forstand det · reent Personlige. Derfor er det umuligt i Forhold
BOA, s. 103 personligt er i Livsfare, og · reent personligen vil interessere os for sig,
Papir 409:1 r Mange opleve i Sandhed · reent personligt at forstaae om sig selv, at
LA, s. 46 yrkelse. Forholdet selv synes · reent personligt at være bragt istand og bestaae
NB16:77 , og egl. var det jo Goldschmidt · reent personligt der dristede sig dertil og bringende
NB:42 ge af, at en Philosoph er Heros og · reent personligt en Philister og Nittengryn.
AE, s. 523 , pludseligen f. Ex. blev ham · reent personligt en Æressag at skaffe absolut
BOA, s. 103 trængende Virkelighed, der · reent personligt er i Livsfare, og reent personligen
NB20:152 vidt. / Ved Hjælp af et · reent Personligt er jeg saaledes atter her blevet
BOA, s. 251 ieligt. Naar man saa tillige · reent personligt finder Hvile og Tilhold i den,
BOA, s. 166 men for sin egen Skyld, · reent personligt for sin egen Skyld, hvis det
NB5:85 g prædiker hver Præst om et · reent personligt Forhold mell. Gud og Msk. Men
BI, note ige, at han kun er traadt i et · reent personligt Forhold til Individerne; smlgn.
Brev 36 r mig selv: det har altsaa et · reent personligt Forhold til mig ikke i Egenskab
Papir 394.g i det Øieblik ( medens jeg · reent personligt forstaaet, handlede religieust)
NB33:56 inget og til enhver Tid kan · reent personligt ganske som Enkelt henvende sig
G, s. 77 ent og sætter Mennesket i et · reent personligt Modsætningsforhold til Gud,
Not4:3 men dette Beviis bliver · reent personligt og det Positive i dette Standpunkt
SFV, s. 58 r det, naar han skal tale · reent personligt om sig selv. / Fra Barn af var
SFV, s. 55 at Meget, som jeg har gjort · reent personligt, at det, forunderlig nok, just
NB19:19 ives der vel, som tør vedgaae · reent personligt, at han beder, han personligt,
JJ:499 er tilladeligt, at virke saaledes · reent personligt, som ved at sige: at man er
BI, note Det andet indirekte Beviis er · reent personligt. Den Glæde, den Frimodighed,
NB19:5 g da med dette Spørgsmaal · reent personligt. I Alt hvad jeg overveiede,
AE, s. 233 t gjøre dette tydeligt ved · reent philosophisk at see, hvor langt man kan
SD, note n er altid denne Omvendelse; og · reent philosophisk kunde det da blive et spidsfindigt
BA, s. 423 ning anseer Phænomenet for · reent physisk og somatisk, og gjør, som Læger
EE1, note eg vil tage et Exempel fra det · reent Physiske. Naar et Menneske fra et høit
NB27:51 t halvt Øie, at det blev · reent pine galt om man vilde anbringe det Christelige.
Oi6, s. 263 ndet og forkluddret til noget · reent Pjank, saa man derfor kan have den Religion
SD, s. 178 vad Aand der er. » De · reent pjattede U- og Med-Mennesker« føle
EE2, s. 149 odt betegnende Exempel paa et · reent Pligt-Forhold. Imidlertid er dette ingenlunde
G, s. 20 Dem umuligt at oversætte det · reent poetiske Forhold i en virkelig Kjærlighed.
NB11:183 aa tilladeligt, maatte det · reent primitivt gaae op for hende. / Sandheden
FB, s. 153 Forhold til det Almene, er et · reent privat Foretagende. Medens derfor den tragiske
NB17:38 har lidt. / Det interesserer mig · reent psychologisk at see, hvad nu det Farligste
AE m i Vigtighed foranlediger En til, · reent psychologisk og for selv at lære Noget
SLV, s. 21 aaledes en Erindren af Skyld. · Reent psychologisk seet troer jeg virkelig, at
Not11:21 noch nicht ist., det er et · reent quid, intet quod. Det er Fornuft-Begreb,
NB18:46 ellers blev da Misundelsen · reent rasende. / Saaledes er det paa ethvert
Not11:20 ser ogsaa, hvor langt senere de · reent rationelle Problemer begynde at beskjæftige;
BI, s. 96 d jeg Intet, og forholder mig · reent receptiv til min Gjenstand. I denne Forstand
SLV, s. 115 en Guddom i Ægteskabet et · reent religieus Udtryk for, at man af Guds Haand
JJ:82 s Prædikener ere langtfra altid · reent religieuse, han trøster ogsaa med, at
BOA, s. 271 d til Universitetet hvad der · reent religieust er uendeligt at vurdere, en
SLV, s. 281 vare Ønsket. Arbeider hun · reent religieust paa at opgive Ønsket, saa
SLV, s. 153 ens Vidunder er optaget i et · reent religieust Vidunder, Forelskelsens Absurditet
NB12:150 ds for min Forstand, tage Sagen · reent religieust. Og nu skulde det udtrykke:
BOA, s. 91 det Saadant misbruges saa let · reent rhetorisk ɔ: Taleren eller Forfatteren
NB5:39 edag), derhos ikke forsmaaende et · reent rhetorisk Kneb en Smigren af hvad der nu
BOA, s. 295 risten. Hvad enten det er et · reent Sandsebedrag, at et Menneske bilder sig
Papir 259:1 e Verdens-Anskuelse, det · reent sandselige Element i deres Kjærlighed.
SLV, s. 425 or kan see en Tragoedie. Det · reent sandselige Menneske har slet ikke Frygt
Papir 308 Joh. Forføreren det · reent sandselige Moment i Forhold til Eros. /
EE1, s. 74 r berører Øret, er det · reent Sandselige og derfor er Naturen stum, og
NB30:105 alder Χstd: dette hedenske · reent Sandselige, hvor Slægtens Forplantelse
NB2:26 . – I Oldtiden smigrede man · reent sandseligt Mængden ved Hjælp af Penge
NB20:54 at ville være, men at han saa · reent sandseligt og saa borneret kan forgude
NB24:166 han blot, hans Liv bliver · reent Selvplagerie, og den virkelige Synder er
NB13:8 . / Men i Χstenheden har man · reent skabt Christus om i blot menneskelig Medlidenhed.
NB26:120 tid har man vel snart faaet Gud · reent skabt om, og ogsaa Gud gjort til en Hersker,
Not2:3 em alle Livsforhold vare saa · reent skjævt stillede, og som ogsaa selv havde
NB5:52 jerte – at jeg da ikke · reent skulde blive anseet for gal. / Blot at
NB19:74 ham at see, at han da ikke · reent skulde forstyrre os Glæden ved Livet.
NB11:232 ar af Folk. Enten skal man · reent slippe Miraklerne ell. man skal gjøre
AE, s. 43 aa, maatte det være ved et · reent Slumpetræf, at han virkeligen kom udenfor
BI, s. 102 forfølge forat udfinde det · reent Socratiske. / Den omskrevne Forskjel mellem
BI, s. 134 ads, naar man vil søge det · reent Socratiske. / Forinden jeg imidlertid gaaer
PS, s. 260 rer Noget, da er Guden kun, · reent sokratisk forstaaet, Anledningen. /
NB11:211 neste Mulighed, at operere · reent som Aand, heri ligger det, at jeg blot
LP, note or at holde Spørgsmaalet saa · reent som muligt, maa jeg erindre om, at jeg
NB2:210 g, at mit Forhold til ham er saa · reent som muligt. / Det er dog en egen Ting med
NB21:23 e sig ikke iagt for, at det · reent Spidsborgerlige blot udvortes betragtet
Not8:50 nok, men indeholder dog et · reent Spil med Tidens Begreb som endnu ikke er
BOA, s. 244 der stundom kan lykkes Adler · reent stilistisk, om han end som Stilist aldeles
EE1, s. 339 det saa godt, at han bliver · reent stum, jeg gjør ingen Hemmelighed af
SFV, s. 35 skjel mellem at skrive paa et · reent Stykke Papir – og ved Hjælp af
Not4:3 e i dette Standpunkt ender i · reent Subjektivitæt. / b.) Troes-Standpunktet.
SLV, s. 398 er hans Bekymring for Pigen · reent Sværmeri, latterlig i sig selv, tragisk
NB24:74 ste Gang. / Saa blev jeg · reent syg. Den ulykkelige qvalfulde Smerte, som
SLV, s. 416 ets quidam vil netop frelse, · reent sympathetisk begeistret vover han det Yderste,
SLV, s. 401 lger endnu ikke, at han er · reent sympathetisk paa dette Punkt, men mere
SLV, note ge nu synes Alt at blive godt, · reent sympathetisk synker sammen ved den Tanke,
SLV, s. 417 standigt skal handle) er han · reent sympathetisk. – Endnu et tredie Moment
Not12:9 er mig selv i den æsthetiske, · reent sympathetiske ελεος
Not12:9 οβος blive · reent sympathetiske, at jeg glemmer mig selv
NB22:125 det er ham, som havde han · reent tabt Gud – indtil saa Forstaaelsen
NB20:88 istedet. Og derfor har man · reent tabt Indtrykket af Bibelen. / »
NB24:38 risten. / / Idealiteten heraf er · reent tabt. Deraf kommer det at Forholdet opfattes
NB28:62 en Væren for sig, men er · reent teleologisk, og dette at være blot teleologisk
NB18:55 cte af Prædikeforedraget, der · reent theatralsk ikke gjør de med Realisationen
FB, s. 126 r jeg det ikke, saa vil jeg · reent tie om Abraham, og fremfor Alt vil jeg
JJ:48 gie og Brugen af samme udarter dog · reent til det Latterlige. Jeg gad vidst, hvad
NB14:109 , derpaa lægger han Arbeidet · reent til Side for at see ud af Vinduet, endelig
NB18:90 okrat: reise, ell. trække mig · reent tilbage i fornem Stolthed. / Her kommer
PCS, s. 134 ne brillante Uniform faae den · reent tilfældige Belysning ( biløbigt af
PCS, s. 128 f dem har for een Tilskuer et · reent tilfældigt Værd, en anden for en
CT, s. 150 erimod det Du tabte var noget · reent Timeligt, saa tog Timeligheden det fra
Not9:1 holder en Mængde tilsidst · reent traditionelle Bestemmelser. Med Hensyn
NB18:44.a sgjerrighed, var en Magt og et · reent Tyrannie. Man saae paa hinanden, at der
NB4:73 den rædsomste Maalestok som et · reent Tyrannie: det tør Pressen ikke paatale,
NB6:71 / Saaledes var det med Reflexion · reent tænkt Selvfornegtelse var at undgaae
SD, s. 123 ( XI, 11), sagde Han dem · reent ud » Lazarus er død«
SLV, s. 417 a Muligheden og tage Angeren · reent ud af denne. Forsaavidt han holdes in suspenso
Brev 38 . Tilsidst kom jeg saa · reent ud af Vanen, det er, jeg blev vant til
NB21:105 dsthed, hvor vi ere, at vi ikke · reent ud gjøre Nar af Gud, ved at have en
SFV, s. 34 til hører, tjener snarere, · reent ud sagt, til at forraade Christendommens
EE1, s. 259 ikke havde sagt mig sit Navn · reent ud« ... En saadan Replik er Guld
BI, note nserne, det er, for at sige det · reent ud, at han er en guddommelig Gave, hvilken
BA, s. 353 ndrige. Jeg tilstaaer hellere · reent ud, at jeg ingen bestemt Tanke kan knytte
NB26:31 ade gaaer denne Prædiken · reent ud, den høres ikke mere. I Sandhed kan
NB8:109 . Men vilde jeg sige Mskene · reent ud, hvad det er der bestemmer mig, at jeg
NB25:49 hi saa gaaer Guds-Forholdet · reent ud, og han bliver maaskee En af hine Ulyksalige,
NB34:31 Liv, at Gud er, for at sige det · reent ud, qua Msk-Kjender en complet Trompeter.
NB27:75 . det: at blive Χsten gaaet · reent ud. Som man i sin Tid sagde at Krig var
EE2, s. 57 et i Dig, som Du aldrig siger · reent ud; deraf kommer det, at Dit Udtryk har
Brev 184 4 Dage efter, eller om den · reent udebliver, forsaavidt den forholder sig
NB22:151 en moderne Misvisning, der · reent udelader Efterfølgelsen og sætter
NB22:55 thi Χstus holder jeg helst · reent uden for, for ikke at tage Sagen for høit.
NB29:27 ælp deraf puffe vi Χstd. · reent udenfor – og nu gaaer det løs
NB23:144 tiken: at puffe Χstus · reent udenfor. I 4de Aarh. der fordyber man sig
NB4:159 e hele min Existents til et · reent Udtryk for Ideer, ell. det gjør han
Not9:1 en. Men denne Betragtning er · reent udv: og tilfældig. Men Skriften lærer,
SLV, s. 110 , numeri og casibus. – · Reent udvortes betragtet er der jo Hundrede og
NB24:54 d lidt meget, tillige ogsaa · reent udvortes ved hiin Beboelse og ved pecuniaire
CT, s. 235 til Penge. Thi Penge er noget · reent Udvortes, men Ære er en Forestilling.
NB14:50 od ham. / Betragter man nu Sagen · reent udvortes, saa altsaa Arvingen har Lov at
NB9:50 en at blive mindre. Barnet er den · reent umidd. bestemmede Egoist og ganske anderledes
OTA, s. 183 s Sygdom, hans Følelse er · reent umiddelbar, hans Erkjendelse kun styrket
SD, s. 178 Det er da ogsaa kun de · reent umiddelbare Mennesker – hvilke under
SD, s. 178 ra sig – det er kun de · reent umiddelbare Mennesker, der slet Intet kunne
SD, s. 170 ri atter forskjellig fra den · reent Umiddelbare, Forsøg paa at værne
SLV, s. 160 ser sig, at man taler om det · reent Umiddelbare. Jeg sigter bestandigt paa
AE, s. 430 t vender hjem til at existere · reent umiddelbart i det Behageliges og det Ubehageliges
JJ:221 n og gjøre derfor aldrig Noget · reent umiddelbart men fuske i det Umiddelbare
KG, s. 145 pfatter Kjerlighed enten blot · reent umiddelbart som Drift, Tilbøielighed
SLV, s. 156 bart vil; thi Den, der taler · reent umiddelbart, han taler dog kun som for
Not6:2 hi at gaae og meditere, det er da · reent umuligt; selve Meditationen vilde da falde
NB7:109 men dette Forhold er dog · reent Usselhed. / Dog hvad der end skal skee,
EE1, s. 322 uligt at trænge ind deri; · reent var det og uskyldigt, mildt og roligt,
Papir 340:14 de, ell. at det Ethiske · reent var fordampet og han blevet metaphysisk
NB22:28 ede dette. Ak, snart have Mskene · reent vendt det om. Det at Pascal var en berømt
NB15:103 00 efter, saa er Forholdet · reent vendt om, saa er » Videnskab«
AE, s. 144 etragteren ikke forholder sig · reent verdenshistorisk, ikke ganske kan afføre
NB16:86 aldeles eensformigt med det · reent Verdslige – og saa vedbliver man
NB15:84 ntielt levende til daglig Brug i · reent verdslige Categorier, paa Farten som Politiker
NB30:136 r, naar man hører disse · reent verdslige Existentser tale om at indgaae
NB23:56 vidende om, at Bondevennerne af · reent verdslige Grunde, reent verdsligt ville
NB18:30 kinhellighed: at omklæde · reent verdslige Handlinger med et religieust
NB19:27 Tryghed, som findes hos det · reent verdslige Msk, kun at den, hvor den tillige
NB9:64 re til Besmykkelse for det · reent verdslige Sinds Magelighed, Feighed, Forstandighed.
NB19:71 en lille Smule ud over den · reent verdslige Trafik, at det blot er en Næringsvei
NB29:85 ntlige Χstne – og det · reent verdslige Vrøvl som den ordentlige Christendom.
NB26:9 orstaaet noget Andet end det · reent Verdslige, at en Arbeider seer at tjene
NB13:64 olerance er en Paavirkning af de · reent Verdslige, er fordi de dog egl. ikke have
NB23:63 dybt Slægten er sjunken, · reent verdsliggjort. / Prosit! / Grundtvig tager
NB18:85 den uhyre complicerede men · reent verdsliggjorte Trafik med de 1000 Levebrød.
Papir 500 uligt, kort det er – · reent verdsligt – hans Carriere. /
BOA, s. 146 n dyriske Dorskhed hvormed et · reent verdsligt et næsten blot vegeterende
NB21:50 levet Χstd jo mere man · reent verdsligt fornøier sig og hænger
NB23:56 nerne af reent verdslige Grunde, · reent verdsligt ville Frihed ( altsaa Χstd.
NB14:41 Dir nichts at gestalte sig · reent verdsligt, og at man istedetfor Troen substituerer
NB5:68.a vert Msk, naar man da blot ikke · reent vil glemme ham, ell. holde sig paa Søndags-Fjernhed
NB33:49 bange for at Praktiskheden · reent vilde afskaffe det Ubetingede – ved
NB:145.a hvor den mskelige Utaalmodighed · reent vilde fortvivle. Saa dybt ligger det Christelige:
KG, s. 119 i derved geraade vi ind i det · reent Vilkaarlige, som viist blev), hvorledes
KK:5 elsen, uden forsaavidt man vil · reent vilkaarligt og indlistet sige, at Skabelsen
AE, note var forbeholdt vor Tid at lade · reent være at existere, var det utænkeligt,
4T43, s. 149 n til Gud, eller lad hellere · reent være at give ham, glem ikke over al
NB15:82 rende og lide, ell. at lade · reent være at handle, convertere dem ind som
Not11:22 en Mulighed. Det er nu det · reent Værende aldeles ligegyldigt om det optager
Not11:22 at man fastholder, at det · reent Værende er det reent Værende i verbal
Not11:22 et reent Værende er det · reent Værende i verbal Forstand, in actu puro,
Not11:5 d actum; ellers var det ikke det · reent Værende. Men Potens er det ikke. Nei
JJ:259 un ikke Collisionen. Jeg takkede, · reent æsthetisk alle gode Genier, at alt gik
SLV, s. 55 tales der retteligen om den. · Reent æsthetisk betragtet hører den hjemme
NB10:195 et er Martyrer. / Selv om Noget · reent æsthetisk betragtet var Ironie, det,
TSA, s. 100 / 2.    Et Genie vurderes · reent æsthetisk efter hvad dets Indhold, dets
BOA, s. 216 sees. / b). Et Genie vurderes · reent æsthetisk efter hvad hans Indhold hans
TSA, s. 101 dighed, hans Udsagn vurderes · reent æsthetisk eller philosophisk ved at
BOA, s. 217 ndighed, hans Udsagn vurderes · reent æsthetisk eller philosophisk ved at
BOA, s. 243 en bestemt Hensigt. Havde jeg · reent æsthetisk og ligefremt med dem at gjøre,
G, s. 94 Opgave har beskæftiget mig · reent æsthetisk og psychologisk. Jeg har anbragt
FB, s. 172 te her at betragte hele Sagen · reent æsthetisk og til den Ende at gaae ind
BA, s. 432 er det Pludselige, da kan man · reent æsthetisk overveie det Spørgsmaal,
BA, s. 441 ler Inderligheden, saa er han · reent æsthetisk seet comisk. Forsaavidt har
SLV, s. 221 gtig i Kirken, saa er dette, · reent æsthetisk seet, et elskeligt Syn. Men
SFV, s. 72 et hørte med. Vilde Nogen · reent æsthetisk spørge mig betræffende
FB, note eds yttret noget Lignende fra et · reent æsthetisk Standpunkt. Han vil egentlig
JJ:115 nde ahne min Smerte. Jeg har · reent æsthetisk talt været et stort Msk;
F, s. 479 r Modtagelsen hjertelig, som, · reent æsthetisk talt, lukker sin Dør og
SFV ikke var saa alvorlig, dersom jeg · reent æsthetisk turde betragte den, vil jeg
EE1, s. 156 n Mere, hun er Moder, hun er · reent æsthetisk virgo mater, sin Hemmelighed
NB10:20 altsaa aldeles uden Braad, · reent æsthetisk) hvorledes Sligt burde være
BOA, s. 106 , hvis Sagen skulde forstaaes · reent æsthetisk, at gjøre den unægteligt
BOA, s. 253 n. Betragter man Situationen · reent æsthetisk, da er den saa humoristisk,
BOA, s. 109 ke blive, naar den udføres · reent æsthetisk, uden Hensyn til om nogen
FF:55 feeagtig Tilværelse – det · reent æsthetiske – O desto værre
NB8:25 rang til at lee, som har sin · reent æsthetiske Grund, og i Forhold til de
SFV, s. 33 ltsaa lever i ganske andre, i · reent æsthetiske Kategorier – hvis saa
SLV, s. 419 or religieus Helt ɔ: paa · reent æsthetiske Kategorier gik igjennem til
SLV, s. 419 ategorier. / Holdes Hamlet i · reent æsthetiske Kategorier, saa er det dette,
SLV, s. 390 gefterbetænkning indenfor · reent æsthetiske Kategorier. / Experimentets
GG:3 forekommer det mig dog, at den · reent æsthetiske Side i Miraklet kunde gjøre
BOA, s. 289 mærksom paa Formalitetens · reent æsthetiske Side. Saa svarer han da »
BA, s. 452 liver comisk opbevaret i den. · Reent æsthetisk-metaphysisk seet er Timeligheden
OTA, s. 234 tager sig omvendt ud, at det · reent Øieblikkelige allerede i næste Øieblik,
OTA, s. 234 ieblik tabte sig selv. Det · reent Øieblikkelige synes en Vinding, der
CT, s. 86 umuligt være ganske i det · reent Øieblikkelige. Jo mere han gjør Forsøget
Brev 85 elæsninger, som jeg skrev · reent) faaet læst en Deel, saa kan man ikke
NB7:12 eles paa samme Maade; man glemmer · reent, at christelig Kirke er et historisk Begreb.
NB11:127 g det er Χstd! Man glemmer · reent, at derfor er Χstds Løfte om Evigheden
NB27:50 r til – saa glemme vi · reent, at dette, at han er saa rolig, just kunde
IC, s. 112 var den, han var! Man glemmer · reent, at havde Christus kun været et Menneske,
Not11:13 Sandselige. Man glemte nu · reent, at Id. Ph. ogsaa nævnte Religion; som
G, s. 51 et Vanskeligste, og han glemmer · reent, at jeg ved et eneste Ord, f. Ex. ved at
NB10:132 kab og Epicureisme, man glemmer · reent, at Luther urgerede Troen i Modsætning
Papir 52:1 han skulde blive, og han glemte · reent, at var Alt forudbestemt, saa var denne
OTA, s. 222 od dybt og gjennemsigtigt er · reent, da er det Eet, hvorlænge man end vedbliver
NB32:23 t, i høi Grad strengt og · reent, dog taler om sit Legeme som et »
IC, s. 93 øit Ophøiet, Helligt og · Reent, en Forestilling om En, der saadan er større
2T44, s. 204 n Ældre ikke let, at tale · reent, ene og alene ud af Taalmodigheden, og kun
NB18:94 for at holde Udgangspunktet · reent, han blev ikke træt af at Folk maaskee
TTL, s. 410 shistoriens Gang, man glemmer · reent, hvad Barnet forstod, at naar det lukker
KG, s. 151 dersom ellers Dit Hjerte var · reent, hvad det kun blev ved at elske ham. /
NB7:83 Taalmodigheden – og glemme · reent, hvem de tale med. / Raad, Veiledning finder
BB:19 den al Betydning. Man glemmer · reent, hvem det er der taler, og disse enkelte
NB16:42 er, men at det skal holdes · reent, hvilket der er hvilket. / For at gjøre
HH:24 Billede, naar det da ell. opfattes · reent, ikke være, at Kjærligheden i vor
Not4:31 , for altsaa at holde det Almdl. · reent, maa det afdrages den det skjulende Maske.
OTA, s. 222 t, naar det er reent, og kun · reent, naar det er gjennemsigtigt; saasnart det
OTA, s. 222 eller som Havet bliver · reent, naar det tragter ene efter Himlen: saaledes
OTA, s. 222 vet kun er dybt, naar det er · reent, og kun reent, naar det er gjennemsigtigt;
NB15:90 ens være saa uegennyttig, saa · reent, om man saa vil, tjene Sandheden, Du, som
OTA, s. 222 ngivelsen, saa er Havet ikke · reent, saa gjengiver det ikke Himlen reent. /
BA, s. 327 sjeldent Dogmatiken behandles · reent, saa vil man ofte finde Arvesynden saaledes
3T43, s. 69 t dette? For den Rene er Alt · reent, siger et gammelt Ord, og vil derved ikke
NB4:144 mit personlige Liv var saa · reent, som mit Forfatterliv er dybsindigt og uegennyttigt.
BI, s. 160 tte Skjønne selv, luttret, · reent, ublandet, ikke beklædt med menneskeligt
OTA, s. 222 aa gjengiver det ikke Himlen · reent. / III. / M. T. Det var ved Anledningen
NB22:56 ren o: s: v: alt Dette forties · reent. / Troen – Gjerninger. /
KG, s. 150 erte og hvis Dit skal være · reent. Altsaa først den uendelige Bundethed,
KG, s. 150 øst, hvis det skal være · reent. Og ingen Magt kan binde saaledes; thi Kongen
EE2, s. 75 e dem. Dette Ord overseer man · reent. Og naar Apostelen Paulus etsteds med temmelig
KG, s. 152 vis ellers Hjertet skal blive · reent. Thi vistnok var der Den, som blev lykkelig,
NB16:41 eide saaledes; men hold det blot · reent: saa gavner Du. Finder Du slet ingen Tid
Papir 306 blot at forkyndes puurt og · reent; men for Forfængelighedens Skyld, at
NB7:70 orhold til jordiske ell. dog blot · reent-msklige Ulykker, Smerter, Lidelser). En saadan
SLV, s. 93 naar han modtager en nydelig · Reentryk, neppe tør vedkjende sig dette som sit
Brev 314 ed fordi jeg siger det saa · reentud, men det er dog ogsaa for mærkværdigt,
AE, note jog mig en Skræk i Livet. · Ref. angiver Skriftets Indhold at være en
AE, note docerende Eiendommelighed. Naar · Ref. henstiller det til Enhver, om han vil søge
Papir 416 ilfælde vil dette lille · Referat af det Sibbernske maaskee kunde være
AaS, s. 46 har havt videre at yde end et · Referat af min Afhandling, hvoraf jeg har lært,
EE1, s. 119 tykket Scene for Scene, hans · Referat er frisk gjennemsyret af hans Individualitet,
AE, note jen) over til at referere. Hans · Referat er nøiagtigt, og i det Hele dialektisk
AE, s. 258 taaes af de Mange, der ved et · Referat fik Noget at løbe med. Dette er ogsaa
AE, note inenteste Aand der møder til · Referat giør bedst i at møde med Frygt og
AE, s. 228 n med Begeistring; et saadant · Referat gjør jo Nar baade af Følelsen og
FP, s. 22 vilket det da vilde hedde i et · Referat i Fædrelandets Maneer) fortæller:
OL, s. 31 Disse Ord have nemlig som · Referat Intet, hvortil de referere sig i hiint
AE, s. 257 umuligt at referere, fordi et · Referat netop tager det Vigtigste bort og falsk
OL, s. 30 r Paalideligheden af Hr. Hages · Referat og et dertil knyttet Forsvar for den i
OL, s. 30 er en underlig Fordring til et · Referat paa et Par Linier, hvori man i Almindelighed
OL, s. 31 ann af Sorg over, at Hr. Hages · Referat var saa kort, besluttet sig til at levere
OL, s. 30 g til et kort som til et langt · Referat, den nemlig, at det er paalideligt. Hvad
FP, s. 22 divergerer fra Fædrelandets · Referat, thi til at et saadant skulde være paalideligt,
BI, s. 106 gende Fremstilling er jo blot · Referat. Og forsaavidt Læseren ikke allerede
OL, s. 31 r paa et Par Linier, men ogsaa · Referater paa 24, der ere fritagne for at være
OL, s. 31 lærer, at det ikke blot er · Referater paa et Par Linier, men ogsaa Referater
AE, note e noget at betyde i Forhold til · Referatet ( f. Ex. som en Satire over det), men i
AE, note n og skær Alvor, det var kun · Referatet der blev reen Alvor. Forsaavidt kan Slutningsbemærkningen
AE, note or dens Eiendommeligheds Skyld. · Referatet er docerende, reent og skært docerende;
AE, note t, men nu kommer Knuden: uagtet · Referatet er rigtigt, vil Enhver, der blot læser
OL, s. 30 re end underlig. Det nemlig at · Referatet kun er paa et Par Linier, kommer naturligviis
OL, s. 30 . Vi have ikke klaget over, at · Referatet kun var paa et Par Linier, men over at
LA Gang, men tillige at gjennemvirke · Referatet med Novellens væsentlige Stemning, og
BI videt stræber nemlig stedse fra · Referatet og igjennem Referatet tilbage til den beskuende
AE, note : alt dette faaer Læseren af · Referatet slet ingen Anelse om. Og dog er Bogen saa
BI g stedse fra Referatet og igjennem · Referatet tilbage til den beskuende Hvile, som kun
AE, note kan Slutningsbemærkningen i · Referatet vel have noget at betyde i Forhold til
BOA, note et Par Linier give en Resume; · Referatet, hvis det skal være paalideligt, vil
Not1:8 terrefactæ conscientiæ · referenda est, neque sine illo certamine intelligi
Papir 1:1 ur: pavelig Protonotarius og · Referendarius, som 1514 hjemsøgte Rhin Provindserne,
SD ne Stilling, men bestandigt pedem · referens. Nu forandres Taktiken; skjøndt Synden
NB13:86 da egl. altid har været mere · Referent og Correspondent end primitiv Tænker.
AA:20 glemte og han forsaavidt baade var · Referent og Dommer; jeg vilde derfor blot afvinde
F, s. 517 har skrevet Opsatsen, er hans · Referent og som saadan er han paalidelig og nøiagtig.
NB21:80 mme Msk, men i hvem den ene · Referent seer det Overordentlige den Anden en Sværmer,
Brev 15 d vide. Jeg formoder, at Du har en · Referent, jeg har hell ei den bedste Tid. Imidlertid
NB21:80 en egl. bestemmes ved, hvem · Referenten anseer Hovedpersonen for at være. /
Papir 9:5 er medbestemmende, og hvortil vi · referere denne vor saaledes-Væren, men ethvert
AE, s. 228 elighed at den ikke lader sig · referere paa anden Haand, og derfor ikke paa saa
OL, s. 31 som Referat Intet, hvortil de · referere sig i hiint udødelige Nr. 43 af Kjøbenhavnsposten.
Papir 13:7 et / Om de gudd: Egenskaber, som · referere sig til den fromme Selvbevidsth., forsaavidt
KK:2 kjellen, derfor kan Loven ikke · referere sig til den msklige Villies Inderlighed;
KK:4 sens Bestemmelse, udefter at · referere sig til et Andet, der nødvendigviis
BA, s. 348 ygt og lignende Begreber, der · referere sig til noget bestemt, medens Angest er
BOA, note es brugt Prædikater som ikke · referere sig til Øvrighedens No 4 men vel til
BOA, note No 2 i den sidste Skrivelse at · referere sig til Øvrighedens No 4, saa er der
NB2:27 aten var saa god at » · referere« Commandoen, som rigtignok stundom ved at
AE, s. 257 gsform gjør det umuligt at · referere, fordi et Referat netop tager det Vigtigste
AE, note n kjende dem igjen) over til at · referere. Hans Referat er nøiagtigt, og i det
BOA, note ii i sin Taktik; den lader som · refererede den en faktisk Tilstand, og intenderer
Papir 24:2 en høiere religieus Betydning · refererede sig til en ell. anden Cultus. /
Not4:37 Andet end at Fornuften bestandig · refererede sig til Sandheden som til sit Objekt. Vel
LA, s. 94 ive en ubetydelig Opramsen og · Refereren af Navne paa Personer, af » ganske
LA, note illes, men at den lille Colette · refererer den og i Talen igjen hiin Passus af den
BOA, note æring af ham selv. / Anm Vel · refererer den sig ikke ligefrem til Øvrighedens
AE, note niske Samtaler; hvis han senere · refererer den til en Anden, men udelader Ironien,
OL, s. 31 g, saaledes at medens Hr. Hage · refererer for lidt, refererer Hr. Lehmann for meget;
OL, s. 31 s Hr. Hage refererer for lidt, · refererer Hr. Lehmann for meget; hvorved det dog
NB16:17 er for Organismen. / Derpaa · refererer saa Journalen nøiagtigt overalt hvor
KK:2 en fremmed Nødvendighed og · refererer sig i det tænkende Subjekt som Selvkjærlighed
KK:2 n dertil. – / K. / / Gud · refererer sig i Verden ikke mere kun til et Andet,
Papir 15 ϑεσις · refererer sig ikke til den lange Tidsrække; men
BOA, s. 268 den universellere Grebethed · refererer sig kun til noget Abstrakt: at gribes af
KK:7 arme sig over. / v. 26. Stedet · refererer sig ligeledes som det foregaaende i den
PS, s. 294 den Natur, en anden Natur der · refererer sig til et i Tiden givet historisk Faktum,
KK:5 aler den sig ved, at den alene · refererer sig til Guds Forhold til Verden og til
AE, s. 295 ens ( sensu strictissimo, der · refererer sig til noget Historisk) Forskjellighed
AE, s. 193 som udviklet blev i Smulerne, · refererer sig til Tilblivelse. Naar Socrates troede,
Papir 247 bt, er det at 2 Corinthier · refererer sig til. – / Hermed synes da ogsaa
OL, s. 31 mærke, at Hr. Lehmann ikke · refererer Tonen, hvoraf man da lærer, at det ikke
AE, s. 356 forsaavidt den ganske simpelt · refererer, hvad han handlende har lidt. Overalt hvor
Papir 15 med πϱο hos P. aldrig · refereres til Personer; men til Gjenstande ( cf
EE1, s. 422 e, man seer – horrenda · refero – Faddernes alvorlige Chor, og man
SLV, s. 42 e bliver forelsket i ( relata · refero, thi hvad det vil sige forstaaer jeg ikke),
LA, s. 52 ge i Dunkelhed over sig selv; · referre pedem er blot det, han gjør, og der
SLV, s. 326 dnu tilbage, men har maattet · referre pedem og har nu blandt Andet sin Opgave
NB17:69 n Dom i Circulation: relata · referre. / At indrette sit Liv saaledes er det eneste
Papir 4:1 ui jurat, semper jusjurandum · refert ad Deum. Nam inde pendet omne pretium jurisjurandi.
BI, s. 65 gationis, quam adhibuit Plato, · refert negativum illud, quod est apud Hegelium.
JJ:47 is concepto concipiat, Aristoteles · refert. / Hieronymi Cardani de rerum varietate
Papir 16 alii ad ipsos doctores · referunt: num omnia illa usu nocent – potius
NB3:35 mor Jesu me afficit; Ejus odor me · reficit; / In hunc mens mea deficit; Solus amanti
BB:25 met har kun 3 Stadier umidd:, · refl: og Eenhed, Livet har 4. / Anm: Hvorvidt
BB:23 risk / episk / Eenheden / umidd: / · reflec: / Eenhed / / / Characteerstykket /
BB:24.b umidd. musicalske Vers – · reflect. music. V. – Musik) i Musik. Derfor
NB9:39 Msk. Just fordi det gjaldt om, at · reflectere Χstd ud af en uhyre Forfinelse, Dannelse,
Not4:21 agen skete først uden at · reflectere derover – derpaa med Bevidstheden
Not5:9 og det at det enkelte Individ kan · reflectere derover, viser jo det guddommeliges Prioritæt
SLV, s. 146 re det latterligt at ville · reflectere derover. / At en saadan Reflexion over,
NB28:15 verbeviist om, at han vilde · reflectere derpaa, om jeg end mener, at Det han praktiserede
NB5:77 n Χstd. forkyndes, ɔ: at · reflectere dobbelt: saa bliver det ligefrem et Martyrium.
BI, s. 329 Speile ved fra alle Kanter at · reflectere hendes Billede tilveiebringe, den eneste
FF:37 / Naar man først kommer til at · reflectere over Χstd., saa maa den vistnok, inden
BB:39 aa er et Guds Kald. / Man maa i at · reflectere over Historien være meget omhyggelig
Not4:5.c derved, at Kirken kommer til at · reflectere over sig selv og derved taber, som det
SLV, s. 146 det en Latterlighed at ville · reflectere over, om man skal gifte sig eller ikke.
DS, s. 236 et eneste Menneske, der vilde · reflectere paa – hvad der staaer eller at det
Papir 381 dette Tilfælde, ikke at · reflectere paa denne Indbydelse. Forud vil jeg ogsaa
NB22:28 s man, at man dog kan høre og · reflectere paa hvad han siger. Ak, hvilken Forandring.
BI, s. 238 kke ligger i min Interesse at · reflectere paa Sigtelsen, vil Læseren derimod forstaae
SLV, s. 148 n Digters Veltalenhed til at · reflectere saa fiint, at endog den zarteste qvindelige
SLV, s. 383 ed Verden, men idet den skal · reflectere sig i Individualiteten. Problemet er saa
SLV, s. 20 r ikke saa vanskeligt, som at · reflectere sig til Illusion, samt at kunne lade den
SLV, s. 20 t dæmrer, aldrig dages, at · reflectere sig ud af al Illusion er ikke saa vanskeligt,
EE1, s. 334 stærk nok til at lade den · reflectere sig, eller om den blot vil nydes som Skjønhed
SLV, s. 114 dæmonisk Virtuositet i at · reflectere veed at skjule sin Nøgenhed med det
SLV, s. 427 vekræfter, samt sammes · reflecterede Anvendelse for at udrette Noget ere æsthetiske
NB16:78 bel-Fortolkning. / / Før · reflecterede den hellige Skrift sig phantastisk i Phantasien:
BI, s. 256 æret i Besiddelse. For den · reflecterede Individualitet er enhver Naturbestemmelse
BI, s. 257 ar seiret og dog strider. Den · reflecterede Individualitet naaer aldrig den Ro, der
BI Osten. Idet Reflexionen bestandig · reflecterede over Reflexion, var Tænkningen kommen
SD, s. 152 d, at dette Selv phantastisk · reflecterede sig i Muligheden. Allerede i Forhold til
EE2, s. 225 iske Sorg, det er især den · reflecterede Sorg. Den har sin Grund ikke i Skyld, men
EE1, s. 167 agte, hvad man maa kalde den · reflecterede Sorg. Det Ydre indeholder her i det Høieste
DJ, s. 73 Situation til Forførelsens · reflecterede Virkelighed i Dramaet eller Fortællingen.
NB2:77 Stygge« er nemlig den · reflecterede, altsaa den ethiske Gjenstand medens den
Papir 324 rk i det Umidd. som det · Reflecterede, og fremfor Alt maa man have existeret i
EE1, s. 332 liteter, men ikke subjectivt · reflecterede. Idag forvissede et Tilfælde mig ret
PCS, s. 131 exions-Præstationen og den · Reflecterede. Reflexions-Præstationen er lutter Bevidsthed,
NB17:62 er. Tværtimod denne fortsatte · Reflecteren kan være en fornøden Udmattelse,
NB17:62 Tilfælde, hvor den langvarige · Reflecteren om at ville eller ikke at ville i Forhold
EE:91 rartede Fordren sig til en sygelig · Reflecteren over Jeget, fra at kræve til at kræve
Not4:16 nende Bevidsthed – en · reflecterende Bevidsthed. / 5te Forelæsning. /
PCS, s. 134 ogsaa, at naar en sand og en · reflecterende Comiker faaer fat i denne Modsigelse, og
Not5:9 lken der begynder, og det derover · reflecterende Individ maa jo altid blive sig et Forhold
Papir 305:5 se af Verden, det søgte et · reflecterende Jeg ligesom at indprente sig og opbevare
Papir 305:5 l at handle, saa vil mit · reflecterende Jeg saa gjerne fastholde det, fordi det
Papir 42:1 s og Eschenmayer Plads mell. de · reflecterende Philosopher? Have disse i deres Skrifter
FB, s. 174 kan mindre beskæftige vor · reflecterende Tid. Det nyere Drama har opgivet Skjebnen,
DD:77 blive færdige – der i en · reflecterende Tidsalder ( vor nemlig) saaledes hilder
Not1:8 teriets Ufattelighed for den · reflecterende Tænkning, og afskjærer Veien for
DD:38 sk i Modsætning til den moderne · reflecterende Vidtløftighed; men Grækernes Ironie
LA æsentligen den forstandige, den · reflecterende, den lidenskabsløse, den flygtigt i Begeistring
NB7:84 skulde En slutte sig til den · Reflecterende, maatte denne for Alt gjøre ham opmærksom
AaS finde det i sin Orden, at jeg ikke · reflecterer derpaa, men indskrænker mig til min
SLV, s. 156 re, fordi Elskovens Salighed · reflecterer Himlens Velsignelse i sig? Er det blevet
BI, s. 212 vitetens, Inderlighedens, der · reflecterer i sig selv, og i sit Forhold til sig selv
AE, note bliver man fortrolig dermed og · reflecterer ikke paa Modsigelsen, indtil den engang
SLV, s. 111 nne Midte, et Centrum, der · reflecterer lige saa dybt som Det er høit, det forraader:
Papir 367 se, der, som objektiv, ene · reflecterer paa » Gjenstanden«, derfor
PS, s. 275 edrage af dens Yttringer, men · reflecterer paa dens Tilblivelse. / § 2 /
NB34:39 estætiskhed aldeles ikke · reflecterer paa dette Liv, men ene paa det Evige, saa
NB34:26 liig en Tæller i Banken, der · reflecterer paa Tal. / Ak, i Oldtiden var det dog saa,
Not6:34 – og det Guddommelige · reflecterer sig dog langt skjønnere i det taareblendte
NB30:113 f Kjerlighed. Thi Alt, Alt · reflecterer sig her paa Evigheden. Og jo qvalfuldere
Papir 96:1 t som det Hav, hvori alt Enkelt · reflecterer sig. Forfatterens Aand er mig beslægtet,
PS Forskjellighed fra sig selv / Her · reflecteres altsaa ikke paa den secundaire Discipels
PS, s. 275 Nødvendighed, saasnart der · reflecteres definitivt paa Tilblivelse. Med Frihedens
Papir 367 lse. / /      / / B / / · reflecteres der paa » Meddelelsen« /
Papir 371:2 deler jeg saaledes enten · reflecteres der paa Gjenstanden eller paa Meddelelse.
Papir 371:2 d: hvad Meddelelse er. / · Reflecteres der paa Gjenstanden, saa har vi Videns
NB9:30 at der derfor egl. slet ikke · reflecteres derpaa. De tale objektivt. /
KK:11 hed. Idet den gudd: Substants · reflecteres i de naturlige Folkeaanders Bevidsthed,
Papir 371:2 lexionen paa Meddelelsen · reflecteres ligeligt paa Meddeler og Modtager, saa
Papir 367 dtager / / A. / / Naar der · reflecteres ligeligt paa Meddeler og Modtager: /
Papir 367 Side). / / C / / Naar der · reflecteres overveiende paa Meddeleren: /
Papir 367 delelse / / B / / Naar der · reflecteres overveiende paa Modtageren: /
Papir 367 Distinction. / / Naar der · reflecteres paa » Gjenstanden« /
Papir 368:1 ens Meddelelse. / at der · reflecteres paa » Gjenstanden« /
Papir 367 . / /      / / Naar der · reflecteres paa » Meddelelsen« /
Papir 367 melsen Kunnens Meddelelse) · reflecteres paa / / Meddeler / Modtager /
Papir 371:2 saa der altsaa ikke kan · reflecteres paa Gjenstanden, men der reflecteres paa
NB7:38 n Forandring underlagt Reflexion, · reflecteres paa hans Forhold til Gud, men paa Guds
Papir 371:2 paa Gjenstanden, men der · reflecteres paa Meddelelsen saa har vi i Modsætning
Papir 367 rsonlige. Overalt hvor der · reflecteres paa Meddelelsen, Meddeleren, Modtageren,
Papir 371:2 lexionen paa Meddelelsen · reflecteres paa Modtageren, saa har vi ethisk Meddelelse.
SD, s. 119 ler ikke, saa der altsaa blot · reflecteres paa Synthesens Momenter / / /
SD, s. 119 tragtet saaledes, at der ikke · reflecteres paa, om den er bevidst, eller ikke, saa
Papir 368:1 jenstanden«, der · reflecteres paa. » Meddeler«
PS en Forskjellighed, paa hvilken der · reflecteres, er en saadan, at det indbyrdes Forskjelliges
HH:2.a præstabilita: det andet er en · reflecteret Bestemmelse, gaaer igjennem det Enkeltes
EE1, s. 17 n til Don Juan maa være en · reflecteret Forfører, der ligger i det Interessantes
Not4:5 enere have vi kun Χstus · reflecteret gjenem deres Apostlenes Selvbevidsthed
BI, s. 238 idualiteten ikke var uendelig · reflecteret i sig, men hvad Hegel saa betegnende kalder
BI, note det synes, at Socrates var en · reflecteret Individualitet, og de betænkelige Anlæg,
PCS, s. 131 ræstations og enhver meget · reflecteret Individualitets Ulykke i Forhold til Menneskene.
FV, note orstaae den saaledes; al dobbelt · reflecteret Meddelelse gjør modsatte Forstaaelser
NB20:5 er umuligt at have til en dobbelt · reflecteret Meddelelse. Et eneste Ord af mig personligt
DJ, s. 69 een Gang. Jo mere han selv er · reflecteret og øvet i at tumle Stemmen paa Stemningens
SLV, s. 130 d Andet end at Moderen havde · reflecteret paa sig selv. Der er maaskee faa Collisioner,
NB17:16 sen var den Eneste, jeg har · reflecteret paa. Han har været dog lidt opmærksom
SD, s. 178 Ethvert blot en lille Smule · reflecteret Selv har dog en Forestilling om at tvinge
AE, s. 461 ete Subjektivitet ved at have · reflecteret sig ud af enhver Udvorteshedens Relativitet;
NB26:21 s-Følelsen svulme i sig, · reflecteret tilbage fra Tilhørerne. Og nu, denne
NB6:71 igjen i Udviklingen er blevet et · reflecteret Udtryk for Reenhed: saa er vi jo lige nær
Papir 13:11 evidsthed ( en oprindelig og en · reflecteret), og paa den anden Side ogsaa forudsætter
LA, s. 64 a. En Tidsalder, der er meget · reflecteret, kan man derfor ikke uden videre og ligefrem
DJ, s. 69 agelige Operaer. Er han mindre · reflecteret, vil han i Stemning og Charakter ikke have
SLV, s. 20 tilhjælp, Erindringen kun · reflecteret. Derfor er det en Kunst at erindre. I Modsætning
FV, note efrem, da Meddelelsen er dobbelt · reflecteret; den kan jo ogsaa være lige det Modsatte
NB13:37 at jeg er denne digteriske · Reflecteur og Stræbende, saa gjør jeg mig til
NB13:37 det Christeliges digteriske · Reflecteur, der formaaer at sætte alle de christelige
Papir 254 eg her alene vil staae som · Reflecteur. / Idet jeg nu gaaer over til min egenlige
Papir 254 iaften at staae alene som · Reflecteur. / Jeg skylder mig selv at bemærke, at
Papir 67 en Mængde af Tilskuere og · Reflecteurer saa at sige vil forhindre os i Nydelsen
LP, s. 29 giske Stemning ved en slig Art · Reflection modificerede sig til en vis Forstemthed
SLV, s. 21 gentlig Erindringens Kunst og · Reflectionen i anden Potens. / For at tilveiebringe
SD, s. 141 jødesløst, men dog med · Reflectionens sikkert beregnende Sigte henkastet halvt
PH, s. 56 støder paa mange pikante · Reflectioner og ikke vist veed, om nogle af dem maaskee
BI, note 327: Mit den Sophisten hat das · Reflectiren über das Vorhandene und das Räsonniren
BI, s. 344 hen Tugenden sind ein solches · reflectirtes Bild des Guten, und wehe dem, der sich
EE1, s. 71 arhed. I sin Middelbarhed og · Reflekteerthed i Andet falder den ind under Sproget og
EE1, s. 297 jeg mig bedst hans uendelige · Reflekteerthed i sig selv) i samme Forstand faldt der
NB:202 maatte der et Msk. til, der kunde · reflektere alle Reflexionerne renonce; et Forstands
JC, s. 44 end Dig selv, saa vilde Ingen · reflektere derpaa. – Er da Talentet selv ikke
EE1, s. 153 thi da vilde den · reflektere hende ud af sin Skyld, idet Reflexionen
EE1, s. 153 er vaagnet, saa vil den ikke · reflektere hende ud af Sorgen, men ind i den, den
NB11:105 / NB.     NB. / NB. / / · Reflektere mere over og om Udgivelsen af de færdige
FB, s. 145 ens Lidenskab. Ironi og Humor · reflektere ogsaa paa sig selv og høre derfor hjemme
AE, s. 551 , kan Opgaven ikke være at · reflektere over Christendommen, men kun ved Reflexionen
BOA, s. 125 on gribe saa dybt, at han vil · reflektere over det Bestaaendes Grundforudsætning:
BOA, s. 280 sig selv interessant ved at · reflektere over Spændingen, og adspreder sig ved
BOA, s. 121 m et Ægteskab vilde idelig · reflektere over Ægteskabets Realitet: blev det
BOA, s. 121 t Livs-Stilling, idelig vilde · reflektere over, om nu denne Stilling var den rette:
EE2, s. 101 ed Kjærligheden. Her nu at · reflektere paa alle de Jerimiader, som Du ugelspilagtigt
SD, s. 145 rakt lade sig udfinde ved at · reflektere paa de Momenter, hvoraf Selvet, som Synthese,
SD : udialektisk), men kun ved at · reflektere paa dens Modsatte. Man kan beskrive den
AE terer paa denne Distinktion ved at · reflektere paa det at existere; men selv Skyld-Bevidsthedens
FEE, s. 50 ager, at man slet ikke tør · reflektere paa det udvortes Indicium, da det i Danmark
EE2, s. 91 t for sig, fordi de dog altid · reflektere paa et eller andet enkelt Moment i Ægteskabet,
Not9:1 kabelsen aabenbaret; han maa · reflektere paa hvad Gud har gjort ham til. Hvad Msk
EE2, s. 282 Helt, maa man ikke saa meget · reflektere paa, hvad han gjør, som hvorledes han
EE2, s. 280 ente, at man slet ikke skulde · reflektere paa, hvad man udrettede, men blot nyde
EE2, s. 47 er det det Første selv, vi · reflektere paa, men det er dog mere med Hensyn til
TSA, s. 64 Opoffrelse er ikke værd at · reflektere paa. Thi Philosopherne vide i denne Henseende
BA, s. 366 en Complexus af Ahnelser, der · reflektere sig i sig selv, blive Individet nærmere
AE, s. 500 mmer ved at lade det Barnlige · reflektere sig i Total-Bevidstheden. Aands Dannelse
NB27:11 Men at det Christelige maa · reflektere sig omvendt ligger i, at Endelighed og
SFV, s. 72 Christenheden, hvor man maa · reflektere sig ud af det Skin at være Christen.
AE, s. 132 en det ethiske Indvortes skal · reflektere sig, desto vanskeligere bliver Iagttagelsen,
SLV, s. 252 Reflekteren, naar jeg kunde · reflektere som han, og hvad hjalp det ham? Reflexion
AE, s. 112 at Hamlet ved at blive ved at · reflektere tilsidst kom til den absolute Begyndelse;
SLV, s. 202 r? Blot hun ikke begynder at · reflektere! / d. 17. Januar. Morgen. /
SLV, s. 252 eblik, hun da vil begynde at · reflektere, vil det falde hende ind: aah! hvad kan
EE1, s. 111 uan maa forføre 1003, den · reflekterede behøver kun at forføre een, og det,
BA, s. 434 I Forhold til det Pludselige · reflekterede Bestemmelsen det Indesluttede paa Gehalten.
EE1, s. 111 yder Tilfredsstillelsen, den · reflekterede Don Juan nyder Bedraget, nyder Listen.
EE1, s. 111 orledes han gjør det. Den · reflekterede Don Juans Forførelse er et Kunststykke,
EE1, s. 111 iddelbar bestemt, han er den · reflekterede Forfører. Det, der her vil beskæftige
JJ:336 inger. – Den uendeligt · Reflekterede gjør det Samme, gaaer fE 3 Gange i Kirke
NB26:42 elsen, de ere ikke saaledes · reflekterede i sig, at de kunde udholde at være forskjellige
EE1, s. 399 nger mod mig. Jeg har da den · reflekterede Lidenskab. Hun strider for sin egen Skyld,
AE, note var det Humoristen tungsindigt · reflekterede paa, thi fra Skyld-Bevidsthedens Totalitet
AE, s. 233 s-Categorier, ikke de dobbelt · reflekterede religieuse Categorier i Paradoxet. Skal
JJ:336 Meget saaledes, at den uendeligt · Reflekterede Religieuse, naar han gjør det samme,
NB12:120.c i denne min inderlige Striden · reflekterede sig hendes Striden med mig, saa det var
Not8:2 m havde gjort hele min uhyre · reflekterede Sjæl til en saa smagfuld Indfatning
EE1, s. 150 elligheden fra den egentlige · reflekterede Smerte, der altid ønsker at være
EE1, s. 168 elsen indenfra ud efter, den · reflekterede Sorg bevæger sig ind efter, ligesom
EE1, s. 170 t udtrykke og fremstille den · reflekterede Sorg eller Pointet i den. Den umiddelbare
EE1, s. 175 ker ikke mere adæqvat den · reflekterede Sorg end det Andet. I Sammenligning med
EE1, s. 189 trax nok at gjøre, og den · reflekterede Sorg er uundgaaelig. / Don Juan har forladt
EE1, s. 175 i Indifferens. Pointet i den · reflekterede Sorg er, at Sorgen bestandigt søger
EE1, s. 191 e paa, at Momenterne til den · reflekterede Sorg ere tilstede, men de kunne endnu ikke
EE1, s. 168 anden, saaledes omtumles den · reflekterede Sorg for at finde sin Gjenstand og sit
EE1, s. 175 te man for at fremstille den · reflekterede Sorg have en heel Succession af Billeder;
EE1, s. 177 r end mere maa fremkalde den · reflekterede Sorg hos Marie Beaumarchais er, at det
EE1, s. 175 nde bemærkede jeg, at den · reflekterede Sorg ikke bliver synlig i det Udvortes,
EE1, s. 168 er. Det, der gjør, at den · reflekterede Sorg ikke kan blive Gjenstand for kunstnerisk
EE1, s. 170 g læselig for alle. / Den · reflekterede Sorg kan altsaa ikke blive Gjenstand for
EE1, s. 169 / Hvad der foranlediger den · reflekterede Sorg kan deels ligge i Individets subjective
EE1, s. 168 d den henilende Bleghed. Den · reflekterede Sorg medfører ingen væsentlig Forandring
EE1, s. 168 øver, saaledes finder den · reflekterede Sorg tilsidst Lise i denne Bevægelse,
EE1, s. 206 unde vedblive, saa vilde den · reflekterede Sorg umulig kunne indtræde. Dog, Omgivelsens
EE1, s. 188 er hende en kort Tid for den · reflekterede Sorg, der visselig er smerteligere end
EE1, s. 170 e Behandling. / Det er denne · reflekterede Sorg, jeg agter at drage frem, og saavidt
EE1, s. 169 at den i Individet avler den · reflekterede Sorg. At et Bedrag virkelig er et Bedrag,
EE1, s. 191 saalænge har hun ikke den · reflekterede Sorg. Had, Forbittrelse, Forbandelser,
EE1, s. 191 r, og vi faae endnu ikke den · reflekterede Sorg. Hun har tabt Alt, Himlen, da hun
EE1, s. 200 Eiendommelige ved Margretes · reflekterede Sorg. Ved første Øiekast kunde det
EE1, s. 169 iver Sandsynligheden for den · reflekterede Sorgs Vedvaren større og større.
Papir 415 I denne Formel er der den · reflekterede Sympathie mere end hvad man ellers tænker
NB26:42 den rædsomste Qval. / I · reflekterede Tider er det saa ofte kun Msk-Frygt der
NB4:150 rne blive mere og mere subjektiv · reflekterede, hver Subjektivitet for sig: desto mere
NB31:103 ligefrem Opgave, ikke den · reflekterede: hvor brillant, om jeg saa tør sige,
AE, s. 410 t existere; æsthetisk seet · reflekteredes der ikke paa Lidelsen, men fra Lidelsen;
EE1, s. 30 rartet Fordren til en sygelig · Reflekteren over Jeget, fra at kræve til at kræve
SLV, s. 252 ad kan det hjælpe med min · Reflekteren, naar jeg kunde reflektere som han, og hvad
BI, note et Øieblik den berører en · reflekterende Bevidsthed, bliver den Mythe; og forsaavidt
Not10:9 Seyn og Denken. Det er den · reflekterende Bevidsthed, der gjør Indvendingerne.
BI, s. 155 dning, en fjern Ahnelse af en · reflekterende Bevidsthed, en hemmelighedsfuld næsten
PCS, s. 129 lv ikke vidste af det: men en · reflekterende Comiker, der har Bevidsthed om hver den
EE2, s. 38 en Uendelighed, som den i den · reflekterende forgjeves søgte. Men dersom det Religiøse,
LA, s. 74 onair men lidenskabsløs og · reflekterende forvandler Kraftyttringen til et dialektisk
BI, s. 157 n reflekterende Tid seer i en · reflekterende Fremstilling det Billedlige meget sparsomt
EE1, s. 91 han er i Operaen, bliver et · reflekterende Individ, snart bliver Mindre. Det Sidste
EE1, s. 106 da bliver han strax et · reflekterende Individ. Han har overhovedet ikke saaledes
SLV, s. 35 drukket megen Viin, hos meget · reflekterende Individer kunde yttre sig ikke ved nogen
SLV, s. 252 r krænke hende; thi at en · reflekterende Individualitet har mere og meget mere Reflexion
EE2, s. 38 . Det er nu klart nok, at den · reflekterende Kjærlighed bestandig fortærer sig
G, s. 36 Vildhed. De ere ikke saa meget · reflekterende Kunstnere, der have studeret Latteren,
EE1, s. 157 le, at Andre erfare det; den · reflekterende Smerte ønsker imidlertid ikke dette.
EE2, s. 38 mantiske Kjærlighed og den · reflekterende som de discursive Standpunkter, saa vil
LA, s. 78 en lidenskabsløs og meget · reflekterende Tid Misundelse det negativt-enende Princip.
EE1, s. 57 er saa absolut, at en senere · reflekterende Tid neppe engang for Tanken kan adskille
BI, s. 157 ledlige. Naar man nemlig i en · reflekterende Tid seer i en reflekterende Fremstilling
SLV, s. 114 n lod sig vel tænke i vor · reflekterende Tid, han kan endogsaa i en vis Forstand
EE2, s. 36 e Kjærlighed, optagen i en · reflekterende Tids Bevidsthed, maatte blive Gjenstand
EE2, s. 37 gteskabet. Da imidlertid en · reflekterende Tidsalder er den nærmest foregaaende
EE1, s. 152 ig, men som tilhørende en · reflekterende Verden vil hun have Reflexion nok til at
AE, s. 238 saadan Existerende, han er en · Reflekterende, der med den tragiske Helt som terminus
BOA, s. 139 te Overordentlige. Vor Tid er · reflekterende, det lader sig ikke tænke, at den guddommelige
EE2, s. 62 m, det er det Selviske og det · Reflekterende; thi Gud er paa eengang i Bevidstheden og
SLV, s. 115 ringer Fortvivlelse over den · Reflekterendes Hoved, og maaskee netop derved frelser